21.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 352/1

(1)

I august 2010 indledte Kommissionen ved en indledningsmeddelelse, der blev offentliggjort den 13. august 2010 (2), en procedure vedrørende importen af visse fedtalkoholer og blandinger heraf med oprindelse i Indien, Indonesien og Malaysia (»de pågældende lande«).

(2)

I maj 2011 indførte Kommissionen ved forordning (EU) nr. 446/2011 (3) (»forordningen om midlertidig told«) en midlertidig antidumpingtold på importen af fedtalkoholer og blandinger heraf med oprindelse i Indien, Indonesien og Malaysia, og i november 2011 blev der indført en endelig antidumpingtold på den samme import ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1138/2011 (4) (»forordningen om endelig told«).

(3)

Den 21. januar 2012 indgav PT Ecogreen Oleochemicals, en indonesisk eksporterende producent af fedtalkoholer og blandinger heraf, Ecogreen Oleochemicals (Singapore) Pte. Ltd og Ecogreen Oleochemicals GmbH (i det følgende samlet benævnt »Ecogreen«) en anmodning (sag T-28/12) til Retten om annullation af den endelige forordning for så vidt angår antidumpingtold for Ecogreen. Ecogreen anfægtede den justering, der blev foretaget på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), af virksomhedens eksportpris med henblik på en sammenligning af eksportprisen og virksomhedens normale værdi.

(4)

Den 16. februar 2012 afsagde Domstolen dom i de forenede sager C-191/09 P og C-200/09 P, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen mod Interpipe Nikopolsky Seamless Tubes Plant Niko Tube ZAT (Interpipe Niko Tube ZAT) og Interpipe Nizhnedneprovsky Tube Rolling Plant VAT (Interpipe NTRP VAT). Domstolen afviste appellerne og kontraappellerne af Rettens dom i sag T-249/06, Interpipe Nikopolsky Seamless Tubes Plant Niko Tube ZAT (Interpipe Niko Tube ZAT) og Interpipe Nizhnedneprovsky Tube Rolling Plant VAT (Interpipe NTRP VAT) mod Rådet for Den Europæiske Union. Retten havde annulleret artikel 1 i Rådets forordning (EF) nr. 954/2006 (5), hvad angår Interpipe NTRP VAT, bl.a. på grund af et åbenbart urigtigt skøn i forbindelse med justeringen baseret på artikel 2, stk. 10, litra i), og af andre grunde for så vidt angår Interpipe Niko Tube ZAT.

(5)

Eftersom de faktiske omstændigheder for Ecogreen ligner omstændighederne for Interpipe NTRP VAT i forbindelse med den justering, der er foretaget i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), særligt sammenholdt med følgende faktorer: mængden af direkte salg til tredjelande på under 8 % (1-5 %) af det samlede eksportsalg, forekomsten af fælles ejerskab/kontrol af forhandleren og den eksporterende producent og arten af de opgaver, som udføres af forhandleren og den eksporterende producent, anses det for hensigtsmæssigt at foretage en ny beregning af dumpingmargenen for Ecogreen uden at foretage en justering i henhold til artikel 2, stk. 10, litra i), og at ændre forordningen om endelig told i overensstemmelse hermed.

(6)

På grundlag af fjernelse af justeringen i henhold til artikel 2, stk. 10, litra i), er den dumpingmargen, der var fastsat for Ecogreen, udtrykt i procent af cif-importprisen, EU's grænse, ufortoldet, på under 2 % og betragtes derfor som ubetydelig i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 3. På denne baggrund bør undersøgelsen afsluttes for Ecogreen uden indførelse af foranstaltninger.

(7)

Dumpingmargenen for alle virksomheder i Indonesien, undtagen for den anden eksporterende producent med en individuel margen, som var baseret på niveauet for den samarbejdsvillige indonesiske eksporterende producent, der havde den højeste dumpingmargen, bør revideres for at tage højde for den nye dumpingmargen for Ecogreen.

(8)

De interesserede parter blev underrettet om forslaget om at ændre antidumpingtolden i to fremlæggelser. Den ene blev sendt den 13. juni 2012 og den anden den 25. september 2012. I henhold til grundforordningen blev alle parter indrømmet en frist til at fremsætte bemærkninger til hver fremlæggelse.

(9)

Bemærkninger til fremlæggelsen fremsendt den 13. juni 2012 blev modtaget fra P.T. Musim Mas (PTMM), den anden eksporterende producent i Indonesien, fra en producent i Unionen og fra en eksporterende producent i Malaysia. PTMM bad også om en mulighed for at blive hørt af Kommissionens tjenestegrene og blev indrømmet en høring.

(10)

PTMM, som også havde fået tildelt en justering i henhold til artikel 2, stk. 10, litra i), hævdede, at Domstolens dom i de forenede sager C-191/09 P og C-200/09 P burde resultere i en ny beregning af dumpingmargenen, sidestillet med den for Ecogreen, uden at der foretages en justering i henhold til artikel 2, stk. 10, litra i), eftersom der ikke kan laves tilpasninger i henhold til artikel 2, stk. 10, litra i), når først en enkelt økonomisk enhed bestående af den eksporterende producent og forhandleren er etableret. Virksomheden hævdede desuden, at bevisbyrden for, at der burde foretages en justering, påhviler institutionerne, og de har ikke fremlagt beviser herfor i PTMM's tilfælde. Den hævdede ligeledes, at alle omstændigheder var identiske med Ecogreen, og enhver forskellighed i behandling ville derfor udgøre forskelsbehandling.

(11)

Med hensyn til de bemærkninger, der blev fremsat af PTMM, skal det bemærkes, at det ikke er en følge af Domstolens dom i de forenede sager C-191/09 P og C-200/09 P, at så snart forekomsten af en økonomisk enhed er etableret, kan der ikke laves nogen justering i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i). En justering i henhold til artikel 2, stk. 10, litra i), betragtes som værende begrundet i PTMM's tilfælde, som forklaret i den endelige forordning, i kommunikationen med virksomheden og nedenfor.

(12)

Der er en række forskelle mellem omstændighederne for de to indonesiske eksporterende producenter, særligt sammenholdt med følgende: niveauet for det direkte eksportsalg fra producenten, betydningen af forhandlerens aktiviteter og opgaver vedrørende varer, der købes fra ikke-forretningsmæssigt forbundne virksomheder og forekomsten af en kontrakt mellem forhandleren og producenten, som fastslog, at forhandleren skulle modtage provision for eksportsalget. I betragtning af forskellen i omstændighederne for de to virksomheder må påstanden om forskelsbehandling afvises.

(13)

Det bemærkes, at PTMM også fremsatte en anmodning (sag T-26/12) til Retten om annullation af den endelige forordning for så vidt angår antidumpingtold for PTMM.

(14)

En eksporterende producent i Malaysia hævdede, at den nye beregning af margenen for Ecogreen uden at foretage en justering i henhold til artikel 2, stk. 10, litra i), ikke var underbygget af dommen i de forenede sager C-191/09 P og C-200/09 P eller af forhold deri. Den påpegede, at Retten i sag T-249/06 havde fundet et åbenbart urigtigt skøn ved anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), for så vidt som Rådet foretog en justering af eksportprisen opkrævet af Sepco inden for rammerne af transaktioner vedrørende rør produceret af Interpipe NTRP VAT, men ikke dem, der produceres af Interpipe Niko Tube ZAT. Ecogreens faktiske omstændigheder kan derfor ikke samtidig sidestilles med Interpipe NTRP VAT's og Interpipe Niko Tube ZAT's omstændigheder, da situationen for disse to virksomheder er forskellig.

