ISSN 1977-0634

doi:10.3000/19770634.L_2012.338.dan

Den Europæiske Unions

Tidende

L 338

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

55. årgang
12. december 2012


Indhold

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

INTERNATIONALE AFTALER

 

*

Rådets afgørelse 2012/768/FUSP af 9. marts 2012 om undertegnelse og indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien om rammerne for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens deltagelse i Den Europæiske Unions krisestyringsoperationer

1

Aftale mellem Den Europæiske Union og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien om rammerne for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens deltagelse i Den Europæiske Unions krisestyringsoperationer

3

 

 

FORORDNINGER

 

*

Kommissionens forordning (EU) nr. 1183/2012 af 30. november 2012 om ændring og berigtigelse af forordning (EU) nr. 10/2011 om plastmaterialer og -genstande bestemt til kontakt med fødevarer ( 1 )

11

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1184/2012 af 7. december 2012 om godkendelse af væsentlige ændringer af varespecifikationen for en betegnelse, der er opført i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser [Cecina de León (BGB)]

16

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1185/2012 af 11. december 2012 om ændring af forordning (EF) nr. 607/2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 479/2008 for så vidt angår beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, traditionelle benævnelser og mærkning og præsentation af visse vinavlsprodukter

18

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1186/2012 af 11. december 2012 om ændring af bilaget til forordning (EU) nr. 37/2010 om farmakologisk virksomme stoffer og disses klassifikation med hensyn til maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer i animalske fødevarer for så vidt angår stoffet phoxim ( 1 )

20

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1187/2012 af 11. december 2012 om 184. ændring af Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Al-Qaida-organisationen

23

 

 

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1188/2012 af 11. december 2012 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

25

 

 

AFGØRELSER

 

 

2012/769/EU

 

*

Rådets gennemførelsesafgørelse af 4. december 2012 om ændring af beslutning 2009/790/EF om bemyndigelse af Republikken Polen til at anvende en foranstaltning, der fraviger artikel 287 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem

27

 

 

2012/770/EU

 

*

Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 11. december 2012 om bekræftelse af de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner og specifikke emissionsmål for fabrikanter af personbiler for kalenderåret 2011 i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 443/2009 ( 1 )

29

 

 

HENSTILLINGER

 

 

2012/771/EU

 

*

Kommissionens henstilling af 6. december 2012 vedrørende foranstaltninger, der kan tilskynde tredjelande til at anvende minimumsstandarder for god forvaltningspraksis på skatteområdet

37

 

 

2012/772/EU

 

*

Kommissionens henstilling af 6. december 2012 om aggressiv skatteplanlægning

41

 

 

Berigtigelser

 

*

Berigtigelse til Kommissionens forordning (EU) nr. 488/2012 af 8. juni 2012 om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 658/2007 om økonomiske sanktioner for tilsidesættelse af visse forpligtelser i forbindelse med markedsføringstilladelser udstedt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 ( EUT L 150 af 9.6.2012 )

44

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

INTERNATIONALE AFTALER

12.12.2012   

DA EN EN EN

Den Europæiske Unions Tidende

L 338/1


RÅDETS AFGØRELSE 2012/768/FUSP

af 9. marts 2012

om undertegnelse og indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien om rammerne for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens deltagelse i Den Europæiske Unions krisestyringsoperationer

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 37,

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 218, stk. 5 og 6,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (»HR«), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Betingelserne for tredjelandes deltagelse i Den Europæiske Unions krisestyringsoperationer bør fastlægges i en rammeaftale om sådan mulig fremtidig deltagelse og ikke ved fastlæggelse af betingelserne fra gang til gang for hver enkelt operation.

(2)

Efter vedtagelsen af Rådets afgørelse den 26. april 2010 om bemyndigelse til at indlede forhandlinger har HR forhandlet en aftale mellem Den Europæiske Union og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien om rammerne for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens deltagelse i Den Europæiske Unions krisestyringsoperationer (»aftalen«).

(3)

Aftalen bør godkendes —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Aftalen mellem Den Europæiske Union og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien om rammerne for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens deltagelse i Den Europæiske Unions krisestyringsoperationer (»aftalen«) godkendes hermed på Unionens vegne.

Teksten til aftalen er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Formanden for Rådet bemyndiges til at udpege den eller de personer, der er beføjet til at undertegne aftalen med bindende virkning for Unionen.

Artikel 3

Formanden for Rådet foretager på Unionens vegne den underretning, der er omhandlet i aftalens artikel 16, stk. 1.

Artikel 4

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. marts 2012.

På Rådets vegne

I. AUKEN

Formand


Image 1

COUNCIL OF THE EUROPEAN UNION

Brussels, 29 October 2012

H.E. Mr. Nikola POPOSKI,

Minister of Foreign Affairs

of the former Yugoslav Republic of Macedonia.

Sir,

I have the honour to propose that, if it is acceptable to your Government, this letter and your confirmation shall together take the place of signature of the Agreement between the European Union and the former Yugoslav Republic of Macedonia establishing a framework for the participation of the former Yugoslav Republic of Macedonia in European Union crisis management operations.

The text of the aforementioned Agreement, herewith annexed, has been approved for signature and conclusion, on behalf of the European Union, by a decision of the Council of the European Union on 9 March 2012 and is, consequently, binding on the Union. Pending its entry into force, this Agreement, in accordance with its Article 16.2, shall be provisionally applied from today’s date.

Please accept, Sir, the assurance of my highest consideration.

For the European Union

Image 2

Pierre VIMONT

Executive Secretary General

European External Action Service

Encl.

175 Rue de la Loi,

1048 Brussels, Belgium

OVERSÆTTELSE

AFTALE

mellem Den Europæiske Union og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien om rammerne for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens deltagelse i Den Europæiske Unions krisestyringsoperationer

DEN EUROPÆISKE UNION,

på den ene side, og

DEN TIDLIGERE JUGOSLAVISKE REPUBLIK MAKEDONIEN,

på den anden side,

i det følgende benævnt »parterne«,

ER — UD FRA FØLGENDE BETRAGTNINGER:

(1)

Den Europæiske Union kan beslutte at iværksætte krisestyringsaktioner.

(2)

Den Europæiske Union træffer afgørelse om, hvorvidt tredjelande skal opfordres til at deltage i en EU-krisestyringsoperation. Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien kan acceptere opfordringen fra Den Europæiske Union og tilbyde at yde et bidrag. Den Europæiske Union vil i sådanne tilfælde beslutte, om det foreslåede bidrag skal accepteres.

(3)

Betingelserne for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens deltagelse i EU-krisestyringsoperationer bør fastlægges i en rammeaftale om sådan mulig fremtidig deltagelse og ikke ved fastlæggelse af betingelserne fra gang til gang for hver enkelt operation.

(4)

En sådan aftale berører ikke Den Europæiske Unions selvstændige beslutningstagning og anfægter ikke muligheden for at træffe afgørelse fra sag til sag om deltagelse i en EU-krisestyringsoperation.

(5)

En sådan aftale bør kun vedrøre fremtidige EU-krisestyringsoperationer og bør ikke berøre eksisterende aftaler om Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens deltagelse i en EU-krisestyringsoperation, der allerede er indledt —

BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

AFDELING I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Afgørelser i tilknytning til deltagelsen

1.   Når Den Europæiske Union har truffet afgørelse om at opfordre Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien til at deltage i en EU-krisestyringsoperation, forelægger denne stat, så snart den har besluttet at deltage, oplysninger om det bidrag, den foreslår at yde Den Europæiske Union.

2.   Den Europæiske Unions vurdering af det foreslåede bidrag foretages i samråd med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.

3.   Den Europæiske Union giver Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien en foreløbig angivelse af det forventede bidrag til de fælles udgifter til operationen så snart som muligt med henblik på at bistå Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien med udformningen af dens tilbud.

4.   Den Europæiske Union meddeler skriftligt Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien resultatet af denne vurdering med henblik på at sikre dennes deltagelse i overensstemmelse med bestemmelserne i denne aftale.

Artikel 2

Rammer

1.   Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien tilslutter sig Rådets afgørelse, hvorved Rådet for Den Europæiske Union beslutter, at Den Europæiske Union skal gennemføre en krisestyringsoperation, og enhver anden afgørelse, hvorved Rådet for Den Europæiske Union beslutter at forlænge EU-krisestyringsoperationen, i overensstemmelse med bestemmelserne i denne aftale og eventuelle nødvendige gennemførelsesarrangementer.

2.   Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens bidrag til en EU-krisestyringsoperation berører ikke EU's selvstændige beslutningstagning.

Artikel 3

Status for personel og styrker

1.   Status for det personel, som Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien udsender til en civil EU-krisestyringsoperation, og/eller for de styrker, som denne stat bidrager med til en militær EU-krisestyringsoperation, er underlagt den aftale om status for styrkerne/missionen, der måtte være indgået mellem Den Europæiske Union og den eller de stater, hvor operationen gennemføres.

2.   Status for det personel, der er udstationeret ved hovedkvarterer eller enheder uden for den eller de stater, hvor EU-krisestyringsoperationen finder sted, er underlagt arrangementer aftalt mellem de pågældende hovedkvarterer og enheder og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.

3.   Med forbehold af den i stk. 1 omhandlede aftale om status for styrkerne/missionen har Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien jurisdiktion over sit personel, der deltager i EU-krisestyringsoperationen. I tilfælde hvor Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens styrker opererer om bord på en EU-medlemsstats fartøj eller luftfartøj, har sidstnævnte stat jurisdiktion i henhold til egne interne love og procedurer.

4.   Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien har ansvaret for at behandle eventuelle klager fra eller vedrørende et medlem af sit personel i forbindelse med deltagelsen i en EU-krisestyringsoperation og for eventuelt at retsforfølge et medlem af sit personel eller at pålægge vedkommende en disciplinær sanktion efter sine egne love og forskrifter.

5.   Parterne er enige om at frafalde alle erstatningskrav, bortset fra kontraktmæssige krav, mod hinanden for skade på, tab af eller ødelæggelse af aktiver, der ejes/betjenes af en af parterne, eller personskade eller død blandt en af parternes personel, der er opstået under udøvelsen af deres officielle pligter i forbindelse med aktiviteter i henhold til denne aftale, når bortses fra grov uagtsomhed eller forsætlig forsømmelse.

6.   Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien forpligter sig til at fremsætte en erklæring om frafald af krav mod enhver stat, der deltager i en EU-krisestyringsoperation, som Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien deltager i, og til at fremsætte denne ved undertegnelsen af denne aftale.

7.   Den Europæiske Union forpligter sig til at sikre, at Den Europæiske Unions medlemsstater ved undertegnelsen af denne aftale fremsætter en erklæring om frafald af krav i forbindelse med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens senere deltagelse i en EU-krisestyringsoperation.

Artikel 4

Klassificerede informationer

Aftalen mellem Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens regering og Den Europæiske Union om sikkerhedsprocedurer med henblik på udveksling af klassificerede informationer, der blev indgået den 25. marts 2005 i Skopje, finder anvendelse i forbindelse med en EU-krisestyringsoperation.

AFDELING II

BESTEMMELSER OM DELTAGELSE I CIVILE KRISESTYRINGSOPERATIONER

Artikel 5

Personel, der er udsendt til en civil EU-krisestyringsoperation

1.   Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien

a)

sikrer, at det personel, den har udsendt til den civile EU-krisestyringsoperation, løser sine opgaver i overensstemmelse med:

—

Rådets afgørelse og efterfølgende ændringer som omhandlet i artikel 2, stk. 1

—

operationsplanen

—

gennemførelsesbestemmelserne

b)

underretter i god tid missionschefen for den civile EU-krisestyringsoperation (»missionschefen«) og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (»HR«) om eventuelle ændringer i dens bidrag til den civile EU-krisestyringsoperation.

2.   Personel, der udsendes til den civile EU-krisestyringsoperation, underkastes en lægeundersøgelse og et vaccinationsprogram og skal af en kompetent myndighed i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien erklæres for egnet til tjeneste ud fra et lægeligt synspunkt. Det personel, der udsendes til den civile EU-krisestyringsoperation, fremlægger en kopi af en sådan erklæring.

Artikel 6

Kommandostruktur

1.   Det personel, der er udsendt af den deltagende stat, løser sine opgaver og handler udelukkende i EU's civile krisestyringsoperations interesse.

2.   Alt personel forbliver fuldt ud underlagt vedkommende nationale myndigheders kommando.

3.   De nationale myndigheder overdrager den operative kontrol til Den Europæiske Union.

4.   Missionschefen påtager sig ansvaret for og har kommando over og kontrol med den civile EU-krisestyringsoperation i indsatsområdet.

