1.   Ved denne forordning fastlægges foranstaltninger for at forbedre luftfartstjenesternes og netfunktionernes overordnede præstation i den almene lufttrafik inden for Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO), de europæiske (EUR) og afrikanske (AFI) områder, hvor medlemsstaterne er ansvarlige for udøvelsen af luftfartstjenester, med henblik på at opfylde alle luftrumsbrugernes krav.

2.   For så vidt angår opstillingen af mål, finder denne forordning anvendelse på luftfartstjenester, der udøves af:

Forordningen finder også anvendelse på fastsættelse af mål og præstationsovervågning i forbindelse med omkostningseffektivitet for myndigheder eller enheder, der afholder omkostninger, som skal dækkes via brugerafgifter som angivet i artikel 15, stk. 2, litra b), i forordning (EF) nr. 550/2004 og artikel 6, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 391/2013.

3.   Med forbehold af stk. 4 kan medlemsstaterne beslutte ikke at anvende denne forordning i forbindelse med tårn- og indflyvningskontroltjenester, der udbydes i nogle eller alle deres lufthavne med færre end 70 000 IFR-flybevægelser om året. De underretter Kommissionen herom.

4.   Hvis ingen af en medlemsstats lufthavne når grænsen på 70 000 IFR-flybevægelser om året, gælder denne forordning som minimum for lufthavnen med det største antal IFR-flybevægelser.

5.   Opstilling af mål for omkostningseffektivitet gælder for de fastlagte omkostninger, der er omhandlet i artikel 15, stk. 2, litra a) og b), i forordning (EF) nr. 550/2004.

6.   Medlemsstaterne kan ligeledes anvende denne forordning:

7.   Uanset bestemmelserne om beskyttelse af oplysninger i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/42/EF (10) og direktivets gennemførelsesforordninger Kommissionens forordning (EF) nr. 1321/2007 (11) og Kommissionens forordning (EF) nr. 1330/2007 (12) finder kravene om indberetning som defineret i kapitel V anvendelse på nationale myndigheder, luftfartstjenesteudøvere, lufthavnsoperatører, lufthavnskoordinatorer og luftfartsselskaber.

1.   Hvis Kommissionen beslutter at udpege et evalueringsorgan til at bistå den i forbindelse med præstationsordningens gennemførelse, sker en sådan udpegning for et fast tidsrum, som falder sammen med referenceperioderne. Kommissionen udpeger formanden og medlemmerne af evalueringsorganet.

2.   Præstationsvurderingsorganet skal have den fornødne kompetence og upartiskhed til selvstændigt at udføre de opgaver, det får tildelt af Kommissionen, navnlig inden for de centrale præstationsområder.

3.   Præstationsvurderingsorganet bistår Kommissionen i forbindelse med præstationsordningens gennemførelse, navnlig med følgende opgaver:

4.   På Kommissionens anmodning stiller evalueringsorganet ad hoc-oplysninger eller rapporter om præstationsrelaterede spørgsmål til rådighed.

5.   Præstationsvurderingsorganet kan rapportere og rette henstillinger til Kommissionen om forbedring af ordningen.

6.   Forbindelserne med de nationale tilsynsmyndigheder:

7.   For at sikre overensstemmelse med de mål og standarder, der opstilles og gennemføres i henhold til forordning (EF) nr. 216/2008, samarbejder evalueringsorganet i relevant omfang med Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) om de opgaver, der fremgår af stk. 3, når disse er af flyvesikkerhedsmæssig art.

8.   Med henblik på overvågning af det europæiske ATM-nets generelle præstation opretter evalueringsorganet hensigtsmæssige ordninger for samarbejde med luftfartstjenesteudøverne, lufthavnsoperatørerne, lufthavnskoordinatorerne og luftfartsselskaberne.

1.   De nationale tilsynsmyndigheder er ansvarlige for udarbejdelse af præstationsplaner samt for præstationskontrol og overvågning af præstationsplaner og mål. Ved udøvelsen af disse opgaver handler de upartisk, uafhængigt og gennemsigtigt.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at de nationale tilsynsmyndigheder har eller har adgang til de nødvendige ressourcer og kompetencer inden for alle de centrale præstationsområder til at varetage de opgaver, der fremgår af nærværende forordning, herunder de undersøgelsesbeføjelser, der er nødvendige for at udføre de opgaver, der fremgår af artikel 20.

3.   Såfremt en medlemsstat har mere end én national tilsynsmyndighed, underretter den Kommissionen om, hvilken national tilsynsmyndighed der er ansvarlig for den nationale koordination i forbindelse med gennemførelsen af nærværende forordning.

1.   Medlemsstaterne opstiller præstationsplaner på det funktionelle luftrumsbloksniveau.

2.   Med henblik på at overholde forpligtelsen i stk. 1 skal medlemsstaterne

1.   Præstationsordningens første referenceperiode omfatter kalenderårene 2012 til og med 2014. Præstationsordningens anden referenceperiode omfatter kalenderårene 2015 til og med 2019. De efterfølgende referenceperioder omfatter fem kalenderår, medmindre andet besluttes ved ændring af nærværende forordning.

2.   Referenceperioden er den samme for de unionsdækkende præstationsmål og for præstationsplaner og –mål.

1.   I forbindelse med opstillingen af mål træffer Kommissionen beslutning om eventuel sammenlægning og tilpasning af andre centrale præstationsområder i henhold til artikel 11, stk. 4, litra b), i forordning (EF) nr. 549/2004 i overensstemmelse med proceduren i artikel 5, stk. 3, i samme forordning.

2.   I forbindelse med opstillingen af mål er der en eller et begrænset antal centrale præstationsindikatorer, der svarer til hvert enkelt centralt præstationsområde. Luftfartstjenesternes præstation vurderes ud fra bindende mål for hver enkelt central præstationsindikator.

3.   I bilag I, afsnit 1, fastsættes de centrale præstationsindikatorer for opstilling af mål og de centrale præstationsindikatorer på unionsniveau, udvalgt for hvert enkelt centralt præstationsområde.

4.   I bilag I, afsnit 2, fastsættes de lokale centrale præstationsindikatorer for opstilling af lokale mål og de centrale præstationsindikatorer på lokalt niveau, der anvendes ved opstillingen af præstationsmålene. Det lokale niveau, dvs. funktionel luftrumsblok, nationalt niveau, afgiftszone og lufthavn, er angivet i bilag I, afsnit 2.

5.   De centrale præstationsindikatorer må ikke ændres inden for en referenceperiode. Ændringer vedtages ved ændring af nærværende forordning senest seks måneder før vedtagelsen af nye unionsdækkende præstationsmål.

6.   Med henblik på deres egen præstationsovervågning og/eller som et led i præstationsplanen kan medlemsstaterne beslutte at opstille præstationsindikatorer og tilhørende mål ud over de centrale præstationsområder og centrale præstationsindikatorer, der fremgår af denne artikel og af bilag I, afsnit 2. Disse supplerende indikatorer og mål understøtter opfyldelsen af de unionsdækkende mål og de deraf resulterende mål på lokalt niveau. De kan f.eks. omfatte og beskrive præstationsplanens civile-militære eller meteorologiske dimension og kan ledsages af passende incitamentsordninger.

