17.4.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 115/1

(1)

Siden den 22. januar 2011 har Unionen i henhold til Rådets afgørelse 2010/48/EF (1) været bundet af De Forenede Nationers konvention om rettigheder for personer med handicap; bestemmelserne heri er blevet en integrerende del af Unionens retsorden.

(2)

Den 26. november 2012 bemyndigede Rådet Kommissionen til på Den Europæiske Unions vegne at forhandle om en international aftale inden for rammerne af Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret om bedre adgang til bøger for personer med læsebesvær.

(3)

Forhandlingerne blev afsluttet med positivt resultat på den diplomatiske konference, der blev afholdt i Marrakesh fra den 17. til den 28. juni 2013, og Marrakeshtraktaten om fremme af adgang til offentliggjorte værker for personer, der er blinde, synshæmmede eller på anden måde læsehandicappede (»Marrakeshtraktaten«), blev vedtaget den 27. juni 2013.

(4)

Marrakeshtraktaten opstiller en række internationale regler, som sikrer, at der på nationalt plan indføres undtagelser fra og indskrænkninger i ophavsret til fordel for personer, der er blinde, synshæmmede eller på anden måde læsehandicappede, og muliggør udveksling på tværs af grænserne af eksemplarer i tilgængeligt format af offentliggjorte værker, som er fremstillet i henhold til undtagelser fra eller indskrænkninger i ophavsret.

(5)

Marrakeshtraktaten er i et år efter vedtagelsen åben for undertegnelse for alle parter, der opfylder betingelserne for at blive part i traktaten. Den bør undertegnes på Unionens vegne for så vidt angår spørgsmål, der henhører under Unionens kompetence, med forbehold af dens senere indgåelse —

17.4.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 115/3

(1)

I overensstemmelse med artikel 10 og 11 i traktaten om Den Europæiske Union har enhver borger ret til at deltage i Unionens demokratiske liv, og Unionens institutioner bør give borgere og repræsentative sammenslutninger mulighed for at give udtryk for deres opfattelser angående alle Unionens arbejdsområder samt føre en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med de repræsentative sammenslutninger og civilsamfundet.

(2)

Med Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen »Europa 2020 — en strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst« har Unionen og medlemsstaterne som mål at sikre vækst, beskæftigelse, produktivitet og social samhørighed i det næste årti.

(3)

Objektivt set ligger der en merværdi i at være unionsborger med fastlagte rettigheder, men Unionen sætter ikke altid effektivt fokus på sammenhængen mellem løsningen af en lang række økonomiske og sociale problemer og Unionens politikker. De imponerende resultater med hensyn til fred og stabilitet i Europa, langsigtet bæredygtig vækst, stabile priser, en effektiv beskyttelse af forbrugere og miljøet og fremme af grundlæggende rettigheder har således ikke altid ført til, at borgerne har fornemmelsen af et stærkt tilhørsforhold til Unionen.

(4)

For at bringe Europa tættere på sine borgere og give dem mulighed for at blive involveret fuldt ud i opbygningen af en stadig snævrere Union er der behov for en række forskellige aktioner og samordnede bestræbelser gennem aktiviteter på tværnationalt plan og EU-plan. Det europæiske borgerinitiativ er en enestående mulighed for at lade borgerne deltage direkte i udformningen af EU-lovgivningen (3).

(5)

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1904/2006/EF (4) indeholdt et handlingsprogram, som har bekræftet behovet for at fremme en løbende dialog med civilsamfundets organisationer og kommunerne og for at støtte borgernes aktive deltagelse.

(6)

Midtvejsrapporten om programmet »Europa for Borgerne (2007-2013)« bekræftede, sammen med en offentlig onlinehøring og efterfølgende møder med høring af interessenterne, at både civilsamfundsorganisationer og de deltagende personer finder et nyt »Europa for Borgerne« program relevant. Det blev også antaget, at programmet bør etableres for at have en indvirkning på organisatorisk plan i relation til kapacitetsopbygning og på personligt plan af hensyn til den øgede interesse for EU-anliggender. Denne forordning bør derfor oprette et »Europa for Borgeren« program for perioden 2014-2020 (programmet).

