ISSN 1977-0634
doi:10.3000/19770634.L_2014.093.dan
Den Europæiske Unions
Tidende
L 93
Dansk udgave
Retsforskrifter
57. årgang
28. marts 2014
|
ISSN 1977-0634 doi:10.3000/19770634.L_2014.093.dan |
||
|
Den Europæiske Unions Tidende |
L 93 |
|
|
|
||
|
Dansk udgave |
Retsforskrifter |
57. årgang |
|
|
|
Berigtigelser |
|
|
|
* |
||
|
|
* |
||
|
|
* |
|
|
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst |
|
DA |
De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk. |
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter
INTERNATIONALE AFTALER
|
28.3.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 93/1 |
RÅDETS AFGØRELSE
af 22. oktober 2013
om undertegnelse på Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters vegne og midlertidig anvendelse af protokollen til stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Montenegro på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union
(2014/172/EU)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 217, sammenholdt med artikel 218, stk. 5, og artikel 218, stk. 8, andet afsnit,
under henvisning til akten om Kroatiens tiltrædelse, særlig artikel 6, stk. 2, andet afsnit
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Den 24. september 2012 bemyndigede Rådet Kommissionen til på Den Europæiske Unions, dens medlemsstaters og Republikken Kroatiens vegne at indlede forhandlinger med Montenegro om en protokol til stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Montenegro på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union (»protokollen«). |
|
(2) |
Disse forhandlinger blev afsluttet med paraferingen af protokollen den 16. maj 2013. |
|
(3) |
Protokollen bør undertegnes på Unionens og dens medlemsstaters vegne med forbehold af dens indgåelse på et senere tidspunkt. |
|
(4) |
Indgåelsen af protokollen er omfattet af en særskilt procedure for så vidt angår anliggender, der henhører under Det Europæiske Atomenergifællesskabs kompetence. |
|
(5) |
I betragtning af Kroatiens tiltrædelse af Unionen den 1. juli 2013 bør protokollen anvendes midlertidigt med virkning fra den nævnte dato — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Der gives herved bemyndigelse til på Unionens og dens medlemsstaters vegne at undertegne protokollen til stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Montenegro på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union med forbehold af dens indgåelse.
Teksten til protokollen er knyttet til denne afgørelse.
Artikel 2
Formanden for Rådet bemyndiges til at udpege den eller de personer, der er beføjet til at undertegne protokollen på Unionens og dens medlemsstaters vegne.
Artikel 3
I overensstemmelse med protokollens artikel 12 anvendes den midlertidigt fra den 1. juli 2013, indtil afslutningen af procedurerne for dens indgåelse.
Artikel 4
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Luxembourg, den 22. oktober 2013.
På Rådets vegne
L. LINKEVIČIUS
Formand
|
28.3.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 93/2 |
PROTOKOL
til stabiliserings- og associeringsaftalen mellem de Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Montenegro på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af den Europæiske Union
KONGERIGET BELGIEN,
REPUBLIKKEN BULGARIEN,
DEN TJEKKISKE REPUBLIK,
KONGERIGET DANMARK,
FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND,
REPUBLIKKEN ESTLAND,
IRLAND,
DEN HELLENSKE REPUBLIK,
KONGERIGET SPANIEN,
DEN FRANSKE REPUBLIK,
REPUBLIKKEN KROATIEN,
DEN ITALIENSKE REPUBLIK,
REPUBLIKKEN CYPERN,
REPUBLIKKEN LETLAND,
REPUBLIKKEN LITAUEN,
STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG,
UNGARN,
MALTA,
KONGERIGET NEDERLANDENE,
REPUBLIKKEN ØSTRIG,
REPUBLIKKEN POLEN,
DEN PORTUGISISKE REPUBLIK,
RUMÆNIEN,
REPUBLIKKEN SLOVENIEN,
REPUBLIKKEN SLOVAKIET,
REPUBLIKKEN FINLAND,
KONGERIGET SVERIGE,
DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND,
som er kontraherende parter i traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,
i det følgende benævnt »medlemsstaterne«, og
DEN EUROPÆISKE UNION og DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB,
i det følgende benævnt »Den Europæiske Union«,
på den ene side og
MONTENEGRO
på den anden side,
som henviser til tiltrædelsen af Republikken Kroatien, i det følgende benævnt »Kroatien«, af Den Europæiske Union den 1. juli 2013, og
SOM TAGER I BETRAGTNING:
|
(1) |
at stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Montenegro på den anden side blev undertegnet i Luxembourg den 15. oktober 2007 og trådte i kraft den 1. maj 2010, |
|
(2) |
at traktaten om Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union, i det følgende benævnt »tiltrædelsestraktaten«, blev undertegnet i Luxembourg den 9. december 2011, |
|
(3) |
at Kroatien tiltrådte Den Europæiske Union den 1. juli 2013, |
|
(4) |
at ifølge artikel 6, stk. 2, i Kroatiens tiltrædelsesakt tiltræder Kroatien stabiliserings- og associeringsaftalen ved indgåelse af en protokol til stabiliserings- og associeringsaftalen, og |
|
(5) |
at der er i henhold til artikel 39, stk. 3, i stabiliserings- og associeringsaftalen er afholdt konsultationer for at sikre, at der tages hensyn til Den Europæiske Unions og Montenegros gensidige interesser som fastlagt i denne aftale, |
ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:
AFDELING I
KONTRAHERENDE PARTER
Artikel 1
Kroatien er part i stabiliserings- og associeringsaftalen og godkender og noterer sig på samme måde som de andre medlemsstater i Den Europæiske Union teksten til stabiliserings- og associeringsaftalen såvel som fælleserklæringerne og de ensidige erklæringer, der er knyttet som bilag til slutakten, undertegnet samme dato.
ÆNDRINGER AF TEKSTEN TIL STABILISERINGS- OG ASSOCIERINGSAFTALEN MED TILHØRENDE BILAG OG PROTOKOLLER
AFDELING II
LANDBRUGSPRODUKTER
Artikel 2
Montenegrinske indrømmelser for landbrugsprodukter
1. I artikel 27 i stabiliserings- og associeringsaftalen tilføjes følgende stykke:
»3. Fra ikrafttrædelsen af protokollen til denne aftale, der tager hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union, skal Montenegro anvende den gældende told på visse landbrugsprodukter med oprindelse i Den Europæiske Union inden for de mængder, der er angivet i bilag IIId.«
2. Teksten i bilag I til denne protokol tilføjes som bilag IIId til stabiliserings- og associeringsaftalen.
Artikel 3
Fiskevarer
1. I artikel 30 i stabiliserings- og associeringsaftalen tilføjes følgende stykke:
»3. Fra datoen for ikrafttrædelsen af protokollen til denne aftale, der tager hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union, ikrafttræden afskaffer Montenegro al told og alle foranstaltninger med tilsvarende virkning ved indførsel af fisk og fiskevarer med oprindelse i Fællesskabet, undtagen dem, der er anført i bilag Va. Bestemmelserne i bilag V gælder for de deri angivne varer.«
2. teksten i bilag II til denne protokol tilføjes som bilag Va til stabiliserings- og associeringsaftalen.
Artikel 4
Montenegrinske indrømmelser for forarbejdede landbrugsprodukter
Teksten i bilag III til denne protokol tilføjes som bilag IIa til protokol 1 til stabiliserings- og associeringsaftalen.
AFDELING III
OPRINDELSESREGLER
Artikel 5
Bilag IV til protokol 3 til stabiliserings- og associeringsaftalen erstattes af teksten i bilag IV til denne protokol.
OVERGANGSBESTEMMELSER
AFDELING IV
Artikel 6
WTO
Montenegro forpligter sig til ikke at fremsætte krav eller anmodninger, til ikke at gøre indsigelser og til ikke at ændre eller tilbagekalde indrømmelser i henhold til GATT 1994, artikel XXIV.6 og XXVIII, i forbindelse med denne udvidelse af Den Europæiske Union.
Artikel 7
Oprindelsesbevis og administrativt samarbejde
1. Oprindelsesbeviser, der er udstedt behørigt af enten Montenegro eller Kroatien i forbindelse med præferenceaftaler eller autonome ordninger, der anvendes mellem dem, accepteres i de pågældende lande, forudsat at:
|
a) |
en sådan oprindelsesstatus giver præferencetoldbehandling på basis af de præferencetoldforanstaltninger, der er indeholdt i stabiliserings- og associeringsaftalen |
|
b) |
oprindelsesbeviset og transportdokumenterne blev udstedt senest dagen før tiltrædelsesdatoen |
|
c) |
oprindelsesbeviset forelægges toldmyndighederne inden fire måneder efter tiltrædelsesdatoen. |
Når varer er blevet angivet til indførsel enten i Montenegro eller Kroatien inden tiltrædelsesdatoen som led i præferenceaftaler eller autonome ordninger, der anvendtes mellem Montenegro og Kroatien på dette tidspunkt, kan et oprindelsesbevis, der er udstedt med tilbagevirkende kraft i henhold til de pågældende aftaler eller ordninger, også accepteres, forudsat at dette bevis forelægges for toldmyndighederne inden for en periode på fire måneder fra tiltrædelsesdatoen.
2. Montenegro og Kroatien bemyndiges til at opretholde de tilladelser, hvormed der er givet status som »godkendt eksportør« som led i de præferenceaftaler eller autonome ordninger, der er anvendt mellem dem, forudsat at:
|
a) |
der også er en sådan bestemmelse i den aftale, som blev indgået inden Kroatiens tiltrædelse mellem Montenegro og Den Europæiske Union, og |
|
b) |
de godkendte eksportører anvender de oprindelsesregler, der er gældende under nævnte aftale. |
Ovennævnte tilladelser skal senest et år efter Kroatiens tiltrædelse erstattes af nye tilladelser, der er udstedt efter bestemmelserne i stabiliserings- og associeringsaftalen.
3. Anmodninger om efterfølgende kontrol af oprindelsesbeviser, der er udstedt i henhold til de præferenceaftaler eller autonome ordninger, der er nævnt i stk. 1 og 2, skal accepteres af de kompetente toldmyndigheder i enten Montenegro eller Kroatien i en periode på tre år, efter at det pågældende oprindelsesbevis er udstedt, og disse myndigheder kan fremsætte anmodninger herom i en periode på tre år efter, at oprindelsesbeviset er accepteret som støtte for en indførselsangivelse.
Artikel 8
Varer i transit
1. Bestemmelserne i stabiliserings- og associeringsaftalen kan anvendes på varer, der udføres enten fra Montenegro til Kroatien eller fra Kroatien til Montenegro, og som opfylder bestemmelserne i protokol 3 til stabiliserings- og associeringsaftalen, og som på datoen for Kroatiens tiltrædelse enten er undervejs eller i midlertidig opbevaring, på toldoplag eller i en frizone i Montenegro eller i Kroatien.
2. Der indrømmes i sådanne tilfælde præferencebehandling, hvis toldmyndighederne i importlandet senest fire måneder efter Kroatiens tiltrædelse forelægges et oprindelsesbevis, som toldmyndighederne i eksportlandet har udstedt med tilbagevirkende kraft.
Artikel 9
Kontingenter i 2013
For 2013 beregnes størrelsen af de nye toldkontingenter og forhøjelserne af de bestående toldkontingenter forholdsvis i forhold til basismængderne og under hensyntagen til den del af perioden, der er forløbet inden den 1. juli 2013.
ALMINDELIGE OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
AFDELING V
Artikel 10
Denne protokol og bilagene hertil udgør en integrerende del af stabiliserings- og associeringsaftalen.
Artikel 11
1. Denne protokol skal godkendes af Den Europæiske Union og dens medlemsstater og af Montenegro i overensstemmelse med deres egne procedurer.
2. Parterne giver hinanden meddelelse om afslutningen af de i stk. 1 nævnte procedurer. Godkendelsesinstrumenterne deponeres i Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union.
Artikel 12
1. Denne protokol træder i kraft på den første dag i den første måned efter datoen for deponeringen af det sidste godkendelsesinstrument.
2. Hvis ikke alle godkendelsesinstrumenterne vedrørende denne protokol er deponeret før den 1. juli 2013, anvendes denne protokol midlertidigt med virkning fra den 1. juli 2013.
Artikel 13
Denne protokol er udfærdiget i to eksemplarer på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, irsk, italiensk, kroatisk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk, ungarsk og montenegrinsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.
Artikel 14
Teksten til stabiliserings- og associeringsaftalen, herunder bilagene og protokollerne, som udgør en integrerende del heraf, samt slutakten og de dertil knyttede erklæringer udfærdiges på kroatisk, og disse tekster har samme gyldighed som originalteksterne. Stabiliserings- og associeringsrådet godkender disse tekster.
Съставено в Брюксел на осемнадесети декември две хиляди и тринадесета година.
Hecho en Bruselas, el dieciocho de diciembre de dos mil trece.
V Bruselu dne osmnáctého prosince dva tisíce třináct.
Udfærdiget i Bruxelles den attende december to tusind og tretten.
Geschehen zu Brüssel am achtzehnten Dezember zweitausenddreizehn.
Kahe tuhande kolmeteistkümnenda aasta detsembrikuu kaheksateistkümnendal päeval Brüsselis.
Έγινε στις Βρυξέλλες, στις δέκα οκτώ Δεκεμβρίου δύο χιλιάδες δεκατρία.
Done at Brussels on the eighteenth day of December in the year two thousand and thirteen.
Fait à Bruxelles, le dix-huit décembre deux mille treize.
Sastavljeno u Bruxellesu osamnaestog prosinca dvije tisuće trinaeste.
Fatto a Bruxelles, addì diciotto dicembre duemilatredici.
Briselē, divi tūkstoši trīspadsmitā gada astoņpadsmitajā decembrī.
Priimta du tūkstančiai tryliktų metų gruodžio aštuonioliktą dieną Briuselyje.
Kelt Brüsszelben, a kétezer-tizenharmadik év december havának tizennyolcadik napján.
Magħmul fi Brussell, fit-tmintax-il jum ta’ Diċembru tas-sena elfejn u tlettax.
Gedaan te Brussel, de achttiende december tweeduizend dertien.
Sporządzono w Brukseli dnia osiemnastego grudnia roku dwa tysiące trzynastego.
Feito em Bruxelas, em dezoito de dezembro de dois mil e treze.
Întocmit la Bruxelles la optsprezece decembrie două mii treisprezece.
V Bruseli osemnásteho decembra dvetisíctrinásť.
V Bruslju, dne osemnajstega decembra leta dva tisoč trinajst.
Tehty Brysselissä kahdeksantenatoista päivänä joulukuuta vuonna kaksituhattakolmetoista.
Som skedde i Bryssel den artonde december tjugohundratretton.
Sačinjeno u Briselu osamnaestog decembra dvije hiljade trinaeste.
За държавите-членки
Por los Estados miembros
Za členské státy
For medlemsstaterne
Für die Mitgliedstaaten
Liikmesriikide nimel
Για τα κράτη μέλη
For the Member States
Pour les États membres
Za države članice
Per gli Stati membri
Dalībvalstu vārdā –
Valstybių narių vardu
A tagállamok részéről
Għall-Istati Membri
Voor de lidstaten
W imieniu Państw Członkowskich
Pelos Estados-Membros
Pentru statele membre
Za členské štáty
Za države članice
Jäsenvaltioiden puolesta
För medlemsstaterna
Za države članice
За Европейския съюз
Por la Unión Europea
Za Evropskou unii
For Den Europæiske Union
Für die Europäische Union
Euroopa Liidu nimel
Για την Ευρωπαϊκή Ένωση
For the European Union
Pour l'Union européenne
Za Europsku uniju
Per l'Unione europea
Eiropas Savienības vārdā –
Europos Sajungos vardu
Az Európai Unió részéről
Għall-Unjoni Ewropea
Voor de Europese Unie
W imieniu Unii Europejskiej
Pela União Europeia
Pentru Uniunea Europeană
Za Európsku úniu
Za Evropsko unijo
Euroopan unionin puolesta
För Europeiska unionen
Za Evropsku uniju
За Черна гора
Por Montenegro
Za Černou Horu
For Montenegro
Für Montenegro
Montenegro nimel
Για το Μαυροβουνίου
For Montenegro
Pour le Monténégro
Za Crnu Goru
Per il Montenegro
Melnkalnes vārdā –
Juodkalnijos vardu
Montenegró részéről
Għall-Montenegro
Voor Montenegro
W imieniu Czarnogóry
Pelo Montenegro
Pentru Muntenegru
Za Čiernu Horu
Za Črno goro
Montenegron puolesta
För Montenegro
Za Crnu Goru
BILAG I
»BILAG IIId
Montenegrinske toldindrømmelser for primære landbrugsprodukter med oprindelse i Den Europæiske Union
(jf. artikel 27, stk. 3)
(Der vil blive anvendt told (værditold og/eller specifikke afgifter) som anført for de produkter, der er opført i dette bilag, inden for de mængder, der er angivet for hvert produkt, fra datoen for protokollens ikrafttræden)
|
KN-kode 2013 |
Varebeskrivelse |
Årlig mængde (i tons) |
Kontingenttoldsats (% af MFN) |
|
0207 11 90 0207 12 90 0207 13 10 0207 13 30 0207 13 60 0207 13 99 0207 14 10 0207 14 30 0207 14 50 0207 14 60 0207 14 99 |
Fjerkræ |
500 |
20 % |
|
0406 10 20 0406 10 80 0406 30 31 0406 40 50 0406 90 78 0406 90 88 0406 90 99 |
Ost |
65 |
30 % |
|
1602 20 90 1602 32 11 1602 32 19 1602 32 30 1602 32 90 1602 41 10 1602 49 15 1602 49 30 1602 50 31 1602 50 95 |
Varer af kød |
130 |
30 %« |
BILAG II
»BILAG Va
Montenegrinske indrømmelser for EU-fiskevarer omhandlet i artikel 30, stk. 3, i denne aftale
Indførslen til Montenegro af følgende varer med oprindelse i Den Europæiske Union er undergivet de kontingenter, der er anført nedenfor:
|
KN-kode 2013 |
Varebeskrivelse |
Årlig mængde (i tons) |
Kontingenttoldsats |
|
1604 13 11 1604 13 19 1604 13 90 |
Sardin, tilberedt eller konserveret |
200 |
0 % (toldfrit) |
|
1604 14 11 1604 14 16 1604 14 18 |
Tunfisk og bugstribet bonit, tilberedt eller konserveret; filet af tun, såkaldte »loins« |
75 |
0 % (toldfrit) |
|
1604 15 11 1604 15 19 |
Makrel, tilberedt eller konserveret |
30 |
0 % (toldfrit)« |
BILAG III
(Varer omhandlet i artikel 25 i stabiliserings- og associeringsaftalen)
»BILAG IIa TIL PROTOKOL Nr. 1
Toldkontingenter ved indførsel i Montenegro af varer med oprindelse i Den Europæiske Union
|
KN-kode 2013 |
Varebeskrivelse |
Årlig mængde (i liter) |
Kontingenttoldsats |
|
2201 |
Vand, herunder naturligt eller kunstigt mineralvand, og vand tilsat kulsyre, ikke tilsat sukker eller andre sødemidler og ikke aromatiseret |
|
0 % |
|
2201 10 |
Mineralvand og vand tilsat kulsyre |
240 000 |
|
|
Ex 2201 90 |
Andet |
|
|
|
2201 90 00 10 |
Almindeligt naturligt vand i pakninger |
430 000 |
|
|
2202 |
Vand, herunder mineralvand og vand tilsat kulsyre, tilsat sukker eller andre sødemidler eller aromatiseret, og andre ikke-alkoholholdige drikkevarer, undtagen frugt- og grøntsagssafter henhørende under pos. 2009 |
810 000 |
0 %« |
BILAG IV
»BILAG IV
FAKTURAERKLÆRING
Fakturaerklæringen, hvis tekst er angivet i det følgende, udfærdiges i overensstemmelse med fodnoterne. Det er dog ikke nødvendigt at gengive fodnoterne.
Bulgarsk
Износителят на продуктите, обхванати от този документ (митническо разрешение № … (1) декларира, че освен където ясно е отбелязано друго, тези продукти са с …. преференциален произход (2).
Spansk
El exportador de los productos incluidos en el presente documento (autorización aduanera no … (1)) declara que, salvo indicación en sentido contrario, estos productos gozan de un origen preferencial … (2).
Tjekkisk
Vývozce výrobků uvedených v tomto dokumentu (číslo povolení … (1)) prohlašuje, že kromě zřetelně označených mají tyto výrobky preferenční původ v … (2).
Dansk
Eksportøren af varer, der er omfattet af nærværende dokument, (toldmyndighedernes tilladelse nr. … (1)), erklærer, at varerne, medmindre andet tydeligt er angivet, har præferenceoprindelse i … (2).
