ISSN 1977-0634

doi:10.3000/19770634.L_2013.302.dan

Den Europæiske Unions

Tidende

L 302

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

56. årgang
13. november 2013


Indhold

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1127/2013 af 7. november 2013 om godkendelse af en mindre ændring af varespecifikationen for en betegnelse, der er optaget i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Montasio (BOB))

1

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1128/2013 af 7. november 2013 om godkendelse af en mindre ændring af varespecifikationen for en betegnelse, der er optaget i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Morbier (BOB))

7

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1129/2013 af 7. november 2013 om registrering af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser [Fal Oyster (BOB)]

14

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1130/2013 af 7. november 2013 om registrering af visse betegnelser i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser [Maccheroncini di Campofilone (BGB)]

16

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1131/2013 af 7. november 2013 om registrering af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Poperingse hopscheuten/Poperingse hoppescheuten (BGB))

18

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1132/2013 af 7. november 2013 om godkendelse af en væsentlig ændring af varespecifikationen for en betegnelse, der er optaget i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser [Stelvio/Stilfser (BOB)]

20

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1133/2013 af 7. november 2013 om godkendelse af en mindre ændring af varespecifikationen for en betegnelse, der er opført i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Kaki Ribera del Xúquer (BOB))

22

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1134/2013 af 7. november 2013 om godkendelse af en væsentlig ændring af varespecifikationen for en betegnelse, der er opført i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser [Caballa de Andalucía (BGB)]

27

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1135/2013 af 7. november 2013 om godkendelse af en mindre ændring af varespecifikationen for en betegnelse, der er opført i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Prosciutto Toscano (BOB))

29

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1136/2013 af 12. november 2013 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 for så vidt angår forlængelse af godkendelsesperioderne for aktivstofferne clothianidin, dimoxystrobin, oxamyl og pethoxamid ( 1 )

34

 

 

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1137/2013 af 12. november 2013 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

36

 

 

AFGØRELSER

 

 

2013/648/EU

 

*

Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 6. november 2013 om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret MON89034 × 1507 × NK603-majs (MON-89Ø34-3 × DAS-Ø15Ø7-1 × MON-ØØ6Ø3-6), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (meddelt under nummer C(2013) 4719)  ( 1 )

38

 

 

2013/649/EU

 

*

Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 6. november 2013 om tilladelse til markedsføring af pollen fra MON 810-majs (MON-ØØ81Ø-6) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (meddelt under nummer C(2013) 4743)  ( 1 )

44

 

 

2013/650/EU

 

*

Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 6. november 2013 om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret MON 89034 × 1507 × MON88017 × 59122-majs (MON-89Ø34-3 × DAS-Ø15Ø7-1 × MON-88Ø17-3 × DAS-59122-7), fire relaterede genetisk modificerede majs, der kombinerer tre forskellige individuelle transformationsbegivenheder (MON89034 × 1507 × MON88017 (MON-89Ø34-3 × DAS-Ø15Ø7-1 × MON-88Ø17-3), MON89034 × 1507 × 59122 (MON-89Ø34-3 × DAS-Ø15Ø7-1 × DAS-59122-7), MON89034 × MON88017×59122 (MON-89Ø34-3 × MON-88Ø17-3 × DAS-59122-7), 1507 × MON 88017 × 59122 (DAS-Ø15Ø7-1 × MON-88Ø17-3 × DAS-59122-7)), og fire relaterede genetisk modificerede majs, der kombinerer to forskellige individuelle transformationsbegivenheder (MON89034 × 1507 (MON-89Ø34-3 × DAS-Ø15Ø7-1), MON89034 × 59122 (MON-89Ø34-3 × DAS-59122-7), 1507 × MON88017 (DAS-Ø15Ø7-1 × MON-88Ø17-3), MON 88017 × 59122 (MON-88Ø17-3 × DAS-59122-7)), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (meddelt under nummer C(2013) 4755)  ( 1 )

47

 

 

2013/651/EU

 

*

Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 8. november 2013 om godkendelse af en plan for forebyggende vaccination mod lavpatogen aviær influenza på en bedrift, hvor der holdes gråænder, i Portugal og om visse bestemmelser om flytning og produkter heraf (meddelt under nummer C(2013) 7310)

53

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

FORORDNINGER

13.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 302/1


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1127/2013

af 7. november 2013

om godkendelse af en mindre ændring af varespecifikationen for en betegnelse, der er optaget i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Montasio (BOB))

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 53, stk. 2, andet afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionen har i henhold til artikel 53, stk. 1, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 behandlet Italiens ansøgning om godkendelse af en ændring af varespecifikationen for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Montasio«, der er registreret i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1107/96 (2) som ændret ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 355/2011 (3).

(2)

Ansøgningen vedrører en ændring af varespecifikationen, der indebærer en præcisering af produktionsmetoden.

(3)

Kommissionen har gennemgået de pågældende ændringer og konkluderet, at de er berettigede. Da der er tale om mindre ændringer, jf. artikel 53, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012, kan Kommissionen godkende dem uden at følge den procedure, der er fastsat i samme forordnings artikel 50 til 52 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Varespecifikationen for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Montasio« ændres som anført i bilag 1 til denne forordning.

Artikel 2

Det konsoliderede enhedsdokument med de vigtigste elementer af varespecifikationen findes i bilag II til denne forordning.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. november 2013.

På Kommissionens vegne For formanden

Dacian CIOLOȘ

Medlem af Kommissionen


(1)   EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

(2)   EFT L 148 af 21.6.1996, s. 1.

(3)   EUT L 98 af 13.4.2011, s. 6.


BILAG I

I varespecifikationen for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Montasio« foretages følgende ændringer:

1.   ændring

Sætningen: »Den mælk, der anvendes, skal stamme fra aften- og morgenmalkningen fra op til fire på hinanden følgende malkninger« affattes således: »Mælken skal stamme fra på hinanden følgende malkninger og afhentes senest 48 timer efter den første malkning«.

I begyndelsen stammede mælken udelukkende fra traditionelle malkninger og blev leveret i intervaller på 48 timer fra fire malkninger. Med indførelsen af automatisk malkning kan antallet af de på hinanden følgende malkninger inden for intervallet på 48 timer sættes op. Tidsintervallet er således fastholdt, mens antallet af malkninger er blevet ændret. Ud fra et teknisk og videnskabeligt synspunkt har anvendelsen af automatiske malkesystemer ingen negativ indflydelse på mælkens egenskaber. Mælkens sammensætning er statistisk sammenlignelig, hvad angår fedt- og proteinindhold i forhold til mælk fra traditionel malkning. Køernes helbred bliver derudover også forbedret, fordi systemerne fjerner den stress, der opstår ved kun to malkninger, når køerne producerer allermest mælk. Yver og patter udsættes også for mindre stress, efter at det er blevet muligt at opnå større mængder mælk mere end to gange om dagen, hvilket forbedrer mælkens mikrobiologiske kvalitet og reducerer forekomsten af yverbetændelse.

Brugen af disse systemer gør det ligeledes muligt at forbedre mælkens reologiske opførsel, der måler koaguleringsevnen, som fører til både en hurtigere enzymreaktion i ostemassen og gør ostemassen modstandsdygtig over for den mekaniske virkning af ostekniven.

2.   ændring

Nuværende affattelse: »Mælken, der skal benyttes til osten med den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Montasio«, må ikke undergå pasteurisering og skal ledsages af en tydeligt positiv phosphataseprøve.«

Ændret tekst: »Mælken, der benyttes til osten med den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Montasio«, må ikke undergå pasteurisering. Enhver analyse af varmebehandlet mælk, der skal benyttes til fremstilling af osten med den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Montasio«, skal fremvise en tydeligt positiv reaktion på phosphataseprøven.«

Igennem mange år har ostemejerier, der foretager egenkontrol, underkastet mælken en systematisk kontrol ved at registrere mælkens overgangstemperaturer hver dag. Phosphataseprøven er således en analysemetode, der anvendes af kontrolorganet for at kontrollere, at bestemmelserne i varespecifikationen er overholdt. Denne kontrol foretages på grundlag af en risikoanalyse.

3.   ændring

Nuværende tekst: »Fremstillingen af osten med den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Montasio« sker på følgende måder:

06)

kogning på 42-48 °C og udrulning efter opvarmning på i alt 20 til 30 minutter.«

Foreslået tekst:

»06)

kogning på + 42-48 °C og finskæring af ostekoagel efter opvarmning i mindst 10 minutter.«

Det er blevet konstateret, at disse to etaper (kogning og efterfølgende finskæring af ostekoagel efter opvarmning) kan variere kraftigt afhængig af de eksisterende tekniske og teknologiske betingelser.

Hvad udstyret angår, anvender ostemejerier, der fremstiller Montasio-oste, enten kobberkar (på 1 til 1,5 ton) eller universalkar i stål med en kapacitet på 3,5 til 8 ton.

Anvendelsen af enten den ene eller den anden type beholder er en faktor, der bestemmer opvarmningstiden af den koagulerede ostemasse, idet hastighederne for opvarmning med damp er meget forskellige fra dem, der opstår i forbindelse med bearbejdningen.

Under finskæringsfasen efter opvarmningen fjernes en del af vallen fra den koagulerede ostemasse, hvilket afhænger af den opnåede maksimumtemperatur og ostemassens afkølingshastighed, hvilket ligeledes afhænger af det anvendte kar, mængden af bearbejdet ostemasse i hvert kar, ostekornenes størrelse og den vandmængde, der skal drænes som følge af temperaturen og omrøringen.

Aftapningen eller udtagning af den koagulerede ostemasse med henblik på formning kan derudover fremskyndes eller sinkes afhængig af den tid, det tager at foretage behandlingen, og graden af automatisering, der er til rådighed.

Det tager for eksempel kortere tid, hvis den koagulerede ostemasse aftappes på et formningsbord fra et universalkar placeret oven over dette bord sammenlignet med en manuel aftapning af samme mængde ostemasse med et osteklæde fra kobberkar.

Hvis man ligeledes tager hensyn til det faktum, at det ideelle tidspunkt for aftapningen af ostemassen bestemmes af den enkelte ostemager efter daglige evalueringskriterier, erfaring og personligt kendskab osv., er det således nødvendigt at fastsætte en minimumsperiode for kogning og finskæring efter opvarmning.


BILAG II

KONSOLIDERET ENHEDSDOKUMENT

Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 af 20. marts 2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (1)

»MONTASIO«

EF-Nr.: IT-PDO-0317-0995-26.04.2012

BGB () BOB (X)

1.   Betegnelse

»Montasio«

2.   Medlemsstat eller tredjeland

Italien

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1.   Produkttype

Kategori 1.3.

Oste

3.2.   Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

»Montasio« er en ost fremstillet af komælk, mellemmodnet eller langtidsmodnet, cylindrisk med lige eller næsten lige sider og med flad eller let konveks over- og underside. Den er fremstillet af upasteuriseret mælk og udelukkende med anvendelse af naturlige mælkesyrekulturer eller godkendte syrevækkere. Modningstiden er på mindst 60 dage, og vandindholdet kontrolleres ved stikprøvekontrol på henholdsvis 10. og 60. modningsdag. På 60. modningsdag skal osten med den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Montasio« udvise følgende karakteristiske egenskaber: vandindhold: højst 36,72 %, fedtindhold i tørstof: mindst 40 %, vægt: 6 kg til 8 kg, diameter: 30 til 35 cm, kant: højst 8 cm, skorpe: glat, jævn og smidig, ostemasse: fast med let huldannelse, farve: naturlig, let strågul, aroma: karakteristisk, smag: behagelig, i retning mod det skarpe for den langtidsmodnede Montasio-ost.

3.3.   Råvarer (kun for forarbejdede produkter)

Osten med den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Montasio« er fremstillet af mælk fra bedrifter beliggende i produktionsområdet.

Der anvendes hovedsagelig mælk fra kvægracerne schweizisk brunkvæg, Pezzata Rossa Italiana og Pezzata Nera.

Der tilsættes ingen konserveringsmidler, og det er ikke tilladt med nogen form for varmebehandling, bortset fra nedkøling til en mindstetemperatur på 4 °C.

3.4.   Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse)

Malkekøernes foder består af 75-85 % uforarbejdet korn, tørret grønfoder og ensilage. De resterende 15 til 25 % råfoder består af koncentrater og proteinkager. Det er tilladt at benytte mineral- og vitamintilskud. 60 % af foderet stammer fra det geografiske område. Foder, som inden for traditionel ostefremstilling anses for at have en negativ indvirkning på koaguleringen, er forbudt, såsom foder fra moser eller langs hovedveje. Det er heller ikke tilladt at anvende grøntsager, frugt eller raps samt biprodukter fra forarbejdning af ris, mel af animalsk oprindelse, industrifoder til medicinsk anvendelse, fugtige eller ensilerede friske ekstraherede roesnitter, biprodukter af øl eller destillerede produkter, ensileret foder (med undtagelse af ensileret hø og ensilerede majs) og gærede stoffer, der stammer fra industriel forarbejdning af frugt, roer, øl og destillerede produkter.

3.5.   Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

Hele fremstillingsprocessen (opdræt og mælkeproduktion, koagulering, koagelbehandling, formning, rensning, saltning og lagring) skal ske inden for det afgrænsede geografiske område, der er angivet i punkt 4.

3.6.   Særlige regler vedrørende udskæring, rivning eller emballering osv.

3.7.   Specifikke mærkningsregler

Produktet mærkes fra produktionstidspunktet ved hjælp af specifikt bånd, der er forsynet med mejeriets registreringsnummer, forkortelsen for provinsen og produktionsdatoen (år, måned, dag). Oprindelsesmærkningen for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Montasio« består af navnet »Montasio« i diagonale linjer skrevet retvendt og spejlvendt (se figur 1).

Denne oprindelsesmærkning anbringes på hele produktionen, uanset om producenterne er medlem af sammenslutningen eller ej, forudsat at varespecifikationens produktionsregler er overholdt.

Image 1

(figur 1)

1) Brændemærke med benævnelsen »Montasio« og mærke med forkortelsen PDM

2) Fremstillingsmåned /3) Fremstillingsdag /4) Ostemejeriets registreringsnummer /5) Forkortelsen for provinsen /VI) Fremstillingsår

Betegnelsens logo består af et stiliseret stort M og derunder benævnelsen »MONTASIO«. Dette logo skal altid gengives ved skrifttypen »HORATIO«. Det skal overholde proportionerne i figur 2 (f.eks. 8 cm bredden og 6 cm i højden)

Image 2

(figur 2)

Når hele fremstillingsprocessen fra mælkeproduktion til modning på mindst 60 dage finder sted i et område, som ifølge gældende italienske bestemmelser klassificeres som et bjergområde, og området ligger i produktionsområdet for oprindelsesbetegnelsen »Montasio«, må osten være mærket med betegnelsen »bjergprodukt«. I så fald placeres et mærke med bogstaverne »PDM« for »prodotti di montagna« (bjergprodukt) på ostens kant.

Montasio-oste, hvis modningstid er længere end 100 dage, kan på anmodning fra enhver producent (uanset om de er medlem eller ej) brændemærkes af Consorzio per la Tutela del Formaggio Montasio, som har kontrolleret osten, med logoet for betegnelsen (figur 2) på den til dette formål afsatte del af ostens kant.

4.   Præcis afgrænsning af det geografiske område

Produktionsområdet for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Montasio« omfatter: Friuli-Venezia Giulia: hele området. Veneto: hele området i provinserne Belluno og Treviso og en del af området i provinserne Padova og Venezia, der er afgrænset således: »området følger en linje fra skæringspunkterne på grænsen mellem provinsen Treviso og provinsen Padova frem til motorvejen Serenissima og fortsætter langs denne linje indtil motorvejsbroen over floden Brenta, hvor grænsen følger floden frem til flodudmundingen«.

5.   Tilknytning til det geografiske område

5.1.   Det geografiske områdes egenart

De naturbestemte faktorer ligger i de klimatiske forhold i produktionsområdet, der er overvejende bjergområder og områder i nærheden af bjerge, hvor der stadig praktiseres sæterdrift og græsning, hvilket har betydning for kvaliteten af malkekøernes foder.

»Montasio« fandtes allerede opført på prislister for San Daniele og Udine i årene 1773-1775. De viser, at Montasio-osten er blevet handlet, og at der derfor ikke kun er tale om en lokal produktion eller til husholdningsbrug. At Montasio-osten har tæt tilknytning til området ses også ved, at produktionen af osten har virket stærkt fremmende for fremkomsten af sammenslutninger. Montasio-osten og dens specielle fremstillingsteknik vandt hurtig udbredelse i Friuli og det østlige Veneto både på grund af menneskelige og strukturelle faktorer (som for eksempel etablering af kollektive mejeribrug og oprettelse af en skole for ostemagere) og på grund af det miljø, hvor denne fremstillingsteknik oprindelig blev udviklet. I 1960′erne var der mere end 650 aktive mejerier.

Hvad angår produktionsområdets kendetegn, har Italiens østlige dele altid været og er stadig præget af store nedbørsmængder om foråret og efteråret. Dette forhold har begunstiget udbredelsen af græsgange og kornavlen (hvede og byg), der er malkekøernes hovednæringskilde. Majsdyrkning og dermed anvendelsen af majs som råfoder og til ensilage fik med tiden større betydning. På det seneste er det dyrkningen af soja til proteintilskud, der er under udvikling i produktionsområdet.

5.2.   Produktets egenart

Det primære kendetegn ved Montasio-osten er dens egnethed til mellemlang og lang modning. Inden for Italiens oste placerer Montasio-osten sig blandt de halvhårde oste, men eftersom den kan modnes i op til 36 måneder, placerer den sig ligeledes blandt de få hårde langtidsmodnede oste.

Et andet kendetegn ved Montasio-osten er dens størrelse.

Derudover har den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Montasio« i sin varespecifikation bibeholdt forbuddet mod at pasteurisere mælken for dermed i videst muligt omfang at bevare den spontane bakteriemængde i mælken fra produktionsområdet.

