3.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 91/1

(1)

I henhold til direktiv 2010/40/EU skal Kommissionen vedtage delegerede retsakter om de nødvendige specifikationer til sikring af kompatibilitet, interoperabilitet og kontinuitet med henblik på indførelse og praktisk anvendelse af intelligente transportsystemer (ITS).

(2)

I henhold til artikel 3, litra d), i direktiv 2010/40/EU udgør harmoniseret tilrådighedsstillelse af et interoperabelt EU-dækkende eCall-system en prioriteret foranstaltning. Kommissionen bør derfor vedtage de nødvendige specifikationer inden for dette område.

(3)

Artikel 26 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet) (2) kræver, at opkald til det fælleseuropæiske alarmnummer 112 besvares hensigtsmæssigt og håndteres bedst muligt i forhold til den måde, de nationale alarmsystemer, herunder også alarmcentralerne, er tilrettelagt på.

(4)

I meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen: »e-Call: Tid til udbygning« (3) foreslås det, at der iværksættes nye lovgivningsmæssige foranstaltninger for at opnå en hurtigere indførelse af et køretøjsmonteret alarmopkaldssystem i Unionen. En af de foranstaltninger, der foreslås, er at gøre den opgradering af alarmcentralinfrastrukturerne, der er nødvendig for korrekt modtagelse og behandling af eCall, obligatorisk.

(5)

Ifølge Kommissionens henstilling 2011/750/EU (4) om støtte til en EU-dækkende eCall-tjeneste i elektroniske kommunikationsnetværk til fremføring af alarmopkald fra køretøjer baseret på 112 (»eCall«) bør medlemsstaterne oplyse, hvilken alarmcentral der er den mest passende at omdirigere eCall til, og at de sikrer, at mobilnetoperatører håndterer eCall korrekt.

(6)

Ved at reducere beredskabstjenesternes svartid forventes det EU-dækkende eCall at kunne reducere antallet af dødsulykker i Unionen samt personskadernes alvor ved trafikulykker.

(7)

Det interoperable EU-dækkende eCall forventes også at gøre det muligt for samfundet at opnå besparelser via bedre håndtering af ulykker og ved at mindske trængslen i trafikken og sekundære ulykker.

(8)

Behandlingen af personoplysninger i forbindelse med alarmcentralernes, beredskabstjenesternes og tjenestepartnernes håndtering af eCall udføres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (5) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (Direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) (6). Medlemsstaterne skal sikre, at denne overensstemmelse påvises over for de nationale databeskyttelsesmyndigheder, enten i forbindelse med forudgående kontrolprocedurer, f.eks. forudgående indberetninger, eller efterfølgende kontrol, f.eks. i forbindelse med klager eller undersøgelser.

(9)

Den interoperable EU-dækkende eCall-tjeneste følger henstillingerne fra Artikel 29-gruppen vedrørende Databeskyttelse, der findes i arbejdsdokumentet om databeskyttelse og beskyttelse af privatlivets fred i forbindelse med eCall-initiativet, som blev vedtaget den 26. september 2006 (1609/06/EN — WP 125). Køretøjer udstyret med køretøjsmonteret eCall-udstyr må ikke kunne spores i normal driftstilstand. Det minimumsdatasæt, det køretøjsmonterede eCall-udstyr sender (når det udløses), skal indeholde de minimumsoplysninger, der kræves for at kunne håndtere alarmopkald på passende vis.

(10)

Uden det berører direktiv 95/46/EF, skal medlemsstaterne tage arbejdsdokumentet om databeskyttelse og beskyttelse af privatlivets fred i forbindelse med eCall-initiativet, som blev vedtaget af Artikel 29-gruppen vedrørende Databeskyttelse den 26. september 2006 (1609/06/EN — WP 125), med i betragtning ved indførelsen af alarmcentralinfrastrukturen til eCall.

(11)

Det er vigtigt, at alle medlemsstater udvikler fælles tekniske løsninger og fremgangsmåder for tilvejebringelse af alarmopkaldstjenester. Der bør især udvikles fælles tekniske løsninger i de europæiske standardiseringsorganisationer for at lette indførelsen af eCall-tjenesten, sikre tjenestens interoperabilitet og kontinuitet over hele Unionen og mindske omkostningerne ved indførelsen for Unionen som helhed.

(12)

De europæiske standardiseringsorganisationer, ETSI og CEN, har udviklet fælles standarder for indførelse af en fælles europæiske eCall-tjeneste, som nærværende forordning refererer til.

(13)

Der bør gives tilstrækkelig tid til, at infrastruktur, der allerede er i anvendelse, kan blive opgraderet, og derfor bør forordningen først gælde for denne infrastruktur 12 måneder efter dens ikrafttræden —

3.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 91/5

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for meddelelse af en sådan godkendelse.

