ISSN 1977-0634

doi:10.3000/19770634.L_2014.085.dan

Den Europæiske Unions

Tidende

L 85

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

57. årgang
21. marts 2014


Indhold

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 285/2014 af 13. februar 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder om aftalers direkte, væsentlige og forudselige virkninger i Unionen og for at forhindre omgåelse af regler og forpligtelser ( 1 )

1

 

 

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 286/2014 af 20. marts 2014 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

4

 

 

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 287/2014 af 20. marts 2014 om ændring af forordning (EF) nr. 1484/95, for så vidt angår repræsentative priser for fjerkrækød og æg

6

 

 

AFGØRELSER

 

 

2014/152/FUSP

 

*

Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse Atalanta/1/2014 af 18. marts 2014 om udnævnelse af den øverstbefalende for EU-styrken i Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster (Atalanta) og om ophævelse af afgørelse Atalanta/3/2013

8

 

*

Rådets afgørelse 2014/153/FUSP af 20. marts 2014 om ændring af afgørelse 2011/172/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Egypten

9

 

 

2014/154/EU

 

*

Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 19. marts 2014 om tilladelse til markedsføring af (6S)-5-methyltetrahydrofolsyre, glucosaminsalt som en ny levnedsmiddelingrediens i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 (meddelt under nummer C(2014) 1683)

10

 

 

2014/155/EU

 

*

Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 19. marts 2014 om tilladelse til markedsføring af korianderfrøolie som en ny levnedsmiddelingrediens i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 (meddelt under nummer C(2014) 1689)

13

 

 

2014/156/EU

 

*

Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 19. marts 2014 om et specifikt kontrol- og inspektionsprogram for fiskeri efter almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, sværdfisk i Middelhavet og sardin og ansjos i den nordlige del af Adriaterhavet (meddelt under nummer C(2014) 1717)

15

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

FORORDNINGER

21.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 85/1


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. 285/2014

af 13. februar 2014

om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder om aftalers direkte, væsentlige og forudselige virkninger i Unionen og for at forhindre omgåelse af regler og forpligtelser

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (1), særlig artikel 4, stk. 4, og artikel 11, stk. 14, litra e), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Der findes en lang række forskellige OTC-derivataftaler, og der bør derfor vedtages en kriteriebaseret fremgangsmåde for at afgøre, om en OTC-derivataftale kan anses for at have en direkte, væsentlig og forudselig virkning i Unionen, og afgøre, i hvilke tilfælde det er nødvendigt eller hensigtsmæssigt at forhindre omgåelse af de regler og forpligtelser, der følger af forordning (EU) nr. 648/2012.

(2)

Da bestemmelserne i forordning (EU) nr. 648/2012 i henhold til artikel 13, stk. 3, heri vil blive anset for at være opfyldt, når mindst en af modparterne er etableret i et land, for hvilket Kommissionen har vedtaget en gennemførelsesretsakt om ækvivalens i henhold til artikel 13, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012, bør disse reguleringsmæssige tekniske standarder finde anvendelse på aftaler, hvor begge modparter er etableret i et tredjeland, hvis retlige, tilsynsmæssige og håndhævelsesmæssige rammer endnu ikke er blevet erklæret ækvivalente med de betingelser, som er fastsat i nævnte forordning.

(3)

Visse oplysninger om aftaler, der indgås af tredjelandsenheder, vil fortsat kun være til rådighed for de kompetente myndigheder i de pågældende tredjelande. De kompetente myndigheder i EU bør derfor arbejde tæt sammen med disse myndigheder for at sikre, at de relevante bestemmelser anvendes og håndhæves.

(4)

Da det er nødvendigt med et teknisk udtryk for at tilvejebringe en overordnet forståelse af de relevante tekniske standarder, bør dette udtryk defineres.

(5)

OTC-derivataftaler indgået af enheder, som er etableret i tredjelande, og som er omfattet af en garanti, der er stillet af enheder, der er etableret i Unionen, medfører en finansiel risiko for den garantistiller, der er etableret i Unionen. Da risikoen afhænger af størrelsen af den garanti, der stilles af de finansielle modparter for at dække OTC-derivataftaler, og i betragtning af de indbyrdes forbindelser mellem finansielle modparter i forhold til mellem ikke-finansielle modparter er det desuden kun OTC-derivataftaler, der er indgået af enheder, der er etableret i tredjelande, som er dækket af en garanti, der overstiger visse kvantitative beløbsgrænser, og som stilles af finansielle modparter, som er etableret i Unionen, der bør anses for at have en direkte, væsentlig og forudselig virkning i Unionen.

(6)

Finansielle modparter, der er etableret i tredjelande, kan indgå OTC-derivataftaler gennem deres EU-filialer. I betragtning af virkningen af disse filialers aktiviteter på EU-markedet, bør OTC-derivataftaler, der indgås mellem disse EU-filialer, anses for at have en direkte, væsentlig og forudselig virkning i Unionen.

(7)

OTC-derivataftaler, der indgås af specifikke modparter med det primære formål at undgå anvendelsen af clearingsforpligtelsen eller de risikokontrolmekanismer, der gælder for enheder, der burde have været aftalens naturlige modparter, bør anses for at omgå de regler og forpligtelser, der er fastsat i forordning (EU) nr. 648/2012, eftersom de gør det vanskeligt at opfylde formålet med denne forordning, nemlig at reducere modpartskreditrisikoen.

(8)

OTC-derivataftaler, som er en del af et arrangement, som ikke har en forretningsmæssig begrundelse eller et erhvervsmæssigt indhold, og hvis primære formål er at omgå forordning (EU) nr. 648/2012, herunder reglerne om, på hvilke betingelser der kan undtages fra reglerne, bør betragtes som en overtrædelse af de regler og forpligtelser, der er fastsat i forordningen.

(9)

Situationer, hvor de enkelte dele af arrangementet er i strid med arrangementets retlige substans som helhed, når arrangementet gennemføres på en måde, som ikke normalt ville finde anvendelse inden for rammerne af det, der forventes at være rimelig erhvervsmæssig adfærd, når arrangementet eller rækken af arrangementer omfatter elementer, der har til virkning at opveje eller at annullere deres gensidige økonomiske indhold, når transaktionerne er cirkulære af karakter, bør betragtes som indikatorer for et fiktivt arrangement eller en række fiktive arrangementer.

(10)

Det er ønskeligt at skabe tekniske standarder i forbindelse med aftaler, som har en direkte, væsentlig og forudselig virkning i Unionen, samt tekniske standarder til at forhindre omgåelse af regler og forpligtelser i forordning (EU) nr. 648/2012, i en enkelt retsakt, da begge sæt tekniske standarder vedrører clearingsforpligtelsen og risikokontrolmekanismerne. De har desuden visse fællestræk, f.eks. deres anvendelse på en aftale, hvis modparter ikke ville være omfattet af clearingforpligtelsen eller risikokontrolmekanismerne, hvis betingelserne i artikel 4, stk. 1, litra a), nr. v), og artikel 11, stk. 14, litra e), i forordning (EU) nr. 648/2012, der er specificeret yderligere i denne forordning, ikke er overholdt.

(11)

Da tredjelandsenheder, som er berørt af disse reguleringsmæssige tekniske standarder, har brug for tid for at sikre overensstemmelse med kravene i forordning (EU) nr. 648/2012, når deres OTC-derivataftaler opfylder betingelserne i disse reguleringsmæssige tekniske standarder for at blive anset for at have en direkte, væsentlig og forudselig virkning i Unionen, er det hensigtsmæssigt at udsætte anvendelsen af den bestemmelse, der indeholder sådanne betingelser, med seks måneder.

(12)

Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed har fremsendt til Kommissionen.

(13)

I overensstemmelse med artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (2) har Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed afholdt åbne offentlige høringer om udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt indhentet en udtalelse fra ESMA's interessentgruppe for værdipapirer og markeder, der er nedsat i henhold artikel 37 i denne forordning —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

»garanti«: en garantistillers udtrykkeligt dokumenterede retlige forpligtelse til over for den begunstigede at dække betalinger af de beløb, der er skyldige eller kan forfalde til betaling i henhold til OTC-derivataftaler, som er omfattet af garantien og indgået af den garanterede enhed, når der forekommer en misligholdelse som defineret i garantien, eller når den garanterede enhed ikke har gennemført nogen betaling.