5.3.   Sammenhængen mellem det geografiske område og produktets kvalitet eller egenskaber (for BOB) eller produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn (for BGB)

Ostens egnethed til mellemlang og lang modning er resultatet af en »mild« teknologi. Koncentrationen af de anvendte mælkesyrebakterier er svag (ca. 1 %), opvarmningen foregår ved moderate temperaturer (mellem 42 og 48 °C), og afdrypningen og presningen gør ostemassen mellemfast med et vandindhold på omkring 36 % (hvilket svarer til mindsteværdien for markedsføring af ost) efter to måneder.

I det miljø, hvor Montasio-osten er udviklet, hersker der mikrobiologiske betingelser, der er tilpasset dens udvikling og udbredelse. Montasio-osten er netop karakteriseret ved sin termofile mikrobiologiske flora, som altid har gjort det muligt at opnå et unikt osteprodukt, der kan spises såvel frisk (i vore dage med en modningstid på mindst to måneder, da den er fremstillet af upasteuriseret mælk) som lagret i op til 36 måneder. Denne ost fremviser således organoleptiske egenskaber, en konsistens, smagsnuancer og en aroma, som ændres med tiden på grund af den bakterieflora, der er naturligt forekommende på græsmarker og græsgange i produktionsområdet.

Efter to måneders modning har Montasio-osten udviklet sig til en mellemfast ost med en mild, mælkelignende smag. Efterhånden som Montasio-osten modnes i længere tid, og stofferne bliver mere koncentrerede, opnår osten en kraftigere og lettere skarp smag, og massen bliver mere fast og sprød.

Med forbedrede avlsmetoder, rationaliseringen af dyrkningsmetoderne og indførelsen af strengere hygiejneforanstaltninger ved malkningen viste det sig nødvendigt at berige mælken med de mikroorganismer, der er nyttige ved fremstillingen af Montasio-osten. Det er derfor, at man begyndte at anvende mælkesyrebakterier fra mælken i produktionsområdet, hvilket er en praksis, som efterfølgende er blevet udbredt.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

(Artikel 5, stk. 7, i forordning (EF) nr. 510/2006)

De italienske myndigheder har indledt den nationale indsigelsesprocedure ved at offentliggøre anmodningen om anerkendelse af den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Montasio« i Den Italienske Republiks Tidende nr. 271 af 21.11.2011.

Den konsoliderede udgave af varespecifikationen kan ses på dette websted:

http://www.politicheagricole.it/flex/cm/pages/ServeBLOB.php/L/IT/IDPagina/3335

eller ved at gå direkte til webstedet for det italienske ministerium for landbrug, fødevarer og skovbrug (www.politicheagricole.it) og klikke på »Qualità e sicurezza« (i øverste højre hjørne) og herefter på »Disciplinari di Produzione all’esame dell’UE«.


(1)   EFT L 93 af 31.3.2006, s. 12. Erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1).


13.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 302/7


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1128/2013

af 7. november 2013

om godkendelse af en mindre ændring af varespecifikationen for en betegnelse, der er optaget i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Morbier (BOB))

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 53, stk. 2, andet afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionen har i henhold til artikel 53, stk. 1, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 behandlet Frankrigs ansøgning om godkendelse af en ændring af varespecifikationen for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Morbier«, der er registreret i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1241/2002 (2) og ændret ved forordning (EF) nr. 1027/2009 (3).

(2)

Formålet med ansøgningen er at ændre varespecifikationen ved at uddybe beskrivelsen af produktet, beviset for oprindelsen, fremstillingsmetoden, mærkningen, de nationale krav og kontrolmyndighedens kontaktoplysninger.

(3)

Kommissionen har gennemgået ændringen og konkluderet, at den er berettiget. Da der er tale om en ændring af mindre omfang, jf. artikel 53, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012, kan Kommissionen godkende den uden at følge den procedure, der er fastsat i samme forordnings artikel 50 til 52 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Varespecifikationen for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Morbier« ændres som anført i bilag I til denne forordning.

Artikel 2

Enhedsdokumentet med hovedelementerne af varespecifikationen findes i bilag II til denne forordning.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. november 2013.

På Kommissionens vegne For formanden

Dacian CIOLOȘ

Medlem af Kommissionen


(1)   EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

(2)   EFT L 181 af 11.7.2002, s. 4.

(3)   EUT L 283 af 30.10.2009, s. 34.


BILAG I

I varespecifikationen for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Morbier« godkendes følgende ændring:

1.1.   Beskrivelse af produktet

Organoleptiske egenskaber

Samtlige ostens deskriptorer er blevet gennemgået med henblik på at give en mere realistisk beskrivelse af produktet:

For så vidt angår den sorte stribe, er ordet »godt« foran »sammenpresset« slettet, da det er subjektivt.

For så vidt angår skorpen, erstattes ordene »glat og ensartet« med »tørret af, med en regelmæssig struktur, kittet og med aftryk af formen«, som er en mere præcis beskrivelse. For så vidt angår farven ændres »lysegrå til let beige med et orange skær« til den mere præcise beskrivelse »beige til orange med nuancer af brunlig orange, rødlig orange og rosa orange«.

For så vidt angår ostemassen, tilføjes det, at den er »ensartet«, og det præciseres, at den er blød »ved berøring«. Hullerne beskrives mere realistisk: i stedet for »eventuelt med et mindre hul« indsættes »ofte med spredte huller på størrelse med et ribs eller små flade bobler«. Det tilføjes, at ostemassen »kun klæber let til ganen«, og at dens struktur »er glat«.

For så vidt angår smagen, erstattes »en let flødesmag; smagen er ren, frugtagtig og vedvarende« med »Smagen er ren med nuancer af mælk, karamel, vanilje og frugt. Med alderen bliver aromapaletten beriget med brændte, krydrede og vegetabilske nuancer. Smagsnuancerne er afbalancerede.«

Analytiske egenskaber

Der tilføjes et minimumsniveau for vandindholdet i den fedtfri ostemasse på 58 % med henblik på at undgå oste, der er for tørre og derfor atypiske.

1.2.   Bevis for oprindelse

Afsnittet »Oplysninger, der er bevis for produktets oprindelse i det geografiske område« konsolideres og omfatter navnlig forpligtelser med hensyn til indberetning og til at føre registre med henblik på at kunne spore produktet og overvåge produktionsbetingelserne.

Desuden indføres der tilføjelser til dette afsnit, og det suppleres med flere bestemmelser om registre og indberetningsdokumenter, som skal sikre, at ostene kan spores.

1.3.   Fremstillingsmetode

Mælkeproduktion

Racer:

Med henblik på at lette kontrolarbejdet specificeres racetypen, og kravet om lokale racer udvides til »malkekvæg« og »alle de malkekøer, der findes i bestanden«. »Produkter fremkommet ved stambogsført krydsning af de to racer« er ligeledes tilladt. De to rene racer samt krydsningen af dem er historisk set af lokal oprindelse. Krydsningen har ingen synlig indvirkning på produkts egenart.

Græsningsareal:

Sætningen »Kvægbestanden holdes i henhold til lokal praksis« udgår, da den er for generel og ikke gør det muligt at føre kontrol.

Sætningen »De områder, der betragtes som græsningsarealer vedrørende fremstillingen af »Morbier«, er de græsområder, der permanent har mindst 3 forskellige plantearter og omfatter mindst en græsart og en bælgplante« tilføjes med henblik på at sætte mere fokus på naturlige græsgange med en diversitet af blomster.

Pasning af græsarealer og jordforbedring:

Der tilføjes en begrænsning af nitrogenholdig mineralsk gødning på 50 enheder pr. ha græsningsareal pr. år for at bevare græsarealets forskellige blomsterforekomster. Med samme formål anføres de godkendte typer af organisk gødning: staldgødning, gylle, flydende staldgødning og stabiliseret spildevandsslam. For at undgå problemer med mælkens kvalitet er det forbudt at anvende græsningsarealet (græsning eller høst) i mindst 4 uger efter spredning af organisk gødning.

Græsning:

Med henblik på at bevare forbindelsen mellem produktet og dets region gøres græsning obligatorisk: »Efter at sneen er smeltet, og så snart jordens bæreevne tillader det, sendes malkekøerne på græs. I græsningssæsonen skal der bruges et areal på mindst 20 ar pr. malkeko.«

Malkekøernes grundfoder:

»Kun natriumklorid er godkendt til forbedring af foderets holdbarhed«, for at dets karakteristika ikke ændrer sig.

Det er forbudt at befugte foderet for at undgå udvikling af uønskede bakterier.

»Såfremt der suppleres med grøntfoder, fordeles dette i rengjorte foderbeholdere og fortæres senest 4 timer efter høstning« med henblik på at undgå gæring. På samme måde gælder det, at »Hvis roerne skæres i stykker, skal der tilberedes for hver dag.«

Med henblik på at bevare forbindelsen mellem produktet og dets region begrænses »Andelen af kraftfoder i malkekøernes foderration (herunder andelen af tørrede planter) for bestanden til gennemsnitligt 1 800 kg pr. ko pr. år.«

Forbuddet mod gæret foder udvides fra »malkekøer« til »bestanden af malkekøer (ydende køer, goldkøer og erstatningsdyr efter fravænning)«.

Det overvejes imidlertid under visse forhold at tillade fodring af en anden bestand, der er klart adskilt, med denne type foder.

Med henblik på at bevare forbindelsen mellem produktet og dets region er det forbudt at anvende genetisk modificerede foderstoffer.

Med det formål at undgå en forringelse af mælkens kvalitet: er følgende forbudt i malkebesætningens foderration: »Foder, som påvirker mælkens duft eller smag ugunstigt.«

Malkning

Mælkens naturlige flora skal bevares. En forøgelse af antallet af malkninger pr. dag skader mælkens naturlige flora. En daglig malkning medfører ubalancer i mikrofloraen: »Malkning foretages to gange dagligt, morgen og aften. Det er forbudt at springe en malkning over. For at bevare mælkens naturlige flora må de anvendte produkter ikke indeholde desinficerende midler bortset fra i tilfælde af konstaterede afvigelser.«

Bearbejdning

Anvendt mælk:

Mælken skal indsamles dagligt og anvendes hurtigt i henhold til den lokale traditions tidsfrister.

Mælken skal holdes adskilt fra anden mælk for at muliggøre kontrol.

»Den eneste mælk, der må komme i de lokaler, hvor der fremstilles »Morbier«, er den mælk, som opfylder denne varespecifikation eller anden mælk, der er beregnet til produktion af andre af regionens oprindelsesbetegnelser, forudsat at det er muligt at spore og bekræfte overholdelse af denne varespecifikation for mælk, der reelt anvendes til fremstilling af »Morbier.« Bakteriefloraen i den mælk, der opfylder kravene i varespecifikationerne for regionens andre BOB, er forenelig med bakteriefloraen i »Morbier«. Producenterne af mælken til disse andre BOB er kendte, og den mælk, der stammer fra deres bestande, overholder de samme vigtige regler, som gælder for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Morbier«: fodring af malkekøer med græs og hø fra området, græsning, opbevaring af mælken i en begrænset periode osv. Alt dette gør det muligt at opretholde et passende bakteriemiljø i forarbejdningsvirksomheden. Mælken, der hverken opfylder kravene i varespecifikationen for »Morbier« eller varespecifikationerne for de øvrige beskyttede oprindelsesbetegnelser, er ikke omfattet af samme garanti. Desuden er de forskellige oste naturligvis fremstillet på forskellige måder både hvad angår sted (en anden fremstillingskæde) og tid (flere på hinanden følgende produktioner).

Videreforarbejdning:

Sætningen »Med undtagelse af delvis afskumning og tilsætning af osteløbe og mælkesyrekulturer, salt og vand til vask af ostemassen er enhver form for fjernelse fra eller tilsætning til denne mælk under fremstillingen forbudt« erstattes af:

»Med undtagelse af delvis afskumning er enhver form for fjernelse fra eller tilføjelse til denne mælk i løbet af fremstillingen forbudt med undtagelse af salt (natriumklorid), tilsætning af osteløbe, udvalgte mælkesyrekulturer, der er fremkommet ved enten subkultivering eller direkte podning, vand og vegetabilsk kul (carbo medicinalis vegetalis).«

Det præciseres, at »Produktionen skal foretages i et kar af rustfrit stål eller kobber« af teknologiske og traditionelle grunde.

Størrelsen af ostemassens korn slettes, da den er umulig at kontrollere og ikke er specifik for dette produkt.

Betingelserne for fjernelse af laktose samt temperaturforholdene i karret præciseres.

Sætningen »Osteblokkene formes ved et let tryk« udgår, da det ikke drejer sig om et teknologisk krav.

Det præciseres, at gnidningen med vegetabilsk kul skal foretages »manuelt«, således at ostemejeristen kan vise sin ekspertise i denne vigtige fase af fremstillingen af »Morbier«. Brugen af traditionelle træforme og ostelærred af hør er tilladt, da det drejer sig om materialer, der traditionelt bruges til fremstilling af denne ost.

Det tilføjes i varespecifikationen, at »Morbier« skal være tørsaltet eller i lage, og såfremt den lægges i lage, er det forbudt at rense denne med kemiske midler. Denne vigtige teknologiske fase var blevet glemt i den foregående varebetegnelse.

Modning

Træ er det bedste materiale, da det gør en god vekselvirkning mulig, navnlig med vand og salt, fordi træet regulerer dem. Træ forstærker ligeledes forbindelsen med området, idet overflademikrofloraen bringes i spil. Følgende sætning tilføjes: »Osten modner på træplanker.« Der stilles ingen krav til disse plankers oprindelse.

Med henblik på ikke at forfordele en osteproducent, der på nuværende tidspunkt lader modningen foregå på rustfrit stål, foreslås følgende overgangsforanstaltning: »Som en undtagelse kan planker i rustfrit stål, der anvendtes til fremstilling af »Morbier« inden den 1. januar 2006, anvendes, indtil de skal udskiftes og ikke længere end til den 31. december 2014.«

Det tilføjes, at varigheden er på mindst 45 dage »i ubrudt cyklus«.

Det præciseres, at »Under lagring inden markedsføringen skal de modne oste opbevares ved en temperatur over 0 °C.«

1.4.   Mærkning

Kravet om anvendelse af det nationale logo »INAO« gælder ikke længere. Kravet om anvendelse af Den Europæiske Unions logo »BOB« tilføjes. Kravet om angivelse af producentens kontaktoplysninger erstattes med modningslagerets kontaktoplysninger.

Det præciseres, at ud over de almindelige bestemmelser, der gælder for ost i almindelighed, må der hverken på etiketten, i reklamer, på fakturaer eller i andre handelspapirer angives andre benævnelser eller betegnelser sammen med den beskyttede geografiske betegnelse end fremstillings- eller varemærker.

1.5.   Krav i nationale bestemmelser

Under »Krav i nationale bestemmelser« anses det for hensigtsmæssigt at angive de »vigtigste kontrolpunkter« med referenceværdier og vurderingsmetoder.

1.6.   Andet

Kontaktoplysningerne for de organisationer, der beskæftiger sig med kontrollen af produktionsbetingelserne og navnlig kontaktoplysningerne for det nye certificeringsorgan, der er valgt af gruppen som kontrolinstans, angives. L’Institut National de l’Origine et de la Qualité er ikke længere aktivt på dette område.


BILAG II

KONSOLIDERET ENHEDSDOKUMENT

Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 af 20. marts 2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (1)

»MORBIER«

EF-Nr.: FR-PDO-0205-0933-29.12.2011

BGB ( ) BOB (X)

1.   Betegnelse

»Morbier«

2.   Medlemsstat eller tredjeland

Frankrig

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1.   Produkttype

Kategori 1.3.

Oste

3.2.   Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

»Morbier« er en ost af ukogt presset masse, fremstillet af rå komælk og med form som en flad cylinder med en diameter på 30 til 40 cm, en højde på 5 til 8 cm, en vægt på 5 til 8 kg og med en flad over- og underside og let buede sider.

Denne ost har en sammenpresset vandret sort stribe, som fortsætter hen over hele skiven.

Skorpen er naturlig, aftørret, med en regelmæssig struktur, kittet og med aftryk af formen. Farven er beige til orange med nuancer af brunlig orange, rødlig orange og rosa orange. Ostemassen er ensartet elfenbensfarvet med en svagt gullig tone med spredte huller på størrelse med et ribs eller små flade bobler. Den er blød ved berøring, blød og cremet, klæber kun lidt til ganen og med en fin og glat struktur. Smagen er ren med nuancer af mælk, karamel, vanilje og frugt. Med alderen bliver aromapaletten beriget med brændte, krydrede og vegetabilske nuancer. Smagsnuancerne er afbalancerede. Osten indeholder mindst 45 gr. fedt i tørstoffet pr. 100 gr. efter tørring. Vandindholdet i den fedtfrie ostemasse er mellem 58 og 67 %. Modningen af osten foregår i løbet af mindst 45 dage regnet fra produktionsdagen i ubrudt afbrydes.

3.3.   Råvarer (kun for forarbejdede produkter)

Den mælk, der anvendes til »Morbier«, skal udelukkende stamme fra malkekøer af racen Montbéliarde, racetype 46, eller Simmentalkøer af den franske racetype 35, eller fra stambogsførte krydsninger af de to racer.

3.4.   Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse)

Malkekøernes grundfoder består af græs fra græsningsarealerne i hele vækstperioden og om vinteren af hø eller eftergrøde, der ligeledes høstes i det geografiske område.

For at garantere en tæt forbindelse mellem regionen og produktet ved hjælp af særligt foder fra det geografiske område, begrænses supplerende foder til 1 800 kg pr. malkeko pr. år. På bedriften skal de reelt udnyttede græsgange være på mindst én hektar pr. malkeko.

For at bevare den traditionelle praksis med at holde dyrene på græs er det forbudt at anvende opdrætssystemer, hvor der udelukkende fodres i stalden. Efter at sneen er smeltet, og så snart jordens bæreevne tillader det, sendes malkekøerne på græs. I græsningssæsonen skal malkekøerne bruge et areal på mindst 20 ar pr. malkeko. Disse begrænsninger betyder, at mindst 70 % af foderet stammer fra det geografiske område.

