—

der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2011 (1),

—

der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2011 (COM(2012) 436 — C7-0225/2012) (2),

—

der henviser til beretningen om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning — Sektion I — Europa-Parlamentet — Regnskabsåret 2011 (3),

—

der henviser til den interne revisors årsberetning for regnskabsåret 2011,

—

der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2011, med institutionernes svar (4),

—

der henviser til Revisionsrettens erklæring om regnskabernes rigtighed (5) og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed for regnskabsåret 2011, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til artikel 314, stk. 10, og artikel 318 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og Euratomtraktatens artikel 106A,

—

der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (6), særlig artikel 145, 146 og 147,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (7), særlig artikel 164, 165 og 166,

—

der henviser til artikel 13 i de interne bestemmelser for gennemførelsen af Europa-Parlamentets budget (8),

—

der henviser til artikel 166, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, hvorefter institutionerne træffer alle egnede foranstaltninger til at efterkomme bemærkningerne i Europa-Parlamentets afgørelse om decharge,

—

der henviser til sin beslutning af 25. marts 2010 om retningslinjerne for 2011-budgetproceduren — sektion I, II, IV, V, VI, VII, VIII and IX (9),

—

der henviser til sin beslutning af 18. maj 2010 om overslag over Europa-Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2011 (10),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 77, artikel 80, stk. 3, og bilag VI,

—

der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A7-0063/2013),

A.

der henviser til, at formanden godkendte Parlamentets regnskaber for regnskabsåret 2011 den 11. juli 2012,

B.

der henviser til, at Parlamentets regnskabsfører i sin attestering af det endelige regnskab gav passende sikkerhed for, at regnskabet i alt væsentligt gav et retvisende billede af Parlamentets finansielle stilling, og at han ikke var blevet bekendt med forhold, der krævede forbehold,

C.

der henviser til, at generalsekretæren den 24. april 2012 bekræftede sin rimelige sikkerhed for, at Parlamentets budget er blevet gennemført i overensstemmelse med principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning, og at den iværksatte ramme for kontrol giver de nødvendige garantier med hensyn til de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed,

D.

der henviser til, at Revisionsretten ved sin revision har fastslået, at samtlige institutioner med hensyn til administrationsudgifter i 2011 på tilfredsstillende vis har anvendt de overvågnings- og kontrolsystemer, der kræves i finansforordningen, og at 93 % af de 56 reviderede betalinger (3 forskud og 53 endelige betalinger) var uden væsentlig fejlforekomst;

E.

der henviser til, at der i overensstemmelse med den sædvanlige procedure blev sendt et spørgeskema til Parlamentets administration, og svar blev modtaget og drøftet af Budgetkontroludvalget under tilstedeværelse af næstformanden, som er ansvarlig for budgettet, generalsekretæren og den interne revisor,

1.

fremhæver merværdien af den parlamentariske procedure, der fører frem til den årlige decharge for Parlamentet; understreger, at Parlamentets decharge er en yderligere mulighed for offentligt at udøve en kritisk kontrol med denne institutions økonomiske forvaltning og således gøre det lettere for Unionens borgere at forstå Parlamentets særlige forvaltningsstruktur og arbejdsmetoder samt omkostningerne ved et demokratisk Europa;

2.

opfordrer Præsidiet til at sætte en drøftelse af dechargebetænkningen på dagsordenen som et særskilt punkt i enten maj eller juni, kort efter vedtagelsen på plenarmødet;

3.

understreger, at kontrol er nødvendig for at sikre, at Parlamentets administration holdes ansvarlig, og at det i betragtning af den store interesse, som Europa-Parlamentets dechargeprocedure har skabt blandt Unionens borgere og i den offentlige opinion, er vigtigt, at Parlamentet undgår enhver risiko for uigennemsigtig ledelse og således opererer på en fuldstændig gennemsigtig måde for at sikre, at borgerne i Unionen får et sandt og retvisende billede af Parlamentets brug af de midler, som det får stillet til rådighed;

4.

minder om, at eftersom Parlamentet er den ansvarlige myndighed for udstedelse af den endelige beslutning om decharge, er det af yderste vigtighed, at proceduren gennemføres på forbilledlig vis af Parlamentet, og at det derfor er nødvendigt at forhindre selv de mindste mangler, der kunne belaste de politiske resultater af Europas demokratiske institution og dens bestræbelser på at opnå øget gennemsigtighed og sundere økonomisk forvaltning;

5.

påpeger, at denne beslutning hovedsagelig vil koncentrere sig om budgetgennemførelsen og dechargen for regnskabsåret 2011, og at dens hovedmål er at sikre, at skatteydernes penge bruges på den bedst mulige måde, idet det fremhæves, hvor der vil kunne foretages forbedringer; tilskynder Parlamentets ansvarlige organer til på alle niveauer, hvor det er muligt, fortsat at forbedre effektiviteten af Parlamentets daglige arbejde, idet man vedvarende bestræber sig på at yde Unionens borgere bedre service;

6.

glæder sig over kvaliteten af drøftelsen mellem næstformanden med ansvar for budgettet, Generalsekretæren og Budgetkontroludvalget den 22. januar 2013 i forbindelse med decharge 2011 for Parlamentet; gentager, at Parlamentets administration bliver holdt ansvarlig gennem hele processen, og at dechargebetænkningerne om Parlamentets gennemførelse af dets budget og Budgetkontroludvalgets aktiviteter gennem det seneste årti har spillet en væsentlig rolle og bevirket en meget positiv udvikling i Parlamentets økonomiske forvaltning, såsom medlemmernes statut og statutten for assistenterne; er fast besluttet på at videreføre denne opmuntrende udvikling i retning af en fremragende og gennemsigtig offentlig økonomisk forvaltning;

7.

gentager sit forslag om, at Præsidiet bør omdele flere hvidbøger om politiske emner af almen interesse til alle medlemmer, så de kan blive drøftet indgående i de politiske grupper, før en endelig afgørelse træffes;

8.

glæder sig over, at repræsentanterne for Præsidiet og Budgetudvalget den 22. september 2011 nåede til enighed om yderligere besparelsesforanstaltninger, der derefter blev indarbejdet i Parlamentets budget for 2012; fastholder, at disse foranstaltninger for intelligente besparelser på næsten 40 000 000 EUR hverken indvirker på effektiviteten af Parlamentets aktiviteter eller de midler, der stilles til rådighed for hvert enkelt medlem; opfordrer generalsekretæren til at holde Rådet og Kommissionen underrettet om Parlamentets resultater og til i dette øjemed at indhente oplysninger om deres aktiviteter og anmode om at blive underrettet om alle svar, der modtages; påpeger imidlertid, at besparelserne bør ske ved at bruge færre penge og ikke ved at fremskynde eller forsinke betalinger eller skift mellem budgetter;

9.

minder sin formand og generalsekretær om sin beslutning af 6. februar 2013 (11), hvori det »minder om plenumafgørelsen med opfordring til Rådet om at fremlægge en køreplan senest i juni 2013 vedrørende EP’s arbejdssteder og forventer, at begge de involverede udvalg, generalsekretæren og Præsidiet vil forsyne medlemmerne med ajourførte tal og oplysninger vedrørende de finansielle og miljømæssige konsekvenser af ordningen med flere arbejdssteder; foreslår, at EU’s egne tjenestegrene for konsekvensanalyser undersøger dette spørgsmål, herunder også hvad angår indvirkningen af EP’s hele eller delvise tilstedeværelse på de berørte bysamfund og regioner, og fremlægger en vurdering senest i juni 2013, således at disse resultater kan inddrages i den næste FFR«; påpeger at juni 2013 nærmer sig hastigt;

10.

noterer sig, at Parlamentet er bundet af traktaten til at arbejde på tre arbejdssteder, og at dette medfører ekstra omkostninger; bemærker også, at en ændring af denne situation ikke tilkommer Parlamentet, men medlemsstaterne; opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne til at revidere spørgsmålet om Parlamentets hjemsted og arbejdssteder i forbindelse med den næste revision af traktaten ved at ændre protokol nr. 6;

11.

bemærker, at den nye finansforordning (forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012) og dens anvendelsesbestemmelser trådte i kraft den 1. januar 2013 og medførte store ændringer i den økonomiske forvaltning, især ved at sikre en forbedret sund økonomisk forvaltning og beskyttelse af Unionens finansielle interesser, ved at indføre finansieringsmekanismer, der gør det muligt at mobilisere midler fra tredjeparter som forstærkning til EU-midlerne og nedbringelse af bureaukratiet, hvilket flytter fokus fra papirarbejde til konkrete resultater; tilskynder Parlamentets tjenestegrene til som i forbindelse med de seneste revisioner af finansforordningen at gennemføre disse regler uden forsinkelse og med mindst mulig negativ indvirkning på Parlamentets administration; Vil gerne underrettes inden indledningen af 2012-dechargeproceduren, hvis den nye finansforordning har ført til, at færre ansatte er påkrævet for den økonomiske forvaltning;

12.

glæder sig over den nye adfærdskodeks for medlemmer af Europa-Parlamentet med hensyn til finansielle interesser og interessekonflikter, som blev vedtaget på plenarforsamlingen den 1. december 2011; minder om, at medlemmerne har pligt til fuldt ud at offentliggøre deres lønnede aktiviteter uden for Parlamentet, det modtagne vederlag såvel som enhver anden funktion, som de udfører, og som kan medføre interessekonflikter; bemærker endvidere, at kodeksen udtrykkeligt forbyder medlemmerne at tage imod en hvilken som helst pengesum eller anden gave til gengæld for at påvirke Parlamentets afgørelser; bemærker med tilfredshed, at den fastlægger klare regler om modtagelse af gaver og om tidligere medlemmer, der er involveret i lobbyvirksomhed; forventer, at gennemførelsesbestemmelserne vil blive kommunikeret på en hensigtsmæssig måde til medlemmerne, og at erklæringerne vil blive kontrolleret på stikprøvebasis;

13.

er bekymret over, at et år efter adfærdskodeksens ikrafttrædelse er gennemførelsesforanstaltningerne for artikel 5, stk. 3, om at sikre gennemsigtighed med hensyn til medlemmernes rejse- og opholdsudgifter, der betales af tredjemand, endnu ikke vedtaget; påpeger, at det er bydende nødvendigt, at disse gennemførelsesbestemmelser vedtages snarest; er overbevist om, at alle rejse-, hotel- og opholdsudgifter på 150 EUR eller derover, der afholdes af tredjepart, skal offentliggøres;