(15)

Dette argument blev accepteret. Ecogreens situation kan faktisk sidestilles med Interpipe NTRP VAT's situation. Dette begrunder behovet for at tage de nødvendige skridt til at foretage en ny beregning af dumpingmargenen for Ecogreen uden anvendelse af justeringen i artikel 2, stk. 10, litra i).

(16)

Den eksporterende producent i Malaysia fremførte endvidere, at Ecogreens situation som beskrevet i forordningen om endelig told endda slet ikke kan sidestilles med Interpipe NTRP VAT's situation. Ved at revurdere de præcise faktiske omstændigheder for Ecogreen er det imidlertid opfattelsen, at disse kan tilstrækkeligt sidestilles med Interpipe NTRP VAT's omstændigheder, da en sådan kontrol som fastslået af Retten for Interpipe NTRP VAT ved vurderingen af, hvorvidt den virksomhed, der foretager salgsaktiviteter, er under tilsyn af den eksporterende producent eller, om der foreligger fælles kontrol, er blevet konstateret for Ecogreen, og sammen med flere andre faktorer, som anført i betragtning 4, fører til den konklusion, at justeringen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), ikke skulle have været foretaget.

(17)

Den samme eksporterende producent i Malaysia fremførte, som et alternativ til sin påstand om lighederne mellem situationen for Ecogreen og omstændighederne i sag T-249/06, at fremlæggelsen fremsendt den 13. juni 2012 var utilstrækkelig, og at supplerende oplysninger bør gives om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den nye beregning for Ecogreen er berettiget. En producent i Unionen bemærkede ligeledes, at begge fremlæggelser, der er omhandlet i betragtning 8, var utilstrækkelige, og fremførte, at retten til forsvar var blevet frataget.

(18)

I denne forbindelse skal det understreges, at visse detaljer vedrørende særlige virksomheder, som er af fortrolig karakter, ikke videregives til tredjeparter. Imidlertid blev de faktiske omstændigheder for Ecogreen, der kan sidestilles med dem, der findes for Interpipe NTRP VAT, jf. betragtning 5, meddelt de interesserede parter den 13. juni 2012 og den 25. september 2012, der blev indrømmet en frist, inden hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til hver fremlæggelse i overensstemmelse med bestemmelserne i grundforordningen.

(19)

Som svar på den anden fremlæggelse sendt den 25. september 2012 genfremsatte parterne hovedsageligt deres fordringer i deres svar på den første fremlæggelse af 13. juni 2012.

(20)

PTMM har udformet sine bemærkninger baseret på hovedkravet om, at forekomsten af en økonomisk enhed af PTMM og forhandleren udelukker en justering i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), med krav om, at institutionerne ændrer doktrinen om økonomiske enheder fastlagt af domstolene til en funktionel tilgang, hvor en analyse af de opgaver, som udføres af forhandleren, er påkrævet.

(21)

Det skal bemærkes, at dette spørgsmål drejer sig om et retsspørgsmål, der er genstand for en verserende sag.

(22)

PTMM påstod ydermere, at argumenterne i betragtning 12 ovenfor ikke er overbevisende og ikke er tilstrækkelige til at kunne skelne mellem omstændighederne for hhv. Ecogreen og PTMM.

(23)

I denne henseende er det tilstrækkeligt at bemærke, at det er fast retspraksis, at forskellig behandling af virksomheder, der ikke befinder sig i en identisk situation, ikke udgør forskelsbehandling (6). På denne baggrund blev hvert enkelt tilfælde vurderet individuelt mod resultaterne i dommene i sag T-249/09 og i de forenede sager C-191/09 P og C-200/09 P.

(24)

Første argument: Niveauet for direkte eksport fra producenten. PTMM fremførte, at det ikke har nogen markedsførings- og salgsafdeling, og hævdede, at alt salg gennemført direkte fra producenten i Indonesien (og ikke af den forretningsmæssigt forbundne forhandler) fandt kun sted for at opfylde lovkrav. Markedsførings- og salgsopgaverne blev udført af forhandleren i Singapore. Af denne årsag hævdede PTMM, at dette argument ikke berettiger en justering i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), eller en skelnen mellem PTMM på den ene side og Interpipe NTRP VAT på den anden side.

(25)

Ifølge grundforordningens artikel 2, stk. 10, skal der foretages en rimelig sammenligning mellem eksportprisen og den normale værdi i samme handelsled med behørig hensyntagen til de forskelle, der påvirker prisernes sammenlignelighed. Når den normale værdi og den konstaterede eksportpris ikke er umiddelbart sammenlignelige, tages der i hvert enkelt tilfælde behørigt hensyn i form af justeringer til forskelle i de faktorer, der påstås og påvises at påvirke priserne og dermed prisernes sammenlignelighed.

(26)

På dette grundlag og som forklaret i betragtning 38 i forordningen om midlertidig told blev justeringer for forskelle i provision bl.a. mellem eksportsalgspriser og salgspriserne på hjemmemarkedet i de oprindelige undersøgelser anset for at være berettiget som følge af forskellige salgskanaler mellem eksportsalget til Den Europæiske Union og på hjemmemarkedet.

(27)

De argumenter, som PTMM fremsatte, strider ikke mod det første argument, nemlig at PTMM's direkte eksportsalg er højere end andelen af Interpipe NTRP VAT, og at dette forhold adskiller PTMM fra Ecogreen. I betragtning af niveauet for det direkte eksportsalg kan det også kun konkluderes, at PTMM's eksportsalg ikke kun udføres fra den forretningsmæssigt forbundne forhandler i Singapore, men også fra Indonesien.

(28)

Andet argument: Betydningen af forhandlerens aktiviteter og opgaver vedrørende varer, der købes fra ikke-forretningsmæssigt forbundne virksomheder. PTMM udelukkede ikke, at den forretningsmæssigt forbundne forhandler var involveret i en række forskellige palmeoliebaserede produkter, men hævdede, at denne påstand var fejlagtig, da den var baseret på aktiviteter ud over anvendelsesområdet for den oprindelige undersøgelse.

(29)

For at vurdere, om en forhandlers opgaver ikke er opgaver for en intern salgsafdeling, men som kan sammenlignes med dem, der udøves af en agent, der arbejder på provisionsbasis, i henhold til Rettens dom i sag T-249/06, skal forhandlerens opgaver vurderes på grundlag af de økonomiske realiteter. Der er ligheder, hvad angår forhandlerens opgaver med hensyn til den pågældende vare og andre varer, som forhandles. Dette bekræftes af den omstændighed, at, jf. betragtning 30 og 31, forholdet mellem PTMM og den forretningsmæssigt forbundne forhandler, herunder dennes opgaver, for de fleste, om ikke alle, varer — herunder den pågældende vare — er omfattet af en enkelt kontrakt, uden at der skelnes mellem varerne. Det skal bemærkes, at forhandlerens samlede aktiviteter i betydeligt omfang var baseret på leverancer fra ikke-forretningsmæssigt forbundne virksomheder. Forhandlerens opgaver kan derfor sidestilles med opgaver for en agent, der arbejder på provisionsbasis.

