ISSN 1977-0634 doi:10.3000/19770634.L_2013.004.dan |
||
Den Europæiske Unions Tidende |
L 4 |
|
Dansk udgave |
Retsforskrifter |
56. årgang |
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst |
DA |
De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk. |
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter
INTERNATIONALE AFTALER
9.1.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 4/1 |
RÅDETS AFGØRELSE
af 11. december 2012
om godkendelse af Europa-Kommissionens indgåelse af aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side, hvorved Det Schweiziske Forbund associeres til Det Europæiske Atomenergifællesskabs rammeprogram for forskning og uddannelse på det nukleare område (2012-2013)
(2013/4/Euratom)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 101, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Europa-Kommissionen har i overensstemmelse med Rådets direktiver forhandlet en aftale om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side, hvorved Det Schweiziske Forbund associeres til Det Europæiske Atomenergifællesskabs rammeprogram for forskning og uddannelse på det nukleare område (2012-2013) (»aftalen«). |
(2) |
Europa-Kommissionens indgåelse af aftalen bør godkendes — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Eneste artikel
Europa-Kommissionens indgåelse af aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side, hvorved Det Schweiziske Forbund associeres til Det Europæiske Atomenergifællesskabs rammeprogram for forskning og uddannelse på det nukleare område (2012-2013) godkendes herved.
Den erklæring, der ved aftalens indgåelse fremsættes af Europa-Kommissionens repræsentant på Det Europæiske Atomenergifællesskabs vegne, og som er knyttet som bilag til denne afgørelse, godkendes herved.
Teksten til aftalen er knyttet til denne afgørelse.
Udfærdiget i Bruxelles, den 11. december 2012.
På Rådets vegne
A. D. MAVROYIANNIS
Formand
BILAG
Erklæring fra Europa-Kommissionen på Det Europæiske Atomenergifællesskabs vegne
Repræsentanterne for Det Schweiziske Forbund har bedt Europa-Kommissionen bekræfte, at det samlede bidrag, der forventes af Det Schweiziske Forbund for 2012 i forbindelse med samtlige forskningsaktiviteter under Euratom, ikke vil overstige 55 mio. CHF.
Europa-Kommissionen bekræfter, at det samlede beløb, som Det Schweiziske Forbund skal betale for 2012, på grundlag af de relevante statistiske oplysninger og under hensyntagen til de proportionalitetsfaktorer, som danner grundlag for beregningen af det bidrag, der forventes af Det Schweiziske Forbund i 2012 i forbindelse med samtlige forskningsaktiviteter under Euratom, herunder før indgåelsen af denne aftale, ikke vil overstige 55 mio. CHF.
AFTALE
om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side, hvorved Det Schweiziske Forbund associeres til Det Europæiske Atomenergifællesskabs rammeprogram for forskning og uddannelse på det nukleare område (2012-2013)
DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB,
(i det følgende benævnt »Euratom«),
som repræsenteres af Europa-Kommissionen (i det følgende benævnt »Kommissionen«),
på den ene side,
og
DET SCHWEIZISKE FORBUND,
(i det følgende benævnt »Schweiz«), som repræsenteres af Det Schweiziske Forbundsråd,
på den anden side
i det følgende benævnt »parterne«,
SOM TAGER FØLGENDE I BETRAGTNING: De nære forbindelser mellem Schweiz og Euratom er til fordel for parterne.
Videnskabelig og teknologisk forskning har stor betydning for parterne, som har gensidig interesse i at samarbejde på dette område for at udnytte ressourcerne bedre og undgå unødige overlapninger.
Parterne gennemfører forskningsprogrammer på områder af fælles interesse.
Parterne har interesse i at samarbejde om disse programmer til gensidig fordel
Det er i parternes interesse at fremme deres forskningsforetagenders gensidige adgang til aktiviteter inden for forskning, teknologisk udvikling og uddannelse.
Det Europæiske Atomenergifællesskab og Schweiz indgik i 1978 en samarbejdsaftale på området kontrolleret termonuklear fusion og plasmafysik, i det følgende benævnt »fusionsaftalen«.
Parterne indgik den 8. januar 1986 en rammeaftale om videnskabeligt og teknisk samarbejde (i det følgende benævnt »rammeaftalen«), der trådte i kraft den 17. juli 1987.
Artikel 6 i rammeaftalen fastsætter, at samarbejdet i henhold til rammeaftalen skal gennemføres på grundlag af hensigtsmæssige aftaler.
Den 25. juni 2007 indgik Den Europæiske Union og Schweiz en aftale om videnskabeligt og teknologisk samarbejde, der trådte i kraft den 28. februar 2008 og blev anvendt med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2007.
Den nævnte aftales artikel 9, stk. 2, indeholder en bestemmelse om fornyelse eller genforhandling af aftalen med henblik på deltagelse i nye flerårige rammeprogrammer for forskning og teknologisk udvikling på betingelser, der fastsættes ved fælles overenskomst.
Det Europæiske Atomenergifællesskabs (Euratoms) rammeprogram for forskning og uddannelse på det nukleare område (2012-2013), der også bidrager til etableringen af det europæiske forskningsrum, er vedtaget ved Rådets afgørelse 2012/93/Euratom (1), forordning (Euratom) nr. 139/2012 (2) og Rådets afgørelser 2012/94/Euratom (3) og 2012/95/Euratom (4) (i det følgende benævnt »Euratoms rammeprogram 2012-2013«).
Denne aftale og aktiviteter i medfør af aftalen berører ikke medlemsstaternes beføjelser til at gennemføre bilaterale aktiviteter sammen med Schweiz inden for videnskab, teknologi, forskning og udvikling og til efter omstændighederne at indgå aftaler herom, jf. dog de relevante bestemmelser i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.
Euratom har indgået aftale om oprettelse af Den Internationale Fusionsenergiorganisation for ITER, der skal forestå den fælles gennemførelse af ITER-projektet. I medfør af aftalens artikel 21 og aftalerne af 22. november 2007 i form af brevveksling mellem Det Europæiske Atomenergifællesskab og Det Schweiziske Forbund om anvendelse på Schweiz' område af ITER-aftalen, aftalen om privilegier og immuniteter for ITER og aftalen om den bredere strategi og om Schweiz' medlemskab af Det Europæiske Fællesforetagende for ITER og Fusionsenergiudvikling gælder aftalen også for Schweiz, der deltager i Euratoms fusionsprogram som fuldt associeret tredjeland.
Euratom er medlem af Det Europæiske Fællesforetagende for ITER og Fusionsenergiudvikling, der blev oprettet ved Rådets beslutning af 27. marts 2007. I medfør af denne beslutnings artikel 2 og aftalerne af 22. november 2007 i form af brevveksling mellem Det Europæiske Atomenergifællesskab og Det Schweiziske Forbund om anvendelse på Schweiz' område af ITER-aftalen, aftalen om privilegier og immuniteter for ITER og aftalen om den bredere strategi og om Schweiz' medlemskab af Det Europæiske Fællesforetagende for ITER og Fusionsenergiudvikling blev Schweiz medlem af fællesforetagendet som et tredjeland, der har associeret sit forskningsprogram til Euratoms fusionsprogram.
Euratom har indgået en aftale mellem Det Europæiske Atomenergifællesskab og Japans regering om den fælles gennemførelse af aktiviteterne under den bredere strategi inden for fusionsenergiforskning. I medfør af aftalens artikel 26 gælder aftalen også for Schweiz, der deltager i Euratoms fusionsprogram som fuldt associeret tredjeland,
ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:
Artikel 1
Genstand
1. Schweiz' deltagelse i gennemførelsen af Euratoms rammeprogram 2012-2013 fastlægges i denne aftale, uden at dette berører vilkårene i fusionsaftalen.
Retlige enheder hjemmehørende i Schweizkan deltage i alle særprogrammerne under Euratoms rammeprogram.
2. Schweiziske retlige enheder kan deltage i alle aktiviteter i Den Europæiske Unions Fælles Forskningscenter, for så vidt en sådan deltagelse ikke er omfattet af stk. 1.
3. Retlige enheder hjemmehørende i Den Europæiske Union, herunder Det Fælles Forskningscenter, kan deltage i forskningsprogrammer og/eller -projekter i Schweiz inden for emner, der svarer til emnerne for programmerne under Euratoms rammeprogram 2012-1013.
4. Ved »retlig enhed« forstås i denne aftale enhver fysisk eller juridisk person, der er oprettet i overensstemmelse med den for dens hjemsted gældende nationale ret eller EU-retten, og som har status som retssubjekt og i eget navn kan påtage sig forpligtelser og erhverve rettigheder. Sådanne enheder omfatter bl.a. universiteter, forskningsorganisationer, industrivirksomheder — herunder små og mellemstore virksomheder — og enkeltpersoner.
Artikel 2
Samarbejdsformer og -midler
Samarbejdet kan tage form af:
1. |
Deltagelse af retlige enheder hjemmehørende i Schweiz i alle særprogrammer under Euratoms rammeprogram 2012-2013 på de betingelser og vilkår, der er fastsat i reglerne for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i Det Europæiske Atomenergifællesskabs indsats inden for forskning og uddannelse. |
2. |
Et finansielt bidrag fra Schweiz til budgettet for de programmer, der vedtages til gennemførelse af Euratoms rammeprogram 2012-2013, som fastlagt i bilag B. |
3. |
Deltagelse af retlige enheder hjemmehørende i Den Europæiske Union i schweiziske forskningsprogrammer og/eller -projekter, der er vedtaget af Forbundsrådet om emner, der svarer til emnerne under Euratoms rammeprogram 2012-2013, på de betingelser og vilkår, der er fastlagt i de respektive schweiziske bestemmelser, og efter samtykke fra partnerne i det specifikke projekt og det tilsvarende schweiziske programs ledelse. Medmindre andet er fastsat i de respektive schweiziske bestemmelser, afholder retlige enheder hjemmehørende i Den Europæiske Union, der deltager i schweiziske forskningsprogrammer og/eller -projekter, deres egne omkostninger, herunder deres forholdsmæssige del af omkostningerne til de pågældende projekters administration og generelle ledelse. |
4. |
Ud over rettidig formidling af information og dokumentation vedrørende gennemførelsen af Euratoms rammeprogram 2012-2013 og de schweiziske programmer og/eller projekter kan samarbejdet omfatte følgende:
|
Artikel 3
Tilpasning
Samarbejdet kan tilpasses og udbygges på et hvilket som helst tidspunkt efter fælles overenskomst mellem parterne.
Artikel 4
Rettigheder og pligter vedrørende intellektuel ejendomsret
1. Retlige enheder hjemmehørende i Schweiz, som deltager i Euratoms rammeprogram 2012-2013, har med hensyn til ejendomsret, udnyttelse og formidling af informationer og intellektuel ejendom, der fremkommer som følge af en sådan deltagelse, de samme rettigheder og pligter som retlige enheder hjemmehørende i Den Europæiske Union, jf. dog bilag A og gældende lovgivning.
2. Retlige enheder hjemmehørende i Den Europæiske Union, som deltager i schweiziske forskningsprogrammer og/eller -projekter som omhandlet i artikel 2, stk. 3, har med hensyn til ejendomsret, udnyttelse og formidling af informationer og intellektuel ejendom, der fremkommer som følge af en sådan deltagelse, samme rettigheder og pligter som retlige enheder hjemmehørende i Schweiz, jf. dog bilag A og gældende lovgivning.
Artikel 5
Finansielle bestemmelser
Bestemmelserne om Schweiz' finansielle bidrag er fastsat i bilag B.
Artikel 6
Forskningsudvalget Schweiz/Fællesskaberne
1. Forskningsudvalget Schweiz/Fællesskaberne, der er nedsat i henhold til rammeaftalen, overvåger og vurderer nærværende aftale og påser, at den gennemføres på tilfredsstillende måde. Alle spørgsmål i forbindelse med gennemførelsen eller fortolkningen af denne aftale indbringes for udvalget.
2. Udvalget kan beslutte at ændre henvisningerne til de EU-/Euratomretsakter, der er anført i bilag C.
Artikel 7
Deltagelse
1. Uden at dette berører bestemmelserne i artikel 4, har retlige enheder hjemmehørende i Schweiz, som deltager i Euratoms rammeprogram 2012-2013, samme kontraktlige rettigheder og forpligtelser som retlige enheder hjemmehørende i Den Europæiske Union.
2. Vilkårene for indsendelse og evaluering af forslag og for tildeling og indgåelse af tilskudsaftaler og/eller kontrakter under Euratoms rammeprogram 2012-2013 er de samme for retlige enheder hjemmehørende i Schweiz som for retlige enheder hjemmehørende i Den Europæiske Union.
3. Som associeret land har Schweiz ret til at foreslå bedømmere under Euratoms rammeprogram 2012-2013 i henhold til Rådets forordning (Euratom) nr. 139/2012 om regler for virksomheders, forskningscentres og universiteters deltagelse i indirekte aktioner under Det Europæiske Atomenergifællesskabs rammeprogram og for formidling af forskningsresultater (2012-2013).
4. Retlige enheder hjemmehørende i Den Europæiske Union kan deltage på samme vilkår og betingelser som schweiziske projektpartnere i schweiziske forskningsprogrammer og/eller -projekter som omhandlet i artikel 2, stk. 3, jf. dog artikel 1, stk. 3, artikel 2, nr. 3) og artikel 4, stk. 2, og gældende retsforskrifter og administrative bestemmelser. De schweiziske myndigheder kan gøre deltagelse af en eller flere retlige enheder hjemmehørende i Den Europæiske Union i et projekt betinget af, at mindst én schweizisk enhed deltager heri samtidig.
Artikel 8
Mobilitet
Hver af parterne forpligter sig til i overensstemmelse med gældende regler og aftaler at tillade indrejse og ophold af et begrænset antal forskere, der i Schweiz og Den Europæiske Union deltager i de af denne aftale omfattede aktiviteter, for så vidt som det er nødvendigt for gennemførelsen af den pågældende aktivitet.