14.

opfordrer Parlamentets administration til at offentliggøre alle erklæringer om medlemmernes økonomiske interesser, opdelt efter år, i maskinlæsbar form under medlemmernes personlige oplysninger på Parlamentets hjemmeside;

15.

bemærker offentliggørelsen af rapporten om sociale forhold, der giver et værdifuldt indblik i Parlamentets menneskelige ressourcer; anmoder om, at rapporten for 2012 offentliggøres inden slutningen af september 2013; bemærker endvidere, at Parlamentets stillingsfortegnelse mellem 2010 og 2011 voksede med 4 %, hovedsagelig som et resultat af de nye beføjelser og den øgede arbejdsbyrde under Lissabontraktaten og Kroatiens planlagte tiltrædelse af Unionen;

16.

opfordrer til, at faglig videreuddannelse, især intensive sprogkurser, skræddersyes mere effektivt til arbejdsprogrammet for de forskellige slags ansatte i Parlamentet, herunder akkrediterede parlamentariske assistenter;

17.

anbefaler, at der følges op på henstillingen fra Revisionsretten om at sikre, at ændringer i personalets personlige situation registreres i god tid, og at der gennemføres et system for rettidig overvågning af disse oplysninger;

18.

påpeger, at 2011 var andet år, hvor den nye medlemsstatut og statutten for assistenter var i kraft hele året (begge har været gældende siden 14. juli 2009); bemærker, at gennemførelsesbestemmelserne for statutten for assistenter er blevet ændret fire gange i løbet af disse to år, hvad angår anvendelse af Afsnit VII i ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte i Den Europæiske Union og gennemførelsesforanstaltningerne på grundlag af forslag fra Den Midlertidige Evalueringsgruppe og generalsekretæren; minder om, at gennemførelsen af Afsnit VII i ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber skabte en fælles ordning for de akkrediterede parlamentariske assistenter, der arbejdede på Parlamentets tre arbejdssteder, som erstattede syvogtyve forskellige nationale systemer for kontraktforhold, beskatning og social sikring, og at der på nuværende tidspunkt ikke er noget, der tyder på, at der er behov for at tilpasse de regler for parlamentariske assistenter, der er indeholdt i Afsnit VII og ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber; foreslår en fuldstændig evaluering af statutten for assistenter, herunder eventuelle tilpasninger af bestemmelserne, inden næste valg til Europa-Parlamentet;

19.

bemærker, at Parlamentets indtægter i 2011 beløb sig til 173 293 432 EUR (243 094 204 EUR i 2010), hvoraf de 23 815 077 EUR var formålsbestemte indtægter;

20.

noterer sig de tal, som dannede grundlag for Parlamentets regnskabsafslutning for regnskabsåret 2011:

21.

bemærker, at godkendte bevillinger i det oprindelige budget for 2011 beløb sig til 1 685 829 393 EUR, hvilket var en stigning på 5 % i forhold til budgettet for 2010 (1 607 363 235 EUR), og at der ikke blev indført et ændringsbudget i 2011 i modsætning til 2010;

22.

konstaterer, at der var indgået forpligtelser for 93 % af bevillingerne i budgettet for 2011 (96 % i 2010), at de bortfaldne bevillinger tegnede sig for 6 % (3 % i 2010), og at udnyttelsen af bevillingerne ligesom i tidligere regnskabsår var meget høj; bemærker endvidere den drastiske stigning i de bortfaldne bevillinger, som i vidt omfang skyldes manglende udbetaling i 2011 af den årlige lønjustering på 1,7 % til personalet efter Rådets afgørelse desangående;

23.

er bekymret over den kraftige stigning i fremførslerne til 2011 (240 268 630 EUR (13)) og efterlyser en forbedret udgiftsplanlægning; opfordrer administrationen til at vende denne tendens inden de næste valg til Europa-Parlamentet;

24.

konstaterer, at Unionens budget for 2011 beløb sig til i alt 141,9 milliarder euro i forpligtelsesbevillinger, hvoraf Parlamentets budget udgjorde 1 686 millioner euro; konstaterer endvidere, at dette tal udgør lidt over 1 % af Unionens budget og 20 % af det beløb på 8 454 mio. EUR, der var afsat til EU-institutionernes administrative udgifter i 2011 som helhed, i overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning;

25.

glæder sig over, at der ikke blev foretaget nogen opsamlingsoverførsel mellem 2011 og 2012; opfordrer endnu en gang sin administration til at tilstræbe bedre og klarere budgetplanlægning og –disciplin, og til, at udgifter til bygninger eller andre udgifter af tilsvarende størrelse af hensyn til budgetmæssig klarhed indføjes enkeltvis i budgettet i stedet for, at de finansieres gennem uudnyttede midler;

26.

bemærker, at de fire største udgiftsområder i Parlamentets budget var »tjenestemænd og midlertidigt ansatte«, »bygninger og omkostninger i forbindelse hermed«, »medlemmer af institutionen« og »udgifter til parlamentarisk assistance«, som tegnede sig for 70 % af bevillingerne;

27.

minder om, at beløbet på 85,9 mio. EUR, som Belgien har tilbagebetalt til Parlamentet i begyndelsen af 2010, og som er øremærket til byggeprojekter, skal anses for eksterne formålsbestemte indtægter i henhold til finansforordningens artikel 21;

28.

bemærker, at Parlamentets regnskabsfører i sin attestering af det endelige regnskab giver passende sikkerhed for, at regnskabet i alt væsentligt giver et retvisende billede af Parlamentets finansielle stilling; bemærker endvidere hans erklæring om, at han ikke er blevet bekendt med forhold, der krævede forbehold;

29.

erindrer om den afgørelse, der blev truffet den 11. juli 2012 af dets formand angående vedtagelsen af regnskabet for regnskabsåret 2011;

30.

glæder sig over erklæring af 24. april 2012 fra generalsekretæren, den delegerede bemyndigede ledende anvisningsberettigede, om de anvisningsberettigedes årlige aktivitetsrapporter for 2011, hvori han bekræfter, at han har fået rimelig sikkerhed for, at Parlamentets budget er blevet gennemført i overensstemmelse med principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning, og at rammen for kontrol giver de nødvendige garantier med hensyn til de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed;

31.

bifalder, at Revisionsretten har fundet, at tilsyns- og kontrolsystemerne vedrørende de administrative omkostninger som helhed, som er påkrævet i henhold til finansforordningen, har været effektive, og at betalingerne af de administrative omkostninger i 2011 ikke har været behæftet med væsentlige fejl;

32.

tager konstateringerne vedrørende Parlamentet i Revisionsrettens årsberetninger for 2011 til efterretning såvel som Parlamentets svar, hvoraf det fremgår, at de oplysninger, som Parlamentets tjenestegrene var i besiddelse af om personalemedlemmers personlige forhold og familiemæssige situation enten ikke var blevet ført ajour eller ikke var blevet behandlet korrekt, og at de i et enkelt tilfælde havde medført overbetaling; konstaterer, at tilbagebetalingen af de beløb, der var blevet betalt for meget, indledtes i november 2011, ved at de blev fratrukket den pågældendes løn; tilskynder imidlertid til strengere kontroller med henblik på at undgå fremtidige overbetalinger;

33.

konstaterer endvidere, at akkrediterede parlamentariske assistenter ifølge de interne regler for ansættelse kan fremlægge lægeattesten og de andre dokumenter, der kræves, før der kan indgås en kontrakt, inden for tre måneder efter den dato, hvor kontrakten for deres første ansættelse træder i kraft, og da denne regel er i modstrid med bestemmelserne fastlagt i artikel 128 og 129 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber, bør disse artikler bringes i overensstemmelse med de regler, der gælder for akkrediterede assistenter; konstaterer også, for så vidt angår overholdelse af bestemmelsen om sprogkundskaber, at ingen af sagsmapperne vedrørende de ti sager, der indgik i revisionen, indeholdt dokumentation for, at der var blevet udført kontrol;

34.

tilslutter sig Parlamentets svar i den kontradiktoriske procedure med Revisionsretten;

35.

konstaterer, at Revisionsretten har fastslået, at der i forbindelse med de procedurer for ansættelse af akkrediterede parlamentariske assistenter, som blev revideret, ikke forelå dokumentation for, at der var udført forudgående kontrol af ansættelsesdokumenterne; bemærker svaret fra de pågældende tjenestegrene i Parlamentet gående ud på, at dokumentationen for den forudgående kontrol for fremtiden ville blive bevaret behørigt efter indførelsen af kontroltjeklister og krydskontrol;

36.

beklager, at Revisionsretten fandt svagheder med hensyn til anvendelsen af udvælgelses- og tildelingskriterier i forbindelse med to ud af 10 reviderede udbrudsprocedurer vedrørende vedligeholdelse af bygninger og trykning af dokumenter for Parlamentet; opfordrer Præsidiet til at genoverveje alle kontrolmekanismer for offentlige indkøb for at sikre de mest konkurrencedygtige priser for de tilbudte ydelser og varer;

37.

beklager, at på grund af en reduktion af de administrative byrder for kontrakter med lav værdi, med det formål at øge SMV'ernes deltagelse i udbud vedrørende disse kontrakter, er administrationen ikke i besiddelse af antallet af SMV'er, der har indgået kontrakter med lav værdi; derfor er Generalsekretariatet ikke i stand til at påvise, om reduktionen af de administrative byrder faktisk har ført til øget SMV-deltagelse, og dermed om de trufne foranstaltninger har været effektive; kræver, at antallet af SMV'er, der har indgået kontrakter med lav værdi, overvåges;

38.

konstaterer, at den interne revisor forelagde sin årsberetning undertegnet den 26. juli 2012 på mødet i det kompetente udvalg med den interne revisor den 22. januar 2013, idet han erklærede, at han i 2011 udførte følgende revisionsarbejder vedrørende Parlamentets administration:

39.

påpeger, at de væsentligste konklusioner i den interne revisors årsberetning var:

40.

noterer sig og støtter de synspunkter, den interne revisor har fremsat med hensyn til:

41.

minder om, at den oprindelige revision af rammerne for intern revision i 2003 og 2004 har resulteret i 14 revisionsberetninger, der omfatter alle afdelinger og de centrale tjenestegrene og indeholder 452 aktioner, der er vedtaget med henblik på at forbedre de generelle niveauer for:

42.

