20.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 148/1

(1)

I overensstemmelse med artikel 4, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (2) bør strukturfondsmidlerne til målet for investeringer i vækst og beskæftigelse, der tildeles innovative aktioner inden for området bæredygtig byudvikling (i det følgende benævnt »innovative aktioner«), gennemføres af Kommissionen.

(2)

Ved artikel 92, stk. 8, i forordning 1303/2013 tillades Kommissionen at gennemføre de midler, der er tildelt til innovative aktioner under indirekte forvaltning som fastsat i artikel 60 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (3).

(3)

Det er nødvendigt at fastsætte nærmere bestemmelser om principperne for forvaltning af innovative aktioner af en enhed eller et organ, der har fået overdraget budgetgennemførelsesopgaver i henhold til artikel 58, stk. 1, litra c), i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

(4)

Det er nødvendigt at fastsætte nærmere bestemmelser om principperne for udvælgelse af innovative aktioner, der skal støttes af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU). For at sikre, at der udvælges forslag af høj kvalitet, bør procedurerne og kriterierne for udvælgelsen af innovative aktioner fastsættes under hensyn til den territoriale forskellighed i Unionens byområder.

(5)

Kommissionen bør fastsætte temaerne for udvælgelsen af innovative aktioner for at sikre, at indkaldelser af forslag tager hensyn til byspørgsmål, der i fremtiden kan få endnu større betydning for Unionen —

a)

vejledning til ansøgere og støttemodtagere

b)

det årlige arbejdsprogram, der skal godkendes af Kommissionen

c)

tilrettelæggelsen af indkaldelser med henblik på udvælgelse af innovative aktioner

d)

vurdering af, om ansøgerne er støtteberettigede

e)

nedsættelsen af et ekspertpanel efter aftale med Kommissionen til at vurdere og prioritere forslagene

f)

udvælgelsen af innovative aktioner på grundlag af ekspertpanelets henstilling efter aftale med Kommissionen

g)

kravet om, at støttemodtageren får et dokument med støttebetingelserne som fastsat af Kommissionen

h)

gennemgangen af de rapporter, støttemodtagerne indgiver, og betalinger til støttemodtagerne

i)

overvågningen af individuelle innovative aktioner

j)

tilrettelæggelsen af kommunikationsinitiativer

k)

formidlingen af resultater efter aftale med Kommissionen

l)

revision af individuelle innovative aktioner for at sikre, at de gennemfører tilskuddet i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning

m)

et finansielt bidrag til at støtte den bemyndigede enhed med forvaltningsopgaverne, der gives i form af et fast bidrag til den bemyndigede enheds driftsomkostninger, og som fastsættes på grundlag af det beløb af EU-midler til tilskud, der er overdraget til enheden.

a)

bymyndigheder i lokale administrative enheder, der efter urbaniseringsgraden defineres som storby, by eller forstad og omfatter mindst 50 000 indbyggere

b)

sammenslutninger eller grupperinger af bymyndigheder i lokale administrative enheder, der efter urbaniseringsgraden defineres som storby, by eller forstad, og hvor den samlede befolkning omfatter mindst 50 000 indbyggere; det kan omfatte sammenslutninger eller grupperinger på tværs af grænserne eller sammenslutninger eller grupperinger i forskellige regioner/medlemsstater.

a)

forslagets innovative indhold og potentiale for at identificere eller afprøve nye løsninger

b)

forslagets kvalitet

c)

inddragelsen af relevante partnere i udarbejdelsen af forslaget

d)

evne til at påvise målbare resultater

e)

muligheden for at overføre de foreslåede løsninger.

20.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 148/4

(1)

Et instituts gevinster eller tab på forpligtelser som følge af ændringer i instituttets egen kreditrisiko bør i princippet ikke indgå som en post i kapitalgrundlaget. I forretningsmodeller, der er baseret på princippet om strict match funding eller balanceprincippet, anvendes denne regel imidlertid ikke, ud fra den betragtning, at et fald eller en stigning i værdien af en forpligtelse fuldt ud modsvares af et tilsvarende fald eller en tilsvarende stigning i værdien af det aktiv, som den pågældende forpligtelse fuldt ud stemmer overens med.

(2)

Det er vigtigt at fastsætte kriterierne for at afgøre, om der er en snæver sammenhæng mellem et instituts forpligtelser bestående af dækkede obligationer, jf. artikel 52, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF (2), og værdien af instituttets aktiver, der ligger til grund for de dækkede obligationer.

(3)

En snæver sammenhæng bør afspejles i den regnskabsmæssige behandling af disse obligationer og de underliggende realkreditlån, idet det ellers ikke ville være forsvarligt at tage hensyn til gevinster og tab, der skyldes ændringer i instituttets egen kreditrisiko.

(4)

En indfrielsesmulighed giver låntageren mulighed for at tilbagekøbe den bestemte dækkede obligation, der finansierer realkreditlånet, i markedet og give denne obligation tilbage til kreditinstituttet som en førtidsindfrielse af realkreditlånet. Som en følge af denne mulighed for låntageren bør realkreditlånenes dagsværdi altid svare til dagsværdien af de dækkede obligationer, der finansierer disse realkreditlån. Dette indebærer, at der i beregningen af dagsværdien af realkreditlånene bør indgå en dagsværdiberegning af den indeholdte indfrielsesmulighed ifølge gængs markedspraksis.

(5)

Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har fremsendt til Kommissionen.

(6)

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har afholdt åbne offentlige høringer om udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt indhentet en udtalelse fra interessentgruppen for banker, der er nedsat i henhold artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (3) —

a)

ændringer i dagsværdien af de dækkede obligationer, som instituttet har udstedt, medfører altid tilsvarende ændringer i dagsværdien af de aktiver, der ligger til grund for de dækkede obligationer. Dagsværdien fastlægges i overensstemmelse med de gældende regnskabsregler, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 77, i forordning (EU) nr. 575/2013

b)

realkreditlånene i tilknytning til de dækkede obligationer, der er udstedt af instituttet for at finansiere lånene, kan til enhver tid indfries ved at tilbagekøbe de dækkede obligationer i markedet eller til nominel værdi gennem udnyttelse af indfrielsesmuligheden

c)

der findes en gennemsigtig mekanisme til at bestemme dagsværdien af realkreditlånene og de dækkede obligationer. Ved fastsættelsen af værdien af realkreditlånene indgår der en beregning af dagsværdien af indfrielsesmuligheden.

20.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 148/6

(1)

For at sikre et effektivt samarbejde mellem de kompetente myndigheder i hjemlandet og værtslandet bør informationsudvekslingen være gensidig, inden for myndighedernes respektive tilsynsbeføjelser. Der er derfor nødvendigt at præcisere, hvilke oplysninger om institutter og, hvis det er relevant, hvilke oplysninger om deres filialers funktionsmåde de kompetente myndigheder i hjemlandet bør meddele de kompetente myndigheder i værtslandet, samt hvilke oplysninger om filialer værtslandets kompetente myndigheder bør meddele hjemlandets kompetente myndigheder.

(2)

Udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder i hjemlandet og værtslandet skal ses i en bredere kontekst i forbindelse med tilsyn med grænseoverskridende bankkoncerner, og, hvis det er relevant, kan der gives oplysninger på konsolideret grundlag. Navnlig hvis et institut har et øverste moderselskab i den medlemsstat, hvor det har sit hovedkontor, og den pågældende kompetente myndighed også er den konsoliderede tilsynsmyndighed, bør det være muligt at give oplysninger på konsolideret grundlag frem for på grundlag af et institut, der opererer gennem en filial. I sådanne tilfælde bør den kompetente myndighed dog underrette værtslandenes kompetente myndigheder om, at oplysningerne gives på konsolideret grundlag.

(3)

Udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder i hjemlandet og værtslandet er ikke begrænset til de typer oplysninger, der er angivet i artikel 50 i direktiv 2013/36/EU, og derfor heller ikke til de typer oplysninger, der er angivet i denne forordning. Artikel 35, 36, 39, 43 og 52 i direktiv 2013/36/EU indeholder en særskilt bestemmelse om udveksling af oplysninger om kontrol på stedet af filialer, underretning om udøvelsen af etableringsretten og den frie udveksling af tjenesteydelser, og foranstaltninger, herunder retsbevarende foranstaltninger, der træffes af de kompetente myndigheder i forbindelse med filialer og deres moderselskaber. Denne forordning bør derfor ikke indeholde krav om udveksling af oplysninger på disse områder.

(4)

Det er nødvendigt at fastsætte krav vedrørende de oplysninger, der skal udveksles mellem de kompetente myndigheder i hjemlandet og værtslandet for at harmonisere regulerings- og tilsynspraksis i hele Unionen. Disse oplysninger bør omfatte alle de områder, der er anført i artikel 50 i direktiv 2013/36/EU, dvs. ledelse og ejerforhold, herunder forretningsområder som dem, der er nævnt i artikel 317 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (2), likviditet og resultater af likviditetstilsyn, solvens, indskudsgaranti, store eksponeringer, systemiske risici, administrative og regnskabsmæssige procedurer og interne kontrolmekanismer. For at lette overvågningen af institutterne bør de kompetente myndigheder i værtslandet og hjemlandet løbende underrette hinanden om manglende overholdelse af den nationale lovgivning eller EU-lovgivningen samt om tilsynsforanstaltninger og sanktioner, der pålægges institutter. Yderligere oplysninger om gearing og forberedelse med henblik på nødsituationer bør endvidere indgå i de oplysninger, der skal udveksles mellem de kompetente myndigheder i hjemlandet og værtslandet, så sidstnævnte sættes i stand til at overvåge institutter på en effektiv måde.

(5)

Hvis et institut er under eller kan ventes at komme under likviditetsstress, skal de kompetente myndigheder i værtslandet have en klar forståelse af situationen for at kunne træffe retsbevarende foranstaltninger på de betingelser, der er fastsat i artikel 43 i direktiv 2013/36/EU. Denne forordning bør derfor fastlægge klare regler om, hvilke typer oplysninger der skal udveksles mellem myndigheder, når der opstår likviditetsstress. Det er også nødvendigt at præcisere, hvilke oplysninger der skal udveksles, således at myndighederne er forberedt i god tid før nødsituationer såsom dem, der er omhandlet i artikel 114, stk. 1, i direktiv 2013/36/EU.

(6)

Da de filialer, der opererer i værtslandene, varierer i størrelse, kompleksitet og betydning, er det vigtigt at anvende proportionalitetsprincippet i udvekslingen af oplysninger. Med henblik herpå bør der være en mere omfattende udveksling af oplysninger mellem hjemlandets og værtslandets kompetente myndigheder, hvis de kompetente myndigheder i værtslandet er ansvarlige for filialer, der er udpeget som væsentlige i overensstemmelse med artikel 51 i direktiv 2013/36/EU.

(7)

For at sikre, at de relevante oplysninger udveksles inden for rimelige grænser, samtidig med at man undgår situationer, hvor de kompetente myndigheder i et hjemland er forpligtede til at videregive alle oplysninger om et institut, uanset deres art og betydning, til alle værtslandenes kompetente myndigheder, bør kun oplysninger, der er relevante for en bestemt filial, i nogle tilfælde udelukkende sendes til de kompetente myndigheder, der har ansvaret for at overvåge filialen. På en række specifikke områder bør der af lignende årsager kun udveksles oplysninger om manglende overholdelse mellem de kompetente myndigheder i hjemlandet og værtslandet, dvs. at der ikke bør udveksles oplysninger, hvis instituttet overholder den nationale lovgivning og EU-lovgivningen.