Artikel 9
Revision og fremtidigt samarbejde
1. Hvis Euratom reviderer eller udvider sine forskningsprogrammer, kan denne aftale revideres eller udvides på betingelser, der vedtages ved fælles overenskomst. Parterne udveksler på forhånd oplysninger og synspunkter om alle sådanne revisioner eller udvidelser samt om alle andre anliggender, der direkte eller indirekte påvirker Schweiz' samarbejde inden for de områder, som er omfattet af Euratoms rammeprogram 2012-2013. Schweiz underrettes om det præcise indhold af de reviderede eller udvidede programmer senest to uger efter, at de er vedtaget af Euratom. I tilfælde af en sådan revision eller udvidelse af forskningsprogrammet kan Schweiz opsige denne aftale med seks måneders varsel. Hvis parterne har til hensigt at opsige eller udvide aftalen, giver de varsel herom senest tre måneder efter vedtagelsen af Euratoms afgørelse.
2. Hvis Euratom vedtager nye flerårige programmer for forskning og uddannelse, kan denne aftale fornys eller genforhandles efter fælles overenskomst mellem parterne. Parterne udveksler i Forskningsudvalget Schweiz/Fællesskaberne, jf. artikel 6, oplysninger og synspunkter om forberedelserne til sådanne programmer eller andre igangværende eller fremtidige forskningsaktiviteter.
Artikel 10
Forholdet til andre internationale aftaler
1. Denne aftales bestemmelser berører ikke fordele i henhold til andre internationale aftaler, der er bindende for en af parterne, og i henhold til hvilke fordelene heraf alene forbeholdes retlige enheder hjemmehørende på den pågældende parts område.
2. En retlig enhed hjemmehørende i et land, der er associeret til Euratoms rammeprogram 2012-2013 (associeret land), har de samme rettigheder og pligter i henhold til denne aftale som retlige enheder hjemmehørende i en medlemsstat, dog forudsat at det associerede land, hvori enheden er hjemmehørende, har accepteret at give retlige enheder fra Schweiz samme rettigheder og forpligtelser.
Artikel 11
Territorialt anvendelsesområde
Denne aftale gælder på den ene side de områder, hvor traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab finder anvendelse, og på de betingelser der er fastsat i nævnte traktat, på den anden side Schweiz' område.
Artikel 12
Bilag
Bilag A, B og C udgør en integrerende del af denne aftale.
Artikel 13
Ikrafttræden og anvendelse
1. Denne aftale ratificeres eller indgås af parterne i overensstemmelse med deres respektive procedurer. Den træder i kraft på den dag, hvor den sidste af parterne meddeler, at de nødvendige procedurer til dette formål er afsluttet.
2. Denne aftale finder anvendelse fra starten af Euratoms rammeprogram 2012-2013 til den 31. december 2013. Uanset stk. 5 kan parterne i perioden fra den 1. januar 2013 til den 30, juni 2013 opsige denne aftale med skriftligt varsel. I så fald ophører aftalen med at være i kraft den 31. december 2012.
3. Hvis aftalen ophører med at være i kraft den 31. december 2012 i medfør af stk. 2, opfylder Euratom de forpligtelser, som fællesskabet har indgået over for schweiziske deltagere indtil det tidspunkt, hvor den ene part modtog opsigelsesvarslet fra den anden part i medfør af stk. 2. Hvis Schweiz opsiger aftalen i medfør af stk. 2, betaler Schweiz Euratom en godtgørelse svarende til de forpligtelser, som Euratom har indgået over for schweiziske deltagere for 2013 indtil det tidspunkt, hvor Euratom modtog opsigelsesvarslet fra Schweiz. Denne godtgørelse betales senest 45 dage efter, at Kommissionen har anmodet herom. Afsnit II.2 i bilag B finder tilsvarende anvendelse. Parterne træffer efter fælles overenskomst afgørelse om eventuelle andre følger.
4. Aftalen kan kun ændres skriftligt efter fælles overenskomst mellem parterne. Proceduren for ændringernes ikrafttrædelse er den samme som den, der gælder for aftalens ikrafttrædelse.
5. Hver part kan når som helst opsige aftalen med seks måneders skriftligt varsel.
6. Projekter og aktiviteter, der er i gang på tidspunktet for opsigelsen og/eller ved udløbet af aftalen, fortsætter, indtil de er fuldført i henhold til vilkårene i aftalen. Parterne træffer efter fælles overenskomst afgørelse om eventuelle andre følger af aftalens opsigelse.
Denne aftale er udfærdiget i to eksemplarer på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.
(1) EUT L 47 af 18.2.2012, s. 25.
(2) EUT L 47 af 18.2.2012, s. 1.
(3) EUT L 47 af 18.2.2012, s. 33.
(4) EUT L 47 af 18.2.2012, s. 40.
BILAG A
PRINCIPPER FOR TILDELING AF INTELLEKTUEL EJENDOMSRET
I. Anvendelsesområde
I denne aftale gælder den definition af »intellektuel ejendomsret«, som findes i artikel 2 i konventionen om oprettelse af Verdensorganisationen for intellektuel ejendomsret, undertegnet i Stockholm den 14. juli 1967.
Ved »viden« forstås i denne aftale resultater, herunder informationer, uanset om de kan beskyttes, samt ophavsrettigheder eller de til sådanne informationer knyttede rettigheder, der følger af ansøgning om eller udstedelse af patenter, registrering af design, plantesorter, supplerende beskyttelsescertifikater eller tilsvarende former for beskyttelse.
II. Intellektuel ejendom tilhørende parternes retlige enheder
1. |
Hver part sikrer, at retlige enheder, der er hjemmehørende hos den anden part og deltager i aktiviteter i medfør af denne aftale, får intellektuelle ejendomsrettigheder og beslægtede rettigheder og forpligtelser, der opstår som følge af en sådan deltagelse, i overensstemmelse med de relevante internationale konventioner, der gælder for parterne, herunder TRIPS-aftalen (aftale om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder, der forvaltes af Verdenshandelsorganisationen) samt Bernerkonventionen (Parisakten 1971) og Pariskonventionen (Stockholmakten 1967). |
2. |
Retlige enheder hjemmehørende i Schweiz, der deltager i en indirekte aktion under Euratoms rammeprogram 2012-2013, får rettigheder og forpligtelser vedrørende intellektuel ejendomsret i overensstemmelse med punkt 1 på de vilkår, der er fastlagt i Rådets forordning (Euratom) nr. 139/2012 af 19. december 2011 (1) og i den tilskudsaftale og/eller kontrakt, der indgås med Euratom. |
3. |
Retlige enheder hjemmehørende i en EU-medlemsstat, der deltager i schweiziske forskningsprogrammer og/eller –projekter, får samme rettigheder og forpligtelser vedrørende intellektuel ejendomsret i overensstemmelse med punkt 1 som retlige enheder hjemmehørende i Schweiz, der deltager i sådanne forskningsprogrammer. |
III. Parternes intellektuelle ejendomsret
1. |
Med mindre parterne udtrykkeligt aftaler andet, gælder følgende regler for viden, som parterne frembringer som led i aktiviteter, der gennemføres i henhold til denne aftales artikel 2, stk. 4.
|
2. |
Medmindre parterne udtrykkeligt enes om andet, gælder følgende regler for videnskabelig litteratur, som parterne har frembragt:
|
3. |
Medmindre parterne udtrykkelig aftaler andet, gælder følgende regler for ikke-frigivne informationer, som parterne råder over:
|
BILAG B
FINANSIELLE BESTEMMELSER VEDRØRENDE SCHWEIZ’ BIDRAG
I. Fastsættelse af det finansielle bidrag
1. |
Den proportionalitetsfaktor, der danner grundlag for Schweiz' bidrag til Euratoms rammeprogram 2012-2013, undtagen fusionsprogrammet, fremkommer ved at udregne forholdet mellem Schweiz' bruttonationalprodukt, angivet i markedspriser, og summen af Den Europæiske Unions medlemsstaters bruttonationalprodukter, angivet i markedspriser. Den proportionalitetsfaktor, der danner grundlag for Schweiz' bidrag til fusionsprogrammet, fastsættes fortsat på basis af fusionsaftalen. Disse forhold udregnes på grundlag af Eurostats seneste statistiske oplysninger, der er til rådighed på det tidspunkt, hvor forslaget til Den Europæiske Unions budget for samme år offentliggøres. |
2. |
Kommissionen meddeler hurtigst muligt Schweiz følgende oplysninger ledsaget af den relevante dokumentation:
|
3. |
Så snart det almindelige budget for 2013 er endeligt vedtaget, underretter Kommissionen Schweiz om ovennævnte beløb, som er opført i oversigten over udgifter. |
4. |
Schweiz' finansielle bidrag i forbindelse med dets deltagelse i gennemførelsen af Euratoms rammeprogram 2012-2013 fastsættes som tillæg til det beløb, der hvert år er til rådighed på Den Europæiske Unions almindelige budget til forpligtelsesbevillinger til dækning af Kommissionens finansielle forpligtelser i tilslutning til enhver form for arbejde, der er nødvendigt for gennemførelse, forvaltning og drift af de programmer og aktiviteter, der er omfattet af denne aftale. |
II. Betalingsprocedurer
1. |
Kommissionen sender senest den 31. december 2012 Schweiz en anmodning om indbetaling af et beløb svarende til Schweiz' bidrag for 2012 i henhold til denne aftale. Det skal af anmodningen fremgå, at Schweiz skal betale sit bidrag senest 30 dage efter modtagelsen af anmodningen. Til beregning af beløbet i schweiziske francs i 2012 anvender Kommissionen som vekselkurs mellem den schweiziske franc og euroen den markedskurs, som Den Europæiske Centralbank har oplyst for næstsidste dag i den forudgående måned, eller som delegationerne eller andre passende kilder har oplyst, og som ligger tæt på denne dag, alt afhængigt af hvilke oplysninger der er til rådighed. Medmindre denne aftale ophører med at være i kraft den 31. december 2012 i henhold til artikel 13, stk. 2, sender Kommissionen efter den 1. juli og senest i november 2013 Schweiz en anmodning om indbetaling af et beløb svarende til Schweiz' bidrag for 2012 i henhold til denne aftale, som fastlagt på grundlag af punkt I.1 i dette bilag. Det skal af anmodningen fremgå, at dette bidrag skal betales senest 30 dage efter modtagelsen af anmodningen. |
2. |
Schweiz' bidrag for 2012 betales i schweiziske francs; for 2013 udtrykkes og betales bidraget i euro til den bankkonto, som Kommissionen anfører i anmodningen om indbetaling. |
3. |
Schweiz betaler sit bidrag i henhold til denne aftale inden for fristerne under punkt 1. Hvis en frist ikke overholdes, skal der betales renter svarende til enmåneds-interbankrenten (EURIBOR) som anført på Reuters' side EURIBOR01 (side 248 i Telerate). Denne sats forhøjes med 1,5 procentpoint for hver måneds forsinkelse. Den således forhøjede sats anvendes på hele forsinkelsesperioden. Dog skal der kun betales rente, hvis bidraget betales efter de fastlagte forfaldsdatoer, jf. punkt 1. |
4. |
Schweiz' repræsentanters og eksperters rejseomkostninger i forbindelse med deltagelse i arbejdet i forskningsudvalgene og omkostninger i forbindelse med gennemførelsen af Euratoms rammeprogram 2012-2013, refunderes af Kommissionen på samme grundlag og efter samme procedurer, som er gældende for repræsentanter og eksperter fra Den Europæiske Unions medlemsstater. |
III. Gennemførelsesbetingelser
1. |
Schweiz’ finansielle bidrag til Euratoms rammeprogram 2012-2013 i overensstemmelse med dette bilag kan normalt ikke ændres i det pågældende regnskabsår. |
2. |
Som led i opgørelsen af indtægter og udgifter ved afslutningen af hvert regnskabsår (n) foretager Kommissionen en regulering af regnskaberne med hensyn til Schweiz’ bidrag, idet der tages hensyn til ændringer, der har fundet sted, enten ved overførsler, bortfald, fremførsler eller ved tillægs- eller ændringsbudgetter i løbet af regnskabsåret. Denne regulering finder sted, når første rate for år n+1 betales. Den sidste regulering finder dog sted senest i juli det fjerde år efter afslutningen af Euratoms rammeprogram 2012-2013. Schweiz' betalinger krediteres Euratoms programmer som budgetindtægter, der opføres på den relevante budgetpost i oversigten over indtægter i Den Europæiske Unions almindelige budget. |
IV. Information
1. |
På tidspunktet for betalingen for 2013 udfærdiges og sendes til Schweiz' orientering oversigten over bevillinger til Euratoms rammeprogram 2012-2013 vedrørende 2012, opstillet på samme måde som Kommissionens regnskab over indtægter og udgifter. Senest den 30, april 2014 udfærdiges og sendes til Schweiz' orientering oversigten over bevillinger til Euratoms rammeprogram 2012-2013 vedrørende 2013, opstillet på samme måde som Kommissionens regnskab over indtægter og udgifter. |
2. |
Kommissionen meddeler Schweiz statistikker og alle andre generelle finansielle data vedrørende gennemførelsen af Euratoms rammeprogram, der stilles til rådighed for medlemsstaterne. |
BILAG C
FINANSKONTROL VEDRØRENDE DE SCHWEIZISKE DELTAGERE I EURATOMS RAMMEPROGRAM 2012-2013
I. Direkte kommunikation
Kommissionen kommunikerer direkte med de deltagere i Euratoms rammeprogram 2012-2013, der er hjemmehørende i Schweiz, og med deres underleverandører. De forelægger direkte Kommissionen al relevant information og dokumentation, som de er forpligtet til at indgive i medfør af de i denne aftale omhandlede instrumenter og de tilskudsaftaler og/eller kontrakter, der er indgået til gennemførelse heraf.
