8.2.2014

Den Europæiske Unions Tidende

L 39/1

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 118/2014

af 30. januar 2014

om ændring af forordning (EF) nr. 1560/2003 om gennemførelsesforanstaltninger til Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (1), særlig artikel 4, stk. 3, artikel 6, stk. 5, artikel 8, stk. 6, artikel 16, stk. 4, artikel 21, stk. 3, artikel 22, stk. 3, artikel 23, stk. 4, artikel 24, stk. 5, artikel 29, stk. 1 og 4, artikel 31, stk. 4, artikel 32, stk. 1 og 5, og artikel 35, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1560/2003 (2) blev der vedtaget en række specifikke bestemmelser med henblik på gennemførelsen af Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 (3).

(2)	I juni 2013 blev forordning (EU) nr. 604/2013 vedtaget som en omarbejdning af forordning (EF) nr. 343/2003. Der bør vedtages en række yderligere specifikke bestemmelser for at sikre en effektiv gennemførelse af forordning (EU) nr. 604/2013.

(3)

For at effektivisere systemet og forbedre samarbejdet mellem de nationale myndigheder er det nødvendigt at ændre reglerne for fremsendelse og behandling af anmodninger om overtagelse og tilbagetagelse, anmodninger om oplysninger, samarbejdet om sammenføring af familiemedlemmer og andre slægtninge i tilfælde af uledsagede mindreårige og afhængige personer og gennemførelsen af overførsler.

(4)

En fælles folder om Dublin/Eurodac samt en specifik folder for uledsagede mindreårige, en standardformular for udveksling af relevante oplysninger om uledsagede mindreårige, ensartede betingelser for adgang til og udveksling af oplysninger om mindreårige og afhængige personer, en standardformular for udveksling af oplysninger inden en overførsel, en fælles helbredsattest, ensartede betingelser og praktiske ordninger for udveksling af oplysninger om en persons helbredstilstand inden en overførsel indgår ikke i forordning (EF) nr. 1560/2003. Der bør derfor indsættes nye bestemmelser.

(5)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 603/2013 (4) erstatter Rådets forordning (EF) nr. 2725/2000 (5) og indfører ændringer af Eurodac-systemet. Forordning (EF) nr. 1560/2003 bør tilpasses for på korrekt vis at afspejle samspillet mellem de procedurer, der er fastlagt i forordning (EU) nr. 604/2013, og anvendelsen af forordning (EU) nr. 603/2013.

(6)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 (6) indeholder regler, der letter anvendelsen af forordning (EU) nr. 604/2013. De ensartede betingelser for udarbejdelse og indgivelse af anmodninger om overtagelse af ansøgere bør ændres, så det kommer til at indeholde regler om anvendelsen af data i visuminformationssystemet.

(7)	Det er nødvendigt med tekniske tilpasninger for at modsvare udviklingen i de gældende standarder og de praktiske ordninger for anvendelse af det elektroniske transmissionsnet, der er oprettet ved forordning (EF) nr. 1560/2003, for at lette gennemførelsen af forordning (EU) nr. 604/2013.

(8)	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF (7) bør finde anvendelse på behandling af oplysninger i medfør af denne forordning.

(9)	Forordning (EU) nr. 604/2013 finder anvendelse på ansøgninger om international beskyttelse indgivet fra den 1. januar 2014. Det er således nødvendigt, at denne forordning træder i kraft snarest muligt, således at forordning (EU) nr. 604/2013 kan anvendes fuldt ud.

(10)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 44, stk. 2, i forordning (EU) nr. 604/2013.

(11)	Forordning (EF) nr. 1560/2003 bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ændringer af forordning (EF) nr. 1560/2003

I forordning (EF) nr. 1560/2003 foretages følgende ændringer:

I artikel 1 indsættes følgende stykke:

»2a. Når anmodningen sker på grundlag af et positivt resultat (»hit«), som er fremsendt af visuminformationssystemet (VIS) i medfør af artikel 21 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 (8) efter sammenligning af fingeraftryk for den person, der søger om international beskyttelse, med fingeraftryk, der tidligere er optaget og videregivet til VIS i medfør af artikel 9 i den nævnte forordning, og som er blevet kontrolleret i medfør af artikel 21 i samme forordning, skal anmodningen også indeholde oplysningerne fra VIS.

(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 af 9. juli 2008 om visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 60).«"

Artikel 2 affattes således:

»Artikel 2

Udarbejdelse af en anmodning om tilbagetagelse

En anmodning om tilbagetagelse fremsættes på en standardformular i overensstemmelse med modellen i bilag III, hvori der angives, hvilken type anmodning der er tale om, hvad der er begrundelsen for anmodningen, og hvilke bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 (9) den fremsættes under henvisning til.

Anmodningen skal endvidere, når det er relevant, indeholde:

kopi af alle beviselementer og indicier, på grundlag af hvilke det må antages, at den anmodede medlemsstat er ansvarlig for behandlingen af ansøgningen om international beskyttelse, eventuelt med bemærkninger om, hvordan de er tilvejebragt, og den bevisværdi, som den anmodende medlemsstat tillægger dem, med henvisning til den i artikel 22, stk. 3, i forordning (EU) nr. 604/2013 omhandlede liste over beviselementer og indicier, som er medtaget i bilag II til denne forordning

det positive resultat (»hit«), som Eurodacs centrale enhed har videregivet i medfør af artikel 4, stk. 5, i forordning (EF) nr. 2725/2000 efter at have sammenlignet fingeraftryk for den person, der søger om international beskyttelse, med fingeraftryk, der tidligere er optaget og videregivet til den centrale enhed i medfør af artikel 4, stk. 1 og 2, i den nævnte forordning, idet det positive resultat er blevet kontrolleret i medfør af artikel 4, stk. 6, i samme forordning.

(9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 31).«"

I artikel 8 indsættes følgende som stk. 3:

»3. Standardformularen i bilag VI anvendes til at fremsende oplysninger til den ansvarlige medlemsstat, der er væsentlige for at sikre den overførte persons rettigheder og umiddelbare behov. Denne standardformular betragtes som et varsel som nævnt i stk. 2.«

I artikel 9 indsættes følgende som stk. 1a:

»1a. Når en overførsel er blevet forsinket efter anmodning fra den overførende medlemsstat, skal den overførende og den ansvarlige medlemsstat tage kontakt for hurtigst muligt at arrangere en ny overførsel, jf. artikel 8, og senest to uger fra det tidspunkt, hvor myndighederne bliver klar over, at de omstændigheder, der medførte forsinkelsen eller udsættelsen, ikke længere foreligger. I det tilfælde skal der inden overførslen fremsendes en ajourført standardformular til udveksling af oplysninger inden overførslen, jf. bilag VI.«

Artikel 9, stk. 2, affattes således:

»2. Det påhviler den medlemsstat, som af de grunde, der er omhandlet i artikel 29, stk. 2, i forordning (EU) nr. 604/2013, ikke kan foretage overførslen inden for den normale frist på seks måneder efter, at anmodningen om overtagelse eller tilbagetagelse af den pågældende er accepteret, eller efter, at der er truffet endelig afgørelse om klage eller indbringelse for en domstol, hvor dette tillægges opsættende virkning, at underrette den ansvarlige medlemsstat herom inden fristens udløb. Hvis den undlader at gøre dette, påhviler ansvaret for behandlingen af ansøgningen om international beskyttelse og de øvrige forpligtelser, som følger af forordning (EU) nr. 604/2013, den anmodende medlemsstat i henhold til den pågældende forordnings artikel 29, stk. 2.«

I artikel 11 indsættes følgende som stk. 6:

»6. Hvis ansøgeren opholder sig i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor et barn, en søskende eller en forælder, jf. artikel 16, stk. 1, i forordning (EU) nr. 604/2013, opholder sig, skal de to medlemsstater konsultere hinanden for at udveksle oplysninger med henblik på at fastslå:

a)	den dokumenterede familiemæssige tilknytning mellem ansøgeren og et barn, en søskende eller en forælder

b)	afhængighedsforholdet mellem ansøgeren og et barn, en søskende eller en forælder

c)	den pågældendes mulighed for at tage sig af den afhængige person

d)	eventuelt hvilke elementer der skal tages hensyn til for at vurdere, om det er umuligt at rejse inden for en betydelig tidshorisont.

For at sikre den informationsudveksling, der er nævnt i første afsnit, anvendes standardformularen i bilag VII til denne forordning.

Den anmodede medlemsstat bestræber sig på at svare inden for en frist på fire uger fra modtagelsen af anmodningen. Når afgørende beviser antyder, at yderligere undersøgelser vil føre til flere relevante oplysninger, meddeler den anmodede medlemsstat den anmodende medlemsstat, at der er behov for yderligere to uger.

Anmodningen om oplysninger i medfør af denne artikel skal ske under fuld overholdelse af de frister, der er fastlagt i artikel 21, stk. 1, artikel 22, stk. 1, artikel 23, stk. 2, artikel 24, stk. 2, og artikel 25, stk. 1, i forordning (EU) nr. 604/2013.«

I artikel 12 indsættes følgende stykker:

»3. Med henblik på at gøre det lettere at træffe passende foranstaltninger til at identificere en uledsaget mindreårigs familiemedlemmer, søskende eller slægtninge skal den medlemsstat, hvor den uledsagede mindreårige har indgivet ansøgning om international beskyttelse, efter afholdelse af den personlige samtale, der er nævnt i artikel 5 i forordning (EU) nr. 604/2013, med deltagelse af den repræsentant, der er nævnt i samme forordnings artikel 6, stk. 2, indhente og/eller tage højde for alle oplysninger fremlagt af den mindreårige eller andre pålidelige kilder med kendskab til den personlige situation eller den rute, som den mindreårige eller et familiemedlem, en søskende eller en slægtning har fulgt.

De myndigheder, som gennemfører proceduren til fastlæggelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for at behandle en ansøgning fra en uledsaget mindreårig, skal i videst muligt omfang inddrage den repræsentant, der er nævnt i artikel 6, stk. 2, i forordning (EU) nr. 604/2013, i denne procedure.

4. Når den medlemsstat, som gennemfører proceduren til fastlæggelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for at behandle en ansøgning fra en uledsaget mindreårig, som led i sine forpligtelser i henhold til artikel 8 i forordning (EU) nr. 604/2013, er i besiddelse af oplysninger, der giver mulighed for at identificere og/eller lokalisere et familiemedlem, en søskende eller en slægtning, skal medlemsstaten konsultere andre relevante medlemsstater og udveksle oplysninger med henblik på at:

a)	identificere familiemedlemmer, søskende eller slægtninge til den uledsagede mindreårige, som opholder sig på medlemsstaternes område

b)	fastslå dokumenteret familiemæssig tilknytning

c)	vurdere en slægtnings mulighed for at tage sig af den uledsagede mindreårige, herunder når den uledsagede mindreåriges familiemedlemmer, søskende eller slægtninge opholder sig i mere end én medlemsstat.

5. Når den udveksling af oplysninger, der er nævnt i stk. 4, viser, at flere familiemedlemmer, søskende eller slægtninge opholder sig i en anden medlemsstat eller andre medlemsstater, skal den medlemsstat, hvor den uledsagede mindreårige opholder sig, samarbejde med den eller de relevante medlemsstater for at fastslå, hvilken person det er mest hensigtsmæssigt at overdrage den mindreårige til, og navnlig fastslå:

a)	den familiemæssige tilknytning mellem den mindreårige og de forskellige personer, der er identificeret på medlemsstaternes område

b)	de pågældendes mulighed for at tage sig af den mindreårige

c)	hensynet til den mindreåriges tarv.

6. For at sikre den informationsudveksling, der er nævnt i stk. 4, anvendes standardformularen i bilag VIII til denne forordning.

Den anmodede medlemsstat bestræber sig på at svare inden for en frist på fire uger fra modtagelse af anmodningen. Når afgørende beviser antyder, at yderligere undersøgelser vil føre til flere relevante oplysninger, meddeler den anmodede medlemsstat den anmodende medlemsstat, at der er behov for yderligere to uger.

Artikel 15, stk. 1, første afsnit, affattes således:

»Anmodninger og svar samt al skriftlig korrespondance mellem medlemsstaterne vedrørende anvendelsen af forordning (EU) nr. 604/2013 skal fremsendes via det elektroniske kommunikationsnet »DubliNet«, der oprettes ved afsnit II i denne forordning.«

Som artikel 15a indsættes:

»Artikel 15a

Ensartede betingelser og praktiske ordninger til udveksling af sundhedsoplysninger, inden en overførsel gennemføres

Udveksling af sundhedsoplysninger, inden en overførsel gennemføres, herunder navnlig fremsendelse af helbredsattesten i bilag IX, finder udelukkende sted mellem de myndigheder, som Kommissionen har fået meddelelse om i henhold til artikel 35 i forordning (EU) nr. 604/2013, ved hjælp af »DubliNet«.

Den medlemsstat, som gennemfører overførslen af en ansøger, og den ansvarlige medlemsstat bestræber sig på inden fremsendelsen af helbredsattesten at blive enige om, hvilket sprog der skal anvendes til at udfylde attesten, under hensyntagen til sagens omstændigheder, navnlig behovet for eventuelle hasteforanstaltninger ved ankomst.«

10)

Som artikel 16a indsættes:

»Artikel 16a

Informationsfolder for ansøgere om international beskyttelse

1. En fælles folder, der oplyser alle ansøgere om international beskyttelse om bestemmelserne i forordning (EU) nr. 604/2013 og om anvendelsen af forordning (EU) nr. 603/2013, findes i bilag X.

2. En særlig folder for uledsagede mindreårige, der ansøger om international beskyttelse, findes i bilag XI.

3. Oplysninger for tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer, der tilbageholdes i forbindelse med ulovlig passage af en ydre grænse, findes i bilag XII.

4. Oplysninger for tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer, der opholder sig ulovligt i en medlemsstat, findes i bilag XIII.«

11)	Artikel 18, stk. 2, udgår.

12)

Artikel 19, stk. 4, affattes således:

»4. Formularerne i overensstemmelse med modellen i bilag I og III samt formularerne til anmodning om oplysninger i bilag V, VI, VII, VIII og IX sendes mellem de nationale adgangspunkter i det format, som Kommissionen har leveret. Kommissionen informerer medlemsstaterne om kravene til de tekniske standarder.«

13)

Artikel 20, stk. 1, affattes således:

»1. Hver transmission har et referencenummer, som gør det muligt utvetydigt at identificere den sag, som den vedrører, og den medlemsstat, som har fremsendt anmodningen. Referencenummeret skal også gøre det muligt at afgøre, om transmissionen vedrører en anmodning om overtagelse (type 1), en anmodning om tilbagetagelse (type 2), en anmodning om oplysninger (type 3), en udveksling af oplysninger om en ansøgers barn, søskende eller forælder, som befinder sig i et afhængighedsforhold (type 4), en udveksling af oplysninger om en uledsaget mindreårigs familie, søskende eller slægtninge (type 5), fremsendelse af oplysninger inden en overførsel (type 6) eller fremsendelse af den fælles helbredsattest (type 7).«

14)	Artikel 20, stk. 2, andet afsnit, affattes således: »Når en anmodning er baseret på oplysninger fra Eurodac, tilføjes den anmodede medlemsstats Eurodac-referencenummer.«

15)

Artikel 21, stk. 3, affattes således:

»3. Hvis et nationalt adgangspunkt har sendt oplysninger til et nationalt adgangspunkt, hvis drift har været afbrudt, gælder registret over fremsendelser på det centrale kommunikationsinfrastrukturniveau som bevis for dato og tidspunkt for fremsendelsen. De frister, der er fastsat i forordning (EU) nr. 604/2013 for fremsendelse af en anmodning eller et svar, suspenderes ikke under afbrydelsen af det pågældende nationale adgangspunkts drift.«

16)	Bilagene erstattes af teksten i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. januar 2014.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand

(1) EUT L 180 af 29.6.2013, s. 31.

(2) Kommissionens forordning (EF) nr. 1560/2003 af 2. september 2003 om gennemførelsesforanstaltninger til Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne (EUT L 222 af 5.9.2003, s. 3).

(3) Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 af 18. februar 2003 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne (EUT L 50 af 25.2.2003, s. 1).

(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 603/2013 af 26. juni 2013 om oprettelse af »Eurodac« til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af forordning (EU) nr. 604/2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet i en af medlemsstaterne af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs, og om medlemsstaternes retshåndhævende myndigheders og Europols adgang til at indgive anmodning om sammenligning med Eurodac-oplysninger med henblik på retshåndhævelse og om ændring af forordning (EU) nr. 1077/2011 om oprettelse af et europæisk agentur for den operationelle forvaltning af store it-systemer inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 1).

(5) Rådets forordning (EF) nr. 2725/2000 af 11. december 2000 om oprettelse af »Eurodac« til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af Dublinkonventionen (EFT L 316 af 15.12.2000, s. 1).

(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 af 9. juli 2008 om visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold (VIS-forordningen) (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 60).

(7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31).

BILAG

BILAG I

BILAG II

(Nedenstående henvisninger er til artikler i forordning (EU) nr. 604/2013)

LISTE A

BEVISELEMENTER

I. Afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse

1. Tilstedeværelse af et familiemedlem eller en slægtning (far, mor, barn, søskende, tante, onkel, bedsteforælder eller en anden voksen, der er ansvarlig for et barn, værge) til en ansøger, som er en uledsaget mindreårig (artikel 8)

Beviser

—	skriftlig bekræftelse af oplysningerne fra den anden medlemsstat

—	registerudskrifter

—	opholdstilladelser udstedt til familiemedlemmet

—	hvis tilgængeligt, bevis på slægtskab

—	i modsat fald, og om nødvendigt DNA-test eller blodtypeundersøgelse.

2. Lovlig bopæl i en medlemsstat for et familiemedlem, der er omfattet af international beskyttelse (artikel 9)

Beviser

—	skriftlig bekræftelse af oplysningerne fra den anden medlemsstat

—	registerudskrifter

—	opholdstilladelser udstedt til den person, der er anerkendt som flygtning, eller som er omfattet af subsidiær beskyttelse

—	bevis på slægtskab, hvis et sådant findes

—	de pågældendes samtykke.

3. Tilstedeværelse af et familiemedlem, der ansøger om international beskyttelse, men hvis ansøgning der endnu ikke er truffet nogen første materiel afgørelse om i en medlemsstat (artikel 10)

Beviser

—	skriftlig bekræftelse af oplysningerne fra den anden medlemsstat

—	registerudskrifter

—	midlertidige opholdstilladelser udstedt til den pågældende under behandlingen af vedkommendes ansøgning

—	bevis på slægtskab, hvis et sådant findes

—	i modsat fald, og om nødvendigt DNA-test eller blodtypeundersøgelse

—	de pågældendes samtykke.

4. Opholdstilladelser, der stadig er gyldige (artikel 12, stk. 1 og 3), eller som er udløbet for mindre end 2 år siden [samt ikrafttrædelsesdato] (artikel 12, stk. 4)

Beviser

—	opholdstilladelse

—	udskrifter af udlændingeregister eller tilsvarende register

—	oplysninger eller bekræftelse af oplysninger fra den medlemsstat, der har udstedt opholdstilladelsen.

5. Gyldigt visum (artikel 12, stk. 2 og 3) og visum, som er udløbet for mindre end 6 måneder siden [samt ikrafttrædelsesdato] (artikel 12, stk. 4)

Beviser

—	udstedt visum (gyldigt eller udløbet)

—	udskrifter af udlændingeregister eller tilsvarende register

—	positiv match (hit) i VIS i henhold til artikel 21 i forordning (EF) nr. 767/2008

—	oplysninger eller bekræftelse af oplysninger fra den medlemsstat, der har udstedt visummet.

6. Lovlig indrejse i EU via en ydre grænse (artikel 14)

Beviser

—	indrejsestempel i pas

—	udrejsestempel fra en stat, der grænser op til en medlemsstat, under hensyntagen til den rejserute, som ansøgeren har benyttet, samt til datoen for grænsepassagen

—	rejsehjemmel, som muliggør sikker konstatering af indrejsen via en ydre grænse

—	indrejsestempel eller tilsvarende påtegning i pas.

7. Ulovlig indrejse i EU via en ydre grænse (artikel 13, stk. 1)

Beviser

—	positivt resultat af Eurodacs sammenligning af ansøgerens fingeraftryk med de aftryk, der er indsamlet i henhold til artikel 14 i »Eurodac«-forordningen

—	indrejsestempel i et falsk eller forfalsket pas

—	udrejsestempel fra en stat, der grænser op til en medlemsstat, under hensyntagen til den rejserute, som ansøgeren har benyttet, samt til datoen for grænsepassagen

—	rejsehjemmel, som muliggør sikker konstatering af indrejsen via en ydre grænse

—	indrejsestempel eller tilsvarende påtegning i pas.

8. Ophold på en medlemsstats område af mere end fem måneders varighed (artikel 13, stk. 2)

Beviser

—	midlertidige opholdstilladelser udstedt under behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse

—	opfordringer til at forlade området eller udsendelsesordre udstedt med mindst fem måneders interval, eller som ikke er blevet effektueret

—	uddrag fra registre på sygehuse samt i fængsler og frihedsberøvelsescentre.

9. Udrejse fra medlemsstaternes område (artikel 19, stk. 2)

Beviser

—	udrejsestempel

—	udskrift fra tredjelands registre (bevis for ophold)

—	rejsehjemmel, som muliggør sikker konstatering af udrejsen eller indrejsen via en ydre grænse

—	oplysninger eller bekræftelse af oplysninger fra den medlemsstat, hvorfra ansøgeren har forladt medlemsstaternes område

—	udrejsestempel fra et tredjeland, der grænser op til en medlemsstat, under hensyntagen til den rejserute, som ansøgeren har benyttet, samt til datoen for grænsepassagen.

