(1)

Ved forordning (EF) nr. 1601/2001 (2) indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen af visse typer af tovværk og kabler af jern og stål (SWR) med oprindelse i Den Russiske Føderation, Tyrkiet, Thailand og Tjekkiet. Disse foranstaltninger vil i det følgende blive benævnt »de oprindelige foranstaltninger«, og den undersøgelse, der førte til disse foranstaltninger, vil i det følgende blive benævnt »den oprindelige undersøgelse«.

(2)

Kommissionen havde i august 2001 godtaget et pristilsagn fra en russisk producent (JSC Severstal-Metiz). Denne tilsagnsaftale blev ophævet i oktober 2007 (3), fordi den blev anset for at være ubrugelig på grund af vanskeligheder med den korrekte klassificering af det store antal varetyper, som eksporteres af virksomheden.

(3)

Ved forordning (EF) nr. 1279/2007 (4) opretholdt Rådet efter en delvis interimsundersøgelse og en udløbsundersøgelse de oprindelige foranstaltninger over for Den Russiske Føderation, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2. Disse foranstaltninger vil i det følgende blive benævnt »de gældende foranstaltninger«, og udløbsundersøgelsen vil det følgende blive benævnt »den sidste undersøgelse«. Forordning (EF) nr. 1279/2007 afsluttede også foranstaltningerne vedrørende importen af tovværk og kabler af stål med oprindelse i Tyrkiet og Thailand.

(4)

Der er i øjeblikket (5) også indført foranstaltninger over for SWR fra Ukraine og Folkerepublikken Kina (»Kina«), der blev udvidet til at omfatte importen af SWR afsendt fra Marokko, Moldova og Republikken Korea (»Sydkorea«).

(5)

Den 27. oktober 2012 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende om indledning af en udløbsundersøgelse (»indledningsmeddelelsen«) (6) af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af SWR med oprindelse i Den Russiske Føderation i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(6)

Undersøgelsen blev indledt efter en dokumenteret anmodning indgivet af forbindelsesudvalget for European Union Wire Rope Industries (i det følgende benævnt »EWRIS« eller »ansøgeren«) på vegne af EU-producenter, som tegner sig for over 50 % af den samlede EU-produktion af visse typer af tovværk og kabler af jern og stål. Anmodningen blev indgivet med den begrundelse, at der sandsynligvis fortsat ville finde dumping sted og igen blive forvoldt EU-erhvervsgrenen skade, hvis foranstaltningerne udløb.

(7)

Undersøgelsen af fortsat eller fornyet dumping og skade omfattede perioden fra 1. oktober 2011 til 30. september 2012 (nuværende undersøgelsesperiode (NUP)). Undersøgelsen af de relevante tendenser for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade omfattede perioden fra 1. januar 2009 til udløbet af NUP (»den betragtede periode«).

(8)

Kommissionen underrettede officielt de eksporterende producenter, EU-producenter, importører og brugere, som den havde kendskab til, og ansøgeren og myndighederne i eksportlandet. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt inden for tidsfristen i indledningsmeddelelsen.

(9)

På grund af det potentielt store antal eksporterende producenter i Den Russiske Føderation, som var omfattet af undersøgelsen, fremgik det af indledningsmeddelelsen, at det oprindelig påtænktes at anvende stikprøver i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17. For at sætte Kommissionen i stand til at fastslå, om det var nødvendigt at anvende stikprøver og i givet fald at udtage en stikprøve, blev eksporterende producenter fra Den Russiske Føderation anmodet om at give sig til kende senest 15 dage efter indledningen af proceduren og indsende de oplysninger, der blev anmodet om i indledningsmeddelelsen, til Kommissionen.

(10)

Da kun to eksporterende producenter i Den Russiske Føderation indgav de oplysninger, der blev anmodet om i indledningsmeddelelsen, og erklærede sig villige til yderligere at samarbejde med Kommissionen, blev det besluttet ikke at anvende stikprøver af eksporterende producenter.

(11)

Kommissionen meddelte i indledningsmeddelelsen, at den foreløbigt havde udtaget en stikprøve af EU-producenter og opfordret interesserede parter til at fremsætte bemærkninger hertil inden for en frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen. Den foreløbige stikprøve bestod af fem EU-producenter, som blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenen med hensyn til produktionsmængde og salg af samme vare i Unionen.

(12)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger, blev de foreslåede virksomheder udtaget til at indgå i den endelige stikprøve, og de berørte parter blev informeret herom. En af de endeligt udtagne virksomheder trak sig imidlertid efterfølgende ud af stikprøven. Kommissionen besluttede derfor kun at lade stikprøven bestå af de fire tilbageværende virksomheder, som stadig blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenen med hensyn til produktionsmængde (29,3 %) og salg (20,9 %) af samme vare i Unionen.

(13)

Skønt det påtænktes at anvende stikprøver af ikke forretningsmæssigt forbundne importører i indledningsmeddelelsen, var der hverken ikke forretningsmæssigt forbundne importører eller brugere, der gav sig til kende. Derfor blev der ikke udtaget nogen stikprøve af ikke forretningsmæssigt forbundne importører.

(14)

Der blev udsendt spørgeskemaer til de fire EU-producenter i stikprøven, de to eksporterende producenter i Den Russiske Føderation og den forretningsmæssigt forbundne importør.

(15)

Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra de fire EU-producenter i stikprøven, fra den forretningsmæssigt forbundne importør og fra en eksporterende producent fra Den Russiske Føderation.

(16)

Skønt der kun var to eksporterende producenter fra Den Russiske Føderation, der oprindelig havde givet sig til kende, havde kun én indsendt en spørgeskemabesvarelse og blev anset for at være samarbejdsvillig i forbindelse med undersøgelsen. Den samarbejdsvillige eksporterende producent har et helejet datterselskab, der er baseret i Italien, og som også fremstiller SWR og importerer den pågældende vare fra Den Russiske Føderation. Den anden eksporterende producent indsendte en redegørelse på tidspunktet for indledningen af undersøgelsen og blev opfordret til at udfylde et spørgeskema, men undlod at gøre det. Den anden eksporterende producent anses derfor ikke for at have samarbejdet i forbindelse med undersøgelsen.

(17)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at fastslå sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping med deraf følgende skade og fastslå Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

(18)

Den pågældende vare er den samme som i den oprindelige undersøgelse og i den sidste undersøgelse, der førte til indførelsen af de gældende foranstaltninger, dvs. tovværk og kabler af jern og stål, herunder lukkede tove, undtagen tovværk og kabler af rustfrit stål, med største tværmål over 3 mm, med og uden kroge (af erhvervsgrenen ofte betegnet »SWR«), i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7312 10 81 , ex 7312 10 83 , ex 7312 10 85 , ex 7312 10 89 og ex 7312 10 98 (»den pågældende vare«).

(19)

Denne udløbsundersøgelse bekræftede, at SWR, der fremstilles i Den Russiske Føderation og eksporteres til Unionen, og SWR, der produceres og sælges i Unionen af EU-producenterne, har samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og endelige anvendelsesformål og derfor betragtes som samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(20)

Det blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, undersøgt, om der fandt dumping sted på det pågældende tidspunkt, og i bekræftende fald, om de gældende foranstaltningers udløb sandsynligvis ville føre til fortsat eller fornyet dumping.

(21)

Som forklaret ovenfor i betragtning 10 var det ikke nødvendigt at udtage en stikprøve af eksporterende producenter i Den Russiske Føderation. Den samarbejdsvillige eksporterende producent tegnede sig for 99 % af eksporten af den pågældende vare fra Den Russiske Føderation til Unionen i NUP. På det grundlag blev det konkluderet, at samarbejdsgraden var høj.

(22)

Da to andre kendte producenter i Den Russiske Føderation ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, måtte konklusionerne vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping nedenfor baseres på de bedste tilgængelige oplysninger, herunder oplysninger fra Eurostat, officielle russiske statistikker og begrænsede oplysninger fra en anden producent.

(23)

Ifølge anmodningen om fornyet undersøgelse fandt eksporten fra Den Russiske Føderation til Unionen tilsyneladende sted til dumpingpriser med en gennemsnitlig margen på 130,8 %. Som nævnt i indledningsmeddelelsen (punkt 4.1) sammenlignede ansøgeren eksportpriserne fra Den Russiske Føderation til Unionen (ab fabrik) med hjemmemarkedspriserne i Den Russiske Føderation.

