(1)

Ved brev af 13. april 2010 meddelte Frankrig Kommissionen sine planer om at indføre en skattelignende afgift på onlinehestevæddemål med det formål at finansiere en offentlig tjeneste, der skal påhvile væddeløbsselskaber.

(2)

Ved brev af 17. november 2010 meddelte Kommissionen Frankrig, at den havde besluttet at indlede proceduren efter artikel 108, stk. 2, i TEUF (herefter "indledningsbeslutningen") med hensyn til denne støtte.

(3)

Kommissionens beslutning om at indlede proceduren blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (3). Kommissionen opfordrede interesserede tredjeparter til at fremsætte deres bemærkninger til den omhandlede foranstaltning.

(4)

Frankrig fremsatte sine bemærkninger til indledningsbeslutningen den 18. januar 2011.

(5)

Kommissionen modtog en række bemærkninger fra de interesserede parter (se nedenstående tabel 1):

Tabel 1

Interesserede parter

(6)

De interesserede parters bemærkninger blev fremsendt til Frankrig den 28. februar 2011. Frankrig fremsatte sine kommentarer til de bemærkninger, der var indsendt af interesserede parter, den 4. april 2011.

(7)

Den 12. april 2011 sendte Kommissionen en anmodning om oplysninger til de franske myndigheder.

(8)

Den 4. maj 2011 blev der afholdt et møde mellem Kommissionens tjenestegrene og de franske myndigheder.

(9)

Ved brev af 11. maj 2011 anmodede Frankrig om en forlængelse af fristen for besvarelse af spørgsmålene af 12. april 2011, hvilket Kommissionen indvilligede i ved brev af 16. maj 2011. Frankrig besvarede disse spørgsmål den 20. juni 2011.

(10)

Der blev afholdt møder mellem Kommissionens tjenestegrene og de franske myndigheder den 11. juli 2011 og den 9. december 2011.

(11)

Frankrig indsendte et forslag til ændring af den oprindeligt anmeldte foranstaltning den 14. december 2011.

(12)

Den 16. december 2011 fremsendte Kommissionen en række spørgsmål til Frankrig vedrørende den nye påtænkte foranstaltning. De franske myndigheder svarede den 1. marts 2012.

(13)

Der blev afholdt et møde mellem Kommissionens tjenestegrene og de franske myndigheder den 30. marts 2012 om den nye foranstaltning, som de franske myndigheder påtænkte at indføre.

(14)

På baggrund af Kommissionens anmodninger om tilpasning af denne nye foranstaltning fremsendte de franske myndigheder supplerende oplysninger den 6. december 2012, den 21. januar 2013 og den 27. februar 2013.

(15)

Den 29. april 2013 fremsendte de franske myndigheder officielt en ændring af anmeldelsen af 13. april 2010 indeholdende den nye foranstaltning, der var blevet drøftet med Kommissionens tjenestegrene.

(16)

Frankrig liberaliserede onlinespillesektoren ved lov nr. 2010-476 af 12. maj 2010 om liberalisering og regulering af onlinespillesektoren (i det følgende benævnt lov af 12. maj 2010).

(17)

Loven af 12. maj 2010 har til formål at standse det ulovlige udbud af onlinespil. Følgende tre former for spil udvalgt ud fra deres popularitet hos spillerne og den mindre risiko for afhængighed er blevet liberaliseret: onlinehestevæddemål, onlinesportsvæddemål og onlinepokervæddemål.

(18)

Udbydere af onlinespil eller -væddemål skal have en godkendelse, der udstedes for fem år og på visse betingelser af ARJEL, en uafhængig forvaltningsmyndighed oprettet ved lov af 12. maj 2010.

(19)

Efter liberaliseringen af onlinespil den 24. november 2010 afsluttede (4) Kommissionen overtrædelsesproceduren mod Frankrig. Denne overtrædelsesprocedure (5) var blevet indledt i 2006, da Kommissionen havde vurderet, at de hindringer, som Frankrig havde opstillet for tjenester udbudt af udenlandske operatører, var uforholdsmæssige. Som led i denne overtrædelsesprocedure havde Kommissionen fremsendt en begrundet udtalelse i 2007 (6).

(20)

Før liberaliseringen havde PMU (Pari mutuel urbain), en økonomisk interessegruppe (7) bestående af to moderselskaber (8) og 49 væddeløbsselskaber i provinsen (i det følgende samlet benævnt væddeløbsselskaber) monopol på hestevæddemål indgået uden for væddeløbsbanerne, både onlinevæddemål indgået over internettet, offlinevæddemål indgået via PMU's fysiske net af salgssteder og væddemål indgået på væddeløbsbanerne.

(21)

På tidspunktet for anmeldelsen i 2010 beløb indsatserne modtaget af PMU, den største operatør af totalisatorvæddemål i Europa og den næstestørste i verden, sig til 9 342 mio. EUR. I 2010 var 8,5 % (9) af PMU's omsætning onlinebaseret. Hele nettoresultatet overgår til væddeløbsselskaberne, dvs. 790,9 mio. EUR i 2010 (10). Det anvendes til at finansiere 80 % af de hesterelaterede aktiviteter (avl, træningscentre, ridesportscentre osv.), der beskæftiger omkring 74 000 personer og udøves i alle regionerne, hvor der er 250 væddeløbsbaner i alt.

(22)

I lyset af PMU's betydning for finansieringen af hesterelaterede aktiviteter frygtede de franske myndigheder, at disse aktiviteter vil blive truet, hvis liberaliseringen af onlinespil resulterer i et kraftigt indtægtsfald for PMU på grund af:

(23)

Frankrig besluttede derfor at indføre en skattelignende afgift på onlinehestevæddemål til fordel for hesterelaterede aktiviteter for at undgå en eventuel økonomisk destabilisering som følge af liberaliseringen og de skadelige konsekvenser, som dette kan have. Ifølge de franske myndigheder skal den skattelignende afgift på onlinehestevæddemål finansiere en tjenesteydelse af almen økonomisk interesse, der skal påhvile væddeløbsselskaber (se punkt 2.3).

(24)

Hele provenuet fra den afgift, som alle onlinehestevæddemål vil blive pålagt, herunder væddemål indgået via PMU's websted, vil blive overdraget til moderselskaberne (i forhold til indsatserne inden for hver disciplin – travløb, fladløb og forhindringsløb), der efterfølgende fordeler de tilsvarende beløb mellem de forskellige modtagere (11). Provenuet skal således supplere indtægterne fra væddemål indgået via PMU's fysiske net af salgssteder (i det følgende benævnt "offlinevæddemål"). På grundlag af de økonomiske oplysninger for 2010 blev afgiftsprovenuet anslået til omkring 64 mio. EUR.

(25)

Der blev foreslået en afgift på 8 % på onlinehestevæddemål i 2010 beregnet på grundlag af de økonomiske oplysninger for 2008, der afspejlede forholdet mellem udgifterne til opfyldelse af forpligtelsen til offentlig tjeneste og de samlede indsatser i online- og offlinehestevæddemål. Formålet med afgiftssatsen var således at pålægge PMU og de øvrige udbydere af hestevæddemål den samme andel af finansieringen af den offentlige tjeneste. Denne afgiftssats kunne ændres afhængigt af udviklingen i udgifterne til opfyldelse af forpligtelsen til offentlig tjeneste og indsatserne i hestevæddemål, normalt på grundlag af følgende formel:

I anmeldelsen blev det imidlertid anført, at satsen skulle forblive inden for intervallet [7 % - 9 %]. Ovenstående formel vil resultere i en afgiftssats på 8 % i 2012 på grundlag af de økonomiske oplysninger for 2010 (se betragtning (113)).

