7.2.2014

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 38/1

---

RÅDETS AFGØRELSE

af 28. januar 2014

om indgåelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Republikken Kiribati på den anden side

(2014/60/EU)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, sammenholdt med artikel 218, stk. 6, litra a),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 23. juli 2007 vedtog Rådet forordning (EF) nr. 893/2007 om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Republikken Kiribati på den anden side (1) (»aftalen«). En protokol om fastsættelse af fiskerimulighederne og den finansielle modydelse i henhold til aftalen udløb den 15. september 2012.

(2)	Unionen har ført forhandlinger om en ny protokol med Republikken Kiribati, ifølge hvilken EU-fartøjer tildeles fiskerimuligheder i farvande, som hører under Republikken Kiribatis højhedsområde eller jurisdiktion (»protokollen«).

(3)	Protokollen blev undertegnet i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2012/669/EU (2) og har været anvendt midlertidigt siden den 16. september 2012.

(4)	Protokollen bør godkendes —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Republikken Kiribati på den anden side (»protokollen«), godkendes herved på Unionens vegne (3).

Artikel 2

Formanden for Rådet foranstalter på Unionens vegne den notifikation, der er omhandlet i protokollens artikel 16 (4).

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EUT L 205 af 7.8.2007, s. 1.

(2)  Rådets afgørelse 2012/669/EU af 9. oktober 2012 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og om midlertidig anvendelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Republikken Kiribati på den anden side (EUT L 300 af 30.10.2012, s. 2).

(3)  Protokollen er offentliggjort i EUT L 300 af 30.10.2012, s. 3, sammen med afgørelsen om undertegnelse.

(4)  Datoen for protokollens ikrafttræden offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende på foranledning af Generalsekretariatet for Rådet.

---

7.2.2014

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 38/2

---

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. 110/2014

af 30. september 2013

om en finansforordningsmodel for offentlig-private partnerskabsorganer, jf. artikel 209 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (1), særlig artikel 209, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 blev der med henvisning til erfaringerne fra de offentlig-private partnerskaber, der er institutionaliseret som EU-organer i henhold til artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (2), indført yderligere kategorier af offentlig-private partnerskaber for at øge udbuddet af instrumenter og inddrage organer, hvis regler er mere fleksible og tilgængelige for private partnere end de regler, der gælder for Unionens institutioner. Blandt de yderligere kategorier er de organer, der nævnes i artikel 209 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, og som har fået overdraget gennemførelsen af offentlig-private partnerskaber (i det følgende benævnt »OPP- organer«).

(2)	For at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning af Unionens midler og gøre det muligt for OPP-organer at vedtage deres egne finansielle bestemmelser er det nødvendigt at vedtage en finansieringsforordningsmodel for disse organer.

(3)

OPP-organer bør opstille og gennemføre deres budgetter i overensstemmelse med principperne om enhed, et realistisk budget, etårighed, balance, én regningsenhed, bruttoopgørelse, specificering, forsvarlig økonomisk forvaltning, der kræver en effektiv og produktiv intern kontrol, samt gennemsigtighed.

(4)	For at sikre den overordnede gennemførelse af et OPP-organs opgaver og aktiviteter bør organet have mulighed for at opføre ubrugte bevillinger for et givet år i overslaget over indtægter og udgifter for maksimalt de følgende tre regnskabsår.

(5)

Eftersom de EU-midler, der stilles til rådighed for et OPP-organ, skal gennemføres under indirekte forvaltning, jf. artikel 60 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, bør bestemmelserne om finansiel planlægning og rapportering være i overensstemmelse med den indirekte forvaltningsmetode for budgettets gennemførelse. Decharge for budgetgennemførelsen af EU’s bidrag til OPP-organer skal indgå i den decharge for gennemførelsen af Unionens budget, som Europa-Parlamentet giver til Kommissionen. Derfor bør der i henhold til forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 finde en årlig rapportering sted, herunder fremlæggelse af en forvaltningserklæring, så Kommissionen bliver bedre i stand til at varetage sit ansvar i forbindelse med dechargeproceduren.

(6)

Det er nødvendigt at fastlægge regnskabsførerens og den anvisningsberettigedes beføjelser og ansvar under hensyntagen til OPP-organernes offentlig-private karakter. De anvisningsberettigede bør have det fulde ansvar for samtlige indtægts- og udgiftstransaktioner, der udføres under deres myndighed, idet de bør kunne redegøre for disse transaktioner, eventuelt også under en disciplinærprocedure.

(7)

Det er nødvendigt at tydeliggøre de interne revisions- og kontrolfunktioner og strømline rapporteringskravene. Det bør være Kommissionens interne revisor, der varetager OPP-organernes interne revisionsfunktion, og som skal foretage revision, når dette er begrundet i de indbyggede risici. Der bør indføres bestemmelser om etablering og anvendelse af interne revisionsfunktioner.

(8)

For at sikre at de enkelte organer er ansvarlige for gennemførelsen af deres budget og overholder de mål, der blev opstillet ved deres grundlæggelse, bør OPP-organer have beføjelse til i forbindelse med udførelsen af de opgaver, som de har fået pålagt, at anvende eksterne organer fra den private sektor, men kun hvor det er nødvendigt og ikke i forbindelse med opgaver, der vedrører udøvelse af offentlig myndighed eller anvendelse af skønsbeføjelser.

(9)	De principper, der skal følges i forbindelse med OPP-organers indtægts- og udgiftstransaktioner, bør fastlægges.

(10)

Det bør på grund af OPP-organernes offentlig-private karakter og især på grund af den private sektors bidrag til OPP-organernes budget være muligt at anvende fleksible procedurer ved indgåelsen af indkøbskontrakter. De relevante procedurer bør overholde principperne om gennemsigtighed, proportionalitet, ligebehandling og ikke-forskelsbehandling og delvis afvige fra de relevante bestemmelser i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 (3). Det er nødvendigt at øge samarbejdet mellem medlemmerne af OPP-organer for at sikre bedre og billigere levering af varer og tjenesteydelser og undgå urimeligt store udgifter til administration af indkøbsprocedurer. OPP-organerne bør derfor også have mulighed for uden at følge indkøbsproceduren at indgå kontrakter med deres medlemmer, ud over Unionen, om levering af produkter eller tjenesteydelser og udførelse af arbejde, som disse medlemmer udfører direkte uden hjælp fra tredjepart.

(11)	For at forbedre omkostningseffektiviteten bør det være muligt at dele tjenesteydelser og at overdrage dem til et andet organ eller til Kommissionen, navnlig ved at gøre det muligt for Kommissionens regnskabsfører fuldstændig eller delvis at varetage funktionen som OPP-organets regnskabsfører.

(12)

OPP-organerne bør i bestemte tilfælde have mulighed for at anvende eksterne eksperter til evaluering af tilskudsansøgninger, projekter og bud og til udarbejdelse af udtalelser og indhentning af rådgivning. Sådanne eksperter bør udvælges efter principperne om ikke-forskelsbehandling, ligebehandling og forbud mod interessekonflikter.

(13)

Ved tildeling af tilskud og præmier bør de relevante bestemmelser i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 og delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012 følges, jf. dog eventuelle specifikke bestemmelser i OPP-organets oprettelsesakt eller programmets grundretsakt, hvis gennemførelse er overdraget til OPP-organet, så det sikres, at gennemførelsen stemmer overens med de aktiviteter, der forvaltes direkte af Kommissionen.

(14)	I de tilfælde, hvor OPP-organernes regnskaber bør konsolideres i henhold til regnskabsbestemmelserne i artikel 143 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, bør en sådan konsolidering være mulig i henhold til de regnskabsbestemmelser, som OPP-organerne anvender.

(15)

Denne forordning bør træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende, således at det er muligt at få vedtaget OPP-organernes reviderede finansforordninger i god tid inden den 1. januar 2014, så der foreligger et sammenhængende regelsæt for den næste flerårige finansielle ramme —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL 1

ANVENDELSESOMRÅDE

Artikel 1

Genstand

I denne forordning fastlægges de vigtigste principper for et offentlig-privat partnerskabsorgans (i det følgende benævnt »OPP-organ«) vedtagelse af sine egne finansielle bestemmelser. OPP-organets finansielle bestemmelser må ikke afvige fra denne forordning, medmindre det er nødvendigt af hensyn til særlige behov, og Kommissionen på forhånd har givet sit samtykke i overensstemmelse med artikel 209, stk. 4, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

Ethvert OPP-organ træffer nærmere bestemmelser om, hvordan disse principper skal gennemføres i de finansielle bestemmelser.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

—   »bestyrelse«: OPP-organets vigtigste interne beslutningsorgan i finansielle og budgetmæssige anliggender, uanset dets betegnelse i OPP-organets oprettelsesakt

—   »direktør«: den person, der er ansvarlig for at gennemføre bestyrelsens beslutninger og OPP-organets budget som anvisningsberettiget, uanset hans/hendes betegnelse i OPP-organets oprettelsesakt

—   »medlem«: et medlem af OPP-organet i overensstemmelse med oprettelsesakten

—   »oprettelsesakt«: den EU-retlige akt, der dækker de vigtigste aspekter af OPP-organets oprettelse og drift

—   »OPP-organets budget«: det instrument, der for ét regnskabsår ad gangen indeholder et overslag over og godkender de indtægter og udgifter, der anses for nødvendige for OPP-organet.

Artikel 3

Budgettets anvendelsesområde

Et OPP-organs budget består af:

a)	OPP-organets indtægt, herunder: i) medlemmernes finansielle bidrag til de administrative omkostninger ii) medlemmernes finansielle bidrag til de operationelle omkostninger iii) formålsbestemte indtægter med henblik på specifikke udgiftsposter iv) indtægter, som OPP-organet genererer

b)	OPP-organets udgifter, herunder administrative udgifter.

KAPITEL 2

BUDGETPRINCIPPER

Artikel 4

Overholdelse af budgetprincipper

Et OPP-organs budget opstilles og gennemføres i overensstemmelse med principperne om enhed, et realistisk budget, etårighed, balance, én regningsenhed, bruttoopgørelse, specificering, forsvarlig økonomisk forvaltning, der kræver effektiv og produktiv intern kontrol, samt gennemsigtighed som fastsat i denne forordning.

Artikel 5

Principperne om enhed og et realistisk budget

1.   Enhver indtægt og udgift skal konteres en post i OPP-organets budget.

2.   Der må ikke indgås forpligtelser eller anvises betalinger for udgifter, der overstiger de bevillinger, der er godkendt i henhold til OPP-organets budget.

3.   En bevilling må kun opføres på OPP-organets budget, hvis den er til en udgift, der skønnes nødvendig.

4.   Renter af forfinansieringer fra OPP-organets budget tilkommer ikke OPP-organet.

Artikel 6

Princippet om etårighed

1.   Bevillingerne på OPP-organets budget gælder for ét regnskabsår, der begynder den 1. januar og slutter den 31. december.

2.   Forpligtelsesbevillinger dækker de samlede omkostninger ved de retlige forpligtelser, der indgås i løbet af regnskabsåret.

3.   Betalingsbevillinger dækker de betalinger, der er nødvendige til opfyldelse af retlige forpligtelser indgået i regnskabsåret eller tidligere regnskabsår.

4.   I forbindelse med administrationsbevillingerne må udgifterne ikke overstige de forventede indtægter for det pågældende år, jf. artikel 3, litra a), nr. i).

5.   Uudnyttede bevillinger kan med henvisning til OPP-organets behov opføres i indtægts- og udgiftsoverslagene for de efterfølgende regnskabsår, dog i højst tre år. Disse bevillinger skal anvendes først.

6.   Stykke 1-5 er ikke til hinder for, at budgetforpligtelser i forbindelse med foranstaltninger, der strækker sig over mere end et regnskabsår, opdeles i årlige trancher over flere regnskabsår, hvis oprettelsesakten åbner mulighed for det, eller hvor de vedrører administrationsudgifter.

Artikel 7

Princippet om balance

1.   Der skal være balance mellem indtægter og betalingsbevillinger.

2.   Forpligtelsesbevillinger må ikke overstige det relevante årlige EU-bidrag som fastsat i den årlige aftale om overførsel af midler, som indgås med Kommissionen, plus de årlige bidrag fra andre medlemmer end EU, eventuelle andre indtægter som omhandlet i artikel 3, og uudnyttede bevillinger som omhandlet i artikel 6, stk. 5.