Tysk
Der Ausführer (Ermächtigter Ausführer; Bewilligungs-Nr. … (1)) der Waren, auf die sich dieses Handelspapier bezieht, erklärt, dass diese Waren, soweit nicht anderes angegeben, präferenzbegünstigte … (2) Ursprungswaren sind.
Estisk
Käesoleva dokumendiga hõlmatud toodete eksportija (tolli kinnitus nr. … (1)) deklareerib, et need tooted on … (2) sooduspäritoluga, välja arvatud juhul, kui on selgelt näidatud teisiti.
Græsk
Ο εξαγωγέας των προϊόντων που καλύπτονται από το παρόν έγγραφο (άδεια τελωνείου υπ’αριθ. … (1)) δηλώνει ότι, εκτός εάν δηλώνεται σαφώς άλλως, τα προϊόντα αυτά είναι προτιμησιακής καταγωγής … (2).
Engelsk
The exporter of the products covered by this document (customs authorization No … (1)) declares that, except where otherwise clearly indicated, these products are of … (2) preferential origin.
Fransk
L’exportateur des produits couverts par le présent document (autorisation douanière no … (1)) déclare que, sauf indication claire du contraire, ces produits ont l’origine préférentielle … (2).
Kroatisk
Izvoznik proizvoda obuhvaćenih ovom ispravom (carinsko ovlaštenje br. … (1)) izjavljuje da su, osim ako je drukčije izričito navedeno, ovi proizvodi … (2) preferencijalnog podrijetla.
Italiensk
L’esportatore delle merci contemplate nel presente documento (autorizzazione doganale n. … (1)) dichiara che, salvo indicazione contraria, le merci sono di origine preferenziale … (2).
Lettisk
To produktu eksportētājs, kuri ietverti šajā dokumentā (muitas atļauja Nr. … (1)), deklarē, ka, izņemot tur, kur ir citādi skaidri noteikts, šiem produktiem ir preferenciāla izcelsme … (2).
Litauisk
Šiame dokumente išvardytų produktų eksportuotojas (muitinės liudijimo Nr. … (1)) deklaruoja, kad, jeigu kitaip nenurodyta, tai yra … (2) preferencinės kilmės produktai.
Ungarsk
A jelen okmányban szereplő áruk exportőre (vámfelhatalmazási szám: … (1)) kijelentem, hogy eltérő egyértelmű jelzés hiányában az áruk preferenciális … (2) származásúak.
Maltesisk
L-esportatur tal-prodotti koperti b’dan id-dokument (awtorizzazzjoni tad-dwana nru. … (1)) jiddikjara li, ħlief fejn indikat b’mod ċar li mhux hekk, dawn il-prodotti huma ta« oriġini preferenzjali … (2).
Nederlandsk
De exporteur van de goederen waarop dit document van toepassing is (douanevergunning nr. … (1)), verklaart dat, behoudens uitdrukkelijke andersluidende vermelding, deze goederen van preferentiële … oorsprong zijn (2).
Polsk
Eksporter produktów objętych tym dokumentem (upoważnienie władz celnych nr … (1)) deklaruje, że z wyjątkiem gdzie jest to wyraźnie określone, produkty te mają … (2) preferencyjne pochodzenie.
Portugisisk
O abaixo-assinado, exportador dos produtos abrangidos pelo presente documento (autorização aduaneira n.o … (1)), declara que, salvo indicação expressa em contrário, estes produtos são de origem preferencial … (2).
Rumænsk
Exportatorul produselor ce fac obiectul acestui document (autorizația vamală nr. … (1)) declară că, exceptând cazul în care în mod expres este indicat altfel, aceste produse sunt de origine preferențială … (2).
Slovakisk
Vývozca výrobkov uvedených v tomto dokumente (číslo povolenia … (1)) vyhlasuje, že okrem zreteľne označených, majú tieto výrobky preferenčný pôvod v … (2).
Slovensk
Izvoznik blaga, zajetega s tem dokumentom (pooblastilo carinskih organov štr. … (1)) izjavlja, da, razen če ni drugače jasno navedeno, ima to blago preferencialno … (2) poreklo.
Finsk
Tässä asiakirjassa mainittujen tuotteiden viejä (tullin lupa n:o … (1)) ilmoittaa, että nämä tuotteet ovat, ellei toisin ole selvästi merkitty, etuuskohteluun oikeutettuja … alkuperätuotteita (2).
Svensk
Exportören av de varor som omfattas av detta dokument (tullmyndighetens tillstånd nr. … (1)) försäkrar att dessa varor, om inte annat tydligt markerats, har förmånsberättigande … ursprung (2).
Montenegrinsk
Izvoznik proizvoda obuhvaćenih ovim dokumentom (carinsko odoborenje br. (1)) izjavljuje da, osim u slučaju kada je drugačije naznačeno, ovi proizvodi su … (2) preferencijalnog porijekla.
… (3)
(Sted og dato)
… (4)
(Eksportørens underskrift. (Desuden angives navnet på den person, der underskriver erklæringen, med tydelig skrift)
(1) Hvis fakturaerklæringen udfærdiges af en godkendt eksportør, skal nummeret på den godkendte eksportørs tilladelse anbringes i dette felt. Hvis fakturaerklæringen ikke udfærdiges af en godkendt eksportør, kan ordlyden i parentes udelades, eller eksportøren kan undlade at udfylde feltet.
(2) Her anføres produkternes oprindelse. Hvis fakturaerklæringen helt eller delvis vedrører produkter med oprindelse i Ceuta og Melilla, skal eksportøren tydeligt angive dem ved hjælp af mærket »CM« i det dokument, hvorpå erklæringen udfærdiges.
(3) Kan udelades, hvis de pågældende oplysninger findes i selve dokumentet.
(4) Hvis det ikke er nødvendigt, at eksportøren skriver under, er han også fritaget for at angive sit navn.«
FORORDNINGER
|
28.3.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 93/12 |
RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 315/2014
af 24. marts 2014
om ændring af forordning (EU) nr. 43/2014 for så vidt angår visse fangstbegrænsninger
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 3,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I afventning af rådgivning fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) blev der i bilag IA til forordning (EU) nr. 43/2014 (1) fastsat nulfangst for tobis i EU-farvande i ICES-område IIa, IIIa og IV. |
|
(2) |
ICES' rådgivning for bestanden har været til rådighed siden den 21. februar 2014, og det er nu muligt at fastsætte en TAC for tobis i dette område, der er fordelt på syv forvaltningsområder for at undgå nedfiskning på lokalt plan.. |
|
(3) |
Hvert år fastsættes fiskerimuligheder for EU-fartøjer i norske og færøske farvande samt for norske og færøske fartøjer i EU-farvande samt betingelserne for adgang til fiskeressourcer i hinandens farvande på baggrund af samråd om fiskerirettighederne efter proceduren i aftalerne eller protokollerne om fiskeriforbindelserne med henholdsvis Norge (2) og Færøerne (3). Indtil samrådene om aftalerne for 2014 er afsluttet, er der ved forordning (EU) nr. 43/2014 fastsat midlertidige fiskerimuligheder for visse bestande af blåhvilling. Den 12. marts 2014 blev samrådene med Norge og Færøerne afsluttet, herunder også vedrørende blåhvilling. |
|
(4) |
Bilag IA til forordning (EU) nr. 43/2014 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
|
(5) |
De fangstbegrænsninger, der er fastsat i forordning (EU) nr. 43/2014, anvendes fra den 1. januar 2014. De bestemmelser i nærværende forordning, der vedrører fangstbegrænsninger, bør derfor også anvendes fra den dato. En sådan anvendelse med tilbagevirkende kraft berører ikke retssikkerhedsprincippet eller princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, idet der i forordning (EU) nr. 43/2014 er fastsat nulfangst for de pågældende fiskerimuligheder. Eftersom ændringen af fangstbegrænsningerne har indvirkning på de økonomiske aktiviteter og planlægningen af EU-fartøjers fangstsæson, bør denne forordning træde i kraft straks efter offentliggørelsen — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Ændring til forordning (EU) nr. 43/2014
Bilag IA til forordning (EU) nr. 43/2014 ændres som angivet i teksten i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Ikrafttræden og anvendelse
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2014.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 24. marts 2014.
På Rådets vegne
A.. TSAFTARIS
Formand
(1) Rådets forordning (EU) nr. 43/2014 af 20. januar 2014 om fastsættelse for 2014 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fartøjer i visse andre farvande (EUT L 24af 28.1.2014, s. 1).
(2) Fiskeriaftale mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Kongeriget Norge (EFT L 226 af 29.8.1980, s. 48).
(3) Fiskeriaftale mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på den ene side og den danske regering og det færøske landsstyre på den anden side (EFT L 226af 29.8.1980, s. 12).
BILAG
I bilag IA til forordning (EU) nr. 43/2014 foretages følgende ændringer:
|
a) |
Angivelsen vedrørende tobisbestanden i EU-farvandene i ICES-område IIa, IIIa og IV affattes således:
Særlig betingelse: Inden for ovennævnte kvoter må der højst tages nedenstående mængder i følgende forvaltningsområder for tobis som defineret i bilag II D:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
b) |
Angivelsen vedrørende blåhvilling i norske farvande i II og IV affattes således:
|
||||||||||||||||||
|
c) |
Angivelsen vedrørende blåhvilling i EU- og internationale farvande i I, II, III, IV, V, VI, VII, VIIIa, VIIIb, VIIId, VIIIe, XII og XIV affattes således:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
d) |
Angivelsen vedrørende blåhvilling i VIIIc, IX og X; EU-farvande i CECAF 34.1.1 affattes således:
|
||||||||||||||||||
|
e) |
Angivelsen vedrørende blåhvilling i EU-farvandene i II, IVa, V, VI nord for 56° 30′ N og VII vest of 12° V affattes således:
|
||||||||||||||||
(1) Undtagen farvande inden for 6 sømil fra Det Forenede Kongeriges basislinjer ved Shetlandsøerne, Fair Isle og Foula.
(2) Mindst 98 % af de landinger, der fratrækkes denne kvote, skal bestå af tobis. Bifangster af ising, makrel og hvilling skal fratrækkes de resterende 2 % af kvoten (OT1/*2A3A4).
(3) Særlig betingelse: Heraf må højst følgende procentdel fiskes i Norges eksklusive økonomiske zone eller i fiskerizonen omkring Jan Mayen (WHB/*NZJM1): 0 %
(4) Der kan foretages overførsler af denne kvote til VIIIc, IX og X; EU-farvande i CECAF 34.1.1. Kommissionen skal dog underrettes om sådanne overførsler i forvejen.
(5) Særlig betingelse: Heraf må højst følgende mængde fiskes i færøske farvande (WHB/*05-F.): 25 000 «
(6) Særlig betingelse: Heraf må højst følgende procentdel fiskes i Norges eksklusive økonomiske zone (EEZ) eller i fiskerizonen omkring Jan Mayen (WHB/*NZJM2): 0 %«
(7) Skal modregnes i Norges fangstbegrænsninger, som er fastsat i henhold til kyststatsordningen.
(8) Særlig betingelse: Fangsten i IV må ikke overstige følgende mængde (WHB/*04A-C): 0
Denne fangstbegrænsning i IV udgør følgende procentdel af Norges adgangskvote: 0 %
(9) Skal modregnes i Færøernes fangstbegrænsninger.
(10) Særlig betingelse: må også fiskes i VIb (WHB/*06B-C). Fangsten i IVa må ikke overstige 6 250 ton (WHB/*04A-C).«
|
28.3.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 93/17 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 316/2014
af 21. marts 2014
om anvendelse af artikel 101, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på visse kategorier af teknologioverførselsaftaler
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning nr. 19/65/EØF af 2. marts 1965 om anvendelse af bestemmelserne i traktatens artikel 85, stk. 3, på kategorier af aftaler og samordnet praksis (1), særlig artikel 1,
efter offentliggørelse af udkast til denne forordning,
efter høring af Det Rådgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspørgsmål, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Forordning nr. 19/65/EØF bemyndiger Kommissionen til ved forordning at anvende traktatens artikel 101, stk. 3, på visse kategorier af teknologioverførselsaftaler og tilsvarende samordnet praksis, der falder ind under traktatens artikel 101, stk. 1, når der i aftalen eller den samordnede praksis kun deltager to virksomheder. |
|
(2) |
I medfør af forordning nr. 19/65/EØF har Kommissionen bl.a. vedtaget forordning (EF) nr. 772/2004 (2). I forordning (EF) nr. 772/2004 defineres kategorier af teknologioverførselsaftaler, som af Kommissionen blev anset for normalt at opfylde betingelserne i traktatens artikel 101, stk. 3. I betragtning af de generelt positive erfaringer med anvendelsen af nævnte forordning, som udløber den 30. april 2014, samt under hensyn til de erfaringer, der er indhøstet siden dens vedtagelse, bør der vedtages en ny gruppefritagelsesforordning. |
|
(3) |
Forordningen bør både sikre en effektiv beskyttelse af konkurrencen og give virksomhederne tilstrækkelig retssikkerhed. Ved virkeliggørelsen af disse mål bør der tages hensyn til behovet for at forenkle den administrative kontrol og de lovgivningsmæssige rammer i videst muligt omfang. |
|
(4) |
Teknologioverførselsaftaler vedrører meddelelse af licens på teknologirettigheder. Sådanne aftaler vil normalt fremme den økonomiske effektivitet og styrke konkurrencen, da de kan forhindre dobbeltarbejde inden for forskning og udvikling, styrke incitamentet til at iværksætte indledende forskning og udvikling, fremme trinvis innovation, lette spredningen af teknologi og skabe konkurrence på produktmarkederne. |
|
(5) |
Sandsynligheden for, at sådanne effektivitets- og konkurrencefremmende virkninger opvejer eventuelle konkurrencebegrænsende virkninger forårsaget af begrænsninger indeholdt i teknologioverførselsaftaler, afhænger af de deltagende virksomheders markedsstyrke og derfor af, i hvilket omfang disse virksomheder møder konkurrence fra andre virksomheder, der ejer teknologier eller fremstiller produkter, der kan substitueres med førstnævnte virksomheders teknologier eller produkter. |
|
(6) |
Forordningen bør kun omfatte teknologioverførselsaftaler mellem en licensgiver og en licenstager. Den bør omfatte sådanne aftaler, selv hvis aftalen indeholder betingelser gældende for mere end et omsætningsled, f.eks. ved at indeholde et krav om, at licenstageren skal etablere et særligt distributionssystem, og ved at præcisere de forpligtelser, som licenstageren skal eller kan pålægge forhandlerne af de produkter, der produceres på licens. Sådanne betingelser og forpligtelser bør imidlertid overholde de konkurrenceregler, der gælder for leverings- og distributionsaftaler, som er fastlagt i Kommissionens forordning (EU) nr. 330/2010 (3). Leverings- og distributionsaftaler indgået mellem en licenstager og aftagere af dennes aftalevarer bør ikke være omfattet af fritagelsen efter denne forordning. |
|
(7) |
Denne forordning bør kun finde anvendelse på aftaler, hvor licensgiveren tillader licenstageren og/eller en eller flere af dennes underleverandører at udnytte de overførte teknologirettigheder, eventuelt efter at licenstageren og/eller dennes underleverandører har udført supplerende forskning og udvikling, med det formål at producere varer eller tjenesteydelser. Den bør ikke finde anvendelse på licensering i forbindelse med forsknings- og udviklingsaftaler, der er omfattet af Kommissionens forordning (EU) nr. 1217/2010 (4), eller på licensering i forbindelse med specialiseringsaftaler, der er omfattet af Kommissionens forordning (EU) nr. 1218/2010 (5). Den bør heller ikke finde anvendelse på aftaler, der alene har til formål at reproducere og distribuere ophavsretligt beskyttede softwareprodukter, idet sådanne aftaler ikke tager sigte på meddelelse af licens på en produktionsteknologi, men i højere grad er distributionsaftaler. Forordningen bør heller ikke finde anvendelse på aftaler, der indgås med henblik på at danne teknologipuljer, dvs. aftaler om samling af teknologier i puljer med det formål at meddele tredjemand licens på dem, eller på aftaler, hvorved der meddeles licens på teknologipuljerne til disse tredjeparter. |
|
(8) |
I en forordning om anvendelse af traktatens artikel 101, stk. 3, er det ikke nødvendigt at fastlægge, hvilke teknologioverførselsaftaler der kan være omfattet af traktatens artikel 101, stk. 1. Ved individuel bedømmelse af aftaler i henhold til traktatens artikel 101, stk. 1, skal der tages hensyn til en række faktorer, navnlig strukturen og dynamikken på de relevante teknologi- og produktmarkeder. |
|
(9) |
Gruppefritagelsen efter denne forordning bør begrænses til at omfatter de aftaler, der med tilstrækkelig sikkerhed kan antages at opfylde betingelserne i traktatens artikel 101, stk. 3. For at opnå fordelene ved og virkeliggøre målene for teknologioverførsel bør denne forordning ikke kun omfatte overførsel af teknologi som sådan, men også andre bestemmelser i teknologioverførselsaftaler, hvis og i det omfang disse bestemmelser er direkte forbundet med produktion eller salg af aftalevarerne. |
|
(10) |
I forbindelse med teknologioverførselsaftaler mellem konkurrenter kan det formodes, at så længe parternes samlede andel af de relevante markeder ikke overstiger 20 %, og aftalerne ikke indeholder visse alvorligt konkurrencebegrænsende bestemmelser, bidrager de generelt til at forbedre produktionen eller distributionen og sikrer forbrugerne en rimelig andel af fordelene herved. |
|
(11) |
I forbindelse med teknologioverførselsaftaler mellem ikke-konkurrenter kan det formodes, at så længe parternes individuelle andel af de relevante markeder ikke overstiger 30 %, og aftalerne ikke indeholder visse alvorligt konkurrencebegrænsende bestemmelser, bidrager de generelt til at forbedre produktionen eller distributionen og sikrer forbrugerne en rimelig andel af fordelene herved. |
|
(12) |
I tilfælde hvor den relevante markedsandelstærskel overskrides på et eller flere produkt- eller teknologimarkeder, bør gruppefritagelsesordningen ikke finde anvendelse på den pågældende aftale med hensyn til de(t) relevante marked(er). |
|
(13) |
Der er ingen formodning om, at en teknologioverførselsaftale automatisk er omfattet af traktatens artikel 101, stk. 1, når disse markedsandelstærskler er overskredet. Eksempelvis falder eksklusive licensaftaler indgået mellem virksomheder, der ikke er konkurrenter, ofte udenfor anvendelsesområdet for traktatens artikel 101, stk. 1. Ved overskridelse af disse markedsandelstærskler er der heller ingen formodning om, at teknologioverførselsaftaler, der er omfattet af traktatens artikel 101, stk. 1, ikke opfylder betingelserne for fritagelse. Det kan imidlertid heller ikke formodes, at teknologioverførselsaftalerne normalt indebærer objektive fordele af en sådan art og et sådant omfang, at de opvejer de ulemper, de medfører for konkurrencen. |
|
(14) |
Denne forordning bør ikke medføre fritagelse af teknologioverførselsaftaler, der indeholder begrænsninger, som ikke er nødvendige for at opnå produktions- eller distributionsforbedringer. Navnlig bør teknologioverførselsaftaler, som indeholder visse alvorligt konkurrencebegrænsende bestemmelser, f.eks. om fastsættelse af priser over for tredjemand, ikke være omfattet af gruppefritagelsen i henhold til denne forordning, uanset de deltagende virksomheders markedsandele. Foreligger der sådanne hardcore-konkurrencebegrænsninger, bør hele aftalen udelukkes fra gruppefritagelsen. |
|
(15) |
Med henblik på at bevare virksomhedernes incitament til at innovere og sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder bør visse begrænsninger udelukkes fra gruppefritagelsen. Det gælder især visse grant-back-forpligtelser og ikke-anfægtelsesklausuler. Når en licensaftale indeholder en sådan begrænsning, er det kun den pågældende begrænsning, der bør udelukkes fra gruppefritagelsen. |
|
(16) |
Markedsandelstærsklerne, udelukkelsen fra fritagelsen af visse teknologioverførselsaftaler, der indeholder de alvorligt konkurrencebegrænsende bestemmelser, og de begrænsninger, der falder uden for fritagelsen i henhold til denne forordning, sikrer normalt, at aftaler, som er omfattet af gruppefritagelsen, ikke giver de deltagende virksomheder mulighed for at udelukke konkurrencen for en væsentlig del af de pågældende varer. |
|
(17) |
