15.5.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 131/1

(1)

Kommissionen indførte ved forordning (EU) nr. 1072/2012 (2) (»forordningen om midlertidig told«) en midlertidig antidumpingtold på importen af bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«).

(2)

Proceduren blev indledt som følge af en klage, der blev indgivet den 16. februar 2012 (3) på vegne af EU-producenter (»klagerne«), der tegner sig for mere end 30 % af den samlede produktion i Unionen af bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale.

(3)

Som anført i betragtning 22 i forordningen om midlertidig told omfattede undersøgelsen af dumping og skade perioden fra 1. januar 2011 til 31. december 2011 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2008 til udgangen af UP (»den betragtede periode«).

(4)

Efter fremlæggelse af de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for beslutningen om at indføre midlertidig antidumpingtold (»fremlæggelse af de foreløbige konklusioner«), indgav adskillige interesserede parter skriftlige indlæg for at tilkendegive deres synspunkter vedrørende de foreløbige konklusioner. Parter, der anmodede herom, fik lejlighed til at blive hørt. To importører og en eksporterende producent anmodede om og blev indrømmet en høring under overværelse af høringskonsulenten fra Generaldirektoratet for Handel.

(5)

Kommissionen fortsatte med at indhente og efterprøve alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at træffe endelig afgørelse i sagen. Der blev taget stilling til de mundtlige og skriftlige bemærkninger fra parterne, og de foreløbige konklusioner blev, hvor det var relevant, ændret i overensstemmelse hermed.

(6)

Desuden blev der, som forklaret i betragtning 55, gennemført et kontrolbesøg hos en thailandsk producent med det formål at undersøge, om Thailand egner sig som et passende referenceland.

(7)

Efterfølgende blev alle parter underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for, at det påtænktes at anbefale indførelsen af en endelig antidumpingtold på importen af bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale med oprindelse i Kina og den endelige opkrævning af de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig told (»endelig fremlæggelse af oplysninger«). Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til denne endelige fremlæggelse af oplysninger. Handelskammeret CCCLA (»The Chinese Chamber of Commerce for Import and Export of Light Industrial Products and Arts-craft«) og en gruppe importører anmodede om høringer med deltagelse af høringskonsulenten for Generaldirektoratet for Handel.

(8)

De interesserede parters bemærkninger blev overvejet og, hvor det var relevant, taget i betragtning.

(9)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger gjorde en række interesserede parter indsigelse mod stikprøven af de eksporterende producenter fra Kina med henvisning til, at stikprøven ikke er repræsentativ, da den kun er baseret på den største eksporterede mængde og dermed ikke tog hensyn til andre faktorer, som karakteriserede mangfoldigheden og fragmenteringen af den keramiske industri i Kina.

(10)

Det følger af artikel 17, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1225/2009 (»grundforordningen«), at udvælgelsen af de virksomheder, der skal indgå i stikprøven, kan begrænses til den største repræsentative mængde eksport, der med rimelighed kan undersøges inden for den tid, der er til rådighed. Med hensyn til fragmenteringen af industrien var det opfattelsen, at en udvælgelse baseret på eksportmængderne ville sikre en repræsentativ mængde, der kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. I den forbindelse bør det dog bemærkes, at de udvalgte virksomheder befinder sig i tre forskellige regioner i Kina og har en betydelig produktion af den pågældende vare af forskellige former for keramisk materiale, dvs. porcelæn og stentøj samt en produktion af mange forskellige varetyper. Denne påstand kan derfor ikke godtages.

(11)

Én eksporterende producent hævdede, at anvendelsen af forskellige metoder til stikprøveudtagning for EU-erhvervsgrenen og importørerne sammenlignet med stikprøveudtagningen af eksporterende producenter udgør forskelsbehandling, og at der burde have været anvendt de samme kriterier. Anvendelsen af forskellige metoder udgør forskelsbehandling af de eksporterende producenter og overtræder princippet om lige behandling.

(12)

Udtagningen af en stikprøve af eksporterende producenter skal kun anvendes til at undersøge, om der findes dumping af den pågældende vare fra Kina. I den forbindelse er det vigtigt at omfatte en maksimal importmængde af den pågældende vare i undersøgelsesperioden. På den anden side blev stikprøven af EU-producenter udvalgt for at fastsætte, om EU-erhvervsgrenen havde lidt væsentlig skade ud fra flere forskellige indikatorer. For så vidt angår importører, er de indsamlede oplysninger anvendt i vurderingen af Unionens interesse. Deraf følger, at for importører og EU-producenter er det vigtigt at indsamle oplysninger fra en række virksomheder, der f.eks. er aktive inden for forskellige varesegmenter. Da den bagvedliggende begrundelse for udvælgelsen af virksomheder, der skal indgå i stikprøverne, er forskellig fra EU-producenterne og importørerne på den ene side og de eksporterende producenter på den anden side, er de ikke i samme situation. Derfor kræver hverken princippet om ikke-diskriminering eller princippet om lige behandling, at der anvendes en identisk metode til udvælgelsen af de respektive stikprøver. Heraf følger, at denne påstand er helt udokumenteret og derfor må afvises.

(13)

Endvidere opretholdt en eksporterende producent sin anmodning som omhandlet i betragtning 8 i forordningen om midlertidig told om, at den pågældende burde være blevet medtaget i stikprøven. Virksomheden har imidlertid ikke fremsat nye argumenter, der kunne berettige til, at den medtages i stikprøven. Derfor bekræftes konklusionerne i betragtning 9 i forordningen om midlertidig told under hensyntagen til konklusionerne i betragtning 10.

(14)

Den samme eksporterende producent, der ikke indgik i stikprøven, hævdede, at den ikke havde fået tilstrækkelig tid til at indsende sine bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger, og at fremlæggelsen desuden var mangelfuld, da der ikke blev fremlagt oplysninger om f.eks. reguleringer, salgspriser, justeringer osv. Retten til forsvar var således ikke respekteret.

(15)

I henhold til grundforordningens artikel 20, stk. 5, bør en interesseret part få en tidsperiode på mindst 10 dage til at indsende bemærkninger om den endelige fremlæggelse af oplysninger. Den pågældende eksporterende producent fik besked om den endelige fremlæggelse af oplysninger pr. e-mail den 25. februar 2013 og fik indtil den 8. marts 2013, dvs. 11 dage, til at indsende bemærkninger. Dokumentet om fremlæggelsen blev i øvrigt også fremsendt pr. anbefalet brev den efterfølgende dag. Det følger heraf, at den berørte part fik tilstrækkelig tid til at indsende bemærkninger, og derfor afvises denne påstand. I den forbindelse skal det også bemærkes, at partens bemærkninger blev afgivet inden for den fastsatte frist, og at der ikke blev anmodet om en forlængelse af fristen. Endvidere fremlagde Kommissionen alle væsentlige kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for, at det påtænktes at indføre endelige foranstaltninger under hensyntagen til forpligtelsen om at beskytte fortrolige oplysninger. Nærmere bestemt er det i henhold til retten til forsvar ikke nødvendigt, at virksomhedsspecifikke salgstal eller reguleringer i forbindelse med virksomhederne i stikprøven, som er anvendt til fastsættelsen af individuelle dumpingmargener, skal meddeles en part, for hvilken der ikke er beregnet en individuel margen.

(16)

Heraf følger, at påstanden var ubegrundet med hensyn til, at retten til forsvar ikke var overholdt, og den må derfor afvises.

(17)

Som anført i betragtning 24 og betragtning 56-57 i forordningen om midlertidig told er den pågældende vare som foreløbigt defineret bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale, ekskl. keramiske knive, med oprindelse i Kina (»den pågældende vare«), i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 6911 10 00, ex 6912 00 10, ex 6912 00 30, ex 6912 00 50 og ex 6912 00 90.

(18)

Efter fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner anfægtede ingen af parterne, at keramiske (køkken) knive var grundlæggende forskellige fra andre former for bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale i kraft af fysiske egenskaber, produktionsprocesser og endelige anvendelsesformål. Alle parternes bemærkninger er blevet analyseret, og kravet om at udelukke keramiske knive fra varedækningen i forbindelse med denne undersøgelse godkendes endeligt.

(19)

Efter offentliggørelsen af de midlertidige foranstaltninger hævdede flere parter, at visse keramiske møller til krydderier og peber og deres kværne af keramisk materiale bør udelukkes fra varedækningen.

(20)

I denne påstand hævdes det, at sådanne møller og andre typer bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale ikke kunne betragtes som én og samme vare som følge af deres særlige egenskaber. I disse møller er der anvendt et keramisk materiale hovedsageligt aluminiumoxid til formalingspladen, som ikke anvendes ved traditionelt bordservice som kopper og tallerkener, der brændes ved højere temperatur. De kan kun i begrænset omfang erstattes med hovedkategorierne af den undersøgte vare. Det vil også gælde for den keramiske kværn uden beholder, som normalt er henhørende under ovennævnte koder.

(21)

Det fremgik af undersøgelsen, at det keramiske element i disse kværne normalt udgør en lille del af møllen. Undersøgelsen har desuden vist, at møller med en keramisk formalingsplade, herunder deres keramiske kværne, ikke havde samme grundlæggende fysiske egenskaber og grundlæggende anvendelsesformål som bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale. Form, styrke og udformning i forbindelse med de keramiske kværne er forskellige fra bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale.

(22)

Nogle parter gjorde gældende, at de pågældende møller bør udelukkes fra varedækningen ud fra det grundlag, at de har de samme fysiske egenskaber, industridesign og endelige anvendelsesformål som møller med kværne af metal, og at de, hvis de indgår i bestemte sæt af møller, normalt tariferes under position 8210. De hævdede også, at de keramiske dele i disse tilfælde generelt udgør indtil 2 % af varens værdi. Ikke desto mindre kunne der i undersøgelsen ikke tages højde for disse argumenter i betragtning af de talrige klassifikationsmuligheder for møller og sæt af møller med hensyn til at fastslå, om keramiske møller bør udelukkes fra varedækningen i undersøgelsen.

(23)

En række parter underbyggede deres påstand om, at de pågældende møller bør udelukkes fra varedækningen ud fra det grundlag, at det ville være nødvendigt at anvende keramiske formalingsplader frem for metal i visse kværne, nemlig saltkværne, da salt fører til korrosion af metalkværnene. Imidlertid fremgik det af undersøgelsen at saltkværne ikke nødvendigvis anvender en keramisk kværn.

(24)

Ud fra overvejelserne i betragtningerne ovenfor blev det konkluderet i undersøgelsen, at møller til krydderier og peber med keramisk kværn er grundlæggende forskellige fra andre former for bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale som følge af forskelle i grundlæggende fysiske egenskaber og anvendelsesformål i forbindelse med det keramiske materiale, der anvendes til de kværnende dele. Påstanden om, at de, inklusive deres selvstændige keramiske kværne og dele dertil, bør udelukkes fra varedækningen i denne undersøgelse, godkendes derfor.

(25)

Efter offentliggørelsen af de midlertidige foranstaltninger hævdede nogle parter, at keramiske knivslibere bør udelukkes fra varedækningen som følge af forskelle i produktionsprocesser, endelige anvendelsesformål og den omstændighed, at disse dele ikke er beregnet på at opbevare fødevarer som følge af deres specifikke design og fysiske egenskaber. Undersøgelsen bekræftede disse punkter. Påstanden om at udelukke dem fra varedækningen i denne undersøgelse godkendes derfor.

(26)

I samme forbindelse blev det også undersøgt, om keramiske skrællere burde udelukkes fra varedækningen. Undersøgelsen viste faktisk, at keramiske skrællere er grundlæggende forskellige fra andre typer bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale som følge af forskelle i design og fysiske egenskaber (form og styrke) i forbindelse med det keramiske materiale, der anvendes til kværnen, produktionsprocesser og de endelige anvendelsesformål. Keramiske skrællere bør derfor også udelukkes fra varedækningen i denne undersøgelse.

(27)

Efter offentliggørelsen af de midlertidige foranstaltninger hævdede en part desuden, at pizzasten af cordiritkeramik bør udelukkes fra varedækningen som følge af deres forskelle i fysiske egenskaber (form og styrke), industridesign og anvendelsesformål. Cordiritkeramik er en form for magnesiumaluminiumsilikat med særlige egenskaber, dvs. en fremragende temperatursvingningsmodstand. Undersøgelsen viste, at pizzasten fremstillet af cordiritkeramik har samme fysiske egenskaber (form og hårdhed), industridesign og anvendelsesformål som mursten til fyr eller ovne. Følgelig er de forskellige fra andet bordservice og andre køkkenartikler af keramisk materiale. Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremhævede klagerne ligheden mellem pizzasten af cordiritkeramik sammenlignet med andre varer, der var omfattet af proceduren. De kunne imidlertid ikke påvise, at pizzasten af cordiritkeramik havde de samme grundlæggende fysiske egenskaber og endelige anvendelsesformål. Påstanden om at udelukke dem fra varedækningen i denne undersøgelse godkendes derfor.

(28)

Efter offentliggørelsen af de midlertidige foranstaltninger hævdede en nederlandsk sammenslutning, at bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale, der skal anvendes som reklameprodukter, bør udelukkes fra varedækningen, da de ikke sælges med henblik på anvendelse som bordservice og køkkenartikler, at de er et vigtigt økonomisk incitament for detailsektoren, at de er højt værdsatte af forbrugerne, og at kun producenter i Kina kan tilbyde de mængder, der er nødvendige inden for en kort periode. Kravet om at udelukke bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale, der skal anvendes som reklameprodukter, fra varedækningen, kan imidlertid ikke efterkommes, da deres fysiske egenskaber, produktionsprocesser og endelige anvendelsesformål er de samme som for andre former for bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale.

(29)

Efter offentliggørelsen af de midlertidige foranstaltninger og igen efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede en tysk importør og grossist og en kinesisk samarbejdsvillig eksporterende producent, at stentøjsprodukter med en særlig belægning, der er beregnet til termotryk, hvor denne belægning kan fjernes ved mekanisk »gnidning«, bør udelukkes fra varedækningen, da de er halvfabrikata, på hvilke der udføres fotobearbejdning i Unionen via særlige kanaler, da de opfattes anderledes af forbrugerne, da belægningen til termotryk overstiger værdien af den keramiske vare uden belægning, og da der ikke findes EU-producenter for denne varetype. Det fremgik af undersøgelsen, at varen tilsyneladende er identisk med andet bordservice uden termotryk, og at det således er vanskeligt eller umuligt at kende forskel. Det fremgik desuden af undersøgelsen, at disse varer normalt har samme endelige anvendelsesformål som andet bordservice af keramik. Den viste også, at flere EU-producenter rent faktisk fremstiller disse varer, og at varer fremstillet i Unionen og importerede varer konkurrerer direkte. Ud fra ovenstående afvises kravet om at udelukke stentøj med særlig belægning af den art, der er beregnet til termotryk.