Artikel 2

Aftaler med en direkte, væsentlig og forudselig virkning i Unionen

1.   En OTC-derivataftale anses for at have en direkte, væsentlig og forudselig virkning i Unionen, når mindst én tredjelandsenhed benytter en garanti, der stilles af en finansiel modpart, der er etableret i Unionen, og som omfatter hele eller en del af dens forpligtelse i henhold til den pågældende OTC-derivataftale, i det omfang garantien opfylder følgende betingelser:

a)

den dækker en tredjelandsenheds samlede forpligtelse hidrørende fra en eller flere OTC-derivataftaler for en aggregeret nominel værdi på mindst 8 mia. EUR eller et tilsvarende beløb i den relevante udenlandske valuta, eller den dækker kun en del af en tredjelandsenheds forpligtelse hidrørende fra en eller flere OTC-derivataftaler for en aggregeret nominel værdi på mindst 8 mia. EUR eller et tilsvarende beløb i den relevante udenlandske valuta divideret med den procentdel af forpligtelsen, der dækkes

b)

den svarer mindst til 5 % af summen af de aktuelle eksponeringer, som defineret i artikel 272, nr. 17), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (3), i de OTC-derivataftaler, der er indgået af den finansielle modpart, der er etableret i Unionen, og som har stillet garantien.

Når der stilles garanti for et maksimumbeløb, der er lavere end den beløbsgrænse, som er anført i litra a) i første afsnit, har de aftaler, der er omfattet af garantien, ikke nogen direkte, væsentlig og forudselig virkning i Unionen, medmindre garantibeløbet forhøjes, i hvilket tilfælde aftalernes direkte, væsentlige og forudselige virkning i Unionen skal revurderes af garantistilleren på dagen for forhøjelsen i forhold til bestemmelserne i litra a) og b) i første afsnit.

Hvis forpligtelsen hidrørende fra en eller flere OTC-derivataftaler er lavere end den beløbsgrænse, der er anført i litra a) i første afsnit, anses sådanne aftaler ikke for at have en direkte, væsentlig og forudselig virkning i Unionen, heller ikke selv om garantiens maksimumbeløb, der dækker en sådan forpligtelse, er lig med eller større end den beløbsgrænse, der er fastsat i litra a) i første afsnit, og selv om betingelsen i litra b) i første afsnit er opfyldt.

I tilfælde af en forhøjelse af forpligtelsen hidrørende fra OTC-derivataftaler eller en nedbringelse af den aktuelle eksponering, skal garantistilleren revurdere, hvorvidt betingelserne i litra a) og b) i første afsnit er opfyldt. En sådan revurdering skal foretages henholdsvis på dagen for forhøjelse af forpligtelsen for så vidt angår betingelsen i litra a) i første afsnit og på månedsbasis for så vidt angår forpligtelsen i litra b) i første afsnit.

OTC-derivataftaler for et aggregeret nominelt beløb på mindst 8 mia. EUR eller et tilsvarende beløb i den relevante udenlandske valuta, der indgås, før garantien stilles eller forhøjes, og som efterfølgende bliver omfattet af en garanti, der opfylder betingelserne i litra a) og b) i første afsnit, anses for at have en direkte, væsentlig og forudselig virkning i Unionen.

2.   En OTC-derivataftale anses for at have en direkte, væsentlig og forudselig virkning i Unionen, når de to enheder, som er etableret i et tredjeland, indgår OTC-derivataftalen gennem deres filialer i Unionen og ville være at betragte som finansielle modparter, hvis de havde været etableret i Unionen.

Artikel 3

Tilfælde, hvor det er nødvendigt eller hensigtsmæssig at forhindre omgåelse af de regler eller forpligtelser, der er fastsat i forordning (EU) nr. 648/2012

1.   En OTC-derivataftale anses for at være blevet indgået for at omgå en eller flere bestemmelser i forordning (EU) nr. 648/2012, hvis den måde, hvorpå denne aftale er indgået, set som helhed og under hensyntagen til alle omstændigheder, kan anses for at have til primært formål at undgå anvendelsen af en eller flere bestemmelser i denne forordning.

2.   Med henblik på anvendelsen af stk. 1 anses en aftale for at have til primært formål at omgå en eller flere bestemmelser i forordning (EU) nr. 648/2012, hvis det primære formål med et arrangement eller en række arrangementer vedrørende OTC-derivataftalen er at modvirke formålet, ånden og hensigten med en eller flere bestemmelser i forordning (EU) nr. 648/2012, som ellers ville finde anvendelse, herunder hvis den indgår i et fiktivt arrangement eller en række fiktive arrangementer.

Et arrangement, der i sig selv mangler forretningsmæssigt grundlag, erhvervsmæssigt indhold eller relevant økonomisk begrundelse og består af en hvilken som helst form for kontrakt, transaktion, ordning, handling, operation, aftale, indrømmelse, forståelse, løfte, forpligtelse eller hændelse, anses for at være et fiktivt arrangement. Et arrangement kan omfatte mere end ét trin eller én del.

Artikel 4

Ikrafttrædelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 2 anvendes fra den 10. oktober 2014.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. februar 2014.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)   EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 op oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) (ESMA), EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).


21.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 85/4


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 286/2014

af 20. marts 2014

om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (2), særlig artikel 136, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier som omhandlet i artikel 136 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. marts 2014.

På Kommissionens vegne For formanden

Jerzy PLEWA

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)   EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)   EUT L 157 af 15.6.2011, s. 1.


BILAG

Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)

KN-kode

Tredjelandskode (1)

Fast importværdi

0702 00 00

IL

145,0

MA

62,4

TN

80,7

TR

95,4

ZZ

95,9

0707 00 05

MA

182,1

TR

144,2

ZZ

163,2

0709 91 00

EG

45,1

ZZ

45,1

0709 93 10

MA

36,8

TR

87,4

ZZ

62,1

0805 10 20

EG

49,3

IL

67,2

MA

58,4

TN

50,6

TR

58,1

ZA

62,5

ZZ

57,7

0805 50 10

TR

66,9

ZZ

66,9

0808 10 80

AR

91,7

CL

85,6

CN

116,8

MK

25,2

US

179,8

ZZ

99,8

0808 30 90

AR

98,0

CL

126,3

CN

74,5

TR

158,2

ZA

89,9

ZZ

109,4


(1)  Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden » ZZ « = »anden oprindelse«.


21.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 85/6


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 287/2014

af 20. marts 2014

om ændring af forordning (EF) nr. 1484/95, for så vidt angår repræsentative priser for fjerkrækød og æg

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 183, litra b),

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1484/95 (2) er der fastsat gennemførelsesbestemmelser til ordningen for tillægsimporttold og repræsentative priser for fjerkrækød og æg samt ægalbumin.

(2)

Det fremgår af den regelmæssige kontrol af de data, som bestemmelsen af de repræsentative priser for fjerkrækød og æg samt ægalbumin er baseret på, at de repræsentative priser for importen af visse produkter bør ændres under hensyntagen til prisudsving efter oprindelse.

(3)

Forordning (EF) nr. 1484/95 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

For at foranstaltningen kan finde anvendelse så hurtigt som muligt, efter at de ajourførte data er blevet gjort tilgængelige, bør denne forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I til forordning (EF) nr. 1484/95 erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. marts 2014.

På Kommissionens vegne For formanden

Jerzy PLEWA

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)   EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

(2)   EFT L 145 af 29.6.1995, s. 47.


BILAG

»BILAG I

KN-kode

Varebeskrivelse

Repræsentativ pris

(EUR/100 kg)

Sikkerhed ifølge artikel 3, stk. 3

(EUR/100 kg)

Oprindelse (1)

0207 12 10

Høns, plukkede, rensede, uden hoved og fødder, men med hals, hjerte, lever og kråse (såkaldte 70 pct.-høns), frosne

121,7

0

AR

0207 12 90

Høns, plukkede, rensede, uden hoved og fødder, og uden hals, hjerte, lever og kråse (såkaldte 65 pct.-høns), eller i anden form, frosne

128,1

0

AR

149,3

0

BR

0207 14 10

Udskårne udbenede stykker af høns af arten Gallus domesticus, frosne

292,2

2

AR

243,7

17

BR

317,3

0

CL

261,0

12

TH

0207 27 10

Udskårne udbenede stykker af kalkun, frosne

283,6

4

BR

315,3

0

CL

0408 91 80

Æg uden skal, tørrede

422,2

0

AR

1602 32 11

Tilberedninger af høns af arten Gallus domesticus, ikke kogt, stegt eller på lignende måde tilberedt

261,6

8

BR


(1)  Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden » ZZ « = »anden oprindelse«.«


AFGØRELSER

21.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 85/8


DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉS AFGØRELSE ATALANTA/1/2014

af 18. marts 2014

om udnævnelse af den øverstbefalende for EU-styrken i Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster (Atalanta) og om ophævelse af afgørelse Atalanta/3/2013

(2014/152/FUSP)

DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉ HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 38,

under henvisning til Rådets fælles aktion 2008/851/FUSP af 10. november 2008 om Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster (1), særlig artikel 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 6, stk. 1, i fælles aktion 2008/851/FUSP bemyndigede Rådet Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (»PSC«) til at træffe afgørelser om at udnævne den øverstbefalende for EU-styrken i Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster (»den øverstbefalende for EU-styrken«).

