(1)

Unionens tiltag inden for søtransport bør have til formål at forbedre sikkerheden til søs.

(2)

Den Internationale Søfartsorganisations (IMO) Komité til Beskyttelse af Havmiljøet (MEPC) godkendte på sin 64. samling i oktober 2012 ændringer af tilstandsvurderingsordningen (resolution MEPC.94(46)) som følge af vedtagelsen af de internationale retningslinjer om et skærpet inspektionsprogram i forbindelse med bulkskibe og olietankskibe af 2011. Det forventes, at disse ændringer vedtages på 65. samling i MEPC, der afholdes 13.-17. maj 2013.

(3)

IMO's Komité for Sikkerhed på Søen (MSC) godkendte på sin 91. samling ændringer af den internationale kode for sikker skibsdrift (ISM-koden) samt ændringer af kapitel III i den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen af 1974 (Solaskonventionen), koderne for højhastighedsfartøjer af 1994 og 2000 og koden for Dynamically Supported Craft. Det forventes, at disse ændringer vedtages på 92. samling i MSC, der afholdes i juni 2013

(4)

Ændringerne af tilstandsvurderingsordningen (CAS) for enkeltskrogede olietankskibe ændrer tilstandsvurderingsordningen, så den henviser til det seneste (2011) skærpede inspektionsprogram i forbindelse med bulkskibe og olietankskibe eller det udvidede synsprogram (ESP). Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 530/2012 af 13. juni 2012 om fremskyndet indfasning af krav om dobbeltskrogs- eller tilsvarende design for olietankskibe med enkeltskrog (1) fastsætter, at tilstandsvurderingsordningen anvendes.

(5)

Ændringerne af ISM-koden indfører specifikke præciseringer til koden i forhold til overvejelser om egnet bemanding og ansvar for uddelegerede opgaver, der vedrører ISM-koden, såvel som indsættelse af relevante fodnoter. ISM-koden er, selv om den er fastsat i et bilag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 336/2006 af 15. februar 2006 om gennemførelse af den internationale kode for sikker skibsdrift i Fællesskabet (2), også defineret i nævnte forordning som værende i »den ajourførte udgave«. Forordning (EF) nr. 336/2006 fastsætter, at skibe, der er omfattet af nævnte forordning, skal opfylde kravene i del A i ISM-koden. Ændringerne, der skal vedtages på 92. samling i MSC, vil derfor have direkte retsvirkning for nævnte forordning.

(6)

Ændringerne af kapitel III i Solaskonventionen med hensyn til koderne for højhastighedsfartøjer af 1994 og 2000 såvel som koden for Dynamically Supported Craft indfører i regel 19 i kapitel III i Solaskonventionen, i kapitel 18 i koderne for højhastighedsfartøjer af 1994 og 2000 og i kapitel 17 i koden for Dynamically Supported Craft et krav om redningsøvelser for de besætningsmedlemmer, der har ansvaret for arbejde i lukkede rum. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/45/EF af 6. maj 2009 om sikkerhedsregler og -standarder for passagerskibe (3) anvender specifikt koderne for højhastighedsfartøjer af 1994 og 2000 på højhastighedspassagerfartøjer i indenrigsfart. For ældre fartøjer, hvorpå de nævnte koder for højhastighedsfartøjer ikke finder anvendelse, anvender nævnte direktiv den tidligere kode for Dynamically Supported Craft.

(7)

Ændringerne, der skal vedtages på 65. samling i MEPC og 92. samling i MSC, kan anses for at være en positiv udvikling og bør derfor have Unionens støtte.

(8)

Unionen er hverken medlem af IMO eller kontraherende part i de pågældende konventioner eller koder. Det er derfor nødvendigt, at Rådet bemyndiger medlemsstaterne til at udtrykke Unionens holdning i MEPC og MSC og give deres samtykke til at lade sig binde af disse ændringer —

(1)

IMO's Komité til Beskyttelse af Havmiljøet (MEPC) godkendte på sin 64. samling i oktober 2012 og IMO's Komité for Sikkerhed på Søen (MSC) godkendte på sin 91. samling i november 2012 en kode til gennemførelse af IMO-instrumenter (III-koden). Den nævnte kode forventes vedtaget på 28. IMO-forsamling i december 2013.

