ISSN 1977-0634 doi:10.3000/19770634.L_2013.251.dan |
||
Den Europæiske Unions Tidende |
L 251 |
|
Dansk udgave |
Retsforskrifter |
56. årgang |
Indhold |
|
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter |
Side |
|
|
INTERNATIONALE AFTALER |
|
|
* |
||
|
|
FORORDNINGER |
|
|
* |
||
|
* |
||
|
* |
Kommissionens forordning (EU) nr. 907/2013 af 20. september 2013 om fastlæggelse af reglerne for anmodninger vedrørende brugen af generiske betegnelser (benævnelser) ( 1 ) |
|
|
|
||
|
|
AFGØRELSER |
|
|
|
2013/465/FUSP |
|
|
* |
||
|
|
HENSTILLINGER |
|
|
|
2013/466/EU |
|
|
* |
|
|
||
|
* |
||
|
* |
Meddelelse til læseren — måden, der henvises til en retsakt på (se omslagets tredje side) |
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst |
DA |
De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk. |
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter
INTERNATIONALE AFTALER
21.9.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 251/1 |
Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område
I henhold til artikel 4 i aftalen af 19. oktober 2005 mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (1) (i det følgende benævnt »aftalen«), som er indgået ved Rådets afgørelse 2006/325/EF (2), giver Danmark, når der vedtages gennemførelsesforanstaltninger i henhold til artikel 74, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (3) Kommissionen meddelelse om, hvorvidt Danmark har besluttet at gennemføre indholdet af sådanne foranstaltninger.
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1142/2011 af 10. november 2011 om fastsættelse af bilag X og XI til Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt (4) blev vedtaget den 10. november 2011. I overensstemmelse med aftalens artikel 3, stk. 2, har Danmark allerede ved skrivelse af 14. januar 2009 meddelt Kommissionen, at det har besluttet at gennemføre indholdet af Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 (5), for så vidt denne forordning ændrer forordning (EF) nr. 44/2001 (6).
I overensstemmelse med aftalens artikel 4 har Danmark allerede ved skrivelse af 11. januar 2012, meddelt Kommissionen, at det har besluttet at gennemføre indholdet af gennemførelsesforordning (EU) nr. 1142/2011. Det indebærer, at bestemmelserne i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1142/2011 finder anvendelse i forbindelserne mellem Den Europæiske Union og Danmark (7).
Danmark har endvidere ved skrivelse af 20. februar 2013 (efter en skrivelse af 9. marts 2011), foretaget en endelig meddelelse til Kommissionen om udpegelse af de kompetente myndigheder i henhold til artikel 2, stk. 2, og artikel 47, stk. 3, i forordning (EF) nr. 4/2009 og anmodet om deres godkendelse i relation til bilag X og XI til gennemførelsesforordning (EU) nr. 1142/2011.
I relation til bilag X til forordning (EF) nr. 4/2009, der blev fastsat ved Kommissionens gennemførelsesforordning (artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 4/2009), er de relevante danske administrative myndigheder følgende: Statsforvaltningen og Social-, Børne- og Integrationsministeriet (Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen). I relation til bilag XI til forordning (EF) nr. 4/2009, der blev fastsat ved Kommissionens gennemførelsesforordning (artikel 47, stk. 3, i forordning (EF) nr. 4/2009), er den relevante myndighed Justitsministeriet.
Danmarks meddelelse om de kompetente myndigheder, der skal anses for relevante myndigheder i henhold til bilag X og XI til forordning (EF) nr. 4/2009, der blev fastsat ved Kommissionens gennemførelsesforordning, skaber gensidige forpligtelser mellem Danmark og Den Europæiske Union. De nuværende tilpasninger af aftalens artikel 2, stk. 2, litra b) og c), træder i kraft på datoen for deres offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.
(1) EUT L 299 af 16.11.2005, s. 62.
(2) EUT L 120 af 5.5.2006, s. 22.
(3) EFT L 12 af 16.1.2001, s. 1.
(4) EUT L 293 af 11.11.2011, s. 24.
(5) EUT L 7 af 10.1.2009, s. 1.
(6) EUT L 149 af 12.6.2009, s. 80.
(7) EUT L 195 af 18.7.2013, s. 1.
FORORDNINGER
21.9.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 251/3 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 905/2013
af 19. september 2013
om forbud mod fiskeri efter sort sabelfisk i EU-farvande og internationale farvande i V, VI, VII og XII fra fartøjer, der fører spansk flag
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (1), særlig artikel 36, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved Rådets forordning (EU) nr. 1262/2012 af 20. december 2012 om fastsættelse af EU-fartøjers fiskerimuligheder for visse dybhavsfiskebestande for 2013 og 2014 (2) er der fastsat kvoter for 2013. |
(2) |
Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i den pågældende medlemsstat, nået et sådant omfang, at den kvote, der er tildelt for 2013, er opbrugt. |
(3) |
Derfor bør fiskeri efter den pågældende bestand forbydes — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Opbrugt kvote
Den fiskekvote, som for 2013 er tildelt den medlemsstat, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, for den i samme bilag omhandlede bestand, anses for at være opbrugt fra den dato, der er fastsat i det pågældende bilag.
Artikel 2
Forbud
Fiskeri efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i denne medlemsstat, er forbudt fra den dato, der er fastsat i det pågældende bilag. Det er navnlig forbudt at opbevare om bord, omlade og lande fisk af denne bestand fanget af de pågældende fartøjer efter den pågældende dato.
Artikel 3
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 19. september 2013.
På Kommissionens vegne For formanden
Lowri EVANS
Generaldirektør for maritime anliggender og fiskeri
(1) EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.
(2) EUT L 356 af 22.12.2012, s. 22.
BILAG
Nr. |
39/DSS |
Medlemsstat |
Spanien |
Bestand |
BSF/56712- |
Art |
Sort sabelfisk (Aphanopus carbo) |
Område |
EU-farvande og internationale farvande i V, VI, VII og XII |
Dato |
20.8.2013 |
21.9.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 251/5 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 906/2013
af 19. september 2013
om forbud mod fiskeri efter rødspætte i område VIIf og VIIg fra fartøjer, der fører belgisk flag
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (1), særlig artikel 36, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved Rådets forordning (EU) nr. 39/2013 af 21. januar 2013 om fastsættelse for 2013 af fiskerimuligheder for EU-fartøjer for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande, der ikke er omfattet af internationale forhandlinger eller aftaler (2), er der fastsat kvoter for 2013. |
(2) |
Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i den pågældende medlemsstat, nået et sådant omfang, at den kvote, der er tildelt for 2013, er opbrugt. |
(3) |
Derfor bør fiskeri efter den pågældende bestand forbydes — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Opbrugt kvote
Den fiskekvote, som for 2013 er tildelt den medlemsstat, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, for den i samme bilag omhandlede bestand, anses for at være opbrugt fra den dato, der er fastsat i det pågældende bilag.
Artikel 2
Forbud
Fiskeri efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i denne medlemsstat, er forbudt fra den dato, der er fastsat i det pågældende bilag. Det er navnlig forbudt at opbevare om bord, omlade og lande fisk af denne bestand fanget af de pågældende fartøjer efter den pågældende dato.
Artikel 3
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 19. september 2013.
På Kommissionens vegne For formanden
Lowri EVANS
Generaldirektør for maritime anliggender og fiskeri
(1) EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.
(2) EUT L 23 af 25.1.2013, s. 1.
BILAG
Nr. |
45/TQ39 |
Medlemsstat |
Belgien |
Bestand |
PLE/7FG. |
Art |
Rødspætte (Pleuronectes platessa) |
Område |
VIIf og VIIg |
Dato |
27.8.2013 |
21.9.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 251/7 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 907/2013
af 20. september 2013
om fastlæggelse af reglerne for anmodninger vedrørende brugen af generiske betegnelser (benævnelser)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer (1), særlig artikel 1, stk. 4, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I henhold til artikel 1, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1924/2006 kan specifikke generiske betegnelser (benævnelser), som traditionelt er blevet anvendt til at angive en særlig egenskab hos en kategori af fødevarer eller drikkevarer, og som kan antyde en virkning for menneskers sundhed, undtages fra anvendelsen af nævnte forordning efter anmodning fra de berørte ledere af fødevarevirksomheder. |
(2) |
For at sikre, at anmodninger om generiske betegnelser behandles på gennemsigtig vis og inden for rimelig tid, kræves det i artikel 1, stk. 4 i forordning (EF) nr. 1924/2006, at Kommissionen vedtager og offentliggør de regler, sådanne anmodninger skal overholde. |
(3) |
Reglerne skal sikre, at anmodningen er udarbejdet på en sådan måde, at den omfatter alle de oplysninger, som er nødvendige for vurdering af anmodningen. Desuden bør de ikke forhindre Kommissionen i at kræve supplerende oplysninger, når det er relevant og alt afhængigt af den generiske betegnelses art og omfanget af den undtagelse, der er anmodet om. |
(4) |
Det vil være relevant at lade brancheorganisationer, der repræsenterer specifikke fødevaresektorer, indgive anmodninger på vegne af deres medlemmer for at undgå adskillige anmodninger om den samme generiske betegnelse (benævnelse). |
(5) |
Brugen af anprisninger bør, bl.a. for at sikre forbrugerne et højt niveau af beskyttelse, ikke være usand, tvetydig eller vildledende. Det samme princip bør gælde for brugen af generiske betegnelser (benævnelser), der kunne antyde en sundhedsvirkning. For at kunne opfylde dette formål og i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet bør nationale domstole og myndigheder selv, under hensyn til EU-Domstolens retspraksis, foretage en vurdering med henblik på at bestemme gennemsnitsforbrugerens typiske reaktion i et givet tilfælde. |
(6) |
Generiske betegnelser (benævnelser) bør være baseret på en periode på mindst 20 års påvist brug i medlemsstaten eller medlemsstaterne inden denne forordnings ikrafttrædelse. |
(7) |
Medlemsstaterne er blevet hørt — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Anmodninger om brugen af generiske betegnelser (benævnelser) i henhold til artikel 1, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1924/2006 indgives og forelægges i overensstemmelse med reglerne i bilaget.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 20. september 2013.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EUT L 404 af 30.12.2006, s. 9.
BILAG
DEL A
Indgivelse af anmodningen
1. |
Der kan ansøges om brugen af en generisk betegnelse i en eller flere medlemsstater. Denne anmodning skal indgives til den kompetente nationale myndighed i en enkelt medlemsstat (herefter kaldet den »modtagende medlemsstat«). Virksomhederne kan blandt de medlemsstater, hvori den generiske betegnelse bruges, vælge, hvilken medlemsstat de vil indgive deres anmodning i. |
2. |
Anmodningen indsendes elektronisk inklusive alle de elementer, der er anført i del B i dette bilag. Medlemsstaterne kan kræve at få en kopi på papir, hvis det er nødvendigt. En liste, der kun indeholder henvisninger, er ikke tilstrækkeligt for de data, der er nævnt i del B, punkt 1.5 og 2, i dette bilag. |
3. |
Ved modtagelsen af en anmodning skal den kompetente nationale myndighed i den modtagende medlemsstat:
|
4. |
Den modtagende medlemsstat kontrollerer straks og under hensyntagen til oplysninger fra de(n) berørt(e) medlemsstat(er), om anmodningen indeholder alle de krævede oplysninger, der er anført i del B i dette bilag. Hvis anmodningen ikke indeholder alle de elementer, der er krævet i henhold til del B i dette bilag, afkræver den modtagende medlemsstat ansøgeren de nødvendige yderligere oplysninger og oplyser ansøgeren om, hvornår oplysningerne senest skal afgives. |
5. |
En anmodning anses for at være ugyldig, hvis en ansøger ikke har afgivet yderligere oplysninger afkrævet af den modtagende medlemsstat. I sådanne tilfælde informerer den modtagende medlemsstat ansøgeren, Kommissionen og de(n) berørt(e) medlemsstat(er) om grundene til, at anmodningen ikke anses for at være gyldig. Ansøgeren skal have mulighed for at genindgive den samme anmodning bortset fra til de(n) medlemsstat(er), for hvilke(n) de krævede data ikke er afgivet. |
6. |
Den modtagende medlemsstat fremsender straks den gyldige anmodning til Kommissionen og alle medlemsstaterne og informerer ansøgerne herom. Kommissionen kvitterer skriftligt inden 14 dage for modtagelsen af den gyldige anmodning til den modtagende medlemsstat. |
7. |
Den modtagende medlemsstat og de(n) berørt(e) medlemsstat(er) giver deres udtalelser til Kommissionen inden 6 uger fra den dato, den gyldige anmodning blev indsendt. Udtalelsen skal gøre det klart, om den generiske betegnelse opfylder betingelserne for at få en undtagelse i henhold til artikel 1, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1924/2006, og hvorvidt den er støttet af de elementer, der er anført i del B, punkt 1.3, 1.4, 1.5 eller eventuelt i punkt 2 i dette bilag, og omfatte en begrundelse for udtalelsen. Udtalelserne afgives skriftligt. Andre medlemsstater kan også afgive deres udtalelser om anmodningen til Kommissionen inden den samme tidsfrist og under de samme betingelser. |
8. |
Kommissionen kan efter at have modtaget den gyldige anmodning fra en medlemsstat, såvel som udtalelser som nævnt i punkt 7 i denne del af bilaget, inden for en rimelig periode indlede godkendelsesproceduren for den generiske betegnelse i henhold til artikel 1, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1924/2006. |
DEL B
Anmodningens indhold
1. Obligatoriske oplysninger
Anmodningen skal indeholde følgende:
1.1. En sammenfatning af anmodningen, der skal indeholde:
— |
ansøgerens navn og adresse |
— |
den generiske betegnelse, der er anledning til anmodningen |
— |
en kort beskrivelse af de særlige egenskaber hos den kategori af fødevarer eller drikkevarer, der er omfattet af betegnelsen, og |
— |
oplysninger om de(n) medlemsstat(er), som ansøgeren har indgivet en anmodning til om brugen af den generiske betegnelse. |
1.2. Ansøger
Navn, adresse og kontaktoplysninger for lederne af fødevarevirksomhederne, der indgiver en anmodning og/eller på den person, der er bemyndiget til at kommunikere med Kommissionen på vegne af ansøgeren.
Anmodninger om godkendelse af en generisk betegnelse kan også indgives af brancheorganisationer, der handler på vegne af deres medlemmer, og skal indeholde navn, adresse og kontaktoplysninger for den brancheorganisation, der indgiver en anmodning, og/eller den person, der er bemyndiget til at kommunikere med Kommissionen på vegne af brancheorganisationen. Oplysninger om støtte af anmodningen fra brancheorganisationens medlemmer er ønskværdige.