Det er på intet tidspunkt tilladt at fodre med gæret foder i form af ensilage eller andet, da denne praksis kan medføre teknologiske problemer under fremstillingen og modningen af osten.

For at bevare foderets traditionelle karakter er det kun tilladt at anvende råvarer og fodertilskud af ikke-genmodificerede produkter til malkekobestanden.

3.5.   Særlige produktionstrin, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

Mælkeproduktionen og ostens fremstilling og modning skal foregå i det geografiske område.

3.6.   Særlige regler vedrørende udskæring, rivning og emballering osv.

3.7.   Særlige mærkningsregler

Mærkningen af ostene med oprindelsesbetegnelsen »Morbier« skal angive navnet på betegnelsen med typer, der er mindst lige så store som de største typer på mærkningen.

Mærkningen skal være forsynet med Den Europæiske Unions symbol »BOB«.

Store oste forsynes med en etiket, som tydeligt viser, hvilken lagringsvirksomhed de kommer fra (navn eller firmanavn og adresse).

Ud over de almindelige bestemmelser, der gælder for ost i almindelighed, må der hverken på etiketten, i reklamer, på fakturaer eller i handelspapirer angives andre benævnelser eller betegnelser sammen med den beskyttede geografiske betegnelse end særlige fremstillings- eller varemærker.

4.   Præcis afgrænsning af det geografiske område

Det geografiske område omfatter følgende kommuner:

Departementet Ain: kommunerne Apremont, Bellegarde-sur-Valserine, hvad angår den del der svarer til den forhenværende kommune Coupy, Belleydoux, Champfromier, Charix, Chezery-Forens, Confort, Echallon, Giron, Lancrans, Leaz, Lelex, Mijoux, Plagne, Montanges og Saint-Germain-de-Joux.

Departementet Doubs: alle departementets kommuner.

Departementet Jura: alle kommuner med undtagelse af Annoire, Aumur, Champdivers, Chemin, Longwy-sur-le-Doubs, Molay, Peseux, Petit-Noir, Saint-Aubin, Saint-Loup, Tavaux.

Departementet Saône et Loire: kommunerne Beaurepaire-en-Bresse, Beauvernois, Bellevesvre, Champagnat, Cuiseaux, Flacey-en-Bresse, Fretterans, Joudes, Mouthier-en-Bresse, Sagy, Saillenard, Savigny-en-Revermont og Torpes.

5.   Tilknytning til det geografiske område

5.1.   Det geografiske områdes egenart

Naturbestemte faktorer

Det geografiske område omfatter bjergkæden Jura, en række kalkholdige plateauer og en forlængelse ind på en lille del af den tilgrænsende slette. Højden over havoverfladen er ofte anseelig. Landskabet består af græsområder og skov. Græsområdernes naturlige kalkstensflora er meget varieret.

Hele området er præget af fastlandsklima med store temperaturudsving fra sommer til vinter og rigelig nedbør om sommeren, selv om den er spredt over hele året. Hele området er ligeledes præget af et nordisk klima med en lav årlig gennemsnitstemperatur (til trods for de meget varme somre) og mange dage med frost. Der er tale om et regnfuldt alpint eller subalpint klima med en årlig nedbør, der altid ligger over 900 mm og normalt over 1 000 mm. Allerede i lavlandet er nedbøren rigelig, og den tager til i selve bjergområderne. Årstiderne er præget af mangelen på en tør årstid. Dette klima er særligt gunstigt for græsvækst.

Menneskelige faktorer

I midten og den nordlige del af Jurabjergene har græsning formet den regionale økonomi, der især er baseret på kvægopdræt og frem for alt på mælkeproduktion.

Det ældste dokument, der omhandler »Morbier«, stammer fra 1799. Osten var allerede kendt i Paris på den tid, hvilket tyder på, at dens oprindelse er endnu ældre.

Oprindeligt blev den produceret på et tidspunkt, hvor mælkeniveauet var lavt og frem for alt utilstrækkelig til fremstilling af en hel »Comté«. Fremstillingen af »Morbier« og »Comté« er nært forbundet.

Der findes på nuværende tidspunkt flere hypoteser om oprindelsen af fabrikationen af »Morbier«. Ifølge en af hypoteserne blev »Morbier« fremstillet af nød på gårdene for at få brugt to på hinanden følgende malkninger til produktion af en ost på 8-10 kg. Den første blok af ostemasse blev beklædt med et lag sod fra ildstedet under gryden for at beskytte den mod forurening udefra og forhindre, at overfladen ændrede sig, før blokken blev lagt sammen med ostemassen fra den næste fremstilling. Det overskydende lag sod markerede samlingen mellem de to osteblokke.

Den manuelle beklædning med kul forudsætter en hårfin balance mellem beklædning af en ostemasse, der er for tør, og en, der er for fugtig. Ved at bevare et manuelt fremstillingstrin, garanteres det, at osteproducenternes ekspertise i fremstilling af »Morbier« bevares i overensstemmelse med traditionen.

Kvægopdrætterne i Jurabjergene har gradvist igennem generationer udvalgt en kvægrace, »Montbéliarde«, der er særlig tilpasset de lokale naturforhold, og hvis mælk er særlig velegnet til teknologierne i den regionale osteproduktion. De har desuden også udvalgt »Simmertal«, som er mindre udbredt.

5.2.   Produktets egenart

»Morbier« er en ost af komælk, der vejer mellem 5 og 8 kg.

»Morbier« er en ost, der kendes på en vandret sort stribe i midten, som fortsætter over hele skiven. Den sorte stribe skyldes alene, at én ostemasseblok dækkes af vegetabilsk kul, inden den presses sammen ned en anden. Osten med sin berømte sorte stribe i midten har en ostemasse af en ensartet elfenbensfarvet til svagt gul farve, ofte med spredte huller.

Smagen er ren med nuancer af mælk, karamel, vanilje og frugt. Med alderen bliver aromapaletten beriget med brændte, krydrede og vegetabilske nuancer.

5.3.   Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og produktets kvalitet eller egenskaber (for BOB) eller produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn (for BGB)

Den store del af græs i malkekøernes foder påvirker mælkens karakteristika og »Morbier«'s smagsegenskaber. Enhver variation i græsarealets blomsterforekomster afspejler sig i aromatiske nuancer i osten. Denne effekt kan let konstateres i løbet af sæsonen. Det er derfor, at flere produktionsbetingelser i varespecifikationen sigter mod at bevare diversiteten i de naturlige blomsterforekomster. Denne græsningsressource bevares ved at forbyde genetisk modificerede afgrøder, som kunne ændre sammensætningen af blomsterforekomster eller begrænse dens diversitet. Mangfoldigheden af græsarealernes flora bevares ligeledes ved at begrænse anvendelsen af kunstgødning.

Ostens form (som en mellemstor cylinder) var oprindeligt tilpasset fremstilling på bjerggårdene. To fremstillinger svarende til to malkninger gør det muligt at fremstille en ret stor ost og dermed begrænse tab under lagringen. Denne størrelse overtages derefter af ostemejerier (ostefremstillende kooperativer) og derved gøres det muligt at fremstille ost, når mælkeproduktionsniveauet er lavt. Denne forbindelse med fremstilling af kogt presset ostemasse, og navnlig »Comté«, genfindes i teknikken med kitbehandling af ostens skorpe. Denne form for behandling er foruden udseendet medvirkende til at give osten sin særlige smag

Brugen af træ til modning skyldes på den ene side en direkte forbindelse med de teknologiske krav og på den anden side den nærliggende forekomst af store områder med nåletræer, som er en del af det naturlige miljø.

For at »Morbier« får en fin, glat struktur og fine smagsnuancer, er det nødvendigt at anvende råmælk med en bestemt mælkesyrebakterieflora. Fjernelsen af laktose gør det ud over at bidrage til »Morbiers« struktur muligt at lade disse sekundære aromatiske nuancer komme udtryk.

Den sorte midterstribe blev oprindeligt frembragt ved at bruge sod fra ildstedet. Denne teknik bekræfter forbindelsen med fremstillingen af kogt presset ostemasse i Franche-Comté.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

(artikel 5, stk. 7, i forordning (EF) nr. 510/2006)

https://www.inao.gouv.fr/fichier/CDCMorbier.pdf


(1)   EFT L 93 af 31.3.2006, s. 12. Erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1).


13.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 302/14


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1129/2013

af 7. november 2013

om registrering af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser [Fal Oyster (BOB)]

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 52, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EU) nr. 1151/2012 ophæver og erstatter Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 af 20. marts 2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (2).

(2)

I medfør af artikel 6, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006 er Det Forenede Kongeriges ansøgning om registrering af betegnelsen «Fal Oyster» blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (3).

(3)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 7 i forordning (EF) nr. 510/2006, bør betegnelsen «Fal Oyster» registreres —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Betegnelsen i bilaget til denne forordning registreres herved.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. november 2013.

På Kommissionens vegne For formanden

Dacian CIOLOȘ

Medlem af Kommissionen


(1)   EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

(2)   EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.

(3)   EUT C 384 af 13.12.2012, s. 17.


BILAG

Landbrugsprodukter bestemt til konsum, som er opført i traktatens bilag I:

Kategori 1.7.   Fisk, bløddyr, skaldyr, ferske, og produkter på basis heraf

DET FORENEDE KONGERIGE

Fal Oyster (BOB)


13.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 302/16


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1130/2013

af 7. november 2013

om registrering af visse betegnelser i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser [Maccheroncini di Campofilone (BGB)]

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 52, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I medfør af artikel 50, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 1151/2012 er Italiens ansøgning om registrering af betegnelsen "Maccheroncini di Campofilone" blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (2).

(2)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, bør betegnelsen "Maccheroncini di Campofilone" registreres —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Betegnelsen i bilaget til denne forordning registreres herved.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. november 2013.

På Kommissionens vegne For formanden

Dacian CIOLOȘ

Medlem af Kommissionen


(1)   EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

(2)   EUT C 78 af 16.3.2013, s. 5.


BILAG

Landbrugsprodukter og fødevarer, der er opført i bilag I, del I, til forordning (EU) nr. 1151/2012:

Kategori 2.7.   Pastaprodukter

ITALIEN

Maccheroncini di Campofilone (BGB)


13.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 302/18


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1131/2013

af 7. november 2013

om registrering af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Poperingse hopscheuten/Poperingse hoppescheuten (BGB))

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 52, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I medfør af artikel 50, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 1151/2012 er Belgiens ansøgning om registrering af betegnelsen »Poperingse hopscheuten«/»Poperingse hoppescheuten« blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (2).

(2)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, bør betegnelsen »Poperingse hopscheuten«/»Poperingse hoppescheuten« registreres —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Betegnelsen i bilaget til denne forordning registreres herved.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. november 2013.

På Kommissionens vegne For formanden

Dacian CIOLOȘ

Medlem af Kommissionen


(1)   EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

(2)   EUT C 57 af 27.2.2013, s. 6.


BILAG

Landbrugsprodukter bestemt til konsum, som er opført i traktatens bilag I:

Kategori 1.6.   Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet

BELGIEN

Poperingse hopscheuten/Poperingse hoppescheuten (BGB)


13.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 302/20


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1132/2013

af 7. november 2013

om godkendelse af en væsentlig ændring af varespecifikationen for en betegnelse, der er optaget i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser [Stelvio/Stilfser (BOB)]

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 52, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 53, stk. 1, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 behandlet Italiens ansøgning om godkendelse af ændringer af varespecifikationen for den beskyttede geografiske betegnelse »Stelvio«/»Stilfser«, der er registreret i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 148/2007 (2).

(2)

Eftersom den pågældende ændring ikke er af mindre omfang, jf. artikel 53, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1151/2012, har Kommissionen i overensstemmelse med artikel 50, stk. 2, litra a), i nævnte forordning offentliggjort ændringsansøgningen i Den Europæiske Unions Tidende (3).

(3)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, bør ændringen af varespecifikationen godkendes —

VEDTAGET DENNE FORORDNING

Artikel 1

Den ændring af varebeskrivelsen, der blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, og som vedrører betegnelsen i bilaget til denne forordning, godkendes.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. november 2013.

På Kommissionens vegne For formanden

Dacian CIOLOȘ

Medlem af Kommissionen


(1)   EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

(2)   EUT L 46 af 16.2.2007, s. 14.

(3)   EUT C 77 af 15.3.2013, s. 29.


BILAG

Landbrugsprodukter bestemt til konsum, som er opført i traktatens bilag I:

Kategori 1.3.   Oste

ITALIEN

Stelvio/Stilfser (BOB)


13.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 302/22


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1133/2013

af 7. november 2013

om godkendelse af en mindre ændring af varespecifikationen for en betegnelse, der er opført i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Kaki Ribera del Xúquer (BOB))

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 53, stk. 2, andet afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 53, stk. 1, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 behandlet Spaniens ansøgning om godkendelse af ændringer af varespecifikationen for den beskyttede geografiske betegnelse »Kaki Ribera del Xúquer«, der er registreret i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 245/2002 (2).

(2)

Ansøgningen har til formål at ændre varespecifikationen med henblik på at præcisere produktbeskrivelsen med indføjelse af grænser for den maksimalt tilladte tolerance for mindre fejl i produktets skræl.

(3)

Kommissionen har gennemgået den pågældende ændring og konkluderet, at den er berettiget. Da der er tale om en mindre ændring, jf. artikel 53, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012, kan Kommissionen godkende den uden at følge den procedure, der er fastsat i samme forordnings artikel 50, 51 og 52 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Varespecifikation for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Kaki Ribera del Xúquer« ændres i overensstemmelse med bilag I til denne forordning.

Artikel 2

Det konsoliderede enhedsdokument med de vigtigste elementer af varespecifikationen findes i bilag II til nærværende forordning.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. november 2013.

På Kommissionens vegne For formanden

Dacian CIOLOȘ

Medlem af Kommissionen


(1)   EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

(2)   EFT L 39 af 9.2.2002, s. 12.


BILAG I

I varespecifikationen for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Kaki Ribera del Xúquer« godkendes følgende ændring:

Den del af produktbeskrivelsen, som vedrører de fejl, produktet kan udvise, lyder som følger:

»Frugtkødet må ikke være beskadiget. Dog kan mindre, æstetiske fejl i skrællen, som ikke skader produktets generelle kvalitet, holdbarhed og udseende i emballagen, accepteres inden for følgende grænser:

højst 1 cm2 af den samlede overflade for aflange eller rektangulære fejl. Den højst tilladte tolerance er 2 cm2, men må dog aldrig overstige 20 % af frugten. I de to tilfælde fastsættes de forskellige grænser afhængigt af fejltypen ifølge tilsynsrådets kvalitetsstandarder

en overflade svarende til en cirkel med en diameter på højst 1,5 cm for runde fejl. Den højst tilladte tolerance er 2,5 cm, men må dog aldrig overstige 20 % af frugten. I de to tilfælde fastsættes de forskellige grænser afhængigt af fejltypen ifølge tilsynsrådets kvalitetsstandarder.«


BILAG II

KONSOLIDERET ENHEDSDOKUMENT

Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 af 20. marts 2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (1)

»KAKI RIBERA DEL XÚQUER«

EF-Nr.: ES-PDO-0105-0114 – 1.4.2011

BGB ( ) BOB (X)

1.   Betegnelse

»Kaki Ribera del Xúquer«

2.   Medlemsstat eller tredjeland

Spanien

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1.   Produkttype

Kategori 1.6.

Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet

3.2.   Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

Kakifrugt (Diospyros kaki) af sorten »Rojo brillante« beregnet til friskkonsum. Kakifrugten er et bær, som normalt dannes uden bestøvning og derfor ingen kerner har.

Frugtens egenskaber: På høsttidspunktet er frugten gulorange; den færdigmodnede frugt har en stærkt rød farve. Skrællen er af middel tykkelse og hæfter ganske godt an til frugtkødet. Frugtkødet er fast, orange eller rødligt, når frugten høstes, og får en stærkt rød farve, når frugten er moden. Den modne frugt har en sødlig smag. Inden modningen har den en meget syrlig smag. Formen er rund og let aflang.

Ved forsendelse skal kakifrugterne være:

hele

med blomsterbæger og stilk

ubeskadigede (frugter med beskadiget eller råddent frugtkød tages fra)

rene, praktisk taget fri for synlige fremmedlegemer

fri for unormal ydre fugt

fri for fremmed lugt og/eller smag.

Kakifrugter med beskyttet oprindelsesbetegnelse skal have en diameter på mindst 61 mm.

Frugtkødet må ikke være beskadiget. Dog kan mindre, æstetiske fejl i skrællen, som ikke skader produktets generelle kvalitet, holdbarhed og udseende i emballagen accepteres inden for følgende grænser:

højst 1 cm2 af den samlede overflade for æstetiske fejl (som ikke påvirker frugtkødet) med en aflang eller rektangulær form. Den højst tilladte tolerance er 2 cm2, men må dog aldrig overstige 20 % af frugten. I de to tilfælde fastsættes de forskellige grænser afhængigt af fejltypen ifølge kvalitetsstandarderne for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Kaki Ribera del Xúquer«

en overflade svarende til en cirkel med en diameter på højst 1,5 cm for æstetiske fejl (som ikke påvirker frugtkødet) med en rund form. Den højst tilladte tolerance er 2,5 cm, men må dog aldrig overstige 20 % af frugten. I de to tilfælde fastsættes de forskellige grænser afhængigt af fejltypen ifølge kvalitetsstandarderne for oprindelsesbetegnelsen »Kaki Ribera del Xúquer«.

3.3.   Råvarer (kun for forarbejdede produkter)

3.4.   Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse)

3.5.   Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

Alle faser af fremstillingsprocessen skal foregå i det afgrænsede geografiske område.

3.6.   Særlige regler vedrørende udskæring, rivning eller emballering osv.

3.7.   Specifikke mærkningsregler

De enkelte operatører anvender deres egne vareetiketter, som kan undersøges af kontrolinstansen, der skal sikre, at nomenklatur og logoer for den beskyttede oprindelsesbetegnelse anvendes korrekt. Etiketterne skal være forsynet med teksten »denominación de origen protegida »Kaki Ribera del Xúquer« «.

