ISSN 1977-0634 doi:10.3000/19770634.L_2013.204.dan |
||
Den Europæiske Unions Tidende |
L 204 |
|
Dansk udgave |
Retsforskrifter |
56. årgang |
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst |
DA |
De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk. |
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter
INTERNATIONALE AFTALER
31.7.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 204/1 |
Meddelelse om midlertidig anvendelse af del IV (handelsrelaterede anliggender) i aftalen om oprettelse af en associering mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Mellemamerika på den anden side (Nicaragua)
Indtil afslutningen af procedurerne for indgåelse af aftalen om oprettelse af en associering mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Mellemamerika på den anden side, som blev undertegnet den 29. juni 2012 i Tegucigalpa, anvendes aftalens del IV vedrørende handelsrelaterede anliggender midlertidigt mellem Den Europæiske Union og Nicaragua fra den 1. august 2013 i overensstemmelse med artikel 353, stk. 4, i aftalen. I medfør af artikel 3, stk. 1, i Rådets afgørelse af 25. juni 2012 om undertegnelse og midlertidig anvendelse af aftalen gælder den midlertidige anvendelse ikke for artikel 271.
31.7.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 204/1 |
Meddelelse om midlertidig anvendelse af del IV (handelsrelaterede anliggender) i aftalen om oprettelse af en associering mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Mellemamerika på den anden side (Panama)
Indtil afslutningen af procedurerne for indgåelse af aftalen om oprettelse af en associering mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Mellemamerika på den anden side, som blev undertegnet den 29. juni 2012 i Tegucigalpa, anvendes aftalens del IV vedrørende handelsrelaterede anliggender midlertidigt mellem Den Europæiske Union og Panama fra den 1. august 2013 i overensstemmelse med artikel 353, stk. 4, i aftalen. I medfør af artikel 3, stk. 1, i Rådets afgørelse af 25. juni 2012 om undertegnelse og midlertidig anvendelse af aftalen gælder den midlertidige anvendelse ikke for artikel 271.
31.7.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 204/1 |
Meddelelse om midlertidig anvendelse af del IV (handelsrelaterede anliggender) i aftalen om oprettelse af en associering mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Mellemamerika på den anden side (Honduras)
Indtil afslutningen af procedurerne for indgåelse af aftalen om oprettelse af en associering mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Mellemamerika på den anden side, som blev undertegnet den 29. juni 2012 i Tegucigalpa, anvendes aftalens del IV vedrørende handelsrelaterede anliggender midlertidigt mellem Den Europæiske Union og Honduras fra den 1. august 2013 i overensstemmelse med artikel 353, stk. 4, i aftalen. I medfør af artikel 3, stk. 1, i Rådets afgørelse af 25. juni 2012 om undertegnelse og midlertidig anvendelse af aftalen gælder den midlertidige anvendelse ikke for artikel 271.
31.7.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 204/2 |
KOMMISSIONENS AFGØRELSE
af 31. juli 2012
om indgåelse af en aftale mellem Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom) og Den Sydafrikanske Republiks regering om samarbejde om brug af kerneenergi til fredelige formål
(2013/408/Euratom)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 101, andet led,
under henvisning til Rådets godkendelse, og
ud fra følgende betragtning:
Aftalen mellem Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom) og Den Sydafrikanske Republiks regering om samarbejde om brug af kerneenergi til fredelige formål bør indgås —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Aftalen mellem Det Europæiske Atomenergifællesskab og Den Sydafrikanske Republiks regering om samarbejde om brug af kerneenergi til fredelige formål godkendes herved på Det Europæiske Atomenergifællesskabs vegne. Teksten til aftalen er knyttet til denne afgørelse.
Artikel 2
Et kommissionsmedlem bemyndiges hermed til at undertegne aftalen og tage alle nødvendige skridt i forbindelse med ikrafttrædelsen af denne aftale, der indgås på Det Europæiske Atomenergifællesskabs vegne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 31. juli 2012.
På Kommissionens vegne
Günther OETTINGER
Medlem af Kommissionen
31.7.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 204/3 |
AFTALE
mellem Den Sydafrikanske Republiks regering og Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom) om samarbejde om brug af kerneenergi til fredelige formål
Regeringen for Den Sydafrikanske Republik, i det følgende benævnt »Sydafrika«, og Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom), i det følgende benævnt »Fællesskabet«, under ét i det følgende benævnt »parterne«,
SOM TAGER UDGANGSPUNKT i de venskabelige forbindelser og det nuværende samarbejde mellem de to parter,
SOM BEMÆRKER med tilfredshed det frugtbare udbytte af det økonomiske, tekniske og videnskabelige samarbejde mellem parterne,
SOM TAGER HENSYN til aftalen om handel, udvikling og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Sydafrikanske Republik på den anden side, som blev indgået den 11. oktober 1999,
SOM TAGER HENSYN til partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavsområdet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, som blev indgået den 23. juni 2000,
SOM ØNSKER at fremme deres samarbejde om brug af kerneenergi til fredelige formål,
SOM BEKRÆFTER Sydafrikas og Fællesskabets og dets medlemsstaters regeringers stærke engagement i nuklear ikkespredning, herunder styrkelse og effektiv anvendelse af de tilhørende sikkerhedsforanstaltninger og ordninger for eksportkontrol, i henhold til hvilke Sydafrikas og Fællesskabets samarbejde om fredelig anvendelse af kerneenergi bør finde sted,
SOM BEKRÆFTER Sydafrikas og Fællesskabets og dets medlemsstaters regeringers støtte til målene for Den Internationale Atomenergiorganisation, i det følgende benævnt »IAEA«, og dens kontrolsystem,
SOM BEKRÆFTER Sydafrikas og Fællesskabets og dets medlemsstaters stærke engagement i konventionen om fysisk beskyttelse af nukleare materialer, der blev indgået den 3. marts 1980,
SOM TAGER I BETRAGTNING, at Sydafrika og alle Fællesskabets medlemsstater er parter i traktaten om ikkespredning af kernevåben, som blev udfærdiget den 1. juli 1968, i det følgende benævnt »NPT«,
SOM BEMÆRKER, at der anvendes nuklear sikkerhedskontrol i alle Fællesskabets medlemsstater, både i henhold til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, i det følgende benævnt »Euratomtraktaten«, og i henhold til de aftaler om sikkerhedskontrol, der er indgået mellem Fællesskabet, Fællesskabets medlemsstater og IAEA,
SOM TAGER HENSYN til traktaten om Afrika som atomvåbenfri zone (Pelindabatraktaten), der blev indgået den 11. april 1996 og trådte i kraft den 15. juli 2009,
SOM BEMÆRKER, at Sydafrika og regeringerne for alle Fællesskabets medlemsstater deltager i Gruppen af Leverandører af Nukleart Materiale,
SOM BEMÆRKER, at der bør tages hensyn til de forpligtelser, som Sydafrika og regeringen for hver af Fællesskabets medlemsstater har indgået inden for rammerne af Gruppen af Leverandører af Nukleart Materiale,
SOM ANERKENDER det grundlæggende princip om fri bevægelighed i det indre marked i Den Europæiske Union,
SOM ER ENIGE OM, at denne aftale bør være i overensstemmelse med Den Europæiske Unions og Sydafrikas internationale forpligtelser under Verdenshandelsorganisationen,
SOM PÅ NY BEKRÆFTER Sydafrikas og Fællesskabets medlemsstaters regeringers engagement i deres bilaterale aftaler om brug af kerneenergi til fredelige formål,
ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:
Artikel I
Definitioner
Medmindre andet er angivet, gælder følgende i denne aftale:
1. |
»Kompetent myndighed« betyder:
eller enhver anden myndighed, som den pågældende part til enhver tid måtte give den anden part skriftlig underretning om. |
2. |
»Udstyr« betyder de i afsnit 1, 3, 4, 5, 6 og 7 i bilag B til IAEA-informationscirkulære INFCIRC, 254/rev.10/del 1 (Guidelines for Nuclear Transfers — retningslinjer for nukleare overførsler) anførte genstande. |
3. |
»Viden« betyder de videnskabelige eller tekniske data, forsknings- og udviklingsresultater eller -metoder, der stammer fra fælles forskningsprojekter, samt eventuelle andre oplysninger, som parterne og/eller deltagerne i de fælles forskningsprojekter anser det for nødvendigt at udlevere eller udveksle i henhold til denne aftale eller i forbindelse med den forskning, der udføres i henhold til denne aftale. |
4. |
»Intellektuel ejendomsret« har den betydning, der er anført i artikel 2 i konventionen om oprettelse af Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret udfærdiget den 14. juli 1967, som ændret den 28. september 1979. Den kan udvides efter aftale mellem parterne. |
5. |
»Fælles forskningsprojekter« betyder forskning eller teknologisk udvikling, der gennemføres med eller uden økonomisk støtte fra den ene part eller begge parter, og som indebærer medvirken af deltagere fra både Fællesskabet og Sydafrika, og som skriftligt betegnes som fælles forskning af parterne eller deres videnskabelige og teknologiske organisationer og agenturer, der gennemfører de videnskabelige forskningsprogrammer. I tilfælde, hvor kun den ene part står for finansieringen, betegner den pågældende part og deltageren i det pågældende projekt dette som et fælles forskningsprojekt. |
6. |
»Nukleart materiale« betyder udgangsmateriale og specielt fissilt materiale som defineret i artikel XX i IAEA's statut. Enhver beslutning, som måtte blive truffet af IAEA's Styrelsesråd i henhold til artikel XX i IAEA's statut, og som medfører en ændring af listen over materiale, der betragtes som »udgangsmateriale« eller »specielt fissilt materiale«, får kun virkning i henhold til denne aftale, når parterne skriftligt har underrettet hinanden om, at de accepterer den pågældende beslutning. |
7. |
»Ikkenukleart materiale« betyder:
|
8. |
»Deltager« betyder en person, et forskningsinstitut, en juridisk person eller en virksomhed eller et andet organ, som en af parterne giver tilladelse til at deltage i samarbejdsaktiviteter og/eller fælles forskningsprojekter i henhold til denne aftale, herunder parterne selv. |
9. |
»Person« betyder enhver fysisk person, virksomhed eller anden enhed, som er underkastet de gældende love og administrative bestemmelser inden for parternes respektive territoriale jurisdiktion, men omfatter ikke parterne. |
10. |
»Resultater af intellektuel virksomhed« betyder viden og/eller intellektuel ejendomsret. |
11. |
»Parter« betyder Sydafrika på den ene side og Fællesskabet på den anden side. »Fællesskabet« betyder både
|
12. |
»Teknologi« har den betydning, der er defineret i bilag A til IAEA-informationscirkulære INFCIRC, 254/rev. 10/del 1. |
Artikel II
Formål
1. Målet med denne aftale er at tilskynde til og lette samarbejdet om brug af kerneenergi til fredelige formål på grundlag af gensidige fordele, lighed og gensidighed med henblik på at styrke det overordnede samarbejde mellem Fællesskabet og Sydafrika i overensstemmelse med behovene og prioriteringerne i landenes respektive nukleare programmer.
2. Denne aftale skal fremme det videnskabelige samarbejde mellem Fællesskabet og Sydafrika, navnlig for at lette sydafrikanske forskningsinstitutioners deltagelse i forskningsprojekter, der gennemføres inden for rammerne af Fællesskabets relevante forskningsprogrammer, og sikre, at forskningsinstitutioner i Fællesskabet og dets medlemsstater gensidigt kan deltage i sydafrikanske projekter inden for lignende forskningsområder.
3. Ingen af bestemmelserne i denne aftale kan tolkes som værende bindende for parterne i form af en eksklusivaftale, og hver part har ret til at udøve erhvervsaktiviteter uafhængigt af den anden part, når markedsbetingelserne tilsiger dette.
Artikel III
Samarbejdsområder og -former
1. Nukleart materiale, udstyr, ikkenukleart materiale eller nukleart materiale, der er fremstillet som biprodukt, anvendes udelukkende til fredelige formål og må ikke anvendes til nogen form for eksplosiv anordning, til forskning i eller udvikling af en sådan anordning eller til militære formål.
2. Målet med denne aftale er samarbejde om brug af kerneenergi til fredelige formål, der bl.a. kan omfatte følgende:
a) |
forskning og udvikling inden for kerneenergi (herunder fusionsteknologier) |
b) |
brug af nukleare materialer og teknologier såsom anvendelse inden for sundhed og landbrug |
c) |
overførsel af nukleare materialer og udstyr |
d) |
nuklear sikkerhed, forvaltning af radioaktivt affald og brugt brændsel, nedlukning og strålingsbeskyttelse, herunder nødberedskab |
e) |
sikkerhedsforanstaltninger på det nukleare område |
f) |
andre områder, som aftales af parterne, for så vidt de er omfattet af parternes respektive programmer. |
3. Samarbejde som omhandlet i denne artikels stk. 2 kan tage følgende former:
a) |
levering af nukleart og ikkenukleart materiale, udstyr og tilhørende teknologier |
b) |
levering af tjenesteydelser inden for den nukleare brændselscyklus |
c) |
eventuel oprettelse af arbejdsgrupper, der skal gennemføre specifikke undersøgelser og projekter inden for videnskabelig forskning og teknologisk udvikling |
d) |
udveksling af eksperter, videnskabelig og teknologisk viden, afholdelse af videnskabelige seminarer og konferencer samt uddannelse af administrativt, videnskabeligt og teknisk personale |
e) |
høring om forskningsmæssige og teknologiske spørgsmål samt gennemførelse af fælles forskning under de aftalte programmer |
f) |
samarbejdsaktiviteter til fremme af nuklear sikkerhed og |
g) |
andre former for samarbejde, som aftales skriftligt mellem parterne. |
4. Samarbejde som omhandlet i denne artikels stk. 2 kan også finde sted mellem hertil bemyndigede personer og foretagender, der er etableret på parternes respektive område.
Artikel IV
Materiale og udstyr omfattet af aftalen
1. Denne aftale finder anvendelse på nukleart materiale, ikkenukleart materiale eller udstyr, der overføres direkte eller gennem et tredjeland mellem parterne eller deres respektive personer. Sådant nukleart materiale, ikkenukleart materiale eller udstyr falder ind under denne aftale, så snart det befinder sig under modtagerpartens territoriale jurisdiktion, på betingelse af at den leverende part skriftligt har underrettet modtagerparten om den påtænkte overførsel i henhold til de i de administrative arrangementer fastlagte procedurer, og at den påtænkte modtager, hvis denne er en anden end modtagerparten, er en bemyndiget person under modtagerpartens territoriale jurisdiktion.
2. Bestemmelserne i denne aftale gælder for det i denne artikels stk. 1 omhandlede nukleare materiale, ikkenukleare materiale og udstyr, indtil det i overensstemmelse med procedurerne i de administrative arrangementer er fastslået,
a) |
at det er blevet videreoverført uden for den modtagende parts jurisdiktion i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i denne aftale, eller |
b) |
at det nukleare materiale ikke længere kan anvendes til en nuklear aktivitet, der kan give anledning til sikkerhedskontrol som omhandlet i artikel VI, stk. 1, i denne aftale eller at det i praksis ikke kan genvindes, eller |
c) |
at udstyret eller det ikkenukleare materiale ikke længere kan bruges til nukleare formål, eller |
d) |
at parterne i fællesskab er blevet enige om, at det ikke længere skal være omfattet af denne aftale. |
3. Teknologioverførsel omfattes af denne aftale for de medlemsstater af Fællesskabet, som ved skriftlig underretning til Europa-Kommissionen har givet udtryk for, at de er rede til at lade sådanne overførsler finde sted inden for rammerne af denne aftale. Inden hver overførsel bør forudgående underretning finde sted mellem den eller de pågældende medlemsstater og Europa-Kommissionen på den ene side og Sydafrika på den anden side.
Artikel V
Handel med nukleart materiale, ikkenukleart materiale og udstyr
1. Overførsel af nukleart materiale, ikkenukleart materiale og udstyr, der finder sted i medfør af samarbejdsaktiviteterne, skal opfylde de relevante internationale forpligtelser, som Fællesskabet, Fællesskabets medlemsstater og Sydafrika har indgået vedrørende brug af kerneenergi til fredelige formål, jf. artikel VI i denne aftale.
2. Parterne skal så vidt muligt bistå hinanden ved indkøb af nukleart materiale, ikkenukleart materiale eller udstyr, der foretages af en af parterne eller af personer i Fællesskabet eller under Sydafrikas jurisdiktion.
3. Videreførelse af samarbejdet i medfør af denne aftale vil være betinget af gensidigt tilfredsstillende anvendelse af det sikkerheds- og kontrolsystem, som Fællesskabet har oprettet i overensstemmelse med Euratomtraktaten, og af det system for sikkerhed og kontrol med nukleart materiale, ikkenukleart materiale og udstyr, som Sydafrika har oprettet.
4. Bestemmelserne i denne aftale må ikke benyttes til at hindre gennemførelsen af princippet om fri bevægelighed i det indre marked i EU.
5. Overførsel af nukleart materiale, der er omfattet af denne aftale, og levering af relevante tjenesteydelser skal udføres på rimelige handelsvilkår og må ikke skade parternes internationale forpligtelser under Verdenshandelsorganisationen. Gennemførelsen af dette stykke indskrænker ikke anvendelsen af Euratomtraktaten og den deraf afledte ret og af Sydafrikas love og bestemmelser.
6. Videreoverførsler uden for parternes jurisdiktion af nukleart materiale, ikkenukleart materiale, udstyr eller teknologi, der er omfattet af denne aftale, må kun finde sted inden for rammerne af de forpligtelser, som regeringerne for de enkelte medlemsstater i Fællesskabet og Sydafrika har indgået i Gruppen af Leverandører af Nukleart Materiale. Navnlig finder retningslinjerne for nukleare overførsler i IAEA-informationscirkulære INFCIRC, 254/rev. 10/del 1 anvendelse på videreoverførsler af nukleart materiale, ikkenukleart materiale, udstyr og teknologi, der er omfattet af denne aftale.
7. Hvis retningslinjerne for nukleare overførsler, jf. stk. 6 i denne artikel, kræver den leverende parts samtykke til videreoverførsel, indhentes et sådant samtykke skriftligt forud for enhver videreoverførsel til et land, der ikke findes på den leverende parts liste over tredjelande opstillet i overensstemmelse med denne artikels stk. 8.
8. Ved denne aftales ikrafttræden udveksler parterne lister over de tredjelande, hvortil videreoverførsler i henhold til denne artikels stk. 7 er tilladt uden forhåndsgodkendelse fra den leverende part. Hver part underretter den anden part om ændringer i sin liste over tredjelande.
Artikel VI
Gældende bestemmelser for nukleart materiale omfattet af aftalen
1. Nukleart materiale, der er omfattet af denne aftale, er underkastet følgende betingelser:
a) |
i Fællesskabet: Euratoms sikkerhedskontrol i henhold til Euratomtraktaten og IAEA's sikkerhedskontrol i overensstemmelse med følgende aftaler om sikkerhedskontrol, hvor dette er relevant, eventuelt ændret og erstattet, så længe der sikres dækning i overensstemmelse med ikkespredningstraktaten:
|
b) |
i Sydafrika: IAEA's sikkerhedskontrol i henhold til aftalen mellem Den Sydafrikanske Republiks regering og IAEA om anvendelse af sikkerhedskontrol i forbindelse med traktaten om ikkespredning af kernevåben, som blev undertegnet og trådte i kraft den 16. september 1991 og blev offentliggjort som INFCIRC, 394, suppleret med tillægsprotokollen, som blev undertegnet og trådte i kraft den 13. september 2002, og traktaten om Afrika som kernevåbenfri zone, som blev undertegnet den 11. april 1996 og trådte i kraft den 15. juli 2009. |
2. Hvis anvendelsen af en aftale med IAEA, jf. denne artikels stk. 1, af en eller anden grund suspenderes eller bringes til ophør i Fællesskabet eller Sydafrika, skal den pågældende part indgå en aftale med IAEA, der giver samme effektivitet og dækning som sikkerhedskontrolaftalerne i denne artikels stk. 1, litra a) eller b), eller, hvis dette ikke er muligt,
a) |
skal Fællesskabet på sin side anvende sikkerhedskontrol, der bygger på Euratoms sikkerhedskontrolsystem, og som giver samme effektivitet og dækning som sikkerhedskontrolaftalerne i denne artikels stk. 1, litra a), eller, hvis dette ikke er muligt, |
b) |
skal parterne træffe foranstaltninger til anvendelse af sikkerhedskontrol, som giver samme effektivitet og dækning som sikkerhedskontrolaftalerne i denne artikels stk. 1, litra a) eller b). |
3. Der skal til enhver tid anvendes fysiske beskyttelsesforanstaltninger på et niveau, som mindst opfylder kriterierne i bilag C til IAEA-informationscirkulære INFCIRC, 254/rev. 10/del 1; foruden dette dokument vil Fællesskabets medlemsstater, Europa-Kommissionen, hvor dette er relevant, og Sydafrika, når de anvender fysiske beskyttelsesforanstaltninger, henvise til deres forpligtelser i medfør af konventionen om fysisk beskyttelse af nukleart materiale udfærdiget den 3. marts 1980, herunder eventuelle ændringer, som er trådt i kraft for hver part, og henstillingerne om nuklear sikkerhed vedrørende fysisk beskyttelse af nukleart materiale og nukleare anlæg (INFCIRC, 225/rev. 5, IAEA Nuclear Security Series No. 13). International transport omfattes af bestemmelserne i den internationale konvention om fysisk beskyttelse af nukleart materiale udfærdiget den 3. marts 1980, herunder eventuelle ændringer, som er trådt i kraft for hver part, og af IAEA's regulativer for sikker transport af radioaktive materialer (IAEA Safety Standards Series No. TS-R-1).
