ISSN 1977-0634

doi:10.3000/19770634.L_2013.091.dan

Den Europæiske Unions

Tidende

L 91

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

56. årgang
3. april 2013


Indhold

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 305/2013 af 26. november 2012 om supplering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/40/EU for så vidt angår harmoniseret tilrådighedsstillelse af et interoperabelt EU-dækkende eCall-system ( 1 )

1

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 306/2013 af 2. april 2013 om godkendelse af et præparat af Bacillus subtilis (ATCC PTA-6737) til fravænnede smågrise og andre fravænnede dyr af svinefamilien end Sus scrofa domesticus (indehaver af godkendelsen er Kemin Europa N.V.) ( 1 )

5

 

 

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 307/2013 af 2. april 2013 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

8

 

 

AFGØRELSER

 

 

2013/164/EU

 

*

Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 27. marts 2013 om ophævelse af beslutning 2003/135/EF, 2004/832/EF og 2005/59/EF om godkendelse af planerne for udryddelse af klassisk svinepest og nødvaccination af vildtlevende svin i Tyskland, Frankrig og Slovakiet (meddelt under nummer C(2013) 1741)

10

 

 

HENSTILLINGER

 

 

2013/165/EU

 

*

Kommissionens henstilling af 27. marts 2013 om forekomsten af T-2-toksin og HT-2-toksin i korn og kornprodukter ( 1 )

12

 

 

Berigtigelser

 

*

Berigtigelse til Kommissionens direktiv 2013/10/EU af 19. marts 2013 om ændring af Rådets direktiv 75/324/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om aerosoler med henblik på at tilpasse dets bestemmelser om etikettering til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger (EUT L 77 af 20.3.2013)

16

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

FORORDNINGER

3.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 91/1


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. 305/2013

af 26. november 2012

om supplering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/40/EU for så vidt angår harmoniseret tilrådighedsstillelse af et interoperabelt EU-dækkende eCall-system

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/40/EU af 7. juli 2010 om rammerne for indførelse af intelligente transportsystemer på vejtransportområdet og for grænsefladerne til andre transportformer (1), særlig artikel 7,

efter høring af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til direktiv 2010/40/EU skal Kommissionen vedtage delegerede retsakter om de nødvendige specifikationer til sikring af kompatibilitet, interoperabilitet og kontinuitet med henblik på indførelse og praktisk anvendelse af intelligente transportsystemer (ITS).

(2)

I henhold til artikel 3, litra d), i direktiv 2010/40/EU udgør harmoniseret tilrådighedsstillelse af et interoperabelt EU-dækkende eCall-system en prioriteret foranstaltning. Kommissionen bør derfor vedtage de nødvendige specifikationer inden for dette område.

(3)

Artikel 26 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet) (2) kræver, at opkald til det fælleseuropæiske alarmnummer 112 besvares hensigtsmæssigt og håndteres bedst muligt i forhold til den måde, de nationale alarmsystemer, herunder også alarmcentralerne, er tilrettelagt på.

(4)

I meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen: »e-Call: Tid til udbygning« (3) foreslås det, at der iværksættes nye lovgivningsmæssige foranstaltninger for at opnå en hurtigere indførelse af et køretøjsmonteret alarmopkaldssystem i Unionen. En af de foranstaltninger, der foreslås, er at gøre den opgradering af alarmcentralinfrastrukturerne, der er nødvendig for korrekt modtagelse og behandling af eCall, obligatorisk.

(5)

Ifølge Kommissionens henstilling 2011/750/EU (4) om støtte til en EU-dækkende eCall-tjeneste i elektroniske kommunikationsnetværk til fremføring af alarmopkald fra køretøjer baseret på 112 (»eCall«) bør medlemsstaterne oplyse, hvilken alarmcentral der er den mest passende at omdirigere eCall til, og at de sikrer, at mobilnetoperatører håndterer eCall korrekt.

(6)

Ved at reducere beredskabstjenesternes svartid forventes det EU-dækkende eCall at kunne reducere antallet af dødsulykker i Unionen samt personskadernes alvor ved trafikulykker.

(7)

Det interoperable EU-dækkende eCall forventes også at gøre det muligt for samfundet at opnå besparelser via bedre håndtering af ulykker og ved at mindske trængslen i trafikken og sekundære ulykker.

(8)

Behandlingen af personoplysninger i forbindelse med alarmcentralernes, beredskabstjenesternes og tjenestepartnernes håndtering af eCall udføres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (5) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (Direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) (6). Medlemsstaterne skal sikre, at denne overensstemmelse påvises over for de nationale databeskyttelsesmyndigheder, enten i forbindelse med forudgående kontrolprocedurer, f.eks. forudgående indberetninger, eller efterfølgende kontrol, f.eks. i forbindelse med klager eller undersøgelser.

(9)

Den interoperable EU-dækkende eCall-tjeneste følger henstillingerne fra Artikel 29-gruppen vedrørende Databeskyttelse, der findes i arbejdsdokumentet om databeskyttelse og beskyttelse af privatlivets fred i forbindelse med eCall-initiativet, som blev vedtaget den 26. september 2006 (1609/06/EN — WP 125). Køretøjer udstyret med køretøjsmonteret eCall-udstyr må ikke kunne spores i normal driftstilstand. Det minimumsdatasæt, det køretøjsmonterede eCall-udstyr sender (når det udløses), skal indeholde de minimumsoplysninger, der kræves for at kunne håndtere alarmopkald på passende vis.