(24)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, undersøgte Kommissionen først, om den eksporterende producents samlede hjemmemarkedssalg af samme vare til uafhængige kunder på det russiske hjemmemarked var repræsentativt, dvs. om den samlede salgsmængde udgjorde mindst 5 % af det tilsvarende samlede eksportsalg til Unionen. Hjemmemarkedssalget af samme vare fra den samarbejdsvillige eksporterende producent blev anset for at være repræsentativt.

(25)

Derefter fastlagde Kommissionen, hvilke typer af samme vare, som den eksporterende producent solgte på hjemmemarkedet, der var identiske eller direkte sammenlignelige med de typer, som solgtes til eksport til Unionen.

(26)

Det blev derefter undersøgt, om den samarbejdsvillige eksporterende producents hjemmemarkedssalg var repræsentativt for hver varetype, dvs. om hjemmemarkedssalget af hver varetype udgjorde mindst 5 % af salgsmængden af samme varetype til Unionen. For de varetyper, der blev solgt i repræsentative mængder, undersøgtes det så, om salget havde fundet sted i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4.

(27)

Undersøgelsen af, hvorvidt hjemmemarkedssalget for hver varetype, der blev solgt på hjemmemarkedet i repræsentative mængder, kunne anses for at have fundet sted i normal handel, blev foretaget ved at fastsætte andelen af rentabelt salg til uafhængige kunder af den pågældende varetype. I alle de tilfælde, hvor salget på hjemmemarkedet af den bestemte varetype skete i tilstrækkelig mængde og i normal handel, blev den normale værdi baseret på den faktiske hjemmemarkedspris beregnet som et vejet gennemsnit af alt hjemmemarkedssalg af den varetype i NUP.

(28)

For de resterende varetyper, hvis hjemmemarkedssalg ikke var repræsentativt eller ikke fandt sted i normal handel, blev den normale værdi beregnet i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3. Den normale værdi blev beregnet som produktionsomkostningerne for de eksporterede typer (om nødvendigt justeret) plus en rimelig procentsats til dækning af salgs-, administrations- og generalomkostninger samt en rimelig fortjenstmargen baseret på faktiske oplysninger vedrørende produktion og salg af samme vare i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6, første punktum.

(29)

For eksportsalg til EU-markedet fra den samarbejdsvillige russiske eksporterende producent direkte til uafhængige kunder blev eksportprisen fastsat på grundlag af de priser, der faktisk blev betalt eller skulle betales for den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(30)

For den eksporttransaktion, hvor eksporten til Unionen skete gennem en forretningsmæssigt forbundet handelsvirksomhed, blev eksportprisen fastsat på grundlag af prisen for denne forretningsmæssigt forbundne forhandlers første videresalg til uafhængige kunder i Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9. Der blev foretaget justeringer for at tage hensyn til alle de omkostninger, der påløb mellem importen og videresalget, og til fortjeneste med henblik på at fastsætte en realistisk eksportpris. Da der ikke forelå oplysninger fra uafhængige importører vedrørende niveauet for den fortjeneste, der opnåedes i NUP, blev der anvendt en gennemsnitlig fortjenstmargen på 5 %.

(31)

Sammenligningen mellem den vejede gennemsnitlige normale værdi og den vejede gennemsnitlige eksportpris blev foretaget på grundlag af prisen ab fabrik og i samme handelsled.

(32)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der taget hensyn til forskelle i faktorer, der påvistes at påvirke priserne og prissammenligneligheden, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Således blev der indrømmet justeringer for forskelle i transport- og forsikringsomkostninger, håndtering, lastning og dermed forbundne omkostninger, finansielle omkostninger og pakningsomkostninger, provisioner og rabatter, når dette var relevant og velbegrundet.

(33)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11, sammenlignedes den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver varetype med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare. Denne sammenligning viste, at der fandt dumping sted, som udgjorde 4,7 % for den eksporterende producent.

(34)

I forlængelse af undersøgelsen af, om der fandt dumping sted i NUP, blev sandsynligheden for fortsat dumping i tilfælde af ophævelse af foranstaltningerne også undersøgt. I den forbindelse blev følgende elementer undersøgt: mængden af og priserne på dumpingimporten fra Den Russiske Føderation, EU-markedets og andre tredjelandsmarkeders tiltrækningskraft, produktionskapacitet og overkapacitet til eksport i Den Russiske Føderation.

(35)

Ifølge Eurostat voksede importen fra Den Russiske Føderation i den betragtede periode fra 2 005 ton i 2009 til 2 343 ton i NUP svarende til omkring 1 % af EU-forbruget i NUP og i den betragtede periode. Som nævnt ovenfor i betragtning 33 fandt importen fra den samarbejdsvillige eksporterende producent sted til dumpingpriser (4,7 %) på trods af den gældende antidumpingtold.

(36)

Eksporten til Unionen udgjorde 3 % af den samarbejdsvillige producents samlede salg, hvorimod hovedparten af salget (85 %) fandt sted på det russiske hjemmemarked. Hjemmemarkedet voksede med 38 % i den betragtede periode (7) og kan vokse yderligere, hvis Den Russiske Føderations BNP fortsætter med at vokse, jf. prognoser fra offentligt tilgængelige kilder med speciale i økonomiske analyser. Endvidere afslørede oplysninger indsamlet i forbindelse med undersøgelsen, at den samarbejdsvillige producent ikke producerer alle typer af den pågældende vare, og at dennes konkurrencepres på EU-producenterne derfor er begrænset. Dette er sandsynligvis også tilfældet for de to andre producenter, for hvem der ikke er tilgængelige oplysninger om investeringer i nye maskiner, som f.eks. kunne skabe mulighed for produktion af den pågældende vare med en større diameter. Desuden lader det begrænsede konkurrencepres fra de eksporterende producenter fra Den Russiske Føderation også til at blive bekræftet af tilstedeværelsen af EU-producenter på det russiske marked. Ifølge de officielle russiske toldstatistikker tegnede EU-producenternes eksport af samme vare til Den Russiske Føderation sig for 30 % af al import af samme vare til det russiske marked i NUP, hvilket gør EU-producenterne til den største eksportør på det russiske marked.

(37)

Som reaktion på den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte ansøgeren, at den forventede vækst i BNP i Rusland (på omkring 3 %) er ret beskeden og ikke giver mulighed for yderligere udvikling af det russiske SWR-marked. Følgelig er det russiske marked muligvis ikke i stand til at absorbere yderligere mængder af samme vare. I den forbindelse bemærkes det, at væksten i det russiske BNP i den betragtede periode, dvs. fra 2009 til udgangen af UP, var lavere end den forventede vækst i 2014 og alligevel muliggjorde vækst på SWR-markedet i Rusland med 38 %. Derfor blev argumentet afvist.

(38)

Samme part pegede også på de nye varetyper, som den samarbejdsvillige eksporterende producent for nylig har udviklet (i samarbejde med sit datterselskab, der er hjemmehørende i Unionen), og påstod, at dette bekræfter de investeringer, som denne producent foretog i den betragtede periode. Dette er dog ikke i strid med konklusionen vedrørende den samarbejdsvillige producents manglende evne til at producere alle typer tovværk (især SWR i højprissegmentet). Derfor blev argumentet afvist.

(39)

EU-markedets tiltrækningskraft bør også ses i sammenhæng med de russiske eksporterende producenters overtagelse af en række EU-producenter. Faktisk ejer to russiske producenter på nuværende tidspunkt datterselskaber, der er hjemmehørende i Unionen. Kontrolbesøget hos den samarbejdsvillige eksportørs EU-baserede datterselskab viste, at dets salg hovedsagelig fandt sted på det europæiske marked, og at det dermed forbundne salg mellem den samarbejdsvillige producent og dette datterselskab var begrænset i NUP.

(40)

På grundlag af oplysningerne fra den samarbejdsvillige eksportør skal det bemærkes, at den russiske eksportmængde af den pågældende vare til tredjelande var fire gange højere end eksportmængden til Unionen i NUP. Den samarbejdsvillige eksporterende producents eksportpriser til tredjelande var i gennemsnit lavere end dennes hjemmemarkedssalgspris i Den Russiske Føderation, men i gennemsnit på et højere niveau end eksportpriserne til EU-markedet. Dette muliggør en konklusion om, at eksportsalget til tredjelandes markeder er mere attraktivt end salget til EU-markedet. I den sammenhæng bemærkes også de etablerede salgskanaler til markederne i Fællesskabet af Uafhængige Stater (SNG).

