ISSN 1977-0634

doi:10.3000/19770634.L_2013.145.dan

Den Europæiske Unions

Tidende

L 145

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

56. årgang
31. maj 2013


Indhold

 

I   Lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

DIREKTIVER

 

*

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/14/EU af 21. maj 2013 om ændring af direktiv 2003/41/EF om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed, direktiv 2009/65/EF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) og direktiv 2011/61/EU om forvaltere af alternative investeringsfonde, for så vidt angår overdreven afhængighed af kreditvurderinger ( 1 )

1

 

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

 

 

FORORDNINGER

 

 

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 499/2013 af 30. maj 2013 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

4

 

 

AFGØRELSER

 

 

2013/250/EU

 

*

Kommissionens afgørelse af 21. maj 2013 om opstilling af miljøkriterier for tildeling af EU's miljømærke til sanitetsarmaturer (meddelt under nummer C(2013) 2826)  ( 1 )

6

 

 

2013/251/EU

 

*

Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 27. maj 2013 om fastsættelse af EU-tilskuddet til dækning af udgifterne i forbindelse med planerne for nødvaccination mod bluetongue i Portugal i 2007 og 2008 (meddelt under nummer C(2013) 2864)

31

 

 

2013/252/EU

 

*

Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 27. maj 2013 om fastsættelse af EU-tilskuddet til dækning af udgifterne i forbindelse med planerne for nødvaccination mod bluetongue i Danmark i 2007 og 2008 (meddelt under nummer C(2013) 2865)

33

 

 

2013/253/EU

 

*

Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 29. maj 2013 om ændring af beslutning 2006/473/EF for så vidt angår anerkendelsen af visse tredjelande og visse regioner i tredjelande som værende fri for Xanthomonas campestris (alle stammer, der er patogene for Citrus), Cercospora angolensis Carv. & Mendes eller Guignardia citricarpa Kiely (alle stammer, der er patogene for Citrus) (meddelt under nummer C(2013) 3057)

35

 

 

Berigtigelser

 

*

Berigtigelse til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 469/2013 af 22. maj 2013 om godkendelse af DL-methionin, natriumsalt af DL-methionin, hydroxyanalog af methionin, calciumsalt af hydroxyanalog af methionin, isopropylester af hydroxyanalog af methionin, DL-methionin beskyttet med copolymer vinylpyridin/styren og DL-methionin beskyttet med ethylcellulose som fodertilsætningsstoffer (EUT L 136 af 23.5.2013)

37

 

*

Berigtigelse til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 923/2012 af 26. september 2012 om fælles regler for luftrummet og operationelle bestemmelser vedrørende luftfartstjenester og -procedurer og om ændring af gennemførelsesforordning (EF) nr. 1035/2011 og forordning (EF) nr. 1265/2007, (EF) nr. 1794/2006, (EF) nr. 730/2006, (EF) nr. 1033/2006 og (EU) nr. 255/2010 (EUT L 281 af 13.10.2012)

38

 

 

 

*

Meddelelse til læserne — Rådets forordning (EU) nr. 216/2013 af 7. marts 2013 om elektronisk offentliggørelse af Den Europæiske Unions Tidende (se omslagets tredje side)

s3

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


I Lovgivningsmæssige retsakter

DIREKTIVER

31.5.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 145/1


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2013/14/EU

af 21. maj 2013

om ændring af direktiv 2003/41/EF om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed, direktiv 2009/65/EF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) og direktiv 2011/61/EU om forvaltere af alternative investeringsfonde, for så vidt angår overdreven afhængighed af kreditvurderinger

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 53, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank (1),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF (4) indeholder bestemmelser om regulering på EU-niveau af arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF (5) indeholder bestemmelser om regulering på EU-niveau af institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter). Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU (6) indeholder tilsvarende bestemmelser om regulering på EU-niveau af forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF'er). Alle tre direktiver fastsætter krav til den risikostyring, som skal foretages af henholdsvis arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, for så vidt angår investeringsinstitutter, administrationsselskaber og investeringsselskaber samt FAIF'er.

(2)

En af virkningerne af finanskrisen har været, at investorer, herunder arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, investeringsinstitutter og alternative investeringsfonde (AIF'er), er blevet overdrevent afhængige af kreditvurderinger ved deres investeringer i gældsinstrumenter uden nødvendigvis selv at foretage vurderinger af kreditværdigheden af udstedere af sådanne gældsinstrumenter. For at forbedre kvaliteten af investeringer foretaget af arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, investeringsinstitutter og AIF'er og dermed beskytte disse fondes investorer er det passende at kræve, at arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, for så vidt angår investeringsinstitutter, administrationsselskaber, investeringsselskaber og FAIF'er undgår udelukkende eller mekanisk at forlade sig på kreditvurderinger eller at anvende dem som det eneste parameter, når de vurderer risikoen ved investeringer foretaget af arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, investeringsinstitutter og AIF'er. Det generelle princip imod overdreven afhængighed af kreditvurderinger bør derfor integreres i de risikostyringsprocesser og -systemer, som arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, for så vidt angår investeringsinstitutter, administrationsselskaber, investeringsselskaber og AIF'er anvender, og bør tilpasses deres særlige behov.

(3)

For yderligere at præcisere det generelle princip imod overdreven afhængighed af kreditvurderinger, der bør indarbejdes i direktiv 2009/65/EF og 2011/61/EU, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, med henblik på at sikre, at administrationsselskaber, investeringsselskaber, for så vidt angår investeringsinstitutter, og FAIF'er effektivt forhindres i at være overdrevent afhængige af kreditvurderinger ved vurderingen af kreditværdigheden af aktiver. I den forbindelse er det passende at ændre Kommissionens beføjelse i henhold til disse direktiver til at vedtage delegerede retsakter vedrørende de generelle bestemmelser om de risikostyringsprocesser og -systemer, som administrations- og investeringsselskaber, for så vidt angår investeringsinstitutter, og FAIF'er anvender. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at den offentliggør resultaterne af sådanne høringer. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(4)

De relevante foranstaltninger i nærværende direktiv bør supplere andre bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 af 16. september 2009 om kreditvurderingsbureauer (7). De nævnte bestemmelser fastsætter det generelle mål om at begrænse investorernes overdrevne afhængighed af kreditvurderinger, og forventes at bidrage til at opfylde dette mål.

(5)

Målet for dette direktiv, nemlig at bidrage til at begrænse arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers, investeringsinstitutters og AIF'ers overdrevne afhængighed af kreditvurderinger, når de foretager deres investeringer, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes på medlemsstatsplan på samordnet vis og kan derfor på grund af den tværeuropæiske struktur og virkning af arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers, investeringsinstitutters samt AIF'ers og kreditvurderingsbureauers virksomhed bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(6)

Direktiv 2003/41/EF, 2009/65/EF og 2011/61/EU bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(7)

I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter (8) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiveren, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

Ændring af direktiv 2003/41/EF

I artikel 18 i direktiv 2003/41/EF indsættes følgende stykke:

»1a.   Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder under hensyntagen til arten, omfanget og kompleksiteten af aktiviteterne udført af de institutioner, der føres tilsyn med, overvåger om institutionernes kreditvurderingsprocesser er tilstrækkelige, vurderer anvendelsen af henvisninger til kreditvurderinger udstedt af kreditvurderingsbureauer som defineret i artikel 3, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 af 16. september 2009 om kreditvurderingsbureauer (9) i institutionernes investeringspolitik og, hvis det er hensigtsmæssigt, tilskynder til, at virkningerne af sådanne henvisninger afbødes for at reducere en udelukkende og mekanisk afhængighed af sådanne kreditvurderinger.

Artikel 2

Ændringer af direktiv 2009/65/EF

I artikel 51 i direktiv 2009/65/EF foretages følgende ændringer:

1)

Stk. 1, første afsnit, affattes således:

»1.   Et administrationsselskab eller et investeringsselskab anvender en risikostyringsproces, der giver det mulighed for til enhver tid at overvåge og måle risikoen ved positionerne og deres bidrag til et investeringsinstituts porteføljes samlede risikoprofil. Særlig forlader det sig ikke udelukkende eller mekanisk på kreditvurderinger udstedt af kreditvurderingsbureauer som defineret i artikel 3, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 af 16. september 2009 om kreditvurderingsbureauer (10) ved vurderingen af kreditværdigheden af investeringsinstituttets aktiver.

2)

Følgende stykke indsættes:

»3a.   De kompetente myndigheder overvåger under hensyntagen til arten, omfanget og kompleksiteten af investeringsinstitutternes aktiviteter, om administrationsselskabernes eller investeringsselskabernes kreditvurderingsprocesser er tilstrækkelige, vurderer anvendelsen af henvisninger til kreditvurderinger, som omhandlet i stk. 1, første afsnit, i investeringsinstitutternes investeringspolitik og tilskynder, hvis det er hensigtsmæssigt, til, at virkningerne af sådanne henvisninger afbødes for at reducere en udelukkende og mekanisk afhængighed af sådanne kreditvurderinger.«

3)

I stk. 4 foretages følgende ændringer:

a)

Litra a) affattes således:

»a)

kriterier for vurdering af tilstrækkeligheden af den risikostyringsproces, der anvendes af administrationsselskabet eller investeringsselskabet, jf. stk. 1, første afsnit«.

b)

Følgende afsnit tilføjes:

»De i første afsnit, litra a), omhandlede kriterier skal sikre, at administrationsselskabet eller investeringsselskabet forhindres i udelukkende eller mekanisk at forlade sig på kreditvurderinger, som omhandlet i stk. 1, første afsnit, ved vurderingen af kreditværdigheden af investeringsinstituttets aktiver.«

Artikel 3

Ændringer af direktiv 2011/61/EU

I artikel 15 i direktiv 2011/61/EU foretages følgende ændringer:

1)

Stk. 2, første afsnit, affattes således:

»2.   FAIF'er implementerer tilstrækkelige risikostyringssystemer for på passende måde at kunne påvise, måle, styre og overvåge alle risici, som er relevante for hver AIF's investeringsstrategi, og som hver AIF er eller kan blive eksponeret for. Særlig forlader FAIF'er sig ikke udelukkende eller mekanisk på kreditvurderinger udstedt af kreditvurderingsbureauer som defineret i artikel 3, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 af 16. september 2009 om kreditvurderingsbureauer (11) ved vurderingen af kreditværdigheden af AIF'ernes aktiver.

2)

Følgende stykke indsættes:

»3a.   De kompetente myndigheder overvåger under hensyntagen til arten, omfanget og kompleksiteten af AIF'ernes aktiviteter, om FAIF'ernes kreditvurderingsprocesser er tilstrækkelige, vurderer anvendelsen af henvisninger til kreditvurderinger som omhandlet i stk. 2, første afsnit, i AIF'ernes investeringspolitik og tilskynder, hvis det er hensigtsmæssigt, til, at virkningerne af sådanne henvisninger afbødes for at reducere en udelukkende og mekanisk afhængighed af sådanne kreditvurderinger.«

3)

I stk. 5 tilføjes følgende afsnit:

»De foranstaltninger, der præciserer de i første afsnit, litra a), omhandlede risikostyringssystemer, skal sikre, at FAIF'er forhindres i udelukkende eller mekanisk at forlade sig på kreditvurderinger som omhandlet i stk. 2, første afsnit, ved vurderingen af kreditværdigheden af AIF'ernes aktiver.«

Artikel 4

Gennemførelse

1.   Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 21. december 2014. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse foranstaltninger skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 5

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 6

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den 21. maj 2013.

På Europa-Parlamentets vegne

M. SCHULZ

Formand

På Rådets vegne

L. CREIGHTON

Formand


(1)  EUT C 167 af 13.6.2012, s. 2.

(2)  EUT C 229 af 31.7.2012, s. 64.

(3)  Europa-Parlamentets holdning af 16.1.2013 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets holdning af 13.5.2013.

(4)  EUT L 235 af 23.9.2003, s. 10.

(5)  EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32.

(6)  EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1.

(7)  EUT L 302 af 17.11.2009, s. 1.

(8)  EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.

(9)  EUT L 302 af 17.11.2009, s. 1

(10)  EUT L 302 af 17.11.2009, s. 1

(11)  EUT L 302 af 17.11.2009, s. 1


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

FORORDNINGER

31.5.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 145/4


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 499/2013

af 30. maj 2013

om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (2), særlig artikel 136, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier som omhandlet i artikel 136 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. maj 2013.

På Kommissionens vegne For formanden

Jerzy PLEWA

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 157 af 15.6.2011, s. 1.


BILAG

Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)

KN-kode

Tredjelandskode (1)

Fast importværdi

0702 00 00

AL

15,1

MA

57,6

MK

65,0

TN

48,3

TR

71,8

ZZ

51,6

0707 00 05

AL

41,5

MK

42,6

TR

142,5

ZZ

75,5

0709 93 10

TR

140,2

ZZ

140,2

0805 10 20

EG

45,2

IL

71,7

MA

72,3

ZA

76,7

ZZ

66,5

0805 50 10

AR

105,4

TR

95,7

ZA

100,3

ZZ

100,5

0808 10 80

AR

168,1

BR

65,1

CL

119,8

CN

96,0

NZ

146,0

US

166,5

ZA

117,8

ZZ

125,6

0809 29 00

US

785,8

ZZ

785,8


(1)  Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.


AFGØRELSER

31.5.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 145/6


KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 21. maj 2013

om opstilling af miljøkriterier for tildeling af EU's miljømærke til sanitetsarmaturer

(meddelt under nummer C(2013) 2826)

(EØS-relevant tekst)

(2013/250/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 66/2010 af 25. november 2009 om EU-miljømærket (1), særlig artikel 8, stk. 2,

efter høring af Den Europæiske Unions Miljømærkenævn og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til forordning (EF) nr. 66/2010 kan produkter, hvis miljøbelastning er nedbragt gennem hele deres livscyklus, få tildelt EU's miljømærke.

(2)

Forordning (EF) nr. 66/2010 foreskriver, at der fastsættes specifikke miljømærkekriterier for hver produktgruppe.