7.   For at lette implementeringen og målingen af de (centrale) flyvesikkerhedspræstationsindikatorer vedtager EASA i samråd med evalueringsorganet acceptable måder for overensstemmelse og vejledende materiale i overensstemmelse med proceduren i artikel 52 i forordning (EF) nr. 216/2008, inden den anden referenceperiodes start.

1.   Kommissionen vedtager unionsdækkende præstationsmål i overensstemmelse med proceduren i artikel 5, stk. 3, i forordning (EF) nr. 549/2004 under hensyntagen til de relevante input fra netadministratoren og de nationale tilsynsmyndigheder og efter høring af interessenterne, som det fremgår af artikel 10 i samme forordning, samt af andre relevante organisationer efter behov, og EASA for så vidt angår de med præstationen forbundne flyvesikkerhedsaspekter.

2.   Kommissionen stiller forslag om unionsdækkende mål senest 15 måneder inden referenceperiodens start og vedtager disse senest 12 måneder inden referenceperiodens start, jf. dog artikel 9, stk. 3.

3.   Opstillingen af unionsdækkende mål for de centrale præstationsindikatorer, der er omhandlet i bilag I, afsnit 1, punkt 4.1, litra b), påbegyndes i den anden referenceperiodes tredje år efter proceduren i stk. 1, i henhold til Kommissionens afgørelse.

4.   Når Kommissionen vedtager de unionsdækkende præstationsmål, definerer den på samme tid varslingstærskelværdier. Såfremt disse varslingstærskelværdier overskrides, kan varslingsmekanismerne i artikel 19 aktiveres.

5.   Kommissionen underbygger hvert enkelt unionsdækkende præstationsmål med en beskrivelse af de antagelser og den begrundelse, der ligger til grund for opstillingen af disse mål, herunder anvendelsen af input fra netadministratoren, nationale tilsynsmyndigheder og andre faktuelle oplysninger, trafikprognoser, sammensætningen af grupper af luftfartstjenesteudøvere eller funktionelle luftrumsblokke med et ensartet operationelt og økonomisk miljø.

1.   De nationale tilsynsmyndigheder udarbejder inden for den funktionelle luftrumsblok præstationsplaner indeholdende mål, som er i overensstemmelse med de unionsdækkende præstationsmål og de vurderingskriterier, der er opstillet i bilag IV.

Med forbehold af den skabelon, der er opstillet i bilag II, kan præstationsplanen indeholde forskellige afsnit i forhold til det lokale niveau, dvs. funktionel luftrumsblok, nationalt niveau, afgiftszone og lufthavn.

2.   For at underbygge udarbejdelsen af præstationsplanerne sikrer de nationale tilsynsmyndigheder:

3.   Præstationsplanerne skal navnlig omfatte:

4.   Præstationsplanerne baseres på skabelonen i bilag II og kan, hvis medlemsstaterne beslutter det i henhold til artikel 9, stk. 6, indeholde yderligere indikatorer med tilhørende mål.

5.   Netadministratoren udarbejder en netpræstationsplan, der indeholder mål, som er i overensstemmelse med de unionsdækkende præstationsmål, og de vurderingskriterier, der er opstillet i bilag IV, finder tilsvarende anvendelse.

6.   Ved udarbejdelsen af netpræstationsplanen skal netadministratoren

1.   De incitamentsordninger, som medlemsstaterne anvender som led i deres præstationsplan, overholder følgende generelle principper:

2.   Incitamenter vedrørende omkostningseffektivitetsmål er af økonomisk art og forvaltes i henhold til de relevante bestemmelser i artikel 13 og 14 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 391/2013. De består af en mekanisme til risikodeling på nationalt niveau eller inden for den funktionelle luftrumsblok.

3.   Incitamenter vedrørende kapacitetsmål er af økonomisk art og forvaltes i henhold til bestemmelserne i artikel 15 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 391/2013. De kan suppleres med incitamenter af anden art, herunder korrigerende handlingsplaner med frister og tilhørende foranstaltninger, som besluttes af nationale tilsynsmyndigheder under hensyn til lokale forhold.

4.   Incitamenter vedrørende miljømål kan være af økonomisk art og forvaltes i henhold til bestemmelserne i artikel 15 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 391/2013. De kan suppleres med incitamenter af anden art, såsom korrigerende handlingsplaner med frister og tilhørende foranstaltninger, som besluttes af nationale tilsynsmyndigheder under hensyn til lokale forhold.

5.   Derudover kan medlemsstaterne på lokalt niveau modulere luftfartsafgifter som angivet i artikel 16 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 391/2013.

1.   Kommissionen vurderer præstationsplanerne, deres mål og især deres overensstemmelse med og passende bidrag til opfyldelsen af de unionsdækkende præstationsmål samt med kriterierne i bilag IV, idet den tager behørigt hensyn til den kontekstuelle udvikling, der kan have fundet sted mellem datoen for vedtagelse af de unionsdækkende mål og datoen for vurdering af præstationsplanen. Hvis der opstilles mål på lokalt niveau uden henvisning til et unionsdækkende præstationsmål, baseres vurderingen på kriterierne i bilag IV.

2.   Såfremt Kommissionen finder, at en præstationsplan, eller en del af en præstationsplan, og dens mål er i overensstemmelse med og yder et passende bidrag til opfyldelsen af de unionsdækkende mål samt er i overensstemmelse med kriterierne i bilag IV, underretter Kommissionen de(n) berørte medlemsstat(er) herom senest fem måneder efter modtagelsen af præstationsplanen.

3.   Hvis Kommissionen finder, at en præstationsplan, eller en del af en præstationsplan, og nogle eller alle af dens mål ikke er i overensstemmelse med og ikke yder et passende bidrag til opfyldelsen af de unionsdækkende mål og/eller ikke er i overensstemmelse med et eller flere af kriterierne i bilag IV, fremsætter Kommissionen en henstilling senest fem måneder efter modtagelsen af præstationsplanen og i henhold til proceduren i artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 549/2004 til de(n) berørte medlemsstat(er) om at vedtage en revideret præstationsplan, eller en del deraf, og/eller præstationsmål. Denne henstilling fremsættes efter høring af de(n) berørte medlemsstat(er) og påpeger nøjagtig, hvilke dele af præstationsplanen og/eller -mål der skal revideres, samt en begrundelse for Kommissionens vurdering.

4.   I sådanne tilfælde vedtager de(n) berørte medlemsstat(er) en revideret præstationsplan, eller en del af en præstationsplan, og/eller mål under behørigt hensyn til Kommissionens synspunkter sammen med passende foranstaltninger til opfyldelse af disse mål og underretter Kommissionen herom inden for fire måneder efter meddelelse af henstillingen.

1.   Kommissionen vurderer hver enkelt revideret præstationsplan, eller del deraf, og planens præstationsmål på grundlag af kriterierne i bilag IV.