4.   Præcis afgrænsning af det geografiske område

Produktionsområdet omfatter jorder med de fornødne egenskaber til denne dyrkning i følgende kommuner: Albalat de la Ribera, Alberic, Alcàntera de Xúquer, L'Alcúdia, Alfarp, Algemesí, Alginet, Almussafes, Alzira, Antella, Beneixida, Benicull de Xúquer, Benifaió, Benimodo, Benimuslem, Carcaixent, Cárcer, Carlet, Catadau, Corbera, Cullera, Lènova, Favara, Fortaleny, Gavarda, Guadassuar, Llaurí, Llombai, Manuel, Masalavés, Monserrat, Montroy, La Pobla Llarga, Polinyà de Xúquer, Rafelguaraf, Real de Montroi, Riola, San Juan de Énova, Sellent, Senyera, Sollana, Sueca, Sumacàrcer, Tous, Turís, Villanueva de Castellón, der alle ligger i provinsen Valencia i regionen Valencia.

Der dyrkes kaki på et ca. 1 300 ha stort areal i dette område.

5.   Tilknytning til det geografiske område

5.1.   Det geografiske områdes egenart

Baggrund

Kakitræet er et frugttræ i ibenholtfamilien, der stammer fra Kina, hvor dyrkningen begyndte i det 8. århundrede. I løbet af anden halvdel af det 19. århundrede blev dyrkningen af kaki indført i Vesteuropa og dukkede op i Spanien i 1870'erne. I dag ligger den nationale produktion hovedsagelig i regionen Valencia, hvor man finder det område, som er beskyttet af oprindelsesbetegnelsen »Kaki Ribera del Xúquer«. Her er 50 % af den samlede produktion koncentreret.

Kakisorten »Rojo brillante« opstod af sig selv ved, at der blev sået frø i udkanten af en mark i Carlet. Den egentlige dyrkning af frugten gik i gang omkring 1960 i L’Alcúdia og har siden undergået en rivende udvikling.

Det naturlige miljø

Ribera del Xúquer er et naturområde i provinsen Valencia omgivet af en bred kvartær dal eller flodslette, der gennemstrømmes af floden Júcar (Xúquer på valenciansk) og bifloden Magro.

En stor del af dyrkningsarealerne er beliggende på sletterne ved floderne Júcar og Magro. Jorderne er meget kompakte og frugtbare og består af aflejret materiale fra Júcar-floden og dennes bifloder, der har deres udspring i bjergene. I dalbundene, hvor arealerne kun har en svag hældning, findes der kolluvial jord, en rød løs jord, der egner sig godt til intensiv dyrkning.

Områdets klima er mildt, og den årlige middeltemperatur 17 °C, i januar er middeltemperaturen 9-10 °C, og i august 24-25 °C. Der er meget sjældent overskyet, og det regner i gennemsnit 400-500 mm om året. Hertil kommer, at de omgivende bjerge beskytter planterne mod frost — især i dalene omkring bifloderne.

5.2.   Produktets egenart

Sorten »Rojo brillante« er en lokal sort fra området, der er resultatet af en spontan mutation af en anden lokal sort, og som derfor er særdeles velegnet til regionen Ribera del Xúquer, hvor dyrkningen af sorten er optimal.

Forholdet mellem længde og diameter på kakifrugter fra det beskyttede område er lidt større end normalt, og frugternes ovale form er således mere udtalt. »Kaki Ribera del Xúquer« adskiller sig altså ved at være lidt mere aflang end normalt, hvilket giver frugterne fra det beskyttede område en helt særlig form. Hertil kommer, at de i gennemsnit er større end frugter fra andre produktionsområder på grund af det milde klima i området, hvor der ikke forekommer ekstreme temperaturudsving.

»Kaki Ribera del Xúquer« har også en karakteristisk intens rød farve og en sød smag, når den er moden, hvilket sker tidligere takket være betingelserne i området. Frugten kan ligeledes høstes, før den bliver moden, og metoden til at fjerne adstringensen gør det muligt at markedsføre den, når kødet er fast, meget sødt og har den smag, der er typisk for kakifrugter produceret i regionen Ribera del Xúquer.

5.3.   Sammenhængen mellem det geografiske område og produktets kvalitet eller egenskaber (for BOB) eller produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn (for BGB).

Det hedder om regionen Ribera del Xúquer, at det er kakifrugten »Rojo brillantes« vugge, for det var i denne region, sorten opstod som følge af en spontan mutation, og den er i dag veletableret i regionen og på markedet.

De særlige jordbunds- og klimaforhold i det afgrænsede geografiske område afspejles i kakifrugtens egenskaber.

Kombinationen af det milde klima på grund af Middelhavets nærhed og de kolluviale dyrkningsarealer, som er resultatet af vandløbene Júcar og Magro, der omgiver regionen, giver »Kaki Ribera del Xúquer« dens vigtigste specifikke egenskaber, dvs. en mere udtalt aflang form, der giver et større forhold mellem længde og diameter, en større frugt og en særlig farve, når den er moden.

Henvisning til offentliggørelsen af specifikationen

(Artikel 5, stk. 7, i forordning (EF) nr. 510/2006)

http://www.agricultura.gva.es/documents/170659/179611/030712+Pliego+de+condiciones+kaki+def.pdf/b354d4a8-425e-40fa-8e8b-0ae6d3588fe6


(1)   EFT L 93 af 31.3.2006, s. 12. Erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1).


13.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 302/27


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1134/2013

af 7. november 2013

om godkendelse af en væsentlig ændring af varespecifikationen for en betegnelse, der er opført i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser [Caballa de Andalucía (BGB)]

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 52, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EU) nr. 1151/2012 ophæver og erstatter Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 af 20. marts 2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (2).

(2)

Kommissionen har i henhold til artikel 9, stk. 1, første afsnit, i forordning (EF) nr. 510/2006 behandlet Spaniens ansøgning om godkendelse af en ændring af varespecifikationen for den beskyttede geografiske betegnelse »Caballa de Andalucía«, der er registreret i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 289/2009 (3).

(3)

Eftersom den pågældende ændring ikke er af mindre omfang, har Kommissionen i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006 offentliggjort ændringsansøgningen i Den Europæiske Unions Tidende (4). Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 7 i forordning (EF) nr. 510/2006, bør ændringen af varespecifikationen godkendes —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Den ændring af varespecifikationen, der blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, og som vedrører betegnelsen i bilaget til denne forordning, godkendes herved.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. november 2013.

På Kommissionens vegne For formanden

Dacian CIOLOȘ

Medlem af Kommissionen


(1)   EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

(2)   EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.

(3)   EUT L 94 af 8.4.2009, s. 15.

(4)   EUT C 387 af 15.12.2012, s. 22.


BILAG

Landbrugsprodukter bestemt til konsum, som er opført i traktatens bilag I:

Kategori 1.7.   Fisk, bløddyr, skaldyr, ferske, og produkter på basis heraf

SPANIEN

Caballa de Andalucía (BGB)


13.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 302/29


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1135/2013

af 7. november 2013

om godkendelse af en mindre ændring af varespecifikationen for en betegnelse, der er opført i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Prosciutto Toscano (BOB))

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 53, stk. 2, andet afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionen har i henhold til artikel 53, stk. 1, første afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012 behandlet Italiens ansøgning om godkendelse af en ændring af varespecifikationen for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Prosciutto Toscano«, der er registreret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1263/96 (2) som ændret ved forordning (EU) nr. 777/2010 (3).

(2)

Formålet med ansøgningen om ændring af varespecifikationen er at præcisere, at det ikke længere er tilladt at anvende tilsætningsstoffer og konserveringsmidler i fremstillingen af »Prosciutto Toscano«.

(3)

Kommissionen har gennemgået den pågældende ændring og konkluderet, at den er berettiget. Da der er tale om en mindre ændring, jf. artikel 53, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 1151/2012, kan Kommissionen godkende den uden at følge den procedure, der er fastsat i samme forordnings artikel 50-52 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Varespecifikationen for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Prosciutto Toscano« ændres som anført i bilag I.

Artikel 2

Det konsoliderede enhedsdokument med de vigtigste elementer af varespecifikationen findes i bilag II.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. november 2013.

På Kommissionens vegne For formanden

Dacian CIOLOȘ

Medlem af Kommissionen


(1)   EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

(2)   EFT L 163 af 2.7.1996, s. 19.

(3)   EUT L 233 af 3.9.2010, s. 11.


BILAG I

I varespecifikationen for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Prosciutto Toscano« foretages følgende ændring:

Det er ikke længere tilladt at anvende tilsætningsstoffer og konserveringsmidler i fremstillingen af »Prosciutto Toscano«. Den traditionelle metode til forarbejdning af »Prosciutto Toscano« garanterer, at der ikke anvendes denne form for stoffer. Forbuddet mod at anvende nitritter og nitrater styrker navnlig tilknytningen til den traditionelle metode til fremstilling af »Prosciutto Toscano« og sikrer, at der ikke er tilsætningsstoffer og konserveringsmidler (E251 — E252) i slutproduktet.


BILAG II

Konsolideret enhedsdokument

Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 af 20. marts 2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (1)

»PROSCIUTTO TOSCANO«

EF-Nr.: IT-PDO-0317-01009-02.07.2012

BGB ( ) BOB (X)

1.   Navn

»Prosciutto Toscano«

2.   Medlemsstat eller tredjeland

Italien

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1.   Produkttype

Kategori 1.2.

Kødprodukter (opvarmet, saltet, røget, m.m.)

3.2.   Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

Ved markedsføringen skal »Prosciutto Toscano« have følgende fysiske, organoleptiske, kemiske og fysisk-kemiske egenskaber: en afrundet form i den tykke ende, hvor den kødfulde klump ikke rager mere end 8 cm ud fra lårbenets hoved; vægten skal være på 8-9 kg og aldrig under 7,5 kg; ved skæring skal kødets farve ligge mellem kraftig rød og lyserød med meget lidt fedt mellem musklerne; fedtlaget under huden er hvidt med let rosafarvede striber, kompakt og uden linjer mellem lagene, og det skal sidde godt fast på den underliggende muskeloverflade. »Prosciutto Toscano« kan markedsføres inden for en periode på højst 30 måneder fra starten på forarbejdningen af de ferske skinker. »Prosciutto Toscano« kan markedsføres udbenet, udskåret, dvs. i stykker af forskellig form og vægt, eller i skiver.

Smagen er fin og tilpas intens, og dens karakteristiske aroma skyldes de traditionelle forarbejdnings- og lagringsmetoder.

Skinken har følgende fysisk-kemiske egenskaber:

Salt (udtrykt i NaCl)

%

maks. 8,3

Muskelfugtighed

%

maks. 61,0

Proteolyseindeks

%

maks. 30,0

3.3.   Råvarer (kun for forarbejdede produkter)

De ferske skinker, der anvendes til fremstilling af »Prosciutto Toscano«, stammer fra svin, som er født, opdrættet og slagtet i det geografiske område nævnt i punkt 4 i dette dokument. Svinene skal mindst veje 160 kg (+/– 10 %) og mindst være ni måneder gamle. »Prosciutto Toscano« fremstilles af ferske skinker fra tunge svin af rene racer eller af de traditionelle stamracer Large White og Landrace. Den afpudsede skinke må ikke veje under 11,8 kg.

3.4.   Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse)

Foderet stammer hovedsageligt fra det samme afgrænsede område som angivet for svineavl i punkt 4 i nærværende enhedsdokument, da forvaltningen er baseret på et særligt integreret produktionssystem.

3.5.   Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

De specifikke faser i produktionen af »Prosciutto Toscano« — saltning, tørring, fedtindsmøring og modning — skal finde sted i det traditionelle produktionsområde, der omfatter hele regionen Toscanas område.

3.6.   Særlige regler vedrørende udskæring, rivning eller emballering osv.

Alle typer af produktet, udbenet, udskåret i stykker eller i skiver, og mærket skal markedsføres emballeret i passende beholdere eller materialer bestemt til fødevarer og hensigtsmæssigt forseglet. Udskæringen af »Prosciutto Toscano« og emballeringen af skiverne skal foregå lige efter lagringen i produktionsområdet som anført i punkt 4 for at garantere, at de forskellige fastsatte lagringsperioder overholdes for udskæringsprodukter, og at egenskaberne vedrørende fugtighed og aspekterne omkring skivernes muskel- og fedtmængde er i overensstemmelse med det under 3.2. anførte. Muligheden for at opbevare skinker til udskæring i skiver eller udbenede stykker i perioder af ukendt varighed under forhold, der er anderledes end de fastsatte, ville kunne føre til en forankring af egenskaber, der ikke svarer til dem, som »Prosciutto Toscano« er kendt for, såsom unormal mugdannelse, en unormal forringelse af proteinerne og et heraf følgende anderledes proteolyseindeks eller harskning af fedtindholdet, der kunne medføre andre lugte og en anderledes smag end dem, forbrugeren altid har værdsat. Kødstykkernes eller skivernes udsættelse for luften inden emballering kan desuden forårsage en kraftig iltning af overfladen med en heraf følgende brunfarvning af den udsatte muskelmasse eller en blødgøring af kødet, hvis luften omkring er for fugtig.

3.7.   Specifikke mærkningsregler

Angivelsen af den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Prosciutto Toscano« skal fremstå med tydelige bogstaver, der ikke kan slettes og nemt kan skelnes fra enhver anden tekst på etiketten, og den skal være direkte efterfulgt af betegnelsen »Denominazione di Origine Protetta« eller forkortelsen »D.O.P.«. Der må ikke anføres andre oplysninger end de udtrykkeligt tilladte. Det er tilladt at angive navne, firmanavne eller brands, blot de ikke er af rosende karakter eller vildleder køberen, samt at angive eventuelle navne på svinebedrifter, hvorfra produktet stammer, hvis råvaren udelukkende kommer fra de pågældende bedrifter.

4.   Præcis afgrænsning af det geografiske område

Avlen af svin til fremstilling af »Prosciutto Toscano« skal finde sted i regionerne Lombardia, Emilia Romagna, Marche, Umbria, Lazio og Toscana. »Prosciutto Toscano« fremstilles, udskæres og emballeres i det traditionelle produktionsområde, der omfatter hele regionen Toscanas område.

5.   Tilknytning til det geografiske område

5.1.   Det geografiske områdes egenart

De landskabelige faktorer er nært tilknyttet produktionsområdet. De består af kølige små dale med rigelig vandforsyning og bakkede områder med skove, der har en afgørende indvirkning på klimaet og slutproduktets egenskaber. Den stedsbundne forarbejdning af »Prosciutto Toscano« er berettiget ved forholdene i det afgrænsede mikroområde. Regionen Toscana afspejler med sin form og sine geografiske kendetegn selve fremstillingen af kvalitetsskinker. Også klimaet, der adskiller sig meget fra de omkringliggende regioner, er særlig velegnet til en optimal lagring af produktet. Klimaet er ideelt for et indbringende forhold mellem regionens miljø og traditionelle produkter, fordi det muliggør en langsom og sund modning af produkter såsom vin, olie, ost og ikke mindst skinke. Det er i dette miljø, at menneskelige aktiviteter har gjort det muligt at udvikle særlige forarbejdningsteknikker for renskæring og saltning, der er bedre tilpasset de særlige miljøforhold, som er blevet bevaret indtil i dag, og som er afgørende for »Prosciutto Toscanos« egenskaber som beskrevet i punkt 3.2.

5.2.   Produktets egenart

»Prosciutto Toscano« har en karakteristisk behagelig aroma og en fin og tilpas intens smag.

»Prosciutto Toscano« er en fersk skinke, og lagringsperioden fra saltningen til markedsføringen må ikke være kortere end 10 måneder for skinker med en slutvægt på mellem 7,5 og 8,5 kg og 12 måneder for skinker, der vejer over 8,5 kg. »Prosciutto Toscano« bestemt til udskæring skal i forhold til ovenstående perioder lagres yderligere i to måneder, dvs. i mindst 12 måneder, hvis vægten er mellem 7,5 og 8,5 kg, og i mindst 14 måneder, hvis vægten er over 8,5 kg.

5.3.   Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og produktets kvalitet eller egenskaber (for BOB) eller produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn (for BGB)

Klimaet i produktionsområdet gør det muligt at fremstille landbrugsprodukter af meget høj kvalitet og samtidig fremme og karakterisere modnings- og lagringsprocessen for »Prosciutto Toscano«. Historien har vist, at der er et dybt og tæt tilknytningsforhold mellem landbrugsproduktionen og forarbejdningen af produktet og de pågældende områder, et tilknytningsforhold, som er blevet befæstet og bekræftet af udviklingen af sociale, økonomiske og produktionsmæssige faktorer og menneskelige erfaringer, der er blevet styrket gennem flere århundreder. For så vidt angår det afgrænsede produktionsområde for råvaren, er de geografiske og miljømæssige faktorer og produktionserfaringerne i avlssektoren meget konstante og karakteristiske. Med hensyn til råvareforsyningen er dyreavlens udvikling knyttet til den omfattende korndyrkning i området og forarbejdningssystemerne, der har været afgørende for svineavlens udvikling.

Med hensyn til det mere begrænsede produktionsområde danner kombinationen af miljømæssige, klimamæssige, naturlige og menneskelige faktorer en unik helhed, der har gjort det muligt at kodificere den traditionelle forarbejdningsmetode ved at fastlægge de særlige teknikker til at opnå de særlige egenskaber for skinken med oprindelsesbetegnelsen »Prosciutto Toscano«. Den karakteristiske aroma og smag skyldes særlige forarbejdningsteknikker, som er blevet reguleret siden det 15. århundrede, og som navnlig omfatter en særlig renskæring i afrundet form, som kendes på et V-formet snit fra tåspidsen, der muliggør en mere effektiv og omfattende tørring af kødet under saltningen, en tørsaltningsmetode med tilsætning af salt, peber og naturlige plantearomaer, indsmøring i fedt med peber og naturlige plantearomaer og endelig modning under gunstige miljøforhold i produktionsområdet. Modningen over en længere periode, som udsætter skinkerne for naturlig fugtighed, kombineret med tilsætning i henhold til lokale skikke af peber og aromaer under saltningen og fedtindsmøringen er bestemmende for den behagelige aroma og den fine og tilpas intense smag, der kendetegner »Prosciutto Toscano«.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

(Artikel 5, stk. 7, i forordning (EF) nr. 510/2006)

Den ændrede udgave af produktionsspecifikationen kan ses på følgende link:

http://www.politicheagricole.it/flex/cm/pages/ServeBLOB.php/L/IT/IDPagina/3335

eller ved at gå direkte til webstedet for det italienske ministerium for landbrug, fødevarer og skovbrug (http://www.politicheagricole.it), klikke på »Qualità e sicurezza« (øverst i skærmens højre side) og herefter på »Disciplinari di Produzione all'esame dell'UE«.


