12.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 68/1

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 2/2012 (2) indførte Rådet en endelig antidumpingtold på 24,7 % på importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«) for alle andre virksomheder end dem, der er nævnt i artikel 1, stk. 2, i denne forordning, på baggrund af en udløbsundersøgelse af de foranstaltninger, der blev indført ved Rådets forordning (EF) nr. 1890/2005 (3) (»den oprindelige forordning«). Disse foranstaltninger vil i det følgende blive benævnt »de gældende foranstaltninger« eller »de oprindelige foranstaltninger«, og den undersøgelse, der førte til de foranstaltninger, som blev indført ved den oprindelige forordning, vil i det følgende blive benævnt »den oprindelige undersøgelse«.

(2)

Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, at der forelå tilstrækkelige umiddelbare beviser til at indlede en undersøgelse i henhold til artikel 13, stk. 3, og artikel 14, stk. 5, i grundforordningen, og har besluttet på eget initiativ at undersøge den mulige omgåelse af de antidumpingforanstaltninger, der er indført over for importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål med oprindelse i Kina, og at gøre importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål afsendt fra Malaysia, Thailand og Filippinerne, uanset om varen er angivet med oprindelse i Malaysia, Thailand og Filippinerne eller ej, til genstand for registrering.

(3)

Undersøgelsen blev indledt den 15. juni 2012 ved Kommissionens forordning (EU) nr. 502/2012 (4) (»indledningsforordningen«).

(4)

De umiddelbare beviser, som Kommissionen rådede over, var, at det efter indførelsen af foranstaltningerne i den oprindelige undersøgelse blev fastslået, at der var sket en betydelig ændring i handelsmønstret for eksporten fra Kina, Malaysia, Thailand og Filippinerne til Unionen, for hvilken der ikke forelå nogen tilstrækkeligt gyldig grund eller økonomisk begrundelse ud over indførelsen af de foranstaltninger, der er fastsat i den oprindelige undersøgelse. Denne ændring skyldtes angiveligt omladning af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål med oprindelse i Kina via Malaysia, Thailand og Filippinerne til Unionen.

(5)

Desuden tydede beviserne på, at de afhjælpende virkninger af de gældende foranstaltninger blev undergravet, både i henseende til mængde og pris. Det fremgik af beviserne, at den øgede import fra Malaysia, Thailand og Filippinerne fandt sted til priser under den ikke-skadevoldende pris, der blev fastsat i den oprindelige undersøgelse, justeret for stigningen i omkostningerne til råmaterialer.

(6)

Endelig var der bevis for, at priserne på visse skruer, bolte og lignende varer af rustfrit stål afsendt fra Malaysia, Thailand og Filippinerne var dumpingpriser i forhold til den normale værdi, der tidligere var blevet fastsat i den oprindelige undersøgelse, justeret for stigningen i omkostningerne til råmaterialer.

(7)

Kommissionen underrettede officielt myndighederne i Kina, Malaysia, Thailand og Filippinerne, de eksporterende producenter i disse lande og de importører i Unionen, som den vidste, var berørt af sagen, samt EU-erhvervsgrenen om indledningen af undersøgelsen.

(8)

Der blev sendt fritagelsesformularer til de producenter/eksportører i Malaysia, Thailand og Filippinerne, som Kommissionen kendte, eller gennem de pågældende landes EU-missioner. Der blev sendt spørgeskemaer til producenter/eksportører i Kina, som Kommissionen kendte, eller gennem Kinas EU-mission. Der blev ligeledes sendt spørgeskemaer til kendte importører i Unionen.

(9)

De interesserede parter fik mulighed for at give deres mening til kende skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der er fastsat i indledningsforordningen. Alle parter blev underrettet om, at manglende samarbejdsvilje kunne medføre anvendelse af grundforordningens artikel 18 og afgørelser truffet på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger.

(10)

Syv malaysiske, seks thailandske og tre filippinske producenter/eksportører og i givet fald deres forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Kina har indleveret besvarelser af fritagelsesformularerne. Bemærkninger fra to malaysiske, en thailandsk og en filippinsk virksomhed blev afvist af formelle grunde, da de pågældende virksomheder enten ikke viste sig at være producenter af den undersøgte vare eller ikke udviste samarbejdsvilje efter indgivelsen af fritagelsesformularen, eller fritagelsesformularen blev indgivet på et meget sent stadie af undersøgelsen.

(11)

Der blev indleveret udfyldte spørgeskemaer af to kinesiske eksportører og fire EU-importører/sammenslutninger af importører.

(12)

Kommissionen aflagde kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

(13)

Rapporteringsperioden (»RP«), dvs. den periode, for hvilken der blev foretaget prøvning vedrørende merværdi og beregninger vedrørende dumping/underbud, omfattede 12 måneder fra den 1. april 2011 til den 31. marts 2012. Undersøgelsesperioden (»UP«), dvs. den periode, for hvilken der blev foretaget analyser af ændringer i handelsmønstre og eventuel omgåelse, omfattede perioden fra indførelsen af de oprindelige foranstaltninger indtil udløbet af RP.

(14)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 13, stk. 1, blev vurderingen af, om der forekom omgåelse, foretaget ved successivt at analysere, om der var sket en ændring i mønstret for handelen mellem Kina, de tre pågældende lande og Unionen, om denne ændring skyldtes en praksis, forarbejdning eller bearbejdning, for hvilken der ikke forelå nogen tilstrækkeligt gyldig grund eller økonomisk begrundelse ud over indførelsen af tolden, om der forelå beviser for skade eller for, at virkningerne af tolden undergraves i henseende til priserne på og/eller mængderne af den undersøgte vare, og om der var bevis for dumping i forhold til de normale værdier, der blev fastslået i den oprindelige undersøgelse, om fornødent i overensstemmelse med bestemmelserne i grundforordningens artikel 2.

(15)

Den pågældende vare, der muligvis er genstand for omgåelse, er visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina, som i øjeblikket henhører under KN-kode 7318 12 10, 7318 14 10, 7318 15 30, 7318 15 51, 7318 15 61 og 7318 15 70 (»den pågældende vare«).

(16)

Den undersøgte vare er den samme som den pågældende vare, men afsendt fra Malaysia, Thailand og Filippinerne, uanset om den er angivet med oprindelse i Malaysia, Thailand og Filippinerne eller ej, i øjeblikket henhørende under de samme KN-koder som den pågældende vare (»den undersøgte vare«).