4. Nuklear sikkerhed og affaldshåndtering omfattes af konventionen om nuklear sikkerhed (IAEA-informationscirkulære INFCIRC, 449), den fælles konvention om sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald (IAEA-informationscirkulære INFCIRC, 546), konventionen om bistand i tilfælde af kernekraftuheld eller strålingsfare (IAEA-informationscirkulære INFCIRC, 336) og konventionen om hurtig anmeldelse af kernekraftuheld (IAEA-informationscirkulære INFCIRC, 335).
Artikel VII
Videnudveksling og intellektuel ejendomsret
Anvendelse og formidling af viden og intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder industriel ejendomsret, patenter og ophavsrettigheder, og teknologi, der overføres i forbindelse med samarbejdsaktiviteterne i henhold til denne aftale, skal ske i overensstemmelse med bestemmelserne i bilaget til denne aftale.
Artikel VIII
Gennemførelse af aftalen
1. Bestemmelserne i denne aftale gennemføres i god tro og således, at hindringer, forsinkelser og utidig indblanding i Sydafrikas og Fællesskabets nukleare aktiviteter undgås, og den forsigtige forvaltningspraksis, der er nødvendig for en økonomisk forsvarlig og sikker gennemførelse af deres nukleare aktiviteter, følges.
2. Denne aftale anvendes ikke til sikring af kommercielle eller industrielle fordele eller til indblanding i parternes eller bemyndigede personers interne eller internationale kommercielle eller industrielle interesser, indblanding i parternes eller Fællesskabets medlemsstaters regeringers nukleare politik, hindring af fremme af en fredelig og ikkeeksplosiv anvendelse af nuklear energi samt hindring af bevægeligheden for materialer, som hører under (eller om hvilke det er underrettet, at de vil komme til at høre under) denne aftale inden for parternes territoriale jurisdiktion eller mellem Sydafrika og Fællesskabet.
3. Nukleart materiale, som er omfattet af denne aftale, skal håndteres i henhold til principperne om proportionalitet og nukleare materialers fungibilitet og ækvivalens.
4. Ændringer af de i artikel Ii, V og VI nævnte IAEA-dokumenter får kun virkning efter denne aftale, hvis parterne skriftligt gennem diplomatiske kanaler har meddelt hinanden, at de accepterer sådanne ændringer.
Artikel IX
Administrative arrangementer
1. De to parters kompetente myndigheder indgår administrative arrangementer for at sikre, at denne aftale gennemføres effektivt.
2. Disse administrative arrangementer kan bl.a. omfatte finansieringsbestemmelser, tildeling af forvaltningsansvar og detaljerede bestemmelser om formidling af viden og intellektuelle ejendomsrettigheder.
3. Administrative arrangementer indgået i medfør af denne artikels stk. 1 kan ændres efter skriftlig aftale mellem de kompetente myndigheder.
Artikel X
Lovvalg
Samarbejde i henhold til denne aftale finder sted i overensstemmelse med gældende love og forskrifter i Sydafrika og i Den Europæiske Union og de internationale aftaler, som parterne har tiltrådt. For Fællesskabets vedkommende forstås ved gældende lov også Euratomtraktaten og den deraf afledte ret.
Artikel XI
Manglende overholdelse
1. Hvis en af parterne eller en af Fællesskabets medlemsstater overtræder nogen af denne aftales materielle bestemmelser, kan den anden part ved en skriftlig meddelelse helt eller delvis suspendere eller opsige denne aftale.
2. Inden parterne tager skridt i denne henseende, konsulterer de hinanden for at nå til enighed om, hvorvidt der er behov for afhjælpende foranstaltninger, og i bekræftende fald inden for hvilken tidsfrist. Disse forholdsregler tages først i anvendelse, hvis de aftalte foranstaltninger ikke er truffet inden for den af parterne fastsatte tidsfrist, eller hvis der ikke er fundet en løsning inden for et rimeligt tidsrum, som fastsættes af parterne.
3. Opsigelsen af denne aftale påvirker ikke gennemførelsen af arrangementer og/eller kontrakter, der indgået i aftalens gyldighedsperiode, men som endnu ikke er afsluttet på opsigelsesdatoen, medmindre andet aftales af parterne.
Artikel XII
Konsultation og bilæggelse af tvister
1. På anmodning af en af parterne mødes parternes repræsentanter i nødvendigt omfang for at konsultere hinanden om spørgsmål i tilknytning til fortolkningen eller gennemførelsen af denne aftale, for at overvåge gennemførelsen af denne aftale og for at drøfte samarbejdsforanstaltninger, der supplerer de i aftalen fastsatte foranstaltninger. Sådanne konsultationer kan også finde sted i form af brevveksling.
2. Enhver tvist, der opstår ved fortolkningen, anvendelsen eller gennemførelsen af denne aftale, og som ikke ved forhandling eller på anden måde bilægges mellem parterne, skal på begæring af en af parterne forelægges en voldgiftsret, der sammensættes af tre voldgiftsmænd. Hver af tvistens parter udpeger en voldgiftsmand, og de to således udpegede voldgiftsmænd vælger en tredje, der ikke er statsborger i nogen af parterne, og som skal være formand. Har en af parterne ikke inden tredive dage efter indgivelse af begæringen om voldgift udpeget en voldgiftsmand, kan den anden part anmode præsidenten for Den Internationale Domstol om at udpege en voldgiftsmand for den part, der ikke har udpeget en voldgiftsmand. Er den tredje voldgiftmand ikke valgt inden tredive dage efter udpegelsen eller udnævnelsen af voldgiftsmænd for begge parterne, kan hver af parterne anmode præsidenten for Den Internationale Domstol om at udnævne den tredje voldgiftsmand. Et flertal af voldgiftsrettens medlemmer er beslutningsdygtigt, og alle beslutninger træffes ved flertalsafgørelse af alle voldgiftsrettens medlemmer. Voldgiftsproceduren fastsættes af retten. Rettens afgørelser er bindende for begge parter og gennemføres af dem. Voldgiftsmændenes honorar fastsættes på samme grundlag som for ad hoc-dommere ved Den Internationale Domstol.
3. Ved bilæggelse af tvister lægges den engelske udgave af denne aftale til grund.
Artikel XIII
Supplerende bestemmelser
1. Denne aftale påvirker ikke medlemsstaternes ret til at indgå bilaterale aftaler med Sydafrika, hvis disse respekterer medlemsstaternes beføjelser på den ene side og Fællesskabets beføjelser på den anden side, og for så vidt disse bilaterale aftaler er i fuld overensstemmelse med målene og bestemmelserne i denne aftale. Bilaterale aftaler, der er indgået af enkelte medlemsstater, inden aftalen mellem Fællesskabet og Sydafrika træder i kraft, må fortsat gælde.
2. Betingelserne for disse aftalers gyldighed i forhold til denne aftale skal i påkommende fald være i overensstemmelse med parternes respektive beføjelser og fastsættes i enighed mellem de pågældende parter.
Artikel XIV
Ændringer og bilagets status
1. Parterne kan på anmodning af en af dem konsultere hinanden om mulige ændringer af denne aftale, især for at tage hensyn til den internationale udvikling inden for nukleare kontrolforanstaltninger.
2. Denne aftale kan ændres, hvis parterne er enige herom.
3. Ændringer træder i kraft på den dato, som parterne har fastsat ved diplomatisk noteudveksling.
4. Bilaget til denne aftale udgør en integreret del af denne aftale og kan ændres i overensstemmelse med denne artikels stk. 1-3.
Artikel XV
Ikrafttræden og varighed
1. Denne aftale træder i kraft på datoen for den sidste skriftlige underretning om, at parterne har afsluttet de interne procedurer, som er nødvendige for, at aftalen kan træde i kraft.
2. Denne aftale forbliver i kraft i en periode på ti år. Derefter forlænges aftalen automatisk for fem år ad gangen, medmindre en af parterne senest seks måneder inden udløbet af en sådan yderligere periode meddeler den anden part, at den har til hensigt at opsige denne aftale.
3. Uanset om denne aftale eller samarbejde i henhold til denne aftale af en eller anden grund suspenderes, bringes til ophør eller udløber, forbliver forpligtelserne i artikel III, IV, V, VI, VII, VIII, IX og X i denne aftale i kraft så længe, der nogetsteds inden for den anden parts område eller under dens jurisdiktion eller kontrol findes nukleart materiale, ikkenukleart materiale eller udstyr omfattet af disse artikler, eller indtil det i overensstemmelse med artikel IV i denne aftale afgøres, at det pågældende nukleare materiale ikke længere er brugbart eller i praksis ikke lader sig genvinde til forarbejdning til en form, i hvilken det er brugbart til nuklear virksomhed, der er relevant ud fra et kontrolsynspunkt.
Udfærdiget i Pretoria, den attende juli to tusind og tretten i to eksemplarer på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, der er behørigt bemyndiget dertil, underskrevet denne aftale.
For Det Europæiske Atomenergifællesskab
Andris PIEBALGS
For regeringen for Den Sydafrikanske Republik (»Sydafrika«)
Ben MARTINS
BILAG
Vejledende principper for fordeling af intellektuelle ejendomsrettigheder, der opstår ved fælles forskning på grundlag af aftalen om samarbejde om brug af kerneenergi til fredelige formål
I. EJENDOMSRET SAMT FORDELING OG UDØVELSE AF RETTIGHEDER
1. |
Dette bilag finder anvendelse på samarbejdsaktiviteter i henhold til denne aftale, medmindre andet aftales af parterne. Deltagerne udarbejder fælles teknologiforvaltningsplaner (TFP'er) for ejendomsret til og benyttelse, herunder offentliggørelse, af viden og intellektuel ejendomsret, som opstår ved samarbejdsaktiviteter. Disse TFP'er skal godkendes af parterne før indgåelsen af de specifikke samarbejdskontrakter inden for forskning og udvikling, som de vedrører. TFP'erne udarbejdes under hensyntagen til målene for samarbejdsaktiviteterne, deltagernes forholdsmæssige bidrag, særlige bestemmelser vedrørende rettigheder for bestemte territorier eller anvendelsesfelter, forpligtelser efter gældende lov og andre faktorer, som deltagerne anser for relevante. Rettigheder og forpligtelser vedrørende forskning frembragt af gæsteforskere, der er omfattet af denne aftale, med hensyn til resultater af intellektuel virksomhed omfattes også af de fælles TFP'er. |
2. |
Resultater af intellektuel virksomhed, som opstår ved samarbejdsaktiviteter, og som ikke er omfattet af TFP'en, fordeles med parternes godkendelse i overensstemmelse med principperne i TFP'en. I tilfælde af uenighed ejes sådanne resultater af intellektuel virksomhed i fællesskab af alle deltagerne i den fælles forskning, der har frembragt de pågældende resultater. Enhver deltager, for hvem denne bestemmelse gælder, har ret til at udnytte de pågældende resultater af intellektuel virksomhed forretningsmæssigt uden geografiske begrænsninger. |
3. |
Hver part påser, at den anden part og dennes deltagere får de rettigheder til resultater af intellektuel virksomhed, som tildeles dem i overensstemmelse med disse principper. |
4. |
Hver part drager omsorg for, at konkurrencen opretholdes på de områder, der berøres af aftalen, og bestræber sig samtidig efter bedste evne på at sikre, at de rettigheder, som erhverves i medfør af aftalen, udøves for navnlig at fremme:
|
II. OPHAVSRETLIGT BESKYTTEDE VÆRKER
Ophavsret, der tilhører parterne eller deres deltagere, forvaltes i overensstemmelse med Bernerkonventionen til værn for litterære og kunstneriske værker (Parisakten af 1971).
III. VIDENSKABELIG LITTERATUR
Medmindre andet vedtages i TFP'en, offentliggøres forskningsresultaterne i fællesskab af parterne eller deltagerne i samarbejdsaktiviteterne, jf. dog afsnit IV. Ud over denne generelle regel skal følgende procedurer overholdes:
a) |
i tilfælde, hvor en af parterne eller dennes øvrige deltagere udgiver videnskabelige og tekniske tidsskrifter, artikler, rapporter, bøger, herunder video og software, som er blevet til ved samarbejdsaktiviteter i henhold til denne aftale, tilfalder der den anden part eller dennes øvrige deltagere en verdensomspændende, ikkeeksklusiv, uigenkaldelig og royaltyfri ret til at oversætte, reproducere, tilpasse og overføre sådanne værker og distribuere dem offentligt. |
b) |
parterne påser, at litterære værker af videnskabelig karakter, som er blevet til ved samarbejdsaktiviteter i medfør af denne aftale, og som er offentliggjort af uafhængige forlag, kan få den videst mulige udbredelse. |
c) |
alle eksemplarer af et ophavsretligt beskyttet værk, der skal distribueres offentligt, og som henhører under bestemmelserne i denne aftale, skal være forsynet med navne på eller pseudonymer for forfatteren eller forfatterne, medmindre forfatteren eller forfatterne udtrykkeligt anmoder om ikke at blive nævnt ved navn. De skal endvidere have en tydeligt synlig angivelse af parternes og/eller deres repræsentanters og/eller organisationers bidrag. |
IV. IKKEFRIGIVET VIDEN
1. Ikkefrigivet viden i dokumentform
a) |
Hver part eller i givet fald dens deltagere fastlægger så tidligt som muligt og helst i TFP, hvilken viden med relation til denne aftale der ikke ønskes frigivet, navnlig under hensyntagen til følgende kriterier:
Parterne og deltagerne kan i visse tilfælde aftale, at medmindre andet er angivet, må ingen viden eller dele heraf, som er tilvejebragt, udvekslet eller opstået ved samarbejdsaktiviteter i medfør af aftalen, frigives. |
b) |
Hver af parterne skal påse, at ikkefrigivet viden, der er omfattet af denne aftale og den deraf følgende tavshedspligt, umiddelbart kan genkendes som sådan af den anden part enten ved hjælp af en passende mærkning eller brugsindskrænkende påtegning. Det samme gælder enhver hel eller delvis gengivelse af den pågældende viden. En part, som modtager ikkefrigivet viden i medfør af denne aftale, respekterer dens privilegerede karakter. Denne pligt bortfalder automatisk, når den pågældende viden frigives af ejeren uden indskrænkende betingelser til sagkyndige på området. |
c) |
Ikkefrigivet viden, som meddeles i medfør af denne aftale, kan af den modtagende part videregives til personer inden for eller ansat af den modtagende part samt til andre berørte ministerier og styrelser hos den modtagende part, som har beføjelser i forbindelse med de specifikke formål med de igangværende samarbejdsaktiviteter, under forudsætning af at enhver ikkefrigivet viden, som videregives på denne måde, gøres til genstand for en aftale om fortrolighed og som ovenfor anført gøres umiddelbart genkendelig som sådan. |
d) |
Med forudgående skriftligt samtykke fra den part, der stiller ikkefrigivet viden til rådighed i medfør af aftalen, kan den modtagende part give sådan viden større udbredelse end tilladt efter litra c). Parterne samarbejder om at fastlægge procedurer for anmodning om og opnåelse af forudgående skriftligt samtykke til en sådan større udbredelse, og hver part giver sit samtykke i den udstrækning, det er muligt efter denne parts administrative praksis, bestemmelser og love. |
2. Ikkefrigivet viden, som ikke forelægges i dokumentform
Ikkefrigivet eller anden fortrolig eller privilegeret viden, som ikke forelægges i dokumentform, men meddeles på seminarer eller andre møder, der afholdes i medfør af denne aftale, og viden, som opstår gennem tilknytning af personale, anvendelse af anlæg eller gennem fælles projekter, forvaltes af parterne eller deres deltagere efter de principper for viden, der forelægges i dokumentform, der er fastsat i dette bilag, dog forudsat at modtageren af sådan ikkefrigivet eller anden fortrolig eller privilegeret viden er opmærksom på den meddelte videns fortrolige karakter, når meddelelsen finder sted.
3. Kontrol
Hver part bestræber sig på at sikre, at ikkefrigivet viden, som den får stillet til rådighed i medfør af denne aftale, kontrolleres på den måde, der er fastlagt deri. Hvis en af parterne bliver opmærksom på, at den vil blive eller med rimelighed kan forventes at blive ude af stand til at opfylde fortrolighedsbestemmelserne i punkt 1 og 2, giver den omgående den anden part meddelelse herom. Parterne rådfører sig derefter med hinanden om, hvilket skridt der bør tages.
V. VEJLEDENDE KENDETEGN VED EN TEKNOLOGIFORVALTNINGSPLAN (TFP)
TFP'en er en særlig aftale, som indgås mellem deltagerne om gennemførelsen af samarbejdsaktiviteter og om deltagernes respektive rettigheder og forpligtelser. Hvad angår resultaterne af intellektuel virksomhed, skal der i TFP'en normalt bl.a. angives følgende; ejerskab, beskyttelse, brugerrettigheder til F & U-formål, udnyttelse og formidling, herunder ordninger for fælles offentliggørelse, gæsteforskeres rettigheder og forpligtelser og procedurer for bilæggelse af tvister. TFP'en kan også omfatte forgrunds- og baggrundsviden, tilladelser og projektleverancer.