3.   OPP-organet må ikke optage lån inden for rammerne af sit budget.

4.   Hvis budgetresultatet er positivt, opføres det på det følgende års budget som indtægt.

Hvis budgetresultatet er negativt, opføres det på det følgende års budget som betalingsbevilling.

Artikel 8

Princippet om en regningsenhed

OPP-organets budget opstilles og gennemføres i euro, og regnskaberne aflægges i euro. Af hensyn til likviditetsstyringen kan regnskabsføreren dog gennemføre transaktioner i andre valutaer på de vilkår, der fastlægges i OPP-organets finansielle bestemmelser.

Artikel 9

Princippet om bruttoopgørelse

1.   De samlede indtægter skal dække de samlede betalingsbevillinger, jf. dog stk. 2. Samtlige indtægter og udgifter opføres uden indbyrdes modregning med henvisning til eventuelle specifikke regler i OPP-organets finansielle bestemmelser om tilfælde, hvor visse beløb kan fratrækkes betalingsanmodninger, og hvor der i så fald udstedes betalingsanvisning på nettobeløbet.

2.   Indtægter, der har et bestemt formål, såsom indtægter fra fonde, tilskud, gaver og testamentsarv, anvendes til at finansiere særlige udgifter.

3.   Direktøren kan modtage enhver form for donation til fordel for OPP-organet, såsom fondsmidler, tilskud, gaver og testamentsarv.

Donationer, der kan medføre store finansielle forpligtelser, kan kun modtages efter forudgående godkendelse fra bestyrelsen, der udtaler sig senest to måneder efter modtagelsen af anmodningen herom. Hvis bestyrelsen ikke træffer afgørelse inden for denne frist, anses donationen for at være accepteret.

Grænsen for, hvornår de finansielle forpligtelser betragtes som store, fastsættes af bestyrelsen.

Artikel 10

Princippet om specificering

1.   Bevillingerne fordeles som minimum på afsnit og kapitler.

2.   Direktøren kan uden begrænsninger overføre bevillinger fra et kapitel til et andet kapitel, og fra et afsnit til et andet afsnit kan han overføre op til højst 10 % af regnskabsårets bevillinger under den budgetpost, hvorfra overførslen foretages.

Ud over den grænse, som er nævnt i første afsnit, kan direktøren foreslå bestyrelsen, at der foretages overførsler af bevillinger fra et afsnit til et andet. Bestyrelsen har en frist på tre uger til at gøre indsigelse mod sådanne overførsler. Efter fristens udløb anses de for at være vedtaget.

Direktøren underretter hurtigst muligt bestyrelsen om alle overførsler, der er foretaget i henhold til første afsnit.

Artikel 11

Princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning

1.   Bevillingerne skal anvendes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, dvs. i overensstemmelse med principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet.

2.   I henhold til princippet om sparsommelighed skal de ressourcer, som OPP-organet anvender til sine aktiviteter, stilles til rådighed i rette tid, i den rigtige mængde og kvalitet samt til den mest fordelagtige pris.

Princippet om produktivitet vedrører de optimale forhold mellem de anvendte ressourcer og de opnåede resultater.

Princippet om effektivitet vedrører indfrielse af de opstillede specifikke mål og opnåelse af de forventede resultater.

3.   Der opstilles specifikke, målelige, realiserbare, relevante og tidsbestemte målsætninger for alle de aktivitetsområder, som OPP-organets budget omfatter. Ved hjælp af resultatindikatorer for hver enkelt aktivitet føres der tilsyn med, om målene nås, og direktøren fremlægger en gang om året disse oplysninger for bestyrelsen, senest i de dokumenter, der ledsager forslaget til OPP-organets budget.

4.   Medmindre det fastsættes i oprettelsesakten, at Kommissionen foretager evalueringer, er det OPP-organet, der foretager evalueringer med det formål at forbedre beslutningstagningen, herunder efterfølgende evalueringer, af organets programmer og aktiviteter, der er forbundet med store udgifter, og evalueringsresultaterne sendes til bestyrelsen.

Artikel 12

Intern kontrol med budgetgennemførelsen

1.   OPP-organets budget gennemføres under overholdelse af en effektiv og produktiv intern kontrol.

2.   Med henblik på gennemførelsen af OPP-organets budget defineres intern kontrol som en proces, der finder anvendelse på alle niveauer i forvaltningen og har til formål at give en rimelig sikkerhed for, at følgende målsætninger opfyldes:

a)	effektivitet, produktivitet og sparsommelighed i transaktionerne

b)	pålidelig rapportering

c)	beskyttelse af aktiver og oplysninger

d)	forebyggelse, afsløring, korrektion af og opfølgning på svig og uregelmæssigheder

e)	tilfredsstillende styring af risiciene i forbindelse med de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed under hensyn til programmernes flerårige karakter samt de pågældende betalingers art.

3.   En effektiv og produktiv intern kontrol er baseret på den bedste internationale praksis og omfatter bl.a. de elementer, der er fastsat i artikel 32, stk. 3 og 4, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, under hensyntagen til OPP-organets struktur og størrelse, arten af de opgaver, der er overdraget til organet, og de pågældende beløb og finansielle og operationelle risici.

Artikel 13

Princippet om gennemsigtighed

1.   OPP-organets budget opstilles og gennemføres og regnskaberne aflægges under overholdelse af princippet om gennemsigtighed.

2.   OPP-organets budget, herunder stillingsfortegnelsen og de vedtagne ændringsbudgetter, inkl. eventuelle tilpasninger i henhold til artikel 15, stk. 1, offentliggøres på OPP-organets websted senest fire uger efter, at de er vedtaget, og fremsendes til Kommissionen og Revisionsretten.

3.   Ved hjælp af en standardopstilling offentliggør OPP-organet senest den 30. juni i det efterfølgende regnskabsår en række oplysninger på sit websted om modtagerne af midler fra dets budget, jf. artikel 21, stk. 2, 3 og 4, i den delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012.

De offentliggjorte oplysninger skal være lettilgængelige, overskuelige og dækkende. Oplysningerne stilles til rådighed under behørig iagttagelse af fortroligheds- og sikkerhedskravene, især beskyttelse af personoplysninger som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (4).

4.   Det offentliggøres på en af Unionens websteder, hvilke eksperter der er indgået kontrakt med, jf. artikel 34 i denne forordning.

KAPITEL 3

FINANSIEL PLANLÆGNING

Artikel 14

Overslag over indtægter og udgifter

1.   Senest den 31. januar i det år, der går forud for det år, hvor OPP-organets budget skal gennemføres, sender organet Kommissionen og de øvrige medlemmer et overslag over sine indtægter og udgifter samt de generelle retningslinjer, der ligger til grund for overslaget, sammen med et udkast til arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 31, stk. 4.

2.   Oversigten over OPP-organets indtægter og udgifter skal indeholde:

a)	et skøn over antallet af faste og midlertidige stillinger opgjort efter ansættelsesgruppe og lønklasse samt af kontraktansatte og udstationerede nationale eksperter udtrykt i fuldtidsækvivalenter inden for rammerne af budgetbevillingerne

b)	i tilfælde af ændring af antallet af ansatte, en begrundelse for de nye stillinger, der anmodes om

c)	et kvartalsoverslag over ud- og indbetalinger i kontant

d)	oplysning om, hvorvidt de tidligere fastsatte mål for de forskellige aktiviteter er blevet nået

e)	de fastsatte mål for det regnskabsår, som oversigten omhandler, med angivelse af de specifikke budgetmæssige behov med henblik på opnåelse af disse mål

f)	OPP-organets administrationsudgifter og det gennemførte budget i det foregående regnskabsår

g)	beløbsangivelse af medlemmernes finansielle bidrag og værdien af medlemmernes bidrag i naturalier, ud over Unionen

h)	oplysning om de uudnyttede bevillinger, der opføres i oversigten over indtægter og udgifter pr. år i henhold til artikel 6, stk. 5.

Artikel 15

Opstilling af budgettet

1.   OPP-organets budget og stillingsfortegnelsen, herunder antallet af faste og midlertidige stillinger i hver enkelt ansættelsesgruppe og lønklasse suppleret med antallet af kontraktansatte og udstationerede nationale eksperter udtrykt i fuldtidsækvivalenter, vedtages af bestyrelsen, jf. OPP-organets oprettelsesakt. Der kan fastlægges detaljerede forskrifter i OPP-organets finansielle bestemmelser. Ændringer til OPP-organets budget, inkl. stillingsfortegnelsen, foretages ved hjælp af et ændringsbudget, som vedtages ifølge samme procedure, som er anvendt ved vedtagelsen af OPP-organets oprindelige budget. OPP-organets budget og eventuelle ændringsbudgetter tilpasses under hensyntagen til størrelsen af Unionens bidrag, som er fastsat i Unionens budget.

2.   OPP-organets budget består af en oversigt over indtægter og en oversigt over udgifter.

3.   OPP-organets budget skal indeholde følgende:

a)	i oversigten over indtægterne: i) et overslag over OPP-organets indtægter i det pågældende regnskabsår (»regnskabsår n«) ii) et overslag over indtægterne i det foregående regnskabsår og indtægterne i regnskabsåret n–2 iii) relevante anmærkninger for hver indtægtspost

b)

i oversigten over udgifter: i) forpligtelses- og betalingsbevillingerne for regnskabsår n ii) forpligtelses- og betalingsbevillingerne for det foregående regnskabsår samt de indgåede udgiftsforpligtelser og de afholdte udgifter i år n–2, sidstnævnte også angivet i procent af OPP-organets budget for år n iii) en samlet oversigt over forfaldsplanerne for de betalinger, der skal foretages i de efterfølgende regnskabsår som følge af budgetmæssige forpligtelser indgået i tidligere regnskabsår iv) de relevante anmærkninger for hver underinddeling.

4.   Ud over antallet af godkendte stillinger i indeværende regnskabsår skal det i stillingsfortegnelsen angives, hvor mange stillinger der var godkendt i det foregående år, og hvor mange stillinger der reelt er besat. Samme oplysninger skal gives for kontraktansatte og udstationerede nationale eksperter.

KAPITEL 4

FINANSIELLE AKTØRER

Artikel 16

Budgetgennemførelse i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning

1.   Direktøren fungerer som anvisningsberettiget. Direktøren gennemfører på eget ansvar og inden for rammerne af de godkendte bevillinger OPP-organets budget med hensyn til indtægter og udgifter og overholder i den forbindelse OPP-organets finansielle bestemmelser og princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning. Direktøren er ansvarlig for, at kravet om lovlighed og formel rigtighed opfyldes.

Uden at det berører den anvisningsberettigedes ansvar med hensyn til forebyggelse og afsløring af svig og uregelmæssigheder, deltager OPP-organet i de aktiviteter til forebyggelse af svig, som gennemføres af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).

2.   Direktøren kan delegere gennemførelsesbeføjelserne til budgettet til ansatte i et OPP-organ, der er omfattet af personalevedtægten, og, i det omfang vedtægten gælder for de ansatte, under overholdelse af de bestemmelser, der er fastsat i OPP-organets finansielle bestemmelser. Befuldmægtigede kan kun handle inden for rammerne af de beføjelser, som de udtrykkeligt har fået overdraget.

Artikel 17

Den anvisningsberettigedes beføjelser og opgaver

1.   Direktøren gennemfører OPP-organets budget i de afdelinger, som er under direktørens myndighed.

2.   I det omfang det er nødvendigt, kan opgaver af teknisk, administrativ, forberedende eller underordnet art, der ikke indebærer udøvelse af offentlig myndighed eller udøvelse af skønsbeføjelser, på kontraktbasis overlades til eksterne enheder eller organer i den private sektor.

3.   Direktøren etablerer i overensstemmelse med de minimumsstandarder, som bestyrelsen har vedtaget, og under behørigt hensyn til de risici, der er forbundet med forvaltningsmiljøet og arten af de finansierede foranstaltninger, en organisationsstruktur og interne kontrolsystemer, som kan forenes med arbejdet som direktør. Ved etableringen af denne struktur og disse systemer foretages der en risikoanalyse under hensyntagen til omkostningseffektiviteten.

Direktøren kan inden for sine tjenester indføre en ekspert- og rådgivningsfunktion, som kan være behjælpelig ved en kontrol af de risici, som måtte være forbundet med direktørens aktiviteter.