(8)

Denne forordning bør også behandle udveksling af oplysninger vedrørende udøvelsen af aktiviteter i et værtsland, der finder sted i form af udbud af grænseoverskridende tjenesteydelser. I betragtning af arten af grænseoverskridende tjenesteydelser mangler værtslandenes kompetente myndigheder oplysninger om aktiviteter, der udøves i deres jurisdiktioner, og det er derfor vigtigt at præcisere, hvilke oplysninger der skal udveksles med henblik på at sikre den finansielle stabilitet og overvågning af betingelserne for tilladelser, især vedrørende overvågning af, om instituttet udbyder tjenesteydelser i overensstemmelse med de oplyste meddelelser. Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, EBA) har forelagt Kommissionen.

(9)

EBA har afholdt åbne offentlige høringer om udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt indhentet en udtalelse fra interessentgruppen for banker, der er nedsat i henhold artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (3) —

a)

ledelsesorganets og den daglige ledelses struktur, herunder ansvarsfordelingen for overvågningen af en filial

b)

listen over aktionærer og selskabsdeltagere med kvalificerede kapitalandele baseret på oplysninger fra kreditinstituttet i overensstemmelse med artikel 26, stk. 1, i direktiv 2013/36/EU.

a)

væsentlige mangler i et instituts likviditetsrisikostyring, som de kompetente myndigheder har kendskab til, og som kan påvirke filialer, tilknyttede tilsynsmæssige foranstaltninger, der er truffet i forbindelse med disse mangler, og i hvor høj grad instituttet overholder tilsynsforanstaltningerne

b)

hjemlandets kompetente myndigheders generelle vurdering af et instituts likviditetsrisikoprofil og risikostyring, særlig i forbindelse med en filial

c)

et instituts nøgletal, der angiver dets likviditetsposition og dets position hvad angår stabil finansiering på nationalt plan eller EU-plan i den nationale valuta i instituttets hjemland og i alle andre valutaer, som er væsentlige for instituttet

d)

komponenterne i et instituts likviditetsbuffer

e)

omfanget af et instituts aktivbehæftelser

f)

forholdet mellem et instituts lån og indskud

g)

indenlandske likviditetsnøgletal, der gælder for et institut som en del af makrotilsynspolitiske foranstaltninger truffet af de kompetente myndigheder eller af den udpegede myndighed enten som bindende krav, retningslinjer, anbefalinger, advarsler eller på anden måde, herunder definitionerne af sådanne nøgletal

h)

særlige likviditetskrav, der anvendes i overensstemmelse med artikel 105 i direktiv 2013/36/EU

i)

hindringer for overførsel af kontanter eller sikkerhed til eller fra et instituts filialer.

a)

instituttets likviditets- og finansieringspolitik, herunder beskrivelser af finansieringsordningerne for instituttets filialer, eventuelle koncerninterne støtteprocedurer og procedurer for centraliseret »cash pooling«

b)

instituttets likviditets- og finansieringsberedskabsplaner, herunder oplysninger om de formodede stressscenarier.

a)

de kapitalgrundlagskrav, der er fastsat i artikel 92 i forordning (EU) nr. 575/2013, under hensyn til eventuelle foranstaltninger, der er vedtaget eller anerkendt i overensstemmelse med artikel 458 i nævnte forordning, og, hvis det er relevant, under hensyn til den overgangsordning, der er fastsat i tiende del i nævnte forordning

b)

yderligere kapitalgrundlagskrav, der pålægges i overensstemmelse med artikel 104 i direktiv 2013/36/EU

c)

de krav til kapitalbuffere, der er fastsat i afsnit VII, kapitel 4, i direktiv 2013/36/EU.

a)

instituttets egentlige kernekapitalprocent som defineret i artikel 92, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 575/2013

b)

instituttets kernekapitalprocent som defineret i artikel 92, stk. 2, litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013

c)

instituttets samlede kapitalprocent som defineret i artikel 92, stk. 2, litra c), i forordning (EU) nr. 575/2013

d)

instituttets samlede risikoeksponering som defineret i artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013

e)

de kapitalgrundlagskrav, der finder anvendelse i hjemlandet i overensstemmelse med i artikel 92 i forordning (EU) nr. 575/2013, under hensyn til eventuelle foranstaltninger, der er vedtaget eller anerkendt i overensstemmelse med artikel 458 i nævnte forordning, og, hvis det er relevant, under hensyn til den overgangsordning, der er fastsat i tiende del i nævnte forordning

f)

størrelsen af den kapitalbevaringsbuffer, som instituttet er forpligtet til at opretholde i henhold til artikel 129 i direktiv 2013/36/EU.

g)

størrelsen af en institutspecifik kontracyklisk kapitalbuffer, som instituttet er forpligtet til at opretholde i henhold til artikel 130 i direktiv 2013/36/EU

h)

størrelsen af en systemisk buffer, som instituttet er forpligtet til at opretholde i henhold til artikel 133 i direktiv 2013/36/EU

i)

størrelsen af en G-SSI-buffer eller O-SII-buffer, som instituttet er forpligtet til at opretholde i henhold til artikel 131, stk. 4 og 5, i direktiv 2013/36/EU

j)

omfanget af eventuelle yderligere kapitalgrundlagskrav, der pålægges i overensstemmelse med artikel 104, stk. 1, litra a), i direktiv 2013/36/EU, samt af eventuelle andre krav i forbindelse med instituttets solvens i overensstemmelse med nævnte artikel.

a)

indskudsgarantiordningens maksimale dækning pr. indskyder, der er omfattet af ordningen

b)

dækningens omfang, og hvilke typer indskud der dækkes

c)

eventuelle undtagelser fra dækningen, herunder produkter og typer indskydere

d)

indskudsgarantiordningens finansieringsordning, navnlig om ordningen finansieres forudgående eller efterfølgende, og ordningens størrelse.

e)

kontaktoplysningerne for ordningens administrator.

a)

administrative sanktioner eller andre administrative foranstaltninger, der er pålagt eller anvendt i henhold til artikel 64-67 i direktiv 2013/36/EU

b)

tilsynsforanstaltninger pålagt i henhold til artikel 104 eller 105 i direktiv 2013/36/EU

c)

pålagte strafferetlige sanktioner vedrørende overtrædelser af forordning (EU) nr. 575/2013 eller de nationale bestemmelser til gennemførelse af direktiv 2013/36/EU.

a)

kontaktoplysningerne for personer i de kompetente myndigheder, der har ansvaret for at håndtere nødsituationer

b)

de kommunikationsprocedurer, der anvendes i nødsituationer.

a)

en beskrivelse af ethvert tilfælde, hvor de kompetente myndigheder har vurderet, at et institut ikke har overholdt den nationale lovgivning eller EU-lovgivningen eller ikke opfyldt krav i forbindelse med forsigtighedstilsyn eller tilsyn med institutters markedsadfærd, herunder de krav, der er fastsat i forordning (EU) nr. 575/2013, og de nationale bestemmelser til gennemførelse af direktiv 2013/36/EU, sammen med en redegørelse for de foranstaltninger, der er truffet eller vil blive truffet for at afhjælpe den manglende overholdelse

b)

en beskrivelse af eventuel manglende overholdelse af de vilkår, som under hensyn til samfundsmæssige interesser gælder for filialens virksomhed i værtslandet

c)

identifikation af systemisk risiko, som filialen eller dens aktiviteter i værtsmedlemsstaten måtte udgøre, herunder vurdering af de sandsynlige virkninger af en suspension eller ophør af filialens virksomhed på følgende:

d)

filialens markedsandel, hvis den overstiger 2 % af det samlede marked i værtslandet i en af følgende kategorier:

e)

hindringer for overførsel af kontanter eller sikkerhed til eller fra filialen.

a)

ethvert tilfælde, hvor de kompetente myndigheder i hjemlandet har vurderet, at et institut ikke har overholdt den nationale lovgivning eller EU-lovgivningen eller ikke opfyldt krav i forbindelse med forsigtighedstilsyn eller tilsyn med institutters markedsadfærd, herunder de krav, der er fastsat i forordning (EU) nr. 575/2013, og de nationale bestemmelser til gennemførelse af direktiv 2013/36/EU, sammen med en redegørelse for de foranstaltninger, der er truffet eller vil blive truffet for at afhjælpe den manglende overholdelse

b)

mængden af indskud fra værtslandets residenter

c)

mængden af udlån til værtslandets residenter

d)

i forbindelse med de aktiviteter, der er opført i bilag I til direktiv 2013/36/EU, som instituttet har meddelt, at det ønsker at udøve i værtslandet i form af udbud af tjenesteydelser:

a)

en beskrivelse af den opståede situation, herunder den underliggende årsag til stresssituationen, den forventede virkning af likviditetsstresssituationen for instituttet, og udviklingen i koncerninterne transaktioner

b)

en beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet eller vil blive truffet af de kompetente myndigheder eller af instituttet, herunder eventuelle krav, der er pålagt instituttet af de kompetente myndigheder for at afbøde likviditetsstresssituationen

c)

resultaterne af vurderinger af likvidetsstressituationens systemiske konsekvenser

d)

de seneste tilgængelige kvantitative oplysninger om likviditet, jf. artikel 4, stk. 1, litra c)-h).

20.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 148/15

(1)

Generel markedsrisiko defineres i artikel 362 i forordning (EU) nr. 575/2013 som risikoen for en kursændring for et finansielt instrument, der for handlede gældsinstrumenter eller derivater heraf skyldes en ændring i rentesatserne eller for aktier eller aktiederivater større bevægelser på aktiemarkedet, der ikke står i forbindelse med særlige forhold vedrørende de enkelte værdipapirer.

(2)

Ved den beregning af den generelle markedsrisiko, der er omhandlet i artikel 343 i forordning (EU) nr. 575/2013, er det passende at antage, at forskellige aktier befinder sig på det samme marked, hvis de er omfattet af den samme generelle markedsrisiko, dvs. hvis kursændringerne for instrumentet skyldes lokale økonomiske forhold. Et »marked« bør derfor med henblik herpå defineres i relation til en integreret økonomi, som typisk svarer til en national jurisdiktion.

(3)

Uanset ovenstående har indførelsen af den fælles valuta fjernet væsentlige årsager til opdeling af aktiemarkederne i euroområdet. Indførelsen af euroen har f.eks. fjernet valutarisikoen mellem de deltagende medlemsstater og gør det muligt at offentliggøre selskabers resultater i den samme valuta. Endvidere har indførelsen af euroen fordret omfattende økonomisk og juridisk konvergens blandt de deltagende medlemsstater, og den understøttes af et integreret marked med fælles bestemmelser. Sidstnævnte gælder for alle medlemsstaterne i Unionen, men den fælles valuta har medført en tættere og en mere dybtgående økonomisk integration af de deltagende medlemsstater, hvilket gør en særskilt behandling berettiget med henblik på denne forordning. »Marked« bør således defineres i relation til alle aktiemarkeder i euroområdet og i relation til ikkeeuroaktiemarkeder i den nationale jurisdiktion.

(4)

Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har forelagt Kommissionen.

(5)

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har afholdt åbne offentlige høringer om det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt indhentet en udtalelse fra interessentgruppen for banker, der er nedsat i henhold artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (2) —

a)

i euroområdet: alle aktier noteret på børser beliggende i medlemsstater, som har indført euroen som deres valuta

b)

i medlemsstater uden for euroområdet og i tredjelande: alle aktier noteret på børser beliggende i en national jurisdiktion.

