|
ISSN 1977-0634 doi:10.3000/19770634.L_2013.075.dan |
||
|
Den Europæiske Unions Tidende |
L 75 |
|
|
||
|
Dansk udgave |
Retsforskrifter |
56. årgang |
|
Indhold |
|
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter |
Side |
|
|
|
FORORDNINGER |
|
|
|
* |
Kommissionens forordning (EU) nr. 241/2013 af 14. marts 2013 om ændring af bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for så vidt angår maksimalgrænseværdierne for restkoncentrationer af chlorantraniliprol, fludioxonil og prohexadion i eller på visse produkter ( 1 ) |
|
|
|
* |
||
|
|
|
||
|
|
|
AFGØRELSER |
|
|
|
* |
||
|
|
* |
||
|
|
|
2013/135/EU |
|
|
|
* |
Kommissionens afgørelse af 15. marts 2013 om ændring af beslutning 2007/506/EF og 2007/742/EF for at forlænge gyldigheden af miljøkriterierne for tildeling af EU-miljømærket til bestemte produkter (meddelt under nummer C(2013) 1411) ( 1 ) |
|
|
|
|
2013/136/EU |
|
|
|
* |
||
|
|
|
2013/137/EU |
|
|
|
* |
|
|
|
Berigtigelser |
|
|
|
* |
|
|
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst |
|
DA |
De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk. |
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter
FORORDNINGER
|
19.3.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 75/1 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 241/2013
af 14. marts 2013
om ændring af bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for så vidt angår maksimalgrænseværdierne for restkoncentrationer af chlorantraniliprol, fludioxonil og prohexadion i eller på visse produkter
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF (1), særlig artikel 14, stk. 1, litra a), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Der er i bilag II og i del B i bilag III til forordning (EF) nr. 396/2005 fastsat maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af prohexadion. Der er i bilag III til forordning (EF) nr. 396/2005 fastsat maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af chlorantraniliprol og fludioxonil. |
|
(2) |
Der er i forbindelse med en procedure for godkendelse af anvendelse af et plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder aktivstoffet chlorantraniliprol, på gulerødder, pastinakker, persillerod og knoldselleri indgivet en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 396/2005 om ændring af de gældende maksimalgrænseværdier. |
|
(3) |
For så vidt angår fludioxonil, er der indgivet en sådan ansøgning vedrørende anvendelse på knoldselleri, blade af selleri og radiser. |
|
(4) |
Der i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2 og 4, i forordning (EF) nr. 396/2005 indgivet en ansøgning om anvendelse af prohexadion på jordnødder. Ansøgeren hævder, at den godkendte anvendelse af prohexadion på jordnødder i USA medfører højere restkoncentrationer end de maksimalgrænseværdier, der er fastsat i forordning (EF) nr. 396/2005, og at det er nødvendigt at fastsætte højere maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer for at undgå handelsbarrierer for importen af disse afgrøder. |
|
(5) |
I overensstemmelse med artikel 8 i forordning (EF) nr. 396/2005 har de berørte medlemsstater evalueret disse ansøgninger, og evalueringsrapporterne er sendt til Kommissionen. |
|
(6) |
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt "autoriteten") har vurderet ansøgningerne og vurderingsrapporterne, idet den især undersøgte risiciene for forbrugerne og, hvor det var relevant, for dyr, og afgav begrundede udtalelser om de foreslåede maksimalgrænseværdier (2). Autoriteten har sendt udtalelserne til Kommissionen og medlemsstaterne og offentliggjort dem. |
|
(7) |
Autoriteten konkluderede i sin begrundede udtalelse, for så vidt angår brugen af fludioxonil på radiser, at de forelagte analyser for restkoncentrationer ikke var foretaget i henhold til godt landmandskab. |
|
(8) |
For så vidt angår alle andre ansøgninger, konkluderede autoriteten, at alle datakrav var opfyldt, og at de ændringer af maksimalgrænseværdierne, som ansøgerne havde anmodet om, var acceptable med hensyn til forbrugersikkerheden på grundlag af en vurdering af forbrugereksponeringen for 27 specifikke europæiske forbrugergrupper. Der blev taget hensyn til de nyeste oplysninger om stoffernes toksikologiske egenskaber. Der kunne ikke påvises nogen risiko for, at det acceptable daglige indtag (ADI) eller den akutte referencedosis (ARfD) overskrides, hverken ved livslang eksponering for disse stoffer gennem forbrug af alle fødevareprodukter, der kan indeholde stofferne, eller ved kortvarig eksponering gennem et ekstremt forbrug af de pågældende afgrøder og produkter. |
|
(9) |
På baggrund af autoritetens begrundede udtalelser og under hensyntagen til alle relevante faktorer opfylder de ændringer af maksimalgrænseværdierne, som der er ansøgt om, kravene i artikel 14, stk. 2, i forordning (EF) nr. 396/2005. |
|
(10) |
Forordning (EF) nr. 396/2005 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
|
(11) |
For så vidt angår chlorantraniliprol i gulerødder og for at gøre det muligt, at produkter kan markedsføres, forarbejdes og forbruges normalt, bør der i forordningen fastsættes overgangsforanstaltninger for de produkter, der er produceret lovligt inden ændringen af maksimalgrænseværdierne, og for hvilke der foreligger data om, at der er opretholdt et højt forbrugerbeskyttelsesniveau. |
|
(12) |
For så vidt angår chlorantraniliprol i gulerødder, blev der indsat en midlertidig maksimalgrænseværdi i forordning (EF) nr. 396/2005 ved Kommissionens forordning (EF) nr. 460/2011 (3), som finder anvendelse indtil den 31. december 2012. For ikke at pålægge medlemsstater og brugere at tilpasse sig skiftende maksimalgrænseværdier to gange inden for nogle få måneder, bør grænseværdien for chlorantraniliprol i gulerødder fastsættes med virkning fra 1. januar 2013. |
|
(13) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, og hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har modsat sig foranstaltningerne — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag II og III til forordning (EF) nr. 396/2005 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
For så vidt angår chlorantraniliprol i gulerødder henhørende under kodenummer 0213020, finder forordning (EF) nr. 396/2005 stadig anvendelse i den ordlyd, den havde, før den blev ændret ved nærværende forordning, på produkter, der er produceret lovligt inden den 1. januar 2013.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den finder dog anvendelse fra den 1. januar 2013, for så vidt angår maksimalgrænseværdien for chlorantraniliprol i gulerødder henhørende under kodenummer 0213020.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 14. marts 2013.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EUT L 70 af 16.3.2005, s. 1.