II. Forpligtelse for den medlemsstat, der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning, til igen at tillade indrejse for eller til at tilbagetage en ansøger

1. Procedure for fastsættelse af den ansvarlige medlemsstat verserer i den medlemsstat, hvor ansøgningen er indgivet (artikel 20, stk. 5)

Beviser

—	positivt resultat af Eurodacs sammenligning af ansøgerens fingeraftryk med de aftryk, der er indsamlet i henhold til artikel 9 i »Eurodac«-forordningen

—	det af ansøgeren udfyldte ansøgningsskema

—	rapport optaget af myndighederne

—	fingeraftryk taget i forbindelse med indgivelse af en ansøgning

—	udskrift af registre og tilsvarende kartoteker

—	skriftlig rapport udfærdiget af myndighederne til attestation af, at der er indgivet en ansøgning.

2. Verserende eller tidligere behandling af ansøgning (artikel 18, stk. 1, litra b), c) og d))

Beviser

—	positivt resultat af Eurodacs sammenligning af ansøgerens fingeraftryk med de aftryk, der er indsamlet i henhold til artikel 9 i »Eurodac«-forordningen

—	det af ansøgeren udfyldte ansøgningsskema

—	rapport optaget af myndighederne

—	fingeraftryk taget i forbindelse med indgivelse af en ansøgning

—	udskrift af registre og tilsvarende kartoteker

—	skriftlig rapport udfærdiget af myndighederne til attestation af, at der er indgivet en ansøgning.

3. Udrejse fra medlemsstaternes område (artikel 20, stk. 5; artikel 19, stk. 2)

Beviser

—	udrejsestempel

—	udskrift af tredjelandes registre (bevis for ophold)

—	udrejsestempel fra et tredjeland, der grænser op til en medlemsstat, under hensyntagen til den rejserute, som ansøgeren har benyttet, samt til datoen for grænsepassagen

—	skriftligt bevis fra myndighederne for, at udlændingen faktisk er blevet udsendt.

4. Udsendelse af medlemsstaternes område (artikel 19, stk. 3)

Beviser

—	skriftligt bevis fra myndighederne for, at udlændingen faktisk er blevet udsendt

—	udrejsestempel

—	tredjelandets bekræftelse af oplysningerne om udsendelsen.

LISTE B

INDICIER

I. Afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse

1. Tilstedeværelse af et familiemedlem (far, mor, værge) til en mindreårig uledsaget ansøger (artikel 8)

Indicier (1)

—	verificerbare oplysninger fra ansøgeren

—	erklæringer fra de pågældende familiemedlemmer

—	oplysninger eller bekræftelse af oplysninger fra en international organisation som f.eks. UNHCR.

2. Lovlig bopæl i en medlemsstat for et familiemedlem, der har fået tildelt flygtningestatus eller international beskyttelsesstatus (artikel 9)

Indicier

—	verificerbare oplysninger fra ansøgeren

—	oplysninger eller bekræftelse af oplysninger fra en international organisation som f.eks. UNHCR.

3. Tilstedeværelse af et familiemedlem, der ansøger om international beskyttelse, men hvis ansøgning der endnu ikke er truffet nogen første materiel afgørelse om i en medlemsstat (artikel 10)

Indicier

—	verificerbare oplysninger fra ansøgeren

—	oplysninger eller bekræftelse af oplysninger fra en international organisation som f.eks. UNHCR.

4. Opholdstilladelser, der stadig er gyldige (artikel 12, stk. 1 og 3), og opholdstilladelser, der er udløbet for mindre end 2 år siden [samt ikrafttrædelsesdato] (artikel 12, stk. 4)

Indicier

—	detaljerede og verificerbare erklæringer fra ansøgeren

—	oplysninger eller bekræftelse af oplysninger fra en international organisation som f.eks. UNHCR

—	oplysninger eller bekræftelse af oplysninger fra den medlemsstat, der ikke har udstedt opholdstilladelsen

—	oplysninger eller bekræftelse af oplysninger fra familiemedlemmer, medrejsende osv.

5. Gyldigt visum (artikel 12, stk. 2 og 3) og visum, som er udløbet for mindre end 6 måneder siden [samt ikrafttrædelsesdato] (artikel 12, stk. 4)

Indicier

—	detaljerede og verificerbare erklæringer fra ansøgeren

—	oplysninger eller bekræftelse af oplysninger fra en international organisation som f.eks. UNHCR

—	oplysninger eller bekræftelse af oplysninger fra den medlemsstat, der ikke har udstedt visum

—	oplysninger eller bekræftelse af oplysninger fra familiemedlemmer, medrejsende osv.

6. Lovlig indrejse i EU via en ydre grænse (artikel 14)

Indicier

—	detaljerede og verificerbare erklæringer fra ansøgeren

—	oplysninger eller bekræftelse af oplysninger fra en international organisation som f.eks. UNHCR

—	oplysninger eller bekræftelse af oplysninger fra en anden medlemsstat eller et tredjeland

—	oplysninger eller bekræftelse af oplysninger fra familiemedlemmer, medrejsende osv.

—	fingeraftryk bortset fra tilfælde, hvor myndighederne har taget fingeraftryk i forbindelse med passagen af den ydre grænse. I så fald udgør aftrykkene bevis i henhold til liste A

—	rejsehjemmel

—	hotelregninger

—	adgangskort til offentlige eller private institutioner i medlemsstaterne

—	aftalekort til læge, tandlæge eller lignende

—	oplysninger, som godtgør, at ansøgeren har benyttet sig af et rejsebureau

—	andre indicier af samme art.

7. Ulovlig indrejse via en ydre grænse (artikel 13, stk. 1)

Indicier

—	detaljerede og verificerbare erklæringer fra ansøgeren

—	oplysninger eller bekræftelse af oplysninger fra en international organisation som f.eks. UNHCR

—	oplysninger eller bekræftelse af oplysninger fra en anden medlemsstat eller et tredjeland

—	oplysninger eller bekræftelse af oplysninger fra familiemedlemmer, medrejsende osv.

—	fingeraftryk bortset fra tilfælde, hvor myndighederne har taget fingeraftryk i forbindelse med passagen af den ydre grænse. I så fald udgør aftrykkene bevis i henhold til liste A

—	rejsehjemmel

—	hotelregninger

—	adgangskort til offentlige eller private institutioner i medlemsstaterne

—	aftalekort til læge, tandlæge eller lignende

—	oplysninger, som godtgør, at ansøgeren har benyttet sig af en kurertjeneste eller et rejsebureau

—	andre indicier af samme art.

8. Ophold på en medlemsstats område af mere end fem måneders varighed (artikel 13, stk. 2)

Indicier

—	detaljerede og verificerbare erklæringer fra ansøgeren

—	oplysninger eller bekræftelse af oplysninger fra en international organisation som f.eks. UNHCR

—	oplysninger eller bekræftelse af oplysninger fra en ikke-statslig organisation (NGO), f.eks. en organisation, der forestår indkvartering af socialt dårligt stillede

—	oplysninger eller bekræftelse af oplysninger fra familiemedlemmer, medrejsende osv.

—	fingeraftryk

—	rejsehjemmel

—	hotelregninger

—	adgangskort til offentlige eller private institutioner i medlemsstaterne

—	aftalekort til læge, tandlæge eller lignende

—	oplysninger, som godtgør, at ansøgeren har benyttet sig af en kurertjeneste eller et rejsebureau

—	andre indicier af samme art.

9. Udrejse fra medlemsstaternes område (artikel 19, stk. 2)

Indicier

—	detaljerede og verificerbare erklæringer fra ansøgeren

—	oplysninger eller bekræftelse af oplysninger fra en international organisation som f.eks. UNHCR

—	oplysninger eller bekræftelse af oplysninger fra en anden medlemsstat

—	vedr. artikel 19, stk. 2: udrejsestempel, når ansøgeren har været borte fra medlemsstaternes område i et tidsrum på mindst tre måneder

—	oplysninger eller bekræftelse af oplysninger fra familiemedlemmer, medrejsende osv.

—	fingeraftryk bortset fra tilfælde, hvor myndighederne har taget fingeraftryk i forbindelse med passagen af den ydre grænse. I så fald udgør aftrykkene bevis i henhold til liste A

—	rejsehjemmel

—	hotelregninger

—	aftalekort til læge, tandlæge eller lignende i et tredjeland

—	oplysninger, som godtgør, at ansøgeren har benyttet sig af en kurertjeneste eller et rejsebureau

—	andre indicier af samme art.

II. Forpligtelse for den medlemsstat, der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, til at tilbagetage ansøgeren

1. Procedure for fastsættelse af den ansvarlige medlemsstat verserer i den medlemsstat, hvor ansøgningen er indgivet (artikel 20, stk. 5)

Indicier

—	verificerbare erklæringer fra ansøgeren

—	oplysninger eller bekræftelse af oplysninger fra en international organisation som f.eks. UNHCR

—	oplysninger eller bekræftelse af oplysninger fra familiemedlemmer, medrejsende osv.

—	oplysninger eller bekræftelse af oplysninger fra en anden medlemsstat.

2. Verserende eller tidligere behandling af ansøgning om international beskyttelse (artikel 18, stk. 1, litra b), c) og d))

Indicier

—	verificerbare erklæringer fra ansøgeren

—	oplysninger eller bekræftelse af oplysninger fra en international organisation som f.eks. UNHCR

—	oplysninger eller bekræftelse af oplysninger fra en anden medlemsstat.

3. Udrejse fra medlemsstaternes område (artikel 20, stk. 5; artikel 19, stk. 2)

Indicier

—	detaljerede og verificerbare erklæringer fra ansøgeren

—	oplysninger eller bekræftelse af oplysninger fra en international organisation som f.eks. UNHCR

—	oplysninger eller bekræftelse af oplysninger fra en anden medlemsstat

—	udrejsestempel, når ansøgeren har været borte fra medlemsstaternes område i et tidsrum på mindst tre måneder

—	oplysninger eller bekræftelse af oplysninger fra familiemedlemmer, medrejsende osv.

—	fingeraftryk bortset fra tilfælde, hvor myndighederne har taget fingeraftryk i forbindelse med passagen af den ydre grænse. I så fald udgør aftrykkene bevis i henhold til liste A

—	rejsehjemmel

—	hotelregninger

—	aftalekort til læge, tandlæge eller lignende i et tredjeland

—	oplysninger, som godtgør, at ansøgeren har benyttet sig af en kurertjeneste eller et rejsebureau

—	andre indicier af samme art.

4. Udsendelse fra medlemsstaternes område (artikel 19, stk. 3)

Indicier

—	verificerbare erklæringer fra ansøgeren

—	oplysninger eller bekræftelse af oplysninger fra en international organisation som f.eks. UNHCR

—	udrejsestempel, når ansøgeren har været borte fra medlemsstaternes område i et tidsrum på mindst tre måneder

—	oplysninger eller bekræftelse af oplysninger fra familiemedlemmer, medrejsende osv.

—	fingeraftryk bortset fra tilfælde, hvor myndighederne har taget fingeraftryk i forbindelse med passagen af den ydre grænse. I så fald udgør aftrykkene bevis i henhold til liste A

—	rejsehjemmel

—	hotelregninger

—	aftalekort til læge, tandlæge eller lignende

—	oplysninger, som godtgør, at ansøgeren har benyttet sig af en kurertjeneste eller et rejsebureau

—	andre indicier af samme art.

BILAG III

BILAG IV

BILAG V

BILAG VI

BILAG VII

BILAG VIII

BILAG IX

BILAG X

DEL A

OPLYSNINGER OM DUBLINFORORDNINGEN FOR ANSØGERE OM INTERNATIONAL BESKYTTELSE I MEDFØR AF ARTIKEL 4 I FORORDNING (EU) Nr. 604/2013 (2)

De har søgt om beskyttelse, fordi De mener at være tvunget til at forlade Deres land på grund af forfølgelse, krig eller risiko for alvorlig overlast. I lovgivningen kaldes dette en »ansøgning om international beskyttelse«, og De er »ansøger«. Personer, der søger beskyttelse, betegnes ofte som »asylansøgere«.

Indgivelse af en asylansøgning her i landet er ingen garanti for, at ansøgningen vil blive behandlet her. Afgørelsen af, hvilket land der er ansvarligt for at behandle Deres ansøgning, træffes igennem en proces, der er fastsat i en af Den Europæiske Unions love, nemlig den såkaldte »Dublinforordning«. Ifølge denne lov er kun ét land ansvarligt for at behandle Deres ansøgning.

Loven anvendes i et geografisk område, der omfatter 32 lande (3). I denne folder kaldes disse 32 lande for »Dublinlande«.

Hvis der er noget i denne folder, som De ikke forstår, bedes De spørge myndighederne.

Før Deres asylansøgning kan behandles, skal det fastlægges, om vi er ansvarlige for at behandle den, eller om et andet land er ansvarligt — vi kalder dette »Dublinproceduren«. Dublinproceduren vedrører ikke Deres begrundelse for at søge om asyl. Den vedrører udelukkende spørgsmålet om, hvilket land der er ansvarligt for at træffe afgørelse om Deres asylansøgning.

—

Hvor længe tager det at afgøre, hvilket land der skal behandle min ansøgning?

—

Hvor længe varer det, før min ansøgning behandles?

Hvis vores myndigheder fastslår, at vi er ansvarlige for at træffe afgørelse om Deres asylansøgning, betyder, det, at De kan blive her i landet og få Deres ansøgning behandlet her. I det tilfælde vil behandlingen af Deres ansøgning starte med det samme.

Hvis det afgøres, at et andet land er ansvarligt for at behandle Deres ansøgning, vil vi forsøge at sende Dem til dette land så hurtigt som muligt, så Deres ansøgning kan blive behandlet der. Hele Dublinprocedurens varighed, indtil De er overført til dette land, kan under normale omstændigheder vare op til 11 måneder. Deres asylansøgning vil derefter blive behandlet i det land, der har ansvaret. Der kan gælde en anden tidsramme, hvis De skjuler Dem fra myndighederne, hvis De fængsles eller frihedsberøves, eller hvis De klager over en afgørelse om overførsel. Hvis De befinder Dem i en af disse situationer, vil De modtage særlige oplysninger om den tidsramme, der gælder for Dem. Hvis De frihedsberøves, vil De blive informeret om årsagerne til frihedsberøvelse og om de retsmidler, De har til rådighed.

—

Hvordan afgøres det, hvilket land der har ansvaret for min ansøgning?

Loven fastsætter forskellige kriterier til afgørelse af, hvilket land der er ansvarligt for at behandle Deres ansøgning. Kriterierne finder anvendelse i den rækkefølge, der er fastsat i loven, og starter med, om De har et familiemedlem i det pågældende Dublinland, om De på nuværende tidspunkt eller tidligere har haft et visum eller en opholdstilladelse udstedt af et Dublinland, eller om De har rejst til eller igennem et andet Dublinland på lovlig eller ulovlig vis.

Det er vigtigt, at De så hurtigt som muligt meddeler os, hvis De har familiemedlemmer i et andet Dublinland. Hvis Deres ægtefælle eller barn er asylansøger eller er omfattet af international beskyttelse i et andet Dublinland, kan dette land være ansvarligt for at behandle Deres asylansøgning.

Vi kan beslutte at behandle Deres ansøgning her i landet, selv om en sådan behandling ikke er vores ansvar i henhold til de kriterier, der er fastsat i Dublinforordningen. Vi sender Dem ikke til et land, hvor det er fastslået, at Deres menneskerettigheder risikerer at blive krænket.

—

Hvad sker der, hvis jeg ikke vil tage til et andet land?

De har mulighed for at erklære Dem uenig i en afgørelse om at blive sendt til et andet Dublinland, og De kan indbringe afgørelsen for en domstol eller et domstolslignende organ. De kan også anmode om at blive her i landet, indtil Deres klage er blevet behandlet.

Hvis De opgiver Deres asylansøgning og flytter til et andet Dublinland, vil De formodentlig blive ført tilbage hertil eller til det ansvarlige land.

Det er derfor vigtigt, at De, når de søger om asyl, bliver her, indtil vi 1) har besluttet, hvem der har ansvaret for at behandle Deres asylansøgning, og/eller 2) har besluttet at behandle Deres asylansøgning her i landet.

Vær venligst opmærksom på, at hvis vi mener, der er risiko for, at De forsøger at flygte eller skjule Dem, fordi De ikke ønsker at blive sendt til et andet land, kan De blive frihedsberøvet (i et lukket center). I det tilfælde vil De have ret til en retlig repræsentant, og vi vil oplyse Dem om Deres øvrige rettigheder, herunder retten til at klage over afgørelsen om frihedsberøvelse.

—

Hvorfor skal der tages fingeraftryk?

Når De indgiver en asylansøgning, vil Deres fingeraftryk, hvis De er over 14 år, blive optaget og fremsendt til en database med fingeraftryk kaldet »Eurodac«. De skal samarbejde i denne procedure — De er ifølge loven forpligtet til at få Deres fingeraftryk optaget.

Hvis Deres fingeraftryk ikke er af god kvalitet, f.eks. hvis De med vilje har beskadiget Deres fingre, vil Deres fingeraftryk blive optaget igen på et senere tidspunkt.

Deres fingeraftryk vil blive kontrolleret i Eurodac for at se, om De tidligere har søgt om asyl, eller om De tidligere har afgivet fingeraftryk ved en grænse. Det bidrager til at fastlægge, hvilket Dublinland der er ansvarligt for at behandle Deres asylansøgning.

Deres fingeraftryk kan også kontrolleres i visuminformationssystemet (VIS), som er en database, der indeholder oplysninger om visa udstedt i Schengenområdet. Hvis De har et gældende eller tidligere visum til et andet Dublinland, kan De blive sendt til dette land, der så tager stilling til Deres ansøgning om international beskyttelse.

Da De har indgivet en asylansøgning, vil Deres fingeraftryk blive lagret i Eurodac i 10 år — efter 10 år slettes de automatisk i Eurodac. Hvis Deres asylansøgning efterkommes, vil Deres fingeraftryk forblive i databasen, indtil de slettes automatisk. Hvis De bliver statsborger i et Dublinland, vil Deres fingeraftryk blive slettet på det tidspunkt. Deres fingeraftryk og oplysninger om køn vil blive lagret i Eurodac — Deres navn, foto, fødselsdato og nationalitet sendes ikke til Eurodac-databasen, men disse oplysninger kan lagres i en national database.

De kan når som helst i fremtiden forhøre Dem om, hvilke oplysninger vi har registreret om Dem i Eurodac. Hvis De mener, oplysningerne er forkerte eller ikke bør lagres, kan De anmode om, at de bliver korrigeret eller slettet. Oplysninger om, hvilke myndigheder der er ansvarlige for at behandle (eller kontrollere) Deres oplysninger her i landet, og om de myndigheder, der har ansvaret for at føre tilsyn med databeskyttelse, findes på nedenfor.

Eurodac drives af et af Den Europæiske Unions agenturer kaldet eu-LISA. Deres oplysninger kan udelukkende anvendes til de formål, der er fastsat i loven. Kun Eurodacs centrale system vil modtage Deres oplysninger. Hvis De i fremtiden søger om asyl i et andet Dublinland, vil Deres fingeraftryk blive sendt til dette land for at blive kontrolleret. De oplysninger, der lagres i Eurodac, vil ikke blive udvekslet med noget andet land eller nogen anden organisation ud over Dublinlandene.

Pr. 20. juli 2015 vil Deres fingeraftryk kunne tilgås af myndigheder, som f.eks. politi og Den Europæiske Politienhed (Europol), som kan anmode om at få adgang til Eurodac-databasen for at forebygge, afsløre og efterforske alvorlige forbrydelser og terrorisme.

Hvilke rettigheder har jeg, mens det afgøres, hvilket land der har ansvaret for at behandle min ansøgning?

De har ret til at blive her i landet, hvis vi er ansvarlige for at behandle Deres asylansøgning, eller — hvis et andet land er ansvarligt — indtil De bliver overført dertil. Hvis vi er ansvarlige for behandlingen af Deres asylansøgning, har De ret til at blive her i landet, i det mindste indtil der er truffet en første afgørelse om Deres asylansøgning. De har også ret til at blive omfattet af materielle modtagelsesforhold, f.eks. kost og logi osv., samt basal lægebehandling og akut lægehjælp. De vil få mulighed for mundtligt eller skriftligt at afgive oplysninger om Deres situation og om familiemedlemmer på Dublinlandenes område på Deres modersmål eller på et andet sprog, som De taler godt (om nødvendigt kan De få en tolk). De vil også modtage en skriftlig kopi af afgørelsen om overførsel til et andet land. De kan også kontakte os for yderligere oplysninger og/eller kontakte kontoret for FN's Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) her i landet.

Hvis vi mener, at et andet land eventuelt er ansvarligt for at behandle Deres ansøgning, vil De modtage mere detaljerede oplysninger om denne procedure og om, hvordan det påvirker Deres rettigheder (4).

Kontaktoplysninger: (Udfyldes med landespecifikke oplysninger)

—	Adresse og kontaktoplysninger for asylmyndighederne

—	Oplysninger om den nationale tilsynsmyndighed

—	Den registeransvarlige (Eurodac) og dennes repræsentant

—	Kontaktoplysninger for den registeransvarliges kontor

—	Kontaktoplysninger for det lokale UNHCR-kontor (hvis relevant)

—	Kontaktoplysninger for udbydere af retshjælp/flygtningeorganisationer

—	Kontaktoplysninger for IOM.

DEL B

DUBLINPROCEDURE — OPLYSNINGER TIL ANSØGERE OM INTERNATIONAL BESKYTTELSE INDEN FOR RAMMERNE AF EN DUBLINPROCEDURE I HENHOLD TIL ARTIKEL 4 I FORORDNING (EU) Nr. 604/2013 (5)

De har fået udleveret denne folder, fordi De har søgt om international beskyttelse (asyl) her i landet eller i et andet Dublinland, og myndighederne her i landet har en begrundet formodning om, at et andet land kunne være ansvarligt for at behandle Deres ansøgning.

Vi vil træffe afgørelse om, hvilket land der er ansvarligt, gennem en procedure, der er fastsat i Den Europæiske Unions såkaldte »Dublinforordning«. Denne procedure kaldes »Dublinproceduren«. Denne folder forsøger at besvare de hyppigst stillede spørgsmål om denne procedure.

Hvis der er noget i denne folder, som De ikke forstår, bedes De spørge myndighederne.