(26)

Det skal bemærkes, at væddeløbsselskaberne ud over væddemålsindtægterne fra PMU's fysiske net af salgssteder og den skattelignende afgift ligeledes oppebærer indtægter fra onlinesports- og pokervæddemål, som PMU også er blevet godkendt til efter liberaliseringen af onlinespil.

(27)

På tidspunktet for anmeldelsen af foranstaltningen var det hensigten, at denne skattelignende afgift på onlinehestevæddemål skulle supplere beskatningen efter almindelige regler, som alle offline- og onlinehestevæddemål er omfattet af. I henhold til den franske code général des impôts (lov om skatter og afgifter) skal udbydere af hestevæddemål betale en afgift på 5,7 % af indsatserne (13).

(28)

De franske myndigheder anfører i anmeldelsen, at væddeløbsselskaberne skal varetage en offentlig tjeneste, der skal omfatte følgende elementer:

(29)

Moderselskaberne kommer til at spille en særlig rolle i forbindelse med den generelle overdragelse af denne opgave til væddeløbsselskaberne, idet de spiller en central rolle i forbindelse med organiseringen af hestevæddeløb og alle hesterelaterede aktiviteter (14). Cheval Français og France Galop har navnlig hovedansvaret på følgende områder:

(30)

Den forpligtelse til offentlige tjeneste, som overdrages til væddeløbsselskaberne, vil i praksis blive opfyldt gennem følgende aktiviteter:

(31)

De samlede nettoudgifter til opfyldelse af forpligtelsen til offentlig tjeneste beløb sig til ca. 747 mio. EUR i 2010 (15) (se betragtning (113)). Nedenstående diagram viser ovenstående aktiviteters vægt i de samlede udgifter.

Figur 1

Fordeling af udgifterne til opfyldelse af forpligtelsen til offentlig tjeneste (2010)

Dopingbekæmpelse 1,29 %

Uddannelse og sociale foranstal tninger 3,61 %

Organisering af væddeløb 31,48 %

Præmier og tilskud 63,61 %

(32)

I henhold til anmeldelsen var de fleste af de såkaldte udgifter til offentlig tjeneste (se figur 1) i 2010 præmier og tilskud udbetalt til opdrættere, ejere og jockeyer (493 mio. EUR eller ca. 63,6 % af de samlede udgifter). Den næststørste udgiftspost var udgifter til organisering af hestevæddeløb (244 mio. EUR eller ca. 31,48 % af de samlede udgifter).

(33)

De samlede udgifter til opfyldelse af forpligtelsen til offentlig tjeneste, som Frankrig redegør for i anmeldelsen, vil blive finansieret fuldt ud af væddeløbsselskabernes indtægter fra onlinevæddeløb indgået over internettet af PMU, offlinevæddemål indgået via PMU's fysiske net af salgssteder, væddemål indgået på væddeløbsbanerne og af væddeløbsselskabernes andre egne indtægter (såsom entréindtægter på væddeløbsbanerne).

(34)

Kommissionen fandt, at alle de elementer, der kendetegner statsstøtte, var til stede. Efter en analyse af de muligheder, som de gældende regler frembyder, har Kommissionen ikke kunnet fastslå nogen klar mulighed for den anmeldte foranstaltnings forenelighed med det indre marked.

(35)

Kommissionen har navnlig udtrykt alvorlig tvivl om, hvorvidt den opgave, som overdrages til væddeløbsvirksomhederne, kan betegnes som en tjenesteydelse af almen økonomisk interesse, hvilket de franske myndigheder havde gjort gældende, og således om, hvorvidt den påtænkte støtteforanstaltning kan sidestilles med en kompensation for offentlig tjeneste og dermed være forenelig i medfør af artikel 106, stk. 2, i TEUF og Fællesskabsrammebestemmelserne for statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste (16).

(36)

Det var desuden ikke muligt at konstatere en klar forenelighed på baggrund af Kommissionens indledende undersøgelser. På baggrund af de oplysninger, der var til rådighed for Kommissionen, opfyldte den påtænkte støtteforanstaltning tilsyneladende hverken de generelle betingelser for forenelighed i artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF, eller de særlige betingelser i instrumenter såsom retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte (17) eller retningslinjerne for landbrug (18).

(37)

I betragtning af det nære tilknytningsforhold mellem støtteforanstaltningen og opkrævningen af den skattelignende afgift skal afgiften ligeledes være forenelig med andre principper i traktaten, og Kommissionen var fortsat i tvivl om den skattelignende afgifts forenelighed med princippet om fri udveksling af tjenesteydelser i artikel 56 i TEUF og princippet om ikkeforskelsbehandling i artikel 110 i TEUF.

(38)

I afventning af Kommissionens beslutning vedtog Frankrig en overgangsforanstaltning den 20. oktober 2010 om opkrævning af en afgift på 8 % på onlinehestevæddemål med tilbagevirkende kraft pr. 3. august 2010. Afgiftsprovenuet tilfalder imidlertid ikke væddeløbsselskaberne, men den franske statskasse.

(39)

Samtidig med indførelsen af denne overgangsforanstaltning har Frankrig reduceret beskatningen efter almindelige regler af alle offline- og onlinehestevæddemål. Afgiften er blevet reduceret fra 5,7 % til 4,6 % af indsatserne.

(40)

De franske myndigheder fremsendte ved brev af 18. januar 2011 deres bemærkninger til indledningsbeslutningen.

(41)

De franske myndigheder gør ikke indsigelse mod, at foranstaltningen betegnes som statsstøtte, hvilket er i overensstemmelse med anmeldelsen, men sætter imidlertid spørgsmålstegn ved følgende:

(42)

De franske myndigheder tvivler på, at foranstaltningen kan give væddeløbsselskaberne en fordel i forhold til situationen før liberaliseringen af onlinemarkedet for hestevæddemål. Foranstaltningen vil blot være en nødvendig tilpasning til den nye situation, hvor der ikke længere er en enkelt spiludbyder, men flere. Den byrde, som PMU tidligere var pålagt, vil blot blive fordelt på alle udbyderne. De franske myndigheder mener endvidere, at foranstaltningen ikke kan give PMU en fordel, da PMU skal overføre hele afgiftsprovenuet til væddeløbsselskaberne.

(43)

Efter de franske myndigheders opfattelse vil der ikke ske en potentiel konkurrencefordrejning på onlinemarkedet for hestevæddemål, da alle udbydere af onlinehestevæddemål pålægges samme afgift, og der vil heller ikke ske nogen konkurrencefordrejning i forbindelse med organiseringen af hestevæddeløb, idet der ikke er konkurrence mellem væddeløbsselskaberne, da de samarbejder på europæisk og endog globalt plan (væddeløbskalenderen vil f.eks. blive optimeret for at undgå overlapninger).

(44)

De franske myndigheder har understreget, at medlemsstaterne skal have et spillerum med hensyn til at fastsætte og organisere tjenesteydelser af almen økonomisk interesse.

(45)

Domstolen har flere gange fastslået, at medlemsstaterne, når de fastsætter de tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, som de overdrager visse virksomheder at udføre, kan "tage hensyn til deres egne indenrigspolitiske mål" (19).

