22.2.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 49/1

(1)

Rådet bemyndigede ved sin afgørelse af 5. juni 2003 Kommissionen til at indlede forhandlinger med tredjelande om en aftale på EU-niveau, som skulle træde i stedet for visse bestemmelser i eksisterende bilaterale aftaler.

(2)

Kommissionen har på Unionens vegne ført forhandlinger om en aftale med regeringen for Den Demokratiske Socialistiske Republik Sri Lanka om visse aspekter af lufttrafik (»aftalen«) i overensstemmelse med mekanismerne og direktiverne i bilaget til Rådets afgørelse af 5. juni 2003.

(3)

Aftalen bør undertegnes og anvendes midlertidigt indtil afslutningen af procedurerne for dens indgåelse —

22.2.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 49/10

(1)

Den 25. november 2011 offentliggjorde Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en meddelelse (»indledningsmeddelelsen«) i Den Europæiske Unions Tidende  (2) om indledning af en antidumpingprocedure (»AD-proceduren« eller »proceduren«) vedrørende importen til Unionen af bioethanol med oprindelse i Amerikas Forenede Stater (»USA« eller »det pågældende land«).

(2)

Samme dag offentliggjorde Kommissionen en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (3) om indledning af en antisubsidieprocedure vedrørende importen til Unionen af bioethanol med oprindelse i USA og indledte en separat undersøgelse (»AS-proceduren«). Denne procedure afsluttedes den 21. december 2012, uden at der blev truffet antisubsidieforanstaltninger.

(3)

AD-proceduren blev indledt som følge af en klage, der blev indgivet den 12. oktober 2011 af European Producers Union of Renewable Ethanol Association (ePURE) (»klageren«) på vegne af producenter, der tegner sig for over 25 % af den samlede produktion af bioethanol i Unionen. Klagen indeholdt umiddelbare beviser for, at der fandt dumping sted af den pågældende vare med deraf følgende væsentlig skade, hvilket blev anset for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en undersøgelse.

(4)

Kommissionen underrettede officielt klageren, andre kendte EU-producenter, eksportører/producenter i USA, importører og andre parter, som den vidste var berørt, samt myndighederne i USA om indledningen af proceduren. De interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om en mundtlig høring inden for fristen i indledningsmeddelelsen.

(5)

Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(6)

I betragtning af det potentielt store antal eksportører/producenter i USA påtænktes det i indledningsmeddelelsen at anvende stikprøver i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17.

(7)

For at sætte Kommissionen i stand til at fastslå, om det var nødvendigt at anvende stikprøver, og i givet fald at udtage en stikprøve, blev alle eksportører/producenter i USA anmodet om at give sig til kende senest 15 dage efter datoen for undersøgelsens påbegyndelse og som angivet i indledningsmeddelelsen fremlægge basisoplysninger om deres aktiviteter i forbindelse med produktion og salg af bioethanol i perioden fra den 1. oktober 2010 til den 30. september 2011 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«).

(8)

De relevante amerikanske myndigheder blev også hørt i forbindelse med udtagelsen af en repræsentativ stikprøve.

(9)

Mere end 60 eksportører/producenter gav sig til kende og fremlagde de ønskede oplysninger inden for fristen på 15 dage.

(10)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 17 udtog Kommissionen en stikprøve ud fra den største repræsentative eksportmængde af bioethanol til Unionen, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. Stikprøven bestod af seks amerikanske bioethanolproducenter (»US-stikprøven«).

(11)

I forbindelse med undersøgelsen blev det konstateret, at produktionen fra en af producenterne i US-stikprøven, ikke blev eksporteret til Unionen i UP. Denne virksomhed blev derfor fjernet fra stikprøven.

(12)

Selv om de øvrige producenter i stikprøven nævnte eksport af bioethanol til Unionen i stikprøvespørgeskemaet, viste undersøgelsen, at ingen af dem eksporterede bioethanol til EU-markedet. De solgte bioethanol på hjemmemarkedet til ikke forretningsmæssigt forbundne forhandlere/blandingsproducenter, som derefter blandede bioethanol med benzin og solgte det videre på hjemmemarkedet og til eksport, særlig til Unionen. I forbindelse med kontrolbesøget viste det sig, at i modsætning til det indtryk, man havde fået på basis af oplysningerne i de stikprøveudvalgte amerikanske producenters stikprøvespørgeskemaer, var disse producenter ikke systematisk klar over, om deres produktion var bestemt til EU-markedet eller til andre destinationer, herunder det amerikanske marked, og havde ikke kendskab til forhandlernes/blandingsproducenternes salgspriser. Det vil i realiteten sige, at de amerikanske producenter af bioethanol ikke eksporterer den pågældende vare til Unionen. Eksportørerne er faktisk forhandlerne/blandingsproducenterne. Derfor gør de data, der blev indsamlet og kontrolleret i forbindelse med US-stikprøven på det indledende stadium, det ikke muligt at konstatere, om der blev eksporteret bioethanol fra USA til dumpingspriser til Unionen i UP.

(13)

Derfor kunne der ikke træffes antidumpingforanstaltninger på det pågældende tidspunkt.

(14)

For at fastlægge eksporten af bioethanol til Unionen tog US-stikprøven hovedsageligt udgangspunkt i oplysninger fra de ikke forretningsmæssigt forbundne blandingsproducenter/forhandlere, som ikke var omfattet af undersøgelsen på det indledende stadium. Selv om én sådan forhandler samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen på det indledende stadium og indgav yderligere oplysninger, var oplysningerne ikke tilstrækkelige til at danne et præcist og troværdigt grundlag for beregning af dumpingmargener.

(15)

For at afslutte dumpingundersøgelsen blev det således anset for nødvendigt i stedet at baserede den på oplysningerne fra forhandlere og blandingsproducenter, som rent faktisk ekporterede den pågældende vare til Unionen.

(16)

Der blev således sendt dumpingspørgeskemaer til de otte største forhandlere/blandingsproducenter i USA, som blev identificeret i forbindelse med undersøgelsen af US-stikprøven. Disse forhandlere/blandingsproducenter tegner sig for over 90 % af den samlede eksport af bioethanol til Unionen. To af dem indvilligede i at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen, og deres eksport tegner sig for ca. 51 % af den samlede eksport af bioethanol til Unionen i UP.

(17)

I betragtning af det potentielt store antal EU-producenter påtænktes det i indledningsmeddelelsen at anvende stikprøver i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17.

(18)

Kommissionen meddelte i indledningsmeddelelsen, at den havde udtaget en midlertidig stikprøve af EU-producenterne (»EU-stikprøven«). Denne stikprøve bestod af fem virksomheder og grupper ud af de 19 EU-producenter, som var kendt inden undersøgelsens indledning. Stikprøven blev udtaget på grundlag af den mængde bioethanol, der blev produceret i undersøgelsesperioden, og de kendte producenters placering. Denne stikprøve tegnede sig for 48 % af den samlede anslåede produktion i Unionen i UP.

(19)

Men undersøgelsen viste, at de grupper, som indgik i EU-stikprøven, bestod af et stort antal selskaber eller enkelte enheder, som producerer og sælger samme vare. Det ville i dette tilfælde have betydet, at 13 selskaber skulle undersøges, og i betragtning af den tid, der var til rådighed for undersøgelsen, var det ikke muligt at undersøge dem alle. Det blev således besluttet at undersøge de forhåndenværende oplysninger endnu en gang med henblik på at udtage en repræsentativ stikprøve. Der var enighed om, at stikprøven burde baseres på de største individuelle produktionsenheder i Unionen og i grupperne, samtidig med at der også burde tages hensyn til en vis geografisk spredning blandt EU-producenterne.

(20)

Derfor blev der til sidst udtaget en endelig EU-stikprøve bestående af seks individuelle producenter, og det skete på et repræsentativt grundlag set i forhold til produktionen og den solgte mængde bioethanol i UP samt de enkelte producenters geografiske placering. Disse producenter, som befinder sig i Belgien, Nederlandene, Frankrig, Det Forenede Kongerige, Sverige og Tyskland, tegner sig for 36 % af den samlede anslåede EU-produktion og 44 % af den samlede produktion, som selskaberne indberettede med henblik på udtagelse af en stikprøve. Denne stikprøve blev anset for at være repræsentativ i forbindelse med undersøgelsen af den eventuelle skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen.

(21)

Interesserede parter fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger til det hensigtsmæssige i dette valg af stikprøve.

(22)

Nogle parter hævdede, at EU-stikprøven var mindre repræsentativ end den oprindeligt udtagne, som omfattede hele selskabsgrupper. For dem at se kunne der kun foretages en objektiv analyse af EU-erhvervsgrenens situation, hvis alle selskaberne i grupperne indgik i stikprøven. De hævdede navnlig, at omkostninger og indtægter kunne tildeles visse selskaber i en gruppe, hvor der ikke aflægges besøg, og at de derfor muligvis ikke afspejles i skadesanalysen.

(23)

I den forbindelse bør det bemærkes, at Kommissionen på behørig vis har taget hensyn til og undersøgt oplysningerne fra alle de stikprøveudvalgte og ikke-stikprøveudvalgte selskaber, og navnlig de selskaber, der tilhører grupper, for at sikre, at alle omkostninger og indtægter i forbindelse med de stikprøveudvalgte selskabers produktion og salg afspejles fuldt ud og korrekt i skadesanalysen.

(24)

Nogle parter gjorde indsigelse imod, at EU-producenter i opstartsfasen blev medtaget i EU-stikprøven. De hævdede også, at et selskab, der havde stor ledig kapacitet i 2011, og som befinder sig i en medlemsstat, der ikke har gennemført direktivet om vedvarende energi (4), ikke burde have været medtaget i stikprøven. Det blev også anført, at hvis disse selskaber endte med at indgå i stikprøven, burde Kommissionen justere deres oplysninger for at tage højde for disse særlige omstændigheder.

(25)

Selv om selskaber for nylig er startet op eller har genoptaget deres aktiviteter, anses det ikke at være en grund til at udelukke dem fra at udgøre en del af stikprøven. Medtagelse af sådanne selskaber er ikke i strid med kriterierne for stikprøveudtagning, jf. grundforordningens artikel 17. Med hensyn til justeringen af deres oplysninger gjorde parterne hverken særlige spørgsmål eller dokumentation gældende til støtte for deres krav, og de undlod at beskrive, på hvilket grundlag den krævede justering skulle foretages.

(26)

Undersøgelsen afslørede heller ikke omkostninger, f.eks. fremskyndede afskrivninger, som burde justeres med henblik på at korrigere eventuelle forvridninger som følge af opstartsaktiviteterne. Kravet blev derfor afvist.

(27)

Nogle parter gjorde også indsigelse imod, at et selskab, som foreløbigt blev udvalgt til at indgå i EU-stikprøven, og som befinder sig i en medlemsstat med et stort forbrug og en stor produktion af bioethanol, ikke længere udgjorde en del af EU-stikprøven. De hævdede, at selskabets økonomiske situation var god, og antydede, at det var grunden til udelukke selskabet fra stikprøven. De hævdede endvidere, at stikprøven var skruet samme med henblik på at konstatere skade. Ifølge disse parter burde Kommissionen have sendt såkaldte minispørgeskemaer til alle producenterne for at indsamle de relevante oplysninger til udtagning af en stikprøve.

(28)

Med hensyn til at udsende minispørgeskemaer bør det bemærkes, at forud for stikprøveudtagningen anmodede Kommissionen alle de EU-producenter, som den vidste var berørt, om oplysninger med henblik på at indsamle de relevante oplysninger til udtagning af en stikprøve. Som anført i punkt 5.2.1 i indledningsmeddelelsen var disse oplysninger tilgængelige fra den dato, hvor undersøgelsen blev indledt, i det dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter, og var ikke af en sådan karakter, at de viste respondenternes økonomiske situation. Kommissionen havde derfor tilstrækkelige relevante oplysninger til rådighed til at kunne udtage en repræsentativ stikprøve i overensstemmelse med kriterierne i grundforordningens artikel 17, men kunne ikke foretage en resultatorienteret udtagelse af selskaberne. Påstandene blev derfor afvist.

(29)

Endelig hævdedes det, at stikprøven burde have omfattet selskaber, som producerer bioethanol af sukkerroer, idet produktion på grundlag af dette råmateriale kan være langt mere fortjenstgivende end produktion på grundlag af f.eks. hvede. Selv om denne påstand ikke blev underbygget, har foreliggende oplysninger dog vist, at bioethanol produceret af sukkerroer kun tegner sig for en mindre del af den samlede EU-produktion, dvs. ca. 12 % i 2011, og at to af de selskaber, der indgik i stikprøven, delvis anvender sukkerroer som råmateriale ved produktion af bioethanol. Derfor afvises påstanden.

(30)

På grundlag af ovenstående anses den stikprøve, der blev udtaget som forklaret ovenfor med henblik på skadesanalysen, for at være repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

(31)

I betragtning af det potentielt store antal importører i forbindelse med proceduren påtænktes det i indledningsmeddelelsen at anvende stikprøver for importører i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17.

(32)

Kun tre importører indsendte de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. På grund af det begrænsede antal samarbejdsvillige importører blev det konkluderet, at stikprøveudtagning ikke var nødvendig.

(33)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle de parter, som den vidste var berørt af sagen. Der blev således sendt spørgeskemaer til de stikprøveudvalgte eksportører/producenter i USA, til EU-producenterne i stikprøven, til de tre samarbejdsvillige, ikke forretningsmæssigt forbundne importører i Unionen og til alle brugere, om hvem det vidste, at de var berørt af undersøgelsen.

(34)

Der blev modtaget svar fra de eksportører/producenter i USA, som indgik i stikprøven, fra de EU-producenter, der indgik i stikprøven, fra to ikke forretningsmæssigt forbundne importører og fra fire brugere.

(35)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, der blev indsendt af interesserede parter, og som den anså for nødvendige med henblik på en endelig fastsættelse af dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser.

(36)

Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

(37)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. oktober 2010 til den 30. september 2011. Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af spørgsmålet om skade omfattede perioden fra januar 2008 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(38)

Den pågældende vare er bioethanol, som undertiden kaldes »brændstofethanol«, dvs. ethylalkohol produceret af landbrugsprodukter (opført i bilag I til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde), denatureret eller ikke denatureret, med undtagelse af varer med et vandindhold på over 0,3 % (m/m) målt i henhold til standard EN 15376, men herunder ethylalkohol produceret af landbrugsprodukter (opført i bilag I til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde) i blandinger med benzin med et ethylalkolholindhold på over 10 % (v/v) med oprindelse i USA og i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 2207 10 00, ex 2207 20 00, ex 2208 90 99, ex 2710 12 21, ex 2710 12 25, ex 2710 12 31, ex 2710 12 41, ex 2710 12 45, ex 2710 12 49, ex 2710 12 51, ex 2710 12 59, ex 2710 12 70, ex 2710 12 90, ex 3814 00 10, ex 3814 00 90, ex 3820 00 00 og ex 3824 90 97.

(39)

Bioethanol kan fremstilles af forskellige landbrugsvarer, f.eks. sukkerrør, sukkerroer, kartofler, maniok og majs. I USA skelnes der med udgangspunkt i de forskellige råvarer som beskrevet i det følgende mellem:

(40)

Mere specifikt defineres celluloseholdigt biobrændstof (6) som et fornyeligt brændstof udvundet af enhver cellulose, hemicellulose eller lignin, som er udvundet af fornyelig biomasse og har et niveau for vugge til grav-emissioner af drivhusgasser som fastlagt af EPA-administratoren, som er mindst 60 % lavere end udgangspunktet for vugge til grav-emissioner af drivhusgasser. Celluloseholdige biobrændstoffer omfatter celluloseholdig bioethanol. Der findes forsknings- og pilotprojekter, som i vidt omfang får støtte af den amerikanske regering til produktion af avancerede biobrændstoffer og navnlig celluloseholdig bioethanol fremstillet af især affaldsmaterialer fra landbrug og skovbrug. Ifølge de amerikanske embedsmænd og offentligt tilgængelige data (7) vil produktionen af denne type bioethanol nå op på ca. 4 mia. liter i 2014 og over 50 mia. liter inden 2021. Produktionen af celluloseholdig bioethanol var ubetydelig i UP.

(41)

I undersøgelsesperioden og indtil dato har majs været den primære råvare i USA, mens det i EU har været hvede.

(42)

Undersøgelsen viste, at bioethanol generelt sælges i sin rene form til blandingsproducenter/forhandlere, som blander (8) den med benzin, navnlig for at fremstille blandinger med et højt indhold af bioethanol, som eksporteres eller sælges på hjemmemarkedet til yderligere blanding og anvendes til brændstofforbrug. Blanding er ikke en særlig kompliceret operation og kan udføres ved at blande den ønskede andel af bioethanol og benzin i særlige tanke.

(43)

For at identificere forskellige typer bioethanol, bioethanolblandinger og blandinger i brug verden over skal ethanolbrændstofblandinger mærkes med »E«-numre, som angiver ethanolbrændstoffets andel af blandingen. F.eks. betyder E85 et indhold på 85 % vandfri ethanol og 15 % benzin. Blandinger med lavt indhold af ethanol fra E5 til E25 kendes også som gasohol, om end denne term internationalt mest benyttes om blandingen E10. E10-blandinger og derunder har været brugt i over 20 lande i hele verden frem til 2011, anført af USA, hvor næsten al benzin solgt i detailleddet i 2010 var blandet med 10 % bioethanol.

(44)

Undersøgelsen viste, at alle typer bioethanol anses for at være biobrændstoffer i henhold til det nugældende program, National Renewable Fuel Standard program (RFS1), som er oprettet i henhold til Energy Policy Act fra 2005 om ændring af Clean Air Act gennem oprettelse af den første nationale standard for fornyelige brændstoffer. Den amerikanske kongres gav US Environmental Protection Agency (EPA) ansvaret for at koordinere udformningen og gennemførelsen af dette program med US Department of Energy, US Department of Agriculture og interessenter.

(45)

Som følge af den energipolitik, der har været ført, blev USA verdens største producent af bioethanol fra 2005 med 57,5 % af den globale produktion. I 2009 sikrede de krav, som EPA stillede, at der blev produceret mindst 11 mia. gallons fornyelige brændstoffer, navnlig for at nå målene i Energy Independence and Security Act fra 2007. Stordriftsproduktionen gjorde det også muligt for amerikanske producenter at eksportere bioethanol til andre markeder, herunder Unionen.

(46)

På grundlag af officielle oplysninger, markedsoplysninger og offentligt tilgængelige oplysninger (9) betragtes alle typer bioethanol og bioethanol i blandinger, dvs. en blanding af bioethanol og mineralsk benzin, jf. betragtning 43, som produceres i USA og sælges enten i USA eller eksporteres, som bioethanolbrændstoffer og er omfattet af en lovgivningspakke vedrørende energieffektivitet, vedvarende energi og alternative brændstoffer i USA.

(47)

Det er blevet konstateret, at alle typer bioethanol og bioethanol i de blandinger, der er omfattet af denne undersøgelse, på trods af eventuelle forskelle med hensyn til de råmaterialer, som anvendes ved produktionen, eller produktionsprocessen har samme eller meget ensartede fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og anvendes til samme formål. Eventuelle mindre variationer med hensyn til den pågældende vare ændrer ikke dens grundlæggende definition, dens egenskaber eller forskellige parters opfattelse af den.

(48)

Nogle parter hævdede, at definitionen af den pågældende vare ikke var klar, navnlig fordi den ikke tillod en sondring mellem bioethanol til brændstofanvendelse og bioethanol til andre anvendelsesformål. De hævdede således, at undersøgelsen burde dække ethanol til enhver brug og ethanol fra alle kilder, herunder syntetisk ethanol, som konkurrerer med bioethanol til industriel brug.

(49)

En anden part hævdede det modsatte, nemlig at undersøgelsen kun burde omfatte bioethanol til brændstofanvendelse, og at bioethanol til industriel brug således burde udelukkes.

(50)

I denne forbindelse bemærkes det, at den pågældende vare primært bør defineres på baggrund af sine grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber og ikke ud fra brugen eller anvendelsen heraf. En vare, som har forskellige anvendelsesformål, kan nemlig have samme eller ensartede grundlæggende egenskaber uanset den senere brug, og under visse omstændigheder kan det være nødvendigt at uddybe analysen af varedefinitionen og varedækningen i lyset af de særlige træk ved erhvervsgrenen eller markedet.