2.   Såfremt Kommissionen finder, at en revideret præstationsplan, eller en del deraf, og planens mål er i overensstemmelse med og yder et passende bidrag til opfyldelsen af de unionsdækkende mål samt er i overensstemmelse med kriterierne i bilag IV, underretter Kommissionen de(n) berørte medlemsstat(er) herom senest fem måneder efter modtagelsen af den reviderede præstationsplan.

3.   Hvis Kommissionen finder, at en revideret præstationsplan, eller en del deraf, og nogle eller alle af dens mål stadig ikke er i overensstemmelse med og ikke yder et passende bidrag til opfyldelsen af de unionsdækkende mål og/eller stadig ikke er i overensstemmelse med et eller flere af kriterierne i bilag IV, skal Kommissionen senest fem måneder efter modtagelsen af den reviderede præstationsplan og i henhold til proceduren i artikel 5, stk. 3, i forordning (EF) nr. 549/2004, træffe afgørelse om, at de(n) berørte medlemsstat(er) skal træffe korrigerende foranstaltninger.

4.   I en sådan afgørelse påpeges ud fra kriterierne i bilag IV nøjagtigt, hvilken del af planen og målet/målene der skal revideres, og begrundelsen for Kommissionens vurdering. Den kan indeholde det forventede præstationsniveau for de pågældende mål med henblik på at give de(n) berørte medlemsstat(er) mulighed for at iværksætte passende korrigerende foranstaltninger og/eller indeholde forslag til sådanne korrigerende foranstaltninger.

5.   Kommissionen underrettes senest to måneder efter sin afgørelse om de korrigerende foranstaltninger, som de(n) berørte medlemsstat(er) har vedtaget, samt om de elementer, der viser foranstaltningernes overensstemmelse med Kommissionens beslutning.

1.   I henhold til proceduren i artikel 5, stk. 3, i forordning (EF) nr. 549/2004 kan Kommissionen træffe afgørelse om at revidere de unionsdækkende mål og/eller tillade, efter anmodning fra en medlemsstat, at et eller flere lokale mål kan revideres:

2.   En revision af de unionsdækkende mål kan resultere i en ændring af de eksisterende præstationsplaner. I sådanne tilfælde kan Kommissionen træffe afgørelse om at foretage en passende tilpasning af den tidsplan, der fastsættes i kapitel II og III i nærværende forordning.

1.   De nationale tilsynsmyndigheder og Kommissionen overvåger gennemførelsen af præstationsplanerne. Til dette formål anvendes de årlige værdier i præstationsplanen. Hvis målene ikke nås inden for referenceperioden, fastsætter og iværksætter de(n) berørte medlemsstat(er) korrigerende foranstaltninger, der har til formål at afhjælpe situationen, og underretter Kommissionen herom. Finder Kommissionen sådanne korrigerende foranstaltninger utilstrækkelige til at afhjælpe situationen, underretter den inden for fem måneder efter modtagelsen af foranstaltningerne og i overensstemmelse med proceduren i artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 549/2004 de(n) berørte medlemsstat(er) herom med forslag til korrigerende foranstaltninger.

2.   Såfremt Kommissionen er vidne til en væsentlig og varig præstationsforringelse på lokalt niveau eller inden for en funktionel luftrumsblok, som påvirker andre stater, der er part i det fælles europæiske luftrum og/eller hele det europæiske luftrum, kan den anmode de(n) berørte medlemsstat(er) om at fastsætte og gennemføre korrigerende foranstaltninger med henblik på at opfylde de mål, der er opstillet i deres præstationsplan, og underrette Kommissionen om sådanne foranstaltninger. Finder Kommissionen sådanne foranstaltninger utilstrækkelige til at afhjælpe situationen, underretter den inden for fem måneder efter modtagelsen af foranstaltningerne og i overensstemmelse med proceduren i artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 549/2004 den eller de berørte medlemsstater herom med forslag til korrigerende foranstaltninger.

3.   Kommissionen overvåger gennemførelsen af netadministratorens netpræstationsplan. Til dette formål anvendes de årlige værdier i præstationsplanen. Hvis målene ikke nås inden for referenceperioden, anmoder Kommissionen netadministratoren om at fastsætte og iværksætte korrigerende foranstaltninger, der har til formål at sikre opfyldelsen af målene i netpræstationsplanen, og om at underrette Kommissionen herom. Kommissionen informerer de nationale tilsynsmyndigheder eller organer som angivet i artikel 5, stk. 2, litra b), om sådanne korrigerende foranstaltninger.

4.   Senest den 1. juni hvert år, og når der er risiko for, at præstationsmålene ikke nås, rapporterer de nationale tilsynsmyndigheder eller -organer som angivet i artikel 5, stk. 2, litra b), til Kommissionen om overvågningen af præstationsplanerne og målene. Rapporterne baseres på henstillinger, der uddybes af Kommissionen inden referenceperiodens start. Kommissionen rapporterer til Udvalget for det Fælles Luftrum om opfyldelsen af præstationsmålene mindst én gang om året.

1.   Såfremt varslingstærskelværdierne i artikel 10, stk. 4, overskrides på EU-niveau over et kalenderår som følge af omstændigheder, der ikke kunne forudses ved vedtagelsen af præstationsplanerne, og som både er uafhjælpelige og uden for medlemsstaternes, luftfartstjenesteudøvernes og netadministratorens kontrol, evaluerer Kommissionen situationen efter høring af medlemsstaterne via Udvalget for det Fælles Luftrum og stiller forslag om passende foranstaltninger inden for fire måneder. Dette kan indebære en revision af de unionsdækkende præstationsmål og en deraf følgende revision af de lokale præstationsmål.

2.   Såfremt varslingstærskelværdierne i artikel 10, stk. 4, overskrides på lokalt niveau over et kalenderår som følge af omstændigheder, der ikke kunne forudses ved vedtagelsen af præstationsplanerne, og som både er uafhjælpelige og uden for medlemsstaternes, luftfartstjenesteudøvernes og netadministratorens kontrol, evaluerer de berørte nationale myndigheder situationen efter kontakt til Kommissionen og stiller forslag om passende foranstaltninger inden for fire måneder. Dette kan indebære revision af de lokale præstationsmål.

3.   Medlemsstaterne kan beslutte at vedtage andre varslingstærskelværdier end dem, der fremgår af artikel 10, stk. 4, med henblik på at tage højde for lokale forhold og særpræg. I sådanne tilfælde anføres disse tærskelværdier i præstationsplanen, og de skal være i overensstemmelse med de tærskelværdier, der vedtages i henhold til artikel 10, stk. 4. Afvigelserne underbygges med en detaljeret begrundelse. Såfremt disse tærskelværdier aktiveres, finder proceduren i stk. 1 anvendelse.

4.   Såfremt gennemførelsen af en varslingsmekanisme indebærer revision af præstationsplaner og mål, letter Kommissionen en sådan revision via en passende tilpasning af den tidsplan, der finder anvendelse, i henhold til proceduren i kapitel II og III.