20.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 148/17

(1)

Anvendelsen af den avancerede metode ved fastlæggelsen af kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko kan omfatte modparter, for hvilke der ikke foreligger oplysninger om »credit default swap spread«. I så fald bør institutterne anvende et spænd, der er hensigtsmæssigt under hensyntagen til modpartens rating, branche og region (»tilnærmet spænd«), jf. artikel 383, stk. 1, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 575/2013.

(2)

Reglerne om fastlæggelsen af et tilnærmet spænd i forbindelse med kreditværdijusteringsrisiko bør foreskrive brug af brede kategorier for rating, branche og region og sikre institutterne det fornødne spillerum til at fastlægge det tilnærmede spænd, som ifølge deres eget ekspertskøn er det mest hensigtsmæssige.

(3)

Ved præciseringen af, hvorledes institutterne skal tage hensyn til de enkelte udstederes rating, branche og region ved fastlæggelsen af et hensigtsmæssigt tilnærmet spread til brug for beregningen af kapitalgrundlagskravene som foreskrevet i forordning (EU) nr. 575/2013, bør det for at sikre ensartethed i anvendelsen af kriterierne bestemmes, at hensyntagen hertil skal ske ved opfyldelse af mindstekrav til specifikationen af de enkelte kriterier.

(4)

For så vidt angår enkelte udstedere, imellem hvilke der består en forbindelse, eksempelvis mellem en regionalregering eller lokal myndighed og staten, bør der desuden gives mulighed for, at fastlæggelsen af et hensigtsmæssigt tilnærmet spænd kan baseres på kreditspændet for en enkelt udsteder, såfremt dette fører til et mere hensigtsmæssigt skøn.

(5)

Et tilnærmet spænd bør, for at føre til en hensigtsmæssig beregning af kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko, være fastlagt ved hjælp af oplysninger indhentet i et likvidt marked, og de antagelser, som oplysningerne giver anledning til, såsom interpolation og ekstrapolation af oplysninger vedrørende forskellige restløbetider, bør være principielt forsvarlige.

(6)

For at sikre en ensartet praksis mellem institutter og undgå uoverensstemmelser bør institutterne, eftersom implicitte sandsynligheder for misligholdelse, »credit default swap spreads« og tabet givet modpartens misligholdelse udgør en ligning med to ubekendte, hvor markedets praksis består i at benytte en fast værdi for tabet for så at aflede de implictte sandsynligheder for misligholdelse fra markedsspændene (»market spreads«), benytte en værdi for LGDMKT, som er i overensstemmelse med den faste værdi, som markedsdeltagerne almindeligvis anvender til afledning af implicitte sandsynligheder fra kreditspændet for de likvide handlede kreditrisikoinstrumenter (»liquid traded credit spreads«), som har været benyttet til at fastlægge det tilnærmede kreditspænd for den pågældende modpart.

(7)

Med henblik på tilladelsen til at benytte den avancerede metode til beregning af kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko på et begrænset antal mindre porteføljer er det hensigtsmæssigt at definere en portefølje som en nettinggruppe som anført i artikel 272, stk. 4, i forordning (EU) nr. 575/2013, at betragte antallet af transaktioner og størrelsen af nettinggrupper, som falder ind under kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko uden at være omfattet af metoden med interne modeller, og — for at tage hensyn til institutternes forskellige størrelse — at fastsætte en relativ begrænsning på disse i form af en procentdel af det samlede antal af alle transaktioner henholdsvis en procentdel af den samlede størrelse af alle nettinggrupper, som falder ind under kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko.

(8)

For at undgå vilkårlige ændringer i anvendelsen af den avancerede metode på et begrænset antal mindre porteføljer bør anvendelsen af den avancerede metode først ophøre, når de kvantitative begrænsninger overskrides i to på hinanden følgende kvartaler.

(9)

For at gøre det muligt for de kompetente myndigheder at udføre deres tilsynsmæssige forpligtelser på en effektiv måde bør de have adgang til oplysninger om, hvornår kravet om et begrænset antal mindre porteføljer ikke længere er overholdt. Institutterne bør derfor underrette de kompetente myndigheder i disse tilfælde.

(10)

Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har forelagt Kommissionen.

(11)

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har afholdt åbne offentlige høringer om udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt indhentet en udtalelse fra interessentgruppen for banker, der er nedsat i henhold artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (1) —

a)

Det tilnærmede spænd er fastlagt under hensyn til samtlige kriterier — såvel rating som branche og region for den pågældende modpart — som præciseret under litra b), c) og d).

b)

Rating'en er fastlagt med udgangspunkt i en på forhånd fastsat rangorden for interne og eksterne kreditvurderinger. Kreditvurderingerne tildeles kreditkvalitetstrin som anført i tilknytning til artikel 384, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013. Hvis der foreligger flere eksterne kreditvurderinger, tildeles kreditkvalitetstrin i overensstemmelse med fremgangsmåden vedrørende flere kreditvurderinger. jf. artikel 138 i forordningen.

c)

Branchen er fastlagt med udgangspunkt i mindst følgende kategorier:

d)

Regionen er fastlagt med udgangspunkt i mindst følgende kategorier:

e)

Det tilnærmede spænd afspejler på en repræsentativ måde tilgængelige »credit default swap spreads« og spænd for andre likvide handlede kreditrisikoinstrumenter i overensstemmelse med den relevante kombination af kategorier og datakvalitetskriterierne i stk. 3.

f)

Det tilnærmede spænds egnethed fastlægges ud fra dets volatilitet frem for dets niveau.

a)

Regionalregeringen eller den lokale myndighed og staten har samme kreditvurdering.

b)

Der foreligger ingen kreditvurdering af regionalregeringen eller den lokale myndighed.

a)

Antallet af alle transaktioner, som falder ind under kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko uden at være omfattet af metoden med interne modeller, må ikke overstige 15 % af det samlede antal transaktioner, som falder ind under kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko.

b)

Størrelsen af hver enkelt nettinggruppe, som falder ind under kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko uden at være omfattet af metoden med interne modeller, må ikke overstige 1 % af den samlede størrelse af alle nettinggrupper, som falder ind under kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko.

c)

Den samlede størrelse af alle nettinggrupper, som falder ind under kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko uden at være omfattet af metoden med interne modeller, må ikke overstige 10 % af den samlede størrelse af alle nettinggrupper, som falder ind under kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko.

a)

antallet af transaktioner, som ikke er omfattet af metoden med interne modeller, og det samlede antal transaktioner

b)

den individuelle størrelse af den største nettinggruppe, som ikke er omfattet af metoden med interne modeller, og den samlede størrelse af alle nettinggrupper samt

c)

den samlede størrelse af alle nettinggrupper, som ikke er omfattet af metoden med interne modeller, og den samlede størrelse af alle nettinggrupper.

20.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 148/21

(1)

Variabel løn, der tildeles i form af instrumenter, bør fremme en forsvarlig og effektiv risikostyring og ikke tilskynde til risikotagning, som overskrider instituttets risikotoleranceniveau. De kategorier af instrumenter, der kan anvendes for så vidt angår variabel løn, bør derfor sikre en balance mellem medarbejdernes interesser og aktionærernes, kreditorernes og andre interessenters interesser ved at give medarbejderne incitamenter til at handle i instituttets langsigtede interesse og ikke løbe uforholdsmæssigt store risici.

(2)

For at sikre, at der er en snæver tilknytning til instituttets kreditkvalitet som en going concern, bør instrumenter, der anvendes for så vidt angår variabel løn, indeholde passende udløsende hændelser for nedskrivning eller konvertering, der begrænser værdien af instrumenterne i situationer, hvor instituttets kreditkvalitet som en going concern er blevet forværret. De udløsende hændelser, der anvendes til lønformål, bør ikke ændre instrumenternes rangorden og bør derfor ikke medføre, at hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter ikke anvendes som egenkapitalinstrumenter.

(3)

De betingelser, der finder anvendelse på hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter, fremgår af artikel 52 og 63 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (2), men de øvrige instrumenter, der er omhandlet i artikel 94, stk. 1, litra l), nr. ii), i direktiv 2013/36/EU, og som fuldt ud kan konverteres til egentlige kapitalinstrumenter eller nedskrives, er ikke omfattet af særlige betingelser i henhold til nævnte forordning, da de ikke er klassificeret som egenkapitalinstrumenter i tilsynsmæssig sammenhæng. Der bør derfor fastsættes særlige krav for forskellige kategorier af instrumenter for at sikre, at de er egnede til at blive anvendt for så vidt angår variabel løn under hensyn til instrumenternes forskellige art. At instrumenter anvendes for så vidt angår variabel løn, bør ikke i sig selv forhindre instrumenterne i at indgå i et instituts egenkapital, så længe betingelserne i forordning (EU) nr. 575/2013 er opfyldt. Ej heller bør en sådan anvendelse i sig selv defineres som et incitament til at indfri instrumentet, idet medarbejdere efter udskydelses- og fastholdelsesperioder generelt kan modtage likvide midler på anden måde end ved indfrielse.

(4)

Andre instrumenter omfatter ikke-likvide gældsinstrumenter eller gældstilknyttede instrumenter, der ikke kvalificeres som egenkapital. Andre instrumenter er ikke begrænset til finansielle instrumenter som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 50), i forordning (EU) nr. 575/2013, men kan også omfatte andre ikke-likvide instrumenter, som kan indgå i kontrakter mellem instituttet og medarbejderne. For at sikre, at disse instrumenter afspejler et instituts kreditkvalitet som en going concern, bør der være passende krav, der sikrer, at de omstændigheder, under hvilke sådanne instrumenter nedskrives eller konverteres, ikke er begrænset til genopretnings- eller afviklingssituationer.

(5)

Når instrumenter, der anvendes for så vidt angår variabel løn, førtidsindfries, indfries ved udløb, genkøbes eller konverteres, bør sådanne transaktioner normalt ikke øge værdien af den tildelte løn gennem udbetaling af beløb, der er højere end værdien af instrumentet eller ved konvertering til instrumenter, der har højere værdi end de instrumenter, der oprindeligt blev tildelt. Dette skal sikre, at løn ikke udbetales gennem ordninger eller metoder, der fremmer manglende overholdelse af artikel 94, stk. 1, i direktiv 2013/36/EU.

(6)

Ved tildeling af variabel løn, og når instrumenter, der anvendes til variabel løn, indfries ved udløb, førtidsindfries, genkøbes eller konverteres, bør disse transaktioner baseres på værdier, der er blevet fastsat i henhold til den gældende regnskabsstandard. Der bør derfor kræves en værdiansættelse af instrumenterne i alle disse situationer for at sikre, at kravene i direktiv 2013/36/EU vedrørende løn ikke omgås, navnlig hvad angår forholdet mellem variable og faste lønkomponenter og paralleliteten til risikotagning.