(51)

I nærværende tilfælde stod det klart, at det i indledningsmeddelelsen ikke var hensigten at dække syntetisk ethanol i varedefinitionen. Syntetisk ethanol har andre egenskaber end bioethanol og opfylder ikke ovenstående kriterier, der er knyttet til definitionen af den pågældende vare. Ingen producenter, som fokuserer på produktion af den vare, deltog i denne undersøgelse. Derfor kan syntetisk ethanol ikke omfattes af definitionen af den pågældende vare og falder således uden for undersøgelsens rammer. I modsætning til det forslag, som visse parter fremsatte, fører denne præcisering hverken til en ændring af undersøgelsens rammer eller af den pågældende vares definition og havde ingen indvirkning på kvaliteten af de anvendte data.

(52)

Bioethanol til brændstofanvendelse og bioethanol beregnet til andre anvendelsesformål kan have ensartede egenskaber. Men i forbindelse med undersøgelsen blev dumping vurderet i forhold til amerikanske erhvervsdrivende, som producerede eller blandede bioethanol til brændstofanvendelse, dvs. bioethanol, som skulle indgå i en brændstofblanding. På samme måde gjaldt undersøgelsen af EU-producenterne bioethanol beregnet til brændstofanvendelse og ikke andre anvendelsesformål. Derfor bør bioethanol beregnet til andre formål end brændstof ikke være omfattet af denne undersøgelse.

(53)

Importører, som ikke vil bruge importeret biethanol fra USA til brændstofanvendelse, har mulighed for at indgive en toldangivelse i overensstemmelse med bestemmelserne om endeligt anvendelsesformål i artikel 291-300 i gennemførelsesbestemmelserne til Unionens toldkodeks (10).

(54)

Det blev konstateret, at bioethanol, der fremstilles af EU-erhvervsgrenen og sælges på EU-markedet, har de samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber som bioethanol, der eksporteres til Unionen fra USA.

(55)

Som beskrevet ovenfor i betragtning 39 kan bioethanol fremstilles af forskellige råmaterialer. Undersøgelsen viste imidlertid ikke, at det anvendte råmateriale ville medføre forskelle i slutvarens egenskaber. Det blev konstateret, at den pågældende vare fremstillet i USA, navnlig af majs, og eksporteret til Unionen er ombyttelig med den vare, der er fremstillet, navnlig af hvede, og solgt i Unionen af EU-producenter. Desuden er der ingen betydelige forskelle, hvis nogen overhovedet, med hensyn til anvendelsesformålene og opfattelsen af varen blandt de erhvervsdrivende og brugerne på markedet for bioethanol.

(56)

Det bekræftes derfor, at bioethanol fremstillet og solgt i Unionen og den pågældende vare eksporteret fra USA bør anses for at være identiske i henhold til grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(57)

Nogle af de stikprøveudvalgte US-producenter hævdede, at bioethanol fremstillet og solgt på det amerikanske marked ikke er samme vare som den pågældende vare, fordi det ikke svarer nøjagtigt til produktbeskrivelsen i indledningsmeddelelsen. De typer bioethanol, der sælges på de amerikanske marked, har faktisk et vandindhold, som ligger over tærskelværdien på 0,3 %, og de svarer snarere til den amerikanske standard (ASTM) end til EN 15376.

(58)

Men undersøgelsen viste, at bioethanol fremstillet til salg på det amerikanske marked stort set har de samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber som den pågældende vare. Ifølge grundforordningens artikel 1, stk. 4, skal samme vare ikke nødvendigvis i enhver henseende være mage til den pågældende vare; den kan være en vare, der — om end den ikke i enhver henseende er mage til — har egenskaber, som ligger tæt op ad den pågældende vares egenskaber. Det er tilfældet for bioethanol solgt på det amerikanske marked og bioethanol eksporteret til Unionen. Der er tidligere eksempler på varer, som blev anset for at være samme vare som den pågældende vare til trods for visse forskelle (11).

(59)

Det blev derfor besluttet at ændre den foreløbige konklusion og at anse ASTM bioethanol solgt på det amerikanske marked for at være samme vare som den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(60)

Som forklaret i betragtning 6-16 ovenfor omfattede undersøgelsen, som havde til formål at konstatere eventuel dumping, dels bioethanolproducenter, dels forhandlere/blandingsproducenter, som eksporterede den pågældende vare til EU-markedet.

(61)

I grundforordningens artikel 9, stk. 5, hedder det, at i forordningen om indførelse af tolden anføres tolden for hver enkelt leverandør, eller, hvis dette ikke er praktisk muligt tolden for det pågældende leverandørland.

(62)

Visse producenter hævdede, at det var muligt at identificere og spore deres varer, når de blev solgt til amerikanske erhvervsdrivende med henblik på eksport, navnlig til Unionen. De henviste til certificeringsproceduren i direktivet om vedvarende energi, men de kunne navnlig ikke skabe en forbindelse mellem deres salg på det amerikanske marked og andre erhvervsdrivendes eksport til Unionen. Som omtalt i betragtning 12 og 63 havde disse producenter heller ikke kendskab til det niveau, som eksportpriserne til Unionen befandt sig på.

(63)

I dette tilfælde kunne det konstateres, at det på grund af bioethanolindustriens struktur og den måde, hvorpå den pågældende vare blev fremstillet og solgt på det amerikanske marked og eksporteret til Unionen, ikke var praktisk muligt at indføre individuelle dumpingmargener for amerikanske producenter. Det forholdt sig nærmere betegnet således, at producenterne i US-stikprøven ikke eksporterede den pågældende vare til Unionen, og de undersøgte forhandlere/blandingsproducenter tilvejebragte bioethanol fra forskellige producenter, blandede det og solgte det, navnlig til eksport til Unionen, og derfor var det i modsætning til ovennævnte parters påstande ikke muligt at spore alle indkøb individuelt og sammenligne de normale værdier med de relevante eksportpriser, og det er ikke muligt at identificere producenten på det tidspunkt, der eksporteres til Unionen. Alle forsendelser til Unionen indeholder med andre ord bioethanol produceret af forskellige amerikanske producenter i USA og ikke blot af producenterne i US-stikprøven. Endvidere viste undersøgelsen også, at de priser, som producenterne i US-stikprøven anvendte ved salg til deres amerikanske kunder i USA, ikke var på linje med den pris, der faktisk blev betalt eller skulle betales for den pågældende vare ved eksport til Unionen.

(64)

Derfor bør der indføres en landsdækkende dumpingmargen.

(65)

For så vidt angår fastsættelse af normal værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2, fastslog Kommissionen først, om de to samarbejdsvillige forhandleres/blandingsproducenters hjemmemarkedssalg af den pågældende vare til uafhængige kunder var repræsentativt, dvs. om den samlede mængde af dette salg udgjorde mindst 5 % af det samlede eksportsalg til Unionen i UP.

(66)

Da salgsmængden af samme vare på hjemmemarkedet var tilstrækkelig, blev den normale værdi fastsat på grundlag af den pris, som uafhængige kunder i USA betalte eller skulle betale til de to omtalte forhandlere/blandingsproducenter.

(67)

De samarbejdsvillige forhandlere/blandingsproducenter indsendte data, som gjorde det muligt at fastsætte en eksportpris på grundlag af de priser, der faktisk er betalt eller skal betales, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8. For de transaktioner, hvor importen til Unionen skete gennem en forretningsmæssigt forbunden forhandler, blev eksportprisen fastsat på grundlag af prisen for denne forretningsmæssigt forbundne forhandlers første videresalg til uafhængige kunder i Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9.

(68)

For så vidt angår salget gennem den forretningsmæssigt forbundne forhandler i Schweiz blev salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (SA&G) samt fortjeneste ikke trukket fra eksportprisen, idet disse poster ikke blev betragtet som omkostninger mellem import og videresalg i Unionen. Undersøgelsen viste, at den forretningsmæssigt forbundne forhandlers hovedaktivitet bestod af likviditetsstyring for »sukkerenheden«, som biobrændstoffer hører ind under, og hedging mod de risici, der udgør en naturlig del af forretninger i landbrugssektoren, ved at indgå derivataftaler både OTC og på organiserede finansielle markeder.

(69)

Visse amerikanske producenter hævdede, at institutionerne i praksis normalt anvender ekportørens salgspris til den første uafhængige kunde som den eksportpris, der anvendes til dumpingberegninger. I dette tilfælde ville denne pris være de amerikanske producenters salgspris til amerikanske ikke forretningsmæssigt forbundne forhandlere/blandingsproducenter. Men som nævnt i betragtning 62 og 63 eksporterede ingen af de amerikanske bioethanolproducenter den pågældende vare til Unionen, og de havde ikke kendskab til det niveau, som eksportpriserne til Unionen befandt sig på. Derfor kan deres hjemmemarkedspris ikke anvendes, for det er ikke en eksportpris, som betales eller skal betales for den pågældende vare i Unionen. Deres påstand kan derfor ikke godtages.

(70)

Sammenligningen mellem den vejede gennemsnitlige normale værdi og den vejede gennemsnitlige eksportpris pr. produkttype fastsat for de samarbejdsvillige forhandlere/blandingsproducenter blev foretaget ab fabrik under hensyn til forskelle i faktorer, der påvistes at påvirke priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. En forhandler/blandingsproducent hævdede, at oplysningerne om hjemmemarkedssalg ikke var repræsentative. Da forhandlerne/blandingsproducenterne ikke indgav oplysninger om hele hjemmemarkedssalget, er beregningen baseret på oplysningerne i spørgeskemaet og fra kontrolbesøget.

(71)

En forhandler/blandingsproducent hævdede, at beregningen af salgsprisen på hjemmemarkedet bør baseres på oplysninger om spotmarkedet fra NYMEX. Kommissionen er af den opfattelse, at kontrollerede data fra de to forhandlere/blandingsproducenter er mere troværdige.

(72)

Derfor blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle i forbindelse med transport-, forsikrings-, håndterings- og lasteomkostninger samt dermed forbundne omkostninger i det omfang, det var muligt og berettiget.

(73)

Den pågældende vare og samme vare har det særlige kendetegn, at forhandlerne/blandingsproducenterne modtog støtte, hovedsagelig i form af punktafgiftsfritagelser i UP i forbindelse med salg af bioethanolblandinger. Den metode, som anvendes til at fastsætte den normale værdi og eksportprisen, tager i fuldt omfang højde for nævnte forhandleres/blandingsproducenters faktiske salgspriser på hjemmemarkedet og ved eksport. Ved en sammenligning af forhandlernes/blandingsproducenternes salg på det amerikanske marked og forhandlernes/blandingsproducenternes eksportpriser til Unionen med det formål at beregne dumpingniveauet for den pågældende vare fjernes derfor den eventuelle indvirkning, som støtten kan have haft på priserne, for støtten påvirkede i samme grad både salget på hjemmemarkedet og eksportsalget i UP. En forhandler/blandingsproducent hævdede, at virksomheden ikke havde modtaget støtte ved salg på hjemmemarkedet. Virksomheden har dog ikke fremlagt dokumentation for denne påstand; det er endvidere vanskeligt at forene denne påstand med oplysninger fra de amerikanske myndigheder om brugen af denne støtte.

(74)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11, sammenlignedes den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver varetype med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare. På grundlag af denne sammenligning kunne det konstateres, at de samarbejdsvillige, ikke forretningsmæssigt forbundne forhandlere/blandingsproducenter har været involveret i dumping.

(75)

Den vejede gennemsnitlige dumpingmargen på 9,5 % blev beregnet på grundlag af de samarbejdsvillige forhandleres/blandingsproducenters samlede data og svarer til den landsdækkende dumpingmargen for USA.

(76)

Visse af de stikprøveudvalgte amerikanske producenter hævdede, at de forventede at opnå en individuel toldmargen i tilfælde af endelige antidumpingforanstaltninger. I lyset af indholdet i betragtning 6-16 og begrundelserne i betragtning 60-64 kan dette krav ikke accepteres, da undersøgelsen bekræftede, at det for så vidt angår disse erhvervsdrivende, navnlig fordi de ikke eksporterede til Unionen i UP, ikke var muligt at spore deres varer ved eksport til Unionen, og at de normalt hverken havde kendskab til eksporttidspunktet eller til den pris, som EU-importørerne betalte eller skulle betale, og derfor var det ikke muligt at beregne en troværdig eksportpris og dumpingmargen for disse producenter.

(77)

Visse producenter anmodede om yderligere oplysninger om dumpingberegningerne for de to samarbejdsvillige forhandlere/blandingsproducenter. Men det bør for det første tages i betragtning, at de ønskede oplysninger indeholder forretningshemmeligheder og derfor ikke kan videregives til andre end den berørte part. For det andet er det almindelig praksis i institutionerne at oplyse om den generelle metode, som anvendes til at fastlægge dumping for alle parter, hvor individuelle oplysninger ikke indgår i beregningerne. Denne metode er beskrevet i det dokument med generelle oplysninger, som er sendt til alle parter.

(78)

EU-produktionen blev fastlagt på grundlag af en markedsrapport, som klageren indgav i forbindelse med undersøgelsen. Den samlede EU-produktion af samme vare i henhold til denne rapport blev sammenlignet med oplysningerne fra de 17 samarbejdsvillige EU-producenter. Der kunne konstateres en beskeden forskel på ca. 5 % mellem de to sæt data. Det skyldes, at nogle relativt små, ikke samarbejdsvillige EU-producenter ikke indgav oplysninger om deres produktion. På dette grundlag blev den samlede EU-produktion anslået til 3,42 millioner ton i UP. De EU-producenter, der tegnede sig for den samlede EU-produktion, udgør EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4, og betegnes derfor som »EU-erhvervsgrenen«.

(79)

EU-forbruget blev beregnet på grundlag af EU-erhvervsgrenens samlede EU-produktion plus importmængden fra tredjelande, fastsat på grundlag af de bedste tilgængelige statistikker, mens EU-erhvervsgrenens lagerændringer og eksport, som indberettet af EU-erhvervsgrenen, blev trukket fra. Visse parter hævdede, at de statistikker, der blev anvendt til at beregne forbruget, ikke var fuldstændige, fordi der ikke blev taget højde for en væsentlig import af bioethanal fra andre tredjelande, navnlig i UP. De mente også, at Kommissionen havde overvurderet importmængden fra USA, og at tallene for forbrug og markedsandel derfor ikke var pålidelige.

(80)

Disse påstande blev analyseret og krydstjekket med de forhåndenværende oplysninger. Med hensyn til importen fra andre lande fremlagde parterne ingen form for dokumentation for importmængderne af den pågældende vare. Importen fra andre lande blev dog taget i betragtning i forbindelse med skønnet over importen. For så vidt angår importmængden fra USA blev der fundet en skrivefejl i skønnet over importen fra USA i UP. Derfor er importmængden vurderet på ny og tilpasset i nødvendigt omfang. Det har dog ingen indvirkning på konklusionerne i forbindelse med vurderingerne af skade og årsagssammenhæng.

(81)

For så vidt angår importen af den pågældende vare bør det understreges, at der ikke findes specifikke toldkoder i den kombinerede nomenklatur for den pågældende vare. Endvidere omfatter de koder i den kombinerede nomenklatur, hvorunder den pågældende vare kan angives til toldmyndighederne, andre varer ud over den pågældende vare.

(82)

For så vidt angår importen af bioethanolblandinger har de kontrollerede spørgeskemabesvarelser fra de ikke forretningsmæssigt forbundne importører vist, at hovedparten af importen blev angivet til toldmyndighederne under Taric-kode 3824909799. Oplysninger om importmængden kan dog ikke indhentes direkte fra Eurostat, fordi denne Taric-kode omfatter forskellige kemiske varer ud over den pågældende vare.

(83)

Med hensyn til den import, som blev angivet under kode 2207 10 00 og 2207 20 00 i den kombinerede nomenklatur, var det ikke muligt at skelne mellem den pågældende vare og andre varer, som ikke var omfattet af undersøgelsen, på grund af manglende oplysninger om den importerede vare.

(84)

Da det ikke var muligt at indhente fuldstændige oplysninger om importen fra Eurostat, blev det derfor besluttet også at anvende andre oplysningskilder til at fastlægge importen af den pågældende vare til EU-markedet.

(85)

For at opnå det bedste skøn over importen af den pågældende vare med oprindelse i USA blev det besluttet, at statistikkerne fra US International Trade Commission (ITC) ville tilvejebringe det mest troværdige grundlag. De indberettede eksportmængder svarer til US-toldkode 2207 10 60 og 2207 20 00.

(86)

Der blev for at fastlægge den amerikanske import til EU-markedet anlagt en rimelig tilgang til vurdering af denne import, og der blev taget højde for alle de mængder, som US International Trade Commission havde indberettet.

(87)

Skønnet over importen til Unionen med oprindelse i Brasilien blev baseret på følgende informationskilder: rapporter fra Renewable Fuels Agency i Det Forenede Kongerige vedrørende importen til Det Forenede Kongerige; uddrag af toldmyndighedernes detaljerede importdatabaser fra Nederlandene, Sverige og Finland og fra Eurostat. For så vidt angår Nederlandene, Sverige og Finland blev importmængden anslået på grundlag af importør- og eksportørnavne og produktbeskrivelsen, hvis den forelå. Der blev anlagt en forsigtig tilgang til vurdering af denne import. Alle de indberettede mængder blev taget i betragtning i forbindelse med beregningen af importen.

(88)

Endelig blev Eurostat også anvendt til at anslå restimporten til Unionen for andre medlemsstater end dem, der er nævnt i betragtning 87. Importmængderne blev justeret på grundlag af procentsatsen for den mængde bioethanol, der anvendes som brændstof i Unionen. Kilden til denne justering findes i klagen. Procentsatsen stammer fra den årlige opgørelse over ethanol, som Europa-Kommissionen offentliggør (12). Den mængde bioethanol, der anvendes som brændstof i Unionen, udgjorde 54 % i 2008, 66 % i 2009 og 68 % i 2010. For så vidt angår UP blev procentsatsen for 2010 anvendt til at anslå den relevante import i UP.

(89)

Eurostat og uddragene af toldmyndighedernes detaljerede importdatabaser fra Nederlandene, Sverige og Finland blev anvendt som informationskilder til at anslå import med anden oprindelse. Den samme metodologi blev anvendt til at beregne importen fra Brasilien.

(90)

Uddraget af toldmyndighedernes detaljerede importdatabaser fra Nederlandene, Sverige og Finland blev anvendt som informationskilde til at beregne den gennemsnitlige cif-enhedspris ved import fra USA og Brasilien. Og for så vidt angår USA blev der også anvendt data fra det kontrollerede spørgeskema til ikke forretningsmæssigt forbundne importører. For så vidt angår USA blev de gennemsnitlige cif-priser for 2008 og 2009 anslået på grundlag af den gennemsnitlige pris, som ITC i USA havde indberettet for disse år, udtrykt i forhold til den gennemsnitlige cif-enhedspris opnået i 2010.

(91)

Lagerændringerne blev beregnet på grundlag af de oplysninger fra EU-erhvervsgrenen, som klageren havde indgivet.

(92)

På dette grundlag udviklede EU-forbruget sig således:

(93)

EU-forbruget steg betydeligt i den betragtede periode, dvs. med 29 %. Stigningen skyldes til dels, at direktivet om vedvarende energi, som opstiller mål for væksten i forbruget af vedvarende energi, blev gennemført i medlemsstaterne.

(94)

Med hensyn til mængde, markedsandel og pris udviklede importen til Unionen fra USA sig i den betragtede periode som følger:

(95)

Mængdemæssigt steg importen fra USA betydeligt fra 63 406 ton til 686 185 ton i den betragtede periode. US-eksportørernes markedsandel i Unionen steg også betydeligt fra 1,9 % til 15,7 % i denne periode.

(96)

Selv om de amerikanske importpriser steg med 6 % i gennemsnit i den betragtede periode, lå de amerikanske eksportørers priser konsekvent lavere end EU-producenternes gennemsnitspriser, jf. betragtning 117. De amerikanske eksportørers systematiske prisunderbud er forklaringen på den betydelige stigning i markedsandelen, som de opnåede i den betragtede periode.