5.   Missionschefen leder den civile EU-krisestyringsoperation og varetager den daglige styring.

6.   Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien har samme rettigheder og pligter i forbindelse med den daglige styring af operationen som de deltagende EU-medlemsstater i overensstemmelse med de retlige instrumenter, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1.

7.   Missionschefen har ansvaret for den disciplinære kontrol med personellet fra den civile EU-krisestyringsoperation. I det omfang det er nødvendigt, pålægger vedkommende nationale myndigheder disciplinære sanktioner.

8.   Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien udpeger et nationalt kontaktpunkt (»NPC«) til at repræsentere sit nationale kontingent i operationen. NPC refererer til missionschefen for så vidt angår nationale spørgsmål og er ansvarligt for den daglige disciplin i kontingentet.

9.   Den Europæiske Unions beslutning om at afslutte operationen træffes efter høring af Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, hvis den stadig bidrager til den civile EU-krisestyringsoperation på datoen for operationens afslutning.

Artikel 7

Finansielle aspekter

1.   Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien afholder alle udgifter i forbindelse med sin deltagelse i operationen, bortset fra de løbende udgifter, som fastlagt i driftsbudgettet for operationen, jf. dog artikel 8.

2.   Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien udbetaler erstatning på de betingelser, der er fastsat i den i artikel 3, stk. 1, omhandlede gældende aftale om missionens status, såfremt den kendes ansvarlig for at have påført fysiske eller juridiske personer fra den eller de stater, hvor operationen gennemføres, død, personskade, tab eller anden skade.

Artikel 8

Bidrag til driftsbudgettet

1.   Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien bidrager til finansieringen af driftsbudgettet for den civile EU-krisestyringsoperation.

2.   Dette bidrag til driftsbudgettet beregnes på grundlag af den af følgende formler, som giver det mindste beløb:

a)

den andel af referencegrundlaget, hvormed Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens BNI står i forhold til den samlede BNI for alle de stater, der bidrager til operationens driftsbudget, eller

b)

den andel af referencegrundlaget for driftsbudgettet, hvormed andelen af Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens personel, der deltager i operationen, står i forhold til det samlede personel fra alle de stater, der deltager i operationen.

3.   Uanset stk. 1 og 2 bidrager den deltagende stat ikke til finansieringen af dagpenge til personel fra Den Europæiske Unions medlemsstater.

4.   Uanset stk. 1 fritager Den Europæiske Union principielt den deltagende stat for betaling af finansielle bidrag til en bestemt civil EU-krisestyringsoperation, såfremt

a)

Den Europæiske Union beslutter, at Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien yder et væsentligt bidrag, som er af afgørende betydning for den pågældende operation, eller

b)

BNI pr. indbygger i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien ikke overstiger BNI i en af Den Europæiske Unions medlemsstater.

5.   Et arrangement om betalingen af Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens bidrag til driftsbudgettet i forbindelse med den civile EU-krisestyringsoperation indgås mellem missionschefen og de relevante administrative myndigheder i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. Nævnte arrangement skal bl.a. omfatte bestemmelser om følgende forhold:

a)

beløbets størrelse

b)

arrangementerne i forbindelse med indbetaling af det finansielle bidrag

c)

revisionsproceduren.

AFDELING III

BESTEMMELSER OM DELTAGELSE I MILITÆRE KRISESTYRINGSOPERATIONER

Artikel 9

Deltagelse i militære EU-krisestyringsoperationer

1.   Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien sikrer, at dens styrker og personel, der deltager i den militære EU-krisestyringsoperation, varetager deres opgaver i overensstemmelse med:

a)

Rådets afgørelse og efterfølgende ændringer som omhandlet i artikel 2, stk. 1

b)

operationsplanen

c)

gennemførelsesbestemmelserne.

2.   Det personel, der er udsendt af de deltagende stater, løser sine opgaver og handler udelukkende i EU's militære krisestyringsoperations interesse.

3.   Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien underretter i god tid EU's øverstbefalende for operationen om eventuelle ændringer af dens deltagelse i operationen.

Artikel 10

Kommandostruktur

1.   Alle styrker og alt personel, der deltager i den militære EU-krisestyringsoperation, forbliver fuldt ud underlagt vedkommende nationale myndigheders kommando.

2.   De nationale myndigheder overdrager den operative og taktiske kommando over og/eller kontrol med deres styrker og personel til den øverstbefalende for EU-operationen, som kan uddelegere sin myndighed.

3.   Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien har samme rettigheder og pligter i forbindelse med den daglige styring af operationen som de deltagende EU-medlemsstater.

4.   EU's øverstbefalende for operationen kan til enhver tid efter høring af Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien kræve, at den deltagende stats bidrag trækkes tilbage.

5.   Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien udpeger en højtstående militær repræsentant (»SMR«) til at repræsentere sit nationale kontingent i EU's militære krisestyringsoperation. SMR rådfører sig med den øverstbefalende for EU-styrken om alle forhold i forbindelse med operationen og er ansvarlig for den daglige disciplin i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens kontingent.

Artikel 11

Finansielle aspekter

1.   Med forbehold af artikel 12 afholder Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien alle udgifter i forbindelse med sin deltagelse i operationen, medmindre udgifterne afholdes i fællesskab, som fastlagt i de retlige instrumenter, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, samt i Rådets afgørelse 2011/871/FUSP af 19. december 2011 om oprettelse af en mekanisme til administration af finansieringen af de fælles udgifter til EU-operationer, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet (Athena) (1).

2.   Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien udbetaler erstatning på de betingelser, der er fastsat i den i artikel 3, stk. 1, omhandlede gældende aftale om missionens status, såfremt den kendes ansvarlig for at have påført fysiske eller juridiske personer fra den eller de stater, hvor operationen gennemføres, død, personskade, tab eller anden skade.

Artikel 12

Bidrag til de fælles udgifter

1.   Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien bidrager til finansieringen af de fælles udgifter til den militære EU-krisestyringsoperation.

2.   Dette bidrag til de fælles udgifter beregnes på grundlag af den af følgende formler, som giver det mindste beløb:

a)

den andel af de fælles udgifter, hvormed Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens BNI står i forhold til den samlede BNI for alle de stater, der bidrager til operationens fælles udgifter, eller

b)

den andel af de fælles udgifter, hvormed andelen af Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens personel, der deltager i operationen, står i forhold til det samlede personel fra alle de stater, der deltager i operationen.

Når formlen i første afsnit, litra b), anvendes, og når Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien kun bidrager med personel til det operative hovedkvarter eller styrkehovedkvarteret, benyttes den andel, som denne stats personel udgør i forhold til det samlede personel i de respektive hovedkvarterer. I andre tilfælde er andelen den, som alt det personel, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien har bidraget med, udgør i forhold til operationens samlede personel.

3.   Uanset stk. 1 fritager Den Europæiske Union principielt den deltagende stat for betaling af finansielle bidrag til de fælles udgifter til en bestemt militær EU-krisestyringsoperation, såfremt

a)

Den Europæiske Union beslutter, at Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien yder et væsentligt bidrag til aktiver og/eller kapaciteter, som er af afgørende betydning for operationen, eller

b)

BNI pr. indbygger i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien ikke overstiger BNI i en af Den Europæiske Unions medlemsstater.

4.   Der indgås et arrangement mellem den administrator, der er omhandlet i afgørelse 2011/871/FUSP, og de kompetente administrative myndigheder i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. Dette arrangement skal bl.a. omfatte bestemmelser om følgende forhold:

a)

beløbets størrelse

b)

arrangementerne i forbindelse med indbetaling af det finansielle bidrag

c)

revisionsproceduren.

AFDELING IV

ENDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 13

Arrangementer til gennemførelse af aftalen

Med forbehold af bestemmelserne i artikel 8, stk. 5, og artikel 12, stk. 4, indgås de tekniske og administrative arrangementer, der er nødvendige for at gennemføre denne aftale, mellem HR og de relevante myndigheder i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.

Artikel 14

Manglende overholdelse

Hvis en af parterne ikke overholder sine forpligtelser i henhold til denne aftale, har den anden part ret til skriftligt at opsige aftalen med en måneds varsel.

Artikel 15

Bilæggelse af tvister

Tvister om fortolkning eller anvendelse af denne aftale løses med diplomatiske midler.

Artikel 16

Ikrafttræden

1.   Denne aftale træder i kraft på den første dag i den første måned, efter at parterne har underrettet hinanden om, at de har afsluttet de interne retlige procedurer, der er nødvendige for dens ikrafttræden.

2.   Denne aftale anvendes midlertidigt fra datoen for undertegnelsen.

3.   Denne aftale tages regelmæssigt op til revision.

4.   Denne aftale kan ændres på grundlag af en fælles skriftlig aftale mellem parterne.

5.   Denne aftale kan opsiges af en af parterne ved skriftlig meddelelse til den anden part. Opsigelsen træder i kraft seks måneder efter, at den anden part har modtaget opsigelsen.

Udfærdiget i Bruxelles den niogtyvende oktober to tusind og tolv, på engelsk i 2 eksemplarer.

 


(1)   EUT L 343 af 23.12.2011, s. 35.

Image 3

РЕПУБЛИКА МАКЕДОНИЈА

МИНИСТЕРСТВО ЗА НАДВОРЕШНИ РАБОТИ

REPUBLIC PF MACEDONIA

MINISTRY OF FOREIGN AFFAIRS

Министер/ Minister

Brussels, 29 October 2012

Sir,

On behalf of the Government of the Republic of Macedonia I have the honour to acknowledge receipt of your letter dated 29 of October 2012 regarding the signature of the Agreement between the Republic of Macedonia and the European Union establishing a framework for the participation of the Republic of Macedonia in European Union crisis management operations.

I hereby confirm that the Government of the Republic of Macedonia agrees with the provisions of the aforementioned Agreement, and considers the said Agreement as being signed with your letter and this letter of confirmation.

However, I declare that the Republic of Macedonia does not accept the denomination used for my country in the text of the above-mentioned Agreement having in view that the constitutional name of my country is the Republic of Macedonia.

Please accept, Sir, the assurances of my highest consideration.

Nikola POPOSKI

Image 4

To

Mr. Pierre Vimont

Executive Secretary General

European External Action Service

COUNCIL OF THE EUROPEAN UNION

Image 5

COUNCIL OF THE EUROPEAN UNION

Brussels, 29 October 2012

H.E. Mr. Nikola POPOSKI,

Minister of Foreign Affairs

of the former Yugoslav Republic of Macedonia.

Sir,

I have the honour to acknowledge receipt of your letter of today's date.

The European Union notes that the Exchange of Letters between the European Union and the former Yugoslav Republic of Macedonia, which takes the place of signature of the Agreement between the European Union and the former Yugoslav Republic of Macedonia establishing a framework for the participation of the former Yugoslav Republic of Macedonia in European Union crisis management operations, has been accomplished and that this cannot be interpreted as acceptance or recognition by the European Union in whatever form or content of a denomination other than the "former Yugoslav Republic of Macedonia".

Please accept, Sir, the assurance of my highest consideration.

