BILAG

(ton)
Bestand	Oprindelig kvote 2009	Tilpasset kvote 2009	Konstaterede fangster 2009	Forskel kvote/fangst (overfiskning)	Nedsættelse 2013	Nedsættelse2014	Nedsættelse 2015	Nedsættelse2016	Nedsættelse 2017	Nedsættelse 2018	Nedsættelse 2019	Nedsættelse 2020	Nedsættelse 2021	Nedsættelse 2022	Nedsættelse 2023
MAC8C 3411	29 529	25 525	90 954	–65 429	100	100	100	5 544	5 544	5 544	5 544	5 544	5 544	5 544	269
ANE08 (1)								3 696	3 696	3 696	3 696	3 696	3 696	3 696	180

---

(1)  For ansjos skal året forstås som den fangstperiode, der indledes det pågældende år.

BILAG I

Landbrugsprodukter i traktatens bilag I, der er bestemt til konsum:

Kategori 1.2.   Kødprodukter (opvarmet, saltet, røget m.m.)

ITALIEN

Salame Felino (BGB)

BILAG II

ENHEDSDOKUMENT

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006 (1)

»SALAME FELINO«

EF-nr.: IT-PGI-0005-0597-11.04.2007

BGB (X) BOB ( )

1.   Navn

»Salame Felino«

2.   Medlemsstat eller tredjeland

Italien

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren

3.1.   Produktets art

Kategori 1.2.

Kødprodukter (opvarmet, saltet, røget, m.m.)

3.2.   Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1

Når Salame Felino bringes i handelen, har den en cylindrisk form med en ende, som er tykkere end den anden, og en hvidgrå meleret overflade, som skyldes udviklingen af en lille mængde naturlig skimmelsvamp, der ligger som et fint lag støv på overfladen.

Salame Felino skal have følgende egenskaber:

—	Vægt: Mellem 200 gram og 4,5 kg

—	Dimensioner: uregelmæssig cylindrisk form, længde mellem 15 og 130 cm

—	Organoleptiske egenskaber: Ved skæring ser skiverne kompakte, faste og ensartede ud, farven er rubinrød fri for pletter, og smagen er sød og mild

—	Kemiske og kemisk-fysiske egenskaber: Samlet proteinindhold: mindst 23 % Forholdet kollagen/protein: højst 0,10 Forholdet vand/protein: højst 2,00 Forholdet fedt/protein: højst 1,50 pH-værdi > 5,3 Samlet indhold af mælkesyrebakterier > 100 000

3.3.   Råvarer (kun for forarbejdede produkter)

Salame Felino fremstilles af svinekød, der opfylder følgende kriterier:

—	Det er tilladt at anvende svin, som er renracer eller krydsracer, af de traditionelle stamracer Large White og Landrace som forædlet gennem den italienske stambog

—	Det er ligeledes tilladt at anvende svin af krydsracer af racen Duroc, som forædlet gennem den italienske stambog

—	Ligeledes er det tilladt at anvende svin fra andre bastard- eller hybridracer, forudsat at de er klassificeret som U, R eller O i EU's handelsklasseskema for svinekroppe, der er angivet i bilag V til forordning (EF) nr. 1234/2007 og de efterfølgende ændringer

—	I overensstemmelse med traditionen må ikke anvendes svin med antitetiske træk, især bærere af det gen, der medfører følsomhed over for stress (PSS), som det nu er muligt at konstatere objektivt på også slagtede dyr og på lagrede produkter

—	Der må ikke anvendes dyr, der er renracer af Landrace Belga, Hampshire, Pietrain, Duroc og Spotted Poland

—	De anvendte genetiske typer skal sikre, at der opnås tunge dyr og et godt kødudbytte. Den gennemsnitlige vægt pr. individ (levende vægt) skal under alle omstændigheder være 160 kg ± 10 %

—	Slagtealderen er mindst ni måneder

—	Anvendelse af orner og søer er ikke tilladt

—	Ved slagtningen skal svinene være i god sundhedstilstand og afblødes fuldstændigt

—	De kødudskæringer, som anvendes til fremstilling af Salame Felino, består af udvalgte muskel- og fedtstykker, som f.eks. testa di pancetta (brystflæsk) og/eller trito di banco (bov) Det kød, der anvendes, må ikke have været frosset ned

Muskel- og fedtstykker afpudses grundigt for de større bindevævsdele og blødt fedtvæv.

Det anvendte kød (muskel- og fedtdel) til fremstilling af Salame Felino skal opbevares i kølerum ved en temperatur på højst 1 °C for at sikre god tørring af muskeldelene.

Fremstillingen af pølsemassen sker ved hjælp af en kødhakker (hulskive med huldiameter på 6-8 mm).

De hakkede kødbestanddele blandes dernæst med 2,0-2,8 % salt, 0,03-0,06 % hel eller stødt peber og knust hvidløg.