(7)

Med hensyn til projektets temaer, deres indarbejdelse i en lokal og regional sammenhæng og sammensætningen af interessenter bør der være vigtige synergier med andre EU-programmer, navnlig inden for uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdom, sport, kultur og den audiovisuelle sektor, grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, social inklusion, ligestilling mellem kønnene, bekæmpelse af forskelsbehandling, forskning og innovation, informationssamfundet, udvidelse og Unionens optræden udadtil.

(8)

Programmet bør dække et bredt spektrum af forskellige aktioner, herunder borgermøder, kontakter og debatter om medborgerskabsspørgsmål, begivenheder på EU-plan, initiativer til at øge opmærksomheden omkring og tilskynde til refleksion over skelsættende øjeblikke i Europas historie, initiativer, der skal gøre europæiske borgere, især unge, bekendte med Unionens historie og funktionsmåden for Unionens institutioner og debatter om europæiske politiske problemstillinger med henblik på at styrke alle aspekter af samfundslivet.

(9)

Europa-Parlamentets beslutning af 2. april 2009 om europæisk samvittighed og totalitarisme og Rådets konklusioner af 9.-10. juni 2011 om erindringen om forbrydelser begået af totalitære regimer i Europa understreger betydningen af at holde minderne om fortiden i live, således at man kan lægge fortiden bag sig og opbygge fremtiden, og fremhæver værdien af Unionens rolle med hensyn til at lette, dele og fremme den fælles erindring om disse forbrydelser. Der bør derfor også tages hensyn til relevansen af historiske, kulturelle og interkulturelle aspekter og til den eksisterende sammenhæng mellem historiebevidsthed og europæisk identitet.

(10)

En horisontal dimension i programmet bør sikre, at resultaterne nyttiggøres og overføres, således at der skabes en bedre påvirkning og langsigtet bæredygtighed. Til dette formål bør aktiviteterne være koblet op på Unionens politiske dagsorden og kommunikeres på passende vis.

(11)

Opmærksomheden bør i særlig grad rettes mod en afbalanceret integration og deltagelse af borgere og civilsamfundsorganisationer fra alle medlemsstater i tværnationale projekter og aktiviteter under hensyntagen til Unionens flersprogede karakter og nødvendigheden af at inkludere underrepræsenterede grupper.

(12)

De tiltrædende lande, kandidatlandene og de potentielle kandidatlande, der er omfattet af en førtiltrædelsesstrategi, på den ene side, og de EFTA-lande, der er part i EØS-aftalen, på den anden side, anerkendes som potentielle deltagere i Unionens programmer i overensstemmelse med de aftaler, som er indgået med dem. Desuden er de oversøiske lande og territorier i henhold til Rådets afgørelse 2001/822/EF (5) berettigede til at deltage i programmet.

(13)

Målene om at skabe et velforankret og bæredygtigt demokrati og udvikle et velfungerede civilsamfund bør være fælles for både programmet og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 232/2014 (6). Unionen tilbyder de lande, der er omfattet af det europæiske naboskabsinstrument, en privilegeret forbindelse, der bygger på et gensidigt engagement i fælles værdier og principper.

(14)

Ressourcer tildelt kommunikationsaktioner i henhold til denne forordning kan også omfatte institutionel formidling af Unionens politiske prioriteter, i det omfang de har tilknytning til denne forordnings generelle mål.

(15)

Kommissionen og medlemsstaterne bør samarbejde om at sikre løbende kontrol med og uafhængig evaluering af programmet med det formål at bane vejen for de ændringer, der er nødvendige, hvis foranstaltningerne skal gennemføres korrekt.

(16)

Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger under hele udgiftscyklussen, herunder ved forebyggelse, opdagelse og efterforskning af uregelmæssigheder, inddrivelse af midler, der er gået tabt, udbetalt uretmæssigt eller anvendt forkert, og efter omstændighederne med administrative og økonomiske sanktioner i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (7) (i det følgende benævnt »finansforordningen«) og Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 (8).