1.   Luftfartstjenesteudøverne og netadministratoren sikrer, at Kommissionen og den berørte nationale tilsynsmyndighed, en kvalificeret enhed, der handler på vegne af den berørte tilsynsmyndighed, eller i påkommende tilfælde EASA kan udføre uhindret inspektion og uhindrede undersøgelser, herunder besøg på stedet. Uden at dette berører de nationale tilsynsmyndigheders og EASA's kontrolbeføjelser, bemyndiges de autoriserede personer:

2.   Inspektionerne og undersøgelserne i stk. 1 udføres i overensstemmelse med de gældende procedurer i den medlemsstat, hvor de skal foretages.

3.   De nationale tilsynsmyndigheder overvåger gennemførelsen af nærværende forordning på præstationsområdet flyvesikkerhed i overensstemmelse med procedurerne for tilsyn med flyvesikkerheden i Kommissionens forordning (EU) nr. 1034/2011 (14).

4.   I forbindelse med standardiseringsinspektioner overvåger EASA medlemsstaternes gennemførelse af nærværende forordning på det centrale præstationsområde flyvesikkerhed i overensstemmelse med arbejdsmetoderne i artikel 24, stk. 5, i forordning (EF) nr. 216/2008.

1.   Ud over de data, som Kommissionen allerede har indsamlet via andre unionsinstrumenter, og som også kan anvendes til evalueringsformål, sikrer de nationale myndigheder, luftfartstjenesteudøverne, lufthavnsoperatørerne, lufthavnskoordinatorerne og luftfartsselskaberne, at Kommissionen får stillet de data, der fremgår af bilag V, til rådighed i henhold til kravene i nævnte bilag.

2.   De nationale myndigheder kan helt eller delvist uddelegere eller omorganisere indberetningsarbejdet mellem deres nationale tilsynsmyndigheder, luftfartstjenesteudøverne, lufthavnsoperatørerne og lufthavnskoordinatorerne med henblik på at tage højde for lokale særpræg og eksisterende rapporteringsveje.

3.   De indberettende organer træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre kvaliteten, valideringen og den rettidige fremsendelse af dataene, herunder dokumentation for deres kvalitetskontrol og valideringsprocesser, forklaringer på specifikke forespørgsler fra Kommissionen vedrørende dataenes kvalitet og om nødvendigt handlingsplaner med henblik på at forbedre dataenes kvalitet. Dataene indberettes elektronisk uden beregning og i påkommende tilfælde i det af Kommissionen angivne format.

4.   Kommissionen vurderer kvaliteten og validerer de i henhold til stk. 1 fremsendte data. Såfremt dataene ikke er velegnede til evalueringsformål, kan Kommissionen iværksætte passende foranstaltninger med henblik på at vurdere og forbedre dataenes kvalitet i samarbejde med medlemsstaterne og især deres nationale tilsynsmyndigheder.

5.   I forbindelse med nærværende forordning skal de i stk. 1 nævnte data, der allerede indberettes til Eurocontrol, anses for at være indberettet til Kommissionen. I tilfælde hvor data ikke allerede indberettes til Eurocontrol, træffer Kommissionen og Eurocontrol de nødvendige forholdsregler for at sikre, at dataene stilles til Kommissionens rådighed i henhold til de krav, der fremgår af stk. 3.

6.   Når der konstateres et væsentligt behov for nye data, eller det kan forventes, at dataenes kvalitet er utilstrækkelig, kan Kommissionen, inden der fastsættes nye datakrav ved ændring af nærværende forordning, iværksætte pilotundersøgelser, som på frivillig basis gennemføres af medlemsstaterne eller interessenter. Pilotundersøgelserne foretages med henblik på at vurdere gennemførligheden af den pågældende dataindsamling under hensyntagen til fordelene ved dataenes tilgængelighed i forhold til udgifterne i forbindelse med indsamlingen og den byrde, der pålægges respondenterne.

1.   Kommissionen formidler oplysninger med henblik på at opfylde målsætningerne i artikel 11 i forordning (EF) nr. 549/2004 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (15), navnlig artikel 4, og artikel 18 i forordning (EF) nr. 550/2004.

2.   De oplysninger, der er omfattet af artikel 3, stk. 3, litra a), skal være offentligt tilgængelige, navnlig ad elektronisk vej. Til dette formål træffer Kommissionen afgørelse om strategien for håndtering, beskyttelse, fortrolighed og formidling af de data, der indsamles i præstationssammenhæng i medfør af artikel 21 og de tilhørende intellektuelle ejendomsrettigheder.

3.   Kommissionens rapporter, der er nævnt i artikel 18, stk. 4, offentliggøres, og en henvisning til dem offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Kommissionen kan beslutte regelmæssigt at stille andre generelle oplysninger til rådighed for de berørte parter, navnlig ad elektronisk vej.

4.   De unionsdækkende mål i artikel 10 og en henvisning til de vedtagne præstationsplaner i kapitel III skal være offentligt tilgængelige og offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

5.   Det indberettende organ, som oplysningerne og aktiviteterne direkte vedrører, skal have individuel adgang til specifikke oplysninger, herunder validerede data og statistikker.

1.   Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2.   Denne forordning gælder fra den anden referenceperiode som angivet i artikel 8 og i denne periodes varighed. Med henblik på at muliggøre vedtagelsen af unionsdækkende mål i medfør af artikel 10, stk. 2, forud for den anden referenceperiodes start samt forberedelse og vedtagelse af præstationsplaner i overensstemmelse med bestemmelserne i nærværende forordning, gælder artikel 1, stk. 3 og 4, artikel 3, stk. 3, litra i) og n), artikel 5, artikel 6, artikel 9, stk. 3 og 4, artikel 26, kapitel II, kapitel III og bilag I, II, III, IV og V fra denne forordnings ikrafttræden med hensyn til anvendelse af præstationsordningen.

1.   Ved denne forordning fastsættes foranstaltninger med henblik på at opstille en fælles afgiftsordning for luftfartstjenester.

2.   Forordningen gælder for luftfartstjenester, der udøves af lufttrafiktjenesteudøvere, som er udpeget i medfør af artikel 8 i forordning (EF) nr. 550/2004, og af vejrtjenesteudøvere, der er udpeget i medfør af samme forordnings artikel 9, stk. 1, for den almene lufttrafik i det luftrum i ICAO EUR- og AFI-områderne, hvor medlemsstaterne er ansvarlige for udøvelsen af luftfartstjenester. Den gælder ligeledes for den netadministrator, som er oprettet i medfør af artikel 3 i Kommissionens forordning (EU) nr. 677/2011 (7).

3.   Medlemsstaterne kan anvende denne forordning på luftfartstjenester, der udøves i det luftrum, der hører ind under deres ansvarsområde inden for andre ICAO-områder, forudsat at de underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom.

4.   Medlemsstaterne kan anvende forordningen på luftfartstjenesteudøvere, der har fået tilladelse til at udøve luftfartstjenester uden certificering, jf. artikel 7, stk. 5, i forordning (EF) nr. 550/2004.

5.   Medmindre andet fremgår af artikel 1, stk. 4, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013, kan medlemsstaterne beslutte ikke at anvende denne forordning til luftfartstjenester, der udøves i lufthavne med færre end 70 000 IFR-flybevægelser om året.

Medlemsstaterne underretter Kommissionen om deres beslutning.