FORORDNINGER
31.7.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 204/11 |
RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 733/2013
af 22. juli 2013
om ændring af forordning (EF) nr. 994/98 om anvendelse af artikel 92 og 93 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab på visse former for horisontal statsstøtte
(EØS-relevant tekst)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 109,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Rådets forordning (EF) nr. 994/98 (1) bemyndiger Kommissionen til gennem forordninger at erklære, at visse nærmere bestemte former for støtte er forenelige med det indre marked og ikke er omfattet af underretningspligten i artikel 108, stk. 3 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). |
(2) |
Statsstøtte er et objektivt begreb, der defineres i artikel 107, stk. 1, i TEUF. Kommissionens bemyndigelse til at vedtage gruppefritagelser i henhold til forordning (EF) nr. 994/98 gælder alene for foranstaltninger, der opfylder alle kriterierne i artikel 107, stk. 1, i TEUF, og derfor udgør statsstøtte. Medtagelse af en vis kategori af støtte i forordning (EF) nr. 994/98 eller i en fritagelsesforordning foregriber ikke, at en foranstaltning betegnes som statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, i TEUF. |
(3) |
Forordning (EF) nr. 994/98 bemyndiger Kommissionen til at erklære, at støtte til små og mellemstore virksomheder, støtte til forskning og udvikling, støtte til miljøbeskyttelse, støtte til beskæftigelse og uddannelse samt støtte tildelt i overensstemmelse med det kort, som Kommissionen har godkendt for tildeling af regionalstøtte i hver medlemsstat, på visse betingelser er forenelig med det indre marked og ikke er omfattet af underretningspligten. |
(4) |
Forordning (EF) nr. 994/98 bemyndiger Kommissionen til at fritage støtte til forskning og udvikling, men ikke støtte til innovation. Innovation er siden blevet en politisk prioritet for EU som led i Innovations i EU, der er et af flagskibsinitiativerne i Europa 2020-strategien. Desuden er mange støtteforanstaltninger til fordel for innovation forholdsvis små, og de skaber ingen væsentlige konkurrencefordrejninger. |
(5) |
I sektoren for kultur og bevarelse af kulturarven vil en række foranstaltninger truffet af medlemsstaterne muligvis ikke udgøre støtte, fordi de ikke opfylder alle kriterierne i artikel 107, stk. 1, i TEUF, f.eks. fordi støttemodtageren ikke udfører en økonomisk aktivitet, eller fordi samhandelen mellem medlemsstaterne ikke påvirkes. I den udstrækning foranstaltningerne inden for kultur og bevarelse af kulturarven faktisk udgør statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, i TEUF har medlemsstaterne dog på nuværende tidspunkt pligt til at underrette Kommissionen om dem. Forordning (EF) nr. 994/98 bemyndiger Kommissionen til at fritage støtte til små og mellemstore virksomheder, men anvendelsen af en sådan fritagelse vil på kulturområdet være begrænset, da støttemodtagerne ofte er store virksomheder. Små projekter inden for kultur, skabende kunst og bevarelse af kulturarven giver dog normalt ikke anledning til nogen væsentlige fordrejninger, selv om de gennemføres af større virksomheder, og nyere sager har vist, at en sådan støtte har begrænset indvirkning på samhandelen. |
(6) |
Fritagelser i sektoren for kultur og bevarelse af kulturarven kan udformes på grundlag af Kommissionens erfaringer, som findes i retningslinjer for f.eks. film- og audiovisuelle produktioner, eller som er udviklet fra sag til sag. Når der udarbejdes sådanne gruppefritagelser, bør Kommissionen tage hensyn til, at de udelukkende bør dække foranstaltninger, der udgør statsstøtte, at de i princippet bør fokusere på foranstaltninger, der bidrager til målene i forbindelse med »Modernisering af EU's statsstøttepolitik«, og at kun støtte, som Kommissionen allerede har betydelig erfaring med, gruppefritages. Desuden bør der tages hensyn til medlemsstaternes primære beføjelse på kulturområdet og den særlige beskyttelse, som den kulturelle mangfoldighed nyder i henhold til artikel 167, stk. 1, i TEUF, og kulturens særlige karakter. |
(7) |
Medlemsstaterne har også pligt til at underrette Kommissionen om statsstøtteforanstaltninger, som skal råde bod på skader forårsaget af naturkatastrofer. De beløb, der ydes på dette område, er normalt begrænsede, og der kan fastlægges klare forenelighedskriterier. Forordning (EF) nr. 994/98 bemyndiger Kommissionen til kun at fritage en sådan støtte for underretningspligten, hvis den ydes til små og mellemstore virksomheder. Store virksomheder kan dog også blive ramt af naturkatastrofer. Det er Kommissionens erfaring, at en sådan støtte ikke medfører væsentlige fordrejninger, og at der kan fastlægges klare forenelighedskriterier på grundlag af de opnåede erfaringer. |
(8) |
Medlemsstaterne har også pligt til at underrette Kommissionen om statsstøtteforanstaltninger, som skal råde bod på skader forårsaget af visse ugunstige vejrsituationer inden for fiskerisektoren. De beløb, der ydes på dette område, er normalt begrænsede, og der kan fastlægges klare forenelighedskriterier. Forordning (EF) nr. 994/98 bemyndiger Kommissionen til kun at fritage en sådan støtte for underretningspligten, hvis den ydes til små og mellemstore virksomheder. Store virksomheder kan dog også blive påvirket af ugunstige vejrsituationer inden for fiskerisektoren. Det er Kommissionens erfaring, at en sådan støtte ikke medfører væsentlige fordrejninger, og at der kan fastlægges klare forenelighedskriterier på grundlag af de opnåede erfaringer. |
(9) |
Under visse omstændigheder finder statsstøttereglerne ikke anvendelse på en række støtteforanstaltninger til fordel for landbrugsprodukter, der er opført i bilag I i TEUF, jf. artikel 42 i TEUF. Artikel 42 gælder ikke for skovbrug eller for produkter, der ikke er opført i bilag I. På nuværende tidspunkt kan støtte til skovbrug og til fremme af produkter i fødevaresektoren, der ikke er opført i bilag I, derfor kun fritages i henhold til forordning (EF) nr. 994/98, hvis den er begrænset til små og mellemstore virksomheder. Kommissionen bør kunne fritage visse typer støtte til skovbrug, bl.a. støtte, der er anført i programmerne for udvikling af landdistrikter, samt støtte til fremme af og reklame for produkter i fødevaresektoren, der ikke er opført i bilag I, når konkurrencefordrejningerne efter Kommissionens erfaring er begrænsede, og der kan fastlægges klare forenelighedskriterier. |
(10) |
I henhold til artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 1198/2006 af 27. juli 2006 om Den Europæiske Fiskerifond (2) gælder artikel 107, 108 og 109 i TEUF for støtte, som medlemsstaterne yder til virksomheder i fiskerisektoren, undtagen betalinger fra medlemsstaterne i henhold til og i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1198/2006. Yderligere statsstøtte til bevarelse af havets og ferskvandsområdernes biologiske ressourcer har normalt begrænsede virkninger for samhandelen mellem medlemsstaterne, bidrager til Unionens mål inden for hav- og fiskeripolitikken og skaber ikke væsentlige konkurrencefordrejninger. De beløb, der ydes, er normalt begrænsede, og der kan fastlægges klare forenelighedskriterier. |
(11) |
Inden for idrætssektoren, navnlig inden for amatørsport, vil en række foranstaltninger truffet af medlemsstaterne muligvis ikke udgøre støtte, fordi de ikke opfylder alle kriterierne i artikel 107, stk. 1, i TEUF, f.eks. fordi støttemodtageren ikke udfører en økonomisk aktivitet, eller fordi samhandelen mellem medlemsstaterne ikke påvirkes. I den udstrækning foranstaltningerne til fremme af sport faktisk udgør statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, i TEUF, har medlemsstaterne dog på nuværende tidspunkt pligt til at underrette Kommissionen om dem. Statsstøtteforanstaltninger til fordel for sport, navnlig foranstaltninger inden for amatørsport eller dem, der er i mindre målestok, har ofte begrænsede virkninger for samhandelen mellem medlemsstaterne, og de skaber ikke væsentlige konkurrencefordrejninger. De beløb, der ydes, er normalt også begrænsede. Der kan fastlægges klare forenelighedskriterier på grundlag af de opnåede erfaringer, så det sikres, at støtte til sport ikke giver anledning til væsentlige fordrejninger. |
(12) |
I forbindelse med støtte til luft- og søtransport er det Kommissionens erfaring, at støtte af social karakter til transport af beboere i afsidesliggende områder, som f.eks. regioner i den yderste periferi og øer, herunder ømedlemsstater, der kun består af én region, og tyndt befolkede områder, ikke giver anledning til væsentlige fordrejninger, forudsat at støtten ydes uden forskelsbehandling med hensyn til transportselskab. Desuden kan der fastlægges klare forenelighedskriterier. |
(13) |
Kommissionen har i de senere år opnået store erfaringer med og udarbejdet retningslinjer for støtte til bredbåndsinfrastruktur (3). Kommissionen har i de senere år opnået store erfaringer med og udarbejdet retningslinjer for støtte til bredbånd. Det er Kommissionens erfaring, at støtte til visse typer bredbåndsinfrastruktur ikke giver anledning til væsentlige fordrejninger og kan være omfattet af en gruppefritagelse, forudsat at visse forenelighedskriterier er opfyldt, og at infrastrukturen udrulles i »hvide« områder, dvs. områder, hvor der ikke findes nogen infrastruktur af samme kategori (enten bredbånd eller næste generation af meget hurtige accessnet (NGA-net)), og hvor det ikke er sandsynligt, at der udvikles en sådan i nær fremtid, som beskrevet i kriterierne i retningslinjerne. Dette gælder støtte til etablering af basale bredbåndsnet og støtte til små individuelle støtteforanstaltninger vedrørende NGA-net og støtte til bredbåndsrelateret bygge- og anlægsarbejde og passiv bredbåndsinfrastruktur. |
(14) |
Hvad angår infrastruktur vil en række foranstaltninger truffet af medlemsstaterne muligvis ikke udgøre støtte, fordi de ikke opfylder alle kriterierne i artikel 107, stk. 1, i TEUF, f.eks. fordi støttemodtageren ikke udfører en økonomisk aktivitet, eller fordi samhandelen mellem medlemsstaterne ikke påvirkes, eller fordi foranstaltningen består af kompensation for en tjeneste af generel økonomisk interesse, der opfylder alle kriterierne i Altmarkdommen (4). I den udstrækning finansieringen af infrastruktur udgør statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, i TEUF, har medlemsstaterne dog pligt til at underrette Kommissionen om den. Med hensyn til infrastruktur kan små støttebeløb til infrastrukturprojekter være en effektiv måde at støtte Unionens mål på, i den udstrækning støtten minimerer omkostningerne, og den potentielle konkurrencefordrejning begrænses. Kommissionen bør derfor kunne fritage statsstøtte til infrastrukturprojekter til støtte for målene i denne forordning, og til støtte for andre mål af fælles interesse, navnlig Europa 2020-målene (5). Dette kunne omfatte støtte til projekter, der involverer tværsektorielle net eller faciliteter, hvor der er brug for relativt små støttebeløb. Gruppefritagelser kan imidlertid kun gives til de infrastrukturprojekter, hvor Kommissionen har tilstrækkelig erfaring til at definere klare og strenge forenelighedskriterier, der sikrer, at risikoen for potentiel konkurrencefordrejning er begrænset, og at større støttebeløb stadig er underkastet underretningspligten i artikel 108, stk. 3, i TEUF. |
(15) |
Anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 994/98 bør derfor udvides til at omfatte nye støttekategorier. Denne medtagelse af nye kategorier har ingen indvirkning på, om en foranstaltning betegnes som statsstøtte i de kategorier eller sektorer, hvor medlemsstaterne allerede er aktive. |
(16) |
I forordning (EF) nr. 994/98 er det fastsat, at lofterne for hver enkelt støttekategori, for hvilken Kommissionen vedtager en gruppefritagelsesforordning, fastsættes enten som støtteintensitet i forhold til samtlige støtteberettigede omkostninger eller som maksimale støttebeløb. Denne betingelse gør det vanskeligt at vedtage en gruppefritagelse for visse typer foranstaltninger, der involverer statsstøtte, som på grund af foranstaltningernes særlige udformning ikke kan udtrykkes præcist som støtteintensitet eller maksimale støttebeløb, f.eks. finansieringstekniske instrumenter eller visse typer foranstaltninger til fremme af risikokapitalinvesteringer. Dette skyldes især, at sådanne komplekse foranstaltninger kan involvere støtte på forskellige niveauer (direkte, formidlende og indirekte støttemodtagere). I betragtning af sådanne foranstaltningers voksende betydning og deres bidrag til Unionens mål bør der skabes større fleksibilitet for at give mulighed for at fritage dem. Det bør derfor i forbindelse med sådanne foranstaltninger være muligt at fastsætte lofterne for en specifik tildeling af støtte som maksimalt offentligt støtteniveau i eller forbundet med den pågældende foranstaltning. Det maksimale offentlige støtteniveau kan omfatte et element af støtte, som eventuelt ikke er statsstøtte, forudsat at den pågældende foranstaltning omfatter mindst nogle elementer, der indeholder statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, i TEUF, og disse elementer ikke er marginale. |
(17) |
I henhold til forordning (EF) nr. 994/98 skal medlemsstaterne fremlægge resuméer af oplysningerne om de støtteforanstaltninger, de har gennemført, og som er omfattet af en fritagelsesforordning. Offentliggørelsen af disse resuméer er nødvendig for at sikre gennemsigtighed i de foranstaltninger, som medlemsstaterne vedtager. Deres offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende var den mest effektive måde, hvorpå der kunne sikres gennemsigtighed på det tidspunkt, hvor forordning (EF) nr. 994/98 blev vedtaget. Med udviklingen i de elektroniske kommunikationsmidler er det imidlertid hurtigere og mere effektivt at offentliggøre disse resuméer på Kommissionens websted, ligesom det øger gennemsigtigheden til gavn for de interesserede parter. Offentliggørelsen af disse resuméer bør derfor ske på Kommissionens websted i stedet for i Den Europæiske Unions Tidende. |
(18) |
Udkast til forordninger og andre dokumenter, der skal behandles af Det Rådgivende Udvalg for Statsstøtte i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 994/98, bør også offentliggøres på Kommissionens websted i stedet for i Den Europæiske Unions Tidende for at sikre større gennemsigtighed og mindske den administrative byrde og den tid, der går, inden offentliggørelsen finder sted. |
(19) |
I overensstemmelse med høringsproceduren i artikel 8 i forordning (EF) nr. 994/98 skal Kommissionen høre Det Rådgivende Udvalg for Statsstøtte, inden den offentliggør et udkast til forordning. For at skabe større gennemsigtighed bør udkastet til forordning dog offentliggøres på Kommissionens websted samtidig med, at Kommissionen hører Det Rådgivende Udvalg første gang. |
(20) |
Forordning (EF) nr. 994/98 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EF) nr. 994/98 foretages følgende ændringer:
1) |
Forordningens titel affattes således: »Rådets forordning (EF) nr. 994/98 af 7. maj 1998 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på visse former for horisontal statsstøtte« |
2) |
I artikel 1 foretages følgende ændringer:
|
3) |
Artikel 3, stk. 2, affattes således: »2. Ved iværksættelsen af støtteordninger eller individuelle støtteforanstaltninger, der ikke er omfattet af en ordning, der er blevet fritaget i henhold til forordninger omhandlet i artikel 1, stk. 1, sender medlemsstaterne straks Kommissionen et resumé af oplysningerne om dem til offentliggørelse på Kommissionens websted.« |
4) |
I artikel 8 foretages følgende ændringer:
|
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 22. juli 2013.
På Rådets vegne
C. ASHTON
Formand
(1) EFT L 142 af 14.5.1998, s. 1.
(2) EUT L 223 af 15.8.2006, s. 1.
(3) EU-retningslinjer for statsstøttereglernes anvendelse i forbindelse med hurtig etablering af bredbåndsnet (EUT C 25 af 26.1.2013, s. 1).
(4) Domstolens afgørelse af 24. juli 2003 i Sag C-280/00, Altmark Trans GmbH og Regierungspräsidium Magdeburg mod Nahverkehrsgesellschaft Altmark GmbH ([2003] Samling I-7747).
(5) Rådets henstilling 2010/410/EU af 13. juli 2010 om overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (EUT L 191 af 23.7.2010, s. 28) og Rådets afgørelse 2010/707/EU af 21. oktober 2010 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (EUT L 308 af 24.11.2010, s. 46).
31.7.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 204/15 |
RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 734/2013
af 22. juli 2013
om ændring af forordning (EF) nr. 659/1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93
(EØS-relevant tekst)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 109,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Som led i den gennemgribende modernisering af statsstøttereglerne, som skal bidrage til såvel gennemførelsen af Europa 2020-strategien for vækst (1) som til budgetkonsolideringen, bør der sikres en effektiv og ensartet anvendelse af artikel 107 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) i hele Unionen. Med forordning (EF) nr. 659/1999 (2) blev Kommissionens hidtidige praksis kodificeret og styrket for at øge retssikkerheden og støtte udviklingen af statsstøttepolitikken under åbne forhold. I lyset af erfaringen med dens anvendelse og i lyset af den seneste udvikling, bl.a. udvidelsen af Unionen og den økonomiske og finansielle krise, bør visse aspekter af forordning (EF) nr. 659/1999 dog ændres, for at Kommissionen kan handle mere effektivt. |
(2) |
Vurderingen af alle anmeldte eller ulovlige statsstøtteforanstaltningers forenelighed med det indre marked henhører i henhold til artikel 108 i TEUF under Kommissionens enekompetence, og det bør derfor sikres, at Kommissionen med henblik på statsstøttereglernes håndhævelse har beføjelse til at anmode om alle nødvendige markedsoplysninger fra enhver medlemsstat, virksomhed eller sammenslutning af virksomheder, når den er i tvivl om, hvorvidt den pågældende foranstaltning er forenelig med EU-reglerne, og derfor har indledt den formelle undersøgelsesprocedure. Kommissionen bør navnlig gøre brug af denne beføjelse i sager, hvor det viser sig at være nødvendigt med en kompleks og grundig vurdering. Kommissionen bør, når den tager stilling til, om der skal gøres brug af denne beføjelse, tage behørigt hensyn til varigheden af den foreløbige undersøgelse. |
(3) |
Med henblik på vurderingen af en støtteforanstaltnings forenelighed efter indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure og navnlig i forbindelse med teknisk komplicerede sager, der kræver en grundig vurdering, bør Kommissionen ved simpel begæring eller ved afgørelse kunne afkræve enhver medlemsstat, virksomhed eller sammenslutning af virksomheder alle markedsoplysninger, der er nødvendige for, at den kan afslutte sin vurdering, hvis de oplysninger, som den pågældende medlemsstat har afgivet under den foreløbige undersøgelse, ikke er tilstrækkelige, idet den tager behørigt hensyn til proportionalitetsprincippet, navnlig for små og mellemstore virksomheder. |
(4) |
I betragtning af det særlige forhold, der består mellem støttemodtagere og den pågældende medlemsstat, bør Kommissionen kun kunne begære oplysninger fra en støttemodtager med den pågældende medlemsstats samtykke. Det, at modtageren af den pågældende støtteforanstaltning afgiver oplysninger, udgør ikke et retsgrundlag for bilaterale forhandlinger mellem Kommissionen og den pågældende modtager. |
(5) |
Kommissionen bør udvælge modtagerne af begæringer om oplysninger på grundlag af objektive kriterier, der fastsættes fra sag til sag, idet den, når begæringen rettes til et udvalg af virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder, sikrer, at udvalget af respondenter er repræsentativt inden for hver kategori. De ønskede oplysninger bør navnlig omfatte faktuelle selskabs- og markedsoplysninger og faktabaserede analyser af, hvordan markedet fungerer. |
(6) |
Kommissionen, der tager initiativet til proceduren, bør være ansvarlig for at kontrollere dels medlemsstaternes, virksomhedernes eller virksomhedssammenslutningernes videregivelse af oplysninger dels den påståede fortrolige karakter af de oplysninger, der skal videregives. |
(7) |
For at kunne sikre, at enhver virksomhed eller sammenslutning af virksomheder efterkommer begæringer om oplysninger, bør Kommissionen efter behov kunne pålægge sanktioner i form af rimelige bøder og tvangsbøder. Ved fastsættelsen af bøders og tvangsbøders størrelse bør Kommissionen tage behørigt hensyn til proportionalitets- og rimelighedsprincippet, navnlig for små og mellemstore virksomheder. De parter, der anmodes om at afgive oplysninger, har visse rettigheder, som bør beskyttes ved at give dem mulighed for at fremsætte bemærkninger, inden det eventuelt besluttes at pålægge dem bøder eller tvangsbøder. Den Europæiske Unions Domstol bør have fuld prøvelsesret vedrørende sådanne bøder og tvangsbøder, jf. artikel 261 i TEUF. |
(8) |
Under behørig hensyntagen til proportionalitets- og rimelighedsprincippet bør Kommissionen kunne nedsætte tvangsbøderne eller helt give afkald på dem, når modtagerne af begæringer om oplysninger afgiver de ønskede oplysninger, også selv om det sker efter fristens udløb. |
(9) |
Medlemsstaterne kan ikke pålægges bøder og tvangsbøder, da de i henhold til artikel 4 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) har pligt til at samarbejde loyalt med Kommissionen og give Kommissionen alle de oplysninger, som den har behov for med henblik på at varetage sine opgaver i henhold til forordning (EF) nr. 659/1999. |
(10) |
Med henblik på at beskytte den pågældende medlemsstats ret til et forsvar bør den modtage kopi af de begæringer om oplysninger, der sendes til andre medlemsstater, virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder, og have mulighed for at kommentere de modtagne bemærkninger Den bør også underrettes om, hvilke virksomheder og sammenslutninger af virksomheder, der er begæret oplysninger fra, medmindre disse enheder har godtgjort, at de har en legitim interesse i, at deres identitet beskyttes. |
(11) |