Hvorfor er jeg omfattet af Dublinproceduren?

Dublinforordningen anvendes i et geografisk område, der omfatter 32 lande. »Dublinlandene« er: Belgien, Bulgarien, Cypern, Danmark, Den Tjekkiske Republik, Det Forenede Kongerige, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tyskland, Ungarn, Østrig) samt 4 lande, der er tilknyttet Dublinsystemet (Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein).

Dublinproceduren fastlægger, hvilket land der er ansvarligt for at behandle Deres asylansøgning. Det vil sige, at De kan blive overført herfra til et andet land, som er ansvarligt for at behandle Deres ansøgning.

Dublinproceduren har to formål:

—	at sikre, at Deres asylansøgning når frem til myndigheden i det land, der har ansvaret for at behandle den

—	at sikre, at De ikke indgiver asylansøgninger i forskellige lande for at forlænge Deres ophold i Dublinlandene.

Før der er truffet afgørelse om, hvilket land der skal behandle Deres ansøgning, vil myndighederne her i landet ikke tage stilling til oplysningerne i Deres ansøgning.

HUSK: De må ikke flytte til et andet Dublinland. Hvis De flytter til et andet Dublinland, vil De blive ført tilbage hertil eller til et land, hvor De tidligere har søgt om asyl. At opgive Deres ansøgning her i landet vil ikke ændre på, hvilket land der er ansvarligt. Hvis De skjuler Dem eller flygter, risikerer De også at blive frihedsberøvet.

Hvis De har været i et af Dublinlandene og derefter har forladt Dublinområdet, inden De ankom hertil, skal De oplyse dette. Det er vigtigt, fordi det kan være afgørende for, hvilket land der er ansvarligt for at behandle Deres ansøgning. De kan blive anmodet om at fremlægge beviser for den tid, De har tilbragt uden for Dublinområdet, f.eks. et stempel i et pas, en tilbagesendelsesafgørelse eller en udvisningsafgørelse eller officielle papirer, der viser, at De har boet og arbejdet uden for Dublinlandenes område.

Hvilke oplysninger skal jeg sikre mig, at myndighederne får? Hvordan kan jeg afgive disse oplysninger til myndighederne?

De vil formodentlig blive indkaldt til en samtale for at fastlægge, hvilket land der er ansvarligt for behandlingen af Deres asylansøgning. Under denne samtale vil vi forklare »Dublinproceduren«. De bør afgive alle de oplysninger, De har om eventuelle familiemedlemmers eller slægtninges tilstedeværelse i et Dublinland, samt alle andre oplysninger, som De mener kan bidrage til at fastlægge, hvilket land der er ansvarligt (se nedenfor for detaljerede oplysninger om, hvilke oplysninger der er relevante). De bør også fremlægge dokumenter eller papirer i Deres besiddelse, der indeholder relevante oplysninger.

De bedes afgive alle relevante oplysninger, der kan bidrage til at fastlægge, hvilket land der er ansvarligt for behandlingen af Deres ansøgning.

Samtalen vil foregå på et sprog, som De forstår eller formodes at have et rimeligt kendskab til, og som De kan kommunikere på.

De kan anmode om en tolk, hvis De ikke forstår det sprog, der anvendes. Tolken må kun tolke det, som De selv og intervieweren siger. Tolken må ikke tilføje egne personlige kommentarer. Hvis De har svært ved at forstå tolken, skal De fortælle os dette og/eller tale med Deres advokat.

Samtalen er fortrolig. Det betyder, at ingen af de oplysninger, De afgiver, herunder det forhold, at De har søgt om asyl, vil blive fremsendt til personer eller myndigheder i Deres oprindelsesland, der kan skade Dem eller de familiemedlemmer, der stadig opholder sig i Deres oprindelsesland.

De kan kun nægtes adgang til en samtale, hvis De allerede har fremlagt disse oplysninger på anden vis, efter at De er blevet informeret om Dublinproceduren og om dens følger for Deres situation. Hvis De ikke indkaldes til samtale, kan De anmode om at afgive supplerende skriftlige oplysninger, der er relevante for at fastlægge, hvilket land der er ansvarligt.

Hvordan vil myndighederne fastlægge, hvilket land der er ansvarligt for behandlingen af min ansøgning?

Forskellige kriterier afgør, hvilket land der er ansvarligt for at behandle Deres ansøgning. Disse kriterier anvendes i den rækkefølge, der er fastsat i loven. Hvis et af kriterierne ikke er relevant, vil det næste komme i betragtning og så videre.

Kriterierne vedrører følgende faktorer i nævnte rækkefølge:

—	De har et familiemedlem (ægtefælle, børn under 18 år), som er omfattet af international beskyttelse, eller som er asylansøger i et andet Dublinland.

Det er derfor vigtigt, at De oplyser om eventuelle familiemedlemmer i et andet Dublinland, før der træffes en første afgørelse om Deres asylansøgning. Hvis De ønsker at blive sammenført i det samme land, skal De og Deres familiemedlemmer fremsætte dette ønske skriftligt.

—	De har tidligere fået udstedt visum eller opholdstilladelse i et andet Dublinland.

—	Deres fingeraftryk er optaget i et andet Dublinland (og lagret i en europæisk database kaldet Eurodac (6)).

—	Der er beviser for, at De har opholdt Dem i eller er rejst igennem et andet Dublinland, selv om De ikke har fået optaget fingeraftryk der.

Hvad sker der, hvis jeg er afhængig af en anden person, eller en anden person er afhængig af mig?

Der kan ske sammenføring med Deres mor, far, barn, bror eller søster, hvis en af følgende betingelser gælder:

—	de har lovligt ophold i et af Dublinlandene

—	en af jer er gravid eller har et nyfødt barn, eller er alvorligt syg, eller har et svært handicap eller er gammel

—	en af jer er afhængig af hjælp fra den anden, som kan tage sig af ham eller hende.

Det land, hvor Deres barn, søskende eller forældre opholder sig, bør normalt påtage sig ansvaret for at behandle Deres ansøgning, hvis familiebåndene eksisterede i Deres oprindelsesland. De vil også blive bedt om skriftligt at angive, at begge ønsker at blive sammenført.

De kan anmode om denne mulighed, hvis De allerede er i det land, hvor Deres barn, søskende eller forælder er, eller hvis De er i et andet land end det, hvor Deres slægtninge opholder sig. I sidstnævnte tilfælde betyder det, at De skal rejse til det pågældende land, medmindre Deres helbred afholder Dem fra at rejse i længere tid.

Ud over denne mulighed kan De altid i løbet af asylproceduren anmode om at slutte Dem til en slægtning af humanitære, familiemæssige eller kulturelle grunde. Hvis det accepteres, kan det blive nødvendigt at flytte til det land, hvor Deres slægtning opholder sig. I det tilfælde vil De også blive anmodet om at afgive skriftligt samtykke. Det er vigtigt, at De informerer os om alle humanitære grunde til at få Deres ansøgning behandlet her eller i et andet land.

Når der er tale om slægtskab, afhængighed eller humanitære forhold, kan De blive anmodet om at forklare Dem eller fremlægge beviser til støtte for Deres krav.

Hvad sker der, hvis jeg er syg eller har særlige behov?

For at sikre Dem den nødvendige lægebehandling har myndighederne her i landet behov for at få kendskab til eventuelle særlige behov, De måtte have, navnlig hvis De:

—	er handicappet

—

er gravid

—	har en alvorlig sygdom

—	har været udsat for tortur, voldtægt eller andre alvorlige former for psykisk, fysisk eller seksuel vold.

Hvis De afgiver sundhedsoplysninger, og det besluttes, at De skal sendes til et andet land, vil vi bede om Deres tilladelse til at sende Deres sundhedsoplysninger til det land, De sendes til. Hvis De ikke er enig i dette, bliver Deres sundhedsoplysninger ikke videresendt, men det forhindrer ikke, at De overføres til det ansvarlige land. Vær opmærksom på, at hvis De ikke samtykker i at lade Deres sundhedsoplysninger fremsende til et andet land, vil det andet land ikke tage hensyn til Deres særlige behov.

Bemærk også, at Deres sundhedsoplysninger altid vil blive behandlet streng fortroligt af fagfolk, der er underlagt tavshedspligt.

Hvor længe tager det at afgøre, hvilket land der skal behandle min ansøgning? Hvor lang tid tager det at få behandlet min ansøgning?

Hvis myndighederne her i landet fastslår, at vi er ansvarlige for at behandle Deres asylansøgning, betyder det, at De kan blive her i landet og få Deres ansøgning behandlet her.

Hvad sker der, hvis et andet land end det, jeg opholder mig i, er ansvarligt for at behandle min ansøgning?

Hvis vi mener, at et andet land er ansvarligt for at behandle Deres ansøgning, vil vi inden for en frist på 3 måneder fra datoen for indgivelse af Deres ansøgning her i landet anmode om, at dette land accepterer ansvaret.

Hvis det imidlertid på grundlag af Deres fingeraftryksoplysninger fastslås, at et andet land er ansvarligt, vil anmodningen til det andet land blive sendt inden for en frist på 2 måneder fra det tidspunkt, hvor resultatet fra Eurodac foreligger.

—	Hvis det er første gang, De søger om asyl i et Dublinland, men der er grund til at antage, at et andet Dublinland bør behandle Deres asylansøgning, vil vi anmode dette andet land om at »overtage« Deres sag.

Det land, som vi sender anmodningen til, skal svare senest 2 måneder efter modtagelse af anmodningen. Hvis det pågældende land ikke svarer inden for denne frist, betyder det, at det har accepteret ansvaret for Deres ansøgning.

—	Hvis De allerede har søgt om asyl i et andet Dublinland end det, De opholder Dem i nu, vil vi anmode dette andet land om en »tilbagetagelse«.

Det land, vi sender anmodningen til, skal svare senest 1 måned fra modtagelse af anmodningen eller 2 uger, hvis anmodningen er baseret på oplysninger fra Eurodac. Hvis det pågældende land ikke svarer inden for denne frist, betyder det, at det har accepteret ansvaret for Deres ansøgning og vil tage Dem tilbage.

Hvis De derimod ikke har søgt om asyl her i landet, og Deres tidligere asylansøgning i et andet land er blevet afvist ved en endelig afgørelse, kan vi vælge enten at sende en anmodning om tilbagetagelse til det ansvarlige land eller sende Dem tilbage til oprindelseslandet eller bopælslandet eller til et sikkert tredjeland (7).

Hvis et andet land påtager sig ansvaret for at behandle Deres ansøgning, vil De blive informeret om vores afgørelse om:

—	ikke at behandle Deres asylansøgning her i landet, og

—	at overføre Dem til det ansvarlige land.

Deres overførsel vil ske senest 6 måneder efter datoen for det andet lands accept eller, hvis De beslutter at klage over afgørelsen, senest 6 måneder fra det tidspunkt, hvor en domstol eller et domstolslignende organ beslutter, at De kan sendes til dette land. Denne tidsfrist kan forlænges, hvis De flygter fra myndighederne her i landet, eller hvis De fængsles.

Hvis De frihedsberøves (i et lukket center) her i landet som led i Dublinproceduren, vil der gælde kortere tidsfrister (se det særlige afsnit om frihedsberøvelse for yderligere oplysninger).

Det ansvarlige land vil behandle Dem som asylansøger, og De vil blive omfattet af alle dertil knyttede rettigheder. Hvis De aldrig før har søgt om asyl i det pågældende land, vil De få mulighed for at ansøge efter Deres ankomst.

Hvad sker der, hvis jeg er uenig i afgørelsen om at sende mig til et andet land?

De har mulighed for at erklære Dem uenig i en afgørelse om, at De skal sendes til et andet Dublinland. Det kaldes en »klage« eller »prøvelse«.

De kan også anmode om suspension af overførslen under klagen eller prøvelsen.

Sidst i denne folder finder De oplysninger om, hvilke myndigheder De kan kontakte for at klage over en afgørelse truffet her i landet.

Når De modtager den officielle afgørelse om overførsel fra myndighederne, har De [x dage (8)] til at klage til [navn på klageinstansen (9)]. Det er meget vigtigt, at De klager (klage eller prøvelse) inden for den angivne frist.

De kan blive her i landet, mens Deres klage behandles, eller den fornyede prøvelse pågår. Eller (10)

Deres overførsel vil blive suspenderet i [y dage (11)], indtil en domstol eller et domstolslignende organ har besluttet, om det er sikkert for Dem at være i det ansvarlige land, mens Deres klage behandles. Eller

De har [y dage (12)] til at anmode om, at Deres overførsel suspenderes, mens Deres klage behandles. En domstol eller et domstolslignende organ vil hurtigst muligt tage stilling til denne anmodning. Hvis suspensionen afvises, vil De blive informeret om begrundelsen herfor.

I løbet af proceduren har De ret til juridisk bistand og eventuelt sproglig bistand. Juridisk bistand betyder, at De har ret til at få en advokat, som forbereder Deres papirer og repræsenterer Dem i domstolssammenhæng.

De kan anmode om at få denne bistand gratis, hvis De ikke kan betale omkostningerne. Oplysninger om organisationer, der yder juridisk bistand, findes sidst i denne folder.

Kan jeg frihedsberøves?

Der kan være andre grunde til, at De kan frihedsberøves, men hvad angår Dublinproceduren, kan De kun frihedsberøves, hvis myndighederne her i landet mener, at der er en betydelig risiko for, at De flygter, fordi De ikke ønsker at blive sendt til et andet Dublinland.

Hvad betyder det?

Hvis vores myndigheder mener, at der er en betydelig risiko for, at De flygter — f.eks. fordi De tidligere er flygtet, eller fordi De ikke opfylder meldepligten osv. — kan De blive frihedsberøvet når som helst i løbet af Dublinproceduren. Grundene til, at De kan frihedsberøves, er fastlagt i loven. Ingen andre grunde end lovens kan påberåbes for at frihedsberøve Dem.

De har ret til skriftligt at blive oplyst om, hvorfor De frihedsberøves, og om mulighederne for at klage over afgørelsen om frihedsberøvelse. De har også ret til juridisk bistand, hvis De ønsker at klage over afgørelsen om frihedsberøvelse.

Hvis De frihedsberøves i løbet af Dublinproceduren, vil procedurens tidsramme være følgende:

—	Vi vil anmode det andet land om at påtage sig ansvaret senest 1 måned efter indgivelse af Deres asylansøgning.

—	Det land, som vi sender anmodningen til, skal svare senest 2 uger efter modtagelse af vores anmodning.

—

Deres overførsel vil ske senest 6 uger efter, at det ansvarlige land har godkendt anmodningen. Hvis De påklager overførselsafgørelsen, vil de 6 uger blive regnet fra det tidspunkt, hvor myndighederne eller en domstol eller et domstolslignende organ fastslår, at det er sikkert at sende Dem til det ansvarlige land, mens Deres klage behandles.

Hvis vi ikke overholder fristerne for at fremsende anmodningen eller for at gennemføre Deres overførsel, vil Deres frihedsberøvelse med henblik på overførsel ifølge Dublinforordningen ophøre. I det tilfælde vil de normale tidsfrister nævnt ovenfor være gældende.

Hvad sker der med de personlige oplysninger, som jeg afgiver? Hvordan kan jeg være sikker på, at de ikke misbruges?

Dublinlandenes myndigheder kan udelukkende udveksle de oplysninger, De afgiver i løbet af Dublinproceduren, for at opfylde deres forpligtelser ifølge Dublin- og Eurodac-forordningerne. De har under hele Dublinproceduren ret til beskyttelse af alle de personlige oplysninger, De afgiver om Dem selv, Deres familiesituation osv. Deres oplysninger kan udelukkende anvendes til de formål, der er fastsat i loven.

De får adgang til:

—	oplysninger om Dem selv. De kan anmode om, at sådanne oplysninger, herunder Eurodac-oplysninger, korrigeres, hvis de er forkerte, eller slettes, hvis de er blevet ulovligt behandlet

—

oplysninger, der forklarer, hvordan De anmoder om, at Deres oplysninger, herunder Eurodac-oplysninger, korrigeres eller slettes. Det omfatter kontaktoplysninger for de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for Dublinproceduren, og for de nationale databeskyttelsesmyndigheder, der er ansvarlige for at behandle anmodninger om beskyttelse af personoplysninger.

BILAG XI

OPLYSNINGER FOR ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE, DER ANSØGER OM INTERNATIONAL BESKYTTELSE I MEDFØR AF ARTIKEL 4 I FORORDNING (EU) Nr. 604/2013 (13)

Du har fået denne brochure, fordi du har oplyst, at du har behov for beskyttelse, og du er under 18 år. Hvis du er under 18 år, betragtes du som et barn. Du vil høre myndighederne bruge ordet »mindreårig«, der betyder det samme som barn. »Myndighederne« er de personer, der har ansvaret for at træffe en afgørelse om din anmodning om beskyttelse.

Hvis du søger beskyttelse her i landet, fordi du var bange i dit oprindelsesland, kalder vi det en »asylansøgning«. Asyl er et sted, der tilbyder beskyttelse og sikkerhed.

Når du indgiver en formel ansøgning om asyl til myndighederne, kalder loven dette en »ansøgning eller anmodning om international beskyttelse«. Den person, der søger om beskyttelse, er »ansøger«. Du vil nu og da også høre, at du bliver kaldt »asylansøger«.

Dine forældre bør være sammen med dig, men hvis de ikke er, eller hvis du er blevet adskilt fra dem undervejs, er du en »uledsaget mindreårig«.

I det tilfælde VIL DU FÅ TILDELT EN »REPRÆSENTANT«, SOM ER EN VOKSEN, DER VIL HJÆLPE DIG UNDER PROCEDUREN. HAN ELLER HUN VIL HJÆLPE DIG MED DIN ANSØGNING OG KAN LEDSAGE DIG, NÅR DU SKAL SNAKKE MED MYNDIGHEDERNE. DU KAN TALE MED DIN REPRÆSENTANT OM DINE PROBLEMER OG DIN FRYGT. DIN REPRÆSENTANT SKAL FØRST OG FREMMEST TAGE HENSYN TIL BARNETS TARV; DET BETYDER, AT DER TAGES HØJDE FOR DINE BEHOV, DIN SIKKERHED, VELFÆRD OG SOCIALE UDVIKLING OG DINE SYNSPUNKTER. DIN REPRÆSENTANT VIL OGSÅ TAGE HENSYN TIL MULIGHEDERNE FOR FAMILIESAMMENFØRING.

HVIS DER ER NOGET, DU IKKE FORSTÅR, SÅ BED DIN REPRÆSENTANT ELLER MYNDIGHEDERNE OM HJÆLP!

SELV OM DU SØGER OM ASYL HER I LANDET, VIL DIN ANSØGNING OM BESKYTTELSE MULIGVIS BLIVE BEHANDLET AF ET ANDET LAND.

Kun ét land kan være ansvarligt for at behandle din ansøgning om beskyttelse. Det er fastslået i en lov, der kaldes »Dublinforordningen«. Ifølge denne forordning skal det fastlægges, om vi er ansvarlige for at behandle din ansøgning, eller om et andet land er ansvarligt — vi kalder dette »Dublinproceduren«.

Loven anvendes i et geografisk område, der omfatter 32 lande (14). I denne folder kaldes disse 32 lande for »Dublinlande«.

FLYGT IKKE FRA MYNDIGHEDERNE ELLER TIL ET ANDET DUBLINLAND. NOGEN SIGER MÅSKE, AT DET ER DET BEDSTE FOR DIG. HVIS NOGEN SIGER, AT DU SKAL FLYGTE, ELLER AT DU SKAL TAGE MED DEM, SKAL DU STRAKS FORTÆLLE DET TIL DIN REPRÆSENTANT ELLER TIL MYNDIGHEDERNE.

HENVEND DIG HURTIGST MULIGT TIL MYNDIGHEDERNE, HVIS:

—

du er alene, og du mener, at din mor, far, bror eller søster, tante (15), onkel (16), bedstemor eller bedstefar måske opholder sig i et af de andre 32 Dublinlande, og fortæl dem,

—	hvis det er tilfældet, om du ønsker at bo sammen med dem

—	om du er rejst her til landet med en anden person, og hvis det er tilfældet, med hvem

—	om du allerede har været i et af de andre 32 »Dublinlande«

—	om dine fingeraftryk er optaget i et andet Dublinland: Fingeraftryk er aftryk af dine fingre, der hjælper med at identificere dig

—	om du allerede har søgt om asyl i et andet Dublinland.

DET ER MEGET VIGTIGT, AT DU SAMARBEJDER MED DE STATSLIGE MYNDIGHYEDER, OG AT DU ALTID FORTÆLLER DEM SANDHEDEN.

Dublinsystemet kan hjælpe, hvis du er uledsaget, når du søger om beskyttelse.

Hvis vi har tilstrækkelige oplysninger, vil vi søge efter dine forældre eller slægtninge i Dublinlandene. Hvis det lykkes os at finde dem, vil vi forsøge at føre jer sammen i det land, hvor dine forældre eller slægtninge befinder sig. Dette land vil være ansvarligt for at behandle din ansøgning om beskyttelse.

Hvis du er alene og ikke har anden familie eller slægtninge i et andet Dublinland, er det meget sandsynligt, at din ansøgning vil blive behandlet her i landet.

Vi kan også vælge at behandle din ansøgning her i landet, selv om et andet land ifølge loven måske er ansvarligt. Vi kan gøre dette af humanitære, familiemæssige eller kulturelle grunde.

I denne procedure vil vi altid tage hensyn til barnets tarv, og vi vil ikke sende dig til et land, hvor det er fastslået, at dine menneskerettigheder kunne blive krænket.

Hvad betyder det, at vi altid skal tage hensyn til barnets tarv? Det betyder, at vi skal:

—	kontrollere, om det er muligt at føre dig sammen med din familie i det samme land

—	sikre, at du er i sikkerhed, navnlig fra personer, der måske vil behandle dig dårligt/skade dig

—	sikre, at du kan vokse op under sikre og sunde forhold, at du har kost og logi, og at dine sociale udviklingsbehov opfyldes

—	tage hensyn til dine synspunkter — f.eks. om du ønsker at være sammen med en slægtning, eller du foretrækker, at det ikke sker.