1.   Uden at dette berører anvendelsen af de principper, der er nævnt i artikel 14 og 15 i forordning (EF) Nr. 550/2004, og med forbehold af den vurdering, der er nævnt i stk. 2, kan medlemsstaterne beslutte før påbegyndelsen af en referenceperiode eller i begrundede tilfælde i selve referenceperioden, at nogle af eller alle deres tårn- og indflyvningskontroltjenester eller AIS-, MET- og CNS-tjenester er underlagt markedsvilkår. I så fald anvendes bestemmelserne i denne forordning, men de pågældende medlemsstater kan for disse tjenesters vedkommende beslutte:

2.   Medlemsstaterne foretager en udførlig vurdering af alle de betingelser, der er fastsat i bilag I til nærværende forordning, for at fastslå, om nogle af eller alle deres tårn- og indflyvningskontroltjenester eller CNS-, MET- og AIS-tjenester er underlagt markedsvilkår. Denne vurdering omfatter en høring af luftrumsbrugernes repræsentanter.

3.   De medlemsstater, der er nævnt i stk. 1, forelægger senest 19 måneder før en referenceperiodes begyndelse eller datoen for anvendelsen af beslutninger, der træffes i henhold til stk. 1, Kommissionen en detaljeret rapport om indholdet og resultaterne af den vurdering, der er nævnt i stk. 2. Rapporten underbygges med dokumentation, herunder i givet fald udbudsmaterialet, en begrundelse for udvælgelsen af tjenesteudøveren og en beskrivelse af de ordninger, som den udvalgte tilbudsgiver pålægges for at sikre, at tårn- og indflyvningskontroltjenester eller CNS-, MET- og AIS-tjenester udøves på en omkostningseffektiv måde, tillige med resultatet af høringen af luftrumsbrugernes repræsentanter. Rapporten skal indeholde en fyldestgørende begrundelse for medlemsstatens konklusioner.

4.   Hvis Kommissionen er enig i, at markedsvilkår er indført i overensstemmelse med kravene i bilag I, underretter den den pågældende medlemsstat inden fire måneder efter at have modtaget rapporten. Denne periode på fire måneder udvides til seks måneder efter modtagelsen af rapporten, hvis Kommissionen finder, at der er behov for yderligere dokumentation for at fastslå, om der er indført markedsvilkår.

Hvis Kommissionen finder, at der ikke er indført markedsvilkår, skal den inden seks måneder efter modtagelsen af rapporten og i overensstemmelse med den procedure, der er nævnt i artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) Nr. 549/2004, træffe afgørelse om, at den eller de pågældende medlemsstater fuldt ud skal opfylde denne forordnings bestemmelser. En sådan afgørelse træffes efter høring af den eller de berørte medlemsstater.

5.   Medlemsstatens rapport og Kommissionens afgørelse, jf. stk. 4, gælder for hele den pågældende referenceperiode; de skal være offentligt tilgængelige, og en henvisning til dem skal offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

1.   Den fælles afgiftsordning er underlagt de principper, der er fastsat i artikel 15 i forordning (EF) nr. 550/2004.

2.   De fastlagte omkostninger for overflyvningsluftfartstjenester finansieres ved overflyvningsafgifter, som pålægges brugere af luftfartstjenester efter bestemmelserne i kapitel III og/eller andre indtægter.

3.   De fastlagte omkostninger for tårn- og indflyvningskontroltjenester finansieres ved tårn- og indflyvningskontrolafgifter, som pålægges brugere af luftfartstjenester efter bestemmelserne i kapitel III og/eller andre indtægter.

4.   Stk. 2 og 3 er ikke til hinder for, at fritagelsen af visse luftfartstjenestebrugere dækkes af andre finansieringskilder i medfør af artikel 10.

5.   Den fælles afgiftsordning skal tilvejebringe gennemsigtighed for og høring af luftrumsbrugernes repræsentanter om omkostningsgrundlag og om fordelingen af omkostningerne mellem de forskellige tjenester.

6.   Indtægter fra overflyvningsafgifter eller tårn- og indflyvningskontrolafgifter, der fastsættes i henhold til denne forordnings artikel 11 og 12, må ikke anvendes til at finansiere luftfartstjenesteudøveres erhvervsmæssige aktiviteter.

1.   Medlemsstaterne fastlægger afgiftszoner i det luftrum under deres ansvarsområde, hvor der ydes luftfartstjenester over for luftrumsbrugerne.

2.   Afgiftszonerne fastlægges på en måde, der er forenelig med flyvekontrolaktiviteterne og -tjenesterne efter høring af luftrumsbrugernes repræsentanter.

3.   En overflyvningsafgiftszone strækker sig fra jorden op til og med det øvre luftrum. I komplekse tårn- og indflyvningskontrolområder kan medlemsstaterne fastlægge en specifik zone inden for en afgiftszone.

4.   Hvis afgiftszoner strækker sig over mere end én medlemsstats luftrum, sikrer de berørte medlemsstater, at forordningen anvendes på en konsekvent og ensartet måde på det pågældende luftrum.

5.   En tårn- og indflyvningskontrolafgiftszone kan ændres i løbet af en referenceperiode. I så fald skal medlemsstaterne:

1.   Luftfartstjenesteudøvere i henhold til artikel 1, stk. 2 og 4, fastslår omkostningerne ved at udøve luftfartstjenester, for så vidt angår de faciliteter og tjenester, der er omhandlet i og gennemført i henhold til ICAO Regional Air Navigation Plan, European Region, i afgiftszonerne under deres ansvarsområde.

Disse omkostninger omfatter generelle administrationsomkostninger, uddannelse, undersøgelser, test og forsøg samt forskning og udvikling vedrørende disse tjenester.

2.   Medlemsstaterne kan opgive de følgende omkostninger som fastlagte omkostninger i overensstemmelse med artikel 15, stk. 2, litra b), i forordning (EF) nr. 550/2004, når disse opstår som et resultat af udøvelsen af luftfartstjenester:

3.   I henhold til artikel 15a, stk. 3, i forordning (EF) nr. 550/2004 må en del af indtægterne fra afgifterne anvendes til at finansiere fælles projekter om netfunktioner, der er særligt vigtige for en generel forbedring af præstationerne inden for lufttrafikstyring og luftfartstjenester. I så fald skal medlemsstaterne iværksætte en detaljeret og gennemskuelig praksis for bogføring for at sikre, at luftrumsbrugerne ikke pålægges afgifter to gange. Fastlagte omkostninger, der følger af et fælles projekt, angives klart i overensstemmelse med bilag II og VII.

4.   Investeringer i nye ATM-systemer og en gennemgribende omlægning af eksisterende ATM-systemer kan komme i betragtning, for så vidt som de er i overensstemmelse med gennemførelsen af den europæiske ATM-masterplan, bl.a. gennem de fælles projekter, der er omhandlet i artikel 15a, stk. 3, i forordning (EF) Nr. 550/2004.

1.   De fastlagte omkostninger og faktiske omkostninger skal omfatte omkostningerne ved de tjenesteydelser, faciliteter og aktiviteter, der i henhold til nærværende forordnings artikel 6 kan indgå i beregningsgrundlaget, og som er opgivet i overensstemmelse med regnskabskravene i artikel 12 i forordning (EF) nr. 550/2004.