For the European Union

Image 6

Pierre VIMONT

Executive Secretary General

European External Action Service

175 Rue de la Loi,

1048 Brussels, Belgium

ERKLÆRINGER

EU-medlemsstaterne

»Når EU-medlemsstater anvender en EU-rådsafgørelse om en EU-krisestyringsoperation, som Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien deltager i, vil de, for så vidt deres nationale retssystem tillader det, bestræbe sig på i videst muligt omfang at frafalde eventuelle erstatningskrav mod Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien for personskade, død blandt deres personel eller for tingsskade eller tab af materiel, der tilhører dem eller benyttes af EU-krisestyringsoperationen, hvis sådan personskade, død, anden skade eller tab

—

er forvoldt af personel fra Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien under udførelsen af dens opgaver i forbindelse med EU's krisestyringsoperation, bortset fra grov uagtsomhed eller forsætlig forsømmelse, eller

—

er opstået under benyttelsen af materiel, der tilhører Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, såfremt dette materiel er benyttet i forbindelse med operationen, når bortses fra grov uagtsomhed eller forsætlig forsømmelse blandt personel fra EU's krisestyringsoperation fra Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien under benyttelsen af dette materiel.«

Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien

»Når Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien anvender en EU-rådsafgørelse om en EU-krisestyringsoperation, vil den, for så vidt dens nationale retssystem tillader det, bestræbe sig på i videst muligt omfang at frafalde eventuelle erstatningskrav mod enhver anden stat, der deltager i EU-krisestyringsoperationen, for personskade, død blandt dens personel eller for tingsskade eller tab af materiel, der tilhører den eller benyttes af EU-krisestyringsoperationen, hvis sådan personskade, død, anden skade eller tab

—

er forvoldt af personel under udførelsen af dets opgaver i forbindelse med EU-krisestyringsoperationen, bortset fra grov uagtsomhed eller forsætlig forsømmelse

—

eller er opstået under benyttelsen af materiel, der tilhører stater, som deltager i EU-krisestyringsoperationen, såfremt dette materiel er benyttet i forbindelse med operationen, når bortses fra grov uagtsomhed eller forsætlig forsømmelse blandt personel fra EU-krisestyringsoperationen under benyttelsen af dette materiel.«


FORORDNINGER

12.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 338/11


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1183/2012

af 30. november 2012

om ændring og berigtigelse af forordning (EU) nr. 10/2011 om plastmaterialer og -genstande bestemt til kontakt med fødevarer

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1935/2004 af 27. oktober 2004 om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer og om ophævelse af direktiv 80/590/EØF og 89/109/EØF (1), særlig artikel 5, stk. 1, litra a) og e), artikel 11, stk. 3, og artikel 12, stk. 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EU) nr. 10/2011 af 14. januar 2011 om plastmaterialer og -genstande bestemt til kontakt med fødevarer (2) er der opstillet en EU-liste over monomerer, andre udgangsstoffer og additiver, der kan anvendes til fremstilling af plastmaterialer og -genstande. Yderligere en række stoffer har på det seneste fået positive videnskabelige vurderinger af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) og bør nu tilføjes til den eksisterende liste.

(2)

For visse andre stoffers vedkommende bør de restriktioner og/eller specifikationer, der allerede er fastsat på EU-plan, ændres på grundlag af en ny, positiv videnskabelig vurdering af autoriteten.

(3)

Bilag I til forordning (EF) nr. 10/2011 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

Stoffet dipropyleneglycol, som har MKF-stofnummer 257, er godkendt til anvendelse som additiv i plast i henhold til tabel 1 i bilag I til forordning (EU) nr. 10/2011, hvor det er opført under CAS-nr. 0000110-98-5. I Kommissionens direktiv 2002/72/EF af 6. august 2002 om plastmaterialer og -genstande bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler (3) er dette stof opført under CAS-nr. 0025265-71-8. Denne henvisning udgik ved ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 10/2011, som afløste direktiv 2002/72/EF, da den blev anset for overflødig. Eftersom CAS-nr. 0025265-71-8 henviser til den kommercielt anvendte isomerblanding og ikke til det rene stof, bør det genindføres i forordning (EU) nr. 10/2011. CAS-nr. 0000110-98-5 bør forblive i tabel 1.

(5)

Note nr. 4 vedrørende overensstemmelseskontrol i tabel 3 i bilag I til forordning (EU) nr. 10/2011 indeholder en uklar henvisning til simulator D, hvor der menes simulator D2. Note nr. 4 bør følgelig henvise til simulator D2.

(6)

Bilag I til forordning (EU) nr. 10/2011 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(7)

For at begrænse den administrative byrde for virksomhederne bør det indtil et år efter denne forordnings ikrafttrædelse være tilladt at markedsføre plastmaterialer og - genstande, der lovligt er blevet markedsført i overensstemmelse med kravene i forordning (EU) nr. 10/2011, og som ikke opfylder kravene i nærværende forordning. Disse materialer og genstande bør kunne forblive på markedet, indtil de eksisterende lagre er afviklet.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, og hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har modsat sig foranstaltningerne —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I til forordning (EU) nr. 10/2011 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Plastmaterialer og -genstande, der lovligt er blevet markedsført inden den 1. januar 2013, og som ikke opfylder kravene i denne forordning, kan fortsat markedsføres indtil den 1. januar 2014. De pågældende plastmaterialer og -genstande kan forblive på markedet, indtil de eksisterende lagre er afviklet.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. november 2012.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)   EUT L 338 af 13.11.2004, s. 4.

(2)   EUT L 12 af 15.1.2011, s. 1.

(3)   EFT L 220 af 15.8.2002, s. 18.


BILAG

I bilag I til forordning (EU) nr. 10/2011 foretages følgende ændringer:

1)

I tabel 1 affattes teksten i 3. kolonne for nedenstående stof som angivet herunder:

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

(11)

257

13550

0000110-98-5

dipropylenglycol

ja

ja

nej

 

 

 

 

16660

0025265-71-8

51760

 

2)

I tabel 1 affattes teksten i 8. kolonne for nedenstående stof som angivet herunder:

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

(11)

449

49840

0002500-88-1

dioctadecyldisulfid

ja

nej

ja

0,05

 

 

 

3)

I tabel 1 affattes teksten i 8. og 9. kolonne for nedenstående stof som angivet herunder:

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

(11)

180

17160

0000097-53-0

eugenol

nej

ja

nej

 

(33)

 

 

4)

I tabel 1 affattes teksten i 10. kolonne for nedenstående stoffer som angivet herunder:

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

(11)

807

93485

—

titannitrid, nanopartikler

ja

nej

nej

 

 

Ingen migration af nanopartikler af titannitrid

Må kun anvendes i PET-flasker i en koncentration på højst 20 mg/kg

Agglomeraterne i PET har en diameter på 100-500 nm; består af primære nanopartikler af titannitrid; primære partikler har en diameter på ca. 20 nm

 

865

40619

0025322-99-0

(butylacrylat, methylmethacrylat, butylmethacrylat)-copolymer

ja

nej

nej

 

 

Må kun anvendes i:

a)

hårdt poly(vinylchlorid) (PVC) i en koncentration på højst 1 % w/w

b)

polymælkesyre (PLA) i en koncentration på højst 5 % w/w

 

868

53245

0009010-88-2

(ethylacrylat, methylmethacrylat)-copolymer

ja

nej

nej

 

 

Må kun anvendes i:

a)

hårdt poly(vinylchlorid) (PVC) i en koncentration på højst 2 % w/w

b)

polymælkesyre (PLA) i en koncentration på højst 5 % w/w

c)

polyethylenterephthalat (PET) i en koncentration på højst 5 % w/w

 

5)

I tabel 1 indsættes følgende rækker i nummerorden (for MKF-stofnumrene):

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

(11)

858

38565

0090498-90-1

3,9-bis[2-(3-(3-tert-butyl-4-hydroxy-5-methylphenyl)propionyloxy)-1,1-dimethylethyl]-2,4,8,10-tetraoxaspiro[5,5]undecan

ja

nej

ja

0,05

 

SMG udtrykt som summen af stoffet og dets oxidationsproduktet 3-[(3-(3-tert-butyl-4-hydroxy-5-methylphenyl)prop-2-enoyloxy)-1,1-dimethylethyl]-9-[(3-(3-tert-butyl-4-hydroxy-5-methylphenyl)propionyloxy)-1,1-dimethylethyl]-2,4,8,10-tetraoxaspiro[5,5]-undecan i ligevægt med dets paraquinonmethidtautomer

(2)

874

16265

0156065-00-8

α-dimethyl-3-(4'-hydroxy-3'-methoxyphenyl)propylsilyloxy, ω-3-dimethyl-3-(4'-hydroxy-3'-methoxyphenyl)propylsilyl polydimethylsiloxan

nej

ja

nej

0,05

(33)

Må kun anvendes som comonomer i siloxanmodificeret polycarbonat

Blandinger af oligomerer skal være karakteriseret ved formlen

C24H38Si2O5(SiOC2H6)n (50 > n ≥ 26).

 

902

 

0000128-44-9

1,2-benzisothiazol-3(2H)-on-1,1-dioxid, natriumsalt

ja

nej

nej

 

 

Stoffet skal opfylde de specifikke renhedskriterier i Kommissionens forordning (EU) nr. 231/2012 (1)

 

979

79987

—

(polyethylenterephthalat, hydroxyleret polybutadien, pyromellitanhydrid)-copolymer

ja

nej

nej

 

 

Må kun anvendes i polyethylenterephthalat (PET) i en koncentration på højst 5 % w/w

 

6)

I tabel 2 indsættes følgende række i nummerorden for grupperestriktionsnumrene:

(1)

(2)

(3)

(4)

Grupperestriktionsnr.

MKF–stof nr.

SMG(T) [mg/kg]

Grupperestriktionsspecifikation

33

180

874

ND

udtrykt som eugenol

7)

I tabel 3 vedrørende overensstemmelseskontrol affattes note nr. 4 således:

(1)

(2)

Note nr.

Noter vedrørende overensstemmelseskontrol

(4)

Når der er kontakt med fedt, bør overensstemmelseskontrollen gennemføres under anvendelse af simulatorer i form af fødevarer indeholdende mættet fedt som simulator D2.


(1)   EUT L 83 af 22.3.2012, s. 1.


12.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 338/16


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1184/2012

af 7. december 2012

om godkendelse af væsentlige ændringer af varespecifikationen for en betegnelse, der er opført i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser [Cecina de León (BGB)]

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 af 20. marts 2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 7, stk. 4, første afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, første afsnit, i forordning (EF) nr. 510/2006 og i henhold til artikel 17, stk. 2, i samme forordning behandlet Spaniens ansøgning om godkendelse af ændringer af visse aspekter af varespecifikationen for den beskyttede geografiske betegnelse »Cecina de León«, der er registreret i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1107/96 (2).

(2)

Eftersom de pågældende ændringer ikke er af mindre omfang, jf. artikel 9 i forordning (EF) nr. 510/2006, har Kommissionen i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, første afsnit, i nævnte forordning offentliggjort ændringsansøgningen i Den Europæiske Unions Tidende (3). Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 7 i forordning (EF) nr. 510/2006, bør ændringerne godkendes —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De ændringer af varespecifikationen, der er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, og som vedrører betegnelsen i bilaget til denne forordning, godkendes.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. december 2012.

På Kommissionens vegne For formanden

Dacian CIOLOȘ

Medlem af Kommissionen


(1)   EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.

(2)   EFT L 148 af 21.6.1996, s. 1.

(3)   EUT C 81 af 20.3.2012. s. 6.


BILAG

Landbrugsprodukter bestemt til fødevarer, som er opført i traktatens bilag I:

Kategori 1.2.   Kødprodukter (opvarmet, saltet, røget, m.m.)

SPANIEN

Cecina de León (BGB)


12.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 338/18


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1185/2012

af 11. december 2012

om ændring af forordning (EF) nr. 607/2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 479/2008 for så vidt angår beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, traditionelle benævnelser og mærkning og præsentation af visse vinavlsprodukter

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1), særlig artikel 121, stk. 1, litra m), sammenholdt med artikel 4,

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 118y, stk. 1, litra e), i forordning (EF) nr. 1234/2007 er det ved mærkningen og præsentationen af mousserende vin, mousserende vin tilsat kulsyre, mousserende kvalitetsvin og aromatisk mousserende kvalitetsvin obligatorisk at angive navnet på producenten eller sælgeren. Ifølge artikel 56, stk. 3, i Kommissionens forordning (EF) nr. 607/2009 (2) kan der foruden denne angivelse anføres udtrykket "producent" eller "produceret af" og "sælger" eller "solgt af" eller tilsvarende. I samme artikel er det også fastsat, at medlemsstaterne kan bestemme, at det skal være obligatorisk at angive producenten, og at det i så fald skal være muligt at erstatte "producent" og "produceret af" med et andet udtryk. Da der ved mærkning af mousserende vin findes udtryk, der traditionelt anerkendes og anvendes i medlemsstaterne, bør det være de udtryk, som traditionelt anvendes inden for vinsektoren, når medlemsstaterne beslutter at gøre det obligatorisk at angive producenten og tillader, at "producent" og "produceret af" erstattes med andre udtryk. For at informere forbrugerne om ordbrugen inden for området bør det præciseres, hvilke udtryk, det er tilladt at anvende på de forskellige EU-sprog.

(2)

Forordning (EF) nr. 607/2009 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(3)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 607/2009 foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 56, stk. 3, andet afsnit, litra d), affattes således:

"b)

det skal være muligt at anføre de udtryk, der er angivet i bilag Xa, i stedet for "producent" eller "produceret af"."

2)

Teksten i bilaget til nærværende forordning indsættes som nyt bilag Xa.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Union Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. december 2012.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)   EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)   EUT L 193 af 24.7.2009, s. 60.