(2)

Der er i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet en ansøgning om godkendelse af en ny anvendelse af et præparat af Bacillus subtilis (ATCC PTA-6737). Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(3)

Ansøgningen vedrører godkendelse i tilsætningsstofkategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« af en ny anvendelse af Bacillus subtilis (ATCC PTA-6737) som tilsætningsstof til foder til fravænnede smågrise og andre fravænnede dyr af svinefamilien end Sus scrofa domesticus.

(4)

Et præparat af Bacillus subtilis (ATCC PTA-6737) blev i en periode på ti år tilladt anvendt for slagtekyllinger ved Kommissionens forordning (EU) nr. 107/2010 (2) og for hønniker, slagteænder, vagtler, fasaner, agerhøns, perlehøns, duer, slagtegæs og strudse ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 885/2011 (3).

(5)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) bekræftede i sin udtalelse af 25. april 2012 (4) som tidligere konkluderet, at præparatet af Bacillus subtilis (ATCC PTA-6737) under de foreslåede betingelser for anvendelse formodes at være sikkert for alle dyrearter og forbrugere af produkter fra et hvilket som helst dyr i betragtning af tilsætningsstoffet samt miljøet. Selv om tre forsøg foretaget af ansøgeren viste, at mindst ét parameter var betydelig forbedret i forhold til kontrolgrupperne, var autoriteten ikke i stand til at fastsætte den mindste effektive dosis som foreslået af ansøgeren på grund af modstridende resultater ved de forskellige testede dosisniveauer. To forsøg viste en betydelig forbedring ved en dosis på 1 × 107CFU/kg foder, men ikke ved en dosis på 5 × 107CFU/kg foder. Autoriteten mener ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. Autoriteten har ligeledes gennemgået den rapport om analysemetoden vedrørende fodertilsætningsstoffet, der blev forelagt af det i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium.

(6)

Vurderingen af præparatet af Bacillus subtilis (ATCC PTA-6737) viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Derfor bør anvendelsen af dette præparat godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

3.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 91/8

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

3.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 91/10

(1)

Kommissionens beslutning 2003/135/EF af 27. februar 2003 om godkendelse af planerne for udryddelse af klassisk svinepest og nødvaccination af vildtlevende svin mod klassisk svinepest i Tyskland i delstaterne Niedersachsen, Nordrhein-Westfalen, Rheinland-Pfalz og Saarland (2), Kommissionens beslutning 2004/832/EF af 3. december 2004 om godkendelse af planerne for udryddelse af klassisk svinepest hos vildtlevende svin og nødvaccination af sådanne svin i den nordlige del af Vogeserne i Frankrig (3) og Kommissionens beslutning 2005/59/EF af 26. januar 2005 om godkendelse af planerne for udryddelse af klassisk svinepest hos vildtlevende svin og nødvaccination af sådanne svin i Slovakiet (4) blev vedtaget, efter at der i visse regioner i henholdsvis Tyskland, Frankrig og Slovakiet var blevet bekræftet klassisk svinepest hos vildtlevende svin. Ved disse beslutninger blev planerne for udryddelse af klassisk svinepest og nødvaccination af vildtlevende svin mod denne sygdom godkendt for disse medlemsstater.

(2)

Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/761/EU af 30. november 2012 om godkendelse af årlige og flerårige programmer for udryddelse, bekæmpelse og overvågning af visse dyresygdomme og zoonoser, som medlemsstaterne har forelagt for 2013, og om fastsættelse af EU-tilskuddet hertil (5) blev de programmer for bekæmpelse og overvågning af klassisk svinepest, som Tyskland og Slovakiet havde forelagt, bl.a. godkendt.

(3)

I 2011 underrettede Frankrig og Slovakiet Kommissionen og medlemsstaterne om den gunstige situation med hensyn til bekæmpelse af klassisk svinepest på deres område. Ifølge de forelagte oplysninger var det lykkedes at udrydde klassisk svinepest hos vildtlevende svin i de ramte områder i disse medlemsstater. I 2012 underrettede også Tyskland Kommissionen og medlemsstaterne om, at det var lykkedes at udrydde klassisk svinepest hos vildtlevende svin i de ramte områder i denne medlemsstat.

(4)

Ifølge de oplysninger, som Tyskland, Frankrig og Slovakiet havde forelagt, var nødvaccinationen af vildtlevende svin ophørt. Desuden opretholdes et højt overvågningsniveau i de områder, som tidligere var ramte af sygdommen, som led i de programmer, der blev godkendt ved gennemførelsesafgørelse 2012/761/EU. Foranstaltningerne, der er fastsat i de planer for udryddelse af klassisk svinepest og nødvaccination af vildtlevende svin mod klassisk svinepest, der er blevet godkendt for disse medlemsstater, er derfor ikke længere nødvendige.