(30)

Efter offentliggørelsen af de midlertidige foranstaltninger og igen efter den endelige fremlæggelse af oplysninger hævdede den importør, som krævede udelukkelsen af underglaseret figurativt håndmalet bordservice fra varedækningen, at Kommissionens foreløbige analyse i den forbindelse var mangelfuld, da den ikke tog hensyn til eksistensen af markedssegmenter, kvalitetsforskellene mellem de forskellige former for bordservice, den luksusprægede og mere skrøbelige art, som kendetegner underglaseret figurativt håndmalet bordservice, og den begrænsede udskiftelighed som følge af den dermed forbundne forbrugeropfattelse. Det påstås også, at underglaseret figurativt håndmalet bordservice også kan anvendes til dekoration.

(31)

Med hensyn til påstandene om forskelle i kvalitet mellem de forskellige former for bordservice og den luksusprægede og mere skrøbelige art, som underglaseret figurativt håndmalet bordservice udgør, er disse karakteristika ikke specifikke for underglaseret figurativt håndmalet bordservice. Desuden fremkom der ikke noget nyt argument med hensyn til den begrænsede udskiftelighed som følge af den dermed forbundne forbrugeropfattelse, der kan ændre konklusionen i betragtning 45 i forordningen om midlertidig told om det forhold, at den gennemsnitlige forbruger ikke skelner mellem underglaseret figurativt håndmalet bordservice og andre former for keramisk bordservice. Endelig havde Kommissionen analyseret eksistensen af markedssegmenter i betragtning 157-158 i forordningen om midlertidig told. Disse argumenter kunne derfor ikke ændre ved konklusionerne i betragtning 45 i forordningen om midlertidig told.

(32)

Påstanden i betragtning 50 i forordningen om midlertidig told blev yderligere uddybet efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger. Disse påstande blev gentaget efter den endelige fremlæggelse af oplysninger. Importøren med produktion i Kina hævdede, at køkkenartikler/bordservice, som er helt glaseret og/eller belagt med emalje på 100 % af varernes overflade med undtagelse af bunden eller en del heraf, og hvor 100 % af den glaserede/emaljerede overflade er farvet med en ikke-hvid farve, bør udelukkes fra varedækningen. Påstanden blev behørigt analyseret, og det fremgik af undersøgelsen, at de fysiske egenskaber, produktionsprocesserne og de endelige anvendelsesformål for disse varer er de samme som for andre glaserede og/eller emaljerede varer inden for keramisk bordservice og køkkenartikler. Derfor afvises påstanden definitivt.

(33)

CCCLA insisterede på, at fint benporcelæn burde udelukkes fra varedækningen i undersøgelsen, da det er en skrøbelig luksuspræget vare med en lav mekanisk styrke, og handelskammeret bestred også, at det er modstandsdygtigt over for at blive skåret. Det skal dog bemærkes, at CCCLA selv tidligere havde gjort gældende, at fint benporcelæn havde en stor mekanisk styrke, og at det var modstandsdygtigt over for at blive skåret. Disse modsigende erklæringer underminerede klart CCCLA's påstande. Under alle omstændigheder ændrer de fremsatte argumenter ikke ved de konklusioner, der er gengivet i sammenfattet form i betragtning 28 i forordningen om midlertidig told. Kravet om, at fint benporcelæn skulle udelukkes fra varedækningen afvises således definitivt.

(34)

Den samme part gentog, at jernporcelæn bør udelukkes fra varedækningen i undersøgelsen. Den hævdede, at erklæringen om, at varen ikke havde omstridte egenskaber, var usand, at jernporcelæn var meget robust på grund af et aluminiumindhold i leret på mere end 24 %, og den udtrykte tvivl om, at der i Unionen ville være produktionskapacitet til denne vare. Imidlertid er de forskellige indlæg om jernporcelæn modsigende, f.eks. med hensyn til råmaterialeandelen og indholdet af aluminiumspulver. Endvidere blev det ikke anfægtet, at jernporcelæn også blev fremstillet i Unionen, og at producenterne i Kina fremstillede jernporcelæn, som var i direkte konkurrence med jernporcelæn fremstillet i Unionen såvel som med andre varer, der er omfattet af undersøgelsen. Påstanden om, at jernporcelæn bør udelukkes, afvises således definitivt.

(35)

Alle former for bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale kan anses for at være forskellige former af samme vare. Derfor anses påstanden, som blev fremsat efter den foreløbige og den endelige fremlæggelse af oplysninger, om at undersøgelsen omfatter en lang række af de samme varer, og at det følgelig vil være nødvendigt at udføre særskilte analyser af repræsentativitet, dumping, skade, årsagssammenhæng og EU-interesse for hvert enkelt varesegment, for at være ubegrundet. En part, der hævdede, at varedækningen var for bred, fremkom med en sammenligning af varer med forskellige dekorationsgrader, men partens erklæringer om endeligt anvendelsesformål (til haven og til børn i ét tilfælde, til dekoration i et andet tilfælde) er omstridte, da der ikke findes en klar sondring, og erklæringen kan snarere ses som en bekræftelse af argumentet i betragtning 55 i forordningen om midlertidig told. Det bør også bemærkes, at en importør med produktion i Kina gjorde gældende, at over 99 % af varerne inden for bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale, der blev solgt i Unionen, hovedsageligt eller udelukkende var hvide. Nogle parter anfægtede betragtning 58 i forordningen om midlertidig told med henvisning til, at inden for undersøgelsens ramme udførte institutionerne ingen test af, om visse varer var egnet til fri handel i Unionen. Dette forhold kunne derfor imidlertid ikke ændre ved konklusionen i betragtning 63 i forordningen om midlertidig told.

(36)

På baggrund af ovenstående fastlægges varedækningen endeligt som bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale, med undtagelse af keramiske knive, keramiske møller til krydderier og peber og deres kværne af keramisk materiale, keramiske skrællere, keramiske knivslibere, pizzasten af cordiritkeramik af den art, der anvendes til fremstilling af pizza eller brød, som i øjeblikket tariferes under KN-kode 6911 10 00, ex 6912 00 10, ex 6912 00 30, ex 6912 00 50 og ex 6912 00 90, med oprindelse i Kina.

(37)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger til den pågældende vare og samme vare, bekræftes alle andre afgørelser i betragtning 24 til 63 i forordningen om midlertidig told hermed.

(38)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede en eksporterende producent, en EU-producent og en importør, at fastsættelsen af markedsøkonomisk behandling skete for sent, dvs. efter den tre måneders periode, der er omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), og at undersøgelsen derfor bør afsluttes uden indførelse af antidumpingforanstaltninger. Denne påstand i forbindelse med fastsættelsen af markedsøkonomisk behandling var allerede blevet fremsat på det foreløbige stadie og var blevet afvist af Kommissionen i betragtning 72 og 73 i forordningen om midlertidig told. Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremsatte yderligere fem eksporterende producenter en lignende påstand. De underbyggede deres påstand med EU-Domstolens dom i sagerne Brosmann og Aokan Shoes (4).

(39)

Først skal der mindes om, at sagerne Brosmann og Aokang Shoes ikke er relevante for vurderingen af lovformeligheden af en analyse af markedsøkonomisk behandling i denne undersøgelse, da disse sager i modsætning til denne undersøgelse vedrører situationer, hvor der slet ikke blev udført vurderinger af markedsøkonomisk behandling.

(40)

Desuden er sagerne Brosmann og Aokan Shoes ikke relevante for vurderingen af lovformeligheden i forbindelse med denne undersøgelse, da grundforordningen i mellemtiden var blevet ændret (5). Grundforordningens artikel 2, stk. 7, som ændret fastsætter, at Kommissionen kun foretager fastsættelser af markedsøkonomisk behandling for de virksomheder, der indgik i stikprøven, jf. grundforordningens artikel 17, og at en sådan fastsættelse normalt sker senest syv måneder efter, men under alle omstændigheder ikke senere end otte måneder efter, undersøgelsens iværksættelse; det gælder for alle nye og igangværende undersøgelse fra den 15. december 2012, inklusive denne undersøgelse.

(41)

Under alle omstændigheder skal fortolkningen af retspraksis opretholdes med hensyn til, at der ikke automatisk var en overtrædelse af retten til en fastsættelse af markedsøkonomisk behandling til trods for det forhold, at fristen på tre måneder ikke var overholdt. Derfor opretholdes konklusionen i betragtning 73 i forordningen om midlertidig told..

(42)

Som følge af det store antal anmodninger om markedsøkonomisk behandling og det daværende behov for at udføre en lang række kontrolbesøg for at undersøge disse anmodninger, fandt fastsættelsen af markedsøkonomisk behandling ikke sted inden for syv måneder. Fastsættelserne fandt derimod sted inden for otte måneder efter indledningen som krævet i grundforordningen, som ændret ved forordning (EU) nr. 1168/2012. Påstanden om, at enhver ret i den forbindelse blev fjernet med tilbagevirkende kraft, er ikke berettiget som forklaret ovenfor.

(43)

På baggrund af ovennævnte afvises påstanden om, at antidumpingundersøgelsen som følge af en manglende fastsættelse af markedsøkonomisk behandling burde afsluttes inden for tre måneder uden indførelse af antidumpingforanstaltninger.

(44)

Desuden hævdede en eksporterende producent, der ikke indgik i stikprøven, og som ikke kunne godtgøre, at den pågældende havde ét klart sæt grundlæggende regnskaber, der revideres uafhængigt i overensstemmelse med internationale regnskabsstandarder, og hvis anmodning om markedsøkonomisk behandling således var blevet afvist, at de påståede eventuelle regnskabsmæssige fejl, som var årsag til afvisningen af anmodningen, ikke var væsentlige, og at beslutningen om at afvise markedsøkonomisk behandling derfor var uforholdsmæssig og overtrådte proportionalitetsprincippet. Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger opretholdt denne eksporterende producent sin påstand, men fremsatte ikke nye argumenter.

(45)

Argumenterne om, hvorvidt regnskaberne var et alvorligt problem, er hovedsageligt identiske med de argumenter, der blev fremsat i undersøgelsen om markedsøkonomisk behandling, og som blev afvist af Kommissionen inden fastsættelsen af den markedsøkonomiske behandling. Ikke desto mindre bør det erindres, for så vidt angår påstanden om, at afvisningen af markedsøkonomisk behandling er en overtrædelse af proportionalitetsprincippet, at kriterierne for markedsøkonomisk behandling i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), er kumulative, og, medmindre de opfyldes, kan der ikke bevilges markedsøkonomisk behandling i henhold til lovgivningen. Desuden var Kommissionens eneste mulighed at afvise anmodningen om markedsøkonomisk behandling, da bevisbyrden påligger den virksomhed, der anmoder om markedsøkonomisk behandling, og virksomheden kunne ikke godtgøre, at den havde ét klart sæt regnskaber. Derfor kan beslutningen om at afvise anmodningen om markedsøkonomisk behandling ikke betragtes som en overtrædelse af proportionalitetsprincippet. Under alle omstændigheder begrænses en fastsættelse af markedsøkonomisk behandling til de parter, der indgår i stikprøven, når Kommissionen har begrænset sin undersøgelse ved brug af stikprøveudtagning, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra d), som ændret ved forordning (EU) nr. 1168/2012 (6).

(46)

Der mindes om, at selv om 16 eksporterende producenter anmodede om individuel behandling, var den kun anmodningerne fra de stikprøveudvalgte virksomheder, som blev undersøgt i henhold til grundforordningens artikel 9, stk. 6, og som efterfølgende blev godkendt. Af de resterende elleve eksporterende producenter anmodede syv om en individuel undersøgelse.

(47)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 5, og artikel 9, stk. 6, anvendes den individuelle told på importen fra enhver eksportør eller producent, som bevilges individuel undersøgelse, som anført i grundforordningens artikel 17, stk. 3. I overensstemmelse hermed kunne de fire virksomheder, som anmodede om individuel behandling frem for individuel undersøgelse, ikke bevilges en individuel told.

(48)

En eksporterende producent hævdede, at den havde forelagt alle de nødvendige oplysninger inden for de anførte frister og burde derfor have fået sin anmodning om individuel behandling undersøgt og fået bevilget en individuel margen i henhold til EU-Domstolens dom i Brosmann-sagen (7).

(49)

Denne påstand kan ikke godkendes. Da den pågældende virksomhed ikke var omfattet af stikprøven, kunne dens anmodning om individuel behandling kun evalueres i forbindelse med en individuel undersøgelse, hvis en sådan ville blive udført i henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 3.

(50)

Da der ikke er fremsat yderligere bemærkninger til individuel behandling, bekræftes betragtning 79-81 i forordningen om midlertidig told hermed.

(51)

Syv eksporterende producenter, som omfattede ti juridiske enheder, havde indgivet anmodninger om individuel undersøgelse, jf. grundforordningens artikel 17, stk. 3. Som forklaret i betragtning 82 og 83 i forordningen om midlertidig told, var der ikke truffet afgørelser om disse anmodninger under undersøgelsen af de midlertidige foranstaltninger.

(52)

Den 21. december 2012 blev de eksporterende producenter underrettet om, at deres anmodninger om individuel undersøgelse ikke kunne godkendes, da de ville blive urimeligt byrdefulde og ville forhindre en rettidig afslutning af undersøgelsen.

(53)

En eksporterende producent hævdede, at en individuel undersøgelse jf. grundforordningens artikel 17, stk. 3, er en vedtægtsmæssig ret, og at Kommissionens afslag om at foretage en individuel undersøgelse er uberettiget, da hverken antallet af virksomheder eller den nødvendige undersøgelse ville være urimelig byrdefuld i lyset af Kommissionens ressourcer eller ville forhindre en rettidig afslutning af undersøgelsen. Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger blev denne påstand gentaget, men der blev ikke fremsat yderligere argumenter.