Derudover må tilsættes:

—	Tør hvidvin (højst 400 cl pr. 100 kg kød) for at forstærke duft og aroma

—	Sukker og/eller dekstrose og/eller fruktose: 0-0,3 %

—

Starterkulturer: anvendelse af disse skal følge god praksis og ske under hensyntagen til de specifikke egenskaber ved Salame Felinos starterkulturer. Disse kulturer har til formål at opbygge smag og aroma gennem deres lipolytiske og proteolytiske virkning sam at stabilisere farven og regulere syrningen

—	Natrium- og/eller kaliumnitrat: højst 300 mg/kg. Natrium- og/eller kaliumnitrit: højst 150 mg/kg Ascorbinsyre og natriumascorbat: højst 1 g/kg.

3.4.   Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse)

De anvendte fodermidler skal overholde godkendte varestandarder. De bør så vidt muligt være i flydende form (vælling eller grød) og traditionelt være tilsat valle. Andelen af korn (på tørstofbasis) i de tilladte fodermidler skal for dyr på op til 80 kg levende vægt være mindst 45 %. I opfedningsfasen skal de tilladte fodermidler indeholde mindst 55 % korn (på tørstofbasis) af det samlede foder.

3.5.   Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

De enkelte trin i fremstillingen er:

—	Findeling med kødhakker

—	Blanding af kødmassen under tilsætning af salt, peber og hvidløg Derudover må tilsættes vin, sukker, starterkulturer, natrium- og kaliumnitrat og natrium- og kaliumnitrit såvel som ascorbinsyre og natriumascorbat

—	Fyldning i svinenaturtarme

—	Tilbinding med snor (intet net)

—	Tørring og modning.

3.6.   Særlige regler vedrørende udskæring, rivning eller emballering osv.

Udskivningen og pakningen af Salame Felino finder sted under det bemyndigede organs tilsyn i henhold til kontrolplanens forskrifter.

Da produktet er sart og udskivnings- og pakningsprocessen kan foregå under hektiske forhold, er det afgørende, at de enkelte skiver i så kort tid som muligt er i kontakt med luften, da de ellers hurtigt bliver brune.

3.7.   Særlige mærkningsregler

Salame Felino kan markedsføres i følgende former: som helt produkt kun med etiket eller segl, i stykker pakket i vakuum eller i beskyttende atmosfære eller i skiver pakket i vakuum eller beskyttende atmosfære.

Benævnelsen Salame Felino efterfulgt af betegnelsen »Indicazione Geografica Protetta« eller af forkortelsen »BGB« (på sproget i det land, hvor produktet markedsføres) anbringes på etiketten eller seglet med tydelige og uudslettelige skrifttyper, der let lader sig skelne fra enhver anden indskrift på etikette eller segl, efterfulgt af EU-logoet og virksomhedens varemærke.

4.   Præcis afgrænsning af det geografiske område

Produktionsområdet for Salame Felino ligger i provinsens Parmas forvaltningsområde.

5.   Tilknytning til det geografiske område

5.1.   Det geografiske områdes egenart

Produktionsområdet for Salame Felino, som omfatter hele provinsen Parma, er kendetegnet ved både bakkede og flade områder og tilstedeværelsen af søer og saltminer.

Afgrænsningen af det geografiske område er foretaget på baggrund af en nøje historisk rekonstruktion af den produktionspraksis for dette typiske produkt, der er tæt forbundet med den flere tusind år gamle tradition for slagtning og modning af svinekød. At denne tradition har udviklet sig, skyldes, at der siden antikken har været saltminer, og at der hersker særlige klimaforhold med bestemt luftfugtighed, tilstrømning af luft fra havet og tætbeliggende, vidtstrakte skovarealer.

I Parmas bakkeland har man altid forstået at anvende salt fra Salsomaggiore i de forskellige forarbejdningsteknikker på sletten.

Et eksempel herpå er den praksis for forarbejdning og lagring af svinekød, som allerede indførtes på etruskisk tid og i romertiden, ikke mindst på grund af tilstedeværelsen af svinebedrifter, som bl.a. skulle levere fødevarer til de romerske legionærer, som i kraft af den beliggenhed på bakkerne i kanten af sletten har haft let adgang til salt fra minerne i Salsomaggiore. Forarbejdningen af salt var nemlig på grund af saltets høje værdi traditionelt henlagt til områder fjernt fra rejseruter for at være mindre udsat for tyveri.

På grund af tilstedeværelsen af disse saltminer har saltningen af svinekødet og forarbejdningen heraf siden 1300-tallet ført til fremstilling af produkter, som nyder anerkendelse i Italien og udenlands.

5.2.   Produktets egenart

Salame Felino adskiller sig fra andre produkter i denne varekategori ved sin kompakthed, fasthed og homogenitet såvel som den rubinrøde farve og sødlige milde smag.

Til forskel fra langt de fleste salamityper, som er i handelen, fyldes Salame Felino ikke i kunsttarm, men udelukkende i naturtarm. Produktet indeholder hverken laktose eller mælkepulver og har en middelhøj pH-værdi, hvilket understreger dens organoleptiske egenskaber.

5.3.   Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og produktets kvalitet eller egenskaber (for BOB) eller produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn (for BGB)

Den anseelse, som Salame Felino nyder, fremgår af den omfangsrige litteratur, som indeholder henvisninger og omtale af produktet.

De første henvisninger til produktet findes allerede hos visse latinske forfattere fra det første århundrede e.Kr. (f.eks. Apicius' klassiske værk om kogekunsten, »De re cocquinaria«).

