6.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 295/1

(1)

Skabelsen af et område, hvor personer er sikret fri bevægelighed på tværs af de indre grænser, udgør et af Unionens vigtigste resultater. I et område uden kontrol ved de indre grænser er det nødvendigt at sikre en fælles reaktion på situationer, der i alvorlig grad påvirker den offentlige orden eller den indre sikkerhed i dette område eller i dele af dette område, eller i en eller flere medlemsstater, ved at gøre det muligt midlertidigt at genindføre grænsekontrol ved de indre grænser under ekstraordinære omstændigheder uden derved at bringe princippet om fri bevægelighed for personer i fare. I lyset af, hvilke virkninger denne sidste udvej vil få for alle personer, der har ret til at bevæge sig rundt inden for dette området uden kontrol ved de indre grænser, bør der fastsættes betingelser og procedurer for genindførelse af sådanne foranstaltninger for at sikre, at de kun anvendes i undtagelsestilfælde, og at proportionalitetsprincippet overholdes. Omfanget og varigheden af enhver midlertidig genindførelse af sådanne foranstaltninger bør begrænses til det strengt nødvendige for at imødegå en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed.

(2)

Fri bevægelighed for personer inden for området uden kontrol ved de indre grænser udgør et af Unionens vigtigste resultater. Da fri bevægelighed for personer påvirkes af en midlertidig genindførelse af kontrol ved de indre grænser, bør alle beslutninger om at genindføre sådan kontrol træffes i overensstemmelse med fælles aftalte kriterier og bør meddeles behørigt til Kommissionen eller henstilles af en EU-institution. Under alle omstændigheder bør genindførelsen af kontrol ved de indre grænser kun ske undtagelsesvis og bør kun gennemføres som en sidste udvej i et strengt begrænset tidsrum og ske på grundlag af specifikke objektive kriterier og en vurdering af nødvendigheden heraf, som bør kontrolleres på EU-plan. Hvis en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed kræver øjeblikkelig handling, bør en medlemsstat kunne genindføre grænsekontrol ved sine indre grænser i et tidsrum på højst ti dage. Det er nødvendigt, at enhver forlængelse af dette tidsrum overvåges på EU-plan.

(3)

Nødvendigheden og proportionaliteten af genindførelse af kontrol ved de indre grænser bør afvejes imod den trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed, som udløser behovet for sådan genindførelse, ligesom alternative foranstaltninger, der kunne træffes på nationalt plan eller EU-plan eller begge dele, samt virkningen af sådan kontrol på den frie bevægelighed for personer inden for området uden kontrol ved de indre grænser bør afvejes herimod.

(4)

Det kan undtagelsesvis være nødvendigt at genindføre kontrol ved de indre grænser i tilfælde af en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed i området uden kontrol ved de indre grænser eller på nationalt plan, navnlig som følge af terrorhandlinger eller -trusler eller som følge af trusler vedrørende organiseret kriminalitet.

(5)

Migration og det forhold, at et stort antal tredjelandsstatsborgere passerer de ydre grænser, bør ikke i sig selv betragtes som en trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed.

(6)

I overensstemmelse med Den Europæiske Unions Domstols retspraksis skal en undtagelse fra det grundlæggende princip om fri bevægelighed for personer fortolkes snævert, og begrebet offentlig orden forudsætter, at der foreligger en reel, tilstedeværende og tilstrækkelig alvorlig trussel, der påvirker en af de grundlæggende interesser i samfundet.

(7)

Baseret på erfaringerne hidtil med funktionen af området uden kontrol ved de indre grænser og med henblik på at bidrage til at sikre en ensartet gennemførelse af Schengenreglerne kan Kommissionen udarbejde retningslinjer for genindførelse af kontrol ved de indre grænser tilfælde, hvor denne foranstaltning er nødvendig midlertidigt, og i tilfælde hvor der er behov for øjeblikkelig indgriben. Disse retningslinjer bør indeholde klare angivelser, der kan lette vurderingen af de omstændigheder, der kunne udgøre alvorlige trusler mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed.

(8)

Når der i en evalueringsrapport udarbejdet i henhold til Rådets forordning (EU) nr. 1053/2013 af 7. oktober 2013 om indførelse af en evaluerings- og overvågningsmekanisme til kontrol af anvendelsen af Schengenreglerne (2) konstateres alvorlige mangler ved gennemførelsen af kontrol ved de ydre grænser, bør Kommissionen for at sikre overensstemmelse med de henstillinger, som er vedtaget i henhold til nævnte forordning, tillægges gennemførelsesbeføjelser til at henstille, at den evaluerede medlemsstat træffer specifikke foranstaltninger, som f.eks. indsættelse af europæiske grænsevagthold, fremlæggelse af strategiske planer eller, som en sidste udvej og under hensyntagen til situationens alvor, lukning af et specifikt grænseovergangssted. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (3). Under hensyntagen til artikel 2, stk. 2, litra b), nr. iii), i nævnte forordning finder undersøgelsesproceduren anvendelse.

(9)

Den midlertidige genindførelse af kontrol ved visse indre grænser efter en særlig procedure på EU-niveau kan også være berettiget i tilfælde af ekstraordinære omstændigheder og som en sidste udvej, når den overordnede funktion af området uden kontrol ved de indre grænser er truet på grund af vedvarende alvorlige mangler i forbindelse med kontrollen ved de ydre grænser konstateret ved en omhyggelig evalueringsproces i overensstemmelse med artikel 14 og 15 i forordning (EU) nr. 1053/2013, når disse omstændigheder vil udgøre en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed inden for dette område eller i dele heraf. En sådan særlig procedure til midlertidig genindførelse af kontrol ved visse indre grænser kan også udløses under samme vilkår som et resultat af, at den evaluerede medlemsstat alvorligt har tilsidesat sine forpligtelser. I lyset af den politisk følsomme karakter af genindførelse af sådanne foranstaltninger, der berører nationale udøvende og håndhævende beføjelser vedrørende kontrol ved de indre grænser, bør Rådet tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage henstillinger efter denne særlige procedure på EU-niveau, når Rådet handler på forslag af Kommissionen.

(10)

Inden der vedtages henstillinger om midlertidig genindførelse af kontrol ved visse indre grænser, bør muligheden for at træffe foranstaltninger med henblik på at løse de bagved liggende problemer udnyttes fuldt ud og rettidigt, herunder med bistand fra Unionens organer, kontorer og agenturer såsom Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved de Ydre Grænser (Frontex) oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 (4) eller Den Europæiske Politienhed (Europol) oprettet ved Rådets afgørelse 2009/371/RIA (5) og ved hjælp af tekniske eller finansielle støtteforanstaltninger på nationalt plan, EU-plan eller begge dele. Såfremt der påvises en alvorlig mangel, kan Kommissionen sikre finansielle støtteforanstaltninger for at hjælpe den pågældende medlemsstat. Alle henstillinger fra Kommissionen eller Rådet bør desuden være baseret på underbyggede oplysninger.

(11)

Kommissionen bør kunne vedtage gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks, når det i behørigt begrundede tilfælde vedrørende behovet for at forlænge kontrollen ved de indre grænser er påkrævet af særligt hastende årsager.