(10)

Uden det berører direktiv 95/46/EF, skal medlemsstaterne tage arbejdsdokumentet om databeskyttelse og beskyttelse af privatlivets fred i forbindelse med eCall-initiativet, som blev vedtaget af Artikel 29-gruppen vedrørende Databeskyttelse den 26. september 2006 (1609/06/EN — WP 125), med i betragtning ved indførelsen af alarmcentralinfrastrukturen til eCall.

(11)

Det er vigtigt, at alle medlemsstater udvikler fælles tekniske løsninger og fremgangsmåder for tilvejebringelse af alarmopkaldstjenester. Der bør især udvikles fælles tekniske løsninger i de europæiske standardiseringsorganisationer for at lette indførelsen af eCall-tjenesten, sikre tjenestens interoperabilitet og kontinuitet over hele Unionen og mindske omkostningerne ved indførelsen for Unionen som helhed.

(12)

De europæiske standardiseringsorganisationer, ETSI og CEN, har udviklet fælles standarder for indførelse af en fælles europæiske eCall-tjeneste, som nærværende forordning refererer til.

(13)

Der bør gives tilstrækkelig tid til, at infrastruktur, der allerede er i anvendelse, kan blive opgraderet, og derfor bør forordningen først gælde for denne infrastruktur 12 måneder efter dens ikrafttræden —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

Denne forordning indfører specifikationer for den opgradering af infrastrukturen af alarmcentraler, der er nødvendig for en korrekt modtagelse og håndtering af eCall, med henblik på at sikre kompatibilitet, interoperabilitet og kontinuitet i den harmoniserede EU-dækkende eCall-tjeneste.

Artikel 2

Definitioner

Følgende definitioner gælder ved anvendelsen af denne forordning:

a)   »beredskabstjeneste«: en tjeneste, der er godkendt som en sådan af medlemsstaten, og som i overensstemmelse med national lovgivning yder omgående og hurtig bistand i situationer, hvor der i særlig grad er direkte risiko for liv eller lemmer, for individuel eller kollektiv sundhed eller sikkerhed, for privat eller offentlig ejendom eller for miljøet

b)   »alarmcentral«: en fysisk lokalitet, hvor alarmopkald modtages under ansvar af en offentlig myndighed eller en privat organisation, der er godkendt som sådan af medlemsstaten

c)   »den passende alarmcentral«: den alarmcentral, som de ansvarlige myndigheder på forhånd har fastsat som ansvarlig for alarmopkald fra et bestemt område eller af en bestemt type

d)   »eCall-alarmcentral«: den passende alarmcentral, som myndighederne på forhånd har fastlagt skal være den første til at modtage og håndtere eCall

e)   »eCall-alarmcentraloperatør«: en person i eCall-alarmcentralen, der modtager og eller håndterer alarmopkald

f)   »tjenestepartner«: en offentlig eller privat organisation, der er anerkendt af de nationale myndigheder, og som udfylder en rolle i forbindelse med håndtering af ulykker i relation til et eCall (f.eks. vejselskab, vejhjælpstjeneste)

g)   »køretøjsmonteret udstyr«: udstyr i køretøjet, som leverer eller har adgang til de køretøjsoplysninger, der er nødvendige for at udføre eCall-overførslen via et offentligt mobilkommunikationsnet

h)   »eCall« (omtales i direktiv 2010/40/EU som et »interoperabelt EU-dækkende eCall-system«): et alarmopkald fra et køretøj til 112, der enten foretages automatisk ved aktivering af sensorer i køretøjet, eller manuelt, og som via trådløse mobilkommunikationsnet overfører et standardiseret minimumsdatasæt og opretter en lydkanal mellem køretøjet og eCall-alarmcentralen via offentlige mobilkommunikationsnet

i)   »eCall-transaktion«: oprettelse af en trådløs mobilkommunikationssession over et offentligt trådløst kommunikationsnet og overførsel af et minimumsdatasæt fra et køretøj til en eCall-alarmcentral samt oprettelse af en lydkanal mellem køretøjet og samme eCall-alarmcentral

j)   »minimumsdatasæt«: de oplysninger, der er defineret ved standarden »Vejtransport og trafiktelematik — eSafety — eCall, minimumdatasæt (MSD)« (EN 15722), og som sendes til eCall-alarmcentralen

k)   »køretøjsidentifikationsnummer (VIN-nummer)«: den alfanumeriske kode, som køretøjet er tildelt af fabrikanten for at sikre en korrekt identificering af alle køretøjer, som beskrevet i ISO-standard 3779

l)   »trådløse mobilkommunikationsnet«: trådløse kommunikationsnet med homogen handover mellem nettets adgangspunkter

m)   »offentligt trådløst mobilkommunikationsnet«: et trådløst mobilkommunikationsnet, der er tilgængeligt for offentligheden i overensstemmelse med direktiv 2002/22/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF (7)

n)   »beredskabskontrolcenter«: en facilitet, som benyttes af en eller flere beredskabstjenester til håndtering af alarmopkald

o)   »ubearbejdede minimumsdatasæt«: en repræsentation af sendte minimumsdatasæt, inden de bliver gengivet på en forståelig måde for eCall-alarmcentraloperatøren.