II. Revisioner
1. |
I overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (1), senest ændret ved Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1081/2010 (2), og Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 (3), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF, Euratom) 478/2007 (4), samt andre forskrifter, som denne aftale henviser til, kan det i tilskudsaftaler og/eller kontrakter, der indgås med deltagere i programmet, der er hjemmehørende i Schweiz, fastsættes, at ansatte i Kommissionen eller andre af Kommissionen hertil bemyndigede personer til enhver tid kan foretage videnskabelige, finansielle, teknologiske og andre revisioner hos deltagerne eller deres underkontrahenter. |
2. |
Ansatte i Kommissionen og andre af Kommissionen hertil bemyndigede personer skal have passende adgang til arbejdssteder, arbejder og dokumenter samt alle nødvendige informationer, herunder også i elektronisk form, med henblik på gennemførelse af disse revisioner. Denne adgangsret skal fastsættes udtrykkeligt i de tilskudsaftaler og/eller kontrakter, der indgås for at gennemføre de i denne aftale omhandlede instrumenter. |
3. |
Revisionsretten har samme rettigheder som Kommissionen. |
4. |
Revision kan foretages efter udløbet af Euratoms rammeprogram 2012-2013 eller denne aftale på de vilkår, der er fastsat i de pågældende tilskudsaftaler og/eller kontrakter. |
5. |
Den schweiziske forbundsfinanskontrol underrettes på forhånd om de revisioner, der gennemføres på schweizisk område. Denne underretning er ikke en retlig forudsætning for gennemførelsen af revision. |
III. Kontrol på stedet
1. |
Som led i denne aftale bemyndiges Kommissionen (OLAF) til i overensstemmelse med betingelserne og reglerne i Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 (5) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 (6) at foretage kontrol og inspektion på stedet på schweizisk område. |
2. |
Kommissionen forbereder og gennemfører kontrol og inspektion på stedet i nært samarbejde med den schweiziske forbundsfinanskontrol eller andre kompetente schweiziske myndigheder udpeget af den schweiziske forbundsfinanskontrol, som underrettes i god tid om kontrollens og inspektionens indhold, formål og retsgrundlag, således at de kan yde den fornødne bistand. Med henblik herpå kan de kompetente schweiziske myndigheder deltage i kontrollen og inspektionen på stedet. |
3. |
Hvis de berørte schweiziske myndigheder ønsker det, gennemføres den pågældende kontrol og inspektion på stedet af Kommissionen og disse i fællesskab. |
4. |
Hvis deltagerne i Euratoms rammeprogram 2012-2013 modsætter sig kontrol eller inspektion på stedet, yder de schweiziske myndigheder i overensstemmelse med de nationale bestemmelser Kommissionens inspektører den bistand, der er nødvendig for, at de kan udføre den kontrol og inspektion på stedet, som de er blevet pålagt. |
5. |
Kommissionen meddeler så hurtigt som muligt den schweiziske forbundsfinanskontrol alle oplysninger om uregelmæssigheder eller mistanke om uregelmæssigheder, som den har fået kendskab til under gennemførelsen af kontrollen eller inspektionen på stedet. Kommissionen skal under alle omstændigheder underrette ovennævnte myndighed om resultatet af kontrollen eller inspektionen. |
IV. Information og konsultation
1. |
For at sikre, at dette bilag gennemføres korrekt, udveksler de kompetente myndigheder i Schweiz og Fællesskabet jævnligt oplysninger, og de iværksætter konsultationer, når en af parterne anmoder herom. |
2. |
De kompetente schweiziske myndigheder underretter straks Kommissionen om alle elementer, de får kendskab til, som kan give formodning om eventuelle uregelmæssigheder i forbindelse med indgåelsen og gennemførelsen af kontrakter, der indgås i henhold til de i denne aftale omhandlede instrumenter. |
V. Fortrolighed
Alle oplysninger, der meddeles eller modtages i medfør af dette bilag, er, uanset formen, omfattet af tavshedspligt og nyder den samme beskyttelse som den, lignende oplysninger har efter schweizisk lovgivning og efter de tilsvarende bestemmelser, der gælder for Fællesskabets institutioner. Oplysningerne må ikke meddeles til andre end dem, der i fællesskabsinstitutionerne, medlemsstaterne eller i Schweiz i kraft af deres hverv skal have kendskab til dem, eller anvendes til andre formål end til at sikre en effektiv beskyttelse af parternes finansielle interesser.
VI. Administrative foranstaltninger og sanktioner
Uden at det berører anvendelsen af den schweiziske strafferet kan Kommissionen pålægge administrative foranstaltninger og sanktioner i henhold til forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002, senest ændret ved forordning (EF, Euratom) nr. 1081/2010 (7), og forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002, senest ændret ved forordning (EF, Euratom) nr. 478/2007 (8), samt Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (9).
VII. Inddrivelse og tvangsfuldbyrdelse
Afgørelser truffet af Kommissionen i henhold til Euratoms rammeprogram 2012-2013 som led i anvendelsen af denne aftale, og som indebærer en forpligtelse for andre end stater til at betale en pengeydelse, kan tvangsfuldbyrdes i Schweiz. Fuldbyrdelsespåtegning skal efter en prøvelse, der kun omfatter ægtheden af det pågældende fuldbyrdelsesgrundlag, påføres af den myndighed, som den schweiziske regering har udpeget og anmeldt for Kommissionen. Tvangsfuldbyrdelsen finder sted efter de schweiziske retsplejeregler. Lovligheden af den beslutning, der udgør fuldbyrdelsesgrundlaget, er underlagt Den Europæiske Unions Domstols kontrol. Afgørelser, der træffes af Den Europæiske Unions Domstol i medfør af en voldgiftsbestemmelse i en kontrakt vedrørende Euratoms rammeprogram 2012-2013, kan tvangsfuldbyrdes på samme betingelser.
(1) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(2) EUT L 311 af 26.11.2010, s. 9.
(3) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 1.
(4) EUT L 111 af 28.4.2007, s. 13.
(5) EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2.
(6) EUT L 136 af 31.5.1999, s. 1.
(7) EUT L 311 af 26.11.2010, s. 9.
9.1.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 4/13 |
RÅDETS AFGØRELSE
af 17. december 2012
om Den Europæiske Unions tiltrædelse af protokollen om beskyttelse af Middelhavet mod forurening som følge af undersøgelse og udnyttelse af kontinentalsoklen og af havbunden og dennes undergrund
(2013/5/EU)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1, sammenholdt med artikel 218, stk. 6, litra a),
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
under henvisning til Europa-Parlamentets godkendelse (1), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Konventionen om beskyttelse af Middelhavet mod forurening, hvis titel senere er ændret til konventionen om beskyttelse af Middelhavets havmiljø og kystområder (»Barcelonakonventionen«), blev indgået på Det Europæiske Fællesskabs vegne ved Rådets afgørelse 77/585/EØF (2), og ændringer til Barcelonakonventionen blev godkendt ved Rådets afgørelse1999/802/EF (3). |
(2) |
Ifølge artikel 7 i Barcelonakonventionen skal de kontraherende parter træffe alle egnede foranstaltninger for at forebygge, begrænse, bekæmpe og i størst muligt omfang eliminere forurening af middelhavsområdet som følge af undersøgelse og udnyttelse af kontinentalsoklen og af havbunden og dennes undergrund. |
(3) |
En af protokollerne til Barcelonakonventionen handler om beskyttelse af Middelhavet mod forurening som følge af undersøgelse og udnyttelse af kontinentalsoklen og af havbunden og dennes undergrund (»offshoreprotokollen«). Den trådte i kraft den 24. marts 2011. Til dato har Albanien, Cypern, Libyen, Marokko, Syrien og Tunesien ratificeret den. Ud over Cypern har nogle andre medlemsstater, der er kontraherende parter i Barcelonakonventionen, for nylig meddelt, at de også har til hensigt at ratificere protokollen. |
(4) |
Det anslås, at der er mere end 200 aktive offshoreplatforme i Middelhavsområdet, og flere anlæg er under overvejelse. Efterforskning og udvinding af kulbrinter forventes at stige efter opdagelsen af store reserver af fossile brændstoffer i Middelhavet. På grund af den delvist lukkede karakter og særlige hydrodynamik i Middelhavet kunne en ulykke som den, der indtraf i Den Mexicanske Golf i 2010, have øjeblikkelige grænseoverskridende skadevirkninger for Middelhavsområdets økonomi og skrøbelige marine og kystnære økosystemer. Det er sandsynligt, at på mellemlang sigt vil andre mineralske ressourcer i dybhavet og i havbunden og dennes undergrund blive genstand for efterforsknings- og udvindingsaktiviteter. |
(5) |
Hvis ikke der tages effektive foranstaltninger i forhold til de risici, der hidrører fra sådanne aktiviteter, kunne det i alvorlig grad skade den indsats, som alle medlemsstaterne foretager, idet de har pligt til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at opnå og opretholde en god miljøtilstand i deres havområder i Middelhavet som krævet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet) (4). At foretage de nødvendige handlinger vil endvidere bidrage til opfyldelsen af og respekten for de forpligtelser, som Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Cypern, Malta, Slovenien og Unionen har påtaget sig som kontraherende parter i Barcelonakonventionen. |
(6) |
Offshoreprotokollen dækker en lang række bestemmelser, som skal anvendes på forskellige forvaltningsniveauer. Selv om det er hensigtsmæssigt for Unionen at støtte sikkerheden ved offshoreefterforskning og -udvinding under hensyntagen til bl.a. den store sandsynlighed for, at virkningen af de miljøproblemer, der er forbundet med sådanne aktiviteter, er grænseoverskridende, bør medlemsstaterne og deres relevante kompetente myndigheder være ansvarlige for visse detaljerede foranstaltninger, der er fastsat i offshoreprotokollen. |
(7) |
Kommissionens meddelelse med titlen »Håndtering af sikkerheden i forbindelse med olie- og gasaktiviteter offshore« peger på behovet for et internationalt samarbejde for at fremme offshoresikkerhed og indsatskapaciteten på verdensplan, og en af de tilknyttede aktioner er at udforske potentialet i regionale konventioner. Den anbefaler, at der i nært samarbejde med de berørte medlemsstater pustes nyt liv i processen hen imod offshoreprotokollens ikrafttræden. |
(8) |
Rådet fastslog i sine konklusioner om sikkerheden ved olie- og gasaktiviteter offshore, der blev vedtaget den 3. december 2010, at Unionen og dens medlemsstater fortsat bør spille en fremtrædende rolle i indsatsen for at opnå de højeste sikkerhedsstandarder i forbindelse med internationale initiativer og fora og regionalt samarbejde, f.eks. i Middelhavsområdet. Rådet opfordrede også Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre bedst mulig brug af de eksisterende internationale konventioner. |
(9) |
I sin beslutning af 13. september 2011 understregede Europa-Parlamentet betydningen af den fuldstændige gennemførelse af den ikke ratificerede offshoreprotokol, som navnlig vedrører forurening som følge af udforskning og udnyttelse. |
(10) |
Et af målene for Unionens miljøpolitik er fremme på internationalt plan af foranstaltninger til løsning af de regionale miljøproblemer. I forbindelse med offshoreprotokollen er det særlig vigtigt at være opmærksom på den store sandsynlighed for grænseoverskridende miljøvirkninger i tilfælde af ulykker i et delvis lukket hav som Middelhavet. Det er derfor hensigtsmæssigt for Unionen at træffe de nødvendige foranstaltninger til at støtte sikkerheden ved offshoreefterforskning og -udvinding og beskyttelse af havmiljøet i Middelhavet. |
(11) |
Kommissionen foreslår ligeledes en forordning om sikkerheden i forbindelse med olie- og gasprospektering, -efterforskning og -produktion offshore (den »foreslåede forordning«). |
(12) |
Offshoreprotokollen vedrører et område, der i vid udstrækning er omfattet af EU-retten. Dette omfatter f.eks. elementer såsom beskyttelse af havmiljøet, miljøkonsekvensvurderinger og miljøansvar. Med forbehold af en endelig afgørelse fra den lovgivende myndighed i den foreslåede forordning er offshoreprotokollen desuden i overensstemmelse med målene deri, herunder om tilladelser, miljøkonsekvensvurderinger og operatørernes tekniske og finansielle kapacitet. |
(13) |
Det er vigtigt at sikre et tæt samarbejde mellem medlemsstaterne og EU-institutionerne, både under forhandlingerne og ved indgåelsen og ved opfyldelsen af de indgåede forpligtelser. Denne forpligtelse til at samarbejde er en følge af kravet om enhed i Unionens optræden udadtil. De medlemsstater, der er kontraherende parter i Barcelonakonventionen, og som endnu ikke har ratificeret eller tiltrådt offshoreprotokollen, bør derfor træffe de nødvendige foranstaltninger for at afslutte procedurerne i den henseende. |
(14) |
Unionen bør derfor tiltræde offshoreprotokollen — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den Europæiske Unions tiltrædelse af protokollen om beskyttelse af Middelhavet mod forurening som følge af undersøgelse og udnyttelse af kontinentalsoklen og af havbunden og dennes undergrund, godkendes herved på Unionens vegne.
Teksten til offshoreprotokollen er knyttet til denne afgørelse.
Artikel 2
Formanden for Rådet bemyndiges herved til at udpege den eller de personer, som på Unionens vegne er beføjet til at deponere det i offshoreprotokollens artikel 32, stk. 2, omhandlede godkendelsesinstrument hos Spaniens regering, der fungerer som depositar, med henblik på at udtrykke Unionens samtykke i at blive bundet af offshoreprotokollen (5).
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 17. december 2012.
På Rådets vegne
S. ALETRARIS
Formand
(1) Godkendelse af 20. november 2012 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
(2) EFT L 240 af 19.9.1977, s. 1.
(3) EFT L 322 af 14.12.1999, s. 32.
