5.2.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 34/1

(1)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (2) er der fastsat generelle hygiejnebestemmelser for fødevarer gældende for ledere af fødevarevirksomheder, idet der særlig tages hensyn til princippet om den generelle gennemførelse af procedurer baseret på risikoanalyse og kritiske kontrolpunkter (HACCP).

(2)

Ved forordning (EF) nr. 853/2004 er der fastsat særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer gældende for ledere af fødevarevirksomheder. Det er fastsat deri, at lederen af en fødevarevirksomhed ikke må anvende andre stoffer end drikkevand til at fjerne overfladeforurening fra animalske produkter, medmindre anvendelsen af det pågældende stof er godkendt i henhold til nævnte forordning.

(3)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2073/2005 af 15. november 2005 om mikrobiologiske kriterier for fødevarer (3) er endvidere fastsat de mikrobiologiske kriterier for visse mikroorganismer og de gennemførelsesbestemmelser, som fødevarevirksomhedslederne skal opfylde, når de gennemfører de almindelige og særlige hygiejnebestemmelser, der er omhandlet i forordning (EF) nr. 852/2004. Det er fastsat, at fødevarevirksomhedslederne skal sikre, at fødevarerne opfylder disse mikrobiologiske kriterier.

(4)

Den 14. december 2010 modtog Kommissionen en ansøgning om godkendelse af anvendelsen af mælkesyre til at reducere overfladeforureningen på slagtekroppe af kvæg og på oksekød.

(5)

Den 26. juli 2011 vedtog Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) en videnskabelig udtalelse om evaluering af sikkerheden og effektiviteten af mælkesyre til fjernelse af mikrobiel overfladeforurening fra slagtekroppe, udskæringer og afpuds af kvæg (4).

(6)

I sin udtalelse konkluderer EFSA, at behandlinger med mælkesyre til dekontaminering ikke giver anledning til sikkerhedsmæssige betænkeligheder, forudsat at det anvendte stof er i overensstemmelse med EU-specifikationerne for fødevaretilsætningsstoffer. EFSA konkluderer desuden, at behandlinger med mælkesyre giver en betydelig reduktion af mikrobiologisk forurening i forhold til ingen behandling eller til behandling med drikkevand, og at det er usandsynligt, at sådanne behandlinger vil bidrage til udviklingen af mikrobiel resistens.

(7)

EFSA anbefaler, at fødevarevirksomhedslederne validerer den antimikrobielle effektivitet af sådanne behandlinger under deres specifikke forarbejdningsbetingelser og efterprøver mælkesyrekoncentrationen, temperaturen ved anvendelsen og andre faktorer, der påvirker stoffets effektivitet som dekontamineringsmiddel. EFSA konkluderede i udtalelsen også, at der ikke er nogen negative konsekvenser for miljøet som følge af denne anvendelse af mælkesyre.

(8)

Ifølge EFSA's udtalelse udgør restmængden, der absorberes i oksekødet, som følge af mælkesyrebehandlingen højst 190 mg/kg. En sådan mængde anses for residual i forhold til den aktive mængde, der er nødvendig for at reducere mikrobiel overfladeforurening. Endvidere har den ikke nogen teknologisk indvirkning på det endelige produkt. Dertil kommer, at restmængderne af mælkesyre, der anvendes til at reducere mikrobiel overfladeforurening, er ubetydelig i forhold til den mængde af mælkesyre, der forekommer naturligt i oksekød, og det giver ikke anledning til sikkerhedsmæssige betænkeligheder. I visse typer tilberedt kød er mælkesyresalte godkendt som fødevaretilsætningsstoffer med henblik på konservering. Til dette formål anvendes i almindelighed 20 000 mg/kg. Derfor adskiller anvendelsen af mælkesyre til at reducere mikrobiel overfladeforurening sig klart fra anvendelsen som et fødevaretilsætningsstof.

(9)

I betragtning af EFSA's udtalelse, og under hensyntagen til at mælkesyre kan give en betydelig reduktion af mulig mikrobiologisk forurening, bør det godkendes, at mælkesyre anvendes til at reducere overfladeforureningen. En sådan anvendelse bør dog være underlagt visse betingelser. Anvendelsen bør begrænses til anvendelse på slagtekroppe eller halve kroppe eller fjerdinger på slagteriet og integreres i god hygiejnepraksis og HACCP-baserede systemer.