4.   Den anvisningsberettigede opbevarer bilagene vedrørende de gennemførte transaktioner i fem år efter tidspunktet for meddelelse af decharge til Kommissionen for gennemførelsen af Den Europæiske Unions budget for det pågældende år. Personoplysninger i bilag skal om muligt slettes, når de ikke er nødvendige i kontrol- og revisionssammenhæng. Opbevaring af trafikdata er under alle omstændigheder omfattet af artikel 37, stk. 2, i forordning (EF) nr. 45/2001.

Artikel 18

Forudgående kontrol

1.   Hver enkelt transaktion er genstand for mindst en forudgående kontrol af såvel de operationelle som de finansielle aspekter af transaktionen i form af en skrivebordskontrol af bilag og de foreliggende resultater af allerede udført kontrol.

Forudgående kontrol omfatter iværksættelse og efterprøvning af en transaktion.

Iværksættelse og kontrol af en transaktion er adskilte funktioner.

2.   Ved iværksættelse af en transaktion forstås samtlige handlinger, som indgår i forberedelsen af vedtagelsen af akter om den anvisningsberettigedes gennemførelse af OPP-organets budget.

3.   Ved forudgående kontrol af en transaktion forstås alle forudgående tjek, som den ansvarlige anvisningsberettigede har indført med henblik på at kontrollere de operationelle og finansielle aspekter.

4.   Ved forudgående kontrol efterprøves overensstemmelsen mellem de krævede bilag og andre tilgængelige oplysninger.

Omfanget af den forudgående kontrol med hensyn til hyppighed og intensitet fastlægges af den ansvarlige anvisningsberettigede ud fra en vurdering af risici og omkostningseffektivitet. I tilfælde af tvivl kan den anvisningsberettigede, som er ansvarlig for fastsættelsen af den pågældende betaling, som et led i den forudgående kontrol anmode om yderligere oplysninger eller udføre kontrol på stedet med henblik på at opnå rimelig sikkerhed.

Formålet med den forudgående kontrol er at fastslå:

a)	at udgiften er korrekt og i overensstemmelse med gældende de bestemmelser

b)	at princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, som er fastsat i artikel 11, er blevet overholdt.

I forbindelse med forudgående kontrol kan den ansvarlige anvisningsberettigede betragte en række ensartede individuelle transaktioner i forbindelse med løbende udgifter til løn, pensioner, godtgørelse af udgifter i forbindelse med tjenesterejser og udgifter til lægebehandling som én transaktion.

Artikel 19

Efterfølgende kontrol

1.   Den anvisningsberettigede kan foranstalte efterfølgende kontrol for at efterprøve transaktioner, der allerede er godkendt ved en forudgående kontrol. Denne kontrol kan foretages stikprøvevis på grundlag af en risikoanalyse.

Den efterfølgende kontrol kan udføres på grundlag af dokumenter og i givet fald på stedet.

2.   Den efterfølgende kontrol foretages ikke af de samme ansatte, som har haft ansvaret for den forudgående kontrol. De ansatte, der er ansvarlige for den efterfølgende kontrol må ikke være underordnet de ansatte, der er ansvarlige for den forudgående kontrol.

Ansatte med ansvar for kontrollen med den økonomiske forvaltning skal have den nødvendige faglige kompetence.

Artikel 20

Årlig rapportering

Den anvisningsberettigede aflægger en gang om året beretning til bestyrelsen om udførelsen af hans/hendes hverv. Med henblik herpå fremlægger den anvisningsberettigede senest den 15. februar i det følgende regnskabsår følgende for bestyrelsen og Kommissionen:

a)	en rapport om gennemførelsen af OPP-organets årlige arbejdsprogram, OPP-organets budget og HR-ressourcer

b)	OPP-organets foreløbige regnskaber, herunder den beretning om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning, der er omhandlet i artikel 39

c)

en forvaltningserklæring, hvori den anvisningsberettigede bekræfter, medmindre der tages forbehold, at han/hun har rimelig sikkerhed for: i) at oplysningerne er korrekt angivet, og at de er fuldstændige og nøjagtige (retvisende billede) ii) at udgifterne blev brugt til de fastsatte formål. iii) at de eksisterende kontrolprocedurer giver den nødvendige garanti for de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

d)	en oversigt over de endelige revisionsberetninger og de udførte kontroller, herunder en analyse af arten og omfanget af fejl og svagheder, der er konstateret i systemerne, samt de korrigerende foranstaltninger, der er truffet eller planlagt.

Beretningen skal redegøre for resultaterne af de gennemførte transaktioner i forhold til de opstillede mål og for de dermed forbundne risici samt for, hvordan de disponible ressourcer er udnyttet, og for de interne kontrolsystemers effektivitet og produktivitet, og den skal afstemmes efter arten af de overdragne opgaver og størrelsen af de involverede beløb.

Direktøren sender hvert år senest den 1. juli de dokumenter, der er nævnt i stk. 1, litra c) og d), og bestyrelsens vurdering af dem, den godkendte årsberetning og det endelige årsregnskab vedlagt bevis for, at bestyrelsen har godkendt det i henhold til artikel 43, stk. 2, til Kommissionen. Kommissionen sender disse dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

Artikel 21

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

1.   Hvis en ansat, der deltager i den økonomiske forvaltning og kontrollen med transaktionerne, mener, at en beslutning, som dennes overordnede pålægger vedkommende at føre ud i livet eller acceptere, ikke er forskriftsmæssig eller er i modstrid med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning eller med de faglige regler, som vedkommende skal overholde, underretter vedkommende skriftligt direktøren, som skal svare skriftligt. Hvis direktøren ikke reagerer eller bekræfter den oprindelige beslutning eller instruks, og den ansatte mener, at denne bekræftelse ikke udgør et rimeligt svar på de fremsatte forbehold, underretter den ansatte skriftligt den instans, der omhandles i artikel 23, stk. 3. Den i artikel 23, stk. 3, omhandlede instans underretter straks bestyrelsen.

2.   Ved ulovlig aktivitet, svig eller korruption, der vil kunne skade OPP-organets eller dets medlemmers interesser, underretter den ansatte de myndigheder og instanser, der er fastsat i den gældende lovgivning. Kontrakter med eksterne revisorer, der udfører revision af OPP-organets finansielle forvaltning, skal indeholde en forpligtelse for den eksterne revisor til at underrette den anvisningsberettigede om enhver mistanke om ulovlig aktivitet, svig eller korruption, der vil kunne skade OPP-organets eller dets medlemmers interesser.

Artikel 22

Regnskabsføreren

1.   Bestyrelsen udnævner en regnskabsfører, der er omfattet af vedtægten, hvis vedtægten gælder for OPP-organets personale, som skal være fuldstændig uafhængig i udførelsen af sine opgaver. Regnskabsføreren er OPP-organets ansvarlige for:

a)	korrekt gennemførelse af betalinger, inkassering af indtægter og inddrivelse af fastlagte fordringer

b)	bogføring, forberedelse og fremlæggelse af regnskaberne i overensstemmelse med kapitel 8

c)	overholdelse af bogføringsreglerne samt kontoplanen, jf. kapitel 8

d)

udformning og godkendelse af regnskabssystemer og, når det er relevant, godkendelse af de systemer, som den anvisningsberettigede har udformet med henblik på at levere eller dokumentere regnskabsmæssige oplysninger; i den forbindelse er regnskabsføreren til hver en tid bemyndiget til at kontrollere, at godkendelseskriterierne er overholdt

e)	likviditetsstyring.

2.   To eller flere OPP-organer kan udnævne samme regnskabsfører.

Et OPP-organ kan også aftale med Kommissionen, at Kommissionens regnskabsfører skal fungere som OPP-organets regnskabsfører.

Et OPP-organ kan også overdrage en del af sin regnskabsførers opgaver til Kommissionens regnskabsfører med henvisning til omkostningseffektiviteten.

I de tilfælde, der omtales i dette stykke, træffer OPP-organet de nødvendige forholdsregler for at undgå enhver form for interessekonflikt.

3.   Regnskabsføreren indhenter hos den anvisningsberettigede alle oplysninger, der er nødvendige for opstillingen af regnskaberne, der giver et retvisende billede af OPP-organets økonomiske situation og budgetgennemførelsen. Den anvisningsberettigede garanterer pålideligheden af disse oplysninger.

4.   Før regnskaberne vedtages af direktøren, underskrives de af regnskabsføreren, som derved bekræfter, at han/hun har rimelig sikkerhed for, at regnskaberne giver et retvisende billede af OPP-organets økonomiske situation.

Med henblik herpå kontrollerer regnskabsføreren, at regnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsreglerne i artikel 38, og at alle indtægter og udgifter er opført i regnskaberne.

Regnskabsføreren har beføjelse til at kontrollere de modtagne oplysninger og til at foretage yderligere tjek, som vedkommende anser for nødvendige for at kunne underskrive regnskaberne.

Regnskabsføreren tager om nødvendigt forbehold og redegør i så fald i detaljer for arten og omfanget af disse forbehold.

Regnskabsføreren er den eneste, der har beføjelse til at forvalte kontanter og likvide midler, jf. stk. 5. Regnskabsføreren er ansvarlig for deres opbevaring.

5.   Regnskabsføreren kan under udførelsen af sine opgaver uddelegere visse af sine opgaver til ansatte, der er omfattet af vedtægten, hvis vedtægten gælder for OPP-organets personale, når dette er nødvendigt af hensyn til varetagelsen af regnskabsførerens arbejde i henhold til OPP-organets finansielle bestemmelser.

6.   Bestyrelsen kan når som helst, midlertidigt eller definitivt, suspendere regnskabsføreren fra tjenesten, uden at dette indskrænker muligheden for eventuelle disciplinære foranstaltninger. I så fald udnævner bestyrelsen en midlertidig regnskabsfører.

Artikel 23

De finansielle aktørers ansvar

1.   Artikel 16-25 indskrænker ikke det strafferetlige ansvar, som de finansielle aktører kan pådrage sig efter gældende national ret og efter gældende bestemmelser om beskyttelse af Unionens finansielle interesser og om bekæmpelse af korruption, som involverer Unionens tjenestemænd eller tjenestemænd i medlemsstaterne.

2.   Den anvisningsberettigede og regnskabsføreren er disciplinært og økonomisk ansvarlige efter bestemmelserne i vedtægten. Er der tale om en ulovlig aktivitet, svig eller korruption, der vil kunne skade OPP-organets eller dets medlemmers interesser, indbringes sagen for de myndigheder og instanser, der er fastsat i den gældende lovgivning, navnlig for OLAF.

3.   Den særlige instans for økonomiske uregelmæssigheder, som Kommissionen har oprettet, eller hvori Kommissionen deltager i henhold til artikel 73, stk. 6, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, udøver samme beføjelser over for OPP-organet som over for Kommissionens tjenestegrene, medmindre bestyrelsen beslutter at oprette en funktionelt uafhængig instans eller at deltage i en fælles instans, der er oprettet af flere organer. I forbindelse med sager, som indbringes af OPP-organer, skal den særlige instans for økonomiske uregelmæssigheder, som Kommissionen har oprettet, eller hvori Kommissionen deltager, have en ansat i et OPP-organ blandt sine medlemmer.

På grundlag af udtalelsen fra den i første afsnit omhandlede instans afgør direktøren, om der skal indledes en disciplinærsag eller stilles krav om betaling af kompensation. Hvis instansen konstaterer systemrelaterede problemer, sender den en rapport ledsaget af henstillinger til den anvisningsberettigede. Hvis udtalelsen er belastende for direktøren, sender instansen den til bestyrelsen og til Kommissionens interne revisor. Direktøren henviser i anonym form til instansens udtalelser i sin årsberetning i henhold til artikel 20 og angiver, hvilke opfølgningsforanstaltninger der er truffet.

4.   Det kan pålægges enhver ansat helt eller delvis at erstatte tab, som påføres OPP-organet som følge af grove personlige fejl ved udøvelsen af eller i forbindelse med hans/hendes hverv. Ansættelsesmyndigheden træffer en motiveret afgørelse efter at have overholdt de formaliteter, som den gældende lovgivning foreskriver på det disciplinære område.

Artikel 24

Interessekonflikter

1.   Finansielle aktører som defineret i artikel 16-25 og andre personer, der er beskæftiget med budgetgennemførelse og forvaltning, herunder forberedende foranstaltninger med henblik herpå, revision og kontrol, foretager ikke handlinger, der vil kunne medføre, at deres egne interesser kommer i konflikt med OPP-organets interesser.