(7)

Artikel 54 i forordning (EU) nr. 575/2013 indeholder bestemmelser om nedskrivning og konvertering af hybride kernekapitalinstrumenter. Desuden kræves det i henhold til artikel 94, stk. 1, litra l), nr. ii), i direktiv 2013/36/EU, at andre instrumenter fuldt ud kan konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter eller nedskrives. Da det økonomiske resultat af en konvertering eller nedskrivning af andre instrumenter er det samme som for hybride kernekapitalinstrumenter, bør der ved nedskrivnings- eller konverteringsordninger for andre instrumenter tages hensyn til de ordninger, der gælder for hybride kernekapitalinstrumenter, dog med tilpasninger for at tage hensyn til, at andre instrumenter ikke kvalificeres som egenkapitalinstrumenter i tilsynsmæssig sammenhæng. Supplerende kapitalinstrumenter er ikke omfattet af reguleringsmæssige krav vedrørende nedskrivning og konvertering i henhold til forordning (EU) nr. 575/2013. For at sikre, at værdien af alle sådanne instrumenter, når de anvendes for så vidt angår variabel løn, begrænses, når instituttets kreditkvalitet forværres, bør det specificeres, i hvilke situationer en nedskrivning eller konvertering af instrumentet er nødvendig. Nedskrivnings-, opskrivnings- og konverteringsordningerne for supplerende kapitalinstrumenter og andre instrumenter bør fastsættes for at sikre en konsekvent anvendelse.

(8)

Udlodninger fra instrumenter kan have forskellig form. De kan være variable eller faste og kan blive udbetalt regelmæssigt eller ved instrumentets udløb. I overensstemmelse med de retningslinjer for aflønningspolitikker og -praksisser, som Det Europæiske Banktilsynsudvalg (3) har udstedt, og for at fremme en forsvarlig og effektiv risikostyring bør der ikke udbetales udlodninger til medarbejderne under udskydelsesperioder. Medarbejderne bør kun modtage udlodninger for perioder efter optjeningen af instrumentet. Derfor er kun instrumenter med udlodninger, der udbetales regelmæssigt til ejeren af instrumentet, egnede til brug som variabel løn; nulkuponobligationer eller instrumenter, der akkumulerer udbytte, bør ikke medregnes som en væsentlig del af løn, som skal bestå af en afbalanceret kombination af instrumenter, jf. artikel 94, stk. 1, litra l), i direktiv 2013/36/EU. Dette skyldes, at medarbejderne under udskydelsesperioden ville have gavn af stigende værdier, hvilket kan forstås som svarende til at modtage udlodninger.

(9)

Meget høje udlodninger kan begrænse det langsigtede incitament til forsigtig risikotagning, da de i praksis øger den variable del af lønnen. Navnlig bør der ikke udbetales udlodninger med intervaller, der overstiger et år, da dette ville medføre, at udlodningerne i praksis akkumuleres i udskydelsesperioderne og først udbetales, når den variable løn er optjent. Akkumulering af udlodninger ville være en omgåelse af artikel 94, stk. 1, litra g), i direktiv 2013/36/EU vedrørende forholdet mellem variable og faste lønkomponenter og princippet i artikel 94, stk. 1, litra m), i henhold til hvilket den løn, der udbetales i henhold til en udskydelsesordning, ikke må godtgøres hurtigere end på pro rata-basis. Udlodninger, der foretages, efter at instrumentet er blevet optjent, bør derfor ikke overstige markedssatserne. Dette bør sikres ved at kræve, at instrumenter, der anvendes til variabel løn, eller de instrumenter, til hvilke de er knyttet, hovedsagelig udstedes til andre investorer, eller ved at kræve, at der lægges et loft over udlodningerne vedrørende sådanne instrumenter.

(10)

Udskydelses- og fastholdelseskrav, der finder anvendelse på tildeling af variabel løn i henhold til artikel 94, stk. 1, i direktiv 2013/36/EU, skal være opfyldt på alle relevante tidspunkter, herunder når de instrumenter, der anvendes til variabel løn, førtidsindfries, indfries ved udløb, genkøbes eller konverteres. I sådanne situationer bør instrumenterne derfor udskiftes med hybride kernekapitalinstrumenter, supplerende kapitalinstrumenter og andre instrumenter, der afspejler instituttets kreditkvalitet som en going concern, har kendetegn, der svarer til de oprindeligt tildeltes, og er af samme værdi, når der tages hensyn til beløb, som er blevet afskrevet. Hvis andre instrumenter end hybride kernekapitalinstrumenter har en fast udløbsdato, bør der fastsættes minimumskrav for den resterende løbetid for sådanne instrumenter, når de tildeles, for at sikre, at de er i overensstemmelse med kravene vedrørende udskydelses- og fastholdelsesperioder for variabel løn.

(11)

Direktiv 2013/36/EU begrænser ikke de kategorier af instrumenter, der kan anvendes som variabel løn, til en bestemt kategori af finansielle instrumenter. Det bør være muligt at anvende syntetiske instrumenter eller kontrakter mellem medarbejderne og institutterne, som er knyttet til hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter, som fuldt ud kan konverteres eller nedskrives. Dette gør det muligt at indføre særlige betingelser i de bestemmelser, som regulerer sådanne instrumenter, som kun finder anvendelse på instrumenter, der tildeles medarbejderne, uden at det er nødvendigt at pålægge andre investorer sådanne betingelser.

(12)

I koncernsammenhæng kan udstedelser forvaltes centralt inden for et moderselskab. Det kan forekomme, at institutter inden for en sådan koncern derfor ikke altid ikke udsteder instrumenter, der er egnede til at blive anvendt for så vidt angår variabel løn. I henhold til forordning (EU) nr. 575/2013 kan hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter, der udstedes af en enhed inden for rammerne af konsolideringen, udgøre en del af instituttets egenkapital på visse betingelser. Det bør derfor også være muligt at anvende sådanne instrumenter som variabel løn, forudsat at der er en klar tilknytning mellem kreditkvaliteten for det institut, der anvender disse instrumenter for så vidt angår variabel løn, og kreditkvaliteten for udstederen af instrumentet. Der kan normalt antages at være en sådan tilknytning mellem et moderselskab og et datterselskab. Andre instrumenter end hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter, som ikke er udstedt direkte af et institut, bør også kunne anvendes for så vidt angår variabel løn på tilsvarende betingelser. Instrumenter, der er knyttet til referenceinstrumenter, der er udstedt af moderselskaber i tredjelande, og som svarer til hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter, bør kunne anvendes for så vidt angår variabel løn, hvis den udløsende hændelse vedrører det institut, der anvender et sådant syntetisk instrument.

(13)

Denne forordning er baseret på de udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) har forelagt Europa-Kommissionen.

(14)

EBA har afholdt åbne offentlige høringer om udkastene til reguleringsmæssige tekniske standarder, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt indhentet en udtalelse fra interessentgruppen for banker, der er nedsat i henhold artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (4) —

a)

kategorier af hybride kernekapitalinstrumenter, hvis disse kategorier opfylder de i stk. 2 og i artikel 2 omhandlede betingelser og er i overensstemmelse med artikel 5, stk. 9, og artikel 5, stk. 13, litra c)

b)

kategorier af supplerende kapitalinstrumenter, hvis disse kategorier opfylder de i stk. 2 og i artikel 3 omhandlede betingelser og er i overensstemmelse med artikel 5

c)

kategorier af instrumenter, der fuldt ud kan konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter eller nedskrives, og som hverken er hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter (»andre instrumenter«), i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 4, hvis disse kategorier opfylder de i stk. 2 omhandlede betingelser og er i overensstemmelse med artikel 5.

a)

der må ikke være stillet sikkerhed for instrumenterne, og de må ikke være omfattet af en garanti, der forbedrer placeringen i rangordenen for indehaverens fordring

b)

hvis de bestemmelser, som regulerer et instrument, giver mulighed for konvertering heraf, må instrumentet kun anvendes for så vidt angår tildeling af variabel løn, hvis konverteringsraten eller -spændet fastsættes på et niveau, der sikrer, at værdien af det instrument, til hvilket det oprindeligt tildelte instrument konverteres, ikke er højere end værdien af det oprindeligt tildelte instrument på det tidspunkt, hvor det blev tildelt for så vidt angår variabel løn

c)

de bestemmelser, som regulerer konverterbare instrumenter, der alene anvendes for så vidt angår variabel løn, skal sikre, at værdien af det instrument, til hvilket det oprindeligt tildelte instrument konverteres, ikke er højere end værdien på tidspunktet for denne konvertering af det oprindeligt tildelte instrument

d)

det skal i de bestemmelser, som regulerer instrumentet, være fastsat, at eventuelle udlodninger udbetales mindst en gang om året og til indehaveren af instrumentet

e)

instrumenterne skal prissættes til deres værdi på det tidspunkt, hvor instrumentet er blevet tildelt, i henhold til den gældende regnskabsstandard. Der skal ved værdiansættelsen tages hensyn til instituttets kreditkvalitet, og værdiansættelsen skal underkastes uafhængig kontrol

f)

det skal i de bestemmelser, som regulerer instrumenter, der udstedes alene for så vidt angår variabel løn, fastsættes, at der skal foretages en værdiansættelse i henhold til den gældende regnskabsstandard, hvis instrumentet indfries ved udløb, førtidsindfries, genkøbes eller konverteres.

a)

i de bestemmelser, som regulerer instrumentet, skal der være fastsat en udløsende hændelse med henblik på anvendelsen af artikel 52, stk. 1, litra n), i forordning (EU) nr. 575/2013

b)

den udløsende hændelse som omhandlet i litra a) indtræffer, hvis den egentlige kernekapitalprocent for det institut, der udsteder instrumentet, jf. artikel 92, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 575/2013, falder til under et af følgende niveauer:

c)

et af følgende krav er opfyldt:

a)

på tidspunktet for tildelingen af instrumenterne som variabel løn skal restløbetiden for instrumenterne før udløb være lig med eller overstige summen af de udskydelsesperioder og fastholdelsesperioder, der gælder for variabel løn for så vidt angår tildelingen af disse instrumenter

b)

det er i de bestemmelser, som regulerer instrumenterne, fastsat, at instrumenternes hovedstol ved en udløsende hændelse skal nedskrives permanent eller midlertidigt, eller at instrumenterne skal konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter

c)

den udløsende hændelse som omhandlet i litra b) indtræffer, hvis den egentlige kernekapitalprocent for det institut, der udsteder instrumentet, jf. artikel 92, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 575/2013, falder til under et af følgende niveauer:

d)

et af kravene i artikel 2, litra c), er opfyldt.

a)

de pågældende andre instrumenter opfylder de i stk. 2 omhandlede betingelser

b)

de pågældende andre instrumenter er knyttet til et hybridt kernekapitalinstrument eller supplerende kapitalinstrument og opfylder de i stk. 3 omhandlede betingelser

c)

de pågældende andre instrumenter er knyttet til et instrument, som ville være et hybridt kernekapitalinstrument eller et supplerende kapitalinstrument, hvis ikke det var udstedt af et moderselskab for instituttet, som ikke er omfattet af konsolidering i henhold til første del, afsnit II, kapitel 2, i forordning (EU) nr. 575/2013, og de pågældende andre instrumenter opfylder betingelserne i stk. 4.

a)

de pågældende andre instrumenter skal udstedes direkte eller gennem en enhed, som indgår i koncernkonsolideringen, jf. første del, afsnit II, kapitel 2, i forordning (EU) nr. 575/2013, forudsat at en ændring af kreditkvaliteten for udstederen af instrumentet med rimelighed kan forventes at medføre en tilsvarende ændring af kreditkvaliteten for det institut, der anvender de pågældende andre instrumenter for så vidt angår variabel løn

b)

de bestemmelser, der regulerer de pågældende andre instrumenter, giver ikke indehaveren ret til at fremskynde de planlagte udbetalinger af udlodninger og afdrag, undtagen i tilfælde af instituttets insolvens eller likvidation

c)

på tidspunktet for tildelingen af de pågældende andre instrumenter som variabel løn er restløbetiden for instrumenterne før udløb lig med eller mere end summen af de udskydelsesperioder og fastholdelsesperioder, der gælder for tildelingen af disse instrumenter

d)

det er i de bestemmelser, som regulerer instrumenterne, fastsat, at instrumenternes hovedstol ved en udløsende hændelse skal nedskrives permanent eller midlertidigt, eller at instrumenterne skal konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter

e)

den udløsende hændelse som omhandlet i litra d) indtræffer, hvis den egentlige kernekapitalprocent for det institut, der udsteder instrumentet, jf. artikel 92, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 575/2013, falder til under et af følgende niveauer:

f)

et af kravene i artikel 2, litra c), er opfyldt.