minder om, at senere opfølgningsrevisioner af gennemførelsen af 452 aktioner fandt sted i 2005/2006 og 2007/2008 og — i en afdeling med en høj andel af åbne aktioner — også i 2009; understreger, at resultatet af denne række revisioner var, at 68 foranstaltninger som led i den oprindelige revision af den interne kontrolramme stadig var uafsluttede i slutningen af 2010;

43.

konstaterer med tilfredshed, at den interne revisionstjeneste fortsat prioriterer revisionen af den interne kontrolramme, der blev indledt i 2003; tager til efterretning, at 38 ud af de 452 foranstaltninger, der oprindeligt var vedtaget, efter flere opfølgningsrevisioner efter den 30. september 2011 stadig var uafsluttede; bifalder, at ingen af disse foranstaltninger betegnes som kritiske af den interne revisionstjeneste; opfordrer afdelingsledelsen og den centrale ledelse til at gennemføre de 38 forsinkede »uafsluttede foranstaltninger« inden udgangen af den nuværende valgperiode;

44.

bifalder, at et eksternt revisionsfirma i juni 2011 attesterede, at Parlamentets interne revisionstjeneste stemmer overens med definitionen på intern revision, den etiske kodeks og standarderne og dermed opfylder de højeste krav; tilskynder den interne revisionstjeneste til at bygge videre på det gode fundament, der allerede findes, og fortsat rette den interne revisionstjeneste ind efter den overvejende praksis; anerkender, at den interne revisionstjeneste i anden halvdel af 2011 allerede gennemførte adskillige væsentlige elementer af de forslag til forbedring, som den havde modtaget, og at den resterende handlingsplan skulle gennemføres i perioden frem til slutningen af 2012;

45.

understreger, at et resumé af antallet og de typer af interne revisioner, der er foretaget, de henstillinger, der er fremsat, og den opfølgning, der har fundet sted i forbindelse hermed, i overensstemmelse med gennemsigtighedspolitikken over for Unionens borgere efter et stykke tid gøres tilgængelig på Parlamentets websted; ønsker at få oplyst, hvilke af disse dokumenter der endnu ikke er gjort tilgængelige for offentligheden, og hvad årsagerne hertil er;

46.

glæder sig over de skriftlige svar på dechargeafgørelsen, som blev forelagt for Budgetkontroludvalget den 16. november 2012; beklager dog, at det ikke var muligt at få disse svar inden påbegyndelsen af dechargeproceduren for 2011; forventer, at det i forbindelse med dechargeproceduren 2012 vil være muligt at afholde en drøftelse mellem generalsekretæren og Budgetkontroludvalget inden udgangen af oktober 2013;

47.

tilslutter sig den formelle afgørelse om at holde op med at uddele prisen for journalistisk arbejde, som i 2011 udgjorde en udgift på 154 205 EUR, som Budgetkontroludvalget foreslog, og Parlamentet stemte om på plenarmødet i forbindelse med dechargebetænkningen 2010; anerkender, at kontakter med journalister blev styrket i medlemsstaterne, ved at der blev tilrettelagt tematiske seminarer i hovedstæderne, hvortil Parlamentets administrative kapacitet blev brugt, idet journalister fik lejlighed til at udveksle synspunkter med medlemmer og til at opnå fuld forståelse af Parlamentets struktur og rolle i lovgivningsprocessen;

48.

anmoder for anden gang, efter at den første anmodning i forbindelse med dechargeproceduren blev forelagt i 2010-dechargeproceduren, om en fuldstændig rapport om, hvordan Parlamentets open source software-projekter har udviklet sig med hensyn til brug og brugere i Parlamentet, interaktion med borgerne og indkøbsaktiviteter; opfordrer for anden gang til, at der foretages en fuldstændig undersøgelse af Parlamentets forpligtelser i henhold til artikel 103 i Parlamentets forretningsorden med hensyn til open source software og åbne standarder; beklager, at gratis software og open source-løsninger ikke finder mere udbredt anvendelse i Parlamentets it-infrastruktur;

49.

noterer sig generalsekretærens svar, der indikerer, at Parlamentets godtgørelser i 2011 omfattede 1 599 kontrakter til akkrediterede assistenter og 2 868 kontrakter til lokale assistenter;

50.

henviser til den fremragende kvalitet af Parlamentets tolke- og oversættelsestjenester; bemærker, at de fortsat udgør en betydelig del af Parlamentets budget; bemærker, at beslutningen om »ressourceeffektiv fuldstændig flersprogethed i tolkning«, som Præsidiet vedtog i 2011, øger tolketjenestens effektivitet og reducerer dens strukturelle omkostninger; opfordrer Parlamentet til, at der udarbejdes et detaljeret dokument om omkostningsstrukturen for oversættelse og tolkning samt foranstaltninger til yderligere at reducere disse omkostninger og øge tjenesternes effektivitet uden at gå på kompromis med den samlede kvalitet;

51.

noterer sig, at 192 ansatte rapporterer til generaldirektørerne uden at gå gennem en direktør; anmoder generalsekretæren om at revidere denne situation for at sikre, at der ikke uofficielt skabes »kabinetter« til generaldirektørerne; anmoder generalsekretæren om at lade sin revidering omfatte en vurdering af disse personalemedlemmers lønklasser, beføjelser og ansvar;

52.

konstaterer, at generaldirektørerne hvert år beretter om udøvelsen af deres hverv i deres aktivitetsrapporter, der udgør et internt forvaltningsredskab, hvis hovedformål er at give generalsekretæren et klart overblik over administrationens arbejde og især over eventuelle svagheder; bemærker, at ingen anvisningsberettiget i forbindelse med de årlige aktivitetsrapporter for regnskabsåret 2011 fra generaldirektørerne har indføjet forbehold i deres erklæringer om, at generaldirektørerne har konstateret betragtelige problemer med den måde, hvorpå midlerne er blevet brugt, eller fastslået, at kontrolprocedurerne, der skal sikre, at transaktioner er foregået legalt og reglementeret, er mislykkedes,

53.

påpeger, at aktivitetsrapporten for hvert generaldirektorat som bilag indeholder en liste over undtagelser, hvori afvigelser fra finansforordningen og underordnede regler udspecificeres; udtrykker bekymring over, at antallet af sådanne undtagelser for visse direktorater fortsat er højt, og mener, at der bør gøres yderligere bestræbelser på at undgå at benytte denne udvej for at rette op på misforhold;

54.

glæder sig over Generaldirektoratet for Ledelsestjenesternes bestræbelser på at fortsætte forbedringerne af den økonomiske forvaltning gennem dybdegående undersøgelse af de forskellige aspekter af budgetgennemførelsen og de tilknyttede procedurer; bemærker især de bestræbelser, der udfoldes for at øge personalets bevidsthed om udbudsprocedurer og budgettransaktioner;

55.

gentager, at sikkerhed er et meget følsomt område i ethvert parlament og i særdeleshed for et multinationalt parlament med høj synlighed og konstante besøg fra stats- og regeringsledere fra alle dele af verden; understreger, at der dagligt kommer 12 000 mennesker i Parlamentets bygninger i Bruxelles;

56.

tager til efterretning, at Præsidiet den 6. juli 2011 enstemmigt vedtog »den nye globale sikkerhedsstrategi«, som omfatter ideen om at reservere de forskellige indgange til Parlamentet for forskellige kategorier af brugere; anmoder om at blive underrettet om gennemførelsen af dette »nye globale sikkerhedskoncept« inden udgangen af 2013;

57.

noterer sig, at Parlamentet forventer, at internaliseringen af sikkerhedstjenesterne vil nedbringe omkostningerne i Bruxelles og Strasbourg med 11 250 000 EUR i perioden 2013-2016 og med 5 640 000 EUR for hvert år derefter; ønsker vished om, at de højeste standarder vil blive etableret og vedligeholdt til målrettet sikkerhed gennem et vedvarende uddannelsesprogram; kræver en årlig rapport med detaljerede oplysninger om udviklingen i udgifterne til sikkerhedstjenesten, herunder de påløbne omkostninger til pensioner til ansatte i denne tjeneste og de foranstaltninger, der er truffet for at sikre omfanget og kvaliteten af denne tjeneste;

58.

gentager sit ønske om, at medlemmerne kontrolleres elektronisk, når de ankommer til eller forlader Parlamentets bygninger, med henblik på at øge sikkerheden;

59.

anmoder om oplysninger fra generalsekretariatet om den procedure, der skal følges ved evalueringen af det fælles åbenhedsregister, som skal finde sted i 2013 i henhold til den interinstitutionelle aftale fra 2011;

60.

noterer sig, at mere end 1 500 ansatte har deres børn i Europaskolerne, og er derfor overrasket over at erfare, at Parlamentet ikke spiller nogen rolle i styringen af Europaskole-systemet;

61.

opfordrer generalsekretæren til at undersøge, hvilken rolle Parlamentet kunne spille i styringen af Europaskole-systemet i betragtning af det store antal ansatte, der er afhængige af dem for deres børns uddannelse, og at aflægge rapport til det kompetente udvalg inden udgangen af året;

62.

konstaterer, at kontrakten med det nuværende rejsebureau udløber den 31. december 2013, og at der er indledt forberedelser til en ny indkaldelse af tilbud; beklager, at selvom kontrakten gav mulighed for en finansiel revision, gælder dette ikke for en revision af rejsebureauets struktur og udført arbejde; insisterer på, at en fremtidig kontrakt skal omfatte mulighed for midtvejsrevision og endelig revision af økonomi og udført arbejde; bifalder, at administrationen også vil kunne benytte sig af ekstern eksperthjælp — hvilket Budgetkontroludvalget anmodede om — når de samler tilbudsdokumentation og under hele udvælgelsesproceduren, idet det således sikres, at Parlamentet vælger den bedste løsning som et resultat af omfattende forenklinger og udgiftsbesparelser; understreger, at den nye kontrakt bør tage hensyn til det bedste forhold mellem kvalitet og pris og bedst mulig valuta for pengene med konkurrencedygtige priser;

63.

glæder sig over, at Præsidiet den 23. marts 2011 færdiggjorde en handlingsplan for perioden 2011-2014, som har til formål at gennemføre Parlamentets ajourførte kommunikationsstrategi; bemærker, at handlingsplanen fokuserer på parlamentsvalget i 2014, og at den definerer et sæt bestående af 21 specifikke aktiviteter med henblik på at øge borgernes bevidsthed om og fremme deres deltagelse i Parlamentets lovgivningsarbejde;

64.

