8.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 298/1

(1)

Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) indførte ved forordning (EU) nr. 418/2013 (2) (»forordningen om midlertidig told«) en midlertidig antidumpingtold på importen til Den Europæiske Union (»Unionen«) af visse former for tråd af rustfrit stål med oprindelse i Indien (»det berørte land«).

(2)

Undersøgelsen blev indledt på grundlag af en klage indgivet den 28. juni 2012 af European Confederation of Iron and Steel Industries (Eurofer) (»klageren«) på vegne af EU-producenter, der tegnede sig for mere end 50 % af den samlede produktion i Unionen af visse former for tråd af rustfrit stål.

(3)

Kommissionen indførte i den sideløbende antisubsidieundersøgelse en midlertidig udligningstold på importen af visse former for tråd af rustfrit stål med oprindelse i det berørte land ved forordning (EU) nr. 419/2013 (3) og en endelig udligningstold ved forordning (EU) nr. 861/2013 (4).

(4)

I den foreløbige fase af undersøgelsen blev der anvendt stikprøveudtagning for de indiske eksporterende producenter og EU-producenterne. I den foreløbige fase af undersøgelsen blev det også påtænkt at anvende stikprøver for ikke forretningsmæssigt forbundne importører. Da to ud af tre importører, der blev udtaget til stikprøven, ikke returnerede spørgeskemabesvarelsen, kunne der ikke længere foretages stikprøveudtagning for importørerne. Der blev derfor gjort brug af alle foreliggende oplysninger om de samarbejdsvillige importører for at komme til de endelige konklusioner, navnlig hvad angår Unionens interesser.

(5)

En eksporterende producent påstod, at den udtagne stikprøve af EU-producenter ikke kunne betragtes som repræsentativ, da der ikke anvendtes salg fra ikke-klagere til at fastsætte EU-erhvervsgrenens skade. Den påstand blev afvist, idet stikprøven blev udtaget på grundlag af besvarelserne fra alle samarbejdsvillige EU-producenter, uanset om de støttede klagen på det tidspunkt, hvor skaden blev fastsat, og blev foretaget på grundlag af produktionsmængder.

(6)

En eksporterende producent, som er forretningsmæssigt forbundet med en EU-producent, modsatte sig klagen og anmodede om en individuel undersøgelse, da producenten ikke blev medtaget i stikprøven af eksporterende producenter som følge af virksomhedens lave eksportmængder. EU-producenten blev heller ikke medtaget i stikprøven af EU-producenter på grund af sine lave produktionsmængder. Kommissionen accepterede at foretage en individuel undersøgelse, men den eksporterende producent trak sin anmodning tilbage.

(7)

Syv indiske eksporterende producenter uden for stikprøven anmodede om individuel undersøgelse. To af dem besvarede spørgeskemaet, og fem gjorde ikke. Af de to, som besvarede spørgeskemaet, trak en sin anmodning om individuel behandling tilbage. Som følge heraf har Kommissionen undersøgt anmodningen fra en indisk eksporterende producent, der ikke indgik i stikprøven, nemlig:

(8)

I den foreløbige fase havde ingen af de oprindeligt stikprøveudtagne eksporterende producenter forelagt tilstrækkeligt pålidelige oplysninger, hvorfor grundforordningens artikel 18 blev anvendt. Kommissionen besluttede at udvide stikprøven med tre virksomheder på grundlag af deres eksportmængder og den samarbejdsvilje, som de havde givet udtryk for efter indledningen af undersøgelsen. Kommissionen har derfor undersøgt spørgeskemabesvarelserne og aflagt kontrolbesøg hos følgende indiske eksporterende producenter:

(9)

Bortset fra ovenstående bekræftes konklusionerne i betragtning 4-7 og 14 i forordningen om midlertidig told.

(10)

Som anført i betragtning 20 i forordningen om midlertidig told omfattede undersøgelsen af dumping og skade perioden fra 1. april 2011 til 31. marts 2012 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2009 til den 31. marts 2012 (»den betragtede periode«).

(11)

Efter fremlæggelsen af de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det blev besluttet at indføre midlertidige antidumpingforanstaltninger (»den foreløbige fremlæggelse«), indsendte en række interesserede parter, dvs. tre eksporterende producenter i stikprøven, den eksporterende producent, som trak sin anmodning om individuel undersøgelse tilbage, klageren og 11 brugere, bemærkninger. Alle parter, der anmodede derom, fik lejlighed til at blive hørt mundtligt. Kommissionen fortsatte med at indhente oplysninger, som den anså for nødvendige for at nå frem til de endelige konklusioner. Alle de modtagne bemærkninger blev taget i betragtning, hvor det var relevant.

(12)

Kommissionen underrettede alle parter om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det var hensigten at anbefale indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse former for tråd af rustfrit stål med oprindelse i det berørte land og den endelige opkrævning af de beløb, der er stillet som sikkerhed i form af midlertidig told (»den endelige fremlæggelse«). Parterne fik også en frist til at fremsætte bemærkninger til den endelige fremlæggelse. Alle de modtagne bemærkninger blev taget i betragtning, hvor det var relevant.

(13)

Som følge af en række bemærkninger om fremsættelsen af de endelige oplysninger informerede Kommissionen de interesserede parter om en række ændringer i konklusionerne vedrørende visse eksporterende producenters dumpingniveau. Parterne blev på ny indrømmet en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til fremsættelsen af supplerende oplysninger. Alle modtagne bemærkninger blev taget i betragtning, hvor dette var relevant. En interesseret part, klageren, kritiserede, at konklusionerne vedrørende visse eksporterende producenters dumpingniveau var blevet ændret på grundlag af nye data og de bemærkninger, der var blevet fremsat efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger og i den endelige fase af undersøgelsen. Parten påstod endvidere, at dennes proceduremæssige rettigheder ikke var blevet overholdt.

(14)

Kommissionen skønnede dog, at den måtte tage hensyn til bemærkningerne fra de interesserede parter og om nødvendigt ændre konklusionerne, hvis bemærkningerne var berettigede. I ingen af disse tilfælde anvendtes der nye ikke-verificerede data til dumpingfastsættelsen. Desuden blev alle interesserede parters proceduremæssige rettigheder overholdt, idet de blev behørigt og rettidigt informeret og fik samme tidsfrist til at indsende bemærkninger.

(15)

Som anført i betragtning 21 i forordningen om midlertidig told blev den pågældende vare defineret som tråd af rustfrit stål med indhold af:

i øjeblikket henhørende under KN-kode 7223 00 19 og 7223 00 99 og med oprindelse i det berørte land.

(16)

Nogle brugere udtrykte bekymring over den manglende sondring mellem de forskellige typer af den pågældende vare og den samme vare, eftersom der findes et bredt varesortiment for alle varetyper. Det vakte især bekymring, hvordan der kunne sikres en rimelig sammenligning mellem alle typer i forbindelse med undersøgelsen. Som det er tilfældet i de fleste undersøgelser, omfatter definitionen af den pågældende vare en lang række forskellige varetyper, der deler de samme eller lignende grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber. Den omstændighed, at disse egenskaber kan variere fra varetype til varetype, kan nemlig føre til, at et bredt udvalg af typer omfattes. Dette er tilfældet i nærværende undersøgelse. Kommissionen tog hensyn til forskellene mellem varetyper og sikrede en rimelig sammenligning. Der blev tildelt et unikt varekontrolnummer (PCN) til hver varetype, som blev fremstillet og solgt af de indiske eksporterende producenter, og til hver varetype, der blev fremstillet og solgt af EU-erhvervsgrenen. Kontrolnummeret var afhængigt af varens væsentlige egenskaber, i dette tilfælde stålsort, brudstyrke, overtrækning, belægning, diameter og form. Derfor blev de typer tråde, der eksporteredes til Unionen, sammenlignet på grundlag af PCN med varer, der blev fremstillet og solgt af EU-erhvervsgrenen, og som har samme eller lignende egenskaber. Alle disse typer hørte ind under definitionen af den pågældende vare og den samme vare i indledningsmeddelelsen (5) og i forordningen om midlertidig told.