DIN ALDER

Personer over 18 år er »voksne«. De behandles anderledes end børn og teenagere (»mindreårige«).

Fortæl sandheden om din alder.

Hvis du har et dokument, der angiver din alder, så vis myndighederne det. Hvis myndighederne er i tvivl om din alder, er det muligt, at en læge vil undersøge dig for at fastslå, om du er over eller under 18 år. Du og/eller din repræsentant skal give samtykke til en sådan lægeundersøgelse, før den kan finde sted.

I DET FØLGENDE VIL VI FORSØGE AT BESVARE DE HYPPIGST STILLEDE SPØRGSMÅL OM DUBLINPROCEDUREN, OM HVORDAN DEN KAN HJÆLPE DIG, OG HVAD DU KAN FORVENTE VIL SKE:

FINGERAFTRYK — Hvad er det? Hvorfor optages de?

Når du søger om asyl, vil der — hvis du er 14 år eller derover — blive taget et billede af dine fingre (kaldet »fingeraftryk«), som sendes til en database med fingeraftryk kaldet »Eurodac«. Du skal samarbejde i denne procedure — alle personer, der søger om asyl, skal ifølge loven have optaget deres fingeraftryk.

Dine fingeraftryk vil blive kontrolleret for at se, om du tidligere har søgt om asyl, eller om du tidligere har afgivet fingeraftryk ved en grænse. Hvis det fastslås, at du allerede har søgt om asyl i et andet Dublinland, kan du blive sendt til dette land, hvis det opfylder kravet om at varetage barnets tarv at sende dig dertil. Dette land vil derefter være ansvarligt for at behandle din ansøgning om international beskyttelse.

Dine fingeraftryk vil blive lagret i 10 år. Efter 10 år slettes de automatisk fra databasen. Hvis din ansøgning om beskyttelse efterkommes, vil dine fingeraftryk blive i databasen, indtil de slettes automatisk. Hvis du senere bliver statsborger i et Dublinland, vil dine fingeraftryk blive slettet. Kun dine fingeraftryk og oplysninger om køn vil blive lagret i Eurodac — dit navn, foto, fødselsdato og nationalitet sendes ikke til databasen og lagres ikke. Disse oplysninger kan imidlertid lagres i vores nationale database. De oplysninger, der lagres i Eurodac, vil ikke blive udvekslet med noget andet land eller nogen anden organisation udover Dublinlandene.

Pr. 20. juli 2015 vil dine fingeraftryk kunne tilgås af myndigheder, som f.eks. politi og Den Europæiske Politienhed (Europol), som kan anmode om at få adgang til Eurodac-databasen for at forebygge, afsløre og efterforske alvorlige forbrydelser og terrorisme.

Hvilke oplysninger skal du sikre dig, at de statslige myndigheder får om din situation?

Du vil formodentlig blive indkaldt til en samtale for at fastlægge, hvilket land der er ansvarligt for behandlingen af din asylansøgning. Under denne samtale vil vores statslige myndigheder forklare, hvad »Dublinproceduren« er, og forsøge at finde ud af, om det er muligt at føre dig sammen med din familie i et andet Dublinland.

Hvis du ved, at dine forældre, søskende eller en slægtning befinder sig i et andet Dublinland, er det vigtigt at nævne det for den person, der leder samtalen. Opgiv så mange oplysninger som muligt for at hjælpe os med at finde din familie — navne, adresser, telefonnumre osv.

Under samtalen kan du også blive spurgt, om du allerede har været i et andet Dublinland. Sig sandheden.

Din repræsentant kan deltage i denne samtale for at give dig hjælp og støtte og gøre, hvad der er bedst for dig. Hvis du af en eller anden grund ikke ønsker, at din repræsentant deltager, skal du sige det til de statslige myndigheder.

I BEGYNDELSEN AF SAMTALEN VIL INTERVIEWEREN OG DIN REPRÆSENTANT FORKLARE DIG PROCEDURERNE OG DINE RETTIGHEDER. SPØRG DEM, HVIS DER ER NOGET, DU IKKE FORSTÅR, ELLER HVIS DU HAR ANDRE SPØRGSMÅL!

Du har ret til en samtale, og den er et vigtigt led i din ansøgning.

Samtalen vil finde sted på et sprog, du forstår. Hvis du ikke kan forstå det sprog, der tales, kan du bede om, at en tolk hjælper dig med at kommunikere. Tolken må kun tolke det, som du selv og intervieweren siger. Tolken må ikke tilføje egne personlige kommentarer. Hvis du har svært ved at forstå tolken, skal du fortælle os dette og/eller tale med din repræsentant.

Samtalen er fortrolig. Det betyder, at ingen af de oplysninger, du afgiver, herunder det forhold, at du har søgt om beskyttelse her i landet, vil blive sendt til personer eller myndigheder, som på nogen måde kan skade dig eller familiemedlemmer, som stadig befinder sig i dit oprindelsesland.

DET ER VIGTIGT, AT DU OG DIN REPRÆSENTANT ER OPMÆRKSOMME PÅ TIDSFRISTERNE I DUBLINPROCEDUREN!

Læs de svar, vi giver i det følgende.

Hvor lang tid tager det, før du ved, om du bliver sendt til et andet land, eller du kan blive her?

Hvad sker der, hvis det besluttes, at et andet land er ansvarligt for at behandle din ansøgning?

→

Hvis det er din første asylansøgning i et Dublinland, vil du blive sendt til et andet land, fordi din mor, far, bror, søster, tante, onkel, bedstefar eller bedstemor befinder sig i det land, og du vil blive ført sammen med dem for at få din asylansøgning behandlet (17).

→

Hvis du ikke har søgt om asyl her i landet, men i et andet Dublinland på et tidligere tidspunkt, kan du blive sendt tilbage til dette land, således at myndighederne der kan behandle din asylansøgning (18).

I begge tilfælde kan det tage op til fem måneder at træffe en afgørelse om at overføre dig til et andet land, enten fra det tidspunkt, hvor du søgte om asyl, eller fra det tidspunkt, hvor vi blev opmærksomme på, at du har søgt om international beskyttelse i et andet Dublinland. Myndighederne vil meddele dig afgørelsen så hurtigt som muligt efter, at afgørelsen er truffet.

→

Hvis du ikke har søgt om asyl her i landet, og din tidligere asylansøgning i et andet land er blevet afvist efter en fuldstændig behandling, skal vi enten bede det andet land om at tage dig tilbage, eller sende dig tilbage til dit oprindelsesland eller bopælsland eller til et sikkert tredjeland.

Hvis vi beslutter, at et andet land er ansvarligt for din asylansøgning, og det land, der anmodes om at overtage ansvaret for dig, accepterer, at det er ansvarligt, vil du blive officielt informeret om, at vi ikke vil behandle din ansøgning om international beskyttelse og i stedet vil overføre dig til det ansvarlige land.

Din overførsel vil finde sted senest seks måneder fra det tidspunkt, hvor det andet land accepterer at tage ansvaret for dig, eller fra den endelige afgørelse som følge af klage eller fornyet prøvelse, hvis du ikke er enig og beslutter at appellere afgørelsen (se afsnit nedenfor, der forklarer, hvad det betyder!). Denne tidsfrist kan forlænges til et år, hvis du er fængslet, eller til 18 måneder, hvis du flygter eller løber væk.

Hvad sker der, hvis jeg ikke vil tage til et andet land?

SNAK MED DIN REPRÆSENTANT OM DET!

Hvis vi beslutter, at du skal sendes til et andet land for at få din ansøgning behandlet, og du ikke er enig heri, har du mulighed for at få prøvet afgørelsen om overførsel. Det kaldes en »klage« eller »prøvelse«.

Når du har modtaget afgørelsen fra myndighederne, har du [x dage (19)] til at indgive klage til [klageinstans (20)]. Det er meget vigtigt, at du klager inden for denne tidsfrist. Din repræsentant hjælper dig med dette.

—	Du kan blive her i landet, mens din klage behandles, eller den fornyede prøvelse pågår. Eller (21)

—	Din overførsel vil blive suspenderet i [y dage (22)], indtil en domstol eller et domstolslignende organ har besluttet, om det er sikkert for dig at være i det ansvarlige land, mens din klage behandles. Eller

—	Du har [y dage (23)] til at anmode om, at din overførsel suspenderes, mens din klage behandles. En domstol eller et domstolslignende organ vil hurtigst muligt tage stilling til denne anmodning. Hvis suspensionen afvises, vil du blive informeret om begrundelsen herfor.

—	Bagerst i denne folder findes der oplysninger om, hvilken myndighed du skal kontakte for at klage over en afgørelse her i landet.

Under »klageproceduren« får du adgang til retshjælp og om nødvendigt sproglig bistand fra en tolk eller oversætter. Du kan anmode om at få denne bistand gratis, hvis du ikke har penge til det. Bagerst i denne folder finder der kontaktoplysninger for organisationer, der tilbyder retshjælp, og som kan hjælpe dig med din klage.

FRIHEDSBERØVELSE

Man taler om »frihedsberøvelse«, når personer ikke frit kan rejse hvortil, de vil, og når de huses i lukkede bygninger, de ikke kan forlade.

Hvis du er en uledsaget mindreårig, bor du måske et sted, hvor reglerne siger, at du skal blive indenfor om natten, eller når det er mørkt udenfor, eller hvor der er regler, der betyder, at du skal fortælle dem, der holder opsyn med dig, hvis du går udenfor, og hvornår du vil være tilbage. Disse regler skal beskytte din sikkerhed. Det betyder ikke, at du er frihedsberøvet.

BØRN FRIHEDSBERØVES SJÆLDENT.

Er du frihedsberøvet? Hvis du ikke er sikker på, om du er frihedsberøvet, spørg da snarest myndighederne, din repræsentant eller din juridiske rådgiver (24). Du kan snakke med dem om din situation, og hvis du er frihedsberøvet, om muligheden for at ændre afgørelsen om frihedsberøvelse.

Der er risiko for at blive frihedsberøvet under Dublinproceduren. Det sker typisk, når de statslige myndigheder ikke mener, du er under 18 år, og frygter, at du flygter eller skjuler dig for dem, fordi du er bange for at blive sendt til et andet land.

Du har ret til skriftligt at blive oplyst om, hvorfor du frihedsberøves, og om, hvordan du kan klage over afgørelsen om frihedsberøvelse. Du har også ret til juridisk bistand, hvis du ønsker at klage over afgørelsen om frihedsberøvelse, så snak med din repræsentant eller juridiske rådgiver, hvis du har problemer.

Hvis du frihedsberøves under Dublinproceduren, vil procedurens tidsfrister være følgende: Vi skal anmode et andet land om at overtage ansvaret for dig senest en måned efter indgivelse af din asylansøgning. Det anmodede land skal svare senest to uger herefter. Hvis du forbliver frihedsberøvet, vil din overførsel ske senest 6 uger, efter at det ansvarlige land har accepteret anmodningen.

Hvis du beslutter at klage over afgørelsen om overførsel, mens du er frihedsberøvet, er de statslige myndigheder ikke forpligtet til at overføre dig inden for en frist på seks uger. De statslige myndigheder vil underrette dig om dine muligheder.

Hvis de statslige myndigheder ikke opfylder tidsfristerne for at anmode et andet land om at overtage ansvaret for dig, eller ikke gennemfører overførslen i tide, vil din frihedsberøvelse med henblik på overførsel ifølge Dublinforordningen ophøre. I det tilfælde vil de normale tidsfrister nævnt i afsnittet »Hvad sker der, hvis det besluttes, at et andet land er ansvarligt for at behandle din ansøgning?« være gældende.

Hvilke rettigheder har du, mens vi tager stilling til, hvem der er ansvarlig for dig?

Du har ret til at blive i landet, hvis vi er ansvarlige for at behandle din asylansøgning, eller, hvis et andet land er ansvarligt, indtil du overføres dertil. Hvis det land, du befinder dig i nu, er ansvarligt for at behandle din asylansøgning, har du ret til at blive her, i det mindste indtil der er truffet en første afgørelse om din asylansøgning. Du har også ret til at blive omfattet af materielle modtagelsesforhold, f.eks. kost og logi osv. samt basal lægebehandling og akut lægehjælp. Du har også ret til at gå i skole.

Du vil få mulighed for mundtligt eller skriftligt at afgive oplysninger om din situation og om familiemedlemmer på Dublinlandenes område på dit modersmål eller på et andet sprog, som du taler godt (og du kan om nødvendigt få en tolk). Du vil også modtage en skriftlig kopi af afgørelsen om overførsel til et andet land. Du kan også kontakte os for yderligere oplysninger og/eller kontakte kontoret for FN's Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) her i landet.

Din repræsentant og de statslige myndigheder vil forklare dig nærmere om dine rettigheder!

Hvad sker der med de personlige oplysninger, som du afgiver? Hvordan kan du vide, at de ikke bruges til forkerte formål?

Dublinlandenes myndigheder kan udelukkende udveksle de oplysninger, du afgiver i løbet af Dublinproceduren, for at opfylde deres forpligtelser ifølge Dublinforordningen.

Du får adgang til:

—	oplysninger om dig selv. Du kan anmode om, at disse oplysninger ændres, hvis de ikke er rigtige eller sande, eller om at få dem slettet, hvis de er ulovligt behandlet

—

oplysninger, der forklarer, hvordan du anmoder om, at dine oplysninger korrigeres eller slettes, herunder kontaktoplysninger for specifikke myndigheder, som er ansvarlige for din Dublinprocedure, og for de nationale databeskyttelsesmyndigheder, der er ansvarlige for at behandle anmodninger om beskyttelse af personoplysninger.

HVOR KAN DU HENVENDE DIG FOR AT FÅ HJÆLP? (Udfyldes med specifikke oplysninger for de enkelte medlemsstater, herunder:)

—	Adresse og kontaktoplysninger for asylmyndighederne

—	Navn, adresse og kontaktoplysninger for organisationer, der tilbyder repræsentation for uledsagede mindreårige

—	Adresse og kontaktoplysninger for de nationale myndigheder med ansvar for beskyttelse af børn

—	Adresse og kontaktoplysninger for den myndighed, der er ansvarlig for at gennemføre Dublinproceduren

—	Oplysninger om den nationale tilsynsmyndighed

—	Den registeransvarlige (Eurodac) og dennes repræsentant

—	Kontaktoplysninger for den registeransvarliges kontor

—	Røde Kors og denne organisations rolle

—	Kontaktoplysninger for det lokale UNHCR-kontor (hvis relevant) og kontorets rolle

—	Kontaktoplysninger for organisationer, der tilbyder retshjælp og støtter flygtninge og børn

—	Kontaktoplysninger for IOM og denne organisations rolle.

BILAG XII

OPLYSNINGER TIL TREDJELANDSSTATSBORGERE ELLER STATSLØSE PERSONER, DER PÅGRIBES I FORBINDELSE MED ULOVLIG PASSAGE AF EN YDRE GRÆNSE I HENHOLD TIL ARTIKEL 29, STK. 3, I FORORDNING (EU) Nr. 603/2013

Hvis du er 14 år eller derover, og du pågribes i forbindelse med ulovlig passage af en grænse, vil dine fingeraftryk blive optaget og sendt til en database med fingeraftryk kaldet »Eurodac«. Du skal samarbejde i denne procedure — du er ifølge loven forpligtet til at lade dine fingeraftryk optage.

Hvis dine fingeraftryk ikke er af god kvalitet, eller hvis du med vilje har beskadiget dine fingre, kan fingeraftrykkene optages igen på et senere tidspunkt.

Hvis du på et tidspunkt søger om asyl igen, vil dine fingeraftryk blive optaget igen. Hvis du søger om asyl i et andet land end det, hvor dine fingeraftryk først blev optaget, kan du blive sendt tilbage til det første land, der optog dine fingeraftryk.

Dine fingeraftryksoplysninger vil blive lagret i 18 måneder — efter 18 måneder vil de automatisk blive slettet fra databasen. Kun dine fingeraftryk og oplysninger om køn vil blive lagret i Eurodac — dit navn, foto, fødselsdato og nationalitet sendes ikke til databasen og lagres ikke.

Du kan når som helst på et senere tidspunkt få meddelt de oplysninger, der er registreret om dig i Eurodac, fra det land, der optager dine fingeraftryk. Du kan anmode om, at oplysningerne korrigeres eller slettes — de skal f.eks. slettes, hvis du bliver statsborger i et EU-land eller et associeret land, eller hvis du får opholdstilladelse i et af disse lande og ikke søger om asyl.

Eurodac drives af et af Den Europæiske Unions agenturer kaldet eu-LISA. Dine oplysninger kan bruges til de formål, der er defineret i loven. Kun Eurodacs centrale system vil modtage dine oplysninger. Hvis du søger om asyl i fremtiden i et andet EU-land eller associeret land (25), vil dine fingeraftryk blive sendt til dette land for kontrol. Oplysninger, der lagres i Eurodac, vil ikke blive udvekslet med andre lande eller organisationer uden for EU og de associerede lande.

Pr. 20. juli 2015 vil dine fingeraftryk kunne tilgås af myndigheder, som f.eks. politiet og Den Europæiske Politienhed (Europol), som kan anmode om at få adgang til Eurodac-databasen for at forebygge, afsløre og efterforske alvorlige forbrydelser og terrorisme.

Kontaktoplysninger (udfyldes med specifikke oplysninger for hver enkelt medlemsstat)

—	Den registeransvarlige for Eurodac og dennes repræsentant

—	Kontaktoplysninger for den registeransvarliges kontor

—	Oplysninger om den nationale tilsynsmyndighed (databeskyttelse).

BILAG XIII

OPLYSNINGER TIL TREDJELANDSSTATSBORGERE ELLER STATSLØSE PERSONER, DER OPHOLDER SIG ULOVLIGT I EN MEDLEMSSTAT I HENHOLD TIL 29, STK. 3, I FORORDNING (EU) Nr. 603/2013

Hvis De opholder Dem ulovligt i et »Dublinland« (26), kan myndighederne optage Deres fingeraftryk og sende dem til en database med fingeraftryk kaldet »Eurodac«. Det sker udelukkende for at kontrollere, om De tidligere har søgt asyl. Deres fingeraftryksoplysninger vil ikke blive lagret i Eurodac-databasen, men hvis De tidligere har søgt om asyl i et andet land, kan De blive sendt tilbage til dette land.

Hvis Deres fingeraftryk ikke er af god kvalitet, eller hvis De med vilje har beskadiget Deres fingre, kan fingeraftrykkene optages igen på et senere tidspunkt.

Eurodac drives af et af Den Europæiske Unions agenturer kaldet eu-LISA. Deres oplysninger kan udelukkende bruges til de formål, der er defineret i loven. Kun Eurodacs centrale system vil modtage Deres oplysninger. Hvis De søger om asyl i fremtiden i et andet Dublinland, vil Deres fingeraftryk også blive optaget og sendt til Eurodac. Oplysninger, der lagres i Eurodac, vil ikke blive udvekslet med andre lande eller organisationer uden for EU og de associerede lande.

Kontaktoplysninger (udfyldes med specifikke oplysninger for hver enkelt medlemsstat)

—	Den registeransvarlige for Eurodac og dennes repræsentant

—	Kontaktoplysninger for den registeransvarliges kontor

—	Oplysninger om den nationale tilsynsmyndighed (databeskyttelse)

Hvis vores myndigheder mener, at De kan have søgt om international beskyttelse i et andet land, som kunne være ansvarligt for at behandle Deres ansøgning, vil De modtage yderligere oplysninger om den procedure, der følger, og om, hvordan den påvirker Deres rettigheder. (27)

(1) Indicier skal altid følges op af et bevis, som anført i liste A.

(2) Denne folder er udelukkende til information. Formålet er at give ansøgere om international beskyttelse de relevante oplysninger om Dublinproceduren. Den giver eller medfører ikke i sig selv rettigheder eller retlige forpligtelser. Rettigheder og forpligtelser for stater og personer, der er omfattet af Dublinproceduren, er fastsat i forordning (EU) nr. 604/2013.

(3) Dublinlandene omfatter de 28 EU-medlemsstater (Belgien, Bulgarien, Cypern, Danmark, Den Tjekkiske Republik, Det Forenede Kongerige, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tyskland, Ungarn, Østrig) samt 4 lande, der er tilknyttet Dublinsystemet (Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein).

(4) Disse oplysninger findes i del B i dette bilag.

(5) Denne folder er udelukkende til information. Formålet er at give ansøgere om international beskyttelse de relevante oplysninger om Dublinproceduren. Den giver eller medfører ikke i sig selv rettigheder eller retlige forpligtelser. Rettigheder og forpligtelser for stater og personer, der er omfattet af Dublinproceduren, er fastsat i forordning (EU) nr. 604/2013.

(6) Der findes flere oplysninger om Eurodac i del A i afsnittet »Hvorfor skal der tages fingeraftryk?«.

(7) Dette afsnit findes ikke i den specifikke folder for medlemsstater, der ikke deltager i tilbagesendelsesdirektivet.

(8) Udfyldes af hver enkelt medlemsstat afhængig af de særlige bestemmelser i national ret.

(9) Udfyldes af hver enkelt medlemsstat.

(10) Hver enkelt medlemsstat skal vælge en af de tre valgmuligheder, afhængig af hvilket klagesystem der gælder.

(11) Udfyldes af hver enkelt medlemsstat afhængig af de særlige bestemmelser i national ret.

(12) Udfyldes af hver enkelt medlemsstat afhængig af de særlige bestemmelser i national ret.

(13) Denne folder er udelukkende til information. Formålet er at give ansøgere om international beskyttelse de relevante oplysninger om Dublinproceduren. Den giver eller medfører ikke i sig selv rettigheder eller retlige forpligtelser. Rettigheder og forpligtelser for stater og personer, der er omfattet af Dublinproceduren, er fastsat i forordning (EU) nr. 604/2013.

(14) Dublinlandene omfatter de 28 EU-medlemsstater (Belgien, Bulgarien, Cypern, Danmark, Den Tjekkiske Republik, Det Forenede Kongerige, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tyskland, Ungarn, Østrig) samt 4 lande, der er tilknyttet Dublinsystemet (Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein).

