(1)

I afsnit 2, kapitel III, afdeling 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 2535/2001 af 14. december 2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 for så vidt angår importordningen for mælk og mejeriprodukter og åbning af toldkontingenter (2) er der fastsat bestemmelser for forvaltning af importkontingenter for visse tredjelande omhandlet i bilag III.B til nævnte forordning. Ifølge disse regler udstedes der kun importlicenser mod forelæggelse af et IMA 1-certifikat (inward-monitoring arrangement).

(2)

Erfaringen med forvaltning af toldkontingenter for newzealandsk ost (kontingent nr. 09.4514 og 09.4515) har vist, at kontingenterne kan forvaltes lige så effektivt ved hjælp af en ordning, der er mindre administrativt tung for importørerne og medlemsstaternes licensudstedende myndigheder. Under dette system bevarer IMA 1–certifikatet, hvis funktion det er at bevise varernes oprindelse og antagelighed ved import, sin funktion, men udstedelsen af importlicenser er ikke længere bundet til forelæggelsen af dette certifikat. Disse kontingenter bør derfor være omfattet af reglerne i afsnit 2, kapitel I, i forordning (EF) nr. 2535/2001.

(3)

For at forhindre spekulation og samtidig sikre maksimal udnyttelse af toldkontingenterne for newzealandsk ost bør licensansøgningerne være begrænset til 25 % af de relevante, tilgængelige kontingenter.

(4)

I betragtning af mejeriproduktionens sæsonbestemte karakter i New Zealand, prisudviklingen og den tid, der skal til for at sende de pågældende produkter til Unionen, er det hensigtsmæssigt, at der bliver en tredje tildelingsrunde for importlicenser i september for de kontingenter, der omhandles i bilag I, del K, og bilag III, del A.

(5)

Forordning (EF) nr. 2535/2001 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

For at give ansøgerne, de kompetente myndigheder og medlemsstaterne tilstrækkelig tid til at overholde de nye regler er det hensigtsmæssigt, at disse regler anvendes fra kontingentåret 2014.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

1)

I artikel 5 indsættes følgende litra:

2)

Artikel 6, stk. 1, affattes således:

»I bilag I er anført toldkontingenterne, de toldsatser, der skal anvendes, de maksimale mængder, der skal importeres hvert år, importtoldkontingentperioderne og opdelingen af dem i delperioder.«

3)

Artikel 13, stk. 2, affattes således:

4)

I artikel 14 indsættes følgende som stk. 1a:

5)

I artikel 19 indsættes som stk. 3:

6)

Artikel 34, stk. 4, affattes således:

7)

Artikel 34a affattes således:

8)

I bilag I indsættes en ny del K, og teksten hertil er anført i bilag I til nærværende forordning.

9)

Del A i bilag III erstattes af teksten i bilag II til nærværende forordning.

10)

I del B i bilag III udgår angivelserne vedrørende kontingent nr. 09.4514 og 09.4515.

(1)

Del A i bilag III til Kommissionens forordning (EF) nr. 826/2008 (2) bestemmer, at medlemsstaterne skal indberette visse data til Kommissionen vedrørende olivenolie og spiseoliven for forskellige produktionsår og fastsætter en frist for indgivelse af disse data. Der fastsættes ligeledes fælles bestemmelser for de kompetente nationale myndigheders indberetning af data til Kommissionen.

(2)

For at sikre en skærpet overvågning af markedssituationen og i lyset af de erfaringer, der er gjort på området, bør nogle af de indberetningspligter, der er omhandlet i del A i bilag III til forordning (EF) nr. 826/2008 forenkles, præciseres, tilføjes eller ophæves.

(3)

Der bør derfor indføres pligt til at indberette det samlede forbrug af olivenolie og lagrenes størrelse ved produktionsårets udgang, og samtidig bør pligten til at indberette oplysninger om spiseoliven ophæves.