BILAG

»BILAG Xa

Udtryk omhandlet i artikel 56, stk. 3, litra b)

Sprog

Udtryk, det er tilladt at anvende i stedet for "producent"

Udtryk, det er tilladt at anvende i stedet for "produceret af"

BG

„преработвател“

„преработено от“

ES

"elaborador"

"elaborado por"

CS

„zpracovatel“ eller "vinař"

„zpracováno v“ eller "vyrobeno v"

DA

»forarbejdningsvirksomhed« eller »vinproducent«

»forarbejdet af«

DE

„Verarbeiter“

„verarbeitet von“eller"versektet durch"

ET

„töötleja”

„töödelnud”

EL

«οινοποιός»

«οινοποιήθηκε από»,

EN

"processor"eller"winemaker"

"processed by"eller"made by"

FR

"élaborateur"

"élaboré par"

IT

"elaboratore"eller"spumantizzatore"

"elaborato da"eller"spumantizzato da"

LV

“izgatavotājs”

«vīndaris» eller «ražojis»

LT

„perdirbėjas“

„perdirbo“

HU

„feldolgozó:”

„feldolgozta:”

MT

"proċessur"

"ipproċessat minn"

NL

„verwerker” eller "bereider"

„verwerkt door” eller "bereid door"

PL

„przetwórca” eller „wytwórca”

„przetworzone przez” eller „wytworzone przez”

PT

"elaborador"eller"preparador"

"elaborado por"eller"preparado por"

RO

"elaborator"

"elaborat de"

SI

«pridelovalec«

«prideluje»

SK

„spracovateľ“

„spracúva“

FI

"valmistaja"

"valmistanut"

SV

”bearbetningsföretag”

”bearbetat av”«


12.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 338/20


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1186/2012

af 11. december 2012

om ændring af bilaget til forordning (EU) nr. 37/2010 om farmakologisk virksomme stoffer og disses klassifikation med hensyn til maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer i animalske fødevarer for så vidt angår stoffet phoxim

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 470/2009 af 6. maj 2009 om fællesskabsprocedurer for fastsættelse af grænseværdier for restkoncentrationer af farmakologisk virksomme stoffer i animalske fødevarer og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 2377/90 og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 (1), særlig artikel 14 sammenholdt med artikel 17,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Lægemiddelagentur, udarbejdet af Udvalget for Veterinærlægemidler, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Der bør i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 470/2009 fastsættes en maksimalgrænseværdi for restkoncentrationer (»MRL«) af farmakologisk virksomme stoffer, som i Unionen er bestemt til anvendelse i veterinærlægemidler til dyr bestemt til fødevareproduktion eller i biocidholdige produkter, der anvendes i husdyrbrug.

(2)

Bilaget til Kommissionens forordning (EU) nr. 37/2010 af 22. december 2009 om farmakologisk virksomme stoffer og disses klassifikation med hensyn til maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer i animalske fødevarer (2) indeholder en liste over farmakologisk virksomme stoffer og disses klassifikation med hensyn til maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer i animalske fødevarer.

(3)

Phoxim er i øjeblikket opført i tabel 1 i bilaget til forordning (EU) nr. 37/2010 som et tilladt stof for får for så vidt angår muskel, fedt og nyre, for svin for så vidt angår muskel, hud og fedt, lever og nyre, og for høns for så vidt angår muskel, hud og fedt, lever, nyre og æg, med undtagelse af dyr, hvis mælk anvendes til konsum.

(4)

Der er indgivet en ansøgning til Det Europæiske Lægemiddelagentur om udvidelse af den eksisterende optegnelse for phoxim, således at den også omfatter kvæg.

(5)

Ifølge artikel 5 i forordning (EF) nr. 470/2009 skal Det Europæiske Lægemiddelagentur overveje at anvende maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer, som er fastsat for et farmakologisk virksomt stof i en bestemt fødevare i forbindelse med en anden fødevare hidrørende fra samme art, eller maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer, som er fastsat for et farmakologisk virksomt stof i en eller flere arter i forbindelse med andre arter. Udvalget for Veterinærlægemidler har anbefalet, at der oprettes en maksimalgrænseværdi for restkoncentrationer for phoxim for kvæg, for så vidt angår muskel, fedt, lever og nyre, med undtagelse af dyr, hvis mælk anvendes til konsum, og ekstrapoleringen af maksimalgrænseværdierne for restkoncentrationerne for phoxim fra får, kvæg, svin og høns til alle arter bestemt til fødevareproduktion undtagen fisk, for så vidt angår muskel, fedt, lever, nyre og æg, med undtagelse af dyr, hvis mælk anvendes til konsum.

(6)

Optegnelsen for phoxim i tabel 1 i bilaget til forordning (EU) nr. 37/2010 bør derfor ændres til også at omfatte alle arter bestemt til fødevareproduktion undtagen fisk.

(7)

Der bør indrømmes de berørte parter en rimelig frist til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at overholde den nye maksimalgrænseværdi for restkoncentrationer.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Veterinærlægemidler —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilaget til forordning (EU) nr. 37/2010 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 13. februar 2013.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. december 2012.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)   EUT L 152 af 16.6.2009, s. 11.

(2)   EUT L 15 af 20.1.2010, s. 1.


BILAG

Optegnelsen vedrørende phoxim i tabel 1 i bilaget til forordning (EU) nr. 37/2010 affattes således:

Farmakologisk virksomt stof

Restmarkør

Dyrearter

MRL

Målvæv

Andre bestemmelser (jf. artikel 14, stk. 7, i forordning (EF) nr. 470/2009)

Terapeutisk klassifikation

»Phoxim

Phoxim

Alle arter bestemt til fødevareproduktion undtagen fisk

25  μg/kg

Muskel

For svin og fjerkræ refererer MRL for fedt til »hud og fedt i naturligt forhold.«

Må ikke anvendes til dyr, hvis mælk anvendes til konsum

Antiparasitære lægemidler/midler mod ektoparasitter«

550  μg/kg

Fedt

50  μg/kg

Lever

30  μg/kg

Nyre

60  μg/kg

Æg


12.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 338/23


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1187/2012

af 11. december 2012

om 184. ændring af Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Al-Qaida-organisationen

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 af 27. maj 2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Al-Qaida-organisationen (1), særlig artikel 7, stk. 1, litra a), og artikel 7a, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 indeholder en liste over de personer, grupper og enheder, der ifølge forordningen er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer.

(2)

Den 5. december 2012 besluttede Sanktionskomitéen under FN’s Sikkerhedsråd at tilføje en enhed til listen over de personer, grupper og enheder, der er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer.

(3)

Europa-Kommissionens adresse bør ajourføres.

(4)

Bilag I og II til forordning (EF) nr. 881/2002 bør derfor ajourføres i overensstemmelse hermed.

(5)

For at sikre, at foranstaltningerne i denne forordning er effektive, bør denne forordning træde i kraft straks —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Forordning (EF) nr. 881/2002 ændres således:

(1)

Bilag I ændres i overensstemmelse med bilag I til denne forordning.

(2)

Bilag II ændres i overensstemmelse med bilag II til denne forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. december 2012.

På Kommissionens vegne

For formanden

Chef for Tjenesten for Udenrigspolitiske Instrumenter


(1)   EFT L 139 af 29.5.2002, s. 9.


BILAG I

Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 ændres således:

Følgende punkt indsættes under overskriften "Juridiske personer, grupper og enheder":

"Mouvement pour l’Unification et le Jihad en Afrique de l’Ouest (MUJAO). Adresse: a) Mali, b) Algeriet. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 5.12.2012."


BILAG II

Bilag II til forordning (EF) nr. 881/2002 ændres således:

Overskriften "Det Europæiske Fællesskab" og afsnittet under "Det Europæiske Fællesskab" affattes således:

"Europa-Kommissionen underrettes på følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Tjenesten for Udenrigspolitiske Instrumenter (FPI)

Kontor EEAS 02/309

1049 Bruxelles (Belgien)

E-mail: relex-sanctions@ec.europa.eu"


12.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 338/25


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1188/2012

af 11. december 2012

om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (2), særlig artikel 136, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier som omhandlet i artikel 136 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. december 2012.

På Kommissionens vegne For formanden

José Manuel SILVA RODRÍGUEZ

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)   EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)   EUT L 157 af 15.6.2011, s. 1.


BILAG

Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)

KN-kode

Tredjelandskode (1)

Fast importværdi

0702 00 00

AL

56,9

MA

83,2

TN

94,1

TR

80,9

ZZ

78,8

0707 00 05

AL

87,0

JO

174,9

MA

133,1

TR

107,8

ZZ

125,7

0709 93 10

MA

155,9

TR

100,7

ZZ

128,3

0805 10 20

TR

47,5

ZA

49,4

ZW

43,2

ZZ

46,7

0805 20 10

MA

69,5

ZZ

69,5

0805 20 30 , 0805 20 50 , 0805 20 70 , 0805 20 90

JM

124,6

MA

99,2

TR

78,5

ZZ

100,8

0805 50 10

TR

74,7

ZZ

74,7

0808 10 80

CA

157,2

MK

39,0

US

125,4

ZA

138,0

ZZ

114,9

0808 30 90

CN

61,4

TR

112,1

US

150,9

ZZ

108,1


(1)  Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden » ZZ « = »anden oprindelse«.


AFGØRELSER

12.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 338/27


RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

af 4. december 2012

om ændring af beslutning 2009/790/EF om bemyndigelse af Republikken Polen til at anvende en foranstaltning, der fraviger artikel 287 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem

(2012/769/EU)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 291, stk. 2,

under henvisning til Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (1), særlig artikel 395, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved brev registreret i Kommissionens Generalsekretariat den 12. april 2012 anmodede Polen om tilladelse til at forlænge anvendelsen af en foranstaltning, der fraviger artikel 287, nr. 14), i direktiv 2006/112/EF, for fortsat at kunne indrømme fritagelse for merværdiafgift (moms) for afgiftspligtige personer, hvis årsomsætning højst er lig med modværdien i national valuta af 30 000 EUR beregnet på grundlag af kursen på dagen for Polens tiltrædelse af Unionen. Ved hjælp af denne foranstaltning vil disse afgiftspligtige personer fortsat være fritaget for nogle eller alle de forpligtelser, der vedrører moms, som omhandlet i afsnit XI, kapitel 2-6, i direktiv 2006/112/EF.

(2)

I overensstemmelse med artikel 395, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2006/112/EF underrettede Kommissionen ved brev af 17. og 18. juli 2012 de øvrige medlemsstater om Polens anmodning. Ved brev af 19. juli 2012 meddelte Kommissionen Polen, at den rådede over alle nødvendige oplysninger for at kunne vurdere anmodningen.

(3)

I henhold til artikel 287, nr. 14), i direktiv 2006/112/EF kan Polen indrømme momsfritagelse til afgiftspligtige personer med en årsomsætning, der højst er lig med modværdien i national valuta af 10 000 EUR beregnet på grundlag af kursen på dagen for Polens tiltrædelse af Unionen.

(4)

Ved Rådets beslutning 2009/790/EF af 20. oktober 2009 om bemyndigelse af Republikken Polen til at anvende en foranstaltning, der fraviger artikel 287 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem (2), fik Polen tilladelse til indtil den 31. december 2012 og som en fravigelsesforanstaltning at momsfritage afgiftspligtige personer, hvis årsomsætning højst er lig med modværdien i national valuta af 30 000 EUR beregnet på grundlag af kursen på dagen for Polens tiltrædelse af Unionen. Eftersom denne højere tærskel har medført en begrænsning af momsforpligtelserne for de mindste virksomheder, mens disse stadig kan vælge den almindelige momsordning i henhold til artikel 290 i direktiv 2006/112/EF, bør Polen have tilladelse til at anvende foranstaltningen i endnu en begrænset periode.

(5)

Kommissionen har i sit forslag af 29. oktober 2004 til Rådets direktiv om ændring af direktiv 77/388/EØF, nu direktiv 2006/112/EF, med henblik på at forenkle de momsmæssige forpligtelser indført bestemmelser, der giver medlemsstaterne tilladelse til at fastsætte det loft over årsomsætningen, under hvilken momsfritagelsen kan gælde, til 100 000 EUR eller modværdien heraf i national valuta, og mulighed for en årlig regulering. Den af Polen forelagte anmodning om en forlængelse er på linje med dette forslag.

(6)

Ifølge de oplysninger, som Polen har fremsendt, har foranstaltningen ført til en anslået reduktion af budgetindtægterne fra moms på ca. 0,14 %.

(7)

Fravigelsen vil ikke have nogen negative indvirkninger på Unionens egne indtægter hidrørende fra moms.

(8)

Beslutning 2009/790/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I artikel 2 i beslutning 2009/790/EF ændres datoen »den 31. december 2012« til »den 31. december 2015«.