(17)

En part gentog sin påstand om, at de såkaldte »yderst tekniske« varetyper adskiller sig fra hinanden og ikke kan udskiftes med andre typer af den pågældende vare. Følgelig bør de udelukkes fra varedefinitionen. Når man afgør, om varer ligner hinanden i et sådant omfang, at de er samme vare, er det i henhold til Den Europæiske Unions Domstols retspraksis (6) nødvendigt at vurdere, om de har de samme tekniske og fysiske egenskaber, og om de har de samme grundlæggende anvendelsesformål og det samme forhold mellem pris og kvalitet. I den forbindelse skal den indbyrdes udskiftelighed og konkurrence mellem disse varer også vurderes. Undersøgelsen viste, at de »yderst tekniske« varetyper, der henvises til af denne part, har de samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber som andre varer, der indgår i undersøgelsen. Der er tale om tråde, og disse varer fremstilles af rustfrit stål, og der anvendes en lignende produktionsmetode med lignende maskiner, således at producenterne kan skifte mellem forskellige varianter af varen afhængigt af efterspørgslen. Selv om de forskellige typer tråd ikke er direkte indbyrdes udskiftelige og ikke direkte konkurrerer, konkurrerer producenterne om kontrakter, der dækker en bred vifte af tråd af rustfrit stål. Disse varetyper produceres og sælges desuden af både EU-erhvervsgrenen og de indiske eksporterende producenter under anvendelse af en lignende produktionsmetode. Denne påstand kan derfor ikke godtages.

(18)

Som reaktion på den endelige fremlæggelse hævdede en af parterne, at den analyse, som Kommissionen gennemførte for at fastslå, om de såkaldt yderst tekniske varetyper burde indgå i undersøgelsen, var utilstrækkelig. Denne påstand afvises. Det fremgik af undersøgelsen, at den yderst tekniske varetype er omfattet af varedefinitionen, jf. betragtning 17. Den pågældende part antog fejlagtigt, at alle kriterier som omhandlet i retspraksis skal være opfyldt samtidigt. I henhold til Den Europæiske Unions Domstols retspraksis (7) har Kommissionen vide skønsbeføjelser ved definitionen af varedækningen, og skal basere sin vurdering på de kriterier, der er fastlagt af Domstolen. Ofte kan visse kriterier som i den foreliggende sag pege i én retning og nogle i den anden retning; i en sådan situation skal Kommissionen foretage en samlet vurdering, som den har gjort i den foreliggende sag. Det er derfor forkert af den interesserede part at antage, at varetyper skal have alle egenskaber til fælles for at falde ind under den samme varedefinition.

(19)

En række brugere hævdede, at den såkaldte tråd af rustfrit stål i »serie 200« bør udelukkes fra varedækningen. Navnlig hævdede de, at denne type næppe var fremstillet af EU-erhvervsgrenen. Denne påstand er dog ubegrundet. For det første kan det forhold, at en bestemt varetype ikke fremstilles af EU-erhvervsgrenen, ikke være tilstrækkelig grund til at udelukke den fra undersøgelsen, når produktionsmetoden er sådan, at EU-producenterne kunne påbegynde fremstillingen af den pågældende varetype. For det andet var det i forbindelse med de yderst tekniske former for tråd blevet konstateret, at disse typer af den pågældende vare har grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber, der er de samme eller lignende for andre typer af samme vare, der blev fremstillet og solgt af EU-erhvervsgrenen. Denne påstand kan derfor ikke godtages.

(20)

Alternativt hævdede de, at valsetråd burde medtages i definitionen af den pågældende vare. Men valsetråd er et råmateriale, som anvendes i fremstillingen af den pågældende vare, men kan også anvendes til fremstilling af forskellige varer som f.eks. skruer og søm. Derfor udgør det i modsætning til den pågældende vare ikke en færdig stålvare. Gennem koldformningsproduktionsprocessen kan valsetråden blandt andet omdannes til den pågældende vare eller samme vare. På dette grundlag kan valsetråd ikke indgå i varedækningen i grundforordningens forstand.

(21)

På grundlag af ovenstående bekræftes definitionen af den pågældende vare og samme vare i betragtning 21 til 24 i forordningen om midlertidig told.

(22)

Under kontrolbesøgene hos de tre indiske eksporterende producenter, som indgik i stikprøven, og den efterfølgende analyse af de indsamlede oplysninger blev det konstateret, at de alle havde indsendt visse oplysninger, som ikke kunne anses for at være pålidelige. Kommissionen fortsatte sin undersøgelse og analyserede alle oplysninger, som blev fremlagt efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger og de efterfølgende høringer.

(23)

For den ene eksporterende producent konstaterede Kommissionen, jf. betragtning 26 i forordningen om midlertidig told, at de omkostninger, der var indberettet i dennes spørgeskemabesvarelse, ikke kunne afstemmes med de omkostninger, som var indeholdt i producentens interne regnskabssystem. Virksomheden havde fremført, at den manglende afstemning var forårsaget af registreringsfejl og en værdiansættelsesmetode af lagerbeholdningen, som varierede mellem det interne omkostningsrapporteringssystem og de data, der er offentliggjort i årsregnskabet.

(24)

Selv om oplysningerne i det interne regnskabssystem, jf. betragtning 28 i forordningen om midlertidig told, var i overensstemmelse med virksomhedens reviderede årsregnskab, var det ikke muligt at foretage en afstemning mellem de tal, der fremgik af det interne regnskabssystem for tråddelen og de omkostningstabeller, som virksomheden specifikt udarbejdede i besvarelsen af spørgeskemaet til denne undersøgelse. Følgelig og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 er det opfattelsen, at de oplysninger, der er konstateret i det interne regnskabssystem, ikke bør anvendes i forbindelse med denne antidumpingundersøgelse.

(25)

Derfor justerede Kommissionen foreløbigt de omkostningsoplysninger, som den eksporterende producent havde indsendt i sin spørgeskemabesvarelse, ved at anvende de oplysninger, der fandtes i dennes interne regnskabssystem.

(26)

Som det fremgår af betragtning 27 i forordningen om midlertidig told, påstod den eksporterende producent, at oplysningerne i det interne regnskabssystem ikke var pålidelige og ikke burde anvendes i forbindelse med undersøgelsen. Virksomheden påpegede en række fejl og opstillingsfejl i de interne oplysninger, som lå til grund for Kommissionens justering af omkostningerne. Virksomheden hævdede, at Kommissionen burde have baseret sin analyse på de omkostninger, der er indeholdt i besvarelsen af spørgeskemaet. På et senere tidspunkt efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger fremlagde virksomheden en afstemning mellem de interne delspecifikke omkostningstal og tallene i spørgeskemabesvarelsen. På dette grundlag og i betragtning af de beviser, der blev indsamlet under kontrolbesøget, kunne visse produktionsomkostninger, der oprindeligt blev indberettet af virksomheden i spørgeskemabesvarelsen, accepteres.

(27)

På grundlag af den foreliggende beviser kunne fordelingen af visse af virksomhedens omkostninger såsom generalomkostninger og finansieringsudgifter i spørgeskemabesvarelsen ikke betragtes som pålidelige med henblik på undersøgelsen. Kommissionen fandt, at disse omkostninger burde fordeles over virksomhedens samlede omsætning og salgsomkostninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 5. På grundlag af ovenstående kunne de fleste af omkostningerne i spørgeskemabesvarelsen accepteres, og fordelingen af omsætningen blev aftalt med virksomheden i den endelige fase af undersøgelsen. Dumpingmargenen faldt efter en revision af emballeringsomkostninger og visse generalomkostninger. Det blev således konstateret, at grundforordningens artikel 18 ikke længere skulle anvendes til at fastslå denne eksporterende producents dumpingmargen.

(28)

For en anden eksporterende producent konstaterede Kommissionen, jf. betragtning 30 i forordningen om midlertidig told, at indkøb og forbrug af råvarer, der var indberettet i virksomhedens spørgeskemabesvarelse, ikke var underbygget af de oplysninger, der blev fundet i producentens lagerforvaltningssystem. Det så navnlig ud til, at fordelingen på stålsorter var forskellig i de to kilder. Kommissionen fastslog, at stålsorten er en afgørende faktor ved fastsættelsen af omkostningerne til den endelige vare, og at upålidelige oplysninger om stålsorten i alvorlig grad vil kunne forvride fastsættelsen af omkostninger og salgspriser for individuelle varetyper og derfor kan være misvisende, og gjorde den eksporterende producent opmærksom på denne vigtige betragtning ved forskellige lejligheder.