(4)

Bilag III til forordning (EF) nr. 826/2008 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

1)

Litra b affattes således:

2)

Litra c) affattes således:

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 36/2013 (2) blev der indledt en løbende licitation for produktionsåret 2012/13 med henblik på import til nedsat told af sukker henhørende under KN-kode 1701 14 10 og 1701 99 10 .

(2)

Ifølge artikel 6 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 36/2013 kan Kommissionen på baggrund af de indkomne bud i forbindelse med en dellicitation for hver ottecifret KN-kode beslutte enten at fastsætte en minimumstold eller ikke at fastsætte en minimumstold.

(3)

På grundlag af de indkomne bud i forbindelse med den 1. dellicitation bør der fastsættes en minimumstold for sukker henhørende under KN-kode 1701 14 10 og 1701 99 10 .

(4)

For at give et hurtigt signal til markedet og sikre en effektiv forvaltning af foranstaltningen bør denne forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(5)

Forvaltningskomitéen for Den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist —

(1)

Unionen skal i overensstemmelse med artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) oprette et indre marked.

(2)

I henhold til artikel 113 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) skal Rådet vedtage bestemmelser om harmonisering af lovgivningerne vedrørende omsætningsafgifter, punktafgifter og andre indirekte skatter, i det omfang en sådan harmonisering er nødvendig for at sikre det indre markeds oprettelse og funktion og undgå konkurrenceforvridning.

(3)

I 2011 noterede Kommissionen sig en debat, der var vedvarende på alle niveauer vedrørende yderligere beskatning af den finansielle sektor. Denne debat udspringer af ønsket om at sikre, at den finansielle sektor yder et rimeligt og væsentligt bidrag til dækning af omkostningerne i forbindelse med krisen og fremover beskatningsmæssigt behandles på en rimelig måde i forhold til andre sektorer, at fjerne de finansielle institutioners incitament til at løbe for store risici, at supplere de lovgivningsmæssige foranstaltninger, der skal forhindre kriser i fremtiden, og at generere supplerende indtægter til de offentlige budgetter eller til bestemte politiske tiltag.

(4)

På den baggrund vedtog Kommissionen den 28. september 2011 et forslag til Rådets direktiv om en fælles ordning for beskatning af finansielle transaktioner og om ændring af direktiv 2008/7/EF (1). Forslagets hovedformål var at sikre et velfungerende indre marked og undgå konkurrenceforvridning.

(5)

På Rådets samling den 22. juni 2012 blev det konstateret, at der ikke var enstemmig tilslutning til en fælles ordning for afgift på finansielle transaktioner (AFT) som foreslået af Kommissionen. Det Europæiske Råd konstaterede den 29. juni 2012, at det foreslåede direktiv ikke vil blive vedtaget af Rådet inden for en rimelig frist. På Rådets samling den 10. juli 2012 blev der henvist til de vedvarende og grundlæggende holdningsforskelle, hvad angår behovet for at oprette en fælles AFT-ordning på EU-niveau, og det blev bekræftet, at princippet om en harmoniseret afgift på finansielle transaktioner ikke vil få enstemmig opbakning i Rådet inden for en overskuelig fremtid.

(6)

På den baggrund rettede 11 medlemsstater, nemlig Belgien, Tyskland, Estland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Østrig, Portugal, Slovenien og Slovakiet, anmodning til Kommissionen ved skrivelser modtaget mellem den 28. september og den 23. oktober 2012, hvori de meddelte, at de ønsker at indføre et forstærket indbyrdes samarbejde på AFT-området. Disse medlemsstater anmodede om, at anvendelsesområdet for det forstærkede samarbejde og de mål, der tilstræbes opfyldt hermed, baseres på Kommissionens forslag af 28. september 2011. Der blev også specifikt henvist til behovet for at undgå unddragelser, forvridninger og overførsler til andre jurisdiktioner.

(7)

Under det forstærkede samarbejde bør der fastlægges passende retlige rammer for oprettelsen af en fælles AFT-ordning i de deltagende medlemsstater, og det bør sikres, at de grundlæggende afgiftselementer harmoniseres. Der bør i den sammenhæng så vidt muligt undgås incitamenter til skattearbitrage og allokeringsforvridninger mellem de finansielle markeder samt mulighed for dobbeltbeskatning eller nulbeskatning og unddragelser.

