ISSN 1977-0634

Den Europæiske Unions

Tidende

L 132

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

57. årgang
3. maj 2014


Indhold

 

I   Lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

AFGØRELSER

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 445/2014/EU af 16. april 2014 om en EU-aktion vedrørende Den Europæiske Kulturhovedstad 2020-2033 og om ophævelse af afgørelse nr. 1622/2006/EF

1

 

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

 

 

FORORDNINGER

 

*

Kommissionens forordning (EU) nr. 446/2014 af 2. maj 2014 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 295/2008 om statistik over erhvervsstrukturer og af Kommissionens forordning (EF) nr. 251/2009 og (EU) nr. 275/2010 for så vidt angår de dataserier, der skal udarbejdes, og kriterierne for evaluering af kvaliteten af statistik over erhvervsstrukturer ( 1 )

13

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 447/2014 af 2. maj 2014 om nærmere gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 231/2014 om et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA II)

32

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 448/2014 af 2. maj 2014 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 1035/2011, idet henvisninger til Chicagokonventionens bilag ajourføres ( 1 )

53

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 449/2014 af 2. maj 2014 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 498/2012 om tildelingen af toldkontingenter for eksporten af træ fra Den Russiske Føderation til Den Europæiske Union

57

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 450/2014 af 30. april 2014 om 213. ændring af Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Al-Qaida-organisationen

59

 

 

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 451/2014 af 2. maj 2014 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

61

 

 

AFGØRELSER

 

 

2014/244/FUSP

 

*

Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse Atalanta/2/2014 af 29. april 2014 om accept af et tredjelands bidrag til Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster (Atalanta) og om ændring af afgørelse Atalanta/3/2009

63

 

 

2014/245/EU

 

*

Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 28. april 2014 om anerkendelse af, at Brasiliens retlige og tilsynsmæssige rammer er ækvivalente med kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer ( 1 )

65

 

 

2014/246/EU

 

*

Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 28. april 2014 om anerkendelse af, at Argentinas retlige og tilsynsmæssige rammer er ækvivalente med kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer ( 1 )

68

 

 

2014/247/EU

 

*

Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 28. april 2014 om anerkendelse af, at Mexicos retlige og tilsynsmæssige rammer er ækvivalente med kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer ( 1 )

71

 

 

2014/248/EU

 

*

Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 28. april 2014 om anerkendelse af, at Singapores retlige og tilsynsmæssige rammer er ækvivalente med kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer ( 1 )

73

 

 

2014/249/EU

 

*

Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 28. april 2014 om anerkendelse af, at Hongkongs retlige og tilsynsmæssige rammer er ækvivalente med kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer ( 1 )

76

 

 

2014/250/EU

 

*

Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 29. april 2014 om ændring af afgørelse 2010/221/EU for så vidt angår godkendelse af nationale foranstaltninger til forebyggelse af indslæbning af ostreid herpesvirus 1 μνar (OsHV-1 μνar) i visse områder af Irland og Det Forenede Kongerige (meddelt under nummer C(2014) 2763)  ( 1 )

79

 

 

2014/251/EU

 

*

Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 29. april 2014 om afslutning af regnskaberne for medlemsstaternes betalingsorganer vedrørende de udgifter, der finansieres af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), for regnskabsåret 2013 (Meddelt under nummer C(2014) 2785)

81

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


I Lovgivningsmæssige retsakter

AFGØRELSER

3.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 132/1


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE Nr. 445/2014/EU

af 16. april 2014

om en EU-aktion vedrørende »Den Europæiske Kulturhovedstad« 2020-2033 og om ophævelse af afgørelse nr. 1622/2006/EF

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 167, stk. 5, første led,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelser fra Regionsudvalget (1),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) tager sigte på en stadig snævrere sammenslutning mellem de europæiske folk og pålægger Unionen blandt andet at bidrage til, at medlemsstaternes kulturer kan udfolde sig, idet den respekterer den nationale og regionale mangfoldighed og samtidig fremhæver den fælles kulturarv. I denne forbindelse støtter og udbygger Unionen om nødvendigt medlemsstaternes indsats for at forbedre kendskabet til og formidlingen af de europæiske folkeslags kultur og historie.

(2)

I Kommissionens meddelelse af 10. maj 2007 om en europæisk kulturdagsorden i en stadig mere globaliseret verden, som blev godkendt af Rådet ved dets resolution af 16. november 2007 (3) og af Europa-Parlamentet ved dets beslutning af 10. april 2008 (4), fastlægges målene for Unionens fremtidige aktiviteter på kulturområdet. Disse aktiviteter skal fremme kulturel mangfoldighed og interkulturel dialog, kulturen som en katalysator for kreativitet inden for rammerne for vækst og beskæftigelse og kulturen som et afgørende element i Unionens eksterne forbindelser.

(3)

UNESCO's konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed, der trådte i kraft den 18. marts 2007, og som Unionen har tiltrådt, har til formål at beskytte og fremme den kulturelle mangfoldighed, fremme tværkultur og højne bevidstheden om værdien af denne mangfoldighed på lokalt, nationalt og internationalt niveau.

(4)

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1622/2006/EF (5) lancerede en aktion vedrørende »Den Europæiske Kulturhovedstad« 2007-2019.

(5)

Evalueringerne af de europæiske kulturhovedstæder og den offentlige høring om den pågældende aktions fremtid efter 2019 har vist, at det med tiden er blevet et af de mest ambitiøse kulturinitiativer i Europa og et af de initiativer, som de europæiske borgere værdsætter mest. Der bør derfor fastsættes en ny aktion, der dækker årene 2020-2033.

(6)

I tillæg til de oprindelige mål med de europæiske kulturhovedstæder, som var at fremhæve de europæiske kulturers rigdom og mangfoldighed og de træk, disse kulturer har til fælles, samt fremme større gensidig forståelse mellem de europæiske borgere, har de byer, som har båret titlen Den Europæiske Kulturhovedstad (»titlen«), tilføjet en ny dimension ved at bruge titlens løftestangseffekt til at stimulere deres generelle udvikling i overensstemmelse med deres respektive strategier og prioriteter.

(7)

Målene for aktionen, der fastsættes ved denne afgørelse, bør være fuldt ud i overensstemmelse med målene for programmet Et Kreativt Europa som fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1295/2013 (6), som tager sigte på at beskytte, udvikle og fremme europæisk kulturel og sproglig mangfoldighed, fremme Europas kulturarv og styrke konkurrenceevnen i Europas kulturelle og kreative sektorer, navnlig i den audiovisuelle sektor, med henblik på at støtte intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Opfyldelsen af disse mål bidrager endvidere til at styrke følelsen af at tilhøre et fælles kulturelt område og til at stimulere den interkulturelle dialog og gensidige forståelse.

(8)

For at opfylde sådanne mål er det vigtigt, at de byer, der bærer titlen, bestræber sig på at knytte bånd mellem på den ene side deres kulturelle og kreative sektorer og på den anden side sektorerne for bl.a. uddannelse, forskning, miljø, byplanlægning og kulturturisme. De hidtidige erfaringer har navnlig vist de europæiske kulturhovedstæders potentiale som katalysatorer for lokal udvikling og kulturturisme som fremhævet af Kommissionen i dens meddelelse af 30. juni 2010 med titlen »En ny turismepolitik for Europa — verdens førende rejsemål«, der blev hilst velkommen af Rådet i dets konklusioner af 12. oktober 2010 og støttet af Europa-Parlamentet i dets beslutning af 27. september 2011 (7).

(9)

Det er desuden vigtigt, at de byer, der bærer titlen, søger at fremme social inklusion og lige muligheder og gør deres bedste for at sikre den bredest mulige inddragelse af alle civilsamfundets komponenter i udarbejdelsen og gennemførelsen af kulturprogrammet — med særligt fokus på unge og marginaliserede og ugunstigt stillede grupper.

(10)

Evalueringerne og den offentlige høring har på overbevisende måde også vist, at de europæiske kulturhovedstæder har mange potentielle fordele, når de planlægges med omhu. De har først og fremmest karakter af et kulturinitiativ, men kan også medføre betydelige sociale og økonomiske fordele, navnlig hvis de indgår i en langsigtet kulturbaseret udviklingsstrategi for den berørte by.

(11)

Kulturhovedstadsaktionen har samtidig været en stor udfordring. Det er krævende at iscenesætte et helt års program med kulturelle aktiviteter, og visse byer, der bærer titlen, har haft mere held end andre med at udnytte potentialet. Den pågældende aktion bør derfor styrkes for at hjælpe byerne med at få mest muligt ud af titlen.

(12)

Titlen bør fortsat være forbeholdt byer, uanset deres størrelse, men med henblik på at nå et bredere publikum og forstærke virkningen bør det som før også være muligt for de berørte byer at inddrage det omkringliggende område.

(13)

Tildelingen af titlen bør fortsat være baseret på et specifikt tilrettelagt kulturprogram, som bør have en stærk europæisk dimension. Det pågældende kulturprogram bør være et led i en langsigtet strategi med varig indvirkning på lokal økonomisk, kulturel og social udvikling.

(14)

Den todelte udvælgelsesproces, som gennemføres af en jury bestående af uafhængige eksperter på grundlag af en kronologisk liste over medlemsstater, har vist sig at være retfærdig og gennemsigtig. Den har givet byerne mulighed for at forbedre deres ansøgninger i perioden mellem den foreløbige udvælgelse og udvælgelsesfasen på grundlag af ekspertrådgivning fra den pågældende jury og har sikret en rimelig fordeling af titlen mellem alle medlemsstaterne. Endvidere bør udskiftningen af eksperter ske gradvis for at opretholde kulturhovedstadsaktionens kontinuitet og undgå det tab af erfaring og knowhow, som ville blive resultatet, hvis alle eksperter blev udskiftet samtidigt.

(15)

Den nationale ekspertise bør fortsat sikres ved at give medlemsstaterne mulighed for at udnævne op til to eksperter til en jury, der udfører udvælgelses- og overvågningsprocedurerne.

(16)

Udvælgelseskriterierne bør tydeliggøres med henblik på at give kandidatbyerne bedre vejledning om de målsætninger og krav, de skal opfylde for at få tildelt titlen. Disse kriterier bør også være lettere at måle med henblik på at hjælpe juryen med udvælgelsen og overvågningen af byerne. Der bør i den forbindelse navnlig fokuseres på kandidatbyernes planer for opfølgende aktiviteter som led i en langsigtet kulturpolitisk strategi, der er i stand til at skabe varige kulturelle, økonomiske og sociale virkninger.

(17)

Kandidatbyerne bør i relevant omfang undersøge muligheden for at ansøge om økonomisk støtte fra Unionens programmer og fonde.

(18)

Forberedelsesfasen mellem udpegelsen af en by og det år, hvor byen skal bære titlen, er af afgørende betydning for en vellykket gennemførelse af kulturhovedstadsaktionen. Der er blandt de interesserede parter bred enighed om, at de ledsageforanstaltninger, der blev indført ved afgørelse nr. 1622/2006/EF, har været meget gavnlige for de berørte byer. Disse foranstaltninger bør videreudvikles, navnlig ved hjælp af hyppigere overvågningsmøder og besøg af eksperterne i juryen i byerne og gennem en endnu bedre erfaringsudveksling mellem tidligere, nuværende og fremtidige byer, der bærer titlen, samt kandidatbyer. De udpegede byer kan også knytte yderligere bånd med andre byer, der bærer titlen.

(19)

Melina Mercouri-prisen, der blev oprettet ved afgørelse nr. 1622/2006/EF, har fået en stærk symbolværdi, som rækker langt videre end det beløb, der tildeles af Kommissionen. For at sikre at de udpegede byer opfylder deres forpligtelser, bør betingelserne for udbetalingen af gevinsten imidlertid gøres strengere og mere klare.

(20)

Det er vigtigt, at de berørte byer i deres kommunikationsmateriale gør det klart, at aktionen, der fastsættes ved denne afgørelse, er en EU-aktion.

(21)

Kommissionens evalueringer af tidligere europæiske kulturhovedstæder, der er baseret på oplysninger, der er indsamlet på lokalt plan, har ikke været i stand til at give primære oplysninger om titlens virkninger. Byerne bør derfor selv være hovedaktører i evalueringsprocessen.

(22)

Tidligere erfaringer har vist, at kandidatlandenes deltagelse kan være med til at bringe dem tættere på Unionen ved at fremhæve de europæiske kulturers fælles træk. Den aktion, der fastsættes ved denne afgørelse, bør derfor være åbne for deltagelse af kandidatlande og potentielle kandidater efter 2019.

(23)

Inden for den periode, som denne afgørelse omfatter, dvs. 2020-2033, bør det af hensyn til ligestillingen med medlemsstaternes byer imidlertid kun være muligt for byer i kandidatlande og potentielle kandidater at deltage i én konkurrence om titlen. Ligeledes af hensyn til ligestillingen med medlemsstaterne bør hvert kandidatland eller hver potentiel kandidat endvidere kun kunne være vært for arrangementet én gang inden for nævnte periode.

(24)

Afgørelse nr. 1622/2006/EF bør ophæves. Bestemmelserne i afgørelse nr. 1622/2006/EF bør dog stadig finde anvendelse på alle de byer, der allerede er eller er ved at blive udpeget for perioden for årene frem til 2019.

(25)

Målene for denne afgørelse, nemlig at bevare og fremme de europæiske kulturers mangfoldighed, fremhæve deres fælles træk og fremme kulturens bidrag til byudvikling på lang sigt, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, navnlig på grund af nødvendigheden af fælles, klare og gennemsigtige kriterier og procedurer for udvælgelse og overvågning samt en stærkere samordning mellem medlemsstaterne, men kan, på grund af aktionens omfang og forventede virkninger, bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne afgørelse ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Oprettelse af aktionen

En EU-aktion med titlen »Den Europæiske Kulturhovedstad« 2020-2033 oprettes herved for årene 2020 til 2033 (»aktionen«).

Artikel 2

Mål

1.   Aktionens generelle mål er:

a)

at bevare og fremme mangfoldigheden i kulturerne i Europa og fremhæve deres fælles træk samt at øge borgernes følelse af at tilhøre et fælles kulturområde

b)

at fremme kulturens bidrag til byudvikling på lang sigt i overensstemmelse med deres respektive strategier og prioriteter.

2.   Aktionens specifikke mål er:

a)

at øge udvalget, mangfoldigheden og den europæiske dimension af byernes kulturudbud, bl.a. gennem tværnationalt samarbejde

b)

at forbedre adgangen til og deltagelsen i kulturlivet

c)

at styrke den kulturelle sektors kapacitet og dens tilknytning til andre sektorer

d)

at højne byernes internationale profil gennem kultur.

Artikel 3

Adgang til aktionen

1.   Konkurrencen om titlen er åben for byer, og disse kan inddrage det omkringliggende område.

2.   Der må i et givet år (»det år, hvor titlen skal bæres«) højst være tre byer, der bærer titlen.

Titlen tildeles hvert år højst én by i hver af de to medlemsstater, der er angivet i kalenderen i bilaget (»kalenderen«), og i de relevante år én by fra et kandidatland eller en potentiel kandidat eller én by i et land, som tiltræder Unionen under de omstændigheder, som er beskrevet i stk. 5.

3.   Byer i medlemsstaterne er berettiget til at bære titlen i ét år i overensstemmelse med den rækkefølge, medlemsstaterne optræder i i kalenderen.

4.   Byer i kandidatlande og potentielle kandidater, som deltager i programmet Et Kreativt Europa eller i efterfølgende EU-programmer vedrørende kulturstøtte på datoen for offentliggørelse af indkaldelsen af ansøgninger, jf. artikel 10, stk. 2, kan ansøge om titlen for ét år inden for rammerne af en åben konkurrence, som afholdes hvert tredje år i henhold til kalenderen.

Byer i kandidatlande og potentielle kandidater kan kun deltage i én konkurrence i perioden 2020-2033.

Hvert kandidatland eller hver potentiel kandidat kan kun være vært for titlen én gang i perioden 2020-2033.

5.   Når et land tiltræder Unionen efter den 4. maj 2014, men inden den 1. januar 2027, er det berettiget til at være vært for titlen syv år efter dets tiltrædelse i overensstemmelse med de regler og procedurer, der gælder for medlemsstater. Kalenderen ajourføres i overensstemmelse hermed. Når et land tiltræder Unionen den 1. januar 2027 eller derefter, kan det ikke deltage i aktionen som en medlemsstat.

I de år, hvor der i henhold til kalenderen allerede er tre byer, der bærer titlen, kan byer i lande, der er omhandlet i første afsnit, dog kun bære titlen i det næste tilgængelige år i kalenderen i den rækkefølge, hvori disse lande tiltræder.

Hvis en by fra et land, der er omhandlet i første afsnit, tidligere har deltaget i en konkurrence for kandidatlande og potentielle kandidater, kan den ikke deltage i efterfølgende konkurrencer for medlemsstater. Hvis en by i et sådant land er blevet udpeget til at bære titlen i perioden 2020-2033 i henhold til stk. 4, kan dette land efter sin tiltrædelse ikke organisere en konkurrence som medlemsstat i denne periode.

Hvis mere end ét land tiltræder Unionen på samme tidspunkt, og disse lande ikke kan nå til enighed om rækkefølgen af deres deltagelse, gennemfører Rådet en lodtrækning.

Artikel 4

Anvendelse

1.   Kommissionen udarbejder på grundlag af udvælgelseskriterierne i artikel 5 en fælles ansøgningsformular, som skal anvendes af alle kandidatbyer.

Hvis en kandidatby inddrager det omkringliggende område, indgives ansøgningen under navnet på den pågældende by.

2.   Hver ansøgning bygger på et kulturprogram med en stærk europæisk dimension.

Kulturprogrammet omfatter det år, hvor titlen bæres, og udarbejdes specifikt til titlen i overensstemmelse med kriterierne i artikel 5.

Artikel 5

Kriterier

Kriterierne for vurdering af ansøgninger (»kriterierne«) inddeles i kategorierne »bidrag til den langsigtede strategi«, »den europæiske dimension«, »det kulturelle og kunstneriske indhold«, »gennemførelseskapacitet«, »rækkevidde« og »forvaltning« som følger:

1)

for så vidt angår kategorien »bidraget til den langsigtede strategi« tages der hensyn til følgende faktorer:

a)

tilstedeværelsen af en kulturstrategi for kandidatbyen, der omfatter aktionen og indeholder planer for videreførelse af de kulturelle aktiviteter efter det år, hvor titlen bæres, på tidspunktet for indgivelse af dens ansøgning

b)

planer for styrkelse af de kulturelle og kreative sektorers kapacitet, herunder udvikling af langsigtede bånd mellem kandidatbyens kulturelle, økonomiske og sociale sektorer

c)

de forventede langsigtede kulturelle, sociale og økonomiske virkninger, herunder byudvikling, som titlen vil få for kandidatbyen

d)

planer for overvågning og evaluering af titlens virkninger for kandidatbyen og for udbredelse af evalueringens resultater

2)

for så vidt angår kategorien »den europæiske dimension« vurderes følgende faktorer:

a)

omfanget og kvaliteten af aktiviteter, der fremmer Europas kulturelle mangfoldighed, interkulturel dialog og større gensidig forståelse mellem de europæiske borgere

b)

omfanget og kvaliteten af aktiviteter, der fremhæver fælles træk ved de europæiske kulturer, den europæiske kulturarv og historie, den europæiske integration og aktuelle europæiske temaer

c)

omfanget og kvaliteten af aktiviteter med deltagelse af europæiske kunstnere, samarbejde med arrangører eller byer i andre lande, herunder om muligt byer, der bærer titlen, og tværnationale partnerskaber

d)

strategien for at tiltrække den brede europæiske og internationale offentligheds interesse

3)

for så vidt angår kategorien »det kulturelle og kunstneriske indhold« vurderes følgende faktorer:

a)

en klar og sammenhængende kunstnerisk vision og strategi for kulturprogrammet

b)

inddragelse af lokale kunstnere og kulturorganisationer i udformningen og gennemførelsen af kulturprogrammet

c)

udvalget og mangfoldigheden af de foreslåede aktiviteter og deres samlede kunstneriske kvalitet

d)

evnen til at kombinere lokal kulturarv og traditionelle kunstformer med nye, innovative og eksperimenterende kulturelle udtryksformer

4)

for så vidt angår kategorien »gennemførelseskapacitet« skal kandidatbyerne godtgøre:

a)

at ansøgningen har bred politisk opbakning og bygger på et fast tilsagn fra de lokale, regionale og nationale myndigheder, og

b)

at kandidatbyen råder over eller kommer til at råde over tilstrækkelig og bæredygtig infrastruktur til at bære titlen

5)

for så vidt angår kategorien »rækkevidde« vurderes følgende faktorer:

a)

inddragelse af lokalbefolkningen og civilsamfundet i udarbejdelsen af ansøgningen og gennemførelsen af aktionen

b)

etablering af nye og bæredygtige muligheder for, at et bredt udsnit af befolkningen kan opleve og deltage i kulturelle aktiviteter, navnlig unge, frivillige, marginaliserede og ugunstigt stillede, herunder mindretal, med særlig vægt lagt på handicappedes og ældres adgang til disse aktiviteter

c)

den samlede strategi for publikumsudvikling og navnlig forbindelse med uddannelsessektoren og deltagelse af skoler

6)

for så vidt angår kategorien »forvaltning« vurderes følgende faktorer:

a)

gennemførligheden af fundraisingstrategien og det foreslåede budget, som, hvor det er hensigtsmæssigt, omfatter planer om at ansøge om finansiel støtte fra Unionens programmer og fonde og dækker udgifter under forberedelsesfasen, i det år, hvor titlen bæres, evalueringen og udgifter i forbindelse med opfølgningsaktiviteter samt beredskabsplaner

b)

den påtænkte forvaltnings- og gennemførelsesstruktur for gennemførelsen af aktionen, som bl.a. fastsætter et passende samarbejde mellem de lokale myndigheder og den struktur, der varetager gennemførelsen, herunder det kunstneriske team

c)

udnævnelsesprocedurerne for de overordnede og kunstneriske ledere og deres ansvarsområder

d)

at markedsførings- og kommunikationsstrategien er omfattende og fremhæver, at aktionen er en EU-aktion

e)

at den struktur, der varetager gennemførelsen, råder over personale med de rette kvalifikationer og erfaringer til at kunne planlægge, forvalte og gennemføre kulturprogrammet i det år, hvor titlen skal bæres.

Artikel 6

Ekspertjury

1.   Der oprettes en jury bestående af uafhængige eksperter (»juryen«) til gennemførelse af udvælgelses- og overvågningsprocedurerne.

2.   Juryen består af ti eksperter, der udpeges af EU-institutioner og -organer (»de europæiske eksperter«) i henhold til stk. 3.

3.   Kommissionen foreslår på baggrund af en åben indkaldelse af interessetilkendegivelser en pulje af potentielle europæiske eksperter.

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen vælger hver tre eksperter fra denne pulje og udnævner dem i overensstemmelse med deres respektive procedurer.

Regionsudvalget vælger én ekspert fra puljen og udnævner den pågældende ekspert i overensstemmelse med sine procedurer.

Ved udvælgelsen af europæiske eksperter drager EU-institutionerne og -organerne omsorg for, at deres kompetencer er komplementære, og at der er en geografisk afbalanceret fordeling og ligevægt mellem kønnene i den samlede sammensætning af juryen.

4.   I tillæg til de europæiske eksperter skal den pågældende medlemsstat med henblik på udvælgelse og overvågning af en by fra medlemsstaten have ret til at udpege højst to eksperter til juryen i henhold til sine egne procedurer og i samråd med Kommissionen.

5.   Alle eksperter skal:

a)

være statsborgere i Unionen

b)

være uafhængige

c)

have en betragtelig erfaring og ekspertviden inden for:

i)

den kulturelle sektor

ii)

kulturudvikling af byer, eller

iii)

tilrettelæggelse af at arrangement i forbindelse med Den Europæiske Kulturhovedstad eller et internationalt kulturelt arrangement af tilsvarende størrelsesorden

d)

være i stand til at afsætte et passende antal arbejdsdage pr. år til at arbejde for juryen.

6.   Juryen udpeger selv sin formand.

7.   De europæiske eksperter udnævnes for en periode på tre år.

Med forbehold af første afsnit for så vidt angår den første oprettelse af juryen udnævner Europa-Parlamentet sine eksperter for tre år, Kommissionen for to år og Rådet og Regionsudvalget for ét år.

8.   Alle eksperter skal oplyse enhver eksisterende eller potentiel interessekonflikt i relation til en bestemt kandidatby. Hvis en sådan erklæring fremsættes, eller hvis der konstateres en sådan interessekonflikt, træder den pågældende ekspert tilbage, og den relevante EU-institution eller det relevante EU-organ eller medlemsstaten udskifter denne ekspert i den resterende del af mandatperioden efter den relevante procedure.

Artikel 7

Indgivelse af ansøgninger i medlemsstaterne

1.   Den enkelte medlemsstat er ansvarlig for tilrettelæggelsen af konkurrencen mellem sit lands byer i henhold til kalenderen.

2.   De berørte medlemsstater offentliggør en indkaldelse af ansøgninger mindst seks år inden det år, hvor titlen skal bæres.

Som en undtagelse fra første afsnit offentliggør de medlemsstater, som har ret til at udpege en by til at bære titlen i 2020, en sådan indkaldelse hurtigst muligt efter den 4. maj 2014.

Hver indkaldelse af ansøgninger skal indeholde ansøgningsformularen omhandlet i artikel 4, stk. 1.

Fristen for indgivelse af ansøgninger fra kandidatbyer er tidligst 10 måneder regnet fra offentliggørelsen af indkaldelsen af ansøgninger.

3.   De berørte medlemsstater underretter Kommissionen om ansøgningerne.

Artikel 8

Foreløbig udvælgelse i medlemsstaterne

1.   Den berørte medlemsstat indkalder senest fem år inden det år, hvor titlen skal bæres, juryen og kandidatbyerne til et møde med henblik på at foretage en foreløbig udvælgelse.

Som en undtagelse fra første afsnit kan de medlemsstater, som har ret til at udpege en by til at bære titlen i 2020, forlænge denne frist med højst ét år.

2.   Efter at have vurderet ansøgningerne i overensstemmelse med kriterierne udarbejder juryen en liste over kandidatbyer og aflægger en foreløbig udvælgelsesrapport om alle ansøgninger, bl.a. med henstillinger til kandidatbyerne på listen.

3.   Juryen sender sin foreløbige udvælgelsesrapport til de berørte medlemsstater og Kommissionen.

4.   Hver berørt medlemsstat godkender formelt listen på grundlag af juryens rapport.

Artikel 9

Udvælgelse i medlemsstaterne

1.   Kandidatbyerne på listen foretager den endelige udarbejdelse af og reviderer deres ansøgninger med henblik på at opfylde kriterierne og tage hensyn til henstillingerne i den foreløbige udvælgelsesrapport og forelægger disse for de berørte medlemsstater, som herefter sender dem til Kommissionen.

2.   Senest ni måneder efter mødet om den foreløbige udvælgelse indkalder de berørte medlemsstater juryen og kandidatbyerne på listen til et møde med henblik på at foretage udvælgelsen.

Om nødvendigt kan den berørte medlemsstat i samråd med Kommissionen forlænge denne nimånedersfrist i en rimelig periode.

3.   Juryen evaluerer de endeligt udarbejdede og reviderede ansøgninger.

4.   Juryen udarbejder en udvælgelsesrapport om ansøgningerne fra kandidatbyerne på listen med en henstilling vedrørende udpegelse af højst én by i den berørte medlemsstat.

Udvælgelsesrapporten omfatter endvidere henstillinger til den udvalgte by om, hvilke fremskridt der skal gøres inden det år, hvor titlen skal bæres.

Juryen sender udvælgelsesrapporten til den berørte medlemsstat og Kommissionen.

5.   Uanset stk. 4 kan juryen anbefale, at titlen ikke tildeles for det pågældende år, hvis ingen af kandidatbyerne opfylder alle kriterierne.

Artikel 10

Foreløbig udvælgelse og udvælgelse i kandidatlande og potentielle kandidater

1.   Kommissionen er ansvarlig for tilrettelæggelse af konkurrencen mellem byer i kandidatlande og potentielle kandidater.

2.   Mindst seks år inden det år, hvor titlen skal bæres, offentliggør Kommissionen en indkaldelse af ansøgninger i Den Europæiske Unions Tidende.

Hver indkaldelse af ansøgninger skal indeholde ansøgningsformularen omhandlet i artikel 4, stk. 1.

Fristen for indgivelse af ansøgninger er tidligst ti måneder regnet fra offentliggørelsen af indkaldelsen af ansøgninger.

3.   Mindst fem år inden det år, hvor titlen skal bæres, foretager juryen en foreløbig udvælgelse af byer på grundlag af deres respektive ansøgninger. Der afholdes ikke møder med kandidatbyerne.

Efter at have vurderet ansøgningerne i overensstemmelse med kriterierne udarbejder juryen en liste over kandidatbyer og aflægger en foreløbig udvælgelsesrapport om alle ansøgninger, bl.a. med henstillinger til kandidatbyerne på listen.

Juryen sender den foreløbige udvælgelsesrapport til Kommissionen.

4.   Kandidatbyerne på listen foretager den endelige udarbejdelse af og reviderer deres ansøgninger med henblik på at opfylde kriterierne og tage hensyn til henstillingerne i rapporten om den foreløbige udvælgelse og forelægger disse for Kommissionen.

Senest ni måneder efter mødet om den foreløbige udvælgelse indkalder Kommissionen juryen og kandidatbyerne på listen til et møde med henblik på at foretage udvælgelsen.

Om nødvendigt kan Kommissionen forlænge denne nimånedersfrist i en rimelig periode.

5.   Juryen evaluerer de endeligt udarbejdede og reviderede ansøgninger.

6.   Juryen udarbejder en udvælgelsesrapport om ansøgningerne fra kandidatbyerne på listen med en henstilling vedrørende udpegelse af højst én by i et kandidatland eller i en potentiel kandidat.

Udvælgelsesrapporten omfatter endvidere henstillinger til den udvalgte by om, hvilke fremskridt der skal gøres inden det år, hvor titlen skal bæres.

Juryen sender udvælgelsesrapporten til Kommissionen.

7.   Uanset stk. 6 kan juryen anbefale, at titlen ikke tildeles for det pågældende år, hvis ingen af kandidatbyerne opfylder alle kriterierne.

Artikel 11

Udpegelse

1.   Hver af de berørte medlemsstater udpeger én by til at bære titlen på grundlag af henstillingerne i juryens udvælgelsesrapport og underretter senest fire år inden det år, hvor titlen skal bæres, Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Regionsudvalget om udpegelsen.

