ISSN 1977-0634 doi:10.3000/19770634.L_2012.334.dan |
||
Den Europæiske Unions Tidende |
L 334 |
|
Dansk udgave |
Retsforskrifter |
55. årgang |
Indhold |
|
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter |
Side |
|
|
INTERNATIONALE AFTALER |
|
|
|
2012/750/EU |
|
|
* |
||
|
|
FORORDNINGER |
|
|
* |
||
|
|
||
|
|
AFGØRELSER |
|
|
|
2012/751/FUSP |
|
|
* |
||
|
|
2012/752/EU |
|
|
* |
Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 4. december 2012 om godkendelse af et laboratorium i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien til at foretage serologiske test til kontrol af rabiesvacciners virkning (meddelt under nummer C(2012) 8757) ( 1 ) |
|
|
|
2012/753/EU |
|
|
* |
Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 4. december 2012 om ændring af bilag I til beslutning 2009/177/EF for så vidt angår Finlands og Det Forenede Kongeriges overvågningsprogrammer og Finlands og Det Forenede Kongeriges status som fri for visse sygdomme hos vanddyr (meddelt under nummer C(2012) 8758) ( 1 ) |
|
|
|
2012/754/EU |
|
|
* |
|
|
Berigtigelser |
|
|
* |
||
|
* |
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst |
DA |
De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk. |
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter
INTERNATIONALE AFTALER
6.12.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 334/1 |
AFGØRELSE VEDTAGET AF RÅDET OG REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER, FORSAMLET I RÅDET,
af 15. oktober 2010
om undertegnelse og midlertidig anvendelse af Euro-Middelhavs-aftalen om luftfart mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Det Hashemitiske Kongerige Jordan på den anden side
(2012/750/EU)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION OG REPRÆSENTANTERNE FOR REGERINGERNE FOR DEN EUROPÆISKE UNIONS MEDLEMSSTATER, FORSAMLET I RÅDET, HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 100, stk. 2, sammenholdt med artikel 218, stk. 5 og 7, og artikel 218, stk. 8, første afsnit, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Kommissionen har på Unionens og medlemsstaternes vegne forhandlet om en Euro-Middelhavs-aftale om luftfart med Det Hashemitiske Kongerige Jordan (i det følgende benævnt »aftalen«) i overensstemmelse med Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger. |
(2) |
Aftalen blev paraferet den 17. marts 2010. |
(3) |
Aftalen bør undertegnes og anvendes midlertidigt af Unionen og medlemsstaterne med forbehold af dens senere indgåelse. |
(4) |
Det er nødvendigt at fastlægge en procedure for, hvordan den midlertidige anvendelse af aftalen i givet fald bringes til ophør. Det er også nødvendigt at fastlægge en passende procedure for Unionens og medlemsstaternes deltagelse i Det Fælles Udvalg, der nedsættes i henhold til aftalens artikel 21, og i voldgiftsproceduren i henhold til aftalens artikel 22 samt i forbindelse med gennemførelsen af visse af aftalens bestemmelser vedrørende flyvesikkerhed og sikkerhedsbeskyttelse — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Undertegnelse
1. Undertegnelsen af Euro-Middelhavs-aftalen om luftfart mellem Den Europæiske Union og dets medlemsstater på den ene side og Det Hashemitiske Kongerige Jordan på den anden side (i det følgende benævnt »aftalen«) godkendes hermed på Unionens vegne med forbehold af Rådets afgørelse om indgåelsen af aftalen (1).
2. Formanden for Rådet bemyndiges til at udpege den eller de personer, der på Unionens vegne er beføjet til at undertegne aftalen med forbehold af dens senere indgåelse.
Artikel 2
Midlertidig anvendelse
Frem til aftalens ikrafttræden anvendes den midlertidigt af Unionen og medlemsstaterne fra den første dag i måneden efter det tidligste af følgende tidspunkter: i) datoen for den sidste note, hvorved parterne giver hinanden notifikation om afslutningen af de procedurer, der er nødvendige for midlertidig anvendelse af aftalen, eller ii) i overensstemmelse med parterne gældende interne procedurer og/eller national ret, datoen, der falder 12 måneder efter datoen for aftalens undertegnelse.
Artikel 3
Det Fælles Udvalg
1. Den Europæiske Union og medlemsstaterne repræsenteres i Det Fælles Udvalg, der nedsættes i medfør af aftalens artikel 21, af repræsentanter for Kommissionen og medlemsstaterne.