(4) EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19.
(5) Datoen for offshoreprotokollens ikrafttræden for Unionen vil blive offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende på foranledning af Generalsekretariatet for Rådet.
OVERSÆTTELSE
PROTOKOL
om beskyttelse af Middelhavet mod forurening som følge af undersøgelse og udnyttelse af kontinentalsoklen og af havbunden og dennes undergrund
PRÆAMBEL
DE KONTRAHERENDE PARTER I DENNE PROTOKOL,
SOM ER PARTER I konventionen om beskyttelse af Middelhavet mod forurening, undertegnet i Barcelona den 16. februar 1976,
I HENHOLD TIL artikel 7 i ovennævnte konvention,
I HENHOLD TIL stigningen i aktiviteter inden for efterforskning efter og udnyttelse af Middelhavets havbund og dennes undergrund,
DER ANERKENDER, at den forurening, der kan opstå som følge heraf, udgør en alvorlig fare for miljøet og mennesket,
SOM ØNSKER at beskytte og sikre Middelhavet mod forurening som følge af efterforsknings- og udnyttelsesaktiviteter,
IDET DER TAGES HENSYN TIL protokollen vedrørende konventionen om beskyttelse af Middelhavet mod forurening og navnlig protokollen om samarbejde om bekæmpelse af forurening af Middelhavet med olie og andre skadelige stoffer i tilfælde af kritiske situationer, som blev vedtaget i Barcelona den 16. februar 1976, og protokollen om særligt beskyttede områder i Middelhavet, som blev vedtaget i Geneve den 3. april 1982,
SOM TAGER UDGANGSPUNKT I de relevante bestemmelser i De Forenede Nationers Havretskonvention, der blev vedtaget i Montego Bay den 10. december 1982 og underskrevet af mange af de kontraherende parter,
SOM ERKENDER, at kyststaterne befinder sig på forskellige udviklingstrin, og tager hensyn til udviklingslandenes økonomiske og sociale behov,
ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:
AFSNIT I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1
Definitioner
I denne protokol forstås ved:
a) »konvention«: konventionen om beskyttelse af Middelhavet mod forurening, undertegnet i Barcelona den 16. februar 1976
b) »organisation«: det i konventionens artikel 17 omhandlede organ
c) »ressourcer«: alle mineralske ressourcer, både faste, flydende eller i gasform
d) »aktiviteter inden for efterforskning efter og/eller udnyttelse af ressourcerne i protokolområdet« (i det efterfølgende benævnt »aktiviteter«):
i) |
aktiviteter inden for videnskabelig forskning vedrørende ressourcerne i havbunden og dennes undergrund |
ii) |
efterforskningsaktiviteter:
|
iii) |
udnyttelsesaktiviteter:
|
e) »forurening«: som fastsat i artikel 2, litra a), i konventionen
f) »anlæg«: enhver fast eller flydende struktur og enhver integreret del heraf, som er forbundet med aktiviteter, herunder navnlig:
g) »operatør«:
i) |
enhver fysisk eller juridisk person, som er autoriseret af den part, der har kompetence på det område, hvor aktiviteterne gennemføres (i det efterfølgende benævnt »kontraherende part«) i overensstemmelse med denne protokol til at gennemføre aktiviteter, og/eller som udøver disse aktiviteter, eller |
ii) |
enhver person, som ikke er indehaver af en godkendelse i henhold til denne protokol, men de facto har kontrollen over disse aktiviteter |
h) »sikkerhedszone«: en zone, der er oprettet omkring anlæg, der er i overensstemmelse med bestemmelserne i den generelle internationale lovgivning og de tekniske krav, med de passende mærkninger til sikring af sikkerheden for både sejlads og anlæg
i) »affald«: stoffer og materialer af enhver art, form eller beskrivelse, som opstår som følge af aktiviteter som behandlet i denne protokol, som bortskaffes eller er beregnet til bortskaffelse eller skal bortskaffes
j) »skadelige eller potentielt farlige stoffer og materialer«: stoffer og materialer af enhver art, form eller beskrivelse, som kan forårsage forurening, hvis de indføres i protokolområdet
k) »plan om anvendelse af kemiske stoffer«: en plan, der er udarbejdet af operatøren af ethvert offshore-anlæg, som viser:
l) »olie«: jordolie i enhver form, herunder råolie, brændselsolie, olieslam, olieaffald og raffinerede produkter, og uden at berøre rækkevidden af det ovenfor bestemte, herunder stoffer som anført i appendikset til denne protokol
m) »olieholdig blanding«: en blanding med et olieindhold af enhver art
n) »spildevand«:
i) |
dræning og andet affald fra enhver form for toiletter, urinaler og wc-afløb |
ii) |
dræning fra medicinske lokaler (skadestuer, lokaler til medicinsk behandling osv.) via vaskekummer, vaskebaljer og afløb i sådanne lokaler |
iii) |
andet spildevand, når dette blandes med ovennævnte dræninger |
o) »skrald«: alle slags fødevarer, husholdnings- og industriaffald fra almindelig drift af installationen, og som skal bortskaffes på vedvarende vis eller jævnligt, dog ikke stoffer som fastsat eller anført andre steder i denne protokol
p) »ferskvandsgrænse«: det sted i vandløb, hvor der ved lavvande og i perioder med ringe ferskvandsudstrømning forekommer en betydelig stigning i saltindholdet på grund af tilstedeværelsen af havvand.
Artikel 2
Geografisk anvendelsesområde
1. Anvendelsesområdet for denne protokol (i denne protokol benævnt »protokolområdet«) omfatter:
a) |
Middelhavsområdet som fastsat i artikel 1 i konventionen, herunder kontinentalsoklen og havbunden samt dennes undergrund |
b) |
vandområder, herunder havbunden og dennes undergrund, inden for den basislinje, hvorfra bredden af søterritoriet måles, og, i tilfælde af vandløb, strækkende sig op til ferskvandsgrænsen. |
2. Enhver kontraherende part i protokollen (i denne protokol benævnt »parterne«) kan ligeledes inddrage vådområder eller kystområder på deres territorium i protokolområdet.
3. Intet i denne protokol eller i en lovgivningstekst på grundlag af denne protokol skal berøre en stats rettigheder vedrørende afgrænsning af kontinentalsoklen.
Artikel 3
Overordnede forpligtelser
1. Parterne skal individuelt eller gennem bilateralt eller multilateralt samarbejde træffe passende foranstaltninger til at forebygge, nedbringe, bekæmpe og kontrollere forurening i protokolområdet, der er forårsaget af aktiviteter, blandt andet ved at sikre anvendelsen af de bedste tilgængelige teknikker, som er miljømæssigt effektive og økonomisk hensigtsmæssige.
2. Parterne skal sikre, at der træffes alle de nødvendige foranstaltninger, således at aktiviteterne ikke forårsager forurening.
AFSNIT II
GODKENDELSESSYSTEM
Artikel 4
Almindelige principper
1. Alle aktiviteter i protokolområdet, herunder opførelse på stedet af anlæg, skal være genstand for den kompetente myndigheds skriftlige forhåndsgodkendelse til efterforskning eller udnyttelse. Inden udstedelse af godkendelsen skal denne myndighed forsikres om, at anlægget er opført i henhold til de internationale standarder og den internationale praksis, og at operatøren har den tekniske kompetence og den finansielle kapacitet til udøvelse af aktiviteterne. Denne godkendelse skal gives i overensstemmelse med den passende procedure som fastsat af den kompetente myndighed.
2. Godkendelsen nægtes, hvis der er indikationer for, at de foreslåede aktiviteter kan have alvorlige negative konsekvenser for miljøet, som ikke kan undgås gennem opfyldelse af de betingelser, der er fastsat i godkendelsen, og som fastsat i artikel 6, stk. 3, i protokollen.
3. I forbindelse med overvejelserne vedrørende en godkendelse af placeringen af et anlæg skal den kontraherende part sikre, at der ikke skabes nogen skadelige virkninger for eksisterende anordninger som følge af denne placering, navnlig for rør og kabler.
Artikel 5
Krav til godkendelser
1. Den kontraherende part skal foreskrive, at enhver ansøgning om godkendelse eller fornyelse af en godkendelse er genstand for kandidatoperatørens indsendelse af projektet til den kompetente myndighed, og at en sådan ansøgning navnlig skal omfatte nedenstående:
a) |
en undersøgelse vedrørende indvirkningerne af de foreslåede aktiviteter på miljøet; den kompetente myndighed kan i lyset af aktiviteternes art, mål, varighed og tekniske metoder og områdets karakteristika kræve, at der gennemføres en miljøkonsekvensvurdering i henhold til bilag IV til protokollen |
b) |
den præcise definition af de geografiske områder, hvor aktiviteten er planlagt, herunder sikkerhedszoner |
c) |
personer med de professionelle og tekniske kvalifikationer hos kandidatoperatøren og medarbejdere på installationen samt sammensætningen af teamet |
d) |
sikkerhedsforanstaltninger som fastsat i artikel 15 |
e) |
operatørens beredskabsplan som fastsat i artikel 16 |
f) |
overvågningsprocedurerne som fastsat i artikel 19 |
g) |
planerne om fjernelse af installationer som fastsat i artikel 20 |
h) |
forholdsregler for særligt beskyttede områder som fastsat i artikel 21 |
i) |
forsikringen eller anden finansiel sikkerhed til ansvarsdækning som fastsat i artikel 27, stk. 2 b). |
2. Den kompetente myndighed kan i lyset af aktiviteternes art, mål, varighed og tekniske metoder og områdets karakteristika i forbindelse med videnskabelige forsknings- og undersøgelsesaktiviteter beslutte at begrænse anvendelsesområdet for kravene som fastsat i stk. 1 i denne artikel.
Artikel 6
Udstedelse af godkendelser
1. Godkendelserne som omtalt i artikel 4 udstedes udelukkende efter den kompetente myndigheds gennemgang af kravene som anført i artikel 5 og bilag IV.
2. Alle godkendelser skal indeholde aktiviteterne og gyldighedsperioden for godkendelsen, fastsætte de geografiske grænser for det område, der er berørt af godkendelsen, og angive de tekniske krav og de godkendte installationer. De nødvendige sikkerhedszoner skal oprettes på et senere hensigtsmæssigt tidspunkt.
3. Godkendelsen kan medføre betingelser i forbindelse med de foranstaltninger, teknikker eller metoder, der skal reducere risiciene af og skaden som følge af forurening fra aktiviteterne til et minimum.
4. Parterne skal så hurtigt som muligt underrette organisationen om udstedte eller fornyede godkendelser. Organisationen skal føre et register over alle de godkendte anlæg i protokolområdet.
Artikel 7
Sanktioner
Alle parter skal foreskrive de sanktioner, der gælder ved overtrædelse af kravene i henhold til nærværende protokol eller manglende overholdelse af de nationale love eller bestemmelser til gennemførelse af protokollen eller den manglende opfyldelse af de specifikke betingelser forbundet med godkendelsen.
AFSNIT III
AFFALD OG SKADELIGE ELLER POTENTIELT FARLIGE STOFFER OG MATERIALER
Artikel 8
Overordnet forpligtelse
Med forbehold af andre standarder eller forpligtelser som omtalt i dette afsnit skal parterne indføre en overordnet forpligtelse over for operatører til anvendelse af de bedste tilgængelige, miljømæssigt effektive og økonomisk hensigtsmæssige teknikker og overholde internationalt accepterede standarder vedrørende affald samt anvendelse, lagring og udledning af skadelige eller potentielt farlige stoffer og materialer med henblik på at minimere forureningsrisikoen.
Artikel 9
Skadelige eller potentielt farlige stoffer og materialer
1. Anvendelsen og lagringen af kemiske stoffer til aktiviteterne skal godkendes af den kompetente myndighed på grundlag af planen om anvendelse af kemiske stoffer.
2. Den kontraherende part kan regulere, begrænse eller forbyde anvendelsen af kemiske stoffer til aktiviteter i overensstemmelse med retningslinjerne som vedtaget af de kontraherende parter.
3. Med henblik på beskyttelse af miljøet skal parterne sikre, at alle de stoffer og materialer, der anvendes til aktiviteter, ledsages af en beskrivelse af sammensætningen fra det organ, der fremstiller dette stof eller materiale.
4. Bortskaffelsen i protokolområdet af skadelige eller potentielt farlige stoffer og materialer som følge af aktiviteter som omhandlet i protokollen og som anført i bilag I til denne protokol er forbudt.
5. Bortskaffelsen til protokolområdet af skadelige eller potentielt farlige stoffer og materialer som følge af aktiviteter som omhandlet i protokollen og som anført i bilag II til denne protokol kræver under alle omstændigheder en speciel forhåndstilladelse fra den kompetente myndighed.
6. Bortskaffelsen til protokolområdet af alle andre skadelige eller potentielt farlige stoffer og materialer som følge af aktiviteter som omhandlet i protokollen, og som kan forårsage forurening, kræver en overordnet forhåndstilladelse fra den kompetente myndighed.
7. Tilladelserne som omtalt i afsnit 5 og 6 ovenfor kan udelukkende udstedes under behørig hensyntagen til alle de faktorer, der er fastsat i bilag III til protokollen.
Artikel 10
Olie og olieholdige blandinger samt boreslam og afhugninger
1. Parterne skal udarbejde og vedtage fælles standarder for bortskaffelse af olie og olieholdige blandinger fra anlæg til protokolområdet.
a) |
Disse fælles standarder skal udarbejdes i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag V, A. |
b) |
Disse fælles standarder må ikke være mindre restriktive end nedenstående, navnlig:
|
c) |
Parterne skal ved fælles aftale fastsætte, hvilken metode der skal anvendes til analyse af olieindholdet. |
2. Parterne skal udarbejde og vedtage fælles standarder for anvendelse og bortskaffelse af borevæsker og boreafhugninger til protokolområdet. Disse fælles standarder skal udarbejdes i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag V, B.