(2) EFSA's videnskabelige rapporter foreligger online: http://www.efsa.europa.eu:
|
|
Reasoned opinion on the modification of the existing MRLs for chlorantraniliprole in carrots, parsnips, parsley root and celeriac. EFSA Journal 2012; 10(11):2988 [24 pp.]. doi:10.2903/j.efsa.2012.2988. |
|
|
Reasoned opinion on the modification of the existing MRLs for fludioxonil in celery, celery leaves and radishes. EFSA Journal 2012; 10(12):3014 [26 pp.]. doi:10.2903/j.efsa.2012.3014. |
|
|
Reasoned opinion on the setting of a new MRL for prohexadione in peanuts. EFSA Journal 2012; 10(11):2957 [26 pp.]. doi:10.2903/j.efsa.2012.2957. |
BILAG
I bilag II og III til forordning (EF) nr. 396/2005 foretages følgende ændringer:
|
1) |
I bilag II affattes kolonnen vedrørende prohexadion således: »Pesticidrester og maksimalgrænseværdier (mg/kg)
|
|
2) |
I del A i bilag III affattes kolonnerne vedrørende chlorantraniliprol og fludioxonil således: »Pesticidrester og maksimalgrænseværdier (mg/kg)
|
(1) Bilag I indeholder en fuldstændig liste over vegetabilske og animalske produkter, som der er fastsat maksimalgrænseværdier for.
(*1) Angiver bestemmelsesgrænseværdien.
(*2) Pesticid/kode-kombination, som maksimalgrænseværdierne i bilag III, del B, gælder for.«
(2) Bilag I indeholder en fuldstændig liste over vegetabilske og animalske produkter, som der er fastsat maksimalgrænseværdier for.
(*3) Angiver bestemmelsesgrænseværdien.«
|
19.3.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 75/25 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 242/2013
af 18. marts 2013
om 189. ændring af Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Al-Qaida-organisationen
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 af 27. maj 2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Al-Qaida-organisationen (1), særlig artikel 7, stk. 1, litra a) og b), og artikel 7a, stk. 5, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 indeholder en liste over de personer, grupper og enheder, der ifølge forordningen er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer. |
|
(2) |
Den 12. marts 2013 besluttede sanktionskomitéen under FN's Sikkerhedsråd at fjerne en fysisk person fra listen over de personer, grupper og enheder, der er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer, efter at have behandlet den pågældende persons anmodning om at blive fjernet fra listen og den fyldestgørende rapport fra det ombudsmandskontor, der blev oprettet i medfør af FN's Sikkerhedsråds resolution 1904(2009). |
|
(3) |
Letland anmodede om, at kontaktoplysningerne vedrørende dets kompetente myndigheder blev ændret. |
|
(4) |
Bilag I og II til forordning (EF) nr. 881/2002 bør derfor ajourføres — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Forordning (EF) nr. 881/2002 ændres således:
|
(1) |
Bilag I ændres i overensstemmelse med bilag I til nærværende forordning. |
|
(2) |
Bilag II ændres i overensstemmelse med bilag II til denne forordning. |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 18. marts 2013.
På Kommissionens vegne For formanden
Chef for Tjenesten for Udenrigspolitiske Instrumenter
BILAG I
Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 ændres således:
Følgende punkt under overskriften "Fysiske personer" udgår:
"Mamoun Darkazanli (alias a) Abu Ilyas, b) Abu Ilyas Al Suri, c) Abu Luz, d) Abu Al Loh, e) Abu Ylias). Adresse: Uhlenhorster Weg 34, Hamburg, 22085 Tyskland. Fødselsdato: 4.8.1958. Fødested: Damaskus, Syrien. Nationalitet: a) Syrisk, b) Tysk. Pasnr.: 1310636262 (tysk pas udløb den 29.10.2005). Nationalt identifikationsnr.: 1312072688 (tysk identitetskort udløb den 29.10.2005). Andre oplysninger: Faderens navn er Mohammed Darkazanli. Moderens navn er Nur Al-Huda Sheibani Altgelbi. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 17.10.2001."
BILAG II
Bilag II til forordning (EF) nr. 881/2002 ændres således:
Kontaktoplysningerne under overskriften "Letland" affattes således:
|
"Latvijas Republikas Ārlietu Ministrija |
|
K.Valdemāra iela 3 |
|
Rīga LV-1395, Latvija |
|
Tlf.: (+371) 67 016 201 |
|
Fax: (+371) 67 828 121 |
|
mfa.cha@mfa.gov.lv |
|
Noziedzīgi iegūtu līdzekļu legalizācijas novēršanas dienests |
|
Raiņa bulvāris 15 |
|
Rīga LV-1050, Latvija |
|
Tlf.: (+371) 67 044 430 |
|
Fax: (+371) 67 324 497 |
|
kd@kd.gov.lv" |
|
19.3.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 75/27 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 243/2013
af 18. marts 2013
om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),
under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (2), særlig artikel 136, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning. |
|
(2) |
Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
De faste importværdier som omhandlet i artikel 136 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 18. marts 2013.
