RAMMEAFTALE

mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Korea på den anden side

DEN EUROPÆISKE UNION, i det følgende benævnt »Unionen«,

og

KONGERIGET BELGIEN,

REPUBLIKKEN BULGARIEN,

DEN TJEKKISKE REPUBLIK,

KONGERIGET DANMARK,

FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND,

REPUBLIKKEN ESTLAND,

IRLAND,

DEN HELLENSKE REPUBLIK,

KONGERIGET SPANIEN,

DEN FRANSKE REPUBLIK,

DEN ITALIENSKE REPUBLIK,

REPUBLIKKEN CYPERN,

REPUBLIKKEN LETLAND,

REPUBLIKKEN LITAUEN,

STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG,

REPUBLIKKEN UNGARN,

MALTA,

KONGERIGET NEDERLANDENE,

REPUBLIKKEN ØSTRIG,

REPUBLIKKEN POLEN,

DEN PORTUGISISKE REPUBLIK,

RUMÆNIEN,

REPUBLIKKEN SLOVENIEN,

DEN SLOVAKISKE REPUBLIK,

REPUBLIKKEN FINLAND,

KONGERIGET SVERIGE,

DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND,

kontraherende parter i traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, i det følgende benævnt »medlemsstaterne«,

på den ene side, og

REPUBLIKKEN KOREA,

på den anden side,

i det følgende samlet benævnt »parterne«,

SOM HENVISER TIL de traditionelle venskabsforbindelser og de historiske, politiske og økonomiske bånd, som knytter dem sammen,

SOM HENVISER TIL rammeaftalen om handel og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Republikken Korea på den anden side, som blev undertegnet i Luxembourg den 28. oktober 1996 og som trådte i kraft den 1. april 2001,

SOM TAGER HØJDE FOR den fremskyndede proces, hvorved Den Europæiske Union får sin egen identitet på det udenrigspolitiske område og inden for sikkerhed og retlige anliggender,

SOM ER KLAR OVER Republikken Koreas øgede rolle og ansvar i det internationale samfund,

SOM UNDERSTREGER, at deres forbindelser er af alsidig karakter, og at det er vigtigt fortsat at sikre en overordnet sammenhæng,

SOM BEKRÆFTER, at de ønsker at bevare og udvikle deres regelmæssige politiske dialog, som er baseret på fælles værdier og hensigter,

SOM UDTRYKKER deres fælles vilje til at udbygge deres forbindelser til et styrket partnerskab, herunder på det politiske, økonomiske, sociale og kulturelle område,

SOM ER FAST BESLUTTET PÅ i den forbindelse at konsolidere, udbygge og diversificere forbindelserne på områder af fælles interesse på det bilaterale, regionale og globale niveau og på grundlag af lighed, respekt for national suverænitet, ikke-forskelsbehandling og gensidige fordele,

SOM BEKRÆFTER, at parterne tilslutter sig de demokratiske principper og menneskerettighederne som omhandlet i verdenserklæringen om menneskerettighederne og andre relevante internationale menneskerettighedsinstrumenter samt retsstatsprincippet og princippet om god regeringsførelse,

SOM BEKRÆFTER, at de er fast besluttet på at bekæmpe alvorlige forbrydelser, som berører det internationale samfund, og at de er overbevist om, at en effektiv retsforfølgning af de alvorligste forbrydelser, som berører det internationale samfund, må ske på basis af foranstaltninger på nationalt plan og et bedre globalt samarbejde,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at terrorisme udgør en trussel mod den globale sikkerhed, og som ønsker at styrke deres dialog og samarbejde vedrørende bekæmpelse af terrorisme i overensstemmelse med de relevante internationale instrumenter, navnlig resolution 1373 fra De Forenede Nationers Sikkerhedsråd, og som gentager, at overholdelse af menneskerettighederne og retsstatsprincippet er grundlaget for bekæmpelse af terrorisme,

SOM ER ENIGE OM, at spredning af masseødelæggelsesvåben og deres fremføringsmidler udgør en alvorlig trussel mod den internationale sikkerhed, og som anerkender det internationale samfunds tilsagn om at bekæmpe en sådan spredning som udtrykt i de relevante internationale konventioner og resolutioner fra De Forenede Nationers Sikkerhedsråd, navnlig resolution 1540, og som ønsker at styrke deres dialog og samarbejde på dette område,

SOM ANERKENDER behovet for øget samarbejde på området retfærdighed, frihed og sikkerhed,

SOM I DEN FORBINDELSE MINDER OM, at de bestemmelser i aftalen, som henhører under anvendelsesområdet for tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, er bindende for Det Forenede Kongerige og Irland som særskilte kontraherende parter og ikke som part i Den Europæiske Union, indtil Den Europæiske Union meddeler Republikken Korea, at en af staterne er blevet bundet som part i Den Europæiske Union i overensstemmelse med protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og at det samme gælder for Danmark i overensstemmelse med den relevante protokol, der er knyttet som bilag til disse traktater,

SOM ANERKENDER deres ønske om at fremme bæredygtig udvikling i dens økonomiske, sociale og miljømæssige dimensioner,

SOM GIVER UDTRYK FOR, at de giver tilsagn om at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau, og at de er fast besluttet på at samarbejde om at bekæmpe klimaforandringer,

SOM MINDER OM deres støtte til retfærdig globalisering og målsætningen om fuld og produktiv beskæftigelse samt anstændigt arbejde for alle,

SOM ANERKENDER, at handels- og investeringsstrømmene mellem parterne, som tager udgangspunkt i det globale regelbaserede handelssystem i Verdenshandelsorganisations (WTO) regi, har været betydelige,

SOM ØNSKER at sikre betingelserne for og fremme en bæredygtig styrkelse og udvikling af samhandelen og af investeringerne mellem parterne i deres fælles interesse, bl.a. ved at oprette et frihandelsområde,

SOM ER ENIGE OM behovet for en fælles indsats for at takle globale problemer som f.eks. terrorisme, alvorlige forbrydelser, som berører det internationale samfund, spredning af masseødelæggelsesvåben og deres fremføringsmidler, klimaforandringer, usikkerhed om energiforsyning og ressourcer, fattigdom og finanskrise,

SOM ER FAST BESLUTTET PÅ at styrke samarbejdet på områder af fælles interesse, især fremme af demokratiske principper og respekt for menneskerettigheder, bekæmpelse af spredning af masseødelæggelsesvåben, bekæmpelse af ulovlig handel med håndvåben og lette våben, foranstaltninger mod de mest alvorlige forbrydelser, som berører det internationale samfund, bekæmpelse af terrorisme, samarbejde i regionale og internationale organisationer, handel og investeringer, dialog om økonomisk politik, virksomhedssamarbejde, det fiskale område, toldvæsen, konkurrencepolitik, informationssamfund, videnskab og teknologi, energi, transport, søtransport, forbrugerpolitik, sundhed, beskæftigelse og sociale anliggender, miljø og naturressourcer, klimaforandringer, landbrug, udvikling af landdistrikter og skovbrug, havmiljø og fiskeri, udviklingsbistand, kultur, information, kommunikation, den audiovisuelle sektor og medier, uddannelse, retsstaten, retligt samarbejde, beskyttelse af personoplysninger, migration, bekæmpelse af ulovlige stoffer, bekæmpelse af organiseret kriminalitet og korruption, bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, bekæmpelse af cyberkriminalitet, retshåndhævelse, turisme, civilsamfund, offentlig administration og statistikker,

SOM ER KLAR OVER, hvor vigtigt det er at inddrage de direkte involverede personer og enheder i samarbejdet, navnlig økonomiske aktører og deres repræsentative organer,

SOM ERKENDER, at det er ønskeligt at styrke begge parters roller og profiler i den anden parts region og opmuntre til mellemfolkelige kontakter mellem parterne -

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

AFSNIT I

GRUNDLAG OG ANVENDELSESOMRÅDE

Artikel 1

Samarbejdets grundlag

1.   Parterne bekræfter deres tilslutning til de demokratiske principper, menneskerettighederne og de grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet. Respekten for de demokratiske principper, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder som nedfældet i verdenserklæringen om menneskerettighederne og andre relevante internationale menneskerettighedsinstrumenter, der afspejler retsstatsprincippet, danner grundlaget for begge parters nationale og internationale politikker og udgør et væsentligt element i denne aftale.

2.   Parterne bekræfter deres tilslutning til De Forenede Nationers pagt og deres støtte til de fælles værdier, som kommer til udtryk deri.

3.   Parterne bekræfter, at de er fast besluttet på at fremme bæredygtig udvikling i alle dens dimensioner, herunder økonomisk vækst, bidrag til opnåelse af de internationalt aftalte udviklingsmål og samarbejde om globale miljøudfordringer, navnlig klimaforandringer.

4.   Parterne bekræfter deres tilslutning til principperne om god forvaltningsskik og bekæmpelse af korruption under særlig hensyntagen til deres internationale forpligtelser.

5.   Parterne understreger deres fælles tilslutning til de bilaterale forbindelsers omfattende karakter og til opretholdelsen af en overordnet sammenhæng i den forbindelse.

6.   Parterne er enige om at udbygge deres forbindelser til et styrket partnerskab og udvikle samarbejdsområder på det bilaterale, regionale og globale niveau.

7.   Gennemførelsen af denne aftale mellem parter, der deler de samme værdier og respekterer de samme principper, skal derfor baseres på dialog, gensidig respekt, et ligeværdigt partnerskab, multilateralisme, konsensus og overholdelse af folkeretten.

Artikel 2

Samarbejdsmål

1.   For at fremme samarbejdet forpligter parterne sig til at intensivere deres politiske dialog og yderligere styrke deres økonomiske forbindelser. Deres indsats rettes navnlig mod:

a)	at skabe enighed om en fremtidig vision for en styrkelse af deres partnerskab og at udvikle fælles projekter til gennemførelse af denne vision

b)	at føre en regelmæssig politisk dialog

c)	at fremme en fælles indsats i alle relevante regionale og internationale fora og organisationer for at takle globale problemer

d)	at fremme økonomisk samarbejde på områder af fælles interesse, herunder videnskabeligt og teknologisk samarbejde, for at diversificere samhandelen til parternes fælles fordel

e)	at opmuntre til samarbejde mellem virksomheder ved at lette investeringer for begge parters vedkommende og ved at fremme bedre gensidig forståelse

f)	at styrke deres respektive deltagelse i de samarbejdsprogrammer, der er åbne for den anden part

g)	at styrke begge parters roller og profiler i den anden parts region ved forskellige midler, herunder kulturelle udvekslinger, brug af informationsteknologi samt uddannelse

h)	at fremme mellemfolkelige kontakter og gensidig forståelse.

2.   Baseret på deres veletablerede partnerskab og fælles værdier er parterne enige om at udvikle deres samarbejde og dialog på alle områder af fælles interesse. Deres indsats rettes navnlig mod:

a)	at styrke den politiske dialog og samarbejdet, navnlig om menneskerettigheder, ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben, håndvåben og lette våben, de mest alvorlige forbrydelser, som berører det internationale samfund, og bekæmpelse af terrorisme

b)	at styrke samarbejdet på alle handels- og investeringsrelaterede områder af fælles interesse og sikre betingelserne for en bæredygtig styrkelse af samhandelen og af investeringerne mellem parterne i deres fælles interesse

c)	at styrke det økonomiske samarbejde, navnlig dialogen om økonomisk politik, virksomhedssamarbejde, det fiskale område, toldvæsen, konkurrencepolitik, informationssamfund, videnskab og teknologi, energi, transport, søtransportpolitik og forbrugerpolitik

d)	at styrke samarbejdet vedrørende bæredygtig udvikling, navnlig inden for sundhed, beskæftigelse og sociale anliggender, miljø og naturressourcer, klimaforandringer, landbrug, udvikling af landdistrikter og skovbrug, havmiljø og fiskeri og udviklingsbistand

e)	at styrke samarbejdet inden for kultur, information, kommunikation, den audiovisuelle sektor og medier og uddannelse

f)

at styrke samarbejdet på området retfærdighed, frihed og sikkerhed, navnlig retsstatsprincippet, retligt samarbejde, beskyttelse af personoplysninger, migration, bekæmpelse af ulovlige stoffer, bekæmpelse af organiseret kriminalitet og korruption, bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, bekæmpelse af cyberkriminalitet samt retshåndhævelse

g)	at styrke samarbejdet på andre områder af fælles interesse, f.eks. turisme, civilsamfund, offentlig administration og statistikker.