3. Alle parter skal træffe passende foranstaltninger til styrkelse af de fælles standarder som vedtaget i henhold til denne artikel eller til styrkelse af de mere restriktive standarder, som parten muligvis har vedtaget.
Artikel 11
Spildevand
1. Den kontraherende part skal forbyde bortskaffelse af spildevand fra anlæg, der på vedvarende vis bemandes af 10 eller flere personer, til protokolområdet, medmindre:
a) |
anlægget udleder spildevand efter behandling som godkendt af den kompetente myndighed ved en afstand på mindst fire sømil fra nærmeste land eller faste fiskerianlæg, som lader det være op til den kontraherende part at beslutte fra sag til sag, eller |
b) |
spildevandet ikke er behandlet, men udledningen gennemføres i overensstemmelse med de internationale bestemmelser og standarder, eller |
c) |
spildevandet er blevet ført gennem et godkendt rensningsanlæg, der er godkendt af den kompetente myndighed. |
2. Den kontraherende part skal om nødvendigt pålægge strengere bestemmelser, såfremt dette vurderes nødvendigt, blandt andet grundet ordningen for strømmene i området eller i nærheden af et område som omtalt i artikel 21.
3. Undtagelserne som omtalt i stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis udledningen producerer synlige flydende faste stoffer eller forårsager farvning, misfarvning eller opacitet af det omgivende vand.
4. Hvis spildevandet blandes med affald og skadelige eller potentielt farlige stoffer og materialer, der har forskellige bortskaffelseskrav, skal de strengeste krav finde anvendelse.
Artikel 12
Skrald
1. Den kontraherende part skal forbyde bortskaffelse til protokolområdet af nedenstående produkter og materialer:
a) |
al slags plastic, herunder, men ikke begrænset til, syntetiske tove, syntetiske fiskenet og affaldsposer af plastic |
b) |
alt andet ikkebiologisk nedbrydeligt skrald, herunder papirprodukter, klude, glas, metal, flasker, fajancevarer, riste, linned og emballeringsmateriale. |
2. Bortskaffelse til protokolområdet af fødevareaffald skal ske så langt som muligt fra land og i overensstemmelse med internationale bestemmelser og standarder.
3. Hvis skraldet blandes med andre udledninger, for hvilke der gælder andre bortskaffelses- eller udledningskrav, finder de strengeste krav anvendelse.
Artikel 13
Modtagelsesanordninger, instruktioner og sanktioner
Parterne skal sikre, at:
a) |
operatørerne bortskaffer alt affald og skadelige eller potentielt farlige stoffer og materialer på tilfredsstillende vis i de fastsatte onshore-modtagelsesanordninger, medmindre andet er tilladt i henhold til protokollen |
b) |
medarbejderne har fået vejledning inden for den korrekte bortskaffelsesmetode |
c) |
der pålægges sanktioner ved ulovlige bortskaffelser. |
Artikel 14
Undtagelser
1. Bestemmelserne i dette afsnit finder ikke anvendelse i tilfælde af:
a) |
force majeure og navnlig for bortskaffelser:
med forbehold af, at alle rimelige forbehold er truffet, efter at skaden er opdaget, eller efter at bortskaffelsen er blevet gennemført, for at reducere de negative indvirkninger |
b) |
udledningen i havet af stoffer med olie eller skadelige eller potentielt farlige stoffer eller materialer, som grundet forhåndsgodkendelsen fra den kompetente myndighed anvendes med henblik på at bekæmpe specifikke forureningshændelser for at minimere skaden som følge af forureningen. |
2. Bestemmelserne i dette afsnit finder dog under alle omstændigheder anvendelse i de tilfælde, hvor operatøren har handlet med henblik på at forårsage skade eller hensynsløst og vel vidende, at der sandsynligvis opstår en skade.
3. Bortskaffelse gennemført i henhold til de omstændigheder, der er anført i stk. 1 i denne artikel, skal straks indberettes til organisationen og enten gennem organisationen eller direkte til enhver part eller alle parter, som muligvis kan blive berørt, sammen med de fuldstændige detaljer om omstændighederne og arten og mængderne af affald eller skadelige eller potentielt farlige bortskaffede stoffer eller materialer.
AFSNIT IV
BESKYTTELSE
Artikel 15
Sikkerhedsforanstaltninger
1. Den kontraherende part, hvis kompetenceområde der planlægges eller gennemføres aktiviteter inden for, skal sikre, at der træffes sikkerhedsforanstaltninger i forhold til anlæggenes udformning, konstruktion, placering, udstyr, mærkning, drift og vedligeholdelse.
2. Den kontraherende part skal sikre, at operatøren til enhver tid har passende udstyr og anordninger på anlæggene, og at disse har en god arbejdsfunktion til beskyttelse af menneskeliv, forebyggelse og bekæmpelse af utilsigtet forurening og fremme af hurtig reaktion ved en nødsituation i overensstemmelse med de bedste tilgængelige, miljømæssigt effektive og økonomisk passende teknikker og bestemmelser i operatørens beredskabsplan som omtalt i artikel 16.
3. Den kompetente myndighed skal kræve et certifikat for sikkerhed og formålsegnetheden (i det efterfølgende »certifikat«) som udstedt af en anerkendt myndighed, som udstedes for produktionsplatforme, mobile offshore-boreenheder, offshore-lagringsanordninger, offshore-læssesystemer og rør og i forhold til andre anlæg som anført af den kontraherende part.
4. Parterne skal sikre omhyggelig kontrol af, at operatørerne gennemfører aktiviteterne i henhold til denne artikel.
Artikel 16
Beredskabsplan
1. I tilfælde af kritiske situationer skal de kontraherende parter mutatis mutandis gennemføre bestemmelserne i protokollen om samarbejde om bekæmpelse af forurening af Middelhavet med olie og andre skadelige stoffer i tilfælde af kritiske situationer.
2. Alle parter skal kræve, at de operatører, der er ansvarlige for anlæggene inden for deres kompetenceområde, har en beredskabsplan til bekæmpelse af utilsigtet forurening, som er koordineret med den kontraherende parts beredskabsplan som fastsat i henhold til protokollen om samarbejde om bekæmpelse af forurening af Middelhavet med olie og andre skadelige stoffer i tilfælde af kritiske situationer og som godkendt i overensstemmelse med de procedurer, der er fastsat af de kompetente myndigheder.
3. Alle kontraherende parter skal sikre koordinering med henblik på udarbejdelse og gennemførelse af beredskabsplaner. Disse planer skal udarbejdes i henhold til retningslinjerne som vedtaget af den kompetente internationale organisation. De skal navnlig være i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag VII til denne protokol.
Artikel 17
Anmeldelse
Alle parter skal kræve, at de operatører, der er ansvarlige for anlæg på deres kompetenceområde, straks skal indberette nedenstående til den kompetente myndighed:
a) |
enhver hændelse på deres anlæg, der medfører eller kan medføre forurening i protokolområdet |
b) |
enhver observeret hændelse på havet, der medfører eller kan medføre forurening i protokolområdet. |
Artikel 18
Gensidig hjælp i tilfælde af kritiske situationer
I tilfælde af en kritisk situation kan en part, der har brug for hjælp til forebyggelse, nedbringelse eller bekæmpelse af forurening som følge af aktiviteter, anmode om hjælp fra de andre parter, enten direkte eller gennem Regional Marine Pollution Emergency Response Centre for the Mediterranean Sea (REMPEC), som vil gøre deres bedste for at yde den fornødne hjælp.
I denne sammenhæng skal en part, der ligeledes er part i protokollen om samarbejde om bekæmpelse af forurening af Middelhavet fra olie og andre skadelige stoffer i tilfælde af kritiske situationer, anvende de relevante bestemmelser i den pågældende protokol.
Artikel 19
Overvågning
1. Operatøren skal måle de indvirkninger, aktiviteterne har på miljøet, eller få disse målt af et kvalificeret organ, der er ekspert på området, i lyset af aktiviteternes art, mål, varighed og tekniske metoder og områdets karakteristika og indberette dem jævnligt eller efter anmodning fra den kompetente myndighed med henblik på en evaluering foretaget af denne kompetente myndighed i henhold til en procedure som oprettet af den kompetente myndighed i godkendelsessystemet.
2. Den kompetente myndighed skal om nødvendigt oprette et nationalt overvågningssystem med henblik på jævnligt at kunne overvåge installationerne og aktiviteternes indvirkning på miljøet med henblik på at sikre, at de betingelser, der er forbundet med udstedelsen af godkendelsen, er opfyldt.
Artikel 20
Fjernelse af anlæg
1. Den kompetente myndighed skal kræve af operatøren, at ethvert forladt eller ubrugt anlæg fjernes for at sikre sejladssikkerheden, idet der tages hensyn til de retningslinjer og standarder, der er vedtaget af den kompetente internationale organisation. En sådan fjernelse skal ligeledes på behørig vis tage højde for andre lovlige anvendelser af havet, navnlig fiskeri, beskyttelse af havmiljøet og andre kontraherende parters rettigheder og ansvarsområder. Forud for en sådan fjernelse skal operatøren under dennes ansvarsområde træffe alle de nødvendige foranstaltninger til forhindring af spild eller lækage fra aktivitetsstedet.
2. Den kompetente myndighed skal kræve, at operatøren fjerner forladte eller ubrugte rør i overensstemmelse med stk. 1 i denne artikel eller renser dem indvendig og forlader dem eller renser den indvendig og begraver dem, således at de hverken forårsager forurening, er til fare for sejlads, forhindrer fiskeri, truer havmiljøet eller griber ind i andre lovlige anvendelser af havet eller med andre kontraherende parters rettigheder og ansvarsområder. Den kompetente myndighed skal sikre, at dybden, placeringen og størrelserne af eventuelt begravede rør offentliggøres på passende vis, og at denne information angives på kort og meddeles organisationen og andre kompetente internationale organisationer og parterne.
3. Bestemmelserne i denne artikel finder ligeledes anvendelse på anlæg, der ikke benyttes eller er forladt af enhver operatør, hvis godkendelse eventuelt er trukket tilbage eller suspenderet i overensstemmelse med artikel 7.
4. Den kompetente myndighed kan angive eventuelle ændringer, der skal gennemføres på aktivitetsniveau og på foranstaltninger til beskyttelse af havmiljøet, som oprindeligt var planlagt.
5. Den kompetente myndighed kan regulere afslutningen eller overførslen af godkendte aktiviteter til andre personer.
6. Hvis operatøren ikke overholder bestemmelserne i denne artikel, skal den kompetente myndighed for operatørens egen regning gennemføre en sådan foranstaltning eller handling, som er nødvendig til afhjælpning af operatørens manglende handling.
Artikel 21
Særligt beskyttede områder
I forbindelse med beskyttelsen af de områder, der er angivet i protokollen om særligt beskyttede områder i Middelhavet, og ethvert andet område, der er fastsat af en part, og til fremme af de her nævnte mål skal parterne træffe særlige foranstaltninger i overensstemmelse med international lovgivning, enten individuelt eller gennem multilateralt eller bilateralt samarbejde til forebyggelse, nedbringelse, bekæmpelse og kontrol af forurening som følge af aktiviteter i disse områder.
Ud over foranstaltningerne som nævnt i protokollen om særligt beskyttede områder i Middelhavet med henblik på godkendelsesudstedelse kan disse foranstaltninger blandt andet omfatte:
a) |
særlige restriktioner eller betingelser i forbindelse med udstedelsen af godkendelser for sådanne områder:
|
b) |
forstærket udveksling af information blandt operatører, kompetente myndigheder, parter og organisationen vedrørende sager, der har konsekvenser for sådanne områder. |
AFSNIT V
SAMARBEJDE
Artikel 22
Undersøgelser og forskningsprogrammer
I henhold til artikel 13 i konventionen skal parterne i påkommende tilfælde samarbejde inden for fremme af undersøgelser og gennemføre programmer inden for videnskabelig og teknologisk forskning med henblik på at udvikle nye metoder til:
a) |
gennemførelse af aktiviteter på en måde, som minimerer forureningsrisikoen |
b) |
forebyggelse, nedbringelse, bekæmpelse og kontrol af forurening, navnlig i tilfælde af kritiske situationer. |
Artikel 23
Internationale bestemmelser; standarder og anbefalede praksisser og procedurer
1. Parterne skal enten direkte eller via organisationen eller andre kompetente internationale organisationer samarbejde med henblik på at:
a) |
oprette passende videnskabelige kriterier til formulering og udarbejdelse af internationale bestemmelser, standarder og anbefalede praksisser og procedurer til opnåelse af målene med denne protokol |
b) |
formulere og udarbejde sådanne internationale bestemmelser, standarder og anbefalede praksisser og procedurer |
c) |
udarbejde og vedtage retningslinjer i overensstemmelse med internationale praksisser og procedurer til sikring af overholdelsen af bestemmelserne i bilag VI. |
2. Parterne skal så hurtigt som muligt bestræbe sig på at ensrette deres love og bestemmelser med de internationale bestemmelser, standarder og anbefalede praksisser og procedurer som omtalt i stk. 1 i denne artikel.
3. Parterne skal bestræbe sig på så vidt som muligt at udveksle information vedrørende deres nationale politikker, love og bestemmelser og harmoniseringen som omtalt i stk. 2 i denne artikel.
Artikel 24
Videnskabelig og teknisk bistand til udviklingslande
1. Parterne skal, direkte eller med bistand fra kompetente regionale eller andre internationale organisationer, samarbejde med henblik på at udarbejde og så vidt muligt gennemføre programmer for bistand til udviklingslande, navnlig inden for videnskab, lovgivning, uddannelse og teknologi, med henblik på at forebygge, nedbringe, bekæmpe og kontrollere forurening som følge af aktiviteter i protokolområdet.