Salame Felino var velkendt ved de på hinanden følgende hoffer i Parma: fra slægten Farnese over slægten Bourbon til hertuginde Marie Luise.

Den ældste afbildning af produktet er efter sigende den, som findes i udsmykningen i dåbskapellet i Parma (1196-1307): På den tavle, som er tilegnet stjernetegnet vandmanden, ser man på den drejelige støtte for gryden over et ildsted hænge to salamipølser, der i størrelse og form er som den nutidige Salame Felino.

En optælling af svin i 1766 viser, at på markedet i markgrevskabet Felino foregik regionens mest livlige handel med svinekød. I samme tidsrum findes der i Felino-området sågar faste prisangivelser for mager og for fed salamipølse. Fra begyndelsen af 1800-tallet fremgår det af krøniker over skik og brug og kogekunst, at der findes en særlig teknik for forarbejdning af svinekød til salamipølse i området omkring byen Felino.

I 1905 findes indgangsordet Salame Felino i ordbogen over det italienske sprog, og i 1912 omhandles produktionen af salamipølse i Felino i landbrugsministeriets årsberetning om den økonomiske udvikling.

Siden 1927 har de lokale myndigheder anerkendt den i provinsen Parma fremstillede salamipølse som Salame Felino. Dette navn nød allerede dengang en særlig anseelse og besad en høj genkendelsesværdi, eftersom bekræftelsen af denne betegnelse i handelsbrug, ifølge bedømmelsen fra Ufficio e Consiglio Provinciale dell’Economia Nazionale, kunne bidrage til provinsens velstand. Endnu i dag viser forskning og indgående undersøgelser af den gastronomiske kultur i regionen Parma, at produktionen af Salame Felino er fast forankret i provinsen Parma. I et stort antal artikler forbindes Salame Felino med provinsens gastronomi, hvor den nævnes som værende en af de mest skattede pølsevarer, hvis kvalitet hænger uløseligt sammen med den århundredgamle tradition, som er opstået og kun bevaret intakt i dalstrøgene i provinsen Parma. Dertil kommer de mange begivenheder og arrangementer, som Parmas lokale myndigheder og provinsmyndigheder til stadighed afholder i både Italien og udenlands, for at fremme kendskabet til Salame Felino, med stande med prøvesmagning og uddeling af informationsmateriale om egenskaberne ved denne salamipølse og oplysning om, hvad der kendetegner den historiske produktion af Salame Felino i provinsen Parma.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

Artikel 5, stk. 7, i forordning (EF) nr. 510/2006

De italienske myndigheder har indledt den nationale indsigelsesprocedure ved at offentliggøre forslaget om anerkendelse af den beskyttede geografiske betegnelse Salame Felino i Gazzetta Ufficiale della Repubblica Italiana (det italienske statstidende).

Den konsoliderede udgave af varespecifikationen kan ses på:

http://www.politicheagricole.it/flex/cm/pages/ServeBLOB.php/L/IT/IDPagina/3335 eller

direkte på webstedet for ministeriet for landbrug, fødevarer og skovbrug (www.politicheagricole.it) ved at klikke på »Prodotti di Qualità« (i skærmens venstre side) og derefter på »Disciplinari di Produzione all’esame dell’UE (Reg CE 510/2006)«.

---

(1)  Erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer.

BILAG

I del A i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 affattes række 227 om aktivstoffet ethylen således:

---

(1)  Yderligere oplysninger om aktivstoffernes identitet og specifikationer fremgår af den reviderede vurderingsrapport.

BILAG I

Almindeligt anvendt navn, identifikationsnr.	IUPAC-navn	Renhed (1)	Godkendelsesdato	Udløbsdato for stoffets godkendelse	Særlige bestemmelser
Mandipropamid CAS-nr.: 374726-62-2 CIPAC-nr.: 783	(RS)-2-(4-chlorphenyl)-N-[3-methoxy-4-(prop-2-ynyloxy)phenethyl]-2-(prop-2-ynyloxy)acetamid	≥ 930 g/kg Urenheden N-{2-[4-(2-chlor-allyloxy)-3-methoxy-phenyl]-ethyl}-2-(4-chlor-phenyl)-2-prop-2-ynyloxy-acetamid er af toksikologisk relevans og må ikke overstige 0,1 g/kg i det tekniske materiale.	1. august 2013	31. juli 2023	Med henblik på gennemførelsen af de i artikel 29, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1107/2009 nævnte ensartede principper skal der tages hensyn til konklusionerne i den reviderede vurderingsrapport om mandipropamid, særlig tillæg I og II, som færdigbehandlet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed den 1. februar 2013. Anvendelsesbetingelserne skal omfatte risikobegrænsende foranstaltninger, hvis det er relevant. Ansøgeren fremlægger bekræftende oplysninger om potentialet for præferentiel enantiomerisk omdannelse eller racemisering af mandipropamid på jordoverfladen som følge af jordfotolyse. Ansøgeren fremlægger disse oplysninger for Kommissionen, medlemsstaterne og autoriteten senest den 31. juli 2015.

---

(1)  Yderligere oplysninger om aktivstoffernes identitet og specifikation fremgår af den reviderede vurderingsrapport.