Som en undtagelse fra første afsnit kan de medlemsstater, som har ret til at udpege de byer, der skal bære titlen i 2020, forlænge denne frist med højst ét år.

2.   For så vidt angår kandidatlande og potentielle kandidater udpeger Kommissionen én by til at bære titlen i de relevante år på grundlag af henstillingerne i juryens udvælgelsesrapport og underretter senest fire år inden det år, hvor titlen skal bæres, Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Regionsudvalget om udpegelsen.

3.   Udpegelserne, som nævnes i stk. 1 og 2, skal ledsages af en begrundelse, som bygger på juryens rapporter.

4.   Hvis en by inddrager det omkringliggende område, skal udpegelsen gælde byen.

5.   Senest to måneder efter underretningen om udpegelser offentliggør Kommissionen listen over de byer, der er udpeget til europæiske kulturhovedstæder, i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven.

Artikel 12

Samarbejde mellem udpegede byer

De byer, der er blevet udpeget i samme år, skal søge at udvikle forbindelser mellem deres kulturprogrammer, og samarbejdet kan overvejes som led i overvågningsproceduren i artikel 13.

Artikel 13

Overvågning

1.   Juryen overvåger de udpegede byers forberedelse for det år, hvor titlen skal bæres, og yder støtte og vejledning til dem fra det tidspunkt, hvor de er udpeget, og indtil det år, hvor titlen skal bæres

2.   Kommissionen indkalder i denne henseende til tre overvågningsmøder for juryen og de udpegede byer som følger:

a)

tre år inden det år, hvor titlen skal bæres

b)

18 måneder inden det år, hvor titlen skal bæres

c)

to måneder inden det år, hvor titlen skal bæres.

Den berørte medlemsstat eller potentielle kandidat eller det berørte kandidatland kan udpege en observatør til at deltage i disse møder.

De udpegede byer forelægger statusrapporter for Kommissionen seks uger inden hvert overvågningsmøde.

Juryen gør på overvågningsmøderne status over forberedelserne og rådgiver med henblik på at hjælpe de udpegede byer med at udvikle et kulturprogram af høj kvalitet og en effektiv strategi. Juryen lægger særlig vægt på de henstillinger, der er fremsat i udvælgelsesrapporten og i eventuelle tidligere overvågningsrapporter som omhandlet i stk. 3.

3.   Efter hvert overvågningsmøde udarbejder juryen en overvågningsrapport om forberedelserne og de foranstaltninger, der bør træffes.

Juryen sender sine overvågningsrapporter til Kommissionen samt til de udpegede byer og til den berørte medlemsstat eller potentielle kandidat eller det berørte kandidatland.

4.   Kommissionen kan ud over overvågningsmøderne tilrettelægge besøg i de udpegede byer for juryen, hvis det er nødvendigt.

Artikel 14

Pris

1.   Kommissionen kan tildele en udpeget by en pengepris til ære for Melina Mercouri (»prisen«), forudsat at der er afsat midler hertil i den relevante flerårige finansielle ramme.

De juridiske og finansielle aspekter af prisen behandles inden for rammerne af det respektive EU-program vedrørende kulturstøtte.

2.   Gevinsten kommer til udbetaling senest ved udgangen af marts måned i det år, hvor titlen skal bæres, forudsat at den berørte udpegede by fortsat opfylder de forpligtelser, der blev indgået i ansøgningsfasen, opfylder kriterierne og tager hensyn til henstillingerne i udvælgelses- og overvågningsrapporterne.

Forpligtelser, der er indgået i ansøgningsfasen, betragtes som værende opfyldt af den udpegede by, hvis der ikke er sket væsentlige ændringer i programmet og strategien i tidsrummet mellem ansøgningsfasen og det år, hvor titlen skal bæres, navnlig når:

a)

budgettet er fastholdt på et niveau, der gør det muligt at gennemføre et kulturprogram af høj kvalitet i overensstemmelse med ansøgning og kriterier

b)

kunstnerteamets uafhængighed respekteres på passende måde

c)

den endelige udgave af kulturprogrammet fortsat har en tilstrækkelig stærk europæisk dimension

d)

det tydeligt fremgår af den udpegede bys markedsførings- og kommunikationsstrategi og kommunikationsmateriale, at aktionen er en EU-aktion

e)

der foreligger planer for overvågning og evaluering af titlens virkninger for den udpegede by.

Artikel 15

Bestemmelser om den praktiske gennemførelse

Kommissionen skal navnlig:

a)

sikre den overordnede sammenhæng i aktionen

b)

sikre koordinering mellem medlemsstaterne og juryen

c)

udarbejde retningslinjer til støtte for udvælgelses- og overvågningsprocedurerne på baggrund af målene omhandlet i artikel 2 og af kriterierne og i tæt samarbejde med juryen

d)

yde teknisk bistand til juryen

e)

offentliggøre alle juryens rapporter på sit websted

f)

offentliggøre alle relevante oplysninger og bidrage til synligheden af aktionen på europæisk og internationalt plan

g)

fremme udvekslingen af erfaringer og god praksis mellem tidligere, nuværende og fremtidige byer, der bærer titlen, samt kandidatbyer samt fremme større udbredelse af byernes evalueringsrapporter og indhøstede erfaringer.

Artikel 16

Evaluering

1.   Hver berørt by er ansvarlig for evalueringen af resultaterne som følge af dens år som en europæisk kulturhovedstad.

Kommissionen udarbejder fælles retningslinjer og indikatorer for de berørte byer på grundlag af de i artikel 2 omhandlede mål og af kriterierne med henblik på at sikre en sammenhængende tilgang til evalueringsproceduren.

De berørte byer udarbejder deres evalueringsrapporter og forelægger dem for Kommissionen senest den 31. december i året efter det år, hvor titlen bæres.

Kommissionen offentliggør alle evalueringsrapporter på sit websted.

2.   I tillæg til byernes egne evalueringer sikrer Kommissionen, at der regelmæssigt udarbejdes eksterne og uafhængige evalueringer af resultaterne af aktionen.

I de eksterne og uafhængige evalueringer lægges der vægt på at betragte alle de tidligere europæiske kulturhovedstæder i en europæisk sammenhæng, hvilket gør det muligt at sammenligne dem og drage nyttige erfaringer for de kommende europæiske kulturhovedstæder og for alle europæiske byer. Disse evalueringer skal også indeholde en vurdering af aktionen i sin helhed, herunder effektiviteten af procedurerne vedrørende ledelsen af aktionen, dens virkninger og måder, hvorpå den kan forbedres.

Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet, Rådet og Regionsudvalget følgende rapporter på grundlag af disse evalueringer, i givet fald ledsaget af relevante forslag:

a)

en indledende foreløbig rapport senest den 31. december 2024

b)

en anden foreløbig rapport senest den 31. december 2029

c)

en efterfølgende rapport senest den 31. december 2034.

Artikel 17

Ophævelse og overgangsbestemmelser

Afgørelse nr. 1622/2006/EF ophæves. Bestemmelserne i nævnte afgørelse finder dog stadig anvendelse på byer, der er blevet udpeget eller er ved at blive udpeget til europæiske kulturhovedstæder i årene fra 2013 til 2019.

Artikel 18

Ikrafttrædelse

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Strasbourg, den 16. april 2014.

På Europa-Parlamentets vegne

M. SCHULZ

Formand

På Rådets vegne

D. KOURKOULAS

Formand


(1)   EUT C 113 af 18.4.2012, s. 17, og EUT C 17 af 19.1.2013, s. 97.

(2)  Europa-Parlamentets holdning af 12.12.2013 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets førstebehandlingsholdning af 24.3.2014 (endnu ikke offentliggjort i EUT). Europa-Parlamentets holdning af 15.4.2014 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(3)   EUT C 287 af 29.11.2007, s. 1.

(4)   EUT C 247 E af 15.10.2009, s. 32.

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1622/2006/EF af 24. oktober 2006 om en fællesskabsaktion vedrørende »Den Europæiske Kulturhovedstad« 2007-2019 (EUT L 304 af 3.11.2006, s. 1).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1295/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1718/2006/EF, nr. 1855/2006/EF og nr. 1041/2009/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 221).

(7)   EUT C 56 E af 26.2.2013, s. 41.


BILAG

KALENDER

2020

Kroatien

Irland

 

2021

Rumænien

Grækenland

Kandidatland eller potentiel kandidat

2022

Litauen

Luxembourg

 

2023

Ungarn

Det Forenede Kongerige

 

2024

Estland

Østrig

Kandidatland eller potentiel kandidat

2025

Slovenien

Tyskland

 

2026

Slovakiet

Finland

 

2027

Letland

Portugal

Kandidatland eller potentiel kandidat

2028

Den Tjekkiske Republik

Frankrig

 

2029

Polen

Sverige

 

2030

Cypern

Belgien

Kandidatland eller potentiel kandidat

2031

Μalta

Spanien

 

2032

Bulgarien

Danmark

 

2033

Nederlandene

Italien

Kandidatland eller potentiel kandidat


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

FORORDNINGER

3.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 132/13


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 446/2014

af 2. maj 2014

om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 295/2008 om statistik over erhvervsstrukturer og af Kommissionens forordning (EF) nr. 251/2009 og (EU) nr. 275/2010 for så vidt angår de dataserier, der skal udarbejdes, og kriterierne for evaluering af kvaliteten af statistik over erhvervsstrukturer

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 295/2008 af 11. marts 2008 om statistik over erhvervsstrukturer (1), særlig artikel 11, stk. 2, litra a), b), d), e) og j), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 295/2008 er der fastlagt en fælles ramme for indsamling, indberetning og evaluering af europæiske statistikker om virksomhedernes struktur, aktiviteter, konkurrenceevne og resultater i Unionen.

(2)

For at der kan udarbejdes harmoniserede data, som er sammenlignelige mellem medlemsstaterne, blev hyppigheden af udarbejdelsen af de flerårige statistikker over erhvervsstrukturer og opdelingen af resultaterne til udarbejdelse af disse statistikker over erhvervsstrukturer fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 251/2009 (2).

(3)

Ved Kommissionens forordning (EU) nr. 275/2010 (3) er kriterierne for evaluering af kvaliteten og indholdet at de kvalitetsrapporter, som medlemsstaterne skal fremlægge, fastsat.

(4)

Det er nødvendigt at ajourføre listen over variabler ved at fastsætte datarækker om virksomhedsdemografien for virksomheder med mindst én lønmodtager for at opfylde behovet for større international sammenlignelighed af resultaterne, navnlig for så vidt angår statistikker om iværksætteri. Det første referenceår, hyppigheden og opdelingen af resultaterne for disse variabler bør også fastsættes. Derfor bør bilag IX til forordning (EF) nr. 295/2008 og bilag I til forordning (EF) nr. 251/2009 ændres.

(5)

Erfaringen viser, at de variabler, der er fastsat i bilag V, VI og VII til forordning (EF) nr. 295/2008, ikke er nødvendige med den nuværende hyppighed, som er årlig. Hyppigheden bør derfor ændres, således at udarbejdelsen finder sted hvert tiende år. Bilag I til forordning (EF) nr. 251/2009 bør derfor ændres.

(6)

Det er ikke længere nødvendigt med årlige kvalitetsrapporter om statistikker, der er udarbejdet i henhold til bilag V, VI og VII i forordning (EF) nr. 295/2008. Deres hyppighed bør derfor ændres, således at de fremlægges hvert tiende år i overensstemmelse med datakravene. Bilaget til forordning (EU) nr. 275/2010 bør derfor ændres.

(7)

For at sikre en bedre overvågning af innovationsfremskridt i forbindelse med Europa 2020-strategien har Unionen og nationale interessenter opfordret til, at der udvikles én enkelt integreret indikator. Det er meningen, at denne indikator blandt andet skal benchmarke beskæftigelsen i innovative højvækstvirksomheder i hele Europa og internationalt. Det haster med at fremlægge de data, der ligger til grund for denne nye indikator, således at den kan anvendes i det europæiske semester 2014. Forordning (EF) nr. 295/2008 bør derfor ændres.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for det Europæiske Statistiske System —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I, V, VI, VII og IX til forordning (EF) nr. 295/2008 ændres som angivet i bilag I til nærværende forordning.

Artikel 2

Bilag I og II til forordning (EF) nr. 251/2009 ændres som angivet i bilag II til nærværende forordning.

Artikel 3

Bilaget til forordning (EU) nr. 275/2010 ændres som angivet i bilag III til nærværende forordning.

Artikel 4

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 2. maj 2014.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)   EUT L 97 af 9.4.2008, s. 13.

(2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 251/2009 af 11. marts 2009 om gennemførelse og ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 295/2008 for så vidt angår de dataserier, der skal udarbejdes til statistikken over erhvervsstrukturer, og de nødvendige tilpasninger efter revisionen af den statistiske aktivitetstilknyttede produktklassifikation (CPA) (EUT L 86 af 31.3.2009, s. 170).

(3)  Kommissionens forordning (EU) nr. 275/2010 af 30. marts 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 295/2008 for så vidt angår kriterier for evaluering af kvaliteten af statistik over erhvervsstrukturer (EUT L 86 af 1.4.2010, s. 1).


BILAG I

I bilag I, V, VI, VII og IX til forordning (EF) nr. 295/2008 foretages følgende ændringer:

1.

I bilag I foretages følgende ændringer: Afsnit 8, punkt 1, »Indberetning af resultaterne« affattes således:

»1.

Resultaterne indberettes inden 18 måneder efter udgangen af referenceperiodens kalenderår undtagen for aktiviteterne i undergruppe 64.11 og 64.19 i NACE rev. 2. For resultaterne vedrørende undergruppe 64.11 og 64.19 i NACE rev. 2 er indberetningsfristen 10 måneder. Indberetningsfristen for resultaterne vedrørende de aktivitetskategorier, der er omfattet af gruppe 64.2, 64.3 og 64.9 og hovedgruppe 66 i NACE rev. 2, skal fastsættes efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 12, stk. 3.«

2.

I bilag V foretages følgende ændringer: Afsnit 5 affattes således:

»AFSNIT 5

Første referenceår

Det første referenceår, for hvilket der for variablerne i afsnit 4 udarbejdes statistikker, er kalenderåret 2008.«

3.

I bilag VI foretages følgende ændringer:

a)

I afsnit 4, litra d), erstattes »årlige« med »flerårige«

b)

Afsnit 5 affattes således:

»AFSNIT 5

Første referenceår

Det første referenceår, for hvilket der for variablerne i afsnit 4 udarbejdes statistikker, er kalenderåret 2008.«

4.

I bilag VII foretages følgende ændringer:

a)

I afsnit 4, punkt 2 og 3, erstattes »årlige« med »flerårige«

b)

Afsnit 5 affattes således:

»AFSNIT 5

Første referenceår

Det første referenceår, for hvilket der for variablerne i afsnit 4 udarbejdes statistikker, er kalenderåret 2008.«

5.

I bilag IX foretages følgende ændringer:

a)

Følgende variabler tilføjes i afsnit 5, punkt 1:

»11 01 0

Population af aktive virksomheder med mindst én lønmodtager i t

11 02 0

Antal aktive virksomheder, der fik den første lønmodtager i t

11 03 0

Antal virksomheder, der fra et hvilket som helst tidspunkt i t ikke længere har nogen lønmodtagere

11 04 1

Antal virksomheder, der fik den første lønmodtager på et hvilket som helst tidspunkt i t – 1, og som også havde mindst én lønmodtager på et hvilket som helst tidspunkt i t

11 04 2

Antal virksomheder, der fik den første lønmodtager på et hvilket som helst tidspunkt i t – 2, og som også havde mindst én lønmodtager på et hvilket som helst tidspunkt i t

11 04 3

Antal virksomheder, der fik den første lønmodtager på et hvilket som helst tidspunkt i t – 3, og som også havde mindst én lønmodtager på et hvilket som helst tidspunkt i t

11 04 4

Antal virksomheder, der fik den første lønmodtager på et hvilket som helst tidspunkt i t – 4, og som også havde mindst én lønmodtager på et hvilket som helst tidspunkt i t

11 04 5

Antal virksomheder, der fik den første lønmodtager på et hvilket som helst tidspunkt i t – 5, og som også havde mindst én lønmodtager på et hvilket som helst tidspunkt i t

11 96 0

Antal højvækstvirksomheder målt i beskæftigelse i t«

b)

Følgende variabler tilføjes i afsnit 5, punkt 2:

»16 01 0

Antal beskæftigede i populationen af aktive virksomheder med mindst én lønmodtager på et hvilket som helst tidspunkt i t

16 01 1

Antal lønmodtagere i populationen af aktive virksomheder med mindst én lønmodtager på et hvilket som helst tidspunkt i t

16 02 0

Antal beskæftigede i t i populationen af virksomheder, der fik den første lønmodtager i t

16 02 1

Antal lønmodtagere i t i populationen af virksomheder, der fik den første lønmodtager i t

16 03 0

Antal beskæftigede i t i populationen af virksomheder, der fra et hvilket som helst tidspunkt i t ikke længere har nogen lønmodtagere

16 03 1

Antal lønmodtagere i t i populationen af virksomheder, der fra et hvilket som helst tidspunkt i t ikke længere har nogen lønmodtagere

16 04 1

Antal beskæftigede i t i populationen af virksomheder, der fik den første lønmodtager på et hvilket som helst tidspunkt i t – 1, og som også har mindst én lønmodtager på et hvilket som helst tidspunkt i t

16 04 2

Antal beskæftigede i t i populationen af virksomheder, der fik den første lønmodtager på et hvilket som helst tidspunkt i t – 2, og som også har mindst én lønmodtager på et hvilket som helst tidspunkt i t

16 04 3

Antal beskæftigede i t i populationen af virksomheder, der fik den første lønmodtager på et hvilket som helst tidspunkt i t – 3, og som også har mindst én lønmodtager på et hvilket som helst tidspunkt i t

16 04 4

Antal beskæftigede i t i populationen af virksomheder, der fik den første lønmodtager på et hvilket som helst tidspunkt i t – 4, og som også har mindst én lønmodtager på et hvilket som helst tidspunkt i t

16 04 5

Antal beskæftigede i t i populationen af virksomheder, der fik den første lønmodtager på et hvilket som helst tidspunkt i t – 5, og som også har mindst én lønmodtager på et hvilket som helst tidspunkt i t

16 05 1

Antal beskæftigede i t – 1 i populationen af virksomheder, der fik den første lønmodtager på et hvilket som helst tidspunkt i t – 1, og som også har mindst én lønmodtager på et hvilket som helst tidspunkt i t

16 05 2

Antal beskæftigede i t – 2 i populationen af virksomheder, der fik den første lønmodtager på et hvilket som helst tidspunkt i t – 2, og som også har mindst én lønmodtager på et hvilket som helst tidspunkt i t

16 05 3

Antal beskæftigede i t – 3 i populationen af virksomheder, der fik den første lønmodtager på et hvilket som helst tidspunkt i t – 3, og som også har mindst én lønmodtager på et hvilket som helst tidspunkt i t

16 05 4

Antal beskæftigede i t – 4 i populationen af virksomheder, der fik den første lønmodtager på et hvilket som helst tidspunkt i t – 4, og som også har mindst én lønmodtager på et hvilket som helst tidspunkt i t

16 05 5

Antal beskæftigede i t – 5 i populationen af virksomheder, der fik den første lønmodtager på et hvilket som helst tidspunkt i t – 5, og som også har mindst én lønmodtager på et hvilket som helst tidspunkt i t

16 96 1

Antal lønmodtagere i højvækstvirksomheder målt i beskæftigelse i t«

c)

Afsnit 9 affattes således:

»AFSNIT 9

Foreløbige resultater for variablerne vedrørende virksomhedslukninger (11 93 0, 16 93 0 og 16 93 1) indberettes inden 18 måneder efter udgangen af referenceperiodens kalenderår. Når en virksomhedslukning efter to års inaktivitet kan betragtes som endelig, indberettes de reviderede resultater inden 30 måneder efter samme referenceperiode.

Foreløbige resultater for variablerne 11 03 0, 16 03 0 og 16 03 1 indberettes inden 20 måneder efter udgangen af referenceperiodens kalenderår. Når status efter to år kan betragtes som endelig, indberettes de reviderede resultater inden 32 måneder efter samme referenceperiode.

Alle andre resultater vedrørende årlige demografiske statistikker om virksomheder med mindst én lønmodtager skal indberettes inden 20 måneder efter udløbet af referenceperioden.

Foreløbige resultater for variabler vedrørende højvækstvirksomheder målt i beskæftigelse indberettes inden 12 måneder efter udløbet af referenceperioden.

Alle andre resultater indberettes inden 18 måneder efter udgangen af referenceperiodens kalenderår.«


BILAG II

I bilag I til forordning (EF) nr. 251/2009 foretages følgende ændringer:

1.

I punkt 1 foretages følgende ændringer:

a)

I »Oversigtstabel« affattes titlen på rækkekode 1D således:

»Årlige virksomhedsstatistikker: centralbanker og kreditinstitutter klassificeret i undergruppe 64.19 i NACE rev. 2«

b)

I oversigtstabellen tilføjes følgende række:

»Rækkekode

Titel

1G

Årlige virksomhedsstatistikker: forsikring og pensionskasser«

c)

Tabellen »Årlige virksomhedsstatistikker: centralbanker« affattes således:

» Årlige virksomhedsstatistikker: centralbanker og kreditinstitutter klassificeret i undergruppe 64.19 i NACE rev.2 — bilag I, afsnit 4, punkt 3 og 4, i forordning (EF) nr. 295/2008

Række 1D

Benævnelse

Årlige virksomhedsstatistikker: centralbanker og kreditinstitutter klassificeret i undergruppe 64.19 i NACE rev. 2

Første referenceår

2012

Hyppighed

Årligt

Omfattede aktiviteter

Undergruppe 64.11 og 64.19 i NACE rev. 2

Variabler

Variabel i bilag I, afsnit 4, punkt 3:

11 11 0

Antal virksomheder

Variabler i bilag I, afsnit 4, punkt 4:

12 12 0

Produktionsværdi

12 15 0

Værditilvækst i faktorpriser

12 17 0

Ordinært driftsresultat før finansiering (brutto)

13 11 0

Samlet køb af varer og tjenesteydelser

13 13 1

Udgifter til aflønning af vikarer

13 31 0

Personaleudgifter

13 32 0

Lønninger og andet vederlag

13 33 0

Udgifter til socialforsikring

15 11 0

Bruttoinvestering i materielle anlægsaktiver

16 11 0

Antal beskæftigede

16 13 0

Antal lønmodtagere

16 14 0

Antal lønmodtagere omregnet til fuldtidsbeskæftigede

Opdeling efter aktivitet

4-cifret niveau (undergrupper) i NACE rev. 2«

d)

Følgende tabel tilføjes:

» Årlige virksomhedsstatistikker: forsikring og pensionskasser — bilag I, afsnit 4, punkt 3 og 4, i forordning (EF) nr. 295/2008

Række 1G

Benævnelse

Årlige virksomhedsstatistikker: forsikring og pensionskasser

Første referenceår

2012

Hyppighed

Årligt

Omfattede aktiviteter

Hovedgruppe 65 i NACE rev. 2

Variabler

Variabel i bilag I, afsnit 4, punkt 3:

11 11 0

Antal virksomheder

Variabler i bilag I, afsnit 4, punkt 4:

12 11 0

Omsætning

12 12 0

Produktionsværdi

12 15 0

Værditilvækst i faktorpriser

12 17 0

Ordinært driftsresultat før finansiering (brutto)

13 11 0

Samlet køb af varer og tjenesteydelser

13 13 1

Udgifter til aflønning af vikarer

13 31 0

Personaleudgifter

13 32 0

Lønninger og andet vederlag

13 33 0

Udgifter til socialforsikring

15 11 0

Bruttoinvestering i materielle anlægsaktiver (undtagen gruppe 65.1 og 65.2 i NACE rev. 2)

16 11 0

Antal beskæftigede

16 13 0

Antal lønmodtagere (undtagen gruppe 65.1 og 65.2 i NACE rev. 2)

16 14 0

Antal lønmodtagere omregnet til fuldtidsbeskæftigede

Opdeling efter aktivitet

4-cifret niveau (undergrupper) i NACE rev. 2«

2.

I punkt 5, 6 og 7 foretages følgende ændringer:

a)

I oversigtstabellerne udgår ordet »årlige«.

b)

I tabellerne foretages følgende ændringer:

i)

I titlerne og i benævnelserne udgår ordet »årlige«.

ii)

Under »Hyppighed« erstattes »årligt« af »hvert tiende år«.

3.

I punkt 9 foretages følgende ændringer:

a)

I oversigtstabellen tilføjes følgende række:

»Rækkekode

Titel

9E

Årlige demografiske statistikker om virksomheder med mindst én lønmodtager efter retlig form

9F

Årlige demografiske statistikker om virksomheder med mindst én lønmodtager efter antal lønmodtagere

9G

Foreløbige årlige resultater vedrørende lukninger af virksomheder med mindst én lønmodtager efter retlig form

9H

Foreløbige årlige resultater vedrørende lukninger af virksomheder med mindst én lønmodtager efter antal lønmodtagere

9M

Årlige statistikker om højvækstvirksomheder målt i beskæftigelse

9P

Foreløbige årlige statistikker om højvækstvirksomheder målt i beskæftigelse«

b)

Følgende tabeller indsættes:

» Årlige demografiske statistikker om virksomheder med mindst én lønmodtager efter retlig form — bilag IX, afsnit 5, punkt 1 og 2, i forordning (EF) nr. 295/2008

Række 9E

Benævnelse

Årlige demografiske statistikker om virksomheder med mindst én lønmodtager efter retlig form

Første referenceår

2012

Hyppighed

Årligt

Omfattede aktiviteter

Hovedafdeling B-N i NACE rev. 2

Variabler

11 01 0

Population af aktive virksomheder med mindst én lønmodtager i t

11 02 0

Antal aktive virksomheder, der fik den første lønmodtager i t

11 03 0

Antal virksomheder, der ikke længere har nogen lønmodtagere i t

16 01 0

Antal beskæftigede i t i populationen af aktive virksomheder med mindst én lønmodtager i t

16 01 1

Antal lønmodtagere i t i populationen af aktive virksomheder med mindst én lønmodtager i t

16 02 0

Antal beskæftigede i t i populationen af virksomheder, der fik den første lønmodtager i t

16 02 1

Antal lønmodtagere i t i populationen af virksomheder, der fik den første lønmodtager i t

16 03 0

Antal beskæftigede i t i populationen af virksomheder, der ikke længere har nogen lønmodtagere i t

16 03 1

Antal lønmodtagere i t i populationen af virksomheder, der ikke længere har nogen lønmodtagere i t

Opdeling efter aktivitet

B RÅSTOFINDVINDING

C FREMSTILLINGSVIRKSOMHED

10 + 11 + 12 Fremstilling af fødevarer, drikkevarer og tobaksprodukter

13 + 14 Fremstilling af tekstiler og beklædningsartikler

15. Fremstilling af læder og lædervarer

16. Fremstilling af træ og varer af træ og kork undtagen møbler; fremstilling af varer af strå og flettematerialer

17 + 18 Fremstilling af papir og papirvarer; trykning og reproduktion af indspillede medier

19. Fremstilling af koks og raffinerede mineralolieprodukter

20 + 21 Fremstilling af kemiske produkter; fremstilling af farmaceutiske råvarer og farmaceutiske præparater

22. Fremstilling af gummi- og plastprodukter

23. Fremstilling af andre ikke-metalholdige mineralske produkter

24 + 25 Fremstilling af metal; jern- og metalvareindustri, undtagen maskiner og udstyr

26 + 27 Fremstilling af computere, elektroniske og optiske produkter; fremstilling af elektrisk udstyr

28. Fremstilling af maskiner og udstyr i.a.n.

29 + 30 Fremstilling af motorkøretøjer, påhængsvogne og sættevogne og andre transportmidler

31 + 32 Fremstilling af møbler og anden fremstillingsvirksomhed

33. Reparation og installation af maskiner og udstyr

D EL-, GAS- OG FJERNVARMEFORSYNING

E VANDFORSYNING; KLOAKVÆSEN, AFFALDSHÅNDTERING OG RENSNING AF JORD OG GRUNDVAND

F BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHED

G ENGROSHANDEL OG DETAILHANDEL; REPARATION AF MOTORKØRETØJER OG MOTORCYKLER

45. Handel med biler og motorcykler og reparation heraf

46. Engroshandel undtagen med motorkøretøjer og motorcykler

47. Detailhandel undtagen med motorkøretøjer og motorcykler

47.1. Detailhandel fra ikke-specialiserede forretninger

47.2. Detailhandel med føde-, drikke- og tobaksvarer i specialforretninger

47.3. Servicestationer

47.4. Detailhandel med informations- og kommunikationsudstyr i specialforretninger

47.5. Detailhandel med husholdningsudstyr i specialforretninger

47.6. Detailhandel med varer til kulturelle formål og til fritid i specialforretninger

47.7. Detailhandel med andre varer i specialforretninger

47.8. Detailhandel fra stadepladser og markeder

47.9. Detailhandel undtagen fra forretninger, stadepladser og markeder

H TRANSPORT OG GODSHÅNDTERING

49. Landtransport; rørtransport

50. Skibsfart

51. Luftfart

52. Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport

53. Post- og kurertjenester

I OVERNATNINGSFACILITETER OG RESTAURATIONSVIRKSOMHED

55. Overnatningsfaciliteter

56. Restaurationsvirksomhed

J INFORMATION OG KOMMUNIKATION

58. Udgivervirksomhed

59. Produktion af film, video- og tv-programmer, lydoptagelser og musikudgivelser

60. Radio- og tv-virksomhed

61. Telekommunikation

62. Computerprogrammering, konsulentbistand vedrørende informationsteknologi og lignende aktiviteter

62.0. Computerprogrammering, konsulentbistand vedrørende informationsteknologi og lignende aktiviteter

62.01. Computerprogrammering

62.02. Konsulentbistand vedrørende informationsteknologi

62.03. Facility management

62.09. Anden IT-servicevirksomhed

63. Informationstjenester

K_X_K642 PENGEINSTITUT- OG FINANSIERINGSVIRKSOMHED SAMT FORSIKRING UNDTAGEN HOLDINGSSELSKABERS VIRKSOMHED (642 i NACE rev. 2)

64.1 + 64.3 + 64.9 Pengeinstitut- og finansieringsvirksomhed undtagen forsikring og pensionsforsikring og holdingselskabers virksomhed