(29)

Som det fremgår af betragtning 31 i forordningen om midlertidig told, hævdede den eksporterende producent dog, at it-filerne med indkøb af råvarer, som Kommissionen havde fået under kontrolbesøget, var ufuldstændige, da andre enheder i virksomheden havde foretaget yderligere indkøb af råvarer, men ikke var blevet rapporteret og derfor ikke indgik i de it-filer, der var blevet indsamlet under kontrolbesøget og undersøgt af Kommissionen. Endvidere hævdede den eksporterende producent, at de konstaterede uoverensstemmelser i mængderne af stålsorter skyldtes det forhold, at nogle stålsorter delvist overlappede hinanden, og at nogle dele af produktionsprocessen ikke kunne spores tilbage til de enkelte stålsorter.

(30)

Kommissionen bemærkede imidlertid, jf. betragtning 32 i forordningen om midlertidig told, at ovennævnte påstande, som er fremsat af denne virksomhed i forbindelse med yderligere indkøb af råvarer, ikke var tilstrækkeligt underbyggede og under ingen omstændigheder kunne forklare de konstaterede uoverensstemmelser mellem de enkelte stålsorter. Kommissionen bemærkede desuden, at virksomheden havde påstået, at det ikke var muligt på alle stadier af produktionsprocessen at foretage en sporing tilbage til de enkelte stålsorter. Denne indrømmelse underminerede yderligere pålideligheden af rapporteringssystemet i forbindelse med stålsorter som helhed. Oplysningen om stålsorter blev derfor foreløbigt anset for vildledende.

(31)

I betragtning 33 i forordningen om midlertidig told mente Kommissionen dog, at den rapporterede fordeling af råvarer på stålsort ikke var pålidelig, og at den foreløbigt bør lades ude af betragtning, og at fastlæggelserne bør ske ud fra de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Som følge af rapporteringssystemets generelle upålidelighed var det ikke muligt at foretage fastlæggelser ud fra de rapporterede stålsorter. Derfor blev det samlede forbrug af alle råvarer som helhed anvendt ved beregningen af en samlet dumpingmargen for alle varer, uden hensyntagen til fordelingen på stålsort.

(32)

Efter offentliggørelsen af de foreløbige konklusioner anfægtede virksomheden den midlertidige metode generelt, men var fortsat ikke i stand til at forelægge en en-til-en-sammenligning på grundlag af varekontrolnummer. Imidlertid tilbød virksomheden senere i undersøgelsen en tilstrækkelig grad af afstemning, når råvaren opdeles i de vigtigste af serier af rustfrie stålsorter i henhold til deres kemiske sammensætning (200-, 300- og 400-serien i AISI-klassifikationen). Virksomheden tilbød også en alternativ metode til kategorisering, hvor de endelige anvendelsesformål blev optaget som en supplerende opdelingsfaktor. Da de endelige anvendelsesformål ikke kan verificeres, foretog Kommissionen en ny beregning af dumpingmargenen på grundlag af stålsorter grupperet ved hjælp af deres kemiske sammensætning som anført i rækken af stålsorter (200-, 300- og 400-serierne i AISI-klassifikationen). Disse serier af stålsorter er et almindeligt anvendt, sagligt og kontrollerbart kriterium, hvorimod brugen af varekontrolnumre for denne virksomhed ikke gav mulighed for en fuld afstemning og derfor ikke ville give en retfærdig sammenligning på grundlag af de pålidelige data, jf. grundforordningens definition.

(33)

Da virksomhedens supplerende oplysninger imidlertid ikke kunne føre til en tilstrækkelig afstemning af de detaljerede data, der kræves til undersøgelse, blev den midlertidige konklusion om, at virksomhedens sporingssystem ikke var tilstrækkeligt pålideligt, opretholdt, og grundforordningens artikel 18 anvendes ved den endelige fastlæggelse af produktionsomkostningerne og beregningen af dumpingmargenen, som derfor baseres på den tilgang, der er nævnt i foregående betragtning.

(34)

For den tredje eksporterende producents vedkommende konstaterede Kommissionen i betragtning 34 i forordningen om midlertidig told under kontrolbesøget, at de strømme af råvarer, der var blevet indberettet i spørgeskemabesvarelsen, ikke var i overensstemmelse med de oplysninger, der var indeholdt i producentens regnskabssystem. Det så ud til, at fordelingen på stålsorter var forskellig i de to kilder.

(35)

Den eksporterende producent hævdede, jf. betragtning 35 i forordningen om midlertidig told, at forskellene i de samlede mængder af råvarer kunne afstemmes ved at tage højde for ændringerne i varebeholdningerne, selv om den pågældende indrømmede, at der var fejl i spørgeskemabesvarelsen. Imidlertid påstod virksomheden også, at delvist overlappende stålsorter gjorde det umuligt at foretage en nøjagtig afstemning alt efter den enkelte stålsort. I sine bemærkninger til de foreløbige konklusioner anførte virksomheden også, at den stålsort, der fremgår af salgsfakturaen, lejlighedsvis ikke stemte overens med den stålsort, der faktisk eksporteres. Virksomheden påstod desuden, at stålsorterne ikke blev anvendt nøjagtigt i industrien for rustfrit stål, og at der var variationer mellem den offentliggjorte kemiske sammensætning af stålsorterne og de faktiske produkter. Virksomheden påstod, at hvis der blev taget hensyn til disse forklaringer, ville de uoverensstemmelser, som Kommissionen havde identificeret, kun vedrøre en ubetydelig del af virksomhedens eksport.

(36)

Kommissionen fandt, at omfanget af de konstaterede afvigelser ikke kunne forklares ved lejlighedsvise unøjagtigheder. Tværtimod bidrog de fremførte argumenter til at undergrave troværdigheden af virksomhedens rapporteringssystem af stålsorter som helhed, navnlig i lyset af betydningen af stålsorter i forbindelse med fastlæggelsen af omkostningerne til den færdige vare.

(37)

Senere i undersøgelsen påstod virksomheden imidlertid, at hvis Kommissionen ikke godtog virksomhedens første rapportering af stålsorter, kan et mere nøjagtigt resultat opnås, hvis Kommissionen i stedet for at sammenlægge alle varekontrolnumre, således som det havde været tilfældet i den midlertidige fase, kun ville samle de særlige stålsorter, mellem hvilke der var identificeret uoverensstemmelser, eller alternativt samle stålsorterne i henhold til deres kemiske sammensætning udtrykt i rækken af stålkvaliteter (200-, 300- og 400-serierne i AISI-klassifikationen). Virksomheden tilbød også endnu en metode til yderligere at samle stålsorterne i 300-serien i mindre undergrupper.

(38)

Kommissionen har derfor genberegnet dumpingmargenen på grundlag af grupper af rustfrit stål baseret på den kemiske sammensætning som anført i serier af stålsorter (200-, 300- og 400-serien i AISI-klassifikationen) for at følge samme metode som beskrevet i betragtning 30. Disse serier af stålsorter er et almindeligt anvendt, sagligt og kontrollerbart kriterium, hvorimod brugen af varekontrolnumre for denne virksomhed ikke gav mulighed for en fuld afstemning og derfor ikke ville give en retfærdig sammenligning på grundlag af de pålidelige data, jf. grundforordningens definition.

(39)

Da virksomhedens supplerende oplysninger ikke kunne føre til en tilstrækkelig afstemning af de detaljerede data, der kræves til undersøgelsen, blev den midlertidige konklusion om, at virksomhedens sporingssystem ikke var tilstrækkeligt pålideligt, opretholdt, og grundforordningens artikel 18 anvendes ved den endelige fastlæggelse af produktionsomkostningerne og beregningen af dumpingmargenen, som derfor baseres på den tilgang, der er nævnt i foregående betragtning.

(40)

Klageren påstod, at en opdeling af den pågældende vare i stålsorter afholdt Kommissionen fra at udføre en korrekt afprøvning af fortjenesten med henblik på at fastsætte den normale værdi pr. varekontrolnummer.

(41)

Kommissionen gennemfører sine analyser på et niveau, der er konsistent med de eksporterendes producenters og EU-producenternes interne regnskabssystemer, hvilket giver mulighed for at begrunde de indsendte tal. Påstanden afvises derfor.

(42)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 37 og 38 i forordningen om midlertidig told hermed.

(43)

For en eksporterende producent, som er underlagt anvendelsen af grundforordningens artikel 18, blev fastsættelsen af den normale værdi taget op til ny behandling som følge af den nye vurdering af virksomhedens produktionsomkostninger. I den endelige fase blev produktionsomkostningerne fastlagt på grundlag af de indberettede produktionsomkostninger, hvortil man lagde salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger, inkl. finansielle omkostninger, ved hjælp af en fordelingsmetode, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 5.