Kommissionen bør tage behørigt hensyn til virksomhedernes legitime interesse i at beskytte deres forretningshemmeligheder. Den bør i en afgørelse ikke kunne anvende fortrolige oplysninger fra respondenter, som ikke kan aggregeres eller på anden måde anonymiseres, medmindre den på forhånd har fået deres tilladelse til at videregive oplysningerne til den pågældende medlemsstat. |
(12) |
For de tilfælde, hvor oplysninger, der er markeret som fortrolige, ikke ser ud til at være undergivet tavshedspligt, bør der indføres en mekanisme, der giver Kommissionen mulighed for at afgøre, i hvilket omfang sådanne oplysninger kan videregives. I enhver sådan afgørelse om at afvise krav om fortrolig behandling bør der anføres en frist, ved hvis udløb oplysningerne videregives, således at respondenten har mulighed for at påberåbe sig den juridiske beskyttelse, han har adgang til, herunder enhver foreløbig forholdsregel. |
(13) |
Kommissionen bør på eget initiativ kunne undersøge oplysninger om ulovlig støtte fra enhver kilde med henblik på at sikre overholdelsen af artikel 108 i TEUF og navnlig anmeldelseskravet og standstillklausulen i artikel 108, stk. 3, i TEUF og vurdere støttens forenelighed med det indre marked. Klager er i den forbindelse en vigtig informationskilde til afsløring af overtrædelser af EU-reglerne om statsstøtte. |
(14) |
For at forbedre kvaliteten af de klager, der indgives til Kommissionen, og samtidig øge gennemsigtigheden og retssikkerheden er det hensigtsmæssigt at fastlægge, hvilke betingelser en klage bør opfylde for at sikre, at Kommissionen råder over oplysninger om en påstået ulovlig støtte, og der kan indledes en foreløbig undersøgelse. Klager, der ikke opfylder disse betingelser, bør behandles som generelle markedsoplysninger og bør ikke nødvendigvis føre til undersøgelser, der iværksættes på eget initiativ. |
(15) |
Klagere bør pålægges at godtgøre, at de er interesserede parter som omhandlet i artikel 108, stk. 2, i TEUF og artikel 1, litra h), i forordning (EF) nr. 659/1999. De bør også pålægges at afgive visse oplysninger i en form, som Kommissionen bør have beføjelse til at fastlægge i en gennemførelsesbestemmelse. For ikke at fjerne incitamentet for potentielle klagere bør gennemførelsesbestemmelsen tage hensyn til, at de krav, der stilles til interesserede parter i forbindelse med indgivelse af en klage, ikke bør være byrdefulde. |
(16) |
Det er af hensyn til retssikkerheden hensigtsmæssigt at fastsætte forældelsesfrister for pålæg og fuldbyrdelse af bøder og tvangsbøder. |
(17) |
For at sikre, at Kommissionen behandler ensartede spørgsmål på en konsekvent måde i hele det indre marked, er det hensigtsmæssigt at supplere Kommissionens eksisterende beføjelser ved at indføre et specifikt retsgrundlag, der giver den mulighed for at undersøge erhvervssektorer eller visse støtteinstrumenter i flere medlemsstater. Af hensyn til proportionaliteten og i betragtning af den store administrative byrde, som sådanne undersøgelser medfører, bør der kun udføres sektorundersøgelser, hvis der ud fra de tilgængelige oplysninger er en begrundet mistanke om, at statsstøtteforanstaltninger rettet til en bestemt sektor kan begrænse eller fordreje konkurrencen væsentligt på det indre marked i flere medlemsstater, eller at eksisterende støtteforanstaltninger rettet til en bestemt sektor i flere medlemsstater ikke eller ikke længere er forenelige med det indre marked. Sådanne undersøgelser vil sætte Kommissionen i stand til at håndtere horisontale statsstøttespørgsmål på en effektiv og gennemsigtig måde og på forhånd danne sig et helhedsbillede af den pågældende sektor. |
(18) |
Hvis statsstøttereglerne skal anvendes på en konsekvent måde, forudsætter det, at der træffes foranstaltninger til etablering af et samarbejde mellem medlemsstaternes domstole og Kommissionen. Et sådant samarbejde er relevant for alle domstole i medlemsstaterne, som anvender artikel 107, stk. 1, og artikel 108 i TEUF. De nationale domstole bør især have mulighed for at anmode Kommissionen om oplysninger eller om en udtalelse vedrørende aspekter af statsstøttereglernes anvendelse. Kommissionen bør desuden have mulighed for at fremsætte skriftlige eller mundtlige bemærkninger til domstole, der behandler sager om anvendelse af artikel 107, stk. 1, eller artikel 108 i TEUF. Når Kommissionen bistår de nationale domstole på dette område, bør den handle i overensstemmelse med sin pligt til at forsvare den offentlige interesse. |
(19) |
Disse bemærkninger og udtalelser fra Kommissionen bør ikke berøre artikel 267 i TEUF og bør ikke være juridisk bindende for de nationale domstole. De bør fremsættes inden for rammerne af de nationale retsplejeregler og national praksis, bl.a. vedrørende beskyttelsen af parternes rettigheder, med fuld respekt for de nationale domstoles uafhængighed. Kommissionen bør kun fremsætte bemærkninger på eget initiativ i sager, der er vigtige for en konsekvent anvendelse af artikel 107, stk. 1, eller artikel 108 i TEUF, navnlig i sager, der er af væsentlig betydning for håndhævelsen eller videreudviklingen af Unionens retspraksis i forbindelse med statsstøtte. |
(20) |
Af hensyn til gennemsigtigheden og retssikkerheden bør oplysninger om Kommissionens afgørelser offentliggøres. Det er således hensigtsmæssigt at offentliggøre afgørelser om at pålægge bøder eller tvangsbøder, da de berører de pågældende kilders interesser. Når Kommissionen offentliggør sine afgørelser, bør den overholde reglerne om tavshedspligt, herunder beskyttelse af alle fortrolige oplysninger og personoplysninger, jf. artikel 339 i TEUF. |
(21) |
Kommissionen bør i tæt samarbejde med Det Rådgivende Udvalg for Statsstøtte kunne vedtage gennemførelsesbestemmelser, der fastlægger de nærmere regler om form, indhold og andre kriterier vedrørende klager, der indgives i henhold til forordning (EF) nr. 659/1999. |
(22) |
Forordning (EF) nr. 659/1999 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EF) nr. 659/1999 foretages følgende ændringer:
1) |
Titlen på forordningen affattes således: »RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 659/1999 AF 22. MARTS 1999 OM FASTLÆGGELSE AF REGLER FOR ANVENDELSEN AF ARTIKEL 108 I TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE«. |
2) |
Overskriften til artikel 5 affattes således: »Begæring om oplysninger fremsat til den anmeldende medlemsstat«. |
3) |
Følgende artikler indsættes: »Artikel 6a Begæring om oplysninger fremsat til andre kilder 1. Efter indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure, jf. artikel 6, og navnlig i forbindelse med teknisk komplicerede sager, der kræver en grundig vurdering, kan Kommissionen, hvis de oplysninger, som den pågældende medlemsstat har afgivet under den foreløbige undersøgelse, ikke er tilstrækkelige, afkræve en anden medlemsstat, en virksomhed eller en sammenslutning af virksomheder alle de markedsoplysninger, der er nødvendige for, at Kommissionen kan afslutte sin vurdering af den pågældende foranstaltning, idet den tager behørigt hensyn til proportionalitetsprincippet, navnlig for små og mellemstore virksomheder. 2. Kommissionen må kun begære oplysninger:
3. Virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder, der afgiver oplysninger efter en begæring fra Kommissionen om markedsoplysninger i henhold til stk. 6 og 7, skal afgive deres svar samtidigt til Kommissionen og den pågældende medlemsstat, for så vidt de forelagte dokumenter ikke indeholder oplysninger, der er fortrolige i forhold til den pågældende medlemsstat. Kommissionen styrer og overvåger videregivelsen af oplysninger mellem de berørte medlemsstater, virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder og kontrollerer den påståede fortrolige karakter af de videregivne oplysninger. 4. Kommissionen må kun begære oplysninger, som medlemsstaten, virksomheden eller sammenslutningen af virksomheder eller en medlemsstat, som er berørt af begæringen, er i besiddelse af. 5. Medlemsstaterne afgiver oplysningerne på grundlag af en simpel begæring og inden for en af Kommissionen fastsat frist, der normalt ikke bør overstige en måned. Hvis en medlemsstat ikke afgiver de ønskede oplysninger inden udløbet af fristen, eller hvis oplysningerne er ufuldstændige, sender Kommissionen en rykkerskrivelse. 6. Kommissionen kan ved simpel begæring anmode en virksomhed eller en sammenslutning af virksomheder om at afgive oplysninger. Når Kommissionen sender en simpel begæring om oplysninger til en virksomhed eller en sammenslutning af virksomheder, anfører den retsgrundlaget og formålet med begæringen, præciserer, hvilke oplysninger der kræves, og fastsætter en rimelig frist, inden for hvilken oplysningerne skal afgives. Den henviser desuden til de bøder, der er omhandlet i artikel 6b, stk. 1, og som pålægges ved afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger. 7. Kommissionen kan ved afgørelse afkræve en virksomhed eller en sammenslutning af virksomheder oplysninger. Når Kommissionen ved afgørelse pålægger en virksomhed eller en sammenslutning af virksomheder at afgive oplysninger, anfører den retsgrundlaget og formålet med begæringen, og præciserer, hvilke oplysninger der kræves, og fastsætter en rimelig frist, inden for hvilken oplysningerne skal afgives. Den henviser desuden til de bøder, der er omhandlet i artikel 6b, stk. 1, og henviser til eller pålægger de tvangsbøder, der er omhandlet i artikel 6b, stk. 2, alt efter hvad der er relevant. Den henviser derudover til den ret, som virksomheden eller sammenslutningen af virksomheder har til at få afgørelsen prøvet ved Den Europæiske Unions Domstol. 8. Ved fremsættelse af en begæring i henhold til stk. 1 eller 6 eller vedtagelse af en afgørelse i henhold til stk. 7 skal Kommissionen endvidere samtidigt give den pågældende medlemsstat en kopi heraf. Kommissionen angiver de kriterier, der er lagt til grund for udvælgelsen af modtagerne af begæringen eller afgørelsen. 9. Virksomhedernes indehavere eller disses repræsentanter eller, hvis der er tale om juridiske personer eller selskaber eller foreninger uden status som juridisk person, de personer, der ifølge lov eller vedtægt har beføjelse til at repræsentere dem, afgiver de ønskede oplysninger på deres vegne. Behørigt befuldmægtigede personer kan afgive de ønskede oplysninger på deres klienters vegne. Sidstnævnte bærer det fulde ansvar, såfremt de afgivne oplysninger er urigtige, ufuldstændige eller vildledende. Artikel 6b Bøder og tvangsbøder 1. Kommissionen kan, hvis det skønnes nødvendigt og rimeligt, ved afgørelse pålægge virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder bøder på op til 1 % af den samlede omsætning i det foregående regnskabsår, hvis de forsætligt eller ved grov uagtsomhed:
2. Kommissionen kan ved afgørelse pålægge virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder tvangsbøder, såfremt en virksomhed eller en sammenslutning af virksomheder ikke afgiver fuldstændige og rigtige oplysninger som begæret af Kommissionen ved en afgørelse vedtaget i henhold til artikel 6a, stk. 7. Tvangsbøderne må ikke overstige 5 % af den pågældende virksomheds eller sammenslutnings gennemsnitlige daglige omsætning i det foregående regnskabsår for hver arbejdsdag, fristen overskrides, beregnet fra det tidspunkt, der er fastsat i afgørelsen, indtil den afgiver fuldstændige og rigtige oplysninger som begæret af Kommissionen. 3. Ved fastsættelsen af bødens eller tvangsbødens størrelse tages der hensyn til overtrædelsens art, grovhed og varighed under behørig hensyntagen til proportionalitets- og rimelighedsprincippet, navnlig for små og mellemstore virksomheder. 4. Når virksomhederne eller sammenslutningerne af virksomheder har efterkommet den forpligtelse, til hvis opfyldelse tvangsbøden er pålagt, kan Kommissionen fastsætte tvangsbødens endelige størrelse til et mindre beløb end det, den oprindelige afgørelse om at pålægge tvangsbøder ville føre til. Kommissionen kan også give afkald på en tvangsbøde. 5. Inden Kommissionen vedtager en afgørelse i henhold til stk. 1 eller 2, fastsætter den en sidste frist på to uger for modtagelsen af de manglende markedsoplysninger fra de pågældende virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder og giver også dem mulighed for at fremsætte bemærkninger. 6. Den Europæiske Unions Domstol har fuld prøvelsesret, jf. artikel 261 i TEUF, vedrørende de bøder eller tvangsbøder, som Kommissionen pålægger. Den kan ophæve, nedsætte eller forhøje den pålagte bøde eller tvangsbøde.« |
4) |
I artikel 7 indsættes som stk. 8, 9 og 10: »8. Inden Kommissionen vedtager en afgørelse i henhold til stk. 2-5, giver den den pågældende medlemsstat mulighed for inden for en frist, der normalt ikke må overstige en måned, at fremsætte bemærkninger til de oplysninger, som Kommissionen har modtaget, og som er blevet givet til den pågældende medlemsstat i medfør af artikel 6a, stk. 3. 9. Kommissionen må i en afgørelse vedtaget i henhold til stk. 2-5 ikke anvende fortrolige oplysninger fra respondenter, som ikke kan aggregeres eller på anden måde anonymiseres, medmindre den har fået deres tilladelse til at videregive oplysningerne til den pågældende medlemsstat. Kommissionen kan vedtage en begrundet afgørelse, som meddeles den pågældende virksomhed eller sammenslutning af virksomheder, og hvori den fastslår, at de oplysninger, som respondenten har markeret som fortrolige, ikke er undergivet beskyttelse, og fastsætter en frist, ved hvis udløb oplysningerne offentliggøres. Fristen skal være mindst en måned. 10. Kommissionen tager behørigt hensyn til virksomhedernes legitime interesse i at beskytte deres forretningshemmeligheder og andre fortrolige oplysninger. En virksomhed eller en sammenslutning af virksomheder, som afgiver oplysninger i henhold til artikel 6a, og som ikke er begunstiget af den pågældende statsstøtteforanstaltning, kan under henvisning til risikoen for skade kræve, at dens identitet ikke meddeles den pågældende medlemsstat.« |
5) |
I artikel 10 affattes stk. 1 og 2 således: »1. Kommissionen kan på eget initiativ undersøge oplysninger om påstået ulovlig støtte fra enhver kilde, jf. dog artikel 20. Kommissionen undersøger straks enhver klage, som indgives af en interesseret part i henhold til artikel 20, stk. 2, og sikrer, at den pågældende medlemsstat holdes fuldt og regelmæssigt underrettet om undersøgelsens forløb og resultater. 2. Om nødvendigt fremsætter Kommissionen en begæring om oplysninger over for den pågældende medlemsstat. Artikel 2, stk. 2, og artikel 5, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse. Efter indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure kan Kommissionen også begære oplysninger af en anden medlemsstat, en virksomhed eller en sammenslutning af virksomheder i overensstemmelse med artikel 6a og 6b, der finder tilsvarende anvendelse.« |
6) |
Efter artikel 14 indsættes følgende kapiteloverskrift: »KAPITEL IIIA FORÆLDELSESFRISTER«. |
7) |
Overskriften til artikel 15 affattes således: »Forældelsesfrist for krav om tilbagebetaling af støtte«. |
8) |
Følgende artikler indsættes: »Artikel 15a Forældelsesfrist for pålæg af bøder og tvangsbøder 1. De beføjelser, som Kommissionen har i henhold til artikel 6b, forældes efter tre år. 2. Den i stk. 1 fastsatte frist regnes fra den dag, hvor den i artikel 6b omhandlede overtrædelse fandt sted. Ved vedvarende eller gentagne overtrædelser regnes fristen dog først fra den dag, hvor overtrædelsen er ophørt. 3. Enhver foranstaltning, som Kommissionen træffer med henblik på undersøgelsen eller proceduren i forbindelse med en i artikel 6b omhandlet overtrædelse, afbryder forældelsesfristen for pålæggelse af bøder eller tvangsbøder med virkning fra det tidspunkt, hvor foranstaltningen blev meddelt den pågældende virksomhed eller sammenslutning af virksomheder. 4. Forældelsesfristen løber på ny efter hver afbrydelse. Forældelsesfristen udløber dog senest den dag, hvor der er forløbet en periode på seks år, uden at Kommissionen har pålagt en bøde eller tvangsbøde. Denne periode forlænges med den tid, hvor forældelsesfristen har været suspenderet i henhold til stk. 5. 5. Forældelsesfristen for pålæggelse af bøder eller tvangsbøder suspenderes, så længe Kommissionens afgørelse verserer for Den Europæiske Unions Domstol. Artikel 15b Forældelsesfrister for tvangsfuldbyrdelse af bøder og tvangsbøder 1. Kommissionens beføjelse til at tvangsfuldbyrde afgørelser, der er vedtaget i henhold til artikel 6b, forældes efter fem år. 2. Den i stk. 1 fastsatte forældelsesfrist regnes fra den dag, hvor den i henhold til artikel 6b vedtagne afgørelse bliver endelig. 3. Den i stk. 1 omhandlede forældelsesfrist afbrydes ved:
4. Forældelsesfristen løber på ny efter hver afbrydelse. 5. Den i stk. 1 fastsatte forældelsesfrist suspenderes, så længe
|
9) |
Artikel 16 affattes således: »Artikel 16 Misbrug af støtte I tilfælde af misbrug af støtte kan Kommissionen indlede den formelle undersøgelsesprocedure efter artikel 4, stk. 4, jf. dog artikel 23. Artikel 6, 6a, 6b, 7, 9 og 10, artikel 11, stk. 1, og artikel 12-15 finder tilsvarende anvendelse.« |
10) |
Artikel 20, stk. 2, affattes således: »2. Alle interesserede parter kan indgive en klage for at underrette Kommissionen om påstået ulovlig støtte eller om påstået misbrug af støtte. Den interesserede part skal i den forbindelse behørigt udfylde en formular, som er fastlagt i en gennemførelsesbestemmelse, jf. artikel 27, og skal angive obligatoriske oplysninger, der anmodes om deri. Hvis Kommissionen vurderer, at den interesserede part ikke har overholdt den obligatoriske klageformular, eller at de faktiske og retlige omstændigheder, som den interesserede part beskriver, ikke giver et tilstrækkeligt grundlag til efter en indledende undersøgelse at kunne påvise, at der foreligger ulovlig støtte eller misbrug af støtte, underretter Kommissionen den interesserede part herom og opfordrer den til at fremsætte bemærkninger inden for en fastsat frist, der normalt ikke må overstige en måned. Hvis den interesserede part ikke har fremsat sine bemærkninger inden for den fastsatte frist, anses klagen for at være trukket tilbage. Kommissionen underretter den pågældende medlemsstat, når en klage anses for at være trukket tilbage. Kommissionen sender klageren en kopi af enhver afgørelse i en sag, der vedrører klagens indhold.« |
11) |
Efter artikel 20 indsættes følgende kapitel: »KAPITEL VIA UNDERSØGELSER AF ERHVERVSSEKTORER OG STØTTEINSTRUMENTER Artikel 20a Undersøgelser af erhvervssektorer og støtteinstrumenter 1. Hvis der ud fra de tilgængelige oplysninger er en begrundet mistanke om, at statsstøtteforanstaltninger rettet til en bestemt sektor eller baseret på et bestemt støtteinstrument kan begrænse eller fordreje konkurrencen væsentligt på det indre marked i flere medlemsstater, eller at eksisterende støtteforanstaltninger rettet til en bestemt sektor i flere medlemsstater ikke eller ikke længere er forenelige med det indre marked, kan Kommissionen undersøge denne erhvervssektor eller brugen af det pågældende støtteinstrument i forskellige medlemsstater. I forbindelse med undersøgelsen kan Kommissionen anmode medlemsstaterne og/eller de pågældende virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder om at afgive de nødvendige oplysninger med henblik på anvendelsen af artikel 107 og 108 i TEUF, idet den tager behørigt hensyn til proportionalitetsprincippet. Kommissionen begrunder undersøgelsen og valget af modtagerne i alle anmodninger om oplysninger i henhold til denne artikel. Kommissionen offentliggør en rapport om resultaterne af sin undersøgelse af bestemte erhvervssektorer eller bestemte støtteinstrumenter i forskellige medlemsstater og opfordrer medlemsstaterne og enhver berørt virksomhed eller sammenslutning af virksomheder til at fremsætte bemærkninger. 2. Oplysninger, der indhentes fra sektorundersøgelser, kan benyttes inden for rammerne af denne forordnings procedurer. 3. Artikel 5, 6a og 6b finder tilsvarende anvendelse.« |
12) |
Efter artikel 23 indsættes følgende kapitel: »KAPITEL VIIA SAMARBEJDE MED NATIONALE DOMSTOLE Artikel 23a Samarbejde med nationale domstole 1. Med henblik på anvendelsen af artikel 107, stk. 1, og artikel 108 i TEUF kan medlemsstaternes domstole anmode Kommissionen om oplysninger, som den har til sin rådighed, eller om en udtalelse om spørgsmål vedrørende statsstøttereglernes anvendelse. 2. Hvis hensynet til den konsekvente anvendelse af artikel 107, stk. 1, eller artikel 108 i TEUF kræver det, kan Kommissionen på eget initiativ fremsætte skriftlige bemærkninger til medlemsstaternes domstole, der har ansvar for anvendelse af statsstøttereglerne. Med tilladelse fra den pågældende domstol kan den også fremsætte mundtlige bemærkninger. Kommissionen underretter den pågældende medlemsstat om sin hensigt om at fremsætte bemærkninger, inden den fremsætter dem formelt. Udelukkende med henblik på udarbejdelsen af sine bemærkninger kan Kommissionen anmode medlemsstatens relevante domstol om at tilsende den de dokumenter, som domstolen har til sin rådighed, og som er nødvendige med henblik på Kommissionens vurdering af spørgsmålet.« |
13) |
Artikel 25 affattes således: »Artikel 25 Afgørelsers adressater 1. Afgørelserne vedtaget i henhold til artikel 6a, stk. 7, artikel 6b, stk. 1 og 2, og artikel 7, stk. 9, rettes til den pågældende virksomhed eller sammenslutning af virksomheder. Kommissionen meddeler straks afgørelsen til adressaten, og giver adressaten mulighed for at meddele Kommissionen, hvilke oplysninger den anser for at være undergivet tavshedspligt. 2. Alle andre afgørelser vedtaget af Kommissionen i henhold til kapitel II, III, IV, V og VII rettes til den pågældende medlemsstat. Kommissionen meddeler straks disse afgørelser til den pågældende medlemsstat og giver denne medlemsstat mulighed for at meddele Kommissionen, hvilke oplysninger den anser for at være undergivet tavshedspligt.« |
14) |
I artikel 26 indsættes som stk. 2a: »2a. Kommissionen offentliggør de afgørelser, som den vedtager i henhold til artikel 6b, stk. 1 og 2, i Den Europæiske Unions Tidende.« |
15) |
Artikel 27 affattes således: »Artikel 27 Gennemførelsesbestemmelser Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage gennemførelsesbestemmelser efter proceduren i artikel 29 vedrørende:
|
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 22. juli 2013.