I henhold til artikel 29, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1/2003 (6) kan Kommissionen inddrage fritagelsen efter denne forordning, hvis den i et konkret tilfælde konstaterer, at en aftale, der er omfattet af fritagelsen efter denne forordning, alligevel har virkninger, som er uforenelige med traktatens artikel 101, stk. 3. Det kan især ske, når incitamentet til at innovere svækkes, eller når adgangen til markeder hindres. |
|
(18) |
Når en teknologioverførselsaftale, der er omfattet af fritagelsen i denne forordning, i et konkret tilfælde alligevel viser sig at have virkninger, som er uforenelige med traktatens artikel 101, stk. 3, på en medlemsstats område eller på en del heraf, som frembyder alle de karakteristika, der kendetegner et særskilt geografisk marked, kan den pågældende medlemsstats konkurrencemyndighed, for så vidt angår dette område, inddrage fritagelsen i henhold til artikel 29, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1/2003. |
|
(19) |
For at styrke tilsynet med parallelle netværk af teknologioverførselsaftaler, som har lignende konkurrencebegrænsende virkninger, og som dækker mere end 50 % af et givet marked, bør Kommissionen kunne erklære denne forordning uanvendelig på teknologioverførselsaftaler, som indeholder bestemte begrænsninger, der vedrører det pågældende marked, hvorved traktatens artikel 101 igen finder fuld anvendelse på sådanne aftaler — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Definitioner
1. I denne forordning forstås ved:
a) »aftale«: en aftale, en vedtagelse inden for en sammenslutning af virksomheder eller en samordnet praksis
b) »teknologirettigheder«: knowhow samt følgende rettigheder eller en kombination af dem, herunder ansøgninger om disse rettigheder eller ansøgninger om registrering af dem:
|
i) |
patenter |
|
ii) |
brugsmodeller |
|
iii) |
mønsterrettigheder |
|
iv) |
rettigheder til halvlederprodukters topografi |
|
v) |
supplerende beskyttelsescertifikater for lægemidler og andre produkter, for hvilke der kan udstedes supplerende beskyttelsescertifikater |
|
vi) |
certifikater på plantenyheder, og |
|
vii) |
ophavsret til software |
c) »teknologioverførselsaftale«:
|
i) |
en aftale om meddelelse af licens på teknologirettigheder indgået mellem to virksomheder med henblik på licenstagerens og/eller dennes underleverandørers produktion af aftaleprodukter |
|
ii) |
en overdragelse af teknologirettigheder mellem to virksomheder med henblik på produktion af aftaleprodukter, hvor en del af den risiko, der er forbundet med at udnytte teknologien, forbliver hos den overdragende part |
d) »gensidig aftale«: en teknologioverførselsaftale, hvorved to virksomheder — i samme kontrakt eller i særskilte kontrakter — meddeler hinanden en licens på teknologirettigheder, og hvor disse licenser vedrører konkurrerende teknologier eller kan benyttes til produktion af konkurrerende produkter
e) »ikke-gensidig aftale«: en teknologioverførselsaftale, hvorved en virksomhed meddeler en anden virksomhed licens på teknologirettigheder, eller hvorved to virksomheder meddeler hinanden licens på teknologi, men hvor disse licenser ikke vedrører konkurrerende teknologier og ikke kan benyttes til produktion af konkurrerende produkter
f) »produkt«: varer eller en tjenesteydelse, herunder såvel mellemliggende varer og tjenesteydelser som færdige varer og tjenesteydelser
g) »aftaleprodukt«: et produkt, der fremstilles direkte eller indirekte på grundlag af de overførte teknologirettigheder
h) »intellektuelle ejendomsrettigheder«: omfatter industrielle ejendomsrettigheder, navnlig patenter og varemærker, ophavsret og beslægtede rettigheder
i) »knowhow«: en samling teknisk information opnået gennem forsøg og afprøvning, der er:
|
i) |
hemmelig, dvs. ikke almindeligt kendt eller let tilgængelig |
|
ii) |
væsentlig, dvs. vigtig og nyttig for produktionen af aftaleprodukterne, og |
|
iii) |
identificeret, dvs. beskrevet på en sådan måde, at det kan afgøres, om den opfylder hemmeligheds- og væsentlighedskriterierne |
j) »relevant produktmarked«: markedet for aftaleprodukterne og disses stedfortræderprodukter, dvs. alle de produkter, der af købere anses for substituerbare med aftaleprodukterne på grund af deres egenskaber, pris og anvendelsesformål
k) »relevant teknologimarked«: markedet for de teknologirettigheder, hvorpå der er meddelt licens, og disses stedfortræderteknologier, dvs. alle de teknologirettigheder, der af licenstageren anses for substituerbare med de teknologirettigheder, hvorpå der er meddelt licens, på grund af deres egenskaber, den tilknyttede licensafgift og deres anvendelsesformål
l) »relevant geografisk marked«: det område, hvor de berørte virksomheder er involveret i udbud af og efterspørgsel efter produkter eller i meddelelse af licens på teknologirettigheder, og hvor konkurrenceforholdene er tilstrækkeligt ensartede og kan adskilles fra de tilstødende områder med henvisning til mærkbare forskelle i konkurrenceforholdene
m) »relevant marked«: kombinationen af det relevante produktmarked eller det relevante teknologimarked og det relevante geografiske marked
n) »konkurrerende virksomheder«: virksomheder, der konkurrerer på det relevante marked, idet:
|
i) |
de konkurrerende virksomheder er virksomheder på det relevante marked, hvor der er meddelt licens på teknologirettighederne, som meddeler licens på konkurrerende teknologirettigheder (faktiske konkurrenter på det relevante marked) |
|
ii) |
de konkurrerende virksomheder på det relevante marked, hvor aftaleprodukterne afsættes, er virksomheder, der uden teknologioverførselsaftalen begge ville være aktive på de(t) relevante marked(er), hvor aftaleprodukterne sælges (faktiske konkurrenter på det relevante marked), eller som i mangel af teknologioverførselsaftalen på grundlag af realistiske forudsætninger og ikke blot i teorien, og som reaktion på en lille, men vedvarende stigning i de relative priser, sandsynligvis inden for et kort tidsrum ville foretage de nødvendige supplerende investeringer eller påtage sig andre nødvendige omstillingsomkostninger for at trænge ind på de(t) relevante marked(er) (potentielle konkurrenter på det relevante marked) |
o) »selektivt distributionssystem«: et distributionssystem, hvor licensgiveren forpligter sig til udelukkende, enten direkte eller indirekte, at meddele licens på produktion af aftaleprodukterne til licenstagere, der udvælges på grundlag af bestemte kriterier, og hvor disse licenstagere forpligter sig til ikke at sælge aftaleprodukterne til uautoriserede forhandlere inden for det område, som licensgiveren har forbeholdt dette distributionssystem
p) »eksklusivlicens«: en licens, efter hvilken licensgiveren ikke selv har ret til at producere på grundlag af de overførte teknologirettigheder og ikke har ret til at meddele licens på de overførte teknologirettigheder til tredjepart, generelt eller med henblik på en bestemt anvendelse eller i et bestemt område
q) »eksklusivområde«: et geografisk område, hvor kun en bestemt virksomhed har ret til at producere aftaleprodukterne, men hvor det er dog muligt at give en anden licenstager ret til inden for det pågældende område at producere aftaleprodukterne alene for en bestemt kunde, når den anden licens meddeles med henblik på at sikre den pågældende kunde en alternativ forsyningskilde
r) »eksklusiv kundegruppe«: en gruppe af kunder, hvortil kun én part i teknologioverførselsaftalen har ret til aktivt at sælge aftaleprodukterne produceret ved hjælp af den overførte teknologi
2. I denne forordning omfatter udtrykkene »virksomhed«, »licensgiver« og »licenstager« tillige disses respektive forbundne virksomheder.
Ved »forbundne virksomheder« forstås:
|
a) |
virksomheder, hvori en af aftaleparterne direkte eller indirekte:
|
|
b) |
virksomheder, der direkte eller indirekte har de i litra a) nævnte rettigheder eller beføjelser over en af parterne i teknologioverførselsaftalen |
|
c) |
virksomheder, hvori en af de i litra b) omhandlede virksomheder direkte eller indirekte har de i litra a) nævnte rettigheder eller beføjelser |
|
d) |
virksomheder, hvori en part i teknologioverførselsaftalen sammen med en eller flere af de virksomheder, der er omhandlet i litra a), b) eller c), har de i litra a) nævnte rettigheder eller beføjelser, eller hvori to eller flere af sidstnævnte virksomheder i fællesskab har de i litra a) nævnte rettigheder eller beføjelser |
|
e) |
virksomheder, hvori de i litra a) nævnte rettigheder eller beføjelser i fællesskab indehaves af:
|
Artikel 2
Fritagelse
1. I henhold til traktatens artikel 101, stk. 3, og på de i denne forordning fastsatte betingelser finder traktatens artikel 101, stk. 1, ikke anvendelse på teknologioverførselsaftaler.
2. Fritagelsen efter stk. 1 finder anvendelse, for så vidt som teknologioverførselsaftaler indeholder konkurrencebegrænsninger, der er omfattet af traktatens artikel 101, stk. 1. Fritagelsen gælder, så længe de overførte teknologirettigheder ikke er udløbet, bortfaldet eller erklæret ugyldige, eller i tilfælde af knowhow, så længe denne knowhow forbliver hemmelig. Hvis knowhow bliver almindeligt kendt som følge af en handling begået af licenstageren, gælder fritagelsen imidlertid i hele aftalens løbetid.
3. Fritagelsen efter stk. 1 finder også anvendelse på bestemmelser, i teknologioverførselsaftaler, som vedrører licenstagerens køb af produkter, eller som vedrører licensering eller overdragelse af andre intellektuelle ejendomsrettigheder eller knowhow til licenstageren, hvis og i det omfang disse bestemmelser er direkte forbundet med produktion eller salg af aftalevarerne.
Artikel 3
Markedsandelstærskler
1. Når de virksomheder, der er parter i aftalen, er konkurrerende virksomheder, finder fritagelsen efter artikel 2 anvendelse, hvis deres sammenlagte markedsandel ikke overskrider 20 % på de(t) relevante marked(er).
2. Når de virksomheder, der er parter i aftalen, ikke er konkurrerende virksomheder, finder fritagelsen efter artikel 2 anvendelse, hvis deres sammenlagte markedsandel ikke overskrider 30 % på de(t) relevante marked(er).
Artikel 4
Hardcorebegrænsninger
1. Når de virksomheder, der er parter i aftalen, er konkurrerende virksomheder, finder fritagelsen efter artikel 2 ikke anvendelse på aftaler, der direkte eller indirekte, alene eller kombineret med andre faktorer, som parterne har afgørende indflydelse på, har et af følgende formål:
|
a) |
begrænse en parts adgang til at fastsætte sine egne priser ved salg af produkter til tredjemand |
|
b) |
begrænse produktionen, medmindre der er tale om en begrænsning af produktionen af aftaleprodukter, som pålægges licenstageren i en ikke-gensidig aftale, eller som kun pålægges en af licenstagerne i en gensidig aftale |
|
c) |
opdele markeder eller fordele kunder, dog med undtagelse af:
|
|
d) |
begrænse licenstagerens muligheder for at udnytte egne teknologirettigheder eller begrænse en af aftaleparternes muligheder for at udføre forskning og udvikling, medmindre sidstnævnte begrænsning er nødvendig for at forhindre, at tredjeparter får kendskab til den overførte knowhow. |
2. Når de virksomheder, der er parter i aftalen, ikke er konkurrerende virksomheder, finder fritagelsen efter artikel 2 ikke anvendelse på aftaler, der direkte eller indirekte, alene eller kombineret med andre faktorer, som parterne har afgørende indflydelse på, har et af følgende formål:
|
a) |
begrænse en parts adgang til at fastsætte sine egne priser ved salg af produkter til tredjemand, dog med forbehold af muligheden for at fastsætte maksimumssalgspriser eller vejledende salgspriser, forudsat at det ikke får karakter af faste salgspriser eller minimumssalgspriser som følge af pres eller incitamenter fra den ene af parterne |
|
b) |
begrænse det geografiske område eller den kundegruppe, hvortil licenstageren må sælge aftaleprodukterne passivt, undtagen når der er tale om:
|
|
c) |
begrænse det aktive eller passive salg til slutbrugere fra en licenstager, der er medlem af et selektivt distributionssystem, og som driver virksomhed i detailleddet, dog med forbehold af muligheden for at forbyde et medlem af systemet at drive virksomhed fra et uautoriseret forretningssted. |
3. Når de virksomheder, der er parter i aftalen, ikke er konkurrerende virksomheder på tidspunktet for indgåelsen af aftalen, men bliver konkurrerende virksomheder efterfølgende, finder stk. 2 og ikke stk. 1 anvendelse i aftalens fulde løbetid, medmindre aftalen efterfølgende ændres i nogen materiel henseende. En sådan ændring omfatter indgåelse af en ny teknologioverførselsaftale mellem parterne om konkurrerende teknologirettigheder.
Artikel 5
Begrænsninger, der falder uden for fritagelsen
1. Fritagelsen efter artikel 2 finder ikke anvendelse på nogen af følgende forpligtelser indeholdt i teknologioverførselsaftaler:
|
a) |
en direkte eller indirekte forpligtelse for licenstageren til at meddele eksklusivlicens eller til helt eller delvist at overdrage eksklusive rettigheder til licensgiveren eller til en tredjemand udpeget af licensgiveren, for så vidt angår licenstagerens egne forbedringer af eller egne nye anvendelser af den ophavsretbeskyttede teknologi |
|
b) |
en direkte eller indirekte forpligtelse for en part til ikke at anfægte gyldigheden af intellektuelle ejendomsrettigheder, som den anden part ejer i EU; dette er dog ikke til hinder for, at der i aftaler om eksklusivlicens indføres klausuler om, at teknologioverførselsaftalen kan opsiges, såfremt licenstageren anfægter gyldigheden af en af de teknologirettigheder, hvorpå der er meddelt licens. |
2. Når de virksomheder, der er parter i aftalen, ikke er konkurrerende virksomheder, finder fritagelsen efter artikel 2 ikke anvendelse på direkte eller indirekte forpligtelser, der tjener til at begrænse licenstagerens muligheder for at udnytte sine egne teknologirettigheder eller til at begrænse en af aftaleparternes adgang til at udføre forskning og udvikling, medmindre sidstnævnte begrænsning er nødvendig for at forhindre, at tredjemand får kendskab til den overførte knowhow.
Artikel 6
Inddragelse i konkrete tilfælde
1. I henhold til artikel 29, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1/2003 kan Kommissionen inddrage fritagelsen efter denne forordning, hvis den i et konkret tilfælde konstaterer, at en teknologioverførselsaftale, der er omfattet af fritagelsen efter artikel 2 i denne forordning, alligevel har virkninger, som er uforenelige med traktatens artikel 101, stk. 3, og især når:
|
a) |
markedsadgangen for teknologier tilhørende tredjemand begrænses, f.eks. som følge af den kumulative virkning af parallelle netværk af ligeartede konkurrencebegrænsende aftaler, der forbyder licenstagere at udnytte teknologier tilhørende tredjemand |
|
b) |
markedsadgangen for potentielle licenstagere begrænses, f.eks. som følge af den kumulative virkning af parallelle netværk af ligeartede konkurrencebegrænsende aftaler, der forbyder licensgivere at meddele andre licenstagere licens, eller fordi den eneste teknologiejer, der meddeler licens på relevante teknologirettigheder, indgår en aftale om eksklusivlicens med en licenstager, der allerede er aktiv på produktmarkedet på grundlag af stedfortræderteknologirettigheder. |
2. Når en teknologioverførselsaftale, der er omfattet af fritagelsen efter artikel 2 i denne forordning, i et konkret tilfælde har virkninger, som er uforenelige med traktatens artikel 101, stk. 3, på en medlemsstats område eller på en del heraf, som frembyder alle de karakteristika, der kendetegner et særskilt geografisk marked, kan den pågældende medlemsstats konkurrencemyndighed for dette område inddrage fritagelsen efter denne forordning, i henhold til artikel 29, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1/2003, under de samme omstændigheder som dem, der er angivet i stk. 1.
Artikel 7
Ikke-anvendelse af denne forordning
1. I henhold til artikel 1a i forordning nr. 19/65/EØF kan Kommissionen ved forordning erklære, at når parallelle netværk af lignende teknologioverførselsaftaler dækker mere end 50 % af et relevant marked, finder nærværende forordning ikke anvendelse på teknologioverførselsaftaler, som indeholder bestemte begrænsninger vedrørende det pågældende marked.
2. En forordning i henhold til stk. 1 finder tidligst anvendelse seks måneder efter, at den er vedtaget.
Artikel 8
Anvendelse af markedsandelstærsklerne
Ved anvendelse af de i artikel 3 fastsatte markedsandelstærskler gælder følgende bestemmelser:
|
a) |
markedsandelen beregnes på grundlag af omsætningen på markedet: hvis der ikke foreligger oplysninger om en deltagende virksomheds omsætning på markedet, kan dens markedsandel fastlægges skønsmæssigt på grundlag af andre pålidelige markedsoplysninger, herunder dens salgsvolumen på markedet |
|
b) |
markedsandelen beregnes på grundlag af oplysninger fra det foregående kalenderår |
|
c) |
for de i artikel 1, stk. 2, andet afsnit, litra e), nævnte virksomheder fordeles markedsandelen ligeligt mellem hver af de virksomheder, der besidder de i artikel 1, stk. 2, andet afsnit, litra a), nævnte rettigheder eller beføjelser |
|
d) |
en licensgivers markedsandel på det relevante marked for de ophavsretbeskyttede teknologirettigheder beregnes, både med hensyn til produktmarked(er) og de(t)geografiske marked(er), på baggrund af de ophavsretbeskyttede teknologirettigheders markedsandel på de(t) relevante marked(er), hvor aftaleprodukterne sælges, dvs. med udgangspunkt i oplysninger om omsætningen af de aftaleprodukter, der produceres af licensgiveren og licenstagerne |
|
e) |
hvis den i artikel 3, stk. 1 eller 2, nævnte markedsandel indledningsvis ikke overstiger henholdsvis 20 % og 30 %, men efterfølgende overskrider disse tærskler, gælder fritagelsen efter artikel 2 fortsat i to på hinanden følgende kalenderår efter det år, hvor 20 %-grænsen eller 30 %-grænsen første gang blev overskredet. |
Artikel 9
Forholdet til andre gruppefritagelsesforordninger
Denne forordning finder ikke anvendelse på licensaftaler i forsknings- og udviklingsaftaler, som falder ind under anvendelsesområdet for forordning (EU) nr. 1217/2010, eller specialiseringsaftaler, som falder ind under anvendelsesområdet for forordning (EU) nr. 1218/2010.
Artikel 10
Overgangsperiode
Fra den 1. maj 2014 til den 30. april 2015 finder forbuddet i traktatens artikel 101, stk. 1, ikke anvendelse på aftaler, der allerede var i kraft den 30. april 2014, og som ikke opfylder betingelserne for fritagelse efter denne forordning, men som den 30. april 2014 opfyldte betingelserne for fritagelse efter forordning (EF) nr. 772/2004.
Artikel 11
Gyldighedsperiode
Denne forordning træder i kraft den 1. maj 2014.
Den udløber den 30. april 2026.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 21. marts 2014.
På Kommissionens vegne For formanden
Joaquín ALMUNIA
Næstformand
(1) EFT 36 af 6.3.1965, s. 533/65.
(2) Kommissionens forordning (EF) nr. 772/2004 af 7. april 2004 om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, på kategorier af teknologioverførselsaftaler (EUT L 123 af 27.4.2004, s. 11).
(3) Kommissionens forordning (EU) nr. 330/2010 af 20. april 2010 om anvendelse af artikel 101, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis (EUT L 102 af 23.4.2010, s. 1).
(4) Kommissionens forordning (EU) nr. 1217/2010 af 14. december 2010 om anvendelse af artikel 101, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på visse kategorier af forsknings- og udviklingsaftaler (EUT L 335 af 18.12.2010, s. 36).
(5) Kommissionens forordning (EU) nr. 1218/2010 af 14. december 2010 om anvendelse af artikel 101, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på visse kategorier af specialiseringsaftaler (EUT L 335 af 18.12.2010, s. 43).