1.3. Den generiske betegnelse, der er anledning til anmodningen
1. |
Den generiske betegnelse, som den bruges på de(t) sprog, hvor den traditionelt bruges. En beskrivelse af den generiske betegnelse på engelsk, hvor det er relevant. |
2. |
Medlemsstaten eller medlemsstaterne, hvor den generiske betegnelse bruges. |
1.4. Den kategori af fødevarer eller drikkevarer, som er omfattet af den generiske betegnelse
1. |
En indikation af, hvilken kategori af fødevarer eller drikkevarer der markedsføres under den generiske betegnelse, som anmodningen omhandler. |
2. |
En detaljeret beskrivelse, der fremhæver de særlige egenskaber og de elementer, der udmærker kategorien af fødevarer eller drikkevarer, der markedsføres under den generiske betegnelse, for hvilken anmodningen er indgivet, fra andre produkter, der hører til samme kategori af fødevarer eller drikkevarer. |
1.5. Supplerende data vedrørende brugen af den generiske betegnelse
Relevante bibliografiske eller på anden vis verificerbare vidnesbyrd, der dokumenterer tilstedeværelsen på markedet af kategorien af fødevarer eller drikkevarer over en mindst 20 år lang periode i medlemsstaten eller medlemsstaterne inden ikrafttrædelsen af denne forordning.
2. Yderligere oplysninger, der skal afgives på medlemsstaternes initiativ, hvis det kræves: supplerende data vedrørende forbrugerens forståelse/opfattelse
De modtagende medlemsstater og de(n) berørt(e) medlemsstat(er) kan kræve yderligere data fra ansøgeren vedrørende følgende typer oplysninger inden anmodningen indgives til Kommissionen, hvis de finder det nødvendigt for vurdering af anmodningen:
— |
relevante vidnesbyrd eller oplysninger forbundet med forbrugernes forståelse og opfattelse af de virkninger, der kan antydes af den generiske betegnelse. Sådanne oplysninger skal omfatte de(n) medlemsstat(er), hvor den generiske betegnelse bruges |
— |
relevante vidnesbyrd eller oplysninger der dokumenterer, at forbrugerne forbinder den generiske betegnelse med den specifikke kategori af fødevarer eller drikkevarer, der er nævnt i punkt 1.4 i denne del af bilaget. |
3. Andre yderligere oplysninger (fakultative)
21.9.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 251/10 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 908/2013
af 20. september 2013
om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),
under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (2), særlig artikel 136, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning. |
(2) |
Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
De faste importværdier som omhandlet i artikel 136 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 20. september 2013.
På Kommissionens vegne For formanden
Jerzy PLEWA
Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter
(1) EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.
(2) EUT L 157 af 15.6.2011, s. 1.
BILAG
Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager
(EUR/100 kg) |
||
KN-kode |
Tredjelandskode (1) |
Fast importværdi |
0702 00 00 |
MK |
47,7 |
XS |
41,5 |
|
ZZ |
44,6 |
|
0707 00 05 |
MK |
46,1 |
TR |
116,3 |
|
ZZ |
81,2 |
|
0709 93 10 |
TR |
130,3 |
ZZ |
130,3 |
|
0805 50 10 |
AR |
122,2 |
CL |
109,5 |
|
IL |
142,1 |
|
TR |
117,7 |
|
UY |
111,2 |
|
ZA |
115,2 |
|
ZZ |
119,7 |
|
0806 10 10 |
EG |
187,8 |
TR |
157,6 |
|
ZZ |
172,7 |
|
0808 10 80 |
AR |
100,6 |
BA |
105,9 |
|
BR |
78,8 |
|
CL |
108,3 |
|
CN |
71,1 |
|
NZ |
135,9 |
|
US |
146,0 |
|
ZA |
116,6 |
|
ZZ |
107,9 |
|
0808 30 90 |
AR |
231,4 |
CL |
29,5 |
|
CN |
82,5 |
|
TR |
132,2 |
|
ZZ |
118,9 |
|
0809 30 |
TR |
130,2 |
ZZ |
130,2 |
|
0809 40 05 |
BA |
41,0 |
XS |
46,6 |
|
ZZ |
43,8 |
(1) Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.
AFGØRELSER
21.9.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 251/12 |
DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉS AFGØRELSE EUMM GEORGIA/1/2013
af 13. september 2013
om udnævnelse af chefen for Den Europæiske Unions observatørmission i Georgien (EUMM Georgia)
(2013/465/FUSP)
DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉ HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 38, stk. 3,
under henvisning til Rådets afgørelse 2010/452/FUSP af 12. august 2010 om Den Europæiske Unions observatørmission i Georgien, EUMM Georgia (1), særlig artikel 10, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I henhold til Rådets afgørelse 2010/452/FUSP er Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) bemyndiget til i overensstemmelse med traktatens artikel 38 at træffe de relevante afgørelser med henblik på at varetage den politiske kontrol med og den strategiske ledelse af Den Europæiske Unions observatørmission i Georgien (EUMM Georgia), herunder at træffe afgørelse om udnævnelse af en missionschef. |
(2) |
Den 14. september 2012 vedtog PSC afgørelse EUMM Georgia/1/2012 (2) om forlængelse af mandatet for Andrzej TYSZKIEWICZ som chef for EUMM Georgia, indtil den 14. september 2013. |
(3) |
Den 24. juli 2013 indstillede Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik Toivo KLAAR til chef for EUMM Georgia fra den 15. september 2013 til den 14. december 2014 — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Toivo KLAAR udnævnes herved til chef for Den Europæiske Unions observatørmission i Georgien (EUMM Georgia) fra den 15. september 2013 til den 14. december 2014.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 13. september 2013.
På Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités vegne
W. STEVENS
Formand
(1) EUT L 213 af 13.8.2010, s. 43.
(2) EUT L 257 af 25.9.2012, s. 15.
HENSTILLINGER
21.9.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 251/13 |
KOMMISSIONENS HENSTILLING
af 11. september 2013
om sammenhængende forpligtelser vedrørende ikke-diskriminering og metoder til beregning af omkostninger for at fremme konkurrencen og forbedre investeringsmiljøet for bredbånd
(2013/466/EU)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet) (1), særlig artikel 19, stk. 1,
under henvisning til udtalelser fra Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC) og fra Kommunikationsudvalget (COCOM) og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
For at fremme innovation og øge produktiviteten, beskæftigelsen og konkurrencedygtigheden, og i sidste instans skabe økonomisk vækst og nå målene for Europa 2020-strategien, er det vigtigt yderligere at udvikle EU's indre marked for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, særlig gennem udrulning af højhastighedsinternet. Kommissionen, de nationale tilsynsmyndigheder og BEREC bidrager til udviklingen af det indre marked for elektronisk kommunikation ved at udvikle fælles tilgange til en sammenhængende anvendelse af rammebestemmelserne i direktiv 2002/21/EF (rammebestemmelserne). |
(2) |
Udviklingen af højhastighedsbredbånd har en grundlæggende betydning i henseende til EU's investeringer, jobskabelse og overordnede økonomiske genopretning. Kommissionen og Det Europæiske Råd har derfor sat ambitiøse mål for udrulningen af højhastighedsbredbånd som en del af Unionens digitale dagsorden for Europa (DAE), et af flagskibsinitiativerne under Europa 2020. |
(3) |
Et af hovedformålene med den digitale dagsorden for Europa er udrulningen af næste generation af accessnet (NGA-net). Den digitale dagsorden for Europa har som mål at støtte de betragtelige investeringer, som bliver nødvendige de kommende år. Denne henstilling har som mål at fremme effektiv investering og innovation i nye og bedre infrastrukturer, idet den samtidig anerkender behovet for at bevare en effektiv konkurrence, som er et vigtigt langsigtet investeringsincitament. Denne henstilling har til formål i) at sikre ensartede konkurrencevilkår gennem indførelsen af strengere ikke-diskrimineringsregler; ii) at etablere forudsigelige og stabile regulerede engrospriser for adgang til kobber; samt iii) at øge visheden om de omstændigheder, som vil kunne føre til, at der ikke pålægges regulerede engrospriser for adgang for NGA-tjenester. Øget forudsigelighed med hensyn til lovgivning og regulering skulle på denne måde bidrage yderligere til at sætte skub i den investering, som er nødvendig på kort og mellemlang sigt. |
(4) |
Det er vigtigt at skabe reguleringsmæssig forudsigelighed for at fremme effektiv investering og investering i ny og bedre infrastruktur. At bruge en sammenhængende og stabil reguleringsmæssig tilgang over tid er helt afgørende for at bibringe investorerne den tillid, som er nødvendig for at udarbejde bæredygtige forretningsplaner. For at få den nødvendige forudsigelighed over en længere periode, dvs. længere end den periode en enkelt markedsundersøgelse dækker, bør de nationale tilsynsmyndigheder så vidt muligt i form af tiltag, som indfører regulerede foranstaltninger inden for rammebestemmelserne, præcisere, hvordan forudsigelige ændringer i markedsforholdene kan påvirke de relevante foranstaltninger. |
(5) |
Under vurderingen af udkastet til foranstaltninger, der er meddelt Kommissionen i henhold til artikel 7 i direktiv 2002/21/EF, viste det sig, at der stadigvæk eksisterer betydelige uoverensstemmelser i hele Unionen, for så vidt angår anvendelsen af forpligtelser vedrørende ikke-diskriminering i henhold til artikel 10 og vedrørende priskontrol og omkostningsregnskaber i henhold til artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF (2) for engrosmarkederne for netinfrastrukturadgang (marked 4) og bredbåndstilslutninger (marked 5) som omtalt i henstilling 2007/879/EF (3). |
(6) |
De regulatoriske forpligtelser, der er pålagt i henhold til artikel 10 i direktiv 2002/19/EF, varierer stadigvæk betydeligt i hele Unionen, selv hvor de underliggende markedsproblemer er sammenlignelige. Selv om et stigende antal nationale tilsynsmyndigheder for nylig har overvejet en mere detaljeret anvendelse af en generel forpligtelse vedrørende ikke-diskriminering ved at bruge nøgleindikatorer (Key Performance Indicators — KPI) og sikre fuldt ud lige adgang, viser de udkast til foranstaltninger, der er meddelt Kommissionen i henhold til artikel 7 i direktiv 2002/21/EF, i så henseende en væsentlig afvigelse i de nationale tilsynsmyndigheders tilgange, hvad angår omfang, anvendelse, kontrol med overholdelse og håndhævelse af denne forpligtelse, særlig med hensyn til den ækvivalensmodel, som er valgt (hvis en sådan overhovedet anvendes). |
(7) |
Tilsvarende varierer de regulatoriske forpligtelser, hvad angår prisfastsættelse for adgang i henhold til artikel 13 i direktiv 2002/19/EF på marked 4 og 5, også væsentligt i Unionens medlemsstater, selv om sådanne variationer ikke kan forklares med underliggende forskelle i nationale forhold. I den forbindelse har Kommissionen til stadighed med de beføjelser, som den har i medfør af artikel 7 i direktiv 2002/21/EF, tilskyndet de nationale tilsynsmyndigheder i) til at anvende passende omkostningsberegninger og til at sikre en sammenhængende prisfastsættelse for adgangsprodukter i overensstemmelse med den samme værdikæde for at garantere princippet om investeringsstigen; (ii) til at anvende principperne for den relevante udgiftsmodel på en sammenhængende måde for alle relevante inputdata; og iii) til at anerkende vigtigheden af at bruge omkostningerne ved et moderne, effektivt net til at fastsætte adgangspriserne. |
(8) |
De væsentlige varianter i den regulatoriske tilgang, som de nationale tilsynsmyndigheder har valgt med hensyn til disse to foranstaltninger, er til hinder for udviklingen af det indre marked for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og hindrer dermed potentielle betydelige velfærdsgevinster for den samlede økonomi. Sådanne varianter skaber regulatorisk usikkerhed og resulterer i manglende sammenhæng i reguleringen vedrørende adgang og indskrænker således mulighederne for at opnå stordriftsfordele. |
(9) |
Hvor der findes SMP-udbydere på marked 4 og/eller 5, bør der træffes passende foranstaltninger i overensstemmelse med principperne i direktiv 2002/19/EF, særlig artikel 8, stk. 4. Som sådan skal de foranstaltninger, som præciseres i denne henstilling, anvendes i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 2002/21/EF og i direktiv 2002/19/EF. |
(10) |
Denne henstilling er i overensstemmelse med Kommissionens henstilling 2010/572/EU (4) og bygger på Kommissionens retningslinjer for anvendelse af specifikke forpligtelser inden for rammebestemmelserne i henhold til henstilling 2010/572/EU. Den beskriver f.eks. mere detaljeret, hvornår omkostningsorienteret engrosadgang til NGA-bredbånd måske ikke er nødvendig, som beskrevet i punkt 36 i henstilling 2010/572/EU, og beskriver scenarier, hvori fastsatte konkurrencegarantier bør få de nationale tilsynsmyndigheder til at afvige fra det generelle princip om omkostningsorienteret NGA-adgang, således som beskrevet i punkt 25 i henstilling 2010/572/EU. Følgelig bør principperne beskrevet i denne henstilling, særlig i betragtning 25-28, samt 49 og 50 og punkt 58, tages i betragtning ved fortolkningen af de to henstillinger. |
(11) |
Denne henstilling vedrører også spørgsmål, der ikke tages op i henstilling 2010/572/EU, f.eks. en sammenhængende anvendelse af artikel 10 i direktiv 2002/19/EF og en sammenhængende tilgang til beregning af engrospriserne for adgang til kobber. |
(12) |
En af de største forhindringer for udviklingen af reelt ensartede vilkår for adgangssøgende til elektroniske kommunikationsnet er den positive særbehandling af aftagervirksomhederne, f.eks. detailleddet, hos en vertikalt integreret udbyder med stærk markedsposition (SMP-udbyder) gennem pris- og ikke-prisdiskriminering (f.eks. diskriminering med hensyn til tjenestekvalitet, adgang til oplysninger, forsinkelsestaktikker, urimelige krav samt strategisk design af centrale produktegenskaber). I så henseende er det særlig vanskeligt at afdække og forholde sig til ikke-prisdiskriminerende adfærd udelukkende gennem brug af en generel forpligtelse vedrørende ikke-diskriminering. Det er derfor vigtigt at sikre reelt lige adgang ved nøje at anvende forpligtelser vedrørende ikke-diskriminering og tage effektive midler i brug for at kontrollere og sikre overholdelsen heraf. |
(13) |
Hvad angår håndtering og forhindring af ikke-prisrelateret diskriminering, konstaterede Kommissionen betydelige forskelle i den lovgivningsmæssige tilgang, som de nationale tilsynsmyndigheder har valgt. Kommissionen skønner, at EoI (Equivalence of Inputs) i princippet er den sikreste måde at opnå effektiv beskyttelse mod diskriminering på, idet adgangssøgende vil kunne konkurrere med den vertikalt integrerede SMP-udbyders aftagervirksomhed ved at bruge nøjagtigt de samme regulerede engrosprodukter til de samme priser og ved at bruge de samme transaktionsprocesser. Desuden er EoI i modsætning til et EoO-koncept bedre udstyret til at levere gennemsigtighed og klare problemet med informationsasymmetrier. |
(14) |