(30)

Tredje argument: Forekomsten af en kontrakt mellem forhandleren og producenten, som fastslog, at forhandleren skulle modtage provision for eksportsalget. PTMM hævdede, at denne kontrakt var en rammeaftale til regulering af intern afregning mellem forretningsmæssigt forbundne parter for at overholde gældende indonesiske/singaporeanske skattemæssige retningslinjer og internationalt accepterede retningslinjer for interne afregningspriser.

(31)

Den omstændighed, at denne aftale også kan anvendes til beregning af frie markedspriser i overensstemmelse med gældende skattemæssige retningslinjer, er ikke til hinder for den konklusion, at forhandleren i henhold til aftalen modtog provision i form af en fast sats udelukkende for de internationale salgs- og marketingsaktiviteter. Det blotte navn og det nærmere indhold af aftalen giver også grundlag for at konkludere, at kontrakten havde til formål at regulere forholdet mellem PTMM og forhandleren og ikke var begrænset til de interne afregningspriser eller skattemæssige spørgsmål. Kontrakten er altså indiciebevis for, at forhandlerens opgaver kan sidestilles med dem, som udføres af en agent, der arbejder på provisionsbasis.

(32)

På baggrund af de ovenfor anførte argumenter har institutionerne opfyldt de gældende beviskrav i henhold til fast retspraksis (7): Deres konklusioner blev baseret på direkte beviser eller i det mindste indiciebeviser. Hvad angår PTMM og af ovenstående grunde, er en justering af eksportprisen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra i), berettiget, og det nuværende niveau for antidumpingtolden bør derfor bibeholdes.

(33)

På grundlag af ovenstående bør toldsatserne for Ecogreen og for alle andre virksomheder i Indonesien (undtagen P.T. Musim Mas) ændres. De ændrede satser bør anvendes med tilbagevirkende kraft fra datoen for ikrafttrædelsen af gennemførelsesforordning (EU) nr. 1138/2011 herunder eventuel import, der er underlagt midlertidig told, mellem den 12. maj 2011 og 11. november 2011. Følgelig bør den endelige antidumpingtold, der er betalt eller bogført i henhold til artikel 1 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1138/2011 i den oprindelige udgave, og den midlertidige antidumpingtold, der er endeligt opkrævet i henhold til artikel 2 i samme forordning i den oprindelige udgave, som overstiger den toldsats, der er fastsat i artikel 1, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1138/2011, som ændret ved denne forordning, tilbagebetales eller udlignes. Anmodninger om tilbagebetaling eller udligning bør indgives til de nationale toldmyndigheder i overensstemmelse med gældende toldlovgivning —

21.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 352/6

(1)

Traktatens artikel 43, stk. 3, foreskriver, at Rådet på forslag af Kommissionen vedtager foranstaltninger vedrørende fastsættelse af priser.

(2)

Ifølge Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 af 17. december 1999 om den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter (1) skal der for hvert fangstår fastsættes orienteringspriser og EU-producentpriser med henblik på at fastlægge de prisniveauer, der udløser intervention for visse fiskevarer.

(3)

Det påhviler Rådet at fastsætte orienteringspriser for hver af de varer og varegrupper, der er opført i bilag I og II til forordning (EF) nr. 104/2000, og EU-producentpriser for de varer, der er opført i bilag III til nævnte forordning.

(4)

På grundlag af de foreliggende prisdata om de pågældende varer og kriterierne i artikel 18, stk. 2, i forordning (EF) nr. 104/2000 bør orienteringspriserne for fangståret 2013 forhøjes, opretholdes eller nedsættes alt efter fiskeart.

(5)

Der bør fastsættes en EU-producentpris for én af varerne i bilag III til forordning (EF) nr. 104/2000, og EU-producentpriserne for de øvrige varer bør beregnes ved hjælp af de tilpasningskoefficienter, der er fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 802/2006 af 30. maj 2006 om fastsættelse af tilpasningskoefficienter for fisk af slægterne Thunnus og Euthynnus  (2).

(6)

På grundlag af kriterierne i artikel 18, stk. 2, første og andet led, og efter proceduren fastlagt i artikel 26, stk. 1, i forordning (EF) nr. 104/2000 bør EU-producentprisen for fangstsåret 2013 fastsættes —

21.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 352/10

(1)

Rådets forordning (EF) nr. 1342/2008 (1) fastlægger en langsigtet plan for torskebestande i Kattegat, Nordsøen, Skagerrak og den østlige del af Den Engelske Kanal, farvandene vest for Skotland og Det Irske Hav og for fiskeri efter disse bestande (»torskeplanen«). Målet med torskeplanen er at sikre en bæredygtig udnyttelse af nævnte torskebestande på basis af det maksimale bæredygtige udbytte. Dette mål skal nås, samtidig med at der bibeholdes et specifikt niveau for fiskeridødeligheden for torsk for de relevante aldersklasser.

(2)

Artikel 7, 8 og 9 samt artikel 12 i torskeplanen indeholder med henblik på at nå torskeplanens mål specifikke regler for en detaljeret metode til den årlige fastsættelse af dels de samlede tilladte fangstmængder (TAC'er) og dels begrænsninger af fiskeriindsatsen.

(3)

Den videnskabelige evaluering af resultaterne af torskeplanen, der er foretaget af Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF), har påvist en række problemer med torskeplanens udformning og funktion. Uden at anfægte torskeplanens mål konkluderede STECF, at disse mål sandsynligvis ikke vil kunne nås inden for en tidsramme, der ville være i overensstemmelse med konklusionerne fra verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg i 2002, medmindre de mangler i udformningen af torskeplanen, der bl.a. vedrører anvendelsen af dens artikel 9 og 12, bliver rettet.

(4)

Artikel 9 indeholder detaljerede regler for fastsættelse af TAC'er i tilfælde af utilstrækkelige data, når reglerne for fastsættelsen af TAC'en i henhold til artikel 7 og 8 ikke kan anvendes på grund af manglende, tilstrækkeligt nøjagtige og repræsentative oplysninger. Selv om det kun var hensigten at anvende de automatiske årlige TAC-reduktioner på 25 % under ekstraordinære omstændigheder, er det fra 2009 til 2012 blevet reglen. Siden torskeplanens ikrafttræden er TAC'erne for de pågældende områder således blevet væsentligt reduceret, og yderligere automatiske nedskæringer vil føre til en reel lukning af torskefiskeriet i de berørte områder. Den videnskabelige vurdering, som STECF har gennemført, tyder på, at det med henblik på at nå torskeplanens mål vil være mere hensigtsmæssigt i visse tilfælde at give mere fleksibilitet til at afspejle den videnskabelige rådgivning fra sag til sag. Som led i denne fleksibilitet er det derfor hensigtsmæssigt på visse betingelser at tillade suspension af den årlige reduktion af TAC'en eller fastsættelse af et alternativt TAC-niveau uden at bringe torskeplanens mål i fare.