(6) Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT L 1 af 4.1.2003, s. 1).
|
28.3.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 93/24 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 317/2014
af 27. marts 2014
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) for så vidt angår bilag XVII (CMR-stoffer)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (1), særlig artikel 68, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I nr. 28-30 i bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006 forbydes salg til private af stoffer, der er klassificeret som kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske (CMR-stoffer) i kategori 1A eller 1B, og af blandinger, som indeholder disse stoffer i koncentrationer, der overskrider nærmere bestemte grænseværdier. De pågældende stoffer er opført i tillæg 1-6 til bilag XVII. |
|
(2) |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 (2) blev ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 618/2012 af 10. juli 2012 (3) og ved Kommissionens forordning (EU) nr. 944/2013 (4) af 2. oktober 2013 med henblik på tilpasning til den tekniske og videnskabelige udvikling for at ajourføre eller indføre en række nye harmoniserede klassificeringer af CMR-stoffer. |
|
(3) |
Forordning (EU) nr. 618/2012 fastsætter en ny harmoniseret klassifikation for følgende stoffer: Indiumphosphid er blevet klassificeret som kræftfremkaldende i kategori 1B, trixylylphosphat og 4-tert-butylbenzoesyre er blevet klassificeret som reproduktionstoksiske i kategori 1B. |
|
(4) |
Forordning (EU) nr. 944/2013 fastsætter en ny harmoniseret klassifikation for følgende stoffer: [beg, kultjære-, højtemperaturs-] er blevet klassificeret som kræftfremkaldende i kategori 1A, galliumarsenid er blevet klassificeret som kræftfremkaldende i kategori 1B, [beg, kultjære-, højtemperaturs-] er blevet klassificeret som mutagene i kategori 1B, [beg, kultjære-, højtemperaturs-], epoxiconazol (ISO), nitrobenzen, dihexylphthalat, N-ethyl-2-pyrrolidon, ammoniumpentadecafluoroctanoat, perfluoroctansyre og 2-ethylhexyl-10-ethyl-4,4-dioctyl-7-oxo-8-oxa-3,5-dithia-4-stannatetradecanoat er blevet klassificeret som reproduktionstoksiske i kategori 1B. |
|
(5) |
Da operatører kan anvende de harmoniserede klassifikationer i del 3 i bilag VI til forordning (EF) nr. 1272/2008 på et tidligere tidspunkt, bør de frivilligt kunne anvende denne forordnings bestemmelser tidligere. |
|
(6) |
Tillæg 1-6 til bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006 bør derfor ændres. |
|
(7) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 133 i forordning (EF) nr. 1907/2006 — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006 ændres som angivet i bilag I, II og III til denne forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Bilag I til denne forordning anvendes fra den 1. april 2014.
Bilag II til denne forordning anvendes fra den 1. januar 2015.
Bilag III til denne forordning anvendes fra den 1. april 2016.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 27. marts 2014.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 (EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1).
(3) Kommissionens forordning (EU) nr. 618/2012 af 10. juli 2012 om ændring med henblik på tilpasning til den tekniske og videnskabelige udvikling af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger EUT L 179 af 11.7.2012, s. 3.
(4) Kommissionens forordning (EU) nr. 944/2013 af 2. oktober 2013 om ændring, med henblik på tilpasning til den tekniske og videnskabelige udvikling, af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger (EUT L 261 af 3.10.2013, s. 5).
BILAG I
Bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006 ændres således:
|
1) |
I tillæg 2 indsættes følgende i tabellen i overensstemmelse med rækkefølgen deri:
|
|
2) |
I tillæg 6 indsættes følgende i tabellen i overensstemmelse med rækkefølgen deri:
|
BILAG II
Bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006 ændres således:
|
1) |
I tillæg 2 indsættes følgende i tabellen i overensstemmelse med rækkefølgen deri:
|
|
2) |
I tillæg 6 indsættes følgende i tabellen i overensstemmelse med rækkefølgen deri:
|
BILAG III
Bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006 ændres således:
|
1) |
I tillæg 1 indsættes følgende i tabellen i overensstemmelse med rækkefølgen deri:
|
|
2) |
I tillæg 2 udgår følgende:
|
|
3) |
I tillæg 4 indsættes følgende i tabellen i overensstemmelse med rækkefølgen deri:
|
|
4) |
I tillæg 6 indsættes følgende i tabellen i overensstemmelse med rækkefølgen deri:
|
|
28.3.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 93/28 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 318/2014
af 27. marts 2014
om ændring af bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for så vidt angår maksimalgrænseværdierne for fenarimol, metaflumizon og teflubenzuron i eller på visse produkter
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF (1), særlig artikel 14, stk. 1, litra a), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Der er i bilag II og i del B i bilag III til forordning (EF) nr. 396/2005 fastsat maksimalgrænseværdier for fenarimol. Der er i del A i bilag III til forordning (EF) nr. 396/2005 fastsat maksimalgrænseværdier for metaflumizon og teflubenzuron. |
|
(2) |
Der er i forbindelse med en procedure for godkendelse af anvendelse af et plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder aktivstoffet metaflumizon, på cucurbitae (spiselig skræl), meloner, vandmeloner, broccoli, blomkål, kinakål, hoved- og pluksalat og andre salatplanter, urter, bønner, med bælg, ærter, med bælg, artiskokker og bomuldsfrø indgivet en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 396/2005 om ændring af de eksisterende maksimalgrænseværdier. |
|
(3) |
For så vidt angår teflubenzuron er der indgivet en sådan ansøgning vedrørende anvendelse på afgrøder tilhørende gruppen Solanacea og cucurbitae (spiselig skræl). |
|
(4) |
I overensstemmelse med artikel 6, stk. 2 og 4, i forordning (EF) nr. 396/2005 er der indgivet en ansøgning vedrørende anvendelse af fenarimol på æbler, kirsebær, fersken, druer, jordbær, bananer, tomater, agurker, meloner, græskar og vandmeloner. Ansøgeren hævder, at de godkendte anvendelser af fenarimol på sådanne afgrøder i flere tredjelande medfører højere restkoncentrationer end de maksimalgrænseværdier, der er fastsat i forordning (EF) nr. 396/2005, og at det er nødvendigt at fastsætte højere maksimalgrænseværdier for at undgå handelsbarrierer for importen af disse afgrøder. |
|
(5) |
I overensstemmelse med artikel 8 i forordning (EF) nr. 396/2005 har de berørte medlemsstater vurderet disse ansøgninger, og vurderingsrapporterne er sendt til Kommissionen. |
|
(6) |
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) har vurderet ansøgningerne og vurderingsrapporterne, idet den især undersøgte risiciene for forbrugerne og, hvor det var relevant, for dyr og afgav begrundede udtalelser om de foreslåede maksimalgrænseværdier (2). Autoriteten har sendt udtalelserne til Kommissionen og medlemsstaterne og offentliggjort dem. |
|
(7) |
For så vidt angår anvendelsen af fenarimol på fersken, druer, jordbær, bananer, tomater og vandmeloner og anvendelsen af metaflumizon på meloner, vandmeloner, urter og salatplanter (undtagen hoved- og pluksalat) konkluderede autoriteten i sine begrundede udtalelser, at de forelagte data ikke er tilstrækkelige til at fastsætte nye maksimalgrænseværdier. For så vidt angår anvendelsen af metaflumizon på endivie anbefaler autoriteten ikke at fastsætte den foreslåede maksimalgrænseværdi, da en risiko for forbrugerne ikke kan udelukkes. De eksisterende maksimalgrænseværdier bør derfor forblive uændrede. |
|
(8) |
For så vidt angår anvendelse af metaflumizon på broccoli og salat anbefaler autoriteten at fastsætte lavere maksimalgrænseværdier end dem, som ansøgeren har foreslået. |
|
(9) |
For så vidt angår anvendelse af teflubenzuron på afgrøder af Solanaceae og cucurbitae (spiselig skræl) har autoriteten påpeget en kronisk sundhedsrisiko for forbrugerne. Det er imidlertid æbler, der bidrager mest til den samlede eksponering. Autoriteten anbefaler, at den fastsatte maksimalgrænseværdi for æbler sænkes, når maksimalgrænseværdierne for ovennævnte afgrøder hæves. Da den pågældende maksimalgrænseværdi blev fastsat for at imødekomme en anmodning om importtolerance baseret på godkendte anvendelser i Brasilien, er ansøgeren blevet kontaktet med henblik på at undgå handelsbarrierer. Ansøgeren foreslog en alternativ maksimalgrænseværdi på 0,5 mg/kg, som er tilstrækkelig til at omfatte de anvendelser, der er godkendt i Brasilien. Da der opretholdes et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, bør denne maksimalgrænseværdi fastsættes til 0,5 mg/kg. |
|
(10) |
For så vidt angår alle andre ansøgninger konkluderede autoriteten, at alle datakrav var opfyldt, og at de ændringer af maksimalgrænseværdierne, som ansøgerne havde anmodet om, var acceptable med hensyn til forbrugersikkerheden på grundlag af en vurdering af forbrugereksponeringen for 27 specifikke europæiske forbrugergrupper. Der blev taget hensyn til de nyeste oplysninger om stoffernes toksikologiske egenskaber. Der kunne ikke påvises nogen risiko for, at det acceptable daglige indtag (ADI) eller den akutte referencedosis (ARfD) overskrides, hverken ved livslang eksponering for de pågældende stoffer gennem forbrug af alle fødevareprodukter, der kan indeholde dem, eller ved kortvarig eksponering gennem et højt forbrug af de pågældende afgrøder og produkter. |
|
(11) |
På baggrund af autoritetens begrundede udtalelser og under hensyntagen til alle relevante faktorer opfylder de ændringer af maksimalgrænseværdierne, som der er ansøgt om, kravene i artikel 14, stk. 2, i forordning (EF) nr. 396/2005. |
|
(12) |
Unionens handelspartnere er gennem Verdenshandelsorganisationen blevet hørt om de nye maksimalgrænseværdier, og deres bemærkninger er taget i betragtning. |
|
(13) |
Forordning (EF) nr. 396/2005 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
|
(14) |
For at gøre det muligt at produkter kan markedsføres, forarbejdes og forbruges normalt, bør der i forordningen fastsættes overgangsforanstaltninger for de produkter, der er produceret lovligt inden ændringen af maksimalgrænseværdierne, og for hvilke der foreligger data om, at der er opretholdt et højt forbrugerbeskyttelsesniveau. |
|
(15) |
Før de ændrede maksimalgrænseværdier træder i kraft, bør medlemsstaterne, tredjelande og fødevarevirksomhedsledere have en rimelig frist til at forberede sig, så de kan opfylde de nye krav, som ændringen af maksimalgrænseværdierne medfører. |
|
(16) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag II og III til forordning (EF) nr. 396/2005 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Forordning (EF) nr. 396/2005 finder stadig anvendelse i den ordlyd, den havde, før den blev ændret ved nærværende forordning, på produkter, der er produceret lovligt inden den 17 oktober 2014.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 17 oktober 2014.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 27. marts 2014.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EUT L 70 af 16.3.2005, s. 1.
(2) EFSA's videnskabelige rapporter foreligger online: http://www.efsa.europa.eu
Begrundet udtalelse fra EFSA: »Modification of the existing MRLs for fenarimol in various crops«. EFSA Journal 2011; 9(9):2350 [32 pp.]. doi:10.2903/j.efsa.2011.2350.
»Reasoned opinion on the modification of the existing MRLs for metaflumizone in various commodities«. EFSA Journal 2013; 11(7):3316 [50 pp.]. doi:10.2903/j.efsa.2013.3316.
»Reasoned opinion on the modification of the existing MRLs for teflubenzuron in various fruiting vegetables«. EFSA Journal 2012; 10(3):2633 [27 pp.]. doi:10.2903/j.efsa.2012.2633.
BILAG
I bilag II og III til forordning (EF) nr. 396/2005 foretages følgende ændringer:
|
1) |
I bilag II affattes kolonnen vedrørende fenarimol således: »Pesticidrester og maksimalgrænseværdier (mg/kg)
|
|
2) |
I bilag III foretages følgende ændringer:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
(1) Bilag I indeholder en fuldstændig liste over vegetabilske og animalske produkter, som der er fastsat maksimalgrænseværdier for.
(*1) Angiver bestemmelsesgrænseværdien.
(*2) Pesticid/kode-kombination, som maksimalgrænseværdierne i bilag III, del B, gælder for.«
(2) Bilag I indeholder en fuldstændig liste over vegetabilske og animalske produkter, som der er fastsat maksimalgrænseværdier for.
(*3) Angiver bestemmelsesgrænseværdien.
(3) Bilag I indeholder en fuldstændig liste over vegetabilske og animalske produkter, som der er fastsat maksimalgrænseværdier for.
(*4) Angiver bestemmelsesgrænseværdien.
|
28.3.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 93/58 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 319/2014
af 27. marts 2014
om Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs gebyrer og afgifter og om ophævelse af forordning (EF) nr. 593/2007
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 af 20. februar 2008 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur, og om ophævelse af Rådets direktiv 91/670/EØF, forordning (EF) nr. 1592/2002 og direktiv 2004/36/EF (1), særlig artikel 64, stk. 1,
efter høring af Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs bestyrelse, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Indtægterne til Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (herefter benævnt »agenturet«) består af et bidrag fra Unionen og fra eventuelle europæiske tredjelande, der har indgået aftaler som omhandlet i artikel 66 i forordning (EF) nr. 216/2008, af gebyrer, der betales af ansøgere til certifikater og godkendelser, som agenturet udsteder, opretholder eller ændrer, samt af afgifter for offentliggørelse, behandling af klagesager, uddannelse og andre ydelser, som agenturet leverer. |
|
(2) |
Kommissionens forordning (EF) nr. 593/2007 (2) fastlagde gebyrer og afgifter for agenturet. Taksterne bør imidlertid tilpasses for at sikre balancen mellem de omkostninger, som agenturet afholder i forbindelse med certificeringsopgaver og levering af tjenesteydelser, og de indtægter, der skal dække disse omkostninger. |
|
(3) |
Gebyrer og afgifter skal opstilles på en gennemskuelig, rimelig og ensartet måde. |
|
(4) |
Agenturets gebyrer bør ikke skade de berørte europæiske erhvervsgrenes konkurrenceevne. De bør desuden fastsættes efter kriterier, der tager hensyn til de små virksomheders betalingsevne. |
|
(5) |
Den civile luftfarts sikkerhed er agenturets primære opgave, men agenturet skal ikke desto mindre tage fuld højde for omkostningseffektiviteten under udførelsen af sine opgaver. |
|
(6) |
Den geografiske placering af virksomhederne i medlemsstaterne må ikke være en faktor, der giver anledning til diskrimination. Derfor skal rejseomkostningerne i forbindelse med certificeringsopgaver, der udføres på vegne af sådanne virksomheder, lægges sammen og deles mellem ansøgerne. |
|
(7) |
Denne forordning giver mulighed for, at agenturet kan kræve gebyrer for certificeringsopgaver, der ikke er omhandlet i bilaget til denne forordning, men som hører ind under forordning (EF) nr. 216/2008. |
|
(8) |
Ansøgeren bør kunne anmode om et overslag over det skønnede skyldige beløb for certificeringsopgaven eller tjenesteydelsen. Kriterierne for fastlæggelsen af beløbet bør være klare, ensartede og offentligt tilgængelige. Er det ikke muligt på forhånd at fastlægge dette beløb præcist, bør agenturet fastlægge gennemskuelige principper om beregningen af det beløb, der skal betales, efterhånden som certificeringsopgaven udføres eller tjenesteydelsen leveres. |
|
(9) |
Der bør fastlægges frister for betaling af gebyrer og afgifter, som opkræves i medfør af denne forordning. |
|
(10) |
Der bør fastsættes passende retsmidler til brug i tilfælde af manglende betaling, f.eks. afsluttes de tilhørende ansøgningsprocedurer, godkendelser gøres ugyldige, yderligere udførelse af certificeringsopgaver for og levering af tjenesteydelser til samme ansøger forhindres, og udestående beløb inddrives gennem tilgængelige midler. |
|
(11) |
Branchen bør sikres et klart billede af de økonomiske forhold, så den kan forudse, hvor store gebyrer og afgifter, den skal betale. Samtidig er det nødvendigt at sikre, at agenturets samlede udgifter til certificeringsopgaver og tjenesteydelser balancerer med dets samlede indtægter fra gebyrer og afgifter. I overensstemmelse med bestemmelserne i rammefinansforordningen (3) skal gebyrerne og afgifterne have et niveau, som hverken genererer et underskud eller et betydeligt overskud. Hvis der periodisk tilbagevendende genereres et underskud eller et betydeligt overskud, bør gebyr- og afgiftssatserne således revideres på grundlag af agenturets økonomiske resultater og prognoser. |
|
(12) |
De berørte parter bør konsulteres forud for ændring af gebyrer. Desuden bør agenturet regelmæssigt underrette de berørte parter om, hvordan og på hvilket grundlag gebyrerne beregnes. Sådanne oplysninger bør give berørte parter indsigt i agenturets omkostninger og produktivitet. |
|
(13) |
De takster, der er anført i denne forordning, bør bygge på agenturets prognoser for arbejdsbyrden og de dertilhørende omkostninger. Revision af taksterne skal følge en procedure, der gør det muligt uden unødig forsinkelse at foretage ændringer på baggrund af de erfaringer, der gøres med anvendelsen af denne forordning, løbende overvågning af ressourcer og arbejdsmetoder og dertil knyttede effektivitetsgevinster samt en løbende vurdering af finansieringsbehovet. I denne kontekst skal det bemærkes, at agenturet senest fra januar 2016 er forpligtet til at skal dække bidrag til pensionsordninger over agenturets indtægter fra gebyrer og afgifter for så vidt angår personale, der finansieres over agenturets gebyrer og afgifter. Gebyrer og afgifter skal således tilpasses finansieringsbehovet. |
|
(14) |
Omkostninger relateret til de tjenesteydelser, som agenturet leverer inden for lufttrafikstyring og luftfartstjenester (ATM/ANS) skal være berettiget til omkostningsdækning via brugerafgifter på luftfartstjenester i henhold til artikel 6 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 391/2013 (4). |
|
(15) |
Det er rimeligt, at den betaling af afgifter til dækning af klager over agenturets afgørelser, er betalt fuldt ud, inden klagen antages til behandling. |
|
(16) |
Aftaler som omhandlet i artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. 216/2008 bør danne grundlag for vurderingen af den faktiske arbejdsbyrde i forbindelse med certificeringen af tredjelandes produkter. I princippet er proceduren for agenturets validering af certifikater udstedt af et tredjeland, med hvilket Unionen har en relevant aftale, beskrevet i disse aftaler og bør resultere i en anden arbejdsbyrde end den procedure, der kræves i forbindelse med agenturets certificeringsaktiviteter. |
|
(17) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 65, stk. 1, i forordning (EF) nr. 216/2008. |
|
(18) |
Forordning (EF) nr. 593/2007 bør derfor ophæves — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
KAPITEL 1
GENERELLE BESTEMMELSER
Artikel 1
Genstand
Denne forordning fastlægger i hvilke tilfælde, der skal betales gebyrer og afgifter, gebyrernes og afgifternes størrelse samt betalingsbetingelserne.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
a) »gebyrer«: beløb, som agenturet opkræver, og som ansøgerne skal betale for certificeringsopgaver
b) »afgifter«: beløb, som agenturet opkræver, og som skal betales af ansøgere, der modtager andre af agenturets tjenesteydelser end certificeringsopgaver, eller, hvor det drejer sig om en klage, af den fysiske eller juridiske person, der indgiver klagen
c) »certificeringsopgave«: enhver arbejdsindsats, som agenturet direkte eller indirekte udfører med henblik på udstedelse, opretholdelse eller ændring af certifikater i medfør af forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser
d) »tjenesteydelser«: enhver aktivitet, som agenturet udfører andre end certificeringsopgaver, herunder levering af varer
e) »ansøger«: enhver fysisk eller juridisk person, der anmoder agenturet om en certificeringsopgave eller en tjenesteydelse
Artikel 3
Fastsættelse af gebyrer og afgifter
1. I overensstemmelse med denne forordning er det kun agenturet, der opkræver de omhandlede gebyrer og afgifter.
2. Medlemsstaterne opkræver ikke gebyrer for certificeringsopgaver, heller ikke når de udfører sådanne opgaver på vegne af agenturet. Agenturet refunderer medlemsstaternes udgifter til arbejde med certificeringsopgaver, som de udfører på agenturets vegne.
3. Gebyrer og afgifter angives og betales i euro.
4. De beløb, der er omhandlet i del I og II i bilaget indeksreguleres årligt efter inflationsraten i overensstemmelse med den metode, der er anført i bilagets del IV.
5. Som en undtagelse fra de gebyrer, der er omhandlet i bilaget, kan gebyrer for certificeringsopgaver, der udføres i henhold til en bilateral aftale mellem Unionen og et tredjeland, være underlagt særlige bestemmelser fastsat i den pågældende bilaterale aftale.