(41)

Som reaktion på den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte ansøgeren, at de russiske producenters eksportpriser til tredjelandes markeder faktisk er lavere end eksportpriserne til Unionen. En sammenligning mellem gennemsnitlige eksportpriser til Ukraine og til en række europæiske lande angiveligt baseret på de russiske toldstatistikker blev benyttet. Der blev ikke fremlagt nogen oprindelige oplysninger som dokumentation for sammenligningen. I den forbindelse skal det bemærkes, at den sammenligning af prisforskellen mellem russiske priser ved eksport til Unionen og til tredjelandsmarkeder, der blev foretaget i undersøgelsen, byggede på verificerede spørgeskemaoplysninger fra den samarbejdsvillige eksporterende producent. En sådan prissammenligning fandt sted ab fabrik under hensyntagen til forskellene mellem varetyper og handelsled. Ansøgerens gennemsnitspriser afspejler ikke kompleksiteten i priskomponenterne og -intervallerne på SWR-markedet på grund af det betydelige antal forskellige varer og forskellige handelsled. Derfor blev argumentet afvist.

(42)

Den samme part hævdede, at niveauet for EU-erhvervsgrenens eksportmængde til Den Russiske Føderation er irrelevant i dette tilfælde, og pegede i stedet på den øgede import fra Folkerepublikken Kina til Den Russiske Føderation og behovet for at tage denne i betragtning i forbindelse med undersøgelsen, da den udgør en konkurrencetrussel mod tilstedeværelsen af russiske producenter på det russiske marked og på SNG-markederne. I den forbindelse er det relevant, at EU-producenterne er ledende eksportører på det russiske marked, da dette bl.a. bekræfter, at de russiske producenter ikke er i stand til at producere alle de typer af SWR, som der er efterspørgsel efter på det russiske marked. For så vidt angår den kinesiske eksport til Den Russiske Føderation, skal det bemærkes, at den voksede sideløbende med den hurtige vækst i efterspørgslen på det russiske marked. Der blev ikke fremlagt oplysninger f.eks. vedrørende niveauerne for de kinesiske eksportpriser til Rusland og SNG-landene eller den undersøgte importerede vares egenskaber for at muliggøre en yderligere analyse. Endelig skal det bemærkes, at ifølge de russiske toldstatistikker forblev de russiske producenter af den pågældende vare ledende på deres SWR-hjemmemarked i NUP, og den samlede import til dette marked tegnede sig kun for omkring 15 % af det russiske SWR-marked. Derfor blev argumentet afvist.

(43)

Ifølge anmodningen om en fornyet undersøgelse var produktionskapaciteten for samtlige russiske eksporterende producenter på 115 000 ton. I løbet af undersøgelsen revurderede ansøgeren den russiske produktionskapacitet til at være på mellem 220 000 og 250 000 ton, hvilket imidlertid ikke blev dokumenteret. På grundlag af de efterprøvede oplysninger fra den samarbejdsvillige eksportør, oplysninger fra en anden kendt producent og oplysningerne i anmodningen om den tredje producent blev samtlige russiske producenters produktionskapacitet i forbindelse med den pågældende vare fastsat til at være på omkring 158 000 ton. I den forbindelse skal det bemærkes, at den samarbejdsvillige producents produktionskapacitet undergik strukturelle tilpasninger i den betragtede periode, som førte til, at en produktionsworkshop blev lukket.

(44)

Som reaktion på den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede en part, at visse maskiner fra den lukkede produktionsworkshop blev overført til et andet af den samarbejdsvillige producents produktionssteder. Denne påstand blev imidlertid ikke dokumenteret. I den forbindelse bekræftes det, at de beviser, der blev indsamlet i forbindelse med undersøgelsen, bekræfter, at den samarbejdsvillige producent undergik strukturelle tilpasninger i den betragtede periode, som bl.a. omfattede skrotning af nogle maskiner på alle tre produktionssteder og nedlæggelse af en produktionsworkshop. Samtidig kan det ikke udelukkes, at visse maskiner fra den lukkede produktionsworkshop blev overført til de øvrige. Under alle omstændigheder ændrer dette ikke beregningen af denne producents produktionskapacitet og produktionskapaciteten i Rusland som helhed, som parten ikke anfægtede. Derfor blev argumentet afvist.

(45)

Med hensyn til spørgsmålet om kapacitetsudnyttelse og overkapacitet blev det ud fra oplysningerne fra to producenter, da der ikke forelå præcise oplysninger om den tredje producents kapacitetsudnyttelse, antaget, at dennes kapacitetsudnyttelse lå på niveau med de to andre producenters, nemlig på 90 % i NUP. I betragtning af ovenstående blev det konkluderet, at den samlede overkapacitet i Den Russiske Føderation var i størrelsesordenen 17 000 ton. Dette svarede til omkring 8 % af EU-forbruget i NUP.

(46)

I betragtning af konklusionerne om, at eksporten fra Den Russiske Føderation stadig dumpes i NUP, er der en sandsynlighed for fortsat dumping på EU-markedet, hvis de gældende antidumpingforanstaltninger ophæves.

(47)

Følgende punkter bør imidlertid fremhæves: For det første er der kun begrænset overkapacitet i Den Russiske Føderation, som kan absorberes af den hurtigt voksende efterspørgsel på hjemmemarkedet. For det andet har de russiske producenter ikke kapacitet til at levere alle typer af tovværk, og derfor er deres konkurrencepres på EU-markedet begrænset. For det tredje har to af de tre kendte eksporterende producenter helejede datterselskaber i Unionen, som producerer samme vare. Ud fra oplysninger modtaget fra den samarbejdsvillige eksporterende producents datterselskab fremgår det, at samme vare produceret af datterselskabet hovedsagelig sælges på EU-markedet, hvorimod den eksporterende producent producerer og sælger samme vare hovedsagelig til det russiske marked. Desuden har de russiske eksporterende producenter stærke handelsforbindelser til tredjelandes markeder, navnlig SNG-markederne, som er mere attraktive for russiske eksportører, fordi priserne til disse markeder i gennemsnit er højere end priserne til Unionen. På dette grundlag blev det konkluderet, at importen af den pågældende vare fra Den Russiske Føderation sandsynligvis ikke vokser betydeligt, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe.

(48)

I NUP blev SWR fremstillet af over 30 EU-producenter. Disse producenters produktion (fastsat på grundlag af oplysninger indsamlet hos de samarbejdsvillige producenter og for de øvrige EU-producenters vedkommende fastsat på grundlag oplysninger i klagen) anses derfor for at udgøre EU-produktionen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(49)

Som forklaret i betragtning 12 blev der på grund af det store antal EU-producenter udtaget en stikprøve. Med henblik på skadesanalysen blev der fastsat skadesindikatorer på følgende to niveauer:

(50)

EU-forbruget voksede med 8 % fra 195 426 ton til 211 380 ton mellem 2009 og NUP.

(51)

Ifølge oplysninger fra Eurostat er importmængden af den pågældende vare med oprindelse i Den Russiske Føderation vokset fra 2 005 ton til 2 343 ton mellem 2009 og NUP. Trods denne vækst er disse mængder lavere end importen fra Den Russiske Føderation i den sidste undersøgelse, hvor importen var på 2 908 ton for 2005 og 3 323 ton for perioden fra 1. juli 2005 til 30. juni 2006 (sidste NUP). Endvidere udviser importen fra Rusland siden udgangen af undersøgelsesperioden en faldende tendens (– 20 %).

(52)

Den russiske imports markedsandel var på 1,03 % i 2009 og på 1,11 % i NUP.

(53)

Med hensyn til importpriserne voksede de støt med 12 % i den betragtede periode.