glæder sig over, at det nye besøgscenter er blevet en succes at dømme efter antallet af besøgende (253 000), som det modtog i sit første aktivitetsår;

65.

fastholder, at kommunikationsbudgettet kun må bruges til at forsyne borgerne med faktisk information om Unionens politikker; understreger, at dette også gælder for de sociale mediers aktiviteter;

66.

beklager, at Europarl TV’s seertal — selvom det var større i 2011 end i 2010 (14) — fortsat er meget lavt, hvad angår direkte individuelle brugere (når bortses fra seere, der falder ind under partnerskabsaftaler med regionale tv-stationer) på trods af de betragtelige bevillinger på ca. 8 000 000 EUR, som stadig blev afsat til det i 2011 (konto 3 2 4 6); beklager endvidere, at der ikke er blevet lavet nogen cost-benefit-analyse af Europarl TV, til trods for at plenarforsamlingen havde anmodet herom i sin beslutning om decharge 2010; noterer sig Præsidiets afgørelse af 12. december 2012 om at gennemføre en række reformer for at opnå væsentlige besparelser; forventer, at en sådan cost-benefit-analyse forelægges inden 2012-dechargeproceduren;

67.

er bekymret over de øgede omkostninger forbundet med Lux-prisen i 2011 (15); efterlyser en mere omkostningseffektiv forvaltning af denne pris og foreslår derfor, at den interne revisor kunne overveje at gennemgå administrationen heraf for at nå dette mål; opfordrer på det kraftigste til, at der fastsættes et klart loft for omkostningerne til denne begivenhed;

68.

bemærker, at en forretningsplan for Huset for Europæisk Historie i Bruxelles blev godkendt af Præsidiet den 26. september 2011, og at Kommissionen har erklæret sig parat til at yde et uspecificeret bidrag til de løbende omkostninger forbundet med projekterne og vil meddele Parlamentet de nærmere betingelser for denne deltagelse inden slutningen af sommeren 2013; bemærker, at der ikke forventes noget bidrag fra Kommissionen til etableringsomkostninger i forbindelse med projektet;

69.

glæder sig over den nye procedure, der giver mulighed for tilbagebetaling af fejlagtigt udbetalte beløb efter betalinger for at have taget imod besøgsgrupper; mener, at det er en skam, at muligheden for betaling via bankoverførsel kun er tilgængelig for overførsler til personlige konti, og at der ikke er mulighed for overførsel til organisationers konti; er bekymret over den betydelige sikkerhedsrisiko ved at give kontant betaling til besøgsgrupper, da de pågældende beløb kan overstige 30 000 EUR, og Parlamentet distribuerer op til 388 000 EUR på en dag; påpeger, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (16) kræver særlig omhu i forbindelse med transaktioner, der involverer beløb på mindst 15 000 EUR, hvilket er et beløb, der regelmæssig overskrides ved Parlamentets betalinger til besøgende;

70.

gør opmærksom på, at et nyt direktorat for konsekvensanalyse er blevet oprettet i GD IPOL i juli 2011 ved Præsidiets afgørelse; bemærker, at direktoratets hovedformål er at stille uafhængige konsekvensanalyser til rådighed for Parlamentet med henblik på at understøtte dets lovgivningsmæssige arbejde; glæder sig over, at oprettelsen af direktoratet har været budgetneutral;

71.

opfordrer til, at der af et uafhængigt organ foretages en generel analyse af den sunde økonomiske forvaltning, effektiviteten og virkningerne af kontrakter med eksterne tjenesteleverandører på IT-området, især med hensyn til:

72.

beklager den alt for store afhængighed af ekstern (teknisk) ekspertise, især i IT-sektorerne, som følge af strukturelle ubalancer mellem interne og eksterne ressourcer; påpeger, at eksternaliseringen af IT-aktiviteter altid bør sikre, at forvaltningen og kontrollen med denne funktion forbliver inden for Parlamentet, og at trusler imod sikkerheden og troværdigheden af data vurderes korrekt og afbødes;

73.

opfordrer generalsekretæren til at forelægge Præsidiet en plan om håndtering og forbedring af cateringservicen på grund af det øgede antal kunder i Parlamentets kantiner, restauranter og barer (samlet set er aktiviteterne tiltaget med ca. 150 % fra 2002 til 2011), fra 1.472 millioner kunder i 2002 sammenlignet med 3.711 millioner kunder i 2011;

74.

konstaterer, at Præsidiet i forbindelse med den mellemsigtede bygningsstrategi vedtaget i 2010 i 2011 traf følgende afgørelser om at gennemføre en række vigtige projekter med henblik på at gøre bygningerne klar til brug fra starten af næste valgperiode:

75.

erkender, at en ny metode, der svarer til lignende bestemmelser vedtaget af Kommissionen, blev etableret i 2011 for undersøgelse af ejendomsmarkedet og erhvervelse af ejendom; bemærker, at med den nye metode vil gennemsigtighed og konkurrence blive yderligere styrket gennem offentliggørelse af dokumenter vedrørende offentlige indkøb i Den Europæiske Unions Tidende; bemærker, at den nye metode allerede er blevet indført af Byggeudvalget for at behandle de ansøgninger og bud, der er modtaget i forbindelse med undersøgelsen af ejendomsmarkedet i Bruxelles, dvs. udskiftning af Eastman- og Montoyer 63-bygningerne og søgning efter nye lokaler;

76.

påpeger, at en hvilken som helst ejendoms- og bygningsstrategi også skal tage hensyn til de omkostninger, der opstår i forbindelse med vedligeholdelse af de erhvervede bygninger;

77.

konstaterer, at det ikke er lykkedes at udvælge kandidater i forbindelse med opfordringen til at afgive tilbud i forbindelse med projektet for Konrad Adenauer-bygningen, fordi de foreslåede priser, der blev forelagt som reaktion på tilbudsindkaldelsen, var meget højere end de anslåede omkostninger; støtter den delegerede afgørelse fra den anvisningsberettigede om ikke at tildele kontrakten; forventer, at projektets samlede pris ikke vil overstige de 482,7 millioner EUR, der blev forventet i oktober 2011;

78.

konstaterer i denne forbindelse, at alle kontrakter, der blev udbudt af Parlamentet, hvad angår bygningsarbejde og indretning af bygninger, burde sættes i udbud på det bredest mulige grundlag og altid på europæisk plan; anbefaler, at priserne, hvis proceduren med forhandling undtagelsesvis anvendes, bør baseres på opførelsesomkostningerne inklusive en rimelig fortjeneste for de økonomiske aktører;

79.

beklager, at der for anden gang er blevet fundet defekter ved strukturen i Parlamentets bygninger, denne gang i træloftsbjælkerne i Parlamentets mødesal i Bruxelles; opfordrer GD INLO til at udarbejde en fuldstændig oversigt over situationen med hensyn til strukturen i Parlamentets bygninger, begyndende med de bygninger, der stadig er garanteret mod skjulte fejl af den ansvarlige for byggeriet, om muligt med støtte fra enkelte udvalgte eksperter fra de forskellige medlemsstaters nationale bygningskontorer, og ved at gøre fuld brug af den viden, der er erhvervet inden for selve institutionen; opfordrer generalsekretæren til snarest at forelægge Præsidiet en plan med alle tekniske detaljer samt omkostninger forbundet med disse arbejder;

80.

understreger, at det er væsentligt, at procedurerne i forbindelse med offentlige indkøb stemmer overens med og hjælper til at opfylde Parlamentets behov; understreger, at de bør være i overensstemmelse med de lovgivningsmæssige krav og de grundlæggende principper for offentlige indkøb, med kontraktbestemmelserne og de kriterier, der bruges i proceduren for evaluering af tilbuddene, og at de skal være underlagt passende kontrolsystemer til overvågning af udførelsen af de ordrer, der udstedes ved brug af rammekontrakterne;

81.

gør opmærksom på, at procedurer med offentlige indkøb involverer forskellige interesser, men at der ikke altid er overensstemmelse mellem den offentlige sektors og den private sektors interesser, og at offentlige indkøb er et højrisikoområde, der kræver konstant og nøje opmærksomhed, og hvor konstant og vedvarende planlægning er afgørende;

82.

understreger, at der — som et resultat af et komplekst lovgivningsmiljø og yderst sammensatte faktiske behov — i alle faser af indkøbsprocessen (den oprindelige vurdering af behovet, forberedelse af udbuddet, formulering af udbuddet og specifikationerne, optagelse af kontakt med tilbudsgivere, åbning af buddene, vurdering af buddene, træffe afgørelsen om tildelingen af kontrakten, indgåelse af kontrakter) er betydelige risici forbundet med at nå målene;

83.

minder om, at sandsynligheden for, at der eventuelt vil opstå interessekonflikter, ikke bør ignoreres men imødegås effektivt, og at Parlamentet bør styrke og bevare sine verifikationsmekanismer for at muliggøre korrekt håndtering og forebyggelse af potentielle interessekonflikter;

84.

konstaterer, at den interne revisionstjeneste i 2011 og 2012 gennemførte en omfattende revision af udbudsproceduren og kontraktimplementeringen i GD ITEC, og at den endelige betænkning, der blev vedtaget i juni 2012, omfattede en handlingsplan bestående af seks punkter for imødegåelse af de spørgsmål, der var blevet rejst; bemærker endvidere, at man var blevet enig med GD ITECS ledelse om, at denne handlingsplan ville blive gennemført inden 31. december 2012; påpeger, at udbudsbetingelserne i sagens natur er yderst komplekse, idet der er tale om flere dele, tekniske profiler og metoder for gennemførelse af kontrakten;

85.

bifalder, at den ovennævnte revision nåede frem til, at det er lykkedes DG ITEC at rette op på mange af de proceduremæssige fejl, der er observeret under den første tværgående revision af indkøb i 2005 og 2006; konstaterer dog med beklagelse, at der blev fastslået følgende mangler:

86.

konstaterer, at centrale tjenestegrene på grundlag af oplysninger fra de anvisningsberettigede afdelinger har udarbejdet en årsberetning til budgetmyndigheden om kontrakter tildelt i 2011, og noterer sig desuden nedenstående tabel over alle de kontrakter, der blev tildelt i 2011 og 2010:

(Årlig rapport om kontrakter tildelt af Europa-Parlamentet, 2011, s. 5)

87.

noterer sig, at fordelingen efter procedure af kontrakter tildelt i 2011 og 2010 var som følger:

(Årlig rapport om kontrakter tildelt af Europa-Parlamentet i 2011, s. 6-7)

88.