(44)

For de tre nye eksporterende producenter i stikprøven og den eksporterende producent, som blev indrømmet en individuel undersøgelse, blev hjemmemarkedssalget generelt fundet repræsentativt, da det udgjorde mindst 5 % af virksomhedens samlede eksportmængde af den pågældende vare ved salg til Unionen. Det blev også undersøgt, om hver af de varetyper, der solgtes af de nye producenter i stikprøven på deres hjemmemarked, var repræsentative og sammenlignelige med de varetyper, der solgtes ved eksport til Unionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2.

(45)

Ved at fastslå andelen af rentabelt salg til uafhængige kunder på hjemmemarkedet i UP undersøgte Kommissionen endvidere, om hjemmemarkedssalget fra de nye eksporterende producenter i stikprøven og den eksporterende producent, der blev indrømmet en individuel undersøgelse, kunne anses for at have fundet sted i normal handel i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 4.

(46)

I forbindelse med en af de nye eksporterende producenter, der indgik i stikprøven, blev virksomhedens oprindelige omkostningsfordeling betragtet som utilstrækkelig, eftersom den så bort fra trådens tykkelse, som er en betydelig omkostningsfaktor. Efter aftale med virksomheden blev omkostningsfordelingsmetoden justeret.

(47)

For så vidt angik en anden ny eksporterende producent i stikprøven blev en fejl i beregningen af dumpingmargenen rettet. Endvidere anmodede producenten Kommissionen om at foretage yderligere justeringer af rentabilitetskontrollen og af priserne. Disse påstande blev fundet uberettigede.

(48)

Hvad angår den eksporterende producent, der var blevet indrømmet en individuel undersøgelse, blev en yderligere fejl i beregningerne rettet. Den samme eksporterende producent fremsatte påstande vedrørende Kommissionens fastsættelse af niveauet for salgs- og administrationsomkostninger samt andre generalomkostninger og de indenlandske transportomkostninger og anmodede om en justering for fysiske forskelle i den pågældende vare mellem hjemmemarkedet og eksportmarkederne. Disse påstande blev afvist, idet beregningerne var baseret på de omkostninger, som virksomheden havde fremlagt, og som var blevet verificeret under kontrolbesøget, og da påstanden vedrørende fysiske forskelle ikke var begrundet.

(49)

Som følge heraf bekræftes metoden i betragtning 39-48 i forordningen om midlertidig told, og den anvendes for de tre nye eksporterende producenter i stikprøven og den eksporterende producent, der blev indrømmet en individuel undersøgelse.

(50)

For en eksporterende producent blev en række fejl som følge af virksomhedens påstande om lejlighedsvis brug af en forkert valutakurs og den fejlagtige medregning af visse interne salgstransaktioner i dumpingberegningen rettet.

(51)

For en anden eksporterende producent blev salget gennem en forretningsmæssigt forbundet virksomhed i Unionen inkluderet i dumpingberegningen.

(52)

En af de nye eksporterende producenter i stikprøven påstod, at virksomhedens fordele under subsidieordningerne DEPS og DDS burde lægges til eksportprisen.

(53)

En anden af de nye eksporterende producenter i stikprøven indberettede sine fordele under subsidieordningen DDS som negative prisjusteringer, hvilket kunstigt øgede eksportpriserne.

(54)

Kommissionen analyserede de to virksomheders prisadfærd på EU-markedet og traf sine konklusioner som følge af anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 8, og foretog derfor ingen yderligere justeringer. Førstenævnte virksomheds påstand blev derfor afvist, og der blev set bort fra sidstnævnte virksomheds indberettede justering.

(55)

En af de nye eksporterende producenter i stikprøven påstod, at virksomhedens eksportpriser burde opjusteres for at bringe dem på linje med hjemmemarkedspriserne, idet hjemmemarkedssalget forgik under eget varemære og tiltrak højere priser. Virksomheden kunne dog ikke fremlægge bevis for, at de fakturaer, som påstanden vedrørte, faktisk omhandlede varemærkesalg, og påstanden blev derfor afvist.

(56)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 50-52 i forordningen om midlertidig told.

(57)

En eksporterende producent påstod, at da alle varekontrolnumre blev lagt sammen med henblik på at fastlægge virksomhedens produktionsomkostninger, burde eksportpriserne behandles på samme måde, og der burde kun have været anvendt én eksportpris med henblik på sammenligningen med den normale værdi.

(58)

I sin undersøgelse søgte Kommissionen at beregne omkostningerne og eksportprisen på PCN-basis, men modtog ikke den nødvendige afstemning fra den pågældende virksomhed, som ville have gjort det muligt at identificere pålidelige produktionsomkostninger på PCN-basis. Undersøgelsen viste imidlertid ingen mangler vedrørende eksportprisniveauet på PCN-basis, og det ville derfor ikke have været hensigtsmæssigt at anvende grundforordningens artikel 18 med henblik på at fastlægge de faktiske eksportpriser. Idet Kommissionen ikke mente, at det ville være hensigtsmæssigt at mindske oplysningsniveauet for de indberettede priser sammenholdt med standarderne for undersøgelser med henblik på at foretage en rimelig sammenligning, blev påstanden afvist.

(59)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 53 til 55 i forordningen om midlertidig told.

(60)

For hver stikprøveudtagen virksomhed blev den normale værdi, der var beregnet som et vejet gennemsnit og fastsat for samme vare, sammenlignet med det vejede gennemsnit af eksportprisen for den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(61)

I henhold til grundforordningens artikel 9, stk. 6, og da grundforordningens artikel 18 blev anvendt for to af de tre eksporterende producenter, der oprindeligt indgik i stikprøven, fastlægges dumpingmargenen for de samarbejdsvillige eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, på grundlag af den gennemsnitlige dumpingmargen for den ene eksporterende producent, der oprindeligt indgik i stikprøven, for hvilken grundforordningens artikel 18 ikke længere finder anvendelse, og de to nye virksomheder i stikprøven med dumpingmargener, der ikke er under bagatelgrænsen. På dette grundlag blev den beregnede dumpingmargen for de samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven, midlertidigt fastsat til 8,4 %.

(62)

For alle de andre eksporterende producenter i det berørte lands vedkommende bestemte Kommissionen først graden af samarbejde. I den forbindelse blev der foretaget en sammenligning mellem den samlede eksportmængde, der var angivet i spørgeskemabesvarelserne, og den samlede import fra det berørte land, som anført i Eurostats importstatistikker. Da samarbejdsgraden var høj, blev restdumpingmargenen fastsat til niveauet for den højeste dumpingmargen, der var fastslået for de stikprøveudtagne eksporterende producenter. Ud fra dette blev den landsdækkende dumping fastsat til 16,2 %.

(63)

Følgelig udgør de vejede gennemsnitlige dumpingmargener følgende i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet:

(64)

Nogle brugere anfægtede antallet af EU-producenter i betragtning 63 i forordningen om midlertidig told. De påstod, at antallet af producenter var fejlagtigt vurderet, og at der i virkeligheden var færre producenter på EU-markedet.

(65)

Kommissionen påpegede, at ovennævnte påstand ikke var understøttet af beviser. Kommissionen undersøgte antallet af EU-producenter, som fremgik af klagen, i forbindelse med undersøgelsen af situationen og i løbet af undersøgelsen. Kommissionen kontaktede alle 27 kendte EU-producenter i den forbindelse. Undersøgelsen bekræftede, at 27 EU-producenter fremstillede samme vare i Unionen i UP. Påstanden afvises derfor, og betragtning 63 i forordningen om midlertidig told bekræftes.

(66)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 64-67 i forordningen om midlertidig told.

(67)

Nogle brugere hævdede, at skadeanalysen burde have set bort fra data for 2009, fordi finanskrisen, der indtraf det år, havde forvridende virkninger navnlig på EU-forbruget. Men selv hvis 2009 blev udelukket fra analysen, ville der stadig være tale om en stigende tendens for forbruget (+ 5 %), hvilket er et tegn på en forbedring af markedet. Desuden blev de negative virkninger af finanskrisen anerkendt i betragtning 68 i forordningen om midlertidig told. Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 68 i forordningen om midlertidig told.