(15) Din mors søster eller din fars søster.

(16) Din mors bror eller din fars bror.

(17) Det vil blive kaldt »overtagelse«.

(18) Det vil blive kaldt »tilbagetagelse«.

(19) Udfyldes af hver enkelt medlemsstat afhængig af de særlige bestemmelser i national ret.

(20) Udfyldes af hver enkelt medlemsstat.

(21) Hver enkelt medlemsstat skal vælge en af de tre valgmuligheder, afhængig af hvilket klagesystem der gælder.

(22) Udfyldes af hver enkelt medlemsstat afhængig af de særlige bestemmelser i national ret.

(23) Udfyldes af hver enkelt medlemsstat afhængig af de særlige bestemmelser i national ret.

(24) En person, der af myndighederne er anerkendt som repræsenterende dine interesser. Din repræsentant og/eller myndighederne bør fortælle dig, om du har brug for en juridisk rådgiver, men du kan også anmode dem om at skaffe en på dine vegne. Se bagerst i denne folder for organisationer, der kan tilbyde retlig repræsentation.

(25) Dine fingeraftryksoplysninger vil, når loven tillader det, blive udvekslet med de 28 EU-medlemsstater og de 4 associerede lande — Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein.

(26) Dublinlandene omfatter de 28 EU-medlemsstater (Belgien, Bulgarien, Cypern, Danmark, Den Tjekkiske Republik, Det Forenede Kongerige, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tyskland, Ungarn, Østrig) samt 4 lande, der er tilknyttet Dublinsystemet (Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein).

(27) Oplysningerne findes i bilag X, del B.

8.2.2014

Den Europæiske Unions Tidende

L 39/46

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 120/2014

af 7. februar 2014

om ændring af forordning (EF) nr. 1981/2006 af 22. december 2006 om gennemførelsesbestemmelser til artikel 32 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 for så vidt angår EF-referencelaboratoriet for genetisk modificerede organismer

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (1), særlig artikel 32, stk. 2 og 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Der blev fastsat gennemførelsesbestemmelser til artikel 32 i forordning (EF) nr. 1829/2003 ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1981/2006 (2), ændret ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 503/2013 (3). Det er nødvendigt at ajourføre reglerne, navnlig for så vidt angår ansøgernes finansielle bidrag, for at tage hensyn til ændringer i udgifterne til afprøvning og validering af påvisningsmetoder og ændringer i tildelingen af opgaver i medlemsstaterne.

(2)	Forordningen bør også tage hensyn til det stigende antal GMO'er, der indeholder stablede transformationsbegivenheder med en stadig større kombination af enkelte transformationsbegivenheder.

(3)

Det er nødvendigt at ajourføre listen over udpegede nationale referencelaboratorier, der bistår EF-referencelaboratoriet omhandlet i artikel 32, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1829/2003 med afprøvning og validering af påvisningsmetoder, for at tage højde for ændringer i den måde, hvorpå medlemsstaterne udpeger nationale referencelaboratorier, og for at opføre laboratorierne i de medlemsstater, der for nylig tiltrådte Unionen.

(4)

Der bør fastsættes overgangsforanstaltninger for at give ansøgere, der har modtaget den nationale kompetente myndigheds bekræftelse på modtagelsen af ansøgningen om en tilladelse i henhold til forordning (EF) nr. 1829/2003 inden nærværende forordnings ikrafttrædelse, mulighed for at betale de finansielle bidrag i henhold til forordning (EF) nr. 1981/2006.

(5)	Der bør tages behørigt hensyn til offentlige forskningsinstitutioner etableret i Unionen, som ansøger om GMO-tilladelser vedrørende projekter, der primært finansieres af den offentlige sektor, og for disse bør det finansielle bidrag nedsættes.

(6)	Forordning (EF) nr. 1981/2006 bør derfor ændres.

(7)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 1981/2006 foretages følgende ændringer:

Artikel 2, litra a), affattes således:

»a)

»komplet validering«

vurdering ved hjælp af en ringtest i overensstemmelse med internationale standarder med deltagelse af nationale referencelaboratorier af de kriterier for metodens ydeevne, som ansøgeren har opstillet som værende i overensstemmelse med dokumentet »Definition of Minimum Performance Requirements for Analytical Methods of GMO Testing« (4), jf.:

—

afsnit 3.1, del C, punkt 4, i bilag III til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 503/2013, hvis der er tale om genetisk modificerede planter til fødevare- eller foderbrug, fødevarer eller foderstoffer, der indeholder eller består af genetisk modificerede planter, samt fødevarer, der er fremstillet af eller indeholder ingredienser fremstillet af genetisk modificerede planter, eller foderstoffer, der er fremstillet af genetisk modificerede planter (5)

—	punkt 1.B i bilag I til forordning (EF) nr. 641/2004 i alle andre tilfælde

ii)	vurdering af den af ansøgeren fremlagte metodes præcision og korrekthed.

(4) http://gmo-crl.jrc.ec.europa.eu/doc/Min_Perf_Requirements_Analytical_methods.pdf, EF-referencelaboratoriet og Det Europæiske Net af GMO-laboratorier, 13. oktober 2008."

(5) EUT L 157 af 8.6.2013, s. 1.«"

I artikel 2 tilføjes følgende definitioner:

»e) »GMO, der indeholder én enkelt transformationsbegivenhed«: en GMO, der er opnået gennem én enkelt transformationsproces

f) »GMO, der indeholder stablede transformationsbegivenheder«: en GMO, der indeholder mere end én enkelt transformationsbegivenhed, som er opnået ved konventionel krydsning, cotransformation eller retransformation.«

Artikel 3 affattes således:

»Artikel 3

Bidrag

1. For hver ansøgning om en GMO, der indeholder én enkelt transformationsbegivenhed, betaler ansøgeren et fast beløb på 40 000 EUR til EF-referencelaboratoriet.

2. EF-referencelaboratoriet anmoder ansøgeren om at betale et supplerende bidrag på 65 000 EUR, såfremt en komplet validering af en påvisnings- og identifikationsmetode for en GMO, der indeholder én enkelt transformationsbegivenhed, er påkrævet, jf. følgende bestemmelser:

bilag III til gennemførelsesforordning (EU) nr. 503/2013, hvis ansøgningen vedrører:

i)	genetisk modificerede planter til fødevare- eller foderbrug

ii)	fødevarer eller foderstoffer, der indeholder eller består af genetisk modificerede planter

iii)	fødevarer, der er fremstillet af eller indeholder ingredienser fremstillet af genetisk modificerede planter, eller foderstoffer, der er fremstillet af sådanne planter, eller

b)	bilag I til forordning (EF) nr. 641/2004 i alle andre tilfælde.

3. For hver ansøgning om en GMO, der indeholder stablede transformationsbegivenheder, hvor påvisnings- og identifikationsmetoden for hver enkelt transformationsbegivenhed, der udgør GMO'en, er blevet valideret af EF-referencelaboratoriet eller er ved at blive valideret, afhænger det faste beløb af antallet (N) af enkelte transformationsbegivenheder, der udgør GMO'en, og beregnes som 20 000 EUR + (N × 5 000 EUR). Kun den GMO, der indeholder stablede transformationsbegivenheder med det største antal enkelte transformationsbegivenheder, indgår i beregningen.

4. For hver ansøgning om en GMO, der indeholder stablede transformationsbegivenheder, som består af en eller flere enkelte transformationsbegivenheder, hvor påvisnings- og identifikationsmetoden ikke er blevet valideret af EF-referencelaboratoriet eller ikke er ved at blive valideret, beregnes beløbet som følger: Artikel 3, stk. 1 og 2, finder anvendelse på en eller flere enkelte transformationsbegivenheder, hvor der ikke findes nogen valideret metode, og artikel 3, stk. 3, finder anvendelse på den GMO, der indeholder stablede transformationsbegivenheder, hvor N svarer til det antal enkelte transformationsbegivenheder, som GMO'en er sammensat af, og hvor der findes en valideret metode.

5. EF-referencelaboratoriet nedsætter det i stk. 2 omhandlede supplerende bidrag med de udgiftsbeløb, der spares:

a)	ved at det for den komplette validering nødvendige materiale tilvejebringes af ansøgeren selv, og/eller

b)	ved at ansøgeren fremlægger oplysninger, der er baseret på moduler, såsom DNA-ekstraktionsprotokoller og artsspecifikke referencesystemer, og allerede er valideret og offentliggjort af EF-referencelaboratoriet.

6. Overstiger udgifterne til valideringen af den af ansøgeren foreslåede påvisnings- og identifikationsmetode de i stk. 1, 2 og 3 omhandlede bidrag med mindst 50 %, opkræves et yderligere bidrag. Det yderligere bidrag skal dække 50 % af den del af udgifterne, der overstiger de i stk. 1, 2 og 3 omhandlede bidrag.

7. De i stk. 1-6 omhandlede bidrag forfalder til betaling, selv om ansøgningen trækkes tilbage, jf. dog artikel 5, stk. 3.«

I artikel 4 foretages følgende ændringer:

Stk. 1 affattes således:

»1. For en ansøger, der er en SMV, har sit hovedsæde i et udviklingsland eller er en offentlig forskningsinstitution etableret i Unionen, hvis ansøgning vedrører et projekt, der primært finansieres af den offentlige sektor, nedsættes de i artikel 3, stk. 1-4, omhandlede bidrag med 50 %.«

b)	Stk. 3 affattes således: »3. Artikel 3, stk. 6, finder ikke anvendelse på de i stk. 1 i denne artikel omhandlede ansøgere.«

I artikel 5 foretages følgende ændringer:

Stk. 1, 2 og 3 affattes således:

»1. Ansøgeren fremlægger dokumentation for, at det i artikel 3, stk. 1, 3 og/eller 4, omhandlede beløb er blevet betalt til EF-referencelaboratoriet, når han indgiver de relevante prøver af fødevaren/foderstoffet og kontrolprøver til EF-referencelaboratoriet, jf. artikel 5, stk. 3, litra j), eller artikel 17, stk. 3, litra j), i forordning (EF) nr. 1829/2003.

2. Såfremt en komplet validering er påkrævet, jf. artikel 3, stk. 2, underretter EF-referencelaboratoriet skriftligt ansøgeren herom og anmoder om betaling af beløbet, jf. samme stykke, inden valideringens trin 4 (ringtest) påbegyndes.

3. Forventer EF-referencelaboratoriet, jf. artikel 3, stk. 6, at udgifterne til validering af den af ansøgeren foreslåede påvisningsmetode vil overstige de i artikel 3, stk. 1-4, omhandlede bidrag med mindst 50 %, meddeler det skriftligt ansøgeren, hvor meget de anslåede ekstraudgifter beløber sig til.

Trækker ansøgeren sin ansøgning tilbage senest en måned efter datoen for modtagelse af meddelelsen, forfalder det i artikel 3, stk. 6, omhandlede yderligere bidrag ikke til betaling.

Når EF-referencelaboratoriet har valideret påvisningsmetoden, underretter det skriftligt ansøgeren om de faktiske og behørigt begrundede udgifter, der er påløbet til valideringen af påvisningsmetoden, og anmoder om betaling af det i henhold til artikel 3, stk. 6, skyldige bidrag.«

b)	Stk. 5 udgår.

c)	»7. De i stk. 2 og 3 omhandlede bidrag skal betales af ansøgeren senest 45 dage efter datoen for modtagelse af meddelelsen. Valideringens trin 4 (ringtest) påbegyndes ikke, før bidragene er modtaget.«

I artikel 6 erstattes stk. 2 af følgende stk. 2 og 3:

»2. De nationale referencelaboratorier i bilag II udvælges tilfældigt til at deltage i en international sammenlignende valideringstest og modtager 2 400 EUR fra EF-referencelaboratoriet som et bidrag til dækning af udgifterne ved deres deltagelse. I det i artikel 4, stk. 1, omhandlede tilfælde nedsættes dette beløb forholdsmæssigt.

3. EF-referencelaboratoriet og de nationale referencelaboratorier i bilag II, der deltager i en valideringsundersøgelse, indgår en skriftlig aftale, hvori deres indbyrdes forhold, navnlig i økonomisk henseende, fastlægges.«

I bilag I affattes litra a) således:

»a)

være akkrediteret i henhold til EN ISO/IEC 17025 om »Generelle krav til prøvnings- og kalibreringslaboratoriers kompetence« eller en tilsvarende international standard, der sikrer, at laboratorierne:

—	råder over kvalificerede medarbejdere med den nødvendige uddannelse i analysemetoder til påvisning og identifikation af GMO'er og genmodificerede fødevarer og foderstoffer

—	råder over det nødvendige udstyr til gennemførelse af den påkrævede analyse

—	har en passende administrativ infrastruktur

—	råder over en databehandlingskapacitet, der er tilstrækkelig stor til udarbejdelse af tekniske rapporter og til at sikre hurtig kommunikation med de andre laboratorier, der deltager i afprøvningen og valideringen af påvisningsmetoder.

Laboratorier i bilag II til nærværende forordning, som endnu ikke er akkrediteret, accepteres indtil den 31. december 2014, hvis laboratoriet erklærer, at det er ved at blive akkrediteret, og forelægger EF-referencelaboratoriet dokumentation for teknisk kompetence.«

8)	Bilag II erstattes af bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Overgangsforanstaltninger

Artikel 3-5 i forordning (EF) nr. 1981/2006 om finansielle bidrag finder fortsat anvendelse på ansøgere, der har modtaget den nationale kompetente myndigheds bekræftelse på modtagelsen af ansøgningen om en tilladelse i henhold til forordning (EF) nr. 1829/2003 inden nærværende forordnings ikrafttrædelse.

Artikel 3

Ikrafttrædelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. februar 2014.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand

(1) EUT L 268 af 18.10.2003, s. 1.

(2) EUT L 368 af 23.12.2006, s. 99.

(3) EUT L 157 af 8.6.2013, s. 1.

BILAG

»BILAG II

Nationale referencelaboratorier, der bistår EF-referencelaboratoriet med afprøvning og validering af påvisningsmetoder, jf. artikel 6, stk. 1

Belgique/België

—	Centre wallon de Recherches agronomiques (CRA-W)

—	Institut Scientifique de Santé Publique (ISP) — Wetenschappelijk Instituut Volksgezondheid (WIV)

—	Instituut voor Landbouw- en Visserijonderzoek (ILVO)

Bulgaria

—	Национален цeнтър по обществено здраве и анaлизи (НЦОЗА), София, Сектор ГМО

Česká republika

—	Výzkumný ústav rostlinné výroby, v.v.i. (VÚRV), Praha

Danmark

—	Danmarks Tekniske Universitet, DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering (1)

—	Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Fødevarestyrelsen, Sektion for Plantediagnostik, Ringsted

Deutschland

—	Chemisches und Veterinäruntersuchungsamt (CVUA) Freiburg

—	Landwirtschaftliches Technologiezentrum Augustenberg (LTZ)

—	Bayerisches Landesamt für Gesundheit und Lebensmittelsicherheit (LGL)

—	Landeslabor Berlin-Brandenburg, Berlin

—	Landeslabor Berlin-Brandenburg, Frankfurt/Oder

—	Institut für Hygiene und Umwelt der Hansestadt Hamburg

—	Landesbetrieb Hessisches Landeslabor — Standort Kassel

—	Landesamt für Landwirtschaft, Lebensmittelsicherheit und Fischerei (LALLF) Mecklenburg-Vorpommern

—	Niedersächsisches Landesamt für Verbraucherschutz und Lebensmittelsicherheit (LAVES) — Lebensmittel- und Veterinärinstitut Braunschweig/Hannover

—	Landesuntersuchungsamt Rheinland-Pfalz — Institut für Lebensmittelchemie Trier

—	Landwirtschaftliche Untersuchungs- und Forschungsanstalt (LUFA) Speyer

—	Landesamt für Verbraucherschutz — Abteilung D Veterinärmedizinische, mikro- und molekularbiologische Untersuchungen, Saarland

—	Staatliche Betriebsgesellschaft für Umwelt und Landwirtschaft, Geschäftsbereich Labore Landwirtschaft, Sachsen

—	Landesuntersuchungsanstalt für das Gesundheits- und Veterinärwesen Sachsen (LUA)

—	Landesamt für Verbraucherschutz Sachsen-Anhalt — Fachbereich Lebensmittelsicherheit

—	Landeslabor Schleswig-Holstein

—	Thüringer Landesamt für Verbraucherschutz (TLV)

—	Bundesinstitut für Risikobewertung (BfR)

—	Bundesamt für Verbraucherschutz und Lebensmittelsicherheit (BVL)

Eesti

—	Tallinna Tehnikaülikooli (TTÜ) geenitehnoloogia instituut, DNA analüüsi labor

Éire

—	Food and Environment Research Agency (FERA) Sand Hutton, York

Elláda

—	Ελληνικός Γεωργικός Οργανισμός »ΔΗΜΗΤΡΑ«, Γενική Διεύθυνση Αγροτικής Έρευνας, Ινστιτούτο Τεχνολογίας Γεωργικών Προϊόντων, Εργαστήριο Γενετικής Ταυτοποίησης, Αθήνα

—	Υπουργείο Οικονομικών, Γενική Γραμματεία Δημοσίων Εσόδων, Γενική Διεύθυνση Γενικού Χημείου του Κράτους (ΓΧΚ), Διεύθυνση Τροφίμων; Αθήνα

España

—	Centro Nacional de Alimentación, Agencia Española de Seguridad Alimentaria y Nutrición (CNA-AESAN)

—	Laboratorio Arbitral Agroalimentario del Ministerio de Agricultura, Alimentación y Medio Ambiente (LAA-MAGRAMA)

France

—	Groupement d’Intérêt Public — Groupe d’Etude et de contrôle des Variétés et des Semences (GIP-GEVES)

—	Laboratoire du Service Commun des Laboratoires (SCL) d’Illkirch-Graffenstaden

—	Laboratoire de la Santé des Végétaux (ANSES), Angers

Hrvatska

—	Odsjek za kvantifikaciju GMO i procjenu rizika, Hrvatski zavod za javno zdravstvo

Italia

—	Centro di Ricerca per la Sperimentazione in Agricoltura, Centro di Sperimentazione e Certificazione delle Sementi (CRA-SCS), Sede di Tavazzano — Laboratorio

—	Istituto Superiore di Sanità, Dipartimento di Sanità Pubblica Veterinaria e Scurezza Alimentare — Reparto OGM e xenobiotici di origine fungina (ISS-DSPVSA)

—	Istituto Zooprofilattico Sperimentale delle Regioni Lazio e Toscana, Centro di Referenza Nazionale per la Ricerca di OGM (CROGM)

Kypros

—	Γενικό Χημείο του Κράτους (ΓΧΚ)

Latvija

—	Pārtikas drošības, dzīvnieku veselības un vides zinātniskais institūts »BIOR«

Lietuva

—	Nacionalinio maisto ir veterinarijos rizikos vertinimo instituto Molekulinės biologijos ir Genetiškai modifikuotų organizmų tyrimų skyrius

Luxembourg

—	Laboratoire National de Santé (LNS), Division du contrôle des denrées alimentaires

Magyarország

—	Nemzeti Élelmiszerlánc-biztonsági Hivatal (NÉBIH)

Malta

—	LGC Limited UK

Nederland

—	RIKILT — Wageningen UR

—	Nederlandse Voedsel en Waren Autoriteit (NVWA)

Österreich

—	Österreichische Agentur für Gesundheit und Ernährungssicherheit GmbH — Institut für Lebensmittelsicherheit Wien, Abteilung für Molekular- und Mikrobiologie (AGES — MOMI)

—	Umweltbundesamt GmbH

Polska

—	Instytut Hodowli i Aklimatyzacji Roślin (IHAR); Laboratorium Kontroli Genetycznie Modyfikowanych Organizmów, Błonie

—	Instytut Zootechniki — Państwowy Instytut Badawczy, Krajowe Laboratorium Pasz, Lublin

—	Państwowy Instytut Weterynaryjny — Państwowy Instytut Badawczy, Puławy

—	Regionalne Laboratorium Badań Żywności Genetycznie Modyfikowanej w Tarnobrzegu

Portugal

—	Laboratório de OGM, Instituto Nacional de Investigação Agrária e Veterinária (INIAV), Unidade Estratégica de Investigação e Serviços de Sistemas Agrários e Florestais e Sanidade Vegetal (UEIS-SAFSV)

România

—	Laboratorul Național de Referință pentru OMG din alimente și furaje, Institutul de Diagnostic și Sănătate Animală, București

Slovenija

—	Kmetijski inštitut Slovenije (KIS), Ljubljana

—	Nacionalni inštitut za biologijo (NIB), Ljubljana

Slovensko

—	Ústredný kontrolný a skúšobný ústav poľnohospodársky, Oddelenie molekulárnej biológie NRL Bratislava

—	Štátny veterinárny a potravinový ústav, Dolný Kubín (State Veterinary and Food Institute Dolný Kubín)

Suomi/Finland

—	Tullilaboratorio

—	Elintarviketurvallisuusvirasto Evira

Sverige

—	Livsmedelsverket (SLV)

United Kingdom

—	Food and Environment Research Agency (FERA)

—	LGC Limited (LGC)

—	Science and Advice for Scottish Agriculture (SASA).«

(1) Indtil den 1. januar 2014.

8.2.2014

Den Europæiske Unions Tidende

L 39/60

KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 6. februar 2014

om bemyndigelse af Sverige og Det Forenede Kongerige til at fravige visse fælles regler for luftfartssikkerhed i henhold til artikel 14, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008

(meddelt under nummer C(2014) 559)

(EØS-relevant tekst)

(2014/69/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 af 20. februar 2008 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur, og om ophævelse af Rådets direktiv 91/670/EØF, forordning (EF) nr. 1592/2002 og direktiv 2004/36/EF (1), særlig artikel 14, stk. 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

En række medlemsstater anmodede om at anvende fravigelser fra de fælles regler for luftfartssikkerhed, der er indeholdt i gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 216/2008. I henhold til artikel 14, stk. 6, i nævnte forordning vurderede Kommissionen på grundlag af henstillinger fra EASA behovet for fravigelserne og det sikkerhedsniveau, der opnås som følge af de fravigelser, der anmodes om. Kommissionen konkluderede, at der med afvigelsen ville blive opnået et sikkerhedsniveau svarende til det, der opnås ved at anvende de fælles regler for luftfartssikkerhed, forudsat at nærmere bestemte betingelser opfyldes. Vurderingen af hver fravigelse og betingelserne for anvendelsen heraf er beskrevet i særskilte bilag til denne afgørelse om bemyndigelse af disse fravigelser.