(5)

Artikel 12 indeholder detaljerede regler for fastsættelse af den tilladte fiskeriindsats. Da de samme procentvise reguleringer i henhold til artikel 12, stk. 4, gælder for den tilladte fiskeriindsats i overensstemmelse med de automatiske årlige reduktioner i fiskeridødeligheden (i henhold til artikel 7 og 8) og med de automatiske årlige reduktioner i TAC'en (i henhold til artikel 9), er den tilladte fiskeriindsats blevet reduceret med 25 % årligt fra 2009 til 2012 i de områder, hvor artikel 9 har fundet anvendelse, og betydeligt reduceret i de områder, hvor artikel 8 har fundet anvendelse. Siden torskeplanens ikrafttræden er den maksimale tilladte fiskeriindsats således blevet væsentligt reduceret for fiskeri med de vigtigste torskefangstredskaber. Ifølge den videnskabelige rådgivning kan det ikke påvises, at sådanne automatiske årlige reduktioner i den tilladte fiskeriindsats har ført til de forventede reduktioner i fiskeridødeligheden. I praksis har de automatiske årlige reduktioner i indsatsen også fjernet eller reduceret incitamenterne for fiskerne til at reducere fiskeridødeligheden med de andre midler, der er omhandlet i artikel 13. Den fortsatte anvendelse af de automatiske årlige reduktioner i indsatsen vil ikke føre til opnåelse af torskeplanens mål, men få omfattende økonomiske og sociale konsekvenser for de flådesegmenter, der benytter samme redskaber, men hovedsagelig fisker efter andre arter end torsk. Det er derfor hensigtsmæssigt at give mulighed for en mere fleksibel tilgang, der tillader suspension af den automatiske årlige reduktion af fiskeriindsatsen uden at bringe torskeplanens mål i fare.

(6)

I betragtning af ovenstående er det af afgørende betydning, at artikel 9 og 12 i torskeplanen hurtigt ændres for at gøre det muligt at anvende de nye regler med henblik på fastsættelse af fiskerimulighederne for 2013.

(7)

I henhold til artikel 43, stk. 2, i TEUF fastsætter Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg den fælles ordning for markederne for fiskevarer, der er nævnt i artikel 40, stk. 1, deri samt de øvrige bestemmelser, der er nødvendige for at virkeliggøre målsætningerne for den fælles fiskeripolitik. I henhold til artikel 43, stk. 3, i TEUF vedtager Rådet på forslag af Kommissionen foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder.

(8)

Ændringer til artikel 9 og 12 fastsætter detaljerede specifikke regler med henblik på fastsættelse af fiskerimuligheder udtrykt i TAC og begrænsninger af fiskeriindsatsen. De tilpasser de gældende regler for fastsættelse af fiskerimuligheder uden at ændre formålet med torskeplanen. Der er således tale om foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af TAC'er og begrænsninger af fiskeriindsatsen, og de må hverken betragtes som bestemmelser om fastsættelse af den fælles ordning for markederne for fiskevarer eller som øvrige bestemmelser, der er nødvendige for at virkeliggøre målsætningerne for den fælles fiskeripolitik.

(9)

Forordning (EF) nr. 1342/2008 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 9 affattes således:

»Artikel 9

Procedure for fastsættelse af TAC'er

1.   Hvis der ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger til, at TAC'erne kan fastsættes efter artikel 7, fastsættes TAC'erne for torskebestande i Kattegat, farvandene vest for Skotland og Det Irske Hav på grundlag af videnskabelig rådgivning. Hvis niveauet ifølge den videnskabelige rådgivning ligger mere end 20 % højere end TAC'erne for året før, fastsættes TAC'erne dog 20 % højere end for året før, og hvis niveauet ifølge den videnskabelige rådgivning ligger mere end 20 % lavere end TAC'erne for året før, fastsættes TAC'erne 20 % lavere end for året før.

2.   Uanset stk. 1 kan Rådet, når der ifølge den videnskabelige rådgivning ikke bør være direkte fiskeri, og:

vedtage ikke at foretage en årlig tilpasning af TAC'en i det eller de efterfølgende år, på betingelse af, at den fastsatte TAC kun gælder for bifangst.

3.   Hvis der ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger til, at TAC'erne kan fastsættes efter artikel 8, fastsættes TAC'erne for torskebestande i Nordsøen, Skagerrak og den østlige del af Den Engelske Kanal ved at anvende denne artikels stk. 1 og 2 på tilsvarende vis, medmindre konsultationer med Norge fører til et andet TAC-niveau.

4.   Hvis det af den videnskabelige rådgivning fremgår, at anvendelsen af reglerne i artikel 8, stk. 1-4, ikke er hensigtsmæssig til opfyldelse af planens mål, kan Rådet uanset ovennævnte bestemmelser fastsætte et alternativt TAC-niveau.«.

2)

Artikel 12 ændres således:

21.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 352/13

(1)

Rådet vedtog den 1. august 2011 forordning (EU) nr. 753/2011.

(2)

Den 20. november 2012 ændrede FN's Sikkerhedsråds komité, der er nedsat i henhold til punkt 30 i Sikkerhedsrådets resolution 1988 (2011) listen over personer, grupper, virksomheder og enheder, der er omfattet af restriktive foranstaltninger.

(3)

Bilag I til forordning (EU) nr. 753/2011 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

21.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 352/15

(1)

Som svar på forværringen af menneskerettighedssituationen i Iran indførte Rådet den 12. april 2011 ved forordning (EU) nr. 359/2011 (2) visse restriktive foranstaltninger mod visse personer, enheder og organer i overensstemmelse med afgørelse 2011/235/FUSP.

(2)

Den 20. december 2012 vedtog Rådet afgørelse 2012/810/FUSP (3) om ændring af afgørelse 2011/235/FUSP for så vidt angår anvendelsesområdet for foranstaltningerne om udstyr, som kan anvendes til intern undertrykkelse.

(3)

Da disse foranstaltninger falder ind under anvendelsesområdet for traktaten, er lovgivning på EU-plan nødvendig for at kunne gennemføre dem, navnlig for at sikre, at de økonomiske aktører i alle medlemsstater anvender dem på samme måde.

(4)

Forordning (EU) nr. 359/2011 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Denne forordning bør træde i kraft øjeblikkeligt —

1)

Det eksisterende stykke nummereres stk. 1.

2)

Følgende stykke tilføjes:

»2.   Uanset stk. 1 kan medlemsstaternes kompetente myndigheder, der er anført i bilag II, på betingelser, som de skønner egnede, tillade salg, levering, overførsel eller eksport af udstyr, som kan anvendes til intern undertrykkelse, der er anført i bilag III, på betingelse af at udstyret udelukkende er bestemt til beskyttelsesbrug for Unionens og dens medlemsstaters personale i Iran, eller ydelse af teknisk bistand eller mæglervirksomhed eller af finansiering eller finansiel bistand omhandlet i stk. 1, litra b) og c), knyttet til sådant udstyr.«

21.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 352/16

(1)

I aftalerne i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Brasilien og mellem Den Europæiske Union og Thailand, godkendt ved Rådets afgørelse 2012/792/EU (2), er det fastsat, at der skal tildeles nye mængder forarbejdet fjerkrækød til Brasilien, Thailand og andre tredjelande. Det er derfor passende at ændre Kommissionens forordning (EF) nr. 616/2007 (3) for at tage hensyn til de nye mængder.

(2)

Forordning (EF) nr. 616/2007 indeholder bestemmelser om en specifik forvaltningsmetode for de toldkontingenter, der er baseret på de pågældende produkters oprindelse. De nye kontingenter bør forvaltes på samme måde.