(3)

Eftersom forbruget af vand og den energi, der bruges på at opvarme vandet, bidrager væsentligt til husholdningers og ikke-husholdningers samlede miljøpåvirkning, er det hensigtsmæssigt at opstille miljøkriterier for tildeling af EU's miljømærke til produktgruppen »sanitetsarmaturer«. Kriterierne bør navnlig fremme vandbesparende produkter, som bidrager til at nedbringe vandforbruget og dermed også energiforbruget til vandopvarmning.

(4)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 16 i forordning (EF) nr. 66/2010 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

1.   Produktgruppen »sanitetsarmaturer« omfatter: husholdningsvandhaner, brusehoveder og brusere til aftapning af vand, der hovedsageligt anvendes til personlig hygiejne, rengøring, madlavning og som drikkevand, herunder også når de markedsføres til anden brug end i husholdninger.

2.   Følgende produkter er ikke omfattet af produktgruppen »sanitetsarmaturer«:

a)

vandarmaturer til badekar

b)

brusesystemer med dobbelthåndtag/greb

c)

særlige sanitetsarmaturer, som ikke er beregnet til husholdningsbrug.

Artikel 2

I denne afgørelse forstås ved:

1)   »vandhane«: en direkte eller indirekte mekanisk og/eller automatisk drevet ventil til aftapning af vand

2)   »brusehoved«:

a)

en fast hoved- eller sidebruser, et brusepanel eller lignende, som eventuelt kan justeres, og som overbruser brugeren med vand fra vandforsyningssystemet, eller

b)

en håndbruser, som er forbundet til hanen med en bruserslange, og som kan hænges direkte på hanen eller på væggen ved hjælp af en passende fastgørelsesanordning

3)   »bruser«: en kombination af et brusehoved og dertil hørende reguleringsventiler og/eller anordninger, der er pakket og solgt som et sæt

4)   »brusesystemer med dobbelthåndtag/greb«: en bruser, som har to separate håndtag eller greb til regulering af tilførslen af koldt og varmt vand

5)   »elektrisk bruser«: en bruser udstyret med en elektrisk anordning, som opvarmer vandet til bruseren lokalt

6)   »særlige sanitetsarmaturer, som ikke er beregnet til husholdningsbrug«: sanitetsarmaturer, som kræver en ubegrænset vandtilførsel for at kunne opfylde deres tilsigtede ikke-husholdningsfunktion

7)   »vandsparer«: en teknisk anordning, der begrænser vandgennemstrømningen til et givet volumen og kun tillader en større vandgennemstrømning, hvis den aktiveres af brugeren for en valgt periode under en enkelt aftapning

8)   »maksimal vandgennemstrømning«: den størst mulige vandgennemstrømning for det pågældende system eller udstyr

9)   »mindste maksimale vandgennemstrømning«: den mindst mulige vandgennemstrømning for det pågældende system eller udstyr, når ventilen er helt åben

10)   »sikkerhedsvandstop«: en anordning, der udgør del af et sensorstyret sanitetsarmatur, og som bruges til at forhindre, at vandet fortsætter med at løbe ved at standse vandtilførslen efter et forud fastlagt tidsrum, også selv om der er en person eller en genstand inden for sensorens rækkevidde.

Artikel 3

Et produkt kan kun få tildelt EU-miljømærket i medfør af forordning (EF) nr. 66/2010, hvis det tilhører produktgruppen »sanitetsarmaturer« som defineret i artikel 1 og opfylder kriterierne og de dertil hørende vurderings- og verifikationskrav i bilaget til denne afgørelse.

Artikel 4

Kriterierne og de dertil hørende vurderingskrav i bilaget gælder i en periode på fire år fra datoen for vedtagelse af denne afgørelse.

Artikel 5

Til administrative formål er kodenummeret for produktgruppen »sanitetsarmaturer«»x«.

Artikel 6

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. maj 2013.

På Kommissionens vegne

Janez POTOČNIK

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 27 af 30.1.2010, s. 1.


BILAG

EU-MILJØMÆRKEKRITERIER OG VURDERINGS- OG VERIFIKATIONSKRAV

Kriterier for at tildele EU's miljømærke til sanitetsarmaturer:

1.

Vandforbrug og dermed forbundne energibesparelser

2.

Materialer i kontakt med drikkevand

3.

Stoffer og blandinger, der er forbudt eller kun må bruges i begrænset omfang

4.

Produktkvalitet og -levetid

5.

Emballage

6.

Brugeroplysninger

7.

Oplysninger på EU-miljømærket

Der er for hvert kriterium anført specifikke vurderings- og verifikationskrav.

Når ansøgeren skal fremlægge erklæringer, dokumentation, analyser, prøvningsrapporter eller andet belæg for, at kriterierne opfyldes, kan dette materiale stamme fra ansøgeren og/eller dennes leverandør.

Prøvning skal så vidt muligt udføres af laboratorier, som opfylder de generelle krav i den europæiske standard EN ISO 17025 (1) eller en tilsvarende standard.

Der kan eventuelt anvendes andre prøvningsmetoder end dem, der er anført for de enkelte kriterier, hvis det ansvarlige organ, der skal vurdere ansøgningen, accepterer dem som ligeværdige.

Det er en forudsætning, at produktet opfylder alle lovkrav i det land (de lande), hvor det påtænkes markedsført. Ansøgeren skal afgive en erklæring om, at produktet opfylder dette krav.

Kriterium 1.   Vandforbrug og dermed forbundne energibesparelser

a)   Maksimal vandgennemstrømning

Sanitetsarmaturers maksimale vandgennemstrømning må — uafhængigt af vandtryk — ikke overstige værdierne i tabel 1.

Tabel 1

Maksimal vandgennemstrømning for »sanitetsarmaturer«

Produktundergruppe

Vandgennemstrømning

[l/min]

Køkkenvandhaner

uden vandsparer

6,0

med vandsparer (2)

8,0

Håndvaskvandhaner

uden vandsparer

6,0

med vandsparer (2)

8,0

Brusehoveder og brusere (3)

8,0

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal afgive en erklæring om, at produktet opfylder kravet, og anføre den maksimale vandgennemstrømning (l/min) for det produkt, som der ønskes et EU-miljømærke for, samt resultaterne af de prøvninger, der er gennemført i henhold til prøvningsprocedurerne i de respektive EN-standarder for den pågældende type produkt (jf. tabel 2). Prøvningen gennemføres for tryk på henholdsvis 1,5, 3,0 og 4,5 bar (± 0,2 bar) for produkter, der hævdes at være egnede til højtryksinstallationer (normalt 1,0-5,0 bar), og for tryk på henholdsvis 0,2, 0,3 og 0,5 bar (± 0,02 bar) for produkter, der hævdes at være egnede til lavtryksinstallationer (normalt 0,1-0,5 bar). Gennemsnitsværdien for de tre målinger må ikke overstige de maksimale vandgennemstrømningsværdier i tabel 1. For søjlevandhaner og køkkenvandhaner med separat kold/varmhane er gennemstrømningen lig med summen af de to vandstrømme, dvs. den samlede vandtilførsel til hånd- eller køkkenvasken af varmt og koldt vand. Herudover skal der for produkter, som kan anvende en spareindstilling (dvs. en vandsparer), forelægges en beskrivelse af den pågældende anordning (dvs. dens vigtigste tekniske parametre og instruktioner vedrørende montering, indstilling og brug).

Tabel 2

EN-standarder vedrørende produktgruppen »sanitetsarmaturer«

Nummer

Titel

EN 200

Sanitetsarmaturer — Aftapnings- og blandingsventiler til type 1- og type 2-vandforsyningssystemer — Generelle tekniske specifikationer

EN 816

Sanitetsarmaturer. Selvlukkende ventil. Trykklasse PN 10

EN 817

Sanitetsarmaturer — Etgrebsblandingsarmaturer (PN 10) — Generelle tekniske specifikationer

EN 1111

Sanitetsarmaturer. Termostatiske blandingsventiler (PN 10). Generelle tekniske specifikationer

EN 1112

Sanitetsarmaturer — Brusere til sanitetsarmaturer til type 1- og type 2-vandforsyningssystemer — Generel teknisk specifikation

EN 1286

Sanitetsarmaturer — Mekaniske lavtryksblandingsventiler — Generel teknisk specifikation

EN 1287

Sanitetsarmaturer — Termostatiske lavtryksblandingsventiler — Generelle tekniske specifikationer

EN 15091

Sanitetsarmaturer — Sanitetsarmaturer med elektronisk åbne-lukke-funktion

EN 248

Sanitetsarmaturer — Generelle krav til elektrolytisk pålagte belægninger af nikkel-chrom

EN60335-1

Elektriske apparater til husholdningsbrug o.l.

EN60335-2-35

Elektriske apparater til husholdningsbrug o.l. — Sikkerhed — Særlige bestemmelser for gennemstrømningsvandvarmere

b)   Mindste maksimale vandgennemstrømning

Sanitetsarmaturers mindste maksimale vandgennemstrømning må — uafhængigt af vandtryk — ikke være mindre end værdierne i tabel 3.

Tabel 3

Mindste maksimale vandgennemstrømning for »sanitetsarmaturer«

Produktundergruppe

Vandgennemstrømning

[l/min]

Køkkenvandhaner

2,0

Håndvaskvandhaner

2,0

Brusere og brusehoveder

4,5

Elektriske brusere og lavtryksbrusere (4)

3,0

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal afgive en erklæring om, at produktet opfylder kravet, og anføre den mindste maksimale vandgennemstrømning (l/min) for det produkt, som der ønskes et EU-miljømærke for, samt resultaterne af de prøvninger, der er gennemført i henhold til prøvningsprocedurerne i de respektive EN-standarder for den pågældende type produkt (jf. tabel 2). Prøvningen gennemføres for tryk på henholdsvis 1,5, 3,0 og 4,5 bar (± 0,2 bar) for produkter, der hævdes at være egnede til højtryksinstallationer (normalt 1,0-5,0 bar), og for tryk på henholdsvis 0,2, 0,3 og 0,5 bar (± 0,02 bar) for produkter, der hævdes at være egnede til lavtryksinstallationer (normalt 0,1-0,5 bar). Gennemsnitsværdien for de tre målinger må ikke ligge under vandgennemstrømningsværdierne i tabel 3. For søjlevandhaner og køkkenvandhaner med separat kold/varmhane er gennemstrømningen lig med summen af de to vandstrømme, dvs. den samlede vandtilførsel til hånd- eller køkkenvasken af varmt og koldt vand.

c)   Temperaturstyring

Sanitetsarmaturer skal være udstyret med en avanceret anordning eller teknisk løsning, som giver slutbrugeren mulighed for at regulere temperatur og/eller varmt vand, f.eks. ved at begrænse temperaturen eller tilførslen af varmt vand eller ved termostatregulering.

Løsningen skal være udformet således, at brugeren har nøjagtig kontrol over temperaturen på det vand, der kommer ud af vandhanen eller bruseren, uanset hvilket varmesystem de er forbundet til. Mulige løsninger kan være en varmtvandsspærre, koldtvandstilførsel ved håndtag/greb i midterstilling og/eller en termostatisk blandingsventil.

Sanitetsarmaturer, som er beregnet til at fungere med en vandforsyning, som allerede er temperaturreguleret, og brusehoveder er fritaget fra at opfylde dette kriterium.

Vurdering og verifikation: I den ansøgning, der indgives til det kompetente organ, skal ansøgeren afgive en erklæring om, at produktet opfylder kravet og forelægge dokumentation, som beskriver teknologien eller anordningen, der anvendes i produktet. Hvis vandforsyningen allerede er temperaturreguleret, skal ansøgeren forklare den specifikke tekniske egenskab, der gør sanitetsarmaturet egnet til at blive brugt sammen med det pågældende system.

d)   Tidsstyring

Dette kriterium gælder for sanitetsarmaturer, som sælges eller markedsføres sammen med tidsstyringsanordninger (dvs. anordninger, som standser vandet efter en vis tid, hvor ingen bruger det, f.eks. sensorer, som standser vandstrømmen, når en bruger bevæger sig uden for sensorens rækkevidde, eller efter et forud fastsat stykke tid, f.eks. tidsbegrænsere, som standser vandstrømmen, når den maksimalt fastsatte løbetid er nået).

For sanitetsarmaturer med tidsbegrænsere bør den forud fastsatte løbetid ikke overstige 15 sekunder for vandhaner og 35 sekunder for brusere. Produktet skal dog være udformet således, at den, der installerer det, kan justere løbetiden i overensstemmelse med produktets tilsigtede anvendelse.

For sanitetsarmaturer med en sensor må sluk-forsinkelsen ikke overstige 1 sekund for vandhaner og 3 sekunder for brusere. Derudover skal sanitetsarmaturer med en sensor have et indbygget »sikkerhedsvandstop« med en forud fastsat sluk-tid på højst 2 minutter for at forhindre ulykker eller en vedvarende vandstrøm fra vandhaner eller brusere, når disse ikke er i brug.

Vurdering og verifikation: Produktet eller systemet prøves inden for det fastsatte trykinterval (3,0 bar (± 0,2 bar) for højtryksventiler eller 0,5 bar (± 0,02 bar) for lavtryksventiler) for at kontrollere, at tidsstyringen slukker inden for en 10 % tolerance i forhold til ansøgerens angivelser. Ansøgeren skal afgive en erklæring om, at produktet opfylder kravet og skal — som led i ansøgningen — over for det kompetente organ angive, hvilken type løsning der er brugt inden for produktets tekniske parametre (en forudindstillet løbetid for vandet, hvis der er tale om tidsbegrænsere, eller sluk-forsinkelse efter brug, hvis der er tale om sensorer), og forelægge resultaterne af prøvninger gennemført i henhold til standard EN 15091 for sanitetsarmaturer med elektroniske åbne-lukke-funktioner eller EN 816 for selvlukkende ventiler.