(54)

Der blev konstateret prisunderbud ved at anvende eksportpriserne fra den samarbejdsvillige russiske producent uden antidumpingtold, og det viste sig at ligge på mellem 54,7 % og 69,0 % afhængigt af varetyper med en vejet gennemsnitlig underbudsmargen på 63,4 %. I betragtning af de små importmængder fra Den Russiske Føderation og de talrige forskellige typer af SWR, der findes, kunne prisunderbuddet imidlertid kun fastsættes på grundlag af meget få identiske varetyper med små mængder (19,9 ton). Underbudsmargenen kan derfor kun betragtes som vejledende.

(55)

Importen fra andre lande end Den Russiske Føderation voksede med 10,6 % i den betragtede periode, hvilket er mere end stigningen i forbruget på EU-markedet (+ 8 %). Til trods for Unionens øgede markedsandel til andre lande end Den Russiske Føderation kan de respektive markedsandele betragtes som værende stabile.

(56)

De vigtigste eksportlande i NUP var Sydkorea med en markedsandel på 16 % efterfulgt af Kina (1,78 %), Thailand med en markedsandel på omkring 1,65 % og Den Russiske Føderation (se ovenfor, med en markedsandel på 1,11 %), mens EU-erhvervsgrenens markedsandel lå tæt på 60 %.

(57)

De samlede gennemsnitlige importpriser for samme vare fra andre lande forblev stabile og uændrede i den betragtede periode og underbød EU-erhvervsgrenens priser med gennemsnitligt 57 %.

(58)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, undersøgte Kommissionen alle relevante økonomiske faktorer og forhold, der har indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation.

(59)

I betragtning af, at der blev anvendt stikprøveudtagning, for så vidt angår EU-erhvervsgrenen, blev skadens omfang vurderet ud fra oplysninger indsamlet på niveauet for hele EU-erhvervsgrenen (makroøkonomiske elementer som defineret i betragtning 49) og ud fra oplysninger indsamlet på niveauet for de stikprøveudtagne EU-producenter (mikroøkonomiske elementer som defineret i betragtning 49).

(60)

EU-erhvervsgrenens produktion voksede med 6 % mellem 2009 og NUP, dvs. fra 214 475 ton til 228 368 ton. I en situation med voksende forbrug (+ 8 %), som nævnt i betragtning 52, øgede EU-erhvervsgrenen sin produktionsmængde med 6 %.

(61)

Væksten i EU-forbruget (+ 8 %) udløste også en vækst i EU-erhvervsgrenens produktion med 6 %.

(62)

EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet voksede med 7 % mellem 2009 og NUP.

(63)

Det lykkedes EU-erhvervsgrenen at bevare sin markedsandel relativt stabilt i den betragtede periode, dvs. på 60 % i 2009 og på 59 % i NUP.

(64)

Mellem 2009 og NUP, hvor EU-forbruget voksede med 8 %, voksede EU-erhvervsgrenens salgsmængde også med 7 %. EU-erhvervsgrenens markedsandel kan derfor betragtes som værende stabil, skønt den tabte en smule markedsandel, hvorimod importen fra Den Russiske Føderation kun voksede lidt.

(65)

EU-producenterne i stikprøven udviste en vækst på 5 % i den betragtede periode, mens ansøgerens beregning af den samlede EU-erhvervsgrens beskæftigelsesniveau er forskellig og viser en negativ tendens i form af et fald på 6 % mellem 2009 og NUP.

(66)

Med hensyn til indvirkningen på EU-erhvervsgrenen af de faktiske dumpingmargeners størrelse (4,7 %), kan denne indvirkning ikke anses for at være betydelig i betragtning af den lille samlede importmængde fra Den Russiske Føderation og den relativt lave dumpingmargen.

(67)

EU-erhvervsgrenens slutlagre faldt mellem 2009 og NUP.

(68)

EU-erhvervsgrenens enhedssalgspriser voksede med 8 % mellem 2009 og NUP. Denne prisudvikling hænger sammen med, at EU-erhvervsgrenen var i stand til at vælte stigningen i produktionsomkostningerne (på 8 %) over på brugerne. Den hænger også sammen med EU-erhvervsgrenens gradvise omlægning i retning af SWR med en større diameter og større fokus på tovværk til særlig brug.

(69)

Mellem 2009 og NUP steg gennemsnitslønnen pr. fuldtidsækvivalent (FTÆ) med 20 % i den betragtede periode. Efter omstruktureringen af visse stikprøveudtagne virksomheder voksede antallet af ansatte funktionærer i forhold til arbejdere i den betragtede periode, hvilket afspejles i den øgede gennemsnitlige lønomkostning pr. ansat.

(70)

EU-erhvervsgrenens arbejdsstyrkes produktivitet målt som resultat pr. fuldtidsækvivalent (FTÆ) ansat pr. år var flygtig i den betragtede periode, da den faldt i 2010, inden den voksede igen i 2011 og i NUP.

(71)

Investeringerne i SWR voksede med 271 % i den betragtede periode, var betydelige og beløb sig til næsten 16 mio. EUR i NUP. Producenterne i stikprøven havde ikke svært ved at rejse kapital i den betragtede periode. Endvidere kunne en stor del af investeringerne finansieres gennem egengenererede pengestrømme.

(72)

Det lykkedes producenterne i stikprøven at opnå fortjenester i hele den betragtede periode. Fortjenesten fra 2009 til NUP lå — trods faldet i forhold til 2009 — et godt stykke over målfortjenesten på 5 % i den oprindelige undersøgelse.

(73)

Investeringsafkastet udtrykt som den samlede fortjeneste ved SWR-aktivitet i procent af den bogførte nettoværdi af de aktiver, der direkte og indirekte er knyttet til fremstillingen af SWR, fulgte i det store hele ovennævnte rentabilitetstendens i hele den betragtede periode. Trods faldet er denne indikator fortsat meget høj.

(74)

Likviditetssituationen er fortsat generelt meget positiv, trods en vis forværring mellem 2009 og NUP: den følger i et vist omfang rentabilitetstendenserne i hele den betragtede periode.

(75)

De fleste indikatorer viser, at EU-erhvervsgrenen tilpassede sit produktionsudstyr for bedre at tage højde for det nye økonomiske miljø og være i stand til at udnytte mulighederne på EU-markedet og ikke-EU-markeder i segmenter, hvor der kan opnås høje margener. Forbedringen i EU-erhvervsgrenens økonomiske og finansielle situation efter indførelsen af antidumpingforanstaltningerne i 2001 viser, at foranstaltningerne er effektive, og at EU-erhvervsgrenen kom sig efter virkningerne af tidligere tiders dumpingpraksis.

(76)

I den betragtede periode lykkedes det EU-erhvervsgrenen mere eller mindre at bevare sin markedsandel, priserne voksede med 8 %, lagerbeholdningerne forblev på et fornuftigt niveau, mens produktionsmængden og forbruget voksede. EU-erhvervsgrenen var rentabel i hele den betragtede periode, selv om fortjenesten var på et lavere niveau i NUP end i 2009. Ud fra ovenstående kan det konkluderes, at EU-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade i den betragtede periode.

(77)

Det blev også undersøgt, om der var sandsynlighed for fornyet væsentlig skade, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe. Det vurderes, at det ikke er tilfældet, af de årsager, som er forklaret nedenfor.

(78)

Som nævnt i betragtning 54 blev det konstateret, at importpriserne fra den Russiske Føderation underbød EU-priserne. Men i betragtning af de lave mængder af tilsvarende varetyper kan den nuværende underbudsmargen kun betragtes som vejledende.

(79)

Som forklaret i betragtning 51 var importmængden af den pågældende vare med oprindelse i Den Russiske Føderation 2 005 ton i 2009 og 2 343 ton i NUP, og den tegner sig for en markedsandel på henholdsvis 1,03 % og 1,11 %.

(80)

Som forklaret i betragtning 43 og 45 skønnes den samlede russiske kapacitet at være på omkring 158 000 ton, hvorimod den i forbindelse med den sidste undersøgelse blev skønnet til at være på omkring niveauet for det samlede EU-forbrug, nemlig på 220 000 ton. Desuden synes overkapaciteten i øjeblikket at være begrænset.