(17)

Det fremgik af undersøgelsen, at skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål som defineret ovenfor, der blev eksporteret fra Kina til Unionen, og skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål, der blev afsendt fra Malaysia, Thailand og Filippinerne til Unionen, har samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og samme anvendelsesformål, og de bør derfor anses for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(18)

Som anført i betragtning 10 ovenfor havde kun tre filippinske virksomheder (en af dem skulle senere vise sig ikke at være producent eller eksportør af den undersøgte vare), indleveret en besvaret fritagelsesformular. De samarbejdsvillige virksomheder repræsenterede således 10 % af den filippinske eksport af den undersøgte vare til Unionen i RP.

(19)

Der blev også indleveret et besvaret spørgeskema af to kinesiske producenter/eksportører, men ingen af dem var involveret i eksport til Filippinerne i UP.

(20)

Idet der tages hensyn til den forholdsvis lave grad af samarbejdsvilje blandt de filippinske og kinesiske virksomheder, måtte konklusionerne vedrørende importen af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål fra Filippinerne til Unionen og eksporten af den pågældende vare fra Kina til Filippinerne derfor træffes på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i grundforordningen. Der blev derfor anvendt data fra Eurostat til at fastsætte den samlede importmængde fra Filippinerne til Unionen, og der blev anvendt kinesiske eksportstatistikker til at fastsætte den samlede eksport fra Kina til Filippinerne.

(21)

Med hensyn til de kinesiske eksportstatistikker bør det bemærkes, at statistikker over samhandelen mellem Kina og Filippinerne omfatter hele HS-koder, som er en større varegruppe end den pågældende vare og den undersøgte vare. Hvis der tages højde for den meget klare tendens, der eksisterede, kan disse data anvendes til at fastslå en ændring i handelsmønstret.

(22)

Endelig anvendtes oplysningerne fra de filippinske myndigheder som en supplerende informationskilde. Selv om disse data ikke var fuldstændige og detaljerede nok til at være det eneste grundlag for analysen, egnede de sig til krydstjek af resultaterne for handelsmønstret.

(23)

Efter indførelsen af de oprindelige foranstaltninger over for importen fra Kina er importen til Unionen af den undersøgte vare fra Filippinerne steget pludseligt og markant. Fra det laveste niveau på under 100 tons årligt i 2004-2005 steg den til over 12 000 tons i RP.

(24)

Samtidig steg eksporten fra Kina til Filippinerne kraftigt i årene mellem 2004 og RP fra 1 100 tons til over 15 000 tons.

(25)

Ovenstående data viser tydeligt, at importen fra Filippinerne til Unionen var ubetydelig i 2004 og 2005. Efter indførelsen af foranstaltningerne over for Kina steg importen dog pludseligt i 2006, og den erstattede mængdemæssigt delvist eksporten fra Kina til EU-markedet. Siden indførelsen af de gældende foranstaltninger har nedgangen i eksporten fra Kina til Unionen desuden været betydelig (70 %). Desuden skal det bemærkes, at de oplysninger, der er modtaget fra de filippinske myndigheder, bekræfter, at kun en lille del af importen fra Kina blev frigivet til handel i det filippinske toldområde. Det meste af importen var rettet mod de særlige økonomiske zoner.

(26)

Ifølge grundforordningens artikel 13, stk. 1, skal ændringen i handelsmønstret skyldes praksis, forarbejdning eller bearbejdning, for hvilken der ikke foreligger nogen tilstrækkeligt gyldig grund eller økonomisk begrundelse ud over indførelsen af tolden. Ovennævnte praksis, forarbejdning eller bearbejdning omfatter blandt andet forsendelse af den af foranstaltninger omfattede vare via tredjelande.

(27)

Det bemærkes, at de samarbejdsvillige virksomheders filippinske eksport tegnede sig for ca. 10 % af den samlede filippinske eksport til Unionen i RP. Den resterende eksport kan tilskrives de producenter, som ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, eller omladningspraksis. Denne konklusion understøttes af de oplysninger og data, som de filippinske myndigheder har leveret, navnlig oplysningerne om, at i) de fleste importerede varer fra Kina af den pågældende vare gik til særlige økonomiske zoner og ikke det filippinske toldområde, ii) antallet af ægte producenter af den af undersøgelsen omfattede vare i Filippinerne er meget begrænset.

(28)

Derfor blev det bekræftet, at der fandt omladning sted af varer med oprindelse i Kina via Filippinerne.

(29)

Undersøgelsen afdækkede ikke nogen anden gyldig grund eller økonomisk begrundelse for omladningen end undgåelse af de gældende foranstaltninger over for den pågældende vare. Der fremkom ikke nogen elementer ud over tolden, som kunne betragtes som en kompensation for de omkostninger, navnlig vedrørende transport og lastning, der er forbundet med omladning af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål fra Kina via Filippinerne.

(30)

For at vurdere, hvorvidt importen af den undersøgte vare, for så vidt angår mængder og priser, havde undergravet de afhjælpende virkninger af de gældende foranstaltninger over for den pågældende vare, blev der anvendt Eurostat-data som de bedste tilgængelige data vedrørende ikke-samarbejdsvillige filippinske virksomheders eksportmængder og -priser. De således fastsatte priser blev sammenlignet med den skadestærskel, der var blevet fastsat for EU-producenterne i den oprindelige undersøgelse. I betragtning af den væsentlige forskel mellem den oprindelige UP og RP i den aktuelle undersøgelse måtte en betydelig udvikling i de grundlæggende elementer i produktionsomkostningerne tages i betragtning. Dette afspejledes i tilpasningen af den ikke-skadevoldende pris på grundlag af stigningen i prisen på de grundlæggende råmaterialer samt i de resterende elementer i produktions- og salgsomkostningerne på grundlag af ændringer i forbrugerprisindekset i Unionen.

(31)

Stigningen i importen fra Filippinerne til Unionen fra under 100 tons i 2004 til over 12 000 tons i RP blev anset for at være betydelig med hensyn til mængder.

(32)

Sammenligningen af den justerede skadestærskel og den vejede gennemsnitlige eksportpris viste underbud.