AFSNIT II

POLITISK DIALOG OG SAMARBEJDE

Artikel 3

Politisk dialog

1.   Der indledes en regelmæssig politisk dialog baseret på fælles værdier og hensigter mellem Republikken Korea og Den Europæiske Union. Denne dialog vil finde sted i overensstemmelse med de procedurer, der er aftalt mellem Republikken Korea og Den Europæiske Union.

2.   Formålet med den politiske dialog er at:

a)	understøtte parternes tilslutning til demokrati og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder

b)	fremme fredelige løsninger på internationale og regionale konflikter og styrke De Forenede Nationer og andre internationale organisationer

c)	styrke de politiske konsultationer om internationale sikkerhedsanliggender som f.eks. våbenkontrol og nedrustning, ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben og international overførsel af konventionelle våben

d)	indlede overvejelser om vigtige internationale forhold af fælles interesse ved at øge udvekslingen af relevante oplysninger både mellem de to parter og i internationale fora

e)	fremme konsultationer om forhold af særlig interesse for landene i Asien-Stillehavsregionen og Europa for at fremme fred, stabilitet og velstand i begge regioner.

3.   Dialogen mellem parterne vil foregå gennem kontakter, udvekslinger og konsultationer, navnlig på følgende måder:

a)	topmøder på stats- og regeringschefniveau, når parterne finder det nødvendigt

b)	årlige konsultationer på ministerniveau, når parterne finder det nødvendigt

c)	briefinger om vigtige udenlandske og indenlandske udviklinger på højtstående embedsmandsniveau

d)	sektordialoger om emner af fælles interesse

e)	udveksling af delegationer mellem Europa-Parlamentet og Republikken Koreas nationalforsamling.

Artikel 4

Bekæmpelse af spredning af masseødelæggelsesvåben

1.   Parterne er af den holdning, at spredning af masseødelæggelsesvåben og deres fremføringsmidler, både til statslige og ikke-statslige aktører, udgør en af de alvorligste trusler mod den internationale stabilitet og sikkerhed.

2.   Parterne er derfor enige om at samarbejde om og bidrage til at modvirke spredning af masseødelæggelsesvåben og deres fremføringsmidler gennem fuldstændig opfyldelse af deres respektive eksisterende retlige forpligtelser vedrørende nedrustning og ikke-spredning og andre relevante instrumenter vedtaget af parterne. Parterne er enige om, at denne bestemmelse er et vigtigt element i aftalen.

3.   Parterne er desuden enige om at samarbejde om og bidrage til at modvirke spredning af masseødelæggelsesvåben og deres fremføringsmidler ved at:

a)	tage skridt til at undertegne, ratificere eller tiltræde og til fulde gennemføre alle andre relevante internationale instrumenter

b)	oprette et effektivt nationalt system til eksportkontrol for at hindre spredning af masseødelæggelsesvåben og relaterede produkter og teknologier, herunder slutbrugerkontrol og passende civile og strafferetlige sanktioner for brud på eksportkontrollen.

4.   Parterne er enige om, at deres politiske dialog skal ledsage og underbygge disse bestemmelser.

Artikel 5

Håndvåben og lette våben

1.   Parterne erkender, at ulovlig fremstilling, overførsel og omsætning af håndvåben og lette våben, herunder deres ammunition og deres overdrevne akkumulering, dårlig forvaltning, dårligt sikrede lagre og ukontrolleret spredning fortsat udgør en alvorlig trussel mod fred og international sikkerhed.

2.   Parterne er enige om at opfylde deres respektive forpligtelser vedrørende bekæmpelse af ulovlig handel med håndvåben og lette våben, herunder deres ammunition, inden for rammerne af internationale instrumenter, f.eks. FN's handlingsprogram vedrørende forebyggelse, bekæmpelse og udryddelse af ulovlig handel med håndvåben og lette våben i alle dens aspekter og det internationale instrument, der skal sætte staterne i stand til i tide og på pålidelig vis at identificere og spore ulovlige håndvåben og lette våben samt de forpligtelser, der følger af FN's sikkerhedsrådsresolutioner.

3.   Parterne forpligter sig til at samarbejde og sikre koordinering, komplementaritet og synergi i deres bestræbelser på at takle ulovlig handel med håndvåben og lette våben og ammunition på globalt, regionalt, sub-regionalt og nationalt niveau.

Artikel 6

De mest alvorlige forbrydelser, som berører det internationale samfund

1.   Parterne bekræfter på ny, at de alvorligste forbrydelser, som berører det internationale samfund, ikke må forblive ustraffede, og at der skal sikres en effektiv retsforfølgning gennem foranstaltninger på nationalt niveau og eventuelt gennem et styrket internationalt samarbejde, herunder Den Internationale Straffedomstol. Parterne er enige om fuldt ud at støtte universaliteten og integriteten for Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol og tilknyttede instrumenter.

2.   Parterne er enige om, at deres indbyrdes dialog herom vil være nyttig.

Artikel 7

Samarbejde om bekæmpelse af terrorisme

1.   Parterne bekræfter på ny betydningen af bekæmpelse af terrorisme og er enige om at samarbejde om forhindring og standsning af terrorhandlinger i overensstemmelse med gældende internationale konventioner, herunder instrumenter på menneskerettigheds- og flygtningeområdet og den humanitære folkeret såvel som deres respektive lovgivning og administrative bestemmelser under hensyntagen til FN's globale strategi for bekæmpelse af terrorisme, som er nedfældet i FN's Generalforsamlings resolution nr. 60/288 af 8. september 2006.

2.   Parterne samarbejder især:

a)	inden for rammerne af gennemførelsen af FN-sikkerhedsrådsresolutioner og deres respektive forpligtelser i henhold til andre relevante internationale konventioner og instrumenter

b)	ved udveksling af oplysninger om terrorgrupper og deres støttenetværk i overensstemmelse med folkeretten og national lovgivning

c)	ved udveksling af synspunkter om midler og metoder til at modvirke terrorisme, også på det tekniske område og inden for uddannelse, og ved udveksling af erfaringer med forebyggelse af terrorisme

d)	ved samarbejde om at uddybe den internationale konsensus om bekæmpelse af terrorisme, herunder eventuelt om den retlige definition af terrorhandlinger, og navnlig ved at arbejde for en enighed om den generelle konvention om bekæmpelse af international terrorisme

e)	ved udveksling af relevant bedste praksis inden for beskyttelse af menneskerettigheder i bekæmpelsen af terrorisme.

AFSNIT III

SAMARBEJDE I REGIONALE OG INTERNATIONALE ORGANISATIONER

Artikel 8

Samarbejde i regionale og internationale organisationer

Parterne forpligter sig til at samarbejde og udveksle synspunkter i regionale og internationale fora og organisationer som f.eks. De Forenede Nationer, Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), WTO, Asien-Europa-mødet (ASEM) og ASEAN's regionale forum (ARF).

AFSNIT IV

SAMARBEJDE VEDRØRENDE ØKONOMISK UDVIKLING

Artikel 9

Handel og investeringer

1.   Parterne forpligter sig til at samarbejde om at sikre betingelserne for og fremme en bæredygtig styrkelse og udvikling af samhandelen og af investeringerne i deres fælles interesse. Parterne indleder en dialog og styrker samarbejdet på alle handels- og investeringsrelaterede områder af gensidig interesse for at lette bæredygtige handels- og investeringsstrømme og forhindre og fjerne hindringer for handel og investeringer og fremme det multilaterale handelssystem.

2.   I den forbindelse gennemfører parterne deres samarbejde inden for handel og investeringer gennem aftalen om oprettelse af et frihandelsområde. Nævnte aftale er en specifik aftale, der gennemfører de handelsmæssige bestemmelser i denne aftale, jf. artikel 43.

3.   Parterne holder hinanden orienteret om og udveksler synspunkter om udviklingen af den bilaterale og internationale handel, investeringer og dertil knyttede politikker og forhold.

Artikel 10

Dialog om økonomisk politik

1.   Parterne er enige om at styrke dialogen mellem deres myndigheder og at fremme udvekslingen af oplysninger og at dele erfaringer om makroøkonomiske politikker og tendenser.

2.   Parterne er enige om at styrke dialogen og samarbejdet for at forbedre regnskabs-, revisions-, tilsyns- og kontrolsystemerne for banker, forsikringsselskaber og andre dele af den finansielle sektor.

Artikel 11

Virksomhedssamarbejde

1.   Parterne er under hensyntagen til deres respektive økonomiske politikker og målsætninger enige om at fremme det industripolitiske samarbejde på alle egnede områder, navnlig for at forbedre konkurrenceevnen for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) bl.a. ved at:

a)	udveksle oplysninger og erfaringer om skabelse af rammebetingelser for SMV'er, der kan forbedre deres konkurrenceevne, og om procedurer i forbindelse med oprettelse SMV'er

b)	fremme kontakter mellem erhvervsdrivende, tilskynde til fælles investeringer og joint ventures og informationsnet navnlig via eksisterende programmer

c)	lette adgangen til finansiering og markedsføring, formidle information og anspore til innovation.

d)	fremme aktiviteter iværksat af begge parters SMV'er

e)	fremme virksomhedernes sociale ansvar og ansvarliggørelse og tilskynde til ansvarlig handelspraksis, herunder bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion.

2.   Parterne letter de relevante samarbejdsaktiviteter i den private sektor hos begge parter.

Artikel 12

Skattespørgsmål

For at styrke og udvikle de økonomiske aktiviteter og samtidig tage højde for behovet for at udvikle passende reguleringsmæssige rammer anerkender og forpligter parterne sig til på skatteområdet at gennemføre principperne om gennemsigtighed, udveksling af oplysninger og loyal skattekonkurrence. Med henblik herpå vil parterne i overensstemmelse med deres respektive kompetencer forbedre det internationale samarbejde på skatteområdet, lette opkrævningen af lovlige skatteindtægter og udvikle foranstaltninger til effektivt at gennemføre ovennævnte principper.

Artikel 13

Toldvæsen

Parterne samarbejder på toldområdet på en bilateral og multilateral basis. I den forbindelse udveksler de navnlig erfaringer og undersøger mulighederne for at forenkle procedurerne, øge gennemsigtigheden og udvikle samarbejdet. De stræber mod sammenfaldende synspunkter og fælles optræden inden for de relevante internationale rammer.

Artikel 14

Konkurrencepolitik

1.   Parterne fremmer loyal konkurrence i økonomiske aktiviteter ved fuldt ud at håndhæve deres konkurrencelovgivning og -regler.

2.   For at nå målsætningen i denne artikels stk. 1 og i overensstemmelse med aftalen mellem Republikken Koreas regering og Det Europæiske Fællesskab om samarbejde om konkurrencebegrænsende aktiviteter, forpligter parterne sig til at samarbejde om at:

a)	anerkende betydningen af konkurrencelovgivning og konkurrencemyndigheder og bestræbe sig på proaktivt at håndhæve loven for at skabe muligheder for loyal konkurrence

b)	udveksle oplysninger og fremme samarbejdet mellem konkurrencemyndigheder.

Artikel 15

Informationssamfund

1.   Parterne erkender, at informations- og kommunikationsteknologier er væsentlige elementer i den moderne dagligdag og af vital betydning for økonomisk og social udvikling, og de er enige om at udveksle synspunkter om deres respektive politikker på dette område.

2.   Samarbejdet på dette område skal bl.a. fokusere på:

a)

udveksling af synspunkter om de forskellige aspekter af informationssamfundet, særlig politikken for og reguleringen af elektronisk kommunikation, herunder forsyningspligtydelser, licensgivning og generelle tilladelser, beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger og tilsynsmyndighedens uafhængighed og effektivitet

b)	sammenkobling af og interoperabilitet for forskningsnet og -tjenester, herunder i en regional sammenhæng

c)	standardisering og udbredelse af nye informations- og kommunikationsteknologier

d)	fremme af forskningssamarbejdet mellem parterne inden for informations- og kommunikationsteknologi

e)	sikkerhedsspørgsmål og aspekter vedrørende informations- og kommunikationsteknologier, herunder fremme af onlinesikkerhed, bekæmpelse af cyberkriminalitet og misbrug af informationsteknologi og alle former for elektroniske medier.

3.   Samarbejdet mellem virksomhederne skal fremmes.

Artikel 16

Videnskab og teknologi

Parterne tilskynder til, udvikler og fremmer samarbejdsaktiviteter inden for videnskab og teknologi i fredeligt øjemed og i overensstemmelse med aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og regeringen for Republikken Korea.