Kriterium 2.   Materialer i kontakt med drikkevand

Kemiske og hygiejniske egenskaber for materialer i kontakt med drikkevand

Materialer, der indgår i produkter, som kommer i kontakt med drikkevand, eller forureninger i forbindelse med sådanne materialer, må til vand beregnet til drikkevand ikke afgive nogen sammensætninger i større koncentrationer end nødvendigt for deres formål og må hverken direkte eller indirekte forringe sundhedsbeskyttelsen (5). De må ikke forårsage nogen forringelse af drikkevandskvaliteten for så vidt angår udseende, lugt eller smag. Inden for de anbefalede grænser for korrekt drift (dvs. brugsvilkår som fastsat i de respektive EN-standarder i tabel 2) må materialerne ikke forandre sig på nogen måde, der forringer produktets præstationer. Materialer, som ikke har tilstrækkelig rustbeskyttelse, skal beskyttes på en sådan måde, at de ikke udgør nogen sundhedsfare.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal afgive en erklæring om, at produktet opfylder kravet og forelægge relevant dokumentation eller prøveresultater, jf. nedenstående:

Metalliske materialer i kontakt med drikkevand i sanitetsarmaturer skal være opført i positivlisten »Godkendte metalliske materialer for produkter i kontakt med drikkevand« i tillægget. Ansøgeren skal afgive en erklæring om, at produktet opfylder dette krav. Hvis de metalliske materialer ikke er opført på positivlisten, forelægges resultaterne af prøver gennemført i henhold til proceduren for »Optagelse af materialer på listen over materialesammensætninger for en materialekategori« i tillægget og under anvendelse af standard EN 15664-1. Hvis der findes obligatoriske nationale forskrifter i den medlemsstat, hvor produktet markedsføres, kan der i stedet forelægges et godkendelsescertifikat for de metalliske materialer og/eller produkter udstedt af de nationale myndigheder eller de ansvarlige laboratorier.

Organiske materialer i kontakt med drikkevand prøves i henhold til de respektive krav i den medlemsstat, hvor produktet skal markedsføres. Der forelægges et certifikat eller i givet fald prøveresultater fra de nationale myndigheder eller de ansvarlige laboratorier.

Herudover forelægges, hvis det kræves i henhold til de nationale forskrifter eller medlemsstaten, hvor produktet markedsføres, prøveresultater vedrørende fremme af mikrobiel vækst og vurderinger af vandets lugt og smag.

Kriterium 3.   Stoffer og blandinger, der er forbudt eller kun må bruges i begrænset omfang

a)   Farlige stoffer og blandinger

Ifølge artikel 6, stk. 6, i forordning (EF) nr. 66/2010 om EU-miljømærket må hverken produktet eller nogen artikel (6) af det indeholde stoffer, der opfylder kriterierne for klassificering med nedenstående fare- eller risikosætninger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 (7) eller Rådets direktiv 67/548/EØF (8), og det må heller ikke indeholde stoffer, som der er henvist til i artikel 57 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (9). Nedenstående risikosætninger anvendes i almindelighed om stoffer. Hvis oplysninger om stoffer ikke er tilgængelige, gælder klassificeringsreglerne for blandinger.

Liste over faresætninger

Faresætning (10)

Risikosætning (11)

H300 Livsfarlig ved indtagelse

R28

H301 Giftig ved indtagelse

R25

H304 Kan være livsfarligt, hvis det indtages og kommer i luftvejene

R65

H310 Livsfarlig ved hudkontakt

R27

H311 Giftig ved hudkontakt

R24

H330 Livsfarlig ved indånding

R23/26

H331 Giftig ved indånding

R23

H340 Kan forårsage genetiske defekter

R46

H341 Mistænkt for at forårsage genetiske defekter

R68

H350 Kan fremkalde kræft

R45

H350i Kan fremkalde kræft ved indånding

R49

H351 Mistænkt for at fremkalde kræft

R40

H360F Kan skade forplantningsevnen

R60

H360D Kan skade det ufødte barn

R61

H360FD Kan skade forplantningsevnen. Kan skade det ufødte barn

R60/61/60-61

H360Fd Kan skade forplantningsevnen. Mistænkes for at skade det ufødte barn

R60/63

H360Df Kan skade det ufødte barn. Mistænkes for at skade forplantningsevnen

R61/62

H361f Mistænkes for at skade forplantningsevnen

R62

H361d Mistænkes for at skade det ufødte barn

R63

H361fd Mistænkes for at skade forplantningsevnen. Mistænkes for at skade det ufødte barn

R62-63

H362 Kan skade børn, der ammes

R64

H370 Forårsager organskader

R39/23/24/25/26/27/28

H371 Kan forårsage organskader

R68/20/21/22

H372 Forårsager organskader ved længerevarende eller gentagen eksponering

R48/25/24/23

H373 Kan forårsage organskader ved længerevarende eller gentagen eksponering

R48/20/21/22

H400 Meget giftig for vandlevende organismer

R50

H410 Meget giftig med langvarige virkninger for vandlevende organismer

R50-53

H411 Giftig for vandlevende organismer, med langvarige virkninger

R51-53

H412 Skadelig for vandlevende organismer, med langvarige virkninger

R52-53

H413 Kan forårsage langvarige skadelige virkninger for vandlevende organismer

R53

EUH059 Farlig for ozonlaget

R59

EUH029 Udvikler giftig gas ved kontakt med vand

R29

EUH031 Udvikler giftig gas ved kontakt med syre

R31

EUH032 Udvikler meget giftig gas ved kontakt med syre

R32

EUH070 Giftig ved kontakt med øjnene

R39-41

Ovenstående krav gælder ikke for stoffer eller blandinger, hvis egenskaber ændres af forarbejdning på en sådan måde, at den tidligere identificerede fare ikke længere er til stede (f.eks. således, at de ikke længere er biotilgængelige, eller ved at de undergår en kemisk forandring).

Koncentrationsgrænserne for stoffer eller blandinger, som kan tildeles eller er tildelt ovennævnte faresætninger eller risikosætninger, og som opfylder kriterierne for klassifikation i fareklasserne eller -kategorierne, og for stoffer, der opfylder kriterierne i artikel 57, litra a), b) eller c), i forordning (EF) nr. 1907/2006, må ikke overskride de generiske eller specifikke koncentrationsgrænser, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 10 i forordning (EF) nr. 1272/2008. Er der fastsat specifikke koncentrationsgrænser, går disse forud for de generiske koncentrationsgrænser.

Koncentrationsgrænserne for stoffer, der opfylder kriterierne i artikel 57, litra d), e) eller f), i forordning (EF) nr. 1907/2006, må ikke overskride 0,1 vægtprocent.

Det endelige produkt må ikke være mærket med ovenstående faresætninger.

Følgende stoffer/komponenter er specifikt fritaget fra dette krav:

Nikkel i alle typer rustfrit stål

Alle fare- og risikosætninger

Artikler og homogene dele af sanitetsarmaturer i kontakt med drikkevand, som er fremstillet af legeringer, og som er omfattet af artikel 23, litra d), i forordning 1272/2008, er opført i del B af »Godkendte metalliske materialer for produkter i kontakt med drikkevand — Fælles tilgang« eller opfylder kravene for at blive optaget på denne liste, jf. tillægget.

Alle fare- og risikosætninger

Nikkel i overfladebelægning, hvis afgivelsen af nikkel fra nikkellag eller en belægning, som indeholder nikkel, på produkters indre overflader, der er beregnet til at komme i kontakt med drikkevand, og prøvet i henhold til standard (14) EN 16058 (15), ikke overstiger 10 μg/l.

Alle fare- og risikosætninger

Elektroniske komponenter i sanitetsarmaturer, som opfylder kravene i direktiv 2011/65/EU (16).

Alle fare- og risikosætninger

Vurdering og verifikation: For hver artikel eller homogen del skal ansøgeren forelægge en erklæring om, at dette kriterium er opfyldt, sammen med tilhørende dokumentation, f.eks. erklæringer fra leverandøren om, at ingen af stofferne eller materialerne er klassificeret i nogen af de fareklasser, der er forbundet med de faresætninger, som er anført i ovenstående liste i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1272/2008, for så vidt som dette kan fastslås, som minimum ud fra de oplysninger, der opfylder kravene i bilag VII til forordning (EF) nr. 1907/2006. Denne erklæring skal underbygges af et resumé af de relevante kendetegn, der er forbundet med faresætningerne i ovennævnte liste, i en detaljeringsgrad som fastsat i punkt 10, 11 og 12 i bilag II til forordning (EF) nr. 1907/2006 (Krav til udarbejdelse af sikkerhedsdatablade).

Oplysninger om stoffers iboende egenskaber kan fremskaffes på anden måde end ved forsøg, for eksempel ved hjælp af alternative metoder som in vitro-metoder, ved hjælp af modeller for kvantitative struktur-aktivitets-relationer eller ved hjælp af kategorisering af stoffer og analogislutninger (»read-across«) i overensstemmelse med bilag XI til forordning (EF) nr. 1907/2006. Der tilskyndes på det kraftigste til, at relevante data stilles til rådighed for andre.

De forelagte oplysninger skal vedrøre de former eller fysiske tilstande, hvori stoffet eller blandingerne forekommer i det endelige produkt.

For stoffer, der er opført i bilag IV og V til forordning (EF) nr. 1907/2006, og som er undtaget fra registreringspligten henhold til samme forordnings artikel 2, stk. 7, litra a) og b), er en erklæring herom tilstrækkelig til at opfylde ovennævnte krav.

b)   Stoffer, der er listeført i henhold til artikel 59, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1907/2006.

Der gøres ingen undtagelser fra forbuddet i artikel 6, stk. 6, i forordning (EF) nr. 66/2010, for så vidt angår stoffer, der er udpeget som særlig problematiske (Substances of very high concern) og opført på den liste, der er omhandlet i artikel 59 i forordning (EF) nr. 1907/2006, og som findes i blandinger, i en artikel eller i nogen homogen del af en kompleks artikel i koncentrationer på over 0,1 %. Specifikke koncentrationsgrænser fastsat i overensstemmelse med artikel 10 i forordning (EF) nr. 1272/2008 finder anvendelse i tilfælde, hvor koncentrationen er under 0,1 %.

Vurdering og verifikation: Listen over stoffer, der er identificeret som særligt problematiske og opført på kandidatlisten i overensstemmelse med artikel 59 i forordning (EF) nr. 1907/2006, findes på Det Europæiske Kemikalieagenturs websted (17).

Der skal henvises til listen på ansøgningsdatoen. Ansøgeren skal for stoffer og blandinger forelægge en erklæring om, at kriteriet er overholdt sammen med tilhørende dokumentation såsom leverandørerklæringer underskrevet af materialeleverandørerne og kopier af relevante sikkerhedsdatablade for stoffer og blandinger i overensstemmelse med bilag II til forordning (EF) nr. 1907/2006. Koncentrationsgrænserne for stoffer og blandinger skal specificeres i sikkerhedsdatabladene i overensstemmelse med artikel 31 i forordning (EF) nr. 1907/2006.

Kriterium 4.   Produktkvalitet og -levetid

a)   Generelle krav

Produktet skal overholde de generelle krav i de respektive EN-standarder, der er opført i tabel 2, eller de tilsvarende obligatoriske nationale lovforskrifter. Kravet vedrørende vandgennemstrømning er undtaget fra dette kriterium.

Eventuel rengøring af produktelementerne, som kan være nødvendig ved normal brug, skal kunne foretages ved brug af enkle værktøjer eller midler.

b)   Eksponerede overfladers tilstand og kvaliteten af nikkel-chrom-belægninger

Et sanitetsarmatur, som har en nikkel-chrom-belægning (uanset substratmaterialets art), skal opfylde kravene i EN-standard 248.

c)   Reparationsmuligheder og adgang til reservedele

Produktet skal være udformet således, at dets udskiftelige dele nemt kan skiftes af slutbrugeren eller i givet fald en professionel servicetekniker. Oplysninger om, hvilke elementer, der kan udskiftes, skal være klart angivet i produktdatabladet. Ansøgeren skal også give klare instruktioner, som gør slutbrugeren eller i givet fald en uddannet tekniker i stand til at foretage simple reparationer.

Ansøgeren skal endvidere sikre, at der er reservedele til rådighed mindst syv år fra produktionsophør.

d)   Garanti

Ansøgeren giver en garanti på reparation og udskiftning på mindst 4 år.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal afgive en erklæring om, at produktet overholder kravene og skal som led i ansøgningen forelægge det kompetente organ prøver på produktdatablade og garantibetingelser.

I forbindelse med litra a) og b) skal ansøgeren som led i ansøgningen endvidere forelægge det kompetente organ resultaterne af prøvninger gennemført i overensstemmelse med standarderne i tabel 2 for så vidt angår litra a) og EN-standard 248 for så vidt angår litra b).

Kriterium 5.   Emballage

Emballage skal opfylde følgende krav:

a)

Alle emballagedele skal let kunne adskilles manuelt i individuelle materialetyper for at lette genvinding.

b)

Anvendt papemballage skal bestå af mindst 80 % genvundne materialer.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal afgive en erklæring om, at produktet opfylder kravet og stille emballageprøver til rådighed for det kompetente organ som led i ansøgningen.

Kriterium 6.   Brugeroplysninger

Produktet skal leveres med relevant forbrugeroplysning, som giver passende vejledning om produktets korrekte og miljøvenlige brug samt dets vedligeholdelse. Følgende oplysninger skal forefindes trykt (på emballagen og/eller i den dokumentation, der følger med produktet) og/eller i elektronisk format:

a)

oplysning om, at den vigtigste miljøpåvirkning vedrører produktets brugsfase, dvs. forbruget af vand og den dertil hørende energi til opvarmning af vand, og vejledning om, hvordan en rationel anvendelse af produktet kan mindske miljøpåvirkningen

b)

oplysning om, at produktet er tildelt EU's miljømærke, en kort, men præcis forklaring af, hvad dette betyder, samt de almindelige oplysninger, som gives ved siden af logoet.

c)

den maksimale vandgennemstrømning i l/min (prøvning som anført i kriterium 1, litra a))

d)

monteringsvejledning, herunder oplysning om de specifikke driftstryk, som produktet er egnet til

e)

råd vedrørende henstående vand og en tilsvarende advarsel mod at drikke vandhanevand efter en længere henstandsperiode (gældende for vandhaner), f.eks. »For at undgå spild af drikkevand, kan henstående vand (f.eks. om morgenen eller efter ferier) anvendes til toiletskyl, brusebad eller havevanding)«.

f)

anbefalinger vedrørende korrekt brug og vedligeholdelse (herunder rengøring og afkalkning) af produktet, som nævner alle relevante instruktioner, herunder navnlig:

i)

vejledning om vedligehold og anvendelse af produkter

ii)

oplysninger om, hvilke dele der kan udskiftes

iii)

instruktioner om udskiftning af pakninger, hvis vandhanerne drypper

iv)

vejledning om rengøring af sanitetsarmaturer med egnede materialer, så der ikke sker skade på deres indvendige og udvendige overflader.

v)

råd om jævnlig og korrekt servicering af beluftere.