(46)

De franske myndigheder mener, at væddeløbsselskabernes organisering af hestevæddeløb bidrager til gennemførelsen af en tjenesteydelse af almen økonomisk interesse til videreudvikling af hesteracer, fremme af hesteavl, uddannelse i væddeløbs- og avlssektoren og udvikling af landdistrikter.

(47)

Den franske lovgiver har ønsket at fastslå, at væddeløbsselskaberne bidrager til en offentlig tjeneste, ved lov af 12. maj 2010. Som anført i lovens artikel 3 er en af hovedmålsætningerne for statens politik på spilleområdet at sikre "en afbalanceret og rimelig udvikling af de forskellige former for spil for at undgå enhver økonomisk destabilisering af de pågældende aktiviteter". I artikel 65 anføres det, at "væddeløbsselskaberne bidrager, navnlig gennem organisering af hestevæddeløb, til en offentlig tjeneste til videreudvikling af hesteracer, fremme af hesteavl, uddannelse i væddeløbs- og avlssektoren og udvikling af landdistrikter".

(48)

Denne tjeneste opfylder EU-kravene til tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, da den er generel og obligatorisk, overdraget ved offentligretlige beføjelser, og er af særlig karakter i forhold til aktiviteterne i en almindelig privat virksomhed.

(49)

Kommissionen har anerkendt den almennyttige karakter af forædling af hesteracer, navnlig i:

(50)

De franske myndigheder har endvidere understreget betydningen af hestesektoren som drivkraft for udviklingen af landdistrikter, navnlig gennem de 250 væddeløbsbaner, og for bevarelsen af en særlig kulturarv.

(51)

Endelig har de franske myndigheder gjort gældende, at Conseil d'Etat (det franske statsråd) har fastslået tilstedeværelsen af en sådan tjenesteydelse af almen økonomisk interesse i sin udtalelse af 26. november 2009 (22), hvor der både henvises til målene i ovennævnte direktiv og til mål af almen interesse såsom fremme af hesteavl og udvikling af landdistrikter.

(52)

Conseil d'Etat har desuden vurderet, at fremme af hesteavl kan henføres under fysisk planlægning og udvikling af landdistrikter, som også kan betragtes som mål af almen interesse. Hestevæddeløb vil bidrage til disse mål, navnlig grundet det store antal væddeløbsbaner i Frankrig.

(53)

De franske myndigheder er af den opfattelse, at betingelserne for forenelighed i henhold til artikel 106, stk. 2, i TEUF, er opfyldt.

(54)

De franske myndigheder mener navnlig, at kompensationen for udførelsen af den offentlige tjeneste er nødvendig (f.eks. er væddeløbspræmierne jockeyernes løn) og proportional. Den afgift, som væddeløbsselskaberne pålægges, vil blive nøje fastlagt på grundlag af udgifterne til opfyldelse af forpligtelsen til offentlig tjeneste og de samlede indsatser i hestevæddemål, hvilket bør forhindre overkompensation. I anmeldelsen redegøres der desuden for en mekanisme til kontrol af overkompensation.

(55)

De franske myndigheder har gjort gældende, at den skattelignende afgift ikke indeholder diskriminerende elementer, da den er til fordel for:

(56)

Kommissionen modtog bemærkninger fra otte interesserede parter, heriblandt fem foreninger, to moderselskaber og en part, der ønskede at være anonym (se betragtning (5)).

(57)

Seks af de interesserede parter støttede den anmeldte foranstaltning. Der var bl.a. tale om to moderselskaber, som drager stor fordel af denne foranstaltning. De interesserede parter, der støttede den anmeldte foranstaltning, havde følgende hovedargumenter:

(58)

En række interesserede parter påpegede, at hestevæddeløb i hele Europa er finansieret af indtægter fra væddemål og således er helt afhængige af disse indtægter.

(59)

Der er således en sammenhæng mellem den direkte beskæftigelse i hestevæddeløbssektoren og indtægterne fra hestevæddemål, der tilbageføres til sektoren. Et indtægtsfald vil få konsekvenser for avlssektoren, og hestevæddeløbene vil ikke kunne sikre opfyldelsen af forpligtelsen til videreudvikling af hesteracer og fremme af hesteavl.

(60)

Hestevæddeløbssektoren er desuden et vigtigt aktiv for Europa, og de 250 væddeløbsbaner i Frankrig spiller en meget vigtig social rolle på grund af franskmændene kærlighed til hestevæddeløbstraditionen, og derudover fordi de ofte er placeret i ugunstigt stillede områder i Frankrig.

(61)

Det er ligeledes vigtigt at beskytte totalisatorsystemet, der giver størst garanti for gennemsigtighed og integritet, og som har til formål at sikre sporten et rimeligt afkast.

(62)

En række interesserede parter anførte, at den anmeldte foranstaltning ikke udgør statsstøtte i henhold til artikel 107, stk. 1, i TEUF, af følgende grunde:

(63)

De væddeløbsselskaber, der drager fordel af foranstaltningen, får ikke en økonomisk fordel, idet afgiftsprovenuet, 8 % af indsatserne i onlinehestevæddemål, vil være meget mindre end moderselskabernes udgifter til opfyldelse af forpligtelsen til offentlig tjeneste (23).

(64)

Foranstaltningen vil desuden ikke påvirke samhandelen og vil eller kan heller ikke fordreje konkurrencevilkårene, idet der ikke vil være tale om et egentligt marked for hestevæddeløb, hvor konkurrencevilkårene kunne fordrejes, med blot et marked for hestevæddemål.

(65)

Selv om Kommissionen skulle være af den opfattelse, at der var et marked for hestevæddeløb, ville de væddeløbsselskaber, der drager fordel af foranstaltningen, ikke konkurrere med væddeløbsselskaber i de andre medlemsstater, da væddeløbsselskaberne samordner deres aktiviteter på europæisk plan og endog på globalt plan for at undgå en sådan konkurrence, f.eks. ved at organisere væddeløb på forskellige datoer.

(66)

Selv om Kommissionen udvidede sin analyse til at omfatte markedet for hestevæddemål, kunne foranstaltningen, der ikke forskelsbehandler udbydere af væddemål, derfor heller ikke skabe konkurrencefordrejning på dette marked.

(67)

Endelig anførte en række interesserede parter ligeledes, at væddeløbsselskabernes aktiviteter har lokal karakter og således ikke kan fordreje konkurrencevilkårene mellem medlemsstaterne.

(68)

En række interesserede parter understregede, at medlemsstaterne skal have et spillerum med hensyn til at fastsætte og organisere tjenesteydelser af almen økonomisk interesse.

(69)

De påpegede endvidere, at anvendelsen af betegnelsen tjenesteydelser af almen økonomisk interesse på væddeløbsselskabernes aktiviteter var berettiget på grund af den franske hestesektors historiske, kulturelle og økonomiske dimension. Organiseringen af væddeløb var i overensstemmelse med hensynet til den offentlige orden og målsætningen om at bevare en kulturel og genetisk arv og særlig knowhow som et naturligt led i den fysiske planlægning. Endelig har organiseringen af væddemål ligeledes en sportsdimension.

(70)

En række interesserede parter fremførte endvidere, at hestevæddeløb var en strukturelt tabsgivende aktivitet, hvis overlevelse afhang af ejernes indskud, som ikke kommer igen, og et net af 6 000 frivillige. Hestevæddeløb kan således ikke udbydes på tilfredsstillende vis af markedet, og det er således berettiget at betegne væddeløbsselskabernes aktiviteter som tjenesteydelser af almen økonomisk interesse.