Artikel 17

Energi

1.   Parterne anerkender energisektorens betydning for den økonomiske og sociale udvikling og bestræber sig på inden for rammerne af deres respektive kompetenceområder at fremme samarbejdet på dette område med henblik på at:

a)	diversificere energileverancerne for at øge energisikkerheden og udvikle nye, bæredygtige, innovative og vedvarende energiformer, herunder biobrændstoffer og biomasse, vind- og solenergi samt vandkraft

b)	støtte udviklingen af politikker, der gør vedvarende energi mere konkurrencedygtig

c)	opnå rationel energiudnyttelse med bidrag fra både udbuds- og efterspørgselssiden ved at fremme energieffektiviteten i energiproduktion, transport, distribution og slutanvendelse

d)	befordre teknologioverførsel med henblik på bæredygtig energiproduktion og energieffektivitet

e)	styrke kapacitetsopbygning og fremme investeringer på energiområdet under hensyntagen til principperne om gennemsigtighed, ikke-forskelsbehandling og forenelighed med markederne

f)	fremme konkurrencen på energimarkedet

g)	udveksle synspunkter om udviklingen på de globale energimarkeder, herunder om virkningen for udviklingslandene.

2.   I den forbindelse vil parterne afhængigt af situationen arbejde for at fremme følgende samarbejdsaktiviteter navnlig inden for de eksisterende regionale og internationale rammer:

a)	samarbejde på det energipolitiske område og udveksling af oplysninger om energipolitikker

b)	udveksling af oplysninger om situationen og tendenserne for energimarkedet, industri og teknologi

c)	gennemførelse af fælles undersøgelser og forskning

d)	øget handel og øgede investeringer i energisektoren.

Artikel 18

Transport

1.   Parterne søger at samarbejde på alle relevante områder inden for transportpolitik, herunder integreret transportpolitik, med sigte på at forbedre godstransport og personbefordring, fremme sikkerhed (safety and security) inden for sø- og luftfart, miljøbeskyttelse og mere effektive transportsystemer.

2.   Samarbejdet mellem parterne på dette område sigter mod at fremme:

a)

udveksling af oplysninger om deres respektive transportpolitikker og -praksis, særlig hvad angår bytransport, transport i landdistrikter, transport ad indre vandveje, luft- og søtransport, herunder dermed forbunden logistik og sammenkobling af og interoperabilitet i multimodale transportnet, samt forvaltning af veje, jernbaner, havne og lufthavne

b)

en dialog og fælles aktioner inden for lufttransport på områder af fælles interesse, herunder aftalen om visse aspekter af luftfartstjenester og undersøgelse af mulighederne for yderligere at udvikle forbindelserne, samt teknisk og reguleringsmæssigt samarbejde på områder som f.eks. luftfartssikkerhed (safety), sikkerhed (security), miljø, lufttrafikstyring, anvendelse af konkurrencelovgivning og økonomisk regulering af lufttransportindustrien for at støtte reguleringsmæssig overensstemmelse og fjerne hindringer for at drive virksomhed. På dette grundlag vil parterne udvikle et mere omfattende samarbejde inden for civil luftfart

c)	samarbejde om reduktion af drivhusgasemissioner i transportsektoren

d)	samarbejde i internationale transportfora

e)

gennemførelse af sikkerheds- og forureningsforebyggelsesstandarder, navnlig inden for sø- og lufttransport, i overensstemmelse med de relevante internationale konventioner, som gælder for begge parter, herunder samarbejde i de relevante internationale fora med henblik på at sikre en bedre håndhævelse af internationale regler.

3.   Hvad angår civil global satellitnavigation, samarbejder parterne i overensstemmelse med samarbejdsaftalen om et civilt globalt satellitnavigationssystem (GNSS) mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Republikken Korea på den anden side.

Artikel 19

Søtransport

1.   Parterne forpligter sig til for den internationale søtransports vedkommende at arbejde for at opfylde målet om uhindret adgang til markedet og trafikken med udgangspunkt i loyal konkurrence på et kommercielt grundlag i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel.

2.   For at opfylde målet i stk. 1 vil parterne:

a)	ikke indføre lastfordelingsaftaler i fremtidige bilaterale aftaler med tredjelande om søtransporttjenester, herunder transport af tør og flydende bulk og linjefart, og ikke anvende sådanne lastfordelingsbestemmelser, som måtte findes i tidligere bilaterale aftaler

b)

når denne aftale træder i kraft, afholde sig fra at gennemføre administrative, tekniske og lovgivningsmæssige foranstaltninger, som kan medføre forskelsbehandling af deres egne statsborgere eller virksomheder i forhold til den anden parts med hensyn til levering af internationale søtransporttjenester

c)

for så vidt angår adgang til havne, der betjener den internationale trafik, brug af havnenes infrastruktur og hjælpetjenester for skibsfarten samt afgifter og gebyrer i forbindelse dermed, toldfaciliteter og tildeling af kajplads og laste- og lossefaciliteter, indrømme skibe, der drives af statsborgere eller virksomheder hos den anden part, en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, der gælder for egne skibe

d)

tillade den anden parts rederier forretningsmæssig tilstedeværelse på sit område med henblik på at drive skibsagenturvirksomhed på etablerings- og driftsvilkår, der ikke er mindre gunstige end dem, den indrømmer sine egne virksomheder eller dem, den indrømmer datterselskaber eller filialer af noget tredjelands virksomheder, afhængigt af, hvilke af nævnte vilkår, der er mest gunstige.

3.   Med henblik på denne artikel skal adgang til det internationale marked for søtransport bl.a. omfatte adgang for hver af parternes udbydere af internationale søtransporttjenester, til at tilbyde internationale dør-til-dør-transportydelser, der omfatter en strækning ad søvejen, og i den forbindelse direkte at indgå kontrakter med lokale udbydere af andre transportformer end søtransport på den anden parts område, uden at det berører de nationalitetsrestriktioner, der gælder for godstransport og passagerbefordring med disse andre transportformer.

4.   Bestemmelserne i denne artikel finder anvendelse på virksomheder i Den Europæiske Union og i Republikken Korea. Rederier, der er etableret uden for Den Europæiske Union eller Republikken Korea, og som kontrolleres af statsborgere fra en af medlemsstaterne eller Republikken Korea, er også omfattet af disse bestemmelser, hvis deres fartøjer er registreret i den pågældende medlemsstat eller i Republikken Korea i overensstemmelse med gældende lovgivning.

5.   Spørgsmålet om rederiers aktiviteter i Den Europæiske Union og i Republikken Korea omhandles eventuelt i specifikke aftaler.

6.   Parterne fortsætter deres dialog vedrørende søtransportpolitik.

Artikel 20

Forbrugerpolitik

Parterne bestræber sig på at samarbejde om forbrugerpolitik for at sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau. Parterne er enige om, at samarbejdet på dette område så vidt muligt omfatter:

a)	større sammenfald i forbrugerlovgivningen for at undgå handelshindringer samtidig med, at der sikres et højt forbrugerbeskyttelsesniveau

b)	fremme af udvekslingen af oplysninger om forbrugerbeskyttelsesregler, herunder forbrugerlovgivning, produktsikkerhed, håndhævelse af forbrugerlovgivning, forbrugeroplysning og styrkelse af forbrugernes handlemuligheder og klageadgang

c)	fremme af udviklingen af uafhængige forbrugersammenslutninger og kontakter mellem forbrugerrepræsentanter.

AFSNIT V

SAMARBEJDE VEDRØRENDE BÆREDYGTIG UDVIKLING

Artikel 21

Sundhed

1.   Parterne er enige om at fremme det gensidige samarbejde og udvekslingen af oplysninger vedrørende sundhed og effektiv forvaltning af tværnationale sundhedsproblemer.

2.   Parterne søger at fremme udvekslingen af oplysninger og det gensidige samarbejde på følgende måde:

a)	udveksling af oplysninger om overvågningen af infektionssygdomme, herunder pandemisk influenza, og om tidlig varsling og modforanstaltninger

b)	udveksling af oplysninger om sundhedsstrategier og offentlige sundhedsplaner

c)	udveksling af oplysninger om sundhedsfremmende politikker, som f.eks. anti-rygekampagner, forebyggelse af fedme og sygdomskontrol

d)	udveksling af oplysninger i det omfang, det er muligt, vedrørende lægemiddelsikkerhed og -godkendelse

e)	udveksling af oplysninger i det omfang, det er muligt, samt fælles forskning vedrørende fødevaresikkerhed, som f.eks. fødevarelovgivning, varsling i nødsituationer osv.

f)	samarbejde på F&U-relaterede områder, som f.eks. avanceret behandling og innovative lægemidler mod sjældne sygdomme

g)	udveksling af oplysninger og samarbejde vedrørende e-sundhed.

3.   Parterne bestræber sig på at fremme gennemførelsen af internationale sundhedsaftaler som f.eks. det internationale sundhedsregulativ og rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning.

Artikel 22

Beskæftigelse og sociale anliggender

1.   Parterne er enige om at styrke samarbejdet vedrørende beskæftigelse og sociale anliggender, herunder i relation til globalisering og demografiske ændringer. Der skal gøres en indsats for at fremme samarbejdet og udvekslingen af oplysninger og erfaringer vedrørende beskæftigelse og arbejdsmarkedsspørgsmål. Samarbejdsområderne kan omfatte regional og social samhørighed, social integration, sociale sikringssystemer, udvikling af livslange kompetencer, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, ligestilling mellem kønnene og anstændigt arbejde.

2.   Parterne bekræfter behovet for at støtte en globaliseringsproces, som er til gavn for alle, og fremme fuld og produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde som nøglen til bæredygtig udvikling og fattigdomsbekæmpelse.

3.   Parterne bekræfter deres forpligtelse til at overholde, fremme og anvende internationalt anerkendte arbejds- og socialstandarder som fastsat navnlig i ILO-erklæringen om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen.

4.   Samarbejdsformerne kan bl.a. omfatte specifikke programmer og projekter, som parterne bliver enige om, samt dialog, samarbejde og initiativer om emner af fælles interesse på bilateralt og multilateralt niveau.

Artikel 23

Miljø og naturressourcer

1.   Parterne er enige om, at det er nødvendigt at bevare og forvalte naturressourcerne og den biologiske mangfoldighed på en bæredygtig måde som grundlag for nuværende og fremtidige generationers udvikling.

2.   Parterne bestræber sig på at fortsætte og styrke deres samarbejde om miljøbeskyttelse, herunder i en regional sammenhæng, navnlig hvad angår:

a)	klimaforandringer og energieffektivitet

b)	miljøbevidsthed

c)	deltagelse i og gennemførelse af multilaterale miljøaftaler, også vedrørende biodiversitet og biosikkerhed, og konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter

d)	fremme af miljøteknologier, -produkter og -tjenester, herunder miljøforvaltningssystemer og miljømærkning

e)	forebyggelse af ulovlig grænseoverskridende overførsel af farlige stoffer, farligt affald og andre former for affald

f)	kyst- og havmiljøet, bevarelse, kontrol med forurening og forringelse

g)	lokal deltagelse i miljøbeskyttelse som et vigtigt element i en bæredygtig udvikling

h)	jord- og arealforvaltning

i)	udveksling af oplysninger, ekspertise og praksis.

3.   Der tages i nødvendigt omfang hensyn til resultaterne af verdenstopmødet om bæredygtig udvikling og gennemførelsen af de relevante multilaterale miljøaftaler.

Artikel 24

Klimaforandringer

1.   Parterne anerkender den fælles trussel i form af klimaforandringer og behovet for at træffe foranstaltninger for at reducere emissionerne for at stabilisere atmosfærens koncentrationer af drivhusgasser på et niveau, som kan forhindre farlige antropogene forstyrrelser af klimasystemet. Inden for rammerne af deres respektive kompetencer og uden at det berører drøftelserne om klimaforandringer i andre fora, f.eks. De Forenede Nationers rammekonvention om klimaforandringer (UNFCCC), styrker parterne samarbejdet på dette område. Et sådant samarbejde skal tage sigte på at:

a)	bekæmpe klimaforandringer med det overordnede mål at sikre en hurtig overgang til lav-CO2-samfund gennem nationale modvirknings- og tilpasningsforanstaltninger

b)	fremme et effektivt ressourceforbrug, bl.a. gennem udbredt anvendelse af de bedste tilgængelige og økonomisk mest rentable lav-CO2-teknologier og -standarder for modvirkning og tilpasning

c)	udveksle ekspertise og oplysninger om fordele og struktur for kvotehandelsordningerne

d)	fremme offentlige og private finansieringsinstrumenter, herunder markedsmekanismer og offentlig-private partnerskaber, som effektivt kan støtte foranstaltninger til bekæmpelse af klimaforandringer

e)	samarbejde om forskning, udvikling, spredning, implementering og overførsel af lav-CO2-teknologi for at modvirke drivhusgasemissionerne og samtidig fastholde den økonomiske vækst

f)	udveksle erfaringer og ekspertise med overvågning og analyse af virkningerne af drivhusgasser og med udvikling af modvirknings- og tilpasningsprogrammer, hvor det er relevant

g)	støtte udviklingslandenes modvirknings- og tilpasningsforanstaltninger, herunder gennem Kyotoprotokollens fleksible mekanismer.