(1)   EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12. Erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1).


13.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 302/34


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1136/2013

af 12. november 2013

om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 for så vidt angår forlængelse af godkendelsesperioderne for aktivstofferne clothianidin, dimoxystrobin, oxamyl og pethoxamid

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (1), særlig artikel 17, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Del A i bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (2) indeholder de aktivstoffer, der betragtes som godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009.

(2)

Godkendelserne af aktivstofferne clothianidin, dimoxystrobin, oxamyl og pethoxamid udløber mellem den 31. juli 2016 og den 30. september 2016. Der er indgivet ansøgninger om fornyelse af godkendelsen af disse aktivstoffer. Da bestemmelserne i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012 (3) finder anvendelse på disse aktivstoffer, er det nødvendigt at sikre, at ansøgerne har tilstrækkelig tid til at afslutte fornyelsesproceduren i overensstemmelse med nævnte forordning. Som følge heraf kan godkendelserne af de pågældende aktivstoffer forventes at udløbe, inden der er truffet beslutning om at forny dem. Det er derfor nødvendigt at forlænge deres godkendelsesperioder.

(3)

Gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 bør derfor ændres.

(4)

Under hensyntagen til formålet med artikel 17, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1107/2009 vil Kommissionen i tilfælde, hvor der ikke senest 30 måneder før den relevante udløbsdato som fastsat i bilaget til nærværende forordning indgives noget supplerende dossier i henhold til gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012, fastsætte udløbsdatoen til den dato, der var gældende før nærværende forordnings ikrafttræden, eller på den tidligst mulige dato derefter.

(5)

Under hensyntagen til formålet med artikel 17, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1107/2009 vil Kommissionen i tilfælde, hvor Kommissionen vedtager en forordning om afvisning af at forny godkendelsen af et af de i bilaget til nærværende forordning omhandlede aktivstoffer, fordi godkendelseskriterierne ikke er opfyldt, fastsætte udløbsdatoen til den seneste af følgende datoer: den dato, der var gældende før nærværende forordnings ikrafttræden, eller ikrafttrædelsesdatoen for forordningen om afvisning af at forny godkendelsen af aktivstoffet.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Del A i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. november 2013.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)   EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer (EUT L 153 af 11.6.2011, s. 1.).

(3)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012 af 18. september 2012 om fastsættelse af de fornødne bestemmelser til gennemførelse af fornyelsesproceduren for aktivstoffer, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (EUT L 252 af 19.9.2012, s. 26).


BILAG

I del A i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 foretages følgende ændringer:

1)

I sjette kolonne, »Udløbsdato for stoffets godkendelse«, i række 116 (vedrørende oxamyl) ændres »31. juli 2016« til »31. januar 2018«.

2)

I sjette kolonne, »Udløbsdato for stoffets godkendelse«, i række 121 (vedrørende clothianidin) ændres »31. juli 2016« til »31. januar 2018«.

3)

I sjette kolonne, »Udløbsdato for stoffets godkendelse«, i række 122 (vedrørende pethoxamid) ændres »31. juli 2016« til »31. januar 2018«.

4)

I sjette kolonne, »Udløbsdato for stoffets godkendelse«, i række 128 (vedrørende dimoxystrobin) ændres »30. september 2016« til »31. januar 2018«.


13.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 302/36


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1137/2013

af 12. november 2013

om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (2), særlig artikel 136, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier som omhandlet i artikel 136 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. november 2013.

På Kommissionens vegne For formanden

Jerzy PLEWA

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)   EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)   EUT L 157 af 15.6.2011, s. 1.


BILAG

Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)

KN-kode

Tredjelandskode (1)

Fast importværdi

0702 00 00

AL

51,8

MA

61,9

MK

28,7

ZZ

47,5

0707 00 05

AL

45,1

MK

50,7

TR

136,4

ZZ

77,4

0709 93 10

AL

48,7

MA

121,9

TR

158,8

ZZ

109,8

0805 20 10

AU

136,9

MA

62,6

ZA

148,2

ZZ

115,9

0805 20 30 , 0805 20 50 , 0805 20 70 , 0805 20 90

PE

125,0

SZ

56,1

TR

74,2

UY

92,8

ZA

157,1

ZZ

101,0

0805 50 10

TR

65,7

ZA

74,0

ZZ

69,9

0806 10 10

BR

248,2

LB

239,8

PE

322,3

TR

166,2

US

305,1

ZZ

256,3

0808 10 80

BA

64,2

NZ

132,4

US

146,2

ZA

164,6

ZZ

126,9

0808 30 90

CN

65,8

TR

131,0

ZZ

98,4


(1)  Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden » ZZ « = »anden oprindelse«.


AFGØRELSER

13.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 302/38


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

af 6. november 2013

om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret MON89034 × 1507 × NK603-majs (MON-89Ø34-3 × DAS-Ø15Ø7-1 × MON-ØØ6Ø3-6), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003

(meddelt under nummer C(2013) 4719)

(Kun den engelske, den franske og den nederlandske udgave er autentiske)

(EØS-relevant tekst)

(2013/648/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (1), særlig artikel 7, stk. 3, og artikel 19, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 29. januar 2009 indgav Dow AgroSciences Ltd på vegne af Dow AgroSciences LLC og Monsanto Europe S.A. på vegne af Monsanto Company i henhold til artikel 5 og 17 i forordning (EF) nr. 1829/2003 en ansøgning til Nederlandenes kompetente myndighed om tilladelse til markedsføring af fødevarer, fødevareingredienser og foderstoffer, der indeholder, består af eller er fremstillet af MON89034 × 1507 × NK603-majs (i det følgende benævnt »ansøgningen«). Ansøgningen vedrører desuden alle mulige kombinationer af de individuelle transformationsbegivenheder.

(2)

Ansøgningen vedrører også markedsføring af andre produkter end fødevarer og foder, der indeholder eller består af MON89034 × 1507 × NK603-majs, til samme anvendelsesformål som andre typer majs, dog ikke til dyrkning. I overensstemmelse med artikel 5, stk. 5, og artikel 17, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1829/2003 indeholder den således de påkrævede data og oplysninger i henhold til bilag III og IV til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF (2) samt oplysninger og konklusioner vedrørende den risikovurdering, der er gennemført i overensstemmelse med principperne i bilag II til direktiv 2001/18/EF. Ansøgningen indeholder desuden en plan for overvågning af de miljømæssige konsekvenser, jf. bilag VII til direktiv 2001/18/EF.

(3)

Genetisk modificerede planteafgrøder, som indeholder to eller flere forskellige individuelle transformationsbegivenheder, betegnes stablede begivenheder. Særlige forhold gør sig gældende for høsten af majs med stablede transformationsbegivenheder på grund af majs' formeringsbiologi. Når man f.eks. dyrker frø fra majs med stablede transformationsbegivenheder bestående af tre forskellige individuelle transformationsbegivenheder, indeholder høsten ikke alene frø med alle tre forskellige transformationsbegivenheder, men ligeledes frø, der kun indeholder en eller to forskellige individuelle transformationsbegivenheder, og frø, der ikke indeholder nogen af de tre individuelle transformationsbegivenheder (negative segreganter). En godkendelse af en stablet transformationsbegivenhed for majs bør derfor omfatte alle mulige kombinationer af de individuelle transformationsbegivenheder, som den indeholder, bortset fra de transformationsbegivenheder, som allerede er tilladt.

(4)

Hver GMO-majs med en enkelt transformationsbegivenhed og hver kombination af de individuelle transformationsbegivenheder skal betragtes som en specifik GMO, jf. artikel 3, stk. 1, og artikel 15, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1829/2003. I henhold til artikel 4, stk. 2, og artikel 16, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1829/2003 er det forbudt til fødevarebrug at markedsføre en i artikel 3, stk. 1, omhandlet GMO eller til foderbrug at markedsføre et i artikel 15, stk. 1, omhandlet produkt, medmindre den/det er omfattet af en tilladelse meddelt i overensstemmelse med nævnte forordning. Det bør derfor sikres, at alle mulige kombinationer af de individuelle transformationsbegivenheder, som denne GMO indeholder, bliver tilladt, når der meddeles tilladelse for den stablede transformationsbegivenhed.

(5)

Det er en forudsætning for risikovurderingen af en stablet transformationsbegivenhed, at der foretages en risikovurdering af de individuelle transformationsbegivenheder, som den indeholder. Der er allerede meddelt tilladelse for de tre individuelle transformationsbegivenheder, som MON89034 × 1507 × NK603-majs indeholder (3).

(6)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) offentliggjorde den 27. september 2010 en positiv udtalelse i henhold til artikel 6 og 18 i forordning (EF) nr. 1829/2003. Denne udtalelse vedrører MON89034 × 1507 × NK603-majs og udelukkende de kombinationer af de individuelle transformationsbegivenheder, som forekommer i dens segregerende afkom. EFSA mener, at i) MON89034 × 1507 × NK603-majs er lige så sikker som det tilsvarende ikke-genetisk modificerede produkt for så vidt angår de potentielle virkninger for menneskers og dyrs sundhed og for miljøet, og ii) at der ikke er nogen biologiske grunde til at forvente, at nogen underkombinationer af denne stablede transformationsbegivenhed i sit segregerende afkom ville give anledning til sikkerhedsmæssige bekymringer i forbindelse med de påtænkte anvendelsesformål (4).

(7)

Efter anmodning fra Kommissionen afgav EFSA den 10. november 2011 supplerende oplysninger til sin tidligere udtalelse om MON89034 × 1507 × NK603-majs med henblik på at dække alle underkombinationer uanset deres oprindelse (5). EFSA's GMO-udvalg mener, at det ikke er sandsynligt, at underkombinationerne af MON89034 × 1507 × NK603-majs vil have negative virkninger for menneskers og dyrs sundhed og for miljøet i forbindelse med de påtænkte anvendelsesformål, som er omfattet af denne afgørelse.

(8)

EFSA tog i sine udtalelser alle de specifikke spørgsmål og problemstillinger i betragtning, som medlemsstaterne havde rejst under den høring af de nationale kompetente myndigheder, der blev gennemført i henhold til nævnte forordnings artikel 6, stk. 4, og artikel 18, stk. 4.

(9)

EFSA konkluderede desuden, at den miljøovervågningsplan, som ansøgerne havde fremlagt, og som bestod af en generel plan for overvågning, stemmer overens med den påtænkte anvendelse af produkterne.

(10)

De stablede transformationsbegivenheder MON89034 × 1507-majs, MON89034 × NK603-majs og 1507 × NK603-majs kombinerer to specifikke individuelle transformationsbegivenheder, som udgør MON89034 × 1507 × NK603-majs. Disse stablede transformationsbegivenheder er allerede tilladt (6). I en skrivelse af 13. marts 2013 meddelte ansøgerne, at ansøgningen ikke længere omfatter disse GMO-majs.

(11)

På baggrund af ovenstående bør produkterne tillades.

(12)

Hver enkelt GMO bør tildeles en entydig identifikator i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 65/2004 af 14. januar 2004 om indførelse af et system til fastlæggelse og tildeling af entydige identifikatorer til genetisk modificerede organismer (7).

(13)

På grundlag af EFSA's udtalelser synes der ikke at være behov for særlige mærkningsbestemmelser for fødevarer, fødevareingredienser og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af MON89034 × 1507 × NK603-majs, ud over de krav, der er fastsat i artikel 13, stk. 1, og artikel 25, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1829/2003. For at sikre, at anvendelsen af produkterne holdes inden for rammerne af den tilladelse, der gives ved nærværende afgørelse, bør foder, der indeholder eller består af MON89034 × 1507 × NK603-majs, og andre produkter end fødevarer og foder, der indeholder eller består af MON89034 × 1507 × NK603-majs, og som der ansøges om tilladelse for, dog forsynes med supplerende mærkning, hvoraf det klart fremgår, at de pågældende produkter ikke må anvendes til dyrkning.

(14)

Ved artikel 4, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1830/2003 af 22. september 2003 om sporbarhed og mærkning af genetisk modificerede organismer og sporbarhed af fødevarer og foder fremstillet af genetisk modificerede organismer og om ændring af direktiv 2001/18/EF (8) er der fastsat mærkningskrav for produkter, der indeholder eller består af GMO'er. I nævnte forordning er der i artikel 4, stk. 1-5, fastsat sporbarhedskrav for produkter, der indeholder eller består af GMO'er, og i artikel 5 for fødevarer og for foder, der er fremstillet af GMO'er.

(15)

Indehaverne af tilladelsen bør forelægge Kommissionen årlige rapporter om gennemførelsen og resultaterne af de aktiviteter, der er beskrevet i planen for overvågning af de miljømæssige konsekvenser. Resultaterne bør forelægges i overensstemmelse med Kommissionens beslutning 2009/770/EF af 13. oktober 2009 om fastlæggelse af standardrapporteringsmodeller til brug ved fremlæggelse af overvågningsresultaterne i forbindelse med udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer, som eller i produkter, med henblik på markedsføring i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF (9).

(16)

EFSA's udtalelser berettiger ikke til fastlæggelse af særlige betingelser eller begrænsninger for markedsføringen og/eller særlige betingelser eller begrænsninger for anvendelsen og håndteringen, herunder krav om overvågning af anvendelsen af fødevarerne og foderstofferne efter markedsføringen, eller særlige betingelser vedrørende beskyttelse af bestemte økosystemer/miljøer og/eller geografiske områder, jf. artikel 6, stk. 5, litra e), og artikel 18, stk. 5, litra e), i forordning (EF) nr. 1829/2003.

(17)

Alle relevante oplysninger vedrørende tilladelsen for produkterne bør indføres i fællesskabsregistret over genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, jf. forordning (EF) nr. 1829/2003.

(18)

Denne afgørelse skal via Clearingcentret for Biosikkerhed meddeles til parterne i Cartagenaprotokollen om biosikkerhed, knyttet til konventionen om den biologiske mangfoldighed, i henhold til artikel 9, stk. 1, og artikel 15, stk. 2, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1946/2003 af 15. juli 2003 om grænseoverskridende overførsler af genetisk modificerede organismer (10).

(19)

Ved denne afgørelse gives der tilladelse til markedsføring af de produkter, der er omfattet af ansøgningen. Afgørelsen omfatter imidlertid ikke de individuelle transformationsbegivenheder og kombinationerne af de individuelle transformationsbegivenheder, som er tilladt ved beslutninger og afgørelser 2009/813/EF, 2005/772/EF, 2006/197/EF, 2011/365/EU, 2004/643/EF, 2005/448/EF, 2010/420/EU, 2007/703/EF og gennemførelsesafgørelse 2013/650/EU. Virksomhedslederne bør være opmærksomme på det forhold, at i henhold til artikel 4, stk. 2, og/eller artikel 16, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1829/2003 skal alle de GMO'er (individuelle transformationsbegivenheder og kombinationerne af de individuelle transformationsbegivenheder), som høsten af MON89034 × 1507 × NK603-majs består af, skal være omfattet af denne afgørelse, inden høsten kan markedsføres. I tilfælde hvor tilladelsen vedrørende en af de GMO'er, som høsten af MON89034 × 1507 × NK603-majs består af, udløber, uden at der er blevet ansøgt om fornyelse, eller tilladelsen er blevet ophævet eller tilbagekaldt, kan produkterne fra den pågældende høst ikke markedsføres.

(20)

Ansøgerne er blevet hørt om foranstaltningerne i denne afgørelse.

(21)

Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed har ikke afgivet en udtalelse inden for den tidsfrist, der var fastsat af formanden. Det blev anset for at være nødvendigt med en gennemførelsesretsakt, og formanden forelagde udkastet til en gennemførelsesretsakt for appeludvalget til yderligere drøftelse. Appeludvalget har ikke afgivet udtalelse —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Genetisk modificeret organisme og entydig identifikator

Genetisk modificeret MON89034 × 1507 × NK603-majs (Zea mays L.), som nærmere beskrevet i litra b) i bilaget til denne afgørelse, tildeles den entydige identifikator MON-89Ø34-3 × DAS-Ø15Ø7-1 × MON-ØØ6Ø3-6 i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 65/2004.

Artikel 2

Tilladelse

Følgende produkter er tilladt, jf. artikel 4, stk. 2, og artikel 16, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1829/2003, på de betingelser, der er fastsat i denne afgørelse:

a)

fødevarer og fødevareingredienser, der indeholder, består af eller er fremstillet af MON-89Ø34-3 × DAS-Ø15Ø7-1 × MON-ØØ6Ø3-6-majs

b)

foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af MON-89Ø34-3 × DAS-Ø15Ø7-1 × MON-ØØ6Ø3-6-majs

c)

MON-89Ø34-3 × DAS-Ø15Ø7-1 × MON-ØØ6Ø3-6-majs i produkter, som indeholder disse eller består heraf, til andre end de i litra a) og b) angivne anvendelsesformål, dog ikke til dyrkning.

Artikel 3

Mærkning

1.   Ved anvendelse af mærkningskravene i artikel 13, stk. 1, og artikel 25, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1829/2003 samt i artikel 4, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1830/2003 er »organismens navn«»majs«.

2.   Etiketten på produkter, der indeholder eller består af MON-89Ø34-3 × DAS-Ø15Ø7-1 × MON-ØØ6Ø3-6-majs, samt dokumenter, der ledsager disse produkter, skal indeholde angivelsen »ikke til dyrkning«, dog ikke de produkter, der er omhandlet i artikel 2, litra a).