Artikel 3

Krav til eCall-alarmcentraler

1.   Medlemsstaterne sikrer, at alle eCall-alarmcentraler er udstyret til at håndtere eCall og modtage de minimumsdatasæt, der udsendes fra det køretøjsmonterede udstyr i overensstemmelse med standarderne »Intelligente transportsystemer — eSafety — Driftskrav til paneuropæisk eCall« (EN16072) og »Intelligente transportsystemer — eSafety — Applikationskrav til højniveau (HLAP)« (EN 16062).

2.   eCall-alarmcentralen håndterer eCall lige så hurtigt og effektivt som ethvert andet opkald, der foretages til det fælleseuropæiske alarmnummer 112. eCall-alarmcentralen behandler eCalls i overensstemmelse med kravene i den nationale lovgivning om behandling af alarmopkald.

3.   eCall-alarmcentralen skal være i stand til at modtage dataindholdet i minimumsdatasættet og præsentere det for eCall-alarmcentraloperatøren på en klar og forståelig måde.

4.   eCall-alarmcentralen skal have adgang til et passende geografisk informationssystem (GIS) eller et tilsvarende system, som gør det muligt for eCall-alarmcentraloperatøren at bestemme køretøjets position og retning med et minimum af præcision, som er defineret i EN 15722 for minimumsdatasætkoordinaterne.

5.   Ovennævnte krav skal gøre det muligt for eCall-alarmcentralen at levere oplysninger om position, type af eCall-aktivering (manuel eller automatisk) og andre relevante data til de/den passende beredskabstjeneste(r) eller tjenestepartner(e).

6.   eCall-alarmcentralen (den første modtager af et eCall) etablerer lydkommunikation med køretøjet og håndterer eCall-dataene; hvis det er nødvendigt, kan eCall-alarmcentralen omdirigere opkaldet og minimumsdatasæt-oplysningerne til en anden alarmcentral, et andet beredskabskontrolcenter eller en anden tjenestepartner i overensstemmelse med de nationale procedurer, som er fastlagt af de nationale myndigheder. Omdirigeringen kan foretages via data- eller lydforbindelse, eller begge dele, hvilket foretrækkes.

7.   Afhængigt af nationale procedurer og national lovgivning kan eCall-alarmcentralen og den/de passende beredskabstjeneste(r) eller tjenestepartner(e), når det er hensigtsmæssigt, få adgang til karakteristika for køretøjet i nationale databaser og/eller andre relevante kilder, med henblik på at få oplysninger, som er nødvendige for håndtering af et eCall, især for at gøre det muligt at læse køretøjsidentifikationsnummeret (VIN-nummeret) og at vise yderligere relevante oplysninger, især køretøjets type og model.

Artikel 4

Overensstemmelsesvurdering

Medlemsstaterne udpeger de myndigheder, der er ansvarlige for at vurdere, om driften af eCall-alarmcentralerne er i overensstemmelse med de i artikel 3 anførte krav, og oplyser Kommissionen om disse myndigheder. Overensstemmelsesvurderingen foretages på grundlag af den del af standarden »Vejtransport og trafiktelematik — esikkerhed — ekald — Tilpasningsafprøvning fra ende til ende« (EN 16454), der vedrører alarmcentralernes overensstemmelse med det paneuropæiske eCall.

Artikel 5

Forpligtelser i forbindelse med indførelsen af alarmcentralinfrastrukturen til eCall

Medlemsstaterne sikrer, at denne forordning anvendes ved indførelsen af eCall-alarmcentralinfrastrukturen til håndtering af det interoperable EU-dækkende eCall, og at det sker i overensstemmelse med principperne for specifikationer og indførelse, der er fastlagt i bilag II i direktiv 2010/40/EU. Dette berører ikke den enkelte medlemsstats ret til på sit territorium at træffe beslutninger med hensyn til indførelsen af eCall-alarmcentralinfrastrukturen til håndtering af det EU-dækkende eCall. Denne ret berører ikke retsakter vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2010/40/EU.

Artikel 6

Regler om beskyttelse af privatlivets fred og databeskyttelse

1.   Alarmcentralerne, herunder eCall-alarmcentralerne, betragtes som registreringsansvarlige for oplysninger i overensstemmelse med artikel 2, litra d), i direktiv 95/46/EF. I tilfælde hvor eCall-oplysninger sendes til andre beredskabskontrolcentre eller tjenestepartnere, jf. artikel 3, stk. 5, betragtes sidstnævnte også som registreringsansvarlige for oplysninger. Medlemsstaterne sikrer, at behandlingen af personoplysninger i forbindelse med alarmcentralernes, beredskabstjenesternes og tjenestepartnernes håndtering af eCall udføres i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF og 2002/58/EF, og at overholdelsen af reglerne påvises over for de nationale databeskyttelsesmyndigheder.