2. Den Europæiske Unions og medlemsstaternes standpunkt i Det Fælles Udvalg i spørgsmål om ændringer i bilag III eller bilag IV til aftalen i overensstemmelse med artikel 26, stk. 2, i aftalen, og i spørgsmål, hvor EU har enekompetence, og som ikke kræver vedtagelse af en afgørelse med retsvirkning, fastlægges af Kommissionen, og Rådet og medlemsstaterne underrettes på forhånd herom.
3. I forbindelse med andre afgørelser i Det Fælles Udvalg om spørgsmål, der hører under EU's kompetence, vedtages Den Europæiske Unions og medlemsstaternes holdning af Rådet med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen, medmindre andet er fastsat i EU-traktaternes gældende procedurer for afstemning.
4. I forbindelse med afgørelser i Det Fælles Udvalg om spørgsmål, der hører under medlemsstaternes kompetence, vedtages Den Europæiske Unions og medlemsstaternes holdning af Rådet med enstemmighed på forslag af Europa-Kommissionen eller medlemsstaterne, medmindre en medlemsstat inden for en måned efter vedtagelsen af denne holdning har oplyst Rådets Generalsekretariat om, at medlemsstaten kun med sine lovgivende organers samtykke kan tilslutte sig den afgørelse, som Det Fælles Udvalg skal træffe.
5. Unionens og medlemsstaternes holdning i Det Fælles Udvalg forelægges af Kommissionen, undtagen vedrørende spørgsmål, der udelukkende hører under medlemsstaternes kompetence; i så fald forelægges den af formanden for Rådet eller, hvis Rådet træffer afgørelse herom, af Kommissionen.
Artikel 4
Bilæggelse af tvister
1. Kommissionen repræsenterer Unionen og medlemsstaterne i tvistbilæggelsesprocedurer i medfør af aftalens artikel 22.
2. Afgørelsen om at suspendere anvendelsen af fordele i henhold til aftalens artikel 22, stk. 7, træffes af Rådet på grundlag af et forslag fra Kommissionen. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
3. Enhver anden passende foranstaltning i spørgsmål, der hører under EU's kompetence, som skal træffes i medfør af aftalens artikel 22, besluttes af Kommissionen med bistand fra et særligt udvalg bestående af repræsentanter fra medlemsstaterne, der er udpeget af Rådet.
Artikel 5
Meddelelse til Kommissionen
1. Medlemsstaterne giver umiddelbart meddelelse til Kommissionen om enhver afgørelse om at afslå, tilbagekalde, suspendere eller indskrænke tilladelser til luftfartsselskaber, som de har til hensigt at træffe i medfør af aftalens artikel 4.
2. Medlemsstaterne underretter umiddelbart Kommissionen om alle anmodninger og meddelelser, som de fremsender eller modtager i medfør af aftalens artikel 13 (Flyvesikkerhed).
3. Medlemsstaterne underretter umiddelbart Kommissionen om alle anmodninger og meddelelser, som de fremsender eller modtager i medfør af aftalens artikel 14 (Sikkerhedsbeskyttelse af luftfarten).
Udfærdiget i Luxembourg, den 15. oktober 2010.
På Rådets vegne
E. SCHOUPPE
Formand
(1) Se side 3 i denne EUT.