(71)

En række interesserede parter anførte, at selv om foranstaltningen blev betragtet som statsstøtte, ville den være forenelig med reglerne for finansiering af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse.

(72)

Alle moderselskabernes midler vil rent faktisk blive anvendt til at opfylde de strukturelt tabsgivende forpligtelser til offentlig tjeneste, og enhver overkompensation, som kunne fremme de aktiviteter, der udøves på et konkurrencemæssigt grundlag, vil i sagens natur være udelukket. Afgiftsprovenuet vil i øvrigt være forholdsvis marginalt i forhold til væddeløbsselskabernes samlede udgifter til opfyldelse af den tjenesteydelse af almen økonomisk interesse, som de har fået pålagt.

(73)

En række interesserede parter anførte, at de opgaver, som væddeløbsselskaberne har fået pålagt, understøtter og fremmer opdrætning af heste, der er en erhvervsgren som defineret i artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF.

(74)

Hvis hestesektoren ikke er levedygtig på lang sigt, kan der ikke afholdes hestevæddeløb. Afgiften og organiseringen af hestevæddeløb vil således blive knyttet direkte sammen. I det omfang alle væddeløbsselskabernes udgifter bidrager til organiseringen af væddeløb og således er til gavn for alle udbydere af hestevæddemål, vil det ifølge disse interesserede parter ligeledes være muligt at anlægge en tilgang baseret på artikel 107, stk. 3, litra c), og godkende finansieringen med en skattelignende afgift på aktiviteter af fælles interesse for sektoren. Der bør tages hensyn til alle væddeløbsselskabernes udgifter i en sådan tilgang, hvilket berettiger afgiften på 8 % foreslået af de franske myndigheder under den anmeldte foranstaltning samt de påtænkte metoder til revision af denne sats.

(75)

Afgiften, som vil blive pålagt alle udbydere af onlinehestevæddemål, herunder PMU, uden forskelsbehandling, kan på ingen måde krænke princippet om fri udveksling af tjenesteydelser i artikel 56 i TEUF eller princippet om ikkeforskelsbehandling i artikel 110 i TEUF.

(76)

To af de interesserede parter var imod foranstaltningen, nemlig en forening og en enhed, som har ønsket at være anonym. De interesserede parter, der var imod den anmeldte foranstaltning, havde følgende hovedargumenter:

(77)

De interesserede parter understregede, at væddeløbsselskaberne i henhold til udbudsbetingelserne vedføjet dekret nr. 2010-1314 af 2. november 2010 om de forpligtelser til offentlig tjeneste, der påhviler væddeløbsselskaber, og moderselskabernes indgrebsmuligheder, skal sikre, at franske væddeløb fortsat er lige så attraktive som de væddeløb, der organiseres i de øvrige medlemsstater. Denne bestemmelse bekræfter, at foranstaltningen påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne, og at der er risiko for konkurrencefordrejning på dette niveau.

(78)

Da PMU er en økonomisk interessegruppe, vil det nødvendigvis være væddeløbsselskaberne, der udbyder og organiserer hestevæddeløb. Det er kunstigt at skelne mellem disse to aktiviteter. Den pålagte afgift vil således tvinge udbydere af onlinevæddemål til at finansiere deres konkurrent, hvilket er en åbenlys fordrejning af konkurrencevilkårene mellem udbydere af hestevæddemål.

(79)

Ifølge de interesserede parter har de franske myndigheder begået en åbenlys fejl ved at betegne væddeløbsselskabernes aktiviteter som en tjenesteydelse af almen økonomisk interesse.

(80)

Der var navnlig ingen debat forud for etableringen af denne tjenesteydelse af almen økonomisk interesse, og Conseil d'Etat fremlagde heller ingen særlig begrundelse for nødvendigheden af denne tjenesteydelse.

(81)

Tværtimod har Conseil d'État ved flere tidligere lejligheder formelt fastslået, at organisering af væddeløb ikke var en tjenesteydelse af almen økonomisk interesse (24), og mere generelt, at Frankrig for over 100 år siden havde valgt en struktur i hestevæddeløbssektoren, der ikke har karakter af en offentlig tjeneste.

(82)

Ifølge de interesserede parter var formålet med liberaliseringen af markedet for onlinespil at ledsage PMU's meget selvmodsigende ekspansionistiske markedsføringspolitik af begrebet almen interesse og offentlig tjeneste, hvilket navnlig giver PMU mulighed for at sprede sine aktiviteter til onlinesports- og pokervæddemål.

(83)

De interesserede parter stillede sig tvivlende over for risikoen påpeget de franske myndigheder som begrundelse for foranstaltningen for et indtægtsfald for PMU på grund af konkurrencen fra de øvrige udbydere af hestevæddemål og udbredelsen af sportsvæddemål på bekostning af hestevæddemål.

(84)

De mente af følgende grunde rent faktisk ikke, at denne risiko var stor:

(85)

Foranstaltningen er desuden ikke nødvendig, da PMU's monopol på offlinevæddemål giver selskabet mulighed for:

(86)

De interesserede parter gjorde gældende, at formålet med den pålagte afgift ikke er at dække udgifterne til den offentlige tjeneste, da de franske myndigheder ikke har fremlagt et klart budget over de udgifter, der skal finansieres. Afgiften finansierer desuden aktiviteter, der ikke er til direkte fordel for arrangørerne af onlinehestevæddemål.

(87)

Selv om indførelsen af en sådan afgift kan være begrundet, vil afgiften på 8 % foreslået af de franske myndigheder være uforholdsmæssig sammenholdt med den væddemålsafgift, som udbyderne af sportsvæddemål betaler til sportsforeningerne, der er omkring 1 % af indsatserne.

(88)

En række interesserede parter understregede, at med hensyn til præmier og tilskud vil nogle af de præmier, som opdrætterne får tildelt, blive forbeholdt heste født i Frankrig. Dette er i strid med princippet om ikkeforskelsbehandling i artikel 110 i TEUF.

(89)

En interesseret part henviste til de supplerende foranstaltninger til fordel for PMU:

(90)

Det skal bemærkes, at nærværende afgørelse kun vedrører foreneligheden af den af Frankrig anmeldte foranstaltning til fordel for væddeløbsselskaber. Den foregriber på ingen måde Kommissionens fremtidige holdning til de yderligere klagepunkter, der er angivet i betragtning 89 ovenfor.

(91)

Frankrig fremsatte den 4. april 2011 kommentarer til de bemærkninger, der var indsendt af interesserede parter. De franske myndigheder henviser i det væsentlige i sine kommentarer til de bemærkninger, som myndighederne fremsendte den 18. januar 2011.

(92)

De franske myndigheder har imidlertid lagt vægt på følgende punkter:

(93)

Den 29. april 2013 fremsendte de franske myndigheder en ændring af deres oprindelige anmeldelse. Ifølge de franske myndigheder skal foranstaltningen i denne ændrede anmeldelse træde i kraft den 1. januar 2014 med forbehold af Kommissionens forudgående godkendelse.

(94)

De franske myndigheder har ligeledes forpligtet sig til at forelægge Kommissionen en rapport om gennemførelsen af den nye foranstaltning to år efter bestemmelsernes planlagte ikrafttræden den 1. januar 2014.