(68)

Dumpingmargenen for den eksporterende producent, Macro Bars and Wires, ligger under bagatelgrænsen, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 3. Det kan derfor antages, at denne eksporterende producent ikke har foretaget dumping som omhandlet i grundforordningens artikel 1, stk. 2, i undersøgelsesperioden. Som følge heraf blev importmængderne udelukket fra den midlertidigt fastsatte mængde af dumpingimport fra det berørte land. En anden eksporterende producent, nemlig Venus-gruppen, gjorde gældende, at visse transaktioner fejlagtigt blev talt med to gange. Kommissionen var enig med den eksporterende producent og justerede den samlede dumpingimportmængde ved at fjerne disse transaktioner.

(69)

Følgelig blev mængden, markedsandelen og den gennemsnitlige pris på dumpingimporten revideret.

(70)

Dumpingimportens omfang og markedsandel:

(71)

Macro Bars and Wires eksporterede begrænsede mængder af den pågældende vare i undersøgelsesperioden, og Venus-gruppens transaktioner nævnt ovenfor udgjorde også begrænsede mængder, følgelig medfører fradraget af disse importmængder fra den samlede mængde af dumpingimport fra det berørte land ikke væsentlige ændringer i de tendenser, der er beskrevet i betragtning 69 og 71 i forordningen om midlertidig told. Derfor blev disse betragtninger i forordningen om midlertidig told bekræftet.

(72)

Gennemsnitspriserne på dumpingimporten:

(73)

Justeringen af dumpingimportmængden medfører ingen væsentlige ændringer i gennemsnitspriserne på den indiske dumpingimport eller beregningerne af underbudsmargenen. Den vejede gennemsnitlige underbudsmargen er på 15 %, hvilket bekræfter konklusionerne i forordningen om midlertidig told.

(74)

En eksporterende producent fra Indien påstod, at EU-salgspriserne forekom højst usandsynlige og sandsynligvis var fordrejede. Det skal dog understreges, at de priser, der anvendtes til underbudsberegningen blev indsamlet og efterprøvet under kontrolbesøg hos EU-producenterne i stikprøven.

(75)

Konklusionerne i forbindelse med undersøgelsesresultaterne i betragtning 75-77 i forordningen om midlertidig told bekræftes hermed.

(76)

Visse parter hævdede, at EU-erhvervsgrenens resultater burde betragtes som relativt positive i forbindelse med den globale økonomiske krise, og at med undtagelse af en skadesindikator, nemlig markedsandelen, tydede ingen af de øvrige indikatorer på, at der forekom skade.

(77)

En af parterne hævdede, at de gennemsnitlige salgspriser for EU-erhvervsgrenen steg med ca. 34 %, hvilket er langt mere end produktionsomkostningerne, som steg med 13 % i samme periode. I den forbindelse skal det bemærkes, at ved begyndelsen af den betragtede periode, dvs. i 2009, solgte EU-erhvervsgrenen til priser under produktionsomkostningerne og var først i stand til at sælge over produktionsomkostningerne fra 2011 og fremefter.

(78)

Det fremgik af undersøgelsen, at selv om nogle skadesindikatorer, f.eks. produktionsmængde og kapacitetsudnyttelse, fulgte en positiv tendens, eller forblev stabile, f.eks. beskæftigelse, fulgte en række andre indikatorer for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation, f.eks. rentabilitet, likviditet, investering og investeringsafkast, ikke en tilfredsstillende tendens i den betragtede periode. Mens indikatoren for investeringer blev forbedret i 2010, faldt den i 2011 og i undersøgelsesperioden til under niveauet for 2009. Trods en forbedring af investeringsafkastet fra 2009 til 2011, hvor det nåede op på 6,7 %, faldt det igen til 0,8 % i undersøgelsesperioden. På samme måde forbedredes indikatorerne for rentabilitet og likviditet indtil 2011, og de begyndte igen at blive dårligere i UP. Det kan derfor konkluderes, at EU-erhvervsgrenen begyndte at genrejse sig efter 2009, men dens genrejsning blev efterfølgende bremset på grund af dumpingimporten fra det berørte land.

(79)

Efter anmodning fra en interesseret part bekræftes det, at lagerbeholdningerne, der var blevet fastslået i betragtning 100 i forordningen om midlertidig told, vedrørte de stikprøveudvalgte EU-virksomheders aktivitet.

(80)

EU-erhvervsgrenen hævdede, at målfortjenstmargenen på 5 %, der var blevet fastsat i den foreløbige fase, var for lav. Parten underbyggede ikke sin påstand i tilstrækkeligt omfang. I betragtning 95 i forordningen om midlertidig told forklares baggrunden for valget af denne fortjenstmargen, og undersøgelsen afslørede ikke andre grunde til at ændre den. Derfor opretholdes målfortjenesten på 5 % i forbindelse med de endelige undersøgelsesresultater.

(81)

En eksporterende producent påstod, at EU-erhvervsgrenens vanskeligheder i vidt omfang skyldes strukturelle problemer, og at målfortjenstmargenen på 5 % derfor var urealistisk.

(82)

Der mindes om, at ifølge retspraksis (8) har institutionerne behov for at fastsætte en fortjenstmargen, som EU-erhvervsgrenen med rimelighed kunne forventes at have under normale konkurrencevilkår i en situation uden subsidieret import. I 2007 var fortjenstmargenen på 3,7 %; fra 2008 blev den som følge af den finansielle og økonomiske krise negativ. I klagen blev det gjort gældende, og det fremgik af undersøgelsen, at dumpingimporten begyndte at komme til EU-markedet fra 2007, da importmængden steg fra 17 727 ton i 2006 til 24 811 ton. Det var derfor ikke muligt at fastlægge en målfortjenstmargen ud fra den fortjeneste, der med rimelighed kunne forventes af EU-producenterne af samme vare. Kommissionen konkluderede derfor, jf. artikel 95 i forordningen om midlertidig told, at det ikke var hensigtsmæssigt at anvende målfortjenesten på 5 % ud fra den reelle fortjeneste i andre dele af stålindustrien, som ikke har lidt under dumpingimport og subsidieret import, således som det er sket i andre nylige undersøgelse om lignende varer i samme sektor (9). Det skal desuden bemærkes, at fortjenstmargenen på 3,7 % i 2007 i mange tilfælde også betragtes som for lav på grund af den stigende tilstedeværelse af dumpingimport. Målfortjenesten på 5 % blev derfor opretholdt med henblik på de endelige konklusioner.

(83)

Kommissionen konkluderer derfor, at erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5. Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 78-105 i forordningen om midlertidig told.

(84)

En eksporterende producent hævdede, at forordningen om midlertidig told ikke tog højde for, at EU-erhvervsgrenen siden 2009 havde været i stand til at drage fordel af stigningen i forbruget, og at Kommissionen ikke kan antage, at EU-erhvervsgrenen vil være i stand til at bevare sin markedsandel på ubestemt tid.

(85)

Som reaktion på disse argumenter skal det bemærkes, at undersøgelsen viste, at markedsandelen for den indiske dumpingimport steg i et hurtigere tempo end forbruget på EU-markedet. Mængden af den indiske dumpingimport steg med 110 %, mens forbruget steg med 50 % i samme periode. Det fremgik også af undersøgelsen, at de gennemsnitlige indiske priser konstant var lavere end EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige pris i samme periode, at de underbød EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige pris med 15 % i undersøgelsesperioden. Følgelig kunne EU-erhvervsgrenen, som faktisk til en vis grad nød godt af det øgede forbrug og også kunne øge sin salgsmængde med 40 %, ikke bevare sin markedsandel, som det kunne forventes med markedsvilkår, der var under forbedring, og i betragtning af EU-erhvervsgrenens ledige produktionskapacitet.

(86)

I den betragtede periode var udviklingen i den ikke-dumpede import og de ikke-dumpede priser sammenligneligt med udviklingen i dumpingimporten og -priserne. Desuden var priserne på dumpingimporten på stort set samme niveau som priserne på den ikke-dumpede import, idet de gennemsnitlige ikke-dumpede priser var 0,4 % lavere. Derudover udgør mængden af ikke-dumpet import mindre end 6 % af den samlede import fra det berørte land og kun lidt over 1 % af markedsandelen. Derfor konkluderede Kommissionen, at den skade, der er forårsaget af den ikke-dumpede import fra det berørte land, ikke bryder årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra det berørte land og den væsentlige skade, der er påført EU-erhvervsgrenen i UP.