BILAG II

I del B i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 indsættes følgende række:

---

(1)  Yderligere oplysninger om aktivstoffernes identitet og specifikation fremgår af den reviderede vurderingsrapport.

BILAG

Kapitel 6, punkt 6.4.1.2, litra d), i bilaget til forordning (EU) nr. 185/2010 affattes således:

»d)	Hvis en kendt befragter er godkendt før den 29. april 2010 for at sikre, at kravene i punkt 6.4.2 var opfyldt, kan denne betragtes som en kendt befragter i henseende til forordning (EF) nr. 300/2008 og dertil hørende gennemførelsesretsakter indtil den 28. april 2013.«

BILAG

I del A i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 affattes række 254 om aktivstoffet natriumhypochlorit således:

---

(1)  Yderligere oplysninger om aktivstoffets identitet og specifikation fremgår af den reviderede vurderingsrapport.

»II.3.   Dyrevelfærdserklæring

Undertegnede embedsdyrlæge bekræfter, at det ferske kød beskrevet i del I i dette certifikat, stammer fra dyr, der er blevet håndteret på slagteriet før og under slagte- eller aflivningstidspunktet i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i EU-lovgivningen og opfylder krav, der mindst svarer til kravene i kapitel II og III i Rådets forordning (EF) nr. 1099/2009 (8).

»V.   DYREVELFÆRDSERKLÆRING

Undertegnede embedsdyrlæge bekræfter, at det ferske kød beskrevet i del I i dette certifikat stammer fra dyr, der er blevet håndteret på slagteriet før og under slagte- eller aflivningstidspunktet i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i EU-lovgivningen og opfylder krav, der mindst svarer til kravene i kapitel II og III i Rådets forordning (EF) nr. 1099/2009 (9).

»II.3.   Dyrevelfærdserklæring

Undertegnede embedsdyrlæge bekræfter, at det tilberedte kød (1) beskrevet i del I i dette certifikat stammer fra dyr, der er blevet håndteret på slagteriet før og under slagte- eller aflivningstidspunktet i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i EU-lovgivningen og opfylder krav, der mindst svarer til kravene i kapitel II og III i Rådets forordning (EF) nr. 1099/2009 (12).

BILAG

Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)
KN-kode	Tredjelandskode (1)	Fast importværdi
0702 00 00	IL	82,8
	MA	58,9
	TN	87,6
	TR	100,6
	ZZ	82,5
0707 00 05	EG	191,6
	MA	170,1
	TR	176,5
	ZZ	179,4
0709 91 00	EG	82,2
	ZZ	82,2
0709 93 10	MA	47,5
	TR	131,1
	ZZ	89,3
0805 10 20	EG	50,5
	IL	71,4
	MA	49,4
	TN	56,3
	TR	62,7
	ZZ	58,1
0805 50 10	TR	75,6
	ZZ	75,6
0808 10 80	AR	115,2
	BR	110,3
	CL	115,2
	CN	78,5
	MK	31,3
	US	164,6
	ZZ	102,5
0808 30 90	AR	121,2
	CL	175,5
	TR	179,9
	US	185,0
	ZA	108,9
	ZZ	154,1

---

(1)  Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.

BILAG

Retningslinjer for medlemsstaternes beregning af andelen af vedvarende energi fra varmepumper, der anvender forskellige varmepumpeteknologier, i henhold til artikel 5 i direktiv 2009/28/EF

1.   INDLEDNING

Bilag VII i direktiv 2009/28/EF om vedvarende energi (i det følgende benævnt »direktivet«) fastsætter den grundlæggende metode til beregning af vedvarende energi fra varmepumper. Bilag VII fastsætter de tre værdier, der skal anvendes ved beregningen af den vedvarende energi fra varmepumper, som indgår i målene for vedvarende energi:

a)	energisystemets effektivitet (η eller eta)

b)	den skønnede samlede brugbare varme fra varmepumperne (Qusable)

c)	»sæsonydelsesfaktoren« (SPF).

Metodologien for bestemmelse af energisystemets effektivitet (η) blev fastsat på et møde i arbejdsgruppen om statistikker vedrørende energi den 23. oktober 2009 (1), mens Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1099/2008 af 22. oktober 2008 om energistatistik (2) omhandler de data, der er nødvendige for beregningen af energisystemets effektivitet. Energisystemets effektivitet (η) sættes til 0,455 (eller 45,5 %) på grundlag af de nyeste data for 2010 (3), og er den værdi, der skal anvendes frem til 2020.

Disse retningslinjer fastsætter navnlig, hvordan medlemsstaterne skal skønne de to resterende værdier Qusable og »sæsonydelsesfaktoren« (SPF) under hensyntagen til forskelle i klimaforhold, navnlig meget kolde klimaer. Retningslinjerne gør det således muligt for medlemsstaterne at beregne andelen af vedvarende energi fra varmepumpeteknologier.