(33)

Det konkluderedes derfor, at de afhjælpende virkninger af de gældende foranstaltninger undergraves, både i henseende til mængde og pris.

(34)

Endelig blev det i overensstemmelse med grundforordningens artikel 13, stk. 1, undersøgt, om der var bevis for dumping i forhold til den normale værdi, som blev fastslået i forbindelse med den oprindelige undersøgelse.

(35)

I den oprindelige forordning blev den normale værdi fastsat på grundlag af priser i Taiwan, der i forbindelse med den undersøgelse fandtes at være et passende markedsøkonomisk referenceland for Kina. I betragtning af den væsentlige forskel mellem den oprindelige UP og RP i den aktuelle undersøgelse måtte en betydelig udvikling i de grundlæggende elementer i produktionsomkostningerne tages i betragtning. Dette afspejledes i tilpasningen af den normale værdi på grundlag af stigningen i prisen på de grundlæggende råmaterialer samt i de resterende elementer i produktions- og salgsomkostningerne på grundlag af ændringer i forbrugerprisindekset i Taiwan.

(36)

Eksportprisen fra Filippinerne var baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, dvs. på den gennemsnitlige eksportpris på visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål i RP ifølge oplysninger fra Eurostat. De foreliggende faktiske oplysninger blev anvendt, da producenterne af den undersøgte vare i Filippinerne udviste minimal samarbejdsvilje. Den gennemsnitlige eksportpris, der anvendes i beregningen, blev krydstjekket med eksportpriserne for de to samarbejdsvillige filippinske eksportører og forekom at være i overensstemmelse med disse.

(37)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirker priserne og prissammenligneligheden, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev således justeret for forskelle med hensyn til transport, forsikring og ikke-refusionsberettiget moms på eksportsalg i Kina. Da producenterne i Filippinerne og Kina kun udviste begrænset samarbejdsvilje, måtte justeringerne foretages på grundlag af de bedste foreliggende faktiske oplysninger. Derfor blev justeringerne for transport og forsikring baseret på omkostningerne til transport og forsikring pr. ton som fastlagt i den oprindelige undersøgelse.

(38)

Dumpingmargenen blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12, beregnet ved at sammenligne den justerede vejede gennemsnitlige normale værdi som fastsat i den oprindelige forordning og de tilsvarende vejede gennemsnitlige eksportpriser for importen fra Filippinerne i denne undersøgelses RP, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet.

(39)

Det fremgik af sammenligningen mellem den vejede gennemsnitlige normale værdi og den vejede gennemsnitlige eksportpris, at der fandt dumping sted.

(40)

Som anført i betragtning 10 ovenfor indleverede syv malaysiske virksomheder besvarede fritagelsesformularer. En af disse virksomheder forekom ikke at være producent af den undersøgte vare, mens en anden virksomhed fremsatte sine ufuldstændige svar på et sent stadie i undersøgelsen, hvilket gjorde det umuligt at supplere manglerne og efterprøve de fremlagte oplysninger og data. Derfor måtte disse to besvarede fritagelsesformularer afvises. De resterende fem samarbejdsvillige malaysiske virksomheder repræsenterede således 93 % af den malaysiske eksport af den undersøgte vare til Unionen i RP.

(41)

Efter indførelsen af de oprindelige foranstaltninger over for importen fra Kina er importen til Unionen af den undersøgte vare fra Malaysia steget støt. Fra et niveau på under 2 000 tons årligt i 2004-2005 steg den til over 13 000 tons i RP.

(42)

Det bør imidlertid understreges, at det efter kontrolbesøgene blev bekræftet, at denne stigning i den malaysiske eksport til Unionen kan forklares ved stigningen i den reelle produktion i Malaysia i samme periode. Samarbejdsvillige virksomheder, som konstateredes at være malaysiske producenter, der ikke var involveret i omgåelse, tegner sig for 93 % af eksporten til Unionen. Undersøgelsen viste, at kun en af disse virksomheder omladede den pågældende vare, men denne praksis vedrørte kun en lille del af dens salg og ophørte i 2009. Ingen af de samarbejdsvillige virksomheder blev anset for at være involveret i montagetransaktioner, der omfattede anvendelse af kinesiske dele eller halvfabrikata.

(43)

Under hensyn til ovenstående konkluderes det, at den øgede import fra Malaysia er begrundet i en stigning i den indenlandske produktion. Ændringen i handelsmønstret mellem Malaysia og Unionen er derfor ikke er et resultat af omgåelse.

(44)

Som anført i betragtning 10 ovenfor indleverede seks thailandske virksomheder besvarede fritagelsesformularer. En af disse virksomheder var ikke rede til at medvirke i den videre procedure, hvilket gjorde det umuligt at supplere manglerne og gennemføre kontrol på stedet af de indsendte oplysninger og data. Derfor blev der set bort fra svarene i denne fritagelsesformular. De resterende fem samarbejdsvillige thailandske virksomheder repræsenterede dog 67 % af den thailandske eksport af den undersøgte vare til Unionen i RP.

(45)

Efter indførelsen af de oprindelige foranstaltninger over for importen fra Kina har importen til Unionen af den undersøgte vare fra Thailand udvist følgende tendens:

(46)

Analyser af eksporten fra Thailand til Unionen skal foretages på baggrund af den omstændighed, at Thailand — ligesom Kina — fra november 2005 var omfattet af Unionens antidumpingforanstaltninger (5). Disse foranstaltninger udløb i november 2010. Derpå fulgte en kraftig stigning i eksporten fra Thailand til Unionen — fra 367 tons i 2010 til mere end 5 500 tons i 2011 og over 6 700 tons i RP.

(47)

Det skal imidlertid bemærkes, at den thailandske eksport af den undersøgte vare til Unionen i RP i absolutte tal ikke er meget højere end i 2004, før antidumpingforanstaltningerne blev indført over for Kina og Thailand. I relative tal (som andel af Unionens samlede import) faldt importen fra Thailand endog fra næsten 12 % til 7 %.

(48)

Undersøgelsen afslørede ingen omladning eller montagetransaktioner, der omfattede anvendelse af kinesiske dele eller halvfabrikata. Under hensyntagen til det faktum, at eksporten fra Thailand før indførelsen af antidumpingforanstaltningerne med sikkerhed udgjordes af ægte thailandske produkter, er det vanskeligt at konkludere, at den nuværende eksport — som er tilsvarende i mængde — har en anden oprindelse. Det skal desuden understreges, at de to største thailandske producenter, der samarbejdede i forbindelse med denne undersøgelse, også indgik i den oprindelige undersøgelse af Thailand.