De ikke-tilbagevendende virkninger af indførelsen af internationale regnskabsstandarder kan spredes over en periode på op til 15 år.

Uanset artikel 17 og 19 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013 fastsættes de fastlagte omkostninger, inden hver referenceperiode påbegyndes, som led i præstationsplanen for hvert kalenderår i referenceperioden i både reale og nominelle værdier. For hvert år i referenceperioden fremføres forskellen mellem de fastlagte omkostninger udtrykt i nominelle værdier forud for referenceperioden og de fastlagte omkostninger, der justeres på grundlag af forskellen mellem den af Kommissionen registrerede faktiske inflation ifølge Eurostats HICP som offentliggjort i april i år n og den forventede inflation ifølge præstationsplanen for året før referenceperioden og for hvert år i referenceperioden, til år n + 2 med henblik på at beregne enhedsraten.

Fastlagte omkostninger og faktiske omkostninger beregnes i national valuta. Hvis en fælles afgiftszone med en fælles enhedsrate er blevet oprettet for en funktionel luftrumsblok, sørger de berørte medlemsstater for at omregne nationale omkostninger til euro eller til en af de berørte medlemsstaters nationale valutaer, så det sikres, at beregningen af den fælles enhedsrate i henhold til nærværende forordnings artikel 17, stk. 1, tredje afsnit, er gennemskuelig. De pågældende medlemsstater underretter Kommissionen og Eurocontrol herom.

2.   De omkostninger, der er nævnt i stk. 1, opdeles i personaleomkostninger, andre driftsomkostninger, afskrivningsomkostninger, kapitalomkostninger og ekstraordinære omkostninger såsom ikke-refunderbare skatter og afgifter samt alle andre dermed forbundne omkostninger.

Personaleomkostninger omfatter bruttoløn, overtidsbetaling, arbejdsgiverbidrag til socialsikringsordninger samt pensionsomkostninger og andre ydelser. Ved beregningen af pensionsomkostninger kan der anlægges forsigtige skøn på grundlag af ordningens forvaltning eller den nationale lovgivning. Disse skøn skal specificeres i præstationsplanen.

Andre driftsomkostninger skal omfatte udgifter til indkøb af varer og tjenesteydelser, der anvendes i udøvelsen af luftfartstjenester, bl.a. udliciterede tjenesteydelser, eksternt personale, materialer, energi og andre forsyningsomkostninger, leje af bygninger, udstyr og faciliteter, vedligeholdelse, forsikringsomkostninger og rejseudgifter. Når en lufttrafiktjenesteudøver køber andre luftfartstjenester, skal vedkommende medregne de faktiske udgifter til disse tjenester under sine andre driftsomkostninger.

Afskrivningsomkostningerne vedrører de samlede anlægsaktiver, der anvendes til luftfartstjenesteformål. Anlægsaktiver afskrives i henhold til deres forventede levetid efter princippet om lineær afskrivning af omkostningerne ved de aktiver, der afskrives. Afskrivningen kan beregnes på basis af historiske omkostninger eller genanskaffelsesomkostninger. Metoden må ikke ændres i løbet af afskrivningsperioden, og den skal være i overensstemmelse med de anvendte kapitalomkostninger (nominelle kapitalomkostninger for regnskaber baseret på historiske omkostninger og reale kapitalomkostninger for regnskaber baseret på genanskaffelsesomkostninger). Anvendes regnskaber baseret på genanskaffelsesomkostninger, angives tillige de tilsvarende tal på grundlag af historiske omkostninger til sammenligning og vurdering.

Kapitalomkostningerne opgøres som produktet af:

Ekstraordinære poster skal bestå af ikke-tilbagevendende omkostninger i forbindelse med udøvelsen af luftfartstjenester i årets løb.

En eventuel justering, der ligger ud over bestemmelserne i de internationale regnskabsstandarder, angives i præstationsplanen med henblik på Kommissionens gennemgang og i de yderligere oplysninger, der forelægges efter bilag II.

3.   Ved beregningen af kapitalomkostningerne, jf. stk. 2, baseres de faktorer, der skal lægges vægt på, på forholdet mellem finansiering via gæld og finansiering via egenkapital. Gældsrenten er luftfartstjenesteudøverens vægtede gennemsnitlige gældsrente. Egenkapitalforrentningen skal være den samme, som opgives i præstationsplanen for rapporteringsperioden, og baseres på luftfartstjenesteudøverens faktiske finansielle risiko som vurderet forud for referenceperioden.

Hvis aktiverne ikke tilhører luftfartstjenesteudøveren, men indgår i beregningen af kapitalomkostningerne, sikrer medlemsstaterne, at omkostningerne ved disse aktiver ikke godtgøres to gange.

4.   Beregning af faktiske omkostninger kan omfatte dækning af luftfartstjenesteudøveres omstruktureringsomkostninger i referenceperioder, der er gået forud for en eller flere referenceperioder, hvor omkostningerne dækkes, med forbehold for en forretningsplan, der dokumenterer en nettogevinst for brugere i tidens løb.

Den nationale tilsynsmyndighed forelægger Kommissionen forretningsplanen, en plan for dækning af omstruktureringsomkostningerne og resultaterne af en høring af luftrumsbrugernes repræsentanter om forretningsplanen og planen for dækning af omstruktureringsomkostningerne.

Finder Kommissionen, at den forventede nettofordel for brugerne i tidens løb er påvist, underretter den medlemsstaten herom inden fem måneder efter at have modtaget den nationale tilsynsmyndigheds anmodning.

Finder Kommissionen, at den forventede nettofordel for brugerne i tidens løb ikke er påvist, træffer den — efter proceduren i artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 549/2004 og inden fem måneder efter at have modtaget den nationale tilsynsmyndigheds anmodning — afgørelse om, at luftfartstjenesteudøveres omstruktureringsomkostninger ikke skal dækkes, og Kommissionen underretter den pågældende medlemsstat herom.

Den pågældende medlemsstat rapporterer om udviklingen af omstruktureringsomkostningerne og brugernes nettofordele i sin årlige beretning i henhold til artikel 18, stk. 4, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013.

1.   Omkostningerne ved de tjenesteydelser, faciliteter og aktiviteter, der i henhold til artikel 6 kan indgå i beregningsgrundlaget, fordeles på en gennemskuelig måde på de afgiftszoner, hvor de rent faktisk er påløbet.

Hvor omkostningerne er påløbet på tværs af forskellige afgiftszoner, fordeles de forholdsmæssigt på grundlag af en gennemskuelig metode i henhold til artikel 9.

2.   Omkostningerne til tårn- og indflyvningskontroltjenester vedrører følgende tjenester:

Med henblik på anvendelsen af stk. 2, litra b) og c), skal medlemsstaterne inden påbegyndelsen af hver referenceperiode, for hver lufthavn definere, efter hvilke kriterier omkostningerne fordeles mellem tårn- og indflyvningskontroltjenester og overflyvningstjenester, og de underretter Kommissionen herom.