I henhold til artikel 8, stk. 4, i direktiv 2002/19/EF skal de nationale tilsynsmyndigheder sikre, at de regulatoriske forpligtelser, der pålægges som svar på en udpegelse af en udbyder med stærk markedsposition (SMP), tager udgangspunkt i det konkrete problem og er forholdsmæssigt tilpassede i lyset af artikel 8, stk. 5, i direktiv 2002/21/EF, særlig artikel 8, stk. 5, litra b). Tilrådighedsstillelse af regulerede engrosinput på et EoI-grundlag vil sandsynligvis resultere i højere udgifter til overholdelse end mindre strenge forpligtelser vedrørende ikke-diskriminering som følge af de nødvendige systemtilpasninger. Dertil kommer, at en SMP-udbyder ikke ville kunne nyde godt af en række vertikale synergier, da SMP-udbyderen kun ville have ret til selv at bruge de samme engrosprodukter, som vedkommende leverer eller tilbyder til sine konkurrenter. Disse højere udgifter til overholdelse skal holdes op mod fordelene ved en hårdere konkurrence mellem aftagervirksomhederne. |
(15) |
I så henseende er det mindre sandsynligt, at krav til SMP-udbyderen om at levere engrosinput baseret på oprindelig kobberinfrastruktur via eksisterende systemer på et EoI-grundlag skaber tilstrækkelige nettofordele til at kunne bestå en proportionalitetstest som følge af de højere omkostninger forbundet med ændring af de eksisterende supportsystemer til levering og drift med henblik på at bringe dem i overensstemmelse med EoI. Omvendt er det sandsynligt, at krav til SMP-udbyderen om at levere NGA-engrosinput, som i mange tilfælde sker via nye systemer, på et EoI-grundlag skaber tilstrækkeligt med nettofordele og derfor er forholdsmæssigt afpassede i betragtning af de relativt lavere grænseomkostninger til sikring af, at nykonstruerede systemer er i overensstemmelse med EoI. Inden SMP-udbyderen leverer nye input til sine aftagerled, skal han kunne integrere EoI på designstadiet for nye produkter for en forholdsmæssigt afpasset udgift. |
(16) |
På grund af de potentielt høje udgifter til overholdelse kan det være ude af proportioner at kræve, at SMP-udbyderen anvender EoI på samtlige niveauer i værdikæden. Derfor skal de nationale tilsynsmyndigheder først identificere det niveau, hvor indførelsen af EoI ud fra nationale forhold ville medføre de største fordele i forhold til konkurrence og innovation, og derefter vurdere, om EoI også ville være passende og forholdsmæssig på andre niveauer. I betragtning af at EoI kan levere hurtigere innovation på detailmarkedet, bør EoI i princippet indføres på det dybest mulige netniveau, hvor konkurrencen vil være effektiv og holdbar på lang sigt. I medlemsstater med et stort antal mindre SMP-udbydere kan det være ude af proportioner at pålægge hver af disse udbydere EoI. |
(17) |
Hvis de nationale tilsynsmyndigheder skønner, at en forpligtelse til at levere regulerede engrosinput på et EoI-grundlag er uforholdsmæssigt indgribende, bør der anvendes en EoO-model, som sikrer, at de engrosinput, der leveres til alternative udbydere — selv om de ikke bruger de samme systemer og processer — er sammenlignelige med dem, som den vertikalt integrerede udbyder selv bruger, hvad angår funktion og pris. |
(18) |
En beslutning om at pålægge EoI, hvor det er passende, berettiget og forholdsmæssigt afpasset, og som træffes efter høring i overensstemmelse med artikel 6 og 7 i direktiv 2002/21/EF, er en forpligtelse om ikke-diskriminering i henhold til artikel 10 i direktiv 2002/19/EF, uden at dette berører i) en eventuel pålæggelse af pligt til funktionel adskillelse i henhold til artikel 13a i direktiv 2002/19/EF, i de tilfælde hvor en national tilsynsmyndighed konkluderer, at de passende forpligtelser (herunder forpligtelser vedrørende ikke-diskriminering såsom EoI) ikke har kunnet opnå en effektiv konkurrence; ii) enhver frivillig adskillelse i henhold til artikel 13b i direktiv 2002/19/EF; og iii) en analyse af konkurrencevilkårene i de områder, der er dækket af den fælles udvikling af FTH-net (fiber-til-hjemmet) som anbefalet i punkt 28 i henstilling 2010/572/EU. |
(19) |
Mængderabatter og/eller langvarige aftaler om prisfastsættelse for adgang er et vigtigt værktøj til at fremme NGA-investering, især hvor udbredelsen blandt forbrugerne stadigvæk er lav, og kan være forenelig med en EoI- og EoO-tilgang. Men for at sikre effektive konkurrenter mulighed for at komme ind på markedet bør de nationale tilsynsmyndigheder kun acceptere mængderabatter fra SMP-udbydere til deres egne aftagervirksomheder, f.eks. deres detailled, hvis de ikke overstiger den højeste mængderabat, som tilbydes i god tro til tredjeparts adgangssøgende. De nationale tilsynsmyndigheder bør ligeledes kun acceptere langsigtede aftaler om prisfastsættelse for adgang mellem SMP-udbydere og deres egne aftagervirksomheder, f.eks. deres detailled, hvis de ikke overstiger den højeste rabat for langsigtet adgang, som er tilbudt i god tro til tredjeparts adgangssøgende. |
(20) |
Uanset det præcise ækvivalenskoncept, som pålægges af den nationale tilsynsmyndighed, er det vigtigt, hvor den nationale tilsynsmyndighed beslutter, at en forpligtelse vedrørende ikke-diskriminering i henhold til artikel 10 i direktiv 2002/19/EF er passende, forholdsmæssigt afpasset og objektivt berettiget, at det for at få ensartede konkurrencevilkår sikres, at alternative adgangssøgende teknisk kan replikere SMP-udbyderens detailtilbud på grundlag af det regulerede engrosinput, de modtager. Selv om de nationale tilsynsmyndigheder ikke behøver detaljeret at foreskrive det præcise design for de relevante engrosadgangsprodukter, bør de sikre, at der udføres en teknisk replikabilitetstest for en ny detailtjeneste eller -pakke, som kan sikre, at en række faktorer undersøges. |
(21) |
Ved udførelsen af den tekniske replikabilitetstest eller vurderingen af resultaterne af den test, der udføres af SMP-udbyderen, bør de nationale tilsynsmyndigheder også tage risikoen for en monopolisering af aftagermarkedet igennem det nye tilbud og dets indvirkning på innovation i betragtning. Det relevante engrosadgangsprodukt bør f.eks. være tilgængeligt for adgangssøgende inden for et passende tidsrum forud for SMP-udbyderens lancering af et tilsvarende detailtilbud for at undgå urimelige tidsmæssige fordele for SMP-udbyderen under hensyntagen til behovet for, at en effektiv alternativ udbyder udvikler og tilpasser sine egne systemer og processer for at kunne tilbyde en konkurrencedygtig ny detailtjeneste. |
(22) |
Da det er vigtigt for konkurrencen at sikre teknisk replikabilitet, er det helt afgørende, at den regulerede SMP-leverandør sikrer teknisk replikabilitet for nye detailtilbud, inden de lanceres og til enhver tid efterfølgende. En teknisk replikabilitetstest kan derfor udføres forud for og efter lanceringen af et nyt detailtilbud, afhængigt af hvornår den nationale tilsynsmyndighed anser det for passende. Hvis f.eks. en national tilsynsmyndigheds mulighed for at offentliggøre SMP-udbyderens forretningsdata er begrænset pga. regler om fortrolighed i landets love, kan den nationale tilsynsmyndighed vælge at gennemføre en teknisk replikabilitetstest efter lanceringen af detailtjenesterne. |
(23) |
På grund af manglende gennemsigtighed vedrørende en sammenligning af den tjenestekvalitet, som SMP-udbyderen leverer til sig selv, og den tjenestekvalitet, som han leverer til tredjeparts adgangssøgende, er det tit og ofte vanskeligt at påvise diskriminerende adfærd og følgelig at håndhæve ikke-diskriminering i overensstemmelse med artikel 10 i direktiv 2002/19/EF. Key Performance Indicators (KPI'er) er de mest hensigtsmæssige værktøjer til at påvise mulig diskriminerende adfærd og øge gennemsigtigheden med hensyn til levering og kvalitet af SMP-udbyderens regulerede engrosadgangsprodukter på de relevante markeder. For at øge gennemsigtigheden og styrke markedstilliden kan de nationale tilsynsmyndigheder gennem passende branchefora gøre det lettere at indgå aftaler mellem SMP-udbyderen og tredjeparts adgangssøgende om detaljerede KPI'er og sikre, at sådanne KPI'er auditeres og offentliggøres på en måde, der giver mulighed for en tidlig påvisning af mulig diskriminerende adfærd. KPI'erne bør relatere til nøgleaktiviteterne i forsyningscyklussen og dække alle faser, f.eks. ordreprocessen, levering eller tilrådighedsstillelse af tjenesten, tjenestens kvalitet, herunder fejl og fejlretningstid og de adgangssøgendes migrering mellem forskellige, regulerede engrosinput. |
(24) |
For fuldt ud at sikre ikke-diskriminering bør KPI'er suppleres med serviceniveauaftaler (SLA'er) og serviceniveaugarantier (SLG'er). Ved pålæggelse af SLA'er sikres det, at adgangssøgende tilbydes en aftalt tjenestekvalitet, hvorimod brugen af tilsvarende SLG'er fungerer som en præventiv foranstaltning mod diskriminerende adfærd. De nationale tilsynsmyndigheder bør involveres indgående i udarbejdelsen af SLA'er, f.eks. ved at godkende SLA'er udarbejdet af SMP-udbyderen som del af et regulatorisk standardtilbud. |
(25) |
En metode til beregning af omkostninger, som fører til adgangspriser, der så vidt muligt svarer til de priser, som kan forventes på et marked med effektiv konkurrence, er passende for at opfylde målsætningen i rammebestemmelserne. En sådan omkostningsberegningsmetode bør være baseret på et moderne effektivt net, afspejle behovet for stabile og forudsigelige engrospriser for adgang til kobber over tid, som modvirker betydelige udsving og chok, for at opstille en klar investeringsramme og være i stand til at generere omkostningsorienterede engrospriser for adgang til kobber, der tjener som holdepunkt for NGA-net, og til på passende og sammenhængende vis at håndtere konsekvensen af faldende mængder pga. overgangen fra kobber til NGA-net, dvs. undgå en kunstig stigning i engrospriserne for adgang til kobber, som ellers ville blive opfattet som et resultat af kundernes overgang til SMP-udbyderens NGA-net. |
(26) |
Omkostningsdækning er et nøgleprincip i en omkostningsberegningsmetode. Det sikrer, at udbyderne kan dække de omkostninger, som de rent faktisk påføres, og kan få et ordentligt afkast af den investerede kapital. |
(27) |
En omkostningsberegningsmetode, som giver det rigtige »build or buy«-signal, rammer en passende balance mellem at sikre effektiv adgang og tilstrækkelige incitamenter til at investere og især til at anvende NGA-net og dermed levere nye, hurtigere bredbåndstjenester af bedre kvalitet. |
(28) |
Den anbefalede omkostningsberegningsmetode bør sikre gennemsigtighed og sammenhæng i Unionen. Den bør også sikre, at specifikke nationale forhold afspejles i henhold til en sammenhængende modelleringstilgang. |
(29) |
Omkostningsberegningsmetoden BU LRIC+ (bottom-up long-run incremental costs plus) opfylder bedst disse betingelser for prissætning af de regulerede engrosadgangstjenester. Denne metode modellerer de inkrementelle omkostninger (herunder irreversible omkostninger) og driftsomkostninger afholdt af en hypotetisk effektiv udbyder ved levering af alle adgangstjenester og giver en bruttoavance oven i en ren dækning af de fælles udgifter. BU LRIC+-metoden gør det således muligt at få dækket alle de omkostninger, som rent faktisk er afholdt. |
(30) |
BU LRIC+-metoden beregner de aktuelle omkostninger på et fremadrettet grundlag (dvs. baseret på moderne teknologier, forventet efterspørgsel osv.), som en effektiv netudbyder skulle afholde for at konstruere et moderne net i dag, som kan tilbyde alle tjenester. BU LRIC+ giver derfor de korrekte og effektive signaler for adgang. |
(31) |
Hvor kabelnet, fibernet (FttX) og i mindre omfang mobilnet (særlig Long Term Evolution eller LTE-mobilnet) konkurrerer mod kobbernettene, reagerer SMP-udbyderne ved at opgradere deres kobbernet og efterhånden udskifte dem med NGA for at tage konkurrencen op. Eftersom ingen udbyder i dag vil bygge et rent kobbernet, beregner BU LRIC+ metoden derfor de aktuelle omkostninger ved at anvende et moderne, effektivt NGA-net. |
(32) |
Et sådant effektivt NGA-net vil bestå, helt eller delvist, af optiske elementer, afhængigt af nationale forhold, og vil være i stand til at opfylde målene i den digitale dagsorden for Europa, som er fastsat for båndbredde, dækning og anvendelse. |
(33) |
En vurdering af aktiverne i et sådant NGA-net med de aktuelle omkostninger afspejler bedst den underliggende konkurrence og især aktivernes replikabilitet. |
(34) |
Til forskel fra aktiver såsom det tekniske udstyr og transmissionsmidlet (f.eks. fiber) er anlægsaktiver (f.eks. kabelkanaler, graverender og master) aktiver, som med stor sandsynlighed ikke replikeres. Den teknologiske udvikling, konkurrenceniveauet og detailefterspørgslen forventes ikke at tillade, at alternative udbydere udvikler en parallel anlægsinfrastruktur, i det mindste ikke hvor de oprindelige anlægsinfrastrukturaktiver kan genanvendes til at udvikle et NGA-net. |
(35) |
I den anbefalede omkostningsberegningsmetode vurderes den regulatoriske aktivbase (RAB), som svarer til de genanvendelige oprindelige anlægsaktiver, efter de aktuelle omkostninger, idet der tages hensyn til aktivernes medgåede økonomiske levetid og dermed til de omkostninger, som allerede er dækket af den regulerede SMP-udbyder. Denne tilgang sender signaler for effektiv markedsadgang og »build or buy«-beslutninger og undgår risiko for en overdækning af omkostninger for den genanvendelige oprindelige anlægsstruktur. En overdækning af omkostninger ville ikke være berettiget for at sikre en effektiv adgang og bevare investeringsincitamenterne, da byggemuligheden ikke er økonomisk gennemførlig for denne kategori af aktiver. |
(36) |
Indekseringsmetoden vil blive anvendt til at beregne de aktuelle omkostninger for det RAB-grundlag, der svarer til de genanvendelige oprindelige anlægsaktiver. Denne metode foretrækkes, fordi den er praktisk anvendelig, robust og gennemsigtig. Den vil basere sig på historiske data om udgifter, akkumuleret nedskrivning og salg af aktiver, i det omfang at de er tilgængelige i den regulerede SMP-udbyders lovpligtige og forskriftsmæssige regnskaber og årsrapporter, og på et offentligt tilgængeligt prisindeks, f.eks. detailpristallet. |
(37) |
Derfor vil initial-RAB, svarende til de genanvendelige oprindelige anlægsaktiver, blive sat til den forskriftsmæssigt bogførte værdi, efter fradrag af den akkumulerede afskrivning på beregningstidspunktet og indekseret ud fra et passende prisindeks, f.eks. detailpristallet. |
(38) |
Initial-RAB vil derefter blive fastfrosset og fremskrevet fra én reguleringsperiode til den næste. Når RAB bliver fastfrosset, sikres det, at når først et ikke-replikerbart genanvendeligt oprindeligt anlægsaktiv er fuldstændig afskrevet, indgår dette aktiv ikke længere i RAB, hvorfor det heller ikke repræsenterer en udgift for den adgangssøgende, ligesom det heller ikke længere er en udgift for SMP-udbyderen. En sådan tilgang vil yderligere sikre en passende godtgørelse til SMP-udbyderen og samtidig give regulatorisk sikkerhed for såvel SMP-udbyderen som den adgangssøgende over tid. |