(8)

Betingelserne i artikel 20 i TEU og i artikel 326 og 329 i TEUF er opfyldt.

(9)

Det blev bemærket på Rådets samling den 29. juni 2012 og bekræftet den 10. juli 2012, at målet om at indføre en fælles AFT-ordning ikke kan nås inden for en rimelig frist af Unionen som helhed. Kravet i artikel 20, stk. 2, i TEU om, at bemyndigelsen til et forstærket samarbejde kun vedtages som en sidste udvej, er derfor opfyldt.

(10)

Det materielle område, hvor det forstærkede samarbejde vil skulle finde sted, dvs. oprettelsen af en fælles AFT-ordning inden for Unionen, er omfattet af artikel 113 i TEUF og derfor af traktaterne.

(11)

Et forstærket samarbejde om oprettelse af en fælles AFT-ordning tager sigte på at sikre et velfungerende indre marked. Inden for rammerne af et sådant samarbejde undgås sameksistensen af forskellige nationale ordninger og derfor en unødig fragmentering af markederne som følge heraf, såvel som deraf resulterende problemer i form af konkurrenceforvridning, omlægning af samhandelen mellem produkter, aktører og geografiske områder, og de erhvervsdrivendes incitament til at undgå beskatning gennem transaktioner af lav økonomisk værdi. Disse spørgsmål er særlig relevante på det berørte område, som er kendetegnet ved meget mobile skattegrundlag. Det fremmer således Unionens mål, beskytter dens interesser og styrker integrationsprocessen i overensstemmelse med artikel 20, stk. 1, i TEU.

(12)

Oprettelsen af en fælles harmoniseret AFT-ordning er ikke opført på listen over de områder, hvor Unionen i henhold til artikel 3, stk. 1, i TEUF har enekompetence. Eftersom det bidrager til at fremme det indre markeds funktion i henhold til artikel 113 i TEUF, falder det ind under Unionens delte kompetencer, jf. artikel 4 i TEUF, og er derfor inden for rammerne af Unionens ikke-eksklusive kompetencer.

(13)

Et forstærket samarbejde på det berørte område overholder traktaterne og gældende EU-ret, jf. artikel 326, stk. 1, i TEUF. I overensstemmelse med artikel 326, stk. 2, i TEUF skader det ikke det indre marked eller den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed og indebærer heller ikke en begrænsning af eller forskelsbehandling i samhandelen mellem medlemsstaterne eller fordrejer konkurrencevilkårene mellem dem.

(14)

Et forstærket samarbejde på det berørte område respekterer de ikke-deltagende medlemsstaters beføjelser, rettigheder og forpligtelser i overensstemmelse med artikel 327 i TEUF. En sådan ordning vil ikke påvirke de ikke-deltagende medlemsstaters mulighed for at beholde eller indføre en AFT på grundlag af ikke-harmoniserede nationale bestemmelser. Den fælles AFT-ordning vil udelukkende tildele de deltagende medlemsstater beskatningsrettigheder på grundlag af tilstrækkelige tilknytningsfaktorer.

(15)

Forudsat at betingelserne fastsat i denne afgørelse overholdes, er det forstærkede samarbejde, der er omhandlet heri, når som helst åbent for alle medlemsstater, der er villige til at efterkomme de retsakter, der allerede er vedtaget i henhold hertil, jf. artikel 328 i TEUF —

(1)

Ved brev registreret i Kommissionens Generalsekretariat den 21. juni 2012 anmodede Belgien om tilladelse til at indføre en særlig foranstaltning, der fraviger artikel 285 i direktiv 2006/112/EF, og som giver Belgien mulighed for at momsfritage afgiftspligtige personer, hvis årlige omsætning ikke overstiger 25 000 EUR. Ved hjælp af denne foranstaltning vil disse afgiftspligtige personer kunne være fritaget for alle eller nogle af de forpligtelser, der vedrører moms, som omhandlet i afsnit XI, kapitel 2-6, i direktiv 2006/112/EF.