Artikel 4
Betaling af gebyrer og afgifter
1. Agenturet fastlægger betalingsbetingelserne for gebyrer og afgifter og angiver under hvilke omstændigheder, agenturet tager betaling for certificeringsopgaver og tjenesteydelser. Agenturet offentliggør betalingsbetingelserne på agenturets websted.
2. Ansøgeren betaler det fulde skyldige beløb, inkl. eventuelle bankgebyrer, i forbindelse med betalingen, senest 30 kalenderdage fra den dag, hvor ansøgeren underrettes om fakturaen.
3. Hvis der ikke modtages betaling for en faktura inden for den frist, der er fastsat i stk. 2, kan agenturet opkræve renter for hver kalenderdag, betalingen er forsinket.
4. Rentesatsen er den sats, der anvendes af Den Europæiske Centralbank til dennes primære markedsoperationer, og som er offentliggjort i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende og gældende den første kalenderdag i forfaldsmåneden, forhøjet med otte procentpoint.
5. Hvis agenturet har dokumentation for, at ansøgerens finansielle formåen frembyder en risiko, kan det afvise en ansøgning, medmindre ansøgeren forelægger en bankgaranti eller sikker deponering.
6. Agenturet kan afvise en ansøgning, hvis ansøgeren ikke har opfyldt sine betalingsforpligtelser som følge af certificeringsopgaver eller tjenesteydelser, som agenturet har udført, medmindre ansøgeren betaler det udestående skyldige beløb for disse certificeringsopgaver eller leverede tjenesteydelser.
Artikel 5
Rejseudgifter
1. Udføres en certificeringsopgave eller leveres en tjenesteydelse som omhandlet i bilagets del I eller del II, punkt 1, helt eller delvis uden for medlemsstaternes territorier, betaler ansøgeren rejseudgifterne i henhold til følgende formel:
2. For de tjenesteydelser, der er omhandlet i del II, punkt 2, betaler ansøgeren, uanset den geografiske placering for tjenesteydelsens levering, rejseudgifterne i henhold til følgende formel:
3. For de i stk. 1 og 2 omhandlede formler gælder, at:
|
d |
= |
skyldige rejseudgifter |
|
v |
= |
transportomkostninger |
|
a |
= |
Kommissionens officielle standardsatser for diæter til dækning af indkvartering, måltider, udgifter til lokal transport i forbindelse med rejsen og diverse andre udgifter (5) |
|
h1 |
= |
rejsetid (antal timer, som eksperterne har brugt, svarende til den omhandlede rejseaktivitet) til den timesats, der er fastsat i bilagets del II, punkt 1 |
|
h2 |
= |
rejsetid (antal timer, som eksperterne har brugt, svarende til den omhandlede rejseaktivitet) til den timesats, der er fastsat i bilagets del II, punkt 2 |
|
e |
= |
gennemsnitlige rejseomkostninger inden for medlemsstaternes territorier, herunder de gennemsnitlige transportomkostninger og den gennemsnitlige rejsetid inden for medlemsstaternes territorier, ganget med den timesats, der er anført i bilagets del II, punkt 1. Denne værdi (e) revideres og indeksreguleres årligt. |
Artikel 6
Overslag
1. Ansøgeren kan anmode om et overslag over det skønnede skyldige beløb.
2. Hvis ansøgeren anmoder om et overslag eller en ny beregning af overslaget, suspenderes aktiviteterne, indtil agenturet har fremlagt det pågældende overslag, og ansøgeren har godkendt det.
3. Agenturet ændrer overslaget, hvis opgaven viser sig at være enklere og kan udføres hurtigere end oprindelig forventet, eller omvendt viser sig at være mere kompliceret og langvarig at gennemføre, end agenturet med rimelighed kunne forudse.
KAPITEL II
GEBYRER
Artikel 7
Generelle bestemmelser vedrørende betaling af gebyrer
1. Certificeringsopgaver er betinget af forudgående betaling af hele det skyldige gebyr, medmindre agenturet træffer anden afgørelse efter at have taget behørigt hensyn til de finansielle risici. Agenturet kan fakturere gebyret på én gang efter at have modtaget ansøgningen eller ved begyndelsen af den årlige periode eller overvågningsperioden.
2. Det gebyr, ansøgeren betaler for en given certificeringsopgave, består af:
|
a) |
et fast gebyr, der er fastsat i del I i bilaget, eller |
|
b) |
et variabelt gebyr. |
3. Det variable gebyr omhandlet i stk. 2, litra b), fastsættes ved at gange det faktiske antal arbejdstimer med timesatsen i bilagets del II, punkt 1.
4. Ved anvendelsen af fremtidige forskrifter om de certificeringsopgaver, som agenturet skal udføre i henhold til forordning (EF) nr. 216/2008, kan agenturet opkræve gebyrer i henhold til bilagets del II, punkt 1, for andre certificeringsopgaver end dem, der er anført i bilaget, indtil specifikke bestemmelser om de pågældende gebyrer, som agenturet skal opkræve, kan indsættes i nærværende forordning.
Artikel 8
Betalingsperioder
1. De gebyrer, der er anført i bilagets del I, tabel 1 til 4, opkræves pr. ansøgning og pr. periode på 12 måneder. Efter den første periode på 12 måneder, udgør gebyret 1/365 af det relevante årsgebyr pr. dag ud.
2. De gebyrer, der er anført i bilagets del I, tabel 5, opkræves pr. ansøgning.
3. De gebyrer, der er anført i bilagets del I, tabel 6, opkræves pr. periode på 12 måneder.
4. De organisationsrelaterede gebyrer, der er anført i bilagets del I, tabel 7 til 11, opkræves som følger:
|
a) |
godkendelsesgebyrer opkræves pr. ansøgning |
|
b) |
tilsynsgebyrer opkræves pr. periode på 12 måneder |
|
c) |
organisationsændringer, der påvirker godkendelsen, fører til en genberegning af det skyldige tilsynsgebyr fra den næstfølgende 12-måneders periode. |
Artikel 9
Afslutning af ansøgningen
1. Ansøgningen kan afvises, hvis de skyldige gebyrer for en certificeringsopgave ikke er modtaget ved udløbet af den frist, der er fastsat i artikel 4, stk. 2, og efter at agenturet har hørt ansøgeren.
2. Det skyldige beløb beregnes på timebasis for den igangværende periode på 12 måneder, men uden at det overstiger det gældende faste gebyr, og forfalder til betaling, i det øjeblik agenturet ophører med at arbejde på certificeringsopgaven sammen med eventuelle rejseudgifter og andre skyldige beløb i følgende tilfælde:
|
a) |
hvis agenturet afviser en ansøgning, eller |
|
b) |
hvis agenturet er nødt til at afslutte en certificeringsopgave, fordi ansøgeren:
|
3. Når agenturet på ansøgerens anmodning genoptager en tidligere afbrudt certificeringsopgave, opkræver agenturet et nyt gebyr, uanset tidligere betalte gebyrer for den afbrudte opgave.
Artikel 10
Suspension eller tilbagekaldelse af et certifikat
1. Hvis de skyldige gebyrer ikke er modtaget ved udløbet af den frist, der er fastsat i artikel 4, stk. 2, kan agenturet suspendere eller tilbagekalde det pågældende certifikat efter at have hørt ansøgeren.
2. Suspenderer agenturet certifikatet som følge af manglende betaling af det årlige gebyr eller tilsynsgebyret, eller fordi ansøgeren ikke opfylder sine forpligtelser, videreføres den pågældende gebyrperiode, og ansøgeren betaler for suspensionsperioden.
3. Tilbagekalder agenturet certifikatet, beregnes det indtil da skyldige gebyrbeløb på timebasis for den igangværende periode på 12 måneder, men uden at det overstiger det gældende faste gebyr, og forfalder til betaling sammen med eventuelle andre skyldige beløb på dette tidspunkt.
Artikel 11
Afkald på og overførsel af certifikater
Giver certifikatindehaveren afkald på eller overfører det pågældende certifikat, beregnes det indtil da skyldige gebyrbeløb på timebasis for den igangværende periode på 12 måneder, men uden at det overstiger det gældende faste gebyr, og forfalder til betaling, på den dato afkaldet eller overførslen træder i kraft sammen med eventuelle rejseudgifter og andre skyldige beløb på dette tidspunkt.
Artikel 12
Certificeringsopgaver på særlig anmodning
Der lægges et særligt tillæg til det pålagte gebyr for at dække alle de omkostninger, agenturet pådrager sig ved at opfylde den særlige anmodning, hvis en certificeringsopgave i undtagelsestilfælde udføres som følger:
|
a) |
ved at tildele personalekategorier til opgaven, som agenturet normalt ikke ville tildele til opgaven i henhold til sine standardprocedurer og/eller |
|
b) |
ved at tildele et antal medarbejdere til opgaven, så opgaven udføres hurtigere end i henhold til agenturets standardprocedurer. |
KAPITEL III
AFGIFTER
Artikel 13
Afgifter
1. Størrelsen på de afgifter, som agenturet opkræver for de tjenesteydelser, der er omhandlet i bilagets del II, punkt 1, svarer til de faktiske omkostninger ved den leverede ydelse. I den forbindelse faktureres den tid, agenturet har brugt på at levere ydelsen, til den timesats, der er anført under samme punkt.
2. Størrelsen på de afgifter, som agenturet opkræver for tjenesteydelser andre end dem, der er omhandlet i bilagets del II, punkt 1, svarer til de faktiske omkostninger ved den leverede ydelse. I den forbindelse faktureres den tid, agenturet har brugt på at levere ydelsen, til den timesats, der er anført i bilagets del II, punkt 2.
3. De omkostninger, som agenturet måtte have ved leveringen af særlige tjenesteydelser, som ikke kan fastsættes på en tilfredsstillende måde og opkræves ved anvendelse af timesatsen, opkræves i overensstemmelse med de interne administrative procedurer.
Artikel 14
Tidspunkt for opkrævning af afgifterne
Medmindre agenturet træffer anden afgørelse efter at have taget behørigt hensyn til de finansielle risici, opkræves afgifterne forud for levering af ydelsen.
KAPITEL IV
KLAGER
Artikel 15
Behandling af klager
1. Der opkræves afgifter for at behandle en klage, som indgives i medfør af artikel 44 i forordning (EF) nr. 216/2008. Afgifternes størrelse beregnes i overensstemmelse med den metode, der er fastsat i bilagets del III. Klagen antages kun til behandling, hvis klageafgiften er betalt inden for den frist, der er omhandlet i stk. 3.
2. Hvis klageren er en juridisk person, skal denne forelægge agenturet en underskrevet erklæring fra en befuldmægtiget medarbejder med en angivelse af ansøgerens omsætning. Denne erklæring forelægges sammen med klagen.
3. Afgifterne til dækning af klagen skal betales inden for 60 kalenderdage fra den dag, hvor klagen blev registreret hos agenturet ifølge den gældende procedure, som fastlægges af agenturet.
4. Afgøres klagen til fordel for ansøgeren, tilbagebetaler agenturet de indbetalte afgifter vedrørende klagen.
KAPITEL V
AGENTURETS PROCEDURER
Artikel 16
Generelle bestemmelser
1. Agenturet skal holde de indtægter og udgifter, der kan henføres til certificeringsopgaver, adskilt fra de øvrige.
Med henblik på at adskille indtægterne og udgifterne i henhold til første afsnit:
|
a) |
indsættes gebyrer og afgifter, som agenturet opkræver, på en særlig konto, og der føres særskilt regnskab med dem |
|
b) |
fører agenturet driftsregnskab med angivelse af indtægter og udgifter. |
2. Ved begyndelsen af hver regnskabsperiode udarbejdes der et foreløbigt samlet overslag over gebyrer og afgifter. Overslaget udarbejdes på grundlag af agenturets tidligere regnskabsresultater, dets overslag over indtægter og udgifter og dets foreløbige arbejdsplan.
3. Overstiger den samlede indtægt fra gebyrer, der udgør en formålsbestemt indtægt i henhold til artikel 64, stk. 5, i forordning (EF) nr. 216/2008, ved et regnskabsårs afslutning de samlede udgifter til certificeringsopgaver, anvendes det overskydende beløb til at finansiere certificeringsopgaver i henhold til artikel 19, stk. 1, litra a), i agenturets finansforordning.
Artikel 17
Evaluering og revision
1. Agenturet underretter årligt Kommissionen, bestyrelsen og det rådgivende organ bestående af berørte parter, der er etableret i henhold til artikel 33, stk. 4, i forordning (EF) nr. 216/2008, om hvilke komponenter, der ligger til grund for fastlæggelsen af gebyrernes størrelse. Disse oplysninger skal navnlig specificere omkostninger vedrørende foregående og efterfølgende år.
2. Bilaget til denne forordning skal regelmæssigt tages op til revision af agenturet for at sikre, at vigtige oplysninger vedrørende de bagvedliggende antagelser om agenturets forventede indtægter og udgifter afspejles behørigt i størrelsen af de gebyrer eller afgifter, som agenturet opkræver.
Denne forordning kan om nødvendigt revideres, dog senest fem år efter ikrafttrædelsen. Hvis det er nødvendigt, ændres forordningen, navnlig under hensyntagen til agenturets indtægter og omkostninger.
3. Agenturet hører det rådgivende organ af berørte parter, der er omhandlet i stk. 1, før det afgiver udtalelse om eventuelle foreslåede ændringer af de beløb, der er omhandlet i bilaget. Under denne høring begrunder agenturet eventuelle forslag om ændringer.
KAPITEL VI
OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 18
Ophævelse
Forordning (EF) nr. 593/2007 ophæves.
Artikel 19
Overgangsforanstaltninger
1. Denne forordning anvendes på følgende måde:
|
a) |
ansøgningsgebyrerne i bilagets del I og II gælder for alle ansøgninger, der er indsendt efter denne forordnings ikrafttrædelse |
|
b) |
de årlige gebyrer og tilsynsgebyrer, der er fastsat i bilagets del I, tabel 1 til 4 og tabel 6 til 12, gælder for alle igangværende certificeringsopgaver fra den næste årsrate, der forfalder efter denne forordnings ikrafttrædelse |
|
c) |
de timesatser, der er fastsat i bilagets del II gælder for alle igangværende opgaver, der faktureres på timebasis, fra denne forordnings ikrafttrædelse |
|
d) |
den i artikel 3, stk. 4, omhandlede indeksregulering finder sted den 1. januar hvert år efter denne forordnings ikrafttrædelse, første gang i januar 2015. |
2. Uanset artikel 18, gælder bestemmelserne i Kommissionens forordning (EF) nr. 488/2005 (6) og forordning (EF) nr. 593/2007 fortsat med hensyn til eventuelle gebyrer og afgifter, der ifølge artikel 20 ligger uden for denne forordnings anvendelsesområde.
Artikel 20
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på den første dag i måneden efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 27. marts 2014.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EUT L 79 af 19.3.2008, s. 1.
(2) Kommissionens forordning (EF) nr. 593/2007 af 31. maj 2007 om Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs gebyrer og afgifter (EUT L 140 af 1.6.2007, s. 3).
(3) Udkast til Kommissionens delegerede forordning om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002, der forventes at træde i kraft den 1. januar 2014.
(4) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 391/2013 af 3. maj 2013 om en fælles afgiftsordning for luftfartstjenester (EUT L 128 af 9.5.2013, s. 31).
(5) Se de gældende diætsatser under »Current per diems rates« på Kommissionens EuropeAid websted (http://ec.europa.eu/europeaid/work/procedures/implementation/per_diems/index_en.htm), senest opdateret den 5. juli 2013.
(6) Kommissionens forordning (EF) nr. 488/2005 af 21. marts 2005 om Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs vederlag og gebyrer (EUT L 81 af 30.3.2005, s. 7).