2.   Medlemsstaterne sikrer navnlig, at personoplysninger beskyttes mod misbrug, herunder ulovlig adgang, ændring eller tab, og at der indføres bestemmelser for opbevaring af personoplysninger, opbevaringens varighed, behandling og beskyttelse på det hensigtsmæssige niveau, og at disse bestemmelser overholdes til fulde.

Artikel 7

Ansvarsregler

1.   eCall-alarmcentralerne skal over for de kompetente myndigheder kunne påvise, at de overholder alle de specificerede overensstemmelseskrav i eCall-standarderne anført i artikel 3, stk. 1, for så vidt angår den/de del(e) af systemet, de har opbygget, eller som er under deres kontrol. De er kun ansvarlige for den del af eCall-opkaldene, som sorterer under dem, hvilket i overensstemmelse med nationale procedurer er fra det tidspunkt, hvor et eCall når eCall-alarmcentralen.

2.   Med dette formål for øje, og især i tillæg til de øvrige aktuelle foranstaltninger med hensyn til håndteringen af 112-opkald, opbevares både de modtagne ubearbejdede minimumsdatasæt, som modtages med et eCall, og det minimumsdatasætindhold, der præsenteres for operatøren, i en fastlagt periode i overensstemmelse med de nationale regler. Denne type data opbevares i overensstemmelse med artikel 6, 13 og 17 i direktiv 95/46/EF.

Artikel 8

Rapportering

Senest den 23. oktober 2013 forelægger medlemsstaterne en rapport for Kommissionen om gennemførelsen af denne forordning. Denne rapport skal som minimum indeholde listen over de myndigheder, der er ansvarlige for at vurdere, om driften af eCall-alarmcentralerne er i overensstemmelse med kravene, listen over eCall-alarmcentralerne og deres geografiske dækning, en tidsplan for indførelsen de følgende to år, beskrivelsen af overensstemmelsesprøvningen og beskrivelsen af protokollerne for beskyttelse af personoplysninger og databeskyttelse.

Artikel 9

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den gælder for infrastruktur, der tages i brug fra dagen for dens ikrafttræden. For infrastruktur, der allerede er taget i brug på ikrafttrædelsesdatoen, gælder den fra den 23. april 2014.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. november 2012.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 207 af 6.8.2010, s. 1.

(2)  EFT L 108 af 24.4.2002, s. 51.

(3)  KOM(2009) 434 endelig.

(4)  EUT L 303 af 22.11.2011, s. 46.

(5)  EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.

(6)  EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37.

(7)  EFT L 108 af 24.4.2002, s. 33.


3.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 91/5


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 306/2013

af 2. april 2013

om godkendelse af et præparat af Bacillus subtilis (ATCC PTA-6737) til fravænnede smågrise og andre fravænnede dyr af svinefamilien end Sus scrofa domesticus (indehaver af godkendelsen er Kemin Europa N.V.)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (1), særlig artikel 9, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for meddelelse af en sådan godkendelse.

(2)

Der er i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet en ansøgning om godkendelse af en ny anvendelse af et præparat af Bacillus subtilis (ATCC PTA-6737). Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(3)

Ansøgningen vedrører godkendelse i tilsætningsstofkategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« af en ny anvendelse af Bacillus subtilis (ATCC PTA-6737) som tilsætningsstof til foder til fravænnede smågrise og andre fravænnede dyr af svinefamilien end Sus scrofa domesticus.

(4)

Et præparat af Bacillus subtilis (ATCC PTA-6737) blev i en periode på ti år tilladt anvendt for slagtekyllinger ved Kommissionens forordning (EU) nr. 107/2010 (2) og for hønniker, slagteænder, vagtler, fasaner, agerhøns, perlehøns, duer, slagtegæs og strudse ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 885/2011 (3).

(5)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) bekræftede i sin udtalelse af 25. april 2012 (4) som tidligere konkluderet, at præparatet af Bacillus subtilis (ATCC PTA-6737) under de foreslåede betingelser for anvendelse formodes at være sikkert for alle dyrearter og forbrugere af produkter fra et hvilket som helst dyr i betragtning af tilsætningsstoffet samt miljøet. Selv om tre forsøg foretaget af ansøgeren viste, at mindst ét parameter var betydelig forbedret i forhold til kontrolgrupperne, var autoriteten ikke i stand til at fastsætte den mindste effektive dosis som foreslået af ansøgeren på grund af modstridende resultater ved de forskellige testede dosisniveauer. To forsøg viste en betydelig forbedring ved en dosis på 1 × 107CFU/kg foder, men ikke ved en dosis på 5 × 107CFU/kg foder. Autoriteten mener ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. Autoriteten har ligeledes gennemgået den rapport om analysemetoden vedrørende fodertilsætningsstoffet, der blev forelagt af det i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium.

(6)

Vurderingen af præparatet af Bacillus subtilis (ATCC PTA-6737) viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Derfor bør anvendelsen af dette præparat godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Det i bilaget opførte præparat, der tilhører tilsætningsstofkategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« og den funktionelle gruppe »tarmflorastabilisatorer«, tillades anvendt som fodertilsætningsstof på de betingelser, der er fastsat i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 2. april 2013.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29.

(2)  EUT L 36 af 9.2.2010, s. 1.