(95)

De franske myndigheder præsenterer ikke længere finansieringen af hestevæddeløb som kompensation for en offentlig tjeneste, der påhviler væddeløbsselskaberne. Den ændrede anmeldelse imødekommer således den tvivl, som Kommissionen har givet udtryk for vedrørende betegnelsen af væddeløbsselskabernes aktiviteter som tjenesteydelser af almen økonomisk interesse og vedrørende muligheden for at godkende foranstaltningen på grundlag af artikel 106, stk. 2, i TEUF.

(96)

Den nye foranstaltning præsenteres som støtte til en erhvervsgren, i dette tilfælde hestesektoren, på grundlag af den fælles interesse, som PMU og de konkurrerende udbydere af onlinehestevæddemål har i organiseringen af hestevæddeløb, som der indgås væddemål i.

(97)

Størrelsen af den afgift, der pålægges alle udbydere af onlinehestevæddemål, beregnes således udelukkende på grundlag af kompensationen for udgifterne til organisering af væddeløb, som alle udbydere af onlinehestevæddemål drager samme fordel af (i det følgende benævnte "udgifter af fælles interesse").

(98)

Sammenholdt med den påtænkte foranstaltning i den oprindelige anmeldelse reducerer den nye foranstaltning de udgifter, der skal finansieres af afgiftsprovenuet. De franske myndigheder har rent faktisk beregnet den maksimale afgiftssats til 5,6 % (beregnet for 2012 på grundlag af de finansielle oplysninger for 2010) sammenholdt med en afgiftssats på op til 8 % under den påtænkte foranstaltning i den oprindelige anmeldelse (se betragtning (113)).

(99)

Ved identifikationen af udgifterne af fælles interesse (se betragtning (97)) skelner de franske myndigheder mellem præmieløb (hvor der indgås væddemål (26)) og løb uden præmier (hvor der ikke indgås væddemål).

(100)

Da der udelukkende indgås væddemål, og navnlig onlinevæddemål, i præmieløb, er det efter de franske myndigheders opfattelse logisk at sidestille udgifterne af fælles interesse med udgifterne til organisering af præmieløb.

(101)

De franske myndigheder anvender andelen af deltagende heste i præmieløbene til at fordele en række af moderselskabernes faste udgifter mellem præmieløb og løb uden præmier. Fordelingen for hvert moderselskab fremgår af nedenstående tabel 2.

Tabel 2

Antal deltagende heste i præmieløb og løb uden præmier

(102)

Der redegøres nedenfor for de udgifter af fælles interesse, som de franske myndigheder har identificeret på grundlag af de finansielle oplysninger for 2010, efter udgiftskategori.

(103)

Belønningerne (493 mio. EUR i 2010) består i moderselskabernes udbetaling af præmier og tilskud til opdrættere, ejere og jockeyer i forhold til de heste, som væddeløbsselskaberne har indsat i hestevæddeløbene. De franske myndigheder foreslår at medtage belønninger i form af præmieløb i udgifterne af fælles interesse. Myndighederne foreslår endvidere at udelukke præmier udbetalt til ejere i tilknytning til fladløb, der er forbeholdt heste født eller opdrættet i Frankrig, og imødekommer således de forbehold som Kommissionen har givet udtryk for, over afgiftens forenelighed med principperne om ikkeforskelsbehandling og fri udveksling af tjenesteydelser, hvis præmierne forbeholdt heste født eller opdrættet i Frankrig finansieres af den skattelignende afgift (se betragtning (151)-(156)). Endelig foreslår de franske myndigheder at henføre udgifter af fælles interesse på 321 mio. EUR under denne kategori (dvs. ca. 65 % af de samlede belønninger tildelt af moderselskaberne).

(104)

Moderselskabernes organisationsudgifter ([…] (*1) EUR i 2010), herunder hovedsædets driftsudgifter og personale- og markedsføringsudgifter, væddeløbsbanernes drifts- og personaleudgifter og afskrivning, vedligeholdelse og anlæg af væddeløbsbaner.

(105)

De franske myndigheder medtager kun disse udgifter i beregningen af udgifter af fælles interesse, hvis de har tilknytning til organiseringen af præmieløb. En række udgifter, der i sagens natur kun kan henføres under væddeløbsselskaberne (markedsføringsudgifter), udelukkes helt, og andre udgifter såsom udgifter til hovedsæde fordeles i forhold til andelen af deltagende heste i præmieløb. Endelig foreslår de franske myndigheder at henføre udgifter af fælles interesse på […] EUR (dvs. ca. […] % af moderselskabernes samlede organisationsudgifter) under denne kategori.

(106)

De samlede udgifter til organisering af væddeløb afholdt af de 230 væddeløbsselskaber i provinsen beløb sig til […] EUR i 2010. De franske myndigheder henfører kun udgifter af fælles interesse på […] EUR (dvs. ca. […] % af de samlede organisationsudgifter afholdt af væddeløbsselskaberne i provinsen) i form af udgifter til organisering af præmieløb afholdt af 49 væddeløbsselskaber.

(107)

Moderselskaberne finansierer den direkte billedoptagelse og -transmission fra præmieløb, der stilles til rådighed for onlinespiludbydere. Disse billeder gør det navnlig muligt at kontrollere væddeløbsresultaterne under opløbene. Efter de franske myndigheders opfattelse er disse billeder fra præmieløb til gavn for alle onlinespiludbydere. Uden disse billeder vil indsatserne rent faktisk blive kraftigt reduceret. De franske myndigheder medtager således de samlede udgifter til billedoptagelse og -transmission fra præmieløb i beregningen af udgifterne af fælles interesse, dvs. […] EUR i 2010.

(108)

Andre markedsføringsudgifter afholdt af hestevæddeløbssektoren, navnlig af tv-kanalerne, medregnes ikke i udgifterne af fælles interesse (27). Det skal bemærkes, at udgifterne til billedoptagelse og -transmission fra væddeløb ikke indgik i beregningen af de oprindeligt anmeldte udgifter til opfyldelse af forpligtelsen til offentlig tjeneste.

(109)

Dopingbekæmpelse, der kun er relevant for præmieløb, er af afgørende betydning for organiseringen af væddeløb af høj kvalitet og for integriteten af hestevæddemål. De franske myndigheder medreger derfor de samlede udgifter, dvs. […] EUR i 2010, i udgifterne af fælles interesse.

(110)

De samlede udgifter til uddannelse af en højt kvalificeret arbejdsstyrke i hestevæddeløbssektoren (kuske, jockeyer, staldknægte osv.) beløb sig til […] EUR i 2010. De franske myndigheder henfører […] EUR under udgifter af fælles interesse, hvilket svarer til andelen i præmieløb.

(111)

Væddeløbsselskabernes egne indtægter (f.eks. entréindtægter) i tilknytning til organiseringen af væddeløb ([…] EUR) fratrækkes udgifterne af fælles interesse.

(112)

I henhold til den nye foranstaltning beregnes den maksimale afgiftssats i år N ved at dividere udgifterne af fælles interesse i år N-2 med de samlede indsatser i online- og offlinehestevæddemål i år N-2.

(113)

I 2012 vil den maksimale afgiftssats beregnet på grundlag af de økonomiske oplysninger for 2010 (se tabel 3 nedenfor) være 5,6 %, da de samlede udgifter af fælles interesse på 519 mio. EUR indgår i beregningen. Den påtænkte foranstaltning i den oprindelige anmeldelse ville derimod resultere i en afgift på 8 % beregnet på grundlag af de samlede udgifter på 747 mio. EUR.