(81)

I den sidste undersøgelse blev det russiske marked vurderet til ikke at være i stand til at absorbere forsyningsniveauet. Som forklaret i betragtning 36 oplevede hjemmemarkedsforbruget af SWR i Rusland en betydelig vækst på 38 % i den betragtede periode. Desuden forudsiger offentligt tilgængelige økonomiske prognoser en stærk vækst i BNP i Den Russiske Føderation i de kommende år. Overkapaciteten i Rusland, jf. betragtning 45, absorberes derfor sandsynligvis af det stærkt voksende russiske marked, fordi de russiske priser er omkring 11 % højere end priserne ved eksport til EU. Desuden er de russiske eksportpriser til andre markeder, især SNG-landene, i gennemsnit 5,6 % højere end priserne ved eksport til EU. Det er derfor ikke sandsynligt, at betydelige mængder enten af overkapacitet eller af deres nuværende salg på det gunstigere hjemmemarked og/eller på markeder i SNG-lande vil blive omdirigeret til EU-markedet.

(82)

I lyset af ovenstående konkluderes det, at ophævelsen af foranstaltningerne over for importen med oprindelse i den Russiske Føderation efter al sandsynlighed ikke ville føre til fornyet væsentlig skade for EU-erhvervsgrenen som helhed.

(83)

På baggrund af ovenstående bør antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af SWR fra Den Russiske Føderation ophæves og denne procedure afsluttes i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 2, og artikel 11, stk. 2.

(84)

Alle parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for at anbefale, at de gældende foranstaltninger ophæves, for så vidt angår importen med oprindelse i Den Russiske Føderation. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af disse oplysninger. Der blev modtaget bemærkninger fra en interesseret part, som også anmodede om og blev indrømmet en høring under overværelse af høringskonsulenten —

(1)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 1184/2007 (2) blev der indført en endelig antidumpingtold på importen af persulfater med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«), Taiwan og Amerikas Forenede Stater (»den oprindelige undersøgelse« og »de oprindelige foranstaltninger). Foranstaltningerne vedrørende Kina indførtes i form af en værditold på 71,8 % for alle virksomheder med undtagelse af to kinesiske eksporterende producenter, for hvilke der var indrømmet individuel told.

(2)

Den 10. oktober 2012 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse (»indledningsmeddelelsen«) (3) i Den Europæiske Unions Tidende om indledning af en udløbsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af persulfater med oprindelse i Kina.

(3)

Den fornyede undersøgelse blev indledt efter en begrundet anmodning, der var blevet indgivet af to europæiske producenter, RheinPerChemie GmbH & Co. KG og United Initiators GmbH & Co. KG (»ansøgerne«), der tegner sig for 100 % af den samlede produktion af persulfater i Unionen.

(4)

Anmodningen blev begrundet med, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis vil medføre fornyet dumping og skade for EU-erhvervsgrenen.

(5)

Undersøgelsen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping omfattede perioden fra 1. oktober 2011 til 30. september 2012 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af tendenser, der var relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2009 til udløbet af NUP (»den betragtede periode«).

(6)

Kommissionen underrettede officielt ansøgerne, de eksporterende producenter i Kina, de ikke forretningsmæssigt forbundne importører og de brugere, som den vidste, var berørt af sagen, producenterne i de potentielle referencelande og repræsentanterne for Kina om indledningen af udløbsundersøgelsen. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(7)

I betragtning af det potentielt store antal eksporterende producenter i Kina og de ikke forretningsmæssigt forbundne EU-importører, der var involveret i undersøgelsen, anførtes det i indledningsmeddelelsen, at man påtænkte at anvende stikprøveudtagning i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17. For at sætte Kommissionen i stand til at afgøre, om det var nødvendigt at anvende stikprøver, og i bekræftende fald at udtage en sådan, blev ovennævnte parter i henhold til grundforordningens artikel 17 anmodet om at give sig til kende senest 15 dage efter offentliggørelsen af meddelelsen om indledning af undersøgelsen og om at forelægge Kommissionen de oplysninger, der blev anmodet om i indledningsmeddelelsen.

(8)

Ingen af importørerne gav sig til kende.

(9)

Kun én eksporterende producent fra Kina besvarede spørgeskemaet. Af den grund var det ikke nødvendigt at udtage en stikprøve af eksporterende producenter.

(10)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle parter, som den vidste, var berørt af sagen, og til de parter, der gav sig til kende inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Der blev modtaget besvarelser fra to EU-producenter, én eksporterende producent i Kina og én producent i Tyrkiet, der betragtes som et potentielt referenceland.

(11)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at fastslå, om der var sandsynlighed for fortsat eller fornyet dumping med deraf følgende skade og for at fastslå Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

United Initiators (Shanghai) Co. Ltd., Shanghai (4).

(12)

Den pågældende vare er den samme som i den oprindelige undersøgelse, nemlig peroxosulfater (persulfater), herunder kaliumperoxomonosulfat, på nuværende tidspunkt henhørende under KN-kode 2833 40 00 og ex 2842 90 80 .

(13)

Den pågældende vare anvendes som initiator eller oxideringsmiddel i en række sammenhænge. Blandt eksemplerne på disse anvendelser kan nævnes varens anvendelse som polymerisationsinitiator ved fremstilling af polymerer, som ætsemiddel ved fremstilling af trykte kredsløb, i hårkosmetik, ved krympning af tekstiler, ved papirfremstilling, ved rensning af tandproteser og som desinficeringsmiddel.

(14)

Undersøgelsen bekræftede, at den pågældende vare og varer, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i Kina, og varer, som EU-erhvervsgrenen fremstiller og sælger på EU-markedet, har de samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål som i den oprindelige undersøgelse og derfor anses for at være samme vare i henhold til grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(15)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, blev det undersøgt, om der for nærværende fandt dumping sted, og om det var sandsynligt, at dumpingen ville fortsætte eller blive fornyet, hvis de gældende foranstaltninger vedrørende visse varer, der importeres fra Kina, skulle udløbe.

(16)

Som anført i betragtning 9 var der kun én eksporterende producent fra Kina, der samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, og denne eksporterede ikke det pågældende produkt til Unionen i NUP. Som anført nedenfor i betragtning 22, og som det beskrives mere indgående i betragtning 51 til 53, viste undersøgelsen, at stort set al import fra Kina i NUP blev foretaget af én eksportør, som konstateredes ikke at foretage dumping i den oprindelige undersøgelse, og som ikke er omfattet af nærværende undersøgelse. Af den grund kunne der ikke foretages nogen dumpinganalyse i denne sag.

(17)

Med henblik på at vurdere sandsynligheden for fornyet dumping blev der taget hensyn til de oplysninger, som den samarbejdsvillige eksporterende producent i Kina havde indgivet, de oplysninger, som var blevet indsamlet i henhold til grundforordningens artikel 18, og de foreliggende faktiske oplysninger, for så vidt angår de ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter. De foreliggende faktiske oplysninger stammer fra anmodningen om udløbsundersøgelsen, fra de oplysninger, som blev offentliggjort som led i en udløbsundersøgelse, som Amerikas Forenede Stater indledte i marts 2013 (5), fra statistikker, som Kommissionen er i besiddelse af, f.eks. de månedlige oplysninger, som medlemsstaterne indsender i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 6 (»14.6-databasen«), og fra importoplysninger fra Eurostat.

(18)

De oplysninger, der var til rådighed i forbindelse med undersøgelsen, viste, at stort set al import fra Kina i NUP blev foretaget af én kinesisk eksportør, som konstateredes ikke at foretage dumping i den oprindelige undersøgelse (6). Denne import er derfor ikke omfattet af antidumpingforanstaltningerne. Priserne på disse varer lå under EU-erhvervsgrenens priser i den periode.

(19)

Selv om priserne på import fra Kina til Unionen steg med 29 % i den betragtede periode, var de stadig lave og lå under EU-erhvervsgrenens pris i NUP. EU-erhvervsgrenens salgspriser på EU-markedet steg også, men mindre markant, dvs. 7 %.

(20)

Den eneste samarbejdsvillige kinesiske eksportør, som er omfattet af de nuværende antidumpingforanstaltninger, eksporterede ikke det pågældende produkt til Unionen i NUP. Undersøgelsen viste dog, at denne eksportør foretog eksport til dumpingpriser til markeder i tredjelande, og at dens priser endda var lavere end priserne på den nuværende import fra Kina til Unionen. Dette er et tegn på, at eksportører fra Kina fortsat foretager dumping, og at deres priser er lave.