(87)

To indiske eksporterende producenter og de indiske myndigheder fastholdt deres påstand om, at importen af tråd af rustfrit stål fra Folkerepublikken Kina (»Kina«) burde have været omfattet af undersøgelsen, og at indvirkningen af importen fra Kina på EU-markedet og EU-erhvervsgrenen var undervurderet.

(88)

Da der siden indledningsfasen, jf. betragtning 115 i forordningen om midlertidig told, ikke er fremlagt bevis for dumping, der forvolder EU-erhvervsgrenen skade, og som kunne have berettiget indledningen af en antidumpingundersøgelse af importen med oprindelse i Kina, afvises påstanden om, at Kina burde have været omfattet af undersøgelsen, derfor som ubegrundet.

(89)

Importen fra Kina udviste dog en stigende tendens i den betragtede periode og nåede en markedsandel på 8,3 % i UP, jf. betragtning 113 i forordningen om midlertidig told. Endvidere var de kinesiske importpriser lavere end EU-erhvervsgrenens priser og de indiske eksporterende producenters priser på EU-markedet. Det blev derfor også undersøgt, om importen fra Folkerepublikken Kina kunne have bidraget til den skade, EU-erhvervsgrenen har lidt, og om den har brudt årsagssammenhængen mellem skaden og den indiske dumpingimport.

(90)

De foreliggende oplysninger i den midlertidige fase tydede på, at varesammensætningen for den kinesiske import var forskellig, og at de områder, hvor der fandtes kinesiske produkter, var forskellige i forhold til de varer, som EU-erhvervsgrenen solgte, eller endog i forhold til de indiske varer, der blev solgt på EU-markedet.

(91)

Efter offentliggørelsen af de midlertidige foranstaltninger modtog Kommissionen flere påstande om, at den kinesiske lavprisimport i UP muligvis brød årsagssammenhængen mellem den dumpede indiske import og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(92)

Det fremgik af den analyse, der er foretaget på grundlag af importstatistikker vedrørende de to KN-koder, der er omfattet af undersøgelsen, at 29 % af den kinesiske import fandt sted i den lavere ende af markedet (under KN-kode 7223 00 99). Dette forklarer til dels, hvorfor de kinesiske priser i gennemsnit er lavere end EU-erhvervsgrenens og de indiske eksporterende producenters priser. Statistikkerne for KN-kode 7223 00 99 viste også, at de kinesiske producenters kunder var koncentreret i Det Forenede Kongerige, hvor EU-erhvervsgrenen grundlæggende ikke producerede.

(93)

Hvad angår KN-kode 7223 00 19 fremgik det af analyserne ud fra PCN, at både EU-erhvervsgrenen og de indiske producenter især konkurrerede i den øverste ende af markedet, hvor priserne kunne være op til fire gange højere end priserne i den laveste ende under samme KN-kode. (10) Undersøgelsen viste også, at prisudsving generelt er knyttet til varetypen og til nikkelindholdet.

(94)

For så vidt angår prisniveauet for importen fra Folkerepublikken Kina skal det bemærkes, at fra 2009 til UP lå gennemsnitsprisen for den kinesiske import over prisen på dumpingeksporten af den pågældende vare fra Indien, som det fremgår af følgende tabel, der viser den gennemsnitlige pris på den kinesiske eksport, der henhører under KN-kode 7223 00 19.

(95)

I undersøgelsesperioden faldt de gennemsnitlige kinesiske importpriser for første gang til under den indiske dumpingimportpris. Dette forhold blev dog anset for at være af midlertidig karakter, da det kinesiske prisniveau i året efter undersøgelsesperioden steg og igen var højere end de indiske priser.

(96)

Desuden viste sammenligningen mellem importmængden fra det berørte land og importmængden fra Folkerepublikken Kina, at på et hvilket som helst tidspunkt i den betragtede periode og navnlig i undersøgelsesperioden var importen fra Folkerepublikken Kina på et meget lavere niveau end importen fra Indien. Importmængderne for Folkerepublikken Kina udgjorde grundlæggende mindre end halvdelen af den samlede import fra Indien.

(97)

Selv hvis importen fra Folkerepublikken Kina derfor kunne have bidraget til EU-erhvervsgrenens skade, kunne den ikke have påvirket EU-erhvervsgrenens situation i det omfang, at den bryder årsagssammenhængen mellem dumpingimport fra det berørte land og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Derfor bekræftes betragtning 113 i forordningen om midlertidig told.

(98)

En af parterne hævdede, at EU-producenternes ringe økonomiske resultater kunne være forvoldt af konkurrence fra andre EU-producenter, som ikke var klagere eller ikke havde givet udtryk for deres støtte til undersøgelsen ved sagens indledning.

(99)

Markedsandelen for andre EU-producenter udviklede sig som følger:

(100)

De EU-producenter, som ikke klagede, og som ikke specifikt gav udtryk for tilslutning til undersøgelsen, tegnede sig for 44 % af det samlede EU-salg som anført i betragtning 86 i forordningen om midlertidig told. Deres salg steg med 58 % fra ca. 34 926 ton i 2009 til 55 124 ton i den betragtede periode. Men denne vækst er relativt beskeden i forhold til væksten i dumpingimporten fra det berørte land i samme periode (+ 110 %). Endvidere forblev markedsandelen for disse EU-producenter relativt stabil i den betragtede periode, og det blev ikke konstateret, at deres priser var lavere end priserne hos EU-producenterne i stikprøven. Det konkluderes derfor, at deres salg på EU-markedet ikke havde bidraget til den skade, EU-erhvervsgrenen havde lidt.

(101)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 121-124 i forordningen om midlertidig told.

(102)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 125 i forordningen om midlertidig told.

(103)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 126-133 i forordningen om midlertidig told.

(104)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 142-144 i forordningen om midlertidig told.

(105)

Efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger tog syv brugere og en brugersammenslutning kontakt til Kommissionen og viste interesse for at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen. Efter deres anmodning fik de tilsendt spørgeskemaer i april 2013. Der var dog kun to brugere, der indsendte en fuldstændig spørgeskemabesvarelse, og generelt set tegnede de samarbejdsvillige brugere sig for 12 % af den samlede import fra det berørte land i undersøgelsesperioden og for 2,5 % af det samlede EU-forbrug, selv om de havde 32 personer direkte beskæftiget med fremstilling af færdige varer, der omfatter den pågældende vare. Den økonomiske indvirkning af foranstaltningerne på brugerne blev taget op til fornyet vurdering på grundlag af de nye oplysninger i spørgeskemabesvarelserne, og der blev aflagt besøg hos to brugere for at kontrollere de afgivne oplysninger.

(106)

Brugerne hævdede, at et fortjenstniveau på 9 %, som anført i betragtning 136 i forordningen om midlertidig told, var for højt og ikke repræsentativt for brugerindustrien. Efter modtagelsen af supplerende spørgeskemabesvarelser blev den gennemsnitlige fortjeneste for alle samarbejdsvillige brugere beregnet igen og fastsat til 2 % af omsætningen.

(107)

Det blev også konstateret, at for så vidt angår de samarbejdsvillige brugere udgjorde indkøb fra det berørte land i gennemsnit 44 % af det samlede indkøb af den pågældende vare, og det berørte land var den eneste forsyningskilde for to samarbejdsvillige brugere. I undersøgelsesperioden udgjorde omsætningen af den vare, der indeholder den pågældende vare, gennemsnitligt 14 % af den samlede omsætning hos de samarbejdsvillige brugere.

(108)

Selv hvis man går ud fra det værst tænkelige scenarie for EU-markedet, dvs. at der ikke kan videregives potentielle prisstigninger til distributionskæden, og brugerne fortsætter med at købe de hidtidige mængder i det berørte land, vil virkningen af tolden på brugernes rentabilitet, der stammer fra aktiviteter, hvor den pågældende vare anvendes, eller hvori den indgår, betyde et fald til et tabsgivende niveau, hvor brugerne vil have en (negativ) fortjeneste på -0,6 %.

(109)

Kommissionen erkender, at virkningen på kort og mellemlang sigt bliver mere udtalt på individuelt plan for de brugere, der får deres samlede import fra Indien. Det er dog forholdsvis få rent talmæssigt (to af de samarbejdsvillige brugere). De har desuden muligheden, forudsat at deres indiske producent samarbejder, for at anmode om tilbagebetaling af told, jf. grundforordningens artikel 11, hvis alle betingelser for en sådan tilbagebetaling er opfyldt.