For sanitetsarmaturer (undtagen brusehoveder), som ikke er udstyret med en tidsbegrænser, skal følgende tekst være klart synlig på produktemballagen:

»Dette EU-miljømærkeprodukt er beregnet til husholdningsbrug. Det er ikke beregnet til gentagen og hyppig brug i et ikke-husholdningsmiljø (f.eks. offentlige faciliteter i skoler, kontorbygninger, hospitaler, svømmebade)«.

For sanitetsarmaturer, som er udstyret med en tidsbegrænser, skal følgende tekst være klart synlig på produktemballagen:

»Dette EU-miljømærkeprodukt er især beregnet til gentagen og hyppig brug i et ikke-husholdningsmiljø (f.eks. offentlige faciliteter i skoler, kontorbygninger, hospitaler, svømmebade)«.

For »vandsparebrusere« bør det på databladet anføres, at man skal kontrollere egnetheden til brug sammen med en elektrisk bruser, f.eks. »Kontroller at denne vandsparebruser er egnet til brug sammen med Deres nuværende brusesystem, hvis de agter at bruge den sammen med en elektrisk bruser«.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal afgive en erklæring om, at produktet opfylder kravet og som led i ansøgningen stille en eller flere prøver på brugeroplysninger til rådighed for det kompetente organ og/eller oplyse om et link til den af producentens websider, hvor disse oplysninger findes.

Kriterium 7.   Oplysninger på EU-miljømærket

Det valgfrie mærke med tekstrubrik skal indeholde følgende tekst:

Forbedret vandspareevne

Større energibesparelsespotentiale

Med dette certificerede produkt sparer De vand, energi og penge.

Retningslinjerne for brugen af det valgfrie mærke med tekstrubrikken foreligger i »Guidelines for use of the EU Ecolabel logo« på webstedet:

http://ec.europa.eu/environment/ecolabel/promo/pdf/logo%20guidelines.pdf

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal indlevere en prøve på mærket og en erklæring om, at dette kriterium er opfyldt.


(1)  EN ISO/IEC 17025:2005 »Generelle krav til prøvnings- og kalibreringslaboratoriers kompetence«.

(2)  Vandspareren skal give mulighed for, at der kan indstilles en standardvandgennemstrømning (vandspareindstilling) på 6 l/min. Den maksimale vandgennemstrømning må ikke overstige 8 l/min.

(3)  Brusehoveder og brusere med flere sprayindstillinger skal opfylde kravet for indstillingen med den største vandgennemstrømning.

(4)  Produkter, der markedsføres som egnede til lavtryksinstallationer, som typisk fungerer med et tryk på 0,1 til 0,5 bar.

(5)  Rådets direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand (artikel 10, EFT L 330 af 5.12.1998, s. 32).

(6)  I forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH) er artikel defineret som en genstand, der under fremstillingen har fået en særlig form, overflade eller design, der i højere grad end den kemiske sammensætning er bestemmende for dens funktion.

(7)  EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1.

(8)  EFT L 196 af 16.8.1967, s. 1.

(9)  EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1.

(10)  Forordning (EF) nr. 1272/2008.

(11)  Direktiv 67/548/EØF med tilpasninger til REACH jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/121/EF () og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/45/EF (), som ændret.

(12)  EUT L 396 af 30.12.2006, s. 853.

(13)  EFT L 200 af 30.7.1999, s. 1.

(14)  EN 16058 Metalliske materialers indvirkning på vand anvendt som drikkevand — Dynamisk rig-test til bedømmelse af overfladebelægninger med nikkellag — Langtidsprøvningsmetode.

(15)  Hvis der i den medlemsstat, hvor produktet skal markedsføres, findes nationale krav eller en prøvningsprocedure for afgivelsen af nikkel fra belægninger, kan der for at påvise opfyldelsen af dette krav i stedet forelægges dokumentation for, at de nationale krav er overholdt.

(16)  Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2011/65/EF af 8. juni 2011 om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr.

(17)  http://echa.europa.eu/chem_data/authorisation_process/candidate_list_table_en.asp

Tillæg

De følgende oplysninger bygger på rapporten »ACCEPTANCE OF METALLIC MATERIALS USED FOR PRODUCTS IN CONTACT WITH DRINKING WATER« (Godkendte metalliske materialer for produkter i kontakt med drikkevand) — Fælles tilgang. Del A — Procedure for godkendelse og Del B — Fælles liste over materialesammensætninger, som findes på netstedet http://www.umweltbundesamt.de/wasser-e/themen/trinkwasser/4ms-initiative.htm.

Uddrag 1 af rapporten om godkendte metalliske materialer for produkter i kontakt med drikkevand — Fælles tilgang. Del A — Procedure for godkendelse (rapportens afsnit 2).

1.   Godkendelse af metalliske materialer til optagelse på listen over materialesammensætninger

Metalliske materialer, som anvendes til produkter i kontakt med drikkevand (PDW), skal være opført på listen over materialesammensætninger.

1.1.   Procedure for optagelse af materialer på listen over materialesammensætninger

Hovedansvaret for vurderingen af materialer påhviler fortsat det enkelte land, som kan benytte sig af egne etablerede processer og sagkyndige. Fortolkningen af prøveresultater og anvendelsen af de godkendelseskriterier, der er anført i det følgende, er dog en kompleks proces. Derfor bør et ekspertudvalg komme med rådgivning i beslutningsforløbet.

Ekspertudvalget bør besidde følgende ekspertise:

Kompetence inden for korrosion og afgivelse af metaller

Kompetence inden for toksikologi og evaluering af drikkevandskvalitet i relation til menneskers sundhed

Kendskab til, hvordan metalliske materialer og produkter anvendes i drikkevandsbehandling og -forsyning

Gruppen af 4 medlemsstater er enedes om en fælles procedure for godkendelse af materialer til optagelse på en fælles liste over materialesammensætninger. Denne procedure er beskrevet i dette dokuments del B.

1.2.   Opbygningen af listen over materialesammensætninger

Listen over materialesammensætninger omfatter forskellige kategorier af metalliske materialer.

En kategori er defineret som:

en gruppe materialer, der har samme egenskaber for så vidt angår anvendelsesområde, opførsel i kontakt med drikkevand og begrænsninger hvad angår vandsammensætning og/eller overfladeareal.

Listen over materialesammensætninger angiver materialesammensætningsintervallet for kategorierne.

Hver kategori har et referencemateriale.

Et referencemateriale er defineret som:

et materiale, som tilhører en kategori, for hvilken egenskaberne ved afgivelsen af metal til drikkevand er kendte og reproducerbare, hvis sammensætning er strengt kontrolleret, og hvor de kritiske elementer ligger på eller nær den øvre godkendelsesgrænse. Der skal tages højde for de mulige virkninger af visse bestanddeles evne til at bremse metalafgivelsen.

Under hver kategori er der anført kommercielt tilgængelige metalliske materialer, som er godkendt til brug i produkter i kontakt med drikkevand. Materialerne må kun anvendes til visse produkter på grund af begrænsninger for så vidt angår overfladeareal (tabel 1).

Tabel 1

Produktgrupper for metalliske materialer

Produktgruppe

Eksempler på produkter eller dele af produkter

Forventet kontaktflade

»a«

A

Rør i bygningsinstallationer

Rør uden coating i vandforsyningssystemer

100 %

B

Fittings

Tilbehør

Dele af pumper i bygningsinstallationer

Dele af ventiler i bygningsinstallationer

10 %

C

Bevægelige dele i vandmålere

Dele af pumper i vandforsyningssystemer

Dele af ventiler i vandforsyningssystemer

1 %

—   Produktgruppe A: op til 100 % kontaktflade

Til rør i bygningsinstallationer kan det samme materiale anvendes til alle diametre. Et enkelt materiale kan udgøre næsten 100 % af den overflade, der er i kontakt med vand, f.eks. kobber, galvaniseret stål eller rustfrit stål. Evalueringen af betingelserne for sikker brug skal gå ud fra den størst mulige procentdel. Godkendelsen af en sammensætning til brug i rør indebærer godkendelse til alle anvendelser (f.eks. fittings, komponenter osv.).

Denne gruppe omfatter også metalliske rør uden coating i vandforsyningssystemer og vandbehandlingsprocesser.

—   Produktgruppe B: op til 10 % kontaktflade

Fittings eller tilbehør kan være fremstillet af ét materiale i hele bygningen eller af lidt forskellige materialer. De hyppigst forekommende er lavet af kobberlegeringer, som indeholder bly. Der er behov for at begrænse den samlede kontaktflade for produkter fremstillet af disse legeringer, fordi de potentielt kan afgive bly til vandet. Ved vurderingen af materialerne til disse produkter antages en kontaktflade med vand på 10 %.

Denne gruppe omfatter også de metalliske dele af pumper og ventiler, som anvendes i bygningsinstallationer.

—   Produktgruppe C: mindre end 1 % kontaktflade

Det kan af tekniske grunde være nødvendigt at fremstille små dele af materialesammensætninger, der ikke er godkendt til produktgruppe B, fittings og tilbehør. Andre materialesammensætninger med større afgivelse kan godkendes i sådanne anordninger, såfremt deres brug ikke øger den samlede forurening af drikkevandet væsentligt. Brugen af sådanne materialesammensætninger bør begrænses til dele, hvis kontaktflade med drikkevand ikke overstiger 1 %; det kan f.eks. være en vandmåler, hvor selve vandmålerhuset er udført i en materialesammensætning, der er godkendt for produktgruppe B, men som har en bevægelig del, der er udført i en materialesammensætning, som er opført på listen for produktgruppe C.

Denne gruppe omfatter også de metalliske dele af pumper og ventiler, som anvendes i vandforsyningssystemer og vandbehandlingsprocesser.

1.3.   Data, som kræves til vurderingen

Godkendelse af metalliske materialer baseres på resultaterne af længerevarende rig-test, jf. EN 15664-1. Den korteste testperiode er seks måneder, som kan forlænges. Yderligere krav til test i henhold til EN 15664-1 er beskrevet i afsnit 1.4 og 1.5.

Godkendelsen af et referencemateriale for en kategori kræver godkendelse af resultaterne af testen i henhold EN 15664-1 udført med forskellige vandtyper (se EN 15664-2), som repræsenterer den normale sammensætningsvariation af drikkevandet i EU.

For at tilføje et materiale til en kategori kræves en sammenligningstest med referencematerialet under anvendelse af EN 15664-1. Til sammenligningstesten er det nok at anvende lokalt drikkevand, forudsat at vandet er tilstrækkeligt korroderende (jf. EN 15664-2).

Følgende informationer forelægges:

Testrapporter i henhold til EN 15664-1

Testrapporter om sammensætningen af testemnet

For hver materialesammensætning oplysninger om grænserne for de vigtigste legeringsbestanddele og den højst tilladte andel af urenheder. Disse grænser vil være strengere for referencematerialer end for kommercielle legeringer

Gældende europæiske standarder for materialet

Materialets egenskaber

Produkter, der skal fremstilles af materialet og deres anvendelse (a-faktor)

Fremstillingsprocessen

Andre oplysninger, som anses for passende til støtte for vurderingen

1.4.   Specifikation af testemner

Med henblik på test af et materiale i henhold til EN 15664-1 skal testemnet have en bestemt sammensætning.

Alle grundstoffer, som udgør mere end 0,02 %, kan være relevante og skal angives i sammensætningen af det materiale, der skal opføres på listen. For urenheder, der udgør mindre end 0,02 %, er det producenten af legeringen/materialet, der skal garantere, at der ikke sker nogen afgivelse, som potentielt kan have sundhedsskadelige virkninger.

Sammensætningen af testemnerne skal være som følger:

1.4.1.   Referencematerialer

De testemner, der afleveres med sigte på at teste et nyt referencemateriale, og de testemner, der anvendes som referencematerialer ved sammenligningstest, skal opfylde følgende krav:

Bestanddele og urenheder skal ligge inden for de oplyste intervaller.

Bemærk: Sammensætningen af referencematerialet bør godkendes, før der testes. Sammensætningsintervallet bør være meget snævert, og referencematerialet bør have de dårligst mulige egenskaber for så vidt angår metalafgivelse for den pågældende kategori.

1.4.2.   Kandidatmaterialer til sammenligningstest

For kandidatmaterialerne skal sammensætningsintervallet og de tilladte urenheder defineres. Sammenligningstest kan foretages, hvis kandidatmaterialets definerede sammensætningsinterval stemmer overens med definitionen af en eksisterende kategori af materialer.

Sammensætningen af testemner skal være mere begrænset end materialets definerede sammensætningsinterval. På grundlag af kendskabet til kobberlegeringer skal sammensætningen af testemner opfylde følgende krav:

 

Bestanddele:

Bestanddelene Cu og Zn skal ligge inden for de oplyste intervaller.

As som bestanddel skal være større end 66 % af det oplyste interval. (f.eks. hvis det oplyste interval er ≤ 0,15 %, så er 66 % af intervallet (0,15 %) lig med 0,10 %; og grundstofindholdet bør derfor udgøre 0,10–0,15 %.)

Al, Si og P skal udgøre mindre end 50 % af det oplyste interval

For alle andre bestanddele skal indholdet være større end 80 % af det oplyste interval (f.eks. hvis det oplyste interval er 1,6-2,2 %, så er 80 % af intervallet (0,6 %) lig med 0,48 %; grundstofindholdet bør derfor udgøre mere end 2,08 %).

 

Urenheder:

Urenheder, der skal analyseres i kontaktvandet (se afsnit 1.5), skal udgøre mere end 60 % af det oplyste maksimale indhold

For andre legeringer uden kobber kan der gælde andre krav.