(12)

De evalueringsrapporter og de henstillinger, der er omhandlet i artikel 14 og 15 i forordning (EU) nr. 1053/2013, bør danne grundlag for iværksættelsen af særlige foranstaltninger i tilfælde af alvorlige mangler i forbindelse med kontrollen ved de ydre grænser og den særlige procedure i tilfælde af ekstraordinære omstændigheder, som bringer den overordnede funktion af området uden kontrol ved de indre grænser, jf. nærværende forordning, i fare. Medlemsstaterne og Kommissionen gennemfører i fællesskab regelmæssige, objektive og upartiske evalueringer med henblik på at kontrollere, om denne forordning anvendes korrekt, og Kommissionen koordinerer evalueringerne i nært samarbejde med medlemsstaterne. Evalueringsmekanismen består af følgende elementer: flerårige programmer og årlige evalueringsprogrammer, anmeldte og uanmeldte besøg på stedet udført af små hold sammensat af Kommissionens repræsentanter og eksperter udpeget af medlemsstaterne, rapporter om resultatet af evalueringerne vedtaget af Kommissionen samt henstillingerne om afhjælpende foranstaltninger vedtaget af Rådet på forslag af Kommissionen, passende opfølgning, overvågning og rapportering.

(13)

Målet for denne forordning, nemlig at fastsætte fælles regler for midlertidig genindførelse af kontrol ved de indre grænser under ekstraordinære omstændigheder, kan alene nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(14)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder efter, at Rådet har truffet foranstaltning om denne forordning til udbygning af Schengenreglerne, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne forordning i sin nationale lovgivning, jf. artikel 4 i protokollen.

(15)

Denne forordning udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (6). Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.

(16)

Denne forordning udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (7). Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(17)

For så vidt angår Island og Norge udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (8), der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra a), i Rådets afgørelse 1999/437/EF (9) om visse gennemførelsesbestemmelser til nævnte aftale.

(18)

For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (10), der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra a), i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF (11).

(19)

For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (12), der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra a), i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU (13).

(20)

For så vidt angår Cypern udgør denne forordning en retsakt, der bygger på, eller som på anden måde har tilknytning til, Schengenreglerne, jf. artikel 3, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2003.

(21)

For så vidt angår Bulgarien og Rumænien udgør denne forordning en retsakt, der bygger på, eller som på anden måde har tilknytning til, Schengenreglerne, jf. artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2005.

(22)

For så vidt angår Kroatien udgør denne forordning en retsakt, der bygger på, eller som på anden måde har tilknytning til, Schengenreglerne, jf. artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2011.

(23)

I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, der bl.a. anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, herunder retten til fri bevægelighed for personer og opholdsretten. Denne forordning skal gennemføres i overensstemmelse med disse rettigheder og principper.

(24)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 af 15. marts 2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (14) bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

I afsnit II tilføjes følgende kapitel:

»KAPITEL IVa

Specifikke foranstaltninger i tilfælde af alvorlige mangler i forbindelse med kontrollen ved de ydre grænser

Artikel 19a

Foranstaltninger ved de ydre grænser og støtte fra agenturet

1.   Når der i en evalueringsrapport, som er udarbejdet i henhold til artikel 14 i Rådets forordning (EU) nr. 1053/2013 af 7. oktober 2013 om indførelse af en evaluerings- og overvågningsmekanisme til kontrol af anvendelsen af Schengenreglerne (15), konstateres alvorlige mangler ved gennemførelsen af kontrol ved de ydre grænser, kan Kommissionen, for at sikre overholdelse af henstillingerne som omhandlet i nævnte forordnings artikel 15, ved gennemførelsesretsakter henstille, at den evaluerede medlemsstat træffer specifikke foranstaltninger, som kan omfatte en eller begge af følgende:

Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 33a, stk. 2.

2.   Kommissionen underretter regelmæssigt det udvalg, der nedsættes i overensstemmelse med artikel 33a, stk. 1, om gennemførelsen af de foranstaltninger, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, og om indvirkningen på de konstaterede mangler.

Den underretter også Europa-Parlamentet og Rådet.

3.   Når en evalueringsrapport som omhandlet i stk. 1 konkluderer, at den evaluerede medlemsstat alvorligt har tilsidesat sine forpligtelser og derfor skal rapportere om gennemførelsen af den relevante handlingsplan inden tre måneder i overensstemmelse med artikel 16, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1053/2013 og når Kommissionen efter den periode på tre måneder finder, at situationen varer ved, kan den når alle betingelser herfor er opfyldt iværksætte anvendelsen af proceduren i nærværende forordnings artikel 26.

2)

Artikel 23-27 erstattes af følgende:

»Artikel 23

Generel ramme for midlertidig genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser

1.   Hvis der i området uden kontrol ved de indre grænser foreligger en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed i en medlemsstat, kan denne undtagelsesvis genindføre grænsekontrol ved alle eller ved enkelte dele af sine indre grænser i et begrænset tidsrum på højst 30 dage eller i det tidsrum, hvor den alvorlige trussel forventes at bestå, hvis dette tidsrum overstiger 30 dage. Omfanget og varigheden af den midlertidige genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser må ikke overstige det, som er strengt nødvendigt for at imødegå den alvorlige trussel.

2.   Der må kun genindføres grænsekontrol ved de indre grænser som en sidste udvej og i overensstemmelse med artikel 24, 25 og 26. Der tages hensyn til de i henholdsvis artikel 23a og 26a omhandlede kriterier i hvert enkelt tilfælde, hvor det overvejes at træffe afgørelse om at genindføre grænsekontrol ved de indre grænser i henhold til henholdsvis artikel 24, 25 eller 26.

3.   Hvis den alvorlige trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed i den pågældende medlemsstat varer ved længere end det i nærværende artikels stk. 1 nævnte tidsrum, kan medlemsstaten forlænge grænsekontrollen ved sine indre grænser under hensyntagen til de i artikel 23a omhandlede kriterier og i overensstemmelse med artikel 24 af de samme grunde som dem, der er nævnt i nærværende artikels stk. 1, og under hensyntagen til eventuelle nye forhold, i tidsrum på højst 30 dage, som kan forlænges.

4.   Det samlede tidsrum, hvori der genindføres grænsekontrol ved de indre grænser, omfattende forlængelser i henhold til nærværende artikels stk. 3, må ikke overstige seks måneder. Hvis der foreligger ekstraordinære omstændigheder som omhandlet i artikel 26 kan det samlede tidsrum forlænges til højst to år i overensstemmelse med artikel 26, stk. 1.

Artikel 23a

Kriterier for midlertidig genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser

Når en medlemsstat som en sidste udvej træffer afgørelse om at genindføre midlertidig grænsekontrol ved en eller flere af sine indre grænser eller ved dele heraf eller træffer afgørelse om at forlænge en sådan genindførelse i overensstemmelse med artikel 23 eller 25, stk. 1, vurderer den, i hvilket omfang en sådan foranstaltning udgør en passende reaktion på truslen mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed, og om foranstaltningen står i et rimeligt forhold til truslen. Ved en sådan vurdering tager medlemsstaten navnlig hensyn til følgende:

Artikel 24

Proceduren for midlertidig genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser i henhold til artikel 23, stk. 1

1.   Hvis en medlemsstat planlægger at genindføre grænsekontrol ved de indre grænser i henhold til artikel 23, stk. 1, underretter den de øvrige medlemsstater og Kommissionen senest fire uger før den planlagte genindførelse eller inden for et kortere tidsrum, hvis de omstændigheder, der gør det nødvendigt at genindføre grænsekontrol ved de indre grænser, først bliver kendt mindre end fire uger før den planlagte genindførelse. Med henblik herpå fremlægger medlemsstaten følgende oplysninger:

To eller flere medlemsstater kan også sende en underretning efter første afsnit i fællesskab.

Kommissionen kan om nødvendigt anmode den eller de pågældende medlemsstater om yderligere oplysninger.

2.   De i stk. 1 omhandlede oplysninger forelægges for Europa-Parlamentet og Rådet på samme tid, som der er foretaget underretning af de andre medlemsstater og Kommissionen i henhold til nævnte stykke.

3.   Medlemsstater, der sender en underretning efter stk. 1, kan om nødvendigt og i overensstemmelse med national lovgivning beslutte at klassificere dele af oplysningerne.