Tabel 3

Beregning af afgiftssatsen for 2012

	Udgifter af fælles interesse (2010) (i […] EUR)	Anmeldte udgifter til den offentlige tjeneste (2010) (i […] (EUR)
Belønninger	[…]	[…]
Moderselskabernes organisationsudgifter	[…]	[…]
Organisationsudgifter afholdt af væddeløbsselskaber i provinsen	[…]	[…]
Billedoptagelse og -transmission fra væddeløb	[…]	[…] (*2)
Dopingbekæmpelse	[…]	[…]
Uddannelse og sociale foranstaltninger	[…]	[…]
a) Udgifter i alt	[…]	[…]
b) Væddeløbsselskabernes egne indtægter	[…]
Nettoudgifter, der skal finansieres	519	747
d) Indsatser i offline- og onlinehestevæddemål i alt	9 286
Afgiftsniveau	5,6  %	8  %

(114)

Som anført i betragtning (90) vedrører nærværende beslutning kun foreneligheden med det indre marked af den af Frankrig anmeldte foranstaltning til fordel for væddeløbsselskaber. Som anført i betragtning (90) foregriber den på ingen måde Kommissionens fremtidige holdning til eventuelle supplerende foranstaltninger til fordel for PMU eller væddeløbsselskaberne påtalt af en række interesserede parter og nævnt i betragtning (89).

(115)

Kommissionen konkluderede i indledningsbeslutningen, at den anmeldte foranstaltning udgjorde statsstøtte (29) i henhold til artikel 107, stk. 1, i TEUF. De franske myndigheder har aldrig gjort indsigelse mod denne konklusion, og de gør heller ikke indsigelse mod, at foranstaltningen betegnes som statsstøtte efter ændringen af anmeldelsen den 29. april 2013.

(116)

De elementer, der berettiger, at foranstaltningen betegnes som statsstøtte, anføres imidlertid nedenfor under hensyntagen til de kommentarer, der er blevet fremsat af en række interesserede parter.

(117)

I overensstemmelse med Kommissionens og EU-Domstolens retspraksis omfatter begrebet statsmidler i henhold til artikel 107, stk. 1, i TEUF, alle økonomiske midler, som offentlige myndigheder faktisk kan anvende til at støtte økonomiske aktører, uden at det har nogen betydning, om disse midler til stadighed udgør en del af de offentlige midler. Selv om de beløb, som er anvendt til den pågældende foranstaltning, ikke permanent er i offentlige myndigheders besiddelse, er den omstændighed, at de til stadighed er under offentlig kontrol og dermed står til rådighed for de kompetente nationale myndigheder, tilstrækkelig til at kvalificere dem som statsmidler (30). Tilsvarende er den omstændighed, at midlerne oprindeligt er af privat karakter, ikke til hinder for, at de anses for at udgøre statsmidler i den forstand, hvori udtrykket anvendes i bestemmelsen (31).

(118)

Den blotte omstændighed, at en støtteordning til fordel for bestemte økonomiske aktører i en given sektor, helt eller delvist finansieres af bidrag, som den offentlige myndighed har pålagt og opkrævet af de berørte økonomiske aktører, er ifølge retspraksis ikke tilstrækkelig til at fratage denne ordning dens karakter af statsstøtte (32).

(119)

I den foreliggende sag er afgiften på onlinehestevæddemål blevet fastlagt i bindende national lovgivning (lov af 12. maj 2010), og den pålægges ved samme lov væddeløbsselskaberne, der drager fordel af foranstaltningen. Foranstaltningen finansieres således ved hjælp af statsmidler.

(120)

Den anmeldte foranstaltning vedrørende den skattelignende afgift på onlinehestevæddemål til finansiering af aktiviteter, der i dag finansieres af væddeløbsselskaberne på grundlag af deres egne indtægter, er først og fremmest til økonomisk fordel for væddeløbsselskaberne. Væddeløbsselskabernes løbende aktiviteter såsom organisering af hestevæddeløb finansieres således rent faktisk delvis ved hjælp af statsmidler.

(121)

Væddeløbsselskaberne er desuden ligeledes udbydere af onlinevæddemål, idet de er medlem af PMU. PMU er en økonomisk interessegruppe og har således en gennemsigtig struktur. PMU's indtægter fra afslutning af hestevæddemål overføres således til væddeløbsselskaberne, der både finansierer udviklingen af PMU og organiseringen af væddeløb ved hjælp af indtægterne fra hestevæddemål. Det er desuden kun væddeløbsselskaberne, der kan foretage påkrævede store investeringer i udviklingen af PMU's egne aktiviteter.

(122)

Foranstaltningen, der har til formål at sikre væddeløbsselskaberne et vist indtægtsniveau, såfremt PMU's aktiviteter skulle blive indskrænket på grund af liberaliseringen af onlinemarkedet for hestevæddemål, giver dem således som en indirekte konsekvens mulighed for at beskytte og styrke PMU's stilling på dette marked.

(123)

I det omfang den skattelignende afgift, der pålægges udbydere af onlinehestevæddemål, i det væsentlige tilbageføres til væddeløbsselskaberne i PMU, er foranstaltningen helt klart selektiv.

(124)

Det bør anerkendes, at der sker en påvirkning af samhandelen og en konkurrencefordrejning i forbindelse med organisering af væddeløb samt afslutning af væddemål.

(125)

Kommissionen vurderede i sin meddelelse 97/C 163/03 om formodet støtte til væddeløbsselskaber og PMU (33), at der fandtes et EF-marked for hestevæddeløbsspil, at væddemål på hestevæddeløb er genstand for samhandel inden for Fællesskabet, og at de virksomheder, der tager væddemål, er i konkurrence med hinanden.

(126)

Afgiften, som udelukkende begunstiger de væddeløbsselskaber, der er godkendt af det franske landbrugsministerium, kan i sagens natur fordreje konkurrencevilkårene på markedet for hestevæddemål og væddeløbsselskabernes organisering af væddeløb.

(127)

Det skal desuden bemærkes, at væddeløbsselskaberne i henhold til dekret nr. 2010-1314 af 2. november 2010 om de forpligtelser til offentlig tjeneste, der påhviler væddeløbsselskaber, og moderselskabernes indgrebsmuligheder, skal "sørge for, at franske væddeløb fortsat er attraktive i forhold til sammenlignelige væddeløb afholdt i udlandet for at fremme deltagelsen af de bedste heste".

(128)

Ved at opretholde et højt præmieniveau (34), der gør det muligt at holde på de bedste heste (og f.eks. undgå, at de sælges til udlandet), tiltrække spillere og maksimere de franske væddeløbsselskabers væddemålsindtægter i forhold til væddemål i væddeløb organiseret af andre europæiske væddeløbsselskaber, kan den af Frankrig anmeldte støtteforanstaltning således fordreje konkurrencevilkårene mellem væddeløbsselskaber fra forskellige medlemsstater.

(129)

Det skal ligeledes bemærkes, at udbydere fra de øvrige medlemsstater også afslutter væddemål i de franske væddeløb (35). En foranstaltning til fordel for væddeløbsselskaberne kan således påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne.

(130)

Kommissionen vurderer, at den anmeldte foranstaltning kan betragtes som forenelig med det indre marked i overensstemmelse med undtagelsen i artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF, som tillader "støtte til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene eller økonomiske regioner, når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse".