(39) |
Antallet af aktive kobberlinjer er faldende, fordi kunderne skifter til kabel-, fiber- og/eller mobilnet. Modellering af et enkelt effektivt NGA-net til kobber- og NGA-adgangsprodukter neutraliserer den inflationære effekt, som opstår, når der udformes et kobbernet, hvor de faste netomkostninger fordeles over et faldende antal aktive kobberlinjer. Dette giver mulighed for en gradvis overførsel af trafikmængden fra kobber til NGA med udrulning af og overgang til NGA. Kun den trafikmængde, der flytter til andre infrastrukturer (f.eks. kabel, mobil), og som ikke er inkluderet i omkostningsmodellen, kan medføre en stigning i enhedsomkostningerne. |
(40) |
I lyset af princippet om teknologisk neutralitet og i betragtning af forskelle i nationale forhold behøver de nationale tilsynsmyndigheder en vis grad af fleksibilitet for at modellere et sådant moderne, effektivt NGA-net. NGA-nettet kan derfor være baseret på en hvilken som helst af de forskellige adgangsteknologier og nettopologier, som udbyderne har adgang til med henblik på udrulningen af et NGA-net. |
(41) |
Et FttH-net, FttC-net eller en kombination af begge kan anses for at være et moderne effektivt NGA-net. I henhold til denne tilgang skal de beregnede omkostninger for NGA-nettet tilpasses, så de afspejler de anderledes egenskaber ved et kobbernet. Dette kræver et skøn over omkostningsforskellene mellem et adgangsprodukt baseret på NGA og et adgangsprodukt baseret udelukkende på kobber ved at foretage de relevante justeringer af nettet i NGA-modellen for at fastsætte engrosprisen for adgang til kobber. Når de nationale tilsynsmyndigheder fastsætter den økonomiske levetid for aktiverne i et modelleret FttC-net, bør de tage hensyn til den forventede teknologiske og netværksmæssige udvikling af de forskellige netkomponenter. |
(42) |
Hvis topologien for det NGA-net, som skal modelleres, er forskellig fra kobbernettet i en sådan grad, at anlægstilpasninger af NGA-anlægsmodellen ikke er mulige, kunne de nationale tilsynsmyndigheder finde kobberprisen ved at udforme et supplerende NGA-net, hvor to parallelle net (kobber- og fibernet, enten FttH eller FttC) i et vist omfang deler det samme infrastrukturnet. I henhold til denne tilgang neutraliseres inflationsvirkningen for anlægsaktiver, fordi de modellerede kobber- og fibernet er fælles om brugen af anlægsaktiver. Derfor vil enhedsomkostningerne for disse aktiver, som udgør den største del af omkostningerne ved et accessnet, forblive stabile. |
(43) |
Der behøves en overgangsperiode, som er tilstrækkelig lang til at undgå unødig forstyrrelse, og som giver en stabil og gennemsigtig regulatorisk tilgang. Eftersom de nationale tilsynsmyndigheder skal implementere den anbefalede omkostningsberegningsmetode, og udbyderne derfor skal tilpasse deres forretningsplaner tilsvarende, anses en overgangsperiode frem til den 31. december 2016 for passende. De nationale tilsynsmyndigheder behøver ikke at opretholde omkostningsmodeller for beregning af engrospriser for adgang til kobber under omstændigheder, hvor der ikke er pålagt forudgående prisregulering, f.eks. som følge af manglende efterspørgsel efter disse tjenester. |
(44) |
I overensstemmelse med principperne om gennemsigtighed og forudsigelighed i reguleringen samt behovet for at sikre prisstabilitet fastsætter Kommissionen et prisinterval, inden for hvilket den forventer, at den gennemsnitlige månedlige lejepris i Unionen for fuld adgang til rå kobber vil falde (uden alle afgifter), når den anbefalede omkostningsberegningsmetode anvendes. |
(45) |
Intervallets vigtigste rolle er at vejlede de nationale tilsynsmyndigheder, når de implementerer omkostningsberegningsmetoden for at nå henstillingens overordnede målsætning om stabile og forudsigelige priser for adgang til kobber. Hvis den regulerede månedlige pris for adgang til kobber ved ubundet adgang til accessnettet på det tidspunkt, hvor henstillingen træder i kraft, ligger uden for intervallet i bestemte medlemsstater, bør de nationale tilsynsmyndigheder implementere den anbefalede omkostningsberegningsmetode så snart som muligt. Det er dem, der skal vurdere, om den anbefalede omkostningsberegningsmetode kræver gradvise prisreguleringer inden den 31. december 2016, særligt i de medlemsstater, hvor adgangspriserne endnu ikke er omkostningsbaserede, og hvor der derfor sandsynligvis er behov for mere omfattende prisreguleringer. For at der ikke skal opstå tvivl, kræver denne henstilling ikke, at de nationale tilsynsmyndigheder pålægger adgangspriser, der ligger inden for intervallet, hvis den nationale tilsynsmyndighed anvender den anbefalede omkostningsberegningsmetode eller den metode, som anvendes i henhold til punkt 40. |
(46) |
Adgangspriserne anses for at være stabile, selv når de følger en trend i nominelle værdier. De bør imidlertid ikke svinge signifikant i løbet af det relevante tidsrum og bør således være forudsigelige. |
(47) |
I overensstemmelse med principperne om gennemsigtighed og forudsigelighed i reguleringen samt behovet for at sikre prisstabilitet og forudsigelighed kan andre nuværende anvendte metoder end den anbefalede omkostningsberegningsmetode også opfylde betingelserne i punkt 40. Anvendelsen af dette princip for individuelle medlemsstaters vedkommende bør vurderes fra sag til sag og kræver tidlig vurdering i form af underretning af Kommissionen, BEREC og andre nationale tilsynsmyndigheder inden den 31. december 2016. |
(48) |
For nationale tilsynsmyndigheder med begrænsede ressourcer kan der helt undtagelsesvist være brug for en ekstra overgangsperiode efter 2016 til at forberede den anbefalede omkostningsmodel. Under sådanne omstændigheder bør den nationale tilsynsmyndighed overveje at fastsætte midlertidige priser på grundlag af en referenceværdi, som kun vedrører et gennemsnit af de adgangspriser, der er fastsat af de nationale tilsynsmyndigheder i overensstemmelse med betingelserne i denne henstilling. De pågældende nationale tilsynsmyndigheder kan i den midlertidige periode anmode BEREC om at bistå med tilstrækkelig praktisk support og vejledning for at de klare begrænsede ressourcer og specielt omkostningerne ved at implementere den anbefalede omkostningsberegningsmetode. |
(49) |
På grund af den nuværende usikkerhed med hensyn til efterspørgsel efter levering af bredbåndstjenester med ekstra høj hastighed er det vigtigt for at fremme effektiv investering og innovation, og i overensstemmelse med artikel 8, stk. 5, litra d) i direktiv 2002/21/EF, at tillade de udbydere, der investerer i NGA-net, en vis grad af prisfleksibilitet for at teste prispunkter og føre en passende prispolitik for at opnå markedsindtrængning. Dette ville give SMP-udbydere og adgangssøgende mulighed for at dele nogle af investeringsrisiciene ved at differentiere engrospriserne for adgang i overensstemmelse med de adgangssøgendes engagementsniveau. Dette kunne føre til lavere priser for langsigtede aftaler med mængdegarantier, hvilket kunne være udtryk for, at de adgangssøgende påtager sig nogle af de risici, som er forbundet med en usikker efterspørgsel. Prisfleksibilitet på engrosniveau er endvidere nødvendigt for at tillade såvel den adgangssøgende som SMP-udbyderens detailforretning at indføre prisdifferentiering på detailbredbåndsmarkedet for bedre at kunne imødekomme forbrugerpræferencer og fremme udbredelsen af bredbåndstjenester med ekstra høj hastighed. |
(50) |
I overensstemmelse med punkt 48-57 bør man for at forhindre en sådan prisfleksibilitet i at føre til alt for høje priser på markeder, hvor der findes SMP'er, sørge for, at den ledsages af ekstra foranstaltninger til konkurrencebeskyttelse. I denne forbindelse skal den skærpede forpligtelse vedrørende ikke-diskriminering, dvs. EoI og teknisk replikabilitet, suppleres af garanteret økonomisk replikabilitet for varer i senere omsætningsled i forbindelse med prisregulering af engrosprodukter for adgang til kobber. |
(51) |
For at sikre gennemsigtighed og lette overvågning af udviklingen af investeringsmiljøet for NGA-bredbånd samt af konkurrencevilkår bør de nationale tilsynsmyndigheder anmode udbydere om regelmæssigt at give den nationale tilsynsmyndighed opdaterede oplysninger, herunder investerings- og udrulningsplaner for NGA. Resultaterne af en sådan overvågning vil også tjene som input til den overvågning, der skal foretages af BEREC og Kommissionens særlige netværk af eksperter, jf. betragtning 69. |
(52) |
I lyset af fordelene ved prisfleksibilitet under disse forhold og med den anbefalede tilgang anses engrosadgangspriserne for passive NGA-engrosinput eller ikke-fysiske eller virtuelle NGA-engrosinput, der kan tilbyde lignende funktionaliteter, for at være tilstrækkeligt begrænsede (dvs. prisrelaterede konkurrenceproblemer anses for at være effektivt løst), når: i) der er en påvist begrænsning af detailpriserne som resultat af infrastrukturkonkurrencen eller et prisanker, der stammer fra omkostningsorienterede engrospriser for adgang til kobber; og ii) den forudgående økonomiske replikabilitetstest er på plads i de tilfælde, hvor der ikke bør pålægges engrosprisregulering; og iii) der er pligt til at levere engrosadgangstjenester på grundlag af EoI. Med andre ord skal de nationale tilsynsmyndigheder, der hvor der anvendes EoI og de nationale tilsynsmyndigheder anser, at de ovennævnte konkurrenceforanstaltninger er på plads, ikke pålægge en reguleret adgangspris for disse NGA-engrosinput. |
(53) |
For aktive NGA-engrosinput findes der tilstrækkelige konkurrencemæssige foranstaltninger, hvis de adgangssøgende kan have tillid til produkter i de foregående omsætningsled på markedet for infrastrukturadgang (f.eks. ubundtet adgang eller virtuelt ubundtet adgang), som leveres på EoI-basis, under forudsætning af at den faktiske anvendelse af sådanne produkter i foregående omsætningsled eller tilstedeværelsen af alternative infrastrukturer skaber en påviselig detailprisbegrænsning, så det ikke er nødvendigt med ekstra foranstaltninger på engrosniveau. |
(54) |
En sådan påviselig detailprisbegrænsning er ikke tilstrækkelig stærk til at kunne konkludere, at der er effektiv konkurrence på det relevante engrosmarked, og at der derfor ikke er nogen udbyder, der har SMP. Denne detailprisbegrænsning burde imidlertid forhindre den udbyder, som har SMP på engrosniveau, i at sætte alt for høje detailpriser. |
(55) |
Ikkepålæggelse eller ophævelse af regulerede engrosadgangspriser på NGA-net i henhold til punkt 48 og 49 berører ikke foranstaltninger, som er taget for at afhjælpe utilstrækkelige margener, der er konstateret under den forudgående økonomiske replikabilitetstest som anført i denne henstilling med henblik på at opretholde konkurrencen i tilfælde, hvor der ikke bør pålægges engrosprisregulering på SMP-udbyderen. |
(56) |
Hvis det produkt, som tilbydes af SMP-udbyderen på det oprindelige accessnet, ikke længere medfører en påviselig begrænsning af detailprisen på NGA-produktet (f.eks. i tilfælde af nedlukning af kobber), kunne det i princippet erstattes af et NGA-baseret produkt, der er skræddersyet til at have de samme produktegenskaber. Det forudses imidlertid ikke, at et sådant NGA-baseret anker vil være nødvendigt i umiddelbar fremtid eller før 2020. |
(57) |
Implementeringsprocessen for EoI bør etableres af den nationale tilsynsmyndighed efter rådføring med SMP-udbyderen og andre interesserede parter. En detaljeret handlingsplan, der fastsætter de vigtigste milepæle, som er nødvendige for fuld implementering af EoI for de relevante adgangsprodukter, bør indgå i den trufne foranstaltning. |
(58) |
Hvis der for alvor tilstræbes en rettidig indførelse af foranstaltninger vedrørende ikke-diskriminering, bør dette give en tilstrækkelig garanti til, at der kan tillades prisfleksibilitet forud for den fulde implementering af handlingsplanen. Desuden kan det have en umiddelbar positiv effekt på investeringsincitamenterne. På den anden side er det nødvendigt, at de nationale tilsynsmyndigheder har et vist spillerum med hensyn til tidspunktet for indførelse af prisfleksibilitet for at sikre konkurrencen, særlig for at undgå risikoen for forstyrrelser af de eksisterende adgangsaftaler. |
(59) |
Den regulerede SMP-udbyders manglende overholdelse af forpligtelserne i handlingsplanen bør have konsekvenser med en præventiv virkning. Særlig bør manglende overholdelse af en eller flere milepæle i handlingsplanen føre til en ændring i den antagelse, at EoI er blevet pålagt, således som beskrevet i punkt 51 i denne henstilling. Som et resultat heraf opfyldes de betingelser om ikke-diskriminering, der gælder for ikke at indføre eller opretholde regulerede engrosadgangspriser på NGA-net, ikke længere, hvilket bør føre til genindførelsen af regulerede engrosadgangspriser eller til, at de nationale tilsynsmyndigheder anvender sanktioner i overensstemmelse med rammebestemmelserne. |
(60) |
For at der kan pålægges regulerede engrosadgangspriser som følge af manglende overholdelse af forpligtelsen vedrørende ikke-diskriminering som fastsat i punkt 54, uden at det er nødvendigt for de nationale tilsynsmyndigheder at gennemføre en ny markedsanalyse, bør en sådan mulig konsekvens indgå i den først anmeldte foranstaltning, og de markedsdata, som den nationale tilsynsmyndighed baserede sin første markedsanalyse på, bør ikke have ændret sig afgørende. Manglende behov for at gennemføre en ny markedsanalyse påvirker ikke behovet for at anmelde eventuelle ændringer i foranstaltningerne i henhold til fremgangsmåden i artikel 7. |
(61) |
For at vurdere om alternative adgangssøgende kan økonomisk replikere et tilbud fra senere omsætningsled fremsat af SMP-udbyderen med det regulerede engrosinput, der er tilgængeligt, i de tilfælde hvor der ikke bør pålægges engrospristalsregulering, bør en national tilsynsmyndighed foretage en økonomisk replikabilitetstest. |
(62) |
I betragtning af den usikkerhed, der omgiver den nuværende efterspørgsel efter NGA-baserede detailtjenester, kan SMP-udbydere, hvis NGA-engrosinput ikke er omfattet af regulerede adgangspriser, bruge prisstrategier for markedsindtrængning for at fremme detailefterspørgslen efter sådanne NGA-baserede detailtjenester. Formålet med den økonomiske replikabilitetstest er at sikre, i kombination med de andre indførte konkurrenceforanstaltninger såsom EoI, den tekniske replikabilitetstest og en påviselig detailprisbegrænsning som følge af et kobberanker eller alternative infrastrukturer, at SMP-udbydere ikke misbruger denne prisfleksibilitet til at udelukke (potentielle) konkurrenter fra markedet. Vejledningen indeholdt i bilag II er begrænset til anvendelsen af punkt 56. |
(63) |