Sådan klassificering udelukker ikke, at Kommissionen stiller oplysningerne til rådighed for Europa-Parlamentet. Fremsendelse og håndtering af oplysninger og dokumenter fremsendt til Europa-Parlamentet efter stk. 1 behandles i overensstemmelse med regler om fremsendelse og håndtering af klassificerede informationer, der finder anvendelse mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen.

4.   Når en medlemsstat har foretaget en underretning efter nærværende artikels stk. 1, kan Kommissionen eller en af de øvrige medlemsstater, med forbehold af artikel 72 i traktaten om den om Den Europæiske Unions funktionsmåde, afgive udtalelse med henblik på den høring, der er nævnt i nærværende artikels stk. 5.

Såfremt Kommissionen på grundlag af oplysningerne i underretningen eller af andre yderligere oplysninger, den har modtaget, har betænkeligheder med hensyn til, hvorvidt den planlagte genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser er nødvendig og står i et rimeligt forhold til truslen, eller såfremt den er af den opfattelse, at en høring om visse aspekter ved underretningen er hensigtsmæssig, afgiver den udtalelse herom.

5.   Oplysningerne omhandlet i stk. 1 samt en udtalelse fra Kommissionen eller en medlemsstat efter stk. 4, skal gøres til genstand for en høring, herunder i givet fald fælles møder, mellem den medlemsstat, der planlægger at genindføre grænsekontrol ved de indre grænser, de øvrige medlemsstater, navnlig dem, der er direkte berørt af disse foranstaltninger, og Kommissionen, med henblik på i givet fald at tilrettelægge et gensidigt samarbejde mellem medlemsstaterne og undersøge, om foranstaltningerne står i et rimeligt forhold til de begivenheder, der ligger til grund for genindførelsen af grænsekontrollen, og truslen mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed.

6.   Den i stk. 5 nævnte høring skal finde sted mindst ti dage før den planlagte dato for genindførelse af grænsekontrollen.

Artikel 25

Særlig procedure i situationer, der kræver øjeblikkelig handling

1.   Hvis en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed i en medlemsstat kræver øjeblikkelig handling, kan den pågældende medlemsstat undtagelsesvis øjeblikkeligt genindføre grænsekontrol ved de indre grænser i et begrænset tidsrum på højst ti dage.

2.   Genindfører en medlemsstat grænsekontrol ved de indre grænser, underretter den pågældende medlemsstat samtidig de øvrige medlemsstater og Kommissionen herom og giver dem de oplysninger, der er omhandlet i artikel 24, stk. 1, herunder begrundelsen for anvendelsen af proceduren i nærværende artikel. Kommissionen kan høre de øvrige medlemsstater umiddelbart efter, at den har modtaget underretningen.

3.   Hvis den alvorlige trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed varer ved længere end det i stk. 1 nævnte tidsrum, kan medlemsstaten træffe afgørelse om at forlænge grænsekontrollen ved de indre grænser i tidsrum på højst 20 dage, som kan forlænges. I den forbindelse skal den pågældende medlemsstat tage hensyn til de i artikel 23a omhandlede kriterier, herunder en ajourført vurdering af, hvorvidt foranstaltningen er nødvendig og står i et rimeligt forhold til truslen, og tage hensyn til eventuelle nye forhold.

I tilfælde af at der træffes en sådan afgørelse om forlængelse, finder bestemmelserne i artikel 24, stk. 4 og 5, tilsvarende anvendelse, og høringen finder sted straks efter, at Kommissionen og medlemsstaterne er blevet underrettet om afgørelsen om forlængelse.

4.   Med forbehold af artikel 23, stk. 4, må det samlede tidsrum, hvori der genindføres grænsekontrol ved de indre grænser på grundlag af det oprindelige tidsrum efter stk. 1 og forlængelserne efter stk. 3, ikke overstige to måneder.

5.   Kommissionen skal straks informere Europa-Parlamentet om underretninger foretaget efter nærværende artikel.

Artikel 26

Særlig procedure, hvor ekstraordinære omstændigheder truer den overordnede funktion af området uden kontrol ved de indre grænser

1.   Under ekstraordinære omstændigheder, hvor den overordnede funktion af området uden kontrol ved de indre grænser er truet på grund af vedvarende alvorlige mangler i forbindelse med grænsekontrollen ved de ydre grænser som omhandlet i artikel 19a, og i det omfang disse omstændigheder udgør en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed inden for området uden kontrol ved de indre grænser eller dele heraf, kan grænsekontrollen ved de indre grænser genindføres i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2 for en periode på højst seks måneder. Dette tidsrum kan forlænges op til tre gange med et yderligere tidsrum på højst seks måneder, hvis disse ekstraordinære omstændigheder varer ved.

2.   Rådet kan som en sidste udvej og som en foranstaltning til beskyttelse af de fælles interesser inden for området uden kontrol ved de indre grænser, hvis alle øvrige foranstaltninger, navnlig de i artikel 19a, stk. 1, omhandlede, ikke effektivt kan afbøde den konstaterede alvorlige trussel, henstille til en eller flere medlemsstater at genindføre grænsekontrol ved alle deres indre grænser eller ved bestemte dele heraf. Rådets henstilling skal baseres på et forslag fra Kommissionen. Medlemsstaterne kan anmode Kommissionen om at forelægge Rådet et sådant forslag til henstilling.

Rådet angiver i sin henstilling som et minimum de oplysninger, der er omhandlet i artikel 24, stk. 1, litra a)-e).

Rådet kan henstille, at der foretages en forlængelse i overensstemmelse med de i nærværende artikel omhandlede vilkår og procedurer.

Inden en medlemsstat genindfører grænsekontrol ved alle sine indre grænser eller ved bestemte dele heraf, jf. nærværende stykke, underretter den de øvrige medlemsstater, Europa-Parlamentet og Kommissionen herom.

3.   Såfremt en medlemsstat ikke følger henstillingen i stk. 2, underretter den pågældende medlemsstat straks Kommissionen skriftligt om grundene hertil.

I sådanne tilfælde forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, som indeholder en vurdering af de grunde, som den pågældende medlemsstat har angivet, og konsekvenserne for beskyttelsen af de fælles interesser inden for området uden kontrol ved de indre grænser.

4.   I behørigt begrundede hastetilfælde i forbindelse med situationer, hvor de omstændigheder, der gør det nødvendigt at forlænge grænsekontrollen ved de indre grænser, jf. stk. 2, først bliver kendt mindre end ti dage før afslutningen af den forudgående genindførelsesperiode, kan Kommissionen efter proceduren i artikel 33a, stk. 3, vedtage eventuelle nødvendige henstillinger ved gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks. Kommissionen forelægger senest 14 dage efter vedtagelsen af sådanne henstillinger Rådet et forslag til henstilling, jf. stk. 2.

5.   Nærværende artikel berører ikke foranstaltninger, som medlemsstaterne vedtager i tilfælde af en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed i henhold til artikel 23, 24 og 25.

Artikel 26a

Kriterier for midlertidig genindførelse af grænsekontrollen ved de indre grænser, hvor ekstraordinære omstændigheder truer den overordnede funktion af området uden kontrol ved de indre grænser

1.   Hvis Rådet som en sidste udvej vedtager en henstilling om midlertidig genindførelse af grænsekontrollen ved en eller flere af de indre grænser eller ved dele heraf, jf. artikel 26, stk. 2, vurderer det, i hvilket omfang en sådan foranstaltning udgør en passende reaktion på truslen mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed inden for området uden kontrol ved de indre grænser, og om foranstaltningen står i rimeligt forhold til truslen. Denne vurdering foretages på grundlag af detaljerede oplysninger fremlagt af den eller de berørte medlemsstater og Kommissionen samt alle andre relevante oplysninger, herunder oplysninger indhentet i henhold til nærværende artikels stk. 2. Ved en sådan vurdering tages der navnlig hensyn til følgende:

2.   Kommissionen kan, inden den vedtager et forslag til Rådets henstilling, jf. artikel 26, stk. 2,

Artikel 27

Underretning af Europa-Parlamentet og Rådet

Kommissionen og den eller de berørte medlemsstater underretter snarest muligt Europa-Parlamentet og Rådet om omstændigheder, der kan medføre anvendelse af artikel 19a og 23-26a.