(3)

Forordning (EF) nr. 616/2007 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

Aftalerne med Brasilien og Thailand træder i kraft den 1. marts 2013, hvorimod de berørte kontingenter åbnes på årsbasis for perioden fra den 1. juli til den 30. juni. Det er derfor hensigtsmæssigt at fravige visse bestemmelser i forordning (EF) nr. 616/2007, som bør ændres ved denne forordning. Navnlig bør den årlige mængde for kontingentår 2012/13 nedsættes forholdsmæssigt. Eftersom det tillige ikke er muligt at indgive ansøgning på forhånd vedrørende de nye kontingenter, som træder i kraft den 1. marts 2013, bør der gælde en enkelt kontingentperiode fra den 1. marts 2013 til den 30. juni 2013 og der bør anvendes en fravigelse af den sædvanlige ansøgningsfrist, jf. artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 616/2007. Importlicensers gyldighedsperiode bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

1)

Artikel 1, stk. 1, affattes således:

»1.   Toldkontingenterne i bilag I til nærværende forordning åbnes for import af de produkter, der omhandles i aftalerne mellem Unionen og Brasilien og mellem Unionen og Thailand, som er godkendt ved afgørelse 2007/360/EF og Rådets afgørelse 2012/792/EU (4).

Toldkontingenterne åbnes på årsbasis i perioden fra 1. juli til 30. juni.

2)

Artikel 3 affattes således:

»Artikel 3

1.   Bortset fra kontingenterne i gruppe 3, 4B, 5B og 6B opdeles den inden for den årlige kontingentperiode fastsatte mængde i følgende fire delperioder:

2.   Den fastsatte årlige mængde for gruppe 3, 4B, 5B og 6B opdeles ikke i delperioder.

3.   De fastsatte årlige mængder for gruppe 5A og 5B administreres ved først at tildele importrettigheder og derpå udstede importlicenser.«

3)

I artikel 4 foretages følgende ændringer:

4)

I artikel 5 foretages følgende ændringer:

5)

I artikel 6 foretages følgende ændringer:

6)

Artikel 7, stk. 1, affattes således:

»1.   Uanset artikel 22 i Kommissionens forordning (EF) nr. 376/2008 (5) er importlicenserne gyldige i 150 dage regnet fra den første dag i den kontingentperiode eller delperiode, som de blev udstedt for.

Gruppe 5A- og 5B-licenser er gyldige i 15 arbejdsdage regnet fra den faktiske dato for udstedelsen, jf. artikel 22, stk. 2, i forordning (EF) nr. 376/2008. Importrettighederne er gyldige fra den første dag i den kontingentperiode eller delperiode, for hvilken ansøgningen er indgivet, og indtil den 30. juni i samme kontingentperiode.

7)

Artikel 8 affattes således:

»Artikel 8

1.   Overgangen til fri omsætning inden for de kontingenter, der omhandles i nærværende forordnings artikel 1, er betinget af, at der fremlægges et oprindelsescertifikat, som er udstedt af de brasilianske (for gruppe 1, 4A, 4B, og 7) eller thailandske (for gruppe 2, 5A og 5B) myndigheder, jf. artikel 55-65 i forordning (EØF) nr. 2454/93.

2.   Stk. 1 finder ikke anvendelse på gruppe 3, 6A, 6B og 8.«

8)

Bilag I erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.

a)

Kontingentperioden åbnes fra den 1. marts til den 30. juni 2013, og den årlige mængde nedsættes med 67 %.

b)

Proceduren i artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 616/2007 finder ikke anvendelse.

c)

Ansøgninger om de importlicenser og importrettigheder, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, i nævnte forordning, kan kun indgives i løbet af de syv første dage i januar 2013.

d)

Importlicenser for alle grupper med undtagelse af importlicenser for gruppe 5A og 5B er gyldige fra den 1. marts 2013 til den 30. juni 2013.

21.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 352/20

(1)

For at undgå manglende overensstemmelse bør der ved indberetning af alle oplysninger til transaktionsregistre i henhold til artikel 9 i forordning (EU) nr. 648/2012 følges samme regler, standarder og formater for alle transaktionsregistre, alle modparter og alle typer derivater. Der bør derfor anvendes et unikt datasæt til beskrivelse af en derivathandel.

(2)

Da OTC-derivater typisk hverken kan defineres entydigt ved hjælp af eksisterende koder, der er almindeligt udbredt på de finansielle markeder, f.eks. International Securities Identification Numbers (ISIN-koder), eller beskrives ved anvendelse af koderne i ISO's Classification of Financial Instruments (CFI-koder), er det nødvendigt at udvikle en ny og universel identifikationsmetode. Hvis der findes en unik produktidentifikator, der er i overensstemmelse med principperne for entydighed, neutralitet, pålidelighed, open source, skalerbarhed og tilgængelighed og har et rimeligt omkostningsgrundlag, er tilgængelig i en passende forvaltningsramme og er anerkendt med henblik på anvendelse inden for EU, bør denne anvendes. Hvis der ikke findes en unik produktidentifikator, der opfylder disse krav, bør der anvendes en foreløbig taksonomi.

(3)

Det underliggende aktiv bør identificeres ved anvendelse af en entydig identifikator, men der findes i øjeblikket ikke nogen markedsomfattende standardiserede koder til identifikation af det underliggende aktiv i en kurv. Det bør derfor kræves af modparter, at de som minimum angiver, at det underliggende aktiv er en kurv, og at de om muligt anvender ISIN-koder for standardiserede indeks.

(4)

For at sikre overensstemmelse bør alle parter i en derivataftale identificeres ved en entydig kode. Der bør, når en sådan foreligger, anvendes en global identifikator for juridiske enheder (legal entity identifier) eller en foreløbig identifikator for enheder, som skal fastsættes inden for forvaltningsmæssige rammer, der er kompatible med FSB's anbefalinger om datakrav, og er vedtaget med henblik på anvendelse inden for EU, til definering af alle finansielle og ikke-finansielle modparter, mæglere, centrale modparter og berettigede modtagere, navnlig for at sikre overensstemmelse med rapporten fra Udvalget om Betalings- og Clearingssystemer (CPSS) og Den Internationale Børstilsynsorganisation (IOSCO) om dataindberetnings- og dataaggregeringskrav vedrørende OTC-derivater, som beskriver identifikatorer for juridiske enheder som et værktøj til dataaggregering. Når der er tale om handler via formidler, bør den berettigede modtager identificeres som den person eller enhed, på hvis vegne aftalen er indgået.

(5)

Der bør tages hensyn til den praksis, der anvendes i tredjelande, og den praksis, som transaktionsregistrene selv anvender, når de påbegynder deres virksomhed. For at sikre en omkostningseffektiv løsning for centrale modparter og for at mindske driftsrisikoen for transaktionsregistre bør startdatoen for indberetning derfor omfatte indfasningsdatoer for forskellige derivatklasser begyndende med de mest standardiserede klasser og med efterfølgende udvidelse til de øvrige klasser. Derivataftaler, der er indgået før, på eller efter datoen for ikrafttrædelsen af forordning (EU) nr. 648/2012, og som ikke er udestående på eller efter startdatoen for indberetning, er ikke af væsentlig betydning i reguleringsmæssig sammenhæng. De skal dog indberettes i henhold til artikel 9, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 648/2012. For at sikre en effektiv og forholdsmæssig indberetningsordning i sådanne tilfælde og under hensyn til vanskelighederne ved at rekonstruere data vedrørende udløbne aftaler bør der for denne type indberetning fastsættes en længere frist.