En sådan test vil ikke påvirke efterfølgende prisklemmetests, der anvendes i henhold til konkurrencelovgivningen af Kommissionen og/eller nationale kompetente myndigheder. Endvidere kan de nationale tilsynsmyndigheder også anvende en forudgående prisklemmetest på regulerede engrosinputs for at sikre, at prisfastsættelsen for engrosadgang til kobberbaserede adgangsprodukter ikke hæmmer konkurrencen i detailleddet eller for at sikre et passende økonomisk rum mellem de forskellige kobberadgangsinput. Prisstrategier for markedsindtrængning bør imidlertid ikke kunne anvendes på oprindelige kobberbaserede input i betragtning af markedets modningsgrad og den omkostningsbasering, som normalt gælder for kobberbaserede engrosinput. |
(64) |
De nationale tilsynsmyndigheder bør sikre, at margenen mellem SMP-udbyderens detailpris og prisen for NGA-engrosinputtet dækker grænseomkostningerne i senere omsætningsled og en rimelig procentdel af de fælles omkostninger. Hvis engrosprisregulering for NGA-engrosinput ikke bør pålægges SMP-udbyderen, når der implementeres ekstra sikkerhedsforanstaltninger i overensstemmelse med denne henstilling, kan en mangel på økonomisk replikabilitet påvises ved at vise, at SMP-udbyderens eget senere detailled ikke kan handle profitabelt på grundlag af den pris i de foregående omsætningsled, som konkurrenterne betaler til SMP-udbyderens foregående omsætningsled (EEO-test, »Equally Efficient Operator«). Brugen af EEO-standarden gør det muligt for de nationale tilsynsmyndigheder at støtte SMP-udbydernes investeringer i NGA-net og giver incitamenter til innovation i NGA-baserede tjenester. |
(65) |
Hvor der gælder særlige markedsforhold, f.eks. hvor det tidligere ikke er lykkedes at få adgang til markedet eller udvide det, kan de nationale tilsynsmyndigheder foretage justeringer for stordriftsfordele i forhold til SMP-udbyderens omkostninger for at sikre, at den økonomiske replikabilitet bliver en realistisk mulighed. I sådanne tilfælde bør justeringen foretaget af den nationale tilsynsmyndighed have et rimeligt omfang, som ikke ødelægger en markedsstruktur med et tilstrækkeligt antal kvalificerede udbydere, der sikrer en effektiv konkurrence. |
(66) |
Den nationale tilsynsmyndighed bør forudgående i forbindelse med den foranstaltning, der vedtages på baggrund af en markedsanalyse, udarbejde og offentliggøre den fremgangsmåde og de parametre, som den vil bruge ved udførelsen af den forudgående økonomiske replikabilitetstest. Den nationale tilsynsmyndighed kan udføre testen, inden SMP-udbyderen lancerer et nyt detailtilbud, f.eks. hvis den nationale tilsynsmyndighed finder det formålstjenligt at koordinere tidspunktet for den økonomiske replikabilitetstest med den tekniske replikabilitetstest, hvis en sådan også skal gennemføres inden lanceringen. Den nationale tilsynsmyndighed behøver ikke at foretage testen for hvert nyt detailtilbud, men kun i forbindelse med flagskibsprodukter, som skal fastlægges af den nationale tilsynsmyndighed. En national tilsynsmyndighed kan gennemføre testen på eget initiativ, f.eks. i de indledende faser af implementeringen af en foranstaltning, der tillader prisfleksibilitet på NGA-net, især hvor der tidligere var indført regulerede engrospriser for adgang, eller for at reagere på ændringer i markedsstrukturen, f.eks. som resultat af teknologisk udvikling. |
(67) |
Den økonomiske replikabilitetstest, der fastlægges på forhånd af den nationale tilsynsmyndighed, skal være tilpas detaljeret og indeholde mindst et sæt af relevante parametre for at sikre forudsigelighed og den nødvendige gennemsigtighed for udbyderne. De nationale tilsynsmyndigheder skal anvende en LRIC+-model, samtidig med at de tager SMP-udbyderens auditerede omkostninger i senere omsætningsled i betragtning, og vurdere fortjenstmargenen mellem de mest relevante detailprodukter, herunder bredbåndstjenester (flagskibsprodukter) og det regulerede NGA-adgangsinput, der er mest anvendt, eller som i henhold til en fremskuende metode er identificeret som det mest relevante til at kunne levere detailprodukterne i den pågældende markedsundersøgelsesperiode. Udformningen af den test, der anvendes til SMP-udbyderens auditerede omkostninger i senere omsætningsled, og kun på flagskibsprodukter, har til formål at sikre, at NGA-investeringer og effekten af den anbefalede prisfleksibilitet ikke hæmmes af denne sikkerhedsforanstaltning. For at udelukke krydssubsidiering mellem forskellige produkter i en pakke eller portefølje bør de nationale tilsynsmyndigheder kun udføre en etniveautest, dvs. mellem detailtjenesterne og det mest relevante NGA-adgangsinput for de adgangssøgende (f.eks. fiber til kabinettet, virtuel ubundtet adgang). Et nyt NGA-adgangsinput kan imidlertid med tiden få en mere fremtrædende rolle (f.eks. ubundtet fiber ved ODF'en), så den økonomiske replikabilitetstest bør derfor køres med reference til dette nye input i stedet for det tidligere mest brugte input. Hvis nationale konkurrenceforhold viser en forskel mellem geografiske områder, hvad angår det anvendte NGA-adgangsinput (f.eks. mellem landområder og tætbefolkede områder), bør de nationale tilsynsmyndigheder variere testen ud fra de specifikke input, der er fundet mest relevante. |
(68) |
Der kan være nationale tilsynsmyndigheder, som ikke kan finde ovennævnte konkurrencepres i hele det definerede markedsområde. Hvis den nationale tilsynsmyndighed ikke kan konkludere, at de forskellige konkurrenceforhold er stabile over tid og er af en sådan art, at de kan berettige, at der defineres subnationale markeder, bør de nationale tilsynsmyndigheder ikke desto mindre overveje at reagere på disse divergerende konkurrenceforhold ved at anvende differentierede foranstaltninger, f.eks. ved kun at ophæve engrosprisreguleringen i de områder, hvor der kan etableres de nødvendige konkurrencemæssige sikkerhedsforanstaltninger. Hvis en national tilsynsmyndighed mener, at de konkurrence- og reguleringsmæssige forhold er af en sådan art, at SMP-udbyderen er tilstrækkeligt begrænset i sin prisfastsættelse, kan den nationale tilsynsmyndighed i henhold til rammebestemmelserne afstå fra at pålægge prisregulering. Hvis der gennemføres funktionel eller frivillig adskillelse i overensstemmelse med henholdsvis artikel 13a og 13b i direktiv 2002/19/EF (adgangsdirektivet), bør der tages behørigt hensyn hertil ved vurderingen af, om det er hensigtsmæssigt ikke at pålægge prisregulering på næste generations net. |
(69) |
BEREC og Kommissionen er enige om, at gennemførelsen af denne henstilling skal følges nøje af et særligt netværk af eksperter mellem Kommissionen og BEREC med henblik på at overvåge de praktiske virkninger af henstillingen, særlig virkningen på investering, konkurrence og detailpriser, og i givet fald stille yderligere vejledning til rådighed for de nationale tilsynsmyndigheder. Dette bør bidrage til at afhjælpe eventuelle utilsigtede følger rettidigt og på en samarbejdende måde. Dette særlige netværk af eksperter vil nyde godt af inputtene fra nationale tilsynsmyndigheder vedrørende opdaterede oplysninger om udbyderes investeringer og NGA-udrulningsplaner som omhandlet i punkt 55 — |
VEDTAGET DENNE HENSTILLING:
FORMÅL OG ANVENDELSESOMRÅDE
1. |
Målet med denne henstilling er at forbedre de regulatoriske betingelser, der er nødvendige for at fremme en effektiv konkurrence, udvide det indre marked for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og fremme investeringer i næste generation af accessnet (NGA-net). Den bidrager på en teknologisk neutral måde til den overordnede målsætning i Europa 2020-strategien om at fremme vækst og jobskabelse, tilskynde til innovation og i sidste instans mere effektive digitale tjenester for slutbrugere i Unionen og fremme inddragelse i informationssamfundet. Den tilstræber også at øge retssikkerheden og skabe regulatorisk forudsigelighed i et langsigtet perspektiv for investeringer i NGA-net. |
2. |
Der hvor de nationale tilsynsmyndigheder inden for rammerne af markedsanalyseprocedurerne udført i henhold til artikel 15 og 16, stk. 4, i direktiv 2002/21/EF afgør, at der ikke er tilstrækkelig konkurrence på et marked, som er nævnt i punkt 5 herunder, og udpeger virksomheder, som hver for sig eller i fællesskab har en stærk markedsposition (SMP) på dette marked (som SMP-udbyder(e)), skal de — hvor det er passende — pålægge forpligtelser vedrørende ikke-diskriminering i forbindelse med samtrafik og/eller adgang, i henhold til artikel 10 i direktiv 2002/19/EF og vedrørende forpligtelser til priskontrol og omkostningsregnskaber i henhold til artikel 13 i direktiv 2002/19/EF. |
3. |
Denne henstilling vedrører anvendelsen af disse forpligtelser og fastsætter en fælles tilgang for at fremme en sammenhængende og effektiv gennemførelse af disse med hensyn til oprindelige net og NGA-net, i den udstrækning de giver mulighed for at levere bredbåndstjenester. |
4. |
Denne henstilling giver yderligere retningslinjer vedrørende reguleringsprincipper fastsat i henstilling 2010/572/EU, særlig de betingelser, under hvilke regulering af engrospriser for adgang bør eller ikke bør tages i anvendelse. |
5. |
De principper, som fastlægges i denne henstilling, finder anvendelse på engrosmarkederne for netinfrastrukturadgang (marked 4) og bredbåndstilslutninger (marked 5) nævnt i henstilling 2007/879/EF eller markeder, hvor der kan være behov for forudgående regulering, som den nationale tilsynsmyndigheder har udpeget i forbindelse med en markedsanalyse, og som substituerer de nævnte net og dækker de samme netlag. Dette omfatter bl.a. i) adgang til anlægsinfrastruktur; ii) ubundtet adgang til kobber- og fiberabonnentledninger; iii) ubundtet adgang til delstrækninger af kobberabonnentledninger; iv) ikke-fysisk eller virtuel netadgang; og v) bredbåndstilslutninger (bitstrømstjenester) via kobber- og fibernet (omfattende bl.a. ADSL, ADSL2+, VDSL og Ethernet). |
DEFINITIONER
6. |
Ved anvendelsen af nærværende henstilling finder definitionerne i direktiv 2002/21/EF og 2002/19/EF og i henstilling 2010/572/EU tilsvarende anvendelse. Følgende definitioner finder også anvendelse: a) »bottom-up-modelleringstilgang«: en tilgang, som udvikler en omkostningsmodel med udgangspunkt i den forventede efterspørgsel ud fra abonnenter og trafik. Den udformer derefter det effektive net, som er nødvendigt for at dække den forventede efterspørgsel, og vurderer de dermed forbundne omkostninger ved hjælp af en teoretisk netmodel med det formål at beregne omkostningerne på grundlag af et effektivt net ved brug af den nyeste teknologi til storskalanet b) »fælles omkostninger«: delte omkostninger for produkter eller tjenester, der fremstilles i fællesskab, og som ikke kan tilskrives et bestemt produkt eller en bestemt tjeneste c) »kobberanker«: et omkostningsorienteret engrosprodukt for adgang til kobber, der begrænser NGA-priserne på en sådan måde, at NGA-tjenester prissættes i overensstemmelse med forbrugernes villighed til at betale for den ekstra kapacitet og de ekstra funktioner, som et NGA-baseret detailprodukt kan levere i sammenligning med et kobberbaseret detailprodukt d) »aktuelle omkostninger«: omkostningerne som følge af vurdering af et aktivs værdi til genanskaffelsesprisen, dvs. udgiften ved at genanskaffe enten det samme aktiv eller et andet aktiv med lignende egenskaber for ydeevne, med plads til slid og effektivitetstilpasninger e) »afskrivningsmetoder«: metoder til fordeling af værdien af et aktiv over aktivets levetid, hvorfor det påvirker profilen for ejeren af aktivets tilladte fortjeneste i en given periode f) »omkostninger i senere omsætningsled«: omkostninger relateret til detailhandel, herunder marketing, kundeerhvervelse, fakturering og andre netomkostninger, som afholdes ud over de netomkostninger, som allerede er inkluderet i engrosadgangstjenesten g) »Equivalence of Inputs (EoI)«: levering af tjenester og information til interne eller tredjeparts adgangssøgende på samme betingelser og vilkår, herunder pris og kvalitet af serviceniveauer, inden for de samme tidsfrister og brug af de samme systemer og processer og med samme grad af pålidelighed og ydeevne. EoI som defineret her kan gælde for adgangsprodukter og accessoriske tjenester og tillægstjenester, som er nødvendige for at levere engrosinput til interne og tredjeparts adgangssøgende h) »Equivalence of Output (EoO)«: levering til adgangssøgende af engrosinputs, som — hvad angår funktionalitet og pris — kan sammenlignes med de input, SMP-udbyderen leverer internt til sine egne aftagervirksomheder, selvom disse eventuelt bruger forskellige systemer og processer i) »grænseomkostninger«: omkostninger, som er direkte forbundet med produktionen af en forretningsforøgelse, dvs. den ekstra udgift, som opstår ved at levere en tjeneste ud over den situation, hvor tjenesten ikke blev leveret, under forudsætning af at alle andre produktionsaktiviteter forbliver uændrede j) »Key Performance Indicators (KPI'er)«: indikatorer, som måler præstationsniveauet i leveringen af de relevante engrostjenester k) »Long Run Incremental Costs (LRIC)«: de grænseomkostninger, som svarer til en tidshorisont, hvor alle produktionsfaktorer, herunder kapitalgoder, er variable som reaktion på efterspørgselsændringer som følge af ændringer i mængden eller i produktionsstrukturen Derfor betragtes alle investeringer som variable omkostninger l) »mark-up«: det tillæg, som lægges til grænseomkostningen ved en specifik tjeneste for at allokere og dække de fælles omkostninger via fordeling over alle de tjenester, for hvilke disse fælles omkostninger er relevante m) »nyt detailtilbud«: ethvert nyt detailtilbud af tjenester, herunder tjenestepakker, givet af en SMP-udbyder på grundlag af allerede eksisterende eller nye regulerede engrosinput n) »NGA-baserede engroslag«: et netlag, hvor adgangssøgende gives adgang til et NGA-baseret net, og hvor der kan leveres adskillige engrosinput. De engrosadgangsprodukter, som tilbydes på dette netlag, består af aktive input, f.eks. bitstrøm over fiber, passive input, f.eks. ubundtet fiber ved ODF'en, i kabinettet eller i koncentrationspunktet eller ikke-fysiske eller virtuelle engrosinput, der har tilsvarende funktionaliteter som passive input o) »ikke-genanvendelige anlægsaktiver«: de oprindelige anlægsaktiver, som bruges til kobbernet, men som ikke kan genbruges til etablering af et NGA-net p) »forskriftsmæssig bogført værdi«: værdien af et aktiv som opgjort i de auditerede forskriftsmæssige regnskaber i en virksomhed, som dækker faktisk brug af og levetid for aktiverne, som typisk er længere end de værdier, der er opgjort i de lovpligtige regnskaber, og som mere svarer til den tekniske levetid q) »Regulatory Asset Base (RAB)«: den samlede kapitalværdi af de aktiver, som anvendes til beregning af omkostningerne for de regulerede tjenester r) »genanvendelige anlægsaktiver«: de oprindelige anlægsaktiver, som bruges til kobbernet, og som kan genbruges til etablering af et NGA-net s) »serviceniveauaftaler (SLA'er)«: forretningsaftaler, ifølge hvilke SMP-udbyderen har pligt til at levere adgang til engrostjenester med et specificeret kvalitetsniveau t) »serviceniveaugarantier (SLG'er)«: garantier, som udgør en integreret del af SLA'erne og specificerer størrelsen af den kompensation, som SMP-udbyderen skal betale, hvis denne leverer engrostjenester med en kvalitet, som er ringere end specificeret i SLA'en u) »engrosinput«: et adgangsprodukt, som adgangssøgende behøver for at kunne levere en bredbåndstjeneste til slutbrugere på et detailmarked, og som består af et aktivt eller et passivt produkt eller et virtuelt adgangsprodukt, der giver tilsvarende funktionaliteter som et passivt adgangsprodukts funktionaliteter. Engrosinput kan leveres via oprindelige kobbernetinfrastrukturer eller NGA-baserede infrastrukturer. |