3.   Omkostningerne ved overflyvningstjenester vedrører de omkostninger, der er nævnt i stk. 1, med undtagelse af de omkostninger, der er nævnt i stk. 2.

4.   Hvis VFR-flyvninger fritages for afgifter i medfør af artikel 10, skal luftfartstjenesteudøveren opgøre omkostningerne ved de luftfartstjenester, der ydes til VFR-flyvningerne, og holde dem særskilt fra omkostningerne ved luftfartstjenester, der ydes til IFR-flyvninger. Disse omkostninger kan fastslås ved hjælp af en metode til bestemmelse af marginalomkostninger, der tager hensyn til de fordele, IFR-flyvninger har af tjenester, der ydes VFR-flyvninger.

1.   Medlemsstaterne skal på en koordineret måde, senest syv måneder før påbegyndelsen af hver referenceperiode indkalde luftrumsbrugernes repræsentanter til en høring om fastlagte omkostninger, planlagte investeringer, tjenesteenhedsprognoser, afgiftspolitik og de deraf følgende enhedsrater. De bistås af luftfartstjenesteudøverne. Medlemsstaterne fastsætter på en gennemsigtig måde deres nationale omkostninger eller omkostninger til funktionelle luftrumsblokke, som opgjort i henhold til artikel 6, og stiller deres enhedsrater til rådighed for luftrumsbrugernes repræsentanter, Kommissionen og, hvor det er relevant, Eurocontrol.

I referenceperioden indbyder medlemsstaterne hvert år og på en koordineret måde luftrumsbrugernes repræsentanter til en høring om eventuelle afvigelser fra prognosen, navnlig med hensyn til:

Høringen kan tilrettelægges på regionalt plan. Luftrumsbrugernes repræsentanter bevarer retten til at anmode om, at der afholdes flere høringer. Brugerne høres ligeledes systematisk efter aktivering af en varslingsmekanisme, som er omhandlet i artikel 17 og 19 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013, og som afføder en revision af de(n) fastlagte enhedsomkostning(er).

2.   De oplysninger, der er nævnt i stk. 1, baseres på de oplysningsskemaer og de nærmere bestemmelser, der er opstillet i bilag II, VI og VII. Hvis det er fastslået i overensstemmelse med artikel 3, at tårn- og indflyvningskontroltjenester eller CNS-, MET- og AIS-tjenester er underlagt markedsvilkår, baseres de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, på de oplysningsskemaer og de nærmere bestemmelser, der er opstillet i bilag III. Den relevante dokumentation stilles til rådighed for luftrumsbrugernes repræsentanter, Kommissionen, Eurocontrol og de nationale tilsynsmyndigheder tre uger før høringsmødet. Hvad angår den årlige høring, der henvises til i stk. 1, andet afsnit, skal den relevante dokumentation stilles til rådighed for luftrumsbrugernes repræsentanter, Kommissionen, Eurocontrol og de nationale tilsynsmyndigheder, hvert år senest den 1. juni.

3.   For at muliggøre rapportering om gennemførelsen af præstationer, jf. artikel 18, stk. 4, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013 stiller medlemsstaterne senest den 1. juni hvert år deres faktisk påløbne omkostninger i det foregående år, og forskellen mellem de faktiske omkostninger og de fastlagte omkostninger i præstationsplanen til rådighed for Kommissionen og Eurocontrol ved at anvende det oplysningsskema og de nærmere bestemmelser, der er fastsat i bilag II, VI og VII. De medlemsstater, der har besluttet, at tårn- og indflyvningskontroltjenester eller CNS-, MET- og AIS-tjenester er underlagt markedsvilkår i henhold til artikel 3, meddeler disse oplysninger ved at anvende det oplysningsskema og de nærmere bestemmelser, der er fastsat i bilag III.

1.   Medlemsstaterne fritager følgende flyvninger fra overflyvningsafgifter:

2.   Medlemsstaterne kan fritage følgende flyvninger fra overflyvningsafgifter:

3.   Medlemsstaterne kan fritage de flyvninger, der er anført i stk. 1 og 2, for tårn- og indflyvningskontrolafgifter.

4.   Omkostningerne ved flyvninger, der fritages for afgifter, omfatter:

5.   Medlemsstaterne sikrer, at luftfartstjenesteudøverne godtgøres for de tjenester, de yder fritagne luftfartøjer.

1.   Uden at det berører muligheden for i henhold til artikel 4, stk. 2, at finansiere overflyvningstjenester via andre indtægter, beregnes overflyvningsafgiften for en given flyvning i en bestemt overflyvningsafgiftszone som produktet af den enhedsrate, der er fastsat for den pågældende overflyvningsafgiftszone, og antallet af overflyvningstjenesteenheder for denne flyvning.

2.   Enhedsraten og antallet af overflyvningstjenesteenheder beregnes i henhold til bilag IV.

1.   Uden at det berører muligheden for i henhold til artikel 4, stk. 3, at finansiere tårn- og indflyvningskontroltjenester via andre indtægter, beregnes tårn- og indflyvningskontrolafgiften for en given flyvning i en bestemt tårn- og indflyvningskontrolafgiftszone som produktet af den enhedsrate, der er fastsat for den pågældende zone, og antallet af tårn- og indflyvningskontroltjenesteenheder for denne flyvning. I forbindelse med afgiftsopkrævningen betragtes ind- og udflyvning som én flyvning. Som enhed tælles enten den ankommende eller den afgående flyvning.

2.   Enhedsraten og antallet af tårn- og indflyvningskontroltjenesteenheder beregnes i henhold til bilag V.

1.   En mekanisme til trafikrisikodeling anvendes efter de principper, der er omhandlet i artikel 12 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013.

2.   Følgende omkostninger underlægges ikke trafikrisikodeling og medfører en forhøjelse eller en nedsættelse af de fastlagte omkostninger i et eller flere efterfølgende år uanset trafikudviklingen:

Desuden kan medlemsstaterne fastsætte, at trafikrisikodeling ikke gælder for de fastlagte omkostninger for luftfartstjenesteudøvere, der har fået tilladelse til at udøve luftfartstjenester uden certificering, jf. artikel 7, stk. 5, i forordning (EF) nr. 550/2004.

3.   Hvis antallet af faktiske tjenesteenheder i et givet år n ikke ligger mere end 2 % over eller under prognosen ifølge præstationsplanen for samme år n, fremføres luftfartstjenesteudøverens yderligere eller tabte indtægter i forhold til fastlagte omkostninger ikke.

4.   Hvis antallet af faktiske tjenesteenheder i et givet år n ligger mere end 2 % over prognosen ifølge præstationsplanen for samme år n, nedsættes de fastlagte omkostninger i år n + 2 med mindst 70 % af de berørte luftfartstjenesteudøveres yderligere indtægter fra den del, som overstiger forskellen på 2 % mellem de faktiske tjenesteenheder og prognosen over fastlagte omkostninger, der er opgjort i præstationsplanen.