Opstår der risiko for en sådan interessekonflikt, har den pågældende pligt til at afholde sig fra at foretage sådanne handlinger og til at forelægge sagen for direktøren, som skriftligt fastslår, om der eksisterer en interessekonflikt. Den pågældende orienterer også sin umiddelbart overordnede. Hvis aktøren er direktøren, indbringer han/hun sagen for bestyrelsen.

Hvis der konstateres en interessekonflikt, skal den pågældende indstille alle sine aktiviteter i den pågældende sag. Direktøren eller bestyrelsen, hvis direktøren er berørt, træffer eventuelle yderligere, hensigtsmæssige foranstaltninger.

2.   Med henblik på stk. 1 er der tale om interessekonflikt, når en upartisk og objektiv udøvelse af de opgaver, der påhviler en finansiel aktør eller en anden person omhandlet i stk. 1, bringes i fare af familiemæssige, følelsesmæssige, politiske, nationale eller økonomiske grunde eller ethvert andet interessefællesskab med tilskudsmodtageren.

Artikel 25

Adskillelse af funktioner

Funktionerne som anvisningsberettiget og regnskabsfører er adskilte og indbyrdes uforenelige.

KAPITEL 5

INTERN REVISION

Artikel 26

Udnævnelse af den interne revisor og dennes beføjelser og opgaver

1.   OPP-organet har en intern revision, som fungerer i overensstemmelse med de relevante internationale standarder.

2.   Den interne revision varetages af Kommissionens interne revisor. Den interne revisor kan hverken være anvisningsberettiget eller regnskabsfører.

3.   Den interne revisor rådgiver OPP-organet om risikostyring ved at afgive uafhængige udtalelser om forvaltnings- og kontrolsystemernes kvalitet og ved at fremsætte henstillinger til forbedring af betingelserne for transaktionernes gennemførelse og til fremme af en forsvarlig økonomisk forvaltning.

Den interne revisor har navnlig til opgave:

a)	at vurdere, om de interne forvaltningssystemer er hensigtsmæssige og effektive, og i hvilket omfang tjenestegrenene har formået at gennemføre programmer og foranstaltninger set i relation til de dermed forbundne risici

b)	at vurdere produktiviteten og effektiviteten af de interne kontrol- og revisionssystemer, der anvendes på alle transaktioner vedrørende budgetgennemførelse.

4.   Den interne revisors hverv dækker alle aktiviteter og tjenestegrene i OPP-organet. Den interne revisor har fuld og ubegrænset adgang til alle oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af dennes hverv.

5.   Den interne revisor gør sig bekendt med beretningen fra den anvisningsberettigede, jf. artikel 20, og med alle andre oplysninger, der måtte foreligge.

6.   Den interne revisor aflægger rapport til bestyrelsen og direktøren om resultatet af sine undersøgelser og anfører heri eventuelle henstillinger.

Den interne revisor aflægger også rapport i følgende tilfælde:

—	der er ikke taget stilling til alvorlige risici og anbefalinger

—	der er betydelige forsinkelser i gennemførelsen af anbefalingerne fra tidligere år.

Bestyrelsen og direktøren sikrer, at der regelmæssigt føres tilsyn med gennemførelsen af revisionshenstillingerne. Bestyrelsen undersøger de oplysninger, der omhandles i artikel 20, og vurderer, om henstillingerne er blevet fuldt og rettidigt gennemført.

7.   OPP-organet stiller den interne revisors kontaktoplysninger til rådighed for alle fysiske og juridiske personer, der er involveret i udgiftstransaktioner, med henblik på fortrolig kontakt til den interne revisor.

8.   Den interne revisors beretninger og resultater stilles først til rådighed for offentligheden, når den interne revisor har godkendt de foranstaltninger, der er iværksat til gennemførelse af beretningerne og resultaterne.

Artikel 27

Den interne revisors uafhængighed

Den interne revisors uafhængighed, hans/hendes ansvar for handlinger udført i forbindelse med udøvelsen af hvervet og hans/hendes ret til at indbringe en sag for Den Europæiske Unions Domstol fastsættes i overensstemmelse med artikel 100 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

Artikel 28

Udarbejdelse af en intern revisionsfunktion

1.   Bestyrelsen kan ud fra rimelige betragtninger om omkostningseffektivitet og merværdi oprette en intern revisionsfunktion, som skal udføre sine opgaver i overensstemmelse med de relevante internationale standarder.

Den interne revisionsfunktions formål, myndighed og ansvar skal være fastsat i det interne revisionscharter og skal godkendes af bestyrelsen.

Den interne revisionsfunktions årlige revisionsplan opstilles af chefen for den interne revisionsfunktion under hensyntagen til bl.a. direktørens risikovurdering af OPP-organet.

Den gennemgås og godkendes af bestyrelsen.

Den interne revisionsfunktion aflægger rapport til bestyrelsen og direktøren om de konstaterede forhold og de eventuelle henstillinger.

Hvis en intern revisionsenhed, der kun betjener et enkelt OPP-organ, ikke er omkostningseffektivt eller ikke er i stand til at overholde de internationale standarder, kan OPP-organet beslutte at dele en intern revisionsfunktion med andre OPP-organer, som er aktive inden for samme politikområde.

I så tilfælde skal bestyrelsen for de pågældende OPP-organer enes om de praktiske vilkår for den fælles interne revisionsfunktion.

De interne revisionsmedarbejdere skal samarbejde effektivt gennem udveksling af oplysninger og revisionsrapporter og i givet fald udarbejdelse af fælles risikovurderinger og udførelse af fælles revisioner.

2.   Bestyrelsen og direktøren sikrer, at der regelmæssigt føres tilsyn med gennemførelsen af den interne revisionsfunktions henstillinger.

KAPITEL 6

INDTÆGTS- OG UDGIFTSTRANSAKTIONER

Artikel 29

Forvaltning af indtægter

1.   Indtægtsforvaltningen omfatter udfærdigelse af overslag over fordringer, fastlæggelse af udestående fordringer og inddrivelse af uberettiget udbetalte beløb. I forvaltningen indgår også mulighed for om nødvendigt at give afkald på fastsatte fordringer.

2.   Uretmæssigt udbetalte beløb inddrives.

Hvis den faktiske inddrivelse ikke har fundet sted ved udløbet af den frist, der er fastsat i debetnotaen, underretter regnskabsføreren den kompetente anvisningsberettigede herom og iværksætter omgående inddrivelsesproceduren ved hjælp af de ved lov fastsatte midler, herunder i givet fald gennem modregning, eller, hvis dette ikke er muligt, ved tvangsopkrævning.

Når den anvisningsberettigede påtænker helt eller delvis at give afkald på at inddrive en fastlagt fordring, skal vedkommende sikre sig, at afkaldet er korrekt og i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning og om proportionalitet. Beslutninger om afkald skal begrundes. Afkaldsbeslutningen skal indeholde oplysninger om de bestræbelser, der er gjort for at inddrive beløbet, og om de retlige og faktiske elementer, den hviler på.

Regnskabsføreren fører en oversigt over fordringer, der skal inddrives. OPP-organets fordringer samles i oversigten efter datoen for udstedelsen af inddrivelsesordren. Regnskabsføreren angiver også beslutninger om helt eller delvis at give afkald på at inddrive fastlagte fordringer. Oversigten føjes til OPP-organets beretning om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning.

3.   Gæld, der ikke er indfriet på forfaldsdagen, som er fastsat i debetnotaen, pålægges morarenter, jf. den delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012.

4.   For OPP-organets fordringer over for tredjemand og tredjemands fordringer over for OPP-organet gælder en forældelsesfrist på fem år.

Artikel 30

Medlemmernes bidrag

1.   OPP-organet anmoder sine medlemmer om at betale hele eller en del af deres bidrag på de betingelser og med de mellemrum, der er fastsat i oprettelsesakten, eller som er aftalt med dem.

2.   De midler, medlemmerne indbetaler til OPP-organet i form af bidrag, er rentebærende til fordel for OPP-organets budget.

Artikel 31

Forvaltning af udgifter

1.   Ved afholdelse af udgifter indgår den anvisningsberettigede budgetmæssige og retlige forpligtelser, fastsætter udgifter og anviser betalinger samt foretager de handlinger, der er nødvendige forud for anvendelsen af bevillingerne.

2.   Enhver udgift omfatter indgåelse af en forpligtelse, fastsættelse af udgiften, anvisning til betaling og betaling.

Fastsættelse af en udgift er den handling, hvorved den ansvarlige anvisningsberettigede bekræfter en finansiel transaktion.

Når den anvisningsberettigede godkender en udgift efter at have forsikret sig om, at bevillingerne er stede, giver han regnskabsføreren ordre om at betale den fastsatte udgift.

3.   I forbindelse med enhver foranstaltning med udgiftsvirkning for OPP-organets budget skal den ansvarlige anvisningsberettigede indgå en budgetmæssig forpligtelse, før han indgår en retlig forpligtelse over for tredjemand.

4.   OPP-organets årlige arbejdsprogram skal være ledsaget af bestyrelsens godkendelse af OPP-organets udgifter til driften af organets aktiviteter, forudsat at de elementer, der er angivet i dette stykke, er klart identificeret.

Det årlige arbejdsprogram skal indeholde detaljerede mål og forventede resultater, herunder resultatindikatorer. Det skal endvidere indeholde en beskrivelse af de aktioner, der skal finansieres, og angivelse af beløbsstørrelse for hver enkelt aktion.

Større ændringer af det årlige arbejdsprogram vedtages efter samme procedure som det oprindelige arbejdsprogram, jf. bestemmelserne i oprettelsesakten.

Bestyrelsen kan give OPP-organets anvisningsberettigede beføjelse til at foretage ikkevæsentlige ændringer af arbejdsprogrammet.

Artikel 32

Tidsfrister

Udgifter skal betales inden for de tidsfrister og ifølge de vilkår, der er fastsat i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 og delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012.

KAPITEL 7

GENNEMFØRELSE AF OPP-ORGANETS BUDGET

Artikel 33

Indgåelse af offentlige kontrakter

1.   Med hensyn til indgåelse af offentlige kontrakter er stk. 3-6 i denne artikel omfattet af afsnit V i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 og delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012.

2.   OPP-organet deltager i den centrale udelukkelsesdatabase, som er oprettet og forvaltes af Kommissionen i henhold til artikel 108 i den generelle finansforordning.

3.   Ved kontrakter, hvis værdi er mellem 60 000 EUR og de beløbsgrænser, som er fastsat i artikel 118 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, kan den procedure anvendes, der er fastsat i delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012 for kontrakter med lav værdi på ikke over 60 000 EUR.

4.   OPP-organet kan efter egen anmodning deltage som ordregivende myndighed, når Kommissionen, institutionerne i fællesskab, andre EU-organer og andre OPP-organer indgår aftaler.

5.   OPP-organet kan uden brug af proceduren for offentlige kontrakter indgå en kontrakt med Kommissionen, de interinstitutionelle kontorer, Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions organer oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 2965/94 (5) og andre OPP-organer om levering af varer og tjenesteydelser eller udførelse af arbejde, som varetages af sidstnævnte.

OPP-organet kan uden brug af proceduren for offentlige kontrakter indgå en kontrakt med sine medlemmer, ud over Unionen, om levering af varer og tjenesteydelser eller udførelse af arbejde, som varetages direkte af medlemmerne uden hjælp fra tredjepart.

De varer, tjenesteydelser og arbejde, der leveres i henhold til første og andet afsnit betragtes ikke som en del af medlemmernes bidrag til OPP-organets budget.

6.   OPP-organet kan benytte sig af fælles udbudsprocedurer med ordregivende myndigheder i værtsmedlemsstaten for at få sine administrative behov dækket eller med ordregivende myndigheder i medlemsstaterne, landene i Den Europæiske Frihandelssammenslutning eller EU-kandidatlande, som er medlemmer af organet. I så fald finder artikel 133 i delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012 tilsvarende anvendelse.

OPP-organet kan anvende fælles udbudsprocedurer med sine private medlemmer eller med de ordregivende myndigheder i lande, der deltager i EU-programmer, og som deltager som medlemmer. I så fald finder artikel 133, stk. 1, i delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012 tilsvarende anvendelse.

Artikel 34

Eksperter

I forbindelse med udvælgelse af eksperter i henhold til eventuelle særlige procedurer, som er fastsat i grundretsakten for det program, som OPP-organet har fået til opgave at gennemføre, finder artikel 287 i delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012 tilsvarende anvendelse Sådanne eksperter aflønnes med et fast beløb, der meddeles på forhånd, og som fastsættes på grundlag af deres faglige kunnen.