ANVENDELSE AF FORPLIGTELSE VEDRØRENDE IKKE-DISKRIMINERING
Sikring af lige adgang
7. |
Den sikreste måde at opnå effektiv ikke-diskriminering er at anvende EoI, som sikrer ensartede konkurrencevilkår mellem SMP-udbyderens aftagervirksomheder, f.eks. SMP-udbyderens detailforretning og tredjeparts adgangssøgende, ligesom det fremmer konkurrencen. I de tilfælde, hvor de nationale tilsynsmyndigheder finder, at det er passende, forholdsmæssigt afpasset og begrundet i medfør af artikel 16, stk. 4, i direktiv 2002/21/EF og artikel 8, stk. 4, i direktiv 2002/19/EF at pålægge SMP-udbydere en forpligtelse vedrørende ikke-diskriminering i henhold til artikel 10 i direktiv 2002/19/EF, bør de undersøge, om det ville stå i et rimeligt forhold til målet at kræve, at SMP-udbyderne skal levere relevante engrosinput på et EoI-grundlag. Når det sker, skal de nationale tilsynsmyndigheder bl.a. overveje, om udgifterne til overholdelse, f.eks. på grund af ændring af eksisterende systemer, står mål med de forudsete konkurrencefordele. Når det sker, bør den nationale myndighed i sin proportionalitetsvurdering bl.a. gøre sig følgende overvejelser: i) grænseomkostningerne til overholdelse af EoI vil sandsynligvis være lave, når der udvikles nye systemer; ii) muligheden for at kombinere dette med ikkepålæggelse af regulerede engrosadgangspriser på NGA-net i overensstemmelse med anbefalingerne i punkt 48 og 49; iii) den mulige positive effekt, som anvendelse af EoI kan have på innovation og konkurrence; iv) SMP-udbyderens eventuelle frivillige forpligtelse til at levere engrosinput til adgangssøgende på et EoI-grundlag, under forudsætning af at det frivillige tilbud lever op til betingelserne i denne henstilling; og v) antallet af SMP-udbydere og deres størrelse. |
8. |
Der hvor det er forholdsmæssigt, bør EoI anvendes på de(t) mest passende niveau(er) i værdikæden på de engrosinput, hvor SMP-udbyderen leverer til sine egne aftagervirksomheder, f.eks. SMP-udbyderens egen detailforretning, medmindre det over for den nationale tilsynsmyndighed kan påvises, efter indhentelse af synspunkter fra tredjeparts adgangssøgende, at der ikke er en rimelig efterspørgsel efter det pågældende engrosinput. |
9. |
Der hvor EoI er uforholdsmæssigt, bør de nationale tilsynsmyndigheder sikre, at SMP-udbyderen leverer engrosinputtene til de adgangssøgende på et EoO-grundlag (Equivalence of Output). |
10. |
De nationale tilsynsmyndigheder bør, når der pålægges en forpligtelse vedrørende ikke-diskriminering, sikre, at de adgangssøgende kan bruge de relevante systemer og processer med samme grad af pålidelighed og ydeevne som SMP-udbydernes eget senere detailled. |
Sikring af teknisk replikabilitet for SMP-udbyderens nye detailtilbud
11. |
De nationale tilsynsmyndigheder bør af de SMP-udbydere, som er omfattet af en forpligtelse vedrørende ikke-diskriminering, kræve, at de til de adgangssøgende leverer regulerede engrosinput, som rent faktisk giver disse mulighed for teknisk at replikere nye detailtilbud fra SMP-udbyderens senere detailled, særlig hvor EoI ikke er fuldt implementeret. |
12. |
Til dette formål og for at garantere ensartede konkurrencevilkår mellem SMP-udbyderens senere detailled og tredjeparts adgangssøgende bør de nationale tilsynsmyndigheder sikre, at interne og tredjeparts adgangssøgende har adgang til de samme tekniske og kommercielle informationer vedrørende det relevante regulerede engrosinput, med forbehold af gældende regler om fortrolig behandling af forretningsoplysninger. Relevante informationer omfatter oplysninger om nye regulerede engrosinput eller ændringer i allerede eksisterende regulerede engrosinput. Disse oplysninger skal gives i overensstemmelse med de frister, som fastsættes fra sag til sag. |
13. |
Ved vurderingen af den tekniske replikabilitet for SMP-udbyderens nye detailtilbud bør den nationale tilsynsmyndighed tage hensyn til, i) om de(t) tilhørende engrosinput for bestilling, levering og fejlretning, som er nødvendige for, at en effektiv udbyder kan udvikle eller tilpasse sine egne systemer og processer for at kunne tilbyde konkurrencedygtige nye detailtjenester, stilles til rådighed en rimelig tid, inden SMP-udbyderen eller dennes senere detailled lancerer sin egen tilsvarende detailtjeneste, under hensyntagen til de faktorer, som er beskrevet i bilag I, og ii) om tilsvarende SLA'er og KPI'er er tilgængelige. |
14. |
Den nødvendige tekniske replikabilitetstest kan udføres af enten SMP-udbyderen eller den nationale tilsynsmyndighed. |
15. |
Hvis SMP-udbyderen selv udfører den tekniske replikabilitetstest, bør den nationale tilsynsmyndighed af SMP-udbyderen kræve, at den kommer i besiddelse af resultaterne af testen, herunder alle de informationer, som er nødvendige for at påvise, at der er sikret fuld teknisk replikabilitet, således at den nationale tilsynsmyndighed får et tilstrækkeligt langt varsel til at kunne validere resultaterne af testen, og til at de adgangssøgende kan replikere det relevante detailtilbud i overensstemmelse med de parametre, som er specificeret i bilag I. |
16. |
Hvis den nationale tilsynsmyndighed derimod udfører den tekniske replikabilitetstest, bør den af SMP-udbyderen kræve, at denne med tilstrækkeligt varsel giver den nationale tilsynsmyndighed meddelelse om nye detailtilbud, som indeholder et relevant reguleret engrosinput, sammen med alle oplysninger, som er nødvendige for at den nationale tilsynsmyndighed kan vurdere replikabiliteten, inden de pågældende detailtilbud lanceres. Et sådant varsel skal være langt nok til, at den nationale tilsynsmyndighed kan gennemføre en teknisk replikabilitetstest, og til at de adgangssøgende kan replikere det relevante detailtilbud i overensstemmelse med de parametre, som er specificeret i bilag I. |
17. |
I de tilfælde, hvor den nationale tilsynsmyndighed skønner, at den tekniske replikabilitet for det nye detailtilbud ikke er sikret, bør den af SMP-udbyderen kræve, at denne tilretter de(t) relevante engrosinput på en måde, som sikrer teknisk replikabilitet. |
18. |
I de tilfælde, hvor den nationale tilsynsmyndighed skønner, at et detailtilbud, som ikke er teknisk replikerbart, ville føre til væsentlig skade for konkurrencen, bør den i overensstemmelse med artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF (5) kræve, at SMP-udbyderen ophører med eller udskyder leveringen af det relevante detailtilbud, der ikke er i overensstemmelse med kravet om teknisk replikabilitet. |
KONTROL MED OVERHOLDELSE AF FORPLIGTELSER VEDRØRENDE IKKE-DISKRIMINERING
Key Performance Indicators (KPI)
19. |
Når de nationale tilsynsmyndigheder pålægger en forpligtelse vedrørende ikke-diskriminering i henhold til artikel 10 i direktiv 2002/19/EF, bør SMP-udbyderen pålægges at bruge KPI'er for effektivt at kontrollere overholdelse af forpligtelsen vedrørende ikke-diskriminering. |
20. |
KPI'erne bør som et minimum måle præstationsniveauet i forhold til følgende nøgleelementer for levering af de regulerede engrostjenester:
|
21. |
De nationale tilsynsmyndigheder bør pålægge KPI'er for hvert af de ovennævnte nøgleelementer i leveringen af regulerede engrostjenester. KPI'erne skal give mulighed for at sammenligne tjenester, som leveres internt til SMP-udbyderens senere detailled, og de tjenester, som leveres eksternt til tredjeparts adgangssøgende. |
22. |
De specifikke detaljer i KPI'erne, der pålægges af de nationale tilsynsmyndigheder i henhold til punkt 21, kan aftales mellem SMP-udbyderen og tredjeparts adgangssøgende og bør om nødvendigt opdateres regelmæssigt. |
23. |
Ved pålægningen af KPI'erne bør den nationale tilsynsmyndighed tage hensyn til allerede eksisterende præstationsmålinger, selvom de kun har været anvendt til SMP-udbyderens interne formål. |
24. |
For at sikre en hurtig opdagelse af mulig diskriminerende adfærd og gennemsigtighed med hensyn til levering af regulerede engrostjenester bør de nationale tilsynsmyndigheder sikre, at KPI'erne offentliggøres, som et minimum hvert kvartal, på passende vis enten på den nationale tilsynsmyndigheds hjemmeside eller på hjemmesiden for en uafhængig tredjepart udpeget af den nationale tilsynsmyndighed. |
25. |
De nationale tilsynsmyndigheder bør sikre, at KPI'erne auditeres regelmæssigt af den nationale tilsynsmyndighed eller alternativt af en uafhængig auditør. |
26. |
I de tilfælde, hvor resultaterne af KPI'erne viser, at SMP-udbyderen muligvis ikke overholder forpligtelsen vedrørende ikke-diskriminering, bør den nationale tilsynsmyndighed træde til og undersøge sagen nærmere, og hvor det er nødvendigt, gennemtvinge en overholdelse. De nationale tilsynsmyndigheder bør — f.eks. på deres hjemmeside — offentliggøre deres beslutning om at afhjælpe manglende overholdelse. |
Serviceniveauaftaler og serviceniveaugarantier
27. |
De nationale tilsynsmyndigheder bør af SMP-udbyderen kræve, at der implementeres tilsvarende SLA'er sammen med KPI'erne. |
28. |
De nationale tilsynsmyndigheder bør af SMP-udbyderen kræve, at der gives tilsvarende SLG'er, hvis der sker brud på SLA'erne. |
29. |
De nationale tilsynsmyndigheder bør sikre, at SLG-betalinger i princippet sker blandt udbyderne uden unødig forsinkelse og gennem en forud fastsat proces for betaling og fakturering. Størrelsen af sådanne sanktioner bør være så afskrækkende, at det sikres, at SMP-udbyderen opfylder sine leveringsforpligtelser. |
OMKOSTNINGSBEREGNINGSMETODE
Den anbefalede omkostningsberegningsmetode
30. |
I forbindelse med fastsættelse af engrospriser for adgang til kobber og på NGA-net, hvor der er pålagt omkostningsbaserede priser som en foranstaltning, hvis det er passende, forholdsmæssigt afpasset og begrundet i medfør af artikel 16, stk. 4, i direktiv 2002/21/EF og artikel 8, stk. 4, i direktiv 2002/19/EF, bør de nationale tilsynsmyndigheder anvende BU LRIC+-omkostningsberegningsmetoden, som omfatter en bottom-up-modellering, der anvender LRIC som omkostningsmodellen med tillæg af en bruttoavance til dækning af fælles omkostninger. |
31. |
De nationale tilsynsmyndigheder bør anvende en BU LRIC+ omkostningsberegningsmetode, der vurderer de aktuelle omkostninger, som en hypotetisk effektiv udbyder ville have ved etablering af et moderne, effektivt net, altså et NGA-net. Dette påvirker ikke, om et NGA-net i det relevante geografiske marked er underlagt en forpligtelse til den prissætning for reguleret engrosadgang, som er beskrevet i punkt 36 i henstilling 2010/572/EU og punkt 48 og 49 i denne henstilling. |
32. |
Ved modelleringen af et NGA-net bør de nationale tilsynsmyndigheder beskrive et hypotetisk effektivt NGA-net, der kan leve op til de mål i den digitale dagsorden for Europa, som er fastsat for båndbredde, dækning og anvendelse, og som består helt eller delvist af optiske elementer. Ved modelleringen af et NGA-net bør de nationale tilsynsmyndigheder medtage eksisterende anlægsaktiver, som generelt også er i stand til at huse et NGA-net, og de anlægsaktiver, som skal opbygges helt fra bunden for at kunne huse et NGA-net. Når de nationale tilsynsmyndigheder konstruerer BU LRIC+-modellen, bør de ikke forudsætte opbygning af et helt nyt anlægsinfrastrukturnet med det formål at udrulle et NGA-net. |
33. |
De nationale tilsynsmyndigheder bør vurdere alle de aktiver, der udgør RAB-grundlaget for det modellerede net baseret på genanskaffelsespriserne, med undtagelse af de genanvendelige oprindelige anlægsaktiver. |
34. |
De nationale tilsynsmyndigheder bør vurdere alle de oprindelige anlægsaktiver og deres tilsvarende RAB-grundlag baseret på indekseringsmetoden. De nationale tilsynsmyndigheder bør specifikt fastsætte RAB-grundlaget for denne type aktiver ud fra den forskriftsmæssigt bogførte værdi, efter fradrag af den akkumulerede afskrivning på beregningstidspunktet, indekseret ud fra et passende prisindeks, f.eks. detailpristallet. De nationale tilsynsmyndigheder bør undersøge SMP-udbyderens regnskaber, i det omfang de er tilgængelige, for at bestemme, om de er tilstrækkeligt pålidelige til at udgøre grundlaget for at rekonstruere den forskriftsmæssige bogførte værdi. I modsat fald bør vurderingen baseres på et benchmark for bedste praksis i sammenlignelige medlemsstater. De nationale tilsynsmyndigheder bør ikke medtage genanvendelige oprindelige anlægsaktiver, som er helt afskrevet, men stadigvæk i brug. |
35. |
Når de anvender vurderingsmetoden for aktiver i punkt 34, bør de nationale tilsynsmyndigheder fastlåse det aktuelle RAB-grundlag for de oprindelige anlægsaktiver og derefter fremskrive det fra den ene reguleringsperiode til den næste. |
36. |
De nationale tilsynsmyndigheder bør fastsætte levetiden for anlægsaktiverne til en varighed, der svarer til den forventede tid, hvor aktivet kan bruges, og til efterspørgselsprofilen. Dette er normalt ikke under 40 år, når det drejer sig om kabelkanaler. |
37. |
I lyset af princippet om teknologisk neutralitet bør de nationale tilsynsmyndigheder se på forskellige tilgange til modellering af det hypotetisk effektive NGA-net, afhængigt af hvilken adgangsteknologi og nettopologi der passer bedst til de nationale forhold. Når de nationale tilsynsmyndigheder fastsætter adgangspriserne for tjenester, som udelukkende er baseret på kobber, bør de tilpasse den beregnede pris for det modellerede NGA-net, så den afspejler de forskellige egenskaber for engrosadgangstjenester, som er baseret udelukkende på kobber. Til dette formål bør de nationale tilsynsmyndigheder vurdere omkostningsforskellen mellem et adgangsprodukt baseret på f.eks. FttC/FttH og et adgangsprodukt baseret udelukkende på kobber ved udskiftning af de optiske elementer med kobberelementer til effektive priser, der hvor det er passende, i NGA-anlægsmodellen. I de tilfælde, hvor det er passende, kunne de nationale tilsynsmyndigheder på anden måde finde kobberprisen ved at modellere et supplerende NGA-net, hvor to net (kobber og fiber, enten FttH eller FttC) til en vis grad deler den samme anlægsstruktur. |
Gennemførelse af omkostningsberegningsmetoden
38. |