(6)

Denne forordning er baseret på det udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) har fremsendt til Kommissionen.

(7)

I overensstemmelse med artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) (3) har ESMA afholdt åbne offentlige høringer om udkastet til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt indhentet en udtalelse fra ESMA's interessentgruppe for værdipapirer og markeder, der er nedsat i henhold artikel 37 i nævnte forordning –

a)

en berettiget modtager, der er en juridisk person

b)

en mæglerenhed

c)

en central modpart (CCP)

d)

et clearingmedlem, der er en juridisk person

e)

en modpart, der er en juridisk person

f)

en enhed, der indgiver oplysninger.

a)

entydig

b)

neutral

c)

pålidelig

d)

open source

e)

skalerbar

f)

tilgængelig

g)

til rådighed med et rimeligt omkostningsgrundlag

h)

omfattet af en passende forvaltningsramme.

a)

entydig

b)

neutral

c)

pålidelig

d)

open source

e)

skalerbar

f)

tilgængelig

g)

til rådighed med et rimeligt omkostningsgrundlag

h)

omfattet af en passende forvaltningsramme.

a)

derivatklassen skal identificeres som en af følgende:

b)

derivattypen skal identificeres som en af følgende:

c)

hvis der er tale om derivater, der ikke tilhører en bestemt derivatklasse eller er af en bestemt derivattype, skal indberetningen ske på grundlag af den derivatklasse eller derivattype, som modparterne er enige om ligner derivataftalen mest.

a)

senest den 1. juli 2013, hvis der er blevet registreret et transaktionsregister for den pågældende derivatklasse i henhold til artikel 55 i forordning (EU) nr. 648/2012 inden den 1. april 2013

b)

90 dage efter registreringen af et transaktionsregister for en bestemt derivatklasse i henhold til artikel 55 i forordning (EU) nr. 648/2012, hvis der ikke er registreret et transaktionsregister for den pågældende derivatklasse før den 1. april 2013 eller på denne dato

c)

senest den 1. juli 2015, hvis der ikke er registreret et transaktionsregister for den pågældende derivatklasse i henhold til artikel 55 i forordning (EU) nr. 648/2012 senest den 1. juli 2015. Indberetningsforpligtelsen begynder på denne dato, og aftaler skal indberettes til ESMA i henhold til artikel 9, stk. 3, i nævnte forordning, indtil der er registreret et transaktionsregister for den pågældende derivatklasse.

a)

senest den 1. januar 2014, hvis der er blevet registreret et transaktionsregister for den pågældende derivatklasse i henhold til artikel 55 i forordning (EU) nr. 648/2012 inden den 1. oktober 2013

b)

90 dage efter registreringen af et transaktionsregister for en bestemt derivatklasse i henhold til artikel 55 i forordning (EU) nr. 648/2012, hvis der ikke er registreret et transaktionsregister for den pågældende derivatklasse før den 1. oktober 2013 eller på denne dato

c)

senest den 1. juli 2015, hvis der ikke er registreret et transaktionsregister for den pågældende derivatklasse i henhold til artikel 55 i forordning (EU) nr. 648/2012 senest den 1. juli 2015. Indberetningsforpligtelsen begynder på denne dato, og aftaler skal indberettes til ESMA i henhold til artikel 9, stk. 3, i nævnte forordning, indtil der er registreret et transaktionsregister for den pågældende derivatklasse.

a)

blev indgået før den 16. august 2012, og som stadig var udestående den 16. august 2012, eller

b)

som blev indgået den eller efter den 16. august 2012,

21.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 352/30

(1)

Oplysninger, der indgives til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) i en ansøgning om registrering af et transaktionsregister, bør foreligge på et varigt medium, som muliggør opbevaring med henblik på fremtidig brug og reproduktion. For at fremme identifikationen af de oplysninger, der indgives af et transaktionsregister, bør alle dokumenter, der indgår i en ansøgning, være forsynet med et entydigt referencenummer.

(2)

Denne forordning er baseret på det udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ESMA har forelagt Europa-Kommissionen i overensstemmelse med proceduren i artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) (3).

(3)

I overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010 har ESMA afholdt åbne offentlige høringer om udkastet til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt indhentet en udtalelse fra interessentgruppen for værdipapirer og markeder, der er nedsat i henhold artikel 37 i nævnte forordning —

21.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 352/32

(1)

I overensstemmelse med artikel 29, stk. 4, i forordning (EU) nr. 648/2012 og artikel 13, 14 og 15 i den delegerede retsakt for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer de optegnelser og oplysninger, som centrale modparter (CCP'er) skal opbevare, der er vedtaget i henhold til artikel 29, stk. 4, i forordning (EU) nr. 648/2012, bør der også fastsættes bestemmelser, der præciserer i hvilken form optegnelserne og oplysningerne skal opbevares i henhold til nævnte artikler.

(2)

For at de relevante myndigheder kan udføre deres opgaver på en effektiv og konsekvent måde, bør de data, som de får forelagt, være sammenlignelige mellem CCP'er. Anvendelsen af fælles formater gør det også lettere at sammenholde data mellem CCP'er.

(3)

Det bør kræves, at en CCP opbevarer data til registreringsformål i et format, der er kompatibelt med det format, der anvendes i transaktionsregistre, idet CCP'er og transaktionsregistre under visse omstændigheder skal opbevare eller indberette de samme oplysninger. Anvendelsen af et fælles format på tværs af forskellige finansielle markedsinfrastrukturer gør det lettere for en lang række markedsdeltagere at gøre større brug af disse formater, hvilket fremmer en standardisering.

(4)

For at fremme en fuldautomatisk behandling og reduktion af omkostningerne for markedsdeltagerne er det vigtigt, at der i størst muligt omfang anvendes standardiserede procedurer og dataformater i alle CCP'er.

(5)

Det underliggende aktiv bør identificeres ved anvendelse af en entydig identifikator, men der findes i øjeblikket ikke nogen markedsomfattende standardiserede koder til identifikation af de underliggende aktiver i en kurv. CCP'er bør derfor som minimum angive, at det underliggende aktiv er en kurv, og om muligt anvende International Securities Identification Numbers (ISIN-koder) for standardiserede indeks.

(6)

Denne forordning er baseret på det udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) har fremsendt til Kommissionen.

(7)

I overensstemmelse med artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) (3) har ESMA afholdt åbne offentlige høringer før forelæggelse af udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder, som denne forordning er baseret på, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt indhentet en udtalelse fra interessentgruppen for værdipapirer og markeder, der er nedsat i henhold artikel 37 i forordning (EU) nr. 1095/2010 —

21.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 352/40

(1)

Bilaget til forordning (EF) nr. 2580/2001 indeholder en liste over de kompetente myndigheder, som oplysninger og anmodninger om foranstaltninger truffet i henhold til samme forordning sendes til.

(2)

Slovenien har anmodet om, at oplysningerne vedrørende dets kompetente myndigheder ændres. Endvidere bør Europa-Kommissionens adresse ajourføres.

(3)

Bilaget til forordning (EF) nr. 2580/2001 bør derfor ajourføres i overensstemmelse hermed —

21.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 352/42

(1)

Bilag I til forordning (EF) nr. 1183/2005 indeholder en liste over de fysiske og juridiske personer, enheder eller organer, der ifølge forordningen er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer.

(2)

Den 12. og den 30. november 2012 besluttede FN's Sikkerhedsråds sanktionskomité at føje tre personer til listen over personer og enheder, der er omfattet af indefrysningen af aktiver.

(3)

Der bør foretages en ajourføring af de adresser, der findes i bilag II til forordning (EF) nr. 1183/2005, og som bruges ved underretning af Europa-Kommissionen.

(4)

Bilag I og II til forordning (EF) nr. 1183/2005 bør derfor ajourføres.

(5)

For at sikre, at foranstaltningerne i denne forordning er effektive, bør denne forordning træde i kraft øjeblikkeligt —

1)

Bilag I ændres i overensstemmelse med bilag I til denne forordning.

2)

Bilag II ændres i overensstemmelse med bilag II til denne forordning.

21.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 352/44

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

21.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 352/46

(1)

Rådet har i medfør af artikel 6, stk. 1, i fælles aktion 2008/851/FUSP bemyndiget Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (»PSC«) til at træffe afgørelser om udnævnelse af den øverstbefalende for EU-operationen i Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster (»øverstbefalende for EU-operationen«).

(2)

Den 15. juni 2011 vedtog PSC afgørelse Atalanta/2/2011 (2) om udnævnelse af kontreadmiral Duncan POTTS til øverstbefalende for EU-operationen.

(3)

Det Forenede Kongerige har foreslået, at (kommende) kontreadmiral Robert TARRANT efterfølger kontreadmiral Duncan POTTS som øverstbefalende for EU-operationen.

(4)

EU's Militærkomité støtter dette forslag.

(5)

I medfør af artikel 5 i protokol (nr. 22) om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i udarbejdelsen og gennemførelsen af Unionens afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet —

21.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 352/47

(1)

Rådet vedtog den 1. august 2011 afgørelse 2011/486/FUSP.

(2)

Den 20. november 2012 ændrede FN's Sikkerhedsråds komité, der er nedsat i henhold til punkt 30 i Sikkerhedsrådets resolution 1988 (2011) listen over personer, grupper, virksomheder og enheder, der er omfattet af restriktive foranstaltninger.

(3)

Bilaget til afgørelse 2011/486/FUSP bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

21.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 352/49

(1)

Rådet vedtog den 12. april 2011 afgørelse 2011/235/FUSP (1).

(2)

Det bør præciseres, at forbuddet mod salg, levering, overførsel eller eksport af udstyr, der kan anvendes til intern undertrykkelse i Iran, ikke finder anvendelse, hvis salget, leveringen, overførslen eller eksporten af sådant udstyr udelukkende er bestemt til beskyttelsesbrug for Unionens og dens medlemsstaters personale i Iran, eller på ydelse af teknisk bistand, udøvelse af mæglervirksomhed og levering af andre tjenester eller af finansiering og finansiel bistand i tilknytning til sådant udstyr.

(3)

Afgørelse 2011/235/FUSP bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

21.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 352/50

(1)

Rådet vedtog den 20. december 2010 afgørelse 2010/788/FUSP (1), om indførelse af restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Republik Congo.

(2)

De Forenede Nationers Sikkerhedsråd resolution (UNSCR) 2078 (2012) af 28. november 2012 ændrede kriterierne for udpegelsen af de personer og enheder, som skal være omfattet af de restriktive foranstaltninger, der er fastlagt i punkt 9 og 11 i UNSCR 1807 (2008).

(3)

UNSCR 2078 (2012) tilføjede også en yderligere undtagelse til foranstaltningerne i punkt 9 i UNSCR 1807 (2008).

(4)

Den 12. og 30. november 2012 opførte den sanktionskomité, der blev nedsat i henhold til UNSCR 1533 (2004), yderligere personer på listen over personer og enheder, der er omfattet af restriktive foranstaltninger.

(5)

Afgørelse 2010/788/FUSP bør ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 3 affattes således:

»Artikel 3

Restriktive foranstaltninger som omhandlet i artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 1 og 2, indføres over for følgende personer og i givet fald enheder, som er udpeget af Sanktionskomitéen:

De pågældende personer og enheder er opført på listen i bilaget.«

2)

I artikel 4, stk. 3, tilføjes følgende efter litra c):

»eller fastslår, at sådan indrejse eller transit er nødvendig for gennemførelsen af retsprocessen.«

21.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 352/54

(1)

Den 7. juli 2003 vedtog Rådet fælles holdning 2003/495/FUSP om Irak (1) til gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution 1483 (2003).

(2)

Den 15. december 2010 vedtog FN's Sikkerhedsråd resolution 1956 (2010), hvori det besluttede, at alle indtægter fra udviklingsfonden for Irak bør overføres til kontoen eller kontiene for de ordninger under den irakiske regering, som skal afløse udviklingsfonden, og at udviklingsfonden for Irak bør afsluttes senest den 30. juni 2011.

(3)

Fælles holdning 2003/495/FUSP bør derfor ændres for at muliggøre overførslen af indefrosne midler, andre finansielle aktiver eller økonomiske ressourcer til de ordninger, der skal afløse udviklingsfonden for Irak, og som den irakiske regering har oprettet, i henhold til i Sikkerhedsrådets resolution 1483 (2003) og 1956 (2010).

(4)

Fælles holdning 2003/495/FUSP bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

21.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 352/55

(1)

I henhold til artikel 370 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (2) kan de medlemsstater, som pr. 1. januar 1978 lagde afgift på de transaktioner, som er anført i bilag X, del A, fortsætte med at gøre det, men disse transaktioner skal tages med i beregningen af grundlaget for momsindtægterne.

(2)

I henhold til artikel 371 i direktiv 2006/112/EF kan de medlemsstater, som pr. 1. januar 1978 fritog de transaktioner, som er anført i bilag X, del B, fortsætte med at fritage dem på de betingelser, der var gældende i hver af de berørte medlemsstater på samme dato; men disse transaktioner skal tages med i beregningen af grundlaget for momsindtægterne.

(3)

For Luxembourgs vedkommende har Kommissionen med hjemmel i forordning (EØF, Euratom) nr. 1553/89 vedtaget beslutning 90/178/Euratom, EØF (3), hvorved Luxembourg fik bemyndigelse til med virkning fra 1. januar 1989 at beregne grundlaget for de egne momsindtægter uden hensyntagen til visse transaktioner og, for andre transaktioners vedkommende, på basis af en tilnærmelsesvis vurdering.

(4)

Kommissionen opfordrede Luxembourg til at undersøge og underrette Kommissionen om, hvorvidt der stadigvæk var behov for disse bemyndigelser, som blev givet uden nogen udtrykkelig tidsbegrænsning. Luxembourg meddelte, at der ikke længere var behov for bemyndigelsen til at beregne de transaktioner, der er opført under punkt 4 i del A i bilag X til direktiv 2006/112/EF, på basis af en tilnærmelsesvis vurdering.

(5)

Af hensyn til klarheden og gennemsigtigheden i EU-reglerne bør bestemmelser, der er blevet forældede eller ikke længere er gældende, ophæves.

(6)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Rådgivende Udvalg for Egne Indtægter —

21.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 352/56

(1)

I henhold til artikel 371 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (2) kan de medlemsstater, som pr. 1. januar 1978 fritog de transaktioner, der er anført i bilag X, del B, fortsætte med at fritage dem på de betingelser, der var gældende i hver af de berørte medlemsstater på samme dato; disse transaktioner skal tages med i beregningen af grundlaget for momsindtægterne.

(2)

For Danmarks vedkommende har Kommissionen med hjemmel i forordning (EØF, Euratom) nr. 1553/89 vedtaget beslutning 90/184/Euratom, EØF (3), der bemyndigede Danmark til med virkning fra 1. januar 1989 at beregne grundlaget for egne momsindtægter uden hensyntagen til visse transaktioner og, for andre transaktioners vedkommende, på basis af en tilnærmelsesvis vurdering.

(3)

Danmark har siden 1. januar 1995 momsbelagt de transaktioner, der er anført under nr. 2) i bilag X, del B, til direktiv 2006/112/EF, og den bemyndigelse, der blev givet i forbindelse hermed, bør derfor ophæves med virkning fra den dato.

(4)

Kommissionen har opfordret Danmark til at afklare, om der stadigvæk er behov for disse bemyndigelser, som Danmark fik uden tidsbegrænsning, og underrette Kommissionen herom; Danmark meddelte, at der var en bemyndigelse, nemlig bemyndigelsen til ikke at tage hensyn til transaktioner under nr. 2) i bilag X, del B, til direktiv 2006/112/EF, som var forældet.

(5)

Af hensyn til klarheden og gennemsigtigheden i EU-reglerne bør bestemmelser, der er blevet forældede eller ikke længere er gældende, ophæves.

(6)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Rådgivende Udvalg for Egne Indtægter —

21.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 352/57

(1)

I henhold til artikel 378, stk. 1, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (2) kan Østrig fortsat lægge afgift på de transaktioner, som er anført i nr. 2) i bilag X, del A, og disse transaktioner skal tages i betragtning ved fastlæggelsen af momsindtægterne.

(2)

I henhold til artikel 378, stk. 2, litra a), i direktiv 2006/112/EF kan Østrig fortsat afgiftsfritage de transaktioner, som er anført i nr. 5) og 9) i bilag X, del B, og disse transaktioner skal tages i betragtning ved fastlæggelsen af momsindtægterne.

(3)

Ved anvendelse af artikel 28, stk. 3, litra a), i det sjette direktiv fik Østrig ved punkt 2, litra h), i bilag IX (Beskatning) til akten vedrørende Republikken Østrigs tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber (3) tilladelse til i overensstemmelse med punkt 2 i bilag E indtil 31. december 1996 at afgiftspålægge tjenesteydelser præsteret af tandteknikere som et led i udøvelsen af deres erhverv samt tandlægers og tandteknikeres levering af tandproteser til Østrigs socialsikringsinstitutioner, og følgelig bør den tilladelse, som Kommissionen har givet i denne forbindelse med henblik på fastlæggelse af grundlaget for momsindtægter, ophæves.

(4)

Ved anvendelse af artikel 28, stk. 3, litra b), i det sjette direktiv fik Østrig ved punkt 2, litra i), i bilag IX (Beskatning) til akten vedrørende Republikken Østrigs tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber tilladelse til at afgiftsfritage telekommunikationstjenesteydelser præsteret af det offentlige postvæsen, indtil Rådet har vedtaget en fælles afgiftsordning for sådanne tjenesteydelser, eller indtil den dato, hvor alle de nuværende medlemsstater, som anvender fuld afgiftsfritagelse, ophører dermed, alt efter hvilken begivenhed der først indtræder, dog under alle omstændigheder indtil den 31. december 1995, og følgelig bør den tilladelse, som Kommissionen har givet i denne forbindelse med henblik på fastlæggelse af grundlaget for momsindtægter, ophæves.

(5)

Med virkning fra 1. januar 1995 har Kommissionen, for så vidt angår Østrig, på grundlag af forordning (EØF, Euratom) nr. 1553/89 vedtaget beslutning 96/564/Euratom, EF (4) om bemyndigelse af Østrig til at beregne grundlaget for Fællesskabernes momsindtægter uden hensyntagen til visse transaktioner og til at foretage en tilnærmelsesvis vurdering for andre transaktioners vedkommende.

(6)

Kommissionen har opfordret Østrig til at afklare, om der stadig er behov for disse tilladelser, som Østrig fik uden tidsbegrænsning, og underrette Kommissionen herom, og Østrig meddelte, at der ikke længere var behov for disse to tilladelser.

(7)

Med henblik på at sikre klarhed og gennemsigtighed i Unionens bestemmelser bør bestemmelser, der er forældede eller er ophørt med at have virkning, ophæves.

(8)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelsen fra Det Rådgivende Udvalg for Egne Indtægter —

21.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 352/59

(1)

I henhold til artikel 380 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (2) kan Sverige fortsat afgiftsfritage tjenesteydelser præsteret af forfattere, kunstnere og udøvende kunstnere som anført i nr. 2) i bilag X, del B, og de tjenesteydelser, der er anført i nr. 1), 9) og 10) i bilag X, del B, så længe der gøres brug af de samme fritagelser i en af de medlemsstater, som tilhørte Fællesskabet pr. 31. december 1994. Disse transaktioner skal tages i betragtning i beregningen af grundlaget for momsindtægterne.

(2)

Med virkning fra 1. januar 1995 har Kommissionen, for så vidt angår Sverige, på grundlag af forordning (EØF, Euratom) nr. 1553/89 vedtaget beslutning 96/565/Euratom, EF (3) om bemyndigelse af Sverige til at foretage en tilnærmelsesvis vurdering for andre transaktioners vedkommende.

(3)

Siden 1. januar 1997 har Sverige, for så vidt angår copyrights og royalties, afgiftspålagt de transaktioner, der er anført i nr. 2) i bilag X, del B, til direktiv 2006/112/EF. Den tilladelse, som Kommissionen har givet i denne forbindelse, bør ophæves fra nævnte dato.

(4)

Kommissionen har opfordret Sverige til at afklare, om der stadig er behov for disse tilladelser, som Sverige fik uden tidsbegrænsning, og underrette Kommissionen herom. Sverige meddelte, at tilladelsen til at anvende en tilnærmelsesvis vurdering i henseende til de transaktioner, der er anført i nr. 2) i bilag X, del B, til direktiv 2006/112/EF, ikke længere vil finde anvendelse på copyrights og royalties.

(5)

Med henblik på at sikre klarhed og gennemsigtighed i Fællesskabets bestemmelser bør bestemmelser, der er forældede eller er ophørt med at have virkning, ophæves.

(6)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelsen fra Det Rådgivende Udvalg for Egne Indtægter —

21.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 352/60

(1)

I henhold til artikel 375 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (2) kan Grækenland fortsat fritage de transaktioner, som er anført i nr. 2), 8), 11) og 12), i bilag X, del B; disse transaktioner skal tages i betragtning ved fastlæggelsen af momsindtægterne.

(2)

Med virkning fra 1. januar 1989 har Kommissionen, for så vidt angår Grækenland, på grundlag af forordning (EØF, Euratom) nr. 1553/89 vedtaget beslutning 90/185/Euratom, EØF (3) om bemyndigelse af Grækenland til at beregne grundlaget for Fællesskabernes momsindtægter på basis af en tilnærmelsesvis vurdering.