(2)

MEPC godkendte på sin 64. samling og MSC godkendte på sin 91. samling ligeledes en IMO-kode om anerkendte organisationer (RO-koden). Det forventes, at denne kode vedtages af MEPC på 65. samling i maj 2013 og af MSC på 92. samling i juni 2013.

(3)

MSC godkendte på sin 91. samling ændringer af den internationale konvention af 1966 om lastelinjer (»lastelinjekonventionen«), af konventionen om de internationale søvejsregler af 1972 og af den internationale konvention af 1969 om måling af skibe med henblik på at gøre det obligatorisk at anvende III-koden og en dertil hørende flagstatsauditordning og med henblik på drøftelse og vedtagelse på 28. IMO-forsamling.

(4)

MEPC godkendte på sin 64. samling ændringer af protokollerne af 1978 og 1997 til den internationale konvention af 1973 om forebyggelse af forurening fra skibe (»Marpolkonventionen«) med henblik på at gøre det obligatorisk at anvende III-koden og en dertilhørende flagstatsauditordning. MEPC forventes at vedtage disse ændringer på sin 66. samling i 2014.

(5)

MSC godkendte på sin 91. samling ændringer af den internationale konvention af 1974 om sikkerhed for menneskeliv på søen (»Solaskonventionen«) og protokollen af 1988 til Solaskonventionen samt af protokollen af 1988 til lastelinjekonventionen af 1966 med henblik på at gøre det obligatorisk at anvende III-koden og en dertilhørende flagstatsauditordning. På MSC's 92. samling, som efter planen finder sted i juni 2013, forventes komitéen at godkende ændringer af den internationale konvention af 1978 om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold (»STCW-konventionen«) med samme formål for øje. MSC forventes at vedtage disse ændringer af Solaskonventionen og af STCW-konventionen på sin 93. samling i 2014.

(6)

MEPC godkendte på sin 64. samling ændringer af protokollen af 1978 til Marpolkonventionen med henblik på at gøre RO-koden obligatorisk. MEPC forventes at vedtage disse ændringer på sin 65. samling.

(7)

MSC godkendte på sin 91. samling ændringer af Solaskonventionen og protokollen af 1988 til lastelinjekonventionen med henblik på at gøre RO-koden obligatorisk. MSC forventes at vedtage disse ændringer på sin 92. samling.

(8)

Når de er vedtaget, vil IMO's generalsekretær meddele ændringerne af ovennævnte konventioner og protokoller til de respektive kontraherende parter, med henblik på at de kan give deres stiltiende eller udtrykkelige samtykke til at være bundet af disse ændringer i henhold til de relevante bestemmelser i de pågældende konventioner eller protokoller.

(9)

Ingen af konventionerne og protokollerne indeholder klausuler, der forhindrer, at der tages forbehold over for ændringer.

(10)

Det er hensigten, at udkastet til III-koden skal erstatte IMO-forsamlingens resolution A.1054 (27), som indeholder den nuværende kode for gennemførelse af de obligatoriske IMO-instrumenter, der, efter flere ændringer, erstattede IMO-forsamlingens resolution A.847(20), og som medlemsstaterne med hensyn til deres ansvar som flagstater er forpligtede til at anvende i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/15/EF af 23. april 2009 om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe, og for søfartsmyndighedernes virksomhed i forbindelse dermed (1).

(11)

RO-kodens område er udtømmende reguleret ved direktiv 2009/15/EF og forordning (EF) nr. 391/2009 af 23. april 2009 om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe (2), enten direkte eller ved henvisning til en række IMO-resolutioner.

(12)

I henhold til direktiv 2009/15/EF gælder desuden, at når der vedtages nye instrumenter eller protokoller til de internationale konventioner, der er omhandlet i nævnte direktiv, fastlægger Rådet på forslag af Kommissionen og under hensyntagen til medlemsstaternes parlamentariske procedurer og de relevante procedurer inden for IMO de nærmere regler for ratificering af disse nye instrumenter eller protokoller, idet det påser, at reglerne anvendes ensartet og samtidig i medlemsstaterne. »Internationale konventioner« defineres både i direktiv 2009/15/EF og i forordning (EF) nr. 391/2009 således, at de omfatter Solas-, Marpol- og lastelinjekonventionen, tillige med protokoller til og ændringer af disse konventioner, samt de dertil hørende koder af bindende karakter i alle medlemsstater, i den gældende affattelse.