(10)

Kommissionens forordning (EU) nr. 231/2012 af 9. marts 2012 om specifikationer for fødevaretilsætningsstoffer opført i bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 (5) indeholder specifikationer for fødevaretilsætningsstoffer vedrørende især oprindelse, renhedskriterier og andre nødvendige oplysninger.

(11)

I overensstemmelse med EFSA's udtalelse bør mælkesyre, der anvendes til at reducere overfladeforurening på slagtekroppe af kvæg, opfylde de specifikationer for mælkesyre, der er fastsat i EU-lovgivningen. Det betyder, at hvis mælkesyre anvendes til at reducere mikrobiologisk overfladeforurening i henhold til nærværende forordning, bør denne mælkesyre være i overensstemmelse med de specifikationer, der er fastsat i forordning (EU) nr. 231/2012.

(12)

Anvendelsen af mælkesyre til at reducere mikrobiologisk overfladeforurening på slagtekroppe eller halve kroppe eller fjerdinger af kvæg må ikke berøre fødevarevirksomhedslederens pligt til at overholde bestemmelserne i EU-lovgivningen om fødevarehygiejne som fastsat i forordning (EF) nr. 852/2004, (EF) nr. 853/2004 og (EF) nr. 2073/2005 og bør på ingen måde betragtes som en erstatning for gode hygiejniske slagtepraksisser og driftsprocedurer eller som et alternativ til at opfylde kravene i de nævnte forordninger.

(13)

Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed afgav ikke udtalelse inden for den tidsfrist, der var fastsat af formanden. Kommissionen forelagde derfor Rådet et forslag om disse foranstaltninger og fremsendte det samtidig til Europa-Parlamentet.

(14)

Eftersom Rådet ikke tog stilling til forslaget og Europa-Parlamentet ikke modsatte sig foranstaltningen inden for de gældende frister, bør Kommissionen vedtage foranstaltningen —

5.2.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 34/4

(1)

Ved direktiv 2004/68/EF er der fastsat dyresundhedsmæssige betingelser for import til og transit gennem Unionen af visse levende hovdyr. I henhold til direktivet kan der fastsættes særlige bestemmelser, herunder standardveterinærcertifikater, om import til Unionen af levende hovdyr af de arter, der er opført i bilag I til forordningen, fra godkendte tredjelande.

(2)

Ved Kommissionens forordning (EU) nr. 206/2010 af 12. marts 2010 om fastlæggelse af lister over tredjelande, tredjelandsområder og dele heraf, som er godkendt med hensyn til indførsel af visse dyr og fersk kød til EU, og krav vedrørende udstedelse af veterinærcertifikater (2) er der blandt andet fastsat krav vedrørende udstedelse af veterinærcertifikat ved indførsel til Unionen af visse sendinger af levende klovbærende dyr af de arter, der er opført i bilag I til direktiv 2004/68/EF. I bilag I til forordning (EU) nr. 206/2010 er der opstillet en liste over tredjelande, tredjelandsområder og dele heraf, hvorfra det er tilladt at indføre sådanne sendinger til Unionen. Bilaget indeholder også standardveterinærcertifikater, som skal ledsage sendingerne.

(3)

I dag må hovdyr kun importeres til Unionen fra tredjelande eller, i tilfælde af regionalisering, dele af tredjelande, der har været frie for vesikulær stomatitis i mindst seks måneder forud for afsendelsen af de pågældende dyr.

(4)

USA har anmodet om at blive godkendt med hensyn til import til Unionen af levende svin til avl og levebrug.

(5)

USA har rapporteret om udbrud af vesikulær stomatitis. Disse udbrud har imidlertid været sporadiske, lige som de har været begrænset til bestemte områder. Risikoen for indslæbning i Unionen af vesikulær stomatitis via import af levende svin fra nævnte tredjeland er ubetydelig, hvis de biosikkerhedsforanstaltninger, der er beskrevet i kapitel 8.15.6 i terrestriske dyrs sundhedskodeks fra Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE), anvendes, blandt andet vedrørende afsondret opstaldning af svinene i bygninger, der er frie for sygdommen, i den periode forud for eksporten, hvor dyrene skal holdes i landet, beskyttelse mod vektorer under karantæne før eksport og transport til indladningsstedet samt testning af alle dyr, der skal eksporteres.