(97)

For at kunne vurdere et eventuelt prisunderbud i UP blev de vejede gennemsnitlige priser for hver varetype, som EU-producenterne i stikprøven solgte til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til ab fabrik-niveau, sammenlignet med de tilsvarende vejede gennemsnitlige priser for hver varetype ved de amerikanske eksportørers salg til den første uafhængige kunde på EU-markedet, fastsat på cif-basis. For at muliggøre en fair prissammenligning blev US-prisen justeret i passende omfang for gældende told og omkostninger efter import.

(98)

Sammenligningen fremviste et konsekvent prisunderbud, udtrykt i procent af de stikprøveudvalgte EU-producenters salgspriser i undersøgelsesperioden, på i gennemsnit 5,6 %. Prisunderbuddet er udtryk for det pristryk, som importen fra det pågældende land udøvede på EU-markedet, navnlig i UP.

(99)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkninger for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle økonomiske indikatorer, der kunne have indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(100)

Skadesanalysen er for så vidt angår makroøkonomiske data, f.eks. produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, lagerbeholdninger, beskæftigelse, produktivitet og dumpingmargenens størrelse, baseret på oplysningerne fra ePURE om EU-erhvervsgrenen som helhed.

(101)

Skadesanalysen er for så vidt angår mikroøkonomiske data, f.eks. priser, rentabilitet, likviditet, investering, investeringsafkast, evne til at tilvejebringe kapital, lønninger og lagerbeholdninger, udarbejdet på grundlag af de oplysninger, som de stikprøveudvalgte EU-producenter har indgivet gennem de kontrollerede spørgeskemabesvarelser.

(102)

I Unionen befinder bioethanolindustrien sig stadig i opstartsfasen. Nogle virksomheder har for nylig investeret i nye produktionsfaciliteter eller har udvidet eksisterende kapaciteter for at dække den stigende efterspørgsel i Unionen. Det forhold, at nye producenter påbegyndte produktion i den betragtede periode, førte til en positiv udvikling af indikatorer som f.eks. produktion, produktionskapacitet, salgsmængde og beskæftigelse.

(103)

Undersøgelsen viste også, at denne type industrier har brug for en vis tid, mellem to og tre år fra opstartstidspunktet, til at nå op på et normalt produktionsniveau.

(104)

Som følge af direktivet om vedvarende energi steg EU-produktionen betydeligt i den betragtede periode, dvs. med ca. 57 %. Fra 2008 til 2010 steg EU-produktionen med 36 %, men derefter aftog væksten betydeligt og lå kun på 3,5 % i UP sammenlignet med 2010.

(105)

Produktionskapaciteten steg med 37 % i den betragtede periode og fulgte nogenlunde det samme mønster som produktionen.

(106)

Kapacitetsudnyttelsen steg med 14 % i den betragtede periode, og stigningen fandt sted i begyndelsen af den betragtede periode. Visse EU-producenter befandt sig i opstartsfasen i 2009, og derfor forventedes det, at kapacitetsudnyttelsen ville være steget yderligere, idet producenter normalt har behov for to til tre år fra opstarten til at nå op på et normalt produktionsniveau, jf. betragtning 103. Det har dog ikke været tilfældet.

(107)

Undersøgelsen bekræftede således, at flere virksomheder i Unionen begyndte at producere i begyndelsen eller i løbet af den betragtede periode i forventning om offentliggørelse af direktivet om vedvarende energi. Det medførte en positiv udvikling, navnlig for så vidt angår skadesfaktorerne, især i perioden indtil 2010. Men situationen på EU-markedet ændrede sig i takt med den kraftige stigning i dumpingimporten fra USA i 2010, og den forventede vækst i aktiviteten i UP fandt ikke sted.

(108)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde steg med 59 % og markedsandelen med 13,8 procentpoint i den betragtede periode. Salgsmængden steg jævnt mellem 2008 og 2010, men mellem 2010 og UP steg salgsmængden mindre end forbruget, som øgedes med 6,8 % i den periode.

(109)

På samme måde steg EU-erhvervsgrenens markedsandel indtil 2010 og faldt derefter i UP. I perioden mellem 2010 og UP faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel med 2,2 procentpoint, mens importen fra USA næsten fordoblede sin markedsandel med en forøgelse på 7,2 procentpoint.

(110)

EU-forbruget steg betydeligt i den betragtede periode, dvs. med 29,2 %. Selv om salgsmængden og markedsandelen også steg i denne periode, drog EU-erhvervsgrenen ikke i fuldt omfang fordel af denne stigning i forbruget, navnlig fra 2010. Fra 2010 og indtil UP aftog stigningen i EU-erhvervsgrenens salgsmængde, og markedsandelen faldt i forhold til de forudgående år.

(111)

Nogle parter hævdede, at vækstmønstret i visse indikatorer i den betragtede periode, ikke afspejler situationen i en skadet erhvervsgren. Men som nævnt viste undersøgelsen, at nedgangen i EU-erhvervsgrenens vækst i 2010 og i UP faldt sammen med en kraftig stigning i lavprisdumpingimporten fra USA.

(112)

Beskæftigelsen steg med 9 % i den betragtede periode. Den steg, nærmere betegnet, med 8 % fra 2008 til 2010, men steg kun marginalt med 1 % i UP. Denne udvikling afspejler tendensen for så vidt angår kapacitet og produktion i Unionen.

(113)

EU-erhvervsgrenens produktivitet blev målt som den årlige produktion pr. ansat. Den steg betydeligt i den betragtede periode, dvs. med 44 %, og afspejler læringseffekten og effektivitetsstigningen i og efter opstartsfasen.

(114)

I betragtning af mængden af, markedsandelen for og priserne på det pågældende lands dumpingimport kan virkningen på EU-erhvervsgrenen af de dumpingmargener, der blev konstateret i UP, ikke anses for ubetydelig.

(115)

Dette spørgsmål er ikke relevant i denne forbindelse, da der ikke findes virkninger af tidligere dumping.

(116)

EU-erhvervsgrenens priser steg samlet set med 9 % i løbet af den betragtede periode. De faldt i 2009 sammenlignet med 2008, men steg derefter jævnt indtil udgangen af UP. Men undersøgelsen viste, at prisstigningerne ikke var tilstrækkelige til at dække EU-erhvervsgrenens omkostninger. Forskellen mellem salgspriserne og omkostningerne øgedes yderligere, navnlig i UP. Det skete samtidig med den øgede tilstedeværelse af lavprisdumpingimport fra USA på EU-markedet.

(117)

Undersøgelsen viste, at EU-erhvervsgrenens priser forblev højere (indtil 23 %) end priserne på dumpingimporten fra USA i den betragtede periode.

(118)

EU-erhvervsgrenens rentabilitet blev beregnet både i absolutte beløb (nettofortjenesten før skat) og udtrykt som nettofortjenesten eller –tabet før skat i procent af omsætningen ved salg af samme vare. EU-erhvervsgrenens rentabilitet var negativ i den betragtede periode, dog ikke i 2009, da det lykkedes for de stikprøveudvalgte virksomheder at opnå balance.

(119)

Investeringsafkastet fulgte et lignende mønster, men lå langt under det afkast, som var nødvendigt, for at EU-erhvervsgrenen kunne overleve.

(120)

Likviditeten var negativ i 2008, men forbedredes i 2009 og 2010. I UP begyndte likviditeten dog at falde igen og afspejlede dermed en forringelse af EU-erhvervsgrenens evne til selv at finansiere sine aktiviteter.

(121)

Udviklingen i rentabiliteten, likviditeten og investeringsafkastet i den betragtede periode begrænsede EU-erhvervsgrenens evne til at investere i sine aktiviteter og underminerede dens udvikling, hvilket tydeligt fremgår af en nedgang på 93 % i investeringerne i denne periode.

(122)

Lønningerne steg med 32 % i den betragtede periode og afspejler produktivitetsgevinster blandt de ansatte.

(123)

Lagerbeholdningerne faldt en anelse i den betragtede periode.

(124)

Undersøgelsen har vist, at den kraftige stigning i lavprisdumpingimporten på EU-markedet fandt sted i 2010, navnlig i UP. I den periode udviste visse skadesindikatorer vedrørende EU-erhvervsgrenens økonomiske situation en forbedring, men væksten lå ikke på linje med stigningen i forbruget i den betragtede periode, og forbedringerne var derfor ikke tilstrækkelige til at give EU-erhvervsgrenen mulighed for at udvikle sine aktiviteter.

(125)

Som det er normalt i forbindelse med nye aktiviteter i vækst, udviste visse indikatorer, f.eks. salgsmængde, produktion og udnyttelseskapacitet, en positiv tendens i den betragtede periode. Forklaringen er den, at nye EU-producenter kom ind på markedet i den pågældende periode. Men undersøgelsen viste, at situationen på EU-markedet fra 2010, da den kraftige stigning i lavprisimporten fandt sted, ikke gav EU-producenterne mulighed for at nå op på et aktivitets- og prisniveau, der var tilstrækkeligt til at udvide og opretholde de betydelige investeringer, der blev gjort i den betragtede periode.

(126)

Det kunne konstateres, at lavprisimporten konstant underbød EU-erhvervsgrenens priser. På grund af prisniveauet kunne erhvervsgrenen ikke dække sine omkostninger og tilvejebringe den likviditet og den fortjeneste, der skulle til for at udvikle aktiviteterne.

(127)

Skadesindikatorerne vedrørende EU-erhvervsgrenens finansielle resultater, f.eks. rentabilitet, likviditet og investeringsafkast, forringedes eller forblev langt under det normale niveau. Det påvirkede i alvorlig grad EU-erhvervsgrenens evne til at rejse kapital og foretage yderligere investeringer i sine aktiviteter.

(128)

I lyset af ovenstående blev det konkluderet, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade i UP, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(129)

I henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 5 og 6, blev det undersøgt, om dumpingimporten af den pågældende vare med oprindelse i det pågældende land havde forvoldt EU-erhvervsgrenen skade; andre kendte faktorer end dumpingimporten, som samtidig kunne forvolde EU-erhvervsgrenen skade, blev også undersøgt for at sikre, at eventuel skade, der kan tilskrives disse faktorer, ikke blev tillagt dumpingimporten.

(130)

Som omhandlet ovenfor voksede EU-forbruget væsentligt med 29,2 % i den betragtede periode. Dumpingimporten fra det pågældende land steg imidlertid betydeligt i mængde, dvs. fra en andel på 1,9 % af EU-markedet ved begyndelsen af den betragtede periode til 15,7 % i UP. Det medførte klart et pres på EU-erhvervsgrenen især fra 2010 til slutningen af UP, da denne import mere end fordobledes. Fra 2010 og især i UP befandt der sig store mængder lavprisimport fra USA på EU-markedet, som underbød EU-erhvervsgrenens priser. Denne situation forhindrede erhvervsgrenen i at udvikle sig i UP som forventet.

(131)

Nogle parter har indvendt, at EU-erhvervsgrenens situation forbedredes netop fra 2010 til UP, og at den var sammenfaldende med fordoblingen af importen fra USA. Som anført i betragtning 102 og 107 førte det forhold, at mange EU-producenter begyndte at komme ind på markedet i den betragtede periode, til positive tendenser inden for visse skadesfaktorer, f.eks. produktion og salgsmængde. EU-erhvervsgrenen mistede imidlertid markedsandel i UP sammenlignet med 2010, mens EU-markedet samtidig oplevede den største stigning i dumpingimporten fra USA. Eksistensen af prisunderbud og pristryk førte til forværringen af EU-erhvervsgrenens overordnede finansielle situation, især med hensyn til rentabiliteten.

(132)

Lavprisimporten har således spillet en betydelig rolle i forbindelse med den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt i UP.

(133)

Andre kendte faktorer end dumpingimporten, som kan have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade, blev undersøgt for at sikre, at eventuel skade, der kan tilskrives disse faktorer, ikke blev tillagt dumpingimporten: importen fra andre lande, EU-erhvervsgrenens eksportresultater, virkningen af den økonomiske krise og andre faktorer, som f.eks. udsving i råmaterialepriserne, efterspørgslens udvikling og de påståede interne problemer hos virksomhederne i EU-erhvervsgrenen.

(134)

Ifølge tilgængelige oplysninger var der bortset fra Brasilien ikke andre lande, der eksporterede den pågældende vare til Unionen i betydelige mængder i den betragtede periode. Med hensyn til priser er de brasilianske importpriser forblevet et godt stykke under EU-producenternes priser. Dog har importen fra Brasilien klart vist en faldende tendens i mængde (-81 %) og markedsandel (-25,8 %) i den betragtede periode. Da importmængden blev reduceret til et så lavt niveau i UP, kan den følgelig ikke anses for at have brudt årsagssammenhængen mellem lavprisimport fra USA og skaden for EU-erhvervsgrenen i UP.

(135)

En række parter hævdede, at importen fra Brasilien lå over bagatelgrænsen i hele den betragtede periode, og at den fandt sted til dumpingpriser på EU-markedet. De fremførte desuden, at importen fra USA kun erstattede den markedsandel, som var til overs efter den brasilianske import. Importen fra USA kan derfor ikke påstås at være årsagen til EU-erhvervsgrenens væsentlige skade.

(136)

Som forklaret ovenfor faldt den brasilianske import betydeligt i den betragtede periode. Markedsandelen faldt fra 30,3 % til 4,5 % på et tidspunkt, hvor forbruget steg betydeligt. I betragtning af de brasilianske eksportørers prisniveau på EU-markedet kan det ikke udelukkes, at tilstedeværelsen af brasiliansk bioethanol i en vis grad bidrog til EU-erhvervsgrenens skade. Det er imidlertid opfattelsen, at denne import blev reduceret til et sådant niveau i UP, at den ikke kan anses for at være en væsentlig årsag til denne skade. Faktisk steg dumpingimporten fra USA mere end 330 000 ton i perioden mellem 2010 og UP, hvorimod importen fra Brasilien faldt med ca. 200 000 ton. Det er således opfattelsen, at tilstedeværelsen af brasiliansk bioethanol på EU-markedet, især i UP, ikke er af en sådan beskaffenhed, at den bryder årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra USA og den skadevoldende situation for EU-erhvervsgrenen i den periode.

(137)

Det fremgik af undersøgelsen, at mindre mængder af bioethanol blev eksporteret af EU-erhvervsgrenen i UP til priser, der stort set lå over EU-markedets priser. Derfor konkluderedes det, at eksportresultatet ikke er en faktor, som har brudt årsagssammenhængen mellem den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, og dumpingimporten fra det pågældende land.

(138)

Det blev ikke konstateret, at den økonomiske krise havde haft en negativ virkning på EU-erhvervsgrenen. Forbruget af bioethanol i Unionen oplevede sin største stigning i 2009, det år som generelt opfattes som det værste år i den økonomiske krise. I samme periode steg også EU-producenternes produktion og salg.

(139)

Ud fra ovenstående er det opfattelsen, at den økonomiske krise ikke har brudt årsagssammenhængen mellem lavprisimporten fra det pågældende land og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenens har lidt.

(140)

Parterne har også nævnt andre faktorer, som kunne have brudt årsagssammenhængen som f.eks. udsving i råmaterialepriserne, efterspørgslens udvikling, som var lavere end ventet, lovgivningsrammer i Unionen, som angiveligt er til ulempe for EU-producenterne, og visse påståede interne problemer hos EU-producenterne.

(141)

Med hensyn til udsving i råmaterialepriserne blev det konstateret, at både priserne på majs og hvede var volatile i den betragtede periode. Det fremgik af undersøgelsen, at de fleste producenter imidlertid sikrer sig mod denne risiko gennem en særlig prisfastsættelsesmekanisme med deres leverandører eller via finansmarkederne. Deraf følger, at råmaterialepriserne i anden halvdel af UP var mere eller mindre identiske, selv om disse priser var forskellige især fra 2008 til 2010, da prisen på majs var lavere end prisen på hvede. Det viser, at prisforskelle reduceres til et minimum, og at de ikke er af varig art.

(142)

Nogle parter har hævdet, at gennemførelsen af direktivet om vedvarende energi i medlemsstaterne har været for langsom, og at forbruget sakkede agterud i forhold til de mål, som nævnte direktiv havde fastsat. Men selv om de oprindelige mål ikke blev nået fuldt ud i den betragtede periode, er det en positiv faktor, at forbruget er vokset betydeligt, nemlig med 29,2 % i den periode, og det kan ikke tilsidesættes i analysen. Under alle omstændigheder kan den påståede langsomme gennemførelse af direktivet om vedvarende energi ikke berettige tilstedeværelsen af de store mængder lavprisdumpingimport på EU-markedet, som underbød EU-erhvervsgrenens priser og forvoldte skade for denne erhvervsgren. Derfor afvises denne påstand.

(143)

Parterne har også fremført, at EU-erhvervsgrenen alene ikke kunne efterkomme EU's efterspørgsel som følge af en lovgivningsmæssig usikkerhed, og at certificeringssystemet er meget langsomt og dermed undergraver de fordele, der findes for de certificerede EU-producenter. Nogle parter har endelig fremført, at det forhold, at mange EU-producenter havde interne problemer i den betragtede periode, forklarer enhver skade, de led. Disse påstande var imidlertid ikke dokumenteret, og undersøgelsen bekræftede ikke, at disse påstande var rigtige. Det bør dog påpeges, at det fremgik af undersøgelsen, at ethvert påstået lavt niveau med hensyn til EU-produktionen hovedsageligt var berettiget på grund af et lavt niveau for salgspriserne på EU-markedet, der generelt var påvirket af den kraftige stigning i lavprisimporten fra USA, som underbød EU-producenternes priser, især i UP. Tilsyneladende havde EU-producenterne ikke andet valg end at stoppe produktionen, da priserne ikke engang kunne dække omkostningerne til råmaterialer især i UP. Følgelig er de ovennævnte udokumenterede påstande ikke af en sådan beskaffenhed, at de bryder årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den skadevoldende situation for EU-erhvervsgrenen i UP.

(144)

Det konkluderes således, at alle de ovennævnte faktorer ikke kunne bryde årsagssammenhængen mellem den skade, som EU-erhvervsgrenen led, og dumpingimporten fra USA.

(145)

Parterne nævner til sidst, at en betragtelig mængde import blev angivet under KN-kode 3824 i UP, hvilket medførte en lav told. Efter udgangen af UP blev denne told sat op. Parterne er af den opfattelse, at skaden forvoldtes af den lave told og ikke af dumpingen. I den forbindelse skal det tilføjes, at tolden kan ændre sig til enhver tid, og denne påstand kan derfor ikke sætte spørgsmål ved, om der opstod skade i undersøgelsesperioden.

(146)

Ovenstående analyse har vist, at der i den betragtede periode var en kraftig stigning i mængder og markedsandele for importen fra det pågældende land til lave priser. Dertil kommer, at det blev konstateret, at priserne på denne import underbød EU-erhvervsgrenens priser på EU-markedet.

(147)

Denne stigning i mængde og markedsandel i forbindelse med lavprisimporten fra det pågældende land faldt sammen med en generel og løbende stigning i forbruget i Unionen og også med negative resultater hos EU-erhvervsgrenen i den betragtede periode. Eksportørerne fra det pågældende land havde held til at øge deres markedsandel ved systematisk at underbyde EU-erhvervsgrenens priser. Samtidig var EU-erhvervsgrenen ikke i stand til at nå bæredygtige og positive rentabilitetsniveauer til trods for deres aktivitetsforøgelse.

(148)

Undersøgelsen af de andre kendte faktorer, som kunne have forårsaget skade for EU-erhvervsgrenen, afslørede, at disse faktorer ikke synes at være af en sådan beskaffenhed, at de bryder årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra det pågældende land og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(149)

På baggrund af ovenstående analyse, hvor der blev behørigt skelnet mellem virkningerne af alle de kendte faktorer, der har betydning for EU-erhvervsgrenens situation, og de skadevoldende virkninger af dumpingimporten, konkluderedes det, at dumpingimporten fra USA har forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(150)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 21 blev det undersøgt, om der til trods for konklusionen om skadevoldende dumping fra det pågældende land var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at indføre foreløbige antidumpingforanstaltninger i dette tilfælde. Unionens interesser blev analyseret på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, herunder EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

(151)

Undersøgelsen viste, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade som følge af dumpingimporten fra USA. Uden foranstaltninger til afhjælpning af de handelsforvridende virkninger af denne import forekommer en yderligere forringelse af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation særdeles sandsynlig.

(152)

Det forventes, at indførelsen af antidumpingtold vil genoprette effektive handelsvilkår på EU-markedet, således at EU-erhvervsgrenens priser kan afspejle produktionsomkostningerne. Det kan forventes, at indførelsen af foranstaltninger også vil betyde, at EU-erhvervsgrenen kan øge salgsmængden og således genvinde den markedsandel, der blev tabt på grund af dumpingimporten. Dette vil igen have positive virkninger for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation og rentabilitet.

(153)

Det blev derfor konkluderet, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger over for importen af den pågældende vare med oprindelse i USA ville være i EU-erhvervsgrenens interesse.

(154)

To virksomheder besvarede spørgeskemaet for ikke forretningsmæssigt forbundne importører i Unionen. Der fandt kontrolbesøg sted hos disse samarbejdsvillige importører. For begge virksomheder, hvor der blev aflagt besøg, udgør bioethanolaktiviteten kun en lille del af deres samlede omsætning (under 5 %). Desuden anførte de begge, at de kunne videregive enhver prisstigning til deres kunder, dvs. brugerne.

(155)

Ud fra de tilgængelige oplysninger blev det konkluderet, at indførelsen af foranstaltninger ikke ville få en betydelig negativ virkning på importørerne.

(156)

Fire virksomheder besvarede spørgeskemaet for brugerne i Unionen. Der fandt kontrolbesøg sted hos en af disse.

(157)

For den virksomhed, hvor der blev aflagt besøg, udgør bioethanolaktiviteten kun en lille del af dens samlede omsætning (under 5 %). Virksomheden har foretaget en konsekvensanalyse med udgangspunkt i en blanding af E5 og beregnet, at en told på 100 EUR pr. m3 ville medføre en prisstigning på 0,005 EUR pr. liter ved pumpen.

(158)

For så vidt angår de andre tre brugere, er det ud fra oplysningerne i deres spørgeskemabesvarelser klart, at virkningen også vil være begrænset. For en virksomhed er den mængde, der er indkøbt i det pågældende land, ret begrænset, og indførelsen af en antidumpingtold ville kun føre til en minimal virkning på dens rentabilitet.

(159)

De andre to samarbejdsvillige brugere er forretningsmæssigt forbundet og har angivet, at enhver indførelse af antidumpingtold kan videregives til deres kunder. De gjorde det også klart, at de har tilstrækkelige valgmuligheder med hensyn til forsyningskilder, og at de ikke er afhængige af amerikansk import.

(160)

En række parter har påstået, at der ikke er tilstrækkelig kapacitet i Unionen til at efterkomme den samlede efterspørgsel, og at Unionen har brug for importen for at dække sit bioethanolbehov. De kontrollerede tal for kapaciteten viser, at der stadig var uudnyttet kapacitet i Unionen især i betragtning af de lave salgspriser. Følgelig vil EU-producenterne være i stand til at øge deres produktion for at opfylde den stigende efterspørgsel, især når handelsforvridningerne fjernes fra markedet. Endvidere forventes det, at der vil blive bygget nye anlæg, som vil blive taget i brug i den nærmeste fremtid, hvilket reducerer enhver påstået risiko for forsyningsproblemer i Unionen.

(161)

I lyset af ovenstående blev det konkluderet, at resultatet af antidumpingforanstaltningerne over for importen af bioethanol med oprindelse i USA ikke ville få en betydelig negativ virkning på brugerne i Unionen.

(162)

I lyset af ovenstående blev det ud fra de tilgængelige oplysninger om Unionens interesser konkluderet, at der overordnet set ikke er tvingende grunde til ikke at indføre antidumpingforanstaltninger over for importen af bioethanol med oprindelse i USA.

(163)

På baggrund af konklusionerne om dumping, skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser bør der indføres endelige antidumpingforanstaltninger for at hindre, at der forvoldes EU-erhvervsgrenen yderligere skade ved dumpingimport.

(164)

For at fastsætte omfanget af disse foranstaltninger blev dumpingmargenerne taget i betragtning, såvel som den told, der kræves for at bringe den skadevoldende situation for EU-erhvervsgrenen til ophør uden dog at overstige den konstaterede dumpingmargen.

(165)

Ved beregningen af den told, som er nødvendig for at afhjælpe virkningerne af skadevoldende dumping, blev det fastslået, at enhver foranstaltning bør give EU-erhvervsgrenen mulighed for at dække sine produktionsomkostninger og opnå en fortjeneste før skat på salget af samme vare i Unionen, som det med rimelighed kan forventes for en erhvervsgren af denne type i sektoren under normale konkurrencevilkår, dvs. en situation uden dumpingimport.

(166)

I dette tilfælde blev det i lyset af bemærkningerne, navnlig i betragtning 102 og 103, konkluderet, at målfortjenesten for EU-erhvervsgrenen bør baseres på den fortjeneste, der blev opnået, da importen fra USA var ubetydelig, dvs. den gennemsnitlige fortjenstmargen før skat hos en af EU-producenterne i stikprøven i 2008 og 2009, en producent, som ikke var i opstartsfasen på det pågældende tidspunkt. Det blev derfor konstateret, at en margen på 6,8 % af omsætningen er rimelig og kunne anses for et passende minimum, som EU-erhvervsgrenen kunne have forventet at opnå under normale handelsforhold uden den skadevoldende dumping i UP.

(167)

På dette grundlag blev der beregnet en ikkeskadevoldende pris for EU-erhvervsgrenen på samme vare. Den ikke-skadevoldende pris blev fastsat ved at justere de salgspriser, der blev krævet af EU-producenterne i stikprøven, med den faktiske fortjeneste eller det faktiske tab i UP og ved at lægge ovennævnte fortjenstmargen til.

(168)

Den nødvendige prisforhøjelse blev derefter fastsat på grundlag af en sammenligning mellem de samarbejdsvillige amerikanske eksportører/producenters vejede gennemsnitlige importpris som fastsat ved beregningen af underbud, og den ikke-skadevoldende pris for de varer, som EU-erhvervsgrenen solgte på EU-markedet i UP. Forskelle som følge af denne sammenligning blev dernæst udtrykt som en procentdel af den gennemsnitlige cif-importværdi.

(169)

Ud fra ovenstående bør der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 4, indføres en endelig antidumpingtold på importen af den pågældende vare svarende til enten dumping- eller skadesmargenen, afhængigt af hvad der er lavest, i henhold til reglen om den lavest mulige told. Alle toldsatser bør derfor fastsættes på samme niveau som de konstaterede dumpingmargener.

(170)

Der foreslås følgende endelige antidumpingtold:

(171)

Da antidumpingtolden også vil finde anvendelse på blandinger, der indeholder mere end 10 vægtprocent (v/v) bioethanol, anses det med henblik på medlemsstaternes toldmyndigheders effektive gennemførelse af foranstaltningen for passende at fastsætte tolden som et fast beløb på grundlag af indholdet af ren bioethanol.

(172)

Den antidumpingtoldsats, der er anført i denne forordning, blev fastsat på grundlag af resultaterne af den udførte undersøgelse. Den afspejler den situation, der konstateredes i løbet af undersøgelsen. Denne landsdækkende toldsats for alle virksomheder finder anvendelse på import af den pågældende vare med oprindelse i USA.

(173)

På grund af den formodede dynamiske markedsudvikling i forbindelse med den pågældende vare var det oprindeligt hensigten at begrænse foranstaltningernes varighed til 3 år, men som følge af bemærkninger fra interesserede parter blev dette spørgsmål taget op til fornyet overvejelse. Klagerne hævdede navnlig, at det på indeværende tidspunkt er for tidligt at forvente en større ændring i markedsmønstrene, for overgangen til en ny generation af bioethanol kan meget vel strække sig over lang tid og bør ikke tages i betragtning i forbindelse med dette forslag. På samme måde er det også være for tidligt at forudsige, hvordan resultaterne og virkningerne af visse reguleringsforslag, som nu er til behandling, bliver for alle de erhvervsdrivende på markedet. Efter en nærmere gennemgang af disse argumenter blev det ikke anset for hensigtsmæssigt at afvige fra foranstaltningernes normale gyldighedsperiode, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2. Det hindrer dog ikke eventuelle interesserede parter i at anmode om en fornyet undersøgelsen, hvis omstændighederne berettiger til det, jf. artikel 11, stk. 3.

(174)

Klageren har anmodet Kommissionen om at registrere importen af bioethanol med oprindelse i USA. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 14, stk. 6, kan Kommissionen efter høring af det rådgivende udvalg pålægge toldmyndighederne at tage de nødvendige skridt til at registrere importen, således at der senere kan anvendes foranstaltninger over for denne import fra datoen for registreringen. Importen kan gøres til genstand for registrering efter anmodning fra EU-erhvervsgrenen, hvis anmodningen herom indeholder tilstrækkelige beviser til at begrunde en sådan foranstaltning. Klageren hævdede, at eftersom der blev indført registrering i forbindelse med den parallelle antisubsidieprocedure vedrørende importen af bioethanol med oprindelse i Amerikas Forenede Stater (14), var disse betingelser automatisk opfyldt.

(175)

Det bør dog understreges, at registreringen i den parallelle antisubsidieprocedure finder sted under helt anderledes omstændigheder. På trods af at der blev konstateret udligningssubsidiering og deraf følgende væsentlig skade for EU-erhvervsgrenen i undersøgelsesperioden, jf. betragtning 10 i forordning (EU) nr. 771/2012, besluttede Kommissionen ikke at indføre midlertidig udligningstold, da det blev foreløbigt konkluderet, at den vigtigste subsidieordning, der var i kraft i undersøgelsesperioden, var blevet bragt til ophør i den forstand, at den ikke længere medførte en fordel på det tidspunkt, hvor de midlertidige foranstaltninger ville være blevet indført. Der forelå imidlertid dokumentation for, at USA muligvis vil genindføre den vigtigste subsidieordning, der blev konstateret at være udligningsberettiget, i de kommende måneder med tilbagevirkende kraft. I så fald mente Kommissionen, at den ville have været berettiget til at indføre (og senere opkræve) midlertidig udligningstold under den igangværende undersøgelse. For at bevare Den Europæiske Unions rettigheder under disse særlige omstændigheder besluttede Kommissionen således at pålægge toldmyndighederne at registrere importen. Disse særlige omstændigheder gør sig ikke gældende i forbindelse med denne antidumpingprocedure —

22.2.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 49/29

(1)

Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) offentliggjorde den 20. oktober 2007 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen til Fællesskabet af visse typer tilberedte eller konserverede citrusfrugter (mandariner osv.) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«) (2). Den 4. juli 2008 indførte Kommissionen ved forordning (EF) nr. 642/2008 (3) (»forordningen om midlertidig told«) en midlertidig antidumpingtold på importen af visse typer tilberedte eller konserverede citrusfrugter med oprindelse i Kina.

(2)

Proceduren blev indledt som følge af en klage indgivet den 6. september 2007 af den spanske nationale føderation af sammenslutninger for forarbejdningsindustrien for frugt- og grøntsager (»FENAVAL« tidligere kaldet »FNACV«) (»klageren«) på vegne af producenter, der udgør 100 % af EU-produktionen af visse typer tilberedte eller konserverede citrusfrugter (mandariner osv.). Klagen indeholdt beviser for, at der fandt dumping sted i forbindelse med den pågældende vare, og at der som følge heraf forvoldtes væsentlig skade, hvilket ansås for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en procedure.

(3)

Som anført i betragtning 12 i forordningen om midlertidig told omfattede undersøgelsen af dumping og skade perioden fra 1. oktober 2006 til 30. september 2007 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. oktober 2002 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(4)

Den 9. november 2007 gjorde Kommissionen gennem forordning (EF) nr. 1295/2007 af 5. november 2007 om indførelse af registrering af importen af visse tilberedte eller konserverede citrusfrugter (mandariner osv.) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (4) (»registreringsforordningen«) importen af samme vare med oprindelse i Kina til genstand for registrering.

(5)

Der mindes om, at samme vare var omfattet af beskyttelsesforanstaltninger indtil den 8. november 2007. Kommissionen indførte midlertidige beskyttelsesforanstaltninger mod importen af visse tilberedte eller konserverede citrusfrugter (mandariner osv.) ved forordning (EF) nr. 1964/2003 (5). De endelige beskyttelsesforanstaltninger blev vedtaget ved forordning (EF) nr. 658/2004 (6) (»forordningen om beskyttelsesforanstaltninger«). Både de midlertidige og de endelige beskyttelsesforanstaltninger bestod af et toldkontingent, dvs. at tolden først skulle betales, når mængden af toldfri import var opbrugt.

(6)

Ved forordning (EF) nr. 1355/2008 (7) (»den oprindelige forordning«) indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen af visse typer tilberedte eller konserverede citrusfrugter (mandariner osv.) med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

(7)

Den endelige antidumpingtold var på mellem 361,4 og 531,2 EUR pr. ton af varens nettovægt.

(8)

Retten annullerede ved dommen af 17. februar 2011 i sag T-122/09 — Zhejiang Xinshiji Foods Co. Ltd. og Hubei Xinshiji Foods Co. Ltd. mod Rådet for Den Europæiske Union med støtte af Europa-Kommissionen (8) — (»Xinshiji-dommen«) den oprindelige forordning, for så vidt angår ansøgerne Zhejiang Xinshiji Foods Co., Ltd. og Hubei Xinshiji Foods Co. Ltd.

(9)

Rettens dom var baseret på, at Kommissionen overtrådte retten til forsvar ved ikke at give de oplysninger, der i lyset af markedets struktur var nødvendige for at fastsætte, om justeringen af eksportprisen til importørens niveau ab fabrik var passende, således at det var muligt at sammenligne eksportprisen og EU-erhvervsgrenens pris i samme handelsled. Retten var også af den opfattelse, at Kommissionen overtrådte forpligtelsen til at anføre begrundelsen, da begrundelserne for en foranstaltning skal være indeholdt i selve foranstaltningen og ikke må angives i skriftlige eller mundtlige forklaringer, der afgives efterfølgende, når foranstaltningen allerede er genstand for søgsmål ved Den Europæiske Unions Domstol.

(10)

I april 2011 appellerede Kommissionen sagen (C-195/11P) og søgte at få Xinshiji-dommen omstødt. Efter at Den Europæiske Unions Domstol (»Domstolen«) den 22. marts 2012 erklærede den oprindelige forordning for ugyldig (jf. betragtning 16), trak Kommissionen sin appelsag tilbage, da den var overflødig.

(11)

Den 3. december 2011 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse (9) om en delvis genoptagelse af antidumpingundersøgelsen (»meddelelse om den første genoptagelse«) med henblik på at gennemføre Rettens Xinshiji-dom. Genoptagelsen var begrænset til at fastslå, om justeringen af eksportprisen til importørens niveau ab fabrik var passende i lyset af markedets struktur, således at det var muligt at sammenligne eksportprisen og EU-erhvervsgrenens pris i samme handelsled.

(12)

På samme måde modtog alle interesserede parter et oplysningsdokument, hvis bilag indeholdt forklaringer på justeringen af omkostningerne efter importen, som var blevet taget i betragtning ved beregningen af prisen på varer med oprindelse i Kina.

(13)

Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at blive hørt inden for fristen i indledningsmeddelelsen.

(14)

Alle parter, som anmodede herom inden for ovennævnte frist, og som påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, fik lejlighed til at blive hørt.

(15)

De to ansøgende eksportører, otte importører, to sammenslutninger af importører og en sammenslutning af producenter gav sig tilkende som interesserede parter.

(16)

Den 22. marts 2012 erklærede Domstolen i sag C-338/10, Grünwald Logistik Service GmbH (GLS) mod Hauptzollamt Hamburg-Stadt (»referencelandsdom«), den oprindelige forordning for ugyldig (10).

(17)

Domstolen var af den opfattelse, at eftersom Kommissionen og Rådet havde fastlagt den normale værdi for den pågældende vare på grundlag af de priser, der faktisk er betalt eller skal betales i Den Europæiske Union for samme vare uden at have udvist den nødvendige omhu for at fastsætte denne værdi på grundlag af priser, der betales for samme vare i et tredjeland med markedsøkonomi, havde de overtrådt kravene i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a).

(18)

Den 19. juni 2012 blev der offentliggjort en meddelelse (11) i Den Europæiske Unions Tidende (»meddelelse om den anden genoptagelse«). I meddelelsen blev parterne informeret om, at ud fra ovennævnte dom fra Domstolen skulle importen til Den Europæiske Union af visse tilberedte eller konserverede citrusfrugter (mandariner osv.) med oprindelse i Kina ikke længere være omfattet af de antidumpingforanstaltninger, som var blevet indført ved den oprindelige forordning, og at den endelige antidumpingtold, der var blevet betalt i henhold til forordningen om den pågældende vare, skulle godtgøres eller fritages.

(19)

Ved meddelelsen blev den relevante antidumpingundersøgelse også delvis genoptaget for så vidt angår importen af visse typer tilberedte eller konserverede citrusfrugter (mandariner osv.) med oprindelse i Kina for at gennemføre ovennævnte dom afsagt af Domstolen.

(20)

I meddelelsen anføres det, at genoptagelsen var begrænset til udvælgelsen af et eventuelt referenceland og til fastsættelsen af den normale værdi, der skal anvendes ved beregningen af en eventuel dumpingmargin, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a).

(21)

Alle interesserede parter opfordredes desuden ved samme meddelelse til at tilkendegive deres synspunkter, indsende oplysninger og forelægge dokumentation for, om der findes tredjelande med markedsøkonomi, som kan vælges med henblik på at fastsætte den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), herunder også Israel, Swaziland, Thailand og Tyrkiet.

(22)

Kommissionen underrettede direkte EU-erhvervsgrenen og dennes sammenslutning, de eksporterende producenter, leverandører og importører og deres sammenslutninger, som man vidste var berørt, og myndighederne i de berørte tredjelande. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at blive hørt inden for fristen i indledningsmeddelelsen.

(23)

Alle parter, som anmodede herom inden for ovennævnte frist, og som påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, fik lejlighed til at blive hørt.

(24)

Otte importører og en sammenslutning af importører gav sig tilkende som interesserede parter.

(25)

Efter indførelsen af en midlertidig antidumpingtold på importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina indsendte en række interesserede parter skriftlige bemærkninger. Parter, der anmodede herom, fik også lejlighed til at blive hørt.

(26)

Kommissionen fortsatte med at indhente og efterprøve alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at træffe endelig afgørelse i sagen. Kommissionen fuldendte navnlig sin undersøgelse vedrørende Unionens interesser. Der blev i den forbindelse aflagt kontrolbesøg hos følgende ikke forretningsmæssigt forbundne importører i Unionen:

(27)

Alle parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det påtænktes at anbefale indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina og endelig opkrævning af de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig told. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af disse oplysninger.

(28)

Nogle importører foreslog et fælles møde mellem alle interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 6, stk. 6; dette blev dog afslået af en af importørerne.

(29)

De interesserede parters mundtlige og skriftlige bemærkninger blev overvejet og, hvor det var relevant, taget i betragtning.

(30)

Efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger fremførte to ikke forretningsmæssigt forbundne EU-importører, at visse typer mandariner burde udelukkes fra definitionen af den pågældende vare enten på grund af deres sødmeniveau eller deres emballering i forbindelse med eksport. Det skal bemærkes, at disse påstande ikke var ledsaget af verificerbare oplysninger og data, der kunne dokumentere, at disse typer mandariner har egenskaber, der adskiller dem fra den pågældende vare. Det bemærkes også, at forskelle i emballering ikke kan betragtes som et kritisk element, når den pågældende vare defineres, især da emballeringsformatet allerede er taget i betragtning ved definitionen af den pågældende vare, jf. betragtning 16 i forordningen om midlertidig told. Disse påstande afvises derfor.

(31)

Foranstaltningerne blev indført på den vare, der er defineret i den oprindelige forordning, som følger: tilberedte eller konserverede mandariner (herunder tangeriner og satsumas), klementiner, wilkings og andre lignende krydsninger af citrusfrugter, ikke tilsat alkohol, også tilsat sukker eller andre sødemidler, og som defineret i KN-position 2008, i øjeblikket henhørende under KN-kode 2008 30 55, 2008 30 75 og ex 2008 30 90 (Taric-kode 2008309061, 2008309063, 2008309065, 2008309067 og 2008309069), med oprindelse i Kina.

(32)

I den forbindelse fortolkede Domstolen i sin referencelandsdom de statistikker, som Kommissionen meddelte Domstolen den 27. juli 2011, som data, der kun vedrører den pågældende vare. Kommissionen har imidlertid undersøgt den fulde rækkevidde af hver KN-kode indholdt i disse statistikker og det bør bemærkes, at de har et bredere anvendelsesområde end den vare, der er underlagt foranstaltninger, da de omfatter de fulde KN-koder 2008 30 55, 2008 30 75 og 2008 30 90. De statistiske oplysninger, der kun omfattende den pågældende vare eller samme vare (KN-kode 2008 30 55 og 2008 30 75), er for ovennævnte lande i undersøgelsesperioden følgende:

(33)

For KN-kode 2008 30 90 omfattede statistikkerne andre varer end den pågældende vare. Følgelig kan der ikke drages nogen konklusion med hensyn til importen af samme vare for denne KN-kode. Derfor kan det ikke afledes af statistikkerne, at samme vare blev importeret i betydelige mængder i undersøgelsesperioden fra Israel eller Swaziland

(34)

To ikke forretningsmæssigt forbundne EU-importører bestred, at de kinesiske eksporterende producenter, der indgik i stikprøven, repræsenterede 60 % af den samlede eksport til Unionen. De var dog ikke i stand til at forelægge verificerbare oplysninger, der kunne drage rigtigheden i tvivl af de oplysninger, som de samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenter havde afgivet, og som stort set blev bekræftet i løbet af undersøgelsens videre forløb. Påstanden afvises derfor.

(35)

Tre samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenter fremførte, at deres forretningsmæssigt forbundne virksomheder var eksporterende producenter af den pågældende vare og derfor burde opføres i bilaget med samarbejdsvillige eksporterende producenter. Disse påstande blev fundet berettigede, og det blev besluttet, at det pågældende bilag revideres i overensstemmelse hermed. En ikke forretningsmæssigt forbunden EU-importør fremførte, at eksport til Unionen gennem forhandlere automatisk burde være begunstiget af de samme foranstaltninger som dem, der finder anvendelse på kinesiske eksporterende producenter. I denne forbindelse skal det bemærkes, at antidumpingforanstaltningerne i nærværende tilfælde indføres for varer, der er fremstillet af eksporterende producenter i det land, der er omfattet af undersøgelsen, og som eksporteres til Unionen (uanset hvilken virksomhed der forhandler dem), og ikke for erhvervsvirksomheder, der kun er involveret i handelsaktiviteter. Påstanden blev derfor afvist.

(36)

Efter at der var indført midlertidige foranstaltninger, indkom der ingen kommentarer fra den samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producent med hensyn til konklusionerne vedrørende markedsøkonomisk behandling. Da der ikke er fremsat relevante bemærkninger hertil, bekræftes betragtning 29-33 i forordningen om midlertidig told.

(37)

Da der ikke er fremsat relevante bemærkninger hertil, bekræftes betragtning 34-37 om individuel behandling i forordningen om midlertidig told.

(38)

Visse importører indvendte, at den kinesiske import er nødvendig for at dække Unionens efterspørgsel, selv om en importør fremførte, at produktionen i Spanien og Tyrkiet tilsammen ville være tilstrækkelig til at dække behovet på EU-markedet. En importør bemærkede, at indførelsen af antidumpingtolden ville have medført betydelige stigninger i prisen på den pågældende vare. Stigningen i priserne blev også nævnt af andre importører. Der blev udpeget forskellige faktorer som årsag til en sådan stigning, f.eks. færre kinesiske mandariner i Unionen som følge af den interne efterspørgsel og efterspørgslen fra andre markeder, misvækst og arbejdskraftmangel i Kina. En anden faktor, der blev nævnt, var den begrænsede konkurrence i Unionen (det skønnes, at der i øjeblikket kun er tre EU-producenter, hvorimod der var otte i 2000). En importør klagede over, at antidumpingforanstaltningerne vil favorisere de store handelsvirksomheder i stedet for de traditionelle, som i årtier har handlet med den pågældende vare med Kina. Denne importør forsvarer eksistensen af en licensordning baseret på oplysninger fra før 2001.

(39)

En gruppe importører hævdede, at EU-institutionerne burde iværksætte en hel ny undersøgelse i stedet for en delvis genoptagelse af den antidumpingundersøgelse, som havde ført til indførelsen af de foranstaltninger, der var gældende indtil referencelandsdommen. Deres påstand var baseret på det forhold, at disse importører ikke mente, at der var tilstrækkelige beviser for dumping eller skade i den nuværende markedssituation.

(40)

Andre importører fremførte, at de ikke var enige i den eventuelle anvendelse af oplysninger fra undersøgelsesperioden, hvis der skulle udregnes en ny dumpingmargen. Ifølge disse importører burde de seneste oplysninger anvendes, og især perioderne 2010-2011 og 2011-2012 blev foreslået.

(41)

En gruppe importører mente, at den delvise genoptagelse af undersøgelsen er en overtrædelse af artikel 266 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Ifølge disse importører bør man kun henvise til den retspraksis (12), der er omtalt i den anden meddelelse om genoptagelse, hvis foranstaltningerne annulleres eller erklæres for ugyldige som følge af en fejlagtig skadesfastsættelse. Ifølge deres egen ordlyd »begik EF-institutionerne ikke nogen fejl på det tidspunkt, hvor skaden blev fastsat, men så tidligt som ved vurderingen af, om de pågældende varer overhovedet blev dumpet«. Da den oprindelige forordning i denne sag blev erklæret for ugyldig som følge af fastsættelsen af den normale værdi, hævdede importørerne, at denne retspraksis ikke finder anvendelse her.

(42)

Endelig havde en række importører anbefalet, at Tyrkiet skulle anvendes som referenceland. Ved en høring foreslog en importør, at man skulle kontakte myndighederne i Japan og Korea, da der også i disse lande ville være virksomheder, som havde fremstillet den samme vare i undersøgelsesperioden.

(43)

Med hensyn til de mange påstande, der er anført i betragtning 38, bør det fremhæves, at Kommissionen besluttede at genoptage den oprindelige undersøgelse i et begrænset omfang, som var begrænset til den mulige udpegelse af et referenceland. Den fastsatte ikke en ny undersøgelsesperiode i modsætning til den tilgang, der var blevet fulgt i den sag, der førte til dommen i Industrie des poudres sphériques mod Rådet (sag C-458/98 P, Sml. 2000 I, s. 8147). Det var baseret på den overvejelse, at i betragtning af at der var etableret antidumpingtold, ville enhver oplysning, der var blevet indsamlet under en ny undersøgelsesperiode, være blevet forvredet gennem eksistensen af denne antidumpingtold, især med hensyn til fastsættelsen af skade. Kommissionen er af den opfattelse, at de punkter, som parterne har taget op om den påståede mangel på dumping på nuværende tidspunkt, bedre kan drøftes som led i en interimsundersøgelse jf. grundforordningens artikel 11, stk. 3. I den oprindelige undersøgelse udførtes analysen af en eventuel skade i undersøgelsesperioden efterfølgende, hvorimod analysen af skaden i en interimsundersøgelse sker ud fra et fremadskuende perspektiv, da den skade, der blev konstateret i undersøgelsesperioden for den fornyede undersøgelse, sandsynligvis vil blive påvirket af det forhold, at der er indført en antidumpingtold.

(44)

De interesserede parter mindes om, at hvis en importør eller en anden part ønsker, at foranstaltningerne skal undersøges fuldt ud, har denne muligheden for at anmode om, at der iværksættes en interimsundersøgelse som anført i grundforordningens artikel 11, stk. 3. De pågældende parter har til enhver tid den mulighed, da perioden på et år efter indførelsen af de endelige foranstaltninger, jf. artikel 11, stk. 3, er udløbet. Enhver part, der har indsendt en anmodning om fornyet undersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 3, inden referencelandsdommen, vil blive kontaktet af Kommissionens tjenestegrene for at afgøre, om parten ønsker at videreføre sin anmodning.

(45)

Med hensyn til det påståede illegale i den delvise genoptagelse bør det bemærkes, at den omtalte retspraksis ikke indebærer, at en delvis genoptagelse kun kan finde sted, hvis det vedrører fastsættelse af en skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. I sag T-2/95 og sag C-458/98 P blev det præciseret, at »for så vidt angår en retsakt, hvorved en administrativ procedure, der omfatter flere faser, afsluttes, indebærer dens annullering ikke nødvendigvis en annullering af hele den procedure, der gik forud for vedtagelsen af den anfægtede retsakt, uafhængigt af annulleringsdommens begrundelse, materielt eller proceduremæssigt« (13). Det er derfor irrelevant, om annulleringen eller erklæringen i forbindelse med en forordnings ugyldighed vedrører fastsættelsen af skade eller fastsættelsen af den normale værdi.

(46)

Med hensyn til anvendelsen af data fra undersøgelsesperioden skal det bemærkes, at den anden meddelelse om genoptagelse vedrørte en delvis genoptagelse af den oprindelige undersøgelse og ikke en ny undersøgelse. Derfor er det kun data fra undersøgelsesperioden, der kan være relevant og bør undersøges, især fordi de eksportpriser, der anvendtes ved sammenligningen også vil vedrøre denne periode. Kravet om anvendelse af nyere data må derfor afvises.

(47)

Retten henviste udtrykkeligt i sin dom, der er omtalt i betragtning 16, til fire lande, hvorfra der ifølge Eurostat-oplysninger skal have været en betydelig import til Unionen under KN-kode 2008 30 55, 2008 30 75 og ex 2008 30 90. Disse lande er Israel, Swaziland, Thailand og Tyrkiet. I betragtning heraf kontaktede Kommissionen myndighederne i disse lande gennem deres repræsentationer ved Den Europæiske Union. De blev alle kontaktet inden den delvise genoptagelse af undersøgelsen og igen på selve tidspunktet for genoptagelsen. De pågældende repræsentationer, såvel som EU-delegationerne i disse fire lande, blev anmodet om at udpege eventuelle nationale producenter af samme vare og om nødvendigt om at bistå med at få dem til at samarbejde.

(48)

Der kom intet svar fra EU-repræsentationerne fra Swaziland og Thailand, selv om de blev kontaktet to gange. Repræsentationerne fra Israel og Tyrkiet svarede. Den tyrkiske repræsentation fremlagde adresser på seks påståede producenter, hvorimod den israelske repræsentation underrettede Kommissionens tjenestegrene om, at der ikke fandtes nogen produktion af samme vare i Israel i undersøgelsesperioden (og at der på indeværende tidspunkt heller ikke findes en sådan produktion).

(49)

Alle seks tyrkiske producenter blev kontaktet, fem af dem to gange. Tre svarede overhovedet ikke, og de andre tre underrettede de undersøgende parter om, at de ikke havde produceret samme vare i undersøgelsesperioden. Derfor kunne de ikke give Kommissionen de nødvendige oplysninger, selv om disse virksomheder tilbød at samarbejde. Denne konklusion blev understøttet af et indlæg fra en tysk importør med produktionsinteresser i Tyrkiet, som anførte, at der ikke var nogen produktion i Tyrkiet af samme vare i undersøgelsesperioden.

(50)

På trods af en manglende besvarelse fra repræsentationen i Thailand blev to thailandske virksomheder, hvis opdaterede adresser stammede fra EU-delegationen i Bangkok, kontaktet hver to gange. Disse to producenter var allerede blevet kontaktet i den oprindelige undersøgelse, men på det tidspunkt havde det ikke resulteret i deres samarbejde. Ligeledes havde en af producenterne overhovedet ikke svaret på de to anmodninger, hvorimod den anden svarede, at den ikke havde til hensigt at samarbejde i undersøgelsen.

(51)

På trods af Kommissionens bestræbelser via Swazilands repræsentation ved Den Europæiske Union og EU-delegationen i Swaziland har det ikke været muligt at udpege en eller flere producenter i Swaziland.

(52)

På baggrund af forslaget i betragtning 42 blev der også anmodet om samarbejde fra de japanske myndigheder og myndighederne i Republikken Korea, og sideløbende hermed blev EU-delegationerne i disse lande anmodet om at udpege eventuelle lokale producenter af samme vare. De koreanske myndigheder svarede ikke, men det lykkedes Kommissionen gennem EU-delegationen i Republikken Korea at få navn og adresse på en eventuel producent af samme vare i Republikken Korea. Producenten blev kontaktet en gang, men svarede ikke på anmodningen om samarbejde.

(53)

De japanske myndigheder kontaktede eventuelle japanske producenter, men ifølge de japanske myndigheder ønskede disse virksomheder ikke at samarbejde i proceduren, og de ønskede heller ikke, at oplysninger om deres identitet skulle fremsendes til Kommissionen.

(54)

Det blev konkluderet, at en normal værdi på baggrund af prisen eller den beregnede værdi i et tredjeland med markedsøkonomi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), ikke kunne fastsættes under hensyntagen til parternes bemærkninger, analysen heraf og det manglende samarbejde fra eventuelle producenter i et tredjeland til trods for den betydelige indsats, som Kommissionens tjenestegrene havde udvist.

(55)

Den normale værdi blev som bekendt fastsat på grundlag af de oplysninger, EU-erhvervsgrenen havde indgivet. Disse oplysninger blev efterprøvet ved kontrolbesøg hos de samarbejdsvillige EU-producenter.

(56)

Efter at der var indført midlertidige foranstaltninger, betvivlede alle tre kinesiske samarbejdsvillige eksporterende producenter, der indgik i stikprøven, og to ikke forretningsmæssigt forbundne EU-importører anvendelsen af EU-erhvervsgrenens priser til beregning af den normale værdi. Det fremførtes, at den normale værdi burde have været beregnet på basis af produktionsomkostningerne i Kina under hensyntagen til relevante justeringer begrundet i forskelligheder mellem EU-markedet og det kinesiske marked.

(57)

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at anvendelsen af oplysninger fra et ikke-markedsøkonomisk land — herunder især fra virksomheder, som ikke er indrømmet markedsøkonomisk behandling — ville være i strid med bestemmelserne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a). Påstanden afvises derfor. Det fremførtes også, at oplysninger om priser fra alle andre importlande eller andre relevante offentliggjorte oplysninger kunne have været anvendt som en rimelig løsning i betragtning af det manglende samarbejde med et referenceland. Imidlertid ville sådanne generelle oplysninger i modsætning til de oplysninger, Kommissionen anvendte, ikke kunne verificeres og krydskontrolleres med hensyn til deres nøjagtighed, jf. bestemmelserne i grundforordningens artikel 6, stk. 8. Påstanden afvises derfor. Der blev ikke fremsat andre påstande, der kunne rejse tvivl om, at den af Kommissionen anvendte metode er i overensstemmelse med bestemmelserne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), og nærmere bestemt, at den i den foreliggende sag er det eneste resterende rimelige grundlag for beregningen af den normale værdi.

(58)

Til trods for den betydelige indsats fra Kommissionens tjenestegrene for at udpege en samarbejdsvillig producent i et referenceland, og da der ikke er fremsat andre bemærkninger, har det ikke været muligt at opnå oplysninger fra en producent i et referenceland for undersøgelsesperioden, og hermed bekræftes betragtning 38-45 i forordningen om midlertidig told.

(59)

Efter at der var indført midlertidige foranstaltninger, hævdede en kinesisk samarbejdsvillig eksporterende producent, at virksomhedens eksportpriser burde justeres for at tage højde for visse omkostningselementer (herunder især skibstransport). I den forbindelse skal det bemærkes, at dette spørgsmål blev taget op under kontrolbesøget, både med hensyn til denne virksomhed og de andre virksomheder, der indgik i stikprøven. Ved denne lejlighed afgav hver virksomhed oplysninger om de pågældende omkostninger. Det beløb, virksomheden påberåber sig nu, er betydeligt højere end det oprindeligt oplyste. Det skal bemærkes, at dette nye krav ganske enkelt er baseret på en erklæring fra en speditør og ikke hidrører fra oplysninger vedrørende en faktisk gennemført transaktion. Ingen af de andre eksporterende producenter, der indgik i stikprøven, betvivlede de anvendte tal i forbindelse med skibstransport. Desuden kan denne påstand på grund af den sene fremlæggelse ikke verificeres. Den krævede justering vedrører navnlig ikke oplysninger, der allerede findes i sagens akter. På baggrund af denne påstand har Kommissionen dog kontrolleret oplysningerne vedrørende de pågældende udgifter i lyset af deres betydning for de af virksomheden oplyste transaktioner vedrørende eksport til Unionen. På denne baggrund kom Kommissionen til den konklusion, at det var mere hensigtsmæssigt at anvende gennemsnittet af de ved kontrolbesøget verificerede fragtomkostninger ved skibstransport for alle de kinesiske virksomheder, der indgik i stikprøven. Virksomhedens eksportpris blev justeret i overensstemmelse hermed.

(60)

En anden kinesisk samarbejdsvillig eksporterende producent, der indgik i stikprøven, påpegede to regnefejl i beregningen af virksomhedens eksportpris i relation til de eksportoplysninger, virksomheden havde afgivet. Påstanden blev anset for berettiget, og producentens relevante eksportpris blev justeret i overensstemmelse hermed.

(61)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger hertil, bekræftes betragtning 46 i forordningen om midlertidig told.

(62)

Da der ikke er fremsat bemærkninger hertil, bekræftes betragtning 47 og 48 i forordningen om midlertidig told.

(63)

I lyset af ovenstående fastsættes de endelige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, til følgende:

alle andre virksomheder: 139,4 %.

(64)

De berørte eksportører og en gruppe importører gjorde indsigelse mod den delvise genoptagelse inden domsafsigelsen i sag C-338/10. De indvendte, at en genoptagelse af undersøgelsen, samtidig med at der blev draget tvivl om den oprindelige forordnings gyldighed, hvilket efter parternes opfattelse sandsynligvis ville medføre, at den ville blive erklæret ugyldig, var en overtrædelse af proportionalitetsprincippet og af princippet om forsvarlig forvaltning, jf. artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, da der på unødvendig vis blev placeret en urimelig byrde på de pågældende parter med hensyn til at afsætte betydelige finansielle og personlige ressourcer til den genoptagne procedure.

(65)

De samme parter fremførte også, at genoptagelsen af undersøgelsen inden domsafsigelsen i appelsagen C-195/11P var for tidlig og i modstrid med artikel 266 og 264 i TEUF og artikel 60, stk. 2, i Domstolens statut, og de hævdede, at Kommissionen tog forskud på en succes i sin egen appelsag. En sådan indledning af proceduren var i modstrid til forholdet mellem på den ene side Kommissionen og Rådet og på den anden side Domstolen, og det tilsidesatte retten til at anvende et effektivt retsmiddel. De berørte importører anmodede om, at Kommissionen først afventede Domstolens endelige afgørelse, inden den genoptager antidumpingproceduren for at gennemføre den pågældende dom.

(66)

De berørte eksportører og en gruppe af importører indvendte, at genoptagelsen var en overtrædelse af grundforordningens artikel 3, da den var baseret på data, der var indsamlet i undersøgelsesperioden (dvs. fra 1. oktober 2006-30. september 2007) og ikke i en senere periode.

(67)

En gruppe importører drog tvivl om, hvorvidt Kommissionen var retfærdig og upartisk i henhold til artikel 41, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder med henvisning til, at Kommissionen efter sigende havde afvist en ansøgning fra EU-importørerne om at iværksætte en fuldstændig interimsundersøgelse, selv om de officielle Eurostat-oplysninger allerede viste en stigning af importprisen på et bæredygtigt og vedvarende grundlag.

(68)

De berørte eksportører og en gruppe importører indvendte, at genoptagelsen var dømt til at slå fejl, da overtrædelsen af retten til forsvar og den manglende angivelse af begrundelser i tilfælde af en endelig antidumpingforordning ikke kan rettes isoleret set og heller ikke med tilbagevirkende kraft. Det blev især indvendt, at de interesserede parters ret til forsvar skulle forsvares i den igangværende antidumpingprocedure dvs. inden vedtagelsen af foranstaltningen, og der skulle være en ordentlig angivelse af begrundelserne for den endelige antidumpingforordning senest på tidspunktet for vedtagelsen af den endelige forordning.

(69)

Det blev også gjort gældende, at en retsakt baseret på en utilstrækkelig begrundelse er og forbliver ugyldig fra starten, og den planlagte foranstaltning kan kun blive gyldig gennem vedtagelsen af en ny retsakt med en ordentlig begrundelse.

(70)

De berørte eksportører og en gruppe importører hævdede, at fremlæggelsen af oplysninger ikke var tilstrækkelig til at rette op på de retslige fejl, som Retten havde identificeret af nedennævnte årsager.

(71)

De berørte eksportører indvendte sammen med en gruppe importører, at overtrædelsen af EU-retten, som Retten havde konstateret, påvirkede alle konklusionerne og resultatet af beregningen af skadesmargenen, hvilket krævede iværksættelsen af en ny proces under hensyntagen til de seneste oplysninger om skaden.

(72)

Endvidere fremførte de samme parter, at Kommissionen ikke korrekt havde anerkendt omfanget og konsekvenserne ved overtrædelsen. Det blev gjort gældende, at i modsætning til Kommissionens fortolkning vedrørte de lovovertrædelser, som Retten havde fastslået, ikke kun beregningen af den stigning på 2 % i importomkostningerne på de kinesiske varer (omkostninger efter import) og transportomkostningerne for de varer, som EU-producenterne havde fremstillet. De berørte importører gjorde gældende, at disse overtrædelser som et minimum vedrørte den samlede fastsættelse af skadesmargenen.

(73)

I den forbindelse blev det fremført, at fremlæggelsen af oplysninger, der var sendt på tidspunktet for genoptagelsen, ikke behandlede spørgsmålet om sammenligneligheden i forbindelse med handelsleddet, og hvordan den metode, som Kommissionen havde valgt til sammenligning af importen og EU-priserne, var berettiget i forhold til det pågældende markedsmiljø, dvs. hvorvidt de af EU-producenterne fremstillede varer og de importerede varer rent faktisk konkurrerer med hinanden på »lageret hos importørerne i Hamborg«. De berørte eksportører og en gruppe importører gjorde gældende, at oplysningerne om fastsættelsen af handelsled, som var blevet givet på tidspunktet for genoptagelsen, var alt for generelle, til at parterne kunne forstå, hvorfor sammenligningen af importprisen og prisen hos EU-erhvervsgrenen skete i samme handelsled, og de faktorer, som kom frem i forbindelse med undersøgelsen af beregningsgrundlaget, blev stort set ikke besvaret. Oplysningerne behandlede ikke spørgsmålet om, hvorfor stigningen på 2 %, som hverken indeholdt importørernes salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (SA&G) eller fortjeneste, var hensigtsmæssig med henblik på at opnå sammenlignelighed mellem EU-producenternes salgspriser og de kinesiske eksporterende producenters importpriser.

(74)

De samme parter gjorde gældende, at der ikke fandtes nogen konklusioner med hensyn til antagelsen om, at EU-producenterne kun solgte varerne gennem importører. Det blev også gjort gældende, at den bagvedliggende begrundelse for det valgte handelsled, om at EU-producenterne kun solgte til importører, blev afvist, da kun 62 % af EU-producenternes salg ifølge de fremlagte oplysninger gik til uafhængige importører. Parterne anførte, at Kommissionen syntes at være uvidende om, at 38 % af EU-produktionen tilsyneladende ikke var blevet solgt gennem importører, hvilket betød, at med hensyn til dette salg konkurrerede de importerede varer på et andet handelsled. Det blev anført, at for denne del af salget var den metode, som Kommissionen anvendte til at fastsætte skadesmargenen, ikke hensigtsmæssig, da importørens priser burde være blevet tilpasset ved at tilføje den uafhængige importørs omkostninger efter import, salgs-, administrations- og andre generalomkostninger samt en passende fortjenstmargen. Efter disse rettelser ville skadesmargenen være blevet reduceret for 38 % af Unionens varer, hvilket ville føre til en generel nedsættelse af skadesmargenen og en efterfølgende væsentlig nedsættelse af antidumpingtolden.

(75)

Parterne indvendte derfor, at Kommissionen ikke havde udviklet en passende metode til fastsættelse af skadesmargenen for al import, som ville have taget højde for de faktiske markedsvilkår. Det blev anført, at der var et behov for en differentieret betragtning af salget af EU-producenternes varer i forbindelse med fastsættelsen af skadesmargenen i betragtning af EU-producenternes forskellige distributionskanaler.

(76)

Parterne opfordrede Kommissionen til at give en detaljeret beskrivelse og analyse af den dokumentation, der er kontrolleret med hensyn til handelsstrømme og de dertil hørende mængder, som underbygger Kommissionens konklusioner, og til at fremlægge de relevante oplysninger, som ikke var fortrolige.

(77)

En gruppe importører gjorde også indsigelse over for den »stereotype henvisning« til oplysningernes fortrolighed, hvilket medførte, at de eksporterende producenter og EU-importørerne var forhindret i at få adgang til de relevante kilder, der var nødvendige for dem for at fastslå, om den pågældende justering til importørens niveau ab fabrik var hensigtsmæssig i lyset af markedets struktur, således at det var muligt at sammenligne eksportprisen og EU-erhvervsgrenens pris i samme handelsled. De berørte importører indvendte, at denne påstand blev opretholdt af Retten i præmis 86 i Xinshiji-dommen.

(78)

De berørte eksportører modsatte sig stigningen i EU-erhvervsgrenens salgspris ab fabrik, der skulle inkludere omkostningerne ved levering til importørens lager, med den begrundelse at det stred mod det indre markeds idé, og at handelsforsvarsforanstaltningerne ikke var tiltænkt som et middel til at udligne EU-erhvervsgrenens omkostningsulemper som følge af dens produktionsfaciliteters beliggenhed.

(79)

De berørte eksportører og en gruppe importører indvendte, at Kommissionen burde havde taget det forhold i betragtning, at importørerne havde højere forsendelsesomkostninger, da de kinesiske varer blev leveret i containere, mens varerne, som EU-erhvervsgrenen fremstillede, blev anbragt på paller med henblik på transport med lastvogn og kunne derfor umiddelbart videreforsendes til kunder uden yderligere håndtering, hvilket reducerede håndteringsgebyret med 50 % eller 7 EUR pr. ton.

(80)

En gruppe importører indvendte, at Kommissionen for en procentdel af EU-erhvervsgrenens varer, som rent faktisk blev distribueret via en importør, havde overset, at transportomkostningerne for EU-erhvervsgrenens varer til importørernes lager kun påløb, hvis de konserverede mandariner »fysisk« havde været tilstede i den berørte importørs lager. Men i virkeligheden blev hovedparten af de varer, som EU-producenterne havde solgt via importører, leveret direkte af EU-producenterne til importørernes kunder. Det blev hævdet, at dette var en betydelig omkostningsfordel for EU-producenterne sammenlignet med importerede varer og, hvis der var blevet taget ordentligt højde herfor, ville det have medført en mindre skadesmargen end den, der blev fastsat ud fra Kommissionens beregningsmetode.

(81)

Sammenslutningen af importører og nogle importører gjorde indsigelse med det beløb (90 EUR), der var blevet anvendt til beregning af transportomkostningerne. Parterne hævdede, at de valgte transportomkostninger var for høje, og at de formodentlig kun gjaldt transport med lastvogn. Imidlertid blev størstedelen af varerne ifølge parternes oplysninger transporteret med skib, hvilket er en langt billigere transportform.

(82)

Parterne anmodede om en redegørelse for indberegningen i omkostningerne efter import af gebyrer for håndtering i terminalen og for omkostninger til transport med lastvogn til importørens lokaler.

(83)

Hvad angår synspunktet om, at undersøgelsen ikke burde være blevet genoptaget, samtidig med at der blev draget tvivl om den oprindelige forordnings gyldighed i sag C-338/10 (betragtning 64), forklarede Kommissionen, at den handlede i henhold til legalitetsformodningen.

(84)

I forbindelse med påstandene om den for tidlige genoptagelse, der er genstand for den verserende appelsag C-195/11P (betragtning 65), anser Kommissionen påstanden for at være grundløs, da genoptagelsen var baseret på Rettens konklusioner. Desuden er appelsagen i mellemtiden blevet trukket tilbage.

(85)

Hvad angår kravene om en ny undersøgelse skal det understreges, at den delvise genoptagelse kun har som mål at rette op på problemet med overtrædelsen af retten til at forsvare sig, som Retten har påpeget, ikke at genoptage hele proceduren. Kommissionen vil imidlertid informere de interesserede parter om, at de har mulighed for at anmode om indledning af en interimsundersøgelse, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 3, hvis de ønsker, at institutionerne skal efterprøve deres påstand om, at der i henhold til nyere oplysninger ikke længere er tale om skade.

(86)

Med hensyn til påstanden om, at skadesanalysen bør baseres på nyere oplysninger (betragtning 66), skal det bemærkes, at nyere oplysninger vil blive påvirket af, at der er etableret en antidumpingtold. Derfor er det passende værktøj til analyse af nyere oplysninger en interimsundersøgelse, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 3, og ikke en ny undersøgelse (jf. også betragtning 43).

(87)

Med hensyn til tvivlen om procedurens upartiskhed og retfærdighed (betragtning 67) beror dette på en misforståelse om, at Kommissionen afviste anmodningen om en interimsundersøgelse. Kommissionens tjenestegrene underrettede de respektive parter ved brev af 6. september 2011 om, at der ud fra de til dato foreliggende oplysninger ikke kunne træffes en beslutning om, hvorvidt der kunne iværksættes en fornyet undersøgelse. De punkter, der krævede yderligere afklaring eller dokumentation, blev kort anført. Parterne blev underrettet herom ved høringen den 29. februar 2012 og blev opfordret til at fortsætte drøftelsen med de relevante kommissionstjenestegrene. Kommissionens tjenestegrene vil underrette dem om, at de kan videreføre deres anmodning fra datoen for denne forordnings ikrafttrædelse. Den etårige periode, som var fastlagt i grundforordningens artikel 11, stk. 3, finder ikke anvendelse i dette tilfælde, da det ville være imod formålet med hensyn til, at der bør være en minimumsperiode mellem den oprindelige undersøgelsesperiode og en interimsundersøgelse. I dette tilfælde er denne minimumsperiode blevet respekteret.

(88)

Med hensyn til argumentet om midlet til med tilbagevirkende kraft at rette op på problemet med overtrædelsen af retten til at forsvare sig (betragtning 68) mener Kommissionen, at som konsekvens af Rettens dom er undersøgelsen blevet genoptaget på det punkt, hvor ulovligheden indtrådte. Parterne har nu mulighed for at udøve deres rettigheder i det omfang, de blev forhindret i at gøre dette, som fastlagt af Retten. Desuden vil tolden kun blive indført fremover. Set i dette lys er Kommissionen af den opfattelse, at der ikke er tale om et middel til at rette op på problemet med tilbagevirkende kraft som anført af parterne, og deres påstand må således afvises.

(89)

Hvad angår påstanden om den utilstrækkelige angivelse af begrundelser (betragtning 69), er selve formålet med genoptagelsen at rette op på den manglende angivelse af begrundelser og basere den nye retsakt på et komplet set af begrundelser. Denne påstand fremsat af parterne anses derfor for at være behandlet.

(90)

Med hensyn til dommens indhold (betragtning 72) er formålet med genoptagelsen at fastsætte det passende handelsled og især afklare, hvorfor omkostningsjusteringen efter importen af cif-eksportprisen var nødvendig for at sikre, at sammenligningen af eksportprisen og EU-erhvervsgrenens pris fandt sted i samme handelsled. Derfor må parternes påstand afvises.

(91)

Med hensyn til påstandene om mangler i oplysningsdokumentet af 5. december 2011 for så vidt angår redegørelsen for det handelsled, der blev anvendt i dette tilfælde (navnlig betragtning 73 til 76), fik parterne yderligere oplysninger og forklaring ved flere lejligheder, nemlig i punkt 4 og 5 i oplysningsdokumentet af 5. december 2011 og under høringerne den 29. februar 2012.

(92)

Af hensyn til den fulde klarhed angående dette punkt gengives konklusionerne vedrørende handelsled kort nedenfor: i) Undersøgelsen viste, at mandariner på dåser kun produceres i en spansk region (Valencia) og hovedsageligt sælges i Tyskland og Det Forenede Kongerige. Andelen af EU-salget til Tyskland og Det Forenede Kongerige blev fastsat til at udgøre 62 % af det samlede EU-salg. ii) På baggrund af de kontrollerede oplysninger blev det fastslået, at EU-producenterne og de kinesiske eksportører hovedsageligt solgte til de samme kunder i UP, dvs. til forhandlere eller distributører. iii) Af den grund blev prissammenligningen mellem importen fra de eksporterende producenter og EU-producenternes salg for de eksporterende producenters vedkommende foretaget ved grænsen (cif) og for EU-producenternes vedkommende ved fabrikken (ab fabrik) med justering for importørens lager. iv) Denne metode krævede følgende justeringer: på den ene side omkostningsjusteringer efter importen af de kinesiske cif-eksportpriser for transport af varerne fra havnen til importørens lager; denne justering, der var fastsat til 2 %, var baseret på de indsamlede og kontrollerede fakturaer, og den respektive beregning blev offentliggjort for de interesserede parter i bilaget til oplysningsdokumentet af 5. december 2011. På den anden side steg Unionens priser ab fabrik for at afspejle fragtomkostningerne ved transport af varerne fra producenterne (Valencia) til importørens lokaler (Tyskland og Det Forenede Kongerige). Denne fragtjustering blev beregnet ud fra de etablerede transportomkostninger fra Valencia til Hamborg. Da ikke alt salg fra EU-producenterne blev leveret til Tyskland og Det Forenede Kongerige, blev dette gennemsnit, der svarede til andelen af salget til Tyskland og Det Forenede Kongerige (62 %) og andelen af det direkte salg, reduceret.

(93)

Hvad angår andelen af EU-producenternes direkte salg, har det i UP ligget mellem 2 % og 12 %. Den nøjagtige procentsats kan ikke offentliggøres af fortrolighedshensyn.

(94)

Desuden blev det gjort gældende, at der burde være udviklet en differentieret tilgang til fastsættelsen af det passende handelsled med hensyn til EU-producenternes direkte salg (betragtning 72). I den forbindelse skal det bemærkes, at ud fra de kontrollerede konklusioner blev der ikke solgt noget af den kinesiske import direkte i UP. Da der ikke fandtes et tilsvarende direkte salg for så vidt angår den kinesiske eksport, var det ikke muligt at udvikle en differentieret tilgang til fastsættelsen af et handelsled for andelen af EU-producenternes direkte salg. I stedet for blev EU-producenternes direkte salg justeret tilbage til niveauet ab fabrik og underlagt fragtjusteringen, jf. betragtning 92, punkt iv). Derfor må parternes påstand afvises.

(95)

For så vidt angår parternes krav om, at justeringen af cif-eksportprisen burde have omfattet SA&G-omkostninger samt en rimelig fortjeneste (betragtning 73), skal det bemærkes, at hvis Kommissionen havde justeret cif-eksportprisen ved at tilføje SA&G-omkostninger samt fortjeneste, så ville salget af de importerede varer have fundet sted i detailleddet. I et sådant tilfælde ville sammenligningen mellem de kinesiske eksportpriser og EU-salgspriserne have fundet sted i forskellige handelsled. Af den grund må parternes påstand afvises.

(96)

Med hensyn til parternes påstand om, at det stammer fra oplysningsdokumentet af 5. december 2011, at 38 % af EU-producenternes salg i UP fandt sted i form af direkte salg (betragtning 74) blev parterne ved høringerne af 29. februar 2012 underrettet om, at denne konklusion var fejlagtig. EU-erhvervsgrenens tal på 62 % for salg, der fandt sted til Tyskland og Det Forenede Kongerige, vedrører den geografiske distribution af salget og har ingen relevans for identificeringen af kundetype og dermed heller ikke for identificeringen af det direkte salg. Det kan kun udledes af dette forhold, hvilket også blev bekræftet, at de resterende 38 % af EU-producenternes salg fandt sted uden for Tyskland, og Det Forenede Kongerige. Da parternes formodning om handelsleddet på 38 % af EU-producenternes salg ikke er korrekt, må den efterfølgende påstand, der var baseret på denne formodning om behovet for en genberegning af skadesmargenen, også afvises.

(97)

Hvad angår påstanden om den detaljerede fremlæggelse af oplysninger om handelsstrømme og dermed forbundne mængder (betragtning 76), mindes der om, at de fakta og tal, der ligger til grund for valget af metodologi til fastsættelse af handelsleddet i denne sag er blevet behandlet i punkterne 3 til 7 i oplysningsdokumentet af 5. december 2011. Parterne gøres opmærksomme på denne oplysning såvel som forklaringen under høringerne af 29. februar 2012. Af hensyn til klarheden er der redegjort for de underliggende handelsstrømme i detaljer i betragtning 92.

(98)

Med hensyn til påstanden om »stereotype henvisninger til fortrolighed« (betragtning 77) er Kommissionen af den opfattelse, at de oplysninger, der var blevet holdt fortrolige, vedrørte i) procentdelen af det direkte salg og ii) de oplysninger, der blev anvendt til beregningen af stigningen på 2 % baseret på de fakturaer og data, der var indsamlet under kontrolbesøget. I den forbindelse skal det bemærkes, at fakturaerne i sagens natur er fortrolige oplysninger. Det ikke-fortrolige resumé af sidstnævnte er vedlagt i bilaget til oplysningsdokumentet af 5. december 2011. Med hensyn til det direkte salg bekræftede høringskonsulenten ved den fælles høring af 29. februar 2012, at de faktiske tal vedrørende det direkte salg er fortrolige oplysninger og tilbød på de interesserede parters vegne at undersøge, hvordan de faktiske data i den fortrolige sag var blevet anvendt af Kommissionens tjenestegrene med ansvar for undersøgelsen, og underrette parterne om, hvorvidt disse data efter konsulentens mening var korrekt gengivet i konklusionerne. Parterne anmodede ikke herom. Derfor mener Kommissionen, at kravet om at fremlægge alle oplysninger undtagen de fortrolige var opfyldt. Desuden mener Kommissionen, at den på dette stadie kan afsløre, at procentsatsen for det direkte salg er på mellem 2 % og 12 %, da de analyserede data er mere end 5 år gamle.

(99)

Hvad angår parternes indsigelse over for fragtjusteringen af Unionens salgspris ab fabrik (betragtning 78), er Kommissionen af den opfattelse, at den pågældende justering skete for at transportere varerne til importørens lager, dvs. til det samme handelsled som den kinesiske eksport. Denne justering var baseret på de særlige forhold på det relevante marked, hvor mandariner på dåser kun produceres i én spansk region (Valencia) og hovedsageligt sælges i Tyskland og Det Forenede Kongerige. Det skete for at opnå en retfærdig sammenligning mellem eksportprisen og EU-prisen i samme handelsled, og ikke for at udligne den påståede omkostningsulempe for EU-producenterne som følge af deres produktionsfaciliteters beliggenhed. Parternes påstand må derfor afvises.

(100)

Med hensyn til påstanden om, at Kommissionen burde have taget importørernes højere omkostninger i betragtning, eftersom de kinesiske varer blev leveret i containere, mens EU-erhvervsgrenens varer blev anbragt på paller, hvilket reducerede håndteringsgebyret for EU-producenterne (betragtning 79), skal det bemærkes, at de foretagne justeringer kun dækkede omkostningerne ved at levere varerne til importørens lager. De efterfølgende omkostninger, der påløb i forbindelse med varernes forsendelse til detailhandlere, skal afholdes efter det definerede handelsled og kan derfor ikke tages i betragtning. Af den grund må parternes påstand afvises.

(101)

For så vidt angår påstanden om, at EU-producenternes transportomkostninger burde være blevet reduceret for at tage højde for sager, hvor varerne blev leveret direkte til importørernes kunder som fremført af importørerne (betragtning 80), skal der mindes om, at fragtjusteringen af Unionens salgspris ab fabrik var baseret på de fastslåede omkostninger ved fysisk levering til lageret i Hamborg (90 EUR) baseret på indsamlede fakturaer, da lageret i Hamborg er det passende handelsled for sammenligning af eksportprisen og EU-varens priser. Fragtjusteringen er ikke berettiget med henvisning til, at den medregner de samlede transportomkostninger mellem EU-producenten og detailledet (hvilket ville være højere end leveringsomkostningerne til lageret), men med henvisning til, at lageret i Hamborg er det passende handelsled i kraft af de særlige forhold på markedet for den pågældende vare. I den forbindelse synes parternes påstand at være uvæsentlig.