(3)  EUT L 229 af 6.9.2011, s. 3.

(4)  EFSA Journal 2012; 10(5):2671.


BILAG

Tilsætningsstoffets identifikations-nummer

Navn på indehaveren af godkendelsen

Tilsætningsstof

Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse og analysemetode

Dyreart eller -kategori

Maksimumsalder

Minimumsindhold

Maksimumsindhold

Andre bestemmelser

Godkendelse gyldig til

CFU/kg fuldfoder med et vandindhold på 12 %

Kategori: zootekniske tilsætningsstoffer. Funktionel gruppe: tarmflorastabilisatorer

4b1823

Kemin Europa N.V.

Bacillus subtilis

(ATCC PTA-6737)

 

Tilsætningsstoffets sammensætning

Præparat af Bacillus subtilis (ATCC PTA-6737), der indeholder mindst 1 × 1010 CFU/g tilsætningsstof.

 

Aktivstoffets karakteristika

Levedygtige sporer af Bacillus subtilis (ATCC PTA-6737)

 

Analysemetode  (1)

 

Tælling ved pladespredningsmetoden med anvendelse af trypton-soja-agar og termisk forbehandling af foderprøverne

 

Identifikation ved PFG-elektroforese (pulsed field gel electrophoresis)

(Fravæn-nede) smågrise og andre (fravæn-nede) dyr af svine-familien end Sus scrofa domesticus

1 × 107

1.

I brugsvejledningen for tilsætningsstoffet og forblandingen angives oplag-ringstemperatur, holdbarhed og pelleteringsstabili-tet.

2.

Til (fravænnede) smågrise på op til ca. 35 kg

23. april 2023


(1)  Nærmere oplysninger om analysemetoderne findes på EF-referencelaboratoriets hjemmeside: http://irmm.jrc.ec.europa.eu/EURLs/EURL_feed_additives/Pages/index.aspx


3.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 91/8


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 307/2013

af 2. april 2013

om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (2), særlig artikel 136, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier som omhandlet i artikel 136 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 2. april 2013.

På Kommissionens vegne For formanden

José Manuel SILVA RODRÍGUEZ

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 157 af 15.6.2011, s. 1.


BILAG

Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)

KN-kode

Tredjelandskode (1)

Fast importværdi

0702 00 00

MA

69,7

TN

99,6

TR

126,7

ZZ

98,7

0707 00 05

JO

194,1

TR

145,4

ZZ

169,8

0709 93 10

MA

46,3

TR

107,4

ZZ

76,9

0805 10 20

EG

54,1

IL

65,2

MA

57,6

TN

58,7

TR

69,0

ZZ

60,9

0805 50 10

TR

71,9

ZZ

71,9

0808 10 80

AR

108,9

BR

93,3

CL

131,0

CN

78,7

MK

27,7

US

180,6

ZA

111,6

ZZ

104,5

0808 30 90

AR

117,1

CL

145,2

TR

208,9

US

158,2

ZA

129,2

ZZ

151,7


(1)  Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.


AFGØRELSER

3.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 91/10


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

af 27. marts 2013

om ophævelse af beslutning 2003/135/EF, 2004/832/EF og 2005/59/EF om godkendelse af planerne for udryddelse af klassisk svinepest og nødvaccination af vildtlevende svin i Tyskland, Frankrig og Slovakiet

(meddelt under nummer C(2013) 1741)

(Kun den franske, den slovakiske og den tyske udgave er autentiske)

(2013/164/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 2001/89/EF af 23. oktober 2001 om EF-foranstaltninger til bekæmpelse af klassisk svinepest (1), særlig artikel 16, stk. 1, artikel 20, stk. 2, artikel 25, stk. 3, og artikel 29, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens beslutning 2003/135/EF af 27. februar 2003 om godkendelse af planerne for udryddelse af klassisk svinepest og nødvaccination af vildtlevende svin mod klassisk svinepest i Tyskland i delstaterne Niedersachsen, Nordrhein-Westfalen, Rheinland-Pfalz og Saarland (2), Kommissionens beslutning 2004/832/EF af 3. december 2004 om godkendelse af planerne for udryddelse af klassisk svinepest hos vildtlevende svin og nødvaccination af sådanne svin i den nordlige del af Vogeserne i Frankrig (3) og Kommissionens beslutning 2005/59/EF af 26. januar 2005 om godkendelse af planerne for udryddelse af klassisk svinepest hos vildtlevende svin og nødvaccination af sådanne svin i Slovakiet (4) blev vedtaget, efter at der i visse regioner i henholdsvis Tyskland, Frankrig og Slovakiet var blevet bekræftet klassisk svinepest hos vildtlevende svin. Ved disse beslutninger blev planerne for udryddelse af klassisk svinepest og nødvaccination af vildtlevende svin mod denne sygdom godkendt for disse medlemsstater.

(2)

Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/761/EU af 30. november 2012 om godkendelse af årlige og flerårige programmer for udryddelse, bekæmpelse og overvågning af visse dyresygdomme og zoonoser, som medlemsstaterne har forelagt for 2013, og om fastsættelse af EU-tilskuddet hertil (5) blev de programmer for bekæmpelse og overvågning af klassisk svinepest, som Tyskland og Slovakiet havde forelagt, bl.a. godkendt.