(54)

Beslutningen om, hvorvidt individuelle undersøgelser godkendes, træffes fra sag til sag under hensyntagen til antallet af anmodninger, der indsendes, og den tid, der er til rådighed til evaluering af disse anmodninger. I dette tilfælde bør det erindres, at Kommissionen var retligt forpligtet til at udføre undersøgelser af markedsøkonomisk behandling hos 16 juridiske enheder i Kina, inklusive virksomheder, der ikke indgik i stikprøven. I betragtning af de tidsmæssige begrænsninger, der var pålagt gennem de retlige proceduremæssige frister, kunne der derfor ikke udføres individuelle undersøgelser inden de foreløbige konklusioner. På baggrund af den begrænsede tid, der var til rådighed, og under hensyntagen til antallet af indsendte anmodninger og de begrænsede ressourcer, som Kommissionens tjenestegrene med ansvar for antidumpingundersøgelser rådede over, blev det konkluderet, at det ville være urimeligt byrdefuldt at udføre individuelle undersøgelser i denne sag.

(55)

Efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger blev valget af et passende referenceland yderligere undersøgt. I den forbindelse blev der udført et kontrolbesøg i lokalerne hos den thailandske eksporterende producent, der havde indsendt en spørgeskemabesvarelse, som anført i betragtning 87 i forordningen om midlertidig told. Efter at have undersøgt og efterprøvet de modtagne oplysninger fra den samarbejdsvillige producent i Thailand blev det dog konkluderet, at den thailandske producent ikke kunne forelægge data i tilstrækkeligt detaljeret form om de varetyper, som var blevet solgt på hjemmemarkedet. Det var derfor opfattelsen, at Brasilien burde anses for at være det bedst egnede referenceland.

(56)

Ikke desto mindre underbyggede oplysningerne fra Thailand nogle af de konklusioner, der blev truffet i Brasilien, især prisforskellens omfang mellem mærkevarer og ikke mærkevarer (jf. betragtning 91).

(57)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gav en industrisammenslutning sig til kende og anfægtede valget af Brasilien som et egnet referenceland. Den fremførte hovedsageligt, at den eneste grund til at vælge Brasilien tilsyneladende var, at der ikke var andre egnede lande. Denne påstand kan ikke godtages. Det fremgår klart af betragtning 84-88 i forordningen om midlertidige told, at Brasilien blev anset for at være et egnet referenceland på baggrund af den faktiske situation på hjemmemarkedet. Det forhold, at Kommissionen efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger fortsatte med at undersøge andre potentielle referencelande, fører ikke til den konklusion, at Brasilien ikke var et egnet valg.

(58)

I lyset af ovennævnte og da der mangler yderligere indholdsmæssige bemærkninger om valget af Brasilien som egnet referenceland, bekræftes betragtningerne 84-88 i forordningen om midlertidig told.

(59)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede en række interesserede parter, at fastsættelsen af den normale værdi var fejlagtig, da den tilsyneladende ikke blev fastsat for salget af samme varer i Brasilien og derfor førte til forvredne og uretfærdige resultater, især for varer af stentøj og andre varetyper, der ikke var blevet fremstillet og solgt i referencelandet. Nogle eksporterende producenter fremførte også, at metoden til fastsættelse af den beregnede normale værdi, som omhandlet i betragtning 94 i forordningen om midlertidig told, ikke var blevet korrekt fremlagt.

(60)

Det fremgår af de bemærkninger, der blev modtaget efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger, at den metode, der blev anvendt til at fastlægge den normale værdi, ikke var helt åbenlys for nogle af de interesserede parter. For at imødekomme disse bemærkninger forklares det yderligere, at metoden til fastsættelse af den normale værdi var følgende.

(61)

Eftersom alle anmodninger om markedsøkonomisk behandling blev afvist, blev den normale værdi for alle kinesiske eksporterende producenter i stikprøven fastsat på grundlag af oplysninger fra producenten i referencelandet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a).

(62)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 2, undersøgte Kommissionen først, om salget af samme vare til uafhængige kunder i Brasilien var repræsentativt. Det konstateredes, at den brasilianske samarbejdsvillige producents hjemmemarkedssalg af samme vare var repræsentativt sammenlignet med den pågældende vare, der blev eksporteret til Unionen af de eksporterende producenter i stikprøven. I denne forbindelse mindes der om, at jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4, forstås der i denne forordning ved »samme vare« en vare, som er identisk med, dvs. i enhver henseende mage til den omhandlede vare, eller, hvis en sådan vare ikke findes, en anden vare, der – om end den ikke i enhver henseende er mage til – har karakteristika, som ligger tæt op ad den pågældende vares karakteristika.

(63)

Kommissionen undersøgte dernæst, om dette salg kunne anses for at have fundet sted i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4. Det blev gjort ved at fastsætte andelen af det rentable salg til uafhængige kunder. Salgstransaktionerne blev anset for at være fortjenstgivende, når enhedsprisen svarede til eller lå over produktionsomkostningerne. Den samarbejdsvillige brasilianske producents produktionsomkostninger blev derfor fastlagt.

(64)

Denne undersøgelse viste, at for alle varetyper lå mere end 80 % af salget på hjemmemarkedet over produktionsomkostningerne, og den vejede gennemsnitlige salgspris på alle typer var lig med eller lå over enhedsproduktionsomkostningerne.

(65)

I overensstemmelse hermed blev den normale værdi beregnet som det vejede gennemsnit af den faktiske hjemmemarkedspris for alt salg, uanset om dette salg var rentabelt. Heraf følger, at der ikke er blevet beregnet en normal værdi for ikke rentabelt salg i modsætning til det i betragtning 94 i forordningen om midlertidig told anførte.

(66)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende eksportpriser, bekræftes betragtning 95 i forordningen om midlertidig told.

(67)

Efter den foreløbige fremlæggelse af oplysninger hævdede en række interesserede parter, at den metode, der var blevet anvendt til sammenligningen af den normale værdi og eksportprisen, generelt var fejlagtig, da den ikke sammenligner samme varer, og at det grundlag, på hvilket der blev foretaget justeringer, ikke var tilstrækkeligt forklaret. Nærmere bestemt hævdede en eksporterende producent, at for stentøjsvarer, som ikke var blevet fremstillet og solgt af producenten i referencelandet, burde Kommissionen have sammenlignet eksportprisen med hjemmemarkedsprisen for fajancevarer behørigt justeret frem for at beregne en normal værdi. Desuden indvendte en række eksporterende producenter, at for flere andre varetyper, som blev fremstillet og solgt af de eksporterende producenter, har en sammenligning mellem eksportprisen og en gennemsnitlig pris pr. kg for en generisk varetype solgt i Brasilien, som kun var baseret på den anvendte type keramisk materiale, uvægerligt ført til en sammenligning af varer, som ikke er de samme, og dermed til et fejlagtigt resultat. Desuden hævdede en eksporterende producent, at justeringen med hensyn til mærker, jf. artikel 2, stk. 10, litra k), var undervurderet, mens en anden eksporterende producent hævdede, at omfanget af denne justering ikke var baseret på pålidelige eller dokumenterede oplysninger og derfor ikke er berettiget. Den samme eksporterende producent fremførte også, at eksportpriserne burde justeres for forskelle i mængder solgt i forskellige handelsled. Endelig hævdede en række interesserede parter, at den metode, der var blevet anvendt til justeringer for forskelle i fysiske egenskaber, ikke er velbegrundet, og at det er uklart, hvilke oplysninger der blev anvendt som grundlag for disse justeringer.

(68)

På baggrund af de indkomne bemærkninger er den metode, der er blevet anvendt til prissammenligningen og justeringerne i forbindelse med prissammenligneligheden, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10, blevet revideret. Nærmere bestemt blev sammenligningen foretaget for varer, der på det foreløbige stadie var blevet sammenlignet ud fra den gennemsnitlige pris pr. kg for en generisk vare, der udelukkende var baseret på det anvendte keramiske materiale, med den vare, der lignede mest (jf. betragtning 77), hvilket gjorde det muligt at foretage en mere nøjagtig og retfærdig prissammenligning.

(69)

Den normale værdi og eksportprisen blev sammenlignet på grundlag af priserne ab fabrik. Dumpingmargenerne blev fastlagt ved at sammenligne den individuelle eksportpris ab fabrik hos eksportørerne i stikprøven med referenceproducentens salgspriser for samme varer på hjemmemarkedet. Imidlertid vedrørte nogle eksporttransaktioner atypiske varetyper, som servietringe, knivstole eller skånere til sætte en tekande på, hvor det ikke var muligt at sikre en retfærdig sammenligning. Under hensyntagen til disse transaktioners ubetydelighed, idet de i alt tegnede sig for mindre end 0,5 % af eksportmængden, blev de derfor udelukket.

(70)

For at sikre en retfærdig sammenligning af den normale værdi og eksportprisen blev der i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, justeret for forskelle, som påvirkede prisen og prissammenligneligheden. Der blev foretaget passende justeringer for forskelle i fysiske egenskaber, handelsled og andre faktorer, der påvirker prisernes sammenlignelighed, navnlig mærkevarer (»branding«).

(71)

For det første blev det undersøgt, om en justering for forskelle i fysiske egenskaber, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra a), var berettiget.

(72)

I tilfælde, hvor den normale værdi blev fastlagt ud fra den vare, der lignede mest (jf. betragtning 68), blev der foretaget en justering for at tage højde for forskellene i de fysiske egenskaber for at sikre en retfærdig prissammenlignelighed mellem samme varer.

(73)

Med hensyn til stentøjsvarer blev eksportprisen sammenlignet med den hjemlige salgspris for den vare, der lignede mest, som blev fremstillet og solgt i referencelandet, dvs. salgsprisen for varer, der var fremstillet af fajance i stedet for stentøj, men som var identiske i alle andre sammenhænge, hvorved denne pris blev opjusteret med 5 % for at afspejle prisforskellen mellem stentøj og fajance.

(74)

En eksporterende producent gjorde gældende, at både produktionsomkostningerne og detailprisen for fajance er højere end for stentøj. I overensstemmelse hermed burde eksportprisen for stentøj have været tilpasset i nedadgående retning frem for i opadgående retning. Den eksporterende producent støttede sig hovedsageligt til sine egne skøn over produktionsomkostningerne i forbindelse med henholdsvis fajance og stentøj og til et uddrag fra en prisliste, der angiver detailpriser på fajance og stentøj.

(75)

Disse oplysninger, som blev formidlet meget sent i proceduren og først efter den endelige fremlæggelse af oplysninger, står i stærk modsætning til de oplysninger, der er blevet tilsendt Kommissionen under undersøgelsen af andre interesserede parter, dvs. klageren, EU-erhvervsgrenen og producenten i referencelandet. Alle disse parter anførte, at stentøj er af højere kvalitet, dvs. det er mere holdbart, end fajance, og at det er dyrere at fremstille, da stentøj grundlæggende er ler brændt ved høj temperatur, og fajance er ler brændt ved lav temperatur. Derfor kan stentøj generelt sælges til højere priser. Denne oplysning støttes endvidere af offentligt tilgængelige markedsoplysninger.

(76)

Det skal endvidere bemærkes, at den pågældende eksporterende producent ikke selv fremstiller fajance og således kun har givet et skøn over produktionsomkostningerne ved fajance. Dertil kommer, at det ikke entydigt fremgår af den forelagte prisliste, at fajance generelt er dyrere end stentøj. Den forelagte dokumentation er således ikke af en sådan art, at den viser, at den justering, der er sket for at få en retfærdig prissammenligning af den normale værdi og eksportprisen i forbindelse med stentøj, er fejlagtig, og påstanden afvises derfor.

(77)

For så vidt angår andre varetyper, hvor sammenligningen på det foreløbige stadie var baseret på gennemsnitsprisen pr. kg og alene på det keramiske materiale, har Kommissionen yderligere analyseret de berørte varetyper og sammenlignet eksportprisen med den varetype, der lignede mest, og som blev solgt i referencelandet. I tilfælde, hvor der kun var en mindre forskel i de fysiske egenskaber, f.eks. glasering eller dekoration, og alle andre grundlæggende karakteristika for varetypen var identiske, blev salgsprisen for den varetype, der lignede mest, justeret med den faktiske prisforskel, der var blevet konstateret for forskellen i de fysiske egenskaber. For andre varetyper, hvor mere end en type fysiske egenskaber afveg, blev eksportprisen sammenlignet med den gennemsnitlige salgspris for den vare, der lignede mest. For disse varetyper havde den vare, der lignede mest, en række eller alle af de følgende fysiske egenskaber til fælles; keramisk materiale, varetype, grundform, dekoration og glasering.

(78)

To stikprøveudtagne eksporterende producenter hævdede, at i lighed med de justeringer, der finder sted i sager, hvor kun én mindre fysisk egenskab var anderledes, burde der også foretages en justering, når mere end én fysisk egenskab var forskellig hos den vare, der lignede mest.

(79)

Der mindes om, at i tilfælde, hvor kun én mindre fysisk egenskab var anderledes, blev salgsprisen for den vare, der lignede mest, tilpasset for at tage høje for den faktiske prisforskel, der var blevet konstateret for den pågældende forskel, mens sammenligningen i tilfælde, hvor mere end én fysisk egenskab var anderledes, til gengæld fandt sted ud fra de vejede salgspriser for den vare med identiske fysiske egenskaber. Derfor var det i sidstnævnte tilfælde ikke påkrævet med en prisjustering for en fysisk forskel mellem de samme varer, da de havde de samme grundlæggende fysiske egenskaber til fælles. Denne påstand kan derfor ikke godkendes.

(80)

En af de eksporterende producenter, der er nævnt ovenfor, krævede også yderligere justeringer for forskelle i fysiske egenskaber med hensyn til den pågældende vares vægt og hvidhed. Producenten hævdede, at vedkommende anvendte råmateriale af lav standard, og at omkostningen og prisen på dennes varer derfor er lavere end for samme vare produceret i referencelandet. Producentens eksportpris bør derfor justeres med et rimeligt beløb. I den forbindelse mindes der for det første om, at virksomheden ikke havde fået markedsøkonomisk status, og at dens produktionsomkostninger således ikke var blevet kontrolleret. Derudover var påstanden om, at dens varer var ca. 5 % tungere end standardvarerne, ikke ledsaget af nogen verificerbar og underbyggende dokumentation og blev derfor anset for ubegrundet. Med hensyn til hvidhed var den eksporterende producent ikke i stand til at forklare, hvorfor der burde bevilges en justering i den forbindelse, idet producenten i sit indlæg indrømmede, at dens varer var af normal hvidhed. Derfor afvises disse påstande.