(49)

På baggrund af ovenstående konkluderes det, at den øgede import fra Thailand i vid udstrækning er begrundet i Thailands indenlandske produktion. Ændringen i handelsmønstret mellem Thailand og Unionen er derfor ikke er et resultat af omgåelse.

(50)

I betragtning af ovenstående konkluderedes det, at den endelige antidumpingtold på importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål med oprindelse i Kina blev omgået ved omladning via Filippinerne som omhandlet i grundforordningens artikel 13, stk. 1.

(51)

I henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 1, første punktum, bør de gældende foranstaltninger over for importen af den pågældende vare derfor udvides til at gælde for import af den undersøgte vare, dvs. samme vare afsendt fra Filippinerne, uanset om varen er angivet med oprindelse i Filippinerne eller ej.

(52)

På grund af den lave grad af samarbejdsvilje i forbindelse med denne undersøgelse bør de foranstaltninger, der skal udvides, være dem, der er fastsat i artikel 1, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 2/2012 for »alle andre virksomheder« i Kina, dvs. på nuværende tidspunkt en endelig antidumpingtold på 27,4 % af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet.

(53)

Der bør opkræves told på den registrerede import af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål afsendt fra Filippinerne i overensstemmelse med grundforordningens artikel 13, stk. 3, og artikel 14, stk. 5, hvori det fastsættes, at alle udvidede foranstaltninger skal gælde for varer, som blev importeret til Unionen under den registrering, der blev indført ved indledningsforordningen.

(54)

I betragtning af konklusionerne vedrørende Malaysia og Thailand bør undersøgelsen vedrørende den mulige omgåelse af antidumpingforanstaltninger over for importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål afsendt fra Malaysia og Thailand afsluttes, og den registrering af importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af rustfrit stål afsendt fra Malaysia og Thailand, som blev indført ved indledningsforordningen, bør ophøre.

(55)

Som forklaret i betragtning 10 indgav 16 virksomheder i Malaysia, Thailand og Filippinerne udfyldte fritagelsesformularer med anmodning om fritagelse fra de mulige udvidede foranstaltninger, jf. artikel 13, stk. 4, i grundforordningen.

(56)

De malaysiske og thailandske virksomheders anmodninger om fritagelse blev ikke vurderet, da foranstaltningerne ikke er udvidet for disse to landes vedkommende.

(57)

Det konstateredes, at en af de tre filippinske virksomheder, der anmodede om fritagelse, ikke producerede og eksporterede den af undersøgelsen omfattede vare i UP, og der kunne ikke drages nogen konklusioner om arten af dens aktiviteter. Denne virksomhed kan derfor ikke indrømmes fritagelse på nuværende tidspunkt. Hvis det efter udvidelsen af de gældende antidumpingforanstaltninger skulle vise sig, at betingelserne i grundforordningens artikel 11, stk. 4, og artikel 13, stk. 4, er opfyldt, kan virksomheden dog anmode om at få taget sin situation op til fornyet overvejelse.

(58)

Efter kontrolbesøgene blev det bekræftet, at de resterende to filippinske eksporterende producenter var ægte. Det konkluderes derfor, at de ikke var involveret i omgåelse, hvorfor der kan indrømmes fritagelser til disse virksomheder.

(59)

Det vurderes, at der er behov for særlige foranstaltninger i dette tilfælde for at sikre hensigtsmæssig anvendelse af sådanne fritagelser. En af disse særlige foranstaltninger er, at der for medlemsstaternes toldmyndigheder skal fremlægges en gyldig handelsfaktura, som skal opfylde de krav, der er fastsat i bilaget til denne forordning. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, er omfattet af den udvidede antidumpingtold.

(60)

Andre filippinske producenter, som ikke gav sig til kende i forbindelse med denne procedure og ikke eksporterede den undersøgte vare i UP, og som påtænker at indgive en anmodning om fritagelse fra den udvidede antidumpingtold i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 4, og artikel 13, stk. 4, vil skulle udfylde en fritagelsesformular, så Kommissionen kan vurdere en sådan anmodning. Kommissionen vil normalt også aflægge kontrolbesøg på stedet. Når betingelserne i grundforordningens artikel 11, stk. 4, og artikel 13, stk. 4, er opfyldt, kan der indrømmes fritagelse. Hvor en fritagelse er berettiget, kan Kommissionen efter høring af det rådgivende udvalg ved beslutning tillade fritagelse af import fra virksomheder, der ikke omgår de ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 2/2012 indførte antidumpingforanstaltninger, fra den udvidede told i henhold til denne forordning.

(61)

Alle interesserede parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der førte til ovennævnte konklusioner, og blev opfordret til at fremsætte bemærkninger. Efter fremlæggelsen af oplysninger er der ikke modtaget nogen bemærkninger —

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Handel

Direktorat H

Kontor: N-105 08/20

1049 Bruxelles

Belgien

Fax (32 2) 2956505

12.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 68/9

(1)

Den 12. april 2011 vedtog Rådet forordning (EU) nr. 359/2011.

(2)

I betragtning af de fortsatte krænkelser af menneskerettighederne i Iran bør der opføres flere personer og en yderligere enhed på den liste over personer, enheder og organer, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger, og som findes i bilag I til forordning (EU) nr. 359/2011 —

12.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 68/14

(1)

I henhold til artikel 68, stk. 8, i forordning (EF) nr. 73/2009 kan de medlemsstater, der har truffet beslutningen i nævnte forordnings artikel 69, stk. 1, senest den 1. september 2012 ændre denne og beslutte, at de med virkning fra 2013 vil ændre beløbene til finansiering af den særlige støtte omhandlet i forordningens artikel 68, stk. 1, eller bringe anvendelsen af støtten til ophør.