Artikel 2

Denne afgørelse får virkning på dagen for meddelelsen.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til Republikken Polen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 4. december 2012.

På Rådets vegne

V. SHIARLY

Formand


(1)   EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1.

(2)   EUT L 283 af 30.10.2009, s. 53.


12.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 338/29


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

af 11. december 2012

om bekræftelse af de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner og specifikke emissionsmål for fabrikanter af personbiler for kalenderåret 2011 i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 443/2009

(EØS-relevant tekst)

(2012/770/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 443/2009 af 23. april 2009 om fastsættelse af præstationsnormer for nye personbilers emissioner inden for Fællesskabets integrerede tilgang til at nedbringe CO2-emissionerne fra personbiler og lette erhvervskøretøjer (1), særlig artikel 8, stk. 5, andet afsnit, og artikel 10, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionen skal ifølge artikel 8, stk. 5, i forordning (EF) nr. 443/2009 hvert år bekræfte de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner og de specifikke emissionsmål for fabrikanter af personbiler i Unionen såvel som for hver pool af fabrikanter, der er dannet i henhold til forordningens artikel 7, stk. 7. På grundlag af denne bekræftelse skal Kommissionen afgøre, hvorvidt fabrikanter og pooler har opfyldt kravene i forordningens artikel 4. Hvis det er tydeligt, at en fabrikant eller en pool ikke har opfyldt det specifikke emissionsmål, skal Kommissionen i henhold til forordningens artikel 9, stk. 1, udstede emissionsoverskridelsesafgifter ved individuelle afgørelser rettet til de pågældende fabrikanter eller poolforvaltere fra og med 2013.

(2)

I henhold til artikel 4 i forordning (EF) nr. 443/2009 er målene bindende for fabrikanter og pooler med virkning fra 2012. Kommissionen skulle imidlertid for kalenderårene 2010 og 2011 beregne indikative mål og i henhold til forordningens artikel 8, stk. 6, underrette de fabrikanter og pooler, hvis gennemsnitlige specifikke emissioner af CO2 overskred deres indikative mål. Da målene for 2010 og 2011 vil tjene som indikatorer for fabrikanterne med hensyn til den indsats, der kræves for at nå de bindende mål i 2012, er det hensigtsmæssigt at bestemme fabrikanternes gennemsnitlige specifikke emissioner for 2010 og 2011 i overensstemmelse med forordningens artikel 4, andet afsnit, og kun tage hensyn til 65 % af hver fabrikants mindst forurenende køretøjer.

(3)

De data, der skal anvendes til beregningen af gennemsnitlige specifikke emissioner og de specifikke emissionsmål, er fastsat i bilag II, del C, til forordning (EF) nr. 433/2009 og er baseret på medlemsstaternes registreringer af nye personbiler i løbet af de foregående kalenderår. Dataene tages fra typeattester udstedt af fabrikanterne eller fra dokumenter, der giver tilsvarende oplysninger, i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, i Kommissionens forordning (EU) nr. 1014/2010 af 10. november 2010 om overvågning og rapportering af data om registrering af nye personbiler i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 443/2009 (2).

(4)

De fleste medlemsstater meddelte Kommissionen dataene for 2011 inden fristens udløb den 28. februar 2012, som fastsat i artikel 8, stk. 2, i forordning (EF) nr. 443/2009. Som følge af tre medlemsstaters forsinkede levering af dataene blev det komplette datasæt først tilgængeligt for Kommissionen i slutningen af maj.

(5)

Hvor Kommissionens verificering af dataene viste, at der manglede bestemte data, eller de tydeligvis var ukorrekte, kontaktede Kommissionen de pågældende medlemsstater, og med disse medlemsstaters godkendelse blev dataene rettet eller kompletteret. Hvor der ikke kunne opnås enighed, blev den pågældende medlemsstats data ikke korrigeret.

(6)

I september 2012 underrettede Tyskland Kommissionen om, at ca. 200 000 registreringer for 2011 var udeladt fra det datasæt, der blev forelagt Kommissionen i februar 2012. På grund af den stramme tidsplan for at sende dataene kunne Kommissionen ikke give fabrikanterne tilstrækkelig tid til at verificere de manglende registreringer. Derfor kan disse data ikke inddrages i det endelige datasæt, og de kan ikke tages med i beregningen af de pågældende fabrikanters gennemsnitlige specifikke emissioner og deres specifikke emissionsmål.

(7)

Den 20. juni 2012 offentliggjorde Kommissionen i henhold til artikel 8, stk. 4, i forordning (EF) nr. 443/2009 de foreløbige data og underrettede 84 fabrikanter om de foreløbige beregninger af deres gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner i 2011 og deres specifikke emissionsmål. Fabrikanterne blev bedt om at verificere dataene og underrette Kommissionen om eventuelle fejl inden tre måneder efter modtagelsen af underretningen i overensstemmelse med forordningens artikel 8, stk. 5, første afsnit.

(8)

38 fabrikanter indsendte fejlunderretninger inden tremånedersfristen. To fabrikanter underrettede Kommissionen om, at der var fejl i datasættene, men underrettede ikke om korrektionerne i overensstemmelse med artikel 9, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1014/2010.

(9)

Hvad angår de 46 fabrikanter, der ikke indgav fejlunderretninger eller ikke underrettede i overensstemmelse med artikel 9, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1014/2010, bør de foreløbige data og foreløbige beregninger af de gennemsnitlige specifikke emissioner og specifikke emissionsmål bekræftes uden korrektioner.

(10)

Kommissionen har verificeret de korrektioner, fabrikanterne har indgivet underretning om, og de respektive begrundelser, som er angivet via de i artikel 9, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1014/2010 anførte fejlkoder, og datasættene er blevet korrigeret i overensstemmelse hermed.

(11)

Med hensyn til data, hvor fabrikanterne har angivet fejlkode B, jf. artikel 9, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1014/2010, bør det forhold tages med i betragtning, at fabrikanterne ikke kan foretage den nødvendige verificering eller ændring af sådanne data på grund af manglende eller forkerte identifikationsparametre. Der bør følgelig anvendes en fejlmargen i forbindelse med CO2-emissions- og masseværdierne i disse data.

(12)

Fejlmargenen bør beregnes som forskellen mellem afstandene til de specifikke emissionsmål udtrykt som de gennemsnitlige emissioner fratrukket de specifikke emissionsmål beregnet med og uden de registreringer, der ikke kan verificeres af fabrikanterne. Uanset om forskellen er positiv eller negativ, bør fejlmargener altid forbedre afstanden til fabrikantens mål.

(13)

De gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner fra nye personbiler registreret i 2011, de specifikke emissionsmål og forskellene mellem disse to værdier bør således bekræftes —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

De i bilaget anførte værdier bekræftes for hver enkelt fabrikant af personbiler og for hver pool af fabrikanter, hvad angår 2011-kalenderåret:

a)

det specifikke emissionsmål

b)

de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner, i givet fald korrigeret med den relevante fejlmargen

c)

forskellen mellem værdierne under litra a) og b)

d)

de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner for alle nye personbiler i Unionen

e)

den gennemsnitlige masse for alle nye personbiler i Unionen.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. december 2012.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)   EUT L 140 af 5.6.2009, s. 1.

(2)   EUT L 293 af 11.11.2010, s. 15.


BILAG

Tabel 1

Værdier vedrørende fabrikanternes præstationer, der er bekræftet i henhold til artikel 10, stk. 1, i forordning (EF) nr. 443/2009

A

B

C

D

E

F

G

H

I

Fabrikantens navn

Pooler og dispensationer

Antal registreringer

Gennemsnitlig CO2 (65 %) korrigeret

Specifikt emissionsmål

Afstand til mål

Afstand til mål, tilpasset

Gennemsnitlig masse

Gennemsnitlig CO2 (100 %)

Alpina Burkard Bovensiepen GmbH + Co. KG

 

572

177,439

147,733

29,706

29,706

1 760,03

203,024

Aston Martin Lagonda Ltd

D

1 306

293,478

320,000

–26,522

–26,522

1 778,25

320,737

Audi AG

P8

617 058

126,995

139,414

–12,419

–13,108

1 578,00

144,669

Audi Hungaria Motor KFT

P8

14 853

136,758

133,273

3,485

3,344

1 443,62

148,573

Automobiles Citroën

 

741 890

112,738

127,624

–14,886

–14,886

1 320,01

125,666

Automobiles Dangel

 

45

145,103

137,974

7,129

7,129

1 546,49

148,267

Automobiles Peugeot

 

871 307

115,971

129,369

–13,398

–13,398

1 358,19

128,318

Avtovaz JSC

 

2 877

206,591

125,487

81,104

81,104

1 273,25

214,379

Bayerische Motoren Werke AG

 

723 001

129,243

139,011

–9,768

–9,768

1 569,17

144,289

Bentley Motors Ltd

P8

1 281

385,470

181,852

203,618

203,618

2 506,62

389,560

BMW M GmbH

 

32 688

128,168

141,763

–13,595

–13,595

1 629,39

153,267

Caterham Cars Limited

D

146

164,936

210,000

–45,064

–45,064

707,19

182,973

Chongqing Lifan Passenger Vehicle CO Ltd

 

41

174

123,282

50,718

50,718

1 225,00

174,000

Chevrolet Italia

 

11 747

110,522

117,194

–6,672

–6,672

1 091,78

113,295

Chrysler Group LLC

 

40 418

172,738

158,926

13,812

13,812

2 004,95

192,096

CNG Technik

P1

126

114,000

118,073

–4,073

–4,073

1 111,01

114,000

Automobile Dacia SA

 

235 036

132,368

126,693

5,675

5,674

1 299,64

142,774

Daihatsu Motor Co. Ltd

P7

9 603

128,506

118,136

10,370

10,370

1 112,40

145,796

Daimler AG Stuttgart

P2

626 079

132,125

139,031

–6,906

–6,985

1 569,61

152,765

Dr Motor Company SRL

 

2 783

121,075

118,756

2,319

2,319

1 125,95

134,736

Ferrari

D

2 318

299,849

303,000

–3,151

–3,151

1 721,13

321,016

Ford Motor Company

P1

651

117,104

120,917

–3,813

–3,858

1 173,24

123,097

Fiat Group Automobiles SpA

 

836 642

109,885

119,406

–9,521

–9,593

1 140,19

118,279

Ford-Werke GmbH

P1

1 004 863

119,012

127,825

–8,813

–8,895

1 324,41

131,951

Fuji Heavy Industries Ltd

ND

26 702

158,145

164,616

–6,471

–6,471

1 582,48

170,332

General Motors Company

 

958

224,111

153,828

70,283

70,283

1 893,39

293,342

GM Korea Company

 

156 775

125,945

127,643

–1,698

–1,698

1 320,43

142,195

GM Italia SRL

 

1 497

113,238

121,524

–8,286

–8,286

1 186,53

117,716

Great Wall Motor Company Limited

D

1 734

219,029

195,000

24,029

24,029

1 894,19

220,578

Honda Automobile China CO

P3

20 699

123,950

119,659

4,291

4,279

1 145,71

125,329

Honda Automobile Thailand CO

P3

203

146,221

120,814

25,407

25,407

1 171,00

150,567

Honda Motor CO

P3

80 194

123,371

130,019

–6,648

–6,970

1 372,42

142,092

Honda of the UK Manufacturing

P3

37 627

146,211

133,571

12,640

12,409

1 450,15

161,127

Honda Turkiye AS

P3

1 051

151,798

125,595

26,203

26,203

1 275,60

155,955

Hyundai Motor Company

 

363 165

118,966

126,578

–7,612

–7,612

1 297,12

132,139

Iveco SpA

 

51

213,636

179,988

33,648

33,648

2 465,84

220,510

Jaguar Cars Ltd

ND

P6

21 980

169,666

178,025

–8,359

–8,359

1 899,75

189,103

KIA Motors Corporation

 

279 401

122,048

129,147

–7,099

–7,099

1 353,33

136,944

KTM-Sportmotorcycle AG

D

31

181,7

200,000

–18,300

–18,300

875,00

184,161

Automobili Lamborghini SpA

P8

270

322,109

141,622

180,487

179,992

1 626,30

341,804

Land Rover

ND

P6

68 080

188,659

178,025

10,634

10,634

2 291,53

210,911

Lotus Cars Limited

D

522

179,209

280,000

– 100,791

– 100,791

1 280,82

198,571

Magyar Suzuki Corporation Ltd

P5

96 175

118,469

120,435

–1,966

–1,966

1 162,71

127,816

Mahindra & Mahindra Ltd

D

12

236

205,000

31,000

31,000

2 012,50

238,000

Maruti Suzuki India Ltd

P5

22 813

102,997

109,967

–6,970

–6,970

933,65

104,430

Maserati SpA

 