(131)

Kommissionen har rent faktisk med henvisning til denne artikel bekræftet foreneligheden af en række støtteforanstaltninger til finansiering af kollektive foranstaltninger iværksat til fordel for hele sektoren ved hjælp af en afgift pålagt virksomheder i en bestemt sektor, såfremt formålet med disse foranstaltninger var at udbrede tekniske fremskridt og forbedre virksomhedernes kvalitet, konkurrenceevne og produktivitet og deres evne til at tilpasse sig markedets behov (36).

(132)

Den af Frankrig anmeldte nye støtteforanstaltning opfylder forudsætningerne for denne tilgang, idet foranstaltningen udgør statsstøtte til hestesektoren til fordel for alle afgiftspålagte udbydere af onlinehestevæddemål. Ved vurderingen af støttens forenelighed er det afgørende at undersøge, om de udgifter, der er finansieret af afgiften, er af fælles interesse. I betragtning af det nære tilknytningsforhold mellem den skattelignende afgift og støtten til væddeløbsselskaberne (37) blev det understreget i indledningsbeslutningen, at det ikke var muligt at vurdere støttens forenelighed uden at undersøge afgiftens forenelighed med princippet om fri udveksling af tjenesteydelser i artikel 56 i TEUF og princippet om ikkeforskelsbehandling i artikel 110 i TEUF (38).

(133)

I overensstemmelse med den tilgang, der henvises til i betragtning (131), mener Kommissionen ikke, at foranstaltningen er omfattet af de gældende retningslinjer for anvendelsen af artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF, men at den kan godkendes direkte efter denne traktatbestemmelse. Når Kommissionen vurderer, om en støtteforanstaltning er forenelig med det indre marked i henhold til artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF, afvejer den støttens positive virkninger (opfyldelse af et mål af fælles interesse) og dens potentielle negative virkninger (påvirkning af samhandelen og fordrejning af konkurrencen) (39). Vurderingen af foranstaltningen bygger på en undersøgelse i tre trin på grundlag af følgende spørgsmål:

(134)

Ved at fordele udgifterne til finansiering af hestevæddeløb, som der indgås væddemål i, ligeligt mellem de forskellige udbydere af onlinehestevæddemål sikrer foranstaltningen en fair konkurrence mellem disse udbydere på det nye liberaliserede onlinemarked for hestevæddemål. Foranstaltningen bidrager således ligeledes til målet om liberalisering af onlinespillesektoren i overensstemmelse med princippet om fri udveksling af tjenesteydelser inden for Unionen forankret i artikel 56 i TEUF.

(135)

Liberaliseringen af onlinespil i Frankrig er i tråd med målet i Europa-Kommissionens grønbog af 24. marts 2011 om onlinespil i det indre marked om at medvirke til at indføre juridiske rammer for onlinespil i medlemsstaterne og derigennem skabe større juridisk sikkerhed for alle berørte parter (40).

(136)

Liberaliseringen af onlinespil i Frankrig er ligeledes i tråd med det understregede mål i meddelelse fra Kommissionen af 23. oktober 2012 om onlinespil om at medvirke til at indføre juridiske rammer for onlinespil i medlemsstaterne og derigennem skabe større juridisk klarhed for alle berørte parter (41).

(137)

Den anmeldte foranstaltning fremmer desuden en rationel udvikling af produktionen af enhovede dyr og opdrætning af heste, hvilket også er et mål af fælles interesse. I betragtningerne i Rådets direktiv 90/428/EØF af 26. juni 1990 om samhandelen med enhovede dyr bestemt til konkurrencer og om fastsættelse af betingelserne for deltagelse i disse konkurrencer (42) anerkendes fordelene ved "at sikre en rationel udvikling af produktionen af enhovede dyr", og det understreges, at "opdrætning af heste, især væddeløbsheste, indgår generelt i landbrugsaktiviteterne [og] den udgør en indkomstkilde for en del af landbrugsbefolkningen".

(138)

Kommissionen konkluderer derfor, at den af Frankrig anmeldte støtteforanstaltning er i overensstemmelse med veldefinerede mål af fælles interesse.

(139)

En støtteforanstaltning betragtes som værende nødvendig og rimelig, når den udgør et formålstjenstligt instrument til opnåelse af det fastsatte mål af fælles interesse, når den har en tilskyndelsesvirkning på støttemodtagerne, og når den ikke fordrejer konkurrencevilkårene.

(140)

Den franske regering har besluttet at liberalisere onlinemarkedet for hestevæddemål. Før denne liberalisering var hestevæddeløb næsten udelukkende finansieret af indtægter fra væddeløbsselskabernes organisering af væddeløb gennem PMU. Formålet med foranstaltningen er at fordele finansieringen af hestevæddeløb mellem alle godkendte udbydere af onlinehestevæddemål på det franske marked. Foranstaltningen er således fuldt ud velegnet til at sikre en fair konkurrence mellem udbydere af hestevæddemål ved at forhindre PMU's konkurrenter i at opnå markedsandele på onlinemarkedet for hestevæddemål uden at bidrage til udgifterne til organisering af hestevæddeløb. Foranstaltningen sikrer således bæredygtige hestevæddeløb og positive virkninger inden for hesteavl og hestesektoren som helhed.

(141)

I sin grønbog om onlinespil i det indre marked af 24. marts 2011 anfører Kommissionen følgende: "Et særligt kendetegn ved hestevæddeløbssport sammenlignet med andre former for sport er, at den hovedsagelig tiltrækker spillere. Rentabiliteten af hestevæddeløb afhænger derfor i højere grad end andre sportsbegivenheder af, at en tilstrækkelig del af spilleindtægterne geninvesteres i aktiviteten" (43).

(142)

I lyset af ovenstående er den af Frankrig anmeldte støtteforanstaltning et formålstjenstligt instrument til at nå målet om at sikre bæredygtige hestevæddeløb og fair konkurrence på det nye liberaliserede onlinemarked for hestevæddemål.

(143)

Uden denne foranstaltning vil konkurrenceudviklingen i hestevæddemålssektoren på lang sigt betyde et indtægtstab for væddeløbsselskaberne og således en tilbagegang for sektoren, der endog risikerer at forsvinde.

(144)

Da væddeløbsselskabernes aktiviteter finansieres af væddemålsindtægterne, indvirker støtteforanstaltningen direkte på væddeløbsselskabernes adfærd ved at tilskynde dem til at opretholde og videreudvikle organiseringen af hestevæddeløb.

(145)

Formålet med foranstaltningen er at sikre en ligelig fordeling af finansieringen af udgifter med direkte tilknytning til organiseringen af præmieløb mellem udbydere af hestevæddemål. Mekanismen til beregning af afgiftssatsen sikrer, at det samlede afgiftsprovenu fra onlinehestevæddemål i forhold til støtten til væddeløbsselskaberne ikke overstiger de samlede udgifter af fælles interesse.

(146)

Alle væddeløbsselskabernes øvrige udgifter skal således fortsat afholdes af selskaberne selv, både udgifterne til løb uden præmier og udgifter, der kan være til fordel for PMU, men ikke for andre udbydere af hestevæddemål.

(147)

I lyset af ovenstående opfylder støtteforanstaltningen efter Kommissionens opfattelse proportionalitetskriteriet.

(148)

Støtten til fordel for væddeløbsselskaberne kan fordreje konkurrencen mellem europæiske udbydere af hestevæddemål, hvis den ikke er proportional. Da foranstaltningen er proportional (se betragtning (145)-(147)), er der ingen risiko for, at foranstaltningen begunstiger de franske væddeløbsselskaber uforholdsmæssigt.

