29.6.2013

Den Europæiske Unions Tidende

L 179/1

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2013/35/EU

af 26. juni 2013

om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (elektromagnetiske felter) (20. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) og om ophævelse af direktiv 2004/40/EF

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 153, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter høring af Regionsudvalget,

efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til traktaten kan Europa-Parlamentet og Rådet ved udstedelse af direktiver vedtage minimumsforskrifter med henblik på forbedring af især arbejdsmiljøet for at sikre et højere niveau for beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed. I disse direktiver skal det undgås at pålægge administrative, finansielle og retlige byrder af en sådan art, at de hæmmer oprettelse og udvikling af små og mellemstore virksomheder.

(2)	I artikel 31, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, hedder det, at enhver arbejdstager har ret til sunde, sikre og værdige arbejdsforhold.

(3)

Efter ikrafttrædelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/40/EF af 29. april 2004 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (elektromagnetiske felter) (18. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. l, i direktiv 89/391/EØF) (3) udtrykte de interesserede parter, navnlig fra medicinske kredse, alvorlige betænkeligheder ved de eventuelle virkninger af gennemførelsen af direktivet for medicinske procedurer baseret på medicinsk billeddannelse. Der blev ligeledes udtrykt betænkeligheder ved direktivets virkninger for visse industrielle aktiviteter.

(4)	Kommissionen undersøgte nøje de argumenter, som de interesserede parter fremsatte, og besluttede efter adskillige høringer at tage nogle af bestemmelserne i direktiv 2004/40/EF op til grundig genovervejelse på basis af nye videnskabelige oplysninger fra internationalt anerkendte eksperter.

(5)

Direktiv 2004/40/EF blev ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/46/EF (4) med det formål at forlænge fristen for gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/40/EF med fire år og efterfølgende ved direktiv 2012/11/EU (5) med det formål at forlænge denne gennemførelsesfrist indtil den 31. oktober 2013. Dette skulle give Kommissionen mulighed for at fremlægge et nyt forslag og medlovgiverne for at vedtage et nyt direktiv baseret på nyere og mere solid dokumentation.

(6)

Direktiv 2004/40/EF bør ophæves, og der bør indføres mere hensigtsmæssige og forholdsmæssige foranstaltninger til at beskytte arbejdstagerne mod de risici, der er forbundet med elektromagnetiske felter. Nævnte direktiv omhandlede ikke de langsigtede virkninger, herunder de mulige kræftfremkaldende virkninger af eksponering for tidsvarierende elektriske, magnetiske og elektromagnetiske felter, hvor der i øjeblikket ikke findes afgørende videnskabeligt bevis for en kausal sammenhæng. Nærværende direktiv bør tage højde for alle kendte direkte biofysiske virkninger og indirekte virkninger, som udløses af elektromagnetiske felter, ikke blot for at sikre den enkelte arbejdstagers sundhed og sikkerhed, men ligeledes for at bidrage til fastlæggelse af et minimumsbeskyttelsesniveau for alle arbejdstagere i Unionen, samtidig med at en eventuel konkurrenceforvridning undgås.

(7)

Dette direktiv omhandler ikke de potentielle langsigtede virkninger af eksponering for elektromagnetiske felter, da der i øjeblikket ikke foreligger veldokumenteret videnskabeligt bevis for en kausal sammenhæng. Fremkommer der imidlertid sådant veldokumenteret videnskabeligt bevis, bør Kommissionen overveje de mest hensigtsmæssige måder at håndtere sådanne virkninger på og holde Europa-Parlamentet og Rådet orienteret herom gennem sin rapport om den praktiske gennemførelse af dette direktiv. I den forbindelse bør Kommissionen, udover relevante oplysninger, som den modtager fra medlemsstaterne, tage hensyn til den seneste tilgængelige forskning og ny videnskabelige viden som følge af data på dette område.

(8)

Der bør fastsættes minimumsforskrifter, så medlemsstaterne har mulighed for at opretholde eller vedtage mere gunstige bestemmelser til beskyttelse af arbejdstagerne, navnlig ved fastsættelse af lavere værdier for aktionsniveauerne (AL'er) eller eksponeringsgrænseværdierne for elektromagnetiske felter. Gennemførelsen af dette direktiv bør dog ikke anvendes som begrundelse for en forringelse af eksisterende vilkår på dette felt i de enkelte medlemsstater.

(9)

Systemet til beskyttelse mod elektromagnetiske felter bør begrænses til en definition, som bør være fri for unødige detaljer, af de mål, der skal nås, de principper, der skal overholdes, og de grundlæggende værdier, der skal anvendes, for at gøre det muligt for medlemsstaterne at gennemføre minimumsforskrifterne på en ensartet måde.

(10)

Med henblik på at beskytte arbejdstagere, der er eksponeret for elektromagnetiske felter, er det nødvendigt at gennemføre en effektiv risikovurdering Denne forpligtelse bør dog være proportional med de forhold, der gør sig gældende på arbejdsstedet. Der bør derfor udarbejdes et beskyttelsessystem, der grupperer forskellige risici på en enkel, gradueret og letforståelig måde. Henvisning til en række indikatorer og standardsituationer fremlagt i praktiske vejledninger kan således hjælpe arbejdsgiverne med at opfylde deres forpligtelser.

(11)

De uønskede påvirkninger af det menneskelige legeme afhænger af frekvensen af det magnetiske felt eller den stråling, det eksponeres for. Systemerne for eksponeringsbegrænsning skal derfor være eksponeringsmønster- og frekvensafhængige for i passende omfang at beskytte arbejdstagere, der er eksponeret for elektromagnetiske felter.

(12)

En begrænsning af niveauet for eksponering for elektromagnetiske felter gennemføres mest effektivt ved iværksættelse af forebyggelsesforanstaltninger allerede ved planlægningen af arbejdspladserne og ved at prioritere begrænsning af risici ved kilden, når arbejdsudstyr, -fremgangsmåder og -metoder vælges. Bestemmelser om arbejdsmetoder og -udstyr bidrager derved til beskyttelsen af de arbejdstagere, der anvender dem. Dobbeltvurderinger bør imidlertid undgås, hvor arbejdsudstyr opfylder kravene i relevant EU-lovgivning om produkter, som fastsætter strengere sikkerhedsniveauer end dem, der er fastsat i dette direktiv. Dette åbner mulighed for forenklet vurdering i en lang række tilfælde.

(13)	Arbejdsgiverne bør foretage tilpasninger i lyset af den tekniske udvikling og den videnskabelige viden for så vidt angår risici i forbindelse med eksponering for elektromagnetiske felter med henblik på at forbedre beskyttelsen af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed.

(14)

Eftersom dette direktiv er et særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (6), følger det, at direktiv 89/391/EØF finder anvendelse på spørgsmål vedrørende arbejdstagernes eksponering for elektromagnetiske felter, med forbehold af strengere og/eller mere specifikke bestemmelser i nærværende direktiv.

(15)

De fysiske størrelser, eksponeringsgrænseværdier og aktionsniveauer, der er fastsat i dette direktiv, er baseret på henstillingerne fra Den Internationale Kommission for Beskyttelse mod Ikke-ioniserende Stråling (ICNIRP) og bør anvendes i overensstemmelse med ICNIRP's begreber, med mindre dette direktiv fastsætter andet.

(16)

Med henblik på at sikre at dette direktiv ajourføres løbende, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for så vidt angår rent tekniske ændringer af bilagene for at afspejle vedtagelsen af forordninger og direktiver inden for teknisk harmonisering og standardisering, den tekniske udvikling, ændringer i de mest relevante standarder eller specifikationer og nye videnskabelige resultater vedrørende de farer, der er forbundet med elektromagnetiske felter, samt for at tilpasse aktionsniveauerne. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(17)	Såfremt rent tekniske ændringer af bilagene bliver nødvendige, bør Kommissionen arbejde tæt sammen med Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen, som blev nedsat ved Rådets afgørelse af 22. juli 2003 (7).

(18)

Der bør i ekstraordinære tilfælde, hvor det er påkrævet af særligt hastende årsager, såsom mulige umiddelbare risici for arbejdstagernes sundhed og sikkerhed på grund af deres eksponering for elektromagnetiske felter, gives mulighed for at anvende hasteproceduren på delegerede retsakter, som vedtages af Kommissionen.

(19)

I overensstemmelse med den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter (8) har medlemsstaterne forpligtet sig til i begrundede tilfælde at lade meddelelsen af deres gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. Med hensyn til dette direktiv finder lovgiveren, at fremsendelsen af sådanne dokumenter er begrundet.

(20)

Et system, der omfatter eksponeringsgrænseværdier og aktionsniveauer bør, hvis det er relevant, ses som et middel til at fremme tilvejebringelsen af et højt beskyttelsesniveau mod de sundhedsskadelige virkninger og sikkerhedsrisici, der kan være forbundet med eksponering for elektromagnetiske felter. Et sådant system kan dog komme i konflikt med særlige betingelser i forbindelse med visse aktiviteter som f.eks. anvendelsen af magnetisk resonansteknik i sundhedssektoren. Det er derfor nødvendigt at tage højde for disse særlige betingelser.

(21)

I betragtning af de væbnede styrkers særlige karakteristika og for at gøre det muligt for dem at operere og interoperere effektivt, herunder under fælles internationale militærøvelser, bør medlemsstaterne kunne gennemføre tilsvarende eller mere specifikke beskyttelsessystemer, f.eks. internationalt aftalte standarder såsom NATO-standarder, forudsat at sundhedsskadelige virkninger og sikkerhedsrisici undgås.

(22)

Arbejdsgiverne bør forpligtes til at sikre, at risici forbundet med elektromagnetiske felter på arbejdspladsen fjernes eller begrænses til et minimum. Ikke desto mindre er det muligt, at de eksponeringsgrænseværdier, der er fastsat i dette direktiv, i særlige tilfælde og under behørigt begrundede omstændigheder, kun midlertidigt overskrides. I så fald bør arbejdsgiverne forpligtes til at træffe de nødvendige foranstaltninger til så hurtigt som muligt igen at overholde eksponeringsgrænseværdierne.

(23)

Et system, der sikrer et højt beskyttelsesniveau hvad angår de sundhedsskadelige virkninger og sikkerhedsrisici, der kan være forbundet med eksponering for elektromagnetiske felter, bør tage behørigt hensyn til specifikke grupper af særligt udsatte arbejdstagere og udelukke interferens med eller påvirkning af funktionen af medicinsk udstyr, såsom metalproteser, pacemakere og defibrillatorer, øresneglsimplantater og andre implantater eller andet kropsbåret medicinsk udstyr. Der kan navnlig ved pacemakere opstå interferens ved niveauer, som ligger under aktionsniveauerne, og der bør derfor træffes passende forholdsregler og beskyttelsesforanstaltninger —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1. Ved dette direktiv, som er det 20. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF, fastsættes minimumskrav til beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for deres sundhed og sikkerhed, som opstår eller kan opstå som følge af eksponering for elektromagnetiske felter under arbejdet.

2. Dette direktiv omfatter alle kendte direkte biofysiske virkninger og indirekte virkninger, som forårsages af elektromagnetiske felter.

3. De eksponeringsgrænseværdier, der er fastsat i dette direktiv, omfatter kun videnskabeligt veldokumenterede forbindelser mellem kortsigtede direkte biofysiske virkninger og eksponeringen for elektromagnetiske felter.

4. Dette direktiv omfatter ikke potentielle langsigtede virkninger.

Kommissionen følger løbende den seneste videnskabelige udvikling. Såfremt veldokumenteret videnskabeligt bevis for langsigtede virkninger bliver tilgængeligt, skal Kommissionen overveje et hensigtsmæssigt politisk tiltag, herunder, hvis det er relevant, forelæggelse af et lovgivningsmæssigt forslag for at tage højde for sådanne virkninger. Kommissionen holder Europa-Parlamentet og Rådet orienteret herom gennem sin rapport, jf. artikel 15.

5. Dette direktiv omfatter ikke de risici, der opstår som følge af kontakt med spændingsførende ledere.

6. Med forbehold af strengere eller mere specifikke bestemmelser i dette direktiv, finder direktiv 89/391/EØF fortsat fuldt ud anvendelse på hele det i stk. 1 nævnte område.

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

a) »elektromagnetiske felter«: statiske elektriske, statiske magnetiske og tidsvarierende elektriske, magnetiske og elektromagnetiske felter med frekvenser op til 300 GHz

b) »direkte biofysiske virkninger«: virkninger for det menneskelige legeme, som er direkte forårsaget af dets tilstedeværelse i et elektromagnetisk felt, herunder:

i)	termiske virkninger, f.eks. opvarmning af væv gennem energiabsorption fra elektromagnetiske felter i vævet

ii)

ikke-termiske virkninger, f.eks. stimulering af muskler, nerver eller sanseorganer. Disse virkninger kan indvirke negativt på de eksponerede arbejdstageres psykiske og fysiske sundhed. Stimuleringen af sanseorganer kan desuden føre til forbigående symptomer som f.eks. svimmelhed eller fosfener. Disse virkninger kan forårsage midlertidige gener eller påvirke kognition eller andre hjerne- eller muskelfunktioner og kan dermed påvirke en arbejdstagers evne til at arbejde sikkert (dvs. sikkerhedsrisici), samt

iii)	strøm i lemmer

c) »indirekte virkninger«: virkninger forårsaget af en genstands tilstedeværelse i et elektromagnetisk felt, som kan medføre en sikkerheds- eller sundhedsfare, f.eks.:

i)	interferens med elektromedicinske apparater og udstyr herunder pacemakere og andre implantater eller andet kropsbåret medicinsk udstyr

ii)	projektilrisiko ved ferromagnetiske genstande i statiske magnetfelter

iii)	initiering af elektro-eksplosive anordninger (detonatorer)

iv)	brande og eksplosioner som følge af antænding af brandfarlige materialer ved gnister forårsaget af inducerede felter, kontaktstrøm eller gnistudladninger, og

v)	kontaktstrøm

d) »eksponeringsgrænseværdier«: værdier fastsat ud fra biofysiske og biologiske overvejelser, særlig på grundlag af videnskabeligt veletablerede kortsigtede og akutte direkte virkninger, dvs. termiske virkninger og elektrisk stimulering af væv

e) »eksponeringsgrænseværdier for sundhedsmæssige virkninger«: de eksponeringsgrænseværdier, over hvilke arbejdstagerne kan blive udsat for sundhedsskadelige virkninger som f.eks. termisk opvarmning eller stimulering af nerve- og muskelvæv

f) »eksponeringsgrænseværdier for sensoriske virkninger«: de eksponeringsgrænseværdier, over hvilke arbejdstagerne kan blive udsat for forbigående sanseforstyrrelser og mindre ændringer i hjernefunktionerne

g) »aktionsniveauer« (AL'er): operationelle niveauer, der er fastsat for at gøre det lettere at påvise, at de relevante eksponeringsgrænseværdier er overholdt, eller i givet fald at træffe de relevante beskyttelses- eller forebyggelsesforanstaltninger, der er fastsat i dette direktiv.

I bilag II anvendes følgende terminologi for aktionsniveauer:

i)	i forbindelse med elektriske felter forstås der ved »lave AL'er« og »høje AL'er« de niveauer, som vedrører de særlige beskyttelses- og forebyggelsesforanstaltninger, der er fastsat i dette direktiv, og

ii)	i forbindelse med magnetfelter forstås der ved »lave AL'er« de niveauer, som vedrører eksponeringsgrænseværdier for sensoriske virkninger, og »høje AL'er« de niveauer, som vedrører eksponeringsgrænseværdier for sundhedsmæssige virkninger.

Artikel 3

Eksponeringsgrænseværdier og aktionsniveauer

1. Fysiske størrelser vedrørende eksponering for elektromagnetiske felter er angivet i bilag I. Eksponeringsgrænseværdier for sundhedsmæssige virkninger, eksponeringsgrænseværdier for sensoriske virkninger og aktionsniveauerne er fastsat i bilag II og III.

2. Medlemsstaterne kræver, at arbejdsgiverne sikrer, at arbejdstagernes eksponering for elektromagnetiske felter begrænses til de eksponeringsgrænseværdier for sundhedsmæssige virkninger og eksponeringsgrænseværdier for sensoriske virkninger, som er fastsat i bilag II for så vidt angår de ikke-termiske virkninger, og i bilag III for så vidt angår de termiske virkninger. Overholdelsen af eksponeringsgrænseværdier for sundhedsmæssige virkninger og eksponeringsgrænseværdier for sensoriske virkninger skal påvises ved brug af de relevante procedurer for vurdering af eksponeringen, jf. artikel 4. Overskrider arbejdstagernes eksponering for elektromagnetiske felter eksponeringsgrænseværdierne, skal arbejdsgiveren straks træffe foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 5, stk. 8.

3. Med henblik på dette direktiv anses arbejdsgiveren for at overholde eksponeringsgrænseværdier for sundhedsmæssige virkninger og eksponeringsgrænseværdier for sensoriske virkninger, når det påvises, at de relevante aktionsniveauer i bilag II og III ikke overskrides. Overskrider eksponeringen aktionsniveauerne, skal arbejdsgiveren handle i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, medmindre den vurdering, der foretages i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, 2 og 3, påviser, at de relevante eksponeringsgrænseværdier ikke overskrides, og at sikkerhedsrisici kan udelukkes.

Uanset første afsnit kan eksponeringen dog overskride:

lave AL'er for elektriske felter (bilag II, tabel B1), når dette er begrundet af praksis eller af processen, forudsat at enten eksponeringsgrænseværdierne for sensoriske virkninger (bilag II, tabel A3) ikke overskrides, eller

i)	eksponeringsgrænseværdierne for sundhedsmæssige virkninger (bilag II, tabel A2) ikke overskrides

ii)	meget store gnistudladninger og kontaktstrøm (bilag II, tabel B3) undgås gennem særlige beskyttelsesforanstaltninger, jf. artikel 5, stk. 6, og

iii)	arbejdstagerne er blevet informeret om de situationer, der er omhandlet i artikel 6, litra f)

lave AL'er for magnetiske felter (bilag II, tabel B2), når dette er begrundet af praksis eller af processen, herunder i hoved og torso, i løbet af arbejdsdagen, forudsat at enten eksponeringsgrænseværdierne for sensoriske virkninger (bilag II, tabel A3) ikke overskrides, eller

i)	overskridelsen af eksponeringsgrænseværdierne for sensoriske virkninger er kun midlertidig

ii)	eksponeringsgrænseværdierne for sundhedsmæssige virkninger (bilag II, tabel A2) ikke overskrides

iii)	der træffes foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 5, stk. 9, i tilfælde af forbigående symptomer i henhold til nævnte stykke, litra a), og

iv)	arbejdstagerne er blevet informeret om de situationer, der er omhandlet i artikel 6, litra f).

4. Uanset stk. 2 og stk. 3 kan eksponeringen dog overskride:

eksponeringsgrænseværdierne for sensoriske virkninger (bilag II, tabel A1) under arbejdet, når dette er begrundet af praksis eller af processen, forudsat at:

i)	de kun overskrides midlertidigt

ii)	eksponeringsgrænseværdierne for sundhedsmæssige virkninger (bilag II, tabel A1) ikke overskrides

iii)	der er truffet særlige beskyttelsesforanstaltninger i henhold til artikel 5, stk. 7

iv)	der træffes foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 5, stk. 9, i tilfælde af forbigående symptomer i henhold til nævnte stykke, litra b), og

v)	arbejdstagerne er blevet informeret om de situationer, der er omhandlet i artikel 6, litra f)

eksponeringsgrænseværdierne for sensoriske virkninger (bilag II, tabel A3, og bilag III, tabel A2) under arbejdet, når dette er begrundet af praksis eller af processen, forudsat at:

i)	de kun overskrides midlertidigt

ii)	eksponeringsgrænseværdierne for sundhedsmæssige virkninger (bilag II, tabel A2 og bilag III, tabel A1 og tabel A3) ikke overskrides

iii)	der træffes foranstaltninger i henhold til artikel 5, stk. 9, i tilfælde af forbigående symptomer i henhold til nævnte stykke, litra a), og

iv)	arbejdstagerne er blevet informeret om de situationer, der er omhandlet i artikel 6, litra f).

KAPITEL II

ARBEJDSGIVERNES FORPLIGTELSER

Artikel 4

Vurdering af risici og identificering af eksponering

1. Ved opfyldelsen forpligtelserne i artikel 6, stk. 3, og artikel 9, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF skal arbejdsgiveren vurdere alle risici for arbejdstagerne som følge af elektromagnetiske felter på arbejdsstedet og om nødvendigt måle eller beregne arbejdstagernes eksponering for elektromagnetiske felter.

Denne vurdering kan på anmodning offentliggøres i overensstemmelse med den relevante EU-lovgivning og nationale lovgivning, jf. dog artikel 10 i direktiv 89/391/EØF og artikel 6 i nærværende direktiv. Især ved behandling af ansattes personoplysninger under en sådan vurdering skal enhver offentliggørelse opfylde kravene i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (9) og medlemsstaternes nationale lovgivning, der gennemfører nævnte direktiv. Medmindre der er en mere tungtvejende offentlig interesse i videregivelse, kan offentlige myndigheder, der er i besiddelse af en kopi af vurderingen, afvise en anmodning om adgang til vurderingen eller en anmodning om at offentliggøre den, hvis videregivelse ville skade beskyttelsen af arbejdsgiverens forretningsmæssige interesser, herunder interesser i forbindelse med intellektuel ejendomsret. Arbejdsgiveren kan på de samme betingelser afvise at videregive eller offentliggøre vurderingen i overensstemmelse med den relevante EU-lovgivning og nationale lovgivning.

2. Med henblik på vurderingen i stk. 1 i nærværende artikel skal arbejdsgiveren identificere og vurdere elektromagnetiske felter på arbejdsstedet under hensyntagen til de relevante praktiske vejledninger, jf. artikel 14, og andre relevante standarder eller retningslinjer fra den berørte medlemsstat, herunder eksponeringsdatabaser. Uanset arbejdsgiverens forpligtelser i henhold til nærværende artikel, er arbejdsgiveren, når det er relevant, også berettiget til at tage de emissionsniveauer og andre passende sikkerhedsrelaterede data, som fabrikanter eller distributører har oplyst for udstyret i overensstemmelse med relevant EU-lovgivning, i betragtning, herunder en vurdering af risici, hvis det er relevant for eksponeringsbetingelserne på arbejdsstedet eller installationsstedet.

3. Kan overholdelsen af eksponeringsgrænseværdierne ikke fastslås pålideligt ud fra lettilgængelige oplysninger, skal vurderingen af eksponeringen foretages på grundlag af målinger eller beregninger. I så fald skal der ved vurderingen tages hensyn til unøjagtigheder i målingen eller beregningen, som f.eks. numeriske fejl, kildemodel, fantomgeometri og de elektriske egenskaber ved væv og materialer i overensstemmelse med relevant god praksis.

4. Den i stk. 1, 2 og 3 i nærværende artikel, omhandlede vurdering, måling og beregning planlægges og gennemføres med passende mellemrum af de kompetente tjenester eller personer under hensyn til den vejledning, der gives i dette direktiv, og navnlig under hensyn til artikel 7 og 11 i direktiv 89/391/EØF om den krævede kompetente sagkundskab samt høring og deltagelse af arbejdstagerne. Resultaterne af vurderingen, målingen eller beregningen af eksponeringen skal opbevares i en passende form, der kan spores, så de senere kan konsulteres, i overensstemmelse med national lovgivning og praksis.

5. Ved gennemførelse af risikovurderingen i henhold til artikel 6, stk. 3, i direktiv 89/391/EØF skal arbejdsgiveren være særlig opmærksom på følgende:

a)	de eksponeringsgrænseværdier for sundhedsmæssige virkninger, eksponeringsgrænseværdier for sensoriske virkninger og aktionsniveauer, der er omhandlet i nærværende direktivs artikel 3 og bilag II og III

b)	eksponeringens frekvens, niveau, varighed og type, herunder fordelingen over arbejdstagerens krop og på arbejdsstedet

c)	enhver direkte biofysisk virkning

d)	enhver virkning på særligt udsatte arbejdstageres sundhed og sikkerhed, navnlig arbejdstagere med aktivt eller passivt, implanteret medicinsk udstyr som f.eks. pacemakere, arbejdstagere med kropsbåret medicinsk udstyr, som f.eks. insulinpumper, og gravide arbejdstagere

e)	enhver indirekte virkning

f)	muligheden for i stedet at anvende erstatningsudstyr, som er udformet med henblik på at begrænse eksponering for elektromagnetiske felter

g)	relevante oplysninger, der er indsamlet i forbindelse med helbredsovervågningen, jf. artikel 8

h)	oplysninger, som fabrikanten af udstyret har givet

i)	andre relevante sundheds- og sikkerhedsrelaterede oplysninger

j)	flere eksponeringskilder

k)	samtidig eksponering for felter med flere frekvenser.

6. På arbejdssteder med offentlig adgang er det ikke nødvendigt at gennemføre vurderingen af eksponeringen, hvis der allerede er gennemført en vurdering i overensstemmelse med bestemmelserne om begrænsning af befolkningens eksponering for elektromagnetiske felter, hvis restriktionerne fastsat i disse bestemmelser er overholdt for arbejdstagerne, og hvis sundheds- og sikkerhedsrisici er udelukkede. Anvendes udstyr, der er bestemt til offentlig anvendelse, efter hensigten, og overholder den EU-lovgivning om produkter, som fastsætter strengere sikkerhedsniveauer end dem, der er fastsat i nærværende direktiv, og anvendes der ikke andet udstyr, anses disse betingelser for opfyldt.

7. Arbejdsgiveren skal have en vurdering af risici til sin rådighed, jf. artikel 9, stk. 1, litra a), i direktiv 89/391/EØF, og skal angive, hvilke foranstaltninger der skal træffes i overensstemmelse med nærværende direktivs artikel 5. Risikovurderingen kan omfatte begrundelserne for, hvorfor arbejdsgiveren anser, at arten og omfanget af de risici, som er forbundet med elektromagnetiske felter, overflødiggør en yderligere risikovurdering. Risikovurderingen skal opdateres regelmæssigt, især hvis der er sket væsentlige ændringer, der kunne gøre den uaktuel, eller hvis resultaterne af helbredsovervågningen i artikel 8 viser, at det er nødvendigt.

Artikel 5

Bestemmelser med sigte på at undgå eller begrænse risici

1. Under hensyn til den tekniske udvikling og de foranstaltninger, der kan træffes for at kontrollere genereringen af elektromagnetiske felter ved kilden, skal arbejdsgiveren træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at risici forårsaget af elektromagnetiske felter på arbejdsstedet fjernes eller begrænses til et minimum.

En begrænsning af risici, der er en følge af eksponering for elektromagnetiske felter, foretages på grundlag af de generelle principper om forebyggelse, som fastlagt i artikel 6, stk. 2, i direktiv 89/391/EØF.

2. På grundlag af den i artikel 4 nævnte risikovurdering skal arbejdsgiveren, så snart de relevante aktionsniveauer i artikel 3 og bilag II og III overskrides, og medmindre den vurdering, der foretages i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, 2 og 3, påviser, at de relevante eksponeringsgrænseværdier ikke overskrides, og at sikkerhedsrisici kan udelukkes, udarbejde og gennemføre en handlingsplan, som skal omfatte tekniske og/eller organisatoriske foranstaltninger til at forebygge eksponering, der overskrider eksponeringsgrænseværdierne for sundhedsmæssige virkninger og eksponeringsgrænseværdierne for sensoriske virkninger, idet der navnlig skal tages hensyn til:

a)	andre arbejdsmetoder, der medfører mindre eksponering for elektromagnetiske felter

b)	valg af arbejdsudstyr, der udsender mindre intensive elektromagnetiske felter, under hensyn til det arbejde, der skal udføres

c)	tekniske foranstaltninger, som tager sigte på at reducere emissionen af elektromagnetiske felter, herunder i givet fald ved brug af tvangsafbrydere, afskærmning eller lignende mekanismer til sundhedsbeskyttelse

d)	passende afgrænsnings- og adgangsforanstaltninger såsom signaler, mærker, afmærkninger på gulvet, afspærringer for at begrænse eller kontrollere adgangen

e)	i tilfælde af eksponering for elektriske felter, foranstaltninger og procedurer til håndtering af gnistudladninger og kontaktstrøm ved hjælp af tekniske midler og gennem oplæring af arbejdstagere

f)	passende planer for vedligeholdelse af arbejdsudstyr, arbejdssteder og arbejdspladssystemer

g)	arbejdsstedernes og arbejdspladsernes udformning og indretning

h)	begrænsning af eksponeringens varighed og intensitet, og

i)	tilgængeligheden af passende personlige værnemidler.

3. På grundlag af risikovurderingen i artikel 4 skal arbejdsgiveren udarbejde og gennemføre en handlingsplan, som skal omfatte tekniske og/eller organisatoriske foranstaltninger til at forebygge enhver risiko for særligt udsatte arbejdstagere og eventuelle risici på grund af indirekte virkninger som omhandlet i artikel 4.

4. Udover at give de informationer, der er fastsat i artikel 6 i dette direktiv, skal arbejdsgiveren i henhold til artikel 15 i direktiv 89/391/EØF tilpasse de i nærværende artikel nævnte foranstaltninger efter de behov, som særligt udsatte arbejdstagere har, og i givet fald efter individuelle risikovurderinger, navnlig i forbindelse med arbejdstagere, der har meddelt, at de bærer aktivt eller passivt, implanteret medicinsk udstyr såsom pacemakere eller anvender kropsbåret medicinsk udstyr, f.eks. insulinpumper, eller i forbindelse med gravide arbejdstagere, som har oplyst deres arbejdsgiver om deres tilstand.

5. På grundlag af risikovurderingen i artikel 4 markeres arbejdssteder, hvor det er sandsynligt, at arbejdstagere vil kunne blive eksponeret for elektromagnetiske felter, der overskrider aktionsniveauerne, med passende skiltning i overensstemmelse med bilag II og III og Rådets direktiv 92/58/EØF af 24. juni 1992 om minimumsforskrifter for signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed under arbejdet (niende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (10). De pågældende områder skal afgrænses, og adgangen til dem begrænses alt efter, hvad der er relevant. Er adgangen til disse områder af andre årsager begrænset på passende måde, og er arbejdstagerne informeret om de risici, der forårsages af elektromagnetiske felter, kræves der ikke skiltning og adgangsbegrænsninger, der er specifikke for elektromagnetiske felter.

6. Finder artikel 3, stk. 3, litra a), anvendelse, træffes der særlige beskyttelsesforanstaltninger, såsom oplæring af arbejdstagerne i overensstemmelse med artikel 6 og anvendelse af tekniske midler og personlige værnemidler, f.eks. jordingen af arbejdsobjekter, arbejdstagernes forbindelse til arbejdsobjekter (potentialudjævning) og i givet fald og i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra a), i Rådets direktiv 89/656/EØF af 30. november 1989 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af personlige værnemidler under arbejdet (tredje særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (11) anvendelse af sko med isoleringsevne, handsker og beskyttelsesbeklædning.

7. Finder artikel 3, stk. 4, litra a), anvendelse, skal der træffes særlige beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. til kontrol af bevægelser.

8. Arbejdstagere må ikke udsættes for en eksponering, der overskrider eksponeringsgrænseværdierne for sensoriske virkninger og eksponeringsgrænseværdierne for sundhedsmæssige virkninger, medmindre betingelserne i enten artikel 10, stk. 1, litra a) eller c), eller artikel 3, stk. 3 eller 4, er opfyldt. Såfremt eksponeringsgrænseværdierne for sundhedsmæssige virkninger og eksponeringsgrænseværdierne for sensoriske virkninger overskrides på trods af de foranstaltninger, som arbejdsgiveren har truffet for at efterkomme dette direktiv, skal arbejdsgiveren straks tage skridt til at bringe eksponeringen ned under eksponeringsgrænseværdierne. Arbejdsgiveren skal identificere og registrere årsagerne til, at eksponeringsgrænseværdierne for sundhedsmæssige virkninger og eksponeringsgrænseværdierne for sensoriske virkninger er blevet overskredet, og tilpasse beskyttelses- og forebyggelsesforanstaltningerne herefter for at undgå, at de overskrides igen. De ændrede beskyttelses- og forebyggelsesforanstaltningerne skal opbevares i en passende sporbar form, så de senere kan konsulteres, i overensstemmelse med national lovgivning og praksis.

9. Finder artikel 3, stk. 3 og 4, anvendelse, og indberetter arbejdstageren forbigående symptomer, skal arbejdsgiveren om nødvendigt ajourføre risikovurderingen og forebyggelsesforanstaltningerne. Forbigående symptomer kan omfatte:

a)	sensoriske opfattelser og virkninger i funktionen af centralnervesystemet i hovedet fremkaldt af tidsvarierende magnetfelter, og

b)	statiske magnetfelters virkninger som f.eks. svimmelhed og kvalme.

Artikel 6

Information og oplæring af arbejdstagerne

Med forbehold af artikel 10 og 12 i direktiv 89/391/EØF sørger arbejdsgiveren for, at arbejdstagere, der på arbejdsstedet sandsynligvis vil blive eksponeret for risici fra elektromagnetiske felter, og/eller disses repræsentanter får enhver nødvendig information og oplæring baseret på resultaterne af den risikovurdering, der er fastsat i nærværende direktivs artikel 4, navnlig vedrørende:

a)	de foranstaltninger, der træffes i forbindelse med anvendelsen af nærværende direktiv

b)	værdierne og begreberne i forbindelse med eksponeringsgrænseværdier og aktionsniveauer, de dermed forbundne mulige risici og de forebyggelsesforanstaltninger, der træffes

c)	de mulige indirekte virkninger af eksponeringen;

d)	resultatet af den vurdering, måling eller beregning af niveauet for eksponering for elektromagnetiske felter, der foretages i overensstemmelse med nærværende direktivs artikel 4

e)	hvordan sundhedsskadelige virkninger af eksponering kan opdages og anmeldes

f)	muligheden for forbigående symptomer og sanseoplevelser i forbindelse med virkninger i centralnervesystemet eller det perifere nervesystem

g)	hvornår arbejdstagerne har ret til helbredsovervågning

h)	sikker arbejdspraksis, der kan begrænse risici som følge af eksponering mest muligt

i)	arbejdstagere, der er udsat for særlig risiko, jf. nærværende direktivs artikel 4, stk. 5, litra d), og artikel 5, stk. 3 og 4.

Artikel 7

Høring af arbejdstagere og disses deltagelse

Arbejdstagerne og/eller disses repræsentanter høres og deltager i henhold til artikel 11 i direktiv 89/391/EØF.