(2)

Den 2. december 2013 vedtog PSC afgørelse Atalanta/3/2013 (2) om udnævnelse af kontreadmiral Hervé BLEJEAN som øverstbefalende for EU-styrken.

(3)

Den øverstbefalende for EU-operationen har indstillet kontreadmiral (LH) Jürgen zur MÜHLEN som ny øverstbefalende for EU-styrken som efterfølger for kontreadmiral Hervé BLEJEAN.

(4)

EU's Militærkomité støtter denne indstilling.

(5)

Afgørelse Atalanta/3/2013 bør derfor ophæves.

(6)

I medfør af artikel 5 i protokol (nr. 22) om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i udarbejdelsen og gennemførelsen af Unionens afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Kontreadmiral (LH) Jürgen zur MÜHLEN udnævnes herved til øverstbefalende for EU-styrken i Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster (Atalanta) fra den 6. april 2014.

Artikel 2

Afgørelse Atalanta/3/2013 ophæves hermed.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft den 6. april 2014.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. marts 2014.

På Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités vegne

W. STEVENS

Formand


(1)   EUT L 301 af 12.11.2008, s. 33.

(2)  Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse Atalanta/3/2013 af 2. december 2013 om udnævnelse af den øverstbefalende for EU-styrken i Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster (Atalanta) (EUT L 324 af 5.12.2013, s. 7).


21.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 85/9


RÅDETS AFGØRELSE 2014/153/FUSP

af 20. marts 2014

om ændring af afgørelse 2011/172/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Egypten

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet vedtog den 21. marts 2011 afgørelse 2011/172/FUSP (1).

(2)

På grundlag af en gennemgang af afgørelse 2011/172/FUSP bør de restriktive foranstaltninger i nævnte afgørelse forlænges indtil den 22. marts 2015.

(3)

Afgørelse 2011/172/FUSP bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I afgørelse 2011/172/FUSP affattes artikel 5, stk. 2, således:

»Denne afgørelse finder anvendelse indtil den 22. marts 2015.«

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. marts 2014.

På Rådets vegne

D. KOURKOULAS

Formand


(1)  Rådets afgørelse 2011/172/FUSP af 21. marts 2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Egypten (EUT L 76 af 22.3.2011, s. 63).


21.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 85/10


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

af 19. marts 2014

om tilladelse til markedsføring af (6S)-5-methyltetrahydrofolsyre, glucosaminsalt som en ny levnedsmiddelingrediens i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97

(meddelt under nummer C(2014) 1683)

(Kun den italienske udgave er autentisk)

(2014/154/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 af 27. januar 1997 om nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser (1), særlig artikel 7, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

GNOSIS S.p.A indgav den 28. juli 2011 en ansøgning til de kompetente myndigheder i Irland om tilladelse til at markedsføre (6S)-5-methyltetrahydrofolsyre, glucosaminsalt som en ny levnedsmiddelingrediens i kosttilskud.

(2)

Det kompetente irske fødevarevurderingsorgan afgav den 26. oktober 2011 den første vurderingsrapport. I sin rapport fastslog det irske fødevarevurderingsorgan, at (6S)-5-methyltetrahydrofolsyre, glucosaminsalt opfylder kriterierne i artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 258/97.

(3)

Den 28. februar 2012 fremsendte Kommissionen den første vurderingsrapport til de øvrige medlemsstater.

(4)

Inden for det tidsrum på 60 dage, der er fastsat i artikel 6, stk. 4, første afsnit, i forordning (EF) nr. 258/97, blev der fremsat begrundede indsigelser.

(5)

Den 14. september 2012 og den 5. marts 2013 anmodede Kommissionen Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) om at foretage en yderligere vurdering af (6S)-5-methyltetrahydrofolsyre, glucosaminsalt som en ny levnedsmiddelingrediens i henhold til forordning (EF) nr. 258/97.

(6)

Den 11. september 2013 vedtog EFSA en videnskabelig udtalelse om (6S)-5-methyltetrahydrofolsyre, glucosaminsalt som en kilde til folat, der i ernæringsmæssigt øjemed anvendes i kosttilskud (2), hvori den konkluderede, at (6S)-5-methyltetrahydrofolsyre, glucosaminsalt ikke giver anledning til sikkerhedsmæssige betænkeligheder som en kilde til folat.

(7)

Ifølge udtalelsen er det tilstrækkeligt godtgjort, at (6S)-5-methyltetrahydrofolsyre, glucosaminsalt som en kilde til folat opfylder kriterierne i artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 258/97.

(8)

I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/46/EF (3) fastlægges særlige betingelser for anvendelse af vitaminer og mineraler i kosttilskud. Det bør være tilladt at anvende (6S)-5-methyltetrahydrofolsyre, glucosaminsalt, uden at kravene i disse retsforskrifter tilsidesættes.

(9)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

(6S)-5-methyltetrahydrofolsyre, glucosaminsalt som en kilde til folat, jf. bilaget, kan markedsføres i Unionen som en ny levnedsmiddelingrediens i kosttilskud, uden at dette berører de særlige bestemmelser i direktiv 2002/46/EF.

Artikel 2

Den nye levnedsmiddelingrediens, der godkendes ved denne afgørelse, betegnes »(6S)-5-methyltetrahydrofolsyre, glucosaminsalt« eller »5MTHF-glucosamin« på mærkningen af den fødevare, der indeholder den.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til GNOSIS S.p.A., Via Lavoratori Autobianchi 1, 20832 Desio (MB), Italien.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. marts 2014.

På Kommissionens vegne

Tonio BORG

Medlem af Kommissionen


(1)   EFT L 43 af 14.2.1997, s. 1.

(2)   EFSA Journal 2013;11(10):3358.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/46/EF af 10. juni 2002 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om kosttilskud (EFT L 183 af 12.7.2002, s. 51).


BILAG

SPECIFIKATION AF (6S)-5-METHYLTETRAHYDROFOLSYRE, GLUCOSAMINSALT

Definition:

Kemisk navn

N-[4-[[[(6S)-2-amino-1,4,5,6,7,8-hexahydro-5-methyl-4-oxo-6-pteridinyl]methyl]amino]benzoyl]-L-glutaminsyre, glucosaminsalt

Kemisk formel

C32H51N9O16

Molekylvægt

817,80 g/mol (vandfri)

Beskrivelse: Cremefarvet til lysebrunt pulver.

Identifikation:

CAS-nr.

1181972-37-1

Renhed:

Diastereoisomer renhed

Mindst 99 % (6S)-5-methyltetrahydrofolsyre

Glucosaminindhold

34-36 % i tør tilstand

5-Methyltetrahydrofolsyreindhold

54-59 % i tør tilstand

Vandindhold

Ikke over 8,0 %

Bly

Ikke over 2,0 ppm

Cadmium

Ikke over 1,0 ppm

Kviksølv

Ikke over 0,1 ppm

Arsen

Ikke over 2,0 ppm

Bor

Ikke over 10 ppm

Mikrobiologiske kriterier:

Kimtal for aerobe organismer i alt

Ikke over 100 cfu/g

Samlet antal gær- og skimmelsvampe

Ikke over 100 cfu/g

Escherichia coli

Ingen i 10 g


21.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 85/13


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

af 19. marts 2014

om tilladelse til markedsføring af korianderfrøolie som en ny levnedsmiddelingrediens i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97

(meddelt under nummer C(2014) 1689)

(Kun den engelske udgave er autentisk)

(2014/155/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 af 27. januar 1997 om nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser (1), særlig artikel 7, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Nestec Ltd. indgav den 21. juli 2011 en ansøgning til de kompetente myndigheder i Irland om tilladelse til at markedsføre korianderfrøolie som en ny levnedsmiddelingrediens.