3)

Artikel 29 og 30 affattes således:

»Artikel 29

Rapport om genindførelsen af grænsekontrol ved de indre grænser

Senest fire uger efter ophævelsen af grænsekontrollen ved de indre grænser forelægger den medlemsstat, der har foretaget grænsekontrol ved de indre grænser, en rapport for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om genindførelsen af grænsekontrol ved de indre grænser, hvori den navnlig redegør for den oprindelige vurdering og opfyldelsen af de kriterier, der er omhandlet i artikel 23a, 25 og 26a, gennemførelsen af kontrollen, det praktiske samarbejde med nabomedlemsstater, virkningerne for den frie bevægelighed for personer, hvorvidt genindførelsen af grænsekontrol ved de indre grænser har været effektiv, herunder en ex post-vurdering af proportionaliteten af genindførelsen af grænsekontrol.

Kommissionen kan afgive en udtalelse om ex post-vurderingen af den midlertidige genindførelse af grænsekontrol ved en eller flere indre grænser eller ved dele heraf.

Kommissionen skal mindst en gang om året forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om funktionen af området uden kontrol ved de indre grænser. Denne rapport skal indeholde en liste over alle afgørelser om genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser, der er truffet i løbet af det pågældende år.

Artikel 30

Oplysninger til offentligheden

Kommissionen og den berørte medlemsstat underretter på en koordineret måde offentligheden om afgørelsen om at genindføre grænsekontrol ved de indre grænser og anfører navnlig foranstaltningens start- og slutdato, medmindre tungerevejende sikkerhedsmæssige grunde taler imod dette.«

4)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 33a

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (18).

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011. Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendes.

3.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011 sammenholdt med dennes artikel 5.

5)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 37a

Evalueringsmekanisme

1.   I overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og traktaten om Den Europæiske Union, og uden at dette berører de heri fastsatte bestemmelser om traktatbrudsprocedurer, evalueres den enkelte medlemsstats gennemførelse af denne forordning ved en evalueringsmekanisme.

2.   Reglerne om evalueringsmekanismen er fastsat i forordning (EU) nr. 1053/2013. I overensstemmelse med denne evalueringsmekanisme gennemfører medlemsstaterne og Kommissionen i fællesskab regelmæssige, objektive og upartiske evalueringer med henblik på at kontrollere, om nærværende forordning anvendes korrekt, og Kommissionen koordinerer evalueringerne i nært samarbejde med medlemsstaterne. Efter denne mekanisme evalueres hver medlemsstat mindst én gang hvert femte år af et lille hold sammensat af Kommissionens repræsentanter og af eksperter, der udpeges af medlemsstaterne.

Evalueringerne kan bestå af anmeldt eller uanmeldt besøg på stedet ved de ydre eller de indre grænser.

I overensstemmelse med denne mekanisme er Kommissionen ansvarlig for vedtagelsen af de flerårige og årlige evalueringsprogrammer og evalueringsrapporterne.

3.   I tilfælde af eventuelle mangler kan der fremsættes henstillinger om afhjælpende foranstaltninger til de pågældende medlemsstater.

Når der i en evalueringsrapport vedtaget af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 14 i forordning (EU) nr. 1053/2013, konstateres alvorlige mangler ved gennemførelsen af kontrol ved de ydre grænser, finder artikel 19a og 26 i nærværende forordning anvendelse.

4.   Europa-Parlamentet og Rådet underrettes i alle faser af evalueringen, og alle relevante dokumenter fremsendes til disse institutioner i overensstemmelse med reglerne om klassificerede dokumenter.

5.   Europa-Parlamentet underrettes straks og fuldt ud om eventuelle forslag til ændring eller til erstatning af de regler, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1053/2013.«

6.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 295/11

(1)

Det er nødvendigt at oprette et europæisk grænseovervågningssystem (»Eurosur«) for at øge udvekslingen af oplysninger og det operationelle samarbejde mellem medlemsstaternes nationale myndigheder samt med Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser, der blev oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 (2) (»agenturet«). Eurosur vil sikre disse myndigheder og agenturet den infrastruktur og de redskaber, der er nødvendige for at forbedre deres situationskendskab og reaktionskapacitet ved EU-medlemsstaternes ydre grænser (»ydre grænser«) med henblik på at afsløre, forhindre og bekæmpe ulovlig indvandring og kriminalitet på tværs af grænserne og bidrage til at sikre beskyttelsen af og redde migranters liv.

(2)

Anvendelsen af små usødygtige fartøjer har medført en dramatisk stigning i antallet af migranter, der drukner ved de ydre søgrænser mod syd. Eurosur bør medføre en betydelig forbedring af agenturets og medlemsstaternes operationelle og tekniske evne til at afsløre sådanne små fartøjer og forbedre medlemsstaternes reaktionskapacitet og derved bidrage til at nedbringe antallet af omkomne migranter.

(3)

Det anerkendes i denne forordning, at migrationsruter også benyttes af personer med behov for international beskyttelse.

(4)

Medlemsstaterne bør oprette nationale koordinationscentre for at forbedre udvekslingen af oplysninger og samarbejdet for grænseovervågning mellem dem indbyrdes og med agenturet. For at Eurosur kan fungere efter hensigten, er det afgørende, at alle nationale myndigheder med ansvar for overvågningen af de ydre grænser i henhold til national ret samarbejder via de nationale koordinationscentre.

(5)

Denne forordning bør ikke forhindre medlemsstaterne i også at gøre deres nationale koordinationscentre ansvarlige for koordineringen af udvekslingen af oplysninger og for samarbejdet hvad angår overvågningen af luftgrænserne og kontrollen ved grænseovergangssteder.

(6)

Agenturet bør forbedre udvekslingen af oplysninger og samarbejdet med andre EU-organer, -kontorer og -agenturer, såsom Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur og EU's Satellitcenter, for at udnytte oplysninger, kapacitet og systemer, der allerede står til rådighed på europæisk plan, såsom det europæiske jordovervågningsprogram, bedst muligt.

(7)

Denne forordning indgår som en del af den europæiske model for integreret grænseforvaltning af de ydre grænser og af strategien for den indre sikkerhed for Den Europæiske Union. Eurosur vil desuden bidrage til udviklingen af den fælles ramme for informationsudveksling (CISE) for overvågning af Unionens maritime område, som sikrer en bredere ramme for situationskendskab til forholdene til søs gennem informationsudveksling mellem offentlige myndigheder på tværs af sektorer i Unionen.

(8)

For at sikre, at oplysningerne i Eurosur er så fuldstændige og ajourførte som muligt, især med hensyn til situationen i tredjelande, bør agenturet samarbejde med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil. Med henblik herpå bør Unionens delegationer og kontorer levere alle oplysninger, der kan være relevante for Eurosur.

(9)

Agenturet bør yde den nødvendige bistand til udvikling og drift af Eurosur og efter omstændighederne til udvikling af CISE, herunder interoperabiliteten mellem systemer, især gennem oprettelse, ajourføring og koordinering af Eurosurrammen.

(10)

Agenturet bør tilføres tilstrækkelige økonomiske og menneskelige ressourcer til, at det på fyldestgørende måde kan udføre de yderligere opgaver, det er tildelt i henhold til denne forordning.