(2)

Som konsekvens af de stadigt stigende foderpriser, som skyldes de ugunstige klimaforhold, der i 2012 ramte nogle af de største kornproducenter både i Unionen og på verdensplan, er den økonomiske situation for medlemsstaternes landbrugsbedrifter forværret, især i mælke-, oksekøds-, fåre- og gedesektoren. Disse sektorer havde ved udgangen af 2012 alvorlige økonomiske problemer, fordi foderpriserne udgør en væsentlig del af deres produktionsomkostninger. Der er opstået en nødsituation, hvor der er en reel risiko for, at aktiviteterne vil blive bremset eller helt indstillet, hvilket i sidste ende kan føre til, at produktionen i disse sektorer reduceres eller helt opgives. Den nuværende situation kunne ikke forudses på det tidspunkt, hvor beslutningen om støtte for 2013 i henhold til artikel 68, stk. 8, i forordning (EF) nr. 73/2009 stadig kunne ændres.

(3)

Den særlige støtte, der er fastlagt i nævnte forordnings artikel 68, stk. 1, forekommer at være et velegnet redskab til at håndtere en sådan situation, idet støtten ydes til bedrifter, hvis eksistens er truet. For at kunne håndtere den forværrede situation, som landbrugere i mælke-, oksekøds-, fåre- og gedesektoren befinder sig i, og for at undgå alvorlige praktiske og specifikke problemer i forbindelse med omstilling til andre landbrugsaktiviteter eller overdragelse af bedrifter, bør medlemsstaterne have mulighed for inden for en ny frist at ændre de beslutninger, der er truffet for 2013.

(4)

Den frist for meddelelse af en sådan ændring, som er fastsat i artikel 50, stk. 3, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1120/2009 af 29. oktober 2009 om gennemførelsesbestemmelser til enkeltbetalingsordningen i afsnit III i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (2), bør af samme årsager forlænges.

(5)

Forordning (EF) nr. 73/2009 og forordning (EF) nr. 1120/2009 bør derfor fraviges.

(6)

Eftersom fravigelsen vedrører 2013, bør denne forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Direkte Betalinger —

12.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 68/16

(1)

Ved forordning (EF) nr. 178/2002 er der fastlagt generelle principper, som i Unionen og på nationalt plan skal finde anvendelse på fødevarer og foder generelt og på fødevare- og fodersikkerhed i særdeleshed. Ifølge artikel 18 i samme forordning skal sporbarheden i alle produktions-, tilvirknings- og distributionsled sikres for fødevarer, foder og dyr, der anvendes i fødevareproduktionen, samt for ethvert andet stof, der er beregnet til, eller som kan forventes at blive tilsat en fødevare eller et foder.

(2)

Ifølge samme artikel skal fødevarevirksomhedsledere være i stand til at identificere enhver person, der har leveret en fødevare til dem, og de skal også have etableret systemer og procedurer til at identificere de andre virksomheder, hvortil deres produkter er leveret. Disse oplysninger stilles til rådighed for den kompetente myndighed, hvis den anmoder herom.

(3)

Efter udbruddene af shigatoksinproducerende E. coli (STEC) i maj 2011 i Unionen blev forbruget af spirer udpeget som den mest sandsynlige kilde til udbruddene.

(4)

Den 20. oktober 2011 vedtog Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) en videnskabelig udtalelse om risikoen ved shigatoksinproducerende Escherichia coli (STEC) og andre patogene bakterier i frø og spirer (2). EFSA konkluderer i sin udtalelse, at kontamineringen af tørre frø med bakteriepatogener er den mest sandsynlige oprindelige kilde til de spirerelaterede udbrud. Desuden fremgår det af udtalelsen, at som følge af den høje fugtighed og den gunstige temperatur under spiringen kan bakteriepatogener på tørre frø formere sig under spiringen og udgøre en risiko for folkesundheden.

(5)

Sporbarhed er et effektivt redskab til at sikre fødevaresikkerhed, da den muliggør sporing af en fødevare i alle produktions-, tilvirknings- og distributionsled og dermed en hurtig reaktion i tilfælde af fødevarebårne udbrud. Navnlig sporbarhed for visse fødevarer af ikke-animalsk oprindelse kan medvirke til tilbagetrækning af usikre fødevarer fra markedet og dermed beskytte forbrugerne.

(6)

For at sikre sporbarheden, jf. artikel 18 i forordning (EF) nr. 178/2002, bør navn og adresse på både lederen af den fødevarevirksomhed, der leverer de spirer eller de frø, som er beregnet til produktion af spirer, og lederen af den fødevarevirksomhed, hvortil frøene eller spirerne er leveret, altid være tilgængelige. Kravet hviler på tilgangen »ét led tilbage« og »ét led frem«, som indebærer, at fødevarevirksomhedsledere har etableret et system, der sætter dem i stand til at identificere deres direkte leverandør(er) og deres direkte aftager(e), bortset fra når disse er de endelige forbrugere.

(7)

Betingelserne for produktion af spirer kan udgøre en potentielt høj risiko for folkesundheden, da de kan føre til en betydelig formering af fødevarebårne patogener. I tilfælde af et fødevarebårent udbrud i forbindelse med forbruget af spirer er hurtig sporing af de pågældende varer derfor afgørende for at begrænse virkningen på folkesundheden af et sådant udbrud.

(8)

Desuden er handelen med frø beregnet til produktion af spirer udbredt, hvilket øger behovet for sporbarhed.

(9)

Der bør derfor fastsættes særlige bestemmelser for sporbarheden af spirer og frø beregnet til produktion af spirer i nærværende forordning.

(10)

Der bør navnlig fastsættes det krav, at fødevarevirksomhedsledere afgiver yderligere oplysninger om omfanget eller mængden af sådanne frø og spirer, afsendelsesdatoen sammen med en reference til identifikation af batchen og en detaljeret beskrivelse af frøene eller spirerne.

(11)

For at nedbringe den administrative byrde, der pålægges fødevarevirksomhedsledere, bør der være fleksibilitet, for så vidt angår det format, som fødevarevirksomhedsledere anvender til at registrere og videregive relevante oplysninger som led i sporbarhedskravene.

(12)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

i)

spirer

ii)

frø, der er beregnet til produktion af spirer.

a)

en nøjagtig beskrivelse af frøene eller spirerne, herunder plantens taksonomiske navn

b)

omfanget eller mængden af de leverede frø eller spirer

c)

hvis frøene eller spirerne er afsendt af en anden fødevarevirksomhedsleder, navn og adresse på:

d)

navn og adresse på lederen af den fødevarevirksomhed, hvortil frøene eller spirerne er afsendt

e)

navn og adresse på modtageren (ejeren), hvis denne ikke er den samme som lederen af den fødevarevirksomhed, hvortil frøene eller spirerne er afsendt

f)

en reference til identifikation af batchen, hvis det er relevant

g)

afsendelsesdatoen.