konstaterer, at 100 kontrakter til en værdi af 535 mio. EUR ud af i alt 238 kontrakter, der blev tildelt i 2011, var baseret på en offentlig eller begrænset udbudsprocedure, mens 133 kontrakter til en værdi af 31 mio. EUR var baseret på en udbudsprocedure efter forhandling;

89.

noterer sig, at bevillingerne på konto 400 i 2011 blev anvendt som følger:

90.

noterer sig, at bevillingerne på konto 402 i 2011 blev anvendt som følger (18):

91.

noterer sig, at bevillingerne på konto 403 i 2011 blev anvendt som følger (20):

92.

tager til efterretning, at Parlamentet har 10 tjenestecykler til rådighed for medlemmerne og personalet under mødeperioderne i Strasbourg ud over de 40 cykler, der er stillet til rådighed for byen Strasbourg; gentager sin anmodning om en rimelig forhøjelse af dette antal i betragtning af de begrænsede omkostninger forbundet hermed og den store efterspørgsel;

93.

mener, at man bør overveje muligheden for at gennemføre både miljøforbedringer og intelligente besparelser på Parlamentets budget ved hjælp af andre arbejdsgange og moderne teknologier, der er grønnere og billigere, men som ikke forringer Parlamentets arbejde, herunder anvendelse af telekonferencer;

94.

vil gerne informeres om det samlede antal kWh, der produceres af Parlamentets solpaneler;

95.

gentager sin støtte til pilotprojektet om e-udvalg; anbefaler kraftigt, at medlemmerne i denne sammenhæng får mulighed for at vælge, om de ønsker at modtage papirdokumentation til udvalgsmøderne eller ej, med henblik på at reducere brugen af papir i Parlamentet betydeligt.

—

der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2011 (1),

—

der henviser til det konsoliderede årsregnskab for Den Europæiske Union for regnskabsåret 2011 (COM(2012) 436 — C7-0226/2012) (2),

—

der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2011, med institutionernes svar (3),

—

der henviser til Revisionsrettens erklæring (4) om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed for regnskabsåret 2011, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til artikel 314, stk. 10, og artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (5), særlig artikel 50, 86, 145, 146 og 147,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (6), særlig artikel 164, 165 og 166,

—

der henviser til afgørelse nr. 31/2008 truffet af Rådets generalsekretær/den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om refusion af rejseudgifter for medlemmer af rådsmedlemmernes delegationer (7),

—

der henviser til den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen af 17. maj 2006 om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (8),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 77 og bilag VI,

—

der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A7-0061/2013),

A.

der henviser til, at konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 18. og 19. oktober 2012 påpegede, at den demokratiske legitimitet og ansvarlighed burde undersøges nærmere,

B.

der henviser til, at det er første gang, Parlamentets Budgetkontroludvalg analyserer Det Europæiske Råds gennemførelse og forvaltning af sit administrative budget,

C.

der henviser til, at alle Unionens institutioner burde være gennemsigtige og fuldt ansvarlige over for unionsborgerne for de midler, de er blevet betroet som EU-institutioner,

1.

bemærker med tilfredshed, at Revisionsretten på grundlag af sin revision konkluderede, at betalingerne vedrørende institutionernes og organernes administrationsudgifter og andre udgifter for regnskabsåret, der afsluttedes den 31. december 2011, som helhed betragtet var uden væsentlig fejlforekomst;

2.

påpeger, at Revisionsrettens årsberetning for 2011 indeholdt bemærkninger om Det Europæiske Råd og Rådet i forbindelse med udbud, der vedrørte rengøringsydelser og indkøb af arbejdstøj og –sko, hvor der blev påpeget visse svagheder med hensyn til anvendelsen af udvælgelses- og tildelingskriterier;

3.

noterer sig de svar, Revisionsrettens observationer har affødt, og erklærer sig enig i Revisionsrettens anbefalinger om, at de anvisningsberettigede bør forbedre udformningen, samordningen og gennemførelsen af indkøbsprocedurerne ved hjælp af hensigtsmæssig kontrol og bedre vejledning; anbefaler også en strengere anvendelse af reglerne for udbud, som alle EU-institutioner er nødt til at overholde;

4.

bemærker, at Det Europæiske Råd og Rådet i 2011 rådede over forpligtelsesbevillinger på 506 842 003,08 EUR (642 000 000 EUR i 2010) med en udnyttelsesgrad på 90 %, mindre end i 2010; er bekymret over, at andelen af underudnyttede bevillinger er steget og fortsat er høj; opfordrer til, at andelen af underudnyttede bevillinger forbedres, og at de ændringer, der foretages, overvåges, og foreslår, at der udvikles resultatindikatorer inden for de mest kritiske områder, såsom delegationernes rammebeløb til rejseudgifter, logistik og tolkning;

5.

understreger den rolle, som traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde tildeler Parlamentet i forbindelse med decharge;

6.

er af den holdning, at Det Europæiske Råds og Rådets budget bør adskilles med henblik på at bidrage til gennemsigtighed i deres økonomiske forvaltning og til større ansvarlighed i begge institutioner;

7.

noterer sig, at der ikke eksisterer nogen gentlemanaftale mellem Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende decharge, sådan som Rådet har hævdet;

8.

gentager sit håb om, at Parlamentet vil modtage den fuldstændige årlige aktivitetsrapport inklusive et samlet overblik over alle de menneskelige ressourcer, opsplittet efter kategori, lønklasse, køn, nationalitet og erhvervsuddannelse; påpeger, at Parlamentets Juridiske Tjeneste såvel som uafhængige juridiske eksperter er enige om, at Parlamentet har ret til den information;

9.

håber, at Parlamentet vil modtage Rådets interne budgetafgørelser;

10.

bemærker specielt og udtrykker bekymring over den interne revisions anbefalinger for 2011 vedrørende it-konsulentkontrakter og sikkerhedskontrakter, hvor der fortsat er svagheder i den økonomiske forvaltning og i udbudsprocedurerne;

11.

er bekymret for opfølgningen på den finansielle revision fra før 2010, hvor nogle anbefalinger vedrørende arbejdsprogrammerne fra 2007, 2008 og 2009 fortsat ikke er gennemført, og opfordrer indtrængende Rådet til at træffe konkrete foranstaltninger til at forbedre gennemførelsen af disse anbefalinger;

12.

bemærker, at Rådet har truffet foranstaltninger til at forbedre gennemførelsen af projektet til opførelse af Europabygningen, og navnlig, at det har nedsat en permanent gruppe til at følge realiseringen af projektet i tilgift til rapporteringsplanen og oprettelsen af en dokumentplatform;

13.

opfordrer Rådet til senest den 1. juli 2013 at fremlægge en grundig skriftlig forklaring, der udspecificerer det totale antal bevillinger, der er blevet brugt til købet af Résidence Palace-bygningen, hvilke budgetposter bevillingerne er trukket fra, hvilke delbetalinger, der er betalt indtil nu, hvilke delbetalinger, der fortsat skal betales, og hvad formålet med bygningen er;

14.

noterer sig de grundlæggende ændringer for budgettet fra 2011 med oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og reduktionen af forventede udgifter til Det Europæiske Råds og Rådets funktion;

15.

er rystet over, at oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil ikke forudsås i budgetforslaget for 2011; noterer sig, at det var nødvendigt med en forhøjelse af bevillingerne for at forberede Kroatiens tiltrædelse og for at styrke formandskabet for Det Europæiske Råd;

16.

opfordrer Rådet til at fremlægge detaljerede oplysninger om de serviceleveranceaftaler, der er indgået med EU-Udenrigstjenesten, og de konkrete administrative moderniseringsforanstaltninger, der er truffet for at fremme den administrative modernisering; mener ikke, at Rådets personaleforvaltning har været tilstrækkelig effektiv;

17.

beklager, at Rådet fortsat nægter at besvare Parlamentets spørgsmål, og mener, at en effektiv overvågning af Unionens budgetgennemførelse kræver, at Rådet er villigt til at føre en åben og formel dialog med Parlamentets Budgetkontroludvalg; understreger, at begge institutioner har behov for et tilfredsstillende samarbejde;

18.

gentager, at Parlamentet stadig afventer Rådets svar vedrørende de tiltag og den anmodning om dokumenter, der er fremsat i Parlaments beslutning af 10. maj 2012 (9); opfordrer Rådets generalsekretær til at give Parlamentets kompetente udvalg for dechargeproceduren udførlige skriftlige svar på disse spørgsmål;

19.

gentager, at Rådets udgifter skal gennemgås grundigt på samme måde som de øvrige institutioners udgifter; mener, at grundelementerne i en sådan gennemgang fremgår af Parlamentets beslutning af 23. oktober 2012 (10);

20.

beklager vanskelighederne i forbindelse med dechargeprocedurerne for regnskabsårene 2007, 2008, 2009 og 2010, som skyldtes det manglende samarbejde fra Rådets side; påpeger, at Parlamentet nægtede at meddele Rådets generalsekretær decharge for gennemførelsen af Rådets budget for regnskabsåret 2009 og 2010 af de årsager, der er anført i Parlamentets beslutninger af 10. maj 2011 (11), 25. oktober 2011 (12), 10. maj 2012 (13) og 23. oktober 2012 (14);

21.

erindrer om, at det under forhandlingerne om en ændret finansforordning ikke var muligt at nå til en aftale om en forbedring af dechargeproceduren; mener, at Parlamentets Budgetkontroludvalg, hvis Rådet fortsætter med at nægte at samarbejde med Parlamentet, er tvunget til at forelægge Kommissionen sine spørgsmål og anmode om oplysninger om Rådets budget;

22.

gentager, at Kommissionen i sit svar af 25. november 2011 på formanden for Budgetkontroludvalgets skrivelse erklærer, at den finder det ønskeligt, at Parlamentet fortsætter med at meddele, udsætte eller nægte decharge til de øvrige institutioner — herunder Rådet — som hidtil;

23.

anser det for ønskværdigt, at Parlamentet udøver sin beføjelse til at meddele decharge i medfør af artikel 316, 317 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på linje med den nuværende fortolkning og praksis, nemlig at meddele decharge individuelt for hver budgetpost med henblik på at opretholde gennemsigtighed og demokratisk ansvarlighed over for Unionens skatteydere;

24.

beklager dybt, at Rådet ikke er tilstrækkeligt åbent, og understreger, at alle Unionens institutioner har pligt til at respektere samme standarder for åbenhed; er af den overbevisning, at Parlamentet og Rådet som fælles lovgivere bør anvende samme gennemsigtighedsstandarder, og opfordrer Rådet til omgående at forbedre sin optræden på dette område;