(11)

Denne forordning overholder de grundlæggende rettigheder og principper, som anerkendes i artikel 2 og 6 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig respekten for menneskelig værdighed, retten til livet, forbuddet mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, forbuddet mod menneskehandel, retten til frihed og sikkerhed, retten til beskyttelse af personoplysninger, retten til aktindsigt, asylretten og retten til beskyttelse mod udsendelse og udvisning, non-refoulement, forbuddet mod forskelsbehandling og barnets rettigheder. Denne forordning bør anvendes af medlemsstaterne og agenturet i overensstemmelse med disse rettigheder og principper.

(12)

I henhold til forordning (EF) nr. 2007/2004 bør den ansvarlige for grundlæggende rettigheder og det ved den forordning nedsatte rådgivende forum have adgang til alle oplysninger vedrørende overholdelse af de grundlæggende rettigheder i forbindelse med alle agenturets aktiviteter inden for rammerne af Eurosur.

(13)

Al udveksling af personoplysninger i det europæiske situationsbillede og det fælles efterretningsbillede af området før grænsen bør udgøre en undtagelse. Den bør gennemføres på grundlag af den eksisterende nationale ret og EU-retten og bør respektere de specifikke databeskyttelseskrav heri. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF (3), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 (4) og Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA (5) finder anvendelse i sager, hvor mere specifikke instrumenter såsom forordning (EF) nr. 2007/2004 ikke giver en fuldstændig databeskyttelsesordning.

(14)

For at gennemføre en gradvis geografisk indførelse af Eurosur bør pligten til at udpege og drive nationale koordinationscentre gælde i to på hinanden følgende faser, først i de medlemsstater, der befinder sig ved de sydlige og østlige ydre grænser, og dernæst i de resterende medlemsstater.

(15)

Denne forordning indeholder bestemmelser om samarbejde med tilgrænsende tredjelande, fordi velstruktureret og permanent udveksling af oplysninger og samarbejde med disse lande, navnlig i Middelhavsområdet, er nøglefaktorer for at nå Eurosurs mål. Det er afgørende, at alle former for udveksling af oplysninger og alt samarbejde mellem medlemsstaterne og tilgrænsende tredjelande foregår i fuld overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder, navnlig non-refoulement-princippet.

(16)

Denne forordning indeholder bestemmelser om muligheden for et tæt samarbejde med Irland og Det Forenede Kongerige, som kan bidrage til i højere grad at nå målene med Eurosurs mål.

(17)

Agenturet og medlemsstaterne bør ved gennemførelsen af denne forordning gøre bedst mulig brug af eksisterende kapacitet med hensyn til menneskelige ressourcer og teknisk udstyr, både på EU-plan og nationalt plan.

(18)

Kommissionen bør regelmæssigt vurdere resultaterne af gennemførelsen af denne forordning med henblik på at fastslå, i hvilket omfang målene med Eurosur er blevet nået.

(19)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder, efter at Rådet har truffet afgørelse om denne forordning til udbygning af Schengenreglerne, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne forordning i sin nationale lovgivning, jf. artikel 4 i protokollen

(20)

Denne forordning udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF (6); Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.

(21)

Denne forordning udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF (7); Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(22)

For så vidt angår Island og Norge udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (8), der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra a), i Rådets afgørelse 1999/437/EF (9). Norge bør nedsætte et nationalt koordinationscenter i overensstemmelse med nærværende forordning fra den 2. december 2013.

(23)

For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (10), der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra a), i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF (11).

(24)

For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (12), der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra a), i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU (13).

(25)

Gennemførelsen af denne forordning berører hverken kompetencefordelingen mellem Unionen og medlemsstaterne eller medlemsstaternes forpligtelser i henhold til De Forenede Nationers havretskonvention, den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen, den internationale konvention om maritim eftersøgning og redning, De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet og protokollen hertil om bekæmpelse af menneskesmugling til lands, ad søvejen og ad luftvejen, konventionen om flygtninges retsstilling, konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og andre relevante internationale instrumenter.

(26)

Gennemførelsen af denne forordning påvirker hverken Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 (14) eller reglerne for overvågning af de ydre søgrænser i forbindelse med det operationelle samarbejde, der samordnes af agenturet.

(27)

Målet med denne forordning, nemlig at oprette Eurosur, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene men kan på grund af dens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —

a)

de nationale koordinationscentre

b)

nationale situationsbilleder

c)

et kommunikationsnetværk

d)

et europæisk situationsbillede

e)

et fælles efterretningsbillede af området før grænsen

f)

en fælles anvendelse af overvågningsværktøjer.

a)

sikre rettidig udveksling af oplysninger og rettidigt samarbejde mellem alle nationale myndigheder med ansvar for overvågningen af de ydre grænser og med andre nationale koordinationscentre og agenturet

b)

sikre rettidig udveksling af oplysninger med eftersøgnings- og redningstjenester, retshåndhævende myndigheder samt asyl- og indvandringsmyndigheder på nationalt plan

c)

bidrage til en effektiv forvaltning af ressourcer og personale

d)

udarbejde og ajourføre det nationale situationsbillede i henhold til artikel 9

e)

støtte planlægningen og gennemførelsen af nationale grænseovervågningsaktiviteter

f)

koordinere det nationale grænseovervågningssystem i henhold til national ret

g)

bidrage til regelmæssigt at måle virkningerne af de nationale grænseovervågningsaktiviteter ved anvendelsen af denne forordning

h)

koordinere operationelle foranstaltninger med andre medlemsstater, uden at dette berører agenturets og medlemsstaternes beføjelser.

a)

opretter kommunikationsnetværket for Eurosur og sikrer dets funktion i henhold til artikel 7

b)

udarbejder og ajourfører det europæiske situationsbillede i henhold til artikel 10

c)

udarbejder og ajourfører det fælles efterretningsbillede af området før grænsen i henhold til artikel 11

d)

koordinerer den fælles anvendelse af overvågningsredskaber i henhold til artikel 12.

a)

bilaterale og multilaterale udvekslinger af oplysninger i næsten realtid

b)

audio- og videokonferencer

c)

sikker håndtering, lagring, overførsel og behandling af ikkeklassificerede følsomme oplysninger

d)

sikker håndtering, lagring, overførsel og behandling af EU-klassificerede oplysninger op til niveau RESTREINT UE/EU RESTRICTED eller tilsvarende nationale klassifikationsniveauer, som sikrer, at klassificerede oplysninger håndteres, lagres, videregives og behandles i en særskilt og behørigt akkrediteret del af kommunikationsnetværket.

a)

et begivenhedslag

b)

et indsatslag

c)

et analyselag.

a)

det nationale grænseovervågningssystem i henhold til national ret

b)

stationære og mobile sensorer, der forvaltes af de nationale myndigheder med ansvar for overvågningen af de ydre grænser

c)

patruljer på grænseovervågning og andre overvågningsopgaver

d)

lokale, regionale og andre koordinationscentre

e)

andre relevante nationale myndigheder og systemer, herunder forbindelsesofficerer, operationelle centre og kontaktpunkter

f)

agenturet

g)

nationale koordinationscentre i andre medlemsstater

h)

myndigheder i tredjelande, i henhold til bilaterale eller multilaterale aftaler og regionale netværk som omhandlet i artikel 20

i)

skibsrapporteringssystemer i henhold til deres respektive retsgrundlag

j)

andre relevante europæiske og internationale organisationer

k)

andre kilder.

a)

et dellag vedrørende uautoriseret grænsepassage, herunder oplysninger om hændelser i tilknytning til en risiko for migranters liv, der står til rådighed for det nationale koordinationscenter

b)

et dellag vedrørende kriminalitet på tværs af grænserne

c)

et dellag vedrørende krisesituationer

d)

et dellag vedrørende andre hændelser, som indeholder oplysninger om uidentificerede og mistænkelige køretøjer, fartøjer og andre transportmidler samt personer, der befinder sig ved, langs med eller i nærheden af den pågældende medlemsstats ydre grænser, samt alle andre hændelser, som kan have betydelig indvirkning på kontrollen af de ydre grænser.