På Kommissionens vegne For formanden
José Manuel SILVA RODRÍGUEZ
Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter
BILAG
Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager
|
(EUR/100 kg) |
||
|
KN-kode |
Tredjelandskode (1) |
Fast importværdi |
|
0702 00 00 |
IL |
107,2 |
|
MA |
74,8 |
|
|
TN |
97,5 |
|
|
TR |
125,6 |
|
|
ZZ |
101,3 |
|
|
0707 00 05 |
JO |
194,1 |
|
MA |
152,2 |
|
|
TR |
166,6 |
|
|
ZZ |
171,0 |
|
|
0709 91 00 |
EG |
66,7 |
|
ZZ |
66,7 |
|
|
0709 93 10 |
MA |
44,4 |
|
TR |
107,2 |
|
|
ZZ |
75,8 |
|
|
0805 10 20 |
EG |
54,1 |
|
IL |
72,5 |
|
|
MA |
60,4 |
|
|
TN |
58,8 |
|
|
TR |
64,7 |
|
|
ZZ |
62,1 |
|
|
0805 50 10 |
TR |
80,8 |
|
ZZ |
80,8 |
|
|
0808 10 80 |
AR |
115,0 |
|
BR |
93,2 |
|
|
CL |
130,6 |
|
|
CN |
73,5 |
|
|
MK |
29,8 |
|
|
US |
189,7 |
|
|
ZZ |
105,3 |
|
|
0808 30 90 |
AR |
115,4 |
|
BR |
113,7 |
|
|
CL |
130,4 |
|
|
CN |
84,8 |
|
|
TR |
168,7 |
|
|
US |
194,3 |
|
|
ZA |
100,3 |
|
|
ZZ |
129,7 |
|
(1) Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden » ZZ « = »anden oprindelse«.
AFGØRELSER
|
19.3.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 75/29 |
RÅDET AFGØRELSE 2013/133/FUSP
af 18. marts 2013
om udnævnelse af Den Europæiske Unions særlige repræsentant for Sahel
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 28, artikel 31, stk. 2, og artikel 33,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Der er behov for, at Unionen reagerer regionalt på de komplekse og indbyrdes forbundne udfordringer i Sahel. |
|
(2) |
Michel Dominique REVEYRAND-DE MENTHON bør udnævnes som Den Europæiske Unions særlige repræsentant (EUSR) for Sahel for perioden indtil den 28. februar 2014. |
|
(3) |
EUSR skal gennemføre sit mandat under forhold, som muligvis vil blive forværret og vil kunne hindre opnåelsen af målene for Unionens optræden udadtil, jf. traktatens artikel 21 — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den Europæiske Unions særlige repræsentant
1. Michel Dominique REVEYRAND-DE MENTHON udnævnes hermed til EUSR for Sahel indtil den 28. februar 2014. EUSR's mandat kan forlænges eller afsluttes tidligere, hvis Rådet træffer afgørelse herom efter forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (HR).
2. I forbindelse med EUSR's mandat defineres Sahel som værende det primære fokusområde for EU-strategien for sikkerhed og udvikling i Sahel (»strategien«), dvs. Mali, Mauretanien og Niger. I spørgsmål med bredere regionale implikationer samarbejder EUSR med andre lande og regionale eller internationale enheder uden for Sahel, alt efter hvad der er relevant.
3. Henset til behovet for en regional tilgang til de indbyrdes forbundne udfordringer, som regionen står over for, arbejder EUSR for Sahel i tæt samråd med andre relevante EUSR'er, herunder EUSR for det sydlige Middelhavsområde, EUSR for menneskerettigheder og EUSR for Den Afrikanske Union.
Artikel 2
Politikmål
1. EUSR's mandat baseres på Unionens politikmål i forhold til Sahel om at bidrage aktivt til regionale og internationale tiltag for at opnå vedvarende fred, sikkerhed og udvikling i regionen. EUSR skal derudover have som mål at udvide kvaliteten, intensiteten og indvirkningen af Unionens mangesidede engagement i Sahel.
2. EUSR bidrager til at udvikle og gennemføre Unionens tilgang, der omfatter alle aspekter af Unionens indsats, navnlig inden for politiske, sikkerhedsmæssige og udviklingsmæssige områder, herunder strategien, og at koordinere alle relevante instrumenter for Unionens indsats.
3. Der gives i første omgang prioritet til Mali og de regionale dimensioner af konflikten der.
4. For så vidt angår Mali tilstræber Unionens politikmål gennem koordineret og effektiv anvendelse af samtlige dets instrumenter at fremme tilbagevenden for Mali og dets befolkning til en proces med fred, forsoning, sikkerhed og udvikling.
Artikel 3
Mandat
1. For at nå Unionens politikmål i forhold til Sahel har EUSR mandat til:
|
a) |
aktivt at bidrage til gennemførelsen, koordinationen og videreudviklingen af Unionens samlede tilgang til den regionale krise med udgangspunkt i strategien med henblik på at styrke den overordnede sammenhæng og effektivitet i Unionens aktiviteter i Sahel, navnlig i Mali |
|
b) |
at samarbejde med alle relevante interessenter i regionen, regeringer, regionale myndigheder, regionale og internationale organisationer, civilsamfund og diasporaer med henblik på at fremme Unionens mål og bidrage til en bedre forståelse af Unionens rolle i Sahel |
|
c) |
at repræsentere Unionen i de relevante regionale og internationale fora, herunder gruppen til støtte for og opfølgning af situationen i Mali, og sikre synligheden af Unionens støtte til krisestyring og konfliktforebyggelse, herunder Den Europæiske Unions militærmission for at bidrage til uddannelsen af Malis væbnede styrker (EUTM Mali) og Den Europæiske Unions FSFP-mission i Niger (EUCAP Sahel Niger) |
|
d) |
at opretholde et tæt samarbejde med De Forenede Nationer (FN), navnlig generalsekretærens særlige udsending for Sahel, og generalsekretærens særlige repræsentant for Vestafrika, Den Afrikanske Union, navnlig AU's højtstående repræsentant for Mali og Sahel, Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater (Ecowas) samt andre førende nationale, regionale og internationale interessenter, herunder andre særlige udsendinge for Sahel |
|
e) |
nøje at følge krisens regionale og grænseoverskridende dimensioner, herunder terrorisme, organiseret kriminalitet, våbensmugling, menneskehandel, narkotikahandel, flygtninge- og migrationsstrømme og dermed forbundne finansielle strømme; i tæt samarbejde med EU-antiterrorkoordinatoren at bidrage til den videre gennemførelse af EU's terrorbekæmpelsesstrategi. |
|
f) |
at opretholde regelmæssige kontakter på højt politisk niveau med de lande i regionen, der er berørt af terrorisme og international kriminalitet, med henblik på at sikre en sammenhængende og omfattende tilgang og at sikre Unionens centrale rolle i de internationale bestræbelser på at bekæmpe og international kriminalitet. Dette inkluderer Unionens aktive støtte til regional opbygning af kapacitet i sikkerhedssektoren og af, at der på passende vis tages hånd om de bagvedliggende årsager til terrorisme og international kriminalitet i Sahel |
|
g) |
nøje at følge de politiske og sikkerhedsmæssige konsekvenser af humanitære kriser i regionen |
|
h) |
vedrørende Mali at bidrage til regionale og internationale bestræbelser på at fremme en løsning af krisen i Mali, navnlig vedtagelse og gennemførelse af køreplanen for den politiske overgang, en fri og gennemsigtig valghandling og en troværdig og inklusiv national dialog |
|
i) |
at fremme institutionsopbygning, reform af sikkerhedssektoren og langsigtet fredsopbygning og forsoning i Mali |
|
j) |
at samarbejde med EUSR for menneskerettigheder med at fremme respekten for menneskerettigheder og humanitær folkeret og at opretholde regelmæssige kontakter med de relevante myndigheder i Mali og i regionen, anklageren ved Den Internationale Straffedomstol, FN's højkommissær for menneskerettigheder samt menneskerettighedsforkæmpere og observatører i regionen, at bidrage til gennemførelse af Unionens menneskerettighedspolitik, herunder EU's retningslinjer om menneskerettigheder, og humanitær folkeret, navnlig EU's retningslinjer om børn i væbnede konflikter samt EU's retningslinjer vedrørende vold mod kvinder og bekæmpelse af alle former for diskrimination mod dem, Den Europæiske Unions ajourførte retningslinjer for fremme af overholdelsen af den humanitære folkeret, de reviderede retningslinjer for beskyttelse af civile inden for rammerne af FSFP-missioner og -operationer og Unionens politik vedrørende FN's Sikkerhedsråds resolution (UNSCR) 1325 (2000) om kvinder, fred og sikkerhed, bl.a. ved at overvåge og rapportere om udviklingen samt at udarbejde henstillinger i den henseende |
|
k) |
at følge op på og rapportere om overholdelsen af de relevante UNSCR'er, navnlig 2056 (2012), 2071 (2012) og 2085 (2012). |
2. Med henblik på opfyldelsen af sit mandat skal EUSR bl.a.:
|
a) |
rådgive og aflægge rapport om fastlæggelse af Unionens holdninger i regionale og internationale fora, alt efter hvad der er relevant, med henblik på proaktivt at fremme og styrke den omfattende EU-tilgang til krisen i Sahel |
|
b) |
holde sig orienteret om alle Unionens aktiviteter og samarbejde tæt med de relevante EU-delegationer. |
Artikel 4
Gennemførelse af mandatet
1. EUSR har ansvaret for gennemførelsen af mandatet og handler med reference til HR.
2. Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) opretholder privilegerede forbindelser med EUSR og er EUSR's primære kontaktpunkt for forbindelserne med Rådet. PSC giver EUSR strategisk vejledning og politiske retningslinjer i forbindelse med mandatet med forbehold af HR's ansvarsområder.
3. EUSR arbejder tæt sammen med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten).
Artikel 5
Finansiering
1. Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med EUSR's mandat indtil 28. februar 2014 udgør 1 350 000 EUR.
2. Udgifterne forvaltes i overensstemmelse med de procedurer og regler, der gælder for Unionens almindelige budget.
3. Udgifterne forvaltes i henhold til en kontrakt mellem EUSR og Kommissionen. EUSR står til regnskab for alle udgifter over for Kommissionen.
Artikel 6
Sammensætning af medarbejderstaben
1. EUSR er inden for rammerne af mandatet og de finansielle midler, der stilles til rådighed i den forbindelse, ansvarlig for at sammensætte sin medarbejderstab. Staben skal omfatte medarbejdere med den ekspertise i specifikke politiske og sikkerhedsmæssige spørgsmål, som mandatet kræver. EUSR underretter omgående Rådet og Kommissionen om medarbejderstabens sammensætning.
2. Medlemsstaterne, EU-institutionerne og EU-Udenrigstjenesten kan foreslå udstationering af medarbejdere til at arbejde sammen med EUSR. Løn til medarbejdere udstationeret ved EUSR afholdes af den pågældende medlemsstat, den pågældende EU-institution eller EU-Udenrigstjenesten. Eksperter, der udstationeres af medlemsstaterne ved EU-institutionerne eller EU-Udenrigstjenesten, kan også udstationeres ved EUSR. Internationale kontraktansatte skal være statsborgere i en medlemsstat.
3. Alt udstationeret personale forbliver under den udsendende medlemsstats eller EU-institutions eller EU-Udenrigstjenestens administrative myndighed og udfører sine opgaver og handler i EUSR's mandats interesse.
4. EUSR's medarbejderstab placeres samme sted som de relevante tjenestegrene i EU-Udenrigstjenesten eller EU-delegationerne med henblik på at sikre sammenhæng og konsekvens med hensyn til deres respektive aktiviteter.
Artikel 7
Privilegier og immuniteter for EUSR og dennes medarbejderstab
De privilegier, immuniteter og yderligere garantier, der er nødvendige for, at EUSR og dennes medarbejdere kan opfylde og afvikle EUSR's mission uhindret, aftales med værtslandene, alt efter hvad der er relevant. Medlemsstaterne og EU-Udenrigstjenesten yder den fornødne støtte med henblik herpå.
Artikel 8
Sikkerheden i forbindelse med EU's klassificerede informationer
EUSR og alle medarbejdere i EUSR's stab respekterer de sikkerhedsprincipper og minimumsstandarder, der er fastsat i Rådets afgørelse 2011/292/EU af 31. marts 2011 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (1).
Artikel 9
Adgang til oplysninger og logistisk støtte
1. Medlemsstaterne, Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og Generalsekretariatet for Rådet sikrer, at EUSR får adgang til alle relevante oplysninger.
2. Alt efter tilfældet yder EU-delegationerne og/eller medlemsstaterne logistisk støtte i regionen.
Artikel 10
Sikkerhed
I overensstemmelse med Unionens sikkerhedspolitik for personale, der er udstationeret uden for Unionen som led i operationer i medfør af afsnit V i traktaten, skal EUSR i overensstemmelse med sit mandat og på baggrund af sikkerhedssituationen i sit geografiske ansvarsområde træffe alle med rimelighed gennemførlige forholdsregler med hensyn til sikkerheden for alt personale, der står under EUSR's direkte myndighed, navnlig ved:
|
a) |
at udarbejde en missionsspecifik sikkerhedsplan, der bl.a. omfatter missionsspecifikke materielle, organisatoriske og proceduremæssige sikkerhedsforanstaltninger vedrørende styring af sikre personalebevægelser til og inden for missionsområdet samt styring af sikkerhedshændelser og en beredskabs- og evakueringsplan for missionen |
|
b) |
at sikre, at alt personale, der er udstationeret uden for Unionen, er dækket af en højrisikoforsikring, der er tilpasset forholdene i missionsområdet |
|
c) |
at sørge for, at alle medarbejdere i staben, der skal udstationeres uden for Unionen, herunder lokalt ansat personale, har modtaget relevant sikkerhedsuddannelse før eller ved ankomsten til missionsområdet på grundlag af de risikoratings, der er opstillet for dette område |
|
d) |
at sikre, at alle vedtagne henstillinger, der udarbejdes efter regelmæssige sikkerhedsvurderinger, gennemføres, og aflægge skriftlige rapporter om deres gennemførelse og om andre sikkerhedsspørgsmål som led i fremskridtsrapporten og rapporten om gennemførelse af mandatet til HR, Rådet og Kommissionen. |
Artikel 11
Rapportering
1. EUSR aflægger regelmæssigt mundtlig og skriftlig rapport til HR og PSC. EUSR aflægger også efter behov rapport til Rådets arbejdsgrupper. Der udsendes regelmæssigt skriftlige rapporter gennem Coreunettet. EUSR kan efter henstilling fra HR eller PSC aflægge rapport til Rådet for Udenrigsanliggender.
2. EUSR aflægger rapport om den bedste måde, hvorpå man kan videreføre Unionens initiativer, såsom Unionens bidrag til reformer, herunder de politiske aspekter af relevante EU-udviklingsprojekter, i samråd med EU-delegationerne i regionen.
Artikel 12
Koordinering med andre EU-aktører
1. Inden for rammerne af strategien bidrager EUSR til, at Unionens politiske og diplomatiske indsats fremtræder som en helhed og er sammenhængende og effektiv og hjælper med at sikre, at alle EU-instrumenter på området sættes ind på en sammenhængende måde med henblik på at nå Unionens politikmål.
2. EUSR's aktiviteter koordineres med EU-delegationernes og Kommissionens aktiviteter samt med de aktiviteter, der udføres af andre EUSR’er, som er aktive i regionen. EUSR sørger for regelmæssig briefing af medlemsstaternes missioner og EU-delegationerne i regionen.
3. På stedet holdes der tæt kontakt til cheferne for EU-delegationerne og medlemsstaternes missionschefer. EUSR skal i tæt samarbejde med relevante EU-delegationer sørge for lokal politisk vejledning til missionschefen for EUCAP Sahel Niger og den øverstbefalende for EUTM Mali. EUSR, den øverstbefalende for EUTM Mali og den øverstbefalende for den civile operation for EUCAP Sahel Niger konsulterer hinanden efter behov.
Artikel 13
Revision
Gennemførelsen af denne afgørelse og dens sammenhæng med andre bidrag fra Unionen til regionen tages løbende op til revision. EUSR forelægger HR, Rådet og Kommissionen en fremskridtsrapport inden udgangen af august 2013 og en samlet rapport om gennemførelsen af mandatet ved mandatets afslutning.
Artikel 14
Ikrafttræden
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 18. marts 2013.
På Rådets vegne
S. COVENEY
Formand
|
19.3.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 75/33 |
RÅDETS AFGØRELSE 2013/134/FUSP
af 18. marts 2013
om ændring af afgørelse 2011/173/FUSP om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Bosnien-Hercegovina
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Den 21. marts 2011 vedtog Rådet afgørelse 2011/173/FUSP (1). |
|
(2) |
På grundlag af en gennemgang af afgørelse 2011/173/FUSP bør de restriktive foranstaltninger forlænges indtil den 22. marts 2014. |
|
(3) |
Afgørelse 2011/173/FUSP bør ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
I afgørelse 2011/173/FUSP affattes artikel 6, stk. 2, således:
»Denne afgørelse finder anvendelse indtil den 22. marts 2014.«
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 18. marts 2013.
På Rådets vegne
S. COVENEY
Formand
|
19.3.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 75/34 |
KOMMISSIONENS AFGØRELSE
af 15. marts 2013
om ændring af beslutning 2007/506/EF og 2007/742/EF for at forlænge gyldigheden af miljøkriterierne for tildeling af EU-miljømærket til bestemte produkter
(meddelt under nummer C(2013) 1411)
(EØS-relevant tekst)
(2013/135/EU)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 66/2010 af 25. november 2009 om EU-miljømærket (1), særlig artikel 3, stk. 8, litra c),
efter høring af Den Europæiske Unions Miljømærkenævn og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Kommissionens beslutning 2007/506/EF af 21. juni 2007 om opstilling af miljøkriterier for tildeling af Fællesskabets miljømærke til sæbe, shampoo og hårbalsam (2) gælder indtil den 31. marts 2013. |
|
(2) |
Kommissionens beslutning 2007/742/EF af 9. november 2007 om opstilling af miljøkriterier for tildeling af Fællesskabets miljømærke til varmepumper, der er drevet ved el, gas eller gasabsorption (3) gælder indtil den 31. marts 2013. |
|
(3) |
Der er foretaget en vurdering af, hvor relevante og formålstjenlige de nuværende miljøkriterier og de tilhørende krav til vurdering og verifikation, der er fastsat i de pågældende beslutninger, er. Da disse beslutninger befinder sig i forskellige revisionsfaser, bør gyldighedsperioderne forlænges for miljøkriterierne og de tilhørende krav til vurdering og verifikation, som opstilles deri. Gyldighedsperioden for miljøkriterierne og de tilhørende krav til vurdering og verifikation, som er anført i beslutning 2007/506/EF og 2007/742/EF, bør forlænges til den 31. december 2013. |
|
(4) |
Beslutningerne 2007/506/EF og 2007/742/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
|
(5) |
Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 16 i forordning (EF) nr. 66/2010 — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Artikel 4 i beslutning 2007/506/EF affattes således:
»Artikel 4
Miljøkriterierne for produktgruppen »sæbe, shampoo og hårbalsam« og de tilhørende krav til vurdering og verifikation gælder indtil den 31. december 2013.«
Artikel 2
Artikel 4 i beslutning 2007/742/EF affattes således:
»Artikel 4
Miljøkriterierne for produktgruppen »varmepumper, der er drevet ved el, gas eller gasabsorption« og de tilhørende krav til vurdering og verifikation gælder indtil den 31. december 2013.«
Artikel 3
Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 15. marts 2013.
På Kommissionens vegne
Janez POTOČNIK
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 27 af 30.1.2010, s. 1.
|
19.3.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 75/35 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE
af 15. marts 2013
om afslutning af undersøgelsen indledt ved gennemførelsesafgørelse 2012/161/EU for så vidt angår effektiv gennemførelse af De Forenede Nationers enkeltkonvention angående narkotiske stoffer i Bolivia
(meddelt under nummer C(2013) 1422)
(kun den spanske udgave er autentisk)
(2013/136/EU)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 732/2008 af 22. juli 2008 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer for perioden 1. januar 2009 og om ændring af forordning (EF) nr. 552/97, (EF) nr. 1933/2006 og af Kommissionens forordning (EF) nr. 1100/2006 og (EF) nr. 964/2007 (1), særlig artikel 19, stk. 2,
efter høring af Udvalget for Generelle Præferencer, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Den 20. marts 2012 indledte Kommissionen en undersøgelse i henhold til artikel 17, stk. 2, i forordning (EF) nr. 732/2008 (»GSP-forordningen«) vedrørende effektiv gennemførelse af De Forenede Nationers enkeltkonvention angående narkotiske stoffer i Den Flernationale Stat Bolivia (»Bolivia«) ved offentliggørelse af Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/161/EU (2). |
|
(2) |
Undersøgelsen skulle fastslå, om den særlige ansporende ordning for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse, som ydes til Bolivia, burde trækkes tilbage i henhold til bestemmelserne i artikel 15, stk. 2, i den nuværende GSP-forordning. |
|
(3) |
I henhold til artikel 18, stk. 1, i GSP-forordningen, blev der den 20. marts 2012 offentliggjort en meddelelse om indledningen af undersøgelsen i Den Europæiske Unions Tidende (3). |
|
(4) |
Den 3. april 2012 opfordrede Europa-Kommissionen regeringen i Bolivia til at indsende alle de oplysninger og bemærkninger, der er relevante for formålet med undersøgelsen, senest fire måneder efter datoen for offentliggørelsen af meddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Kommissionen sendte også et spørgeskema til Bolivias regering om gennemførelsen af De Forenede Nationers enkeltkonvention angående narkotiske stoffer (»FN's enkeltkonvention«). |
|
(5) |
Bolivias regering fremsatte sine bemærkninger i form af en besvarelse af spørgeskemaet inden for den fastsatte frist. |
|
(6) |
Kommissionen analyserede indholdet af besvarelsen og sendte en anmodning til Bolivias regering om yderligere præcisering af visse elementer i svaret. Den bolivianske side reagerede i god tid på denne anmodning og forelagde de ønskede præciseringer. |
|
(7) |
Kommissionen indhentede alle oplysninger, som den fandt nødvendige, herunder konklusionerne i rapporten fra FN's Kontor for Narkotikakontrol og Kriminalitetsbekæmpelse (UNODC) fra 2012 om cocadyrkning i Bolivia. |
|
(8) |
Ved analysen af svarene i spørgeskemaet og de foreliggende oplysninger bemærkede Kommissionen, at der ikke har fundet ændringer sted af den relevante lovgivning i Bolivia siden Bolivias opsigelse af FN’s enkeltkonvention, som trådte i kraft den 1. januar 2012. |
|
(9) |
Det fremgår af analysen af svarene i spørgeskemaet og de foreliggende oplysninger, at Bolivias regering ikke har ændret sin praksis over for ulovlig produktion, handel med og brug af narkotika i den periode, der fulgte efter opsigelsen af FN's enkeltkonvention. |
|
(10) |
Ifølge de oplysninger, der er medtaget i besvarelsen af spørgeskemaet og alle de oplysninger, der foreligger for Kommissionen, har Bolivia indført et sæt lovgivningsmæssige redskaber og institutioner til bekæmpelse af produktion, handel med og anvendelse af ulovlig narkotika. Bolivia har indgået internationale aftaler, der har til formål at bekæmpe produktion og levering af ulovlig narkotika. |
|
(11) |
Det konkluderes derfor, at der på baggrund af de oplysninger, der foreligger for Kommissionen, ikke er indikation for, at Bolivias lovgivning og de bolivianske myndigheders praksis er til hinder for gennemførelsen af bestemmelserne i FN's enkeltkonvention. |
|
(12) |
Kommissionen har modtaget oplysninger om, at der den 10. januar 2013 ikke var over to tredjedele af deltagerstaterne i FN's enkeltkonvention, der havde gjort indsigelse mod Bolivias anmodning om gentiltrædelse af FN's enkeltkonvention med forbehold for traditionel anvendelse af cocablade (navnlig tygning og medicinsk anvendelse). Bolivia har derfor gentiltrådt FN’s enkeltkonvention fra og med den 10. februar 2013. |
|
(13) |
Kommissionen finder, at Bolivias nationale lovgivning omfatter FN's enkeltkonvention, og at Bolivias regering effektivt gennemfører lovgivningen vedrørende ulovlig narkotika. |
|
(14) |
I overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 15, stk. 2, i GSP-forordningen konkluderede Kommissionen, at en midlertidig tilbagetrækning af den særlige ansporende ordning for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse ikke er berettiget, og at undersøgelsen bør afsluttes. |
|
(15) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Generelle Præferencer — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den undersøgelse, der blev indledt ved gennemførelsesafgørelse 2012/161/EU for så vidt angår effektiv gennemførelse af De Forenede Nationers enkeltkonvention angående narkotiske stoffer i Bolivia, afsluttes hermed.