1 330

351,103

158,453

192,650

192,650

1 994,61

360,656

Mazda Motor Corporation

 

125 367

131,622

130,645

0,977

0,724

1 386,11

146,625

McLaren Automotive Ltd

D

76

279,000

285,000

–6,000

–6,000

1 514,20

282,342

Mercedes-AMG GmbH, Affalterbach

P2

1 507

307,578

145,071

162,507

162,494

1 701,79

307,768

MG Motor UK Limited

D

426

183,156

184,000

–0,844

–0,844

1 513,43

183,667

MIA Electric SAS

 

249

0

108,388

– 108,388

– 108,388

899,09

0,000

Micro-Vett SpA

 

4

0

129,772

– 129,772

– 129,772

1 367,00

0,000

Mitsubishi Motors Corporation (MMC)

P4

78 039

128,395

139,904

–11,509

–12,224

1 588,71

153,864

Mitsubishi Motor Europe BV (MME)

P4

19 270

117,472

115,081

2,391

2,387

1 045,55

120,139

Morgan Motor Co. Ltd

D

452

155,382

180,000

–24,618

–24,618

1 113,11

176,626

Nissan International SA

 

443 400

127,348

130,153

–2,805

–2,805

1 375,34

142,469

O.M.C.I. SRL

 

51

156,061

119,537

36,524

36,524

1 143,04

169,431

Adam Opel AG

 

952 117

122,860

132,649

–9,789

–9,790

1 429,97

134,205

OSV — Opel Special Vehicles GmbH

 

2

133

136,581

–3,581

–3,581

1 516,00

135,500

Perodua Manufacturing Sdn Bhd

 

526

136,941

114,004

22,937

22,937

1 021,98

141,848

PGO Automobiles

 

66

184,738

113,598

71,140

71,140

1 013,09

188,015

Dr.Ing.h.c.F. Porsche AG

P8

37 201

202,993

152,904

50,089

50,089

1 873,19

221,560

Potenza Sports Cars

 

22

178

99,975

78,025

78,025

715,00

178,000

Perusahaan Otomobil Nasional Sdn Bhd

D

442

144,78

185,000

–40,220

–40,220

1 394,86

154,495

Quattro GmbH

P8

3 307

232,028

149,311

82,717

81,792

1 794,57

258,705

Renault

 

1 004 850

114,816

126,391

–11,575

–11,580

1 293,02

128,566

Rolls-Royce Motors Cars Ltd

 

409

316,238

182,073

134,165

134,165

2 511,46

334,760

Saab Automobile AB

 

12 570

134,632

144,930

–10,298

–10,298

1 698,70

155,341

Santana Motor SA

 

22

217,929

149,065

68,864

68,864

1 789,18

245,591

Seat

P8

293 241

114,132

126,196

–12,064

–12,110

1 288,76

124,878

Secma

 

43

131,000

97,370

33,630

33,630

658,00

137,140

Shanghai Maple Automobile Co Ltd

 

15

212

154,130

57,870

57,870

1 900,00

216,200

Shijiazhuang Shuanghuan Automobile Company

 

51

269,242

153,977

115,265

115,265

1 896,67

269,510

Skoda Auto AS

P8

448 804

122,323

127,444

–5,121

–5,453

1 316,07

134,649

Sovab

 

9

211,8

163,955

47,845

47,845

2 115,00

215,000

Ssangyong Motor Company

D

6 258

165,95

180,000

–14,050

–14,050

1 820,03

184,144

Suzuki Motor Corporation

P5

58 442

129,792

124,059

5,733

5,733

1 241,99

148,166

Tata Motors Limited

ND

P6

2 075

132,499

178,025

–45,526

–45,526

1 323,63

145,692

Tesla Motors Ltd

 

76

0

128,354

– 128,354

– 128,354

1 335,99

0,000

Think

 

224

0

119,830

– 119,830

– 119,830

1 149,47

0,000

Toyota Motor Europe NV SA

P7

522 865

109,293

128,141

–18,848

–18,905

1 331,32

126,194

Volkswagen AG

P8

1 574 053

121,739

131,971

–10,232

–10,399

1 415,14

134,918

Volvo Car Corporation

 

225 326

132,245

145,021

–12,776

–12,776

1 700,69

151,452

Wiesmann GmbH

D

5

270,333

274,000

–3,667

–3,667

1 434,60

277,000


Table 2

Værdier vedrørende poolernes præstationer, der er bekræftet i henhold til artikel 10, stk. 1, i forordning (EF) nr. 443/2009

A

B

C

D

E

F

G

H

I

Poolnavn

Pool

Antal registreringer

Gennemsnitlig CO2 (65 %) korrigeret

Specifikt emissionsmål

Afstand til mål

Afstand til mål, tilpasset

Gennemsnitlig masse

Gennemsnitlig CO2 (100 %)

Ford Werke GMBH

P1

1 005 640

119,007

127,82

–8,813

–8,893

1 324,29

131,943

Daimler AG

P2

627 586

132,189

139,045

–6,856

–6,933

1 569,93

153,137

Honda Motor Europe Ltd

P3

139 774

127,001

129,394

–2,393

–2,703

1 358,75

144,850

Mitsubishi Motors

P4

97 309

123,768

134,988

–11,220

–11,651

1 481,15

147,185

Suzuki

P5

177 430

116,184

120,283

–4,099

–4,099

1 159,37

131,512

Tata Motors Ltd, Jaguar Cars Ltd, Land Rover

P6

92 135

177,629

178,025

–0,396

–0,396

2 176,27

204,240

Toyota-Daihatsu Group

P7

532 468

109,496

127,96

–18,464

–18,506

1 327,37

126,547

VW Group PC

P8

2 990 068

121,99

132,57

–10,580

–10,707

1 428,23

137,316

Forklarende bemærkninger til tabel 1 og 2

Kolonne A:

Tabel 1: »Fabrikantens navn«: det fabrikantnavn, som den pågældende fabrikant har oplyst til Kommissionen, eller det navn medlemsstatens registreringsmyndighed har registreret, hvis fabrikanten ikke har oplyst dette.

Tabel 2: »Poolnavn«: det navn, som poolforvalteren har oplyst.

Kolonne B:

»D«: der er indrømmet dispensation til en fabrikant af en begrænset produktionsmængde i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr. 443/2009 med ikrafttræden fra 2012.

»ND«: der er indrømmet dispensation til en nichefabrikant i overensstemmelse med artikel 11, stk. 4, i forordning (EF) nr. 443/2009 med ikrafttræden fra 2012.

»P«: fabrikanten er medlem af en pool (anført i tabel 2), der er dannet i henhold til artikel 7 i forordning (EF) nr. 443/2009.

Kolonne C:

»Antal registreringer«: det samlede antal nye biler, der er registreres af medlemsstater i løbet af et kalenderår. Deri er ikke medregnet de registreringer, der vedrører data, hvor værdier for både masse og CO2 mangler, og de data, som fabrikanten ikke anerkender (fastlagt ved fejlunderretningen med fejlkoden C, jf. artikel 9, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1014/2010). Det antal registreringer, som medlemsstaterne rapporterer, må ikke ændres på andet grundlag.

Kolonne D:

»Gennemsnitlig CO2 (65 %) korrigeret«: de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner, der er beregnet på grundlag af de 65 % mindst forurenende køretøjer i fabrikantens flåde i overensstemmelse med artikel 4, andet afsnit, første led, i forordning (EF) nr. 443/2009 og punkt 4 i Kommissionens meddelelse KOM(2010) 657 endelig. Hvor det er hensigtsmæssigt, er de gennemsnitlige specifikke emissioner blevet korrigeret for at tage hensyn til de ændringer, som den pågældende fabrikant har oplyst til Kommissionen. Beregningen foretages på grundlag af data, der indeholder en gyldig værdi for masse og CO2-emissioner.

Kolonne E:

»Specifikke emissionsmål«: emissionsmål beregnet på grundlag af den gennemsnitlige masse af alle de køretøjer, der er tilskrevet en fabrikant, ved hjælp af den formel, der er fastsat i bilag I til forordning (EF) nr. 443/2009.

Kolonne F:

»Afstand til mål«: forskellen mellem de gennemsnitlige specifikke emissioner anført i kolonne D og det specifikke emissionsmål i kolonne E. Står der et »-« foran værdien i kolonne F, betyder det, at den gennemsnitlige emission er lavere end målet.

Kolonne G:

»Afstand til mål, tilpasset«: forskellen mellem værdierne i denne kolonne og kolonne F betyder, at værdierne i kolonne F er blevet justeret under hensyntagen til en fejlmargen. Der gælder en fejlmargen for de data, som er taget med i beregningen af de gennemsnitlige specifikke emissioner og målet, men fabrikanten kan ikke verificere, om disse værdier er korrekte pga. af mangel på passende identifikatorer. Fejlmargenen finder kun anvendelse, hvis fabrikanten har underrettet Kommissionen om data med fejlkoden B, jf. artikel 9, stk. 3, i forordningen (EU) nr. 1014/2010. Fejlmargenen beregnes efter følgende formel:

 

Fejl = absolut værdi af [(AC1 — TG1) – (AC2 — TG2)]

 

AC1 = de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner, herunder uidentificerbare køretøjer (som anført i kolonne D)

 

TG1 = de specifikke emissionsmål, herunder uidentificerbare køretøjer (som anført i kolonne E)

 

AC2 = de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner uden uidentificerbare køretøjer

 

TG2 = det specifikke emissionsmål uden uidentificerbare køretøjer.

Kolonne I:

»Gennemsnitlig CO2 (100 %)«: de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner, som er blevet beregnet på grundlag af 100 % af de køretøjer, der tilskrives fabrikanten. Hvor det er hensigtsmæssigt, er de gennemsnitlige specifikke emissioner blevet korrigeret for at tage hensyn til de ændringer, som den pågældende fabrikant har oplyst til Kommissionen. Beregningen foretages på grundlag af data, der indeholder en gyldig værdi for masse og CO2-emissioner.


HENSTILLINGER

12.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 338/37


KOMMISSIONENS HENSTILLING

af 6. december 2012

vedrørende foranstaltninger, der kan tilskynde tredjelande til at anvende minimumsstandarder for god forvaltningspraksis på skatteområdet

(2012/771/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 292, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I en international kontekst accepteres eksistensen af forskellig skattelovgivning normalt som en følge af skattemæssig suverænitet. I den forbindelse har nogle, typisk små, tredjelande med begrænsede finansielle behov valgt at have et indkomstskatteniveau, som gælder generelt, både for private og for virksomheder, eller slet ingen indkomstskat overhovedet. Sådanne skattepolitikker er ikke nødvendigvis uønskelige som sådan, når blot staten deltager i det internationale samarbejde, således at andre stater får mulighed for at håndhæve deres skattepolitik.

(2)

Men når der er en politik med et lavt indkomstskatteniveau eller ingen skat overhovedet, er der også ofte mangel på gennemsigtighed eller udveksling af oplysninger med andre stater. De pågældende stater tiltrækker investeringer ved at tilbyde ikke-bosiddende personer skattely for nogle former for mobil indkomst eller kapital og ved at gøre det muligt for dem at skjule sådan indkomst eller kapital for skattemyndighederne i den stat, hvor de er bosiddende.

(3)

Der er blevet taget forskellige initiativer i internationale fora, f.eks. i Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling eller G20, for at få taget fat om disse problemer. Desuden har Det Globale Forum for Gennemsigtighed og Informationsudveksling på Skatteområdet (i det følgende benævnt »det globale forum«) udviklet standarder for gennemsigtighed og informationsudveksling på skatteområdet. I 2009 blev man i det globale forum enige om at se på implementeringen af disse standarder. Der blev således indledt en omfattende peer review-procedure, og mange jurisdiktioner med traditionelt lave skatter er gået med til at indgå bilaterale aftaler om informationsudveksling i skatteanliggender.