OPP-organet kan anvende de lister, som Kommissionen, andre EU-organer eller andre OPP-organer har udarbejdet.

OPP-organet kan, hvis det vurderes at være berettiget og i velbegrundede tilfælde, udvælge personer, som har de ønskede færdigheder, men som ikke står på listerne.

Eksterne eksperter udvælges på grundlag af færdigheder, erfaring og viden, som kræves til udførelsen af de pågældende opgaver, og i overensstemmelse med principperne om ikkediskrimination, ligebehandling og forbud mod interessekonflikter.

Artikel 35

Tilskud

Tilskud er omfattet af afsnit VI i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 og delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012, dog med forbehold af særlige bestemmelser i oprettelsesakten.

Artikel 36

Priser

1.   Priser er omfattet af afsnit VII i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 og delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012, dog med forbehold af stk. 2 i denne artikel.

2.   Konkurrencer med priser med en enhedsværdi på 1 000 000 EUR eller derover må kun udskrives, hvis de indgår i forslaget til arbejdsprogram, jf. artikel 14, stk. 1.

Artikel 37

Oplysning om klagemuligheder

1.   Hvis en proceduremæssig handling foretaget af den anvisningsberettigede indvirker negativt på en ansøgers eller tilbudsgivers, tilskudsmodtagers eller kontrahents rettigheder, skal den ledsages af oplysninger om de eksisterende administrative og/eller retlige klagemuligheder.

2.   Det skal navnlig oplyses, hvordan der kan klages, samt til hvilket organ eller hvilke organer og inden for hvilke tidsfrister der kan indgives klager.

3.   Stk. 1 og 2 anvendes med forbehold af eventuelle specifikke procedurer, der er fastsat i de grundlæggende retsakter for programmet, som OPP-organet har fået til opgave at gennemføre.

KAPITEL 8

REGNSKABSFØRING

Artikel 38

Regnskabsregler

OPP-organet opbygger et regnskabssystem, som sikrer, at der rettidigt foreligger nøjagtige, fuldstændige og pålidelige oplysninger.

OPP-organets regnskabsføring skal være i overensstemmelse med de regnskabsregler, der er omhandlet i artikel 143 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

Artikel 39

Regnskabernes struktur

OPP-organets regnskaber skal indeholde følgende:

a)	OPP-organets finansieringsoversigter

b)	beretningerne om gennemførelse af OPP-organets budget (beretning om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning).

OPP-organet udarbejder en beretning om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning i regnskabsåret. I beretningen redegøres der som et minimum for udnyttelsesgraden for bevillingerne, både i absolutte tal og angivet som procentdele, og den skal indeholde kortfattede oplysninger om bevillingsoverførsler mellem de forskellige budgetposter.

Når det kræves, at OPP-organets regnskaber konsolideres i overensstemmelse med de i artikel 143 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 omtalte regnskabsregler, sender OPP-organet beretningen om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning til Europa-Parlamentet, Rådet og Revisionsretten senest den 31. marts i det efterfølgende regnskabsår.

Artikel 40

Regnskabsprincipper

Årsregnskaberne skal indeholde oplysninger, herunder oplysninger om regnskabspolitik, på en måde, der sikrer, at oplysningerne er relevante, pålidelige, sammenlignelige og forståelige. Årsregnskaberne opstilles i overensstemmelse med almindeligt anerkendte regnskabsprincipper som angivet i de regnskabsregler, der er omhandlet i artikel 143 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 eller periodiserede internationale regnskabsstandarder for den offentlige sektor (herefter »IPSAS«).

Artikel 41

Årsregnskaber

1.   Årsregnskabet opstilles i euro og omfatter:

a)

balancen og resultatopgørelsen, der viser alle aktiver og passiver, den finansielle stilling og det økonomiske resultat pr. 31. december i det forløbne regnskabsår; det opstilles efter de regnskabsregler, der er omhandlet i artikel 143 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 eller periodiseret IPSAS

b)	pengestrømsopgørelsen, der viser regnskabsårets indbetalinger og udbetalinger og den endelige likviditetssaldo

c)	opgørelsen over bevægelser på nettoaktiver med en oversigt over bevægelser på reserver i løbet af året og de kumulerede resultater.

2.   Anmærkningerne til årsregnskabet indeholder supplerende oplysninger om og noter til oplysningerne i de i stk. 1 nævnte regnskaber og giver alle de yderligere oplysninger, der foreskrives i henhold til internationalt anerkendt regnskabspraksis, når disse oplysninger er relevante for OPP-organets virksomhed.

Artikel 42

Beretninger om budgetgennemførelsen

Beretningerne om budgetgennemførelsen opstilles i euro. De omfatter:

a)	beretninger, der sammenfatter alle budgettransaktioner i regnskabsåret med hensyn til indtægter og udgifter

b)	forklarende noter, der indeholder supplerende oplysninger om og noter til de heri indeholdte oplysninger.

Beretningerne om budgetgennemførelsen opstilles efter samme struktur, som er anvendt i budgettet.

Artikel 43

Foreløbige regnskaber og godkendelse af det endelige årsregnskab

1.   Når det kræves, at OPP-organets regnskaber konsolideres i overensstemmelse med de i artikel 143 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 omtalte regnskabsregler, sender OPP-organets regnskabsfører det foreløbige regnskab til Revisionsretten senest den 15. februar i det efterfølgende år.

I det tilfælde, der er nævnt i første afsnit, sender OPP-organets regnskabsfører ligeledes senest den 15. februar i det efterfølgende år en regnskabspakke til Kommissionens regnskabsfører i et standardiseret format, der fastlægges af Kommissionens regnskabsfører med henblik på konsolideringen.

2.   Regnskabsføreren udarbejder OPP-organets endelige årsregnskab. Direktøren sender senest den 15. marts det endelige årsregnskab sammen med den i artikel 46 nævnte eksterne revisors erklæring til bestyrelsen med henblik på godkendelse.

Når det kræves, at OPP-organets regnskaber konsolideres i overensstemmelse med de i artikel 143 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 omtalte regnskabsregler, sender regnskabsføreren det endelige regnskab sammen med erklæringen fra den i artikel 46 nævnte eksterne revisor og bestyrelsens godkendelse til Revisionsretten, Europa-Parlamentet og Rådet senest den 1. juli i det efterfølgende regnskabsår. I disse tilfælde sender OPP-organets regnskabsfører ligeledes senest den 1. juli en regnskabspakke til Kommissionens regnskabsfører i et standardiseret format, der fastlægges af Kommissionens regnskabsfører med henblik på konsolideringen.

Når det kræves, at OPP-organets regnskaber konsolideres i overensstemmelse med de i artikel 143 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 omtalte regnskabsregler, sender OPP-organets regnskabsfører ligeledes en forvaltningserklæring, der dækker det endelige årsregnskab, til Revisionsretten med kopi til Kommissionens regnskabsfører på samme dato som fremsendelsen af det endelige årsregnskab.

Det endelige årsregnskab ledsages af en note udarbejdet af regnskabsføreren, hvori denne erklærer, at det endelige årsregnskab er udfærdiget i overensstemmelse med dette kapitel og med de gældende regnskabsmæssige principper, regler og metoder.

Når OPP-organets endelige regnskab er godkendt, offentliggøres det på organets websted senest en måned efter godkendelsen.

Artikel 44

Regnskabsprincipper

1.   Når det kræves, at OPP-organets regnskaber konsolideres i overensstemmelse med de i artikel 143 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 omtalte regnskabsregler, vedtages den harmoniserede regnskabskontoplan, som anvendes af OPP-organet, af Kommissionens regnskabsfører i henhold til artikel 152 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

2.   Regnskabssystemet består af et almindeligt regnskab og et bevillingsregnskab. Regnskaberne føres i euro på basis af kalenderåret.

3.   I det almindelige regnskab registreres i kronologisk rækkefølge og efter det dobbelte bogholderis metode alle begivenheder og transaktioner, der påvirker den økonomiske og finansielle situation og formuestillingen for OPP-organet.

4.   Bevillingsregnskabet giver et detaljeret billede af gennemførelsen af OPP-organets budget. I bevillingsregnskabet opføres alle budgetmæssige indtægts- og udgiftstransaktioner.

Artikel 45

Fortegnelser

OPP-organet skal føre fortegnelser, der viser mængden og værdien af alle de materielle, immaterielle og finansielle anlægsaktiver, der udgør dets ejendom. Når det kræves, at OPP-organets regnskaber konsolideres i overensstemmelse med de i artikel 143 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 omtalte regnskabsregler, fører OPP-organet sådanne fortegnelser efter en model udarbejdet af Kommissionens regnskabsfører. OPP-organet kontrollerer, at oplysningerne i disse fortegnelser stemmer overens med de virkelige forhold.

KAPITEL 9

EKSTERN REVISION OG BEKÆMPELSE AF SVIG

Artikel 46

Ekstern revision

OPP-organet underkastes en uafhængig ekstern revision, som udføres af en uafhængig revisionsinstans efter internationalt anerkendte revisionsstandarder. Det skal af den eksterne revisors erklæring fremgå, om regnskabet giver et sandfærdigt og retvisende billede, om det indførte kontrolsystem fungerer efter hensigten, og om de underliggende transaktioner er lovlige og formelt korrekte. Det skal også fremgå af erklæringen, om revisionsarbejdet rejser tvivl om de påstande, der er fremsat i forvaltningserklæringen, som er omtalt i artikel 20. Erklæringen forelægges for bestyrelsen. Den sendes til Kommissionen sammen med OPP-organets endelige regnskab senest den 15. marts.

Artikel 47

Revisionsrettens gennemgang af regnskaberne

1.   Medmindre andet er fastsat OPP-organets oprettelsesakt, reviderer Revisionsretten OPP-organets regnskaber i overensstemmelse med artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Revisionsretten kan i sin gennemgang se på det revisionsarbejde, som den uafhængige eksterne revisor, jf. artikel 46 i denne forordning, har udført, og opfølgningen af resultaterne af revisorens arbejde.

2.   Revisionsrettens revision udføres i henhold til artikel 158 til 163 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

Artikel 48

Kontrol på stedet ved Kommissionen, Revisionsretten og OLAF

1.   Med forbehold af artikel 47, stk. 1, giver OPP-organet Kommissionens personale og andre, som er bemyndiget af Kommissionen, samt Revisionsretten adgang til sine anlæg og bygninger og alle oplysninger, herunder oplysninger i elektronisk form, som måtte være nødvendige til revisionerne.

2.   OLAF kan efter bestemmelserne og procedurerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (6) og Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 (7) foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, for at klarlægge, om der er begået svig, bestikkelse eller andre ulovlige aktiviteter, der berører Unionens finansielle interesser, i forbindelse med tilskud eller kontrakter, der er finansieret af OPP-organet.

3.   Med forbehold af stk. 1 og 2, skal OPP-organets kontrakter, aftaler og beslutninger udtrykkeligt indeholde bestemmelser om bemyndigelse af Den Europæiske Revisionsret og OLAF til at gennemføre sådanne revisioner og undersøgelser, i overensstemmelse med deres respektive kompetencer.

KAPITEL 10

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 49

Anmodninger om oplysninger

Kommissionen og medlemmerne af OPP-organet, ud over Unionen, kan anmode OPP-organet om at fremlægge alle nødvendige oplysninger og forklaringer vedrørende budgetforhold inden for deres kompetenceområde.

Artikel 50

Vedtagelse af OPP-organets finansielle bestemmelser

Hvert enkelt organ, der er omfattet af artikel 209 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, vedtager nye finansielle bestemmelser med henblik på deres ikrafttræden den 1. januar 2014 eller under alle omstændigheder senest ni måneder efter den dato, på hvilken et OPP-organ omfattes af artikel 209 i nævnte forordning.

Artikel 51

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EFT L 298 af 26.10.2012, s. 1.

(2)  Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1).

(3)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 af 29. oktober 2012 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT L 362 af 31.12.2012, s. 1).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).

(5)  Rådets forordning (EF) nr. 2965/94 af 28. november 1994 om oprettelse af et oversættelsescenter for Den Europæiske Unions organer (EFT L 314 af 7.12.1994, s. 1).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).

(7)  Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).

---

7.2.2014

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 38/16

---

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 111/2014

af 4. februar 2014

om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra a), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer.