(110)

Visse brugere gentog deres bekymring for, at foranstaltningerne ville ramme visse typer tråd, der ikke produceres i Europa, nemlig typer fra den såkaldte »serie 200« som beskrevet i betragtning 139 i forordningen om midlertidig told. Ifølge brugerne skyldes den manglende EU-produktion den begrænsede efterspørgsel og den særlige produktionsproces.

(111)

Undersøgelsen viste dog, at denne type tråd af rustfrit stål fremstilles af EU-erhvervsgrenen, og at den udgør en begrænset andel af EU-markedet. For brugerne findes der også alternative leveringskilder fra lande, der ikke er omfattet af antidumping- eller antisubsidieforanstaltninger. Endvidere kan andre typer tråd af rustfrit stål anvendes til de samme formål. Følgelig kan indførelsen af foranstaltningerne ikke få en mærkbar indflydelse på EU-markedet og på disse brugere. Påstanden afvises derfor.

(112)

Visse brugere fremhævede den længere leveringstid for samme vare fra EU-producenterne i forhold til leveringstiden for den pågældende vare fra Indien. Muligheden for, at de handlende og forhandlerne kan oplagre varer og disponere over disse hurtigt, underminerer dog ikke de faktiske beviser for de negative virkninger af dumpingimporten. Påstanden måtte derfor afvises.

(113)

Hvis man tager ovenstående i betragtning, konkluderes det, at EU-markedet generelt vil drage fordel af indførelsen af foranstaltningerne, selv om nogle brugere sandsynligvis påvirkes negativt af foranstaltningerne over for importen fra det berørte land mere end andre. Det konkluderes navnlig, at genoprettelsen af rimelige handelsvilkår på EU-markedet vil give EU-erhvervsgrenen mulighed for at tilpasse sine priser til produktionsomkostningerne; opretholde produktionen og beskæftigelsen; genvinde tidligere tabte markedsandele og udnytte stordriftsfordelene. Det burde give erhvervsgrenen mulighed for at opnå fornuftige fortjenstmargener, der vil gøre det muligt at operere effektivt på mellemlang og lang sigt. Sideløbende vil erhvervsgrenen forbedre sin overordnede finansielle situation. Desuden fremgik det af undersøgelsen, at foranstaltningerne generelt vil få begrænset indvirkning på brugerne og på ikke forretningsmæssigt forbundne importører. Det konkluderes derfor, at de samlede fordele af foranstaltningerne synes at opveje virkningerne for brugerne af den pågældende vare på EU-markedet.

(114)

På baggrund af ovenstående bekræftes vurderingen i betragtning 145 og 146 i forordningen om midlertidig told.

(115)

For en eksporterende producent blev skadestærsklen nedjusteret efter virksomhedens påstand om, at der var foretaget fejl på grund af en forveksling mellem valutasatsen på visse transaktioner og indregningen af visse interne salgstransaktioner i beregningen. Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 148-151 i forordningen om midlertidig told.

(116)

Samme eksporterende producent påstod, at den indiske eksport til Unionen foregår til grossister, og at EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet foregår til slutbrugerne, og at Kommissionen derfor ikke foretog sammenligningen i det rette handelsled. Undersøgelsen viste dog, at de indiske eksporterende producenter sælger til begge kategorier af kunder, og at de konkurrerer med EU-producenterne om de samme kategorier af kunder.

(117)

Der blev ikke beregnet en individuel skademargen for Macro Bars and Wires, da denne virksomheds endelige dumpingmargen lå på bagatelgrænsen, jf. betragtning 51.

(118)

Den metode, der anvendes i forordningen om midlertidig told, bekræftes.

(119)

På baggrund af ovenstående og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 4, bør der indføres en endelig antidumpingtold på et niveau, der er tilstrækkeligt til at afhjælpe den skade, der er forårsaget af dumpingimporten, under hensyntagen til den konstaterede subsidiemargen i Kommissionens forordning (EU) nr. 419/2013.

(120)

Den endelige antidumpingtold blev således fastlagt ved at sammenligne skadestærsklerne og dumpingmargenerne under hensyntagen til subsidiemargenerne ved i fuldt omfang at trække dem fra den relevante dumpingmargen. Den endelige antidumpingtold bør derfor være som følger:

(121)

De antidumpingtoldsatser for de enkelte virksomheder, der er anført i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der i forbindelse med undersøgelsen blev konstateret for disse virksomheder. Disse toldsatser finder (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre virksomheder«) udelukkende anvendelse på importen af varer med oprindelse i Indien, der er fremstillet af de nævnte specifikke retlige enheder. Importvarer, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning, herunder forretningsmæssigt forbundne enheder til de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«.

(122)

En eksporterende producent i det berørte land afgav et pristilsagn indhold til grundforordningens artikel 8, stk.1.

(123)

I de senere år har den pågældende vare været udsat for markante prisudsving, og det er derfor ikke hensigtsmæssigt at afgive et fast pristilsagn for denne vare. For at løse dette problem tilbød den indiske eksporterende producent en indekseringsklausul baseret på råvareomkostningerne. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der ikke er nogen direkte og præcis sammenhæng mellem prisudsvingene og udsvingene i indekset, og at indeksering derfor ikke findes hensigtsmæssig. Desuden har undersøgelsen vist, at der findes forskellige typer af den pågældende vare, som ikke nemt kan adskilles og derfor har betydelige prisforskelle.

(124)

Desuden producerer den eksporterende producent en række varer af rustfrit stål og kan sælge disse varer til de samme kunder i Unionen gennem sine handelsselskaber. Dette kunne skabe en alvorlig risiko for krydskompensation og gøre det yderst vanskeligt at føre effektivt tilsyn med pristilsagnet.

(125)

Ud fra ovenstående konkluderede Kommissionen, at pristilsagnet ikke kan godtages.

(126)

Alle anmodninger om anvendelse af en individuel antidumpingtoldsats for virksomheder (f.eks. efter ændring af den pågældende enheds navn eller oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) bør omgående indgives til Kommissionen (11) med alle relevante oplysninger, især om ændringer i virksomhedens aktiviteter med hensyn til produktion, hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller den pågældende ændring i produktions- og salgsenheder. Om fornødent vil forordningen om indførelse af den endelige antidumpingtold blive ændret ved en ajourføring af listen over virksomheder, der er omfattet af individuelle toldsatser.

(127)

På grund af størrelsen af de konstaterede dumpingmargener og omfanget af den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen, anses det for nødvendigt, at de beløb, der er stillet som sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold, indført ved forordningen om midlertidig told, opkræves endeligt med et beløb svarende til den endelige told —

—

nikkel på 2,5 % og derover, undtagen tråd med indhold af nikkel på 28 % og derover, men ikke over 31 %, og af krom på 20 % og derover, men ikke over 22 %

—

nikkel på 2,5 % og derunder, undtagen tråd med indhold af krom på 13 % og derover, men ikke over 25 %, og aluminium på 3,5 % eller derover, men ikke over 6 %

a)

virksomheden ikke eksporterede de varer, der er beskrevet i artikel 1, stk. 1, med oprindelse i Indien i undersøgelsesperioden (1. april 2011-31. marts 2012)

b)

virksomheden ikke er forretningsmæssigt forbundet med en eksportør eller producent, som er omfattet af foranstaltningerne i denne forordning, og

c)

virksomheden hverken har eksporteret de pågældende varer eller har indgået en uigenkaldelig kontraktmæssig forpligtelse til at eksportere en væsentlig mængde til Unionen efter udløbet af undersøgelsesperioden

—

nikkel på 2,5 % og derover, undtagen tråd med indhold af nikkel på 28 % og derover, men ikke over 31 %, og af krom på 20 % og derover, men ikke over 22 %

—

nikkel på 2,5 % og derunder, undtagen tråd med indhold af krom på 13 % og derover, men ikke over 25 %, og aluminium på 3,5 % eller derover, men ikke over 6 %

8.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 298/17

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 trådte i kraft den 3. januar 2013. Den ophæver og erstatter Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 af 20. marts 2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (2).

(2)

I henhold til artikel 6, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006 er Portugals ansøgning om registrering af betegnelsen »Carne de Bravo do Ribatejo« blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (3).

(3)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 7 i forordning (EF) nr. 510/2006, bør betegnelsen »Carne de Bravo do Ribatejo« registreres —

8.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 298/19

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 trådte i kraft den 3. januar 2013. Den ophæver og erstatter Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 af 20. marts 2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (2).