(2)

Det kompetente irske fødevarevurderingsorgan afgav den 19. oktober 2011 den første vurderingsrapport. I sin rapport fastlog det irske fødevarevurderingsorgan, at indtagelse af kosttilskud, som indeholder korianderfrøolie i det foreslåede omfang af 600 mg/dag, ikke giver anledning til sikkerhedsmæssige betænkeligheder, og derfor anses denne nye levnedsmiddelingrediens for at opfylde kriterierne for nye fødevarer som fastsat i artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 258/97.

(3)

Den 8. november 2011 fremsendte Kommissionen den første vurderingsrapport til de øvrige medlemsstater.

(4)

Inden for det tidsrum på 60 dage, der er fastsat i artikel 6, stk. 4, første afsnit, i forordning (EF) nr. 258/97, blev der fremsat begrundede indsigelser.

(5)

Den 14. februar 2013 anmodede Kommissionen Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) om at foretage en yderligere vurdering af korianderfrøolie som levnedsmiddelingrediens i henhold til forordning (EF) nr. 258/97.

(6)

Den 10. oktober 2013 vedtog EFSA en videnskabelig udtalelse om sikkerheden af korianderfrøolie som en ny levnedsmiddelingrediens (2), hvori den konkluderede, at det er sikkert under de foreslåede anvendelsesformål og anvendelsesniveauer.

(7)

Ifølge udtalelsen er det tilstrækkeligt godtgjort, at korianderfrøolie under de foreslåede anvendelsesformål og anvendelsesniveauer opfylder kriterierne i artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 258/97.

(8)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/46/EF (3) er der fastsat bestemmelser om kosttilskud. Det bør være tilladt at anvende korianderfrøolie, uden at kravene i disse retsforskrifter tilsidesættes.

(9)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Korianderfrøolie, jf. bilaget, kan markedsføres i EU som en ny levnedsmiddelingrediens i kosttilskud med en maksimumsdosis på 600 mg pr. dag, uden at det berører bestemmelserne i direktiv 2002/46/EF.

Artikel 2

Den nye levnedsmiddelingrediens, der godkendes ved denne afgørelse, betegnes »korianderfrøolie« på mærkningen af den fødevare, der indeholder den.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til Nestec Ltd., Avenue Nestlé 55, 1800 Vevey, Schweiz.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. marts 2014.

På Kommissionens vegne

Tonio BORG

Medlem af Kommissionen


(1)   EFT L 43 af 14.2.1997, s. 1.

(2)   EFSA Journal 2013; 11(10):3422.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/46/EF af 10. juni 2002 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om kosttilskud (EFT L 183 af 12.7.2002, s. 51).


BILAG

SPECIFIKATION AF KORIANDERFRØOLIE

Definition:

Korianderfrøolie er en olie, som indeholder glycerider af fedtsyrer, og som er fremstillet af frø fra korianderplanten Coriandrum sativum L.

Fedtsyresammensætning:

Palmitinsyre (C16:0)

2-5 %

Stearinsyre (C18:0)

< 1,5 %

Petroselinsyre (cis-C18:1(n-12))

60-75 %

Oliesyre (cis-C18:1(n-9))

8-15 %

Linolsyre (C18:2)

12-19 %

α-Linolsyre (C18:3)

< 1,0 %

Transfedtsyrer

Ikke over 1 %

Beskrivelse: Svag gullig farve, uden smag

Identifikation:

CAS-nr.

8008-52-4

Renhed:

Brydningsindeks (20 °C)

1,466-1,474

Syretal

Højst 0,6 mg KOH/g

Peroxidtal

Ikke over 5 meq/kg

Iodtal

88-102 enheder

Forsæbningstal

186-198 mg KOH/g

Uforsæbelige bestanddele

Ikke over 15 g/kg


21.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 85/15


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

af 19. marts 2014

om et specifikt kontrol- og inspektionsprogram for fiskeri efter almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, sværdfisk i Middelhavet og sardin og ansjos i den nordlige del af Adriaterhavet

(meddelt under nummer C(2014) 1717)

(2014/156/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006 (1), særlig artikel 95, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EF) nr. 1224/2009 finder anvendelse på alle aktiviteter, der er omfattet af den fælles fiskeripolitik, og som udføres på medlemsstaternes område eller i EU-farvande eller af EU-fiskerfartøjer eller, uden at det berører flagmedlemsstatens primære ansvar, af medlemsstaternes statsborgere, og fastsætter bl.a., at medlemsstaterne skal sikre, at kontrol, inspektion og håndhævelse udføres uden forskelsbehandling med hensyn til sektorer, fartøjer eller personer og på basis af risikostyring.

(2)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 302/2009 (2) fastsættes der generelle regler for Unionens anvendelse af en flerårig genopretningsplan for almindelig tun (Thunnus thynnus), som Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) har fremsat henstilling om.

(3)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 (3) fastsættes der regler vedrørende tekniske foranstaltninger, forvaltningsplaner og specifikke foranstaltninger gældende for stærkt vandrende arter med henblik på bevarelse, forvaltning og udnyttelse af de levende akvatiske ressourcer.

(4)

På sit 37. årsmøde i maj 2013 vedtog Den Almindelige Kommission for Fiskeriet i Middelhavet (GFCM) henstilling GFCM 37/2013/1 (4) om en flerårig forvaltningsplan for fiskeriet efter små pelagiske bestande i GFCM's geografiske underområde 17 (den nordlige del af Adriaterhavet) og om midlertidige bevarelsesforanstaltninger for fiskeriet efter små pelagiske bestande i underområde 18 (den sydlige del af Adriaterhavet).

(5)

På sit årsmøde i 2011 vedtog ICCAT henstilling [11-03] (5) vedrørende forvaltningsforanstaltninger for sværdfisk i Middelhavet. Bestemmelser i henstillinger, der er vedtaget af de regionale fiskeriforvaltningsorganisationer, er bindende for medlemsstaterne og derfor relevante for nærværende afgørelse, som vedrører medlemsstaternes planlægning og gennemførelse af kontrol og inspektion af de aktiviteter, der udøves inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik.

(6)

I henhold til artikel 95 i forordning (EF) nr. 1224/2009 kan Kommissionen i samråd med de berørte medlemsstater fastsætte, hvilke fiskerier der skal omfattes af et specifikt kontrol- og inspektionsprogram. Det specifikke kontrol- og inspektionsprogram skal indeholde mål, prioriteringer og procedurer samt benchmarks for inspektionsaktiviteterne, som skal fastlægges på grundlag af risikostyring og revideres med jævne mellemrum på grundlag af en analyse af de opnåede resultater. De berørte medlemsstater skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at det specifikke kontrol- og inspektionsprogram gennemføres, især hvad angår de nødvendige menneskelige og materielle ressourcer og de perioder og områder, hvor de skal anvendes.

(7)

I artikel 95, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1224/2009 fastsættes det, at det specifikke kontrol- og inspektionsprogram skal indeholde benchmarks for inspektionsaktiviteterne, der skal udarbejdes på basis af risikostyring. Med henblik herpå bør der fastlægges fælles risikovurderings- og risikostyringskriterier for kontrol, inspektion og verifikation, således at der rettidigt kan foretages risikoanalyser og overordnede vurderinger af relevante kontrol- og inspektionsoplysninger. De fælles kriterier skal sikre en harmoniseret strategi for inspektion og verifikation i alle medlemsstaterne og skabe lige vilkår for alle operatører.

(8)

Det specifikke kontrol- og inspektionsprogram bør indføres for perioden fra den 16. marts 2014 til den 15. marts 2018 og bør gennemføres af Grækenland, Spanien, Frankrig, Kroatien, Italien, Cypern, Malta, Portugal og Slovenien.

(9)

I henhold til artikel 98, stk. 1 og 3, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011 (6) skal medlemsstaternes ansvarlige myndigheder indføre en risikobaseret metode til udvælgelse af fartøjer til inspektion, idet alle tilgængelige oplysninger udnyttes, jf. dog bestemmelserne i flerårige planer, og på basis af en risikobaseret kontrol- og håndhævelsesstrategi gennemføre de nødvendige inspektionsaktiviteter på en objektiv måde for at forebygge, at fiskevarer fra fiskeri, der ikke er foreneligt med den fælles fiskeripolitiks regler, opbevares om bord, omlades, landes, forarbejdes, transporteres, oplagres eller markedsføres.