(149)

Støtten kan få en række negative virkninger på konkurrencevilkårene og samhandelen mellem medlemsstaterne, hvis det viser sig, at finansieringen – i den foreliggende sag opkrævning af en afgift på onlinehestevæddemål – er i strid med principperne om fri udveksling af tjenesteydelser i artikel 56 i TEUF og om ikkeforskelsbehandling i artikel 110 i TEUF. På baggrund af nedenstående analyse konkluderer Kommissionen, at der ikke er sådanne negative virkninger. Foranstaltningen som helhed er rent faktisk konkurrencefremmende, idet den sikrer en fair konkurrence mellem udbydere af onlinehestevæddemål.

(150)

Kommissionen identificerede tre mulige niveauer for forskelsbehandling og krænkelse af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser i forbindelse med den oprindeligt anmeldte foranstaltning, som der redegøres for i det følgende. De franske myndigheder har afbødet de enkelte risici påpeget af Kommissionen og således ændret den påtænkte foranstaltning i den oprindelige anmeldelse og derudover indgået en række forpligtelser, der i tilstrækkelig grad afbøder disse risici.

(151)

Det var efter Kommissionens opfattelse problematisk, at præmier til opdrættere og ejere finansieres af afgiften, hvis de forbeholdes heste født eller opdrættet i Frankrig (det var tilfældet inden for galop). Europæiske udbydere, der ikke er etableret i Frankrig, vil således blive beskattet med henblik på finansiering af præmier, der udelukkende udbetales til opdrættere og ejere af heste født eller opdrættet i Frankrig.

(152)

For at løse problemet i ovenstående betragtning har de franske myndigheder udelukket alle præmier forbeholdt heste født eller opdrættet i Frankrig (se betragtning (103)) fra beregningen af udgifterne af fælles interesse, der skal finansieres af afgiften.

(153)

Afgiften, der reelt sikrer en overførsel mellem PMU's konkurrenter og de væddeløbsselskaber, der ligeledes er aktive på markedet for onlinevæddemål, er diskriminerende, hvis den finansierer udgifter, der er til større fordel for væddeløbsselskaberne og PMU end de øvrige udbydere af væddemål.

(154)

Efter Kommissionens opfattelse neutraliseres risikoen for forskelsbehandling af udbydere af hestevæddemål, for så vidt angår udbytte af afgiften, hvis de finansierede udgifter er af fælles interesse for alle udbyderne af hestevæddemål.

(155)

Kommissionen mener imidlertid ligeledes, at hvis disse udgifter af fælles interesse stiger, skal denne udvikling, der i det væsentlige skyldes de valg, som væddeløbsselskaberne træffer, navnlig vedrørende belønninger, omfattes af kontrol. Det drejer sig om at undgå, at væddeløbsselskaberne fristes til at forhøje belønningerne unødigt, hvis udgifterne delvis afholdes af PMU's konkurrenter, der således pålægges en højere afgift.

(156)

For at imødegå ovennævnte risiko og sikre en fortsat rimelig udvikling i udgifterne af fælles interesse har de franske myndigheder forpligtet sig til at opretholde følgende kontrolforanstaltninger:

(157)

Efter Kommissionens opfattelse giver ovennævnte kontrolforanstaltninger de franske myndigheder mulighed for at sikre, at der fortsat er en rimelig udvikling i udgifterne af fælles interesse, og at væddeløbsselskabernes udbytte af den opkrævede afgift ikke forøges. Udviklingen i udgifterne af fælles interesse vil ligeledes blive undersøgt af Kommissionen på grundlag af gennemførelsesrapporten fra de franske myndigheder (se betragtning (94)).

(158)

Det skal understreges, at PMU har monopol på offlinehestevæddemål, og at selskabet i denne forbindelse ligeledes drager fordel af præmieløb, men ikke skal betale den skattelignende afgift. Det er efter Kommissionens opfattelse vigtigt at sikre, at PMU's monopolindtægter – ligesom indtægterne oppebåret af udbydere af onlinehestevæddeløb, herunder PMU – på offlinehestevæddemål bidrager på samme måde til finansieringen af præmieløb.

(159)

Efter de franske myndigheders opfattelse er neutraliteten mellem offline- og onlinevæddemål sikret af følgende grunde:

(160)

De franske myndigheder har imidlertid forpligtet sig til at stille krav til PMU gennem statens repræsentanter i PMU's bestyrelse, der repræsenterer 40 % af stemmerne, om hvert år at tilbageføre en andel af indsatserne i PMU's offlinehestevæddemål til hestesektoren, der som minimum er på niveau med den skattelignende afgift på onlinehestevæddemål.

(161)

Hvis PMU fremlægger et budget, hvor tilbageførslen til sektoren er mindre end den skattelignende afgift på onlinehestevæddeløb, og hvis væddeløbsselskaberne godkender dette budget, således at statens repræsentanter kommer i mindretal i PMU's bestyrelse, forpligter de franske myndigheder sig til at sikre, at de kompetente ministre udøver deres ret til at forkaste budgettet i overensstemmelse med artikel 33 i dekret nr. 97-456 af 5. maj 1997 om hestevæddeløbsselskaber og totalisatorspil gengivet nedenfor: "Budgettet for væddeløbsselskaberne og de fælles organer, jf. artikel 12, afsnit I, [dvs. PMU] og budgetændringer i løbet af regnskabsåret træder først i kraft, når de er blevet godkendt af myndighederne som defineret i nedenstående artikel 34. Denne godkendelse anses for givet en måned efter datoen for modtagelsen af dokumenterne, såfremt myndighederne undlader at tage udtrykkelig stilling hertil. Hvis der ikke træffes en afgørelse inden regnskabsårets begyndelse, kan der ikke foretages investeringer, og driftsudgifter opført på det foregående budget kan overføres med et fradrag af 5 %, indtil budgetforslaget er blevet godkendt."

(162)

Efter Kommissionens opfattelse kan neutraliteten mellem afgiften på offline- og onlinevæddemål anses som en garanti for de franske myndigheders ovennævnte forpligtelser, også i betragtning af de særlige forbindelser mellem PMU, væddeløbsselskaberne og staten. Dette spørgsmål vil ligeledes blive undersøgt af Kommissionen på grundlag af gennemførelsesrapporten fra de franske myndigheder (se betragtning (94)).

(163)

Kommissionen konkluderer af ovenstående analyse, at den afgift, der finansierer støtteforanstaltningen til fordel for væddeløbsselskaber, er forenelig med principperne om fri udveksling af tjenesteydelser og ikkeforskelsbehandling. Finansieringen af foranstaltningen ændrer således ikke samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse. Kommissionen er derfor af den opfattelse, at foranstaltningen er forenelig med det indre marked i henhold til artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF.

(164)

Kommissionen er af den opfattelse, at den anmeldte støtteforanstaltning som ændret udgør statsstøtte i henhold til artikel 107, stk. 1, i TEUF.

(165)

Kommissionen vurderer dog, at støtten opfylder betingelserne for at blive betragtet som forenelig med det indre marked i henhold til artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF.

(166)

Kommissionen er navnlig af den opfattelse, at de ændringer, som Frankrig har foretaget af finansieringen, gør det muligt at sikre afgiftens forenelighed med princippet om fri udveksling af tjenesteydelser i artikel 56 i TEUF og princippet om ikkeforskelsbehandling i artikel 110 i TEUF —