2.   I den forbindelse er parterne enige om at intensivere dialogen og det politiske, strategiske og tekniske samarbejde.

Artikel 25

Landbrug, udvikling af landdistrikter og skovbrug

Parterne er enige om at tilskynde til samarbejde om landbrug, udvikling af landdistrikter og skovbrug. Parterne vil især udveksle oplysninger og udvikle samarbejdet om:

a)	landbrugs- og skovpolitik og internationale udsigter for landbrug og skovbrug i almindelighed

b)	registrering og beskyttelse af geografiske betegnelser

c)	økologisk produktion

d)	forskning inden for landbrug og skovbrug

e)	udviklingspolitik for landdistrikter, navnlig diversificering og omstrukturering af landbrugssektorerne

f)	bæredygtigt landbrug og skovbrug og indarbejdelse af miljøkrav i landbrugspolitikken

g)	forbindelserne mellem landbrug, skovbrug og miljø og udviklingspolitik for landdistrikter

h)	foranstaltninger til fremme af landbrugsprodukter

i)	bæredygtig skovforvaltning for at forhindre afskovning og tilskynde til udvikling af nye skovarealer under behørig hensyntagen til de udviklingslandes interesser, der eksporterer træ.

Artikel 26

Havmiljø og fiskeri

Parterne tilskynder til et samarbejde om havmiljø og fiskeri på bilateralt og multilateralt plan, navnlig med sigte på at fremme en bæredygtig og ansvarlig udvikling og forvaltning af havmiljøet og fiskeriet. Samarbejdet kan omfatte:

a)	udveksling af oplysninger

b)	støtte til en bæredygtig og ansvarlig langsigtet havmiljø og fiskeripolitik, som omfatter bevarelse og forvaltning af kyst- og havressourcerne, og

c)	fremme af indsatsen til forebyggelse og bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri.

Artikel 27

Udviklingsbistand

1.   Parterne er enige om at udveksle oplysninger om deres udviklingsbistandspolitikker med henblik på at etablere en løbende dialog om målene for disse politikker og om deres respektive udviklingsbistandsprogrammer i tredjelande. De vil undersøge, i hvilket omfang et mere udbygget samarbejde er gennemførligt, i overensstemmelse med deres respektive lovgivninger og de betingelser, der gælder for gennemførelsen af disse programmer.

2.   Parterne bekræfter på ny deres tilslutning til Pariserklæringen af 2005 om bistandseffektivitet og vedtager at styrke deres samarbejde med henblik på yderligere at forbedre udviklingsindsatsen.

AFSNIT VI

SAMARBEJDE OM UDDANNELSE OG KULTUR

Artikel 28

Samarbejde om kultur, information, kommunikation, den audiovisuelle sektor og medier

1.   Parterne er enige om at fremme samarbejdet med henblik på at øge den gensidige forståelse for og viden om deres respektive kulturer.

2.   Parterne bestræber sig på at træffe passende foranstaltninger for at fremme kulturel udveksling og for sammen at iværksætte tiltag på dette område.

3.   Parterne er enige om at samarbejde i internationale fora som f.eks. De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur (UNESCO) og ASEM for at forfølge fælles mål og fremme den kulturelle mangfoldighed og overholde bestemmelserne i UNESCO's konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed.

4.   Parterne vil overveje, hvordan der bedst kan tilskyndes til udveksling, samarbejde og dialog mellem relevante institutioner inden for den audiovisuelle sektor og medier.

Artikel 29

Uddannelse

1.   Parterne anerkender den helt afgørende betydning, som almen og faglig uddannelse har for udviklingen af menneskelige ressourcer, der kan deltage i den globale videnbaserede økonomi; de anerkender, at de har en fælles interesse i at samarbejde om almen og faglig uddannelse.

2.   I overensstemmelse med deres gensidige interesser og målene for deres uddannelsespolitik forpligter parterne sig til sammen at støtte samarbejdstiltag inden for almen og faglig uddannelse og ungdom med særlig vægt på højere uddannelse. Dette samarbejde kan navnlig omfatte:

a)	støtte til fælles samarbejdsprojekter mellem uddannelsesinstitutioner i Den Europæiske Union og Republikken Korea for at fremme udvikling af læseplaner, fælles studieprogrammer og mobilitet for de studerende

b)	dialog, undersøgelser, udveksling af oplysninger og knowhow på det uddannelsespolitiske område

c)	fremme af udveksling af studerende, akademisk og administrativt personale på højere uddannelsesinstitutioner og unge arbejdstagere, herunder via Erasmus Mundus-programmet

d)	samarbejde i uddannelsessektorer af fælles interesse.

AFSNIT VII

SAMARBEJDE PÅ OMRÅDET RETFÆRDIGHED, FRIHED OG SIKKERHED

Artikel 30

Retsstaten

Parterne vil inden for samarbejdet på området retfærdighed, frihed og sikkerhed lægge særlig vægt på at fremme retsstatsprincipperne, herunder domstolenes uafhængighed, adgang til domstolsprøvelse og retten til en retfærdig rettergang.

Artikel 31

Retligt samarbejde

1.   Parterne er enige om at udvikle det retlige samarbejde på det civil- og handelsretlige område, navnlig hvad angår ratificeringen og gennemførelsen af multilaterale konventioner om civilretligt samarbejde, herunder konventionerne udarbejdet af Haagerkonferencen om international privatret vedrørende internationalt retligt samarbejde, grænseoverskridende tvister og beskyttelse af børn.

2.   Parterne er enige om at lette og tilskynde til brug af voldgift til bilæggelse af civilretlige og private handelsretlige tvister i det omfang, det er muligt i henhold til gældende internationale instrumenter.

3.   Hvad angår retligt samarbejde i straffesager, bestræber parterne sig på at udvikle aftaler om gensidig retlig bistand og udlevering. Det omfatter eventuelt adgang til og gennemførelse af de relevante internationale FN-instrumenter, herunder Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol som nævnt i denne aftales artikel 6.

Artikel 32

Beskyttelse af personoplysninger

1.   Parterne er enige om at samarbejde for at forbedre beskyttelsen af personoplysninger under hensyntagen til de højeste internationale standarder som omhandlet i De Forenede Nationers retningslinjer for regulering af edb-registre over personoplysninger (FN's Generalforsamlings resolution 45/95 af 14. december 1990).

2.   Samarbejdet om beskyttelse af personoplysninger kan bl.a. omfatte udveksling af oplysninger og ekspertise.

Artikel 33

Migration

1.   Parterne er enige om at styrke og intensivere samarbejdet vedrørende ulovlig migration, menneskesmugling og menneskehandel samt inddragelse af migrationsspørgsmål i de nationale strategier for økonomisk og social udvikling af de områder, migranterne stammer fra.

2.   Inden for rammerne af samarbejdet om forebyggelse af og kontrol med ulovlig indvandring er parterne enige om tilbagetagelse af de statsborgere, der opholder sig ulovligt på den anden parts område. Parterne udstyrer desuden deres statsborgere med de nødvendige identitetspapirer til dette formål. I tilfælde, hvor der består tvivl om en persons nationalitet, aftaler parterne at identificere formodede egne statsborgere.

3.   Parterne bestræber sig på om nødvendigt at indgå en aftale om parternes specifikke forpligtelser vedrørende tilbagetagelse af deres respektive statsborgere. Aftalen skal også indeholde betingelserne for tilbagetagelse af andre landes statsborgere og statsløse personer.

Artikel 34

Bekæmpelse af ulovlige stoffer

1.   I overensstemmelse med deres respektive love og bestemmelser bestræber parterne sig på at mindske udbud og efterspørgsel af og handel med ulovlige stoffer samt stoffernes følger for brugerne og samfundet generelt og sikre en mere effektiv forebyggelse af ulovlig anvendelse af stofprækursorer til ulovlig fremstilling af narkotika og psykotrope stoffer. Inden for rammerne af samarbejdet sikrer parterne, at der anvendes en alsidig og afbalanceret tilgang for at nå dette mål gennem regulering af det legale marked og effektive foranstaltninger og koordinering mellem de kompetente myndigheder, herunder inden for sundhed, uddannelse, den sociale sektor, retshåndhævelse og retsvæsen.

2.   Parterne skal enes om, med hvilke midler disse mål skal realiseres. Indsatsen baseres på i fællesskab vedtagne principper efter de relevante internationale konventioner, den politiske erklæring og den særlige erklæring om retningslinjerne for indskrænkning af efterspørgslen efter narkotika, som blev godkendt på De Forenede Nationers Generalforsamlings 20. ekstraordinære samling om narkotika i juni 1998.

Artikel 35

Bekæmpelse af organiseret kriminalitet og korruption

Parterne er enige om at samarbejde om og bidrage til bekæmpelse af organiseret, økonomisk og finansiel kriminalitet og korruption, varemærkeforfalskning og ulovlige transaktioner, ved til fulde at indfri deres eksisterende gensidige internationale forpligtelser på dette område, herunder et effektivt samarbejde om beslaglæggelse af aktiver eller pengemidler, som er opnået gennem korruption. Parterne vil fremme anvendelsen af FN's konvention om grænseoverskridende organiseret kriminalitet og tillægsprotokollerne og FN's konvention mod korruption.

Artikel 36

Bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme

1.   Parterne er enige om, at det er nødvendigt at arbejde for og samarbejde om at forhindre, at deres finansielle systemer bruges til at hvidvaske indtægter fra kriminelle aktiviteter såsom ulovlig narkotikahandel og korruption, og til finansiering af terrorisme. Dette samarbejde omfatter også inddrivelse af aktiver eller midler, som stammer fra kriminelle aktiviteter.

2.   Parterne kan udveksle oplysninger inden for rammerne af deres respektive lovgivninger og anvende passende standarder for at bekæmpe hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme svarende til dem, der er vedtaget af relevante internationale organer på dette område, som f.eks. Den Finansielle Aktionsgruppe om hvidvaskning af penge (FATF).

Artikel 37

Bekæmpelse af cyberkriminalitet

1.   Parterne styrker deres samarbejde for at forebygge og bekæmpe højteknologisk kriminalitet, cyberkriminalitet og elektronisk kriminalitet og spredning af terrorindhold via internettet ved at udveksle oplysninger og praktiske erfaringer i overensstemmelse med deres nationale lovgivning inden for rammerne af deres ansvarsområder.

2.   Parterne udveksler oplysninger om uddannelse af efterforskere af cyberkriminalitet, efterforskning af cyberkriminalitet og digital efterforskningsteknik.

Artikel 38

Samarbejde om retshåndhævelse

Parterne er enige om et samarbejde blandt retshåndhævende myndigheder, agenturer og tjenester og om at bidrage til at opløse og fjerne trusler om tværnational kriminalitet, som berører begge parter. Samarbejdet blandt retshåndhævende myndigheder, agenturer og tjenester kan tage form af gensidig bistand i efterforskninger, udveksling af efterforskningsteknikker, fælles uddannelse af de retshåndhævende myndigheders personale og andre former for fælles aktiviteter og bistand, som parterne måtte blive enige om.

AFSNIT VIII

SAMARBEJDE PÅ ANDRE OMRÅDER

Artikel 39

Turisme

Parterne forpligter sig til at etablere et samarbejde om turisme for at øge den gensidige forståelse og fremme en afbalanceret og bæredygtig udvikling af turismen.

Dette samarbejde kan bl.a. omfatte:

a)	udveksling af oplysninger om spørgsmål af fælles interesse vedrørende turisme

b)	organisation af turistmæssige begivenheder

c)	turismeudvekslinger

d)	samarbejde om bevaring og forvaltning af kulturarven

e)	samarbejde om turismeforvaltning.

Artikel 40

Civilsamfundet

Parterne anerkender det organiserede civilsamfunds rolle og potentielle bidrag til dialogen og samarbejdet i henhold til denne aftale og er enige om at fremme en effektiv dialog med det organiserede civilsamfund og dets effektive deltagelse.