2. Den tekniske bistand skal især omfatte uddannelse af videnskabeligt, juridisk og teknisk personale samt disse landes erhvervelse, udnyttelse og fremstilling af egnet udstyr på sådanne fordelagtige betingelser, som de pågældende parter bliver enige om.
Artikel 25
Gensidig information
Parterne underretter direkte eller gennem organisationen hinanden om trufne foranstaltninger, opnåede resultater og i givet fald om vanskeligheder, der er opstået ved gennemførelsen af denne protokol. De nærmere bestemmelser for indsamling og videregivelse af sådanne oplysninger fastlægges på parternes møder.
Artikel 26
Grænseoverskridende forurening
1. Alle parter skal træffe de nødvendige foranstaltninger til sikring af, at aktiviteterne i henhold til deres kompetenceområde gennemføres på en måde, der ikke forårsager forurening uden for grænserne på deres kompetenceområde.
2. En part, hvis kompetenceområde der planlægges eller gennemføres aktiviteter inden for, skal tage højde for eventuelle negative miljøindvirkninger uden diskrimination, såfremt sådanne virkninger kan forekomme inden for grænserne af dens kompetenceområde eller uden for disse grænser.
3. Hvis en part får kendskab til tilfælde, hvor havmiljøet kan blive ødelagt eller er blevet ødelagt af forurening, skal den straks meddele andre parter, som efter partens mening kan blive påvirket af denne skade, samt Regional Marine Pollution Emergency Response Centre for the Mediterranean Sea (REMPEC) og give dem rettidig information, som kan sætte dem i stand til om nødvendigt at træffe de passende foranstaltninger. REMPEC skal straks udsende informationen til alle relevante parter.
4. Parterne skal bestræbe sig på i overensstemmelse med deres juridiske systemer og i påkommende tilfælde i henhold til en aftale at give lige adgang til og behandling i administrative retssager til personer i andre stater, som kan blive påvirket af forurening eller andre negative indvirkninger som følge af foreslåede eller eksisterende operationer.
5. Hvis forureningen stammer fra territoriet i en stat, som ikke er en kontraherende part i protokollen, skal enhver berørt kontraherende part bestræbe sig på at samarbejde med den pågældende stat, således at protokolanvendelsen gøres mulig.
Artikel 27
Ansvar og erstatning
1. Parterne sørger for så hurtigt som muligt at samarbejde om at udarbejde og vedtage passende bestemmelser og procedurer til fastsættelse af ansvar og erstatning for skade som følge af aktiviteterne som behandlet i protokollen i overensstemmelse med artikel 16 i konventionen.
2. Mens der ventes på udarbejdelsen af sådanne procedurer, skal hver part:
a) |
træffe de nødvendige foranstaltninger til sikring af, at ansvaret for skader som følge af aktiviteter pålægges operatører, og at de straks betaler en passende erstatning |
b) |
træffe alle nødvendige foranstaltninger til sikring af, at operatører skal have og bevare en forsikringsdækning eller anden finansiel sikkerhed af en sådan type og i henhold til de betingelser, som den kontraherende part skal angive med henblik på at sikre erstatning for skader som følge af aktiviteterne som dækket af protokollen. |
AFSNIT VI
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 28
Udpegelse af kompetente myndigheder
Alle kontraherende parter skal udpege en eller flere kompetente myndigheder til:
a) |
udstedelse, fornyelse og registrering af godkendelser som omtalt i afsnit II i denne protokol |
b) |
udstede og registrere de særlige og overordnede tilladelser som angivet i artikel 9 i denne protokol |
c) |
udstede tilladelserne som omtalt i bilag V til denne protokol |
d) |
godkende behandlingssystemet og certificere rensningsanlægget som omtalt i artikel 11, stk. 1, i denne protokol |
e) |
give forhåndsgodkendelsen vedrørende exceptionelle udledninger som angivet i artikel 14, stk. 1 b), i denne protokol |
f) |
gennemføre opgaver inden for sikkerhedsforanstaltninger som angivet i artikel 15, stk. 3 og 4, i denne protokol |
g) |
udøve funktioner vedrørende beredskabsplanen som beskrevet i artikel 16 og bilag VII til protokollen |
h) |
udarbejde overvågningsprocedurer som omtalt i artikel 19 i denne protokol |
i) |
overvåge fjernelsesoperationerne for installationer som fastsat i artikel 20 i denne protokol. |
Artikel 29
Overgangsforanstaltninger
Alle parter skal udarbejde procedurer og bestemmelser inden for aktiviteter, både godkendte og ikkegodkendte, som er påbegyndt inden ikrafttrædelsen af denne protokol, til sikring af deres overensstemmelse, så vidt dette er praktisk muligt, med bestemmelserne i denne protokol.
Artikel 30
Møder
1. Parternes ordinære møder skal finde sted i forbindelse med konventionens kontraherende parters ordinære møder som afholdt i henhold til artikel 18 i konventionen. Parterne kan ligeledes afholde ekstraordinære møder i overensstemmelse med artikel 18 i konventionen.
2. Møderne mellem parterne i denne protokol har blandt andet til formål:
a) |
til stadighed at overvåge protokollens gennemførelse samt vurdere effektiviteten af trufne foranstaltninger og behovet for andre foranstaltninger, i særdeleshed i form af bilag og appendikser |
b) |
at revidere og ændre ethvert bilag eller appendiks til denne protokol |
c) |
at tage højde for informationen om godkendelser som udstedt eller fornyet i overensstemmelse med afsnit II i protokollen |
d) |
at tage højde for informationen om tilladelserne som udstedt og godkendelser som givet i overensstemmelse med afsnit III i protokollen |
e) |
at vedtage retningslinjerne som anført i artikel 9, stk. 2, og artikel 23, stk. 1 c), i protokollen |
f) |
at tage højde for registreringen af beredskabsplanerne og interventionsmåderne i tilfælde af kritiske situationer i overensstemmelse med artikel 16 i protokollen |
g) |
at udarbejde kriterier og internationale bestemmelser, standarder og anbefalede praksisser og procedurer i overensstemmelse med artikel 23, stk. 1, i protokollen, uanset hvilken form parterne aftaler |
h) |
at fremme gennemførelsen af politikkerne og opnåelsen af målene som angivet i afsnit V, navnlig harmoniseringen af national og EF-lovgivning i overensstemmelse med artikel 23, stk. 2, i protokollen |
i) |
at gennemgå de fremskridt, der er opnået inden for gennemførelsen af artikel 27 i protokollen |
j) |
at udføre sådanne andre funktioner, som måtte være hensigtsmæssige for gennemførelsen af denne protokol. |
Artikel 31
Sammenhæng med konventionen
1. Konventionens bestemmelser om protokoller finder anvendelse på denne protokol.
2. Den forretningsorden og det finansregulativ, der er vedtaget i henhold til artikel 24 i konventionen, finder anvendelse på denne protokol, medmindre parterne i protokollen træffer anden beslutning.
Artikel 32
Afsluttende bestemmelse
1. Denne protokol er åben for undertegnelse i Madrid fra den 14. oktober 1994 til den 14. oktober 1995 for enhver statspart i konventionen, som er indbudt til de befuldmægtigedes konference for Middelhavsområdets kyststater vedrørende protokollen om beskyttelse af Middelhavet mod forurening som følge af undersøgelse og udnyttelse af havbunden og dennes undergrund, som blev afholdt i Madrid den 13. og 14. oktober 1994. Den vil ligeledes indtil samme dato være åben for undertegnelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og enhver lignende økonomisk sammenslutning, som blandt sine medlemmer har mindst én kyststat i protokolområdet, og som har kompetence på områder, hvor denne protokol finder anvendelse i overensstemmelse med artikel 30 i konventionen.
2. Denne protokol vil blive forelagt til ratifikation, accept eller godkendelse. Ratifikations-, accept- eller godkendelsesdokumenterne skal deponeres hos Spaniens regering, som påtager sig depositarens hverv.
3. Fra den 15. oktober 1995 vil denne protokol være åben for tiltrædelse af de i stk. 1 ovenfor omhandlede stater, Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og de sammenslutninger, der er omhandlet i nævnte stykke.
4. Denne protokol træder i kraft på den 30. dag, efter at mindst seks dokumenter om ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse af denne protokol er blevet deponeret af de parter, der er omhandlet i stk. 1.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne protokol.
BILAG I
Skadelige eller potentielt farlige stoffer og materialer, hvis bortskaffelse er forbudt i protokolområdet
A. |
Nedenstående stoffer og materialer og sammensætninger heraf er anført i henhold til artikel 9, stk. 4, i protokollen. De er hovedsagelig udvalgt på grundlag af deres toksicitet, persistens og bioakkumulering:
|
B. |
Dette bilag finder ikke anvendelse på udledninger, som indeholder stoffer som anført i afsnit A, som ligger under grænserne som fastsat i fællesskab af parterne og i forbindelse med olie under grænserne som fastsat i artikel 10 i nærværende protokol. |
(1) Med undtagelse af sådanne, som er biologisk uskadelige, eller som hurtigt omdannes til biologisk uskadelige stoffer.
BILAG II
Skadelige eller potentielt farlige stoffer og materialer, hvis bortskaffelse er genstand for en særlig tilladelse i protokolområdet
A. |
Nedenstående stoffer og materialer og sammensætninger heraf er udvalgt i henhold til artikel 9, stk. 5, i protokollen.
|
B. |
Kontrollen med og den strenge begrænsning af udledningen af de i litra A ovenfor nævnte stoffer bør gennemføres i overensstemmelse med bilag III. |
BILAG III
FAKTORER, DER SKAL TAGES HØJDE FOR I FORBINDELSE MED UDSTEDELSEN AF TILLADELSER
I henhold til udstedelsen af en tilladelse som krævet i overensstemmelse med artikel 9, stk. 7, vil der blive taget særligt hensyn til nedenstående faktorer — alt efter det enkelte tilfælde:
A. |
Beskrivelse af stofferne og affaldets sammensætning
|
B. |
Karakteren af affaldets bestanddele med hensyn til mulige skadevirkninger
|
C. |
Karakteren af udledningsstedet og det marine recipientmiljø
|
D. |
Foreliggende teknologiske muligheder for affaldsbehandling Metoderne til affaldsformindskelse og udledning af industrispildevand såvel som husholdningsaffald skal udvælges under hensyntagen til mulighederne for og gennemførligheden af:
|
E. |
Mulige skadevirkninger på marine økosystemer og anvendelse af havvand
|
BILAG IV
MILJØKONSEKVENSVURDERING
1. |
Aller parter skal kræve, at miljøkonsekvensvurderingen indeholder mindst følgende:
|
2. |
Alle parter skal offentliggøre standarder, der tager højde for de internationale bestemmelser, standarder og anbefalede praksisser og procedurer, der er vedtaget i henhold til artikel 23 i protokollen, som miljøkonsekvensvurderingerne skal evalueres i henhold til. |
BILAG V
OLIE OG OLIEHOLDIGE BLANDINGER SAMT BORESLAM OG AFHUGNINGER
Nedenstående bestemmelser skal foreskrives af parterne i henhold til artikel 10.
A. |
Olie og olieblandinger
|
B. |
Borevæsker og boreafhugninger
|
BILAG VI
SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER
Nedenstående bestemmelser skal foreskrives af parterne i henhold til artikel 15:
a) |
Anlægget skal være sikkert og passe til det formål, det er tiltænkt, navnlig skal det udformes og konstrueres, således at det sammen med dets maksimumsbelastning kan modstå enhver naturlig betingelse, herunder mere specifikt maksimal vind og bølgeforhold som fastsat i henhold til de historiske vejrmønstre, muligheden for jordskælv, havbundsforhold og -stabilitet og vanddybden. |
b) |
Alle aktiviteternes faser, herunder lagring og transport af genanvendelige ressourcer, skal klargøres på korrekt vis, hele aktiviteten skal være åben for kontrol af sikkerhedsmæssige årsager og skal gennemføres på den mest sikre måde, og operatøren skal anvende et overvågningssystem til alle aktiviteter. |
c) |
De mest avancerede sikkerhedssystemer skal anvendes og jævnligt afprøves med henblik på at minimere farerne fra lækager, spild, utilsigtede udledninger, brand, eksplosioner, sprængninger eller enhver anden trussel mod menneskets sikkerhed eller miljøet, der skal findes et uddannet specialteam til drift og vedligeholdelse af disse systemer, og dette team skal gennemføre jævnlige øvelser. I tilfælde af godkendte anlæg, der ikke er konstant bemandede, skal der sikres en konstant tilgængelighed af specialteam. |
d) |
Anlægget og om nødvendigt den oprettede sikkerhedszone skal mærkes i henhold til internationale anbefalinger, således at der gives en passende advarsel om forekomsten heraf og tilstrækkelige detaljer til identifikation heraf. |
e) |
I henhold til den internationale havpraksis skal anlæggene være markeret på kort og meddeles til de berørte parter. |
f) |
For at kunne sikre overholdelsen af bestemmelserne skal den person og/eller de personer, der er ansvarlig(e) for anlægget og/eller aktiviteterne, herunder personen med ansvar for anordningen til forhindring af sprængninger, have de kvalifikationer, som kræves af den kompetente myndighed. Der skal hele tiden være tilstrækkeligt kvalificeret personale til rådighed. Disse kvalifikationer skal navnlig omfatte uddannelse — på vedvarende basis — inden for sikkerheds- og miljøforhold. |
BILAG VII
BEREDSKABSPLAN
A. Operatørens beredskabsplan
1. |
Operatørerne skal sikre:
|
2. |
Operatøren skal på et institutionelt grundlag samarbejde med andre operatører eller enheder, som kan yde hjælp, således at det sikres, at denne hjælp kan ydes i tilfælde af, at nødsituationens omfang eller art skaber en risiko, hvor der muligvis er brug for hjælp. |
B. National koordinering og ledelse
Den kompetente myndighed for nødsituationer gældende for en kontraherende plan skal sikre:
a) |
koordinering af den nationale beredskabsplan og/eller procedurer og operatørens beredskabsplan og kontrol af gennemførelsen af handlinger, navnlig i tilfælde af omfattende negative indvirkninger som følge af nødsituationen |
b) |
ledelse af operatøren til gennemførelse af enhver handling i forbindelse med forebyggelse, nedbringelse eller bekæmpelse af forurening eller i forbindelse med klargøringen af yderligere foranstaltninger til dette formål, herunder afgivelse af en ordre om udløsning af en borerig eller til forhindring af operatøren i at træffe en specifik foranstaltning |
c) |
koordineringen af handlinger i forbindelse med forebyggelsen, nedbringelsen eller bekæmpelsen af forurening eller i forbindelse med klargøringen af yderligere foranstaltninger til dette formål inden for den nationale jurisdiktion, idet disse foranstaltninger gennemføres inden for jurisdiktionen af andre stater eller af internationale organisationer |
d) |
indsamling og klargjort tilrådighedsstillelse af alle nødvendige informationer om de eksisterende aktiviteter |
e) |
leveringen af en opdateret liste over personer og enheder, der skal alarmeres og oplyses om en nødsituation, dens udvikling og de foranstaltninger, der skal træffes |
f) |
indsamlingen af alle de nødvendige informationer om omfanget og måden til bekæmpelse af situationen og udsendelsen af denne information til interesserede parter |
g) |
koordineringen og overvågningen af hjælpen som omtalt i del A ovenfor i samarbejde med operatøren |
h) |
organisationen og om nødvendigt koordineringen af de fastsatte handlinger, herunder indgriben af tekniske eksperter og uddannet personale med det nødvendige udstyr og materiale |
i) |
umiddelbar kommunikation til de kompetente myndigheder hos andre parter, som muligvis er berørt af en nødsituation, således at de sættes i stand til at træffe de passende foranstaltninger, hvis det er påkrævet |
j) |
sikringen af teknisk bistand til andre parter, om nødvendigt |
k) |
umiddelbar kommunikation til de kompetente internationale organisationer med henblik på at forhindre fare for skibsfart og andre interesser. |
Appendiks
LISTE OVER OLIER (1)
|
Asfaltblandinger
|
|
Olier
|
|
Destillater
|
|
Gasolie Krakket |
|
Jetpetroleum
|
|
Nafta
|
|
Benzinholdige blandingsprodukter
|
|
Benzin
|
(1) Listen over olier bør ikke nødvendigvis opfattes som udtømmende.