Artikel 4

Overvågning af de miljømæssige konsekvenser

1.   Indehaverne af tilladelsen sikrer, at planen for overvågning af de miljømæssige konsekvenser, jf. litra h) i bilaget, iværksættes og gennemføres.

2.   Indehaverne af tilladelsen forelægger Kommissionen årlige rapporter om gennemførelsen og resultaterne af de aktiviteter, der er beskrevet i overvågningsplanen, i overensstemmelse med beslutning 2009/770/EF.

Artikel 5

Fællesskabsregister

Oplysningerne i bilaget til denne afgørelse indføres i EU-registret over genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, jf. artikel 28 i forordning (EF) nr. 1829/2003.

Artikel 6

Indehavere af tilladelsen

1.   Der er følgende indehavere af tilladelsen:

a)

Dow AgroSciences Ltd, Det Forenede Kongerige, der repræsenterer Dow AgroSciences LLC, USA, og

b)

Monsanto Europe S.A., Belgien, der repræsenterer Monsanto Company, USA.

2.   Begge indehavere af tilladelsen er ansvarlige for at opfylde de forpligtelser, som indehavere af tilladelser har i henhold til denne afgørelse og forordning (EF) nr. 1829/2003.

Artikel 7

Gyldighed

Denne afgørelse finder anvendelse i ti år fra meddelelsesdatoen.

Artikel 8

Adressater

Denne afgørelse er rettet til:

a)

Dow AgroSciences Ltd, European Development Centre, 3B Park Square, Milton Park, Abingdon, Oxon OX14 4RN, Det Forenede Kongerige, og

b)

Monsanto Europe S.A., Avenue de Tervuren 270-272, B-1150 Bruxelles, Belgien.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. november 2013.

På Kommissionens vegne

Tonio BORG

Medlem af Kommissionen


(1)   EUT L 268 af 18.10.2003, s. 1.

(2)   EFT L 106 af 17.4.2001, s. 1.

(3)  Kommissionens beslutning 2009/813/EF af 30. oktober 2009 om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret MON89034-majs (MON-89Ø34-3), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT L 289 af 5.11.2009, s. 21); Kommissionens beslutning 2005/772/EF af 3. november 2005 om markedsføring i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af et majsprodukt (Zea majs L., linje 1507), der er genetisk modificeret med henblik på resistens over for visse skadelige sommerfugle og for tolerance over for herbicidet ammoniumglufosinat (EUT L 291 af 5.11.2005, s. 42); Kommissionens afgørelse 2006/197/EF af 3. marts 2006 om tilladelse til markedsføring af fødevarer, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret 1507-majs (DAS-Ø15Ø7-1), og om forlængelse af tilladelsen til at markedsføre foderstoffer, der er fremstillet af denne majs, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT L 70 af 9.3.2006, s. 82); Kommissionens afgørelse 2011/365/EU af 17. juni 2011 om ændring af afgørelse 2006/197/EF for så vidt angår forlængelse af tilladelsen til at markedsføre eksisterende foderstoffer, der er fremstillet af genetisk modificeret 1507-majs (DAS-Ø15Ø7-1), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT L 163 af 23.6.2011, s. 52); Kommissionens beslutning 2004/643/EF af 19. juli 2004 om markedsføring i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af et majsprodukt (Zea mays L. linje NK603), der er genetisk modificeret med henblik på glyphosattolerance (EUT L 295 af 18.9.2004, s. 35); Kommissionens beslutning 2005/448/EF af 3. marts 2005 om tilladelse til markedsføring af fødevarer og fødevareingredienser, der er fremstillet af den genetisk modificerede majs NK 603, som nye fødevarer eller nye fødevareingredienser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 (EUT L 158 af 21.6.2005, s. 20).

(4)  http://registerofquestions.efsa.europa.eu/roqFrontend/questionLoader?question=EFSA-Q-2009-00413

(5)  http://registerofquestions.efsa.europa.eu/roqFrontend/questionLoader?question=EFSA-Q-2011-00169

(6)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/650/EU (Se side 47 i denne EUT); Kommissionens afgørelse 2010/420/EU af 28. juli 2010 om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret MON89034 × NK603-majs (MON-89Ø34-3 × MON-ØØ6Ø3-6), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT L 197 af 29.7.2010, s. 15); Kommissionens afgørelse 2007/703/EF af 24. oktober 2007 om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret 1507 × NK603-majs (DAS-Ø15Ø7-1 × MON-ØØ6Ø3-6), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT L 285 af 31.10.2007, s. 47).

(7)   EUT L 10 af 16.1.2004, s. 5.

(8)   EUT L 268 af 18.10.2003, s. 24.

(9)   EUT L 275 af 21.10.2009, s. 9.

(10)   EUT L 287 af 5.11.2003, s. 1.


BILAG

a)   Ansøgere og indehavere af tilladelsen

Navn

:

Dow AgroSciences Ltd

Adresse

:

European Development Centre, 3B Park Square, Milton Park, Abingdon, Oxon OX14 4RN, Det Forenede Kongerige

på vegne af Dow AgroSciences LLC, 9330 Zionsville Road, Indianapolis, IN 46268-1054, USA

og

Navn

:

Monsanto Europe S.A.

Adresse

:

Avenue de Tervuren 270-272, 1150 Bruxelles, Belgien

på vegne af Monsanto Company – 800 N. Lindbergh Boulevard — St. Louis, Missouri 63167, USA.

b)   Produkternes betegnelse og specifikationer

1)

fødevarer og fødevareingredienser, der indeholder, består af eller er fremstillet af MON-89Ø34-3 × DAS-Ø15Ø7-1 × MON-ØØ6Ø3-6-majs

2)

foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af MON-89Ø34-3 × DAS-Ø15Ø7-1 × MON-ØØ6Ø3-6-majs

3)

MON-89Ø34-3 × DAS-Ø15Ø7-1 × MON-ØØ6Ø3-6-majs i produkter, der består heraf eller indeholder disse, til andre end de i nr. 1) og 2) angivne anvendelsesformål, dog ikke til dyrkning.

Den genetisk modificerede MON-89Ø34-3 × DAS-Ø15Ø7-1 × MON-ØØ6Ø3-6-majs, der er beskrevet i ansøgningen, er frembragt ved krydsninger mellem majs indeholdende begivenhederne MON-89Ø34-3, DAS-Ø15Ø7-1 og MON-ØØ6Ø3-6 og udtrykker proteinerne Cry1A.105, Cry2Ab2, Cry1F, som giver beskyttelse mod visse skadegørende sommerfugle, proteinet CP4 EPSPS, som giver tolerance over for herbicidet glyphosat, og proteinet PAT, som giver tolerance over for herbicidet ammoniumglufosinat.

c)   Mærkning

1)

Ved anvendelse af mærkningskravene i artikel 13, stk. 1, og artikel 25, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1829/2003 samt i artikel 4, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1830/2003 er »organismens navn«»majs«.

2)

Etiketten på produkter, der indeholder eller består af MON-89Ø34-3 × DAS-Ø15Ø7-1 × MON-ØØ6Ø3-6-majs, samt dokumenter, der ledsager disse produkter, skal indeholde angivelsen »ikke til dyrkning«, dog ikke de produkter, der er omhandlet i artikel 2, litra a).

d)   Påvisningsmetode

Begivenhedsspecifikke kvantitative realtids-PCR-metoder for genetisk modificerede MON-89Ø34-3-, DAS-Ø15Ø7-1- og MON-ØØ6Ø3-6-majs valideret på begivenheder med enkeltegenskaber og verificeret på MON-89Ø34-3 × DAS-Ø15Ø7-1 × MON-ØØ6Ø3-6-majs.

DNA-ekstraktionsmetode valideret på malede frø af det EU-referencelaboratorium, der er oprettet ved forordning (EF) nr. 1829/2003, offentliggjort på http://gmo-crl.jrc.ec.europa.eu/StatusOfDossiers.aspx

Referencemateriale: ERM®-BF418 (for DAS-Ø15Ø7-1) og ERM®-BF415 (for MON-ØØ6Ø3-6), der fås via Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter (FFC), Institut for Referencematerialer og -målinger (IRMM), på adressen https://irmm.jrc.ec.europa.eu/rmcatalogue, og AOCS 0906-E og AOCS 0406-A (for MON-89Ø34-3), der fås via American Oil Chemists Society på adressen http://www.aocs.org/tech/crm

e)   Entydig identifikator

MON-89Ø34-3 × DAS-Ø15Ø7-1 × MON-ØØ6Ø3-6

f)   Oplysninger, som kræves i henhold til bilag II til Cartagenaprotokollen om biosikkerhed, knyttet til konventionen om den biologiske mangfoldighed

Clearingcentret for Biosikkerhed, Record ID: se (indsættes ved anmeldelsen).

g)   Særlige betingelser eller begrænsninger for markedsføring, anvendelse eller håndtering af produkterne

Ingen.

h)   Overvågningsplan

Plan for overvågning af de miljømæssige konsekvenser, jf. bilag VII til direktiv 2001/18/EF.

[Link: planen som offentliggjort på internettet]

i)   Krav om overvågning af fødevarens anvendelse til konsum efter markedsføring

Ingen.

Bemærk: Det kan blive nødvendigt senere at ændre link til relevante dokumenter. Sådanne ændringer offentliggøres ved ajourføring af fællesskabsregistret over genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer.


13.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 302/44


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

af 6. november 2013

om tilladelse til markedsføring af pollen fra MON 810-majs (MON-ØØ81Ø-6) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003

(meddelt under nummer C(2013) 4743)

(Kun den franske og den nederlandske udgave er autentiske)

(EØS-relevant tekst)

(2013/649/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (1), særlig artikel 7, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 12. marts 2012 indgav Monsanto Europe S.A. i henhold til artikel 5 i forordning (EF) nr. 1829/2003 en ansøgning til Nederlandenes kompetente myndighed om tilladelse til markedsføring af pollen fra MON 810-majs som eller i fødevarer og fødevareingredienser (i det følgende benævnt »ansøgningen«).

(2)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»EFSA«) afgav den 19. december 2012 en positiv udtalelse i henhold til artikel 6 i forordning (EF) nr. 1829/2003. EFSA konkluderede, at den genetiske modifikation af MON 810-majs ikke udgør en yderligere sundhedsrisiko, hvis pollen fra MON 810-majs erstatter pollen fra ikke-genmodificerede majs i eller som fødevarer.

(3)

EFSA tog i sin udtalelse alle de specifikke spørgsmål og problemstillinger i betragtning, som medlemsstaterne havde rejst under høringen af de nationale kompetente myndigheder.

(4)

Under hensyntagen til ovenstående bør der gives tilladelse til pollen fra MON 810-majs som eller i fødevarer og fødevareingredienser.

(5)

Hver enkelt genetisk modificerede organisme (i det følgende benævnt »GMO«) bør tildeles en entydig identifikator i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 65/2004 af 14. januar 2004 om indførelse af et system til fastlæggelse og tildeling af entydige identifikatorer til genetisk modificerede organismer (2).

(6)

På grundlag af EFSA's udtalelse synes der ikke at være behov for særlige mærkningsbestemmelser for fødevarer og fødevareingredienser, der er fremstillet af pollen fra MON 810-majs, ud over de krav, der er fastsat i artikel 13, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1829/2003.

(7)

Ved artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1830/2003 af 22. september 2003 om sporbarhed og mærkning af genetisk modificerede organismer og sporbarhed af fødevarer og foder fremstillet af genetisk modificerede organismer og om ændring af direktiv 2001/18/EF (3) er der fastsat sporbarhedskrav for fødevareprodukter, der er fremstillet af GMO'er. Alle relevante oplysninger vedrørende tilladelsen for produkterne bør indføres i fællesskabsregistret over genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, jf. forordning (EF) nr. 1829/2003.

(8)

Ansøgeren er blevet hørt om foranstaltningerne i denne afgørelse.

(9)

Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed har ikke afgivet en udtalelse inden for den tidsfrist, der var fastsat af formanden. Det blev anset for at være nødvendigt med en gennemførelsesretsakt, og formanden forelagde udkastet til en gennemførelsesretsakt for appeludvalget til yderligere drøftelse. Appeludvalget har ikke afgivet udtalelse —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Genetisk modificeret organisme og entydig identifikator

Genetisk modificeret MON 810-majs (Zea mays L.) som nærmere beskrevet i litra b) i bilaget til denne afgørelse, tildeles den entydige identifikator MON-ØØ81Ø-6 i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 65/2004.

Artikel 2

Tilladelse

Det er tilladt at markedsføre pollen fra MON 810-majs som eller i fødevarer og fødevareingredienser på de vilkår, der er fastsat i denne afgørelse, jf. artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1829/2003.

Artikel 3

Mærkning

Ved anvendelse af mærkningskravene i artikel 13, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1829/2003 er »organismens navn«»majs«.

Artikel 4

Fællesskabsregister

Oplysningerne i bilaget til denne afgørelse indføres i fællesskabsregistret over genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, jf. artikel 28 i forordning (EF) nr. 1829/2003.

Artikel 5

Indehaver af tilladelsen

Indehaveren af tilladelsen er Monsanto Europe S.A., Belgien, der repræsenterer Monsanto Company, USA.

Artikel 6

Gyldighed

Denne afgørelse finder anvendelse i ti år fra meddelelsesdatoen.

Artikel 7

Adressat

Denne afgørelse er rettet til Monsanto Europe S.A., Avenue de Tervuren 270-272, 1150 Bruxelles, Belgien.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. november 2013.

På Kommissionens vegne

Tonio BORG

Medlem af Kommissionen


(1)   EUT L 268 af 18.10.2003, s. 1.

(2)   EUT L 10 af 16.1.2004, s. 5.

(3)   EUT L 268 af 18.10.2003, s. 24.


BILAG

a)   Ansøger og indehaver af tilladelsen

Navn

:

Monsanto Europe S.A.

Adresse

:

Avenue de Tervuren 270-272, B-1150 Bruxelles, Belgien

På vegne af Monsanto Company, USA.

b)   Produkternes betegnelse og specifikationer

Pollen fra MON-ØØ81Ø-6-majs som eller i fødevarer og fødevareingredienser.

Den genetisk modificerede MON-ØØ81Ø-6-majs, som er beskrevet i ansøgningen, udtrykker proteinet Cry1Ab, som giver beskyttelse mod visse skadegørende sommerfugle.

c)   Mærkning

Ved anvendelse af de specifikke mærkningskrav i artikel 13, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1829/2003 er »organismens navn« »majs«.

d)   Påvisningsmetode

Begivenhedsspecifik realtids-PCR-metode til kvantificering af MON-ØØ81Ø-6-majs.

Valideret på malede majsfrø (godkendte referencematerialer [CRM IRMM-413]), som indeholder blandinger af genetisk modificeret MON 810-majs og konventionelle majs, af det tyske forbundsinstitut for risikovurdering (BfR) i samarbejde med American Association of Cereal Chemists (AACC), Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter (JRC) (Institut for Referencematerialer og -målinger (IRMM), Institut for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse (IHCP)) og GeneScan, Berlin, offentliggjort på

http://gmo-crl.jrc.ec.europa.eu/summaries/Mon810_validation_report.pdf

Referencemateriale: ERM-BF413k, der fås via Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter (JRC), Institut for Referencematerialer og -målinger (IRMM), på adressen

http://www.irmm.jrc.be/html/reference_materials_catalogue/index.htm

e)   Entydig identifikator

MON-ØØ81Ø-6

f)   Oplysninger, som kræves i henhold til bilag II til Cartagenaprotokollen om biosikkerhed, knyttet til konventionen om den biologiske mangfoldighed

Ingen.

g)   Særlige betingelser eller begrænsninger for markedsføring, anvendelse eller håndtering af produkterne

Ingen.

h)   Overvågningsplan

Ingen.

i)   Krav om overvågning af fødevarens anvendelse til konsum efter markedsføring

Ingen.

Bemærk: Det kan blive nødvendigt senere at ændre link til relevante dokumenter. Sådanne ændringer offentliggøres ved ajourføring af fællesskabsregistret over genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer.


13.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 302/47


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

af 6. november 2013

om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret MON 89034 × 1507 × MON88017 × 59122-majs (MON-89Ø34-3 × DAS-Ø15Ø7-1 × MON-88Ø17-3 × DAS-59122-7), fire relaterede genetisk modificerede majs, der kombinerer tre forskellige individuelle transformationsbegivenheder (MON89034 × 1507 × MON88017 (MON-89Ø34-3 × DAS-Ø15Ø7-1 × MON-88Ø17-3), MON89034 × 1507 × 59122 (MON-89Ø34-3 × DAS-Ø15Ø7-1 × DAS-59122-7), MON89034 × MON88017×59122 (MON-89Ø34-3 × MON-88Ø17-3 × DAS-59122-7), 1507 × MON 88017 × 59122 (DAS-Ø15Ø7-1 × MON-88Ø17-3 × DAS-59122-7)), og fire relaterede genetisk modificerede majs, der kombinerer to forskellige individuelle transformationsbegivenheder (MON89034 × 1507 (MON-89Ø34-3 × DAS-Ø15Ø7-1), MON89034 × 59122 (MON-89Ø34-3 × DAS-59122-7), 1507 × MON88017 (DAS-Ø15Ø7-1 × MON-88Ø17-3), MON 88017 × 59122 (MON-88Ø17-3 × DAS-59122-7)), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003

(meddelt under nummer C(2013) 4755)

(Kun den engelske, den franske og den nederlandske udgave er autentiske)

(EØS-relevant tekst)

(2013/650/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (1), særlig artikel 7, stk. 3, og artikel 19, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 24. oktober 2008 indgav Dow AgroSciences Ltd på vegne af Dow AgroSciences LLC og Monsanto Europe S.A. på vegne af Monsanto Company i henhold til artikel 5 og 17 i forordning (EF) nr. 1829/2003 en ansøgning til Tjekkiets kompetente myndighed om tilladelse til markedsføring af fødevarer, fødevareingredienser og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af MON89034 × 1507 × MON88017 × 59122-majs (i det følgende benævnt »ansøgningen«). Ansøgningen vedrører desuden alle mulige kombinationer af de individuelle transformationsbegivenheder, som MON89034 × 1507 × MON88017 × 59122-majs indeholder.