(2)

I overensstemmelse med artikel 395, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2006/112/EF underrettede Kommissionen de øvrige medlemsstater ved brev af 13. september 2012 om Belgiens anmodning. Ved brev af 17. september 2012 underrettede Kommissionen Belgien om, at den rådede over alle nødvendige oplysninger for at kunne vurdere anmodningen.

(3)

I henhold til artikel 285 i direktiv 2006/112/EF kan de medlemsstater, som ikke har benyttet artikel 14 i Rådets andet direktiv 67/228/EØF af 11. april 1967 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter, det fælles merværdiafgiftssystems struktur og de nærmere regler for dets anvendelse (2), indrømme afgiftsfritagelse til afgiftspligtige personer, hvis årlige omsætning ikke overstiger 5 000 EUR. Belgien har anmodet om, at denne tærskel hæves til 25 000 EUR.

(4)

En højere tærskel for den særlige ordning for små virksomheder er en forenklingsforanstaltning, da den kan mindske de mindste virksomheders momsforpligtelser markant. Den særlige ordning er frivillig for afgiftspligtige personer.

(5)

Kommissionens forslag af 29. oktober 2004 til et direktiv om ændring af direktiv 77/388/EØF, nu direktiv 2006/112/EF, med henblik på at forenkle de momsmæssige forpligtelser indeholder bestemmelser, der giver medlemsstaterne mulighed for at fastsætte en årlig øvre grænse for momsfritagelsesordningen på 100 000 EUR eller modværdien heraf i national valuta, med mulighed for årlig regulering. Anmodningen fra Belgien er i tråd med dette forslag.

(6)

Fravigelsesforanstaltningen vil kun i ubetydelig grad påvirke det samlede beløb, der opkræves i afgifter af Belgien i det endelige forbrugsled og får ingen negative indvirkninger på Unionens egne indtægter hidrørende fra moms —

(1)

Ved brev registreret i Kommissionens Generalsekretariat den 30. juli 2012 anmodede Slovenien om tilladelse til at indføre en særlig foranstaltning, der fraviger artikel 287, nr. 15), i direktiv 2006/112/EF, og som giver Slovenien mulighed for at momsfritage afgiftspligtige personer, hvis årlige omsætning ikke overstiger 50 000 EUR.

(2)

I overensstemmelse med artikel 395, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2006/112/EF underrettede Kommissionen ved brev af 18. september 2012 de øvrige medlemsstater om Sloveniens anmodning. Ved brev af 19. september 2012 underrettede Kommissionen Slovenien om, at den rådede over alle nødvendige oplysninger for at kunne vurdere anmodningen.

(3)

I henhold til artikel 287 i direktiv 2006/112/EF kan visse medlemsstater, som er tiltrådt Unionen efter den 1. januar 1978, indrømme momsfritagelse til afgiftspligtige personer, hvis årlige omsætning højst er lig med modværdien i national valuta af et bestemt beløb beregnet på grundlag af kursen på dagen for deres tiltrædelse som fastlagt i den pågældende bestemmelse. Slovenien har anmodet om, at den tærskel, der gælder for Slovenien, og som er fastsat til 25 000 EUR, jf. artikel 287, nr. 15), hæves til 50 000 EUR.

(4)

En højere tærskel for den særlige ordning for små virksomheder er en forenklingsforanstaltning, da den kan mindske disse virksomheders momsforpligtelser markant. Den særlige ordning er frivillig for afgiftspligtige personer.

(5)

Kommissionens forslag af 29. oktober 2004 til et direktiv om ændring af direktiv 77/388/EØF, nu direktiv 2006/112/EF, med henblik på at forenkle de momsmæssige forpligtelser indeholder bestemmelser, der giver medlemsstaterne mulighed for at fastsætte en årlig øvre grænse for momsfritagelsesordningen på 100 000 EUR eller modværdien heraf i national valuta, med mulighed for årlig regulering. Anmodningen fra Slovenien er i tråd med dette forslag.