a)

et dellag vedrørende egne ressourcer, herunder militære aktiver til støtte for en retshåndhævelsesmission og indsatsområder, der indeholder oplysninger om egne ressourcers position, status og art samt om de involverede myndigheder. For så vidt angår militære aktiver til støtte for en retshåndhævelsesmission kan det nationale koordinationscenter efter anmodning fra den nationale myndighed med ansvar for disse aktiver beslutte at begrænse adgangen til sådanne oplysninger efter behov

b)

et dellag vedrørende oplysninger om omgivelserne, der indeholder eller giver adgang til oplysninger om det pågældende sted og vejrforholdene ved den pågældende medlemsstats ydre grænser.

a)

et informationsdellag, der indeholder oplysninger om den vigtigste udvikling i situationen og indikatorer, der er relevante ved anvendelsen af denne forordning

b)

et analysedellag, der indeholder analyserapporter, tendenserne i risikoevalueringer, regionale iagttagelser og orienteringsnotater, der er relevante ved anvendelsen af denne forordning

c)

et efterretningsdellag, der indeholder analyserede oplysninger, der er relevante ved anvendelsen af denne forordning og navnlig ved fastsættelse af indvirkningsniveauerne for de ydre grænseafsnit

d)

et dellag vedrørende billedmateriale og geodata, der indeholder referencebilleder, baggrundskort, validering af analyserede oplysninger og analyser af forandringer (jordobservationsbilleder) samt afsløring af ændringer, georefererede data og kort over, hvor det er muligt at trænge over de ydre grænser.

a)

hændelser og andre betydelige begivenheder, der er indeholdt i begivenhedslaget

b)

analyserapporter om den taktiske risiko som indeholdt i analyselaget.

a)

nationale situationsbilleder i det omfang, det er påkrævet i henhold til denne artikel

b)

agenturet

c)

Kommissionen, der fremskaffer strategiske oplysninger om grænsekontrol, herunder mangler i udførelsen af kontrol af de ydre grænser

d)

EU-delegationer og -kontorer

e)

andre relevante EU-organer, -kontorer og -agenturer samt internationale organisationer, jf. artikel 18

f)

andre kilder.

a)

hændelser og andre begivenheder, der er indeholdt i begivenhedslaget i det nationale situationsbillede

b)

hændelser og andre begivenheder, der er indeholdt i det fælles efterretningsbillede af området før grænsen

c)

hændelser i det indsatsområde, hvor agenturet koordinerer en fælles indsats, et pilotprojekt eller en hurtig indsats.

a)

et dellag vedrørende egne ressourcer, der indeholder oplysninger om position, tidspunkt samt status for og arten af de ressourcer, der deltager i agenturets fælles operationer, pilotprojekter og hurtige indsatser, eller som er til rådighed for agenturet, og indsatsplanen, herunder indsatsområdet, patruljeringstidsplaner og kommunikationskoder

b)

et dellag vedrørende indsatser, der indeholder oplysninger om de fælles indsatser, pilotprojekter og hurtige indsatser, der koordineres af agenturet, herunder opgaver, placering, status, varighed, oplysninger om de medlemsstater og andre aktører, der er involveret, daglige og ugentlige situationsrapporter, statistiske data og informationspakker til medierne

c)

et dellag vedrørende oplysninger om omgivelserne, der omfatter oplysninger om det pågældende sted og vejrforholdene ved de ydre grænser.

a)

nationale koordinationscentre, herunder oplysninger og rapporter fra medlemsstaternes forbindelsesofficerer via de kompetente nationale myndigheder

b)

EU-delegationer og -kontorer

c)

agenturet, herunder oplysninger og rapporter fra dets forbindelsesofficerer

d)

andre relevante EU-organer, -kontorer og -agenturer samt internationale organisationer, jf. artikel 18

e)

myndigheder i tredjelande, i henhold til bilaterale eller multilaterale aftaler og regionale netværk som omhandlet i artikel 20, via de nationale koordinationscentre

f)

andre kilder.

a)

selektiv overvågning af udpegede havne og kyster i tredjelande, som er blevet identificeret ved hjælp af en risikoanalyse og oplysninger som værende påstignings- eller lastningssteder eller transitsteder for fartøjer eller andre transportmidler, der anvendes til ulovlig indvandring eller kriminalitet på tværs af grænserne

b)

lokalisering af fartøjer eller andre transportmidler i åbent hav, som mistænkes for at blive brugt til, eller som beviseligt bruges til ulovlig indvandring eller kriminalitet på tværs af grænserne

c)

overvågning af udpegede havområder for at afsløre, identificere og lokalisere fartøjer og andre transportmidler, som bliver brugt til, eller som mistænkes for at blive brugt til ulovlig indvandring eller kriminalitet på tværs af grænserne

d)

vurdering af omgivelserne i udpegede havområder og områder ved den ydre landgrænse for at optimere overvågnings- og patruljeringsaktiviteterne

e)

selektiv overvågning af udpegede områder før de ydre grænser, som ved hjælp af en risikoanalyse og oplysninger er blevet identificeret som værende potentielle afrejse- eller transitsteder i forbindelse med ulovlig indvandring eller kriminalitet på tværs af grænserne.

a)

skibsrapporteringssystemer i henhold til deres respektive retsgrundlag

b)

satellitbilleder

c)

sensorer på køretøjer, fartøjer eller andre transportmidler.

a)

lavt indvirkningsniveau når hændelserne i tilknytning til ulovlig indvandring eller kriminalitet på tværs af grænserne, der finder sted i det relevante grænseafsnit, har ubetydelig indvirkning på grænsesikkerheden

b)

middelhøjt indvirkningsniveau når hændelserne i tilknytning til ulovlig indvandring eller kriminalitet på tværs af grænserne, der finder sted i det relevante grænseafsnit, har moderat indvirkning på grænsesikkerheden

c)

højt indvirkningsniveau når hændelserne i tilknytning til ulovlig indvandring eller kriminalitet på tværs af grænserne, der finder sted i det relevante grænseafsnit, har betydelig indvirkning på grænsesikkerheden.

a)

når der for et afsnit af den ydre grænse er fastsat et lavt indvirkningsniveau, organiserer de nationale myndigheder med ansvar for overvågningen af de ydre grænser regelmæssig overvågning på grundlag af risikoanalyse og sikrer, at der fastholdes tilstrækkeligt med personale og ressourcer i grænseområdet, som er parat til lokalisering, identifikation og pågribelse

b)

når der for et afsnit af den ydre grænse er fastsat et mellemhøjt indvirkningsniveau, sikrer de nationale myndigheder med et ansvar for overvågningen af de ydre grænser, ud over de foranstaltninger, der er truffet i henhold til litra a), at der træffes passende overvågningsforanstaltninger i dette grænseafsnit. Når sådanne overvågningsforanstaltninger træffes, underrettes det nationale koordinationscenter herom. Det nationale koordinationscenter koordinerer enhver støtte, der gives, i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3

c)

når der for et afsnit af den ydre grænse er fastsat et højt indvirkningsniveau, sikrer den berørte medlemsstat, ud over de foranstaltninger, der er truffet i henhold til litra b), via det nationale koordinationscenter, at de nationale myndigheder, der opererer i det pågældende grænseafsnit, får den nødvendige støtte, og at der træffes skærpede overvågningsforanstaltninger. Den berørte medlemsstat kan anmode agenturet om støtte med forbehold for kravene til indledning af fælles operationer eller hurtige indsatser i henhold til forordning (EF) nr. 2007/2004.