(3)

I 2011 underrettede Frankrig og Slovakiet Kommissionen og medlemsstaterne om den gunstige situation med hensyn til bekæmpelse af klassisk svinepest på deres område. Ifølge de forelagte oplysninger var det lykkedes at udrydde klassisk svinepest hos vildtlevende svin i de ramte områder i disse medlemsstater. I 2012 underrettede også Tyskland Kommissionen og medlemsstaterne om, at det var lykkedes at udrydde klassisk svinepest hos vildtlevende svin i de ramte områder i denne medlemsstat.

(4)

Ifølge de oplysninger, som Tyskland, Frankrig og Slovakiet havde forelagt, var nødvaccinationen af vildtlevende svin ophørt. Desuden opretholdes et højt overvågningsniveau i de områder, som tidligere var ramte af sygdommen, som led i de programmer, der blev godkendt ved gennemførelsesafgørelse 2012/761/EU. Foranstaltningerne, der er fastsat i de planer for udryddelse af klassisk svinepest og nødvaccination af vildtlevende svin mod klassisk svinepest, der er blevet godkendt for disse medlemsstater, er derfor ikke længere nødvendige.

(5)

Af hensyn til klarheden og for at sikre konsekvens i EU-lovgivningen bør beslutning 2003/135/EF, 2004/832/EF og 2005/59/EF derfor ophæves.

(6)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Beslutning 2003/135/EF, 2004/832/EF og 2005/59/EF ophæves.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til Forbundsrepublikken Tyskland, Den Franske Republik og Den Slovakiske Republik.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. marts 2013.

På Kommissionens vegne

Tonio BORG

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 316 af 1.12.2001, s. 5.

(2)  EUT L 53 af 28.2.2003, s. 47.

(3)  EUT L 359 af 4.12.2004, s. 62.

(4)  EUT L 24 af 27.1.2005, s. 46.

(5)  EUT L 336 af 8.12.2012, s. 83.


HENSTILLINGER

3.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 91/12


KOMMISSIONENS HENSTILLING

af 27. marts 2013

om forekomsten af T-2-toksin og HT-2-toksin i korn og kornprodukter

(EØS-relevant tekst)

(2013/165/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 292, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

T-2-toksin og HT-2-toksin er mykotoksiner, som frembringes af forskellige fusariumarter. T-2-toksin metaboliseres hurtigt til et stort antal produkter, da HT-2-toksin er en vigtig metabolit.

(2)

Ekspertpanelet for Forurenende Stoffer i Fødevarekæden (i det følgende benævnt »ekspertpanelet«) under Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har efter anmodning fra Kommissionen vedtaget en udtalelse om risikoen for menneskers og dyrs sundhed i forbindelse med forekomst af T-2-toksin og HT-2-toksin i fødevarer og foder (1).

(3)

Ekspertpanelet fastsatte den samlede tolerable daglige indtagelse (TDI) til 100 ng/kg legemsvægt for summen af T-2-toksin og HT-2-toksin. Ifølge skøn foretaget på grundlag af de tilgængelige data om forekomst ligger menneskers kroniske eksponering for summen af T-2-toksin og HT-2-toksin via kosten under TDI for populationer af alle aldersgrupper og udgør derfor ikke umiddelbart en sundhedsrisiko.

(4)

Hvad angår risikoen for dyrs sundhed konkluderede ekspertpanelet, at det må anses for usandsynligt, at den nuværende skønnede eksponering for T-2-toksin og HT-2-toksin blandt drøvtyggere, kaniner og fisk udgør en sundhedsrisiko. Skøn over eksponeringen for T-2-toksin og HT-2-toksin blandt grise, fjerkræ, heste og hunde viser, at risikoen for sundhedsskadelige virkninger er lav. Katte hører til blandt de mest følsomme dyrearter. På grund af de begrænsede data og de alvorlige sundhedsskadelige virkninger ved lave doser har det ikke været muligt at fastsætte noget NOAEL eller LOAEL. Denne henstilling finder derfor ikke anvendelse på kattefoder, der vil blive omfattet af strengere bestemmelser.

(5)

Ekspertpanelet konkluderede endvidere, at T-2-toksin og HT-2-toksin kun i begrænset omfang overføres fra foder til animalske fødevarer, og at denne overførsel dermed kun i ubetydelig grad bidrager til menneskers eksponering.

(6)

På baggrund af den videnskabelige udtalelse og de store udsving fra år til år i forekomsten af T-2-toksin og HT-2-toksin bør der indsamles flere data om T-2 og HT-2 i korn og kornprodukter samt om virkningerne af levnedsmiddelforarbejdning (f.eks. madlavning) og landbrugsfaktorer på forekomsten af T-2-toksin og HT-2-toksin. Det er endvidere nødvendigt at indsamle flere oplysninger om de forskellige faktorer, som medfører et forholdsvist højt niveau af T-2-toksin og HT-2-toksin i korn og kornprodukter for at kunne identificere de foranstaltninger, der bør træffes for at undgå eller begrænse forekomsten af T-2-toksin og HT-2-toksin i korn og kornprodukter. Der bør foretages undersøgelser for at indsamle oplysninger om de faktorer, som medfører et forholdsvist højt niveau af T-2-toksin og HT-2-toksin i korn og kornprodukter, og om virkningerne af dyrefoder- og levnedsmiddelforarbejdning. De foreliggende data viser, at T-2 og HT-2 ikke forekommer eller kun forekommer i meget lille omfang i ris og risprodukter, og disse produkter bør derfor udelukkes fra denne henstillings anvendelsesområde.