—

der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2011 (1),

—

der henviser til det konsoliderede årsregnskab for Den Europæiske Union for regnskabsåret 2011 (COM(2012) 436 — C7-0224/2012) (2),

—

der henviser til Kommissionens beretning om opfølgning af dechargeafgørelserne for 2010 (COM(2012) 585) og til de arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2012) 340 og SWD(2012) 330),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. juni 2012 med titlen »Sammenfatning om Kommissionens resultater på forvaltningsområdet i 2011« (COM(2012)0281),

—

der henviser til Kommissionens årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner foretaget i 2011 (COM(2012) 563) og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2012) 283),

—

der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2011, med institutionernes svar (3) (årsberetningen) og til Revisionsrettens særberetninger,

—

der henviser til Revisionsrettens erklæring (4) for regnskabsåret 2011 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til Rådets henstilling af 12. februar 2013 om meddelelse af decharge til Kommissionen for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2011 (05752/2013 — C7-0038/2013),

—

der henviser til Rådets henstilling af 12. februar 2013 om meddelelse af decharge til forvaltningsorganerne for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2011 (05754/2013 — C7-0039/2013),

—

der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og til Euratomtraktatens artikel 106A,

—

der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (5), særlig artikel 55, 145, 146 og 147,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (6), særlig artikel 62, 164, 165 og 166,

—

der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer (7), særlig artikel 14, stk. 2 og 3,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 76 og bilag VI,

—

der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A7-0116/2013),

A.

der henviser til, at EU står over for en økonomisk og finansiel krise såvel som en krise vedrørende tilliden til Unionens institutioner, og denne situation fordrer, at Parlamentet er særlig omhyggeligt i sin kontrol af Kommissionens regnskab,

B.

der henviser til, at Revisionsretten for 18. gang i træk ikke har været i stand til at afgive en positiv revisionserklæring om betalingernes lovlighed og formelle rigtighed,

C.

der henviser til, at medlemsstaterne i øjeblikket forhandler om den nye flerårige finansielle ramme (FFR) for 2014–2020,

D.

der henviser til, at der i en situation med begrænsede ressourcer som følge af den økonomiske og finansielle krise er behov for den såkaldte »intelligente solidaritet«, dvs. anvendelse af Unionens midler til at gennemføre reformer, udvise finansiel disciplin og sikre politisk og økonomisk stabilitet,

E.

der henviser til, at Kommissionen i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) har det endelige ansvar for gennemførelsen af Unionens budget, men at medlemsstaterne er forpligtede til at samarbejde oprigtigt med Kommissionen om at sikre, at bevillingerne anvendes i overensstemmelse med principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning,

F.

der henviser til, at det i artikel 287 i TEUF fastsættes, at »Revisionsretten afgiver en revisionserklæring til Europa-Parlamentet og Rådet om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed«,

G.

der henviser til den stadigt voksende betydning af forvaltningsrevisioner, som måler, i hvilken grad de fastsatte målsætninger er blevet opfyldt,

H.

der henviser til manglerne i toldsystemet og opfordrer til en bedre balance mellem nedsat kontrol og øget efterfølgende kontrol,

I.

der henviser til, at Kommissionens forvaltning bør fremlægges på retvisende vis i den hensigt at styrke den offentlige tillid til institutionerne,

J.

der henviser til, at Europa 2020-strategien for vækst og beskæftigelse er en paraplystrategi, der omfatter aktiviteter inden for næsten alle Kommissionens tjenestegrene med ansvar for interne politikker, og henviser til, at 2011 var det første hele år, hvor strategien blev anvendt,

K.

der henviser til, at den interinstitutionelle dialog, der er fastsat i artikel 318 i TEUF, bør være en mulighed for at fostre en ny, resultatorienteret kultur i Kommissionen,

L.

der henviser til, at Budgetkontroludvalget i fremtiden bør inddrages endnu tættere i overvågningen af Kommissionens udgifter; forventer et tættere samarbejde med Revisionsretten med henblik på at stille vidtrækkende forslag om effektivitetsforbedringer i revisionsproceduren,

M.

der henviser til, at der i en initiativbetænkning bør foretages en nøje undersøgelse og beskrivelse af Budgetkontroludvalgets beføjelser og ressourcer i forbindelse med dechargeproceduren,

1.

opfordrer Kommissionen til med henblik på meddelelse af decharge at forelægge Parlamentet en handlingsplan for gennemførelsen af følgende prioriterede foranstaltninger:

Kommissionens meddelelse om beskyttelsen af Unionens budget

Fejlfrekvensen inden for delt forvaltning

opfordrer Kommissionen til:

GD AGRI

GD REGIO

Fejlfrekvensen inden for centraliseret forvaltning

GD Forskning

Evalueringsrapport (artikel 318 TEUF) og udvidet brug af forvaltningsrevision

Indtægter og traditionelle egne indtægter

med henblik på at sikre ordentlig beskyttelse af EU’s finansielle interesser, og med henblik på at udstyre Unionen med tilstrækkelige egne ressourcer, bør Kommissionen:

2.

er alvorlig bekymret over omfanget af off-shore-finansaktiviteter, som det fremgår af de seneste off-shore-lækager; opfordrer Kommissionen til hurtigt at gribe ind for at fjerne disse muligheder for at omlede tusindvis af milliarder af euro fra det normale finanskredsløb, hovedsageligt for at undgå beskatning og for at skjule ulovlige midler fra skattemyndighederne i medlemsstaterne;

3.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at gribe ind for at sikre, at al bankvirksomhed, som består i at foreslå og oprette off-shore-strukturer, gøres ulovlig, og at ingen bank i Den Europæiske Union, som driver en sådan virksomhed, kan eller vil få nogen form for EU-støtte fra nogen form for ordning eller nyde godt at nationale støtteordninger;

4.

forventer inden for to måneder at modtage et lovforslag fra Kommissionen om at bringe enkeltpersoners, virksomheder eller endog offentlige institutioners praksis med at anvende skattely til ophør;

5.

glæder sig over Kommissionens opfølgning på Parlamentets anmodning om øget gennemsigtighed, hvad angår de finansieringstekniske instrumenter, navnlig ved at gøre proceduren for medlemsstaternes rapportering om finansierings- og gennemførelsesforhold inden for den relevante lovgivning (13) obligatorisk, og bemærker, at den kortfattede rapport om fremskridt vedrørende finansiering og gennemførelse af finansieringstekniske instrumenter, som Kommissionen havde annonceret i sin rapport om opfølgningen på decharge for regnskabsåret 2010 (COM(2012) 585), blev fremsendt rettidigt til Parlamentet; bemærker endvidere, at sidstnævnte omfatter data om beskrivelsen af de finansieringstekniske instrumenter og om dertil hørende gennemførelsesordninger, oplysninger om gennemførelsesenhederne og de støttetilskud, der er udbetalt til og af de finansieringstekniske instrumenter;

6.

bemærker, at mængden af strukturfondsmidler, der blev gennemført via finansieringstekniske instrumenter, fortsat steg i perioden 2007–2013, navnlig hvad angår instrumenter rettet mod virksomheder; gør opmærksom på, at mere end 90 % af de beløb, der rent faktisk blev udbetalt til slutmodtagerne, gik til virksomheder; anmoder Kommissionen om at præcisere, hvor stor en procentdel af de faktisk udbetalte beløb, der er gået til egentlige private virksomheder i forhold til overvejende statsejede virksomheder;

7.

bemærker med bekymring, at de finansieringstekniske instrumenter til byudvikling og energieffektivitet/vedvarende energi kun tegnede sig for 17 % af de beløb, der var blevet udbetalt til alle instrumenterne ultimo 2011, og at tilførslen til konkrete byudviklingsprojekter desuden stadig var langsom;

8.

tilslutter sig de konklusioner, Kommissionen har draget af den ovennævnte sammenfattende rapport om medlemsstaternes indberetning som følger:

9.

bemærker, at Kommissionen har nedsat en ekspertgruppe (14) til at udarbejde en rapport om anvendelsen af EFRU til støtte for de finansieringstekniske instrumenter; anser dette for at være et første skridt og er bekymret over, at ekspertevalueringsnetværkets analyse afdækker en række alvorlige problemer, f.eks. manglen på dokumentation til vurdering af, hvorvidt størrelsen af de risikokapitalfonde, der er oprettet med EFRU-støtte, er tilstrækkelig til, at de er levedygtige, de få foreliggende data om omkostningerne ved at oprette og drive finansieringstekniske instrumenter i forhold til ikke-tilbagebetalingspligtige tilskud, kompleksiteten af forordningerne og usikkerheden om fortolkningen heraf;

10.

opfordrer Kommissionen til at tage konkrete skridt til i betydelig grad at forbedre anvendelsen af finansieringstekniske instrumenter for bedre at kunne beskytte Unionens finansielle interesser;

11.

gentager, at Parlamentet har anmodet Kommissionen om objektivt og kritisk at evaluere erfaringerne med finansieringstekniske instrumenter inden for samhørighedspolitikken i programmeringsperioden 2007–2013, til at fremlægge en risikovurdering, der behandler hvert instrument for sig og endvidere tager hensyn til risikostrukturen blandt modtagerne af støtte fra instrumenterne, og til årligt at aflægge rapport til Parlamentet om anvendelsen af disse instrumenter i medlemsstaterne, herunder med sammenlignelige indikatorer for deres virkningsfuldhed, effektivitet og økonomi og derudover om, hvordan Kommissionen samordner, sikrer sammenhæng og afbøder risikoen for overlapning på tværs af politikområderne;

12.

beklager, at Kommissionen fortsat ignorerer Parlamentets længe fremsatte anmodning om at tilføje den ansvarlige kommissærs underskrift på den årlige aktivitetsrapport for vedkommendes generaldirektorat; bemærker dog, at den sammenfattende rapport er vedtaget af kommissærkollegiet og indeholder en specifik notits, der fremhæver Kommissionens endelige ansvar for dens anvisningsberettigede personales forvaltning på grundlag af de sikkerhedserklæringer og forbehold, disse fremsætter i deres årlige aktivitetsrapporter; er derfor af den opfattelse, at kollegiet ved vedtagelsen af den sammenfattende rapport har taget problemerne i de respektive generaldirektorater i betragtning og således kan holdes ansvarligt;

13.