(5)

Af hensyn til klarheden og for at sikre konsekvens i EU-lovgivningen bør beslutning 2003/135/EF, 2004/832/EF og 2005/59/EF derfor ophæves.

(6)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

3.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 91/12

(1)

T-2-toksin og HT-2-toksin er mykotoksiner, som frembringes af forskellige fusariumarter. T-2-toksin metaboliseres hurtigt til et stort antal produkter, da HT-2-toksin er en vigtig metabolit.

(2)

Ekspertpanelet for Forurenende Stoffer i Fødevarekæden (i det følgende benævnt »ekspertpanelet«) under Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har efter anmodning fra Kommissionen vedtaget en udtalelse om risikoen for menneskers og dyrs sundhed i forbindelse med forekomst af T-2-toksin og HT-2-toksin i fødevarer og foder (1).

(3)

Ekspertpanelet fastsatte den samlede tolerable daglige indtagelse (TDI) til 100 ng/kg legemsvægt for summen af T-2-toksin og HT-2-toksin. Ifølge skøn foretaget på grundlag af de tilgængelige data om forekomst ligger menneskers kroniske eksponering for summen af T-2-toksin og HT-2-toksin via kosten under TDI for populationer af alle aldersgrupper og udgør derfor ikke umiddelbart en sundhedsrisiko.

(4)

Hvad angår risikoen for dyrs sundhed konkluderede ekspertpanelet, at det må anses for usandsynligt, at den nuværende skønnede eksponering for T-2-toksin og HT-2-toksin blandt drøvtyggere, kaniner og fisk udgør en sundhedsrisiko. Skøn over eksponeringen for T-2-toksin og HT-2-toksin blandt grise, fjerkræ, heste og hunde viser, at risikoen for sundhedsskadelige virkninger er lav. Katte hører til blandt de mest følsomme dyrearter. På grund af de begrænsede data og de alvorlige sundhedsskadelige virkninger ved lave doser har det ikke været muligt at fastsætte noget NOAEL eller LOAEL. Denne henstilling finder derfor ikke anvendelse på kattefoder, der vil blive omfattet af strengere bestemmelser.

(5)

Ekspertpanelet konkluderede endvidere, at T-2-toksin og HT-2-toksin kun i begrænset omfang overføres fra foder til animalske fødevarer, og at denne overførsel dermed kun i ubetydelig grad bidrager til menneskers eksponering.

(6)

På baggrund af den videnskabelige udtalelse og de store udsving fra år til år i forekomsten af T-2-toksin og HT-2-toksin bør der indsamles flere data om T-2 og HT-2 i korn og kornprodukter samt om virkningerne af levnedsmiddelforarbejdning (f.eks. madlavning) og landbrugsfaktorer på forekomsten af T-2-toksin og HT-2-toksin. Det er endvidere nødvendigt at indsamle flere oplysninger om de forskellige faktorer, som medfører et forholdsvist højt niveau af T-2-toksin og HT-2-toksin i korn og kornprodukter for at kunne identificere de foranstaltninger, der bør træffes for at undgå eller begrænse forekomsten af T-2-toksin og HT-2-toksin i korn og kornprodukter. Der bør foretages undersøgelser for at indsamle oplysninger om de faktorer, som medfører et forholdsvist højt niveau af T-2-toksin og HT-2-toksin i korn og kornprodukter, og om virkningerne af dyrefoder- og levnedsmiddelforarbejdning. De foreliggende data viser, at T-2 og HT-2 ikke forekommer eller kun forekommer i meget lille omfang i ris og risprodukter, og disse produkter bør derfor udelukkes fra denne henstillings anvendelsesområde.

(7)

Resultaterne af overvågningen af korn og kornprodukter vil blive anvendt til at vurdere ændringerne og tendenserne med hensyn til menneskers og dyrs eksponering for T-2-toksin og HT-2-toksin. Der bør derfor anvendes analysemetoder, der er tilstrækkeligt følsomme.

(8)

For at fastlægge de tilfælde, hvor sådanne undersøgelser bør foretages, bør der fastsættes vejledende værdier for, hvornår sådanne undersøgelser bør foretages. De data om forekomst, der findes i EFSA's database, er blevet anvendt til at fastsætte disse vejledende værdier. Sporbarhed er af stor betydning i forbindelse med undersøgelserne.