Artikel 2
Denne afgørelse er rettet til Den Flernationale Stat Bolivia.
Udfærdiget i Bruxelles, den 15. marts 2013.
På Kommissionens vegne
Karel DE GUCHT
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 211 af 6.8.2008, s. 1.
|
19.3.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 75/37 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE
af 15. marts 2013
om tilladelse til at anvende potentielt truede kreaturer indtil slutningen af deres produktive liv i Spanien efter officiel bekræftelse af BSE-forekomst
(meddelt under nummer C(2013) 1473)
(Kun den spanske udgave er autentisk)
(2013/137/EU)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (1), særlig artikel 13, stk. 1, andet afsnit, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I forordning (EF) nr. 999/2001 er der fastsat regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af transmissible spongiforme encephalopatier (TSE) hos dyr. I artikel 13, stk. 1, første afsnit, i samme forordning er det fastsat, hvilke udryddelsesforanstaltninger der skal træffes, når TSE-forekomst er officielt bekræftet. Foranstaltningerne omfatter navnlig nedslagning og fuldstændig destruktion af de dyr og animalske produkter, der er identificeret som potentielt truede (i det følgende benævnt »potentielt truede kreaturer«) som følge af en epidemiologisk forbindelse med de sygdomsramte dyr. |
|
(2) |
Spanien har forelagt Kommissionen en anmodning om at tillade anvendelse af potentielt truede kreaturer indtil slutningen af deres produktive liv, som en dispensation fra artikel 13, stk. 1, første afsnit, litra c), i forordning (EF) nr. 999/2001. |
|
(3) |
De bekæmpelsesforanstaltninger, Spanien har forelagt, omfatter strenge flytningsrestriktioner og sporbarhed for kvæg, så det eksisterende niveau for beskyttelsen af menneskers og dyrs sundhed ikke trues. |
|
(4) |
På grundlag af en risikovurdering med positivt resultat bør Spanien derfor have tilladelse til at anvende potentielt truede kreaturer indtil slutningen af deres produktive liv, forudsat at visse betingelser overholdes. |
|
(5) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
1. Uanset artikel 13, stk. 1, første afsnit, litra c), i forordning (EF) nr. 999/2001 kan Spanien anvende kreaturer som omhandlet i nr. 1, litra a), andet og tredje led, i bilag VII til nævnte forordning indtil slutningen af deres produktive liv på de betingelser, der er fastsat i stk. 2 og 3 i nærværende artikel.
2. Spanien sikrer, at de kreaturer, der er omhandlet i stk. 1:
|
a) |
permanent kan spores i den elektroniske database, der er omhandlet i artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 (2) |
|
b) |
kun flyttes fra bedriften under officielt tilsyn med henblik på destruktion |
|
c) |
ikke afsendes til andre medlemsstater eller eksporteres til tredjelande. |
3. Spanien foretager regelmæssig kontrol for at efterprøve, om afgørelsen gennemføres korrekt.
Artikel 2
Denne afgørelse er rettet til Kongeriget Spanien.
Udfærdiget i Bruxelles, den 15. marts 2013.