BILAG
INDHOLD:
|
Del I: |
Opgaver, der faktureres med et fast gebyr |
|
Del II: |
Opgaver, der faktureres på timebasis |
|
Del III: |
Afgifter for klager |
|
Del IV: |
Årlig inflationsrate |
|
Del V: |
Forklarende notat |
DEL I
Opgaver, der faktureres med et fast gebyr
Tabel 1
Typecertifikater og begrænsede typecertifikater
(anført i subpart B og subpart O i afdeling A i bilag I til Kommissionens forordning (EU) nr. 748/2012 (1)
|
|
Fast gebyr (EUR) |
|
Fastvingede fly |
|
|
Over 150 000 kg |
1 785 000 |
|
Over 50 000 kg op til 150 000 kg |
1 530 000 |
|
Over 22 000 kg op til 50 000 kg |
510 000 |
|
Over 5 700 kg op til 22 000 kg (inkl. højtydende flyvemaskiner) |
382 500 |
|
Over 2 000 kg op til 5 700 kg (ekskl. højtydende flyvemaskiner) |
263 800 |
|
Op til 2 000 kg (ekskl. højtydende flyvemaskiner) |
13 940 |
|
Meget lette luftfartøjer, motorsvævefly, svævefly |
6 970 |
|
Lette sportsfly |
5 230 |
|
Rotorluftfartøjer |
|
|
Store |
464 000 |
|
Mellemstore |
185 600 |
|
Små |
23 240 |
|
Meget lette rotorluftfartøjer |
23 240 |
|
Andre |
|
|
Balloner |
6 970 |
|
Store luftskibe |
38 630 |
|
Mellemstore luftskibe |
15 450 |
|
Små luftskibe |
7 730 |
|
Fremdrift |
|
|
Turbinemotorer, hvis startreaktionskraft er over 25 KN, eller hvis udgangseffekt er over 2 000 kW |
395 000 |
|
Turbinemotorer, hvis startreaktionskraft er på op til 25 KN, eller hvis udgangseffekt er på op til 2 000 kW |
263 300 |
|
Motorer uden turbine |
34 860 |
|
Motorer CS-22.H, CS-VLR App. B |
17 430 |
|
Propeller til brug for luftfartøjer med MTOW over 5 700 kg |
11 910 |
|
Propeller til brug for luftfartøjer med MTOW op til 5 700 kg |
3 400 |
|
CS-22J Class Propeller |
1 700 |
|
Dele og apparatur |
|
|
Værdi over 20 000 EUR |
8 780 |
|
Værdi mellem 2 000 og 20 000 EUR |
5 020 |
|
Værdi under 2 000 EUR |
2 910 |
|
Hjælpemotoranordning (APU) |
208 800 |
Tabel 2
Afledninger af typecertifikater eller begrænsede typecertifikater
|
|
Fast gebyr (2) (EUR) |
|
Fastvingede fly |
|
|
Over 150 000 kg |
614 100 |
|
Over 50 000 kg op til 150 000 kg |
368 500 |
|
Over 22 000 kg op til 50 000 kg |
245 600 |
|
Over 5 700 kg op til 22 000 kg (inkl. højtydende flyvemaskiner) |
196 500 |
|
Over 2 000 kg op til 5 700 kg (ekskl. højtydende flyvemaskiner) |
93 000 |
|
Op til 2 000 kg (ekskl. højtydende flyvemaskiner) |
3 250 |
|
Meget lette luftfartøjer, motorsvævefly, svævefly |
2 790 |
|
Lette sportsfly |
2 090 |
|
Rotorluftfartøjer |
|
|
Store |
185 600 |
|
Mellemstore |
116 000 |
|
Små |
11 600 |
|
Meget lette rotorluftfartøjer |
6 970 |
|
Andre |
|
|
Balloner |
2 790 |
|
Store luftskibe |
23 200 |
|
Mellemstore luftskibe |
9 280 |
|
Små luftskibe |
4 640 |
|
Fremdrift |
|
|
Turbinemotorer, hvis startreaktionskraft er over 25 KN, eller hvis udgangseffekt er over 2 000 kW |
80 800 |
|
Turbinemotorer, hvis startreaktionskraft er på op til 25 KN, eller hvis udgangseffekt er på op til 2 000 kW |
69 600 |
|
Motorer uden turbine |
11 620 |
|
Motorer CS-22.H, CS-VLR App. B |
5 810 |
|
Propeller til brug for luftfartøjer med MTOW over 5 700 kg |
2 910 |
|
Propeller til brug for luftfartøjer med MTOW op til 5 700 kg |
890 |
|
CS-22J Class Propeller |
450 |
|
Dele og apparatur |
|
|
Værdi over 20 000 EUR |
|
|
Værdi mellem 2 000 og 20 000 EUR |
|
|
Værdi under 2 000 EUR |
|
|
Hjælpemotoranordning (APU) |
53 900 |
Tabel 3
Supplerende typecertifikater
(anført i subpart E i afdeling A i bilag I til forordning (EU) nr. 748/2012)
|
|
Fast gebyr (3) (EUR) |
||
|
|
Kompleks |
Standard |
Enkel |
|
Fastvingede fly |
|||
|
Over 150 000 kg |
60 200 |
12 850 |
3 660 |
|
Over 50 000 kg op til 150 000 kg |
36 130 |
10 280 |
2 880 |
|
Over 22 000 kg op til 50 000 kg |
24 090 |
7 710 |
2 620 |
|
Over 5 700 kg op til 22 000 kg (inkl. højtydende flyvemaskiner) |
14 450 |
5 140 |
2 620 |
|
Over 2 000 kg op til 5 700 kg (ekskl. højtydende flyvemaskiner) |
4 420 |
2 030 |
1 020 |
|
Op til 2 000 kg (ekskl. højtydende flyvemaskiner) |
1 860 |
1 160 |
580 |
|
Meget lette luftfartøjer, motorsvævefly, svævefly |
290 |
290 |
290 |
|
Lette sportsfly |
220 |
220 |
220 |
|
Rotorluftfartøjer |
|||
|
Store |
46 400 |
6 960 |
2 320 |
|
Mellemstore |
23 200 |
4 640 |
1 860 |
|
Små |
9 280 |
3 480 |
1 160 |
|
Meget lette rotorluftfartøjer |
1 050 |
460 |
290 |
|
Andre |
|||
|
Balloner |
990 |
460 |
290 |
|
Store luftskibe |
11 600 |
9 280 |
4 640 |
|
Mellemstore luftskibe |
4 640 |
3 710 |
1 860 |
|
Små luftskibe |
2 320 |
1 860 |
930 |
|
Fremdrift |
|||
|
Turbinemotorer, hvis startreaktionskraft er over 25 KN, eller hvis udgangseffekt er over 2 000 kW |
11 600 |
6 960 |
4 640 |
|
Turbinemotorer, hvis startreaktionskraft er på op til 25 KN, eller hvis udgangseffekt er på op til 2 000 kW |
6 960 |
5 460 |
3 640 |
|
Motorer uden turbine |
3 250 |
1 450 |
730 |
|
Motorer CS-22.H, CS-VLR App. B |
1 630 |
730 |
350 |
|
Propeller til brug for luftfartøjer med MTOW over 5 700 kg |
2 320 |
1 160 |
580 |
|
Propeller til brug for luftfartøjer med MTOW op til 5 700 kg |
1 740 |
870 |
440 |
|
CS-22J Class Propeller |
870 |
440 |
220 |
|
Dele og apparatur |
|||
|
Værdi over 20 000 EUR |
|
|
|
|
Værdi mellem 2 000 og 20 000 EUR |
|
|
|
|
Værdi under 2 000 EUR |
|
|
|
|
Hjælpemotoranordning (APU) |
6 960 |
4 640 |
2 320 |
Tabel 4
Større ændringer og større reparationer
(anført i subpart D og M i afdeling A i bilag I til forordning (EU) nr. 748/2012)
|
|
Fast gebyr (4) (EUR) |
||
|
|
Kompleks |
Standard |
Enkel |
|
Fastvingede fly |
|||
|
Over 150 000 kg |
50 800 |
9 330 |
3 330 |
|
Over 50 000 kg op til 150 000 kg |
25 420 |
7 000 |
2 140 |
|
Over 22 000 kg op til 50 000 kg |
20 340 |
4 670 |
1 670 |
|
Over 5 700 kg op til 22 000 kg (inkl. højtydende flyvemaskiner) |
12 710 |
2 330 |
1 670 |
|
Over 2 000 kg op til 5 700 kg (ekskl. højtydende flyvemaskiner) |
3 490 |
1 630 |
810 |
|
Op til 2 000 kg (ekskl. højtydende flyvemaskiner) |
1 280 |
580 |
290 |
|
Meget lette luftfartøjer, motorsvævefly, svævefly |
290 |
290 |
290 |
|
Lette sportsfly |
220 |
220 |
220 |
|
Rotorluftfartøjer |
|||
|
Store |
34 800 |
6 960 |
2 320 |
|
Mellemstore |
18 560 |
4 640 |
1 620 |
|
Små |
7 430 |
3 480 |
930 |
|
Meget lette rotorluftfartøjer |
990 |
460 |
290 |
|
Andre |
|||
|
Balloner |
990 |
460 |
290 |
|
Store luftskibe |
9 280 |
6 960 |
4 640 |
|
Mellemstore luftskibe |
3 710 |
2 780 |
1 860 |
|
Små luftskibe |
1 860 |
1 390 |
930 |
|
Fremdrift |
|||
|
Turbinemotorer, hvis startreaktionskraft er over 25 KN, eller hvis udgangseffekt er over 2 000 kW |
6 410 |
2 360 |
1 420 |
|
Turbinemotorer, hvis startreaktionskraft er på op til 25 KN, eller hvis udgangseffekt er på op til 2 000 kW |
3 480 |
1 180 |
710 |
|
Motorer uden turbine |
1 510 |
700 |
350 |
|
Motorer CS-22.H, CS-VLR App. B |
700 |
350 |
290 |
|
Propeller til brug for luftfartøjer med MTOW over 5 700 kg |
1 250 |
290 |
290 |
|
Propeller til brug for luftfartøjer med MTOW op til 5 700 kg |
940 |
290 |
290 |
|
CS-22J Class Propeller |
470 |
150 |
150 |
|
Dele og apparatur |
|||
|
Værdi over 20 000 EUR |
|
|
|
|
Værdi mellem 2 000 og 20 000 EUR |
|
|
|
|
Værdi under 2 000 EUR |
|
|
|
|
Hjælpemotoranordning (APU) |
3 480 |
1 160 |
700 |
Tabel 5
Mindre ændringer og mindre reparationer
(anført i subpart D og M i afdeling A i bilag I til forordning (EU) nr. 748/2012)
|
|
Fast gebyr (5) (EUR) |
|
Fastvingede fly |
|
|
Over 150 000 kg |
890 |
|
Over 50 000 kg op til 150 000 kg |
890 |
|
Over 22 000 kg op til 50 000 kg |
890 |
|
Over 5 700 kg op til 22 000 kg (inkl. højtydende flyvemaskiner) |
890 |
|
Over 2 000 kg op til 5 700 kg (ekskl. højtydende flyvemaskiner) |
290 |
|
Op til 2 000 kg (ekskl. højtydende flyvemaskiner) |
290 |
|
Meget lette luftfartøjer, motorsvævefly, svævefly |
290 |
|
Lette sportsfly |
220 |
|
Rotorluftfartøjer |
|
|
Store |
460 |
|
Mellemstore |
460 |
|
Små |
460 |
|
Meget lette rotorluftfartøjer |
290 |
|
Andre |
|
|
Balloner |
290 |
|
Store luftskibe |
810 |
|
Mellemstore luftskibe |
460 |
|
Små luftskibe |
460 |
|
Fremdrift |
|
|
Turbinemotorer, hvis startreaktionskraft er over 25 KN, eller hvis udgangseffekt er over 2 000 kW |
600 |
|
Turbinemotorer, hvis startreaktionskraft er på op til 25 KN, eller hvis udgangseffekt er på op til 2 000 kW |
600 |
|
Motorer uden turbine |
290 |
|
Motorer CS-22.H, CS-VLR App. B |
290 |
|
Propeller til brug for luftfartøjer med MTOW over 5 700 kg |
290 |
|
Propeller til brug for luftfartøjer med MTOW op til 5 700 kg |
290 |
|
CS-22J Class Propeller |
150 |
|
Dele og apparatur |
|
|
Værdi over 20 000 EUR |
|
|
Værdi mellem 2 000 og 20 000 EUR |
|
|
Værdi under 2 000 EUR |
|
|
Hjælpemotoranordning (APU) |
460 |
Tabel 6
Årligt gebyr for indehavere af EASA typecertifikater og begrænsede typecertifikater og andre typecertifikater, der anses for accepteret i henhold til forordning (EF) nr. 216/2008
(anført i subpart B og subpart O i afdeling A i bilag I til forordning (EU) nr. 748/2012)
|
|
||
|
|
EU-design |
Ikke EU-design |
|
Fastvingede fly |
||
|
Over 150 000 kg |
1 078 000 |
385 400 |
|
Over 50 000 kg op til 150 000 kg |
852 900 |
252 600 |
|
Over 22 000 kg op til 50 000 kg |
257 000 |
96 300 |
|
Over 5 700 kg op til 22 000 kg (inkl. højtydende flyvemaskiner) |
42 010 |
14 270 |
|
Over 2 000 kg op til 5 700 kg (ekskl. højtydende flyvemaskiner) |
4 650 |
1 630 |
|
Op til 2 000 kg (ekskl. højtydende flyvemaskiner) |
2 320 |
780 |
|
Meget lette luftfartøjer, motorsvævefly, svævefly |
1 050 |
350 |
|
Lette sportsfly |
780 |
260 |
|
Rotorluftfartøjer |
||
|
Store |
105 600 |
33 780 |
|
Mellemstore |
52 800 |
18 610 |
|
Små |
20 880 |
7 710 |
|
Meget lette rotorluftfartøjer |
3 490 |
1 160 |
|
Andre |
||
|
Balloner |
1 050 |
350 |
|
Store luftskibe |
3 480 |
1 160 |
|
Mellemstore luftskibe |
2 320 |
770 |
|
Små luftskibe |
1 860 |
620 |
|
Fremdrift |
||
|
Turbinemotorer, hvis startreaktionskraft er over 25 KN, eller hvis udgangseffekt er over 2 000 kW |
107 100 |
31 870 |
|
Turbinemotorer, hvis startreaktionskraft er på op til 25 KN, eller hvis udgangseffekt er på op til 2 000 kW |
53 550 |
26 650 |
|
Motorer uden turbine |
1 160 |
410 |
|
Motorer CS-22.H, CS-VLR App. B |
580 |
290 |
|
Propeller til brug for luftfartøjer med MTOW over 5 700 kg |
870 |
290 |
|
Propeller til brug for luftfartøjer med MTOW op til 5 700 kg |
440 |
150 |
|
CS-22J Class Propeller |
220 |
70 |
|
Dele og apparatur |
||
|
Værdi over 20 000 EUR |
4 500 |
1 500 |
|
Værdi mellem 2 000 og 20 000 EUR |
2 250 |
750 |
|
Værdi under 2 000 EUR |
1 130 |
540 |
|
Hjælpemotoranordning (APU) |
85 000 |
26 000 |
Tabel 7 A
Godkendelse af konstruktionsorganisation
(anført i subpart J i afdeling A i bilag I til forordning (EU) nr. 748/2012)
|
(EUR) |
|||||
|
Godkendelsesgebyr |
|||||
|
|
DOA 1A |
DOA 1B DOA 2A |
DOA 1C DOA 2B DOA 3A |
DOA 2C DOA 3B |
DOA 3C |
|
Berørt personale: under 10 |
13 600 |
10 700 |
8 000 |
5 400 |
4 180 |
|
10 til 49 |
38 250 |
27 320 |
16 390 |
10 930 |
|
|
50 til 399 |
109 300 |
82 000 |
54 600 |
41 830 |
|
|
400 til 999 |
218 600 |
163 900 |
136 600 |
115 000 |
|
|
1 000 til 2 499 |
437 200 |
|
|
|
|
|
2 500 til 5 000 |
655 700 |
|
|
|
|
|
Over 5 000 |
3 643 000 |
|
|
|
|
|
Tilsynsgebyr |
|||||
|
Berørt personale: under 10 |
6 800 |
5 350 |
4 000 |
2 700 |
2 090 |
|
10 til 49 |
19 130 |
13 660 |
8 200 |
5 460 |
|
|
50 til 399 |
54 600 |
40 980 |
27 320 |
21 860 |
|
|
400 til 999 |
109 300 |
82 000 |
68 300 |
60 100 |
|
|
1 000 til 2 499 |
218 600 |
|
|
|
|
|
2 500 til 5 000 |
327 900 |
|
|
|
|
|
Over 5 000 |
1 822 000 |
|
|
|
|
Tabel 7 B
Alternative procedurer for godkendelse af konstruktionsorganisation
(anført i subpart J i afdeling A i bilag I til forordning (EU) nr. 748/2012)
|
(EUR) |
||
|
Kategori |
Beskrivelse |
Alternativ procedure for godkendelse af konstruktionsorganisation |
|
1A |
Typecertificering |
7 500 |
|
1B |
Typecertificering — kun vedvarende luftdygtighed |
3 000 |
|
2A |
Supplerende typecertifikater (STC) og/eller større reparationer |
6 000 |
|
2B |
STC og/eller større reparationer — kun vedvarende luftdygtighed |
2 500 |
|
3A |
ETSOA |
6 000 |
|
3B |
ETSOA — kun vedvarende luftdygtighed |
3 000 |
Tabel 8
Godkendelse af produktionsorganisation
(anført i subpart G i afdeling A i bilag I til forordning (EU) nr. 748/2012)
|
(EUR) |
||
|
|
Godkendelsesgebyr |
Tilsynsgebyr |
|
Omsætning (9): under 1 mio. EUR |
10 460 |
7 550 |
|
Mellem 1 000 000 og 4 999 999 |
58 000 |
36 790 |
|
Mellem 5 000 000 og 9 999 999 |
206 400 |
49 050 |
|
Mellem 10 000 000 og 49 999 999 |
309 600 |
73 600 |
|
Mellem 50 000 000 og 99 999 999 |
358 000 |
174 000 |
|
Mellem 100 000 000 og 499 999 999 |
417 600 |
232 000 |
|
Mellem 500 000 000 og 999 999 999 |
732 100 |
464 000 |
|
Over 999 999 999 |
2 784 000 |
2 207 000 |
Tabel 9
Godkendelse af vedligeholdelsesorganisation
(anført i bilag I, subpart F og bilag II til Kommissionens forordning (EF) nr. 2042/2003 (10))
|
(EUR) |
||
|
|
Godkendelsesgebyr (11) |
Tilsynsgebyr (11) |
|
Berørt personale: under 5 |
3 490 |
2 670 |
|
Mellem 5 og 9 |
5 810 |
4 650 |
|
Mellem 10 og 49 |
15 000 |
12 000 |
|
Mellem 50 og 99 |
24 000 |
24 000 |
|
Mellem 100 og 499 |
32 080 |
32 080 |
|
Mellem 500 og 999 |
44 300 |
44 300 |
|
Over 999 |
62 200 |
62 200 |
|
Tekniske vurderinger |
Fast gebyr på basis af teknisk vurdering (12) |
Fast gebyr på basis af teknisk vurdering (12) |
|
A 1 |
12 780 |
12 780 |
|
A 2 |
2 910 |
2 910 |
|
A 3 |
5 810 |
5 810 |
|
A 4 |
580 |
580 |
|
B 1 |
5 810 |
5 810 |
|
B 2 |
2 910 |
2 910 |
|
B 3 |
580 |
580 |
|
C |
580 |
580 |
Tabel 10
Godkendelse af organisation til uddannelse til vedligeholdelse
(anført i bilag IV til forordning (EF) nr. 2042/2003)
|
|
Godkendelsesgebyr (EUR) |
Tilsynsgebyr (EUR) |
|
Berørt personale: under 5 |
3 490 |
2 670 |
|
Mellem 5 og 9 |
9 880 |
7 670 |
|
Mellem 10 og 49 |
21 260 |
19 660 |
|
Mellem 50 og 99 |
41 310 |
32 730 |
|
Over 99 |
54 400 |
50 000 |
|
|
||
|
Gebyr for anden og efterfølgende supplerende facilitet |
3 330 |
2 500 |
|
Gebyr for anden og efterfølgende uddannelses |
3 330 |
|
|
Gebyr for godkendelse af uddannelse |
|
3 330 |
Tabel 11
Godkendelse af organisation til sikring af vedvarende luftdygtighed
(anført i del M subpart G i bilag I til forordning (EF) nr. 2042/2003)
|
|
Fast gebyr (13) (EUR) |
|
Godkendelsesgebyr |
50 000 |
|
Tilsynsgebyr |
50 000 |
|
Tekniske vurderinger |
Fast gebyr på basis af teknisk vurdering (14) (EUR) — Oprindelig godkendelse |
Fast gebyr på basis af teknisk vurdering (14) (EUR) — Tilsyn |
|
A1 = flyvemaskine over 5,7 ton |
12 500 |
12 500 |
|
A2 = flyvemaskine under 5,7 ton |
6 250 |
6 250 |
|
A3 = helikoptere |
6 250 |
6 250 |
|
A4: alle andre |
6 250 |
6 250 |
Tabel 12
Accept af godkendelser svarende til »del 145«- og »del 147«-godkendelser i henhold til gældende bilaterale aftaler
|
(EUR) |
|
|
Nye godkendelser, pr. ansøgning og pr. første periode på 12 måneder |
1 700 |
|
Forlængelse af eksisterende godkendelser, pr. periode på 12 måneder |
850 |
DEL II
Certificeringsopgaver og tjenesteydelser, der faktureres på timebasis
1. Timesats
|
Timesats, der skal anvendes (EUR/t) |
233 (*1) |
|
Timebasis i henhold til de pågældende opgaver (15): |
|
|
Produktion uden godkendelse |
Faktisk antal timer |
|
Alternative metoder til efterlevelse af luftdygtighedsdirektiver (AD) |
Faktisk antal timer |
|
Valideringssupport (accept af EASA-certificering fra udenlandske myndigheders side) |
Faktisk antal timer |
|
EASA's accept af vedligeholdelseseftersynsrådets rapporter |
Faktisk antal timer |
|
Overførsel af certifikater |
Faktisk antal timer |
|
Bevis til godkendte uddannelsesorganisationer |
Faktisk antal timer |
|
Bevis til flyvemedicinske centre (AeMC) |
Faktisk antal timer |
|
Bevis til ATM-ANS-organisationer |
Faktisk antal timer |
|
Certifikat til organisationer, der uddanner flyveledere |
Faktisk antal timer |
|
Operative data i relation til typecertifikat, ændringer af typecertifikat og supplerende typecertifikat |
Faktisk antal timer |
|
EASA's accept af det operationelle evalueringsforums rapporter |
Faktisk antal timer |
|
Kvalifikationsbevis til flyvesimulatortræningsanordning |
Faktisk antal timer |
|
Godkendelse af flyvebetingelser for flyvetilladelse |
3 timer |
|
Administrativ genudstedelse af dokument |
1 time |
|
Eksportluftdygtighedsbevis (E-CoA) for CS 25-fly |
6 timer |
|
Eksportluftdygtighedsbevis (E-CoA) for andre fly |
2 timer |
2. Timesats for tjenesteydelser andre end dem, der er fastsat i punkt 1
|
Timesats, der skal anvendes (EUR/t) |
221 (*2) |
DEL III
Afgifter for klager
Afgifter for klager beregnes således: den faste afgift ganges med den anførte koefficient for den afgiftskategori, som den pågældende person eller organisation henhører under.
|
Fast afgift |
10 000 EUR |
|
Afgiftskategori for fysiske personer |
Koefficient |
|
|
0,1 |
|
Afgiftskategori for juridiske personer, efter klagerens økonomiske omsætning i euro |
Koefficient |
|
under 100 001 |
0,25 |
|
mellem 100 001 og 1 200 000 |
0,5 |
|
mellem 1 200 001 og 2 500 000 |
0,75 |
|
mellem 2 500 001 og 5 000 000 |
1 |
|
mellem 5 000 001 og 50 000 000 |
2,5 |
|
mellem 50 000 001 og 500 000 000 |
5 |
|
mellem 500 000 001 og 1 000 000 000 |
7,5 |
|
over 1 000 000 000 |
10 |
DEL IV
Årlig inflationsrate
|
Årlig inflationsrate, der skal anvendes: |
EUROSTAT HICP (Alle emner) — EU 27 (2005 = 100) Procentvis ændring/12 måneders gennemsnit |
|
Værdi af den rate, der skal tages højde for: |
Værdi af raten 3 måneder forud for gennemførelsen af indeksreguleringen |
DEL V
Forklarende notat
|
1) |
Certificeringsspecifikationer (CS), der er anført i dette bilag, er de specifikationer, der vedtages i medfør af forordning (EF) nr. 216/2008, artikel 19, stk. 2, og offentliggøres i agenturets officielle publikation i henhold til EASA-afgørelse 2003/8 af 30. oktober 2003 (www.easa.europa.eu) |
|
2) |
»Store rotorluftfartøjer« henviser til CS 29 og CS 27 kat. A; »små rotorluftfartøjer« henviser til CS 27 med maksimal tilladt startvægt (MTOW) under 3 175 kg og begrænset til fire sæder inklusive piloten; »mellemstore rotorluftfartøjer« henviser til andre CS 27. |
|
3) |
I del I, tabel 1, 2 og 6, henviser værdierne af »dele og apparatur« til den relevante producents listepriser. |
|
4) |
MTOW for det oprindelige typecertifikat og efterfølgende for størstedelen (mere end 50 %) af de relaterede modeller, der er dækket af dette typecertifikat, bestemmer hvilken MTOW-kategori, der skal anvendes. |
|
5) |
Højtydende flyvemaskiner i vægtkategorien op til 5 700 kg (12 500 lbs) er de flyvemaskiner, der har en Mmo på mere end 0,6 og/eller en maksimal flyvehøjde over 25 000 fod. De opkræves betaling under kategorien »over 5 700 kg (12 500 lbs) op til 22 000 kg«. |
|
6) |
»Afledt model« betyder et ændret typecertifikat som defineret og anvendt af typecertifikatindehaveren. |
|
7) |
I del I, tabel 3 og 4, henviser »enkel«, »standard« og »kompleks« til følgende:
|
|
8) |
I del I, tabel 7 A, kategoriseres konstruktionsorganisationer som følger:
|
|
9) |
I del I, tabel 7, 9 og 10, henviser antallet af ansatte til det personale, der beskæftiges ved aktiviteter under aftalens område. |
|
10) |
Certificering af produkter i henhold til de specifikke luftdygtighedsspecifikationer, de relaterede ændringer, reparationer og deres fortsatte luftdygtighed faktureres i overensstemmelse med tabel 1 til 6. |
|
11) |
Engangsrevisioner og/eller ændringer i flys flyvehåndbog faktureres som en ændring i det tilsvarende produkt. |
|
12) |
»Små luftskibe« henviser til
»Mellemstore luftskibe« henviser til gasluftskibe med en volumen på mere end 2 000 m3 op til 15 000 m3 »Store luftskibe« henviser til gasluftskibe med en volumen på mere end 15 000 m3. |
(1) Kommissionens forordning (EU) nr. 748/2012 af 3. august 2012 om gennemførelsesbestemmelser for luftdygtigheds- og miljøcertificering af luftfartøjer og hermed forbundet materiel, dele og apparatur og for certificering af konstruktions- og produktionsorganisationer (EUT L 224 af 21.8.2012, s. 1).
(2) For afledninger, herunder betydelig(e) ændring(er) af typekonstruktionen, som beskrevet i subpart B i afdeling A i bilag I til forordning (EU) nr. 748/2012, gælder gebyr for det respektive typecertifikat eller begrænsede typecertifikat som defineret i tabel 1.
(3) For supplerende typecertifikater vedrørende betydelig(e) ændring(er), som beskrevet i subpart B i afdeling A i bilag I til forordning (EU) nr. 748/2012, gælder gebyr for det respektive typecertifikat eller begrænsede typecertifikat som defineret i tabel 1.
(4) For betydelige større ændringer, der vedrører betydelig(e) ændring(er) som defineret i subpart B i afdeling A i bilag I til forordning (EU) nr. 748/2012, gælder gebyr for det respektive typecertifikat eller begrænsede typecertifikat som defineret i tabel 1.
(5) De gebyrer, der er anført i denne tabel, gælder ikke for mindre ændringer og reparationer, der udføres af konstruktionsorganisationer i henhold til del 21A.263(c)(2) af subpart J i afdeling A i bilag I til forordning (EU) nr. 748/2012.
(6) For fragtversioner af et fly med eget typecertifikat anvendes en koefficient på 0,85 for gebyret for den tilsvarende passagerudgave.
(7) For indehavere af flere typecertifikater og/eller flere begrænsede typecertifikater anvendes en reduktion af det årlige gebyr på det andet og efterfølgende typecertifikater eller begrænsede typecertifikater i samme produktkategori som defineret ved MTOW eller ved værdien af dele og apparatur som vist i følgende tabel:
|
Produkt i samme kategori |
Rabat på fast gebyr |
|
1. |
0 % |
|
2. |
10 % |
|
3. |
20 % |
|
4. |
30 % |
|
5. |
40 % |
|
6. |
50 % |
|
7. |
60 % |
|
8. |
70 % |
|
9. |
80 % |
|
10. |
90 % |
|
11. og efterfølgende produkter |
100 % |
(8) For fly, hvoraf der er registreret under 50 eksemplarer på verdensplan, faktureres aktiviteter vedrørende vedvarende luftdygtighed på timebasis med den timesats, der er anført i bilagets del II, punkt 1, op til niveauet for gebyret for den relevante kategori som defineret ved MTOW eller ved værdien af dele og apparatur. Det faste årlige gebyr gælder medmindre certifikatindehaveren fremlægger dokumentation for, at der er registreret under 50 eksemplarer på verdensplan. For produkter, dele og apparatur, der ikke er fly, vedrører begrænsningen det antal fly, på hvilke det pågældende produkt, den pågældende del eller det pågældende apparatur er installeret.
(9) Den omsætning, der tages i betragtning, vedrører aktiviteter under aftalens område.
(10) Kommissionens forordning (EF) nr. 2042/2003 af 20. november 2003 om vedvarende luftdygtighed af luftfartøjer og luftfartøjsmateriel, -dele og -apparatur og om godkendelse af organisationer og personale, der deltager i disse opgaver (EUT L 315 af 28.11.2003, s. 1).
(11) Det gebyr, der skal betales, skal sammensættes af det faste gebyr på basis af antal berørte ansatte plus det/de faste gebyr(er) på basis af teknisk vurdering.
(12) For organisationer med flere A- og/eller B-vurderinger faktureres kun det højeste gebyr. For organisationer, der har en eller flere C- og/eller D-vurderinger faktureres alle vurderinger som gebyr for C-vurdering.
(13) Det gebyr, der skal betales, skal sammensættes af det faste gebyr på basis af teknisk vurdering.
(14) For organisationer med flere A-vurderinger faktureres kun det højeste gebyr.
(*1) Inklusive rejseomkostninger inden for medlemsstaterne
(15) Listen over kategorier er ikke udtømmende. Listen over opgaver i denne del revideres periodisk. Det, at en opgave ikke er nævnt i denne del, bør ikke automatisk opfattes således, at Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur ikke kan udføre opgaven.
(*2) Eksklusive rejseomkostninger
(*3) »Betydelig« defineres i afsnit 21A.101(b) i bilag I til forordning (EU) nr. 748/2012 (og tilsvarende i FAA 14CFR 21.101 (b)).
(*4) »Grundlæggende«, »ikke-grundlæggende«, »niveau 1«, »niveau 2«, »kritisk komponent« og »certificeringsmyndighed« er defineret i den gældende bilaterale aftale, i henhold til hvilken valideringen finder sted.
(*5) Automatiske acceptkriterier hos EASA for niveau 2 større ændringer er defineret i den gældende bilaterale aftale, i henhold til hvilken valideringen finder sted.
|
28.3.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 93/81 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 320/2014
af 27. marts 2014
om ændring af bilag VIII til Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) Nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003 (1), særlig artikel 57a, stk. 7, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I overensstemmelse med artikel 57a, stk. 9, i forordning (EF) nr. 73/2009 har Kroatien inden fristen den 31. januar 2014 underrettet Kommissionen om den jord, der er blevet mineryddet, og som igen er taget i brug til landbrugsaktiviteter i 2013. Denne underretning indeholdt også oplysninger om de tilhørende budgetrammer fra og med ansøgningsåret 2014. På baggrund af planen for stigninger, jf. artikel 121 i forordning (EF) nr. 73/2009, bør bilag VIII til samme forordning tilpasses i overensstemmelse hermed. |
|
(2) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Direkte Betalinger — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag VIII til forordning (EF) nr. 73/2009 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 27. marts 2014.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
BILAG
I bilag VIII til forordning (EF) nr. 73/2009 foretages følgende ændringer:
|
1) |
I tabel 2 i kolonnen vedrørende året 2014 affattes oplysningerne om Kroatien således:
|
||||||
|
2) |
I tabel 3 i kolonnen vedrørende året 2014 affattes oplysningerne om Kroatien således:
|
||||||
|
28.3.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 93/83 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 321/2014
af 27. marts 2014
om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),
under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (2), særlig artikel 136, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning. |
|
(2) |
Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
De faste importværdier som omhandlet i artikel 136 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 27. marts 2014.
På Kommissionens vegne For formanden
Jerzy PLEWA
Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter
BILAG
Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager
|
(EUR/100 kg) |
||
|
KN-kode |
Tredjelandskode (1) |
Fast importværdi |
|
0702 00 00 |
IL |
219,4 |
|
MA |
57,7 |
|
|
TN |
74,1 |
|
|
TR |
94,4 |
|
|
ZZ |
111,4 |
|
|
0707 00 05 |
MA |
44,0 |
|
TR |
139,3 |
|
|
ZZ |
91,7 |
|
|
0709 93 10 |
MA |
32,5 |
|
TR |
78,9 |
|
|
ZZ |
55,7 |
|
|
0805 10 20 |
EG |
45,2 |
|
IL |
68,0 |
|
|
MA |
56,0 |
|
|
TN |
47,3 |
|
|
TR |
58,4 |
|
|
ZA |
60,4 |
|
|
ZZ |
55,9 |
|
|
0805 50 10 |
MA |
35,6 |
|
TR |
85,5 |
|
|
ZZ |
60,6 |
|
|
0808 10 80 |
AR |
89,5 |
|
BR |
114,7 |
|
|
CL |
95,3 |
|
|
CN |
117,4 |
|
|
MK |
23,6 |
|
|
US |
170,5 |
|
|
ZA |
68,9 |
|
|
ZZ |
97,1 |
|
|
0808 30 90 |
AR |
89,4 |
|
CL |
134,1 |
|
|
CN |
52,7 |
|
|
TR |
127,0 |
|
|
ZA |
82,1 |
|
|
ZZ |
97,1 |
|
(1) Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden » ZZ « = »anden oprindelse«.
Berigtigelser
|
28.3.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 93/85 |
Berigtigelse til Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EU) nr. 961/2010
På side 3 indsættes følgende betragtning:
|
»(27a) |
I betragtning af den konkrete trussel mod international fred og sikkerhed, som Irans atomprogram udgør, og for at sikre sammenhæng med proceduren for ændring og revurdering af bilag I og II til afgørelse 2010/413/FUSP, bør beføjelsen til at ændre listerne i bilag VIII og IX til denne forordning udøves af Rådet.« |
|
28.3.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 93/85 |
Berigtigelse til regulativ nr. 72 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) — Ensartede forskrifter for godkendelse af motorcykelforlygter, der afgiver asymmetrisk nærlys og fjernlys og er udstyret med halogenlamper (HS1-lamper)
Side 8. punkt 8.1:
I stedet for:
»
læses:
»
I stedet for:
»
læses:
»
|
28.3.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 93/86 |
Berigtigelse til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1081/2012 af 9. november 2012 til Rådets forordning (EF) nr. 116/2009 om udførsel af kulturgoder
( Den Europæiske Unions Tidende L 324 af 22. november 2012 )
Gennemførelsesforordning (EU) nr. 1081/2012 affattes således:
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1081/2012
af 9. november 2012
til Rådets forordning (EF) nr. 116/2009 om udførsel af kulturgoder
(kodifikation)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 116/2009 af 18. december 2008 om udførsel af kulturgoder (1), særlig artikel 7, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Kommissionens forordning (EØF) nr. 752/93 af 30. marts 1993 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 3911/92 om udførsel af kulturgoder (2) er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder (3). Forordningen bør af klarheds- og rationaliseringshensyn kodificeres. |
|
(2) |
Det er påkrævet at have gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 116/2009, der bl.a. vedrører indførelsen af en ordning for udførselstilladelser, som finder anvendelse på visse kategorier af kulturgoder, der er nærmere angivet i bilag I til forordningen. |
|
(3) |
For at sikre ensartetheden af den formular, der anvendes ved udstedelsen af den i nævnte forordning omhandlede udførselstilladelse, er det nødvendigt at have regler for udfærdigelse, udstedelse og anvendelse af formularen. Der bør derfor være en model for ovennævnte tilladelse til rådighed. |
|
(4) |
For at undgå unødvendigt administrativt arbejde er der behov for begrebet åbne tilladelser for ansvarlige personers eller organisationers midlertidige udførsel af kulturgoder til anvendelse og/eller udstilling i tredjelande. |
|
(5) |
De medlemsstater, der ønsker at drage fordel af disse faciliteter, bør kunne gøre dette, for så vidt angår deres egne kulturgoder, personer og organisationer. De betingelser, der skal opfyldes, er forskellige fra medlemsstat til medlemsstat. Medlemsstaterne bør kunne vælge at anvende åbne tilladelser eller lade være og fastlægge de betingelser, der skal opfyldes for udstedelse af dem. |
|
(6) |
Udførselstilladelsen bør udfærdiges på et af EU's officielle sprog. |
|
(7) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er omhandlet i artikel 8 i forordning (EF) nr. 116/2009 — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
AFSNIT I
FORMULAREN
Artikel 1
1. Der findes tre typer tilladelser til udførsel af kulturgoder, som udstedes og anvendes i henhold til bestemmelserne i forordning (EF) nr. 116/2009 og nærværende forordning:
|
a) |
standardtilladelsen |
|
b) |
den specifikke åbne tilladelse |
|
c) |
den generelle åbne tilladelse. |
2. Anvendelsen af udførselstilladelserne berører på ingen måde de forpligtelser, der er forbundet med udførselsformaliteterne eller de dertil knyttede dokumenter.
3. Formularen, der anvendes til ansøgning om udførselstilladelse, udleveres, efter anmodning, af de(n) i artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 116/2009, omhandlede kompetente myndighed(er).
Artikel 2
1. Standardtilladelsen skal normalt anvendes for enhver udførsel, der er omfattet af forordning (EF) nr. 116/2009.
Imidlertid kan medlemsstaterne hver især beslutte, om de ønsker at udstede specifikke eller generelle åbne tilladelser, som kan anvendes i stedet for standardtilladelsen, hvis de særlige betingelser, der gælder for dem, er opfyldt, jf. artikel 10 og 13.
2. En specifik åben tilladelse dækker en bestemt persons eller organisations gentagne midlertidige udførsel af et bestemt kulturgode, jf. artikel 10.
3. En generel åben tilladelse dækker enhver midlertidig udførsel af et hvilket som helst af de kulturgoder, der indgår som led i et museums eller anden institutions faste udstilling, jf. artikel 13.
4. En medlemsstat kan når som helst tilbagekalde enhver specifik eller generel åben tilladelse, hvis de betingelser, hvorpå den er udstedt, ikke længere er til stede. Den underretter straks Kommissionen, hvis den udstedte tilladelse ikke leveres tilbage og vil kunne anvendes uretmæssigt. Kommissionen underretter straks de øvrige medlemsstater herom.
5. Medlemsstaterne kan indføre enhver rimelig foranstaltning på deres nationale territorium, som de finder nødvendig for at kontrollere anvendelsen af deres egne åbne tilladelser.
AFSNIT II
STANDARDTILLADELSEN
Artikel 3
1. Standardtilladelser udstedes på den formular, der findes som model i bilag I. Til formular anvendes hvidt, træfrit, skrivefast papir, der vejer mindst 55 g/m2.
2. Formularernes format er 210 × 297 mm.
3. Formularerne trykkes eller udfærdiges elektronisk og udfyldes på et af EU's officielle sprog, der vælges af den udstedende medlemsstats kompetente myndigheder.
De kompetente myndigheder i en anden medlemsstat, hvor formularen skal forelægges, kan anmode om, at det oversættes til det officielle sprog eller til et af de officielle sprog i denne medlemsstat. I sådanne tilfælde betaler indehaveren af tilladelsen omkostningerne forbundet med oversættelsen.
4. Det tilkommer de enkelte medlemsstater:
|
a) |
at udføre, eller lade udføre, trykningen af formularen, der skal være forsynet med en påtegning, der angiver navn og adresse på trykkeriet, eller et tegn, der gør det muligt at identificere dette trykkeri |
|
b) |
at træffe alle de nødvendige foranstaltninger med henblik på at undgå forfalskning af formularen. De muligheder for identifikation, der er iværksat med henblik herpå af medlemsstaterne, sendes til Kommissionens tjenestegrene, der videresender disse til de kompetente myndigheder i de andre medlemsstater. |
5. Formularen skal fortrinsvis udfyldes ved en mekanisk eller elektronisk fremgangsmåde, men den kan dog også udfyldes enten på skrivemaskine eller med læselig håndskrift; i sidstnævnte tilfælde skal den udfyldes med blæk og blokbogstaver.
Hvilken fremgangsmåde der end anvendes, må der ikke forefindes raderinger eller andre rettelser.
Artikel 4
1. Med forbehold af stk. 3 udstedes der en særskilt udførselstilladelse for hver forsendelse af kulturgoder.
2. I stk. 1 forstås ved »forsendelse«: et enkelt kulturgode eller flere kulturgoder.
3. Når en forsendelse består af flere kulturgoder, skal de kompetente myndigheder afgøre, om det er nødvendigt med en eller flere udførselstilladelser for forsendelsen.
Artikel 5
Formularen består af tre eksemplarer:
|
a) |
et eksemplar, der udgør ansøgningen, og som er forsynet med tallet 1 |
|
b) |
et eksemplar, der er beregnet for indehaveren af tilladelsen, og som er forsynet med tallet 2 |
|
c) |
et eksemplar, der er beregnet til at blive sendt til den udstedende myndighed, og som er forsynet med tallet 3. |
Artikel 6
1. Ansøgeren udfylder rubrikkerne 1, 3, 6 til 21, 24 og i givet fald 25 i ansøgningen og i de andre eksemplarer, bortset fra den eller de rubrikker, der er givet tilladelse til at fortrykke.
Medlemsstaterne kan dog bestemme, at kun ansøgningen skal udfyldes.
2. Ansøgningen skal være vedlagt:
|
a) |
dokumentation med alle relevante oplysninger om kulturgodet(-goderne) og dettes (disses) retlige status på tidspunktet for ansøgningen, i givet fald ved hjælp af bilag (regninger, ekspertudtalelser osv.) |
|
b) |
et fotografi, eller i givet fald og på forlangende af den kompetente myndighed flere behørigt attesterede farvefotografier, af de(t) relevante kulturgode(r) (mindste format: 8 cm × 12 cm). |
I stedet for dette krav kan der i givet fald og på forlangende af den kompetente myndighed stilles krav om forelæggelse af en detaljeret fortegnelse over kulturgodet (kulturgoderne).
3. Den kompetente myndighed kan med henblik på udstedelse af udførselstilladelsen forlange forevisning af de(t) kulturgode(r), der skal udføres.
4. Omkostninger forbundet med anvendelsen af stk. 2 og 3 pålægges ansøgeren af udførselstilladelsen.
5. Med henblik på bevilling af udførselstilladelsen forelægges den behørigt udfyldte formular for den myndighed, som medlemsstaterne har udpeget i henhold til artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 116/2009. Når denne myndighed bevilliger udførslen, opbevarer den eksemplar nr. 1 af formularen.
Artikel 7
De eksemplarer af udførselstilladelsen, der forelægges som støtte for udførselsangivelsen er:
|
a) |
det eksemplar, der er beregnet for indehaveren af tilladelsen |
|
b) |
det eksemplar, der skal sendes til den udstedende myndighed. |
Artikel 8
1. Det toldsted, der er bemyndiget til at modtage udførselsangivelsen, sikrer sig, at de oplysninger, der er anført på angivelsen eller i givet fald på ATA-carnetet, svarer til dem, der er anført på udførselstilladelsen, og at en reference til sidstnævnte er anført i rubrik 44 på udførselsangivelsen eller på talonen i ATA-carnetet.
Toldstedet træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på identifikation. Disse foranstaltninger kan bestå af påsættelse af et segl eller toldstedets stempel. Det eksemplar af udførselstilladelsen, der skal sendes til den udstedende myndighed, vedlægges eksemplar nr. 3 i enhedsdokumentet.
2. Efter at have udfyldt rubrik 23 i eksemplar 2 og 3 leverer det toldsted, der er bemyndiget til at modtage udførselsangivelsen, det eksemplar, der er beregnet for indehaveren af tilladelsen, tilbage til eksportøren eller dennes befuldmægtigede repræsentant.
3. Det eksemplar af tilladelsen, der skal sendes til den udstedende myndighed, skal ledsage forsendelsen til udgangstoldstedet i EU's toldområde.
Toldstedet sætter sit stempel i rubrik 26 i eksemplaret og returnerer det til den udstedende myndighed.