Artikel 41

Offentlig administration

Parterne er enige om at samarbejde om at modernisere den offentlige forvaltning ved at udveksle erfaringer og bedste praksis baseret på igangværende tiltag ved f.eks.:

a)	at forbedre den organisatoriske effektivitet

b)	at øge institutionernes effektivitet, hvad angår serviceydelse

c)	at sikre en gennemsigtig forvaltning af offentlige midler samt ansvarlighed

d)	at forbedre de lovgivningsmæssige og institutionelle rammer

e)	at udforme og gennemføre politikker.

Artikel 42

Statistiske oplysninger

1.   Parterne udvikler og styrker deres samarbejde om statistiske spørgsmål og bidrager derved til det langsigtede mål om at tilvejebringe rettidige, internationalt sammenlignelige og pålidelige statistiske oplysninger. Det forventes, at bæredygtige, effektive og fagligt uafhængige statistiske systemer vil forsyne de berørte landes borgere, virksomheder og beslutningstagere med relevante oplysninger, der giver dem mulighed for at træffe informerede beslutninger. Parterne udveksler bl.a. oplysninger og ekspertise og udvikler samarbejdet under hensyntagen til allerede indhøstet erfaring.

Et sådant samarbejde skal tage sigte på:

a)	en gradvis harmonisering af begge parters statistiske systemer

b)	finjustering af dataudvekslingen mellem parterne under hensyntagen til anvendelsen af de relevante internationale metoder

c)	fremme af det statistiske personales kompetencer, så det får mulighed for at anvende de relevante statistiske standarder

d)	fremme af erfaringsudvekslingen mellem parterne vedrørende udviklingen af statistisk knowhow.

2.   Samarbejdsformerne kan bl.a. omfatte specifikke programmer og projekter, som parterne bliver enige om, samt dialog, samarbejde og initiativer om emner af fælles interesse på bilateralt og multilateralt niveau.

AFSNIT IX

INSTITUTIONELLE RAMMER

Artikel 43

Andre aftaler

1.   Rammeaftalen om handel og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Republikken Korea på den anden side, som blev undertegnet i Luxembourg den 28. oktober 1996 og som trådte i kraft den 1. april 2001, ophæves herved.

2.   Nærværende aftale ajourfører og erstatter ovennævnte aftale. Henvisninger til ovennævnte aftale i alle andre aftaler mellem parterne gælder som henvisninger til nærværende aftale.

3.   Parterne kan supplere denne aftale ved at indgå specifikke aftaler på alle samarbejdsområder, der henhører under dens anvendelsesområde. Sådanne specifikke aftaler udgør en integreret del af de samlede bilaterale forbindelser i henhold til denne aftale og er en del af en fælles institutionel ramme.

4.   Eksisterende aftaler om specifikke samarbejdsområder, der henhører under denne aftales anvendelsesområde, anses tilsvarende for at udgøre en del af de samlede bilaterale forbindelser i henhold til denne aftale og for at indgå i en fælles institutionel ramme.

Artikel 44

Det blandede udvalg

1.   Parterne nedsætter ved denne aftale et blandet udvalg bestående af repræsentanter for Rådet for Den Europæiske Union og repræsentanter for Europa-Kommissionen på den ene side og repræsentanter for Republikken Korea på den anden side.

2.   Der afholdes høringer i det blandede udvalg for at lette gennemførelsen af aftalen og fremme dens generelle mål og for at bevare sammenhæng i forbindelserne og sikre, at andre aftaler imellem parterne fungerer korrekt.

3.   Det blandede udvalg:

a)	sikrer, at denne aftale fungerer korrekt

b)	overvåger udviklingen i alle forbindelser mellem parterne

c)	anmoder eventuelt om oplysninger fra andre udvalg eller andre organer, som er etableret i henhold til andre aftaler, der henhører under samme institutionelle rammer, og tager stilling til alle rapporter, de måtte fremsende

d)	udveksler standpunkter og fremsætter forslag om spørgsmål af fælles interesse, herunder fremtidige tiltag og disponible ressourcer til gennemførelse heraf

e)	opstiller prioriteringer i forhold til denne aftales mål

f)	søger egnede midler til at hindre eventuelle vanskeligheder på de af aftalen omfattede områder

g)	løser ved konsensus tvister, som denne aftales anvendelse eller fortolkning måtte give anledning til, jf. artikel 45, stk. 3

h)	undersøger alle oplysninger fremlagt af en part vedrørende misligholdelse af forpligtelserne og hører den anden part for at finde en løsning, der er acceptabel for begge parter i overensstemmelse med artikel 45, stk. 3.

4.   Det blandede udvalg træder sammen en gang om året skiftevis i Bruxelles og Seoul. På begæring af en af parterne afholder udvalget særlige møder. Formandskabet i det blandede udvalg varetages på skift af en af parterne. Der afholdes normalt møder på højt embedsmandsplan.

Artikel 45

Gennemførelsesbestemmelser

1.   Parterne træffer alle almindelige eller særlige foranstaltninger, som er nødvendige for, at de kan opfylde deres forpligtelser i henhold til denne aftale, og drager omsorg for, at målene i denne aftale nås.

2.   Aftalen gennemføres ved konsensus og dialog. Hvis der imidlertid opstår divergerende opfattelser af anvendelsen eller fortolkningen af denne aftale, kan hver af parterne indbringe dette anliggende for det blandede udvalg.

3.   Såfremt en part finder, at den anden part har misligholdt sine forpligtelser i henhold til denne aftale, kan den træffe passende foranstaltninger i overensstemmelse med folkeretten. Den meddeler forud herfor, undtagen i særligt hastende tilfælde, det blandede udvalg alle de oplysninger, der er nødvendige for en grundig undersøgelse af situationen. Parterne afholder høringer i det blandede udvalg, og hvis begge parter er enige, kan disse høringer fremmes af en mægler udpeget af det blandede udvalg.

4.   I særligt hastende tilfælde meddeles foranstaltningen øjeblikkeligt den anden part. På foranledning af den anden part afholdes der høringer i en periode på højst tyve (20) dage. Efter udløbet af denne periode finder foranstaltningen anvendelse. Den anden part kan i det tilfælde anmode om voldgift i medfør af artikel 46 med henblik på en gennemgang af alle aspekter af eller grundlaget for foranstaltningen.

Artikel 46

Voldgiftsprocedure

1.   Voldgiftsdomstolen sammensættes af tre (3) voldgiftsmænd. Hver part udpeger en voldgiftsmand, og det blandede udvalg udpeger en tredje voldgiftsmand inden for en frist på fjorten (14) dage på anmodning af en af parterne i voldgiftssagen. Når en part har udpeget en voldgiftsmand, modtager den anden part øjeblikkeligt skriftligt underretning herom ad diplomatisk vej. Voldgiftskendelserne afsiges med flertal. Voldgiftsmændene bestræber sig på at afsige kendelse så hurtigt som muligt og under alle omstændigheder senest tre (3) måneder fra datoen for udnævnelsen af voldgiftsmændene. Det blandede udvalg fastlægger de detaljerede procedurer for en hurtig voldgiftsbehandling.

2.   Hver part i tvisten skal tage de nødvendige skridt til at efterkomme voldgiftsmændenes kendelse. Voldgiftsmændene fremsætter efter anmodning anbefalinger til, hvordan kendelsen kan gennemføres for at skabe balance mellem rettigheder og forpligtelser i henhold til denne aftale.

AFSNIT X

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 47

Definition

I denne aftale forstås ved »parter« på den ene side Den Europæiske Union eller dens medlemsstater eller Den Europæiske Union og dens medlemsstater i overensstemmelse med deres respektive beføjelser og på den anden side Republikken Korea.

Artikel 48

National sikkerhed og fremlæggelse af oplysninger

Intet i denne aftale skal fortolkes således, at en part er forpligtet til at videregive oplysninger, hvis denne betragter videregivelsen som stridende mod sine væsentlige sikkerhedsinteresser.

Artikel 49

Ikrafttrædelse, varighed og ophør

1.   Denne aftale træder i kraft på den første dag i måneden efter den dato, på hvilken parterne har givet hinanden meddelelse om afslutningen af de retlige procedurer, der er nødvendige i den forbindelse.

2.   Uanset stk. 1 anvendes denne aftale midlertidigt indtil ikrafttrædelsen. Den midlertidige anvendelse begynder på den første dag i den første måned efter den dato, hvor parterne meddeler hinanden, at de nødvendige procedurer i denne henseende er afsluttet.

3.   Denne aftale indgås for et ubestemt tidsrum. Hver part kan skriftligt meddele den anden part, at den agter at opsige aftalen. Opsigelsen får virkning seks måneder efter meddelelsen.

Artikel 50

Meddelelser

Meddelelser i medfør af artikel 49 foretages til henholdsvis Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Koreas Udenrigs- og Handelsministerium.

Artikel 51

Erklæringer og bilag

Erklæringerne og bilagene til denne aftale udgør en integreret del af aftalen.

Artikel 52

Territorial anvendelse

Denne aftale gælder på den ene side for de områder, hvor traktaten om Den Europæiske Union finder anvendelse, og på de betingelser der er fastsat i nævnte traktat, og på den anden side for Republikken Koreas område.

Artikel 53

Autentiske tekster

Denne aftale udfærdiges i to eksemplarer på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk, ungarsk og koreansk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.

BILAG

BILAG

Bilag II og III til forordning (EU) nr. 204/2011 ændres således:

1)

I bilag II foretages følgende ændringer: a) nr. 1-6 og 8-12 affattes således: "1. QADHAFI, Aisha Muammar Fødselsdato: 1978. Fødested: Tripoli, Libyen. Datter af Muammar QADHAFI. Tæt forbindelse til regimet. Formodet status/opholdssted: Algeriet. Dato for FN's opførelse på listen: 26.2.2011. 2. QADHAFI, Hannibal Muammar Pasnummer: B/002210. Fødselsdato: 20.9.1975. Fødested: Tripoli, Libyen. Søn af Muammar QADHAFI. Tæt forbindelse til regimet. Formodet status/opholdssted: Algeriet. Dato for FN's opførelse på listen: 26.2.2011. 3. QADHAFI, Khamis Muammar Fødselsdato: 1978. Fødested: Tripoli, Libyen. Søn af Muammar QADHAFI. Tæt forbindelse til regimet. Øverstbefalende for militærenheder, der deltager i undertrykkelsen af demonstrationer. Formodet status/opholdssted: død. Dato for FN's opførelse på listen: 26.2.2011. 4. QADHAFI, Muammar Mohammed Abu Minyar Fødselsdato: 1942. Fødested: Sirte, Libyen. Leder af Revolutionen, øverstbefalende for de væbnede styrker. Er ansvarlig for at have beordret undertrykkelse af demonstrationer og menneskerettighedskrænkelser. Formodet status/opholdssted: død. Dato for FN's opførelse på listen: 26.2.2011. 5. QADHAFI, Mutassim Fødselsdato: 1976. Fødested: Tripoli, Libyen. National sikkerhedsrådgiver. Søn af Muammar QADHAFI. Tæt forbindelse til regimet. Formodet status/opholdssted: død. Dato for FN's opførelse på listen: 26.2.2011. 6. QADHAFI, Saif al-Islam Pasnummer: B014995. Fødselsdato: 25.6.1972. Fødested: Tripoli, Libyen. Direktør, Qadhafifonden. Søn af Muammar QADHAFI. Tæt forbindelse til regimet. Opildnende offentlige opfordringer til vold mod demonstranter. Formodet status/opholdssted: i forvaring i Libyen. Dato for FN's opførelse på listen: 26.2.2011." "8. JABIR, generalmajor Abu Bakr Yunis Fødselsdato: 1952. Fødested: Jalo, Libyen. Forsvarsminister. Overordnet ansvar for de væbnede styrkers handlinger. Formodet status/opholdssted: død. Dato for FN's opførelse på listen: 26.2.2011. 9. MATUQ, Matuq Mohammed Fødselsdato: 1956. Fødested: Khoms, Libyen. Minister for offentlige værker. Højtstående medlem af regimet. Er involveret i De Revolutionære Komitéer. Har tidligere været involveret i undertrykkelse af modstand og brug af vold. Formodet status/opholdssted: ukendt; menes at være taget til fange. Dato for FN's opførelse på listen: 26.2.2011. 10. QADHAFI, Mohammed Muammar Fødselsdato: 1970. Fødested: Tripoli, Libyen. Søn af Muammar QADHAFI. Tæt forbindelse til regimet. Formodet status/opholdssted: Algeriet. Dato for FN's opførelse på listen: 26.2.2011. 11. QADHAFI, Saadi Pasnummer: a) 014797. b) 524521. Fødselsdato: a) 27.5.1973. b) 1.1.1975. Fødested: Tripoli, Libyen. Chef for specialstyrkerne. Søn af Muammar QADHAFI. Tæt forbindelse til regimet. Øverstbefalende for militærenheder, der deltager i undertrykkelsen af demonstrationer. Formodet status/opholdssted: Niger. Dato for FN's opførelse på listen: 26.2.2011. 12. QADHAFI, Saif al-Arab Fødselsdato: 1982. Fødested: Tripoli, Libyen. Søn af Muammar QADHAFI. Tæt forbindelse til regimet. Formodet status/opholdssted: død. Dato for FN's opførelse på listen: 26.2.2011." b) følgende nr. tilføjes: "14. AL-BARASSI, Safia Farkash Fødselsdato: 1952, fødested: Al Bayda, Libyen. Gift med Muammar QADHAFI siden 1970. Betydelig personlig formue, der kan anvendes til formål til fordel for regimet. Hendes søster Fatima FARKASH er gift med Abdallah SANUSSI, leder af Libyens militære efterretningstjeneste. Formodet status/opholdssted: Algeriet. Dato for FN's opførelse på listen: 24.6.2011."