FORORDNINGER
9.1.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 4/34 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 6/2013
af 8. januar 2013
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur, og om ophævelse af Rådets direktiv 91/670/EØF, forordning (EF) nr. 1592/2002 og direktiv 2004/36/EF
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 af 20. februar 2008 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur, og om ophævelse af Rådets direktiv 91/670/EØF, forordning (EF) nr. 1592/2002 og direktiv 2004/36/EF (1), særlig artikel 6, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ifølge artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 216/2008 som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 690/2009 (2) skal materiel, dele og apparatur opfylde miljøbeskyttelseskravene i bilag 16 til konventionen angående international civil luftfart (herefter »Chicago-konventionen«), i den udgave, som er gældende den 20. november 2008, for så vidt angår bind I og II, bortset fra tillæggene. |
(2) |
Chicago-konventionens bilag 16 er ændret efter vedtagelsen af forordning (EF) nr. 690/2009, og forordning (EF) nr. 216/2008 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
(3) |
Ved ændringerne af miljøbeskyttelseskravene i bilag 16 til Chicago-konventionen blev der indført krav om produktionsstop af hensyn til NOx-udledninger, og de kontraherende stater fik lov at fastsætte overgangsbestemmelser for anvendelsen heraf. |
(4) |
Foranstaltningerne i denne forordning bygger på den udtalelse, som Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur har afgivet i overensstemmelse med artikel 17, stk. 2, litra b), og artikel 19, stk. 1, i forordning (EF) nr. 216/2008. |
(5) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 65, stk. 1, i forordning (EF) nr. 216/2008 — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Ændring af forordning (EF) nr. 216/2008
I artikel 6, i forordning (EF) nr. 216/2008, affattes stk. 1 således:
»1. Materiel, dele og apparatur skal opfylde miljøbeskyttelseskravene i ændring 10 til bind I og i ændring 7 til bind II i bilag 16 til Chicago-konventionen i udgaven af 17. november 2011, bortset fra tillæggene til bilag 16.«
Artikel 2
Overgangsforanstaltninger
1. Indtil 31. december 2016 kan medlemsstaterne indrømme fritagelser fra kravet om produktionsstop af hensyn til udledninger, der er fastsat i litra d), i bind II, del III, kapitel 2, punkt 2.3.2, i bilag 16 til Chicago-konventionen på følgende betingelser:
a) |
Sådanne fritagelser skal indrømmes i samråd med agenturet. |
b) |
Fritagelser kan kun indrømmes, når de økonomiske konsekvenser for den organisation, der er ansvarlig for at fremstille de fritagne motorer, vejer tungere end miljøbeskyttelsesinteresser. |
c) |
For nye motorer, der skal monteres i nye luftfartøjer, må der ikke indrømmes fritagelse for mere end 75 motorer pr. motortype. |
d) |
Ved behandlingen af en anmodning om fritagelse skal medlemsstaten tage hensyn til:
|
e) |
Når der indrømmes fritagelse, skal medlemsstaten som et minimum præcisere:
|
2. Organisationer, der er ansvarlige for at fremstille motorer i henhold til en fritagelse, der er indrømmet i henhold til denne artikel, skal:
a) |
sikre, at identifikationsplader på de pågældende motorer mærkes »EXEMPT NEW« eller »EXEMPT SPARE«, alt efter hvad der er relevant |
b) |
have en kvalitetskontrol til at føre tilsyn med og styre fremstillingen af de pågældende motorer |
c) |
regelmæssigt give den medlemsstat, der har indrømmet fritagelsen, og konstruktionsorganisationen nærmere oplysninger om de fritagne motorer, der er fremstillet, herunder om model, serienummer, motorens anvendelsesformål, og om i hvilken luftfartøjstype nye motorer installeres. |
d) |
Medlemsstater, der har indrømmet en fritagelse, meddeler snarest muligt agenturet alle de data, der er omhandlet i stk. 1, litra d), og stk. 2, litra c). Agenturet skal oprette og føre et register over sådanne oplysninger og stille det til rådighed for offentligheden. |
Artikel 3
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 8. januar 2013.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EUT L 79 af 19.3.2008, s. 1.
(2) EUT L 199 af 31.7.2009, s. 6.
9.1.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 4/36 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 7/2013
af 8. januar 2013
om ændring af forordning (EU) nr. 748/2012 om gennemførelsesbestemmelser for luftdygtigheds- og miljøcertificering af luftfartøjer og hermed forbundet materiel, dele og apparatur og for certificering af konstruktions- og produktionsorganisationer
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 af 20. februar 2008 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur, og om ophævelse af Rådets direktiv 91/670/EØF, forordning (EF) nr. 1592/2002 og direktiv 2004/36/EF (1), særlig artikel 6, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ifølge artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 216/2008 skal materiel, dele og apparatur opfylde miljøbeskyttelseskravene i bilag 16 til konventionen angående international civil luftfart (herefter »Chicago-konventionen«) i den gældende udgave af 20. november 2008 for så vidt angår bind I og II, bortset fra tillæggene. |
(2) |
Chicago-konventionen med bilag er blevet ændret siden vedtagelsen af forordning (EF) nr. 216/2008. |
(3) |
Kommissionens forordning (EU) nr. 748/2012 (2) bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
(4) |
Foranstaltningerne i denne forordning bygger på den udtalelse, som agenturet har afgivet i overensstemmelse med artikel 17, stk. 2, litra b), og artikel 19, stk. 1, i forordning (EF) nr. 216/2008. |
(5) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 65 i forordning (EF) nr. 216/2008 — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I bilag I (del 21) til forordning (EU) nr. 748/2012 foretages følgende ændringer:
1) |
Punkt 21.A.4, litra a), til Subpart A i sektion A affattes således:
|
2) |
Punkt 21.A.130, litra b), til Subpart F i sektion A affattes således:
|
3) |
I punkt 21.A.165, litra c), til Subpart G i sektion A affattes nr. 2) og 3) således:
|
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 8. januar 2013.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EUT L 79 af 19.3.2008, s. 1.
(2) EUT L 224 af 21.8.2012, s. 1.
9.1.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 4/38 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 8/2013
af 8. januar 2013
om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),
under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (2), særlig artikel 136, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning. |
(2) |
Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
De faste importværdier som omhandlet i artikel 136 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 8. januar 2013.
På Kommissionens vegne For formanden
José Manuel SILVA RODRÍGUEZ
Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter
(1) EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.
(2) EUT L 157 af 15.6.2011, s. 1.
BILAG
Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager
(EUR/100 kg) |
||
KN-kode |
Tredjelandskode (1) |
Fast importværdi |
0702 00 00 |
IL |
51,1 |
MA |
59,2 |
|
TN |
81,0 |
|
TR |
102,6 |
|
ZZ |
73,5 |
|
0707 00 05 |
EG |
191,6 |
TR |
129,7 |
|
ZZ |
160,7 |
|
0709 93 10 |
MA |
84,0 |
TR |
133,7 |
|
ZZ |
108,9 |
|
0805 10 20 |
EG |
68,6 |
MA |
60,9 |
|
TR |
68,9 |
|
ZA |
50,5 |
|
ZZ |
62,2 |
|
0805 20 10 |
MA |
78,5 |
ZZ |
78,5 |
|
0805 20 30, 0805 20 50, 0805 20 70, 0805 20 90 |
IL |
79,1 |
MA |
101,4 |
|
TR |
83,8 |
|
ZZ |
88,1 |
|
0805 50 10 |
TR |
78,8 |
ZZ |
78,8 |
|
0808 10 80 |
CA |
164,3 |
CN |
86,7 |
|
MK |
31,3 |
|
US |
200,2 |
|
ZZ |
120,6 |
|
0808 30 90 |
CN |
60,7 |
US |
144,2 |
|
ZZ |
102,5 |
(1) Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.