(4)

Inden for Unionen bliver spørgsmål om gennemsigtighed og informationsudveksling behandlet i Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF (1). Desuden er der i Unionen almindelig enighed om — hvilket kommer til udtryk i adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning, som der henvises til i konklusionerne vedtaget af Rådet (ECOFIN) den 1. december 1997 vedrørende skattepolitik (2) — at det ikke er acceptabelt med skadelige skatteforanstaltninger, som gør det vanskeligt for medlemsstaterne at opretholde eller indføre sådanne foranstaltninger. Desuden er der en række foranstaltninger, som potentielt set falder ind under adfærdskodeksen, og som er genstand for en undersøgelse vedrørende reglerne for statsstøtte, der fremgår af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

(5)

I sine forbindelser med tredjelande har Unionen forsøgt at overbevise dem om at tilslutte sig Unionens principper om gennemsigtighed og informationsudveksling (svarende til de bredt accepterede internationale standarder om gennemsigtighed og informationsudveksling) og afskaffelse af skadelige skatteforanstaltninger som beskrevet i Kommissionens meddelelse om god forvaltningspraksis på skatteområdet (3) og Kommissionens meddelelse om skat og udviklingssamarbejde med udviklingslandene om god forvaltningspraksis på skatteområdet (4).

(6)

De medlemsstater, hvis skattegrundlag er blevet negativt påvirket på grund af mangel på gennemsigtighed og af skadelige skatteforanstaltninger fra tredjelandes side, har taget forskellige skridt for at afhjælpe situationen. Men de skattepligtige har så reageret på sådanne foranstaltninger ved at flytte deres virksomhed eller transaktioner til andre områder, hvor beskyttelsen er lavere. Denne risiko er især relevant inden for Unionen på grund af de erhvervsdrivendes frihed til at drive virksomhed hvor som helst i Unionen. Følgelig er der en tendens til, at beskyttelsesniveauet inden for Unionen over for en sådan udhuling af skattegrundlaget er det, der findes i medlemsstaten med det laveste beskyttelsesniveau.

(7)

De forvridninger, som dette afstedkommer inden for Unionen, kan føre til kunstige kapitalstrømme og bevægelser hos skattepligtige inden for det indre marked og dermed skade det indre markeds funktion og ligeledes udhule medlemsstaternes skattegrundlag. Sådanne forvridninger bør afhjælpes gennem en fælles indsats fra alle medlemsstater.

(8)

Det er derfor nødvendigt at gøre det helt klart, hvilke minimumsstandarder der er for god forvaltningspraksis på skatteområdet, både med hensyn til gennemsigtighed og udveksling af oplysninger og med hensyn til skadelige skatteforanstaltninger, og hvilke foranstaltninger der skal træffes over for tredjelande for at få dem til at overholde disse standarder.

(9)

Hvad angår gennemsigtighed og udveksling af oplysninger, så er der blevet fastlagt en internationalt anerkendt standard i det mandat, som blev vedtaget af det globale forum i 2009. Dette mandat bør derfor danne grundlag for denne henstilling. For så vidt angår skadelige skatteforanstaltninger, har adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning vist sig at være af stor betydning inden for Unionen. Medlemsstaterne har givet tilsagn om at ville fremme principperne i denne kodeks i tredjelande. Det er derfor hensigtsmæssigt at henvise til kriterierne i denne kodeks i forbindelse med denne henstilling. I den forbindelse er det også hensigtsmæssigt at henvise til arbejdet i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning), som blev nedsat af Rådet til at vurdere, hvilke skatteforanstaltninger der kan falde inden for anvendelsesområdet for adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning (5). De sager, som bliver vurderet af denne gruppe, kan være til hjælp, når det skal undersøges, om en given foranstaltning skal betragtes som skadelig.

(10)

Denne henstilling bør angive et sæt af foranstaltninger, som skal anvendes over for tredjelande, der ikke opfylder minimumsstandarderne for god forvaltningspraksis på skatteområdet. Ved at anvende disse foranstaltninger sammen vil medlemsstaterne i væsentlig grad kunne øge effektiviteten generelt af de foranstaltninger, som de hver især træffer. Tabet af skatteindtægter vil derfor kunne mindskes, ligesom også de administrative omkostninger for skattemyndighederne og byrderne for de skattepligtige.

(11)

For at fremme anvendelsen af minimumsstandarderne for god forvaltningspraksis på skatteområdet er det også nødvendigt at angive positive foranstaltninger, som kan opmuntre tredjelande, der opfylder disse standarder, eller som er parate til at opfylde dem, men har brug for hjælp til at gøre det.

(12)

De foranstaltninger, der er anført i denne henstilling, og som anvendes af medlemsstaterne, skal være forenelige med EU-retten, især med de grundlæggende friheder, der er nedfældet i TEUF —

VEDTAGET DENNE HENSTILLING:

1.   Genstand

Denne henstilling indeholder kriterier, som skal gøre det muligt at identificere tredjelande, som ikke opfylder minimumsstandarderne for god forvaltningspraksis på skatteområdet. Der er også anført en række tiltag, som medlemsstaterne kan iværksætte over for tredjelande, som ikke opfylder disse standarder, eller som er til fordel for tredjelande, som overholder dem.

Denne henstilling vedrører indkomstbeskatning.

2.   Definitioner

I denne henstilling forstås ved:

a)   »indkomstskat«: enhver form for skat på indkomst — uanset om den opkræves fra private eller fra juridiske enheder, og uanset hvordan den opkræves — som er opkrævet på vegne af en stat, dens politiske underinddelinger eller lokale myndigheder

b)   »tredjeland«: en jurisdiktion, der ikke er en medlemsstat

c)   »national sortliste«: en liste, som er vedtaget af en medlemsstat, og hvorpå der er opført andre jurisdiktioner, over for hvem medlemsstaten anvender forud fastlagte skatteforanstaltninger eller skattepolitikker.

3.   Minimumsstandarder for god forvaltningspraksis på skatteområdet

Et tredjeland opfylder kun minimumsstandarderne for god forvaltningspraksis på skatteområdet, når:

a)

det har vedtaget de juridiske, forskriftsmæssige og administrative foranstaltninger, der skal til for at opfylde standarderne for gennemsigtighed og udveksling af oplysninger, som fremgår af bilaget, og anvender disse foranstaltninger i praksis

b)

det ikke anvender skadelige skatteforanstaltninger på området erhvervsbeskatning.

Skatteforanstaltninger med et reelt betydeligt lavere beskatningsniveau, herunder nulbeskatning, end de niveauer, som normalt anvendes i det pågældende tredjeland, skal betragtes som potentielt skadelige. Et sådant beskatningsniveau kan følge af den nominelle skattesats, skattegrundlaget eller enhver anden relevant faktor.

I vurderingen af, om sådanne foranstaltninger er skadelige, bør der bl.a. tages hensyn til:

a)

om fordelene kun indrømmes ikke-bosiddende eller for transaktioner, der foretages med ikke-bosiddende, eller

b)

om fordelene er fuldstændig adskilt fra hjemmemarkedet, således at de ikke påvirker det nationale skattegrundlag, eller

c)

om fordelene tildeles, også uden at der er nogen realøkonomisk aktivitet og egentlig økonomisk tilstedeværelse i det tredjeland, som tilbyder disse skattefordele, eller

d)

om reglerne for fastsættelse af overskud fra aktiviteter inden for en multinational gruppe af selskaber afviger fra internationalt godkendte principper, specielt de regler, der er aftalt inden for rammerne af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, eller

e)

om skatteforanstaltningerne mangler gennemsigtighed, især hvis lovregler lempes på administrativt niveau på en uigennemsigtig måde.

Når disse kriterier bliver anvendt, bør medlemsstaterne tage hensyn til de konklusioner, som Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning) er nået frem til for skatteforanstaltninger, som den anser for at være skadelige.

4.   Foranstaltninger, der er direkte rettet mod tredjelande, som ikke opfylder minimumstandarderne i punkt 3

4.1.

Medlemsstaterne bør med henblik på anvendelse af punkt 4.3 offentliggøre sortlister over tredjelande, som ikke opfylder minimumsstandarderne i punkt 3. Disse sortlister bør henvise til denne henstilling.

4.2.

Medlemsstater, som har vedtaget nationale sortlister, bør i disse lister lade indgå tredjelande, som ikke opfylder minimumsstandarderne i punkt 3.

4.3.

Hver medlemsstat, der har indgået en dobbeltbeskatningsaftale med et tredjeland, som ikke opfylder minimumsstandarderne i punkt 3, bør, alt efter hvad der er mest hensigtsmæssigt for at få det pågældende land til at opfylde disse standarder, enten forsøge at genforhandle aftalen, eller suspendere eller afslutte aftalen.

5.   Foranstaltninger til fordel for tredjelande, som opfylder minimumstandarderne i punkt 3

5.1.

Medlemsstaterne bør fjerne de tredjelande, som opfylder minimumsstandarderne i punkt 3, fra de sortlister, der henvises til i punkt 4.1.

5.2.

Medlemsstaterne bør overveje at fjerne de tredjelande, som opfylder minimumsstandarderne i punkt 3, fra alle eksisterende, nationale sortlister, der henvises til i punkt 4.2.

5.3.

Medlemsstaterne bør overveje at indlede bilaterale forhandlinger til indgåelse af dobbeltbeskatningsaftaler med tredjelande, som opfylder minimumsstandarderne i punkt 3.

6.   Foranstaltninger til fordel for tredjelande, som har givet tilsagn om at ville opfylde minimumstandarderne i punkt 3

6.1.

Medlemsstaterne bør overveje at tilbyde et tættere samarbejde og bistand til tredjelande, især udviklingslande, som har givet tilsagn om at ville opfylde minimumsstandarderne i punkt 3, for at bistå disse tredjelande med effektivt at bekæmpe skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning. Til det formål kan de sende skatteeksperter til disse lande for en begrænset periode.

Når medlemsstaterne vurderer tredjelandes tilsagn om at ville opfylde disse minimumsstandarder, bør de tage hensyn til alle konkrete tegn herpå, især om det pågældende tredjeland allerede har taget skridt til at opfylde standarderne.

6.2.

Så længe et tredjeland får bistand som anført i punkt 6.1 og gør de fremskridt, der forventes for at kunne opfylde de nævnte minimumsstandarder, bør medlemsstaterne afholde sig fra at anvende de foranstaltninger, der henvises til i punkt 4, undtagen hvad angår genforhandling af dobbeltbeskatningsaftaler.

7.   Opfølgning

Medlemsstaterne bør underrette Kommissionen om de foranstaltninger, som de træffer for at efterkomme nærværende henstilling, og ligeledes om alle ændringer, som de måtte foretage af sådanne foranstaltninger.

Kommissionen vil offentliggøre en rapport om anvendelsen af denne henstilling senest tre år efter vedtagelsen heraf.

8.   Adressater

Denne henstilling er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. december 2012.

På Kommissionens vegne

Algirdas ŠEMETA

Medlem af Kommissionen


(1)   EUT L 64 af 11.3.2011, s. 1.

(2)   EFT C 2 af 6.1.1998, s. 1.

(3)  KOM(2009) 201 endelig af 28. april 2009.

(4)  KOM(2010) 163 endelig af 21. april 2010.

(5)   EFT C 99 af 1.4.1998, s. 1.


BILAG

STANDARDER FOR GENNEMSIGTIGHED OG UDVEKSLING AF OPLYSNINGER

A.   OPLYSNINGERNES TILGÆNGELIGHED

A.1.

Det berørte tredjeland sørger for, at oplysninger om ejerskab og identitet for alle relevante enheder og ordninger er tilgængelige for dets egne kompetente myndigheder.

A.2.

Det berørte tredjeland sørger for, at der føres pålidelige regnskabsregistreringer over alle relevante enheder og ordninger.

A.3.

Bankoplysninger er tilgængelige for alle kontohavere.

B.   ADGANG TIL OPLYSNINGER

B.1.

De kompetente myndigheder i det berørte tredjeland har beføjelse til at indhente og give oplysninger, som er genstand for en anmodning ifølge en aftale om udveksling af oplysninger, fra enhver person inden for deres territoriale retsområde, som er i besiddelse af eller har kontrol over sådanne oplysninger.

B.2.

De rettigheder og den beskyttelse, som gælder for personer i det berørte, anmodede tredjeland, er forenelige med en effektiv udveksling af oplysninger.

C.   UDVEKSLING AF OPLYSNINGER

C.1.

Mekanismerne til udveksling af oplysninger med medlemsstater gør det muligt at foretage denne udveksling på effektiv måde.

C.2.

Netværket af mekanismer til udveksling af oplysninger i det berørte tredjeland dækker alle medlemsstater.

C.3.

I mekanismerne til udveksling af oplysninger i det berørte tredjeland er der truffet forholdsregler, som sikrer, at oplysninger, der kommer fra medlemsstaterne, bliver behandlet fortroligt.

C.4.

Mekanismerne til udveksling af oplysninger i det berørte tredjeland respekterer rettigheder og beskyttelse for skattepligtige og tredjeparter.

C.5.

Det berørte tredjeland giver hurtigst muligt de oplysninger, som hører under dets netværk af aftaler med medlemsstaterne.