(9)

I 2015 bør der foretages en vurdering af de oplysninger, der er blevet indsamlet inden for rammerne af denne henstilling. De overvågningsdata, som vil være blevet indsamlet som følge af denne henstilling, vil desuden give mulighed for bedre at forstå udsvingene fra år til år og forekomsten af T-2-toksin og HT-2-toksin i en lang række kornprodukter samt de faktorer, som medfører et højere niveau, og de foranstaltninger, som kunne træffes for at forhindre eller begrænse forekomsten af T-2-toksin og HT-2-toksin, herunder gennem landbrugsfaktorer og forarbejdning —

1)

Medlemsstaterne bør med aktiv inddragelse af lederne af foderstof- og fødevarevirksomheder overvåge forekomsten af T-2-toksin og HT-2-toksin i korn og kornprodukter. I forbindelse med denne henstilling er ris ikke medtaget i korn, og risprodukter er ikke medtaget i kornprodukter.

2)

Medlemsstaterne bør tilskynde til, at prøver analyseres samtidig for forekomst af T-2-toksin og HT-2-toksin og andre fusariumtoksiner som f.eks. deoxynivalenol, zearalenon og fumonisin B1 + B2, så man kan vurdere omfanget af samtidig forekomst.

Hvis den anvendte analysemetode gør det muligt, bør der ligeledes foretages en analyse af de maskerede mykotoksiner, især de mono- og diglykosylerede konjugater af T-2-toksin og HT-2-toksin.

3)

Prøveudtagning og analyser af korn og kornprodukter, der er bestemt til konsum, bør foretages i overensstemmelse med bestemmelserne i Kommissionens forordning (EF) nr. 401/2006 af 23. februar 2006 om prøveudtagnings- og analysemetoder til offentlig kontrol af indholdet af mykotoksiner i fødevarer (2), særlig

Den prøveudtagningsprocedure, som anvendes af lederne af fødevarevirksomheder, kan fravige bestemmelserne i forordning (EF) nr. 401/2006, men den bør være repræsentativ for det parti, hvoraf prøverne er udtaget.

4)

Prøveudtagning og analyser af korn og kornprodukter, der er bestemt til foder og foderblandinger, bør foretages i overensstemmelse med bestemmelserne i Kommissionens forordning (EF) nr. 152/2009 af 27. januar 2009 om prøveudtagnings- og analysemetoder til offentlig kontrol af foder (3). Bestemmelsesgrænsen (LOQ) for T-2-toksin og HT-2-toksin bør helst ikke være højere end 10 μg/kg pr. toksin. Hvis der anvendes en analytisk screeningteknik, bør påvisningsgrænsen helst ikke være højere end 25 μg/kg for summen af T-2- og HT-2-toksin.

Den prøveudtagningsprocedure, som anvendes af lederne af fødevarevirksomheder, kan fravige bestemmelserne i forordning (EF) nr. 152/2009, men den bør være repræsentativ for det parti, hvoraf prøverne er udtaget.

5)

Medlemsstaterne bør med aktiv inddragelse af lederne af foderstof- og fødevarevirksomheder foretage undersøgelser for at identificere de faktorer, som medfører højere niveauer end de vejledende niveauer, og fastlægge, hvilke foranstaltninger der bør træffes for at undgå eller begrænse forekomsten i fremtiden. Disse undersøgelser bør under alle omstændigheder foretages, hvis det gentagne gange inden for en bestemt periode konstateres, at niveauet for T-2- og HT-2-toksin i korn og kornprodukter ligger over det vejledende niveau, der er nævnt i bilaget til nærværende forordning. Prøveudtagning og analyser med det formål at indsamle flere oplysninger om de forskellige faktorer, herunder landbrugsfaktorer, som medfører et forholdsvist højt niveau af T-2- og HT-2-toksin i korn og kornprodukter, bør målrettes mod korn og kornprodukter, der har undergået en første forarbejdning.

6)

Medlemsstaterne bør med aktiv inddragelse af lederne af foderstof- og fødevarevirksomheder undersøge virkningerne af foder- og fødevareforarbejdning på forekomsten af T-2- og HT-2-toksin. Disse undersøgelser bør under alle omstændigheder foretages, hvis det gentagne gange inden for en bestemt periode konstateres, at niveauet for T-2- og HT-2-toksin i kornprodukter ligger over det vejledende niveau.

7)

Medlemsstaterne skal sikre, at analyseresultaterne regelmæssigt indberettes til EFSA med henblik på kompilering i en enkelt database, og at undersøgelsesresultaterne indberettes til Europa-Kommissionen hvert år, første gang i december 2013. Der vil blive udarbejdet et vejledningsnotat for at sikre en ensartet anvendelse af nærværende henstilling og sammenlignelige indberetninger af undersøgelsesresultaterne.

3.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 91/16