(7)

Resultaterne af overvågningen af korn og kornprodukter vil blive anvendt til at vurdere ændringerne og tendenserne med hensyn til menneskers og dyrs eksponering for T-2-toksin og HT-2-toksin. Der bør derfor anvendes analysemetoder, der er tilstrækkeligt følsomme.

(8)

For at fastlægge de tilfælde, hvor sådanne undersøgelser bør foretages, bør der fastsættes vejledende værdier for, hvornår sådanne undersøgelser bør foretages. De data om forekomst, der findes i EFSA's database, er blevet anvendt til at fastsætte disse vejledende værdier. Sporbarhed er af stor betydning i forbindelse med undersøgelserne.

(9)

I 2015 bør der foretages en vurdering af de oplysninger, der er blevet indsamlet inden for rammerne af denne henstilling. De overvågningsdata, som vil være blevet indsamlet som følge af denne henstilling, vil desuden give mulighed for bedre at forstå udsvingene fra år til år og forekomsten af T-2-toksin og HT-2-toksin i en lang række kornprodukter samt de faktorer, som medfører et højere niveau, og de foranstaltninger, som kunne træffes for at forhindre eller begrænse forekomsten af T-2-toksin og HT-2-toksin, herunder gennem landbrugsfaktorer og forarbejdning —

VEDTAGET DENNE HENSTILLING:

1)

Medlemsstaterne bør med aktiv inddragelse af lederne af foderstof- og fødevarevirksomheder overvåge forekomsten af T-2-toksin og HT-2-toksin i korn og kornprodukter. I forbindelse med denne henstilling er ris ikke medtaget i korn, og risprodukter er ikke medtaget i kornprodukter.

2)

Medlemsstaterne bør tilskynde til, at prøver analyseres samtidig for forekomst af T-2-toksin og HT-2-toksin og andre fusariumtoksiner som f.eks. deoxynivalenol, zearalenon og fumonisin B1 + B2, så man kan vurdere omfanget af samtidig forekomst.

Hvis den anvendte analysemetode gør det muligt, bør der ligeledes foretages en analyse af de maskerede mykotoksiner, især de mono- og diglykosylerede konjugater af T-2-toksin og HT-2-toksin.

3)

Prøveudtagning og analyser af korn og kornprodukter, der er bestemt til konsum, bør foretages i overensstemmelse med bestemmelserne i Kommissionens forordning (EF) nr. 401/2006 af 23. februar 2006 om prøveudtagnings- og analysemetoder til offentlig kontrol af indholdet af mykotoksiner i fødevarer (2), særlig

del B i bilag I vedrørende udtagning af prøver af korn og kornprodukter

punkt 4.3.1, litra g), i bilag II Kriterier for pålideligheden for analysemetoden for T-2- og HT-2-toksin. Bestemmelsesgrænsen (LOQ) for T-2- og HT-2-toksin bør helst ikke være højere end 5 μg/kg pr. toksin, bortset fra ubearbejdet korn, for hvilket LOQ for T-2- og HT-2-toksin helst ikke bør være højere end 10 μg/kg pr. toksin. Hvis der anvendes en analytisk screeningteknik, bør påvisningsgrænsen helst ikke være højere end 25 μg/kg for summen af T-2- og HT-2-toksin.

Den prøveudtagningsprocedure, som anvendes af lederne af fødevarevirksomheder, kan fravige bestemmelserne i forordning (EF) nr. 401/2006, men den bør være repræsentativ for det parti, hvoraf prøverne er udtaget.

4)

Prøveudtagning og analyser af korn og kornprodukter, der er bestemt til foder og foderblandinger, bør foretages i overensstemmelse med bestemmelserne i Kommissionens forordning (EF) nr. 152/2009 af 27. januar 2009 om prøveudtagnings- og analysemetoder til offentlig kontrol af foder (3). Bestemmelsesgrænsen (LOQ) for T-2-toksin og HT-2-toksin bør helst ikke være højere end 10 μg/kg pr. toksin. Hvis der anvendes en analytisk screeningteknik, bør påvisningsgrænsen helst ikke være højere end 25 μg/kg for summen af T-2- og HT-2-toksin.

Den prøveudtagningsprocedure, som anvendes af lederne af fødevarevirksomheder, kan fravige bestemmelserne i forordning (EF) nr. 152/2009, men den bør være repræsentativ for det parti, hvoraf prøverne er udtaget.