opfordrer Kommissionen til yderligere at forbedre kvaliteten og sammenligneligheden af de årlige aktivitetsrapporter;

14.

glæder sig over, at Kommissionen har givet Parlamentet adgang til medlemsstaternes årlige oversigter; beklager dog dybt, at kun 17 medlemsstater gav Kommissionen tilladelse til at gøre dette; anmoder Kommissionen om at oplyse, hvilke skridt og foranstaltninger den vil iværksætte for at sikre, at også de resterende 10 medlemsstater vil give deres tilladelse;

15.

glæder sig over de nye regler, der er blevet indført med finansforordningen (EU, Euratom) nr. 966/2012, om regelmæssig clearing af forfinansiering, og tilskynder Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser på at følge Revisionsrettens anbefalinger, hvad angår de relevante regnskabsdata og -metoder;

16.

anerkender, at Kommissionens forslag for programmeringsperioden 2014–2020 i vid udstrækning imødegik de problemstillinger, som Parlamentet gav udtryk for i sin beslutning vedlagt dechargeafgørelsen for budgetgennemførelsen i 2008 (15), med den foreslåede indførelse af finansielle nettokorrektioner til medlemsstaterne, såvel som indbyrdes afstemte procedurer og betingelser for, hvilke betalinger der kan afbrydes eller suspenderes; bemærker, at disse forslag også afklarer visse støtteberettigelseskriterier og klart udelukker muligheden for, at forvaltningsmyndighederne kan vælge projekter, der er fysisk afsluttet eller fuldstændigt gennemført inden finansieringsansøgningen (såkaldte »retrospektive projekter«);

17.

opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for at etablere et korrigerende system for udgiftsområder med risiko for fejl, hvor fejlenes samlede materielle værdi i år n helt eller delvis bliver trukket fra de årlige anmodninger om godtgørelse fra de akkrediterende organisationer, afhængig af hvor alvorlige uregelmæssighederne er;

18.

minder om, at artikel 287 i TEUF fastsætter, at »Revisionsretten afgiver en revisionserklæring til Europa-Parlamentet og Rådet om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed«;

19.

minder om, at Revisionsretten udover revisionserklæringen om regnskabernes rigtighed afgiver tre revisionserklæringer om regnskabernes underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed; er af den opfattelse, at denne overflod af revisionserklæringer gør det vanskeligere for medlemmerne af Europa-Parlamentet at vurdere Kommissionens gennemførelse af budgettet;

20.

gør opmærksom på, at Revisionsretten på grundlag af sine revisioner anslår den mest sandsynlige fejlfrekvens, som i 2011 var på 3,9 % for betalinger; gør opmærksom på, at Revisionsretten på grundlag af internationale revisionsstandarder sætter 2 % som væsentlighedstærsklen for den generelt accepterede fejlfrekvens, og at Revisionsretten, hvis den mest sandsynlige fejlfrekvens ligger over denne tærskel, vil afgive en afkræftende erklæring;

21.

påpeger, at det ved anvendelsen af internationale revisionsstandarder er op til den eksterne revisor uafhængigt at fastsætte en væsentlighedstærskel;

22.

understreger, at der skal skelnes mellem fejl og svig, og mener, at fejlene i langt størstedelen af tilfældene er forårsaget af administrative fejltagelser, navnlig i forbindelse med EU-reglernes og de nationale reglers kompleksitet, som der kan rettes op på; minder dog Kommissionen om, at den aktuelle fejlfrekvens fortsat er uacceptabelt høj, og at Parlamentet har en nultoleranceindstilling til fejl;

23.

fremhæver også, at en fejlfrekvens i sig selv ikke giver noget samlet overblik over effektiviteten af Unionens politikker; er derfor af den opfattelse, at konformitetskontrol bør suppleres af forvaltningsrevision, som evaluerer økonomien, effektiviteten og virkningen af EU’s politikinstrumenter; påpeger, at det amerikanske Government Accountability Office (GAO) i højere grad koncentrerer sig om forvaltningsrevisioner end konformitetskontroller;

24.

bemærker, at der er en vis uenighed mellem Revisionsretten og Kommissionen om, hvordan fejlene skal beregnes, navnlig spørgsmålet om, hvorvidt forfinansiering bør inddrages eller udelades, om håndteringen af kvantificerbare og ikke-kvantificerbare fejl og om, hvordan inddrivelser og finansielle korrektioner skal indgå i den generelle vurdering af de økonomiske konsekvenser af fejl og systemernes evne til at korrigere dem; er af den opfattelse, at de forskellige tilgange afspejler de forskellige roller, som institutionerne spiller, nemlig rollen som revisor på den ene side og rollen som forvaltningsorgan på den anden; anmoder Revisionsretten om at overveje muligheden for i sin næste årsberetning at adskille disse forskellige kategorier af fejlfrekvenser, som bestrides, og kvalificere politikkerne for og resultaterne af inddrivelser og finansielle korrektioner per sektor;

25.

har forståelse for, at ekspertise og metodologi kan ændre sig over tid; fastholder imidlertid, at revisionsresultater skal være sammenlignelige, således at Parlamentet bliver i stand til at foretage en politisk vurdering over et længere tidsforløb;

26.

opfordrer derfor til, at samarbejdet mellem de nationale kontrolinstitutioner og Den Europæiske Revisionsret om kontrol i forbindelse med delt forvaltning forstærkes i overensstemmelse med artikel 287, stk. 3, i TEUF;

27.

foreslår, at det overvejes, at lade de nationale kontrolinstitutioner udstede nationale revisionsattester for forvaltningen af EU-midler i deres egenskab af uafhængige revisionsinstanser og i overensstemmelse med de internationale revisionsstandarder; disse attester skulle så fremsendes til medlemsstaternes regeringer med henblik på anvendelse i forbindelse med dechargeproceduren efter en passende interinstitutionel procedure, som skal etableres;

28.

glæder sig over, at EU's årsregnskab for regnskabsåret 2011 i alt væsentligt giver et retvisende billede af dets finansielle stilling pr. 31. december 2011 og af resultaterne af dets transaktioner og pengestrømme i det afsluttede regnskabsår;

29.

bemærker med tilfredshed, at de indtægter, der ligger til grund for regnskabet for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2011, i alt væsentligt er lovlige og formelt rigtige;

30.

bemærker med tilfredshed, at de forpligtelser, der ligger til grund for regnskabet for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2011, i alt væsentligt er lovlige og formelt rigtige;

31.

beklager dybt, at betalingerne stadig er væsentligt fejlbehæftede;

32.

konstaterer, at Revisionsretten baserer sin afkræftende erklæring på det forhold, at overvågnings- og kontrolsystemerne kun er delvist effektive, og at betalingerne derfor er fejlbehæftede med en anslået mest sandsynlig fejlfrekvens på 3,9 %;

33.

konstaterer med bekymring, at politikgrupperne landbrug; markedsstøtte og direkte støtte; udvikling af landdistrikterne, miljø, fiskeri og sundhed; regionalpolitik, energi og transport; beskæftigelse og sociale anliggender samt forskning og andre interne politikker er væsentligt fejlbehæftede;

34.

minder om, at den mest sandsynlige fejlfrekvens for betalinger i regnskabsåret 2010 blev anslået til 3,7 % og i regnskabsåret 2009 til 3,3 %; er utilfreds med denne stigning, fordi den vender den positive udvikling, som har kunnet konstateres i 2007, 2008 og 2009; opfordrer derfor Kommissionen til at tage de nødvendige skridt til at udvirke en tendens, der kan udvise et konsekvent fald i fejlfrekvensen; understreger, at Parlamentet er af den opfattelse, »at opfyldelsen af dette mål er vigtig for at få fuldt udbytte af EU's udgifter i fremtiden og gøre fremskridt med hensyn til en positiv revisionserklæring« (16);

35.

anser den primære årsag til denne tendens for at være forhøjelsen af den mest sandsynlige fejlfrekvens inden for landbrug, og er særligt bekymret over den høje fejlfrekvens inden for udvikling af landdistrikter, hvor den mest sandsynlige indrapporterede fejlfrekvens var 7,7 %;

36.

opfordrer Revisionsretten til i højere grad end tidligere at udforme særberetningerne om specifikke politikområder sådan, at det er nemmere at sammenligne med tidligere perioder;

37.

beklager, at Rådets fortsat afslår at samarbejde med Parlamentet om Rådets decharge; mener, at dette giver Budgetkontroludvalget meget få instrumenter at arbejde med, og at Udvalget i sidste ende er tvunget til at forelægge sine spørgsmål og anmodninger om oplysninger om Rådets budget for Kommissionen;

38.

bemærker, at Rådet henstiller at Kommissionen meddeles decharge for gennemførelsen af Unionens almindelige budget for regnskabsåret 2011; bemærker, at Nederlandene, Sverige og Det Forenede Kongerige har stemt imod at Kommissionen meddeles decharge for gennemførelsen af Unionens budget for regnskabsåret 2011; noterer sig disse landes bemærkninger:

39.

bemærker i denne forbindelse det høje antal forbehold fra Kommissionens side med hensyn til EFRU/Samhørighedsfondens styrings- og kontrolsystemer for perioden 2007-2013 bl.a. i Nederlandene og Det Forenede Kongerige; opfordrer Rådet til at drage konklusioner på baggrund af Nederlandenes, Sveriges og Det Forenede Kongeriges bemærkninger ved at gennemføre en peerevaluering af hver medlemsstats finansielle styring og kvaliteten af deres præstationer;

40.

understreger, at Kommissionen i henhold til artikel 317 i TEUF har det endelige ansvar for gennemførelsen af Unionens budget; gør opmærksom på, at gennemførelsesopgaverne, når Kommissionen gennemfører budgettet under delt forvaltning, uddelegeres til medlemsstaterne i medfør af artikel 53b i finansforordningen (EF, Euratom) nr. 1605/2002;

41.

understreger, at generaldirektørernes ansvar i denne forbindelse er en hjørnesten i Kommissionens nuværende system til forvaltning af EU-midler, og fremhæver vigtigheden af, at de i deres årlige aktivitetsrapporter giver et retvisende billede af forvaltningens resultater;

42.

erindrer om sit forslag i beslutningen om decharge for 2010 om, at der udpeges et medlem af Kommissionen med eneansvar for budgetkontrol i den Kommissionen, der sidder fra 2014 til 2020;

43.

forventer, at medlemsstaterne er fuldt ud opmærksomme på deres forpligtelser til — i henhold til artikel 3, stk. 3, i TEU og til princippet om loyalt samarbejde — på en aktiv og effektiv måde at bistå Unionen med gennemførelsen af de opgaver, som følger af traktaterne;