KAPITEL III

FORSKELLIGE BESTEMMELSER

Artikel 8

Helbredsovervågning

1. Med det formål at forebygge og på et tidligt tidspunkt diagnosticere eventuelle sundhedsskadelige virkninger som følge af eksponering for elektromagnetiske felter, foretages der i overensstemmelse med artikel 14 i direktiv 89/391/EØF passende helbredsovervågning. Der fastsættes bestemmelser om patientjournaler og adgangen hertil i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis.

2. I overensstemmelse med national lovgivning og praksis skal resultaterne af helbredsovervågningen opbevares i en passende form, så de senere kan konsulteres, under overholdelse af fortrolighedskrav. Den enkelte arbejdstager skal efter anmodning have adgang til sin egen personlige patientjournal.

Indberetter en arbejdstager uønskede eller uventede sundhedsmæssige virkninger eller under alle omstændigheder, hvis der påvises en eksponering, som overstiger eksponeringsgrænseværdierne, skal arbejdsgiveren sikre, at den eller de berørte arbejdstagere tilbydes passende lægeundersøgelser eller individuel helbredsovervågning i overensstemmelse med national lovgivning og praksis.

Sådanne undersøgelser eller sådan overvågning skal være til rådighed på et af arbejdstageren valgt tidsrum, og udgifterne hertil afholdes ikke af arbejdstageren.

Artikel 9

Sanktioner

Medlemsstaterne indfører hensigtsmæssige sanktioner i tilfælde af overtrædelser af den nationale lovgivning, der vedtages til gennemførelse af dette direktiv. Disse sanktioner skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning.

Artikel 10

Undtagelser

1. Som undtagelse fra artikel 3, men med forbehold af artikel 5, stk. 1, gælder følgende:

eksponering må overskride eksponeringsgrænseværdierne, hvis eksponeringen sker i forbindelse med installering, afprøvning, anvendelse, udvikling, vedligeholdelse eller forskning i tilknytning til magnetisk resonansbilleddannelse (MRI) — udstyr til patienter i sundhedssektoren, såfremt alle de følgende betingelser er opfyldt:

i)	den risikovurdering, der blev udført i overensstemmelse med artikel 4, påviste, at eksponeringsgrænseværdierne var overskredet

ii)	samtlige tekniske og/eller organisatoriske foranstaltninger under hensyn til den tekniske udvikling er indført

iii)	omstændighederne behørigt begrunder overskridelsen af eksponeringsgrænseværdierne

iv)	arbejdsstedets, arbejdsudstyrets eller arbejdsmetodernes særlige karakteristika er taget i betragtning, og

v)	arbejdsgiveren påviser, at arbejdstagerne fortsat er beskyttet mod sundhedsskadelige virkninger og sikkerhedsrisici, herunder sikrer, at de instrukser for sikker brug, som fabrikanten af udstyret har givet i henhold til direktiv 93/42/EØF af 14. juni 1993 om medicinsk udstyr (12), er blevet fulgt

medlemsstaterne kan tillade, at der gennemføres et tilsvarende eller mere specifikt beskyttelsessystem for personale, der arbejder i operationelle militære anlæg eller er involveret i militæraktiviteter, herunder deltager i fælles internationale militærøvelser, forudsat at sundhedsskadelige virkninger og sikkerhedsrisici forebygges

medlemsstaterne kan under behørigt begrundede omstændigheder og kun så længe de er behørigt begrundede, tillade en midlertidig overskridelse af eksponeringsgrænseværdierne i visse sektorer eller i forbindelse med visse aktiviteter, der ikke er omfattet af litra a) og b). Med henblik på nærværende litra forstås ved »behørigt begrundede omstændigheder« omstændigheder, der opfylder følgende betingelser:

i)	den risikovurdering, der er udført i overensstemmelse med artikel 4, viste, at eksponeringsgrænseværdierne er overskredet

ii)	samtlige tekniske og/eller organisatoriske foranstaltninger under hensyn til den tekniske udvikling er indført

iii)	arbejdsstedets, arbejdsudstyrets eller arbejdsmetodernes særlige karakteristika er taget i betragtning, og

iv)	arbejdsgiveren påviser, at arbejdstagerne fortsat er beskyttet mod sundhedsskadelige og sikkerhedsmæssige risici, herunder ved anvendelse af sammenlignelige, mere specifikke og internationalt anerkendte standarder og retningslinjer.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen enhver undtagelse fra stk. 1, litra b) og c), og angiver begrundelsen for sådanne undtagelser i den i artikel 15 omhandlede rapport.

Artikel 11

Tekniske ændringer af bilagene

1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 12, som ændrer bilagene på en rent teknisk måde, for at:

a)	tage hensyn til vedtagelsen af forordninger og direktiver om teknisk harmonisering og standardisering vedrørende produktudvikling, konstruktion, fremstilling eller indretning af arbejdsudstyr eller arbejdssteder

b)	tage hensyn til den tekniske udvikling, udviklingen inden for de mest relevante standarder eller specifikationer samt nye videnskabelige resultater vedrørende elektromagnetiske felter

c)	tilpasse aktionsniveauerne, når der foreligger ny videnskabelig dokumentation, forudsat at de eksisterende eksponeringsgrænseværdier, der er fastsat i bilag II og III, overholdes.

2. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 12 for at tilpasse bilag II til ICNIRP guidelines for limiting exposure to electric fields induced by movement of the human body in a static magnetic field and by time varying magnetic fields below 1 Hz, så snart de bliver tilgængelige.

3. Er det i tilfælde af ændringer som omhandlet i stk. 1 og 2 påkrævet af særligt hastende årsager, anvendes proceduren i artikel 13 på delegerede retsakter vedtaget i henhold til nærværende artikel.

Artikel 12

Udøvelse af delegationen

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 11, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 29. juni 2013. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3. Den i artikel 11 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 11 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet eller Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 13

Hasteprocedure

1. Delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne artikel træder i kraft straks og anvendes, så længe der ikke er gjort indsigelse i henhold til stk. 2. I meddelelsen til Europa-Parlamentet og Rådet af en delegeret retsakt anføres begrundelsen for anvendelse af hasteproceduren, som skal vedrøre sundhedshensyn og beskyttelse af arbejdstagerne.

2. Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 12, stk. 5, gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Europa-Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse.

KAPITEL IV

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 14

Praktiske vejledninger

Med henblik på at lette gennemførelsen af dette direktiv udarbejder Kommissionen senest seks måneder inden den 1. juli 2016 ikke-bindende praktiske vejledninger. Disse praktiske vejledninger skal navnlig vedrøre følgende forhold:

identificering af eksponering under hensyn til relevante europæiske eller internationale standarder, herunder:

—	beregningsmetoder for vurderingen af eksponeringsgrænseværdierne

—	lokal beregning af eksterne elektriske og magnetiske felter

—	vejledning til håndtering af unøjagtigheder i forbindelse med målinger og beregninger

b)	vejledning med hensyn til påvisning af overholdelse ved særlige typer af ikke-homogen eksponering i særlige situationer på grundlag af etableret dosimetri

c)	beskrivelsen af »metoden for vægtet spidsværdi« for lavfrekvensfelter og af »multifrekvensfeltsummation« for højfrekvensfelter

d)	gennemførelsen af risikovurderingen og så vidt muligt tilvejebringelse af forenklede teknikker under særlig hensyntagen til SMV'ernes behov

e)	foranstaltninger med sigte på at undgå eller mindske risici, herunder særlige forebyggelsesforanstaltninger, der afhænger af eksponeringsniveauet og arbejdsstedets særlige karakteristika

f)	fastlæggelsen af dokumenterede arbejdsprocedurer og særlige informations- og oplæringsmæssige foranstaltninger for arbejdstagere, der er eksponeret for elektromagnetiske felter i forbindelse med MRI-relaterede aktiviteter, jf. artikel 10, stk. 1, litra a)

g)	vurderingen af eksponeringen i frekvensområdet 100 kHz – 10 MHz hvor såvel termiske som ikke-termiske virkninger skal tages i betragtning

h)	vejledning med hensyn til den lægeundersøgelse og helbredsovervågning, som arbejdstageren skal modtage i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2.

Kommission arbejder tæt sammen med Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen. Europa-Parlamentet holdes underrettet.

Artikel 15

Revision og rapportering

Rapporten om den praktiske gennemførelse af dette direktiv udarbejdes i henhold til artikel 17a i direktiv 89/391/EØF, under hensyntagen til artikel 1, stk. 4.

Artikel 16

Gennemførelse

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 1. juli 2016.

Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 17

Ophævelse

1. Direktiv 2004/40/EF ophæves med virkning fra den 29. juni 2013.

2. Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag IV.

Artikel 18

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 19

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. juni 2013.

På Europa-Parlamentets vegne

M. SCHULZ

Formand

På Rådets vegne

A. SHATTER

Formand

(1) EUT C 43 af 15.2.2012, s. 47.

(2) Europa-Parlamentets holdning af 11.6.2013 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 20.6.2013.

(3) EUT L 159 af 30.4.2004, s. 1.

(4) EUT L 114 af 26.4.2008, s. 88.

(5) EUT L 110 af 24.4.2012, s. 1.

(6) EFT L 183 af 29.6.1989, s. 1.

(7) EUT C 218 af 13.9.2003, s. 1.

(8) EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.

(9) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.

(10) EFT L 245 af 26.8.1992, s. 23.

(11) EFT L 393 af 30.12.1989, s. 18.

(12) EFT L 169 af 12.7.1993, s. 1.

BILAG I

FYSISKE STØRRELSER VEDRØRENDE EKSPONERINGEN FOR ELEKTROMAGNETISKE FELTER

Følgende fysiske størrelser anvendes til at beskrive eksponeringen for elektromagnetiske felter:

Elektrisk feltstyrke (E) er en vektorstørrelse, der svarer til den kraft, der virker på en ladet partikel uafhængigt af dens rumlige bevægelse. Den udtrykkes i volt pr. meter (Vm–1). Der skal skelnes mellem det omgivende elektriske felt og det elektriske felt, der findes i kroppen (in situ) som følge af eksponering for det omgivende elektriske felt.

Strøm i lemmer (IL) er strømmen i en persons lemmer, når personen eksponeres for elektromagnetiske felter i frekvensområdet fra 10 MHz til 110 MHz som følge af kontakt med en genstand i et elektromagnetisk felt eller et flow af kapacitive strømme, der induceres i den eksponerede krop. Den udtrykkes i ampere (A).

Kontaktstrøm (IC) er en strøm, der fremkommer, når en person kommer i kontakt med en genstand i et elektromagnetisk felt. Den udtrykkes i ampere (A). Stationær kontaktstrøm opstår, når en person er i vedvarende kontakt med en genstand i et elektromagnetisk felt. Når der skabes en sådan kontakt, kan der opstå en gnistudladning med tilhørende transient strøm.

Elektrisk ladning (Q) er en relevant størrelse, der anvendes i forbindelse med gnistudladning og udtrykkes i coulomb (C).

Magnetisk feltstyrke (H) er en vektorstørrelse, der sammen med den magnetiske fluxtæthed kendetegner et magnetisk felt i et hvilket som helst punkt i rummet. Den udtrykkes i ampere pr. meter (Am–1).

Magnetisk fluxtæthed (B) er en vektorstørrelse, der resulterer i den kraft, der virker på ladninger i bevægelse. Den udtrykkes i tesla (T). I frit rum og i biologisk materiale kan magnetisk fluxtæthed og magnetisk feltstyrke omregnes til hinanden idet en magnetisk feltstyrke H på 1 Am–1 svarer til en magnetisk fluxtæthed B på 4π 10 –7 T (ca. 1,25 mikrotesla).

Effekttæthed (S) er en relevant størrelse, der anvendes ved meget høje frekvenser, hvor der er lav indtrængningsdybde i kroppen. Der er tale om strålingseffekten vinkelret på en overflade divideret med overfladens areal. Den udtrykkes i watt pr. kvadratmeter (Wm–2).

Specifik energiabsorption (SA) defineres som en energi, der absorberes pr. masseenhed af biologisk væv, udtrykt i joule pr. kilogram (Jkg–1). I direktivet anvendes størrelsen til at fastlægge grænser for virkninger fra pulserende mikrobølgestråling.

Specifik energiabsorptionshastighed (SAR) som gennemsnit for hele kroppen eller for dele af kroppen er den hastighed, hvormed energi absorberes pr. masseenhed af biologisk væv, udtrykt i watt pr. kilogram (Wkg–1). Helkrops-SAR er et bredt accepteret mål for skadelige termiske effekter ved eksponering for radiofrekvente felter (RF). Ud over den gennemsnitlige helkrops-SAR er det nødvendigt med lokale SAR-værdier med henblik på at vurdere og begrænse for stor afsættelse af energi i mindre dele af kroppen som følge af særlige eksponeringsforhold. Sådanne forhold kan f.eks. være en person eksponeret for RF i det lave MHz-område (f.eks. fra dielektriske varmere) og eksponerede personer i en antennes nærfelt.

Blandt disse størrelser kan magnetisk fluxtæthed (B), kontaktstrøm (IC), strøm på lemmer (IL), elektrisk feltstyrke (E), magnetisk feltstyrke (H) og effekttæthed (S) måles direkte.

BILAG II

IKKE-TERMISKE VIRKNINGER

EKSPONERINGSGRÆNSEVÆRDIER OG AKTIONSNIVEAUER I FREKVENSOMRÅDET FRA 0 Hz TIL 10 MHz

A. EKSPONERINGSGRÆNSEVÆRDIER

Eksponeringsgrænseværdier under 1 Hz (tabel A1) er grænser for statisk magnetfelter, der ikke påvirkes af biologisk væv.

Eksponeringsgrænseværdier for frekvenser fra 1 Hz til 10 MHz (tabel A2) er grænser for elektriske felter, der induceres i kroppen som følge af eksponering for tidsvarierende elektriske og magnetiske felter.

Eksponeringsgrænseværdier for ydre magnetisk fluxtæthed fra 0 til 1 Hz

Eksponeringsgrænseværdien for sensoriske virkninger er eksponeringsgrænseværdien under normale arbejdsbetingelser (tabel A1) og er forbundet med svimmelhed og andre fysiologiske virkninger med forbindelse til forstyrrelse af det menneskelige balanceorgan primært som følge af at færdes i et statisk magnetfelt.

Eksponeringsgrænseværdier for sundhedsmæssige virkninger under kontrollerede arbejdsbetingelser (tabel A1) anvendes midlertidigt i løbet af arbejdsdagen, når dette er begrundet af praksis eller af processen, under forudsætning af at der er truffet forebyggende foranstaltninger, som f.eks. kontrol af bevægelser og information til arbejdstagerne.

Tabel A1

Eksponeringsgrænseværdier for ydre magnetisk fluxtæthed (B0) fra 0 til 1 Hz

	Eksponeringsgrænseværdier for sensoriske virkninger
Normale arbejdsbetingelser	2 T
Lokal eksponering af lemmer	8 T
	Eksponeringsgrænseværdier for sundhedsmæssige virkninger
Kontrollerede arbejdsbetingelser	8 T

Eksponeringsgrænseværdier for sundhedsmæssige virkninger for indre elektrisk feltstyrke fra 1 Hz til 10 MHz

Eksponeringsgrænseværdier for sundhedsmæssige virkninger (tabel A2) er forbundet med elektrisk stimulering af hele det perifere nervesystems væv og centralnervesystemets væv i kroppen, herunder i hovedet.

Tabel A2

Eksponeringsgrænseværdier for sundhedsmæssige virkninger for indre elektrisk feltstyrke fra 1 Hz til 10 MHz

Frekvensområde	Eksponeringsgrænseværdier for sundhedsmæssige virkninger
1 Hz ≤ f < 3 kHz	1,1 Vm–1 (spidsværdi)
3 kHz ≤ f ≤ 10 MHz	3,8 × 10–4 f Vm–1 (spidsværdi)

Note A2 -1:

f er frekvensen udtrykt i hertz (Hz)

Note A2 -2:

Eksponeringsgrænseværdier for sundhedsmæssige virkninger for indre elektrisk feltstyrke er lokale spidsværdier i hele det eksponerede subjekts krop.

Note A2 -3:

Eksponeringsgrænseværdierne er spidsværdier i tid, som svarer til RMS-værdierne ganget med √ 2 for sinusformede felter. I tilfælde af ikke-sinusformede felter baseres en vurdering af eksponeringen, der foretages i henhold til artikel 4, på metoden for vægtet spidsværdi (med filtrering af tidsdomænet), som forklaret i de praktiske vejledninger, jf. artikel 14, men andre videnskabeligt funderede og anerkendte procedurer til vurdering af eksponeringen kan anvendes, hvis de fører til nogenlunde tilsvarende og sammenlignelige resultater.

Eksponeringsgrænseværdier for sensoriske virkninger for indre elektrisk feltstyrke fra 1 Hz til 400 Hz

Eksponeringsgrænseværdier for sensoriske virkninger (tabel A3) er forbundet med elektriske felters effekt på det centrale nervesystem i hovedet, dvs. retinale fosfener og mindre forbigående ændringer af visse hjernefunktioner.

Tabel A3

Eksponeringsgrænseværdier for sensoriske virkninger for indre elektrisk feltstyrke fra 1 Hz til 400 Hz

Frekvensområde	Eksponeringsgrænseværdier for sensoriske virkninger
1 Hz ≤ f < 10 Hz	0,7/f Vm–1 (spidsværdi)
10 Hz ≤ f < 25 Hz	0,07 Vm–1 (spidsværdi)
25 Hz ≤ f ≤ 400 Hz	0,0028 f Vm–1 (spidsværdi)

Note A3 -1:

f er frekvensen udtrykt i hertz (Hz)

Note A3 -2:

Eksponeringsgrænseværdier for sensoriske virkninger for indre elektrisk feltstyrke er lokale spidsværdier i det eksponerede subjekts hoved.

Note A3 -3:

Eksponeringsgrænseværdier er spidsværdier i tid, som svarer til RMS-værdierne ganget med √ 2 for sinusformede felter. I tilfælde af ikke-sinusformede felter baseres en vurdering af eksponeringen, der foretages i henhold til artikel 4, på metoden for vægtet spidsværdi (med filtrering af tidsdomænet), som forklaret i de praktiske vejledninger, jf. artikel 14, men andre videnskabeligt funderede og anerkendte procedurer til vurdering af eksponeringen kan anvendes, hvis de fører til nogenlunde tilsvarende og sammenlignelige resultater.

B. AKTIONSNIVEAUER (AL'er)

Følgende fysiske størrelser og værdier anvendes til at angive størrelsen af aktionsniveauerne (AL'erne), som anføres for ved en forenklet vurdering at sikre, at de relevante eksponeringsgrænseværdier overholdes, eller fastslå på hvilket niveau, der skal træffes relevante beskyttelses- eller forebyggelsesforanstaltninger som fastlagt i artikel 5:

—	lave AL'er (E) og høj AL'er (E) for elektrisk feltstyrke E ved tidsvarierende elektriske felter som fastlagt i tabel B1

—	lave AL'er (B) og høje AL'er (B) for magnetisk fluxtæthed B ved tidsvarierende magnetiske felter som fastlagt i tabel B2

—	AL'er(IC) for kontaktstrøm som fastlagt i tabel B3

—	AL'er(B0) for magnetisk fluxtæthed i statiske magnetfelter som fastlagt i tabel B4

Aktionsniveauer svarer til beregnede eller målte elektriske og magnetiske feltværdier på arbejdsstedet, når arbejdstageren ikke er til stede.

Aktionsniveauer (AL'er) for eksponering for elektriske felter

Lave AL'er (tabel B1) for ydre elektrisk felt er baseret på begrænsning af det indre elektriske felt til under eksponeringsgrænseværdierne (tabel A2 og A3) og begrænsning af gnistudladninger i arbejdsmiljøet.

Under høje AL'er overstiger det indre elektriske felt ikke eksponeringsgrænseværdier (tabel A2 og A3), og generende gnistudladninger forhindres, hvis beskyttelsesforanstaltningerne i artikel 5, stk. 6, træffes.

Tabel B1

Aktionsniveauer for eksponering for elektriske felter fra 1 Hz til 10 MHz

Frekvensområde	Elektrisk feltstyrke Lavt AL(E) [Vm–1] (RMS)	Elektrisk feltstyrke Høje AL'er(E) [Vm–1] (RMS)
1 ≤ f < 25 Hz	2,0 × 104	2,0 × 104
25 ≤ f < 50 Hz	5,0 × 105/f	2,0 × 104
50 Hz ≤ f < 1,64 kHz	5,0 × 105/f	1,0 × 106/f
1,64 ≤ f < 3 kHz	5,0 × 105/f	6,1 × 102
3 kHz ≤ f ≤ 10 MHz	1,7 × 102	6,1 × 102

Note B1-1:

f er frekvensen udtrykt i hertz (Hz)

Note B1-2:

De lave AL'er (E) og høje AL'er (E) er RMS-værdierne af den elektriske feltstyrke, hvilket svarer til spidsværdierne divideret med √ 2 for sinusformede felter. I tilfælde af ikke-sinusformede felter baseres en vurdering af eksponeringen, der foretages i henhold til artikel 4, på metoden for vægtet spidsværdi (med filtrering af tidsdomænet), som forklaret i den praktiske vejledning, jf. artikel 14, men andre videnskabeligt funderede og anerkendte procedurer til vurdering af eksponeringen kan anvendes, hvis de fører til nogenlunde tilsvarende og sammenlignelige resultater.

Note B1-3:

AL'er repræsenterer maksimale beregnede eller målte værdier ved arbejdstagerens kropsposition. Det resulterer i en konservativ eksponeringsvurdering og automatisk overholdelse af eksponeringsgrænseværdier under alle ikke-homogene eksponeringsforhold. For at forenkle vurderingen af overholdelsen af eksponeringsgrænseværdier, udført i overensstemmelse med artikel 4, under specifikke, ikke-homogene forhold vil der i den praktiske vejledning, jf. artikel 14, blive fastlagt kriterier for lokal beregning af middelværdierne for målte felter på grundlag af etableret dosimetri. I tilfælde af en meget lokal kilde inden for få centimeters afstand fra kroppen fastlægges det inducerede elektriske felt dosimetrisk i hvert enkelt tilfælde.

Aktionsniveauer (AL'er) for eksponering for magnetfelter

Lave AL'er (tabel B2) er for frekvenser under 400 Hz, der er udledt af eksponeringsgrænseværdier for sensoriske virkninger (tabel A3) og for frekvenser over 400 Hz fra eksponeringsgrænseværdier for sundhedsmæssige virkninger for indre elektrisk feltstyrke (tabel A2).

Høje AL'er (tabel B2) er udledt af eksponeringsgrænseværdier for sundhedsmæssige virkninger for indre elektrisk feltstyrke forbundet med elektrisk stimulering af det perifere og autonome nervevæv i hoved og krop (tabel A2). Overensstemmelse med høje AL'er sikrer, at eksponeringsgrænseværdier for sundhedsmæssige virkninger ikke overskrides, men at der er mulighed for virkninger forbundet med ændringer i retinale fosfener og mindre forbigående ændringer i hjerneaktiviteten, hvis eksponeringen af hovedet overstiger de lave AL'er for eksponeringer op til 400 Hz. I sådanne tilfælde finder artikel 5, stk. 6, anvendelse.

AL'er for eksponering af lemmer er udledt af eksponeringsgrænseværdier for sundhedsmæssige virkninger for indre elektrisk feltstyrke forbundet med elektrisk stimulering af vævet i lemmerne, ved at tage højde for at det magnetiske felt har en svagere forbindelse til lemmerne end til hele kroppen.

Tabel B2

Aktionsniveauer for eksponering for magnetfelter fra 1 Hz til 10 MHz

Frekvensområde	Magnetisk fluxtæthed Lave AL'er(B)[μT] (RMS)	Magnetisk fluxtæthed Høje AL'er(B)[μT] (RMS)	Magnetisk fluxtæthed AL'er for eksponering af lemmer for et afgrænset magnetfelt [μT] (RMS)
1 ≤ f < 8 Hz	2,0 × 105/f	3,0 × 105/f	9,0 × 105/f
8 ≤ f < 25 Hz	2,5× 104/f	3,0 × 105/f	9,0 × 105/f
25 ≤ f < 300 Hz	1,0 × 103	3,0 × 105/f	9,0 × 105/f
300 Hz ≤ f < 3 kHz	3,0 × 105/f	3,0 × 105/f	9,0 × 105/f
3 kHz ≤ f ≤ 10 MHz	1,0 × 102	1,0 × 102	3,0 × 102

Note B2-1:

f er frekvensen udtrykt i hertz (Hz)

Note B2-2:

Lave AL'er og høje AL'er er RMS-værdier, der svarer til spidsværdierne divideret med √ 2 for sinusformede felter. I tilfælde af ikke-sinusformede felter baseres en vurdering af eksponeringen, der foretages i henhold til artikel 4, på metoden for vægtet spidsværdi (med filtrering af tidsdomænet), som forklaret i den praktiske vejledning, jf. artikel 14, men andre videnskabeligt funderede og anerkendte procedurer til vurdering af eksponeringen kan anvendes, hvis de fører til nogenlunde tilsvarende og sammenlignelige resultater.

Note B2-3:

AL'er for eksponering for magnetfelter udgør maksimumsværdier for arbejdstagerens kropsposition. Det resulterer i en konservativ eksponeringsvurdering og automatisk overholdelse af eksponeringsgrænseværdier under alle ikke-homogene eksponeringsforhold. For at forenkle vurderingen af overholdelsen af eksponeringsgrænseværdier, udført i overensstemmelse med artikel 4, under specifikke, ikke-homogene forhold vil der i den praktiske vejledning, jf. artikel 14, blive fastlagt kriterier for lokal beregning af middelværdierne for målte felter på grundlag af etableret dosimetri. I tilfælde af en meget lokal kilde inden for få centimeters afstand fra kroppen fastlægges det inducerede elektriske felt dosimetrisk i hvert enkelt tilfælde.

Tabel B3

Aktionsniveauer for kontaktstrøm IC

Frekvens	AL'er (IC) stationær kontaktstrøm [mA] (RMS)
indtil 2,5 kHz	1,0
2,5 ≤ f < 100 kHz	0,4 f
100 kHz ≤ f ≤ 10 000 kHz	40

Note B3-1:

f er frekvensen udtrykt i kilohertz (kHz).

Aktionsniveauer (AL'er) for magnetisk fluxtæthed i statiske magnetfelter

Tabel B4

Aktionsniveauer for magnetisk fluxtæthed i statiske magnetfelter

Farer	AL'er(B0)
Interferens med aktivt implanteret udstyr, f.eks. pacemakere	0,5 mT
Tiltræknings- og projektilrisiko i det perifere område af kraftige feltkilder (> 100 mT)	3 mT

BILAG III

TERMISKE VIRKNINGER

EKSPONERINGSGRÆNSEVÆRDIER OG AKTIONSNIVEAUER I FREKVENSOMRÅDET FRA 100 kHz TIL 300 GHz

A. EKSPONERINGSGRÆNSEVÆRDIER

Eksponeringsgrænseværdier for sundhedsmæssige virkninger for frekvenser fra 100 kHz til 6 GHz (tabel A1) er grænseværdier for energi og effekt absorberet pr. masseenhed af biologisk væv som følge af eksponering for elektromagnetiske felter.

Eksponeringsgrænseværdier for sensoriske virkninger for frekvenser fra 0,3 til 6 GHz (tabel A2) er grænseværdier for absorberet energi i en lille vævsmasse i hovedet som følge af eksponering for elektromagnetiske felter.

Eksponeringsgrænseværdier for sundhedsmæssige virkninger for frekvenser over 6 GHz (tabel A3) er grænseværdier for effekttætheden af en elektromagnetisk bølge, som rammer kroppens overflade.

Tabel A1

Eksponeringsgrænseværdier for sundhedsmæssige virkninger ved eksponering for elektromagnetiske felter fra 100 kHz til 6 GHz

Eksponeringsgrænseværdier for sundhedsmæssige virkninger	SAR-værdier beregnet som middelværdi for enhver seks-minutters-periode
Eksponeringsgrænseværdier for helkropsvarmestress udtrykt som gennemsnitlig SAR i kroppen	0,4 Wkg–1
Eksponeringsgrænseværdier for lokalt varmestress i hoved og krop udtrykt som lokal SAR i kroppen	10 Wkg–1
Eksponeringsgrænseværdier for lokalt helkropsvarmestress i lemmerne udtrykt som lokal SAR i lemmerne	20 Wkg–1

Note A1-1:

Lokal SAR beregnes som middelværdi i en masse af 10 g sammenhængende væv. Den deraf følgende maksimale SAR bør være den værdi, der anvendes ved vurdering af eksponeringen. Disse 10 g væv skal være en masse af sammenhængende væv med næsten homogene elektriske egenskaber. Når man præciserer, at det er en sammenhængende vævsmasse, erkendes det, at dette begreb kan anvendes inden for elektronisk dosimetri, men kan være problematisk i forbindelse med direkte fysiske målinger. En enkel form som f.eks. kubisk eller sfærisk vævsmasse kan bruges.

Eksponeringsgrænseværdier for sensoriske virkninger fra 0,3 GHz til 6 GHz

Denne eksponeringsgrænseværdi for sensoriske virkninger (tabel A2) tager sigte på at undgå auditive virkninger forårsaget af hovedets eksponering for pulserende mikrobølgestråling.

Tabel A2

Eksponeringsgrænseværdier for sensoriske virkninger ved eksponering for elektromagnetiske felter fra 0,3 til 6 GHz

Frekvensområde	Lokal specifik energiabsorption (SA)
0,3 ≤ f ≤ 6 GHz	10 mJkg–1

Note A2 -1:

Lokal SA beregnes som middelværdi for en masse af 10 g væv.

Tabel A3

Eksponeringsgrænseværdier for sundhedsmæssige virkninger ved eksponering for elektromagnetiske felter fra 6 GHz til 300 GHz

Frekvensområde	Eksponeringsgrænseværdier for sundhedsmæssige virkninger forbundet med effekttæthed
6 GHz ≤ f ≤ 300 GHz	50 Wm–2

Note A3 -1:

Effekttætheden beregnes som middelværdi for 20 cm2 eksponeret område. Den lokale maksimale effekttæthed, beregnet som middelværdi for 1 cm2, bør ikke være mere end 20 gange 50 Wm–2. Effekttætheder fra 6 til 10 GHz beregnes som middelværdi for enhver seks-minutters-periode. Over 10 GHz beregnes effekttæthed som middelværdi over enhver 68/f1,05-minutters-periode (hvor f er frekvensen i GHz) for at kompensere for, at indtrængningsdybden bliver gradvis mindre ved stigende frekvens.

B. AKTIONSNIVEAUER (AL'er)

Følgende fysiske størrelser og værdier anvendes til at angive størrelsen af aktionsniveauerne (AL'er), som anføres for ved en forenklet vurdering at sikre, at den relevante eksponeringsgrænseværdi overholdes, eller fastslå på hvilket niveau, der skal træffes relevante beskyttelses- eller forebyggelsesforanstaltninger som fastlagt i artikel 5:

—	AL'er(E) for elektrisk feltstyrke E af tidsvarierende elektriske felter som fastlagt i tabel B1

—	AL'er(B) for magnetisk fluxtæthed B af tidsvarierende magnetiske felter som fastlagt i tabel B1

—	AL'er(S) for effekttæthed af elektromagnetiske bølger som fastlagt i tabel B1

—	AL'er(IC) for kontaktstrøm som fastlagt i tabel B2

—	AL'er(IL) for strøm i lemmer som fastlagt i tabel B2.

Aktionsniveauer svarer til beregnede eller målte feltværdier på arbejdsstedet, når arbejdstageren ikke er til stede, som maksimumsværdi for kroppens eller en specificeret kropsdels position.

Aktionsniveauer (AL'er) for eksponering for elektriske og magnetiske felter

AL'er(E) og AL'er(B) er udledt af SAR eller effekttæthedseksponeringsgrænseværdier (tabel A1 og A3) baseret på tærsklerne relateret til indre termiske virkninger forårsaget af eksponering for (ydre) elektriske og magnetiske felter.

Tabel B1

Aktionsniveauer for eksponering for elektromagnetiske felter fra 100 kHz til 300 GHz

Frekvensområde	Elektrisk feltstyrke AL'er(E) [Vm–1] (RMS)	Magnetisk fluxtæthed AL'er(B)[μT] (RMS)	Effekttæthed AL'er(S) [Wm–2]
100 kHz ≤ f < 1 MHz	6,1 × 102	2,0 × 106/f	—
1 ≤ f < 10 MHz	6,1 × 108/f	2,0 × 106/f	—
10 ≤ f < 400 MHz	61	0,2	—
400 MHz ≤ f < 2 GHz	3 × 10–3 f½	1,0 × 10–5 f½	—
2 ≤ f < 6 GHz	1,4 × 102	4,5 × 10–1	—
6 ≤ f ≤ 300 GHz	1,4 × 102	4,5 × 10–1	50

Note B1-1:

f er frekvensen udtrykt i hertz (Hz)

Note B1-2:

[AL'er(E)]2 og [AL'er(B)]2 beregnes som middelværdi for en seks-minutters-periode. For RF-pulser må spidseffekttætheden, beregnet som middelværdi over pulsbredden, ikke udgøre mere end 1 000 gange den respektive AL'er(S). For multifrekvensfelter baseres analysen på summation som beskrevet i de praktiske vejledninger, jf. artikel 14.

Note B1-3:

AL'er(E) og AL'er(B) repræsenterer maksimale beregnede eller målte værdier for arbejdstagerens krops position. Det resulterer i en konservativ eksponeringsvurdering og automatisk overholdelse af eksponeringsgrænseværdier under alle uensartede eksponeringsforhold. For at forenkle vurderingen af overholdelsen af eksponeringsgrænseværdier, udført i overensstemmelse med artikel 4, under specifikke, uensartede forhold vil der i den praktiske vejledning, jf. artikel 14, blive fastlagt kriterier for lokal beregning af middelværdierne for målte felter på grundlag af etableret dosimetri. I tilfælde af en meget lokal kilde inden for få centimeters afstand fra kroppen fastlægges overholdelsen af eksponeringsgrænseværdier dosimetrisk i hvert enkelt tilfælde.

Note B1-4:

Effekttæthed beregnes som middelværdi for 20 cm2 eksponeret område. Den lokale maksimale effekttæthed, beregnet som middelværdi for 1 cm2, bør ikke være mere end 20 gange 50 Wm–2. Effekttætheder fra 6 til 10 GHz beregnes som middelværdi for enhver seks-minutters-periode. Over 10 GHz beregnes effekttæthed som middelværdi for enhver 68/f1,05-minutters-periode (hvor f er frekvensen i GHz) for at kompensere for, at indtrængningsdybden bliver gradvis mindre ved stigende frekvens.