12.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 68/19

(1)

Ved forordning (EF) nr. 852/2004 er der fastsat generelle hygiejnebestemmelser for fødevarer gældende for ledere af fødevarevirksomheder, som navnlig omfatter procedurer, der er baseret på anvendelsen af principperne om risikoanalyse og kritiske kontrolpunkter (HACCP). Ifølge artikel 4 i den forordning træffer ledere af fødevarevirksomheder særlige hygiejneforanstaltninger bl.a. vedrørende opfyldelse af mikrobiologiske kriterier for fødevarer og prøveudtagninger og analyser.

(2)

I Kommissionens forordning (EF) nr. 2073/2005 af 15. november 2005 om mikrobiologiske kriterier for fødevarer (2) fastsættes mikrobiologiske kriterier for visse mikroorganismer og gennemførelsesbestemmelser, som fødevarevirksomhedslederne skal opfylde, når de gennemfører de almindelige og særlige hygiejnebestemmelser, der er omhandlet i artikel 4 i forordning (EF) nr. 852/2004.

(3)

I kapitel 1 i bilag I til forordning (EF) nr. 2073/2005 fastsættes fødevaresikkerhedskriterier, der skal overholdes af visse fødevarekategorier, herunder prøveudtagningsplaner, referenceanalysemetoder og grænseværdier for mikroorganismer eller toksiner og metabolitter heraf. I det kapitel er opført fødevaresikkerhedskriterier for spirer, for så vidt angår Salmonella.

(4)

Efter udbruddet af shigatoksinproducerende E. coli (STEC) i maj 2011 i Unionen blev forbruget af spirer udpeget som den mest sandsynlige kilde til udbruddene.

(5)

Den 20. oktober 2011 vedtog Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) en videnskabelig udtalelse om risikoen ved shigatoksinproducerende Escherichia coli og andre patogene bakterier i frø og spirer (3). EFSA konkluderer i sin udtalelse, at forureningen af tørre frø med bakteriepatogener er den mest sandsynlige oprindelige kilde til de spirerelaterede udbrud. Desuden fremgår det af udtalelsen, at som følge af den høje fugtighed og den gunstige temperatur under spiringen, kan bakteriepatogener på tørre frø formere sig under spiringen og udgøre en risiko for folkesundheden.

(6)

EFSA anbefaler i sin udtalelse bl.a., at de mikrobiologiske kriterier styrkes som et af elementerne i et system til styring af fødevaresikkerheden for spireproduktionskæden. Den anbefaling vedrører de nuværende mikrobiologiske kriterier, for så vidt angår Salmonella, for spirer, og overvejelser af mikrobiologiske kriterier, for så vidt angår andre patogener. EFSA slår også fast, at tilgængelige oplysninger tyder på, at der er en højere risiko i forbindelse med visse spirer i forhold til andre.

(7)

EFSA overvejer i sin udtalelse forskellige muligheder for mikrobiologiske kriterier for patogen E. coli for frø: før starten af produktionsprocessen, under spiringen og i det endelige produkt. I den forbindelse slår EFSA fast, at påvisning og afbødning af et forureningsproblem tidligere i spireproduktionskæden kan have fordele, da dette hindrer forureningen i at øges i hele spiringsprocessen. EFSA erkender også, at analyser af frø alene ikke muliggør påvisning af forurening, som måtte indtræffe på et senere tidspunkt i produktionsprocessen. EFSA konkluderer derfor, at mikrobiologiske kriterier kunne være nyttige under spiringsprocessen og/eller for det endelige produkt. EFSA bemærker, når den overvejer et mikrobiologisk kriterium for de endelige spirer, at den tid, der er behov for i forbindelse med påvisningsmetoderne for patogene bakterier kombineret med den korte holdbarhedsperiode, ikke nødvendigvis muliggør tilbagetrækning af produktet i tilfælde af manglende overholdelse. EFSA er af den opfattelse, at det i øjeblikket ikke er muligt at evaluere, i hvilket omfang specifikke mikrobiologiske kriterier for frø og spirer udgør en beskyttelse af folkesundheden. Dette fremhæver behovet for dataindsamling for at foretage kvantitativ risikovurdering. Derfor bør dette kriterium tages op til revision under hensyntagen til videnskabelige, teknologiske og metodologiske fremskridt, nye patogene mikroorganismer i fødevarer og oplysninger fra risikovurderinger.

(8)

Med henblik på at sikre beskyttelsen af folkesundheden i Unionen og ud fra ovennævnte EFSA-udtalelse blev Kommissionens forordning (EU) nr. 211/2013 af 11. marts 2013 om certifikatkrav for import til Unionen af spirer og frø beregnet til produktion af spirer (4) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 208/2013 af 11. marts 2013 om sporbarhedskrav for spirer og frø beregnet til produktion af spirer (5) vedtaget.

(9)

Ud over de foranstaltninger, der er fastsat i nævnte retsakter, og i betragtning af den potentielt større sundhedsrisiko ved den mulige tilstedeværelse af patogener i spirer, bør der fastsættes yderligere mikrobiologiske kriterier ud fra EFSA-anbefalingerne, navnlig for STEC-serogrupper, der anses for at udgøre den største risiko for folkesundheden.

(10)

Mikrobiologiske kriterier er en af flere kontrolmuligheder inden for fødevaresikkerhed og bør anvendes af fødevarevirksomhedsledere som et middel til at kontrollere gennemførelsen af et effektivt system til styring af fødevaresikkerheden. På grund af den lave forekomst og den uensartede fordeling af visse patogener i frø og spirer, prøveudtagningsplaners statistiske begrænsninger og manglende oplysninger om anvendelsen af godt landmandskab i produktionen af frø, er det imidlertid nødvendigt at undersøge alle batcher af frø for tilstedeværelse af patogener i tilfælde, hvor fødevarevirksomhedsledere ikke har indført systemer til styring af fødevaresikkerheden, herunder taget skridt til at nedbringe den mikrobiologiske risiko. Hvis der er indført systemer til styring af fødevaresikkerheden, og hvis deres effektivitet bekræftes af historiske data, kan en nedbringelse af prøveudtagningsfrekvensen overvejes. Denne frekvens bør imidlertid aldrig være under én gang om måneden.