På Rådets vegne
C. ASHTON
Formand
(1) Meddelelse fra Kommissionen, Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, KOM(2010) 2020 endelig af 3.3.2010.
(2) EFT L 83 af 27.3.1999, s. 1.
31.7.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 204/23 |
RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 735/2013
af 30. juli 2013
om gennemførelse af forordning (EU) nr. 101/2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Tunesien
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EU) nr. 101/2011 af 4. februar 2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Tunesien (1), særlig artikel 12, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Den 4. februar 2011 vedtog Rådet forordning (EU) nr. 101/2011. |
(2) |
Oplysningerne om tre personer i listen over fysiske og juridiske personer, enheder og organer i bilag I til forordning (EU) nr. 101/2011 bør ændres, og der bør udarbejdes nye begrundelser for deres opførelse på listen. |
(3) |
Bilag I til forordning (EU) nr. 101/2011 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag I til forordning (EU) nr. 101/2011 ændres som anført i bilaget til denne forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 30. juli 2013.
På Rådets vegne
L. LINKEVIČIUS
Formand
(1) EUT L 31 af 5.2.2011, s. 1.
BILAG
Oplysningerne om personerne i listen over fysiske og juridiske personer, enheder og organer i bilag I til forordning (EU) nr. 101/2011 opført nedenfor erstattes af følgende oplysninger:
|
Navn |
Identificerende oplysninger |
Begrundelse |
1. |
Mohamed Ben Moncef Ben Mohamed TRABELSI |
Tuneser, født den 7. januar 1980 i Sabha-Libye, søn af Yamina SOUIEI, administrerende direktør, gift med Inès LEJRI, bosiddende Résidence de l'Etoile du Nord — suite B – 7. etage — lejl. nr. 25 — Centre urbain du nord — Cité El Khadra — Tunis, indehaver af nationalt id-kort med nr. 04524472. |
Person, der er genstand for de tunesiske myndigheders retslige efterforskning for så vidt angår medvirken til misbrug af en embedsmands stilling (i dette tilfælde den tidligere administrerende direktør for Société Tunisienne de Banque og den tidligere administrerende direktør for Banque Nationale Agricole) med henblik på at skaffe en tredjemand en uberettiget fordel og forårsage tab for administrationen. |
2. |
Fahd Mohamed Sakher Ben Moncef Ben Mohamed Hfaiez MATERI |
Tuneser, født den 2. december 1981 i Tunis, søn af Naïma BOUTIBA, gift med Nesrine BEN ALI, indehaver af nationalt id-kort med nr. 04682068. |
Person, der er genstand for de tunesiske myndigheders retslige efterforskning for så vidt angår ulovlig påvirkning af en offentlig embedsmand (tidligere præsident Ben Ali) med henblik på direkte eller indirekte at opnå en fordel for en anden person, medvirken til embedsmisbrug udøvet af en offentlig embedsmand (tidligere præsident Ben Ali) med henblik på at skaffe en tredjemand en uberettiget fordel og forårsage tab for administrationen og medvirken til en offentlig embedsmands uretmæssige anvendelse af tunesiske offentlige midler (tidligere præsident Ben Ali). |
3. |
Mohamed Slim Ben Mohamed Hassen Ben Salah CHIBOUB |
Tuneser, født den 13. januar 1959, søn af Leïla CHAIBI, gift med Dorsaf BEN ALI, administrerende direktør, bosiddende rue du Jardin — Sidi Bousaid — Tunis, indehaver af nationalt id-kort med nr. 00400688. |
Person, der er genstand for de tunesiske myndigheders retslige efterforskning for så vidt angår ulovlig påvirkning af en embedsmand (i dette tilfælde tidligere præsident Ben Ali) med henblik på direkte eller indirekte at opnå fordele for andre og medvirken til misbrug af en embedsmands stilling med henblik på at skaffe en tredjemand en uberettiget fordel og forårsage tab for administrationen. |
31.7.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 204/25 |
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. 736/2013
af 17. maj 2013
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 for så vidt angår varigheden af arbejdsprogrammet for undersøgelse af eksisterende biocidholdige aktivstoffer
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (1), særlig artikel 89, stk. 1, andet afsnit, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Forordning (EU) nr. 528/2012 giver mulighed for at forlænge varigheden af det arbejdsprogram for systematisk undersøgelse af alle eksisterende aktive stoffer, der anvendes i biocidholdige produkter, som blev påbegyndt i henhold til artikel 16, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter (2). |
(2) |
Artikel 89, stk. 1, første afsnit, i forordning (EU) nr. 528/2012 fastsætter, at arbejdsprogrammet skal færdiggøres senest den 14. maj 2014. |
(3) |
Ifølge Kommissionens seneste skøn, jf. meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde vedrørende Rådets holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om markedsføring og anvendelse af biocidholdige produkter (3), vil undersøgelsen af alle eksisterende aktivstoffer, der anvendes i biocidholdige produkter, først blive afsluttet den 31. december 2024. |
(4) |
Arbejdsprogrammet bør derfor forlænges indtil nævnte dato — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Artikel 89, stk. 1, første afsnit, i forordning (EU) nr. 528/2012 affattes således:
»1. Kommissionen fortsætter arbejdsprogrammet for systematisk undersøgelse af alle eksisterende aktivstoffer, der blev påbegyndt i henhold til artikel 16, stk. 2, i direktiv 98/8/EF, med det formål at færdiggøre det inden den 31. december 2024. Kommissionen tillægges med henblik herpå beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 83 vedrørende gennemførelsen af arbejdsprogrammet og præcisering af de rettigheder og forpligtelser, der gælder for de kompetente myndigheder og deltagerne i programmet.«
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 17. maj 2013.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EUT L 167 af 27.6.2012, s. 1.
(2) EUT L 123 af 24.4.1998, s. 1.
(3) KOM(2011) 498 endelig.
31.7.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 204/26 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 737/2013
af 30. juli 2013
om ændring af forordning (EF) nr. 501/2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 3/2008 om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 3/2008 af 17. december 2007 om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande (1), særlig artikel 4, 5 og 15 og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 501/2008 (2) fastsættes der regler for udarbejdelse, udvælgelse, gennemførelse, finansiering og kontrol af de oplysningskampagner og salgsfremstød, som omhandles i forordning (EF) nr. 3/2008. |
(2) |
Listen over de temaer og produkter, som der i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 3/2008 kan gennemføres tiltag for på det indre marked, er anført i del A i bilag I til forordning (EF) nr. 501/2008, og listen over de produkter, som der i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 3/2008 kan gennemføres salgsfremstød for i tredjelande, er anført i del A i bilag II til forordning (EF) nr. 501/2008. Disse lister skal tages op til revision hvert andet år. |
(3) |
De retningslinjer, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 3/2008, er anført i del B i bilag I til forordning (EF) nr. 501/2008. |
(4) |
På baggrund af krisen i fårekødssektoren og med henblik på at øge kendskabet til fårekød og dets produktion og forbrug bør sektorens erhvervs- og brancheorganisationer have mulighed for at modtage medfinansiering til oplysningsprogrammer og salgsfremstød for det generiske produkt fårekød med oprindelse i Unionen. |
(5) |
Fakultative kvalitetsudtryk, der blev indført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (3), er supplerende kvalitetsordninger, der skaber merværdi. De kan formidles på det indre marked og henviser til særlige horisontale karakteristika for en eller flere produktkategorier, produktions- eller fremstillingsmetoder, som finder anvendelse i bestemte områder. Med henblik på at muliggøre salgsfremstød for alle gældende kvalitetsordninger på det indre marked bør produkter, der er omfattet af ordningen for fakultative kvalitetsudtryk, kunne komme i betragtning sammen med de produkter, der er omfattet af ordningerne for beskyttede oprindelsesbetegnelser (BOB), beskyttede geografiske betegnelser (BGB) og garanterede traditionelle specialiteter (GTS). |
(6) |
Perioden efter fugleinfluenzaen har været tilstrækkelig lang til, at forbrugernes tillid har kunnet genetableres, og derfor er ikke længere grundlag for at yde støtte til fjerkrækød. Henvisningerne til fjerkrækød bør derfor udgå. |
(7) |
Ved udpegelsen af de tredjelande, der opføres i del B i bilag II til forordning (EF) nr. 501/2008, tages der hensyn til markederne i de tredjelande, hvor der er reel eller potentiel efterspørgsel. På grundlag af fortsat stigende forbrug og voksende potentiale og interesse for EU's landbrugsprodukter samt EU-programmers og -samarbejdsprojekters fortsatte udbredelse bør nye lande og områder komme i betragtning som markeder for salgsfremstød. |
(8) |
I forbindelse med Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union den 1. juli 2013 bør landet fjernes fra listen over tredjelande. |
(9) |
Forordning (EF) nr. 501/2008 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
(10) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag I, II og III til forordning (EF) nr. 501/2008 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 30. juli 2013.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EUT L 3 af 5.1.2008, s. 1.
(2) EUT L 147 af 6.6.2008, s. 3.
(3) EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.
BILAG
I bilag I, II og III til forordning (EF) nr. 501/2008 foretages følgende ændringer:
(1) |
I bilag I foretages følgende ændringer:
|
(2) |
I bilag II foretages følgende ændringer:
|
(3) |
I bilag III foretages følgende ændringer:
|
31.7.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 204/32 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 738/2013
af 30. juli 2013
om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 for så vidt angår anvendelse af visse tilsætningsstoffer i tangbaserede fiskerognsanaloger
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer (1), særlig artikel 10, stk. 3, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008 er der fastlagt en EU-liste over fødevaretilsætningsstoffer, der er godkendt til anvendelse i fødevarer, og deres anvendelsesbetingelser. |
(2) |
Denne liste kan ændres i overensstemmelse med den fælles procedure, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1331/2008 af 16. december 2008 om en fælles godkendelsesprocedure for fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fødevarearomaer (2), på Kommissionens initiativ eller som følge af en ansøgning. |
(3) |
Der blev den 1. februar 2011 indgivet en ansøgning om tilladelse til at anvende en række tilsætningsstoffer i tangbaserede fiskeproduktanaloger, og ansøgningen er blevet forelagt medlemsstaterne. |
(4) |
Tangbaserede fiskerognsanaloger er fremstillet ud fra ekstrakter af tang, som udgør ca. 85 % af produktet. Yderligere ingredienser er vand, krydderier og godkendte tilsætningsstoffer. Tangbaserede fiskerognsanaloger tilhører fødevarevarekategorien 04.2.4.1 »Tilberedninger af frugt og grøntsager, undtagen kompot« i henhold til del D i listen over fødevaretilsætningsstoffer i bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008. |
(5) |
Da disse produkter ikke har et tiltrækkende udseende, er det nødvendigt at anvende visse fødevarefarvestoffer. Det er nødvendigt at bruge sødestoffer for at justere smagen, maskere bitterheden og samtidig undgå, at anvendelsen af sukker begrænser disse produkters mikrobiologiske stabilitet og holdbarhed. Der er desuden brug for yderligere tilsætningsstoffer som stabilisatorer og antioxidanter. |
(6) |
De tangbaserede fiskerognsanaloger skal først og fremmest anvendes som garniture eller pynt til madretter som et alternativ til fiskerogn. Den yderligere eksponering som følge af anvendelsen af disse tilsætningsstoffer vil derfor være ubetydelig sammenlignet med deres anvendelse i andre fødevarer og kan ikke få virkninger for menneskers sundhed. Det bør derfor tillades at anvende visse farvestoffer, sødestoffer, antioxidanter og stabilisatorer i fiskerognsanaloger. |
(7) |
I henhold til artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1331/2008 skal Kommissionen indhente en udtalelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, inden den opdaterer EU-listen over fødevaretilsætningsstoffer i bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008, undtagen hvis den pågældende opdatering ikke kan få virkninger for menneskers sundhed. Eftersom tilladelsen til at anvende curcumin (E 100), riboflavin (E 101), carminer (carminsyre, cochenille) (E 120), chlorophyll-kobber-kompleks og chlorophyllin-kobber-kompleks (E 141), karamel (E 150a), vegetabilsk kul (E 153), blandede karotener (E 160a), paprikaekstrakt (capsanthin, capsorubin) (E 160c), beta-apo-8'-carotenal (C 30) (E 160e), rødbedefarve (betaniner) (E 162), anthocyaniner (E 163), titandioxid (E 171), jernoxider og jernhydroxider (E 172), ekstrakter af rosmarin (E 392), phosphorsyre — phosphater — di-, tri- og polyphosphater (E 338-452) og saccharin og dets Na-, K- og Ca-salte (E 954) i tangbaserede fiskerognsanaloger udgør en opdatering af nævnte liste, som ikke kan få virkninger for menneskers sundhed, er det ikke nødvendigt at anmode om en udtalelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet. |
(8) |
Bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
(9) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, og hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har modsat sig foranstaltningerne — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 30. juli 2013.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EUT L 354 af 31.12.2008, s. 16.
(2) EUT L 354 af 31.12.2008, s. 1.
BILAG
I del E i bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008 ændres fødevarekategori 04.2.4.1 »Tilberedninger af frugt og grøntsager, undtagen kompot« således:
1) |
Følgende rækker indsættes i nummerorden:
|
2) |
Følgende fodnote indsættes efter fodnote (34):
|
31.7.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 204/35 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 739/2013
af 30. juli 2013
om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 for så vidt angår anvendelsen af stigmasterolrige plantesteroler som stabilisator i fryseklare alkoholholdige cocktails og af bilaget til Kommissionens forordning (EU) nr. 231/2012 for så vidt angår specifikationer for stigmasterolrige plantesteroler som fødevaretilsætningsstof
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer (1), særlig artikel 10, stk. 3, og artikel 14,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1331/2008 af 16. december 2008 om en fælles godkendelsesprocedure for fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fødevarearomaer (2), særlig artikel 7, stk. 5, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008 er der fastlagt en EU-liste over fødevaretilsætningsstoffer, der er godkendt til anvendelse i fødevarer, og deres anvendelsesbetingelser. |
(2) |
Der fastsættes i Kommissionens forordning (EU) nr. 231/2012 (3) specifikationer for fødevaretilsætningsstoffer, der er opført i bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008. |
(3) |
Disse lister kan opdateres i overensstemmelse med den fælles procedure, jf. artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1331/2008, enten på Kommissionens initiativ eller som følge af en ansøgning. |
(4) |
Der blev den 11. februar 2011 indgivet en ansøgning om tilladelse til at anvende stigmasterolrige plantesteroler som stabilisator i fryseklare alkoholholdige cocktails, og ansøgningen er blevet forelagt medlemsstaterne. |
(5) |
Der er et teknologisk behov for anvendelsen af stigmasterolrige plantesteroler som stabilisator — iskrystalfremmende middel — for at opnå og bibeholde en forekomst af is-dispersioner i en række fryseklare alkoholholdige cocktails. Disse produkter købes af forbrugeren i flydende form og indfryses i egen fryser til semifrosne drikkevarer. Stigmasterolrige plantesteroler, der tilsættes cocktails som et iskrystalfremmende middel (stabilisator), sikrer, at cocktails fryser, og at der dannes en tilfredsstillende halvfrossen drikkevare i forbrugerens fryser. Uden anvendelse af stigmasterolrige plantesteroler kan der ske en underafkøling af drikkevaren, og det kan ikke garanteres, at der dannes is, hvilket resulterer i produktfejl. |
(6) |
I henhold til artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1331/2008 skal Kommissionen indhente en udtalelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, inden den opdaterer EU-listen over fødevaretilsætningsstoffer i bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008. |
(7) |
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet evaluerede sikkerheden af stigmasterolrige plantesteroler, som anvendes som fødevaretilsætningsstof i fryseklare alkoholholdige cocktails, og afgav udtalelse herom den 14. maj 2012 (4). Autoriteten fandt, at de foreliggende toksikologiske data om stigmasterolrige plantesteroler ikke er tilstrækkelige til, at der kan fastsættes et acceptabelt dagligt indtag. På grundlag af foreliggende data konkluderede den dog, at den foreslåede anvendelse og de foreslåede anvendelsesniveauer af stigmasterolrige plantesteroler som stabilisator i fryseklare alkoholholdige cocktails ikke er problematisk(e) i sikkerhedsmæssig henseende. Autoriteten fandt desuden, at det gennemsnitlige daglige indtag, idet der tages hensyn til den skønnede eksponering for plantesteroler fra alle kilder (dvs. fra nye anvendelser, fra naturlige kilder og tilsat som ny levnedsmiddelingrediens) ikke vil overstige 3 g/dag. |
(8) |
Derfor bør fødevaretilsætningsstoffet stigmasterolrige plantesteroler tillades anvendt som stabilisator i fryseklare alkoholholdige cocktails og tildeles E-nummer E 499 |
(9) |
Phytosteroler og phytostanoler og estere deraf er tidligere blevet evalueret af flere videnskabelige myndigheder, herunder Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler, Det Fælles FAO-WHO-ekspertudvalg for Tilsætningsstoffer i Levnedsmidler og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, og er godkendt til anvendelse i forskellige fødevarer i Unionen ved et niveau for indtag på op til 3 g/dag. Disse stoffer anvendes som nye levnedsmiddelingredienser for at hjælpe personer med hyperkolesterolæmi med at kontrollere indholdet af LDL-kolesterol i blodet. |
(10) |
Kommissionens forordning (EF) nr. 608/2004 af 31. marts 2004 om mærkning af fødevarer eller fødevareingredienser tilsat phytosteroler, phytosterolestere, phytostanoler og/eller phytostanolestere (5) indeholder bestemmelser om obligatoriske mærkningsoplysninger for sådanne fødevarer ud over dem, der er nævnt i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF af 20. marts 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne levnedsmidler (6). Disse mærkningskrav vedrører virkningerne af phytosterol, phytosterolestere, phytostanoler og/eller phytostanolestere på kolesterolindholdet i blodet. |
(11) |
Da niveauet af stigmasterolrige plantesteroler til den påtænkte anvendelse i alkoholholdige drikkevarer ikke er tilstrækkeligt til at påvirke blodets kolesterolindhold, bør fryseklare alkoholholdige cocktails, der indeholder stigmasterolrige plantesteroler fritages for at opfylde mærkningskravene i forordning (EF) nr. 608/2004. |
(12) |
Specifikationerne for stigmasterolrige plantesteroler bør indarbejdes i forordning (EU) nr. 231/2012. |
(13) |
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet vurderede i sin udtalelse om sikkerheden af stigmasterolrige plantesteroler af 14. maj 2012 specifikationerne for dette fødevaretilsætningsstof som foreslået af ansøgeren og fastsat i bilag II til denne forordning. Den konkluderede, at specifikationerne er baseret på dem, der er fastsat for phytosteroler, phytostanoler og estere deraf af Det Fælles FAO-WHO-ekspertudvalg for Tilsætningsstoffer i Levnedsmidler (7), og analyseresultaterne for stigmasterolrige plantesteroler bekræftede, at der ved produktionsprocessen fremstilles et konsistent produkt, der falder ind under de foreslåede specifikationer. |
(14) |
Når specifikationerne i forordning (EU) nr. 231/2012 opdateres, skal der desuden tages hensyn til specifikationerne og analysemetoderne for tilsætningsstoffer, således som de er fastsat i Codex Alimentarius af Det Fælles FAO-WHO-ekspertudvalg for Tilsætningsstoffer i Levnedsmidler. |
(15) |
Forordning (EF) nr. 1333/2008 og (EU) nr. 231/2012 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
(16) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, og hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har modsat sig foranstaltningerne — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008 ændres som angivet i bilag I til nærværende forordning.
Bilaget til forordning (EU) nr. 231/2012 ændres som angivet i bilag II til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 30. juli 2013.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EUT L 354 af 31.12.2008, s. 16.
(2) EUT L 354 af 31.12.2008, s. 1.
(3) EUT L 83 af 22.3.2012, s. 1.
(4) EFSA's Panel for Tilsætningsstoffer og Næringsstoffer Tilsat til Fødevarer; videnskabelig udtalelse om sikkerheden af stigmasterolrige plantesteroler som fødevaretilsætningsstof. EFSA Journal 2012;10(5):2659.
(5) EUT L 97 af 1.4.2004, s. 44.
(6) EFT L 109 af 6.5.2000, s. 29.
(7) Det Fælles FAO-WHO-ekspertudvalg for Tilsætningsstoffer i Levnedsmidler, 2008. Phytosterols, phytostanols and their esters. I: Compendium of Food Additive Specifications. Prepared at the 69th JECFA (2008), FAO JECFA Monographs 5.