På Kommissionens vegne
Tonio BORG
Medlem af Kommissionen
Berigtigelser
|
19.3.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 75/38 |
Berigtigelse til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/414/EU af 17. juli 2012 om ændring af bilag I-IV til beslutning 2006/168/EF for så vidt angår fastsættelse af krav vedrørende udstedelse af veterinærcertifikat ved import af kvægembryoner til Unionen
|
1. |
Side 19, bilaget, ændringerne af bilag III til beslutning 2006/168/EF, Standardveterinærcertifikat til brug ved import af in vitro-producerede embryoner af tamkvæg, som er befrugtet med sæd, der er i overensstemmelse med Rådets direktiv 88/407/EØF, del II: Attest, punkt II.3: |
I stedet for:
|
»II.3. |
Fra indsamlingstidspunktet til 30 døgn efter indsamlingen eller, hvis det drejer sig om friske embryoner, til den dag, hvor de afsendes til Unionen, har de til eksport bestemte embryoner været opbevaret på steder, der befinder sig midt i et område med en radius på 10 km, hvor der ifølge officielle undersøgelsesresultater ikke har været noget tilfælde af mund- og klovesyge, vesikulær stomatitis, Rift Valley fever eller oksens ondartede lungesyge.« |
læses:
|
»II.3. |
Fra tidspunktet for indsamling af oocytterne til 30 døgn efter indsamlingen eller, hvis det drejer sig om friske embryoner, til den dag, hvor de afsendes til Unionen, har de til eksport bestemte embryoner været opbevaret på steder, der befinder sig midt i et område med en radius på 10 km, hvor der ifølge officielle undersøgelsesresultater ikke har været noget tilfælde af mund- og klovesyge, vesikulær stomatitis, Rift Valley fever eller oksens ondartede lungesyge.« |
|
2. |
Side 20, bilaget, ændringerne af bilag III til beslutning 2006/168/EF, Standardveterinærcertifikat til brug ved import af in vitro-producerede embryoner af tamkvæg, som er befrugtet med sæd, der er i overensstemmelse med Rådets direktiv 88/407/EØF, del II: Attest, bemærkningen til del I, rubrik I.11: |
I stedet for:
|
»Rubrik I.11: |
Oprindelsesstedet skal svare til det godkendte embryonindsamlingsteam, hvorfra embryonerne sendes til Unionen, og som er opført på listen på Kommissionens websted i henhold til artikel 8, stk. 2, i direktiv 89/556/EØF:
http://ec.europa.eu/food/animal/semen_ova/bovine/ova_embryos_en.htm.}« |
læses:
|
»Rubrik I.11: |
Oprindelsesstedet skal svare til det godkendte embryonproduktionsteam, hvorfra embryonerne sendes til Unionen, og som er opført på listen på Kommissionens websted i henhold til artikel 8, stk. 2, i direktiv 89/556/EØF:
http://ec.europa.eu/food/animal/semen_ova/bovine/ova_embryos_en.htm.}« |
|
3. |
Side 20, bilaget, ændringerne af bilag III til beslutning 2006/168/EF, Standardveterinærcertifikat til brug ved import af in vitro-producerede embryoner af tamkvæg, som er befrugtet med sæd, der er i overensstemmelse med Rådets direktiv 88/407/EØF, del II: Attest, bemærkningen til del I, rubrik I.28: |
I stedet for:
|
»Rubrik I.28: |
Art: Anfør: »Bos taurus«, »Bison bison«
eller
»Bubalus bubalis«
, alt efter hvad der er relevant.
Kategori: Anfør: »in vivo-befrugtede embryoner«. Moderdyrets identitet skal svare til dyrets officielle identifikation. Faderens identitet skal svare til dyrets officielle identifikation. Nedfrysningsdato angives i følgende format: dd.mm.åååå. Teamets godkendelsesnummer skal svare til det embryonindsamlingsteam, som har indsamlet, behandlet og opbevaret embryonerne, og som er opført på listen på Kommissionens websted i henhold til artikel 8, stk. 2, i direktiv 89/556/EØF: http://ec.europa.eu/food/animal/semen_ova/bovine/ova_embryos_en.htm}« |
læses:
|
»Rubrik I.28: |
Art: Anfør: »Bos taurus«, »Bison bison«
eller
»Bubalus bubalis«
, alt efter hvad der er relevant.
Kategori: Anfør: »in vitro-producerede embryoner«. Moderdyrets identitet skal svare til dyrets officielle identifikation. Faderens identitet skal svare til dyrets officielle identifikation. Nedfrysningsdato angives i følgende format: dd.mm.åååå. Teamets godkendelsesnummer skal svare til det embryonproduktionsteam, som har produceret, behandlet og opbevaret embryonerne, og som er opført på listen på Kommissionens websted i henhold til artikel 8, stk. 2, i direktiv 89/556/EØF: http://ec.europa.eu/food/animal/semen_ova/bovine/ova_embryos_en.htm}«. |
|
4. |
Side 23, bilaget, ændringerne af bilag IV til beslutning 2006/168/EF, Standardveterinærcertifikat til brug ved import af in vitro-producerede embryoner af tamkvæg, som er befrugtet med sæd fra tyrestationer eller sædbanker, der er godkendt af den kompetente myndighed i eksportlandet, del II: Attest, punkt II.3: |
I stedet for:
|
»II.3. |
Fra indsamlingstidspunktet til 30 døgn efter indsamlingen eller, hvis det drejer sig om friske embryoner, til den dag, hvor de afsendes til Unionen, har de til eksport bestemte embryoner været opbevaret på steder, der befinder sig midt i et område med en radius på 10 km, hvor der ifølge officielle undersøgelsesresultater ikke har været noget tilfælde af mund- og klovesyge, vesikulær stomatitis, Rift Valley fever eller oksens ondartede lungesyge.« |
læses:
|
»II.3. |
Fra tidspunktet for indsamling af oocytterne til 30 døgn efter indsamlingen eller, hvis det drejer sig om friske embryoner, til den dag, hvor de afsendes til Unionen, har de til eksport bestemte embryoner været opbevaret på steder, der befinder sig midt i et område med en radius på 10 km, hvor der ifølge officielle undersøgelsesresultater ikke har været noget tilfælde af mund- og klovesyge, vesikulær stomatitis, Rift Valley fever eller oksens ondartede lungesyge.« |
|
5. |
Side 24, bilaget, ændringerne af bilag IV til beslutning 2006/168/EF, Standardveterinærcertifikat til brug ved import af in vitro-producerede embryoner af tamkvæg, som er befrugtet med sæd fra tyrestationer eller sædbanker, der er godkendt af den kompetente myndighed i eksportlandet, del II: Attest, bemærkningen til del I, rubrik I.11: |
I stedet for:
|
»Rubrik I.11: |
Oprindelsesstedet skal svare til det godkendte embryonindsamlingsteam, hvorfra embryonerne sendes til Unionen, og som er opført på listen på Kommissionens websted i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, i direktiv 89/556/EØF: http://ec.europa.eu/food/animal/semen_ova/bovine/ova_embryos_en.htm.}« |
læses:
|
»Rubrik I.11: |
Oprindelsesstedet skal svare til det godkendte embryonproduktionsteam, hvorfra embryonerne sendes til Unionen, og som er opført på listen på Kommissionens websted i henhold til artikel 8, stk. 2, i direktiv 89/556/EØF:
http://ec.europa.eu/food/animal/semen_ova/bovine/ova_embryos_en.htm.}« |