Tabel B2

Aktionsniveauer for stationær kontaktstrøm og induceret strøm i lemmer

Frekvensområde	Stationær kontaktstrøm, AL(IC) [mA] (RMS)	Induceret strøm på lemmer i ethvert lem, AL(IL) [mA] (RMS)
100 kHz ≤ f < 10 MHz	40	—
10 MHz ≤ f ≤ 110 MHz	40	100

Note B2-1:

[AL'er(IL)]2 beregnes som middelværdi for en seks-minutters-periode.

BILAG IV

Sammenligningstabel

Direktiv 2004/40/EF	Dette direktiv
Artikel 1, stk. 1	Artikel 1, stk. 1
Artikel 1, stk. 2	Artikel 1, stk. 2 og 3
Artikel 1, stk. 3	Artikel 1, stk. 4
Artikel 1, stk. 4	Artikel 1, stk. 5
Artikel 1, stk. 5	Artikel 1, stk. 6
Artikel 2, litra a)	Artikel 2, litra a)
—	Artikel 2, litra b)
—	Artikel 2, litra c)
Artikel 2, litra b)	Artikel 2, litra d), e) og f)
Artikel 2, litra c)	Artikel 2, litra g)
Artikel 3, stk. 1	Artikel 3, stk. 1
Artikel 3, stk. 2	Artikel 3, stk. 1
—	Artikel 3, stk. 2
Artikel 3, stk. 3	Artikel 3, stk. 2 og 3
—	Artikel 3, stk. 4
Artikel 4, stk. 1	Artikel 4, stk. 1
Artikel 4, stk. 2	Artikel 4, stk. 2 og 4
Artikel 4, stk. 3	Artikel 4, stk. 3
Artikel 4, stk. 4	Artikel 4, stk. 4
Artikel 4, stk. 5, litra a)	Artikel 4, stk. 5, litra b)
Artikel 4, stk. 5, litra b)	Artikel 4, stk. 5, litra a)
—	Artikel 4, stk. 5, litra c)
Artikel 4, stk. 5, litra c)	Artikel 4, stk. 5, litra d)
Artikel 4, stk. 5, litra d)	Artikel 4, stk. 5, litra e)
Artikel 4, stk. 5, litra d), nr. i)	—
Artikel 4, stk. 5, litra d), nr. ii)	—
Artikel 4, stk. 5, litra d), nr. iii)	—
Artikel 4, stk. 5, litra d), nr. iv)	—
Artikel 4, stk. 5, litra e)	Artikel 4, stk. 5, litra f)
Artikel 4, stk. 5, litra f)	Artikel 4, stk. 5, litra g)
—	Artikel 4, stk. 5, litra h)
—	Artikel 4, stk. 5, litra i)
Artikel 4, stk. 5, litra g)	Artikel 4, stk. 5, litra j)
Artikel 4, stk. 5, litra h)	Artikel 4, stk. 5, litra k)
—	Artikel 4, stk. 6
Artikel 4, stk. 6	Artikel 4, stk. 7
Artikel 5, stk. 1	Artikel 5, stk. 1
Artikel 5, stk. 2, indledning	Artikel 5, stk. 2, indledning
Artikel 5, stk. 2, litra a)-c)	Artikel 5, stk. 2, litra a)-c)
—	Artikel 5, stk. 2, litra d)
—	Artikel 5, stk. 2, litra e)
Artikel 5, stk. 2, litra d)-g)	Artikel 5, stk. 2, litra f)-i)
—	Artikel 5, stk. 4
Artikel 5, stk. 3	Artikel 5, stk. 5
—	Artikel 5, stk. 6
—	Artikel 5, stk. 7
Artikel 5, stk. 4	Artikel 5, stk. 8
—	Artikel 5, stk. 9
Artikel 5, stk. 5	Artikel 5, stk. 3
Artikel 6, indledning	Artikel 6, indledning
Artikel 6, litra a)	Artikel 6, litra a)
Artikel 6, litra b)	Artikel 6, litra b)
—	Artikel 6, litra c)
Artikel 6, litra c)	Artikel 6, litra d)
Artikel 6, litra d)	Artikel 6, litra e)
—	Artikel 6, litra f)
Artikel 6, litra e)	Artikel 6, litra g)
Artikel 6, litra f)	Artikel 6, litra h)
—	Artikel 6, litra i)
Artikel 7	Artikel 7
Artikel 8, stk. 1	Artikel 8, stk. 1
Artikel 8, stk. 2	—
Artikel 8, stk. 3	Artikel 8, stk. 2
Artikel 9	Artikel 9
—	Artikel 10
Artikel 10, stk. 1	Artikel 11, stk. 1, litra c)
Artikel 10, stk. 2, litra a)	Artikel 11, stk. 1, litra a)
Artikel 10, stk. 2, litra b)	Artikel 11, stk. 1, litra b)
Artikel 11	—
—	Artikel 12
—	Artikel 13
—	Artikel 14
—	Artikel 15
Artikel 13, stk. 1	Artikel 16, stk. 1
Artikel 13, stk. 2	Artikel 16, stk. 2
—	Artikel 17
Artikel 14	Artikel 18
Artikel 15	Artikel 19
Bilag	Bilag I; Bilag II og Bilag III
—	Bilag IV

29.6.2013

Den Europæiske Unions Tidende

L 179/22

RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 626/2013

af 27. juni 2013

om ændring af forordning (EU) nr. 1344/2011 om suspension af den fælles toldtarifs autonome toldsatser for visse landbrugs-, fiskeri- og industriprodukter

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 31,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Det er i Unionens interesse helt at suspendere den fælles toldtarifs autonome toldsatser for 80 nye produkter, der ikke i øjeblikket er opført i bilaget til Rådets forordning (EU) nr. 1344/2011 (1). Disse produkter bør derfor indsættes i dette bilag.

(2)	Det er ikke længere i Unionens interesse at opretholde suspensionen af autonome toldsatser for 15 af de produkter, der i øjeblikket er opført i bilaget til forordning (EU) nr. 1344/2011. Disse produkter bør i overensstemmelse hermed udgå af dette bilag.

(3)

Det er nødvendigt at ændre varebeskrivelsen af 22 suspensioner i bilaget til forordning (EU) nr. 1344/2011 for at tage hensyn til den tekniske produktudvikling og den økonomiske udvikling på markedet samt sproglige tilpasninger. Desuden bør Taric-koderne for otte produkter ændres. Samtidig anses det for tre produkters vedkommende at være nødvendigt med tarifering flere steder, hvorimod det for tolv produkter ikke længere er nødvendigt med dobbelttarifering.

(4)	De suspensioner, for hvilke tekniske ændringer er nødvendige, bør udgå af listen over suspensioner i bilaget til forordning (EU) nr. 1344/2011 og bør genindsættes på listen med nye varebeskrivelser eller nye KN- eller Taric-koder.

(5)

Det er nødvendigt i Unionens interesse i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2 og 3, i forordning (EU) nr. 1344/2011 at ændre datoen for den obligatoriske revision af tre produkter. De reviderede suspensioner bør derfor udgå af listen over suspensioner i bilaget til forordning (EU) nr. 1344/2011 og bør genindsættes på listen med nye frister for obligatorisk revision.

(6)	Af hensyn til klarheden bør de ændrede oplysninger markeres med en asterisk i listerne over indsatte og udgåede suspensioner som anført i bilag I og II til denne forordning.

(7)

I lyset af deres midlertidige karakter bør der foretages en systematisk revision af suspensionerne i bilag I senest fem år efter, at de blev gennemført eller forlænget. På baggrund af en revision, der foretages på Kommissionens initiativ, eller efter anmodning af en eller flere medlemsstater bør det endvidere til enhver tid være muligt at ophæve visse suspensioner efter forslag af Kommissionen, hvis det ikke længere er i Unionens interesse at opretholde suspensionerne eller på grund af teknisk produktudvikling, ændrede forhold eller økonomiske tendenser på markedet.

(8)	Da det er nødvendigt, at de i denne forordning fastsatte suspensioner får virkning fra den 1. juli 2013, bør denne forordning anvendes fra denne dato og træde i kraft straks ved offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(9)	Forordning (EU) nr. 1344/2011 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I bilaget til forordning (EU) nr. 1344/2011 foretages følgende ændringer:

1)	Rækkerne for de produkter, der er opført i bilag I til nærværende forordning, indsættes.

2)	Rækkerne for de produkter, for hvilke KN- og Taric-koderne er opført i bilag II til nærværende forordning, udgår.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. juli 2013.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. juni 2013.

På Rådets vegne

E. GILMORE

Formand

(1) EUT L 349 af 31.12.2011, s. 1.

BILAG I

Produkter omhandlet i artikel 1, nr. 1)

KN-kode

Taric

Beskrivelse

Autonom toldsats

Planlagt dato for obligatorisk revision

(*1)ex 2007 99 50

Koncentrat af acerolapuré:

—	af slægten Malpighia spp.

—	med et indhold af sukker på 13 vægtprocent eller derover, men ikke over 30 vægtprocent

til brug ved fremstilling af produkter i fødevare- eller drikkevareindustrien (1)

9 % (2)

31.12.2017

(*1)ex 2007 99 50

ex 2007 99 50

Koncentrat af syrnet bananpuré, fremstillet ved kogning:

—	af slægten Musa cavendish

—	med et indhold af sukker på 13 vægtprocent eller derover, men ikke over 30 vægtprocent

til brug ved fremstilling af produkter i fødevare- eller drikkevareindustrien (1)

11,5 % (2)

31.12.2017

ex 2007 99 50

(*1)ex 2007 99 50

Koncentrat af mangopuré, fremstillet ved kogning:

—	af slægten Mangifera spp.

—	med indhold af sukker på ikke over 30 vægtprocent

til brug ved fremstilling af produkter i fødevare- eller drikkevareindustrien (1)

6 % (2)

31.12.2017

(*1)ex 2007 99 50

(*1)ex 2007 99 93

(*1)ex 2007 99 50

Koncentrat af papayapuré, fremstillet ved kogning:

—	af slægten Carica spp.

—	med et indhold af sukker på 13 vægtprocent eller derover, men ikke over 30 vægtprocent

til brug ved fremstilling af produkter i fødevare- eller drikkevareindustrien (1)

7,8 % (2)

31.12.2017

(*1)ex 2007 99 50

ex 2007 99 50

Koncentrat af guavapuré, fremstillet ved kogning:

—	af slægten Psidium spp.

—	med et indhold af sukker på 13 vægtprocent eller derover, men ikke over 30 vægtprocent

til brug ved fremstilling af produkter i fødevare- eller drikkevareindustrien (1)

6 % (2)

31.12.2017

ex 2007 99 50

(*1)ex 2805 30 90

Sjældne jordarters metaller, scandium og yttrium, af renhed på 95 vægtprocent og derover

0 %

31.12.2015

(*1)ex 2805 30 90

ex 2811 19 80

Fosforsyrling (CAS RN 10294-56-1)/Fosfonsyre (CAS RN 13598-36-2), der anvendes i produktionen af additiver, som anvendes i poly(vinylklorid)-industrien (1)

0 %

31.12.2017

(*1)ex 2818 10 91

Sintret korund med mikrokrystallisk struktur med indhold af:

—	α-Al2O3 på 94 vægtprocent eller derover, men ikke over 98,5 vægtprocent

—	magnesiumspindel på 2 (± 1,5) vægtprocent

—	yttriumoxid på 1 (± 0,6) vægtprocent og

—	lanthanoxid og neodymoxid på hver 2 (± 1,2) vægtprocent

i hvilken partikler med en diameter på over 10 mm udgør mindre end 50 % af den samlede vægt

0 %

31.12.2015

ex 2903 39 90

2,3,3,3-Tetrafluorprop-1-en (CAS RN 754-12-1)

0 %

31.12.2017

ex 2903 89 90

Chlorcyclopentan (CAS RN 930-28-9)

0 %

31.12.2017

ex 2905 39 95

Decan-1,10-diol (CAS RN 112-47-0)

0 %

31.12.2017

ex 2906 29 00

2-Phenylethanol (CAS RN 60-12-8)

0 %

31.12.2017

ex 2907 23 00

4,4'-Isopropylidendiphenol (CAS RN 80-05-7)

0 %

31.12.2017

ex 2907 29 00

Biphenyl-2,2'-diol (CAS RN 1806-29-7)

0 %

31.12.2017

ex 2912 29 00

4-Isobutylbenzaldehyd (CAS RN 40150-98-9)

0 %

31.12.2017

ex 2914 50 00

3,4-Dihydroxybenzophenon (CAS RN 10425-11-3)

0 %

31.12.2017

ex 2914 70 00

2,4'-Difluorbenzophenon (CAS RN 342-25-6)

0 %

31.12.2017

ex 2915 39 00

Isopentylacetat (CAS RN 123-92-2)

0 %

31.12.2017

ex 2915 60 19

Ethylbutyrat (CAS RN 105-54-4)

0 %

31.12.2017

ex 2915 90 70

3,3-Dimethylbutyrylchlorid (CAS RN 7065-46-5)

0 %

31.12.2017

ex 2916 12 00

2-(2-Vinyloxyethoxy)ethylakrylat (CAS RN 86273-46-3)

0 %

31.12.2017

(*1)ex 2917 13 90

Dimethylsebacat (CAS RN 106-79-6)

0 %

31.12.2017

ex 2918 29 00

Propyl-3,4,5-trihydroxybenzoat (CAS RN 121-79-9)

0 %

31.12.2017

ex 2918 30 00

Ethylacetoacetat (CAS RN 141-97-9)

0 %

31.12.2017

ex 2918 99 90

Ethyl-2,3-epoxy-3-phenylbutyrat (CAS RN 77-83-8)

0 %

31.12.2017

(*1)ex 2918 99 90

trans-4-Hydroxy-3-methoxykanelsyre (CAS RN 537-98-4)

0 %

31.12.2013

ex 2920 90 10

2,4-Di-tert-butyl-5-nitrophenylmethylcarbonat (CAS RN 873055-55-1)

0 %

31.12.2017

ex 2921 30 99

Cyclopropylamin (CAS RN 765-30-0)

0 %

31.12.2017

ex 2922 19 85

2-(2-Methoxyphenoxy)ethylaminhydroklorid (CAS RN 64464-07-9)

0 %

31.12.2017

ex 2922 19 85

Titanbis(triethanolamin)diisopropoxid (CAS RN 36673-16-2)

0 %

31.12.2017

ex 2929 10 00

Butylisocyanat (CAS RN 111-36-4)

0 %

31.12.2017

ex 2931 90 90

(Z)-Prop-1-en-1-ylfosfonsyre (CAS RN 25383-06-6)

0 %

31.12.2017

ex 2932 99 00

1-(2,2-Difluorbenzo[d][1,3]dioxol-5-yl)cyclopropancarboxylsyre (CAS RN 862574-88-7)

0 %

31.12.2017

ex 2933 19 90

Allyl-5-amino-4-(2-methylphenyl)-3-oxo-2,3-dihydro-1H-1-pyrazolcarbotioat (CAS RN 473799-16-5)

0 %

31.12.2017

ex 2933 29 90

Imazalil (ISO) (CAS RN 35554-44-0)

0 %

31.12.2017

ex 2933 39 99

Tert-butyl-3-(6-amino-3-methylpyridin-2-yl)benzoat (CAS RN 1083057-14-0)

0 %

31.12.2017

ex 2933 49 10

Ethyl-4-oxo-1,4-dihydroquinolin-3-carboxylat (CAS RN 52980-28-6)

0 %

31.12.2017

ex 2933 99 80

2,3-Dihydro-1H-pyrrol[3,2,1-ij]quinolin (CAS RN 5840-01-7)

0 %

31.12.2017

ex 2933 99 80

Paclobutrazol (ISO) (CAS RN 76738-62-0)

0 %

31.12.2017

ex 2934 99 90

4-Propan-2-ylmorpholin (CAS RN 1004-14-4)

0 %

31.12.2017

(*1)ex 3204 11 00

Farvestof C.I. Disperse Yellow 241 (CAS RN 83249-52-9), med en renhed på 97 % eller derover, som bestemt ved højtryksvæskekromatografi

0 %

31.12.2015

ex 3204 11 00

Farvepræparater, ikke-ioniske, indeholdende:

—	N-[5-(acetylamino)-4-[(2-chlor-4,6-dinitrophenyl)azo]-2-methoxyphenyl]- 2-oxo-2-(phenylmethoxy)ethyl-β-alanin (CAS RN 159010-67-0)

—	N-[4-[(2-cyan-4-nitrophenyl)azo]phenyl]-N-methyl-2-(1,3-dihydro-1,3-dioxo-2H-isoindol-2-yl)ethyl-β-alanin (CAS RN 170222-39-6) og

—	N-[2-chlor-4-[(4-nitrophenyl)azo]phenyl]-2-[2-(1,3-dihydro-1,3-dioxo-2H-isoindol-2-yl)ethoxy]-2-oxoethyl-β-alanin (CAS RN 371921-34-5)

0 %

31.12.2017

ex 3204 12 00

Farvepræparater, anioniske, indeholdende mindst 75 vægtprocent dinatrium-7-((4-chlor-6-(dodecylamino)-1,3,5-triazin-2-yl)amino)-4-hydroxy-3-((4-((4-sulfophenyl)azo)phenyl)azo)-2-naphthalensulfonat (CAS RN 145703-76-0)

0 %

31.12.2017

ex 3204 12 00

Sure farvepræparater, anioniske, indeholdende:

—	lithium-amino-4-(4-tert-butylanilin)anthraquinon-2-sulfonat (CAS RN 125328-86-1),

—	C.I. Acid Green 25 (CAS RN 4403-90-1) og

—	C.I. Acid Blue 80 (CAS RN 4474-24-2)

0 %

31.12.2017

ex 3204 13 00

Farvestof C.I. Basic Blue 7 (CAS RN 2390-60-5)

0 %

31.12.2017

ex 3204 13 00

Farvestof C.I. Basic Violet 1 (CAS RN 603-47-4)/(CAS RN 8004-87-3)

0 %

31.12.2017

(*1)ex 3204 17 00

Farvestof C.I. Pigment Yellow 14 (CAS RN 5468-75-7)

0 %

31.12.2016

(*1)ex 3204 17 00

Farvestof C.I. Pigment Red 53:1 (CAS RN 5160-02-1)

0 %

31.12.2016

(*1)ex 3204 17 00

Farvestof C.I. Pigment Yellow 13 (CAS RN 5102-83-0)

0 %

31.12.2016

ex 3204 17 00

Farvestof C.I. Pigment Orange 5 (CAS RN 3468-63-1)

0 %

31.12.2017

(*1)ex 3204 19 00

Farvestof C.I. Solvent Blue 104 (CAS RN 116-75-6), med en renhed på 97 % eller derover, som bestemt ved højtryksvæskekromatografi

0 %

31.12.2015

ex 3207 40 85

Glaspartikler (CAS RN 65997-17-3):

—	af tykkelse 0,3 μm og derover, men ikke over 10 μm og

—	belagt med titandioxid (CAS RN 13463-67-7) eller jernoxid (CAS RN 18282-10-5)

0 %

31.12.2017

ex 3215 19 00

Blæk:

—	bestående af en polyesterpolymer og en dispersion af sølv (CAS RN 7440-22-4) og sølvklorid (CAS RN 7783-90-6) i methylpropylketon (CAS RN 107-87-9),

—	med et samlet tørstofindhold på 55 vægtprocent eller derover, men ikke over 57 vægtprocent og

—	med en densitet på 1,40 g/cm3 og derover, men ikke over 1,60 g/cm3,

som avendes til prægning af elektroder (1)

0 %

31.12.2017

ex 3707 90 20

Blæk i pulverform eller tonerblanding, bestående af:

—	styrenakrylat/butadiencopolymerer

—	enten kønrøg eller et organisk pigment

—	med eller uden indhold af polyolefin eller amorf kiselsyre

bestemt til brug som fremkalder ved fremstilling af flasker eller kassetter med blæk/toner til fjernkopieringsapparater (telefaxapparater), printere til datamaskiner eller kopimaskiner (1)

0 %

31.12.2017

(*1)ex 3802 90 00

Diatoméjord kalcineret med sodaflusmiddel, syrevasket, til brug som filtreringshjælpemiddel i fremstillingen af farmaceutiske og/eller biokemiske produkter (1)

0 %

31.12.2017

ex 3812 30 80

N,N'-Bis(1,2,2,6,6-pentamethyl-4-piperidinyl)-1,6-hexandiamin, polymer med 2,4-dichlor-6-(4-morpholinyl)-1,3,5-triazin (CAS RN 193098-40-7)

0 %

31.12.2017

ex 3812 30 80

UV-stabilisator bestående af:

—	en sterisk hindret amin: N,N'-bis(1,2,2,6,6-pentamethyl-4-piperidinyl)-1,6-hexandiamin, polymer med 2,4-dichlor-6-(4-morpholinyl)-1,3,5-triazin (CAS RN 193098-40-7) og

—	enten en o-hydroxyphenyltriazin UV-absorbator eller

—	en kemisk modificeret phenolforbindelse

0 %

31.12.2017

(*1)ex 3812 30 80

Blanding med indhold af:

—	bis(1,2,2,6,6-pentametyl-4-piperidyl)sebacat (CAS RN 41556-26-7) på 70 vægtprocent og derover, men ikke over 80 vægtprocent, og

—	metyl-1,2,2,6,6-pentametyl-4-piperidylsebacat (CAS RN 82919-37-7) på 20 vægtprocent og derover, men ikke over 30 vægtprocent

0 %

31.12.2016

(*1)ex 3824 90 97

Blanding af divinylbenzenisomerer og ethylvinylbenzenisomerer med indhold af divinylbenzen på 56 vægtprocent eller derover, men ikke over 85 vægtprocent (CAS RN 1321-74-0)

0 %

31.12.2014

(*1)ex 3824 90 97

Poly(tetramethylenglycol)bis[(9-oxo-9H-thioxanthen-1-yloxy)acetat] med en gennemsnitlig polymerkædelængde på mindre end 5 monomerenheder (CAS RN 515136-48-8)

0 %

31.12.2013

ex 3824 90 97

Platinoxid (CAS RN 12035-82-4) på et porøst bærestof af aluminiumoxid (CAS RN 1344-28-1) med indehold af:

—	platin på 0,1 vægtprocent og derover, men ikke over 1 vægtprocent, og

—	ethylaluminiumdiklorid (CAS RN 563-43-9) på 0,5 vægtprocent og derover, men ikke over 5 vægtprocent

0 %

31.12.2017

ex 3824 90 97

Præparat med indehold af:

—	C,C’-azodi(formamid) (CAS RN 123-77-3)

—	magnesiumoxid (CAS RN 1309-48-4) og

—	zinkbis(p-toluensulfinat) (CAS RN 24345-02-6)

i hvilken gasdannelsen fra C,C’-azodi(formamid) sker ved 135 °C

0 %

31.12.2017

ex 3824 90 97

Diethylenglykolpropylenglykoltriethanolamintitanat-komplekser (CAS RN 68784-48-5) opløst i diethylenglykol (CAS RN 111-46-6)

0 %

31.12.2017

(*1)ex 3824 90 97

Pasta med indhold af:

—	75 vægtprocent kobber og derover, men ikke over 85 vægtprocent

—	uorganiske oxider

—	ethylcellulose og

—	et opløsningsmiddel

0 %

31.12.2017

(*1)ex 3824 90 97

Opløsning med indhold af 2,4,6-trimethylbenzaldehyd (CAS RN 487-68-3) på 80 vægtprocent og derover i aceton

0 %

31.12.2013

(*1)ex 3824 90 97

Partikler af siliciumdioxid, på hvilke organiske forbindelser er bundet kovalent, bestemt til brug ved fremstilling af søjler til højpræstationsvæskekromatografi (HPLC) og prøvepatroner (1)

0 %

31.12.2013

ex 3905 30 00

Trægtflydende blanding, hovedsagelig bestående af polyvinylalkohol (CAS RN 9002-89-5), et organisk opløsningsmiddel og vand; den anvendes som en beskyttende belægning på halvlederskiver i forbindelse med fremstilling af halvledere (1)

0 %

31.12.2017

ex 3905 91 00

Vandopløselig copolymer af ethylen-vinylalkohol (CAS RN 26221-27-2), med indhold på 13 vægtprocent eller derunder af monomerenheden ethylen

0 %

31.12.2017

ex 3906 90 90

Copolymer af stearylmethacrylat, isooctylacrylat og acrylsyre, opløst i isopropylpalmitat

0 %

31.12.2017

ex 3907 20 20

Polytetramethylenetherglycol med en massevægtet gennemsnitsmolekylevægt (Mw) på 2 700 og derover, men ikke over 3 100 (CAS RN 25190-06-1)

0 %

31.12.2017

(*1)ex 3907 20 20

Blanding med indhold af en polymer af glycerol og 1,2-epoxypropan på 70 vægtprocent eller derover, men ikke over 80 vægtprocent, og en copolymer af dibutyltmaleat og N-vinyl-2-pyrrolidon på 20 vægtprocent eller derover, men ikke over 30 vægtprocent

0 %

31.12.2013

(*1)ex 3907 20 20

Copolymer af tetrahydrofuran og 3-methyltetrahydrofuran med en talgennemsnitlig molekylvægt (Mn) på 3 500 (± 100)

0 %

31.12.2013

(*1)ex 3907 40 00

Pellets af polycarbonat

—	med indhold af halogenfrit flammehæmmende middel på 7 vægtprocent eller derover, men ikke på over 15 vægtprocent og

—	med densitet 1,20 (± 0,01)

0 %

31.12.2016

(*1)ex 3907 99 90

Poly(hydroxyalkanoat), hovedsagelig bestående af poly(3-hydroxybutyrat)

0 %

31.12.2015

(*1)ex 3913 90 00

(*1)ex 3909 50 90

UV-hærdelig vandopløselig flydende fotopolymer bestående af en blanding af:

—	60 vægtpocent eller derover bifunktionelle acrylerede polyurethan-oligomerer,

—	30 vægtprocent (± 8 vægtprocent) monofunktionel og trifunktionel methaacrylat og

—	10 vægtprocent (± 3 vægtprocent) hydroxyl-funktionaliseret monofunktionel methaacrylat

0 %

31.12.2014

ex 3919 10 80

Polyester-, polyurethan- eller polycarbonatfolie:

—	med selvklæbende siliconepolymer

—	af en tykkelse på i alt 0,7 mm eller derunder,

—	af en samlet bredde på 1 cm eller derover, men ikke mere end 1 m

—	også i ruller

af den art, der bruges til beskyttelse af overfladen på varer henhørende under pos. 8521 og 8528

0 %

31.12.2017

ex 3919 90 00

ex 3919 10 80

Polyethylenfolie:

—	med trykfølsomt, ikke-gummibaseret klæbemiddel, der udelukkende klæber til rene og glatte overflader

—	af samlet tykkelse 0,025 mm og derover, men ikke over 0,7 mm

—	af samlet bredde 6 cm og derover, men ikke over 1 m

—	også i ruller

af den art, der bruges til beskyttelse af overfladen på varer henhørende under pos. 8521 og 8528

0 %

31.12.2017

ex 3919 90 00

ex 3920 10 28

ex 3920 10 89

ex 3919 90 00

Trykt, lamineret ark med et midterlag af polyvinylchlorid belagt på begge sider med et lag polyvinylfluorid

—	også med et tryk- eller varmefølsomt klæbelag

—	også med beskyttelsesfolie

—	med en toksicitet (ifølge ABD 0031) på 70 ppm hydrogenfluorid eller derunder, 120 ppm hydrogenchlorid eller derunder, 10 ppm hydrogencyanid eller derunder, 10 ppm nitrogenoxider eller derunder, 300 ppm kulmonoxid eller derunder og højst 10 ppm dihydrogensulfid og svovldioxid i alt

—	med en brændbarhed inden for 60 sekunder på 130 mm eller derunder (ifølge FAR 25 App.F Pt. I Amdt.83)

—	med en vægt (uden beskyttelsesfolie) på 240 g/m2 (± 30 g/m2) uden klæbelag, 340 g/m2 (± 40 g/m2) med et varmefølsomt klæbelag eller 330 g/m2 (± 40 g/m2) med et trykfølsomt klæbelag

0 %

31.12.2017

ex 3920 49 10

ex 3919 90 00

Selvklæbende folie bestående af:

—	et toplag af hovedsagelig polyurethan blandet med akrylpolymeremulsioner og titandioxid

—	også med et andet lag med en blanding af vinylacetat-ethylen copolymer, som kan crosslinkes

—	vinylacetatpolymeremulsioner,

—	6 vægtprocent eller derunder af andre tilsætningsstoffer, et trykfølsomt klæbemiddel og

—	på den ene side dækket med en slipfolie

—	også med en særskilt selvklæbende overlamineret beskyttelsesfolie

—	med en samlet tykkelse på 400 μm eller derunder

0 %

31.12.2017

ex 3919 90 00

Folie, med en samlet tykkelse på 40 μm eller derover, bestående af et eller flere lag af transparent polyesterfolie:

—	indeholdende mindst ét infrarød-reflekterende lag med en samlet normal refleksionsgrad ifølge EN 12898 på 80 % eller derover

—	der på den ene side har et lag med en normal emissivitet ifølge EN 12898 på 0,2 eller derunder

—	belagt på den anden side med et trykfølsomt klæbemiddel og en slipfolie

0 %

31.12.2017

ex 3919 90 00

Selvklæbende folie bestående af:

—	et første lag indeholdende en blanding af termoplastisk polyurethan og antiblocking additiv

—	et andet lag indeholdende en copolymer af maleinsyreanhydrid

—	et tredje lag indeholdende en blanding af LD-polyethylen, titaniumdioxid og additiver

—	et fjerde lag indeholdende en blanding af LD-polyethylen, titaniumdioxid, additiver og farvepigment

—	et trykfølsomt klæbemiddel og

—	på den ene side dækket med en slipfolie

—	også med en særskilt selvklæbende overlamineret beskyttelsesfolie

—	med en samlet tykkelse på 400 μm eller derunder

0 %

31.12.2017

ex 3919 90 00

Trykt, lamineret ark

—	med et midterlag af glasvæv belagt på begge sider med et lag polyvinylchlorid

—	belagt på den ene side med et lag polyvinylfluorid

—	også med et trykfølsomt klæbelag og en beskyttelsesfolie på den anden side

—	med en toksicitet (ifølge ABD 0031) på 50 ppm hydrogenfluorid eller derunder, 85 ppm hydrogenchlorid eller derunder, 10 ppm hydrogencyanid eller derunder, 10 ppm nitrogenoxider eller derunder, 300 ppm kulmonoxid eller derunder og højst 10 ppm dihydrogensulfid og svovldioxid i alt

—	med en brændbarhed inden for 60 sekunder på 110 mm eller derunder (ifølge FAR 25 App.F Pt. I Amdt.83) og

—	med en vægt (uden beskyttelsesfolie) på 490 g/m2 (± 45 g/m2) den klæbelag eller 580 g/m2 (± 50 g/m2) med et trykfølsomt klæbelag

0 %

31.12.2017

ex 3921 90 60

ex 3920 20 80

Polypropylenfolie, i ruller, med:

—	flammehæmmende niveau UL 94 V-0 for materialetykkelser over 0,25 mm og UL 94 VTM-0 for materialetykkelser over 0,05 mm, men mindre end 0,25 mm (bestemt efter Flammability Standard UL-94)

—	gennemslag på mindst 13,1 kV, men ikke over 60,0 kV (som bestemt ved ASTM D149)

—	trækstyrke i længderetning på mindst 30 MPa, men ikke over 33 MPa (som bestemt ved ASTM D882)

—	trækstyrke i tværretning på mindst 22 MPa, men ikke over 25 MPa (som bestemt ved ASTM D882)

—	massefylde på mindst 0,988 gm/cm3, men ikke over 1,035 gm/cm3 (som bestemt ved ASTM D792)

—	vandoptagelse på mindst 0,01 %, men ikke over 0,06 % (som bestemt ved ASTM D570)

til brug ved fremstilling af isolatorer, som anvendes inden for elektronik- og elindustrien (1)

0 %

31.12.2017

(*1)ex 3920 62 19

Coekstruderet uigennemsigtigt folie af poly(ethylenterephthalat), af tykkelse 50 μm og derover, men ikke over 350 μm, hovedsageligt bestående af et lag indeholdende kønrøg

0 %

31.12.2013

(*1)ex 3920 62 19

Folie af poly(ethylenterephthalat), ikke belagt med et klæbemiddel, af tykkelse 25 μm og derunder:

—	enten udelukkende gennemfarvet

—	eller gennemfarvet og metalliseret på den ene side

0 %

31.12.2013

(*1)ex 3920 62 19

Folie af poly(ethylenterephthalat) udelukkende, af samlet tykkelse 120 μm og derunder, bestående af et eller to lag som er farvet i massen og/eller som indeholder UV-absorberende materiale, ikke belagt med klæbemiddel eller andet materiale

0 %

31.12.2013

(*1)ex 3920 62 19

Lamineret folie af poly(ethylenterephthalat) udelukkende, af samlet tykkelse 120 μm og derunder, bestående af et udelukkende metalliseret lag og et eller to lag som er farvet i massen og/eller som indeholder UV-absorberende materiale, ikke belagt med klæbemiddel eller andet materiale

0 %

31.12.2013

(*1)ex 3920 62 19

Folie af poly(ethylenterephthalat), med belægning af modificeret polyester på den ene side eller på begge sider, af samlet tykkelse 7 μm og derover men ikke over 11 μm, bestemt til fremstilling af videobånd med en magnetbelægning af metalpigmenter og af bredde 8 mm eller 12,7 mm (1)

0 %

31.12.2013

(*1)ex 3920 62 19

Folie af poly(ethylenterephthalat) af tykkelse 186 μm eller derover, men ikke over 191 μm, belagt på den ene side med et acryllag i et matrixmønster

0 %

31.12.2014

(*1)ex 3920 62 19

Folie af poly(ethylenterephthalat), af tykkelse ikke over 12 μm, på den ene side belagt med et lag aluminiumoxid af tykkelse ikke over 35 nm

0 %

31.12.2013

(*1)ex 3920 62 19

Folie af poly(etylentereftalat) i ark og ruller:

—	med belægning på begge sider af et lag af epoxyakrylharpiks

—	af samlet tykkelse 37 μm (± 3 μm)

0 %

31.12.2015

(*1)ex 3920 62 19

Folie af poly(ethylenterephthalat), poly(ethylennaphtalat) eller lignende polyestere, med belægning på den ene side af metaller og/eller oxider af metaller, med indhold af aluminium på under 0,1 vægtprocent, af tykkelse ikke over 300 μm og med en overflademodstand ikke over 10 000 ohm (pr. kvadrat) (efter ASTM D 257-99)

0 %

31.12.2013

(*1)ex 3920 62 19

Mat folie af poly(ethylenterephthalat), med en spejlglans på 15 målt ved en vinkel på 45° og 18 målt ved en vinkel på 60° ved hjælp af en glansmåler (efter ISO 2813:2000) og af bredde 1 600 mm og derover