(21)

EU-markedet består stort set kun af import fra tre lande: Kina, Tyrkiet og USA, der hver tegner sig for mellem 8 % og 10 % af markedsandelen, og to EU-producenter med en markedsandel på mellem 65 % og 75 %. Undersøgelsen viste, at USA fortsat er til stede på EU-markedet, og at landet tegner sig for ca. en tredjedel af den samlede import i NUP. De amerikanske importpriser lå i gennemsnit 10 % over de kinesiske priser. Denne konklusion sammenholdt med det observerede underbud af EU-erhvervsgrenens priser er et tegn på, at den kinesiske import fortsat medfører et pres på salgspriserne i Unionen.

(22)

Som anført ovenfor i betragtning 18 blev kinesisk import i NUP kun foretaget af én eksportør, som konstateredes ikke at foretage dumping i den oprindelige undersøgelse. Mellem 2009 og NUP steg mængden af denne import med 24 %, og den tilsvarende markedsandel steg fra 8 % til 9,6 % af det samlede EU-forbrug i samme periode.

(23)

Det er vigtigt at huske på, at der i årene 1995 til 2001 blev indført antidumpingforanstaltninger mod persulfater fra Kina. Da disse foranstaltninger blev ophævet, steg importmængden fra Kina fra mindre end 200 ton i 2001 til over 4 000 ton i 2003, og den mere end fordobledes i 2006 til næsten 9 000 ton. Med andre ord overtog den kinesiske import over 20 % af EU-markedet inden for få år. I perioden 2003-2006, mens forbruget steg med 7 %, blev Kinas markedsandel fordoblet. Dette viser, at kinesiske eksportører kan tage betydelige markedsandele på EU-markedet, hvis der ikke indføres antidumpingforanstaltninger.

(24)

I lyset af ovenstående kendsgerninger og overvejelser, særligt Kinas reaktion på ophævelsen af foranstaltningerne på EU-markedet i 2001, det kinesiske prisniveau i NUP og den fortsatte dumping på tredjelandes markeder, anses det for sandsynligt, at den billige kinesiske import til EU-markedet på kort sigt vil blive genoptaget i store mængder, hvis de nuværende foranstaltninger ophæves.

(25)

Som anført i betragtning 16 ovenfor eksporterede den samarbejdsvillige kinesiske virksomhed ikke til Unionen i NUP, og det var ikke muligt at sammenligne virksomhedens normale værdier på hjemmemarkedet med eksportpriserne til Unionen. Det blev dog vurderet, som nævnt ovenfor i betragtning 24, at virksomhedens eksport til tredjelande foregik til dumpingpriser i NUP. Eftersom virksomheden blev indrømmet markedsøkonomisk behandling i den oprindelige undersøgelse, blev der fastsat normale værdier ud fra denne virksomheds oplysninger.

(26)

For de tre pågældende varetyper, for hvilke hjemmemarkedssalget var repræsentativt og havde fundet sted i normal handel, blev de normale gennemsnitsværdier fastsat ud fra de priser, som uafhængige kunder betalte på hjemmemarkedet. For én varetypes vedkommende var det nødvendigt at beregne den normale værdi ud fra produktionsomkostningerne i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3. Den normale værdi for denne type blev fastsat på baggrund af virksomhedens produktionsomkostninger, salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (»SAG-omkostninger«) og fortjenesten på hjemmemarkedssalget i normal handel i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6.

(27)

Sammenligningen mellem den vejede gennemsnitlige normale værdi og den vejede gennemsnitlige eksportpris ab fabrik til tredjelande, som var blevet fastlagt på grundlag af de indsendte og verificerede data, viste en vejet gennemsnitlig dumpingmargen på 9,4 %.

(28)

For så vidt angår prispolitikken, er de gældende antidumpingforanstaltninger i USA og Indien også et klart tegn på de kinesiske eksporterende producenters dumping på andre markeder.

(29)

Undersøgelsen viste, at den samarbejdsvillige kinesiske virksomhed eksporterede til en lang række tredjelande som Brasilien, Indonesien, Malaysia, Sydafrika, Sydkorea, Taiwan, Thailand og De Forenende Arabiske Emirater. Den kinesiske virksomheds eksportpriser til markeder i tredjelande blev derfor sammenlignet med EU-erhvervsgrenens salgspriser og priserne på den kinesiske import i NUP på EU-markedet. Sammenligningen viste, at priserne fra den samarbejdsvillige kinesiske eksportør lå langt, op til 40 %, under EU-erhvervsgrenens priser i NUP.

(30)

Analysen viste på den ene side, at priserne på EU-markedet er højere og derfor har en stor tiltrækningskraft, og på den anden side, at de priser, som andre kinesiske eksportører tilbyder, er lavere end den nuværende kinesiske importpris på EU-markedet.

(31)

Det er også værd at nævne, at de normale værdier for den samarbejdsvillige virksomhed i NUP generelt var lavere end EU-erhvervsgrenens salgspriser. Dette bekræfter EU-markedets tiltrækningskraft, da det tydeligvis skaber større fortjeneste for kinesiske producenter. Det lave prisniveau i Kina synes ikke at have andet grundlag end den store kapacitet og det betydelige udbud af den pågældende vare.

(32)

Som nævnt ovenfor i betragtning 28 er visse markeder i tredjelande, som USA og Indien, blevet mindre attraktive for kinesiske eksportører grundet de gældende antidumpingforanstaltninger. Endvidere viste det sig, at andre tredjelandes markeder, relativt set, opererede med lavere priser end EU-markedet. Med hensyn til markeder i andre tredjelande, som ikke er genstand for foranstaltninger, forsynes de allerede af de virksomheder, der er til stede på disse markeder, hvorfor enhver overskydende kapacitet i Kina sandsynligvis vil blive anvendt som eksport til EU-markedet.

(33)

På baggrund af ovenstående forventes det, at importen fra Kina vil fortsætte i større mængder og medføre et større pres på EU-markedets priser, såfremt de nuværende foranstaltninger ophæves.

(34)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 var analysen af den overskydende kapacitet i Kina, i mangel på andre oplysninger, baseret på de foreliggende faktiske oplysninger nemlig de begrænsede oplysninger om markedssituationen i Kina, som den samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producent gav, oplysningerne fra EU-erhvervsgrenen og de offentlig tilgængelige oplysninger om fem hovedproducenter, der blev identificeret i Kina, og data indsamlet i indledningsfasen. Oplysningerne fra disse kilder var kohærente.

(35)

På baggrund af disse oplysninger antages det, at den uudnyttede produktionskapacitet i Kina udgør mere end 100 000 ton, hvilket svarer til en mængde, der er tre gange så stor som EU-forbruget i NUP.

(36)

Ud fra den samarbejdsvillige producents kapacitetsudnyttelse konkluderedes det, at der muligvis er omfattende uudnyttet kapacitet i Kina, som kan anvendes til at øge produktionen og omdirigeres til EU-markedet, hvis antidumpingforanstaltningerne får lov at udløbe.

(37)

I betragtning af ovenstående anses det for sandsynligt, at fornyet dumping vil finde sted, hvis de nuværende foranstaltninger får lov at udløbe. Særligt størrelsen på de i Kina beregnede normale værdier, den samarbejdsvillige producents dumpingadfærd på markeder i tredjelande, de i Indien og USA gældende antidumpingforanstaltninger mod kinesiske eksportører, EU-markedets tiltrækningskraft sammenlignet med andre markeder og den betydelige uudnyttede produktionskapacitet i Kina peger på sandsynligheden for fornyet dumping, hvis de nuværende foranstaltninger ophæves.

(38)

Denne undersøgelse bekræftede, at persulfater kun fremstilles af to producenter i Unionen. De tegner sig for 100 % af EU-produktionen i NUP. Begge producenter støttede anmodningen om en fornyet undersøgelse og samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen.

(39)

Disse to virksomheder anses derfor for at udgøre erhvervsgrenen i EU, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4, og vil herefter blive omtalt som »EU-erhvervsgrenen«.

(40)

For at sikre en fortrolig behandling af oplysninger, jf. grundforordningens artikel 19, vises oplysningerne om de to EU-producenter i indekseret form eller i form af intervaller.

(41)

Analysen er blevet udført på baggrund af importoplysninger registreret under KN-koder for tre hovedtyper af samme produkt, ammoniumpersulfat, natriumpersulfat og kaliumpersulfat, og under Taric-koder for den fjerde type, kaliumperoxomonosulfat. Analysen af importen blev suppleret med data, der var blevet indsamlet i medfør af grundforordningens artikel 14, stk. 6.