(6)

Fravigelsesforanstaltningen vil kun i ubetydelig grad påvirke det samlede beløb, der opkræves i afgifter af Slovenien i det endelige forbrugsled og får ingen negative indvirkninger på Unionens egne indtægter hidrørende fra moms —

(1)

Ved brev registreret i Kommissionens Generalsekretariat den 20. april 2012 anmodede Letland om tilladelse til fortsat at anvende en foranstaltning, der fraviger bestemmelserne i direktiv 2006/112/EF, der regulerer, hvem der er ansvarlig for indbetalingen af moms til skattevæsenet.

(2)

I overensstemmelse med artikel 395, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2006/112/EF underrettede Kommissionen ved breve af 30. og 31. juli 2012 de øvrige medlemsstater om Letlands anmodning. Ved brev af 2. august 2012 underrettede Kommissionen Letland om, at den rådede over alle de oplysninger, som den fandt nødvendige for at kunne vurdere anmodningen.

(3)

Tømmermarkedet i Letland er stadig domineret af små lokale virksomheder og enkeltstående leverandører. Den særlige karakter af tømmermarkedet og de involverede virksomheder har givet anledning til momssvig, som skattemyndighederne har haft svært ved at kontrollere. Med henblik på at bekæmpe denne svig blev der indføjet en særlig bestemmelse i den lettiske momslovgivning, således at afgiftspligten ved transaktioner med tømmer påhviler den afgiftspligtige person, som aftager den afgiftspligtige vare eller ydelse. Bestemmelsen fraviger artikel 193 i direktiv 2006/112/EF, som fastsætter, at merværdiafgiften ved indenlandsk virksomhed sædvanligvis påhviler den afgiftspligtige person, som leverer varer eller ydelser.

(4)

De retlige og faktuelle forhold, der berettigede anvendelsen af fravigelsesforanstaltningen i henhold til Rådets gennemførelsesafgørelse 2009/1008/EU af 7. december 2009 om bemyndigelse af Republikken Letland til at udvide anvendelsen af en foranstaltning, der fraviger bestemmelserne i artikel 193 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem (2), har ikke ændret sig og er stadig til stede. På grundlag af de oplysninger, som Letland har indsendt, lader det til, at risikoen for momssvig stadig er høj i denne sektor. Letland bør derfor bemyndiges til at anvende fravigelsesforanstaltningen for endnu en begrænset periode.

(5)

Hvis Letland beslutter at anmode om endnu en forlængelse af fravigelsesforanstaltningen efter 2015, bør der senest den 31. marts 2015 sammen med anmodningen om forlængelse indgives en rapport om anvendelsen af foranstaltningen til Kommissionen.

(6)

Fravigelsesforanstaltningen får ingen negative indvirkninger på Unionens egne indtægter hidrørende fra moms.

(7)

Gennemførelsesafgørelse 2009/1008/EU bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

I artikel 2 ændres datoen »31. december 2012« til »31. december 2015«.

2)

Følgende artikel indsættes:

(1)

Ved brev registreret i Kommissionens Generalsekretariat den 18. april 2012 anmodede Portugal om tilladelse til fortsat at anvende en foranstaltning, der fraviger bestemmelserne om retten til fradrag, den afgiftspligtige person og forpligtelsen til at indgive en momsangivelse i direktiv 2006/112/EF, og som tidligere blev indrømmet ved Rådets gennemførelsesafgørelse 2010/39/EU (2).

(2)

I overensstemmelse med artikel 395, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2006/112/EF, underrettede Kommissionen de øvrige medlemsstater ved brev af 1. juni 2012 om Portugals anmodning. Ved brev af 6. juni 2012 underrettede Kommissionen Portugal om, at den rådede over alle nødvendige oplysninger for at kunne vurdere anmodningen.