Artikel 9
1. En udførselstilladelse er højst gyldig i tolv måneder regnet fra udstedelsesdatoen.
2. I tilfælde af anmodning om midlertidig udførsel kan de kompetente myndigheder fastsætte en frist, inden for hvilken kulturgodet(-goderne) skal være genindført i den udstedende medlemsstat.
3. Når en udførselstilladelse er udløbet uden at være blevet benyttet, skal indehaveren heraf straks sende samtlige eksemplarer tilbage til den udstedende myndighed.
AFSNIT III
SPECIFIKKE ÅBNE TILLADELSER
Artikel 10
1. Specifikke åbne tilladelser kan udstedes for et specifikt kulturgode, som eventuelt udføres midlertidigt fra Unionen på regelmæssigt grundlag med henblik på anvendelse og/eller udstilling i et tredjeland. Kulturgodet skal være ejet af den særlige person eller organisation, der anvender og/eller udstiller godet, eller være i vedkommendes lovlige besiddelse.
2. En tilladelse kan kun udstedes, hvis myndighederne finder det godtgjort, at den pågældende person eller organisation kan stille alle de garantier, der betragtes som nødvendige for, at godet tilbagesendes til EU i god stand, og at godet kan beskrives eller mærkes på en sådan måde, at der ikke ved den midlertidige udførsel kan være nogen tvivl om, at det udførte gode er det, der er beskrevet i den specifikke åbne tilladelse.
3. En tilladelse kan ikke være gyldig i en periode på over fem år.
Artikel 11
Tilladelsen forelægges til støtte for en skriftlig udførselsangivelse eller skal i andre tilfælde efter anmodning kunne forelægges sammen med kulturgoderne med henblik på kontrol.
De kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor tilladelsen forelægges, kan anmode om at få den oversat til medlemsstatens officielle sprog. I så tilfælde afholdes udgifterne hertil af tilladelsens indehaver.
Artikel 12
1. Det toldsted, der er bemyndiget til at acceptere udførselsangivelsen, sikrer sig, at de forelagte goder er dem, der er beskrevet i udførselstilladelsen, og at der henvises til denne tilladelse i rubrik 44 i udførselsangivelsen, hvis en skriftlig angivelse er påkrævet.
2. Hvis en skriftlig angivelse er påkrævet, skal tilladelsen vedhæftes genpart 3 i det administrative enhedsdokument og ledsage goderne til udgangstoldstedet i EU's toldområde. Hvis genpart 3 i det administrative enhedsdokument stilles til eksportørens eller dennes repræsentants disposition, stilles tilladelsen også til rådighed for denne med henblik på anvendelse ved en senere lejlighed.
AFSNIT IV
GENERELLE ÅBNE TILLADELSER
Artikel 13
1. Generelle åbne tilladelser kan udstedes til museer eller andre institutioner til at dække midlertidig udførsel af ethvert af de goder, der hører til den faste samling, som eventuelt udføres midlertidigt fra EU på regelmæssigt grundlag med henblik på udstilling i et tredjeland.
2. En tilladelse kan kun udstedes, hvis de kompetente myndigheder finder det godtgjort, at institutionen kan stille alle de garantier, der betragtes som nødvendige for, at godet kan sendes tilbage til EU i god stand. Tilladelsen kan anvendes til at dække en hvilken som helst kombination af goder i den faste samling ved enhver tænkelig midlertidig udførselstransaktion. Den kan anvendes til en række forskellige kombinationer af goder enten efter hinanden eller samtidig.
3. En tilladelse kan ikke være gyldig i en periode på over fem år.
Artikel 14
Tilladelsen forelægges til støtte for udførselsangivelsen.
De kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor tilladelsen forelægges, kan anmode om at få den oversat til medlemsstatens officielle sprog. I så tilfælde afholdes udgifterne hertil af tilladelsens indehaver.
Artikel 15
1. Det toldsted, der er bemyndiget til at acceptere udførselsangivelsen, sikrer sig, at tilladelsen forelægges sammen med en fortegnelse over de goder, der udføres, og som også er beskrevet i udførselsangivelsen. Fortegnelsen forelægges på papir med institutionens brevhoved, og hver side skal underskrives af en af personerne fra institutionen og med angivelse af dennes navn i tilladelsen. Hver side stemples med institutionens stempel, som ligeledes er påført tilladelsen. Der henvises til tilladelsen i rubrik 44 i udførselsangivelsen.
2. Tilladelsen vedhæftes genpart 3 i det administrative enhedsdokument og skal ledsage forsendelsen til udgangstoldstedet i EU's toldområde. Hvis genpart 3 i det administrative enhedsdokument stilles til eksportørens eller dennes repræsentants disposition, stilles tilladelsen også til rådighed for denne med henblik på anvendelse ved en senere lejlighed.
AFSNIT V
FORMULARER TIL ÅBNE TILLADELSER
Artikel 16
1. Specifikke åbne tilladelser udstedes på den formular, der er vist som model i bilag II.
2. Generelle åbne tilladelser udstedes på den formular, der er vist som model i bilag III.
3. Formularen til tilladelsen trykkes eller udfærdiges elektronisk på et af EU's officielle sprog.
4. Tilladelsens format er 210 × 297 mm, idet der tillades en maksimumstolerance på minus 5 mm og plus 8 mm for længden.
Der anvendes hvidt, træfrit, skrivefast papir med en vægt på mindst 55 g/m2. Forsiden af originalen skal være forsynet med et lyseblåt gulliocheret bundtryk, som gør enhver forfalskning med mekaniske eller kemiske midler synlig.
5. Det andet eksemplar af tilladelsen, som ikke skal være forsynet med gulliocheret bundtryk, er udelukkende til eksportørens eget brug eller til dennes bogholderi.
Den pågældende medlemsstat foreskriver, hvilken ansøgningsformular der skal anvendes.
6. Medlemsstaterne kan forbeholde sig ret til selv at trykke formularerne til tilladelserne eller lade dem trykke af godkendte trykkerier. I sidstnævnte tilfælde skal godkendelsen fremgå af hver enkelt formular.
Hver formular skal være påtrykt trykkeriets navn og adresse eller et kendetegn, som gør det muligt at identificere dette. Det skal ydermere være påtrykt eller påstemplet et løbenummer i identifikationsøjemed.
7. Medlemsstaterne er ansvarlige for at træffe enhver foranstaltning, der er nødvendig for at undgå forfalskning af tilladelserne.
De muligheder for identifikation, medlemsstaterne har valgt at benytte sig af, meddeles Kommissionens tjenestegrene, der videresender disse til de kompetente myndigheder i de andre medlemsstater.
8. Tilladelserne skal udfyldes ad mekanisk eller elektronisk vej. I særlige tilfælde kan de udfyldes med blokbogstaver skrevet med sort kuglepen.
I tilladelserne må der ikke findes raderinger, overskrevne ord eller andre rettelser.
AFSNIT VI
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 17
Forordning (EØF) nr. 752/93 ophæves.
Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag V.
Artikel 18
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 9. november 2012.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
»BILAG I
Formularmodel til standardudførselstilladelse
FORKLARENDE BEMÆRKNINGER
1. Generelt
|
1.1. |
For at beskytte medlemsstaternes kulturarv er der ved forordning (EF) nr. 116/2009 indført krav om, at der skal udstedes tilladelse til at udføre kulturgoder.
I gennemførelsesforordning (EU) nr. 1081/2012 fastlægges en model til den formular, der benyttes til udfærdigelse af standardudførselstilladelser. Formålet er at sikre, at kontrollen med udførslen af kulturgoder ved EU's ydre grænser bliver ensartet. To andre typer udførselstilladelser fastlægges, nemlig:
|
|
1.2. |
De tre eksemplarer af standardudførselstilladelsen skal være læselige og må ikke kunne slettes og skal helst indføres ved en mekanisk eller elektronisk fremgangsmåde. Udfyldes formularen i hånden, benyttes blæk og blokbogstaver. Formularen må under ingen omstændigheder indeholde udstregninger, overskrivninger eller andre rettelser. |
|
1.3. |
Ubenyttede rubrikker overstreges, så der ikke senere kan indføjes noget.
Eksemplarerne identificeres ved deres nummerering og formål, jf. rubrikken i venstre margen. Sættet er ordnet i følgende rækkefølge: — Eksemplar 1: ansøgning, der opbevares af den udstedende myndighed (for hver medlemsstat angives, hvem denne myndighed er). Hvis der er supplerende lister, anvendes så mange eksemplar 1 som nødvendigt, idet det er op til de kompetente udstedende myndigheder at afgøre, om der bør udstedes en eller flere udførselstilladelser — Eksemplar 2: forelægges for det kompetente udførselstoldsted til støtte for udførselsangivelsen og opbevares af indehaveren af tilladelsen, efter at det er påført toldstedets stempel. — Eksemplar 3: forelægges for det kompetente udførselstoldsted og ledsager derefter forsendelsen til udgangstoldstedet i EU; efter påtegning returnerer udgangstoldstedet eksemplar 3 til den udstedende myndighed. |
2. Rubrikker
|
Rubrik 1 |
: |
Ansøger: navn eller firmanavn og fuldstændig adresse — bopæl eller hovedsæde. |
||||||
|
Rubrik 2 |
: |
Udførselstilladelse: forbeholdt de kompetente myndigheder. |
||||||
|
Rubrik 3 |
: |
Modtager: modtagerens fulde navn og adresse, samt det tredjeland, som kulturgodet definitivt eller midlertidigt udføres til. |
||||||
|
Rubrik 4 |
: |
her angives om, der er tale om definitiv eller midlertidig udførsel. |
||||||
|
Rubrik 5 |
: |
Udstedende myndighed: her anføres den kompetente myndighed og den medlemsstat, der udsteder tilladelsen. |
||||||
|
Rubrik 6 |
: |
Ansøgerens repræsentant: udfyldes kun, når ansøgeren gør brug af en befuldmægtiget repræsentant. |
||||||
|
Rubrik 7 |
: |
Genstandens (genstandenes) ejer: navn og adresse. |
||||||
|
Rubrik 8 |
: |
Beskrivelse i henhold til bilag I til forordning (EF) nr. 116/2009. Kategori(er) af kulturgode(r): Disse kulturgoder er opdelt i kategorier, der nummereres fra 1 til 15. Det er tilstrækkeligt at anføre nummeret på kategorien. |
||||||
|
Rubrik 9 |
: |
Beskrivelse af kulturgodet/kulturgoderne: Det specificeres, hvilken art kulturgode det drejer sig om (f.eks. maleri, skulptur, bas-relief, negativ original eller positivkopi af film, møbler og genstande, musikinstrumenter), og der gives en objektiv beskrivelse af kulturgodet.
Hvis der ikke er plads til at beskrive alle genstandene, vedlægger ansøgeren det nødvendige antal ekstra ark. |
||||||
|
Rubrik 10 |
: |
KN-kode: her anføres til orientering koden i den kombinerede nomenklatur. |
||||||
|
Rubrik 11 |
: |
Antal/mængde: her angives det nøjagtige antal kulturgoder, bl.a. når de udgør en enhed. For film anføres antallet af spoler, format og længde. |
||||||
|
Rubrik 12 |
: |
Værdi i national valuta: her anføres kulturgodets værdi i den nationale valuta. |
||||||
|
Rubrik 13 |
: |
Grunden til kulturgodets (kulturgodernes) udførsel/Formålet med at anmode om udførselstilladelse: her anføres, om det kulturgode, der skal udføres, er blevet solgt eller er bestemt til eventuelt salg, til udstilling, forelæggelse for ekspert, reparation eller andre anvendelsesformål, og om det obligatorisk skal returneres. |
||||||
|
Rubrik 14 |
: |
Titel eller emne: for værker uden præcis titel, anføres emnet ved en kort beskrivelse af, hvad værket forestiller, eller, når det drejer sig om film, hvad de handler om. For så vidt angår videnskabelige instrumenter eller andre genstande, som umuligt kan specificeres, er det nok at udfylde rubrik 9. |
||||||
|
Rubrik 15 |
: |
Dimensioner: kulturgodets eller kulturgodernes dimensioner i centimeter, og eventuelt dimensionerne på de tilhørende sokler, holdere mv. Hvis det drejer sig om komplekse eller særlige former, anføres dimensionerne i følgende rækkefølge: (H) × (B) × (D) (højde × bredde × dybde). |
||||||
|
Rubrik 16 |
: |
Datering: kan genstanden ikke dateres nøjagtigt, anføres århundrede, del af århundrede (første fjerdedel, første halvdel osv.) eller årtusind (især for kategori 1 til 7). For antikviteter, hvor der er fastsat en aldersgrænse (over 50 eller over 100 år gamle eller mellem 50 og 100 år gamle), og hvor det derfor ikke er nok at angive århundredet, specificeres årstallet, i givet fald det omtrentlige årstal (f.eks. omkring 1890, ca. 1950). For film, hvor det præcise årstal ikke kendes, anføres årtiet. For samlinger (arkiver eller biblioteker) anføres første og sidste dato. |
||||||
|
Rubrik 17 |
: |
Andre karakteristika: her anføres alle andre oplysninger om de formelle aspekter ved kulturgodet, som kan tjene til identifikation: historiske oplysninger, forhold omkring udførelsen, tidligere ejere, bevaringsstand eller tilstand efter restaurering, bibliografi, mærkning eller elektronisk kode mv. |
||||||
|
Rubrik 18 |
: |
Vedlagte dokumenter/særlige identifikationsmærker: der sættes kryds i de relevante bokse. |
||||||
|
Rubrik 19 |
: |
Ophavsmand, epoke, værksted og/eller stil: her anføres værkets ophavsmand, hvis denne oplysning er kendt og dokumenteret. Drejer det sig om værker, der er fremstillet af flere i samarbejde, eller om kopier, anføres ophavsmændene eller ophavsmanden til originalen, hvis denne/disse er kendt. Hvis værket kun er tillagt en enkelt kunstner, anføres »tillagt […]«. Hvis ophavsmanden ikke kan angives, anføres værksted, skole eller stil (f.eks. Velázquez' værksted, den venetianske skole, Ming-perioden, Louis XV-stil eller victoriansk stil). For trykte dokumenter anføres udgivers navn, samt udgivelsesdato og -sted. |
||||||
|
Rubrik 20 |
: |
Materiale og fremstillingsteknik: der skal anføres så præcise oplysninger som overhovedet muligt i denne rubrik: hvilke materialer der er anvendt, hvilken teknik der er benyttet (f.eks. oliemaleri, xylografi, kul- eller blyantstegning, støbning ved »cire perdue«, nitratfilm). |
||||||
|
Rubrik 21 |
: |
(eksemplar 1): Ansøgning: skal udfyldes af ansøgeren eller dennes repræsentant, der således indestår for, at oplysningerne i ansøgningen og i den vedlagte dokumentation er korrekte. |
||||||
|
Rubrik 22 |
: |
Den udstedende myndigheds underskrift og stempel: udfyldes af den kompetente myndighed, som også anfører sted og dato på alle tre eksemplarer af tilladelsen. |
||||||
|
Rubrik 23 |
: |
(eksemplar 2 og 3): Udførselstoldstedets påtegning: udfyldes af det toldsted, hvor transaktionerne gennemføres, og hvor udførselstilladelsen forelægges. Ved udførselstoldsted forstås det toldsted, hvor udførselsangivelsen forelægges og udførselsformaliteterne opfyldes. |
||||||
|
Rubrik 24 |
: |
Fotografi(er) af kulturgodet (kulturgoderne): et farvefoto, (mindst 9 cm × 12 cm) limes på ansøgningsformularen. For at lette identificering af genstande i tre dimensioner kan der kræves fotografier fra forskellige sider af genstanden. Den kompetente myndighed skal bekræfte fotografiet ved at påføre sin underskrift og den udstedende myndigheds stempel. De kompetente myndigheder kan eventuelt kræve andre fotografier. |
||||||
|
Rubrik 25 |
: |
Ekstra ark: her anføres i givet fald antallet af de vedlagte ekstra ark. |
||||||
|
Rubrik 26 |
: |
(eksemplar 2 og 3): Udgangstoldsted: forbeholdt udgangstoldstedet. Ved udgangstoldsted forstås det sidste toldsted, inden kulturgoderne forlader EU's toldområde. |
»BILAG II
Model af formular til specifikke åbne tilladelser og eksemplarer heraf
»BILAG III
Model af formular til generelle åbne tilladelser og eksemplarer heraf
»BILAG IV
Ophævet forordning med oversigt over ændringer
|
Kommissionens forordning (EØF) nr. 752/93 |
|
|
Kommissionens forordning (EF) nr. 1526/98 |
|
|
Kommissionens forordning (EF) nr. 656/2004 |
»BILAG V
Sammenligningstabel
|
Forordning (EØF) nr. 752/93 |
Nærværende forordning |
|
Artikel 1, stk. 1 indledning |
Artikel 1, stk. 1, indledning |
|
Artikel 1, stk. 1, første, andet og tredje led |
Artikel 1, stk. 1, litra a), b) og c) |
|
Artikel 1, stk. 2 og 3 |
Artikel 1, stk. 2 og 3 |
|
Artikel 2, stk. 1, første punktum |
Artikel 2, stk. 1, første afsnit |
|
Artikel 2, stk. 1, andet punktum |
Artikel 2, stk. 1, andet afsnit |
|
Artikel 2, stk. 2 til 5 |
Artikel 2, stk. 2 til 5 |
|
Artikel 3, stk. 1 og 2 |
Artikel 3, stk. 1 og 2 |
|
Artikel 3, stk. 3, første punktum |
Artikel 3, stk. 3, første afsnit |
|
Artikel 3, stk. 3, andet og tredje punktum |
Artikel 3, stk. 3, andet afsnit |
|
Artikel 3, stk. 4, indledning |
Artikel 3, stk. 4, indledning |
|
Artikel 3, stk. 4, første og andet led |
Artikel 3, stk. 4, litra a) og b) |
|
Artikel 3, stk. 5, første og andet punktum |
Artikel 3, stk. 5, første afsnit |
|
Artikel 3, stk. 5, tredje punktum |
Artikel 3, stk. 5, andet afsnit |
|
Artikel 4 |
Artikel 4 |
|
Artikel 5, indledning |
Artikel 5, indledning |
|
Artikel 5, første, andet og tredje led |
Artikel 5, litra a), b) og c) |
|
Artikel 6, stk. 1, første punktum |
Artikel 6, stk. 1, første afsnit |
|
Artikel 6, stk. 1, andet punktum |
Artikel 6, stk. 1, andet afsnit |
|
Artikel 6, stk. 2, indledning |
Artikel 6, stk. 2, indledning |
|
Artikel 6, stk. 2, første og andet led |
Artikel 6, stk. 2, litra a) og b) |
|
Artikel 6, stk. 3, 4 og 5 |
Artikel 6, stk. 3, 4 og 5 |
|
Artikel 7, indledning |
Artikel 7, indledning |
|
Artikel 7, første og andet led |
Artikel 7, litra a) og b) |
|
Artikel 8, stk. 1 og 2 |
Artikel 8, stk. 1 og 2 |
|
Artikel 8, stk. 3, første punktum |
Artikel 8, stk. 3, første afsnit |
|
Artikel 8, stk. 3, andet punktum |
Artikel 8, stk. 3, andet afsnit |
|
Artikel 9 |
Artikel 9 |
|
Artikel 10 til 15 |
Artikel 10 til 15 |
|
Artikel 16, stk. 1, 2 og 3 |
Artikel 16, stk. 1, 2 og 3 |
|
Artikel 16, stk. 4, første og andet punktum |
Artikel 16, stk. 4, første afsnit |
|
Artikel 16, stk. 4, tredje og fjerde punktum |
Artikel 16, stk. 4, andet afsnit |
|
Artikel 16, stk. 5 |
Artikel 16, stk. 5 |
|
Artikel 16, stk. 6, første og andet punktum |
Artikel 16, stk. 6, første afsnit |
|
Artikel 16, stk. 6, tredje og fjerde punktum |
Artikel 16, stk. 6, andet afsnit |
|
Artikel 16, stk. 7, første punktum |
Artikel 16, stk. 7, første afsnit |
|
Artikel 16, stk. 7, andet punktum |
Artikel 16, stk. 7, andet afsnit |
|
Artikel 16, stk. 8, første og andet punktum |
Artikel 16, stk. 8, første afsnit |
|
Artikel 16, stk. 8, tredje punktum |
Artikel 16, stk. 8, andet afsnit |
|
— |
Artikel 17 |
|
Artikel 17 |
Artikel 18 |
|
Bilag I, II og III |
Bilag I, II og III |
|
— |
Bilag IV |
|
— |
Bilag V |
(1) EUT L 39 af 10.2.2009, s. 1.
(2) EFT L 77 af 31.3.1993, s. 24.
(3) Se bilag IV.