(11)

Når der fastsættes mikrobiologiske kriterier for spirer, bør der udvises fleksibilitet med hensyn til prøvetagningsfaserne og de prøvetyper, som skal tages, for at tage hensyn til de forskelligartede produktionssystemer, samtidig med at der fastholdes ensartede fødevaresikkerhedsstandarder. Der bør navnlig findes alternativer til prøveudtagning af spirer i tilfælde, hvor prøveudtagning er teknisk vanskelig. Undersøgelse af anvendt vandingsvand for patogene bakterier er blevet foreslået som en alternativ strategi, da dette synes at være en god indikator for de typer af mikroorganismer, der findes i selve spirerne. På grund af usikkerheden vedrørende denne strategis følsomhed er det påkrævet, at fødevarevirksomhedsledere, der anvender dette alternativ, etablerer en prøveudtagningsplan, herunder prøveudtagningsprocedurer og prøveudtagningssteder for det anvendte vandingsvand.

(12)

Visse STEC-serotyper (nemlig O157, O26, O103, O111, O145 og O104:H4) anses for at være årsag til de fleste tilfælde af hæmolytisk uræmisk syndrom (HUS) i EU. Desuden var serotype O104:H4 årsag til udbruddet i maj 2011 i Unionen. Derfor bør det overvejes at indføre mikrobiologiske kriterier for disse seks serogrupper. Det kan ikke udelukkes, at andre STEC-serotyper også kan være patogene for mennesker. Den form for STEC kan nemlig være årsag til mindre alvorlige sygdomsformer som f.eks. diarré eller blodig diarré eller kan også medføre HUS og udgør derfor en risiko for forbrugernes sundhed.

(13)

Spirer bør betragtes som spiseklare fødevarer, da de kan forbruges uden behov for tilberedning eller anden form for forarbejdning, som ellers ville være effektiv til at fjerne patogene mikroorganismer eller nedbringe dem til et acceptabelt niveau. Fødevarevirksomhedsledere, der producerer spirer, bør derfor overholde de fødevaresikkerhedskriterier for spiseklare fødevarer, der er fastsat i EU-lovgivningen, herunder prøveudtagning fra forarbejdningsarealer og udstyr, som led i deres prøveudtagningsplan.

(14)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2160/2003 af 17. november 2003 om bekæmpelse af salmonella og andre bestemte fødevarebårne zoonotiske agenser (6) har til formål at sikre, at der træffes hensigtsmæssige og effektive foranstaltninger til opdagelse og bekæmpelse af salmonella og andre zoonotiske agenser på alle relevante trin i produktionen, forarbejdningen og distributionen med henblik på at mindske forekomsten heraf og de risici, de indebærer for folkesundheden.

(15)

I forordning (EF) nr. 2160/2003, som ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1086/2011 (7), fastsættes der detaljerede bestemmelser om et Salmonella-fødevaresikkerhedskriterium for fersk fjerkrækød. Som følge af de ændringer, der er foretaget i forordning (EF) nr. 2160/2003, blev forordning (EF) nr. 2073/2005 også ændret ved forordning (EU) nr. 1086/2011. I forbindelse med denne ændring blev der imidlertid indført visse terminologiske uklarheder i teksten til forordning (EF) nr. 2073/2005. Disse uklarheder bør af hensyn til klarheden og sammenhængen i EU-lovgivningen afklares.

(16)

Forordning (EF) nr. 2073/2005 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(17)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, og hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har modsat sig foranstaltningerne —

1)

I artikel 2 indsættes som litra m):

2)

Bilag I ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

12.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 68/24

(1)

Ved forordning (EF) nr. 852/2004 fastsættes der generelle hygiejnebestemmelser for fødevarer gældende for ledere af fødevarevirksomheder, bl.a. for primærproduktion og dermed forbundne aktiviteter. Ifølge den forordning skal ledere af fødevarevirksomheder sørge for, at virksomheder autoriseres af den kompetente myndighed efter mindst et kontrolbesøg på stedet, når autorisation kræves i henhold til den nationale lovgivning, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 (2) eller en afgørelse, der er vedtaget i henhold til forordning (EF) nr. 852/2004.

(2)

Efter udbruddene af shigatoksinproducerende E. coli i maj 2011 i Unionen blev forbruget af spirer udpeget som den mest sandsynlige kilde til udbruddene.

(3)

Den 20. oktober 2011 vedtog Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) en videnskabelig udtalelse om risikoen ved shigatoksinproducerende E. coli (STEC) og andre patogene bakterier i frø og spirer (3). EFSA konkluderer i sin udtalelse, at kontamineringen af tørre frø med bakteriepatogener er den mest sandsynlige oprindelige kilde til de spirerelaterede udbrud. Desuden fremgår det af udtalelsen, at som følge af den høje fugtighed og den gunstige temperatur under spiringen kan bakteriepatogener på tørre frø formere sig under spiringen og udgøre en risiko for folkesundheden.

(4)

For at sikre beskyttelsen af folkesundheden i Unionen og i betragtning af EFSA’s udtalelse blev Kommissionens forordning (EU) nr. 209/2013 (4) om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 2073/2005 af 15. november 2005 om mikrobiologiske kriterier for fødevarer (5), Kommissionens forordning (EU) nr. 211/2013 (6) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 208/2013 (7) vedtaget.

(5)

Ud over de foranstaltninger, der er fastsat i disse retsakter, bør virksomheder, som fremstiller spirer, autoriseres, jf. forordning (EF) nr. 852/2004. Sådanne autorisationer udstedt efter mindst et kontrolbesøg på stedet ville sikre, at sådanne virksomheder opfylder de relevante hygiejnebestemmelser, og dermed sikre et højt niveau af beskyttelse af folkesundheden. Autorisation af sådanne virksomheder bør være betinget af, at de opfylder en række betingelser for at sikre, at risikoen for kontaminering i det anlæg, hvor spirerne fremstilles, er begrænset.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

12.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 68/26

(1)

Ved forordning (EF) nr. 882/2004 er der fastsat generelle regler for offentlig kontrol med, om bestemmelserne overholdes korrekt, navnlig med henblik på at forebygge eller fjerne risici for mennesker og dyr eller nedbringe dem til et acceptabelt niveau enten direkte eller via miljøet.