(6)

Del 1 i bilag I til forordning (EU) nr. 206/2010 bør derfor ændres, således at USA tilføjes på listen over tredjelande, tredjelandsområder og dele heraf, hvorfra sendinger af levende hovdyr kan indføres til Unionen, med angivelse af de behørige garantier med hensyn til testning for vesikulær stomatitis. Opfyldelsen af disse garantier bør bekræftes i veterinærcertifikatet for levende svin til avl og levebrug, der ledsager dyrene ved indførslen til Unionen.

(7)

Standardveterinærcertifikatet til brug ved import af levende tamsvin, »POR-X«, der er fastsat i del 2 i bilag I til forordning (EU) nr. 206/2010, bør derfor ændres i overensstemmelse hermed, således at de relevante betingelser vedrørende dyrenes hold forud for eksporten og karantæne samt kravene om laboratorieundersøgelser indføjes.

(8)

Det følger også af artikel 5 i forordning (EU) nr. 206/2010, at hvor prøveudtagning og test er påkrævet i henhold til de veterinærcertifikater, der er fastsat i bilag I til samme forordning, skal de pågældende prøver og test foretages i overensstemmelse med protokollerne for standardisering af materialer og testprocedurer, jf. del 6 i samme bilag. Det er derfor nødvendigt at ændre del 6 i bilag I til forordning (EU) nr. 206/2010 for at tilføje den relevante protokol og testprocedure for vesikulær stomatitis. Testen bør udføres og fortolkes i overensstemmelse med protokollerne for serologiske test for vesikulær stomatitis, som er foreskrevet for international handel i kapitel 2.1.19 i OIE's Manual of Diagnostic Tests and Vaccines for Terrestrial Animals.

(9)

Forordning (EU) nr. 206/2010 bør således ændres i overensstemmelse hermed.

(10)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

5.2.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 34/12

(1)

ChemGen Corp. har indgivet en ansøgning i henhold til artikel 13, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003 med forslag til ændring af navnet på indehaveren af godkendelsen for så vidt angår Kommissionens forordning (EF) nr. 786/2007 (2) vedrørende en 10-årig tilladelse til et præparat af endo-1,4-beta-mannanase EC 3.2.1.78 (Hemicell), der tilhører tilsætningsstofkategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« og den funktionelle gruppe »fordøjelighedsfremmende stoffer«.

(2)

Ansøgeren hævder, at med virkning fra 10. februar 2012 blev ChemGen Corp. overtaget af Eli Lilly and Company Ltd., som nu ejer markedsføringsrettighederne for det pågældende tilsætningsstof. Ansøgeren har indsendt data til støtte for sin ansøgning.

(3)

Den foreslåede ændring af godkendelsesbetingelserne er af rent administrativ art og indebærer ikke en ny vurdering af det pågældende tilsætningsstof. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet er blevet underrettet om ansøgningen.

(4)

For at gøre det muligt for Eli Lilly and Company Ltd. at udnytte sine markedsføringsrettigheder er det nødvendigt at ændre godkendelsesbetingelserne.

(5)

Forordning (EF) nr. 786/2007 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

Da der ikke er sikkerhedsgrunde, som kræver øjeblikkelig anvendelse af den ændring, som ved nærværende forordning foretages i forordning (EF) nr. 786/2007, bør der indrømmes en overgangsperiode, hvori de nuværende lagre kan udtømmes.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

5.2.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 34/13

(1)

I henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 272/2009 af 2. april 2009 om supplering af de fælles grundlæggende normer for civil luftfartssikkerhed som fastlagt i bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 300/2008 (2) kan der ved de gennemførelsesbestemmelser, der skal vedtages i henhold til artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 300/2008, gives tilladelse til anvendelse af spordetektionsudstyr — Explosive Trace Detection equipment — (ETD-udstyr) og håndholdt metaldetektorudstyr (HHMD-udstyr) til screening af personer (passagerer og andre personer end passagerer).

(2)

Erfaringerne viser, at manuelle undersøgelser af passagerer og andre personer end passagerer ikke altid er den mest effektive metode til screening af visse områder på en person, som ikke umiddelbart kan undersøges, f.eks. visse hovedbeklædninger, gipsforbindinger eller proteser.