a)

de pågældende andre instrumenter opfylder betingelserne i stk. 2, litra a)-e)

b)

de pågældende andre instrumenter er knyttet til et hybridt kernekapitalinstrument eller et supplerende kapitalinstrument, der er udstedt gennem en enhed, der indgår i koncernkonsolideringen, jf. første del, afsnit II, kapitel 2, i forordning (EU) nr. 575/2013, (»referenceinstrumentet«)

c)

referenceinstrumentet opfylder de i stk. 2, litra c) og f), omhandlede betingelser på det tidspunkt, hvor instrumentet tildeles som variabel løn

d)

værdien af et andet instrument er knyttet til referenceinstrumentet på en sådan måde, at det på intet tidspunkt har en højere værdi end referenceinstrumentet

e)

værdien af eventuelle udlodninger, der foretages, efter at det pågældende andet instrument er blevet optjent, er knyttet til referenceinstrumentet på en sådan måde, at de udbetalte udlodninger på intet tidspunkt har en højere værdi end udlodninger, der foretages med hensyn til referenceinstrumentet

f)

det er i de bestemmelser, som regulerer de pågældende andre instrumenter, fastsat, at hvis referenceinstrumentet førtidsindfries, konverteres, genkøbes eller indfries ved udløb inden for udskydelses- eller fastholdelsesperioden, så skal disse andre instrumenter knyttes til et tilsvarende referenceinstrument, som opfylder betingelserne i denne artikel, således at den samlede værdi af disse andre instrumenter ikke forøges.

a)

de kompetente myndigheder har med henblik på anvendelsen af artikel 127 i direktiv 2013/36/EU vurderet, at det institut, der udsteder det instrument, til hvilket de pågældende andre instrumenter er knyttet, er underlagt tilsyn på konsolideret grundlag af et tredjelands tilsynsmyndighed svarende til det tilsyn, som er omfattet af principperne i nævnte direktiv og kravene i første del, afsnit II, kapitel 2, i forordning (EU) nr. 575/2013

b)

de pågældende andre instrumenter opfylder betingelserne i stk. 3, litra a) og c)-f).

a)

konverteringsraten og grænsen for det beløb, som kan konverteres, eller

b)

et interval, inden for hvilket instrumenterne vil kunne konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter.

a)

instrumentindehaverens krav ved instituttets insolvens eller likvidation

b)

det beløb, som skal udbetales, i tilfælde af at instrumentet førtidsindfries eller indfries ved udløb

c)

udlodningerne på instrumentet.

a)

det beløb, der kræves for fuldt ud at genetablere instituttets kernekapitalprocent på den procentsats, der er fastsat som den udløsende hændelse i de bestemmelser, som regulerer instrumentet

b)

hele instrumentets hovedstol.

a)

orientere de medarbejdere, som har fået tildelt instrumenterne som variabel løn, og de personer, som fortsat er indehavere af sådanne instrumenter

b)

nedskrive instrumenternes hovedstol eller konvertere instrumenterne til egentlige kernekapitalinstrumenter hurtigst muligt og inden for højst en måned i overensstemmelse med kravene i denne artikel.

a)

opskrivninger baseres på overskud, efter at udstederen af instrumentet har truffet en formel beslutning, som bekræfter det endelige overskud

b)

opskrivning af instrumentet eller udbetaling af kuponrente af det reducerede hovedstolsbeløb effektueres alene efter instituttets skøn under forbehold af de begrænsninger, der følger af litra c), d) og e), og instituttet er ikke forpligtet til at effektuere eller accelerere en opskrivning under bestemte omstændigheder

c)

en opskrivning foretages på pro rata-basis blandt hybride kernekapitalinstrumenter, supplerende kapitalinstrumenter og andre instrumenter, der anvendes for så vidt angår variabel løn, og som er blevet nedskrevet

d)

det maksimale beløb, der kan tilskrives den samlede opskrivning af supplerende kapitalinstrumenter og andre instrumenter sammen med udbetalingen af kuponrente af det reducerede hovedstolsbeløb, er lig med instituttets overskud ganget med det beløb, der fås ved at dividere det beløb, der er fastsat i nr. i), med det beløb, der er fastsat i nr. ii):

e)

summen af eventuelle opskrivningsbeløb og udbetalinger af kuponrente af det reducerede hovedstolsbeløb behandles som en betaling, der resulterer i en reduktion af den egentlige kernekapital, og er sammen med andre udlodninger vedrørende egentlige kernekapitalinstrumenter underlagt begrænsningerne vedrørende det maksimale udlodningsbeløb, der er fastsat i artikel 141, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU.

20.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 148/29

(1)

I lyset af beføjelsen i forordning (EU) nr. 575/2013 til at udvikle en række metoder til i institutters kapitalgrundlagskrav at afspejle andre risici end deltarisikoen »på en måde, der står i et rimeligt forhold til omfanget og kompleksiteten af institutternes aktiviteter i optioner og warrants«, er det hensigtsmæssigt at definere metoder med forskellige niveauer af kompleksitet og risikofølsomhed, som kan være egnet til forskellige typer af institutter. Det er derfor hensigtsmæssigt at fastsætte de følgende tre metoder ordnet efter stigende kompleksitet til måling af andre risici end deltarisiko ved optioner og warrants: i) den forenklede metode; ii) delta-plus-metoden; iii) scenarie-metoden. Denne ramme baseret på tre metoder gennemfører i det store og hele de retningslinjer vedrørende andre risici end deltarisiko, som er udstukket af Baselkomitéen for Banktilsyn (BCBS), med de nødvendige justeringer under hensyntagen til forordning (EU) nr. 575/2013. Dette har ydermere den fordel at sikre overensstemmelsen mellem EU's regler og internationalt aftalte minimumstandarder.

(2)

Da det er nødvendigt at give institutter, som anvender delta-plus-metoden, mulighed for at behandle ikke-kontinuerte optioner på en mere risikofølsom måde, bør institutterne på bestemte betingelser kunne kombinere de fastsatte metoder til måling af risikoen ved optioner og warrants, ikke kun koncerninternt, men også inden for individuelle juridiske enheder. For ikke desto mindre at undgå muligheden for selektiv anvendelse af metoderne i institutterne med henblik på at minimere kapitalgrundlagskravene bør kombinationen af metoder på et individuelt grundlag kun tillades på betingelse af, at institutterne forud for anvendelsen præciserer anvendelsesområdet for hver metode, således at der sikres en ensartet anvendelse over tid.

(3)

Andre risici end deltarisikoen ved optioner og warrants kan omfatte — men er ikke begrænset til — risikoen for ændringer i instrumentets gamma, benævnt »gammarisiko« eller »konveksitetsrisiko«, jf. artikel 4, stk. 1, litra a), i denne forordning, risikoen for ændringer i dets vega, benævnt »vegarisiko« eller »volatilitetsrisiko«, jf. artikel 4, stk. 1, litra b), i denne forordning, risikoen for ændringer i rentesatser, benævnt »renterisiko« eller »rhorisiko«, ikke-lineariteter, som ikke kan fanges af gammarisikoen, samt risikoen for implicit samvariation, når optioner eller warrants er knyttet til en kurv af instrumenter. Af disse risici er kun gamma- og vegarisici af en væsentlighed, som retfærdiggør krav til kapitalgrundlaget, selv for mere komplekse institutter, og kun disse typer af risici bør derfor medtages i beregningen af kapitalgrundlagskravene. Forordning (EU) nr. 575/2013 pålægger institutterne at indhente forudgående tilladelse fra deres kompetente myndigheder til at benytte en intern model til beregning af delta. Anvendelsen af metoderne til måling af andre risici end deltarisiko skal imidlertid overvåges og vurderes inden for rammerne af institutternes tilsyns- og evalueringsproces, jf. bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (2). Scenarie-metodens større kompleksitet nødvendiggør desuden en tættere overvågning foretaget af de kompetente myndigheder, og institutternes anvendelse heraf bør derfor være underkastet præcise betingelser, såvel forud for dens første anvendelse som løbende.

(4)

Da artikel 330 i forordning (EU) nr. 575/2013 vedrørende behandlingen af »fixed-to-floating«-renteswaps kun finder anvendelse på renterisiko, bør den ikke tages i betragtning i forbindelse med visse finansielle instrumenter såsom swaptioner (optioner på swaps).

(5)

Bestemmelserne i denne forordning er nært forbundne, eftersom de alle behandler måling af andre risici end deltarisiko ved optioner og warrants i relation til forskellige underliggende instrumenter. For at sikre sammenhængen mellem disse bestemmelser, som bør træde i kraft samtidigt, og for at personer, som er omfattet af disse forpligtelser, lettere kan få et samlet overblik over og en samlet adgang til dem, er det ønskeligt at samle alle reguleringsmæssige tekniske standarder, som forordning (EU) nr. 575/2013 fastsætter i relation til dette emne, i en enkelt forordning.

(6)

Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har forelagt Kommissionen.

(7)

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har afholdt åbne offentlige høringer om udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt indhentet en udtalelse fra interessentgruppen for banker, der er nedsat i henhold artikel 37 i forordning (EU) nr. 1093/2010 (3) —

a)

den forenklede metode, jf. artikel 2 og 3 i denne forordning

b)

delta-plus-metoden, jf. artikel 4, 5 og 6 i denne forordning

c)

scenarie-metoden, jf. artikel 7, 8 og 9 i denne forordning.

a)

Nedbryde kurvene af optioner eller warrants i deres grundlæggende bestanddele.

b)

Nedbryde caps og floors eller andre optioner knyttet til forskellige perioderenter i en kæde af uafhængige optioner knyttet til forskellige tidsperioder (»caplets« og »floorlets«).

c)

Optioner eller warrants knyttet til »fixed-to-floating«-renteswaps skal behandles som optioner eller warrants knyttet til swappens fastrentedel.

d)

Optioner eller warrants knyttet til mere end et af de i artikel 5, stk. 3, beskrevne underliggende instrumenter skal behandles som en kurv af optioner eller warrants, hvor hver option har et særskilt underliggende instrument.

a)

bruttobeløbet som beskrevet i stk. 2-5

b)

det risikovægtede deltaækvivalente beløb, som beregnes som markedsværdien af det underliggende instrument multipliceret med delta og derefter multipliceret med en af de følgende relevante vægte:

a)

hvis køberen har en ubetinget ret til at købe det underliggende aktiv til en på forhånd fastsat pris ved udløb eller på et hvert tidspunkt før denne dato, og hvor sælgeren er forpligtet til at efterkomme købers anmodning (»simple call- optioner eller warrants«)

b)

hvis køberen har en ubetinget ret til at sælge det underliggende aktiv på samme måde som beskrevet under litra a) (»simple put-optioner eller warrants«).

a)

optionen eller warranten indebærer en ret til at sælge det underliggende aktiv (»lang put«) og kombineres med beholdninger af det underliggende aktiv (»lang position i det underliggende instrument«)

b)

optionen eller warranten indebærer en ret til at købe det underliggende aktiv (»lang call«) og kombineres med et løfte om salg i det underliggende instrument (»kort position i det underliggende aktiv«).

a)

markedsværdien af det underliggende værdipapir multipliceret med summen af kapitalgrundlagskravene i relation til specifik og generel markedsrisiko for det underliggende aktiv

b)

værdien af positionen fastlagt ved markedsværdimetoden eller modelværdimetoden, jf. artikel 104, stk. 2, litra b) og c), i forordning (EU) nr. 575/2013 (»markedsværdi af option eller warrant«).

a)

kapitalgrundlagskravene i relation til den partielle afledede af delta med hensyn til prisen på det underliggende instrument, som for optioner eller warrants baseret på obligationer er den partielle afledede af delta med hensyn til »yield to maturity« af den underliggende obligation og for swaptioner er den partielle afledede af delta med hensyn til swap raten

b)

kapitalgrundlagskravene i relation til den første ordens partielle afledede af værdien af en option eller en warrant med hensyn til den implicitte volatilitet.

a)

såfremt en option eller en warrant er købt, som det højeste beløb mellem nul og forskellen mellem følgende værdier:

b)

såfremt en option eller en warrant er solgt, som det højeste beløb mellem nul og forskellen mellem følgende værdier:

a)

For hver enkelte option eller warrant beregnes en gammaeffekt.

b)

Gammaeffekten for de enkelte optioner eller warrants, som er knyttet til den samme specifikke underliggende type, lægges sammen.

c)

Den absolutte værdi af summen af alle negative værdier fra trin b) udgør kapitalgrundlagskravene i relation til gammarisiko. Der ses bort fra positive værdier fra trin b).

a)

for renter i samme valuta: hvert løbetidsbånd som fastsat i tabel 2 i artikel 339 i forordning (EU) nr. 575/2013

b)

for aktier og aktieindeks: hvert marked som defineret i det regelsæt, som skal udarbejdes i henhold til artikel 341, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013

c)

for fremmed valuta og guld: hvert valutapar og guld

d)

for råvarer: råvarer, der betragtes som identiske som defineret i artikel 357, stk. 4, i forordning (EU) nr. 575/2013.

a)

For hver enkelte option fastlægges værdien af vega.

b)

For hver enkelte option beregnes en forudsat ændring på plus/minus 25 % i den implicitte volatilitet, idet »implicit volatilitet« skal forstås som beskrevet i artikel 4, stk. 2.

c)

For hver enkelte option multipliceres vegaværdien fra trin a) med den antagne ændring i den implicitte volatilitet fra trin b).

d)

For hver specifikke underliggende type forstået som beskrevet i artikel 5, stk. 3, lægges værdierne fra trin c) sammen.

e)

Summen af de absolutte værdier fra trin d) udgør de samlede kapitalgrundlagskrav i relation til vegarisiko.

a)

De har etableret en risikokontrolfunktion, som overvåger risikoen ved institutternes optionsportefølje og afrapporterer resultaterne til ledelsen.

b)

De har underrettet de kompetente myndigheder om et på forhånd fastlagt udsnit af eksponeringer, som skal dækkes af denne metode på en ensartet måde over tid.

c)

De integrerer resultaterne fra scenarie-metoden i den interne afrapportering til instituttets ledelse.

a)

for renteoptioner eller warrants: plus/minus den forudsatte renteændring ifølge søjle fem, tabel 2, i artikel 339 i forordning (EU) nr. 575/2013

b)

for optioner eller warrants knyttet til aktier eller aktieindeks: plus/minus vægtningen ifølge artikel 343 i forordning (EU) nr. 575/2013

c)

for optioner eller warrants knyttet til fremmed valuta og guld: plus/minus vægtningen ifølge artikel 351 i forordning (EU) nr. 575/2013 eller, hvor det er relevant, vægtningen ifølge artikel 354 i forordning (EU) nr. 575/2013

d)

for råvareoptioner (warrants): plus/minus vægtningen ifølge artikel 360, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 575/2013.

a)

For hver enkelt option eller warrant anvendes alle scenarier nævnt i artikel 8 til at simulere et nettotab eller en nettogevinst svarende til hvert scenario. Denne simulation skal udføres ved hjælp af »full revaluation«-metoder og simulere prisændringerne ved brug af prisfastsættelsesmodeller og uden anvendelse af lokale tilnærmelser til disse modeller.

b)

For hver specifik underliggende type omhandlet i artikel 5, stk. 3, sammenlægges værdierne vedrørende de enkelte scenarier, som resulterer af beregningen jf. litra a).

c)

For hver specifik underliggende type omhandlet i artikel 5, stk. 3, beregnes det »relevante scenarie« som det scenarie, for hvilket værdierne fra trin b) resulterer i det største tab eller den laveste gevinst, såfremt der ikke forekommer tab.

d)

For hver specifik underliggende type omhandlet i artikel 5, stk. 3, beregnes kapitalgrundlagskravene i overensstemmelse med formlen beskrevet i bilag II.

e)

De samlede kapitalgrundlagskrav i relation til andre risici end deltarisiko ved optioner eller warrants udgøres af summen af kapitalgrundlagskravene fra beregningen på trin d) for alle specifikke underliggende typer omhandlet i artikel 5, stk. 3.

20.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 148/36

(1)

I henhold til artikel 143, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013 skal anvendelsesområdet for et ratingsystem tage udgangspunkt i typen af eksponeringer, der kan vurderes med et specifik ratingsystem.

(2)

I forordning (EU) nr. 575/2013 sondres der mellem væsentlige udvidelser eller ændringer af den interne ratingbaserede metode (IRB-metoden) og den avancerede målemetode (AMA), der er underlagt krav om godkendelse, og alle andre ændringer, der er omfattet af en indberetningspligt. For så vidt angår sidstnævnte står der ikke noget i forordning (EU) nr. 575/2013 om tidspunktet for indberetning af en udvidelse eller ændring, dvs. om ændringen bør indberettes før eller efter dens gennemførelse. Det må tages i betragtning, at de kompetente myndigheder ikke behøver have forudgående kendskab til udvidelser eller ændringer af mindre betydning. Det ville desuden være mere effektivt og mindre byrdefuldt for institutterne at samle sådanne ændringer af mindre betydning og indberette dem til de kompetente myndigheder med regelmæssige mellemrum. Dette er således allerede almindelig tilsynspraksis i flere medlemsstater. Udvidelser og ændringer, der kræver indberetning, bør derfor opdeles yderligere i udvidelser og ændringer, der kræver indberetning før deres gennemførelse, og udvidelser og ændringer, som kun kræver indberetning efter deres gennemførelse. Dette ville yderligere sikre, at de kompetente myndigheder i deres daglige arbejde kan målrette deres indsats omkring udvidelser og ændringer, der har potentiale til i væsentlig grad at ændre kapitalgrundlagskravene eller effektiviteten af modeller eller ratingsystemer. Det vil også sikre, at institutterne sondrer mellem udvidelser og ændringer af stor betydning og udvidelser og ændringer af mindre betydning på grundlag af en risikoorienteret tilsynsmetode. En sådan sondring mellem udvidelser og ændringer, der er underlagt indberetningspligt inden gennemførelse, og udvidelser og ændringer, der skal indberettes efter gennemførelsen, vil være hensigtsmæssig, da en indberetning inden gennemførelsen vil give de kompetente myndigheder mulighed for at undersøge overensstemmelsen med denne forordning. Dette vil til gengæld også mindske institutternes tilsynsmæssige byrde.

(3)

Væsentligheden af udvidelser eller ændringer af modellerne afhænger normalt af typen og kategorien af den udvidelse eller ændring, der foreslås (hvilket bør afspejles i de kvalitative kriterier), og deres potentiale til at ændre kapitalgrundlagskravene eller, hvis det er relevant, de risikovægtede eksponeringsbeløb (hvilket bør afspejles i de kvantitative kriterier). Alle kvantitative kriterier for vurdering af væsentligheden af udvidelser eller ændringer bør tage form af et tærskelbeløb baseret på den procentvise ændring af kapitalgrundlagskravene eller, hvis det er relevant, de risikovægtede eksponeringsbeløb før og efter ændringen.

(4)

Mens det kvantitative tærskelbeløb for så vidt angår udvidelser og ændringer af de avancerede målemetoder (AMA) for nemheds skyld bør beregnes på grundlag af kapitalgrundlagskravene, bør tærskelbeløbet for ændringer af IRB-metoderne beregnes på grundlag af de risikovægtede eksponeringsbeløb, for således at undgå, at tærsklerne utilsigtet påvirkes af forskelle i størrelsen af de foretagne kreditværdireguleringer, som påvirker kapitalgrundlagskravene, men ikke af de risikovægtede eksponeringsbeløb. Desuden bør de kvantitative tærskelbeløb udformes således, at der tages hensyn til den samlede indvirkning af udvidelser eller ændringer på den nødvendige kapital baseret på de interne metoder samt de standardiserede metoder, for således at afspejle, i hvilket omfang interne metoder anvendes til de samlede kapitalgrundlagskrav eller de risikovægtede eksponeringsbeløb. Dette gælder for alle tærskelbeløb for begge metoder, undtagen i forbindelse med det andet tærskelbeløb i artikel 4, stk. 1, litra c), nr. ii), for IRB-metoden og tærskelbeløbet for forudgående indberetning om IRB-metoden, som er udformet med henblik på ændringernes indvirkning på de risikovægtede eksponeringsbeløb, der er omfattet af anvendelsesområdet for en bestemt model. For både IRB-metoden og AMA bør beregningerne af virkningerne af en bestemt udvidelse eller ændring foretages med udgangspunkt i samme tidspunkt, da eksponeringerne (for så vidt angår IRB-metoden) og risikoprofilen (for så vidt angår AMA) er relativt stabile over tid.

(5)

De kompetente myndigheder kan til enhver tid træffe passende tilsynsforanstaltninger med hensyn til modeludvidelser og -ændringer, der er blevet indberettet, baseret på den igangværende gennemgang af eksisterende godkendelser af interne metoder, jf. artikel 101 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (2). På den ene side skal dette sikre, at de krav, der er fastsat i del III, afsnit II, kapitel 3, afdeling 6, eller del III, afsnit III, kapitel 4, eller del III, afsnit IV, kapitel 5, i forordning (EU) nr. 575/2013 fortsat er opfyldt. På den anden side er det nødvendigt med regler for at fastlægge, hvornår der kræves nye godkendelser og indberetninger om udvidelser og ændringer af interne metoder. Sådanne regler bør ikke berøre metoderne for tilsyn med interne metoder eller de administrative procedurer, jf. artikel 20, stk. 8, i forordning (EU) nr. 575/2013.

(6)

Ændringer af den permanente delvise anvendelse af interne metoder eller, hvor det er relevant, den sekventielle gennemførelse af interne metoder er omfattet af artikel 148 og 150 i forordning (EU) nr. 575/2013 for IRB-metoden og artikel 314 i forordning (EU) nr. 575/2013 for AMA. Disse typer af ændringer bør derfor ikke være omfattet af denne forordning.

(7)

Godkendelsen fra de kompetente myndigheder angår de metoder, procedurer, tilsynsforanstaltninger, dataindsamlings- og IT-systemer, der anvendes i forbindelse med de forskellige fremgangsmåder, hvorfor den løbende tilpasning af modellerne til den anvendte beregning af data, baseret på de godkendte metoder, procedurer, tilsynsforanstaltninger og dataindsamlings- og IT-systemer, ikke bør være omfattet af denne forordning.

(8)

For at give de kompetente myndigheder mulighed for at vurdere, om institutterne har anvendt reglerne om vurdering af væsentligheden af udvidelser og ændringer korrekt, bør institutterne fremlægge passende dokumentation for de kompetente myndigheder. For at mindske institutternes tilsynsbyrde og øge de kompetente myndigheders procedurers effektivitet og gennemslagskraft i denne henseende, bør der indføres bestemmelser, hvormed kravene til den dokumentation, der skal ledsage ansøgninger om godkendelse og indberetninger af udvidelser og ændringer, præciseres.

(9)

Denne forordning er baseret på de udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har forelagt Kommissionen.

(10)

Bestemmelserne i denne forordning er tæt knyttet til hinanden, da de tager udgangspunkt i udvidelser og/eller ændringer af AMA og IRB-metoderne for kapitalgrundlagskrav vedrørende kreditrisiko og operationel risiko, og da de tilsynsmæssige spørgsmål og procedurer er ens for de to typer af interne metoder. For at sikre sammenhæng mellem disse bestemmelser, og for at give de personer, der er omfattet af disse bestemmelser, et samlet og koordineret overblik og en samlet og koordineret adgang hertil, er det ønskeligt, at de træder i kraft samtidig og omfatter alle reguleringsmæssige tekniske standarder, der kræves i henhold til forordning (EU) nr. 575/2013 om udvidelser og ændringer af interne modeller for kreditrisiko og operationel risiko, i en enkelt forordning. Da artikel 312, stk. 4, første afsnit, litra a), omhandler en anden genstand, gælder denne forordning kun litra b) og c).

(11)

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har afholdt åbne offentlige høringer om de udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle tilknyttede omkostninger og fordele samt indhentet en udtalelse fra EBA's interessentgruppe, der er nedsat i henhold artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (3) —

a)

væsentlige udvidelser og ændringer, der i henhold til artikel 143, stk. 3, og artikel 312, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013 kræver godkendelse fra de kompetente myndigheder

b)

andre udvidelser og ændringer, som kræver indberetning til de kompetente myndigheder.

a)

udvidelser og ændringer, som kræver indberetning inden gennemførelse

b)

udvidelser og ændringer, som kræver indberetning efter gennemførelse.

a)

med henblik på vurderingen af den kvantitative indvirkning skal institutterne anvende de senest tilgængelige data

b)

er det ikke muligt at foretage en nøjagtig vurdering af den kvantitative indvirkning, skal institutterne i stedet foretage en vurdering af indvirkningen baseret på en repræsentativ stikprøve eller andre pålidelige inferensmetoder

c)

for ændringer, som ikke har nogen direkte kvantitativ indvirkning, skal der ikke beregnes nogen kvantitativ indvirkning som fastsat i artikel 4, stk. 1, litra c), for så vidt angår IRB-metoden, eller artikel 6, stk. 1, litra c), for så vidt angår AMA.

a)

de falder ind under en af de ændringer af anvendelsesområdet for et ratingsystem eller en metode med interne modeller for aktieeksponeringer, der er beskrevet i bilag I, del I, afdeling 1

b)

de falder ind under en af de ændringer af ratingsystemer eller en metode med interne modeller for aktieeksponeringer, der er beskrevet i bilag I, del II, afdeling 1

c)

de resulterer i et af følgende:

a)

i tælleren angives forskellen mellem de risikovægtede eksponeringsbeløb for kreditrisiko og udvandingsrisiko i relation til anvendelsesområdet for det interne ratingsystem eller metoden med interne modeller for aktieeksponeringer før og efter ændringen på EU-moderinstituttets konsoliderede niveau eller på institutniveau, når det hverken er et moderinstitut eller et datterinstitut

b)

i nævneren angives de samlede risikovægtede eksponeringsbeløb for kreditrisiko og udvandingsrisiko før ændringen på henholdsvis EU-moderinstituttets konsoliderede niveau og på institutniveau, når det hverken er et moderinstitut eller et datterinstitut.

a)

i tælleren angives forskellen mellem de risikovægtede eksponeringsbeløb for kreditrisiko og udvandingsrisiko i relation til anvendelsesområdet for det interne ratingsystem eller metoden med interne modeller for aktieeksponeringer før og efter ændringen

b)

i nævneren angives de risikovægtede eksponeringsbeløb for kreditrisiko og udvandingsrisiko før ændringen i relation til anvendelsesområdet for ratingsystemet eller metoden med interne modeller for aktieeksponeringer.

a)

ændringer, som opfylder en af de følgende betingelser, indberettes til de kompetente myndigheder mindst to måneder inden deres gennemførelse:

b)

alle andre ændringer skal indberettes til de kompetente myndigheder efter deres gennemførelse mindst på årsbasis.

a)

i tælleren angives forskellen mellem de risikovægtede eksponeringsbeløb for kreditrisiko og udvandingsrisiko i relation til anvendelsesområdet for det interne ratingsystem eller metoden med interne modeller for aktieeksponeringer før og efter ændringen

b)

i nævneren angives de risikovægtede eksponeringsbeløb for kreditrisiko og udvandingsrisiko før ændringen i anvendelsesområdet for ratingsystemet eller metoden med interne modeller for aktieeksponeringer.

a)

de falder ind under en af de udvidelser, der er beskrevet i bilag II, del I, afdeling 1

b)

de falder ind under en af de ændringer, der er beskrevet i bilag II, del II, afdeling 1

c)

de resulterer i et af følgende:

a)

i tælleren angives forskellen i kapitalgrundlagskravet for operationel risiko i relation til anvendelsesområdet for AMA-modellen før og efter udvidelsen eller ændringen på EU-moderinstituttets konsoliderede niveau eller på institutniveau, når det hverken er et moderinstitut eller et datterinstitut

b)

i nævneren angives det samlede kapitalgrundlagskrav for operationel risiko før udvidelsen eller ændringen på henholdsvis EU-moderinstituttets konsoliderede niveau eller på institutniveau, når det hverken er et moderinstitut eller et datterinstitut.

a)

i tælleren angives forskellen i kapitalgrundlagskrav for operationel risiko i relation til anvendelsesområdet for modellen før og efter udvidelsen eller ændringen på konsolideret niveau i et moderinstitut, der ikke er et EU-moderinstitut eller på datterinstitutniveau, når moderinstituttet ikke har fået tilladelse til at anvende AMA

b)

i nævneren angives det samlede kapitalgrundlagskrav for operationel risiko før udvidelsen eller ændringen på henholdsvis konsolideret niveau i et moderinstitut, der ikke er et EU-moderinstitut, eller datterinstitutniveau, når moderinstituttet ikke har fået tilladelse til at anvende AMA.

a)

udvidelser og ændringer, der er omfattet af bilag II, del I, afdeling 2, og del II, afdeling 2, skal indberettes til de kompetente myndigheder mindst to måneder inden deres gennemførelse

b)

alle andre udvidelser og ændringer skal indberettes til de kompetente myndigheder efter deres gennemførelse mindst på årsbasis.

a)

beskrivelse af udvidelsen eller ændringen, baggrund og målsætning

b)

gennemførelsesdato

c)

anvendelsesområde, der påvirkes af modeludvidelsen eller -ændringen med volumenkarakteristika

d)

tekniske dokumenter og proceduredokumenter

e)

rapporter om institutternes uafhængige revision eller validering

f)

bekræftelse af, at den pågældende udvidelse eller ændring er blevet godkendt af de kompetente organer på grundlag af instituttets godkendelsesprocedurer, og godkendelsesdato

g)

hvor det er relevant, den kvantitative indvirkning af ændringen eller udvidelsen på de risikovægtede eksponeringsbeløb eller kapitalgrundlagskravet

h)

registre over instituttets aktuelle og tidligere versionsnumre af interne modeller, som er omfattet af godkendelse.

20.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 148/50

(1)

I artikel 77, stk. 3, i direktiv 2013/36/EU nævnes kun »gældsinstrumenter«, og aktieinstrumenter i handelsbeholdningen bør derfor ikke indgå i vurderingen af væsentligheden af specifik risiko.

(2)

Væsentligheden i absolutte tal af eksponeringer mod specifik risiko bør måles ved anvendelse af de standardiserede regler for beregningen af nettopositioner i gældsinstrumenter. I vurderingen bør indgå både lange nettopositioner og korte nettopositioner beregnet i henhold til artikel 327, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (2), idet der først foretages modregning for afdækning ved hjælp af kreditderivater, jf. artikel 346 og 347 i forordning (EU) nr. 575/2013.

(3)

Artikel 77, stk. 3, første afsnit, i direktiv 2013/36/EU vedrørende specifik risiko i handelsbeholdningen omhandler »mange væsentlige positioner i gældsinstrumenter fra forskellige udstedere«. Disse regler fastsætter derfor en væsentlighedstærskel for mange væsentlige positioner i gældsinstrumenter fra forskellige udstedere, jf. direktivets artikel 77, stk. 4.

(4)

Denne forordning er baseret på de udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har forelagt Kommissionen.

(5)

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har afholdt åbne offentlige høringer om udkastene til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt indhentet en udtalelse fra interessentgruppen for banker, der er nedsat i henhold artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (3) —

20.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 148/52

(1)

I henhold til artikel 7, stk. 2, i forordning (EU) nr. 211/2011 skal i mindst en fjerdedel af medlemsstaterne minimumstallet for underskrivere af et borgerinitiativ svare til antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet for hver medlemsstat multipliceret med en faktor på 750. Disse minimumstal er fastsat i bilag I til forordningen.

(2)

Den 28. juni 2013 vedtog Det Europæiske Råd afgørelse 2013/312/EU om sammensætningen af Europa-Parlamentet (2). Afgørelsen, som trådte i kraft den 30. juni 2013, fastsætter antallet af repræsentanter i Europa-Parlamentet, der vælges i hver enkelt medlemsstat for valgperioden 2014-2019. Valgperioden 2014-2019 begynder den 1. juli 2014.

(3)

Bilag I til forordning (EU) nr. 211/2011 bør derfor ændres —

20.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 148/54

(1)

Forordning (EU) nr. 223/2014 tillægger Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, som supplerer de ikke-væsentlige bestemmelser vedrørende Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede.

(2)

I forordning (EU) nr. 223/2014 kræves det, at forvaltningsmyndigheden etablerer et system til registrering og lagring i elektronisk form af de data for hver operation, der er nødvendige med henblik på overvågning, evaluering, finansiel forvaltning, verificering og revision, herunder for så vidt angår de operationelle programmer for inklusion af de socialt dårligst stillede personer (OP II), data om individuelle deltagere. Det er derfor nødvendigt at oprette en liste over, hvilke data der skal registreres og lagres i dette system.

(3)

Visse data er relevante for bestemte typer operationer eller udelukkende for en type operationelt program; datakravenes anvendelsesområde bør derfor præciseres. Forordning (EU) nr. 223/2014 fastlægger de specifikke krav vedrørende registrering og lagring af data om individuelle deltagere i operationer støttet af OP II, som der skal tages hensyn til.