(17)

Støtte til projekter med stor påvirkning uanset projekternes størrelse bør prioriteres, navnlig projekter, som er knyttet direkte til Unionens politikker, med det formål at deltage i udformningen af Unionens politiske dagsorden. Endvidere bør gennemførelsen af programmet ifølge princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning yderligere forenkles gennem anvendelse af faste beløb, enhedstakster eller enhedsomkostninger.

(18)

For at sikre kontinuitet i den finansieringsstøtte, som programmet skal dække, bør denne forordning anvendes fra den 1. januar 2014. Denne forordning bør på grund af sin hastende karakter træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen.

(19)

Målene for denne forordning, nemlig at medvirke til borgernes forståelse af Unionen, dens historie og mangfoldighed, styrke europæisk medborgerskab og forbedre forholdene for demokratisk engagement og aktivt medborgerskab, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af den tværnationale og multilaterale dimension af programmet bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(20)

Der anføres i denne forordning for programmets samlede varighed et finansielt referencegrundlag for programmet, som omhandlet i punkt 18 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (9), uden at dette berører Europa-Parlamentets og Rådets budgetmæssige beføjelser som fastsat i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

(21)

Der bør i denne forordning fastsættes overgangsforanstaltninger med henblik på at overvåge aktioner, som indledtes inden den 31. december 2013 i henhold til afgørelse nr. 1904/2006/EF.

(22)

For at sikre, at der opstilles ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser inden for programmets anvendelsesområde og mål. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (10) —

a)

at medvirke til borgernes forståelse for Unionen, dens historie og mangfoldighed

b)

at fremme europæisk medborgerskab og forbedre vilkårene for demokratisk engagement og aktivt medborgerskab på EU-plan.

a)

øget opmærksomhed på historiebevidsthed, Unionens fælles historie og værdier samt Unionens mål, som er at fremme fred, Unionens værdier og befolkningernes velfærd, ved at tilskynde til debat, refleksion og udvikling af netværk

b)

fremme af borgernes demokratiske engagement og aktive medborgerskab på EU-plan ved at udvikle borgernes forståelse af Unionens politiske beslutningsproces og fremme mulighederne for samfundsmæssigt og interkulturelt engagement og frivilligt arbejde på EU-plan.

a)

»Europæisk historiebevidsthed«

b)

»Demokratisk engagement og aktivt medborgerskab«.

a)

Gensidig læring og samarbejdsaktiviteter såsom

b)

Strukturel støtte til organisationer såsom

c)

Analytiske aktiviteter på EU-plan såsom

d)

Bevidstgørelses- og formidlingsaktiviteter, som er udviklet med henblik på at bruge og yderligere nyttiggøre resultaterne af de støttede initiativer og fremhæve god praksis, såsom

a)

medlemsstaterne

b)

tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande i overensstemmelse med de generelle principper og generelle vilkår og betingelser for disse landes deltagelse i EU-programmer, der er oprettet i medfør af de respektive rammeaftaler, associeringsrådsafgørelser eller lignende

c)

EFTA-lande, der er parter i EØS-aftalen, jf. nævnte aftales bestemmelser.

a)

en midtvejsevalueringsrapport om de opnåede resultater og om de kvalitative og kvantitative aspekter af programmets gennemførelse senest den 31. december 2017

b)

en meddelelse om fortsættelsen af programmet senest den 31. december 2018

c)

en efterfølgende evalueringsrapport senest den 1. juli 2023.

17.4.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 115/14

(1)

Ved forordning (EF) nr. 598/2009 (2) indførte Rådet en endelig udligningstold på importen af fedtsyremonoalkylestere og/eller paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse, almindeligt kendt som »biodiesel«, både i ren form og i blandinger indeholdende mere end 20 vægtprocent af fedtsyremonoalkylestere og/eller paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse (»den undersøgte vare« eller »biodiesel«), i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 1516 20 98, ex 1518 00 91, ex 1518 00 99, ex 2710 19 43, ex 2710 19 46, ex 2710 19 47, ex 2710 20 11, ex 2710 20 15, ex 2710 20 17, ex 3824 90 97, 3826 00 10 og ex 3826 00 90 med oprindelse i Amerikas Forenede Stater (»de gældende foranstaltninger«).

(2)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 443/2011 (3) udvidede Rådet den endelige antisubsidietold på importen af biodiesel med oprindelse i Amerikas Forenede Stater efter en antiomgåelsesundersøgelse til også at omfatte importen af biodiesel afsendt fra Canada, uanset om varen er angivet med oprindelse i Canada eller ej (»de udvidede gældende foranstaltninger«).

(3)

En anmodning om en delvis interimsundersøgelse (»anmodningen om fornyet undersøgelse«) i henhold til artikel 19 og artikel 23, stk. 6,i forordning (EF) nr. 597/2009, (»grundforordningen«) blev indgivet af Ocean Nutrition Canada (»ansøgeren«), som er en eksporterende producent fra Canada.

(4)

Anmodningen om fornyet undersøgelse var begrænset til en undersøgelse af muligheden for at meddele fritagelse for de udvidede gældende foranstaltninger, for så vidt angår ansøgeren.

(5)

I anmodningen om fornyet undersøgelse hævdede ansøgeren virkelig at være producent af biodiesel og hævdede at kunne producere hele den mængde af biodiesel, som denne har afsendt til Unionen siden begyndelsen af undersøgelsesperioden i forbindelse med den antiomgåelsesundersøgelse, der førte til indførelsen af de udvidede gældende foranstaltninger.

(6)

Den undersøgelsesperiode, der blev lagt til grund for antiomgåelsesundersøgelsen omfattede perioden fra 1. april 2009 til 30. juni 2010 (»den oprindelige undersøgelsesperiode«). Undersøgelsesperioden for denne undersøgelse omfattede perioden fra 1. april 2012 til 31. marts 2013 (»undersøgelsesperioden«).

(7)

Ansøgeren fremlagde umiddelbare beviser for, at virksomheden var blevet fastslået som producent af biodiesel i Canada længe inden indførelsen af de gældende foranstaltninger. Desuden hævdede ansøgeren, at denne ikke er forretningsmæssigt forbundet med nogen producent af biodiesel i Amerikas Forenede Stater.

(8)

Kommissionen fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, at anmodningen om en fornyet undersøgelse indeholdt tilstrækkelige umiddelbare beviser til at berettige indledningen af en delvis interimsundersøgelse, og indledte ved meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (4) (»indledningsmeddelelsen«) den 30. april 2013 en delvis interimsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 19 og artikel 23, stk. 6, begrænset til en undersøgelse af muligheden for at meddele fritagelse for de udvidede gældende foranstaltninger, for så vidt angår ansøgeren.

(9)

Kommissionen underrettede officielt ansøgeren og repræsentanterne for Canada om indledningen af den delvise interimsundersøgelse. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Kun ansøgeren gav sig til kende. Der blev ikke anmodet om en høring.

(10)

Kommissionen modtog spørgeskemabesvarelsen fra ansøgeren, som blev kontrolleret på stedet i ansøgerens lokaler i Canada.

(11)

I undersøgelsen blev det fastslået, at ansøgeren virkelig er producent af biodiesel, og at denne ikke er forretningsmæssigt forbundet med nogen producent af biodiesel i Amerikas Forenede Stater.

(12)

Som følge af de konklusioner, der blev draget under kontrolbesøgene i ansøgerens lokaler i Canada, blev ansøgeren anmodet om at fremsende yderligere oplysninger som bevis for, at dennes produktionskapacitet var tilstrækkelig i forhold til ansøgerens salgsmængde i undersøgelsesperioden.

(13)

På trods af flere fristforlængelser fremlagde ansøgeren ikke de ønskede oplysninger for Kommissionen.

(14)

Undersøgelsen viste endvidere, at ansøgeren efter ikrafttrædelsen af de udvidede gældende foranstaltninger kan have eksporteret den pågældende vare til Unionen under en KN-kode, der ikke er omfattet af disse foranstaltninger. Ansøgeren blev af Kommissionen opfordret til at redegøre for anvendelsen af denne KN-kode. Imidlertid fremlagde denne ikke nogen oplysninger eller anden dokumentation for, at denne eksport burde være omfattet af den KN-kode, der ikke er omfattet af de udvidede gældende foranstaltninger.

(15)

På grundlag af ovenstående konkluderes det, at ansøgeren ikke har godtgjort, at denne var i stand til at producere den samlede mængde biodiesel, som den afsendte til Unionen siden begyndelsen af den oprindelige undersøgelsesperiode. Uanset det forhold, at ansøgeren ikke fremlagde de af Kommissionen ønskede oplysninger, fremlagde denne heller ikke anden dokumentation for, at den ikke var involveret i omgåelsespraksis. Af denne grund bør den fornyede undersøgelse afsluttes, uden at ansøgeren meddeles fritagelse for de udvidede gældende foranstaltninger.

(16)

De interesserede parter blev underrettet om, at det er hensigten at afslutte den fornyede undersøgelse, og fik mulighed for at fremsætte bemærkninger hertil. Der blev ikke indsendt bemærkninger, som kunne ændre ved afgørelsen om at afslutte den fornyede undersøgelse.

(17)

Det konkluderes derfor, at den delvise interimsundersøgelse af antisubsidieforanstaltningerne vedrørende importen af biodiesel med oprindelse i Amerikas Forenede Stater, der er udvidet til også at omfatte importen af biodiesel afsendt fra Canada, uanset om varen er angivet med oprindelse i Canada eller ej, bør afsluttes uden ændring af de udvidede gældende foranstaltninger —

17.4.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 115/17

(1)

Ved forordning (EF) nr. 599/2009 (2) indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen af fedtsyremonoalkylestere og/eller paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse, almindeligt kendt som »biodiesel«, både i ren form og i blandinger indeholdende mere end 20 vægtprocent af fedtsyremonoalkylestere og/eller paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse (»den undersøgte vare« eller »biodiesel«), i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 1516 20 98, ex 1518 00 91, ex 1518 00 99, ex 2710 19 43, ex 2710 19 46, ex 2710 19 47, ex 2710 20 11, ex 2710 20 15, ex 2710 20 17, ex 3824 90 97, 3826 00 10 og ex 3826 00 90 med oprindelse i Amerikas Forenede Stater (»de gældende foranstaltninger«).

(2)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 444/2011 (3) udvidede Rådet den endelige antidumpingtold på importen af biodiesel med oprindelse i Amerikas Forenede Stater efter en antiomgåelsesundersøgelse til også at omfatte importen af biodiesel afsendt fra Canada, uanset om varen er angivet med oprindelse i Canada eller ej (»de udvidede gældende foranstaltninger«).

(3)

En anmodning om en delvis interimsundersøgelse (»anmodningen om fornyet undersøgelse«) i henhold til artikel 11, stk. 3, og artikel 13, stk. 4 i forordning (EF) nr. 1225/2009 (»grundforordningen«) blev indgivet af Ocean Nutrition Canada (»ansøgeren«), som er en eksporterende producent fra Canada.

(4)

Anmodningen om fornyet undersøgelse var begrænset til en undersøgelse af muligheden for at meddele fritagelse for de udvidede gældende foranstaltninger, for så vidt angår ansøgeren.

(5)

I anmodningen om fornyet undersøgelse hævdede ansøgeren virkelig at være producent af biodiesel og hævdede at kunne producere hele den mængde af biodiesel, som denne har afsendt til Unionen siden begyndelsen af undersøgelsesperioden i forbindelse med den antiomgåelsesundersøgelse, der førte til indførelsen af de udvidede gældende foranstaltninger.

(6)

Den undersøgelsesperiode, der blev lagt til grund for antiomgåelsesundersøgelsen, omfattede perioden fra 1. april 2009 til 30. juni 2010 (»den oprindelige undersøgelsesperiode«). Undersøgelsesperioden for denne undersøgelse omfattede perioden fra 1. april 2012 til 31. marts 2013 (»undersøgelsesperioden«).

(7)

Ansøgeren fremlagde umiddelbare beviser for, at virksomheden var blevet fastslået som producent af biodiesel i Canada længe inden indførelsen af de gældende foranstaltninger. Desuden hævdede ansøgeren, at denne ikke er forretningsmæssigt forbundet med nogen producent af biodiesel i Amerikas Forenede Stater.