(3)

Den fravigelsesforanstaltning, som Portugal anmoder om, fraviger bestemmelserne i direktiv 2006/112/EF, idet den tillader, at bestemte virksomheder, der er aktive i dørsalgssektoren, og som opfylder nogle bestemte kriterier, anvender en fakultativ særordning, hvis de er bemyndigede hertil af de kompetente skatteforvaltninger (»bemyndigede virksomheder«). Disse bemyndigede virksomheder anvender en særlig forretningsmodel ved at sælge deres varer direkte til mellemforhandlere, som derefter sælger de samme varer direkte til den endelige forbruger.

(4)

Foranstaltningen fraviger artikel 168 i direktiv 2006/112/EF, som fastsætter en afgiftspligtig persons ret til at fradrage den moms, der opkræves i forbindelse med levering af varer og ydelser til ham i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, idet den giver bemyndigede virksomheder ret til at fradrage den moms, der er betalt eller skal betales af deres mellemforhandlere for de pågældende varer, der er leveret til disse mellemhandlere.

(5)

Foranstaltningen fraviger artikel 193 i direktiv 2006/112/EF, som fastsætter momspligten, idet bemyndigede virksomheder, som er omfattet af ordningen, er momspligtige for deres mellemforhandleres levering af varer til den endelige forbruger.

(6)

Foranstaltningen fraviger artikel 250 i direktiv 2006/112/EF, som fastsætter forpligtelsen til at indgive en momsangivelse, idet forpligtelsen til at indgive en momsangivelse vedrørende de varer, som de bemyndigede virksomheder leverer til mellemforhandleren, og vedrørende de varer, der leveres til den endelige forbruger, overgår til de pågældende virksomheder.

(7)

Fravigelsesforanstaltningen må udelukkende anvendes af virksomheder, hvis samlede omsætning hidrører fra dørsalg udført af mellemforhandlere i eget navn og for egen regning, forudsat at alle de varer, der forhandles af virksomheden, findes på en allerede opstillet liste med de priser, der anvendes i det endelige forbrugsled, og at virksomheden sælger sine varer direkte til mellemforhandleren, som derefter sælger dem direkte til den endelige forbruger.

(8)

Fravigelsesforanstaltningen sikrer derfor, at den moms, der opkræves i detailleddet på salg af varer fra bemyndigede virksomheder, indbetales til statskassen, og at momssvig derved forhindres. Den letter ligeledes skatteforvaltningen, idet reglerne for opkrævning af momsen forenkles, og dørsalgsforhandlernes momsforpligtelser mindskes.

(9)

I henhold til de oplysninger, som Portugal har indgivet, har de retlige og faktuelle forhold, der berettigede anvendelsen af fravigelsesforanstaltningen, ikke ændret sig og er stadig til stede. Portugal bør derfor bemyndiges til at anvende denne foranstaltning i endnu en begrænset periode for at give tid til en gennemgang af nødvendigheden og virkningerne af fravigelsesforanstaltningen.

(10)

Såfremt Portugal mener, at det er nødvendigt at forlænge foranstaltningen ud over 2015, bør landet sammen med anmodningen om forlængelse indgive en rapport til Kommissionen om anvendelsen af foranstaltningen senest den 31. marts 2015, for at give Kommissionen tilstrækkelig tid til at undersøge anmodningen og, hvis Kommissionen fremsætter et forslag, til at Rådet kan vedtage det.

(11)

Fravigelsesforanstaltningen vil kun i ubetydelig grad påvirke det samlede beløb, der opkræves i afgifter af Portugal i det endelige forbrugsled og får ingen negative indvirkninger på Unionens egne indtægter hidrørende fra moms.

(12)

Gennemførelsesafgørelse 2010/39/EU bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

I artikel 4, stk. 2, ændres datoen »31. december 2012« til »31. december 2015«.

2)

Følgende artikel indsættes:

(1)

Rådet vedtog den 22. december 2009 og den 18. januar 2010 afgørelse 2009/1014/EU (1) henholdsvis afgørelse 2010/29/EU (2) om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden fra den 26. januar 2010 til den 25. januar 2015.