(4)

Listen over data bør tage hensyn til rapporteringskravene i forordning (EU) nr. 223/2014 for at sikre, at de data, der er nødvendige for den finansielle forvaltning og overvågning, herunder de data, som er nødvendige for at udarbejde betalingsanmodninger, regnskaber og gennemførelsesrapporter, for alle operationer findes i en form, der gør det let at aggregere og afstemme dem. Listen bør tage hensyn til, at visse grundlæggende data om operationer i elektronisk form er nødvendige for en effektiv finansiel forvaltning af operationer og for at opfylde kravet om offentliggørelse af grundlæggende oplysninger om operationer. Visse andre data er nødvendige for effektivt at planlægge og udføre verificering og revision.

(5)

Listen over data, der skal registreres og lagres, bør ikke foregribe de tekniske egenskaber og opbygningen af de elektroniske systemer, der oprettes af forvaltningsmyndighederne, og bør ikke på forhånd bestemme de registrerede og lagrede datas format, medmindre det er udtrykkeligt anført i denne forordning. Den bør heller ikke foregribe den måde, hvorpå data indlæses eller genereres i systemet. I nogle tilfælde kan de data, der indgår i listen, kræve indlæsning af flere værdier. Ikke desto mindre er det nødvendigt at fastsætte regler om arten af disse data for at sikre, at forvaltningsmyndigheden kan opfylde sit ansvar vedrørende overvågning, evaluering, finansiel forvaltning, verificering og revision, herunder hvis dette kræver behandling af data om individuelle deltagere.

(6)

For at sikre, at udgifterne under de operationelle programmer kan kontrolleres og revideres korrekt, er det nødvendigt at fastsætte de kriterier, et revisionsspor skal opfylde for at kunne betragtes som tilstrækkeligt.

(7)

Det er nødvendigt at fastsætte, at Kommissionen og medlemsstaterne i relation til revisionsarbejdet i medfør af forordning (EU) nr. 223/2014 bør forhindre alle former for uautoriseret offentliggørelse af eller adgang til personoplysninger, og at præcisere, til hvilke formål Kommissionen og medlemsstaterne må behandle sådanne data.

(8)

Revisionsmyndigheden er ansvarlig for at udføre revisioner af operationerne. For at sikre, at disse revisioner er tilstrækkeligt omfattende og effektive og udføres i henhold til samme standarder i alle medlemsstaterne, er det nødvendigt at fastsætte, hvilke betingelser de bør opfylde.

(9)

Det er nødvendigt i detaljer at fastsætte grundlaget for stikprøveudtagningen af de operationer, der skal revideres, som revisionsmyndigheden bør overholde ved bestemmelse eller godkendelse af stikprøvemetoden, herunder bestemmelse af stikprøveenheden, visse tekniske kriterier, der skal anvendes for stikprøven, og faktorer, der skal tages i betragtning for en supplerende stikprøve, når det er nødvendigt.

(10)

Revisionsmyndigheden bør udarbejde en revisionserklæring, der dækker de regnskaber, der er omhandlet i forordning (EU) nr. 223/2014. For at sikre, at revisionernes anvendelsesområde og indhold er tilstrækkeligt, og at de udføres efter de samme standarder i alle medlemsstaterne, bør der fastsættes betingelser, som revisionen skal opfylde.

(11)

Af hensyn til retssikkerheden og ligebehandling af alle medlemsstater, når der foretages finansielle korrektioner, og i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet er det nødvendigt at fastsætte kriterierne for at fastslå, om der er alvorlige mangler ved forvaltnings- og kontrolsystemernes effektive funktionsmåde, fastsætte de væsentligste former for mangler og kriterierne for fastlæggelse af, hvilket niveau af finansiel korrektion der skal anvendes, samt kriterier for anvendelsen af ekstrapolerede eller faste finansielle korrektioner.

(12)

For at muliggøre en øjeblikkelig anvendelse af de i denne forordning fastsatte foranstaltninger bør denne forordning træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

a)

bestemmelser om oplysninger i relation til de data, som skal registreres og lagres i elektronisk form i det overvågningssystem, som er etableret af forvaltningsmyndigheden

b)

detaljerede minimumskrav for revisionssporet med hensyn til de posteringer, der skal føres, og den dokumentation, som skal opbevares af attesteringsmyndigheden, forvaltningsmyndigheden, de bemyndigede organer og støttemodtagerne

c)

anvendelsesområdet for og indholdet af revisioner af operationer og regnskaber samt metodologien for udvælgelse af stikprøven af operationer

d)

detaljerede bestemmelser om anvendelsen af data indsamlet under revisioner foretaget af tjenestemænd fra Kommissionen eller bemyndigede kommissionsrepræsentanter

e)

detaljerede bestemmelser om kriterierne for at fastslå, om der er alvorlige mangler ved forvaltnings- og kontrolsystemernes effektive funktionsmåde, herunder de vigtigste typer af sådanne alvorlige mangler, kriterierne for at fastlægge, hvilket niveau af finansiel korrektion der skal anvendes, samt kriterierne for anvendelse af faste takster eller ekstrapolerede finansielle korrektioner.

a)

Revisionssporet skal gøre det muligt at verificere anvendelsen af de udvælgelseskriterier, som er fastsat i det operationelle program for støtte i form af fødevarer og/eller elementær materiel bistand (OP I) eller af overvågningsudvalget for et OP II.

b)

Revisionssporet skal gøre det muligt i forbindelse med tilskud i henhold til artikel 25, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 223/2014 at afstemme aggregerede beløb, der er attesteret over for Kommissionen, med de detaljerede regnskaber og bilag hos attesteringsmyndigheden, forvaltningsmyndigheden, de bemyndigede organer og støttemodtagerne vedrørende operationer, som medfinansieres under det operationelle program.

c)

Revisionssporet skal gøre det muligt i forbindelse med tilskud i henhold til artikel 25, stk. 1, litra b) og c), at afstemme aggregerede beløb, der er attesteret over for Kommissionen, med de detaljerede oplysninger om output eller resultater og bilagene hos attesteringsmyndigheden, forvaltningsmyndigheden, de bemyndigede organer og støttemodtagerne, herunder i givet fald dokumenter om metoden til fastsættelse af standardsatser for enhedsomkostninger og de faste beløb, for så vidt angår operationer, der medfinansieres under det operationelle program.

d)

Revisionssporet skal i forbindelse med omkostninger, der er bestemt i overensstemmelse med artikel 25, stk. 1, litra d), i forordning (EU) nr. 223/2014, vise og begrunde beregningsmetoden, når det er relevant, og det grundlag, på hvilket de faste takster er fastsat, og støtteberettigede direkte omkostninger eller omkostninger, der anmeldes under andre udvalgte kategorier, som den faste takst anvendes på.

e)

Revisionssporet skal gøre det muligt i forbindelse med omkostninger, der er bestemt i overensstemmelse med artikel 26, stk. 2, litra b), c) og e), og artikel 26, stk. 3, anden del, i forordning (EU) nr. 223/2014, at dokumentere støtteberettigede direkte omkostninger eller omkostninger, der anmeldes under andre udvalgte kategorier, som den faste takst anvendes på.

f)

Revisionssporet skal gøre det muligt at verificere betalingen af det offentlige bidrag til støttemodtageren.

g)

Revisionssporet skal for hver operation indeholde, alt efter hvad der er relevant, de tekniske specifikationer og finansieringsplanen, dokumenter vedrørende støttegodkendelsen, dokumenter vedrørende offentlige indkøb, rapporter fra støttemodtageren og rapporter om udført kontrol og revision.

h)

Revisionssporet skal indeholde oplysninger om forvaltningsverificeringer og revisioner, der er udført på operationen.

i)

Revisionssporet skal gøre det muligt at afstemme data i forbindelse med outputindikatorer for operationen med indberettede data og resultater og, når det er relevant, med programmets mål.

a)

at operationen blev udvalgt i overensstemmelse med udvælgelseskriterierne for det operationelle program, ikke var fysisk fuldført eller fuldt ud gennemført, før støttemodtageren indgav ansøgningen om støtte under det operationelle program, er blevet gennemført i overensstemmelse med beslutningen om godkendelse og opfyldte alle betingelser, der gjaldt på tidspunktet for revisionen vedrørende funktionalitet, anvendelse og mål, der skal nås

b)

at de udgifter, der er anmeldt til Kommissionen, svarer til regnskabsregistreringerne, og at den påkrævede dokumentation viser et tilstrækkeligt revisionsspor, jf. denne forordnings artikel 3

c)

med hensyn til udgifter, der er anmeldt til Kommissionen og bestemt i overensstemmelse med artikel 25, stk. 1, litra b) og c), at output og resultater, der ligger til grund for betalingerne til støttemodtageren, er blevet leveret, at data om deltagere, når det er relevant, eller øvrig dokumentation vedrørende output og resultater stemmer overens med de oplysninger, der er indgivet til Kommissionen, og at den påkrævede supplerende dokumentation viser et tilstrækkeligt revisionsspor, jf. denne forordnings artikel 3.

i)

vilkårlig udvælgelse af stikprøveenheder

ii)

anvendelse af sandsynlighedsteori til at evaluere stikprøveresultater, herunder måling og kontrol af stikprøverisikoen og af den planlagte og opnåede præcision.

a)

det samlede beløb af støtteberettigede udgifter, der er anmeldt i overensstemmelse med artikel 49, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 223/2014, stemmer overens med de udgifter og det tilsvarende offentlige bidrag, som er medtaget i betalingsanmodninger, der er indgivet til Kommissionen for det relevante regnskabsår, og, hvis der er forskelle, at der er givet tilstrækkelige forklaringer i regnskaberne for de afstemte beløb

b)

de beløb, der er trukket tilbage og inddrevet i regnskabsåret, de beløb, der skal inddrives ved regnskabsårets udgang, og de uinddrivelige beløb, der fremgår af regnskaberne, svarer til de beløb, der er opført i attesteringsmyndighedens regnskabssystemer og er baseret på beslutninger, som den ansvarlige forvaltningsmyndighed eller attesteringsmyndighed har truffet

c)

udgifter er udeladt fra regnskaberne i overensstemmelse med artikel 49, stk. 2, i forordning (EU) nr. 223/2014, hvis det er relevant, og at alle de påkrævede korrektioner er afspejlet i regnskabet for det pågældende regnskabsår.

a)

den relative betydning af den eller de alvorlige mangler i forhold til forvaltnings- og kontrolsystemet som helhed

b)

hyppigheden og omfanget af den eller de alvorlige mangler

c)

tabsrisikoen for EU's budget.

a)

Hvis den eller de alvorlige mangler ved forvaltnings- og kontrolsystemet er så grundlæggende, hyppige eller omfattende, at de udgør en fuldstændig fejlfunktion ved systemet, der drager lovligheden og den formelle rigtighed af alle pågældende udgifter i tvivl, anvendes en fast takst på 100 %.

b)

Hvis den eller de alvorlige mangler ved forvaltnings- og kontrolsystemet er så hyppige eller omfattende, at de udgør en yderst alvorlig fejlfunktion ved systemet, der drager lovligheden og den formelle rigtighed af en meget stor del af de pågældende udgifter i tvivl, anvendes en fast takst på 25 %.

c)

Hvis den eller de alvorlige mangler ved forvaltnings- og kontrolsystemet skyldes, at systemet ikke er velfungerende eller fungerer så dårligt eller så sjældent, at lovligheden og den formelle rigtighed af en stor del af de pågældende udgifter drages i tvivl, anvendes en fast takst på 10 %.

d)

Hvis den eller de alvorlige mangler ved forvaltnings- og kontrolsystemet skyldes, at systemet ikke fungerer konsekvent, så lovligheden og den formelle rigtighed af en væsentlig del af de pågældende udgifter drages i tvivl, anvendes en fast takst på 5 %.