0 %

31.12.2013

(*1)ex 3920 62 19

Folie af hvidt poly(ethylenterephthalat), gennemfarvet, af tykkelse 185 μm og derover, men ikke over 253 μm, med belægning på begge sider af et antistatisk lag

0 %

31.12.2013

(*1)ex 3920 62 19

Gennemsigtig poly(ethylentereftalat)folie:

—	belagt på begge sider med lag af akrylbaserede organiske stoffer af tykkelse 7 nm eller derover, men ikke over 80 nm

—	med en overfladespænding på 36 dyn/cm eller derover, men ikke over 39 dyn/cm

—	med en lysgennemgang på mere end 93 %

—	med en uklarhedsværdi på ikke over 1,3 %

—	af samlet tykkelse 10 μm eller derover, men ikke over 350 μm

—	af bredde 800 mm eller derover, men ikke over 1 600 mm

0 %

31.12.2013

(*1)ex 3920 62 19

Folie af poly(ethylenterephtalat)

—	af en tykkelse på ikke over 20 μm

—	belagt på begge sider med et gastæt lag bestående af en polymermatrix, hvori der er dispergeret silica, af en tykkelse på ikke over 2 μm

0 %

31.12.2017

(*1)ex 3920 92 00

Folie af polyamid

—	af en tykkelse på ikke over 20 μm

—	belagt på begge sider med et gastæt lag bestående af en polymermatrix, hvori der er dispergeret silica, af en tykkelse på ikke over 2 μm

0 %

31.12.2013

ex 3920 99 28

Termoplastisk polyurethanfolie, ekstruderet, med følgende egenskaber:

—	ikke-selvklæbende

—	et indeks for gul på mindst 1,0, men ikke over 2,5 for folielag på 10 mm (som bestemt ved ASTM E 313-10)

—	en lysgennemtrængelighed højere end 87 % for folielag på 10 mm (som bestemt ved ASTM D 1003-11)

—	en samlet tykkelse på mindst 0,38 mm, men ikke over 7,6 mm

—	en bredde på mindst 99 cm, men ikke over 305 cm

af den art, der anvendes i fremstillingen af lamineret sikkerhedsglas

0 %

31.12.2017

ex 3921 13 10

Ruller af polyuretanskum med åbne celler:

—	med en tykkelse på 2,29 mm (± 0,25 mm)

—	overfladebehandlet med vedhæftningsforbedringsmiddel til åbninger

—	lamineret på en polyesterfolie og et lag af tekstilmateriale

0 %

31.12.2017

(*1)ex 3921 90 55

Glasfiberforstærkede prepregs indeholdende cyanatesterresin eller bismaleimid(B)triazin(T)resin, der er blandet med epoxidresin, med følgende dimensioner:

—	469,9 mm (± 2 mm) × 622,3 mm (± 2 mm), eller

—	469,9 mm (± 2 mm) × 414,2 mm (± 2 mm), eller

—	546,1 mm (± 2 mm) × 622,3 mm (± 2 mm)

til brug ved fremstilling af trykte kredsløbskort (1)

0 %

31.12.2013

(*1)ex 3926 90 97

Fjernsynsstander med eller uden bøjle til montering og stabilisering af fjernsynskabinet

0 %

31.12.2016

(*1)ex 7020 00 10

(*1)ex 7326 90 98

(*1)ex 7616 99 90

ex 4104 41 19

Bøffellæder, spaltet, chromgarvet og syntetisk eftergarvet (»barklæder«), i tør tilstand

0 %

31.12.2017

ex 7009 10 00

Spejl-glas til bakspejle:

—	udstyret med plast bagplade

—	har evnen til at reflektere variable intensiteter af omgivende lys

—	også udstyret med et varmelegeme, og

—	også udstyret med Blind Spot Module (BSM) display

0 %

31.12.2017

(*1)ex 7019 12 00

Rovings af en finhed på 1 980 til 2 033 tex, bestående af glasfilamenter på 9 μm (± 0,5 μm)

0 %

31.12.2017

(*1)ex 7019 12 00

(*1)ex 7607 11 90

Lamineret aluminiumfolie

—	med 99 vægtprocent aluminium og derover

—	med en hydrofil belægning uden silica og vandglas

—	af samlet tykkelse ikke over 0,120 mm

—	med brudstyrke 100 N/mm2 og derover (bestemt ved ASTM E8)

—	med brudforlængelse 1 % og derover

0 %

31.12.2013

(*1)ex 7607 20 90

Smørende mellemlæg med en samlet tykkelse på ikke over 350 μm bestående af

—	et lag af aluminiumfolie af tykkelse 70 μm og derover, men ikke over 150 μm

—	et vandopløseligt smøremiddel af tykkelse 20 μm eller derover, men ikke over 200 μm, som er fast ved stuetemperatur

0 %

31.12.2015

ex 7616 99 90

Dele i form af en rektangulær ramme:

—	i lakeret aluminium

—	med en længde på 1 011 mm eller derover, men ikke mere end 1 500 mm

—	med en bredde på 622 mm og derover, men ikke over 900 mm

—	med en tykkelse på 0,6 mm (± 0,1 mm)

af den type, der anvendes til produktion af fjernsynsapparater

0 %

31.12.2017

ex 8105 90 00

Stænger og tråd fremstillet af legeringer af cobalt med indhold af:

—	35 vægtprocent (± 2 vægtprocent) cobalt

—	25 vægtprocent (± 1 vægtprocent) nikkel

—	19 vægtprocent (± 1 vægtprocent) chrom og

—	7 vægtprocent (± 2 vægtprocent) jern

i overensstemmelse med materialespecifikation AMS 5842 og af den type, der anvendes i luftfarts- og rumfartsindustrien

0 %

31.12.2017

(*1)ex 8301 60 00

Tastaturer, fremstillet helt i enten silicone eller polycarbonat, omfattende trykte taster med elektriske kontaktelementer

0 %

31.12.2015

(*1)ex 8413 91 00

(*1)ex 8419 90 85

(*1)ex 8438 90 00

(*1)ex 8468 90 00

(*1)ex 8476 90 00

(*1)ex 8479 90 80

(*1)ex 8481 90 00

(*1)ex 8503 00 99

(*1)ex 8515 90 00

(*1)ex 8531 90 85

(*1)ex 8536 90 85

(*1)ex 8543 90 00

(*1)ex 8708 91 99

(*1)ex 8708 99 97

(*1)ex 9031 90 85

(*1)ex 8305 20 00

Hæfteklammer:

—	med en længde på 28 mm

—

ubøjet

pakket i en plastikkassette til brug i kopimaskiner og printere, der giver en hæfteklamme med en bredde på 12 mm (± 1 mm) og en højde på 8 mm (± 1 mm) (1)

0 %

31.12.2013

ex 8431 20 00

Drivakselenhed med differentiale, reduktionsgear, kronhjul, kardanaksler, hjulnav, bremser og arme til montering af mast til brug ved fremstilling af køretøjer henhørende under position 8427 (1)

0 %

31.12.2017

ex 8501 10 99

Jævnstrømsmotor

—	med en rotorhastighed på 3 500 omdrejninger i minuttet eller derover, dog ikke over 5 000 i fuld tilstand og 6 500 i tom tilstand

—	med en strømforsyningsspænding på 100 V eller derover, men ikke over 240 V

til brug ved fremstilling af elektriske friturekogere (1)

0 %

31.12.2017

ex 8503 00 99

Membran til brændselsceller, i ruller eller folier, med en bredde på 150 cm eller derunder, af den art, som udelukkende anvendes til brændselsceller henhørende under pos. 8501

0 %

31.12.2017

(*1)ex 8504 40 82

Trykt kredsløb med en ensretterbro og andre aktive og passive komponenter

—	med to udgangskonnektorer

—	med to indgangskonnektorer, som er tilgængelige og kan benyttes parallelt

—	kan skifte mellem fuldt oplyst og dæmpet driftstilstand

—	med en indgangsspænding på 40 V (+ 25 % -15 %) eller 42 V (+ 25 % -15 %) i fuldt oplyst tilstand og en indgangsspænding på 30 V (± 4 V) i dæmpet driftstilstand, eller

—	med en indgangsspænding på 230 V (+ 20 % -15 %) i fuldt oplyst driftstilstand og en indgangsspænding på 160 V (± 15 %) i dæmpet driftstilstand, eller

—	med en indgangsspænding på 120 V (15 % -35 %) i fuldt oplyst driftstilstand og en indgangsspænding på 60 V (± 20 %) i dæmpet driftstilstand

—	med en indgangsstrøm, der når 80 % af sin nominelle værdi i løbet af højst 20 ms

—	med en indgangsfrekvens på mindst 45 Hz, men højst 65 Hz for 42 V og 230 V, og 45-70Hz for 120 V-udgaverne

—	med et maksimalt påslagsstrømsoversving på højst 250 % af indgangsstrømmen

—	med en periode med påslagsstrømsoversving på højst 100 ms

—	med et maksimalt påslagsstrømsundersving på højst 50 % af indgangsstrømmen

—	med en periode med påslagsstrømsundersving på højst 20 ms

—	med en forudfastsættelig udgangsstrøm

—	med en udgangsstrøm, som når 90 % af sin nominelle forudfastsatte værdi i løbet af højst 50 ms

—	med en udgangsstrøm, som når nul inden for 30 ms efter afbrydelse af indgangsspændingen

—	med en defineret fejlstatus i tilfælde af ingen eller for stor belastning (EOL-funktion)

0 %

31.12.2017

(*1)ex 8504 40 82

Ensretter i et kabinet med:

—	en nominel effekt på ikke over 250 W

—	en indgangsspænding på 90 V eller derover, men ikke over 305 V

—	en certificeret indgangsfrekvens på 47 Hz eller derover, men ikke over 440 Hz

—	en konstant udgangsstrøm på 350 mA eller derover, men ikke over 15 A

—	en tilført strøm på ikke over 10 A

—	et driftstemperaturområde fra -40 °C til + 85 °C

—	anvendelig til styring af LED-belysning

0 %

31.12.2017

ex 8505 11 00

Permanente magneter af en legering af neodym, jern og boron eller med en belægning af cobalt og samarium, som er uorganisk passiveret (uorganisk overfladebehandling) ved hjælp af zinkphosphat, til industriel fremstilling af varer i motorer eller sensorer (1)

0 %

31.12.2017

ex 8507 60 00

Rektangulære moduler til indbygning i genopladelige lithium-ion batterier:

—	med en bredde på: 352,5 mm (± 1mm) eller 367,1 mm (± 1 mm)

—	med en dybde på: 300 mm (± 2 mm) eller 272,6 mm (± 1mm)

—	med en højde på: 268,9 mm (± 1,4 mm) eller 229,5 mm (± 1 mm)

—	med en vægt på: 45,9 kg eller 46,3 kg

—	med en kapacitet på: 75 Ah og

—	med nominel spænding på: 60 V

0 %

31.12.2017

ex 8507 60 00

Genopladelige lithium-ionbatterier med

—	en længde på 1 475 mm eller derover, dog ikke over 1 515 mm

—	en bredde på 1 365 eller derover, dog ikke over 1 375 mm,

—	en højde på 260 mm eller derover, dog ikke over 270 mm

—	en vægt på 320 kg eller derover, dog ikke over 330 kg

—	en nominel kapacitet på 18,4 Ah eller derover, dog ikke over 130 Ah

—	præsenteret i pakker med 12 eller 16 moduler

0 %

31.12.2017

(*1)ex 8507 60 00

Moduler til samling af genopladelige litium-ion akkumulatorer med:

—	en længde på 298 mm eller derover, men ikke over 408 mm

—	en bredde på 33,5 mm eller derover, men ikke over 209 mm

—	en højde på 138 mm eller derover, men ikke over 228 mm

—	en vægt på 3,6 kg eller derover, men ikke over 17 kg, og

—	en effekt på 458 kWh eller derover, men ikke over 2 158 kWh

0 %

31.12.2017

ex 8516 90 00

Indvendig beholder:

—	med åbninger i siden og midten

—	af hærdet aluminium

—	med en keramisk belægning, varmebestandig til mere end 200 °C

til brug ved fremstilling af elektriske friturekogere (1)

0 %

31.12.2017

ex 8522 90 80

Varmeafledere og kølefinner af aluminium, bestemt til opretholdelse af driftstemperaturen i transistorer og integrerede kredsløb i varer under pos. 8521

0 %

31.12.2017

ex 8525 80 19

Kameramodul med en opløsning på 1 280 * 720 P HD, med to mikrofoner, til brug ved fremstilling af varer under pos. 8528 (1)

0 %

31.12.2017

(*1)ex 8526 91 20

Integreret audiomodul (IAM) med digitalt video-output til tilslutning af en berøringsfølsom LCD-skærm, med Media Oriented Systems Transport-netværksinterface (MOST) og overførsel efter MOST High-protokollen, og med

—	et trykt kredsløb med en GPS-modtager (Global Positioning System), et gyroskop og en TMC-tuner (TrafficMessageChannel)

—	en harddisk, der kan indeholde flere landkort

—	en HD-radio

—	et talegenkendelsessystem

—	et CD- og DVD-drev

—	Bluetooth-, MP3- og USB-indgang (Universal Serial Bus)

—	en spænding på 10 V og derover, men ikke over 16 V

til brug ved fremstilling af køretøjer henhørende under kapitel 87 (1)

0 %

31.12.2015

(*1)ex 8527 29 00

ex 8529 90 92

Rektangulær chassis og frontramme:

—	af en aluminiumslegering, der indeholder silicium og magnesium

—	med en længde på 900 mm eller derover, men ikke mere end 1 500 mm

—	med en bredde på 600 mm og derover, men ikke over 950 mm

af den type, der anvendes til produktion af fjernsynsapparater

0 %

31.12.2017

ex 8529 90 92

Trykte kredsløbskort til baggrundsbelysning:

—	med lysemitterende dioder med prismer

—	også med forbindelsesdel(e) i den ene eller begge ender

indbygges i varer henhørende under pos. 8528 (1)

0 %

31.12.2013

ex 9405 40 39

ex 8536 69 90

Konnektorer af SCART-typen, indbygget i et hus af plast eller metal, med 21 ben i to rækker, til brug ved fremstilling af varer henhørende under pos. 8521 og 8528 (1)

0 %

31.12.2017

(*1)ex 8540 20 80

Foto-multiplikatorrør

0 %

31.12.2016

ex 8544 42 90

PET-overtrukket elektrisk ledning med:

—	10 eller 80 særskilte tråde

—	en længde på 50 mm eller derover, men ikke over 800 mm

—	konnektor(er) og/eller stik i en eller begge ender

til brug ved fremstilling af produkter henhørende under pos. 8521 og 8528 (1)

0 %

31.12.2017

ex 9001 90 00

Uindfattede optiske artikler fremstillet af støbt infrarødtransmitterende chalkogenidglas eller en kombination af infrarødtransmitterende chalkogenidglas og et andet linsemateriale

0 %

31.12.2017

ex 9002 90 00

Indfattede linser fremstillet af støbt infrarødtransmitterende chalkogenidglas eller en kombination af infrarødtransmitterende chalkogenidglas og et andet linsemateriale

0 %

31.12.2017

(1) Denne toldsuspension indrømmes i henhold til artikel 291 til 300 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 (EFT L 253 11.10.1993, s. 1).

(2) Den specifikke toldsats anvendes.

(*1) Suspensionen vedrørende et produkt i bilaget til forordning (EU) nr. 1344/2011, for hvilket KN- eller Taric-koden eller varebeskrivelsen ændres ved nærværende forordning.

BILAG II

Produkter omhandlet i artikel 1, nr. 2)

KN-kode	TARIC
(*1)ex 2007 99 50	40
(*1)ex 2007 99 50	50
(*1)ex 2007 99 50	60
ex 2008 60 19	30
ex 2008 60 39	30
(*1)ex 2008 99 48	20
(*1)ex 2008 99 48	93
(*1)ex 2008 99 49	50
(*1)ex 2805 30 90	40
(*1)ex 2805 30 90	50
(*1)ex 2805 30 90	60
(*1)ex 2818 10 91	10
ex 2916 19 95	30
ex 2917 39 95	10
(*1)ex 2918 99 90	40
ex 2934 99 90	12
ex 3204 11 00	10
(*1)ex 3204 11 00	20
(*1)ex 3204 17 00	25
ex 3204 17 00	45
ex 3204 17 00	55
(*1)ex 3204 17 00	60
(*1)ex 3204 17 00	70
ex 3204 19 00	72
(*1)ex 3204 19 00	73
(*1)ex 3802 90 00	11
(*1)ex 3824 90 97	08
(*1)ex 3824 90 97	31
(*1)ex 3824 90 97	70
(*1)ex 3824 90 97	72
(*1)ex 3824 90 97	73
(*1)ex 3824 90 97	75
(*1)ex 3907 20 20	11
(*1)ex 3907 20 20	12
(*1)ex 3907 40 00	10
(*1)ex 3907 99 90	30
(*1)ex 3909 50 90	10
ex 3911 90 99	75
(*1)ex 3920 62 19	01
(*1)ex 3920 62 19	03
(*1)ex 3920 62 19	07
(*1)ex 3920 62 19	09
(*1)ex 3920 62 19	11
(*1)ex 3920 62 19	13
(*1)ex 3920 62 19	17
(*1)ex 3920 62 19	19
(*1)ex 3920 62 19	21
(*1)ex 3920 62 19	23
(*1)ex 3920 62 19	24
(*1)ex 3920 62 19	26
(*1)ex 3920 62 19	37
(*1)ex 3920 62 19	39
(*1)ex 3920 62 19	47
(*1)ex 3920 62 19	49
(*1)ex 3920 62 19	51
(*1)ex 3920 62 19	53
(*1)ex 3920 62 19	54
(*1)ex 3920 62 19	56
(*1)ex 3920 62 19	57
(*1)ex 3920 62 19	59
(*1)ex 3920 62 19	75
(*1)ex 3920 62 19	77
(*1)ex 3920 62 19	81
(*1)ex 3920 92 00	30
(*1)ex 3921 90 55	20
(*1)ex 7019 12 00	05
(*1)ex 7019 12 00	25
(*1)ex 7326 90 98	40
(*1)ex 7607 11 90	30
(*1)ex 7607 20 90	20
ex 8108 20 00	20
ex 8108 90 50	40
ex 8108 90 50	80
(*1)ex 8305 20 00	10
(*1)ex 8504 40 82	40
(*1)ex 8504 40 82	50
(*1)ex 8507 60 00	50
(*1)ex 8526 91 20	80
(*1)ex 8528 59 80	10
(*1)ex 8536 90 85	96
(*1)ex 8538 90 99	94
(*1)ex 8540 20 80	91
(*1)ex 8543 90 00	50
ex 8708 80 99	10
ex 9405 40 39	30

(*1) Suspensionen vedrørende et produkt i bilaget til forordning (EU) nr. 1344/2011, for hvilket KN- eller Taric-koden eller varebeskrivelsen ændres ved nærværende forordning.

29.6.2013

Den Europæiske Unions Tidende

L 179/46

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 628/2013

af 28. juni 2013

om Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs arbejdsmetoder ved standardinspektioner og overvågning af anvendelsen af bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008, og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 736/2006

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 af 20. februar 2008 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur, og om ophævelse af Rådets direktiv 91/670/EØF, forordning (EF) nr. 1592/2002 og direktiv 2004/36/EF (1), særlig artikel 24, stk. 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved artikel 24, stk. 1, og artikel 54 i forordning (EF) nr. 216/2008 pålægges Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (i det følgende benævnt »agenturet«) at bistå Kommissionen med at kontrollere medlemsstaternes kompetente myndigheders anvendelse af forordningens bestemmelser og gennemførelsesbestemmelserne hertil ved at udføre standardinspektioner.

(2)	Det fastsættes i artikel 54, stk. 4, i forordning (EF) nr. 216/2008, at bestemmelserne i artikel 55 i samme forordning finder anvendelse, hvis en inspektion hos en medlemsstats kompetente myndighed indebærer inspektion hos en virksomhed eller en sammenslutning af virksomheder.

(3)	I Kommissionens forordning (EF) nr. 736/2006 (2) fastsættes agenturets arbejdsmetoder ved standardinspektioner (i det følgende benævnt »de nuværende arbejdsmetoder«).

(4)	Seks år er gået efter vedtagelsen af de nuværende arbejdsmetoder. Der er vedtaget betydelige ændringer af de fælles regler; en række internationale aftaler er også vedtaget; agenturet og medlemsstaterne har også opbygget værdifulde erfaringer, som bør tages i betragtning.

(5)

Da forordning (EF) nr. 736/2006 blev vedtaget, var de fælles regler for civil luftfart begrænset til indledende og vedvarende luftdygtighed. Kommissionens forordning (EF) nr. 1702/2003 (3) fastsatte gennemførelsesbestemmelser for luftdygtigheds- og miljøcertificering af luftfartøjer og hermed forbundet materiel, dele og apparatur og for certificering af konstruktions- og produktionsorganisationer. Kommissionens forordning (EF) nr. 2042/2003 (4) fastsatte vedvarende luftdygtighed af luftfartøjer og luftfartøjsmateriel, dele og apparatur og om godkendelse af organisationer og personale, der deltager i disse opgaver.

(6)

Efterfølgende er forordning (EF) nr. 216/2008 trådt i stedet for Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1592/2002 af 15. juli 2002 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur (5), og de fælles regler er blevet forlænget to gange: i første omgang til at omfatte flybesætninger, flyveoperationer og rampeinspektioner, og i anden omgang til at omfatte lufttrafikstyring og luftfartstjeneste (ATM/ANS) samt sikkerhed i lufthavne, og Kommissionen har som følge heraf vedtaget adskillige gennemførelsesbestemmelser for disse nye kompetenceområder. Det drejer sig f.eks. Kommissionens forordning (EU) nr. 805/2011 af 10. august 2011 om fastlæggelse af nærmere regler for flyveledercertifikater og visse certifikater (6), Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1034/2011 (7) om tilsyn med sikkerheden i forbindelse med lufttrafikstyring og luftfartstjenester, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1035/2011 af 17. oktober 2011 om fastsættelse af fælles krav til udøvelse af luftfartstjenester (8), Kommissionens forordning (EU) nr. 691/2010 af 29. juli 2010 om oprettelse af en præstationsordning for luftfartstjenester og netfunktioner og om ændring af forordning (EF) nr. 2096/2005 om fælles krav til udøvelse af luftfartstjenester (9), Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 af 16. december 1991 om harmonisering af tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart (10), ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 859/2008 (11), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/36/EF af 21. april 2004 om sikkerhed forbundet med tredjelandes luftfartøjer, der benytter Fællesskabets lufthavne (12), ændret ved Kommissionens direktiv 2008/49/EF af 16. april 2008 om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/36/EF vedrørende kriterierne for udførelse af rampeinspektioner på luftfartøjer, der benytter Fællesskabets lufthavne (13), Kommissionens forordning (EU) nr. 965/2012 af 5. oktober 2012 om fastsættelse af tekniske krav og administrative procedurer for flyveoperationer (14) og Kommissionens forordning (EU) nr. 1178/2011 af 3. november 2011 om fastsættelse af tekniske krav og administrative procedurer for flyvebesætninger i civil luftfart (15).

(7)

Ved forordning (EF) nr. 216/2008 er der også indført en række nye bestemmelser, der må afspejles i de arbejdsmetoder, som agenturet benytter til at udføre standardinspektioner. I artikel 11 fastlægges betingelserne for gensidig anerkendelse af certifikater, der er udstedt af medlemsstaternes kompetente myndigheder, samt betingelserne for at suspendere denne anerkendelse, idet standardinspektioner udgør et vigtigt instrument for denne beslutningstagning. I artikel 15 oprettes et informationsnet, som leverer nyttige oplysninger, der skal tages i betragtning ved standardinspektioner, samtidig med at der kan være behov for straks at stille visse resultater af sådanne standardinspektioner til rådighed for dette informationsnet. I artikel 27, stk. 3, fastsættes det, at agenturet skal bistå medlemsstaterne i opfyldelsen af deres forpligtelser over for ICAO.

(8)

Uanset yderligere ændringer af de fælles regler, der er fastlagt ved forordning (EF) nr. 216/2008 og gennemførelsesbestemmelser hertil, bør agenturet bistå Kommissionen med at overvåge gennemførelsen af andre luftfartssikkerhedskrav, f.eks. fra lovgivningen om det fælles europæiske luftrum, eller lovgivningen om undersøgelse af flyvehavarier og indberetning af hændelser.

(9)	Siden 2006 er der også sket en betydelig udvikling af den europæiske luftfartspolitik over for tredjelande, både hvad angår Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO), lande i Den Europæiske Unions nabolag og visse vigtige partnere på globalt plan.

(10)

Et samarbejdsmemorandum med Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO) blev undertegnet i 2010 (16), hvilket skaber rammen for et struktureret samarbejde mellem parterne, særlig hvad angår udveksling af oplysninger vedrørende sikkerhed, med henblik på om muligt at undgå dobbeltarbejde, og som følge heraf bør agenturets standardinspektionsprogram og ICAO’s verdensomspændende program for kontrol med sikkerheden (USOAP) knyttes nærmere sammen indbyrdes. Arbejdsmetoderne i forbindelse med inspektion bør også tage hensyn til ICAO Doc 9735 — USOAP continuous Monitoring Manual.

(11)

Med hensyn til de lande, der er omfattet af EU’s naboskabs- og udvidelsespolitik, herunder især de stater, der er part i aftalen om det fælles europæiske luftfartsområde, bør standardinspektioner tilrettelægges efter samme arbejdsmetoder og standarder som i medlemsstaterne, medmindre andet fremgår af passende aftaler eller samarbejdsordninger.

(12)

For så vidt angår de stater, der har underskrevet bilaterale luftfartssikkerhedsaftaler, hvorved der sikres gensidig anerkendelse af visse certificeringsrelaterede afvigelser og godkendelser, bør standardinspektioner støtte overvågningen af aftalens gennemførelse, og resultaterne heraf bør indberettes til det relevante bilaterale tilsynsudvalg med henblik på eventuelle justeringer. Inspektioner hos de medlemsstater, hvis certificeringsrelaterede afvigelser og godkendelser anerkendes inden for rammerne af de bilaterale aftaler, bør omfatte yderligere kontrol for at sikre, at de kompetente myndigheder på korrekt vis varetager deres ansvar i medfør af de bilaterale aftaler.

(13)

For på effektiv vis at overvåge anvendelsen af forordning (EF) nr. 216/2008 og gennemførelsesbestemmelser hertil samt andre luftfartssikkerhedsregler hidrørende fra eksisterende forordninger og aftaler er der behov for at revidere de nuværende arbejdsmetoder, navnlig for at sikre, at de i højere grad bliver systemorienterede, at de benytter en mere kontinuerlig overvågningsmetode, som i højere grad er målrettet sikkerhedsniveauet, at ressourceanvendelsen effektiviseres for ikke at påføre de kompetente myndigheder unødige byrder, og at der indføres en feedback-mekanisme til gavn for agenturets reguleringsaktiviteter. Inspektionsgrupper bør besættes med tilstrækkeligt uddannet og kvalificeret personale, og agenturet skal bestræbe sig på, at bemyndiget personale fra forskellige medlemsstater deltager i nogenlunde lige omfang.

(14)	Arbejdsmetoderne bør afspejle definitioner og principper for audit, jf. ISO 19011.

(15)	Foruden inspektionsniveauet bør arbejdsmetoderne indeholde nærmere oplysninger om overvågningen på systemniveau og med hensyn til afvigelser.

(16)	Arbejdsmetoderne bør øge agenturets fleksibilitet til at gribe ind i tilfælde, hvor dets tekniske kompetence gør dette berettiget, samtidig med at retssikkerheden med hensyn til arbejdsmetoder opretholdes.

(17)	Forordning (EF) nr. 736/2006 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(18)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 65 i forordning (EF) nr. 216/2008 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1. Ved denne forordning fastsættes arbejdsmetoder med hensyn til at:

a)	overvåge medlemsstaternes kompetente myndigheders anvendelse af forordning (EF) nr. 216/2008 og gennemførelsesbestemmelser hertil på de områder, der er omfattet af samme forordnings artikel 1, stk. 1

b)	udføre standardinspektioner hos medlemsstaternes kompetente myndigheder

c)	kontrollere, at medlemsstaternes kompetente myndigheder udsteder og fører tilsyn med certifikater i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 216/2008 og gennemførelsesbestemmelser hertil

d)	bidrage til at vurdere konsekvenserne af medlemsstaternes kompetente myndigheders gennemførelse af forordning (EF) nr. 216/2008 og gennemførelsesbestemmelser hertil.

2. Arbejdsmetoderne i denne forordning finder ligeledes anvendelse, hvis dette er praktisk muligt, når agenturet får til opgave at overvåge anvendelsen af luftfartssikkerhedskrav, som er indført ved anden EU-lovgivning, aftaler, der er indgået af Unionen, eller samarbejdsordninger, som agenturet har indgået.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1) »inspektion«: den standardinspektion, som er omhandlet i artikel 24, stk. 1, og artikel 54 i forordning (EF) nr. 216/2008, og som agenturet udfører; også inspektion hos virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder, der er omhandlet i samme forordnings artikel 54, stk. 4, og artikel 55

2) »kompetent myndighed«: den enhed, som medlemsstaten udpeger som ansvarlig for gennemførelsen af forordning (EF) nr. 216/2008 og gennemførelsesbestemmelser hertil

3) »bemyndiget personale«: personer som agenturet bemyndiger til at udføre inspektioner, herunder udstationeret personale

4) »udstationeret personale«: personale, som stilles til rådighed af medlemsstaternes kompetente myndigheder, Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO), andre internationale luftfartsorganisationer eller de kompetente myndigheder i tredjelande, der har indgået aftaler med Unionen eller samarbejdsordninger med agenturet, og som er udnævnt af disse myndigheder til at bistå agenturet med at udføre inspektioner

5) »vidnesbyrd«: optegnelser, redegørelser for kendsgerninger eller andre oplysninger, som er relevante og kontrollerbare

6) »afvigelse«: resultatet af sammenligningen mellem det foreliggende vidnesbyrd og de gældende krav

7) »korrektion«: en handling, som afhjælper en afvigelse i form af manglende overensstemmelse med de gældende krav

8) »korrigerende handling«: en handling, som afhjælper årsagen til en afvigelse i form af manglende overensstemmelse med de gældende krav for at forebygge gentagelser

9) »umiddelbare sikkerhedsmæssige betænkeligheder«: en situation, hvor der findes vidnesbyrd for, at et produkt, en tjenesteydelse, et system, en komponent, udstyr eller et anlæg enten er i en sådan tilstand eller betjenes, leveres eller vedligeholdes på en sådan måde, at skader på personer må forventes at forekomme, medmindre situationen korrigeres øjeblikkeligt.

Artikel 3

Principper for overvågningen

1. Agenturet skal overvåge de kompetente myndigheders anvendelse af de krav, der er omhandlet i artikel 1, og en ensartet gennemførelse heraf efter den metode, der er fastsat i denne forordning, og det aflægger rapport herom.

2. Overvågningen foretages løbende på et risikobaseret grundlag ud fra agenturets disponible oplysninger. I overvågningen indgår en vurdering af de kompetente myndigheders evne til at varetage deres ansvar for tilsynet med sikkerheden; om nødvendigt udføres inspektioner, og der følges op på afvigelser i forbindelse med inspektioner for at sikre, at de nødvendige korrektioner og korrigerende handlinger gennemføres rettidigt.

3. Overvågningen skal foretages på systematisk vis. Den skal tage højde for alle områder og kritiske elementer i sikkerhedstilsynsordningen, jf. ICAO's definition. Der lægges særlig vægt på grænseflader mellem områder.

4. Overvågningen skal udføres på en gennemskuelig, virkningsfuld, effektiv, harmoniseret og konsekvent måde.

5. Agenturet skal analysere resultatet af sine overvågningsaktiviteter for at afdække behovet for lovgivningsmæssige ændringer.

Artikel 4

Principper for inspektioner og afvigelser

1. I forbindelse med inspektioner af kompetente myndigheder skal der tages hensyn til resultaterne af tidligere inspektioner, og der tages bl.a. højde for ændringer af de lovgivningsmæssige krav og den kompetente myndigheds evne til at varetage tilsynet med sikkerheden; inspektionerne skal stå i et rimeligt forhold til omfanget og kompleksiteten af den branche, myndighederne fører tilsyn med, idet der lægges vægt på at sikre et højt og ensartet sikkerhedsniveau for erhvervsmæssig lufttransport.

2. Inspektionerne kan omfatte inspektioner hos virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder, den inspicerede kompetente myndighed fører tilsyn med.

3. Inspektioner kan, når parterne er enige herom, omfatte inspektion af militære faciliteter, der er åbne for offentlig brug, og af tjenester, som militært personale udøver for offentligheden, for at kontrollere, at kravene i artikel 1, stk. 3, i forordning (EF) nr. 216/2008 opfyldes.

4. Inspektioner udføres af en gruppe bestående af medarbejdere, som bemyndiges af agenturet, og som skal være kvalificerede og uddannede inden for deres respektive område(r). Bemyndiget personale skal følge principperne om uafhængighed, integritet, etisk adfærd, fornøden omhu, redelig fremlæggelse og fortrolighed.

5. Finder agenturet, at et eller flere certifikater ikke er i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 216/2008 og gennemførelsesbestemmelser hertil, skal denne afvigelse i form af manglende overensstemmelse indberettes til den kompetente myndighed. Hvis afvigelsen i form af manglende overensstemmelse ikke korrigeres rettidigt, skal agenturet udarbejde anbefalinger i medfør af artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 216/2008, for at få en afgørelse om gensidig anerkendelse af det eller de pågældende certifikater.

6. Agenturet skal klassificere og følge op på de afvigelser i form af manglende overensstemmelse, der er afdækket ved inspektioner, jf. stk. 1, 2 og 3, alt efter deres konsekvenser for sikkerheden, og sikkerhedsrelaterede afvigelser skal gives forrang. Agenturet skal også straks underrette medlemsstaternes kompetente myndigheder, hvis korrektionen af umiddelbare sikkerhedsmæssige betænkeligheder ikke er udført på tilfredsstillende vis.

7. Denne forordning berører ikke anvendelsen af artikel 15 og artikel 58 i forordning (EF) nr. 216/2008, Kommissionens afgørelse 2001/844/EF, EKSF, Euratom (17), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2111/2005 (18) og Kommissionens forordning (EF) nr. 473/2006 (19).

Artikel 5

Udveksling af oplysninger

1. Medlemsstaternes kompetente myndigheder skal give agenturet alle nødvendige oplysninger af relevans for deres tilsyn med sikkerheden og tage hensyn til alle kritiske elementer i deres sikkerhedstilsynsordning og herunder virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder, som myndighederne fører tilsyn med. Oplysningerne skal indgives i en form og på en måde, der er angivet af agenturet, idet der tages hensyn til de oplysninger, som er stillet til rådighed for ICAO.

2. Agenturet kan også anmode medlemsstaternes kompetente myndigheder om oplysninger ad hoc. Når en sådan anmodning om oplysninger fremsendes, anfører agenturet retsgrundlaget for og formålet med anmodningen og præciserer, hvilke oplysninger der er behov for, og inden for hvilken frist oplysningerne skal udleveres.

3. Agenturet skal give medlemsstaternes kompetente myndigheder relevante oplysninger for at støtte en ensartet gennemførelse af de gældende krav.

Artikel 6

Koordinator for national standardisering

1. Medlemsstaterne skal udpege en koordinator for national standardisering, der optræder som deres primære kontaktpunkt for alle standardiseringsaktiviteter og navnlig koordinerer udvekslingen af oplysninger i henhold til artikel 5, stk. 1. Koordinatoren for national standardisering er ansvarlig for at:

a)	vedligeholde og ajourføre de oplysninger, der løbende udleveres til agenturet og herunder oplysninger, der er anmodet om efter artikel 3, 4 og 5, korrektioner, planer for korrigerende handlinger og vidnesbyrd for gennemførelse af de aftalte korrigerende handlinger

b)	bistå agenturet i alle faser af en inspektion og sikre, at inspektionsgruppen ledsages under hele inspektionen på stedet.

2. De kompetente myndigheder skal sikre, at kommunikationsvejene mellem den udpegede koordinator for national standardisering og deres interne organisation er entydige, således at den udpegede koordinator kan varetage sine opgaver på korrekt vis.

Artikel 7

Løbende overvågning

1. Den løbende overvågning, der er omhandlet i artikel 3, omfatter følgende:

a)	indsamling og analyse af data og oplysninger fra medlemsstaternes kompetente myndigheder, Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO), Kommissionen eller andre relevante kilder

b)	vurdering af den kompetente myndigheds evne til at varetage ansvaret for sit tilsyn med sikkerheden

c)	prioritering, planlægning og fastlæggelse af omfanget af inspektionerne ud fra den vurdering, der henvises til i litra b)

d)	udførelse af sådanne inspektioner og den tilhørende rapportering

e)	opfølgning på og afslutning af afvigelser i form af manglende overensstemmelse, der er afdækket ved inspektionerne.

2. Med henblik på den vurdering, der er nævnt i stk. 1, litra b), skal agenturet oprette, udvikle og vedligeholde en fælles model, hvor der som minimum tages hensyn til følgende elementer:

a)	omfanget og kompleksiteten af luftfartsbranchen

b)	alvorlige hændelser, havarier, dødsulykker og dødsofre i tilknytning hertil

c)	resultaterne af rampeinspektioner

d)	resultaterne af tidligere inspektioner

e)	de kompetente myndigheders evne til effektivt at gennemføre korrektioner og korrigerende handlinger

f)	resultatet af audit, som er udført i henhold til internationale konventioner eller staters programmer for vurdering af sikkerhed

g)	hvorvidt der er truffet foranstaltninger i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 216/2008 eller traktatens artikel 258.

3. Resultatet af modellen, der er oprettet i henhold til stk. 2, og inddata og resultaterne af vurderingen stilles til rådighed for koordinatoren for national standardisering for den pågældende medlemsstat.

4. Agenturet skal tilpasse inspektionsprogrammet i lyset af sin løbende overvågning, idet såvel forbedringer som forværringer i sikkerhedsniveauet afspejles. Agenturet skal træffe egnede foranstaltninger, når der er vidnesbyrd om en forringet sikkerhed.

Artikel 8

Inspektionsprogram

1. Agenturet fastlægger i samråd med Kommissionen et flerårigt program med angivelse af de inspektioner, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, litra a), samt et årsprogram med angivelse af de inspektioner, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, litra a) og b).

2. I inspektionsprogrammerne præciseres den eller de berørte medlemsstat(er), inspektionens art, de områder, som skal inspiceres, og den forventede tidsramme for besøgsfasen, idet der tages hensyn til den model, der er nævnt i artikel 7.

3. Agenturet kan tilpasse inspektionsprogrammerne for at tage højde for nye risici, som er afdækket i forbindelse med den løbende overvågning, der er nævnt i artikel 7.

4. Årsprogrammet sendes til Kommissionen, de øvrige medlemmer af agenturets bestyrelse som en del af agenturets arbejdsprogram, jf. artikel 33, stk. 2, litra c), i forordning (EF) nr. 216/2008 og til koordinatoren for national standardisering for den pågældende medlemsstat.

Artikel 9

Inspektionsområder

1. Agenturet udfører inspektioner for hvert område, der er defineret i kapitel II i forordning (EF) nr. 216/2008. Disse områder skal omfatte:

a)	luftdygtighed, jf. artikel 5, og miljøbeskyttelse, jf. artikel 6 i den pågældende forordning

b)	flyvebesætninger, jf. artikel 7 og 8 i den pågældende forordning

c)	flyveoperationer, jf. artikel 8 og 9 i den pågældende forordning

d)	rampeinspektioner, jf. artikel 10 i den pågældende forordning

e)	flyvepladser, jf. artikel 8a i den pågældende forordning

f)	ATM/ANS og flyveledere, jf. artikel 8b og 8c i den pågældende forordning.

Andre områder kan fastlægges alt efter udviklingen af forordning (EF) nr. 216/2008 eller efter anmodning fra Kommissionen.

2. Agenturet sikrer, at dets ressourcer fordeles hensigtsmæssigt med henblik på at overvåge og inspicere de forskellige områder alt efter resultaterne af den løbende overvågning, der er omhandlet i artikel 7.

Artikel 10

Inspektionernes art

1. Agenturet skal udføre:

a)	omfattende inspektioner med henblik på at inspicere et eller flere områder; disse inspektioner udføres med intervaller, som fastlægges på grundlag af resultaterne af den løbende overvågning

b)	målrettede inspektioner med henblik på at inspicere specifikke delområder inden for et eller flere områder og/eller vurdere status for gennemførelsen af de aftalte korrigerende handlinger

c)	ad hoc-inspektioner med henblik på at undersøge specifikke problemer, som er afdækket i forbindelse med agenturets løbende overvågning eller efter Kommissionens anmodning.

2. Uanset de i stk. 1 nævnte inspektioner kan agenturet tage fat på afvigelser, som ikke er afdækket på lokaliteten, når det har indsamlet tilstrækkeligt vidnesbyrd om manglende overensstemmelse.

Artikel 11

Krav til inspektionsgruppers uddannelse, kvalifikationer og bemyndigelse

1. Agenturet skal fastsætte kvalifikationskrav for det personale, som deltager i inspektionsgrupperne.

2. Kvalifikationskravene skal omfatte:

a)	kendskab til den institutionelle og retlige ramme, særlig denne forordning, og de relevante internationale aftaler

b)	viden om og erfaring med auditmetoder

c)	teknisk kompetence og praktisk erfaring på det eller de relevante områder, der er nævnt i artikel 9.

3. Gruppelederfunktionen skal varetages af agenturets personale. Foruden de i stk. 2 nævnte kvalifikationskrav skal gruppeledere være kvalificeret til at lede en gruppe og kommunikere i et internationalt miljø og i følsomme situationer.

4. Agenturets personale eller udstationeret personale kan være gruppemedlemmer.

5. Både gruppeledere og -medlemmer skal være uddannet i de gældende krav og agenturets procedurer. Agenturet skal til stadighed sikre gruppelederes og -medlemmers kompetencer med henblik på at deltage i inspektioner som bemyndiget personale. Agenturet etablerer egnede efteruddannelsesprogrammer til det formål.

6. Medarbejdere, som opfylder kvalifikationskravene, og som har fået tilstrækkelig uddannelse, kan bemyndiges af agenturet til at deltage i inspektionsgrupperne.

Artikel 12

Sammensætning af inspektionsgrupper

1. Inspektioner udføres af grupper, som sammensættes af agenturet, og som består af bemyndiget personale i henhold til artikel 11.

2. Agenturet fastsætter gruppens sammensætning med henblik på at fastslå den mindste gruppestørrelse, der er nødvendig for at dække den påkrævede tekniske kompetence og arbejdsbyrde, idet der tages hensyn til inspektionens art, omfang, antallet af inspicerede områder og det forventede program. Hver gruppe skal mindst have en gruppeleder og et gruppemedlem. I alle tilfælde skal agenturet sikre, at gruppens størrelse svarer til inspektionens omfang.

3. Når agenturet sammensætter grupperne, sikrer det, at der ikke er nogen interessekonflikter hverken i forhold til den nationale kompetente myndighed eller de kontrollerede virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder.

4. Agenturet skal i god tid inden en inspektion anmode om oplysninger fra myndigheder eller organisationer, hvorfra udstationeret personale udsendes, angående gruppens medlemmers disponibilitet til at deltage i besøgsfasen.

5. Udgifter ved, at koordinatorer for nationale standarder som omhandlet i artikel 14, stk. 2, og artikel 19, stk. 2, og udstationeret personale deltager i agenturets inspektioner, afholdes af agenturet i overensstemmelse med EU-reglerne, uden dog at Unionens årlige budgetprocedure berøres.

Artikel 13

Udførelse af inspektioner

1. Inspektioner, der er nævnt i artikel 10, stk. 1, litra a) og b), omfatter følgende faser:

a)	en forberedelsesfase på mindst 10 uger inden inspektionen

b)	en besøgsfase

c)	en rapporteringsfase på højst 10 uger efter udløbet af besøgsfasen.

2. Ad hoc-inspektioner, jf. artikel 10, stk. 1, litra c), skal adviseres over for den pågældende kompetente myndighed 2 uger i forvejen, men der er ikke krav om overholdelse af frister og procedurer i artikel 14, 15 og 16; dog skal der udarbejdes en endelig rapport.

3. Afvigelser i form af manglende overensstemmelse, der er afdækket ved inspektioner, jf. artikel 10, skal indberettes efter artikel 16, følges op og afsluttes efter artikel 17 og klassificeres efter artikel 18.

Artikel 14

Forberedelsesfasen

1. I forberedelsesfasen til en inspektion foretager agenturet sig følgende:

a)	den kompetente myndighed adviseres om inspektionen mindst 10 uger inden besøgsfasen, og der oplyses om arten af den påtænkte inspektion og om område(r) og delområder, der skal inspiceres

b)	de nødvendige oplysninger til forberedelse af inspektionen indsamles under behørig hensyntagen til de foreliggende oplysninger fra den løbende overvågning

c)	inspektionens anvendelsesområde, omfang og program fastlægges, herunder inspektion af virksomheder og sammenslutninger af virksomheder, idet der tages hensyn til oplysningerne fra den løbende overvågning

d)	inspektionsgruppens størrelse og sammensætning fastsættes.

2. Efter at inspektionen er adviseret, skal den kompetente myndighed samarbejde med agenturet om hurtigst muligt at forberede besøgsfasen. Hvis det skønnes nødvendigt, kan der tilrettelægges et indledende møde mellem inspektionsgruppen og koordinatoren for national standardisering.

3. Agenturet forelægger inspektionsprogrammet og sammensætningen af gruppen for den kompetente myndighed senest 2 uger før besøgsfasen.

Artikel 15

Besøgsfasen

1. I en inspektions besøgsfase foretager agenturet sig følgende:

a)	et indledende møde tilrettelægges med koordinatoren for national standardisering og den inspicerede kompetente myndighed

b)	der følges op på afvigelser i form af manglende overensstemmelse, som er påvist i forbindelse med tidligere inspektioner, og som endnu ikke er afsluttede, og de tilsvarende korrektioner og korrigerende handlinger granskes

c)	den kompetente myndighed underrettes om eventuelle umiddelbare sikkerhedsmæssige betænkeligheder, som påvises i forbindelse med inspektionen

d)	på et afsluttende møde forelægges den kompetente myndighed en liste over foreløbige afvigelser i form af manglende overensstemmelse, som er påvist, eller som der følges op på i forbindelse med inspektionen.

2. Herudover kan agenturet:

a)	inspicere hovedkontorerne og i det fornødne omfang enhver af de kompetente myndigheders og kvalificerede organers regionale afdelinger, som den kompetente myndighed har tildelt opgaver

b)	inspicere virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder, der er under den kompetente myndigheds tilsyn, som led i inspektionen af denne kompetente myndighed; i så fald kan den kompetente myndighed ledsage inspektionsgruppen

c)	samtale med den inspicerede kompetente myndigheds og kvalificerede organers personale, i givet fald, og af personale på besøgte virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder, i givet fald.

d)	undersøge lovgivning, procedurer, certifikater, optegnelser, data og alt andet relevant materiale.

Artikel 16

Rapporteringsfasen

1. I en inspektions rapporteringsfase skal agenturet senest 6 uger efter det afsluttende møde i besøgsfasen granske de foreløbige afvigelser, klassificere dem og på dette grundlag fastlægge et udkast til en rapport, der sendes til den inspicerede kompetente myndighed.

2. Udkastet til rapport skal mindst indeholde:

a)	et resumé, hvori konklusionerne præsenteres

b)	oplysninger om, hvordan inspektionen er udført, herunder inspektionens art, dækkede områder, omfang og gruppens sammensætning

c)	en analyse opdelt på kritiske elementer, hvori der fokuseres på de vigtigste afvigelser

d)	en liste over afvigelser i form af manglende overensstemmelse, som er påvist, eller som der er fulgt op på i forbindelse med inspektionen, tillige med en klassificering heraf

e)	anbefalinger, herunder om nødvendigt om gensidig anerkendelse af certifikater.

3. afvigelser i form af manglende overensstemmelse skal meddeles i kraft af det udkast til rapport, der er omhandlet i stk. 2, medmindre agenturet allerede har meddelt disse skriftligt på anden måde.

4. Den kompetente myndighed kan fremsætte skriftlige bemærkninger til agenturet inden 2 uger efter meddelelsen.

5. Agenturet skal senest 10 uger efter det afsluttende møde og på grundlag af det udkast til rapport, der er nævnt i stk. 2, afgive en endelig rapport, hvori der tages hensyn til den inspicerede kompetente myndigheds eventuelle bemærkninger. Agenturet kan om fornødent tilpasse sin beskrivelse af afvigelsen i form af manglende overensstemmelse, retsgrundlaget, klassifikationen eller dens status for at tage hensyn til bemærkninger, korrektioner eller korrigerende handlinger, som er forelagt i rapporteringsfasen.

6. Agenturet opretter og vedligeholder en status over den løbende overvågning for hver medlemsstat, og denne skal efter anmodning forelægges den pågældende medlemsstat og Kommissionen.

7. Den endelige rapport sendes til den inspicerede kompetente myndighed og Kommissionen, der efterfølgende kan sende rapporten til den berørte medlemsstat og andre kompetente myndigheder, når dette er relevant.

Artikel 17

Opfølgning på og afslutning af afvigelser

1. For alle afvigelser i form af manglende overensstemmelse, der er klassificeret i henhold til artikel 18, stk. 1, litra b) og litra c), skal den kompetente myndighed foreslå en korrektion og en korrigerende handling senest 4 uger efter, at agenturets meddelelse er modtaget.

2. For alle afvigelser i form af manglende overensstemmelse, der er klassificeret i henhold til artikel 18, stk. 1, litra a), skal den kompetente myndighed foreslå en korrigerende handling senest 10 uger efter, at agenturets meddelelse er modtaget.

3. Den kompetente myndighed underretter agenturet rettidigt om fuldførelsen af korrigerende handlinger og fremlægger vidnesbyrd herom.

4. Agenturet skal:

a)	evaluere korrektionerne og de korrigerende handlinger, som forelægges af den kompetente myndighed, eller anmode om yderligere afklaring inden for en rimelig frist

b)	tilslutte sig eller afvise de forelagte korrektioner og/eller korrigerende handlinger inden 16 uger efter meddelelsen

c)	overvåge, at de korrigerende handlinger gennemføres på tilfredsstillende vis

d)	klarlægge, om der er behov for supplerende handlinger i overensstemmelse med artikel 22

e)	regelmæssigt rapportere til den kompetente myndighed og Kommissionen om status for afvigelser i form af manglende overensstemmelse og de dermed forbundne korrektioner eller korrigerende handlinger ved hjælp af statusrapporter

f)	afslutte afvigelser i form af manglende overensstemmelse, når agenturet finder det godtgjort, at de korrigerende handlinger er fuldført, og vidnesbyrdet er forelagt, samt registrere afslutningen af afvigelser i form af manglende overensstemmelse og underrette den kompetente myndighed herom.

5. For så vidt angår litra c) kan agenturet anmode den kompetente myndighed om vidnesbyrd og præciseringer. Agenturet kan også beslutte at kontrollere gennemførelsen ved hjælp af en inspektion på stedet.

6. Hvis afvigelser i form af manglende overensstemmelse er genstand for en overtrædelsesprocedure i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 216/2008 eller traktaterne, skal agenturet sikre en passende opfølgning i samråd med Kommissionen og må ikke afslutte sådanne afvigelser uden forudgående samordning med Kommissionen.

Artikel 18

Klassifikation af afvigelser

1. Alle afvigelser i form af manglende overensstemmelse, som agenturet påviser i forbindelse med inspektionerne, jf. artikel 10, skal klassificeres og indberettes af agenturet, uanset om de vedrører administrative krav eller tekniske krav, i en af følgende klasser:

a)	Klasse C: manglende overensstemmelse med de gældende krav, hvilket først og fremmest giver anledning til standardiseringsproblemer

b)	Klasse D: manglende overensstemmelse med de gældende krav, hvilket giver anledning til standardiseringsproblemer og sikkerhedsproblemer, medmindre en rettidig korrektion foretages

c)	Klasse G: umiddelbare sikkerhedsmæssige betænkeligheder.

2. Rapportering, opfølgning og afslutning skal prioriteres afhængig af deres klassifikation.

Artikel 19

Umiddelbare sikkerhedsmæssige betænkeligheder

1. Når agenturet har meddelt umiddelbare sikkerhedsmæssige betænkeligheder:

a)	skal agenturet anmode den kompetente myndighed om at foretage egnede korrigerende handlinger, herunder umiddelbare korrektioner;

b)	den kompetente myndighed skal anvende effektive korrektioner for at afhjælpe den pågældende afvigelse og forelægge vidnesbyrd for agenturet.

2. Agenturet kan anmode den kompetente myndighed om at deltage i et møde, inden 2 uger efter at umiddelbare sikkerhedsmæssige betænkeligheder er meddelt, for at vurdere gennemførelsen af de umiddelbare korrektioner.

3. Finder agenturet ikke korrektionerne tilfredsstillende, fremsætter agenturet anbefalinger til Kommissionen og herunder om fornødent en anmodning vedrørende den gensidige anerkendelse af det eller de certifikat(er), som den kompetente myndighed har udstedt. Agenturet underretter også omgående medlemsstaternes kompetente myndigheder.

Artikel 20

Optegnelser

1. Agenturet skal oprette et registreringssystem, hvormed der tilvejebringes tilstrækkelig lagring, adgang til og pålidelig sporbarhed med hensyn til ændringer for:

a)	uddannelse, kvalifikation og bemyndigelse af gruppeledere og -medlemmer

b)	inspektionsprogrammer

rapporter

d)	afvigelser og relateret vidnesbyrd

e)	aftalte korrektioner og korrigerende handlinger

f)	afslutning af afvigelser i form af manglende overensstemmelse og vidnesbyrd i den forbindelse

g)	anbefalinger vedrørende gensidig anerkendelse af certifikater

h)	vurderinger, jf. artikel 7, stk. 1, litra b).

2. Alle optegnelser skal opbevares i en periode på mindst 15 år, jf. dog den gældende lov om databeskyttelse.

Artikel 21

Adgang til oplysninger i inspektionsrapporter

1. Vedrører oplysninger i en inspektionsrapport en virksomhed eller en sammenslutning af virksomheder, hvis sikkerhedstilsyn henhører under en kompetent myndighed i et tredjeland, og som er omfattet af en aftale, der er indgået med Unionen i henhold til artikel 12 i forordning (EF) nr. 216/2008, skal tredjelandet som part i den nævnte aftale have adgang til oplysningerne i overensstemmelse med aftalens relevante bestemmelser.

2. Er oplysningerne i en inspektionsrapport omfattet af anvendelsesområdet for samarbejdsmemorandummet mellem EU og ICAO, stilles disse oplysninger til rådighed for ICAO i overensstemmelse med bestemmelserne i dette aftalememorandum og det tilhørende bilag om sikkerhed.

3. Vedrører oplysningerne i en inspektionsrapport igangværende sikkerhedsundersøgelser, der udføres i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 996/2010 (20), stilles disse oplysninger straks til rådighed for den myndighed, der er ansvarlig for sikkerhedsundersøgelsen.

4. I forbindelse med anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 (21) anses beslutningsprocessen vedrørende en inspektionsrapport ikke for at være afsluttet, før de tilknyttede afvigelser i form af manglende overensstemmelse er afsluttet.

Artikel 22

Supplerende handlinger

1. Agenturet påpeger enhver undladelse af at følge op på en afvigelse i form af manglende overensstemmelse, eksempelvis:

a)	korrigerende handlinger fremlægges ikke inden for fristen, jf. artikel 17, stk. 1

b)	agenturet giver ikke sit samtykke til de korrigerende handlinger inden for fristen, jf. artikel 17, stk. 4, litra b)

c)	de korrigerende handlinger gennemføres ikke på behørig vis.

2. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, skal agenturet anmode den kompetente myndighed om at redegøre for dette svigt og forelægge supplerende handlinger; agenturet fastsætter en svarfrist.

3. Agenturet skal vurdere konsekvenserne af svigtet og det svar, som den kompetente myndighed forelægger inden for den fastsatte frist. Ud fra resultatet af vurderingen kan agenturet:

a)	tilslutte sig de forelagte supplerende handlinger eller

afgive en supplerende rapport til den berørte kompetente myndighed og til Kommissionen. Rapporten skal indeholde agenturets vurdering og anbefalinger til Kommissionen og herunder om fornødent anbefalinger vedrørende den gensidige anerkendelse af det eller de certifikat(er), som den kompetente myndighed har udstedt.

4. Uanset forordning (EF) nr. 2111/2005 kan Kommissionen efter at have modtaget den supplerende rapport, der er omhandlet i stk. 3, litra b), træffe følgende foranstaltninger:

a)	sende bemærkninger til den pågældende medlemsstat eller anmode om uddybende forklaringer på nogle eller alle afvigelser i form af manglende overensstemmelse

b)	anmode agenturet om at udføre en ad hoc-inspektion for at kontrollere gennemførelsen af korrektioner og korrigerende handlinger

c)	indlede proceduren, jf. artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 216/2008 for at afgøre, om certifikater, der er udstedt af den kompetente myndighed, opfylder de gældende krav.

d)	indlede en procedure i henhold til artikel 258 i TEUF.

Artikel 23

Årsberetning

Senest den 31. marts hvert år forelægger agenturet Kommissionen en årsberetning om den løbende overvågning og inspektion, der er udført i det foregående år. Rapporten skal indeholde en analyse af resultaterne af aktiviteter og inspektioner; den skal give et billede af de kompetente myndigheders evne til at varetage ansvaret for tilsynet med sikkerheden og indeholde anbefalinger til eventuelle forbedringer. I anbefalingerne skal det bl.a. angives, hvilke tekniske bestemmelser der skal indføres eller ændres i henhold til artikel 17, stk. 2, litra b), i forordning (EF) nr. 216/2008, og agenturets foranstaltninger, der skal indføres eller ændres i henhold til artikel 18, litra c), i forordning (EF) nr. 216/2008.

Artikel 24

Arbejdsprocedurer

Agenturet skal revidere sine arbejdsprocedurer for at gennemføre de opgaver, det får pålagt i henhold til artikel 3 til 23, senest 6 måneder efter denne forordnings ikrafttræden.

Artikel 25

Overgangsordninger

1. Afvigelser i form af manglende overensstemmelse, som agenturet har påvist i henhold til forordning (EF) nr. 736/2006, og for hvilke agenturet ikke har fået forelagt vidnesbyrd for afslutningen på tidspunktet for denne forordnings ikrafttræden, skal anses for at være påvist i overensstemmelse med denne forordning og behandles i overensstemmelse hermed.

2. Planer for korrigerende handlinger, som er godkendt af agenturet i henhold til forordning (EF) nr. 736/2006, anses for at være blevet godkendt i overensstemmelse med denne forordning.

3. Gruppemedlemmer og gruppeledere, der er bemyndiget af agenturet i henhold til forordning (EF) nr. 736/2006, anses for bemyndiget personale i henhold til denne forordning.

Artikel 26

Ophævelse

Forordning (EF) nr. 736/2006 ophæves.

Artikel 27

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter dens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2014.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. juni 2013.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand

(1) EUT L 79 af 19.3.2008, s. 1.

(2) EUT L 129 af 17.5.2006, s. 10.

(3) EUT L 243 af 27.9.2003, s. 6.

(4) EUT L 315 af 28.11.2003, s. 1.

(5) EFT L 240 af 7.9.2002, s. 1.

(6) EUT L 206 af 11.8.2011, s. 21.

(7) EUT L 271 af 18.10.2011, s. 15.

(8) EUT L 271 af 18.10.2011, s. 23.

(9) EUT L 201 af 3.8.2010, s. 1.

(10) EFT L 373 af 31.12.1991, s. 4.

(11) EUT L 254 af 20.9.2008, s. 1.

(12) EUT L 143 af 30.4.2004, s. 76.

(13) EUT L 109 af 19.4.2008, s. 17.

(14) EUT L 296 af 25.10.2012, s. 1.

(15) EUT L 311 af 25.11.2011, s. 1.

(16) Rådets afgørelse 2011/531/EU, EUT L 232 af 9.9.2011, s. 8.

(17) EFT L 317 af 3.12.2001, s. 1.

(18) EUT L 344 af 27.12.2005, s. 15.

(19) EUT L 84 af 23.3.2006, s. 8.

(20) EUT L 295 af 12.11.2010, s. 35

(21) EUT L 145 af 31.5.2001, s. 43.

29.6.2013

Den Europæiske Unions Tidende

L 179/60

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 630/2013

af 28. juni 2013

om ændring af bilagene til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (1), særlig artikel 23, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I forordning (EF) nr. 999/2001 er der fastsat regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af transmissible spongiforme encephalopatier (TSE) hos kvæg, får og geder. Forordningen gælder for produktion og markedsføring af levende dyr og animalske produkter og i visse særlige tilfælde for eksport heraf.

(2)

Den 19. januar 2011 offentliggjorde Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »EFSA«) en udtalelse, som den havde udarbejdet i fællesskab med Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) om, hvorvidt der eventuelt er en epidemiologisk og molekylær sammenhæng mellem TSE hos dyr og mennesker (i det følgende benævnt »den fælles EFSA- og ECDC-udtalelse«) (2). I den fælles EFSA- og ECDC-udtalelse bekræftede EFSA og ECDC, at der var identificeret atypiske former for bovin spongiform encephalopati (BSE) hos kvæg, og de skelnede mellem klassisk BSE, atypisk BSE af L-typen og atypisk BSE af H-typen. Der bør derfor indsættes definitioner af klassiske BSE-tilfælde og atypiske BSE-tilfælde i bilag I til forordning (EF) nr. 999/2001.

(3)

I kapitel A, del I, i bilag III til forordning (EF) nr. 999/2001 er der fastsat regler for overvågning af BSE hos kvæg, som slagtes til konsum. Der henvises til dyr, som har undergået særlig nødslagtning som defineret i artikel 2, litra n), i Rådets direktiv 64/433/EØF af 26. juni 1964 om sundhedsmæssige betingelser for produktion og afsætning af fersk kød (3). Dette direktiv blev efterfølgende ophævet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/41/EF (4). Dette har ført til retsusikkerhed og begrænset undersøgelse af dyr, der burde have været undersøgt. Det er derfor nødvendigt klart at definere nødslagtning inden for rammerne af reglerne for overvågning af BSE hos kvæg, som slagtes til konsum, i bilag III til forordning (EF) nr. 999/2001.

(4)

I kapitel A, del II, i bilag III til forordning (EF) nr. 999/2001 er der fastsat regler for overvågning af får og geder. Medlemsstaternes årsrapporter om overvågning og undersøgelse af drøvtyggere for forekomsten af transmissible spongiforme encephalopatier (TSE) i Unionen har i de senere år vist, at undersøgelsen af får og geder, som ikke slagtes til konsum, for det meste er mere effektiv til at identificere tilfælde af TSE, end undersøgelsen af dyr, som slagtes til konsum. Medlemsstaterne bør derfor have større råderum til at koncentrere en større del af det begrænsede antal test, der kræves i henhold til nævnte bilag, i de delpopulationer, hvor der er større chance for at identificere sådanne tilfælde.

(5)

I bilag VII til forordning (EF) nr. 999/2001 er der fastsat udryddelsesforanstaltninger, der skal iværksættes i tilfælde af bekræftet forekomst af TSE hos kvæg, får og geder, samt minimumskrav til avlsprogrammer med henblik på TSE-resistens hos får. Dette bilag er blevet ændret flere gange, herunder ved Kommissionens forordning (EF) nr. 727/2007 (5) og (EF) nr. 746/2008 (6).

(6)

Frankrig anlagde den 17. juli 2007 sag (T-257/07) ved Retten mod Kommissionen med begæring om udsættelse af gennemførelsen af punkt 3 i bilaget til forordning (EF) nr. 727/2007, for så vidt som det i kapitel A i bilag VII til forordning (EF) nr. 999/2001 indsætter punkt 2.3, litra b), nr. iii), punkt 2.3, litra d), og punkt 4, eller subsidiært annullation af forordningen i sin helhed. Ifølge Frankrig ville disse punkter godkende foranstaltninger vedrørende overvågning og udryddelse, der er mindre indgribende end dem, som tidligere var fastsat for får og geder. Ved kendelse af 28. september 2007 (7) udsatte Retten anvendelsen af de pågældende bestemmelser, indtil der var afsagt dom i hovedsagen.

(7)

Kommissionen anmodede efterfølgende om EFSA's bistand til at afklare de hovedpræmisser, som forordning (EF) nr. 727/2007 var baseret på. På baggrund af EFSA's afklarende udtalelser blev forordning (EF) nr. 999/2001 ændret ved forordning (EF) nr. 746/2008, ved hvilken de bestemmelser, som Retten havde udsat anvendelsen af, blev genindsat. I sin kendelse af 30. oktober 2008 (8) udsatte Retten anvendelsen af kapitel A, punkt 2.3, litra b), nr. iii), punkt 2.3, litra d), og punkt 4, i bilag VII til forordning (EF) nr. 999/2001, som ændret ved forordning (EF) nr. 746/2008, indtil domsafsigelsen i hovedsagen i sag T-257/07.

(8)	I sin dom af 9. september 2011 (sag T-257/07) (9) afviste Retten Frankrigs begæring om annulation af forordning (EF) nr. 746/2008 og ophævede udsættelsen af anvendelsen af de pågældende bestemmelser i kapitel A i bilag VII til forordning (EF) nr. 999/2001.

(9)

Den 28. november 2011 iværksatte Frankrig appel (C-601/11 P) (10) til prøvelse af dom afsagt af Retten i sag T-257/07 med påstand om, at Domstolen ophævede dom afsagt af Retten i sag T-257/07 og traf endelig afgørelse i sagen ved at annullere forordning (EF) nr. 746/2008 eller hjemviste sagen til Retten.

(10)

Den yderst komplicerede sammensætning af håndteringsmuligheder og fravigelser i forbindelse med kontrol med og udryddelse af klassisk scrapie hos får og geder, jf. bilag VII til forordning (EF) nr. 999/2001, bør gøres klarere. Bilag VII bør kun indeholde følgende tre alternativer for inficerede fåre- og gedeflokke eller -besætninger: alternativ 1 — eliminering af alle dyr; alternativ 2 — kun eliminering af modtagelige dyr og alternativ 3 — ingen obligatorisk eliminering af dyr.

(11)

De foranstaltninger, der skal anvendes under hvert af disse tre alternativer, bør ændres for at gøre det lettere at sammenligne disse alternativer og forbedre kendskabet til konsekvenserne for den enkelte bedrift. Eftersom alternativ 1 og 2 omfatter strenge udryddelsesforanstaltninger, der forbedrer sygdomsbekæmpelsen, bør de foranstaltninger efter udryddelse, som håndhæves under alternativ 1 og 2, være mere fleksible end under alternativ 3.

(12)

Det er nødvendigt at præcisere de betingelser, hvorunder de elimineringsforanstaltninger, der er beskrevet under alternativ 2, kan udsættes. Der bør tillades en kortsigtet udsættelse på højst tre måneder, således at der kan tages hensyn til læmningsperioden. En langsigtet udsættelse kan dog kun begrundes ud fra behovet for mere tid til at øge niveauet af genetisk resistens over for klassisk scrapie på en bedrift. Da genetisk resistens over for klassisk scrapie indtil videre kun er påvist hos får, bør en langsigtet udsættelse ikke være tilladt for besætninger, der udelukkende består af geder. Når en udsættelse er tilladt, bør den være begrænset til en periode på tre år og kun i visse tilfælde.

(13)

Hvis der er bekræftet klassisk scrapie på bedrifter, der holder en lokal fårerace, som er i fare for at forsvinde fra landbruget, bør der ved iværksættelsen af de foranstaltninger efter udryddelse, der er fastsat i bilag VII til forordning (EF) nr. 999/2001, tages højde for vanskeligheden ved kun at indsætte og anvende resistente får eller reproduktionsmateriale fra får af den samme udryddelsestruede race. I dette særlige tilfælde bør medlemsstaterne have mulighed for at anvende mere fleksible regler vedrørende den genotype af avlsdyr og reproduktionsmateriale, der indsættes og anvendes på bedrifterne.

(14)

Ifølge den fælles EFSA- og ECDC-udtalelse er atypisk scrapie kun i ringe grad eller slet ikke smitsom. Denne konklusion bygger primært på manglen på statistisk differens i de observerede atypiske frekvenser/Nor98-frekvenser mellem populationen som helhed og de flokke, hvor der var identificeret et positivt tilfælde. Det er derfor ikke længere berettiget med restriktioner med hensyn til flytning af får og geder, hvis et atypisk scrapietilfælde er blevet bekræftet. Den øgede overvågning af disse flokke og besætninger bør dog opretholdes, således at der kan indsamles flere videnskabelige data om atypiske scrapietilfælde. Denne ændring af bilag VII til forordning (EF) nr. 999/2001 er i overensstemmelse med de eventuelle fremtidige tiltag i punkt 2.4.3 i meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet — TSE-køreplan 2 — Strategidokument om transmissible spongiforme encephalopatier i 2010-2015 (11).

(15)

Deltagelse i avlsprogrammer har hidtil været begrænset til fårebesætninger af høj genetisk værdi. Når avlsprogrammerne er blevet anvendt, har de bidraget effektivt til at øge resistensen over for klassisk scrapie hos fårebestanden af høj genetisk værdi. Spredningen af genfaktoren (allelen), der bærer resistensen, i den almindelige bestand af produktionsdyr, synes dog at have været begrænset indtil videre. Kapitel C i bilag VII til forordning (EF) nr. 999/2001 bør gøre det muligt at genotypebestemme avlsvæddere i flokke, der ikke deltager i avlsprogrammet, for at lette en bredere spredning af resistensfaktoren over for klassisk scrapie i bestanden af produktionsdyr.

(16)

I kapitel A i bilag VII til forordning (EF) nr. 999/2001 er der fastsat regler for samhandelen inden for Unionen med levende dyr, sæd og embryoner. Som nævnt i betragtning 14 fremgår det af den fælles EFSA- og ECDC-udtalelse, at atypisk scrapie kun er smitsom i ringe grad eller slet ikke. Det bør derfor gælde for samhandelen inden for Unionen, at alle restriktioner med hensyn til flytning af får og geder ophæves, hvis et atypisk scrapietilfælde er blevet bekræftet. Dette standpunkt understøttes også af, at der i den zoosanitære kodeks vedrørende landdyr, som vedtaget i 2010 på den 78. generalforsamling i Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE), ikke anbefales nogen handelsrestriktioner hvad angår atypisk scrapie.

(17)

Reglerne i bilag VIII til forordning (EF) nr. 999/2001 vedrørende samhandelen inden for Unionen med får og geder samt deres sæd og embryoner bør bringes mest muligt i overensstemmelse med OIE's standarder, således at de ikke forhindrer medlemsstater med et godkendt nationalt program for bekæmpelse af klassisk scrapie i at påberåbe sig status som klassisk scrapiefrit land i henhold til de betingelser, der er fastsat i OIE-kodeksen. De ændrede bestemmelser om samhandelen inden for Unionen bør dog ikke have en negativ indvirkning på den eksisterende samhandel inden for Unionen blandt medlemsstater, der ikke har et godkendt nationalt program for bekæmpelse af klassisk scrapie.

(18)

Med henblik herpå bør der som foreslået i punkt 2.4.3 i TSE-køreplan 2 fastsættes en ramme, der giver medlemsstaterne mulighed for at oprette en officiel ordning for anerkendelse af bedrifters status med hensyn til klassisk scrapie, i bilag VIII til forordning (EF) nr. 999/2001. Hvorvidt en bedrift kan tage del i samhandelen inden for Unionen med får og geder, for så vidt angår klassisk scrapie, bestemmes på grundlag af dens status med hensyn til klassisk scrapie.

(19)

Der bør i bilag VIII til forordning (EF) nr. 999/2001 fastsættes et tostrenget system for bedrifters status med hensyn til klassisk scrapie. Ved transport af dyr til avl eller opdræt til medlemsstater, der har et godkendt nationalt program for bekæmpelse af klassisk scrapie, bør det være et krav, at risikoen er ubetydelig, svarende teknisk set til en bedrifts scrapiefri status, som fastsat i artikel 14.9.5. i OIE's zoosanitære kodeks vedrørende landdyr og baseret på overholdelse af hele listen af OIE-krav i en periode på mindst syv år (i overensstemmelse med reglen i artikel 6a og bilag VII til forordning (EF) nr. 999/2001, der fremmer udviklingen af resistente genotyper hos får, i forslaget anerkendes ARR/ARR-genotypen dog som et acceptabelt alternativ). For avlsdyr, der er bestemt til andre medlemsstater, bør det kun være et krav, at de kommer fra bedrifter med kontrolleret risiko for klassisk scrapie baseret på overholdelse af en kortere liste over krav i en periode på mindst tre år, sådan som det i øjeblikket er tilfældet.

(20)

Da det i hele eller en del af en medlemsstatsområde kan være vanskeligt at påvise frihed for så kompliceret en sygdom som klassisk scrapie, der er karakteriseret ved en lang inkubationsperiode, mangel på enhver form for in vivo-diagnosticeringsmetode og varierende modtagelighed hos de enkelte dyr afhængigt af deres genetiske profil, bør begrebet »medlemsstat, der er fri for klassisk scrapie« erstattes med »medlemsstat eller zone i en medlemsstat med ubetydelig risiko for klassisk scrapie« i bilag VIII til forordning (EF) nr. 999/2001. De betingelser, der skal være opfyldt for, at en medlemsstat eller en zone i en medlemsstat kan anerkendes som medlemsstat eller zone med ubetydelig risiko for klassisk scrapie, bør ligeledes opdateres og i vid udstrækning bringes i overensstemmelse med henstillingerne i artikel 14.9.3 i OIE's zoosanitære kodeks vedrørende landdyr.

(21)

Da bilag VIII til forordning (EF) nr. 999/2001 bør omfatte alle samhandelsaspekter i forbindelse med klassisk scrapie, og forslaget om at skabe en officiel ordning for anerkendelse af bedrifters status med hensyn til klassisk scrapie udgør et passende grundlag for indførelse af differentierede garantier for dyr, der handles med medlemsstater med en godkendt national plan for bekæmpelse af klassisk scrapie samt med andre medlemsstater, bør nævnte bilag ligeledes indeholde en liste over medlemsstater, der råder over en godkendt national plan for bekæmpelse af klassisk scrapie.

(22)

I kapitel C i bilag IX til forordning (EF) nr. 999/2001 er der fastsat regler for import til Unionen af animalske produkter af kvæg, får og geder, navnlig gelatine, der er bestemt til konsum. I kapitel D, afsnit A, i bilag IX til forordning (EF) nr. 999/2001 er der fastsat regler for import til Unionen af animalske biprodukter og afledte produkter hidrørende fra kvæg, får eller geder, navnlig gelatine, der er bestemt til anvendelse som foderingrediens. Eftersom kollagen, der er bestemt til anvendelse i fødevarer eller foder, fremstilles af de samme råmaterialer som gelatine, bør betingelserne for import af kollagen, der skal anvendes i fødevarer eller foder, bringes i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat for gelatine, der er bestemt til samme anvendelse.

(23)

I kapitel D, afsnit B, i bilag IX til forordning (EF) nr. 999/2001 er der fastsat bestemmelser om særlige certifikater, der skal forelægges ved import til Unionen af visse animalske biprodukter og afledte produkter hidrørende fra kvæg, får eller geder. Disse certifikater bør ændres, således at de også kan finde anvendelse på produkter, som er fremstillet i et tredjeland, der er klassificeret som et land med kontrolleret eller ubestemt BSE-risiko, og som er fremstillet af blandede materialer hidrørende fra dette tredjeland samt fra et tredjeland med ubetydelig BSE-risiko. Det særlige certifikat vedrørende import af produkter, der indeholder fåre- eller gedemælk, og som er bestemt til anvendelse som foder til opdrættede dyr, bør ligeledes ændres for bedre at afspejle de restriktioner, der gælder for samhandelen inden for Unionen med disse produkter.

(24)

I kapitel E og H i bilag IX til forordning (EF) nr. 999/2001 er der fastsat regler for import til Unionen af får og geder samt import af sæd og embryoner fra får og geder. Disse importregler bør ajourføres, så de afspejler betingelserne for samhandel inden for Unionen, jf. bilag VIII til forordning (EF) nr. 999/2001, herunder de generelle betingelser med hensyn til overvågning og udryddelse af klassisk scrapie i bilag III og VII til forordning (EF) nr. 999/2001 samt bestemmelserne om foderforbud i bilag IV til forordning (EF) nr. 999/2001.

(25)

I bilag X til forordning (EF) nr. 999/2001 er der fastsat analysemetoder for undersøgelse for TSE hos kvæg, får og geder. Af den fælles EFSA- og ECDC-udtalelse fremgår det, at den atypiske BSE-L-type-agens har et betydeligt zoonotisk potentiale (overførsel fra dyr til mennesker), som synes at svare til eller endda være større end potentialet for den klassiske BSE-agens. Der er i flere lande i verden blevet identificeret tilfælde af atypisk BSE af L-typen og H-typen, og EFSA har gjort opmærksom på, at den usædvanligt høje alder for alle identificerede tilfælde af BSE af H-typen og L-typen og deres tilsyneladende lave prævalens i populationen kunne tyde på, at disse former for atypisk BSE opstår spontant. Der bør indsamles flere relevante data for at få mere kendskab til atypisk BSE.

(26)

Med henblik herpå er det nødvendigt at kræve, at materiale fra alle fremtidige tilfælde af BSE, der bekræftes i Unionen, underkastes diskriminatoriske test, som giver mulighed for nøjagtigt at identificere agensen, dvs. klassisk BSE, atypisk BSE af L-typen og atypisk BSE af H-typen. Eftersom nogle medlemsstater og tredjelande allerede har offentliggjort oplysninger om fænotypen af deres seneste tilfælde af BSE, bør diskriminatoriske test af fremtidige BSE-tilfælde, der bekræftes i Unionen, gøres obligatoriske i kapitel C i bilag X til forordning (EF) nr. 999/2001.

(27)	I kapitel C, punkt 4, i bilag X til forordning (EF) nr. 999/2001 er der fastsat en liste over hurtige test, der er godkendt til TSE-overvågning af kvæg, får og geder.

(28)

Da de to følgende kits til hurtige test til overvågning af BSE hos kvæg ikke længere fremstilles, som bekræftet ved brev fra Enfer Scientific den 21. august 2012 og Roche Diagnostics GmbH den 31. august 2012, bør de udgå fra listen over hurtige test i kapitel C, punkt 4, i bilag X: Enfer-test og Enfer TSE Kit version 2.0, automatiseret prøveforberedelse; Roche Applied Science PrionScreen.

(29)	Da medlemsstaterne har brug for tilstrækkelig tid til at tilpasse deres nationale instrukser til de ny krav, der indføres ved nærværende forordning, bør denne anvendes fra den 1. juli 2013.

(30)	Forordning (EF) nr. 999/2001 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(31)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, og hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har modsat sig foranstaltningerne —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilagene til forordning (EF) nr. 999/2001 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. juli 2013.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. juni 2013.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand

(1) EUT L 147 af 31.5.2001, s. 1.

(2) EFSA Journal 2011;9(1):1945.

(3) EFT 121 af 29.7.1964, s. 2012.

(4) EUT L 157 af 30.4.2004, s. 33.

(5) EUT L 165 af 27.6.2007, s. 8.

(6) EUT L 202 af 31.7.2008, s. 11.

(7) EUT C 283 af 24.11.2007, s. 28.

(8) EUT C 327 af 20.12.2008, s. 26.

(9) EUT C 311 af 22.10.2011, s. 33.

(10) EUT C 80 af 17.3.2012, s. 5.

(11) KOM(2010) 384 endelig.

BILAG

I bilagene til forordning (EF) nr. 999/2001 foretages følgende ændringer:

Punkt 2 i bilag I affattes således:

»2.

I denne forordning forstås desuden ved:

a) »nationalt BSE-tilfælde«: et tilfælde af bovin spongiform encephalopati, om hvilket det ikke klart har kunnet påvises, at det direkte skyldes infektion forud for importen af levende dyr

b) »kohorte«: en gruppe dyr, som omfatter både:

i)	kvæg, der er født inden for 12 måneder før eller efter, at det syge kreatur er født, i den besætning, hvor det syge kreatur er født, og

ii)	kvæg, som når som helst inden for deres første leveår har været opdrættet sammen med det syge kreatur inden for dets første leveår

c) »indekstilfælde«: det første dyr på en bedrift eller i en epidemiologisk afgrænset gruppe, hos hvilket en TSE-infektion bekræftes

d) »TSE hos små drøvtyggere«: et tilfælde af transmissibel spongiform encephalopati, der påvises hos et får eller en ged efter en konfirmatorisk undersøgelse for abnormt PrP-protein

e) »scrapietilfælde«: et bekræftet tilfælde af transmissibel spongiform encephalopati hos et får eller en ged, hvor en BSE-diagnose er blevet udelukket i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i EU-referencelaboratoriets tekniske manual om karakterisering af TSE-stammer hos små drøvtyggere (*1)

f) »klassisk scrapietilfælde«: et bekræftet scrapietilfælde, der er klassificeret som klassisk i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i EU-referencelaboratoriets tekniske manual om karakterisering af TSE-stammer hos små drøvtyggere

g) »atypisk scrapietilfælde«: et bekræftet scrapietilfælde, der kan skelnes fra klassisk scrapie i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i EU- referencelaboratoriets tekniske manual om karakterisering af TSE-stammer hos små drøvtyggere

h) »prionproteingenotype« hos får: en kombination af to alleler som beskrevet under punkt 1 i bilag I til Kommissionens beslutning 2002/1003/EC (*2)

i) »BSE-tilfælde«: et tilfælde af BSE, som er bekræftet på et nationalt referencelaboratorium i overensstemmelse med metoderne og protokollerne i kapitel C, punkt 3.1, litra a) og b), i bilag X

j) »klassisk BSE-tilfælde«: et BSE-tilfælde, der er klassificeret som klassisk i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i EU-referencelaboratoriets metode til klassificering af TSE-isolater hos kvæg (*3)

k) »atypisk BSE-tilfælde«: et BSE-tilfælde, der ikke kan klassificeres som et klassisk BSE-tilfælde i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i EU-referencelaboratoriets metode til klassificering af TSE-isolater hos kvæg

l) »får og geder på over 18 måneder«: får og geder:

i)	hvis alder bekræftes af de registre eller flytningsdokumenter, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra b), c), og d), i Rådets forordning (EF) nr 21/2004 (*4), eller

ii)	som har mere end to frembrudte, blivende fortænder.

(*1) http://vla.defra.gov.uk/science/docs/sci_tse_rl_handbookv4jan10.pdf"

(*2) EFT L 349 af 24.12.2002, s. 105."

(*3) http://vla.defra.gov.uk/science/docs/sci_tse_rl_2blot.pdf"

(*4) EUT L 5 af 9.1.2004, s. 8.« "

I bilag III, kapitel A, foretages følgende ændringer:

Punkt 2 i del I affattes således:

»2. Overvågning af dyr, som slagtes til konsum

2.1.

Alle kreaturer på over 24 måneder undersøges for BSE, hvis de har undergået:

—	nødslagtning i overensstemmelse med afsnit I, kapitel VI, punkt 1, i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004 (*5), eller

—	inspektion før slagtning med bemærkninger om ulykkestilfælde eller alvorlige fysiologiske forstyrrelser eller funktionsforstyrrelser eller tegn herpå i overensstemmelse med afsnit I, kapitel II, del B, punkt 2, i bilag I til forordning (EF) nr. 854/2004 (*6).

2.2.

Alle sunde kreaturer på over 30 måneder, som slagtes som normalt med henblik på konsum, undersøges for BSE.

(*5) EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55."

(*6) EUT L 139 af 30.4.2004, s. 206.« "

I del II foretages følgende ændringer:

Punkt 2 affattes således:

»2. Overvågning af får og geder, som slagtes til konsum

Medlemsstater, der har en population af moderfår og bedækkede gimmerlam på over 750 000 dyr, skal i overensstemmelse med prøveudtagningsreglerne i punkt 4 årligt udtage prøver af mindst 10 000 får, der slagtes til konsum.

Medlemsstater, der har en population af geder, der har fået kid, og bedækkede geder på over 750 000 dyr, skal i overensstemmelse med prøveudtagningsreglerne i punkt 4 årligt udtage prøver af mindst 10 000 geder, der slagtes til konsum.

En medlemsstat kan vælge at erstatte højst:

—	50 % af minimumsantallet af stikprøver af får og geder, som slagtes til konsum, jf. litra a) og b), ved at undersøge døde får eller geder, som er over 18 måneder gamle, i forholdet en til en, og som supplement til minimumsantallet af stikprøver, der er fastsat i punkt 3.

—	10 % af minimumsantallet af stikprøver, jf. litra a) og b), ved at undersøge får eller geder, der er aflivet som led i en sygdomsudryddelseskampagne, og som er over 18 måneder gamle, i forholdet en til en.«

ii)

Punkt 5 affattes således:

»5. Overvågning på bedrifter, der er omfattet af TSE-bekæmpelses- og -udryddelsesforanstaltninger

Dyr på over 18 måneder, som slås ned med henblik på destruktion i henhold til bilag VII, kapitel B, del 2, punkt 2.2.1 og punkt 2.2.2, litra b) eller c), undersøges for forekomsten af TSE i overensstemmelse med de laboratoriemetoder og protokoller, der er fastsat i bilag X, kapitel C, del 3, punkt 3.2, litra b), og ved tilfældig stikprøveudtagning i det antal, der er angivet i nedenstående skema.

Antal dyr på over 18 måneder slået ned med henblik på destruktion i besætningen eller flokken	Mindste antal stikprøver
70 eller derunder	Antal dyr, der opfylder betingelserne
80	68
90	73
100	78
120	86
140	92
160	97
180	101
200	105
250	112
300	117
350	121
400	124
450	127
500 eller derover	150 «

Bilag VII affattes således:

»BILAG VII

KONTROL MED OG UDRYDDELSE AF TRANSMISSIBLE SPONGIFORME ENCEPHALOPATIER

KAPITEL A

Foranstaltninger ved mistanke om forekomst af TSE hos får og geder

Hvis der er mistanke om forekomst af TSE hos et får eller en ged på en bedrift i en medlemsstat, indføres der officielle restriktioner med hensyn til flytning af alle andre får og geder på denne bedrift, indtil resultaterne af de konfirmatoriske undersøgelser foreligger.

Hvis det fastslås, at det er usandsynligt, at dyret er blevet smittet med TSE på den bedrift, hvor det befandt sig, da der opstod mistanke om TSE, kan medlemsstaten afhængigt af den tilgængelige epidemiologiske dokumentation beslutte, at andre bedrifter eller kun den udsatte bedrift sættes under offentligt tilsyn.

Mælk og mejeriprodukter fra får og geder på en bedrift under offentligt tilsyn, der befinder sig på den pågældende bedrift fra den dato, hvor mistanken om forekomst af TSE opstår, til resultaterne af de konfirmatoriske undersøgelser foreligger, må kun anvendes på den pågældende bedrift.

KAPITEL B

Foranstaltninger i tilfælde af bekræftet forekomst af TSE hos kvæg, får og geder

Ved den i forordningens artikel 13, stk. 1, litra b), nævnte undersøgelse skal følgende identificeres:

for kvæg:

—	alle andre drøvtyggere på den bedrift, hvor det dyr, hos hvilket sygdommen er bekræftet, holdes

—	hvis sygdommen er bekræftet hos et hundyr, afkom, som er født inden for en toårig periode før eller efter sygdommens kliniske udbrud

—	alle dyr i den kohorte, som det dyr, hos hvilket sygdommen er bekræftet, tilhører

—	sygdommens mulige oprindelse

—	andre dyr på den bedrift, hvor det dyr, hos hvilket sygdommen er bekræftet, holdes, eller på andre bedrifter, som kan være blevet smittet med TSE-agensen eller eksponeret for samme foder eller kontamineringskilde

—	flytning af foder, af andet materiale eller andet, som kan være kontamineret, og som kan have overført TSE-agensen til eller fra den pågældende bedrift

for får og geder:

—	alle andre drøvtyggere end får og geder på den bedrift, hvor det dyr, hos hvilket sygdommen er bekræftet, holdes

—	i det omfang de kan identificeres, forældrene til og, i tilfælde af hundyr, alle embryoner og æg og sidste afkom af det hundyr, hos hvilket sygdommen er bekræftet

—	alle andre får og geder på den bedrift, hvor det dyr, hos hvilket sygdommen er bekræftet, holdes, foruden de i andet led omhandlede dyr

—	sygdommens mulige oprindelse og andre bedrifter, hvor der findes dyr, embryoner eller æg, som kan være blevet smittet med TSE- agensen eller eksponeret for samme foder eller kontamineringskilde

—	flytning af foder og andet materiale eller andet, som kan være kontamineret, og som kan have overført TSE-agensen til eller fra den pågældende bedrift.

Foranstaltningerne omhandlet i forordningens artikel 13, stk. 1, litra c), skal mindst omfatte følgende:

2.1.

Hvis der bekræftes BSE hos et kreatur, nedslagning og fuldstændig destruktion af de kreaturer, som er identificeret ved den undersøgelse, der er nævnt i punkt 1, litra a), andet og tredje led, idet medlemsstaten dog kan beslutte:

—	ikke at aflive og destruere dyr i de kohorter, der er nævnt i punkt 1, litra a), tredje led, hvis der foreligger dokumentation for, at disse dyr ikke havde adgang til samme foder som det inficerede dyr

—	at udskyde nedslagningen og destruktionen af dyr i de kohorter, der er nævnt i punkt 1, litra a), tredje led, indtil slutningen af deres produktive liv, hvis der er tale om tyre, der holdes uafbrudt på en tyrestation, og hvis det kan garanteres, at tyrene destrueres fuldstændigt, når de er døde.

2.2.

Hvis der bekræftes TSE hos et får eller en ged:

2.2.1.

Hvis BSE ikke kan udelukkes

Hvis BSE ikke kan udelukkes efter resultaterne af en ringtest gennemført i overensstemmelse med de metoder og protokoller, der er fastsat i kapitel C, del 3, punkt 3.2, litra c), i bilag X, omgående nedslagning og fuldstændig destruktion af alle dyr, embryoner og æg, som er identificeret ved den undersøgelse, der er nævnt i punkt 1, litra b), andet til femte led.

Dyr på over 18 måneder, som slås ned med henblik på destruktion, undersøges for forekomst af TSE i overensstemmelse med de laboratoriemetoder og protokoller, der er fastsat i kapitel C, del 3, punkt 3.2, i bilag X, som fastsat i kapitel A, del II, punkt 5, i bilag III.

Der foretages bestemmelse af prionproteingenotypen hos højst 50 får.

Mælk og mejeriprodukter fra de dyr, der skal destrueres, som befandt sig på bedriften fra datoen for bekræftelse af, at BSE ikke kan udelukkes, til datoen for fuldstændig destruktion af dyrene, skal bortskaffes i overensstemmelse med artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 (*7).

Efter nedslagning og fuldstændig destruktion af alle dyr gælder betingelserne i punkt 3 for bedriften.

2.2.2.

Hvis BSE og atypisk scrapie kan udelukkes

Hvis BSE og atypisk scrapie kan udelukkes i overensstemmelse med de laboratoriemetoder og protokoller, der er fastsat i kapitel C, del 3, punkt 3.2., litra c), i bilag X, er bedriften undergivet betingelserne i litra a) og, i henhold til afgørelse truffet af den medlemsstat, der er ansvarlig for bedriften, betingelserne under alternativ 1 i litra b), eller alternativ 2 i litra c), eller alternativ 3 i litra d):

Mælk og mejeriprodukter fra de dyr, der skal destrueres eller slagtes, og som befandt sig på bedriften fra datoen for bekræftelse af TSE-tilfældet til datoen for afslutningen af de foranstaltninger, der skal anvendes på bedriften som fastsat i litra b) og c), eller fra den inficerede flok/besætning, indtil alle de i litra d) og punkt 4 omhandlede restriktioner er ophævet, må ikke anvendes til fodring af drøvtyggere, bortset fra fodring af drøvtyggere på den pågældende bedrift.

Markedsføring af sådan mælk og sådanne mejeriprodukter som foder til ikke-drøvtyggere skal begrænses til området for den medlemsstat, der er ansvarlig for bedriften.

Handelsdokumentet, der ledsager sendinger af sådan mælk og sådanne mejeriprodukter, og al emballage, der indeholder sådanne sendinger, skal klart mærkes med teksten »Må ikke gives til drøvtyggere«.

Det er forbudt at anvende og opbevare foder, der indeholder sådan mælk og sådanne mejeriprodukter, på bedrifter, hvor der holdes drøvtyggere.

Foder i løs vægt, som indeholder sådan mælk og sådanne mejeriprodukter, skal transporteres i køretøjer, der ikke samtidig transporterer drøvtyggerfoder.

Hvis disse køretøjer efterfølgende anvendes til transport af drøvtyggerfoder, skal de rengøres grundigt efter en procedure, der er godkendt af den medlemsstat, der er ansvarlig for bedriften, for at undgå krydskontaminering.

Alternativ 1 — nedslagning og fuldstændig destruktion af alle dyr

Omgående nedslagning og fuldstændig destruktion af alle dyr, embryoner og æg, som er identificeret ved den undersøgelse, der er nævnt i punkt 1, litra b), andet og tredje led.

Der skal foretages bestemmelse af prionproteingenotypen hos højst 50 får.

Uanset betingelserne fastsat under alternativ 1, første afsnit, kan medlemsstaterne i stedet beslutte at gennemføre de foranstaltninger, der er nævnt i nr. i) eller ii):

at lade omgående slagtning til konsum træde i stedet for omgående nedslagning og fuldstændig destruktion af alle dyr, under forudsætning af:

—	at dyrene slagtes til konsum på området for den medlemsstat, der er ansvarlig for bedriften

—	at alle dyr, der er over 18 måneder, og som slagtes med henblik på konsum, undersøges for forekomst af TSE i overensstemmelse med de laboratoriemetoder og protokoller, der er fastsat i kapitel C, del 3, punkt 3.2, i bilag X.

ii)	at fritage lam og gedekid på under tre måneder for omgående nedslagning og fuldstændig destruktion, forudsat at de slagtes til konsum, senest når de er tre måneder gamle.

Indtil nedslagning og fuldstændig destruktion eller slagtning til konsum af alle dyr har fundet sted, finder bestemmelserne i punkt 2.2.2, litra a), og punkt 3.4, litra b), tredje og fjerde led, anvendelse på bedriften, hvis det er besluttet at anvende alternativ 1.

Efter nedslagning og fuldstændig destruktion eller slagtning til konsum af alle dyr har fundet sted, finder betingelserne i punkt 3 anvendelse på bedriften, hvis det er besluttet at anvende alternativ 1.

Alternativ 2 — kun nedslagning og fuldstændig destruktion af modtagelige dyr

Bestemmelse af prionproteingenotypen hos alle får, som findes på bedriften, efterfulgt af omgåede nedslagning og fuldstændig destruktion af alle dyr, embryoner og æg, som er identificeret ved den undersøgelse, der er nævnt i punkt 1, litra b), andet og tredje led, undtagen:

—	avlsvæddere af ARR/ARR-genotypen

—	avlsmoderfår med mindst én ARR-allel og ingen VRQ-allel og, når sådanne avlsmoderfår er drægtige på tidspunktet for undersøgelsen, de lam, der efterfølgende fødes, hvis deres genotype opfylder kravene i dette afsnit

—	får med mindst én ARR-allel, som udelukkende er bestemt til slagtning til konsum

—	hvis den medlemsstat, der er ansvarlig for bedriften, beslutter det, lam og gedekid under tre måneder, forudsat at de slagtes til konsum, senest når de er tre måneder gamle. Disse lam og gedekid fritages for bestemmelse af genotypen.

Uanset betingelserne fastsat under alternativ 2, første afsnit, kan medlemsstaterne i stedet beslutte at gennemføre de foranstaltninger, der er nævnt i nr. i), ii) eller iii):

at lade slagtning til konsum træde i stedet for nedslagning og fuldstændig destruktion af dyr som omhandlet under alternativ 2, første afsnit, under forudsætning af:

—	at dyrene slagtes til konsum på området for den medlemsstat, der er ansvarlig for bedriften

—	at alle dyr, der er over 18 måneder, og som slagtes med henblik på konsum, undersøges for forekomst af TSE i overensstemmelse med de laboratoriemetoder og protokoller, der er fastsat i kapitel C, del 3, punkt 3.2, i bilag X.

ii)

at udskyde genotypebestemmelsen og den efterfølgende nedslagning og fuldstændige destruktion eller slagtning til konsum af dyrene, der er omhandlet under alternativ 2, første afsnit, i en periode på højst tre måneder i situationer, hvor indekstilfældet bekræftes tæt på starten af læmningssæsonen, under forudsætning af at moderfår, geder og deres nyfødte har været holdt adskilt fra får og geder fra andre bedrifter i hele perioden

iii)

at udskyde den nedslagning og fuldstændige destruktion eller slagtning til konsum af dyrene, der er omhandlet under alternativ 2, første afsnit, i en periode på højst tre år efter datoen for bekræftelsen af indekstilfældet, i fåreflokke og på bedrifter, hvor får og geder holdes sammen. Fravigelsen omhandlet i nærværende nummer anvendes kun i tilfælde, hvor den medlemsstat, der er ansvarlig for bedriften, skønner, at den epidemiologiske situation ikke kan håndteres uden nedslagning af de pågældende dyr, men at dette ikke kan finde sted umiddelbart på grund af det lave resistensniveau i fårebestanden på bedriften kombineret med andre hensyn, herunder økonomiske faktorer. Andre avlsvæddere end væddere af ARR/ARR-genotypen slås ned og kastreres omgående, og alle mulige foranstaltninger gennemføres til hurtigt at opbygge genetisk resistens i fårebestanden på bedriften, herunder gennem fornuftig avling og aflivning af moderfår for at øge ARR-allelens frekvensen og fjerne VRQ-allelen. Den medlemsstat, der er ansvarlig for bedriften, sikrer, at antallet af dyr, der skal slås ned ved udløbet af udsættelsesperioden, ikke er større end umiddelbart efter, at indekstilfældet blev bekræftet.

Indtil nedslagning og fuldstændig destruktion eller slagtning til konsum af dyrene, der er omhandlet under alternativ 2, første afsnit, har fundet sted, finder følgende bestemmelser anvendelse på bedriften, hvis det er besluttet at anvende alternativ 2: punkt 2.2.2, litra a), punkt 3.1, punkt 3.2, litra a) og b), punkt 3.3 og punkt 3.4, litra a), første og andet led, litra b), første, tredje og fjerde led, samt litra c). Hvis den medlemsstat, der er ansvarlig for bedriften, beslutter at udsætte nedslagningen og den fuldstændige destruktion eller slagtning til konsum af dyrene i overensstemmelse med nr. iii), finder følgende bestemmelser dog i stedet anvendelse på bedriften: punkt 2.2.2, litra a), og punkt 4.1 til 4.6.

Efter nedslagning og fuldstændig destruktion eller slagtning til konsum af dyrene, der er omhandlet under alternativ 2, første afsnit, har fundet sted, finder betingelserne i punkt 3 anvendelse på bedriften, hvis det er besluttet at anvende alternativ 2.

Alternativ 3 — ingen obligatorisk nedslagning og fuldstændig destruktion af dyr

En medlemsstat kan beslutte, at dyr, som er identificeret ved den undersøgelse, der er nævnt i punkt 1, litra b), andet og tredje led, ikke skal slås ned eller destrueres fuldstændigt, hvis kriterierne i mindst et af de følgende fire led er opfyldt:

—	det er vanskeligt at tilvejebringe får med genotyper, der er tilladte i henhold til punkt 3.2, litra a) og b), til erstatning

—	ARR-allelens frekvens i racen eller på bedriften er lav

—	det anses for nødvendigt for at undgå indavl

—	medlemsstaten anser det for nødvendigt under hensyntagen til alle de epidemiologiske faktorer.

De medlemsstater, der tillader anvendelse af alternativ 3 i forbindelse med håndteringen af udbrud af klassisk scrapie, noterer de grunde og kriterier, der har ført til hver enkelt afgørelse om anvendelse.

Hvis der påvises yderligere tilfælde af klassisk scrapie på en bedrift, hvor alternativ 3 anvendes, skal medlemsstaten vurdere relevansen af de grunde og kriterier, der har ført til afgørelsen om at anvende alternativ 3 på denne bedrift. Hvis det konkluderes, at anvendelse af alternativ 3 ikke sikrer en ordentlig bekæmpelse af udbruddet, skal medlemsstaten lade forvaltningen af denne bedrift skifte fra alternativ 3 til enten alternativ 1 eller alternativ 2 som fastsat i litra b) og c).

Der foretages bestemmelse af prionproteingenotypen hos højst 50 får, inden for en periode på tre måneder fra datoen for bekræftelse af indekstilfældet af klassisk scrapie.

Betingelserne i punkt 2.2.2, litra a), og punkt 4 finder umiddelbart anvendelse på en bedrift, hvis det er besluttet at anvende alternativ 3.

2.2.3.

Hvis der bekræftes atypisk scrapie

Hvis det bekræftede TSE-tilfælde på en bedrift er et atypisk scrapietilfælde, er bedriften i en periode på to år fra datoen for påvisning af det seneste tilfælde af atypisk scrapie underlagt følgende protokol for intensiveret TSE-overvågning: Alle får og geder, der er over 18 måneder gamle, og som slagtes til konsum, samt alle får og geder, der er over 18 måneder gamle, og som er selvdøde eller er blevet slået ned på bedriften, skal undersøges for forekomst af TSE i overensstemmelse med de laboratoriemetoder og protokoller, der er fastsat i kapitel C, del 3, punkt 3.2, i bilag X.

Hvis et tilfælde af TSE, der ikke er atypisk scrapie, bekræftes i den toårige intensiverede TSE-overvågningsperiode, der er omhandlet i første afsnit, finder bestemmelserne i punkt 2.2.1 eller punkt 2.2.2 anvendelse på bedriften.

2.3.

Hvis et TSE-inficeret dyr kommer fra en anden bedrift:

a)	kan en medlemsstat på grundlag af det inficerede dyrs sygdomshistorie beslutte at anvende udryddelsesforanstaltninger på oprindelsesbedriften som supplement til eller i stedet for på den bedrift, hvor infektionen blev bekræftet

b)	i tilfælde af arealer, der anvendes til fælles græsning for mere end én flok eller besætning, kan medlemsstaterne under hensyntagen til alle de epidemiologiske faktorer træffe en begrundet beslutning om, at udryddelsesforanstaltningerne kun skal gælde for én flok eller besætning

når der holdes mere end én flok eller besætning på en enkelt bedrift, kan medlemsstaterne beslutte kun at lade udryddelsesforanstaltningerne gælde den flok eller besætning, hvor et tilfælde af TSE er blevet bekræftet, såfremt det er blevet kontrolleret, at flokkene eller besætningerne har været holdt adskilt fra hinanden, og at infektionens spredning direkte eller indirekte mellem flokkene eller besætningerne er usandsynlig.

Efter nedslagning og fuldstændig destruktion eller slagtning til konsum af alle de dyr, der er identificeret på en bedrift, har fundet sted i overensstemmelse med punkt 2.2.1, punkt 2.2.2, litra b), eller punkt 2.2.2, litra c):

3.1.

er bedriften underlagt en protokol for intensiveret TSE-overvågning, herunder undersøgelse for forekomst af TSE, i overensstemmelse med de laboratoriemetoder og protokoller, der er fastsat i kapitel C, del 3, punkt 3.2, i bilag X, af alle de nedenstående dyr over 18 måneder, med undtagelse af får af ARR/ARR-genotypen:

a)	dyr, der blev holdt på bedriften på det tidspunkt, hvor TSE-tilfældet blev bekræftet, i overensstemmelse med punkt 2.2.2, litra c), og som er blevet slagtet med henblik på konsum

b)	dyr, der er selvdøde eller er blevet slået ned på bedriften, men som ikke er blevet aflivet som led i en sygdomsudryddelseskampagne.

3.2.

Kun følgende dyr må indsættes på bedriften:

a)	får (handyr) af ARR/ARR-genotypen

b)	får (hundyr) med mindst én ARR-allel og ingen VRQ-alleler

c)	geder, forudsat at der er foretaget rengøring og desinficering af alle stalde på bedriften, efter at besætningen er blevet udsat.

3.3.

Kun følgende avlsvædddere og reproduktionsmateriale fra får må anvendes på bedriften:

a)	får (handyr) af ARR/ARR-genotypen

b)	sæd af væddere af ARR/ARR-genotypen

c)	embryoner med mindst én ARR-allel og ingen VRQ-alleler.

3.4.

Flytning af dyr fra bedriften må kun ske med henblik på destruktion eller på følgende betingelser:

Følgende dyr kan flyttes fra bedriften til alle formål, herunder avl:

—	ARR/ARR-får

—	moderfår med kun én ARR-allel og ingen VRQ-alleler, forudsat at de flyttes til andre bedrifter, der er pålagt restriktioner som følge af de i punkt 2.2.2, litra c), eller punkt 2.2.2, litra d), nævnte foranstaltninger

—	geder, forudsat at de flyttes til andre bedrifter, der er pålagt restriktioner som følge af de i punkt 2.2.2, litra c), eller punkt 2.2.2, litra d), nævnte foranstaltninger.

Følgende dyr kan flyttes direkte fra bedriften til slagtning med henblik på konsum:

—	får med mindst én ARR-allel

—

geder

—	lam og gedekid, der er under tre måneder på slagtedatoen, hvis medlemsstaten beslutter det

—	alle dyr, hvis medlemsstaten har besluttet at anvende fravigelserne i punkt 2.2.2, litra b), nr. i), og punkt 2.2.2, litra c), nr. i).

Lam og gedekid kan, hvis medlemsstaten beslutter det, flyttes til en anden bedrift, der er beliggende inden for dens område, udelukkende til opfedning forud for slagtning, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

—	Bestemmelsesbedriften må ikke omfatte andre får eller geder end de dyr, der opfedes forud for slagtning.

—	Lam og gedekid, som kommer fra bedrifter, der er underkastet udryddelsesforanstaltninger, skal i slutningen af opfedningsperioden transporteres direkte til et slagteri på samme medlemsstats område med henblik på slagtning, senest når de er tolv måneder gamle.

3.5.

Restriktionerne omhandlet i punkt 3.1 til 3.4 opretholdes for den pågældende bedrift:

a)	indtil det tidspunkt, hvor alle får på bedriften har fået ARR/ARR-status, forudsat at der ikke holdes nogen geder på bedriften, eller

i en periode på to år fra det tidspunkt, hvor alle foranstaltningerne i punkt 2.2.1, punkt 2.2.2, litra b), eller punkt 2.2.2, litra c), er afsluttet, forudsat at der i denne toårige periode ikke påvises andre tilfælde af TSE end atypisk scrapie. Hvis et tilfælde af atypisk scrapie bekræftes i denne toårige periode, finder bestemmelserne i punkt 2.2.3 ligeledes anvendelse på bedriften.

Efter at det er besluttet at gennemføre alternativ 3 i punkt 2.2.2, litra d), eller fravigelsen i punkt 2.2.2, litra c), nr. iii), finder følgende bestemmelser umiddelbart anvendelse på bedriften:

4.1.

Bedriften er underlagt en protokol for intensiveret TSE-overvågning, herunder undersøgelse for forekomst af TSE, i overensstemmelse med de laboratoriemetoder og protokoller, der er fastsat i kapitel C, del 3, punkt 3.2 i bilag X, af alle de nedenstående dyr over 18 måneder, med undtagelse af får af ARR/ARR-genotypen:

a)	dyr, som er blevet slagtet med henblik på konsum

b)	dyr, som er selvdøde eller er blevet slået ned på bedriften, men som ikke er blevet aflivet som led i en sygdomsudryddelseskampagne.

4.2.

Kun følgende får må indsættes på bedriften:

a)	får (handyr) af ARR/ARR-genotypen

får (hundyr) med mindst én ARR-allel og ingen VRQ-alleler.

Uanset litra a) og b) kan en medlemsstat dog tillade, at dyrene, der er omhandlet i litra c) og d), indsættes på bedriften, hvis den race, der avles på denne bedrift, er opført af medlemsstaten som en lokal race, der er ved at uddø i landbruget i overensstemmelse med bilag IV til Kommissionens forordning (EF) nr. 1974/2006 (*8), og hvis ARR-allelens frekvensen i racen er lav:

c)	får (hundyr) med mindst én ARR-allel og ingen VRQ-alleler

d)	får (hundyr) med ingen VRQ-alleler.

4.3.

Kun følgende avlsvædddere og reproduktionsmateriale fra får må anvendes på bedriften:

a)	får (handyr) af ARR/ARR-genotypen

b)	sæd af væddere af ARR/ARR-genotypen

embryoner med mindst én ARR-allel og ingen VRQ-alleler.

Uanset litra a), b) og c) kan en medlemsstat dog tillade, at avlsvæddere og reproduktionsmateriale fra får, der er omhandlet i litra d), e) og f), anvendes på bedriften, hvis den race, der avles på denne bedrift, er opført af medlemsstaten som en lokal race, der er ved at uddø i landbruget i overensstemmelse med bilag IV til Kommissionens forordning (EF) nr. 1974/2006, og hvis ARR-allelens frekvensen i racen er lav:

d)	får (handyr) med mindst én ARR-allel og ingen VRQ-alleler

e)	sæd af får (handyr) med mindst én ARR-allel og ingen VRQ-alleler

f)	embryoner med ingen VRQ-alleler.

4.4.

Flytning af dyr fra bedriften må kun ske med henblik på destruktion eller på følgende betingelser:

a)	væddere og moderfår af ARR/ARR-genotypen må flyttes fra bedriften til alle formål, herunder avl, forudsat at de flyttes til andre bedrifter, der er underkastet anvendelsen af foranstaltninger i overensstemmelse med punkt 2.2.2, litra c), eller punkt 2.2.2, litra d)

Følgende dyr må flyttes direkte fra bedriften til slagtning med henblik på konsum:

—	enten får med mindst én ARR-allel og, hvis medlemsstaten beslutter det, lam og gedekid, der er under tre måneder på slagtedatoen

—	eller alle dyr, hvis medlemsstaten har besluttet at anvende fravigelsen fra alternativ 2 i punkt 2.2.2, litra c), nr. iii), eller alternativ 3 i punkt 2.2.2, litra d).

—	Bestemmelsesbedriften må ikke omfatte andre får eller geder end de dyr, der opfedes forud for slagtning.

—	Lam og gedekid, som kommer fra bedrifter, der er underkastet udryddelsesforanstaltninger, skal i slutningen af opfedningsperioden transporteres direkte til et slagteri på samme medlemsstats område med henblik på slagtning, senest når de er tolv måneder gamle.

4.5.	Flytning af reproduktionsmateriale fra bedriften må kun ske på følgende betingelser: Medlemsstaten sikrer, at ingen sæd, embryoner og æg sendes fra bedriften.

4.6.

Fælles græsning for alle får og geder på bedriften med får og ged fra andre bedrifter er forbudt i læmningsperioden.

Uden for læmningsperioden skal fælles græsning være omfattet af restriktioner, som medlemsstaten træffer en begrundet beslutning om under hensyntagen til alle de epidemiologiske faktorer.

4.7.

Restriktionerne omhandlet i punkt 2.2.2, litra a), og i punkt 4.1 til 4.6 opretholdes i en periode på to år efter påvisningen af det sidste TSE-tilfælde, som ikke er atypisk scrapie, på de bedrifter, hvor alternativ 3 i punkt 2.2.2, litra d), er blevet gennemført. Hvis et tilfælde af atypisk scrapie bekræftes i denne toårige periode, finder bestemmelserne i punkt 2.2.3 ligeledes anvendelse på bedriften.

På bedrifter, hvor fravigelsen fra alternativ 2 i punkt 2.2.2, litra c), nr. iii), er blevet gennemført, finder restriktionerne omhandlet i punkt 2.2.2, litra a, og i punkt 4.1 til 4.6 anvendelse indtil den fuldstændige destruktion eller slagtningen til konsum af de dyr, som er identificeret med henblik på nedslagning i overensstemmelse med punkt 2.2.2, litra c), har fundet sted, hvorefter restriktionerne i punkt 3 finder anvendelse.

KAPITEL C

Minimumskrav til et avlsprogram med henblik på TSE-resistens hos får, jf. artikel 6A

DEL 1

Generelle krav

Avlsprogrammet skal fokusere på besætninger af høj genetisk værdi som defineret i punkt 3 i bilag I til Kommissionens beslutning 2002/1003/EF.

Medlemsstater, der allerede råder over et avlsprogram, kan dog beslutte at tillade, at der i besætninger, der ikke deltager i avlsprogrammet, kun udtages prøver fra og foretages genotypebestemmelse af avlsvæddere.

Der etableres en database, der mindst indeholder følgende oplysninger:

a)	identitet, race og antal dyr for alle besætninger, der deltager i avlsprogrammet

b)	identifikation af de enkelte dyr, der udtages prøver fra under avlsprogrammet, herunder avlsvæddere, der udtages prøver fra i besætninger, der ikke deltager i avlsprogrammet

c)	resultaterne af alle genotypebestemmelserne.

Der indføres en ordning med ensartet attestering, hvor genotypen hos alle dyr, der udtages prøver fra under avlsprogrammet, herunder avlsvæddere, der udtages prøver fra i besætninger, der ikke deltager i avlsprogrammet, attesteres ved henvisning til dets individuelle identifikationsnummer.

Der indføres et system til identifikation af dyr og prøver, behandling af prøver og fremlæggelse af resultater, som minimerer muligheden for menneskelige fejl. Systemets effektivitet afprøves ved regelmæssig stikprøvekontrol.

Blod og andet væv, der indsamles under avlsprogrammet, herunder fra avlsvæddere, der udtages prøver fra i besætninger, der ikke deltager i avlsprogrammet, genotypebestemmes på laboratorier, der er godkendt under avlsprogrammet.

Medlemsstatens kompetente myndighed kan bistå raceforeninger med at etablere genbanker, som indeholder sæd, æg og embryoner, der er repræsentative for prionproteingenotyper, som må forventes at blive sjældne som følge af avlsprogrammet.

Der udarbejdes avlsprogrammer for hver enkelt race under hensyntagen til:

a)	hvor hyppigt de forskellige alleler forekommer hos racen

b)	hvor sjælden racen er

c)	hvordan man undgår indavl eller genetisk drift.

DEL 2

Særlige regler for de besætninger, der deltager

Avlsprogrammet har til formål at øge hyppigheden af ARR-allelen i besætningen og samtidig reducere prævalensen af de alleler, man har konstateret bidrager til TSE-modtagelighed.

Der gælder følgende minimumskrav for de besætninger, der deltager:

a)	Alle dyr i besætningen, der skal genotypebestemmes, skal identificeres individuelt på en sikker måde.

b)	Alle væddere til avl inden for besætningen skal genotypebestemmes, inden de anvendes til avl.

c)	Et handyr med VRQ-allelen skal senest seks måneder efter genotypebestemmelsen slagtes eller kastreres; et sådant dyr må ikke forlade bedriften, undtagen med henblik på slagtning.

d)	Hundyr, som man ved bærer VRQ-allelen, må ikke forlade bedriften, undtagen med henblik på slagtning.

e)	Kun handyr (herunder sæddonorer, der anvendes til kunstig inseminering), der er udstedt attest for under avlsprogrammet, må anvendes til avl inden for besætningen.

Medlemsstaterne kan beslutte at dispensere fra kravene i punkt 2, litra c) og d), med henblik på beskyttelse af racer og produktionsegenskaber.

Medlemsstaterne orienterer Kommissionen om enhver dispensation, der er givet i henhold til punkt 3, og om de kriterier, der er anvendt.

DEL 3

Særlige regler for avlsvæddere, der udtages prøver fra i besætninger, der ikke deltager i avlsprogrammet

Væddere, der skal udtages prøver fra, skal identificeres individuelt på en sikker måde.

Væddere, som man konstaterer bærer VRQ-allelen, må ikke forlade bedriften, undtagen med henblik på slagtning.

DEL 4

Regelsæt for anerkendelse af fårebesætningers status som TSE-resistente

Regelsættet for anerkendelse af fårebesætningers status som TSE-resistente skal give fårebesætninger status som TSE-resistente, hvis de som følge af deltagelse i avlsprogrammet, jf. artikel 6a, opfylder kriterierne i programmet.

Anerkendelsen gives for mindst følgende to niveauer:

a)	Niveau I-besætninger er besætninger, der udelukkende består af får med ARR/ARR-genotypen.

b)	Niveau II-besætninger er besætninger, hvis afkom udelukkende er faldet efter væddere med ARR/ARR-genotypen.

Medlemsstaterne kan beslutte at give anerkendelse for yderligere niveauer for at følge nationale krav.

Der skal regelmæssigt udtages stikprøver af får fra TSE-resistente besætninger:

a)	på bedriften eller på slagteriet med henblik på at verificere deres genotype

b)	hvis det drejer sig om niveau I-besætninger, på slagteriet af dyr på over 18 måneder med henblik på TSE-test i overensstemmelse med bilag III.

DEL 5

Rapporter, som medlemsstaterne skal forelægge Kommissionen

Medlemsstater, der iværksætter nationale avlsprogrammer med henblik på selektion af TSE-resistens hos deres egne fårepopulationer:

1.	meddeler Kommissionen kravene i de pågældende programmer

2.	forelægger Kommissionen en årlig rapport om status for avlsprogrammerne.

Rapporten for hvert kalenderår fremlægges senest den 31. marts det følgende år.

Bilag VIII, kapitel A, affattes således:

»KAPITEL A

Betingelser for samhandelen inden for Unionen med levende dyr, sæd og embryoner

AFSNIT A

Betingelser, der gælder for får og geder samt sæd og embryoner heraf

1. Bedrifter med ubetydelig risiko for klassisk scrapie eller kontrolleret risiko for klassisk scrapie:

1.1.

Medlemsstaterne kan oprette eller overvåge en officiel ordning for anerkendelse af bedrifter med ubetydelig risiko for klassisk scrapie og bedrifter med kontrolleret risiko for klassisk scrapie.

Når de gør dette, skal de føre en liste over fåre- og gedebedrifter med ubetydelig risiko for klassisk scrapie og bedrifter med kontrolleret risiko for klassisk scrapie.

1.2.

En fårebedrift, der har TSE-resistens niveau I-status, som fastsat i kapitel C, del 4, punkt 1, litra a), i bilag VII, og hvor der ikke er blevet bekræftet tilfælde af klassisk scrapie i en periode på mindst syv år, kan anerkendes som bedrift med ubetydelig risiko for klassisk scrapie.

En bedrift med får, geder eller får og geder kan også anerkendes som bedrift med ubetydelig risiko for klassisk scrapie, forudsat at den i en periode på mindst syv år har opfyldt følgende betingelser:

a)	Får og geder er identificeret på en permanent måde, og registre er opbevaret, hvorved de kan spores tilbage til fødselsbedriften.

b)	Registre over flytninger af får og geder til og fra bedriften er opbevaret.

Kun følgende får og geder må indsættes:

i)	får og geder fra bedrifter med ubetydelig risiko for klassisk scrapie

ii)	får og geder fra bedrifter, der har opfyldt de i litra a) til i) fastsatte betingelser i en periode på mindst syv år eller i mindst den samme tidsperiode som den bedrift, som de skal indsættes på

iii)	får, der har prionproteingenotypen ARR/ARR.

d)	Bedriften er undergivet regelmæssig kontrol ved en embedsdyrlæge eller en dyrlæge, der er bemyndiget hertil af den kompetente myndighed, for at verificere, om bestemmelserne i litra a) til i) er overholdt, hvilket skal ske mindst én gang om året fra den 1. januar 2014.

e)	Der har ikke været noget bekræftet tilfælde af klassisk scrapie.

Alle får og geder på over 18 måneder, der slagtes med henblik på konsum, undersøges af en embedsdyrlæge, og alle dem, som viser tegn på wasting disease, neurologiske tegn, eller som sendes til nødslagtning, undersøges på et laboratorium for klassisk scrapie i overensstemmelse med de laboratoriemetoder og protokoller, der er fastsat i kapitel C, del 3, punkt 3.2, i bilag X.

Indtil den 31. december 2013 undersøges alle får og geder, der er omhandlet i kapitel A, del II, punkt 3, i bilag III, og som er over 18 måneder gamle og er døde eller blevet slået ned af andre grunde end slagtning til konsum, på et laboratorium for klassisk scrapie i overensstemmelse med de laboratoriemetoder og protokoller, der er fastsat i kapitel C, del 3, punkt 3.2, i bilag X.

Fra den 1. januar 2014 undersøges alle får og geder, der er over 18 måneder gamle, og som er døde eller er blevet slået ned af andre grunde end slagtning til konsum, på et laboratorium for klassisk scrapie i overensstemmelse med de laboratoriemetoder og protokoller, der er fastsat i kapitel C, del 3, punkt 3.2, i bilag X.

Som en fravigelse fra betingelserne i litra f), andet og tredje afsnit, kan medlemsstaterne beslutte at anvende bestemmelserne i litra f), første afsnit, på får og geder over 18 måneder gamle, der ikke har nogen markedsværdi, og som udsættes, når deres produktive liv er til ende i stedet for at blive slagtet til konsum.

Ud over betingelserne i litra a) til f) skal følgende betingelser opfyldes fra den 1. januar 2014:

Kun embryoner/æg fra følgende får og geder må indsættes:

embryoner/æg fra donordyr, der siden fødslen har været holdt i en medlemsstat med ubetydelig risiko for klassisk scrapie eller på en bedrift med ubetydelig eller kontrolleret risiko for klassisk scrapie, eller som opfylder følgende krav:

—	de er identificeret på en permanent måde, hvorved de kan spores tilbage til fødselsbedriften

—	de har siden fødslen være holdt på bedrifter, hvor der ikke er bekræftet tilfælde af klassisk scrapie under deres ophold

—	de har ikke vist kliniske tegn på klassisk scrapie på det tidspunkt, hvor embryonerne/æggene blev indsamlet

ii)	embryoner/æg fra får, der har prionproteingenotypen ARR/ARR.

Kun sæd fra følgende får og geder må indsættes:

sæd fra donordyr, der siden fødslen har været holdt i en medlemsstat med ubetydelig risiko for klassisk scrapie eller på en bedrift med ubetydelig eller kontrolleret risiko for klassisk scrapie, eller som opfylder følgende krav:

—	de er identificeret på en permanent måde, hvorved de kan spores tilbage til fødselsbedriften

—	de har ikke vist kliniske tegn på klassisk scrapie på det tidspunkt, hvor sæden blev indsamlet

ii)	sæd fra en vædder, der har prionproteingenotypen ARR/ARR.

i)	Fårene og gederne på bedriften har ingen direkte eller indirekte kontakt, herunder fælles græsning, med får og geder fra bedrifter med en lavere status.

1.3.

En bedrift med får og/eller geder kan anerkendes som bedrift med kontrolleret risiko for klassisk scrapie, forudsat at den i en periode på mindst tre år har opfyldt følgende betingelser:

a)	Får og geder er identificeret på en permanent måde, og registre er opbevaret, hvorved de kan spores tilbage til fødselsbedriften.

b)	Registre over flytninger af får og geder til og fra bedriften er opbevaret.

Kun følgende får og geder må indsættes:

i)	får og geder fra bedrifter med ubetydelig eller kontrolleret risiko for klassisk scrapie

ii)	får og geder fra bedrifter fra bedrifter, der har opfyldt de i litra a) til i) fastsatte betingelser i en periode på mindst tre år eller i mindst den samme tidsperiode som den bedrift, som de skal indsættes på

iii)	får, der har prionproteingenotypen ARR/ARR.

d)	Bedriften er undergivet regelmæssig kontrol ved en embedsdyrlæge eller en dyrlæge, der er bemyndiget hertil af den kompetente myndighed, for at verificere, om bestemmelserne i litra a) til i) er overholdt, hvilket skal ske mindst én gang om året fra den 1. januar 2014.

e)	Der har ikke været noget bekræftet tilfælde af klassisk scrapie.

Indtil den 31. december 2013 undersøges alle får og geder, der er omhandlet i kapitel A, del II, punkt 3 i bilag III, og som er over 18 måneder gamle og er døde eller blevet slået ned af andre grunde end slagtning til konsum, på et laboratorium for klassisk scrapie i overensstemmelse med de laboratoriemetoder og protokoller, der er fastsat i kapitel C, del 3, punkt 3.2, i bilag X.

Ud over betingelserne i litra a) til f) skal følgende betingelser opfyldes fra den 1. januar 2014:

Kun embryoner/æg fra følgende får og geder må indsættes:

—	de er identificeret på en permanent måde, hvorved de kan spores tilbage til fødselsbedriften

—	de har siden fødslen være holdt på bedrifter, hvor der ikke er bekræftet tilfælde af klassisk scrapie under deres ophold

—	de har ikke vist kliniske tegn på klassisk scrapie på det tidspunkt, hvor embryonerne/æggene blev indsamlet

ii)	embryoner/æg fra får, der har prionproteingenotypen ARR/ARR.

Kun sæd fra følgende får og geder må indsættes:

—	de er identificeret på en permanent måde, hvorved de kan spores tilbage til fødselsbedriften

—	de har ikke vist kliniske tegn på klassisk scrapie på det tidspunkt, hvor sæden blev indsamlet

ii)	sæd fra en vædder, der har prionproteingenotypen ARR/ARR.

i)	Fårene og gederne på bedriften har ingen direkte eller indirekte kontakt, herunder fælles græsning, med får og geder fra bedrifter med en lavere status.

1.4.

Hvis der bekræftes et tilfælde af klassisk scrapie på en bedrift med ubetydelig eller kontrolleret risiko for klassisk scrapie, eller på en bedrift, man konstaterer, har en epidemiologisk forbindelse til en bedrift med ubetydelig eller kontrolleret risiko for klassisk scrapie som følge af den undersøgelse, der er nævnt i kapitel B, del 1 i bilag VII, bør bedriften med ubetydelig eller kontrolleret risiko for klassisk scrapie omgående udgå fra den liste, der er nævnt i punkt 1.1.

Medlemsstaten informerer straks de andre medlemsstater, der har importeret får og geder hidrørende fra denne bedrift, eller æg og embryoner indsamlet fra går og geder, der har været holdt på denne bedrift i de sidste syv år, hvis der er tale om en bedrift med ubetydelig risiko, eller i de sidste tre år, hvis der er tale om en bedrift med kontrolleret risiko.

2. Medlemsstater eller zoner i en medlemsstat med ubetydelig risiko for klassisk scrapie

2.1.

En medlemsstat, som mener, at der på dens område eller på en del af dens område er ubetydelig risiko for klassisk scrapie, forelægger Kommissionen behørigt bevismateriale herfor, idet den navnlig gør rede for følgende:

Der er blevet foretaget en risikovurdering, og den har vist, at der allerede er truffet passende foranstaltninger og for det relevante tidsrum med henblik på at styre hver enkelt identificeret risiko. Denne risikovurdering skal kortlægge alle potentielle faktorer med hensyn til forekomsten af klassisk scrapie samt deres historiske perspektiv, navnlig

i)	import eller indsættelse af får og geder eller deres sæd og embryoner, der kan være smittet med klassisk scrapie

ii)	omfanget af viden om bestandens struktur og husdyravlspraksis med hensyn til får og geder

iii)	foderpraksis, herunder fortæring af kød- og benmel eller grever fra drøvtyggere

iv)	import af mælk og mælkeprodukter fra får og geder bestemt til anvendelse i foder til får og geder.

b)	Får og geder, som viser kliniske tegn, der tyder på klassisk scrapie, er blevet undersøgt i en periode på mindst syv år.

Et tilstrækkeligt antal får og geder over 18 måneder, som er repræsentative for dyr, der er blevet slagtet, bortskaffet eller fundet døde på bedriften, er blevet undersøgt årligt i en periode på mindst syv år for at opnå et konfidensniveau på 95 % for at påvise klassisk scrapie, hvis det forekommer i denne bestand med en prævalens på over 0,1 %, og intet tilfælde af klassisk scrapie er rapporteret i denne periode.

d)	Fodring af får og geder med kød- og benmel eller grever fra drøvtyggere er blevet forbudt, og forbuddet reelt er blevet håndhævet i hele medlemsstaten i en periode på mindst syv år.

e)	Indførsler af får og geder samt deres sæd og embryoner fra andre medlemsstater er sket i overensstemmelse med punkt 4.1, litra b), eller punkt 4.2.

f)	Indførsler af får og geder samt deres sæd og embryoner fra tredjelande er sket i overensstemmelse med kapitel E eller kapitel H i bilag IX.

2.2.

Status som medlemsstat eller område i en medlemsstat med ubetydelig risiko for klassisk scrapie kan vedtages efter proceduren i artikel 24, stk. 2.

Medlemsstaten giver Kommissionen meddelelse om enhver ændring af de oplysninger, der er forelagt vedrørende sygdommen i henhold til punkt 2.1.

På baggrund af de meddelte oplysninger kan status som medlemsstat eller område i en medlemsstat med ubetydelig risiko, der er vedtaget i henhold til punkt 2.2, ophæves efter proceduren i artikel 24, stk. 2.

3. Nationalt program for bekæmpelse af klassisk scrapie:

3.1.

En medlemsstat, som for hele sit område har et nationalt program for bekæmpelse af klassisk scrapie:

kan forelægge dette program for Kommissionen med oplysning om følgende:

—	fordelingen af klassisk scrapie i medlemsstaten

—	begrundelsen for det nationale bekæmpelsesprogram under hensyn til sygdommens alvor og cost-benefit-forholdet

—	de forskellige statuskategorier, der gælder for bedrifterne, og de normer, der skal opfyldes i hver kategori

—	undersøgelsesprocedurerne

—	kontrollen med det nationale bekæmpelsesprogram

—	de konsekvenser, der må drages, såfremt en bedrift mister sin status, uanset årsagen

—	de foranstaltninger, der skal træffes, såfremt der ved kontrol gennemført i henhold til det nationale bekæmpelsesprogram konstateres positive resultater.

b)	det i litra a) nævnte program kan efter proceduren i forordningens artikel 24, stk. 2, godkendes, hvis det overholder kriterierne i nævnte litra; ændringer af eller tilføjelser til de af medlemsstaten forelagte programmer kan vedtages efter proceduren i forordningens artikel 24, stk. 2.

3.2.

Følgende medlemsstaters nationale programmer for bekæmpelse af scrapie godkendes hermed:

—

Danmark

—

Østrig

—

Finland

—

Sverige.

4. Samhandel inden for Unionen med får og geder samt sæd og embryoner heraf

Følgende betingelser finder anvendelse:

4.1.

Får og geder

Får og geder til avl bestemt til andre medlemsstater end dem, der har ubetydelig risiko for klassisk scrapie, eller som råder over et godkendt nationalt program for bekæmpelse af scrapie, skal:

komme fra én eller flere bedrifter med ubetydelig eller kontrolleret risiko for klassisk scrapie; får og geder til avl, der kommer fra én eller flere bedrifter, der har opfyldt alle kriterierne i punkt 1.3, litra a) til f), i en periode på mindst tre år, kan dog indgå i samhandelen inden for Unionen indtil den 31. december 2014, eller

ii)	komme fra en medlemsstat eller et område i en medlemsstat med ubetydelig risiko for klassisk scrapie, eller

iii)	for så vidt angår får, have prionproteingenotypen ARR/ARR, forudsat at de ikke kommer fra en bedrift, der er omfattet af restriktionerne i kapitel B, punkt 3 og 4, i bilag VII.

Får og geder til alle formål, undtagen øjeblikkelig slagtning, bestemt til medlemsstater, der har ubetydelig risiko for klassisk scrapie, eller som råder over et godkendt nationalt program for bekæmpelse af scrapie, skal:

komme fra én eller flere bedrifter med ubetydelig risiko for klassisk scrapie; får og geder, der kommer fra én eller flere bedrifter, der har opfyldt alle kravene i punkt 1.2, litra a) til i), i en periode på mindst syv år, kan dog indgå i samhandelen inden for Unionen indtil den 31. december 2014, eller

ii)	komme fra en medlemsstat eller et område i en medlemsstat med ubetydelig risiko for klassisk scrapie, eller

iii)	for så vidt angår får, have prionproteingenotypen ARR/ARR, forudsat at de ikke kommer fra en bedrift, der er omfattet af restriktionerne i kapitel B, punkt 3 og 4, i bilag VII.

4.2.

Sæd og embryoner fra får og geder:

a)	indsamles fra dyr, der uafbrudt siden fødslen har været holdt på én eller flere bedrifter med ubetydelig eller kontrolleret risiko for klassisk scrapie, eller

b)	indsamles fra dyr, der uafbrudt i de sidste tre år inden indsamlingen har været holdt på én eller flere bedrifter, der i tre år har opfyldt alle kravene i del 1, punkt 1.3, litra a) til f), eller

c)	indsamles fra dyr, der uafbrudt siden fødslen har været holdt i et land eller et område med ubetydelig risiko for klassisk scrapie, eller

d)	indsamles, for så vidt angår sæd fra får, fra handyr, der har prionproteingenotypen ARR/ARR, eller

e)	har, for så vidt angår embryoner fra får, prionproteingenotypen ARR/ARR.

AFSNIT B

Betingelser, der gælder for kvæg

Det Forenede Kongerige sikrer, at kvæg, der er født eller opdrættet i Det Forenede Kongerige før den 1. august 1996, ikke sendes fra Det Forenede Kongeriges område til andre medlemsstater eller til tredjelande.«

I bilag IX foretages følgende ændringer:

Kapitel C, afsnit A, affattes således:

» AFSNIT A

Produkter

Nedenstående animalske produkter af kvæg, får eller geder som defineret i punkt 1.10, 1.13, 1.15, 7.1, 7.5, 7.6, 7.7, 7.8 og 7.9 i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 skal opfylde betingelserne i afsnit B, C eller D i dette kapitel afhængigt af oprindelseslandets BSE-risikokategori:

—

fersk kød

—	hakket kød

—	tilberedt kød

—	kødprodukter

—	afsmeltet animalsk fedt

—

grever

—	gelatine og kollagen fremstillet af andet materiale end huder og skind

—	behandlede tarme.«

Kapitel D og E affattes således:

»KAPITEL D

Import af animalske biprodukter og afledte produkter hidrørende fra kvæg, får eller geder

AFSNIT A

Animalske biprodukter

Dette kapitel gælder for følgende animalske biprodukter og afledte produkter som defineret i artikel 3, nr. 1) og 2), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009, forudsat at det drejer sig om animalske produkter hidrørende fra kvæg, får og geder:

a)	afsmeltet fedt fremstillet af kategori 2-materiale, der er beregnet til at blive brugt som organisk gødningsstof eller jordforbedringsmiddel, som defineret i artikel 3, nr. 22), i forordning (EF) nr. 1069/2009, eller råvarer hertil eller mellemprodukter heraf

b)	ben og benprodukter fremstillet af kategori 2-materiale

c)	afsmeltet fedt fremstillet af kategori 3-materiale, der er beregnet til at blive brugt som organisk gødningsstof eller jordforbedringsmiddel eller som foder, som defineret i artikel 3, nr. 22) og 25), i forordning (EF) nr. 1069/2009, eller råvarer hertil eller mellemprodukter heraf

d)	foder til selskabsdyr, herunder tyggepinde og tyggeben

e)	blodprodukter

f)	forarbejdet animalsk protein

g)	ben og benprodukter fremstillet af kategori 3-materiale

h)	gelatine og kollagen fremstillet af andet materiale end huder og skind

kategori 3-materiale og afledte produkter, bortset fra de i litra c) til h) omhandlede, eksklusive:

i)	friske huder og skin, behandlede huder og skin

ii)	gelatine og kollagen fremstillet af huder og skind

iii)	fedtderivater.

AFSNIT B

Krav vedrørende udstedelse af sundhedscertifikat

Ved import af animalske biprodukter og afledte produkter hidrørende fra kvæg, får eller geder, der er omhandlet i afsnit A, skal der forelægges et sundhedscertifikat, som godtgør følgende:

at det animalske biprodukt eller afledte produkt ikke indeholder og ikke hidrører fra specificeret risikomateriale eller maskinsepareret kød fra knoglerne fra kvæg, får eller geder, og, med undtagelse af dyr, der er født, udelukkende opdrættet og slagtet i et land eller en region, der ved en afgørelse truffet i henhold til artikel 5, stk. 2, er klassificeret som et land eller en region med ubetydelig BSE-risiko, at de dyr, som det animalske biprodukt eller afledte produkt hidrører fra, ikke er blevet slagtet efter at være blevet bedøvet ved indsprøjtning af en gas i kraniehulen eller aflivet efter samme metode, og at de ikke er blevet slagtet ved laceration af centralnervevæv ved hjælp af et aflangt stavformet instrument, der føres ind i kraniehulen, eller

at det animalske biprodukt eller afledte produkt ikke indeholder og ikke er fremstillet af andet materiale fra kvæg, får eller geder end materiale fra dyr, der er født, udelukkende opdrættet og slagtet i et land eller en region, der ved en afgørelse truffet i henhold til artikel 5, stk. 2, er klassificeret som et land eller en region med ubetydelig BSE-risiko.

Ud over litra a) og b) skal der ved import af animalske biprodukter og afledte produkter som omhandlet i afsnit A, der indeholder mælk eller mejeriprodukter fra får eller geder, der er bestemt til foder, endvidere forelægges et sundhedscertifikat, som godtgør følgende:

at de får og geder, som de pågældende produkter hidrører fra, siden fødslen udelukkende har været holdt i et land, hvor følgende betingelser er opfyldt:

i)	det er obligatorisk at anmelde klassisk scrapie

ii)	der er indført et oplysnings- og overvågningssystem

iii)	der gælder officielle restriktioner for fåre- eller gedebedrifter i tilfælde af mistanke om TSE, eller hvis klassisk scrapie er blevet bekræftet

iv)	får og geder, der er smittet med klassisk scrapie, slås ned og destrueres fuldstændigt

v)	fodring af får og geder med kød- og benmel eller grever fra drøvtyggere er blevet forbudt, og forbuddet reelt er blevet håndhævet i hele landet i en periode på mindst syv år

d)	at mælken og mejeriprodukterne fra får og geder kommer fra bedrifter, der ikke er omfattet af officielle restriktioner på grund af mistanke om TSE

at mælken og mejeriprodukterne fra får og geder kommer fra bedrifter, hvor der i de sidste syv år ikke er diagnosticeret noget tilfælde af klassisk scrapie, eller, hvis et tilfælde af klassisk scrapie er blevet bekræftet:

i)	alle får og geder på bedriften er slået ned og destrueret eller slagtet, bortset fra avlsvæddere af ARR/ARR-genotypen, avlsmoderfår med mindst én ARR-allel og ingen VRQ-allel og andre får med mindst én ARR-allel, eller

ii)

alle dyr, hos hvilke klassisk scrapie er blevet bekræftet, er slået ned og destrueret, og bedriften har i mindst to år siden det sidste bekræftede tilfælde af klassisk scrapie været underkastet intensiveret TSE-overvågning, herunder undersøgelse med negativt resultat for forekomst af TSE i overensstemmelse med laboratoriemetoderne i kapitel C, punkt 3.2, i bilag X af alle de følgende dyr over 18 måneder, bortset fra får med ARR/ARR-genotypen

—	dyr, som er blevet slagtet med henblik på konsum, og

—	dyr, der er selvdøde eller er blevet slået ned på bedriften, men som ikke er blevet aflivet som led i en sygdomsudryddelseskampagne.

KAPITEL E

Import af får og geder

Ved import af får og geder til Unionen skal der fremlægges et dyresundhedscertifikat, som godtgør, at de uafbrudt siden fødslen har været holdt i et land, hvor følgende betingelser er opfyldt:

1.	det er obligatorisk at anmelde klassisk scrapie

2.	der er indført et oplysnings- og overvågningssystem

3.	får og geder, der er smittet med klassisk scrapie, slås ned og destrueres fuldstændigt

4.	fodring af får og geder med kød- og benmel eller grever fra drøvtyggere er blevet forbudt, og forbuddet reelt er blevet håndhævet i hele landet i en periode på mindst syv år

Ud over betingelserne i punkt 1 til 4 skal dyresundhedscertifikatet godtgøre:

for så vidt angår får og geder til avl, der importeres til Unionen, og som indføres til andre medlemsstater end dem, der har ubetydelig risiko for klassisk scrapie, eller dem, der råder over et godkendt nationalt program for bekæmpelse af scrapie, jf. kapitel A, afsnit A, punkt 3.2, i bilag VIII, at følgende betingelser er overholdt:

—	de importerede får og geder kommer fra én eller flere bedrifter, der har opfyldt betingelserne i kapitel A, afsnit A, punkt 1.3, i bilag VIII, eller

—	der er tale om får, der har prionproteingenotypen ARR/ARR, og som kommer fra en bedrift, der i de sidste to år ikke har været omfattet af officielle restriktioner med hensyn til flytning på grund af BSE eller klassisk scrapie

for så vidt angår får og geder til alle formål, undtagen øjeblikkelig slagtning, der importeres til Unionen, og som indføres til en medlemsstat, der har ubetydelig risiko for klassisk scrapie, eller som råder over et godkendt nationalt program for bekæmpelse af scrapie, jf. kapitel A, afsnit A, punkt 3.2, i bilag VIII, at følgende betingelser er overholdt:

—	de kommer fra én eller flere bedrifter, der har opfyldt betingelserne i kapitel A, afsnit A, punkt 1.2, i bilag VIII, eller

—	der er tale om får, der har prionproteingenotypen ARR/ARR, og som kommer fra en bedrift, der i de sidste to år ikke har været omfattet af officielle restriktioner med hensyn til flytning på grund af BSE eller klassisk scrapie.«

Kapitel H affattes således:

»KAPITEL H

Import af sæd og embryoner fra får og geder

Ved import af sæd og embryoner fra får og geder til Unionen skal der fremlægges et dyresundhedscertifikat, som godtgør, at donordyrene:

uafbrudt siden fødslen har været holdt i et land, hvor følgende betingelser er opfyldt:

i)	det er obligatorisk at anmelde klassisk scrapie

ii)	der er indført et oplysnings- og overvågingssystem

iii)	får og geder, der er smittet med klassisk scrapie, slås ned og destrueres fuldstændigt

iv)	fodring af får og geder med kød- og benmel eller grever fra drøvtyggere er blevet forbudt, og forbuddet reelt er blevet håndhævet i hele landet i en periode på mindst syv år

uafbrudt i de sidste tre år før indsamlingen af den eksporterede sæd eller de eksporterede embryoner har været holdt på én eller flere bedrifter, som i mindst de sidste tre år har opfyldt alle kravene i kapitel A, afsnit A, punkt 1.3, litra a) til f), i bilag VIII, eller

i)	for så vidt angår sæd fra får, at sæden er indsamlet fra handyr, der har prionproteingenotypen ARR/ARR

ii)	for så vidt angår embryoner fra får, at embryonerne har prionproteingenotypen ARR/ARR.«

I bilag X foretages følgende ændringer:

I kapitel C, del 3, punkt 3.1, tilføjes følgende som litra c):

»c) Videre undersøgelse af positive BSE-tilfælde

Prøver fra alle positive BSE-tilfælde sendes til et laboratorium, der er udpeget af den kompetente myndighed, og som med tilfredsstillende resultater har deltaget i en præstationsprøvning arrangeret af EU-referencelaboratoriet i diskriminatorisk testning af bekræftede BSE-tilfælde, hvor de undersøges videre i overensstemmelse med de metoder og protokoller, der er fastsat i EU-referencelaboratoriets metode til klassificering af TSE-isolater hos kvæg (*9).

(*9) http://vla.defra.gov.uk/science/docs/sci_tse_rl_2blot.pdf}« "

Bilag X, kapitel C, del 4, affattes således:

»4. Hurtige test

Som hurtige test til overvågning af BSE hos kvæg anvendes med henblik på hurtige test i henhold til artikel 5, stk. 3, og artikel 6, stk. 1, kun følgende testprocedurer:

—	immunblotting baseret på en Western blotting-procedure til påvisning af det proteinase K-resistente fragment PrPRes (Prionics-Check Western-test)

—	mikrotiterplade-baseret immunassay til påvisning af PrPSc (Enfer TSE Version 3)

—	sandwich-immunassay til påvisning af PrPRes (kort assay-protokol) udført efter denaturering og koncentrering (Bio-Rad TeSeE SAP hurtigtest)

—	mikrotiterplade-baseret immunassay (ELISA), der påviser proteinase K-resistent PrPRes med monoklonale antistoffer (Prionics-Check LIA-test)

—	immunassay med anvendelse af en kemisk polymer til selektiv PrP Sc-binding og et monoklonalt detektor-antistof rettet mod bevarede dele af PrP-molekylet (IDEXX HerdChek BSE Antigen Test Kit, EIA og IDEXX HerdChek BSE-Scrapie Antigen Test Kit, EIA)

—	immunassay baseret på lateral strømning og anvendelse af to forskellige monoklonale antistoffer til påvisning af proteinase K-resistente PrP-fraktioner (Prionics-Check PrioSTRIP)

—	sandwich-immunassay med anvendelse af to forskellige monoklonale antistoffer rettet mod to epitoper, der er til stede i fuldt udfoldet PrP Sc hos kvæg (Roboscreen Beta Prion BSE EIA Test Kit)

Som hurtige test til overvågning af TSE hos får og geder anvendes med henblik på hurtige test i henhold til artikel 5, stk. 3, og artikel 6, stk. 1, kun følgende testprocedurer:

—	sandwich-immunassay til påvisning af PrPRes (kort assay-protokol) udført efter denaturering og koncentrering (Bio-Rad TeSeE SAP hurtigtest)

—	sandwich-immunassay til påvisning af PrPRes med et TeSeE Sheep/Goat-påvisningskit udført efter denaturering og koncentrering med TeSeE Sheep/Goat-oprensningskit (Bio-Rad TeSeE Sheep/Goat rapid test)

—	immunassay med anvendelse af en kemisk polymer til selektiv PrP Sc-binding og et monoklonalt detektor-antistof rettet mod bevarede dele af PrP-molekylet (IDEXX HerdChek BSE-Scrapie Antigen Test Kit, EIA)

—	immunassay baseret på lateral strømning og anvendelse af to forskellige monoklonale antistoffer til påvisning af proteinase K-resistente PrP-fraktioner (rapid test Prionics — Check PrioSTRIP SR, visuel aflæsningsprotokol).

For alle hurtige test gælder det, at den vævsprøve, testen anvendes på, skal være i overensstemmelse med producentens brugsvejledning.

Producenterne af de hurtige test skal have etableret et kvalitetssikringssystem, der er godkendt af EU-referencelaboratoriet, og som sikrer, at metodens ydeevne ikke ændrer sig. Producenterne skal forelægge forsøgsprotokollerne for EU-referencelaboratoriet.

Hurtige test og forsøgsprotokoller må kun ændres efter forudgående underretning af EU-referencelaboratoriet, og på betingelse af at EU-referencelaboratoriet erklærer, at ændringen ikke påvirker testens følsomhed, specificitet eller pålidelighed. Denne erklæring skal meddeles til Kommissionen og til de nationale referencelaboratorier.«

(*1) http://vla.defra.gov.uk/science/docs/sci_tse_rl_handbookv4jan10.pdf

(*2) EFT L 349 af 24.12.2002, s. 105.

(*3) http://vla.defra.gov.uk/science/docs/sci_tse_rl_2blot.pdf

(*4) EUT L 5 af 9.1.2004, s. 8.«

(*5) EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55.

(*6) EUT L 139 af 30.4.2004, s. 206.«

(*9) http://vla.defra.gov.uk/science/docs/sci_tse_rl_2blot.pdf}« «

(*7) EUT L 300 af 14.11.2009, s. 1.

(*8) EUT L 368 af 23.12.2006, s. 15.«

29.6.2013

Den Europæiske Unions Tidende

L 179/98

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

af 27. juni 2013

om godkendelse af Valeo Efficient Generation-vekselstrømsgenerator som en innovativ teknologi til reduktion af CO2-emissioner fra personbiler i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 443/2009

(EØS-relevant tekst)

(2013/341/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

og under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 443/2009 af 23. april 2009 om fastsættelse af præstationsnormer for nye personbilers emissioner inden for Fællesskabets integrerede tilgang til at nedbringe CO2-emissionerne fra personbiler og lette erhvervskøretøjer (1), særligt artikel 12, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Leverandøren Valeo Equipments Electriques Moteur (»ansøgeren«) indgav en ansøgning om godkendelse af Valeo Efficient Generation (EG)-vekselstrømsgenerator som en innovativ teknologi den 18. december 2012. Ansøgningens fuldstændighed blev vurderet i henhold til artikel 4 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 725/2011 af 25. juli 2011 om indførelse af en procedure for godkendelse og certificering af innovative teknologier til nedbringelse af CO2-emissionerne fra personbiler i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 443/2009 (2). Kommissionen fandt, at ansøgningen var fuldstændig, og dagen efter den officielle modtagelse af de fuldstændige oplysninger, dvs. den 19. december 2012, begyndte perioden for Kommissionens vurdering af ansøgningen.

(2)

Ansøgningen er blevet vurderet i henhold til artikel 12 i forordning (EF) nr. 443/2009, gennemførelsesforordning (EU) nr. 725/2011 og de tekniske retningslinjer for forberedelse af ansøgninger om godkendelse af innovative teknologier i henhold til forordning (EF) nr. 443/2009 (»de tekniske retningslinjer«) (3).

(3)

Ansøgningen vedrører Valeo EG-generatoren, som er en generator med en effektivitet på mindst 77 procent målt efter VDA-metoden beskrevet i punkt 5.1.2 i bilag I til de tekniske retningslinjer. Ansøgerens generator er forsynet med synkron ensretning ved hjælp af metal-oxid-halvleder-felteffekttransistorer, som sikrer et højt effektivitetsniveau.

(4)	Kommissionen finder, at de oplysninger, der er angivet i ansøgningen, viser, at betingelserne og kriterierne i artikel 12 i forordning (EF) nr. 443/2009 samt i artikel 2 og 4 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 725/2011 er opfyldt.

(5)

Ansøgeren har dokumenteret, at en højeffektiv generator af den type, der beskrives i denne ansøgning, først vil blive markedsført på det europæiske marked i 2013, og at markedsudbredelsen af denne type generator i 2009 derfor var under tærsklen på 3 procent i henhold til artikel 2, stk. 2, litra a), i gennemførelsesforordning (EU) nr. 725/2011. Dette underbygges også af den vedlagte verifikationsrapport. På dette grundlag finder Kommissionen, at den højeffektive generator, som ansøgeren har fremlagt, anses for at opfylde kriteriet for at komme i betragtning, jf. artikel 2, stk. 2, litra a), i gennemførelsesforordning (EU) nr. 725/2011.

(6)

For at påvise de CO2-besparelser, der vil kunne opnås med den innovative teknologi, når den er monteret i et køretøj, er det nødvendigt at definere det basiskøretøj, som køretøjet udstyret med den innovative teknologi skal sammenholdes med, som anført i artikel 5 og 8 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 725/2011. Kommissionen finder, at det er passende at anse en generator med en effektivitetsgrad på 67 % for at være basisteknologien, såfremt den innovative teknologi er monteret i en ny køretøjstype. Såfremt Valeo EG-generatoren installeres i en eksisterende køretøjstype, skal basisteknologien være generatoren monteret i den nyeste version af den pågældende type på markedet.

(7)

Ansøgeren har forelagt en omfattende metode til afprøvning af CO2-reduktionerne. Den indeholder formler, der er i overensstemmelse med formlerne beskrevet i de tekniske retningslinjer for den forenklede tilgang vedrørende effektive generatorer. Kommissionen vurderer, at prøvningsmetodologien vil give prøvningsresultater, der er verificerbare, reproducerbare og sammenlignelige, og at den på en realistisk måde kan påvise CO2-besparelserne, der opnås ved brug af den innovative teknologi, med stor statistisk signifikans i overensstemmelse med artikel 6 af gennemførelsesforordning (EU) nr. 725/2011.

(8)	På denne baggrund finder Kommissionen, at ansøgeren på tilfredsstillende vis har påvist, at den emissionsbesparelse, der opnås ved brug af den innovative teknologi, er mindst 1 g CO2 pr. km.

(9)

Kommissionen bemærker, at besparelserne, der opnås ved brug af den innovative teknologi, delvist kan påvises ved standardprøvecyklussen, og de endelige samlede besparelser, der skal certificeres, bør derfor bestemmes i henhold til andet afsnit af artikel 8, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 725/2011.

(10)	Kommissionen konstaterer, at verifikationsrapporten er udarbejdet af UTAC, som er et uafhængigt og godkendt organ, og rapporten understøtter ansøgningens konklusioner og resultater.

(11)	På denne baggrund finder Kommissionen, at der ikke bør gøres indvendinger mod godkendelsen af den pågældende innovative teknologi.

(12)

Enhver producent, som ønsker at drage fordel af en nedbringelse af sine gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner med henblik på at nå sine specifikke emissionsmål ved hjælp af de CO2-besparelser, der opnås ved brug af den innovative teknologi, der godkendes ved denne afgørelse, skal i henhold til artikel 11, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 725/2011 henvise til denne afgørelse, når producenten ansøger om typegodkendelsescertifikat for de relevante køretøjer —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

1. Valeo Efficient Generation-generator med en effektivitetsgrad på mindst 77 procent og beregnet til brug i køretøjer i klasse M1 godkendes som en innovativ teknologi, jf. artikel 12 i forordning (EF) nr. 443/2009.

2. Reduktionen af CO2-emissioner ved brug af den i stk. 1 omhandlede generator bestemmes ved brug af den metode, der er angivet i bilaget.

3. I henhold til artikel 11, stk. 2, andet afsnit, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 725/2011 må reduktionen af CO2-emissionerne, der bestemmes i henhold til nærværende artikels stk. 2, kun certificeres og anføres i overensstemmelseserklæringen og de relevante typegodkendelsesdokumenter, der er angivet i bilag I, VIII og IX til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF (4), såfremt reduktionen ligger på eller over den tærskelværdi, der er fastsat i artikel 9, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 725/2011.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. juni 2013.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand

(1) EUT L 140 af 5.6.2009, s. 1.

(2) EUT L 194 af 26.7.2011, s. 19.

(3) http://ec.europa.eu/clima/policies/transport/vehicles/cars/docs/guidelines_en.pdf

(4) EUT L 263 af 9.10.2007, s. 1.

BILAG

Metode til bestemmelse af reduktionen af CO2-emissioner som følge af brugen af Valeo Efficient Generation-generator i køretøjer i klasse M1

1. Indledning

For at bestemme den reduktion af CO2-emissioner, som kan tilskrives brugen af Valeo EG-generator i køretøjer i klasse M1 er det nødvendigt at fastslå følgende:

a)	den prøvningsprocedure, der skal følges ved bestemmelse af generatorens effektivitet

b)	indstillingen af prøvebænken

c)	formlen til beregning af standardafvigelsen

d)	bestemmelsen af CO2-besparelserne til certificering af typegodkendelsesmyndigheder.

2. Prøvningsprocedure

Generatorens effektivitet bestemmes ved hjælp af målinger ved forskellige hastigheder: 1 800, 3 000, 6 000 og 10 000 omdrejninger pr. minut. Ved hver hastighed belastes generatoren med 50 % af den maksimale belastning. Til beregning af effektiviteten anvendes der en tidsfordeling på henholdsvis 25 %, 40 %, 25 % og 10 % for 1 800, 3 000, 6 000 og 10 000 omdrejninger pr. minut (se VDA-metoden beskrevet i punkt 5.1.2 i bilag I til de tekniske retningslinjer).

Det giver følgende formel (1):

hvor:

—	ηΑ er generatorens effektivitet.

—	(η @1 800 rpm @0,5·IN) er generatorens effektivitet ved en hastighed på 1 800 o/m og ved en belastning på 50 %.

—	(η @3 000 rpm @0,5·IN) er generatorens effektivitet ved en hastighed på 3 000 o/m og ved en belastning på 50 %.

—	(η @6 000 rpm @0,5·IN) er generatorens effektivitet ved en hastighed på 6 000 o/m og ved en belastning på 50 %.

—	(η @10 000 rpm @0,5·IN) er generatorens effektivitet ved en hastighed på 10 000 o/m og ved en belastning på 50 %.

—	IN = Strømstyrke (A)

Opsætningen af prøvebænken og prøvningsproceduren skal overholde præcisionskravene angivet i ISO 8854:2012 (1).

3. Prøvebænk

Prøvebænken skal være en generatorprøvebænk med direkte drev. Generatoren forbindes direkte til momentmåleren og til transmissionens aksel. Generatoren belastes med et batteri og en elektrisk belastning. Se opsætningen af prøvebænken i figur 1.

Figur 1

Opsætning af prøvebænken

MM = Momentmeter

GEN = Generator

BATT = Batteri

V,I = Volt, strømstyrke

T = Moment

ω = Omdrejningshastighed

I figur 1 vises der en oversigt over opsætningen af prøvebænken. Generatoren omsætter den mekaniske energi fra den børsteløse motor til elektrisk energi. Den mængde energi, som den børsteløse motor danner, bestemmes af momentet (Nm) og omdrejningshastigheden (rad.s–1). Momentet og hastigheden måles ved hjælp af momentmåleren.

Generatoren producerer strøm nok til at modsvare den belastning, som er forbundet til generatoren. Denne mængde strøm svarer til generatorspændingen (V) gange generatorstrømstyrken (I).

Generatorens effektivitet defineres som den elektriske strøm (generatorens udgangseffekt) divideret med den mekaniske kraft (momentmålerens måling).

Formel (2)

hvor:

ηΑ	=	Generatorens effektivitet
V	=	Spænding (V)
I	=	Strømstyrke (A)
T	=	Moment (Nm)
ω	=	Generatorens omdrejningshastighed (rad. s–1)

4. Måling af momentet og beregning af generatorens effektivitet

Prøvningerne udføres i overensstemmelse med ISO 8854:2012.

Belastningen sættes til 50 % af den strømstyrke, som generatoren sikrer ved 25 °C og en rotorhastighed på 6 000 o/m. Hvis generatoren f.eks. er en generator i klassen 180 A (ved 25 °C og 6 000 o/m), sættes belastningen til 90 A.

For hver hastighed holdes spændingen og generatorens udgangsstrøm konstant, spændingen på 14,3 V og strømstyrken for en 180 A-generator på 90 A. Det vil sige, at for hver hastighed måles momentet ved hjælp af prøvebænken (se figur 1), og effektiviteten beregnes ved hjælp af formel (2).

Formålet med denne prøvning er at bestemme generatorens effektivitet ved fire forskellige hastigheder i omdrejninger pr. minut (o/m):

—	Ved en hastighed på 1 800 o/m

—	Ved en hastighed på 3 000 o/m

—	Ved en hastighed på 6 000 o/m

—	Ved en hastighed på 10 000 o/m.

Generatorens gennemsnitlige effektivitet beregnes ved hjælp af formel (1).

5. Standardafvigelse for det aritmetiske gennemsnit af generatorens effektivitet

De statistiske fejl i resultaterne af prøvningsmetodologien som følge af målingerne skal kvantificeres. Formatet af fejlværdien skal være en standardafvigelse, der svarer til et tosidet konfidensinterval på 84 % (se formel (3)).

Formel (3)

hvor:

	:	Standardafvigelse af aritmetisk gennemsnit
xi	:	Måleværdi
	:	Aritmetisk gennemsnit
n	:	Antal målinger

Alle målinger foretages mindst fem (5) gange i træk. For hver hastighed udregnes standardafvigelsen.

Standardafvigelsen for generatorens effektivitetstal (ΔηΑ) beregnes ved hjælp af følgende formel:

Formel (4)

Hvor værdierne 0,25; 0,40; 0,25 og 0,1 er de samme vægtede værdier som i formel (2), og S 1 800 , S 3 000 , S 6 000 og S 10 000 er standardafvigelserne, der er beregnet ved hjælp af formel (3).

6. Fejl i CO2-besparelserne som følge af standardafvigelsen (fejlophobningsloven)

Standardafvigelsen af generatorens effektivitetstal (ΔηΑ) medfører en fejl i CO2-besparelserne. Denne fejl beregnes ved hjælp af følgende formel (2):

Formel (5)

hvor:

ΔCO2	=	Fejl i CO2-besparelser (g CO2/km)
PRW	=	750 W
PTA	=	350 W
ηΑ–EI	=	Effektiviteten af den højeffektive generator
ΔηΑ	=	Standardafvigelse for generatorens effektivitet (resultatet af ligningen i formel (4)
VPe	=	Willans-faktorer (l/kWh)
CF	=	Omregningsfaktorer (g CO2/l);
v	=	Gennemsnitlig kørehastighed for NEDC (km/t)

7. Beregning af den ansvarlige andel af besparelsen i mekanisk energi

Den højeffektive generator giver besparelsen i mekanisk energi, som beregnes i to trin. I det første trin beregnes besparelsen i mekanisk energi under faktiske brugsforhold. I andet trin beregnes besparelsen i mekanisk energi under typegodkendelsesforhold. Når disse to besparelser i mekanisk energi trækkes fra, fås den ansvarlige andel af besparelsen i mekanisk energi.

Besparelsen i mekanisk energi under faktiske brugsforhold beregnes ved hjælp af formel (6).

Formel (6)

hvor:

ΔΡm–RW	=	Besparelse i mekanisk energi under faktiske brugsforhold (W)
PRW	=	Elektrisk effekt under faktiske brugsforhold, som er 750 W
ηΑ	=	Basisgeneratorens effektivitet
ηΑ–EI	=	Effektivitet af den højeffektive generator

Besparelsen i mekanisk energi under typegodkendelsesforhold beregnes ved hjælp af formel (7).

Formel (7)

hvor:

ΔΡm–TA	=	Besparelse i mekanisk energi under typegodkendelsesforhold (W)
PTA	=	Elektrisk effekt under typegodkendelsesforhold, som er 350 W
ηΑ	=	Basisgeneratorens effektivitet
ηΑ–EI	=	Effektivitet af den højeffektive generator

Den ansvarlige andel af besparelsen i mekanisk energi beregnes ved hjælp af formel (8).

Formel (8)

hvor:

ΔΡm	=	Ansvarlig andel af besparelse i mekanisk energi (W)
ΔΡm-RW	=	Besparelse i mekanisk energi under faktiske brugsforhold (W)
ΔΡm-TA	=	Besparelse i mekanisk energi under typegodkendelsesforhold (W).

8. Formel til beregning af CO2-besparelserne

CO2-besparelserne beregnes ved hjælp af følgende formel:

Formel (9)

hvor:

CCO2	=	CO2-besparelser (g CO2/km);
ΔΡm	=	Ansvarlig andel af besparelse i mekanisk energi (W) i henhold til formel (8)
VPe	=	Willans-faktorer (l/kWh)
CF	=	Omregningsfaktorer (g CO2/l)
v	=	gennemsnitlig kørehastighed for NEDC (km/t)

Til Willans-faktorerne anvendes dataene i tabel 1:

Tabel 1

Willans-faktorer

Motortype	Forbrug af effektiv energi VPe [l/kWh]
Benzin (VPe-P)	0,264
Turbo-benzin	0,28
Diesel (VPe-D)	0,22

Til omregningsfaktorerne anvendes dataene i tabel 2:

Tabel 2

Omregningsfaktorer

Brændstoftype	Omregningsfaktor (l/100 km) → (g CO2/km) [100 g/l]
Benzin	23,3 (= 2 330 g CO2/l)
Turbo-benzin	23,3 (= 2 330 g CO2/l)
Diesel	26,4 (= 2 640 g CO2/l)

Den gennemsnitlige kørehastighed for NEDC er: v = 33,58 km/t

9. Statistisk signifikans

Det skal påvises for hver type, variant og version af et køretøj udstyret med Valeo EG-generatoren, at fejlen i CO2-besparelserne beregnet ved hjælp af formel 5 ikke er større end forskellen mellem de samlede CO2-besparelser og den minimumstærskel for besparelser, der er angivet i artikel 9, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 725/2011 (se formel (7)).

Formel (10)

hvor:

Minimumstærskel (g CO2/km);

CCO2

Samlet CO2-besparelse (g CO2/km);

Fejl i CO2-besparelserne (g CO2/km)

10. Den højeffektive vekselstrømsgenerator, der skal implementeres i køretøjer

Med henblik på påvisning af de CO2-besparelser, der skal certificeres som følge af brugen af Valeo EG-generatoren af typegodkendelsesmyndigheden i henhold til artikel 12 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 725/2011, udpeger producenten af det køretøj i klasse M1, hvori generatoren er monteret, i overensstemmelse med artikel 5 i denne forordning et miljøinnovativt køretøj udstyret med Valeo (EG)-generatoren og et af følgende to basiskøretøjer:

a)	Hvis miljøinnovationen er monteret i en ny køretøjstype, som indgives til en ny typegodkendelse, skal basiskøretøjet i alle henseender være identisk med den nye køretøjstype bortset fra generatoren, som skal være en generator med effektivitet på 67 %.

Hvis miljøinnovationen er monteret i en eksisterende køretøjsversion, for hvilken typegodkendelsen vil blive udvidet som følge af erstatningen af den eksisterende generator med miljøinnovationen, skal basiskøretøjet i alle henseender være identisk med miljøinnovationskøretøjet bortset fra generatoren, som skal være den eksisterende køretøjsversions generator.

Typegodkendelsesmyndigheden certificerer CO2-besparelserne på baggrund af målingerne af basiskøretøjet og miljøinnovationskøretøjet i henhold til artikel 8, stk. 1, og andet afsnit af artikel 8, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 725/2011 ved hjælp af prøvningsmetodologien anført i dette bilag. Såfremt besparelserne i CO2-emission ligger under den tærskelværdi, der er angivet i artikel 9, stk. 1, finder andet afsnit af artikel 11, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 725/2011 anvendelse.

11. Miljøinnovationskode, som skal anføres på typegodkendelsesdokumenterne

Med henblik på fastsættelse af den almene miljøinnovationskode, der skal anvendes i de relevante typegodkendelsesdokumenter i overensstemmelse med bilag I, VIII og IX til direktiv 2007/46/EF, er den individuelle kode, der skal anvendes for den innovative teknologi, som godkendes ved nærværende afgørelse, »2«.

F.eks. er miljøinnovationskoden i tilfælde af miljøbesparelser, der er certificeret af den tyske typegodkendelsesmyndighed »e1 2«.

(1) ISO 8854. Road vehicles — Alternators with regulators — Test methods and general requirements. Referencenummer ISO 8854:2012(E).

(2) Denne formel 5) er afledt af fejlophobningsloven, som er forklaret i de tekniske retningslinjer (afsnit 4.2.1).

		ISSN 1977-0634 doi:10.3000/19770634.L_2013.179.dan
Den Europæiske Unions Tidende		L 179

Dansk udgave	Retsforskrifter	56. årgang 29. juni 2013

Indhold		I Lovgivningsmæssige retsakter	Side
		DIREKTIVER
	*	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/35/EU af 26. juni 2013 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (elektromagnetiske felter) (20. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) og om ophævelse af direktiv 2004/40/EF	1

	II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter
	FORORDNINGER
*	Rådets forordning (EU) nr. 626/2013 af 27. juni 2013 om ændring af forordning (EU) nr. 1344/2011 om suspension af den fælles toldtarifs autonome toldsatser for visse landbrugs-, fiskeri- og industriprodukter	22
*	Rådets forordning (EU) nr. 627/2013 af 27. juni 2013 om ændring af forordning (EU) nr. 7/2010 om åbning og forvaltning af autonome EU-toldkontingenter for visse landbrugs- og industriprodukter	43
*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 628/2013 af 28. juni 2013 om Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs arbejdsmetoder ved standardinspektioner og overvågning af anvendelsen af bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008, og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 736/2006 ( 1 )	46
*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 629/2013 af 28. juni 2013 om yderligere ekstraordinære foranstaltninger med hensyn til at bringe sukker og isoglucose uden for kvoten i omsætning på EU's marked med nedsat overskudsafgift i produktionsåret 2012/13	55
*	Kommissionens forordning (EU) nr. 630/2013 af 28. juni 2013 om ændring af bilagene til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier ( 1 )	60
*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 631/2013 af 28. juni 2013 om ophævelse af forordning (EF) nr. 546/2006 og gennemførelsesforordning (EU) nr. 233/2012 ( 1 )	84
*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 632/2013 af 28. juni 2013 om 194. ændring af Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Al-Qaida-organisationen	85
	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 633/2013 af 28. juni 2013 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager	87
	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 634/2013 af 28. juni 2013 om fastsættelse af importtolden for korn gældende fra den 1. juli 2013	89
	AFGØRELSER
	2013/336/EU
*	Rådets afgørelse af 25. juni 2013 om forøgelse af antallet af generaladvokater ved Den Europæiske Unions Domstol	92
	2013/337/EU
*	Afgørelse vedtaget af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer af 26. juni 2013 om udnævnelse af dommere ved Retten	93
	2013/338/EU
*	Afgørelse vedtaget af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer af 26. juni 2013 om udnævnelse af dommere ved Domstolen	94
	2013/339/EU
*	Afgørelse vedtaget af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer af 26. juni 2013 om udnævnelse af en dommer ved Retten	95
	2013/340/EU
*	Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 27. juni 2013 om ændring af beslutning 2008/855/EF for så vidt angår dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af klassisk svinepest i Kroatien (meddelt under nummer C(2013) 3932) ( 1 )	96
	2013/341/EU
*	Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 27. juni 2013 om godkendelse af Valeo Efficient Generation-vekselstrømsgenerator som en innovativ teknologi til reduktion af CO2-emissioner fra personbiler i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 443/2009 ( 1 )	98

Løbenummer	KN-kode	Taric	Varebeskrivelse	Kontingentperiode	Kontingentmængde	Kontingenttoldsats (%)
09.2632	ex 2921 22 00	10	Hexamethylendiamin (CAS RN 124-09-4)	1.1.-31.12.2013	40 000 tons	0 %
09.2917	ex 2930 90 13	90	Cystin (CAS RN 56-89-3)	1.1.-31.12.2013	600 tons	0 %
09.2629	ex 7616 99 90	85	Teleskophåndtag af aluminium, til fremstilling af bagage (1)	1.1.-31.12	800 000 stk.	0 %
09.2629	ex 8302 49 00	91		1.1.-31.12	800 000 stk.	0 %
09.2633	ex 8504 40 82	20	Elektrisk ensrettere, med effekt 1 kVA og derunder, til brug ved fremstilling af apparater henhørende under pos. 8509 80 og 8510 (1)	1.1.-31.12	4 500 000 stk.	0 %
09.2620	ex 8526 91 20	20	Enhed til GPS-system med en positionsbestemmende funktion, uden skærm, med en vægt på 2 500 g eller derunder	1.1.-31.12	3 000 000 stk.	0 %

(EUR/100 kg)
KN-kode	Tredjelandskode (1)	Fast importværdi
0702 00 00	AL	55,3
	MK	46,1
	ZZ	50,7
0707 00 05	MK	25,2
	TR	113,2
	ZZ	69,2
0709 93 10	TR	130,5
0709 93 10	ZZ	130,5
0805 50 10	AR	85,5
	TR	99,2
	ZA	107,4
	ZZ	97,4
0808 10 80	AR	157,4
	BR	111,9
	CL	114,0
	CN	115,2
	NZ	142,9
	TR	99,8
	ZA	120,5
	ZZ	123,1
0809 10 00	IL	275,4
	TR	211,6
	ZZ	243,5
0809 29 00	TR	347,1
	US	605,0
	ZZ	476,1
0809 30	TR	246,3
0809 30	ZZ	246,3
0809 40 05	CL	216,9
	IL	308,9
	ZA	377,9
	ZZ	301,2

KN-kode	Varebeskrivelse	Importtold (1) (EUR/t)
1001 19 00 1001 11 00	Hård HVEDE af høj kvalitet	0,00
	af middel kvalitet	0,00
	af lav kvalitet	0,00
ex 1001 91 20	Blød HVEDE, til udsæd	0,00
ex 1001 99 00	Blød HVEDE af høj kvalitet, undtagen til udsæd	0,00
1002 10 00 1002 90 00	RUG	0,00
1005 10 90	MAJS til udsæd, undtagen hybridmajs	0,00
1005 90 00	MAJS, undtagen til udsæd (2)	0,00
1007 10 90 1007 90 00	SORGHUM i hele kerner, undtagen hybridsorghum til udsæd	0,00


	(1) EØS-relevant tekst