BILAG I
I bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008 foretages følgende ændringer:
1) |
I del B, punkt 3, indsættes følgende række vedrørende E 499 efter rækken vedrørende E 495:
|
2) |
I del E, fødevarekategori 14.2.8 »Andre alkoholholdige drikkevarer, herunder blandinger af alkoholholdige drikkevarer og ikke-alkoholholdige drikkevarer samt brændevin med et alkoholindhold på under 15 %«, foretages følgende ændringer:
|
BILAG II
I bilaget til forordning (EU) nr. 231/2012 indsættes følgende oplysninger vedrørende E 499 efter oplysningerne vedrørende E 495:
»E 499 STIGMASTEROLRIGE PLANTESTEROLER
Synonymer |
|
Definition |
Stigmasterolrige plantesteroler er fremstillet af sojabønner og er en kemisk defineret simpel blanding, som indeholder mindst 95 % plantesteroler (stigmasterol, β-sitosterol, campesterol og brassicasterol), hvor stigmasterol udgør mindst 85 % af de stigmasterolrige plantesteroler. |
Einecs-nummer |
|
Kemisk navn |
|
Stigmasterol |
(3S,8S,9S,10R,13R,14S,17R)-17-(5-ethyl-6-methyl-hept-3-en-2-yl)-10,13-dimethyl-2,3,4,7,8,9,11,12,14,15,16,17-dodecahydro-1Hcyclopenta[a]phenanthren-3-ol |
β-Sitosterol |
(3S,8S,9S,10R,13R,14S,17R)-17-[(2S,5S)-5-ethyl-6-methylheptan-2-yl]-10,13-dimethyl-2,3,4,7,8,9,11,12,14,15,16,17-dodecahydro-1Hcyclopenta[a]phenanthren-3-ol |
Campesterol |
(3S,8S,9S,10R,13R,14S,17R)-17-(5,6-dimethylheptan-2-yl)-10,13-dimethyl-2,3,4,7,8,9,11,12,14,15,16,17-dodecahydro-1Hcyclopenta[a]phenanthren-3-ol |
Brassicasterol |
(3S,8S,9S,10R,13R,14S,17R)-17-[(E,2R,5R)-5,6-dimethylhept-3-en-2-yl]-10,13-dimethyl-2,3,4,7,8,9,11,12,14,15,16,17-dodecahydro-1Hcyclopenta[a]phenanthren-3-ol |
Kemisk formel |
|
Stigmasterol |
C29H48O |
β-Sitosterol |
C29H50O |
Campesterol |
C28H48O |
Brassicasterol |
C28H46O |
Molekylvægt |
|
Stigmasterol |
412,6 g/mol |
β-Sitosterol |
414,7 g/mol |
Campesterol |
400,6 g/mol |
Brassicasterol |
398,6 g/mol |
Indhold (produkter, der udelukkende indeholder frie steroler og stanoler) |
Ikke under 95 % på basis af de samlede frie steroler/stanoler på vandfri basis |
Beskrivelse |
Fritflydende, hvidt til offwhite pulver, piller eller pastiller; farveløse til lysegule væsker |
Identifikation |
|
Opløselighed |
Praktisk taget uopløseligt i vand. Phytosteroler og phytostanoler er opløselige i acetone og ethylacetat |
Stigmasterolindhold |
Ikke under 85 % (w/w) |
Andre plantesteroler/-stanoler: enten alene eller i kombination med, herunder brassicasterol, campestanol, campesterol, Δ-7-campesterol, cholesterol, chlerosterol, sitostanol og β-sitosterol. |
Ikke over 15 % (w/w) |
Renhed |
|
Aske i alt |
Ikke over 0,1 % |
Opløsningsmiddelrester |
Ethanol: ikke over 5 000 mg/kg |
Methanol: ikke over 50 mg/kg |
|
Vandindhold |
Ikke over 4 % (Karl Fischer-metoden) |
Arsen |
Ikke over 3 mg/kg |
Bly |
Ikke over 1 mg/kg |
Mikrobiologiske kriterier |
|
Totalkimtal |
Ikke over 1 000 CFU/g |
Gærsvampe |
Ikke over 100 CFU/g |
Skimmelsvampe |
Ikke over 100 CFU/g |
Escherichia coli |
Ikke over 10 CFU/g |
Salmonella spp. |
Ingen i 25 g« |
31.7.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 204/40 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 740/2013
af 30. juli 2013
om undtagelser fra oprindelsesreglerne i bilag II til handelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Colombia og Peru på den anden side, der gælder for kontingenter for visse produkter fra Colombia
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets afgørelse 2012/735/EU af 31. maj 2012 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og midlertidig anvendelse af handelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Colombia og Peru på den anden side (1), særlig artikel 6, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved afgørelse 2012/735/EU bemyndigede Rådet undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af handelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Colombia og Peru på den anden side (i det følgende benævnt »aftalen«). I medfør af afgørelse 2012/735/EU bør aftalen anvendes midlertidigt indtil afslutningen af procedurerne for aftalens indgåelse. Aftalen anvendes midlertidigt fra den 1. august 2013. |
(2) |
Bilag II til aftalen vedrører definitionen af begrebet »produkter med oprindelsesstatus« og metoder for administrativt samarbejde. For så vidt angår en række produkter fastsætter tillæg 2A til nævnte bilag undtagelser fra de oprindelsesregler, der er fastsat i samme bilag, inden for rammerne af de årlige kontingenter. Det er derfor nødvendigt at fastsætte betingelser for anvendelsen af disse undtagelser til import fra Colombia. |
(3) |
De kontingenter, der er fastsat i tillæg 2A til bilag II, bør forvaltes af Kommissionen efter først til mølle-princippet i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (2). |
(4) |
Toldindrømmelser bør gives på betingelse af, at det relevante oprindelsesbevis forelægges for toldmyndighederne i henhold til aftalen. |
(5) |
Da aftalen får virkning den 1. august 2013, bør nærværende forordning anvendes fra samme dato. |
(6) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Oprindelsesreglerne i tillæg 2A til bilag II til handelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Colombia og Peru på den anden side (i det følgende benævnt »aftalen«) gælder for de kontingenter, der er opført i bilaget til denne forordning.
Artikel 2
For at være omfattet af undtagelsen i artikel 1 skal de varer, der er opført i bilaget, være ledsaget af et oprindelsesbevis, jf. bilag II til aftalen.
Artikel 3
De kontingenter, der er anført i bilaget, forvaltes af Kommissionen i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 308a-308c i forordning (EØF) nr. 2454/93.
Artikel 4
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. august 2013.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 30. juli 2013.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EUT L 354 af 21.12.2012, s. 1.
(2) EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1.
BILAG
Colombia
Uanset tariferingsbestemmelserne vedrørende den kombinerede nomenklatur anses ordlyden af varebeskrivelserne kun for vejledende, idet præferenceordningens anvendelsesområde inden for rammerne af dette bilag bestemmes på grundlag af KN-koderne på tidspunktet for vedtagelsen af denne forordning.
Løbenummer |
KN-kode |
Varebeskrivelse |
Kontingentperiode |
Årlig kontingentmængde (i tons nettovægt, medmindre andet er fastsat) |
09.7140 |
3920 |
Andre plader, ark, film, folier, bånd og strimler, af plast undtagen celleplast, uden underlag og ikke forstærket, lamineret eller på lignende måde i forbindelse med andre materialer |
Fra 1. august til 31. juli |
15 000 |
09.7141 |
6108 22 00 |
Trusser og underbenklæder, af trikotage, til kvinder eller piger, af kemofibre |
Fra 1. august til 31. juli |
200 |
09.7142 |
6112 31 |
Badebeklædning til mænd eller drenge, af trikotage, af syntetiske fibre |
Fra 1. august til 31. juli |
25 |
09.7143 |
6112 41 |
Badebeklædning til kvinder eller piger, af trikotage, af syntetiske fibre |
Fra 1. august til 31. juli |
100 |
09.7144 |
6115 10 |
Graduerede kompressionsstrømper og -strømpebenklæder (f.eks. mod åreknuder), af trikotage |
Fra 1. august til 31. juli |
25 |
09.7145 |
6115 21 00 |
Andre strømpebenklæder, af syntetiske fibre, af finhed pr. enkeltgarn under 67 decitex, af trikotage |
Fra 1. august til 31. juli |
40 |
09.7146 |
6115 22 00 |
Andre strømpebenklæder, af syntetiske fibre, af finhed pr. enkeltgarn 67 decitex eller derover, af trikotage |
Fra 1. august til 31. juli |
15 |
09.7147 |
6115 30 |
Andre strømper og knæstrømper til kvinder, af finhed pr. enkeltgarn under 67 decitex, af trikotage |
Fra 1. august til 31. juli |
25 |
09.7148 |
6115 96 |
Andre, af syntetiske fibre, af trikotage |
Fra 1. august til 31. juli |
175 |
09.7161 |
7321 |
Komfurer, kogeapparater, bageovne, kaminer (herunder sådanne, der tillige kan anvendes til centralopvarmning), grillapparater, fyrfade, gasapparater, varmeplader med brænder og lignende ikke-elektrisk udstyr til husholdningsbrug, samt dele dertil, af jern og stål |
Fra 1. august til 31. juli |
20 000 stk. |
09.7162 |
7323 |
Bord-, køkken- og andre husholdningsartikler og dele dertil, af jern og stål; jern- og ståluld; gryderensere, svampe, handsker og lignende varer til rensning eller polering, af jern og stål |
Fra 1. august til 31. juli |
50 000 |
09.7163 |
7325 |
Andre støbte varer, af jern og stål |
Fra 1. august til 31. juli |
50 000 |
31.7.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 204/43 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 741/2013
af 30. juli 2013
om åbning og forvaltning af EU-toldkontingenter for landbrugsprodukter med oprindelse i Columbia
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets afgørelse 2012/735/EU af 31. maj 2012 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og midlertidig anvendelse af handelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Colombia og Peru på den anden side (1), særlig artikel 6, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved afgørelse 2012/735/EU gav Rådet bemyndigelse til, at handelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Colombia og Peru på den anden side blev undertegnet på Den Europæiske Unions vegne. I henhold til afgørelse 2012/735/EU skal aftalen anvendes midlertidigt indtil procedurerne for dens indgåelse er afsluttet. Aftalen anvendes midlertidigt fra den 1. august 2013. |
(2) |
Aftalens bilag I, tillæg 1, afdeling B, underafdeling 1, vedrører EU-partens toldafviklingsplan for varer med oprindelse i Columbia. Den indeholder bestemmelser om anvendelse af toldkontingenter for en række specifikke produkter. Der bør derfor åbnes toldkontingenter for sådanne produkter. |
(3) |
Toldkontingenterne bør forvaltes af Kommissionen efter »først til mølle«-princippet i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (2). |
(4) |
Toldindrømmelser bør gives på betingelse af, at der for toldmyndighederne forelægges det relevante oprindelsesbevis i henhold til aftalen. |
(5) |
Bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif (3), som ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 927/2012 (4), indeholder nye KN-koder, som er forskellige fra dem, der henvises til i aftalen. De nye koder bør derfor fremgå af bilaget til denne forordning. |
(6) |
Da aftalen får virkning den 1. august 2013, bør nærværende forordning anvendes fra samme dato. |
(7) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Der åbnes EU-toldkontingenter for de varer med oprindelse i Columbia, som er opført i bilaget.
Artikel 2
De toldsatser, som anvendes på varer med oprindelse i Columbia, der importeres til Unionen, og som er opført i bilaget, suspenderes inden for de respektive toldkontingenter, der er fastsat i bilaget til denne forordning.
Artikel 3
Toldkontingenterne i bilaget forvaltes af Kommissionen i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 308a til 308c i forordning (EØF) nr. 2454/93.
Artikel 4
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. august 2013.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 30. juli 2013.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EUT L 354 af 21.12.2012, s. 1.
(2) EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1.
(3) EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1.
(4) EUT L 304 af 31.10.2012, s. 1.
BILAG
Uanset tariferingsbestemmelserne vedrørende den kombinerede nomenklatur anses ordlyden af varebeskrivelserne kun for vejledende, idet omfanget af præferenceordningen inden for rammerne af dette bilag bestemmes på grundlag af KN-koderne på tidspunktet for vedtagelsen af denne forordning.
Løbenummer |
KN-kode |
Varebeskrivelse |
Kontingentperiode |
Årlig kontingentmængde (i tons nettovægt, hvis andet ikke er fastsat) |
09.7230 |
0201 30 0202 30 |
Kød af hornkvæg, fersk, kølet eller frosset, udbenet kød |
Fra 1.8.2013 til 31.12.2013 |
2 334 |
Fra 1.1. til 31.12.2014 og for hver periode derefter fra 1.1. til 31.12. |
6 160 (1) |
|||
09.7231 |
0711 51 |
Svampe af slægten Agaricus foreløbigt konserverede, men ikke tilberedte til umiddelbar fortæring |
Fra 1.8.2013 til 31.12.2013 |
42 |
2003 10 |
Svampe af slægten Agaricus, tilberedt eller konserveret på anden måde end med eddike eller eddikesyre |
Fra 1.1. til 31.12.2014 og for hver periode derefter fra 1.1. til 31.12. |
105 (2) |
|
09.7232 |
2208 40 51 2208 40 99 |
Rom og anden spiritus fremstillet ved destillation af gærede sukkerrørsprodukter i beholdere med indhold over 2 liter |
Fra 1.8.2013 til 31.12.2013 |
625 hektoliter (udtrykt i ækvivalent ren alkohol) |
Fra 1.1. til 31.12.2014 og for hver periode derefter fra 1.1. til 31.12. |
1 600 hektoliter (udtrykt i ækvivalent ren alkohol) (3) |
|||
09.7233 |
0710 40 0711 90 30 2001 90 30 2004 90 10 2005 80 |
Sukkermajs |
Fra 1.8.2013 til 31.12.2013 |
84 |
2008 99 85 |
Majs, undtagen sukkermajs (Zea mays var. saccharata) tilberedt eller konserveret på anden måde, ikke tilsat alkohol eller sukker |
Fra 1.1. til 31.12.2014 og for hver periode derefter fra 1.1. til 31.12. |
210 (4) |
|
09.7234 |
0403 10 |
Yoghurt |
Fra 1.8.2013 til 31.12.2013 |
42 |
Fra 1.1. til 31.12.2014 og for hver periode derefter fra 1.1. til 31.12. |
105 (2) |
|||
09.7235 |
1701 13 1701 14 1701 91 1701 99 |
Rørsukker uden indhold af tilsatte smagsstoffer eller farvestoffer; rør- og roesukker samt kemisk ren sakkarose, i fast form, undtagen råsukker, uden indhold af tilsatte smagsstoffer eller farvestoffer |
Fra 1.8.2013 til 31.12.2013 |
25 834 (udtrykt i råsukkerækvivalent) |
Fra 1.1. til 31.12.2014 og for hver periode derefter fra 1.1. til 31.12. |
63 860 (udtrykt i råsukkerækvivalent) (5) |
|||
09.7236 |
Ex17049099 |
Andre sukkervarer uden indhold af kakao, med indhold af sakkarose på 70 vægtprocent og derover |
Fra 1.8.2013 til 31.12.2013 |
8 334 |
1806 10 30 1806 10 90 |
Kakaopulver med indhold af sakkarose eller isoglukose beregnet som sakkarose på 65 vægtprocent og derover |
Fra 1.1. til 31.12.2014 og for hver periode derefter fra 1.1. til 31.12. |
20 600 (6) |
|
Ex18062095 |
Andre tilberedte varer, i blokke, plader eller stænger af vægt over 2 kg, eller flydende, i pastaform, i pulverform, som granulater eller lignende, i pakninger af nettovægt over 2 kg, med indhold af kakaosmør på under 18 vægtprocent og af sakkarose på 70 vægtprocent eller derover |
|
|
|
Ex19019099 |
Andre tilberedte fødevarer fremstillet af mel, gryn, groft mel, stivelse eller maltekstrakt, også med indhold af kakao, såfremt dette udgør mindre end 40 % beregnet på et fuldstændig fedtfrit grundlag, med indhold af sakkarose på 70 vægtprocent og derover |
|
|
|
Ex20060031 Ex20060038 |
Frugter (undtagen tropiske frugter og ingefær), grøntsager nødder (undtagen tropiske nødder), frugtskaller og andre plantedele, tilberedt med sukker (afløbne, glaserede eller kandiserede), med indhold af sakkarose på 70 vægtprocent og derover |
|
|
|
Ex20079110 Ex20079920 Ex20079931 Ex20079933 Ex20079935 Ex20079939 |
Syltetøj, frugtgelé, marmelade, frugt- eller nøddepuré samt frugt- eller nøddemos, fremstillet ved kogning, med indhold af sakkarose på 70 vægtprocent og derover |
|
|
|
Ex20 09 |
Frugt- (undtagen tomatsaft, safter af tropiske frugter og blandinger af safter af tropiske frugter) og grøntsagssafter med en værdi pr. 100 kg netto på 30 EUR og derunder, ugærede og ikke tilsat alkohol, med indhold af tilsat sukker på 30 vægtprocent og derover |
|
|
|
Ex21011298 Ex21012098 |
Varer tilberedt på basis af kaffe, te eller maté, med indhold af sakkarose på 70 vægtprocent og derover |
|
|
|
Ex21069098 |
Tilberedte næringsmidler, ikke andetsteds tariferet, med indhold af sakkarose på 70 vægtprocent og derover |
|
|
|
Ex33021029 |
Blandinger af lugtstoffer samt blandinger på basis af et eller flere af disse stoffer af den art der anvendes i drikkevareindustrien indeholdende samtlige de smagsstoffer, der kendetegner en bestemt drik, med et virkeligt alkoholindhold på under 0,5 % vol., med indhold af sakkarose på 70 vægtprocent og derover |
|
|
|
09.7237 |
0402 99 |
Mælk og fløde, tilsat sukker eller andre sødemidler, ikke i pulverform, som granulat eller i anden fast form |
Fra 1.8.2013 til 31.12.2013 |
42 |
Fra 1.1. til 31.12.2014 og for hver periode derefter fra 1.1. til 31.12. |
105 (2) |
(1) Med en årlig stigning på 560 ton fra 2015.
(2) Med en årlig stigning på 5 ton fra 2015.
(3) Med en årlig stigning på 100 hektoliter (udtrykt i ækvivalent ren alkohol) fra 2015.
(4) Med en årlig stigning på 10 ton fra 2015.
(5) Med en årlig stigning på 1 860 ton (udtrykt i råsukkerækvivalent) fra 2015.
(6) Med en årlig stigning på 600 ton fra 2015.
31.7.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 204/47 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 742/2013
af 30. juli 2013
om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),
under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (2), særlig artikel 136, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning. |
(2) |
Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
De faste importværdier som omhandlet i artikel 136 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 30. juli 2013.
På Kommissionens vegne For formanden
Jerzy PLEWA
Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter
(1) EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.
(2) EUT L 157 af 15.6.2011, s. 1.
BILAG
Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager
(EUR/100 kg) |
||
KN-kode |
Tredjelandskode (1) |
Fast importværdi |
0707 00 05 |
TR |
147,7 |
ZZ |
147,7 |
|
0709 93 10 |
TR |
124,7 |
ZZ |
124,7 |
|
0805 50 10 |
AR |
78,1 |
BO |
73,4 |
|
CL |
73,3 |
|
TR |
71,0 |
|
UY |
86,6 |
|
ZA |
93,5 |
|
ZZ |
79,3 |
|
0806 10 10 |
CL |
140,3 |
EG |
221,6 |
|
MA |
158,2 |
|
MX |
242,3 |
|
TR |
174,6 |
|
ZZ |
187,4 |
|
0808 10 80 |
AR |
135,2 |
BR |
96,6 |
|
CL |
121,1 |
|
CN |
111,1 |
|
NZ |
141,8 |
|
US |
151,0 |
|
ZA |
125,9 |
|
ZZ |
126,1 |
|
0808 30 90 |
AR |
96,7 |
CL |
149,3 |
|
NZ |
112,3 |
|
TR |
161,6 |
|
ZA |
109,6 |
|
ZZ |
125,9 |
|
0809 10 00 |
TR |
192,1 |
ZZ |
192,1 |
|
0809 29 00 |
CA |
303,6 |
TR |
339,3 |
|
ZZ |
321,5 |
|
0809 30 |
TR |
147,1 |
ZZ |
147,1 |
|
0809 40 05 |
BA |
57,9 |
TR |
115,1 |
|
XS |
66,6 |
|
ZZ |
79,9 |
(1) Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.