2)

I bilag III foretages følgende ændringer: a) under "Personer" affattes nr. 6 og 26 således:   Navn Identificerende oplysninger Begrundelse Opført på listen den: 6. AL-BAGHDADI, Dr Abdulqader Mohammed Chef for de Revolutionære Komitéers forbindelseskontor. Pasnummer: B010574. Fødselsdato: 1.7.1950. Formodet status/opholdssted: fængsel i Tunesien. De Revolutionære Komitéer er involveret i vold mod demonstranter. 28.2.2011 26. AL KUNI, oberst Amid Husain Formodet status/opholdssted: det sydlige Libyen Guvernør i Ghat (det sydlige Libyen). Direkte involveret i at hverve lejesoldater. 12.4.2011 b) under "Personer" udgår nr. 10 (AL-BARASSI, Safia Farkash) c) under "Enheder" udgår nr. 50 (Organisation for Development of Administrative Centres (ODAC)).

BILAG

---

(1)  http://eurl.craw.eu/.

(2)  Listen over disse primere og sonder for hver dyreart, assayet er målrettet mod, findes på EURL-AP's websted.

(3)  Der findes eksempler på mastermix, der er funktionelle, på EURL-AP's websted.

BILAG

Bilag I til forordning (EF) nr. 1183/2005 ændres således:

(1)	Følgende punkter tilføjes under overskriften "A. FYSISKE PERSONER": (a) "Eric Badege. Fødselsdato: 1971. Den i artikel 5, stk. 1, litra b), omhandlede dato: 31.12.2012." (b) "Jean-Marie Lugerero Runiga. Fødselsdato: omkring 1960. Den i artikel 5, stk. 1, litra b), omhandlede dato: 31.12.2012."

(2)

Følgende punkter tilføjes under overskriften "B. JURIDISKE PERSONER, ENHEDER OG ORGANER": (a) "Forces Democratiques De Liberation Du Rwanda (alias a) FDLR, b) Force Combattante Abacunguzi, c) FOCA, d) Combatant Force for the Liberation of Rwanda). E-mailadresser: Fdlr@fmx.de; fldrrse@yahoo.fr; fdlr@gmx.net. Lokation: Nord- og Sydkivu, Den Demokratiske Republik Congo. Den i artikel 5, stk. 1, litra b), omhandlede dato: 31.12.2012." (b) "M23 (alias Mouvement Du 23 Mars). Den i artikel 5, stk. 1, litra b), omhandlede dato: 31.12.2012."

BILAG

Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)
KN-kode	Tredjelandskode (1)	Fast importværdi
0702 00 00	MA	66,0
	TN	88,5
	TR	118,0
	ZZ	90,8
0707 00 05	EG	200,0
	JO	182,1
	MA	158,2
	TR	157,7
	ZZ	174,5
0709 91 00	EG	128,6
	ZZ	128,6
0709 93 10	EG	105,4
	MA	95,6
	TR	140,1
	ZZ	113,7
0805 10 20	EG	55,6
	MA	58,1
	TN	60,2
	TR	62,9
	ZA	46,1
	ZZ	56,6
0805 20 10	MA	88,4
	ZZ	88,4
0805 20 30, 0805 20 50, 0805 20 70, 0805 20 90	IL	111,4
	KR	138,5
	TR	82,7
	ZZ	110,9
0805 50 10	EG	87,0
	TR	74,7
	ZZ	80,9
0808 10 80	CN	91,3
	MK	35,9
	US	164,1
	ZZ	97,1
0808 30 90	CN	68,8
	US	132,9
	ZZ	100,9

---

(1)  Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.

BILAG

PROJEKTAKTIVITET OMHANDLET I ARTIKEL 1, STK. 2

1.   Formål

Det overordnede formål med denne afgørelse er at støtte en vellykket afslutning af FN-forhandlingerne om en traktat om våbenhandel og at støtte FN-medlemsstaterne i deres forberedelse af en fuld gennemførelse af traktaten om våbenhandel, når den træder i kraft.

2.   Beskrivelse af projektaktiviteten

2.1.   Målsætninger

Projektaktiviteten skal hjælpe Unionen med at støtte en afslutning af forhandlingerne om en traktat om våbenhandel, som vil »fastlægge de højest mulige fælles internationale standarder med henblik på at regulere lovlig handel med konventionelle våben« og således »gøre våbenhandelen mere ansvarlig og gennemsigtig og dermed medvirke til at fremme fred og sikkerhed, regional stabilitet og bæredygtig social og økonomisk udvikling«. Projektaktiviteten vil navnlig:

—	bidrage til, at der udarbejdes en stærk og robust traktat om våbenhandel på grundlag af formandskabets traktatudkast af 26. juli 2012

—	fortsætte Unionens indsats for at tilskynde tredjelande til at støtte udarbejdelsen og gennemførelsen af en juridisk bindende traktat om våbenhandel, der fastlægger fælles internationale standarder for verdenshandelen med konventionelle våben

—	fremme Unionens indsats for at skærpe kontrollen med våbenoverførsler i tredjelande og

—	støtte tredjelandes indsats på nationalt plan for at forberede en fuld gennemførelse af traktaten om våbenhandel, når den træder i kraft.

2.2.   Resultater

Gennemførelsen af projektaktiviteten vil resultere i

—

et forum for en gruppe af statslige nøgleinteressenter, der skal hjælpe FN-medlemsstaterne med at forberede den FN-konference om en traktat om våbenhandel, der skal indkaldes til i marts 2013, og hjælpe staterne med at forberede en hurtig ikrafttrædelse og fuld gennemførelse af en traktat om våbenhandel. Dette forum vil også undersøge, hvordan de igangværende aktiviteter inden for international bistand til skærpelse af kontrollen med våbeneksport kan koordineres og maksimeres

—

en 20 sider lang offentlig rapport. Denne rapport vil skitsere, hvordan der kan bygges videre på de igangværende outreach- og bistandsaktiviteter i Unionen og på internationalt plan til støtte for tredjelandes indsats for at indføre systemer for overførselskontrol, der opfylder forpligtelserne i en traktat om våbenhandel.

2.3.   Beskrivelse af aktiviteterne

For at nå målsætningerne beskrevet i punkt 2.1 vil dette projekt omfatte tre aktiviteter: to seminarer og en rapport.

2.3.1.   Seminarer for regeringsrepræsentanter

Projektet omfatter afholdelse af to todages seminarer (med overnatning) for 30-40 regeringseksperter. Tid og sted for hvert af de to seminarer fastlægges i samråd med den højtstående repræsentant og Rådets relevante arbejdsgruppe.

a)   Seminarernes struktur

På de to seminarer vil der blive drøftet en række spørgsmål, bl.a.

—	hvordan der kan sikres en vellykket afslutning af forhandlingerne om en traktat om våbenhandel på FN-konferencen i marts 2013 på grundlag af traktatudkastet af 26. juli 2012

—	hvordan det kan sikres, at en traktat om våbenhandel træder i kraft hurtigst muligt

—	bedste praksis for national, regional og international bistand til ikrafttrædelse og fuld gennemførelse af traktaten om våbenhandel

—	hvilke juridiske, tekniske, materielle og finansielle elementer, der skal til for at sikre, at der udarbejdes nationale systemer til opfyldelse af forpligtelserne i en traktat om våbenhandel.

Forud for hvert seminar vil der blive udarbejdet et kort oplæg (»food for thought« paper«), hvori de nøglespørgsmål, der skal drøftes, fremhæves. Et resumé af seminaret vil blive udarbejdet og forelagt for den højtstående repræsentant og Rådets relevante arbejdsgrupper kort efter afslutningen af seminaret.

Den detaljerede endelige dagsorden for seminarerne vil blive fastlagt i samråd med den højtstående repræsentant og Rådets relevante arbejdsgruppe.

b)   Deltagerne i seminarerne

Deltagerne i seminarerne vil omfatte op til 40 regeringsrepræsentanter for udvalgte FN-medlemsstater, der deltager i forhandlingerne om en traktat om våbenhandel. Den detaljerede endelige deltagerliste for hvert af de to seminarer vil blive fastlagt i samråd med den højtstående repræsentant og Rådets relevante arbejdsgruppe.

2.3.2.   Rapport om EU-bistand og international bistand til tredjelandes gennemførelse af en traktat om våbenhandel

Efter afslutningen af de to seminarer vil der blive offentliggjort en 20 sider lang rapport, der skitserer, hvordan de igangværende outreach- og bistandsaktiviteter i Unionen og på internationalt plan til skærpelse af overførselskontrollen kan udvikles og udvides for at hjælpe FN-medlemsstaterne med at opfylde forpligtelserne i en traktat om våbenhandel. Et af hovedformålene med rapporten er at anbefale foranstaltninger til støtte for en hurtig ikrafttræden af traktaten om våbenhandel.

Rapporten vil have til formål at bidrage til drøftelserne om kommende outreachaktiviteter og bistand til støtte for gennemførelsen af traktaten om våbenhandel. Det er meningen, at rapporten vil blive offentliggjort som et resultat af denne afgørelse og vil sikre, at Unionens bidrag til en stærk og robust traktat om våbenhandel til stadighed har synlighed.

3.   Varighed

Gennemførelsesperioden for projektaktiviteten er 12 måneder efter indgåelsen af den i artikel 3, stk. 3, omhandlede finansieringsaftale.

4.   Omfattede lande

Denne projektaktivitet omfatter FN-medlemsstaterne med særlig vægt på de statslige myndigheder, der har ansvaret for at fastlægge de nationale politikker i forhold til traktaten om våbenhandel og den fremtidige gennemførelse heraf. Udvælgelsen af de specifikke statslige myndigheder, der skal være omfattet, vil blive besluttet i samråd med den højtstående repræsentant og Rådets relevante arbejdsgruppe.

5.   Gennemførelsesinstans

Den tekniske gennemførelse af denne afgørelse overlades til konsortiet. Konsortiet varetager sin opgave under den højtstående repræsentants ansvar. Konsortiet sikrer Unionens bidrag en synlighed, der er passende i forhold til dets størrelse.