(81)

En anden eksporterende producent hævdede, at Kommissionen havde undladt at sammenligne noget af dens eksportsalg med den normale værdi for den egnede vare, der lignede mest. Denne eksport vedrørte salg af dekorerede varer via en ikke forretningsmæssigt forbunden forhandler, som angiveligt havde sørget for dekorationen (overføringsbilleder) uden beregning. Følgelig omfattede eksportprisen ikke omkostningen ved dekorationen og burde derfor have været sammenlignet med den normale værdi, der var fastsat for udekorerede varer, eller alternativt med en gennemsnitlig normal værdi for dekorerede og udekorerede varer.

(82)

Der mindes om, at produktionsomkostningen ikke er en relevant faktor for prissammenligneligheden, som kun er baseret på en sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen for samme varer. Det fremgår også klart af oplysningerne, at de pågældende eksporterede varer faktisk var dekoreret, selv om den eksporterende producent angiveligt ikke afholdt de fulde omkostninger i forbindelse med den merværdi, der kan tilskrives dekorationen. Det er imidlertid en faktor, der ikke kan berettige til en prisjustering for forskelle i fysiske egenskaber i forhold til samme vare i referencelandet. Under alle omstændigheder kan de oplysninger, der er indsendt til støtte for denne påstand ikke kontrolleres, i betragtning af det sene tidspunkt i proceduren, hvor denne påstand blev fremsat. Følgelig afvises påstanden hermed.

(83)

På baggrund af de mange kombinationsmuligheder i forbindelse med sæt bestående af bordservice af keramik, som blev fremstillet og solgt i henholdsvis Kina og Brasilien, blev det for at opnå en retfærdig prissammenlignelighed anset for nødvendigt at samle forskellige sæt ud fra antal og type af de varer, der var kombineret i et sæt. Den gennemsnitlige hjemlige salgspris i referencelandet for de forskellige kombinationer, som således blev samlet, blev sammenlignet med eksportprisen for identiske kombinationer, der hørte ind under disse grupper.

(84)

En eksporterende producent hævdede, at som følge af de mange forskellige kombinationsmuligheder af varer, der kan udgøre et sæt, er denne metode med at samle i sæt ikke et grundlag for en retfærdig prissammenligning, da der ikke kan tages højde for egenskaberne i den enkelte vare, der indgår i et sæt. Derfor hævdede denne eksporterende producent, at sæt bør udelukkes fra beregningen af dumpingmargen.

(85)

Der mindes om, at dumpingberegningerne for sæt er baseret på en sammenligning af gennemsnitsprisen pr. kg og ikke på basis af den enkelte vare. Det er derfor ikke nødvendigt at fastlægge den nøjagtige kombination af forskellige varer i hvert sæt for at få en retfærdig prissammenligning i forbindelse med sæt. Den anvendte metode med at samle i sæt tager hensyn til de grundlæggende egenskaber i forskellige kombinationer, for så vidt som disse sæt er karakteriseret som f.eks. kaffe- og/eller testel, spisestel eller andre sæt og også til antallet af varer, der er kombineret. I betragtning heraf er det opfattelsen, at der er foretaget en retfærdig sammenligning med hensyn til disse sæt jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Det følger heraf, at denne påstand ikke kan godkendes.

(86)

Som anført i betragtning 99 i forordningen om midlertidig told fastslog undersøgelsen desuden, at kinesiske eksporterende producenter generelt inddeler deres varer i op til fem forskellige klasser fra A til E med betydelige prisforskelle. Størstedelen af eksporten til Unionen består dog af klasse A-, B- eller C-varer eller en kombination heraf. Denne klasseinddeling er dog hverken universel eller baseret på generelle industristandarder, men er i stedet virksomhedsspecifik og muliggør prisdifferentiering. Referencelandsproducenten sælger kun varer svarende til klasse A på hjemmemarkedet i Brasilien, og det blev følgelig vurderet, at prisernes sammenlignelighed blev berørt. I overensstemmelse hermed blev eksportprisen opjusteret til niveauet for kinesisk klasse A-varer for at være sammenlignelig med den vare, der sælges af referencelandsproducenten på det brasilianske marked. Omfanget af denne justering blev fastsat individuelt for hver enkelt af de stikprøveudtagne virksomheder, hvor det var relevant, og baseret på den faktiske og kontrollerede prisforskel mellem de forskellige klasser.

(87)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gav en eksporterende producent sig til kende og hævdede, at dele af dens eksportsalg, som blev solgt via en ikke forretningsmæssigt forbunden forhandler, bestod af en kombination af A- og B-varer og burde derfor også justeres til prisniveauet for A-varer. Producenten hævdede at prisforskellen beløb sig til 25 % og fremlagde kopier af fakturaer og prisnoteringer som underbyggende dokumenta-tion.

(88)

Disse oplysninger blev imidlertid hverken fremlagt under undersøgelsen, ej heller under kontrolbesøget, eller efter fremlæggelsen af Kommissionens foreløbige resultater. Tværtimod har denne producent under hele undersøgelsen angivet kun at eksportere A-varer. Der blev ikke fremlagt en fuldstændig prisliste til trods for opfordringer hertil i spørgeskemaet med henblik på at sætte tal på den påståede prisforskel mellem de forskellige varetyper; der blev kun fremlagt et begrænset antal prisnoteringer. I betragtning heraf og i betragtning af det meget sene tidspunkt i procedurerne, hvor oplysninger blev fremlagt, er troværdigheden i den forbindelse tvivlsom og kan under ingen omstændigheder kontrolleres. I overensstemmelse hermed afvises påstanden.

(89)

For det andet blev det som beskrevet i betragtning 98 i forordningen om midlertidig told undersøgt, om en justering for forskelle i handelsled, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra d), var berettiget. Det blev konstateret, at eksportprisen gør sig gældende på et andet handelsled i forhold til den normale værdi, da den kinesiske eksport primært sker på grossistniveau, mens salget i referencelandet også sker på detailniveau. Undersøgelsen fastslog yderligere, at de forskellige distributionskæder på begge markeder påvirkede prisniveauet og dermed den retfærdige sammenligning af eksportprisen og den normale værdi. For at sikre en retfærdig sammenligning mellem eksportprisen og den normale værdi, blev sidstnævnte derfor fastsat ud fra den enkelte varetype og justeret for det enkelte handelsled ved at anvende de prisforskelle, der blev konstateret mellem de forskellige handelsled i referencelandet. Der mindes om, at der skete en yderligere justering, der hvor det var relevant, for handelsled i forordningen om midlertidig told ud fra de prisforskelle, der blev konstateret for de solgte mængder i hvert handelsled (betragtning 98 i forordningen om midlertidig told). Denne yderligere justering blev anset for berettiget, da undersøgelsen i forbindelse med de midlertidige foranstaltninger havde tydet på, at størstedelen af det kinesiske eksportsalg fandt sted i store mængder, mens størstedelen af hjemmemarkedssalget fandt sted i mindre mængder, hvilket resulterede i prisforskelle i samme handelsled. Imidlertid fremgik det af en yderligere undersøgelse og en mere detaljeret analyse af hjemmemarkedssalget i referencelandet, at i modsætning til de foreløbige konklusioner svarer forholdet mellem små og store mængder, der sælges af referenceproducenten, til forholdet i forbindelse med de kinesiske eksporterende producenter. I overensstemmelse hermed anses denne justering ikke længere for at være passende eller berettiget.

(90)

For det tredje fastslog undersøgelsen som anført i betragtning 100 i forordningen om midlertidig told, at den brasilianske producent kun sælger mærkevarer på det brasilianske marked, mens de kinesiske eksporterende producenter ikke sælger mærkevarer, men i stedet varer under eget mærke (»private label«) eller generisk bordservice og generiske køkkenartikler af keramisk materiale. Mærkevarer opfattes normalt af kunderne som varer kendetegnet ved deres design og en vis prestige og kvalitet, og de kan derfor opnå højere markedspriser, mens generiske varer og/eller private mærker normalt sælges til betydeligt lavere priser, selv om de har samme fysiske og tekniske egenskaber. Mens merværdien ved en mærkevare generelt ikke kan kvantificeres præcist, da den varierer fra mærke til mærke og afhænger af mange forskellige faktorer, som f.eks. kundeopfattelse, varemærkegenkendelse og andre ikke kvantificerbare faktorer, har den brasilianske producent i dette særlige tilfælde bekræftet, at vedkommendes mærkevarer kan sælges til betydeligt højere priser på det brasilianske marked end andre varer uden mærke. Desuden bekræftede en rapport om det brasilianske marked for bordservice og køkkenartikler, at brasilianske kunder er utroligt mærkevareorienterede, og at den brasilianske referencelandsproducent er en velkendt producent, der har været etableret længe. I betragtning heraf blev der fortaget en negativ justering på 40 % af salgsprisen på hjemmemarkedet i forhold til den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra k).

(91)

Med hensyn til ovennævnte justering mindes der om, at to eksporterende producenter har stillet spørgsmål både til det grundlag, på hvilket justeringen skete, og til justeringens omfang (jf. betragtning 67). Det er dog ubestridt, at en mærkevare har en højere salgspris end en identisk vare uden mærke, og at prissammenligneligheden således er påvirket. Desuden har faktiske og kontrollerede prisoplysninger fra en samarbejdsvillig producent i Thailand ud over de oplysninger, som producenten i referencelandet har givet, såvel som oplysningerne fra en EU-producent, der blev modtaget efter fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner, bekræftet, at omfanget af justeringen er passende. Især markedssituationen i Thailand blev anset for at være sammenlignelig med markedssituationen i Brasilien, da der også i Thailand findes nogle få velkendte mærker, der har eksisteret længe. Disse påstande kan derfor ikke godkendes.

(92)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger opretholdt ingen eksporterende producenter deres indsigelse over for denne justering, hvorimod sammenslutningen af klagerne hævdede, at justeringen for mærkevarer er for høj, især med hensyn til varer, der ikke er af porcelæn. Til støtte for denne påstand henviste klageren til de prislister og oplysninger, som nogle EU-producenter havde fremlagt.

(93)

De oplysninger, der var indsendt, bekræfter Kommissionens resultater med hensyn til, at merværdien ved et mærke på et givet marked er specifikt for virksomheden/mærket, men oplysningerne er ikke af en sådan art, at der kan rejses tvivl om omfanget af justeringen, som blev fastlagt for mærkevarer solgt af referencelandsproducenten på det hjemlige brasilianske marked, da disse oplysninger kun vedrørte EU-markedet. I betragtning af det store antal EU-producenter, EU-markedets forskelligartethed med de regionale forskelle også med hensyn til mærkevareorientering og den høje andel af kinesisk import, er situationen på EU-markedet helt anderledes end på det brasilianske marked. Derfor og på baggrund af overvejelserne i betragtning 90-91 kan denne påstand ikke godkendes.

(94)

Som omhandlet i betragtning 101 i forordningen om midlertidig told blev der foretaget yderligere justeringer, hvor det var hensigtsmæssigt, for transport-, forsikrings- og håndteringsomkostninger og dermed forbundne omkostninger, emballerings- og kreditomkostninger, bankgebyrer og provisioner i alle tilfælde, hvor disse blev anset for at påvirke prissammenligneligheden.

(95)

I mangel af bemærkninger bekræftes den metode, der var blevet anvendt til beregning af dumpingmargenerne som beskrevet i betragtning 102-105 i forordningen om midlertidig told.

(96)

Efter fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner blev Kommissionen underrettet om, at nogle handelsvirksomheder, som ikke fremstiller den pågældende vare, fejlagtigt var blevet nævnt i bilag I til forordningen om midlertidig told og dermed var underlagt den dumpingtold, der var blevet fastsat for de samarbejdsvillige eksporterende producenter. Kommissionen underrettede disse virksomheder om, at det var hensigten at fjerne dem fra bilag I og gav dem mulighed for at fremkomme med bemærkninger. Efter at have undersøgt de modtagne bemærkninger er en række handelsvirksomheder blevet fjernet fra bilag I. Der, hvor det er relevant, er de blevet erstattet med den forretningsmæssigt forbundne samarbejdsvillige eksporterende producent.

(97)

Under hensyntagen til justeringerne af den normale værdi og af eksportprisen som anført i betragtning 67-94 og da der ikke er fremsat yderligere bemærkninger, er de endelige dumpingmargener, udtrykt som en procentdel af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, som følger:

(98)

Efter fremlæggelsen af de endelige oplysninger gentog en række interesserede parter, at den betragtede periode burde være begyndt i 2009 i stedet for 2008, da den økonomiske krise begyndte i 2008, og tendensen mellem 2009 og 2011 var tydelig. Med hensyn til denne påstand skal det bemærkes, at 2009 ikke er et mere hensigtsmæssigt begyndelsesår i den betragtede periode, da virkningerne af den økonomiske krise fuldt ud blev følt i det år, hvilket medførte et kraftigt fald i forbruget sammenlignet med 2008. Påstanden afvises derfor definitivt.

(99)

I et fælles indlæg satte en række importører spørgsmål ved beregningsmetoden for det givne EU-produktionstal i betragtning 108 i forordningen om midlertidig told. En række interesserede parter gentog disse bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger. De var især af den opfattelse, at repræsentativitetskravet ikke var opfyldt af klagerne, da de tilgængelige statistikker fra PRODCOM tydede på et meget højere EU-produktions-niveau af samme vare end de 240 200 ton, som er anført i omhandlede betragtning, hvilket ville betyde, at klagerne tegnede sig for under 25 % af EU-produktionen af samme vare. Disse parter havde beregnet en EU-produktion på 313 187 ton i UP, og de kom frem til dette tal ved at anvende alle PRODCOM-data for bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale (af porcelæn) og ved at foretage en justering i nedadgående retning på 20 % for bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale (som ikke er porcelæn) i lighed med den metode, der var blevet anvendt af klageren og i undersøgelsen om fastsættelse af importmængder.