65. Forsikring, genforsikring og pensionsforsikring undtagen lovpligtig socialforsikring

66. Hjælpetjenester i forbindelse med finansieringsvirksomhed og forsikring

L FAST EJENDOM

68. Fast ejendom

68.1. Køb og salg af egen fast ejendom

68.2. Udlejning af og virksomhed i forbindelse med egen eller leaset fast ejendom

68.3. Virksomhed i forbindelse med fast ejendom på honorar- eller kontraktbasis

68.31. Ejendomsmæglere

68.32. Administration af fast ejendom på honorar- eller kontraktbasis

M LIBERALE, VIDENSKABELIGE OG TEKNISKE TJENESTEYDELSER

69. Juridisk bistand, bogføring og revision

69.1. Juridisk bistand

69.2. Bogføring og revision; skatterådgivning

70. Hovedsæders virksomhed; virksomhedsrådgivning

70.1. Hovedsæders virksomhed

70.2. Virksomhedsrådgivning

70.21. Public relations og kommunikation

70.22. Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse

71. Arkitekt- og ingeniørvirksomhed; teknisk afprøvning og analyse

71.1. Arkitekt- og ingeniørvirksomhed og lignende teknisk rådgivning

71.11. Arkitektvirksomhed

71.12. Ingeniørvirksomhed og lignende teknisk rådgivning

71.2. Teknisk afprøvning og analyse

72. Videnskabelig forskning og udvikling

72.1. Forskning og eksperimentel udvikling inden for naturvidenskab og teknik

72.11. Forskning og eksperimentel udvikling inden for bioteknologi

72.19. Anden forskning og eksperimentel udvikling inden for naturvidenskab og teknik

72.2. Forskning og eksperimentel udvikling inden for samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber

73. Reklame og markedsanalyse

73.1. Reklame

73.11. Reklamebureauer

73.12. Reklameplads i medier

73.2. Markedsanalyser og offentlig meningsmåling

74. Andre liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser

74.1. Specialiseret designarbejde

74.2. Fotografisk virksomhed

74.3. Oversættelse og tolkning

74.9. Andre liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser i.a.n

75. Dyrlæger

N ADMINISTRATIVE TJENESTEYDELSER OG HJÆLPETJENESTER

77. Udlejning og leasing

77.1. Udlejning og leasing af motorkøretøjer

77.11. Udlejning og leasing af biler og lette motorkøretøjer

77.12. Udlejning og leasing af lastbiler

77.2. Udlejning og leasing af varer til personlig brug og husholdningsbrug

77.21. Udlejning og leasing af varer til fritid og sport

77.22. Udlejning af videobånd og videodisks

77.29. Udlejning og leasing af andre varer til personlig brug og husholdningsbrug

77.3. Udlejning og leasing af andet materiel, udstyr og andre materielle aktiver

77.31. Udlejning og leasing af landbrugsmaskiner og -udstyr

77.32. Udlejning og leasing af entreprenørmateriel

77.33. Udlejning og leasing af kontormaskiner og -udstyr, computere og IT-udstyr

77.34. Udlejning og leasing af skibe og både

77.35. Udlejning og leasing af luftfartøjer

77.39. Udlejning og leasing af andet materiel, udstyr og andre materielle aktiver i.a.n.

77.4. Leasing af intellektuelle ejendomsrettigheder og lignende produkter, dog ikke ophavsretbeskyttede værker

78. Arbejdsformidling

78.1. Arbejdsformidlingskontorer

78.2. Vikarbureauer

78.3. Anden personaleformidling

79. Rejsebureauers og rejsearrangørers virksomhed, reservationstjenesteydelser og tjenesteydelser i forbindelse hermed

79.1. Rejsebureauer og rejsearrangører

79.11. Rejsebureauer

79.12. Rejsearrangører

79.9. Andre reservationstjenesteydelser og tjenesteydelser i forbindelse hermed

80. Vagt- og sikkerhedstjenester og overvågning

80.1. Private vagt- og sikkerhedstjenester

80.2. Serviceydelser i forbindelse med sikkerhedssystemer

80.3. Overvågning

81. Serviceydelser i forbindelse med ejendomme samt landskabspleje

81.1. Kombinerede serviceydelser

81.2. Renhold

81.21. Almindelig rengøring i bygninger

81.22. Anden rengøring af bygninger og rengøring af erhvervslokaler

81.29. Andre rengøringsydelser

81.3. Landskabspleje

82. Administrationsservice, kontorservice og anden forretningsservice

82.1. Administrationsservice og kontorservice

82.11. Kombinerede administrationsserviceydelser

82.19. Fotokopiering, dokumentbehandling og anden specialiseret kontorservice

82.2. Call centres virksomhed

82.3. Organisering af kongresser, messer og udstillinger

82.9. Anden forretningsservice i.a.n.

82.91. Inkassovirksomhed og kreditoplysning

82.92. Pakkerier

82.99. Anden forretningsservice i.a.n.

Særlige aggregater

B_TO_N Erhvervsøkonomi undtagen 642 Holdingselskabers virksomhed i NACE rev. 2

B_TO_E Industri

ICT_M Fremstilling af IKT-udstyr (261 + 262 + 263 + 264 + 268 i NACE rev. 2)

G_TO_N_X_K642 Erhvervsøkonomiens tjenesteydelser undtagen 642 Holdingselskabers virksomhed i NACE rev. 2

ICT_T IKT i alt (261 + 262 + 263 + 264 + 268 + 951 + 465 + 582 + 61 + 62 + 631 i NACE rev. 2)

ICT_S IKT-tjenesteydelser (951 + 465 + 582 + 61 + 62 + 631 i NACE rev. 2)

ICT_W Engroshandel med IKT-udstyr (465 i NACE rev. 2)

Opdeling efter retlig form

1.

Personlige virksomheder med ubegrænset hæftelse

2.

Private eller offentligt noterede aktieselskaber med begrænset hæftelse for aktionærerne

3.

Personlige partnerskaber med begrænset og ubegrænset hæftelse; herunder hører også andre former som kooperativer, foreninger mv.

4.

Alle ovennævnte retlige former

Dataene i denne datarække, undtagen dataene vedrørende variablerne 11 03 0, 16 03 0 og 16 03 1, indsendes inden 20 måneder efter udgangen af referenceåret.

Dataene vedrørende variablerne 11 03 0, 16 03 0 og 16 03 1, i denne datarække indsendes inden 32 måneder efter udgangen af referenceåret.

Årlige demografiske statistikker om virksomheder med mindst én lønmodtager efter antal lønmodtagere — bilag IX, afsnit 5, punkt 1 og 2, i forordning (EF) nr. 295/2008

Række 9F

Benævnelse

Årlige demografiske statistikker om virksomheder med mindst én lønmodtager efter antal lønmodtagere

Første referenceår

2012

2013 for variabel 11 04 1 , 16 04 1 og 16 05 1

2014 for variabel 11 04 2 , 16 04 2 og 16 05 2

2015 for variabel 11 04 3 , 16 04 3 og 16 05 3

2016 for variabel 11 04 4 , 16 04 4 og 16 05 4

2017 for variabel 11 04 5 , 16 04 5 og 16 05 5

Hyppighed

Årligt

Omfattede aktiviteter

Hovedafdeling B-N i NACE rev. 2

Variabler

11 01 0

Population af aktive virksomheder med mindst én lønmodtager i t

11 02 0

Antal aktive virksomheder, der fik den første lønmodtager i t

11 03 0

Antal virksomheder, der ikke længere har nogen lønmodtagere i t

11 04 1

Antal virksomheder, der fik den første lønmodtager i t – 1, og som også havde mindst én lønmodtager i t

11 04 2

Antal virksomheder, der fik den første lønmodtager i t – 2, og som også havde mindst én lønmodtager i t

11 04 3

Antal virksomheder, der fik den første lønmodtager i t – 3, og som også havde mindst én lønmodtager i t

11 04 4

Antal virksomheder, der fik den første lønmodtager i t – 4, og som også havde mindst én lønmodtager i t

11 04 5

Antal virksomheder, der fik den første lønmodtager i t – 5, og som også havde mindst én lønmodtager i t

16 01 0

Antal beskæftigede i t i populationen af aktive virksomheder med mindst én lønmodtager i t

16 01 1

Antal lønmodtagere i t i populationen af aktive virksomheder med mindst én lønmodtager i t

16 02 0

Antal beskæftigede i t i populationen af virksomheder, der fik den første lønmodtager i t

16 02 1

Antal lønmodtagere i t i populationen af virksomheder, der fik den første lønmodtager i t

16 03 0

Antal beskæftigede i t i populationen af virksomheder, der ikke længere har nogen lønmodtagere i t

16 03 1

Antal lønmodtagere i t i populationen af virksomheder, der ikke længere har nogen lønmodtagere i t

16 04 1

Antal beskæftigede i t i populationen af virksomheder, der fik den første lønmodtager i t – 1, og som også har mindst én lønmodtager i t

16 04 2

Antal beskæftigede i t i populationen af virksomheder, der fik den første lønmodtager i t – 2, og som også har mindst én lønmodtager i t

16 04 3

Antal beskæftigede i t i populationen af virksomheder, der fik den første lønmodtager i t – 3, og som også har mindst én lønmodtager i t

16 04 4

Antal beskæftigede i t i populationen af virksomheder, der fik den første lønmodtager i t – 4, og som også har mindst én lønmodtager i t

16 04 5

Antal beskæftigede i t i populationen af virksomheder, der fik den første lønmodtager i t – 5, og som også har mindst én lønmodtager i t

16 05 1

Antal beskæftigede i t – 1 i populationen af virksomheder, der fik den første lønmodtager i t – 1, og som også har mindst én lønmodtager i t

16 05 2

Antal beskæftigede i t – 2 i populationen af virksomheder, der fik den første lønmodtager i t – 2, og som også har mindst én lønmodtager i t

16 05 3

Antal beskæftigede i t – 3 i populationen af virksomheder, der fik den første lønmodtager i t – 3, og som også har mindst én lønmodtager i t

16 05 4

Antal beskæftigede i t – 4 i populationen af virksomheder, der fik den første lønmodtager i t – 4, og som også har mindst én lønmodtager i t

16 05 5

Antal beskæftigede i t – 5 i populationen af virksomheder, der fik den første lønmodtager i t – 5, og som også har mindst én lønmodtager i t

Opdeling efter aktivitet

Se række 9E

Opdeling efter størrelseskategori

Antal lønmodtagere: 1-4, 5-9, 10 og derover, i alt

Dataene i denne datarække, undtagen dataene vedrørende variablerne 11 03 0, 16 03 0 og 16 03 1, indsendes inden 20 måneder efter udgangen af referenceåret.

Dataene vedrørende variablerne 11 03 0, 16 03 0 og 16 03 1 i denne datarække indsendes inden 32 måneder efter udgangen af referenceåret.

Foreløbige årlige resultater vedrørende lukninger af virksomheder med mindst én lønmodtager efter retlig form — bilag IX, afsnit 5, punkt 1 og 2, i forordning (EF) nr. 295/2008

Række 9G

Benævnelse

Foreløbige årlige resultater vedrørende lukninger af virksomheder med mindst én lønmodtager efter retlig form

Første referenceår

2012

Hyppighed

Årligt

Omfattede aktiviteter

Hovedafdeling B-N i NACE rev. 2

Variabler

11 03 0

Antal virksomheder, der ikke længere har nogen lønmodtagere i t

16 03 0

Antal beskæftigede i t i populationen af virksomheder, der ikke længere har nogen lønmodtagere i t

16 03 1

Antal lønmodtagere i t i populationen af virksomheder, der ikke længere har nogen lønmodtagere i t

Opdeling efter aktivitet

Se række 9E

Opdeling efter retlig form

1.

Personlige virksomheder med ubegrænset hæftelse

2.

Private eller offentligt noterede aktieselskaber med begrænset hæftelse for aktionærerne

3.

Personlige partnerskaber med begrænset og ubegrænset hæftelse; herunder hører også andre former som kooperativer, foreninger mv.

4.

Alle ovennævnte retlige former

Data i denne datarække indsendes inden 20 måneder efter udgangen af referenceåret.

Foreløbige årlige resultater vedrørende lukninger af virksomheder med mindst én lønmodtager efter antal lønmodtagere — bilag IX, afsnit 5, punkt 1 og 2, i forordning (EF) nr. 295/2008

Række 9H

Benævnelse

Foreløbige årlige resultater vedrørende lukninger af virksomheder med mindst én lønmodtager efter antal lønmodtagere

Første referenceår

2012

Hyppighed

Årligt

Omfattede aktiviteter

Hovedafdeling B-N i NACE rev. 2

Variabler

11 03 0

Antal virksomheder, der ikke længere har nogen lønmodtagere i t

16 03 0

Antal beskæftigede i t i populationen af virksomheder, der ikke længere har nogen lønmodtagere i t

16 03 1

Antal lønmodtagere i t i populationen af virksomheder, der ikke længere har nogen lønmodtagere i t

Opdeling efter aktivitet

Se række 9E

Opdeling efter størrelseskategori

Antal lønmodtagere: 1-4, 5-9, 10 og derover, i alt

Data i denne datarække indsendes inden 20 måneder efter udgangen af referenceåret.

Årlige statistikker om højvækstvirksomheder målt i beskæftigelse — bilag IX, afsnit 5, punkt 1 og 2, i forordning (EF) nr. 295/2008

Række 9M

Benævnelse

Årlige statistikker om højvækstvirksomheder målt i beskæftigelse

Første referenceår

2012

Hyppighed

Årligt

Omfattede aktiviteter

Hovedafdeling B-N og hovedgruppe 95 i NACE rev. 2

Variabler

11 96 0

Antal højvækstvirksomheder målt i beskæftigelse i t

16 96 1

Antal lønmodtagere i populationen af højvækstvirksomheder målt i beskæftigelse i t

Opdeling efter aktivitet

3-cifret niveau (grupper) i NACE rev. 2

2-cifret niveau (hovedgrupper) i NACE rev. 2

Hovedafdelingsniveau i NACE rev. 2

Særlige aggregater

B-N plus 95 (erhvervsøkonomi)

Data om højvækstvirksomheder målt i beskæftigelse i denne datarække indsendes inden 18 måneder efter udgangen af referenceåret.

Række 9P

Benævnelse

Foreløbige årlige statistikker om højvækstvirksomheder målt i beskæftigelse

Første referenceår

2012

Hyppighed

Årligt

Omfattede aktiviteter

Hovedafdeling B-N og hovedgruppe 95 i NACE rev. 2

Variabler

11 96 0

Antal højvækstvirksomheder målt i beskæftigelse i t

16 96 1

Antal lønmodtagere i populationen af højvækstvirksomheder målt i beskæftigelse i t

Opdeling efter aktivitet

Se række 9M

Data om højvækstvirksomheder målt i beskæftigelse i denne datarække indsendes inden 12 måneder efter udgangen af referenceåret.«


BILAG III

I bilaget til forordning (EU) nr. 275/2010 affattes afsnit II således:

»AFSNIT II

Tidsplan

Inden udgangen af januar hvert år (første gang i 2011) sender Kommissionen (Eurostat) medlemsstaterne kvalitetsrapporter om referenceår t-3, som er i overensstemmelse med det europæiske statistiske systems standardkvalitetsrapportstruktur, og som allerede er delvist udfyldt med kvantitative indikatorer og andre data, som Kommissionen (Eurostat) er i besiddelse af, om bilag I, II, III, IV, VIII og IX. For så vidt angår disse bilag fremsender medlemsstaterne senest den 31. marts hvert år de udfyldte kvalitetsrapporter til Kommissionen (Eurostat).

Hvert tiende år (første gang i 2021) sender Kommissionen (Eurostat) medlemsstaterne kvalitetsrapporter om referenceår t-3, som er i overensstemmelse med det europæiske statistiske systems standardkvalitetsrapportstruktur, og som allerede er delvist udfyldt med kvantitative indikatorer og andre data, som Kommissionen (Eurostat) er i besiddelse af, om bilag V, VI og VII. For så vidt angår disse bilag fremsender medlemsstaterne hvert tiende år de udfyldte kvalitetsrapporter til Kommissionen (Eurostat).«


3.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 132/32


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 447/2014

af 2. maj 2014

om nærmere gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 231/2014 om et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA II)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 231/2014 af 11. marts 2014 om et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA II) (1), særlig artikel 12, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 236/2014 (2) fastsætter fælles regler og procedurer for gennemførelsen af bistand under alle ni instrumenter, der vedrører Unionens optræden udadtil. Der bør fastsættes yderligere specifikke regler for at tage hensyn til de særlige situationer, navnlig med hensyn til indirekte forvaltning, for grænseoverskridende samarbejdsprogrammer, der finansieres under politikområdet »regionalt og territorialt samarbejde« og udvikling af landdistrikterne, som finansieres under politikområdet »landbrug og udvikling af landdistrikter«.

(2)

For at sikre at førtiltrædelsesbistanden gennemføres på samme måde hos alle de modtagere, der er opført i bilag I til forordning (EU) nr. 231/2014 (i det følgende benævnt »IPA II-modtagere«), under overholdelse af principperne om forsvarlig finansiel forvaltning, bør Kommissionen og IPA II-modtagerne indgå ordninger i form af ramme- og sektoraftaler, der fastsætter principperne for deres samarbejde i henhold til denne forordning.

(3)

Kommissionen bør støtte IPA II-modtagerne i deres indsats for at udvikle deres kapacitet til at forvalte EU-midler i overensstemmelse med de principper og regler, der er fastsat i EU-lovgivningen. I dette øjemed bør Kommissionen, hvor det er hensigtsmæssigt, overdrage budgetgennemførelsesopgaver til IPA II-modtagerne.

(4)

Ejerskabet til programmeringen og gennemførelsen af IPA II-bistand bør primært ligge hos IPA II-modtagerne, der skal sørge for de nødvendige strukturer og myndigheder og indsende anmodninger til Kommissionen med henblik på overdragelse af budgetgennemførelsesopgaver.

(5)

Derfor er det nødvendigt at fastsætte specifikke regler for overdragelse af budgetgennemførelsesopgaver til IPA II-modtagerne i overensstemmelse med Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (3) og Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 (4).

(6)

De betingelser, som et tiltrædende land skal opfylde, er af afgørende betydning for at sikre en overordnet kvalitet af den offentlige finansielle forvaltning.

(7)

Det er nødvendigt at fastsætte specifikke regler for finansielle korrektioner og den procedure, der skal anvendes over for IPA II-modtagerne ved gennemførelse af EU-bistand i forbindelse med indirekte forvaltning.

(8)

For at sikre at gennemførelsen af den finansielle EU-førtiltrædelsesbistand, der ydes efter forordning (EU) nr. 231/2014 (i det følgende benævnt »IPA II-bistand«) er effektiv, virkningsfuld, sammenhængende og koordineret, bør forordning (EU) nr. 236/2014 suppleres af detaljerede bestemmelser vedrørende overvågning og evaluering.

(9)

Der skal fastlægges specifikke regler for rapportering for at specificere de rapporteringskrav, IPA II-modtagerne skal overholde.

(10)

Der bør fastlægges specifikke regler vedrørende IPA II-bistandens gennemsigtighed og synlighed for at sikre en effektiv overholdelse af bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (5), forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 og delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012.

(11)

IPA II-bistanden bør bl.a. anvendes til at fremme grænseoverskridende samarbejde mellem IPA II-modtagere samt mellem IPA II-modtagere og medlemsstater eller lande, der er omfattet af det europæiske naboskabsinstrument, der er oprettet ved Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) nr. 232/2014 (6). Det er nødvendigt at fastsætte de enkelte aktørers opgaver og ansvar under hensyntagen til de forskellige situationer, især hvad angår grænseoverskridende samarbejde mellem IPA II-modtagere og medlemsstater.

(12)

IPA II-bistand inden for rammerne af udviklingsprogrammer på politikområdet »landbrug og udvikling af landdistrikter« bør fremme en gradvis tilpasning til EU-retten vedrørende den fælles landbrugspolitik. Der er behov for specifikke regler for at kunne finansiere operationer, der har samme karakter som operationer under Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, via forvaltnings- og kontrolsystemer, der minder om de respektive strukturer i medlemsstaterne og har tilsvarende funktioner.

(13)

For at sikre en rettidig programmering og gennemførelse af 2014-programmerne under IPA II bør denne forordning træde i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(14)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra IPA II-Udvalget —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

AFSNIT I

EMNE OG GENERELLE RAMMER FOR GENNEMFØRELSE AF IPA-BISTAND

KAPITEL I

Genstand og definitioner

Artikel 1

Genstand

Denne forordning fastsætter specifikke regler, der fastlægger ensartede betingelser for gennemførelse af forordning (EU) nr. 231/2014 og nærmere gennemførelsesbestemmelser til forordning (EU) nr. 236/2014 for så vidt angår gennemførelsesmetoder, finansiel forvaltning, overvågning, evaluering og rapportering, IPA II-bistandens gennemsigtighed og synlighed samt særlige regler for grænseoverskridende samarbejde på politikområdet »regionalt og territorialt samarbejde« og bistand ydet som led i programmer for udvikling af landdistrikterne på politikområdet »landbrug og udvikling af landdistrikter«.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved

a)   »IPA II-modtager«: en af de modtagere, der er anført i bilag I til forordning (EU) nr. 231/2014

b)   »program«: et handlingsprogram, individuelle foranstaltninger, særlige foranstaltninger eller støtteforanstaltninger, jf. artikel 2 og 3 i forordning (EU) nr. 236/2014

c)   »rammeaftale«: en aftale, der indgås mellem Kommissionen og en IPA II-modtager, og som er gældende for alle IPA II-politikområder og fastsætter principperne for det finansielle samarbejde mellem IPA II-modtageren og Kommissionen inden for rammerne af nærværende forordning

d)   »sektoraftale«: en aftale, der indgås mellem Kommissionen og en IPA II-modtager vedrørende et bestemt IPA II-politikområde eller -program, og som fastsætter de regler og procedurer, der skal følges, og som ikke er indeholdt i rammeaftalen eller i finansieringsaftalerne

e)   »politikområde(r)«: de primære samarbejdsområder, som er genstand for de aktioner, der finansieres via IPA II-bistand, jf. artikel 3, stk. 1, i forordning (EU) nr. 231/2014

f)   »myndigheder«: en IPA II-modtagers eller en medlemsstats offentlige instanser eller organer på nationalt, regionalt eller lokalt plan

g)   »stort projekt«: et projekt, der omfatter en række arbejder, aktiviteter eller tjenesteydelser, og som i sig selv tager sigte på at udføre en bestemt udelelig opgave af en præcis økonomisk eller teknisk karakter med tydeligt fastlagte mål, og hvis samlede omkostninger overstiger dem, der er fastsat i rammeaftalen

h)   »deltagerlande«: IPA II-modtagerne alene eller IPA II-modtagerne sammen med medlemsstaten/medlemsstaterne eller med de lande, der er omfattet af det europæiske naboskabsinstrument, og som deltager i et flerårigt program for grænseoverskridende samarbejde, der er udarbejdet i fællesskab af deltagerlandene

i)   »finansieringsaftale«: en årlig eller flerårig aftale, der indgås mellem Kommissionen og en IPA II-modtager med henblik på gennemførelsen af Unionens finansielle bistand via en aktion, der falder ind under nærværende forordnings anvendelsesområde.

KAPITEL II

Generelle rammer for gennemførelse af IPA II-bistand

Artikel 3

Principper for EU-finansiering

1.   IPA II-bistand skal støtte gennemførelsen af IPA II-modtagernes reformbestræbelser, jf. artikel 1 forordning (EU) nr. 231/2014. I forbindelse med specifikke programmer og enkeltstående aktioner kan det være nødvendigt med finansielle bidrag fra både IPA II-modtageren og EU.

2.   En udgiftspost, der finansieres i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 231/2014, kan ikke på anden måde finansieres over EU-budgettet.

Artikel 4

Princippet om ejerskab

1.   IPA II-modtageren har det primære ejerskab over programmeringen og gennemførelsen af IPA II-bistanden.

2.   IPA II-modtageren udpeger en national IPA-koordinator, som bliver Kommissionens primære samarbejdspartner i forbindelse med den overordnede strategiske planlægning, programmeringskoordinationen, overvågningen af gennemførelsen, evalueringen og rapporteringen vedrørende IPA II-bistand.

Den nationale IPA-koordinator skal:

a)

sørge for koordinationen inden for IPA II-modtagerens forvaltning og med andre donorer og sikre en tæt forbindelse mellem anvendelsen af IPA II-bistand og den generelle tiltrædelsesproces

b)

koordinere IPA II-modtagernes deltagelse i de pågældende territoriale samarbejdsprogrammer, navnlig grænseoverskridende samarbejdsprogrammer, der er omhandlet i artikel 27, litra a)-c) og, hvis det er relevant, tværnationale eller interregionale samarbejdsprogrammer, der er oprettet og gennemført i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1299/2013. Den nationale IPA-koordinator kan i givet fald uddelegere denne koordinationsopgave til en territorial samarbejdskoordinator eller operationel struktur

c)

sikre, at målene i de aktioner og programmer, der foreslås af IPA II-modtagere, er i overensstemmelse med målene i landestrategidokumenterne og tager hensyn til relevante makroregionale strategier og havområdestrategier

d)

bestræbe sig på at sikre, at IPA II-modtageres forvaltning træffer alle nødvendige foranstaltninger til at gøre gennemførelsen af de tilhørende programmer lettere.

Den nationale IPA-koordinator skal være en højtstående embedsmand i IPA II-modtagerens regering eller nationale forvaltning og have de relevante beføjelser.

3.   Kommissionen og IPA II-modtageren indleder en dialog om forvaltning af offentlige finanser, således at der skabes et bedre grundlag for at forvalte førtiltrædelsesbistanden og de nationale midler. Kommissionen vurderer i den forbindelse, i hvor høj grad IPA II-modtagerens forvaltning efterlever princippet om et åbent og reglementeret offentligt finansielt forvaltningssystem. Hvis forvaltningen kun delvist opfylder disse krav, skal IPA II-modtageren og den ansvarlige anvisningsberettigede nå til enighed om, hvilke foranstaltninger der skal træffes for at afhjælpe de konstaterede mangler.

Artikel 5

Rammeaftaler og sektoraftaler

1.   Kommissionen og IPA II-modtageren indgår en rammeaftale, som fastsætter særlige ordninger for forvaltning, kontrol, tilsyn, overvågning, evaluering, rapportering og revision af IPA II-bistand, og som forpligter IPA II-modtageren til at indføre EU-rettens relevante krav i sin retsorden. Rammeaftalen kan suppleres af sektoraftaler, der fastsætter specifikke bestemmelser vedrørende forvaltningen og gennemførelsen af IPA II-bistand inden for bestemte politikområder eller programmer.

2.   Der ydes først IPA II-bistand til IPA II-modtageren, når den i stk. 1 omhandlede rammeaftale er trådt i kraft. Hvis der er indgået sektoraftaler, tildeles IPA II-bistanden under det pågældende politikområde eller program først, når både rammeaftalen og den relevante sektoraftale er trådt i kraft.

3.   Rammeaftalen finder anvendelse på alle finansieringsaftaler, der er omhandlet i artikel 6. Sektoraftaler anvendes i givet fald på alle finansieringsaftaler, der indgås i forbindelse med det politikområde eller program, der er omfattet af sektoraftalen.

4.   Rammeaftalen og i givet fald sektoraftaler fastsætter navnlig nærmere bestemmelser om:

a)

de strukturer og myndigheder, der er nødvendige for at kunne forvalte, kontrollere, føre tilsyn med, overvåge, evaluere, rapportere og revidere IPA II-bistand, samt disse strukturers og myndigheders opgaver og ansvar

b)

betingelser og kontrolkrav for:

i)

IPA II-modtagerens oprettelse af de strukturer og myndigheder, der er nødvendige med henblik på overdragelse af budgetgennemførelsesopgaver vedrørende IPA II-bistand

ii)

overvågning, suspension eller ophør af de overdragne budgetgennemførelsesopgaver

c)

programmering og gennemførelse af IPA II-bistand og navnlig bestemmelser vedrørende støtteintensitet, EU-bidragssatser og støtteberettigelse

d)

indkøbs-, tilskuds- og andre tildelingsprocedurer, jf. artikel 1, stk. 3, og artikel 8 og 10 i forordning (EU) nr. 236/2014

e)

regler om skatter, told og andre afgifter, jf. artikel 5 i forordning (EU) nr. 236/2014

f)

krav vedrørende betalinger, gennemgang og godkendelse af regnskaber samt finansielle korrektionsprocedurer og frigørelse af uudnyttede midler

g)

beskyttelse af Unionens finansielle interesser, som foreskrevet i artikel 7 i forordning (EU) nr. 236/2014, og bestemmelser om indberetning af svig og andre uregelmæssigheder

h)

krav om gennemsigtighed, synlighed, oplysning og offentlighed.

Artikel 6

Finansieringsafgørelser og finansieringsaftaler

1.   Kommissionens afgørelser om vedtagelse af programmer skal opfylde kravene til finansieringsafgørelser, jf. artikel 84, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 og artikel 94 i delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012.

2.   Hvis afgørelserne vedrører vedtagelse af flerårige handlingsprogrammer med opsplittede forpligtelser til de politikområder, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a)-c), i forordning (EU) nr. 231/2014, skal programmerne, hvor det er relevant, indeholde en liste over store projekter. Kommissionen vedtager en afgørelse om godkendelse af det finansielle bidrag til det udvalgte store projekt.

3.   Finansieringsaftaler skal bl.a. beskrive de vilkår, hvorpå IPA II-bistanden skal forvaltes, herunder de gennemførelsesmetoder, der skal finde anvendelse, støtteintensitet, gennemførelsesfrister samt regler for, hvilke udgifter der er støtteberettigede. I de tilfælde hvor programmer gennemføres ved indirekte forvaltning forestået af en IPA II-modtager, skal finansieringsaftalen indeholde de bestemmelser, der er påkrævede ifølge artikel 40 i delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012.

4.   Finansieringsaftaler vedrørende grænseoverskridende samarbejdsprogrammer som omhandlet i afsnit VI, kapitel II, kan også undertegnes af den medlemsstat, hvori forvaltningsmyndigheden for det pågældende program er beliggende. Alle deltagerlandene i et bestemt program kan undertegne én fælles finansieringsaftale vedrørende grænseoverskridende samarbejdsprogrammer som omhandlet i afsnit VI, kapitel III.