a)

give det fortrinsbehandling, hvad angår den fælles anvendelse af overvågningsredskaber

b)

koordinere indsættelsen af europæiske grænsevagthold, jf. forordning (EF) nr. 2007/2004

c)

sikre indsættelsen af det tekniske udstyr, agenturet har til rådighed, i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 2007/2004

d)

koordinere eventuel supplerende støtte, der tilbydes af andre medlemsstater.

a)

Den Europæiske Politienhed (Europol) med henblik på at udveksle oplysninger om kriminalitet på tværs af grænserne, der skal medtages i det europæiske situationsbillede

b)

Den Europæiske Unions Satellitcenter, Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed og EU-fiskerikontrolagenturet for at sikre den fælles anvendelse af overvågningsredskaber

c)

Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og EU–organer, -kontorer og -agenturer, herunder Det Europæiske Asylstøttekontor, som kan give agenturet oplysninger, der er relevante for at ajourføre det europæiske situationsbillede og det fælles efterretningsbillede af området før grænsen

d)

internationale organisationer, som kan give agenturet oplysninger, der er relevante for at ajourføre det europæiske situationsbillede og det fælles efterretningsbillede af området før grænsen.

a)

oplysninger, som indgår i en medlemsstats nationale situationsbillede, i det omfang de overføres til agenturet med henblik på anvendelse til det europæiske situationsbillede og det fælles efterretningsbillede af området før grænsen

b)

oplysninger indsamlet af Irland og Det Forenede Kongerige, som er relevante med henblik på det europæiske situationsbillede og det fælles efterretningsbillede af området før grænsen

c)

oplysninger som omhandlet i artikel 9, stk. 9.

1)

Artikel 2, stk. 1, litra i), affattes således:

2.

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 11ca

Behandling af personoplysninger inden for rammerne af Eurosur

Agenturet kan behandle personoplysninger som fastsat i artikel 13, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1052/2013 der anvendes i overensstemmelse med de i nærværende forordnings artikel 11a omhandlede foranstaltninger. I særdeleshed skal behandlingen af sådanne oplysninger overholde principperne om nødvendighed og proportionalitet, og videregivelsen eller anden meddelelse til tredjelande af sådanne personoplysninger, der behandles af agenturet, er forbudt.«

6.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 295/27

(1)

Schengenområdet uden grænsekontrol ved de indre grænser forudsætter, at medlemsstaterne sikrer en effektiv anvendelse af ledsageforanstaltninger på områderne ydre grænser, visumpolitik, Schengeninformationssystemet, databeskyttelse, politisamarbejde, retligt samarbejde på det strafferetlige område og narkotikapolitikker.

(2)

Ved Eksekutivkomitéens afgørelse af 16. september 1998 (2) (SCH/Com-ex (98) 26 endelig udg.) (i det følgende benævnt »afgørelsen af 16. september 1998«) blev der nedsat et stående udvalg for evaluering og anvendelse af Schengenreglerne. Det stående udvalg fik for det første mandat til at kontrollere, dels at en ansøgerstat opfylder alle betingelserne for ophævelse af grænsekontrollen ved de indre grænser, og for det andet at Schengenreglerne anvendes korrekt af de stater, der allerede har gennemført dem fuldt ud.

(3)

Det er nødvendigt med en specifik evaluerings- og overvågningsmekanisme til at kontrollere anvendelsen af Schengenreglerne, da der skal sikres høje, ensartede standarder for anvendelsen heraf i praksis og en høj grad af gensidig tillid mellem de medlemsstater, der indgår i et område uden grænsekontrol ved de indre grænser. En sådan mekanisme bør bygge på et tæt samarbejde mellem Kommissionen og de pågældende medlemsstater.

(4)

I Haagprogrammet (3) blev Kommissionen opfordret til »straks efter ophævelsen af kontrollen ved de indre grænser at fremsætte et forslag om at supplere den nuværende Schengenevalueringsmekanisme med en tilsynsmekanisme, der sikrer, at medlemsstaternes eksperter inddrages fuldt ud, og som bl.a. omfatter uanmeldte inspektioner«.

(5)

Det Europæiske Råd erklærer i Stockholmprogrammet (4), at det er af den opfattelse, at evalueringen af Schengenområdet fortsat vil være af stor betydning, og at den derfor bør forbedres ved at styrke det europæiske agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved de ydre grænsers (Frontex), der er oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 (5), rolle på dette område.

(6)

Den evalueringsmekanisme, der blev oprettet ved afgørelsen af 16. september 1998, bør derfor revideres, og den nævnte afgørelse bør ophæves.

(7)

Erfaringerne fra tidligere evalueringer viser, at der er behov for at opretholde en sammenhængende evalueringsmekanisme, der omfatter alle områder af Schengenreglerne undtagen dem, for hvilke der i henhold til EU-retten allerede findes en særlig evalueringsmekanisme.

(8)

I overensstemmelse med artikel 70 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) bør medlemsstaterne i samarbejde med Kommissionen foretage en objektiv og upartisk evaluering af gennemførelsen af Unionens politikker på området med frihed, sikkerhed og retfærdighed. For at være effektiv bør en reel evalueringsproces omfatte en reel opfølgning og overvågning af evalueringsrapporterne, hvilket bør sikres af Kommissionen.

(9)

For at gøre evalueringsmekanismen mere effektiv bør der derudover sikres ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning. Med henblik på dette bør nogle gennemførelsesbeføjelser tillægges Kommissionen og andre tillægges Rådet.

(10)

Beføjelsen til at forberede og planlægge evalueringerne og beføjelsen til at vedtage evalueringsrapporterne bør tillægges Kommissionen. En række af disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (6). Under hensyntagen til artikel 2, stk. 2, litra b), nr. iii), i nævnte forordning finder undersøgelsesproceduren anvendelse ved vedtagelsen af sådanne retsakter.

(11)

For at fremme den gensidige tillid mellem medlemsstaterne, sikre, at samordningen mellem dem forbedres på EU-plan, og øge peer pressure blandt dem bør gennemførelsesbeføjelsen til at vedtage henstillingerne om afhjælpende foranstaltninger, der tager sigte på at afhjælpe alle mangler, der er påpeget i evalueringsrapporterne, tillægges Rådet. En sådan gennemførelsesbeføjelse afspejler de specifikke beføjelser, som traktaten i henhold til artikel 70 i TEUF tillægger Rådet med hensyn til gensidig evaluering af gennemførelsen af Unionens politikker på området med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Det afspejler korrekt formålet med en evalueringsmekanisme baseret på lex specialis-princippet, der på dette specifikke område og parallelt med Kommissionens generelle beføjelse til at føre tilsyn med gennemførelsen af EU-retten under kontrol af Den Europæiske Unions Domstol og gennem traktatbrudsprocedurer er at udfylde en komplementær funktion i forbindelse med overvågning af effektiviteten af den praktiske gennemførelse af Unionens politikker gennem peerevaluering.

En sådan gennemførelsesbeføjelse, der tillægges Rådet, bidrager desuden til at virkeliggøre det ønske, som Det Europæiske Råd gav udtryk for i sine konklusioner af 23. og 24. juni 2011, om at styrke samarbejdet i Schengenområdet yderligere ved at fremme den gensidige tillid mellem medlemsstaterne, og om at medlemsstaterne skal have ansvaret for at sikre, at alle Schengenreglerne anvendes effektivt i overensstemmelse med de vedtagne fælles standarder og de grundlæggende principper og normer. En sådan gennemførelsesbeføjelse bidrager også i overensstemmelse med Rådets konklusioner af 8. marts 2012 til at forbedre forvaltningen af Schengenområdet gennem politiske drøftelser på ministerniveau om Schengenområdets korrekte funktionsmåde, herunder drøftelser i situationer, hvor evalueringsrapporter har påvist alvorlige mangler. Sådanne drøftelser, der finder sted i Det Blandede Udvalg, der består af EU-medlemsstaterne og de Schengenassocierede stater, bør bidrage til, at Rådet kan træffe afgørelser inden for sit kompetenceområde for at sikre, at Schengenområdet fungerer effektivt. Endelig tager det at tillægge Rådet sådanne gennemførelsesbeføjelser passende hensyn til den mulige potentielt politisk følsomme karakter af henstillinger, der ofte berører nationale udøvende og håndhævende beføjelser.