1.5.   Vandanalyse

Testes et nyt referencemateriale, skal kontaktvandet i henhold til EN 15664-1 analyseres for alle grundstoffer, som udgør mere end 0,02 % i sammensætningen af det oplyste materiale, med undtagelse af:

Sn, Si og P, hvis de forefindes som bestanddele

Fe, Sn, Mn, Al, Si og P, hvis de forefindes som urenheder i legeringen

I forbindelse med sammenligningstest kan analysen af kontaktvandet være begrænset til bestemte elementer, der er anført for hver kategori i listen over materialesammensætninger.

1.6.   Godkendelseskriterier

I tabel 2 foreslås de acceptable bidrag fra metalliske produkter i kontakt med drikkevand (PDW) til de samlede metalkoncentrationer ved forbrugerens aftapningshane. De bygger på grænseværdierne for kemiske værdier og indikatorværdier i drikkevandsdirektivet. De acceptable bidrag er afledt ved at anvende følgende principper:

90 % for grundstoffer, for hvilke metalliske PDW udgør den eneste større forureningskilde

50 % for grundstoffer, for hvilke der kan være andre forureningskilder

For andre parametre, som ikke er anført i drikkevandsdirektivet, er følgende kriterier anvendt:

Zink: dette grundstof er ikke giftigt i de koncentrationer, der optræder i vandforsyningssystemer, hvor der er anvendt galvaniserede stålrør. Zink kan dog give anledning til klager vedrørende vandets smag og udseende. Den foreslåede referenceværdi er fastsat således, at zink ikke mindsker vandets æstetiske fremtoning (WHO, 2004).

Tin, bismut, molybdæn, titan: disse referenceværdier er baseret på midlertidige værdier anbefalet af en toksikologisagkyndig (Fawell, 2003).

Andre metaller: der indhentes rådgivning hos toksikologisagkyndige om passende referenceværdier efter behov

Med sigte på at give mulighed for udvikling af naturlige beskyttende belægninger, foreslås at testproceduren simulerer en indkøringsperiode på tre måneder, hvor en lille afvigelse fra referencekoncentrationen tillades.

Tabel 2

Acceptable bidrag og referencekoncentrationer i forbindelse med godkendelse af metalliske produkter i kontakt med drikkevand

Parameter

Acceptabelt bidrag fra metalliske PDW

Parameterværdi i drikkevandsdirektivet eller foreslået referenceværdi i drikkevandsdirektivet

(μg/l)

Referencekoncentration »RC« ifm. godkendelse

(μg/l)

Del B:   Kemiske parametre

Antimon

50 %

5

2,5

Arsen

50 %

10

5

Chrom

50 %

50

25

Cadmium

50 %

5

2,5

Kobber

90 %

2 000

1 800

Bly

50 %

10

5

Nikkel

50 %

20

10

Selen

50 %

10

5

Del C:   Indikatorparametre

Aluminium

50 %

200

100

Jern

50 %

200

100

Mangan

50 %

50

25

Andre: ikke i drikkevandsdirektivet

Bismut

90 %

10

9

Molybdæn

50 %

20

10

Tin

50 %

6 000

3 000

Titan

50 %

15

7,5

Zink

90 %

3 000

2 700

1.7.   Tilføjelse af et referencemateriale til en kategori eller tilføjelse af et materiale, som ikke hører under en opført kategori

Tilføjelsen eller ændringen af et legeringsgrundstofs interval kan flytte en legering uden for en kategori, og det kan have en væsentlig virkning på materialets metalafgivelsesegenskaber. I så tilfælde og for en legering, der er repræsentativ for en kategori (referencemateriale) forelægges følgende oplysninger.

De oplysninger, der er anført i afsnit 1.3

Hvis en foreslået ny sammensætning ikke svarer til en listeført kategori af materialer, forelægges de fuldstændige resultater fra rig-test af rør i henhold til EN15664-1, hvorved der anvendes mindst tre forskellige drikkevandstyper som defineret i EN15664-2.

1.7.1.   Godkendelse af et referencemateriale

Til vurderingen af rig-testresultater (i henhold til EN 15664-1) anvendes det aritmetiske gennemsnit af koncentrationerne for et ækvivalent rør MEPn(T).

For alle driftsperioder (T) beregnes et gennemsnit af MEPn(T) for de tre testlinjer i en rig: MEPa(T).

Materialet kan godkendes for en produktgruppe med den skønnede kontaktflade a (se tabel 1), hvis følgende kriterier:

(I)

MEPa(T) * a ≤ RC for T = 16, 21 og 26 uger

(II)

MEPa(Tb) ≥ MEPa(T) for {Tb, T} = {12, 16}, {16, 21} og {21, 26} uger

er overholdt for alle testede drikkevandstyper.

Testen kan forlænges op til 1 år, hvis kriterium II ikke er overholdt. I så tilfælde er materialet godkendt, hvis kriteriet

(III)

MEPa(Tb) ≥ MEPa(T) for {Tb, T} = {26, 39} og {39, 52} uger

er overholdt for de testede drikkevandstyper, hvor kriterium II ikke blev overholdt.

Hele det foreliggende datasæt skal indgå i vurderingen. For rig-testen i henhold til EN 15664-1 omfatter det:

Resultaterne for de individuelle testlinjer

4h stagnationsresultater og

parametrene for vandsammensætningen.

Hvis stagnationsprøver er analyseret ud over, hvad der kræves i EN 15664-1, skal disse data også indgå i vurderingen.

Ekspertudvalget afgør, om de foreliggende data er af tilstrækkelig kvalitet (dvs. ingen større afvigelser mellem de tre testlinjer, fortolkning af afvigende værdier) til at der kan foretages en vurdering, og bestemmer i givet fald, om materialet kan godkendes på grundlag af de nævnte kriterier. Godkendte materialer opføres på listen over materialesammensætninger sammen med kategorien som referencematerialet.

1.8.   Tilføjelse af materialer til listen over materialesammensætninger inden for en materialekategori

Hvis et kandidatmateriales bestanddele viser sig at falde inden for en kategori, kan materialet tilføjes på listen over materialesammensætninger, forudsat at en sammenligningstest med det respektive referencemateriale i en standard rig-test, jf. EN15664-1, med en type vand defineret i EN15664-2 giver tilfredsstillende resultater.

For hvert materiale forelægges følgende oplysninger:

De oplysninger, der er anført i afsnit 1.3.

Resultaterne fra sammenligningstesten under anvendelse af rig-testen for rør i henhold til EN15664-1 i forhold til kategoriens referencemateriale

1.8.1.   Godkendelse af et materiale ved hjælp af sammenligningstest

Til vurderingen af rig-testresultater (i henhold til EN 15664-1) anvendes det aritmetiske gennemsnit af koncentrationerne for et ækvivalent rør MEPn(T).

For alle driftsperioder (T) beregnes et gennemsnit af MEPn(T) for de tre testlinjer i riggen: MEPa(T).

For referencematerialet anvendes MEPa,RM(T) for de tre referencelinjer.

Materialet kan godkendes for en produktgruppe med den skønnede kontaktflade a for et referencemateriale (se tabel 1), hvis kriterierne:

(I)

MEPa(T) ≤ MEPa,RM(T) for T = 16, 21 og 26 uger

(II)

MEPa(Tb) ≥ MEPa(T) for {Tb, T} = {12, 16}, {16, 21} og {21, 26} uger

er overholdt for de testede drikkevandstyper.

Testen kan forlænges op til 1 år, hvis kriterium II ikke er overholdt. I så tilfælde er materialet godkendt, hvis kriteriet

(III)

MEPa(Tb) ≥ MEPa(T) for {Tb, T} = {26, 39} og {39, 52} uger

er overholdt.

Hele det foreliggende datasæt skal indgå i vurderingen. For rig-testen i henhold til EN 15664-1 omfatter det:

Resultaterne for de individuelle testlinjer

4h stagnationsresultater og

parametrene for vandsammensætningen.

Hvis stagnationsprøver er analyseret ud over, hvad der kræves i EN 15664-1, skal disse data også indgå i vurderingen.

Ekspertudvalget afgør, om de foreliggende data er af tilstrækkelig kvalitet (dvs. ingen større afvigelser mellem de tre testlinjer, fortolkning af afvigende værdier) til at der kan foretages en vurdering, og bestemmer i givet fald, om materialerne kan godkendes på grundlag af de nævnte kriterier. Godkendte materialer opføres på listen over materialesammensætninger i samme kategori, som det referencemateriale, der er anvendt ved sammenligningstesten.

Uddrag 2 af rapporten om godkendte metalliske materialer for produkter i kontakt med drikkevand — Fælles tilgang. Fælles tilgang. Del B — Fælles liste over materialesammensætninger (rapportens afsnit 2).

Kobberlegeringer

Kobber-zink-bly-legeringer

1.8.1.1.   Kategori

Begrænsninger for kategoriens materialesammensætning

Bestanddele

Indhold (%)

Urenhed

Højst (%)

Kobber

≥ 57,0

Antimon

0,02

Zink

Resten

Arsen

0,02

Bly

≤ 3,5

Bismut

0,02

Aluminium

≤ 1,0

Cadmium

0,02

Jern

≤ 0,5

Chrom

0,02

Silicium

≤ 1,0

Nikkel

0,2

Tin

≤ 0,5

 

 


Referencematerialets sammensætning

Bestanddele

Indhold (%)

Urenhed

Højst (%)

Kobber

57,0 – 59,0

Antimon

0,02

Zink

Resten

Arsen

0,02

Bly

1,9-2,1

Bismut

0,02

 

 

Cadmium

0,02

 

 

Chrom

0,02

 

 

Nikkel

0,2

 

 

Aluminium

0,2

 

 

Jern

0,3

 

 

Silicium

0,02

 

 

Tin

0,3

Grundstoffer, som man bør være opmærksom på i migrationsvandet:

Bly, nikkel, kobber og zink

Tilføjelse:

For hvert grundstof: Godkendelsesfaktorer i forhold til det nævnte referencemateriale

1.8.1.2.   Godkendte legeringer

Godkendt legering messing B2 (baseret på CW617N CW612N)

Bestanddele

Indhold (%)

Urenhed

Højst (%)

Kobber

57,0 – 60,0

Antimon

0,02

Zink

Resten

Arsen

0,02

Bly

1,6 – 2,2

Bismut

0,02

 

 

Cadmium

0,02

 

 

Chrom

0,02

 

 

Nikkel

0,1

 

 

Aluminium

0,05

 

 

Jern

0,3

 

 

Silicium

0,03

 

 

Tin

0,3

Godkendt til følgende produktgrupper

Produktgruppe B

Produktgruppe C

Grundlag for godkendelsen

Tysk standardiseringsledsagende forskningsrapport RG_CPDW_01_074

Dossier John Nuttall (Marts 2006)

Godkendt legering messing B1 (baseret på CW614N, CW603N)

Bestanddele

Indhold (%)

Urenhed

Højst (%)

Kobber

57,0 – 62,0

Antimon

0,02

Zink

Resten

Arsen

0,02

Bly

2,5 – 3,5

Bismut

0,02

 

 

Cadmium

0,02

 

 

Chrom

0,02

 

 

Nikkel

0,2

 

 

Aluminium

0,05

 

 

Jern

0,3

 

 

Silicium

0,03

 

 

Tin

0,3

Godkendt til følgende produktgruppe

Produktgruppe C

Grundlag for godkendelsen

Tysk standardiseringsledsagende forskningsrapport RG_CPDW_01_074

Dossier John Nuttall (Marts 2006)

Kobber-zink-bly-arsen-legeringer

1.8.1.3.   Kategori

Begrænsninger for kategoriens materialesammensætning

Bestanddele

Indhold (%)

Urenhed

Højst (%)

Kobber

≥ 61,0

Antimon

0,02

Zink

Resten

Bismut

0,02

Arsen

≤ 0,15

Cadmium

0,02

Bly

≤ 2,2

Chrom

0,02

Aluminium

≤ 1,0

Nikkel

0,2

Jern

≤ 0,5

 

 

Silicium

≤ 1,0

 

 

Tin

≤ 0,5

 

 


Referencematerialets sammensætning

Bestanddele

Indhold (%)

Urenhed

Højst (%)

Kobber

61,0-63,0

Antimon

0,02

Zink

Resten

Bismut

0,02

Arsen

0,09-0,13

Cadmium

0,02

Bly

1,4-1,6

Chrom

0,02

Aluminium

0,5-0,7

Nikkel

0,2

 

 

Jern

0,12

 

 

Silicium

0,02

 

 

Tin

0,3

Grundstoffer, som man bør være opmærksom på i migrationsvandet:

Bly, nikkel, arsen, kobber og zink

Begrænsninger vedrørende brugen af metalliske materialer i forbindelse med vandsammensætning (sundhedsbaseret)

Med udgangspunkt i igangværende målrettet forskning (af branchen) vil legeringsgrundstofferne (bestanddele) og urenhederne blive begrænset på en sådan måde, at legeringerne kan anvendes i alle typer drikkevand.