Hvis antallet af faktiske tjenesteenheder i et givet år n ligger mere end 2 % under prognosen ifølge præstationsplanen for samme år n, forhøjes de fastlagte omkostninger tidligst fra år n + 2 med højst 70 % af de berørte luftfartstjenesteudøveres indtægtstab fra den del, som overstiger forskellen på 2 % mellem de faktiske tjenesteenheder og prognosen over fastlagte omkostninger, der er opgjort i præstationsplanen.

5.   Hvis antallet af faktiske tjenesteenheder i et givet år n ligger under 90 % af prognosen ifølge præstationsplanen for samme år n, forhøjes de fastlagte omkostninger tidligst fra år n + 2 med det fulde beløb af de berørte luftfartstjenesteudøveres indtægtstab fra den del, som overstiger forskellen på 10 % mellem de faktiske tjenesteenheder og prognosen over fastlagte omkostninger, der er opgjort i præstationsplanen.

Hvis antallet af faktiske tjenesteenheder i et givet år n ligger over 110 % af prognosen ifølge præstationsplanen for samme år n, nedsættes de fastlagte omkostninger i år n + 2 med det fulde beløb af de berørte luftfartstjenesteudøveres yderligere indtægter fra den del, som overstiger forskellen på 10 % mellem de faktiske tjenesteenheder og prognosen over fastlagte omkostninger, der er opgjort i præstationsplanen.

6.   For tårn- og indflyvningskontroltjenesters vedkommende kan medlemsstaterne beslutte ikke at anvende bestemmelserne i stk. 3, 4 og 5 for lufthavne med færre end 225 000 IFR-flybevægelser om året. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om deres beslutning inden to måneder efter denne forordnings offentliggørelse.

1.   En mekanisme til omkostningsdeling anvendes i overensstemmelse med følgende principper:

2.   Følgende omkostninger er undtaget fra anvendelsen af stk. 1, litra a) og b):

1.   Medlemsstaterne vedtager finansielle incitamenter for deres luftfartstjenesteudøvere på det centrale præstationsområde kapacitet og kan vedtage sådanne finansielle incitamenter på det centrale præstationsområde miljø i overensstemmelse med artikel 12 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013. Disse incitamenter skal bestå af bonusser for overopfyldelse hhv. sanktioner for manglende opfyldelse af præstationsmålniveauer, og de lægges til eller trækkes fra de vedtagne fastlagte omkostninger alt efter det opnåede præstationsniveau.

Sådanne incitamentordninger skal være i overensstemmelse med følgende principper:

2.   De nationale tilsynsmyndigheder overvåger, at luftfartstjenesteudøverne gennemfører disse incitamentordninger korrekt.

1.   Medlemsstater kan efter tilbuddet om den høring, der er omhandlet i artikel 9, på nationalt niveau eller for en funktionel luftrumsblok på en ikke-diskriminerende og gennemsigtig måde modulere luftfartsafgifter, som afholdes af luftrumsbrugere, for at afspejle deres bestræbelser på bl.a. at:

Moduleringen af afgifter må ikke føre til en samlet ændring i luftfartstjenesteudøverens indtægter. For høje eller lave opkrævninger fremføres til den følgende periode.

2.   Luftfartsafgifter kan også moduleres på en ikke-diskriminerende og gennemsigtig måde for at fremskynde implementeringen af ATM-kapacitet inden for rammerne af SESAR. Moduleringen kan bl.a. have til formål at give et incitament til at udstyre luftfartøjer med systemer, der indgår i de fælles projekter, som er omhandlet i artikel 15a, stk. 3, i forordning (EF) nr. 550/2004.

3.   En modulering af luftfartsafgifter indebærer en variation i overflyvningsafgiften og/eller tårn- og indflyvningskontrolafgiften, som beregnes på grundlag af bestemmelserne i artikel 11 og 12.

4.   De nationale tilsynsmyndigheder overvåger, at luftfartstjenesteudøverne gennemfører moduleringen af luftfartsafgifter korrekt.

1.   Medlemsstaterne sikrer, at der årligt fastsættes enhedsrater for hver enkelt afgiftszone. Med forbehold af stk. 2 ændres enhedsraterne ikke i årets løb.

Enhedsrater fastsættes efter følgende proces:

Enhedsrater opgives i national valuta. Hvis medlemsstater, som er en del af en funktionel luftrumsblok, beslutter at oprette en fælles afgiftszone med en fælles enhedsrate, opgives denne enhedsrate i euro eller i en af de berørte medlemsstaters nationale valutaer. De pågældende medlemsstater underretter Kommissionen og Eurocontrol om, hvilken valuta der anvendes.

2.   Vedtages præstationsplaner efter den 1. november året forud for det år, hvor referenceperioden påbegyndes eller revideres efter artikel 17 og 19 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013, genberegnes enhedsraterne om fornødent ud fra den endeligt vedtagne plan eller de gældende korrigerende foranstaltninger. Til dette formål og i overensstemmelse med artikel 16 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013 beregner og anvender medlemsstaterne deres enhedsrate i overensstemmelse med den vedtagne præstationsplan så tidligt som muligt i løbet af referenceperiodens første år eller det første år for anvendelsen af de reviderede præstationsplaner og -mål. Forskellen i indtægterne som følge af den midlertidige anvendelse af den oprindelige enhedsrate fremføres til beregning af enhedsraten det følgende år. For referenceperiodens første år eller det første år for anvendelsen af de reviderede præstationsplaner og -mål, anvendes den mekanisme til trafikrisikodeling, der er fastsat i artikel 13, på grundlag af de fastlagte omkostninger og tjenesteenheder, der indgår i den endeligt vedtagne præstationsplan, tillige med de faktiske tjenesteenheder for året.

1.   Medlemsstaterne kan opkræve afgifterne i form af en enkelt afgift pr. flyvning. Hvis afgifter faktureres og opkræves på regionalt plan, kan faktureringsvalutaen være euro, og en administrativ enhedsrate til dækning af fakturerings- og opkrævningsomkostninger kan lægges til den pågældende enhedsrate. Medlemsstaterne sikrer, at beløb, der opkræves på deres vegne, anvendes til at finansiere de omkostninger, der er fastlagt i overensstemmelse med denne forordnings bestemmelser.

2.   Brugere af luftfartstjenester betaler omgående og fuldt ud alle luftfartsafgifter.

3.   Medlemsstaterne sikrer, at der anvendes effektive håndhævelsesforanstaltninger. Disse foranstaltninger kan omfatte afvisning af anmodninger om luftfartstjenester, tilbageholdelse af luftfartøjer og andre håndhævelsesforanstaltninger i henhold til gældende lovgivning.

1.   Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2.   Denne forordning anvendes fra den anden referenceperiode, jf. artikel 8 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013, og i denne periode. Med hensyn til anvendelsen af præstationsordningen, og for at der kan vedtages EU-dækkende mål, jf. artikel 10, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013, inden den anden referenceperiode påbegyndes, og præstationsplaner kan udarbejdes og vedtages i overensstemmelse med bestemmelserne i gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013, skal artikel 1, stk. 5, artikel 3, artikel 7, stk. 4, artikel 9, artikel 14, stk. 2, litra b)-f), og artikel 17 samt bilagene til nærværende forordning finde anvendelse fra datoen for ikrafttrædelsen af denne forordning.