(3)

Afprøvninger i praksis viser, at det i sådanne tilfælde er effektivt at anvende en kombination af ETD- og HHMD-udstyr. Desuden kan anvendelsen af ETD- og HHMD-udstyr lette screeningprocessen og meget vel blive opfattet som en mindre påtrængende screeningmetode end manuelle undersøgelser, hvilket bidrager til at gøre proceduren mere behagelig for de personer, der screenes.

(4)

Det er derfor både nyttigt og berettiget at tillade disse metoder til screening af de områder på en person, hvor en manuel undersøgelse ikke anses for at være effektiv og/eller ønskelig, f.eks. visse hovedbeklædninger, gipsforbindinger eller proteser.

(5)

Bestemmelserne i denne forordning respekterer de grundlæggende rettigheder og de principper, der anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig respekten for den menneskelige værdighed, religionsfriheden, retten til ikke-diskriminering, handicappedes rettigheder og retten til frihed og sikkerhed. I det omfang disse rettigheder og principper på nogen måde indskrænkes, sker dette udelukkende for at opfylde mål af generel interesse og af hensyn til behovet for at beskytte andre menneskers rettigheder og friheder og under overholdelse af betingelserne i charterets artikel 52. Denne forordning skal anvendes i overensstemmelse med disse rettigheder og principper.

(6)

Kommissionens forordning (EU) nr. 185/2010 (3) bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Civil Luftfartssikkerhed, der er nedsat ved artikel 19, stk. 1, i forordning (EF) nr. 300/2008 —

5.2.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 34/15

(1)

Taminco N.V. har indgivet en ansøgning i henhold til artikel 13, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003 med forslag til ændring af navnet på indehaveren af godkendelsen for så vidt angår Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 371/2011 (2) vedrørende en 10-årig godkendelse til dimethylglycinnatriumsalt, der tilhører tilsætningsstofkategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« og den funktionelle gruppe »fordøjelighedsfremmende stoffer«.

(2)

Ansøgeren hævder, at han ændrede sin retlige form til et anpartsselskab med virkning fra 1. oktober 2012. Ansøgeren har indsendt data til støtte for sin ansøgning.

(3)

Den foreslåede ændring af godkendelsesbetingelserne er af rent administrativ art og indebærer ikke en ny vurdering af det pågældende tilsætningsstof. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet er blevet underrettet om ansøgningen.

(4)

For at give ansøgeren mulighed for at udnytte sine markedsføringsrettigheder under navnet Taminco B.V.B.A. er det nødvendigt at ændre godkendelsesbetingelserne.

(5)

Gennemførelsesforordning (EU) nr. 371/2011 bør således ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

Da der ikke er sikkerhedsgrunde, som kræver øjeblikkelig anvendelse af den ændring, som ved nærværende forordning foretages i gennemførelsesforordning (EU) nr. 371/2011, bør der indrømmes en overgangsperiode, hvori de nuværende lagre kan udtømmes.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

5.2.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 34/16

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

5.2.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 34/18

(1)

I henhold til artikel 2 i retningslinje ECB/2012/18 af 2. august 2012 om yderligere midlertidige foranstaltninger vedrørende Eurosystemets refinansieringstransaktioner og belånbar sikkerhed (1) kan Eurosystemet træffe beslutning om, at modparter kan reducere beløbet på eller bringe visse langfristede refinansieringstransaktioner til ophør før deres udløbstidspunkt (sådanne beløbsreduktioner eller ophør af transaktioner benævnes herefter også kollektivt »førtidig tilbagebetaling«). Artikel 2 præciserer endvidere, at betingelserne for sådanne førtidige tilbagebetalinger skal offentliggøres i de relevante auktionsmeddelelser eller i et andet format, som Eurosystemet finder hensigtsmæssigt.

(2)

Proceduren, der finder anvendelse på modparternes førtidige tilbagebetaling, bør specificeres yderligere for at sikre, at de nationale centralbanker i medlemsstater, der har euroen som valuta, (herefter de »nationale centralbanker«) anvender samme betingelser, hvad angår førtidig tilbagebetaling. Navnlig bør gebyrordningen i appendiks 6 til bilag I til retningslinje ECB/2011/14 af 20. september 2011 om Eurosystemets pengepolitiske instrumenter og procedurer (2) finde anvendelse, hvis modparterne ikke afvikler det beløb, helt eller delvist, der skal betales tilbage til den pågældende nationale centralbank på den forfaldsdato, som de har valgt for den førtidige tilbagebetaling.

(3)

Retningslinje ECB/2012/18 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —