ISSN 1977-0634

doi:10.3000/19770634.L_2012.360.dan

Den Europæiske Unions

Tidende

L 360

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

55. årgang
29. december 2012


Indhold

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Kommissionens forordning (EU) nr. 1254/2012 af 11. december 2012 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 for så vidt angår IFRS 10, IFRS 11, IFRS 12, IAS 27 (2011) og IAS 28 (2011) ( 1 )

1

 

*

Kommissionens forordning (EU) nr. 1255/2012 af 11. december 2012 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 for så vidt angår IAS 12, IFRS 1 og 13 og IFRIC-fortolkningsbidrag 20 ( 1 )

78

 

*

Kommissionens forordning (EU) nr. 1256/2012 af 13. december 2012 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 for så vidt angår IFRS 7 og IAS 32 ( 1 )

145

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

FORORDNINGER

29.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 360/1


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1254/2012

af 11. december 2012

om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 for så vidt angår IFRS 10, IFRS 11, IFRS 12, IAS 27 (2011) og IAS 28 (2011)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA–KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (1), særlig artikel 3, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1126/2008 (2) blev der vedtaget visse internationale standarder og fortolkningsbidrag, der eksisterede pr. 15. oktober 2008.

(2)

Den 12. maj 2011 offentliggjorde International Accounting Standards Board (IASB) IFRS 10 Koncernregnskaber, IFRS 11 Fælles ordninger, IFRS 12 Oplysninger om kapitalandele i andre virksomheder samt den ændrede IAS 27 Separate regnskaber og den ændrede IAS 28 Investeringer i associerede virksomheder og joint ventures. IFRS 10 tjener til at indføre én enkelt konsolideringsmodel, i henhold til hvilken kontrol udgør konsolideringsgrundlaget for alle typer virksomheder. IFRS 10 erstatter IAS 27 Koncernregnskaber og separate regnskaber og SIC-fortolkningsbidrag 12 KonsolideringSærlige virksomheder. IFRS 11 fastlægger principperne for regnskaber udarbejdet af virksomheder, der er part i en fælles ordning, og erstatter IAS 31 Kapitalandele i joint ventures og SIC-13 Fælles kontrollerede virksomhederIkke-monetære indskud fra venturedeltagere. IFRS 12 kombinerer, udvider og erstatter oplysningskravene for datterselskaber, fælles ordninger, associerede virksomheder og ukonsoliderede strukturerede enheder. Som følge af disse nye IFRS udsendte IASB også den ændrede IAS 27 og den ændrede IAS 28.

(3)

Med denne forordning godkendes IFRS 10, IFRS 11, IFRS 12, den ændrede IAS 27 og den ændrede IAS 28 såvel som de heraf følgende ændringer af andre standarder og fortolkningsbidrag. Disse standarder og ændringer af eksisterende standarder eller fortolkningsbidrag indeholder et antal henvisninger til IFRS 9, der endnu ikke kan anvendes, eftersom IFRS 9 endnu ikke er blevet vedtaget af Unionen. Derfor bør enhver henvisning til IFRS 9, der forekommer i bilaget til denne forordning, læses som en henvisning til IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling. Desuden kan ingen konsekvensændringer af IFRS 9 som følge af bilaget til denne forordning finde anvendelse.

(4)

Høringen af Den Tekniske Ekspertgruppe (TEG) under European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG) bekræfter, at IFRS 10, IFRS 11, IFRS 12, den ændrede IAS 27 og den ændrede IAS 28 opfylder de tekniske kriterier for vedtagelse som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1606/2002.

(5)

Forordning (EF) nr. 1126/2008 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med Regnskabskontroludvalgets udtalelse —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1.   I bilaget til forordning (EF) nr. 1126/2008 foretages følgende ændringer:

a)

IFRS 10 Koncernregnskaber indsættes som anført i bilaget til denne forordning.

b)

IFRS 1, IFRS 2, IFRS 3, IFRS 7, IAS 1, IAS 7, IAS 21, IAS 24, IAS 27, IAS 32, IAS 33, IAS 36, IAS 38, IAS 39 og IFRIC-fortolkningsbidrag 5 ændres og SIC-12 affattes i overensstemmelse med IFRS 10 som anført i bilaget til denne forordning.

c)

IFRS 11 Fælles ordninger indsættes som anført i bilaget til denne forordning.

d)

IFRS 1, IFRS 2, IFRS 5, IFRS 7, IAS 7, IAS 12, IAS 18, IAS 21, IAS 24, IAS 32, IAS 33, IAS 36, IAS 38, IAS 39, IFRIC 5, IFRIC 9 og IFRIC 16 ændres og IAS 31 og SIC-13 affattes i overensstemmelse med IFRS 11 som anført i bilaget til denne forordning.

e)

IFRS 12 Oplysninger om kapitalandele i andre virksomheder indsættes som anført i bilaget til denne forordning.

f)

IAS 1 og IAS 24 ændres i overensstemmelse med IFRS 12 som anført i bilaget til denne forordning.

g)

Den ændrede IAS 27 Separate regnskaber indsættes som anført i bilaget til denne forordning.

h)

Den ændrede IAS 28 Investeringer i associerede virksomheder og joint ventures indsættes som anført i bilaget til denne forordning.

2.   Enhver henvisning til IFRS 9, der forekommer i bilaget til denne forordning, læses som en henvisning til IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling.

3.   Konsekvensændringer af IFRS 9 som følge af bilaget til denne forordning finder ikke anvendelse.

Artikel 2

Virksomhederne anvender IFRS 10, IFRS 11, IFRS 12, den ændrede IAS 27, den ændrede IAS 28 og de konsekvensændringer, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra (b), (d) og (f), 1) og 2), senest fra den første dag i det regnskabsår, der starter den 1. januar 2014 eller derefter.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. december 2012.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)   EFT L 243 af 11.9.2002, s. 1.

(2)   EUT L 320 af 29.11.2008, s. 1.


BILAG

INTERNATIONALE REGNSKABSSTANDARDER

IFRS 10

IFRS 10 –

Koncernregnskaber

IFRS 11

IFRS 11

Fælles ordninger

IFRS 12

IFRS 12

Oplysninger om kapitalandele i andre virksomheder

IAS 27

IAS 27

Separate regnskaber

IAS 28

IAS 28

Investeringer i associerede virksomheder og joint ventures

" Kopiering tilladt inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Alle eksisterende rettigheder forbeholdes uden for EØS med undtagelse af retten til at kopiere til personlig brug eller anden form for "fair dealing". Yderligere oplysninger fås hos IASB på adressen www.iasb.org "

INTERNATIONAL REGNSKABSSTANDARD 10

Koncernregnskaber

MÅLSÆTNING

1

Formålet med denne standard er at fastlægge principperne for fremlæggelsen og udarbejdelsen af koncernregnskaber i de tilfælde, hvor en virksomhed har bestemmende indflydelse på en eller flere virksomheder.

Opfyldelse af målsætningen

2

For at opfylde målsætningen i punkt 1 indeholder denne standard:

(a)

et krav om, at en virksomhed (modervirksomheden), der har bestemmende indflydelse på en eller flere virksomheder (dattervirksomheder), skal fremlægge koncernregnskab,

(b)

en definition af princippet om kontrol samt en fastlæggelse af, at kontrol udgør grundlaget for konsolidering,

(c)

en beskrivelse af, hvordan princippet om kontrol skal anvendes til identifikation af, hvorvidt en investor har bestemmende indflydelse på en virksomhed, der er investeret i, og derfor skal konsolidere den pågældende virksomhed, og

(d)

en fastlæggelse af regnskabskravene i forbindelse med udarbejdelsen af koncernregnskab.

3

Denne standard omhandler ikke regnskabskrav i forbindelse med virksomhedssammenslutninger og deres indvirkning på konsolideringen, herunder goodwill opstået ved en virksomhedssammenslutning (jf. IFRS 3 Virksomhedssammenslutninger).

ANVENDELSESOMRÅDE

4

En virksomhed, der optræder som modervirksomhed, skal udarbejde et koncernregnskab. Denne standard finder anvendelse på alle virksomheder, undtagen følgende:

(a)

en modervirksomhed skal ikke udarbejde koncernregnskab, såfremt alle de nedenstående betingelser er opfyldt:

(i)

den er en 100 % ejet dattervirksomhed, eller hvis modervirksomheden er en dattervirksomhed, der ejes delvist af en anden virksomhed, og samtlige øvrige ejere, herunder ejere, som ikke på anden vis har stemmeret, er blevet informeret om og ikke har gjort indsigelser imod, at modervirksomheden ikke udarbejder koncernregnskab

(ii)

selskabets gælds- eller egenkapitalinstrumenter handles ikke på et offentligt marked (en inden- eller udenlandsk fondsbørs eller et OTC-marked, herunder lokale og regionale markeder)

(iii)

selskabet hverken har indsendt eller er ved at indsende sit årsregnskab til et børstilsyn eller en anden myndighed med henblik på at notere instrumenter af en hvilken som helst kategori på et offentligt marked, og

(iv)

virksomhedens øverste modervirksomhed eller mellemliggende modervirksomhed fremlægger koncernregnskaber, der er tilgængelige for offentligheden og er i overensstemmelse med regnskabsstandarder.

(b)

Pensionsordninger eller andre langsigtede personaleydelser, hvor IAS 19 Personaleydelser finder anvendelse.

Kontrol

5

Uanset karakteren af investorens deltagelse i en virksomhed (den virksomhed, der er investeret i) skal investoren fastslå, hvorvidt den er en modervirksomhed, ved at vurdere, om den har bestemmende indflydelse på den virksomhed, der er investeret i.

6

En investor har bestemmende indflydelse på en virksomhed, der er investeret i, såfremt investoren er eksponeret over for eller er berettiget til variable afkast fra sin deltagelse i den virksomhed, der er investeret i, og har mulighed for at påvirke dette afkast gennem sin indflydelse i den virksomhed, der er investeret i.

7

En investor har således bestemmende indflydelse på en investeret virksomhed, hvis, og kun hvis, investoren opfylder alle de nedenstående betingelser:

(a)

investoren har indflydelse på den virksomhed, der er investeret i (jf. afsnit 10-14)

(b)

investoren er eksponeret over for eller er berettiget til variabelt afkast fra sin deltagelse i den virksomhed, der er investeret i (jf. afsnit 15 og 16), og

(c)

investoren har mulighed for at bruge sin indflydelse på den virksomhed, der er investeret i, til at påvirke størrelsen af afkastet fra den virksomhed, der er investeret i (jf. afsnit 17 og 18).

8

En investor skal tage højde for alle forhold og omstændigheder ved vurderingen af, hvorvidt han har bestemmende indflydelse på en virksomhed, der er investeret i. Investoren skal foretage en fornyet vurdering af, hvorvidt han har bestemmende indflydelse på en virksomhed, der er investeret i, hvis forholdene og omstændighederne antyder, at der er sket ændringer med hensyn til et eller flere af de tre kontrolelementer, der er anført i afsnit 7 (jf. afsnit B80-B85).

9

To eller flere investorer har fælles bestemmende indflydelse på en virksomhed, der er investeret i, når de skal handle i forening for at styre de relevante aktiviteter. Da ingen af disse investorer således kan styre aktiviteterne uden den eller de andres samtykke, er der ikke tale om en investor, der egenhændigt har bestemmende indflydelse på den virksomhed, der er investeret i. Hver enkelt investor foretager regnskabsmæssig behandling af sine kapitalandele i den virksomhed, der er investeret i, i overensstemmelse med de relevante standarder, f.eks. IFRS 11 Fælles ordninger, IAS 28 Investeringer i associerede selskaber og joint ventures eller IFRS 9 Finansielle instrumenter.

Indflydelse

10

En investor har indflydelse på en virksomhed, der er investeret i, hvis investoren har eksisterende rettigheder, som giver investoren den aktuelle mulighed for at styre de relevante aktiviteter, dvs. de aktiviteter, der i væsentlig grad påvirker afkastet fra den virksomhed, der er investeret i.

11

Rettigheder giver indflydelse. Nogle gange er det ligetil at foretage en vurdering af indflydelsen, f.eks. når indflydelsen på en virksomhed, der er investeret i, direkte og udelukkende er et resultat af de stemmerettigheder, der bliver tildelt gennem egenkapitalinstrumenter såsom aktier og kan vurderes ved at tage stemmerettighederne fra disse aktieposter i betragtning. I andre tilfælde er vurderingen mere kompliceret og kræver, at der tages højde for mere end en enkelt faktor, f.eks. når indflydelse er resultatet af et eller flere kontraktforhold.

12

En investor, der aktuelt har mulighed for at styre de relevante aktiviteter, har indflydelse, selv om vedkommende endnu ikke har udøvet disse rettigheder. Dokumentation for, at investoren har styret relevante aktiviteter, kan bidrage til at fastslå, hvorvidt investoren har indflydelse, men dokumentation af denne art er ikke i sig selv et afgørende bevis på, at investoren har indflydelse på en investor.

13

Hvis to eller flere investorer hver især har eksisterende rettigheder, der giver dem en ensidig mulighed for at styre forskellige, relevante aktiviteter, har den investor, som aktuelt har mulighed for at styre de aktiviteter, der har den væsentligste indvirkning på afkastet i den virksomhed, der er investeret i, indflydelse på den virksomhed, der er investeret i.

14

En investor kan også have indflydelse på en virksomhed, der er investeret i, hvis andre virksomheder har eksisterende rettigheder, der aktuelt giver dem mulighed for at deltage i styringen af de relevante aktiviteter, f.eks. hvis en anden virksomhed har betydelig indflydelse. En investor, der udelukkende har beskyttelsesrettigheder, har ikke indflydelse på en virksomhed, der er investeret i (jf. B26-B28), og har som følge heraf ikke bestemmende indflydelse på den virksomhed, der er investeret i.

Afkast

15

En investor er eksponeret over for eller er berettiget til variable afkast fra sin deltagelse i den virksomhed, der er investeret i, hvis investorens afkast fra deltagelsen kan variere i overensstemmelse med de resultater, som den virksomhed, der er investeret i, frembringer. Investorens afkast kan være udelukkende positive, udelukkende negative eller udelukkende positive og negative.

16

Selv om kun en investor kan have bestemmende indflydelse på en virksomhed, der er investeret i, kan en eller flere investorer dele afkastet fra en virksomhed, der er investeret i. Indehavere af minoritetsinteresser kan eksempelvis dele fortjenesten eller udbyttet fra en virksomhed, der er investeret i.

Sammenhæng mellem indflydelse og afkast

17

En investor har bestemmende indflydelse på en virksomhed, der er investeret i, hvis investoren ikke blot har indflydelse på den virksomhed, der er investeret i, og er eksponeret over for eller er berettiget til variable afkast fra sin deltagelse i den virksomhed, der er investeret i, men også har mulighed for at bruge sin indflydelse til at påvirke investorens afkast fra deltagelsen i den virksomhed, der er investeret i.

18

En investor med beslutningstagningsrettigheder skal således fastslå, om han er fuldmagtsgiver eller befuldmægtiget. En investor, der er befuldmægtiget i henhold til afsnit B58-B72, har ikke bestemmende indflydelse på en virksomhed, der er investeret i, ved at udøve de beslutningstagningsrettigheder, der er overdraget til ham.

REGNSKABSKRAV

19

Modervirksomheder skal udarbejde koncernregnskaber ved anvendelse af ensartet regnskabspraksis for ensartede transaktioner og andre begivenheder under samme omstændigheder.

20

Konsolideringen af en virksomhed, der er investeret i, skal påbegyndes fra den dato, hvor investoren får bestemmende indflydelse på den virksomhed, der er investeret i, og ophøre, hvis investoren mister den bestemmende indflydelse på den virksomhed, der er investeret i.

21

Afsnit B86-B93 indeholder en vejledning til udarbejdelse af koncernregnskaber.

Minoritetsinteresser

22

En modervirksomhed skal præsentere minoritetsinteresser i den konsoliderede opgørelse af finansiel stilling separat fra modervirksomhedens ejeres andel af egenkapitalen.

23

Ændringer i en modervirksomheds ejerandel i en dattervirksomhed, der ikke medfører tab af den bestemmende indflydelse, er egenkapitaltransaktioner (dvs. transaktioner med ejere i deres egenskab af ejere).

24

Afsnit B94-B96 indeholder en vejledning til regnskabsførelse af minoritetsinteresser i koncernregnskaber.

Tab af bestemmende indflydelse

25

Hvis en modervirksomhed mister sin bestemmende indflydelse på en dattervirksomhed, skal den:

(a)

ophøre med at indregne den tidligere dattervirksomheds aktiver og passiver i den konsoliderede opgørelse af finansiel stilling.

(b)

indregne enhver investering, der er bevaret i den tidligere dattervirksomhed, til dagsværdien i tilfælde af tab af den bestemmende indflydelse, og efterfølgende regnskabsmæssigt behandle denne investering og ethvert beløb, der skyldes til eller er skyldigt fra den tidligere dattervirksomhed, i overensstemmelse med den eller de relevante standarder. Denne dagsværdi skal betragtes som dagsværdien ved første indregning af et finansielt aktiv i overensstemmelse med IFRS 9 eller, hvis dette er relevant, kostprisen ved første indregning af en investering i en associeret virksomhed eller et joint venture.

(c)

indregne den fortjeneste eller det tab, der er forbundet med det tab af bestemmende indflydelse, som vedrører den tidligere bestemmende indflydelse.

26

Afsnit B97-B99 indeholder en vejledning om regnskabsførelse af tab af bestemmende indflydelse.

Appendiks A

Definition af begreber

Dette appendiks er en integreret del af standarden.

koncernregnskab

Regnskabet for en koncern, hvori modervirksomhedens og dens dattervirksomheders aktiver, passiver, egenkapital, indtægter, udgifter og pengestrømme er præsenteret som for en enkelt økonomisk enhed.

bestemmende indflydelse på en virksomhed, der er investeret i

En investor har bestemmende indflydelse på en virksomhed, der er investeret i, såfremt investoren er eksponeret over for eller er berettiget til variabelt afkast fra sin deltagelse i den virksomhed, der er investeret i, og har mulighed for at påvirke dette afkast gennem sin indflydelse på den virksomhed, der er investeret i.

beslutningstager

En virksomhed med beslutningstagningsrettigheder, der enten er fuldmagtsgiver eller befuldmægtiget for andre parter.

koncern

En modervirksomhed og dens dattervirksomheder.

minoritetsinteresse

Kapitalandel i en dattervirksomhed, der ikke direkte eller indirekte kan henføres til en modervirksomhed.

modervirksomhed

En virksomhed, der har bestemmende indflydelse på en eller flere virksomheder.

beføjelse

Eksisterende rettigheder, som giver aktuel mulighed for at styre relevante aktiviteter.

beskyttelsesrettig-heder

Rettigheder, der er beregnet til at beskytte rettighedsindehaverens interesser uden at give denne part beføjelser med hensyn til den virksomhed, som disse rettigheder vedrører.

relevante aktiviteter

I forbindelse med denne standard er relevante aktiviteter de aktiviteter hos den virksomhed, der er investeret i, der i væsentlig grad påvirker afkastet i den virksomhed, der er investeret i.

fjernelsesret

Retten til at fratage beslutningstageren dennes beslutningstagningsbeføjelser.

dattervirksomhed

En virksomhed, hvorpå en anden virksomhed har bestemmende indflydelse.

Nedenstående begreber er defineret i IFRS 11, IFRS 12 Oplysninger om kapitalandele i andre virksomheder, IAS 28 (som ændret i 2011) eller IAS 24 Oplysning om nærtstående parter og anvendes i denne standard med den betydning, der er angivet i disse IFRS-standarder:

associeret virksomhed

kapitalandel i en anden virksomhed

joint venture

nøglepersoner i ledelsen

nærtstående part

betydelig indflydelse

Appendiks B

Anvendelsesvejledning

Dette appendiks er en integreret del af standarden. Det indeholder en beskrivelse af anvendelsen af afsnit 1-26 og har samme gyldighed som de øvrige dele af standarden.

B1

Eksemplerne i dette appendiks er en fremstilling af hypotetiske situationer. Selv om nogle aspekter i eksemplerne kan forekomme i virkelige situationer, vil alle faktiske omstændigheder og forhold i en nærmere bestemt virkelig situation skulle vurderes ved anvendelsen af IFRS 10.

VURDERING AF KONTROL

B2

Med henblik på at fastslå, hvorvidt en investor har bestemmende indflydelse på en virksomhed, der er investeret i, skal denne investor vurdere, om alle følgende betingelser er opfyldt:

(a)

beføjelse over den virksomhed, der er investeret i

(b)

eksponering over for eller ret til variabelt afkast for sin deltagelse i den virksomhed, der er investeret i, og

(c)

mulighed for at bruge sin indflydelse på den virksomhed, der er investeret i, til at påvirke størrelsen af afkastet fra den virksomhed, der er investeret i.

B3

Følgende faktorer kan bidrage til besvarelsen af dette spørgsmål, hvis de tages i betragtning:

(a)

formålet med og opbygningen af den virksomhed, der er investeret i (jf. afsnit B5-B8)

(b)

de relevante aktiviteter, og hvordan beslutningerne om disse aktiviteter tages (jf. afsnit B11-B13)

(c)

hvorvidt investorens rettigheder giver investoren aktuel mulighed for at styre de relevante aktiviteter (jf. afsnit B14-B54)

(d)

hvorvidt investoren er eksponeret over for eller er berettiget til variabelt afkast fra sin deltagelse i den virksomhed, der er investeret i (jf. afsnit B55-B57), og

(e)

hvorvidt investoren har mulighed for at bruge sin indflydelse på den virksomhed, der er investeret i, til at påvirke størrelsen af afkastet fra den virksomhed, der er investeret i (jf. afsnit B58-B72).

B4

I forbindelse med vurderingen af den bestemmende indflydelse på en virksomhed, der er investeret i, skal en investor tage højde for sin forbindelse til andre parter (jf. afsnit B73-B75).

Formålet med og opbygningen af den virksomhed, der er investeret i

B5

I forbindelse med vurderingen af den bestemmende indflydelse på en virksomhed, der er investeret i, skal investoren tage højde for formålet med og opbygningen af den virksomhed, der er investeret i, med henblik på en kortlægning af de relevante aktiviteter, hvordan beslutningerne vedrørende de relevante aktiviteter tages, hvem der aktuelt har mulighed for at styre disse aktiviteter, og hvem der modtager afkast fra disse aktiviteter.

B6

Når der tages højde for formålet med og opbygningen af en virksomhed, der er investeret i, kan det fremstå tydeligt, at en virksomhed, der er investeret i, kontrolleres ved hjælp af kapitalandelsinstrumenter, der giver indehaveren heraf en forholdsmæssig stemmeret, f.eks. ordinære aktier i den virksomhed, der er investeret i. I dette tilfælde, og såfremt der ikke er tale om supplerende ordninger, der ændrer beslutningstagningen, fokuseres der i vurderingen af den bestemmende indflydelse på, hvilken part, om nogen, der er i besiddelse af tilstrækkelige stemmerettigheder til at kunne bestemme drifts- og finanspolitikken i den virksomhed, der er investeret i (jf. afsnit B34-B50). I de mest enkle tilfælde har den investor, der er i besiddelse af flertallet af disse stemmerettigheder, uden at der foreligger andre faktorer, bestemmende indflydelse på den virksomhed, der er investeret i.

B7

I mere komplicerede tilfælde kan det være nødvendigt at tage højde for nogle eller alle de øvrige faktorer i afsnit B3 for at fastslå, hvorvidt en investor har bestemmende indflydelse over en virksomhed, der er investeret i.

B8

En virksomhed, der er investeret i, kan være opbygget således, at stemmerettighederne ikke er den altafgørende faktor i vurderingen af, hvem der har den bestemmende indflydelse på den virksomhed, der er investeret i, f.eks. hvis stemmerettighederne udelukkende vedrører administrative opgaver, og de relevante aktiviteter styres i henhold til kontraktlige aftaler. I disse tilfælde skal investorens vurdering af formålet med og opbygningen af den virksomhed, der er investeret i, også omfatte en overvejelse af de risici, som den virksomhed, der er investeret i, er opbygget med henblik på at påtage sig, de risici, som det var meningen, at den virksomhed, der er investeret i, skulle overdrage til de parter, der deltager i den virksomhed, der er investeret i, og hvorvidt investoren er udsat for nogle eller samtlige disse risici. En vurdering af risiciene omfatter ikke blot risikoen for fald eller nedgang, men også potentielle risici for stigninger.

Beføjelse

B9

For at have beføjelse over en virksomhed, der er investeret i, skal en investor have eksisterende rettigheder, der giver investoren aktuel mulighed for at styre de relevante aktiviteter. Med henblik på at vurdere disse beføjelser tages kun materielle rettigheder og rettigheder, der ikke omfatter beskyttelsesrettigheder, i betragtning (jf. afsnit B22-B28).

B10

Vurderingen af, om en investor har beføjelser, afhænger af de relevante aktiviteter, den måde, hvorpå beslutningerne vedrørende de relevante aktiviteter tages, og de rettigheder, som investoren og andre parter har i forhold til den virksomhed, der er investeret i.

Relevante aktiviteter og styring af relevante aktiviteter

B11

Det gælder for mange virksomheder, der er investeret i, at en lang række drifts- og finansieringsaktiviteter påvirker deres afkast i betydelig grad. Eksempler på aktiviteter, der afhængig af omstændighederne, kan være relevante aktiviteter, omfatter, men er ikke begrænset til:

(a)

salg og køb af varer eller tjenesteydelser

(b)

forvaltning af finansielle aktiver i deres levetid (herunder ved misligholdelse)

(c)

udvælgelse, anskaffelse eller salg af aktiver

(d)

forskning i og udvikling af nye produkter eller processer, og

(e)

valg af finansieringsstruktur eller tilvejebringelse af finansiering.

B12

Eksempler på beslutninger om relevante aktiviteter omfatter, men er ikke begrænset til:

(a)

udarbejdelse af drifts- og kapitalbeslutninger i den virksomhed, der er investeret i, herunder budgetter, og

(b)

udpegning og aflønning af nøglepersoner i ledelsen eller tjenesteudbydere i en virksomhed, der er investeret i og opsigelse af disse tjenesteydelser eller ansættelser.

B13

I nogle situationer kan aktiviteter både før og efter, at en nærmere bestemt række omstændigheder eller begivenheder indtræffer, være relevante aktiviteter. Når to eller flere investorer har aktuel mulighed for at styre relevante aktiviteter, og disse aktiviteter gennemføres på forskellige tidspunkter, skal investorerne fastslå, hvilken investor der kan styre de aktiviteter, der har den væsentligste indvirkning på dette afkast i overensstemmelse med behandlingen af konkurrerende beslutningstagningsrettigheder (jf. afsnit 13). Investorerne skal med tiden foretage en fornyet vurdering, hvis der sker en ændring i relevante faktiske forhold eller omstændigheder.

Eksempler på anvendelse

Eksempel 1

To investorer etablerer en virksomhed, der bliver investeret i, med henblik på at udvikle og markedsføre et lægemiddel. En investor er ansvarlig for udviklingen og for indhentningen af den administrative godkendelse af lægemidlet, og dette ansvar indebærer, at kun denne investor har mulighed for at træffe enhver beslutning vedrørende udviklingen af produktet og indhentningen af den administrative godkendelse. Når myndighederne har godkendt produktet, vil den anden investor fremstille og markedsføre produktet, og kun denne investor har mulighed for at træffe enhver beslutning om fremstillingen og markedsføringen af projektet. Hvis alle aktiviteterne, dvs. udviklingen og indhentningen af den administrative godkendelse samt fremstillingen og markedsføringen af lægemidlet, er relevante aktiviteter, er det nødvendigt, at hver enkelt investor fastslår, hvorvidt den har mulighed for at styre de aktiviteter, der har den væsentligste indvirkning på afkastet fra den virksomhed, der er investeret i. Det er således nødvendigt, at hver enkelt investor vurderer, hvorvidt udviklingen og indhentningen af den administrative godkendelse eller fremstillingen og markedsføringen af lægemidlet er den aktivitet der har den væsentligste indvirkning på afkastet fra den virksomhed, der er investeret i, og hvorvidt den pågældende investor har mulighed for at styre denne aktivitet. Ved vurderingen af, hvilken investor der har beføjelsen, foretager investorerne en vurdering af:

(a)

formålet med og opbygningen af den virksomhed, der er investeret i,

(b)

de faktorer, der er afgørende for fortjenesten og omsætningen i og værdien af den virksomhed, der er investeret i, samt værdien af lægemidlet,

(c)

indvirkningen på afkastet fra den virksomhed, der er investeret i, som følge af den enkelte investors beslutningstagningsbeføjelser med hensyn til faktorerne i (b), og

(d)

investorernes eksponering over for variabilitet i afkast.

I dette særlige eksempel ville investorerne ligeledes overveje:

(e)

den usikkerhed og den indsats, der er forbundet med indhentningen af den administrative godkendelse (idet der tages højde for investorens positive erfaringer med at udvikle og indhente administrative godkendelser af lægemidler), og

(f)

hvilken investor der har den bestemmende indflydelse på lægemidlet, når udviklingsfasen er afsluttet med et positivt resultat.

Eksempel 2

Et investeringsselskab (den virksomhed, der er investeret i) etableres og finansieres med et gældsbevis, der indehaves af investoren (gældsinvestoren) og egenkapitalinstrumenter, der indehaves af en række andre investorer. Egenkapitaltranchen udformes med henblik på absorbering af de første tab og modtagelse af ethvert overskydende afkast fra den virksomhed, der er investeret i. Et af investeringsselskaberne, der ejer 30 % af aktierne, er også formueforvalter. Den virksomhed, der er investeret i, bruger indtægterne til at købe en beholdning af finansielle aktiver, hvorved den virksomhed, der er investeret i, bliver udsat for den kreditrisiko, der er forbundet med en eventuelt manglende betaling af hovedstol og renter i forbindelse med disse aktiver. Transaktionen markedsføres over for gældsinvestoren som en investering, hvor der er minimal sandsynlighed for at blive udsat for den kreditrisiko, der er forbundet med den eventuelle manglende betaling af aktiverne i porteføljen som følge af disse aktivers karakter og som følge af, at egenkapitaltranchen er udformet således, at de første tab, som den virksomhed, der er investeret i, bliver absorberet. Afkastet fra den virksomhed, der er investeret i, påvirkes i væsentlig grad af forvaltningen af den aktivportefølje, som ejes af den virksomhed, der er investeret i, og som omfatter beslutninger om udvælgelse, anskaffelse og afståelse af aktiverne inden for rammerne af retningslinjerne for porteføljen samt forvaltningen i tilfælde af misligholdelse af et eller flere af porteføljeaktiverne. Alle disse aktiviteter forvaltes af formueforvalteren, indtil misligholdelsen når op på en nærmere bestemt andel af porteføljeværdien (dvs. hvor værdien af porteføljen har nået et niveau, hvor den egenkapitaltranche, som ejes af den virksomhed, der er investeret i, er blevet spist op). Fra dette tidspunkt forvalter en tredjepartsadministrator aktiverne i overensstemmelse med gældsinvestorens instrukser. Forvaltningen af den aktivportefølje, der ejes af den virksomhed, der er investeret i, er den relevante aktivitet i den virksomhed, der er investeret i. Formueforvalteren har mulighed for at styre de relevante aktiviteter, indtil de misligholdte aktiver når op på den nærmere angivne andel af porteføljeværdien, og gældsinvestoren har mulighed for at styre de relevante aktiviteter, når værdien af de misligholdte aktiver overstiger denne nærmere angivne andel af porteføljeværdien. Formueforvalteren og gældsinvestoren er begge nødt til at fastslå, hvorvidt det er muligt for dem at styre de aktiviteter, som har den væsentligste indvirkning på afkastet fra den virksomhed, der er investeret i, og denne vurdering omfatter overvejelser om formålet med og opbygningen af den virksomhed, der er investeret i, samt parternes individuelle eksponering for variabilitet i afkast.

Rettigheder, der er giver en investor indflydelse på en virksomhed, der er investeret i

B14

Rettigheder giver indflydelse. For at få indflydelse på en virksomhed, der er investeret i, skal en investor have eksisterende rettigheder, der giver investoren aktuel mulighed for at styre de relevante aktiviteter. De rettigheder, der kan give en investor indflydelse, kan variere mellem de virksomheder, der er investeret i.

B15

Eksempler på rettigheder, der enten sammen eller hver for sig kan give en investor indflydelse, omfatter, men er ikke begrænset til:

(a)

rettigheder i form af stemmerettigheder (eller potentielle stemmerettigheder) vedrørende en virksomhed, der er investeret i (jf. afsnit B34-B50)

(b)

rettigheder til at udpege, genoverdrage eller afsætte medlemmer af nøglepersonale i ledelsen i en virksomhed, der er investeret i, og som har mulighed for at styre de relevante aktiviteter

(c)

rettigheder til at udpege eller afsætte en anden enhed, der styrer de relevante aktiviteter

(d)

rettigheder til at styre den virksomhed, der er investeret i, således at denne deltager i eller nedlægger veto mod enhver ændring af transaktioner til fordel for investoren, og

(e)

øvrige rettigheder (f.eks. beslutningstagningsrettigheder, der er nærmere angivet i en forvaltningsaftale), og som giver rettighedsindehaveren mulighed for at styre de relevante aktiviteter.

B16

Generelt forholder det sig sådan, at når en virksomhed, der er investeret i, har en lang række drifts- og finansieringsaktiviteter, der har væsentlig indvirkning på afkastet fra den virksomhed, der er investeret i, og hvis der løbende er behov for beslutningstagning om materielle emner i forbindelse med disse aktiviteter, vil det være stemmerettigheder eller tilsvarende rettigheder, enten alene eller i kombination med andre ordninger, som giver en investor indflydelse.

B17

Hvis stemmerettigheder ikke kan indvirke i væsentlig grad på afkastet i en virksomhed, der er investeret i, hvis stemmerettighederne eksempelvis udelukkende vedrører administrative opgaver, og aftaleforhold er afgørende for styringen af de relevante aktiviteter, er investoren nødt til at vurdere disse aftaleforhold for at fastslå, om han har tilstrækkelige rettigheder til at få beføjelser over den virksomhed, der er investeret i. Med henblik på at fastslå, om en investor har rettigheder, der er tilstrækkelige til at give ham beføjelser, skal investoren tage højde for formålet med og opbygningen af den virksomhed, der er investeret i (jf. afsnit B5-B8) og kravene i afsnit B51-B54 sammenholdt med afsnit B18-B20.

B18

Det kan i nogle tilfælde være vanskeligt at fastslå, om en investor har tilstrækkelige rettigheder til at få beføjelser over en virksomhed, der er investeret i. For at gøre det muligt at foretage en vurdering af indflydelsen skal investoren i disse tilfælde tage højde for dokumentation for, om han har praktisk mulighed for alene at styre de relevante aktiviteter. Hvis der foretages en betragtning af nedenstående aspekter, der ikke er udtømmende, sammen med en vurdering af investorens rettigheder og indikatorerne i afsnit B19 og B20, kan resultatet heraf godtgøre, at investorens rettigheder er tilstrækkelige til, at investoren har beføjelser over den virksomhed, der er investeret i:

(a)

Investoren kan uden aftaleretlige beføjelser i denne henseende udpege eller godkende nøglepersoner i ledelsen i den virksomhed, der er investeret i, som har mulighed for at styre de relevante aktiviteter.

(b)

Investoren kan, uden at have aftaleretlige beføjelser i denne henseende, styre den virksomhed, der er investeret i, således at denne deltager i eller nedlægger veto mod enhver ændring i væsentlige transaktioner til fordel for investoren.

(c)

Investoren kan indtage en fremtrædende position i enten udvælgelsesprocessen med henblik på valg af medlemmer af ledelsesorganet i den virksomhed, der er investeret i, eller med henblik på indsamling af fuldmagter fra andre indehavere af stemmerettigheder.

(d)

Nøglepersonerne i ledelsen i den virksomhed, der er investeret i, er parter, der har tilknytning til investoren (f.eks. er den administrerende direktør i den virksomhed, der er investeret i, og den administrerende direktør i investorens virksomhed en og samme person).

(e)

Hovedparten af medlemmerne af ledelsesorganet i den virksomhed, der er investeret i, er parter med tilknytning til investoren.

B19

I nogle tilfælde vil der være tegn på, at investoren har særlige forbindelser med den virksomhed, der er investeret i, hvilket peger i retning af, at investoren har mere end en passiv interesse i den virksomhed, der er investeret i. Tilstedeværelsen af en enkelt indikator eller af en bestemt kombination af indikatorer er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at kravet om beføjelser er opfyldt. En mere end passiv interesse i den virksomhed, der er investeret i, kan imidlertid tyde på, at investoren har andre relaterede rettigheder, der er tilstrækkelige til, at han har beføjelser, som er et bevis på eksisterende beføjelser over en virksomhed, der er investeret i. Eksempelvis er nedenstående et tegn på, at investoren har en mere end passiv interesse i den virksomhed, der er investeret i, og kan i kombination med andre rettigheder indikere, at investoren har indflydelse:

(a)

Nøglepersoner i ledelsen i den virksomhed, der er investeret i, og som har mulighed for at styre de relevante aktiviteter, er nuværende eller tidligere medarbejdere hos investoren.

(b)

Driften af den virksomhed, der er investeret i, afhænger af investoren, f.eks. i følgende situationer:

(i)

Den virksomhed, der er investeret i, er afhængig af, at investoren finansierer en væsentlig del af driften.

(ii)

Investoren står som garant for en væsentlig del af de forpligtelser, som den virksomhed, der er investeret i, har påtaget sig.

(iii)

Den virksomhed, der er investeret i, er afhængig af investoren i forbindelse med tjenesteydelser af afgørende betydning, teknologi, materialer eller råvarer.

(iv)

Investoren ejer aktiver, såsom licenser eller varemærker, der er af afgørende betydning for driften af den virksomhed, der er investeret i.

(v)

Den virksomhed, der er investeret i, er afhængig af investoren med hensyn til nøglepersoner i ledelsen, f.eks. i tilfælde, hvor investorens personale har specialviden om driften af den virksomhed, der er investeret i.

(c)

En væsentlig del af aktiviteterne i den virksomhed, der er investeret i, udføres enten med deltagelse af eller på vegne af investoren.

(d)

Investorens eksponering over for eller ret til afkast fra sin deltagelse i den virksomhed, der er investeret i, er uforholdsmæssigt større end investorens stemmerettigheder eller tilsvarende rettigheder. Der kan f.eks. være tale om en situation, hvor en investor er berettiget til eller eksponeret over for mere end halvdelen af afkastet fra den virksomhed, der er investeret i, men ejer mindre end halvdelen af stemmerettighederne i den virksomhed, der er investeret i.

B20

Jo større investorens eksponering over for eller ret til variabilitet i afkastet fra sin deltagelse i en virksomhed, der er investeret i, jo større er investorens incitament til at erhverve rettigheder, der er tilstrækkelige til at give ham beføjelser. En stor eksponering over for variabilitet i afkastet er således en indikator for, at investoren kan have indflydelse. Omfanget af investorens eksponering er imidlertid i sig selv ikke afgørende for, om en investor har beføjelse over den virksomhed, der er investeret i.

B21

Hvis der foretages en samlet vurdering af de faktorer, der er beskrevet i afsnit B18, og de indikatorer, der er beskrevet i afsnit B19 og B20, samt en investors rettigheder, bør der lægges større vægt på den dokumentation for beføjelser, der er beskrevet i afsnit B18.

Materielle rettigheder

B22

En investor skal ved vurderingen af, hvorvidt han har indflydelse, udelukkende tage højde for materielle rettigheder (der ejes af den pågældende investor og andre) vedrørende en virksomhed, der er investeret i. For at en rettighed kan anses for at være materiel skal indehaveren have praktisk mulighed for at udøve denne rettighed.

B23

Bestemmelsen af, hvorvidt rettigheder er af materiel karakter, forudsætter en bedømmelse, hvori der skal tages højde for alle faktiske forhold og omstændigheder. De faktorer, der skal tages i betragtning i forbindelse med denne vurdering, omfatter, men er ikke begrænset til følgende:

(a)

Hvorvidt der er (økonomiske eller andre) hindringer for, at indehaveren (eller indehaverne) udøver disse rettigheder. Eksempler på disse hindringer omfatter, men er ikke begrænset til:

(i)

økonomiske sanktioner og incitamenter, der vil hindre indehaveren i (eller afskrække ham fra) at udøve sine rettigheder.

(ii)

en udøvelses- eller konverteringskurs, der udgør en økonomisk hindring, som vil hindre indehaveren i (eller afskrække ham fra) at udøve sine rettigheder.

(iii)

vilkår og betingelser, der gør en udøvelse af rettighederne usandsynlige, f.eks. betingelser, der omfatter strenge grænser for, hvornår rettighederne kan udøves.

(iv)

manglen på en udtrykkelig, rimelig mekanisme i stiftelsesdokumenterne for en virksomhed, der er investeret i, eller i gældende lovgivning eller forskrifter, som tillader indehaveren at udøve sine rettigheder.

(v)

rettighedsindehaverens manglende mulighed for at indhente de oplysninger, der er nødvendige for at udøve de pågældende rettigheder.

(vi)

driftsmæssige hindringer eller incitamenter, der hindrer indehaveren i (eller afholder ham fra) at udøve sine rettigheder (f.eks. den manglende tilstedeværelse af andre forvaltere, der er villige til eller i stand til at levere specialiserede tjenesteydelser eller formidle de tjenesteydelser og påtage sig andre interesser, der påhviler den nuværende forvalter).

(vii)

juridiske eller lovmæssige krav, der hindrer indehaveren i at udøve sine rettigheder (f.eks. hvis der er forbud mod, at en udenlandsk investor udøver sine rettigheder).

(b)

Hvis udøvelsen af rettigheder forudsætter samtykke fra mere end en part, eller hvis rettighederne indehaves af mere end en part, uanset om der er en mekanisme, der giver disse parter praktisk mulighed for at udøve deres rettigheder i fællesskab, hvis de måtte vælge at gøre dette. Den manglende tilstedeværelse af mekanismer af denne karakter er et tegn på, at rettighederne muligvis ikke er materielle. Jo flere parter, der kræves samtykke fra med henblik på udøvelsen af rettighederne, jo mindre er sandsynligheden for, at disse rettigheder er materielle. En bestyrelse, hvis medlemmer er uafhængige af beslutningstageren, kan imidlertid fungere som et forum, hvor adskillige investorer kan handle i fællesskab om at udøve deres rettigheder. Derfor er det mere sandsynligt, at en fjernelsesret, som kan udøves af en uafhængig bestyrelse, er af materiel karakter, end hvis disse rettigheder kunne udøves individuelt af et stort antal investorer.

(c)

Hvorvidt den eller de parter, der er rettighedsindehavere, vil drage fordel af udøvelsen af disse rettigheder. Eksempelvis skal indehaveren af potentielle stemmerettigheder i en virksomhed, der er investeret i (jf. afsnit B47-B50), overveje udøvelses- eller konverteringskursen vedrørende instrumentet. Det er mere sandsynligt, at vilkårene og betingelserne for potentielle stemmerettigheder er materielle, hvis instrumentet er penge, eller hvis investoren vil drage fordel af andre årsager (f.eks. ved at opnå synergieffekter mellem investoren og den virksomhed, der er investeret i) som følge af udøvelsen eller konverteringen af instrumentet.

B24

For at rettigheder kan anses for at være af materiel karakter skal de også kunne udøves, hvis det er nødvendigt at træffe beslutninger om styringen af de relevante aktiviteter. Almindeligvis forholder det sig sådan, at rettigheder, for at kunne betragtes som værende materielle, skal kunne udøves umiddelbart. Imidlertid kan rettigheder nogle gange være materielle, selv om de ikke kan udøves umiddelbart.

Eksempler på anvendelse

Eksempel 3

Den virksomhed, der er investeret i, afholder en årlig generalforsamling, hvor beslutninger om styring af de relevante aktiviteter træffes. Den næste ordinære generalforsamling er om otte måneder. De aktionærer, der alene eller i fællesskab besidder mindst 5 % af stemmerettighederne, kan imidlertid indkalde til en ekstraordinær generalforsamling for at ændre de nuværende politikker vedrørende de relevante aktiviteter, men kravet om underretning af de øvrige aktionærer betyder, at denne generalforsamling ikke kan afholdes før om tidligst 30 dage. Politikker vedrørende de relevante aktiviteter kan kun ændres på ekstraordinære eller ordinære generalforsamlinger. Dette omfatter godkendelse af væsentlige salg af aktiver samt gennemførelse eller afvikling af væsentlige investeringer.

Den ovenstående model finder anvendelse på nedenstående eksempel 3A-3D. Alle eksemplerne behandles særskilt.

Eksempel 3A

En investor har majoriteten af stemmerettighederne i en virksomhed, der er investeret i. Investorens stemmerettigheder er materielle, da investoren kan træffe beslutninger om styringen af de relevante aktiviteter, når det er nødvendigt at træffe sådanne beslutninger. Det forhold, at der går 30 dage, inden investoren kan udøve sine stemmerettigheder, ændrer ikke på, at investoren har umiddelbar mulighed for at styre de relevante aktiviteter fra det tidspunkt, hvor investoren køber aktieposten.

Eksempel 3B

En investor er part i en terminsforretning, der omhandler køb af aktiemajoriteten i den virksomhed, der er investeret i. Terminsforretningens afregningsdato er om 25 dage. De nuværende aktionærer kan ikke ændre de gældende politikker vedrørende de relevante aktiviteter, da der ikke kan afholdes en ekstraordinær generalforsamling før om tidligst 30 dage, og på dette tidspunkt vil terminsforretningen være afregnet. Investorens rettigheder svarer således grundlæggende til dem, der indehaves af majoritetsaktionæren i ovenstående eksempel 3A (dvs. den investor, der er indehaver af terminsforretningen, kan træffe beslutninger om styringen af de relevante aktiviteter, når disse beslutninger skal træffes). Investorens terminsforretning er en materiel rettighed, der giver investoren aktuel mulighed for at styre de relevante aktiviteter, også inden afregningen af terminsforretningen.

Eksempel 3C

En investor har en materiel option til majoriteten af aktier i den virksomhed, der er investeret i, og denne forkøbsret løber i 25 dage, og optionen er dybt i pengene. Man ville nå frem til samme konklusion som i eksempel 3B.

Eksempel 3D

En investor er part i en terminsforretning, der omhandler køb af aktiemajoriteten i den virksomhed, der er investeret i, mens der ikke er andre relaterede rettigheder med hensyn til den virksomhed, der er investeret i. Terminsforretningens afregningsdato er om seks måneder. I modsætning til de ovenstående eksempler har investoren ikke aktuel mulighed for at styre de relevante aktiviteter. De nuværende aktionærer har aktuel mulighed for at styre de relevante aktiviteter, da de kan ændre de nuværende politikker vedrørende de relevante aktiviteter inden terminsforretningens afregningsdato.

B25

Materielle rettigheder, der kan udøves af andre parter, kan hindre en investor i at have bestemmende indflydelse på den virksomhed, der er investeret i, og som disse rettigheder vedrører. Disse materielle rettigheder forudsætter ikke, at indehaverne har mulighed for at tage initiativet til beslutninger. I det omfang at disse rettigheder ikke er udelukkende beskyttelsesrettigheder (jf. afsnit B26-B28), kan andre parters materielle rettigheder hindre investoren i at have bestemmende indflydelse på den virksomhed, der er investeret i, og dette gælder også, hvis rettighederne kun giver indehaverne aktuel mulighed for at godkende eller forkaste beslutninger, der vedrører de relevante aktiviteter.

Beskyttelsesrettigheder

B26

Ved vurderingen af, hvorvidt rettigheder giver en investor beføjelser over en virksomhed, der er investeret i, skal investoren vurdere, hvorvidt hans rettigheder og andres rettigheder er beskyttelsesrettigheder. Beskyttelsesrettigheder omhandler grundlæggende ændringer af aktiviteterne i en virksomhed, der er investeret i, eller finder anvendelse under ekstraordinære omstændigheder. Ikke alle rettigheder, der finder anvendelse under ekstraordinære omstændigheder, eller som er betinget af begivenheder, er beskyttelsesrettigheder (jf. afsnit B13 og B53).

B27

Da formålet med beskyttelsesrettigheder er at beskytte deres indehavers interesser, uden at give denne beføjelser over den virksomhed, der er investeret i, og som disse rettigheder vedrører, kan en investor, der udelukkende har beskyttelsesrettigheder, ikke have beføjelser eller hindre andre parter i at have beføjelser over en virksomhed, der er investeret i (jf. afsnit 14).

B28

Eksempler på beskyttelsesrettigheder omfatter, men er ikke begrænset til:

(a)

en långivers ret til at hindre en låntager i at udøve aktiviteter, der i væsentlig grad kan ændre låntagerens kreditrisiko til skade for långiveren.

(b)

den ret, som en part, der har en minoritetsinteresse i en virksomhed, der er investeret i, har til at godkende kapitaludgifter, der er større end påkrævet i den almindelige forretningsgang, eller til at godkende udstedelsen af egenkapital- eller gældsinstrumenter.

(c)

en långivers ret til at beslaglægge en låntagers aktiver, hvis låntageren ikke opfylder konkrete betingelser for tilbagebetalingen af lånet.

Franchisevirksomheder

B29

En franchiseaftale, hvori den virksomhed, der er investeret i, er franchisetager, giver ofte franchisegiveren rettigheder, der har til formål at beskytte franchisemærket. Franchiseaftaler giver typisk franchisegivere nogle beslutningstagningsrettigheder med hensyn til franchisetagerens drift.

B30

Generelt begrænser franchisegiverens rettigheder ikke andre parter end franchisegiverens mulighed for at træffe beslutninger, der har en væsentlig indvirkning på franchisetagerens afkast. Franchisegiverens rettigheder i franchiseaftaler giver heller ikke nødvendigvis franchisegiveren aktuel mulighed for at styre de aktiviteter, der påvirker franchisetagerens afkast i væsentlig grad.

B31

Det er nødvendigt at skelne mellem at have aktuel mulighed for at træffe beslutninger, der i væsentlig grad påvirker franchisetagerens afkast, og at have mulighed for at træffe beslutninger, der beskytter franchisemærket. Franchisegiveren har ikke beføjelser over franchisetageren, hvis andre parter har eksisterende rettigheder, der giver dem aktuel mulighed for at styre franchisetagerens relevante aktiviteter.

B32

Franchisetageren har ved indgåelsen af franchiseaftalen truffet en ensidig beslutning om at drive sin virksomhed i overensstemmelse med vilkårene i franchiseaftalen, men for egen regning.

B33

Den bestemmende indflydelse på grundlæggende beslutninger, f.eks. franchisetagerens juridiske form samt finansieringsstruktur, kan bestemmes af andre parter end franchisegiveren og kan påvirke franchisetagerens afkast i væsentlig grad. Jo lavere franchisegiverens økonomiske støtte er, og jo lavere franchisegiverens eksponering over for variabilitet i afkastet fra franchisetageren er, jo mere sandsynligt er det, at franchisegiveren kun har beskyttelsesrettigheder.

Stemmerettigheder

B34

En investor har ofte aktuel mulighed for at styre de relevante aktiviteter gennem stemmerettigheder eller tilsvarende rettigheder. En investor skal tage højde for kravene i denne del (afsnit B35-B50), hvis de relevante aktiviteter i en virksomhed, der er investeret i, bliver styret ved hjælp af stemmerettigheder.

Indflydelse med en majoritet af stemmerettighederne

B35

En investor, der er i besiddelse af mere end halvdelen af stemmerettighederne i en virksomhed, der er investeret i, har indflydelse i de nedenstående situationer, medmindre afsnit B36 eller afsnit B37 finder anvendelse:

(a)

de relevante aktiviteter bliver styret ved hjælp af en stemme afgivet af indehaveren af majoriteten af stemmerettighederne, eller

(b)

et flertal af medlemmerne af det ledelsesorgan, der styrer de relevante aktiviteter, bliver udpeget ved hjælp af en stemme afgivet af indehaveren af majoriteten af stemmerettighederne.

Majoritet af stemmerettigheder, men ingen indflydelse

B36

For at en investor, der er indehaver af mere end halvdelen af stemmerettighederne i en virksomhed, der er investeret i, kan have indflydelse over en virksomhed, der er investeret i, skal denne investors stemmerettigheder være materielle i overensstemmelse med afsnit B22-B25 og give investoren aktuel mulighed for at styre de relevante aktiviteter, hvilket ofte vil være i form af fastlæggelse af drifts- og finansieringspolitikker. Hvis en anden virksomhed har eksisterende rettigheder, der giver denne virksomhed ret til at styre de relevante aktiviteter, og denne virksomhed ikke er investorens befuldmægtigede, har investoren ikke indflydelse over den virksomhed, der er investeret i.

B37

En investor har ikke indflydelse over en virksomhed, der er investeret i, selv om denne investor er i besiddelse af majoriteten af stemmerettighederne i den virksomhed, der er investeret i, hvis disse stemmerettigheder ikke er materielle. En investor, der er i besiddelse af mere end halvdelen af stemmerettighederne i en virksomhed, der er investeret i, kan eksempelvis ikke have indflydelse, hvis de relevante aktiviteter er underlagt styring fra staten, retsvæsenet, administratorer, midlertidige bobestyrere, kuratorer eller tilsynsmyndigheder.

Indflydelse uden en majoritet af stemmerettighederne

B38

En investor kan have også indflydelse, hvis han besidder mindre end majoriteten af stemmerettighederne i en virksomhed, der er investeret i. En investor kan have indflydelse med mindre end majoriteten af stemmerettighederne i en virksomhed, der er investeret i, i henhold til f.eks.:

(a)

en aftale mellem investoren og andre stemmeberettigede (jf. afsnit B39)

(b)

rettigheder, der hidrører fra andre aftaler (jf. afsnit B40)

(c)

investorens stemmerettigheder (jf. afsnit B41-B45)

(d)

potentielle stemmerettigheder (jf. afsnit B47-B50), eller

(e)

en kombination af (a)-(d).

Aftale med andre stemmeberettigede

B39

En aftale mellem en investor og andre stemmeberettigede kan give investoren ret til at udøve stemmerettigheder, der er tilstrækkelige til at give investoren indflydelse, også hvis investoren ikke har tilstrækkelige stemmerettigheder til at få indflydelse uden denne aftale. En kontrakt kan imidlertid sikre, at investoren kan vejlede et tilstrækkeligt antal øvrige stemmeberettigede om, hvordan de skal stemme for at gøre det muligt for investoren at træffe beslutninger om de relevante aktiviteter.

Rettigheder opstået som følge af andre aftaleforhold

B40

Andre beslutningstagningsrettigheder i kombination med stemmerettigheder kan give en investor aktuel mulighed for at styre de relevante aktiviteter. Eksempelvis kan de rettigheder, der er beskrevet i en aftale, kombineret med stemmerettigheder være tilstrækkelige til at give en investor aktuel mulighed for at styre produktionsprocesserne i en virksomhed, der er investeret i, eller at styre andre drifts- eller finansieringsaktiviteter i en virksomhed, der er investeret i, som i væsentlig grad påvirker afkastet fra den virksomhed, der er investeret i. Såfremt der ikke er andre rettigheder til stede, indebærer økonomisk afhængighed fra den virksomhed, der er investeret i, i forhold til investoren (f.eks. forholdet mellem en leverandør og leverandørens største kunde) imidlertid ikke, at investoren har indflydelse over den virksomhed, der er investeret i.

Investorens stemmerettigheder

B41

En investor med mindre end majoriteten af stemmerettighederne har rettigheder, der er tilstrækkelige til, at denne investor har indflydelse, hvis investoren har praktisk mulighed for at styre de relevante aktiviteter alene.

B42

Ved vurderingen af, hvorvidt en investors stemmerettigheder er tilstrækkelige til, at investoren har indflydelse, foretager en investor en vurdering af alle de faktiske forhold og omstændigheder, herunder:

(a)

størrelsen af investorens stemmerettigheder i forhold til størrelsen og spredningen af de øvrige stemmeberettigedes besiddelser, idet det bemærkes, at:

(i)

jo flere stemmerettigheder en investor har, jo mere sandsynligt er det, at denne investor har eksisterende rettigheder, der giver investoren aktuel mulighed for at styre de relevante aktiviteter,

(ii)

jo flere stemmerettigheder en investor har i forhold til andre stemmeberettigede, jo mere sandsynligt er det, at denne investor har eksisterende rettigheder, der giver investoren aktuel mulighed for at styre de relevante aktiviteter,

(iii)

jo flere parter, der vil være nødt til at stå sammen om at nedstemme investoren, jo mere sandsynligt er det, at denne investor har eksisterende rettigheder, der giver investoren aktuel mulighed for at styre de relevante aktiviteter,

(b)

investorens, andre stemmeberettigedes eller andre parters potentielle stemmerettigheder (jf. afsnit B47-B50),

(c)

rettigheder, der hidrører fra andre aftaler (jf. afsnit B40), og

(d)

ethvert andet forhold eller faktisk omstændighed, der indikerer, at investoren har eller ikke har aktuel mulighed for at styre de relevante aktiviteter på det tidspunkt, hvor der skal træffes beslutninger, herunder stemmemønstre på tidligere generalforsamlinger.

B43

Hvis styringen af relevante aktiviteter afgøres ved flertalsafgørelser, og en investor har væsentligt flere stemmerettigheder end enhver anden stemmeberettiget eller enhver anden organiseret gruppe af stemmeberettigede, og de øvrige aktiebeholdninger er spredt meget ud, kan det efter en vurdering af blot de faktorer, der står anført i afsnit 42(a)-(c), fremstå klart, at investoren har indflydelse over den virksomhed, der er investeret i.

Eksempler på anvendelse

Eksempel 4

En investor køber 48 % af stemmerettighederne i en virksomhed, der er investeret i. De resterende stemmerettigheder besiddes af tusindvis af aktionærer, hvoraf ingen alene besidder mere end 1 % af stemmerettighederne. Ingen af aktionærerne har aftaler om at konsultere nogen af de andre eller at træffe kollektive beslutninger. Ved vurderingen af den andel af stemmerettighederne, der skulle købes, besluttede investoren, at en beholdning på 48 % af aktierne ville være tilstrækkeligt til at få indflydelse, når der blev henset til de øvrige aktiebeholdningers forholdsmæssige størrelse. På grundlag af sin aktiebeholdnings absolutte størrelse og de øvrige aktiebeholdningers forholdsmæssige størrelse konkluderer investoren i dette tilfælde, at han har et tilstrækkelig stort antal stemmerettigheder, der gør det muligt at opfylde kravet om indflydelse, uden at det er nødvendigt at tage højde for anden dokumentation for indflydelse.

Eksempel 5

Investor A ejer 40 % af stemmerettighederne i en virksomhed, der er investeret i, og 12 andre investorer ejer hver især 5 % af stemmerettighederne i den virksomhed, der er investeret i. En aktionæraftale giver investor A retten til at udpege, afsætte og fastlægge aflønningen af den ledelse, der er ansvarlig for styringen af de relevante aktiviteter. For at ændre aftalen er det nødvendigt med et flertal bestående af to tredjedele af aktionærernes stemmer. I dette tilfælde konkluderer investor A, at den absolutte størrelse af investorens beholdning og den relative størrelse af de øvrige aktionærers beholdninger ikke alene er afgørende for, hvorvidt investoren har tilstrækkelige rettigheder til at få indflydelse. Investor A beslutter imidlertid, at den kontraktlige ret til at udpege, afsætte og fastsætte aflønningen af ledelsen er tilstrækkelig til at konkludere, at han har indflydelse over den virksomhed, der er investeret i. Det forhold, at investor A måske ikke har udøvet denne ret, eller sandsynligheden for at investor A udøver sin ret til at udvælge, udpege eller afsætte ledelsen skal ikke tages i betragtning ved vurderingen af, hvorvidt investor A har indflydelse.

B44

I andre situationer kan det efter en vurdering af de faktorer, der står anført i afsnit B42(a)-(c) isoleret set, være klart, at en investor ikke har indflydelse.

Eksempel på anvendelse

Eksempel 6

Investor A ejer 45 % af stemmerettighederne i en virksomhed, der er investeret i. To andre investorer ejer hver især 26 % af stemmerettighederne i den virksomhed, der er investeret i. De øvrige stemmerettigheder indehaves af tre andre aktionærer, der hver især ejer 1 %. Der er ingen andre ordninger, der påvirker beslutningstagningen. I dette tilfælde er størrelsen af investor A's stemmerettigheder og størrelsen heraf i forhold til de øvrige aktiebeholdninger tilstrækkelig til at konkludere, at investor A ikke har indflydelse. Kun to andre investorer ville skulle samarbejde for at kunne hindre investor A i at styre de relevante aktiviteter i den virksomhed, der er investeret i.

B45

Det kan imidlertid være, at de faktorer, der står opført i afsnit B42(a)-(c), ikke alene kan være afgørende. Hvis en investor efter af have taget disse faktorer i betragtning, er i tvivl om, hvorvidt han har indflydelse, skal denne investor tage højde for supplerende forhold og omstændigheder, f.eks. hvorvidt andre aktionærer af natur er passive som påvist ved hjælp af stemmemønstret på tidligere generalforsamlinger. Dette omfatter en vurdering af de faktorer, der er fastlagt i afsnit B18, samt af indikatorerne i afsnit B19 og B20. Jo færre stemmerettigheder, investoren er i besiddelse af, og jo færre parter, der ville skulle samarbejde om at nedstemme investoren, jo større vægt ville der blive tillagt de supplerende forhold og omstændigheder i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt investorens rettigheder er tilstrækkelige til, at investoren kunne få indflydelse. Når forholdene og omstændighederne i afsnit B18-B20 bliver sammenholdt med investorens rettigheder, skal der tillægges større betydning til den dokumentation for indflydelse, der er beskrevet i afsnit B18, end til de indikatorer for indflydelse, der er beskrevet i afsnit B19 og B20.

Eksempler på anvendelse

Eksempel 7

En investor ejer 45 % af stemmerettighederne i en virksomhed, der er investeret i. 11 andre investorer ejer hver især 5 % af stemmerettighederne i den virksomhed, der er investeret i. Ingen af aktionærerne har aftaler om at konsultere nogen af de andre eller at træffe kollektive beslutninger. I dette tilfælde er den absolutte størrelse af investorens beholdning og den forholdsmæssige størrelse af de øvrige aktionærers beholdninger ikke alene afgørende for, hvorvidt investoren har tilstrækkelige rettigheder til at få indflydelse over den virksomhed, der er investeret i. Der skal tages højde for supplerende forhold og omstændigheder, der kan dokumentere, at investoren har eller ikke har indflydelse.

Eksempel 8

En investor ejer 35 % af stemmerettighederne i en virksomhed, der er investeret i. Tre andre investorer ejer hver især 5 % af stemmerettighederne i den virksomhed, der er investeret i. De resterende stemmerettigheder besiddes af adskillige andre aktionærer, hvoraf ingen alene besidder mere end 1 % af stemmerettighederne. Ingen af aktionærerne har aftaler om at konsultere nogen af de andre eller at træffe kollektive beslutninger. Beslutninger om de relevante aktiviteter i den virksomhed, der er investeret i, forudsætter godkendelse fra et flertal af de stemmer, der bliver afgivet på relevante generalforsamlinger - 75 % af stemmerettighederne i den virksomhed, der er investeret i, er blevet afgivet på nylige generalforsamlinger. I dette tilfælde tyder de øvrige aktionærers aktive deltagelse på nylige generalforsamlinger på, at investoren ikke ville have praktisk mulighed for at styre de relevante aktiviteter alene, uanset om investoren har styret de relevante aktiviteter, fordi et tilstrækkeligt antal andre aktionærer stemte på samme måde som investoren.

B46

Hvis det efter en vurdering af de faktorer, der er anført i afsnit B42(a)-(d), ikke er klart, at investoren har beføjelser, har investoren ikke bestemmende indflydelse på den virksomhed, der er investeret i.

Potentielle stemmerettigheder

B47

Ved vurderingen af den bestemmende indflydelse tager investoren højde for sine potentielle stemmerettigheder samt for de stemmerettigheder, der ejes af andre parter, for at fastslå, om han har indflydelse. Potentielle stemmerettigheder er rettigheder til at erhverve stemmerettigheder i en virksomhed, der er investeret i, f.eks. de rettigheder, der hidrører fra konvertible instrumenter eller optioner, herunder terminsforretninger. Der tages kun højde for potentielle stemmerettigheder, hvis disse rettigheder er materielle (jf. afsnit B22-B25).

B48

Når der tages højde for potentielle stemmerettigheder, skal en investor vurdere formålet med og opbygningen af instrumentet samt formålet med og opbygningen af eventuelt andre måder, hvorpå investoren interagerer med den virksomhed, der er investeret i. Dette omfatter en vurdering af de forskellige vilkår og betingelser i forbindelse med instrumentet samt investorens åbenlyse forventninger, baggrunde og begrundelser for at acceptere disse vilkår og betingelser.

B49

Hvis investoren også har stemmerettigheder eller andre beslutningstagningsrettigheder vedrørende aktiviteterne i den virksomhed, der er investeret i, vurderer investoren, hvorvidt disse rettigheder kombineret med potentielle stemmerettigheder giver investoren indflydelse.

B50

Materielle potentielle stemmerettigheder alene eller i kombination med andre rettigheder kan give en investor aktuel mulighed for at styre de relevante aktiviteter. Eksempelvis vil dette sandsynligvis være tilfældet, hvis en investor ejer 40 % af stemmerettighederne i en virksomhed, der er investeret i, og i overensstemmelse med afsnit B23 er i besiddelse af materielle rettigheder, der hidrører fra optioner med henblik på køb af yderligere 20 % af stemmerettighederne.

Eksempler på anvendelse

Eksempel 9

Investor A ejer 70 % af stemmerettighederne i en virksomhed, der er investeret i. Investor B har 30 % af stemmerettighederne i den virksomhed, der er investeret i, samt en option på at købe halvdelen af investor A's stemmerettigheder. Denne option kan udnyttes inden for de næste to år til en fast kurs, der er dybt ude af pengene (og forventes at forblive således i den pågældende to-årsperiode). Investor A har udøvet sin stemmeret og styrer aktivt de relevante aktiviteter i den virksomhed, der er investeret i. I dette tilfælde er det sandsynligt, at investor A opfylder kravet om indflydelse, da investoren tilsyneladende har aktuel mulighed for at styre de relevante aktiviteter. Selv om investor B er i besiddelse af optioner, der umiddelbart kan udnyttes, med henblik på erhvervelse af yderligere stemmerettigheder (der, hvis disse optioner bliver udnyttet, ville give investor B majoriteten af stemmerettigheder i den virksomhed, der er investeret i), er de vilkår og betingelser, der er forbundet med disse optioner af en sådan karakter, at optionerne ikke anses for at være materielle.

Eksempel 10

Investor A og to andre investorer besidder hver især en tredjedel af stemmerettighederne i en virksomhed, der er investeret i. Den erhvervsmæssige aktivitet i den virksomhed, der er investeret i, et tæt forbundet med investor A. Ud over sine egenkapitalinstrumenter har investor A også gældsinstrumenter, der til enhver tid kan konverteres til ordinære aktier i den virksomhed, der er investeret i, til en fast kurs, der er ude af pengene (men ikke dybt ude af pengene). Hvis gælden blev konverteret, ville investor A være i besiddelse af 60 % af stemmerettighederne i den virksomhed, der er investeret i. Investor A ville drage fordel af udnyttelsen af synergieffekter, hvis gældsinstrumenterne blev konverteret til ordinære aktier. Investor A har beføjelser over den virksomhed, der er investeret i, da investor A er i besiddelse af stemmerettigheder i den virksomhed, der er investeret i, som sammen med materielle, potentielle stemmerettigheder giver aktuel mulighed for at styre de relevante aktiviteter.

Indflydelse, hvis stemmerettigheder eller tilsvarende rettigheder ikke har en væsentlig indvirkning på afkastet i den virksomhed, der er investeret i

B51

Ved vurderingen af formålet med og opbygningen af en virksomhed, der er investeret i (jf. afsnit B5-B8), skal en investor tage højde for sin deltagelse i virksomheden og de beslutninger, der blev truffet ved etableringen af den virksomhed, der er investeret i, som led i opbygningen af denne virksomhed, samt foretage en vurdering af, hvorvidt transaktionsvilkårene og de forhold, der kendetegner deltagelsen i virksomheden, giver investoren tilstrækkelige rettigheder til at få indflydelse. Deltagelsen i opbygningen af en virksomhed, der er investeret i, er isoleret set ikke tilstrækkeligt til, at investoren får kontrol. Deltagelsen i opbygningen kan imidlertid tyde på, at investoren havde mulighed for at erhverve rettigheder, der er tilstrækkelige til at give ham indflydelse over den virksomhed, der er investeret i.

B52

Desuden skal en investor tage højde for aftaleforhold, f.eks. købsrettigheder, salgsrettigheder og likvidationsrettigheder, der er stiftet ved etableringen af den virksomhed, der er investeret i. Hvis disse aftaleforhold omfatter aktiviteter, der er tæt forbundet med den virksomhed, der er investeret i, er disse aktiviteter i realiteten en integreret del af de overordnede aktiviteter, som den virksomhed, der er investeret i, udøver, selv om de kan gennemføres uden for de juridiske rammer for den virksomhed, der er investeret i. Derfor skal eksplicitte eller implicitte beslutningstagningsrettigheder, der er omfattet af aftaleforhold, som er tæt forbundet med den virksomhed, der er investeret i, tages i betragtning som relevante aktiviteter ved vurderingen af graden af indflydelse på den virksomhed, der er investeret i.

B53

Det gælder for nogle virksomheder, der er investeret i, at relevante aktiviteter først bliver synlige, hvis særlige omstændigheder eller begivenheder indtræffer. Den virksomhed, der er investeret i, kan være opbygget således, at styringen af virksomhedens aktiviteter og afkastet herfra ligger fast, medmindre og indtil disse særlige omstændigheder eller begivenheder indtræffer. I disse tilfælde kan kun beslutningerne om aktiviteterne i den virksomhed, der er investeret i, når disse omstændigheder eller begivenheder indtræffer, påvirke virksomhedens afkast i væsentlig grad og således være relevante aktiviteter. Det er ikke nødvendigt, at disse omstændigheder eller begivenheder er indtruffet, for at en investor med mulighed for at træffe disse beslutninger har indflydelse. Det forhold, at retten til at træffe beslutninger afhænger af omstændigheder eller begivenheder, der indtræffer, indebærer ikke i sig selv, at disse rettigheder er beskyttelsesrettigheder.

Eksempler på anvendelse

Eksempel 11

Den eneste erhvervsmæssige aktivitet i en virksomhed, der er investeret i, er, som det fremgår af virksomhedens stiftelsesdokumenter, at købe udestående fordringer og dagligt betale renter og afdrag på dem for virksomhedens investorer. Den daglige betaling af renter og afdrag omfatter opkrævning og overdragelse af hovedstol og renteindbetalinger, når disse forfalder. Ved misligholdelse af fordringer sælger den virksomhed, der er investeret i, automatisk fordringen til en investor, hvilket fremgår særskilt af en salgsaftale mellem investoren og den virksomhed, der er investeret i. Den eneste relevante aktivitet er forvaltningen af fordringer ved misligholdelse, da dette er den eneste aktivitet, der kan påvirke afkastet fra den virksomhed, der er investeret i, i væsentlig grad. Forvaltningen af fordringer inden misligholdelsen er ikke en relevant aktivitet, da dette ikke forudsætter, at der skal træffes materielle beslutninger, som i væsentlig grad kan påvirke afkastet fra den virksomhed, der er investeret i. Aktiviteterne forud for misligholdelsen ligger fast og omfatter udelukkende opkrævning af likvide midler i takt med, at disse forfalder, og overdragelse af disse midler til investorer. Det er derfor kun investorens ret til at forvalte aktiverne ved misligholdelse, som bør tages i betragtning ved vurderingen af samtlige de aktiviteter i den virksomhed, der er investeret i, som i væsentlig grad påvirker afkastet fra den virksomhed, der er investeret i. I dette eksempel sikrer opbygningen af den virksomhed, der er investeret i, at investoren har beslutningstagningsbeføjelsen med hensyn til de aktiviteter, der i væsentlig grad påvirker afkastet, på det eneste tidspunkt, hvor denne beslutningstagningsbeføjelse er påkrævet. Vilkårene for salgsaftalen er en integreret del af transaktionen som helhed og af etableringsgrundlaget for den virksomhed, der er investeret i. Vilkårene i salgsaftalen kombineret med stiftelsesdokumenterne for den virksomhed, der er investeret i, fører således til den konklusion, at investoren har indflydelse over den virksomhed, der er investeret i, selv om investoren først kommer i besiddelse af tilgodehavenderne ved misligholdelse og forvalter de misligholdte tilgodehavender uden for de juridiske rammer for den virksomhed, der er investeret i.

Eksempel 12

De eneste aktiver i en virksomhed, der er investeret i, er tilgodehavender. Ved vurderingen af formålet med og opbygningen af den virksomhed, der er investeret i, fastslås det, at den eneste relevante aktivitet er forvaltningen af tilgodehavenderne ved misligholdelse. Den part, der har mulighed for at forvalte de misligholdte tilgodehavender, har indflydelse over den virksomhed, der er investeret i, uanset om nogen af låntagerne har misligholdt deres tilgodehavender.

B54

En investor kan være eksplicit eller implicit forpligtet til at sikre, at en virksomhed, der er investeret i, fortsat bliver drevet i overensstemmelse med formålet. Denne forpligtelse kan øge investorens eksponering over for variabilitet i afkastet og således øge investorens incitament til at erhverve tilstrækkelige rettigheder til at få indflydelse. En forpligtelse til at sikre, at en virksomhed, der er investeret i, bliver drevet i overensstemmelse med formålet, kan således være en indikator for, at investoren har indflydelse, men giver ikke i sig selv en investor indflydelse eller hindrer andre parter i at have indflydelse.

Eksponering over for eller ret til variable afkast fra en virksomhed, der er investeret i

B55

Ved vurderingen af, hvorvidt en investor har bestemmende indflydelse på en virksomhed, der er investeret i, fastslår denne investor, hvorvidt han er eksponeret over for eller har ret til variable afkast fra sin deltagelse i den virksomhed, der er investeret i.

B56

Variable afkast er afkast, der ikke er faste, og som kan variere som følge af de resultater, som den virksomhed, der er investeret i, opnår. Variable afkast kan være udelukkende positive, udelukkende negative eller både positive og negative (jf. afsnit 15). En investor vurderer, hvorvidt afkast fra en virksomhed, der er investeret i, er variable, og hvor variable disse afkast er på grundlag af ordningens indhold og uanset afkastets juridiske form. En investor kan f.eks. være indehaver af en obligation med fast rentebetaling. De faste rentebetalinger defineres i denne standard som variable afkast, da der er risiko for misligholdelse, og de eksponerer investoren for emittentens kreditrisiko. Variabilitetens omfang (dvs. hvor variable disse afkast er) afhænger af den kreditrisiko, der er forbundet med obligationen. På samme måde er faste resultathonorarer for forvaltning af aktiverne i en virksomhed, der er investeret i, variable afkast, da de eksponerer investoren for den indtjeningsrisiko, der kendetegner den virksomhed, der er investeret i. Variabilitetens omfang afhænger af evnen i den virksomhed, der er investeret i, til at skabe tilstrækkelige indtægter til at betale dette honorar.

B57

Som eksempler på afkast kan nævnes:

(a)

dividender, andre udlodninger af økonomiske fordele fra en virksomhed, der er investeret i (f.eks. renter fra gældsbeviser udstedt af den virksomhed, der er investeret i), og ændringer i værdien af investorens investering i den pågældende virksomhed, der er investeret i.

(b)

vederlag for tilbagebetaling af de aktiver og passiver, som en virksomhed, der er investeret i, besidder, honorarer og eksponering over for tab som følge af formidling af kredit- eller likviditetsstøtte, restinteresser i de aktiver og passiver, som en virksomhed, der er investeret i, besidder, ved likvidation af denne virksomhed, der er investeret i, skattemæssige fordele og adgang til fremtidig likviditet, som en investor har fra sin deltagelse i en virksomhed, der er investeret i.

(c)

afkast, der ikke er tilgængelige for andre interessehavere. Eksempelvis kan en investor bruge sine aktiver i kombination med aktiverne i den virksomhed, der er investeret i, f.eks. ved at kombinere driftsfunktioner for at opnå stordriftsfordele, omkostningsbesparelser, indkøb af knappe varer, tilvejebringelse af adgang til beskyttet viden eller begrænsning af visse funktioner eller aktiver med henblik på forøgelse af værdien af investorens øvrige aktiver.

Sammenhæng mellem indflydelse og afkast

Delegeret indflydelse

B58

Når en investor med beslutningstagningsrettigheder (en beslutningstager) vurderer, hvorvidt han har bestemmende indflydelse på en virksomhed, der er investeret i, skal det fastslås, om investoren er en fuldmagtsgiver eller befuldmægtiget. En investor skal ligeledes fastslå, om en anden enhed med beslutningstagningsrettigheder handler som befuldmægtiget for investoren. En befuldmægtiget er en part, der primært er antaget med henblik på at handle på vegne af og til fordel for en anden part eller flere parter (fuldmagtsgiver(ne) og derfor ikke har bestemmende indflydelse på den virksomhed, der er investeret i, ved udøvelsen af sine beslutningstagningsbeføjelser (jf. afsnit 17 og 18). Nogle gange kan en befuldmægtiget således være i besiddelse af og udøve en fuldmagtsgivers beføjelser, men dette sker på vegne af fuldmagtsgiveren. En beslutningstager er ikke en befuldmægtiget, blot fordi andre parter kan drage fordel af de beslutninger, som denne træffer.

B59

En investor kan uddelegere sine beslutningstagningsbeføjelser til en befuldmægtiget vedrørende nogle konkrete emner eller vedrørende alle de relevante aktiviteter. Ved vurderingen af, hvorvidt investoren har bestemmende indflydelse på den virksomhed, der er investeret i, skal investoren betragte de beslutningstagningsrettigheder, der er uddelegeret til investorens befuldmægtigede, som var det rettigheder, som investoren selv var i besiddelse af. I situationer, hvor der er mere en fuldmagtsgiver, skal hver enkelt fuldmagtsgiver vurdere, hvorvidt han har indflydelse over den virksomhed, der er investeret i, ved at tage højde for kravene i afsnit B5-B54. Afsnit B60-B72 indeholder vejledning om, hvordan det kan fastslås, om en beslutningstager er en befuldmægtiget eller en fuldmagtsgiver.

B60

En beslutningstager skal tage højde for forholdet som helhed mellem beslutningstageren selv, den virksomhed, der er investeret i, og som bliver forvaltet, og andre parter, der deltager i den virksomhed, der er investeret i, herunder især alle de nedenstående faktorer, når det skal fastslås, om beslutningstageren er en befuldmægtiget:

(a)

omfanget af beslutningstagerens beslutningstagningsbeføjelser over den virksomhed, der er investeret i (afsnit B62 og B63).

(b)

andre parters rettigheder (afsnit B64-B67).

(c)

det honorar, som beslutningstageren er berettiget til i overensstemmelse med honoraraftale(r) (afsnit B68-B70).

(d)

beslutningstagerens eksponering over for variabilitet i afkastet fra andre kapitalandele, som beslutningstageren er i besiddelse af med hensyn til den virksomhed, der er investeret i (afsnit B71 og B72).

Alle disse faktorer skal hver især vægtes forskelligt på grundlag af særlige forhold og omstændigheder.

B61

For at kunne fastslå om en beslutningstager er en befuldmægtiget, forudsættes der en vurdering af alle de faktorer, der er anført i afsnit B60, medmindre en enkelt part er i besiddelse af materielle rettigheder til at afsætte beslutningstageren (fjernelsesret) og kan afsætte beslutningstageren uden begrundelse (jf. afsnit B65).

Beslutningstagningsbeføjelsernes omfang

B62

Omfanget af en beslutningstagers beslutningstagningsbeføjelser vurderes ved at tage højde for:

(a)

de aktiviteter, der er tilladt i henhold til beslutningstagningsaftale(r) og anført i lovgivningen, og

(b)

den skønsmæssige beføjelse, som beslutningstageren har, når han træffer beslutninger om disse aktiviteter.

B63

En beslutningstager skal tage højde for formålet med og opbygningen af den virksomhed, der er investeret i, de risici, som den virksomhed, der er investeret i, er opbygget med henblik på at blive eksponeret for, de risici, som den virksomhed, der er investeret i, er opbygget med henblik på at overdrage til de deltagende parter, og det omfang, som beslutningstageren deltog i ved opbygningen af den virksomhed, der er investeret i. Hvis en beslutningstager eksempelvis har deltaget i væsentlig grad i opbygningen af den virksomhed, der er investeret i (herunder i fastlæggelsen af omfanget af beslutningstagningsbeføjelserne), kan denne deltagelse være et tegn på, at beslutningstageren havde mulighed og incitament til at erhverve rettigheder, der ville gøre det muligt for beslutningstageren at styre de relevante aktiviteter.

Andre parters rettigheder

B64

Andre parters materielle rettigheder kan påvirke beslutningstagerens mulighed for at styre de relevante aktiviteter i den virksomhed, der er investeret i. Materielle rettigheder med hensyn til afsættelse eller andre rettigheder kan indikere, at beslutningstageren er befuldmægtiget.

B65

Hvis en enkelt part har en materiel fjernelsesret og kan afsætte beslutningstageren uden begrundelse, er dette isoleret set tilstrækkeligt til at konkludere, at beslutningstageren er befuldmægtiget. Hvis mere end en part er i besiddelse af disse rettigheder (og ingen part selv kan afsætte beslutningstageren uden andre parters samtykke), spiller disse rettigheder isoleret set ikke en afgørende rolle med hensyn til at fastslå, at en beslutningstager primært handler på vegne af og til fordel for andre. Desuden forholder det sig sådan, at jo flere parter, der skal handle i fællesskab for at udøve rettigheder til at afsætte en beslutningstager, og jo større omfang af og variabilitet i beslutningstagerens andre økonomiske interesser (dvs. honorarer og andre interesser), jo mindre vægt skal denne faktor tillægges.

B66

Andre parters materielle rettigheder, som begrænser en beslutningstagers skønsmæssige beføjelse, skal vurderes på samme måde som fjernelsesrettigheder ved vurderingen af, hvorvidt beslutningstageren er befuldmægtiget. F.eks. er en beslutningstager, der skal indhente godkendelse til sine handlinger fra et lille antal andre parter, generelt en befuldmægtiget. (jf. afsnit B22-B25 med henblik på yderligere vejledning om rettigheder og om, hvorvidt disse er materielle.)

B67

Betragtningerne om andre parters rettigheder skal omfatte en vurdering af enhver rettighed, der kan udøves af bestyrelsen i den virksomhed, der er investeret i (eller af et andet ledelsesorgan), og virkningen heraf på beslutningstagningsbeføjelsen (jf. afsnit B23(b)).

Honorar

B68

Jo højere og jo mere varieret beslutningstagerens honorar er i forhold til de afkast, der forventes fra aktiviteterne i den virksomhed, der er investeret i, jo mere sandsynligt er det, at beslutningstageren er fuldmagtsgiver.

B69

Ved vurderingen af, hvorvidt beslutningstageren er fuldmagtsgiver eller befuldmægtiget, skal beslutningstageren ligeledes overveje, om følgende betingelser er opfyldt:

(a)

Beslutningstagerens honorar står i et rimeligt forhold til de tjenesteydelser, der leveres.

(b)

Honoraraftalen omfatter kun vilkår, betingelser eller beløb, der sædvanligvis er medtaget i ordninger vedrørende tilsvarende tjenesteydelser og kvalifikationer, der forhandles på normale vilkår.

B70

En beslutningstager kan ikke være befuldmægtiget, medmindre de betingelser, der er fastlagt i afsnit B69(a) og (b), er opfyldt. Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt at opfylde disse betingelser for at konkludere, at en beslutningstager er befuldmægtiget.

Eksponering over for variabilitet i afkast fra andre kapitalandele

B71

En beslutningstager, der er i besiddelse af andre kapitalandele i en virksomhed, der er investeret i (f.eks. investeringer i den virksomhed, der er investeret i, eller garantistillelse med hensyn til de resultater, der leveres af den virksomhed, der er investeret i), skal tage højde for sin eksponering over for variabilitet i afkast fra disse kapitalandele i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt beslutningstageren er befuldmægtiget. Hvis beslutningstageren har andre kapitalandele i en virksomhed, der er investeret i, tyder det på, at beslutningstageren kan være fuldmagtsgiver.

B72

Ved vurderingen af sin eksponering over for variabilitet i afkast fra andre kapitalandele i den virksomhed, der er investeret i, skal beslutningstageren tage højde for det nedenstående:

(a)

jo større og mere varierede beslutningstagerens økonomiske interesser er, idet der tages hensyn til beslutningstagerens honorar og andre interesser som helhed, jo mere sandsynligt er det, at beslutningstageren er fuldmagtsgiver.

(b)

hvorvidt beslutningstagerens eksponering over for variabilitet i afkast adskiller sig fra andre investorers eksponering herfor, og, hvis dette er tilfældet, hvorvidt dette kan få indflydelse på beslutningstagerens handlinger. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis en beslutningstager er i besiddelse af underordnede kapitalandele i eller formidler andre former for lempelser af gældsvilkår til en virksomhed, der er investeret i.

Beslutningstageren skal vurdere sin eksponering i forhold til den samlede variabilitet i afkastet fra den virksomhed, der er investeret i. Denne vurdering foretages hovedsagelig på grundlag af afkast, der forventes fra aktiviteterne i den virksomhed, der er investeret i, men skal ligeledes omfatte en vurdering af beslutningstagerens maksimale eksponering over for variabilitet i afkast fra den virksomhed, der er investeret i, som følge af andre kapitalandele, som beslutningstageren måtte være i besiddelse af.

Eksempler på anvendelse

Eksempel 13

En beslutningstager (formueforvalter) stifter, markedsfører og forvalter en offentlig handlet og reguleret fond i henhold til nærmere fastlagte parametre, der er beskrevet i investeringsmandatet som krævet i lokale lovbestemmelser og forskrifter. Fonden blev markedsført over for investorer som en investering i en diversificeret portefølje af stamaktier i børsnoterede virksomheder. Inden for rammerne af de fastlagte parametre har fondsforvalteren en skønsmæssig beføjelse vedrørende de aktiver, hvori der skal investeres. Fondsforvalteren har foretaget en 10 % pro rata-investering i fonden og modtager et markedsbaseret honorar for sine tjenesteydelser svarende til 1 % af fondens regnskabsmæssige værdi. Dette honorar står i rimeligt forhold til de tjenesteydelser, der leveres. Fondsforvalteren har ingen forpligtelse til at finansiere tab ud over sin investering på 10 %. Fonden er ikke forpligtet til at indsætte og har ikke indsat en uafhængig bestyrelse. Investorerne er ikke i besiddelse af materielle rettigheder, der vil påvirke fondsforvalterens beslutningstagningsbeføjelser, men kan indløse deres kapitalandele inden for nærmere fastlagte begrænsninger, der er fastlagt af fonden.

Selv om fondsforvalteren handler inden for rammerne af de parametre, der er fastlagt i investeringsmandatet og i overensstemmelse med lovkravene, har han beslutningstagningsrettigheder, der giver aktuel mulighed for at styre fondens relevante aktiviteter. Investorerne er ikke i besiddelse af materielle rettigheder, der kan påvirke fondsforvalterens beslutningstagningsbeføjelser. Fondsforvalteren modtager et markedsbaseret honorar for sine tjenesteydelser, der står i rimeligt forhold til de tjenesteydelser, der leveres, og har også foretaget en pro rata-investering i fonden. Fondsforvalterens honorar og investering eksponerer denne over for variabilitet i afkast fra fondens aktiviteter uden at give anledning til en eksponering, der er så væsentlig, at den tyder på, at fondsforvalteren er fuldmagtsgiver.

I dette eksempel tyder betragtningen af fondsforvalterens eksponering over for variabilitet i afkast fra fonden kombineret med fondsforvalterens beslutningstagningsbeføjelser inden for rammerne af begrænsede parametre på, at fondsforvalteren er befuldmægtiget. Fondsforvalteren konkluderer således, at han ikke har bestemmende indflydelse på fonden.

Eksempel 14

En beslutningstager stifter, markedsfører og forvalter en fond, der formidler investeringsmuligheder til en række investorer. Beslutningstageren (fondsforvalteren) skal træffe beslutninger, der tilgodeser alle investorer mest muligt, og som er i overensstemmelse med fondens styrelsesaftaler. Fondsforvalteren har ikke desto mindre vide skønsmæssige beføjelser med hensyn til beslutningstagning. Fondsforvalteren modtager et markedsbaseret honorar for sine tjenesteydelser, som svarer til 1 % af de forvaltede aktiver og 20 % af fondens totale fortjeneste, hvis der opnås en nærmere fastlagt fortjeneste. Dette salær står i rimeligt forhold til de tjenesteydelser, der leveres.

Selv om fondsforvalteren skal træffe beslutninger, der tilgodeser alle investorer mest muligt, har han vide beslutningstagningsbeføjelser med hensyn til styringen af fondens relevante aktiviteter. Fondsforvalteren får et fast honorar, der er præstationsorienteret, og som står i rimeligt forhold til de tjenesteydelser, der leveres. Desuden bringer honoraret fondsforvalterens interesser på linje med de øvrige investorers interesser med henblik på en forøgelse af fondens værdi, uden at der skabes en så væsentlig eksponering over for variabilitet i afkast fra fondens aktiviteter, at honoraret isoleret set indikerer, at fondsforvalteren er fuldmagtsgiver.

Den ovenstående model og analyse finder anvendelse på nedenstående eksempel 14A-14C. Alle eksemplerne behandles særskilt.

Eksempel 14A

Fondsforvalteren er ligeledes i besiddelse af en investering på 2 % i fonden, der bringer fondsforvalterens interesser på linje med de øvrige investorers interesser. Fondsforvalteren har ingen forpligtelse til at finansiere tab ud over sin investering på 2 %. Investorerne kan afsætte fondsforvalteren ved en afstemning ved simpelt flertal, men kun ved kontraktbrud.

Fondsforvalterens investering på 2 % øger hans eksponering over for variabilitet i afkast fra fondens aktiviteter, uden at der skabes en så væsentlig eksponering, der indikerer, at fondsforvalteren er fuldmagtsgiver. De øvrige investorers rettigheder til at afsætte fondsforvalteren anses for at være beskyttelsesrettigheder, da de udelukkende kan udøves i tilfælde af kontraktbrud. I dette eksempel indikerer fondsforvalterens eksponering, at fondsforvalteren er befuldmægtiget, selv om fondsforvalteren har vide beslutningstagningsbeføjelser og er eksponeret over for variabilitet i afkastet fra sin kapitalandel og sit honorar. Fondsforvalteren konkluderer således, at han ikke har bestemmende indflydelse på fonden.

Eksempel 14B

Fondsforvalteren er i besiddelse af en mere omfattende pro rata-investering i fonden, men har ingen forpligtelse til at finansiere tab ud over denne investering. Investorerne kan afsætte fondsforvalteren ved en afstemning ved simpelt flertal, men kun ved kontraktbrud.

I dette eksempel anses de øvrige investorers rettigheder til at afsætte fondsforvalteren for at være beskyttelsesrettigheder, da de udelukkende kan udøves i tilfælde af kontraktbrud. Selv om fondsforvalteren får et fast honorar, der er præstationsorienteret, og som står i rimeligt forhold til de tjenesteydelser, der leveres, kan kombinationen af fondsforvalterens investering og fondsforvalterens honorar skabe eksponering over for variabilitet i afkast fra fondens aktiviteter, der er af så stor betydning, at det indikerer, at fondsforvalteren er fuldmagtsgiver. Jo større omfang af og jo større variabilitet i fondsforvalterens økonomiske interesser (ud fra en samlet betragtning af fondsforvalterens honorar og andre kapitalandele), jo større vægt ville fondsforvalteren lægge på disse økonomiske interesser i analysen, og jo mere sandsynligt er det, at fondsforvalteren er fuldmagtsgiver.

Efter at have taget højde for sit honorar og de øvrige faktorer kan fondsforvalteren eksempelvis måske anse en investering på 20 % for at være tilstrækkelig til at konkludere, at han har bestemmende indflydelse på fonden. Under andre omstændigheder (dvs. hvis honoraret eller andre faktorer var ændrede) kunne der imidlertid være tale om kontrol, hvis investeringsniveauet var ændret.

Eksempel 14C

Fondsforvalteren er i besiddelse af en pro rata-investering på 20 % i fonden, men har ingen forpligtelse til at finansiere tab ud over denne investering. Fonden har en bestyrelse, hvor samtlige medlemmer er uafhængige af fondsforvalteren og udpeges af de øvrige investorer. Bestyrelsen udpeger fondsforvalteren årligt. Hvis bestyrelsen beslutter at undlade at forny fondsforvalterens kontrakt, kan de tjenesteydelser, som fondsforvalteren har leveret, leveres af andre forvaltere i branchen.

Selv om fondsforvalteren får et fast honorar, der er præstationsorienteret, og som står i rimeligt forhold til de tjenesteydelser, der leveres, skaber kombinationen af fondsforvalterens investering på 20 % og fondsforvalterens honorar eksponering over for variabilitet i afkast fra fondens aktiviteter, der er af så stor betydning, at det indikerer, at fondsforvalteren er fuldmagtsgiver. Investorerne har imidlertid materielle rettigheder, der gør det muligt for dem at afsætte fondsforvalteren. Bestyrelsen fungerer som en mekanisme, der sikrer, at investorerne kan afsætte fondsforvalteren, hvis de måtte beslutte at gøre dette.

I dette eksempel lægger fondsforvalteren større vægt på den materielle fjernelsesret i analysen. Selv om fondsforvalteren har vide beslutningstagningsbeføjelser og er eksponeret over for variabilitet i afkastet fra fonden som følge af sit honorar og sin investering, indikerer de øvrige investorers materielle rettigheder imidlertid, at fondsforvalteren er befuldmægtiget. Fondsforvalteren konkluderer således, at han ikke har bestemmende indflydelse på fonden.

Eksempel 15

Der etableres en virksomhed, der investeres i, med henblik på køb af en portefølje bestående af fastforrentede obligationer udstedt med sikkerhed i specificerede aktiver, som finansieres af fastforrentede gældsinstrumenter og egenkapitalinstrumenter. Formålet med egenkapitalinstrumenterne er at formidle "first loss"-beskyttelse til gældsinvestorerne og modtage eventuelt restafkast fra den virksomhed, der er investeret i. Transaktionen blev markedsført over for potentielle gældsinvestorer som en investering i en portefølje bestående af fastforrentede obligationer udstedt med sikkerhed i specificerede aktiver med eksponering for den kreditrisiko, der er forbundet med eventuel misligholdelse fra emittenterne af porteføljens obligationer, der er udstedt med sikkerhed i specificerede aktiver, og for den renterisiko, der er forbundet med forvaltningen af porteføljen. Ved stiftelsen udgør egenkapitalinstrumenterne 10 % af værdien af de erhvervede aktiver. En beslutningstager (formueforvalteren) forvalter den aktive aktivportefølje ved at træffe investeringsbeslutninger inden for rammerne af de parametre, der er fastlagt i prospektet for den virksomhed, der er investeret i. For disse tjenesteydelser modtager formueforvalteren et markedsbaseret fast honorar (dvs. 1 % af de forvaltede aktiver) og præstationsorienterede honorarer (dvs. 10 % af fortjenesten), hvis fortjenesten i den virksomhed, der er investeret i, kommer over et nærmere fastlagt niveau. Dette honorar står i rimeligt forhold til de tjenesteydelser, der leveres. Formueforvalteren ejer 35 % af egenkapitalen i den virksomhed, der er investeret i.

De resterende 65 % af egenkapitalen og alle gældsinstrumenterne ejes af et stort antal meget spredte tredjepartsinvestorer uden tilknytning til virksomheden. Formueforvalteren kan afsættes uden begrundelse ved en afstemning med simpelt flertal blandt de øvrige investorer.

Formueforvalteren får et fast honorar, der er præstationsorienteret, og som står i rimeligt forhold til de tjenesteydelser, der leveres. Honoraret indebærer, at fondsforvalterens interesser bringes på linje med de øvrige investorers interesser med henblik på at forøge fondens værdi. Formueforvalteren er eksponeret over for variabilitet i afkastet fra fondens aktiviteter som følge af sin besiddelse af 35 % af egenkapitalen og sit honorar.

Selv om formueforvalteren handler inden for rammerne af de parametre, der er fastlagt i prospektet for den virksomhed, der er investeret i, har han aktuel mulighed for at træffe investeringsbeslutninger, der i væsentlig grad påvirker afkastet i den virksomhed, der er investeret i. De øvrige investorers fjernelsesret tillægges ikke stor betydning i analysen, da indehaverne af disse rettigheder er et stort antal meget spredte investorer. I dette eksempel lægger formueforvalteren større vægt på sin eksponering over for variabilitet i fonden som følge af sin egenkapitalinteresse, der er underordnet gældsinstrumenterne. Besiddelsen af 35 % af egenkapitalen skaber en underordnet eksponering over for tab og rettigheder vedrørende afkast fra den virksomhed, der er investeret i, der er af en så væsentlig betydning, at det tyder på, at formueforvalteren er fuldmagtsgiver. Formueforvalteren konkluderer således, at han har bestemmende indflydelse på den virksomhed, der er investeret i.

Eksempel 16

En beslutningstager (sponsoren) sponserer en "multiseller"-forbindelse, der udsteder kortfristede gældsinstrumenter til tredjepartsinvestorer uden tilknytning. Transaktionen blev markedsført over for potentielle investorer som en investering i en portefølje af højt vurderede mellemfristede aktiver med en minimal eksponering over for den kreditrisiko, der er forbundet med en eventuel misligholdelse fra emittenterne af porteføljens aktiver. Forskellige overdragere sælger mellemfristede aktieporteføljer af høj kvalitet til forbindelsen. Den enkelte sælger servicerer den portefølje af aktiver, som vedkommende sælger til forbindelsen, og forvalter misligholdte fordringer mod et markedsreguleret serviceringsgebyr. Hver enkelt overdrager formidler ligeledes "first loss"-beskyttelse mod kredittab fra sin aktivportefølje gennem forhøjet sikkerhedsstillelse for de aktiver, der overdrages til forbindelsen. Sponsoren fastlægger vilkårene for forbindelsen og forvalter driften af forbindelsen mod et markedsbestemt honorar. Dette honorar står i rimeligt forhold til de tjenesteydelser, der leveres. Sponsoren godkender de sælgere, der har tilladelse til at sælge til forbindelsen, godkender de aktiver, som forbindelsen skal købe, og træffer beslutninger om finansiering af forbindelsen. Sponsoren skal handle i alle investorers bedste interesse.

Sponsoren er berettiget til restafkast fra forbindelsen og formidler ligeledes lempelser af gældsvilkår og likviditetsfaciliteter til forbindelsen. Den lempelse af gældsvilkårene, som sponsoren formidler, absorberer tab på op til 5 % af alle forbindelsens aktiver, efter at tab er blevet absorberet af overdragerne. Likviditetsfaciliteterne anvendes ikke i tilfælde af misligholdte aktiver. Investorerne er ikke i besiddelse af materielle rettigheder, der kan påvirke sponsorens beslutningstagningsbeføjelser.

Selv om sponsoren får udbetalt et markedsbestemt honorar for sine tjenesteydelser, der står i rimeligt forhold til de leverede tjenesteydelser, eksponeres sponsoren over for variabilitet i afkast fra forbindelsens aktiviteter som følge af sine rettigheder til ethvert resttab i forbindelsen og formidlingen af lempelsen af gældsvilkår og likviditetsfaciliteter (dvs. forbindelsen er eksponeret over for en likviditetsrisiko ved at anvende kortfristede gældsinstrumenter til finansieringen af mellemfristede aktiver). Selv om alle overdragerne har beslutningstagningsrettigheder, der påvirker værdien af aktiverne i forbindelsen, har sponsoren vide beslutningstagningsbeføjelser, der giver aktuel mulighed for at styre de aktiviteter, der i væsentligste grad påvirker afkastet fra forbindelsen (dvs. den sponsor, der har fastlagt vilkårene for forbindelsen, har ret til at træffe beslutninger om aktiverne (ved at godkende de aktiver, der er købt, og overdragerne af disse aktiver) og finansieringen af forbindelsen (hvilket indebærer, at der regelmæssigt skal findes nye investeringer)). Retten til restafkast fra forbindelsen og formidlingen af lempelige gældsvilkår og likviditetsfaciliteter indebærer, at sponsoren eksponeres over for en variabilitet i afkast fra aktiviteterne i forbindelsen, som adskiller sig fra de øvrige investorers eksponering. Som følge heraf indikeres det med denne eksponering, at sponsoren er fuldmagtsgiver, og sponsoren konkluderer således, at han har bestemmende indflydelse på forbindelsen. Sponsorens forpligtelse til at handle i alle investorers bedste interesse er ikke til hinder for, at sponsoren kan være fuldmagtsgiver.

Forbindelse til andre parter

B73

I forbindelse med vurderingen af den bestemmende indflydelse skal en investor tage højde for arten af sin forbindelse med andre parter og for, hvorvidt disse andre parter handler på vegne af investoren (dvs. at de faktisk er befuldmægtigede). Vurderingen af, hvorvidt andre parter handler som egentlige befuldmægtigede, forudsætter en bedømmelse, der ikke blot omfatter forbindelsens art, men ligeledes, hvordan samspillet er mellem disse parter og i forhold til investoren.

B74

En sådan forbindelse skal ikke nødvendigvis omfatte en kontrakt. En part er egentlig befuldmægtiget, hvis investoren eller dem, der styrer investorens aktiviteter, har mulighed for at styre denne part, således at denne handler på investorens vegne. Under disse omstændigheder skal investoren tage højde for sin egentlige befuldmægtigedes beslutningstagningsbeføjelser og sin indirekte eksponering over for eller ret til variable afkast gennem den egentlige befuldmægtigede kombineret med sin egen ret eller eksponering ved vurderingen af den bestemmende indflydelse på en virksomhed, der er investeret i.

B75

Nedenstående er eksempler på disse andre parter, der som følge af arten af deres forbindelse, kan fungere som egentlige befuldmægtigede for investoren:

(a)

investorens tilknyttede parter.

(b)

en part, der har modtaget sin interesse i den virksomhed, der er investeret i, som et bidrag eller lån fra investoren.

(c)

en part, der har indvilliget i ikke at sælge, overdrage eller behæfte sine interesser i den virksomhed, der er investeret i, uden investorens forudgående godkendelse (undtagen i situationer, hvor investoren og den anden part har ret til forhåndsgodkendelse, og disse rettigheder bygger på indbyrdes aftalte vilkår mellem villige, uafhængige parter).

(d)

en part, der ikke kan finansiere sin drift uden underordnet økonomisk støtte fra investoren.

(e)

en virksomhed, der er investeret i, og hvor hovedparten af medlemmerne af ledelsesorganet eller nøglepersonerne i ledelsen er de samme som hos investoren.

(f)

en part, der har et nært forretningsforhold til investoren, f.eks. forbindelsen mellem en professionel tjenesteudbyder og en af dennes store kunder.

Bestemmende indflydelse på specificerede aktiver

B76

En investor skal vurdere, hvorvidt han behandler en andel i den virksomhed, der er investeret i, som en skønsmæssig separat enhed og, hvis dette er tilfældet, hvorvidt investoren har bestemmende indflydelse på denne skønsmæssigt separate enhed.

B77

En investor skal behandle en andel i en virksomhed, der er investeret i, som en skønsmæssigt separat enhed, hvis, og kun hvis, følgende betingelse er opfyldt:

Specificerede aktiver i den virksomhed, der er investeret i (og eventuelle lempelige gældsvilkår i forbindelse hermed), er den eneste kilde til betaling af specificerede passiver eller specificerede andre interesser i den virksomhed, der er investeret i. Ingen andre parter end dem med de specificerede passiver har rettigheder eller forpligtelser, der knytter sig til de specificerede aktiver eller til resterende likviditet fra disse aktiver. I realiteten kan intet afkast fra de specificerede aktiver anvendes af den tilbageværende virksomhed, der er investeret i, og ingen af passiverne fra den skønsmæssigt separate enhed forfalder til betaling med aktiverne i den tilbageværende virksomhed, der er investeret i. Alle aktiver, passiver og egenkapital i denne skønsmæssigt separate enhed er således i realiteten øremærket fra den overordnede virksomhed, der er investeret i. En sådan skønsmæssigt separat enhed kaldes ofte en "silo".

B78

Hvis betingelsen i afsnit B77 er opfyldt, skal en investor kortlægge de aktiviteter, der i væsentlig grad påvirker afkastet i den skønsmæssigt separate enhed, og hvordan disse aktiviteter styres, med henblik på at vurdere, hvorvidt investoren har beføjelser over denne andel af den virksomhed, der er investeret i. I sin vurdering af den bestemmende indflydelse på den skønsmæssigt separate enhed skal investoren ligeledes vurdere, om han er eksponeret over for eller er berettiget til variable afkast fra sin deltagelse i denne skønsmæssigt separate enhed, samt muligheden for at anvende sin beføjelse over denne andel af den virksomhed, der er investeret i, til at påvirke omfanget af afkastet til investoren.

B79

Hvis investoren har bestemmende indflydelse på den skønsmæssigt separate enhed, skal investoren konsolidere denne andel af den virksomhed, der er investeret i. I dette tilfælde udelader andre parter denne andel af den virksomhed, der er investeret i, i deres vurdering af den bestemmende indflydelse på og ved konsolidering af den virksomhed, der er investeret i.

Løbende vurdering

B80

Investoren skal foretage en fornyet vurdering af, hvorvidt han har bestemmende indflydelse på en virksomhed, der er investeret i, hvis forholdene og omstændighederne antyder, at der er sket ændringer med hensyn til et eller flere af de tre kontrolelementer, der er anført i afsnit 7.

B81

Hvis der er sket en ændring med hensyn til, hvordan beføjelser over en virksomhed, der er investeret i, kan udøves, skal denne ændring afspejles i, hvordan en investor vurderer sine beføjelser over en virksomhed, der er investeret i. Eksempelvis kan ændrede beslutningstagningsrettigheder indebære, at de relevante aktiviteter ikke længere styres via stemmerettigheder, men at andre aftaler, f.eks. kontrakter, i stedet giver en anden part eller andre parter aktuel mulighed for at styre de relevante aktiviteter.

B82

En begivenhed kan medføre, at en investor får eller mister beføjelser over en virksomhed, der er investeret i, uden at investoren er en del af denne begivenhed. Eksempelvis kan en investor få beføjelser over en virksomhed, der er investeret i, som følge af at beslutningstagningsrettigheder, der tidligere tilhørte en anden part eller flere parter, og som tidligere hindrede investoren i at få bestemmende indflydelse på en virksomhed, der er investeret i, er udløbet.

B83

En investor vurderer ligeledes ændringer, der påvirker investorens eksponering over for eller rettigheder til variable afkast fra investorens deltagelse i den virksomhed, der er investeret i. F.eks. kan en investor, der har beføjelser over en virksomhed, der er investeret i, miste sin bestemmende indflydelse på en virksomhed, der er investeret i, hvis investoren ophører med at være berettiget til at modtage afkast eller være eksponeret over for forpligtelser, fordi investoren ikke opfylder betingelserne i afsnit 7(b) (f.eks. hvis en kontrakt om at modtage præstationsorienterede honorarer ophæves).

B84

En investor skal tage højde for, om vurderingen af, at investoren handler som befuldmægtiget eller fuldmagtsgiver er ændret. Ændringer i det overordnede forhold mellem investoren og andre parter kan indebære, at en investor ikke længere handler som befuldmægtiget, selv om han tidligere har handlet som befuldmægtiget og omvendt. Hvis der f.eks. sker ændringer i investorens eller andre parters rettigheder, skal investoren foretage en fornyet vurdering af sin stilling som fuldmagtsgiver eller befuldmægtiget.

B85

En investors oprindelige vurdering af den bestemmende indflydelse eller af sin status som fuldmagtsgiver eller befuldmægtiget ændres ikke blot som følge af en ændring af markedsbetingelserne (f.eks. en ændring af afkastet fra den virksomhed, der er investeret i, som følge af markedsbetingelserne), medmindre ændringerne i markedsbetingelserne ændrer et eller flere af de tre kontrolelementer, der står anført i afsnit 7, eller ændringer i det overordnede forhold mellem en fuldmagtsgiver og en befuldmægtiget.

REGNSKABSKRAV

Konsolideringsprocedurer

B86

Koncernregnskaber:

(a)

kombinerer poster i form af aktiver, passiver, egenkapital, indtægter, udgifter og likviditet i modervirksomheden med lignende poster i dattervirksomhederne.

(b)

udligner (fjerner) den regnskabsmæssige værdi af modervirksomhedens investering i hver enkelt dattervirksomhed og modervirksomhedens andel af egenkapitalen i hver enkelt dattervirksomhed (IFRS 3 indeholder en forklaring af, hvordan eventuel goodwill i forbindelse hermed skal regnskabsmæssigt behandles).

(c)

eliminerer fuldstændigt koncerninterne aktiver og passiver, egenkapital, indtægter, udgifter og likviditet, der vedrører transaktioner mellem enheder i koncernen (fortjeneste eller tab hidrørende fra koncerninterne transaktioner, som er indregnet i aktiver som eksempelvis varebeholdninger og anlægsaktiver, elimineres fuldt ud). Koncerninterne tab kan være indikation af værdiforringelse, som kræver indregning i koncernregnskabet. IAS 12 Indkomstskatter finder anvendelse på midlertidige afvigelser, der opstår ved eliminering af gevinster og tab hidrørende fra koncerninterne transaktioner.

Ensartede regnskabspolitikker

B87

Hvis en virksomhed i koncernen anvender en anden regnskabspraksis end den, der anvendes i koncernregnskabet for ensartede transaktioner og begivenheder under samme omstændigheder, foretages der passende reguleringer af virksomhedens årsregnskab ved udarbejdelsen af koncernregnskabet for at sikre overensstemmelse med koncernens regnskabspolitikker.

Måling

B88

En enhed medtager en dattervirksomheds indtægter og udgifter i koncernregnskabet fra den dato, hvor den får bestemmende indflydelse, indtil den dato, hvor enheden ophører med at have bestemmende indflydelser over dattervirksomheden. Ved indregning af dattervirksomhedens indtægter og omkostninger er værdierne af de aktiver og passiver, der er indregnet i koncernregnskabet på overtagelsestidspunktet, lægges til grund. Eksempelvis er afskrivninger, der er indregnet i den konsoliderede totalindkomstopgørelse efter overtagelsestidspunktet, baseret på dagsværdien af de tilknyttede afskrivningsberettigede aktiver, der er indregnet i koncernregnskabet på overtagelsestidspunktet.

Potentielle stemmerettigheder

B89

Hvis der er potentielle stemmerettigheder eller andre derivater, der omfatter potentielle stemmerettigheder, skal de andele af fortjeneste eller tab og egenkapitalbevægelser, som allokeres til modervirksomheden og minoritetsinteresser, udelukkende fastlægges på grundlag af de eksisterende ejerandele og ikke afspejle den eventuelle udnyttelse eller konvertering af potentielle stemmerettigheder og andre derivater, medmindre afsnit B90 finder anvendelse.

B90

I visse tilfælde har en enhed i realiteten en eksisterende ejerandel som følge af en transaktion, der aktuelt giver enheden adgang til de afkast, der er forbundet med en ejerandel. I disse tilfælde fastlægges den andel, der allokeres til modervirksomheden og minoritetsinteresser ved udarbejdelsen af koncernregnskab, ved at tage højde for udøvelsen af disse potentielle stemmerettigheder og andre derivater, der aktuelt giver enheden adgang til afkastet.

B91

IFRS 9 finder ikke anvendelse på dattervirksomheder, der er konsoliderede. Hvis instrumenter, der omfatter potentielle stemmerettigheder, i realiteten giver aktuel adgang til afkast, der er forbundet med en ejerandel i en dattervirksomhed, er instrumenterne ikke omfattet af kravene i IFRS 9. I alle andre tilfælde tages der højde for instrumenter, der omfatter potentielle stemmerettigheder i en dattervirksomhed, i overensstemmelse med IFRS 9.

Balancedato

B92

De årsregnskaber for modervirksomheden og dens dattervirksomheder, som lægges til grund for udarbejdelsen af koncernregnskabet, skal udarbejdes pr. samme balancedag. Når modervirksomheden afslutter regnskabsåret på en anden dato end en dattervirksomhed, skal dattervirksomheden til brug for koncernregnskabet forelægge yderligere regnskabsoplysninger pr. samme dato som modervirksomhedens årsregnskab for at gøre det muligt for modervirksomheden at konsolidere dattervirksomhedens regnskabsoplysninger, medmindre dette er praktisk umuligt.

B93

Hvis dette er praktisk umuligt, skal modervirksomheden konsolidere dattervirksomhedens regnskabsoplysninger ved anvendelse af dattervirksomhedens seneste årsregnskab korrigeret for virkningerne af væsentlige transaktioner eller begivenheder, der indtræffer i perioden mellem datoen for dette årsregnskab og datoen for koncernregnskabet. Forskellen mellem datoen for dattervirksomhedens regnskab og datoen for koncernregnskabet må under ingen omstændigheder være over tre måneder, og balanceperiodernes længde og enhver forskel mellem regnskabsdatoerne skal være den samme fra periode til periode.

Minoritetsinteresser

B94

En virksomhed skal henføre resultatet og hvert element af øvrig totalindkomst til ejerne af modervirksomheden og minoritetsinteresserne. Virksomheden skal ligeledes henføre den samlede totalindkomst til ejerne af modervirksomheden samt minoritetsinteresserne, selv om dette måtte betyde, at minoritetsinteresserne får en negativ saldo.

B95

Hvis en dattervirksomhed har kumulative præferenceaktier i omløb, som klassificeres som egenkapital og besiddes af minoritetsinteresser, skal virksomheden beregne sin andel af resultatet efter at have korrigeret for udbyttet fra sådanne aktier, uanset om udbytte er udloddet.

Ændringer i minoritetsinteressernes andel

B96

Hvis der foretages ændringer i den andel af egenkapitalen, som ejes af minoritetsinteresser, skal en virksomhed korrigere den regnskabsmæssige værdi af den andel, der ejes af virksomheder med bestemmende indflydelse, og minoritetsinteressernes andel, således at disse tal afspejler ændringerne i deres relative interesser i dattervirksomheden. Virksomheden skal indregne enhver forskel mellem det beløb, som minoritetsinteresserne korrigeres med, og dagsværdien af det betalte eller modtagne vederlag, direkte i egenkapitalen og henføre dette beløb til ejerne af modervirksomheden.

Tab af bestemmende indflydelse

B97

En modervirksomhed kan miste sin bestemmende indflydelse på en dattervirksomhed gennem to eller flere aftaler (transaktioner). Undertiden kan der imidlertid være omstændigheder, der betyder, at sådanne adskilte aftaler skal behandles regnskabsmæssigt som en enkelt transaktion. I forbindelse med modervirksomhedens vurdering af, om ordningerne skal regnskabsmæssigt behandles som en enkelt transaktion, skal den overveje alle aftalernes vilkår og deres økonomiske virkning. Et eller flere af følgende forhold indikerer, at modervirksomheden regnskabsmæssigt skal behandle de adskilte aftaler som en enkelt transaktion:

(a)

de indgås på samme tid eller i forventning om, at de øvrige aftaler bliver indgået

(b)

de udgør en enkelt transaktion, der er beregnet på at opnå en samlet økonomisk virkning

(c)

tilstedeværelsen af én aftale er afhængig af tilstedeværelsen af mindst én anden aftale

(d)

den enkelte aftale er ikke økonomisk berettiget ud fra en selvstændig betragtning, men kun hvis den ses i sammenhæng med andre aftaler. Et eksempel på dette er, når afståelsen af aktier foretages til under markedsprisen, og der kompenseres for dette gennem et efterfølgende salg til over markedsprisen.

B98

Hvis en modervirksomhed mister sin bestemmende indflydelse på en dattervirksomhed, skal den:

(a)

ophøre med at indregne:

(i)

dattervirksomhedens aktiver (herunder eventuel goodwill) og passiver til den regnskabsmæssige værdi fra den dato, hvor den bestemmende indflydelse mistes, og

(ii)

den regnskabsmæssige værdi af minoritetsinteresser i den tidligere dattervirksomhed fra den dato, hvor den bestemmende indflydelse mistes (herunder alle elementer af øvrig totalindkomst, der kan henføres til disse).

(b)

indregne:

(i)

dagsværdien af et eventuelt vederlag hidrørende fra transaktionen, begivenheden eller forholdet, der medførte tabet af den bestemmende indflydelse,

(ii)

hvis transaktionen, begivenheden eller forholdet, der medførte tabet af den bestemmende indflydelse, omfatter en udlodning af aktier i dattervirksomheden til ejere i deres egenskab af ejere, skal denne udlodning og

(iii)

en eventuel bevaret kapitalandel i den tidligere dattervirksomhed indregnes til dagsværdi på den dato, hvor den bestemmende indflydelse blev mistet.

(c)

foretage omklassifikation til resultat eller overførsel direkte til overført resultat, hvis dette kræves i henhold til andre standarder, af de beløb, der er indregnet i øvrig totalindkomst i forbindelse med dattervirksomheden på det grundlag, der er beskrevet i afsnit B99.

(d)

indregne den eventuelle difference, der måtte opstå, som gevinst eller tab i den del af resultatet, der kan henføres til modervirksomheden.

B99

Hvis en modervirksomhed mister sin bestemmende indflydelse på en dattervirksomhed, skal modervirksomheden behandle alle beløb, der tidligere er indregnet i øvrig totalindkomst vedrørende dattervirksomheden, på samme regnskabsmæssige grundlag, som ville være krævet, hvis modervirksomheden havde afhændet de tilknyttede aktiver eller forpligtelser direkte. Således gælder det, at hvis en gevinst eller et tab, der tidligere er indregnet i øvrig totalindkomst, skal omklassificeres til resultatet ved afståelsen af de tilknyttede aktiver eller forpligtelser, skal modervirksomheden omklassificere gevinsten eller tabet fra egenkapitalen til resultatet (som en omklassifikationsregulering), når den mister sin bestemmende indflydelse på dattervirksomheden. Hvis en reserve for opskrivninger, der tidligere blev indregnet i øvrig totalindkomst, ville være blevet overført direkte til overført resultat ved afståelsen af aktivet, skal modervirksomheden overføre reserven for opskrivninger direkte til det overførte resultat, når den mister sin bestemmende indflydelse på dattervirksomheden.

Appendiks C

Ikrafttrædelsestidspunkt og overgang

Dette appendiks er en integreret del af standarden og har samme gyldighed som de øvrige dele af standarden.

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT

C1

En virksomhed skal anvende denne standard på regnskabsår, som begynder den 1. januar 2013 eller derefter. Det er tilladt at anvende standarden før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender denne standard før denne dato, skal den give oplysning om dette og samtidig anvende IFRS 11, IFRS 12, IFRS 27 Separate årsregnskaber og IAS 28 (som ændret i 2011).

OVERGANG

C2

En virksomhed skal anvende denne standard med tilbagevirkende kraft i overensstemmelse med IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl, undtagen som anført i afsnit C3-C6.

C3

Ved anvendelse af denne standard første gang skal en virksomhed ikke foretage regnskabsmæssige reguleringer for sin deltagelse i hverken:

(a)

virksomheder, der tidligere var konsolideret i overensstemmelse med IAS 27 Koncernregnskaber og separate årsregnskaber og SIC-12 Konsolidering - formålsbestemte enheder, og som i overensstemmelse med denne standard fortsat skal være konsolideret, eller

(b)

virksomheder, der tidligere ikke var konsolideret i overensstemmelse med IAS 27 og SIC-12, og som i overensstemmelse med denne standard fortsat ikke skal være konsolideret.

C4

Hvis førstegangsanvendelse af denne standard medfører en investors konsolidering af en virksomhed, der er investeret i, og som ikke var konsolideret i overensstemmelse med IAS 27 og SIC-12, skal investoren:

(a)

hvis den virksomhed, der er investeret i, er en forretningsvirksomhed (som defineret i IFRS 3), måle aktiver, passiver og minoritetsinteresser i denne virksomhed, der er investeret i, og som hidtil ikke har været konsolideret, på datoen for den oprindelige anvendelse, som hvis denne virksomhed, der er investeret i, havde været konsolideret (og således havde anvendt akvisitionsbogføring i overensstemmelse med IFRS 3) fra den dato, hvor investoren fik bestemmende indflydelse på den pågældende virksomhed, der er investeret i, på grundlag af kravene i denne standard.

(b)

hvis den virksomhed, der er investeret i, ikke er en forretningsvirksomhed (som defineret i IFRS 3), måle aktiver, passiver og minoritetsinteresser i denne virksomhed, der er investeret i, og som hidtil ikke har været konsolideret, på datoen for den oprindelige anvendelse, som hvis denne virksomhed, der er investeret i, havde været konsolideret (ved anvendelse af den akvisitionsmetode, der er beskrevet i IFRS 3 uden at indregne eventuel goodwill til den virksomhed, der er investeret i) fra den dato, hvor investoren fik bestemmende indflydelse på den pågældende virksomhed, der er investeret i, på grundlag af kravene i denne standard. Enhver forskel mellem værdien af de aktiver, passiver og minoritetsinteresser, der er indregnet, og den tidligere regnskabsmæssige værdi af investorens deltagelse i den virksomhed, der er investeret i, skal indregnes som en tilsvarende regulering af egenkapitalens primostatus.

(c)

hvis målingen af aktiver, passiver og minoritetsinteresser vedrørende en virksomhed, der er investeret i, i overensstemmelse med (a) eller (b) er praktisk umulig (som defineret i IAS 8), skal investoren:

(i)

hvis den virksomhed, der er investeret i, er en forretningsvirksomhed, anvende kravene i IFRS 3. Den skønnede anskaffelsesdato er datoen for påbegyndelsen af den tidligste periode, hvor anvendelsen af IFRS 3 er mulig, hvilket kan være den indeværende periode.

(ii)

hvis den virksomhed, der er investeret i, ikke er en forretningsvirksomhed, anvende den akvisitionsmetode, der er beskrevet i IFRS 3, uden at indregne eventuel goodwill til den virksomhed, der er investeret i, pr. den skønnede anskaffelsesdato. Den skønnede anskaffelsesdato er datoen for påbegyndelsen af den tidligste periode, hvor anvendelsen af dette afsnit er mulig, hvilket kan være den indeværende periode.

Investoren skal indregne enhver forskel mellem værdien af de aktiver, passiver og minoritetsinteresser, der er indregnet på den skønnede anskaffelsesdato, og eventuelle tidligere indregnede beløb fra sin deltagelse som en justering af egenkapitalen for denne periode. Investoren skal ligeledes fremlægge sammenlignende oplysninger og redegørelser i overensstemmelse med IAS 8.

C5

Hvis førstegangsanvendelse af denne standard medfører, at en investor ikke længere konsoliderer en virksomhed, der er investeret i, og som var konsolideret i overensstemmelse med IAS 27 (som ændret i 2008) og SIC-12, skal investoren måle sine ikkeafhændede interesser i den virksomhed, der er investeret i, pr. datoen for den oprindelige anvendelse til det beløb, som disse interesser ville være blevet målt til, hvis kravene i denne standard havde været gældende, da investoren investor blev engageret i eller mistede sin bestemmende indflydelse på den virksomhed, der er investeret i. Hvis det ikke er muligt at måle den ikkeafhændede interesse (som defineret i IAS 8), skal investoren anvende kravene i denne standard til regnskabsmæssig behandling af den mistede bestemmende indflydelse ved begyndelsen af den første periode, hvor anvendelsen af denne standard er mulig, hvilket kan være den indeværende periode. Investoren skal indregne enhver forskel mellem den tidligere indregnede værdi af de aktiver, passiver og minoritetsinteresser og den regnskabsmæssige værdi af investorens deltagelse i den virksomhed, der er investeret i, som en justering af egenkapitalen for denne periode. Investoren skal ligeledes fremlægge sammenlignende oplysninger og redegørelser i overensstemmelse med IAS 8.

C6

Afsnit 23, 25, B94 og B96-B99 var ændringsforslag til IAS 27, der blev fremsat i 2008, og som blev overført til IFRS 10. Med undtagelse af de tilfælde, hvor virksomheder anvender C3, skal virksomhederne anvende kravene i disse afsnit som følger:

(a)

En virksomhed skal ikke omregne fordelingen af resultater for regnskabsår, der ligger forud for førstegangsanvendelse af ændringen af afsnit B94.

(b)

Kravene i afsnit 23 og B96 om regnskabsmæssig behandling af ejerandele i en dattervirksomhed efter opnåelse af bestemmende indflydelse, finder ikke anvendelse på ændringer, der blev foretaget forud for virksomhedens førstegangsanvendelse af disse ændringsforslag.

(c)

En virksomhed skal ikke omregne den regnskabsmæssige værdi af en kapitalandel i en tidligere dattervirksomhed, hvis den bestemmende indflydelse blev mistet før virksomhedens førstegangsanvendelse af ændringsforslagene i afsnit 25 og B97-B99. Desuden skal en virksomhed ikke omberegne eventuelle tab eller gevinster hidrørende fra et tab af bestemmende indflydelse på en virksomhed, der fandt sted, før førstegangsanvendelse af ændringsforslagene i afsnit 25 og B97-B99.

Henvisninger til IFRS 9

C7

Hvis en virksomhed anvender denne standard, men endnu ikke anvender IFRS 9, læses enhver henvisning i denne standard til IFRS 9 som en henvisning til IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling.

OPHÆVELSE AF ØVRIGE IFRS-STANDARDER

C8

Denne standard erstatter kravene vedrørende koncernregnskaber i IAS 27 (som ændret i 2008).

C9

Denne standard erstatter ligeledes SIC-12 Konsolidering - formålsbestemte enheder.

Appendiks D

Ændringer af øvrige standarder

I dette appendiks beskrives de ændringer af øvrige standarder, der følger af organisationens udarbejdelse af denne standard. Virksomheden skal anvende ændringerne på regnskabsår, som begynder den 1. januar 2013 eller derefter. Hvis en virksomhed anvender denne standard i et tidligere regnskabsår, finder ændringerne også anvendelse på dette tidligere regnskabsår. De ændrede afsnit er vist med den nye tekst understreget, og den udgåede tekst gennemstreget.

IFRS 1    Førstegangsanvendelse af internationale regnskabsstandarder

D1

Afsnit 39I tilføjes som følger:

39I

IFRS 10 Koncernregnskaber og IFRS 11 Fælles ordninger, der blev udstedt i maj 2011, vedrørte ændringer af afsnit 31, B7, C1, D1, D14 og D15 og tilføjet afsnit D31. En virksomhed skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 10 og IFRS 11.

D2

I appendiks B ændres afsnit B7 som følger:

B7

Ved førstegangsanvendelse anvendes de følgende krav i IFRS 10 fremadrettet fra datoen for overgangen til standarderne:

(a)

kravet i afsnit B94 om, at den samlede totalindkomst henføres til ejerne af modervirksomheden samt minoritetsinteresserne, selv om dette måtte betyde, at minoritetsinteresserne får en negativ saldo,

(b)

kravene i afsnit 23 og B93 om regnskabsmæssig behandling af ændringer i modervirksomhedens ejerandel af en dattervirksomhed, som ikke medfører tab af bestemmende indflydelse, og

(c)

kravene i afsnit B97-B99 om regnskabsmæssig behandling af mistet bestemmende indflydelse på en dattervirksomhed, og de tilknyttede krav i afsnit 8A i IFRS 5 Anlægsaktiver, som besiddes med henblik på salg, og ophørte aktiviteter.

Hvis en virksomhed, der anvender standarden for første gang, vælger at anvende IFRS 3 med tilbagevirkende kraft på tidligere virksomhedssammenslutninger, skal den ligeledes anvende IFRS 10 i overensstemmelse med afsnit C1 i denne standard.

D3

I appendiks C ændres afsnit C1 som følger:

C1

En virksomhed, som anvender IFRS for første gang, behøver ikke at anvende IFRS 3 med tilbagevirkende kraft på tidligere virksomhedssammenslutninger (virksomhedssammenslutninger før tidspunktet for overgangen til IFRS). Hvis en virksomhed, der anvender standarden for første gang, imidlertid vælger at tilpasse en eventuel virksomhedssammenslutning, således at den er i overensstemmelse med IFRS 3, skal den tilpasse alle efterfølgende virksomhedssammenslutninger og ligeledes anvende IFRS 10 fra den samme dato. Hvis en virksomhed, der anvender standarden for første gang, eksempelvis vælger at tilpasse en virksomhedssammenslutning, der fandt sted den 30. juni 20X6, skal den tilpasse alle virksomhedssammenslutninger, der fandt sted den 30. juni 20X6 og på datoen for overgangen til standarden, og den skal ligeledes anvende IFRS 10 fra den 30. juni 20X6.

IFRS 2    Aktiebaseret vederlæggelse

D4

Afsnit 63A tilføjes som følger:

63A

IFRS 10 Koncernregnskaber og IFRS 11, der blev udstedt i maj 2011, vedrørte ændringer af afsnit 5 og appendiks A. En virksomhed skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 10 og IFRS 11.

I appendiks A ændres fodnoten til definitionen af "ordninger vedrørende aktiebaseret vederlæggelse" som følger:

*

En »koncern« defineres i appendiks A i IFRS 10 Koncernregnskaber som "en modervirksomhed og alle dens dattervirksomheder" set i forhold til den regnskabsaflæggende virksomheds øverste modervirksomhed.

IFRS 3    Virksomhedssammenslutninger

D5

Afsnit 7 ændres, og afsnit 64E tilføjes som følger:

7

Vejledningen i IAS 10 Koncernregnskaber skal anvendes til at identificere den overtagende virksomhed - den virksomhed, der opnår bestemmende indflydelse på en anden virksomhed, dvs. den overtagne virksomhed. Hvis en virksomhedssammenslutning har fundet sted, men det ikke ved anvendelse af vejledningen i IFRS 10 er muligt at opnå en klar indikation af, hvilken af de sammensluttende virksomheder, der er den overtagende virksomhed, skal forholdene i afsnit B14-B18 tages i betragtning ved fastlæggelsen heraf.

64E

IFRS 10, der blev udstedt i maj 2011, vedrørte ændring af afsnit 7, B13, B63(e) og appendiks A. En virksomhed skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 10.

D6

[Finder ikke anvendelse på krav]

D7

I appendiks A udgår definitionen af "bestemmende indflydelse".

D8

I bilag B ændres afsnit B13 og B63(e) som følger:

B13

Vejledningen i IFRS 10 Koncernregnskaber skal anvendes til at identificere den overtagende virksomhed - den virksomhed, der opnår bestemmende indflydelse på den overtagne virksomhed. Hvis en virksomhedssammenslutning har fundet sted, men det ikke ved anvendelse af vejledningen i IFRS 10 er muligt at opnå en klar indikation af, hvilken af de sammensluttende virksomheder, der er den overtagende virksomhed, skal forholdene i afsnit B14-B18 tages i betragtning ved fastlæggelsen heraf.

B63

Eksempler på andre IFRS-standarder, der indeholder vejledning om efterfølgende måling og regnskabsmæssig behandling af aktiver, der er anskaffet, og passiver, som virksomheden har påtaget sig eller pådraget sig i en virksomhedssammenslutning, omfatter:

(a)

(e)

IFRS 10 indeholder vejledning om regnskabsmæssig behandling af ændringer i en modervirksomheds ejerandel i en dattervirksomhed, efter bestemmende indflydelse er opnået.

IFRS 7    Finansielle instrumenter: Oplysninger

D9

Afsnit 3(a) ændres, og afsnit 44O tilføjes som følger:

3

Denne standard anvendes af alle virksomheder på alle typer finansielle instrumenter, med undtagelse af:

(a)

de kapitalandele i dattervirksomheder, associerede virksomheder eller joint ventures, som regnskabsmæssigt behandles i henhold til IFRS 10 Koncernregnskaber, IAS 27 Separate årsregnskaber eller IAS 28 Investeringer i associerede selskaber og joint ventures. I visse tilfælde giver IAS 27 eller IAS 28 imidlertid en virksomhed mulighed for at behandle en kapitalandel i en dattervirksomhed eller associeret virksomhed eller et joint venture regnskabsmæssigt i henhold til IAS 39, og i disse tilfælde …

44O

IFRS 10 og IFRS 11 Fælles ordninger, udstedt i maj 2011, vedrørte ændring af afsnit 3. En virksomhed skal anvende denne ændring ved anvendelse af IFRS 10 og IFRS 11.

IFRS 9    Finansielle instrumenter (udstedt i november 2009)

D10

Afsnit 8.1.2 tilføjes som følger:

8.1.2

IFRS 10 Koncernregnskaber og IFRS 11 Fælles ordninger, udstedt i maj 2011, vedrørte ændring af afsnit C8 og medførte, at overskrifterne over afsnit C18 og afsnit C18-C23 udgår. En virksomhed skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 10 og IFRS 11.

D11

I appendiks C, udgår afsnit C18 og C19 og overskrifterne før afsnit C18 og C19, og afsnit C8 ændres som følger:

C83

Denne standard anvendes af alle virksomheder på alle typer finansielle instrumenter, med undtagelse af:

(a)

de kapitalandele i dattervirksomheder, associerede virksomheder eller joint ventures, som regnskabsmæssigt behandles i henhold til IFRS 10 Koncernregnskaber, IAS 27 Separate årsregnskaber eller IAS 28 Investeringer i associerede virksomheder og joint ventures. I visse tilfælde giver IAS 27 eller IAS 28 imidlertid en virksomhed mulighed for at behandle en kapitalandel i en dattervirksomhed, associeret virksomhed eller et joint venture regnskabsmæssigt i henhold til IAS 39 og IFRS 9, og i disse tilfælde …

IFRS 9    Finansielle instrumenter (udstedt i oktober 2010)

D12

Afsnit 3.2.1 ændres, og afsnit 7.1.2 tilføjes som følger.

3.2.1

I koncernregnskaber finder afsnit 3.2.2-3.2.9, B3.1.1, B3.1.2 og B3.2.1-B3.2.17 anvendelse på koncernniveau. Virksomheden konsoliderer således først alle dattervirksomheder i overensstemmelse med IFRS 10 Koncernregnskaber og anvender herefter disse afsnit på koncernen.

7.1.2

IFRS 10 og IFRS 11 Fælles ordninger, udstedt i maj 2011, vedrørte ændring af afsnit 3.2.1, B3.2.1-B3.2.3, B4.3.12(c), B5.7.15, C11 og C30, og afsnit C23-C28 og overskrifterne i forbindelse hermed udgår. En virksomhed skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 10 og IFRS 11.

D13

I appendiks B ændres afsnit B3.2.1-B3.2.3 og B5.7.15 som følger:

I afsnit B3.2.1 udgår "(inklusive eventuelle SPE'er)" i den første celle i procesdiagrammet.

B3.2.2

Den i afsnit 3.2.4(b) omtalte situation (når en virksomhed bibeholder de kontraktlige rettigheder til at modtage pengestrømme fra det finansielle aktiv, men påtager sig en forpligtelse til at betale pengestrømmene til en eller flere modtagere) opstår eksempelvis, hvis virksomheden er en fond, som udsteder ejendomsretsbeviser til investorer i de underliggende finansielle aktiver, som ejes af virksomheden, og forvalter disse finansielle aktiver. I dette tilfælde opfylder de finansielle aktiver kriterierne for ophør af indregning, hvis betingelserne i afsnit 3.2.5 og 3.2.6 er opfyldt.

B3.2.3

Ved anvendelse af afsnit 3.2.5 kunne virksomheden eksempelvis være ophavsmanden til det finansielle aktiv eller en koncern, som omfatter en dattervirksomhed, der har erhvervet det finansielle aktiv og overdrager pengestrømme til investorer i form af ikkenærtstående tredjeparter.

B5.7.15

Nedenstående er eksempler på aktivspecifik indtjeningsrisiko:

(a)

(b)

en forpligtelse udgået fra en struktureret virksomhed med følgende egenskaber. Virksomheden er juridisk uafhængig, således at aktiverne i virksomheden udelukkende er øremærket til fordel for virksomhedens investorer, også i tilfælde af konkurs. Virksomheden deltager ikke i andre transaktioner, og aktiverne i virksomheden kan ikke pantsættes. Beløb udbetales udelukkende til virksomhedens investorer, hvis de øremærkede aktiver skaber pengestrømme. Således …

D14

I appendiks C, udgår afsnit C23 og C24 og overskrifterne før afsnit C23, og afsnit C11 og C30 ændres som følger:

C11

3

Denne standard anvendes af alle virksomheder på alle typer finansielle instrumenter, med undtagelse af:

a)

de kapitalandele i dattervirksomheder, associerede virksomheder eller joint ventures, som regnskabsmæssigt behandles i henhold til IFRS 10 Koncernregnskaber, IAS 27 Separate årsregnskaber eller IAS 28 Investeringer i associerede virksomheder og joint ventures. I visse tilfælde giver IAS 27 eller IAS 28 imidlertid en virksomhed mulighed for at behandle en kapitalandel i en dattervirksomhed, associeret virksomhed eller et joint venture regnskabsmæssigt i henhold til IFRS 9, og i disse tilfælde …

C30

4

Denne standard anvendes af alle virksomheder på alle typer finansielle instrumenter, med undtagelse af:

a)

de kapitalandele i dattervirksomheder, associerede virksomheder eller joint ventures, som regnskabsmæssigt behandles i henhold til IFRS 10 Koncernregnskaber, IAS 27 Separate årsregnskaber eller IAS 28 Investeringer i associerede virksomheder og joint ventures. I visse tilfælde giver IAS 27 eller IAS 28 imidlertid en virksomhed mulighed for at behandle en kapitalandel i en dattervirksomhed, associeret virksomhed eller et joint venture regnskabsmæssigt i henhold til IFRS 9, og i disse tilfælde …

IAS 1    Præsentation af årsregnskaber

D15

Afsnit 4 og 123 ændres, og afsnit 139H tilføjes som følger:

4

Denne standard finder ikke anvendelse på struktureringen og indholdet af et sammendraget delårsregnskab udarbejdet i overensstemmelse med IAS 34 Præsentation af delårsregnskaber. Afsnit 15-35 finder dog anvendelse på sådanne regnskaber. Denne standard finder anvendelse på samme på alle virksomheder, herunder dem, der fremlægger koncernregnskaber i overensstemmelse med IFRS 10 Koncernregnskaber, og dem, der fremlægger separate årsregnskaber i overensstemmelse med IAS 27 Separate årsregnskaber.

123

Som led i anvendelsen af virksomhedens regnskabspraksis foretager ledelsen forskellige vurderinger, ud over skønsmæssige vurderinger, som kan have væsentlig indvirkning på de beløb, som ledelsen har indregnet i årsregnskabet. Ledelsen foretager eksempelvis vurderinger i sin afgørelse af:

(a)

(b)

hvornår alle væsentlige risici og afkast tilknyttet ejendomsretten til finansielle aktiver og leasingaktiver overdrages til andre virksomheder, og

(c)

hvorvidt visse salg af varer i realiteten er finansieringsordninger og derfor ikke medfører omsætning.

(d)

[ophævet]

139H

IFRS 10 og IFRS 12, der blev udstedt i maj 2011, vedrørte ændringer af afsnit 4, 119, 123 og 124. En virksomhed skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 10 og IFRS 12.

IAS 7    Pengestrømsopgørelsen

D16

Afsnit 42B ændres, og afsnit 57 tilføjes som følger:

42B

Ændringer i ejerandelen i en dattervirksomhed, som ikke medfører, at den bestemmende indflydelse mistes, som eksempelvis en modervirksomheds efterfølgende køb eller salg af en dattervirksomheds egenkapitalinstrumenter, behandles regnskabsmæssigt som egenkapitaltransaktioner (jf. IFRS 10 Koncernregnskaber). Derfor …

57

IFRS 10 og IFRS 11 Fælles ordninger, der blev udstedt i maj 2011, vedrørte ændring af afsnit 37, 38 og 42B, og afsnit 50(b) udgår. En virksomhed skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 10 og IFRS 11.

IAS 21    Valutaomregning

D17

[Finder ikke anvendelse på krav]

D18

Afsnit 19, 45 og 46 ændres, og afsnit 60F tilføjes som følger:

19

Denne standard tillader desuden, at en selvstændig virksomhed, som udarbejder årsregnskaber, eller en virksomhed, som udarbejder separate årsregnskaber i overensstemmelse med IAS 27 Separate årsregnskaber, præsenterer sit årsregnskab i en hvilken som helst valuta (eller flere valutaer). Hvis …

45

Indarbejdelsen af en udenlandsk virksomheds resultater og finansielle stilling i den regnskabsaflæggende virksomheds resultater og finansielle stilling foretages efter normale konsolideringsprocedurer, såsom eliminering af koncernmellemværender og en dattervirksomheds koncerninterne transaktioner (jf. IFRS 10 Koncernregnskaber). Imidlertid …

46

Når en udenlandsk virksomheds årsregnskab er udarbejdet pr. en anden dato end den regnskabsaflæggende virksomheds årsregnskab, udarbejder den udenlandske virksomhed ofte supplerende beretninger pr. samme dato som den regnskabsaflæggende virksomheds årsregnskab. I modsat fald tillader IFRS 10, at der anvendes en anden dato, forudsat at der ikke er en forskel på mere end tre måneder, og at der foretages reguleringer for virkningerne af eventuelle væsentlige transaktioner eller andre begivenheder, som opstår mellem de forskellige datoer. I sådanne tilfælde omregnes den udenlandske virksomheds aktiver og passiver til den på tidspunktet for afslutningen af regnskabsperioden for den udenlandske virksomhed gældende kurs. Der korrigeres for væsentlige ændringer i valutakurser frem til udgangen af regnskabsperioden i den regnskabsaflæggende virksomhed i overensstemmelse med IFRS 10. Det samme …

60F

IFRS 10 og IFRS 11 Fælles ordninger, der er udstedt i maj 2011, vedrørte ændringer af afsnit 3(b), 8, 11, 18, 19, 33, 44-46 og 48A. En virksomhed skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 10 og IFRS 11.

IAS 24    Oplysning om nærtstående parter

D19

Stk. 3 ændres således:

3

I henhold til denne standard skal der oplyses om transaktioner mellem nærtstående parter, transaktioner og tilgodehavender, herunder forpligtelser, i koncernregnskabet og det separate årsregnskab for en modervirksomhed eller investorer med fælles bestemmende indflydelse eller betydelig indflydelse på en virksomhed, der er investeret i, i overensstemmelse med IFRS 10 Koncernregnskaber eller IAS 27 Separate årsregnskaber. Denne standard finder også anvendelse på individuelle årsregnskaber.

I afsnit 9 udgår definitionerne af "bestemmende indflydelse", "fælles bestemmende indflydelse" og "betydelig indflydelse", og der tilføjes en sætning som følger:

Begreberne "bestemmende indflydelse", "fælles bestemmende indflydelse" og "betydelig indflydelse" er defineret i IFRS 10, IFRS 11 Fælles ordninger og IAS 28 Investeringer i associerede virksomheder og joint ventures og anvendes i denne standard med den betydning, der er angivet i disse standarder.

Afsnit 28A tilføjes som følger:

28A

IFRS 10, IFRS 11 Fælles ordninger og IFRS 12, der er udstedt i maj 2011, vedrørte ændring af afsnit 3, 9, 11(b), 15, 19(b) og (e) og 25. En virksomhed skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 10, IFRS 11 og IFRS 12.

IAS 27    Koncernregnskaber og separate årsregnskaber

D20

I IAS 27 Koncernregnskaber og separate årsregnskaber udgår kravene vedrørende koncernregnskaber og flyttes til IFRS 10, hvor dette er relevant. Regnskabs- og oplysningskravene for så vidt angår separate årsregnskaber forbliver omfattet af IAS 27. Titlen ændres til Særskilte årsregnskaber, de resterende afsnit omnummereres fortløbende, anvendelsesområdet justeres, og der foretages andre redaktionelle ændringer. Regnskabs- og oplysningskravene, der forbliver i IAS 27 (som ændret i 2011) ajourføres ligeledes for at afspejle vejledningen i IFRS 10, IFRS 11, IFRS 12 og IAS 28 (som ændret i 2011). Nærmere oplysninger om placeringen af afsnit i IAS 27 (som ændret i 2008) fremgår af den overensstemmelsestabel, der er vedlagt IAS 27 (som ændret i 2011).

IAS 32    Finansielle instrumenter: Præsentation

D21

Afsnit 4(a) ændres, og afsnit 97I tilføjes som følger.

4

Denne standard anvendes af alle virksomheder på alle typer finansielle instrumenter, med undtagelse af:

(a)

de kapitalandele i dattervirksomheder, associerede virksomheder eller joint ventures, som regnskabsmæssigt behandles i henhold til IFRS 10 Koncernregnskaber, IAS 27 Separate årsregnskaber eller IAS 28 Investeringer i associerede virksomheder og joint ventures. I visse tilfælde giver IAS 27 eller IAS 28 imidlertid en virksomhed mulighed for at behandle en kapitalandel i en dattervirksomhed, associeret virksomhed eller et joint venture regnskabsmæssigt i henhold til IAS 39 …

97I

IFRS 10 og IFRS 11, der er udstedt i maj 2011, vedrørte ændring af afsnit 4(a) og AG29. En virksomhed skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 10 og IFRS 11.

D22

I appendikset ændres afsnit AG29 som følger:

AG29

En virksomhed præsenterer i koncernregnskabet minoritetsinteresser - dvs. andre parters andel af egenkapitalen og indtægterne i dattervirksomheder - i overensstemmelse med IAS 1 og IFRS 10. Hvis …

IAS 33    Indtjening pr. aktie

D23

Afsnit 4 ændres, og afsnit 74B tilføjes som følger.

4

Når virksomheder præsenterer både koncernregnskab og separat årsregnskab, som er udarbejdet i overensstemmelse med henholdsvis IFRS 10 Koncernregnskaber og IAS 27 Separate årsregnskaber, er det kun nødvendigt at præsentere de i denne standard krævede oplysninger på grundlag af oplysningerne i koncernregnskabet. Et …

74B

IFRS 10 og IFRS 11 Fælles ordninger, der er udstedt i maj 2011, vedrørte ændring af afsnit 4, 40 og A11. En virksomhed skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 10 og IFRS 11.

IAS 36    Værdiforringelse af aktiver

D24

Afsnit 4(a) ændres, og afsnit 140H tilføjes som følger.

4

Denne standard finder anvendelse på finansielle aktiver, som er klassificeret som:

(a)

dattervirksomheder, som defineret i IFRS 10 Koncernregnskaber,

(b)

140H

IFRS 10 og IFRS 11, der er udstedt i maj 2011, vedrørte ændring af afsnit 4, overskriften over afsnit 12(h) og afsnit 12(h). En virksomhed skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 10 og IFRS 11.

D25

[Finder ikke anvendelse på krav]

IAS 38    Immaterielle aktiver

D26

Afsnit 3(e) ændres, og afsnit 130F tilføjes som følger:

3

Hvis en anden standard foreskriver den regnskabsmæssige behandling af en konkret type immaterielle aktiver, skal virksomheden anvende den pågældende standard i stedet for IAS 38. Denne standard finder eksempelvis ikke anvendelse på:

(a)

(e)

finansielle aktiver som defineret i IAS 32. Indregning og måling af visse finansielle aktiver er omfattet af IFRS 10 Koncernregnskaber, IAS 27 Separate årsregnskaber og IAS 28 Investeringer i associerede virksomheder og joint ventures.

(f)

130F

IFRS 10 og IFRS 11 Fælles ordninger, der er udstedt i maj 2011, vedrørte ændring af afsnit 3(e). En virksomhed skal anvende denne ændring ved anvendelse af IFRS 10 og IFRS 11.

IAS 39    Finansielle instrumenter: Indregning og måling (som ændret i oktober 2009)

D27

Afsnit 2(a) og 15 ændres, og afsnit 103P tilføjes som følger:

2

Denne standard anvendes af alle virksomheder på alle typer finansielle instrumenter, med undtagelse af:

(a)

de kapitalandele i dattervirksomheder, associerede virksomheder og joint ventures, som regnskabsmæssigt behandles i henhold til IFRS 10 Koncernregnskaber, IAS 27 Separate årsregnskaber eller IAS 28 Investeringer i associerede virksomheder og joint ventures. Virksomheder skal imidlertid anvende denne standard på kapitalandele i en dattervirksomhed, associeret virksomhed eller et joint venture, som regnskabsmæssigt skal behandles i henhold til denne standard i overensstemmelse med IAS 27 eller IAS 28. …

15

I koncernregnskaber finder afsnit 16-23 og appendiks A, afsnit AG34-AG52 anvendelse på koncernniveau. Virksomheden konsoliderer således først alle dattervirksomheder i overensstemmelse med IFRS 10, hvorefter afsnit 16-23 og appendiks A, afsnit AG34-AG52, finder anvendelse på koncernen.

103P

IFRS 10 og IFRS 11 Fælles ordninger, der er udstedt i maj 2011, vedrørte ændring af afsnit 2(a), 15, AG3, AG36-AF38 og AG41(a). En virksomhed skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 10 og IFRS 11.

D28

I appendiks A ændres afsnit AG36-AG38 som følger:

I afsnit AG36 udgår "(inklusive eventuelle SPE'er)" i den første celle i procesdiagrammet.

AG37

Den i afsnit 18(b) omtalte situation (når en virksomhed bibeholder de kontraktlige rettigheder til at modtage pengestrømme fra det finansielle aktiv, men påtager sig en forpligtelse til at betale pengestrømmene til en eller flere modtagere) opstår eksempelvis, hvis virksomheden er en fond, som udsteder økonomiske interesser til investorer i de underliggende finansielle aktiver, som ejes af virksomheden, og forvalter disse finansielle aktiver. I dette tilfælde opfylder de finansielle aktiver kriterierne for ophør af indregning, hvis betingelserne i afsnit 19 og 20 er opfyldt.

AG38

Ved anvendelse af afsnit 19 kunne virksomheden eksempelvis være ophavsmanden til det finansielle aktiv eller en koncern, som omfatter en dattervirksomhed, der har erhvervet det finansielle aktiv og overdrager pengestrømme til investorer i form af ikkenærtstående tredjeparter.

IFRIC 5    Rettigheder til kapitalandele hidrørende fra fonde til dækning af omkostninger forbundet med afvikling, retablering og miljøgenopretning

D29

I "henvisningerne" udgår angivelserne for IAS 27 og IAS 31, angivelsen for IAS 28 ændres til "IAS 28 Investeringer i associerede virksomheder og joint ventures" og angivelserne for IFRS 10 Koncernregnskaber og IFRS 11 Fælles ordninger tilføjes.

Afsnit 8 ændres, og afsnit 14B tilføjes som følger.

8

Indskyderen skal vurdere, om den har bestemmende indflydelse, fælles bestemmende indflydelse eller betydelig indflydelse på fonden under henvisning til IFRS 10, IFRS 11 og IAS 28. Hvis dette er tilfældet, skal indskyderen foretage regnskabsmæssig behandling af sin kapitalandel i fonden i overensstemmelse med disse standarder.

14B

IFRS 10 og IFRS 11, der blev udstedt i maj 2011, vedrørte ændringer af afsnit 8 og 9. En virksomhed skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 10 og IFRS 11.

IFRIC 17    Udlodninger af ikkekontante aktiver til ejerne

D30

I "henvisningerne" tilføjes en angivelse af "IFRS 10 Koncernregnskaber".

Afsnit 7 ændres, og afsnit 19 tilføjes som følger:

7

I overensstemmelse med afsnit 5 finder dette fortolkningsbidrag ikke anvendelse, når en virksomhed udlodder nogle af sine ejerandele i en dattervirksomhed, men bibeholder den bestemmende indflydelse på dattervirksomheden. En virksomhed, som foretager en udlodning, der resulterer i, at virksomheden indregner en minoritetsinteresse i sin dattervirksomhed, skal regnskabsmæssigt behandle udlodningen i overensstemmelse med IFRS 10.

19

IFRS 10, der er udstedt i maj 2011, vedrørte en ændring af afsnit 7. En virksomhed skal anvende denne ændring ved anvendelse af IFRS 10.

INTERNATIONAL REGNSKABSSTANDARD (IFRS) 11

Fælles ordninger

MÅLSÆTNING

1

Målet med denne internationale regnskabsstandard (IFRS) er at fastlægge principperne for regnskaber udarbejdet af virksomheder, der har kapitalandele i ordninger med fælles bestemmende indflydelse (dvs. fælles ordninger).

Opfyldelse af målsætningen

2

For at opfylde målsætningen i punkt 1 indeholder denne standard en definition af fælles bestemmende indflydelse og et krav om, at en virksomhed, der er part i en fælles ordning, skal fastslå den type fælles ordning, som den deltager i, ved at vurdere sine rettigheder og forpligtelser og gøre rede for disse rettigheder og forpligtelser i overensstemmelse med den pågældende type fælles ordning.

ANVENDELSESOMRÅDE

3

Denne standard skal anvendes af alle virksomheder, der er part i en fælles ordning.

FÆLLES ORDNINGER

4

En fælles ordning er en ordning, hvori to eller flere parter har fælles bestemmende indflydelse.

5

En fælles ordning har følgende kendetegn:

(a)

Parterne er bundet af en kontraktlig aftale (jf. afsnit B2-B4).

(b)

I henhold til den kontraktlige aftale har to eller flere af disse parter fælles bestemmende indflydelse på ordningen (jf. afsnit 7-13).

6

En fælles ordning er enten et driftsfællesskab eller et joint venture.

Fælles bestemmende indflydelse

7

Fælles bestemmende indflydelse er kontraktlig aftalt delt bestemmende indflydelse på en ordning, der kun eksisterer, når beslutninger om de relevante aktiviteter forudsætter enstemmigt samtykke fra de parter, der deler den bestemmende indflydelse.

8

En virksomhed, der er part i en ordning, skal vurdere, hvorvidt den kontraktlige aftale giver alle parterne eller en gruppe af parterne, fælles bestemmende indflydelse på ordningen. Alle parterne eller en gruppe af parterne har fælles bestemmende indflydelse på ordningen, når de skal handle i fællesskab for at styre de aktiviteter, der i væsentlig grad påvirker ordningens afkast (dvs. de relevante aktiviteter).

9

Når det er blevet fastslået, at alle parterne eller en gruppe af parterne har fælles bestemmende indflydelse, eksisterer der udelukkende fælles bestemmende indflydelse, når beslutninger om de relevante aktiviteter forudsætter enstemmigt samtykke fra de parter, der har fælles bestemmende indflydelse på ordningen.

10

I en fælles ordning er der ikke en enkelt part, der alene har bestemmende indflydelse på ordningen. En part med fælles bestemmende indflydelse på en ordning kan hindre enhver af de øvrige parter eller en gruppe af parterne i at have bestemmende indflydelse på ordningen.

11

En ordning kan være en fælles ordning, selv om ikke alle parterne i ordningen har fælles bestemmende indflydelse på ordningen. I denne standard sondres der mellem parter, der har fælles bestemmende indflydelse på en fælles ordning (driftsfællesskabspartnere eller partnere i joint ventures) og parter, der deltager i, men ikke har fælles bestemmende indflydelse på, en fælles ordning.

12

En virksomhed skal foretage en bedømmelse ved vurderingen af, hvorvidt alle parterne eller en gruppe af parterne har fælles bestemmende indflydelse på en ordning. Virksomheden skal foretage denne vurdering ved at tage højde for alle forhold og omstændigheder (jf. afsnit B5-B11).

13

Hvis der sker ændringer i forholdene og omstændighederne, skal virksomheden foretage en ny vurdering af, om den stadig har fælles bestemmende indflydelse på ordningen.

Typer af fælles ordninger

14

En virksomhed skal fastslå, hvilken type fælles ordning den deltager i. Klassifikationen af en fælles ordning som et driftsfællesskab eller et joint venture afhænger af parterne til ordningens rettigheder og forpligtelser.

15

Et driftsfællesskab er en fælles ordning, hvor de parter, der har fælles bestemmende indflydelse på ordningen, har ret til aktiverne og forpligtelser med hensyn til passiverne, der vedrører ordningen. Disse parter benævnes driftsfællesskabspartnere.

16

Et joint venture er en fælles ordning, hvor de parter, der har fælles bestemmende indflydelse på ordningen, har ret til ordningens nettoaktiver. Disse parter benævnes partnere i joint ventures.

17

En virksomhed foretager en bedømmelse ved vurderingen af, om en fælles ordning er et driftsfællesskab eller et joint venture. En virksomhed skal fastslå den type fælles ordning, som den deltager i, ved at tage højde for sine rettigheder og forpligtelser, der følger af denne ordning. En virksomhed vurderer sine rettigheder og forpligtelser ved at tage højde for ordningens struktur og juridiske form, de vilkår, som parterne har aftalt i den kontraktlige aftale, og, hvor dette er relevant, øvrige forhold og omstændigheder (jf. afsnit B12-B33).

18

Parterne er til tider bundet af en rammeaftale, hvori de almindelige kontraktvilkår for gennemførelsen af en eller flere aktiviteter er fastlagt. Denne rammeaftale kan indeholde en bestemmelse om, at parterne fastlægger forskellige fælles ordninger vedrørende specifikke aktiviteter, der udgør en del af aftalen. Selv om disse fælles ordninger vedrører den samme rammeaftale, kan typen af ordninger være forskellige, hvis parternes rettigheder og forpligtelser er forskellige, afhængig af de forskellige aktiviteter, der er omhandlet i rammeaftalen. Driftsfællesskaber og joint ventures kan følgelig eksistere side om side, hvis parterne gennemføre forskellige aktiviteter, der er omfattet af den samme rammeaftale.

19

Hvis der sker ændringer i forholdene og omstændighederne, skal virksomheden foretage en ny vurdering af, hvorvidt den type fælles ordning, som den deltager i, har ændret sig.

ÅRSREGNSKABER UDARBEJDET AF PARTER I EN FÆLLES ORDNING

Driftsfællesskaber

20

En driftsfællesskabspartner skal i forbindelse med sin kapitalandel i et driftsfællesskab indregne:

(a)

sine aktiver, herunder sin andel af alle de aktiver, der ejes i fællesskab,

(b)

sine passiver, herunder sin andel af alle de passiver, som parterne har pådraget sig i fællesskab,

(c)

sine indtægter fra salget af sin del af resultatet af driftsfællesskabet,

(d)

sin del af indtægterne fra salget af resultatet af driftsfællesskabet, og

(e)

sine udgifter, herunder sin andel af alle de fællesudgifter, der er påløbet.

21

En driftsfællesskabspartner skal gøre rede for de aktiver, passiver, indtægter og udgifter, der vedrører partnerens kapitalandel i et driftsfællesskab, i overensstemmelse med de regnskabsstandarder, der finder anvendelse på de pågældende aktiver, passiver, indtægter og udgifter.

22

Den regnskabsmæssige behandling af transaktioner, som f.eks. salg af, bidrag med eller køb af aktiver mellem en virksomhed og et driftsfællesskab, som den pågældende virksomhed er driftsfællesskabspartner i, er beskrevet i afsnit B34-B37.

23

En part, der deltager i, men som ikke har fælles bestemmende indflydelse på, et driftsfællesskab skal også foretage regnskabsmæssig behandling af sin kapitalandel i ordningen i overensstemmelse med afsnit 20-22, hvis denne part er berettiget til aktiverne og har forpligtelser med hensyn til passiverne i forbindelse med driftsfællesskabet. Hvis en part, der deltager i, men som ikke har fælles bestemmende indflydelse på, et driftsfællesskab, ikke er berettiget til aktiverne og ikke har forpligtelser med hensyn til passiverne i forbindelse med det pågældende driftsfællesskab, skal denne part foretage regnskabsmæssig behandling af sin kapitalandel i driftsfællesskabet i overensstemmelse med de regnskabsstandarder, der finder anvendelse på denne kapitalandel.

Joint ventures

24

En partner i et joint venture skal indregne sin kapitalandel i et joint venture som en investering og skal foretage regnskabsmæssig behandling af denne investering ved anvendelse af den indre værdis metode i overensstemmelse med IAS 28 Investeringer i associerede virksomheder og joint ventures, medmindre denne virksomhed er fritaget fra at anvende den indre værdis metode som anført i den standard.

25

En part, der deltager i, men som ikke har fælles bestemmende indflydelse på et joint venture, skal foretage regnskabsmæssig behandling af sin kapitalandel i ordningen i overensstemmelse med IFRS 9 Finansielle instrumenter, medmindre denne part har betydelig indflydelse på det pågældende joint venture. I disse tilfælde skal den pågældende part foretage regnskabsmæssig behandling af den i overensstemmelse med IAS 28 (som ændret i 2011).

SEPARATE ÅRSREGNSKABER

26

I sit separate årsregnskab skal en driftsfællesskabspartner eller partner i et joint venture foretage regnskabsmæssig behandling af sin kapitalandel i:

(a)

et driftsfællesskab i henhold til afsnit 20-22,

(b)

et joint venture i henhold til afsnit 10 i IAS 27 Separate årsregnskaber.

27

I sit separate årsregnskab skal en part, der deltager i, men som ikke har fælles bestemmende indflydelse på, en fælles ordning, foretage regnskabsmæssig behandling af sin kapitalandel i:

(a)

et driftsfællesskab i henhold til afsnit 23,

(b)

et joint venture i henhold til IFRS 9, medmindre virksomheden har betydelig indflydelse på det pågældende joint venture. I disse tilfælde skal den pågældende part anvende afsnit 10 i IAS 27 (som ændret i 2011).

Appendiks A

Definition af begreber

Dette appendiks er en integreret del af standarden.

fælles ordning

En ordning, hvor to eller flere parter har fælles bestemmende indflydelse.

fælles bestemmende indflydelse

Kontraktlig aftalt delt bestemmende indflydelse på en ordning, der kun eksisterer, når beslutninger om de relevante aktiviteter forudsætter enstemmigt samtykke fra de parter, der deler den bestemmende indflydelse.

driftsfællesskab

En fælles ordning, hvorefter de parter, der har fælles bestemmende indflydelse på ordningen, er berettiget til aktiverne og har forpligtelser med hensyn til passiverne i forbindelse med ordningen.

driftsfællesskabspartner

En part i et driftsfællesskab, der har fælles bestemmende indflydelse på dette driftsfællesskab.

joint venture

En fælles ordning, hvor de parter, der har fælles bestemmende indflydelse på ordningen, er berettiget til ordningens nettoaktiver.

partner i et joint venture

En part i et joint venture, der har fælles bestemmende indflydelse på dette joint venture.

part i en fælles ordning

En virksomhed, der deltager i en fælles ordning, uanset om denne virksomhed har fælles bestemmende indflydelse på denne ordning.

særskilt formidlende virksomhed

En særskilt, identificerbar finansiel struktur, herunder separate juridiske enheder eller enheder, der er anerkendt i henhold til vedtægter, uanset om disse enheder er en juridisk person.

De nedenstående begreber er defineret i IAS 27 (som ændret i 2011), IAS 28 (som ændret i 2011) eller IFRS 10 Koncernregnskaber og anvendes i nærværende regnskabsstandard med den betydning, der er anført i disse regnskabsstandarder:

bestemmende indflydelse på en virksomhed, der er investeret i

den indre værdis metode

beføjelse

beskyttelsesrettigheder

relevante aktiviteter

separate årsregnskaber

betydelig indflydelse.

Appendiks B

Anvendelsesvejledning

Dette appendiks er en integreret del af standarden. Det indeholder en beskrivelse af anvendelsen af afsnit 1-27 og har samme gyldighed som de øvrige dele af standarden.

B1

Eksemplerne i dette appendiks er en fremstilling af hypotetiske situationer. Selv om nogle aspekter i eksemplerne kan forekomme i virkelige situationer, vil alle relevante faktiske omstændigheder og forhold i en nærmere bestemt virkelig situation skulle vurderes ved anvendelsen af IFRS 11.

FÆLLES ORDNINGER

Kontraktlig ordning (afsnit 5)

B2

Kontraktlige ordninger kan stadfæstes på adskillige måder. En retskraftig kontraktlig ordning er ofte, men ikke altid, skriftlig, og almindeligvis i form af en kontrakt eller dokumenterede indbyrdes drøftelser parterne imellem. Lovpligtige mekanismer kan også afføde retskraftige ordninger, som enten står uafhængige eller i forbindelse med kontrakter parterne imellem.

B3

Hvis fælles ordninger struktureres ved hjælp af en særskilt formidlende virksomhed (jf. afsnit B19-B33), vil den kontraktlige ordning eller nogle aspekter af den kontraktlige ordning i nogle tilfælde være indarbejdet i denne formidlende virksomheds vedtægter, fundatser eller selskabsvedtægter.

B4

Den kontraktlige ordning indeholder vilkårene for parternes deltagelse i den aktivitet, der er genstand for ordningen. Den kontraktlige ordning omhandler generelt spørgsmål som:

(a)

den fælles ordnings formål, aktivitet og varighed

(b)

hvordan medlemmerne af bestyrelsen eller et tilsvarende ledelsesorgan i forbindelse med den fælles ordning udpeges

(c)

beslutningsprocessen: De spørgsmål, der forudsætter, at parterne træffer beslutning, parternes stemmeret og det påkrævede flertal i forbindelse med disse spørgsmål. Den beslutningsproces, der afspejles i den kontraktlige aftale, fastlægger fælles bestemmende indflydelse på ordningen (jf. afsnit B5-B11)

(d)

den kapital eller andre bidrag, der kræves af parterne

(e)

hvordan parterne deler aktiver, passiver, indtægter, udgifter eller fortjeneste eller tab i forbindelse med den fælles ordning.

Fælles bestemmende indflydelse (afsnit 7-13)

B5

I forbindelse med vurderingen af, om en virksomhed har fælles bestemmende indflydelse på en ordning, skal virksomheden indledningsvist vurdere, om alle parterne eller en gruppe af parterne har bestemmende indflydelse på ordningen. I IFRS 10 defineres bestemmende indflydelse, og denne standard skal anvendes til at fastslå, om alle parterne eller en gruppe af parter er eksponeret over for eller er berettiget til variable afkast fra deres deltagelse i ordningen og har mulighed for at påvirke disse afkast i kraft af deres beføjelser inden for rammerne af ordningen. Hvis alle parterne eller en gruppe af parterne kollektivt set kan styre de aktiviteter, der i væsentlig grad påvirker ordningens afkast (dvs. de relevante aktiviteter), har parterne fælles bestemmende indflydelse på ordningen.

B6

Hvis det konkluderes, at alle parterne eller en gruppe af parterne har fælles bestemmende indflydelse på ordningen, skal virksomheden vurdere, hvorvidt den har fælles bestemmende indflydelse på ordningen. Fælles bestemmende indflydelse eksisterer udelukkende, når beslutninger om de relevante aktiviteter forudsætter enstemmigt samtykke fra de parter, der har fælles bestemmende indflydelse på ordningen. Vurderingen af, hvorvidt alle parterne i ordningen eller en gruppe af disse parter har fælles bestemmende indflydelse på ordningen, eller om en af ordningens parter alene har bestemmende indflydelse på denne, kan kræve, at der foretages en bedømmelse.

B7

Nogle gange indebærer den beslutningsproces, som parterne har aftalt i deres kontraktlige ordning, implicit fælles bestemmende indflydelse. Lad os f.eks. antage, at to parter fastlægger en ordning, hvor hver part ejer 50 % af stemmeretten, og at det i parternes indbyrdes kontraktlige ordning er fastslået, at det er nødvendigt med mindst 51 % af stemmeretten for at træffe beslutninger om de relevante aktiviteter. I dette tilfælde har parterne implicit aftalt, at de har fælles bestemmende indflydelse på ordningen, da der ikke kan træffes beslutninger om de relevante aktiviteter, uden at begge parter er enige.

B8

I andre situationer kræves der i den kontraktlige aftale en minimumsandel af stemmeretten for at træffe beslutninger om de relevante aktiviteter. Hvis denne påkrævede minimumsandel af stemmeretten kan opnås ved, at mere end en kombination af parterne bliver enige, er denne ordning ikke en fælles ordning, medmindre det i den kontraktlige ordning står beskrevet, hvilke parter (eller kombinationer af parter) der kræves for at opnå enstemmighed vedrørende beslutninger om de relevante aktiviteter i forbindelse med ordningen.

Eksempler på anvendelse

Eksempel 1

Lad os antage, at tre parter fastlægger en ordning: A ejer 50 % af stemmerettighederne i ordningen, B ejer 30 %, og C har 20 %. I den kontraktlige ordning mellem A, B og C er det anført, at der kræves mindst 75 % af stemmerettighederne for at træffe beslutninger om de relevante aktiviteter i ordningen. Selv om A kan blokere enhver beslutning, har han ikke bestemmende indflydelse på ordningen, eftersom dette forudsætter B's samtykke. De vilkår i deres kontraktlige ordning, hvorefter der kræves mindst 75 % af stemmerettighederne for at træffe beslutninger om de relevante aktiviteter, indebærer, at A og B har fælles bestemmende indflydelse på ordningen, da der ikke kan træffes beslutninger om de relevante aktiviteter inden for rammerne af ordningen, uden at både A og B er enige.

Eksempel 2

Lad os antage, at der er tre parter i en ordning: A ejer 50 % af stemmerettighederne i ordningen, og B og C ejer hver især 25 %. I den kontraktlige ordning mellem A, B og C er det anført, at der kræves mindst 75 % af stemmerettighederne for at træffe beslutninger om de relevante aktiviteter i ordningen. Selv om A kan blokere enhver beslutning, har han ikke bestemmende indflydelse på ordningen, eftersom dette forudsætter enten B's eller C's samtykke. I dette eksempel har A, B og C fælles bestemmende indflydelse på ordningen. Der er imidlertid mere end en kombination af parter, der kan nå til enighed og dermed nå op på 75 % af stemmerettighederne (dvs. enten A og B eller A og C). For at ordningen kan betegnes som en fælles ordning, ville det i denne situation være nødvendigt at anføre i den kontraktlige ordning, hvilken kombination af parterne der er nødvendig for at opnå enstemmighed med hensyn til beslutninger om de relevante aktiviteter i ordningen.

Eksempel 3

Det antages, at vi har at gøre med en ordning, hvori A og B hver især ejer 35 % af stemmerettighederne i ordningen, og at de resterende 30 % er meget spredte. Beslutninger om de relevante aktiviteter forudsætter et flertal af de stemmeberettigedes godkendelse. A og B har kun fælles bestemmende indflydelse på ordningen, hvis det i den kontraktlige ordning er anført, at beslutninger om de relevante aktiviteter inden for rammerne af ordningen forudsætter, at både A og B er enige.

B9

Kravet om enstemmighed betyder, at enhver part med fælles bestemmende indflydelse på ordningen kan hindre enhver af de øvrige parter eller en gruppe af parterne i at træffe ensidige beslutninger (om de relevante aktiviteter) uden den førstnævnte parts samtykke. Hvis kravet om enstemmighed kun vedrører beslutninger, der giver en part beskyttelsesrettigheder, og ikke beslutninger om de relevante aktiviteter inden for rammerne af ordningen, er denne part ikke en part med fælles bestemmende indflydelse på ordningen.

B10

En kontraktlig aftale kan indeholde bestemmelser om tvistbilæggelse, som f.eks. voldgift. I henhold til disse bestemmelser kan det være muligt at træffe beslutninger uden enstemmighed blandt de parter, der har fælles bestemmende indflydelse. Tilstedeværelsen af sådanne bestemmelser er ikke til hinder for, at det kan være en ordning med fælles bestemmende indflydelse og således en fælles ordning.

Vurdering af fælles bestemmende indflydelse

Image 1

Indebærer den kontraktlige ordning, at alle parterne eller en gruppe af parterne har fælles bestemmende indflydelse på ordningen?

Forudsætter beslutninger om de relevante aktiviteter enstemmighed blandt alle parterne eller en gruppe af parterne, som har fælles bestemmende indflydelse på ordningen?

Ordningen er en ordning med fælles bestemmende indflydelse: Ordningen er en fælles ordning.

Nej

Nej

Ja

Ja

Uden for anvendelsesområdet for IFRS 11

Uden for anvendelsesområdet for IFRS 11

B11

Hvis en ordning ligger uden for anvendelsesområdet for IFRS 11, skal en virksomhed foretage regnskabsmæssig behandling af sin kapitalandel i ordningen i overensstemmelse med de relevante regnskabsstandarder, som f.eks. IFRS 10, IAS 28 (som ændret i 2011) eller IFRS 9.

TYPER AF FÆLLES ORDNINGER (AFSNIT 14-19)

B12

Der etableres fælles ordninger af en række årsager (f.eks. som en måde, hvorpå parterne kan være fælles om udgifter og risici, eller som en måde, hvorpå parterne kan få adgang til ny teknologi eller nye markeder), og de kan etableres ved anvendelse af forskellige strukturer og juridiske former.

B13

I nogle ordninger kræves det ikke, at den aktivitet, der er genstand for ordningen, kan gennemføres i en særskilt formidlende virksomhed. Andre ordninger indebærer imidlertid etablering af en særskilt formidlende virksomhed.

B14

Den klassificering af fælles ordninger, der kræves i denne standard, afhænger af parternes rettigheder og forpligtelser i henhold til ordningen i forbindelse med almindelig virksomhedsdrift. I denne standard er fælles ordninger klassificeret som enten driftsfællesskaber eller joint ventures. Hvis en virksomhed er berettiget til aktiverne og har forpligtelser med hensyn til passiverne vedrørende ordningen, er ordningen et driftsfællesskab. Hvis en virksomhed er berettiget til nettoaktiverne inden for rammerne af ordningen, er ordningen et joint venture. Afsnit B16-B33 indeholder en beskrivelse af den vurdering, som en virksomhed skal foretage for at fastslå, om den har en kapitalandel i et driftsfællesskab eller en kapitalandel i et joint venture.

Klassificering af en fælles ordning

B15

Som anført i afsnit B14 kræver klassificeringen af fælles ordninger, at parterne skal foretage en vurdering af deres rettigheder og forpligtelser i medfør af ordningen. I forbindelse med denne vurdering skal virksomheden tage højde for følgende:

(a)

den fælles ordnings struktur (jf. afsnit B16-B21).

(b)

hvis den fælles ordning er opbygget omkring en særskilt formidlende virksomhed:

(i)

denne særskilte formidlende virksomheds juridiske form (jf. afsnit B22-B24),

(ii)

vilkårene i den kontraktlige ordning (jf. afsnit B25-B28), og

(iii)

hvis dette er relevant, andre forhold og omstændigheder (jf. afsnit B29-B33).

Den fælles ordnings struktur

Fælles ordninger, der ikke er bygget op omkring en særskilt formidlende virksomhed

B16

En fælles ordning, der ikke er bygget op omkring en særskilt formidlende virksomhed, er et driftsfællesskab. I disse tilfælde indeholder den kontraktlige ordning bestemmelser om parternes ret til aktiverne og forpligtelser med hensyn til passiverne i forbindelse med ordningen og parternes ret til de indtægter og forpligtelser med hensyn til udgifterne.

B17

Den kontraktlige ordning indeholder ofte en beskrivelse af de aktiviteter, der er genstand for ordningen, og hvordan parterne agter at gennemføre disse aktiviteter i fællesskab. Parterne i en fælles ordning kan f.eks. nå til enighed om at fremstille et produkt i fællesskab, hvor hver af parterne er ansvarlig for en konkret opgave, og hver især bruger sine egne aktiver og pådrager sig sine egne forpligtelser. Den kontraktlige ordning kan ligeledes indeholde en angivelse af, hvordan parternes fælles indtægter og udgifter skal deles mellem parterne. I disse tilfælde indregner driftsfællesskabspartnerne hver især i deres årsregnskaber de aktiver og passiver, der er anvendt til den konkrete opgave, og indregner deres andel af indtægterne og udgifterne i henhold til den kontraktlige ordning.

B18

I andre tilfælde kan parterne i en fælles aftale f.eks. være enige om at dele og drive et aktiv i fællesskab. I disse tilfælde indeholder den kontraktlige ordning en angivelse af parternes ret til det aktiv, der drives i fællesskab, og hvordan resultatet eller indtægten fra dette aktiv og driftsudgifterne deles mellem parterne. Driftsfællesskabspartnerne foretager hver især regnskabsmæssig behandling af det fælles aktiv og den aftalte andel af alle passiverne og indregner hver især deres respektive andel af resultatet, indtægterne og udgifterne i henhold til den kontraktlige ordning.

Fælles ordninger, der er bygget op omkring en særskilt formidlende virksomhed

B19

En fælles ordning, hvor aktiverne og passiverne i forbindelse med ordningen der ejes af en særskilt formidlende virksomhed, kan enten være et joint venture eller et driftsfællesskab.

B20

Hvorvidt en part er en driftsfællesskabspartner eller en partner i et joint venture, afhænger af den pågældende parts ret til aktiverne og forpligtelser med hensyn til passiverne i forbindelse med ordningen, som ejes af den særskilte formidlende virksomhed.

B21

Som anført i afsnit B15, er det, når parterne har bygget en fælles ordning op om en særskilt formidlende virksomhed, nødvendigt, at parterne foretager en vurdering af, hvorvidt denne særskilte formidlende virksomheds juridiske form, vilkårene i den kontraktlige ordning og, hvor dette er relevant, alle andre forhold og omstændigheder giver dem:

(a)

ret til aktiverne og forpligtelser med hensyn til passiverne vedrørende ordningen (dvs. ordningen er et driftsfællesskab), eller

(b)

ret til nettoaktiverne i ordningen (dvs. ordningen er et joint venture).

Klassificering af en fælles ordning: vurdering af parternes rettigheder og forpligtelser i henhold til ordningen

Image 2

Den fælles ordnings struktur

Virksomheden skal overveje:

(i) Den særskilte formidlende virksomheds struktur,

(ii) vilkårene i den kontraktlige aftale, og

(iii) hvor dette er relevant, andre forhold og omstændigheder.

Driftsfællesskab

Bygget op omkring en særskilt formidlende virksomhed

Joint venture

Ikke bygget op omkring en særskilt formidlende virksomhed

Den særskilte formidlende virksomheds juridiske form

B22

Den særskilte formidlende virksomheds juridiske form er relevant ved vurderingen af typen af den fælles ordning. Den juridiske form bidrager til den indledende vurdering af parternes ret til aktiverne og forpligtelser med hensyn til passiverne i den særskilte formidlende virksomhed, som f.eks. hvorvidt parterne har kapitalandele i aktiverne i den særskilte formidlende virksomhed, og hvorvidt de har forpligtelser med hensyn til passiverne i den særskilte formidlende virksomhed.

B23

Parterne kan f.eks. lede den fælles ordning gennem en særskilt formidlende virksomhed, hvis juridiske form indebærer, at den særskilte formidlende virksomhed skal behandles særskilt (dvs. aktiverne og passiverne i den særskilte formidlende virksomhed er den særskilte formidlende virksomheds aktiver og passiver og ikke parternes aktiver og passiver). I disse tilfælde indikerer vurderingen af parternes rettigheder og forpligtelser i medfør af den særskilte formidlende virksomheds juridiske form, at ordningen er et joint venture. De vilkår, som parterne har fastlagt indbyrdes i deres kontraktlige ordning (jf. B25-B28), og, hvor dette er relevant, andre forhold og omstændigheder (jf. afsnit B29-B33) kan imidlertid have forrang for vurderingen af parternes rettigheder og forpligtelser i henhold til den særskilte formidlende virksomheds juridiske form.

B24

Vurderingen af parternes rettigheder og forpligtelser i henhold til den særskilte formidlende virksomheds juridiske form er kun tilstrækkelig til at konkludere, at ordningen er et driftsfællesskab, hvis parternes fælles ordning drives i en særskilt formidlende virksomhed, hvis juridiske form ikke indebærer inddeling af parterne og den særskilte formidlende virksomhed (dvs. aktiverne og passiverne i den særskilte formidlende virksomhed er parternes aktiver og passiver).

Vurdering af vilkårene i den kontraktlige ordning

B25

I mange tilfælde er de rettigheder og forpligtelser, som parterne er blevet enige om i deres kontraktlige ordninger, i overensstemmelse, eller ikke i strid, med parternes rettigheder og forpligtelser i henhold til juridiske form af den særskilte formidlende virksomhed, som ordningen er bygget op om.

B26

I andre tilfælde anvender parterne den kontraktlige ordning til at omgøre eller ændre de rettigheder og forpligtelser, der er gældende i henhold til den juridiske form af den særskilte formidlende virksomhed, som ordningen er bygget op om.

Eksempel på anvendelse

Eksempel 4

Det antages, at to parter opbygger en fælles ordning i en juridisk enhed. Hver af parterne ejer en kapitalandel på 50 % af den juridiske enhed. Stiftelsen af denne juridiske enhed gør det muligt at adskille virksomheden fra dens ejere, og aktiverne og passiverne i virksomheden er således den juridiske enheds aktiver og passiver. I disse tilfælde indikerer vurderingen af parternes rettigheder og forpligtelser i medfør af den særskilte formidlende virksomheds juridiske form, at parterne er berettiget til ordningens nettoaktiver.

Parterne ændrer imidlertid bestemmelser vedrørende selskabet i deres kontraktlige aftale, således at de hver især har en kapitalandel af aktiverne i den juridiske enhed, og hver især har forpligtelser med hensyn til passiverne i den juridiske enhed i et nærmere bestemt omfang. Disse kontraktlige ændringer af bestemmelserne vedrørende et selskab kan medføre, at en ordning bliver til et driftsfællesskab.

B27

I nedenstående tabel sammenlignes almindelige vilkår i kontraktlige ordninger mellem parter i et driftsfællesskab og almindelige vilkår i kontraktlige ordninger mellem parter i et joint venture. Eksemplerne på de kontraktlige vilkår i nedenstående tabel er ikke udtømmende.

Vurdering af vilkårene i den kontraktlige ordning

 

Driftsfællesskab

Joint venture

Vilkårene i den kontraktlige ordning

Den kontraktlige ordning giver parterne i den fælles ordning ret til aktiverne og forpligtelser med hensyn til passiverne i forbindelse med ordningen.

Den kontraktlige ordning giver parterne i den fælles ordning ret til nettoaktiverne i ordningen (dvs. det er den særskilte formidlende virksomhed, og ikke parterne, der er berettiget til aktiverne og har forpligtelser med hensyn til passiverne i forbindelse med ordningen).

Ret til aktiver

Det fastslås i den kontraktlige ordning, at parterne i den fælles ordning er fælles om alle kapitalandele (f.eks. rettigheder, adkomst eller ejendomsret) til de aktiver, der vedrører ordningen, i henhold til en nærmere bestemt fordeling (f.eks. i overensstemmelse med parternes kapitalandel i ordningen eller i overensstemmelse med den aktivitet, der er gennemføres inden for rammerne af ordningen, og som direkte tilskrives parterne).

Det fastslås i den kontraktlige ordning, at de aktiver, der er bragt med ind i ordningen, eller som efterfølgende er anskaffet inden for rammerne af den fælles ordning, er ordningens aktiver. Parterne har ingen kapitalandel (dvs. ingen rettigheder, adkomst eller ejendomsret) til aktiverne i ordningen.

Forpligtelser med hensyn til passiver

Det fastslås i den kontraktlige ordning, at parterne i den fælles ordning er fælles om alle passiver, forpligtelser, udgifter og omkostninger i henhold til en nærmere bestemt fordeling (f.eks. i overensstemmelse med parternes kapitalandel i ordningen eller i overensstemmelse med den aktivitet, der er gennemføres inden for rammerne af ordningen, og som direkte tilskrives parterne).

Det fastslås i den kontraktlige ordning, at den fælles ordning hæfter for gæld og forpligtelser inden for rammerne af ordningen.

Det fastslås i den kontraktlige ordning, at parterne i den fælles ordning kun hæfter inden for rammerne af ordningen for deres respektive investeringer i ordningen eller for deres respektive forpligtelser til at bidrage med ubetalt og/eller supplerende kapital til ordningen.

Det fastslås i den kontraktlige ordning, at parterne i den fælles ordning hæfter for tredjemands krav.

Det anføres i den kontraktlige aftale, at kreditorer i den fælles ordning ikke har ret til at søge regres mod parterne med hensyn til gæld eller forpligtelser inden for rammerne af ordningen.

Indtægter, udgifter, fortjeneste eller tab

Fordelingen af indtægter og udgifter fastslås i den kontraktlige ordning på grundlag af de respektive parters forholdsmæssige andel i den fælles ordning. Det kan f.eks. fastslås i den kontraktlige ordning, at indtægter og udgifter fordeles på grundlag af den kapacitet, som de respektive parter udnytter på en fabrik eller et anlæg, der drives i fællesskab, hvilket kan være forskellig fra parternes kapitalandele i den fælles ordning. I andre situationer kan parterne være nået til enighed om at dele fortjenesten eller tabet vedrørende ordningen på grundlag af en nærmere fastlagt fordeling, som f.eks. parternes kapitalandel i ordningen. Dette er ikke til hinder for, at ordningen kan klassificeres som et driftsfællesskab, hvis parterne er berettiget til aktiverne og har forpligtelser med hensyn til passiverne i forbindelse med ordningen.

Den kontraktlige ordning indeholder en angivelse af de respektive parters andel af den fortjeneste eller det tab, der vedrører aktiviteterne i ordningen.

Garantier

Det er ofte et krav, at parterne i fælles ordninger udsteder garantier over for tredjemand, som f.eks. modtager en tjenesteydelse fra eller yder finansiering til den fælles ordning. Udstedelsen af en sådan garanti eller parternes forpligtelse til at udstede disse garantier er ikke i sig selv ensbetydende med, at den fælles ordning er et driftsfællesskab. Det, der er afgørende for, om den fælles ordning er et driftsfællesskab eller et joint venture, er hvorvidt parterne har forpligtelser med hensyn til passiverne i forbindelse med ordningen (det er ikke en betingelse, at parterne har stillet en garanti).

B28

Hvis det i den kontraktlige ordning er anført, at parterne er berettiget til aktiverne og har forpligtelser med hensyn til passiverne i forbindelse med ordningen, er de parter i et driftsfællesskab, og det er således ikke nødvendigt at tage højde for andre forhold og omstændigheder (afsnit B29-B33) med henblik på en klassificering af den fælles ordning.

Vurdering af øvrige forhold og omstændigheder

B29

Hvis det i vilkårene i den kontraktlige ordning ikke er anført, at parterne er berettiget til aktiverne og har forpligtelser med hensyn til passiverne i forbindelse med ordningen, skal parterne tage højde for andre forhold og omstændigheder for at vurdere, hvorvidt ordningen er et driftsfællesskab eller et joint venture.

B30

En fælles ordning kan være bygget op om en særskilt formidlende virksomhed, hvis juridiske form indebærer adskillelse af parterne og den særskilte formidlende virksomhed. De af parterne aftalte kontraktvilkår indeholder ikke til enhver tid en angivelse af parternes ret til aktiverne og forpligtelser med hensyn til passiverne, men når der tages højde for andre forhold og omstændigheder, kan dette resultere i, at en sådan ordning bliver klassificeret som et driftsfællesskab. Dette vil være tilfældet, hvis parterne som følge af andre forhold og omstændigheder har ret til aktiverne og forpligtelser med hensyn til passiverne i forbindelse med ordningen.

B31

Hvis aktiviteterne i en ordning hovedsagelig er udformet med henblik på frembringelse af produktionsresultater til parterne, indikerer dette, at parterne har ret til praktisk talt enhver økonomisk fortjeneste fra aktiverne i ordningen. Parterne i denne type ordninger sikrer ofte, at de har adgang til produktionsresultatet fra ordningen, ved at hindre at produktionsresultatet bliver solgt til tredjemand inden for rammerne af ordningen.

B32

Virkningerne af en ordning, der er opbygget således, og som har dette formål, er at de forpligtelser, der er indgået inden for rammerne af ordningen, i realiteten bliver dækket af de pengestrømme, der kommer fra parterne som følge af deres køb af produktionsresultatet. Hvis parterne i realiteten er den eneste kilde til de pengestrømme, som bidrager til kontinuiteten i ordningens aktiviteter, indikerer dette, at parterne har en forpligtelse med hensyn til passiverne i forbindelse med ordningen.

Eksempel på anvendelse

Eksempel 5

Lad os antage, at to parter opbygger en fælles ordning i form af en juridisk enhed (virksomhed C), hvor hver part ejer 50 % af kapitalandelen. Formålet med ordningen er at producere materialer, som parterne har brug for i deres egne, individuelle produktionsprocesser. Ordningen sikrer, at parterne driver det anlæg, der producerer materialerne, i overensstemmelse med parternes specifikationer af mængde og kvalitet.

Den juridiske form af virksomhed C (en juridisk enhed), hvori aktiviteterne gennemføres, indikerer ved første øjekast, at aktiverne og passiverne i virksomhed C er aktiver og passiver, der ejes af virksomhed C. Den kontraktlige ordning mellem parterne indeholder ingen angivelse af, at parterne er berettiget til aktiverne eller har forpligtelser med hensyn til passiverne i virksomhed C. Som følge heraf indikeres det i kraft af virksomhed C's juridiske form og vilkårene i den kontraktlige ordning, at ordningen er et joint venture.

Parterne tager imidlertid også højde for nedenstående aspekter, der vedrører ordningen:

Parterne har aftalt at købe alle produktionsresultater fra virksomhed C i forholdet 50:50. Virksomhed C må ikke sælge noget af produktionsresultater til tredjemand, medmindre dette godkendes af de to parter i ordningen. Da formålet med ordningen er at levere det produktionsresultat til parterne, som parterne har brug for, ventes et sådant salg at være usædvanligt og urealistisk.

Prisen på det produktionsresultat, der sælges til parterne, fastsættes af begge parter til et niveau, hvor virksomheds C's produktionsomkostninger og administrationsomkostninger er dækket. På grundlag af denne driftsmodel er det hensigten at køre ordningen efter en metode, hvor indtægter og udgifter balancerer.

I lyset af det ovenstående mønster er følgende forhold og omstændigheder relevante:

Parternes forpligtelse til at købe alle de produktionsresultater, der fremstilles af virksomhed C, afspejler, at virksomhed C udelukkende er afhængig af parterne med henblik på tilføring af likviditet, og parterne har således en forpligtelse til at finansiere udgifterne til de forpligtelser, som virksomhed C har indgået.

Det forhold, at parterne har ret til alle de produktionsresultater, der frembringes af virksomhed C, betyder at parterne forbruger og derfor er berettiget til den totale økonomiske gevinst af virksomhed C's aktiver.

Disse forhold og omstændigheder indikerer, at ordningen er et driftsfællesskab. Konklusionen med hensyn til klassificeringen af den fælles ordning under disse omstændigheder ville ikke blive ændret, hvis parterne i stedet for selv at anvende deres andel af produktionsresultatet i en efterfølgende produktionsproces solgte deres andel af produktionsresultatet til tredjemand.

Hvis parterne ændrede vilkårene i den kontraktlige ordning, således at det inden for rammerne af ordningen ville være muligt at sælge produktionsresultatet til tredjemand, ville dette indebære, at virksomhed C blev pålagt efterspørgsels-, lager- og kreditrisici. Hvis dette var tilfældet ville en sådan ændring af forholdene og omstændighederne kræve en revurdering af klassificeringen af den fælles ordning. Disse forhold og omstændigheder ville indikere, at ordningen er et joint venture.

B33

I nedenstående procesdiagram afspejles den vurdering, en virksomhed følger med henblik på klassificering af en ordning, hvis den fælles ordning er bygget op omkring en særskilt formidlende virksomhed:

Klassificering af en fælles ordning, der er bygget op omkring en særskilt formidlende virksomhed

Image 3

Den særskilte formidlende virksomheds juridiske form

Vilkårene i den kontraktlige ordning

Øvrige forhold og omstændigheder

Er parterne som følge af den særskilte formidlende virksomheds juridiske form berettiget til aktiverne og forpligtet med hensyn til passiverne vedrørende ordningen?

Er det i den kontraktlige ordning angivet, at parterne er berettiget til aktiverne og har forpligtelser med hensyn til passiverne i forbindelse med ordningen?

Har parterne udformet ordningen, således at:

(a) formålet med dens aktiviteter hovedsagelig er at levere et produktionsresultat til parterne (dvs. at parterne i realiteten har ret til den totale økonomiske gevinst fra aktiverne i den særskilte økonomiske virksomhed), og

(b) ordningen er afhængig af, at parterne til enhver tid dækker forpligtelserne vedrørende de aktiviteter, der udføres inden for rammerne af ordningen?

Joint venture

Drifts-fællesskab

ÅRSREGNSKABER UDARBEJDET AF PARTER I EN FÆLLES ORDNING (AFSNIT 22)

Regnskabsmæssig behandling af salg af eller bidrag med aktiver til et driftsfællesskab

B34

Hvis en virksomhed deltager i en transaktion med et driftsfællesskab, hvori den er driftsfællesskabspartner, som f.eks. salg af eller bidrag med aktiver, gennemfører den en transaktion med de øvrige parter i driftsfællesskabet, og driftsfællesskabspartneren skal derfor kun indregne gevinst og tab fra en sådan transaktion i forhold til de øvrige parters kapitalandele i driftsfællesskabet.

B35

Hvis disse transaktioner viser, at nettosalgsværdien af de aktiver, der skal sælges eller bidrages med til driftsfællesskabet, er faldet, eller at disse aktiver er blevet værdiforringet, og at der således er lidt et tab, skal disse tab indregnes fuldt ud af driftsfællesskabspartneren.

Regnskabsmæssig behandling af aktiver fra et driftsfællesskab

B36

Hvis en virksomhed deltager i en transaktion med et driftsfællesskab, hvori virksomheden er driftsfællesskabspartner, som f.eks. i forbindelse med et køb, skal den ikke indregne sin del af gevinsten eller tabet, før disse aktiver videresælges til tredjemand.

B37

Hvis disse transaktioner viser, at nettosalgsværdien af de aktiver, der skal købes, er faldet, eller at der er lidt et tab ved værdiforringelse af disse aktiver, skal driftsfællesskabspartneren indregne sin del af disse tab.

Appendiks C

Ikrafttrædelsestidspunkt, overgang og ophævelse af øvrige regnskabsstandarder

Dette appendiks er en integreret del af standarden og har samme gyldighed som de øvrige dele af standarden.

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT

C1

En virksomhed skal anvende denne standard på regnskabsår, som begynder den 1. januar 2013 eller derefter. Det er tilladt at anvende standarden før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender denne standard før denne dato, skal virksomheden oplyse dette og samtidig anvende IFRS 10, IFRS 12 Oplysninger om kapitalandele i andre virksomheder, IAS 27 (som ændret i 2011) og IAS 28 (som ændret i 2011).

OVERGANG

Joint ventures - overgang fra pro rata-konsolidering til den indre værdis metode

C2

Ved overgang fra pro rata-konsolidering til den indre værdis metode skal en virksomhed indregne sin investering i det pågældende joint venture ved begyndelsen af den første periode i regnskabet. Denne begyndelsesinvestering skal udregnes som den samlede regnskabsmæssige værdi af de aktiver og passiver, som virksomheden tidligere havde pro rata-konsolideret, herunder eventuel goodwill fra anskaffelsen heraf. Hvis denne goodwill tidligere tilhørte en stor pengestrømsfrembringende enhed eller en gruppe af pengestrømsfrembringende enheder, skal virksomheden tildele goodwill til det pågældende joint venture på grundlag af den forholdsmæssige regnskabsmæssige værdi af dette joint venture og den pengestrømsfrembringende enhed eller gruppe af pengestrømsfrembringende enheder, som denne goodwill tilhørte.

C3

Primostatus for den investering, der er fastslået i overensstemmelse med afsnit C2, anses for at være investeringens fastsatte kostpris ved første indregning. En virksomhed skal anvende afsnit 40-43 i IAS 28 (som ændret i 2011) på investeringens primostatus for at vurdere, om der er lidt et tab som følge af, at investeringen er blevet værdiforringet og skal indregne eventuelle værditab som en justering af det overførte resultat ved begyndelsen af den første periode i regnskabet. Undtagelsen vedrørende første indregning, der er anført i afsnit 15 og 24 i IAS 12 Indkomstskat finder ikke anvendelse, hvis virksomheden indregner en investering i et joint venture, der hidrører fra anvendelsen af overgangskravet for joint ventures, der tidligere er blevet pro rata-konsolideret.

C4

Hvis den totale værdi af alle tidligere pro rata-konsoliderede aktiver og passiver resulterer i negative nettoaktiver, skal virksomheden vurdere, hvorvidt den har juridiske eller konstruktive forpligtelser med hensyn til de negative nettoaktiver, og, hvis dette er tilfældet, skal virksomheden indregne den tilsvarende gæld. Hvis virksomheden konkluderer, at den ikke har juridiske eller konstruktive forpligtelser i forbindelse med de negative nettoaktiver, skal den ikke indregne den tilsvarende gæld, men skal tilpasse det overførte resultat ved begyndelsen af den første periode i regnskabet. Virksomheden skal oplyse dette samt dens kumulative ikkeindregnede andel af tabet i dens joint ventures ved begyndelsen af den første periode i regnskabet, og på tidspunktet for førstegangsanvendelsen af nærværende standard.

C5

Virksomheden skal oplyse en fordeling af de aktiver og passiver, der er blevet sammenlagt i til en enkelt linje i investeringsbalancen, ved begyndelsen af den første periode i regnskabet. Denne oplysning skal udarbejdes som en totalværdi af alle joint ventures, hvorpå virksomheden anvender overgangskravene som beskrevet i afsnit C2-C6.

C6

Efter den første indregning skal virksomheden foretage regnskabsmæssig behandling af sin investering i det pågældende joint venture ved anvendelse af den indre værdis metode i henhold til IAS 28 (som ændret i 2011).

Driftsfællesskab - overgang fra den indre værdis metode til regnskabsmæssig behandling af aktiver og passiver

C7

I forbindelse med overgang fra den indre værdis metode til regnskabsmæssig behandling af aktiver og passiver med hensyn til en virksomheds kapitalandel i et driftsfællesskab, skal denne virksomhed ved begyndelsen af den første periode i regnskabet, ikke indregne den investering, der tidligere var blevet regnskabsmæssigt behandlet ved anvendelse af den indre værdis metode, og enhver anden post, der var omfattet af virksomhedens nettoinvestering i ordningen i henhold til afsnit 38 i IAS 28 (som ændret i 2011), og indregne sin andel af hvert af disse aktiver og passiver i forhold til virksomhedens kapitalandel i driftsfællesskabet, herunder eventuel goodwill, der kan have været omfattet af den regnskabsmæssige værdi af investeringen.

C8

En virksomhed skal fastslå sin kapitalandel af aktiverne og passiverne vedrørende driftsfællesskabet på grundlag af sine rettigheder og forpligtelser på grundlag af en nærmere fastlagt fordeling i henhold til den kontraktlige ordning. En virksomhed beregner aktivernes og passivernes oprindelige regnskabsmæssige værdi ved at fratrække dem den regnskabsmæssige værdi af investeringen ved begyndelsen af den første periode i regnskabet på grundlag af de oplysninger, som virksomheden har benyttet ved anvendelsen af den indre værdis metode.

C9

Eventuelle forskelle, der måtte opstå i forbindelse med den investering, der tidligere er blevet regnskabsmæssigt behandlet ved anvendelse af den indre værdis metode, samt eventuelle andre poster, der var omfattet af virksomhedens nettoinvestering i ordningen i henhold til afsnit 38 i IAS 28 (som ændret i 2011), og nettoværdien af aktiver og passiver, herunder eventuel goodwill, der er indregnet, skal:

(a)

modregnes i eventuel goodwill vedrørende investeringen, idet eventuelle resterende forskelle justeres i det overførte ved begyndelsen af den tidligste periode i regnskabet, hvis nettoværdien af aktiverne og passiverne, resultat herunder eventuel goodwill, der er indregnet, er højere end den investering (og eventuelle andre poster, der var omfattet af virksomhedens nettoinvesteringer), der ikke var indregnet

(b)

justeres i det overførte resultat ved begyndelsen af den tidligste periode i regnskabet, hvis nettoværdien af aktiverne og passiverne, herunder eventuel goodwill, der er indregnet, er lavere end den investering (og eventuelle andre poster, der var omfattet af virksomhedens nettoinvesteringer), der ikke var indregnet.

C10

En virksomhed, der overgår fra den indre værdis metode til regnskabsmæssig behandling af aktiver og passiver, skal foretage en afstemning af den ikkeindregnede investering og de aktiver og passiver, der er indregnet, samt eventuelle resterende forskelle, der er justeret i det overførte resultat ved begyndelsen af den tidligste periode i regnskabet.

C11

Undtagelsen vedrørende den første indregning, der er beskrevet i afsnit 15 og 24 i IAS 12, finder ikke anvendelse, hvis virksomheden indregner aktiver og passiver vedrørende sin kapitalandel i et driftsfællesskab.

Overgangsbestemmelser i virksomhedernes separate årsregnskaber

C12

En virksomhed, der i henhold til afsnit 10 i IAS 27 tidligere foretog regnskabsmæssig behandling i sit separate årsregnskab af sin kapitalandel i et driftsfællesskab som en investering til kostpris eller i overensstemmelse med IFRS 9, skal:

(a)

ikke indregne investeringen og indregne aktiverne og passiverne med hensyn til kapitalandelen i driftsfællesskabet til den værdi, der er fastsat i henhold til afsnit C7-C9

(b)

foretage en afstemning mellem den investering, der ikke er indregnet, og de aktiver og passiver, der er indregnet, sammen med en eventuel resterende forskel, der er justeret i det overførte resultat, ved begyndelsen af den første periode i regnskabet.

C13

Undtagelsen vedrørende den første indregning i afsnit 15 og 24 i IAS 12 finder ikke anvendelse, hvis virksomheden indregner aktiver og passiver vedrørende sin kapitalandel i et driftsfællesskab i sit separate årsregnskab som følge af anvendelsen af overgangskravene vedrørende driftsfællesskaber, der er beskrevet i afsnit C12.

Henvisninger til IFRS 9

C14

Hvis en virksomhed anvender denne standard, men endnu ikke anvender IFRS 9, læses enhver henvisning til IFRS 9 som en henvisning til IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling.

OPHÆVELSE AF ØVRIGE STANDARDER

C15

Denne standard erstatter følgende regnskabsstandarder:

(a)

IAS 31 Kapitalandele i joint ventures, og

(b)

SIC-13 Fælles kontrollerede virksomheder - ikkemonetære indskud fra venturedeltagere

Appendiks D

Ændringer af øvrige IFRS-standarder

I dette appendiks beskrives de ændringer af øvrige standarder, der følger af organisationens udarbejdelse af IFRS 11. Virksomheden skal anvende ændringerne på regnskabsår, som begynder den 1. januar 2013 eller derefter. Hvis en virksomhed anvender IFRS 11 i et tidligere regnskabsår, finder ændringerne også anvendelse på dette tidligere regnskabsår. De ændrede afsnit er vist med den nye tekst understreget, og den udgåede tekst gennemstreget.

D1

Det fremgår af denne tabel, hvordan de følgende referencer er blevet ændret i andre regnskabsstandarder.

Nuværende henvisning til

Indeholdt i

i

ændres til henvisning til

IAS 31 Kapitalandele i joint ventures

IFRS 2

afsnit 5

IFRS 11 Fælles ordninger

IFRS 9 (udstedt i oktober 2010)

afsnit B4.3.12(c)

IAS 36

afsnit 4(c)

IFRIC 5

Referencer

IFRIC 9

afsnit 5(c)

IAS 28 Investeringer i associerede virksomheder

IAS 18

afsnit 6(b)

IAS 28 Investeringer i associerede virksomheder og joint ventures

IAS 36

afsnit 4(b)

IFRIC 5

Referencer

fælles bestemmende indflydelse over

IAS 24

afsnit 9(a)(I) og 11(b)

fælles bestemmende indflydelse på

fælles kontrolleret virksomhed(er)

IFRS 1

overskriften før afsnit 31, afsnit 31 og D1(g), overskriften før afsnit D14, afsnit D14 og D15

joint venture(s)

IAS 36

overskriften før afsnit 12(h) og afsnit 12(h) og 12(h)(ii)

joint venture(s)

IAS 12

afsnit 2, 15, 18(e), 24, overskriften før afsnit 38, afsnit 38, 38(a), 44, 45, 81(f), 87 og 87C

fælles ordning(er)

IAS 21

definition af "udenlandsk virksomhed" i afsnit 8 og afsnit 11 og 18

venturedeltager(e)

IAS 24

afsnit 11(b) og 19(e)

partner(e) i et joint venture

IFRS 1    Førstegangsanvendelse af internationale regnskabsstandarder

D2

Afsnit 39I tilføjes som følger:

39I

IFRS 10 Koncernregnskaber og IFRS 11 Fælles ordninger, der blev udstedt i maj 2011, vedrørte ændringer af afsnit 31, B7, C1, D1, D14 og D15 og tilføjet afsnit D31. En virksomhed skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 10 og IFRS 11.

D3

Afsnit D1 ændres som følger:

D1

En virksomhed kan vælge at udnytte en eller flere af følgende undtagelser:

(b)

(p)

opfyldelse af finansielle forpligtelser med egenkapitalinstrumenter (afsnit D25),

(q)

alvorlig hyperinflation (afsnit D26-D30),

(r)

fælles ordninger (afsnit D31).

D4

Efter afsnit D30 er der indsat en overskrift og et afsnit D31.

Fælles ordninger

D31

En virksomhed, som anvender IFRS for første gang, kan anvende overgangsbestemmelserne i IFRS 11 med nedenstående undtagelse. I forbindelse med overgang fra pro rata-konsolidering til den indre værdis metode skal en virksomhed, der anvender standarderne for første gang, kontrollere, om der er sket en værdiforringelse af investeringen i overensstemmelse med IAS 36 ved begyndelsen af den første periode i regnskabet, uanset om der er tegn på, at værdien af denne investering kan være forringet. En eventuel værdiforringelse skal regnskabsmæssigt behandles som en regulering i det overførte resultat ved begyndelsen af den første periode i regnskabet.

IFRS 2    Aktiebaseret vederlæggelse

D5

Afsnit 63A tilføjes som følger:

63A

IFRS 10 Koncernregnskaber og IFRS 11, der blev udstedt i maj 2011, vedrørte ændringer af afsnit 5 og appendiks A. En virksomhed skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 10 og IFRS 11.

IFRS 5    Anlægsaktiver, som besiddes med henblik på salg, og ophørte aktiviteter

D6

Afsnit 28 ændres således:

28

Virksomheden skal medtage eventuelle krævede reguleringer af den regnskabsmæssige værdi af et anlægsaktiv, som ikke længere klassificeres som besiddelse med henblik på salg, i resultatet [fodnote udeladt] fra fortsættende aktiviteter i det regnskabsår, hvor kriterierne i afsnit 7-9 ikke længere opfyldes. Årsregnskaber for perioder siden klassificering som besiddelse med henblik på salg skal ændres i overensstemmelse hermed, hvis afståelsesgruppen eller anlægsaktiver, der ikke længere klassificeres som besiddelse med henblik på salg, er en dattervirksomhed, et driftsfællesskab, et joint venture, en associeret virksomhed eller en del af en kapitalandel i et joint venture eller i en associeret virksomhed. Virksomheden skal præsentere denne regulering i den samme post i totalindkomstopgørelsen, som anvendes til at præsentere eventuelle gevinster eller tab, som indregnes i overensstemmelse med afsnit 37.

D7

Afsnit 44G tilføjes som følger:

44G

IFRS 11 Fælles ordninger, der er udstedt i maj 2011, vedrørte en ændring af afsnit 28. En virksomhed skal anvende denne ændring ved anvendelse af IFRS 11.

IFRS 7    Finansielle instrumenter: Oplysninger

D8

Afsnit 3(a) ændres således:

3

Denne standard anvendes af alle virksomheder på alle typer finansielle instrumenter, med undtagelse af:

(a)

de kapitalandele i dattervirksomheder, associerede virksomheder eller joint ventures, som regnskabsmæssigt behandles i henhold til IFRS 10 Koncernregnskaber, IAS 27 Separate årsregnskaber eller IAS 28 Investeringer i associerede virksomheder og joint ventures. I visse tilfælde giver IAS 27 eller IAS 28 imidlertid en virksomhed mulighed for at behandle en kapitalandel i en dattervirksomhed, associeret virksomhed eller et joint venture regnskabsmæssigt i henhold til IFRS 39, og i disse tilfælde …

D9

Afsnit 44O tilføjes som følger:

44O

IFRS 10 og IFRS 11 Fælles ordninger, der er udstedt i maj 2011, vedrørte ændring af afsnit 3. En virksomhed skal anvende denne ændring ved anvendelse af IFRS 10 og IFRS 11.

IFRS 9    Finansielle instrumenter (udstedt i november 2009)

D10

Afsnit 8.1.2 tilføjes som følger:

8.1.2

IFRS 10 Koncernregnskaber og IFRS 11 Fælles ordninger, der er udstedt i maj 2011, vedrørte ændring af afsnit C8, og afsnit C18 og afsnit C18-C23 samt de tilhørende overskrifter udgik. En virksomhed skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 10 og IFRS 11.

D11

I appendiks C, i afsnit C8, foretages der følgende ændringer af ændringerne af afsnit 3(a) i IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger:

3

Denne standard anvendes af alle virksomheder på alle typer finansielle instrumenter, med undtagelse af:

(a)

de kapitalandele i dattervirksomheder, associerede virksomheder eller joint ventures, som regnskabsmæssigt behandles i henhold til IFRS 10 Koncernregnskaber, IAS 27 Separate årsregnskaber eller IAS 28 Investeringer i associerede virksomheder og joint ventures. I visse tilfælde giver IAS 27 eller IAS 28 imidlertid en virksomhed mulighed for at behandle en kapitalandel i en dattervirksomhed, associeret virksomhed eller et joint venture regnskabsmæssigt i henhold til IAS 39 og IFRS 9, og i disse tilfælde …

D12

Overskriften over afsnit C20 og afsnit C20 og C21 udgår.

D13

Overskriften over afsnit C22 og afsnit C22 og C23 udgår.

IFRS 9    Finansielle instrumenter (udstedt i oktober 2010)

D14

Afsnit 7.1.2 tilføjes som følger:

7.1.2

IFRS 10 og IFRS 11 Fælles ordninger, udstedt i maj 2011, vedrørte ændring af afsnit 3.2.1, B3.2.1-B3.2.3, B4.3.12(c), B5.7.15, C11 og C30, og ophævede afsnit C23-C28 og de tilhørende overskrifter. En virksomhed skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 10 og IFRS 11.

D15

I appendiks C, i afsnit C11, foretages der følgende ændringer af ændringerne af afsnit 3(a) i IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger:

3

Denne standard anvendes af alle virksomheder på alle typer finansielle instrumenter, med undtagelse af:

(a)

de kapitalandele i dattervirksomheder, associerede virksomheder eller joint ventures, som regnskabsmæssigt behandles i henhold til IFRS 10 Koncernregnskaber, IAS 27 Separate årsregnskaber eller IAS 28 Investeringer i associerede virksomheder og joint ventures. I visse tilfælde giver IAS 27 eller IAS 28 imidlertid en virksomhed mulighed for at behandle en kapitalandel i en dattervirksomhed, associeret virksomhed eller et joint venture regnskabsmæssigt i henhold til IFRS 9, og i disse tilfælde …

D16

Overskriften over afsnit C25 og afsnit C25 og C26 udgår.

D17

Overskriften over afsnit C27 og afsnit C27 og C28 udgår.

D18

I afsnit C30 ændres ændringerne af afsnit 4(a) i IAS 32 Finansielle instrumenter: Præsentation som følger:

4

Denne standard anvendes af alle virksomheder på alle typer finansielle instrumenter, med undtagelse af:

(b)

de kapitalandele i dattervirksomheder, associerede virksomheder eller joint ventures, som regnskabsmæssigt behandles i henhold til IFRS 10 Koncernregnskaber, IAS 27 Separate årsregnskaber eller IAS 28 Investeringer i associerede virksomheder og joint ventures. I visse tilfælde giver IAS 27 eller IAS 28 imidlertid en virksomhed mulighed for at behandle en kapitalandel i en dattervirksomhed, associeret virksomhed eller et joint venture regnskabsmæssigt i henhold til IFRS 9, og i disse tilfælde …

IAS 7    Pengestrømsopgørelsen

D19

[Finder ikke anvendelse på krav]

D20

Afsnit 37 og 38 ændres som følger:

37

Ved den regnskabsmæssige behandling af investeringer i en associeret virksomhed, et joint venture eller en dattervirksomhed efter den indre værdis metode eller kostprismetoden indregner investor i pengestrømsopgørelsen alene pengestrømme mellem investor og den virksomhed, der er investeret i, eksempelvis udbytte og udlån.

38

En virksomhed, der foretager opgørelsen af sin kapitalandel i en associeret virksomhed eller et joint venture ved anvendelse af den indre værdis metode, medtager i sin pengestrømsopgørelse de pengestrømme, som vedrører virksomhedens investeringer i den pågældende associerede virksomhed eller det pågældende joint venture samt udlodninger og øvrige betalinger eller modtagne beløb mellem virksomheden og den associerede virksomhed eller joint venture.

D21

Afsnit 50(b) udgår.

D22

Afsnit 57 tilføjes som følger:

57

IFRS 10 og IFRS 11 Fælles ordninger, der blev udstedt i maj 2011, vedrørte ændring af afsnit 37, 38 og 42B, og afsnit 50(b) udgår. En virksomhed skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 10 og IFRS 11.

IAS 12    Indkomstskatter

D23

[Finder ikke anvendelse på krav]

D24

[Finder ikke anvendelse på krav]

D25

Afsnit 39 ændres som følger:

39

En virksomhed skal indregne en udskudt skatteforpligtelse for alle skattepligtige midlertidige forskelle i forbindelse med investeringer i dattervirksomheder, filialer og associerede virksomheder eller kapitalandele i fælles ordninger, medmindre begge de følgende betingelser er opfyldt:

(a)

modervirksomheden, investoren, joint venture-partneren eller driftsfællesskabspartneren er i stand til at styre tidspunktet for udligningen af den midlertidige forskel, og

(b)

D26

Afsnit 43 ændres således:

43

Den indbyrdes ordning mellem parterne i en fælles ordning omhandler almindeligvis fordelingen af fortjenesten og en kortlægning af, hvorvidt beslutninger vedrørende disse spørgsmål forudsætter samtykke fra alle parterne eller en gruppe af parterne. Hvis partneren i et joint venture eller driftsfællesskabspartneren er i stand til at styre tidspunktet for fordelingen af fortjenesten i den fælles ordning, og hvis det er sandsynligt, at den pågældende partners andel af fortjenesten ikke vil blive fordelt i den nærmeste fremtid, indregnes en udskudt skatteforpligtelse ikke.

D27

Afsnit 98A tilføjes som følger:

98A

IFRS 11 Fælles ordninger, der er udstedt i maj 2011, vedrørte ændring af afsnit 2, 15, 18(e), 24, 38, 39, 43-45, 81(f), 87 og 87C. En virksomhed skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 11.

IAS 18    Omsætning

D28

[Finder ikke anvendelse på krav]

D29

Afsnit 41 tilføjes som følger:

41

IFRS 11 Fælles ordninger, der er udstedt i maj 2011, vedrørte ændring af afsnit 6(b). En virksomhed skal anvende denne ændring ved anvendelse af IFRS 11.

IAS 21    Valutaomregning

D30

[Finder ikke anvendelse på krav]

D31

I afsnit 3(b) og 44 udgår "pro rata-konsolidering", og i afsnit 33 udgår "pro rata-konsolideret".

D32

I afsnit 45 udgår "IAS 31 Kapitalandele i joint ventures".

D33

I afsnit 46 ændres den sidste sætning som følger:

46

… Samme fremgangsmåde benyttes ved anvendelse af den indre værdis metode på associerede virksomheder og joint ventures i henhold til IAS 28 (som ændret i 2011).

D34

Afsnit 48A ændres som følger:

48A

Ud over afståelsen af en virksomheds totale kapitalandel i en udenlandsk virksomhed behandles følgende delvise afståelser regnskabsmæssigt som afståelser:

(a)

hvis den delvise afståelse omfatter mistet bestemmende indflydelse på en dattervirksomhed, der omfatter en udenlandsk virksomhed, uanset om virksomheden bevarer en ikkebestemmende indflydelse på sin tidligere dattervirksomhed efter den delvise afståelse, og

(b)

hvis den bevarede kapitalandel efter den delvise afståelse af en kapitalandel i en fælles ordning eller en delvis afståelse af en kapitalandel i en associeret virksomhed, der omfatter en udenlandsk virksomhed er et finansielt aktiv, der omfatter en udenlandsk virksomhed.

(c)

[udgår]

D35

Afsnit 60F tilføjes som følger:

60F

IFRS 10 og IFRS 11 Fælles ordninger, der er udstedt i maj 2011, vedrørte ændringer af afsnit 3(b), 8, 11, 18, 19, 33, 44-46 og 48A. En virksomhed skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 10 og IFRS 11.

IAS 24    Oplysning om nærtstående parter

D36

Afsnit 3 ændres således:

3

I henhold til denne standard skal der oplyses om forholdet mellem nærtstående parter, transaktioner og tilgodehavender, herunder forpligtelser, i koncernregnskabet og det separate årsregnskab for en modervirksomhed eller investorer med fælles bestemmende indflydelse eller betydelig indflydelse på en virksomhed, der er investeret i, i overensstemmelse med IFRS 10 Koncernregnskaber eller IAS 27 Separate årsregnskaber. Denne standard finder også anvendelse på individuelle årsregnskaber.

D37

Afsnit 19 ændres således:

19

De oplysninger, der kræves i afsnit 18, skal gives separat for hver af følgende kategorier:

(a)

modervirksomheden

(b)

virksomheder med fælles bestemmende indflydelse eller betydelig indflydelse på virksomheden

(c)

dattervirksomheder …

D38

Afsnit 25 ændres således:

25

En regnskabsaflæggende virksomhed fritages fra kravet om oplysninger som beskrevet i afsnit 18 i forbindelse med transaktioner og tilgodehavender mellem nærtstående parter, herunder forpligtelser, med:

(a)

en stat, der har bestemmende indflydelse eller fælles bestemmende indflydelse eller betydelig indflydelse på den regnskabsaflæggende virksomhed, og

(b)

en anden virksomhed, der er en nærtstående part, fordi samme stat har bestemmende indflydelse eller fælles bestemmende indflydelse eller betydelig indflydelse på både den regnskabsaflæggende virksomhed og den anden virksomhed.

D39

Afsnit 28A tilføjes som følger:

28A

IFRS 10, IFRS 11 Fælles ordninger og IFRS 12, der er udstedt i maj 2011, vedrørte ændring af afsnit 3, 9, 11(b), 15, 19(b) og (e) og 25. En virksomhed skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 10, IFRS 11 og IFRS 12.

IAS 32    Finansielle instrumenter: Præsentationsmåder

D40

Afsnit 4(a) ændres som følger:

4

Denne standard anvendes af alle virksomheder på alle typer finansielle instrumenter, med undtagelse af:

(a)

de kapitalandele i dattervirksomheder, associerede virksomheder eller joint ventures, som regnskabsmæssigt behandles i henhold til IFRS 10 Koncernregnskaber, IAS 27 Separate årsregnskaber eller IAS 28 Investeringer i associerede virksomheder og joint ventures. I visse tilfælde giver IAS 27 eller IAS 28 imidlertid en virksomhed mulighed for at behandle en kapitalandel i en dattervirksomhed, associeret virksomhed eller et joint venture regnskabsmæssigt i henhold til IAS 39 …

D41

Afsnit 97I tilføjes som følger:

97I

IFRS 10 og IFRS 11 Fælles ordninger, der er udstedt i maj 2011, vedrørte ændring af afsnit 4(a) og AG29. En virksomhed skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 10 og IFRS 11.

IAS 33    Indtjening pr. aktie

D42

Afsnit 40 og A11 ændres, og afsnit 74B tilføjes som følger:

40

En dattervirksomhed, et joint venture eller en associeret virksomhed kan til parter undtagen modervirksomheden eller investorer med fælles bestemmende indflydelse eller betydelig indflydelse på den virksomhed, der er investeret i, udstede potentielle ordinære aktier, der kan konverteres til enten ordinære aktiver i den pågældende dattervirksomhed, joint venture eller associerede virksomhed, eller ordinære aktier i modervirksomheden eller investorer med fælles bestemmende indflydelse eller betydelig indflydelse (den regnskabsaflæggende virksomhed) på den virksomhed, der er investeret i. Hvis de potentielle ordinære aktier i dattervirksomheden, joint venturet eller den associerede virksomhed har en udvandende virkning på den regnskabsaflæggende virksomheds indtjening pr. aktie, medtages de ved beregningen af udvandet indtjening pr. aktie.

A11

Potentielle ordinære aktier i en dattervirksomhed, et joint venture eller en associeret virksomhed, som kan konverteres til enten ordinære aktier i dattervirksomheden, joint venturet eller den associerede virksomhed eller ordinære aktier i modervirksomheden eller investoren med fælles bestemmende indflydelse eller betydelig indflydelse (den regnskabsaflæggende virksomhed) på den virksomhed, der er investeret i, medtages i beregningen af udvandet indtjening pr. aktie som følger: …

74B

IFRS 10 og IFRS 11 Fælles ordninger, der er udstedt i maj 2011, vedrørte ændring af afsnit 4, 40 og A11. En virksomhed skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 10 og IFRS 11.

IAS 36    Værdiforringelse af aktiver

D43

Afsnit 140H tilføjes som følger:

140H

IFRS 10 og IFRS 11, der er udstedt i maj 2011, vedrørte ændring af afsnit 4, overskriften over afsnit 12(h) og afsnit 12(h). En virksomhed skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 10 og IFRS 11.

IAS 38    Immaterielle aktiver

D44

Afsnit 3(e) ændres som følger:

3

Hvis en anden standard foreskriver den regnskabsmæssige behandling af en konkret type immaterielle aktiver, skal virksomheden anvende den pågældende standard i stedet for IAS. Denne standard finder eksempelvis ikke anvendelse på:

(a)

(e)

finansielle aktiver som defineret i IAS 32. Indregning og måling af visse finansielle aktiver er omfattet af IFRS 10 Koncernregnskaber, IAS 27 Separate årsregnskaber og IAS 28 Investeringer i associerede virksomheder og joint ventures

(f)

D45

Afsnit 130F tilføjes som følger:

130F

IFRS 10 og IFRS 11 Fælles ordninger, der er udstedt i maj 2011, vedrørte ændring af afsnit 3(e). En virksomhed skal anvende denne ændring ved anvendelse af IFRS 10 og IFRS 11.

IAS 39    Finansielle instrumenter: Indregning og måling (som ændret i oktober 2009)

D46

Afsnit 2(a) ændres som følger:

2

Denne standard anvendes af alle virksomheder på alle typer finansielle instrumenter, med undtagelse af:

(a)

de kapitalandele i dattervirksomheder, associerede virksomheder og joint ventures, som regnskabsmæssigt behandles i henhold til IFRS 10 Koncernregnskaber, IAS 27 Separate årsregnskaber eller IAS 28 Investeringer i associerede virksomheder og joint ventures. Virksomheder skal imidlertid anvende denne standard på kapitalandele i en dattervirksomhed, associeret virksomhed eller et joint venture, som regnskabsmæssigt skal behandles i henhold til denne standard i overensstemmelse med IAS 27 eller IAS 28. …

D47

Afsnit AG3 og AG4I(a) ændres som følger:

AG3

En virksomhed kan undertiden foretage, hvad den anser som en "strategisk investering" i egenkapitalinstrumenter, som er udstedt af en anden virksomhed, med henblik på at etablere eller fortsætte et langsigtet operationelt samarbejde med den virksomhed, der investeres i. Den investerende virksomhed eller joint venture-partneren anvender IAS 28 ved vurderingen af, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at behandle en sådan investering regnskabsmæssigt efter den indre værdis metode. Hvis den indre værdis metode ikke er hensigtsmæssig, anvender virksomheden denne standard på den strategiske investering.

AG4I(a)

Virksomheden er en venturekapitalorganisation, et investeringsselskab, en investeringsforening eller lignende, hvis forretningsområde er investering i finansielle aktiver med henblik på at tjene på deres samlede afkast i form af renter eller udbytter og ændringer i dagsværdi. I henhold til IAS 28 er det muligt at måle sådanne investeringer til dagsværdi gennem resultatet i overensstemmelse med denne standard. Virksomheden kan anvende samme regnskabspraksis på andre investeringer, som forvaltes på grundlag af det samlede afkast, men som den ikke har tilstrækkelig indflydelse på, til at de falder ind under IAS 28.

D48

Afsnit 103P tilføjes som følger:

103P

IFRS 10 og IFRS 11 Fælles ordninger, der er udstedt i maj 2011, vedrørte ændring af afsnit 2(a), 15, AG36-AF38 og AG4I(a). En virksomhed skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 10 og IFRS 11.

IFRIC 5    Rettigheder til kapitalandele hidrørende fra fonde til dækning af omkostninger forbundet med afvikling, retablering og miljøgenopretning

D49

Afsnit 8 og 9 ændres som følger:

8

Indskyderen skal vurdere, om den har bestemmende indflydelse, fælles bestemmende indflydelse eller betydelig indflydelse på fonden under henvisning til IFRS 10, IFRS 11 og IAS 28. Hvis dette er tilfældet, skal indskyderen foretage regnskabsmæssig behandling af sin kapitalandel i fonden i overensstemmelse med disse standarder.

9

Hvis en indskyder ikke har bestemmende indflydelse eller fælles bestemmende indflydelse eller betydelig indflydelse på fonden, skal indskyder indregne retten til at modtage godtgørelse fra fonden som en godtgørelse i overensstemmelse med IAS 37. Denne godtgørelse skal måles som det laveste af:

(a)

D50

Afsnit 14B tilføjes som følger:

14B

IFRS 10 og IFRS 11, der blev udstedt i maj 2011, vedrørte ændringer af afsnit 8 og 9. En virksomhed skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 10 og IFRS 11.

IFRIC 9    Omvurdering af indbyggede afledte finansielle instrumenter

D51

[Finder ikke anvendelse på krav]

D52

Afsnit 12 tilføjes som følger:

12

IFRS 11, der er udstedt i maj 2011, vedrørte ændring af afsnit 5(c). En virksomhed skal anvende denne ændring ved anvendelse af IFRS 11.

IFRIC 16    Sikring af en nettoinvestering i en udenlandsk virksomhed

D53

Fodnoten til afsnit 2 ændres som følger:

*

Dette vil gælde koncernregnskaber, årsregnskaber, hvor investeringer, som f.eks. associerede virksomheder eller joint ventures, behandles regnskabsmæssigt ved anvendelse af den indre værdis metode, og årsregnskaber, der omfatter en filial eller et driftsfællesskab, som fastlagt i IFRS 11 Fælles ordninger.

INTERNATIONAL REGNSKABSSTANDARD 12

Oplysninger om kapitalandele i andre virksomheder

MÅLSÆTNING

1

Formålet med denne standard er at fastsætte krav om, at virksomheder i deres årsregnskaber skal give oplysninger, der gør det muligt for brugere af årsregnskabet at bedømme:

(a)

karakteren af og de med virksomhedens kapitalandele i andre virksomheder forbundne risici og

(b)

disse kapitalandeles indvirkning på virksomhedens finansielle stilling, indtjening og pengestrømme

Opfyldelse af målsætningen

2

For at opfylde målsætningen i afsnit 1 bør en virksomhed fremlægge følgende oplysninger:

(a)

de væsentlige bedømmelser og antagelser, den har foretaget i forbindelse med fastlæggelsen af karakteren af sine kapitalandele i andre virksomheder eller ordninger og i forbindelse med fastlæggelsen af den type fælles ordning, hvori den har kapitalandele (afsnit 7-9), og

(b)

oplysninger om kapitalandele i:

(i)

dattervirksomheder (afsnit 10-19)

(ii)

fælles ordninger og associerede virksomheder (afsnit 20-23) og

(iii)

strukturerede virksomheder, som virksomheden ikke har bestemmende indflydelse på (ukonsoliderede, strukturerede virksomheder) (afsnit 24-31).

3

Hvis de oplysninger, der er påkrævet i henhold til denne standard, samt de oplysninger, der er påkrævet i henhold til andre standarder, ikke opfylder målsætningen i afsnit 1, skal en virksomhed fremlægge de øvrige oplysninger, der måtte være nødvendige for at nå denne målsætning.

4

En virksomhed skal overveje, hvor detaljerede oplysninger der er nødvendige for at opfylde målsætningen om oplysninger, og hvor meget vægt, der skal lægges på de øvrige krav i denne standard. Den skal tilføje eller fjerne oplysninger, således at nyttige oplysninger ikke bliver skjult, ved at der enten medtages store mængder ubetydelige detaljer eller tilføjes oplysninger, der vedrører andre emner (jf. afsnit B2-B6).

ANVENDELSESOMRÅDE

5

Denne standard skal anvendes af virksomheder med kapitalandele i en eller flere af de nedenstående:

(a)

dattervirksomheder

(b)

fælles ordninger (dvs. driftsfællesskaber eller joint ventures)

(c)

associerede virksomheder

(d)

ukonsoliderede, ustrukturerede virksomheder.

6

Denne standard finder ikke anvendelse på:

(a)

pensionsordninger eller andre langsigtede personaleydelser, hvor IAS 19 Personaleydelser finder anvendelse

(b)

virksomheders separate årsregnskaber, hvor IAS 27 Separate årsregnskaber finder anvendelse. Hvis en virksomhed imidlertid har kapitalandele i ukonsoliderede, strukturerede virksomheder og udarbejder separate årsregnskaber som sine eneste årsregnskaber, skal de anvende kravene i afsnit 24-31 i forbindelse med udarbejdelsen af disse separate årsregnskaber

(c)

kapitalandele, der ejes af en virksomhed, som deltager i, men som ikke har fælles bestemmende indflydelse på en fælles ordning, medmindre denne kapitalandel medfører betydelig indflydelse på ordningen eller er en kapitalandel i en struktureret virksomhed

(d)

kapitalandele, der ejes af en anden virksomhed, og som bliver regnskabsmæssigt behandlet i overensstemmelse med IFRS 9 Finansielle instrumenter. Virksomheden skal imidlertid anvende denne standard:

(i)

hvis den pågældende kapitalandel er en kapitalandel i en associeret virksomhed eller et joint venture, som i henhold til IAS 28 Investeringer i associerede virksomheder og joint ventures måles til dagsværdi gennem resultatet, eller

(ii)

hvis denne kapitalandel er en kapitalandel i en ukonsolideret, struktureret virksomhed.

VÆSENTLIGE BEDØMMELSER OG ANTAGELSER

7

En virksomhed skal fremlægge oplysninger om sine væsentlige bedømmelser og antagelser (og ændringer i disse bedømmelser og antagelser) i forbindelse med fastlæggelsen af:

(a)

at den har bestemmende indflydelse på en anden virksomhed, dvs. en virksomhed, der er investeret i, som beskrevet i afsnit 5 og 6 i IFRS 10 Koncernregnskaber,

(b)

at den har fælles bestemmende indflydelse på en ordning eller betydelig indflydelse på en anden virksomhed, og

(c)

typen af fælles ordning (dvs. driftsfællesskab eller joint venture), hvis ordningen er blevet struktureret i form af en særskilt formidlende virksomhed.

8

De væsentlige bedømmelser og antagelser, der skal oplyses i overensstemmelse med afsnit 7, omfatter dem, som virksomheden foretager, hvis ændringer i forhold og omstændigheder er af en sådan karakter, at konklusionen om, hvorvidt den har bestemmende indflydelse, fælles bestemmende indflydelse eller betydelig indflydelse ændrer sig i løbet af regnskabsperioden.

9

For at handle i overensstemmelse med afsnit 7 skal en virksomhed f.eks. oplyse om sine væsentlige bedømmelser og antagelser i forbindelse med fastlæggelsen af, at:

(a)

den ikke har bestemmende indflydelse på en anden virksomhed, selv om den ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i den anden virksomhed

(b)

den har bestemmende indflydelse på en anden virksomhed, selv om den ejer mindre end halvdelen af stemmerettighederne i den anden virksomhed

(c)

den er en befuldmægtiget eller en fuldmagtsgiver (jf. afsnit 58-72 i IFRS 10)

(d)

den ikke har betydelig indflydelse, selv om den ejer 20 % eller derover af stemmerettighederne i en anden virksomhed

(e)

den har betydelig indflydelse, selv om den ejer mindre end 20 % af stemmerettighederne i en anden virksomhed.

KAPITALANDELE I DATTERVIRKSOMHEDER

10

En virksomhed skal give oplysninger, der gør det muligt for brugerne af dens koncernregnskaber

(a)

at få viden om:

(i)

koncernens sammensætning og

(ii)

de kapitalandele, som minoritetsinteresser har på koncernens aktiviteter og pengestrømme (afsnit 12), og

(b)

at vurdere:

(i)

karakteren og omfanget af væsentlige begrænsninger på virksomhedens mulighed for at få adgang til eller anvende koncernens aktiver og betale dens gæld (afsnit 13),

(ii)

karakteren af og ændringer i de risici, der er forbundet med virksomhedens kapitalandele i konsoliderede, strukturerede virksomheder (afsnit 14-17),

(iii)

konsekvenserne af ændringer i virksomhedens ejerandele i en dattervirksomhed, der ikke medfører tab af bestemmende indflydelse (afsnit 18), og

(iv)

konsekvenserne af at miste bestemmende indflydelse på en dattervirksomhed i regnskabsperioden (afsnit 19).

11

Når en dattervirksomheds årsregnskab, som indgår i udarbejdelsen af et koncernregnskab, udarbejdes pr. en dato eller for en periode, der afviger fra den, der anvendt i koncernregnskabet (jf. afsnit B92 og B93 i IFRS 10), skal virksomheden oplyse:

(a)

datoen for afslutningen af regnskabsåret i den pågældende dattervirksomheds årsregnskab og

(b)

årsagen til, at der er anvendt en anden dato eller periode.

De kapitalandele, som minoritetsinteresser har på koncernens aktiviteter og pengestrømme

12

Virksomheden skal for hver af sine dattervirksomheder, der har minoritetsinteresser, som er væsentlige for den regnskabsaflæggende virksomhed, oplyse:

(a)

dattervirksomhedens navn

(b)

dattervirksomhedens hovedforretningssted (og registreringsland, hvis dette afviger fra hovedforretningsstedet)

(c)

minoritetsinteressers ejerandele

(d)

den andel af stemmerettighederne, der ejes af minoritetsinteresser, hvis denne afviger fra andelen af ejerandele

(e)

det resultat, der er tildelt dattervirksomhedens minoritetsinteresser i regnskabsåret

(f)

akkumulerede minoritetsinteresser i dattervirksomheden ved regnskabsårets afslutning

(g)

sammenfattede finansielle oplysninger om dattervirksomheden (jf. afsnit B10).

Karakteren og omfanget af væsentlige begrænsninger

13

En virksomhed skal give følgende oplysninger:

(a)

væsentlige begrænsninger (f.eks. vedtægtsbestemte, kontraktlige og lovbestemte begrænsninger) på virksomhedens mulighed for at få adgang til eller anvende koncernens aktiver eller betale dens gæld, som f.eks.:

(i)

dem, der begrænser en modervirksomheds eller dens dattervirksomheders mulighed for at overføre likvide midler eller andre aktiver til (eller fra) andre virksomheder i koncernen

(ii)

garantier eller andre krav, der kan begrænse udbetalingen af dividender og andre former for udlodning, eller der kan begrænse optagelsen af lån og eller gennemførelsen af forskudsbetalinger til (eller fra) andre virksomheder i koncernen

(b)

karakteren og omfanget af minoritetsinteressers beskyttelsesrettigheders væsentlige begrænsning af virksomhedens mulighed for at få adgang til eller anvende koncernens aktiver og betale dens gæld (som f.eks. hvis en modervirksomhed er forpligtet til at betale en dattervirksomheds gæld, før den betaler sin egen, eller hvis minoritetsinteressers godkendelse er påkrævet for enten at få adgang til dattervirksomhedens aktiver eller betale dens gæld)

(c)

den i koncernregnskabet anførte regnskabsmæssige værdi af de aktiver og passiver, hvorpå disse begrænsninger finder anvendelse.

Karakteren af de risici, der er forbundet med en virksomheds kapitalandele i konsoliderede, strukturerede virksomheder

14

En virksomhed skal fremlægge oplysninger om de vilkår i en eventuel kontraktlig aftale, der kan medføre, at modervirksomheden eller dens dattervirksomheder skal yde økonomisk støtte til en konsolideret, struktureret virksomhed, herunder begivenheder eller omstændigheder, der kan medføre tab for den regnskabsaflæggende virksomhed (f.eks. likviditetsordninger eller kreditvurderingsudløsere, der er forbundet med forpligtelser til at købe aktiver i den strukturerede virksomhed eller yde økonomisk støtte).

15

Hvis en modervirksomhed eller en af dens dattervirksomheder i regnskabsåret har ydet økonomisk eller anden støtte til en konsolideret, struktureret virksomhed (f.eks. i form af anskaffelse af aktiver fra eller instrumenter udstedt af den strukturerede virksomhed) uden at være kontraktligt forpligtet dertil, skal denne virksomhed oplyse:

(a)

typen og omfanget af den støtte, der er ydet, herunder situationer, hvor modervirksomheden eller dens dattervirksomheder bistod den strukturerede virksomhed med at opnå økonomisk støtte, og

(b)

årsagerne til, at der er ydet støtte.

16

Hvis en modervirksomhed eller en af dens dattervirksomheder i regnskabsåret har ydet økonomisk eller anden støtte til en hidtil ukonsolideret, struktureret virksomhed uden at være kontraktlig forpligtet dertil, og denne støtte medførte, at virksomheden fik bestemmende indflydelse på den strukturerede virksomhed, skal denne virksomhed fremlægge en redegørelse for de relevante faktorer, der lå til grund for denne beslutning.

17

En virksomhed skal oplyse om en eventuel aktuel hensigt med hensyn til at yde økonomisk eller anden støtte til en konsolideret, struktureret virksomhed, herunder en eventuel hensigt med hensyn til at bistå den strukturerede virksomhed med at opnå økonomisk støtte.

Konsekvenser af ændringer i en modervirksomheds ejerandel i en dattervirksomhed, som ikke medfører tab af bestemmende indflydelse

18

En virksomhed skal fremlægge en oversigt, der viser virkningerne af eventuelle ændringer i modervirksomhedens ejerandel i en dattervirksomhed, som ikke medfører tab af bestemmende indflydelse på den del af egenkapitalen, der kan henføres til ejerne af modervirksomheden.

Konsekvenserne af at miste bestemmende indflydelse på en dattervirksomhed i regnskabsåret

19

En virksomhed skal oplyse om eventuel gevinst eller tab, der er beregnet i overensstemmelse med afsnit 25 i IFRS 10, og:

(a)

den del af et sådant tab eller en sådan gevinst, der kan henføres til måling af en eventuel bevaret kapitalandel i den tidligere dattervirksomhed til dagsværdien på den dato, hvor den bestemmende indflydelse blev mistet, og

(b)

de poster i resultatopgørelsen, hvor gevinsten eller tabet er indregnet (hvis det ikke er fremlagt særskilt).

KAPITALANDELE I FÆLLES ORDNINGER OG ASSOCIEREDE VIRKSOMHEDER

20

En virksomhed skal give oplysninger, der gør det muligt for brugerne af dens årsregnskaber at vurdere:

(a)

karakteren, omfanget og de økonomiske virkninger af virksomhedens kapitalandele i fælles ordninger og associerede virksomheder, herunder karakteren og virkningerne af virksomhedens kontraktforhold med de øvrige investorer med fælles bestemmende indflydelse eller betydelig indflydelse på fælles ordninger og associerede virksomheder (afsnit 21 og 22), og

(b)

karakteren af og ændringer i de risici, der er forbundet med virksomhedens kapitalandele i joint ventures og associerede virksomheder (afsnit 23).

Karakteren, omfanget og de økonomiske virkninger af en virksomheds kapitalandele i fælles ordninger og associerede virksomheder

21

En virksomhed skal give følgende oplysninger:

(a)

for hver eneste fælles ordning og associeret virksomhed, der er væsentlig for den regnskabsaflæggende virksomhed:

(i)

navnet på den fælles ordning eller associerede virksomhed

(ii)

karakteren af virksomhedens forbindelse til den fælles ordning eller associerede virksomhed (f.eks. i form af en beskrivelse af karakteren af aktiviteterne i den fælles ordning eller associerede virksomhed, og hvorvidt disse er af strategisk betydning for virksomhedens aktiviteter)

(iii)

den fælles ordnings eller associerede virksomheds hovedforretningssted (og registreringsland, hvis dette er relevant og afviger fra hovedforretningsstedet)

(iv)

den ejerandel eller dividendeaktie, der ejes af virksomheden og, hvis dette afviger herfra, den andel af stemmerettigheder, der ejes (hvis dette er relevant)

(b)

for hver eneste joint venture og associeret virksomhed, der er væsentlig for den regnskabsaflæggende virksomhed:

(i)

uanset om investeringen i joint venturet eller den associerede virksomhed måles ved anvendelse af den indre værdis metode eller til dagsværdi

(ii)

sammenfattede finansielle oplysninger om joint venturet eller den associerede virksomhed som beskrevet i afsnit B12 og B13

(iii)

hvis joint venturet eller den associerede virksomhed behandles regnskabsmæssigt ved anvendelse af den indre værdis metode, til dagsværdien af investeringen i joint venturet eller den associerede virksomhed, hvis der er en børsnoteret markedspris for investeringen

(c)

finansielle oplysninger som beskrevet i afsnit B16 om virksomhedens investeringer i joint ventures og associerede virksomheder, der ikke er individuelt materielle:

(i)

samlet set for alle individuelle, immaterielle joint ventures og, særskilt

(ii)

samlet set for alle individuelle, immaterielle associerede virksomheder.

22

En virksomhed skal ligeledes oplyse:

(a)

karakteren og omfanget af eventuelle begrænsninger (f.eks. som følge af låneordninger, lovkrav eller kontraktlige ordninger indbyrdes mellem investorer med fælles bestemmende indflydelse eller betydelig indflydelse på et joint venture eller en associeret virksomhed) med hensyn til joint ventures' eller associerede virksomheders muligheder for at overføre midler til virksomheden i form af udbytte eller for at tilbagebetale lån eller forskudsbetalinger foretaget af virksomheden

(b)

hvis et joint ventures eller en associeret virksomheds årsregnskab, der er anvendt i forbindelse med den indre værdis metode er pr. en dato eller for en periode, der afviger fra den dato eller periode, som virksomheden har lagt til grund:

(i)

datoen for afslutningen af regnskabsåret i årsregnskabet for det pågældende joint venture eller den pågældende associerede virksomhed og

(ii)

årsagen til, at der er anvendt en anden dato eller periode

(c)

den ikkeindregnede andel af tabet i et joint venture eller en associeret virksomhed, både for regnskabsåret og totalt set, hvis virksomheden er ophørt med at indregne sin del af tabet i joint venturet eller den associerede virksomhed ved anvendelsen af den indre værdis metode.

Risici forbundet med en virksomheds kapitalandele i joint ventures og associerede virksomheder

23

En virksomhed skal give følgende oplysninger:

(a)

forpligtelserne, som vedrører dens joint ventures, særskilt fra andre forpligtelser som beskrevet i afsnit B18-B20

(b)

virksomhedens eventualpassiver, som vedrører dens kapitalandele i joint ventures eller associerede virksomheder (herunder virksomhedens andel af eventualpassiver, som deles med andre investorer med fælles indflydelse eller betydelig indflydelse på joint venturet eller den associerede virksomhed), særskilt fra øvrige eventualpassiver, i overensstemmelse med IAS 37 Hensatte forpligtelser, eventualpassiver og eventualaktiver, medmindre der er ringe sandsynlighed for tab.

KAPITALANDELE I UKONSOLIDEREDE, STRUKTUREREDE VIRKSOMHEDER

24

En virksomhed skal give oplysninger, der gør det muligt for brugerne af dens årsregnskaber:

(a)

at få indblik i karakteren og omfanget af virksomhedens kapitalandele i ukonsoliderede, strukturerede virksomheder (afsnit 26-28), og

(b)

at vurdere karakteren af og ændringer i de risici, der er forbundet med virksomhedens kapitalandele i ukonsoliderede, strukturerede virksomheder (afsnit 29-31).

25

De oplysninger, der er nødvendige i henhold til afsnit 24(b), omfatter oplysninger om virksomhedens eksponering for risici som følge af dens deltagelse i ukonsoliderede, strukturerede virksomheder i tidligere perioder (f.eks. i form af støtte til den strukturerede virksomhed), også selv om virksomheden ikke længere har kontraktlige forpligtelser med den strukturerede virksomhed på regnskabsdatoen.

Kapitalandelenes karakter

26

En virksomhed skal fremlægge kvalitative og kvantitative oplysninger om deres kapitalandele i ukonsoliderede, strukturerede virksomheder, herunder, men ikke begrænset til, karakteren af, formålet med, størrelsen af og aktiviteterne i den strukturerede virksomhed, og hvordan den strukturerede virksomhed bliver finansieret.

27

Hvis en virksomhed har støttet en ukonsolideret, struktureret virksomhed, som den ikke har givet de i afsnit 29 anførte oplysninger om (f.eks. fordi den ikke ejer kapitalandele i virksomheden på regnskabsdatoen), skal virksomheden oplyse:

(a)

hvordan den har fastslået, hvilke strukturerede virksomheder den har støttet,

(b)

indkomsten fra disse strukturerede virksomheder i regnskabsåret, herunder en beskrivelse af de fremlagte typer indkomst, og

(c)

den regnskabsmæssige værdi (på overførselstidspunktet) af alle aktiver, der er overført til de strukturerede virksomheder i regnskabsåret.

28

En virksomhed skal fremlægge oplysningerne i afsnit 27(b) og (c) i tabelformat, medmindre et andet format er mere hensigtsmæssigt, og klassificere sine støtteaktiviteter i relevante kategorier (jf. afsnit B2-B6).

Karakteren af risici

29

En virksomhed skal i tabelformat, medmindre et andet format er mere hensigtsmæssigt, fremlægge et sammendrag af:

(a)

den regnskabsmæssige værdi af de aktiver og passiver, der er indregnet i årsregnskaberne med hensyn til virksomhedernes kapitalandele i ukonsoliderede, strukturerede virksomheder

(b)

de poster i opgørelsen af den finansielle stilling, hvor disse aktiver og passiver er indregnet

(c)

det beløb, der på bedste vis repræsenterer virksomhedens maksimale eksponering for tab som følge af dens kapitalandele i ukonsoliderede, strukturerede virksomheder, herunder hvordan den maksimale eksponering er fastslået. Hvis en virksomhed ikke kan kvantificere sin maksimale eksponering for tab fra deres kapitalandele i ukonsoliderede, strukturerede virksomheder, skal den oplyse herom og om årsagerne hertil

(d)

en sammenligning af den regnskabsmæssige værdi af virksomhedens aktiver og passiver, som vedrører virksomhedens kapitalandele i ukonsoliderede, strukturerede virksomheder, og virksomhedens maksimale eksponering for tab fra disse virksomheder.

30

Hvis en virksomhed i løbet af regnskabsåret har ydet økonomisk eller anden støtte til en ukonsolideret, struktureret virksomhed, hvori den tidligere har ejet eller på nuværende tidspunkt ejer en kapitalandel (f.eks. køb af aktiver fra eller instrumenter udstedt af den strukturerede virksomhed) uden at være kontraktlig forpligtet til dette, skal den oplyse:

(a)

typen og omfanget af den støtte, der er ydet, herunder situationer, hvor virksomheden bistod den strukturerede virksomhed med at opnå økonomisk støtte, og

(b)

årsagerne til, at der er ydet støtte.

31

En virksomhed skal oplyse om en eventuel aktuel hensigt med hensyn til at yde økonomisk eller anden støtte til en ukonsolideret, struktureret virksomhed, herunder en eventuel hensigt med hensyn til at bistå den strukturerede virksomhed med at opnå økonomisk støtte.

Appendiks A

Definition af begreber

Dette appendiks er en integreret del af standarden.

indkomst fra en struktureret virksomhed

I denne standard omfatter indkomst fra en struktureret virksomhed tilbagevendende og ikketilbagevendende gebyrer, kapitalandele, dividender, gevinst eller tab på genopmåling eller ophør af indregning af kapitalandele i strukturerede virksomheder samt gevinst eller tab fra overførsel af aktiver og passiver til den strukturerede virksomhed, men indkomsten er ikke begrænset hertil.

kapitalandel i anden virksomhed

I denne standard omfatter en kapitalandel i en anden virksomhed kontraktlig og ikkekontraktlig medvirken, der eksponerer en virksomhed for en række forskellige afkast i kraft af den anden virksomheds resultater. En kapitalandel i en anden virksomhed kan, men er ikke begrænset til at, have form af egenkapital- eller gældsinstrumenter samt andre former for medvirken, som f.eks. tilvejebringelse af midler, likviditetsstøtte, lempelse af gældsvilkår og garantier. Den omfatter de midler, som gør, at en virksomhed har bestemmende eller fælles bestemmende eller betydelig indflydelse på en anden virksomhed. En virksomhed har ikke nødvendigvis kapitalandele i en anden virksomhed, udelukkende som følge af et typisk kunde/leverandørforhold.

Afsnit B7-B9 indeholder yderligere oplysninger om kapitalandele i andre virksomheder.

I afsnit B55-B57 i IFRS 10 defineres begrebet "variabilitet i afkast".

struktureret virksomhed

En virksomhed, der er udformet således, at stemmerettighederne eller tilsvarende rettigheder ikke er den altafgørende faktor i vurderingen af, hvem der har den bestemmende indflydelse på virksomheden, som f.eks. hvis stemmerettighederne udelukkende vedrører administrative opgaver, og de relevante aktiviteter styres i henhold til kontraktlige aftaler.

Afsnit B22-B24 indeholder yderligere oplysninger om strukturerede virksomheder.

De nedenstående begreber er defineret i IAS 27 (som ændret i 2011), IAS 28 (som ændret i 2011), IFRS 10 og IFRS 11 Fælles ordninger og anvendes i nærværende standard med den betydning, der er anført i disse IFRS-standarder:

associeret virksomhed

koncernregnskab

bestemmende indflydelse på en virksomhed

den indre værdis metode

koncern

fælles ordning

fælles bestemmende indflydelse

driftsfællesskab

joint venture

minoritetsinteresse

modervirksomhed

beskyttelsesrettigheder

relevante aktiviteter

separate årsregnskaber

særskilt formidlende virksomhed

betydelig indflydelse

dattervirksomhed.

Appendiks B

Anvendelsesvejledning

Dette appendiks er en integreret del af standarden. Det indeholder en beskrivelse af anvendelsen af afsnit 1-31 og har samme gyldighed som de øvrige dele af standarden.

B1

Eksemplerne i dette appendiks er en fremstilling af hypotetiske situationer. Selv om nogle aspekter i eksemplerne kan forekomme i virkelige situationer, vil alle relevante faktiske omstændigheder og forhold i en nærmere bestemt virkelig situation skulle vurderes ved anvendelsen af IFRS 12.

SAMMENFATNING (AFSNIT 4)

B2

En virksomhed afgør på grundlag af sine egne forhold, hvor detaljerede oplysninger, den skal give for at opfylde brugernes informationsbehov, hvor stor vægt den vil lægge på forskellige aspekter af kravene, og hvordan den vil sammenfatte oplysningerne. Det er nødvendigt at finde en balancegang mellem fyldte årsregnskaber med for mange detaljer, som ikke vil være til hjælp for regnskabsbrugere, og utydeliggørelse af vigtige oplysninger som følge af, at for mange oplysninger sammenstilles.

B3

En virksomhed kan sammenfatte de oplysninger, der kræves i henhold til nærværende standard, for så vidt angår kapitalandele i tilsvarende virksomheder, hvis denne sammenfatning er i overensstemmelse med målsætningen om oplysninger og kravet i afsnit B4 og ikke utydeliggør de fremlagte oplysninger. En virksomhed skal oplyse, hvordan sammenfatningen af virksomhedens kapitalandele i tilsvarende virksomheder er foretaget.

B4

En virksomhed skal fremlægge særskilte oplysninger vedrørende kapitalandele i:

(a)

dattervirksomheder

(b)

joint ventures

(c)

driftsfællesskaber

(d)

associerede virksomheder og

(e)

ukonsoliderede, ustrukturerede virksomheder.

B5

Ved fastlæggelsen af, hvorvidt oplysninger skal sammenfattes, skal en virksomhed tage højde for kvantitative og kvalitative oplysninger om de forskellige karakteristika vedrørende risiko og afkast med hensyn til hver enkelt virksomhed, som den overvejer at medtage i sammenfatningen, og betydningen af hver enkelt virksomhed for den regnskabsaflæggende virksomhed. Virksomheden skal fremlægge oplysningerne på en måde, der gør det tydeligt for brugerne af årsregnskaber at forstå karakteren og omfanget af virksomhedens kapitalandele i disse andre virksomheder.

B6

Blandt eksemplerne på niveauet af sammenfatninger inden for de kategorier af virksomheder, der er beskrevet i afsnit B4, og som kan være hensigtsmæssige, er:

(a)

aktiviteternes karakter (f.eks. en forsknings- og udviklingsvirksomhed, en revolverende kreditkortsecuritisationsvirksomhed)

(b)

brancheklassifikation

(c)

geografisk beliggenhed (f.eks. land eller region).

KAPITALANDELE I ANDRE VIRKSOMHEDER

B7

En kapitalandel i en anden virksomhed vedrører kontraktlig og ikkekontraktlig medvirken, der eksponerer en virksomhed for en variabilitet i afkast i kraft af den anden virksomheds resultater. Det kan hjælpe den regnskabsaflæggende virksomhed med at tage højde for den anden virksomheds formål og udformning i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt den har en kapitalandel i den pågældende virksomhed, og derfor, om den skal fremlægge de oplysninger, der er beskrevet i denne standard. Denne vurdering skal omfatte betragtninger om de risici, som den anden virksomhed var udformet til at give anledning til, og de risici, som den anden virksomhed var udformet til at lade gå videre til den regnskabsaflæggende virksomhed og andre parter.

B8

En regnskabsaflæggende virksomhed eksponeres typisk for en variabilitet i afkastet fra en anden virksomheds resultater ved at eje instrumenter (som f.eks. egenkapital- eller gældsinstrumenter, der er udstedt af den anden virksomhed) eller at deltage på en anden måde, der absorberer variabiliteten. Det antages f.eks., at en struktureret virksomhed har en låneportefølje. Den strukturerede virksomhed opnår en CDS fra en anden virksomhed (den regnskabsaflæggende virksomhed) for at beskytte sig mod misligholdelse af kapitalandele og afdrag på lånene. Den regnskabsaflæggende virksomhed medvirker på en sådan måde, at den eksponeres for variabilitet i afkast fra den strukturerede virksomheds resultater, da den førnævnte CDS absorberer variabiliteten i afkastet fra den strukturerede virksomhed.

B9

Nogle instrumenter er udformet med henblik på at overføre risici fra en regnskabsaflæggende virksomhed til en anden virksomhed. Disse instrumenter skaber variabilitet i afkast for den anden virksomhed, men eksponerer typisk ikke den regnskabsaflæggende virksomhed for variabilitet i afkast fra den anden virksomheds resultater. Hvis det f.eks. antages, at en struktureret virksomhed etableres med henblik på at formidle investeringsmuligheder for investorer, der ønsker at blive eksponeret for virksomhed Z's kreditrisiko (virksomhed Z er ikke knyttet til nogen af parterne i ordningen). Den strukturerede virksomhed opnår finansiering ved at udstede gældsbeviser, der er knyttet til virksomhed Z's kreditrisiko (kreditrelaterede gældbeviser), til disse investorer, og anvender indtægterne herfra til at investere i en portefølje af risikofrie finansielle aktiver. Den strukturerede virksomhed eksponeres for virksomhed Z's kreditrisiko ved at indgå i en CDS med en swap-modpart. Den pågældende CDS indebærer, at virksomhed Z's kreditrisiko overgår til den strukturerede virksomhed til gengæld for et honorar, der betales af swap-modparten. Investorerne i den strukturerede virksomhed modtager et højere afkast, der både afspejler den strukturerede virksomheds afkast fra sin aktivportefølje og CDS-afgiften. Swap-modparten deltager ikke på en sådan måde i den strukturerede virksomhed, så den bliver eksponeret for variabilitet i afdragene fra den strukturerede virksomheds resultat, da CDS'en indebærer, at variabiliteten overføres til den strukturerede virksomhed i stedet for, at den absorberer den strukturerede virksomheds variabilitet i afdragene.

SAMMENFATTENDE FINANSIELLE OPLYSNINGER FOR DATTERVIRKSOMHEDER, JOINT VENTURES OG ASSOCIEREDE VIRKSOMHEDER (AFSNIT 12 OG 21)

B10

For så vidt angår enhver dattervirksomhed, der har minoritetsinteresser, som er væsentlige for den regnskabsaflæggende virksomhed, skal virksomheden oplyse:

(a)

de dividender, der er udbetalt til minoritetsinteresser

(b)

sammenfattede finansielle oplysninger om dattervirksomhedens aktiver, passiver, resultat og pengestrømme, som gør det muligt for brugerne at få kendskab til den kapitalandel, som minoritetsinteresser har i koncernens aktiviteter og pengestrømme. Disse oplysninger kan omfatte, men er ikke begrænset til, f.eks. omsætningsaktiver, anlægsaktiver, kortfristet gæld, langfristet gæld, omsætning, resultat og samlet totalindkomst.

B11

De sammenfattede finansielle oplysninger, der kræves i afsnit B10(b), skal være beløbene før interne elimineringer.

B12

For hver eneste joint venture og associeret virksomhed, der er væsentlig for den regnskabsaflæggende virksomhed, skal virksomheden oplyse:

(a)

dividender, som den har modtaget fra joint venturet eller den associerede virksomhed

(b)

sammenfattede finansielle oplysninger vedrørende joint venturet eller den associerede virksomhed (jf. afsnit B14 og B15), herunder, men ikke nødvendigvis begrænset til:

(i)

omsætningsaktiver

(ii)

anlægsaktiver

(iii)

kortfristet gæld

(iv)

langfristet gæld

(v)

omsætning

(vi)

resultat fra fortsættende aktiviteter

(vii)

resultat efter skat fra ophørte aktiviteter

(viii)

øvrig totalindkomst

(ix)

samlet totalindkomst.

B13

Ud over de sammenfattede finansielle oplysninger, der kræves i afsnit B12, skal en virksomhed for hvert enkelt joint venture, der er væsentligt for den regnskabsaflæggende virksomhed, oplyse omfanget af:

(a)

kassebeholdning og likvide midler, der er omfattet af afsnit B12(b)(i)

(b)

kortfristede finansielle forpligtelser (undtagen leverandørforpligtelser og andre forpligtelser samt hensatte forpligtelser), der er omfattet af afsnit B12(b)(iii)

(c)

langfristede finansielle forpligtelser (undtagen leverandørforpligtelser og andre forpligtelser samt hensatte forpligtelser), der er omfattet af afsnit B12(b)(iv)

(d)

nedskrivning og afskrivning

(e)

renteindtægter

(f)

renteudgifter

(g)

udgifter til indkomstskat eller indkomst.

B14

De sammenfattede finansielle oplysninger, der fremlægges i overensstemmelse med afsnit B12 og B13, skal være de beløb, der er indeholdt i årsregnskabet i henhold til IFRS for joint venturet eller den associerede virksomhed (og ikke virksomhedens andel af disse beløb). Hvis virksomheden regnskabsmæssigt behandler sin kapitalandel i joint venturet eller den associerede virksomhed ved anvendelse af den indre værdis metode:

(a)

skal beløbene i det årsregnskab, der er udarbejdet i henhold til IFRS for joint venturet eller den associerede virksomhed justeres med henblik på at afspejle de justeringer, som virksomheden har foretaget, da den anvendte den indre værdis metode, som f.eks. justeringer af dagsværdien, der er foretaget på anskaffelsestidspunktet og justeringer for forskelle i regnskabspolitikker

(b)

virksomheden skal afstemme de sammenfattede finansielle oplysninger med den regnskabsmæssige værdi af virksomhedens kapitalandel i joint venturet eller den associerede virksomhed.

B15

Virksomheden kan fremlægge de sammenfattede finansielle oplysninger, der er krævet i henhold til afsnit B12 og B13, på grundlag af joint venturets eller den associerede virksomheds årsregnskab, hvis:

(a)

virksomheden opgør sin kapitalandel i joint venturet eller den associerede virksomhed til dagsværdi i henhold til IAS 28 (som ændret i 2011), og

(b)

joint venturet eller den associerede virksomhed ikke udarbejdet årsregnskabet i henhold til IFRS, og udarbejdelsen af regnskabet på det grundlag ville være upraktisk eller medføre unødige omkostninger.

I disse tilfælde skal virksomheden oplyse om grundlaget for udarbejdelsen af de sammenfattede finansielle oplysninger.

B16

Virksomheden skal oplyse den samlede regnskabsmæssige værdi af sine kapitalandele i alle individuelle, uvæsentlige joint ventures eller associerede virksomheder, som er regnskabsmæssigt behandlet ved anvendelse af den indre værdis metode. Virksomheden skal ligeledes særskilt oplyse den samlede værdi af sin andel i disse joint ventures' eller associerede virksomheders:

(a)

resultat fra fortsættende aktiviteter

(b)

resultat efter skat fra ophørte aktiviteter

(c)

øvrig totalindkomst

(d)

samlet totalindkomst.

Virksomheden skal fremlægge disse oplysninger særskilt for joint ventures og associerede virksomheder.

B17

Hvis virksomhedens kapitalandel i en dattervirksomhed, et joint venture eller en associeret virksomhed (eller en del af virksomhedens kapitalandel i et joint venture eller en associeret virksomhed) er klassificeret som besiddelse med henblik på salg i henhold til IFRS 5 Anlægsaktiver, som besiddes med henblik på salg og ophørte aktiviteter, kræves det ikke, at virksomheden skal fremlægge sammenfattede finansielle oplysninger for dattervirksomheden, joint venturet eller den associerede virksomhed i overensstemmelse med afsnit B10-B16.

FORPLIGTELSER MED HENSYN TIL JOINT VENTURES (AFSNIT 23(A))

B18

En virksomhed skal oplyse om de samlede forpligtelser, den har indgået, men ikke indregnet på regnskabsdatoen (herunder virksomhedens andel af forpligtelser, der er indgået i fællesskab med andre investorer med fælles bestemmende indflydelse på et joint venture), og som vedrører virksomhedens kapitalandele i joint ventures. Forpligtelser er dem, der kan give anledning til en fremtidig udstrømning fra kassebeholdningen eller andre ressourcer.

B19

Ikkeindregnede forpligtelser, der kan give anledning til en fremtidig udstrømning fra kassebeholdningen eller andre ressourcer, omfatter:

(a)

ikkeindregnede forpligtelser til at bidrage med midler eller ressourcer som følge af f.eks.:

(i)

et joint ventures stiftelses- eller anskaffelsesoverenskomster (som f.eks. kræver, at en virksomhed bidrager med midler i en nærmere angivet periode)

(ii)

kapitalintensive projekter, der gennemføres af et joint venture.

(iii)

ubetingede købsforpligtelser, der omfatter anskaffelse af udstyr, lager eller tjenesteydelser, som en virksomhed er forpligtet til at købe fra eller på vegne af et joint venture

(iv)

ikkeindregnede forpligtelser til at yde lån eller andre former for finansiel støtte til et joint venture

(v)

ikkeindregnede forpligtelser til at bidrage med ressourcer til et joint venture, som f.eks. aktiver eller tjenesteydelser

(vi)

andre ikkeindregnede forpligtelser, der ikke kan annulleres, og som vedrører et joint venture

(b)

ikkeindregnede forpligtelser til at købe en anden parts ejerandel (eller en del af den ejerandel) i et joint venture, hvis en nærmere angivet begivenhed indtræffer eller ikke indtræffer i fremtiden.

B20

Kravene og eksemplerne i afsnit B18 og B19 illustrerer nogle af de former for oplysninger, der kræves i afsnit 18 i IAS 24 Oplysning om nærtstående parter.

KAPITALANDELE I UKONSOLIDEREDE, STRUKTUREREDE VIRKSOMHEDER (AFSNIT 24-31)

Strukturerede virksomheder

B21

En struktureret virksomhed er en virksomhed, der udformet således, at stemmerettighederne eller tilsvarende rettigheder ikke er den altafgørende faktor i vurderingen af, hvem der har den bestemmende indflydelse på virksomheden, som f.eks. hvis stemmerettighederne udelukkende vedrører administrative opgaver, og de relevante aktiviteter styres i henhold til kontraktlige aftaler.

B22

En struktureret virksomhed har ofte nogle eller alle de følgende egenskaber eller karakteristiske træk:

(a)

begrænsede aktiviteter

(b)

en snæver og veldefineret målsætning, f.eks. med henblik på gennemførelse af skatteeffektiv leasing, gennemførelse af forsknings- og udviklingsaktiviteter, formidling af en kapital- eller finansieringskilde til en virksomhed eller formidling af investeringsmuligheder for investorer ved at overføre risici og vederlag, der er forbundet med den strukturerede virksomheds aktiver til investorer

(c)

utilstrækkelig egenkapital, der ville gøre det muligt for den strukturerede virksomhed at finansiere sine aktiviteter uden underordnet økonomisk støtte

(d)

finansiering i form af flere kontraktligt forbundne instrumenter til investorer, der resulterer i koncentrationer af kredit eller andre risici (trancher).

B23

Eksempler på virksomheder, der anses for at være strukturerede virksomheder, omfatter, men er ikke begrænset til:

(a)

securitisationsvirksomheder,

(b)

finansiering ydet med sikkerhed i specificerede aktiver.

(c)

nogle investeringsfonde.

B24

En virksomhed, der styres ved hjælp af stemmerettigheder, er ikke blot en struktureret virksomhed, fordi den f.eks. modtager midler fra tredjepart efter en omstrukturering.

Karakteren af risici som følge af kapitalandele i ukonsoliderede, strukturerede virksomheder (afsnit 29-31)

B25

Ud over de oplysninger, der kræves i afsnit 29-31, skal en virksomhed fremlægge yderligere oplysninger, der er nødvendige for at opfylde oplysningsmålsætningen i afsnit 24(b).

B26

Eksempler på yderligere oplysninger, der, afhængig af omstændighederne, kan være relevante for en vurdering af de risici, som en virksomhed eksponeres for, hvis den ejer en kapitalandel i en ukonsolideret, struktureret virksomhed, omfatter:

(a)

vilkårene i en ordning, der kunne kræve, at virksomheden skal yde økonomisk støtte til en ukonsolideret, struktureret virksomhed (f.eks. likviditetsordninger eller kreditvurderingsudløsere, der er knyttet til forpligtelser til at købe aktiver i den strukturerede virksomhed eller yde økonomisk støtte), herunder:

(i)

en beskrivelse af begivenheder eller omstændigheder, der kan eksponere den regnskabsaflæggende virksomhed for et tab

(ii)

hvorvidt der er vilkår, som vil begrænse forpligtelsen

(iii)

hvorvidt der er andre parter, der yder økonomisk støtte, og i bekræftende fald, hvordan den regnskabsaflæggende virksomheds forpligtelse rangerer i forhold til disse andre parters forpligtelser

(b)

virksomhedens tab i regnskabsåret, som vedrører virksomhedens kapitalandele i ukonsoliderede, strukturerede virksomheder

(c)

de typer af indkomst, som virksomheden modtog i regnskabsåret som følge af sine kapitalandele i ukonsoliderede, strukturerede virksomheder

(d)

hvorvidt det kræves, at virksomheden skal absorbere tab fra en ukonsolideret, struktureret virksomhed, før andre parter, virksomhedens loft for disse tab og (hvis dette er relevant) rangordningen og størrelsen af potentielle tab, der bæres af parter, hvis kapitalandele rangerer lavere end virksomhedens kapitalandel i den ukonsoliderede, strukturerede virksomhed

(e)

oplysninger om eventuelle likviditetsordninger, garantier eller andre forpligtelser over for tredjemand, der kan påvirke dagsværdien eller risikoen med hensyn til virksomhedens kapitalandel i ukonsoliderede, strukturerede virksomheder

(f)

eventuelle vanskeligheder, som en ukonsolideret, struktureret virksomhed har oplevet i forbindelse med finansieringen af sine aktiviteter i regnskabsåret

(g)

i forbindelse med finansieringen af en ukonsolideret, struktureret virksomhed, de former for finansiering (f.eks. kortfristede omsætningspapirer eller mellemfristede gældsbeviser) og deres vægtede gennemsnitsløbetid. Disse oplysninger kan omfatte løbetidsanalyser af en ukonsolideret, struktureret virksomheds aktiver og finansiering, hvis den strukturerede virksomhed har langfristede aktiver, der er finansieret med kortfristede midler.

Appendiks C

Ikrafttrædelsestidspunkt og overgang

Dette appendiks er en integreret del af standarden og har samme gyldighed som de øvrige dele af standarden.

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT OG OVERGANG

C1

En virksomhed skal anvende denne standard på regnskabsår, som begynder den 1. januar 2013 eller derefter. Det er tilladt at anvende standarden før dette tidspunkt.

C2

En virksomhed tilskyndes til at formidle oplysninger, der kræves i henhold til denne standard, på et tidligere tidspunkt end de regnskabsår, der begynder den 1. januar 2013 eller derefter. Fremlæggelsen af nogle af de oplysninger, der er krævet i henhold til denne standard, forpligter ikke virksomheden til at opfylde alle kravene i denne standard eller anvende IFRS 10, IFRS 11, IAS 27 (som ændret i 2011) og IAS 28 (som ændret i 2011) tidligt.

HENVISNINGER TIL IFRS 9

C3

Hvis en virksomhed anvender denne standard, men endnu ikke anvender IFRS 9, læses enhver henvisning i denne standard til IFRS 9 som en henvisning til IAS 39 Finansielle instrumenter. Indregning og måling.

Appendiks D

Ændringer af øvrige standarder

I dette appendiks beskrives de ændringer af øvrige standarder, der følger af organisationens udarbejdelse af IFRS 12. Virksomheden skal anvende ændringerne på regnskabsår, som begynder den 1. januar 2013 eller derefter. Hvis en virksomhed anvender IFRS 12 i et tidligere regnskabsår, finder ændringerne også anvendelse på dette tidligere regnskabsår. De ændrede afsnit er vist med den nye tekst understreget, og den udgåede tekst gennemstreget.

IAS 1    Præsentation af årsregnskaber

D1

Afsnit 119 og 124 ændres, og afsnit 139H tilføjes som følger.

119

… Et eksempel er oplysningen om, hvorvidt en virksomhed anvender dagsværdi- eller kostprismodellen på sin investeringsejendom (jf. IAS 40 Investeringsejendom). Nogle IFRS-standarder kræver specifikt, at der oplyses om anvendelsen af en bestemt regnskabspraksis, herunder ledelsens valg af regnskabspraksis blandt flere forskellige tilladte muligheder. …

124

Nogle af de oplysninger, der skal gives i overensstemmelse med afsnit 122, kræves i andre IFRS-standarder. Eksempelvis kræves det i IFRS 12 Oplysninger om kapitalandele i andre virksomheder, at en virksomhed skal oplyse om den bedømmelse, den har foretaget i forbindelse med fastlæggelsen af, hvorvidt den har bestemmende indflydelse på en anden virksomhed. I IAS 40 kræves det …

139H

IFRS 10 og IFRS 12, der blev udstedt i maj 2011, vedrørte ændringer af afsnit 4, 119, 123 og 124. En virksomhed skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 10 og IFRS 12.

IAS 24    Oplysning om nærtstående parter

D2

Afsnit 15 er ændret, og afsnit 28A er tilføjet som følger.

15

Kravet om oplysning om forholdet mellem nærtstående parter som mellem en modervirksomhed og dens dattervirksomheder er et supplement til oplysningskravene i IAS 27 og IFRS 12 Oplysninger om kapitalandele i andre virksomheder.

28A

IFRS 10, IFRS 11 Fælles ordninger og IFRS 12, der er udstedt i maj 2011, vedrørte ændring af afsnit 3. 9. 11(b), 15, 19(b) og (e) og 25. En virksomhed skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 10, IFRS 11 og IFRS 12.

IAS 27

Separate årsregnskaber

FORMÅL

1

Formålet med denne standard er at foreskrive regnskabsmæssige krav og oplysningskrav for investeringer i dattervirksomheder, joint ventures og associerede virksomheder, når en virksomhed udarbejder separate årsregnskaber.

ANVENDELSESOMRÅDE

2

Denne standard finder anvendelse på den regnskabsmæssige behandling af investeringer i joint ventures og associerede virksomheder, når en virksomhed vælger eller er underlagt lokale lovgivningsmæssige krav om at præsentere separate årsregnskaber.

3

Denne standard foreskriver ikke, hvilke virksomheder der skal offentliggøre separate årsregnskaber. Den finder anvendelse, når en virksomhed udarbejder separate årsregnskaber, der er i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards (IFRS).

DEFINITIONER

4

Nedenstående udtryk anvendes i denne standard med følgende betydning:

 

Et koncernregnskab er et årsregnskab for en koncern, hvori modervirksomhedens og dens dattervirksomheders aktiver, forpligtelser, egenkapital, indtægter, omkostninger og pengestrømme er præsenteret som for en enkelt økonomisk enhed.

 

Separate årsregnskaber er regnskaber, som præsenteres af en modervirksomhed (dvs. en investor, der styrer et datterselskab) eller en investor med fælles bestemmende indflydelse eller betydelig indflydelse på en virksomhed, hvori der er investeret, og hvor investeringerne måles til kostpris eller i overensstemmelse med IFRS 9 Financial Instruments.

5

Nedenstående udtryk defineres i Appendiks A til IFRS 10 Consolidated Financial Statements, Appendiks A til IFRS 11 Joint Arrangements og afsnit 3 i IAS 28 Investeringer i associerede virksomheder og joint ventures:

associeret virksomhed

bestemmende indflydelse på en virksomhed, der er investeret i

koncern

fælles kontrol

joint venture

joint venturedeltager

modervirksomhed

betydelig indflydelse

dattervirksomhed.

6

Separate årsregnskaber er regnskaber, som præsenteres ud over de konsoliderede årsregnskaber eller ud over de regnskaber, hvori investeringer i associerede virksomheder eller joint ventures behandles regnskabsmæssigt ved hjælp af den indre værdis metode, undtagen under de omstændigheder, der er beskrevet i afsnit 8. Det er ikke nødvendigt at vedhæfte eller vedlægge separate årsregnskaber til disse regnskaber.

7

Årsregnskaber udarbejdet på grundlag af den indre værdis metode udgør ikke separate årsregnskaber. Årsregnskaber for virksomheder, der ikke har dattervirksomheder, associerede virksomheder eller joint venturedeltageres kapitalandele i joint ventures, udgør heller ikke separate årsregnskaber.

8

En virksomhed, der i overensstemmelse med afsnit 4a) i IFRS 10 er fritaget for at aflægge koncernregnskab, eller som i overensstemmelse med afsnit 17 i IAS 28 (som ændret i 2011) er fritaget for at anvende den indre værdis metode, kan præsentere et separat årsregnskab som sit eneste årsregnskab.

UDARBEJDELSE AF SEPARATE ÅRSREGNSKABER

9

Separate årsregnskaber udarbejdes i overensstemmelse med alle gældende IFRS'er, jf. dog afsnit 10.

10

Når en virksomhed udarbejder et separat årsregnskab, skal den indregne investeringer i dattervirksomheder, joint ventures og associerede virksomheder enten:

(a)

til kostpris eller

(b)

i overensstemmelse med IFRS 9.

Virksomheden skal regnskabsmæssigt behandle hver kategori af investeringer på samme måde. Investeringer, der regnskabsmæssigt behandles til kostpris, skal regnskabsmæssigt behandles i overensstemmelse med IFRS 5 Non-current Assets Held for Sale and Discontinued Operations, når de er klassificeret som besiddelse med henblik på salg (eller medtaget i en afståelsesgruppe, som er klassificeret som besiddelse med henblik på salg). Målingen af investeringer, der regnskabsmæssigt behandles i overensstemmelse med IFRS 9, er under disse omstændigheder ikke ændret.

11

Hvis en virksomhed i overensstemmelse med afsnit 18 i IAS 28 (som ændret i 2011) vælger at måle sine investeringer i associerede virksomheder eller joint ventures til dagsværdi over resultatet i overensstemmelse med IFRS 9, skal den også regnskabsmæssigt behandle disse investeringer på samme måde i sit separate årsregnskab.

12

Virksomheden indregner udbytte fra dattervirksomheder, joint ventures og associerede virksomheder i resultatet i sit separate årsregnskab, når retten til at modtage udbyttet er fastlagt.

13

Når en modervirksomhed omstrukturerer sin koncern ved at stifte en ny virksomhed som modervirksomhed, og følgende kriterier er opfyldt:

(a)

den nye modervirksomhed opnår bestemmende indflydelse på den oprindelige modervirksomhed ved udstedelse af egenkapitalinstrumenter til gengæld for den oprindelige modervirksomheds eksisterende egenkapitalinstrumenter

(b)

den nye og den oprindelige koncerns aktiver og passiver er ens umiddelbart før og efter omstruktureringen, og

(c)

den oprindelige modervirksomheds ejere forud for omstruktureringen har de samme absolutte og relative andele af nettoaktiverne i den oprindelige og den nye koncern umiddelbart før og efter omstruktureringen

og den nye modervirksomhed i overensstemmelse med afsnit 10, litra a) indregner sin investering i den oprindelige modervirksomhed i sit separate årsregnskab, skal den nye modervirksomhed sætte kostprisen til den regnskabsmæssige værdi af dens andel af egenkapitalposterne i den oprindelige modervirksomheds separate årsregnskab på det tidspunkt, hvor omstruktureringen finder sted.

14

En virksomhed, der ikke er en modervirksomhed, kan ligeledes stifte en ny virksomhed som sin modervirksomhed, forudsat at kriterierne i afsnit 13 er opfyldt. Kravene i afsnit 13 gælder også for sådanne omstruktureringer. Henvisningerne til "den oprindelige modervirksomhed" og "den oprindelige koncern" skal i så fald forstås som henvisninger til "den oprindelige virksomhed".

OPLYSNINGER

15

En virksomhed skal overholde alle gældende IFRS'er, når den giver oplysninger i sit separate årsregnskab, herunder kravene i afsnit 16 og 17.

16

Når en modervirksomhed i overensstemmelse med afsnit 4a) i IFRS 10 vælger ikke at udarbejde et koncernregnskab og i stedet udarbejder separate årsregnskaber, skal dette separate årsregnskab give oplysning om:

(a)

at årsregnskabet er et separat årsregnskab, at fritagelsen for konsolidering er benyttet, navnet på og hovedforretningssted (og registreringsland, hvis forskelligt) for den virksomhed, som har udarbejdet og offentliggjort koncernregnskab i overensstemmelse med IFRS'erne, samt den adresse, hvorfra dette koncernregnskab kan rekvireres

(b)

en oversigt over væsentlige investeringer i dattervirksomheder, joint ventures og associerede virksomheder, herunder

(i)

navnet på de virksomheder, hvori der er investeret

(ii)

disse virksomheders hovedforretningssted (og registreringsland, hvis forskelligt)

(iii)

dens ejerandel (og andel i stemmerettighederne, hvis forskellig) i disse virksomheder

(c)

en beskrivelse af den anvendte metode for regnskabsmæssig behandling af de under (b) anførte investeringer.

17

Når en modervirksomhed (ud over modervirksomheder, som er dækket af afsnit 16) eller en investor med fælles bestemmende indflydelse eller betydelig indflydelse på en virksomhed, hvori der er investeret, udarbejder et separate årsregnskab, skal modervirksomheden eller investor angive det i overensstemmelse med IFRS 10, IFRS 11 eller IAS 28 (som ændret i 2011) udarbejdede årsregnskab, som det er tilknyttet. Modervirksomheden eller investor skal i det separate årsregnskab også give oplysning om:

(a)

at regnskabet er et separat årsregnskab og årsagerne til, at dette regnskab er udarbejdet, hvis det ikke kræves af lovgivningen

(b)

en oversigt over væsentlige investeringer i dattervirksomheder, joint ventures og associerede virksomheder, herunder

(i)

navnet på de virksomheder, hvori der er investeret

(ii)

disse virksomheders hovedforretningssted (og registreringsland, hvis forskelligt)

(iii)

dens ejerandel (og andel i stemmerettighederne, hvis forskellig) i disse virksomheder

(c)

en beskrivelse af den anvendte metode for regnskabsmæssig behandling af de under (b) anførte investeringer.

Modervirksomheden eller investor skal også angive det i overensstemmelse med IFRS 10, IFRS 11 eller IAS 28 (som ændret i 2011) udarbejdede årsregnskab, som det er tilknyttet.

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT OG OVERGANG

18

Virksomheder skal anvende denne standard for årsregnskaber, der dækker regnskabsår, som begynder den 1. januar 2013 eller derefter. Det er tilladt at anvende ændringerne tidligere. Hvis en virksomhed anvender denne standard før denne dato, skal den give oplysning om dette og samtidig anvende IFRS 10, IFRS 11, IFRS 12 Disclosure of Interests in Other Entities og IAS 28 (som ændret i 2011).

Henvisninger til IFRS 9

19

Hvis en virksomhed anvender denne standard, men endnu ikke anvender IFRS 9, læses enhver henvisning til IFRS 9 som en henvisning til IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling.

OPHÆVELSE AF IAS 27 (2008)

20

Denne standard udgives samtidig med IFRS 10. Sammen erstatter de to IFRS IAS 27 Koncernregnskaber og separate årsregnskaber (som ændret i 2008).

IAS 28

Investeringer i associerede virksomheder og joint ventures

FORMÅL

1

Formålet med denne standard er at foreskrive den regnskabsmæssige behandling af investeringer i associerede virksomheder og beskrive kravene for anvendelse af den indre værdis metode i forbindelse med den regnskabsmæssige behandling af investeringer i associerede virksomheder og joint ventures.

ANVENDELSESOMRÅDE

2

Denne standard anvendes af alle virksomheder, der er investorer med fælles bestemmende indflydelse eller betydelig indflydelse på en virksomhed, der er investeret i.

DEFINITIONER

3

Nedenstående udtryk anvendes i denne standard med følgende betydning:

 

En associeret virksomhed er en virksomhed, som investor har betydelig indflydelse på.

 

Et koncernregnskab er et årsregnskab for en koncern, hvori modervirksomhedens og dens dattervirksomheders aktiver, forpligtelser, egenkapital, indtægter, omkostninger og pengestrømme er præsenteret som for en enkelt økonomisk enhed.

 

Den indre værdis metode eller equity-metoden er en regnskabsmetode, ifølge hvilken investeringen første gang indregnes til kostpris og efterfølgende reguleres for ændringer i investors andel af nettoaktiverne i den virksomhed, der er investeret i. Investors resultat omfatter investors andel af resultatet i den virksomhed, der er investeret i, og investors øvrige totalindkomst omfatter investors andel af den øvrige totalindkomst i den virksomhed, der er investeret i.

 

Et fælles arrangement er et arrangement, på hvilket to eller flere parter har fælles bestemmende indflydelse.

 

Fælles bestemmende indflydelse er en kontraktlig aftale om delt bestemmende indflydelse på et arrangement og eksisterer kun, når de beslutninger, som er knyttet til de pågældende aktiviteter, kræver enstemmighed mellem de parter, der deler den bestemmende indflydelse.

 

Et joint venture er et fælles arrangement, hvorved de parter, der har fælles bestemmende indflydelse på arrangementet, har rettigheder til arrangementets nettoaktiver.

 

En joint venturedeltager er en part i et joint venture, som har del i den fælles bestemmende indflydelse på det pågældende joint venture.

 

Betydelig indflydelse er beføjelsen til at deltage i de økonomiske og driftsmæssige beslutninger i den virksomhed, der er investeret i, uden at have bestemmende indflydelse eller fælles bestemmende indflydelse på disse.

4

Nedenstående udtryk defineres i afsnit 4 i IAS 27 Separate årsregnskaber og i Appendiks A til IFRS 10 Koncernregnskaber og anvendes i denne standard med de betydninger, der er angivet i de IFRS'er, hvori de er defineret:

bestemmende indflydelse på en virksomhed, der er investeret i

koncern

modervirksomhed

separate årsregnskaber

dattervirksomhed.

BETYDELIG INDFLYDELSE

5

Hvis en virksomhed, direkte eller indirekte (f.eks. gennem dattervirksomheder), ejer 20 % eller mere af stemmerettighederne i den virksomhed, der er investeret i, formodes det, at denne virksomhed har betydelig indflydelse, medmindre det klart kan påvises, at dette ikke er tilfældet. Modsat gælder, at hvis virksomheden, direkte eller indirekte (f.eks. gennem dattervirksomheder), ejer mindre end 20 % af stemmerettighederne i den virksomhed, der er investeret i, har virksomheden ikke betydelig indflydelse, medmindre en sådan indflydelse klart kan påvises. En anden investors ejerskab af majoriteten eller en væsentlig del af den virksomhed, der er investeret i, udelukker ikke nødvendigvis en virksomhed fra at have betydelig indflydelse.

6

En virksomheds betydelige indflydelse kommer sædvanligvis til udtryk på en eller flere af følgende måder:

(a)

repræsentation i bestyrelse eller tilsvarende ledelsesorgan i den virksomhed, der er investeret i,

(b)

deltagelse i beslutningsprocessen, herunder deltagelse i beslutninger vedrørende udbytte eller andre udbetalinger,

(c)

væsentlige transaktioner mellem virksomheden og den virksomhed, der er investeret i,

(d)

udveksling af ledende medarbejdere eller

(e)

nødvendig teknisk information stilles til rådighed.

7

En virksomhed kan besidde aktie-warrants, call-optioner på aktier, gælds- eller egenkapitalinstrumenter, som kan konverteres til ordinære aktier, eller tilsvarende instrumenter, som ved udnyttelse eller konvertering kan give virksomheden yderligere stemmerettigheder eller reducere en anden parts stemmerettigheder vedrørende en anden virksomheds økonomiske og driftsmæssige beslutninger (dvs. potentielle stemmerettigheder). Eksistensen og virkningen af potentielle stemmerettigheder, som aktuelt kan udnyttes eller konverteres, herunder potentielle stemmerettigheder, som besiddes af andre virksomheder, skal tages i betragtning ved vurderingen af, om en virksomhed har betydelig indflydelse. Potentielle stemmerettigheder kan ikke aktuelt udnyttes eller konverteres, når de eksempelvis først kan udnyttes eller konverteres på et fremtidigt tidspunkt eller ved en fremtidig begivenheds indtræffen.

8

En virksomhed skal i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt potentielle stemmerettigheder bidrager til betydelig indflydelse, undersøge alle forhold og omstændigheder (herunder vilkårene for udnyttelse af de potentielle stemmerettigheder og andre kontraktlige forpligtelser, samlet eller hver for sig), som påvirker de potentielle rettigheder, bortset fra ledelsens hensigt og den økonomiske evne til at udnytte eller konvertere de potentielle rettigheder.

9

En virksomhed mister sin betydelige indflydelse på en virksomhed, der er investeret i, når den mister sin beføjelse til at deltage i de økonomiske og driftsmæssige beslutninger i den pågældende virksomhed. Tabet af betydelig indflydelse kan ske med eller uden en ændring i størrelsen af de absolutte eller forholdsmæssige ejerandele. Det kunne eksempelvis ske, når en associeret virksomhed bliver underlagt kontrol af myndigheder, en domstol, en administrator eller en tilsynsmyndighed. Det kunne også ske som en følge af et kontraktligt arrangement.

DEN INDRE VÆRDIS METODE

10

Efter den indre værdis metode indregnes investeringen i en associeret virksomhed eller et joint venture første gang til kostpris, og den regnskabsmæssige værdi forøges eller reduceres herefter med investors andel af resultatet i den virksomhed, der er investeret i, efter overtagelsestidspunktet. Investors andel af resultatet i den virksomhed, der er investeret i, indregnes i investors resultat. Udlodninger modtaget fra den virksomhed, der er investeret i, reducerer investeringens regnskabsmæssige værdi. Det kan også være nødvendigt at regulere den regnskabsmæssige værdi for ændringer i investors forholdsmæssige ejerskab i den virksomhed, der er investeret i, som følge af ændringer i den øvrige totalindkomst i den virksomhed, der er investeret i. Sådanne ændringer omfatter ændringer hidrørende fra omvurderinger af materielle anlægsaktiver og valutakursforskelle ved omregning. Investors andel af disse ændringer indregnes på investors øvrige totalindkomst (se IAS 1 Præsentation af årsregnskaber).

11

Indregning af indtægter på grundlag af modtagne udlodninger er ikke nødvendigvis en hensigtsmæssig metode til måling af investors afkast af en investering i en associeret virksomhed eller et joint venture, idet de modtagne udlodninger ikke nødvendigvis har sammenhæng med indtjeningen i den associerede virksomhed eller joint venturet. Eftersom investor har fælles bestemmende indflydelse eller betydelig indflydelse på den virksomhed, der er investeret i, har investor en andel i den associerede virksomheds eller joint venturets indtjening og hermed i afkastet af investeringen. Investor skal regnskabsmæssigt behandle denne andel ved i sit årsregnskab at indregne sin andel af resultatet i den virksomhed, der er investeret i. Således medfører anvendelse af den indre værdis metode en mere informativ regnskabsaflæggelse for investors nettoaktiver og resultat.

12

Når der er potentielle stemmerettigheder eller andre afledte finansielle instrumenter indeholdende potentielle stemmerettigheder, skal en virksomheds kapitalandele i en associeret virksomhed eller et joint venture kun opgøres på basis af de aktuelle ejerandele og ikke afspejle den mulige udnyttelse eller konvertering af potentielle stemmerettigheder eller andre afledte finansielle instrumenter, jf. dog afsnit 13.

13

Under visse omstændigheder har en virksomhed i realiteten en ejerandel som følge af en transaktion, der allerede giver den adgang til afkastene forbundet med en ejerandel. I den situation opgøres den del, der allokeres til virksomheden, ved at tage hensyn til den endelige udnyttelse af disse potentielle stemmerettigheder og andre afledte finansielle instrumenter, der på nuværende tidspunkt giver virksomheden adgang til afkastene.

14

IFRS 9 Finansielle instrumenter finder ikke anvendelse på kapitalandele i associerede virksomheder og joint ventures, der ikke regnskabsmæssigt behandles efter den indre værdis metode. Når finansielle instrumenter indeholdende potentielle stemmerettigheder på nuværende tidspunkt i realiteten giver adgang til afkastene forbundet med en ejerandel i en associeret virksomhed eller et joint venture, finder IFRS 9 ikke anvendelse på disse instrumenter. I alle andre tilfælde skal finansielle instrumenter indeholdende potentielle stemmerettigheder i en associeret virksomhed eller et joint venture regnskabsmæssigt behandles i overensstemmelse med IFRS 9.

15

Medmindre en investering eller en del af en investering i en associeret virksomhed eller et joint venture er klassificeret som besiddelse med henblik på salg i overensstemmelse med IFRS 5 Anlægsaktiver, som besiddes med henblik på salg, og ophørte aktiviteter, klassificeres investeringen eller bibeholdte interesser i investeringen, der ikke er klassificeret som besiddelse med henblik på salg, som et anlægsaktiv.

ANVENDELSE AF DEN INDRE VÆRDIS METODE

16

En virksomhed med fælles bestemmende indflydelse eller betydelig indflydelse på en virksomhed, der er investeret i, skal regnskabsmæssigt behandle sin investering i en associeret virksomhed eller et joint venture efter den indre værdis metode, undtagen når investeringen kan henføres under en undtagelse i henhold til afsnit 17-19.

Undtagelser fra anvendelse af den indre værdis metode

17

En virksomhed behøver ikke anvende den indre værdis metode på sin investering i en associeret virksomhed eller et joint venture, hvis virksomheden er en modervirksomhed, der er undtaget fra kravet om udarbejdelse af et koncernregnskab i kraft af at være omfattet af undtagelsen i afsnit 4a) i IFRS 10, eller hvis samtlige nedenstående betingelser er opfyldt:

(a)

Virksomheden er en 100 % ejet dattervirksomhed eller en delvist ejet dattervirksomhed af en anden virksomhed, og dens øvrige ejere, herunder ejere, som ikke på anden vis har stemmeret, er blevet informeret om og ikke har gjort indsigelser imod, at virksomheden ikke anvender den indre værdis metode.

(b)

Virksomhedens gælds- eller egenkapitalinstrumenter kan ikke handles på et offentligt marked (en inden- eller udenlandsk fondsbørs eller et OTC-marked, herunder lokale og regionale markeder).

(c)

Virksomheden hverken har indsendt eller er ved at indsende sit årsregnskab til et børstilsyn eller en anden myndighed med henblik på at notere instrumenter af en hvilken som helst kategori på et offentligt marked.

(d)

Virksomhedens øverste modervirksomhed eller en mellemliggende modervirksomhed fremlægger koncernregnskaber, der er tilgængelige for offentligheden og i overensstemmelse med IFRS.

18

Når en investering i en associeret virksomhed eller et joint venture besiddes af eller besiddes indirekte gennem en virksomhed, der er en venturekapitalorganisation, eller et investeringsselskab, en investeringsforening eller lignende, herunder forsikringsfonde tilknyttet investeringer, kan virksomheden vælge at måle investeringer i disse associerede virksomheder eller joint ventures til dagsværdi over resultatet i overensstemmelse med IFRS 9.

19

Når en virksomhed har en investering i en associeret virksomhed, hvoraf en del besiddes indirekte gennem en venturekapitalorganisation, eller et investeringsselskab, en investeringsforening eller lignende, herunder forsikringsfonde tilknyttet investeringer, kan virksomheden vælge at måle denne del af investeringen i den associerede virksomhed til dagsværdi over resultatet i overensstemmelse med IFRS 9, uanset om venturekapitalorganisationen eller investeringsselskabet, investeringsforeningen og lignende, herunder forsikringsfonde tilknyttet investeringer, har betydelig indflydelse på den del af investeringen. Hvis virksomheden træffer det valg, skal den anvende den indre værdis metode på alle de resterende dele af sin investering i en associeret virksomhed, der ikke besiddes gennem en venturekapitalorganisation, eller et investeringsselskab, en investeringsforening eller lignende, herunder forsikringsfonde tilknyttet investeringer.

Klassifikation som besiddelse med henblik på salg

20

En virksomhed skal anvende IFRS 5 på en investering eller en del af en investering i en associeret virksomhed eller et joint venture, der opfylder kriterierne for klassifikation med henblik på salg. Enhver bevaret del af en investering i en associeret virksomhed eller et joint venture, der ikke er blevet klassificeret som besiddelse med henblik på salg, skal regnskabsmæssigt behandles efter den indre værdis metode indtil afhændelsen af den del, der er klassificeret som besiddelse med henblik på salg. Efter afhændelsen skal en virksomhed regnskabsmæssigt behandle enhver bevaret kapitalandel i den associerede virksomhed eller joint venturet i overensstemmelse med IFRS 9, medmindre den bevarede kapitalandel fortsætter med at være en associeret virksomhed eller et joint venture, i hvilket tilfælde virksomheden skal benytte den indre værdis metode.

21

Når en investering eller en del af en investering i en associeret virksomhed eller et joint venture, der tidligere er klassificeret som besiddelse med henblik på salg, ikke længere opfylder kriterierne for denne klassifikation, skal investeringen regnskabsmæssigt behandles efter den indre værdis metode med tilbagevirkende kraft fra tidspunktet for klassifikationen som besiddelse med henblik på salg. Årsregnskaberne for de regnskabsår, der ligger efter klassifikationen som besiddelse med henblik på salg, skal ændres tilsvarende.

Ophør med anvendelse af den indre værdis metode

22

En virksomhed skal ophøre med at anvende den indre værdis metode fra den dato, hvor dens investering ophører med at være en associeret virksomhed eller et joint venture, som følger:

(a)

Hvis dens investering bliver en dattervirksomhed, skal virksomheden regnskabsmæssigt behandle sin investering i overensstemmelse med IFRS 3 Virksomhedssammenslutninger og IFRS 10.

(b)

Hvis den bevarede kapitalandel i den tidligere associerede virksomhed eller joint venturet er et finansielt aktiv, skal virksomheden måle den bevarede kapitalandel til dagsværdi. Dagsværdien af en bevaret kapitalandel skal betragtes som dagsværdien ved første indregning som et finansielt aktiv i overensstemmelse med IFRS 9. Virksomheden skal i resultatet indregne alle forskelle mellem:

(i)

dagsværdien af alle bevarede kapitalandele og provenuet fra den delvise afhændelse af en kapitalandel i den associerede virksomhed eller joint venturet og

(ii)

den regnskabsmæssige værdi af investeringen på det tidspunkt, hvor anvendelsen af den indre værdis metode blev bragt til ophør.

(c)

Hvis en virksomhed ophører med at anvende den indre værdis metode, skal modervirksomheden behandle alle beløb, der tidligere var indregnet i øvrig totalindkomst vedrørende den investering, på samme regnskabsmæssige grundlag, som ville være krævet, hvis den virksomhed, der er investeret i, havde afhændet de tilknyttede aktiver eller forpligtelser direkte.

23

Således gælder det, at hvis en gevinst eller et tab, der tidligere var indregnet i den øvrige totalindkomst i den virksomhed, der er investeret i, omklassificeres til resultatet ved afhændelsen af de tilknyttede aktiver eller forpligtelser, skal virksomheden omklassificere gevinsten eller tabet fra egenkapitalen til resultatet (som en omklassifikationsregulering), når den indre værdis metode ikke længere anvendes. Hvis en associeret virksomhed eller et joint venture eksempelvis har akkumulerede valutakursforskelle vedrørende en udenlandsk virksomhed, og virksomheden ophører med at anvende den indre værdis metode, skal virksomheden omklassificere det tab eller den gevinst fra den udenlandske virksomhed, der tidligere var indregnet i øvrig totalindkomst, til resultatet.

24

Hvis en investering i en associeret virksomhed bliver en investering i et joint venture, eller en investering i et joint venture bliver en investering i en associeret virksomhed, skal virksomheden fortsætte med at anvende den indre værdis metode og ikke foretage en fornyet måling af den bevarede kapitalandel.

Ændringer i ejerandele

25

Hvis en virksomheds ejerandele i en associeret virksomhed eller et joint venture mindskes, men virksomheden fortsætter med at anvende den indre værdis metode, skal virksomheden omklassificere til resultat den del af gevinsten eller tabet, der tidligere var indregnet i øvrig totalindkomst vedrørende denne mindskelse af ejerandele, hvis gevinsten eller tabet skulle omklassificeres til resultatet ved afhændelsen af de tilknyttede aktiver eller forpligtelser.

Procedurer i forbindelse med den indre værdis metode

26

Mange af de procedurer, der er relevante for anvendelsen af den indre værdis metode, svarer til de i IFRS 10 beskrevne konsolideringsprocedurer. Desuden finder de begreber, der underbygger procedurerne for regnskabsmæssig behandling af overtagelsen af en dattervirksomhed, også anvendelse på den regnskabsmæssige behandling af erhvervelsen af en investering i en associeret virksomhed eller et joint venture.

27

En koncerns andel i en associeret virksomhed eller et joint venture udgøres af modervirksomhedens og dens dattervirksomheders samlede besiddelse i den associerede virksomhed eller joint venturet. Der ses i denne forbindelse bort fra besiddelser hos koncernens øvrige associerede virksomheder eller joint ventures. Når en associeret virksomhed har dattervirksomheder, associerede virksomheder eller joint ventures, er de resultater, den øvrige totalindkomst og de nettoaktiver, der skal tages i betragtning ved anvendelse af den indre værdis metode, dem, der indregnes i den associerede virksomheds årsregnskab (herunder den associerede virksomheds eller joint venturets andel i resultatet, den øvrige totalindkomst og nettoaktiverne i de associerede virksomheder og joint ventures) efter eventuelle nødvendige reguleringer for at opnå ensartet regnskabspraksis (jf. afsnit 35 og 36).

28

Gevinster og tab hidrørende fra transaktioner med højereliggende og lavereliggende virksomheder i forholdet mellem en virksomhed (herunder dennes konsoliderede dattervirksomheder) og en associeret virksomhed eller et joint venture indregnes udelukkende i virksomhedens årsregnskab med omfanget af ikke-nærtstående investorers kapitalandele i den associerede virksomhed. Transaktioner med en højereliggende virksomhed kan eksempelvis være salg af aktiver fra en associeret virksomhed eller et joint venture til investor. Transaktioner med en højereliggende virksomhed kan eksempelvis være salg eller indskud af aktiver fra investor til sin associerede virksomhed eller sit joint venture. Investors andel i den associerede virksomheds eller joint venturets gevinster eller tab hidrørende fra disse transaktioner skal elimineres.

29

Når transaktioner med lavereliggende virksomheder indikerer en reduktion af nettorealisationsværdien af de aktiver, der skal sælges eller indskydes, eller et tab ved værdiforringelse af disse aktiver, skal investor indregne disse tab fuldt ud. Når transaktioner med højereliggende virksomheder indikerer en reduktion af nettorealisationsværdien af de aktiver, der skal købes, eller et tab ved værdiforringelse af disse aktiver, skal investor indregne sin andel af disse tab.

30

Indskuddet af et ikke-monetært aktiv i en associeret virksomhed eller et joint venture til gengæld for en egenkapitalinteresse i den associerede virksomhed eller joint venturet skal behandles regnskabsmæssigt i overensstemmelse med afsnit 28, medmindre indskuddet ikke har forretningsmæssigt indhold ifølge definitionen af dette udtryk i IAS 16 Materielle anlægsaktiver. Hvis et sådant indskud ikke har forretningsmæssigt indhold, anses gevinsten eller tabet at være urealiseret og indregnes ikke, medmindre afsnit 31 ligeledes finder anvendelse. Sådanne urealiserede gevinster eller tab skal elimineres i investeringen, der behandles regnskabsmæssigt efter den indre værdis metode, og skal ikke præsenteres som udskudte gevinster eller tab i virksomhedens koncernbalance eller i virksomhedens balance, hvori sådanne investeringer behandles regnskabsmæssigt efter den indre værdis metode.

31

Hvis en virksomhed ud over at modtage en egenkapitalinteresse i en associeret virksomhed eller et joint venture modtager monetære eller ikke-monetære aktiver, skal virksomheden indregne hele gevinsten eller tabet på det ikke-monetære indskud i tilknytning til de modtagne monetære eller ikke-monetære aktiver.

32

En investering behandles regnskabsmæssigt efter den indre værdis metode fra det tidspunkt, hvor den bliver en associeret virksomhed eller et joint venture. Ved erhvervelsen af investeringen skal en eventuel forskel mellem kostprisen for investeringen og investors andel af nettodagsværdien af de identificerbare aktiver og forpligtelser i den virksomhed, der investeres i, regnskabsmæssigt behandles som følger:

(a)

Goodwill tilknyttet en associeret virksomhed eller et joint venture medtages i investeringens regnskabsmæssige værdi. Afskrivning på denne goodwill er ikke tilladt.

(b)

Et eventuelt beløb, hvormed virksomhedens andel af nettodagsværdien af de identificerbare aktiver og forpligtelser overstiger kostprisen for investeringen, medtages som indtægt ved opgørelsen af virksomhedens andel af den associerede virksomheds eller joint venturets resultat i det regnskabsår, hvor investeringen er erhvervet.

Der foretages relevante reguleringer af virksomhedens andel af den associerede virksomheds eller joint venturets resultat efter erhvervelsen for at tage højde for eksempelvis afskrivninger på afskrivningsberettigede aktiver baseret på deres dagsværdi på overtagelsestidspunktet. Ligeledes foretages der relevante reguleringer af virksomhedens andel af den associerede virksomheds eller joint venturets resultat efter erhvervelsen for tab ved værdiforringelse, eksempelvis af goodwill eller materielle anlægsaktiver.

33

Den associerede virksomheds eller joint venturets senest tilgængelige årsregnskab benyttes af virksomheden ved anvendelse af den indre værdis metode. Når virksomheden afslutter regnskabsåret på en anden dato end den associerede virksomhed eller joint venturet, skal den associerede virksomhed eller joint venturet, til brug for virksomheden, udarbejde årsregnskab pr. samme balancedag som virksomhedens årsregnskab, medmindre dette er praktisk umuligt.

34

Når en associeret virksomheds eller et joint ventures årsregnskab, som indgår ved anvendelsen af den indre værdis metode, i overensstemmelse med afsnit 33 udarbejdes pr. en balancedag, der afviger fra virksomhedens balancedag, skal der foretages reguleringer for virkningen af væsentlige transaktioner eller begivenheder, som finder sted mellem denne dato og balancedagen for virksomhedens årsregnskab. Under alle omstændigheder må forskellen mellem afslutningen af den associerede virksomheds eller joint venturets regnskabsår og virksomhedens regnskabsår ikke være mere end tre måneder. Længden af regnskabsår og forskelle i regnskabsårenes afslutning skal være ens fra regnskabsår til regnskabsår.

35

Virksomhedens årsregnskab skal udarbejdes ved anvendelse af ensartede regnskabsprincipper for ensartede transaktioner og begivenheder under samme omstændigheder.

36

Hvis en associeret virksomhed eller et joint venture anvender andre regnskabsprincipper end dem, som anvendes af virksomheden for ensartede transaktioner og begivenheder under samme omstændigheder, skal der foretages reguleringer for at bringe den associerede virksomheds eller joint venturets regnskabspraksis i overensstemmelse med virksomhedens, når den associerede virksomheds eller joint venturets årsregnskab benyttes af virksomheden ved dennes anvendelse af den indre værdis metode.

37

Hvis en associeret virksomhed eller et joint venture har kumulative præferenceaktier i omløb, som besiddes af andre parter end virksomheden og klassificeres som egenkapital, beregner virksomheden sin andel af resultatet efter regulering for udbyttet fra sådanne aktier, uanset om udbyttet er uddelt.

38

Hvis en virksomheds andel af tab i en associeret virksomhed eller et joint venture er lig med eller overstiger kapitalandelen i den associerede virksomhed eller joint venturet, ophører virksomheden med at indregne sin andel af yderligere tab. Kapitalandelen i en associeret virksomhed eller et joint venture er den regnskabsmæssige værdi af investeringen i den associerede virksomhed eller joint venturet opgjort efter den indre værdis metode samt eventuelle langsigtede interesser, som i al væsentlighed udgør en del af investors nettoinvestering i den associerede virksomhed eller joint venturet. Eksempelvis er en post, hvis afregning hverken er planlagt eller sandsynlig i en overskuelig fremtid, i realiteten en forlængelse af virksomhedens investering i den associerede virksomhed eller joint venturet. Sådanne poster kan omfatte præferenceaktier og langfristede tilgodehavender eller lån, men ikke tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser, leverandørforpligtelser eller langfristede tilgodehavender, som der er stillet tilstrækkelig sikkerhed for, såsom pantsikrede lån. Tab ud over virksomhedens investering i ordinære aktier, som indregnes efter den indre værdis metode, henføres til de andre elementer af virksomhedens kapitalandel i en associeret virksomhed eller et joint venture i omvendt rækkefølge i forhold til deres prioritet (dvs. i forhold til konkursordenen).

39

Efter at virksomhedens kapitalandel er reduceret til nul, hensættes forpligtelser til yderligere tab, og der indregnes kun en forpligtelse i det omfang, virksomheden har påtaget sig retlige eller faktiske forpligtelser eller foretaget betalinger på vegne af den associerede virksomhed eller joint venturet. Hvis den associerede virksomhed eller joint venturet efterfølgende viser overskud, skal investor først genoptage indregning af sin overskudsandel, når andelen af overskuddene svarer til den ikke-indregnede andel af tabet.

Tab ved værdiforringelse

40

Efter at have anvendt den indre værdis metode, herunder indregning af den associerede virksomheds eller joint venturets tab i overensstemmelse med afsnit 38, skal virksomheden anvende IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling til at afgøre, hvorvidt det er nødvendigt at indregne eventuelle yderligere tab ved værdiforringelse vedrørende sin nettoinvestering i den associerede virksomhed eller joint venturet.

41

Virksomheden skal desuden anvende IAS 39 til at afgøre, hvorvidt eventuelle yderligere tab ved værdiforringelse skal indregnes vedrørende den del af virksomhedens kapitalandel i den associerede virksomhed eller joint venturet, som ikke udgør en del af nettoinvesteringen og tabet ved værdiforringelse.

42

Eftersom goodwill, der er medtaget i den regnskabsmæssige værdi af en investering i en associeret virksomhed eller et joint venture, ikke indregnes separat, bliver den ikke testet separat for værdiforringelse ved at anvende kravene for test af værdiforringelse af goodwill i IAS 36 Værdiforringelse af aktiver. I stedet bliver den samlede regnskabsmæssige værdi af investeringen testet for værdiforringelse i henhold til IAS 36 som et enkelt aktiv ved at sammenligne genindvindingsværdien (det højeste af nytteværdien og dagsværdien med fradrag af salgsomkostninger) med den regnskabsmæssige værdi, når der ved anvendelsen af IAS 39 er en indikation af, at investeringen kan være værdiforringet. Tab ved værdiforringelse, der indregnes under disse omstændigheder, allokeres ikke til et aktiv, herunder goodwill, der er medtaget i den regnskabsmæssige værdi af investeringen i den associerede virksomhed eller joint venturet. Tilbageførsel af tabet ved denne værdiforringelse indregnes i henhold til IAS 36, i det omfang investeringens genindvindingsværdi efterfølgende forøges. Ved opgørelsen af investeringens nytteværdi skal virksomheden foretage skøn over:

(a)

sin andel af nutidsværdien af skønnede fremtidige pengestrømme, der forventes frembragt af den associerede virksomhed eller joint venturet, herunder pengestrømme fra driften i den associerede virksomhed eller joint venturet og provenuet fra det endelige salg af investeringen, eller

(b)

nutidsværdien af skønnede fremtidige pengestrømme, der forventes at opstå som følge af udbytte modtaget fra investeringen og fra det endelige salg.

Med de korrekte forudsætninger giver begge metoder samme resultat.

43

Det genindvindelige beløb for en investering i en associeret virksomhed eller et joint venture skal opgøres for hver associeret virksomhed eller hvert joint venture, medmindre den associerede virksomhed eller joint venturet ikke fra fortsat anvendelse frembringer pengestrømme til virksomheden, der stort set er uafhængige af pengestrømmene fra andre aktiver i virksomheden.

SEPARAT ÅRSREGNSKAB

44

En investering i en associeret virksomhed eller et joint venture skal regnskabsmæssigt behandles i virksomhedens separate årsregnskab i overensstemmelse med afsnit 10 i IAS 27 (som ændret i 2011).

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT OG OVERGANG

45

Virksomheder skal anvende denne standard for årsregnskaber, der dækker regnskabsår, som begynder 1. januar 2013 eller derefter. Det er tilladt at anvende den tidligere. Hvis en virksomhed anvender denne standard tidligere, skal den give oplysning herom og samtidig anvende IFRS 10, IFRS 11 Fælles ledede arrangementer, IFRS 12 Oplysninger om involvering i andre virksomheder og IAS 27 (som ændret i 2011).

Henvisninger til IFRS 9

46

Hvis en virksomhed anvender denne standard, men endnu ikke anvender IFRS 9, skal alle henvisninger til IFRS 9 læses som henvisninger til IAS 39.

OPHÆVELSE AF IAS 28 (2003)

47

Denne standard erstatter IAS 28 Investeringer i associerede virksomheder (som ajourført i 2003).

29.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 360/78


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1255/2012

af 11. december 2012

om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 for så vidt angår IAS 12, IFRS 1 og 13 og IFRIC-fortolkningsbidrag 20

(EØS-relevant tekst)

EUROPA–KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (1), særlig artikel 3, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1126/2008 (2) blev der vedtaget visse internationale standarder og fortolkningsbidrag, der eksisterede pr. 15. oktober 2008.

(2)

Den 20. december 2010 offentliggjorde International Accounting Standards Board (IASB) ændringer til IFRS 1 Førstegangsanvendelse af IFRS – Kraftig hyperinflation og afskaffelse af faste datoer for førstegangsanvendere (herefter benævnt "ændringerne til IFRS 1") og ændringer til IAS 12 Indkomstskatter – Udskudt skat: Genindvinding af underliggende aktiver (herefter benævnt "ændringerne til IFRS 12"). Ændringerne til IFRS 1 tjener til at indføre en ny undtagelse i anvendelsesområdet for IFRS 1, således at virksomheder, der har været udsat for kraftig hyperinflation kan vælge at måle aktiver og forpligtelser til deres dagsværdi og anvende denne dagsværdi som den fastsatte kostpris på deres aktiver og forpligtelser i deres IFRS-åbningsopgørelse af finansiel stilling. Med disse ændringer er henvisningerne til faste datoer i IFRS 1 erstattet med henvisninger til overgangsdatoen. IAS 12 foreskriver den regnskabsmæssige behandling af indkomstskatter. Ændringerne til IAS 12 tjener til at indføre en undtagelse fra målingsprincippet i IAS 12 i form af en afkræftelig formodning om, at en investeringsejendoms regnskabsmæssige værdi målt til dagsværdi vil blive genindvundet ved salg, og at en virksomhed vil være forpligtet til at anvende den skattesats, der gælder ved salget af det underliggende aktiv.

(3)

Den 12. maj 2011 udsendte IASB IFRS 13 Dagsværdimåling (herefter benævnt "IFRS 13"). IFRS 13 fastsætter i en enkelt standard rammerne for måling af dagsværdi og giver udførlig vejledning i dagsværdimåling af både finansielle og ikke-finansielle aktiver og forpligtelser. IFRS 13 finder anvendelse, når en anden IFRS stiller krav om eller tillader dagsværdimåling eller oplysninger om dagsværdimåling.

(4)

Den 19. oktober 2011 udsendte IASB IFRIC-fortolkningsbidrag 20 Strippingomkostninger i produktionsfasen i åbne miner (herefter benævnt "IFRIC 20"). IFRIC 20 tjener til at give vejledning om indregningen af strippingomkostninger i produktionsfasen som et aktiv og om den indledende og efterfølgende vurdering af strippingaktivet for at etablere en mere ensartet praksis med hensyn til virksomhedernes regnskabsmæssige behandling af strippingomkostninger i produktionsfasen i åbne miner.

(5)

Med denne forordning godkendes ændringerne til IAS 12, ændringerne til IFRS 1, IFRS 13, IFRIC 20 og de deraf følgende ændringer til andre standarder og fortolkningsbidrag. Disse standarder, ændringer til eksisterende standarder eller fortolkningsbidrag indeholder et antal henvisninger til IFRS 9, der endnu ikke kan anvendes, eftersom IFRS 9 endnu ikke er blevet vedtaget af Unionen. Derfor bør enhver henvisning til IFRS 9, der forekommer i bilaget til denne forordning, læses som en henvisning til IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling. Desuden kan ingen konsekvensændringer af IFRS 9 som følge af bilaget til denne forordning finde anvendelse.

(6)

Høringen af Den Tekniske Gruppe (TEG) under European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG) bekræfter, at ændringerne til IAS 12 og ændringerne til IFRS 1 samt IFRS 13 og IFRIC 20 opfylder de tekniske kriterier for vedtagelse som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1606/2002.

(7)

Forordning (EF) nr. 1126/2008 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med Regnskabskontroludvalgets udtalelse —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1.   I bilaget til forordning (EF) nr. 1126/2008 foretages følgende ændringer:

a)

IAS 12 Indkomstskatter ændres som anført i bilaget til denne forordning.

b)

SIC 21 udgår i overensstemmelse med ændringerne til IAS 12 som anført i bilaget til denne forordning.

c)

IFRS 1 Førstegangsanvendelse af IFRS ændres som anført i bilaget til denne forordning.

d)

IFRS 13 Dagsværdimåling indsættes som anført i bilaget til denne forordning.

e)

IFRS 1, IFRS 2, IFRS 3, IFRS 4, IFRS 5, IFRS 7, IAS 1, IAS 2, IAS 8, IAS 10, IAS 16, IAS 17, IAS 18, IAS 19, IAS 20, IAS 21, IAS 28, IAS 31, IAS 32, IAS 33, IAS 34, IAS 36, IAS 38, IAS 39, IAS 40, IAS 41, IFRIC 2, IFRIC 4, IFRIC 13, IFRIC 17 og IFRIC 19 ændres i overensstemmelse med IFRS 13 som anført i bilaget til denne forordning.

f)

IFRIC-fortolkningsbidrag 20 Strippingomkostninger i produktionsfasen i åbne miner indsættes som anført i bilaget til denne forordning.

g)

IFRS 1 ændres i overensstemmelse med IFRIC 20 som anført i bilaget til denne forordning.

2.   Enhver henvisning til IFRS 9, der forekommer i bilaget til denne forordning, læses som en henvisning til IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling.

3.   Desuden finder ingen konsekvensændringer af IFRS 9 som følge af bilaget til denne forordning anvendelse.

Artikel 2

1.   Virksomhederne anvender de i artikel 1, stk. 1, litra (a)-(c), nævnte ændringer senest fra den første dag i det regnskabsår, der starter på eller efter ikrafttrædelsesdatoen for denne forordning.

2.   Virksomhederne anvender IFRS 13 og IFRIC 20 de konsekvensændringer, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra (d)-(g), senest fra den første dag i det regnskabsår, der starter den 1. januar 2013 eller derefter.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. december 2012.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)   EFT L 243 af 11.9.2002, s. 1.

(2)   EUT L 320 af 29.11.2008, s. 1.


BILAG

INTERNATIONALE REGNSKABSSTANDARDER

IFRS 1

IFRS 1

Førstegangsanvendelse af IFRS – Kraftig hyperinflation og afskaffelse af faste datoer for førstegangsanvendere

IAS 12

IAS 12

Indkomstskatter – Udskudt skat: Genindvinding af underliggende aktiver

IFRS 13

IFRS 13

Dagsværdimåling

IFRIC 20

IFRIC-fortolkningsbidrag 20

Strippingomkostninger i produktionsfasen i åbne miner

" Kopiering tilladt inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Alle eksisterende rettigheder forbeholdes uden for EØS med undtagelse af retten til at kopiere til personlig brug eller anden form for "fair dealing". Yderligere oplysninger fås hos IASB på adressen www.iasb.org "

ÆNDRINGER TIL IFRS 1

Førstegangsanvendelse af IFRS

Efter afsnit 31B tilføjes en overskrift samt afsnit 31C.

PRÆSENTATION OG OPLYSNING

Forklaring af overgangen til IFRS

Anvendelse af fastsat kostpris efter en periode med kraftig hyperinflation

31C

Hvis en virksomhed på grund af kraftig hyperinflation vælger at måle aktiver og forpligtelser på grundlag af deres dagsværdi og anvende denne dagsværdi som den fastsatte kostpris i sin IFRS-åbningsopgørelse af finansiel stilling (se afsnit D26-D30), skal virksomhedens første IFRS-årsregnskab indeholde en forklaring på, hvordan og hvorfor virksomheden havde og derpå ophørte med at have en funktionel valuta med begge følgende kendetegn:

a)

et troværdigt generelt prisindeks er ikke tilgængeligt for alle virksomheder med transaktioner og saldi i den pågældende valuta

b)

der kan ikke ske omveksling mellem valutaen og en forholdsvis stabil udenlandsk valuta.

Appendiks B

Undtagelser fra anvendelse med tilbagevirkende kraft af andre IFRS-standarder

Afsnit B2 ændres.

Ophør af indregning af finansielle aktiver og finansielle forpligtelser

B2

Bortset fra det i afsnit B3 tilladte skal en virksomhed, som anvender IFRS for første gang, anvende kravene om ophør af indregning i IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling fremadrettet på transaktioner, som finder sted på datoen for overgangen til IFRS eller derefter. Eksempelvis må en virksomhed, som anvender IFRS for første gang, og som er ophørt med indregning af ikke-afledte finansielle aktiver eller ikke-afledte finansielle forpligtelser i overensstemmelse med tidligere regnskabsprincipper som følge af en transaktion, som fandt sted før datoen for overgangen til IFRS, ikke indregne disse aktiver og forpligtelser i overensstemmelse med IFRS (medmindre de opfylder kriterierne for indregning som følge af en senere transaktion eller begivenhed).

Appendiks D

Undtagelser fra andre IFRS-standarder

Afsnit D1 og D20 ændres.

D1

En virksomhed kan vælge at udnytte en eller flere af følgende undtagelser:

a)

o)

overdragelse af aktiver fra kunder (afsnit D24)

p)

opfyldelse af finansielle forpligtelser med egenkapitalinstrumenter (afsnit D25) og

q)

kraftig hyperinflation (afsnit D26-D30).

En virksomhed må ikke anvende disse undtagelser ved analogi i forhold til andre poster.

Måling af dagsværdien af finansielle aktiver eller finansielle forpligtelser ved første indregning

D20

Uanset kravene i afsnit 7 og 9 kan en virksomhed anvende kravene i sidste sætning af afsnit AG76 samt afsnit AG76A i IAS 39 fremadrettet på transaktioner, der er indgået på eller efter datoen for overgang til IFRS.

Der tilføjes en overskrift og afsnit D26-D30.

Kraftig hyperinflation

D26

Hvis en virksomhed har en funktionel valuta, der var eller er valutaen i en økonomi med hyperinflation, skal den fastslå, om den var udsat for kraftig hyperinflation før datoen for overgangen til IFRS. Dette gælder for virksomheder, der anvender IFRS for første gang, samt for virksomheder, der tidligere har anvendt IFRS.

D27

Valutaen i en økonomi med hyperinflation er udsat for kraftig hyperinflation, hvis den har begge følgende kendetegn:

a)

et troværdigt generelt prisindeks er ikke tilgængeligt for alle virksomheder med transaktioner og saldi i den pågældende valuta

b)

der kan ikke ske omveksling mellem valutaen og en forholdsvis stabil udenlandsk valuta.

D28

En virksomheds funktionelle valuta ophører med at være udsat for kraftig hyperinflation på den dato, hvor den funktionelle valuta normaliseres. Det er den dato, hvor den funktionelle valuta ikke længere har en af eller begge de kendetegn, der er nævnt i afsnit D27, eller hvor virksomhedens funktionelle valuta ændres til en valuta, der ikke er udsat for kraftig hyperinflation.

D29

Når en virksomheds dato for overgang til IFRS falder sammen med eller ligger efter den dato, hvor den funktionelle valuta normaliseres, kan virksomheden vælge at måle alle aktiver og forpligtelser, der besiddes før den dato, hvor den funktionelle valuta normaliseres, til dagsværdi på datoen for overgang til IFRS. Virksomheden kan benytte denne dagsværdi som den fastsatte kostpris for disse aktiver og forpligtelser i IFRS-åbningsopgørelsen af finansiel stilling.

D30

Når datoen for den funktionelle valutas normalisering falder inden for en sammenlignelig tolvmånedersperiode, kan den sammenlignelige periode være kortere end tolv måneder, forudsat at der fremlægges et fuldstændigt årsregnskab (jf. afsnit 10 i IAS 1) for denne kortere periode.

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT

Afsnit 39H tilføjes.

39H

Kraftig hyperinflation og afskaffelse af faste datoer for førstegangsanvendere (ændringer til IFRS 1), som udkom i december 2010, medførte ændring af afsnit B2, D1 og D20 og tilføjelse af afsnit 31C og D26-D30. En virksomhed skal anvende disse ændringer på regnskabsår, som begynder den 1. juli 2011 eller derefter. Det er tilladt at anvende dem tidligere.

ÆNDRINGER TIL IFRS 9

IFRS 9 Finansielle instrumenter (udsendt i november 2009)

I afsnit C2 foretages følgende ændringer:

C2

I appendiks B ændres afsnit B1, B2 og B5, …

B2

Bortset fra det i afsnit B3 tilladte skal en virksomhed, som anvender IFRS for første gang, anvende kravene om ophør af indregning i IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling fremadrettet på transaktioner, som finder sted på datoen for overgangen til IFRS eller derefter. Eksempelvis må en virksomhed, som anvender IFRS for første gang, og som er ophørt med indregning af ikke-afledte finansielle aktiver eller ikke-afledte finansielle forpligtelser i overensstemmelse med tidligere regnskabsprincipper som følge af en transaktion, som fandt sted før datoen for overgangen til IFRS, ikke indregne disse aktiver og forpligtelser i overensstemmelse med IFRS (medmindre de opfylder kriterierne for indregning som følge af en senere transaktion eller begivenhed).

Afsnit C3 ændres ved tilføjelse af afsnit D20.

C3

I appendiks D (undtagelser fra andre IFRS) ændres afsnit D19 og D20 …

D20

Uanset kravene i afsnit 7 og 9 kan virksomheden anvende kravene i sidste sætning af afsnit AG76 samt afsnit AG76A i IAS 39 fremadrettet på transaktioner, der er indgået på eller efter datoen for overgang til IFRS.

IFRS 9 Finansielle instrumenter (udsendt i oktober 2010)

I afsnit C2 og C3 foretages følgende ændringer:

I afsnit C2 ændres ændringen til afsnit B2 således:

B2

Bortset fra det i afsnit B3 tilladte skal en virksomhed, som anvender IFRS for første gang, anvende kravene om ophør af indregning i IFRS 9 Finansielle instrumenter fremadrettet på transaktioner, som finder sted den 1. januar 2004 eller derefter. Eksempelvis må en virksomhed, som anvender IFRS for første gang, og som er ophørt med indregning af ikke-afledte finansielle aktiver eller ikke-afledte finansielle forpligtelser i overensstemmelse med tidligere regnskabsprincipper som følge af en transaktion, som fandt sted før datoen for overgangen til IFRS, ikke indregne disse aktiver og forpligtelser i overensstemmelse med IFRS (medmindre de opfylder kriterierne for indregning som følge af en senere transaktion eller begivenhed).

I afsnit C3 ændres ændringen til afsnit D20 således:

D20

Uanset kravene i afsnit 7 og 9 kan virksomheden anvende kravene i sidste sætning af afsnit B5.4.8 samt afsnit B5.4.9 i IFRS 9 fremadrettet på transaktioner, der er indgået på eller efter datoen for overgang til IFRS.

Ændringer til IAS 12

Indkomstskatter

Afsnit 52 er omnummereret til afsnit 51A. Afsnit 10 og eksemplerne efter afsnit 51A er ændret. Afsnit 51B og 51C og det efterfølgende eksempel samt afsnit 51D, 51E, 98 og 99 er ændret.

DEFINITIONER

Skattemæssig værdi

10

Hvis den skattemæssige værdi af et aktiv eller en forpligtelse ikke umiddelbart kan opgøres, kan der henvises til det grundlæggende princip i denne standard: at en virksomhed, med visse begrænsede undtagelser, skal indregne en udskudt skatteforpligtelse (skatteaktiv), når genindvinding eller afvikling af den regnskabsmæssige værdi af et aktiv eller en forpligtelse ville gøre fremtidige betalbare skatter større (mindre), end de ville have været, hvis en sådan genindvinding eller afvikling ikke havde skattemæssige konsekvenser. Afsnit 51A, eksempel C, illustrerer, hvor dette grundlæggende princip kan være en hjælp, eksempelvis når den skattemæssige værdi af et aktiv eller en forpligtelse afhænger af den forventede måde, hvorpå genindvinding eller afvikling finder sted.

MÅLING

51A

I visse jurisdiktioner kan den måde, hvorpå virksomheden genindvinder (afvikler) den regnskabsmæssige værdi af et aktiv (en forpligtelse), påvirke en af eller begge de følgende:

(a)

den skattesats, der er gældende, når virksomheden genindvinder (afvikler) den regnskabsmæssige værdi af aktivet (forpligtelsen), og

(b)

aktivets (forpligtelsens) skattemæssige værdi.

I sådanne tilfælde måler virksomheden udskudte skatteforpligtelser og udskudte skatteaktiver ved anvendelse af den skattesats og den skattemæssige værdi, der er i overensstemmelse med, hvordan genindvindingen eller afviklingen forventes at finde sted.

Eksempel A

Et materielt anlægsaktiv har en regnskabsmæssig værdi på 100 og en skattemæssig værdi på 60. En skattesats på 20 % ville gælde, hvis aktivet blev solgt, og en skattesats på 30 % ville gælde for anden indtægt.

Virksomheden indregner en udskudt skatteforpligtelse på 8 (20 % skat af 40), hvis den forventer at sælge aktivet uden videre brug, og en udskudt skatteforpligtelse på 12 (30 % af 40), hvis den forventer at beholde aktivet og genindvinde dets regnskabsmæssige værdi ved brug.

Eksempel B

Et materielt anlægsaktiv med en kostpris på 100 og en regnskabsmæssig værdi på 80 opskrives til 150. Der foretages ingen tilsvarende skattemæssig regulering. Akkumulerede skattemæssige afskrivninger er 30 og skattesatsen er 30 %. Hvis aktivet sælges til en pris, der overstiger kostprisen, vil de akkumulerede skattemæssige afskrivninger på 30 indgå i den skattepligtige indkomst, men salgsavancen ud over kostprisen vil ikke være skattepligtig.

Den skattemæssige værdi af aktivet er 70, og der er en skattepligtig midlertidig forskel på 80. Hvis virksomheden forventer at genindvinde den regnskabsmæssige værdi ved anvendelse af aktivet, må den frembringe en skattepligtig indkomst på 150, men den vil udelukkende være i stand til at foretage en afskrivning på 70. På dette grundlag er der en udskudt skatteforpligtelse på 24 (30 % af 80). Hvis virksomheden forventer at genindvinde den regnskabsmæssige værdi gennem salg af aktivet med det samme til en salgsavance på 150, opgøres den udskudte skatteforpligtelse som følger:

 

Skattepligtig midlertidig forskel

Skattesats

Udskudt skatte- forpligtelse

Akkumulerede skattemæssige afskrivninger

30

30  %

9

Avance ud over kostpris

50

nul

I alt

80

 

9

(Bemærk: I overensstemmelse med afsnit 61A indregnes den yderligere udskudte skat, der opstår ved omvurderingen, direkte i anden totalindkomst)

Eksempel C

Forholdene er de samme som i eksempel B bortset fra, at hvis aktivet sælges til mere end kostpris, vil de akkumulerede skattemæssige afskrivninger indgå i den skattepligtige indkomst (beskattet med 30 %), og salgsavancen vil blive beskattet med 40 % efter fradrag af en inflationskorrigeret kostpris på 110.

Hvis virksomheden forventer at genindvinde den regnskabsmæssige værdi ved anvendelse af aktivet, må den frembringe en skattepligtig indkomst på 150, men den vil udelukkende være i stand til at foretage en afskrivning på 70. På dette grundlag er der en skattemæssige værdi på 70, en skattepligtig midlertidig forskel på 80 og en udskudt skatteforpligtelse på 24 (30 % af 80) som i eksempel B.

Hvis virksomheden forventer at genindvinde den regnskabsmæssige værdi ved straks at sælge aktivet til en salgsavance på 150, vil den kunne fratrække den indekserede kostpris på 110. Nettoavancen på 40 vil blive beskattet med 40 %. Derudover vil de akkumulerede skattemæssige afskrivninger på 30 blive indregnet i den skattepligtige indkomst og beskattet med 30 %. På dette grundlag er den skattemæssige værdi 80 (110 minus 30), der er en skattepligtig midlertidig forskel på 70, og der er en udskudt skatteforpligtelse på 25 (40 % af 40 plus 30 % af 30). Hvis den skattemæssige værdi ikke umiddelbart fremgår af dette eksempel, kan det være en hjælp at sammenligne med det grundlæggende princip beskrevet i afsnit 10.

(Bemærk: I overensstemmelse med afsnit 61A indregnes den yderligere udskudte skat, der opstår ved omvurderingen, direkte i anden totalindkomst)

51B

Hvis en udskudt skatteforpligtelse eller et udskudt skatteaktiv kan henføres til et ikke-afskrivningsberettiget aktiv, der måles i overensstemmelse med omvurderingsmodellen i IAS 16, skal målingen af den udskudte skatteforpligtelse eller det udskudte skatteaktiv afspejle de skattemæssige konsekvenser af genindvindingen af den regnskabsmæssige værdi af det ikke-afskrivningsberettigede aktiv ved salg, uanset målingsgrundlaget for aktivets regnskabsmæssige værdi. Tilsvarende gælder, at hvis skattelovgivningen for det skattepligtige beløb fra salget af et aktiv angiver en gældende skattesats, som afviger fra den gældende skattesats for det skattepligtige beløb hidrørende fra anvendelsen af aktivet, anvendes førstnævnte skattesats derfor ved målingen af den udskudte skatteforpligtelse eller det udskudte skatteaktiv tilknyttet et ikke-afskrivningsberettiget aktiv.

51C

Hvis en udskudt skatteforpligtelse eller et udskudt skatteaktiv kan henføres til investeringsejendomme, der måles til dagsværdi i overensstemmelse med IAS 40, er der en afkræftelig formodning om, at den regnskabsmæssige værdi af investeringsejendommen vil blive genindvundet ved salg. Medmindre formodningen afkræftes, betyder det, at målingen af den udskudte skatteforpligtelse eller det udskudte skatteaktiv helt skal afspejle de skattemæssige konsekvenser af genindvindingen af den regnskabsmæssige værdi af investeringsejendommen ved salg. Denne formodning afkræftes, hvis investeringsejendommen er afskrivningsberettiget og indehaves som led i en forretningsmodel, hvis mål består i i alt væsentligt at forbruge alle de økonomiske fordele tilknyttet investeringsejendommen over tid snarere end ved salg. Hvis formodningen afkræftes, skal kravene i afsnit 51 og 51A overholdes.

Eksempel til illustration af afsnit 51C

En investeringsejendom har en kostpris på 100 og en dagsværdi på 150. Den måles efter dagsværdimodellen i IAS 40. Den omfatter en grund til en kostpris på 40 og en dagsværdi på 60 samt en bygning til en kostpris på 60 og en dagsværdi på 90. Grunden har en ubegrænset brugstid.

De akkumulerede skattemæssige afskrivninger er 30 for bygningen. Urealiserede ændringer i dagsværdien af investeringsejendommen påvirker ikke den skattepligtige indkomst. Hvis investeringsejendommen sælges for mere end kostprisen, vil udligningen af de akkumulerede skattemæssige afskrivninger på 30 blive inkluderet i den skattepligtige indkomst og beskattet med 30 %. Hvis salgsprisen overstiger kostprisen, anfører skattelovgivningen skattesatser på 25 % for aktiver, der har været besiddet i under to år, og 20 % for aktiver, der har været besiddet i to år eller mere.

Eftersom investeringsejendommen måles efter dagsværdimodellen i IAS 40, er der en afkræftelig formodning om, at virksomheden helt vil genindvinde den regnskabsmæssige værdi af investeringsejendommen ved salg. Hvis denne formodning ikke afkræftes, afspejler den udskudte skatteforpligtelse de skattemæssige konsekvenser af geninddrivelsen af den regnskabsmæssige værdi ved salg, selv om virksomheden forventer at opnå lejeindtægter fra ejendommen før salg.

Den skattemæssige værdi af grunden, hvis den sælges, er 40, og der er en skattepligtig midlertidig forskel på 20 (60 – 40). Den skattemæssige værdi af bygningen, hvis den sælges, er 30 (60 – 30), og der er en skattepligtig midlertidig forskel på 60 (90 – 30). Dette giver en samlet skattepligtig midlertidig forskel knyttet til investeringsejendommen på 80 (20 + 60).

I henhold til afsnit 47 er skattesatsen den sats, der forventes at gælde for det regnskabsår, hvor investeringsejendommen realiseres. Hvis virksomheden forventer at sælge ejendommen efter at have besiddet den i over to år, opgøres den deraf følgende udskudte skatteforpligtelse som følger:

 

Skattepligtig midlertidig forskel

Skattesats

Udskudt skatte- forpligtelse

Akkumulerede skattemæssige afskrivninger

30

30  %

9

Avance ud over kostpris

50

20  %

10

I alt

80

 

19

Hvis virksomheden forventer at sælge ejendommen efter at have besiddet den i mindre end to år, ændres ovenstående opgørelse for at beskatte avancen ud over kostprisen med 25 % i stedet for 20 %.

Hvis virksomheden i stedet besidder bygningen som led i en forretningsmodel, hvis mål består i i alt væsentligt at forbruge alle de økonomiske fordele tilknyttet bygningen over tid snarere end ved salg, afkræftes denne formodning for bygningens vedkommende. Jorden er imidlertid ikke afskrivningsberettiget. Formodningen om genindvinding ved salg vil derfor ikke blive afkræftet for jordens vedkommende. Det følger heraf, at den udskudte skatteforpligtelse vil afspejle de skattemæssige konsekvenser af genindvindingen af den regnskabsmæssige værdi af bygningen ved brug og den regnskabsværdi af jorden ved salg.

Den skattemæssige værdi af bygningen, hvis den bruges, er 30 (60 – 30), og der er en skattepligtig midlertidig forskel på 60 (90 – 30), og det giver en udskudt skatteforpligtelse på 18 (30 % af 60).

Den skattemæssige værdi af jorden, hvis den sælges, er 40, og der er en skattepligtig midlertidig forskel på 20 (60 – 40), og det giver en udskudt skatteforpligtelse på 4 (20 % af 20).

Det betyder, at hvis formodningen om genindvinding ved salg afkræftes for bygningens vedkommende, bliver den udskudte skatteforpligtelse tilknyttet investeringsejendommen 22 (18 + 4).

51D

Den afkræftelige formodning i afsnit 51C finder også anvendelse, når en udskudt skatteforpligtelse eller et udskudt skatteaktiv opstår som følge af måling af en investeringsejendom i en virksomhedssammenslutning, hvis virksomheden agter at bruge dagsværdimodellen ved efterfølgende målinger af investeringsejendommen.

51E

Afsnit 51B–51D ændrer ikke ved kravene om at anvende principperne i afsnit 24–33 (fradragsberettigede midlertidige forskelle) og afsnit 34–36 (uudnyttede skattemæssige underskud og uudnyttede skattemæssige fradrag) i denne standard ved indregning og måling af udskudte skatteaktiver.

GENNEMFØRELSESDATO

98

Afsnit 52 blev omnummereret til 51A, afsnit 10 og eksemplerne efter afsnit 51A blev ændret, og afsnit 51B og 51C og det efterfølgende eksempel samt afsnit 51D, 51E og 99 blev ændret ved Udskudt skat: genindvinding af underliggende aktiver, der blev udstedt i december 2010. Virksomhederne skal anvende disse ændringer for regnskabsår, som begynder den 1. januar 2012 eller derefter. Det er tilladt at anvende ændringerne tidligere. Hvis en virksomhed anvender ændringerne for et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning om dette.

OPHÆVELSE AF SIC-21

99

De ændringer, der blev gennemført ved Udskudt skat: genindvinding af underliggende aktiver, der blev udstedt i december 2010, erstatter SIC-fortolkningsbidrag 21 Indkomstskatter — Genindvinding af omvurderede ikke-afskrivningsberettigede aktiver.

INTERNATIONAL REGNSKABSSTANDARD IFRS 13

Måling af dagsværdi

FORMÅL

1

Denne standard:

(a)

definerer dagsværdi,

(b)

fastsætter i en enkelt standard rammerne for måling af dagsværdi og

(c)

stiller krav om oplysninger om måling af dagsværdi.

2

Dagsværdi er en markedsbaseret, ikke en virksomhedsspecifik måling. For nogle aktiver og forpligtelser kan der eventuelt foreligge observerede markedstransaktioner eller markedsoplysninger. For andre aktiver og forpligtelser foreligger der muligvis ikke observerede markedstransaktioner eller markedsoplysninger. Formålet med en måling af dagsværdien er imidlertid i begge tilfælde det samme - at beregne den pris, hvorved en velordnet transaktion med det formål at sælge aktivet eller overdrage forpligtelsen ville finde sted mellem markedsdeltagere på målingsdagen under aktuelle markedsforhold (dvs. en exit-pris på målingstidspunktet set fra den markedsdeltagers synspunkt, der er i besiddelse af aktivet, eller som har forpligtelsen).

3

Når prisen på identiske aktiver eller forpligtelser ikke kan observeres, måler en virksomhed dagsværdien med en anden værdiansættelsesmetode, som maksimerer brugen af relevante observerede input og minimerer brugen af ikkeobserverede input. Eftersom dagsværdi er en markedsbaseret måling, bliver den målt ved brug af de forudsætninger, som markedsdeltagerne bruger ved prisfastsættelsen af aktivet eller forpligtelsen, herunder forudsætninger om risici. En virksomheds hensigt om at besidde et aktiv eller indfri eller på anden måde opfylde en forpligtelse er således ikke relevant i forbindelse med målingen af dagsværdien.

4

Definitionen på dagsværdi fokuserer på aktiver og forpligtelser, fordi disse er et primært forhold i den regnskabsmæssige måling. Denne standard skal endvidere anvendes på en virksomheds egne egenkapitalinstrumenter målt til dagsværdi.

OMFANG

5

Denne standard finder anvendelse, når en anden standard stiller krav om eller tillader dagsværdimåling eller oplysninger om dagsværdimåling (og målinger, såsom dagsværdi med fradrag af salgsomkostninger, baseret på dagsværdi eller oplysninger om disse målinger), bortset fra, hvad der er anført i afsnit 6 og 7.

6

Kravene om måling og oplysninger i denne standard finder ikke anvendelse på følgende:

(a)

aktiebaseret vederlæggelse, der er omfattet af IFRS 2 Aktiebaseret vederlæggelse,

(b)

leasing, der er omfattet af IAS 17 Leasingkontrakter, og

(c)

målinger, der kan have lighedspunkter med dagsværdi, men som ikke er dagsværdi, f.eks. nettorealisationsværdi i IAS 2 Varebeholdninger eller værdi anvendt i IAS 36 Værdiforringelse af aktiver.

7

De oplysninger, der stilles krav om i denne standard, er ikke nødvendige til følgende:

(a)

ordningers aktiver målt til dagsværdi i overensstemmelse med IAS 19 Personaleydelser,

(b)

fratrædelsesordningers investeringer målt til dagsværdi i overensstemmelse med IAS 26 Regnskabsmæssig behandling og præsentation af fratrædelsesordninger og

(c)

aktiver for hvilket genindvindingsværdien er dagsværdien med fradrag af afhændelsesomkostninger i overensstemmelse med IAS 36.

8

Rammerne for måling af dagsværdi beskrevet i denne IFRS-standard gælder både indledende og efterfølgende måling, hvis dagsværdi er påkrævet eller tilladt i henhold til andre IFRS-standarder.

MÅLING

Definition af dagsværdi

9

I denne standard defineres dagsværdi som den pris, der ville blive opnået ved salg af et aktiv eller betalt for at overdrage en forpligtelse i en normal transaktion mellem markedsdeltagere på målingstidspunktet.

10

I afsnit B2 beskrives den generelle metode til måling af dagsværdi.

Aktivet eller forpligtelsen

11

En dagsværdimåling vedrører et bestemt aktiv eller en bestemt forpligtelse. Ved målingen af dagsværdien skal en virksomhed derfor tage hensyn til aktivets eller forpligtelsens kendetegn, hvis markedsdeltagerne ville tage disse kendetegn i betragtning ved prisfastsættelsen af aktivet eller forpligtelsen på målingstidspunktet. Disse kendetegn omfatter f.eks. følgende:

(a)

aktivets tilstand og placering samt

(b)

eventuelle begrænsninger på salget eller anvendelsen af aktivet.

12

Et bestemt kendetegns indvirkning på målingen vil afhænge af, hvordan det pågældende kendetegn betragtes af markedsdeltagerne.

13

Aktivet eller forpligtelsen målt til dagsværdi kan være:

(a)

et selvstændigt aktiv eller en selvstændig forpligtelse (f.eks. et finansielt instrument eller et ikkefinansielt aktiv) eller

(b)

en gruppe af aktiver, en gruppe af forpligtelser eller en gruppe af aktiver og forpligtelser (f.eks. en pengestrømsfrembringende enhed eller en forretningsenhed).

14

Hvorvidt aktivet eller forpligtelsen er et selvstændigt aktiv, en selvstændig forpligtelse, en gruppe af aktiver, en gruppe af forpligtelser eller en gruppe af aktiver og forpligtelser til indregning eller oplysning afhænger af regningsenheden. Regningsenheden for aktivet eller forpligtelsen fastsættes i overensstemmelse med den IFRS-standard, der kræver eller tillader dagsværdimålingen under hensyntagen til denne IFRS-standard.

Transaktionen

15

En dagsværdimåling forudsætter, at aktivet eller forpligtelsen omsættes i en velordnet transaktion mellem markedsdeltagere med henblik på at sælge aktivet eller overdrage forpligtelsen på målingstidspunktet under aktuelle markedsforhold.

16

En dagsværdimåling forudsætter, at transaktionen med det formål at sælge aktivet eller overdrage forpligtelsen sker enten:

(a)

på det primære marked for aktivet eller forpligtelsen eller

(b)

hvis der ikke er et primært marked, så på det mest fordelagtige marked for aktivet eller forpligtelsen.

17

En virksomhed behøver ikke foretage en udtømmende søgning efter samtlige mulige markeder for at identificere det primære marked eller, hvis der ikke er et primært marked, det mest fordelagtige marked, men skal tage hensyn til alle oplysninger, som er rimeligt tilgængelige. Hvis der ikke er bevis på det modsatte, antages det, at markedet, som virksomheden normalt anvender til at sælge aktivet eller overdrage forpligtelsen, er det primære marked eller, hvis der ikke er et primært marked, så det mest fordelagtige marked.

18

Hvis der er et primært marked for aktivet eller forpligtelsen, afspejler dagsværdimålingen prisen på dette marked (uanset om denne pris kan observeres direkte eller skønnes ved hjælp af en anden værdiansættelsesmetode), selv om prisen på et andet marked er potentielt mere fordelagtig på målingstidspunktet.

19

Virksomheden skal have adgang til det primære (eller mest fordelagtige) marked på målingstidspunktet. Eftersom forskellige virksomheder (og forretningsenheder inden for disse virksomheder) med forskellige aktiviteter kan have adgang til forskellige markeder, kan det primære (eller mest fordelagtige) marked for det samme aktiv eller den samme forpligtelse variere for forskellige virksomheder (og forretningsenheder inden for disse virksomheder). Det primære (eller mest fordelagtige) marked (og dermed markedsdeltagerne) skal derfor ses ud fra virksomhedens synspunkt og således give mulighed for forskelle mellem og blandt virksomheder med forskellige aktiviteter.

20

Selv om en virksomhed skal have adgang til markedet, behøver virksomheden ikke kunne sælge det pågældende aktiv eller overdrage den pågældende forpligtelse på målingstidspunktet for at kunne måle dagsværdien på basis af prisen på det pågældende marked.

21

Selv når der ikke er et observeret marked, hvorfra prisoplysninger kan indhentes om salget af et aktiv eller overdragelsen af en forpligtelse på målingstidspunktet, forudsætter en dagsværdimåling, at en transaktion finder sted på det pågældende tidspunkt, set fra en markedsdeltagers synspunkt, som er i besiddelse af aktivet, eller som har forpligtelsen. Denne forudsatte transaktion tilvejebringer et grundlag for at vurdere prisen på at sælge aktivet eller overdrage forpligtelsen.

Markedsdeltagere

22

En virksomhed skal måle dagsværdien af et aktiv eller en forpligtelse ved at anvende de forudsætninger, som markedsdeltagerne ville anvende ved prisfastsættelsen af aktivet eller forpligtelsen, idet det forudsættes, at markedsdeltageren handler i bedste økonomiske interesse.

23

En virksomhed behøver ikke identificere specifikke markedsdeltagere ved udviklingen af disse forudsætninger. Virksomheden skal i stedet identificere kendetegn, der sondrer mellem markedsdeltagere generelt under hensyntagen til faktorer, der er specifikke for alle følgende:

(a)

aktivet eller forpligtelsen,

(b)

det primære (eller mest fordelagtige) marked for aktivet eller forpligtelsen og

(c)

markedsdeltagerne, med hvem virksomheden ville indgå i en transaktion på det pågældende marked.

Prisen

24

Dagsværdi er prisen opnået ved at sælge et aktiv eller betalt for at overdrage en forpligtelse i en velordnet transaktion på det primære (eller mest fordelagtige) marked på målingstidspunktet under aktuelle markedsforhold (dvs. en exit-pris), uanset om den pågældende pris kan observeres direkte eller skønnes ved hjælp af en anden værdiansættelsesmetode.

25

Prisen på det primære (eller mest fordelagtige) marked, der anvendes til at måle dagsværdien af aktivet eller forpligtelsen, reguleres ikke for transaktionsomkostninger. Transaktionsomkostninger skal behandles regnskabsmæssigt i overensstemmelse med andre IFRS-standarder. Transaktionsomkostninger er ikke et kendetegn ved et aktiv eller en forpligtelse, men er derimod specifikke for en transaktion og varierer afhængigt af, hvordan en virksomhed indgår i en transaktion for et aktiv eller en forpligtelse.

26

Transaktionsomkostninger omfatter ikke transportomkostninger. Hvis placering er et kendetegn for aktivet (hvilket f.eks. kan være tilfældet ved en råvare), reguleres prisen på det primære (eller mest fordelagtige) marked for eventuelle omkostninger, der påløber til transport af aktivet fra den aktuelle placering til det pågældende marked.

Anvendelse på ikkefinansielle aktiver

Højeste og bedste anvendelse af ikkefinansielle aktiver

27

En dagsværdimåling af et ikkefinansielt aktiv tager hensyn til en markedsdeltagers evne til at frembringe økonomiske fordele ved at anvende aktivet mest og bedst muligt eller ved at sælge det til en anden markedsdeltager, som ville anvende aktivet mest og bedst muligt.

28

Den højeste og bedste anvendelse af et ikkefinansielt aktiv ser på aktivets anvendelse med hensyn til, hvad der er fysisk muligt, lovligt i juridisk henseende og finansielt opnåeligt som følger:

(a)

En anvendelse, der er fysisk mulig, tager hensyn til aktivets fysiske kendetegn, som markedsdeltagerne tager i betragtning, når aktivet prisfastsættes (f.eks. beliggenhed eller størrelse af en ejendom).

(b)

En anvendelse, der er lovlig i juridisk henseende, tager hensyn til eventuelle lovmæssige begrænsninger ved brugen af aktivet, som markedsdeltagere tager i betragtning, når aktivet prisfastsættes (f.eks. områderegulering gældende for en ejendom).

(c)

En anvendelse, der er finansielt opnåelig, tager hensyn til, hvorvidt en anvendelse af aktivet, der er fysisk mulig og lovlig i juridisk henseende, frembringer tilstrækkelige indtægter eller pengestrømme (under hensyntagen til omkostningerne ved at konvertere aktivet til den pågældende anvendelse) til at resultere i et investeringsafkast, som markedsdeltagerne ville kræve fra en investering i det pågældende aktiv anvendt på den pågældende måde.

29

Den højeste og bedste anvendelse fastsættes ud fra markedsdeltagernes perspektiv, også selv om virksomheden påtænker en anden anvendelse. Dog anses en virksomheds aktuelle anvendelse af et ikkefinansielt aktiv for at være den højeste og bedste anvendelse, medmindre markedet eller andre faktorer tyder på, at aktivets værdi kunne maksimeres, hvis markedsdeltagerne anvendte aktivet på en anden måde.

30

Til at beskytte sin konkurrencemæssige stilling eller af andre grunde kan en virksomhed have til hensigt ikke at anvende et anskaffet ikkefinansielt aktiv aktivt, eller den kan have til hensigt ikke at anvende aktivet mest og bedst muligt. Dette kan f.eks. være tilfældet i forbindelse med et anskaffet immaterielt aktiv, som virksomheden planlægger at anvende defensivt ved at forhindre andre i at anvende det. Virksomheden skal ikke desto mindre måle dagsværdien af et ikkefinansielt aktiv under forudsætning af markedsdeltagernes højeste og bedste anvendelse.

Værdiansættelsesforudsætning for ikkefinansielle aktiver

31

Den højeste og bedste anvendelse af et ikkefinansielt aktiv fastsætter den værdiansættelsesforudsætning, der anvendes til at måle aktivets dagsværdi, som følger:

(a)

Den højeste og bedste anvendelse af et ikkefinansielt aktiv kan give markedsdeltagerne den maksimale værdi via dets anvendelse i kombination med andre aktiver som en gruppe (installeret eller på anden måde konfigureret til brug) eller i kombination med andre aktiver eller forpligtelser (f.eks. en forretningsenhed).

(i)

Hvis den højeste og bedste anvendelse af et aktiv er at anvende det i kombination med andre aktiver eller med andre aktiver og forpligtelser, er aktivets dagsværdi prisen, der kunne opnås i en aktuel transaktion med det formål at sælge aktivet under forudsætning af, at aktivet ville blive anvendt sammen med andre aktiver eller med andre aktiver og forpligtelser, og at disse aktiver og forpligtelser (dvs. de supplerende aktiver og tilknyttede forpligtelser) ville være tilgængelige for markedsdeltagerne.

(ii)

Forpligtelser forbundet med aktivet og med de supplerende aktiver omfatter forpligtelser, der finansierer driftskapital, men omfatter ikke forpligtelser, der anvendes til at finansiere andre aktiver end dem, der er i gruppen af aktiver.

(iii)

Forudsætningerne om den højeste og bedste anvendelse af et ikkefinansielt aktiv skal være overensstemmende for alle aktiverne (for hvilken den højeste og bedste anvendelse er relevant) i den gruppe af aktiver eller gruppe af aktiver og forpligtelser, hvor aktivet ville finde anvendelse.

(b)

Den højeste og bedste anvendelse af et ikkefinansielt aktiv kan separat give markedsdeltagerne den maksimale værdi. Hvis den højeste og bedste anvendelse af aktivet er at anvende det separat, er aktivets dagsværdi den pris, der kunne opnås i en aktuel transaktion med det formål at sælge aktivet til markedsdeltagere, som ville anvende aktivet separat.

32

Dagsværdimålingen af et ikkefinansielt aktiv forudsætter, at aktivet sælges i overensstemmelse med den regningsenhed, der er anført i andre IFRS-standarder (hvilket kan være et enkelt aktiv). Dette er tilfældet, selv når den pågældende dagsværdimåling forudsætter, at den højeste og bedste anvendelse af aktivet er at anvende det i kombination med andre aktiver eller med andre aktiver og forpligtelser, fordi en dagsværdimåling forudsætter, at markedsdeltageren allerede er i besiddelse af de supplerende aktiver og de tilknyttede forpligtelser.

33

Anvendelsen af værdiansættelsesprincippet for ikkefinansielle aktiver beskrives i afsnit B3.

Anvendelse på forpligtelser og en virksomheds egne egenkapitalinstrumenter

Generelle principper

34

En dagsværdimåling forudsætter, at en finansiel eller ikkefinansiel forpligtelse eller en virksomheds eget egenkapitalinstrument (f.eks. egenkapitalinteresser udstedt som vederlag ved en virksomhedssammenslutning) overdrages til en markedsdeltager på målingstidspunktet. Overdragelsen af en forpligtelse eller en virksomheds eget egenkapitalinstrument forudsætter følgende:

(a)

En forpligtelse ville fortsat være udestående, og den markedsdeltagende erhverver ville skulle opfylde forpligtelsen. Forpligtelsen ville ikke være afregnet med modparten eller på anden måde ophørt på målingstidspunktet.

(b)

En virksomheds eget egenkapitalinstrument ville fortsat være udestående, og den markedsdeltagende erhverver ville påtage sig rettighederne og forpligtelserne forbundet med instrumentet. Instrumentet ville ikke blive annulleret eller på anden måde ophøre på målingstidspunktet.

35

Selv når der ikke er et observeret marked til at give prisfastsættelsesoplysninger om overdragelsen af en forpligtelse eller en virksomheds eget egenkapitalinstrument (f.eks. fordi kontraktmæssige eller andre juridiske begrænsninger forhindrer overdragelsen af sådanne poster), kan der være et observeret marked for sådanne poster, hvis de besiddes af andre parter som aktiver (f.eks. en erhvervsobligation eller en call-option på en virksomheds aktier).

36

En virksomhed skal i alle tilfælde maksimere anvendelsen af relevant observeret input og mindske anvendelsen af ikkeobserverede input til at opfylde målet om en dagsværdimåling, som skal vurdere prisen, ved hvilken en velordnet transaktion med det formål at overdrage forpligtelsen eller egenkapitalinstrumentet ville finde sted mellem markedsdeltagere på målingstidspunktet under aktuelle markedsforhold.

Forpligtelser og egenkapitalinstrumenter, der besiddes af andre parter som aktiver

37

Når en officiel pris for overdragelsen af en identisk eller en lignende forpligtelse eller virksomhedens eget egenkapitalinstrument ikke er tilgængelig, og den identiske post besiddes af en anden part som et aktiv, skal virksomheden måle forpligtelsens eller egenkapitalinstrumentets dagsværdi fra en markedsdeltagers perspektiv, der besidder den identiske post som et aktiv på målingstidspunktet.

38

I sådanne tilfælde skal en virksomhed måle dagsværdien af forpligtelsen eller egenkapitalinstrumentet som følger:

(a)

ved hjælp af den officielle pris på et aktivt marked for den identiske post besiddet af en anden part som et aktiv, hvis denne pris er tilgængelig

(b)

hvis denne pris ikke er tilgængelig, ved hjælp af andre observerede input, f.eks. den officielle pris på et marked, der ikke er aktivt for den identiske post besiddet af en anden part som et aktiv

(c)

hvis de observerede priser under punkt (a) og (b) ikke er tilgængelige, ved hjælp af en anden værdiansættelsesmetode, f.eks.:

(i)

indkomstmetoden (f.eks. en nutidsværdimetode, der tager hensyn til de fremtidige pengestrømme, som en markedsdeltager forventer at opnå ved at besidde forpligtelsen eller egenkapitalinstrumentet som et aktiv. Se afsnit B10 og B11)

(ii)

markedsmetoden (f.eks. ved hjælp af officielle priser for lignende forpligtelser eller egenkapitalinstrumenter, der besiddes af andre parter som aktiver. Jf. afsnit B5-B7).

39

En virksomhed regulerer kun den officielle pris på en forpligtelse eller en virksomheds eget egenkapitalinstrument, som besiddes af en anden part som et aktiv, hvis der er specifikke faktorer i forbindelse med aktivet, som ikke gælder for dagsværdimålingen af forpligtelsen eller egenkapitalinstrumentet. En virksomhed skal sikre, at prisen på aktivet ikke afspejler virkningen af en begrænsning, der forhindrer salget af det pågældende aktiv. Nogle faktorer kan indikere, at den officielle pris på aktivet skal reguleres til at omfatte følgende:

(a)

Den officielle pris på aktivet vedrører en lignende (men ikke identisk) forpligtelse eller egenkapitalinstrument, der besiddes af en anden part som et aktiv. Forpligtelsen eller egenkapitalinstrumentet kan f.eks. have et særligt kendetegn (f.eks. udsteders kreditkvalitet), som afviger fra det, der afspejles i dagsværdien af den lignende forpligtelse eller egenkapitalinstrument, der besiddes som et aktiv.

(b)

Regningsenheden for aktivet er ikke den samme som for forpligtelsen eller egenkapitalinstrumentet. Med hensyn til forpligtelser afspejler prisen på et aktiv f.eks. i nogle tilfælde en kombineret pris på en pakke, der indeholder både udeståender fra udstederen og en tredjemands kreditværdighed. Hvis regningsenheden for forpligtelsen ikke er for den kombinerede pakke, er formålet at måle dagsværdien af udstederens forpligtelse, ikke dagsværdien af den kombinerede pakke. I disse tilfælde regulerer virksomheden således den observerede pris på aktivet, så det ikke omfatter virkningen af tredjemands kreditværdighed.

Forpligtelser og egenkapitalinstrumenter, der ikke besiddes af andre parter som aktiver

40

Når en officiel pris for overdragelsen af en identisk eller en lignende forpligtelse eller virksomhedens eget egenkapitalinstrument ikke er tilgængelig, og den identiske post ikke besiddes af en anden part som et aktiv, skal virksomheden måle forpligtelsens eller egenkapitalinstrumentets dagsværdi ved hjælp af en værdiansættelsesmetode fra en markedsdeltagers perspektiv, der har forpligtelsen eller har fremsat kravet om finansiel ejendomsret.

41

Ved anvendelsen af en nutidsværdimetode kan en virksomhed eksempelvis tage hensyn til:

(a)

De fremtidige udgående pengestrømme, som en markedsdeltager vil forvente at pådrage sig ved opfyldelsen af forpligtelsen, herunder godtgørelsen, som en markedsdeltager vil kræve for at påtage sig forpligtelsen (jf. afsnit B31-B33).

(b)

Beløbet, som en markedsdeltager vil opnå ved at indgå eller udstede en identisk forpligtelse eller et identisk egenkapitalinstrument med de forudsætninger, som markedsdeltagerne ville anvende ved prisfastsættelsen af den identiske post (f.eks. med de samme kreditkarakteristika) på det primære (eller mest fordelagtige) marked ved at udstede en forpligtelse eller et egenkapitalinstrument med de samme kontraktmæssige betingelser.

Risiko for manglende opfyldelse

42

Dagsværdien af en forpligtelse afspejler virkningen af risikoen for manglende opfyldelse. Risiko for manglende overholdelse omfatter, men er eventuelt ikke begrænset til, en virksomheds egen kreditrisiko (som defineret i IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger). Risikoen for manglende opfyldelse antages at være den samme før og efter overdragelsen af forpligtelsen.

43

Ved målingen af en forpligtelses dagsværdi skal virksomheden tage hensyn til virkningen af sin kreditrisiko (kreditværdighed) og alle andre faktorer, der kan indvirke på sandsynligheden for, at forpligtelsen opfyldes. Denne virkning kan variere afhængig af forpligtelsen, f.eks.:

(a)

hvorvidt forpligtelsen er en forpligtelse til at overdrage likvide beholdninger (en finansiel forpligtelse) eller en forpligtelse til at overdrage varer eller tjenesteydelser (en ikkefinansiel forpligtelse)

(b)

eventuelle betingelser for kreditværdighed i forbindelse med forpligtelsen.

44

En forpligtelses dagsværdi afspejler virkningen af risikoen for manglende opfyldelse på grundlag af dens regningsenhed. Udstederen af en forpligtelse udstedt med en uadskillelig tredjemands kreditværdighed, som behandles regnskabsmæssigt separat i forhold til forpligtelsen, må ikke medtage virkningen af kreditværdigheden (f.eks. en tredjemands gældsgaranti) i dagsværdimålingen af forpligtelsen. Hvis kreditværdigheden behandles regnskabsmæssigt separat i forhold til forpligtelsen, tager udstederen hensyn til sin egen kreditværdighed og ikke tredjemandsgarantens kreditværdighed ved målingen af forpligtelsens dagsværdi.

Begrænsning, der forhindrer overdragelsen af en forpligtelse eller en virksomheds eget egenkapitalinstrument

45

Ved dagsværdimålingen af en forpligtelse eller en virksomheds eget egenkapitalinstrument må virksomheden ikke medtage et særskilt input eller en regulering af andre input, der vedrører tilstedeværelsen af en begrænsning, der forhindrer overdragelsen af posten. Virkningen af en begrænsning, der forhindrer overdragelsen af en forpligtelse eller virksomhedens eget egenkapitalinstrument, er enten implicit eller eksplicit medtaget i de andre input til dagsværdimålingen.

46

Eksempelvis accepterede både kreditor og den forpligtede på transaktionstidspunktet transaktionsprisen for forpligtelsen velvidende, at forpligtelsen indeholder en begrænsning, der forhindrer dens overdragelse. Som følge af begrænsningens inklusion i transaktionsprisen er et særskilt input eller en regulering af et eksisterende input ikke nødvendig på transaktionstidspunktet med det formål at afspejle virkningen af begrænsningen af overdragelsen. Et særskilt input eller en regulering af et eksisterende input er heller ikke nødvendigt på efterfølgende målingstidspunkter til at afspejle begrænsningen af overdragelsen.

Finansiel forpligtelse med et anfordringselement

47

Dagsværdien af en finansiel forpligtelse med et anfordringselement (eksempelvis en anfordringskonto) er ikke mindre end det beløb, der skal betales på anfordring, diskonteret fra det tidligste tidspunkt, hvor beløbet kunne kræves betalt.

Anvendelse på finansielle aktiver og finansielle forpligtelser med modsvarende positioner i forbindelse med markedsrisici eller modpartens kreditrisiko

48

En virksomhed, der besidder en gruppe af finansielle aktiver og finansielle forpligtelser, er udsat for markedsrisici (som defineret i IFRS 7) og for de enkelte modparters kreditrisiko (som defineret i IFRS 7). Hvis virksomheden forvalter denne gruppe af finansielle aktiver og finansielle forpligtelser på grundlag af sin nettorisiko over for enten markedsrisici eller kreditrisiko, kan virksomheden gøre brug af en undtagelse fra denne IFRS ved dagsværdimålingen. Denne undtagelse tillader virksomheden at måle dagsværdien af en gruppe af finansielle aktiver og finansielle forpligtelser baseret på den pris, der kunne opnås ved at sælge en lang nettoposition (dvs. et aktiv) til en bestemt risikoeksponering eller ved at overdrage en kort nettoposition (dvs. en forpligtelse) til en bestemt risikoeksponering i en velordnet transaktion mellem markedsdeltagere på målingstidspunktet under aktuelle markedsforhold. En virksomhed skal derfor måle dagsværdien af gruppen af finansielle aktiver og finansielle forpligtelser i overensstemmelse med, hvordan markedsdeltagerne ville prisfastsætte nettorisikoen på målingstidspunktet.

49

En virksomhed må kun benytte undtagelsen i afsnit 48, hvis virksomheden opfylder alle følgende betingelser:

(a)

forvalter gruppen af finansielle aktiver og finansielle forpligtelser på grundlag af virksomhedens nettorisiko over for en bestemt markedsrisiko (eller -risici) eller over for en bestemt modparts kreditrisiko i overensstemmelse med virksomhedens dokumenterede risikostyrings- eller investeringsstrategi

(b)

på dette grundlag oplyser virksomhedens nøglepersoner i ledelsen om gruppen af finansielle aktiver og finansielle forpligtelser, som defineret i IAS 24 Oplysninger om nærtstående parter, og

(c)

skal eller har valgt at måle disse finansielle aktiver og finansielle forpligtelser til dagsværdi i balancen ved udgangen af hver regnskabsperiode.

50

Undtagelsen i afsnit 48 vedrører ikke præsentationen af årsregnskaber. I nogle tilfælde adskiller grundlaget for præsentationen af finansielle instrumenter i balancen sig fra grundlaget for målingen af finansielle instrumenter, hvis f.eks. en IFRS ikke kræver eller tillader, at finansielle instrumenter præsenteres som nettobeløb. I sådanne tilfælde kan en virksomhed være nødt til at fordele reguleringerne på porteføljeniveau (se afsnit 53-56) på de enkelte aktiver eller forpligtelser, som udgør gruppen af finansielle aktiver og finansielle forpligtelser forvaltet på grundlag af virksomhedens nettorisiko. En virksomhed skal foretage disse fordelinger på et rimeligt og konsekvent grundlag ved hjælp af en metode, der er relevant under omstændighederne.

51

En virksomhed skal træffe en beslutning om regnskabspraksis i henhold til IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl for at anvende undtagelsen i afsnit 48. En virksomhed, der gør brug af undtagelsen, skal anvende denne regnskabspraksis, herunder praksis om fordeling af købs-salgs-reguleringer (se afsnit 53-55) og kreditreguleringer (se afsnit 56), hvis relevant, konsekvent fra regnskabsår til regnskabsår for en bestemt portefølje.

52

Undtagelsen i afsnit 48 finder kun anvendelse på finansielle aktiver og finansielle forpligtelser inden for anvendelsesområdet for IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling eller IFRS 9 Finansielle instrumenter.

Eksponering for markedsrisici

53

Når undtagelsen i afsnit 48 anvendes til at måle dagsværdien af en gruppe af finansielle aktiver og finansielle forpligtelser forvaltet på grundlag af virksomhedens nettoeksponering over for en bestemt markedsrisiko (eller -risici), skal virksomheden anvende den pris inden for købs-salgs-spændet, som bedst afspejler dagsværdien under omstændighederne for virksomhedens nettoeksponering over disse markedsrisici (se afsnit 70 og 71).

54

Når undtagelsen i afsnit 48 anvendes, skal virksomheden sikre, at dens markedsrisiko (eller -risici) for den pågældende gruppe af finansielle aktiver og finansielle forpligtelser i det væsentlige er den samme. En virksomhed ville eksempelvis ikke kombinere renterisikoen forbundet med et finansielt aktiv med råvareprisrisikoen forbundet med en finansiel forpligtelse, eftersom dette ikke ville mindske virksomhedens renterisiko eller råvareprisrisiko. Når undtagelsen i afsnit 48 anvendes, skal der tages hensyn til alle grundlæggende risici, der er resultatet af de ikkeidentiske markedsrisikoparametre, i dagsværdimålingen af de finansielle aktiver og de finansielle forpligtelser i gruppen.

55

Ligeledes skal varigheden af virksomheden eksponering over for en bestemt markedsrisiko (eller -risici) som følge af de finansielle aktiver og finansielle forpligtelser i det væsentlige være den samme. En virksomhed, der f.eks. anvender en 12-måneders futureskontrakt over for pengestrømmene forbundet med 12 måneders renterisiko på et femårigt finansielt instrument i en gruppe sammensat udelukkende af disse finansielle aktiver og finansielle forpligtelser, måler dagsværdien af den 12 måneders renterisiko på et nettogrundlag og den resterende renterisiko (dvs. år 2-5) på et bruttogrundlag.

Eksponering over for en bestemt modparts kreditrisiko

56

Når undtagelsen i afsnit 48 anvendes til at måle dagsværdien af en gruppe af finansielle aktiver og finansielle forpligtelser indgået med en bestemt modpart, skal virksomheden medtage virkningen af virksomhedens nettoeksponering over for den pågældende modparts kreditrisiko eller modpartens nettoeksponering over for virksomhedens kreditrisiko i dagsværdimålingen, når markedsdeltagere ville tage hensyn til eventuelle eksisterende ordninger, som mindsker kreditrisikoen i tilfælde af misligholdelse (f.eks. en masternettingaftale med modparten eller en aftale, der kræver udveksling af sikkerhedsstillelse på grundlag af hver parts nettoeksponering over for den anden parts kreditrisiko). Dagsværdimålingen skal afspejle markedsdeltagernes forventninger til sandsynligheden for, at en sådan aftale vil have retsvirkning i tilfælde af misligholdelse.

Dagsværdi ved første indregning

57

Når et aktiv anskaffes eller en forpligtelse overtages i en transaktion for det pågældende aktiv eller den pågældende forpligtelse, er transaktionsprisen den pris, der betales for at anskaffe aktivet, eller som opnås ved at overtage forpligtelsen (en entry-pris). Dagsværdien af aktivet eller forpligtelsen er derimod den pris, der ville blive opnået ved at sælge aktivet, eller som ville blive betalt for at overdrage forpligtelsen (en exit-pris). Virksomheder sælger ikke nødvendigvis aktiver til den pris, der er betalt for at anskaffe dem. Virksomheder overdrager heller ikke nødvendigvis forpligtelser til den pris, der er modtaget for at overtage dem.

58

I mange tilfælde svarer transaktionsprisen til dagsværdien (det kan f.eks. være tilfældet, når købet af aktivet på transaktionstidspunktet finder sted på det marked, hvor aktivet ville blive solgt).

59

Når det skal fastslås, om dagsværdien ved første indregning svarer til transaktionsprisen, skal virksomheden tage hensyn til de faktorer, der er specifikke for transaktionen og for aktivet eller forpligtelsen. Afsnit B4 beskriver situationer, hvor transaktionsprisen muligvis ikke repræsenterer dagsværdien af et aktiv eller en forpligtelse ved første indregning.

60

Hvis en anden IFRS-standard kræver eller tillader, at en virksomhed første gang måler et aktiv eller en forpligtelse til dagsværdi, og transaktionsprisen afviger fra dagsværdien, så skal virksomheden indregne den deraf følgende gevinst eller det deraf følgende tab i resultatet, medmindre den pågældende IFRS-standard angiver andet.

Værdiansættelsesmetoder

61

En virksomhed skal anvende de værdiansættelsesmetoder, der er relevante i situationen, og for hvilke der foreligger tilstrækkelige data til at måle dagsværdien, så anvendelsen af relevante observerede input maksimeres, og anvendelsen af ikkeobserverede input minimeres.

62

Formålet med at anvende en værdiansættelsesmetode er at skønne prisen, ved hvilken en velordnet transaktion med henblik på at sælge aktivet eller overdrage forpligtelsen ville finde sted mellem markedsdeltagere på målingstidspunktet under aktuelle markedsforhold. Tre meget anvendte værdiansættelsesmetoder er markedsmetoden, kostprismetoden og indkomstmetoden. Hovedtrækkene i disse metoder er opsummeret i afsnit B5-B11. En virksomhed skal anvende værdiansættelsesmetoder i overensstemmelse med en eller flere af disse metoder til dagsværdimålingen.

63

I nogle tilfælde vil en enkelt værdiansættelsesmetode være hensigtsmæssig (f.eks. ved værdiansættelsen af et aktiv eller en forpligtelse ved hjælp af officielle priser på et aktivt marked for identiske aktiver eller forpligtelser). I andre tilfælde er det hensigtsmæssigt med flere værdiansættelsesmetoder (det kan f.eks. være tilfældet ved værdiansættelsen af en pengestrømsfrembringende enhed). Hvis der anvendes flere værdiansættelsesmetoder til at måle dagsværdien, skal resultaterne (dvs. indikationer af dagsværdi) vurderes under hensyntagen til rimeligheden af den række værdier, som disse resultater er udtryk for. En dagsværdimåling er den værdi i intervallet, som bedst afspejler dagsværdien i situationen.

64

Hvis transaktionsprisen er dagsværdien ved den første indregning, og en værdiansættelsesmetode, som benytter ikkeobserverede input, anvendes til at måle dagsværdien i efterfølgende perioder, skal værdiansættelsesmetoden afstemmes, så resultatet af værdiansættelsen ved første indregning svarer til transaktionsprisen. Afstemning sikrer, at værdiansættelsesmetoden afspejler aktuelle markedsforhold, og den hjælper en virksomhed med at afgøre, om det er nødvendigt med en regulering af værdiansættelsesmetoden (der kan eksempelvis være et kendetegn ved aktivet eller forpligtelsen, som ikke afspejles af metoden). Efter første indregning skal en virksomhed ved måling af dagsværdien ved hjælp af en eller flere værdiansættelsesmetoder, der anvender ikkeobserverede input, sikre, at disse metoder afspejler observerede markedsdata (f.eks. prisen på et lignende aktiv eller en lignende forpligtelse) på målingstidspunktet.

65

Værdiansættelsesmetoder benyttet til at måle dagsværdi skal anvendes konsekvent. Dog er det hensigtsmæssigt at foretage en ændring i en værdiansættelsesmetode eller anvendelsen heraf (f.eks. en ændring i dens vægtning, når der anvendes flere værdiansættelsesmetoder eller en ændring i en regulering af en værdiansættelsesmetode), hvis ændringen fører til en måling, der svarer til eller bedre afspejler dagsværdien i situationen. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis følgende forekommer:

(a)

nye markeder udvikles,

(b)

der fremkommer nye oplysninger,

(c)

tidligere anvendte oplysninger er ikke længere tilgængelige,

(d)

værdiansættelsesmetoderne forbedres, eller

(e)

markedsforholdene ændrer sig.

66

Ajourføringer som følge af en ændring af værdiansættelsesmetoden eller anvendelsen heraf skal behandles regnskabsmæssigt som en ændring i det regnskabsmæssige skøn i henhold til IAS 8. Dog er oplysningerne i IAS 8 om en ændring i det regnskabsmæssige skøn ikke nødvendige i forbindelse med ajourføring som følge af en ændring i en værdiansættelsesmetode eller anvendelsen heraf.

Input til værdiansættelsesmetoder

Generelle principper

67

Værdiansættelsesmetoder anvendt til at måle dagsværdien skal maksimere brugen af relevant observerede input og minimere brugen af ikkeobserverede input.

68

Eksempler på markeder, hvor input kan være observeret for nogle aktiver og forpligtelser (f.eks. finansielle instrumenter) omfatter valutamarkeder, fondshandlermarkeder, mæglermarkeder og ejer-til-ejer-markeder (se afsnit B34).

69

En virksomhed skal vælge input, som er i overensstemmelse med de kendetegn for aktivet eller forpligtelsen, som markedsdeltagerne ville tage hensyn til i en transaktion for aktivet eller forpligtelsen (se afsnit 11 og 12). I nogle tilfælde fører disse kendetegn til anvendelsen af en regulering, såsom en præmie (overkurs) eller en rabat (underkurs) (f.eks. en kontrolpræmie eller en minoritetsrabat). Dog må en dagsværdimåling ikke indeholde en præmie eller en rabat, som er i strid med regningsenheden i den IFRS-standard, der kræver eller tillader dagsværdimålingen (se afsnit 13 og 14). Præmier eller rabatter, der afspejler størrelse som et kendetegn for virksomhedens besiddelse (særligt en blokerende faktor, som regulerer den officielle pris på et aktiv eller en forpligtelse, fordi markedets normale daglige omfang af transaktioner ikke er tilstrækkeligt til at absorbere den mængde, som virksomheden besidder, som beskrevet i afsnit 80) snarere end et kendetegn for aktivet eller forpligtelsen (f.eks. en kontrolpræmie ved målingen af dagsværdien af en kontrollerende interesse) er ikke tilladt ved dagsværdimålingen. Hvis der er en officiel pris på et aktivt marked (dvs. et niveau 1-input) for et aktiv eller en forpligtelse, skal virksomheden i alle tilfælde anvende denne pris uden regulering ved målingen af dagsværdien, undtagen som anført i afsnit 79.

Input baseret på købs- og salgspriser

70

Hvis et aktiv eller en forpligtelse målt til dagsværdi har en købspris og en salgspris (f.eks. et input fra et fondshandlermarked), skal prisen inden for købs-salgs-spændet, som bedst afspejler dagsværdien i situationen, anvendes til at måle dagsværdien, uanset hvor inputtet er kategoriseret inden for dagsværdihierarkiet (dvs. niveau 1, 2 eller 3. Se afsnit 72-90). Brugen af købspriser som aktivpositioner og salgspriser som forpligtelsespositioner er tilladt, men ikke påkrævet.

71

Denne IFRS-standard udelukker ikke anvendelsen af middelkurser eller andre prisfastsættelseskonventioner, som benyttes af markedsdeltagerne som en praktisk måde at foretage dagsværdimålinger inden for et købs-salgs-spænd.

Dagsværdihierarki

72

Med det formål at forbedre overensstemmelse og sammenlignelighed i forbindelse med dagsværdimålinger og dermed forbundne oplysninger fastsætter denne standard et dagsværdihierarki, som kategoriserer input til de værdiansættelsesmetoder, der benyttes til at måle dagsværdien, på tre niveauer (se afsnit 76-90). Dagsværdihierarkiet giver højeste prioritet til officielle kurser (ikkeregulerede) på aktive markeder for identiske aktiver eller forpligtelser (niveau 1-input) og laveste prioritet til ikkeobserverede input (niveau 3-input).

73

I nogle tilfælde kan input anvendt til at måle dagsværdien af et aktiv eller en forpligtelse kategoriseres på forskellige niveauer i dagsværdihierarkiet. I disse tilfælde kategoriseres dagsværdimålingen i sin helhed på samme niveau i dagsværdihierarkiet som inputtet på det laveste niveau, der har betydning for den samlede måling. Vurdering af betydningen af et bestemt input på hele målingen kræver bedømmelse, der tager hensyn til faktorer, som er specifikke for aktivet eller forpligtelsen. Der skal ikke tages hensyn til reguleringer for at finde frem til målinger baseret på dagsværdi, såsom omkostninger ved salg, ved måling af dagsværdi med fradrag af salgsomkostninger, ved fastsættelsen af niveauet i dagsværdihierarkiet, inden for hvilket en dagsværdimåling er kategoriseret.

74

Tilgængeligheden af relevante input og disses forholdsmæssige subjektivitet kan indvirke på valget af relevante værdiansættelsesmetoder (se afsnit 61). Dagsværdihierarkiet prioriterer imidlertid inputtene til værdiansættelsesmetoder, ikke værdiansættelsesmetoder anvendt til at måle dagsværdi. En dagsværdimåling udviklet ved hjælp af en nutidsværdimetode kan eksempelvis kategoriseres på niveau 2 eller 3, afhængigt af de input, der er af betydning for hele målingen, og niveauet i dagsværdihierarkiet, på hvilket disse input er kategoriseret.

75

Hvis et observeret input skal reguleres ved hjælp af et ikkeobserveret input, og denne regulering fører til en væsentligt højere eller lavere dagsværdimåling, kategoriseres den deraf følgende måling på niveau 3 i dagsværdihierarkiet. Hvis en markedsdeltager f.eks. tager hensyn til en begrænsnings indvirkning på salget af et aktiv ved skønnet af prisen for aktivet, vil en virksomhed regulere den officielle kurs til at afspejle indvirkningen af den pågældende begrænsning. Hvis denne officielle kurs er et niveau 2-input, og reguleringen er et ikkeobserveret input, der er af betydning for hele målingen, vil målingen blive kategoriseret på niveau 3 i dagsværdihierarkiet.

Niveau 1-input

76

Niveau 1-input er officielle kurser (ikkeregulerede) på aktive markeder for identiske aktiver eller forpligtelser, som virksomheden har adgang til på målingstidspunktet.

77

En officiel kurs på et aktivt marked giver den mest pålidelige dokumentation for dagsværdien og skal anvendes uden regulering til at måle dagsværdien, når den foreligger, undtagen som anført i afsnit 79.

78

Et niveau 1-input vil foreligge for mange finansielle aktiver og finansielle forpligtelser, hvoraf nogle kan udveksles på flere aktive markeder (f.eks. på forskellige børser). På niveau 1 lægges der derfor vægt på at bestemme både:

(a)

det primære marked for aktivet eller forpligtelsen eller, hvis der ikke er et primært marked, det mest fordelagtige marked for aktivet eller forpligtelsen samt

(b)

hvorvidt virksomheden kan indgå i transaktionen for aktivet eller forpligtelsen til prisen på det pågældende marked på målingstidspunktet.

79

En virksomhed må ikke regulere et niveau 1-input undtagen under følgende omstændigheder:

(a)

hvis en virksomhed besidder et stort antal aktiver eller forpligtelser (f.eks. obligationer), der ligner hinanden (men ikke er identiske), og som måles til dagsværdi, og en officiel kurs er tilgængelig på et aktivt marked, men ikke let tilgængelig for hvert af disse aktiver eller forpligtelser enkeltvis (dvs. i betragtning af det store antal aktiver eller forpligtelser, som ligner hinanden, og som besiddes af virksomheden, ville det være vanskeligt at indhente prisfastsættelsesoplysninger for hvert enkelt aktiv eller forpligtelse på målingstidspunktet). I dette tilfælde kan en virksomhed som en praktisk udvej måle dagsværdien ved hjælp af en alternativ prisfastsættelsesmetode, som ikke udelukkende afhænger af officielle kurser (f.eks. matrix prisfastsættelse). Anvendelsen af en alternativ prisfastsættelsesmetode medfører imidlertid en dagsværdimåling, som kategoriseres på et lavere niveau i dagsværdihierarkiet

(b)

hvis en officiel kurs på et aktivt marked ikke afspejler dagsværdien på målingstidspunktet. Dette kan være tilfældet, hvis f.eks. væsentlige begivenheder (såsom transaktioner på et ejer-til-ejer-marked, handel på mæglermarked eller offentliggørelser) finder sted efter markedets lukning, men før målingstidspunktet. En virksomhed skal fastlægge og konsekvent anvende en praksis til at identificere de begivenheder, der kan indvirke på dagsværdimålinger. Hvis den officielle kurs reguleres som følge af nye oplysninger, fører reguleringen imidlertid til en dagsværdimåling, som kategoriseres på et lavere niveau i dagsværdihierarkiet

(c)

hvis målingen af dagsværdien af en forpligtelse eller en virksomheds eget egenkapitalinstrument ved hjælp af den officielle kurs for den identiske post omsat som et aktiv på et aktivt marked, og det er nødvendigt at regulere den pågældende pris for faktorer, der er specifikke for posten eller aktivet (se afsnit 39). Hvis det ikke er nødvendigt at regulere aktivets officielle kurs, er resultatet en dagsværdimåling, som kategoriseres på niveau 1 i dagsværdihierarkiet. Enhver regulering af aktivets officielle kurs medfører imidlertid en dagsværdimåling, som kategoriseres på et lavere niveau i dagsværdihierarkiet.

80

Hvis en virksomhed besidder en position i et enkelt aktiv eller en enkel forpligtelse (herunder en position, der består af et stort antal identiske aktiver eller forpligtelser, såsom en beholdning af finansielle instrumenter), og aktivet eller forpligtelsen omsættes på et aktivt marked, skal aktivets eller forpligtelsens dagsværdi måles på niveau 1, som produktet af den officielle kurs for det enkelte aktiv eller den enkelte forpligtelse og antallet, der besiddes af virksomheden. Dette er tilfældet, selv om et markeds normale daglige omfang af transaktioner ikke er tilstrækkeligt til at absorbere den besiddede mængde, og ordrer om at sælge positionen i en enkelt transaktion kan påvirke den officielle kurs.

Niveau 2-input

81

Niveau 2-input er andre input end officielle kurser inkluderet på niveau 1, som kan observeres for et aktiv eller en forpligtelse enten direkte eller indirekte.

82

Hvis aktivet eller forpligtelsen har en specifik (kontraktlig) løbetid, skal der være et observeret niveau 2-input for størstedelen af aktivets eller forpligtelsens fulde løbetid. Niveau 2-input omfatter følgende:

(a)

Officielle kurser for lignende aktiver eller forpligtelser på aktive markeder.

(b)

Officielle kurser for identiske eller lignende aktiver eller forpligtelser på markeder, der ikke er aktive.

(c)

Andre input end officielle kurser, der kan observeres for aktivet eller forpligtelsen, f.eks.:

(i)

rentesatser og afkastkurver, der observeres med almindeligt noterede mellemrum,

(ii)

implicitte volatiliteter og

(iii)

kreditspænd.

(d)

Markedsunderstøttede input.

83

Regulering af niveau 2-input varierer afhængigt af faktorer, der er specifikke for aktivet eller forpligtelsen. Disse faktorer omfatter følgende:

(a)

aktivets tilstand og placering,

(b)

i hvor stort omfang inputtene vedrører poster, der kan sammenlignes med aktivet eller forpligtelsen (herunder faktorerne beskrevet i afsnit 39), samt

(c)

omfanget eller niveauet af aktivitet på de markeder, hvor inputtene observeres.

84

En regulering af et niveau 2-input, som er af betydning for hele målingen, kan medføre en dagsværdimåling kategoriseret på niveau 3 i dagsværdihierarkiet, hvis reguleringen anvender væsentlige ikkeobserverede input.

85

I afsnit B35 beskrives anvendelsen af niveau 2-input til bestemte aktiver og forpligtelser.

Niveau 3-input

86

Niveau 3-input er ikkeobserverede input for aktivet eller forpligtelsen.

87

Ikkeobserverede input skal anvendes til at måle dagsværdien i det omfang, der ikke foreligger relevante observerede data, hvilket giver mulighed for situationer, hvor der kun er lidt, hvis nogen, markedsaktivitet for aktivet eller forpligtelsen på målingstidspunktet. Formålet med dagsværdimålingen forbliver dog stadig det samme, dvs. en exit-pris på målingstidspunktet set fra en markedsdeltagers perspektiv, som besidder aktivet eller har forpligtelsen. Ikkeobserverede input skal derfor afspejle forudsætningerne, som markedsdeltagerne ville anvende ved prisfastsættelsen af aktivet eller forpligtelsen, herunder forudsætninger om risici.

88

Forudsætninger om risiko omfatter den risiko, der er forbundet med en bestemt værdiansættelsesmetode anvendt til at måle dagsværdi (såsom en prisfastsættelsesmodel) og risikoen i forbindelse med inputtene til værdiansættelsesmetoden. En måling, der ikke omfatter en regulering i forhold til risiko, ville ikke afspejle en dagsværdimåling, hvis markedsdeltagerne medtog en regulering ved prisfastsættelsen af aktivet eller forpligtelsen. Det kan eksempelvis være nødvendigt at inkludere en risikoregulering, hvis der er væsentlig måleusikkerhed (f.eks. hvis der har været et væsentligt fald i omfanget eller niveauet af aktivitet sammenlignet med normal markedsaktivitet for aktivet eller forpligtelsen eller for lignende aktiver eller forpligtelser, og virksomheden har besluttet, at transaktionsprisen eller den officielle pris ikke repræsenterer dagsværdien, som beskrevet i afsnit B37-B47).

89

En virksomhed skal udarbejde ikkeobserverede input ved hjælp af de bedste oplysninger, der foreligger i situationen, hvilket kan omfatte virksomhedens egne data. Ved udarbejdelsen af ikkeobserverede input kan en virksomhed begynde med sine egne data, men skal regulere disse data, hvis rimeligt tilgængelige oplysninger tyder på, at andre markedsdeltagere ville anvende andre data, eller hvis der er noget særligt for virksomheden, som ikke er til rådighed for andre markedsdeltagere (f.eks. en virksomhedsspecifik synergi). En virksomhed behøver ikke foretage en grundig indsats for at skaffe oplysninger om markedsdeltagernes antagelser. Men en virksomhed skal tage hensyn til alle oplysninger om markedsdeltagernes antagelser, som er rimeligt tilgængelige. Ikkeobserverede input udformet på måden beskrevet ovenfor anses for at være markedsdeltagerantagelser og opfylder formålet for en dagsværdimåling.

90

I afsnit B36 beskrives anvendelsen af niveau 3-input til bestemte aktiver og forpligtelser.

OPLYSNINGER

91

En virksomhed skal give oplysninger, som hjælper brugerne af dens årsregnskab vurdere begge følgende forhold:

(a)

I forbindelse med aktiver og forpligtelser, som måles til dagsværdi på et tilbagevendende eller et ikketilbagevendende grundlag i balancen efter første indregning, er det værdiansættelsesmetoderne og inputtene anvendt til at udforme disse målinger.

(b)

I forbindelse med tilbagevendende dagsværdimålinger ved hjælp af væsentlige ikkeobserverede input (niveau 3) er det målingernes indvirkning på resultatet eller anden totalindkomst i regnskabsåret.

92

En virksomhed skal overveje alle følgende forhold for at opfylde målene i afsnit 91:

(a)

den detaljeringsgrad, der er nødvendig for at opfylde oplysningskravene,

(b)

hvor meget vægt, der skal lægges på de enkelte krav,

(c)

hvor meget samling eller opdeling der skal foretages og

(d)

hvorvidt brugere af årsregnskabet har behov for yderligere oplysninger for at vurdere de kvantitative oplysninger, der afgives.

Hvis oplysningerne afgivet i henhold til denne IFRS-standard og andre IFRS-standarder er utilstrækkelige til at opfylde målene i afsnit 91, skal en virksomhed afgive yderligere oplysninger, der er nødvendige for at opfylde disse mål.

93

For at opfylde målene i afsnit 91 skal en virksomhed som minimum oplyse følgende for hver kategori af aktiver og forpligtelser (se afsnit 94 om oplysninger om at fastsætte relevante kategorier af aktiver og forpligtelser) målt til dagsværdi (herunder målinger baseret på dagsværdi omfattet af denne standard) i balancen efter første indregning:

(a)

for så vidt angår tilbagevendende og ikketilbagevendende dagsværdimålinger, dagsværdimålingen ved slutningen af regnskabsåret, og for så vidt angår ikketilbagevendende dagsværdimålinger, baggrunden for målingen. Tilbagevendende dagsværdimålinger af aktiver eller forpligtelser er dem, andre IFRS-standarder kræver eller tillader i balancen ved slutningen af regnskabsåret. Ikketilbagevendende dagsværdimålinger af aktiver eller forpligtelser er dem, som andre IFRS-standarder kræver eller tillader i balancen under særlige omstændigheder (f.eks. hvis en virksomhed måler et aktiv, der besiddes med henblik på salg, til dagsværdien med fradrag af salgsomkostninger i henhold til IFRS 5 Anlægsaktiver, som besiddes med henblik på salg og ophørte aktiviteter, fordi aktivets dagsværdi med fradrag af salgsomkostninger er lavere end dets bogførte værdi)

(b)

for så vidt angår tilbagevendende og ikketilbagevendende dagsværdimålinger, niveauet i dagsværdihierarkiet, hvorpå dagsværdimålingerne som helhed er kategoriseret på (niveau 1, 2 eller 3)

(c)

for så vidt angår aktiver og forpligtelser, der besiddes ved slutningen af regnskabsåret, som er målt til dagsværdi på tilbagevendende basis, beløbene af alle overførsler mellem niveau 1 og 2 i dagsværdihierarkiet, baggrunden for disse overførsler og virksomhedens praksis for bestemmelse af, hvornår der er foregået overførsler mellem niveauerne (se afsnit 95). Overførsler til det enkelte niveau skal oplyses og beskrives separat fra overførsler fra det enkelte niveau

(d)

for så vidt angår tilbagevendende og ikketilbagevendende dagsværdimålinger kategoriseret på niveau 2 og 3 i dagsværdihierarkiet, en beskrivelse af værdiansættelsesmetode(r) og inputtene brugt til dagsværdimålingen. Hvis der er foretaget en ændring af værdiansættelsesmetode (f.eks. ændring fra en markedsmetode til en indkomstmetode eller anvendelse af en yderligere værdiansættelsesmetode), skal virksomheden oplyse om denne ændring og baggrunden(e) for at foretage den. I forbindelse med dagsværdimålinger kategoriseret på niveau 3 i dagsværdihierarkiet skal en virksomhed afgive kvantitative oplysninger om de væsentlige, ikkeobserverede input brugt til dagsværdimålingen. En virksomhed behøver ikke oprette kvantitative oplysninger for at overholde dette oplysningskrav, hvis virksomheden ikke har udarbejdet kvantitative, ikkeobserverede input ved målingen af dagsværdien (f.eks. hvis en virksomhed anvender priser fra tidligere transaktioner eller tredjemands prisfastsættelsesoplysninger uden regulering). Ved afgivelse af disse oplysninger kan en virksomhed imidlertid ikke se bort fra kvantitative, ikkeobserverede input, som er væsentlige for dagsværdimålingen, og som er rimeligt tilgængelige for virksomheden

(e)

for så vidt angår tilbagevendende dagsværdimålinger kategoriseret på niveau 3 i dagsværdihierarkiet, en afstemning fra primo til ultimo dagsværdier, idet der separat oplyses om ændringer i regnskabsåret, der kan henføres til følgende:

(i)

samlede gevinster eller tab for regnskabsåret indregnet i resultatet, og de poster i resultatet, hvor disse gevinster eller tab er indregnet

(ii)

samlede gevinster eller tab for regnskabsåret indregnet i anden totalindkomst, og de poster i anden totalindkomst, hvor disse gevinster eller tab er indregnet

(iii)

køb, salg, udstedelser og indfrielser (idet hver type ændring oplyses separat)

(iv)

de samlede overførsler til eller fra niveau 3 i dagsværdihierarkiet, baggrundene for disse overførsler og virksomhedens praksis for bestemmelse af, hvornår der er foregået overførsler mellem niveauerne (se afsnit 95). Overførsler til niveau 3 skal oplyses og beskrives separat fra overførsler fra niveau 3

(f)

for så vidt angår tilbagevendende dagsværdimålinger kategoriseret på niveau 3 i dagsværdihierarkiet, den beløbsmæssige størrelse af samlede gevinster eller tab for regnskabsåret i litra (e), nr. (i), inkluderet i resultatet, der kan henføres til ændringen i urealiserede gevinster eller tab, der vedrører de aktiver og forpligtelser, der besiddes ved slutningen af regnskabsåret, og de poster i resultatet, hvori disse urealiserede gevinster eller tab er indregnet

(g)

for så vidt angår tilbagevendende og ikketilbagevendende dagsværdimålinger kategoriseret på niveau 3 i dagsværdihierarkiet, en beskrivelse af de værdiansættelsesprocesser, som virksomheden anvender (herunder eksempelvis, hvordan en virksomhed fastsætter sin værdiansættelsespraksis og -procedurer og analyserer ændringer i dagsværdimålingerne fra regnskabsår til regnskabsår)

(h)

for så vidt angår tilbagevendende dagsværdimålinger kategoriseret på niveau 3 i dagsværdihierarkiet:

(i)

for så vidt angår alle sådanne målinger, beskrivende information om dagsværdimålingens følsomhed over for ændringer i ikkeobserverede input, hvis en ændring i disse input til et andet beløb kan medføre en væsentligt højere eller lavere dagsværdimåling. Hvis der er indbyrdes forhold mellem disse input og andre ikkeobserverede input anvendt til dagsværdimålingen, skal en virksomhed også beskrive disse indbyrdes forhold, og hvordan de kan forstærke eller mindske virkningen af ændringer i de ikkeobserverede input på dagsværdimålingen. For at opfylde dette oplysningskrav skal den beskrivende information om følsomheden over for ændringer i ikkeobserverede input som minimum indeholde de ikkeobserverede input oplyst ved opfyldelsen af d)

(ii)

for så vidt angår finansielle aktiver og finansielle forpligtelser, skal en virksomhed, hvis en ændring af et eller flere ikkeobserverede input til at afspejle et rimeligt sandsynligt alternativ ville medføre en væsentligt anderledes dagsværdi, angive dette og oplyse om virkningen af sådanne ændringer. Virksomheden skal oplyse, hvordan virkningen af en ændring til at afspejle et rimeligt sandsynligt alternativ er beregnet. I den forbindelse skal væsentlighed vurderes med hensyn til resultatet og de samlede aktiver eller forpligtelser eller, hvis ændringer i dagsværdi indregnes i anden totalindkomst, den samlede egenkapital

(i)

for så vidt angår tilbagevendende og ikketilbagevendende dagsværdimålinger, skal en virksomhed, hvis den højeste og bedste anvendelse af et ikkefinansielt aktiv afviger fra dets aktuelle anvendelse, oplyse denne kendsgerning og årsagen til, at det ikkefinansielle aktiv anvendes på en måde, der afviger fra dets højeste og bedste anvendelse.

94

En virksomhed skal fastsætte hensigtsmæssige kategorier af aktiver og forpligtelser på grundlag af følgende:

(a)

aktivets eller forpligtelsens art, kendetegn og risici samt

(b)

dagsværdimålingens niveau i dagsværdihierarkiet.

Det er muligt, at der er behov for flere kategorier for dagsværdimålinger på niveau 3 i dagsværdihierarkiet, da der indgår en større grad af usikkerhed og subjektivitet i disse målinger. Fastsættelse af hensigtsmæssige kategorier af aktiver og forpligtelser, for hvilke der skal præsenteres oplysninger om dagsværdimålinger, forudsætter en vurdering. En kategori af aktiver og forpligtelser vil ofte kræve større opdeling end posterne præsenteret i balancen. Virksomheden skal dog afgive tilstrækkelige oplysninger til at muliggøre afstemning af balanceposterne. Hvis kategorien for et aktiv eller en forpligtelse specificeres i en anden IFRS-standard, kan virksomheden anvende den pågældende kategori til at præsentere de oplysninger, der kræves i denne standard, hvis den pågældende kategori opfylder kravene i dette afsnit.

95

Virksomheden skal oplyse og konsekvent følge sin praksis for bestemmelse af, hvornår det vurderes, at der er foregået overførsler mellem niveauerne i dagsværdihierarkiet, i henhold til afsnit 93(c) og (e), nr. (iv). Praksis for tidspunkterne for indregning af overførsel skal være den samme for overførsler til niveauerne som for overførsler fra niveauerne. Eksempler på praksis til fastsættelse af tidspunkter for overførsler omfatter følgende:

(a)

datoen for den hændelse eller de ændrede forhold, der medførte overførslen,

(b)

begyndelsen af regnskabsåret,

(c)

slutningen af regnskabsåret.

96

Hvis virksomheden træffer en regnskabspraksisbeslutning om at anvende undtagelsen i afsnit 48, skal denne kendsgerning oplyses.

97

For hver kategori af aktiver og forpligtelser, der ikke er målt til dagsværdi i balancen, men for hvilke dagsværdien er oplyst, skal virksomheden præsentere oplysningerne krævet i henhold til afsnit 93(b) og (d), nr. (i). Virksomheden behøver imidlertid ikke præsentere de kvantitative oplysninger om væsentlige ikkeobserverede input brugt til dagsværdimålingerne kategoriseret på niveau 3 i dagsværdihierarkiet i henhold til afsnit 93(d). For sådanne aktiver og forpligtelser behøver virksomheden ikke præsentere de øvrige oplysninger påkrævet i henhold til denne standard.

98

For en forpligtelse målt til dagsværdi og udstedt med en uadskillelig tredjemands kreditværdighed skal udstederen oplyse tilstedeværelsen af den pågældende kreditværdighed, samt hvorvidt den er afspejlet i forpligtelsens dagsværdimåling.

99

Virksomheden skal præsentere de i denne standard krævede kvantitative oplysninger i tabelform, medmindre en anden form er mere hensigtsmæssig.

Appendiks A

Definerede termer

Dette appendiks er en integreret del af standarden.

Aktivt marked

Et marked, hvor transaktioner med aktivet eller forpligtelsen finder sted med tilstrækkelig hyppighed og i et tilstrækkeligt omfang til løbende at give prisfastsættelsesoplysninger.

Omkostningsmetode

En værdiansættelsesmetode, der afspejler det beløb, der aktuelt kræves for at erstatte aktivets kapacitet (ofte benævnt aktuel genanskaffelsesværdi).

Entry-pris

Den pris, der betales for at anskaffe et aktiv, eller der modtages for at påtage sig en forpligtelse ved en udveksling.

Exit-pris

Den pris, der kunne opnås ved at sælge et aktiv, eller skulle betales for at overdrage en forpligtelse.

Forventet pengestrøm

Det sandsynlighedsvægtede gennemsnit (dvs. gennemsnitlig fordeling) af mulige fremtidige pengestrømme.

Dagsværdi

Prisen, der kunne opnås ved at sælge et aktiv eller skulle betales for at overdrage en forpligtelse i en velordnet transaktion mellem markedsdeltagere på målingstidspunktet.

Højeste og bedste anvendelse

Markedsdeltagernes anvendelse af et ikkefinansielt aktiv, som ville maksimere værdien af aktivet eller gruppen af aktiver og forpligtelser (f.eks. en forretningsenhed), hvor aktivet ville blive anvendt.

Indkomstmetode

Værdiansættelsesmetode, der konverterer fremtidige beløb (f.eks. pengestrømme eller indtægter og omkostninger) til et enkelt (dvs. tilbagediskonteret) beløb. Dagsværdimålingen fastlægges på grundlag af markedets aktuelle forventninger til disse fremtidige beløb.

Input

De forudsætninger, som markedsdeltagerne ville anvende ved prisfastsættelsen af aktivet eller forpligtelsen, herunder forudsætninger om risici, såsom følgende:

(a)

risikoen forbundet med en bestemt værdiansættelsesmetode, der anvendes til at måle dagsværdi (f.eks. en prisfastsættelsesmodel) samt

(b)

risikoen forbundet med inputtene til værdiansættelsesmetoden.

Input kan være observerede eller ikkeobserverede.

Niveau 1-input

Officielle kurser (ikkeregulerede) på aktive markeder for identiske aktiver eller forpligtelser, som virksomheden har adgang til på målingstidspunktet.

Niveau 2-input

Andre input end officielle kurser inkluderet på niveau 1, som kan observeres for et aktiv eller en forpligtelse enten direkte eller indirekte.

Niveau 3-input

Ikkeobserverede input for aktivet eller forpligtelsen.

Markedsmetode

En værdiansættelsesmetode, der anvender priser og andre relevante oplysninger skabt ved markedstransaktioner med identiske eller sammenlignelige (dvs. lignende) aktiver, forpligtelser eller en gruppe af aktiver og forpligtelser, såsom en forretningsenhed.

Markedsunderstøttede input

Input, der primært er udledt eller understøttes af observerede markedsdata ud fra sammenhæng eller på anden måde.

Markedsdeltagere

Købere og sælgere på det primære (eller mest fordelagtige) marked for aktivet eller forpligtelsen med alle følgende kendetegn:

(a)

De er uafhængige af hinanden, dvs. de er ikke nærtstående parter som defineret i IAS 24, selv om prisen i en transaktion mellem nærtstående parter kan anvendes som input til en dagsværdimåling, hvis virksomheden kan dokumentere, at transaktionen blev indgået på markedsvilkår.

(b)

De er kvalificerede, idet de har en rimelig forståelse af aktivet eller forpligtelsen og transaktionen ved hjælp af alle foreliggende oplysninger, herunder oplysninger, som kan være indhentet via normale og sædvanlige due diligence-bestræbelser.

(c)

De er i stand til at indgå i en transaktion for aktivet eller forpligtelsen.

(d)

De er villige til at indgå i en transaktion for aktivet eller forpligtelsen, dvs. de er motiverede, men ikke tvunget eller på anden måde tilskyndet til at deltage.

Mest fordelagtige marked

Det marked, der maksimerer beløbet, der kunne modtages ved at sælge aktivet, eller som mindsker beløbet, der ville blive betalt ved at overføre forpligtelsen under hensyntagen til transaktionsomkostninger og transportomkostninger.

Risiko for manglende opfyldelse

Risikoen for, at en virksomhed ikke opfylder en forpligtelse. Risiko for manglende opfyldelse omfatter, men er eventuelt ikke begrænset til, virksomhedens egne kreditrisiko.

Observerede input

Input, der er udviklet ved hjælp af markedsdata, såsom offentligt tilgængelige oplysninger om faktiske begivenheder eller transaktioner, og som afspejler de forudsætninger, markedsdeltagerne ville anvende ved prisfastsættelsen af aktivet eller forpligtelsen.

Velordnet transaktion

En transaktion, der forudsætter markedsrisici i en periode før målingstidspunktet for at tillade markedsføring, som er normalt og sædvanligt for transaktioner i forbindelse med sådanne aktiver eller forpligtelser. Det er ikke en tvungen transaktion (f.eks. en tvungen likvidation eller nødtvunget salg).

Primære marked

Markedet med det største omfang og niveau af aktivitet for aktivet eller forpligtelsen.

Risikopræmie

Godtgørelse til markedsdeltagere, der ikke er villige til at løbe risici ved at påtage sig usikkerheden forbundet med pengestrømme fra et aktiv eller en forpligtelse. Benævnes også "risikoregulering".

Transaktionsomkostninger

Omkostningerne i forbindelse med at sælge et aktiv eller overdrage en forpligtelse på det primære (eller mest fordelagtige) marked for aktivet eller forpligtelsen, som er direkte knyttet til afhændelsen af aktivet eller overdragelsen af forpligtelsen, og som opfylder begge følgende kriterier:

(a)

De er et direkte resultat af og er væsentlige for den pågældende transaktion.

(b)

De ville ikke være påløbet virksomheden, hvis beslutningen om at sælge aktivet eller overdrage forpligtelsen ikke var blevet truffet (på samme måde som omkostninger i forbindelse med salg, som defineret i IFRS 5).

Transportomkostninger

Omkostningerne, som ville påløbe til transport af et aktiv fra dets nuværende placering til det primære (eller mest fordelagtige) marked.

Regningsenhed

Niveauet, hvorpå et aktiv eller en forpligtelse samles eller opdeles i en IFRS-standard med henblik på indregning.

Ikkeobserverede input

Input, for hvilke der ikke foreligger markedsdata, og som er udviklet ved hjælp af de bedste tilgængelige oplysninger om de forudsætninger, som markedsdeltagerne ville anvende ved prisfastsættelsen af aktivet eller forpligtelsen.

Appendiks B

Anvendelsesvejledning

Dette appendiks er en integreret del af standarden. Det beskriver anvendelsen af afsnit 1-99 og har samme gyldighed som de øvrige dele af standarden.

B1

Skønnene anvendt i forskellige værdiansættelsessituationer kan være forskellige. I dette appendiks beskrives de skøn, der kan finde anvendelse, når en virksomhed måler dagsværdi i forskellige værdiansættelsessituationer.

DAGSVÆRDIMÅLINGSMETODEN

B2

Formålet med en dagsværdimåling er at skønne prisen, ved hvilken en velordnet transaktion med henblik på at sælge aktivet eller overdrage forpligtelsen ville finde sted mellem markedsdeltagere på målingstidspunktet under aktuelle markedsforhold. Ved en dagsværdimåling skal virksomheden træffe beslutning om alle følgende forhold:

(a)

det bestemte aktiv eller den bestemte forpligtelse, som er genstand for målingen (i overensstemmelse med regningsenheden)

(b)

for så vidt angår et ikkefinansielt aktiv, den værdiansættelsesforudsætning, der er hensigtsmæssigt for målingen (i overensstemmelse med den højeste og bedste anvendelse)

(c)

det primære (eller mest fordelagtige) marked for aktivet eller forpligtelsen

(d)

den/de værdisansættelsesmetode(r), der er hensigtsmæssige for målingen under hensyntagen til tilgængeligheden af data til udvikling af input, der repræsenterer de forudsætninger, som markedsdeltagerne ville anvende ved prisfastsættelsen af aktivet eller forpligtelsen, samt det niveau, inputtene er kategoriseret på i dagsværdihierarkiet.

VÆRDIANSÆTTELSESFORUDSÆTNING FOR IKKEFINANSIELLE AKTIVER (AFSNIT 31-33)

B3

Ved måling af dagsværdien af et ikkefinansielt aktiv anvendt i kombination med andre aktiver som en gruppe (installeret eller på anden måde konfigureret til brug) eller i kombination med andre aktiver og forpligtelser (f.eks. en forretningsenhed) afhænger virkningen af værdiansættelsesforudsætningen af omstændighederne. F.eks.:

(a)

Aktivets dagsværdi kan være den samme uanset om aktivet anvendes separat eller i kombination med andre aktiver eller med andre aktiver og forpligtelser. Dette kan være tilfældet, hvis aktivet er en forretningsenhed, som markedsdeltagerne ville fortsætte med at drive. I dette tilfælde ville transaktionen omfatte værdiansættelse af forretningsenheden som helhed. Anvendelsen af aktiverne som en gruppe i en igangværende forretningsenhed ville skabe synergi, som ville være tilgængeligt for markedsdeltagerne (dvs. markedsdeltagersynergi, som derfor burde påvirke aktivets dagsværdi enten som et særskilt aktiv eller i kombination med andre aktiver eller med andre aktiver og forpligtelser).

(b)

Et aktiv anvendt i kombination med andre aktiver eller med andre aktiver og forpligtelser kan inkorporeres i dagsværdimålingen via regulering af aktivets værdi anvendt separat. Dette kan være tilfældet, hvis aktivet er en maskine, og dagsværdimålingen er bestemt ved hjælp af en observeret pris for en lignende maskine (ikke installeret eller på anden måde konfigureret til brug), reguleret for transport- og installationsomkostninger, således at dagsværdimålingen afspejler maskinens aktuelle tilstand og placering (installeret og konfigureret til brug).

(c)

Et aktiv anvendt i kombination med andre aktiver eller med andre aktiver og forpligtelser kan inkorporeres i dagsværdimålingen gennem markedsdeltagernes forudsætninger anvendt til at måle aktivets dagsværdi. Hvis aktivet eksempelvis er et lager med produkter under fremstilling, som er unikke, og markedsdeltagerne ville forarbejde lageret til færdigvarer, ville det i dagsværdien af lageret forudsættes, at markedsdeltagerne har anskaffet eller ville anskaffe eventuelt specialmaskineri, som er nødvendigt for at forarbejde lageret til færdigvarer.

(d)

Et aktivs anvendelse i kombination med andre aktiver eller med andre aktiver og forpligtelser kan inkorporeres i værdiansættelsesmetoden, der anvendes til at måle aktivets dagsværdi. Dette kan være tilfældet, når overskudsvurderingsmetoden for flere perioder anvendes til at måle dagsværdien af et immaterielt aktiv, fordi den pågældende værdiansættelsesmetode specifikt tager hensyn til bidraget fra eventuelle supplerende aktiver og de forbundne forpligtelser i gruppen, hvor et sådan immaterielt aktiv ville blive anvendt.

(e)

I mere begrænsede situationer, kan virksomheden, når denne anvender et aktiv i en gruppe af aktiver, måle aktivet til et beløb, der nærmer sig aktivets dagsværdi, når dagsværdien af aktivgruppen allokeres til de enkelte aktiver i gruppen. Dette kan være tilfældet, hvis værdiansættelsen omfatter fast ejendom, og dagsværdien af forbedret ejendom (dvs. en aktivgruppe) er allokeret til de enkelte aktiver (såsom jord og forbedringer af jorden).

DAGSVÆRDI VED FØRSTE INDREGNING (AFSNIT 57-60)

B4

Når det skal fastslås, om dagsværdien ved første indregning svarer til transaktionsprisen, skal virksomheden tage hensyn til de faktorer, der er specifikke for transaktionen og for aktivet eller forpligtelsen. Det er eksempelvis muligt, at transaktionsprisen ikke repræsenterer aktivets eller forpligtelsens dagsværdi ved første indregning, hvis nogen af følgende betingelser er til stede:

(a)

Transaktionen foregår mellem nærtstående parter, selv om prisen i en transaktion mellem nærtstående parter kan anvendes som input i en dagsværdimåling, hvis virksomheden kan dokumentere, at transaktionen blev indgået på markedsvilkår.

(b)

Transaktionen finder sted under tvang, eller sælgeren er tvunget til at acceptere prisen i transaktionen. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis sælgeren er i finansielle vanskeligheder.

(c)

Regningsenheden, som transaktionsprisen repræsenterer, er forskellig fra regningsenheden for aktivet eller forpligtelsen målt ved dagsværdi. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis aktivet eller forpligtelsen målt til dagsværdi kun er et af elementerne i transaktionen (f.eks. en virksomhedssammenslutning), hvis transaktionen omfatter ikkeanførte rettigheder og privilegier, der måles separat i overensstemmelse med en anden standard eller hvis transaktionsprisen omfatter transaktionsomkostninger.

(d)

Markedet for transaktionen er forskellig fra det primære marked (eller det mest fordelagtige marked). Disse markeder kan eksempelvis være forskellige, hvis virksomheden er en fondshandler, der deltager i transaktioner med kunder på detailmarkedet, men det primære (eller mest fordelagtige) marked for exit-transaktionen er med andre fondshandlere på fondshandlermarkedet.

VÆRDIANSÆTTELSESMETODER (AFSNIT 61-66)

Markedsmetode

B5

Markedsmetoden anvender priser og andre relevante oplysninger skabt ved markedstransaktioner med identiske eller sammenlignelige (dvs. lignende) aktiver, forpligtelser eller en gruppe af aktiver og forpligtelser, såsom en forretningsenhed.

B6

Værdiansættelsesmetoder svarende til markedsmetoden anvender f.eks. ofte markedsmultiplikatorer afledt fra et sæt sammenlignelige satser. Multiplikatorerne kan ligge i områder med en forskellig multiplikator for hver sammenlignelig sats. Valget af den hensigtsmæssige multiplikator inden for området kræver skøn, der tager hensyn til de kvalitative og kvantitative faktorer, der er specifikke for målingen.

B7

Værdiansættelsesmetoder, der svarer til markedsmetoden, omfatter matrix prisfastsættelse. Matrix prisfastsættelse er en matematisk metode, der primært anvendes til at værdiansætte nogle typer af finansielle instrumenter, såsom obligationer, uden kun at være afhængig af officielle kurser for de specifikke værdipapirer, men derimod benytte sig af værdipapirernes sammenhæng med andre toneangivende noterede værdipapirer.

Omkostningsmetode

B8

Omkostningsmetoden afspejler det beløb, der aktuelt kræves for at erstatte aktivets kapacitet (ofte benævnt aktuel genanskaffelsesværdi).

B9

Set fra en markedsdeltagende sælgers synspunkt er prisen, der skulle modtages for aktivet, baseret på en markedsdeltagende købers omkostninger ved at anskaffe eller fremstille et erstatningsaktiv af sammenlignelig nytte reguleret for forældelse. Dette skyldes, at en markedsdeltagende køber ikke ville betale mere for et aktiv end det, det ville koste at erstatte det pågældende aktivs kapacitet. Forældelse omfatter fysisk forringelse, funktionel (teknologisk) forældelse og økonomisk (ekstern) forældelse og er bredere end afskrivning i forbindelse med regnskabsaflæggelse (en fordeling af historisk kostpris) eller skattemæssig afskrivning (ved hjælp af specifikke brugstider). I mange tilfælde anvendes metoden med den aktuelle genanskaffelsesværdi til at måle dagsværdien af materielle aktiver, som anvendes i kombination med andre aktiver eller med andre aktiver og forpligtelser.

Indkomstmetode

B10

Indkomstmetoden konverterer fremtidige beløb (f.eks. pengestrømme eller indtægter og omkostninger) til et enkelt (dvs. tilbagediskonteret) beløb. Når indkomstmetoden anvendes, afspejler dagsværdimålingen markedets aktuelle forventninger til disse fremtidige beløb.

B11

Disse værdiansættelsesmetoder omfatter f.eks. følgende:

(a)

nutidsværdimetoder (se afsnit B12-B30)

(b)

modeller for prisfastsættelse af optioner, såsom Black-Scholes-Merton-formlen eller en binomial model (dvs. en rammemodel), som omfatter nutidsværdimetoder og afspejler både den tidsmæssige værdi og den indre værdi af en option,G og

(c)

overskudsvurderingsmetoden for flere perioder, som anvendes til at måle dagsværdien af nogle immaterielle aktiver.

Nutidsværdimetoder

B12

I afsnit B13-B30 beskrives anvendelsen af nutidsværdimetoder til at måle dagsværdien. I disse afsnit fokuseres der på en metode til regulering for faktorer i diskonteringssatsen samt en forventet pengestrømsmetode (forventet nutidsværdi). Afsnittene foreskriver ikke anvendelsen af en enkelt specifik nutidsværdimetode og begrænser heller ikke brugen af nutidsværdimetoder til at måle dagsværdi til de anførte metoder. Den nutidsværdimetode, der anvendes til at måle dagsværdi, vil afhænge af kendsgerninger og forhold, som er specifikke for det aktiv eller den forpligtelse, der måles (f.eks. hvorvidt priserne for sammenlignelige aktiver eller forpligtelser kan observeres på markedet) og tilgængeligheden af tilstrækkelige data.

Elementerne i en måling af nutidsværdi

B13

Nutidsværdi (dvs. anvendelse af indkomstmetoden) er et redskab, der anvendes til at forbinde fremtidige beløb (f.eks. pengestrømme eller værdier) med et aktuelt beløb ved hjælp af en diskonteringssats. En dagsværdimåling af et aktiv eller en forpligtelse ved hjælp af en nutidsværdimetode afspejler alle følgende elementer fra markedsdeltagernes synspunkt på målingstidspunktet:

(a)

Et skøn over fremtidige pengestrømme for det aktiv eller den forpligtelse, der måles.

(b)

Forventninger om mulige ændringer i beløb og tidspunkt for de pengestrømme, der repræsenterer usikkerheden forbundet med pengestrømmene.

(c)

Den tidsmæssige værdi af penge, opgjort som renten på risikofrie monetære aktiver med forfaldstidspunkter eller -varigheder, der falder sammen med den periode, der er omfattet af pengestrømmene, og som ikke udgør hverken usikkerhed med hensyn til tidspunkt, eller risiko for misligholdelse for indehaveren (dvs. en risikofri rente).

(d)

Prisen for den usikkerhed, der er forbundet med pengestrømmene (dvs. en risikopræmie).

(e)

Andre faktorer, som markedsdeltagere ville tage hensyn til under omstændighederne.

(f)

for så vidt angår en forpligtelse, risikoen for manglende opfyldelse i forbindelse med den pågældende forpligtelse, herunder virksomhedens (dvs. den forpligtedes) egen kreditrisiko.

Generelle principper

B14

Nutidsværdimetoder er forskellige i måden, de afspejler elementerne i afsnit B13. Nedenstående generelle principper gælder imidlertid altid ved anvendelsen af nutidsværdimetoder til måling af dagsværdi:

(a)

Pengestrømme og diskonteringssatser skal afspejle de forudsætninger, som markedsdeltagerne ville anvende ved prisfastsættelsen af aktivet eller forpligtelsen.

(b)

Pengestrømme og diskonteringssatser skal kun tage hensyn til de faktorer, der kan henføres til det aktiv eller den forpligtelse, der måles.

(c)

For at undgå dobbelt indregning eller udeladelse af risikofaktorernes indvirkning skal diskonteringssatserne afspejle forudsætninger, der er i overensstemmelse med de forudsætninger, der gælder for pengestrømmene. En diskonteringssats, der afspejler usikkerheden ved forventninger til fremtidig misligholdelse, er eksempelvis hensigtsmæssig, hvis der anvendes kontraktlige pengestrømme hidrørende fra et lån (dvs. en metode til regulering for faktorer i diskonteringssatsen). Denne samme sats kan ikke benyttes, hvis der anvendes forventede (dvs. sandsynlighedsvægtede) pengestrømme (dvs. en metode for forventet nutidsværdi), fordi de forventede pengestrømme allerede afspejler forudsætninger om usikkerheden ved fremtidig misligholdelse. Der skal i stedet anvendes en diskonteringssats, der svarer til risikoen, der er forbundet med de forventede pengestrømme.

(d)

Forudsætninger om pengestrømme og diskonteringssatser skal være konsekvente internt. Nominelle pengestrømme, der omfatter inflationens virkninger, skal eksempelvis diskonteres med en sats, der omfatter inflationens virkninger. Den nominelle risikofrie rente omfatter inflationens virkninger. Reelle pengestrømme, der ikke medtager inflationens virkninger, skal diskonteres med en sats, der ikke medtager inflationens virkninger. Tilsvarende skal pengestrømme efter skat diskonteres med en diskonteringssats efter skat. Pengestrømme før skat skal diskonteres med en sats, der svarer til disse pengestrømme.

(e)

Diskonteringssatser skal være i overensstemmelse med de underliggende økonomiske faktorer i den valuta, som pengestrømmene er angivet i.

Risici og usikkerhed

B15

En dagsværdimåling ved brug af nutidsværdimetoder foretages under usikre forhold, idet de anvendte pengestrømme er skøn snarere end kendte beløb. I mange tilfælde er både den beløbsmæssige størrelse af og tidspunktet for pengestrømmene usikkert. Selv kontraktligt fastsatte beløb, såsom betalingerne på et lån, er usikre, hvis der er risiko for misligholdelse.

B16

Markedsdeltagere søger generelt godtgørelse (dvs. en risikopræmie) for at påtage sig usikkerheden forbundet med pengestrømme fra et aktiv eller en forpligtelse. En dagsværdimåling skal omfatte en risikopræmie, der afspejler beløbet, som markedsdeltagerne ville kræve som godtgørelse for usikkerheden forbundet med pengestrømmene. Målingen ville ellers ikke give et retvisende billede af dagsværdien. I nogle tilfælde kan det være vanskeligt at fastsætte den relevante risikopræmie. Vanskeligheden alene er dog ikke tilstrækkelig grund til at udelukke en risikopræmie.

B17

Nutidsværdimetoder varierer med hensyn til måden, de regulerer for risiko, og med hensyn til typen af pengestrøm, de anvender. F.eks.:

(a)

Metoden til regulering for faktorer i diskonteringssatsen (se afsnit B18-B22) anvender en risikovægtet diskonteringssats og kontraktlige, lovede eller mest sandsynlige pengestrømme.

(b)

Metode 1 for den forventede nutidsværdi (se afsnit B25) anvender risikovægtede forventede pengestrømme og en risikofri sats.

(c)

Metode 2 for den forventede nutidsværdi (se afsnit B26) anvender forventede pengestrømme, som ikke er risikovægtede, og en diskonteringssats, der er reguleret, så den medtager risikopræmien, som markedsdeltagerne kræver. Denne sats er forskellig fra den sats, der bruges i metoden til regulering for faktorer i diskonteringssatsen.

Metode til regulering for faktorer i diskonteringssatsen

B18

Metoden til regulering for faktorer i diskonteringssatsen anvender et enkelt sæt pengestrømme fra rækken af mulige skønnede beløb, uanset som det er kontraktlige eller lovede (som det er tilfældet med en obligation) eller mest sandsynlige pengestrømme. I alle tilfælde er disse pengestrømme betinget af bestemte begivenheders indtræffen (f.eks. kontraktlige eller lovede pengestrømme for en obligation er betinget af, at debitor ikke misligholder). Diskonteringssatsen, der anvendes i metoden til regulering for faktorer i diskonteringssatsen hidrører fra observerede afkast af sammenlignelige aktiver eller forpligtelser, som handles på markedet. Det følger heraf, at kontraktlige, lovede eller mest sandsynlige pengestrømme diskonteres med en observeret eller skønnet markedssats for sådanne betingede pengestrømme (dvs. markedsafkast).

B19

Metoden til regulering for faktorer i diskonteringssatsen kræver en analyse af markedsdata for sammenlignelige aktiver eller forpligtelser. Sammenlignelighed fastslås under hensyntagen til typen af pengestrømme (f.eks. om pengestrømmene er kontraktlige eller ikkekontraktlige, og om det er sandsynligt, at de reagerer ens på ændringer i økonomiske forhold) samt andre faktorer (f.eks. kreditværdighed, sikkerhed, varighed, begrænsende klausuler og likviditet). Hvis et enkelt sammenligneligt aktiv eller en enkel sammenlignelig forpligtelse ikke på rimelig måde afspejler risikoen forbundet med pengestrømmene for det aktiv eller den forpligtelse, der måles, kan det alternativt være muligt at udlede en diskonteringssats fra data for flere sammenlignelige aktiver eller forpligtelser sammen med den risikofrie rentekurve (dvs. ved hjælp af en "build-up"-metode).

B20

Til at illustrere en build-up-metode forudsættes det, at aktiv A er en kontraktlig rettighed til at modtage 800 CU* om ét år (dvs. der er ingen tidsmæssig usikkerhed). Der er et veletableret marked for sammenlignelige aktiver, og oplysninger om disse aktiver, herunder prisoplysninger, er tilgængelige. Af disse sammenlignelige aktiver:

(a)

Aktiv B er en kontraktlig rettighed til at modtage 1 200 CU om ét år og har en markedskurs på 1 083 CU. Det implicitte årlige afkast (dvs. et etårigt markedsafkast) er således 10,8 % ((1 200 CU/1.083 CU) – 1).

(b)

Aktiv C er en kontraktlig rettighed til at modtage 700 CU om to år, og det har en markedskurs på 566 CU. Det implicitte årlige afkast (dvs. et toårigt markedsafkast) er 11,2 % ((700 CU/566 CU)^0,5 – 1].

(c)

Alle tre aktiver er sammenlignelige med hensyn til risiko (dvs. spredning af muligt udbytte og kredit).

B21

På grundlag af tidspunktet for de kontraktlige betalinger, der skal modtages for aktiv A, i forhold til tidspunktet for aktiv B og aktiv C (dvs. ét år for aktiv B i forhold til to år for aktiv C), skønnes aktiv B at være mere sammenligneligt med aktiv A. Baseret på den kontraktlige betaling, der skal modtages for aktiv A (800 CU) og den etårige markedssats hidrørende fra aktiv B (10,8 %) er dagsværdien af aktiv A 722 CU (800 CU/1 108). Hvis der ikke foreligger markedsoplysninger om aktiv B, kan den etårige markedssats alternativt udledes af aktiv C ved hjælp af build-up-metoden. I dette tilfælde ville den toårige markedssats anført ved aktiv C (11,2 %) blive reguleret til en etårig markedssats ved brug af den risikofrie afkastkurve. Det kan være nødvendigt med yderligere oplysninger og analyse for at bestemme, hvorvidt der er samme risikopræmie for etårige og toårige aktiver. Hvis det fastslås, at der ikke er samme risikopræmie for etårige og toårige aktiver, vil det toårige markedsafkast blive yderligere reguleret for denne virkning.

B22

Når metoden til regulering for faktorer i diskonteringssatsen anvendes på faste ind- eller udbetalinger, er regulering for risiko forbundet med pengestrømmene for det aktiv eller den forpligtelse, der måles, medtaget i diskonteringssatsen. Ved nogle anvendelser af metoden til regulering for faktorer i diskonteringssatsen på pengestrømme, der ikke er fast ind- eller udbetalinger, kan det være nødvendigt med en regulering af pengestrømmene for at opnå sammenlignelighed med det observerede aktiv eller den observerede forpligtelse, hvorfra diskonteringssatsen er udledt.

Metode for forventet nutidsværdi

B23

Metoden for forventet nutidsværdi anvender som udgangspunkt et sæt pengestrømme, der repræsenterer det sandsynlighedsvægtede gennemsnit af samtlige mulige fremtidige pengestrømme (dvs. de forventede pengestrømme). Det heraf følgende skøn er identisk med forventet værdi, som statistisk set er det vægtede gennemsnit af en separat vilkårlig variabels mulige værdier med de respektive sandsynligheder som vægte. Eftersom samtlige mulige pengestrømme er sandsynlighedsvægtede, er den deraf følgende forventede pengestrøm ikke betinget af nogen bestemt begivenheds indtræffen (i modsætning til pengestrømme anvendt i metoden til regulering for faktorer i diskonteringssatsen).

B24

Når der træffes en investeringsbeslutning, ville markedsdeltagere, der ikke er villige til at løbe risici, tage hensyn til risikoen for, at de faktiske pengestrømme kan afvige fra de forventede pengestrømme. Porteføljeteori skelner mellem to typer risici:

(a)

Usystematisk (kan spredes) risiko, som er risikoen, der er specifik for et bestemt aktiv eller en bestemt forpligtelse.

(b)

Systematisk (kan ikke spredes) risiko, som er den risiko, et aktiv eller en forpligtelse deler med de øvrige poster i en diversificeret portefølje.

I henhold til porteføljeteorien godtgøres markedsdeltagerne på et marked i ligevægt kun for at påtage sig den systematiske risiko, der er forbundet med pengestrømmene. (På markeder, der er ineffektive eller ude af ligevægt, kan andre former for afkast eller godtgørelse være tilgængelige.)

B25

Metode 1 med den forventede nutidsværdi regulerer de forventede pengestrømme fra et aktiv for systematisk (dvs. markeds-) risiko ved at fratrække en kontant risikopræmie (dvs. risikovægtede forventede pengestrømme). Disse risikovægtede forventede pengestrømme repræsenterer en "certainty-equivalent" pengestrøm, som diskonteres med en risikofri rente. En "certainty-equivalent" pengestrøm henviser til en forventet pengestrøm (som defineret), der er reguleret for risiko, således at en markedsdeltager er indifferent over for at omsætte en bestemt pengestrøm i forhold til en forventet pengestrøm. Hvis en markedsdeltager eksempelvis var villig til at omsætte en forventet pengestrøm på 1 200 CU i stedet for en bestemt pengestrøm på 1 000 CU, svarer de 1 000 CU sikkerhedsmæssigt til de 1 200 CU (dvs. 200 CU ville udgøre den kontante risikopræmie). I dette tilfælde ville markedsdeltageren være indifferent over for det besiddede aktiv.

B26

Metode 2 for den forventede nutidsværdi regulerer for systematisk (dvs. markeds-) risiko ved anvendelsen af en risikopræmie på den risikofrie rente. De forventede pengestrømme diskonteres således med en sats, der svarer til en forventet sats forbundet med sandsynlighedsvægtede pengestrømme (dvs. et forventet afkast). Modeller anvendt til prisfastsættelse af risikobetonede aktiver, såsom "capital asset pricing"-modellen, kan anvendes til at skønne det forventede afkast. Eftersom diskonteringssatsen anvendt i metoden til regulering for faktorer i diskonteringssatsen er et afkast, der vedrører betingede pengestrømme, er den sandsynligvis højere end diskonteringssatsen anvendt i metode 2 for den forventede nutidsværdi, som er et forventet afkast forbundet med forventede eller sandsynlighedsvægtede pengestrømme.

B27

Til illustration af metode 1 og 2 forudsættes det, at et aktiv har forventede pengestrømme på 780 CU på ét år fastsat på grundlag af de nedenfor viste mulige pengestrømme og sandsynligheder. Den anvendte risikofrie rente for pengestrømme med en etårig tidshorisont er 5 %, og den systematiske risikopræmie for et aktiv med samme risikoprofil er 3 %.

Mulige pengestrømme

Sandsynlighed

Sandsynligheds-vægtede pengestrømme

500 CU

15  %

X75 CU

800 CU

60  %

480 CU

900 CU

25  %

225 CU

Forventede pengestrømme

 

780 CU

B28

I denne simple illustration udgør de forventede pengestrømme (780 CU) det sandsynlighedsvægtede gennemsnit af de tre mulige resultater. I mere realistiske situationer kunne der være mange mulige resultater. For at anvende metoden for den forventede nutidsværdi er det imidlertid ikke altid nødvendigt at tage hensyn til fordeling af samtlige mulige pengestrømme ved brug af komplekse modeller og metoder. Det kan derimod være muligt at udarbejde et begrænset antal separate scenarier og sandsynligheder, som afspejler rækken af mulige pengestrømme. En virksomhed kan f.eks. anvende realiserede pengestrømme for en relevant tidligere periode reguleret for ændringer i forhold, der er forekommet efterfølgende (f.eks. ændringer i eksterne faktorer, herunder økonomiske forhold eller markedsforhold, branchetendenser og konkurrence samt ændringer i interne faktorer med mere specifik indvirkning på virksomheden), under hensyntagen til markedsdeltagernes forudsætninger.

B29

I teorien er nutidsværdien (dvs. dagsværdien) af aktivets pengestrømme den samme, uanset om de er fastsat ved hjælp af metode 1 eller 2, som følger:

(a)

Med metode 1 er de forventede pengestrømme reguleret for systematisk (dvs. markeds-) risiko. Hvis der ikke foreligger markedsdata, der direkte indikerer beløbet for regulering af risiko, kan en sådan regulering udledes fra en model for prisfastsættelse af aktiver ved brug af "certainty equivalent"-begrebet. Reguleringen for risiko (dvs. den kontante risikopræmie på 22 CU) kan eksempelvis fastsættes ved hjælp af den systematiske risikopræmie på 3 % (780 CU – (780 CU × (1,05/1,08))), som medfører en risikovægtet forventet pengestrøm på 758 CU (780 CU – 22 CU). 758 CU svarer sikkerhedsmæssigt (certainty equivalent) til 780 CU og diskonteres med den risikofrie rente (5 %). Aktivets nutidsværdi (dvs. dagsværdien) er 722 CU (758 CU/1,05).

(b)

Med metode 2 er de forventede pengestrømme ikke reguleret for systematisk (dvs. markeds-) risiko. Reguleringen for den pågældende risiko er derimod medtaget i diskonteringssatsen. De forventede pengestrømme diskonteres således med et forventet afkast på 8 % (dvs. den risikofrie rente på 5 % plus den systematiske risikopræmie på 3 %). Aktivets nutidsværdi (dvs. dagsværdien) er 722 CU (780 CU/1,08).

B30

Når der anvendes en metode for forventet nutidsværdi til at måle dagsværdien, kan enten metode 1 eller metode 2 anvendes. Valget af metode 1 eller metode 2 afhænger af de kendsgerninger og forhold, der er specifikke for det aktiv eller den forpligtelse, der skal måles, i hvilken udstrækning der foreligger tilstrækkelige data, samt de anvendte vurderinger.

ANVENDELSE AF NUTIDSVÆRDIMETODER TIL FORPLIGTELSER OG EN VIRKSOMHEDS EGNE EGENKAPITALINSTRUMENTER, SOM IKKE BESIDDES AF ANDRE PARTER SOM AKTIVER (AFSNIT 40 OG 41)

B31

Når en nutidsværdimetode anvendes til at måle dagsværdien af en forpligtelse, som ikke besiddes af en anden part som et aktiv (f.eks. en forpligtelse i forbindelse med at tage anlæg ud af drift), skal virksomheden bl.a. skønne de fremtidige udgående pengestrømme, som markedsdeltagerne ville forvente at pådrage sig ved opfyldelsen af forpligtelsen. Disse fremtidige udgående pengestrømme skal omfatte markedsdeltagernes forventninger til omkostningerne ved at opfylde forpligtelsen og godtgørelsen, som en markedsdeltager ville kræve for at påtage sig forpligtelsen. En sådan godtgørelse omfatter det afkast, som en markedsdeltager ville kræve for at:

(a)

påtage sig aktiviteten (dvs. værdien af at opfylde forpligtelsen, f.eks. ved at anvende ressourcer, der kunne bruges til andre aktiviteter) og

(b)

påtage sig risikoen forbundet med forpligtelsen (dvs. en risikopræmie. der afspejler den risiko, der er for, at de faktiske udgående pengestrømme afviger fra de forventede udgående pengestrømme, jf. afsnit B33).

B32

En ikkefinansiel forpligtelse indeholder f.eks. ikke et kontraktligt afkast, og der er intet observeret markedsafkast for den pågældende forpligtelse. I nogle tilfælde vil elementerne i afkastet, som markedsdeltagerne ville kræve, ikke kunne skelnes fra hinanden (f.eks. når der anvendes en pris, som en underleverandør ville opkræve på fastprisbasis). I andre tilfælde skal virksomheden skønne disse elementer særskilt (f.eks. når der anvendes en pris, som en underleverandør ville opkræve på kostpris-plus-basis, fordi leverandøren i dette tilfælde ikke ville pådrage sig risikoen for fremtidige ændringer i omkostningerne).

B33

Virksomheden kan medtage en risikopræmie i dagsværdimålingen af en forpligtelse eller virksomhedens eget egenkapitalinstrument, som ikke besiddes af en anden part som et aktiv, på en af følgende måder:

(a)

ved at regulere pengestrømmene (dvs. som en stigning i det udgående pengestrømsbeløb) eller

(b)

ved at regulere den sats, der anvendes til at diskontere de fremtidige pengestrømme til deres nutidsværdi (dvs. som en reduktion af diskonteringssatsen).

Virksomheden skal sikre, at den ikke foretager dobbelt indregning eller undlader regulering for risiko. Hvis de skønnede pengestrømme eksempelvis forhøjes til at tage hensyn til godtgørelsen for at påtage sig risikoen forbundet med forpligtelsen, skal diskonteringssatsen ikke reguleres til at afspejle denne risiko.

INPUT TIL VÆRDIANSÆTTELSESMETODERNE (AFSNIT 67-71)

B34

Markeder, hvor input kan observeres for nogle aktiver og forpligtelser (f.eks. finansielle instrumenter) omfatter bl.a. følgende:

(a)

Børsmarkeder. På et børsmarked er slutkurserne både lettilgængelige og generelt et udtryk for dagsværdien. Et eksempel på et sådant marked er London Stock Exchange.

(b)

Fondshandlermarkeder. På et fondshandlermarked står fondshandlerne klar til at handle (enten købe eller sælge for egen regning), og stiller dermed likviditet til rådighed ved at benytte deres kapital til at besidde en række af de aktiviteter, som de skaber et marked for. Købs- og salgskurser (der afspejler henholdsvis den kurs, fondshandleren er villig til at købe til, og den kurs, som fondshandleren er villig at sælge til) er almindeligvis lettere tilgængelig end slutkurserne. OTC-markeder (for hvilke kurserne er offentligt tilgængelige) er fondshandlermarkeder. Der findes desuden fondshandlermarkeder for andre aktiver og forpligtelser, herunder nogle finansielle instrumenter, råvarer og fysiske aktiver (f.eks. brugt udstyr).

(c)

Mæglermarkeder. På et mæglermarked forsøger mæglere at matche købere og sælgere, men står ikke klar til at handle for egen regning. Mæglere anvender med andre ord ikke deres egen kapital til at besidde en række af de aktiviteter, som de skaber et marked for. Mægleren kender de respektive parters købs- og salgskurs, men parterne kender normalt ikke modpartens kurskrav. Kurserne for afsluttede transaktioner er nogle gange tilgængelige. Mæglermarkeder omfatter elektroniske kommunikationsnet, hvor købs- og salgsordrer matches, samt markeder for erhvervsejendomme og boliger.

(d)

Ejer-til-ejer-markeder. På et ejer-til-ejer-marked forhandles transaktioner, både oprettelser og videresalg, uafhængigt uden nogen formidler. Det er muligt, at der kun offentliggøres begrænsede oplysninger om disse transaktioner.

DAGSVÆRDIHIERARKI (AFSNIT 72-90)

Niveau 2-input (afsnit 81-85)

B35

Niveau 2-input til bestemte aktiver og forpligtelser omfatter bl.a. følgende:

(a)

Receiver-, pay-variable-renteswap baseret på LIBOR-swap-renten. Et niveau 2-input ville være LIBOR-swap-renten, hvis den pågældende rente observeres med jævnligt noterede mellemrum i stort set hele swap'ens løbetid.

(b)

Receiver-, pay-variable-renteswap baseret på en rentekurve angivet i en udenlandsk valuta. Et niveau 2-input ville være swap-renten baseret på en rentekurve angivet i en udenlandsk valuta, der observeres med jævnligt noterede mellemrum i stort set hele swap'ens løbetid. Dette ville være tilfældet, hvis swap'ens løbetid er 10 år, og den pågældende rente observeres med jævnligt noterede mellemrum i 9 år, forudsat at der ikke er væsentlige rimelige ekstrapolationer af rentekurven i det 10. år i forhold til dagsværdimålingen af swap'en i sin helhed.

(c)

Receiver-, pay-variable-renteswap baseret på en bestemt banks prime rate. Et niveau 2-input ville være bankens prime rate afledt via ekstrapolation, hvis de ekstrapolerede værdier understøttes af observerede markedsdata eksempelvis ved sammenligning med en rentesats, der kan observeres over stort set hele swap'ens løbetid.

(d)

Treårig option på børshandlede aktier. Et niveau 2-input kunne være den implicitte volatilitet for de aktier, der hidrører fra ekstrapolation til år 3, hvis begge følgende betingelser er opfyldt:

(i)

Kurserne for etårige og toårige optioner på aktierne er observerede.

(ii)

Den ekstrapolerede implicitte volatilitet for en treårig option understøttes af observerede markedsdata i stort set hele optionens løbetid.

I dette tilfælde kan den implicitte volatilitet udledes ved at ekstrapolere fra den implicitte volatilitet for de etårige og de toårige optioner på aktierne og understøttet af den implicitte volatilitet for de treårige optioner på sammenlignelige virksomheders aktier, forudsat at der er opnået korrelation med den etårige og den toårige implicitte volatilitet.

(e)

Licensordning. For så vidt angår en licensordning, som anskaffes ved en virksomhedssammenslutning, og som for nyligt er forhandlet med en ikkenærtstående part af den overtagede virksomhed (parten i licensordningen), ville et niveau 2-input være royaltysatsen i kontrakten med den ikkenærtstående part ved ordningens indgåelse.

(f)

Færdigvarelager på et salgssted. For så vidt angår et færdigvarelager, der anskaffes ved en virksomhedssammenslutning, ville et niveau 2-input enten være en pris til kunder på et detailmarked eller en pris til detailhandlere på et engrosmarked reguleret for forskellene mellem lagervarens tilstand og placering og sammenlignelige (dvs. lignende) lagervarers tilstand og placering, således at dagsværdimålingen afspejler den pris, der ville kunne opnås i en transaktion med det formål at sælge lageret til en anden detailhandler, hvilket ville fuldføre den fornødne salgsindsats. Begrebsmæssigt vil dagsværdimålingen være den samme, uanset om reguleringerne foretages af en detailpris (nedad) eller af en engrospris (opad). Generelt skal den pris, der kræver færrest subjektive reguleringer, anvendes til dagsværdimålingen.

(g)

Bygning, der besiddes og bruges. Et niveau 2-input ville være prisen pr. m2 for bygningen (en værdiansættelsesmultiplikator) udledt af observerede markedsdata, f.eks. multiplikatorer udledt fra priser i observerede transaktioner, der vedrører sammenlignelige (dvs. lignende) bygninger med lignende placeringer.

(h)

Pengestrømsfrembringende enhed. Et niveau 2-input ville være en værdiansættelsesmultiplikator (f.eks. et multiplum af indtjening eller omsætning eller et lignende resultatmål) udledt af observerede markedsdata, f.eks. multipla udledt af priser i observerede transaktioner, der vedrører sammenlignelige (dvs. lignende) forretningsenheder, under hensyntagen til driftsmæssige, markedsmæssige, finansielle og ikkefinansielle forhold.

Niveau 3-input (afsnit 86-90)

B36

Niveau 3-input til bestemte aktiver og forpligtelser omfatter bl.a. følgende:

(a)

Valutaswap med lang løbetid. Et niveau 3-input ville være en rente i en angivet valuta, der ikke kan observeres og ikke kan understøttes af observerede markedsdata med jævnligt noterede mellemrum eller på anden måde over stort set hele valutaswap'ens løbetid. Renterne i en valutaswap er de swap-renter, der beregnes på grundlag af de respektive landes rentekurver.

(b)

Treårig option på børshandlede aktier. Et niveau 3-input ville være historisk volatilitet, dvs. aktiernes volatilitet udledt af aktiernes historiske kurser. Historisk volatilitet afspejler almindeligvis ikke nuværende markedsdeltageres forventninger om fremtidig volatilitet, selv hvis det er de eneste oplysninger, der foreligger, til prisfastsættelse af en option.

(c)

Renteswap. Et niveau 3-input ville være en regulering til en middelkurs med konsensus (ikkebindende) for swap'en udviklet ved hjælp af data, der ikke kan observeres direkte, og som ikke på anden måde understøttes af observerede markedsdata.

(d)

Forpligtelse i forbindelse med at tage anlæg ud af drift overtaget ved en virksomhedssammenslutning. Et niveau 3-input ville være et aktuelt skøn ved hjælp af virksomhedens egne data om de fremtidige udgående pengestrømme, der skal betales for at opfylde forpligtelsen (herunder markedsdeltagernes forventninger til omkostninger i forbindelse med opfyldelse af forpligtelsen, og den godtgørelse, som en markedsdeltager ville kræve for at påtage sig forpligtelsen med at afmontere aktivet), hvis der ikke er rimeligt tilgængelige oplysninger, som indikerer, at markedsdeltagerne ville anvende andre forudsætninger. Dette niveau 3-input ville blive anvendt i en nutidsværdimetode sammen med andre input, f.eks. en aktuel risikofri rente eller en kreditreguleret risikofri rente, hvis indvirkningen af virksomhedens kreditværdighed på forpligtelsens dagsværdi afspejles i diskonteringssatsen snarere end i skønnet over fremtidige udgående pengestrømme.

(e)

Pengestrømsfrembringende enhed. Et niveau 3-input ville være en regnskabsprognose (f.eks. for pengestrømme eller resultatet) udarbejdet ved hjælp af virksomhedens egne data, hvis der ikke er rimeligt tilgængelige oplysninger, som indikerer, at markedsdeltagerne ville anvende andre forudsætninger.

MÅLING AF DAGSVÆRDI, HVIS DER HAR VÆRET ET VÆSENTLIGT FALD I OMFANGET ELLER NIVEAUET AF AKTIVITET FOR ET AKTIV ELLER EN FORPLIGTELSE

B37

Dagsværdien af et aktiv eller en forpligtelse kan påvirkes, hvis der har været et væsentligt fald i omfanget eller niveauet af aktivitet for det pågældende aktiv eller den pågældende forpligtelse i forhold til normal markedsaktivitet for aktivet eller forpligtelsen (eller lignende aktiver eller forpligtelser). Til at fastslå om der på grundlag af den foreliggende dokumentation har været et væsentligt fald i omfanget eller niveauet af aktivitet for aktivet eller forpligtelsen, skal virksomheden vurdere vigtigheden og relevansen af faktorer, som f.eks.:

(a)

Der er kun få nylige transaktioner.

(b)

Prisnoteringerne er ikke udviklet ved brug af aktuelle oplysninger.

(c)

Prisnoteringer varierer betydeligt over tid eller blandt prisstillere (f.eks. nogle mæglermarkeder).

(d)

Indeks, der tidligere var tæt forbundne med aktivets eller forpligtelsens dagsværdi, har påviseligt ingen forbindelse med nye indikationer af dagsværdien for det pågældende aktiv eller den pågældende forpligtelse.

(e)

Der er en væsentlig stigning i implicitte likviditetsrisikopræmier, afkast eller resultatindikatorer (f.eks. forfalden gæld eller alvorlige tab) for observerede transaktioner eller officielle kurser sammenlignet med virksomhedens skøn over forventede pengestrømme under hensyntagen til alle foreliggende markedsdata om kreditrisikoen og anden risiko for manglende opfyldelse i forbindelse med aktivet eller forpligtelsen.

(f)

Der er et bredt købs-salg-spænd eller en væsentlig stigning i købs-salgs-spændet.

(g)

Der er et væsentligt fald i aktiviteten på, eller der mangler, et marked for nyemissioner (dvs. et primært marked) for aktivet eller forpligtelsen eller lignende aktiver eller forpligtelser.

(h)

Der er kun få offentligt tilgængelige oplysninger (f.eks. i forbindelse med transaktioner, der finder sted på et ejer-til-ejer-marked).

B38

Hvis en virksomhed konkluderer, at der har været et væsentligt fald i omfanget eller niveauet af aktivitet for aktivet eller forpligtelsen i forhold til normal markedsaktivitet for aktivet eller forpligtelsen (eller lignende aktiver eller forpligtelser), er der behov for yderligere analyse af transaktionerne eller officielle kurser. Et fald i omfanget eller niveauet af aktivitet indikerer i sig selv muligvis ikke, at en transaktionspris eller en officiel kurs ikke afspejler dagsværdi, eller at en transaktion på det pågældende marked ikke er velordnet. Hvis en virksomhed imidlertid fastslår, at en transaktion eller en officiel kurs ikke afspejler dagsværdi (der kan eksempelvis være transaktioner, der ikke er velordnede), vil det være nødvendigt med en regulering af transaktionerne eller de officielle kurser, hvis virksomheden anvender disse priser eller kurser som grundlag for målingen af dagsværdi, og den pågældende regulering kan have væsentlig betydning for dagsværdimålingen som helhed. Reguleringer kan også være nødvendige under andre omstændigheder (f.eks. hvis en pris for et lignende aktiv kræver væsentlig regulering for at gøre det sammenlignelig med det aktiv, der måles, eller hvis prisen er forældet).

B39

Denne standard foreskriver ikke en metode til at foretage væsentlige reguleringer af transaktioner eller officielle kurser. Se afsnit 61-66 og B5-B11 for en drøftelse af brugen af værdiansættelsesmetoder ved måling af dagsværdi. Uanset hvilken værdiansættelsesmetode der anvendes, skal virksomheden medtage hensigtsmæssige reguleringer for risiko, herunder en risikopræmie, der afspejler det beløb, som markedsdeltagere ville kræve som godtgørelse for usikkerheden forbundet med pengestrømme fra et aktiv eller en forpligtelse (se afsnit B17). Ellers giver målingen ikke et retvisende billede af dagsværdien. I nogle tilfælde kan det være vanskeligt at fastsætte den hensigtsmæssige regulering for risiko. Vanskeligheden alene er dog ikke tilstrækkelig grund til at udelukke en regulering af risiko. Reguleringen for risiko skal afspejle en velordnet transaktion mellem markedsdeltagere på målingstidspunktet under aktuelle markedsforhold.

B40

Hvis der har været et væsentligt fald i omfanget eller niveauet af aktivitet for aktivet eller forpligtelsen, kan det være hensigtsmæssigt at ændre værdiansættelsesmetode eller brugen af flere værdiansættelsesmetoder (f.eks. anvende en markedsmetode eller en nutidsværdimetode). Ved vægtning af indikationer af dagsværdi som følge af anvendelsen af flere værdiansættelsesmetoder skal en virksomhed tage hensyn til rimeligheden af intervallet af dagsværdimålinger. Formålet er at fastsætte den værdi inden for intervallet, der bedst afspejler dagsværdi under aktuelle markedsforhold. Et bredt interval af dagsværdimålinger kan indikere, at der er behov for yderligere analyse.

B41

Selvom der har været et væsentligt fald i omfanget eller niveauet af aktivitet for aktivet eller forpligtelsen, forbliver formålet med en dagsværdimåling det samme. Dagsværdi er prisen, der modtages ved at sælge et aktiv eller betales for at overføre en forpligtelse i en velordnet transaktion (dvs. ikke en tvungen likvidation eller nødtvunget salg) mellem markedsdeltagere på målingstidspunktet under aktuelle markedsforhold.

B42

Vurderingen af den pris, som vil betyde, at markedsdeltagere er villige til at indgå i en transaktion på målingstidspunktet under aktuelle markedsforhold, hvis der har været et væsentligt fald i omfanget eller niveauet af aktivitet for aktivet eller forpligtelsen afhænger af kendsgerningerne og forholdene på målingstidspunktet og forudsætter en vurdering. En virksomheds hensigt om at besidde aktivet eller indfri eller på anden måde opfylde forpligtelsen er ikke relevant i forbindelse med måling af dagsværdi, eftersom dagsværdi er en markedsbaseret måling og ikke en virksomhedsspecifik måling.

Identifikation af transaktioner, der ikke er velordnede

B43

Bestemmelse af, hvorvidt en transaktion er velordnet (eller ikke velordnet) er vanskeligere, hvis der har været et væsentligt fald i omfanget eller niveauet af aktivitet for aktivet eller forpligtelsen i forhold til normal markedsaktivitet for aktivet eller forpligtelsen (eller lignende aktiver eller forpligtelser). Under sådanne omstændigheder er det ikke relevant at konkludere, at ingen af transaktionerne på det pågældende marked er velordnede (dvs. tvungne likvidationer eller nødtvungne salg). Omstændigheder, der kan indikere, at en transaktioner ikke er velordnet, omfatter følgende:

(a)

Der har ikke været tilstrækkelig synlighed på markedet i en periode før målingstidspunktet til at tillade markedsføring, som er normalt og sædvanligt for transaktioner, der omfatter sådanne aktiver eller forpligtelser under aktuelle markedsforhold.

(b)

Der var en normal og sædvanlig markedsføringsperiode, men sælgeren markedsførte aktivet eller forpligtelsen til en enkelt markedsdeltager.

(c)

Sælgeren er eller er tæt på at være gået konkurs eller i betalingsstandsning (dvs. sælgeren er kriseramt).

(d)

Sælgeren har været nødt til at sælge for at opfylde lovmæssige krav (dvs. sælgeren var tvunget).

(e)

Transaktionsprisen er ekstrem sammenlignet med andre nylige transaktioner for samme eller lignende aktiv eller forpligtelse.

En virksomhed skal på grundlag af den foreliggende dokumentation vurdere omstændighederne for at fastslå om transaktionen er velordnet.

B44

En virksomhed skal tage hensyn til alle følgende forhold ved måling af dagsværdi eller vurdering af risikopræmier på markedet:

(a)

Hvis dokumentationen indikerer, at en transaktion ikke er velordnet, har virksomheden kun lidt, hvis nogen, tillid (sammenlignet med andre indikationer af dagsværdi) til den pågældende transaktionspris.

(b)

Hvis dokumentationen indikerer, at en transaktion er velordnet, skal virksomheden tage hensyn til den pågældende transaktionspris. Den vægt, der lægges på den pågældende transaktion ved sammenligning med andre indikationer af dagsværdi, afhænger af kendsgerninger og omstændigheder, såsom følgende:

(i)

transaktionens omfang

(ii)

transaktionens sammenlignelighed med det aktiv eller den forpligtelse, der måles

(iii)

transaktionens nærhed til målingstidspunktet.

(c)

Hvis en virksomhed ikke har tilstrækkelige oplysninger til at afgøre, om en transaktion er velordnet, skal den tage hensyn til transaktionsprisen. Den pågældende transaktionspris afspejler dog muligvis ikke dagsværdi (dvs. transaktionsprisen er ikke nødvendigvis det eneste eller primære grundlag for måling af dagsværdi eller vurdering af risikopræmier på markedet). Når en virksomhed ikke har tilstrækkelige oplysninger til at afgøre, hvorvidt bestemte transaktioner er velordnede, skal virksomheden lægge mindre vægt på sådanne transaktioner ved sammenligning med andre transaktioner, der vides at være velordnede.

En virksomhed behøver ikke foretage en grundig indsats for at afgøre, hvorvidt en transaktion er velordnet, men må ikke se bort fra oplysninger, som er rimeligt tilgængelige. Når en virksomhed er part i en transaktion, forudsættes den at have tilstrækkelige oplysninger til at afgøre, om transaktionen er velordnet.

Brug af officielle kurser fra tredjeparter

B45

Denne standard udelukker ikke brugen af officielle kurser fra tredjeparter, såsom kursoplysningsservicer eller mæglere, hvis en virksomhed har fastslået, at de officielle kurser fra sådanne parter er udviklet i overensstemmelse med denne standard.

B46

Hvis der har været et væsentligt fald i omfanget eller niveauet af aktivitet for aktivet eller forpligtelsen, skal virksomheden vurdere, hvorvidt de officielle kurser fra tredjeparter er udviklet ved hjælp af aktuelle oplysninger, som afspejler velordnede transaktioner eller en værdiansættelsesmetode, der afspejler markedsdeltagernes forudsætninger (herunder forudsætninger om risiko). Ved vægtningen af en officiel kurs som input til en dagsværdimåling lægger en virksomhed mindre vægt (sammenlignet med andre indikationer af dagsværdi, der afspejler resultaterne af transaktioner) på kursnoteringer, der ikke afspejler resultatet af transaktioner.

B47

Der skal desuden tages hensyn til typen af kursnoteringen (f.eks. om noteringen er vejledende eller et bindende tilbud) ved vægtningen af den foreliggende dokumentation, med mere vægt på noteringer fra tredjeparter, der afspejler bindende tilbud.

Appendiks C

Ikrafttrædelsestidspunkt og overgang

Dette appendiks er en integreret del af standarden og har samme gyldighed som de øvrige dele af standarden.

C1

En virksomhed skal anvende denne standard for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2013 eller derefter. Det er tilladt at anvende den tidligere. Hvis en virksomhed anvender denne standard for et tidligere regnskabsår, skal den oplyse herom.

C2

Denne standard skal anvendes fremadrettet fra begyndelsen af det regnskabsår, hvor den blev anvendt første gang.

C3

Oplysningskravene i denne standard skal ikke anvendes i sammenligningstal, der er fastsat for perioder inden førstegangsanvendelse af denne standard.

Appendiks D

Ændringer til andre IFRS-standarder

Dette appendiks omhandler ændringer til andre IFRS-standarder, der er en konsekvens af IASB's (det internationale organ for regnskabsstandarder) udstedelse af IFRS 13. En virksomhed skal anvende disse ændringer for regnskabsår, som begynder 1. januar 2013 eller derefter. Hvis en virksomhed anvender ændringerne for et tidligere regnskabsår, skal den anvende ændringerne for dette tidligere regnskabsår. De ændrede afsnit er vist med den nye tekst understreget, og den udgåede tekst gennemstreget.

DEFINITIONSÆNDRING

D1

I IFRS-standarderne 1, 3-5 og 9 (der blev udstedt i oktober 2010) erstattes definitionen af dagsværdi af:

Dagsværdien er den pris, der kunne opnås ved at sælge et aktiv, eller der skulle betales for at overdrage en forpligtelse i en velordnet transaktion mellem markedsdeltagere på målingstidspunktet. (Jf. standard 13.)

I IAS-standarderne 2, 16, 18-21, 32 og 40 erstattes definitionen af dagsværdi af:

Dagsværdien er den pris, der kunne opnås ved at sælge et aktiv, eller der skulle betales for at overdrage en forpligtelse i en velordnet transaktion mellem markedsdeltagere på målingstidspunktet. (Jf. standard 13 Måling af dagsværdi.)

IFRS 1    Førstegangsanvendelse af IFRS-standarder (som ændret i september 2010)

D2

Afsnit 19 ophæves.

D3

Afsnit 39J tilføjes som følger:

39J

IFRS 13 Måling af dagsværdi, der blev udstedt i maj 2011, medførte en ophævelse af afsnit 19, en ændring af definitionen af dagsværdi i appendiks A og en ændring af afsnit D15 og D20. En virksomhed skal anvende disse ændringer, når den anvender IFRS 13.

D4

Afsnit D15 og D20 ændres som følger:

D15

Hvis en virksomhed, der anvender IFRS for første gang, måler en sådan investering til kostpris i overensstemmelse med IAS27, skal den måle denne investering i et af følgende beløb i sin separate IFRS- åbningsopgørelse af finansiel stilling:

(b)

fastsat kostpris. Den fastsatte kostpris for en sådan investering svarer til:

(i)

dagsværdien på tidspunktet for virksomhedens overgang til IFRS-standarder i dens separate årsregnskaber, eller

D20

Uanset kravene i afsnit 7 og 9 kan virksomheden anvende kravene i sidste sætning af afsnit AG76(a) i IAS 39 på en af følgende måder:

IFRS 2    Aktiebaseret vederlæggelse

D5

Afsnit 6A tilføjes som følger:

6A

Denne standard anvender udtrykket "dagsværdi" på en måde, der i visse henseender adskiller sig fra definitionen af dagsværdi i IFRS 13 Måling af dagsværdi. Ved anvendelse af IFRS 2 måler virksomheden derfor dagsværdien i overensstemmelse med denne standard og ikke IFRS 13.

IFRS 3    Virksomhedssammenslutninger

D6

Afsnit 20, 29, 33 og 47 ændres som følger:

20

Afsnit 24-31 angiver de typer af identificerbare aktiver og forpligtelser, der indeholder poster, for hvilke denne standard tillader begrænsede undtagelser fra målingsprincippet.

29

Den overtagende virksomhed skal måle værdien af en generhvervet rettighed, der er indregnet som et immaterielt aktiv på grundlag af den resterende løbetid for den tilknyttede kontrakt, uanset om markedsdeltagerne ville tage mulige kontraktfornyelser i betragtning ved målingen af dagsværdien. Afsnit B35 og B36 indeholder anvendelsesvejledning i denne forbindelse.

33

…Med henblik på at fastlægge beløbet for goodwill i en virksomhedssammenslutning, hvor der ikke erlægges noget vederlag, skal den overtagende virksomhed anvende dagsværdien af den overtagende virksomheds kapitalandel i den overtagne virksomhed på overtagelsestidspunktet i stedet for dagsværdien af det erlagte vederlag på overtagelsestidspunktet (afsnit 32(a)i)). …

47

…Eksempelvis vil salget af et aktiv til en tredjemand kort efter overtagelsestidspunktet til et beløb, der afviger væsentligt fra den foreløbige dagsværdi, der er opgjort pr. denne dato, sandsynligvis indikere en fejl i det foreløbige beløb, medmindre der kan identificeres en begivenhed i den mellemliggende periode, der medførte en ændring af dagsværdien.

D7

Afsnit 64F tilføjes som følger:

64F

IFRS 13 Måling af dagsværdi, der blev udstedt i maj 2011, medførte en ændring af afsnit 20, 29, 33, 47, en ændring af definitionen af dagsværdi i appendiks A og en ændring af afsnit B22, B40, B43-B46, B49 og B64. En virksomhed skal anvende disse ændringer, når den anvender IFRS 13.

D8

I appendiks ændres afsnit B22 og B40, B43-B46, B49 og B64 som følger:

B22

Koncernregnskabet repræsenterer en fortsættelse af den juridiske dattervirksomheds årsregnskab, med undtagelse af kapitalstrukturen, og afspejler dermed:

(d)

det beløb, der er indregnet som udstedte egenkapitalinteresser i koncernregnskabet, opgjort ved at lægge den juridiske dattervirksomheds (den regnskabsmæssigt overtagende virksomhed) udstedte egenkapitalinteresser i omløb før virksomhedssammenslutningen til dagsværdien af den juridiske modervirksomhed (den regnskabsmæssigt overtagne virksomhed). Imidlertid…

B40

Kriterierne for identificerbarhed bestemmer, om et immaterielt aktiv skal indregnes separat fra goodwill. Kriterierne indeholder dog hverken vejledning om målingen af dagsværdien af et immaterielt aktiv eller en begrænsning af de forudsætninger, der lægges til grund ved vurderingen af et immaterielt aktivs dagsværdi. Eksempelvis vil den overtagende virksomhed tage højde for de forudsætninger, som markedsdeltagere ville overveje, såsom forventninger til fremtidige kontraktfornyelser, i målingen af dagsværdien. …

B43

For at beskytte sin konkurrencemæssige stilling eller af andre årsager har den overtagende virksomhed måske ikke til hensigt at anvende et overtaget ikke-finansielt aktiv, eller måske ønsker den ikke at anvende aktivet på en anden måde, som er i overensstemmelse med den optimale og bedste anvendelse heraf. Dette kan f.eks. være tilfældet i forbindelse med et overtaget immaterielt aktiv vedrørende forskning og udvikling, som den overtagende virksomhed planlægger at anvende defensivt ved at forhindre andre i at anvende det. Den overtagende virksomhed skal dog alligevel måle det ikkefinansielle aktiv til dagsværdi opgjort under forudsætning af markedsdeltagernes højeste og bedste anvendelse med den relevante værdiansættelsesforudsætning, både indledningsvis og ved måling af dagsværdi med fradrag af afhændelsesomkostninger for efterfølgende test af værdiforringelse.

B44

Denne standard tillader, at den overtagende virksomhed måler en minoritetsinteresse i den overtagne virksomhed til dagsværdien på overtagelsestidspunktet. Undertiden vil en overtagende virksomhed være i stand til at måle dagsværdien af en minoritetsinteresse på overtagelsestidspunktet på grundlag af en officiel markedskurs på et aktivt marked for de aktier, der ikke besiddes af den overtagende virksomhed. I andre situationer er en officiel markedskurs på et aktivt marked for aktierne imidlertid ikke tilgængelig. I sådanne situationer skal den overtagende virksomhed måle dagsværdien af minoritetsinteressen ved brug af andre værdiansættelsesmetoder.

B45

Der er muligvis forskelle i dagsværdien af den overtagende virksomheds andel i den overtagne virksomhed og minoritetsinteressen målt pr. aktie. Hovedforskellen skyldes sandsynligvis medregningen af et tillæg for bestemmende indflydelse i dagsværdien pr. aktie af den overtagende virksomheds andel i den overtagne virksomhed eller, omvendt, medregningen af en diskontering for den manglende bestemmende indflydelse (også benævnt en minoritetsdiskontering) i dagsværdien pr. aktie af minoritetsinteressen, hvis markedsdeltagerne ville tage hensyn til en sådan overkurs eller underkurs ved prisansættelsen af minoritetsinteressen.

B46

Ved en virksomhedssammenslutning, der gennemføres uden erlæggelse af vederlag, skal den overtagende virksomhed erstatte dagsværdien på overtagelsestidspunktet af sin andel i den overtagne virksomhed med dagsværdien på overtagelsestidspunktet af det erlagte vederlag for at måle goodwill eller en gevinst hidrørende fra et tilbudskøb (jf. afsnit 32-34).

B49

Målingen af en gensidig virksomheds dagsværdi bør indeholde de forudsætninger, som markedsdeltagere ville lægge til grund om fremtidige medlemsfordele samt andre relevante forudsætninger, som markedsdeltagere lægger til grund om den gensidige virksomhed. Eksempelvis kan en aktuel værdiansættelsesmetode anvendes til at vurdere en gensidig virksomheds dagsværdi. De pengestrømme, der bruges som input til modellen, skal baseres på den gensidige virksomheds forventede pengestrømme, som sandsynligvis afspejler nedsættelser til medlemsfordele, som eksempelvis lavere priser for varer og tjenesteydelser.

B64

For at opfylde formålet i afsnit 59 skal den overtagende virksomhed give følgende oplysninger for hver virksomhedssammenslutning, der finder sted i løbet af regnskabsåret:

(f)

dagsværdien på overtagelsestidspunktet af det samlede erlagte vederlag og dagsværdien på overtagelsestidspunktet af hver væsentlig kategori af vederlag, såsom:

(iv)

egenkapitalinteresser i den overtagende virksomhed, herunder antallet af instrumenter eller interesser, der er udstedt eller kan udstedes, samt metoden for opgørelse af dagsværdien af disse instrumenter eller interesser.

(o)

for hver virksomhedssammenslutning, hvor den overtagende virksomhed besidder mindre end 100 % af egenkapitalinteresserne i den overtagne virksomhed på overtagelsestidspunktet:

(ii)

for hver minoritetsinteresse i den overtagne virksomhed, der måles til dagsværdi, værdiansættelsesmetoden og væsentlige forudsætninger for modellen, der er lagt til grund for opgørelsen af denne værdi.

IFRS 4    Forsikringskontrakter

D9

Afsnit 41E tilføjes som følger:

41E

IFRS 13 Måling af dagsværdi, der blev udstedt i maj 2011, medførte en ændring af definitionen af dagsværdi i appendiks A. En virksomhed skal anvende denne ændring, når den anvender IFRS 13.

IFRS 5    Anlægsaktiver, som besiddes med henblik på salg, og ophørte aktiviteter

D10

Afsnit 44H tilføjes som følger:

44H

IFRS 13 Måling af dagsværdi, der blev udstedt i maj 2011, medførte en ændring af definitionen af dagsværdi i appendiks A. En virksomhed skal anvende denne ændring, når den anvender IFRS 13.

IFRS 7    Finansielle instrumenter: Oplysninger (som ændret i oktober 2009)

D11

[Finder ikke anvendelse på krav]

D12

Afsnit 3 ændres som følger:

3

Denne standard skal anvendes af alle virksomheder på alle typer finansielle instrumenter, med undtagelse af:

(a)

… I disse tilfælde finder kravene i denne standard anvendelse, og for de interesser, der måles til dagsværdi, kravene i IFRS 13 Måling af dagsværdi. …

D13

Afsnit 27-27B ophæves.

D14

Afsnit 28 ændres som følger:

28

nogle tilfælde indregner en virksomhed ikke en gevinst eller et tab ved første indregning af et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse, fordi dagsværdien hverken indikeres af en officiel markedskurs på et aktivt marked for et aktiv eller en forpligtelse af samme type (f.eks. et niveau 1-input) eller baseres på en værdiansættelsesmetode, der kun benytter data fra observerede markeder (se afsnit AG76 i IAS 39) I sådanne tilfælde skal virksomheden for hver kategori af finansielle aktiver eller finansielle forpligtelser oplyse om:

(a)

sin regnskabspraksis for indregning af forskellen mellem dagsværdien ved første indregning og transaktionsprisen denne forskel i resultatet for at afspejle en ændring i faktorer (herunder tid), som markedsdeltagere ville tage i betragtning ved prisfastsættelsen af aktivet eller forpligtelsen (jf. afsnit AG76(b) i IAS 39).

(c)

hvorfor virksomheden konkluderede, at transaktionsprisen ikke var den bedste indikation for dagsværdien, herunder en beskrivelse af den indikation, der underbygger dagsværdien.

D15

Afsnit 29 ændres som følger:

29

Der skal ikke oplyses om dagsværdien:

(b)

for investeringer i egenkapitalinstrumenter, som ikke har en officiel markedskurs på et aktivt marked for samme type instrument (dvs. et niveau 1-input), eller dermed forbundne afledte finansielle instrumenter, som måles til kostpris i overensstemmelse med IAS 39, fordi deres dagsværdi ikke kan måles pålideligt, eller

D16

Afsnit 44P tilføjes som følger:

44P

IFRS 13, der blev udstedt i maj 2011, medførte en ændring af afsnit 3, 28, 29, B4 og B26 samt appendiks A og ophævede afsnit 27-27B. En virksomhed skal anvende disse ændringer, når den anvender IFRS 13.

D17

I appendiks A ændres definitionen af andre pris- og kursrisici som følger:

andre pris- og kursrisiko

Risikoen for, at dagsværdien af eller fremtidige pengestrømme fra et finansielt instrument vil svinge som følge af andre ændringer i markedskurser end dem, der kan henføres til renterisikoen eller valutarisikoen, uanset om disse ændringer skyldes forhold, der er specielt knyttet til det enkelte instrument eller udstederen heraf eller til forhold, der påvirker alle tilsvarende instrumenter, som handles på markedet.

IFRS 9    Finansielle instrumenter (der blev udstedt i november 2009)

D18

Afsnit 5.1.1 ændres som følger:

5.1.1

Når et finansielt aktiv indregnes første gang, skal virksomheden måle aktivet til dagsværdi samt i tilfælde af et finansielt aktiv, som ikke er indregnet til dagsværdi gennem resultatet, transaktionsomkostninger, som kan henføres direkte til erhvervelsen af det finansielle aktiv.

D19

Afsnit 5.1.1A tilføjes som følger:

5.1.1A

Hvis der imidlertid er en forskel mellem dagsværdien af det finansielle aktiv ved første indregning og transaktionsprisen, skal en virksomhed anvende afsnit B5.1 og afsnit AG76 i IAS 39.

D20

Afsnit 5.2.1, 5.3.2, 8.2.5 og 8.2.11 ændres som følger:

5.2.1

Efter første indregning skal en virksomhed måle et finansielt aktiv i overensstemmelse med afsnit 4.1-4.5 til dagsværdi eller amortiseret kostpris.

5.3.2

Hvis en virksomhed omklassificerer et finansielt aktiv i overensstemmelse med afsnit 4.9, således at det kan måles til dagsværdien, måles dets dagsværdi på omklassificeringsdatoen. Gevinster eller tab, der opstår som følge af en forskel mellem den tidligere regnskabsmæssige værdi og dagsværdien, indregnes i resultatopgørelsen.

8.2.5

Hvis en virksomhed måler en blandet aftale til dagsværdi i overensstemmelse med afsnit 4.4 eller afsnit 4.5, men dagsværdien af den blandede aftale ikke er blevet målt i komparative rapporteringsperioder, skal dagsværdien af den blandede aftale i de komparative rapporteringsperioder være summen af dagsværdierne af komponenterne (dvs. afledt hovedkontrakt og det indbyggede afledte finansielle instrument) ved afslutningen af den enkelte komparative rapporteringsperiode.

8.2.11

Hvis en virksomhed tidligere foretog en investering i et egenkapitalinstrument, der ikke har en officiel markedskurs på et aktivt marked for et instrument af samme type (dvs. et niveau 1-input) (eller et afledt finansielt instrument, som er knyttet til og skal afregnes ved overdragelse af et sådant egenkapitalinstrument) til kostpris i overensstemmelse med IAS 39, skal den vurdere dette instrument til dagsværdi på datoen for den første anvendelse. …

D21

Afsnit 8.1.3 tilføjes som følger:

8.1.3

IFRS 13 dagsværdimåling, der blev udstedt i maj 2011, medførte en ændring af afsnit 5.1.1, 5.2.1, 5.3.2, 8.2.5, 8.2.11, B5.1, B5.4, B5.5, B5.7, C8, C20, C22, C27 og C28 og tilføjet afsnit 5.1.1A. En virksomhed skal anvende disse ændringer, når den anvender IFRS 13.

D22

I appendiks A ændres den indledende tekst som følger:

Følgende udtryk defineres i afsnit 11 i IAS 32 Finansielle instrumenter: Præsentation, afsnit 9 i IAS 39 eller appendiks A i IFRS 13 og anvendes i denne standard som omhandlet i IAS 32, IAS 39 eller IFRS 13: …

D23

I appendiks B, afsnit B5.1, ændres overskriften over afsnit B5.5 og afsnit B5.5 og B5.7 som følger:

B5.1

Dagsværdien af et finansielt aktiv ved den første indregning er normalt transaktionsprisen (dvs. dagsværdien af det betalte vederlag), jf. også IFRS 13 og afsnit AG76 i IAS 39). Hvis en del af det betalte vederlag dækker noget andet end det finansielle instrument, skal en virksomhed måle dagsværdien af det finansielle instrument. Dagsværdien af et langfristet lån eller tilgodehavende, som ikke er rentebærende, kan eksempelvis skønnes som nutidsværdien af alle fremtidige indbetalinger diskonteret ved anvendelse af gældende markedsrenter for et lignende instrument (lignende for så vidt angår valuta, løbetid, rentetype og andre faktorer) med en tilsvarende kreditvurdering. Alle yderligere udlånte beløb er en omkostning eller en reduktion af indtægterne, medmindre de opfylder kriterierne for indregning som en anden type aktiv.

Investeringer i egenkapitalinstrumenter (og kontrakter vedrørende disse investeringer)

B5.5

… Dette kan være tilfældet, hvis der er en utilstrækkelig mængde af nyere oplysninger til rådighed til at måle dagsværdien, eller hvis der er en bred vifte af mulige dagsværdimålinger, og omkostningen repræsenterer det bedste skøn over dagsværdien inden for dette område.

B5.7

… I sådanne tilfælde skal virksomheden måle dagsværdien.

D24

I appendiks C, afsnit C8, er der foretaget følgende ændringer til afsnit 29 i IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger ændres som følger:

29

Der skal ikke oplyses om dagsværdien:

(b)

for investeringer i egenkapitalinstrumenter, som ikke har en officiel markedskurs på et aktivt marked for samme type instrument (dvs. et niveau 1-input), som måles til kostpris i overensstemmelse med IAS 39, fordi deres dagsværdi ikke kan måles pålideligt, eller

D25

I afsnit C20 ændres ændringerne af afsnit 1 i IAS 28 Investeringer i associerede virksomheder som følger:

1

Denne standard finder anvendelse på den regnskabsmæssige behandling af investeringer i associerede virksomheder. Den finder imidlertid ikke anvendelse på investeringer i associerede virksomheder, som besiddes af:

(a)

venturekapitalorganisationer eller

(b)

investeringsselskaber, investeringsforeninger og lignende, herunder forsikringsfonde tilknyttet investeringer

og som måles til dagsværdi over resultatet i overensstemmelse med IFRS 9 Finansielle instrumenter og IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling. En virksomhed, der besidder en sådan investering, skal give de oplysninger, der kræves i afsnit 37(f).

D26

I afsnit C22 ændres ændringerne til afsnit 1 i IAS 31 Kapitalandele i joint ventures som følger:

1

Denne standard finder anvendelse ved regnskabsmæssig behandling af kapitalandele i joint ventures og præsentationen af et joint ventures aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger i venturedeltageres og investorers årsregnskab, uanset de strukturer eller forhold, hvorunder joint venture-aktiviteterne finder sted. Standarden finder imidlertid ikke anvendelse på venturedeltageres kapitalandele i fælles kontrollerede virksomheder, som besiddes af:

(a)

venturekapitalorganisationer, eller

(b)

investeringsselskaber, investeringsforeninger og lignende, herunder forsikringsfonde tilknyttet investeringer

og som måles til dagsværdi over resultatet i overensstemmelse med IFRS 9 Finansielle instrumenter og IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling. En venturedeltager, der besidder en sådan kapitalandel, skal give de oplysninger, der kræves i afsnit 55 og 56.

D27

I afsnit C27 er der følgende ændringer til afsnit 9, 13 og 88 i IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling ændres som følger:

9

Det skal bemærkes, at IFRS 13 Måling af dagsværdi opstiller krav til måling af dagsværdien af en finansiel forpligtelse ved klassifikation eller på anden måde, eller hvis dagsværdi oplyses.

13

Hvis en virksomhed ikke er i stand til at foretage en pålidelig vurdering af et indbygget afledt finansielt instruments dagsværdi på grundlag af vilkårene for instrumentet, er dagsværdien af det indbyggede afledte finansielle instrument forskellen mellem det kombinerede instruments dagsværdi og hovedkontraktens dagsværdi. Hvis en virksomhed ikke er i stand til at opgøre det indbyggede afledte finansielle instruments dagsværdi ved anvendelse af denne metode, finder afsnit 12 anvendelse, og det kombinerede instrument klassificeres til dagsværdi med indregning i resultatopgørelsen.

88

Et sikringsforhold kan udelukkende behandles efter de i afsnit 89-102 nævnte bestemmelser for regnskabsmæssig sikring, hvis alle følgende betingelser er opfyldt.

(d)

Sikringens effektivitet kan måles med et pålideligt resultat, dvs. dagsværdien af eller pengestrømmene for den sikrede post, som kan henføres til den afdækkede risiko, og der kan foretages en pålidelig vurdering af dagsværdien af sikringsinstrumentet.

D28

I afsnit C28 er der følgende ændringer til afsnit AG64, AG80, AG81 og AG96 i IAS 39:

AG64

Dagsværdien af en finansiel forpligtelse ved første indregning er normalt transaktionsprisen (dvs. dagsværdien af det modtagne vederlag, jf. også afsnit AG76 og IFRS 13). Hvis en del af det betalte eller modtagne vederlag dækker noget andet end den finansielle forpligtelse, skal en virksomhed måle dagsværdien af den finansielle forpligtelse.

AG80

Dagsværdien for afledte finansielle instrumenter, som er knyttet til og skal afregnes ved overdragelse af egenkapitalinstrumenter uden en officiel markedskurs på et aktivt marked (dvs. et niveau 1-input) (jf. afsnit 47(a)), kan måles pålideligt, hvis a) størrelsen af intervallet af rimelige skøn over dagsværdien ikke er væsentlig for det pågældende instrument eller b) sandsynligheden for de forskellige skøn kan skønnes pålideligt og anvendes ved opgørelsen af dagsværdien.

AG81

Der er mange situationer, hvor det ikke er sandsynligt, at størrelsen af intervallet af rimelige skøn over dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, som er knyttet til og skal afregnes ved overdragelse af egenkapitalinstrumenter uden en officiel markedskurs på et aktivt marked for et instrument af samme type (dvs. et niveau 1-input) (jf. afsnit 47(a)), er væsentlig. Det er normalt muligt at skønne over dagsværdien af et finansielt aktiv, som virksomheden har anskaffet fra en ekstern part. Hvis intervallet af rimelige skøn over dagsværdien er væsentligt, og sandsynligheden for de forskellige skøn ikke med rimelighed kan vurderes, er virksomheden dog udelukket fra at måle instrumentet til dagsværdi.

AG96

Et afledt finansielt instrument, der er knyttet til og skal afregnes ved overdragelse af egenkapitalinstrumenter uden en officiel markedskurs på et aktivt marked for et instrument af samme type (dvs. et niveau 1-input), og som ikke er indregnet til dagsværdi, fordi dagsværdien ikke kan måles pålideligt på anden (jf. afsnit 47(a)), kan ikke klassificeres som et sikringsinstrument.

IFRS 9    Finansielle instrumenter (der blev udstedt i oktober 2010)

D29

[Finder ikke anvendelse på krav]

D30

Afsnit 3.2.14, 4.3.7 og 5.1.1 ændres som følger:

3.2.14

Hvis en virksomhed allokerer den tidligere regnskabsmæssige værdi af et større finansielt aktiv til henholdsvis den del, der fortsat indregnes, og den del, der ikke længere indregnes, skal dagsværdien af den del, der fortsat indregnes, opgøres. Hvis virksomheden hidtil har solgt dele, som svarer til den del, der fortsat indregnes, eller andre markedstransaktioner for sådanne dele har fundet sted, udgør nylige priser for faktiske transaktioner det bedste skøn over delens dagsværdi. …

4.3.7

Hvis virksomheden ikke er i stand til pålideligt at måle dagsværdien af det indbyggede afledte finansielle instrument, er dagsværdien af det indbyggede afledte finansielle instrument forskellen mellem dagsværdien af den blandede aftale og dagsværdien af den afledte hovedkontrakt. Hvis en virksomhed ikke er i stand til at opgøre det indbyggede afledte finansielle instruments dagsværdi ved anvendelse af denne metode, finder afsnit 4.3.6 anvendelse, og den blandede kontrakt klassificeres til dagsværdi gennem resultatet.

5.1.1

Når et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse indregnes første gang, skal virksomheden måle aktivet eller forpligtelsen til dagsværdi samt i tilfælde af et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse, som ikke er indregnet til dagsværdi gennem resultatet, transaktionsomkostninger, som kan henføres direkte til erhvervelsen eller udstedelsen af det finansielle aktiv eller den finansielle forpligtelse.

D31

Afsnit 5.1.1A tilføjes som følger:

5.1.1A

Hvis der imidlertid er en forskel mellem dagsværdien af det finansielle aktiv eller den finansielle forpligtelse ved første indregning og transaktionsprisen, skal en virksomhed anvende afsnit B5.1.2A.

D32

Afsnit 5.2.1 ændres som følger:

5.2.1

Efter første indregning skal en virksomhed måle et finansielt aktiv i overensstemmelse med afsnit 4.1.1-4.1.5 til dagsværdien eller den amortiserede kostpris (jf. afsnit 9 og AG5-AG8 i IAS 39).

D33

Overskriften over afsnit 5.4.1 og afsnit 5.4.1.-5.4.3 ophæves.

D34

Afsnit 5.6.2, 7.2.5, 7.2.11 og 7.2.12 ændres som følger:

5.6.2

Hvis en virksomhed omklassificerer et finansielt aktiv i overensstemmelse med afsnit 4.4.1, således at det kan måles til dagsværdien, måles dets dagsværdi på omklassificeringsdatoen. Gevinster eller tab, der opstår som følge af en forskel mellem den tidligere regnskabsmæssige værdi og dagsværdien, indregnes i resultatopgørelsen.

7.2.5

Hvis en virksomhed måler en blandet aftale til dagsværdi i overensstemmelse med afsnit 4.1.4 eller afsnit 4.1.5, men dagsværdien af den blandede aftale ikke er blevet målt i komparative rapporteringsperioder, skal dagsværdien af den blandede aftale i de komparative rapporteringsperioder være summen af dagsværdierne af komponenterne (dvs. afledt hovedkontrakt og det indbyggede afledte finansielle instrument) ved afslutningen af den enkelte komparative rapporteringsperiode.

7.2.11

Hvis en virksomhed tidligere tegnede sig for en investering i et egenkapitalinstrument, der ikke har en officiel markedskurs på et aktivt marked for et instrument af samme type (dvs. et niveau 1-input) (eller et afledt finansielt instrument, som er knyttet til og skal afregnes ved overdragelse af et sådant egenkapitalinstrument), til kostpris i overensstemmelse med IAS 39, skal den måle dette instrument til dagsværdi på datoen for den første anvendelse. …

7.2.12

Hvis en virksomhed tidligere tegnede sig en afledte finansiel forpligtelse, der er knyttet til og skal afregnes ved overdragelse af et sådant egenkapitalinstrument, som ikke har en officiel markedskurs på et aktivt marked for et instrument af samme type (dvs. et niveau 1-input) til kostpris i overensstemmelse med IAS 39, skal den vurdere denne afledte finansielle forpligtelse til dagsværdi på datoen for den første anvendelse.

D35

Afsnit 7.1.3 tilføjes som følger:

7.1.3

IFRS 13 Måling af dagsværdi, der blev udstedt i maj 2011, medførte en ændring af afsnit 3.2.14, 4.3.7, 5.1.1, 5.2.1, 5.4.1, 5.6.2, 7.2.5, 7.2.11, 7.2.12, medførte en ændring af definitionen af dagsværdien i appendiks A, en ændring af afsnit B3.2.11, B3.2.17, B5.1.1, B5.2.2, B5.4.8, B5.4.14, B5.4.16, B5.7.20, C3, C11, C26, C28, C30, C49 og C53, en ophævelse af afsnit 5.4.2, B5.4.1-B5.4.13 og en tilføjelse af afsnit 5.1.1A, B5.1.2A og B5.2.2A. En virksomhed skal anvende disse ændringer, når den anvender IFRS 13.

D36

I appendiks B ændres afsnit B3.2.11, B3.2.17 og B5.1.1 og B5.2.2 som følger:

B3.2.11

Ved vurderingen af dagsværdierne af den del, som fortsat indregnes og den del, som ikke længere indregnes, med henblik på anvendelsen af afsnit 3.2.13, skal virksomheden anvende kravene til måling af dagsværdi, som er angivet i afsnit 13 ud over afsnit 3.2.14.

B3.2.17

Dette afsnit illustrerer anvendelsen af metoden for fortsat engagement, når virksomhedens fortsatte engagement vedrører en del af et finansielt aktiv.

Det antages, at en virksomhed har en portefølje af lån, der kan indfries før tid … Lånenes dagsværdi på transaktionstidspunktet er 10 100 CU, og den skønnede dagsværdi af det overskydende spænd på 0,5 procent er 40 CU.

Virksomheden beregner gevinsten eller tabet på salget af andelen på 90 % af pengestrømmene. Hvis det antages, at de separate dagsværdier på den overdragne andel på 90 % og den bibeholdte del på 10 % ikke er tilgængelige på overdragelsestidspunktet, allokerer virksomheden aktivets regnskabsmæssige værdi i overensstemmelse med afsnit 3.2.14 som følger:

 

Skønnet dagsværdi

Procent

Allokeret regnskabsmæssig værdi

Overdraget del

9 090

90  %

9 000

Bibeholdt del

1 010

10  %

1 000

I alt

10 100

 

10 000

B5.1.1

Dagsværdien af et finansielt instrument ved første indregning er normalt transaktionsprisen (dvs. dagsværdien af det betalte eller modtagne vederlag, jf. også afsnit B5.1.2A og IFRS 13). Hvis en del af det betalte vederlag dækker noget andet end det finansielle instrument, skal en virksomhed måle dagsværdien af det finansielle instrument. Dagsværdien af et langfristet lån eller tilgodehavende, som ikke er rentebærende, kan eksempelvis skønnes som nutidsværdien af alle fremtidige indbetalinger diskonteret ved anvendelse af gældende markedsrenter for et lignende instrument (lignende for så vidt angår valuta, løbetid, rentetype og andre faktorer) med en tilsvarende kreditvurdering. Alle yderligere udlånte beløb er en omkostning eller en reduktion af indtægterne, medmindre de opfylder kriterierne for indregning som en anden type aktiv.

D37

Afsnit B5.1.2A og B5.2.2A ændres som følger:

B5.1.2A

Den bedste indikation af dagsværdien af et finansielt instrument ved første indregning er normalt transaktionsprisen (dvs. dagsværdien af det betalte eller modtagne vederlag), jf. også IFRS 13). Hvis en virksomhed fastslår, at der er en forskel mellem dagsværdien ved første indregning og transaktionsprisen som nævnt i afsnit 5.1.1A, skal virksomheden tage dette instrument i betragtning på dette tidspunkt som følger:

(a)

ved i henhold til afsnit 5.1.1, hvis dagsværdien indikeres af en officiel markedskurs på et aktivt marked for et aktiv eller en forpligtelse af samme type (dvs. et niveau 1-input), eller baseret på en værdiansættelsesmetode, der kun anvender oplysninger fra observerede markeder. En virksomhed skal indregne forskellen mellem dagsværdien ved første indregning og transaktionsprisen i resultatopgørelsen

(b)

i alle andre tilfælde, ved målingen i henhold til afsnit 5.1.1, tilpasset til at udligne forskellen mellem dagsværdien ved første indregning og transaktionsprisen. Efter første indregning skal en virksomhed kun indregne denne udskudte forskel i resultatopgørelsen i det omfang, at den er opstået som følge af en ændring i en faktor (herunder tid), som markedsdeltagere ville tage i betragtning ved værdiansættelsen af aktivet eller forpligtelsen.

B5.2.2A

Den efterfølgende måling af det finansielle aktiv eller den finansielle forpligtelse og den efterfølgende indregning af gevinster eller tab som omhandlet i afsnit B5. 1.2A skal være i overensstemmelse med kravene i denne standard.

D38

Afsnit B5.4.1-B5.4.13 og deres relaterede overskrifter ophæves.

D39

Overskriften over afsnit B5.4.14 og afsnit B5.4.14, B5.4.16 og B5.7.20 ændres som følger:

Investeringer i egenkapitalinstrumenter (og kontrakter vedrørende disse investeringer)

B5.4.14

… Dette kan være tilfældet, hvis der er en utilstrækkelig mængde af nyere oplysninger til rådighed til at måle dagsværdien, eller hvis der er en bred vifte af mulige dagsværdimålinger, og omkostningen repræsenterer det bedste skøn over dagsværdien inden for dette område.

B5.4.16

… I det omfang, at der foreligger sådanne relevante faktorer, kan det være en indikation om, at kostprisen muligvis ikke er repræsentativ for dagsværdien. I sådanne tilfælde skal virksomheden måle dagsværdien.

B5.7.20

Som det er tilfældet med alle målinger af dagsværdien, skal en virksomheds målemetode til bestemmelse af ændringens andel af forpligtelsens dagsværdi, som kan henføres til ændringer i den kreditrisiko, der er forbundet med forpligtelsen, gøre maksimalt brug af observerede input og minimalt brug af ikke-observerede input.

D40

I appendiks C ændres i afsnit C3 ændringerne til afsnit D15 og D20 i IFRS 1 Førstegangsanvendelse af internationale regnskabsstandarder som følger:

D15

Hvis en virksomhed, der anvender IFRS for første gang, måler en sådan investering til kostpris i overensstemmelse med IAS27, skal den måle denne investering i et af følgende beløb i sin separate IFRS-åbningsopgørelse af finansiel stilling:

(b)

fastsat kostpris. Den fastsatte kostpris for en sådan investering svarer til:

(i)

dagsværdien på tidspunktet for virksomhedens overgang til IFRS-standarder i dens separate årsregnskaber, eller

D20

Til trods for kravene i afsnit 7 og 9 kan en virksomhed anvende kravene i afsnit B5.1.2A(b) i IFRS 9 på en af følgende måder:

D41

I afsnit C11 er der foretaget følgende ændringer til afsnit 28 i IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger ændres som følger:

28

I nogle tilfælde indregner en virksomhed ikke en gevinst eller et tab ved første indregning af et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse, fordi dagsværdien hverken indikeres af en officiel markedskurs på et aktivt marked for et aktiv eller en forpligtelse af samme type (f.eks. et niveau 1-input) eller baseres på en værdiansættelsesmetode, der kun benytter data fra observerede markeder (se afsnit B5.1.2A i IFRS 9). I sådanne tilfælde skal virksomheden for hver kategori af finansielle aktiver eller finansielle forpligtelser oplyse om:

(a)

sin regnskabspraksis for indregning af forskellen mellem dagsværdien ved første indregning og transaktionsprisen i resultatet for at afspejle en ændring i faktorer (herunder tid), som markedsdeltagere ville tage i betragtning ved prisfastsættelsen af aktivet eller forpligtelsen (jf. afsnit B5.1.2A(b) i IFRS 9).

(c)

hvorfor virksomheden konkluderede, at transaktionsprisen ikke var den bedste indikation for dagsværdien, herunder en beskrivelse af den indikation, der underbygger dagsværdien.

D42

I afsnit C26 ændres ændringerne af afsnit 1 i IAS 28 Investeringer i associerede virksomheder som følger:

1

Denne standard finder anvendelse på den regnskabsmæssige behandling af investeringer i associerede virksomheder. Den finder imidlertid ikke anvendelse på investeringer i associerede virksomheder, som besiddes af:

(a)

venturekapitalorganisationer, eller

(b)

investeringsselskaber, investeringsforeninger og lignende, herunder forsikringsfonde tilknyttet investeringer

og som måles til dagsværdi over resultatet i overensstemmelse med IFRS 9 Finansielle instrumenter. En virksomhed, der besidder en sådan investering, skal give de oplysninger, der kræves i afsnit 37(f).

D43

I afsnit C28 ændres ændringerne til afsnit 1 i IAS 31 Kapitalandele i joint ventures som følger:

1

Denne standard finder anvendelse ved regnskabsmæssig behandling af kapitalandele i joint ventures og præsentationen af et joint ventures aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger i venturedeltageres og investorers årsregnskab, uanset de strukturer eller forhold, hvorunder joint venture-aktiviteterne finder sted. Standarden finder imidlertid ikke anvendelse på venturedeltageres kapitalandele i fælles kontrollerede virksomheder, som besiddes af:

(a)

venturekapitalorganisationer, eller

(b)

investeringsselskaber, investeringsforeninger og lignende, herunder forsikringsfonde tilknyttet investeringer

og som måles til dagsværdi over resultatet i overensstemmelse med IFRS 9 Finansielle instrumenter. En venturedeltager, der besidder en sådan kapitalandel, skal give de oplysninger, der kræves i afsnit 55 og 56.

D44

I afsnit C30 er der foretaget følgende ændringer til afsnit 23 i IAS 32 Finansielle instrumenter: Oplysninger ændres som følger:

23

… Som eksempel kan nævnes en virksomheds forpligtelse i henhold til en terminskontrakt til at købe sine egne egenkapitalinstrumenter mod likvide beholdninger. Den finansielle forpligtelse indregnes første gang (til nutidsværdien af indløsningsbeløbet) og omklassificeres fra egenkapitalen. …

D45

I afsnit C49 ændres ændringerne til afsnit A8 i IFRIC 2 Andele i andelsvirksomheder og lignende instrumenter som følger:

A8

Det beløb, hvormed andelene overstiger forbuddet mod indløsning, er finansielle forpligtelser. Andelsvirksomheden måler denne finansielle forpligtelse til dagsværdi ved første indregning. Da disse andele er indløselige på anfordring, fastlægger andelsvirksomheden dagsværdien for sådanne finansielle forpligtelser i overensstemmelse med afsnit 47 i IFRS 13, hvori det anføres: "at dagsværdien af et anfordringslignende finansielt passiv (f.eks. et anfordringstilgodehavende), ikke kan være lavere end det beløb, der skal betales ved anfordring …"I overensstemmelse hermed klassificerer andelsvirksomheden som finansielle forpligtelser det beløb, der højst skal betales på anfordring i medfør af indløsningsbestemmelserne.

D46

I afsnit C53 ændres ændringerne til afsnit 7 i IFRIC 19 Opfyldelse af finansielle forpligtelser med egenkapitalinstrumenter som følger:

7

Hvis dagsværdien af de udstedte egenkapitalinstrumenter ikke kan måles pålideligt, skal deres dagsværdi måles til dagsværdien af den opfyldte finansielle forpligtelse. Ved måling af dagsværdien af en opfyldt finansiel forpligtelse, der omfatter et anfordringselement (f.eks. et anfordringstilgodehavende), finder afsnit 47 i IFRS 13 ikke anvendelse.

IAS 1    Præsentation af årsregnskaber

D47

Afsnit 128 og 133 ændres som følger:

128

De oplysninger, der kræves i henhold til afsnit 125, gælder ikke for aktiver og forpligtelser, som indebærer en væsentlig risiko for, at deres regnskabsmæssige værdi ændrer sig væsentligt inden for det næste regnskabsår, hvis de ved regnskabsårets afslutning måles til dagsværdi på grundlag af en officiel markedskurs på et aktivt marked for et aktiv eller en forpligtelse af samme type. En sådan dagsværdi kan ændre sig væsentligt inden for det næste regnskabsår, men disse ændringer vil ikke opstå som følge af forudsætninger eller andre kilder til skønsmæssig usikkerhed ved regnskabsårets afslutning.

133

Andre IFRS-standarder indeholder krav om oplysning af visse af de forudsætninger, der ellers ville kræves i overensstemmelse med afsnit 125. IAS 37 kræver eksempelvis i visse tilfælde oplysning om væsentlige forudsætninger vedrørende fremtidige begivenheder, som påvirker kategorier af hensatte forpligtelser. IFRS 13 Måling af dagsværdi kræver oplysning om væsentlige forudsætninger (herunder værdiansættelsesmetode(r) og inputs), som virksomheden lægger til grund ved måling af dagsværdien af aktiver og finansielle forpligtelser, som er indregnet til dagsværdi.

D48

Afsnit 139I tilføjes som følger:

139I

IFRS 13, der blev udstedt i maj 2011, medførte en ændring af afsnit 128 og 133. En virksomhed skal anvende disse ændringer ved anvendelse af IFRS 13.

IAS 2    Varebeholdninger

D49

Afsnit 7 ændres som følger:

7

Nettorealisationsværdi vedrører det nettobeløb, som en virksomhed forventer at realisere ved salg af varebeholdninger som led i det normale forretningsforløb. Dagsværdien afspejler den pris, til hvilken en velordnet transaktion med henblik på at sælge den samme varebeholdning på det primære (eller mest fordelagtige) marked for denne varebeholdning ville finde sted mellem markedsdeltagere på målingstidspunktet. Førstnævnte er en virksomhedsspecifik værdi, mens dette ikke gælder for sidstnævnte. Nettorealisationsværdi for varebeholdninger svarer ikke nødvendigvis til dagsværdi fratrukket salgsomkostninger.

D50

Afsnit 40C tilføjes som følger:

40C

IFRS 13, der er udstedt i maj 2011, medførte en ændring af definitionen af dagsværdi i afsnit 6 og af afsnit 7. En virksomhed skal anvende disse ændringer, når den anvender IFRS 13.

IAS 8    Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl

D51

Afsnit 52 ændres som følger:

52

Ved anvendelse af en ny regnskabspraksis med tilbagevirkende kraft eller korrektion af en fejl vedrørende tidligere regnskabsår, er det derfor nødvendigt at skelne mellem information, som:

(a)

dokumenterer omstændigheder, som eksisterede på tidspunktet eller tidspunkterne for de pågældende transaktioner eller andre begivenheder eller forhold, og

(b)

ville have været tilgængelig, da årsregnskabet for det tidligere regnskabsår blev godkendt til offentliggørelse

og anden information. For nogle typer skøn (eksempelvis skøn over dagsværdien, som er baseret på ikke-observerede input, er det praktisk umuligt at skelne mellem disse typer af oplysninger. Når anvendelse eller tilpasning med tilbagevirkende kraft ville kræve væsentlige skøn, som ikke muliggør en skelnen mellem disse to typer oplysninger, er det praktisk umuligt at anvende den nye regnskabspraksis eller at korrigere fejl vedrørende tidligere regnskabsår med tilbagevirkende kraft.

D52

Afsnit 54C tilføjes som følger:

54C

IFRS 13 Måling af dagsværdi, der blev udstedt i maj 2011, medførte en ændring af afsnit 52. En virksomhed skal anvende denne ændring ved anvendelse af IFRS 13.

IAS 10    Begivenheder efter balancedagen

D53

Afsnit 11 ændres som følger:

11

Som eksempel på en ikke-regulerende begivenhed efter slutningen af regnskabsåret kan nævnes fald i markedsværdien af en investering mellem slutningen af regnskabsåret og det tidspunkt, hvor årsregnskabet godkendes til offentliggørelse. Faldet i dagsværdi er normalt ikke knyttet til investeringens beskaffenhed efter slutningen af regnskabsåret, men afspejler omstændigheder, der er opstået efterfølgende. …

D54

Afsnit 23A tilføjes som følger:

23A

IFRS 13, der er udstedt i maj 2011, vedrørte en ændring af afsnit 11. En virksomhed skal anvende denne ændring ved anvendelse af IFRS 13.

IAS 16    Materielle anlægsaktiver

D55

Afsnit 26 ændres som følger:

26

Dagsværdien af et aktiv kan måles pålideligt, hvis a) størrelsen af intervallet af rimelige skøn over dagsværdien ikke er væsentlig for det pågældende aktiv eller b) sandsynligheden for de forskellige skøn inden for intervallet kan vurderes pålideligt og anvendes ved opgørelsen af dagsværdien. Hvis en virksomhed er i stand til at foretage en pålidelig vurdering af dagsværdien af enten det modtagne eller det afgivne aktiv, skal dagsværdien af det afgivne aktiv anvendes til at måle kostprisen for det modtagne aktiv, medmindre dagsværdien af det modtagne aktiv kan opgøres med større nøjagtighed.

D56

Afsnit 32 og 33 ophæves.

D57

Afsnit 35 og 77 ændres som følger:

35

Når et materielt anlægsaktiv omvurderes, skal akkumulerede afskrivninger på omvurderingstidspunktet enten:

(a)

tilpasses proportionelt med ændringen i aktivets regnskabsmæssige bruttoværdi, således at aktivets regnskabsmæssige værdi efter omvurderingen svarer til den omvurderede værdi.

Denne metode anvendes ofte, når et aktiv omvurderes ved anvendelse af et indeks til dets genanskaffelsesværdi (jf. IFRS 13).

77

Hvis materielle anlægsaktiver opføres til omvurderet værdi, skal følgende oplyses som supplement til de i IFRS 13 krævede oplysninger:

(c)

[Ophævet]

(d)

[Ophævet]

D58

Afsnit 81F tilføjes som følger:

81F

IFRS 13, der er udstedt i maj 2011, medførte en ændring af definitionen af dagsværdi i afsnit 6 og en ændring af afsnit 26, 35 og 77 samt en ophævelse af afsnit 32 og 33. En virksomhed skal anvende disse ændringer, når den anvender IFRS 13.

IAS 17    Leasingkontrakter

D59

Afsnit 6A tilføjes som følger:

6A

IAS 17 anvender udtrykket "dagsværdi" på en måde, der i visse henseender adskiller sig fra definitionen af dagsværdi i IFRS 13 Måling af dagsværdi. Ved anvendelse af IFRS 17 måler virksomheden derfor dagsværdien i overensstemmelse med IAS 17 og ikke IFRS 13.

IAS 18    Omsætning

D60

Afsnit 42 tilføjes som følger:

42

IFRS 13, der blev udstedt i maj 2011, medførte en ændring af definitionen af dagsværdi i afsnit 7. En virksomhed skal anvende denne ændring, når den anvender IFRS 13.

IAS 19    Medarbejderpensioner

D61

[Finder ikke anvendelse på krav]

D62

Afsnit 50 og 102 ændres som følger:

50

Virksomhedens regnskabsmæssige behandling af ydelsesbaserede pensionsordninger sker efter følgende procedurer:

(c)

opgørelse af dagsværdien af ordningens aktiver (jf. afsnit 102-104)

102

Dagsværdien af ordningens aktiver fratrækkes ved opgørelsen af det i balancen indregnede beløb i henhold til afsnit 54.

D63

Afsnit 162 tilføjes som følger:

162

IFRS 13, der blev udstedt i maj 2011, medførte en ændring af definitionen af dagsværdi i afsnit 7 og en ændring af afsnit 50 og 102. En virksomhed skal anvende disse ændringer, når den anvender IFRS 13.

IAS 20    Regnskabsmæssig behandling af offentlige tilskud og oplysning om andre former for offentlig støtte

D64

Afsnit 45 tilføjes som følger:

45

IFRS 13, der blev udstedt i maj 2011, medførte en ændring af definitionen af dagsværdi i afsnit 3. En virksomhed skal anvende denne ændring, når den anvender IFRS 13.

IAS 21    Valutaomregning

D65

Afsnit 23 ændres som følger:

23

Ved hver indberetningsperiodes udløb:

(c)

ikke-monetære poster, som måles til dagsværdi i fremmed valuta, omregnes ved anvendelse af gældende valutakurser på det tidspunkt, hvor dagsværdien blev opgjort.

D66

Afsnit 60G tilføjes som følger:

60G

IFRS 13, der blev udstedt i maj 2011, medførte en ændring af definitionen af dagsværdi i afsnit 8 og en ændring af afsnit 23. En virksomhed skal anvende disse ændringer, når den anvender IFRS 13.

IAS 28    Investeringer i associerede virksomheder (som ændret i oktober 2009)

D67

Afsnit 1 og 37 ændres som følger:

1

Denne standard finder anvendelse på den regnskabsmæssige behandling af investeringer i associerede virksomheder. Den finder imidlertid ikke anvendelse på investeringer i associerede virksomheder, som besiddes af:

(a)

venturekapitalorganisationer, eller

(b)

investeringsselskaber, investeringsforeninger og lignende, herunder forsikringsfonde tilknyttet investeringer

og som efter første indregning klassificeres som investeringer til dagsværdi over resultatet eller som besiddelser med salg for øje, der regnskabsmæssigt behandles i overensstemmelse med IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling. En virksomhed skal indregne sådanne investeringer til dagsværdi, og ændringer i dagsværdi skal indregnes i resultatet for det regnskabsår, hvor ændringen er sket. En virksomhed, der besidder en sådan investering, skal give de oplysninger, der kræves i afsnit 37(f).

37

Følgende oplysninger skal gives:

(a)

dagsværdien af investeringer i associerede virksomheder, hvor der ikke er nogen officiel markedskurs

D68

Afsnit 41G tilføjes som følger:

41G

IFRS 13 Måling af dagsværdi, der blev udstedt i maj 2011, medførte en ændring af afsnit 1 og 37. En virksomhed skal anvende denne ændring ved anvendelse af IFRS 13.

IAS 31    Investeringer i associerede virksomheder (som ændret i oktober 2009)

D69

Afsnit 1 ændres som følger:

1

Denne standard finder anvendelse ved regnskabsmæssig behandling af kapitalandele i joint ventures og præsentationen af et joint ventures aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger i venturedeltageres og investorers årsregnskab, uanset de strukturer eller forhold, hvorunder joint venture-aktiviteterne finder sted. Standarden finder imidlertid ikke anvendelse på venturedeltageres kapitalandele i fælles kontrollerede virksomheder, som besiddes af:

(a)

venturekapitalorganisationer, eller

(b)

investeringsselskaber, investeringsforeninger og lignende, herunder forsikringsfonde tilknyttet investeringer

og som efter første indregning klassificeres som investeringer til dagsværdi over resultatet eller som besiddelser med salg for øje, der regnskabsmæssigt behandles i overensstemmelse med IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling. En virksomhed skal indregne sådanne investeringer til dagsværdi i resultatet for det regnskabsår, hvor ændringen er sket. En venturedeltager, der besidder en sådan kapitalandel, skal give de oplysninger, der kræves i afsnit 55 og 56.

D70

Afsnit 58F tilføjes som følger:

58F

IFRS 13 Måling af dagsværdi, der blev udstedt i maj 2011, medførte en ændring af afsnit 1. En virksomhed skal anvende denne ændring ved anvendelse af IFRS 13.

IAS 32    Finansielle instrumenter: Præsentation (som ændret i september 2010)

D71

Afsnit 23 ændres som følger:

23

… Den finansielle forpligtelse indregnes første gang (til nutidsværdien af indløsningsbeløbet) og omklassificeres fra egenkapitalen. …

D72

Afsnit 97J tilføjes som følger:

97J

IFRS 13, der blev udstedt i maj 2011, medførte en ændring af definitionen af dagsværdi i afsnit 11 og medførte en ændring af afsnit 23 og AG31. En virksomhed skal anvende disse ændringer, når den anvender IFRS 13.

D73

I anvendelsesvejledningen ændres afsnit AG31 som følger:

AG31

En almindelig type sammensat finansielt instrument er et gældsinstrument med indbygget konverteringsret, eksempelvis en obligation, som kan konverteres til udsteders ordinære aktier, uden andre egenskaber fra indbyggede afledte instrumenter. Afsnit 28 kræver, at udstederen af et sådant finansielt instrument præsenterer forpligtelses- og egenkapitalelementet separat i balancen som følger:

(b)

Egenkapitalinstrumentet er en indbygget option på konvertering af forpligtelsen til udsteders egenkapital. Optionen har værdi ved første indregning, også selvom den er "out of the money".

IAS 33    Indtjening pr. aktie

D74

Afsnit 8 og 47A ændres som følger:

8

Termer, der er defineret i IAS 32 Finansielle instrumenter: Præsentation, anvendes i denne standard med de betydninger, der er angivet i afsnit 11 i IAS 32, medmindre andet er angivet. IAS 32 definerer finansielle instrumenter, finansielle aktiver, finansielle forpligtelser, egenkapitalinstrumenter og giver vejledning om anvendelsen af disse definitioner. IFRS 13 Måling af dagsværdi definerer dagsværdi og fastsætter krav for anvendelsen af denne definition.

47A

Ved aktieoptioner og andre aktiebaserede vederlæggelsesordninger, som IFRS 2 Aktiebaseret vederlæggelse finder anvendelse på, skal udstedelseskursen, som nævnes i afsnit 46, og udnyttelseskursen, som nævnes i afsnit 47, omfatte dagsværdien (målt i overensstemmelse med IFRS 2) af eventuelle varer eller tjenesteydelser, som skal leveres til virksomheden i fremtiden i henhold til aktieoptionsordningen eller en anden aktiebaseret vederlæggelsesordning.

D75

Afsnit 74C tilføjes som følger:

74C

IFRS 13, der blev udstedt i maj 2011, medførte en ændring af afsnit 8, 47A og A2. En virksomhed skal anvende disse ændringer, når den anvender IFRS 13.

D76

I Appendiks A ændres A2 som følger:

A2

Udstedelse af ordinære aktier ved udnyttelse af en tegningsret eller konvertering af potentielle ordinære aktier medfører normalt ikke et favørelement. Dette skyldes, at de potentielle ordinære aktier normalt udstedes til fuld værdi, hvilket medfører en forholdsmæssig ændring i de værdier, der er til virksomhedens rådighed. Ved udstedelse af tegningsretter er udnyttelseskursen imidlertid ofte lavere end aktiernes dagsværdi. … Den teoretiske dagsværdi pr. aktie efter udnyttelsen af tegningsretter beregnes ved til aktiernes samlede markedsværdi umiddelbart før udnyttelsen af tegningsretterne at tillægge provenuet fra udnyttelsen af tegningsretterne og dividere med antallet af aktier i omløb efter udnyttelsen af tegningsretterne. Når tegningsretterne skal handles offentligt og separat fra aktierne før udnyttelsestidspunktet, fastlægges dagsværdien til slutkursen på den sidste dag, hvor aktierne handles sammen med tegningsretterne.

IAS 34    Præsentation af delårsregnskaber (som ændret i maj 2010)

D77

[Finder ikke anvendelse på krav]

D78

Afsnit 16A(j) tilføjes som følger:

16A

Ud over oplysninger om væsentlige begivenheder og transaktioner i henhold til afsnit 15–15C skal en virksomhed medtage følgende oplysninger i noterne til delårsregnskabet, hvis oplysningerne ikke fremgår andetsteds i delårsrapporten. Oplysningerne skal normalt gives på et år-til-dato-grundlag.

(j)

for finansielle instrumenter er oplysningerne om dagsværdi omhandlet i afsnit 91-93(h), 94-96, 98 og 99 i IFRS 13 Måling af dagsværdi samt afsnit 25, 26 og 28-30 i IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger.

D79

Afsnit 50 tilføjes som følger:

50

IFRS 13, der blev udstedt i maj 2011, medførte en ændring af afsnit 16A(j). En virksomhed skal anvende denne ændring ved anvendelse af IFRS 13.

IAS 36    Værdiforringelse af aktiver

D80

Afsnit 5 ændres som følger:

5

Denne standard finder ikke anvendelse på finansielle aktiver, der er omfattet af IAS 39, investeringsejendomme målt til dagsværdi i overensstemmelse med IAS 40 eller biologiske aktiver tilknyttet landbrugsaktiviteter målt til dagsværdi med fradrag af salgsomkostninger i overensstemmelse med IAS 41. Denne standard finder imidlertid anvendelse på aktiver, som indregnes til omvurderet værdi (dvs. dagsværdien på omvurderingstidspunktet med fradrag af efterfølgende akkumulerede afskrivninger og efterfølgende tab ved værdiforringelse) i overensstemmelse med andre IFRS-standarder, som eksempelvis omvurderingsmodellen i IAS 16 Materielle anlægsaktiver og IAS 38 Immaterielle aktiver. Den eneste forskel mellem et aktivs dagsværdi og dets dagsværdi med fradrag af afhændelsesomkostninger er de direkte meromkostninger, der skyldes afhændelsen af aktivet.

(a)

(i)

hvis afhændelsesomkostningerne er ubetydelige, vil det omvurderede aktivs gen-indvindingsværdi nødvendigvis være tæt på eller større end dets omvurderede værdi. I så fald er det efter anvendelsen af omvurderingskravene ikke sandsynligt, at det omvurderede aktiv er værdiforringet, og det er ikke nødvendigt at skønne genindvindingsværdien

(ii)

[Ophævet]

(b)

[Ophævet]

(c)

hvis afhændelsesomkostningerne ikke er ubetydelige, vil dagsværdien med fradrag af salgsomkostninger for det omvurderede aktiv nødvendigvis være mindre end dagsværdien. Derfor er det omvurderede aktiv værdiforringet, hvis dets nytteværdi er mindre end dets omvurderede værdi. I så fald skal virksomheden efter anvendelsen af omvurderingskravene anvende denne standard til bestemmelse af, hvorvidt aktivet er værdiforringet

D81

Afsnit ændres som følger (som følge af ændringen af definitionen på dagsværdien med fradrag af salgsomkostninger erstattes alle henvisninger til "dagsværdi med fradrag af salgsomkostninger" i IAS 36 med "dagsværdi med fradrag af afhændelsesomkostninger’):

6

Nedenstående udtryk anvendes i denne standard med følgende betydning:

[Ophævet]

(a)

[Ophævet]

(b)

[Ophævet]

(c)

[Ophævet]

Dagsværdien er den pris, der kunne opnås ved at sælge et aktiv, eller der skulle betales for at overdrage en forpligtelse i en velordnet transaktion mellem markedsdeltagere på målingstidspunktet. (Jf. IFRS 13 Måling af dagsværdi.)

D82

Afsnit 12, 20 og 22 ændres som følger:

12

Når det vurderes, hvorvidt der er en indikation af, at et aktiv er værdiforringet, skal virksomheden som minimum tage følgende indikatorer i betragtning:

Eksterne informationer

(a)

der er observerbare indikationer på, at aktivets markedsværdi i regnskabsåret er faldet væsentligt mere end det fald, som må forventes med tiden eller som følge af normal anvendelse

20

Det kan være muligt at måle dagsværdien med fradrag af afhændelsesomkostninger, selv om der ikke er nogen officiel markedskurs på et aktivt marked for et aktiv af samme type. Nogle gange vil det dog ikke være muligt at måle dagsværdien med fradrag af afhændelsesomkostninger, fordi der ikke er noget grundlag for at foretage et pålideligt skøn over den pris, til hvilken en velordnet transaktion med henblik på at sælge aktivet ville finde sted mellem markedsdeltagere på målingstidspunktet under aktuelle markedsforhold. I dette tilfælde kan virksomheden anvende aktivets nytteværdi som aktivets genindvindingsværdi.

22

Genindvindingsværdien opgøres for et enkelt aktiv … medmindre:

(b)

aktivets nytteværdi kan skønnes at være tæt på dets dagsværdi med fradrag af afhændelsesomkostninger, og dagsværdien med fradrag af afhændelsesomkostninger kan opgøres.

D83

Afsnit 25-27 ophæves.

D84

Afsnit 28 ændres som følger:

28

De afhændelsesomkostninger, som ikke er indregnet som forpligtelser, fratrækkes ved opgørelsen af dagsværdien med fradrag af afhændelsesomkostninger. Eksempler …

D85

Afsnit 53A tilføjes som følger:

53A

Dagsværdi afviger fra nytteværdi. Dagsværdi afspejler de forudsætninger, som markedsdeltagere ville gøre brug af ved prisfastsættelsen af aktivet. Modsat afspejler nytteværdi virkningen af faktorer, der kan være virksomhedsspecifikke, og som ikke er gældende for andre virksomheder generelt. Eksempelvis afspejler dagsværdi ingen af følgende faktorer, så længe disse ikke er almindeligt tilgængelige for markedsdeltagere:

(a)

Yderligere værdi afledt af aktivernes kategorisering (f.eks. oprettelsen af en portefølje af investeringsejendomme på forskellige lokaliteter)

(b)

synergier mellem det målte aktiv og andre aktiver

(c)

juridiske rettigheder eller restriktioner, som udelukkende gælder for den aktuelle ejer af aktivet, og

(d)

skattefordele eller -byrder, som udelukkende gælder for den aktuelle ejer af aktivet.

D86

Afsnit 78, 105, 111, 130 og 134 ændres som følger:

78

Det kan være nødvendigt at tage visse indregnede forpligtelser i betragtning for at kunne opgøre en pengestrømsfrembringende enheds genindvindingsværdi. Dette kan forekomme, hvis afhændelse af en pengestrømsfrembringende enhed medfører, at køber skal overtage forpligtelsen. I dette tilfælde er den pengestrømsfrembringende enheds dagsværdi med fradrag af afhændelsesomkostninger (eller den skønnede pengestrøm fra den endelige afhændelse) den skønnede salgspris for den pengestrømsfrembringende enheds aktiver samt forpligtelsen, fratrukket afhændelsesomkostninger. For at kunne foretage en meningsfuld sammenligning af en pengestrømsfrembringende enheds regnskabsmæssige værdi og genindvindingsværdi, fratrækkes forpligtelsens regnskabsmæssige værdi både ved opgørelsen af den pengestrømsfrembringende enheds nytteværdi og dens regnskabsmæssige værdi.

105

Ved allokering af et tab ved værdiforringelse i overensstemmelse med afsnit 104 skal virksomheden ikke reducere den regnskabsmæssige værdi af et aktiv til mindre end den højeste af følgende værdier:

(a)

dets dagsværdi med fradrag af afhændelsesomkostninger (hvis denne kan opgøres)

111

Ved vurderingen af, hvorvidt der er indikation af, at et tab ved værdiforringelse af et aktiv bortset fra goodwill, som er indregnet i tidligere regnskabsår, ikke længere eksisterer eller er reduceret, skal virksomheden som minimum tage følgende indikatorer i betragtning:

Eksterne informationer

(a)

der er observerbare indikationer på, at aktivets markedsværdi i regnskabsåret er steget væsentligt.

130

En virksomhed skal give følgende oplysninger for hvert væsentligt tab ved værdiforringelse, som er indregnet eller tilbageført i regnskabsåret, for et enkelt aktiv, herunder goodwill, eller en pengestrømsfrembringende enhed:

(f)

den anvendte metode ved opgørelse af dagsværdien med fradrag af afhændelsesomkostninger (f.eks., hvorvidt dagsværdi opgøres under henvisning til en officiel markedskurs på et aktivt marked for et aktiv af samme type), hvis genindvindingsværdi er baseret på dagsværdi med fradrag af afhændelsesomkostninger. En virksomhed behøver ikke afgive de ifølge IFRS 13 påkrævede oplysninger.

134

En virksomhed skal give de i (a)-(f) krævede oplysninger om hver pengestrømsfrembringende enhed (gruppe af enheder), hvor den regnskabsmæssige værdi af goodwill eller immaterielle aktiver med uendelig brugstid, som er allokeret til den pågældende enhed (gruppe af enheder), er væsentlig sammenlignet med den samlede regnskabsmæssige værdi af virksomhedens goodwill eller immaterielle aktiver med uendelig brugstid:

(c)

enhedens genindvindingsværdi (eller grupper af enheder) og det grundlag, som enhedens (grupper af enheder) genindvindingsværdi er opgjort på (dvs. brugsværdi eller dagsværdi med fradrag af afhændelsesomkostninger).

(d)

hvis enhedens (gruppen af enheders) genindvindingsværdi er baseret på nytteværdien:

(i)

hver primær forudsætning, som ledelsen har lagt til grund for pengestrømsprognoser for den periode, der er omfattet af de seneste budgetter/fremskrivninger. Primære forudsætninger er de forudsætninger, som enhedens (gruppen af enheders) genindvindingsværdi er mest følsom over for

(e)

de(n) anvendte metode(r) ved opgørelse af dagsværdien med fradrag af afhændelsesomkostninger, hvis enhedens (gruppen af enheders) genindvindingsværdi er baseret på dagsværdi med fradrag af afhændelsesomkostninger. En virksomhed behøver ikke afgive de ifølge IFRS 13 påkrævede oplysninger. Hvis dagsværdi med fradrag af afhændelsesomkostninger ikke måles ved hjælp af en officiel markedskurs for en enhed af samme type (grupper af enheder), skal en virksomhed give følgende oplysninger:

(i)

hver primær forudsætning, som ledelsen har lagt til grund ved opgørelsen af dagsværdi med fradrag af afhændelsesomkostninger. Primære forudsætninger er de forudsætninger, som enhedens (gruppen af enheders) genindvindingsværdi er mest følsom over for

(iiA)

Niveauet for dagsværdihierarkiet (jf. IFRS 13) inden for hvilket opgørelsen af dagsværdien kategoriseres i sin helhed (uden hensyntagen til observerbarheden af "afhændelsesomkostninger").

(iiB)

Hvis der er foretaget en ændring af værdiansættelsesmetode, skal virksomheden give oplysning om denne ændring og begrundelsen for den.

Hvis dagsværdi med fradrag af afhændelsesomkostninger måles ved hjælp af diskonterede pengestrømsprognoser, skal en virksomhed give følgende oplysninger:

(iii)

den periode, for hvilken ledelsen har udarbejdet pengestrømsprognoser

(iv)

den vækstrate, der er lagt til grund for ekstrapolation af pengestrømsprognoserne

(v)

den eller de diskonteringssatser, der er anvendt ved pengestrømsprognoserne.

D87

Afsnit 140I tilføjes som følger:

140I

IFRS 13, der blev udstedt i maj 2011, medførte en ændring af afsnit 5, 6, 12, 20, 78, 105, 111, 130, 134 og ophævede afsnit 25-27 og tilføjede afsnit 25A og 53A. En virksomhed skal anvende disse ændringer, når den anvender IFRS 13.

IAS 38    Immaterielle aktiver

D88

Afsnit 8 ændres som følger:

8

Nedenstående udtryk anvendes i denne standard med følgende betydning:

[Ophævet]

(a)

[Ophævet]

(b)

[Ophævet]

(c)

[Ophævet]

Dagsværdien er den pris, der kunne opnås ved at sælge et aktiv, eller der skulle betales for at overdrage en forpligtelse i en velordnet transaktion mellem markedsdeltagere på målingstidspunktet. (Jf. IFRS 13 Måling af dagsværdi.)

D89

Afsnit 33 ændres som følger:

33

I overensstemmelse med IFRS 3 Virksomhedssammenslutninger er kostprisen for et immaterielt aktiv, som er erhvervet ved en virksomhedssammenslutning, det immaterielle aktivs dagsværdi på overtagelsestidspunktet. Dagsværdien af et immaterielt aktiv afspejler markedsdeltageres forventninger på overtagelsestidspunktet om sandsynligheden for, at de fremtidige økonomiske fordele tilknyttet aktivet vil tilgå virksomheden. …

D90

Overskriften over afsnit 35 ændres som følger:

Immaterielt aktiv erhvervet ved en virksomhedssammenslutning

D91

Afsnit 39-41 ophæves.

D92

Afsnit 47, 50, 75, 78, 82, 84 og 100 ændres som følger:

47

Afsnit 21b) angiver, at det er en betingelse for indregning af et immaterielt aktiv, at aktivets kostpris kan måles pålideligt. Dagsværdien af et immaterielt aktiv kan måles pålideligt, hvis a) størrelsen af intervallet af rimelige skøn over dagsværdien ikke er væsentlig for det pågældende aktiv eller b) sandsynligheden for de forskellige skøn inden for intervallet kan vurderes pålideligt og anvendes ved opgørelsen af dagsværdien. Hvis en virksomhed er i stand til at foretage en pålidelig vurdering af dagsværdien af enten det modtagne eller det afgivne aktiv, skal dagsværdien af det afgivne aktiv anvendes til at måle kostprisen, medmindre dagsværdien af det modtagne aktiv kan opgøres med større nøjagtighed.

50

Forskellen mellem en virksomheds markedsværdi og den regnskabsmæssige værdi af dens identificerbare nettoaktiver på et givent tidspunkt kan skyldes en række forhold, som påvirker virksomhedens værdi. Dog afspejler sådanne forskelle ikke kostprisen for de af virksomheden kontrollerede immaterielle aktiver.

75

… I forbindelse med omvurderinger i denne standard skal dagsværdien opgøres under henvisning til et aktivt marked. …

78

Det er ikke almindeligt for et aktivt marked at eksistere for et immaterielt aktiv, selv om det kan forekomme. …

82

Hvis dagsværdien af et omvurderet immaterielt aktiv ikke længere kan opgøres under henvisning til et aktivt marked, skal aktivets regnskabsmæssige værdi være den omvurderede værdi på datoen for den sidste omvurdering under henvisning til det aktive marked med fradrag af efterfølgende akkumulerede afskrivninger og efterfølgende akkumulerede tab ved værdiforringelse.

84

Hvis aktivets dagsværdi kan opgøres under henvisning til et aktivt marked på et efterfølgende målingstidspunkt, skal omvurderingsmodellen anvendes fra dette tidspunkt.

100

Restværdien af et immaterielt aktiv med begrænset brugstid antages at være nul, medmindre:

(b)

der er et aktivt marked (som defineret i IFRS 13) for aktivet og:

D93

Afsnit 124 ændres som følger:

124

Hvis immaterielle aktiver regnskabsmæssigt behandles til omvurderet værdi, skal virksomheden give følgende oplysninger:

(a)

inddelt efter kategori af immaterielle aktiver:

(iii)

den regnskabsmæssige værdi … afsnit 74; og

(b)

værdien af … aktionærer.

(c)

[Ophævet]

D94

Afsnit 130E ophæves.

D95

Afsnit 130G tilføjes som følger:

130G

IFRS 13, der blev udstedt i maj 2011, medførte en ændring af afsnit 8, 33, 47, 50, 75, 78, 82, 84, 100 og 124 samt ophævede afsnit 39-41 og 130E. En virksomhed skal anvende disse ændringer, når den anvender IFRS 13.

IAS 39    Finansielle instrumenter: Indregning og måling (som ændret i oktober 2009)

D96

[Finder ikke anvendelse på krav]

D97

Afsnit 9 ændres som følger:

9

Nedenstående udtryk anvendes i denne standard med følgende betydning:

Det skal bemærkes, at IFRS 13 Måling af dagsværdi opstiller krav til måling af dagsværdien af et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse ved klassifikation eller på anden måde, eller hvis dagsværdi oplyses.

Dagsværdien er den pris, der kunne opnås ved at sælge et aktiv, eller der skulle betales for at overdrage en forpligtelse i en velordnet transaktion mellem markedsdeltagere på målingstidspunktet. (Jf. IFRS 13.)

Fodnoten til definitionen af dagsværdi udgår.

D98

Afsnit 13 og 28 ændres som følger:

13

Hvis en virksomhed ikke er i stand til at foretage en pålidelig vurdering af et indbygget afledt finansielt instruments dagsværdi på grundlag af vilkårene for instrumentet (f.eks., fordi det indbyggede afledte finansielle instrument er baseret på et egenkapitalinstrument, der ikke har en officiel markedskurs på et aktivt marked for et instrument af samme type (dvs. et niveau 1-input), er dagsværdien af det indbyggede afledte finansielle instrument forskellen mellem det kombinerede instruments dagsværdi og hovedkontraktens dagsværdi. Hvis en virksomhed ikke er i stand til at opgøre det indbyggede afledte finansielle instruments dagsværdi ved anvendelse af denne metode, finder afsnit 12 anvendelse, og det kombinerede instrument klassificeres til dagsværdi gennem resultatet.

28

Hvis en virksomhed allokerer den tidligere regnskabsmæssige værdi af et større finansielt aktiv til henholdsvis den del, der fortsat indregnes, og den del, der ikke længere indregnes, skal dagsværdien af den del, der fortsat indregnes, opgøres. …

D99

Afsnit 43A tilføjes.

43A

Hvis der imidlertid er en forskel mellem dagsværdien af det finansielle aktiv eller den finansielle forpligtelse ved første indregning og transaktionsprisen, skal en virksomhed anvende afsnit AG76.

D100

Afsnit 47 ændres som følger:

47

Efter første indregning skal en virksomhed måle alle finansielle forpligtelser til amortiseret kostpris ved anvendelse af den effektive rentemetode bortset fra:

(a)

finansielle forpligtelser til dagsværdi gennem resultatet. Sådanne forpligtelser, herunder afledte finansielle instrumenter, som er forpligtelser, skal måles til dagsværdi. En undtagelse herfra er afledte finansielle forpligtelser, der er knyttet til og skal afregnes ved overdragelse af et egenkapitalinstrument, der ikke har en officiel markedskurs på et aktivt marked for et instrument af samme type (dvs. et niveau 1-input), hvis dagsværdi ikke kan måles pålideligt på anden måde. Sådanne afledte finansielle forpligtelser skal måles til kostpris.

D101

Afsnit 48-49 ophæves.

D102

Afsnit 88 ændres som følger:

88

Et sikringsforhold kan udelukkende behandles efter de i afsnit 89-102 nævnte bestemmelser for regnskabsmæssig sikring, hvis alle følgende betingelser er opfyldt.

(d)

Sikringens effektivitet kan måles med et pålideligt resultat, dvs. dagsværdien af eller pengestrømmene for den sikrede post, som kan henføres til den afdækkede risiko, og der kan foretages en pålidelig vurdering af dagsværdien af sikringsinstrumentet.

D103

Afsnit 103Q tilføjes som følger:

103Q

IFRS 13, der er udstedt i maj 2011, medførte en ændring af afsnit 9, 13, 28, 47, 88, AG46, AG52, AG64, AG76, AG76A, AG80, AG81 og AG96 samt tilføjelse af afsnit 43A og ophævelse af afsnit 48-49, AG69-AG75, AG77-AG79 og AG82. En virksomhed skal anvende disse ændringer, når den anvender IFRS 13.

D104

I appendiks A ændres afsnit AG46, AG52 og AG64 som følger:

AG46

Ved vurderingen af dagsværdierne af den del, som fortsat indregnes og den del, som ikke længere indregnes, med henblik på anvendelsen af afsnit 27, skal virksomheden anvende kravene til måling af dagsværdi, som er angivet i IFRS 13 ud over afsnit 28.

AG52

Dette afsnit illustrerer anvendelsen af metoden for fortsat engagement, når virksomhedens fortsatte engagement vedrører en del af et finansielt aktiv.

Det antages, at en virksomhed har en portefølje af lån, der kan indfries før tid … Lånenes dagsværdi på transaktionstidspunktet er 10 100 CU, og den skønnede dagsværdi af det overskydende spænd på 0,5 procent er 40 CU.

Virksomheden beregner gevinsten eller tabet på salget af andelen på 90 % af pengestrømmene. Hvis det antages, at de separate dagsværdier på den overdragne andel på 90 % og den bibeholdte del på 10 % ikke er tilgængelige på overdragelsestidspunktet, allokerer virksomheden aktivets regnskabsmæssige værdi i overensstemmelse med afsnit 28 som følger:

 

Skønnet dagsværdi

Procent

Allokeret regnskabsmæssig værdi

Overdraget del

9 090

90  %

9 000

Bibeholdt del

1 010

10  %

1 000

I alt

10 100

 

10 000

D105

Afsnit AG64 ændres som følger:

AG64

Dagsværdien af en finansiel forpligtelse ved første indregning er normalt transaktionsprisen (dvs. dagsværdien af det betalte eller modtagne vederlag, jf. også IFRS 13 og afsnit AG76). Hvis en del af det betalte vederlag dækker noget andet end det finansielle instrument, skal en virksomhed måle dagsværdien af det finansielle instrument. Dagsværdien af et langfristet lån eller tilgodehavende, som ikke er rentebærende, kan eksempelvis skønnes som nutidsværdien af alle fremtidige indbetalinger diskonteret ved anvendelse af gældende markedsrenter for et lignende instrument (lignende for så vidt angår valuta, løbetid, rentetype og andre faktorer) med en tilsvarende kreditvurdering. Alle yderligere udlånte beløb er en omkostning eller en reduktion af indtægterne, medmindre de opfylder kriterierne for indregning som en anden type aktiv.

D106

Afsnit AG69-AG75 og deres relaterede overskrifter ophæves.

D107

Afsnit AG76 ændres som følger:

AG76

Den bedste indikation af dagsværdien af et finansielt instrument ved første indregning er normalt transaktionsprisen (dvs. dagsværdien af det betalte eller modtagne vederlag), jf. også IFRS 13). Hvis en virksomhed fastslår, at der er en forskel mellem dagsværdien ved første indregning og transaktionsprisen som nævnt i afsnit 43A, skal virksomheden tage instrument i betragtning på dette tidspunkt som følger:

(a)

ved i henhold til afsnit 43, hvis dagsværdien indikeres af en officiel markedskurs på et aktivt marked for et aktiv eller en forpligtelse af samme type (dvs. et niveau 1-input), eller baseret på en værdiansættelsesmetode, der kun anvender oplysninger fra observerede markeder. En virksomhed skal indregne forskellen mellem dagsværdien ved første indregning og transaktionsprisen i resultatopgørelsen

(b)

i alle andre tilfælde, ved målingen i henhold til afsnit 43, tilpasset til at udligne forskellen mellem dagsværdien ved første indregning og transaktionsprisen. Efter første indregning skal en virksomhed kun indregne denne udskudte forskel i resultatopgørelsen i det omfang, at den er opstået som følge af en ændring i en faktor (herunder tid), som markedsdeltagere ville tage i betragtning ved værdiansættelsen af aktivet eller forpligtelsen.

D108

Afsnit AG76A ændres som følger:

AG76A

Den efterfølgende måling af det finansielle aktiv eller den finansielle forpligtelse og den efterfølgende indregning af gevinster eller tab skal være i overensstemmelse med kravene i denne standard.

D109

Afsnit AG77-AG79 ophæves.

D110

Afsnit AG80 og AG81 ændres som følger:

AG80

Dagsværdien af investeringer i egenkapitalinstrumenter, som ikke har en officiel markedskurs på et aktivt marked for et instrument af samme type (dvs. et niveau 1-input), og afledte finansielle instrumenter, som er knyttet til og skal afregnes ved overdragelse af et sådant egenkapitalinstrument uden en officiel markedskurs (jf. afsnit 46c) og 47) kan måles pålideligt, hvis a) størrelsen af intervallet af rimelige skøn over dagsværdien ikke er væsentlig for det pågældende instrument eller b) sandsynligheden for de forskellige skøn kan skønnes pålideligt og anvendes ved opgørelsen af dagsværdien.

AG81

Der er mange situationer, hvor det ikke er sandsynligt, at størrelsen af intervallet af rimelige skøn over dagsværdien af investeringer i egenkapitalinstrumenter, som ikke har en officiel markedskurs på et aktivt marked for et instrument af samme type, og afledte finansielle instrumenter, som er knyttet til og skal afregnes ved overdragelse af sådanne egenkapitalinstrumenter (jf. afsnit 46c og 47), er væsentlig. Det er normalt muligt at skønne over dagsværdien af et finansielt aktiv, som virksomheden har anskaffet fra en ekstern part. Hvis intervallet af rimelige skøn over dagsværdien er væsentligt, og sandsynligheden for de forskellige skøn ikke med rimelighed kan vurderes, er virksomheden dog udelukket fra at måle instrumentet til dagsværdi.

D111

Overskriften over afsnit AG82 og afsnit AG82 ophæves.

D112

Afsnit AG96 ændres som følger:

AG96

En investering i et egenkapitalinstrument, der ikke har en officiel markedskurs på et aktivt marked for et instrument af samme type (dvs. et niveau 1-input)), og som ikke er indregnet til dagsværdi, fordi dagsværdien ikke kan måles pålideligt på anden måde, eller et afledt finansielt instrument, der er knyttet til og skal afregnes ved overdragelse af egenkapitalinstrumenter (jf. afsnit 46c og 47), kan ikke klassificeres som et sikringsinstrument.

IAS 40    Investering i fast ejendom

D113

[Finder ikke anvendelse på krav]

D114

Afsnit 26, 29 og 32 ændres som følger:

26

… Der er opstillet en vejledning om opgørelse af dagsværdien af en ejendomsandel for dagsværdimodellen i afsnit 33-13 og IFRS 13. Denne vejledning er også relevant for opgørelse af dagsværdi, når denne værdi anvendes som kostpris i forbindelse med første indregning.

29

Dagsværdien af et aktiv kan måles pålideligt, hvis a) størrelsen af intervallet af rimelige skøn over dagsværdien ikke er væsentlig for det pågældende aktiv eller b) sandsynligheden for de forskellige skøn inden for intervallet kan vurderes pålideligt og anvendes ved opgørelsen af dagsværdien. Hvis en virksomhed er i stand til at foretage en pålidelig vurdering af dagsværdien af enten det modtagne eller det afgivne aktiv, skal dagsværdien af det afgivne aktiv anvendes til at måle kostprisen, medmindre dagsværdien af det modtagne aktiv kan opgøres med større nøjagtighed.

32

Denne standard kræver, at alle virksomheder skal opgøre dagsværdien af investeringsejendomme enten til brug ved måling (såfremt virksomheden anvender dagsværdimodellen) eller oplysning (såfremt den anvender kostprismodellen). Standarden tilskynder til, men kræver ikke, at virksomheder opgør dagsværdien af investeringsejendomme på grundlag af en værdiansættelse fra en uafhængig vurderingsmand, som har anerkendte, relevante faglige kvalifikationer, og som har nylig erfaring inden for det geografiske område og den kategori, som den vurderede investeringsejendom tilhører.

D115

Afsnit 36-39 ophæves.

D116

Afsnit 40 ændres som følger:

40

Ved måling af dagsværdien af investeringsejendomme i overensstemmelse med IFRS 13 skal en virksomhed sikre sig, at dagsværdien bl.a. afspejler udlejningsindtægter fra aktuelle lejemål og andre antagelser, som markedsdeltagere ville anvende ved prisfastsættelse af investeringsejendommen under aktuelle markedsforhold.

D117

Afsnit 42-47, 49, 51 og 75(d) ophæves.

D118

Afsnit 48 ændres som følger:

48

I sjældne tilfælde er der en klar indikation af, at der ved virksomhedens oprindelige anskaffelse af en investeringsejendom (eller når en eksisterende ejendom bliver en investeringsejendom efter en ændring i anvendelse) er et så stort interval af rimelige skøn over dagsværdien, og sandsynligheden for de forskellige udfald er så vanskelig at skønne, at et enkelt skøn over dagsværdien ikke er anvendeligt. Dette kan indikere, at dagsværdien af ejendommen ikke løbende kan opgøres pålideligt (jf. afsnit 53).

D119

Overskriften over afsnit 53 og indholdet i afsnit 53 og 53B ændres som følger:

Tilfælde, hvor dagsværdien ikke kan måles pålideligt

53

Der er en afkræftelig formodning om, at virksomheden løbende kan opgøre en investeringsejendoms dagsværdi pålideligt. I sjældne tilfælde er der dog en klar indikation af, at virksomheden ved den oprindelige anskaffelse af en investeringsejendom (eller når en eksisterende ejendom bliver en investeringsejendom efter en ændring i anvendelse) ikke løbende vil kunne opgøre investeringsejendommens dagsværdi pålideligt. Dette er udelukkende tilfældet, når sammenlignelige markedstransaktioner ikke er særligt hyppige, og der ikke findes alternative pålidelige skøn over dagsværdi (eksempelvis baseret på diskonterede pengestrømsprognoser). Hvis en virksomhed fastslår, at dagsværdien af en investeringsejendom under opførelse ikke vil kunne opgøres pålideligt, men forventer, at ejendommens dagsværdi vil kunne opgøres pålideligt, når den er færdigopført, skal den måle denne investeringsejendom under opførelse til kostpris, indtil dens dagsværdi kan opgøres pålideligt, eller den er færdigopført (alt efter hvad der sker først). Hvis en virksomhed fastslår, at den ikke løbende vil kunne opgøre dagsværdien af en investeringsejendom (der ikke er under opførelse) pålideligt, skal virksomheden måle denne investeringsejendom ved anvendelse af kostprismodellen i IAS 16. Investeringsejendommens restværdi skal antages at være nul. Virksomheden skal anvende IAS 16, indtil investeringsejendommen afhændes.

53B

…En virksomhed, der har målt en investeringsejendom under opførelse til dagsværdi, må ikke konkludere, at den færdige investeringsejendoms dagsværdi ikke kan opgøres pålideligt.

D120

Afsnit 75(d) ophæves.

D121

Afsnit 78-80 ændres som følger:

78

I de sjældne tilfælde, der henvises til i afsnit 53, skal der, når en virksomhed måler investeringsejendomme ved anvendelse af kostprismodellen i IAS 16, i den i afsnit 76 krævede afstemning gives oplysning om beløb tilknyttet denne investeringsejendom separat fra beløb tilknyttet andre investeringsejendomme. Herudover skal virksomheden:

(b)

oplyse om årsagen til, at dagsværdien ikke kan opgøres pålideligt

79

Ud over de oplysninger, som kræves i afsnit 75, skal en virksomhed, som anvender den i afsnit 56 opstillede kostprismodel, oplyse om:

(e)

investeringsejendommens dagsværdi. I de sjældne tilfælde nævnt i afsnit 53, hvor virksomheden ikke pålideligt kan opgøre investeringsejendommens dagsværdi, skal virksomheden:

(ii)

oplyse om årsagen til, at dagsværdien ikke kan opgøres pålideligt, og

80

En virksomhed, som tidligere har anvendt IAS 40 (2000) og vælger for første gang at klassificere og foretage regnskabsmæssig behandling af visse eller samtlige berettigede ejendomsandele, der besiddes som investeringsejendomme gennem en operationel leasingkontrakt, skal indregne virkningen af dette valg som en regulering primo i overført resultat for det regnskabsår, hvor valget første gang blev truffet. Tilsvarende gælder, at:

(a)

hvis virksomheden tidligere (i årsregnskabet eller på anden måde) har offentliggjort dagsværdien af disse ejendomsandele i tidligere regnskabsår (opgjort i henhold til definitionen på dagsværdi i IFRS 13) tilskynder standarden til, men kræver ikke, at virksomheden:

D122

Afsnit 85B ændres således:

85B

… En virksomhed har mulighed for at anvende ændringerne på investeringsejendomme under opførelse før 1. januar 2009, forudsat at dagsværdien af de pågældende investeringsejendomme under opførelse er opgjort på dette tidspunkt. …

D123

Afsnit 85C tilføjes som følger:

85C

IFRS 13, der er udstedt i maj 2011, medførte en ændring af dagsværdi i afsnit 5, en ændring af afsnit 26, 29, 32, 40, 48, 53, 53B, 78-80 og 85B og ophævelse af afsnit 36-39, 42-47, 49, 51 og 75(d). En virksomhed skal anvende disse ændringer, når den anvender IFRS 13.

IAS 41    Landbrug

D124-125

[Finder ikke anvendelse på krav]

D126

Afsnit 8, 15 og 16 ændres som følger:

8

Nedenstående udtryk anvendes i denne standard med følgende betydning:

[Ophævet]

(a)

[Ophævet]

(b)

[Ophævet]

(c)

[Ophævet]

Dagsværdien er den pris, der kunne opnås ved at sælge et aktiv, eller der skulle betales for at overdrage en forpligtelse i en velordnet transaktion mellem markedsdeltagere på målingstidspunktet. (Jf. IFRS 13 Måling af dagsværdi.)

15

Opgørelsen af dagsværdien af et biologisk aktiv eller landbrugsprodukt kan blive understøttet, hvis de biologiske aktiver eller landbrugsprodukter grupperes efter deres væsentlige attributter, eksempelvis efter alder eller kvalitet. …

16

Virksomheder indgår ofte kontrakter om at sælge deres biologiske aktiver eller landbrugsprodukter på et fremtidigt tidspunkt. De aftalte priser er ikke nødvendigvis relevante ved opgørelsen af dagsværdien, idet dagsværdien afspejler det aktuelle marked, hvor en villig køber og sælger ville foretage en transaktion. …

D127

Afsnit 9, 17-21 og 23 ophæves.

D128

Afsnit 25 og 30 ændres som følger:

25

… En virksomhed kan anvende oplysninger om de kombinerede aktiver til at opgøre dagsværdien af de biologiske aktiver. …

30

Der er en formodning om, at der kan foretages en pålidelig måling af dagsværdien af et biologisk aktiv. Denne formodning kan imidlertid kun afkræftes ved første indregning af et biologisk aktiv, for hvilket der ikke findes markedsbestemte priser eller værdier, og for hvilket de alternative skøn af dagsværdien vurderes at være klart upålidelige. …

D129

Afsnit 47 og 48 ophæves.

D130

Afsnit 61 tilføjes som følger:

61

IFRS 13, der er udstedt i maj 2011, medførte en ændring af afsnit 8, 15, 16, 25 og 30 samt ophævelse af afsnit 9, 17-21, 23, 47 og 48. En virksomhed skal anvende disse ændringer, når den anvender IFRS 13.

IFRIC 2    Andele i andelsvirksomheder og lignende instrumenter (som ændret i oktober 2009)

D131

[Finder ikke anvendelse på krav]

D132

Under overskriften "Henvisninger" tilføjes en henvisning til IFRS 13 Måling af dagsværdi.

D133

Afsnit 16 tilføjes som følger:

16

IFRS 13, der er udstedt i maj 2011, medførte en ændring af afsnit A8. En virksomhed skal anvende denne ændring ved anvendelse af IFRS 13.

D134

I appendikset ændres afsnit A8 som følger:

A8

Det beløb, hvormed andelene overstiger forbuddet mod indløsning, er finansielle forpligtelser. Andelsvirksomheden måler denne finansielle forpligtelse til dagsværdi ved første indregning. Da disse andele er indløselige på anfordring, fastlægger andelsvirksomheden dagsværdien for sådanne finansielle forpligtelser i overensstemmelse med afsnit 47 i IFRS 13, hvori det anføres: "Dagsværdien af et anfordringslignende finansielt passiv (f.eks. et anfordringstilgodehavende) kan ikke være lavere end det beløb, der skal betales ved anfordring …"I overensstemmelse hermed klassificerer andelsvirksomheden som finansielle forpligtelser det beløb, der højst skal betales på anfordring i medfør af indløsningsbestemmelserne.

IFRIC 4    Vurdering af, om en aftale indeholder en leasingkontrakt

D135

Under overskriften "Henvisninger" tilføjes en henvisning til IFRS 13 Måling af dagsværdi.

D136

Følgende fodnote vedrørende "dagsværdi" føjes til afsnit 15(a):

*

IAS 17 anvender udtrykket "dagsværdi" på en måde, der i visse henseender adskiller sig fra definitionen af dagsværdi i IFRS 13. Ved anvendelse af IFRS 17 måler virksomheden derfor dagsværdien i overensstemmelse med IAS 17, og ikke IFRS 13.

IFRIC 13    Kundeloyalitetsprogrammer

D137

Under overskriften "Henvisninger" tilføjes en henvisning til IFRS 13 Måling af dagsværdi.

D138

Afsnit 6 ændres som følger:

6

Den betaling, der allokeres til bonuspointene, skal måles under henvisning til deres dagsværdi.

D139

Afsnit 10B tilføjes som følger:

10B

IFRS 13, der er udstedt i maj 2011, medførte en ændring af afsnit 6 samt AG1-AG3. En virksomhed skal anvende disse ændringer, når den anvender IFRS 13.

D140

I anvendelsesvejledningen ændres afsnit AG1-AG3 som følger:

AG1

Afsnit 6 i konsenssusen kræver, at den betaling, der allokeres til bonuspointene, skal måles under henvisning til deres dagsværdi. Hvis der ikke foreligger nogen officiel markedskurs for et identisk bonuspoint, skal dagsværdien måles ved hjælp af en anden værdiansættelsesmetode.

AG2

En virksomhed kan vurdere dagsværdien af bonuspoint under henvisning til dagsværdien af de goder, som de kan indløses til. I vurderingen af dagsværdien af bonuspointene tages der, efter hvad der er hensigtsmæssigt, højde for:

(a)

de rabatter eller incitamenter, som ellers ville blive tilbudt til kunder, der ikke har optjent bonuspoint fra et indledende salg, og

(b)

andelen af bonuspoint, der ikke forventes at blive indløst af kunder, samt

(c)

risiko for manglende opfyldelse

Hvis kunderne kan vælge mellem forskellige goder, bestemmes dagsværdien af bonuspointene på baggrund af dagsværdien af de forskellige tilgængelige goder efter en vægtet opgørelse af det antal gange, hvert gode forventes valgt.

AG3

Under visse omstændigheder kan der anvendes andre metoder til at foretage skøn. Hvis en tredjepart eksempelvis leverer goderne, og virksomheden betaler tredjeparten for hvert bonuspoint, den tildeler, kan den anslå dagsværdien af bonuspointene under henvisning til det beløb, den betaler til tredjeparten, med tillæg af en rimelig avance. Det er nødvendigt at anlægge en skønsmæssig betragtning i forbindelse med valg og anvendelse af den metode til foretagelse af skøn, der tilfredsstiller kravene i afsnit 6 i konsenssusen, og som er mest hensigtsmæssig under de givne omstændigheder.

IFRIC 17    Udlodninger af ikke-kontante aktiver til ejerne

D141

[Finder ikke anvendelse på krav]

D142

Under overskriften "Henvisninger" tilføjes en henvisning til IFRS 13 Måling af dagsværdi.

D143

Afsnit 17 ændres som følger:

17

Hvis en virksomhed efter regnskabsårets afslutning, men før det tidspunkt, hvor årsregnskabet godkendes til offentliggørelse, uddeler udbytte ved udlodning af et ikke-kontant aktiv, skal virksomheden oplyse:

(c)

dagsværdien af det aktiv, der skal udloddes, ved regnskabsårets afslutning, hvis denne afviger fra den regnskabsmæssige værdi, samt de i IFRS 13, afsnit 93(b), (d), (g) og (i) samt 99, krævede oplysninger om den anvendte metode ved opgørelsen af denne dagsværdi.

D144

Afsnit 20 tilføjes som følger:

20

IFRS 13, der er udstedt i maj 2011, vedrørte en ændring af afsnit 17. En virksomhed skal anvende denne ændring ved anvendelse af IFRS 13.

IFRIC 19    Opfyldelse af finansielle forpligtelser med egenkapitalinstrumenter (som ændret i september 2010)

D145

[Finder ikke anvendelse på krav]

D146

Under overskriften "Henvisninger" tilføjes en henvisning til IFRS 13 Måling af dagsværdi.

D147

Afsnit 7 ændres som følger:

7

Hvis dagsværdien af de udstedte egenkapitalinstrumenter ikke kan måles pålideligt, skal deres dagsværdi måles til dagsværdien af den opfyldte finansielle forpligtelse. Ved måling af dagsværdien af en opfyldt finansiel forpligtelse, der omfatter et anfordringselement (f.eks. et anfordringstilgodehavende), finder afsnit 47 i IFRS 13 ikke anvendelse.

D148

Afsnit 15 tilføjes som følger:

15

IFRS 13, der er udstedt i maj 2011, vedrørte en ændring af afsnit 7. En virksomhed skal anvende denne ændring ved anvendelse af IFRS 13.

IFRIC-FORTOLKNINGSBIDRAG 20

Strippingomkostninger i produktionsfasen i åbne miner

HENVISNINGER

Begrebsmæssig ramme for regnskabsaflæggelse

IAS 1 Præsentation af årsregnskaber

IAS 2 Varebeholdninger

IAS 16 Materielle anlægsaktiver

IAS 38 Immaterielle aktiver

BAGGRUND

1

I forbindelse med minedrift i åbne brud kan det være nødvendigt for virksomheder at fjerne mineaffald ("overjord") for at få adgang til mineralmalmforekomster (i det følgende kaldes dette "stripping").

2

I mineudviklingsfasen (dvs. før produktionen indledes) aktiveres strippingomkostningerne normalt som en del af de afskrivningsberettigede udgifter til anlæg, udvikling og bygning af minen. Disse aktiverede omkostninger afskrives eller amortiseres på systematisk vis, normalt ved hjælp af produktionsintensitetsmetoden, når produktionen indledes.

3

Et mineselskab kan fortsætte med at fjerne overjord og pådrage sig strippingomkostninger i minens produktionsfase.

4

Det materiale, der fjernes i produktionsfasen, består ikke nødvendigvis af 100 % affald. Der vil ofte være tale om en kombination af malm og affald. Malmindholdet i affaldet kan variere mellem en uøkonomisk lav procentdel til en rentabel høj procentdel. Fjernelse af materiale med at lavt malmindhold i forhold til affaldsindholdet kan levere en vis mængde brugbart materiale, der kan benyttes til opbygning af varebeholdninger. Denne fjernelse kan også give adgang til dybereliggende materiale med et højere malmindhold i forhold til affaldsindholdet. Stripping kan derfor medføre to fordele for virksomheden: brugbar malm, der kan benyttes til opbygning af varebeholdninger, og forbedret adgang til yderligere mængder materiale, der kan udvindes i fremtiden.

5

I dette fortolkningsbidrag angives det, hvornår og hvordan der kræves en særskilt regnskabsmæssig behandling af disse to fordele, der følger af stripping, og hvordan disse fordele skal vurderes både indledningsvist og efterfølgende.

ANVENDELSESOMRÅDE

6

Dette fortolkningsbidrag finder anvendelse på omkostninger forbundet med fjernelse af affald i produktionsfasen i åbne mindebrud ("strippingomkostninger i produktionsfasen").

PROBLEMSTILLINGER

7

Dette fortolkningsbidrag omhandler følgende problemstillinger:

(a)

indregning af strippingomkostninger i produktionsfasen som et aktiv

(b)

indledende vurdering af strippingaktivet

(c)

efterfølgende vurdering af strippingaktivet.

KONSENSUS

Indregning af strippingomkostninger i produktionsfasen som et aktiv

8

Hvis fordelen ved stripping realiseres i form af opbygning af varebeholdninger, skal virksomheden regnskabsmæssigt behandle omkostningerne forbundet med denne stripping i overensstemmelse med principperne i IAS 2 Varebeholdninger. Hvis fordelen består i forbedret adgang til malmen, skal virksomheden indregne disse omkostninger som et anlægsaktiv, hvis kriterierne i afsnit 9 nedenfor er opfyldt. I dette fortolkningsbidrag kaldes anlægsaktivet "strippingaktivet".

9

En virksomhed skal indregne et strippingaktiv, hvis og kun hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

(a)

det er sandsynligt, at den fremtidige økonomiske fordel (forbedret adgang til malmforekomsten) forbundet med stripping vil tilgå virksomheden

(b)

virksomheden kan identificere den del af forekomsten, hvortil adgangen er blevet forbedret

(c)

omkostningerne forbundet med stripping vedrørende denne del kan vurderes på pålidelig vis.

10

Strippingaktivet skal regnskabsmæssigt behandles som et supplement til eller som en forbedring af et eksisterende aktiv. Med andre ord vil strippingaktivet regnskabsmæssigt blive behandlet som en del af et eksisterede aktiv.

11

Strippingaktivet klassificeres som et materielt eller immaterielt anlægsaktiv på samme måde som det eksisterende aktiv. Det betyder med andre ord, at det eksisterende aktivs karakter vil være afgørende for, om virksomheden skal klassificere strippingaktivet som et materielt eller et immaterielt anlægsaktiv.

Indledende vurdering af strippingaktivet

12

Virksomheden skal indledningsvist vurdere strippingaktivet til kostpris, som består af summen af de direkte omkostninger forbundet med den stripping, der forbedrer adgangen til den identificerede del af malmforekomsten, plus en allokering af direkte henførbare fællesomkostninger. Visse andre aktiviteter, som ikke er nødvendige for, at strippingen i produktionsfasen kan fortsætte som planlagt, kan finde sted på samme tidspunkt som strippingen i produktionsfasen. Omkostningerne forbundet med disse andre aktiviteter skal ikke indregnes i omkostningerne forbundet med strippingaktivet.

13

Når omkostningerne forbundet med strippingaktivet og det opbyggede varelager ikke kan identificeres særskilt, skal virksomheden fordele strippingomkostningerne i produktionsfasen mellem det opbyggede varelager og strippingaktivet ved at anvende et fordelingsgrundlag, der bygger på en relevant produktionsmåling. Denne produktionsmåling skal beregnes for den identificerede del af malmforekomsten og benyttes som et benchmark for identificeringen af det omfang, i hvilket den supplerende aktivitet med henblik på at skabe en fremtidig fordel har fundet sted. Eksempler herpå er:

(a)

omkostningerne forbundet med det opbyggede varelager sammenlignet med de forventede omkostninger

(b)

mængden af ekstraheret affald sammenlignet med den forventede mængde for en given mængde produceret malm

(c)

mineralindholdet i den ekstraherede malm sammenlignet med det mineralindhold, der forventes ekstraheret, for en given mængde produceret malm.

Efterfølgende vurdering af strippingaktivet

14

Efter den første indregning skal strippingaktivet indregnes enten til kostpris eller til det omvurderede beløb minus afskrivning eller amortisering og minus værditab på samme måde som det eksisterende aktiv, som det udgør en del af.

15

Strippingaktivet afskrives eller amortiseres på et systematisk grundlag over den forventede nyttige levetid for den identificerede del af malmforekomsten, der bliver tilgængelig som følge af strippingen. Produktionsintensitetsmetoden anvendes, medmindre en anden metode er mere retvisende.

16

Den forventede nyttige levetid for den identificerede del af malmforekomsten, der benyttes til afskrivning eller amortisering af strippingaktivet, vil afvige fra den forventede nyttige levetid, der benyttes til afskrivning eller amortisering af selve minen og de relaterede aktiver i minens levetid. Undtagelsen herfra er de begrænsede omstændigheder, hvor strippingen giver forbedret adgang til hele den resterende malmforekomst. Dette kan eksempelvis indtræffe mod slutningen af minens nyttige levetid, når den identificerede del udgør den endelige del af den malmforekomst, der skal ekstraheres.

Appendiks A

Ikrafttrædelsestidspunkt og overgang

Dette appendiks er en integreret del af fortolkningsbidraget og har samme gyldighed som de øvrige dele af fortolkningsbidraget.

A1

En virksomhed skal anvende dette fortolkningsbidrag på årsregnskaber, der begynder den 1. januar 2013 eller derefter. Det er tilladt at anvende det tidligere. Hvis en virksomhed anvender dette fortolkningsbidrag for et tidligere regnskabsår, skal den give oplysning herom.

A2

En virksomhed skal anvende dette fortolkningsbidrag på strippingomkostninger i produktionsfasen, der opstår ved eller efter begyndelsen af det tidligst præsenterede regnskabsår.

A3

Ved begyndelsen af det tidligst præsenterede regnskabsår skal enhver tidligere indregnet aktivsaldo, der er opstået som følge af stripping i produktionsfasen ("foregående strippingaktiv"), omklassificeres som en del af et eksisterende aktiv, som strippingen har relation til, i det omfang der stadig findes en identificerbar del af malmforekomsten, som det foregående strippingaktiv kan relateres til. Sådanne saldi afskrives eller amortiseres over den resterende forventede levetid for den identificerede del af den malmforekomst, som hver saldo for det foregående strippingaktiv relaterer til.

A4

Hvis der ikke findes en identificerbar del af malmforekomsten, som det foregående strippingaktiv kan relateres til, indregnes det i det overførte resultat ved begyndelsen af det tidligst præsenterede regnskabsår.

Appendiks B

Ændringerne i dette appendiks finder anvendelse på regnskabsår, der begynder 1. januar 2013 eller derefter. Hvis en virksomhed anvender dette fortolkningsbidrag på et tidligere regnskabsår, skal disse ændringer anvendes på dette tidligere regnskabsår.

Ændring af IFRS 1 Førstegangsanvendelse af IFRS

B1

I Appendiks D ændres afsnit D2 som følger:

D1

En virksomhed kan vælge at anvende en eller flere af følgende undtagelser:

(a)

aktiebaseret vederlæggelse (afsnit D2 og D3)

(m)

finansielle aktiver eller immaterielle aktiver, der behandles regnskabsmæssigt i overensstemmelse med IFRIC 12 Koncessionsaftaler (afsnit D22)

(n)

låneomkostninger (afsnit D23).

(o)

overdragelse af aktiver fra kunder (afsnit D24)

(p)

opfyldelse af finansielle forpligtelser med egenkapitalinstrumenter (afsnit D25)

(q)

alvorlig hyperinflation (afsnit D26-D30)

(r)

fælles ordninger (afsnit D31)

(s)

strippingomkostninger i produktionsfasen i åbne miner (afsnit D32).

B2

Efter afsnit D31 tilføjes en overskrift samt afsnit D32:

Strippingomkostninger i produktionsfasen i åbne miner

D32

En virksomhed. som anvender IFRS for første gang, kan anvende overgangsbestemmelserne i afsnit A1 til A4 i IFRIC 20 Strippingomkostninger i produktionsfasen i åbne miner. I disse afsnit skal henvisninger til ikrafttrædelsestidspunktet fortolkes som 1. januar 2013 eller tidspunktet for overgangen til IFRS, alt efter hvad der kommer senest.

B3

Efter afsnit 39L tilføjes afsnit 39M.

39M

IFRIC 20 Strippingomkostninger i produktionsfasen i åbne miner tilføjede afsnit D32 og ændrede afsnit D1. En virksomhed skal anvende denne ændring ved anvendelse af IFRIC 20.


29.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 360/145


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1256/2012

af 13. december 2012

om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 for så vidt angår IFRS 7 og IAS 32

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (1), særlig artikel 3, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1126/2008 (2) blev der vedtaget visse internationale standarder og fortolkningsbidrag, der eksisterede pr. 15. oktober 2008.

(2)

Den 16. december 2011 offentliggjorde International Accounting Standards Board (IASB) ændringer til International Financial Reporting Standard (IFRS) 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger - Modregning af finansielle aktiver og finansielle forpligtelser og til international regnskabsstandard (IAS) 32 Finansielle instrumenter: Præsentation - Modregning af finansielle aktiver og finansielle forpligtelser. Ændringen til IFRS 7 tjener til at stille krav om supplerende kvantitative oplysninger, der skal sætte brugerne i stand til bedre at sammenligne og afstemme finansielle oplysninger afgivet i henhold til henholdsvis IFRS og US GAAP. IASB ændrede desuden IAS 32 med tilføjelse af supplerende vejledning, der skal sikre en mere ensartet anvendelse af denne standard i praksis.

(3)

Ændringerne til IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger – Overførsel af finansielle instrumenter blev vedtaget ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1205/2011 af 22. november 2011 ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 for så vidt angår International Financial Reporting Standard (IFRS) 7 (3) efter at være blevet godkendt af Regnskabskontroludvalget i juni 2011. Ved en forglemmelse blev afsnit 13 i IFRS 7 imidlertid ikke slettet. Denne forordning bør rette op på denne fejltagelse. For at gøre denne bestemmelse virkningsfuld bør den finde anvendelse fra den 1. juli 2011. Bestemmelsen om anvendelse med tilbagevirkende kraft er nødvendig af hensyn til de berørte emittenters retssikkerhed.

(4)

Høringen af Den Tekniske Ekspertgruppe (TEG) under European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG) bekræfter, at ændringerne til IFRS 7 og IAS 32 opfylder de tekniske kriterier for vedtagelse som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1606/2002.

(5)

Forordning (EF) nr. 1126/2008 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med Regnskabskontroludvalgets udtalelse —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I bilaget til forordning (EF) nr. 1126/2008 foretages følgende ændringer:

1)

IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger ændres som anført i bilaget til denne forordning.

2)

IAS 32 Finansielle instrumenter: Præsentation ændres i overensstemmelse med ændringerne til IFRS 7 som anført i bilaget til denne forordning.

3)

IAS 32 Finansielle instrumenter: Præsentation ændres som anført i bilaget til denne forordning.

4)

Overskriften før afsnit 13 og afsnit 13 i IFRS 7 slettes i overensstemmelse med ændringerne til IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger – Overførsel af finansielle instrumenter, der blev vedtaget ved forordning (EU) nr. 1205/2011.

Artikel 2

1.   Virksomhederne anvender de ændringer, der er omhandlet i artikel 1, nr. 1) og 2), fra den første dag i det regnskabsår, der starter den 1. januar 2013 eller derefter.

2.   Virksomhederne anvender de ændringer, der er omhandlet i artikel 1, nr. 3), senest fra den første dag i det regnskabsår, der starter den 1. januar 2014 eller derefter.

3.   Virksomhederne anvender de ændringer, der er omhandlet i artikel 1, nr. 4), fra den første dag i det regnskabsår, der starter den 1. juli 2011 eller derefter.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. december 2012.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)   EUT L 243 af 11.9.2002, s. 1.

(2)   EUT L 320 af 29.11.2008, s. 1.

(3)   EUT L 305 af 23.11.2011, s. 16.


BILAG

INTERNATIONALE REGNSKABSSTANDARDER

IFRS 7

Ændringer til IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger - Modregning af finansielle aktiver og finansielle forpligtelser

IAS 32

Ændringer til IAS 32 Finansielle instrumenter: Præsentation - Modregning af finansielle aktiver og finansielle forpligtelser

"Kopiering tilladt inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Alle eksisterende rettigheder forbeholdes uden for EØS med undtagelse af retten til at kopiere til personlig brug eller anden form for "fair dealing". Yderligere oplysninger fås hos IASB på adressen www.iasb.org".

Ændringer til IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger

Efter afsnit 13 indsættes en overskrift samt afsnit 13A–13F.

Modregning af finansielle aktiver og finansielle forpligtelser

13A

Oplysningskravene i afsnit 13B–13E udgør et supplement til de øvrige oplysningskrav i denne IFRS og gælder for alle indregnede finansielle instrumenter, der modregnes i overensstemmelse med afsnit 42 i IAS 32. Disse oplysningskrav gælder også for indregnede finansielle instrumenter, der falder ind under en retskraftig "master netting" eller tilsvarende aftale, uanset om de modregnes i overensstemmelse med afsnit 42 i IAS 32 eller ej.

13B

En virksomhed skal præsentere oplysninger, som gør det muligt for brugere af virksomhedens årsregnskab at vurdere virkningen eller den potentielle virkning af nettingaftaler for virksomhedens finansielle stilling. Dette omfatter virkningen eller den potentielle virkning af retten til modregning forbundet med virksomhedens indregnede finansielle aktiver og finansielle forpligtelser, der falder inden for anvendelsesområdet for afsnit 13A.

13C

For at opfylde formålet med afsnit 13B skal en virksomhed ved regnskabsårets afslutning afgive følgende kvantitative oplysninger særskilt for indregnede finansielle aktiver og for indregnede finansielle forpligtelser, der falder inden for anvendelsesområdet for afsnit 13A:

(a)

bruttobeløbet for disse indregnede finansielle aktiver og indregnede finansielle forpligtelser

(b)

de beløb, der modregnes i overensstemmelse med kriterierne i afsnit 42 i IAS 32 ved bestemmelse af de nettobeløb, der præsenteres i opgørelsen af finansiel stilling

(c)

de nettobeløb, der præsenteres i opgørelsen af finansiel stilling

(d)

de beløb, der falder ind under en retskraftig "master netting" eller tilsvarende aftale, der ellers ikke er omfattet af afsnit 13C(b), herunder:

(i)

beløb forbundet med indregnede finansielle instrumenter, der ikke opfylder visse af eller alle modregningskriterierne i afsnit 42 i IAS 32 og

(ii)

beløb forbundet med finansiel sikkerhedsstillelse (inkl. kontant sikkerhedsstillelse) og

(e)

nettobeløbet efter fradrag af de beløb, der er angivet i (d), i beløbene i (c).

De oplysninger, der kræves i henhold til dette afsnit, skal præsenteres i tabelform, særskilt for finansielle aktiver og finansielle forpligtelser, medmindre et andet format er mere hensigtsmæssigt.

13D

Det samlede beløb for et instrument, der oplyses i overensstemmelse med afsnit 13C(d), skal begrænses til beløbet i afsnit 13C(c) for dette instrument.

13E

En virksomhed skal i oplysningerne inkludere en beskrivelse af retten til modregning forbundet med virksomhedens indregnede finansielle aktiver og finansielle forpligtelser, der falder ind under en retskraftig "master netting" eller tilsvarende aftale, som der gives oplysninger om i overensstemmelse med afsnit 13C(d), herunder arten af denne ret.

13F

Hvis de oplysninger, der kræves i henhold til afsnit 13B–13E, præsenteres i mere end en note til årsregnskabet, skal virksomheden indsætte en krydshenvisning mellem disse noter.

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT OG OVERGANG

Afsnit 44R tilføjes.

44R

Oplysninger—Modregning af finansielle aktiver og finansielle forpligtelser (ændringer til IFRS 7), der blev udstedt i december 2011, tilføjede afsnit IN9, 13A–13F og B40–B53. En virksomhed skal anvende disse ændringer for regnskabsår, som begynder 1. januar 2013 eller derefter, og for delårsperioder inden for disse regnskabsår. En virksomhed skal levere de oplysninger, der kræves i henhold til disse ændringer, med tilbagevirkende kraft.

Efter afsnit B39 indsættes overskrifter og afsnit B40–B53.

Modregning af finansielle aktiver og finansielle forpligtelser

(afsnit 13A–13F)

Anvendelsesområde (afsnit 13A)

B40

Oplysningskravene i afsnit 13B–13E gælder for alle indregnede finansielle instrumenter, der modregnes i overensstemmelse med afsnit 42 i IAS 32. Desuden falder finansielle instrumenter inden for anvendelsesområdet for oplysningskravene i afsnit 13B–13E, hvis de falder ind under en retskraftig "master netting" eller tilsvarende aftale, der dækker tilsvarende finansielle instrumenter og transaktioner, uanset om de finansielle transaktioner modregnes i overensstemmelse med afsnit 42 i IAS 32 eller ej.

B41

De i afsnit 13A og B40 omhandlede tilsvarende aftaler omfatter aftaler om clearing af afledte finansielle instrumenter, "global master repurchase"-aftaler, "global master securities lending"-aftaler og eventuelle beslægtede rettigheder til finansiel sikkerhedsstillelse. De i afsnit B40 omhandlede tilsvarende finansielle instrumenter og transaktioner omfatter afledte finansielle instrumenter, salgs- og tilbagekøbsaftaler, omvendte salgs- og tilbagekøbsaftaler samt aftaler om lån og udlån af værdipapirer. Eksempler på finansielle instrumenter, der ikke falder ind under anvendelsesområdet for afsnit 13A, er lån og indlån i samme institut (medmindre de modregnes i opgørelsen af finansiel stilling) og finansielle instrumenter, der kun falder ind under en aftale om sikkerhedsstillelse.

Kvantitative oplysninger vedrørende indregnede finansielle aktiver og indregnede finansielle forpligtelser, der falder inden for anvendelsesområdet for afsnit 13A (afsnit 13C)

B42

Finansielle instrumenter, hvorom der gives oplysninger i overensstemmelse med afsnit 13C, kan være underlagt forskellige krav til måling (f.eks. kan en forpligtelse i forbindelse med en tilbagekøbsaftale måles til amortiseret kostpris, mens en afledt finansiel transaktion måles til dagsværdi). En virksomhed skal medtage instrumenter til deres indregnede pris og beskrive eventuelle heraf følgende målingsforskelle i de relaterede oplysninger.

Oplysninger om bruttobeløbet for indregnede finansielle aktiver og indregnede finansielle forpligtelser, der falder inden for anvendelsesområdet for afsnit 13A (afsnit 13C(a))

B43

De i afsnit 13C(a) krævede beløb relaterer til indregnede finansielle instrumenter, der modregnes i overensstemmelse med afsnit 42 i IAS 32. De i afsnit 13C(a) krævede beløb relaterer også til indregnede finansielle instrumenter, der falder ind under en retskraftig "master netting" eller tilsvarende aftale, uanset om de opfylder kriterierne for modregning eller ej. Oplysningskravene i afsnit 13C(a) vedrører dog ikke beløb, der indregnes som følge af aftaler om sikkerhedsstillelse, der ikke opfylder kriterierne for modregning i afsnit 42 i IAS 32. Sådanne beløb skal i stedet oplyses i overensstemmelse med afsnit 13C(d).

Oplysninger om beløb, der modregnes i overensstemmelse med kriterierne i afsnit 42 i IAS 32 (afsnit 13C(b))

B44

Afsnit 13C(b) kræver, at virksomheder skal oplyse de beløb, der modregnes i overensstemmelse med kriterierne i afsnit 42 i IAS 32 ved bestemmelse af de nettobeløb, der præsenteres i opgørelsen af finansiel stilling. De beløb for både de indregnede finansielle aktiver og de indregnede finansielle forpligtelser, der skal modregnes i henhold til samme aftale, skal fremgå af oplysningerne om både de finansielle aktiver og de finansielle forpligtelser. De beløb, der oplyses (i f.eks. tabelform), begrænses til de beløb, der skal modregnes. For eksempel kan en virksomhed have et indregnet afledt finansielt aktiv og en indregnet afledt finansiel forpligtelse, der opfylder kriterierne for modregning i afsnit 42 i IAS 32. Hvis bruttobeløbet for det afledte finansielle aktiv er større end bruttobeløbet for den afledte finansielle forpligtelse, skal tabellen med oplysninger om finansielle aktiver indeholde det samlede beløb for det afledte finansielle aktiv (i overensstemmelse med afsnit 13C(a)) og det samlede beløb for den afledte finansielle forpligtelse (i overensstemmelse med afsnit 13C(b)). Mens tabellen med oplysninger om finansielle forpligtelser skal indeholde det samlede beløb for den afledte finansielle forpligtelse (i overensstemmelse med afsnit 13C(a)), skal den kun indeholde det beløb for det afledte finansielle aktiv (i overensstemmelse med afsnit 13C(b)), der modsvarer beløbet for den afledte finansielle forpligtelse.

Oplysninger om de nettobeløb, der præsenteres i opgørelsen af finansiel stilling (afsnit 13C(c))

B45

Hvis en virksomhed har instrumenter, der falder inden for anvendelsesområdet for disse oplysningskrav (som angivet i afsnit 13A), men som ikke opfylder kriterierne for modregning i afsnit 42 i IAS 32, modsvarer de beløb, der kræves oplyst i henhold til afsnit 13C(c), de beløb, der kræves oplyst i henhold til afsnit 13C(a).

B46

De beløb, der kræves oplyst i henhold til afsnit 13C(c), skal afstemmes med de beløb for de individuelle regnskabsposter, der præsenteres i opgørelsen af finansiel stilling. Hvis en virksomhed f.eks. mener, at aggregering eller opsplitning af beløb på individuelle regnskabsposter giver mere relevant information, skal den afstemme de aggregerede eller opsplittede beløb, der er oplyst i henhold til afsnit 13C(c), tilbage til beløbene på de individuelle regnskabsposter, der præsenteres i opgørelsen af finansiel stilling.

Oplysninger om de beløb, der falder ind under en retskraftig "master netting" eller tilsvarende aftale, der ellers ikke er omfattet af afsnit 13C(b) (afsnit 13C(d))

B47

Afsnit 13C(d) kræver, at virksomheder oplyser de beløb, der falder ind under en retskraftig "master netting" eller tilsvarende aftale, der ellers ikke er omfattet af afsnit 13C(b). Afsnit 13C(d)(i) henviser til beløb forbundet med indregnede finansielle instrumenter, der ikke opfylder visse af eller alle modregningskriterierne i afsnit 42 i IAS 32 (f.eks. løbende modregningsrettigheder, der ikke opfylder kriteriet i afsnit 42(b) i IAS 32, eller betingede modregningsrettigheder, der kun er retskraftige og kun kan udøves i tilfælde af misligholdelse af en forpligtelse eller i tilfælde af en modparts insolvens eller konkurs).

B48

Afsnit 13C(d)(ii) henviser til beløb forbundet med finansiel sikkerhedsstillelse, inkl. kontant sikkerhedsstillelse, såvel modtaget som stillet sikkerhed. En virksomhed skal oplyse dagsværdien af de finansielle instrumenter, den har fået stillet eller har modtaget som sikkerhed. De i overensstemmelse med afsnit 13C(d)(ii) oplyste beløb skal relatere til den reelle sikkerhed, der er modtaget eller stillet, og ikke til eventuelle deraf følgende forpligtelser eller tilgodehavender, der er indregnet med henblik på at returnere eller tilbagemodtage denne sikkerhed.

Begrænsninger på de i henhold til afsnit 13C(d) oplyste beløb (afsnit 13D)

B49

Når en virksomhed oplyser beløb i overensstemmelse med afsnit 13C(d), skal den for hvert finansielt instrument tage hensyn til følgerne af oversikring. Med henblik herpå skal virksomheden først trække de i overensstemmelse med afsnit 13C(d)(i) oplyste beløb fra det i overensstemmelse med afsnit 13C(c) oplyste beløb. Virksomheden skal derpå begrænse de i overensstemmelse med afsnit 13C(d)(ii) oplyste beløb til restbeløbet i afsnit 13C(c) for det tilknyttede finansielle instrument. Hvis rettigheder til sikkerhed kan håndhæves på tværs af finansielle instrumenter, kan sådanne rettigheder imidlertid inkluderes i de i overensstemmelse med afsnit 13D leverede oplysninger.

Beskrivelse af rettigheder til modregning, der falder ind under en retskraftig "master netting" eller tilsvarende aftale (afsnit 13E)

B50

En virksomhed skal beskrive typen af rettigheder til modregning og tilsvarende arrangementer, der er oplyst i overensstemmelse med afsnit 13C(d), herunder rettighedernes karakter. En virksomhed skal f.eks. beskrive sine betingede rettigheder. For instrumenter, for hvilke der gælder modregningsrettigheder, der ikke er afhængige af en fremtidig begivenhed, men som ikke opfylder de resterende kriterier i afsnit 42 i IAS 32, skal virksomheden beskrive årsagen eller årsagerne til, at kriterierne ikke er opfyldt. For al finansiel sikkerhed, der er modtaget eller stillet, skal virksomheden beskrive vilkårene i aftalen om sikkerhedsstillelse (f.eks. når sikkerhedsstillelsen er underlagt begrænsninger).

Oplysning pr. type finansielt instrument eller pr. modpart

B51

De kvantitative oplysninger, der kræves i henhold til afsnit 13C(a)–(e) kan grupperes efter type finansielt instrument eller transaktion (f.eks. afledte instrumenter, tilbagekøbsaftaler og omvendte tilbagekøbsaftaler eller aftaler om lån og udlån af værdipapirer).

B52

En virksomhed kan som alternativ gruppere de kvantitative oplysninger, der kræves i henhold til afsnit 13C(a)–(c), efter type af finansielt instrument, og de kvantitative oplysninger, der kræves i henhold til afsnit 13C(c)–(e), kan grupperes efter modpart. Hvis en virksomhed afgiver de krævede oplysninger pr. modpart, stilles der ikke krav om, at virksomheden skal identificere modparterne ved navn. Af hensyn til sammenligneligheden skal benævnelsen af modparter (modpart A, modpart B, modpart C osv.) i de præsenterede regnskabsår forblive ensartet fra år til år. Kvalitative oplysninger skal tages i betragtning, således at der kan gives yderligere oplysninger om typerne af modparter. Når oplysningerne om beløbene i henhold til afsnit 13C(c)–(e) gives pr. modpart, skal beløb, der er individuelt signifikante i henseende til de samlede modpartsbeløb, oplyses særskilt, og de resterende individuelt insignifikante beløb skal samles under én post.

Andre oplysninger

B53

De specifikke oplysninger, der kræves i henhold til afsnit 13C–13E, er minimumskrav. For at opfylde målsætningen i afsnit 13B kan det være nødvendigt for en virksomhed at supplere dem med supplerende (kvalitative) oplysninger, afhængigt af vilkårene i de retskraftige "master netting" og beslægtede aftaler, herunder arten af modregningsrettigheder og deres virkning eller potentielle virkning for virksomhedens finansielle stilling.

Appendiks

Ændring til IAS 32 Finansielle instrumenter: Præsentation

Afsnit 43 ændres.

43

Denne standard kræver præsentation af finansielle aktiver og finansielle forpligtelser som nettobeløb, når dette afspejler virksomhedens forventede fremtidige pengestrømme fra indfrielse af to eller flere separate finansielle instrumenter. Når en virksomhed har ret til og til hensigt at modtage eller betale et samlet nettobeløb, har den i realiteten kun et enkelt finansielt aktiv eller en enkel finansiel forpligtelse. I andre tilfælde præsenteres finansielle aktiver og finansielle forpligtelser separat i overensstemmelse med deres rolle som ressourcer eller forpligtelser for virksomheden. En virksomhed skal give de oplysninger, som kræves i afsnit 13B–13E i IFRS 7 for indregnede finansielle instrumenter, der falder inden for anvendelsesområdet for afsnit 13A i IFRS 7.

Modregning af finansielle aktiver og finansielle forpligtelser

Ændringer til IAS 32 Finansielle instrumenter: Præsentation

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT OG OVERGANG

Afsnit 97D tilføjes.

97L

Modregning af finansielle aktiver og finansielle forpligtelser (ændringer til IAS 32), der blev udstedt i december 2011, slettede afsnit AG38 og tilføjede afsnit AG38A–AG38F. En virksomhed skal anvende disse ændringer på regnskabsår, som begynder den 1. januar 2014 eller derefter. Ændringerne anvendes med tilbagevirkende kraft. Det er tilladt at anvende standarden før dette tidspunkt. Hvis en virksomhed anvender disse ændringer fra et tidligere tidspunkt, skal den give oplysning herom og ligeledes give de oplysninger, der kræves i henhold til Oplysninger—Modregning af finansielle aktiver og finansielle forpligtelser (ændringer til IFRS 7), der blev udstedt i december 2011.

Anvendelsesvejledning

Umiddelbart efter overskriften "Modregning af et finansielt aktiv og en finansiel forpligtelse (afsnit 42-50)" udgår afsnit AG38. Overskrifter og afsnit AG38A–AG38F indsættes.

Kriteriet om, at en virksomhed "aktuelt har en juridisk ret til at modregne de indregnede beløb" (afsnit 42(a))

AG38A

En ret til modregning kan være aktuelt gældende eller være betinget af en fremtidig begivenhed (eksempelvis kan retten kun blive udløst af eller gøres gældende, hvis der indtræffer visse fremtidige begivenheder, såsom at en af modparterne misligholder sine forpligtelser, bliver insolvent eller går konkurs). Selv hvis retten til modregning ikke er betinget af en fremtidig begivenhed, kan den kun være retskraftig som led i det normale forretningsforløb eller i tilfælde af en af modparternes eller samtlige modparters insolvens eller konkurs.

AG38B

For at opfylde kriteriet i afsnit 42a skal en virksomhed aktuelt have en juridisk ret til modregning. Det betyder, at retten til modregning:

(a)

ikke må være betinget af en fremtidig begivenhed og

(b)

skal være retskraftig under alle følgende omstændigheder:

(i)

som led i det normale forretningsforløb

(ii)

i tilfælde af misligholdelse og

(iii)

i tilfælde af insolvens eller konkurs

for virksomheden og samtlige modparter.

AG38C

Lovgivningen i forskellige jurisdiktioner kan variere med hensyn til karakteren og omfanget af retten til modregning, herunder med hensyn til betingelserne knyttet til udøvelsen af retten og med hensyn til, om den fortsætter med at bestå i tilfælde af misligholdelse eller konkurs. Følgelig kan det ikke formodes, at retten til modregning automatisk er tilgængelig uden for det normale forretningsforløb. Eksempelvis kan lovgivningen om konkurs og insolvens i en bestemt jurisdiktion under visse omstændigheder forbyde eller begrænse retten til modregning i tilfælde af konkurs eller insolvens.

AG38D

De love, der finder anvendelse på forholdet mellem parterne (eksempelvis kontraktlige bestemmelser, de love, som aftalen er omfattet af, eller de love om misligholdelse, insolvens eller konkurs, der gælder for parterne), skal tages i betragtning ved afgørelsen af, om retten til modregning er retskraftig som led i det normale forretningsforløb, i tilfælde af misligholdelse og i tilfælde af insolvens eller konkurs for virksomheden og samtlige modparter (som angivet i afsnit AG38B(b)).

Kriteriet om, at en virksomhed "har til hensigt enten at nettoafregne eller at realisere aktivet og indfri forpligtelsen samtidigt" (afsnit 42(b))

AG38E

For at opfylde kriteriet i afsnit 42(b) skal en virksomhed have til hensigt enten at nettoafregne eller at realisere aktivet og indfri forpligtelsen samtidigt. Skønt virksomheden kan have ret til at nettoafregne, kan den stadig realisere aktivet og indfri forpligtelsen særskilt.

AG38F

Hvis en virksomhed kan afregne beløb på en sådan måde, at resultatet reelt svarer til en nettoafregning, opfylder virksomheden nettoafregningskriteriet i afsnit 42(b). Dette er tilfældet, hvis og kun hvis bruttoafregningsmekanismen fungerer på en måde, der eliminerer kredit- og likviditetsrisikoen eller resulterer i en ubetydelig kredit- og likviditetsrisiko, og som behandler tilgodehavender og forpligtelser i en enkelt afregningsproces eller –cyklus. Eksempelvis vil et bruttoafregningssystem med alle følgende kendetegn opfylde nettoafregningskriteriet i afsnit 42(b):

(a)

finansielle aktiver og finansielle forpligtelser, som kan modregnes, indgives til behandling samtidigt

(b)

når de finansielle aktiver og finansielle forpligtelser indgives til behandling, er parterne forpligtet til at overholde modregningskravet

(c)

der er ingen mulighed for, at de pengestrømme, der udløber af aktiverne og forpligtelserne, ændrer sig, når først de er blevet indgivet til behandling (medmindre behandlingen mislykkes – se litra (d) nedenfor)

(d)

de aktiver og forpligtelser, for hvilke der er stillet sikkerhed med værdipapirer, vil blive afviklet via overførsel af værdipapirer eller et tilsvarende system (eksempelvis levering mod betaling), så hvis værdipapiroverførslen mislykkes, vil behandlingen det berørte tilgodehavende eller den berørte forpligtelse, for hvilken værdipapiret er stillet som sikkerhed, også mislykkes (og omvendt)

(e)

transaktioner, der mislykkes som skitseret i litra (d), indgives til behandling igen, indtil de er afregnet

(f)

afregningen gennemføres via samme afregningsinstitut (f.eks. en afregningsbank, en centralbank eller en værdipapircentral)

(g)

der findes en intradagkredit, som giver tilstrækkelige overtrækningsmuligheder til at muliggøre behandling af betalinger på afregningsdatoen for begge parter, og det er praktisk taget sikkert, at intradagkreditten vil blive betalt, hvis der trækkes på den.