AFSNIT II

INDIREKTE FORVALTNING FORESTÅET AF IPA II-MODTAGERE

KAPITEL I

Forvaltnings- og kontrolsystemer

Artikel 7

Strukturer og myndigheder

1.   IPA II-modtageren opretter følgende strukturer og myndigheder, som er nødvendige med henblik på forvaltning, kontrol, tilsyn, overvågning, evaluering, rapportering og intern revision af IPA II-bistand:

a)

en national IPA-koordinator

b)

en national anvisningsberettiget

c)

operationelle strukturer.

2.   Den nationale anvisningsberettigede opretter en forvaltningsstruktur bestående af en national fond og et støttekontor for den nationale anvisningsberettigede.

3.   IPA II-modtageren skal udpege en revisionsmyndighed.

4.   IPA II-modtageren skal sikre en passende adskillelse af opgaver mellem og inden for de strukturer og myndigheder, der er omhandlet i stk. 1-3.

Artikel 8

Den nationale IPA-koordinators opgaver og ansvar

Ud over de opgaver, der er nævnt i artikel 4, stk. 2, skal den nationale IPA-koordinator træffe foranstaltninger til at sikre, at der tages behørigt hensyn til målene i de aktioner eller programmer, for hvilke der er overdraget budgetgennemførelsesopgaver, i løbet af gennemførelsen af IPA II-bistanden.

Artikel 9

Den nationale anvisningsberettigedes opgaver og ansvar

1.   Den nationale anvisningsberettigede har det overordnede ansvar for den finansielle forvaltning af IPA II-bistand hos IPA II-modtageren og for at sikre udgifternes lovlighed og formelle rigtighed.

2.   Den nationale anvisningsberettigede skal være en højtstående embedsmand i IPA II-modtagerens regering eller nationale forvaltning og have de relevante beføjelser.

3.   Den nationale anvisningsberettigede har navnlig ansvaret for:

a)

at forvalte IPA II-konti og finansielle transaktioner

b)

at sikre, at de interne kontrolsystemer til gennemførelse af IPA II-bistand fungerer i praksis

c)

at indføre effektive foranstaltninger til bekæmpelse af svig, der står i rimeligt forhold til de konstaterede risici

d)

at iværksætte den proces, der er omhandlet i artikel 14.

4.   Den nationale anvisningsberettigede skal følge op på rapporterne fra den i artikel 12 nævnte revisionsmyndighed og skal indgive en årlig forvaltningserklæring til Kommissionen. Der skal udarbejdes en årlig forvaltningserklæring for hvert program i den form, der er angivet i rammeaftalen, på grundlag af den nationale anvisningsberettigedes løbende tilsyn med de interne kontrolsystemer i løbet af hele regnskabsåret.

Ved afslutningen af et programs gennemførelse udarbejder den nationale anvisningsberettigede en endelig udgiftsoversigt.

Artikel 10

De operationelle strukturers opgaver og ansvar

1.   IPA II-modtageren opretter operationelle strukturer til at gennemføre og forvalte IPA II-bistanden.

2.   Den operationelle struktur har ansvaret for at gennemføre, oplyse om, synliggøre samt overvåge og aflægge rapport om programmerne, og hvor det er relevant, for at evaluere dem i overensstemmelse med princippet om forsvarlig finansiel forvaltning, og den har tillige ansvaret for at kontrollere lovligheden og den formelle rigtighed af de udgifter, der afholdes i forbindelse med programmernes gennemførelse.

Artikel 11

Forvaltningsstrukturens opgaver og ansvar

1.   Den nationale fond skal befinde sig på ministerielt niveau i IPA II-modtageren og have central budgetkompetence. Den skal bistå den nationale anvisningsberettigede i forbindelse med udførelsen af dennes opgaver, navnlig de opgaver, der er omhandlet i artikel 9, stk. 3, litra a).

2.   Støttekontoret for den nationale anvisningsberettigede skal bistå den nationale anvisningsberettigede i forbindelse med udførelsen af dennes opgaver, navnlig de opgaver, der er omhandlet i artikel 9, stk. 3, litra b).

Artikel 12

Revisionsmyndighedens opgaver og ansvar

1.   De strukturer og myndigheder, som er omhandlet i artikel 7, stk. 1, og oprettet af IPA II-myndigheden, og den forvaltningsstruktur, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2, og oprettet af den nationale anvisningsberettigede, skal underkastes en uafhængig ekstern revision, der udføres af den revisionsmyndighed, der er omhandlet i artikel 7, stk. 3, og som er uafhængig af de føromtalte strukturer og myndigheder, jf. artikel 60, stk. 2, første afsnit, litra c), i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012. IPA II-modtageren skal sørge for, at revisionsmyndighedens chef har de relevante kompetencer, viden og erfaringer på revisionsområdet.

2.   Revisionsmyndigheden foretager revisioner af forvaltnings- og kontrolsystemerne, aktionerne, transaktionerne og årsregnskaberne i overensstemmelse med internationalt anerkendte revisionsstandarder og i overensstemmelse med en revisionsstrategi, som udarbejdes for tre år ad gangen. Revisionsstrategien ajourføres årligt.

3.   Revisionsmyndigheden udarbejder en årlig revisionsrapport og en årlig revisionsudtalelse i overensstemmelse med internationalt anerkendte revisionsstandarder.

4.   Ved afslutningen af et programs gennemførelse udarbejder revisionsmyndigheden en endelig revisionsrapport og afgiver en revisionsudtalelse om den endelige udgiftsoversigt.

KAPITEL II

Særlige bestemmelser vedrørende overdragelse af budgetgennemførelsesopgaver

Artikel 13

Betingelser for overdragelse af budgetgennemførelsesopgaver til en IPA II-modtager

1.   Kommissionen overdrager budgetgennemførelsesopgaver til en IPA II-modtager ved indgåelse af en finansieringsaftale, jf. artikel 60, stk. 1 og 2, artikel 61 og artikel 184, stk. 2, litra b), i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

2.   IPA II-modtageren garanterer et beskyttelsesniveau for Unionens finansielle interesser, der svarer til det beskyttelsesniveau som fastsat i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 og i delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012, og opretter de strukturer, der er nødvendige for at sikre, at de interne kontrolsystemer fungerer effektivt.

3.   De forvaltnings-, kontrol-, tilsyns- og revisionssystemer, der oprettes i IPA II-modtageren, skal sikre et effektivt internt kontrolsystem, der som minimum omfatter følgende fem områder:

a)

kontrolmiljø

b)

risikostyring

c)

kontrolaktiviteter

d)

information og kommunikation

e)

overvågningsaktiviteter.

Artikel 14

Overdragelse af budgetgennemførelsesopgaver

1.   Den nationale anvisningsberettigede skal på vegne af IPA II-modtageren indgive en ansøgning til Kommissionen om at få overdraget budgetgennemførelsesopgaver i henhold til artikel 13.

2.   Inden indgivelsen af den i stk. 1 nævnte ansøgning sikrer den nationale anvisningsberettigede, at forvaltningsstrukturen og den eller de relevante operationelle strukturer opfylder kravene i artikel 60, stk. 2, første afsnit, litra a), b), og d), i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 og i nærværende forordnings artikel 13, stk. 3.

3.   Inden Kommissionen overdrager budgetgennemførelsesopgaver vedrørende IPA-bistand, gennemgår den den i stk. 1 nævnte ansøgning og ser på de oprettede strukturer og myndigheder, der er nævnt i artikel 7, og indhenter, med henblik på de forudgående vurderinger, der er omhandlet i artikel 61, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, dokumentation for, at betingelserne i artikel 60, stk. 2, første afsnit, litra a)-d), i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 og i nærværende forordnings artikel 13, stk. 3, er opfyldt.

Med henblik på overdragelse af budgetmyndighedsopgaver vedrørende IPA-bistand kan Kommissionen støtte sig til en forudgående vurdering, der er foretaget i forbindelse med en tidligere finansieringsaftale med IPA II-modtageren, eller en forudgående vurdering, der er foretaget i forbindelse med overdragelsen af forvaltningsbeføjelser ifølge Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006 (7). Kommissionen anmoder om yderligere dokumentation, hvis disse vurderinger ikke tager højde for alle krav.

4.   Den nationale anvisningsberettigede overvåger, at forvaltningsstrukturen og de operationelle strukturer fortsat opfylder de i stk. 2 omhandlede krav. Hvis kravene ikke er opfyldt, underretter den nationale anvisningsberettigede straks Kommissionen herom og træffer enhver passende sikkerhedsforanstaltning vedrørende foretagne betalinger eller indgåede kontrakter.

5.   Kommissionen overvåger, at kravene i artikel 60, stk. 2 og 3, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 er opfyldt, og den kan træffe passende afhjælpende foranstaltninger, bl.a. ved til enhver tid at suspendere eller ophæve dele af finansieringsaftalen, hvis kravene ikke længere er opfyldt.

AFSNIT III

FINANSIEL FORVALTNING

KAPITEL I

Finansielt bidrag fra Unionen

Artikel 15

Støtteberettigede udgifter

1.   Før der er indgået en finansieringsaftale, som omhandlet i artikel 13, er IPA II-modtagerens indgåede kontrakter og tillægskontrakter, afholdte udgifter og foretagne betalinger ikke støtteberettigede ifølge forordning (EU) nr. 231/2014.

2.   Følgende udgifter er ikke støtteberettigede ifølge forordning (EU) nr. 231/2014:

a)

køb af grunde og eksisterende bygninger, medmindre karakteren af foranstaltningen i finansieringsafgørelsen behørigt begrunder det

b)

andre udgifter, som kan indgå i sektor- eller finansieringsaftaler.

KAPITEL II

Regler vedrørende indirekte forvaltning forestået af IPA II-modtageren

Artikel 16

Rapportering om formodet svig og andre uregelmæssigheder

IPA II-modtageren rapporterer straks om formodet svig og andre uregelmæssigheder, som har været genstand for en første administrativ eller retslig konstatering, til Kommissionen og holder Kommissionen underrettet om udviklingen i den administrative og retslige forfølgning. Rapporteringen skal foregå elektronisk ved hjælp af det modul, som Kommissionen stiller til rådighed til formålet.

Artikel 17

Finansielle korrektioner

1.   For at sikre at IPA -midlerne er blevet anvendt i overensstemmelse med de gældende regler, benytter Kommissionen finansielle korrektionsmekanismer.

2.   Behovet for at foretage en finansiel korrektion kan opstå, hvis

a)

der konstateres en konkret fejl, uregelmæssighed eller svig

b)

der konstateres en svaghed eller mangel i IPA II-modtagerens forvaltnings- og kontrolsystemer.

3.   Kommissionen anvender de finansielle korrektioner på grundlag af konstateringer af uretmæssigt anvendte beløb og på grundlag af finansielle konsekvenser for budgettet. Hvis sådanne beløb ikke kan fastslås nøjagtigt med henblik på anvendelse af individuelle korrektioner, kan Kommissionen anvende korrektioner, der er baseret på standardsatser, eller korrektioner, der er baseret på en ekstrapolering af konstateringerne.

4.   Finansielle korrektioner foretages i givet fald i form af modregning.

5.   Når Kommissionen fastsætter korrektionens størrelse, tager den hensyn til den konkrete fejls eller uregelmæssigheds art og grovhed og/eller omfanget og de finansielle virkninger af de svagheder eller mangler, der er konstateret i forvaltnings- og styringssystemet for det pågældende program.

AFSNIT IV

OVERVÅGNING, EVALUERING OG RAPPORTERING

KAPITEL I

Overvågning

Artikel 18

IPA-overvågningsudvalget

1.   Kommissionen og IPA II-modtageren nedsætter et IPA-overvågningsudvalg senest seks måneder efter, at den første finansieringsaftale er trådt i kraft.

2.   IPA-overvågningsudvalget vurderer den overordnede effektivitet, virkning, kvalitet, sammenhæng, koordinering og overholdelse for så vidt angår gennemførelsen af alle aktioner og opfyldelsen af deres mål. Det skal i den forbindelse om nødvendigt støtte sin vurdering på de oplysninger, som sektorovervågningsudvalgene indgiver. Det kan fremsætte henstillinger om at træffe korrigerende foranstaltninger, når dette er nødvendigt.

3.   IPA-overvågningsudvalget sammensættes af repræsentanter for Kommissionen, den nationale IPA-koordinator og andre relevante nationale myndigheder og organer i IPA II-modtageren og om nødvendigt internationale organisationer, herunder internationale finansielle institutioner og andre interessenter, såsom civilsamfundsorganisationer og private organisationer.

4.   En repræsentant for Kommissionen og den nationale IPA-koordinator leder sammen møder i IPA-overvågningsudvalget.

5.   IPA-overvågningsudvalget vedtager selv sin forretningsorden.

6.   IPA-overvågningsudvalget træder sammen mindst en gang om året. Der kan også afholdes ad hoc-møder på initiativ af Kommissionen eller IPA II-modtageren, navnlig på tematisk grundlag.

Artikel 19

Sektorovervågningsudvalg

1.   I forbindelse med indirekte forvaltning forestået af IPA II-modtagere nedsætter IPA II-modtageren sektorovervågningsudvalg efter politikområde eller program senest seks måneder efter, at den første finansieringsaftale vedrørende det pågældende politikområde eller program er trådt i kraft. Sektorovervågningsudvalg kan, når det er hensigtsmæssigt, oprettes på ad hoc-basis efter andre gennemførelsesmetoder.

2.   Hvert sektorovervågningsudvalg vurderer effektiviteten, virkningen, kvaliteten, sammenhængen, koordineringen og overholdelsen for så vidt angår gennemførelsen af aktionerne inden for det pågældende politikområde eller program samt aktionernes forenelighed med de relevante sektorstrategier. Det måler udviklingen med hensyn til opfyldelsen af aktionernes mål og opnåelsen af de forventede resultater og virkninger ved hjælp af indikatorer, der bygger på udgangssituationen, samt fremskridt med hensyn til den finansielle gennemførelse. Sektorovervågningsudvalget rapporterer til IPA-overvågningsudvalget og kan fremsætte forslag til enhver form for korrigerende foranstaltning med henblik på at sikre, at aktionernes mål opfyldes, og at den ydede bistands effektivitet, virkning og bæredygtighed optimeres.

3.   Sektorovervågningsudvalget sammensættes af repræsentanter for de relevante nationale myndigheder og organer, andre interessenter, såsom økonomiske, sociale og miljømæssige partnere, samt hvor dette er relevant internationale organisationer, herunder internationale finansielle institutioner og civilsamfundet. Kommissionen deltager i udvalgets arbejde. Møder i sektorovervågningsudvalget ledes af en ledende repræsentant for IPA II-modtageren. Afhængigt af politikområdet eller programmet kan Kommissionen være med til at lede udvalgsmøderne.

4.   Hvert sektorovervågningsudvalg vedtager selv sin forretningsorden.

5.   Sektorovervågningsudvalgene træder sammen mindst to gange om året. Der kan også indkaldes til ad hoc-møder.

Artikel 20

Andre overvågningsaktiviteter

Der kan om nødvendigt oprettes andre overvågningsorganer. Disses aktiviteter indberettes til IPA-overvågningsudvalget.

KAPITEL II

Evaluering

Artikel 21

Principper

1.   IPA II-bistand underkastes evalueringer i overensstemmelse med artikel 30, stk. 4, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 med henblik på at forbedre bistandens relevans, kohærens, kvalitet, effektivitet, virkning, EU-merværdi og overensstemmelse og synergi med den relevante politikdialog.

2.   Evalueringerne kan foretages på politisk, strategisk og tematisk niveau, på sektor- og programniveau, på operationelt niveau samt på landeniveau og regionalt niveau.

3.   IPA-overvågningsudvalget og sektorovervågningsudvalgene skal tage resultaterne af evalueringerne i betragtning.

Artikel 22

Evalueringer foretaget af en IPA II-modtager som led i indirekte forvaltning

1.   En IPA II-modtager, som har fået overdraget budgetgennemførelsesopgaver vedrørende IPA-bistand, bærer ansvaret for at foretage evalueringer af de programmer, som det forvalter.

2.   IPA II-modtageren udarbejder en evalueringsplan over de evalueringsaktiviteter, som den agter at foretage i de forskellige gennemførelsesfaser.

KAPITEL III

Rapportering

Artikel 23

Årsrapporter om gennemførelsen af IPA II-bistand udarbejdet af IPA II-modtagere som led i indirekte forvaltning

1.   I overensstemmelse med artikel 60, stk. 5, første afsnit, litra a)-c), i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 skal IPA II-modtageren senest den 15. februar det følgende år sende Kommission følgende:

a)

en rapport om gennemførelsen af de overdragne opgaver

b)

årsrapporter eller opgørelser efter periodiseringsprincippet, jf. finansieringsaftalen, som udarbejdes for de udgifter, der er afholdt til udførelsen af de overdragne opgaver

c)

en årlig forvaltningserklæring som omhandlet i artikel 9, stk. 4

d)

en sammenfatning af rapporterne om forvaltningsstrukturens revision og kontrol, som skal danne et solidt grundlag for forvaltningserklæringen. Disse sammenfatninger skal indeholde en analyse af arten og omfanget af de fejl og svagheder, der er konstateret i systemerne, samt en angivelse af, hvilke korrigerende foranstaltninger der er truffet eller planlagt, og hvilken opfølgning der er foretaget som følge af revisionsmyndighedens rapporter.

2.   IPA II-modtageren sender senest den 15. marts i det efterfølgende regnskabsår en revisionsudtalelse til Kommissionen, jf. artikel 60, stk. 5, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

3.   Ved afslutningen af gennemførelsen af det enkelte program indgiver IPA II-modtageren en endelig rapport, som skal dække hele gennemførelsesperioden og kan omfatte den seneste årsrapport.

4.   Afhængigt af den aktion eller det program, som den operationelle struktur er ansvarlig for, kan der stilles krav til den operationelle struktur om at udarbejde en omfattende årsrapport, som dækker hele regnskabsåret, og som indsendes af den nationale IPA-koordinator til Kommissionen efter at være blevet gennemgået af det ansvarlige sektorovervågningsudvalg.

AFSNIT V

GENNEMSIGTIGHED OG SYNLIGHED

Artikel 24

Oplysning, offentlighed og gennemsigtighed

1.   Alle aktører, som gennemfører IPA II-bistand som defineret i artikel 58, stk. 1, litra a)-c), i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, skal opfylde kravene om oplysning, offentlighed og gennemsigtighed, jf. artikel 35, stk. 2, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, og sikre, at aktionerne er tilstrækkeligt synlige.

2.   I tilfælde af indirekte forvaltning gennem en IPA II-modtager er de operationelle strukturer ansvarlige for at offentliggøre oplysninger om modtagerne af EU-midler, jf. artikel 21 og 22 i delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012. De operationelle strukturer sikrer, at modtageren underrettes om, at vedkommende vil blive opført på listen over offentliggjorte modtagere. Eventuelle personoplysninger på denne liste behandles i overensstemmelse med kravene i forordning (EF) nr. 45/2001.

3.   Landestrategidokumenter/flerlandestrategidokumenter samt eventuelle evalueringer heraf og landeprogrammer/flerlandeprogrammer skal i givet fald være offentlige dokumenter og gøres tilgængelige for den almindelige offentlighed og civilsamfundet.

Artikel 25

Synlighed og kommunikation

1.   Kommissionen og IPA II-modtageren fastlægger i fællesskab en sammenhængende plan for kommunikationsaktiviteter med henblik på at stille oplysninger til rådighed om IPA II-bistand i IPA II-modtageren og sikre offentlig omtale af sådanne oplysninger.

2.   IPA II-modtageren afgiver rapport om sine synligheds- og kommunikationsaktiviteter til IPA-overvågningsudvalget og sektorovervågningsudvalgene.

AFSNIT VI

GRÆNSEOVERSKRIDENDE SAMARBEJDE

KAPITEL I

Almindelige bestemmelser

Artikel 26

Definitioner

1.   I dette afsnit forstås ved:

a)   »operation«: et projekt, en kontrakt, en aktion eller en gruppe af projekter, som det fælles overvågningsudvalg eller den ordregivende myndighed for det pågældende program har valgt, eller som hører under dets/dens ansvar, og som bidrager til målene for det prioriterede felt eller de prioriterede felter, som det vedrører, for så vidt angår grænseoverskridende samarbejdsprogrammer omhandlet i artikel 27, litra a), eller til målene for den tematiske prioritering eller de tematiske prioriteringer, som det vedrører, for så vidt angår grænseoverskridende samarbejdsprogrammer omhandlet i artikel 27, litra b) eller c)

b)   »modtager«: et offentligt eller privat organ, der har ansvaret for at iværksætte eller for at iværksætte og gennemføre operationer; i forbindelse med statsstøtteordninger, som defineret i artikel 2, nr. 13), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (8), forstås ved »modtager« det organ, der modtager støtten, for så vidt angår grænseoverskridende samarbejdsprogrammer, der involverer medlemsstater.

2.   I dette afsnits kapitel I og II anvendes i forbindelse med grænseoverskridende samarbejdsprogrammer, der involverer medlemsstater, begreberne »offentlige udgifter«, »programmering«, »partnerskabsaftale« og »dokument« i overensstemmelse med definitionerne i artikel 2 i forordning (EU) nr. 1303/2013.

Artikel 27

Bistandsform

Bistanden ydes til en af følgende former for grænseoverskridende samarbejde:

a)

grænseoverskridende samarbejde mellem en eller flere medlemsstater og en eller flere IPA II-modtagere som beskrevet i kapitel II

b)

grænseoverskridende samarbejde mellem to eller flere IPA II-modtagere som beskrevet i kapitel III

c)

grænseoverskridende samarbejde mellem en IPA II-modtager og lande, der er omfattet af det europæiske naboskabsinstrument, som beskrevet i kapitel III.

Artikel 28

Støtteintensitet og IPA II-bistandssats

1.   Kommissionens afgørelse om vedtagelse af et grænseoverskridende samarbejdsprogram med henblik på indgåelse af en af de former for samarbejde, der er omhandlet i artikel 27, skal fastsætte samfinansieringssatsen og det maksimale IPA II-bistandsbeløb på grundlag af enten:

a)

de samlede støtteberettigede udgifter, inklusive offentlige og private udgifter, eller

b)

offentlige støtteberettigede udgifter.

2.   For de i artikel 27, litra a), omhandlede grænseoverskridende samarbejdsprogrammer gælder, at EU's samfinansieringssats for hvert prioriteret felt i et grænseoverskridende samarbejdsprogram, jf. artikel 34, stk. 2, skal være mindst 20 % og højst 85 % af de støtteberettigede udgifter.

3.   For grænseoverskridende samarbejdsprogrammer omhandlet i artikel 27, litra b) og c), gælder, at EU's samfinansieringssats for hver tematiske prioritering skal være mindst 20 % og højst 85 % af de støtteberettigede udgifter. Ved teknisk bistand skal samfinansieringssatsen være 100 %.

Artikel 29

Tematiske prioriteringer og koncentration af IPA II-bistand

1.   IPA II-bistandens tematiske prioriteringer er de prioriteringer, der er defineret i bilag III til forordning (EU) nr. 231/2014.

2.   Der udvælges højst 4 tematiske prioriteringer for hvert grænseoverskridende samarbejdsprogram.

Artikel 30

Geografisk dækning

Listen over støtteberettigede områder vedlægges det relevante grænseoverskridende program og er som følger:

a)

for grænseoverskridende programmer, der er omhandlet i artikel 27, litra a), NUTS 3-områder eller i områder uden NUTS-klassifikation tilsvarende områder langs landegrænserne eller langs søgrænserne, som højst må ligge 150 km fra hinanden, dog med forbehold af eventuelle justeringer, som er nødvendige for at sikre sammenhæng og kontinuitet i de grænseoverskridende programmer, der er oprettet for programmeringsperioden 2007-2013

b)

for grænseoverskridende samarbejdsprogrammer, der er omhandlet i artikel 27, litra b) og c), anføres de støtteberettigede områder, i det omfang det er hensigtsmæssigt, i det relevante grænseoverskridende samarbejdsprogram.

Artikel 31

Forberedelse, vurdering, godkendelse og ændring af grænseoverskridende samarbejdsprogrammer

1.   For hver grænse eller gruppe af grænser fastsætter deltagerlandene tematiske prioriteringer for de enkelte grænseoverskridende samarbejdsprogrammer på grundlag af de tematiske prioriteringer, der er fastsat i bilag III til forordning (EU) nr. 231/2014.

2.   Kommissionen vurderer, om de grænseoverskridende samarbejdsprogrammer er forenelige med denne forordning, om de effektivt bidrager til de udvalgte tematiske prioriteringer i bilag III til forordning (EU) nr. 231/2014, og desuden, for så vidt angår deltagende medlemsstater, om de er i overensstemmelse med den relevante partnerskabsaftale.

3.   Kommissionen fremsætter bemærkninger inden for tre måneder regnet fra datoen for indgivelsen af det grænseoverskridende samarbejdsprogram. Deltagerlandene indgiver alle nødvendige yderligere oplysninger til Kommissionen og ændrer om nødvendigt det foreslåede grænseoverskridende samarbejdsprogram.

4.   I forbindelse med Kommissionens godkendelse af de enkelte grænseoverskridende samarbejdsprogrammer efter deres formelle indgivelse kontrollerer Kommissionen, at der er taget behørigt hensyn til alle dens bemærkninger.

5.   Anmodninger om ændringer af de grænseoverskridende samarbejdsprogrammer, som deltagerlandene har indgivet, skal være behørigt begrundede, og navnlig skal den forventede betydning af ændringerne af det grænseoverskridende samarbejdsprogram for opfyldelsen af dets mål anføres. Anmodningerne skal ledsages af det ændrede program. Stk. 2 og 3 gælder ændringer af grænseoverskridende samarbejdsprogrammer.

Artikel 32

Teknisk bistand

1.   Hvert grænseoverskridende samarbejdsprogram skal indeholde en specifik budgetbevilling til tekniske bistandsoperationer, herunder forberedelse, forvaltning, overvågning, evaluering, oplysning, kommunikation, netværksarbejde, tvistbilæggelse, kontrol og revision i forbindelse med gennemførelsen af programmet og aktiviteter til styrkelse af den administrative kapacitet til at gennemføre programmet. Deltagerlandene kan også anvende IPA II-bistanden til at støtte foranstaltninger, der skal nedbringe støttemodtagernes administrative byrder, herunder elektroniske dataudvekslingssystemer, og foranstaltninger, der skal styrke kapaciteten hos myndighederne i deltagerlandene og udvekslingen af bedste praksis mellem dem samt støttemodtagernes kapacitet til at forvalte og anvende IPA II-bistanden. Disse foranstaltninger kan vedrøre forudgående og efterfølgende programmeringsperioder.

2.   Uanset artikel 15, stk. 1, kan udgifterne til teknisk bistand til støtte for forberedelsen af et grænseoverskridende samarbejdsprogram og oprettelsen af forvaltnings- og kontrolsystemer være støtteberettigede før datoen for vedtagelsen af Kommissionens afgørelse om godkendelse af det grænseoverskridende samarbejdsprogram, dog ikke før den 1. januar 2014.

KAPITEL II

Grænseoverskridende samarbejde mellem medlemsstaterne og IPA II-modtagere

Artikel 33

Gældende bestemmelser

1.   For så vidt angår medlemsstater, der deltager i et grænseoverskridende samarbejdsprogram omfattet af dette kapitel, navnlig den medlemsstat, hvor forvaltningsmyndigheden ligger, finder de bestemmelser, der gælder målet om europæisk territorialt samarbejde i forordning (EU) nr. 1303/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1299/2013 (9), anvendelse som fastsat i dette kapitel. Hvis der i disse bestemmelser henvises til de europæiske struktur- og investeringsfonde som defineret i artikel 1 i forordning (EU) nr. 1303/2013, betragtes, for så vidt angår dette kapitel, IPA II-bistand som værende omfattet.

2.   For så vidt angår IPA II-modtagere, der deltager i et grænseoverskridende samarbejdsprogram omfattet af dette kapitel, finder de bestemmelser, der gælder det europæiske territoriale samarbejde, anvendelse som fastsat i dette kapitel med forbehold af begrundede undtagelser, der er fastsat i den relevante finansieringsaftale.

Artikel 34

Programmering

1.   Grænseoverskridende samarbejdsprogrammer udarbejdes i henhold til partnerskabsprincippet som fastsat i artikel 5, stk. 1 og 2, i forordning (EU) nr. 1303/2013 og i henhold til artikel 8, stk. 2-4, og stk. 7, 9 og 10, i forordning (EU) nr. 1299/2013.

2.   Grænseoverskridende samarbejdsprogrammer skal bestå af prioriterede felter. Med forbehold af artikel 32 svarer et prioriteret felt til en tematisk prioritering som omhandlet i artikel 29. Der kan inden for et prioriteret felt om nødvendigt og for at øge dets virkning og effektivitet gennem en sammenhængende integreret tilgang tilføjes elementer af andre tematiske prioriteringer.

3.   Grænseoverskridende samarbejdsprogrammer kan omfatte samfundsstyrede lokale udviklingsaktiviteter, som omhandlet i artikel 32-35, i forordning (EU) nr. 1303/2013, fælles handlingsplaner, jf. betydningen i artikel 104-109 i denne forordning, og integrerede territoriale investeringer, jf. betydningen i artikel 36 i denne forordning, under hensyntagen til de underliggende principper for disse instrumenter og artikel 9-11 i forordning (EU) nr. 1299/2013. Kommissionen og deltagerlandene fastsætter i fællesskab de specifikke regler og betingelser for hvert grænseoverskridende samarbejdsprogram.

4.   Den medlemsstat, hvori programmets forvaltningsmyndighed er beliggende, indgiver elektronisk de grænseoverskridende samarbejdsprogrammer til Kommissionen.

5.   Den Europæiske Investeringsbank (EIB) kan efter anmodning fra deltagerlandene, deltage i forberedelsen af operationer samt i aktiviteter vedrørende forberedelsen af operationer, især i forbindelse med større projekter.

Kommissionen kan høre EIB inden vedtagelsen af grænseoverskridende samarbejdsprogrammer.

Artikel 35

Teknisk bistand

Den del af IPA II-bistanden, der skal afsættes til teknisk bistand, må højst udgøre 10 % af det samlede beløb, der bevilges til det grænseoverskridende samarbejdsprogram, men dog ikke under 1 500 000 EUR.

Artikel 36

Gennemførelse og udpegelse af programansvarlige myndigheder

1.   Grænseoverskridende samarbejdsprogrammer under dette kapitel gennemføres ved delt forvaltning. Medlemsstaterne og Kommissionen er således ansvarlige for forvaltningen af og kontrollen med programmer i overensstemmelse med deres respektive ansvar som fastsat i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 og i delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012 samt i nærværende forordning.

Artikel 73 og 74 i forordning (EU) nr. 1303/2013 vedrørende medlemsstaternes ansvar ved delt forvaltning finder anvendelse på den medlemsstat, hvori forvaltningsmyndigheden er beliggende.

Artikel 75 i forordning (EU) nr. 1303/2013 vedrørende Kommissionens beføjelser og ansvar ved delt forvaltning finder anvendelse.

2.   Deltagerlandene i et grænseoverskridende samarbejdsprogram udpeger med henblik på artikel 123, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1303/2013 én fælles forvaltningsmyndighed, med henblik på artikel 123, stk. 2, i denne forordning, én fælles attesteringsmyndighed og med henblik på artikel 123, stk. 4, i denne forordning én fælles revisionsmyndighed.

3.   Forvaltningsmyndigheden og revisionsmyndigheden skal være beliggende i samme medlemsstat. Deltagerlandene i et grænseoverskridende samarbejdsprogram kan udpege én fælles forvaltningsmyndighed, som også skal varetage attesteringsmyndighedens opgaver.

Proceduren for udpegelse af forvaltningsmyndigheden og i givet fald attesteringsmyndigheden, jf. artikel 124 i forordning (EU) nr. 1303/2013, gennemføres af den medlemsstat, hvori myndigheden er beliggende.

Udpegelser i henhold til denne artikel berører ikke fordelingen af forpligtelser i forbindelse med anvendelsen af finansielle korrektioner blandt deltagerlandene som fastsat i det grænseoverskridende samarbejdsprogram.

Artikel 37

De programansvarlige myndigheders opgaver

1.   Artikel 125 i forordning (EU) nr. 1303/2013 og artikel 23, stk. 1, 2, 4 og 5, i forordning (EU) nr. 1299/2013 vedrørende forvaltningsmyndighedens funktioner finder anvendelse.

2.   Artikel 126 i forordning (EU) nr. 1303/2013 og artikel 24 i forordning (EU) nr. 1299/2013 vedrørende attesteringsmyndighedens funktioner finder anvendelse.

Attesteringsmyndigheden modtager betalinger fra Kommissionen og foretager som hovedregel udbetalinger til den ledende støttemodtager i overensstemmelse med artikel 132 i forordning (EU) nr. 1303/2013.

3.   Artikel 127 i forordning (EU) nr. 1303/2013 og artikel 25 i forordning (EU) nr. 1299/2013 vedrørende revisionsmyndighedens funktioner finder anvendelse.

Artikel 38

Fælles overvågningsudvalg

1.   Senest tre måneder efter den dato, hvor medlemsstaten blev underrettet om afgørelsen om godkendelse af det grænseoverskridende samarbejdsprogram, opretter deltagerlandene et fælles overvågningsudvalg.

2.   Det fælles overvågningsudvalg sammensættes af repræsentanter for Kommissionen, den nationale IPA-koordinator og andre relevante nationale myndigheder og organer i IPA II-modtageren, de deltagende medlemsstater og i givet fald internationale finansielle institutioner og andre interessenter, herunder civilsamfundsorganisationer og private organisationer.

3.   Formanden for det fælles overvågningsudvalg skal være en repræsentant for et af deltagerlandene eller for forvaltningsmyndigheden.

4.   Kommissionen deltager i det fælles overvågningsudvalgs arbejde i en rådgivningsfunktion.

5.   Hvis EIB bidrager til et program, kan den deltage i det fælles overvågningsudvalgs arbejde i en rådgivningsfunktion.

6.   Det fælles overvågningsudvalg vurderer den overordnede effektivitet, kvalitet og sammenhæng i gennemførelsen af alle aktioner med henblik på opfyldelsen af de mål, der er fastsat i det grænseoverskridende program, finansieringsaftalerne og de relevante strategipapirer. Det kan fremsætte henstillinger om at træffe korrigerende foranstaltninger, når det er nødvendigt.

Artikel 49 og 110 i forordning (EU) nr. 1303/2013 vedrørende dets funktioner anvendes.

Det fælles overvågningsudvalg og forvaltningsmyndigheden forestår overvågning ved hjælp af indikatorer, som er fastsat i det relevante grænseoverskridende samarbejdsprogram, jf. artikel 16 i forordning (EU) nr. 1299/2013.

7.   Det fælles overvågningsudvalg vedtager selv sin forretningsorden.

8.   Det fælles overvågningsudvalg skal træde sammen mindst en gang om året. Der kan desuden indkaldes til yderligere møder på initiativ af et af deltagerlandene eller Kommissionen, især på tematisk grundlag.

Artikel 39

Udvælgelse af operationer

1.   Operationer under grænseoverskridende samarbejdsprogrammer udvælges af det fælles overvågningsudvalg.

Det fælles overvågningsudvalg kan med henblik på udvælgelsen af operationer nedsætte et styringsudvalg, der arbejder under dets ansvar.

2.   De udvalgte operationer skal involvere støttemodtagere fra mindst to deltagerlande, hvoraf mindst et skal være en medlemsstat. En operation kan gennemføres i et enkelt deltagerland, såfremt det kan dokumenteres, at der opnås grænseoverskridende virkninger og fordele.

3.   Støttemodtagerne skal samarbejde om udviklingen og gennemførelsen af operationerne. De skal desuden samarbejde om enten personaleanliggender eller om finansieringen af operationer.

Artikel 40

Støttemodtagere

1.   Hvis mindst to støttemodtagere deltager i en operation under et grænseoverskridende samarbejdsprogram, skal én af disse udpeges til ledende støttemodtager af samtlige støttemodtagere.

2.   Den ledende støttemodtager har til opgave:

a)

at fastlægge samarbejdet med andre støttemodtagere i form af en aftale, der blandt andet omfatter bestemmelser om forsvarlig finansiel forvaltning af de midler, der er afsat til operationen, herunder bestemmelser om opkrævning af uretmæssigt udbetalte beløb

b)

at sørge for, at hele operationen gennemføres

c)

at sørge for, at de udgifter, som alle støttemodtagere opgiver, er blevet afholdt i forbindelse med gennemførelsen af operationen og svarer til de aktiviteter, som blev aftalt mellem alle støttemodtagerne, og er afholdt i overensstemmelse med det dokument, som forvaltningsmyndigheden har forelagt, jf. stk. 6

d)

at sørge for, at de udgifter, der er opgivet af andre støttemodtagere, er blevet kontrolleret af en tilsynsførende, medmindre denne kontrol foretages af forvaltningsmyndigheden i henhold til artikel 23, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1299/2013.

3.   Medmindre andet er angivet i de ordninger, der er omhandlet i stk. 2, litra a), sikrer den ledende støttemodtager, at de øvrige støttemodtagere hurtigst muligt modtager det fulde, samlede offentlige støttebeløb. Der foretages ikke fradrag eller tilbageholdelse af noget beløb, og der pålægges ikke nogen specifik afgift eller andre afgifter med tilsvarende virkning, der kan nedsætte beløbene til de øvrige modtagere.

4.   Ledende støttemodtagere eller enemodtagere skal være etableret i et deltagerland.

5.   Uanset artikel 39, stk. 2, i nærværende forordning kan en europæisk gruppe for territorialt samarbejde, der er oprettet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1082/2006 (10), eller et andet retligt organ, der er oprettet ifølge lovgivningen i et af deltagerlandene, som enemodtager søge støtte til en operation, forudsat at den er iværksat af offentlige myndigheder og organer fra mindst to deltagerlande.

6.   For hver operation forelægger forvaltningsmyndigheden den ledende støttemodtager eller enemodtageren et dokument med angivelse af betingelserne for at modtage støtte til operationen, bl.a. de specifikke krav vedrørende de produkter eller tjenesteydelser, der skal leveres i forbindelse med operationen, finansieringsplanen og gennemførelsesfristen.

Artikel 41

Evaluering

1.   Evalueringer skal foretages af interne eller eksterne eksperter, der funktionelt er uafhængige af de myndigheder, der har ansvaret for programgennemførelsen. Alle evalueringer skal offentliggøres.

2.   Deltagerlandene foretager i fællesskab en forudgående evaluering i overensstemmelse med artikel 55 i forordning (EU) nr. 1303/2013.

3.   Artikel 56 i forordning (EU) nr. 1303/2013 vedrørende evaluering i løbet af programmeringsperioden finder anvendelse.

4.   Artikel 57 i forordning (EU) nr. 1303/2013 vedrørende efterfølgende evaluering finder anvendelse.

Artikel 42

Rapportering, oplysning og kommunikation

1.   Artikel 14 i forordning (EU) nr. 1299/2013 vedrørende gennemførelsesrapporter finder anvendelse.

2.   Det årlige statusmøde afholdes i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1299/2013.

3.   For hvert grænseoverskridende program og for hvert prioriteret felt indberetter forvaltningsmyndigheden elektronisk senest den 31. januar, 31. juli og 31. oktober følgende til Kommissionen med henblik på overvågning:

a)

de samlede støtteberettigede offentlige udgifter til operationer og antallet af operationer, der er udvalgt til støtte

b)

de samlede støtteberettigede udgifter, som modtagerne har anmeldt til forvaltningsmyndigheden.

I de indberetninger, der foretages senest den 31. januar, skal de oplysninger, der er omhandlet i litra a) og b), desuden være opdelt efter interventionskategori. Indberetningerne skal anses for at opfylde kravene til fremsendelse af finansielle oplysninger som omhandlet i artikel 50, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1303/2013.

De indberetninger, der skal foretages senest den 31. januar og den 31. juli, skal ledsages af et overslag over det beløb, som forvaltningsmyndigheden forventer at indgive betalingsanmodninger for i indeværende regnskabsår og i det efterfølgende regnskabsår.

Skæringsdatoen for de data, der indgives i henhold til dette stykke, er udgangen af den måned, der går forud for måneden for indberetningen.

4.   Forvaltningsmyndigheden koordinerer de opgaver, der er knyttet til kravene om oplysning, offentlighed og gennemsigtighed i artikel 24, stk. 1 og 3, i nærværende forordning.

Uanset artikel 25 i nærværende forordning bærer forvaltningsmyndigheden ansvaret for de oplysnings- og kommunikationsaktiviteter, der er fastsat i artikel 115 og 116 i forordning (EU) nr. 1303/2013.

Artikel 43

Støtteberettigelse og støttens varighed

1.   Uanset artikel 15, stk. 1, i nærværende forordning er udgifter berettiget til støtte i form af IPA II-bistand til grænseoverskridende samarbejde,

a)

hvis de er afholdt af en støttemodtager fra en medlemsstat og betalt i perioden 1. januar 2014 til 31. december 2022, eller

b)

hvis de er afholdt af en støttemodtager fra en IPA II-støttemodtager og betalt efter indgivelsen af det grænseoverskridende samarbejdsprogram.

2.   Ud over bestemmelserne i artikel 15, stk. 2, i nærværende forordning skal IPA II-bistand til grænseoverskridende samarbejde ikke støtte:

a)

renter af gæld

b)

moms, medmindre momsen i henhold til national momslovgivning ikke kan tilbagebetales

c)

afvikling og opførelse af atomkraftværker

d)

investeringer i nedbringelse af drivhusgasemissioner fra aktiviteter, der er omfattet af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (11)

e)

fremstilling, forarbejdning og markedsføring af tobak og tobaksprodukter

f)

kriseramte virksomheder, jf. definitionen i Unionens statsstøtteregler

g)

investeringer i lufthavnsinfrastruktur, medmindre de vedrører miljøbeskyttelse, eller medmindre der samtidig foretages de investeringer, der er nødvendige for at afbøde eller mindske den tilknyttede negative miljøpåvirkning.

Uanset artikel 15, stk. 2, i nærværende forordning er udgifter til køb af ubebyggede grunde og bebyggede grunde støtteberettigede med et beløb på op til 10 % af de samlede støtteberettigede udgifter til den pågældende operation ifølge IPA II-bistand til grænseoverskridende samarbejde. Hvad angår forladte grunde og tidligere industrigrunde med bygninger, hæves denne grænse til 15 %. Undtagelsesvist kan denne grænse i behørigt begrundede tilfælde hæves til niveauer over førnævnte procentsatser, hvis der er tale om miljøbevarende operationer.

3.   Operationer, der fysisk er blevet afsluttet eller fuldt ud gennemført, inden støttemodtageren har indgivet ansøgningen til forvaltningsmyndigheden om støtte under det grænseoverskridende samarbejdsprogram, udvælges ikke til at modtage IPA II-bistand, uanset om støttemodtageren har foretaget alle relevante betalinger.

4.   Artikel 61, artikel 65, stk. 4, stk. 6-9 og stk. 11, artikel 66-68, artikel 69, stk. 1 og 2, og artikel 71 i forordning (EU) nr. 1303/2013 vedrørende tilskud finder anvendelse.

5.   Ud over artikel 6, stk. 2, i nærværende forordning skal finansieringsaftalerne vedrørende grænseoverskridende samarbejdsprogrammer under dette kapitel fastsætte prioriteringsrækkefølgen for støtteberettigelseskravene for det pågældende grænseoverskridende samarbejdsprogram i overensstemmelse med principperne i artikel 18 i forordning (EU) nr. 1299/2013.

6.   Artikel 19 i forordning (EU) nr. 1299/2013 vedrørende personaleomkostninger finder anvendelse.

Artikel 44

Områdebetinget støtteberettigelse

1.   Med forbehold af undtagelserne i stk. 2 og 3 skal operationer finde sted i det programområde, der omfatter den del af deltagerlandenes territorium, som er defineret i det relevante grænseoverskridende samarbejdsprogram (»programområdet«).

2.   Forvaltningsmyndigheden kan acceptere, at hele eller dele af en operation gennemføres uden for programområdet, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a)

operationen er til gavn for programområdet

b)

det samlede beløb, der under det grænseoverskridende samarbejdsprogram bevilges til operationer, der finder sted uden for programområdet, overstiger ikke 20 % af EU-støtten på programniveau

c)

forvaltnings- og revisionsmyndighedernes forpligtelser med hensyn til forvaltning, kontrol og revision i forbindelse med operationen varetages af myndighederne med ansvar for det grænseoverskridende samarbejdsprogram, eller disse indgår aftaler med myndighederne i den medlemsstat eller det tredjeland, hvor operationen gennemføres.

3.   For så vidt angår teknisk bistand, pr-aktiviteter og kapacitetsopbygning kan udgifterne afholdes uden for programområdet, forudsat at betingelserne i stk. 2, litra a) og c), er opfyldt.

Artikel 45

Offentlige indkøb

1.   Ved støttemodtageres tildeling af tjenesteydelses-, indkøbs- og bygge- og anlægskontrakter skal procedurerne for offentlige indkøb følge bestemmelserne i anden del, afsnit IV, kapitel 3, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 og i anden del, afsnit II, kapitel 3, i delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012, som finder anvendelse på hele programområdet, både på medlemsstatens og IPA II-modtagerens område.

2.   Ved forvaltningsmyndighedens tildeling af tjenesteydelses-, indkøbs- og bygge- og anlægskontrakter under den specifikke budgetbevilling til teknisk bistand kan forvaltningsmyndigheden enten anvende de procedurer for offentlige indkøb, der er omhandlet i stk. 1, eller procedurerne i national ret.

Artikel 46

Finansiel forvaltning, frigørelse, gennemgang og godkendelse af regnskaber, afslutning og finansielle korrektioner

1.   Artikel 76 i forordning (EU) nr. 1303/2013 vedrørende budgetforpligtelser finder anvendelse.

2.   Artikel 77-80, artikel 82-83, artikel 129-132, artikel 134-135 og artikel 142 i forordning (EU) nr. 1303/2013 vedrørende betalinger finder anvendelse. Desuden finder artikel 27, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1299/2013 vedrørende betalinger, der indbetales på én konto, anvendelse. Artikel 28 i forordning (EU) nr. 1299/2013 vedrørende anvendelse af euroen finder anvendelse.

3.   Med hensyn til forfinansiering udbetaler Kommissionen ét forfinansieringsbeløb, når den har truffet afgørelse om at vedtage det grænseoverskridende samarbejdsprogram.

Forfinansieringsbeløbet udgør 50 % af de første tre budgetforpligtelser i programmets favør.

Forfinansieringsbeløbet kan om nødvendigt udbetales i to rater afhængigt af budgetbehov.

Det samlede beløb, der er udbetalt som forfinansiering, skal tilbagebetales til Kommissionen, hvis der ikke er fremsendt nogen udgiftsanmeldelse som led i det grænseoverskridende samarbejdsprogram senest 24 måneder efter udbetalingen af første rate af forfinansieringen.

4.   Artikel 86-88 og artikel 136 i forordning (EU) nr. 1303/2013 vedrørende frigivelse finder anvendelse.

5.   Artikel 84 og artikel 137-141 i forordning (EU) nr. 1303/2013 vedrørende gennemgang og godkendelse af regnskaber finder anvendelse.

6.   Artikel 85, artikel 122, stk. 2, og artikel 143-147 i forordning (EU) nr. 1303/2013 vedrørende finansielle korrektioner finder anvendelse. Artikel 27, stk. 2 og 3, i forordning (EU) nr. 1299/2013 finder ligeledes anvendelse.

Artikel 47

Forvaltnings- og kontrolsystemer samt revision

1.   Artikel 72 og artikel 122, stk. 1 og 3, i forordning (EU) nr. 1303/2013 vedrørende generelle principper for forvaltnings- og kontrolsystemer finder anvendelse.

2.   Artikel 128 i forordning (EU) nr. 1303/2013 vedrørende samarbejde med revisionsmyndigheder finder anvendelse.

3.   Artikel 148 i forordning (EU) nr. 1303/2013 vedrørende proportionel kontrol af operationelle programmer finder anvendelse.

Artikel 48

Afbrydelse af grænseoverskridende samarbejdsprogrammer

1.   Hvis ingen af de deltagende IPA II-modtagere har undertegnet finansieringsaftalen ved udgangen af det år, der følger efter det år, hvor programmet blev godkendt, afbryder Kommissionen det grænseoverskridende samarbejdsprogram.

Årlige rater fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, som allerede er bevilget, forbliver tilgængelige i den oprindeligt fastsatte gyldighedsperiode, men kan udelukkende anvendes til aktiviteter, der finder sted i den berørte medlemsstat, og kun forudsat at de relevante kontrakter er indgået før Kommissionens afgørelse om at afbryde programmet. Senest tre måneder efter afslutningen af kontrakterne indgiver forvaltningsmyndigheden den endelige rapport til Kommissionen, som følger proceduren i stk. 2 og 3.

2.   Hvis det grænseoverskridende samarbejdsprogram ikke kan gennemføres på grund af problemer, der opstår i forholdet mellem deltagerlandene, og i andre behørigt begrundede tilfælde, kan Kommissionen beslutte at afbryde programmet inden udløbet af gennemførelsesperioden efter anmodning fra det fælles overvågningsudvalg eller på eget initiativ efter høring af det fælles overvågningsudvalg.

Hvis programmet afbrydes, skal forvaltningsmyndigheden indgive den endelige rapport senest seks måneder efter Kommissionens afgørelse. Efter at have afregnet tidligere forfinansieringsbetalinger betaler Kommissionen saldoen eller udsteder i givet fald et betalingskrav. Kommissionen frigør ligeledes saldobeløbet for forpligtelserne.

Alternativt kan Kommissionen beslutte at nedsætte programbevillingen til programmets formål i overensstemmelse med artikel 31, stk. 5.

3.   Støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, der endnu ikke er indgået forpligtelser for, svarende til årlige rater, der endnu ikke er indgået forpligtelser for, eller årlige rater, der er indgået forpligtelser for, men som helt eller delvist er blevet frigjort inden for det samme budgetår, og som ikke er blevet omfordelt til et andet program inden for den samme kategori af eksterne samarbejdsprogrammer, bevilges i de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1 og 2, til interne grænseoverskridende samarbejdsprogrammer i overensstemmelse med artikel 4 i forordning (EU) nr. 1299/2013.

IPA II-bistand svarende til årlige rater, der endnu ikke er indgået forpligtelser for, eller årlige rater, der er indgået forpligtelser for, men som helt eller delvist er blevet frigjort inden for det samme budgetår, anvendes til at finansiere andre programmer eller projekter, der er berettiget til at modtage IPA II-bistand.

KAPITEL III

Grænseoverskridende samarbejde mellem IPA II-modtagere eller mellem IPA II-modtagere og lande, der er omfattet af det europæiske naboskabsinstrument

Artikel 49

Programmering

1.   Grænseoverskridende samarbejdsprogrammer udarbejdes efter Kommissionens programmodel og i fællesskab af deltagerlandene og indgives elektronisk til Kommissionen.

2.   Et grænseoverskridende samarbejdsprogram skal bestå af tematiske prioriteringer i overensstemmelse med artikel 29.

Artikel 50

Teknisk bistand

Den del af IPA II-bistanden, der skal afsættes til teknisk bistand, må højst udgøre 10 % af det samlede beløb, der bevilges til det grænseoverskridende samarbejdsprogram.

Artikel 51

Gennemførelse

1.   Grænseoverskridende samarbejdsprogrammer som omhandlet i artikel 27, litra b) og c), gennemføres ved direkte eller indirekte forvaltning.

2.   Grænseoverskridende samarbejdsprogrammer forvaltes af én ordregivende myndighed, som udpeges i Kommissionens gennemførelsesafgørelse om godkendelse af det relevante grænseoverskridende samarbejdsprogram.

Artikel 52

Strukturer og myndigheder

1.   Følgende strukturer skal inddrages i forvaltningen af grænseoverskridende samarbejdsprogrammer i IPA II-modtagere:

a)

den nationale IPA-koordinator for deltagerlandene i det grænseoverskridende samarbejdsprogram, jf. artikel 4, og eventuelt de territoriale samarbejdskoordinatorer

b)

den nationale anvisningsberettigede og forvaltningsstrukturen, jf. artikel 7, i den deltagende IPA II-støttemodtager, hvori den ordregivende myndighed er beliggende, hvis det grænseoverskridende program gennemføres ved indirekte forvaltning

c)

de operationelle strukturer i alle deltagerlande, som skal samarbejde tæt om programmeringen og gennemførelsen af det pågældende grænseoverskridende program. Ved indirekte forvaltning skal den operationelle struktur omfatte en ordregivende myndighed

d)

revisionsmyndigheden, jf. artikel 7, stk. 3, hvis det grænseoverskridende program gennemføres ved indirekte forvaltning. Hvis den ikke har beføjelse til at udføre de opgaver, der er omhandlet i artikel 12, skal den bistås af en gruppe revisorer, som omfatter en repræsentant for hvert land, der deltager i det grænseoverskridende samarbejdsprogram.

2.   IPA II-modtagere og lande, der er omfattet af det europæiske naboskabsinstrument, som deltager i et grænseoverskridende samarbejdsprogram, skal oprette et fælles overvågningsudvalg, som også skal udfylde rollen som sektorovervågningsudvalg, jf. artikel 19.

3.   Der oprettes et fælles teknisk sekretariat, som skal bistå Kommissionen, de operationelle strukturer og det fælles overvågningsudvalg.

4.   Disse strukturers opgaver og ansvar fastsættes i den rammeaftale, der er omhandlet i artikel 5.

5.   Ved indirekte forvaltning skal deltagerlandene indgå en bilateral aftale, som fastsætter deres respektive ansvar for at gennemføre det relevante grænseoverskridende samarbejdsprogram. Minimumskravene til en sådan bilateral aftale fastsættes i den rammeaftale, der er omhandlet i artikel 5.

Artikel 53

Udvælgelse af operationer

1.   Operationer, der udvælges under et grænseoverskridende samarbejdsprogram, skal have klare grænseoverskridende virkninger og fordele.

2.   Operationer under grænseoverskridende samarbejdsprogrammer udvælges af den ordregivende myndighed via indkaldelser af forslag, der dækker hele det støtteberettigede område.

3.   Deltagerlandene kan også udpege fælles operationer uden brug af indkaldelse af forslag. I så tilfælde skal operationerne være nævnt specifikt i det grænseoverskridende samarbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 49.

4.   Operationer, der udvælges med henblik på grænseoverskridende samarbejde, skal involvere støttemodtagere fra mindst to deltagerlande. Støttemodtagerne skal samarbejde om udviklingen og gennemførelsen af operationerne. De skal desuden samarbejde om enten personaleanliggender eller om finansieringen af operationer eller om begge dele.

5.   En operation kan gennemføres i et enkelt deltagerland, såfremt det kan dokumenteres, at der opnås grænseoverskridende virkninger og fordele.

Artikel 54

Støttemodtagere

1.   Ved grænseoverskridende samarbejdsprogrammer omhandlet i artikel 27, litra b), skal støttemodtagerne være beliggende i en IPA II-modtager. Ved grænseoverskridende samarbejdsprogrammer omhandlet i artikel 27, litra c), skal støttemodtagerne være beliggende i en IPA II-modtager eller i et land, der er omfattet af det europæiske naboskabsinstrument.

2.   En af de støttemodtagere, der deltager i en given operation, skal af alle støttemodtagerne udpeges som ledende støttemodtager.

3.   Den ledende støttemodtager påtager sig ansvaret for at sikre den finansielle gennemførelse af hele operationen og overvåge, at operationen gennemføres i overensstemmelse med betingelserne i kontrakten, og fastlægger de ordninger med de øvrige støttemodtagere, som skal sikre en forsvarlig finansiel forvaltning af de midler, der bevilges til operationen, herunder ordningerne for inddrivelse af uretmæssigt ubetalte beløb.

AFSNIT VII

LANDBRUG OG UDVIKLING AF LANDDISTRIKTER

Artikel 55

Særlige bestemmelser vedrørende programmer til udvikling af landdistrikter

1.   Som led i politikområdet »landbrug og udvikling af landdistrikter« skal der udarbejdes udviklingsprogrammer på nationalt plan, som forberedes af de relevante myndigheder, der er udpeget af IPA II-modtageren, og indgives til Kommissionen efter høring af relevante interesserede parter.

2.   Programmer for udvikling af landdistrikterne gennemføres af IPA II-modtagere på grundlag af indirekte forvaltning, jf. artikel 58, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, og finansierer udvalgte typer aktioner som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 (12).

3.   Den operationelle struktur, der skal oprettes ifølge artikel 10, skal for så vidt angår programmer for udvikling af landdistrikter bestå af følgende separate myndigheder, der arbejder tæt sammen:

a)

Forvaltningsmyndigheden, et offentligt organ, der arbejder på nationalt plan, som skal være ansvarlig for programmernes udarbejdelse og gennemførelse, herunder udvælgelse af foranstaltninger, offentlighed, koordinering, evaluering, overvågning og rapportering i forbindelse med det pågældende program, og som ledes af en højtstående embedsmand med særligt ansvar herfor, samt

b)

IPA-agenturet for udvikling af landdistrikter, som skal varetage opgaver svarerende til de opgaver, der varetages af et betalingsorgan i de medlemsstater, som har ansvaret for offentlighed, udvælgelse af projekter, godkendelse, kontrol og regnskabsaflæggelse for så vidt angår forpligtelser og betalinger og gennemførelse af betalinger.

4.   Uanset artikel 15, stk. 1, kan udgifterne til teknisk bistand til støtte for forberedelsen af programmer for udvikling af landdistrikter og oprettelsen af forvaltnings- og kontrolsystemer være støtteberettigede før datoen for vedtagelsen af Kommissionens afgørelse om godkendelse af program for udviklings af landdistrikter, dog ikke før den 1. januar 2014.

5.   Ved fastlæggelsen af andelen af offentlige udgifter som en procentdel af de samlede støtteberettigede udgifter tages der ikke hensyn til national støtte, der har til formål at lette adgangen til lån, som ydes uden bidrag fra Unionen efter forordning (EU) nr. 231/2014.

6.   Investeringsprojekter under programmer for udvikling af landdistrikter forbliver berettigede til EU-finansiering, forudsat at de ikke ændres væsentligt inden for fem år fra den operationelle strukturs sidste betaling.

AFSNIT VIII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 56

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2014.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 2. maj 2014.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)   EUT L 77 af 15.3.2014, s. 11.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 236/2014 af 11. marts 2014 om fælles regler og procedurer for gennemførelse af instrumenterne for Unionens optræden udadtil (EUT L 77 af 15.3.2014, s. 95).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).

(4)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 af 29. oktober 2012 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT L 362 af 31.12.2012, s. 1).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne data (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 232/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et europæisk naboskabsinstrument (EUT L 77 af 15.3.2014, s. 27).

(7)  Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006 af 17. juli 2006 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (Ipa) (EUT L 210 af 31.7.2006, s. 82).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, som er omfattet af den fælles strategiske ramme, om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1299/2013 af 17. december 2013 om særlige bestemmelser for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt samarbejde (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 259).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1082/2006 af 5. juli 2006 om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS) (EUT L 210 af 31.7.2006, s. 19).

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32).

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 487).


3.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 132/53


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 448/2014

af 2. maj 2014

om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 1035/2011, idet henvisninger til Chicagokonventionens bilag ajourføres

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 550/2004 af 10. marts 2004 om udøvelse af luftfartstjenester i det fælles europæiske luftrum (luftfartstjenesteforordningen) (1), særlig artikel 4, 6 og 7,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 af 20. februar 2008 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur, og om ophævelse af Rådets direktiv 91/670/EØF, forordning (EF) nr. 1592/2002 og direktiv 2004/36/EF (2), særlig artikel 8b, stk. 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1035/2011 (3) fastsættes gennemførelsesbestemmelser for udøvelse af luftfartstjenester. Disse gennemførelsesbestemmelser skaber retsvirkninger for standarder og forpligtelser i henhold til konventionen angående international civil luftfart, der er underskrevet i Chicago den 7. december 1944 (Chicagokonventionen), i overensstemmelse med de mål, der er fastsat i artikel 1, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 549/2004 (4) og artikel 2, stk. 2, litra d), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008.

(2)

Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO) har for nylig ændret bilag 3, 4, 10, 11, 14 og 15 til Chicagokonventionen. Ændringerne af bilag 3, 4, 10 og 11, ændring 11-A i bilag 14 og bilag 15 trådte i kraft den 14. november 2013, mens ændring 11-B i bilag 14 vil træde i kraft den 14. november 2014.

(3)

Som anført i 14. betragtning i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1035/2011 bør luftfartstjenester arbejde i overensstemmelse med de relevante ICAO-standarder, indtil ICAO's relevante standarder er omsat i EU-retten. Dette gælder også med hensyn til de reviderede standarder, der følger af de nylige ændringer af bilagene til Chicagokonventionen. Henvisninger til konventionen i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1035/2011 bør derfor ajourføres i overensstemmelse hermed.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for det Fælles Luftrum, der er nedsat ved artikel 5 i forordning (EF) nr. 549/2004 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilagene til forordning (EU) nr. 1035/2011 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 2. maj 2014.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)   EUT L 96 af 31.3.2004, s. 10.

(2)   EUT L 79 af 19.3.2008, s. 1.

(3)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1035/2011 af 17. oktober 2011 om fastsættelse af fælles krav til udøvelse af luftfartstjenester og om ændring af forordning (EF) nr. 482/2008 og (EU) nr. 691/2010 (EUT L 271 af 18.10.2011, s. 23).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 549/2004 af 10. marts 2004 om rammerne for oprettelse af et fælles europæisk luftrum (»rammeforordningen«) (EUT L 96 af 31.3.2004, s. 1).


BILAG

1.   

I bilag I, punkt 2.2.1, affattes andet afsnit således:

»Oplysningerne under litra a) og b) skal være i overensstemmelse med den nationale præstationsplan eller præstationsplanen for den funktionelle luftrumsblok som nævnt i artikel 11 i forordning (EF) nr. 549/2004, og for så vidt angår sikkerhedsdataene i overensstemmelse med det statslige sikkerhedsprogram, der henvises til i standard 3.1.1, i bilag 19 til konventionen angående international civil luftfart.«

2.   

I bilag II, punkt 4, affattes litra b) og c) således:

»b)

bilag 10 vedrørende aeronautisk telekommunikation, bind II angående kommunikationsprocedurer, herunder procedurer med PANS-status, 6. udgave, oktober 2001, inkl. alle ændringer til og med nr. 88-A

c)

bilag 11 vedrørende lufttrafiktjenester, 13. udgave, juli 2001, inkl. alle ændringer til og med nr. 49 og gennemførelsesforordning (EU) nr. 923/2012 (*1), hvor det er relevant.

(*1)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 923/2012 af 26. september 2012 om fælles regler for luftrummet og operationelle bestemmelser vedrørende luftfartstjenester og -procedurer og om ændring af gennemførelsesforordning (EF) nr. 1035/2011 og forordning (EF) nr. 1265/2007, (EF) nr. 1794/2006, (EF) nr. 730/2006, (EF) nr. 1033/2006 og (EU) nr. 255/2010 (EUT L 281 af 13.10.2012).« "

3.   

I bilag III, punkt 2, affattes litra a), b) og c) således:

»a)

bilag 3 vedrørende meteorologiske tjenester til international luftfart, 18. udgave, juli 2013, inkl. alle ændringer til og med nr. 76, jf. dog gennemførelsesforordning (EU) nr. 923/2012

b)

bilag 11 vedrørende lufttrafiktjenester, 13. udgave, juli 2001, inkl. alle ændringer til og med nr. 49 og gennemførelsesforordning (EU) nr. 923/2012, hvor det er relevant

c)

bilag 14 vedrørende flyvepladser i følgende udgaver, jf. dog forordning (EU) nr. 139/2014 (*2) af 12. februar 2014:

i)

bind I vedrørende udformning og drift af flyvepladser, 6. udgave, juli 2013, inkl. alle ændringer til og med nr. 11-A og pr. 13. november 2014 også ændring 11-B

ii)

bind II vedrørende helikopterflyvepladser, 4. udgave, juli 2013, inkl. alle ændringer til og med nr. 5.

(*2)  Kommissionens forordning (EU) nr. 139/2014 af 12. februar 2014 om fastsættelse af krav og administrative procedurer for flyvepladser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 (EUT L 44 af 14.2.2014, s. 1).« "

4.   

I bilag IV, punkt 2, affattes litra b) således:

»b)

følgende bilag til konventionen angående international civil luftfart, for så vidt de er relevante for udøvelsen af luftfartsinformationstjenester i det berørte luftrum:

i)

bilag 3 vedrørende meteorologiske tjenester til international luftfart, 18. udgave, juli 2013, inkl. alle ændringer til og med nr. 76

ii)

bilag 4 vedrørende aeronautiske kort, 11. udgave, juli 2009, inkl. alle ændringer til og med nr. 57

iii)

bilag 15 vedrørende luftfartsinformationstjenester, 14. udgave, juli 2013, inkl. alle ændringer til og med nr. 37, jf. dog forordning (EU) nr. 73/2010.«

5.   

I bilag V, punkt 3, affattes litra a)-e) således:

»a)

bind I vedrørende radionavigationshjælpemidler, 6. udgave, juli 2006, inkl. alle ændringer til og med nr. 88-A

b)

bind II vedrørende kommunikationsprocedurer, herunder procedurer med PANS-status, 6. udgave, oktober 2001, inkl. alle ændringer til og med nr. 88-A

c)

bind III vedrørende kommunikationssystemer, 2. udgave, juli 2007, inkl. alle ændringer til og med nr. 88-A

d)

bind IV vedrørende overvågningsradar og antikollisionssystemer, 4. udgave, juli 2007, inkl. alle ændringer til og med nr. 88-A

e)

bind V vedrørende udnyttelse af luftfartsradiofrekvensspektret, 3. udgave, juli 2013, inkl. alle ændringer indtil nr. 88-A.«


(*1)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 923/2012 af 26. september 2012 om fælles regler for luftrummet og operationelle bestemmelser vedrørende luftfartstjenester og -procedurer og om ændring af gennemførelsesforordning (EF) nr. 1035/2011 og forordning (EF) nr. 1265/2007, (EF) nr. 1794/2006, (EF) nr. 730/2006, (EF) nr. 1033/2006 og (EU) nr. 255/2010 (EUT L 281 af 13.10.2012).«

(*2)  Kommissionens forordning (EU) nr. 139/2014 af 12. februar 2014 om fastsættelse af krav og administrative procedurer for flyvepladser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 (EUT L 44 af 14.2.2014, s. 1).« «


3.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 132/57


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 449/2014

af 2. maj 2014

om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 498/2012 om tildelingen af toldkontingenter for eksporten af træ fra Den Russiske Føderation til Den Europæiske Union

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets afgørelse 2012/105/EU af 14. december 2011 om undertegnelse på Unionens vegne og om midlertidig anvendelse af aftalen i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Den Russiske Føderation om administrationen af toldkontingenter for eksporten af træ fra Den Russiske Føderation til Den Europæiske Union og af protokollen mellem Den Europæiske Union og Den Russiske Føderations regering om tekniske betingelser i henhold til aftalen (1), særlig artikel 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den Russiske Føderation tiltrådte Verdenshandelsorganisationen den 22. august 2012. Den Russiske Føderations tilsagn omfatter toldkontingenter for eksporten af bestemte typer nåletræ, hvoraf en andel er blevet tildelt eksport til Unionen. Retningslinjerne for administrationen af disse toldkontingenter er fastsat i aftalen i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Den Russiske Føderation om administrationen af toldkontingenter for eksporten af træ fra Den Russiske Føderation til Den Europæiske Union (2) (»aftalen«) og i protokollen (3) mellem Den Europæiske Union og Den Russiske Føderations regering om tekniske betingelser i henhold til aftalen (»protokollen«). Aftalen og protokollen blev undertegnet den 16. december 2011. De har været anvendt midlertidigt fra datoen for Den Russiske Føderations tiltrædelse af Verdenshandelsorganisationen.

(2)

I henhold til artikel 4 i afgørelse 2012/105/EU har Kommissionen ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 498/2012 (4) fastlagt reglerne for tildelingen af toldkontingenter for eksporten af træ fra Den Russiske Føderation til Den Europæiske Union. Nævnte forordning vil ophøre med at finde anvendelse på den dato, fra hvilken protokollen ikke længere anvendes midlertidigt.

(3)

Omend aftalen og protokollen fortsat anvendes midlertidigt indtil afslutningen af procedurerne for deres indgåelse, har erfaringerne fra gennemførelsen af gennemførelsesforordning (EU) nr. 498/2012 i de tre første kontingentperioder vist, at der er behov for at ændre artikel 15 i nævnte forordning for at tage hensyn til den lave udnyttelsesgrad af toldkontingenterne i de tre første kontingentperioder. Suspenderingen af reduktionen af importlofterne, som nævnt i artikel 13 og 14, under kontingentperiode 2015 er nødvendig for at fremme traditionelle importørers fulde udnyttelse, navnlig af de toldkontingenter, der er tildelt eksport til Unionen.

(4)

Gennemførelsesforordning (EU) nr. 498/2012 bør derfor ændres.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra udvalget for træ nedsat ved afgørelse 2012/105/EU —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Artikel 15 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 498/2012 affattes således:

»Artikel 15

1.   Hvis betingelserne for en reduktion af importlofterne, som nævnt i artikel 13 og 14, opfyldes samtidigt, finder kun den højeste reduktion (Ri eller ri) anvendelse.

2.   Bestemmelserne i artikel 13 og 14 finder ikke anvendelse i den første kontingentperiode, der følger efter de tre første kontingentperioder.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 2. maj 2014.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  Rådets afgørelse af 14. december 2011 om undertegnelse på Unionens vegne og om midlertidig anvendelse af aftalen i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Den Russiske Føderation om administrationen af toldkontingenter for eksporten af træ fra Den Russiske Føderation til Den Europæiske Union og af protokollen mellem Den Europæiske Union og Den Russiske Føderations regering om tekniske betingelser i henhold til aftalen (EUT L 57 af 29.2.2012, s. 1).

(2)  Aftale i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Den Russiske Føderation om administrationen af toldkontingenter for eksporten af træ fra Den Russiske Føderation til Den Europæiske Union (EUT L 57 af 29.2.2012, s. 3).

(3)  Protokol mellem Den Europæiske Union og Den Russiske Føderations regering om tekniske betingelser i henhold til aftalen i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Den Russiske Føderation om administrationen af toldkontingenter for eksporten af træ fra Den Russiske Føderation til Den Europæiske Union (EUT L 57 af 29.2.2012, s. 5).

(4)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 498/2012 af 12. juni 2012 om tildelingen af toldkontingenter for eksporten af træ fra Den Russiske Føderation til Den Europæiske Union (EUT L 152 af 13.6.2012, s. 28).


3.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 132/59


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) nr. 450/2014

af 30. april 2014

om 213. ændring af Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Al-Qaida-organisationen

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 af 27. maj 2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Al-Qaida-organisationen (1), særlig artikel 7, stk. 1, litra a), og artikel 7a, stk. 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 indeholder en liste over de personer, grupper og enheder, der ifølge forordningen er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer.

(2)

Den 15. april 2014 besluttede sanktionskomitéen under FN's Sikkerhedsråd at fjerne en person fra listen over de personer, grupper og enheder, der er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer, efter at have behandlet den pågældende persons anmodning om at blive fjernet fra listen og den fyldestgørende rapport fra det ombudsmandskontor, der blev oprettet i medfør af FN's Sikkerhedsråds resolution 1904(2009).

(3)

Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 bør derfor ajourføres —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. april 2014.

På Kommissionens vegne

På Formandens vegne

Chef for Tjenesten for Udenrigspolitiske Instrumenter


(1)   EFT L 139 af 29.5.2002, s. 9.


BILAG

I bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 udgår følgende punkt under overskriften »Fysiske personer«:

»Youssef Ben Abdul Baki Ben Youcef Abdaoui (alias a) Abu Abdullah, b) Abdellah, c) Abdullah, d) Abou Abdullah, e) Abdullah Youssef). Adresse: Via Torino 8/B, Cassano Magnago (VA), Italien. Fødselsdato: 4.9.1966. Fødested: Kairouan, Tunesien. Nationalitet: tunesisk. Pasnr.: G025057 (tunesisk pas udstedt den 23.6.1999, udløbet den 5.2.2004). Nationalt id-nr.: AO 2879097 (italiensk id-kort, som er gyldigt indtil den 30.10.2012). Andre oplysninger: a) italiensk skattenummer: BDA YSF 66P04 Z352Q, b) uønsket i Schengen-området, c) moders navn: Fatima Abdaoui, d) medlem af en organisation, som er aktiv i Italien, og som har direkte tilknytning til Al-Quaida-organisationen i det islamiske Magreb. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 25.6.2003.«


3.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 132/61


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 451/2014

af 2. maj 2014

om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (2), særlig artikel 136, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier som omhandlet i artikel 136 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 2. maj 2014.

På Kommissionens vegne

For formanden

Jerzy PLEWA

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)   EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)   EUT L 157 af 15.6.2011, s. 1.


BILAG

Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)

KN-kode

Tredjelandskode (1)

Fast importværdi

0702 00 00

CL

173,8

MA

40,5

MK

102,8

TN

109,1

TR

97,3

ZZ

104,7

0707 00 05

MA

35,6

TR

133,7

ZZ

84,7

0709 93 10

MA

70,8

TR

112,1

ZA

31,4

ZZ

71,4

0805 10 20

EG

49,6

IL

91,1

MA

48,7

TN

64,4

TR

63,3

ZZ

63,4

0805 50 10

MA

35,6

TR

89,9

ZZ

62,8

0808 10 80

AR

118,6

BR

86,6

CL

104,3

CN

98,7

MK

30,8

NZ

147,4

US

158,7

ZA

118,0

ZZ

107,9


(1)  Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.


AFGØRELSER

3.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 132/63


DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉS AFGØRELSE ATALANTA/2/2014

af 29. april 2014

om accept af et tredjelands bidrag til Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster (Atalanta) og om ændring af afgørelse Atalanta/3/2009

(2014/244/FUSP)

DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉ HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 38, stk. 3,

under henvisning til Rådets fælles aktion 2008/851/FUSP af 10. november 2008 om Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster (1), særlig artikel 10,

under henvisning til Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse ATALANTA/3/2009 af 21. april 2009 om nedsættelse af bidragyderkomitéen for Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster (Atalanta) (2009/369/FUSP) (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet bemyndigede ved artikel 10, stk. 2, i fælles aktion 2008/851/FUSP Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) til at træffe relevante afgørelser om accept af de foreslåede bidrag fra tredjelande.

(2)

På baggrund af en henstilling fra EU-operationens øverstbefalende den 11. marts 2014 og rådgivning fra Den Europæiske Unions Militærkomité den 25. marts 2014 vedrørende et bidrag fra New Zealand bør bidraget fra New Zealand accepteres.

(3)

Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse ATALANTA/3/2009 bør derfor ændres for at slette bilaget, der indeholder en liste over de tredjelande, hvis bidrag er blevet accepteret.

(4)

I medfør af artikel 5 i protokol (nr. 22) om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i udarbejdelsen og gennemførelsen af de af Unionens afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

1.   New Zealands bidrag til Den Europæiske Unions militæroperation til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster (Atalanta) accepteres og betragtes som værende væsentligt.

2.   New Zealand er fritaget for betaling af finansielle bidrag til Atalantas budget.

Artikel 2

I Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse ATALANTA/3/2009 foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 2, stk. 1, andet led, slettes ordene », jf. bilaget«.

2)

Bilaget udgår.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. april 2014.

På Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités vegne

W. STEVENS

Formand


(1)   EUT L 301 af 12.11.2008, s. 33.

(2)   EUT L 112 af 6.5.2009, s. 9.


3.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 132/65


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

af 28. april 2014

om anerkendelse af, at Brasiliens retlige og tilsynsmæssige rammer er ækvivalente med kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer

(EØS-relevant tekst)

(2014/245/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 af 16. september 2009 om kreditvurderingsbureauer (1), særlig artikel 5, stk. 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 22. oktober 2012 gav Kommissionen Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) et mandat og anmodede om rådgivning med hensyn til den tekniske evaluering af Brasiliens retlige og tilsynsmæssige rammer vedrørende kreditvurderingsbureauer.

(2)

I sin tekniske rådgivningsudtalelse af 31. maj 2013 konstaterede ESMA, at Brasiliens retlige og tilsynsmæssige rammer vedrørende kreditvurderingsbureauer med hensyn til virkningerne er sammenlignelige med rammerne i forordning (EF) nr. 1060/2009.

(3)

Ifølge artikel 5, stk. 6, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1060/2009 skal tre betingelser være opfyldt, for at et tredjelands retlige og tilsynsmæssige rammer kan anses for at være ækvivalente med kravene i forordningen.

(4)

I henhold til den første betingelse skal kreditvurderingsbureauer i tredjelande være underlagt krav om godkendelse eller registrering og effektivt løbende tilsyn og håndhævelse. Brasiliens retlige og reguleringsmæssige rammer for kreditvurderingsbureauer består af regulativ ICVM 521 fra Brasiliens værdipapir- og børskommission (Comissão de Valores Mobiliários (CVM)), som blev vedtaget den 25. april 2012 på grundlag af lov nr. 6.385 af 1976. Den reguleringsmæssige ramme forpligter kreditvurderingsbureauer til at overholde alle bestemmelser i Den Internationale Børstilsynsorganisations (IOSCO's) adfærdskodeks. Alle relevante love og administrative bestemmelser er trådt i kraft. I overensstemmelse med denne reguleringsmæssige ramme skal kreditvurderingsbureauer registreres og er under CVM's løbende tilsyn. Brasiliens retlige og tilsynsmæssige rammer giver CVM en lang række beføjelser til at undersøge, hvorvidt kreditvurderingsbureauerne overholder deres retlige forpligtelser. CMV kan gennemgå og udtage stikprøver fra regnskabsbilag, bøger eller dokumenter samt andet materiale, og den kan anmode om oplysninger eller præciseringer under trussel om bødestraf, uden at dette indskrænker anvendelsen af andre sanktioner. CMV's beføjelser omfatter også beføjelsen til at foretage kontrol med eller uden forudgående varsel med henblik på effektivt at sikre tilsyn med og håndhævelse over for kreditvurderingsbureauerne samt beføjelsen til at anvende sanktioner over for de kreditvurderingsbureauer, som overtræder de gældende bestemmelser. CVM kan pålægge kreditvurderingsbureauerne samt enhver, som direkte medvirker i vurderingsprocessen, en række sanktioner lige fra advarsler, bøder og suspension til sletning af kreditvurderingsbureauets registrering. Hvis CVM konstaterer, at der er begået en forbrydelse, skal den anmelde sagen til anklagemyndigheden. CVM kan efter anmodning deltage i retstvister, som angår værdipapirmarkedet, hvor dens aktiviteter kan spænde fra indsamling af bevismateriale til afgivelse af responsa. Kreditvurderingsbureauerne skal til CVM fremsende dels et indberetningsskema en gang årligt, dels oplyse om specifikke hændelser såsom væsentlige ændringer i metoder, beslutninger om at indstille en kreditvurdering, eller hvis en udsteder har undladt at efterkomme en foreløbig udtalelse i forbindelse med meddelelsen om en transaktion. Pr. september 2013 havde alle kreditvurderingsbureauer fremsendt deres ajourførte indberetningsskemaer til CVM, som også havde modtaget oplysning om specifikke hændelser. CVM har kontrolleret dokumenterne og anmodet et kreditvurderingsbureau om præciseringer i forbindelse med en identificeret interessekonflikt, og denne anmodning blev efterkommet. Samarbejdsaftalen mellem ESMA og CVM indeholder bestemmelser om informationsudveksling vedrørende håndhævelses- og tilsynsforanstaltninger truffet over for kreditvurderingsbureauer med grænseoverskridende aktiviteter. På denne baggrund bør kreditvurderingsbureauer i Brasilien anses for at være underlagt krav om godkendelse eller registrering, som er ækvivalente med kravene i forordning (EF) nr. 1060/2009, og Brasiliens tilsyns- og håndhævelsesforanstaltninger over for kreditvurderingsbureauer må anses for at blive anvendt og håndhævet effektivt.

(5)

I henhold til den anden betingelse skal kreditvurderingsbureauer i tredjelandet være underlagt retligt bindende bestemmelser, som er ækvivalente med bestemmelserne i artikel 6-12 og bilag I til forordning (EF) nr. 1060/2009, med undtagelse af artikel 6a, 6b, 8a, 8b, 8c og 11a samt punkt 3, litra ba), punkt 3a og punkt 3b i forordningens bilag I, afsnit B. Ved vurderingen af, hvorvidt denne betingelse er opfyldt, bør der tages behørigt hensyn til artikel 2, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 462/2013 (2) for så vidt angår datoen for anvendelsen af visse bestemmelser i forordning (EF) nr. 1060/2009. Med hensyn til corporate governance kræver Brasiliens retlige og tilsynsmæssige rammer, at kreditvurderingsbureauer i forbindelse med registreringen etablerer en ledelsesstruktur med mindst to ledelsespersoner, hvoraf den ene skal være uafhængig og ansvarlig for bestemmelsernes overholdelse. Brasiliens retlige og tilsynsmæssige rammer, ifølge hvilke IOSCO's adfærdskodeks ikke kan fraviges, forpligter kreditvurderingsbureauer til at indføre passende foranstaltninger til håndtering af interessekonflikter. Et kreditvurderingsbureaus adfærdskodeks skal indeholde bestemmelser om indførelse af mekanismer til at identificere, eliminere, håndtere og oplyse om situationer, som indebærer interessekonflikter. De brasilianske rammer indeholder også udførlige bestemmelser om outsourcing, arkivering og fortrolighed. Kreditvurderingsbureauerne skal etablere en kontrolfunktion med henblik på kontrol af vurderingsmetoder, og Brasiliens retlige og tilsynsmæssige rammer indeholder en lang række offentliggørelseskrav vedrørende kreditvurderinger og vurderingsaktiviteter; kreditvurderingsbureauerne skal eksempelvis udsende deres vurderingsbeslutninger i rette tid og offentliggøre dokumentation om vurderingernes historiske udvikling samt en årlig rapport om deres aktiviteter. Brasiliens retlige og tilsynsmæssige rammer bør derfor med hensyn til virkningerne sidestilles med forordning (EF) nr. 1060/2009 for så vidt angår håndteringen af interessekonflikter, de organisatoriske processer og procedurer, som et kreditvurderingsbureau skal have indført, kvaliteten af kreditvurderinger og kreditvurderingsmetoder, offentliggørelsen af kreditvurderinger og den generelle og periodiske offentliggørelse af kreditvurderingsaktiviteter. De bør give en ækvivalent beskyttelse med hensyn til integritet, gennemsigtighed, god ledelse af kreditvurderingsbureauerne og kreditvurderingsaktiviteternes pålidelighed.

(6)

I henhold til den tredje betingelse skal tredjelandets retsforskrifter forhindre indblanding fra tredjelandets tilsynsmyndigheder og øvrige offentlige myndigheder i indholdet af kreditvurderingerne og metoderne. En sådan indblanding ville, uanset dens art, stride mod det princip om lovmæssighed, som er anerkendt i den brasilianske forfatning, og som bestemmer, at offentlige myndigheder kun kan handle i henhold til lov. Så vidt det kan vurderes, er der ingen retlige bestemmelser, som giver CVM eller nogen anden offentlig myndighed beføjelse til at påvirke indholdet af kreditvurderinger eller metoder.

(7)

På baggrund af de gennemgåede faktorer kan betingelserne i artikel 5, stk. 6, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1060/2009 anses som opfyldt af Brasiliens retlige og tilsynsmæssige rammer for kreditvurderingsbureauer. Brasiliens retlige og tilsynsmæssige rammer for kreditvurderingsbureauer bør derfor anses for at være ækvivalente med de retlige og tilsynsmæssige rammer, der er indført ved forordning (EF) nr. 1060/2009. Kommissionen bør på baggrund af oplysninger fra ESMA fortsat følge med i udviklingen i Brasiliens retlige og tilsynsmæssige rammer for kreditvurderingsbureauer og opfyldelsen af de betingelser, som danner grundlag for denne afgørelse.

(8)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Europæiske Værdipapirudvalg —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Med henblik på anvendelse af artikel 5 i forordning (EF) nr. 1060/2009 anses de gældende retlige og tilsynsmæssige rammer for kreditvurderingsbureauer i Brasilien for at være ækvivalente med kravene i forordning (EF) nr. 1060/2009.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. april 2014.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)   EUT L 302 af 17.11.2009, s. 1.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 462/2013 af 21. maj 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer (EUT L 146 af 31.5.2013, s. 1).


3.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 132/68


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

af 28. april 2014

om anerkendelse af, at Argentinas retlige og tilsynsmæssige rammer er ækvivalente med kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer

(EØS-relevant tekst)

(2014/246/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 af 16. september 2009 om kreditvurderingsbureauer (1), særlig artikel 5, stk. 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 22. oktober 2012 gav Kommissionen Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) et mandat og anmodede om rådgivning med hensyn til den tekniske evaluering af Argentinas retlige og tilsynsmæssige rammer vedrørende kreditvurderingsbureauer.

(2)

I sin tekniske rådgivningsudtalelse af 31. maj 2013 og i sin ajourførte version heraf af 18. december 2013 konstaterede ESMA, at Argentinas retlige og tilsynsmæssige rammer vedrørende kreditvurderingsbureauer med hensyn til virkningerne er sammenlignelige med rammerne i forordning (EF) nr. 1060/2009.

(3)

Ifølge artikel 5, stk. 6, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1060/2009 skal tre betingelser være opfyldt, for at et tredjelands retlige og tilsynsmæssige rammer kan anses for at være ækvivalente med kravene i forordningen.

(4)

I henhold til den første betingelse skal kreditvurderingsbureauer i tredjelande være underlagt krav om godkendelse eller registrering og effektivt løbende tilsyn og håndhævelse. Argentinas retlige og tilsynsmæssige rammer har eksisteret siden 1992. De er for nylig blevet revideret og skærpet og består nu af lov nr. 26.831 af 29. november 2012 (Ley de Mercado de Capitales) suppleret ved regulativ nr. 1023/13 af 29. juli 2013, som fastsætter de almindelige principper for de argentinske kapitalmarkeder, herunder overordnede principper gældende for kreditvurderingsbureauer, samt de nye gennemførelsesregulativer fra den argentinske værdipapirkommission (Comisión Nacional de Valores, (CNV)) vedtaget ved generel beslutning nr. 622/2013, som alle er gældende. Kreditvurderingsbureauer skal endvidere overholde alle bestemmelser i Den Internationale Børstilsynsorganisations (IOSCO's) adfærdskodeks. I overensstemmelse med denne reguleringsmæssige ramme skal kreditvurderingsbureauer registreres og er under CNV's løbende tilsyn. I lov nr. 26.831 fastsættes CNV's tilsyns- og sanktionsmæssige beføjelser. CNV har beføjelse til at foretage kontrol og gennemføre undersøgelser vedrørende fysiske eller juridiske personer underlagt dens tilsynsmyndighed, til at anmode de retshåndhævende myndigheder om hjælp, at anlægge sag og anmelde forbrydelser. CNV gennemfører halvårligt kontrol på stedet samt skrivebordskontrol af hvert registreret kreditvurderingsbureau. I tilfælde af brud på gældende bestemmelser kan CNV pålægge sanktioner såsom bøder eller forbud mod i en periode på mindst fem år at udføre hvervet som bestyrelsesmedlem, administrator, revisor eller medlem af kreditvurderingsudvalget. CNV kan tillige midlertidigt eller permanent suspendere de ansvarlige og trække kreditvurderingsbureauets registrering eller godkendelse tilbage. CNV vedligeholder et offentligt register over håndhævelsessager på sit websted, som angiver, hvornår sagerne er indledt, den endelige afgørelse er truffet, og hvilke straffe der er blevet pålagt. Samarbejdsaftalen mellem ESMA og CNV indeholder bestemmelser om informationsudveksling vedrørende håndhævelses- og tilsynsforanstaltninger truffet over for kreditvurderingsbureauer med grænseoverskridende aktiviteter. På denne baggrund bør kreditvurderingsbureauer i Argentina anses for at være underlagt krav om registrering, som er ækvivalente med kravene i forordning (EF) nr. 1060/2009, og Argentinas tilsyns- og håndhævelsesforanstaltninger gældende over for kreditvurderingsbureauer må anses for at blive anvendt og håndhævet effektivt.

(5)

I henhold til den anden betingelse skal kreditvurderingsbureauer i tredjelandet være underlagt retligt bindende bestemmelser, som er ækvivalente med bestemmelserne i artikel 6-12 og bilag I til forordning (EF) nr. 1060/2009, med undtagelse af artikel 6a, 6b, 8a, 8b, 8c og 11a samt punkt 3, litra ba), punkt 3a og punkt 3b i afsnit B i bilag I til forordningen. Ved vurderingen af, hvorvidt denne betingelse er opfyldt, bør der tages behørigt hensyn til artikel 2, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 462/2013 (2) for så vidt angår datoen for anvendelsen af visse bestemmelser i forordning (EF) nr. 1060/2009. Argentinas retlige og tilsynsmæssige rammer kræver, at kreditvurderingsbureauer ledes af en bestyrelse, som er ansvarlig for at sikre dels en sund og forsigtig ledelse af kreditvurderingsbureauet og uafhængige vurderingsaktiviteter, dels behørig identifikation, håndtering og eliminering af samt oplysning om interessekonflikter. Kreditvurderingsbureauer skal træffe hensigtsmæssige og effektive organisatoriske og administrative foranstaltninger til dette formål og tillige fremsende og vedligeholde oplysninger om aktuelle og mulige interessekonflikter hos medlemmerne af kreditvurderingsudvalget og bestyrelsen samt hos administratorer og ansatte gennem informationssystemet »Autopista de la información financiera«. Kreditvurderingsbureauer skal etablere og vedligeholde en permanent og effektiv compliancefunktion, som arbejder uafhængigt og rapporterer direkte til bestyrelsen. Med hensyn til de organisatoriske processer og procedurer indeholder Argentinas retlige og tilsynsmæssige rammer detaljerede bestemmelser om outsourcing, arkivering og fortrolighed. Kreditvurderingsbureauer skal gennemgå deres kreditvurderingsmetoder, modeller og centrale vurderingsforudsætninger mindst en gang årligt og tillige kontrollere og revidere deres vurderinger mindst fire gange årligt. Argentinas retlige og tilsynsmæssige rammer indeholder en lang række offentliggørelseskrav vedrørende kreditvurderinger og vurderingsaktiviteter, herunder om obligatorisk anvendelse af vurderingskategorier, om offentliggørelse af kreditvurderinger umiddelbart efter kreditvurderingsudvalgets drøftelser og om fremsendelse af alle kreditvurderinger og tilhørende vurderingsrapporter til offentliggørelse gennem informationssystemet »Autopista de la información financiera« på CNV's websted. Argentinas retlige og tilsynsmæssige rammer bør derfor med hensyn til virkningerne sidestilles med forordning (EF) nr. 1060/2009 for så vidt angår håndteringen af interessekonflikter, de organisatoriske processer og procedurer, som et kreditvurderingsbureau skal have indført, kvaliteten af kreditvurderinger og kreditvurderingsmetoder, offentliggørelsen af kreditvurderinger og den generelle og periodiske offentliggørelse af kreditvurderingsaktiviteter. De giver således en ækvivalent beskyttelse med hensyn til integritet, gennemsigtighed, god ledelse af kreditvurderingsbureauerne og kreditvurderingsaktiviteternes pålidelighed.

(6)

I henhold til den tredje betingelse skal tredjelandets retsforskrifter forhindre indblanding fra tredjelandets tilsynsmyndigheder og øvrige offentlige myndigheder i indholdet af kreditvurderingerne og metoderne. CNV er et administrativt organ og følgelig underlagt lov nr. 19.549 af 3. april 1972 om administrativ procedure. CNV handler gennem administrative foranstaltninger inden for rammerne af de overdragne beføjelser. Så vidt det kan vurderes, er der ingen retlige bestemmelser, som giver CNV eller nogen anden offentlig myndighed beføjelse til at påvirke indholdet af kreditvurderinger eller metoder.

(7)

På baggrund af de gennemgåede faktorer kan betingelserne i artikel 5, stk. 6, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1060/2009 anses som opfyldt af Argentinas retlige og tilsynsmæssige rammer for kreditvurderingsbureauer. Argentinas retlige og tilsynsmæssige rammer for kreditvurderingsbureauer bør derfor anses for at være ækvivalente med de retlige og tilsynsmæssige rammer, der er indført ved forordning (EF) nr. 1060/2009. Kommissionen bør på baggrund af oplysninger fra ESMA fortsat følge med i udviklingen i Argentinas retlige og tilsynsmæssige rammer for kreditvurderingsbureauer og opfyldelsen af de betingelser, som danner grundlag for denne afgørelse.

(8)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Europæiske Værdipapirudvalg —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Med henblik på anvendelse af artikel 5 i forordning (EF) nr. 1060/2009 anses de gældende retlige og tilsynsmæssige rammer for kreditvurderingsbureauer i Argentina for at være ækvivalente med kravene i forordning (EF) nr. 1060/2009.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. april 2014.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)   EUT L 302 af 17.11.2009, s. 1.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 462/2013 af 21. maj 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer (EUT L 146 af 31.5.2013, s. 1).


3.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 132/71


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

af 28. april 2014

om anerkendelse af, at Mexicos retlige og tilsynsmæssige rammer er ækvivalente med kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer

(EØS-relevant tekst)

(2014/247/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 af 16. september 2009 om kreditvurderingsbureauer (1), særlig artikel 5, stk. 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 22. oktober 2012 gav Kommissionen Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) et mandat og anmodede om rådgivning med hensyn til den tekniske evaluering af Mexicos retlige og tilsynsmæssige rammer vedrørende kreditvurderingsbureauer.

(2)

I sin tekniske rådgivningsudtalelse af 31. maj 2013 konstaterede ESMA, at Mexicos retlige og tilsynsmæssige rammer vedrørende kreditvurderingsbureauer med hensyn til virkningerne er sammenlignelige med rammerne i forordning (EF) nr. 1060/2009.

(3)

Ifølge artikel 5, stk. 6, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1060/2009 skal tre betingelser være opfyldt, for at et tredjelands retlige og tilsynsmæssige rammer kan anses for at være ækvivalente med kravene i forordningen.

(4)

I henhold til den første betingelse skal kreditvurderingsbureauer i tredjelande være underlagt krav om godkendelse eller registrering og effektivt løbende tilsyn og håndhævelse. Den mexicanske bank- og værdipapirkommission (Comisión Nacional Bancaria y de Valores (CNBV)) har reguleret og ført tilsyn med kreditvurderingsbureauer siden juli 1993. Siden december 1999 har disse skullet opnå forudgående godkendelse fra CNBV for at kunne udøve deres virksomhed og levere kreditvurderingstjenester. Den 17. februar 2013 offentliggjorde CNBV det gældende, ændrede regulativ om kreditvurderingsbureauer (Disposiciones Aplicables a las Institutiones Calificadoras de Valores) i sin officielle tidende, hvorefter det trådte i kraft. CNBV har beføjelse til at undersøge enhver handling eller ethvert forhold, som kan udgøre et brud på loven. CNBV har beføjelse til at anmode om enhver form for oplysninger og dokumenter, til at foretage kontrol på stedet og til at indkalde enhver person, som kan bidrage til undersøgelsen. Kreditvurderingsbureauer kan midlertidigt eller permanent udelukkes fra at udøve deres virksomhed, eller deres tilladelse kan blive tilbagekaldt. CNBV har tillige beføjelse til at pålægge administrative bøder. CNBV har gennemført årlig kontrol af de registrerede kreditvurderingsbureauers regeloverholdelse og på baggrund heraf fremsat bemærkninger og pålagt sanktioner. Samarbejdsaftalen mellem ESMA og CNBV indeholder bestemmelser om informationsudveksling vedrørende håndhævelses- og tilsynsforanstaltninger truffet over for kreditvurderingsbureauer med grænseoverskridende aktiviteter. På denne baggrund bør kreditvurderingsbureauer i Mexico anses for at være underlagt krav om godkendelse eller registrering, som er ækvivalente med kravene i forordning (EF) nr. 1060/2009, og Mexicos tilsyns- og håndhævelsesforanstaltninger over for kreditvurderingsbureauer må anses for at blive anvendt og håndhævet effektivt.

(5)

I henhold til den anden betingelse skal kreditvurderingsbureauer i tredjelandet være underlagt retligt bindende bestemmelser, som er ækvivalente med bestemmelserne i artikel 6-12 og bilag I i forordning (EF) nr. 1060/2009, med undtagelse af artikel 6a, 6b, 8a, 8b, 8c og 11a samt punkt 3, litra ba), punkt 3a og punkt 3b i forordningens bilag I, afsnit B. Ved vurderingen af, hvorvidt denne betingelse er opfyldt, bør der tages behørigt hensyn til artikel 2, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 462/2013 (2) for så vidt angår datoen for anvendelsen af visse bestemmelser i forordning (EF) nr. 1060/2009. Med hensyn til corporate governance kræver Mexicos rammer, at kreditvurderingsbureauerne har en bestyrelse på højst 21 medlemmer, hvoraf mindst 25 % skal opfylde kravene om uafhængighed. De uafhængige ledelsesmedlemmer skal bl.a. være ansvarlige for udviklingen af kreditvurderingspolitikken og -metoderne samt effektiviteten af det interne kontrolsystem og overvågningen af regeloverholdelsen og styringsprocesserne. Interessekonflikter skal identificeres og elimineres, og den overvågningsansvarlige skal i givet fald underrettes om enhver mulig interessekonflikt, som kan påvirke kreditvurderingerne. Hvis et kreditvurderingsbureau identificerer interessekonflikter, som kan påvirke dets vurderinger, skal det undlade at udbyde sine tjenester. Mexicos rammer indeholder omfattende organisatoriske krav vedrørende arkivering og fortrolighed samt bestemmelser om, at kreditvurderingsbureauer forbliver fuldt ud ansvarlige for outsourcede aktiviteter. Også enheder, som udbyder outsourcede tjenester til kreditvurderingsbureauer, er underlagt tilsyn af CNBV. Kreditvurderingsbureauerne skal etablere en formel kontrolfunktion med henblik på kontrol af vurderingsmetoder og -modeller, og Mexicos rammer indeholder en lang række offentliggørelseskrav vedrørende kreditvurderinger og kreditvurderingsaktiviteter. Mexicos retlige og tilsynsmæssige rammer bør derfor med hensyn til virkningerne sidestilles med forordning (EF) nr. 1060/2009 for så vidt angår håndteringen af interessekonflikter, de organisatoriske processer og procedurer, som et kreditvurderingsbureau skal have indført, kvaliteten af kreditvurderinger og kreditvurderingsmetoder, offentliggørelsen af kreditvurderinger og den generelle og periodiske offentliggørelse af kreditvurderingsaktiviteter. De giver således en ækvivalent beskyttelse med hensyn til integritet, gennemsigtighed, god ledelse af kreditvurderingsbureauerne og kreditvurderingsaktiviteternes pålidelighed.

(6)

I henhold til den tredje betingelse skal tredjelandets retsforskrifter forhindre indblanding fra tredjelandets tilsynsmyndigheder og øvrige offentlige myndigheder i indholdet af kreditvurderingerne og metoderne. Den mexicanske forfatning bestemmer, at administrative myndigheder kun må handle, hvis de har en udtrykkelig bemyndigelse eller beføjelse i henhold til gældende lov. Så vidt det kan vurderes, er der ingen retlige bestemmelser, som giver CNBV eller nogen anden offentlig myndighed beføjelse til at påvirke indholdet af kreditvurderinger eller metoder.

(7)

På baggrund af de gennemgåede faktorer kan betingelserne i artikel 5, stk. 6, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1060/2009 anses som opfyldt af Mexicos retlige og tilsynsmæssige rammer for kreditvurderingsbureauer. Mexicos retlige og tilsynsmæssige rammer for kreditvurderingsbureauer bør derfor anses for at være ækvivalente med de retlige og tilsynsmæssige rammer indført ved forordning (EF) nr. 1060/2009. Kommissionen bør på baggrund af oplysninger fra ESMA fortsat følge med i udviklingen i Mexicos retlige og tilsynsmæssige rammer for kreditvurderingsbureauer og opfyldelsen af de betingelser, som danner grundlag for denne afgørelse.

(8)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Europæiske Værdipapirudvalg —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Med henblik på anvendelse af artikel 5 i forordning (EF) nr. 1060/2009 anses de gældende retlige og tilsynsmæssige rammer for kreditvurderingsbureauer i Mexico for at være ækvivalente med kravene i forordning (EF) nr. 1060/2009.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. april 2014.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)   EUT L 302 af 17.11.2009, s. 1.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 462/2013 af 21. maj 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer (EUT L 146 af 31.5.2013, s. 1).


3.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 132/73


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

af 28. april 2014

om anerkendelse af, at Singapores retlige og tilsynsmæssige rammer er ækvivalente med kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer

(EØS-relevant tekst)

(2014/248/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 af 16. september 2009 om kreditvurderingsbureauer (1), særlig artikel 5, stk. 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 22. oktober 2012 gav Kommissionen Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) et mandat og anmodede om rådgivning med hensyn til den tekniske evaluering af Singapores retlige og tilsynsmæssige rammer vedrørende kreditvurderingsbureauer.

(2)

I sin tekniske rådgivningsudtalelse af 31. maj 2013 konstaterede ESMA, at Singapores retlige og tilsynsmæssige rammer vedrørende kreditvurderingsbureauer med hensyn til virkningerne er sammenlignelige med rammerne i forordning (EF) nr. 1060/2009.

(3)

Ifølge artikel 5, stk. 6, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1060/2009 skal tre betingelser være opfyldt, for at et tredjelands retlige og tilsynsmæssige rammer kan anses for at være ækvivalente med kravene i forordningen.

(4)

I henhold til den første betingelse skal kreditvurderingsbureauer i tredjelande være underlagt krav om godkendelse eller registrering og effektivt løbende tilsyn og håndhævelse. Singapores retlige og reguleringsmæssige rammer for kreditvurderingsbureauer trådte i kraft den 17. januar 2012. Singapores monetære myndighed (Monetary Authority of Singapore (MAS)), som er Singapores centralbank, har beføjelse til at udstede sekundær lovgivning med hjemmel i »Securities and Futures Act« (SFA). Kreditvurderingsbureauer skal i medfør af SFA have opnået tilladelse til at udbyde kapitalmarkedstjenester for at kunne udføre kreditvurderingsaktiviteter i Singapore og er under løbende tilsyn af MAS. Den af MAS gennemførte regulering over for kreditvurderingsbureauer i disses egenskab af indehavere af en sådan tilladelse omfatter de to regulativer »Securities and Futures (Licensing and Conduct of Business) Regulations« og »Securities and Futures (Financial and Margin Requirements for Holders of Capital Markets Services Licenses) Regulations« samt den retligt bindende adfærdskodeks for kreditvurderingsbureauer. Singapores retlige og tilsynsmæssige rammer giver MAS en lang række beføjelser til at undersøge, hvorvidt kreditvurderingsbureauerne overholder deres retlige forpligtelser ud over forpligtelserne til løbende at oplyse MAS om enhver ændring af deres oplysninger og til at indberette finansielle oplysninger til MAS. MAS har beføjelse til at kontrollere et kreditvurderingsbureau, der er indehaver af en tilladelse, og kreditvurderingsbureauerne skal give MAS uhindret adgang til deres bøger, konti og dokumenter og stille de fornødne oplysninger og faciliteter til rådighed med henblik på kontrollens gennemførelse. MAS har bemyndigelse til at tage kopier eller til at tage enhver af de fremlagte bøger i besiddelse og kan under påberåbelse af undersøgelsesbeføjelser kræve at få forelagt dokumenter. I april 2012 havde tre kreditvurderingsbureauer opnået tilladelse i Singapore, og i de første otte måneder af 2013 udførte MAS en kontrolundersøgelse på stedet. MAS har desuden beføjelse til at udstede skriftlige anvisninger til et kreditvurderingsbureau, som ikke vedrører indholdet af en kreditvurdering, en vurderingsforventning eller en metode, såfremt myndigheden skønner det nødvendigt eller hensigtsmæssigt af hensyn til offentligheden eller beskyttelsen af investorer, til at tilbagekalde en tilladelse eller få et kreditvurderingsbureaus til at indstille sine aktiviteter og til at offentliggøre oplysninger vedrørende enhver overtrædelse fra kreditvurderingsbureauets side af sine reguleringsmæssige forpligtelser. MAS kan henvise sager til de relevante nationale myndigheder med henblik på strafferetlig efterforskning og forfølgelse. I samarbejdsaftalen mellem ESMA og MAS er der bestemmelser om informationsudveksling vedrørende håndhævelses- og tilsynsforanstaltninger truffet over for kreditvurderingsbureauer med grænseoverskridende aktiviteter. På denne baggrund bør kreditvurderingsbureauer i Singapore anses for at være underlagt krav om godkendelse eller registrering, som er ækvivalente med kravene i forordning (EF) nr. 1060/2009, og Singapores tilsyns- og håndhævelsesforanstaltninger over for kreditvurderingsbureauer må anses for at blive anvendt og håndhævet effektivt.

(5)

I henhold til den anden betingelse skal kreditvurderingsbureauer i tredjelandet være underlagt retligt bindende bestemmelser, som er ækvivalente med bestemmelserne i artikel 6-12 og bilag I til forordning (EF) nr. 1060/2009, med undtagelse af artikel 6a, 6b, 8a, 8b, 8c og 11a samt punkt 3, litra ba), punkt 3a og punkt 3b i forordningens bilag I, afsnit B. Ved vurderingen af, hvorvidt denne betingelse er opfyldt, bør der tages behørigt hensyn til artikel 2, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 462/2013 (2) for så vidt angår datoen for anvendelsen af visse bestemmelser i forordning (EF) nr. 1060/2009. Med hensyn til corporate governance indeholder Singapores retlige og tilsynsmæssige rammer en generel forpligtelse for kreditvurderingsbureauerne, disses ansvarlige medarbejdere og øvrige personale til at udføre deres opgaver på en uafhængig måde, og ledelsesmedlemmernes reelle uafhængighed, som skal dokumenteres over for MAS, opnås gennem krav om specifikke politikker. Kreditvurderingsbureauerne skal indhente godkendelse hos MAS ved udnævnelsen af en administrerende direktør eller andre ledelsesmedlemmer, i hvilken forbindelse MAS vurderer den pågældendes erfaring, ekspertise og tidligere resultater. MAS har endvidere beføjelse til at kræve den administrerende direktør, andre ledelsesmedlemmer eller ansvarlige medarbejdere i kreditvurderingsbureauet afsat, hvis den skønner, at disse personer ikke opfylder deres forpligtelser i forbindelse med f.eks. interessekonflikter og kontrol- og compliancefunktionen. Singapores retlige og tilsynsmæssige rammer indeholder omfattende bestemmelser vedrørende identifikation, eliminering og håndtering af samt oplysning om aktuelle eller mulige interessekonflikter. I medfør af disse rammer er kreditvurderingsbureauer tillige forpligtet til at etablere en streng og formel kontrolfunktion med henblik på kontrol af vurderingsmetoder, ligesom disse rammer indeholder en række organisatoriske krav, som skal sikre overholdelsen af gældende love og regler, samt oplysningskrav om bl.a. offentliggørelse af oplysninger i forbindelse med udstedelsen af kreditvurderinger og årlig offentliggørelse af bureauets kreditvurderingsaktivitet. Singapores retlige og tilsynsmæssige rammer bør derfor med hensyn til virkningerne sidestilles med forordning (EF) nr. 1060/2009 for så vidt angår håndteringen af interessekonflikter, de organisatoriske processer og procedurer, som et kreditvurderingsbureau skal have indført, kvaliteten af vurderinger og vurderingsmetoder, offentliggørelsen af kreditvurderinger og den generelle og periodiske offentliggørelse af kreditvurderingsaktiviteter. De giver således en ækvivalent beskyttelse med hensyn til integritet, gennemsigtighed, god ledelse af kreditvurderingsbureauerne og kreditvurderingsaktiviteternes pålidelighed.

(6)

I henhold til den tredje betingelse skal tredjelandets retsforskrifter forhindre indblanding fra tredjelandets tilsynsmyndigheder og øvrige offentlige myndigheder i indholdet af kreditvurderingerne og metoderne. Så vidt det kan vurderes, er der ingen retlige bestemmelser, som giver MAS eller nogen anden offentlig myndighed beføjelse til at påvirke indholdet af kreditvurderinger eller metoder. Ethvert regulativ udstedt af MAS uden for dennes beføjelse kan underkastes en retlig prøvelse.

(7)

På baggrund af de gennemgåede faktorer kan betingelserne i artikel 5, stk. 6, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1060/2009 anses som opfyldt af Singapores retlige og tilsynsmæssige rammer for kreditvurderingsbureauer. Singapores retlige og tilsynsmæssige rammer for kreditvurderingsbureauer bør derfor anses for at være ækvivalente med de retlige og tilsynsmæssige rammer, der er indført ved forordning (EF) nr. 1060/2009. Kommissionen bør på baggrund af oplysninger fra ESMA fortsat følge med i udviklingen i Singapores retlige og tilsynsmæssige rammer for kreditvurderingsbureauer og opfyldelsen af de betingelser, som danner grundlag for denne afgørelse.

(8)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Europæiske Værdipapirudvalg —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Med henblik på anvendelse af artikel 5 i forordning (EF) nr. 1060/2009 anses de gældende retlige og tilsynsmæssige rammer for kreditvurderingsbureauer i Singapore for at være ækvivalente med kravene i forordning (EF) nr. 1060/2009.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. april 2014.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)   EUT L 302 af 17.11.2009, s. 1.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 462/2013 af 21. maj 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer (EUT L 146 af 31.5.2013, s. 1).


3.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 132/76


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

af 28. april 2014

om anerkendelse af, at Hongkongs retlige og tilsynsmæssige rammer er ækvivalente med kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer

(EØS-relevant tekst)

(2014/249/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 af 16. september 2009 om kreditvurderingsbureauer (1), særlig artikel 5, stk. 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 22. oktober 2012 gav Kommissionen Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) et mandat og anmodede om rådgivning med hensyn til den tekniske evaluering af Hongkongs retlige og tilsynsmæssige rammer vedrørende kreditvurderingsbureauer.

(2)

I sin tekniske rådgivningsudtalelse af 31. maj 2013 konstaterede ESMA, at Hongkongs retlige og tilsynsmæssige rammer vedrørende kreditvurderingsbureauer med hensyn til virkningerne er sammenlignelige med rammerne i forordning (EF) nr. 1060/2009.

(3)

Ifølge artikel 5, stk. 6, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1060/2009 skal tre betingelser være opfyldt, for at et tredjelands retlige og tilsynsmæssige rammer kan anses for at være ækvivalente med kravene i forordningen.

(4)

I henhold til den første betingelse skal kreditvurderingsbureauer i tredjelande være underlagt krav om godkendelse eller registrering og effektivt løbende tilsyn og håndhævelse. Hongkongs retlige og reguleringsmæssige rammer for kreditvurderingsbureauer består af regulativerne »Securities and Futures Ordinance« (SFO) og »Code of Conduct for Persons Providing Credit Rating Services« (COC) med relevante ændringer, som trådte i kraft den 1. juni 2011. Kreditvurderingsbureauer samt disses kreditvurderingsanalytikere, som udbyder kreditvurderingstjenester i Hongkong, skal have tilladelse til at udbyde kreditvurderingstjenester og er underlagt tilsyn af »Securities and Futures Commission« (SFC) i Hongkong. Hongkongs retlige og tilsynsmæssige rammer giver SFC en lang række beføjelser til at undersøge, hvorvidt kreditvurderingsbureauerne overholder deres retlige forpligtelser. SFC kan pålægge personer — uanset, om disses aktivitet er reguleret eller ej — at tilvejebringe oplysninger og dokumenter, som er relevante for undersøgelsen, herunder handels- og bankoplysninger, oplysninger om telefonsamtaler og kommunikation via internettet samt oplysninger om retmæssige ejerforhold. Denne beføjelse gælder såvel over for personer, som er genstand for undersøgelsen, som over for personer, som SFC har en rimelig grund til at antage er i besiddelse af oplysninger af betydning for denne. Hvis der består frygt for tilintetgørelse eller fjernelse af bevismateriale, nøglepersoners flugt eller andre hændelser, har SFC endvidere — efter at have modtaget en ransagningskendelse fra en domstol — beføjelse til at skaffe sig adgang til personers private lokaler, uanset om disse personers aktivitet er reguleret eller ej. Hertil kommer, at SFC har en lang række beføjelser til at tage strafferetlige, civilretlige, administrative og andre skridt. Dette omfatter den administrative beføjelse til over for personer, som har modtaget tilladelse fra eller er registreret hos SFC, at pålægge disciplinære sanktioner og begrænsninger med hensyn til deres erhvervsudøvelse, at tilbagekalde eller suspendere deres tilladelse eller registrering og til at foranstalte irettesættelser, pålægge forpligtelser eller idømme bøder på op til 10 mio. HKD eller tre gange den realiserede fortjeneste eller det undgåede tab. SFC har tillige beføjelse til at henvende sig til den relevante domstol med henblik på nedlæggelse af forbud eller udstedelse af påbud om genoprettelse. Med henblik på at identificere og vurdere de risici, som knytter sig til deres forretningsområde, udfører SFC ud over kontrolundersøgelser på stedet eksternt tilsyn gennem kontakter med godkendte kreditvurderingsbureauer for at opnå kendskab til disses forretningsmodeller og -planer samt de risici, som aktiviteterne indebærer. Oplysninger om godkendte kreditvurderingsbureauer indsamles gennem indberetning til SFC og omfatter — men er ikke begrænset til — reviderede årsregnskaber og årlige evalueringsrapporter. SFC følger også op på klager og selvoplyste overtrædelser. Siden Hongkongs rammer for kreditvurderingsbureauer trådte i kraft den 1. juni 2011, er alle godkendte kreditvurderingsbureauer underlagt SFC's beføjelser om løbende tilsyn og håndhævelse. I samarbejdsaftalen mellem ESMA og SFC er der bestemmelser om informationsudveksling om håndhævelses- og tilsynsforanstaltninger truffet over for kreditvurderingsbureauer med grænseoverskridende aktiviteter. På denne baggrund bør kreditvurderingsbureauer i Hongkong anses for at være underlagt krav om godkendelse eller registrering, som er ækvivalente med kravene i forordning (EF) nr. 1060/2009, og Hongkongs tilsyns- og håndhævelsesforanstaltninger over for kreditvurderingsbureauer må anses for at blive anvendt og håndhævet effektivt.

(5)

I henhold til den anden betingelse skal kreditvurderingsbureauer i tredjelandet være underlagt retligt bindende bestemmelser, som er ækvivalente med bestemmelserne i artikel 6-12 og bilag I til forordning (EF) nr. 1060/2009, med undtagelse af artikel 6a, 6b, 8a, 8b, 8c og 11a samt punkt 3, litra ba), punkt 3a og punkt 3b i forordningens bilag I, afsnit B. Ved vurderingen af, hvorvidt denne betingelse er opfyldt, bør der tages behørigt hensyn til artikel 2, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 462/2013 (2) for så vidt angår datoen for anvendelsen af visse bestemmelser i forordning (EF) nr. 1060/2009. Hongkongs retlige og tilsynsmæssige rammer indeholder detaljerede krav til corporate governance. Bestyrelsen og de ansvarlige medarbejderne inden for de regulerede aktiviteter har det primære ansvar for at sikre, at kreditvurderingsbureauerne opretholder passende adfærdsregler og overholder relevante procedurer. Kreditvurderingsbureauer skal have to ansvarlige medarbejdere, som begge skal godkendes af SFC, og mindst en af dem skal være administrerende direktør i henhold til SFO. Der er fastsat omfattende bestemmelser vedrørende interessekonflikter, som kræver, at kreditvurderingsbureauerne identificerer og eliminerer eller håndterer interessekonflikter og er således organiseret, at deres erhvervsmæssige interesse ikke svækker uafhængigheden og nøjagtigheden af deres kreditvurderinger, ligesom der er fastsat organisatoriske krav, herunder vedrørende outsourcing, arkivering og fortrolighed. For så vidt angår de organisatoriske krav, er der i »the Code of Conduct for Persons Licensed by or Registered with the Securities and Futures Commission« og i COC fastsat krav, som kreditvurderingsbureauerne skal opfylde, bl.a. krav til politikker og procedurer, som skal sikre overholdelsen af retlige forpligtelser, samt til en permanent og effektiv compliancefunktion. Kreditvurderingsbureauerne skal også etablere en kontrolfunktion til regelmæssig kontrol af vurderingsmetoder og -modeller og væsentlige ændringer heraf. Hongkongs retlige og tilsynsmæssige rammer indeholder en lang række offentliggørelseskrav, herunder om offentliggørelse af vurderinger og årlige offentliggørelser vedrørende vurderingsaktiviteten samt tilknyttede aktiviteter. Hongkongs retlige og tilsynsmæssige rammer bør derfor med hensyn til virkningerne sidestilles med forordning (EF) nr. 1060/2009 for så vidt angår håndteringen af interessekonflikter, de organisatoriske processer og procedurer, som et kreditvurderingsbureau skal have indført, kvaliteten af kreditvurderinger og kreditvurderingsmetoder, offentliggørelsen af kreditvurderinger og den generelle og periodiske offentliggørelse af kreditvurderingsaktiviteter. De bør således give en ækvivalent beskyttelse med hensyn til integritet, gennemsigtighed, god ledelse af kreditvurderingsbureauerne og kreditvurderingsaktiviteternes pålidelighed.

(6)

I henhold til den tredje betingelse skal et tredjelands retsforskrifter forhindre indblanding fra tredjelandets tilsynsmyndigheder og øvrige offentlige myndigheder i indholdet af kreditvurderingerne og metoderne. Afsnit 4 og 5 i SFO fastsætter henholdsvis SFC's reguleringsmæssige mål samt funktioner og beføjelser, som ikke giver SFC nogen form for beføjelse til at blande sig i et kreditvurderingsbureaus kreditvurdering eller kreditvurderingsmetoder. Så vidt det kan vurderes, er der ingen retlige bestemmelser, som giver SFC eller nogen anden offentlig myndighed beføjelse til at påvirke indholdet af kreditvurderinger eller metoder.

(7)

På baggrund af de gennemgåede faktorer kan betingelserne i artikel 5, stk. 6, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1060/2009 anses som opfyldt af Hongkongs retlige og tilsynsmæssige rammer for kreditvurderingsbureauer. Hongkongs retlige og tilsynsmæssige rammer for kreditvurderingsbureauer bør derfor anses for at være ækvivalente med de retlige og tilsynsmæssige rammer, der er indført ved forordning (EF) nr. 1060/2009. Kommissionen bør på baggrund af oplysninger fra ESMA fortsat følge med i udviklingen i Hongkongs retlige og tilsynsmæssige rammer for kreditvurderingsbureauer og opfyldelsen af de betingelser, som danner grundlag for denne afgørelse.

(8)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Europæiske Værdipapirudvalg —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Med henblik på anvendelse af artikel 5 i forordning (EF) nr. 1060/2009 anses de gældende retlige og tilsynsmæssige rammer for kreditvurderingsbureauer i Hongkong for at være ækvivalente med kravene i forordning (EF) nr. 1060/2009.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. april 2014.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)   EUT L 302 af 17.11.2009, s. 1.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 462/2013 af 21. maj 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer (EUT L 146 af 31.5.2013, s. 1).


3.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 132/79


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

af 29. april 2014

om ændring af afgørelse 2010/221/EU for så vidt angår godkendelse af nationale foranstaltninger til forebyggelse af indslæbning af ostreid herpesvirus 1 μνar (OsHV-1 μνar) i visse områder af Irland og Det Forenede Kongerige

(meddelt under nummer C(2014) 2763)

(EØS-relevant tekst)

(2014/250/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 2006/88/EF af 24. oktober 2006 om dyresundhedsbestemmelser for akvakulturdyr og produkter deraf og om forebyggelse og bekæmpelse af visse sygdomme hos vanddyr (1), særlig artikel 43, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til Kommissionens afgørelse 2010/221/EU (2) kan visse medlemsstater anvende markedsførings- og importrestriktioner for sendinger af vanddyr med henblik på at forebygge indslæbning af visse sygdomme til deres område.

(2)

Medlemsstaterne kan anvende sådanne restriktioner, såfremt de enten har påvist, at hele deres område eller visse afgrænsede områder heraf er frie for sådanne sygdomme, eller at de har etableret et udryddelsesprogram i dette øjemed.

(3)

Bilag I og III til afgørelse 2010/221/EU indeholder lister over områder i Irland og Det Forenede Kongerige med godkendte nationale foranstaltninger til bekæmpelse af ostreid herpesvirus 1 μvar (OsHV-1 μvar).

(4)

Da OsHV-1 μvar stadig blev anset for at være en ny sygdom med mange usikkerheder, og de overvågningsprogrammer, der blev godkendt ved afgørelse 2010/221/EU ikke var blevet evalueret fuldt ud, blev det ved Kommissionen gennemførelsesafgørelse 2013/213/EU (3) tilladt, at restriktionerne vedrørende OsHV-1 μvar for disse områder kunne anvendes indtil den 30. april 2014.

(5)

Den aktuelle tilgængelige videnskabelige viden tyder på, at OsHV-1 μvar stadig er det agens, der påvises i de fleste prøver indsamlet fra tilfælde af dødelighed blandt østersyngel, og at den samlede dødelighed som følge af denne sygdom er faldet og har stabiliseret sig i de seneste to år. Desuden viser overvågningsprogrammerne for Irland og Det Forenede Kongerige, at der er et væsentligt antal produktionsområder for stillehavsøsters, der til stadighed har været frie for sygdommen. Programmerne viser, at anvendelse af de nuværende flytningsrestriktioner har været effektive. Der er dog fortsat en vis usikkerhed i forbindelse med sygdommens epidemiologi og for så vidt angår de mest hensigtsmæssige foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre en effektiv bekæmpelse. Det anses derfor for nødvendigt med en mere omfattende videnskabelig evaluering af situationen, herunder en ny videnskabelig udtalelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA).

(6)

På grundlag af den foreliggende videnskabelige og epidemiologiske evidens vedrørende udviklingen af OsHV-1 μvar i Unionen, og indtil der foreligger en ny videnskabelig udtalelse fra EFSA, bør gyldighedsperioden for de i øjeblikket gældende foranstaltninger, ifølge hvilke medlemsstaterne kan anvende særlige restriktioner vedrørende denne sygdom, forlænges. Perioden bør begrænses til endnu to år, dvs. indtil den 30. april 2016.

(7)

Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/12/EU (4) blev status som sygdomsfri for så vidt angår OsHV-1 μvar bekræftet for følgende områder i Det Forenede Kongerige, ved at de blev opført på listen i bilag I til afgørelse 2010/221/EU: i) Storbritannien med undtagelse af Whitestable Bay i Kent, Blackwater Estuary i Essex og Poole Harbour i Dorset, ii) Larne Lough i Nordirland og iii) Guernsey.

(8)

Ifølge den erklæring, som Det Forenede Kongerige har meddelt Kommissionen, dokumenterer overvågningsprogrammet for OsHV-1 μvar status som sygdomsfri med undtagelse af de inficerede områder, og det bør ikke længere anvendes som anført i bilag III til afgørelse 2010/221/EU.

(9)

Rækken vedrørende Det Forenede Kongerige i bilag III til afgørelse 2010/221/EU bør derfor udgå.

(10)

Afgørelse 2010/221/EU bør ændres i overensstemmelse hermed.

(11)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I artikel 3a, stk. 2, i afgørelse 2010/221/EU ændres »30. april 2014« til »30. april 2016«.

Artikel 2

I bilag III til afgørelse 2010/221/EU udgår rækken vedrørende Det Forenede Kongerige med hensyn til ostreid herpesvirus 1 μνar (OsHV-1 μνar).

Artikel 3

Denne afgørelse anvendes fra den 1. maj 2014.

Artikel 4

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. april 2014.

På Kommissionens vegne

Tonio BORG

Medlem af Kommissionen


(1)   EUT L 328 af 24.11.2006, s. 14.

(2)  Kommissionens afgørelse 2010/221/EU af 15. april 2010 om godkendelse af nationale foranstaltninger til begrænsning af virkningerne af visse sygdomme hos akvakulturdyr og vildtlevende vanddyr i overensstemmelse med artikel 43 i Rådets direktiv 2006/88/EF (EUT L 98 af 24.4.2010, s. 7).

(3)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/213/EU af 29. april 2013 om ændring af afgørelse 2010/221/EU for så vidt angår godkendelse af nationale foranstaltninger til forebyggelse af indslæbning af ostreid herpesvirus 1 μνar (OsHV-1 μνar) i visse områder af Irland og Det Forenede Kongerige (EUT L 120 af 1.5.2013, s. 16).

(4)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/12/EU af 14. januar 2014 om ændring af afgørelse 2010/221/EU for så vidt angår nationale foranstaltninger til forebyggelse af indslæbning af visse sygdomme hos akvakulturdyr til dele af Irland, Finland, Sverige og Det Forenede Kongerige (EUT L 11 af 16.1.2014, s. 6).


3.5.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 132/81


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

af 29. april 2014

om afslutning af regnskaberne for medlemsstaternes betalingsorganer vedrørende de udgifter, der finansieres af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), for regnskabsåret 2013

(Meddelt under nummer C(2014) 2785)

(2014/251/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (1), særlig artikel 30,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 (2), særlig artikel 119, stk. 1,

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 885/2006 (3), særlig artikel 10,

efter høring af Komitéen for Landbrugsfondene, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved artikel 119, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1306/2013 som ændret ved artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1310/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af overgangsforanstaltninger vedrørende støtte til landdistriktsudvikling fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 for så vidt angår midler og deres fordeling i 2014 og om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013, (EU) nr. 1306/2013 og (EU) nr. 1308/2013 med hensyn til deres anvendelse i 2014 (4) fastsættes det, at artikel 30 i forordning (EF) nr. 1290/2005 finder anvendelse på udgifter, der er afholdt, og betalinger, der er foretaget for regnskabsåret for landbruget 2013.

(2)

I henhold til artikel 30 i forordning (EF) nr. 1290/2005 (som omhandlet i artikel 119, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1306/2013 som ændret ved artikel 8 i forordning (EU) nr. 1310/2013) afslutter Kommissionen regnskaberne for de betalingsorganer, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 6, på grundlag af medlemsstaternes årsregnskaber ledsaget af de oplysninger, der er nødvendige for regnskabernes afslutning, og af en attest om, at de fremsendte regnskaber er fuldstændige, nøjagtige og pålidelige, og af godkendelsesorganernes rapporter.

(3)

Ifølge artikel 5 i Kommissionens forordning (EF) nr. 883/2006 af 21. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 for så vidt angår betalingsorganernes regnskabsføring, anmeldelser af udgifter og indtægter og betingelser for godtgørelse af udgifter inden for rammerne af EGFL og ELFUL (5) begynder EGFL-regnskabsåret den 16. oktober år N – 1 og ender den 15. oktober år N. Ved regnskabsafslutningen for 2013 bør der for at bringe regnskabsperioden for ELFUL i overensstemmelse med EGFL-regnskabsperioden tages hensyn til udgifter afholdt af medlemsstaterne mellem den 16. oktober 2012 og den 15. oktober 2013.

(4)

I artikel 10, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 885/2006 er det fastsat, at de beløb, der skal tilbagebetales af eller udbetales til hver medlemsstat i henhold til den afgørelse om regnskabsafslutning, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, første afsnit, i nævnte forordning, fastlægges ved at trække de mellemliggende betalinger for det pågældende regnskabsår fra de udgifter, der for samme år er anerkendt i henhold til stk. 1. Kommissionen trækker dette beløb eller lægger det til den følgende mellemliggende betaling.

(5)

Kommissionen har kontrolleret de fremsendte oplysninger og har inden den 31. marts 2014 meddelt medlemsstaterne resultaterne af kontrollen af disse oplysninger, vedlagt de nødvendige ændringer.

(6)

Kommissionen kan på grundlag af årsregnskaberne og ledsagedokumenterne for nogle af betalingsorganernes vedkommende træffe afgørelse om, hvorvidt de fremsendte regnskaber er fuldstændige, nøjagtige og pålidelige. I bilag I er de beløb, som medlemsstater har afsluttet, og de beløb, der skal tilbagebetales af eller udbetales til medlemsstaterne, anført.

(7)

De oplysninger, som visse andre betalingsorganer har fremsendt, kræver yderligere undersøgelse, og deres regnskaber kan derfor ikke afsluttes ved nærværende afgørelse. De pågældende betalingsorganer er anført i bilag II.

(8)

Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 27 i forordning (EF) nr. 1290/2005 nedsætte eller midlertidigt suspendere de mellemliggende betalinger til medlemsstaterne. Den underretter medlemsstaten herom. Kommissionen bør ved vedtagelsen af nærværende afgørelse tage reducerede eller suspenderede beløb i betragtning med henblik på at undgå uhensigtsmæssige eller tidlige betalinger og dermed tilbagebetaling af beløb, som senere kunne være genstand for en finansiel korrektion. For andet og tredje kvartal i 2013 var der opført beløb på henholdsvis 753 591,20 EUR og 532 237,50 EUR i opgørelserne for programme for udvikling af landdistrikterne i Lazio (CCI 2007IT06RP0005). Disse beløb var også anført i årsopgørelsen for regnskabsåret 2013. De pågældende beløb blev ved Kommissionens afgørelse C(2013) 8989 som følge af ulovlig finansiering og ved Kommissionens afgørelse C(2014) 1278 som følge manglende overholdelse af tidsfristerne for obligatorisk kontrol nedsat i henhold til artikel 27, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1290/2005 og artikel 41 i forordning (EU) nr. 1306/2013. Eftersom proceduren i henhold til forordning (EF) nr. 1290/2005 endnu ikke er afsluttet, fastholdes nedsættelserne.

(9)

Ved artikel 10, stk. 1, andet og tredje afsnit, i forordning (EF) nr. 885/2006 fastsættes det, at de beløb, der skal debiteres EU og den berørte medlemsstat i henhold til artikel 32 og 33 i forordning (EU) nr. 1290/2005, bør fastsættes i afgørelsen om regnskabsafslutning. I henhold til artikel 119, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1306/2013 finder proceduren i artikel 30 i forordning (EF) nr. 1290/2005 fortsat anvendelse på udgifter, der er afholdt, og betalinger, der er foretaget for regnskabsåret for landbruget 2013. Artikel 32 og 33 fandt anvendelse i regnskabsåret for landbruget 2013, og de beløb, der følger af anvendelsen heraf bør derfor tages i betragtning i forbindelse med afgørelsen om regnskabsafslutning for regnskabsåret 2013.

(10)

I henhold til artikel 33, stk. 8, i forordning (EF) nr. 1290/2005 bæres 50 % af de finansielle konsekvenser af manglende inddrivelse som følge af uregelmæssigheder af den pågældende medlemsstat, hvis inddrivelsen ikke har fundet sted enten inden for en frist på fire år efter det første led i en administrativ eller retslig konstatering eller på otte år, hvis inddrivelsen er genstand for søgsmål ved de nationale domstole eller ved afslutningen af programmet, hvis disse frister udløber før afslutningen. I henhold til artikel 33, stk. 4, i nævnte forordning skal medlemsstaterne i forbindelse med fremsendelsen af årsregnskaberne til Kommissionen sende en sammenfattende rapport over de inddrivelsesprocedurer, der er iværksat som følge af uregelmæssigheder. I forordning (EF) nr. 885/2006 er der fastsat nærmere bestemmelser om medlemsstaternes forpligtelse til at indberette beløb, der skal inddrives. I bilag III til nævnte forordning er der fastsat en tabel, som medlemsstaterne skulle fremlægge i 2014. Kommissionen bør på basis af de tabeller, som medlemsstaterne har udfyldt, træffe afgørelse om de finansielle konsekvenser af manglende inddrivelse som følge af uregelmæssigheder, der er mere end henholdsvis fire eller otte år gamle. Denne afgørelse foregriber dog ikke eventuelle senere afgørelser om efterprøvende regnskabsafslutning, som Kommissionen træffer i henhold til artikel 33, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1290/2005.

(11)

I henhold til artikel 33, stk. 7, i forordning (EF) nr. 1290/2005 og artikel 10 i forordning (EF) nr. 885/2006 kan medlemsstaterne beslutte ikke at fortsætte inddrivelsen, efter at programmet for udvikling af landdistrikterne er afsluttet. En sådan beslutning kan kun træffes, hvis de allerede påløbne og de yderligere forventede udgifter til inddrivelse tilsammen er større end det beløb, der skal inddrives, eller hvis inddrivelse ikke er mulig, fordi debitor eller de personer, der er juridisk ansvarlige for uregelmæssigheden, er insolvente, hvilket skal være konstateret og anerkendt i henhold til den pågældende medlemsstats lovgivning. Hvis denne beslutning er truffet inden for en frist på fire år efter datoen for den første administrative eller retslige konstatering eller otte år, hvis inddrivelsen er genstand for søgsmål ved de nationale domstole, bør de finansielle konsekvenser af den manglende inddrivelse bæres af EU-budgettet med 100 %. Den berørte medlemsstat skal i den sammenfattende rapport, der er omhandlet i artikel 33, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1290/2005, angive de beløb, for hvilke det er blevet besluttet ikke at fortsætte inddrivelsesprocedurerne, samt begrundelsen herfor. Disse beløb bæres ikke af de pågældende medlemsstater, men derimod af EU-budgettet. Denne afgørelse foregriber ikke eventuelle senere afgørelser om efterprøvende regnskabsafslutning, som Kommissionen træffer i henhold til artikel 33, stk. 5, i nævnte forordning.

(12)

I henhold til artikel 24, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1290/2005 (som omhandlet i artikel 34, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013, ændret ved artikel 8 i forordning (EU) nr. 1310/2013) må det samlede beløb for forfinansiering og mellemliggende betalinger ikke overstige 95 % af ELFUL's deltagelse i hvert program for udvikling af landdistrikterne.

(13)

I henhold til artikel 26, stk. 3, litra b) i forordning (EF) nr. 1290/2005 (som omhandlet i artikel 36, stk. 3, litra b), i forordning (EU) nr. 1306/2013) skal mellemliggende betalinger overholde det samlede beløb for ELFUL's deltagelse, som er tildelt hver af akserne. Overstiger de samlede udgiftsanmeldelser det samlede beløb, der er programmeret for en akse i et program for udvikling af landdistrikterne, begrænses det beløb, der skal betales, til det beløb, som er programmeret for aksen, jf. dog loftet i artikel 24, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1290/2005 (som omhandlet i artikel 34, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013), i henhold til artikel 17, stk. 4, i forordning (EF) nr. 883/2006. Finansieringsplanen for akse 2 i programmet for udvikling af landdistrikterne 2007PT06RP0001 blev overskredet med 913 212,81 EUR i opgørelsen for tredje kvartal i 2013. Kommissionen har ikke udbetalt dette beløb. Kommissionen har hverken godkendt eller vedtaget en ny finansieringsplan. Beløbet på 913 212,81 EUR i årsopgørelsen for regnskabsåret 2013 bør ligeledes udelukkes fra afgørelsen om regnskabsafslutning for regnskabsåret 2013. Kommissionen tilbagebetaler dette beløb, når den nye finansieringsplan er vedtaget.

(14)

I henhold til artikel 30, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1290/2005 foregriber denne afgørelse ikke eventuelle senere afgørelser om efterprøvende regnskabsafslutning, som Kommissionen træffer om at udelukke udgifter, der ikke er afholdt i overensstemmelse med EU-reglerne, fra EU-finansiering —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Hermed afsluttes regnskaberne for medlemsstaternes betalingsorganer vedrørende udgifter, der finansieres af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) for regnskabsåret 2013, dog med undtagelse af de betalingsorganer, der er nævnt i artikel 2.

De beløb, der under hvert program for udvikling af landdistrikterne skal tilbagebetales af eller udbetales til den enkelte medlemsstat i henhold til denne afgørelse, herunder også de beløb, der følger af anvendelsen af artikel 33, stk. 8, i forordning (EF) nr. 1290/2005, er angivet i bilag I.

Artikel 2

De betalingsorganer i medlemsstaterne, hvis regnskaber over udgifter til de enkelte programmer for udvikling af landdistrikterne, der finansieres af ELFUL, for regnskabsåret 2013 udskilles fra nærværende afgørelse og omfattes af en senere afgørelse om regnskabsafslutning, er angivet i bilag II.

Artikel 3

Denne afgørelse foregriber ikke eventuelle senere afgørelser om efterprøvende regnskabsafslutning, som Kommissionen træffer i henhold til artikel 31 i forordning (EF) nr. 1290/2005, om at udelukke udgifter, der ikke er afholdt i overensstemmelse med EU-bestemmelserne, fra EU-finansiering.

Artikel 4

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. april 2014.

På Kommissionens vegne

Dacian CIOLOȘ

Medlem af Kommissionen


(1)   EUT L 209 af 11.8.2005, s. 1.

(2)   EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549.

(3)   EUT L 171 af 23.6.2006, s. 90.

(4)   EUT L 347 af 20.12.2013, s. 865.

(5)   EUT L 171 af 23.6.2006, s. 1.


BILAG I

Afsluttede ELFUL-udgifter pr. landdistriktsprogram for regnskabsåret 2013

Beløb, der skal tilbagebetales af eller udbetales til den enkelte medlemsstat pr. program

Godkendte programmer med de udgifter, der er anmeldt for ELFUL

(EUR)

Medlemsstat

CCI

Udgifter 2013

Korrektioner

I alt

Ikke-genanvendelige beløb

Beløb, der er afsluttet for regnskabsåret 2013

Mellemliggende betalinger, som medlemsstaten har fået tilbagebetalt i regnskabsåret

Beløb, som skal tilbagebetales af (–) eller udbetales til (+) medlemsstaten (*1)

 

 

i

ii

iii = i + ii

iv

v = iii – iv

vi

vii = v – vi

AT

2007AT06RPO001

526 093 587,02

0,00

526 093 587,02

0,00

526 093 587,02

526 228 598,38

– 135 011,36

BE

2007BE06RPO001

17 530 612,03

0,00

17 530 612,03

0,00

17 530 612,03

17 530 604,51

7,52

BE

2007BE06RPO002

24 009 543,25

0,00

24 009 543,25

0,00

24 009 543,25

24 020 335,79

– 10 792,54

CY

2007CY06RPO001

22 911 162,41

0,00

22 911 162,41

0,00

22 911 162,41

22 911 162,05

0,36

CZ

2007CZ06RPO001

371 656 567,14

0,00

371 656 567,14

0,00

371 656 567,14

371 656 234,34

332,80

DE

2007DE06RAT001

502 729,46

0,00

502 729,46

0,00

502 729,46

502 729,47

– 0,01

DE

2007DE06RPO003

74 073 468,14

0,00

74 073 468,14

0,00

74 073 468,14

74 028 548,75

44 919,39

DE

2007DE06RPO004

189 496 395,12

0,00

189 496 395,12

0,00

189 496 395,12

189 496 395,12

0,00

DE

2007DE06RPO007

177 835 416,54

0,00

177 835 416,54

0,00

177 835 416,54

177 835 470,52

– 53,98

DE

2007DE06RPO009

3 098 847,36

0,00

3 098 847,36

0,00

3 098 847,36

3 098 852,43

– 5,07

DE

2007DE06RPO010

35 055 715,71

0,00

35 055 715,71

0,00

35 055 715,71

35 055 224,07

491,64

DE

2007DE06RPO011

120 203 444,24

0,00

120 203 444,24

0,00

120 203 444,24

120 203 444,24

0,00

DE

2007DE06RPO012

133 868 923,35

0,00

133 868 923,35

0,00

133 868 923,35

133 868 924,53

– 1,18

DE

2007DE06RPO015

51 957 366,10

0,00

51 957 366,10

0,00

51 957 366,10

51 957 366,11

– 0,01

DE

2007DE06RPO017

35 530 668,81

0,00

35 530 668,81

0,00

35 530 668,81

35 530 668,81

0,00

DE

2007DE06RPO018

4 837 457,91

0,00

4 837 457,91

0,00

4 837 457,91

4 837 457,91

0,00

DE

2007DE06RPO019

186 767 637,25

0,00

186 767 637,25

0,00

186 767 637,25

186 767 637,25

0,00

DE

2007DE06RPO020

126 784 016,99

0,00

126 784 016,99

0,00

126 784 016,99

126 784 016,99

0,00

DE

2007DE06RPO021

46 018 979,79

0,00

46 018 979,79

0,00

46 018 979,79

46 019 446,34

– 466,55

DE

2007DE06RPO023

107 488 779,90

0,00

107 488 779,90

0,00

107 488 779,90

107 488 779,93

– 0,03

EE

2007EE06RPO001

126 354 432,67

0,00

126 354 432,67

0,00

126 354 432,67

126 354 622,82

– 190,15

ES

2007ES06RAT001

2 699 506,08

0,00

2 699 506,08

0,00

2 699 506,08

2 699 506,08

0,00

ES

2007ES06RPO002

39 287 287,70

0,00

39 287 287,70

0,00

39 287 287,70

39 287 347,33

– 59,63

ES

2007ES06RPO004

9 948 454,64

0,00

9 948 454,64

0,00

9 948 454,64

10 278 838,70

– 330 384,06

ES

2007ES06RPO005

30 429 329,43

0,00

30 429 329,43

0,00

30 429 329,43

30 429 329,44

– 0,01

ES

2007ES06RPO006

12 276 812,82

0,00

12 276 812,82

0,00

12 276 812,82

12 276 812,82

0,00

ES

2007ES06RPO007

133 356 956,86

0,00

133 356 956,86

0,00

133 356 956,86

133 356 929,78

27,08

ES

2007ES06RPO008

120 063 594,07

0,00

120 063 594,07

0,00

120 063 594,07

120 063 595,49

– 1,42

ES

2007ES06RPO009

42 760 315,52

0,00

42 760 315,52

0,00

42 760 315,52

42 760 312,36

3,16

ES

2007ES06RPO010

93 302 082,46

0,00

93 302 082,46

0,00

93 302 082,46

93 415 736,90

– 113 654,44

ES

2007ES06RPO011

96 056 143,10

0,00

96 056 143,10

0,00

96 056 143,10

96 056 116,07

27,03

ES

2007ES06RPO012

9 605 181,55

0,00

9 605 181,55

0,00

9 605 181,55

9 605 181,33

0,22

ES

2007ES06RPO013

40 890 414,45

0,00

40 890 414,45

0,00

40 890 414,45

41 008 945,50

– 118 531,05

ES

2007ES06RPO014

18 968 083,85

0,00

18 968 083,85

0,00

18 968 083,85

18 968 084,47

– 0,62

ES

2007ES06RPO015

17 440 397,34

0,00

17 440 397,34

0,00

17 440 397,34

17 439 870,09

527,25

ES

2007ES06RPO016

7 378 938,80

0,00

7 378 938,80

0,00

7 378 938,80

7 378 941,52

– 2,72

ES

2007ES06RPO017

22 321 331,40

0,00

22 321 331,40

0,00

22 321 331,40

22 320 969,57

361,83

FI

2007FI06RPO001

331 806 407,76

0,00

331 806 407,76

0,00

331 806 407,76

331 853 661,89

– 47 254,13

FI

2007FI06RPO002

2 333 555,42

0,00

2 333 555,42

0,00

2 333 555,42

2 333 555,42

0,00

FR

2007FR06RPO001

870 561 273,84

0,00

870 561 273,84

0,00

870 561 273,84

871 240 472,64

– 679 198,80

FR

2007FR06RPO002

15 945 548,51

0,00

15 945 548,51

0,00

15 945 548,51

15 945 581,19

– 32,68

FR

2007FR06RPO003

16 566 211,10

0,00

16 566 211,10

0,00

16 566 211,10

16 566 211,15

– 0,05

FR

2007FR06RPO004

12 870 693,06

0,00

12 870 693,06

0,00

12 870 693,06

12 884 347,90

– 13 654,84

FR

2007FR06RPO005

23 716 944,57

0,00

23 716 944,57

0,00

23 716 944,57

23 716 945,03

– 0,46

FR

2007FR06RPO006

47 353 734,75

0,00

47 353 734,75

0,00

47 353 734,75

47 354 604,75

– 870,00

HU

2007HU06RPO001

488 440 120,46

0,00

488 440 120,46

0,00

488 440 120,46

488 367 811,52

72 308,94

IE

2007IE06RPO001

321 600 879,23

0,00

321 600 879,23

0,00

321 600 879,23

321 597 909,38

2 969,85

IT

2007IT06RAT001

5 739 453,45

0,00

5 739 453,45

0,00

5 739 453,45

5 739 453,45

0,00

IT

2007IT06RPO001

26 101 736,62

0,00

26 101 736,62

0,00

26 101 736,62

26 115 464,35

– 13 727,73

IT

2007IT06RPO002

13 934 964,22

0,00

13 934 964,22

0,00

13 934 964,22

13 934 964,04

0,18

IT

2007IT06RPO003

74 412 930,10

0,00

74 412 930,10

0,00

74 412 930,10

74 412 930,43

– 0,33

IT

2007IT06RPO004

20 028 568,61

0,00

20 028 568,61

0,00

20 028 568,61

20 036 023,32

– 7 454,71

IT

2007IT06RPO005

42 156 869,89

1 285 828,70

40 871 041,19

0,00

40 871 041,19

40 873 284,25

– 2 243,06

IT

2007IT06RPO006

15 828 545,98

0,00

15 828 545,98

0,00

15 828 545,98

15 842 357,78

– 13 811,80

IT

2007IT06RPO007

92.277 508,99

0,00

92 277 508,99

0,00

92 277 508,99

92 277 640,74

– 131,75

IT

2007IT06RPO008

19 576 025,89

0,00

19 576 025,89

0,00

19 576 025,89

19 577 291,91

– 1 266,02

IT

2007IT06RPO009

60 493 655,95

0,00

60 493 655,95

0,00

60 493 655,95

60 493 655,95

0,00

IT

2007IT06RPO010

53 571 538,99

0,00

53 571 538,99

0,00

53 571 538,99

52 847 443,99

724 095,00

IT

2007IT06RPO011

11 452 008,76

0,00

11 452 008,76

0,00

11 452 008,76

11 452 028,81

– 20,05

IT

2007IT06RPO012

44 748 298,33

0,00

44 748 298,33

0,00

44 748 298,33

44 845 581,90

– 97 283,57

IT

2007IT06RPO013

3 056 780,14

0,00

3 056 780,14

0,00

3 056 780,14

3 056 780,11

0,03

IT

2007IT06RPO014

77 784 956,83

0,00

77 784 956,83

0,00

77 784 956,83

77 784 953,83

3,00

IT

2007IT06RPO015

16 279 466,81

0,00

16 279 466,81

0,00

16 279 466,81

16 287 891,49

– 8 424,68

IT

2007IT06RPO016

72 589 147,74

0,00

72 589 147,74

0,00

72 589 147,74

72 678 747,80

– 89 600,06

IT

2007IT06RPO017

64 873 608,54

0,00

64 873 608,54

0,00

64 873 608,54

64 878 548,52

– 4 939,98

IT

2007IT06RPO018

104 574 776,80

0,00

104 574 776,80

0,00

104 574 776,80

104 574 775,63

1,17

IT

2007IT06RPO019

141 147 110,44

0,00

141 147 110,44

0,00

141 147 110,44

141 281 980,21

– 134 869,77

IT

2007IT06RPO020

140 867 300,26

0,00

140 867 300,26

0,00

140 867 300,26

141 031 688,43

– 164 388,17

IT

2007IT06RPO021

164 995 430,68

0,00

164 995 430,68

0,00

164 995 430,68

165 079 479,78

– 84 049,10

LT

2007LT06RPO001

251 014 977,59

0,00

251 014 977,59

0,00

251 014 977,59

251 016 471,02

– 1 493,43

LU

2007LU06RPO001

10 062 399,48

0,00

10 062 399,48

0,00

10 062 399,48

10 106 570,17

– 44 170,69

LV

2007LV06RPO001

182 447 017,03

0,00

182 447 017,03

0,00

182 447 017,03

182 447 017,03

0,00

MT

2007MT06RPO001

9 622 621,42

0,00

9 622 621,42

0,00

9 622 621,42

9 622 621,42

0,00

NL

2007NL06RPO001

99 472 352,79

0,00

99 472 352,79

0,00

99 472 352,79

99 726 051,61

– 253 698,82

PL

2007PL06RPO001

1 806 188 697,68

0,00

1 806 188 697,68

0,00

1 806 188 697,68

1 806 191 428,81

– 2 731,13

PT

2007PT06RAT001

4 131 731,46

0,00

4 131 731,46

0,00

4 131 731,46

4 131 731,31

0,15

PT

2007PT06RPO001

44 696 408,92

913 212,81

43 783 196,11

0,00

43 783 196,11

43 783 186,91

9,20

PT

2007PT06RPO002

586 470 491,24

0,00

586 470 491,24

0,00

586 470 491,24

586 462 206,07

8 285,17

PT

2007PT06RPO003

22 073 226,85

0,00

22 073 226,85

0,00

22 073 226,85

22 073 205,64

21,21

SE

2007SE06RPO001

181 801 899,32

0,00

181 801 899,32

0,00

181 801 899,32

181 801 843,62

55,70

SI

2007SI06RPO001

125 941 693,50

0,00

125 941 693,50

0,00

125 941 693,50

126 090 950,22

– 149 256,72

SK

2007SK06RPO001

195 379 480,69

0,00

195 379 480,69

0,00

195 379 480,69

195 379 530,67

– 49,98

UK

2007UK06RPO001

531 265 484,57

0,00

531 265 484,57

0,00

531 265 484,57

531 374 046,06

– 108 561,49

UK

2007UK06RPO002

58 821 232,49

0,00

58 821 232,49

0,00

58 821 232,49

58 821 401,09

– 168,60

UK

2007UK06RPO003

112 691 696,58

0,00

112 691 696,58

0,00

112 691 696,58

123 600 128,53

– 10 908 431,95

UK

2007UK06RPO004

47 804 760,73

0,00

47 804 760,73

0,00

47 804 760,73

47 807 176,80

– 2 416,07


(*1)  Hvis betalingerne når op på 95 % af ELFUL's samlede deltagelse i et program for udvikling af landdistrikterne (artikel 24, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1290/2005 (som omhandlet i artikel 34, sk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013 som ændret ved artikel 8 i forordning (EU) nr. 1310/2013, vil restbeløbet blive udbetalt ved programmets afslutning.


BILAG II

Afslutning af betalingsorganernes regnskaber

Regnskabsåret 2013 — ELFUL

Liste over betalingsorganer og programmer, hvis regnskaber er skilt ud og genstand for en senere afgørelse om regnskabsafslutning

Medlemsstat

Betalingsorgan

Program

Bulgarien

Den statslige landbrugsfond

2007BG06RPO001

Danmark

NaturErhvervstyrelsen (NaturErhverv)

2007DK06RPO001

Spanien

Dirección General de Fondos Agrarios de la Consejería de Agricultura, Pesca y Medio Ambiente de la Junta de Andalucía

2007ES06RPO001

Organismo Pagador de la Comunidad Autónoma del Principado de Asturias

2007ES06RPO003

Grækenland

Payment and Control Agency for Guidance and Guarantee Community Aids (O.P.E.K.E.P.E.)

2007GR06RPO001

Rumænien

Paying Agency for Rural Development and Fishery (PARDF)

2007RO6RPO001