(2)

I henhold til artikel 6, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006 er Tysklands ansøgning om registrering af betegnelsen »Stromberger Pflaume« blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (3).

(3)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 7 i forordning (EF) nr. 510/2006, bør betegnelsen »Stromberger Pflaume« registreres —

8.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 298/21

(1)

I henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 1151/2012 er Italiens ansøgning om registrering af betegnelsen »Melone Mantovano« blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2).

(2)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, bør denne betegnelse registreres —

8.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 298/23

(1)

Spaniens ansøgning om registrering af betegnelsen »Queso Los Beyos« er i overensstemmelse med artikel 50, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 1151/2012 blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2).

(2)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, bør betegnelsen »Queso Los Beyos« registreres —

8.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 298/25

(1)

I henhold til artikel 50, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 1151/2012 er Litauens ansøgning om registrering af betegnelsen »Lietuviškas varškės sūris« blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2).

(2)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EU) nr. 1151/2012, bør betegnelsen »Lietuviškas varškės sūris« registreres —

8.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 298/27

(1)

I medfør af artikel 50, stk. 2, litra a), i forordning (EU) nr. 1151/2012 er Spaniens ansøgning om registrering af betegnelsen "Pan de Alfacar" blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2).

(2)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 51 i forordning (EF) nr. 1151/2012, bør betegnelsen "Pan de Alfacar" registreres —

8.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 298/29

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for meddelelse af sådanne godkendelser. Artikel 10, stk. 7, sammenholdt med artikel 10, stk. 1-4, i forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder specifikke bestemmelser om evaluering af de produkter, der blev anvendt i Unionen som ensileringstilsætningsstoffer på datoen for forordningens anvendelse.

(2)

I overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1831/2003 blev præparaterne af Lactobacillus plantarum NCIMB 40027, Lactobacillus buchneri DSM 22501, Lactobacillus buchneri NCIMB 40788/CNCM I-4323, Lactobacillus buchneri LN 40177/ATCC PTA-6138 og Lactobacillus buchneri LN 4637/ATCC PTA-2494 opført i registret over fodertilsætningsstoffer som eksisterende produkter, der tilhører den funktionelle gruppe »ensileringstilsætningsstoffer«, til alle dyrearter.

(3)

Der er i henhold til artikel 10, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1831/2003 sammenholdt med artikel 7 i samme forordning indgivet ansøgninger om godkendelse af disse præparater som fodertilsætningsstoffer til alle dyrearter med anmodning om, at disse stoffer klassificeres i kategorien »teknologiske tilsætningsstoffer« og i den funktionelle gruppe »ensileringstilsætningsstoffer«. Ansøgningerne var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(4)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) konkluderede i sine udtalelser af 12. marts 2013 (2) og 16. april 2013 (3), at præparaterne under de foreslåede anvendelsesbetingelser ikke har skadelige virkninger på dyrs eller menneskers sundhed eller på miljøet. Autoriteten konkluderede også, at præparatet af Lactobacillus plantarum NCIMB 40027 kan forbedre produktionen af ensilage fra foder, som det er let og forholdsvis vanskeligt at ensilere, ved 1 × 108 CFU/kg frisk materiale og fra foder, som det er vanskeligt at ensilere, ved 1 × 109 CFU/kg frisk materiale, til alle dyrearter, da det øger indholdet af mælkesyre og tørstoffets holdbarhed ved at reducere pH-værdien og nedbrydningen af protein. Den konkluderede også, at præparatet af Lactobacillus buchneri DSM 22501 kan forbedre produktionen af ensilage fra foder, som det er let, forholdsvis vanskeligt og vanskeligt at ensilere, ved at reducere pH-værdien og indholdet af anmoniakkvælstof samt ved at konservere tørstoffet; præparatet af Lactobacillus buchneri NCIMB 40788/CNCM I-4323 kan forbedre den aerobe stabilitet i foder, som det er let, forholdsvis vanskeligt og vanskeligt at ensilere, og præparaterne af Lactobacillus buchneri LN 40177/ATCC PTA-6138 og af Lactobacillus buchneri LN 4637/ATCC PTA-2494 kan forbedre den aerobe stabilitet i foder, som det er let at ensilere, til alle dyrearter. Autoriteten mener ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. Den har ligeledes gennemgået den rapport om metoderne til analyse af fodertilsætningsstofferne i foder, der blev forelagt af det i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium.

(5)

Vurderingen af de pågældende præparater viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Derfor bør anvendelsen af disse præparater godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning.

(6)

Da der ikke er sikkerhedsgrunde, som kræver øjeblikkelig anvendelse af ændringerne af betingelserne for godkendelsen, bør der indrømmes en overgangsperiode, så berørte parter kan forberede sig på at opfylde de nye krav i godkendelsen.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

8.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 298/34

(1)

Kommissionens forordning (EF) nr. 1857/2006 (3) udløber den 31. december 2013.

(2)

I sin meddelelse om modernisering af EU's statsstøttepolitik (4) af 8. maj 2012 indledte Kommissionen en generel revision af statsstøttereglerne. I forbindelse med denne undersøgelse er forordning (EF) nr. 994/98 allerede blevet ændret ved Rådets forordning (EU) nr. 733/2013 (5). En række andre instrumenter, der er relevante for vurderingen af statsstøtte i landbrugssektoren, er stadig i færd med at blive revideret, navnlig de fremtidige regler om udvikling af landdistrikterne, de nye retningslinjer for statsstøtte til landbruget og den nye generelle gruppefritagelsesordning, der erstatter Kommissionens forordning (EF) nr. 800/2008 (6). Det vil ikke være muligt at færdiggøre tilpasningen af disse instrumenter, før forordning (EF) nr. 1857/2006 udløber, eller de vil ikke gælde fuldt ud fra den 1. januar 2014. For at sikre en konsekvent fremgangsmåde for alle statsstøtteinstrumenter bør anvendelsesperioden for forordning (EF) nr. 1857/2006 derfor forlænges til den 30. juni 2014.

(3)

Forordning (EF) nr. 1857/2006 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

Det er vigtigt at sikre kontinuitet i implementeringen af politikken for udvikling af landdistrikterne og en glidende overgang fra en programmeringsperiode til den næste. Det er umuligt at undgå overlapning i anvendelsen af programmerne for udvikling af landdistrikterne og de tilsvarende retlige bestemmelser fra programmeringsperioden 2007-2013 og anvendelsen af dem fra den følgende programmeringsperiode. I den forbindelse kan medlemsstaterne under visse betingelser fortsat indgå forpligtelser i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (7) efter afslutningen af programmeringsperioden 2007-2013 frem til den 31. december 2015. Af hensyn til retssikkerheden er det derfor nødvendigt at præcisere, at hvor forordning (EF) nr. 1857/2006 henviser til kriterierne i forordning (EF) nr. 1698/2005, finder disse kriterier fortsat anvendelse på vurderingen af statsstøtte i henhold til forordning (EF) nr. 1857/2006 i den forlængede anvendelsesperiode, selv efter ikrafttrædelsen af den nye forordning, der erstatter forordning (EF) nr. 1698/2005.

(5)

Som følge af forlængelsen af gyldighedsperioden for forordning (EF) nr. 1857/2006 kan nogle medlemsstater ønske at forlænge foranstaltninger, hvorom de har givet kortfattede oplysninger i overensstemmelse med forordningens artikel 20. For at mindske den administrative byrde vil det være hensigtsmæssigt at anse de kortfattede oplysninger om forlængelsen af disse foranstaltninger for at være meddelt Kommissionen, forudsat at de ikke ændres væsentligt.

(6)

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende for at gøre det muligt at forlænge anvendelsesperioden for forordning (EF) nr. 1857/2006 inden den udløber —

8.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 298/36

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

8.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 298/38

(1)

Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Danmark, Republikken Estland, Den Italienske Republik, Kongeriget Nederlandene og Republikken Finland har anmodet Kommissionen om at etablere en europæisk infrastruktur for avanceret translationel forskning inden for lægevidenskaben (European Advanced Translational Research Infrastructure in Medicine) som et konsortium for en europæisk forskningsinfrastruktur (EATRIS ERIC). Kongeriget Spanien og Den Franske Republik vil i første omgang deltage i EATRIS ERIC som observatører.

(2)

Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Danmark, Republikken Estland, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik og Republikken Finland har valgt Kongeriget Nederlandene som værtsland for EATRIS ERIC.

(3)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 20 i forordning (EF) nr. 723/2009 —