(102)

Parterne hævdede, at den anvendte fragtjustering var for høj, da den var baseret på transportomkostninger for lastvogn (betragtning 81). I denne forbindelse erindres der om, at fragtjusteringen blev beregnet ud fra de etablerede omkostninger ved fysisk levering til Hamborg, hvilket omfattede både lastvogn og skib. Derfor er den justering, som parterne anmodede om, allerede inkluderet i beregningen af fragtomkostninger til Hamborg. Det var således ikke nødvendigt at kontrollere de data, som parterne havde forelagt under høringen, da omkostningerne ved levering til Hamborg i den oprindelige undersøgelse var blevet fastslået ud fra de kontrollerede oplysninger fra EU-producenterne.

(103)

Med hensyn til ansøgerens bemærkning om beregning af omkostningerne efter import (betragtning 82) blev det anført, jf. punkt 9 i oplysningsdokumentet af 5. december 2011, at både gebyrerne for håndtering i terminalen og omkostningerne til transport med lastvogn til importørens lokaler var inkluderet i beregningen. I gebyrerne for håndtering i terminalen indgik der ikke omkostninger til søfragt eller fragtforsikring, da disse omkostninger allerede var inkluderet i cif-prisen, der var indsamlet og verificeret ved kontrolbesøget i eksportørens lokaler. Hvis Kommissionen havde medtaget disse omkostninger i beregningen af omkostninger efter importen, så ville dette have betydet, at gebyrerne var blevet medregnet to gange.

(104)

Den 5. december 2011 forelagde Kommissionen et dokument med oplysninger, som indeholdt fakta og tal for så vidt angår begrundelserne for Rettens annullering af foranstaltningerne. Alle interesserede parter blev opfordret til at indsende deres bemærkninger.

(105)

Den 29. februar 2012 afholdt Kommissionen høringer med alle de parter, der ønskede dette, herunder også en fælles høring med høringskonsulenten for de berørte eksportører og en gruppe importører.

(106)

Den 26. marts 2012 underrettede en af de interesserede parter Kommissionen om, at den pågældende anså den delvise genoptagelse vedrørende omkostninger efter importen for at være grundløs i kraft af dommen i sag C-338/10.

(107)

Kommissionen svarede den 17. juli 2012, at det i lyset af genoptagelsen af 19. juni 2012 indgik i overvejelsen, at begge delvise genoptagelser stadig var uafsluttede, og at ingen af disse undersøgelser var grundløse.

(108)

Rettens Xinshiji-dom er blevet gennemført ved at tilvejebringe yderligere begrundelser, oplysninger og redegørelser over for parterne om de genoptagne punkter i den oprindelige undersøgelse. Parterne fik mulighed for at komme med bemærkninger og blive hørt. Alle de fremsatte påstande er blevet behandlet og taget behørigt i betragtning.

(109)

Efter at parternes bemærkninger og analysen heraf var taget i betragtning blev det konkluderet, at de interesserede parters påstande og fakta ikke viste, at der var behov for at ændre den anfægtede skadesmargenberegning.

(110)

Følgelig bekræftes hermed den skadesmargen, der var blevet fastsat i den oprindelige undersøgelse.

(111)

Ud fra ovenstående blev det konkluderet, at gennemførelsen af Xinshiji-dommen bør finde sted i form af en genindførelse af den endelige antidumpingtold over for ansøgerne i den pågældende sag.

(112)

Da der ikke er fremsat underbyggede påstande herfor, bekræftes konklusionerne i betragtning 52-54 i forordningen om midlertidig told.

(113)

En af de eksporterende parter fremførte, at der er uoverensstemmelse mellem omfanget af forbruget i henhold til forordning (EF) nr. 658/2004 om beskyttelsesforanstaltninger og det i forordningen om midlertidig told fastslåede forbrug. Det understreges, at forskellene i forbrugets omfang grundlæggende kunne tilskrives en anden varedækning i den nuværende undersøgelse, og at antallet af medlemsstater var forskelligt i disse to undersøgelser. Der indkom ingen yderligere og underbyggede oplysninger i denne henseende. Konklusionerne i betragtning 55-57 i forordningen om midlertidig told bekræftes derfor. Samtidig bekræftes også de efterfølgende dele af undersøgelsen, der vedrører forbruget, i denne henseende.

(114)

Hvad angår markedsandele, gjorde en række interesserede parter indsigelse mod de oplysninger, Kommissionen fremlagde i betragtning 58 i forordningen om midlertidig told, som pegede på en stigende markedsandel for dumpingimporten. De hævdede, at markedsandelen for importen fra Kina var faldet i modsætning til Kommissionens konklusioner. Vurderingen af importen fra Kina i mængde og markedsandele blev verificeret. Som anført i samme betragtning faldt markedsandelen for importen fra Kina kun i ét enkelt år. I resten af den undersøgte periode forblev markedsandelen for importen fra Kina uændret høj. Derfor bekræftes de konklusioner, der blev fremlagt på dette midlertidige stadie.

(115)

En række parter fremførte, at også importmængderne efter undersøgelsesperioden burde undersøges med henblik på at fastslå, om importen fra Kina er stigende. Det skal bemærkes, at tendenserne for importen fra Kina blev vurderet for perioden 2002/2003 til 2006/2007, og at der kunne konstateres en klar stigning. I overensstemmelse med grundforordningens bestemmelser tages begivenheder indtruffet efter undersøgelsesperioden ikke i betragtning, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Under alle omstændigheder blev størrelsen af importen efter undersøgelsesperioden som anført i betragtning 136 undersøgt, og det konstateredes, at dens omfang var betragteligt.

(116)

Tre samarbejdsvillige eksporterende producenter gjorde indsigelse mod Kommissionens konklusioner om prisunderbud. Den ene bestred anvendeligheden af den metode, der anvendtes til beregning af underbud, og anmodede om en justering på baggrund af de omkostninger, der bæres af forhandlere i forbindelse med deres indirekte salg. I berettigede tilfælde blev de pågældende beregninger tilpasset. Af den reviderede sammenligning fremgik det, at de pågældende importerede varer i undersøgelsesperioden blev solgt i Unionen til priser, der underbød EU-erhvervsgrenens priser med 18,4 % til 35,2 % ud fra oplysningerne fra de samarbejdsvillige, stikprøveudvalgte eksporterende producenter.

(117)

To importører og importørsammenslutningen bestred varigheden af konserveringssæsonen i henhold til betragtning 79 i forordningen om midlertidig told. De hævdede, at konserveringssæsonen i Spanien kun varer tre måneder og ikke fire til fem måneder som angivet i forordningen om midlertidig told. Denne påstand er imidlertid knyttet til den afgrøde (af variabel karakter) og den kvantitet, der produceres, og den har under alle omstændigheder ingen indvirkning på skadesfaktorerne som analyseret af Kommissionens tjenestegrene.

(118)

Da der ikke er fremsat andre underbyggede oplysninger eller påstande vedrørende EU-erhvervsgrenens situation, bekræftes betragtning 63-86 i forordningen om midlertidig told.

(119)

Efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig told hævdede en række importører og nogle eksporterende producenter under henvisning til betragtning 83-86 i forordningen om midlertidig told, at de oplysninger, Kommissionen havde anvendt til bestemmelse af skadestærsklen, hverken var korrekte eller objektivt vurderet. De hævdede, at næsten alle skadesrelaterede indikatorer udviste positive tendenser, og at der derfor ikke findes beviser for skade.

(120)

Hertil skal det bemærkes, at selv om nogle indikatorer udviser små forbedringer, må situationen for EU-erhvervsgrenen vurderes i sin helhed og under hensyntagen til den omstændighed, at der var blevet anvendt beskyttelsesforanstaltninger indtil udgangen af undersøgelsesperioden. Dette er nærmere beskrevet i betragtning 51-86 i forordningen om midlertidig told. Den omfattende omstruktureringsproces, som disse foranstaltninger tillod, og som resulterede i en storstilet reduktion af produktion og kapacitet, ville under normale omstændigheder have medført en betragtelig forbedring af EU-producenternes samlede situation, herunder produktion, kapacitetsudnyttelse, salg og pris-/omkostningsdifferentiering. I stedet er mængdeindikatorerne forblevet svage, lagrene er forøget væsentligt, og de finansielle indikatorer har fortsat været negative — i nogle tilfælde er de endda blevet forværret.

(121)

På denne baggrund er det opfattelsen, at konklusionerne vedrørende den væsentlige skade, der er påført EU-erhvervsgrenen, som anført i forordningen om midlertidig told, ikke er ændret. Da der ikke er fremlagt yderligere underbyggede oplysninger eller argumenter hertil, bekræftes disse konklusioner derfor endeligt.

(122)

Nogle parter hævdede, at mængden af kinesisk import havde været stabil siden 1982 og derfor ikke kunne have forvoldt skade som beskrevet i forordningen om midlertidig told (jf. betragtning 58). Som beskrevet i betragtning 114 er importen fra Kina faktisk steget kraftigt i den undersøgte periode til skade for EU-erhvervsgrenens markedsandel. Desuden henvises der i denne påstand til importudviklingen, der går langt ud over den pågældende periode, og påstanden må derfor afvises.

(123)

Som anført i betragtning 116 bekræftes det endeligt, at priserne på importen fra de kinesiske eksporterende producenter, der indgik i stikprøven, underbød EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige priser med 18,4 % til 35,2 % i undersøgelsesperioden. Justeringen af prisunderbudsmargenen ændrer ikke på konklusionerne om dumpingimportens følgevirkninger i betragtning 100 og 101 i forordningen om midlertidig told.

(124)

Efter indførelsen af den midlertidige told påpegede nogle importører endvidere vekselkursens negative indflydelse på prisniveauet. Vekselkursen er efter deres mening den vigtigste skadevoldende faktor. Kommissionens vurdering refererer imidlertid kun til forskelle mellem prisniveauer, og der fremsættes intet krav om en analyse af de faktorer, der påvirker disse prisniveauer. På denne baggrund kunne det konstateres, at der findes en klar årsagssammenhæng mellem det høje dumpingniveau og den skade, som EU-erhvervsgrenen blev påført, og derfor kan betragtning 95 i forordningen om midlertidig told bekræftes.

(125)

Nogle interesserede parter fremførte, at skaden ikke skyldes dumpingimport, men det knappe udbud af frisk frugt, som udgør råmaterialet for dåsemandariner.

(126)

Officielle tal fra det spanske landbrugsministerium bekræfter imidlertid, at de mængder, der var til rådighed for konservesindustrien, var mere end tilstrækkelige til at dække de spanske producenters produktionskapacitet.

(127)

I en vis udstrækning konkurrerer producenterne med markedet for friske varer til konsum om den friske frugt. Denne konkurrence bryder imidlertid ikke årsagssammenhængen. En klar og væsentlig årsag til EU-erhvervsgrenens relativt lave produktion, salgs- og markedsandel er snarere det massive importpres fra Kina til meget lave priser. I denne situation og i betragtning af at markedsprisen afgøres af en import, som udgør mere end 70 % af markedet, og som underbyder og trykker priserne, ville det være uøkonomisk at producere mere uden rimelige forventninger om at kunne afsætte produkterne til priser, der muliggør normale fortjenester. Derfor kunne den spanske industri rimeligt nemt producere betragteligt større mængder, hvis markedsprisen ikke havde tynget deres økonomiske resultater.

(128)

En anden omstændighed, der bekræfter denne analyse, er den vedvarende eksistens af betragtelige lagre hos EU-producenterne, hvilket understreger, at den skadevoldende situation for EU-erhvervsgrenen ikke skyldes utilstrækkelig produktion, men at produktionen ikke kan sælges på grund af presset fra den kinesiske import.

(129)

Da råmaterialet er et landbrugsprodukt, er det underkastet sæsonmæssige udsving. Ikke desto mindre har Kommissionen i den undersøgte femårsperiode, som omfattede høstperioder med lave såvel som høje priser, observeret, at skade (f.eks. i form af finansielle tab) opstår uafhængigt af disse fluktuationer, og derfor er der ikke nogen direkte korrelation mellem EU-erhvervsgrenens økonomiske resultater og disse sæsonmæssige udsving.

(130)

En række parter har hævdet, at de kinesiske varer var af højere kvalitet end EU-produktionen. Imidlertid er eventuelle prisforskelle som følge heraf ikke tilstrækkeligt dokumenterede, og der er ikke belæg for påstanden om, at forbrugerne skulle foretrække kinesiske varer i en sådan grad, at det kan forårsage en forværring af situationen for EU-erhvervsgrenen. Under alle omstændigheder ville sådanne påståede prisforskelle være til de kinesiske varers fordel og føre til større prisunderbud. Da der ikke er fremlagt nye og underbyggede oplysninger eller argumenter, bekræftes betragtning 99 i forordningen om midlertidig told.

(131)

En række parter fremførte, at nogle producenters ekstraordinære omkostningsstigninger var grunden til skaden. Disse påstande var ikke tilstrækkeligt dokumenterede. Kommissionens undersøgelse afdækkede ikke sådanne begivenheder, der kunne ændre vurderingen af årsagssammenhængen eller påvirke beregningen af skadestærsklen.

(132)

En række parter fremførte bemærkninger til de stigende produktionsomkostninger og EU-erhvervsgrenens manglende evne til at reducere disse. Visse omkostninger (f.eks. energi) er steget, men deres betydning er ikke tilstrækkelig til at bryde årsagssammenhængen i en situation, hvor et betragteligt antal dumpede kinesiske eksportvarer presser salget og produktionen (hvorved EU-erhvervsgrenens enhedsomkostninger stiger), og EU-erhvervsgrenens priser, som derved sænkes.

(133)

Det fremførtes, at Unionens støtteordninger forårsagede en kunstig vækst i Unionens fremstillingssektor og derefter fremmede et reduceret råmaterialeudbud for den pågældende vares vedkommende. Denne påstand var af almen karakter og var ikke tilstrækkeligt underbygget. Under alle omstændigheder blev de pågældende ordninger ændret i 1996, hvor støtten tilfaldt landmændene i stedet for producenterne af den pågældende vare. Kommissionens undersøgelse har ikke afdækket nogen restvirkninger i løbet af undersøgelsesperioden, som har kunnet bryde årsagssammenhængen. Vedrørende udbud henvises der til betragtning 128 og 129 ovenfor.

(134)

Da der ikke er fremlagt yderligere nye og underbyggede oplysninger eller argumenter på dette område, bekræftes betragtning 87-101 i forordningen om midlertidig told.

(135)

På denne baggrund bekræftes den foreløbige konklusion om, at der findes en årsagssammenhæng mellem den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, og den kinesiske dumpingimport.

(136)

Fra den 9. november 2007 blev importen fra Kina i medfør af registreringsforordningen, underlagt registrering. Dette skete med henblik på indførelsen af en eventuel antidumpingtold med tilbagevirkende kraft. I konsekvens heraf og undtagelsesvist er også udviklingen efter undersøgelsesperioden blevet undersøgt. Eurostats data bekræfter, at importen fra Kina fortsat er betydelig, og dette underbygges af en række importører. Importmængden for de seneste ti måneder efter undersøgelsesperioden nåede et niveau på 74 000 ton ved stabile og lave priser.

(137)

En række parter kommenterede det lave spanske produktionsniveau, som de mente var utilstrækkeligt til at forsyne EU-markedet. Det er korrekt, at EU-erhvervsgrenen i den nuværende situation ikke forsyner hele markedet i Unionen, men det bør noteres, at denne omstændighed er knyttet til virkningerne af den skadevoldende import som beskrevet ovenfor. Under alle omstændigheder er det ikke formålet med foranstaltningerne at lukke EU-markedet for kinesisk import, men at fjerne virkningerne af skadevoldende dumping. Da der bl.a. kun eksisterer to forsyningskilder for disse varer, mener Kommissionen, at kinesiske varer selv i tilfælde af indførelsen af endelige foranstaltninger stadig vil spille en betragtelig rolle i Unionen.

(138)

En importørsammenslutning hævdede, at antidumpingforanstaltninger uden kvantitative begrænsninger ikke ville beskytte den spanske industri, men automatisk udløse ulovlige handelsaktiviteter. Dette er et argument, der snarere fremhæver behovet for institutioner, der kan varetage et behørigt tilsyn med foranstaltningernes håndhævelse, end det er et argument imod de fordele, EU-producenterne kunne få af foranstaltningerne.

(139)

En anden importør hævdede, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger ikke ville forbedre situationen for de spanske producenter på grund af eksistensen af store lagre opbygget af Unionens importører, som med disse lagre ville være i stand til at efterkomme efterspørgslen på markedet i den nærmeste fremtid. Lagrenes størrelse og tilstedeværelsen af fænomenet oplagring bekræftedes af en anden importør. Disse bemærkninger bekræfter Kommissionens analyse i forordningen om midlertidig told og i nærværende forordning. Det bør imidlertid erindres, at foranstaltningerne skal lempe virkningerne af fem års skadevoldende dumping og ikke kun ét års dumping.

(140)

Da der ikke er fremsat nye og underbyggede oplysninger eller argumenter i denne henseende, bekræftes konklusionerne i betragtning 103-106 og 115 i forordningen om midlertidig told om EU-erhvervsgrenens interesser.

(141)

De samarbejdsvillige importører udtrykte almen interesse for opretholdelsen af to forsyningskilder for den pågældende vare — Spanien og Kina — for at kunne opretholde forsyningssikkerheden til konkurrencedygtige priser.

(142)

Ikke desto mindre ville størstedelen af importørerne i tilfælde af endelige foranstaltninger foretrække foranstaltninger, der også indeholder kvantitative elementer. Kommissionen mener ikke, at det er tilstrækkeligt som forklaret i betragtning 156.

(143)

Data fra de samarbejdsvillige importører, der indgik i stikprøven, blev kontrolleret; de bekræftede, at sektoren for dåsemandariner repræsenterer mindre end 6 % af den samlede omsætning, og at importørerne i gennemsnit opnåede en rentabilitet på over 10 % i løbet af både undersøgelsesperioden og perioden 2004-2008.

(144)

Ovenstående viser, at foranstaltningernes potentielle virkninger for importører/forhandlere alt i alt ikke vil være ude af proportion med de positive virkninger heraf.

(145)

En bruger, der repræsenterede mindre end 1 % af forbruget, fremsatte generelle bemærkninger til det reducerede udbud af mandariner i Unionen og de kinesiske varers overlegne kvalitet. Den pågældende blev opfordret til yderligere samarbejde og indlevering af individuelle oplysninger, men afslog og ønskede ikke at underbygge sine påstande. En anden forhandler, som er medlem af importørernes hovedsammenslutning, var generelt imod en prisforhøjelse. Der er ikke fremsat andre bemærkninger vedrørende brugernes/forhandlernes interesser i løbet af undersøgelsen. I denne situation, og da der ikke er fremsat underbyggede bemærkninger fra importørernes/forhandlernes side, bekræftes konklusionerne i betragtning 109-112 i forordningen om midlertidig told.

(146)

I modsætning til hvad en importør hævdede, blev forbrugernes interesser taget i betragtning i den midlertidige fase. Kommissionens konklusioner blev skitseret i betragtning 113 og 114 i forordningen om midlertidig told. Andre parter anførte, at virkningerne for forbrugerne ville være betragtelige. Der blev dog ikke fremsat andre påstande, der kunne rejse tvivl om konklusionerne i ovennævnte betragtninger. Selv om en told skulle føre til stigende forbrugerpriser, har ingen part bestredet den omstændighed, at denne vare udgør en meget lille del af husholdningernes madudgifter. Da der ikke foreligger bemærkninger fra forbrugerne eller er indkommet nye og underbyggede oplysninger, bekræftes disse betragtninger.

(147)

Ovenstående supplerende analyse af de berørte interesser har ikke ændret de foreløbige konklusioner i denne henseende. Data fra de samarbejdsvillige importører, der indgik i stikprøven, blev kontrolleret, og de bekræftede, at sektoren for dåsemandariner repræsenterer mindre end 6 % af deres samlede omsætning, og at importørerne i gennemsnit opnåede et tilfredsstillende resultat både i undersøgelsesperioden og i perioden 2004-2008, samt at konsekvenserne af foranstaltningerne for importørerne vil være minimale. Det er også fastslået, at de finansielle virkninger for den endelige bruger vil være ubetydelige, i betragtning af at der købes marginale mængder pr. forbruger i forbrugerlandene. Derfor anses konklusionerne om Unionens interesser i forordningen om midlertidig told for at være uændrede. Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes disse konklusioner i forordningen om midlertidig told derfor endeligt.