44.

insisterer i denne forbindelse på vigtigheden af artikel 53b i finansforordningen (EF, Euratom) nr. 1605/2002, som fastsætter, at medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af budgettet skal træffe alle nødvendige foranstaltninger, herunder lovgivningsmæssige, reguleringsmæssige og administrative foranstaltninger til at beskytte Unionens finansielle interesser; fremhæver i denne henseende, at artikel 59, stk. 2, i den nye finansforordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 sågar fastsætter, at disse foranstaltninger skal omfatte følgende: a) at sikre, at foranstaltninger, der finansieres over budgettet, gennemføres korrekt og effektivt og i overensstemmelse med sektorspecifikke regler, og b) at forebygge, opdage og korrigere uregelmæssigheder og svig;

45.

konstaterer, at det nuværende system ikke sikrer fuld gennemsigtighed med hensyn til modtagerne af støtte fra EFRU og Samhørighedsfonden; konstaterer endvidere, at Kommissionen under de nuværende rammer stiller en portal til rådighed med adgang til støttemodtagerfortegnelser, som ligger på nationale websteder og kun er udarbejdet på det pågældende nationale sprog og uden at følge fælles kriterier; forventer, at den kommende forordning, der dækker strukturinstrumenter, sikrer, at medlemsstaterne leverer oplysninger om de endelige modtagere af EFRU/Samhørighedsfondsmidler, som skal offentliggøres på Kommissionens officielle websted, på et af EU’s tre arbejdssprog og baseret på en række fælles kriterier, der gør det muligt at sammenligne dem og opspore fejl;

46.

gør opmærksom på, at der er betydelige forskelle mellem medlemsstaternes administrative præstationsniveauer på indtægts- og udgiftsområdet ved delt forvaltning, især i forbindelse med afdækningen af uregelmæssigheder, svig og fejl og finansiel opfølgning både på toldområdet og anvendelsen af EU-midler; bemærker, at Kommissionen indtil nu har overvåget det administrative præstationsniveau på en reaktiv måde og fra sag til sag, og derfor ikke foretager tilstrækkelige tendensanalyser til at indkredse risikoområder; opfordrer Kommissionen til at anvende tendensanalysemetoden og træffe foranstaltninger med henblik på at forbedre medlemsstaternes administrative præstationsniveau;

47.

glæder sig over, at medlemsstaternes forvaltningsmyndigheder i henhold til artikel 59, stk. 3, 4 og 5, i den nye finansforordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 fremover er forpligtet til hvert år at fremsende deres regnskaber til Kommissionen vedlagt en forvaltningserklæring, en årlig oversigt over deres endelige revisionsberetning og kontroller samt en udtalelse fra et uafhængigt revisionsorgan;

48.

er overbevist om, at ovennævnte erklæringer, i kombination med indførelsen af selvkritiske drøftelser i Rådet, som hidtil har manglet, og en upartisk, ærlig og åben peerevaluering blandt medlemsstaterne, vil resultere i bedre og mere effektiv budgetgennemførelse, forbedre resultaterne af politikker, programmer og projekter og bidrage til at styrke solidariteten mellem medlemsstaterne og fjerne den gensidige mistillid — et resultat som er at foretrække frem for budgetnedskæringer til skade for den økonomiske genopretning og EU-borgernes tillid i et fælles Europa;

49.

glæder sig over, at medlemsstaterne på rette niveau kan offentliggøre ovennævnte oplysninger og derudover kan fremlægge erklæringer undertegnet på rette niveau på grundlag af disse oplysninger; opfordrer Kommissionen til at bistå medlemsstaterne med at fremlægge de frivillige forvaltningserklæringer, der er omhandlet i artikel 59, stk. 5, i den nye finansforordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, ved at fremme bedste praksis; fastholder, at Parlamentet bør tilsendes både forvaltningserklæringen og de frivillige erklæringer;

50.

bemærker, at Kommissionen bør give medlemsstaterne vejledning i udarbejdelsen af meningsfulde årlige oversigter; bemærker, at oplysninger, der afgives om operationelle programmer under delt forvaltning, i dette øjemed bør standardiseres med hensyn til form og indhold; de årlige oversigter bør stilles til rådighed for Parlamentet og bør ikke kun stilles til rådighed på medlemsstatens sprog, således at gennemsigtigheden og ansvarligheden øges;

51.

konstaterer imidlertid, at hverken Revisionsretten eller Kommissionen anser de årlige oversigter for at være en værdifuld informationskilde på dette stadie med sigte på at vurdere støttemodtagernes overholdelse af reglerne eller deres resultater; gentager sin anmodning om, at Kommissionen analyserer styrker og svagheder ved de nationale kontrolsystemer på grundlag af de årlige oversigter, den modtager; mener, at denne situation er uacceptabel, og kræver, at Kommissionen øjeblikkeligt tager skridt til at sikre, at de næste årlige oversigter er anvendelige til at vurdere støttemodtagernes resultater;

52.

påpeger, at medlemsstaternes årlige oversigter i deres nuværende form kun har tilføjet ringe merværdi, og at overensstemmelseselementerne i de nuværende årlige oversigter blot gentager information, som allerede er tilgængelig fra andre kilder (17); opfordrer derfor indtrængende alle medlemsstater til at gøre deres årlige oversigter mere anvendelige ved at medtage en generel analyse af resultaterne og en generel revisionserklæring for at vise deres engagement i en sund finansiel styring af Unionens midler og i gennemsigtighed; opfordrer navnlig Østrig, Belgien, Tyskland, Irland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen og Spanien til straks at følge det eksempel, som 15 medlemsstater er foregået med ved at have indføjet en »generel revisionserklæring« i deres årlige oversigter over strukturelle tiltag inden for Den Europæiske Socialfond (ESF) og EFRU (18), så Budgetkontroludvalget kan drage nytte af disse oplysninger i forbindelse med dechargeproceduren for 2012; forventer, at de medlemsstater, som ikke vil indsende en sådan erklæring, rettidigt fremsender en fyldestgørende begrundelse herfor;

53.

opfordrer medlemsstaterne til at afgive nationale forvaltningserklæringer på det rette politiske niveau og opfordrer Kommissionen til at opstille en skabelon for denne erklæring;

54.

anmoder Kommissionen om på kort sigt og i samarbejde med medlemsstaterne at udarbejde en model for nationale forvaltningserklæringer, som vil gøre dem relevante og sammenlignelige; opfordrer Kommissionen til åbent at fremsætte sin holdning til disse erklæringer; er af den opfattelse, at sådanne erklæringer blandt andet skal attestere kriterierne (såsom retvisende regnskaber, effektiviteten af forvaltnings- og kontrolsystemer og lovlighed og formel rigtighed af underliggende transaktioner) og specificere, hvad der er omfattet af forsikringernes forbehold og ansvarsfraskrivelser; anmoder Kommissionen om at stille forslag om at mindske kontrolbyrden for de medlemsstater eller regioner, som konsekvent har gode resultater i henhold til Revisionsrettens årsberetninger og deres egne nationale forvaltningserklæringer; er af den opfattelse, at Revisionsretten og Kommissionen bør være i stand til at tage indholdet af de nationale forvaltningserklæringer i betragtning i forbindelse med deres revisionsarbejde;

55.

noterer sig indholdet i nedenstående resultattavle med hensyn til de to initiativer vedrørende medlemsstaternes bidrag til at forbedre effektiviteten af den delte forvaltning:

Resultattavle

56.

er bekymret over, at det samlede antal forbehold i Kommissionens generaldirektørers årlige aktivitetsrapporter steg fra 17 i 2010 til 27 i 2011, og at de anslåede samlede økonomiske konsekvenser af forbeholdene steg til 1 959 mio. EUR eller 1,5 % af gennemførte betalinger i 2011 (2010: 423 mio. EUR, svarende til 0,3 %);

57.

er bekymret over, at disse udviklingstendenser afspejler en høj fejlrisiko på visse områder, såsom udvikling af landdistrikter, samhørighed eller det syvende rammeprogram, hvilket Kommissionens generaldirektører erkender, og hvilket bekræftes af Revisionsrettens revisionsresultater;

58.

glæder sig over den vejledning, som Kommissionens generalsekretær og generaldirektøren for GD Budget har ydet til Kommissionens generaldirektører og cheferne for tjenestegrenene i, hvordan restfejlfrekvensen beregnes, hvilket har ført til en forbedring i visse årlige aktivitetsrapporter, som påpeget af Revisionsretten;

59.

beklager ikke desto mindre, at Revisionsretten fandt mangler ved denne vejledning og gennemførelsen heraf, navnlig hvad angår restfejlfrekvensen; opfordrer indtrængende Kommissionen til som følge heraf omgående at justere sin vejledning;

60.

anerkender de fremskridt, som Kommissionen har gjort for at fastslå, i hvilket omfang transaktionerne fortsat er fejlbehæftede, men er skuffet over at konstatere, at Revisionsretten har konkluderet, at restfejlfrekvensen stadig ikke er en pålidelig indikator;

61.

tilskynder Kommissionen til at gøre fremskridt med hensyn til fremlæggelsen af mere nøjagtige og pålidelige data over inddrivelser og finansielle korrektioner og til at forelægge oplysninger, der sammenknytter det år, hvor betalingen fandt sted, med det år hvor den dertil knyttede fejl blev opdaget og med det år, hvor inddrivelserne eller de finansielle korrektioner fremgår af noterne til regnskabet (19);

62.

glæder sig over i marts 2013 at have modtaget en rapport fra Kommissionen om de finansielle korrektioner, inklusive de faktisk inddrevne beløb, som blev tilbageført til budgettet, ved afslutningen af regionalpolitikken 2000–2006, som viser konsekvenserne af de finansielle korrektioner, der er foretaget i løbet af programmeringsperioden og ved afslutningen, for den samlede fejlfrekvens for programmeringsperioden 2000–2006;

63.

opfordrer Kommissionen til at udvide denne indberetningspraksis til også at omfatte andre politikker, der forvaltes af de flerårige programmer;

64.

anbefaler i overensstemmelse med det synspunkt, som Revisionsretten har givet udtryk for, at der etableres en tydelig forbindelse mellem de beløb, der indgår i årsberetningen, især til indkredsning af restfejlfrekvensen, og de oplysninger om inddrivelser/finansielle korrektioner, der fremgår af regnskaberne;