(8)

Kommissionen fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, at anmodningen om en fornyet undersøgelse indeholdt tilstrækkelige umiddelbare beviser til at berettige indledningen af en delvis interimsundersøgelse, og indledte ved meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (4) (»indledningsmeddelelsen«) den 30. april 2013 en delvis interimsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3, og artikel 13, stk. 4, begrænset til en undersøgelse af muligheden for at meddele fritagelse for de udvidede gældende foranstaltninger, for så vidt angår ansøgeren.

(9)

Kommissionen underrettede officielt ansøgeren og repræsentanterne for Canada om indledningen af den delvise interimsundersøgelse. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Kun ansøgeren gav sig til kende. Der blev ikke anmodet om en høring.

(10)

Kommissionen modtog spørgeskemabesvarelsen fra ansøgeren, som blev kontrolleret på stedet i ansøgerens lokaler i Canada.

(11)

I undersøgelsen blev det fastslået, at ansøgeren virkelig er producent af biodiesel, og at denne ikke er forretningsmæssigt forbundet med nogen producent af biodiesel i Amerikas Forenede Stater.

(12)

Som følge af de konklusioner, der blev draget under kontrolbesøgene i ansøgerens lokaler i Canada, blev ansøgeren anmodet om at fremsende yderligere oplysninger som bevis for, at dennes produktionskapacitet var tilstrækkelig i forhold til ansøgerens salgsmængde i undersøgelsesperioden.

(13)

På trods af flere fristforlængelser fremlagde ansøgeren ikke de ønskede oplysninger for Kommissionen.

(14)

Undersøgelsen viste endvidere, at ansøgeren efter ikrafttrædelsen af de udvidede gældende foranstaltninger kan have eksporteret den pågældende vare til Unionen under en KN-kode, der ikke er omfattet af disse foranstaltninger. Ansøgeren blev af Kommissionen opfordret til at redegøre for anvendelsen af denne KN-kode. Imidlertid fremlagde ansøgeren ikke nogen oplysninger eller anden dokumentation for, at denne eksport burde være omfattet af den KN-kode, der ikke er omfattet af de udvidede gældende foranstaltninger.

(15)

På grundlag af ovenstående konkluderes det, at ansøgeren ikke har godtgjort, at denne var i stand til at producere den samlede mængde biodiesel, som den afsendte til Unionen siden begyndelsen af den oprindelige undersøgelsesperiode. Uanset det forhold, at ansøgeren ikke fremlagde de af Kommissionen ønskede oplysninger, fremlagde denne heller ikke anden dokumentation for, at den ikke var involveret i omgåelsespraksis. Af denne grund bør den fornyede undersøgelse afsluttes, uden at ansøgeren meddeles fritagelse for de udvidede gældende foranstaltninger.

(16)

De interesserede parter blev underrettet om, at det er hensigten at afslutte den fornyede undersøgelse, og fik mulighed for at fremsætte bemærkninger hertil. Der blev ikke indsendt bemærkninger, som kunne ændre ved afgørelsen om at afslutte den fornyede undersøgelse.

(17)

Det konkluderes derfor, at den delvise interimsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af biodiesel med oprindelse i Amerikas Forenede Stater, som udvidet til også at omfatte importen af biodiesel afsendt fra Canada, uanset om varen er angivet med oprindelse i Canada eller ej, bør afsluttes uden ændring af de udvidede gældende foranstaltninger —

17.4.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 115/20

(1)

Ved Rådets forordning (EU) nr. 43/2014 af 20. januar 2014 om fastsættelse for 2014 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fartøjer i visse andre farvande (2), er der fastsat kvoter for 2014.

(2)

Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til nærværende forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i den pågældende medlemsstat, nået et sådant omfang, at den kvote, der er tildelt for 2014, er opbrugt.

(3)

Derfor bør fiskeri efter den pågældende bestand forbydes —

17.4.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 115/22

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguayrunden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

17.4.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 115/24

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1484/95 (2) er der fastsat gennemførelsesbestemmelser til ordningen for tillægsimporttold og repræsentative priser for fjerkrækød og æg samt ægalbumin.