(2)

Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer.

(3)	Ifølge de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes under den KN-kode, der er anført i kolonne 2 ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3.

(4)

Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt vedrørende varer, som er omfattet af denne forordning, men som ikke er i overensstemmelse hermed, i en vis periode fortsat kan påberåbes af modtageren, jf. artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 (2). Denne periode bør fastsættes til tre måneder.

(5)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De varer, der er anført i kolonne 1 i tabellen i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur under den KN-kode, der er nævnt i kolonne 2 i tabellen.

Artikel 2

Bindende tariferingsoplysninger, som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold artikel 12, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 2913/92 i et tidsrum på tre måneder fra denne forordnings ikrafttræden.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1.

(2)  Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1).

---

---

7.2.2014

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 38/18

---

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 112/2014

af 4. februar 2014

om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra a), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer.

(2)

Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer.

(3)	Ifølge de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes under den KN-kode, der er anført i kolonne 2, ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3.

(4)

Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt vedrørende varer, som er omfattet af denne forordning, men som ikke er i overensstemmelse hermed, i en vis periode fortsat kan påberåbes af modtageren, jf. artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 (2). Denne periode bør fastsættes til tre måneder.

(5)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De varer, der er anført i kolonne 1 i tabellen i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur under den KN-kode, der er nævnt i kolonne 2 i tabellen.

Artikel 2

Bindende tariferingsoplysninger, som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til artikel 12, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 2913/92 i en periode på tre måneder fra denne forordnings ikrafttræden.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1.

(2)  Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1).

---

---

7.2.2014

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 38/20

---

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 113/2014

af 4. februar 2014

om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra a), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	For at sikre ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de varer, der er omhandlet i bilaget.

(2)

Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer.

(3)	Ifølge de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes under den KN-kode, der er anført i kolonne 2, ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3.

(4)

Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt vedrørende varer, som er omfattet af denne forordning, men som ikke er i overensstemmelse hermed, i en vis periode fortsat kan påberåbes af modtageren, jf. artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 (2). Denne periode bør fastsættes til tre måneder.

(5)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De varer, der er anført i kolonne 1 i tabellen i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur under den KN-kode, der er nævnt i kolonne 2 i tabellen.

Artikel 2

Bindende tariferingsoplysninger, som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold artikel 12, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 2913/92 i et tidsrum på tre måneder fra denne forordnings ikrafttræden.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1.

(2)  Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1).

---

---

7.2.2014

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 38/22

---

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 114/2014

af 4. februar 2014

om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra a), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer.

(2)

Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer.

(3)	Ifølge de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes under den KN-kode, der er anført i kolonne 2 ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3.

(4)

Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt vedrørende varer, som er omfattet af denne forordning, men som ikke er i overensstemmelse hermed, i en vis periode fortsat kan påberåbes af modtageren, jf. artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 (2). Denne periode bør fastsættes til tre måneder.

(5)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De varer, der er anført i kolonne 1 i tabellen i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur under den KN-kode, der er nævnt i kolonne 2 i tabellen.

Artikel 2

Bindende tariferingsoplysninger, som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold artikel 12, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 2913/92 i et tidsrum på tre måneder fra denne forordnings ikrafttræden.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1

(2)  Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1).

---

---

7.2.2014

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 38/24

---

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 115/2014

af 4. februar 2014

om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra a), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer.

(2)

Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer.

(3)	Ifølge de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes under den KN-kode, der er anført i kolonne 2 ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3.

(4)

Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt vedrørende varer, som er omfattet af denne forordning, men som ikke er i overensstemmelse hermed, i en vis periode fortsat kan påberåbes af modtageren, jf. artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 (2). Denne periode bør fastsættes til tre måneder.

(5)	Toldkodeksudvalget har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De varer, der er anført i kolonne 1 i tabellen i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur under den KN-kode, der er nævnt i kolonne 2 i tabellen.

Artikel 2

Bindende tariferingsoplysninger, som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold artikel 12, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 2913/92 i et tidsrum på tre måneder fra denne forordnings ikrafttræden.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1

(2)  Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1).

---

---

7.2.2014

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 38/26

---

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 116/2014

af 6. februar 2014

om afvisning af at godkende aktivstoffet kaliumiodid, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (1), særlig artikel 13, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 80, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1107/2009 finder Rådets direktiv 91/414/EØF (2), for så vidt angår godkendelsesprocedure og -betingelser, anvendelse på aktivstoffer, for hvilke der inden den 14. juni 2011 er truffet en afgørelse i overensstemmelse med direktivets artikel 6, stk. 3. Med hensyn til kaliumiodid er betingelserne i artikel 80, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1107/2009 opfyldt ved Kommissionens beslutning 2005/751/EF (3).

(2)

Nederlandene modtog den 6. september 2004 en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF fra Koppert Beheer B.V. om optagelse af aktivstoffet kaliumiodid i bilag I til direktiv 91/414/EØF. Ved beslutning 2005/751/EF blev det bekræftet, at dossieret var fuldstændigt og således principielt kunne anses for at opfylde data- og informationskravene i bilag II og III til direktiv 91/414/EØF.

(3)

For dette aktivstof er virkningerne på menneskers og dyrs sundhed og miljøet blevet vurderet i henhold til bestemmelserne i artikel 6, stk. 2 og 4, i direktiv 91/414/EØF for de anvendelsesformål, som ansøgeren har foreslået. Den udpegede rapporterende medlemsstat forelagde et udkast til vurderingsrapport den 27. juli 2007. I overensstemmelse med artikel 11, stk. 6, i Kommissionens forordning (EU) nr. 188/2011 (4) blev ansøgeren anmodet om at fremlægge yderligere oplysninger. Den 30. maj 2011 meddelte ansøgeren, at der ikke forelå yderligere oplysninger.

(4)

Udkastet til vurderingsrapport blev behandlet af medlemsstaterne og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«). Autoriteten forelagde den 22. oktober 2012 Kommissionen sin konklusion om vurderingen af pesticidrisikoen ved aktivstoffet kaliumiodid (5). Autoriteten identificerede adskillige tilfælde af manglende data, som ville have krævet yderligere bidrag fra ansøgeren. Ved brev af 27. september 2013 trak Koppert B.V. sin ansøgning om godkendelse af kaliumiodid tilbage.

(5)

I overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, litra b), i direktiv 91/414/EØF fik medlemsstaterne mulighed for midlertidigt at godkende plantebeskyttelsesmidler, der indeholder kaliumiodid, for en indledende periode på tre år. Kommissionens afgørelse 2010/457/EU (6) gav medlemsstaterne tilladelse til at forlænge midlertidige godkendelser af kaliumiodid for en periode, der udløber senest den 31. august 2012. Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/363/EU (7) gav medlemsstaterne tilladelse til at forlænge midlertidige godkendelser af kaliumiodid for en periode, der udløber senest den 31. juli 2014.

(6)	Grundet tilbagetrækningen af ansøgningen bør kaliumiodid derfor ikke godkendes, jf. artikel 13, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1107/2009.

(7)	Eksisterende foreløbige godkendelser bør derfor trækkes tilbage, og der bør ikke gives nye tilladelser.

(8)	Medlemsstaterne bør have tid til at trække godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder kaliumiodid, tilbage.

(9)	For plantebeskyttelsesmidler, der indeholder kaliumiodid, og for hvilke medlemsstaterne bevilger en afviklingsperiode i henhold til artikel 46 i forordning (EF) nr. 1107/2009, bør en sådan periode udløbe senest 18 måneder efter denne forordnings ikrafttrædelse.

(10)	Denne forordning er ikke til hinder for, at der kan indgives en ny ansøgning vedrørende kaliumiodid i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1107/2009.

(11)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Afvisning af at godkende et aktivstof

Aktivstoffet kaliumiodid godkendes ikke.

Artikel 2

Overgangsforanstaltninger

Medlemsstaterne trækker eksisterende godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder kaliumiodid som aktivt stof, tilbage senest den 27. august 2014.

Artikel 3

Afviklingsperiode

Eventuelle afviklingsperioder, som medlemsstaterne indrømmer i henhold til artikel 46 i forordning (EF) nr. 1107/2009, skal være så korte som muligt og skal udløbe senest den 27. august 2015.

Artikel 4

Ikrafttrædelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1.

(2)  Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (EFT L 230 af 19.8.1991, s. 1).

(3)  Kommissionens beslutning 2005/751/EF af 21. oktober 2005 om principiel anerkendelse af, at de dossierer, der er fremlagt til detaljeret gennemgang med henblik på eventuel optagelse af ascorbinsyre, kaliumjodid og kaliumthiocyanat i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF, er komplette (EUT L 282 af 26.10.2005, s. 18).

(4)  Kommissionens forordning (EU) nr. 188/2011 af 25. februar 2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv 91/414/EØF for så vidt angår proceduren for vurdering af aktivstoffer, der ikke fandtes på markedet to år efter meddelelsen af direktivet (EUT L 53 af 26.2.2011, s. 51).

(5)  EFSA Journal 2013; 11(6):2923. Tilgængelig online på www.efsa.europa.eu

(6)  Kommissionens afgørelse 2010/457/EU af 17. august 2010 om medlemsstaternes forlængelse af midlertidige godkendelser af de nye aktivstoffer Candida oleophila stamme O, kaliumiodid og kaliumthiocyanat (EUT L 218 af 19.8.2010, s. 24).

(7)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/363/EU af 4. juli 2012 om medlemsstaternes forlængelse af midlertidige godkendelser af de nye aktivstoffer bixafen, Candida oleophila stamme O, fluopyram, halosulfuron, kaliumiodid og kaliumthiocyanat og spirotetramat (EUT L 176 af 6.7.2012, s. 70).

---

7.2.2014

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 38/28

---

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 117/2014

af 6. februar 2014

om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (2), særlig artikel 136, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)	Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier som omhandlet i artikel 136 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 157 af 15.6.2011, s. 1.

---

---

7.2.2014

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 38/30

---

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESDIREKTIV 2014/19/EU

af 6. februar 2014

om ændring af bilag I til Rådets direktiv 2000/29/EF om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (1), særlig artikel 14, stk. 2, litra d), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Medlemsstaterne har indgivet oplysninger, hvoraf det fremgår, at Diabrotica virgifera virgifera Le Conte allerede har spredt og etableret sig i en stor del af Unionens område. En konsekvensanalyse fra Kommissionen konkluderede, at der ikke er nogen foranstaltninger, som kan udrydde denne skadegører, eller som effektivt kan forhindre, at den spredes yderligere.

(2)	Endvidere findes der effektive og bæredygtige bekæmpelsesforanstaltninger, som kan mindske denne skadegørers indvirkning på majsudbyttet, særlig gennemførelsen af sædskifte.

(3)	Derfor fastsættes der ingen yderligere bekæmpelsesforanstaltninger i direktiv 2000/29/EF for så vidt angår Diabrotica virgifera virgifera Le Conte. Som konsekvens heraf skal denne organisme ikke længere være opført som skadegører i direktivet.

(4)	Bilag I til direktiv 2000/29/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)	Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Plantesundhed —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

Bilag I til direktiv 2000/29/EF ændres som angivet i bilaget til dette direktiv.

Artikel 2

Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 31. maj 2014 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser.

De anvender disse love og bestemmelser fra den 1. juni 2014.

Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

---

(1)  EFT L 169 af 10.7.2000, s. 1.

---

---

7.2.2014

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 38/32

---

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESDIREKTIV 2014/20/EU

af 6. februar 2014

om EU-klasser for basislæggekartofler og certificerede læggekartofler og de betingelser og betegnelser, der skal gælde for disse klasser

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 2002/56/EF af 13. juni 2002 om handel med læggekartofler (1), særlig artikel 3, stk. 3, første afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Ved Kommissionens direktiv 93/17/EØF (2) blev der indført regler om EU-klasser for basislæggekartofler.

(2)

Den hurtige tekniske og videnskabelige udvikling inden for læggekartoffelproduktionssystemer og den øgede handel med læggekartofler på det indre marked betyder, at disse regler bør tilpasses. I betragtning af sektorens udvikling bør disse regler også finde anvendelse på certificerede læggekartofler.

(3)

Reglerne bør vedrøre fastsættelse af ensartede navne på EU-klasser. De bør også indeholde betingelser for, at læggekartofler og partier af læggekartofler kan bringes i handelen som én af de respektive EU-klasser. Disse betingelser bør efter omstændighederne vedrøre forekomst af skadegørere, kartofler tilhørende andre sorter og kartofler med mangler, indskrumpede knolde, jord eller egentlige urenheder.

(4)	Kravet om, at planten skal være dyrket på en mark, hvor der i tre år ikke har været dyrket kartofler, og at den skal underkastes mindst to officielle markinspektioner, er ikke længere relevant som følge af de strengere krav til EU-grader, der er fastsat i dette direktiv.

(5)

Der er siden vedtagelsen af direktiv 2002/56/EF udviklet videnskabelig viden om sammenhængen mellem antallet af generationer og forekomsten af skadegørere på læggekartofler. En begrænsning af antallet af generationer er et nødvendigt middel til mindskelse af den plantesundhedsmæssige risiko ved skadegørere i latent form. Denne begrænsning er nødvendig for at mindske denne risiko, og der findes ingen andre mindre strenge foranstaltninger til erstatning herfor. Erfaringerne viser, at der bør tillades et maksimalt antal generationer for hver af EU-klasserne S, SE og E. For at sikre overholdelsen af de materielle krav bør disse krav kun betragtes som opfyldt på grundlag af en officiel inspektion.

(6)	Direktiv 93/17/EØF bør derfor ophæves.

(7)	Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Frø og Plantemateriale henhørende under Landbrug, Havebrug og Skovbrug —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

EU-klasser for basislæggekartofler

1.   Medlemsstaterne sikrer, at basislæggekartofler kan bringes i handelen som »EU-klasse S«, hvis de opfylder følgende betingelser:

a)	Kartoflerne opfylder i henhold til en officiel inspektion betingelserne i punkt 1, litra a), i bilag I, og

b)	partier heraf opfylder i henhold til en officiel inspektion betingelserne i punkt 1, litra b), i samme bilag.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at basislæggekartofler kan bringes i handelen som »EU-klasse SE«, hvis de opfylder følgende betingelser:

a)	Kartoflerne opfylder i henhold til en officiel inspektion betingelserne i punkt 2, litra a), i bilag I, og

b)	partier heraf opfylder i henhold til en officiel inspektion betingelserne i punkt 2, litra b), i samme bilag.

3.   Medlemsstaterne sikrer, at basislæggekartofler kan bringes i handelen som »EU-klasse E«, hvis de opfylder følgende betingelser:

a)	Kartoflerne opfylder i henhold til en officiel inspektion betingelserne i punkt 3, litra a), i bilag I, og

b)	partier heraf opfylder i henhold til en officiel inspektion betingelserne i punkt 3, litra b), i samme bilag.

Artikel 2

EU-klasser for certificerede læggekartofler

1.   Medlemsstaterne sikrer, at certificerede læggekartofler kan bringes i handelen som »EU-klasse A«, hvis de opfylder følgende betingelser:

a)	Kartoflerne opfylder i henhold til en officiel inspektion betingelserne i punkt 1, litra a), i bilag II, og

b)	partier heraf opfylder i henhold til en officiel inspektion betingelserne i punkt 1, litra b), i samme bilag.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at certificerede læggekartofler kan bringes i handelen som »EU-klasse B«, hvis de opfylder følgende betingelser:

a)	Kartoflerne opfylder i henhold til en officiel inspektion betingelserne i punkt 2, litra a), i bilag II, og

b)	partier heraf opfylder i henhold til en officiel inspektion betingelserne i punkt 2, litra b), i samme bilag.

Artikel 3

Oplysninger til Kommissionen

Medlemsstaterne underretter Kommissionen om, i hvilket omfang de anvender de forskellige EU-klasser ved certificering af deres egen produktion.

Artikel 4

Gennemførelse

1.   Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 31. december 2015 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser.

De anvender disse love og bestemmelser fra den 1. januar 2016.

Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 5

Ophævelse

Direktiv 93/17/EØF ophæves med virkning fra den 1. januar 2016.

Artikel 6

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 7

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

---

(1)  EFT L 193 af 20.7.2002, s. 60.

(2)  Kommissionens direktiv 93/17/EØF af 30. marts 1993 om fællesskabsklasser for basislæggekartofler og de betingelser og betegnelser, der skal gælde for disse klasser (EFT L 106 af 30.4.1993, s. 7).

---

---

---

7.2.2014

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 38/39

---

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESDIREKTIV 2014/21/EU

af 6. februar 2014

om minimumsbetingelser og EU-klasser for præ-basislæggekartofler

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 2002/56/EF af 13. juni 2002 om handel med læggekartofler (1), særlig artikel 18, litra c), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Læggekartofler akkumulerer gradvist sygdomme for hver opformeringscyklus. Velfungerende læggekartoffelproduktionssystemer kræver derfor et sundt udgangsmateriale, der opformeres med mindst mulig degeneration.

(2)

Forskellige nationale standarder for produktion af præ-basislæggekartofler har hindret, at disse kartofler er blevet bragt i handelen i hele Unionen, og har hæmmet det indre markeds funktion. Derfor er det hensigtsmæssigt at fastsætte minimumsbetingelser for, at præ-basislæggekartofler kan bringes i handelen i hele Unionen. Disse betingelser bør vedrøre sygdomme, symptomer, fejl og produktionskrav i forbindelse med præ-basislæggekartofler og partier heraf med henblik på at sikre produktion af og handel med sunde præ-basislæggekartofler af høj kvalitet.

(3)

Betingelserne bør tage hensyn til normen fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (UNECE) vedrørende afsætning og kontrol med handelskvaliteten af læggekartofler samt de relevante normer fra den internationale plantebeskyttelseskonvention (IPPC) og Plantebeskyttelsesorganisationen for Europa og Middelhavsområderne (EPPO) på baggrund af den tekniske og videnskabelige udvikling. Disse normer skal bidrage til at lette den internationale handel, tilskynde til produktion af høj kvalitet, forbedre rentabiliteten og beskytte forbrugernes interesser.

(4)

I betragtning af leverandørernes produktionsmetoder og brugernes efterspørgsel efter præ-basislæggekartofler er det hensigtsmæssigt, at minimumsbetingelserne for præ-basislæggekartofler også omfatter muligheden for at bringe dem i handelen som EU-klasser. Der bør anvendes to EU-klasser til præ-basislæggekartofler (»EU-klasse PBTC« og »EU-klasse PB«) i overensstemmelse med de eksisterende produktionsmetoder for henholdsvis præ-basislæggekartofler i klasse PBTC og præ-basislæggekartofler i klasse PB. Der bør således for hver klasse vedtages forskellige betingelser vedrørende sygdomme, symptomer, fejl, produktionskrav og generationer.

(5)	For at være effektive bør reglerne også indeholde bestemmelser vedrørende officiel undersøgelse og officielle markinspektioner.

(6)	Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Frø og Plantemateriale henhørende under Landbrug, Havebrug og Skovbrug —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

1)   »moderplante«: en identificeret plante, hvorfra der udtages materiale til formering

2)   »mikroformering«: en metode til hurtig opformering af plantemateriale med henblik på at producere et stort antal planter ved dyrkning in vitro af differentierede vegetative knopper eller meristem udtaget af en plante.

Artikel 2

Minimumsbetingelser for præ-basislæggekartofler

1.   Medlemsstaterne sikrer, at præ-basislæggekartofler opfylder følgende minimumsbetingelser:

a)	De stammer fra moderplanter, der er frie for følgende skadegørere: Pectobacterium spp., Dickeya spp., kartoffelbladrullevirus, kartoffelvirus A, kartoffelvirus M, kartoffelvirus S, kartoffelvirus X og kartoffelvirus Y.

b)	De er frie for symptomer på sortbensyge.

c)	Antallet af ikke sortsægte planter og antallet af fremmede sorter må tilsammen ikke overstige 0,01 %.

d)	I den direkte avl må antallet af planter, der viser symptomer på viroser, ikke overstige 0,5 %.

e)	Antallet af planter med symptomer på mosaiksyge eller symptomer fremkaldt af bladrullevirus må ikke overstige 0,1 %.

f)	Det højeste antal markgenerationer er fire.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at præ-basislæggekartofler kan bringes i handelen som »EU-klasse PBTC« og »EU-klasse PB« i overensstemmelse med betingelserne i bilaget.

3.   Det fastslås gennem officielle markinspektioner, om kravene i stk. 1, litra b), c) og e), er opfyldt. I tvivlstilfælde suppleres disse inspektioner med officielle undersøgelser af bladprøver.

Hvis der anvendes mikroformeringmetoder, fastslås det ved officiel afprøvning eller afprøvning under officielt tilsyn af moderplanten, om kravene i stk. 1, litra a), er opfyldt.

Hvis der anvendes klonudvælgelse, fastslås det ved officiel afprøvning eller afprøvning under officielt tilsyn af klonstammen, om kravene i stk. 1, litra a), er opfyldt.

Artikel 3

Minimumsbetingelser for partier af præ-basislæggekartofler

Medlemsstaterne sikrer, at partier af præ-basislæggekartofler opfylder følgende minimumsbetingelser:

a)	Forekomst af jord og fremmede stoffer må ikke overstige 1,0 % af vægten.

b)	Antallet af kartofler angrebet af råd, undtagen ringbakteriose og kartoffelbrunbakteriose, må ikke overstige 0,2 % af vægten.

c)	Antallet af kartofler med ydre mangler, herunder misdannede eller beskadigede knolde, må ikke overstige 3,0 % af vægten.

d)	Antallet af kartofler angrebet af kartoffelskurv på mere end en tredjedel af overfladen må ikke overstige 5,0 % af vægten.

e)	Antallet af kartofler angrebet af rodfiltsvamp på mere end 10,0 % af overfladen må ikke overstige 1,0 % af vægten.

f)	Antallet af kartofler angrebet af pulverskurv på mere end 10,0 % af overfladen må ikke overstige 1,0 % af vægten.

g)	Indskrumpede knolde som følge af for stor udtørring eller udtørring frembragt af sølvskurv må ikke overstige 0,5 % af vægten.

h)	Det samlede antal kartofler omhandlet i litra b)-g) må ikke overstige 6,0 % af vægten.

Artikel 4

Gennemførelse

1.   Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 31. december 2015 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser.

De anvender disse love og bestemmelser fra den 1. januar 2016.

Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsakter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 5

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 6

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

---

(1)  EFT L 193 af 20.7.2002, s. 60.

---

---

7.2.2014

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 38/43

---

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

af 5. februar 2014

om forlængelse af gyldigheden af beslutning 2006/502/EF om et krav til medlemsstaterne om at træffe foranstaltninger til at sikre, at der kun markedsføres børnesikrede lightere, og forbyde markedsføringen af lightere, der kan henføres under kategorien gadgets

(meddelt under nummer C(2014) 493)

(EØS-relevant tekst)

(2014/61/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF af 3. december 2001 om produktsikkerhed i almindelighed (1), særlig artikel 13, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Ifølge Kommissionens beslutning 2006/502/EF (2) skal medlemsstaterne træffe foranstaltninger til at sikre, at der kun markedsføres børnesikrede lightere, og forbyde markedsføring af lightere, der kan henføres under kategorien gadgets.

(2)	Beslutning 2006/502/EF blev vedtaget i overensstemmelse med artikel 13 i direktiv 2001/95/EF, der begrænser beslutningens gyldighedsperiode til højst et år, men giver mulighed for at forlænge gyldigheden med yderligere perioder, hver gang med højst et år.

(3)

Gyldighedsperioden for beslutning 2006/502/EF er blevet forlænget med flere 1-årsperioder, første gang ved Kommissionens beslutning 2007/231/EF (3) indtil den 11. maj 2008, anden gang ved Kommissionens beslutning 2008/322/EF (4) indtil den 11. maj 2009, tredje gang ved Kommissionens beslutning 2009/298/EF (5) indtil den 11. maj 2010, fjerde gang ved Kommissionens afgørelse 2010/157/EU (6) indtil den 11. maj 2011, femte gang ved Kommissionens afgørelse 2011/176/EU (7) indtil den 11. maj 2012, sjette gang ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/53/EU (8) indtil den 11. maj 2013 og syvende gang ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/113/EU (9) indtil den 11. maj 2014.

(4)	Der markedsføres fortsat lightere, der ikke er børnesikrede. Forekomsten heraf bør yderligere reduceres ved hjælp af intensiverede markedsovervågningsaktiviteter, fra målrettet prøveudtagning til effektive restriktive foranstaltninger.