(2)

Ansøgningen vedrører også markedsføring af andre produkter end foder og fødevarer, der indeholder eller består af disse GMO-majs, til samme anvendelsesformål som andre typer majs, dog ikke til dyrkning. I overensstemmelse med artikel 5, stk. 5, og artikel 17, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1829/2003 indeholder den således de påkrævede data og oplysninger i henhold til bilag III og IV til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF (2) samt oplysninger og konklusioner vedrørende den risikovurdering, der er gennemført i overensstemmelse med principperne i bilag II til direktiv 2001/18/EF. Ansøgningen indeholder desuden en plan for overvågning af de miljømæssige konsekvenser, jf. bilag VII til direktiv 2001/18/EF.

(3)

Genetisk modificerede planteafgrøder, som indeholder to eller flere forskellige individuelle transformationsbegivenheder, betegnes stablede transformationsbegivenheder. Særlige forhold gør sig gældende for høsten af majs med stablede transformationsbegivenheder på grund af majs' formeringsbiologi. Når man f.eks. dyrker frø fra majs med stablede transformationsbegivenheder bestående af fire forskellige individuelle transformationsbegivenheder, indeholder høsten ikke alene frø med alle fire forskellige transformationsbegivenheder, men ligeledes frø, der kun indeholder en, to eller tre forskellige individuelle transformationsbegivenheder, og frø, der ikke indeholder nogen af de fire individuelle transformationsbegivenheder (negative segreganter).

(4)

Hver GMO-majs med en enkelt transformationsbegivenhed og hver kombination af de individuelle transformationsbegivenheder skal betragtes som en specifik GMO, jf. artikel 3, stk. 1, og artikel 15, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1829/2003. I henhold til artikel 4, stk. 2, og artikel 16, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1829/2003 er det forbudt til fødevarebrug at markedsføre en i artikel 3, stk. 1, omhandlet GMO eller til foderbrug at markedsføre et i artikel 15, stk. 1, omhandlet produkt, medmindre den/det er omfattet af en tilladelse meddelt i overensstemmelse med nævnte forordning. Det bør derfor sikres, at alle mulige kombinationer af de individuelle transformationsbegivenheder, som denne GMO indeholder, bliver tilladt, når der meddeles tilladelse for den stablede transformationsbegivenhed.

(5)

Det er en forudsætning for risikovurderingen af en stablet transformationsbegivenhed, at der foretages en risikovurdering af de individuelle transformationsbegivenheder, som den indeholder. Der er allerede meddelt tilladelse for de fire individuelle transformationsbegivenheder, som MON89034 × 1507 × MON88017 × 59122-majs indeholder (3).

(6)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) offentliggjorde den 27. september 2010 en positiv udtalelse i henhold til artikel 6 og 18 i forordning (EF) nr. 1829/2003 (4). Denne udtalelse vedrører MON89034 × 1507 × MON88017 × 59122-majs og udelukkende de kombinationer af de transformationsbegivenheder, som forekommer i dens segregerende afkom. EFSA mener, at i) MON89034 × 1507 × MON88017 × 59122-majs er lige så sikker som det tilsvarende ikke-genetisk modificerede produkt for så vidt angår de potentielle virkninger for menneskers og dyrs sundhed og for miljøet, og ii) at der ikke er nogen biologiske grunde til at forvente, at nogen underkombinationer af denne stablede transformationsbegivenhed i sit segregerende afkom ville give anledning til sikkerhedsmæssige bekymringer i forbindelse med det påtænkte anvendelsesformål.

(7)

Efter anmodning fra Kommissionen afgav EFSA den 10. november 2011 supplerende oplysninger til sin tidligere udtalelse med henblik på at dække alle kombinationer af de individuelle transformationsbegivenheder, uanset deres oprindelse. EFSA's GMO-udvalg mener, at det ikke er sandsynligt, at nogen kombination af de individuelle transformationsbegivenheder MON89034-, 1507-, MON88017- og 59122-majs vil have negative virkninger for menneskers og dyrs sundhed og for miljøet i forbindelse med de påtænkte anvendelsesformål (5).

(8)

EFSA tog i sine udtalelser alle de specifikke spørgsmål og problemstillinger i betragtning, som medlemsstaterne havde rejst under den høring af de nationale kompetente myndigheder, der blev gennemført i henhold til nævnte forordnings artikel 6, stk. 4, og artikel 18, stk. 4.

(9)

EFSA konkluderede desuden, at den miljøovervågningsplan, som ansøgerne havde fremlagt, og som bestod af en generel plan for overvågning, stemmer overens med den påtænkte anvendelse af produkterne.

(10)

De stablede transformationsbegivenheder MON89034 × MON88017-majs og 1507 × 59122-majs kombinerer to specifikke individuelle transformationsbegivenheder, som udgør MON89034 × 1507 × MON88017 × 59122-majs. Disse stablede transformationsbegivenheder er allerede tilladt (6). I en skrivelse af 13. marts 2013 meddelte ansøgerne, at ansøgningen ikke længere omfatter disse GMO-majs.

(11)

På baggrund af ovenstående bør produkterne tillades.

(12)

Hver enkelt GMO bør tildeles en entydig identifikator i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 65/2004 af 14. januar 2004 om indførelse af et system til fastlæggelse og tildeling af entydige identifikatorer til genetisk modificerede organismer (7).

(13)

På grundlag af EFSA's udtalelser synes der ikke at være behov for særlige mærkningsbestemmelser for fødevarer, fødevareingredienser og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af MON89034 × 1507 × MON88017 × 59122-majs, herunder alle mulige kombinationer af de individuelle transformationsbegivenheder, ud over de krav, der er fastsat i artikel 13, stk. 1, og artikel 25, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1829/2003. For at sikre, at anvendelsen af produkterne holdes inden for rammerne af den tilladelse, der gives ved nærværende afgørelse, bør foder, der indeholder eller består af de GMO'er, og andre produkter end fødevarer og foder, der indeholder eller består af de GMO'er, der ansøges om tilladelse for, dog forsynes med supplerende mærkning, hvoraf det klart fremgår, at de pågældende produkter ikke må anvendes til dyrkning.

(14)

Ved artikel 4, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1830/2003 af 22. september 2003 om sporbarhed og mærkning af genetisk modificerede organismer og sporbarhed af fødevarer og foder fremstillet af genetisk modificerede organismer og om ændring af direktiv 2001/18/EF (8) er der fastsat mærkningskrav for produkter, der indeholder eller består af GMO'er. I nævnte forordning er der i artikel 4, stk. 1-5, fastsat sporbarhedskrav for produkter, der indeholder eller består af GMO'er, og i artikel 5 for fødevarer og for foder, der er fremstillet af GMO'er.

(15)

Indehaverne af tilladelsen forelægger årlige rapporter om gennemførelsen og resultaterne af de aktiviteter, der er beskrevet i planen for overvågning af miljøkonsekvenserne. Resultaterne bør forelægges i overensstemmelse med Kommissionens beslutning 2009/770/EF af 13. oktober 2009 om fastlæggelse af standardrapporteringsmodeller til brug ved fremlæggelse af overvågningsresultaterne i forbindelse med udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer, som eller i produkter, med henblik på markedsføring i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF (9).

(16)

EFSA's udtalelser berettiger ikke til fastlæggelse af særlige betingelser eller begrænsninger for markedsføringen og/eller særlige betingelser eller begrænsninger for anvendelsen og håndteringen, herunder krav om overvågning af anvendelsen af fødevarerne og foderstofferne efter markedsføringen, eller særlige betingelser vedrørende beskyttelse af bestemte økosystemer/miljøer og/eller geografiske områder, jf. artikel 6, stk. 5, litra e), og artikel 18, stk. 5, litra e), i forordning (EF) nr. 1829/2003.

(17)

Alle relevante oplysninger vedrørende godkendelsen af produkterne bør indføres i EF-registret over genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, jf. forordning (EF) nr. 1829/2003.

(18)

Denne afgørelse skal via Clearingcentret for Biosikkerhed meddeles til parterne i Cartagenaprotokollen om biosikkerhed, knyttet til konventionen om den biologiske mangfoldighed, i henhold til artikel 9, stk. 1, og artikel 15, stk. 2, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1946/2003 af 15. juli 2003 om grænseoverskridende overførsler af genetisk modificerede organismer (10).

(19)

Ved denne afgørelse gives der tilladelse til markedsføring af de produkter, der er omfattet af ansøgningen. Afgørelsen omfatter imidlertid ikke de individuelle transformationsbegivenheder og de kombinationer af de individuelle transformationsbegivenheder, der allerede er givet tilladelse til ved afgørelser og beslutninger 2005/772/EF, 2006/197/EF, 2007/702/EF, 2009/813/EF, 2009/814/EF, 2010/432/EU, 2011/365/EU og 2011/366/EU. Virksomhedslederne bør derfor være opmærksomme på det forhold, at i henhold til artikel 4, stk. 2, og/eller artikel 16, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1829/2003 skal alle de GMO'er (individuelle transformationsbegivenheder og kombinationerne af de individuelle transformationsbegivenheder), som høsten af MON89034 × 1507 × MON88017 × 59122-majs eller høsten af en af de andre stablede transformationsbegivenheder består af, være omfattet af denne afgørelse, inden høsten kan markedsføres. I tilfælde hvor tilladelsen vedrørende en af de GMO'er, som høsten af MON89034 × 1507 × MON88017 × 59122-majs eller høsten af en af de andre stablede transformationsbegivenheder består af, og som er omfattet af denne afgørelse, udløber, uden at der er blevet ansøgt om fornyelse, eller tilladelsen er blevet ophævet eller tilbagekaldt, kan produkterne af den pågældende høst ikke markedsføres.

(20)

Ansøgerne er blevet hørt om foranstaltningerne i denne afgørelse.

(21)

Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed har ikke afgivet en udtalelse inden for den tidsfrist, der var fastsat af formanden. Det blev anset for at være nødvendigt med en gennemførelsesretsakt, og formanden forelagde udkastet til en gennemførelsesretsakt for appeludvalget til yderligere drøftelse. Appeludvalget har ikke afgivet udtalelse —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Genetisk modificeret organisme og entydige identifikatorer

Der tildeles følgende entydige identifikatorer i henhold til forordning (EF) nr. 65/2004:

a)

For genetisk modificeret MON89034 × 1507 × MON 88017 × 59122-majs (Zea mays L.):

entydig identifikator MON-89Ø34-3 × DAS-Ø15Ø7-1 × MON-88Ø17-3 × DAS-59122-7.

b)

For genetisk modificeret MON89034 × 1507 × MON 88017-majs (Zea mays L.):

entydig identifikator MON-89Ø34-3 × DAS-Ø15Ø7-1 × MON-88Ø17-3.

c)

For genetisk modificeret MON 89034 × 1507 × 59122-majs (Zea mays L.):

entydig identifikator MON-89Ø34-3 × DAS-Ø15Ø7-1 × DAS-59122-7.

d)

For genetisk modificeret MON 89034 × MON88017 × 59122-majs (Zea mays L.):

entydig identifikator MON-89Ø34-3 × MON-88Ø17-3 × DAS-59122-7.

e)

For genetisk modificeret 1507 × MON 88017 × 59122-majs (Zea mays L.):

entydig identifikator DAS-Ø15Ø7-1 × MON-88Ø17-3 × DAS-59122-7.

f)

For genetisk modificeret MON 89034 × 1507-majs (Zea mays L.):

entydig identifikator MON-89Ø34-3 × DAS-Ø15Ø7-1.

g)

For genetisk modificeret MON 89034 × 59122-majs (Zea mays L.):

entydig identifikator MON-89Ø34-3 × DAS-59122-7.

h)

For genetisk modificeret MON 1507 × MON 88017-majs (Zea mays L.):

entydig identifikator DAS-Ø15Ø7-1 × MON-88Ø17-3.

i)

For genetisk modificeret MON 88017 × 59122-majs (Zea mays L.):

entydig identifikator MON-88Ø17-3 × DAS-59122-7.

Disse genetisk modificerede majs (Zea mays L.) er nærmere beskrevet i litra b) i bilaget til denne afgørelse.

Artikel 2

Tilladelse

Følgende produkter er tilladt, jf. artikel 4, stk. 2, og artikel 16, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1829/2003, på de betingelser, der er fastsat i denne afgørelse:

a)

fødevarer og fødevareingredienser, der indeholder, består af eller er fremstillet af de GMO'er, der er beskrevet ved deres entydige identifikatorer i artikel 1

b)

foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af de GMO'er, der er beskrevet ved deres entydige identifikatorer i artikel 1

c)

de GMO'er, der er beskrevet ved deres entydige identifikatorer i artikel 1, i produkter, som indeholder dem eller består af dem, til andre end de i litra a) og b) angivne anvendelsesformål, dog ikke til dyrkning.

Artikel 3

Mærkning

1.   Ved anvendelse af mærkningskravene i artikel 13, stk. 1, og artikel 25, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1829/2003 samt i artikel 4, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1830/2003 er »organismens navn«»majs«.

2.   Etiketten på produkter, der indeholder eller består af de GMO'er, der er beskrevet ved deres entydige identifikatorer i artikel 1, samt dokumenter, der ledsager disse produkter, skal indeholde angivelsen »ikke til dyrkning«, dog ikke de produkter, der er omhandlet i artikel 2, litra a).

Artikel 4

Overvågning af de miljømæssige konsekvenser

1.   Indehaverne af tilladelsen sikrer, at planen for overvågning af de miljømæssige konsekvenser, jf. litra h) i bilaget, iværksættes og gennemføres.

2.   Indehaverne af tilladelsen forelægger Kommissionen årlige rapporter om gennemførelsen og resultaterne af de aktiviteter, der er beskrevet i overvågningsplanen, i overensstemmelse med beslutning 2009/770/EF.

Artikel 5

Fællesskabsregister

Oplysningerne i bilaget til denne afgørelse indføres i EU-registret over genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, jf. artikel 28 i forordning (EF) nr. 1829/2003.

Artikel 6

Indehavere af tilladelsen

1.   Der er følgende indehavere af tilladelsen:

a)

Dow AgroSciences Ltd, Det Forenede Kongerige, der repræsenterer Dow AgroSciences LLC, USA, og

b)

Monsanto Europe S.A., Belgien, der repræsenterer Monsanto Company, USA.

2.   Begge indehavere af tilladelsen er ansvarlige for at opfylde de forpligtelser, som indehavere af tilladelser har i henhold til denne afgørelse og forordning (EF) nr. 1829/2003.

Artikel 7

Gyldighed

Denne afgørelse finder anvendelse i ti år fra meddelelsesdatoen.

Artikel 8

Adressater

Denne afgørelse er rettet til:

a)

Dow AgroSciences Ltd, European Development Centre, 3B Park Square, Milton Park, Abingdon, Oxon OX14 4RN, Det Forenede Kongerige, og

b)

Monsanto Europe S.A., Avenue de Tervuren 270-272, B-1150 Bruxelles, Belgien.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. november 2013.

På Kommissionens vegne

Tonio BORG

Medlem af Kommissionen


(1)   EUT L 268 af 18.10.2003, s. 1.

(2)   EFT L 106 af 17.4.2001, s. 1.

(3)  Kommissionens beslutning 2009/813/EF af 30. oktober 2009 om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret MON89034-majs (MON-89Ø34-3), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT L 289 af 5.11.2009, s. 21); Kommissionens beslutning 2005/772/EF af 3. november 2005 om markedsføring i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af et majsprodukt (Zea majs L., linje 1507), der er genetisk modificeret med henblik på resistens over for visse skadelige sommerfugle og for tolerance over for herbicidet ammoniumglufosinat (EUT L 291 af 5.11.2005, s. 42); Kommissionens afgørelse 2006/197/EF af 3. marts 2006 om tilladelse til markedsføring af fødevarer, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret 1507-majs (DAS-Ø15Ø7-1), og om forlængelse af tilladelsen til at markedsføre foderstoffer, der er fremstillet af denne majs, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT L 70 af 9.3.2006, s. 82); Kommissionens afgørelse 2011/365/EU af 17. juni 2011 om ændring af afgørelse 2006/197/EF for så vidt angår forlængelse af tilladelsen til at markedsføre eksisterende foderstoffer, der er fremstillet af genetisk modificeret 1507-majs (DAS-Ø15Ø7-1), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT L 163 af 23.6.2011, s. 52); Kommissionens beslutning 2009/814/EF af 30. oktober 2009 om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret MON 88017-majs (MON-88Ø17-3), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT L 289 af 5.11.2009, s. 25); Kommissionens beslutning 2007/702/EF af 24. oktober 2007 om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret 59122-majs (DAS-59122-7), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT L 285 af 31.10.2007, s. 42).

(4)  http://registerofquestions.efsa.europa.eu/roqFrontend/questionLoader?question=EFSA-Q-2008-764

(5)  http://registerofquestions.efsa.europa.eu/roqFrontend/questionLoader?question=EFSA-Q-2011-01132

(6)  Kommissionens afgørelse 2011/366/EU af 17. juni 2011 om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret MON 89034 × MON 88017-majs (MON-89Ø34-3 × MON-88Ø17-3), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT L 163 af 23.6.2011, s. 55); Kommissionens afgørelse 2010/432/EU af 28. juli 2010 om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret 1507 × 59122-majs (DAS-Ø15Ø7-1 × DAS-59122-7), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (EUT L 202 af 4.8.2010, s. 11).

(7)   EUT L 10 af 16.1.2004, s. 5.

(8)   EUT L 268 af 18.10.2003, s. 24.

(9)   EUT L 275 af 21.10.2009, s. 9.

(10)   EUT L 287 af 5.11.2003, s. 1.


BILAG

a)   Ansøgere og indehavere af tilladelsen

Navn

:

Dow AgroSciences Ltd

Adresse

:

European Development Centre, 3B Park Square, Milton Park, Abingdon, Oxon OX14 4RN, Det Forenede Kongerige

på vegne af Dow AgroSciences LLC, 9330 Zionsville Road, Indianapolis, IN 46268-1054, USA

og

Navn

:

Monsanto Europe S.A.