5)

Medlemsstaterne bør med aktiv inddragelse af lederne af foderstof- og fødevarevirksomheder foretage undersøgelser for at identificere de faktorer, som medfører højere niveauer end de vejledende niveauer, og fastlægge, hvilke foranstaltninger der bør træffes for at undgå eller begrænse forekomsten i fremtiden. Disse undersøgelser bør under alle omstændigheder foretages, hvis det gentagne gange inden for en bestemt periode konstateres, at niveauet for T-2- og HT-2-toksin i korn og kornprodukter ligger over det vejledende niveau, der er nævnt i bilaget til nærværende forordning. Prøveudtagning og analyser med det formål at indsamle flere oplysninger om de forskellige faktorer, herunder landbrugsfaktorer, som medfører et forholdsvist højt niveau af T-2- og HT-2-toksin i korn og kornprodukter, bør målrettes mod korn og kornprodukter, der har undergået en første forarbejdning.

6)

Medlemsstaterne bør med aktiv inddragelse af lederne af foderstof- og fødevarevirksomheder undersøge virkningerne af foder- og fødevareforarbejdning på forekomsten af T-2- og HT-2-toksin. Disse undersøgelser bør under alle omstændigheder foretages, hvis det gentagne gange inden for en bestemt periode konstateres, at niveauet for T-2- og HT-2-toksin i kornprodukter ligger over det vejledende niveau.

7)

Medlemsstaterne skal sikre, at analyseresultaterne regelmæssigt indberettes til EFSA med henblik på kompilering i en enkelt database, og at undersøgelsesresultaterne indberettes til Europa-Kommissionen hvert år, første gang i december 2013. Der vil blive udarbejdet et vejledningsnotat for at sikre en ensartet anvendelse af nærværende henstilling og sammenlignelige indberetninger af undersøgelsesresultaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. marts 2013.

På Kommissionens vegne

Tonio BORG

Medlem af Kommissionen


(1)  EFSA's Ekspertpanel for Forurenende Stoffer i Fødevarekæden; Scientific Opinion on risks for animal and public health related to the presence of T-2 and HT-2 toxin in food and feed. EFSA Journal 2011; 9(12):2481. [187 pp.] doi:10.2903/j.efsa.2011.2481. Findes online på: www.efsa.europa.eu/efsajournal

(2)  EUT L 70 af 9.3.2006, s. 12.

(3)  EUT L 54 af 26.2.2009, s. 1.


BILAG

Vejledende niveauer for korn og kornprodukter  (1)  (2)

 

Vejledende niveauer for summen af T-2 og HT-2 (μg/kg), fra og med hvilke der bør foretages en undersøgelse, under alle omstændigheder ved gentagne konstateringer af forekomst (1)

1.   Uforarbejdet korn  (3)

1.1.

Byg (herunder maltbyg) og majs

200

1.2.

Havre (med skal)

1 000

1.3.

Hvede, rug og andre kornarter

100

2.   Korn til direkte konsum  (4)

2.1.

Havre

200

2.2.

Majs

100

2.3.

Andre kornarter

50

3.   Kornprodukter til konsum

3.1.

Havreklid og havreflager

200

3.2.

Kornklid, bortset fra havreklid, andre formalede havreprodukter end havreklid og havreflager og formalede majsprodukter

100

3.3.

Andre formalede kornprodukter

50

3.4.

Morgenmadscerealier, herunder formede kornflager

75

3.5.

Brød (herunder småbagværk), kager, kiks, snacks baseret på cerealier, pasta

25

3.6.

Fødevarer baseret på cerealier til spædbørn og småbørn

15

4.   Kornprodukter til foder og foderblandinger  (5)

4.1.

Formalede havreprodukter (skal)

2 000

4.2.

Andre kornprodukter

500

4.3.

Foderblandinger, med undtagelse af kattefoder

250


(1)  De niveauer, der er omhandlet i dette bilag, er vejledende niveauer, fra og med hvilke der bør foretages en undersøgelse — under alle omstændigheder ved gentagne konstateringer af forekomst — af de faktorer, der fører til forekomsten af T-2- og HT-2-toksin, eller virkningerne af foder- og fødevareforarbejdningen. De vejledende niveauer er baseret på de data om forekomst, som findes i EFSA's database som fremlagt i EFSA's udtalelse. De vejledende niveauer er ikke foder- og fødevaresikkerhedsniveauer.

(2)  I forbindelse med denne henstilling er ris ikke medtaget i korn, og risprodukter er ikke medtaget i kornprodukter.

(3)  Uforarbejdet korn er korn, der ikke har undergået anden fysisk eller termisk behandling end tørring, rensning og sortering.

(4)  Korn til direkte konsum er korn, der har undergået tørring, rensning, afskalning og sortering, og som ikke vil skulle undergå yderligere rensning og sortering inden dets videreforarbejdning i fødevarekæden.

(5)  De vejledende niveauer for korn og kornprodukter, der er bestemt til foder og foderblandinger, gælder for foder med et vandindhold på 12 %.


Berigtigelser

3.4.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 91/16


Berigtigelse til Kommissionens direktiv 2013/10/EU af 19. marts 2013 om ændring af Rådets direktiv 75/324/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om aerosoler med henblik på at tilpasse dets bestemmelser om etikettering til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger

( Den Europæiske Unions Tidende L 77 af 20. marts 2013 )

Side 21, artikel 3, stk. 1, læses andet afsnit således:

»De anvender disse love og bestemmelser fra den 19. juni 2014 for så vidt angår aerosoler indeholdende et enkelt stof.«