(2)

I henhold til artikel 14, stk. 7, i forordning (EF) nr. 216/2008, meddeles fravigelser, der er indrømmet en medlemsstat, til alle medlemsstater, der også har ret til at anvende denne fravigelse. Denne afgørelse bør derfor rettes til alle medlemsstater. Beskrivelsen af hver fravigelse og de tilknyttede betingelser bør udformes således, at andre medlemsstater kan anvende denne foranstaltning, når de er i samme situation, uden at det kræver yderligere godkendelse fra Kommissionen. Dog bør medlemsstaterne meddele, at de anvender fravigelser, da dette kan have virkninger uden for den pågældende medlemsstat.

(3)	Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Regeringerne i Sverige og Det Forenede Kongerige kan godkende fravigelser af visse gennemførelsesbestemmelser i henhold til forordning (EF) nr. 216/2008 som angivet i bilagene til denne afgørelse.

Artikel 2

Alle medlemsstater har ret til at anvende de foranstaltninger, der er nævnt i artikel 1, som angivet i bilagene til denne afgørelse. Medlemsstaterne giver Kommissionen, agenturet og de nationale luftfartsmyndigheder meddelelse herom.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. februar 2014.

På Kommissionens vegne

Siim KALLAS

Næstformand

(1) EUT L 79 af 19.3.2008, s. 1.

BILAG I

Det Forenede Kongeriges fravigelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 1178/2011 (1) med hensyn til syntetiske flyveinstruktørers (SFI's) beføjelser

1. BESKRIVELSE AF ANMODNINGEN

Ifølge FCL.905.SFI, litra a), i del-FCL har SFI beføjelser til at udføre syntetisk flyveinstruktion inden for den relevante luftfartøjskategori med henblik på: a) udstedelse, forlængelse og fornyelse af en IR, hvis vedkommende indehaver eller har været indehaver af en IR i den relevante luftfartøjskategori og har gennemført et IRI-træningskursus.

Ved et brev, som Kommissionen modtog den 27. november 2012, meddelte regeringen for Det Forenede Kongerige Kommissionen og EASA, at den har til hensigt at fravige FCL.905.SFI, litra a), i forordning (EU) nr. 1178/2011 (flyvebesætningsforordningen) på grundlag af artikel 14, stk. 6, i forordning (EF) nr. 216/2008 (grundforordningen).

Det Forenede Kongerige foreslog at adskille kravet til IRI-kursus og beføjelsen til at give instruktion med henblik på en første IR fra de øvrige SFI-krav og gøre det muligt for SFI, der ikke har fuldført IRI-træning, at tilbyde træning med henblik på forlængelse og fornyelse af de typespecifikke IR.

2. VURDERING AF ANMODNINGEN

2.1. Behov

I øjeblikket findes der ikke et tilstrækkeligt antal flyveinstruktører, som er kvalificeret til at tilbyde træningskurser, og der godkendes ikke et tilstrækkeligt antal IRI-kurser til, at potentielle SFI kan kvalificere sig. Det Forenede Kongeriges myndigheder fremhævede, at kravet om at deltage i et IRI-kursus skaber en utilsigtet byrde som følge af det utilstrækkelige antal flyveinstruktører. Dette kan afhjælpes ved at tillade SFI, som ikke har fuldført IRI-træningskurset, at tilbyde træning med henblik på forlængelse og fornyelse af de typespecifikke IR. Agenturet fandt, at Det Forenede Kongerige i tilstrækkelig grad har påvist behovet for at fravige kravene i FCL.905.SFI.

2.2. Ækvivalens af sikkerhedsniveauet

Således som del-FCL er formuleret, er fuldførelsen af et IRI-kursus et generelt krav, der gælder for alle SFI's instruktionsbeføjelser i relation til IR. Det gælder derfor også for beføjelserne til at give instruktion med henblik på forlængelse og fornyelse af de typespecifikke IR, samt for de yderligere beføjelser til at give instruktion i forbindelse med den første tildeling af en IR.

Det Forenede Kongerige fremhævede, at et tilsvarende sikkerhedsniveau opnås ved den påtænkte fravigelse, fordi man med denne fravigelse vender tilbage til JAR FCL-standarden.

Endvidere foreslog Det Forenede Kongerige alene at kræve IRI-kurset for at opnå beføjelse til at give instruktion til en første IR og begrænse beføjelserne for SFI, som ikke har gennemgået dette kursus i træningen med henblik på forlængelse eller fornyelse af en typerettighed og herunder den typespecifikke IR. For at opnå tilladelse til at tilbyde denne træning uden at have fulgt det fulde IRI-kursus foreslog Det Forenede Kongerige, at SFI skal have bestået en duelighedsprøve for luftfartøjstypen og herunder instrumentrettigheden inden for de seneste 12 måneder. En SFI med denne kvalifikation, der ikke har deltaget i hele IRI-kurset, må ikke give instruktion i forbindelse med hverken den første udstedelse af en instrumentrettighed eller forlængelse eller fornyelse af en instrumentrettighed, der ikke sker i tilknytning til forlængelsen eller fornyelsen af en typerettighed.

Agenturet konkluderede efter at have gennemgået den ændrede anmodning, at Det Forenede Kongerige med rette påpeger, at SFI's beføjelser er ændret i del-FCL sammenholdt med JAR-FCL. Det nye krav om, at SFI skal deltage i et IRI, hvis der gennemføres flyveinstruktion for IR, er tilføjet som en yderligere betingelse, fordi det blev opfattet som påkrævet for at kunne udvide beføjelserne.

Agenturet delte Det Forenede Kongeriges vurdering af, at den foreslåede fravigelse giver et sikkerhedsniveau svarende til det, der opnås med anvendelsen af del-FCL, fordi den ikke åbner mulighed for, at denne særlige gruppe af SFI kan gennemføre træning med henblik på fornyelse og forlængelse af en generel IR uden at have deltaget i et IRI-kursus, men alene vil give dem mulighed for at tilbyde træning med henblik på forlængelse og fornyelse af de typespecifikke IR.

3. BESKRIVELSE AF FRAVIGELSEN

Det Forenede Kongerige kan uanset FCL.905.SFI litra a), i forordning (EU) nr. 1178/2011 tillade SFI at tilbyde træning med henblik på forlængelse og fornyelse af typespecifikke IR uden at have fuldført IRI-træning.

4. BETINGELSER FOR ANVENDELSE AF FRAVIGELSEN

SFI med denne kvalifikation må ikke udføre træning med henblik på fornyelse og forlængelse af en generel IR uden at have deltaget i et IRI- kursus.

5. FRAVIGELSENS ALMENGYLDIGHED

Alle medlemsstaterne kan anvende denne fravigelse, såfremt betingelserne i punkt 4 er opfyldt.

(1) Kommissionens forordning (EU) nr. 1178/2011 af 3. november 2011 om fastsættelse af tekniske krav og administrative procedurer for flyvebesætninger i civil luftfart i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 (EUT L 311 af 25.11.2011, s. 1).

BILAG II

Det Forenede Kongeriges fravigelse af forordning (EU) nr. 1178/2011 med hensyn til syntetiske flyveeksaminatorers (SFE's) beføjelser

1. BESKRIVELSE AF ANMODNINGEN

Ifølge FCL.1005.SFE, litra a), nr. 2), har SFE på flyvemaskiner eller VTOL-luftfartøjer beføjelser til i en FFS at udføre: »(…) duelighedsprøver for forlængelse eller fornyelse af IR, hvis SFE opfylder kravene i FCL.1010.IRE for den relevante luftfartøjskategori«.

Ved et brev, som Kommissionen modtog den 27. november 2012, meddelte regeringen for Det Forenede Kongerige Kommissionen og EASA, at den har til hensigt at fravige FCL.1005.SFE, litra a), nr. 2), i forordning (EU) nr. 1178/2011 (flyvebesætningsforordningen) på grundlag af artikel 14, stk. 6, i forordning (EF) nr. 216/2008 (grundforordningen).

Det Forenede Kongerige foreslog at oprette en ny kategori af SFE med beføjelser til at eksaminere med henblik på forlængelse og fornyelse af en IR, der hænger sammen med en typerettighed, ved at adskille kravet for IRI/IRE fra de øvrige SFE-krav og begrænse beføjelserne til forlængelse eller fornyelse af en typerettighed og herunder den typespecifikke IR.

2. VURDERING AF ANMODNINGEN

2.1. Behov

I øjeblikket findes der ikke et tilstrækkeligt antal godkendte kurser til, at potentielle SFE kan kvalificere sig. Det Forenede Kongerige fremhævede, at dette krav vil skabe en utilsigtet byrde, ved at påpege, at der pt. ikke findes tilstrækkeligt uddannede ressourcer. Dette kan afhjælpes ved at lade SFE, som ikke har opfyldt kravene for IRE, udføre duelighedsprøver med henblik på forlængelse og fornyelse af de typespecifikke IR. Agenturet fandt, at Det Forenede Kongerige i tilstrækkelig grad har påvist behovet for at fravige kravene i FCL.1005.SFE.

2.2. Ækvivalens af sikkerhedsniveauet

Det Forenede Kongerige begrundede den påtænkte fravigelse ved at henvise til det tilsvarende JAR-FCL-krav og påvise en ændring af denne eksaminatorkategoris beføjelser og betingelserne, som ansøgeren skal opfylde. Det Forenede Kongerige fremhævede, at inden for rammerne af JAR-systemet tillod mange nationale myndigheder syntetiske flyveeksaminatorer (SFE) at eksaminere med henblik på forlængelse eller fornyelse af instrumentflyvningsbeføjelser, der er forbundet med typerettigheden, dvs. en forlængelse eller fornyelse af typerettigheden kombineret med den typespecifikke instrumentrettighed (IR). SFE havde ikke tilladelse til at eksaminere med henblik på den generelle ikke-typespecifikke IR og ej heller med henblik på den første tildeling af de typespecifikke IR-beføjelser.

Det Forenede Kongerige påpegede endvidere, at det på baggrund af SFE's styrkede beføjelser kræves i del-FCL, at en SFE skal opfylde de gældende krav til instrumentrettighedseksaminatorer (IRE), og herunder kræves det, at de indehaver et bevis som instrumentrettighedsinstruktør (IRI). Således som del-FCL er formuleret, er dette krav en generel forudsætning, der derfor gælder for alle SFE's eksamineringsbeføjelser af IR-rettigheder. Det gælder for beføjelserne med henblik på forlængelse og fornyelse af typespecifikke IR, samt de nye beføjelser til at eksaminere i forbindelse med den første tildeling af en IR.

Det Forenede Kongerige fremhævede, at et tilsvarende sikkerhedsniveau opnås ved den påtænkte fravigelse, fordi man med denne fravigelse vender tilbage til JAR FCL-standarden.

Agenturet konkluderede efter at have gennemgået anmodningen om fravigelse, at Det Forenede Kongerige med rette påpeger, at kravet i FCL.1005.SFE i realiteten ikke giver SFE beføjelse til at gennemføre praktiske prøver med henblik på første udstedelse af en IR i en FFS, men alene til forlængelse og fornyelse af IR (se litra a), nr. 2)). Endvidere har Det Forenede Kongerige ret, når det anfører, at under JAR-FCL havde SFE beføjelse til at gennemføre praktiske prøver med henblik på forlængelse eller fornyelse af IR. Det Forenede Kongerige anfører ligeledes med rette, at SFE under JAR-FCL ikke blev pålagt også at skulle opfylde IRL/IRI-kravene. Det er korrekt, at SFE's beføjelser er ændret i forhold til JAR-FCL.

For at inkludere beføjelsen til at eksaminere med henblik på forlængelse eller fornyelse af en kombineret typerettighed og IR uden at have opfyldt kravene for IRE foreslog Det Forenede Kongerige, at SFE skal bestå en duelighedsprøve for luftfartøjstypen og herunder instrumentrettigheden inden for de seneste 12 måneder. En SFE med denne kvalifikation må ikke eksaminere med henblik på hverken den første udstedelse af en instrumentrettighed eller forlængelse eller fornyelse af en instrumentrettighed, der ikke sker i tilknytning til en forlængelse eller fornyelse af en typerettighed.

Efter gennemgangen af anmodningen delte agenturet Det Forenede Kongeriges vurdering af, at den foreslåede fravigelse giver et sikkerhedsniveau svarende til det, der opnås med anvendelsen af del-FCL, fordi den ikke åbner mulighed for, at denne særlige gruppe af SFE kan eksaminere med henblik på fornyelse og forlængelse af en IR uden at have deltaget i et IRI-kursus, men vil give dem beføjelse til at eksaminere med henblik på forlængelse og fornyelse af de typespecifikke IR.

3. BESKRIVELSE AF FRAVIGELSEN

Det Forenede Kongerige kan uanset FCL.1005.SFE litra a), nr. 2), i forordning (EU) nr. 1178/2011, tillade SFE at gennemføre duelighedsprøver med henblik på forlængelse og fornyelse af de typespecifikke IR uden at have opfyldt kravene for en instrumentrettighedseksaminator (IRE), der omfatter krav om, at de indehaver et bevis som instrumentrettighedsinstruktør (IRI).

4. BETINGELSER FOR ANVENDELSE AF FRAVIGELSEN

En SFE med denne kvalifikation må ikke eksaminere med henblik på hverken den første udstedelse af en instrumentrettighed eller forlængelse eller fornyelse af en instrumentrettighed, der ikke sker i tilknytning til en forlængelse eller fornyelse af en typerettighed.

5. FRAVIGELSENS ALMENGYLDIGHED

Alle medlemsstaterne kan anvende denne fravigelse, såfremt betingelserne i punkt 4 er opfyldt.

BILAG III

Det Forenede Kongeriges fravigelse af forordning (EU) nr. 1178/2011 med hensyn til en syntetisk flyveinstruktørs (SFI's) begrænsede beføjelser og de midler, hvormed disse begrænsninger kan ophæves

1. BESKRIVELSE AF ANMODNINGEN

I FCL.910.SFI, litra b), fastsættes det, at for at en SFI's beføjelser kan udvides til andre simulatorer, der repræsenterer andre luftfartøjstyper, skal vedkommende eksamineres af en typerettighedseksaminator (TRE). Del-FCL tillader ikke en SFE, der er kvalificeret på typen, at gennemføre prøven med henblik på at tilføje en yderligere type til en SFI's beføjelser.

Ved et brev, som er modtaget den 27. november 2012, meddelte regeringen for Det Forenede Kongerige Kommissionen og EASA, at den har til hensigt at fravige FCL910.SFI, litra b), i forordning (EU) nr. 1178/2011 (flyvebesætningsforordningen) på grundlag af artikel 14, stk. 6, i forordning (EF) nr. 216/2008 (grundforordningen).

Det Forenede Kongerige anmodede om denne fravigelse for at tillade, at SFE ikke blot kan gennemføre prøver i forbindelse med den første udstedelse af SFI-beviset, men beføjelserne udvides således, at SFE tillades at gennemføre prøver for SFI på en eventuel anden type.

2. VURDERING AF ANMODNINGEN

2.1. Behov

SFE har behov for tilladelse til ikke blot at gennemføre prøver i forbindelse med den første udstedelse af SFI-beviset, men beføjelserne må udvides således, at SFE tillades at gennemføre prøver for SFI på en eventuel anden type, da det i modsat fald vil pålægge branchen en unødvendig byrde som følge af manglen på kvalificeret personale. Agenturet er enig i den begrundelse, som Det Forenede Kongerige har givet for behovet for at indrømme denne undtagelse.

2.2. Ækvivalens af sikkerhedsniveauet

Det Forenede Kongerige begrundede den påtænkte fravigelse ved at angive, at denne udvidelse af beføjelser ikke vil afstedkomme nogen negativ indvirkning på sikkerhedsniveauet.

Efter gennemgangen erklærede agenturet sig enig i Det Forenede Kongeriges vurdering af, at et ækvivalent sikkerhedsniveau fastholdes uagtet den påtænkte fravigelse, idet del-FCL allerede tillader en SFE at gennemføre en prøve for en SFI for den luftfartøjstype, som indgår i den første udstedelse af SFI-beviset.

3. BESKRIVELSE AF FRAVIGELSEN

Det Forenede Kongerige kan fravige FCL.910.SFI, litra b), i forordning (EU) nr. 1178/2011 ved at tillade, at SFE ikke blot kan gennemføre prøver i forbindelse med den første udstedelse af SFI-beviset, men udvide beføjelserne således, at SFE tillades at gennemføre prøver for SFI på andre typer.

4. BETINGELSER FOR ANVENDELSE AF FRAVIGELSEN

En SFI's beføjelser kan udvides til andre FSTD, der repræsenterer andre typer af samme luftfartøjskategori, når indehaveren har:

—	bestået simulatordelen af det relevante typerettighedskursus og

—	på et typerettighedskursus mindst udført tre timers flyveinstruktion vedrørende en SFI's opgaver på den relevante type under tilsyn og godkendt af en TRE eller en SFE, der er kvalificeret til dette formål.

5. FRAVIGELSENS ALMENGYLDIGHED

Alle medlemsstaterne kan anvende denne fravigelse, såfremt betingelserne i punkt 4 er opfyldt.

BILAG IV

Det Forenede Kongeriges fravigelse af forordning (EU) nr. 1178/2011 med hensyn til beføjelser og betingelser for syntetiske flyveinstruktører (SFI)

1. BESKRIVELSE AF ANMODNINGEN

I FCL.905.SFI i bilag I til forordning (EU) nr. 1178/2011, fastsættes syntetiske flyveinstruktørers (SFI's) beføjelser, og det tillades ikke SFI at give instruktion af ansøgere til et SFI-bevis. Ifølge del-FCL er denne beføjelse forbeholdt indehavere af et bevis som typerettighedsinstruktør (TRI), forudsat at de har mindst tre års erfaring som TRI (FCL.905.TRI, litra b)).

Ved brev af 27. november 2012 meddelte regeringen for Det Forenede Kongerige Kommissionen og EASA, at den har til hensigt at fravige denne bestemmelse i forordning (EU) nr. 1178/2011 (flyvebesætningsforordningen) på grundlag af artikel 14, stk. 6, i forordning (EF) nr. 216/2008.

Det Forenede Kongerige foreslog at tildele indehavere af et SFI-bevis beføjelsen til at give instruktion af ansøgere til et SFI-bevis, uden at indehaveren skal opfylde kravet om at have mindst tre års erfaring som TRI.

2. VURDERING AF ANMODNINGEN

2.1. Behov

Det Forenede Kongerige meddelte, at de tidligere fortolkede JAR-FCL således, at SFI tillades at fungere som vejledere på SFI-kurser, når de har gennemført et specifikt vejlederkursus efterfulgt af en kompetencebedømmelse. Det Forenede Kongerige redegjorde endvidere for, at efter gennemførelsen af del-FCL og indførelsen af en mere præcis affattelse tildeles beføjelsen til at undervise ansøgere til et SFI-bevis alene til typerettighedsinstruktører (TRI's) med 3 års erfaring som TRI. I Det Forenede Kongerige opfylder mange SFI, som er certificeret af Det Forenede Kongerige, og som arbejder med at undervise ansøgere til et SFI-bevis, ikke kravet om, at de skal have tre års erfaring som en TRI. De vil derfor ikke længere kunne fungere som undervisere på SFI-kurser. Det Forenede Kongerige angav desuden, at mange af de nuværende SFI ikke kan opfylde TRI-kravet af helbredsmæssige årsager.

Det Forenede Kongerige har på grundlag af en vurdering af den aktuelle situation konkluderet, at der er et utilstrækkeligt antal TRI til at undervise et tilstrækkeligt antal ansøgere til et SFI-bevis og opfylde branchens uddannelsesbehov. Som følge heraf vil der mangle kvalificerede instruktører til at tilbyde denne træning, hvilket vil forårsage alvorlige forstyrrelser af træningen af piloter, navnlig på området forretningsluftfartøjer. Derfor må SFI, som ikke opfylder kravet om at have mindst tre års erfaring som TRI, gives beføjelse til at give instruktion af SFI-ansøgere. Agenturet er enig i den begrundelse, som Det Forenede Kongerige har givet for behovet for denne undtagelse.

2.2. Ækvivalens af sikkerhedsniveauet

Endvidere påpegede Det Forenede Kongerige en uoverensstemmelse i del-FCL, idet syntetiske flyveeksaminatorer (SFE), som skal være i besiddelse af et SFI-bevis, vil have beføjelse til at gennemføre kompetencebedømmelser med henblik på udstedelse, forlængelse eller fornyelse af et SFI-bevis, men samtidig har de ikke beføjelse til at give instruktion til disse SFI. Det forhold, at en SFE, der også er en SFI, ikke kan undervise en pilot i at blive en SFI, men kan eksaminere SFI, er påpeget som en uoverensstemmelse i del-FCL, fordi alle eksaminatorer inden for rammerne af del-FCL-systemet har beføjelse til at give instruktion i forbindelse med beviser, rettigheder og licenser, for hvilke han/hun er bemyndiget til at gennemføre eksamener.

Del-FCL afspejler JAR-FCL-systemet, hvor det var hensigten, at instruktion af ansøgere til et SFI-bevis alene skulle gives af TRI. Efter at have gennemgået forslagene til, hvordan Det Forenede Kongerige har til hensigt at kvalificere SFI yderligere til denne opgave, deler agenturet Det Forenede Kongeriges vurdering af, at der ved den påtænkte fravigelse opnås et sikkerhedsniveau svarende til det, der opnås med anvendelsen af del-FCL, navnlig med hensyn til de supplerende krav til træning og kontrol, som Det Forenede Kongerige foreslog.

Det bør dog fremhæves, at Det Forenede Kongerige også påtænker at indføre dette specifikke vejlederkursus for TRI, som ønsker at tilbyde en sådan træning. Eftersom del-FCL allerede giver denne beføjelse til TRI, som ønsker at give instruktion med henblik på et SFI-bevis, hvis han/hun opfylder kravet om tre års erfaring, er et sådant specifikt vejlederkursus for TRI ikke påkrævet. Disse kurser bør derfor kun gives til SFI.

3. BESKRIVELSE AF FRAVIGELSEN

Det Forenede Kongerige kan uanset FCL.905.SFI tildele en beføjelse til SFI, som ikke opfylder kravet om at have mindst tre års erfaring som TRI, til at give instruktion af SFI-ansøgere.

4. BETINGELSER FOR ANVENDELSE AF FRAVIGELSEN

Sådanne SFI skal have mindst tre års erfaring med instruktion som SFI, de skal fuldføre et specifikt todages SFI-vejlederkursus, der gives af en SFI-vejleder, og de skal bestå en kompetencebedømmelse.

5. FRAVIGELSENS ALMENGYLDIGHED

Alle medlemsstater kan anvende denne fravigelse, såfremt de tilknyttede betingelser er opfyldt.

BILAG V

Det Forenede Kongeriges fravigelse af forordning (EU) nr. 1178/2011 med hensyn til forlængelse og fornyelse af en instrumentrettighed (IR)

1. BESKRIVELSE AF ANMODNINGEN

FCL.625, litra c) og d), i bilag I (del-FCL) til forordning (EU) nr. 1178/2011 har følgende ordlyd:

c) Fornyelse. Hvis en IR er udløbet, skal ansøgere for at forny deres beføjelser:

1)	gennemgå opfriskningstræning hos en ATO for at nå op på det færdighedsniveau, der kræves for at bestå instrumentdelen af den praktiske prøve i overensstemmelse med tillæg 9 til denne del, og

2)	gennemføre en duelighedsprøve i overensstemmelse med tillæg 9 til denne del i den relevante luftfartøjskategori.

d) Hvis IR'en ikke er blevet forlænget eller fornyet i de foregående syv år, skal indehaveren igen bestå teoriprøven og den praktiske prøve for IR.«

Ved brev af 18. marts 2013 meddelte regeringen for Det Forenede Kongerige Kommissionen og EASA, at den har til hensigt at fravige denne bestemmelse i forordning (EU) nr. 1178/2011 på grundlag af artikel 14, stk. 6, i forordning (EF) nr. 216/2008.

2. VURDERING AF ANMODNINGEN

2.1. Behov

Det er nødvendigt at tillade indehavere af licenser, som er udstedt i overensstemmelse med del-FCL, med ICAO-overensstemmende IR, som indehaves i kraft af et tredjelands licens, at opretholde deres beføjelser, uden at det er nødvendigt på ny at bestå teoriprøverne. Flyvebesætningsforordningen tager ikke højde for denne situation, hvilket skaber en unødvendig byrde.

2.2. Ækvivalens af sikkerhedsniveauet

Det Forenede Kongerige er af den opfattelse, at kravene i FCL.625, litra d), blev indført i tilfælde af, at en licensindehaver ophører med at flyve i henhold til instrumentflyvereglerne (IFR) i syv år. I den pågældende regel tages der ikke hensyn til den mulighed, at licensindehaveren kan have fløjet i henhold til IFR med en IR, der indehaves i kraft af et tredjelands licens, i løbet af syvårsperioden, som er blevet fornyet i den pågældende periode, og som derfor er gyldig.

Efter at have gennemgået anmodningen om fravigelse erklærede agenturet sig enig med Det Forenede Kongerige i, at det er ude af proportioner at kræve, at en pilot, der har en gældende eller nyligt udløbet IR, som er i overensstemmelse med ICAO bilag 1, og som er udstedt af et tredjeland, på ny skal bestå de teoriprøver, der er nødvendige for at forny en europæisk IR, der har været udløbet i mere end syv år; dvs. at det er uhensigtsmæssigt at stille de samme krav til en pilot med nylig IFR-erfaring, som ville blive stillet til en pilot, der ikke har fløjet i henhold til IFR i mere end syv år.

Agenturet er enig i den begrundelse, som Det Forenede Kongerige fremfører. I den pågældende regel tages der ikke højde for den mulighed, at licensindehaveren kan have fløjet i henhold til IFR med en IR, der indehaves i kraft af et tredjelands licens, i løbet af syvårsperioden, som er blevet fornyet i den pågældende periode, og som derfor er gyldig. Den påtænkte fravigelse vedrører indehavere af licenser i henhold til del-FCL, der omfatter ICAO-overensstemmende IR. Hvis sådanne piloter efter en vis tid ophører med at flyve på den pågældende licens, men fortsat flyver på en ICAO-baseret licens fra et tredjeland, der omfatter en IR, og efterfølgende ønsker at forny deres IR på en europæisk licens, vil de alene skulle opfylde kriterier vedrørende forlængelse i FCL.625, litra b), baseret på den nuværende og gyldige IR fra tredjelandet. Dette indebærer, at indehaveren af rettigheden skal bestå en duelighedsprøve, men vedkommende pålægges ikke at gennemgå træning eller på ny at bestå teoriprøverne. Angående piloter, der var indehaver af en IR udstedt af et tredjeland, som ikke længere er gyldig, men som er forlænget eller fornyet i de foregående syv år, skal indehaveren af rettigheden opfylde kravene vedrørende fornyelse, jf. FCL.625, litra c), men de vil heller ikke blive pålagt på ny at bestå teoriprøven. Agenturet finder, at dette indebærer et sikkerhedsniveau svarende til det, der opnås i kraft af del-FCL.

3. BESKRIVELSE AF FRAVIGELSEN

Det Forenede Kongerige kan uanset FCL.625, litra c) og d), i bilag I (del-FCL) til forordning (EU) nr. 1178/2011 tillade, at indehavere af licenser, som er udstedt i overensstemmelse med del-FCL, opretholder deres beføjelser i relation til en IR, som indehaves i kraft af et tredjelands licens, uden at det er nødvendigt igen at bestå teoriprøverne.

4. BETINGELSER FOR ANVENDELSE AF FRAVIGELSEN

Fravigelsen gælder for indehavere af licenser, som er udstedt i overensstemmelse med del-FCL, forudsat at en IR indehaves i kraft af en ICAO-overensstemmende licens fra et tredjeland.

5. FRAVIGELSENS ALMENGYLDIGHED

Alle medlemsstaterne kan anvende denne fravigelse, såfremt betingelserne i punkt 4 er opfyldt.

BILAG VI

Sveriges fravigelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 748/2012 (1) med hensyn til de eksisterende bestemmelser vedrørende udstedelse af luftdygtighedsbeviser for importerede luftfartøjer

1. BESKRIVELSE AF ANMODNINGEN

I overensstemmelse med 21.A.174, litra b), nr. 3) ii), i bilag I (del-21) til forordning (EU) nr. 748/2012 skal en ansøgning om et luftdygtighedsbevis for et luftfartøj, der er importeret fra et tredjeland, indeholde en erklæring fra den kompetente myndighed i den stat, hvor luftfartøjet er eller var registreret, der afspejler luftfartøjets luftdygtighedsstatus ifølge registreringen på overdragelsestidspunktet.

Ved brev af 24. januar 2011 meddelte den svenske trafikstyrelse Kommissionen og EASA, at den har til hensigt at fravige bestemmelserne i Kommissionens forordning (EF) nr. 1702/2003 (2) (ophævet ved forordning (EU) nr. 748/2012) og give afkald på kravet om, at en sådan erklæring skal vedlægges.

2. VURDERING AF ANMODNINGEN

2.1. Behov

Sverige har afdækket et behov for at fravige denne regel, fordi en sådan erklæring i nogle tilfælde ikke foreligger og ikke kan skaffes.

2.2. Ækvivalens af sikkerhedsniveauet

Hensigten med at kræve erklæringen fra den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor luftfartøjet er eller var registreret, der afspejler luftfartøjets luftdygtighedsstatus ifølge registreringen på overdragelsestidspunktet, når et luftfartøj importeres i en EASA-stat, er at sætte den importerende stat i stand til at verificere, at luftfartøjet er i overensstemmelse med en typekonstruktion, der er godkendt ifølge et EASA-typecertifikat, at ethvert supplerende typecertifikat, enhver ændring eller reparation, er godkendt i henhold til bilag I (del-21) til forordning (EU) nr. 748/2012, og at de gældende luftdygtighedsdirektiver er gennemført.

Den af den svenske regering foreslåede foranstaltning om at give afkald på kravet om at vedlægge en sådan erklæring kan tilvejebringe et sikkerhedsniveau svarende til det, som er foreskrevet i de gældende gennemførelsesbestemmelser i bilag I (del-21) til forordning (EU) nr. 748/2012 angående de dokumenter, der er nødvendige for at udstede et luftdygtighedsbevis for et brugt luftfartøj, som importeres fra en stat uden for EU, forudsat at den fornødne sikkerhed opnås med andre midler. Disse midler er beskrevet i punkt 4.

3. BESKRIVELSE AF FRAVIGELSEN

Sverige kan acceptere ansøgninger om et luftdygtighedsbevis for et luftfartøj, der er importeret fra et tredjeland, uden at ansøgningen indeholder en erklæring fra den kompetente myndighed i den stat, hvor luftfartøjet er eller var registreret, der afspejler luftfartøjets luftdygtighedsstatus ifølge registreringen på overdragelsestidspunktet.

Denne fravigelse gælder indtil vedtagelsen og ikrafttrædelsen af ændringen med henblik på at løse dette problem som led i mandatet til at opstille regel RMT.0020 i subpart H (luftdygtighedsbevis og begrænsede luftdygtighedsbeviser) i bilag I (del-21) til forordning (EU) nr. 748/2012.

4. BETINGELSER FOR ANVENDELSE AF FRAVIGELSEN

Den kompetente myndighed skal undersøge luftfartøjets dokumentation og inspicere luftfartøjet med henblik på at verificere, at:

—	de historiske data om luftfartøjet er komplette og tilstrækkelige til, at produktions- og modifikationsstandard kan fastslås

—

luftfartøjet er fremstillet i overensstemmelse med den typekonstruktion, som var grundlaget for EASA-typecertifikatet. Til dette formål skal de historiske optegnelser indeholde en genpart af det første luftdygtighedsbevis eller eksportcertifikat, som er udstedt for det nye luftfartøj. Alternativt kan vedkommende, der ansøger om et luftdygtighedsbevis, indhente en erklæring fra indehaveren af typecertifikatet med konstruktionsstatens påtegning vedrørende produktionsstatus

—	luftfartøjet er i overensstemmelse med en typekonstruktion, der er godkendt ifølge et typecertifikat

—	ethvert supplerende typecertifikat, enhver ændring eller reparation er godkendt i henhold til bilag I (del-21) til forordning (EU) nr. 748/2012

—	de gældende luftdygtighedsdirektiver er blevet gennemført.

Endelig skal den kompetente myndighed fastslå, at resultatet af undersøgelsen stemmer overens med resultaterne af undersøgelsen foretaget af den organisation, der udfører luftdygtighedseftersynet i henhold til bilag I (del-M) til Kommissionens forordning (EF) nr. 2042/2003 (3).

5. FRAVIGELSENS ALMENGYLDIGHED

Alle medlemsstaterne kan anvende denne fravigelse, såfremt betingelserne i punkt 4 er opfyldt.

(1) Kommissionens forordning (EU) nr. 748/2012 af 3. august 2012 om gennemførelsesbestemmelser for luftdygtigheds- og miljøcertificering af luftfartøjer og hermed forbundet materiel, dele og apparatur og for certificering af konstruktions- og produktionsorganisationer (EUT L 224 af 21.8.2012, s. 1).

(2) Kommissionens forordning (EF) nr. 1702/2003 af 24. september 2003 om gennemførelsesbestemmelser for luftdygtigheds- og miljøcertificering af luftfartøjer og hermed forbundet materiel, dele og apparatur og for certificering af konstruktions- og produktionsorganisationer (EUT L 243 af 27.9.2003, s. 6).

(3) Kommissionens forordning (EF) nr. 2042/2003 af 20. november 2003 om vedvarende luftdygtighed af luftfartøjer og luftfartøjsmateriel, -dele og -apparatur og om godkendelse af organisationer og personale, der deltager i disse opgaver (EUT L 315 af 28.11.2003, s. 1).

8.2.2014

Den Europæiske Unions Tidende

L 39/72

KOMMISSIONENS HENSTILLING

af 22. januar 2014

om minimumsprincipper for efterforskning og produktion af kulbrinter (såsom skifergas) ved hjælp af hydraulisk højvolumenfrakturering (fracking)

(2014/70/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 292, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Medlemsstaterne har ret til at fastsætte betingelserne for udnyttelsen af deres energiressourcer, så længe de respekterer behovet for at bevare, beskytte og forbedre kvaliteten af miljøet.

(2)

På det aktuelle teknologiske udviklingsstade kræver efterforskning og produktion af kulbrinter såsom skifergas en kombineret brug af hydraulisk højvolumenfrakturering og retningsbestemt (især vandret) boring af en størrelsesorden og intensitet, som der i EU kun er meget begrænsede erfaringer med. Hydraulisk frakturering rejser særlige problemstillinger, navnlig for så vidt angår sundhed og miljø.

(3)

I sine resolutioner af 21. november 2012 nævnte Europa-Parlamentet de betydelige potentielle fordele ved at producere skifergas og -olie og opfordrede Kommissionen til at indføre en EU-dækkende ramme for risikostyring i forbindelse med efterforskning og udvinding af ukonventionelle fossile brændstoffer med henblik på at sikre, at der anvendes harmoniserede bestemmelser for beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet i alle medlemsstater.

(4)

I sine konklusioner af 22. maj 2013 understregede Det Europæiske Råd nødvendigheden af at diversificere EU’s energiforsyning og udvikle egne energiressourcer for at sikre forsyningssikkerheden, mindske EU’s afhængighed af eksterne energikilder og stimulere den økonomiske vækst. Rådet tog til efterretning, at Kommissionen havde til hensigt at foretage en mere systematisk vurdering af anvendelsen af EU-interne energikilder med henblik på en sikker, bæredygtig og omkostningseffektiv udnyttelse heraf, som samtidig respekterer medlemsstaternes valg af energimix.

(5)

I sin meddelelse af 22. januar 2014 til Rådet og Europa-Parlamentet om efterforskning og produktion af kulbrinter (såsom skifergas) ved hjælp af hydraulisk højvolumenfrakturering (fracking) i EU (1), skitserede Kommissionen de potentielle nye muligheder og problemstillinger i forbindelse med udvinding af ukonventionelle kulbrinter i EU og de vigtigste elementer, som skønnes nødvendige for at garantere sikkerheden af denne teknik. Meddelelsen konkluderede, at der er behov for en henstilling, som fastsætter minimumsprincipper for at støtte medlemsstaterne ved efterforskning og produktion af naturgas fra skiferformationer og sikre, at klimaet og miljøet beskyttes, at ressourcer anvendes effektivt og at offentligheden orienteres.

(6)

På det internationale plan har Det Internationale Energiagentur udarbejdet anbefalinger om en sikker udvinding af ukonventionel gas. Disse »gyldne regler« opfordrer til at etablere robuste og egnede lovrammer, til omhyggelig udvælgelse af lokaliteter, tilstrækkelig planlægning af projekter, karakterisering af underjordiske risici, faste regler for brøndes udformning, gennemsigtighed med hensyn til aktiviteter og overvågning af de dermed forbundne virkninger, forsvarlig vand- og affaldsforvaltning og afbødning af udledninger til luften og drivhusgasemissioner.

(7)

Både generel EU-lovgivning og EU-miljølovgivning finder anvendelse på kulbrinteefterforsknings- og produktionsaktiviteter i forbindelse med hydraulisk højvolumenfrakturering. Det gælder navnlig Rådets direktiv 89/391/EØF (2) om arbejdstagernes sundhed og sikkerhed, der omfatter foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet; Rådets direktiv 92/91/EØF (3) om den boringsrelaterede udvindingsindustri fastsætter minimumsforskrifter for arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i den boringsrelaterede udvindingsindustri; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF (4) om betingelser for tildeling og udnyttelse af tilladelser til prospektering, efterforskning og produktion af kulbrinter fastsætter, at tilladelser skal tildeles på ikke-diskriminerende betingelser; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (5) om vand pålægger operatøren at indhente en tilladelse til vandudvinding og forbyder direkte udledning af forurenende stoffer til grundvand; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF (6) om strategisk miljøvurdering kræver vurdering af planer og programmer på områderne energi, industri, affaldshåndtering, vandforvaltning, transport og arealanvendelse; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF (7) om miljøansvar finder anvendelse på erhvervsaktiviteter, herunder aktiviteter som vandforvaltning og vandudvinding; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/21/EF (8) om håndtering af affald fra udvindingsindustrien, som regulerer forvaltningen af affald over og under jorden som følge af efterforskning og produktion af kulbrinter under anvendelse af hydraulisk højvolumenfrakturering; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF (9) om grundvandsbeskyttelse forpligter medlemsstaterne til at indføre foranstaltninger, der forhindrer eller begrænser udledning af forurenende stoffer til grundvand; Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (10) om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 (11) om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter finder anvendelse på kemikalier og biocidholdige produkter der eventuelt anvendes til frakturering; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF (12) om affald fastsætter betingelser, der gælder anvendelsen af væsker, som kommer op til overfladen ved hydraulisk højvolumenfrakturering og under produktion; Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (13) om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF (14) om medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner frem til 2020, som finder anvendelse på flygtige methanemissioner; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU (15) om industrielle emissioner finder anvendelse på de anlæg, hvor de aktiviteter, der er opført i direktivets bilag I, finder sted; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU (16) om vurdering af visse projekters indvirkning på miljøet kræver, at der gennemføres en vurdering af virkningerne på miljøet, når der er tale om projekter, der involverer udvinding af olie og naturgas til kommercielle formål, hvis den udvundne mængde overstiger 500 t/dag for olie og 500 000 m3/dag for naturgas, samt en screening for dybdeboringsprojekter og overfladeanlæg til udvinding af olie og gas; Rådets direktiv 96/82/EF (17) om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, og fra den 1. juni 2015, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/18/EU (18), pålægger operatører af anlæg, hvor farlige stoffer forefindes i mængder over tærskelværdierne i bilag I til disse direktiver, at tage alle nødvendige forholdsregler til at forebygge større uheld og begrænse sådanne uhelds følger for menneskers sundhed og miljøet. Dette finder bl.a. anvendelse i forbindelse med kemisk og termisk forædling og hermed forbunden oplagring som led i udvinding af mineraler i miner og stenbrud samt underjordiske onshore gaslagre.

(8)

EU's miljølovgivning er dog udarbejdet på et tidspunkt, hvor hydraulisk højvolumenfrakturering ikke blev anvendt i Europa. Derfor er visse miljøaspekter i forbindelse med efterforskning og produktion af kulbrinter, hvor denne metode anvendes, ikke tilstrækkeligt behandlet i den nuværende EU-lovgivning; det gælder f.eks. navnlig strategisk planlægning, risikovurdering for underjordiske aktiviteter, brøndintegritet, overvågning af basislinjer og aktiviteter, opsamling af methanemissioner og offentliggørelse af oplysninger om anvendte kemikalier for hver enkelt brønd.

(9)

Der er derfor behov for at opstille minimumsprincipper, som bør tages i betragtning af medlemsstaterne, når de anvender eller tilpasser deres lovgivning i forbindelse med aktiviteter, der involverer hydraulisk højvolumenfrakturering. Et sæt regler vil skabe ens betingelser for operatører og forbedre investorernes tillid og funktionen af det indre energimarked. Klare og gennemsigtige regler vil også bidrage til at afhjælpe borgernes betænkeligheder og eventuelle modstand mod skifergasudvinding. Dette regelsæt indebærer på ingen måde, at medlemsstater er forpligtet til efterforsknings- eller udvindingsaktiviteter, hvor der anvendes hydraulisk højvolumenfrakturering, hvis de ikke ønsker det, og indebærer heller ikke, at medlemsstaterne forhindres i at opretholde eller indføre mere detaljerede foranstaltninger, der er afpasset efter specifikke nationale, regionale eller lokale forhold.

(10)

Der ikke er nogen erfaringer med tilladelser til produktion af kulbrinter ved hjælp af hydraulisk højvolumenfrakturering, og der er begrænsede erfaringer med tilladelse til efterforskning i Unionen. Det er derfor nødvendigt at overvåge anvendelsen af EU-lovgivningen og af denne henstilling i medlemsstaterne. Det kan være nødvendigt med en ajourføring af denne henstilling eller udvikling af retligt bindende bestemmelser på baggrund af den tekniske udvikling, på grund af behov for at håndtere risici og virkninger af efterforskning og produktion af kulbrinter under anvendelse af andre teknikker end hydraulisk højvolumenfrakturering, uventede problemstillinger i forbindelse med anvendelsen af EU-lovgivningen eller i forbindelse med offshore efterforskning og produktion af kulbrinter ved hjælp af hydraulisk højvolumenfrakturering.

(11)

Denne henstilling om minimumsprincipper, som bør anvendes som et fælles grundlag for efterforskning eller produktion af kulbrinter ved hjælp af hydraulisk højvolumenfrakturering, er derfor nødvendig på dette tidspunkt. Den supplerer gældende EU-lovgivning vedrørende projekter, der omfatter hydraulisk højvolumenfrakturering, og bør gennemføres af medlemsstaterne inden for 6 måneder.

(12)

Denne henstilling respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, herunder navnlig retten til livet og retten til respekt for menneskets integritet, ytrings- og informationsfrihed, retten til at oprette og drive egen virksomhed, ejendomsretten og et højt niveau for sundheds- og miljøbeskyttelse. Denne henstilling bør gennemføres i overensstemmelse med disse rettigheder og principper —

VEDTAGET DENNE HENSTILLING:

1. FORMÅL OG GENSTAND

1.1.

Denne henstilling fastsætter de minimumsprincipper, der er nødvendige for at støtte medlemsstater, der ønsker at udføre efterforskning og produktion af kulbrinter ved hjælp af hydraulisk højvolumenfrakturering, samtidig med at det sikres, at den offentlige sundhed, klimaet og miljøet beskyttes, at ressourcer anvendes effektivt og at offentligheden orienteres.

1.2.

Medlemsstaterne opfordres til, når de anvender eller tilpasser deres eksisterende bestemmelser til gennemførelse af den relevante EU-lovgivning til de behov og særlige forhold, der kendetegner efterforskning og produktion af kulbrinter ved hjælp af hydraulisk højvolumenfrakturering, at anvende principperne, som vedrører planlægning, vurdering af anlæg, tilladelser, operationelle og miljømæssige resultater og nedlukning samt inddragelse af offentligheden og formidling af oplysninger.

2. DEFINITIONER

I denne henstilling forstås ved:

a)	»hydraulisk højvolumenfrakturering«: indsprøjtning i en borebrønd af mindst 1 000 m3 vand pr. fraktureringsetape eller mindst 10 000 m3 vand i løbet af hele fraktureringsprocessen

b)	»anlæg«: omfatter også alle forbundne underjordiske strukturer beregnet til efterforskning og produktion af kulbrinter ved hjælp af hydraulisk højvolumenfrakturering.

3. STRATEGISK PLANLÆGNING OG VURDERING AF VIRKNINGERNE PÅ MILJØET

3.1.

Før der udstedes licenser til efterforskning og/eller produktion af kulbrinter, som kan føre til anvendelse af hydraulisk højvolumenfrakturering, bør medlemsstaterne udarbejde en strategisk miljøvurdering for at forebygge, styre og mindske virkninger og risici for menneskers sundhed og miljøet. Denne vurdering bør foretages på grundlag af kravene i direktiv 2001/42/EF.

3.2.

Medlemsstaterne bør fastlægge klare regler for eventuelle aktivitetsbegrænsninger, f.eks. i beskyttede, oversvømmelsestruede eller jordskælvstruede områder, og for mindsteafstande mellem tilladte aktiviteter og bolig- og vandbeskyttelsesområder. De bør også fastsætte krav til mindsteafstanden mellem et fraktureringsområde og grundvand.

3.3.

Medlemsstaterne bør træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der gennemføres en miljøkonsekvensvurdering i henhold til kravene i direktiv 2011/92/EU.

3.4.

Medlemsstaterne bør på et tidligt tidpunkt og på en effektiv måde give den berørte offentlighed mulighed for at deltage i udviklingen af den strategi, der er omhandlet i punkt 3.1, og den konsekvensvurdering, der er omhandlet i punkt 3.3.

4. EFTERFORSKNINGS- OG PRODUKTIONSTILLADELSER

Medlemsstaterne bør sikre, at betingelserne og procedurerne for at opnå tilladelse i overensstemmelse med den gældende EU-lovgivning er fuldstændig samordnede, hvis:

a)	der er mere end én kompetent myndighed, der er ansvarlig for den eller de nødvendige tilladelser

b)	der er mere end én operatør involveret

c)	der er brug for mere end én tilladelse til en bestemt projektfase

d)	der er brug for mere end én tilladelse i henhold til national lovgivning eller EU-lovgivning.

5. UDVÆLGELSE AF EFTERFORSKNINGS- OG PRODUKTIONSSTEDET

5.1.

Medlemsstaterne bør træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at stedets geologiske formation er egnet til efterforskning eller produktion af kulbrinter ved hjælp af hydraulisk højvolumenfrakturering. De bør sikre, at operatørerne gennemfører en karakterisering og risikovurdering for det potentielle efterforsknings- og produktionssted samt for det omgivende område over og under jorden.

5.2.

Risikovurderingen bør baseres på tilstrækkelige data, der gør det muligt at karakterisere det potentielle efterforsknings- og produktionsområde og at identificere alle potentielle eksponeringsveje. Det vil gøre det muligt at vurdere risikoen for udsivning eller migration af borevæsker, væsker til hydraulisk frakturering, naturligt forekommende materialer, kulbrinter og gasser fra brønden eller målformationen såvel som for induceret seismicitet.

5.3.

Risikovurderingen bør:

a)	være baseret på de bedste tilgængelige teknikker og tage hensyn til de relevante resultater af en informationsudveksling mellem medlemsstater, berørte brancher og ikke-statslige miljøorganisationer, som tilrettelægges af Kommissionen

b)	anticipere ændrede forhold i målformationen, geologiske lag, som skiller reservoiret fra grundvand og bestående brønde eller andre menneskeskabte konstruktioner, og som udsættes for det høje injektionstryk, der anvendes ved hydraulisk højvolumenfrakturering, og de mængder væske, der injiceres

c)	respektere en mindste lodret separationsafstand mellem den zone, der skal fraktureres, og grundvand

d)	ajourføres under driftsperioden, så snart der foreligger nye oplysninger.

5.4.

Et efterforsknings- og produktionssted bør kun udpeges, hvis den risikovurdering, der gennemføres i henhold til punkt 5.1, 5.2 og 5.3 viser, at hydraulisk højvolumenfrakturering ikke vil medføre en direkte udledning af forurenende stoffer til grundvand, og at der ikke sker skade på andre aktiviteter rundt om anlægget.

6. BASISLINJEUNDERSØGELSE

6.1.

Før hydraulisk højvolumenfrakturering påbegyndes, bør medlemsstaterne sikre:

a)	at operatøren bestemmer den miljømæssige status (basislinjen) for anlægsområdet og det omgivende område over og under jorden, som potentielt kan blive påvirket af aktiviteterne

b)	at en tilstrækkelig beskrivelse af basislinjen indberettes til den kompetente myndighed, før aktiviteterne påbegyndes.

6.2.

Der bør bestemmes en basislinje for:

a)	kvalitets- og strømningsegenskaber for overfladevand og grundvand

b)	vandkvalitet ved drikkevandsudvindingspunkter

c)	luftkvalitet

d)	jordbundstilstand

e)	tilstedeværelse af methan og andre flygtige organiske forbindelser i vandet

f)	seismicitet

g)	arealanvendelse

h)	biodiversitet

i)	tilstand af infrastruktur og bygninger

j)	bestående brønde og nedlukkede konstruktioner.

7. UDFORMNING OG KONSTRUKTION AF ANLÆG

Medlemsstaterne bør sikre, at anlæg konstrueres på en måde, der forhindrer mulige udsivninger til jordoverfladen og udledninger til jord, vand eller luft.

8. INFRASTRUKTUREN I ET PRODUKTIONSOMRÅDE

Medlemsstaterne bør sikre, at:

a)	operatører eller grupper af operatører anvender en integreret tilgang til udviklingen af et produktionsområde, som har til formål at forebygge og mindske miljø- og sundhedsrisici og -påvirkninger for både arbejdstagere og den brede offentlighed

b)	der inden produktionsstart fastlægges tilstrækkelige krav til infrastruktur, som betjener anlægget. Hvis et anlægs primære formål er at producere olie ved hjælp af hydraulisk højvolumenfrakturering, skal der installeres særlig infrastruktur, som opsamler og transporterer den tilhørende naturgas.

9. DRIFTSKRAV

9.1.

Medlemsstaterne bør sikre, at operatører anvender de bedste tilgængelige teknikker under hensyntagen til de relevante resultater af informationsudvekslingen mellem medlemsstater, berørte brancher og ikke-statslige miljøorganisationer, som tilrettelægges af Kommissionen, samt god praksis i branchen med henblik på at forebygge, styre og mindske påvirkninger og risici i forbindelse med efterforskning og produktion af kulbrinter.

9.2.

Medlemsstaterne bør sikre, at operatører:

udvikler projektspecifikke vandforvaltningsplaner for at sikre, at vand anvendes effektivt i hele projektperioden. Operatørerne bør sikre sporbarheden af vandstrømme. Vandforvaltningsplanen bør tage højde for sæsonbetingede udsving i adgangen til vand og undgå at benytte vandressourcer, som er under pres

b)	udvikler transportforvaltningsplaner, som minimerer udledninger til luften i almindelighed og virkningerne på lokalsamfund og biodiversiteten i særdeleshed

opsamler gas til senere anvendelse, minimerer afbrænding og undgår udledning. Operatørerne bør navnlig gennemføre foranstaltninger, som sikrer, at udledninger til luft i efterforsknings- og produktionsfasen afbødes ved hjælp af opsamling og senere anvendelse af gas. Udledning af methan og andre luftforurenende stoffer bør begrænses til sikkerhedsudledninger i helt ekstraordinære driftssituationer

d)	gennemfører højvolumenfrakturering på en kontrolleret måde med passende styring af trykket for at begrænse frakturer i reservoiret og undgå induceret seismicitet

sikrer brøndintegritet gennem brøndens udformning og konstruktion og ved hjælp af integritetsprøvning. Resultaterne af integritetsprøvninger bør gennemgås af en uafhængig og sagkyndig tredjepart for at sikre brøndens præstationer under drift samt dens miljø- og sundhedsmæssige sikkerhed i alle faser af projektudviklingen og efter dens nedlukning

f)	udarbejder risikostyringsplaner og de nødvendige foranstaltninger til at forhindre og/eller afbøde virkningerne samt de nødvendige beredskabsplaner

g)	standser driften og omgående træffer de nødvendige afhjælpende foranstaltninger ved tab af brøndintegritet, eller hvis der sker en utilsigtet udledning af forurenende stoffer til grundvand

umiddelbart indberetter eventuelle hændelser eller ulykker, som kan påvirke den offentlige sundhed eller miljøet, til den kompetente myndighed. Indberetningen bør angive årsagerne til en hændelse eller ulykke, konsekvenser heraf og de afhjælpende foranstaltninger, der er truffet. Den basislinjeundersøgelse, der kræves i henhold til punkt 6.1 og 6.2 bør anvendes som reference.

9.3.

Medlemsstaterne bør fremme en forsvarlig anvendelse af vandressourcer ved hydraulisk højvolumenfrakturering.

10. BRUG AF KEMISKE STOFFER OG VAND VED HYDRAULISK HØJVOLUMENFRAKTURERING

10.1.

Medlemsstaterne bør sikre, at:

a)	fabrikanter, importører og downstream-brugere af kemiske stoffer, som anvendes til hydraulisk frakturering, henviser til »hydraulisk frakturering«, når de opfylder deres forpligtelser i henhold til forordning (EF) nr. 1907/2006

b)	anvendelsen af kemiske stoffer ved hydraulisk højvolumenfrakturering minimeres

c)	mulighederne for at behandle væsker, som kommer op til jordoverfladen efter hydraulisk højvolumenfrakturering, tages i betragtning ved valget af de kemiske stoffer, der anvendes.

10.2.

Medlemsstaterne bør tilskynde operatørerne til at anvende fraktureringsteknikker, som minimerer vandforbruget og affaldsstrømmene, og til ikke at anvende farlige kemiske stoffer i de tilfælde, hvor det er teknisk muligt at undgå dem og fornuftigt ud fra et sundheds-, miljø- og klimaperspektiv.

11. OVERVÅGNINGSKRAV

11.1.

Medlemsstaterne bør sikre, at operatøren jævnligt overvåger anlægget og de omgivende områder over og under jorden, som potentielt kan blive påvirket af aktiviteterne i efterforsknings- og produktionsfasen, og navnlig før, under og efter hydraulisk højvolumenfrakturering.

11.2.

Den basislinjeundersøgelse, der kræves i henhold til punkt 6.1 og 6.2 bør anvendes som reference i forbindelse med den efterfølgende overvågning.

11.3.

Ud over de miljøparametre, der er fastlagt i basislinjeundersøgelsen, bør medlemsstaterne sikre, at operatøren overvåger følgene operationelle parametre:

a)	den nøjagtige sammensætning af den fraktureringsvæske, der anvendes til hver enkelt brønd

b)	den vandmængde, der anvendes til frakturering for hver enkelt brønd

c)	det tryk, der anvendes under højvolumenfrakturering

d)	de væsker, der kommer op til jordoverfladen efter hydraulisk højvolumenfrakturering: tilbagestrømning, mængder, egenskaber, genanvendte mængder og/eller behandlede mængder for hver enkelt brønd

e)	udledninger til luft af methan, andre flygtige organiske forbindelser og andre gasser, som sandsynligvis er skadelige for menneskers sundhed og/eller for miljøet.

11.4.

Medlemsstaterne bør sikre, at operatører overvåger virkningerne af hydraulisk højvolumenfrakturering på integriteten af brønde og andre menneskeskabte konstruktioner i det omgivende område over og under jorden, som potentielt kan blive påvirket af aktiviteterne.

11.5.

Medlemsstaterne bør sikre, at resultaterne af overvågningen indberettes til de kompetente myndigheder.

12. MILJØANSVAR OG FINANSIEL GARANTI

12.1.

Medlemsstaterne bør anvende bestemmelserne om miljøansvar på alle aktiviteter, der finder sted i et anlægsområde, herunder også dem, som ikke aktuelt er omfattet af direktiv 2004/35/EF.

12.2.

Medlemsstaterne bør sikre, at operatøren stiller en finansiel garanti eller tilsvarende, som dækker tilladelsens bestemmelser og potentielle forpligtelser for miljøskader, inden påbegyndelsen af aktiviteter, som involverer hydraulisk højvolumenfrakturering.

13. ADMINISTRATIV KAPACITET

13.1.

Medlemsstaterne bør sikre, at de nationale tilsynsmyndigheder råder over tilstrækkelige menneskelige, tekniske og finansielle ressourcer til at udføre deres opgaver.

13.2.

Medlemsstater bør forhindre interessekonflikter mellem de kompetente myndigheders reguleringsmæssige funktion og deres funktion i forbindelse med den økonomiske udvikling af ressourcerne.

14. FORPLIGTELSER VED NEDLUKNING

Medlemsstaterne bør sikre, at der gennemføres en undersøgelse efter hvert anlægs nedlukning for at sammenligne miljøtilstanden for anlægsområdet og det omgivende område over og under jorden, som potentielt kan være påvirket af aktiviteterne, med tilstanden før aktiviteternes start i henhold til basislinjeundersøgelsen.

15. FORMIDLING AF INFORMATION

Medlemsstaterne bør sikre, at:

operatøren offentliggør oplysninger om de kemiske stoffer og de mængder vand, der påtænkes anvendt, og de mængder, der i sidste ende blev anvendt til hydraulisk højvolumenfrakturering for hver enkelt brønd. Oplysningerne bør omfatte en liste over navne og CAS-numre (Chemical Abstracts Service) for alle stoffer og inkludere et sikkerhedsdatablad, hvis et sådant foreligger, samt stoffets maksimale koncentration i fraktureringsvæsken

de kompetente myndigheder bør offentliggøre følgende oplysninger på et offentligt tilgængeligt websted inden 6 måneder efter denne henstillings offentliggørelse og derefter mindst hver 12. måned:

i)	antallet af færdiggjorte brønde og planlagte projekter, der involverer hydraulisk højvolumenfrakturering

ii)	antallet af udstedte tilladelser, navnene på de involverede operatører og tilladelsernes betingelser

iii)	basislinjeundersøgelsen, jf. punkt 6.1 og 6.2, og overvågningsresultaterne, jf. punkt 11.1, 11.2 og 11.3, litra b)-e)

de kompetente myndigheder bør også hurtigst muligt informere offentligheden om:

i)	hændelser og ulykker, jf. punkt 9.2, litra f)

ii)	resultaterne af inspektioner, manglende overholdelse og sanktioner.

16. REVISION

16.1.

Medlemsstater, som har valgt at efterforske eller udvinde kulbrinter ved hjælp af hydraulisk højvolumenfrakturering, opfordres til at gennemføre minimumsprincipperne i denne henstilling senest den 28. juli 2014 samt til hvert år og første gang senest i december 2014 at underrette Kommissionen om de foranstaltninger, de har truffet som svar på denne henstilling.

16.2.

Kommissionen vil nøje overvåge anvendelsen af henstillingen ved at sammenligne situationen i medlemsstaterne på grundlag af en offentligt tilgængelig resultattavle.

16.3.

Kommissionen vil gennemgå henstillingens effektivitet 18 måneder efter offentliggørelsen.

16.4.

Revisionen vil omfatte en vurdering af henstillingens anvendelse, en overvejelse af, hvordan informationsudvekslingen vedrørende de bedste tilgængelige teknikker forløber, og anvendelsen af de relevante BAT-referencedokumenter samt eventuelle behov for at ajourføre henstillingens bestemmelser. Kommissionen træffer beslutning om, hvorvidt det er nødvendigt at fremsætte lovgivning med retligt bindende bestemmelser om efterforskning og produktion af kulbrinter ved hjælp af hydraulisk højvolumenfrakturering.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. januar 2014.

På Kommissionens vegne

Janez POTOČNIK

Medlem af Kommissionen

(1) COM(2014) 23.

(2) Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (EFT L 183 af 29.6.1989, s. 1).

(3) Rådets direktiv 92/91/EØF af 3. november 1992 om minimumsforskrifter for forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i den boringsrelaterede udvindingsindustri (ellevte særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (EFT L 348 af 28.11.1992, s. 9).

(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF af 30. maj 1994 om betingelser for tildeling og udnyttelse af tilladelser til prospektering, efterforskning og produktion af kulbrinter (EFT L 164 af 30.6.1994, s. 3).

(5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23.10.2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).

(6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet (EFT L 197 af 21.7.2001, s. 30).

(7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader (EUT L 143 af 30.4.2004, s. 56).

(8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/21/EF af 15. marts 2006 om håndtering af affald fra udvindingsindustrien og om ændring af direktiv 2004/35/EF (EUT L 102 af 11.4.2006, s. 15).

(9) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12. december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse (EUT L 372 af 27.12.2006, s. 19).

(10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1).

(11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (EUT L 167 af 27.6.2012, s. 1).

(12) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).

(13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 af 21. maj 2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer på nationalt plan og EU-plan og om ophævelse af beslutning nr. 280/2004/EF (EUT L 165 af 18.6.2013, s. 13).

(14) Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF af 23. april 2009 om medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til 2020 (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 136).

(15) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17).

(16) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EUT L 26 af 28.1.2012, s. 1).

(17) Rådets direktiv 96/82/EF af 9. december 1996 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer (EFT L 10 af 14.1.1997, s. 13).

(18) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/18/EU af 4. juli 2012 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer og om ændring og efterfølgende ophævelse af Rådets direktiv 96/82/EF (EUT L 197 af 24.7.2012, s. 1).

		ISSN 1977-0634 doi:10.3000/19770634.L_2014.039.dan
Den Europæiske Unions Tidende		L 39

Dansk udgave	Retsforskrifter	57. årgang 8. februar 2014

Indhold		II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter	Side
		FORORDNINGER
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 118/2014 af 30. januar 2014 om ændring af forordning (EF) nr. 1560/2003 om gennemførelsesforanstaltninger til Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne	1
	*	Kommissionens forordning (EU) nr. 119/2014 af 7. februar 2014 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/46/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1925/2006 for så vidt angår chromberiget gær, der anvendes til fremstilling af kosttilskud, og chrom(III)lactat, trihydrat, der tilsættes til fødevarer ( 1 )	44
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 120/2014 af 7. februar 2014 om ændring af forordning (EF) nr. 1981/2006 af 22. december 2006 om gennemførelsesbestemmelser til artikel 32 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 for så vidt angår EF-referencelaboratoriet for genetisk modificerede organismer ( 1 )	46
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 121/2014 af 7. februar 2014 om godkendelse af L-selenmethionin som tilsætningsstof til foder til alle dyrearter ( 1 )	53
		Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 122/2014 af 7. februar 2014 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager	56
		Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 123/2014 af 7. februar 2014 om fastsættelse af den tildelingskoefficient, der skal anvendes på ansøgninger om importlicens for olivenolie, der er indgivet fra den 3. til den 4. februar 2014 som led i toldkontingentet for Tunesien og om suspension af udstedelsen af importlicenser for februar 2014	58
		AFGØRELSER
		2014/68/EU
	*	Rådets afgørelse af 28. januar 2014 om ændring af afgørelse 1999/70/EF om de nationale centralbankers eksterne revisorer for så vidt angår de eksterne revisorer for Latvijas Banka	59
		2014/69/EU
	*	Kommissionens afgørelse af 6. februar 2014 om bemyndigelse af Sverige og Det Forenede Kongerige til at fravige visse fælles regler for luftfartssikkerhed i henhold til artikel 14, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 (meddelt under nummer C(2014) 559) ( 1 )	60
		HENSTILLINGER
		2014/70/EU
	*	Kommissionens henstilling af 22. januar 2014 om minimumsprincipper for efterforskning og produktion af kulbrinter (såsom skifergas) ved hjælp af hydraulisk højvolumenfrakturering (fracking)	72

(EUR/100 kg)
KN-kode	Tredjelandskode (1)	Fast importværdi
0702 00 00	IL	85,7
	MA	52,0
	TN	74,1
	TR	93,5
	ZZ	76,3
0707 00 05	TR	123,0
0707 00 05	ZZ	123,0
0709 91 00	EG	91,5
0709 91 00	ZZ	91,5
0709 93 10	MA	39,1
	TR	120,6
	ZZ	79,9
0805 10 20	EG	50,1
	MA	53,1
	TN	54,3
	TR	73,6
	ZZ	57,8
0805 20 10	IL	121,4
	MA	74,6
	ZZ	98,0
0805 20 30, 0805 20 50, 0805 20 70, 0805 20 90	CN	60,3
	IL	128,7
	JM	113,2
	KR	144,2
	MA	142,6
	PK	55,3
	TR	98,5
	ZZ	106,1
0805 50 10	TR	78,1
0805 50 10	ZZ	78,1
0808 10 80	CN	95,7
	MK	35,4
	US	163,7
	ZZ	98,3
0808 30 90	CL	123,5
	CN	46,0
	TR	122,0
	US	134,7
	ZA	119,7
	ZZ	109,2


	(1) EØS-relevant tekst