Adresse

:

Avenue de Tervuren 270-272, B-1150 Bruxelles, Belgien

på vegne af Monsanto Company – 800 N. Lindbergh Boulevard — St. Louis, Missouri 63167, USA.

b)   Produkternes betegnelse og specifikationer

1)

fødevarer og fødevareingredienser, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificerede majs (Zea mays L.) som anført i litra e).

2)

foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificerede majs (Zea mays L.) som anført i litra e).

3)

genetisk modificerede majs (Zea mays L.) som anført i litra e) i produkter, der indeholder disse eller består af heraf, til andre end de i nr. 1) og 2) angivne anvendelsesformål, dog ikke til dyrkning.

MON-89Ø34-3-majs udtrykker proteinerne Cry1A.105 og Cry2Ab2, som giver beskyttelse mod visse skadegørende sommerfugle.

DAS-Ø15Ø7-1-majs udtrykker proteinet Cry1F, som giver beskyttelse mod visse skadegørende sommerfugle, og proteinet PAT, som giver tolerance over for herbicidet ammoniumglufosinat.

MON-88Ø17-3-majs udtrykker et modificeret protein Cry3Bb1, som giver beskyttelse mod visse skadegørende billelarver, og proteinet CP4 EPSPS, der giver tolerance over for herbicidet glyphosat.

DAS-59122-7-majs udtrykker proteinerne Cry34Ab1 og Cry35Ab1, som giver beskyttelse mod visse skadegørende billelarver, og proteinet PAT, som giver tolerance over for herbicidet ammoniumglufosinat.

c)   Mærkning

1)

Ved anvendelse af mærkningskravene i artikel 13, stk. 1, og artikel 25, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1829/2003 samt i artikel 4, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1830/2003 er »organismens navn«»majs«.

2)

Etiketten på produkter, der indeholder eller består af de majs, der er anført i litra e), samt dokumenter, der ledsager disse produkter, skal indeholde angivelsen »ikke til dyrkning«, dog ikke de produkter, der er omhandlet i artikel 2, litra a).

d)   Påvisningsmetoder

Begivenhedsspecifikke kvantitative realtids-PCR-metoder for genetisk modificerede MON-89Ø34-3-, DAS-Ø15Ø7-1-, MON-88Ø17-3- og DAS-59122-7-majs; påvisningsmetoder valideret på begivenheder med enkeltegenskaber og verificeret på MON-89Ø34-3 × DAS-Ø15Ø7-1 × MON-88Ø17-3 × DAS-59122-7 ville fungere med en sammenlignelig effekt for de enkelte GMO'er, der er anført i litra e).

DNA-ekstraktionsmetode valideret på malede frø af det EU-referencelaboratorium, der er oprettet ved forordning (EF) nr. 1829/2003, offentliggjort på http://gmo-crl.jrc.ec.europa.eu/StatusOfDossiers.aspx

Referencemateriale: ERM®-BF424 (for DAS-59122-7) og ERM®-BF418 (for DAS-Ø15Ø7-1), der fås via Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter (FFC), Institut for Referencematerialer og -målinger (IRMM), på adressen https://irmm.jrc.ec.europa.eu/rmcatalogue, og AOCS 0906-E og AOCS 0406-A (for MON-89Ø34-3) samt AOCS 0406-D og AOCS 0406-A (for MON-88Ø17-3), der fås via American Oil Chemists Society på adressen http://www.aocs.org/tech/crm

e)   Entydige identifikatorer

 

MON-89Ø34-3 × DAS-Ø15Ø7-1 × MON-88Ø17-3 × DAS-59122-7

 

MON-89Ø34-3 × DAS-Ø15Ø7-1 × MON-88Ø17-3

 

MON-89Ø34-3 × DAS-Ø15Ø7-1 × DAS-59122-7

 

MON-89Ø34-3 × MON-88Ø17-3 × DAS-59122-7

 

DAS-Ø15Ø7-1 × MON-88Ø17-3 × DAS-59122-7

 

MON-89Ø34-3 × DAS-Ø15Ø7-1

 

MON-89Ø34-3 × DAS-59122-7

 

DAS-Ø15Ø7-1 × MON-88Ø17-3

 

MON-88Ø17-3 × DAS-59122-7.

f)   Oplysninger, som kræves i henhold til bilag II til Cartagenaprotokollen om biosikkerhed, knyttet til konventionen om den biologiske mangfoldighed

Clearingcentret for Biosikkerhed, Record ID: se (indsættes ved anmeldelsen).

g)   Særlige betingelser eller begrænsninger for markedsføring, anvendelse eller håndtering af produkterne

Ingen.

h)   Overvågningsplan

Plan for overvågning af de miljømæssige konsekvenser, jf. bilag VII til direktiv 2001/18/EF

[Link: planen som offentliggjort på internettet].

i)   Krav om overvågning af fødevarens anvendelse til konsum efter markedsføring

Ingen.

Bemærk: Det kan blive nødvendigt senere at ændre link til relevante dokumenter. Sådanne ændringer offentliggøres ved ajourføring af fællesskabsregistret over genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer.


13.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 302/53


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

af 8. november 2013

om godkendelse af en plan for forebyggende vaccination mod lavpatogen aviær influenza på en bedrift, hvor der holdes gråænder, i Portugal og om visse bestemmelser om flytning og produkter heraf

(meddelt under nummer C(2013) 7310)

(Kun den portugisiske udgave er autentisk)

(2013/651/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 2005/94/EF af 20. december 2005 om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af aviær influenza og om ophævelse af direktiv 92/40/EØF (1), særlig artikel 57, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge direktiv 2005/94/EF skal medlemsstaterne forbyde vaccination mod aviær influenza på deres område, undtagen i tilfælde, hvor der udføres nødvaccinationer eller forebyggende vaccinationer i henhold til betingelserne i de relevante afsnit i direktivets kapitel IX.

(2)

I kapitel IX, afsnit 3, i direktiv 2005/94/EF fastsættes det, at medlemsstaterne kan indføre forebyggende vaccination af fjerkræ som en foranstaltning på lang sigt for at bekæmpe sygdommen, hvis de på grundlag af en risikovurdering skønner, at bestemte dele af deres område, bestemte typer fjerkræavl eller visse fjerkrækategorier er udsat for risiko for aviær influenza.

(3)

I henhold til artikel 52, stk. 1, litra c), skal medlemsstaterne endvidere påse, at vacciner til vaccination af fjerkræ eller andre fugle i fangenskab mod aviær influenza er godkendt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF (2) eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 (3).

(4)

Efter udbrud af lavpatogen aviær influenza i 2007 og 2008 på visse fjerkræbedrifter i det centrale og vestlige Portugal, navnlig bedrifter, hvor der holdes fjerkræ bestemt til udsætning som fjervildt, blev der gennemført en nødvaccinationsplan i henhold til Kommissionens beslutning 2008/285/EF (4), og det lykkedes at udrydde sygdommen.

(5)

Ifølge resultaterne af en risikovurdering er de værdifulde avlsgråænder, der holdes på en bedrift i Vila Nova da Barquinha i regionen Lisboa e Vale do Tejo, Ribatejo Norte, dog stadig udsat for en potentiel risiko for infektion med aviær influenza via eventuel indirekte kontakt med vilde fugle.

(6)

Derfor forelagde Portugal en plan for forebyggende vaccination mod aviær influenza, der skulle gennemføres som en langsigtet foranstaltning indtil den 31. juli 2009, for Kommissionen med henblik på godkendelse. Planen blev godkendt ved Kommissionens beslutning 2008/838/EF (5). Der blev ved Kommissionens afgørelse 2010/189/EU (6) og Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/110/EU (7) godkendt yderligere planer fra Portugal for forebyggende vaccination mod lavpatogen aviær influenza.

(7)

Den plan for forebyggende vaccination mod lavpatogen aviær influenza, der blev godkendt ved gennemførelsesafgørelse 2012/110/EU, blev gennemført i Portugal indtil 31. juli 2013. Som fastsat i artikel 8 i nævnte afgørelse har Portugal forelagt en rapport om gennemførelsen af planen for Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed. Rapporten viste, at det var lykkedes at forhindre forekomsten af virus blandt de vaccinerede flokke af gråænder samt på fjerkræbedrifter i det omkringliggende område.

(8)

Den 26. august 2013 forelagde Portugal en ny plan for forebyggende vaccination mod lavpatogen aviær influenza for Kommissionen med henblik på godkendelse. Det forventes, at denne plan skal anvendes indtil den 31. december 2014 (»planen for forebyggende vaccination«).

(9)

Videnskabelige udtalelser fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet i 2005 (8), 2007 (9) og 2008 (10) har bekræftet, at forebyggende vaccination er et værdifuldt redskab som supplement til foranstaltningerne til bekæmpelse af aviær influenza.

(10)

Med henblik på påvisning af en potentiel subklinisk viruscirkulation i vaccinerede fugle bør der endvidere gennemføres overvågning og laboratorieundersøgelser af den bedrift, hvor de vaccinerede gråænder og uvaccinerede kontrolfugle holdes, som fastsat i planen for forebyggende vaccination, herunder individuel identifikation af det pågældende fjerkræ.

(11)

Der bør endvidere indføres visse restriktioner vedrørende flytninger af vaccinerede gråænder, rugeæg heraf og gråænder, der er afkom af sådanne ænder, i overensstemmelse med planen for forebyggende vaccination. På grund af det lave antal gråænder på den bedrift, hvor den forebyggende vaccination skal foregå, og af hensyn til sporbarhed og logistiske aspekter bør vaccinerede gråænder ikke flyttes fra bedriften, men aflives efter deres reproduktive periode i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 18 i Rådets forordning (EF) nr. 1099/2009 (11) og bortskaffes på forsvarlig vis i overensstemmelse med bestemmelserne i Kommissionens forordning (EU) nr. 142/2011 (12).

(12)

Portugal har truffet supplerende foranstaltninger i henhold til Kommissionens beslutning 2006/605/EF (13) for handel med fjerkræ bestemt til udsætning som fjervildt.

(13)

For at mindske de økonomiske konsekvenser for den pågældende bedrift bør der fastsættes visse undtagelser fra flytningsrestriktionerne for gråænder, der er afkom af vaccinerede gråænder, forudsat at sådanne flytninger ikke øger risikoen for spredning af aviær influenza, og forudsat at der føres officielt tilsyn, og at de særlige dyresundhedsbetingelser for handel inden for Unionen overholdes.

(14)

I betragtning af den epidemiologiske situation vedrørende lavpatogen aviær influenza i Portugal, risikoen ved typen af den pågældende bedrift og det begrænsede omfang af planen for forbyggende vaccination bør planen godkendes og gennemføres indtil den 31. december 2014.

(15)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1.   I denne afgørelse fastsættes visse foranstaltninger, der skal anvendes i Portugal på en bedrift i kommunen Vila Nova da Barquinha i regionen Lisboa e Vale do Tejo, Ribatejo Norte, hvor der gennemføres forebyggende vaccination af gråænder (Anas platyrhynchos) bestemt til udsætning som fjervildt (»gråænder«) på en bedrift, der er udsat for risiko for indslæbning af aviær influenza-virus.

Disse foranstaltninger omfatter bl.a.:

a)

visse restriktioner med hensyn til flytning i Portugal og afsendelse fra Portugal af de vaccinerede gråænder, rugeæg heraf og gråænder, der er afkom heraf

b)

bortskaffelse af vaccinerede gråænder.

2.   Denne afgørelse berører ikke anvendelsen af de beskyttelsesforanstaltninger, Portugal træffer i henhold til direktiv 2005/94/EF og beslutning 2006/605/EF.

Artikel 2

Godkendelse af planen for forebyggende vaccination

1.   Planen for forebyggende vaccination mod lavpatogen aviær influenza i Portugal, som forelagt af Portugal for Kommissionen den 26. august 2013, indtil den. 31. december 2014 (»planen for forebyggende vaccination«) godkendes.

2.   Kommissionen offentliggør planen for forebyggende vaccination på sit websted.

Artikel 3

Betingelser for gennemførelse af planen for forebyggende vaccination

1.   Portugal sikrer, at planen for forebyggende vaccination gennemføres med en monovalent inaktiveret vaccine, der indeholder aviær influenza af subtype H5, som er godkendt i overensstemmelse med direktiv 2001/82/EF eller forordning (EF) nr. 726/2004.

2.   Portugal sikrer, at planen for forebyggende vaccination gennemføres som meddelt.

Artikel 4

Mærkning og restriktioner med hensyn til flytning og afsendelse samt bortskaffelse af vaccinerede gråænder

Portugal sikrer, at vaccinerede gråænder på den i artikel 1, stk. 1, omhandlede bedrift:

a)

hver især mærkes

b)

ikke flyttes til andre fjerkræbedrifter i Portugal

c)

ikke afsendes fra Portugal.

Efter de pågældende gråænders reproduktive periode aflives de på den i artikel 1, stk. 1, i denne afgørelse omhandlede bedrift i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 18 i forordning (EF) nr. 1099/2009, og kroppene bortskaffes på forsvarlig vis i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning (EU) nr. 142/2011.

Artikel 5

Restriktioner med hensyn til flytning og afsendelse af rugeæg fra gråænder på den i artikel 1, stk. 1, omhandlede bedrift

Portugal sikrer, at rugeæg fra gråænder på den i artikel 1, stk. 1, omhandlede bedrift:

a)

kun flyttes til et rugeri i Portugal

b)

ikke afsendes fra Portugal.

Artikel 6

Restriktioner med hensyn til flytning og afsendelse af gråænder, der er afkom af vaccinerede gråænder

1.   Portugal sikrer, at gråænder, der er afkom af de vaccinerede gråænder, efter udklækningen kun flyttes fra den i artikel 1, stk. 1, omhandlede bedrift til en bedrift beliggende i området omkring den pågældende bedrift.

Området bestemmes og identificeres af Portugal som fastsat i planen for forebyggende vaccination.

2.   Uanset stk. 1 kan gråænder, der er afkom af vaccinerede gråænder, og forudsat at de er over fire måneder gamle:

a)

udsættes i naturen i Portugal

b)

afsendes fra Portugal, forudsat at:

i)

resultaterne af overvågningen og laboratorieundersøgelserne, der er fastsat i planen for forebyggende vaccination, er tilfredsstillende

ii)

betingelserne i beslutning 2006/605/EF vedrørende afsendelse af fjerkræ bestemt til udsætning som fjervildt er opfyldt.

Artikel 7

Udstedelse af sundhedscertifikater til brug ved handel inden for Unionen for gråænder, der er afkom af vaccinerede gråænder

Portugal sikrer, at der i sundhedscertifikater til brug ved handel inden for Unionen med fjerkræ bestemt til udsætning som fjervildt, der ledsager de i henhold til artikel 6, stk. 2, litra b), afsendte gråænder, anføres følgende:

»Dyresundhedsbetingelserne for denne sending er i overensstemmelse med Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/651/EU (*1).

(*1)   EUT L 302 af 13.11.2013, s. 53.« "

Artikel 8

Rapporter

Portugal forelægger senest en måned efter denne afgørelses meddelelse en rapport for Kommissionen om gennemførelsen af planen for forebyggende vaccination og forelægger derefter hver sjette måned rapporter for Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed.

Artikel 9

Anvendelse

Denne afgørelse anvendes indtil den 31. december 2014.

Artikel 10

Adressat

Denne afgørelse er rettet til Den Portugisiske Republik.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. november 2013.

På Kommissionens vegne

Tonio BORG

Medlem af Kommissionen


(1)   EUT L 10 af 14.1.2006, s. 16.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for veterinærlægemidler (EFT L 311 af 28.11.2001, s. 1).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 af 31. marts 2004 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk lægemiddelagentur (EUT L 136 af 30.4.2004, s. 1).

(4)  Kommissionens beslutning 2008/285/EF af 19. marts 2008 om nødvaccination mod lavpatogen aviær influenza hos gråænder i Portugal og foranstaltninger, der begrænser flytning af sådant fjerkræ og produkter heraf (EUT L 92 af 3.4.2008, s. 37).

(5)  Kommissionens beslutning 2008/838/EF af 3. november 2008 om forebyggende vaccination mod lavpatogen aviær influenza hos gråænder i Portugal og foranstaltninger, der begrænser flytning af sådant fjerkræ og produkter heraf (EUT L 299 af 8.11.2008, s. 40).

(6)  Kommissionens afgørelse 2010/189/EU af 29. marts 2010 om forebyggende vaccination mod lavpatogen aviær influenza hos gråænder i Portugal og foranstaltninger, der begrænser flytning af sådant fjerkræ og produkter heraf (EUT L 83 af 30.3.2010, s. 62).

(7)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/110/EU af 10. februar 2012 om forebyggende vaccination mod lavpatogen aviær influenza hos gråænder i Portugal og foranstaltninger, der begrænser flytning af sådant fjerkræ og produkter heraf (EUT L 50 af 23.2.2012, s. 46).

(8)  Scientific Opinion on Animal health and welfare aspects of Avian Influenza (The EFSA Journal (2005) 266, 1-21).

(9)  Scientific Opinion on Vaccination against avian influenza of H5 and H7 subtypes in domestic poultry and captive birds (The EFSA Journal (2007) 489).

(10)  Scientific Opinion on Animal health and welfare aspects of avian influenza and the risks of its introduction into the EU poultry holdings (The EFSA Journal (2008) 715, 1-161).

(11)  Rådets forordning (EF) nr. 1099/2009 af 24. september 2009 om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet (EUT L 303 af 18.11.2009, s. 1).

(12)  Kommissionens forordning (EU) nr. 142/2011 af 25. februar 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om gennemførelse af Rådets direktiv 97/78/EF for så vidt angår visse prøver og genstande, der er fritaget for veterinærkontrol ved grænsen som omhandlet i samme direktiv (EUT L 54 af 26.2.2011, s. 1).

(13)  Beslutning 2006/605/EF af 6. september 2006 om visse beskyttelsesforanstaltninger vedrørende samhandelen inden for Fællesskabet med fjerkræ bestemt til udsætning som fjervildt (EUT L 246 af 8.9.2006, s. 12).