(42)

EU-forbruget blev fastlagt ud fra EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet og importoplysninger fra Eurostat på KN-kodeniveau og Taric-kodeniveau.

(43)

EU-forbruget i NUP var en smule højere end i begyndelsen af den betragtede periode. Der blev noteret en stigning på 22 % mellem 2009 og 2010, men senere faldt forbruget støt med ca. 18 %.

Tabel 1

Forbrug

(44)

Mængderne og markedsandelene for importen fra Kina blev analyseret ud fra Eurostats oplysninger og de oplysninger, der var indsamlet i overensstemmelse med grundforordningens artikel 14, stk. 6.

(45)

Sammenligningen af ovennævnte databaser viser, at al import fra Kina hidrører fra den ene virksomhed, der konstateredes ikke at foretage dumping i den oprindelige undersøgelse. Som konsekvens heraf kan markedsandelene for den kinesiske dumpingimport og dens prisudvikling ikke analyseres.

(46)

Endvidere, eftersom den kinesiske eksporterende producent, der er omfattet af antidumpingforanstaltningerne, ikke eksporterede det pågældende produkt til Unionen i NUP, var det ikke muligt at beregne prisunderbuddet fra Kina.

(47)

Importmængden, priserne og markedsandele fra andre lande i den betragtede periode fremgår af nedenstående tabel. De blev fastlagt på basis af statistiske oplysninger, som blev angivet på KN-kodeniveau og Taric-kodeniveau. Grundet den fortrolige karakter, jf. betragtning 40, er tallene for markedsandelen fremlagt i indekseret form.

Tabel 2

Import fra andre tredjelande

(48)

Importmængden fra andre tredjelande til EU-markedet faldt med ca. 12 % i den betragtede periode, og i samme periode steg den gennemsnitlige pris med 6 %. Den markedsandel, som andre tredjelande tabte, blev dels overtaget af kinesiske importører og dels af EU-erhvervsgrenen. I samme periode øgede EU-erhvervsgrenen i gennemsnit sine priser med 7 % som anført i betragtning 64 nedenfor.

(49)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, undersøgte Kommissionen alle økonomiske faktorer og forhold, der har indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation.

(50)

EU-erhvervsgrenens produktion steg betydeligt i den betragtede periode. Stigningen var særlig markant mellem 2009 og 2010, hvor produktionen steg med 32 procentpoint. Herefter var den stabil med et lille fald mellem 2011 og NUP.

Tabel 3

Den samlede EU-produktion

(51)

Produktionskapaciteten var stabil i den betragtede periode. I takt med at produktionen voksede i perioden 2009-2011, udviste kapacitetsudnyttelsen en samlet vækst på 34 %. Denne tendens ændrede sig i NUP, fordi faldet i produktionen også resulterede i, at kapacitetsudnyttelsen faldt med seks procentpoint som vist nedenfor:

Tabel 4

Produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(52)

Selv om EU-erhvervsgrenens slutlagre voksede markant mellem 2009 og NUP, forblev niveauet relativt lavt sammenlignet med produktionsniveauet.

Tabel 5

Slutlagre

(53)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder fulgte forbrugstendensen med et højdepunkt i 2010, hvorefter den viste en faldende tendens de følgende år indtil slutningen af NUP. I den betragtede periode steg den med 6 %.

Tabel 6

Salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder

(54)

Da salgsmængden til Unionen fulgte forbrugstendensen, forblev EU-erhvervsgrenens markedsandel relativ stabil i den betragtede periode.

Tabel 7

EU-erhvervsgrenens markedsandel

(55)

Som forklaret ovenfor var EU-forbrugets vækst begrænset til 3 procentpoint i den betragtede periode. I samme periode formåede EU-erhvervsgrenen at øge sin salgsmængde og markedsandel en smule.

(56)

Beskæftigelsen i EU-erhvervsgrenen var stabil mellem 2009 og NUP. Produktiviteten pr. ansat, målt som produktion i ton pr. ansat, steg dog betydeligt i denne periode på linje med produktionstendensen. De nærmere tal er som følger:

Tabel 8

Den samlede EU-beskæftigelse og -produktivitet

(57)

EU-erhvervsgrenens enhedssalgspriser til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen steg med 7 % mellem 2009 og NUP. Denne stigning på 7 % i EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspris skyldtes ændringer i det varesortiment, som den solgte i den betragtede periode. Under hensyntagen til den potentielle forskel i varesortimentet var denne pris betydeligt højere end den pris, som den samarbejdsvillige kinesiske producent forlangte for eksport til tredjelande.

Tabel 9

Enhedspris for EU-salg

(58)

I 2009 nåede EU-erhvervsgrenens rentabilitet næsten break-even. Efterfølgende, i perioden 2010 — NUP, lå rentabiliteten på over 10 %. Den pludselige stigning i rentabilitetsindekset mellem 2009 og 2010 skyldtes således et meget lavt basisniveau i 2009, som var et kritisk år for EU-erhvervsgrenen. I 2011 var den høje rentabilitet resultatet af en særlig omkostningsbesparende begivenhed, der ikke vil finde sted igen i fremtiden. Dette afspejler sig allerede i rentabilitetens fald i NUP, hvilket fortsat er tendensen.

Tabel 10

Rentabilitet

(59)

Undersøgelsen viste, at EU-erhvervsgrenen formåede at bibeholde et højt investeringsniveau i den betragtede periode.

(60)

Investeringsafkastet fulgte rentabilitetstendensen i 2009 og 2010 tæt, hvorfor denne tendens ikke var repræsentativ, jf. betragtning 58.

Tabel 11

Investeringer og investeringsafkast

(61)

Likviditeten, som påvirker erhvervsgrenens evne til selv at finansiere sine aktiviteter, udtrykt som en procentdel af omsætningen af den pågældende vare, fulgte en tendens, der lignede rentabilitetstendensen. Den voksede betydeligt frem til 2011 og faldt i NUP.

Tabel 12

Likviditet

(62)

Mens antallet af ansatte i EU-erhvervsgrenen forblev stabilt, steg deres lønninger med 12 % i den betragtede periode.

(63)

Som beskrevet ovenfor foretog Kina ikke dumping i den betragtede periode, hvorfor dumpingmargenens størrelse ikke kunne bestemmes.

(64)

I betragtning af fraværet af dumpingimport til lave priser fra Kina, EU-erhvervsgrenens relative høje kapacitetsudnyttelse og dens erobring af markedsandele, dens rentabilitetsniveau og visse finansielle indikatorers positive udvikling, konkluderes det, at EU-erhvervsgrenen i den betragtede periode har genrejst sig efter virkningerne af den tidligere dumping. Genrejsningen er dog sket for nylig, og der er blevet observeret et vist fald inden for forskellige skadesindikatorer som rentabilitet, likviditet, investeringsafkast og investering på EU-markedet i NUP.

(65)

Undersøgelsen viste, at importen af billige dumpingvarer fra Kina ophørte på EU-markedet, lige efter de oprindelige foranstaltninger blev indført i 2007, og den fandt ikke sted i den betragtede periode eller NUP. Den import fra Kina, der er til stede på EU-markedet, stammer fra den ene kinesiske producent, der konstateredes ikke at foretage dumping i den oprindelige undersøgelse. Hermed kunne EU-erhvervsgrenen opnå et højt produktionsniveau, øge sin salgsmængde, gennemsnitlige salgspris, markedsandele og rentabilitet samt forbedre sin overordnede finansielle situation.

(66)

Det konkluderes derfor, at EU-erhvervsgrenen ikke har lidt nogen væsentlig skade i NUP. I betragtning af nedgangen i forbruget og svækkelsen af visse skadesindikatorer i NUP, som beskrevet ovenfor, er EU-erhvervsgrenens situation stadig sårbar.

(67)

For at kunne bestemme sandsynligheden for fornyet skade, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe, blev den kinesiske imports potentielle indvirkning på EU-markedet og EU-erhvervsgrenen analyseret i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(68)

I analysen blev der fokuseret på den uudnyttede kapacitet i Kina og de kinesiske eksportørers adfærd på markeder i tredjelande og på EU-markedet.