(2)

Der er blevet en plads ledig som medlem af Regionsudvalget, efter at Niclas HERBSTs mandat er udløbet.

(3)

Der er blevet en plads ledig som suppleant, efter at Rolf FISCHERs mandat er udløbet —

a)

som medlem:

og

b)

som suppleant:

(1)

Rådet vedtog den 22. december 2009 og den 18. januar 2010 afgørelse 2009/1014/EU (1) og 2010/29/EU (2) beskikkelse af medlemmerne af og suppleanterne til Regionsudvalget for perioden 26. januar 2010 til 25. januar 2015.

(2)

Der er blevet to pladser ledige som medlem af Regionsudvalget, efter at J.C. (Co) VERDAAS' og A.E. (Anne) BLIEK-DE JONGs mandater er udløbet —

—

Annemieke TRAAG, gedeputeerde bij de provincie Gelderland

—

A. GIJSBERTS, gedeputeerde bij de provincie Flevoland.

(1)

Rådet vedtog den 22. december 2009 og den 18. januar 2010 afgørelse 2009/1014/EU (1) og 2010/29/EU (2) om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden fra den 26. januar 2010 til den 25. januar 2015.

(2)

Der er blevet en plads ledig som medlem af Regionsudvalget, efter at Uno ALDEGRENs mandat er udløbet —

—

Helene FRITZON, Ledamot i kommunfullmäktige, Kristianstads kommun.

(1)

Rådet vedtog den 22. december 2009 og den 18. januar 2010 afgørelse 2009/1014/EU (1) og 2010/29/EU (2) om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden fra den 26. januar 2010 til den 25. januar 2015.

(2)

Der er blevet to pladser ledige som suppleant til Regionsudvalget, efter at Achill RUMPOLDs og Bernadette MENNELs mandat er udløbet —

—

Wolfgang WALDNER, Landesrat beim Amt der Kärntner Landesregierung

—

Gabriele NUSSΒAUMER, Landtagspräsidentin.

(1)

Rådet vedtog den 22. december 2009 og den 18. januar 2010 afgørelse 2009/1014/EU (1) og 2010/29/EU (2) om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden fra den 26. januar 2010 til den 25. januar 2015.

(2)

Der er blevet en plads ledig som suppleant til Regionsudvalget, efter at Dagmar MÜHLENFELD er blevet beskikket som medlem (3) —

—

Helma OROSZ, Oberbürgermeisterin der Stadt Dresden.

(1)

Rådet vedtog den 22. december 2009 og den 18. januar 2010 afgørelse 2009/1014/EU (1) henholdsvis afgørelse 2010/29/EU (2) om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden fra den 26. januar 2010 til den 25. januar 2015.

(2)

Der er blevet en plads ledig som medlem af Regionsudvalget, efter at Carlos CESARs mandat er udløbet.

(3)

Der er blevet en plads ledig som suppleant, efter at André BRADFORDs mandat er udløbet —

a)

som medlem:

og

b)

som suppleant:

(1)

Artikel 10, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1924/2006 giver mulighed for at vedtage retningslinjer for gennemførelsen af samme artikel, som indeholder særlige betingelser for sundhedsanprisninger.

(2)

Både nationale kontrolmyndigheder og fødevarevirksomhedsledere har stillet spørgsmål vedrørende gennemførelsen af stk. 2 og 3 i artikel 10 i forordning (EF) nr. 1924/2006. For at sikre ensartethed i anvendelsen af disse bestemmelser og for at lette arbejdet for kontrolmyndighederne og sikre større klarhed og vished for de erhvervsdrivende bør der udstedes retningslinjer.

(3)

Retningslinjerne i bilaget til denne afgørelse bør tages i betragtning af de nationale kontrolmyndigheder og fødevarevirksomhedslederne. De interesserede parter, navnlig fødevarevirksomhedsledere og forbrugergrupper, blev hørt den 12. oktober 2012.

(4)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (2) —