(100)

I den forbindelse bør det for det første bemærkes, at Kommissionens tjenestegrene som led i den lovpligtige analyse af en antidumpingklage og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 5, stk. 4, udførte en grundig undersøgelse af repræsentativiteten, inden undersøgelsen blev indledt. Kommissionen analyserede oplysningerne i klagen og kontaktede alle kendte EU-producenter og anmodede dem om også at oplyse data om produktion såvel som deres holdning til klagen og om at bistå Kommissionen med at udpege eventuelle andre potentielle producenter. Producentsammenslutningerne fremlagde også oplysninger om produktion.

(101)

Med hensyn til denne påstand bemærkes det endvidere, at datakilden og den metode for EU's produktionstal, der var blevet anvendt for hvert af årene i den betragtede periode, også var forklaret i betragtning 107 i forordningen om midlertidig told, dvs., den var i tråd med det, der havde fundet sted på tidspunktet for klagens indsendelse og baseret på data fra europæiske og nationale sammenslutninger, som var blevet krydstjekket i forhold til data fra individuelle producenter og også andre statistiske kilder (navnlig PRODCOM).

(102)

Som forklaret af klagerne i løbet af undersøgelsen var data, som den europæiske sammenslutning havde leveret for porcelænsvarer, blevet baseret på PRODCOM-data for bordservice og køkkenartikler af porcelæn, da PRODCOM-koden for denne vare svarede til de porcelænsvarer, der var omfattet af denne undersøgelse. For så vidt angår varer, der ikke er af porcelæn, kunne PRODCOM ikke anvendes, da det omfattede mange flere fremstillede varer end varer, der ikke er af porcelæn, og som er omfattet af denne undersøgelse. Derfor havde de nationale sammenslutninger indsamlet relevante oplysninger for disse varer ud fra deres grundige viden om deres respektive markeder, og disse oplysninger var blevet krydstjekket af den europæiske sammenslutning, inden de samlede tal var blevet videregivet til Kommissionen. Disse tal var blevet ajourført under undersøgelsen. Desuden var der i den ikke fortrolige dokumentation en liste over alle kendte producenter, og Kommissionens opmærksomhed var kun blevet henledt på yderligere tre producenter i Rumænien. Forskellen mellem PRODCOM-statistikkerne og tallet 240 200 skyldes, at varedækningen i denne undersøgelse ikke fuldt ud svarer til PRODCOM's statistiske datakoder for varer, der ikke er af porcelæn, dvs. den er meget mere snæver. For så vidt angår Eurostat's importstatistikker, kunne der faktisk tages højde for denne forskel ved at foretage en justering i nedadgående retning på 20 %, men det var ikke hensigtsmæssigt for tallene for EU-produktionen, som var indført i PRODCOM-databasen. Især PRODCOM-tallene fra de to medlemsstater syntes at være voldsomt overdrevne, hvis man anvendte samme metode.

(103)

Derfor er den metode, som blev anvendt af de berørte parter og omhandlet i betragtning 99 mangelfuld. Desuden var der ikke fremlagt dokumentation for, at den produktion, der var indberettet af medlemsstaterne, herunder de to medlemsstater, der er omhandlet ovenfor, og som er inkluderet i den ikke fortrolige dokumentation, var undervurderet. Det bør også bemærkes, at for nogle medlemsstater var de data, som den europæiske sammenslutning havde fremlagt og anvendt i denne undersøgelse, var betydeligt højere, end hvis de justerede PRODCOM-data var blevet anvendt. I lyset af ovenstående er der ingen grund til at tvivle på produktionstallene i denne undersøgelse og resultatet af undersøgelsen af repræsentativiteten.

(104)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 107-108 i forordningen om midlertidig told, hermed.

(105)

I et fælles indlæg gjorde en række importører indsigelse over for tallene om EU-forbruget, som omhandlet i betragtning 110 i forordningen om midlertidig told. Denne påstand var baseret på den fejlagtige anvendelse af de statistiske data fra PRODCOM for EU-produk-tion og -salg, som forklaret i punkt 4.2, og afvises således.

(106)

Ved sammenligning med importstatistikkerne fra Eurostat blev det imidlertid konstateret, at de var blevet ajourført efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger, hvilket havde medført nogle mindre ændringer. Af hensyn til fuldstændigheden og på grundlag af disse opdaterede importoplysninger fra Eurostat og indsendte indlæg om EU-erhvervsgrenens salgsmængder på EU-markedet, udviklede EU-forbruget sig derfor, som følger:

Tabel 1

(107)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 109, 111 og 112 i forordningen om midlertidig told hermed.

(108)

I et fælles indlæg gjorde en række importører indsigelse over for tallene i betragtning 113 i forordningen om midlertidig told. Denne påstand var baseret på den fejlagtige anvendelse af de statistiske data fra PRODCOM og afvises således.

(109)

Ud fra de opdaterede importstatistikker fra Eurostat (jf. betragtning 106) udviklede mængde, markedsandel og gennemsnitspriser for importen af den pågældende vare sig, som følger:

Tabel 2

(110)

De opdaterede mængder, værdier og tendenser er næsten identiske med de tal, der blev analyseret i forordningen om midlertidig told. Markedsandelen for den kinesiske import steg fra 64,8 % i 2008 til 66,8 % i UP. Importprisen steg med næsten 18 % i den betragtede periode fra 1 274 EUR/ton til 1 498 EUR/ton.

(111)

En part hævdede, at der var en fuldstændig mangel på overensstemmelse mellem priser og mængder for den kinesiske import. I den forbindelse skal det i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 3, tages i betragtning, om der har været tale om en betydelig stigning i dumpingimporten enten absolut eller i forhold til produktion eller forbrug i Unionen. Hvad angår dumpingimportens virkning på priserne, tages det i betragtning, om dumpingimporten udbydes til en væsentlig lavere pris end prisen på samme vare fremstillet af EU-erhvervsgrenen, eller om virkningen af en sådan import er at trykke priserne på anden måde i betydeligt omfang eller forhindre prisstigninger, som ellers ville være indtruffet, i væsentlig grad. Ingen af disse faktorer er i sig selv nødvendigvis udslagsgivende for afgørelsen.

(112)

På baggrund af ovenstående bør følgende bemærkes. For det første var der på det tidspunkt, hvor EU-forbruget kom sig (2009-2010), en mærkbar prisstigning i den kinesiske import - hvilket tydede på, at der er en sammenhæng. Men frem for alt burde udviklingen af de kinesiske priser i den betragtede periode evalueres i lyset af den meget betydelige prisforskel, der allerede fandtes i 2008, og som er illustreret af de gennemsnitlige kinesiske importpriser (tabel 2) og de gennemsnitlige EU-salgspriser (tabel 9), som anført i forordningen om midlertidig told. Disse store prisforskelle bekræftes af det voldsomme underbud i UP. Prisstigningen forhindrede følgelig ikke den kinesiske import i at øge sin markedsandel i den betragtede periode. Faktisk fortsatte denne import med at udøve et kraftigt pres på EU-erhvervsgrenens priser, som faldt med 12 % i den betragtede periode. Denne bemærkning kan derfor ikke godkendes.

(113)

Med hensyn til udviklingen i importprisen (stigning) og importmængden (fald) fra 2008 til 2011 og igen i 2012, som blev anført af en stikprøveudvalgt gruppe af kinesiske eksporterende producenter, kan den observerede tendens med stigende gennemsnitlige importpriser ikke underminere konklusionen om skadevoldende dumping i UP. For så vidt angår udviklingen i de kinesiske importmængder, og som allerede fremhævet i betragtning 114 i forordningen om midlertidig told og igen i betragtning 109 ovenfor, viser indikatoren for markedsandel en stigning i markedsandelen af den kinesiske import med 2 procentpoint. Desuden var der et betydeligt prisunderbud fra den kinesiske imports side som forklaret nærmere i betragtning 116 og 117 i forordningen om midlertidig told og i betragtning 111 ovenfor.

(114)

Efter fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner anmodede en række interesserede parter om yderligere oplysninger om beregningerne af prisunderbud end de oplysninger, der allerede var anført i betragtning 116 i forordningen om midlertidig told. For så vidt som det var muligt på grund af den følsomme natur af disse oplysninger og det forhold, at EU-producenterne var blevet lovet anonymitet, blev der leveret yderligere oplysninger.

(115)

I lighed med den afgørelse, der blev truffet efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger, om at udelukke nogle »atypiske« varer fra eksportlisterne i forbindelse med dumpingberegningen (jf. betragtning 69), blev disse varer også udelukket fra eksportlisterne i forbindelse med beregningerne af skade. Denne ændring havde kun ringe indflydelse på underbudsmargenerne, som derfor stort set forblev som anført i betragtning 117 i forordningen om midlertidig told.

(116)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 113-117 i forordningen om midlertidig told hermed.

(117)

En række parter fremførte, at det forhold, at adskillige skadesfaktorer forbedrede sig mellem 2009 eller 2010, og UP viser, at EU-erhvervsgrenen udviklede sig positivt. Imidlertid bør det bemærkes, at denne analyse er ufuldstændig, og at den ikke tager højde for udviklingen af disse faktorer i hele den betragtede periode. Forklaringerne i betragtning 23 i forordningen om midlertidig told skal også tages i betragtning i denne forbindelse.

(118)

På anmodning fra en interesseret part bekræftes det, at de makroøkonomiske indikatorer blev evalueret for EU-erhvervsgrenen som helhed, hvorimod de mikroøkonomiske indikatorer blev analyseret på basis af de stikprøveudvalgte EU-producenter, hvilket omfattede virksomheder, der ikke havde klaget.

(119)

CCCLA gjorde gældende, at mikro- og makroøkonomiske indikatorer i forordningen om midlertidig told ikke var repræsentative, da den samlede produktion i Unionen var meget højere end de tal, der var blevet anvendt i denne undersøgelse. På baggrund af analysen og konklusionerne i punkt 4.2 afvises dette argument imidlertid.

(120)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 118-121 i forordningen om midlertidig told hermed.

(121)

Som omhandlet i afsnit 4.1 gjorde en række importører indsigelse over for produktionstallene i betragtning 122 i forordningen om midlertidig told. Disse tal er imidlertid blevet krydstjekket og bekræftes hermed.

(122)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 122-124 i forordningen om midlertidig told hermed.

(123)

Opdateringen i tabel 2 har ingen indvirkning på tabel 4 og 5 i forordningen om midlertidig told.

(124)

Da der ikke er fremsat relevante bemærkninger om salgsmængde og markedsandel, bekræftes betragtning 125 og 126 i forordningen om midlertidig told.

(125)

I et fælles indlæg gjorde en række importører indsigelse over for tallene for beskæftigelse og produktivitet i betragtning 127-128 i forordningen om midlertidig told og hævdede, at de ikke var i tråd med det billede, som var blevet tegnet af visse Eurostat-statistikker (8).

(126)

Imidlertid var tallene for begge indikatorer blevet krydstjekket og anset for nøjagtige. De tal, der blev fremført af parterne, var for generelle og vedrørte ikke produktionen af samme vare. Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger om beskæftigelse og produktivitet, bekræftes betragtning 127-128 i forordningen om midlertidig told hermed.

(127)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger om dumpingmargens størrelse, bekræftes betragtning 129 i forordningen om midlertidig told hermed.

(128)

I et fælles indlæg gjorde en række importører indsigelse over for tallene for lagerbeholdninger i betragtning 130 i forordningen om midlertidig told og deres relevans sammenlignet med de offentligt tilgængelige data for visse EU-producenter. De var også uenige i udtalelsen om, at EU-erhvervsgrenen hovedsageligt arbejder efter ordre.

(129)

Med hensyn til arbejde efter ordre bekræftede undersøgelsen, at dette faktisk var tilfældet for de stikprøveudvalgte EU-producenter, og at dette er normal praksis i denne sektor. Des-uden vedrørte tallene for lagerbeholdninger i forordningen om midlertidig told de kontrollerede tal for lagerbeholdninger fra de stikprøveudvalgte EU-producenter, som anses for at være det mest pålidelige tal.

(130)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger blev ovennævnte bemærkninger gentaget, men der fremkom ingen nye argumenter. Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger om lagerbeholdninger, bekræftes betragtning 130 i forordningen om midlertidig told hermed.

(131)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger om tallene for salgspriserne, som anført i forordningen om midlertidig told, bekræftes betragtning 131 i forordningen om midlertidig told hermed.

(132)

Efter fremlæggelsen af oplysninger blev der opdaget en regnefejl i beregningen af nettofortjenesten for EU-erhvervsgrenen og investeringsafkastet. Denne fejl blev rettet, og de reviderede tal er, som følger:

Tabel 3

(133)

Ovennævnte rettelse har ikke nogen væsentlig indflydelse på de foreløbige konklusioner vedrørende disse to indikatorer. I den betragtede periode var det vejede gennemsnitlige fortjenstniveau for de stikprøveudvalgte producenter en anelse lavere, end da det blev foreløbigt fastslået, idet det faldt fra 3,8 % til 3,2 % i stedet for fra 4,2 % til 3,5 %. Investeringsafkastet fulgte stort set den tendens, der var set for fortjenesten, men i den betragtede periode udviklede det sig generelt positivt i stedet for negativt, hvilket også var blevet påpeget af flere interesserede parter efter den endelige fremlæggelse af oplysninger.

(134)

En interesseret part satte spørgsmålstegn ved EU-erhvervsgrenens skrøbelige situation ved begyndelsen af den betragtede periode, som anført i betragtning 134 i forordningen om midlertidig told. Denne part hævdede, at kun skade forårsaget af dumping kan tages i betragtning, og at der ikke var blevet konstateret dumping for andre perioder end 2011. Henvisningen til EU-erhvervsgrenens tilstand i denne betragtning skete imidlertid kun for at analysere, om den opnåede fortjeneste i begyndelsen af den betragtede periode kunne medregnes som udtryk for den fortjeneste, som erhvervsgrenen normalt ville opnå - hvilket ikke var tilfældet.

(135)

Flere parter satte spørgsmålstegn ved benchmark for det fortjenstniveau, der er omhandlet i betragtning 135 i forordningen om midlertidig told, og/eller foreslog andre (lavere) benchmark.

(136)

En gruppe kinesiske eksporterende producenter anførte, at niveauet for fortjenesten i UP var en god rentabilitetssats. Denne påstand blev imidlertid ikke underbygget. En anden part anførte også, at de fortjenstniveauer, som var angivet i forordningen om midlertidig told, kunne anses for at være normale niveauer, og denne part baserede sig på offentligt tilgængelige data om fortjeneste fra en tysk producent mellem 1999 og 2007. Endnu en anden interesseret part anførte, at fortjenstniveauet i UP, som er anført i forordningen om midlertidig told, kunne anses for »normalt« ud fra konklusionerne i en undersøgelse udført af Kommissionen (9), som medtog data om fortjeneste fra en tysk producent mellem 2004 og 2007. Der blev modtaget lignende påstande efter den endelige fremlæggelse af oplysninger.

(137)

I den forbindelse mindes der om, at forordningen om midlertidig told konkluderede, at fortjenesten i begyndelsen af den betragtede periode ikke kan anses for at være en normal fortjeneste, da EU-erhvervsgrenen allerede dengang befandt sig i en skrøbelig situation som forklaret i betragtning 134 i forordningen om midlertidig told. Desuden blev det konstateret, at de offentligt tilgængelige data om fortjeneste for en tysk producent mellem 1999 og 2007, som der henvises til ovenfor, ikke bare vedrørte fremstillingsaktiviteter i forbindelse med bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale, men også andre vigtige segmenter. For så vidt angår Kommissionens undersøgelse, som er omhandlet i betragtning 136, blev den ikke anset for at være et relevant grundlag for fastsættelsen af rentabiliteten i lyset af anvendelsesområde, formål og tid i forbindelse med denne undersøgelse. I forbindelse med den pågældende vare henviste den f.eks. kun til en virksomheds fortjeneste. Endelig er alle tre indlæg i betragtning 136, som modsiges af indlægget i betragtning 141, ikke tilstrækkeligt dokumenterede. Det bekræftes derfor, at fortjenesten på 3,2 %, som blev konstateret i UP, ikke kunne anses for at være acceptabel for denne vare.

(138)

En interesseret part hævdede, at fortjenesten i forbindelse med boligindretning og -design, møbler og/eller fødevarer i den svenske detailsektor burde anvendes som benchmark. Men i betragtning af bl.a. forskellen i investeringsniveau for fremstillingssektoren og for den berørte detailhandelssektor måtte denne påstand dog afvises.

(139)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gjorde en part gældende, at det ikke var hensigtsmæssigt at anse fortjenesten på 6 %, der var blevet anset for rimelig i undersøgelsen om fodtøj, for også at være et normalt fortjenstniveau i denne sag, sådan som det var blevet fastsat i 2006, da de økonomiske omstændigheder var meget mere gunstige end i 2013. Dette argument kan ikke godkendes. For det første henviser parten til økonomiske omstændigheder generelt set og ikke til den særlige situation, som gjorde sig gældende for markedet for bordservice. Forbruget faldt ganske rigtigt betydeligt i 2009, men det har genrejst sig siden i betydeligt omfang. Hvad der er endnu mere vigtigt er, at udviklingen i forbruget ikke bør ses isoleret. I betragtning af den store mængde dumpingimport (markedsandel på 66,8 %), dumpingniveauet (dumpingmargener fra 13,1 % til 36,1 %) og omfanget af underbud (fra 26,5 % til 47,6 %) ville den konkurrencemæssige situation på EU-markedet have været meget anderledes, hvis der ikke havde været import til dumpingpriser. Dette argument bør derfor afvises.

(140)

Andre parter foreslog den benchmark, der var blevet anvendt i en anden antidumpingundersøgelse, nemlig undersøgelsen om keramiske fliser (10). Der blev modtaget lignende bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger. Hertil skal dog bemærkes, at keramiske fliser i modsætning til læderfodtøj og bordservice ikke kan anses for at være en forbrugervare på samme måde. Den hyppighed, hvormed husholdningerne køber eller erstatter bordservice af keramisk materiale, og den måde, hvorpå det markedsføres og i sidste ende sælges til forbrugerne, er f.eks. tættere på den for læderfodtøj end for keramiske fliser. Påstanden om, at man burde anvende den målfortjeneste, der også blev anvendt i undersøgelsen om keramiske fliser, afvises derfor.

(141)

Klagerne anførte, at benchmark for fortjenesten snarere burde være over 10 %, da fremstillingen af bordservice og køkkenartikler er en kapitalintensiv aktivitet, som desuden kræver en høj grad af nye investeringer og fornyelse. Selv om det er bekræftet, at den pågældende erhvervsgren faktisk er kapitalintensiv, og at den har et konstant behov for investeringer, kunne de oplysninger, der var blevet indsendt som dokumentation for denne påstand, ikke ændre ved det midlertidigt anvendte benchmark. Undersøgelsen kunne ikke konkludere, at dette benchmark var det mest hensigtsmæssige for alle EU-producenter.

(142)

En gruppe importører gjorde indsigelse mod tallene for rentabilitet i forordningen om midlertidig told og beregnede rentabiliteten ud fra tallene for produktionsomkostningerne, EU-salgspris og -mængde og tallene for eksportsalg i forordningen om midlertidig told samt rentabilitet, og nåede til den konklusion, at EU-erhvervsgrenen faktisk opnåede en fortjeneste på 6 % i UP. Imidlertid var denne beregning fejlagtig, da den kombinerede data fra forskellige kilder (de stikprøveudvalgte EU-producenter, EU-erhvervsgrenen som helhed og Eurostat).

(143)

Da der ikke er fremsat andre relevante bemærkninger hertil, bekræftes betragtning 132-137 i forordningen om midlertidig told hermed.

(144)

I et fælles indlæg anslog en række importører, at tallene for produktionsomkostningerne i betragtning 138 i forordningen om midlertidig told ikke fulgte udviklingen i arbejdskraft- og energiomkostningerne som vist i Eurostat. Parterne fremhævede, at arbejdskraftsomkostningerne steg i medlemsstaterne. På samme måde var udviklingen i energiomkostningerne i Unionen ikke tilstrækkelig til at understøtte en nedgang i produktionsomkostningerne.

(145)

I den forbindelse skal det bemærkes, at de arbejdskraft- og energiomkostninger, som parterne havde oplyst, var for generelle. Det forhold, at EU-erhvervsgrenen kunne sænke produktionsomkostningerne i en periode, hvor den generelle tendens var det modsatte, viser EU-erhvervsgrenens ekstraordinære indsats med hensyn til at sænke omkostningerne og forblive konkurrencedygtige.

(146)

Tallene for produktionsomkostningerne i forordningen om midlertidig told udgør de kontrollerede produktionsomkostninger for de stikprøveudvalgte EU-producenter. I mangel af andre bemærkninger bekræftes betragtning (138) i forordningen om midlertidig told hermed.

(147)

En lang række parter gjorde indsigelse mod konklusionen om skade, som blev fremsat i forordningen om midlertidig told, med den begrundelse at en række skadesindikatorer forbedrede sig i den sidste del af den betragtede periode. Imidlertid kan det forhold dog ikke undergrave den kendsgerning, at de fleste skadesindikatorer forværredes i den betragtede periode. Denne forværring af skadesindikatorerne kan ses for de fleste makroøkonomiske indikatorer, som f.eks. produktionsmængde, kapacitet, salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder, beskæftigelse såvel som de skadesindikatorer, der er knyttet til EU-erhvervsgrenens økonomiske resultater, f.eks. rentabilitet og investeringer.

(148)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 139-143 i forordningen om midlertidig told.

(149)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger til betragtning 144 i forordningen om midlertidig told, bekræftes denne betragtning hermed.

(150)

En række parter gjorde indsigelse mod konklusionen i betragtning 148 i forordningen om midlertidig told. Imidlertid ændrer dette ikke ved kendsgerningerne og konklusionerne i betragtningerne 145-148 i forordningen om midlertidig told, selv om nogle af de procentsatser, der blev fremhævet i betragtningerne 145 og 147 i forordningen om midlertidig told, er ændret lidt som forklaret ovenfor.

(151)

Faktisk er det klart, i betragtning af udviklingen af den kinesiske dumpingimports markedsandel, at der ikke en nogen modsigelse mellem betragtning 147 i forordningen om midlertidig told, især med hensyn til erklæringen om, at faldet i EU-erhvervsgrenens salgspriser på EU-markedet og dens rentabilitet kan tilskrives det pristryk, som dumpingimporten fra Kina forvoldte på EU-markedet og bevægelserne i EU-erhvervsgrenens markedsandel, som hævdet af én part.

(152)

Endvidere underminerer det forhold, at priserne på importen fra Kina steg i den betragtede periode som påpeget af flere parter, ikke konklusionen med hensyn til underbud og skadevoldende dumping i UP.

(153)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger til dumpingimportens virkninger, bekræftes betragtning 145-148 i forordningen om midlertidig told hermed.

(154)

Som omtalt i betragtning 106 var Eurostat-dataene om importen blevet opdateret efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger. Under krydstjekningen af disse nye data i forhold til tidligere data i forordningen om midlertidig told blev der opdaget en regnefejl i beregningen af importtallene fra Thailand og Tyrkiet. Den fejl er blevet rettet, og følgelig er de endelige tal for importen af samme vare fra tredjelande baseret på Eurostat-data, som følger:

Tabel 4

(155)

Importen fra andre tredjelande faldt med 12 % i den betragtede periode, mens markedsandelen for denne import forblev ret stabil.

(156)

Det skal bemærkes, at de gennemsnitlige importpriser fra andre tredjelande steg med 6 % i den betragtede periode og konsekvent forblev højere end gennemsnitssalgsprisen for eksportsalget fra Kina (68 % højere i UP).

(157)

Inden offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told bemærkede CCCLA, at importen fra Tyrkiet ville være steget med 8 % mellem 2010 og 2011, idet prisen på import fra Tyrkiet angiveligt kun er ca. 20 % højere end prisen på import fra Kina. En række parter gjorde indsigelse mod konklusionen i forordningen om midlertidig told med hensyn til tyrkisk import.

(158)

Under hensyntagen til, at der var en væsentlig og klar fejl i rapporteringen af tyrkisk import i forordningen om midlertidig told og de opdaterede data som vist ovenfor, er der ikke noget, der tyder på, at den tyrkiske import i kraft af deres priser og markedsandel kan bryde årsagssammenhængen mellem kinesisk eksport af den pågældende vare og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Det bør også bemærkes, at den manglende medtagelse i klagen af import med oprindelse i Tyrkiet ikke kan beskrives som diskriminerende, da der på tidspunktet for sagens indledning ikke fandtes tilstrækkelige beviser for dumping, skade og årsagssammenhæng for så vidt angår importen fra Tyrkiet.

(159)

Markedsandelen for importen fra Thailand var aldrig på mere end 3,5 % i undersøgelsesperioden.

(160)

Det konkluderes således på grundlag af ovenstående, at importen fra andre tredjelande ikke havde nogen væsentlig indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation, således at den kunne bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(161)

Da der ikke blev fremsat nye bemærkninger om markedssegmenter, bekræftes betragtning 156-158 i forordningen om midlertidig told hermed.

(162)

En part antydede, at skaden kunne tilskrives en langsigtet nedgang i efterspørgslen efter EU-producerede varer. Undersøgelsen bekræftede dog ikke en sådan udvikling, som allerede forklaret i betragtning 112 i forordningen om midlertidig told.

(163)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger om forbrug og efterspørgsel, bekræftes betragtning 159-166 i forordningen om midlertidig told.

(164)

En part påpegede, at de gennemsnitlige EU-eksportpriser var lavere end de gennemsnitlige salgspriser på EU-markedet i den betragtede periode. Det kunne have påvirket EU-erhvervsgrenens evne til at foretage nye investeringer eller ansætte nyt personale. Et lignende argument blev gentaget efter den endelige fremlæggelse af oplysninger. Men som allerede anført i betragtning 169 i forordningen om midlertidig told kan de fleste skadesindikatorer ikke påvirkes af resultaterne af eksportsalget. Man kan også indvende, at dette salg var en slags delvis kompensation for den skade, som EU-markedet havde lidt. Derudover kan en anden varesammensætning af salget på EU-markedet sammenlignet med eksportsalget også føre til betydelige forskelle i de generelle gennemsnitlige værdier af salget, da de gennemsnitlige priser er blevet beregnet ved at dividere den samlede værdi af salget af samme vare med den samlede mængde af et sådant salg. Endelig udgjorde dette eksportsalg mindre end 37 % af EU-erhvervsgrenens overordnede salgsmængde, dvs. det dominerende marked for EU-erhvervsgrenen var stadig i det store og hele EU's hjemmemarked. Argumentet med hensyn til, at dette eksportsalg skadede EU-erhvervsgrenen i en sådan grad, at det brød årsagssammenhængen mellem importen fra Kina og den skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt, afvises derfor.

(165)

Da der ikke er fremsat nye bemærkninger i forbindelse med EU-erhvervsgrenens eksport, bekræftes betragtning 167-170 i forordningen om midlertidig told hermed.

(166)

Efter fremlæggelsen af de foreløbige foranstaltninger foreslog en anden part, at afskaffelsen af importkontingenter ville have haft en virkning på EU-producenterne i den betragtede periode. Der fremkom dog ingen nye kendsgerninger, som ville kunne ændre ved konklusionen i betragtning 173 i forordningen om midlertidig told.

(167)

I mangel af nye underbyggende bemærkninger til afskaffelsen af importkontingenter bekræftes betragtning 171-173 i forordningen om midlertidig told hermed.

(168)

Efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger insisterende en række parter på, at der ikke var blevet taget behørigt højde for den kartelundersøgelse, der var blevet iværksat af de tyske myndigheder, som omhandlet i betragtning 175 i forordningen om midlertidig told, eller den kartelbøde, der er omhandlet i samme betragtning. Med hensyn til disse påstande kan der siges følgende i forlængelse af hvad, der allerede er anført i betragtning 174 og 175 i forordningen om midlertidig told.

(169)

Den tyske kartelundersøgelse, hvor den påståede prisfastsættelse fra juli 2005 til februar 2005 undersøges, er endnu ikke afsluttet. Da EU-producenterne var blevet lovet fortrolighed og i betragtning af det forhold, at de endelige resultater af den igangværende tyske undersøgelse ikke endnu er blevet offentliggjort, er det ikke muligt at fremsætte bemærkninger til den udførte analyse. Det kan dog imidlertid bekræftes, at ingen af de stikprøveudtagne EU-producenter er underlagt denne igangværende undersøgelse. Undersøgelsen konkluderede også, at de mikroøkonomiske indikatorer ikke er blevet påvirket af undersøgelsespraksis og de makroøkonomiske indikatorer kun i meget begrænset omfang, hvis overhovedet.

(170)

Med hensyn til konklusionerne af kartelundersøgelsen af badeværelsesudstyr mindes der om, at dette prisfastsættelseskartel blev anset for aktivt fra 1992 til 2004, og at kun en af de producenter, der blev idømt en bøde, også er aktiv inden for sektoren for bordservice og køkkenartikler. Data fra denne producent i forbindelse med undersøgelsen af repræsentativiteten og skaden er ikke påvirket af kartelpraksis, da kun data om afsnittet bordservice og køkkenartikler hos denne producent er blevet anvendt og ikke de konsoliderede data. Derfor har bøden i forbindelse med dette kartel ikke påvirket data fra denne producent. Der mindes desuden om, at prisfastsættelsesperioden lå et godt stykke tid før den betragtede periode. Eftersom EU-producenternes identitet er fortrolig, kan det ikke afsløres, om denne virksomhed indgår i stikprøven. Hvis en stikprøveudvalgt EU-producent i sine regnskaber imidlertid havde opført en post (f.eks. en bøde for kartelvirksomhed), hvorved oplysningerne om skade i forbindelse med denne undersøgelse ville blive fordrejet, ville den undersøgende myndighed have isoleret denne post for at undgå en fordrejning af de relevante skadesfaktorer.

(171)

Følgelig afvises påstandene om indvirkningen af ovennævnte kartelundersøgelse på analysen af skade og årsagssammenhæng hermed.

(172)

En interesseret part anførte, at der fandtes illegale prisaftaler og markedstildelinger mellem EU-producenterne, men den pågældende forelagde ingen dokumentation for denne påstand, og den blev derfor afvist.

(173)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger om konkurrencebegrænsende aktiviteter på EU-markedet, bekræftes betragtning 174-176 i forordningen om midlertidig told hermed.

(174)

Da der ikke blev fremsat nye bemærkninger om produktionsmetoder, bekræftes betragtning 177-178 i forordningen om midlertidig told hermed.

(175)

En importør gentog lignende påstande efter den endelige fremlæggelse af oplysninger med henvisning til forskellen i EU-producenternes produktionsmetoder i forhold til de mere håndværksprægede metoder i de kinesiske fabrikker. Der fremkom dog ingen nye væsentlige argumenter, som ville kunne ændre ved konklusionen i betragtning 178 i forordningen om midlertidig told, og påstanden afvises derfor definitivt.

(176)

Da der ikke blev fremsat nye bemærkninger om markederne for brugte varer, bekræftes betragtning 179-180 i forordningen om midlertidig told hermed.

(177)

En part anførte, at betragtning 183 i forordningen om midlertidig told indeholder en forkert analyse af situationen under det økonomiske opsving mellem 2010 og 2011, og at indvirkningen af den økonomiske krise blev undervurderet. Disse bemærkninger blev gentaget efter den endelige fremlæggelse af oplysninger. Disse påstande var imidlertid udokumenterede. Det skal også understreges, at den nævnte betragtning anførte, at dumpingimport fra Kina forøgede virkningen af den økonomiske afmatning. For så vidt angår virkningen af den økonomiske krise, er betragtning 184 i forordningen om midlertidig told tydelig med hensyn til, at den økonomiske krise kan have bidraget til EU-erhvervsgrenens svage resultater, selv om den ikke kan bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den skadevoldende situation, som forvoldtes for denne erhvervsgren i UP.

(178)

Da der ikke blev fremsat nye bemærkninger om den økonomiske krise, bekræftes betragtning 181-184 i forordningen om midlertidig told hermed.

(179)

I et fælles indlæg påstod flere importører, at nedgangen i beskæftigelsen ikke var en normal udvikling i industrien for forbrugervarer. Denne påstand blev imidlertid ikke underbygget. Desuden kunne en sådan tendens ikke bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og de betydelige jobtab i denne sektor, heller ikke hvis tendensen ville være normal i denne sektor. Påstanden afvises derfor.

(180)

En part hævdede, at det resterende strukturelle underskud hos EU-erhvervsgrenen i forbindelse med den eksisterende overkapacitet som vist i tabel 3 i forordningen om midlertidig told kunne bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimport fra Kina og den skade, som EU-producenterne har lidt. Med hensyn til dette argument om, at EU-erhvervsgrenen allerede befandt sig i en skrøbelig situation ved begyndelsen af den betragtede periode og havde gennemgået en omstrukturering, bekræftede undersøgelsen, at erhvervsgrenen var konkurrencedygtig og kunne håndtere efterspørgslen fra alle markeder på ordentlig vis. Med hensyn til tabel 3 i forordningen om midlertidig told skal produktionsfaldet ses i forbindelse med presset fra den store mængde af lavprisimport fra Kina, idet eksporten fra EU-erhvervsgrenen forblev stabil. Denne påstand kan derfor ikke godkendes.

(181)

En part mente, at Kommissionen havde undladt at tage den kumulerende virkning af de enkelte andre skadesvoldende faktorer i betragtning. Denne påstand blev også fremført af flere parter efter den endelige fremlæggelse af oplysninger. Men i betragtning af undersøgelsesresultaterne i forhold til de forskellige andre faktorer er det utænkeligt, at den kumulerende virkning kunne have brudt årsagssammenhængen. Faktisk var virkningen for de fleste andre faktorer ret begrænset, hvis der overhovedet var nogen.

(182)

En part mente, at undersøgelsesmyndigheden havde undladt at skelne mellem samtidig forekomst og årsagssammenhæng. De underbyggende oplysninger var langt fra entydige i den forbindelse, og påstanden afvises derfor.

(183)

Da der ikke blev fremsat nye bemærkninger i forbindelse med andre faktorer, bekræftes betragtning 185-190 i forordningen om midlertidig told hermed.

(184)

I mangel af nye bemærkninger bekræftes betragtning 191 i forordningen om midlertidig told hermed.

(185)

Da der ikke blev fremsat nye bemærkninger til betragtning 192 i forordningen om midlertidig told, bekræftes denne betragtning hermed.

(186)

En polsk producent, som ikke havde klaget, udtrykte tilfredshed med foranstaltningerne, hvorimod en britisk producent, som ikke havde klaget, og som havde importinteresser i forbindelse med den pågældende vare, gjorde indsigelse. Sidstnævnte part skønner, at indførelsen af told ville have en negativ virkning på de producenter, som supplerer deres varesortiment med import fra Kina, og har tilpasset sig globaliseringen via en forretningsmodel, hvor arbejde af stor værdi udføres i Unionen. Desuden vil kunderne være mindre tilbøjelige til at købe deres varer, da de ikke længere udbyder et fuldstændigt varesortiment.

(187)

For så vidt angår denne anden parts påstand, blev situationen for den pågældende virksomhed undersøgt. Det blev konstateret, at kinesisk import af bordservice udgjorde en mindre del af deres samlede import. Virksomheden hævdede imidlertid, uden yderligere specifikationer, at denne import var vigtig for dem. Virksomheden gav ingen oplysninger om sin egen produktion. Ifølge regnskaberne havde virksomheden i 2011 en fortjeneste før skat på den samlede omsætning på mere end 10 %, hvoraf det meste blev opnået på ikke EU-markeder (der blev ikke oplyst tal for den pågældende vare). På det grundlag kan det ikke forventes, at indførelsen af foranstaltninger udgør en fare for denne virksomheds eksistens. Med hensyn til påstanden om, at mange andre virksomheder også ville få vanskeligheder som en følge af foranstaltningerne, blev der ikke fremlagt nogen specifik dokumentation. Desuden var der i henhold til de svar, der indkom i fasen inden undersøgelsen af repræsentativiteten, og de indlæg, der derefter blev modtaget, intet tegn på, at et betydeligt antal virksomheder befandt sig i en sådan situation.

(188)

Virkningen af en indførelse af told på EU-erhvervsgrenens fremstillingsaktiviteter vil være positiv. Der er efter den nylige indførelse af midlertidig antidumpingtold faktisk blevet indrapporteret en række positive udviklinger i den forbindelse.

(189)

Ovennævnte positive udvikling bekræfter klagernes erklæring om, at EU-produktionen kunne øges væsentligt med meget kort varsel ved at anvende allerede eksisterende anlæg, maskiner og arbejdskraft, og at det ville være muligt på længere sigt med større stigninger. Hvis man retter op på urimelig prispraksis på markedet, vil det derfor være til deres fordel, da et nyt prisniveau vil gøre det mere attraktivt at fremstille flere varer i Unionen, enten i store eller små mængder, såvel som særligt design eller almindelige varer uden mærke. Det ville medføre flere nye job, der indebærer forskellige former for kvalifikationer, og dermed ville arbejdsløsheden falde.

(190)

Med hensyn til muligheden for at tilbyde et fuldstændigt varesortiment kan denne udtalelse ikke opretholdes, da forbrugerne kræver et varesortiment, der konstant ændrer sig, og flere forsyningskilder.

(191)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger i forbindelse med EU-erhvervsgrenens interesser, bekræftes betragtning 193-198 i forordningen om midlertidig told hermed.

(192)

De to største stikprøveudvalgte importører bestred omfanget af deres samarbejde med hensyn til udførlige oplysninger om rentabilitet og margenen mellem indkøbs- og detailpriser til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder, og en af dem satte spørgsmålstegn ved, om den pågældende havde nægtet at fremlægge sine regnskaber, og fremførte, at det ikke ville have ændret noget, hvis den pågældende havde givet adgang hertil. Parterne hævdede, at deres størrelse og forretningsmodel ikke gjorde det muligt for dem at levere så detaljerede oplysninger som ønsket. På det endelige stadie bekræftes det, at den ene af dem igen nægtede adgang til regnskaberne for den pågældendes importør, og at det ikke lykkedes for nogen af dem, til trods for deres løfte herom, at fremlægge udførlige og anvendelige oplysninger om rentabiliteten og oplysninger om margenen mellem indkøbs- og detailpriser til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på en sådan måde, at de ville kunne anvendes af institutionerne i analysen af situationen for ikke forretningsmæssigt forbundne importører. De begrænsede oplysninger fra begge virksomheder om deres køb og videresalgspriser, uanset om de generelt var mangelfulde, var dog helt i tråd med de generelle oplysninger om fortjeneste anført i betragtning 202 i forordningen om midlertidig told.

(193)

I betragtning 203 i forordningen om midlertidig told blev de interesserede parter opfordret til at fremlægge yderligere, omfattende og kontrollerbare data med henblik på den videre analyse af indvirkningen af foranstaltninger på leverandørkæden.

(194)

I forlængelse af de midlertidige foranstaltninger indsendte to ikke forretningsmæssigt forbundne importører nye besvarelser af importørernes spørgeskema. Andre importører, der ikke indgik i stikprøven, en sammenslutning af europæisk og international handel (Foreign Trade Association), en svensk sammenslutning af importører, grossister og detailhandlere (Svensk Handel), CCCLA og en EU-producent med importinteresser indsendte også indlæg om Unionens interesser. Ingen af disse indlæg indeholdt entydige oplysninger om virkningen af foranstaltningerne på leverandørkæden.

(195)

En part hævdede, at tallet for beskæftigelse i de efterfølgende led, som var påvirket af tolden, var for lavt, da Eurostat-statistikkerne viser, at distributionsvirksomheder generelt beskæftiger flere personer (33 mio.) end fremstillingsvirksomheder (31 mio.). De tal, der blev fremlagt, vedrørte imidlertid import- og fremstillingsindustrien generelt set og kunne ikke anvendes i forbindelse med denne undersøgelse.

(196)

I et fælles indlæg hævdede en række importører, at de fem stikprøveudvalgte importører beskæftigede mere end 10 000 personer i forbindelse med den pågældende vare og ikke 350 som omtalt i betragtning 200 i forordningen om midlertidig told. Disse tal er blevet kontrolleret igen. Det bør understreges, at i forbindelse med analysen af importørernes interesser er der taget højde for antallet af job i relation til import og videresalg af den pågældende vare, herunder støttefunktioner. Beskæftigelsen i forbindelse med andre varer eller oprindelser eller i forbindelse med aktiviteter som engrossalg eller detailsalg bør naturligvis ikke medregnes i et sådant antal. Der mindes om, at en gruppe på 14 importører på et tidligere tidspunkt i proceduren havde skønnet det relevante antal job på importørniveau til 7 000 generelt set. Det tal synes at være et rimeligt skøn baseret på en ekstrapolering af situationen for de stikprøveudvalgte importører i et sådant omfang, at deres tal kunne anvendes.

(197)

En række parter klagede over den høje bruttomargen i betragtning 202 i forordningen om midlertidig told og hævdede, at den var vildledende. Undersøgelsen viste imidlertid, at langt de fleste importører, som besvarede stikprøvespørgsmålene til importørerne, indberettede en bruttomargen mellem indkøbsprisen og videresalgsprisen, der varierede mellem 50 % og 200 %, og de stikprøveudvalgte importører var i en lignende situation. Desuden indsendte klagerne efter meddelelsen om fremlæggelse af de foreløbige konklusioner en række eksempler, der underbyggede de oplysninger, der var fremkommet i den publikation, der er omhandlet i betragtning 202 i forordningen om midlertidig told, dvs. en bekræftelse af forholdet mellem importprisen og detailprisen på den pågældende vare.

(198)

En britisk producent med importinteresser forklarede, at disse margener er nødvendige for at dække visse omkostninger, der er påløbet i Unionen. Der var ikke fremsendt data, som kunne have muliggjort en beregning af disse margener på baggrund af omsætningen.

(199)

Da der kun kunne opnås og kontrolleres brugbare data om fortjenesten ved importaktiviteter vedrørende den pågældende vare fra tre af de stikprøveudvalgte importører, og disse tre importører kun tegnede sig for ca. 3 % af importen af den pågældende vare, blev den vejede gennemsnitlige fortjeneste ikke betragtet som entydig og blev derfor ikke omtalt i forordningen om midlertidig told. Det bør imidlertid bemærkes, at denne vejede gennemsnitlige fortjeneste var solid (angivet af fortrolighedshensyn i størrelsesorden mellem 6 % og 10 %).

(200)

En importør hævdede, at der ikke er en tilstrækkelig stor produktion af farvet stentøj i Unionen, og at der ikke var noget alternativ til importen fra Kina. Den samme påstand blev fremsat efter fremlæggelsen af oplysninger. Men undersøgelsen fastslog, at farvet stentøj kan produceres af en række forskellige kilder, inklusive EU-producenter. Derudover har EU-producenterne produktionskapacitet til at sælge mere på EU-markedet.

(201)

De oplysninger, der blev indsamlet i løbet af undersøgelsen, gjorde det ikke muligt præcist at angive, i hvilket omfang importørerne ville kunne videregive stigninger i købsprisen som et resultat af de foreslåede toldsatser. Der er dog imidlertid intet i forbindelse med oplysningerne om brutto- og nettomargener, der tyder på, at importørernes forretninger er i fare, hvis importen fra Kina underlægges en endelig antidumpingtold. En importør mente også, at erhvervsdrivende på store markeder og importører, hvis centrale forretning ikke er bordservice og køkkenartikler, ikke ville blive negativt påvirket.

(202)

Det konkluderes derfor, at indførelsen af foranstaltninger på de foreslåede niveauer som helhed ikke vil have væsentlige negative virkninger for ikke forretningsmæssigt forbundne importører af den pågældende vare.

(203)

Da der ikke blev fremsat yderligere og nye bemærkninger om ikke forretningsmæssigt forbundne importørers interesser, bekræftes betragtning 199-211 i forordningen om midlertidig told hermed.

(204)

I forbindelse med opfordringen i betragtning 203 i forordningen om midlertidig told kontaktede Kommissionen direkte relevante detailhandlere og sammenslutningen af detailhandlere, importører med eventuelle detailhandelsaktiviteter og også designere, som var kendt af Kommissionen, på datoen for offentliggørelsen af de midlertidige foranstaltninger og opfordrede dem til at udfylde relevante spørgeskemaer. Nogle modtagere, som oprindeligt havde hævdet, at de var detailhandlere, svarede, at de ikke var berørt af undersøgelsen, da de ikke var aktive i det forretningssegment. I sidste ende modtog Kommissionen syv nye besvarelser af spørgeskemaerne til detailhandlere. Disse syv detailhandlere tegnede sig for 1 % af importen fra Kina i UP. De fleste af disse besvarelser var i mange henseender mangelfulde, men de blev dog alligevel så vidt muligt analyseret. Der indkom ingen besvarelser til spørgeskemaet for designere.

(205)

De oplysninger, der således blev opnået, gav i al væsentlighed ingen nye oplysninger om andre økonomiske sektorers interesse, som kunne sætte spørgsmål ved den konklusion, der var nået i betragtning 217 i forordningen om midlertidig told.

(206)

Efter offentliggørelsen af midlertidige foranstaltninger blev der indsendt indlæg om Unionens interesse med hensyn til andre økonomiske sektorer afgivet af importørerne (både i og uden for stikprøven) (herunder en polsk importør, der er aktiv i sektoren for reklamemateriale), af en sammenslutning af europæisk og international handel (Foreign Trade Association), af en svensk sammenslutning af importører, grossister og detailhandlere (Svensk Handel), af en række detailhandlere, af CCCLA og af otte kafferisterier (syv af dem befinder sig i Italien, og et har hovedkvarter i Østrig).

(207)

Kafferisterierne hævdede, at som følge af det meget lille antal EU-producenter, som betjener deres marked (maksimalt 5), hvor de fleste importerer fra Kina enten direkte eller gennem dattervirksomheder, og det meget store antal kafferisterier (1 500-3 000), vil de foranstaltninger, der blev foreslået på foreløbigt plan, kunne forhindre disse i at skaffe nøjagtigt de samme varer i fremtiden. Denne påstand kan ikke godkendes. For det første er de endelige foranstaltninger lavere end de midlertidige foranstaltninger. For det andet afslørede undersøgelsen, at EU-producenterne var i stand til yderligere at udnytte deres produktionspotentiale og fortsat tjene kafferistningsindustrien, hvis den skade som dumpingimporten fra Kina har forårsaget, blev fjernet. Givet det store antal EU-producenter er det meget sandsynligt, at antallet af de EU-producenter, der vil kunne påtage sig ordrer fra kafferisterier, vil være mere end fem.

(208)

Kafferisterierne gjorde gældende, at antidumpingforanstaltningerne ville skade deres eksport som følge af tabt konkurrenceevne og mulig gengældelse fra de kinesiske myndigheders side. Der er imidlertid intet tegn på, at omfanget af de indførte foranstaltninger vil medføre et sådant tab af konkurrenceevne også under hensyntagen til, at andre WTO-medlemmer har antidumpingforanstaltninger, der påvirker denne varetype. Påstanden om gengældelse blev også anset for udokumenteret.

(209)

Kafferisterierne anførte, at antidumpingforanstaltningerne uundgåeligt førte til en generel nedgang i deres forretningsaktivitet, et fald i deres salg, en generel stigning i kaffeprisen hos HORECA-sektoren (hoteller, restauranter og cateringvirksomheder) og til et fald i varernes og tjenesteydelsernes kvalitet. Alt dette ville angiveligt udgøre en risiko for et stort antal direkte og indirekte arbejdspladser. Under hensyntagen til kafferisteriernes kerneaktivitet og konklusionerne med hensyn til foranstaltningernes virkning på leverandørkæden kan disse påstande ikke opretholdes. Det skal også bemærkes, at det samlede antal arbejdspladser i relation til en kafferisters verdensomspændende aktivitet ikke kan anses for at være et hensigtsmæssigt beregningsgrundlag for antallet af arbejdspladser, der vil være i fare som følge indførelsen af antidumpingforanstaltninger.

(210)

To detailhandlere hævdede, at der ikke er en tilstrækkelig stor produktion af nyt benporcelæn og benporcelæn i Unionen, og at der ikke var noget alternativ til importen fra Kina. Den samme påstand blev fremsat af en sammenslutning af importører efter fremlæggelsen af oplysninger. For det første bør det bemærkes, at antidumpingforanstaltningerne generelt set har til formål at genoprette den retfærdige handel og skal ikke blokere importen. I den forbindelse kan omfanget af foranstaltninger ikke anses for at være for højt. For det andet blev det med undersøgelsen fastslået, at disse varer kan produceres af forskellige kilder, inklusive EU-producenter. Endelig har EU-producenterne produktionskapacitet til at sælge mere på EU-markedet og vil kunne udnytte deres potentiale bedre, hvis der blev indført endelige antidumpingforanstaltninger.

(211)

En detailhandler hævdede, at foranstaltningerne ville have en negativ virkning på visse varer til turistmarkedet. Der var dog ingen væsentlige oplysninger, der kunne underbygge denne påstand. Desuden er betydningen af de pågældende varer i sektoren begrænset.

(212)

En importør og grossist hævdede, at indførelsen af foranstaltninger ville føre til en vertikal konsolidering af markedet gennem en række store aktører. Men i betragtning af det nuværende antal aktører vil det være usandsynligt på kort og mellemlangt sigt.

(213)

I fortsættelse af de emner, der allerede er behandlet i forordningen om midlertidig told, skal det bemærkes, at en række parter mente, at der ikke var taget tilstrækkeligt hensyn til mindre virksomheders interesser, f.eks. detailhandlere, distributører og virksomheder, der er aktive inden for sektoren for reklamemateriale. Den samme påstand blev gentaget af flere parter efter den endelige fremlæggelse af oplysninger. Det anerkendes dog, at mikro- og makrovirksomheder generelt kan være mere sårbare over for prisstigninger som et resultat af antidumpingtold. Der er dog ingen tegn på, at omfanget af de indførte foranstaltninger vil få betydelig negativ virkning på de andre økonomiske aktører, som kan kaldes små og mellemstore virksomheder. Påstanden afvises derfor definitivt.

(214)

Da der ikke er fremsat yderligere bemærkninger i forbindelse med andre økonomiske sektorers interesser, bekræftes betragtning 212-217 i forordningen om midlertidig told hermed.

(215)

Der indkom ingen bemærkninger fra de parter, som direkte repræsenterer slutbrugernes interesser, f.eks. forbrugersammenslutninger, heller ikke selv om de var blevet kontaktet af Kommissionen.

(216)

En række parter anfægtede konklusionen om højere priser i betragtning 222 i forordningen om midlertidig told. Der blev fremsat lignende påstande efter den endelige fremlæggelse af oplysninger.

(217)

I det usandsynlige tilfælde, at tolden helt videregives til forbrugerne, og hvis man antager, at importniveauer og -priser forbliver uændret, vil antidumpingtolden betyde en årlig ekstraomkostning pr. husholdning på mindre end 1 EUR. En sådan beregning er baseret på importmængder og -værdier i UP, det foreslåede omfang af tolden og antallet af husholdninger i Unionen.

(218)

En sådan virkning kan ikke anses for tilstrækkelig til at udligne den positive virkning på EU-erhvervsgrenen, som skyldes en begrænsning af den skade, der er forårsaget af dumpingimport fra Kina.

(219)

En part påstod, at som konsekvens af foranstaltningerne ville der opstå mangel på billigt bordservice. Denne påstand blev gentaget efter den endelige fremlæggelse af oplysninger. Denne påstand kan dog ikke opretholdes, da EU-erhvervsgrenen betjener alle markedssegmenter (også billigere bordservice), som anført i betragtning 157 i forordningen om midlertidig told.

(220)

Da der ikke er fremsat yderligere bemærkninger i forbindelse med forbrugernes (husholdningernes) interesse, bekræftes betragtning 218-226 i forordningen om midlertidig told hermed.

(221)

På baggrund af ovenstående bekræftes vurderingen i forordningen om midlertidig told hermed.

(222)

Derfor bekræftes betragtning 227-229 i forordningen om midlertidig told hermed.

(223)

Det blev hævdet, at den fortjenstmargen, der var blevet anvendt til at beregne den told, der er nødvendig for at fjerne virkningerne af skadevoldende dumping, var sat for højt. Denne påstand blev afvist som forklaret i afsnit 4.5.3.3.

(224)

En række parter stillede spørgsmål til den målfortjeneste, der var blevet anvendt til beregningen af skadesmargenen. Disse bemærkninger behandles i betragtning 135-142. Ud fra analysen af disse bemærkninger konkluderes det, at målfortjenesten på 6 % bør opretholdes.

(225)

Da der ikke foreligger andre bemærkninger til skadestærsklen, bekræftes den metode, der er beskrevet i betragtning 230-234 i forordningen om midlertidig told hermed.

(226)

I betragtning af konklusionerne vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 4, bør der indføres endelige antidumpingforanstaltninger over for importen af den pågældende vare svarende til enten dumpingmargenen eller skadestærsklen, afhængig af hvad der er lavest, i henhold til reglen om »den lavest mulige told«. Alle toldsatser bør derfor fastsættes på samme niveau som dumpingmargenerne.

(227)

Den mindre tilpasning, som omhandlet i betragtning 115 og 132 førte til let ændrede underbudsmargener, hvilket fremgår af nedennævnte skadesmargener. Den foreslåede endelige antidumpingtold er, som følger:

(228)

De individuelle antidumpingtoldsatser, der er anført i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der i forbindelse med undersøgelsen blev konstateret for disse virksomheder. Disse toldsatser finder (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre virksomheder«) udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i Kina og fremstillet af virksomhederne og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Import af den pågældende vare fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med den specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«.

(229)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af den store forskel i toldsatser konkluderes det, at det i dette tilfælde er nødvendigt med særlige foranstaltninger for at sikre den korrekte anvendelse af antidumpingtolden. Disse særlige foranstaltninger omfatter fremlæggelsen for medlemsstaternes toldmyndigheder af en gyldig handelsfaktura, der overholder kravene i bilag II til denne forordning. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, er omfattet af den restdumpingtold, som gælder for alle andre eksportører.

(230)

Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuel told, efter indførelse af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en omgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og indføre en landsdækkende told.

(231)

Alle anmodninger om anvendelse af denne individuelle antidumpingtold (f.eks. efter ændring i den pågældende enheds navn eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) indgives omgående til Kommissionen (11) sammen med alle relevante oplysninger, navnlig om ændringer i virksomhedens aktiviteter vedrørende produktion, hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller den pågældende ændring i produktions- og salgsenheder. Forordningen vil i givet fald blive ændret i overensstemmelse hermed gennem en ajourføring af listen over virksomheder, der er omfattet af individuelle antidumpingtoldsatser.

(232)

For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør den landsdækkende told ikke blot anvendes på de ikke-samarbejdsvillige eksporterende producenter, men også på de producenter, der ikke havde nogen eksport til Unionen i undersøgelsesperioden.

(233)

For at sikre lige behandling af nye eksportører og de samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven, og som er nævnt i bilag I til denne forordning, bør der fastsættes bestemmelser om, at den vejede gennemsnitlige told, der indføres for sidstnævnte virksomheder, også skal gælde for nye eksportører, som ellers ville være berettiget til en fornyet undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 4.

(234)

Alle parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for, at det påtænktes at anbefale indførelsen af en endelig antidumpingtold på importen af visse former for bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale med oprindelse i Kina, og at der foretages en endelig opkrævning af de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig told (»endelig fremlæggelse af oplysninger«). Parterne fik også en frist til at fremsætte bemærkninger til denne endelige fremlæggelse af oplysninger.

(235)

De interesserede parters mundtlige og skriftlige bemærkninger blev overvejet og, hvor det var relevant, taget i betragtning.

(236)

I betragtning af størrelsen af de dumpingmargener, der er konstateret, og den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen, anses det for nødvendigt, at de beløb, der er stillet sikkerhed for i form af midlertidig antidumpingtold, indført ved forordningen om midlertidig told, opkræves endeligt med et beløb svarende til den endelige told –

a)

ikke har eksporteret den vare, der er beskrevet i artikel 1, stk. 1, til Unionen i undersøgelsesperioden (1. januar 2011 til 31. december 2011)

b)

ikke er forretningsmæssigt forbundet med nogen af de eksportører eller producenter i Kina, som er genstand for de ved denne forordning indførte antidumpingforanstaltninger og

c)

faktisk har eksporteret de pågældende varer til Unionen efter den undersøgelsesperiode, hvorpå foranstaltningerne er baseret, eller har indgået en uigenkaldelig kontraktmæssig forpligtelse til at eksportere en væsentlig mængde til Unionen.