(2)

Det fremgår af den regelmæssige kontrol af de data, som bestemmelsen af de repræsentative priser for fjerkrækød og æg samt ægalbumin er baseret på, at de repræsentative priser for importen af visse produkter bør ændres under hensyntagen til prisudsving efter oprindelse.

(3)

Forordning (EF) nr. 1484/95 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

For at foranstaltningen kan finde anvendelse så hurtigt som muligt, efter at de ajourførte data er blevet gjort tilgængelige, bør denne forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen

17.4.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 115/26

(1)

Kommissionens forordning (EF) nr. 341/2007 (3) omhandler åbning og forvaltning af toldkontingenter og indførelse af en ordning med importlicenser og oprindelsescertifikater for hvidløg og visse andre landbrugsprodukter importeret fra tredjelande.

(2)

De mængder, som traditionelle importører og nye importører har ansøgt om A-licenser for i de første syv dage af april 2014 i henhold til artikel 10, stk. 1, i forordning (EF) nr. 341/2007, overstiger de disponible mængder for produkter med oprindelse i Kina.

(3)

Derfor bør det i henhold til artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1301/2006 fastsættes, i hvilket omfang de A-licensansøgninger, der er sendt til Kommissionen senest den 14. april 2014, kan imødekommes efter artikel 12 i forordning (EF) nr. 341/2007.

(4)

Denne forordning bør træde i kraft straks efter offentliggørelsen for at sikre, at proceduren for udstedelsen af importlicenser forvaltes effektivt —

17.4.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 115/28

(1)

I direktiv 2007/23/EF er der fastsat regler for sikkerheden i forbindelse med pyrotekniske artikler på EU-markedet, og det foreskriver, at der skal etableres et sporingssystem på EU-plan.

(2)

For at sikre sporbarheden af pyrotekniske artikler bør de mærkes med et registreringsnummer på grundlag af et ensartet nummereringssystem. De bemyndigede organer bør føre et register over de registreringsnumre, som de tildeler, når de udfører overensstemmelsesvurderingen. Et sådant system vil sikre identificeringen af pyrotekniske artikler og fabrikanterne heraf i alle led af forsyningskæden. Fabrikanter og importører bør føre et register over registreringsnumrene på de pyrotekniske artikler, som de markedsfører, og stille disse oplysninger til rådighed for de relevante myndigheder, der anmoder herom.

(3)

Det ensartede nummereringssystem er baseret på elementer, som allerede er indført i overensstemmelse med eksisterende harmoniserede standarder, og vil derfor kun skabe en begrænset yderligere byrde for erhvervslivets aktører.

(4)

Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved direktiv 2007/23/EF —

a)

det firecifrede identifikationsnummer, der anvendes af det bemyndigede organ, som har udstedt EF-typeafprøvningsattest i overensstemmelse med proceduren for overensstemmelsesvurdering i artikel 9, litra a), i direktiv 2007/23/EF (modul B) eller overensstemmelsesattest i overensstemmelse med proceduren for overensstemmelsesvurdering i artikel 9, litra b), i direktiv 2007/23/EF (modul G) eller kvalitetssystemgodkendelse i overensstemmelse med proceduren for overensstemmelsesvurdering i artikel 9, litra c), i direktiv 2007/23/EF (modul H)

b)

kategorien for den pyrotekniske artikel, for hvilke overensstemmelsen er certificeret, i forkortet form, skrevet med versaler:

c)

løbenummer, der anvendes af det bemyndigede organ, på den pyrotekniske artikel.

a)

fører et register over alle registreringsnumre for de pyrotekniske artikler, som de har fremstillet eller importeret, sammen med deres handelsnavn, generiske type og undertype, hvis dette er relevant, samt produktionssted, i mindst 10 år efter at denne vare er blevet markedsført

b)

overfører registret til de kompetente myndigheder, såfremt fabrikanten eller importøren ophører med sine aktiviteter

c)

leverer de oplysninger, der er nævnt i litra a), til de kompetente myndigheder og markedstilsynsmyndigheder i alle medlemsstater på disses begrundede anmodning.