DIREKTIVER
31.7.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 204/49 |
KOMMISSIONENS DIREKTIV 2013/44/EU
af 30. juli 2013
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF med henblik på at optage pulveriseret majskolbe som et aktivt stof i bilag I og I A hertil
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter (1), særlig artikel 16, stk. 2, andet afsnit, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I Kommissionens forordning (EF) nr. 1451/2007 af 4. december 2007 om den anden fase af det tiårs arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 16, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF om markedsføring af biocidholdige produkter (2), er der opstillet en liste over aktive stoffer, som skal vurderes med henblik på eventuel optagelse i bilag I, I A eller I B til direktiv 98/8/EF. Denne liste omfatter pulveriseret majskolbe. |
(2) |
I henhold til forordning (EF) nr. 1451/2007 er pulveriseret majskolbe vurderet i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i direktiv 98/8/EF til anvendelse i produkttype 14, rodenticider, jf. bilag V til direktiv 98/8/EF. |
(3) |
Grækenland blev udpeget som rapporterende medlemsstat og sendte den kompetente myndigheds rapport sammen med en henstilling til Kommissionen den 22. oktober 2009 i overensstemmelse med artikel 14, stk. 4 og 6, i forordning (EF) nr. 1451/2007. |
(4) |
Medlemsstaterne og Kommissionen har sammen med ansøgeren gennemgået den kompetente myndigheds rapport. I overensstemmelse med artikel 15, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1451/2007 er resultaterne af vurderingen indføjet i en vurderingsrapport i Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter den 21. september 2012. |
(5) |
Det fremgår af vurderingsrapporten, at biocidholdige produkter, der anvendes som rodenticider og indeholder pulveriseret majskolbe, kan forventes at overholde kravene i artikel 5 i direktiv 98/8/EF, og den henstiller derfor, at pulveriseret majskolbe optages til anvendelse i produkttype 14 i bilag I til nævnte direktiv. Denne henstilling bør følges. |
(6) |
Ligeledes fremgår det af vurderingsrapporten, at biocidholdige produkter, der anvendes som rodenticider og indeholder pulveriseret majskolbe, kun forventes at udgøre en meget lille risiko for mennesker, dyr uden for målgruppen og miljøet, særlig hvad angår de anvendelser, der blev undersøgt og fremlagt i vurderingsrapporten, dvs. anvendelse i form af pellets i tørre omgivelser. Det henstilles derfor i rapporten, at pulveriseret majskolbe optages til denne anvendelse i bilag I A til direktiv 98/8/EF. Denne henstilling bør følges. |
(7) |
I henhold til gældende praksis og i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, i direktiv 98/8/EF, bør optagelsen af det aktive stof begrænses til ti år. |
(8) |
Ikke alle potentielle anvendelser og eksponeringsscenarier er blevet vurderet på EU-plan. Det bør derfor kræves, at medlemsstaterne vurderer de anvendelser eller eksponeringsscenarier og de risici for befolkningsgrupper og delmiljøer, der ikke har været behandlet repræsentativt i risikovurderingen på EU-plan, og sikrer, at der i forbindelse med udstedelse af produktgodkendelser træffes passende foranstaltninger eller stilles specifikke betingelser, som begrænser de konstaterede risici til et acceptabelt omfang. |
(9) |
Bestemmelserne i dette direktiv bør anvendes samtidigt i alle medlemsstaterne for at sikre ligebehandling af biocidholdige produkter i produkttype 14, som indeholder det aktive stof pulveriseret majskolbe, på EU-markedet og også lette den korrekte funktion af markedet for biocidholdige produkter generelt. |
(10) |
Før et aktivt stof optages i bilag I og I A til direktiv 98/8/EF, bør medlemsstaterne og de berørte parter have en rimelig frist til at forberede sig, så de kan opfylde de nye krav, optagelsen medfører, og så det sikres, at ansøgere, der har udarbejdet dossierer, fuldt ud kan udnytte databeskyttelsesperioden på ti år, der i henhold til artikel 12, stk. 1, litra c), nr. ii), i direktiv 98/8/EF indledes på datoen for optagelsen. |
(11) |
Efter optagelsen bør medlemsstaterne have en rimelig frist til at gennemføre bestemmelserne i artikel 16, stk. 3, i direktiv 98/8/EF. |
(12) |
Direktiv 98/8/EF bør derfor ændres. |
(13) |
I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter (3) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. |
(14) |
Det udvalg, der er nedsat ved artikel 28, stk. 1, i direktiv 98/8/EF, har ikke afgivet nogen udtalelse om foranstaltningerne i dette direktiv, og derfor har Kommissionen forelagt Rådet et forslag til foranstaltninger og fremsendt forslaget til Europa-Parlamentet. Da Rådet ikke traf afgørelse inden for den frist på to måneder, der er fastsat i artikel 5a i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (4), forelagde Kommissionen straks forslaget for Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet har ikke inden for fristen på fire måneder efter forelæggelsen af forslaget modsat sig foranstaltningerne — |
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
Bilag I og I A til direktiv 98/8/EF ændres som angivet i bilaget.
Artikel 2
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 31. januar 2014 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.
De anvender disse love og bestemmelser fra den 1. februar 2015.
Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 3
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 4
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 30. juli 2013.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EFT L 123 af 24.4.1998, s. 1.
(2) EUT L 325 af 11.12.2007, s. 3.
(3) EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.
(4) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
BILAG
1) |
Følgende punkt indsættes i bilag I til direktiv 98/8/EF:
|
2) |
Følgende punkt indsættes i bilag I A til direktiv 98/8/EF:
|
(1) Renheden som angivet i denne kolonne var den mindste renhedsgrad for det aktive stof, der er anvendt til vurderingen efter artikel 11. Det aktive stof i det produkt, der markedsføres, kan have samme eller en anden renhedsgrad, hvis der er påvist teknisk ækvivalens med det vurderede stof.
(2) For produkter, som indeholder mere end ét aktivt stof, der er omfattet af artikel 16, stk. 2, er fristen for overholdelse af artikel 16, stk. 3, det sidste af dets aktive stoffer, der optages i dette bilag. For produkter, for hvilke den første godkendelse er tildelt senere end 120 dage inden fristen for overholdelse af artikel 16, stk. 3, og der er forelagt en komplet ansøgning om gensidig anerkendelse efter artikel 4, stk. 1, inden 60 dage efter udstedelsen af den første godkendelse, forlænges fristen for overholdelse af artikel 16, stk. 3, for den pågældende ansøgning til 120 dage efter datoen for modtagelse af den komplette ansøgning om gensidig anerkendelse. For produkter, for hvilke en medlemsstat har foreslået at fravige en gensidig anerkendelse i overensstemmelse med artikel 4, stk. 4, forlænges fristen for at overholde artikel 16, stk. 3, til tredive dage efter datoen for vedtagelse af Kommissionens afgørelse i henhold til artikel 4, stk. 4, andet afsnit.
(3) Med henblik på gennemførelsen af de fælles principper i bilag VI findes indholdet og konklusionerne af vurderingsrapporterne på Kommissionens websted: http://ec.europa.eu/comm/environment/biocides/index.htm
(4) Med henblik på gennemførelsen af de fælles principper i bilag VI findes indholdet og konklusionerne af vurderingsrapporterne på Kommissionens websted: http://ec.europa.eu/comm/environment/biocides/index.htm
AFGØRELSER
31.7.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 204/52 |
RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE 2013/409/FUSP
af 30. juli 2013
om gennemførelse af afgørelse 2011/72/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 31, stk. 2,
under henvisning til Rådets afgørelse 2011/72/FUSP af 31. januar 2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien (1), særlig artikel 2, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Rådet vedtog den 31. januar 2011 afgørelse 2011/72/FUSP. |
(2) |
Oplysningerne om tre personer i listen over personer og enheder i bilaget til afgørelse 2011/72/FUSP bør ændres, og der bør udarbejdes nye begrundelser for deres opførelse på listen. |
(3) |
Bilaget til afgørelse 2011/72/FUSP bør ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Bilaget til afgørelse 2011/72/FUSP ændres som angivet i bilaget til denne afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 30. juli 2013.
På Rådets vegne
L. LINKEVIČIUS
Formand
(1) EUT L 28 af 2.2.2011, s. 62.
BILAG
Oplysningerne om personerne i listen over personer og enheder i bilaget til afgørelse 2011/72/FUSP opført nedenfor erstattes af følgende oplysninger:
|
Navn |
Identificerende oplysninger |
Begrundelse |
1. |
Mohamed Ben Moncef Ben Mohamed TRABELSI |
Tuneser, født den 7. januar 1980 i Sabha-Libye, søn af Yamina SOUIEI, administrerende direktør, gift med Inès LEJRI, bosiddende Résidence de l'Etoile du Nord — suite B – 7. etage — lejl. nr. 25 — Centre urbain du nord — Cité El Khadra — Tunis, indehaver af nationalt id-kort med nr. 04524472. |
Person, der er genstand for de tunesiske myndigheders retslige efterforskning for så vidt angår medvirken til misbrug af en embedsmands stilling (i dette tilfælde den tidligere administrerende direktør for Société Tunisienne de Banque og den tidligere administrerende direktør for Banque Nationale Agricole) med henblik på at skaffe en tredjemand en uberettiget fordel og forvolde administrationen skade. |
2. |
Fahd Mohamed Sakher Ben Moncef Ben Mohamed Hfaiez MATERI |
Tuneser, født den 2. december 1981 i Tunis, søn af Naïma BOUTIBA, gift med Nesrine BEN ALI, indehaver af nationalt id-kort med nr. 04682068. |
Person, der er genstand for de tunesiske myndigheders retslige efterforskning for så vidt angår ulovlig påvirkning af en offentlig embedsmand (tidligere præsident Ben Ali) med henblik på direkte eller indirekte at opnå en fordel for en anden person, medvirken til embedsmisbrug udøvet af en offentlig embedsmand (tidligere præsident Ben Ali) med henblik på at skaffe en tredjemand en uberettiget fordel og forårsage tab for administrationen og medvirken til en offentlig embedsmands uretmæssige anvendelse af tunesiske offentlige midler (tidligere præsident Ben Ali). |
3. |
Mohamed Slim Ben Mohamed Hassen Ben Salah CHIBOUB |
Tuneser, født den 13. januar 1959, søn af Leïla CHAIBI, gift med Dorsaf BEN ALI, administrerende direktør, bosiddende rue du Jardin — Sidi Bousaid — Tunis, indehaver af nationalt id-kort med nr. 00400688. |
Person, der er genstand for de tunesiske myndigheders retslige efterforskning for så vidt angår ulovlig påvirkning af en embedsmand (i dette tilfælde tidligere præsident Ben Ali) med henblik på direkte eller indirekte at opnå fordele for andre og medvirken til misbrug af en embedsmands stilling med henblik på at skaffe en tredjemand en uberettiget fordel og forårsage tab for administrationen. |
31.7.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 204/54 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE
af 10. juli 2013
om EU-tilskud til medlemsstaternes programmer for 2013 for fiskerikontrol
(meddelt under nummer C(2013) 4256)
(Kun den bulgarske, den danske, den engelske, den estiske, den finske, den franske, den græske, den italienske, den litauiske, den maltesiske, den nederlandske, den polske, den portugisiske, den rumænske, den slovenske, den spanske, den svenske og den tyske udgave er autentiske)
(2013/410/EU)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 861/2006 af 22. maj 2006 om EF-finansieringsforanstaltninger til gennemførelse af den fælles fiskeripolitik og havretten, særlig artikel 21 (1), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Kommissionen fastsatte i sin skrivelse af 9. oktober 2012 de prioriterede områder, som vil få tilskud fra Unionen inden for rammerne af programmerne for fiskerikontrol. I de prioriterede områder indgår forbedringer i medlemsstaternes kontrolordninger, måling af maskineffekt og sporbarheden af fiskevarer. Endvidere præciserede Kommissionen i sin skrivelse af 14. maj 2012, hvilke krav operatørerne og medlemsstaterne skal opfylde, når de investerer i sporbarhedsprojekter. |
(2) |
Medlemsstaterne har i henhold til artikel 20 i forordning (EF) nr. 861/2006 sendt Kommissionen deres fiskerikontrolprogrammer for 2013 sammen med ansøgninger om EU-tilskud til udgifterne til gennemførelse af projekterne i disse programmer. |
(3) |
På dette grundlag og som følge af de budgetmæssige begrænsninger er der givet afslag på de ansøgninger i programmerne om EU-tilskud, der vedrører ikke-prioriterede foranstaltninger såsom installering af automatiske identifikationssystemer (AIS) om bord på fiskerfartøjer, uddannelsesprojekter, der ingen sammenhæng har til forbedringerne i medlemsstaternes kontrolordninger, samt køb eller modernisering af skibe og luftfartøjer til fiskerikontrol, eftersom de ikke indgår i de prioriterede områder. |
(4) |
Der bør fastsættes maksimumsbeløb og satser for EU-tilskuddet inden for beløbsgrænserne i artikel 15 i forordning (EF) nr. 861/2006 og betingelser for ydelse af et sådant tilskud. |
(5) |
Det er vigtigt at sikre, at sporbarhedsprojekterne udvikles på grundlag af internationalt anerkendte standarder i henhold til artikel 67, stk. 8, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011 af 8. april 2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (2). |
(6) |
Ansøgningerne om EU-tilskud er blevet vurderet for at se, om de er i overensstemmelse med reglerne i Kommissionens forordning (EF) nr. 391/2007 af 11. april 2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 861/2006 for så vidt angår medlemsstaternes udgifter til gennemførelsen af overvågnings- og kontrolordningerne under den fælles fiskeripolitik (3). |
(7) |
Kommissionen har vurderet projekter, hvor udgifterne ikke overstiger 40 000 EUR ekskl. moms, og har udvalgt dem, der er berettigede til EU-medfinansiering på basis af de forbedringer, de forventes at tilføre kontrolordningerne i de ansøgende medlemsstater. |
(8) |
For at fremme investeringer inden for Kommissionens prioriterede områder og i betragtning af den økonomiske krises negative indvirkning på medlemsstaternes budgetter bør der inden for grænserne i artikel 15 i forordning (EF) nr. 861/2006 fastsættes en høj medfinansieringssats for udgifter til disse prioriterede områder. |
(9) |
For at være tilskudsberettigede skal automatiske fartøjslokaliseringsanordninger og elektroniske registrerings- og indberetningsanordninger om bord på fiskerfartøjer opfylde kravene i gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011. |
(10) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Fiskeri og Akvakultur — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Genstand
Ved denne afgørelse fastsættes det, at der kan ydes et EU-tilskud til dækning af medlemsstaternes udgifter i 2013 til gennemførelse af overvågnings- og kontrolordningerne under den fælles fiskeripolitik, jf. artikel 8, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 861/2006.
Artikel 2
Afvikling af uindfriede forpligtelser
Medlemsstaterne foretager alle betalinger, som de anmoder om refusion af, senest den 30. juni 2017. Betalinger, som medlemsstaterne foretager efter denne dato, er ikke refusionsberettigede. De budgetbevillinger, der vedrører denne afgørelse, vil blive frigjort senest den 31. december 2018.
Artikel 3
Ny teknologi og it-net
1. Til projekter omhandlet i bilag I kan der ydes et tilskud på 90 % af de støtteberettigede udgifter inden for de beløbsgrænser, der er fastsat i nævnte bilag, til etablering af ny teknologi og it-net, så dataindsamlingen og -forvaltningen i forbindelse med fiskeriovervågning og -kontrol bliver effektiv og sikker, og til kontrol af maskineffekten.
2. Unionens tilskud til sporbarhedsprojekter begrænses til 1 000 000 EUR for investeringer gennemført af medlemsstaternes myndigheder og til 250 000 EUR for private investeringer. Højst to projekter pr. privat operatør kan godkendes pr. medlemsstat og pr. finansieringsafgørelse. Det samlede antal sporbarhedsprojekter, som gennemføres af private operatører, begrænses til otte pr. medlemsstat og pr. finansieringsafgørelse.
3. For at være støtteberettigede i henhold til stk. 2 skal alle de projekter, der medfinansieres i henhold til denne afgørelse, opfylde kravene i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (4) og gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011.
4. Til alle øvrige projekter, som er opført i bilag I, kan der ydes tilskud på 50 % af de støtteberettigede udgifter inden for de beløbsgrænser, der er fastsat i nævnte bilag.
Artikel 4
Automatiske fartøjslokaliseringsanordninger
1. Til dækning af udgifter til de i bilag II nævnte projekter vedrørende anskaffelse og installering om bord på fiskerfartøjer af automatiske lokaliseringsanordninger, der gør det muligt for fartøjsovervågningscentre at fjernovervåge fiskeriet ved hjælp af et fartøjsovervågningssystem (FOS), kan der ydes et tilskud på 90 % af de støtteberettigede udgifter inden for de grænser, der er fastsat i nævnte bilag.
2. Det i stk. 1 nævnte tilskud beregnes på grundlag af en pris på højst 2 500 EUR pr. fartøj.
3. For at være støtteberettigede i henhold til stk. 1 skal automatiske fartøjslokaliseringsanordninger opfylde kravene i Kommissionens forordning (EF) nr. 2244/2003 (5).
Artikel 5
Elektroniske registrerings- og indberetningssystemer
Til dækning af udgifter til de i bilag III omhandlede projekter vedrørende udvikling, anskaffelse og installering af og teknisk bistand til de komponenter, der er nødvendige for elektroniske registrerings- og indberetningssystemer (ERS), som muliggør effektiv og sikker udveksling af data i forbindelse med overvågning og kontrol af fiskeriet, kan der ydes et tilskud på 90 % af de støtteberettigede udgifter inden for de beløbsgrænser, der er fastsat i nævnte bilag.
Artikel 6
Elektroniske registrerings- og indberetningsanordninger
1. Til dækning af udgifter til de i bilag IV nævnte projekter vedrørende anskaffelse og installering om bord på fiskerfartøjer af ERS-anordninger, der muliggør elektronisk registrering og indberetning af fiskeridata til et fiskeriovervågningscenter, kan der ydes et tilskud på 90 % af de støtteberettigede udgifter inden for de beløbsgrænser, der er fastsat i nævnte bilag.
2. Det tilskud, der er nævnt i stk. 1, beregnes på grundlag af en pris på højst 3 000 EUR pr. fartøj, jf. dog stk. 4.
3. For at være støtteberettigede skal ERS-anordninger opfylde kravene i gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011.
4. For anordninger, der kombinerer ERS- og FOS-funktioner, og som opfylder kravene i gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011, beregnes det i stk. 1 nævnte tilskud på grundlag af en pris på højst 4 500 EUR pr. fartøj.
Artikel 7
Pilotprojekter
Hvad angår de i bilag V omhandlede projekter kan der til afholdelsen af udgifter til pilotprojekter vedrørende nye kontrolteknologier ydes et finansielt bidrag på 50 % af de støtteberettigede udgifter inden for de grænser, der er fastsat i bilaget.
Artikel 8
Maksimalt EU-tilskud
Det maksimale EU-tilskud pr. medlemsstat er som følger:
(EUR) |
|||
Medlemsstat |
Forventede udgifter til det nationale fiskerikontrolprogram |
Udgifter til projekter udvalgt efter denne afgørelse |
Maksimalt EU-tilskud |
Belgien |
1 369 250 |
1 369 250 |
1 232 325 |
Bulgarien |
15 339 |
15 339 |
13 805 |
Danmark |
6 801 633 |
5 226 502 |
4 691 350 |
Tyskland |
17 502 400 |
4 291 800 |
3 794 200 |
Estland |
280 000 |
280 000 |
252 000 |
Irland |
1 200 000 |
1 200 000 |
1 080 000 |
Grækenland |
1 370 029 |
1 370 029 |
1 153 026 |
Spanien |
12 186 266 |
9 137 042 |
7 562 370 |
Frankrig |
5 373 796 |
5 363 796 |
4 811 416 |
Italien |
7 480 000 |
2 160 000 |
1 944 000 |
Cypern |
600 000 |
600 000 |
540 000 |
Letland |
192 735 |
192 735 |
173 462 |
Litauen |
389 539 |
389 539 |
350 585 |
Malta |
1 375 002 |
1 228 802 |
636 605 |
Nederlandene |
3 264 205 |
2 389 410 |
2 142 252 |
Polen |
3 422 251 |
3 322 251 |
2 990 026 |
Portuga |
1 608 900 |
703 500 |
633 150 |
Rumænien |
769 000 |
419 000 |
313 100 |
Slovenien |
315 100 |
293 400 |
241 500 |
Finland |
1 682 500 |
1 682 500 |
1 514 250 |
Sverige |
1 392 838 |
1 392 838 |
1 253 555 |
Det Forenede Kongerige |
1 039 444 |
1 039 444 |
816 423 |
I alt |
69 630 227 |
44 067 177 |
38 139 400 |
Artikel 9
Adressater
Denne afgørelse er rettet til Kongeriget Belgien, Republikken Bulgarien, Kongeriget Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Estland, Irland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Republikken Cypern, Den Italienske Republik, Republikken Letland, Republikken Litauen, Republikken Malta, Kongeriget Nederlandene, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Rumænien, Republikken Slovenien, Republikken Finland, Kongeriget Sverige og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.
Udfærdiget i Bruxelles, den 10. juli 2013.