(10)

EU-Fiskerikontrolagenturet (EFCA), der er nedsat ved Rådets forordning (EF) nr. 768/2005 (7), har til opgave at samordne gennemførelsen af det specifikke kontrol- og inspektionsprogram efter en fælles ressourceanvendelsesplan, som gennemfører mål, prioriteringer, procedurer og benchmarks gældende for inspektionsaktiviteter, der er fastlagt i det specifikke kontrol- og inspektionsprogram, og at udpege de kontrol- og inspektionsressourcer, som de berørte medlemsstater kunne slå sammen. Sammenhængen mellem de procedurer, der er fastlagt i det specifikke kontrol- og inspektionsprogram, og dem, der er fastlagt i den fælles ressourceanvendelsesplan, bør derfor præciseres.

(11)

For at harmonisere kontrol- og inspektionsprocedurerne for fiskeriet efter almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, sværdfisk i Middelhavet og sardin og ansjos i den nordlige del af Adriaterhavet, og for at det skal lykkes at gennemføre de flerårige planer og forvaltningsforanstaltninger for disse bestande og fiskeriet efter disse bestande, bør der udarbejdes regler for de kontrol- og inspektionsaktiviteter, som skal gennemføres af de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater, herunder for gensidig adgang til relevante oplysninger. Med henblik herpå bør der fastsættes målbenchmarks og mål, som fastlægger, hvor vidtrækkende kontrol- og inspektionsaktiviteterne skal være, og hvilke aktiviteter der først og fremmest skal kontrolleres og inspiceres.

(12)

De berørte medlemsstaters fælles inspektions- og overvågningsaktiviteter bør gennemføres i overensstemmelse med fælles ressourceanvendelsesplaner udarbejdet af EFCA for at sikre ensartede kontrol-, inspektions- og overvågningsmetoder og bidrage til en bedre koordinering af de kontrol-, inspektions- og overvågningsaktiviteter, som udføres af de pågældende medlemsstaters kompetente myndigheder.

(13)

Resultaterne af anvendelsen af det specifikke kontrol- og inspektionsprogram bør vurderes ved hjælp af årlige evalueringsrapporter, som hver berørt medlemsstat forelægger for Kommissionen og EFCA.

(14)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er fastsat i samråd med de berørte medlemsstater. Denne afgørelse bør derfor rettes til disse medlemsstater.

(15)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Fiskeri og Akvakultur —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand og definitioner

Ved denne afgørelse indføres der et specifikt kontrol- og inspektionsprogram for fiskeri efter almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, sværdfisk i Middelhavet og sardin og ansjos i den nordlige del af Adriaterhavet.

I det følgende henvises der til det østlige Atlanterhav, Middelhavet og den nordlige del af Adriaterhavet som »de berørte områder«.

Med henblik på denne afgørelse forstås der ved:

a)

»Den nordlige del af Adriaterhavet«: det område, der er defineret som sådan i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1343/2011 (8).

b)

»Middelhavet«: FAO-underområde 37.1, 37.2 og 37.3 (FAO — FN's Levnedsmiddel-og Landbrugsorganisation)

c)

»Det østlige Atlanterhav«: ICES-underområde VII, VIII, IX og X som defineret i bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 218/2009 (9) (ICES — Det Internationale Havundersøgelsesråd) og FAO-afsnit 34.1.2.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.   Det specifikke kontrol- og inspektionsprogram omfatter navnlig følgende aktiviteter:

a)

fiskeri som defineret i artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1224/2009 i de berørte områder

b)

fiskerirelaterede aktiviteter, herunder opdræt, vejning, forarbejdning, afsætning, transport og oplagring af fiskevarer

c)

sportsfiskeri og rekreativt fiskeri

d)

import som defineret i artikel 2, nr. 11), i Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 (10)

e)

eksport som defineret i artikel 2, nr. 13), i forordning (EF) nr. 1005/2008.

2.   Det specifikke kontrol- og inspektionsprogram anvendes indtil den 15. marts 2018.

3.   Det specifikke kontrol- og inspektionsprogram gennemføres af Grækenland, Spanien, Frankrig, Kroatien, Italien, Cypern, Malta, Portugal og Slovenien (i det følgende benævnt »de berørte medlemsstater«).

KAPITEL II

MÅL, PRIORITERINGER, PROCEDURER OG BENCHMARKS

Artikel 3

Mål

1.   Det specifikke kontrol- og inspektionsprogram skal sikre en ensartet og effektiv gennemførelse af bevarelses- og kontrolforanstaltningerne for de bestande, der er omhandlet i artikel 1.

2.   Kontrol- og inspektionsaktiviteter, der udføres inden for rammerne af det specifikke kontrol- og inspektionsprogram, skal navnlig have til formål at sikre overensstemmelse med følgende:

a)

forvaltningen af fiskerimuligheder og eventuelle særlige betingelser i forbindelse hermed, herunder overvågningen af kvoteudnyttelse, fiskeriindsatsordning og de tekniske foranstaltninger, der gælder i de berørte områder

b)

rapporteringsforpligtelser for fiskeri, særlig når det gælder pålideligheden af de registrerede og rapporterede oplysninger

c)

forpligtelsen til at lande alle fangster gældende for de bestande og de områder, der er berørt af denne afgørelse, og som er omfattet af landingsforpligtelsen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 (11)

d)

specifikke bestemmelser vedtaget af regionale fiskeriforvaltningsorganisationer vedrørende de bestande og områder, der er berørt af denne afgørelse.

Artikel 4

Prioriteringer

1.   De berørte medlemsstater udfører i henhold til artikel 4, nr. 18, i forordning (EF) nr. 1224/2009 og artikel 98 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011 om kontrol og inspektion af fiskeri, der udøves af fiskerfartøjer, og fiskerirelaterede aktiviteter, der udøves af andre operatører, på grundlag af en risikostyringsstrategi.

2.   Hvert fiskerfartøj, gruppe af fiskerfartøjer, kategori af fiskeredskaber, operatør eller fiskerirelaterede aktivitet underkastes for hver bestand, der er omhandlet i artikel 1, kontrol og inspektion i henhold til den prioritering, der er fastlagt i stk. 3.

3.   Hver berørt medlemsstat fastsætter en prioritering på grundlag af resultaterne af den risikovurdering, som gennemføres efter procedurerne i artikel 5.

Artikel 5

Procedurer for risikovurdering

1.   De berørte medlemsstater vurderer risikoen med hensyn til de berørte bestande og område(r) på grundlag af tabellen i bilag I.

2.   Ved risikovurderingen vurderer hver berørt medlemsstat på grundlag af tidligere erfaringer og ud fra alle tilgængelige og relevante oplysninger sandsynligheden for, at reglerne ikke overholdes, og i så fald de mulige følger heraf. Ved at kombinere disse faktorer vurderer hver berørt medlemsstat risikoen (som »meget lav«, »lav«, »middel«, »høj« eller »meget høj«) for hver af de nævnte inspektionskategorier i artikel 4, stk. 2.

3.   Hvis et fiskerfartøj fører et flag tilhørende en medlemsstat, som ikke er en af de berørte medlemsstater, eller hvis et tredjelandsfiskerfartøj fisker i de områder, der er omhandlet i artikel 1, fastsættes der et risikoniveau for det pågældende fartøj i henhold til stk. 3. Hvis der ingen oplysninger foreligger, og hvis ikke dets flagstatsmyndigheder som krævet i henhold til artikel 9 fremlægger resultatet af den risikovurdering, som de selv har gennemført i henhold til artikel 4, stk. 2 og 3, og som fører til et andet risikoniveau, betragtes det pågældende fartøj som et fartøj, hvortil der er knyttet en »meget høj« risiko.

Artikel 6

Risikostyringsstrategi

1.   Hver berørt medlemsstat fastlægger på grundlag af sin risikovurdering en risikostyringsstrategi, som har til formål at sikre, at reglerne overholdes. Denne strategi omfatter udvælgelse, beskrivelse og tildeling af passende, omkostningseffektive kontrolinstrumenter og inspektionsressourcer, der er tilpasset den type risiko, og det skønnede risikoniveau, der er tale om, samt opfyldelsen af målbenchmarks.

2.   Den i stk. 1 omhandlede risikostyringsstrategi koordineres på regionalt plan ved hjælp af en fælles ressourceanvendelsesplan som omhandlet i artikel 2, litra c), i forordning (EF) nr. 768/2005.

Artikel 7

Sammenhængen med procedurerne for de fælles ressourceanvendelsesplaner

1.   Inden for rammerne af en fælles ressourceanvendelsesplan meddeler hver berørt medlemsstat i givet fald EFCA resultaterne af den risikovurdering, som medlemsstaten har udført i henhold til artikel 5, stk. 3, med angivelse af de anslåede risikoniveauer med dertil svarende inspektionsmål.