(2)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (2) er der fastsat overordnede principper for fødevarer og foder i almindelighed og for fødevare- og fodersikkerheden i særdeleshed på EU-niveau og på nationalt plan. Ifølge denne forordning skal fødevarer og foder, der importeres til og er bestemt til markedsføring i Unionen overholde de relevante krav i fødevarelovgivningen eller betingelser, som Unionen har anerkendt som mindst svarende hertil.

(3)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (3) er der fastsat almindelige bestemmelser om fødevarehygiejne for fødevarevirksomhedsledere. I henhold til forordningen sikrer ledere af fødevarevirksomheder, at produktionen, forarbejdningen og distributionen i alle led, som er under deres kontrol, er i overensstemmelse med de relevante hygiejnebestemmelser, der er fasat heri. I henhold til forordning (EF) nr. 852/2004 skal ledere af fødevarevirksomheder, der udfører primærproduktion og dermed forbundne aktiviteter, jf. bilag I, navnlig overholde de almindelige hygiejnebestemmelser i del A i det bilag.

(4)

Efter udbruddet af shigatoksinproducerende E. coli (STEC) i maj 2011 i Unionen blev forbruget af spirer udpeget som den mest sandsynlige kilde til udbruddene.

(5)

Den 20. oktober 2011 vedtog Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) en videnskabelig udtalelse om risikoen ved shigatoksinproducerende Escherichia coli (STEC) og andre patogene bakterier i frø og spirer (4). EFSA konkluderer i sin udtalelse, at kontamineringen af tørre frø med bakteriepatogener er den mest sandsynlige oprindelige kilde til de spirerelaterede udbrud. Desuden fremgår det af udtalelsen, at som følge af den høje fugtighed og den gunstige temperatur under spiringen kan bakteriepatogener på tørre frø formere sig under spiringen og udgøre en risiko for folkesundheden.

(6)

Med henblik på at sikre beskyttelsen af folkesundheden i Unionen og i betragtning af EFSA's udtalelse blev Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 208/2013 (5) vedtaget. Ved den gennemførelsesforordning fastsættes der bestemmelser om sporbarheden af sendinger af spirer og frø beregnet til produktion af spirer.

(7)

For at sikre et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau af folkesundheden bør spirer og frø beregnet til produktion af spirer, der importeres til Unionen, også opfylde bestemmelserne i forordning (EF) nr. 852/2004, og, for så vidt angår spirer, sporbarhedskravene i gennemførelsesforordning (EU) nr. 208/2013 og de mikrobiologiske kriterier i Kommissionens forordning (EF) nr. 2073/2005 (6). Der bør derfor fastsættes hensigtsmæssige certifikatkrav for sådanne varer, der importeres til Unionen.

(8)

I øjeblikket omfatter EU-lovgivningen ikke certifikater for import til Unionen af spirer og frø beregnet til produktion af spirer. Der bør derfor i denne forordning fastsættes et standardcertifikat for importen af sådanne varer til Unionen.

(9)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, og hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har modsat sig foranstaltningerne —

12.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 68/30

(1)

En række medlemsstater har anmodet om, at der foretages ændringer af og tilføjelser til bilag I til forordning (EF) nr. 396/2005 i kolonnen »Eksempler på beslægtede sorter eller andre produkter, for hvilke den samme maksimalgrænseværdi gælder«.

(2)

Disse tilføjelser er nødvendige for at optage nye frugter, grøntsager og kornsorter, der er kommet på markedet i medlemsstaterne, i bilag I til forordning (EF) nr. 396/2005.

(3)

Der bør indsættes følgende frugter, grøntsager, korn og animalske produkter: buddhafinger, tangor, rød daddel/kinesisk daddel/almindelig jujube, taybær, longan, langsat, salak, kinaskok, japansk burre, andre løg, andre grønne løg, antroewa/hvid aubergine, sopropo/karela, kantluffa/teroi, slangeagurk, flaskegræskar, kayote, mandelgræskar (sen sort), babymajs, mungbønnespirer, lucernespirer, mælkebøtteblade, kålrabiblade, tanniablade, bitterblad/bitawiri, malabarspinat, bananblade, kinesisk snerle/vandsnerle/vandspinat/kangkong, kløverbregne, vandmimose, culantro/mexicansk koriander/lang koriander, blade af rodpersille, hellig basilikum, sød basilikum, citronbasilikum, citrongræs, asiatisk centella, vilde betelblade, karryblade, bananblomst, guarbønner, friske sojabønner, canadisk vildris, blade og stilke af hjulkrone, cha-om (Acacia pennata), svampemycellium, vejbredslangehoved, fingerhirse, perlehirse, frø af almindelig kanariegræs, grøn peber, hjort og bikage.

(4)

For at skabe konsekvens bør vildtlevende vildt flyttes fra kategorien »Andre husdyr« til »Andre animalske produkter af landdyr«, og spiselige blomster fra kategorien »Andet« til en kategori, der udgør et eksempel på en afgrøde.

(5)

For bedre at kunne anvende reglerne om international taksonomisk nomenklatur bør de latinske navne for pistacienødder, æbler, kirsebær, jordbær, korbær, blåbær, kumquat, kartofler, yams, rødbeder, peberfrugter, okra, broccoli, hovedkål, kinakål, grønkål, kålrabi, bredbladet endivie, rucola, blade og skud af Brassica spp., bladbeder, julesalat, selleriblade, basilikum, palmehjerter, durra, kaffebønner, kronblade af roser, blomster af jasmin, blomster af lind, rooibosblade, dild, sichuanpeber, kanel, gurkemeje, sukkerroer og bananer tilpasses.

(6)

Under hensyntagen til anmodninger fra interesserede parter og håndhævende myndigheder og i betragtning af den form, i hvilken produkterne findes på markedet, bør der foretages en række ændringer hvad angår de dele af produkterne, som maksimalgrænseværdierne skal finde anvendelse på.

(7)

Der bør foretages sådanne ændringer for så vidt angår te, kakaobønner, humle, kålrabi og animalske produkter.

(8)

Af hensyn til klarheden bør bilag I til forordning (EF) nr. 396/2005 erstattes.

(9)

Forordning (EF) nr. 396/2005 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(10)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, og hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har modsat sig foranstaltningerne —