2.   DEFINITIONER

I denne afgørelse forstås ved:

»Qusable«: den skønnede samlede brugbare varme fra varmepumper beregnet som produktet af den nominelle varmeydelse (Prated) og de årlige ækvivalente varmepumpetimer (HHP), udtrykt i GWh

»årlige ækvivalente varmepumpetimer« (HHP): det skønnede antal timer pr. år, hvor en varmepumpe skal levere varme ved nominel ydelse for at levere den samlede brugbare varme fra varmepumper, udtrykt i h

»nominel ydelse« (Prated): køle- eller varmekapacitet for apparatets dampkompressionscyklus eller adsoprtions-/absorptionscyklus under standarddriftsforhold

»SPF«: den skønnede gennemsnitlige sæsonydelsesfaktor, der refererer til »nettosæsoneffektfaktoren i aktiv tilstand« (SCOPnet) for eldrevne varmepumper eller »den sæsonafhængige primære nettoenergifaktor i aktiv tilstand« (SPERnet) for termisk drevne varmepumper.

3.   SKØN Af SPF OG QUSABLE

3.1.   Metodologiprincipper

Metodologien følger tre hovedprincipper:

a)	metodologien skal være teknisk velfunderet

b)	tilgangen skal være pragmatisk og balancere nøjagtighed og omkostningseffektivitet

c)	standardværdierne til beregning af bidraget til vedvarende energi fra varmepumper fastsættes på et forsigtigt niveau med henblik på at minimere risikoen for at overvurdere andelen af vedvarende energi fra varmepumper.

Medlemsstaterne opfordres til at forbedre de forsigtigt skønnede standardværdier ved at tilpasse dem til de nationale/regionale forhold og ved at udvikle mere nøjagtig metodologi. Sådanne forbedringer bør meddeles Kommissionen og gøres offentligt tilgængelige.

3.2.   Resumé af metodologien

I henhold til bilag VII i direktivet beregnes andelen af vedvarende energi fra varmepumpeteknologier (ERES) efter følgende regel:

hvor:

—	=	Qusable	=	den skønnede samlede brugbare varme fra varmepumper [GWh]
—	=	HHP	=	de ækvivalente fuldlasttimer i aktiv tilstand (h)
—	=	Prated	=	de installerede varmepumpers nominelle ydelse under hensyntagen til de forskellige typer varmepumpers levetid [GW]
—	=	SPF	=	den skønnede gennemsnitlige sæsonydelsesfaktor (SCOPnet eller SPERnet).

Standardværdierne for HHP og de forsigtigt skønnede standardværdier for SPF fastsættes i tabel 1 og 2 i afsnit 3.6.

3.3.   Mindsteydelse for varmepumper, for at energien kan betragtes som vedvarende energi i henhold til direktivet

I henhold til bilag VII til direktivet sikrer medlemsstaterne, at kun varmepumper, for hvilke det gælder, at SPF er højere end 1,15 * 1/η, tages i betragtning.

Når energisystemets effektivitet (η) fastsættes til 45,5 % (se afsnit 1 og fodnote 3), bevirker det, at eldrevne varmepumpers SPF (SCOPnet) skal være mindst 2,5, for at disse varmepumper kan tages i betragtning i henhold til dette direktiv.

For varmepumper, der drives af termisk energi (enten direkte eller i form af forbrænding af brændstoffer), er energisystemets effektivitet (η) lig 1. Sådanne varmepumpers SPF (SPERnet) skal være 1,15 for at kunne komme i betragtning som vedvarende energi i henhold til direktivet.

Medlemsstaterne bør, navnlig hvad angår luft-luft-varmepumper, undersøge, hvor stor en andel af deres allerede installerede varmepumpekapacitet, der har en SPF, der ligger over mindsteydelsen. Ved gennemførelsen af denne vurdering kan medlemsstaterne støtte sig til såvel testdata som målinger, om end manglen på data i mange tilfælde vil betyde, at vurderingen beror på en ekspertbedømmelse foretaget af hver medlemsstat. Sådanne ekspertbedømmelser bør være forsigtige, forstået således at skønnene i højere grad bør undervurdere end overvurdere bidraget fra varmepumper (4). Det er således normalt kun i særlige tilfælde, at luft-luft vandvarmere har en SPF, der ligger over mindstekravet.

3.4.   Systemgrænser for måling af energi fra varmepumper

Systemgrænserne for måling omfatter køleprocessen, kølepumpen, adsorptions-/absorptionsprocessen og pumper til opløsningsmidler. SPF bør bestemmes som sæsoneffektfaktoren (SCOPnet) i henhold til EN 14825:2012 eller som den sæsonafhængige primære nettoenergifaktor i henhold til EN 12309. Dette indebærer, at den elektriske energi eller forbruget af brændstof, der anvendes til drift af varmepumpen og cirkulation af kølemidlet, skal tages i betragtning. Den tilhørende systemgrænse er vist i figur 1 nedenfor som SPFH2 markeret med rødt.

Figur 1

Systemgrænser for måling af SPF og Qusable

Kilde:

SEPEMO build-projektet.