(13)

Flagstaternes forpligtelser under STCW-konventionen er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/106/EF af 19. november 2008 om minimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv (3).

(14)

På nogle områder er der fundet mulige uoverensstemmelser mellem på den ene side III-koden og RO-koden og på den anden side EU-retsakter. Det bør sikres, at der er overensstemmelse mellem EU-retten og medlemsstaternes forpligtelser som følge af anvendelsen af III-koden og RO-koden under STCW-, Solas-, Marpol- og lastelinjekonventionen, protokollerne hertil og andre konventioner og protokoller, som gør III-koden og RO-koden obligatoriske for de kontraherende parter.

(15)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/21/EF af 23. april 2009 om opfyldelse af kravene til flagstater (4) fastlægges en række forpligtelser for medlemsstaterne som flagstater. Dette indebærer en særlig forpligtelse for medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger til en IMO-audit af deres administration mindst én gang hvert syvende år. Den relevante bestemmelse udløber imidlertid den 17. juni 2017 eller tidligere, således som fastsat af Kommissionen, hvis en obligatorisk IMO-audit for medlemsstaterne er trådt i kraft.

(16)

Med undtagelse af de områder, hvor der kan opstå uoverensstemmelse med EU-retten, må de to udkast til koder overordnet betragtes som en positiv udvikling, eftersom de vil kunne etablere høje globale standarder for flagstaters og anerkendte organisationers virksomhed. Derfor blev der eksplicit opfordret til at udarbejde en IMO RO-kode i betragtning 4 i forordning (EF) nr. 391/2009. Unionen bør derfor støtte vedtagelsen af begge koder som obligatoriske IMO-instrumenter.

(17)

Unionen er hverken medlem af IMO eller kontraherende part i de pågældende konventioner og protokoller. Det er derfor nødvendigt, at Rådet bemyndiger medlemsstaterne til i Unions interesse at give deres samtykke til at være bundet af ændringerne af de konventioner og protokoller, som vil gøre det obligatorisk at anvende III-koden og RO-koden samt en dertilhørende flagstatsauditordning —

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

(1)

Den 11. marts 2013 bemyndigede Rådet Kommissionen til at forhandle om de spørgsmål i våbenhandelstraktaten, der henhører under Unionens enekompetence, inden for rammerne af De Forenede Nationer.

(2)

Den 2. april 2013 vedtog De Forenede Nationers Generalforsamling teksten til våbenhandelstraktaten. Generalforsamlingen anmodede også generalsekretæren om i sin egenskab af depositar for traktaten at åbne den for undertegnelse den 3. juni 2013 og opfordrede alle stater til at overveje at undertegne den og derefter i overensstemmelse med deres respektive forfatningsmæssige procedurer at blive parter i traktaten hurtigst muligt.

(3)

Formålet med traktaten er at fastsætte de højest mulige fælles internationale standarder for regulering eller forbedring af reguleringen af den internationale handel med konventionelle våben, at forebygge og udrydde ulovlig handel med konventionelle våben og at forebygge ulovlig anvendelse heraf. Medlemsstaterne gav udtryk for tilfredshed med resultatet af forhandlingerne og deres vilje til hurtigst muligt at undertegne traktaten.

(4)

Nogle af traktatens bestemmelser vedrører emner, der falder ind under Unionens enekompetence, fordi de er omfattet af den fælles handelspolitik eller berører det indre markeds regler for overførsel af konventionelle våben og sprængstoffer.

(5)

Den Europæiske Union kan ikke undertegne traktaten, da kun stater kan være part i denne.

(6)

Derfor bør Rådet i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår de spørgsmål, der henhører under Unionens enekompetence, bemyndige medlemsstaterne til at undertegne traktaten i Unionens interesse —