BILAG

Bilag I, II, III og IV til afgørelse 2011/137/FUSP ændres således:

1)

I bilag I foretages følgende ændringer: a) nr. 1, 4, 5, 7-15 og 18 affattes således: "1. AL-BAGHDADI, Dr Abdulqader Mohammed Pasnummer: B010574. Fødselsdato: 1.7.1950. Chef for de Revolutionære Komitéers forbindelseskontor. De Revolutionære Komitéer er involveret i vold mod demonstranter. Formodet status/opholdssted: fængsel i Tunesien. Dato for FN's opførelse på listen: 26.2.2011." "4. JABIR, generalmajor Abu Bakr Yunis Fødselsdato: 1952. Fødested: Jalo, Libyen. Forsvarsminister. Overordnet ansvar for de væbnede styrkers handlinger. Formodet status/opholdssted: død. Dato for FN's opførelse på listen: 26.2.2011. 5. MATUQ, Matuq Mohammed Fødselsdato: 1956. Fødested: Khoms, Libyen. Minister for offentlige værker. Højtstående medlem af regimet. Er involveret i De Revolutionære Komitéer. Har tidligere været involveret i undertrykkelse af modstand og brug af vold. Formodet status/opholdssted: ukendt; menes at være taget til fange. Dato for FN's opførelse på listen: 26.2.2011." "7. QADHAFI, Aisha Muammar Fødselsdato: 1978. Fødested: Tripoli, Libyen. Datter af Muammar QADHAFI. Tæt forbindelse til regimet. Formodet status/opholdssted: Algeriet. Dato for FN's opførelse på listen: 26.2.2011. 8. QADHAFI, Hannibal Muammar Pasnummer: B/002210. Fødselsdato: 20.9.1975. Fødested: Tripoli, Libyen. Søn af Muammar QADHAFI. Tæt forbindelse til regimet. Formodet status/opholdssted: Algeriet. Dato for FN's opførelse på listen: 26.2.2011. 9. QADHAFI, Khamis Muammar Fødselsdato: 1978. Fødested: Tripoli, Libyen. Søn af Muammar QADHAFI. Tæt forbindelse til regimet. Øverstbefalende for militærenheder, der deltager i undertrykkelsen af demonstrationer. Formodet status/opholdssted: død. Dato for FN's opførelse på listen: 26.2.2011. 10. QADHAFI, Mohammed Muammar Fødselsdato: 1970. Fødested: Tripoli, Libyen. Søn af Muammar QADHAFI. Tæt forbindelse til regimet. Formodet status/opholdssted: Algeriet. Dato for FN's opførelse på listen: 26.2.2011. 11. QADHAFI, Muammar Mohammed Abu Minyar Fødselsdato: 1942. Fødested: Sirte, Libyen. Leder af Revolutionen, øverstbefalende for de væbnede styrker. Er ansvarlig for at have beordret undertrykkelse af demonstrationer og menneskerettighedskrænkelser. Formodet status/opholdssted: død. Dato for FN's opførelse på listen: 26.2.2011. 12. QADHAFI, Mutassim Fødselsdato: 1976. Fødested: Tripoli, Libyen. National sikkerhedsrådgiver. Søn af Muammar QADHAFI. Tæt forbindelse til regimet. Formodet status/opholdssted: død. Dato for FN's opførelse på listen: 26.2.2011. 13. QADHAFI, Saadi Pasnummer: a) 014797. b) 524521. Fødselsdato: a) 27.5.1973. b) 1.1.1975. Fødested: Tripoli, Libyen. Chef for specialstyrkerne. Søn af Muammar QADHAFI. Tæt forbindelse til regimet. Øverstbefalende for militærenheder, der deltager i undertrykkelsen af demonstrationer. Formodet status/opholdssted: Niger. Dato for FN's opførelse på listen: 26.2.2011. 14. QADHAFI, Saif al-Arab Fødselsdato: 1982. Fødested: Tripoli, Libyen. Søn af Muammar QADHAFI. Tæt forbindelse til regimet. Formodet status/opholdssted: død. Dato for FN's opførelse på listen: 26.2.2011. 15. QADHAFI, Saif al-Islam Pasnummer: B014995. Fødselsdato: 25.6.1972. Fødested: Tripoli, Libyen. Direktør, Qadhafifonden. Søn af Muammar QADHAFI. Tæt forbindelse til regimet. Opildnende offentlige opfordringer til vold mod demonstranter. Formodet status/opholdssted: i forvaring i Libyen. Dato for FN's opførelse på listen: 26.2.2011." "18. AL KUNI, oberst Amid Husain Guvernør i Ghat (det sydlige Libyen). Direkte involveret i at hverve lejesoldater. Formodet status/opholdssted: det sydlige Libyen Dato for FN's opførelse på listen: 17.3.2011." b) følgende nr. tilføjes: "19. AL-BARASSI, Safia Farkash Fødselsdato: 1952. Fødested: Al Bayda, Libyen. Gift med Muammar QADHAFI siden 1970. Betydelig personlig formue, der kan anvendes til formål til fordel for regimet. Hendes søster Fatima FARKASH er gift med Abdallah SANUSSI, leder af Libyens militære efterretningstjeneste. Formodet status/opholdssted: Algeriet. Dato for FN's opførelse på listen: 24.6.2011.".

2)	I bilag II, udgår nr. 7 (AL-BARASSI, Safia Farkash).

3)

I bilag III foretages følgende ændringer: a) nr. 1-6 og 8-12 affattes således: "1. QADHAFI, Aisha Muammar Fødselsdato: 1978. Fødested: Tripoli, Libyen. Datter af Muammar QADHAFI. Tæt forbindelse til regimet. Formodet status/opholdssted: Algeriet. Dato for FN's opførelse på listen: 26.2.2011. 2. QADHAFI, Hannibal Muammar Pasnummer: B/002210. Fødselsdato: 20.9.1975. Fødested: Tripoli, Libyen. Søn af Muammar QADHAFI. Tæt forbindelse til regimet. Formodet status/opholdssted: Algeriet. Dato for FN's opførelse på listen: 26.2.2011. 3. QADHAFI, Khamis Muammar Fødselsdato: 1978. Fødested: Tripoli, Libyen. Søn af Muammar QADHAFI. Tæt forbindelse til regimet. Øverstbefalende for militærenheder, der deltager i undertrykkelsen af demonstrationer. Formodet status/opholdssted: død. Dato for FN's opførelse på listen: 26.2.2011. 4. QADHAFI, Muammar Mohammed Abu Minyar Fødselsdato: 1942. Fødested: Sirte, Libyen. Leder af Revolutionen, øverstbefalende for de væbnede styrker. Er ansvarlig for at have beordret undertrykkelse af demonstrationer og menneskerettighedskrænkelser. Formodet status/opholdssted: død. Dato for FN's opførelse på listen: 26.2.2011. 5. QADHAFI, Mutassim Fødselsdato: 1976. Fødested: Tripoli, Libyen. National sikkerhedsrådgiver. Søn af Muammar QADHAFI. Tæt forbindelse til regimet. Formodet status/opholdssted: død. Dato for FN's opførelse på listen: 26.2.2011. 6. QADHAFI, Saif al-Islam Pasnummer: B014995. Fødselsdato: 25.6.1972. Fødested: Tripoli, Libyen. Direktør, Qadhafifonden. Søn af Muammar QADHAFI. Tæt forbindelse til regimet. Opildnende offentlige opfordringer til vold mod demonstranter. Formodet status/opholdssted: i forvaring i Libyen. Dato for FN's opførelse på listen: 26.2.2011." "8. JABIR, generalmajor Abu Bakr Yunis Fødselsdato: 1952. Fødested: Jalo, Libyen. Forsvarsminister. Overordnet ansvar for de væbnede styrkers handlinger. Formodet status/opholdssted: død. Dato for FN's opførelse på listen: 26.2.2011. 9. MATUQ, Matuq Mohammed Fødselsdato: 1956. Fødested: Khoms, Libyen. Minister for offentlige værker. Højtstående medlem af regimet. Er involveret i De Revolutionære Komitéer. Har tidligere været involveret i undertrykkelse af modstand og brug af vold. Formodet status/opholdssted: ukendt; menes at være taget til fange. Dato for FN's opførelse på listen: 26.2.2011. 10. QADHAFI, Mohammed Muammar Fødselsdato: 1970. Fødested: Tripoli, Libyen. Søn af Muammar QADHAFI. Tæt forbindelse til regimet. Formodet status/opholdssted: Algeriet. Dato for FN's opførelse på listen: 26.2.2011. 11. QADHAFI, Saadi Pasnummer: a) 014797. b) 524521. Fødselsdato: a) 27.5.1973. b) 1.1.1975. Fødested: Tripoli, Libyen. Chef for specialstyrkerne. Søn af Muammar QADHAFI. Tæt forbindelse til regimet. Øverstbefalende for militærenheder, der deltager i undertrykkelsen af demonstrationer. Formodet status/opholdssted: Niger. Dato for FN's opførelse på listen: 26.2.2011. 12. QADHAFI, Saif al-Arab Fødselsdato: 1982. Fødested: Tripoli, Libyen. Søn af Muammar QADHAFI. Tæt forbindelse til regimet. Formodet status/opholdssted: død. Dato for FN's opførelse på listen: 26.2.2011." b) følgende nr. tilføjes: "14. AL-BARASSI, Safia Farkash Fødselsdato: 1952, fødested: Al Bayda, Libyen. Gift med Muammar QADHAFI siden 1970. Betydelig personlig formue, der kan anvendes til formål til fordel for regimet. Hendes søster Fatima FARKASH er gift med Abdallah SANUSSI, leder af Libyens militære efterretningstjeneste. Formodet status/opholdssted: Algeriet. Dato for FN's opførelse på listen: 24.6.2011.".

4)

I bilag IV foretages følgende ændringer: a) under "Personer" affattes nr. 6 og 26 således:   Navn Identificerende oplysninger Begrundelse Opført på listen den 6. AL-BAGHDADI, Dr Abdulqader Mohammed Chef for de Revolutionære Komitéers forbindelseskontor. Pasnummer: B010574. Fødselsdato: 1.7.1950. Formodet status/opholdssted: fængsel i Tunesien. De Revolutionære Komitéer er involveret i vold mod demonstranter. 28.2.2011 26. AL KUNI, oberst Amid Husain Formodet status/opholdssted: det sydlige Libyen Guvernør i Ghat (det sydlige Libyen). Direkte involveret i at hverve lejesoldater. 12.4.2011 b) under "Personer" udgår nr. 10 (AL-BARASSI, Safia Farkash) c) under "Enheder" udgår nr. 50 (Organisation for Development of Administrative Centres (ODAC)).