Følgende forkortelser anvendes i figur 1:

ES_fan/pump	Energi, der er anvendt til drift af ventilatoren og/eller pumpen, der cirkulerer kølemidlet
EHW_hp	Energi, der anvendes til drift af selve varmepumpen
Ebt_pump	Energi, der anvendes til drift af den pumpe, der cirkulerer det medium, som absorberer den omgivende energi (ikke relevant for alle varmepumper)
EHW_bu	Energi, der anvendes til drift af det supplerende varmeanlæg (ikke relevant for alle varmepumper)
EB_fan/pump	Energi, der anvendes til drift af ventilatoren og/eller pumpen, der cirkulerer det medium, der leverer den endelige anvendelige varme
QH_hp	Den varme, som energikilden leverer ved hjælp af varmepumpen
QW_hp	Den varme, som leveres af den mekaniske energi, der anvendes til drift af varmepumpen
QHW_hp	Varme fra det supplerende varmeanlæg (ikke relevant for alle varmepumper)
ERES	Vedvarende aerotermisk, geotermisk eller hydrotermisk energi (energikilden), der genereres af varmepumpen
ERES
Qusable

Det følger af ovenstående systemgrænser, at beregningen af den vedvarende energi, der genereres af varmepumpen, afhænger af varmepumpen alene og ikke af det varmesystem, som varmepumpen er en del af. En ineffektiv anvendelse af varmepumpeenergi er derfor et spørgsmål om energieffektivitet og bør ikke have indflydelse på beregningerne af den vedvarende energi fra varmepumper.

3.5.   Klimaforhold

Definitionen af gennemsnitlige, koldere og varmere klimaforhold følger den metode, der foreslås i forslaget til Kommissionens delegerede forordning om mærkning af kedler (5), hvor »gennemsnitlige klimaforhold«, »kolde klimaforhold« og »varme klimaforhold«, er de temperaturforhold, der er kendetegnende for henholdsvis Strasbourg, Helsinki og Athen. De foreslåede klimazoner er beskrevet i figur 2 nedenfor.

Figur 2

Klimazoner

I de tilfælde, hvor en medlemsstat har flere forskellige klimaforhold, bør medlemsstaten foretage et skøn af den installerede varmepumpekapacitet for hver klimazone.

3.6.   SPF og Qusable standardværdier for varmepumper

Standardværdierne for HHP og SPF (SCOPnet) for eldrevne varmepumper fastsættes i tabellen nedenfor:

Tabel 1

Standardværdier for HHP og SPF (SCOPnet) for eldrevne varmepumper

		Klimaforhold
		Varmere klima		Gennemsnitligt klima		Koldere klima
Varmepumpens energikilde	Energikilde og distributionsmedium	HHP	SPF (SCOPnet)	HHP	SPF (SCOPnet)	HHP	SPF (SCOPnet)
Aerotermisk energi	Luft-luft	1 200	2,7	1 770	2,6	1 970	2,5
	Luft-vand	1 170	2,7	1 640	2,6	1 710	2,5
	Luft-luft (reversibel)	480	2,7	710	2,6	1 970	2,5
	Luft-vand (reversibel)	470	2,7	660	2,6	1 710	2,5
	Udledningsluft-luft	760	2,7	660	2,6	600	2,5
	Udledningsluft-vand	760	2,7	660	2,6	600	2,5
Geotermisk energi	Jord-luft	1 340	3,2	2 070	3,2	2 470	3,2
	Jord-vand	1 340	3,5	2 070	3,5	2 470	3,5
Hydrotermisk varme	Vand-luft	1 340	3,2	2 070	3,2	2 470	3,2
	Vand-vand	1 340	3,5	2 070	3,5	2 470	3,5

Standardværdierne for HHP og SPF (SPERnet) for termisk drevne varmepumper fastsættes i tabellen nedenfor:

Tabel 2

Standardværdier for HHP og SPF (SPERnet) for termisk drevne varmepumper

		Klimaforhold
		Varmere klima		Gennemsnitligt klima		Koldere klima
Varmepumpens energikilde	Energikilde og distributionsmedium	HHP	SPF (SPERnet)	HHP	SPF (SPERnet)	HHP	SPF (SPERnet)
Aerotermisk energi	Luft-luft	1 200	1,2	1 770	1,2	1 970	1,15
	Luft-vand	1 170	1,2	1 640	1,2	1 710	1,15
	Luft-luft (reversibel)	480	1,2	710	1,2	1 970	1,15
	Luft-vand (reversibel)	470	1,2	660	1,2	1 710	1,15
	Udledningsluft-luft	760	1,2	660	1,2	600	1,15
	Udledningsluft-vand	760	1,2	660	1,2	600	1,15
Geotermisk energi	Jord-luft	1 340	1,4	2 070	1,4	2 470	1,4
	Jord-vand	1 340	1,6	2 070	1,6	2 470	1,6
Hydrotermisk varme	Vand-luft	1 340	1,4	2 070	1,4	2 470	1,4
	Vand-vand	1 340	1,6	2 070	1,6	2 470	1,6

De standardværdier, der er fastsat i tabel 1 og 2, er typiske for det segment af varmepumper, der har en SPF, der er højere end mindstekravet, hvilket betyder, at varmepumper med en SPF, der er lavere end 2,5, ikke er taget i betragtning ved fastsættelsen af de typiske værdier (6).

3.7.   Bemærkninger vedrørende varmepumper, der ikke er eldrevne

Varmepumper, der ikke er eldrevne, men som enten anvender et flydende eller gasformigt brændstof til drift af kompressoren, eller anvender en adsorptions-/absorptionsproces (der er drevet af forbrænding af flydende eller gasformigt brændstof eller ved hjælp af geotermisk/solvarmeenergi eller spildvarme), leverer vedvarende energi, så længe »den sæsonafhængige primære nettoenergifaktor i aktiv tilstand« (SPERnet) er på 115 % eller mere (7).