På Kommissionens vegne
Maria DAMANAKI
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 160 af 14.6.2006, s. 1.
(2) EUT L 112 af 30.4.2011, s. 1.
(3) EUT L 97 af 12.4.2007, s. 30.
(4) EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.
(5) EUT L 333 af 20.12.2003, s. 17.
BILAG I
NY TEKNOLOGI OG IT-NET
(EUR) |
|||
Medlemsstat og projektkode |
Forventede udgifter til det nationale fiskerikontrolprogram |
Udgifter til projekter udvalgt efter denne afgørelse |
Maksimalt EU-tilskud |
Belgien |
|||
BE/13/01 |
240 000 |
240 000 |
216 000 |
BE/13/02 |
30 000 |
30 000 |
27 000 |
BE/13/03 |
30 000 |
30 000 |
27 000 |
BE/13/05 |
60 000 |
60 000 |
54 000 |
BE/13/06 |
30 000 |
30 000 |
27 000 |
BE/13/08 |
4 250 |
4 250 |
3 825 |
BE/13/09 |
825 000 |
825 000 |
742 500 |
Sub-Total |
1 219 250 |
1 219 250 |
1 097 325 |
Bulgarien |
|||
BG/13/01 |
15 339 |
15 339 |
13 805 |
Sub-Total |
15 339 |
15 339 |
13 805 |
Danmark |
|||
DK/13/01 |
536 215 |
536 215 |
482 593 |
DK/13/03 |
402 161 |
402 161 |
361 945 |
DK/13/04 |
335 134 |
0 |
0 |
DK/13/05 |
268 107 |
268 107 |
241 297 |
DK/13/06 |
335 134 |
335 134 |
301 621 |
DK/13/07 |
536 215 |
0 |
0 |
DK/13/08 |
201 080 |
201 080 |
180 972 |
DK/13/09 |
134 054 |
134 054 |
120 648 |
DK/13/10 |
335 134 |
335 134 |
301 621 |
DK/13/11 |
402 161 |
402 161 |
361 945 |
DK/13/12 |
100 540 |
0 |
0 |
DK/13/13 |
134 054 |
0 |
0 |
DK/13/14 |
536 215 |
536 215 |
482 593 |
DK/13/15 |
201 080 |
0 |
0 |
DK/13/16 |
268 107 |
0 |
0 |
DK/13/17 |
1 125 000 |
1 125 000 |
1 000 000 |
DK/13/18 |
73 000 |
73 000 |
65 700 |
DK/13/19 |
275 000 |
275 000 |
247 500 |
DK/13/20 |
268 107 |
268 107 |
241 296 |
Sub-Total |
6 466 498 |
4 891 368 |
4 389 731 |
Tyskland |
|||
DE/13/09 |
60 000 |
60 000 |
54 000 |
DE/13/10 |
75 000 |
75 000 |
67 500 |
DE/13/12 |
90 000 |
90 000 |
81 000 |
DE/13/15 |
2 880 000 |
2 880 000 |
2 592 000 |
DE/13/14 |
170 000 |
170 000 |
153 000 |
DE/13/17 |
353 800 |
353 800 |
250 000 |
DE/13/18 |
110 000 |
110 000 |
99 000 |
DE/13/19 |
350 000 |
0 |
0 |
DE/13/20 |
95 000 |
0 |
0 |
DE/13/21 |
443 100 |
0 |
0 |
DE/13/22 |
650 000 |
0 |
0 |
DE/13/23 |
970 000 |
0 |
0 |
DE/13/24 |
275 000 |
0 |
0 |
DE/13/25 |
420 000 |
0 |
0 |
DE/13/26 |
250 000 |
0 |
0 |
DE/13/27 |
105 500 |
105 500 |
94 950 |
Sub-Total |
7 297 400 |
3 844 300 |
3 391 450 |
Grækenland |
|||
EL/13/02 |
300 000 |
300 000 |
270 000 |
EL/13/03 |
200 000 |
200 000 |
100 000 |
EL/13/04 |
300 000 |
300 000 |
270 000 |
EL/13/05 |
50 000 |
50 000 |
45 000 |
EL/13/06 |
50 000 |
50 000 |
45 000 |
EL/13/08 |
169 694 |
169 694 |
152 724 |
EL/13/09 |
230 335 |
230 335 |
207 302 |
Sub-Total |
1 300 029 |
1 300 029 |
1 090 026 |
Irland |
|||
IE/13/01 |
50 000 |
50 000 |
45 000 |
IE/13/02 |
50 000 |
50 000 |
45 000 |
Sub-Total |
100 000 |
100 000 |
90 000 |
Spanien |
|||
ES/13/01 |
651 500 |
651 500 |
325 750 |
ES/13/02 |
205 971 |
205 971 |
185 374 |
ES/13/03 |
377 698 |
377 698 |
339 928 |
ES/13/04 |
252 976 |
252 976 |
227 678 |
ES/13/05 |
256 514 |
256 514 |
230 863 |
ES/13/06 |
527 423 |
527 423 |
474 680 |
ES/13/07 |
298 291 |
298 291 |
268 462 |
ES/13/09 |
353 996 |
353 996 |
318 596 |
ES/13/10 |
63 457 |
63 457 |
57 111 |
ES/13/11 |
72 922 |
72 922 |
65 630 |
ES/13/12 |
183 900 |
183 900 |
165 510 |
ES/13/13 |
215 814 |
215 814 |
194 233 |
ES/13/14 |
786 000 |
786 000 |
707 400 |
ES/13/15 |
186 567 |
186 567 |
167 910 |
ES/13/16 |
367 543 |
367 543 |
330 789 |
ES/13/17 |
186 754 |
186 754 |
168 079 |
ES/13/18 |
178 000 |
178 000 |
160 200 |
ES/13/20 |
115 000 |
115 000 |
103 500 |
ES/13/21 |
230 000 |
230 000 |
207 000 |
ES/13/22 |
142 400 |
0 |
0 |
ES/13/23 |
25 000 |
25 000 |
22 500 |
ES/13/24 |
90 000 |
90 000 |
81 000 |
ES/13/25 |
250 000 |
0 |
0 |
ES/13/27 |
160 000 |
0 |
0 |
ES/13/29 |
95 557 |
95 557 |
86 001 |
ES/13/30 |
95 410 |
95 410 |
85 869 |
ES/13/33 |
33 000 |
33 000 |
29 700 |
ES/13/34 |
54 000 |
54 000 |
48 600 |
ES/13/35 |
681 000 |
0 |
0 |
ES/13/36 |
780 000 |
0 |
0 |
ES/13/37 |
518 710 |
518 710 |
250 000 |
ES/13/39 |
258 000 |
258 000 |
232 200 |
ES/13/40 |
481 698 |
481 698 |
250 000 |
ES/13/41 |
379 119 |
263 294 |
236 966 |
Sub-Total |
9 554 220 |
7 424 995 |
6 021 529 |
Frankrig |
|||
FR/13/02 |
180 000 |
180 000 |
162 000 |
FR/13/03 |
150 000 |
150 000 |
135 000 |
FR/13/04 |
400 000 |
400 000 |
360 000 |
FR/13/06 |
1 000 300 |
1 000 300 |
900 270 |
FR/13/07 |
1 080 600 |
1 080 600 |
972 540 |
FR/13/08 |
1 080 600 |
1 080 600 |
972 540 |
FR/13/09 |
211 500 |
211 500 |
190 350 |
FR/13/10 |
269 350 |
269 350 |
242 415 |
FR/13/11 |
51 446 |
51 446 |
46 301 |
Sub-Total |
4 423 796 |
4 423 796 |
3 981 416 |
Italien |
|||
IT/13/01 |
260 000 |
260 000 |
234 000 |
IT/13/02 |
120 000 |
0 |
0 |
IT/13/03 |
500 000 |
500 000 |
450 000 |
IT/13/04 |
1 000 000 |
1 000 000 |
900 000 |
IT/13/05 |
300 000 |
300 000 |
270 000 |
IT/13/07 |
800 000 |
0 |
0 |
IT/13/08 |
2 000 000 |
0 |
0 |
IT/13/09 |
2 400 000 |
0 |
0 |
Sub-Total |
7 380 000 |
2 060 000 |
1 854 000 |
Cypern |
|||
CY/13/01 |
50 000 |
50 000 |
45 000 |
CY/13/02 |
150 000 |
150 000 |
135 000 |
CY/13/03 |
400 000 |
400 000 |
360 000 |
Sub-Total |
600 000 |
600 000 |
540 000 |
Letland |
|||
LV/13/01 |
11 200 |
11 200 |
10 080 |
LV/13/02 |
58 350 |
58 350 |
52 515 |
LV/13/03 |
123 185 |
123 185 |
110 867 |
Sub-Total |
192 735 |
192 735 |
173 462 |
Litauen |
|||
LT/13/01 |
144 810 |
144 810 |
130 329 |
LT/13/03 |
13 033 |
13 033 |
11 730 |
Sub-Total |
157 843 |
157 843 |
142 059 |
Malta |
|||
MT/13/01 |
55 510 |
55 510 |
49 959 |
MT/13/02 |
1 173 292 |
1 173 292 |
586 646 |
Sub-Total |
1 228 802 |
1 228 802 |
636 605 |
Nederlandene |
|||
NL/13/01 |
278 172 |
278 172 |
250 000 |
NL/13/02 |
277 862 |
277 862 |
250 000 |
NL/13/03 |
286 364 |
286 364 |
250 000 |
NL/13/04 |
276 984 |
276 984 |
249 285 |
NL/13/05 |
129 398 |
129 398 |
116 458 |
NL/13/06 |
200 000 |
0 |
0 |
NL/13/07 |
230 000 |
0 |
0 |
NL/13/08 |
36 120 |
36 120 |
32 508 |
NL/13/09 |
89 860 |
0 |
0 |
NL/13/10 |
129 500 |
129 500 |
116 550 |
NL/13/11 |
125 010 |
125 010 |
112 450 |
NL/13/12 |
72 908 |
0 |
0 |
NL/13/13 |
282 027 |
0 |
0 |
NL/13/14 |
200 000 |
200 000 |
180 000 |
NL/13/15 |
400 000 |
400 000 |
360 000 |
NL/13/16 |
50 000 |
50 000 |
45 000 |
Sub-Total |
3 064 205 |
2 189 410 |
1 962 251 |
Polen |
|||
PL/13/04 |
1 000 000 |
1 000 000 |
900 000 |
PL/13/05 |
540 000 |
440 000 |
396 000 |
PL/13/06 |
227 350 |
227 350 |
204 615 |
PL/13/07 |
240 300 |
240 300 |
216 270 |
PL/13/08 |
172 600 |
172 600 |
155 340 |
PL/13/09 |
323 000 |
323 000 |
290 700 |
PL/13/10 |
208 760 |
208 760 |
187 884 |
PL/13/11 |
416 000 |
416 000 |
374 400 |
PL/13/12 |
40 500 |
40 500 |
36 450 |
Sub-Total |
3 168 510 |
3 068 510 |
2 761 659 |
Portugal |
|||
PT/13/01 |
834 000 |
0 |
0 |
Sub-Total |
834 000 |
0 |
0 |
Rumænien |
|||
RO/13/03 |
155 000 |
155 000 |
139 500 |
RO/13/04 |
120 000 |
120 000 |
60 000 |
RO/13/05 |
40 000 |
40 000 |
20 000 |
RO/13/06 |
104 000 |
104 000 |
93 600 |
Sub-Total |
419 000 |
419 000 |
313 100 |
Slovenien |
|||
SI/13/01 |
42 000 |
42 000 |
37 800 |
SI/13/02 |
7 300 |
0 |
0 |
SI/13/03 |
1 200 |
1 200 |
600 |
SI/13/04 |
14 400 |
0 |
0 |
SI/13/05 |
5 000 |
5 000 |
2 500 |
SI/13/06 |
1 200 |
1 200 |
600 |
SI/13/07 |
40 000 |
40 000 |
36 000 |
SI/13/08 |
40 000 |
40 000 |
36 000 |
SI/13/10 |
45 000 |
45 000 |
40 500 |
SI/13/12 |
49 000 |
49 000 |
24 500 |
SI/13/13 |
20 000 |
20 000 |
18 000 |
Sub-Total |
265 100 |
243 400 |
196 500 |
Finland |
|||
FI/13/01 |
1 000 000 |
1 000 000 |
900 000 |
FI/13/03 |
200 000 |
200 000 |
180 000 |
FI/13/04 |
150 000 |
150 000 |
135 000 |
Sub-Total |
1 350 000 |
1 350 000 |
1 215 000 |
Sverige |
|||
SE/13/01 |
348 210 |
348 210 |
313 389 |
SE/13/02 |
464 280 |
464 280 |
417 852 |
SE/13/03 |
580 348 |
580 348 |
522 314 |
Sub-Total |
1 392 838 |
1 392 838 |
1 253 555 |
Det Forenede Kongerige |
|||
UK/13/01 |
496 155 |
496 155 |
446 539 |
Sub-Total |
496 155 |
496 155 |
446 539 |
I alt |
50 925 720 |
36 617 770 |
31 570 012 |
BILAG II
AUTOMATISKE FARTØJSLOKALISERINGSANORDNINGER
(EUR) |
|||
Medlemsstat og projektkode |
Forventede udgifter til det nationale fiskerikontrolprogram |
Udgifter til projekter udvalgt efter denne afgørelse |
Maksimalt EU-tilskud |
Tyskland |
|||
DE/13/08 |
12 500 |
12 500 |
11 250 |
DE/13/28 |
367 500 |
0 |
0 |
DE/13/02 |
493 500 |
0 |
0 |
DE/13/04 |
50 000 |
50 000 |
45 000 |
Sub-Total |
923 500 |
62 500 |
56 250 |
Malta |
|||
MT/13/03 |
146 200 |
0 |
0 |
Sub-Total |
146 200 |
0 |
0 |
Rumænien |
|||
RO/13/07 |
100 000 |
0 |
0 |
Sub-Total |
100 000 |
0 |
0 |
Slovenien |
|||
SI/13/09 |
10 000 |
10 000 |
9 000 |
Sub-Total |
10 000 |
10 000 |
9 000 |
Spanien |
|||
ES/13/19 |
1 256 340 |
1 256 340 |
1 130 706 |
ES/13/31 |
326 124 |
326 124 |
293 512 |
Sub-Total |
1 582 464 |
1 582 464 |
1 424 218 |
Det Forenede Kongerige |
|||
UK/13/03 |
245 597 |
245 597 |
221 037 |
Sub-Total |
245 597 |
245 597 |
221 037 |
I alt |
3 007 761 |
1 900 561 |
1 710 505 |
BILAG III
ELEKTRONISKE REGISTRERINGS- OG INDBERETNINGSSYSTEMER
(EUR) |
|||
Medlemsstat og projektkode |
Forventede udgifter til det nationale fiskerikontrolprogram |
Udgifter til projekter udvalgt efter denne afgørelse |
Maksimalt EU-tilskud |
Belgien |
|||
BE/13/04 |
70 000 |
70 000 |
63 000 |
BE/13/07 |
80 000 |
80 000 |
72 000 |
Sub-Total |
150 000 |
150 000 |
135 000 |
Danmark |
|||
DK/13/02 |
335 134 |
335 134 |
301 619 |
Sub-Total |
335 134 |
335 134 |
301 619 |
Tyskland |
|||
DE/13/11 |
75 000 |
75 000 |
67 500 |
DE/13/13 |
140 000 |
140 000 |
126 000 |
DE/13/16 |
170 000 |
170 000 |
153 000 |
Sub-Total |
385 000 |
385 000 |
346 500 |
Estland |
|||
EE/13/01 |
110 000 |
110 000 |
99 000 |
EE/13/02 |
90 000 |
90 000 |
81 000 |
EE/13/03 |
80 000 |
80 000 |
72 000 |
Sub-Total |
280 000 |
280 000 |
252 000 |
Irland |
|||
IE/13/03 |
1 100 000 |
1 100 000 |
990 000 |
Sub-Total |
1 100 000 |
1 100 000 |
990 000 |
Frankrig |
|||
FR/13/05 |
910 000 |
900 000 |
810 000 |
Sub-Total |
910 000 |
900 000 |
810 000 |
Italien |
|||
IT/13/06 |
100 000 |
100 000 |
90 000 |
Sub-Total |
100 000 |
100 000 |
90 000 |
Litauen |
|||
LT/13/02 |
231 696 |
231 696 |
208 526 |
Sub-Total |
231 696 |
231 696 |
208 526 |
Nederlandene |
|||
NL/13/17 |
200 000 |
200 000 |
180 000 |
Sub-Total |
200 000 |
200 000 |
180 000 |
Polen |
|||
PL/13/01 |
170 948 |
170 948 |
153 853 |
PL/13/02 |
60 000 |
60 000 |
54 000 |
PL/13/03 |
27 793 |
27 793 |
20 514 |
Sub-Total |
253 741 |
253 741 |
228 367 |
Portugal |
|||
PT/13/03 |
492 500 |
492 500 |
443 250 |
PT/13/05 |
211 000 |
211 000 |
189 900 |
Sub-Total |
703 500 |
703 500 |
633 150 |
Slovenien |
|||
SI/13/11 |
40 000 |
40 000 |
36 000 |
Sub-Total |
40 000 |
40 000 |
36 000 |
Spanien |
|||
ES/13/08 |
129 582 |
129 582 |
116 624 |
Sub-Total |
129 582 |
129 582 |
116 624 |
I alt |
4 818 653 |
4 808 653 |
4 327 786 |
BILAG IV
ELEKTRONISKE REGISTRERINGS- OG INDBERETNINGSANORDNINGER
(EUR) |
|||
Medlemsstat og projektkode |
Forventede udgifter til det nationale fiskerikontrolprogram |
Udgifter til projekter udvalgt efter denne afgørelse |
Maksimalt EU-tilskud |
Finland |
|
|
|
FI/13/02 |
157 500 |
157 500 |
141 750 |
FI/13/05 |
175 000 |
175 000 |
157 500 |
Sub-Total |
332 500 |
332 500 |
299 250 |
I alt |
332 500 |
332 500 |
299 250 |
BILAG V
PILOTPROJEKTER
(EUR) |
|||
Medlemsstat og projektkode |
Forventede udgifter til det nationale fiskerikontrolprogram |
Udgifter til projekter udvalgt efter denne afgørelse |
Maksimalt EU-tilskud |
Spanien |
|||
ES/13/28 |
100 000 |
0 |
0 |
ES/13/32 |
530 000 |
0 |
0 |
ES/13/38 |
250 000 |
0 |
0 |
Sub-Total |
880 000 |
0 |
0 |
Frankrig |
|||
FR/13/01 |
40 000 |
40 000 |
20 000 |
Sub-Total |
40 000 |
40 000 |
20 000 |
Det Forenede Kongerige |
|||
UK/13/02 |
297 693 |
297 693 |
148 846 |
Sub-Total |
297 693 |
297 693 |
148 846 |
I alt |
1 217 693 |
337 693 |
168 846 |
BILAG VI
UDDANNELSES- OG UDVEKSLINGSPROGRAMMER
(EUR) |
|||
Medlemsstat og projektkode |
Forventede udgifter til det nationale fiskerikontrolprogram |
Udgifter til projekter udvalgt efter denne afgørelse |
Maksimalt EU-tilskud |
Tyskland |
|||
DE/13/03 |
15 000 |
0 |
0 |
DE/13/06 |
1 500 |
0 |
0 |
Sub-Total |
16 500 |
0 |
0 |
Grækenland |
|||
EL/13/01 |
70 000 |
70 000 |
63 000 |
Sub-Total |
70 000 |
70 000 |
63 000 |
Rumænien |
|||
RO/13/01 |
200 000 |
0 |
0 |
RO/13/02 |
50 000 |
0 |
0 |
Sub-Total |
250 000 |
0 |
0 |
Spanien |
|||
ES/13/26 |
40 000 |
0 |
0 |
Sub-Total |
40 000 |
0 |
0 |
I alt |
376 500 |
70 000 |
63 000 |
BILAG VII
BELØB VEDRØRENDE INSPEKTIONS- OG OBSERVATØRPILOTPROJEKTER, INITIATIVER, DER SKAL ØGE BEVIDSTHEDEN OM DEN FÆLLES FISKERIPOLITIKS REGLER, SAMT ERHVERVELSE ELLER MODERNISERING AF SKIBE OG LUFTFARTØJER TIL FISKERIKONTROL, SOM BLEV AFVIST
(EUR) |
|||
Udgifternes art |
Forventede udgifter til det nationale fiskerikontrolprogram |
Udgifter til projekter udvalgt efter denne afgørelse |
Maksimalt EU-tilskud |
Inspektions- og observatørordninger på forsøgsbasis |
36 000 |
0 |
0 |
Initiativer til bevidstgørelse om den fælles fiskeripolitiks regler |
35 400 |
0 |
0 |
Skibe og luftfartøjer til fiskerikontrol |
8 880 000 |
0 |
0 |
I alt |
8 951 400 |
0 |
0 |