2.   Hvor det er relevant, ajourføres de i stk. 1 omhandlede risikoniveauer og inspektionsmål med de oplysninger, som indsamles i forbindelse med den fælles inspektion og overvågning. EFCA underrettes straks efter afslutningen af hver ajourføring.

3.   EFCA anvender oplysningerne fra de berørte medlemsstater til at koordinere risikostyringsstrategien på regionalt plan, jf. artikel 6, stk. 2.

Artikel 8

Målbenchmarks

1.   Uden at dette berører de målbenchmarks, der er fastsat i bilag I til forordning (EF) nr. 1224/2009 og i artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1005/2008, fastsættes der målbenchmarks for fiskerfartøjer, faststående net eller andre operatører, hvortil der er knyttet en »høj« eller en »meget høj« risiko, som anført i bilag II.

2.   For nogle af de arter, der er omfattet af denne afgørelse, fastsættes der kontrolmål for samtlige risikoniveauer i bilag II.

3.   Målbenchmarks for fiskerfartøjer, faststående net eller andre operatører, hvortil der er knyttet en »meget lav«, »lav« eller »middel« risiko, fastlægges af de berørte medlemsstater gennem det nationale kontrolhandlingsprogram, der er omhandlet i artikel 46 i forordning (EF) nr. 1224/2009, og de nationale foranstaltninger, der er omhandlet i samme forordnings artikel 95, stk. 4.

4.   Uanset stk. 1 og 2 kan medlemsstaten i stedet anvende andre målbenchmarks, som indebærer en højere grad af overholdelse af reglerne, forudsat at:

a)

en indgående analyse af fiskeriet eller de fiskerirelaterede aktiviteter og spørgsmål vedrørende håndhævelse berettiger til at fastsætte målbenchmarks, der indebærer en højere grad af overholdelse af reglerne

b)

de benchmarks, som indebærer en højere grad af overholdelse af reglerne, meddeles Kommissionen, og sidstnævnte ikke gør indsigelse mod dem inden for en frist på 90 dage, at de ikke er diskriminerende, og at de ikke påvirker mål, prioriteringer og risikobaserede procedurer, som er fastlagt i det specifikke kontrol- og inspektionsprogram.

5.   Samtlige målbenchmarks og mål vurderes hvert år på grundlag af de evalueringsrapporter, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1, og revideres i givet fald i forbindelse med den evaluering, der er omhandlet i artikel 13, stk. 4.

6.   Hvor det er relevant, gennemføres de målbenchmarks, der er omhandlet i denne artikel, ved hjælp af en fælles ressourceanvendelsesplan.

KAPITEL III

GENNEMFØRELSE

Artikel 9

Samarbejde medlemsstaterne imellem og med tredjelande

1.   De berørte medlemsstater samarbejder med hinanden om gennemførelsen af det specifikke kontrol- og inspektionsprogram.

2.   Når det er relevant, samarbejder alle de øvrige medlemsstater med de berørte medlemsstater.

3.   Medlemsstaterne kan samarbejde med tredjelandes kompetente myndigheder om gennemførelsen af det specifikke kontrol- og inspektionsprogram.

Artikel 10

Fælles inspektion og overvågning

1.   For at gøre deres nationale fiskerikontrolsystemer mere effektive og virkningsfulde gennemfører de berørte medlemsstater fælles inspektion og overvågning i farvande under deres jurisdiktion og, hvor det er relevant, på deres område. Sådanne aktiviteter gennemføres i givet fald inden for rammerne af de fælles ressourceanvendelsesplaner, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. 768/2005.

2.   Hvad angår fælles inspektion og overvågning, skal de pågældende medlemsstater:

a)

sørge for, at embedsmænd fra andre berørte medlemsstater tilbydes at deltage i fælles inspektions- og overvågningsaktiviteter

b)

fastlægge fælles operative procedurer for deres overvågningsfartøjer

c)

udpege kontaktpunkter som omhandlet i artikel 80, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1224/2009, hvis det er relevant.

3.   Embedsmænd og EU-fiskerikontrollører kan deltage i den fælles inspektion og overvågning.

Artikel 11

Dataudveksling

1.   Med henblik på gennemførelse af det specifikke kontrol- og inspektionsprogram sikrer hver berørt medlemsstat direkte elektronisk udveksling af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 111 i forordning (EF) nr. 1224/2009 og i bilag XII til gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011, med andre berørte medlemsstater og med EFCA.

2.   De i stk. 1 omhandlede oplysninger skal have relation til fiskeri og fiskerirelaterede aktiviteter udøvet i de områder, der er omfattet af det specifikke kontrol- og inspektionsprogram.

Artikel 12

Oplysninger

1.   I afventning af en fuldstændig gennemførelse af afsnit XII, kapitel III, i forordning (EF) nr. 1224/2009 sender hver berørt medlemsstat elektronisk i overensstemmelse med det format, der er angivet i bilag III til nærværende afgørelse, Kommissionen og EFCA følgende oplysninger:

a)

identifikationsoplysninger for hver kontrol eller inspektion, der er gennemført med angivelse af dato og type

b)

identifikation af hvert fiskerfartøj (EU-flåderegisternummer), faststående net, køretøj eller operatør (selskabets navn), som har været genstand for kontrol eller inspektion

c)

hvilken type fiskeredskab der er inspiceret, når det er relevant, og

d)

hvis der er konstateret en eller flere alvorlige overtrædelser:

i)

hvilken type overtrædelse, der er tale om, med angivelse af

ii)

aktuel status med hensyn til opfølgning af den eller de konstaterede overtrædelser (navnlig om sagen er ved at blive undersøgt, om der er tale om en verserende retssag eller en appel) og

iii)

eventuelle sanktioner pålagt som følge af overtrædelserne: bødestørrelse, værdi af beslaglagt fisk og/eller redskaber, antal point tildelt i henhold til artikel 126, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011, eller andre typer af sanktioner.

2.   Oplysningerne i stk. 1 meddeles for hver kontrol eller inspektion og skal fortsat anføres og ajourføres i hver rapport, indtil sagerne er afsluttet i henhold til den berørte medlemsstats lovgivning. Hvis der ikke træffes foranstaltninger, efter at der er konstateret en alvorlig overtrædelse, skal der vedlægges en forklaring.

3.   Når det gælder fiskeriet efter almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet og sværdfisk i Middelhavet, skal de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1 og 2, sendes elektronisk til Kommissionen og EFCA den 15. september og ajourføres den 31. januar det følgende år.

4.   Når det gælder fiskeriet efter sardin og ansjos i den nordlige del af Adriaterhavet, skal de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1 og 2, sendes elektronisk til Kommissionen og EFCA den 15. april og ajourføres den 31. januar det følgende år.

Artikel 13

Evaluering

1.   Hver berørt medlemsstat forelægger senest den 31. marts i året efter det relevante kalenderår, Kommissionen og EFCA en evalueringsrapport vedrørende effektiviteten af de kontrol- og inspektionsaktiviteter, som er gennemført inden for rammerne af dette specifikke kontrol- og inspektionsprogram.

2.   Evalueringsrapporten i stk. 1 skal mindst indeholde de oplysninger, der er angivet i bilag IV. De berørte medlemsstater kan i deres evalueringsrapport medtage andre foranstaltninger såsom uddannelses- eller oplysningstiltag, som tager sigte på en nøjere overholdelse af reglerne, når det gælder fiskerfartøjer, faststående net og andre operatører.

3.   EFCA skal ved den årlige vurdering af, hvor effektiv den fælles ressourceanvendelsesplan har været, jf. artikel 14 i forordning (EF) nr. 768/2005, tage hensyn til de i stk. 1 omhandlede evalueringsrapporter.

4.   Kommissionen indkalder én gang om året til et møde i Komitéen for Fiskeri og Akvakultur for at evaluere, om det specifikke kontrol- og inspektionsprogram er egnet, fyldestgørende og effektivt, og for på grundlag af de i stk. 1 omhandlede evalueringsrapporter at vurdere, hvilken samlet virkning programmet har for overholdelsen af reglerne, når det gælder fiskerfartøjer, faststående net og andre operatører. De målbenchmarks og mål, som er anført i bilag II, kan revideres i overensstemmelse hermed.

Artikel 14

Adressater

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. marts 2014.

På Kommissionens vegne

Maria DAMANAKI

Medlem af Kommissionen


(1)   EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 302/2009 af 6. april 2009 om en flerårig genopretningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, om ændring af forordning (EF) nr. 43/2009 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1559/2007 (EUT L 96 af 15.4.2009, s. 1).

(3)  Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 af 21. december 2006 om forvaltningsforanstaltninger til bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Middelhavet, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1626/94 (EUT L 409 af 30.12.2006, s. 11).

(4)  Henstilling GFCM 37/2013/1 om en flerårig forvaltningsplan for fiskeriet efter små pelagiske bestande i GFCM's geografiske underområde 17 (den nordlige del af Adriaterhavet) og om midlertidige bevarelsesforanstaltninger for fiskeriet efter små pelagiske bestande i det geografiske underområde 18 (den sydlige del af Adriaterhavet).

(5)  ICCAT-henstilling vedrørende forvaltningsforanstaltninger for sværdfisk i Middelhavet inden for rammerne af ICCAT.

(6)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011 af 8. april 2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (EUT L 112 af 30.4.2011, s. 1).

(7)  Rådets forordning (EF) nr. 768/2005 26. april 2005 om oprettelse af et EF-fiskerikontrolagentur og om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik (EUT L 128 af 21.5.2005, s. 1).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1343/2011 af 13. december 2011 om visse bestemmelser for fiskeri i aftaleområdet for GFCM (Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet) og om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 om forvaltningsforanstaltninger til bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Middelhavet (EUT L 347 af 30.12.2011, s. 44).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 218/2009 af 11. marts 2009 om indberetning af statistiske oplysninger om fangster taget af medlemsstater, der driver fiskeri i det nordøstlige Atlanterhav (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 70).

(10)  Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 af 29. september 2008 om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1936/2001 og (EF) nr. 601/2004 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1093/94 og (EF) nr. 1447/1999 (EUT L 286 af 29.10.2008, s. 1).

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22).


BILAG I

PROCEDURER FOR RISIKOVURDERING

Alle fiskerfartøjer, grupper af fiskerfartøjer, kategorier af fiskeredskaber, operatører og/eller fiskerirelaterede aktiviteter er, når der er tale om de bestande og områder, der er omhandlet i artikel 1, omfattet af kontrol og inspektion i henhold til den fastsatte prioritering. Prioriteringen fastsættes efter følgende procedure på grundlag af resultaterne af den risikovurdering, som hver berørt medlemsstat eller enhver anden medlemsstat har gennemført udelukkende med henblik på anvendelsen af artikel 5, stk. 4:

Risikobeskrivelse

(afhængigt af risiko/fiskeri/område og tilgængelige oplysninger)

Indikator

(afhængigt af risiko/fiskeri/område og tilgængelige oplysninger)

Trin i fiskeri-/afsætnings-kæden (hvornår og hvor optræder risikoen)

Elementer, der skal tages hensyn til

(afhængigt af risiko/fiskeri/område og tilgængelige oplysninger)

Forekomst inden for fiskeriet (*1)

Mulige følger (*1)

Risiko (*1)

(Bemærk: De risici, som medlemsstaterne har udpeget, skal være i tråd med målene i artikel 3)

 

 

Fangst-/landingsmængder opdelt på fiskerfartøjer, bestande og redskaber

Kvote, der er til rådighed, opdelt på fartøjer, bestande og redskaber

Brug af standardkasser

Markedsprisen for de landede fiskevarer (første salg) og eventuelle prisudsving

Antal tidligere udførte inspektioner og antal konstaterede overtrædelser for det pågældende fiskerfartøj og/eller den pågældende operatør

Forpligtelse til at lande alle fangster fra og med den 1. januar 2015 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013

Oplysninger om og/eller potentiel fare for svig i tilknytning til havnen, landingsstedet/området og metieren

Andre relevante oplysninger eller efterretninger.

Høj/

Middel/

Enkelttilfælde/eller

Ubetydelig

Alvorlige/

Betydelige/

Acceptable/eller Ubetydelige

Meget lav/lav/middel/høj/meget høj


(*1)  

Bemærk: Skal vurderes af medlemsstaterne. Ved risikovurderingen fastslås på grundlag af tidligere erfaringer og ud fra alle tilgængelige oplysninger sandsynligheden for, at reglerne ikke overholdes, og, hvis dette er tilfældet, de mulige følger.


BILAG II

MÅLBENCHMARKS

1.   Inspektioner til havs (herunder overvågning fra luften, hvor det er relevant)

Hvert år realiseres følgende målbenchmarks og mål for inspektion til havs af fiskerfartøjer, der deltager i fiskeriet efter almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, sværdfisk i Middelhavet og sardin og ansjos i den nordlige del af Adriaterhavet, hvis inspektion til havs er relevant for det pågældende trin i fiskerikæden og indgår i risikostyringsstrategien:

Benchmarks pr. år (*1)

Anslået risiko for fiskerfartøjer i henhold til artikel 5, stk. 2

Høj

Meget høj

Fiskeri nr. 1 Almindelig tun

Inspektion til havs af mindst (2,5) % af fangstrejser, der foretages af fartøjer, hvortil der er knyttet en »høj« risiko, som udøver det pågældende fiskeri.

Inspektion til havs af mindst (5) % af fangstrejser, der foretages af fartøjer, hvortil der er knyttet en »meget høj« risiko, som udøver det pågældende fiskeri.

Mål

Alle risikoniveauer

Fiskeri nr. 1 Almindelig tun

Uanset de benchmarks, der er fastsat ovenfor, er målet at foretage inspektion af så mange overførsler som muligt.

Fiskeri nr. 2 Sværdfisk

Når det gælder inspektion til havs, skal det først og fremmest kontrolleres, at de tekniske bestemmelser og bestemmelserne om lukkede perioder overholdes.

Fiskeri nr. 3 Sardin og ansjos

Inspektion til havs af mindst 20 % af de fiskerfartøjer, der fisker efter de berørte bestande i den pågældende fangstperiode.

2.   Inspektioner på land (herunder dokumentbaseret kontrol og inspektion i havn eller ved første salg)

Hvert år realiseres følgende målbenchmarks og mål for inspektion på land (herunder dokumentbaseret kontrol og inspektion i havn eller ved første salg) af fiskerfartøjer og andre operatører, der deltager i fiskeriet efter almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, sværdfisk i Middelhavet og sardin og ansjos i den nordlige del af Adriaterhavet, hvis inspektion på land er relevant for det pågældende trin i fiskeri-/afsætningskæden og indgår i risikostyringsstrategien.

Benchmarks pr. år (*2)

Risiko for fiskerfartøjer og/eller andre operatører (første køber)

Høj

Meget høj

Fiskeri nr. 1 Almindelig

Inspektion i havn af mindst (10) % af den samlede mængde, der landes af fiskerfartøjer, hvortil der er knyttet en »høj« risiko.

Inspektion i havn af mindst (15) % af den samlede mængde, der landes af fiskerfartøjer, hvortil der er knyttet en »meget høj« risiko.

Fiskeri nr. 3 Sardin og ansjos

Inspektion i havn af i alt (10) % af den samlede mængde, der landes af fiskerfartøjer, hvortil der er knyttet en »høj« risiko.

Inspektion i havn af i alt (15) % af den samlede mængde, der landes af fiskerfartøjer, hvortil der er knyttet en »meget høj« risiko.

Mål

Alle risikoniveauer

Fiskeri nr. 2 Sværdfisk

Når der er tale om inspektion i havn, skal det først og fremmest kontrolleres, at de tekniske bestemmelser og bestemmelserne om lukkede perioder overholdes.

Inspektioner, der er foretaget efter landing eller omladning, anvendes især som et supplerende krydskontrolredskab til at verificere, om de registrerede og rapporterede fangst- og landingsoplysninger er pålidelige.

3.   Inspektion af faststående net og akvakulturbrug

Hvert år realiseres følgende målbenchmarks for inspektion af faststående net og akvakulturbrug til almindelig tun i de berørte områder, hvis inspektion på land er relevant for det pågældende trin i fiskeri-/afsætningskæden og indgår i risikostyringsstrategien:

Benchmarks pr. år (*3)

Risiko for faststående net og/eller andre operatører (akvakulturbruger eller første køber)

Alle risikoniveauer

Fiskeri nr. 1 Almindelig tun

Inspektion af samtlige (100 %) af de tilfælde, hvor der ved faststående net og akvakulturbrug anbringes almindelig tun i bur, eller hvor der overføres tun, herunder frisætning af fisk.


(*1)  i % fangstrejser om året foretaget i området af fiskerfartøjer, hvortil der er knyttet en høj/meget høj risiko.

(*2)  i % af de mængder, der hvert år landes af fiskerfartøjer, hvortil der er knyttet en høj/meget høj risiko.

(*3)  i % af de mængder, der hvert år anbringes i bur, når der er tale om faststående net og akvakulturbrug, hvortil der er knytte en høj/meget høj risiko, herunder overførsler og frisætning af fisk.


BILAG III

PERIODISKE OPLYSNINGER OM GENNEMFØRELSEN AF DET SPECIFIKKE KONTROL- OG INSPEKTIONSPROGRAM

De oplysninger, som skal indgives i henhold til artikel 12 for hver inspektion, der skal medtages i rapporten, indgives i følgende format:

Dataelementets betegnelse

Kode

Beskrivelse og indhold

Inspektionens identifikationsnummer

II

ISO alfa-2-landekode + 9 cifre, f.eks. DK201200000

Dato for inspektion

DA

ÅÅÅÅ-MM-DD

Kontrol- eller inspektionstype

IT

Til havs, på land, transport, overførsel, kontroloverførsel, anbringelse i bur, oplagring, omladning, frisætning, dokument (angives)

Identifikation af hvert fiskerfartøj, køretøj eller operatør

ID

EU-flåderegisternummer og ICCAT-registreringsnummer (hvis relevant) og navnet på fiskerfartøjet eller det faststående net, registreringsnummer for køretøj og/eller operatørens firmanavn også for akvakulturbrug.

Fiskeredskabstype

GE

Redskabskode i henhold til FAO's »International Standard Statistical Classification of the Fishing Gear«

Overtrædelse

SI

J = Ja, N = Nej

Type konstateret overtrædelse

TS

Beskrivelse af overtrædelsen med angivelse af den gældende bestemmelse.

Anfør i givet fald, hvilken type alvorlig overtrædelse der er konstateret, med henvisning til nummeret (i venstre kolonne) i bilag XXX til gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011. Herudover skal de alvorlige overtrædelser, der er omhandlet i artikel 90, stk. 1, litra a), b) og c), i kontrolforordningen anføres som henholdsvis nr. »13«, »14« og »15«. Desuden anføres (i givet fald) de alvorlige overtrædelser, der er omhandlet i bilag VI til forordning (EF) nr. 302/2009, som henholdsvis »a«, »b«, … »p«.

Mængde fisk pr. art

AF

Anfør mængderne af hver berørt art om bord eller (for levende almindelig tun) i bur (for levende almindelig tun anføres vægt og antal).

Status med hensyn til opfølgning

FU

Angiv status: VERSERENDE RETSSAG, APPEL eller AFSLUTTET

Bødestraf

SF

Bøde i EUR, f.eks. 500

Beslaglæggelse

SC

FANGST/REDSKAB/ANDET til fysisk beslaglæggelse. Beslaglagt mængde med angivelse af værdien af fangst/redskab i euro, f.eks. 10 000

Andet

SO

Ved inddragelse af licens (LI) eller tilladelse (AU) angiv LI eller AU + antallet af dage, f.eks. AU30

Point

SP

Antal tildelte point, f.eks. 12

Bemærkninger

RM

Træffes der ikke foranstaltninger, efter at en overtrædelse er konstateret, vedlægges en frit formuleret forklaring.


BILAG IV

EVALUERINGSRAPPORTERNES INDHOLD

Evalueringsrapporterne skal mindst indeholde følgende oplysninger:

I.   Generel analyse af de kontrol-, inspektions- og håndhævelsesaktiviteter, der er udført (for hver berørt medlemsstat)

Beskrivelse af de risici, som er udpeget af den berørte medlemsstat, og detaljerede oplysninger om indholdet af dens risikostyringsstrategi, herunder en beskrivelse af proceduren for gennemgang og revision

Sammenligning af på den ene side de forskellige typer anvendte kontrol- og inspektionsværktøjer og de tildelte inspektionsressourcer med på den anden side de inspektionsressourcer, der rent faktisk er anvendt med henblik på gennemførelsen af det specifikke kontrol- og inspektionsprogram, herunder varighed og indsatsområder

Sammenligning af på den ene side de forskellige typer anvendte kontrol- og inspektionsværktøjer og antallet af gennemførte kontroller og inspektioner (angives på grundlag af de oplysninger, der er indsendt i henhold til bilag III) med på den anden side antallet af konstaterede overtrædelser, og, hvis det er muligt, en analyse af grundene til sådanne overtrædelser

Sanktioner pålagt for overtrædelser (på grundlag af de oplysninger, der er indsendt i henhold til bilag III).

Analyse af andre foranstaltninger (udover kontrol- inspektions- og håndhævelsesaktiviteter, f.eks. uddannelses- eller oplysningstiltag), der tager sigte på at forbedre fiskerfartøjers og/eller andre operatørers overholdelse af bestemmelserne: (EKSEMPEL: hvor mange forbedringer af redskabsselektiviteten, der er indført, antal stikprøver af torsk/ungfisk, osv.)

II.   Detaljeret analyse af de udførte kontrol-, inspektions- og håndhævelsesaktiviteter (for hver berørt medlemsstat)

Analyse af inspektionsaktiviteter til havs (herunder overvågning fra luften, hvor det er relevant), herunder navnlig:

oversigt over, hvor mange inspektionsfartøjer, der er afsat/indsat

procentdel overtrædelser konstateret til havs

procentdelen af inspektioner til havs på fiskerfartøjer med »meget lav«, »lav« eller »middel« risiko, som har ført til, at der er konstateret en eller flere overtrædelser

procentdelen af inspektioner til havs på fiskerfartøjer med »høj« eller »meget høj« risiko, som har ført til, at der er konstateret en eller flere overtrædelser

sanktionernes type og størrelse/evaluering af den afskrækkende virkning.

Analyse af inspektionsaktiviteter på land (herunder dokumentbaseret kontrol og inspektion i havn, ved første salg eller ved omladning), herunder navnlig:

oversigt over, hvor mange landbaserede inspektionsenheder, der er afsat/indsat

procentdel overtrædelser konstateret på land

procentdelen af inspektioner på land på fiskerfartøjer og/eller i forbindelse med operatører med »meget lav«, »lav« eller »middel« risiko, som har ført til, at der er konstateret en eller flere overtrædelser

procentdelen af inspektioner på land på fiskerfartøjer og/eller i forbindelse med operatører, hvortil der er knyttet en »høj« eller »meget høj« risiko, som har ført til, at der er konstateret en eller flere overtrædelser

sanktionernes type og størrelse/evaluering af den afskrækkende virkning.

Analyse af inspektionsaktiviteter (herunder dokumentbaseret kontrol og inspektion) i forbindelse med faststående net og opdræts- og opfedningsanlæg, navnlig:

når der er tale om anbringelse i bur:

oversigt over, hvor mange inspektioner, der er planlagt/udført

procentdel overtrædelser konstateret i forbindelse med overførsler, anbringelse i bur og frisættelser

sanktionernes type og størrelse/evaluering af den afskrækkende virkning.

når der er tale om faststående net:

oversigt over udførte inspektioner under hensyntagen til, at samtlige tilfælde af høst og overførsel fra faststående net, herunder overførsel til akvakulturbrug og transportbure, skal inspiceres

procentdel overtrædelser konstateret i forbindelse med faststående net

sanktionernes type og størrelse/evaluering af den afskrækkende virkning.

Analyse af målbenchmarks med angivelse af, i hvor høj grad bestemmelserne overholdes (når det er relevant), navnlig:

oversigt over, hvor mange inspektionsressourcer, der er tildelt/anvendt

procentdel overtrædelser og udviklingen heraf (i forhold til de to foregående år)

procentdelen af inspektioner på fiskerfartøjer/i forbindelse med operatører, som har ført til, at der er konstateret en eller flere overtrædelser

sanktionernes type og størrelse/evaluering af den afskrækkende virkning.

Analyse af andre inspektions- og kontrolaktiviteter: omladning, overvågning fra luften, import/eksport osv. samt andre foranstaltninger som uddannelses- eller oplysningstiltag, der tager sigte på at forbedre fiskerfartøjers og andre operatørers overholdelse af bestemmelserne.

III.   Forslag til forbedring af de gennemførte kontrol-, inspektions- og håndhævelsesaktiviteter (for hver berørt medlemsstat)