(12)

Evalueringsmekanismen bør indføre gennemsigtige, effektive og klare regler for evalueringsmetoden, brug af højt kvalificerede eksperter til besøg på stedet og opfølgning af resultaterne af evalueringerne. Metoden bør navnlig foreskrive uanmeldte besøg på stedet som supplement til de anmeldte besøg på stedet, navnlig vedrørende grænsekontrol og visa.

(13)

Evaluerings- og overvågningsmekanismen bør omfatte alle aspekter af Schengenreglerne. Hvad angår spørgsmålet om grænser, bør evaluerings- og overvågningsmekanismen omfatte både effektiviteten af grænsekontrollen ved de ydre grænser og fraværet af grænsekontrol ved de indre grænser.

(14)

Under evalueringen og overvågningen bør der lægges særlig vægt på overholdelsen af de grundlæggende rettigheder i forbindelse med anvendelsen af Schengenreglerne.

(15)

Evalueringen bør sikre, at medlemsstaterne anvender Schengenreglerne effektivt i overensstemmelse med grundlæggende principper og normer. Evalueringsmekanismen bør derfor omfatte al relevant lovgivning og alle operative aktiviteter, der bidrager til opretholdelsen af et område uden grænsekontrol ved de indre grænser.

(16)

Med henblik på at styrke evalueringsmekanismens effektivitet og pålidelighed bør der i alle evalueringer tages hensyn til, om de myndigheder, der anvender de relevante dele af Schengenreglerne, fungerer korrekt. Dette vil øge evalueringsmekanismens evne til at sikre medlemsstaternes effektive anvendelse af Schengenreglerne i overensstemmelse med grundlæggende principper og normer som ønsket af Det Europæiske Råd i dets konklusioner af den 23. og 24. juni 2011. Den vil være i overensstemmelse med ønsket fra Det Europæiske Råd, der fremgår af dets konklusioner af 1. og 2. marts 2012, og ifølge hvilke evalueringsmekanismen bør behandle kravene til, hvordan de institutioner, der er involveret i anvendelsen af Schengenreglerne, skal fungere.

(17)

Frontex bør støtte gennemførelsen af evalueringsmekanismen, navnlig med risikoanalyser vedrørende de ydre grænser. Evalueringsmekanismen bør også på ad hoc-basis kunne benytte sig af Frontex' bistandsekspertise, når der gennemføres besøg på stedet ved de ydre grænser.

(18)

Andre EU-organer, kontorer og agenturer, som f.eks. Den Europæiske Politienhed (Europol), der er oprettet ved Rådets afgørelse 2009/371/RIA (7), og Eurojust, der er oprettet ved Rådets afgørelse 2002/187/RIA (8), bør, hvor det er relevant, støtte gennemførelsen af evalueringsmekanismen på de områder, der er omfattet af deres mandat. Evalueringsmekanismen bør også, hvor det er relevant, kunne gøre brug af ekspertise fra EU-organer, -kontorer eller -agenturer, når den yder bistand til gennemførelsen af besøg på stedet, der vedrører de områder af Schengenreglerne, der er omfattet deres mandat. Dette bør f.eks. gælde Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse med hensyn til evalueringer vedrørende databeskyttelse, i hvilke nationale databeskyttelsesmyndigheder også kan inddrages.

(19)

Medlemsstaterne og Kommissionen bør sikre, at de eksperter, der stilles til rådighed for besøg på stedet, har den nødvendige erfaring og har gennemgået en særlig uddannelse i den henseende, herunder for så vidt angår grundlæggende rettigheder. De relevante EU-organer, -kontorer eller -agenturer, f.eks. Frontex, bør tilbyde den nødvendige uddannelse, og der bør stilles midler til rådighed for medlemsstaterne til initiativer rettet mod specifik uddannelse inden for evaluering af Schengenreglerne via Unionens eksisterende finansielle instrumenter og en videreudvikling af sådanne instrumenter.

(20)

Med henblik på den særlige rolle, der er pålagt Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter i henhold til artikel 70, sidste punktum, i TEUF, som understreget i artikel 12, litra c), i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) med hensyn til de nationale parlamenter, er det nødvendigt at sikre, at Rådet og Kommissionen fuldt ud orienterer Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter om indholdet i og resultaterne af evalueringen. Derudover vil Rådet, hvis Kommissionen fremlægger et forslag med henblik på ændring af denne forordning høre Europa-Parlamentet i overensstemmelse med artikel 19, stk. 7, litra h), i Rådets forretningsorden, så der i størst mulig udstrækning kan tages hensyn til dets udtalelse, inden Rådet vedtager en endelig tekst.

(21)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder efter, at Rådet har truffet foranstaltning om denne forordning til udbygning af Schengenreglerne, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne forordning i sin nationale lovgivning, jf. artikel 4 i protokollen.

(22)

Det Forenede Kongerige deltager i denne forordning i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, i protokol nr. 19 om Schengenreglerne som integreret i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, og artikel 8, stk. 2, i Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (9).

(23)

Irland deltager i denne forordning i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, i protokol nr. 19 om Schengenreglerne som integreret i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, og artikel 6, stk. 2, i Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (10).

(24)

For så vidt angår Island og Norge udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (11), der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1 i Rådets afgørelse 1999/437/EF om visse gennemførelsesbestemmelser til nævnte aftale (12).

(25)

For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (13), der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1 i Rådets afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF (14).

(26)

For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (15), der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1 i Rådets afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EF (16).

(27)

Eftersom evalueringen af Cypern allerede var indledt på datoen for denne forordnings ikrafttræden i henhold til afgørelsen af 16. september 1998, finder denne forordning ikke anvendelse på Cypern før den 1. januar 2016.

(28)

Da det i overensstemmelse med de gældende Schengenevalueringsprocedurer allerede er blevet kontrolleret, at Bulgarien og Rumænien opfylder betingelserne, jf. artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten fra 2005, vil kontrollen i henhold til artikel 1, stk. 1, litra b), i denne forordning ikke blive gennemført for så vidt angår disse medlemsstater.

(29)

Eksperter fra Cypern, Bulgarien, Rumænien og Kroaten bør dog deltage i evalueringen af alle dele af Schengenreglerne —

a)

at kontrollere anvendelsen af Schengenreglerne i de medlemsstater, der anvender dem fuldt ud, såvel som i de medlemsstater, hvori Schengenreglerne ifølge de relevante protokoller, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, finder delvis anvendelse.

b)

at kontrollere, at de nødvendige betingelser for anvendelse af alle relevante dele af Schengenreglerne er opfyldt i de medlemsstater, for hvis vedkommende der ikke er truffet nogen rådsafgørelse om, at bestemmelserne i Schengenreglerne anvendes fuldt ud eller delvist, bortset fra de medlemsstater, hvis evaluering allerede er afsluttet på tidspunktet for denne forordnings ikrafttræden.

a)

en medlemsstats anvendelse af Schengenreglerne eller en del heraf som anført i det flerårige evalueringsprogram og

b)

hvis det er relevant, anvendelse af bestemte dele af Schengenreglerne i flere medlemsstater (dvs. tematiske evalueringer).

a)

mindst seks uger, før det er planlagt at gennemføre et anmeldt besøg på stedet

b)

mindst 24 timer, før der gennemføres et uanmeldt besøg på stedet.

a)

fuldstændig opfyldelse

b)

opfyldelse, men forbedringer er nødvendige

c)

manglende opfyldelse.