BILAG

Liste over personer og enheder som omhandlet i artikel 1

a)   Personer

Navn	Kaldenavn (alias)	Fødselsdato/fødested	Identificerende oplysninger	Begrundelse	Udpegningsdato
BADEGE, Eric		1971		I henhold til en endelig rapport af 15. november 2012 fra ekspertgruppen vedrørende Den Demokratiske Republik Congo, »… var oberstløjtnant Eric Badege blevet omdrejningspunkt for M23 i Masisi og havde kommandoen for fælles operationer…« sammen med en anden militær leder. Endvidere »satte en række koordinerede angreb udført af oberstløjtnant Badege i august [2012] …M23 i stand til at destabilisere en væsentlig del af Masisiområdet.«»Ifølge tidligere kombattanter handlede oberstløjtnant Badege under oberst Makengas ledelse, da han tilrettelagde angrebene.«	31.12.2012
				Som militær øverstbefalende for M23, bærer Badege ansvaret for alvorlige krænkelser bl.a. rettet mod børn eller kvinder i væbnede konflikter. I henhold til ekspertgruppens rapport fra november 2012, har der fundet adskillige større hændelser sted med vilkårlige drab på civile, herunder af kvinder og børn. Siden maj 2012 har Raia Mutomboki, under ledelse af M23, dræbt i hundredvis af civile i en række koordinerede angreb. I august gennemførte Badege fælles angreb, der bl.a. omfattede vilkårlige drab på civile. Ekspertgruppens rapport fra november oplyser, at disse angreb blev tilrettelagt i fællesskab af Badege og oberst Makoma Semivumbi Jacques. Ifølge ekspertgruppens rapport har lokale ledere fra Masisi forklaret, at Badege ledede disse Raia Mutomboki-angreb i området.
				Ifølge en artikel i Radio Okapi af 28. juli 2012»meddelte administratoren i Masisi i lørdags den 28. juli, at lederen af 2. bataljon i det 410. FARDC regiments base i Nabiondo, omkring 30 km. nordvest for Goma i Nordkivu, er hoppet af. Ifølge ham var oberst Eric Badege og mere end 100 soldater i fredags på vej til Rubaya, 80 km nord for Nabiondo. Disse oplysninger er bekræftet af flere kilder.« Ifølge en artikel af 23. november 2012 fra BBC blev M23 dannet, da tidligere medlemmer af CNDP, der var blevet optaget i FARDC, begyndte at protestere mod dårlige forhold og løn samt en ufuldstændig gennemførelse af fredsaftalen fra 23. marts 2009 mellem CNDP og DRC, der førte til CNDP's optagelse i FARDC.
				M23 har i henhold til IPIS-rapporten fra november 2012 været involveret i aktive militære operationer med det formål at overtage kontrollen med områder i det østlige DRC. M23 og FARDC kæmpede den 24.-25. juli 2012 om kontrollen med flere byer og landsbyer i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo. M23 angreb FARDC i Rumangabo den 26. juli 2012. M23 fordrev FARDC fra Kibumba den 17. november 2012, og M23 tog kontrol over Goma den 20. november 2012. Ifølge ekspertgruppens rapport fra november 2012 hævder en række tidligere kombattanter i M23, at lederne af M23 uden videre henrettede dusinvis af børn, der forsøgte at flygte efter at være blevet rekrutteret til børnesoldater i M23.
				Ifølge en rapport fra Human Rights Watch (HRW) af 11. september 2012 fortalte en 18-årig rwandisk mand, som flygtede efter at være blevet tvangsrekrutteret i Rwanda, til HRW, at han overværede henrettelsen af en 16-årig dreng fra sin M23-enhed, der havde forsøgt at flygte i juni. Drengen blev fanget og pryglet til døde afM23-oprørere foran de andre rekrutter. En M23-leder, der gav ordre til henrettelsen, fortalte angiveligt de andre rekrutter, at »han ville forlade os«, som en forklaring på, hvorfor drengen var blevet slået ihjel. Det fremgår desuden af rapporten, at vidner hævdede, at mindst 33 nye rekrutter og andre M23-oprørere uden videre blev henrettet, da de forsøgte at flygte. Nogle blev bundet og skudt foran de andre rekrutter som eksempel på den straf, som de kan risikere. En ung rekrut fortalte HRW, at »når vi var med M23, sagde de, at vi havde et valg og kunne blive sammen med dem eller dø. Mange forsøgte at flygte. Nogle blev fundet, og det førte straks til deres død.«
RUNIGA, Jean-Marie Lugerero		omkring 1960		Et dokument fra 9. juli 2012 undertegnet af M23-leder Sultani Makenga udnævnte Runiga til koordinator af den politiske fløj af M23. I henhold til dette dokument blev Runigas udnævnelse foranlediget af et behov for at synliggøre M23's sag. Runiga betegnes som formand for M23 på gruppens hjemmeside. Hans ledende rolle bekræftes af ekspertgruppens rapport fra november 2012, der henviser til Runiga som »leder af M23«.	31.12.2012
				Ifølge en artikel fra Associated Press af 13. december 2012 har Runiga vist Associated Press en liste over krav, der efter hans udsagn vil blive forelagt den congolesiske regering. Denne liste omfatter et krav om, at Kabila træder tilbage, og at nationalforsamlingen opløses. Rugina har tilkendegivet, at hvis muligheden byder sig, kan M23 tage Goma tilbage. »Og denne gang trækker vi os ikke tilbage«, meddelte Runiga Associated Press. Han anførte i øvrigt, at M23's politiske fløj skal genvinde kontrollen over Goma som en forudsætning for forhandlinger. »Jeg er af den opfattelse, at vore medlemmer i Kampala repræsenterer os. Når tiden er inde, vil jeg selv indfinde mig. Jeg venter på, at det organisatoriske falder på plads, og når Kabila er der, kommer jeg også«, sagde Runiga.
				I henhold til en artikel i Le Figaro af 26. november 2012 mødtes Runiga med DRC's præsident Kabila den 24. november 2012 for at indlede drøftelserne. Yderligere erklærede Runiga i et interview med Le Figaro, at »M23 hovedsagelig består af tidligere militære FARDC-medlemmer, der er hoppet af i protest mod den manglende overholdelse af aftalen fra 23. marts 2009«. Han tilføjede, at »M23's soldater er desertører fra hæren, der forlod den med deres våben. For nylig fik vi en stor mængde udstyr tilbage fra en militærbase i Bunagana. For øjeblikket giver det os mulighed for at generobre områder hver dag og slå alle FARDC's angreb tilbage… Vor revolution er congolesisk, ledet af congolesere for det congolesiske folk.« Ifølge en artikel fra Reuters af 22. november 2012 har Runiga erklæret, at M23 havde kapacitet til at fastholde kontrollen med Goma efter at afhoppede soldater fra FARDC har sluttet sig til M23's styrker. »For det første har vi en disciplineret hær, og for det andet har vi soldaterne fra FARDC, der har sluttet sig til os. De er vore brødre, de vil gennemgå ny træning, blive benyttet igen, og så vil vi arbejde sammen med dem.«
				I henhold til en artikel fra The Guardian af 27. november 2012 har Runiga anført, at M23 vil afvise at adlyde en opfordring fra regionale ledere af den internationale konference om De Store Søers Område om at forlade Goma for at bane vejen for fredsforhandlinger. Runiga sagde i stedet, at M23's tilbagetog fra Goma vil være resultatet af og ikke en forudsætning for forhandling. I henhold til den endelige rapport af 15. november 2012 fra ekspertgruppen, stod Runiga i spidsen for en delegation, der rejste til Kampala i Uganda den 29. juli 2012 for at færdiggøre M23-bevægelsens 21-punkts-dagsorden forud for de ventede forhandlinger på den internationale konference om De Store Søers Område. Ifølge en artikel af 23. november 2012 fra BBC blev M23 dannet, da tidligere medlemmer af CNDP, der var blevet optaget i FARDC, begyndte at protestere mod dårlige forhold og løn samt en ufuldstændig gennemførelse af fredsaftalen fra 23. marts 2009 mellem CNDP og DRC, der førte til CNDP's optagelse i FARDC.
				M23 har været involveret i aktive militære operationer med det formål at overtage kontrollen med områder i det østlige DRC, i henhold til IPIS-rapporten fra november 2012. M23 og FARDC kæmpede den 24.-25. juli 2012 om kontrollen med flere byer og landsbyer i det østlige DRC. M23 angreb FARDC i Rumangabo den 26. juli 2012. M23 fordrev FARDC fra Kibumba den 17. november 2012 og overtog kontrollen med Goma den 20. november 2012. Ifølge ekspertgruppens rapport fra november 2012 hævder en række tidligere kombattanter i M23, at lederne af M23 uden videre henrettede dusinvis af børn, der forsøgte at flygte efter at være blevet rekrutteret til børnesoldater i M23.
				Ifølge en rapport af 11. september 2012 fra Human Rights Watch (HRW) fortalte en 18-årig rwandisk mand, som flygtede efter at være blevet tvangsrekrutteret i Rwanda, til HRW, at han overværede henrettelsen af en 16-årig dreng fra sin M23-enhed, der havde forsøgt at flygte i juni. Drengen blev fanget og pryglet til døde af M23-oprørere foran de andre rekrutter. En M23-leder, der gav ordre til henrettelsen, fortalte angiveligt de andre rekrutter, at »han ville forlade os«, som en forklaring på, hvorfor drengen var blevet slået ihjel. Det fremgår desuden af rapporten, at vidner hævdede, at mindst 33 nye rekrutter og andre M23-oprørere uden videre blev henrettet, da de forsøgte at flygte. Nogle blev bundet og skudt foran de andre rekrutter som eksempel på den straf, som de kunne risikere. En ung rekrut fortalte HRW, at »når vi var med M23, sagde de, at vi havde et valg og kunne blive sammen med dem eller dø. Mange forsøgte at flygte. Nogle blev fundet, og det førte straks til deres død.«

b)   Enheder

Navn	Kaldenavn (alias)	Fødselsdato/fødested:	Identificerende oplysninger	Begrundelse	Udpegningsdato
Forces Democratiques De Liberation Du Rwanda (FDLR)	Forces Democratiques De Liberation Du Rwanda FDLR Force Combattante Abacunguzi FOCA Combatant Force for the Liberation of Rwanda		Fdlr@fmx.de fldrrse@yahoo.fr fdlr@gmx.net Opholdssted: det nordlige og det sydlige Kivu, DRC	Forces Democratiques de Liberation du Rwanda (FDLR) er en af de største udenlandske væbnede grupper, der opererer i Den Demokratiske Republik Congo (DRC). Gruppen blev dannet i 2000 og har, som det fremgår nedenfor, begået alvorlige krænkelser af folkeretten, der bl.a. er rettet mod kvinder og børn i væbnede konflikter i DRC, herunder drab og lemlæstelse, seksuelle overgreb og tvangsfordrivelse. Ifølge en rapport fra 2010 fra Amnesty International om menneskerettigheder i DRC var FDLR ansvarlig for drab på 96 civile i Busurguni i Walikaliområdet. Nogle af ofrene blev levende brændt i deres hjem.	31.12.2012
				Ifølge en rapport fra 2010 fra Amnesty International om menneskerettigheder i DRC rapporterede et ngo-drevet lægecenter i juni 2010 om 60 månedlige tilfælde af piger og kvinder, der var blevet voldtaget i det sydlige Luberoområde af væbnede grupper, herunder FDLR, fra det nordlige Kivu. Ifølge en rapport af 20. december 2010 fra Human Rights Watch (HRW) har der været dokumenteret bevis for, at FDLR aktivt rekrutterer børn. HRW har identificeret mindst 83 congolesiske børn på under 18 år, nogle blot 14 år gamle, der er blevet tvangsrekrutteret af FDLR.
				I januar 2012 rapporterede HRW, at FDLR-kombattanter angreb flere landsbyer i Masisiområdet, dræbte seks civile, voldtog to kvinder og bortførte mindst 48 personer, hvis opholdssted fortsat er ukendt. Ifølge en rapport fra juni 2012 fra HRW angreb FDLR's soldater i maj 2012 civile i Kamananga og Lumenje, Sydkivuprovinsen, i Chambucha i Walikaleområdet samt i landsbyerne i Ufumanduområdet i Masisiområdet, Nordkivuprovinsen. I disse angreb stak FDLR's soldater dusinvise af civile til døde, herunder talrige børn, med macheter og knive.
				Ifølge ekspertgruppens rapport fra juni 2012 angreb FDLR flere landsbyer i det sydlige Kivu fra den 31. december 2011 til den 4. januar 2012. En undersøgelse af De Forenede Nationer bekræftede, at mindst 33 personer, herunder 9 børn og 6 kvinder, var blevet dræbt under angrebet, enten levende brændt, halshugget eller skudt. Herudover var en kvinde og en pige blevet voldtaget. Det fremgår desuden af ekspertgruppens rapport fra juni 2012, at en undersøgelse af De Forenede Nationer bekræftede, at FDLR dræbte mindst 14 civile i en massakre, herunder 5 kvinder og 5 børn i det sydlige Kivu i maj 2012. Ifølge ekspertgruppens rapport fra november 2012 registrerede FN mindst 106 tilfælde af seksuelle krænkelser begået af FDLR mellem december 2011 og september 2012. I ekspertgruppens rapport fra november 2012 bemærkes det, at FDLR ifølge en FN-undersøgelse voldtog syv kvinder natten til den 10. marts 2012, herunder en mindreårig, i Kalinganya i Kabareområdet. FDLR angreb landsbyen igen den 10. april 2012 og voldtog tre af kvinderne for anden gang. Ekspertgruppens rapport fra november 2012 rapporterer også om 11 drab begået af FDLR i Bushibwambombo, Kalehe, den 6. april 2012, og FDLR's indblanding i endnu 19 drab i Masisiområdet, herunder af fem mindreårige og seks kvinder i maj.
M23				Mouvement Du 23 Mars (M23) er en væbnet gruppe, der opererer i Den Demokratiske Republik Congo (DRC), der på DRC's område har modtaget våben og andet materiel i tilknytning hertil, herunder rådgivning, træning og militær bistand. Ifølge flere øjenvidneberetninger modtager M23 generelle militære forsyninger fra Rwandan Defense Forces (RDF) i form af våben og ammunition foruden materiel støtte til kampoperationer.	31.12.2012
				M23 har været medskyldig i og ansvarlig for alvorlige krænkelser af folkeretten, der bl.a. er rettet mod kvinder og børn i væbnede konflikter i DRC, herunder drab og lemlæstelse, seksuelle overgreb, bortførelse og tvangsfordrivelse. Det fremgår af talrige rapporter, undersøgelser og vidnesbyrd fra øjenvidner, at M23 har været ansvarlig for massedrab på civile og voldtægter af kvinder og børn i flere områder af DRC. Flere rapporter viser, at M23-oprørere har voldtaget 46 kvinder og piger, hvoraf den yngste var 8 år gammel. Ud over rapporterne om seksuelle krænkelser har M23 også gennem omfattende kampagner tvangsrekrutteret børn til gruppen. Det skønnes, at M23 siden juli 2012 har tvangsrekrutteret 146 unge mænd og drenge alene i Rutshuruområdet i det østlige DRC. Nogle af ofrene har været blot 15 år gamle.
				M23's forbrydelser mod civilbefolkningen i DRC samt M23's tvangsrekruttering og modtagelse af våben og militær bistand har i høj grad medvirket til ustabilitet og konflikter i regionen og har i nogle tilfælde ført til overtrædelse af folkeretten.