Godkendt til følgende produktgrupper

Produktgruppe B

Produktgruppe C

Grundlag for forslaget

Dossier John Nuttall (Marts 2006)

Tilføjelse:

For hvert grundstof: Godkendelsesfaktorer i forhold til det nævnte referencemateriale

Kobber-tin-zink-bly-legeringer

1.8.1.4.   Kategori

Begrænsninger for kategoriens materialesammensætning

Bestanddele

Indhold (%)

Urenhed

Højst (%)

Kobber

Resten

Aluminium

0,01

Zink

≤ 6,5

Antimon

0,1

Tin

≤ 13,0

Arsen

0,03

Bly

≤ 3,0

Bismut

0,02

Nikkel

≤ 0,6

Cadmium

0,02

 

 

Chrom

0,02

 

 

Jern

0,3

 

 

Silicium

0,01


Referencematerialets sammensætning

Bestanddele

Indhold (%)

Urenhed

Højst (%)

Kobber

Resten

Aluminium

0,01

Zink

5,9-6,2

Antimon

0,1

Tin

3,9-4,1

Arsen

0,03

Bly

2,8-3,0

Bismut

0,02

Nikkel

0,5-0,6

Cadmium

0,02

 

 

Chrom

0,02

 

 

Jern

0,3

 

 

Silicium

0,01

Grundstoffer, som man bør være opmærksom på i migrationsvandet:

Bly, nikkel, antimon, kobber, zink og tin

Tilføjelse:

For hvert grundstof: Godkendelsesfaktorer i forhold til det nævnte referencemateriale

1.8.1.5.   Godkendte legeringer

Godkendt legering rødgods GM1 (baseret på CC491K)

Bestanddele

Indhold (%)

Urenhed

Højst (%)

Kobber

84,0 – 88,0

Aluminium

0,01

Zink

4,0 – 6,0

Antimon

0,1

Tin

4,0 – 6,0

Arsen

0,03

Bly

2,5-3,0

Bismut

0,02

Nikkel

0,1-0,6

Cadmium

0,02

 

 

Chrom

0,02

 

 

Jern

0,3

 

 

Silicium

0,01

Godkendt til følgende produktgrupper

Produktgruppe B

Produktgruppe C

Grundlag for forslaget: Tysk standardiseringsledsagende forskningsrapport RG_CPDW_01_074, Dossier John Nuttall (Marts 2006)

Kobbermetaller

Kobber

1.8.1.6.   Kategori

Begrænsninger for kategoriens materialesammensætning

Bestanddele

Indhold (%)

Urenhed

Højst (%)

Kobber

≥ 99,9

Øvrige i alt

≤ 0,1

Phosphor

≤ 0,04

 

 


Referencematerialets sammensætning

Bestanddel

EN-nummer

Cu-DHP

CW 024A

Grundstoffer, som man være opmærksom på i migrationsvandet:

Ingen: intet behov for sammenligningstest

1.8.1.7.   Godkendte legeringer

Kobber (Cu-DHP)

Bestanddel

Indhold (%)

Urenhed

Højst (%)

Kobber

≥ 99,9

Øvrige i alt

≤ 0,1

Phosphor

≤ 0,04

 

 

Godkendt til følgende produktgrupper

Produktgruppe A

Produktgruppe B

Produktgruppe C

Begrænsninger vedrørende brugen af metalliske materialer i forbindelse med vandsammensætning (sundhedsbaseret)

Dannelsen af kobberforbindelser på overfladen af kobberrør og dermed den efterfølgende opløsning af dem er stærkt afhængig af små forskelle i vandsammensætningen. I nogle vandsammensætninger kan udvaskningsraten for kobber være uacceptabelt høj. Det kan være nødvendigt for medlemsstaterne at rådgive branchen og leverandører og installatører af kobberrør om begrænsninger, som eventuelt må indføres for brugen af kobberrør til vandsammensætninger, hvor der kan ske for stor udvaskning af kobber.

Der må forskes yderligere i kobbers forenelighed med visse sammensætninger af vand under anvendelse af harmoniserede undersøgelses- og evalueringsprocedurer.

Grundlag for forslaget

Der er behov for forskningsresultater og praktiske erfaringer fra en række medlemsstater med henblik på at fastlægge betingelserne for sikker anvendelse.

Bemærk

Drikkevandsforurening fra kobberrør afhænger af en række egenskaber i vandets kemiske sammensætning. Aktuelt er der ingen konsensus om deres kombinerede virkning eller indbyrdes samspil. Der mangler navnlig tilstrækkelige oplysninger om sammensætningsintervallet for drikkevand, hvor manglende overholdelse af drikkevandsdirektivet sandsynligvis vil være tilfældet.

Fortinnede kobberrør og fortinnede kobberfittings

Til fortinnede kobberrør og fortinnede kobberfittings anvendes kobber som grundmateriale, jf. afsnit 4.3.1. Dette substratmateriale gives ved hjælp af forskellige processer en belægning af tin. Via diffusionen af kobberioner i tinlaget skabes der en gradvis tiltagende metallisk forbindelse bestående af tin og kobber (η-fase = Cu6Sn5).

1.8.1.8.   Kategori

Begrænsninger for kategoriens materialesammensætning: Tinbelægning

Bestanddele

Indhold (%)

Urenhed

Højst (%)

Tin og kobber

99,90

Antimon

0,01

 

 

Arsen

0,01

 

 

Bismut

0,01

 

 

Cadmium

0,01

 

 

Chrom

0,01

 

 

Bly

0,01

 

 

Nikkel

0,01


Referencesammensætning

Kobberrør i henhold til EN 1057

Bestanddel

EN-nummer

Cu-DHP

CW 024A

1.8.1.9.   Godkendte legeringer

CW 024A-kobber med en tinbelægning på 1 μm af følgende sammensætning:

Bestanddele

Indhold (%)

Urenhed

Højst (%)

Tin

90

Antimon

0,01

Kobber

< 10

Arsen

0,01

 

 

Bismut

0,01

 

 

Cadmium

0,01

 

 

Chrom

0,01

 

 

Bly

0,01

 

 

Nikkel

0,01

Godkendt til følgende produktgrupper

Produktgruppe A:

Produktgruppe B

Produktgruppe C

Grundlag for forslaget:

Udvaskningsprøver

a

:

rig-tests af repræsentative tyske drikkevande, offentliggjort: A. Baukloh, S. Priggemeyer, U. Reiter, B. Winkler, Chemically inner tinned Copper Pipes, Less Copper in Corrosive Drinking Waters, Metall 10-11 (1998) 592 – 600.

b

:

Rig-tests i henhold til DIN 50931 (rig test): Teknisk rapport DVGW/TZW, 2000

Allerede eksisterende godkendelse uden begrænsning i drikkevand

Nederlandene: i henhold til BRL-K19005

Tyskland: i henhold til DIN 50930, T6 og DVGW GW 392)

Danmark, ETA

Galvaniseret stål

1.8.1.10.   Kategori

Zinkbelægningen som følge af galvaniseringsprocessen skal opfylde følgende krav:

Bestanddel

Indhold (%)

Urenhed

Højst (%)

Zink

 

Antimon

0,01

 

 

Arsen

0,02

 

 

Cadmium

0,01

 

 

Chrom

0,02

 

 

Bly

0,05

 

 

Bismut

0,01

1.8.1.11.   Godkendte legeringer

Zinkbelægningen som følge af galvaniseringsprocessen skal opfylde følgende krav:

Bestanddel

Indhold (%)

Urenhed

Højst (%)

Zink

 

Antimon

0,01

 

 

Arsen

0,02

 

 

Cadmium

0,01

 

 

Chrom

0,02

 

 

Bly

0,05

 

 

Bismut

0,01

Retningslinjer om begrænsninger vedrørende brugen af metalliske materialer i forbindelse med vandsammensætning

Følgende formel foreslås som middel til at identificere vandsammensætninger, for hvilke korrossionsraterne for galvaniseret stål er acceptable.

pH ≥ 7,5 eller fri CO2 ≤ 0,25 mmol/L

OG

Alkalinitet ≥ 1,5 mmol/L

OG

S1 < 2 (S1 er defineret i det følgende)

OG

Calcium ≥ 0,5 mmol/L

OG

Konduktivitet ≤ 600 μS/cm ved 25 °C

OG

S2 < 1 eller S2 > 3 (definition af S2 i det følgende)

Formula koncentrationer i mmol/L

Formula koncentrationer i mmol/L

Godkendt til følgende produktgrupper

Produktgruppe A:

Produktgruppe B

Produktgruppe C

Grundlag for forslaget

Der findes forskrifter vedrørende vandsammensætning i Frankrig (DTU 60.1/NF P 40-201) og i Tyskland (DIN 50930-3). Begrænsningerne bygger på praktiske erfaringer, men er udtrykt på forskellig vis. Forslaget dækker omtrent de samme vandsammensætninger, som begge forskrifterne. Forslaget tager hensyn til foreliggende resultater af forskning i Tyskland og standardiseringsledsagende forskning.

I forslaget indgår også anbefalingerne i EN 12502-3 for så vidt angår risikoen for lokal korrosion. Lokal korrosion fører ofte til en forringelse af vandkvaliteten som følge af jernholdige korrosionsprodukter.

Forslaget bygger på resultater for galvaniserede stålrør med blykoncentrationer i tinlaget på mellem 1,0 % og 0,6 %, og der forudsættes tilsvarende egenskaber for rør med lavere blykoncentrationer.

Kulstofstål

Kulstofstål til rør og beholdere

Kulstofstål uden permanente beskyttelsesbelægninger er ikke egnet til kontakt med drikkevand.

Kulstofstål til tilbehør

Ubeskyttet kulstofstål kan benyttes til særlige anvendelser (f.eks. pumper, ventiler), og kun, hvis der kun er en lille overflade i kontakt med vand.

1.8.1.12.   Kategori

Bestanddelene og urenhederne bør ikke overskride de maksimale grænseværdier, der er anført i det følgende:

Bestanddele

Indhold (%)

Urenhed

Højst (%)

Jern

 

Antimon

0,02

Carbon

≤ 2,11

Arsen

0,02

Chrom

≤ 1,0

Cadmium

0,02

Molybdæn

≤ 1,0

Bly

0,02

Nikkel

≤ 0,5

 

 

1.8.1.13.   Godkendte legeringer

Bestanddelene og urenhederne bør ikke overskride de maksimale grænseværdier, der er anført i det følgende:

Bestanddele

Indhold (%)

Urenhed

Højst (%)

Jern

 

Antimon

0,02

Carbon

≤ 2,11

Arsen

0,02

Chrom

≤ 1,0

Cadmium

0,02

Molybdæn

≤ 1,0

Bly

0,02

Nikkel

≤ 0,5

 

 

Godkendt til følgende produktgrupper

Gruppe C

Grundlag for forslaget

Udkast til italiensk forordning

Beregning af de mulige virkninger for drikkevand

Støbejern

Støbejern til rør og beholdere

Støbejern uden permanente beskyttelsesbelægninger er ikke egnet til rør og armaturer i kontakt med drikkevand.

Støbejern til tilbehør

Ubeskyttet støbejern kan benyttes til særlige anvendelser (f.eks. pumper, ventiler), og kun, hvis der kun er en lille overflade i kontakt med vand. Deres sammensætning bør være reguleret.

1.8.1.14.   Kategori

Bestanddelene og urenhederne bør ikke overskride de maksimale grænseværdier, der er anført i det følgende:

Bestanddele

Indhold (%)

Urenhed

Højst (%)

 

 

Antimon

0,02

Jern

 

Arsen

0,02

Carbon

 

Cadmium

0,02

Chrom

≤ 1,0

Bly

0,02

Molybdæn

≤ 1,0

 

 

Nikkel

≤ 6,0

 

 

1.8.1.15.   Godkendte legeringer

Bestanddelene og urenhederne bør ikke overskride de maksimale grænseværdier, der er anført i det følgende:

Bestanddele

Indhold (%)

Urenhed

Højst (%)

 

 

Antimon

0,02

Jern

 

Arsen

0,02

Carbon

 

Cadmium

0,02

Chrom

≤ 1,0

Bly

0,02

Molybdæn

≤ 1,0

 

 

Nikkel

≤ 6,0

 

 

Godkendt til følgende produktgrupper

Gruppe C

Grundlag for forslaget

Udkast til italiensk forordning

Fransk forordning

Beregning af de mulige virkninger for drikkevand


31.5.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 145/31


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

af 27. maj 2013

om fastsættelse af EU-tilskuddet til dækning af udgifterne i forbindelse med planerne for nødvaccination mod bluetongue i Portugal i 2007 og 2008

(meddelt under nummer C(2013) 2864)

(Kun den portugisiske udgave er autentisk)

(2013/251/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets beslutning 2009/470/EF af 25. maj 2009 om visse udgifter på veterinærområdet (1), særlig artikel 3, stk. 3, stk. 4 og stk. 6, andet led,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (2) (i det følgende benævnt »finansforordningen«), særlig artikel 84, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 84 i finansforordningen og artikel 94 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 af 29. oktober 2012 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (3) (i det følgende benævnt »gennemførelsesbestemmelserne«) skal der forud for indgåelsen af en udgiftsforpligtelse, der afholdes over EU-budgettet, foreligge en finansieringsafgørelse, der angiver de vigtigste elementer i den foranstaltning, der medfører en udgift, og som er vedtaget af institutionen eller de myndigheder, som denne har bemyndiget.

(2)

Der er ved beslutning 2009/470/EF fastsat procedurer vedrørende EU-tilskud til specifikke veterinærforanstaltninger, herunder aktioner af hastende karakter. Unionen skal, for at bidrage til at få udryddet bluetongue hurtigst muligt, yde et finansielt tilskud til medlemsstaternes støtteberettigede udgifter. Artikel 3, stk. 6, andet led, i nævnte beslutning indeholder bestemmelser om, hvilken procentdel af medlemsstaternes udgifter EF-tilskuddet skal udgøre.

(3)

Der er ved Kommissionens forordning (EF) nr. 349/2005 (4) fastsat regler om fællesskabsfinansiering af aktioner af hastende karakter og bekæmpelse af visse sygdomme hos dyr som omhandlet i Rådets beslutning 90/424/EØF. Samme forordnings artikel 3 indeholder bestemmelser om, hvilke udgifter Unionen kan yde finansielt tilskud til.

(4)

Der er i medfør af Kommissionens beslutning 2008/655/EF (5) ydet et EU-tilskud til hasteforanstaltninger til bekæmpelse af bluetongue i Portugal i 2007 og 2008.

(5)

Den 30. marts 2009 indsendte Portugal en officiel anmodning om godtgørelse i henhold til artikel 7, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 349/2005. Kommissionens bemærkninger og metode til beregning af de støtteberettigede udgifter samt Kommissionens endelige konklusion blev meddelt Portugal ved skrivelse af 16. februar 2012. Det endelige svar sammen med aftalen fra de portugisiske myndigheder blev modtaget den 3. august 2012.

(6)

Det er en forudsætning for udbetaling af EU-tilskuddet, at de planlagte aktioner reelt er blevet gennemført, og at myndighederne har leveret alle de nødvendige oplysninger inden for de fastsatte tidsfrister.

(7)

De portugisiske myndigheder har opfyldt samtlige tekniske og administrative forpligtelser i henhold til artikel 3, stk. 4, i beslutning 2009/470/EF og artikel 7 i forordning (EF) nr. 349/2005.

(8)

På baggrund af ovenstående bør det samlede EU-tilskud til dækning af de støtteberettigede udgifter til udryddelse af bluetongue i Portugal i 2007 og 2008 nu fastsættes i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, i beslutning 2008/655/EF.

(9)

En første rate på 1 498 023,27 EUR, en anden rate på 900 000,00 EUR og en tredje rate på 550 000,00 EUR er allerede blevet udbetalt.

(10)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

EU-tilskuddet til dækning af udgifterne til udryddelse af bluetongue i Portugal i 2007 og 2008 fastsættes til 2 986 419,35 EUR. Dette udgør en finansieringsafgørelse som omhandlet i finansforordningens artikel 84.

Artikel 2

Da det samlede EU-bidrag er fastsat til 2 986 419,35 EUR, fastsættes restbeløbet, som mangler at blive betalt, til 38 396,08 EUR.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til Den Portugisiske Republik.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. maj 2013.

På Kommissionens vegne

Tonio BORG

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 155 af 18.6.2009, s. 30.

(2)  EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.

(3)  EUT L 362 af 31.12.2012, s. 1.

(4)  EUT L 55 af 1.3.2005, s. 12.

(5)  EUT L 214 af 9.8.2008, s. 66.


31.5.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 145/33


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

af 27. maj 2013

om fastsættelse af EU-tilskuddet til dækning af udgifterne i forbindelse med planerne for nødvaccination mod bluetongue i Danmark i 2007 og 2008

(meddelt under nummer C(2013) 2865)

(Kun den danske udgave er autentisk)

(2013/252/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets beslutning 2009/470/EF af 25. maj 2009 om visse udgifter på veterinærområdet (1), særlig artikel 3, stk. 3, stk. 4 og stk. 6, andet led,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (2) (i det følgende benævnt »finansforordningen«), særlig artikel 84, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 84 i finansforordningen og artikel 94 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 af 29. oktober 2012 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (3) (i det følgende benævnt »gennemførelsesbestemmelserne«) skal der forud for indgåelsen af en udgiftsforpligtelse, der afholdes over EU-budgettet, foreligge en finansieringsafgørelse, der angiver de vigtigste elementer i den foranstaltning, der medfører en udgift, og som er vedtaget af institutionen eller de myndigheder, som denne har bemyndiget.

(2)

Der er ved beslutning 2009/470/EF fastsat procedurer vedrørende EU-tilskud til specifikke veterinærforanstaltninger, herunder aktioner af hastende karakter. Unionen skal, for at bidrage til at få udryddet bluetongue hurtigst muligt, yde et finansielt tilskud til medlemsstaternes støtteberettigede udgifter. Artikel 3, stk. 6, andet led, i nævnte beslutning indeholder bestemmelser om, hvilken procentdel af medlemsstaternes udgifter EF-tilskuddet skal udgøre.

(3)

Der er ved Kommissionens forordning (EF) nr. 349/2005 (4) fastsat regler om fællesskabsfinansiering af aktioner af hastende karakter og bekæmpelse af visse sygdomme hos dyr som omhandlet i Rådets beslutning 90/424/EØF. Samme forordnings artikel 3 indeholder bestemmelser om, hvilke udgifter Unionen kan yde finansielt tilskud til.

(4)

Der blev i medfør af Kommissionens beslutning 2008/655/EF (5) ydet et EU-tilskud til hasteforanstaltninger til bekæmpelse af bluetongue i Danmark i 2007 og 2008.

(5)

Den 31. marts 2009 indsendte Danmark en officiel anmodning om godtgørelse i henhold til artikel 7, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 349/2005. Betalingskravet blev underlagt forudgående revision i juli 2010. Henstillingen blev endelig gennemført af de danske myndigheder i begyndelsen af 2013. Kommissionens bemærkninger og metode til beregning af de støtteberettigede udgifter samt dens endelige konklusion blev meddelt Danmark ved skrivelse af 21. februar 2013. Danmark godkendte dette den 22. februar 2013.

(6)

Det er en forudsætning for udbetaling af EU-tilskuddet, at de planlagte aktioner reelt er blevet gennemført, og at myndighederne har leveret alle de nødvendige oplysninger inden for de fastsatte tidsfrister.

(7)

De danske myndigheder har opfyldt samtlige tekniske og administrative forpligtelser i henhold til artikel 3, stk. 4, i beslutning 2009/470/EF og artikel 7 i forordning (EF) nr. 349/2005.

(8)

På baggrund af ovenstående bør det samlede EU-tilskud til dækning af de støtteberettigede udgifter til udryddelse af bluetongue i Danmark i 2007 og 2008 nu fastsættes i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, i beslutning 2008/655/EF.

(9)

En første rate på 800 000,00 EUR allerede er blevet udbetalt

(10)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

EU-tilskuddet til dækning af udgifterne til udryddelse af bluetongue i Danmark i 2007 og 2008 fastsættes til 3 061 529,48 EUR. Dette udgør en finansieringsafgørelse som omhandlet i finansforordningens artikel 84.

Artikel 2

Da det samlede EU-bidrag er på 3 061 529,48 EUR, fastsættes restbeløbet, som mangler at blive betalt, til 2 261 529,48 EUR.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til Kongeriget Danmark.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. maj 2013.

På Kommissionens vegne

Tonio BORG

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 155 af 18.6.2009, s. 30.

(2)  EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.

(3)  EUT L 362 af 31.12.2012, s. 1.

(4)  EUT L 55 af 1.3.2005, s. 12.

(5)  EUT L 214 af 9.8.2008, s. 66.


31.5.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 145/35


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

af 29. maj 2013

om ændring af beslutning 2006/473/EF for så vidt angår anerkendelsen af visse tredjelande og visse regioner i tredjelande som værende fri for Xanthomonas campestris (alle stammer, der er patogene for Citrus), Cercospora angolensis Carv. & Mendes eller Guignardia citricarpa Kiely (alle stammer, der er patogene for Citrus)

(meddelt under nummer C(2013) 3057)

(2013/253/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (1), særlig bilag IV, del A, kapitel I, punkt 16.2, 16.3 og 16.4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens beslutning 2006/473/EF af 5. juli 2006 om anerkendelse af visse tredjelande og visse regioner i tredjelande som værende fri for Xanthomonas campestris (alle stammer, der er patogene for Citrus), Cercospora angolensis Carv. & Mendes eller Guignardia citricarpa Kiely (alle stammer, der er patogene for Citrus) (2) blev visse tredjelande og visse regioner i tredjelande anerkendt som værende fri for disse skadegørere.

(2)

I beslutning 2006/473/EF anerkendes Bangladesh som værende fri for Cercospora angolensis Carv. & Mendes og Guignardia citricarpa Kiely (alle stammer, der er patogene for Citrus). Ud fra den audit, der blev foretaget i Bangladesh af Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret i juni 2010 og i februar 2013, fremgår det, at Bangladesh ikke længere bør anerkendes som værende fri for disse skadegørere.

(3)

I beslutning 2006/473/EF anerkendes visse stater i Brasilien som værende fri for Xanthomonas campestris (alle stammer, der er patogene for Citrus) og visse stater i Brasilien som værende fri for Guignardia citricarpa Kiely (alle stammer, der er patogene for Citrus). Ud fra de oplysninger, som Brasilien har indgivet, og den audit, som Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret foretog i november 2011, bør henholdsvis staterne Maranhão, Mato Grosso og Roraima og staterne Amazonas, Bahia, Espírito Santo, Mato Grosso, Mato Grosso do Sul, Minas Gerais, Paraná og Santa Catarina imidlertid ikke længere anerkendes som værende fri for disse skadegørere.

(4)

I beslutning 2006/473/EF anerkendes Ghana som værende fri for Cercospora angolensis Carv. & Mendes og Guignardia citricarpa Kiely (alle stammer, der er patogene for Citrus). Ud fra den audit, der blev foretaget i Ghana af Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret i april-maj 2012, fremgår det, at Ghana ikke længere bør anerkendes som værende fri for disse skadegørere.

(5)

I beslutning 2006/473/EF anerkendes USA som værende fri for Guignardia citricarpa Kiely (alle stammer, der er patogene for Citrus). Ud fra de oplysninger, der er indgivet af USA, bør Collier county, Hendry county og Polk county i staten Florida imidlertid ikke længere anerkendes som værende fri for nævnte skadegører.

(6)

I beslutning 2006/473/EF anerkendes også Sudan som værende et tredjeland fri for Xanthomonas campestris patogen for Citrus. I 2011 blev Sydsudan en uafhængig nationalstat. Derfor bør Sydsudan opføres i den beslutning som værende et tredjeland fri for Xanthomonas campestris patogen for Citrus.

(7)

Beslutning 2006/473/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(8)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Plantesundhed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I beslutning 2006/473/EF foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 1 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1, litra b), affattes således:

»b)

Afrika: Sydafrika, Gambia, Ghana, Guinea, Kenya, Sudan, Sydsudan, Swaziland og Zimbabwe«.

b)

Stk. 2, litra b), affattes således:

»b)

Brasilien, bortset fra staterne Maranhão, Mato Grosso, Mato Grosso do Sul, Minas Gerais, Paraná, Rio Grande do Sul, Roraima, Santa Catarina og São Paulo«.

2)

Artikel 2, litra a) og b), affattes således:

»a)

alle citrusfrugtproducerende tredjelande i Nord-, Syd- og Mellemamerika samt Caribien, Asien (bortset fra Bangladesh og Yemen), Europa og Oceanien

b)

alle citrusfrugtproducerende tredjelande i Afrika undtagen Angola, Cameroun, Den Centralafrikanske Republik, Den Demokratiske Republik Congo, Gabon, Ghana, Guinea, Kenya, Mozambique, Nigeria, Uganda, Zambia og Zimbabwe.«

3)

I artikel 3 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1, litra a), b) og c), affattes således:

»a)

alle citrusfrugtproducerende tredjelande i Nord-, Syd- og Mellemamerika (bortset fra Argentina, Brasilien og USA) samt Caribien og Europa

b)

alle citrusfrugtproducerende tredjelande i Asien undtagen Bangladesh, Bhutan, Kina, Indonesien, Filippinerne og Taiwan

c)

alle citrusfrugtproducerende tredjelande i Afrika undtagen Sydafrika, Ghana, Kenya, Mozambique, Swaziland, Zambia og Zimbabwe«.

b)

Stk. 2, litra d), affattes således:

»d)

Brasilien: alle områder undtagen staterne Amazonas, Bahia, Espírito Santo, Mato Grosso, Mato Grosso do Sul, Minas Gerais, Paraná, Rio de Janeiro, Rio Grande do Sul, Santa Catarina og São Paulo.«

c)

Følgende indsættes som stk. 2, litra e):

»e)

USA: alle områder undtagen Collier county, Hendry county og Polk county i staten Florida.«

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. maj 2013.

På Kommissionens vegne

Tonio BORG

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 169 af 10.7.2000, s. 1.

(2)  EUT L 187 af 8.7.2006, s. 35.


Berigtigelser

31.5.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 145/37


Berigtigelse til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 469/2013 af 22. maj 2013 om godkendelse af DL-methionin, natriumsalt af DL-methionin, hydroxyanalog af methionin, calciumsalt af hydroxyanalog af methionin, isopropylester af hydroxyanalog af methionin, DL-methionin beskyttet med copolymer vinylpyridin/styren og DL-methionin beskyttet med ethylcellulose som fodertilsætningsstoffer

( Den Europæiske Unions Tidende L 136 af 23. maj 2013 )

Side 7, bilaget, tabellen, første kolonne (»Tilsætningsstoffets identifikationsnummer«):

I stedet for:

»3c3108«

læses:

»3c308«.


31.5.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 145/38


Berigtigelse til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 923/2012 af 26. september 2012 om fælles regler for luftrummet og operationelle bestemmelser vedrørende luftfartstjenester og -procedurer og om ændring af gennemførelsesforordning (EF) nr. 1035/2011 og forordning (EF) nr. 1265/2007, (EF) nr. 1794/2006, (EF) nr. 730/2006, (EF) nr. 1033/2006 og (EU) nr. 255/2010

( Den Europæiske Unions Tidende L 281 af 13. oktober 2012 )

Side 1, betragtning 1:

I stedet for:

»bør Kommissionen vedtage«

læses:

»vedtager Kommissionen«.

Side 2, artikel 1, stk. 3:

I stedet for:

»3.   Denne forordning gælder også for medlemsstaternes kompetente myndigheder, lufttrafiktjenesteudøvere og relevant personale på jorden, der er beskæftiget med flyveoperationer.«

læses:

»3.   Denne forordning gælder også for medlemsstaternes kompetente myndigheder, luftfartstjenesteudøvere og relevant personale på jorden, der er beskæftiget med luftfartøjers operationer.«

Side 2, artikel 2, nr. 2):

I stedet for:

»2)   »ADS-C-aftale«: en rapporteringsplan, der fastlægger betingelserne for ADS-C-datarapportering (dvs. de data, der kræves af lufttrafiktjenesteenheden, og hyppigheden af den ADS-C-rapportering, der skal være opnået enighed om inden ydelsen af ADS-C ved udøvelsen af lufttrafiktjenester)«

læses:

»2)   »ADS-C-aftale«: en rapporteringsplan, der fastlægger betingelserne for ADS-C-datarapportering (dvs. de data, der kræves af lufttrafiktjenesteenheden, og hyppigheden af den ADS-C-rapportering, der skal være opnået enighed om, inden ADS-C anvendes i forbindelse med udøvelse af lufttrafiktjeneste)«.

Side 3, artikel 2, nr. 10):

I stedet for:

»vej«

læses:

»flyvevej«.

Side 3, artikel 2, nr. 17):

I stedet for:

»17)   »ACAS« (Airborne Collision Avoidance System): et luftfartøjssystem, som er baseret på signaler fra en SSR-transponder (sekundær overvågningsradar), der uafhængigt af jordudstyr rådgiver piloten om en potentiel konflikt med et andet luftfartøj, som er udstyret med en SSR-transponder«

læses:

»17)   »ACAS« (Airborne Collision Avoidance System): et i luftfartøjet installeret system, som baseret på signaler fra SSR-transponder (sekundær overvågningsradar), der opererer uafhængigt af jordudstyr, forsyner piloten med råd i forhold til potentielt konfliktende luftfartøjer, som er udstyret med SSR-transponder«.

Side 3, artikel 2, nr. 27):

I stedet for:

»der ydes«

læses:

»som udøves«.

Side 4, artikel 2, nr. 35):

I stedet for:

»35)   »lufttrafiktjenesteenhed«: en fællesbetegnelse for flyvekontrolenhed, flyveinformationscentral, flyveinformationscentral og meldekontor for lufttrafiktjeneste.«

læses:

»35)   »lufttrafiktjenesteenhed«: en fællesbetegnelse for flyvekontrolenhed, flyveinformationscentral, AFIS-enhed og meldekontor for lufttrafiktjeneste«.

Side 5, artikel 2, nr. 54):

I stedet for:

»54)   »kode (SSR)«: det tal, som er tildelt et bestemt flerimpuls-svarsignal, og som sendes af en transponder i tilstand A eller tilstand C«

læses:

»54)   »kode (SSR)«: det tal, som er tildelt et bestemt flerimpuls-svarsignal, og som sendes af en transponder i funktionstilstand A eller funktionstilstand C«.

Side 7, artikel 2, nr. 95):

I stedet for:

»95)   »tilstand (SSR)«: den konventionelle identifikator i forbindelse med bestemte funktioner for de tilstandssignaler, der sendes af en SSR-interrogator. Der er angivet fire tilstande i ICAO bilag 10: A, C, S og intermodal«

læses:

»95)   »funktionstilstand (SSR)«: den konventionelle identifikator i forbindelse med bestemte funktioner for de funktionstilstandssignaler, der sendes af en SSR-interrogator. Der er angivet fire funktionstilstande i ICAO bilag 10: A, C, S og intermodal«.

Side 8, artikel 2, nr. 119):

I stedet for:

»119)   »SIGMET-oplysninger«: oplysninger udstedt af et meteorologisk overvågningskontor om forekomst eller forventet forekomst af nærmere angivne en route-vejrfænomener, som kan have sikkerhedsmæssig indflydelse på flyveoperationer«

læses:

»119)   »SIGMET-oplysninger«: oplysninger udfærdiget af et meteorologisk overvågningskontor vedrørende forekomsten eller forventet forekomst af nærmere fastsatte en route-vejrfænomener, som kan indvirke på den sikre gennemførelse af luftfartøjers operationer«.

Side 12, bilaget, afdeling 1, under »SERA.1001«, litra a), tredje punktum:

I stedet for:

»statsluftfartøjers aktiviteter«

læses:

»statsluftfartøjers operationer«.

Side 12, bilaget, afdeling 1, under »SERA.1001«, litra a), fjerde punktum:

I stedet for:

»luftfartøjers aktiviteter«

læses:

»luftfartøjers operationer«.

Side 12, bilaget, afdeling 2, under »SERA.2001«, andet afsnit:

I stedet for:

»der er beskæftiget inden for flytrafik«

læses:

»der er beskæftiget med luftfartøjers operationer«.

Side 13, bilaget, afdeling 3, kapitel 1, under »SERA.3115«, litra a):

I stedet for:

»national lovgivning vedrørende luftfartøjers anvendelse«

læses:

»national lovgivning vedrørende de former for luftfartøjers operationer«.

Side 13, bilaget, afdeling 3, kapitel 1, under »SERA.3120«, litra a):

I stedet for:

»national lovgivning vedrørende luftfartøjers anvendelse«

læses:

»national lovgivning vedrørende de former for luftfartøjers operationer«.

Side 13, bilaget, afdeling 3, kapitel 1, under »SERA.3125«, litra a):

I stedet for:

»national lovgivning vedrørende luftfartøjers anvendelse«

læses:

»national lovgivning vedrørende de former for luftfartøjers operationer«.

Side 14, bilaget, afdeling 3, kapitel 1, under »SERA.3130«, litra a):

I stedet for:

»national lovgivning vedrørende luftfartøjers anvendelse«

læses:

»national lovgivning vedrørende de former for luftfartøjers operationer«.

Side 14, bilaget, afdeling 3, kapitel 1, under »SERA.3135«, første afsnit:

I stedet for:

»Formationsflyvning i kontrolleret luftrum skal tillige ske i overensstemmelse med de bestemmelser, den kompetente myndighed har fastsat. Ifølge disse bestemmelser gælder følgende:«

læses:

»Formationsflyvning i kontrolleret luftrum skal tillige ske i overensstemmelse med betingelser fastsat af den kompetente myndighed. Disse betingelser skal omfatte følgende:«.

Side 17, bilaget, afdeling 3, kapitel 2, under »SERA.3225«, litra a):

I stedet for:

»al anden flyvepladstrafik«

læses:

»anden flyvepladstrafik«.

Side 18, bilaget, afdeling 3, kapitel 4, under »SERA.3401«, litra d), nr. 1):

I stedet for:

»nærmeste halve minut«

læses:

»nærmeste minut«.

Side 23, bilaget, afdeling 5, under »SERA.5010«, litra b), nr. 1):

I stedet for:

»1)

kun i løbet af dagen, medmindre andet foreskrives af den kompetente myndighed«

læses:

»1)

kun om dagen, medmindre andet tillades af den kompetente myndighed«.

Side 25, bilaget, afdeling 6, under »SERA.6005«, litra b), nr. 1):

I stedet for:

»der kan fungere på tilstand A og C eller S«

læses:

»der opererer i funktionstilstand A og C eller funktionstilstand S«.

Side 26, bilaget, afdeling 8, under »SERA.8005«, litra b), andet afsnit:

I stedet for:

», hvis det tilvejebringer adskillelse«

læses:

»til at tilvejebringe egen adskillelse«.

Side 27, bilaget, afdeling 8, under »SERA.8015«, litra c), nr. 1):

I stedet for:

»er gældende«

læses:

»er som minimum gældende«.

Side 28, bilaget, afdeling 8, under »SERA.8015«, litra c), nr. 2):

I stedet for:

»nedstigning i hvert fald i den transsoniske fase«

læses:

»nedstigning som minimum i den transsoniske fase«.

Side 29, bilaget, afdeling 8, under »SERA.8015«, litra f), nr. 6):

I stedet for:

»En sådan klarering«

læses:

»En sådan klarering, eller revisioner dertil,«.

Side 30, bilaget, afdeling 8, under »SERA.8030«:

I stedet for:

»skal ved landing på en kontrolleret flyveplads underrette«

læses:

»skal, undtagen ved landing på en kontrolleret flyveplads, underrette«.

Side 31, bilaget, afdeling 9, under »SERA.9005«, litra a), nr. 5):

I stedet for:

»når disse områder er dækket af sne, is eller vand«

læses:

»når disse områder er berørt af sne, is eller vand«.

Side 33, bilaget, afdeling 9, under »SERA.9010«, litra b), nr. 15):

I stedet for:

»afhængigt af hvilken højde der er størst, cumulonimbus, hvis skyen er skjult,«

læses:

»afhængigt af hvilken højde der er størst; cumulonimbus; hvor himlen er dækket,«.

Side 33, bilaget, afdeling 9, under »SERA.9010«, litra c), nr. 15):

I stedet for:

»afhængigt af hvilken højde der er størst, cumulonimbus, hvis skyen er skjult,«

læses:

»afhængigt af hvilken højde der er størst; cumulonimbus; hvor himlen er dækket,«.

Side 34, bilaget, afdeling 9, under »SERA.9010«, litra d), nr. 14):

I stedet for:

»afhængigt af hvilken højde der er størst, cumulonimbus, hvis skyen er skjult,«

læses:

»afhængigt af hvilken højde der er størst; cumulonimbus; hvor himlen er dækket,«.

Side 36, bilaget, afdeling 11, under »SERA.11010«, litra b), nr. 1):

I stedet for:

»forsøger«

læses:

»forsøge«.

Side 36, bilaget, afdeling 11, under »SERA.11010«, litra b), nr. 2):

I stedet for:

»forespørger«

læses:

»forespørge«.

Side 36, bilaget, afdeling 11, under »SERA.11010«, litra b), nr. 3):

I stedet for:

»forespørger«

læses:

»forespørge«.

Side 36, bilaget, afdeling 11, under »SERA.11010«, litra b), nr. 4):

I stedet for:

»forsøger«

læses:

»forsøge«.

Side 37, bilaget, afdeling 11, under »SERA.11015«, litra b), nr. 4):

I stedet for:

»vælge mode A«

læses:

»vælge funktionstilstand A«.

Side 40, bilaget, afdeling 12, under »SERA.12010«:

I stedet for:

»andre luftfartøjsoperationer«

læses:

»andre luftfartøjers operationer«.

Side 41, tillæg 1, punkt 1.2.1, litra f):

I stedet for:

»indstilling af transponderen til tilstand A«

læses:

»indstilling af transponderen til funktionstilstand A«.

Side 42, tillæg 1, punkt 3.1.1, tabel AP 1-1, midterste kolonne:

I stedet for:

»Land på denne flyveplads, og kør ind til forpladsen«

læses:

»Land på denne flyveplads, og fortsæt til forpladsen«.

Side 42, tillæg 1, punkt 3.1.1, tabel AP 1-1, højre kolonne:

I stedet for:

»Vend tilbage til dgangsstedet«

læses:

»Vend tilbage til udgangsstedet«.

Side 42, tillæg 1, punkt 3.1.1, figur A1-1:

I stedet for:

»GIV PLADS FOR LANDET LUFTFARTØJ OG FORTSÆT TRAFIKRUNDEN«

læses:

»GIV PLADS FOR ANDRE LUFTFARTØJER OG FORTSÆT I TRAFIKRUNDEN«.

Side 43, tillæg 1, punkt 3.2.3.1:

I stedet for:

»håndvægt med gule diagonaler (figur A1-4)«

læses:

»håndvægt (figur A1-4)«.

Side 54, tillæg 2, punkt 1.1, litra b):

I stedet for:

»En ubemandet friballon, som medfører en nyttelast bestående af to eller flere enheder med en samlet vægt på mere end 4 kg, med mindre en 6 kg«

læses:

»En ubemandet friballon, som medfører en nyttelast bestående af to eller flere enheder med en samlet vægt på 4 kg eller derover, men mindre end 6 kg«.

Side 63, tillæg til BILAGET, ICAO bilag 2, afvigelse A2-02, højre kolonne, nr. 2):

I stedet for:

»skal alle luftfartøjer på en flyveplads' trafikområde så vidt muligt vise lys«

læses:

»skal alle luftfartøjer på en flyveplads' trafikområde så vidt muligt vise lys«.

Side 64, tillæg til BILAGET, ICAO bilag 2, afvigelse A2-06, højre kolonne, litra c) nr. 4):

I stedet for:

»Minima for skydækkehøjde og afstand fra skyer«

læses:

»Minima for skydækkehøjde, sigtbarhed og afstand fra skyer«.

Side 64, tillæg til BILAGET, ICAO bilag 2, afvigelse A2-07, højre kolonne, litra f), nr. 2):

I stedet for:

»eller 150 m (500 ft) over den højeste hindring inden for en radius af 150 m (500 ft) fra luftfartøjet«

læses:

»eller 150 m (500 ft) over den højeste hindring inden for en radius af 150 m (500 ft) fra luftfartøjet «.

Side 65, tillæg til BILAGET, ICAO bilag 11, afvigelse A11-01, højre kolonne:

I stedet for:

»aktuel tid gives mindst til nærmeste halve minut«

læses:

»aktuel tid gives mindst til nærmeste halve minut«.

Side 65, tillæg til BILAGET, ICAO bilag 11, afvigelse A11-03, højre kolonne, litra b), andet afsnit:

I stedet for:

»Dog kan der, når piloten på et luftfartøj anmoder herom, og det godkendes af piloten på det andet luftfartøj, og hvis det foreskrives af den kompetente myndighed, for de tilfælde, der er angivet i litra b) ovenfor i luftrum i klasse D og E, udstedes klareringer for et luftfartøj, hvis det tilvejebringer adskillelse for en specifik del af flyvningen under 3 050 m (10 000 ft) under stigning eller nedstigning om dagen under visuelle vejrforhold.«

læses:

»Dog kan der, når piloten på et luftfartøj anmoder herom, og det godkendes af piloten på det andet luftfartøj, og hvis det foreskrives af den kompetente myndighed, for de tilfælde, der er angivet i litra b) ovenfor i luftrum i klasse D og E, udstedes klareringer for et luftfartøj, til at tilvejebringe egen adskillelse for en specifik del af flyvningen under 3 050 m (10 000 ft) under stigning eller nedstigning om dagen under visuelle vejrforhold

Side 65, tillæg til BILAGET, ICAO bilag 11, afvigelse A11-04, højre kolonne, litra e), nr. 1), iii):

I stedet for:

»SSR-koder, nytildelte kommunikationskanaler, højdeinstruktioner«

læses:

»SSR-koder, nytildelte kommunikationskanaler, højdeinstruktioner«.

Side 65, tillæg til BILAGET, ICAO bilag 11, afvigelse A11-05, højre kolonne, nr. 2):

I stedet for:

»herunder betingede klareringer og kørselsinstruktioner,«

læses:

»herunder betingede klareringer og kørselsinstruktioner,«.

Side 66, tillæg til BILAGET, ICAO bilag 11, afvigelse A11-06, højre kolonne, litra b) nr. 1):

I stedet for:

»1)

kun i løbet af dagen, medmindre andet tillades af den kompetente myndighed«

læses:

»1)

kun om dagen, medmindre andet tillades af den kompetente myndighed«.


31.5.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 145/s3


MEDDELELSE TIL LÆSERNE

Rådets forordning (EU) nr. 216/2013 af 7. marts 2013 om elektronisk offentliggørelse af Den Europæiske Unions Tidende

Fra den 1. juli 2013 anses kun den elektroniske udgave af EU-Tidende for autentisk og retsgyldig, jf. Rådets forordning (EU) nr. 216/2013 af 7. marts 2013 om elektronisk offentliggørelse af Den Europæiske Unions Tidende (EUT L 69 af 13.3.2013, s. 1).

Hvis det på grund af uforudsete og ekstraordinære omstændigheder ikke er muligt at offentliggøre den elektroniske udgave af EU-Tidende, anses den trykte udgave for autentisk og retsgyldig, jf. vilkår og betingelser i forordning (EU) nr. 216/2013, artikel 3.