De nationale tilsynsmyndigheder bør tage hensyn til princippet om gennemsigtighed og forudsigelighed i reguleringen og behovet for at sikre stabilitet uden væsentlige udsving ved fastsættelsen af omkostningsorienterede adgangspriser, både ved udformningen af den omkostningsberegningsmetode, der anbefales i punkt 30 til 37 (»den anbefalede omkostningsberegningsmetode«), og ved implementeringen af den, når først den er færdiggjort, eller når der benyttes en metode i henhold til punkt 40. |
39. |
De nationale tilsynsmyndigheder bør sikre, at den anbefalede omkostningsberegningsmetode implementeres senest den 31. december 2016, undtagen de nationale tilsynsmyndigheder, der følger punkt 40. |
40. |
Når der indføres omkostningsorienterede adgangspriser, kan de nationale tilsynsmyndigheder fortsætte med efter den 31. december 2016 at anvende den omkostningsberegningsmetode, som de bruger på det tidspunkt, hvor denne henstilling træder i kraft, hvis den lever op til målsætningerne i den anbefalede omkostningsberegningsmetode, således som beskrevet i betragtning 25-28 og i øvrigt opfylder følgende kriterier: i) hvis der ikke modelleres et NGA-net, bør den afspejle en gradvis ændring fra et kobbernet til et NGA-net; ii) den bør anvende en vurderingsmetode for aktiver, som tager hensyn til, at visse anlægsinfrastrukturaktiver ikke replikeres i konkurrencesituationen; iii) den bør ledsages af dokumenterede prognoser for kobberpriser, der viser, at disse ikke varierer væsentligt og derfor vil være stabile i en lang periode, og at den alternative metode opfylder målet om lovmæssig gennemsigtighed og forudsigelighed samt behovet for at sikre prisstabilitet; og iv) den bør kun kræve minimale ændringer med hensyn til den omkostningsberegningsmetode, der allerede er på plads i den pågældende medlemsstat, for at kunne opfylde de første tre kriterier. |
41. |
Kommissionen skønner, at på grundlag af de observerede adgangspriser i medlemsstater og under hensyntagen til muligheden for begrænsede, lokale variationer i omkostningerne kan anvendelsen af nøglefunktionerne i den anbefalede omkostningsberegningsmetode — dvs. at den er baseret på et moderne effektivt net, afspejler behovet for stabile og forudsigelige engrospriser for adgang til kobber over tid, og på passende og sammenhængende vis håndterer konsekvensen af faldende mængder — og i de metoder, der benyttes i henhold til punkt 40, føre til stabile priser for adgang til kobber og en gennemsnitlig månedlig lejepris for fuld adgang til rå kobber i Unionen inden for et prisinterval mellem 8 og 10 EUR (fratrukket alle afgifter) udtrykt i 2012-priser (prisintervallet). |
42. |
Som følge af ovennævnte kan de nationale tilsynsmyndigheder i de medlemsstater, hvor de månedlige lejepriser for fuld adgang til rå kobber falder inden for prisintervallet på ikrafttrædelsestidspunktet for denne henstilling, fortsætte med indtil den 31. december 2016 at anvende den omkostningsberegningsmetode, som de bruger på det tidspunkt, hvor denne henstilling træder i kraft. Dette berører ikke muligheden for, at nationale tilsynsmyndigheder, der opfylder betingelserne i punkt 40, fortsætter med at anvende en sådan metode efter denne periode. De skal tage hensyn til målene om regulatorisk gennemsigtighed og forudsigelighed samt behovet for at sikre prisstabilitet uden væsentlige udsving. |
43. |
Bortset fra i de tilfælde, der er omfattet af punkt 40, bør nationale tilsynsmyndigheder i de medlemsstater, hvor de månedlige lejepriser for adgang til fuld rå kobber falder uden for prisintervallet på ikrafttrædelsestidspunktet for denne henstilling, beregne omkostninger og de deraf følgende adgangspriser på grundlag af den anbefalede omkostningsberegningsmetode, så snart det er muligt, og meddele det aktuelle udkast til foranstaltning i overensstemmelse med høringsproceduren i artikel 7 i direktiv 2002/21/EF i så god tid, at det sikres, at den anbefalede omkostningsberegningsmetode er fuldt implementeret pr. 31. december 2016, under hensyn til det potentielle behov for gradvise prisreguleringer, særlig i de medlemsstater, hvor adgangspriserne for øjeblikket ikke er omkostningsbaserede. Med hensyn til tidspunktet for meddelelsen bør der tages hensyn til, at i de tilfælde hvor forskellen mellem den på ikrafttrædelsestidspunktet for denne henstilling regulerede pris og den pris, der fremkommer som følge af de nationale myndigheders anvendelse af den anbefalede omkostningsberegningsmetode, er betydelig, bør den nationale tilsynsmyndighed indføre adgangspriser, der trinvist sikrer, at en sådan pris nås senest den 31. december 2016, under hensyntagen til den virkning, som pludselige prisreguleringer kan have på konkurrencen. For at der ikke skal opstå tvivl, kræves det ikke, at nationale tilsynsmyndigheder pålægger adgangspriser, der ligger inden for intervallet, når de anvender den anbefalede omkostningsberegningsmetode eller en metode, som benyttes i henhold til punkt 40. |
44. |
Nationale tilsynsmyndigheder, der har til hensigt at anvende punkt 40, bør meddele det aktuelle udkast til foranstaltning i overensstemmelse med høringsproceduren i artikel 7 i direktiv 2002/21/EF, hurtigst muligt og i så god tid, at Kommissionen kan undersøge, om rammebestemmelserne er overholdt, især denne henstilling, og således at de nationale tilsynsmyndigheder om nødvendigt kan lave tilpasninger for at sikre rettidig implementering. |
45. |
Under særlige omstændigheder, hvor en national tilsynsmyndighed, særlig hvis det er pga. begrænsede ressourcer, ikke er i stand til at afslutte den anbefalede omkostningsberegningsmetode pr. 31. december 2016, bør den fastsætte midlertidige adgangspriser på grundlag af et benchmark, der kun gælder for et gennemsnit af de adgangspriser, som er fastsat af de nationale tilsynsmyndigheder i sammenlignelige lande (med hensyn til omkostningsinput) og i overensstemmelse med betingelserne i denne henstilling. BEREC og dets tilknyttede arbejdsgrupper bør i samarbejde med Kommissionen hjælpe den nationale tilsynsmyndighed med at implementere den anbefalede omkostningsberegningsmetode så snart som muligt for at løse denne situation med begrænsede ressourcer, og særlig hvad angår omkostningerne i forbindelse med implementeringen af den anbefalede omkostningsberegningsmetode. |
46. |
Når de nationale tilsynsmyndigheder har afsluttet den anbefalede omkostningsberegningsmetode, bør de vedligeholde den i henhold til artikel 8, stk. 5, litra a), i direktiv 2002/21/EF for at skabe forudsigelighed med hensyn til reguleringen og sikre stabile adgangspriser i mindst to passende undersøgelsesperioder, forudsat de har pligt til at udføre priskontrol i hele denne periode. |
47. |
Når den nationale tilsynsmyndighed implementerer den anbefalede omkostningsberegningsmetode eller alternative omkostningsberegningsmetoder, som er i overensstemmelse med punkt 40 og 44, og den vedligeholder metoden i overensstemmelse med punkt 46, bør de kun opdatere de data, der anvendes i omkostningsberegningsmetoden, når der finder en ny markedsundersøgelse sted, hvilket i princippet er efter tre år. Når modellen opdateres, bør de nationale tilsynsmyndigheder, hvis markedsvilkårene er forblevet stabile, i princippet kun tilpasse sådanne data i overensstemmelse med den faktiske udvikling af de individuelle inputpriser og bør i givet fald sikre fuld dækning over tid af de påløbne omkostninger i forbindelse med levering af de regulerede engrosadgangstjenester. De nationale tilsynsmyndigheder bør offentliggøre det opdaterede resultat af omkostningsberegningsmetoden og de deraf resulterende adgangspriser i den relevante treårsperiode. |
IKKEPÅLÆGGELSE OF REGULEREDE ENGROSADGANGSPRISER PÅ NGA-NET
48. |
Den nationale tilsynsmyndighed bør beslutte ikke at pålægge eller opretholde regulerede engrosadgangspriser på aktive NGA-engrosinput med undtagelse af de input, som er beskrevet i punkt 49 i henhold til artikel 13 i direktiv 2002/19/EF, hvor den nationale tilsynsmyndighed — ved den samme foranstaltning — pålægger SMP-udbyderen forpligtelser vedrørende ikke-diskriminering med hensyn til passive og aktive NGA-engrosinput i medfør af artikel 10 i direktiv 2002/19/EF, som er i overensstemmelse med:
forudsat at den faktiske anvendelse af passive engrosinput eller ikke-fysiske eller virtuelle engrosinput, der giver tilsvarende funktionaliteter, eller tilstedeværelsen af alternative infrastrukturer, skaber en påviselig detailprisbegrænsning. |
49. |
Den nationale tilsynsmyndighed bør beslutte ikke at pålægge eller opretholde regulerede engrosadgangspriser på passive NGA-engrosinput eller ikkefysiske eller virtuelle engrosinput, der tilbyder tilsvarende funktionaliteter, i medfør af artikel 13 i direktiv 2002/19/EF, hvor den nationale tilsynsmyndighed ved den samme foranstaltning pålægger SMP-udbyderen forpligtelser vedrørende diskriminering med hensyn til passive NGA-engrosinput eller ikke-fysiske eller virtuelle engrosinput, der tilbyder tilsvarende funktionaliteter, i medfør af artikel 10 i direktiv 2002/19/EF, som er i overensstemmelse med:
|
50. |
I geografiske markeder, hvor betingelserne som nævnt i punkt 48 og 49 kun er opfyldt i nogle områder inden for disse markeder, bør de nationale myndigheder kun differentiere sine foranstaltninger og opretholde eller indføre forpligtelser til priskontrol i overensstemmelse med artikel 13 i direktiv 2002/19/EF i de områder, hvor sådanne betingelser ikke er opfyldt. De nationale tilsynsmyndigheder bør implementere den anbefalede omkostningsberegningsmetode, så resultatet ikke påvirkes af indførelsen af differentierede foranstaltninger inden for et bestemt geografisk marked. |
51. |
Det anses for givet, at en national tilsynsmyndighed pålægger EoI i overensstemmelse med punkt 48, litra a), og punkt 49, litra a), når den medtager en sådan foranstaltning, der har været genstand for en høring i henhold til artikel 7 i direktiv 2002/21/EF, i den samme endelige foranstaltning, hvori den nationale tilsynsmyndighed beslutter ikke at pålægge eller opretholde regulerede engrosadgangspriser for NGA-engrosinput. Foranstaltningen bør omfatte detaljerne og tidsplanen for implementeringen af EoI (»handlingsplanen«). Handlingsplanen bør omfatte specifikke milepæle med frister for implementeringen af hver enkel milepæl. Den første milepæl bør som et minimum indeholde forpligtelser til at sikre teknisk replikabilitet og tage højde for pålæggelse af de mest relevante KPI'er, SLA'er og SLG'er, som er nødvendige for at kunne levere de vigtigste regulerede engrostjenester så hurtigt som muligt og ikke senere end seks måneder fra pålæggelsen af EoI-forpligtelsen. |
52. |
De nationale tilsynsmyndigheder bør ikke pålægge regulerede engrosadgangspriser for noget som helst reguleret NGA-engrosinput inden for det samme marked, hvor de betingelser, som er beskrevet i punkt 48 og 49 er opfyldt, uanset om EoI-forpligtelsen gælder et helt sæt input på dette marked, eller den kun gælder for de dele af markedet, som den nationale tilsynsmyndighed anser for passende. |
53. |
De nationale tilsynsmyndigheders beslutning om ikke at pålægge regulerede engrosadgangspriser bør ikke finde anvendelse på adgang til anlægsinfrastruktur, uanset om den indgår i produktmarkedet eller er pålagt som en accessorisk foranstaltning. |
54. |
Når en national tilsynsmyndighed har besluttet at ophæve tidligere pålagte regulerede engrosadgangspriser på grundlag af en godkendt EoI-handlingsplan, og SMP-udbyderen ikke lever op til de aftalte milepæle, bør de nationale tilsynsmyndigheder overveje at genindføre regulerede engrosadgangspriser i henhold til metoden i denne henstilling og i overensstemmelse med de principper, som er beskrevet i direktiv 2002/19/EF, eller overveje at gøre brug af sine beføjelser til at anvende sanktioner i overensstemmelse med rammebestemmelserne. |
55. |
De nationale tilsynsmyndigheder bør lade beslutningen om ikke at indføre eller opretholde regulerede engrosadgangspriser ledsage af foranstaltninger til overvågning af udviklingen af investeringsmiljøet for NGA-bredbånd og af konkurrencevilkår, dvs. anmode udbydere om til den nationale tilsynsmyndighed regelmæssigt at aflevere opdaterede oplysninger om investerings- og udrulningsplaner for NGA, som de nationale tilsynsmyndigheder, hvor det er juridisk muligt, derpå bør dele med det særlige netværk af eksperter mellem Kommissionen og BEREC, som er beskrevet i betragtning 69. |
56. |
Det anses for givet, at en national tilsynsmyndighed pålægger de forpligtelser til økonomisk replikabilitet, som er beskrevet i punkt 48, litra c) og punkt 49, litra c), når den medtager de elementer, som er nævnt i litra a), b) og c), som har været genstand for en høring i henhold til artikel 7 i direktiv 2002/21/EF, i den samme endelige foranstaltning, hvori den beslutter ikke at pålægge eller opretholde regulerede engrosadgangspriser for NGA-engrosinput:
|
57. |
Når foranstaltningen er truffet, bør den nationale tilsynsmyndighed på sin hjemmeside offentliggøre handlingsplanen og detaljerne for den forudgående økonomiske replikabilitetstest som del af den endelige foranstaltning. Den nationale tilsynsmyndighed bør overveje at bruge alle de værktøjer til håndhævelse, som stilles til rådighed i henhold til rammebestemmelserne for at sikre overholdelse af alle aspekter ved de pålagte foranstaltninger. |
58. |
Betingelserne i punkt 48-57 bør ikke ses som de eneste omstændigheder, under hvilke de nationale tilsynsmyndigheder kan beslutte ikke at pålægge regulerede adgangspriser for NGA-engrosinput. Afhængigt af påvisningen af en effektiv lige adgang og af konkurrenceforholdene, især en effektiv infrastrukturbaseret konkurrence, kan der være ekstra scenarier, hvor pålæggelse af regulerede engrospriser for adgang ikke er berettiget i henhold til rammebestemmelserne. |
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
59. |
Denne henstilling påvirker ikke markedsdefinitioner, markedsanalyseresultater eller regulatoriske forpligtelser pålagt af nationale tilsynsmyndigheder i overensstemmelse med artikel 15, stk. 3, og artikel 16 i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet) inden ikrafttrædelsesdatoen for denne henstilling. |
60. |
Denne henstilling fastsætter en overgangsperiode indtil den 31. december 2016 for implementeringen af den anbefalede omkostningsberegningsmetode i henhold til punkt 30-37. Derfor skønnes den at få virkning gradvist og over en længere periode. Indvirkningen på investering, konkurrence og detailpriser vil blive nøje fulgt af BEREC og Kommissionen, også ud fra oplysninger, der indgives af de nationale tilsynsmyndigheder i henhold til punkt 55. Denne henstilling vil blive revideret, så snart dens virkning til fulde kan vurderes, hvilket først forventes at være tilfældet syv år efter ikrafttrædelsen. Kommissionen kan beslutte at foretage en revision tidligere i lyset af markedsudviklingen. |
Denne henstilling er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 11. september 2013.