3.8.   Bemærkninger vedrørende varmepumper, der anvender udledningsluft som energikilde

Varmepumper, der drives af udledningsluft som energikilde, anvender omgivende energi, og sådanne varmepumper leverer derfor vedvarende energi. Men samtidig genvinder sådanne varmepumper også udledningsluft, der ikke er aerotermisk energi i henhold til direktivet (8). Det er derfor kun den aerotermiske energi, der tages i betragtning som vedvarende energi. Der korrigeres herfor ved at justere HHP-værdierne for sådanne varmepumper som fastsat i afsnit 3.6.

3.9.   Bemærkninger vedrørende luft-luft-varmepumper

De HHP-værdier, der fremgår af tabel 1 og 2 ovenfor, er baseret på HHE-værdier (HHE = varmetimeævivalenter), der ikke blot afspejler det antal timer, som varmepumpen er i brug, men også det antal timer, som det supplerende varmeanlæg er i brug. Eftersom det supplerende varmeanlæg er placeret udenfor de systemgrænser, der er beskrevet i afsnit 3.4, justeres HHE-værdierne for alle luft-luft-varmepumper på behørig vis, således at det kun er den anvendelige energi genereret af selve varmepumpen, der tages i betragtning. De justerede HHP-værdier fremgår af tabel 1 og 2 ovenfor.

Hvad angår luft-luft-varmepumper, hvis kapacitet er angivet for standarddriftsforhold (og ikke for standardtestforhold), bør HHE-værdierne anvendes (9).

Kun omgivende luft, dvs. udendørs luft, kan bruges som energikilde til en luft-luft-varmepumpe.

3.10.   Bemærkninger vedrørende reversible varmepumper

Under varme klimaforhold, og til en vis udstrækning også under gennemsnitlige klimaforhold, installeres reversible varmepumper ofte med det formål at køle indendørsmiljøer, selvom de også bruges til at producere varme om vinteren. Eftersom efterspørgslen efter nedkøling om sommeren er højere end efterspørgslen efter opvarmning om vinteren, afspejler den nominelle ydelse snarere efterspørgslen efter køling frem for efter varme. Eftersom den installerede kapacitet anvendes som indikator for efterspørgslen efter varme, vil statistikken for den installerede kapacitet således ikke afspejle den kapacitet, der er installeret til varmeformål. Desuden installeres reversible varmepumper ofte parallelt med eksisterende varmesystemer, hvilket indikerer, at disse varmepumper ikke altid anvendes til varmeformål.

Begge elementer bør derfor justeres på behørig vis. En forsigtig reduktion (10) til 10 % for varmere klimaforhold og 40 % for gennemsnitlige klimaforhold anvendes i tabel 1 og 2 ovenfor. Den reelle reduktion afhænger dog stærkt af national praksis for varmesystemer, hvorfor de nationale værdier skal anvendes, hvor det er muligt. Brugen af alternative værdier skal meddeles Kommissionen og ledsages af en rapport, der beskriver den anvendte metode og de anvendte data. Kommissionen oversætter og offentliggør om nødvendigt dokumenterne på sin gennemsigtighedsplatform.

3.11.   Hybride varmepumpesystemers bidrag til vedvarende energi

Hvad angår hybride varmepumpesystemer, hvor varmepumpen fungerer i samarbejde med andre teknologier for vedvarende energi (f.eks. solvarmefangere, der anvendes som forvarmere), er der risiko for, at der opstår unøjagtigheder ved beregningen af den vedvarende energi. Medlemsstaterne sikrer derfor, at beregningen af vedvarende energi fra hybride varmepumpesystemer er korrekt, og sikrer navnlig, at den vedvarende energi ikke medregnes to gange.

3.12.   Vejledning om udviklingen af mere nøjagtige metoder

Medlemsstaterne forventes og tilskyndes til at foretage egne skøn af både SPF og HHP. Hvis der kan foretages forbedrede skøn, skal sådanne nationale/regionale tilgange være baseret på nøjagtige antagelser og repræsentative prøver af en tilstrækkelig størrelse samt resultere i et væsentligt forbedret skøn af den vedvarende energi fra varmepumper sammenlignet med det skøn, der fremkommer ved brug af metoden i denne afgørelse. Sådanne forbedrede metoder kan være baseret på detaljerede beregninger på baggrund af tekniske data, der bl.a. tager højde for installationsåret, kvaliteten af installationen, kompressortype, driftstilstand, varmedistributionssystem, bivalenspunktet og regionens klimaforhold.

Hvis det kun er muligt at udføre målinger inden for andre systemgrænser end dem, der er fastsat i afsnit 3.4, bør der foretages passende justeringer.

Kun varmepumper, der opfylder mindstekravet til energieffektivitet som fastsat i bilag VII til direktivet, indgår i beregningen af vedvarende energi i forbindelse med direktivet.