AFGØRELSER
9.1.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 4/40 |
RÅDETS AFGØRELSE
af 4. december 2012
om ændring af afgørelse 2011/734/EU rettet til Grækenland med henblik på at styrke og skærpe den finanspolitiske overvågning og med pålæg om at træffe foranstaltninger til den nedbringelse af underskuddet, der skønnes nødvendig for at rette op på situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud
(2013/6/EU)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 126, stk. 9, og artikel 136,
under henvisning til henstilling fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I henhold til artikel 136, stk. 1, litra a), i TEUF kan der vedtages specifikke foranstaltninger for de medlemsstater, der har euroen som valuta, med henblik på at styrke samordningen og overvågningen af deres budgetdisciplin. |
(2) |
Artikel 126 i TEUF fastsætter, at medlemsstaterne skal undgå uforholdsmæssigt store offentlige underskud, og fastlægger med henblik herpå proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Stabilitets- og vækstpagten, hvis korrigerende del indeholder bestemmelser om gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, udgør den ramme, der kan benyttes som støtte for offentlige politikker med henblik på en hurtig tilbagevenden til sunde budgetstillinger under hensyntagen til den økonomiske situation. |
(3) |
Den 27. april 2009 fastslog Rådet i henhold til artikel 104, stk. 6, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, at der forelå et uforholdsmæssigt stort underskud i Grækenland. |
(4) |
Den 10. maj 2010 vedtog Rådet afgørelse 2010/320/EU (1) rettet til Grækenland i henhold til artikel 126, stk. 9, og artikel 136 i TEUF med henblik på at styrke og skærpe Grækenlands finanspolitiske overvågning og med pålæg til Grækenland om at træffe foranstaltninger til den nedbringelse af underskuddet, der skønnes nødvendig for at rette op på situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud senest i 2014. Rådet fastsatte også årlige mål for det offentlige underskud. |
(5) |
Afgørelse 2010/320/EU blev ændret flere gange på en række væsentlige punkter. Da der blev behov for yderligere ændringer, blev den af klarhedshensyn omarbejdet den 12. juli 2011 ved Rådets afgørelse 2011/734/EU (2). Nævnte afgørelse blev første gang ændret den 8. november 2011 (3). |
(6) |
Den 13. marts 2012 (4) blev afgørelse 2011/734/EU, efter henstilling fra Kommissionen, igen ændret på en række punkter, herunder den finanspolitiske tilpasning, dog uden at ændre fristen for korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud. Nævnte afgørelse bekræftede henstillingen om, at Grækenland skal træffe foranstaltninger til at korrigere situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud senest i 2014, således at der sikres en forbedring af den strukturelle saldo på mindst 10 procentpoint af BNP i perioden 2009-2014. |
(7) |
I artikel 5, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (5) fastsættes det, at hvis der er truffet virkningsfulde foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 126, stk. 9, i TEUF, og uventede negative økonomiske forhold gør sig gældende med store ugunstige virkninger for de offentlige finanser efter vedtagelsen af pålægget, kan Rådet på grundlag af en henstilling fra Kommissionen træffe afgørelse om vedtagelse af et revideret pålæg i henhold til artikel 126, stk. 9, i TEUF. |
(8) |
Den økonomiske aktivitet ventes i øjeblikket at blive meget svagere end forventet, da den seneste ændring af afgørelse 2011/734/EU blev vedtaget i marts 2012. Både det reale og det nominelle BNP forventes at blive på et langt lavere niveau i 2012 og 2013. Den nylige revision af Grækenlands nationalregnskab i oktober 2012 afslørede en kraftigere nedgang i det reale BNP i forhold til de underliggende tal i afgørelse 2011/734/EU. Ifølge Kommissionens tjenestegrenes prognose fra efteråret 2012 forventes det reale BNP at falde med 6,0 % i 2012 og med yderligere 4,2 % i 2013 (sammenlignet med et fald på 4,7 % og en stagnation på 0,0 % i afgørelse 2011/734/EU i henholdsvis 2012 og 2013) før det stiger med 0,6 % i 2014. Denne markante forværring af den økonomiske situation medfører en tilsvarende forringelse af udsigterne for de offentlige finanser i en situation med uændret politik. |
(9) |
I 2012 forventes det offentlige underskud at have nået 6,9 % af BNP, hvilket er helt inden for loftet for et offentligt underskud (baseret på Det Europæiske Nationalregnskabssystem fra 1995 fastlagt i forordning (EF) nr. 2223/96 (6)) på 7,3 % af BNP for 2012 fastsat i afgørelse 2011/734/EU. Nominelt forventes det offentlige underskud for 2012 at nå 13,4 mia. EUR sammenlignet med et underskudsloft på 14,8 mia. EUR, der er fastsat i afgørelse 2011/734/EU. Det primære underskud forventes dog at blive en smule højere end 1,0 % af BNP, som var målet, først og fremmest fordi recessionen er dybere end forventet. Grækenland skønnes at have forbedret det strukturelle underskud med 13,4 procentpoint af BNP fra et underskud på 14,7 % i 2009 til et skønnet underskud på 1,3 % i 2012. Grækenland har således sikret en forbedring af den strukturelle saldo i 2009-2012, som allerede er større end de mindst 10 procentpoint af BNP i perioden 2009-2014, som Rådet henstillede. Den 11. november 2012 blev budgettet for 2013 vedtaget af det græske parlament med forventede besparelser på over 9,2 mia. EUR, over 5 % af BNP. Budgettet for 2013 er et led i den mellemfristede budgetstrategi 2013-2016, der blev vedtaget af det græske parlament nogle dage før, nemlig den 7. november 2012. Den mellemfristede budgetstrategi og den relevante lovgivning til gennemførelse heraf omfatter en betydelig finanspolitisk konsolidering, der er størst i begyndelsen af perioden, og som beløber sig til over 7 % af BNP i 2016, med omfattende strukturelle foranstaltninger, der understøtter en betydelig finanspolitisk konsolidering. På baggrund af denne udvikling er det nødvendigt at opdatere de politiske betingelser i aftalememorandummet om det økonomiske tilpasningsprogram for Grækenland. Grækenlands forpligtelser vedrører ikke kun de finanspolitiske konsolideringsforanstaltninger, men også de foranstaltninger, der er nødvendige for at styrke væksten og minimere eventuelle negative sociale konsekvenser. Som helhed har Grækenland derfor truffet virkningsfulde foranstaltninger i 2012 for at mindske underskuddet i overensstemmelse med afgørelse 2011/734/EU. |
(10) |
Den konsoliderede offentlige gæld forventedes i Kommissionens tjenestegrenes prognose fra efteråret 2012 at falde med 11,1 mia. EUR i 2012 i forhold til 26,95 mia. EUR i afgørelse 2011/734/EU. Dette skyldes privatiseringsindtægter, der er lavere end forventet, en konsolidering af den offentlige gæld, der er lavere end forventet, og periodiseringstilpasninger og andre rentetilpasninger, der er værre end forventet. På grund af et lavere nominelt BNP efter revisionen af de statistiske data og i lyset af de forværrede makroøkonomiske udsigter vil den offentlige gældskvote stige til 176,7 %, inden initiativer, som de medlemsstater, der har euroen som valuta, er blevet enige om, og visse gældsreducerende foranstaltninger, som Grækenland påtænker at iværksætte, gennemføres i december 2012, hvilket vil reducere gælden til lidt over 160 % af BNP ved udgangen af 2012. Disse foranstaltninger skulle forbedre gældens bæredygtighed, og visse gældsreducerende foranstaltninger, som Grækenland påtænker at iværksætte, bør forbedre gældsforløbets bæredygtighed uden at ændre de finanspolitiske mål for det primære overskud. Idet der også tages hensyn til et snævrere budgetunderskud og stærkere vækst i det nominelle BNP som følge af strukturelle politikforanstaltninger, forventes gældskvoten at toppe i 2013. Gældskvoten vil begynde at falde fra 2014 og frem og vil være under 160 % af BNP i 2016. |
(11) |
Til trods for de virkningsfulde foranstaltninger, der er truffet, medfører den markante forværring af den økonomiske situation en tilsvarende forringelse af udsigterne for de offentlige finanser i en situation med uændret politik, og gør det vanskeligt at gennemføre korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud i 2014, således som Rådet har anmodet om i afgørelse 2011/734/EU. På grund af de negative økonomiske forhold bør tilpasningsperioden forlænges. Det er navnlig nødvendigt at forlænge den i Rådets afgørelse fastsatte frist med to år til 2016. Under et revideret økonomisk tilpasningsprogram bør målene for den primære balance fastsættes til henholdsvis 0 %, 1,5 %, 3 % og 4,5 % af BNP for perioden 2013-2016. Den reviderede tilpasning betyder, at det offentlige budgetunderskud vil falde til under 3 % af BNP i 2016. De gældsreducerende foranstaltninger, der skal gennemføres i december 2012, kan reducere rentebetalingerne med op til 1 % af BNP og gøre det muligt at bringe budgetunderskuddet ned under 3 % af BNP allerede i 2015. Disse tal kan anslås at medføre en forbedring i den konjunkturjusterede primære saldo i forhold til BNP fra 4,1 % i 2012 til 6,2 % i 2013 og mindst 6,4 % af BNP i 2014, 2015 og 2016 og et konjunkturjusteret offentligt underskud i forhold til BNP på – 1,3 % i 2012, 0,7 % i 2013, 0,4 % i 2014, 0,0 % i 2015 og – 0,4 % i 2016, hvilket afspejler den oprindelige profil for rentebetalinger. Uanset forlængelsen af fristen for at rette op på det uforholdsmæssigt store underskud bliver den finanspolitiske indsats, der er nødvendig for at nå målet, dog ved med at være meget stor i 2013-2014 med en kraftig koncentration af indsatsen i starten af perioden. Ændringen af fristen vil derfor bevare det økonomiske tilpasningsprograms troværdighed, samtidig med at der tages hensyn til de økonomiske og sociale konsekvenser af konsolideringen og behovet for opretholde tilliden til den græske regerings evne til at håndtere den finanspolitiske udfordring. |
(12) |
Hver foranstaltning, der kræves i henhold til denne afgørelse, medvirker til opnåelsen af den krævede budgettilpasning. Nogle foranstaltninger har en direkte indvirkning på Grækenlands budgetsituation, mens andre er strukturelle foranstaltninger, der vil føre til forbedret finanspolitisk styring og en sundere budgetsituation på mellemlang sigt. |
(13) |
På baggrund af den meget alvorlige forringelse af den græske offentlige finansielle situation har de medlemsstater, der har euroen som valuta, besluttet at yde stabilitetsstøtte til Grækenland for at sikre den finansielle stabilitet i euroområdet som helhed sammen med den multilaterale bistand, der ydes af Den Internationale Valutafond. Siden marts 2012 har støtten fra de medlemsstater, der har euroen som valuta, antaget form af både en bilateral græsk lånefacilitet og et lån fra den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet. Långiverne har besluttet, at deres støtte skal være betinget af, at Grækenland overholder afgørelse 2011/734/EU som ændret ved nærværende afgørelse. Grækenland forventes navnlig at gennemføre de foranstaltninger, der er specificeret i nærværende afgørelse i overensstemmelse med den heri angivne tidsplan — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
I afgørelse 2011/734/EU foretages følgende ændringer:
1) |
Artikel 1 affattes således: »Artikel 1 1. Grækenland bringer det nuværende uforholdsmæssigt store underskud til ophør hurtigst muligt og senest i 2016. 2. Tilpasningen for at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud skal sigte mod at opnå et offentligt primært underskud (underskud eksklusive renteudgifter) på ikke over 2 925 mio. EUR (1,5 % af BNP) i 2012 og offentlige primære overskud på mindst 0 mio. EUR (0,0 % af BNP) i 2013, 2 775 mio. EUR (1,5 % af BNP) i 2014, 5 700 mio. EUR (3,0 % af BNP) i 2015 og 9 000 mio. EUR (4,5 % af BNP) i 2016. Disse mål for det primære underskud/overskud medfører et samlet ENS-offentligt underskud på 6,9 % af BNP i 2012, 5,4 % af BNP i 2013, 4,5 % af BNP i 2014, 3,4 % af BNP i 2015 og 2,0 % af BNP i 2016. De gældsreducerende foranstaltninger, der skal gennemføres i december 2012, kan reducere rentebetalingerne med op til 1 % af BNP. Disse tal kan anslås at medføre en forbedring i den konjunkturjusterede primære saldo i forhold til BNP fra 4,1 % i 2012 til 6,2 % i 2013 og mindst 6,4 % af BNP i 2014, 2015 og 2016 og et konjunkturjusteret offentligt underskud i forhold til BNP på – 1,3 % i 2012, 0,7 % i 2013, 0,4 % i 2014, 0,0 % i 2015 og – 0,4 % i 2016, hvilket afspejler den oprindelige profil for rentebetalinger. Indtægterne fra privatiseringen af finansielle og ikke-finansielle aktiver, transaktioner vedrørende rekapitalisering af bankerne samt alle overførelser i forbindelse med Eurogruppens afgørelse af 21. februar 2012 med hensyn til de indtægter fra de nationale centralbanker i euroområdet, herunder Bank of Greece, der stammer fra deres porteføljeinvesteringsbeholdninger af græske statsobligationer, må ikke mindske den finanspolitiske konsolideringsindsats og må ikke medregnes, når målene vurderes. Det samme gælder for betalinger fra tabsgivende banker ud over dem, der akkumuleres fra den garantigebyrstruktur for likviditetsstøtte i en krisesituation, der fandtes den 30. september 2012. 3. Den i stk. 2 omhandlede tilpasning vil under hensyn til virkningerne af de gældsreducerende foranstaltninger, der skal gennemføres i december 2012, være i overensstemmelse med en konsolideret offentlig gældskvote på under 160 % i 2016.« |
2) |
I artikel 2 indsættes følgende stykke: »10a. Grækenland skal have truffet følgende foranstaltninger senest den 4. december 2012:
|
3) |
Artikel 2, stk. 11, affattes således: »11. Grækenland træffer følgende foranstaltninger inden udgangen af december 2012:
|
4) |
I artikel 2 tilføjes følgende stykker: »12. Grækenland træffer følgende foranstaltninger inden udgangen af marts 2013:
13. Grækenland træffer følgende foranstaltninger inden udgangen af juni 2013:
14. Grækenland skal inden udgangen af september 2013 vedtage den nødvendige lovgivning med henblik på at indføre en regel om strukturel balanceret budgetsaldo med en automatisk korrektionsmekanisme.« |
5) |
teksten i bilaget til denne afgørelse indsættes som bilag IA. |
Artikel 2
Denne afgørelse får virkning på dagen for meddelelsen.
Artikel 3
Denne afgørelse er rettet til Den Hellenske Republik.
Udfærdiget i Bruxelles, den 4. december 2012.
På Rådets vegne
S. ALETRARIS
Formand
(1) EUT L 145 af 11.6.2010, s. 6.
(2) EUT L 296 af 15.11.2011, s. 38.
(3) Rådets afgørelse 2011/791/EU (EUT L 320 af 3.12.2011, s. 28).
(4) Rådets afgørelse 2012/211/EU (EUT L 113 af 25.4.2012, s. 8).
(5) EFT L 209 af 2.8.1997, s. 6.
(6) Rådets forordning (EF) nr. 2223/96 af 25. juni 1996 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Det Europæiske Fællesskab (EFT L 310 af 30.11.1996, s. 1).
BILAG
»BILAG IA
DEN MELLEMFRISTEDE BUDGETSTRATEGI 2013-16 — FORANSTALTNINGER
Følgende supplerende foranstaltninger indgår i den mellemfristede budgetstrategi indtil udgangen af 2016:
1. |
Rationaliseringer af lønomkostningerne på mindst 1 110 mio. EUR i 2013 og yderligere 259 mio. EUR i 2014. |
2. |
Pensionsbesparelser på mindst 4 800 mio. EUR i 2013 og yderligere 423 mio. EUR i 2014. |
3. |
Nedskæringer i statens driftsudgifter med mindst 239 mio. EUR i 2013 og yderligere 285 mio. EUR i 2014. |
4. |
Besparelser som følge af rationalisering og effektivitetsforbedringer på uddannelsesområdet på mindst 86 mio. EUR i 2013 og yderligere 37 mio. EUR i 2014. |
5. |
Gennemførelse af besparelser i statsejede virksomheder på mindst 249 mio. EUR i 2013 og yderligere 123 mio. EUR i 2014. |
6. |
Nedskæringer i de militærrelaterede driftsomkostninger, der giver besparelser på mindst 303 mio. EUR i 2013 og yderligere 100 mio. EUR i 2014. |
7. |
Besparelser i udgifterne til sundhedsvæsenet og lægemidler på mindst 455 mio. EUR i 2013 og yderligere 620 mio. EUR i 2014. |
8. |
Besparelser ved rationalisering af sociale ydelser på mindst 217 mio. EUR i 2013 og yderligere 78 mio. EUR i 2014. |
9. |
Nedskæringer i statens overførsler til lokalforvaltninger på mindst 50 mio. EUR i 2013 og yderligere 160 mio. EUR i 2014. |
10. |
Nedskæringer i det offentlige investeringsbudget (indenlandsk finansierede offentlige investeringer) på 150 mio. EUR i 2013 og yderligere 150 mio. EUR i 2014. |
11. |
Øgede indtægter på mindst 1 689 mio. EUR i 2013 og yderligere 1 799 mio. EUR i 2014.«. |