På Kommissionens vegne
Neelie KROES
Næstformand
(1) EUT L 108 af 24.4.2002, s. 33.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet) (EFT L 108 af 24.4.2002, s. 7).
(3) Kommissionens henstilling 2007/879/EF af 17. december 2007 om relevante produkt- og tjenestemarkeder inden for den elektroniske kommunikationssektor, som er underlagt forhåndsregulering i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (henstilling om relevante markeder) (EUT L 344 af 28.12.2007, s. 65).
(4) Kommissionens henstilling 2010/572/EU af 20. september 2010 om reguleret adgang til næste generation af accessnet (NGA) (EUT L 251 af 25.9.2010, s. 35).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (EFT L 108 af 24.4.2002, s. 21).
BILAG I
Specifikation af tid, der medgår til markedsføring, og bestemmelser for oplysning
Ved vurderingen af, hvad der er en rimelig længde for den tid, der medgår til markedsføring, bør de nationale tilsynsmyndigheder tage hensyn til følgende faktorer:
(1) |
om produktet er et nyt produkt, eller om det er en opdatering af et eksisterende produkt |
(2) |
den tid, der er nødvendig for at undersøge og blive enige om engrosprocesserne for levering af de relevante tjenester |
(3) |
den tid, der er nødvendig for at udarbejde et standardtilbud og indgå kontrakter |
(4) |
den tid, der er nødvendig for at ændre eller opdatere relevante it-systemer |
(5) |
den tid, der er nødvendig for at markedsføre det nye detailtilbud. |
BILAG II
Parametre for den forudgående økonomiske replikabilitetstest
Når EoI-forpligtelserne allerede er implementeret eller befinder sig i implementeringsprocessen i overensstemmelse med punkt 51, og når den tekniske replikabilitet er sikret, vurderer den forudgående økonomiske replikabilitetstest, som er beskrevet i punkt 56, om margenen mellem detailprisen for de relevante detailprodukter og prisen for de relevante NGA-baserede regulerede engrosadgangsinput dækker grænseomkostningerne i senere omsætningsled og en rimelig procentdel af de fælles omkostninger. Når de nationale tilsynsmyndigheder fastlægger parametrene for den forudgående økonomiske replikabilitetstest, bør de sørge for, at SMP-udbyderen ikke bliver stillet ufordelagtigt i forhold til adgangssøgende hvad angår deling af investeringsrisici.
De parametre, som beskrives i punkt 56, litra a), er:
i) |
Relevante omkostninger i senere omsætningsled Omkostningerne i senere omsætningsled vurderes på grundlag af omkostningerne i SMP-udbyderens egne aftagerforretninger (EEO-test). De nationale tilsynsmyndigheder bruger SMP-udbyderens auditerede omkostninger i senere led, under forudsætning af at de er tilstrækkeligt opdelt. Hvor det tidligere ikke er lykkedes at få adgang til markedet eller udvide det (som det for eksempel fremgår af tidligere erfaringer med adfærd), eller hvis meget lave mængder af linjer og deres signifikant begrænsede geografiske rækkevidde sammenlignet med SMP-udbydernes NGA-net indikerer, at objektive økonomiske betingelser ikke begunstiger erhvervelser i stor skala af alternative udbydere, kan de nationale tilsynsmyndigheder foretage justeringer i forhold til SMP-udbyderens omkostninger i senere omsætningsled for at sikre, at den økonomiske replikabilitet bliver en realistisk mulighed. I sådanne tilfælde bør den justering, som den nationale tilsynsmyndighed foretager, have et rimeligt omfang, som ikke ødelægger en markedsstruktur med et tilstrækkeligt antal kvalificerede udbydere, der sikrer en effektiv konkurrence, idet også konkurrence fra andre platforme tages i betragtning. |
ii) |
Relevant omkostningsstandard Grænseomkostningen ved at levere den relevante tjeneste til senere led er en passende standard. Der bør anvendes en LRIC+ model til beregning af grænseomkostningen (inkl. irreversible omkostninger) og til tilføjelse af et overskud i forbindelse med fælles omkostninger relateret til aktiviteter i senere omsætningsled. |
iii) |
Relevant reguleret engrosinput og de relevante referencepriser De nationale tilsynsmyndigheder bør identificere det mest relevante regulerede input, som bruges af eller forventes at blive brugt af adgangssøgende på det NGA-baserede engroslag, som efter al sandsynlighed vil være fremherskende inden for tidsrammen for den aktuelle markedsundersøgelsesperiode under hensyntagen til SMP-udbyderens udrulningsplaner, valgte nettopologier og anvendelse af engrostilbuddene. Et sådant input kan bestå af et aktivt input, et passivt input eller et ikkefysisk eller virtuelt input, der tilbyder tilsvarende funktionaliteter som et passivt input. De nationale tilsynsmyndigheder bør gennemføre den forudgående økonomiske replikabilitetstest for at kunne vurdere fortjenesten mellem detailproduktet(erne), som er beskrevet i iv) nedenfor, og det mest relevante regulerede input, som findes i det valgte NGA-baserede engroslag. Hvis dette er berettiget, bør de nationale tilsynsmyndigheder, særlig når et detailprodukt nævnt i under iv) lanceres på grundlag af et input, der ikke er det input, som er identificeret tidligere, eller når der er en væsentlig efterspørgsel efter adgang i et nyt NGA-baseret engroslag, også vurdere fortjenesten mellem detailproduktet og det nye NGA-baserede regulerede engrosinput. Hvis SMP-udbyderens netegenskaber og efterspørgslen efter engrostilbud varierer meget overalt i en medlemsstat, bør de nationale tilsynsmyndigheder vurdere muligheden for at differentiere det mest relevante NGA-baserede regulerede engroslag pr. geografisk område og afpasse testen tilsvarende. Ved fastlæggelsen af den relevante referenceengrospris, bør de nationale tilsynsmyndigheder anse den adgangspris, som SMP-udbyderen rent faktisk tilbyder tredjeparts adgangssøgende, for at være det relevante regulerede engrosinput. Disse engrosadgangspriser bør svare til de priser, som SMP-udbyderen tilbyder sit eget detailled. Navnlig for at sikre den rigtige balance i nationale forhold mellem at intensivere effektive og fleksible prisstrategier på engrosniveau og samtidig sikre en tilstrækkelig margen, så de adgangssøgende kan opretholde en holdbar konkurrence, bør de nationale tilsynsmyndigheder tage fornødent hensyn til tilstedeværelsen af mængderabatter og/eller langsigtede aftaler for adgangsprissætning mellem SMP-udbyderen og de adgangssøgende. |
iv) |
Relevante detailprodukter De nationale tilsynsmyndigheder bør vurdere de mest relevante detailprodukter, herunder bredbåndstjenester (»flagskibsprodukter«), som tilbydes af SMP-udbyderne på grundlag af de identificerede NGA-baserede engrosadgangslag. De nationale tilsynsmyndigheder bør finde flagskibsprodukter på baggrund af deres nuværende og fremadrettede markedsobservationer, især under hensyntagen til deres relevans for nuværende og kommende konkurrence. Dette bør omfatte en vurdering af detailmarkedsdele med hensyn til produktmængden og produktværdien baseret på NGA-regulerede engrosinput og, hvor disse er tilgængelige, reklameudgifter. Det er sandsynligt, at flagskibsprodukter tilbydes som en pakke. De nationale tilsynsmyndigheder bør vurdere innovative varianter af sådanne pakker, hvis det er sandsynligt, at de vil erstatte flagskibsproduktet. De nationale tilsynsmyndigheder bør desuden overveje, om et bestemt detailprodukt, som måske ikke befinder sig blandt de mest relevante af SMP-udbyderens detailprodukter, er særlig attraktivt for alternative udbydere, som måske fokuserer på en bestemt niche eller på detailprodukter af ringere kvalitet. De nationale tilsynsmyndigheder kan beslutte at lade et sådant produkt indgå blandt flagskibsprodukterne. |
v) |
Relevant tidsrum De nationale tilsynsmyndigheder bør evaluere flagskibsprodukternes rentabilitet på grundlag af en dynamisk analyse over flere perioder, f.eks. ud fra DCF-metoden (discounted cash flow). De bør fastlægge et passende referencetidsrum, hvor de vurderer, om margenen mellem detailprisen på flagskibsproduktet og prisen på de relevante NGA-baserede engrosadgangsinput gør det muligt at dække omkostningerne i senere omsætningsled (herunder en rimelig procentdel af de fælles udgifter), som er beregnet efter punkt i) og ii) ovenfor. Den relevante periode for denne forudgående økonomiske replikabilitetstest bør fastsættes i overensstemmelse med den skønnede gennemsnitlige levetid for kunderne. En sådan gennemsnitlig levetid for kunderne vil være det tidsrum, hvor kunderne bidrager til dækningen af a) omkostninger i senere omsætningsled, som er annualiseret efter en afskrivningsmetode, som er passende for det pågældende aktiv og den økonomiske levetid for de tilsvarende aktiver, der er nødvendig for detailhandel (herunder netomkostninger, som ikke er medtaget i NGA-engrosadgangstjenesten), og b) andre omkostninger i senere omsætningsled, som normalt ikke annualiseres (typisk omkostninger i forbindelse med erhvervelse af abonnenter), og som udbyderen har for at få flere kunder og vil forsøge at få dækket over sidstnævntes gennemsnitlige levetid. Når den gennemsnitlige levetid for kunderne beregnes, bør de nationale tilsynsmyndigheder tage behørigt hensyn til de forskellige forhold og konkurrencevilkår, der er for levering af tjenester via NGA-net, sammenlignet med det oprindelige kobbernet, hvis disse med stor sandsynlighed resulterer i brugere af NGA-net, som har forskellige gennemsnitlige levetider sammenlignet med brugere af kobbernettet. De retningslinjer, der er for den forudgående økonomiske replikabilitetstest, som er nævnt i punkt 56 og i nærværende bilag, er begrænset til anvendelsesområdet for denne henstilling, som relaterer til anvendelsen af artikel 15 og 16 i direktiv 2002/21/EF samt artikel 10 og 13 i direktiv 2002/19/EF og derfor finder anvendelse under andre omstændigheder end avanceprestest, der anvendes på engrosadgangspriser, og på ingen måde foregriber Kommissionens og/eller nationale kompetente myndigheders anvendelse af konkurrencereglerne eller den fortolkninger af, som Retten eller Den Europæiske Unions Domstol kommer frem til. Disse retningslinjer foregriber heller ikke eventuelle foranstaltninger, som Kommissionen måtte træffe eller retningslinjer, som Kommissionen eventuelt udstikker i fremtiden med hensyn til anvendelsen af konkurrencelovgivningen i Unionen. |
21.9.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 251/s3 |
MEDDELELSE TIL LÆSERNE
Rådets forordning (EU) nr. 216/2013 af 7. marts 2013 om elektronisk offentliggørelse af Den Europæiske Unions Tidende
Fra den 1. juli 2013 anses kun den elektroniske udgave af EU-Tidende for autentisk og retsgyldig, jf. Rådets forordning (EU) nr. 216/2013 af 7. marts 2013 om elektronisk offentliggørelse af Den Europæiske Unions Tidende (EUT L 69 af 13.3.2013, s. 1).
Hvis det på grund af uforudsete og ekstraordinære omstændigheder ikke er muligt at offentliggøre den elektroniske udgave af EU-Tidende, anses den trykte udgave for autentisk og retsgyldig, jf. vilkår og betingelser i forordning (EU) nr. 216/2013, artikel 3.
21.9.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 251/s3 |
MEDDELELSE TIL LÆSEREN — MÅDEN, DER HENVISES TIL EN RETSAKT PÅ
Fra den 1. juli 2013 blev måden at henvise til en retsakt på ændret.
I en overgangsperiode vil både den nye og den gamle måde blive anvendt.