(5)	Da der ikke findes andre tilfredsstillende foranstaltninger vedrørende børnesikring af lightere, er det nødvendigt at forlænge gyldighedsperioden for beslutning 2006/502/EF med yderligere 12 måneder.

(6)	Beslutning 2006/502/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(7)	Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved direktiv 2001/95/EF —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Artikel 6, stk. 2, i beslutning 2006/502/EF affattes således:

Artikel 2

Medlemsstaterne træffer de fornødne foranstaltninger for at efterkomme denne afgørelse senest den 11. maj 2014 og offentliggør foranstaltningerne. De underretter straks Kommissionen herom.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

---

(1)  EFT L 11 af 15.1.2002, s. 4.

(2)  EUT L 198 af 20.7.2006, s. 41.

(3)  EUT L 99 af 14.4.2007, s. 16.

(4)  EUT L 109 af 19.4.2008, s. 40.

(5)  EUT L 81 af 27.3.2009, s. 23.

(6)  EUT L 67 af 17.3.2010, s. 9.

(7)  EUT L 76 af 22.3.2011, s. 99.

(8)  EUT L 27 af 31.1.2012, s. 24.

(9)  EUT L 61 af 5.3.2013, s. 11.

---

7.2.2014

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 38/45

---

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

af 6. februar 2014

om ophævelse af beslutning 2003/766/EF om hasteforanstaltninger mod spredning inden for EF af Diabrotica virgifera Le Conte

(meddelt under nummer C(2014) 467)

(2014/62/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (1), særlig artikel 16, stk. 3, fjerde punktum, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Med Kommissionens beslutning 2003/766/EF (2) har det ikke været muligt at forebygge spredningen af Diabrotica virgifera virgifera Le Conte, som det fremgår af de årlige undersøgelser, som medlemsstaterne har gennemført i overensstemmelse med beslutningen. Disse undersøgelser viser, at Diabrotica virgifera virgifera Le Conte nu har etableret sig i en stor del af Unionen. Derudover er det ikke muligt at bremse dens videre spredning, og der findes effektive og bæredygtige bekæmpelsesforanstaltninger, som kan mindske denne organismes indvirkning på majsudbyttet, særlig gennemførelsen af sædskifte.

(2)	Beslutning nr. 2003/766/EF bør derfor ophæves.

(3)	Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Plantesundhed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE

Artikel 1

Beslutning 2003/766/EF ophæves.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

---

(1)  EUT L 169 af 10.7.2000, s. 1.

(2)  Kommissionens beslutning 2003/766/EF af 24. oktober 2003 om hasteforanstaltninger mod spredning inden for EF af Diabrotica virgifera Le Conte (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 49).

---

7.2.2014

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 38/46

---

KOMMISSIONENS HENSTILLING

af 6. februar 2014

om foranstaltninger til bekæmpelse af Diabrotica virgifera virgifera Le Conte i områder i Unionen, hvor forekomsten er blevet bekræftet

(2014/63/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN,

som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 292, og

som tager følgende i betragtning:

(1)	Diabrotica virgifera virgifera Le Conte (i det følgende benævnt »Diabrotica«) er et ikke naturligt hjemmehørende insekt, der er skadegører for majs. Den har spredt og etableret sig i over halvdelen af majsmarkerne i Unionen.

(2)

Foranstaltningerne mod spredningen af Diabrotica inden for Unionens område, som blev gennemført i henhold til Kommissionens beslutning 2003/766/EF (1), viste sig ikke at være effektive. I henhold til en konsekvensanalyse fra Kommissionen er det endvidere hverken muligt at udrydde denne skadegører i Unionen eller at forhindre dens videre spredning til områder, der på nuværende tidspunkt er fri for skadegøreren. Af den grund har Kommissionen ved gennemførelsesdirektiv 2014/19/EU (2) og gennemførelsesafgørelse 2014/62/EU (3) besluttet at tilbagekalde den officielle anerkendelse af Diabrotica som en reguleret skadegører med karantænestatus ved at lade den udgå fra bilag I til Rådets direktiv 2000/29/EF (4) og at ophæve beslutning 2003/766/EF.

(3)

Ifølge beslutning 2003/766/EF var det kun obligatorisk at praktisere sædskifte, når isolerede angreb af Diabrotica skulle udryddes. Ikke desto mindre har videnskabelige undersøgelser vist, at sædskifte også er den mest effektive metode til at bremse spredningen af Diabrotica og til at mindske dens indvirkning. Ud over at være en effektiv måde at bekæmpe Diabrotica på har sædskifte en række andre fordele, set ud fra et miljømæssigt synspunkt. Disse fordele indebærer, at jordens frugtbarhed og struktur forbedres eller vedligeholdes, og at skadegørers og ukrudts cyklus brydes, hvilket muligvis kan mindske landbrugernes afhængighed af kemiske produkter i form af gødning og plantebeskyttelsesmidler. Derfor har sædskifte også en positiv virkning på vand- og luftkvaliteten og på den biologiske mangfoldighed. Dog har andre undersøgelser af denne skadegører vist, at dens videre spredning kan betyde en øget brug af insekticider, da det i nogle tilfælde kan være svært at finde et økonomisk attraktivt alternativ til majs i sædskiftet.

(4)

Af den grund bør medlemsstaterne tilstræbe en effektiv og bæredygtig bekæmpelse af Diabrotica, også efter at anerkendelsen af Diabrotica som en reguleret skadegører med karantænestatus er blevet tilbagekaldt. I henhold til artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF (5) skal medlemsstaterne indføre passende incitamenter til at anspore professionelle brugere til på frivillig basis at anvende afgrøde- eller sektorspecifikke retningslinjer for integreret bekæmpelse af skadegørere, som bør opstilles af offentlige myndigheder eller organisationer, der repræsenterer bestemte professionelle brugere. I overensstemmelse med de generelle principper for integreret bekæmpelse af skadegørere spiller forebyggelsen af skadegørers forekomst en afgørende rolle, når det handler om at mindske behovet for at anvende plantebeskyttelsesmidler. Desuden bør bæredygtige biologiske, fysiske og andre ikke-kemiske metoder foretrækkes frem for kemiske metoder, hvis de er tilstrækkeligt effektive til at bekæmpe skadegørere.

(5)

I overensstemmelse med disse generelle principper for integreret bekæmpelse af skadegørere bør afgrøde- eller sektorspecifikke retningslinjer omfatte, at der praktiseres sædskifte, at der sørges for passende overvågning af populationen af Diabrotica, og at der gennemføres andre relevante foranstaltninger til at forebygge spredningen af skadegørere, f.eks. hygiejneforanstaltninger som rensning af landbrugsmaskiner.

(6)

For at artikel 55 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 (6) efterleves bedre af brugerne, når der anvendes insekticider til at bekæmpe Diabrotica, bør afgrøde- eller sektorspecifikke retningslinjer for integreret bekæmpelse af skadegørere for så vidt angår denne skadegører stemme overens med reglerne for korrekt anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, som fastsat i bestemmelsen.

(7)

Professionelle brugere af plantebeskyttelsesmidler bør have adgang til oplysninger og værktøjer til overvågning af Diabrotica samt til rådgivningstjenester for integreret bekæmpelse af skadegørere, herunder specifikke metoder til forebyggelse og bekæmpelse af Diabrotica. Resultaterne af overvågningen bør hjælpe landbrugere med at beslutte, om og hvornår det fortsat er nødvendigt at anvende plantebeskyttelsesforanstaltninger. Der bør fastsættes solide og videnskabeligt plausible grænseværdier for populationen af Diabrotica for en region, da disse er væsentlige elementer for beslutningstagningen.

(8)	De medlemsstater, som i overensstemmelse med artikel 5 i direktiv 2009/128/EF sikrer, at alle professionelle brugere har adgang til uddannelse inden for bestemte emner, bør derfor også inkludere bestemmelserne i denne henstilling i det respektive uddannelsesprogram.

(9)	Forskning og teknologisk udvikling af værktøjer til en bæredygtig bekæmpelse af Diabrotica bør fremmes for at sikre mere omkostningseffektive og miljømæssigt bæredygtige foranstaltninger mod denne skadegører,

HENSTILLER:

1.

Medlemsstaterne bør følge de generelle principper for integreret bekæmpelse af skadegørere, som er fastsat i bilag III til direktiv 2009/128/EF, til bekæmpelse af Diabrotica virgifera virgifera Le Conte (i det følgende benævnt »Diabrotica«) i de områder i Unionen, hvor dens forekomst er blevet bekræftet. I denne henstilling forstås ved »bekæmpelse«, at populationen af skadegøreren udryddes til et niveau, der ikke forårsager betydelige økonomiske tab, med henblik på at sikre en økonomisk bæredygtig majsproduktion.

2.

Medlemsstaterne bør sikre, at de afgrøde- og sektorspecifikke retningslinjer for integreret bekæmpelse af skadegørere for så vidt angår Diabrotica, som er opstillet af offentlige myndigheder eller organisationer, der repræsenterer bestemte professionelle brugere, og som er rettet til landbrugere, der dyrker majs, og professionelle brugere af plantebeskyttelsesmidler, stemmer overens med reglerne om korrekt anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, som fastsat i artikel 55 i forordning (EF) nr. 1107/2009.

3.

Bæredygtige biologiske, fysiske og andre ikke-kemiske metoder bør foretrækkes frem for kemiske metoder, hvis de er tilstrækkeligt effektive til bekæmpelse af skadegørere. Af den grund bør professionelle brugeres bekæmpelse af Diabrotica foregå eller støttes ved hjælp af de følgende metoder: a) sædskifte b) anvendelse af agenser til biologisk bekæmpelse c) vedtagelse af dato for, hvornår der kan sås majs, for at undgå, at spiringen falder samtidig med larvernes udklækning d) rensning af landbrugsmaskiner og fjernelse af selvsåede majsplanter og andre hygiejneforanstaltninger. Sædskifte er at foretrække, da det er en meget effektiv metode til at bekæmpe Diabrotica på, og da metoden har mange miljømæssige og på længere sigt agronomiske fordele.

4.

Alle metoderne i punkt 3 bør ledsages af overvågning af forekomsten af Diabrotica for at kunne identificere behovet for og det rette tidspunkt til at gennemføre bekæmpelsesforanstaltninger. Medlemsstaterne bør sikre, at populationen af Diabrotica overvåges effektivt ved at anvende passende metoder og værktøjer. Videnskabeligt plausible grænseværdier for populationen af Diabrotica bør fastsættes regionalt, eftersom disse er væsentlige for beslutningstagningen om anvendelse af enhver bekæmpelsesforanstaltning.

5.	Medlemsstaterne bør sikre, at professionelle brugere af plantebeskyttelsesmidler har adgang til information og værktøjer til overvågning af Diabrotica, jf. artikel 14, stk. 2, i direktiv 2009/128/EF.

6.

Medlemsstaterne bør sikre, at de rådgivningstjenester for integreret bekæmpelse af skadegørere, som omhandles i artikel 14, stk. 2, i direktiv 2009/128/EF, også yder særlig rådgivning om bekæmpelse af Diabrotica til alle professionelle brugere af plantebeskyttelsesmidler. Medlemsstaterne bør også indføre passende incitamenter, der ansporer professionelle brugere til at gennemføre de afgrøde- eller sektorspecifikke retningslinjer, som omhandles i punkt 2.

7.

Medlemsstaterne bør sikre, at alle professionelle brugere af plantebeskyttelsesmidler har adgang til uddannelse vedrørende bæredygtig bekæmpelse af Diabrotica. Bestemmelserne i denne henstilling bør være en del af den uddannelse, som medlemsstaterne sørger for i henhold til artikel 5 i direktiv 2009/128/EF.

8.	Medlemsstaterne bør fremme forskning og teknologisk udvikling af værktøjer til bæredygtig bekæmpelse af Diabrotica.

---

(1)  Kommissionens beslutning 2003/766/EF af 24. oktober 2003 om hasteforanstaltninger mod spredning inden for EF af Diabrotica virgifera Le Conte (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 49).

(2)  Kommissionens gennemførelsesdirektiv 2014/19/EU af 6. februar 2014 om ændring af bilag I til Rådets direktiv 2000/29/EF om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet. Se side 30 i denne EUT.

(3)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/62/EU af 6. februar 2014 om ophævelse af beslutning 2003/766/EF om hasteforanstaltninger mod spredning inden for EF af Diabrotica virgifera Le Conte. Se side 45 i denne EUT.

(4)  Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (EFT L 169 af 10.7.2000, s. 1).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 71).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1).

---