(148)

En importør hævdede, at fortjenstmargenen på 6,8 %, som anvendtes som reference i den midlertidige fase, er sat for højt. I den forbindelse bør det bemærkes, at dette niveau blev anvendt og accepteret i forbindelse med beskyttelsesforanstaltningerne som EU-erhvervsgrenens faktiske fortjeneste i perioden 1998/99-2001/02. Niveauet afspejler EU-producenternes fortjeneste i en normal handelssituation før den stigning i importen, der påførte erhvervsgrenen skade. Påstanden afvises derfor.

(149)

EU-producenterne hævdede, at den midlertidige told ikke tog hensyn til den specielle situation, som markedet for dåsemandariner befandt sig i, hvor produktionen er koncentreret i kun ét land, og størstedelen af salget og importen er koncentreret i et andet europæisk land. Derfor blev der anmodet om, at de endelige beregninger skulle tage hensyn til transportudgifterne fra producentlandet til forbrugerlandet. Påstanden blev anset for berettiget, og beregningerne tilpasset for at afspejle koncentrationen af salget i de relevante områder i Unionen.

(150)

En part fremsatte bemærkninger vedrørende beregningen af underbud og målprisunderbud. Hvor det var berettiget, blev justeringerne foretaget på det endelige stadie.

(151)

De resulterende skadestærskler, der tager hensyn til anmodningerne fra de interesserede parter, når dette er berettiget, udtrykt i procent af den samlede cif-importværdi for hver enkelt kinesisk eksportør, der indgik i stikprøven, var lavere end de konstaterede dumpingmargener:

Alle andre virksomheder: 100,1 %.

(152)

Som nævnt i betragtning 4 gjorde Kommissionen den 9. november 2007 importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina til genstand for registrering efter anmodning fra EU-erhvervsgrenen. Denne anmodning er trukket tilbage, og spørgsmålet er derfor ikke undersøgt yderligere.

(153)

I betragtning af konklusionerne vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 4, bør der indføres en endelig antidumpingtold svarende til enten dumpingmargenen eller skadestærsklen, afhængigt af hvad der er lavest, i henhold til reglen om den lavest mulige told. I det foreliggende tilfælde bør toldsatsen derfor fastsættes på samme niveau som den konstaterede skadestærskel.

(154)

På basis af ovenstående og i overensstemmelse med den berigtigelse, der er offentliggjort i EU-Tidende, L 258 (14), bør den endelige told fastsættes til følgende:

Alle andre virksomheder: 531,2 EUR/ton.

(155)

En række parter anmodede om foranstaltninger, der kombinerede elementerne pris og kvantitet, således at der i forbindelse med indledende importmængder skulle betales ingen eller reduceret told. I visse tilfælde var dette knyttet til et licenssystem.

(156)

Denne mulighed blev diskuteret, men forkastet især af følgende grunde. Antidumpingtolden indføres, fordi eksportprisen er lavere end den normale værdi. De mængder, der eksporteres til Unionen, er relevante for analysen af, hvorvidt dumpingimporten forvolder skade. Imidlertid er disse mængder normalt irrelevante for den toldsats, der bør indføres. Hvis dumpingimport forårsager skade, kan der med andre ord kompenseres for dumpingen ved en told, der finder anvendelse på den første sending, der importeres efter toldens ikrafttrædelse. I det omfang, det konstateres at være i Unionens interesse, at varer i en bestemt periode importeres uden anvendelse af antidumpingtold, hjemler grundforordningens artikel 14, stk. 4, under visse omstændigheder ophævelse.

(157)

Flere parter har hævdet, at enhver form for foranstaltninger uden kvantitative restriktioner vil føre til toldunddragelse. De refererede igen til oplagringen i perioden efter udvidelsen af Den Europæiske Union den 1. maj 2004. Kommissionens tjenestegrenes undersøgelse har bekræftet, at dette var et klart forsøg på toldunddragelse. På baggrund af disse bemærkninger og de forhold, der er beskrevet i forordningen om midlertidig told i betragtning 123 og 125 vil Kommissionen overvåge udviklingen for at kunne træffe de nødvendige foranstaltninger til behørig håndhævelse af foranstaltningerne.

(158)

Andre parter har fremført, at foranstaltningerne bør udelukke mængder, der allerede er omfattet af eksisterende salgskontrakter. Dette vil i praksis være ensbetydende med toldfritagelse, hvilket ville underminere den afhjælpende virkning af foranstaltningerne, og dette forslag må derfor afvises. Der henvises også til betragtning 138 og 139.

(159)

Ved forordningen om midlertidig told indførtes der en antidumpingtold i form af en særlig told for hver virksomhed som følge af anvendelsen af skadestærsklen på de eksportpriser, som blev anvendt ved beregningen af dumping i undersøgelsesperioden. Denne metode bekræftes i forbindelse med de endelige foranstaltninger.

(160)

På et sent tidspunkt i løbet af undersøgelsen afgav adskillige af de eksporterende producenter i Kina pristilsagn. Disse tilsagn blev ikke anset for at være acceptable i betragtning af den betydelige prisvolatilitet for denne vare, risikoen for toldunddragelse og -omgåelse for denne vares vedkommende (jf. betragtning 124 og 125 i forordningen om midlertidig told) og den omstændighed, at der ikke var nogen garantier fra de kinesiske myndigheders side, som kunne muliggøre behørigt tilsyn med virksomheder, der ikke var indrømmet markedsøkonomisk status.

(161)

Importen af den pågældende vare blev gjort til genstand for registrering gennem Kommissionens forordning (EU) nr. 572/2012 (15). Den registrering bør ophøre. Muligheden for at opkræve told med tilbagevirkende kraft vil blive besluttet på et senere tidspunkt, når alle de statistiske oplysninger foreligger.

(162)

Alle parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det påtænktes at indføre en endelig antidumpingtold på importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina. Parterne fik også en frist til at fremsætte bemærkninger efter denne meddelelse. Parter, der anmodede herom, fik også lejlighed til at blive hørt. To grupper af importører anmodede om og blev indrømmet høringer med høringskonsulenten fra Generaldirektoratet for Handel.

(163)

Med hensyn til Xinshiji-dommen er de påstande, der blev fremsat allerede blevet analyseret og behandlet i det generelle dokument med oplysninger. Ingen af disse påstande førte til en ændring i de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det blev besluttet at bekræfte den skadesmargen, der var blevet fastsat i den oprindelige undersøgelse. Med hensyn til referencelandsdommen gentog en gruppe importører bemærkninger, som allerede var blevet fremsat i undersøgelsen om omfanget af den delvise genoptagelse, anvendelsen af data fra undersøgelsesperioden og fastsættelsen af den normale værdi. Disse bemærkninger er behandlet i henholdsvis betragtning 43, 46 og 54. Den samme gruppe importører gav udtryk for, at de gik ind for et system med beskyttelsesforanstaltninger med kvoter i stedet for antidumpingtold. Begrundelsen for at forkaste et kvotesystem er givet i betragtning 156. Desuden bør det bemærkes, at beskyttelsesforanstaltninger kun kan indføres i visse tilfælde på helt bestemte betingelser i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 260/2009 af 26.februar 2009 om den fælles importordning (16). Det er opfattelsen, at antidumpingtolden er den mest hensigtsmæssige måde at håndtere skadevoldende dumping på. Denne gruppe af importører påpegede også, at Kommissionen i relation til de spørgsmål, der blev nævnt i betragtning 44 og 85, ikke indledte en interimsundersøgelse, da den blev anmodet herom. Det skal gentages, at fra datoen for referencelandsdommen var det ikke længere muligt at indlede en interimsundersøgelse, da der ikke længere fandtes en gældende told. Kommissionen bør genoptage analysen af den igangværende anmodning om en interimsundersøgelse fra datoen for denne forordnings ikrafttrædelse. Hvis analysen af anmodningen viser, at betingelserne i grundforordningens artikel 11, stk. 3 er overholdt, bør der indledes en interimsundersøgelse så hurtigt som muligt.

(164)

Sammenfattende kan det konkluderes, efter at have overvejet bemærkningerne efter fremlæggelsen af undersøgelsens konklusioner for de interesserede parter, at ingen af disse var af en sådan beskaffenhed, at de kunne ændre de konklusioner, der allerede var draget under undersøgelsen.

(165)

Denne forordning gennemfører Domstolens dom vedrørende den oprindelige forordning. Denne forordning udløber derfor 5 år efter ikrafttrædelsen af den oprindelige forordning —

22.2.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 49/47

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for meddelelse af sådanne godkendelser. Forordningens artikel 10 indeholder bestemmelser om en ny vurdering af tilsætningsstoffer, der er godkendt i henhold til Rådets direktiv 70/524/EØF (2).

(2)

Et præparat af natriumbenzoat, propionsyre og natriumpropionat blev godkendt uden tidsbegrænsning i overensstemmelse med direktiv 70/524/EØF som tilsætningsstof til foder til svin og malkekøer ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1876/2006 (3) og til slagtekvæg ved Kommissionens forordning (EF) nr. 757/2007 (4). Præparatet blev derpå opført i registret over fodertilsætningsstoffer som et eksisterende produkt, jf. artikel 10, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(3)

Der er i henhold til artikel 10, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1831/2003, sammenholdt med samme forordnings artikel 7, indgivet en ansøgning om en ny vurdering af det pågældende præparat af natriumbenzoat, propionsyre og natriumpropionat som tilsætningsstof til foder til svin og malkekøer og til slagtekvæg samt, i henhold til forordningens artikel 7, om en ny anvendelse til svin, fjerkræ, kvæg, får, geder, kaniner og heste, med anmodning om, at tilsætningsstoffet klassificeres i tilsætningsstofkategorien »teknologiske tilsætningsstoffer«. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(4)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) konkluderede i sine udtalelser af 6. september 2011 (5) og 24. april 2012 (6), at præparatet af natriumbenzoat, propionsyre og natriumpropionat under de foreslåede anvendelsesbetingelser ikke har skadelige virkninger på dyrs sundhed, menneskers sundhed — forudsat at der træffes passende foranstaltninger til beskyttelse af brugerne — eller miljøet, og at det er et effektivt middel til konservering af korn og fuldfoder. Autoriteten mener ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. Autoriteten har ligeledes gennemgået den rapport om metoden til analyse af fodertilsætningsstoffet i foder, der blev forelagt af det i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium.

(5)

Vurderingen af præparatet af natriumbenzoat, propionsyre og natriumpropionat viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Anvendelsen af dette præparat bør derfor godkendes som angivet i bilaget til nærværende forordning.

(6)

Som følge af at der gives en ny godkendelse i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003, bør forordning (EF) nr. 1876/2006 og (EF) nr. 757/2007 derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(7)

Da der ikke er sikkerhedsmæssige forhold, der nødvendiggør øjeblikkelig gennemførelse af ændringerne af godkendelsesbetingelserne, bør der indrømmes en overgangsperiode, så de berørte parter kan forberede sig på at opfylde de nye krav, godkendelsen medfører.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

22.2.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 49/50

(1)

Janssen Pharmaceutica NV har indgivet en ansøgning i henhold til artikel 13, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003 med anmodning om at ændre navnet på indehaveren af godkendelsen i Kommissionens forordning (EF) nr. 162/2003 af 30. januar 2003 om tilladelse til et tilsætningsstof til foderstoffer (2), (EF) nr. 971/2008 af 3. oktober 2008 om en ny anvendelse af et coccidiostatikum som tilsætningsstof til foderstoffer (3), (EU) nr. 1118/2010 af 2. december 2010 om godkendelse af diclazuril som tilsætningsstof til foder til slagtekyllinger (indehaver af godkendelsen er Janssen Pharmaceutica N.V.) og om ændring af forordning (EF) nr. 2430/1999 (4) og (EU) nr. 169/2011 af 23. februar 2011 om godkendelse af diclazuril som tilsætningsstof til foder til perlehøns (indehaver af godkendelsen er Janssen Pharmaceutica N.V.) (5) samt Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 888/2011 af 5. september 2011 om godkendelse af diclazuril som fodertilsætningsstof til slagtekalkuner (indehaver af godkendelsen er Janssen Pharmaceutica N.V.) og om ændring af forordning (EF) nr. 2430/1999 (6).

(2)

Sagsøgeren har oplyst, at Janssen Animal Health, som er en del af Janssen Pharmaceutica NV, med virkning fra 7. juli 2011 blev opkøbt af Eli Lilly and Company Ltd., som nu ejer markedsføringsrettighederne for tilsætningsstoffet diclazuril. Ansøgeren har fremlagt data til støtte for sin anmodning.

(3)

Den foreslåede ændring af godkendelsesbetingelserne er af rent administrativ art og indebærer ikke en ny vurdering af det pågældende tilsætningsstof. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet er blevet underrettet om ansøgningen.

(4)

For at give Eli Lilly and Company Ltd. mulighed for at udnytte sine markedsføringsrettigheder er det nødvendigt at ændre godkendelsesbetingelserne.

(5)

Forordning (EF) nr. 162/2003, (EF) nr. 971/2008, (EU) nr. 1118/2010, (EU) nr. 169/2011 og gennemførelsesforordning (EU) nr. 888/2011 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

Da der ikke er sikkerhedsmæssige forhold, der nødvendiggør øjeblikkelig gennemførelse af de ændringer, som ved nærværende forordning foretages i forordning (EF) nr. 162/2003, (EF) nr. 971/2008, (EU) nr. 1118/2010, (EU) nr. 169/2011 og gennemførelsesforordning (EU) nr. 888/2011, bør der indrømmes en overgangsperiode, hvori de eksisterende lagre kan afvikles.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

22.2.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 49/52

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for meddelelse af sådanne godkendelser. Forordningens artikel 10 indeholder bestemmelser om en ny vurdering af tilsætningsstoffer, der er godkendt i henhold til Rådets direktiv 70/524/EØF (2).

(2)

Et præparat af natriumhydroxid, CAS-nummer 1310-73-2, blev godkendt uden tidsbegrænsning i overensstemmelse med direktiv 70/524/EØF som tilsætningsstof til foder til katte og hunde ved Kommissionens direktiv 86/525/EØF (3). Præparatet blev derpå opført i fællesskabsregistret over fodertilsætningsstoffer som et eksisterende produkt, jf. artikel 10, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(3)

Der er i henhold til artikel 10, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1831/2003, sammenholdt med samme forordnings artikel 7, indgivet en ansøgning om en ny vurdering af natriumhydroxid, CAS-nummer 1310-73-2, som tilsætningsstof til foder til katte og hunde samt, i henhold til forordningens artikel 7, om en ny anvendelse til prydfisk, med anmodning om, at tilsætningsstoffet klassificeres i tilsætningsstofkategorien »teknologiske tilsætningsstoffer«. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(4)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) konkluderede i sin udtalelse af 11. september 2012 (4), under hensyntagen til at dette tilsætningsstof allerede var godkendt til fødevarebrug med samme funktion, at natriumhydroxid under de foreslåede anvendelsesbetingelser ikke har skadelige virkninger på dyrs sundhed, at dets funktion som surhedsregulerende middel i foder er stort set den samme som i fødevarer, og at der derfor ikke kræves yderligere dokumentation for effektiviteten. Autoriteten konkluderede, at der ikke ville opstå sikkerhedsmæssige problemer for brugerne, forudsat at der træffes passende beskyttelsesforanstaltninger. Autoriteten har ligeledes gennemgået den rapport om metoden til analyse af fodertilsætningsstoffet i foder, der blev forelagt af det i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium.

(5)

Vurderingen af natriumhydroxid viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Anvendelsen af dette præparat bør derfor godkendes som angivet i bilaget til nærværende forordning.

(6)

Da der ikke er sikkerhedsmæssige forhold, der nødvendiggør øjeblikkelig gennemførelse af ændringerne af godkendelsesbetingelserne, bør der indrømmes en overgangsperiode til afvikling af eksisterende lagre af tilsætningsstoffet samt forblandinger og foderblandinger indeholdende det, som er godkendt ved direktiv 86/525/EØF.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

22.2.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 49/55

(1)

I henhold til artikel 27, stk. 1, litra a), i direktiv 92/83/EØF skal medlemsstaterne punktafgiftsfritage alkohol, der er blevet fuldstændig denatureret i overensstemmelse med en medlemsstats forskrifter, når sådanne forskrifter er behørigt anmeldt og godkendt i overensstemmelse med stk. 3 og 4 i nævnte artikel.

(2)

I Kommissionens forordning (EF) nr. 3199/93 af 22. november 1993 om gensidig anerkendelse af fremgangsmåderne for fuldstændig denaturering af alkohol med henblik på fritagelse for punktafgift (2) er det fastsat, at de denatureringsmidler, som anvendes i de enkelte medlemsstater med henblik på fuldstændig denaturering af alkohol i overensstemmelse med artikel 27, stk. 1, litra a), i direktiv 92/83/EØF, skal være beskrevet i bilaget til forordningen.

(3)

De stadig flere denatureringsprocedurer gør denatureringssystemet mere kompliceret, svækker mulighederne for en effektiv forvaltning af systemet og åbner flere muligheder for svig.

(4)

Medlemsstaterne gav i 2008 en bred opbakning til den projektgruppe, der opererer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1482/2007/EF af 11. december 2007 om oprettelse af et fællesskabsprogram til forbedring af beskatningssystemernes virkemåde i det indre marked (Fiscalis 2013-programmet) og om ophævelse af beslutning nr. 2235/2002/EF (3), med deltagelse af et stort antal kemiske toldlaboratorier og Det Fælles Forskningscenter. Projektet havde til formål at undersøge muligheden for at anvende fælles denatureringsprocedurer (euro-denatureringsmidler) med henblik på fuldstændig denaturering af alkohol.

(5)

Projektgruppen foreslog i sin endelige rapport, som blev offentliggjort i juni 2011, at det kan overvejes at vedtage en denatureringsprocedure bestående af tre liter isopropylalkohol (IPA), tre liter methylethylketon (MEK) og ét gram denatoniumbenzoat pr. hektoliter ren alkohol som en fælles denatureringsprocedure med henblik på fuldstændig denaturering af alkohol. En af de største fordele ved denne fælles procedure er, at den kan erstatte talrige procedurer, der er individuelle for de forskellige medlemsstater. Denne procedure bør derfor anvendes af alle medlemsstaterne som en fælles procedure med henblik på fuldstændig denaturering af alkohol for at forhindre svig, unddragelse og misbrug på dette område.

(6)

Efterfølgende meddelte hver medlemsstat Kommissionen en ny liste over krav i overensstemmelse med artikel 27, stk. 3, i direktiv 92/83/EØF. Alle disse lister henviste til den fælles denatureringsprocedure og i nogle tilfælde til andre eksisterende procedurer. Visse medlemsstater udtrykte ønske om at opretholde de eksisterende procedurer i en overgangsperiode eller i en ikke nærmere angivet periode på grund af specifikke tekniske krav.

(7)

Kommissionen videregav alle modtagne meddelelser til de øvrige medlemsstater den 28. juni 2012.

(8)

Ingen af medlemsstaterne gjorde indsigelse mod den foreslåede fælles denatureringsprocedure.

(9)

Ingen nye oplysninger tyder på, at de eksisterende procedurer indebærer risiko for svig, unddragelse og misbrug.

(10)

Patentering og dertil knyttede omkostninger har medført, at Østrig foruden den fælles denatureringsprocedure med henblik på fuldstændig denaturering af alkohol har indført en alternativ procedure, der allerede anvendes af andre medlemsstater som denatureringsprocedure.

(11)

For at give erhvervslivet passende tid til at opbruge lagre af denatureringsmidler og denaturerede produkter, der indtil videre er omfattet af forordning (EF) nr. 3199/93, men som ikke længere vil være omfattet, når nærværende forordning træder i kraft, bør anvendelsen af denne forordning udskydes for så vidt angår del I i dette bilag.

(12)

Forordning (EF) nr. 3199/93 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(13)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget om Punktafgifter —