Såfremt medlemsstaterne anvender alternative metoder og/eller værdier, opfordres de til at meddele Kommissionen disse ledsaget af en rapport, der beskriver den anvendte metode og de anvendte data. Kommissionen oversætter og offentliggør om nødvendigt dokumenterne på sin gennemsigtighedsplatform.

4.   BEREGNINGSEKSEMPEL

Tabellen nedenfor viser et hypotetisk eksempel på en medlemsstat med gennemsnitlige klimaforhold, der har installeret 3 forskellige typer varmepumpeteknologier.

				Luft-luft (reversibel)	Vand-vand	Udledningsluft-vand
Beregning	Beskrivelse	Variabel	Enhed
	Installerede varmepumper	Prated	GW	255	74	215
	Installerede varmepumper, der opfylder mindstekravet til SPF	Prated	GW	150	70	120
	Ækvivalente fuldlasttimer i aktiv tilstand	HHP	h	852 (11)	2 010	660
	Skønnet samlet brugbar varme fra varmepumper	Qusable	GWh	127 800	144 900	79 200
	Skønnet gennemsnitlig sæsonydelsesfaktor	SPF		2,6	3,5	2,6
	Mængde vedvarende energi genereret pr. varmepumpeteknologi	ERES	GWh	78 646	103 500	48 738
	Mængde vedvarende energi fra varmepumper i alt	ERES	GWh		230 885

---

(1)  Se punkt 4.5 i referatet fra mødet den 23.10.2009, der er tilgængeligt her: https://circabc.europa.eu/w/browse/be80a323-0f89-4ab7-b8f7-888e3ff351ed

(2)  EUT L 304 af 14.11.2008, s. 1.

(3)  Værdien af η er 45,5 % i 2010 (dvs. en stigning fra 44,0 % i 2007, 44,7 % i 2008 og 45,1 % i 2009), hvilket resulterer i en SPF på mindst 2,5 i 2010. Dette er et forsigtigt skøn, idet energisystemets effektivitet forventes at stige frem mod 2020. Da grundlaget for beregningen af energisystemets effektivitet (η) imidlertid ændres i takt med, at de underliggende statistiske data revideres, bliver situationen mere forudsigelig, hvis η fastsættes til et bestemt niveau for at undgå forvirring vedrørende mindstekravene til SPF (skabe retssikkerhed) og for at lette medlemsstaternes arbejde med metodologiudvikling (se afsnit 3.10). I henhold til artikel 2 i denne afgørelse (revision af retningslinjerne, såfremt det er nødvendigt, inden 31.12.2016) kan η revideres om nødvendigt.

(4)  Der bør i den henseende tages særlige forbehold i forbindelse med reversible luft-luft-varmepumper, idet der her er en række potentielle kilder til overvurdering, navnlig: a) ikke alle reversible varmepumper anvendes til opvarmning eller anvendes kun i begrænset omfang hertil, og b) gamle (og nye knap så effektive) enheder har en SPF under mindstekravet på 2,5.

(5)  Dette forslag er endnu ikke vedtaget af Kommissionen (januar 2013). Forslaget ligger i WTO's database: http://members.wto.org/crnattachments/2012/tbt/EEC/12_2119_00_e.pdf

(6)  Dette betyder, at medlemsstaterne kan betragte værdierne i tabel 1 og 2 som gennemsnitlige værdier for eldrevne varmepumper med en SPF, der er højere end mindstekravet på 2,5.

(7)  Jf. afsnit 3.3.

(8)  Jf. artikel 5, stk. 4, og definitionen af »aerotermisk energi« i artikel 2, litra b), i direktivet.

(9)  Disse værdier er 1 336, 2 066 og 3 465 for henholdsvis varme, gennemsnitlige og kolde klimaforhold.

(10)  En italiensk undersøgelse (som der refereres til på side 48 i »Outlook 2011 — European Heat Pump Statistics«) konkluderer, at varmepumper var den eneste installerede varmegenerator i under 10 % af tilfældene. Eftersom reversible luft-luft-varmepumper er den oftest installerede type varmepumpeteknologi (60 % af alle enheder — typisk installeret i Italien, Spanien og Frankrig, såvel som i Sverige og Finland), er det vigtigt, at disse værdier justeres på behørig vis. Konsekvensanalysen, der ledsager Kommissionens forordning (EU) nr. 206/2012 af 6. marts 2012 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF for så vidt angår krav til miljøvenligt design af klimaanlæg og komfortventilatorer (EUT L 72 af 10.3.2012, s. 7), antager, at 33 % af de reversible varmepumper i EU ikke anvendes til opvarmning. Derudover må man antage, at en stor andel af de 67 % resterende reversible varmepumper kun delvis anvendes til opvarmning, eftersom de er installeret parallelt med et andet varmesystem. De foreslåede værdier er derfor passende med henblik på at reducere risikoen for overvurdering.

(11)  Medlemsstaten i dette hypotetiske eksempel foretog en undersøgelse af installerede reversible luft-luft-varmepumper og konkluderede, at 48 % af den installerede reversible varmepumpekapacitet blev anvendt til opvarmning imod de 40 %, der antages i disse retningslinjer. HHP-værdien justeres derfor opad fra 710 timer, hvilket udgør 40 % som fastsat i tabel 1, til 852 timer, som er repræsentativt for de skønnede 48 %.