(69)

Ud fra de oplysninger, som er blevet indsamlet og verificeret i løbet af undersøgelsen, vurderes det, at der forefindes ca. 100 000 ton uudnyttet produktionskapacitet for det pågældende produkt i Kina. Desuden er der en række mindre producenter fordelt over hele landet, hvilket betyder, at dette tal er endnu højere.

(70)

Grundet manglende samarbejde fra kinesiske eksportører foreligger der ingen data, der angiver det præcise procenttal for den kapacitet, som er uudnyttet, og som kan anvendes til eksport af det pågældende produkt til EU-markedet. Undersøgelsen viste dog, at den ene samarbejdsvillige kinesiske producent har en uudnyttet kapacitet på ca. 30 %. At ekstrapolere denne oplysning til alle kinesiske virksomheder ville betyde, at Kina på nuværende tidspunkt har en uudnyttet kapacitet på over 30 000 ton.

(71)

På baggrund af ovenstående ville 20-25 000 ton af det pågældende produkt være til rådighed til eksport i Kina, også hvis kinesiske virksomheder ikke udnytter deres kapacitet fuldt ud. I betragtning af undersøgelsesresultaterne og konklusionerne i betragtning 22 til 44, står det klart, at hvis foranstaltningerne ikke forlænges, vil man forsøge at eksportere den uudnyttede kapacitet i Kina til EU-markedet. Denne potentielle ekstra eksportmængde skal ses i sammenhæng med et EU-forbrug på ca. 25 000 til 35 000 ton i NUP.

(72)

Som anført ovenfor i betragtning 20 viste undersøgelsen, at kinesisk eksport til tredjelande foregår til dumpingpriser. Endvidere førte resultaterne af udløbsundersøgelsen, som de relevante myndigheder i USA og Indien gennemførte, til den anbefaling, at de gældende antidumpingforanstaltninger, for så vidt angår persulfater fra Kina, bør forlænges. I denne situation forventes det, at de kinesiske eksportørers uudnyttede produktionskapacitet hovedsageligt vil blive anvendt til at producere eksport til EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. Som beskrevet i betragtning 32 ovenfor og i betragtning af, at leveringen til markeder i andre tredjelande, der ikke er omfattet af foranstaltninger, allerede foretages af virksomheder, som befinder sig på disse markeder, vil enhver uudnyttet kapacitet i Kina sandsynligvis blive anvendt til eksport af det pågældende produkt til EU-markedet.

(73)

Under hensyntagen til tidligere dumping fra kinesiske eksportører, der førte til indførelsen af de gældende foranstaltninger, samt deres nuværende dumpingadfærd i tredjelande kan det konkluderes, at denne eksport til Unionen vil blive foretaget til dumpingpriser.

(74)

Som anført i betragtning 23 ovenfor skal det desuden erindres, at der i årene 1995 til 2001 blev indført antidumpingforanstaltninger mod eksport af persulfater fra Kina. Da disse foranstaltninger ikke blev forlænget, steg importen fra Kina fra mindre end 200 ton i 2001 til næsten 10 000 ton i 2006, og den tegnede sig dermed for mere end 20 % af EU-markedet.

(75)

I lyset af undersøgelsesresultaterne, nemlig den uudnyttede kapacitet i Kina, Kinas fortsatte dumping til tredjelande, kinesiske eksportørers begrænsede muligheder for salg på markeder i de andre vigtigste tredjelande og deres dokumenterede evne til at omdirigere eksportmængder til EU-markedet vurderes det, at hvis foranstaltningerne ophæves, vil det svække EU-erhvervsgrenens position på dens kernemarked, og der vil ske fornyet skade grundet sandsynligheden for kinesisk import til dumpingpriser. Der er ingen grund til at tro, at den forbedring af EU-erhvervsgrenens resultater, der er sket som følge af de gældende foranstaltninger, vil vare ved eller styrkes, hvis foranstaltningerne ophæves. Betingelserne er tværtimod gunstige for, at import fra Kina omdirigeres til EU-markedet til dumpingpriser og i betydelige mængder, og det vil sandsynligvis underminere den positive udvikling på EU-markedet, som er opnået i den betragtede periode. Den sandsynlige dumpingimport fra Kina vil medføre et pres på EU-erhvervsgrenens salgspriser og bevirke, at den mister markedsandele. Som en konsekvens heraf vil den kinesiske dumpingimport have en negativ indflydelse på EU-erhvervsgrenens økonomiske resultater, der stadig er sårbare, jf. betragtning 66.

(76)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 21 blev det undersøgt, om det ville være imod Unionens interesser som helhed at opretholde de nuværende foranstaltninger. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser. Alle interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger, jf. grundforordningens artikel 21, stk. 2.

(77)

Eftersom denne undersøgelse er en fornyet undersøgelse af de gældende foranstaltninger, tillod den en vurdering af enhver uønsket negativ virkning, som de gældende antidumpingforanstaltninger måtte have på de interesserede parter.

(78)

I betragtning 70 konkluderedes det, at EU-erhvervsgrenen sandsynligvis vil opleve en alvorlig forværring af dens situation, hvis antidumpingforanstaltningerne får lov at udløbe. Af den grund ville det gavne EU-erhvervsgrenen, hvis foranstaltningernes opretholdes, da EU-producenterne bør kunne opretholde EU-erhvervsgrenens salgsmængde, markedsandel, rentabilitet og dens overordnede økonomiske situation. Derimod ville det være en alvorlig trussel mod EU-erhvervsgrenens levedygtighed, hvis foranstaltningerne ikke opretholdes, da der er grund til at forvente, at det vil forårsage fornyet skade, hvis importen fra Kina flyttes til EU-markedet til dumpingpriser og i betydelige mængder.

(79)

Ingen af de 44 brugere, som var blevet kontaktet, besvarede spørgeskemaet eller samarbejdede. Der var heller ingen brugere, der samarbejdede i forbindelse med den oprindelige undersøgelse. På grund af brugernes manglende interesse konkluderedes det, at det ikke ville være imod deres interesse at opretholde foranstaltningerne. Af undersøgelsen fremgik tillige, at det pågældende produkts indvirkning på omkostningerne til yderligt forarbejdede varer kun er marginal, og at det ikke har nogen negativ virkning på brugerindustrien, hvis foranstaltningerne opretholdes. Undersøgelsen viste også, at brugerne grundet produkttypen samt forskellige leveringskilder på markedet nemt kan skifte leverandør.

(80)

Ingen af de 14 importører, som var blevet kontaktet, besvarede spørgeskemaet eller samarbejdede. Der var heller ingen importører, der samarbejdede i forbindelse med den oprindelige undersøgelse. På grund af importørernes manglende interesse konkluderedes det, at det ikke ville være imod deres interesse at opretholde foranstaltningerne. Af undersøgelsen fremgik det, at importører nemt kan foretage indkøb fra forskellige kilder på markedet, særligt fra EU-erhvervsgrenen, amerikanske eksportører og eksportører fra Kina, der sælger til dumpingpriser.

(81)

I lyset af ovenstående konkluderes det, at der ikke er nogen tvingende grunde i forbindelse med EU's interesser til ikke at opretholde de gældende antidumpingforanstaltninger.

(82)

Alle parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for at anbefale, at de gældende foranstaltninger opretholdes. Parterne fik desuden en frist til at fremsætte bemærkninger til ovennævnte fremlæggelse af oplysninger. Indlæg og bemærkninger blev, hvor det var berettiget, taget i betragtning.

(83)

Det følger af ovenstående, at antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af visse peroxosulfater (persulfater) med oprindelse i Kina, der indførtes ved forordning (EF) nr. 1184/2007, bør opretholdes, som fastlagt i grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(84)

For at minimere risikoen for omgåelse, som følge af den store forskel i toldsatser, er det opfattelsen, at det i dette tilfælde er nødvendigt med særlige foranstaltninger for at sikre en korrekt anvendelse af antidumpingtolden. Disse særlige foranstaltninger, der kun gælder for virksomheder, for hvilke der er indført individuel toldsats, omfatter forelæggelse for toldmyndighederne i medlemsstaterne af en gyldig handelsfaktura, som skal være i overensstemmelse med kravene i bilaget til denne forordning. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, er omfattet af den restantidumpingtold, som gælder for alle andre producenter —