12.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 338/41


KOMMISSIONENS HENSTILLING

af 6. december 2012

om aggressiv skatteplanlægning

(2012/772/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 292, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Lande rundt om i verden har traditionelt behandlet skatteplanlægning som en legitim praksis. Med tiden er skatteplanlægningen dog blevet mere og mere sofistikeret. Den strækker sig over forskellige retssystemer og medfører reelt, at skattepligtige overskud overføres til stater med fordelagtige skattesystemer. Det er et typisk træk ved de pågældende praksisser, at de reducerer skattepligten gennem arrangementer, der er fuldt lovlige, men som strider mod lovens hensigt.

(2)

Aggressiv skatteplanlægning består i at udnytte alle teknikaliteter i et skattesystem eller uforeneligheder mellem to eller flere skattesystemer for at slippe med lavere skat. Aggressiv skatteplanlægning kan antage mange forskellige former. Den kan føre til dobbelte fradrag (f.eks. når det samme tab trækkes fra i både kildestaten og bopælsstaten) og dobbelt skattefritagelse (f.eks. når indkomst, der ikke beskattes i kildestaten, fritages for skat i bopælsstaten).

(3)

Medlemsstaterne finder det vanskeligt at forhindre en undergravning af deres nationale skatteberegningsgrundlag som følge af skatteplanlægning, trods en betydelig indsats. De nationale bestemmelser på dette område er ofte ikke tilstrækkeligt effektive, især fordi megen skatteplanlægning går på tværs af grænserne, og fordi der er stigende mobilitet for kapital og personer.

(4)

For at forbedre det indre markeds funktionsevne er det nødvendigt at opmuntre alle medlemsstater til at anlægge samme generelle strategi for at modvirke aggressiv skatteplanlægning, hvilket vil kunne bidrage til at mindske de eksisterende fordrejninger.

(5)

Med henblik herpå er det nødvendigt at gøre noget ved de tilfælde, hvor en skatteyder opnår en skattemæssig fordel ved at tilrettelæge sine skatteforhold på en sådan måde, at indkomsterne ikke beskattes i noget af de berørte skatteområder (dobbelt skattefritagelse). Hvis denne situation får lov til at fortsætte, kan det føre til kunstige kapitalstrømme og skatteyderbevægelser i det indre marked til skade for markedets korrekte funktion, og det kan undergrave medlemsstaternes beskatningsgrundlag.

(6)

I 2012 gennemførte Kommissionen en offentlig høring om dobbelt skattefritagelse i det indre marked. Da der ikke findes en enkelt løsning på alle de problemer, der blev rejst under høringen, vil det være hensigtsmæssigt som et første skridt at håndtere det problem, der knytter sig til visse hyppigt anvendte skatteplanlægningsmetoder, der udnytter uforeneligheder mellem to eller flere skattesystemer og ofte fører til dobbelt skattefritagelse.

(7)

I deres dobbeltbeskatningskonventioner forpligter stater sig ofte til ikke at beskatte bestemte indkomster. I den forbindelse tager de ikke nødvendigvis hensyn til, om disse indkomster beskattes af den anden part i konventionen, og dermed heller ikke til, om der er risiko for dobbelt skattefritagelse. Denne risiko kan også forekomme, hvis medlemsstaterne skattefritager udenlandsk indkomst, hvad enten den beskattes i kildestaten eller ej. Det er vigtigt at behandle begge situationer i denne henstilling.

(8)

Da skatteplanlægningen bliver mere og mere sofistikeret, og nationale lovgivere ofte får utilstrækkelig tid til at reagere, kan specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af svig ofte vise sig at være utilstrækkelige til at holde trit med nye aggressive skatteplanlægningsmetoder. Sådanne metoder kan være skadelige for de nationale skatteindtægter og det indre markeds funktionsevne. Det er derfor hensigtsmæssigt at henstille til medlemsstaterne, at de vedtager en fælles generel regel om bekæmpelse af misbrug, og dermed udgår de problemer, der opstår, når der benyttes mange forskellige regler. I denne sammenhæng skal der tages hensyn til EU-lovgivningens begrænsninger med hensyn til regler om bekæmpelse af misbrug.

(9)

For fortsat at kunne anvende de eksisterende EU-retsakter på det berørte område, gælder denne henstilling ikke på anvendelsesområdet for Rådets direktiv 2009/133/EF (1), Rådets direktiv 2011/96/EU (2) og Rådets direktiv 2003/49/EF (3). Kommissionen er i færd med at overveje, om disse direktiver skal revideres for at implementere de principper, der ligger til grund for denne henstilling —

VEDTAGET DENNE HENSTILLING:

1.   Genstand og anvendelsesområde

Denne henstilling vedrører aggressiv skatteplanlægning på området direkte beskatning.

Den gælder ikke på anvendelsesområdet for EU-retsakter, hvis anvendelse kunne blive berørt af dens formuleringer.

2.   Definitioner

I denne henstilling forstås ved:

a)   »skat«: indkomstskat, selskabsskat og, hvor det er relevant, kapitalvindingsskat samt kildeskat af en art, der svarer til en af disse skatter

b)   »indkomst«: alt hvad der er defineret som indkomst i henhold til den indenlandske lovgivning i den medlemsstat, hvor udtrykket anvendes, samt i relevante tilfælde alt, hvad der er defineret som kapitalgevinst.

3.   Begrænsning til anvendelse af regler, der tager sigte på at undgå dobbeltbeskatning

3.1.

Når medlemsstaterne i dobbeltbeskatningskonventioner, som de har indgået med hinanden eller med tredjelande, har forpligtet sig til ikke at beskatte en given indkomst, bør medlemsstaterne sikre, at denne forpligtelse kun gælder i de tilfælde, hvor indkomsten er skattepligtig i den anden part i konventionen.

3.2.

Medlemsstaterne opfordres til at gennemføre punkt 3.1 ved at indsætte en bestemmelse herom i deres dobbeltbeskatningskonventioner. En sådan bestemmelse kan f.eks. formuleres således:

»Når det er fastsat i denne konvention, at en indkomst kun er skattepligtig i én af de kontraherende stater, eller at den kan beskattes i en af de kontraherende stater, må den anden kontraherende stat kun være afskåret fra at beskatte denne indkomst, hvis der opkræves skat af den i den første kontraherende stat.«

I multilaterale konventioner bør udtrykket »den anden kontraherende stat« erstattes af »de andre kontraherende stater«.

3.3.

Når en medlemsstat for at undgå dobbeltbeskatning ved hjælp af ensidige nationale retsregler har indført en regel om skattefritagelse for en given indkomst, der hidrører fra et andet skatteområde, hvor denne indkomst ikke er skattepligtig, tilskyndes medlemsstaterne til at sikre, at denne indkomst beskattes.

3.4.

I punkt 3.1, 3.2 og 3.3 bør en indkomst anses for at være skattepligtig, når den behandles som skattepligtig i det pågældende skatteområde og ikke er fritaget for skat eller er omfattet af en fuldstændig skattegodtgørelse eller nulsats-beskatning.

4.   Generel regel om bekæmpelse af misbrug

4.1.

For at modvirke aggressiv skatteplanlægning, der ikke rammes af medlemsstaternes særlige regler om bekæmpelse af skattetænkning, bør de vedtage en generel regel om bekæmpelse af misbrug, der både er egnet til indenlandske forhold, til forhold, der går på tværs af grænserne i EU, og til forhold, der involverer tredjelande.

4.2.

Medlemsstaterne opfordres til at gennemføre punkt 4.1 ved at indføre følgende bestemmelse i deres nationale lovgivning:

»Der skal ses bort fra et kunstigt arrangement eller en kunstig serie arrangementer, som er tilrettelagt med det hovedformål at undgå beskatning, og som medfører en skattefordel. Skattemæssigt skal myndighederne behandle disse arrangementer ud fra deres reelle økonomiske indhold.«

4.3.

I punkt 4.2 forstås ved »arrangement«: enhver transaktion, plan, handling, operation, aftale, tildeling, forståelse, løfte, tilsagn eller begivenhed. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele.

4.4.

I punkt 4.2 forstås ved »kunstig« som karakteristik af et arrangement eller en serie arrangementer: som er uden reelt forretningsmæssigt indhold. Når de nationale myndigheder skal afgøre, om arrangementer eller serier af arrangementer er kunstige, bør de overveje, om der er tale om en eller flere af følgende situationer:

a)

Den juridiske karakter af de enkelte trin, som arrangementet består af, er uden sammenhæng med den juridiske substans i arrangementet som helhed.

b)

Arrangementet eller serien af arrangementer udføres på en måde, som ville være usædvanlig i en forretningspraksis, der kan anses for fornuftig.

c)

Arrangementet eller serien af arrangementer omfatter elementer, der udligner eller ophæver hinanden.

d)

Der gennemføres cirkeltransaktioner.

e)

Arrangementet eller serien af arrangementer resulterer i en betydelig skattelettelse, men dette afspejles ikke i den forretningsrisiko, som skatteyderen indgår, eller i skatteyderens likviditetsstrømme.

f)

Det forventede overskud før skat er ubetydeligt i forhold til størrelsen af den forventede skattefordel.

4.5.

Ved anvendelsen af punkt 4.2 anses formålet med et arrangement eller en serie arrangementer for at være at undgå beskatning, hvis arrangementet eller arrangementerne hindrer de skatteregler, der ellers ville gælde, i at finde anvendelse i overensstemmelse med deres hensigt, formål og ånd, og det uanset skatteyderens subjektive hensigter.

4.6.

Ved anvendelsen af punkt 4.2 anses et givet formål for at være hovedformålet, hvis andre formål, som arrangementet eller serien af arrangementer tilskrives eller kunne tilskrives, forekommer ubetydelige, alle omstændigheder i sagen taget i betragtning.

4.7.

Når de nationale myndigheder skal afgøre, om et arrangement eller en serie arrangementer har medført en skattefordel som omhandlet i punkt 4.2, bør de sammenligne det beløb, en skatteyder skal betale i skat med reference til de pågældende arrangementer, med det beløb, som den samme skatteyder skulle betale i skat under de samme omstændigheder uden disse arrangementer. I denne forbindelse bør det undersøges, om en eller flere af følgende situationer forekommer:

a)

Et beløb indgår ikke i beskatningsgrundlaget

b)

Skatteyderen får fordel af et fradrag

c)

Der opstår et skattemæssigt tab

d)

Der skal ikke betales kildeskat

e)

Udenlandsk skat udlignes.

5.   Opfølgning

Medlemsstaterne bør underrette Kommissionen om de foranstaltninger, de træffer for at efterkomme denne henstilling, samt om eventuelle ændringer af disse foranstaltninger.

Kommissionen offentliggør en rapport om anvendelsen af denne henstilling, senest tre år efter at den er vedtaget.

6.   Adressater

Denne henstilling er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. december 2012.

På Kommissionens vegne

Algirdas ŠEMETA

Medlem af Kommissionen


(1)   EUT L 310 af 25.11.2009, s. 34.

(2)   EUT L 345 af 29.12.2011, s. 8.

(3)   EUT L 157 af 26.6.2003, s. 49.


Berigtigelser

12.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 338/44


Berigtigelse til Kommissionens forordning (EU) nr. 488/2012 af 8. juni 2012 om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 658/2007 om økonomiske sanktioner for tilsidesættelse af visse forpligtelser i forbindelse med markedsføringstilladelser udstedt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004

( Den Europæiske Unions Tidende L 150 af 9. juni 2012 )

Side 69, artikel 1, nr. 7:

I stedet for:

»forpligtelsen til efter anmodning fra agenturet at fremlægge oplysninger, som godtgør, at forholdet mellem fordele og risici fortsat er gunstigt, jf. artikel 16, stk. 4, og artikel 41, stk. 4, i forordning (EF) nr. 726/2004«

læses:

»forpligtelsen til efter anmodning fra agenturet at fremlægge oplysninger, som godtgør, at forholdet mellem fordele og risici fortsat er gunstigt, jf. artikel 16, stk. 3a, og artikel 41, stk. 4, i forordning (EF) nr. 726/2004«.

Side 69, artikel 1, nr. 12:

I stedet for:

»forpligtelsen til efter anmodning fra agenturet at forelægge en kopi af masterfilen for lægemiddelovervågningssystemet, jf. artikel 16, stk. 4, i forordning (EF) nr. 726/2004«

læses:

»forpligtelsen til efter anmodning fra agenturet at forelægge en kopi af masterfilen for lægemiddelovervågningssystemet, jf. artikel 16, stk. 3a, i forordning (EF) nr. 726/2004«.