EURO-MIDDELHAVS-AFTALE OM LUFTFART
mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Det Hashemitiske Kongerige Jordan på den anden side
KONGERIGET BELGIEN,
REPUBLIKKEN BULGARIEN,
DEN TJEKKISKE REPUBLIK,
KONGERIGET DANMARK,
FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND,
REPUBLIKKEN ESTLAND,
IRLAND,
DEN HELLENSKE REPUBLIK,
KONGERIGET SPANIEN,
DEN FRANSKE REPUBLIK,
DEN ITALIENSKE REPUBLIK,
REPUBLIKKEN CYPERN,
REPUBLIKKEN LETLAND,
REPUBLIKKEN LITAUEN,
STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG,
REPUBLIKKEN UNGARN,
MALTA,
KONGERIGET NEDERLANDENE,
REPUBLIKKEN ØSTRIG,
REPUBLIKKEN POLEN,
DEN PORTUGISISKE REPUBLIK,
RUMÆNIEN,
REPUBLIKKEN SLOVENIEN,
DEN SLOVAKISKE REPUBLIK,
REPUBLIKKEN FINLAND,
KONGERIGET SVERIGE,
DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND,
der er kontraherende parter i traktaten om oprettelse af Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, i det følgende benævnt »medlemsstaterne«, og
DEN EUROPÆISKE UNION,
på den ene side, og
DET HASHEMITISKE KONGERIGE JORDAN, i det følgende benævnt »Jordan«,
på den anden side,
SOM ØNSKER at arbejde for et internationalt luftfartssystem, der bygger på fair konkurrence mellem luftfartsselskaber på markedet med et minimum af statsindblanding og regulering,
SOM ØNSKER at lette udvidelsen af forretningsmulighederne inden for international lufttransport, også gennem udbygning af lufttransportnettene, således at de opfylder passagerers og befragteres behov for bekvemme lufttransportydelser,
SOM ANERKENDER betydningen af lufttransport i forbindelse med fremme af handel, turisme og investeringer,
SOM ØNSKER at gøre det muligt for luftfartsselskaberne at tilbyde rejsende og befragtere konkurrencedygtige priser og ydelser på åbne markeder,
SOM ANERKENDER de potentielle fordele af retlig konvergens og — i det omfang, det er praktisk muligt — harmonisering af lovgivning på lufttransportområdet,
SOM ØNSKER, at udbyttet af de liberaliserede vilkår skal komme alle aktører i lufttransportsektoren, herunder luftfartsselskabernes medarbejdere, til gode,
SOM ØNSKER at sikre den højeste grad af flyvesikkerhed og sikkerhedsbeskyttelse i international lufttransport og bekræfter deres alvorlige bekymring over handlinger og trusler imod luftfartøjers sikkerhed, som bringer personer og ejendom i fare, påvirker driften af lufttransport i ugunstig retning samt underminerer offentlighedens tillid til den civile luftfarts sikkerhed,
SOM NOTERER SIG konventionen om international civil luftfart, som blev åbnet for undertegnelse i Chicago den 7. december 1944,
SOM ANERKENDER, at denne Euro-Middelhavs-aftale om luftfart ligger inden for rammerne af Euro-Middelhavs-partnerskabet, jf. Barcelona-erklæringen af 28. november 1995,
SOM NOTERER SIG deres fælles vilje til at fremme et luftfartsområde for Euro-Middelhavsområdet på grundlag af principperne om forskriftsmæssig konvergens, forskriftsmæssigt samarbejde og liberalisering af markedsadgangen,
SOM NOTERER SIG fælleserklæringen, som Den Arabiske Kommission for Civil Luftfart og Arab Air Carriers Organization på den ene side og Generaldirektoratet for Energi og Transport på den anden side undertegnede den 16. november 2008 i Sharm El Sheikh,
SOM ØNSKER at sikre lige konkurrencevilkår for luftfartsselskaberne og dermed rimelige og lige muligheder for, at deres luftfartsselskaber kan drive de aftalte luftfartsforbindelser,
SOM ANERKENDER betydningen af at regulere slottildelingen ud fra rimelige og lige muligheder for deres luftfartsselskaber, således at alle luftfartsselskaber garanteres en neutral og ikke-diskriminerende behandling,
SOM ANERKENDER, at støtte kan hæmme konkurrencen mellem luftfartsselskaber og hindre opfyldelsen af denne aftales hovedmål,
SOM BEKRÆFTER, hvor vigtigt det er at begrænse luftfartens drivhusgasemissioner og beskytte miljøet i forbindelse med udvikling og gennemførelse af international luftfartspolitik,
SOM NOTERER SIG vigtigheden af at beskytte forbrugerne, herunder med de beskyttelseselementer, der er indeholdt i konventionen angående indførelse af visse ensartede regler for international luftbefordring, udfærdiget i Montreal den 28. maj 1999, idet begge kontraherende parter har tiltrådt denne konvention,
SOM AGTER at bygge videre på eksisterende lufttransportaftaler for at åbne adgangen til markederne og skabe størst mulige fordele for begge kontraherende parters forbrugere, luftfartsselskaber, arbejdskraft og befolkninger,
SOM NOTERER SIG, at formålet med denne aftale er en gradvis, men fuldstændig anvendelse, og at en egnet mekanisme kan sikre en stadig tættere harmonisering af lovgivningen —
ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:
Artikel 1
Definitioner
Medmindre andet er anført, forstås i denne aftale ved:
1) »aftalt luftfartsforbindelse« og »fastlagt rute«: international lufttransport i henhold til denne aftales artikel 2 (Trafikrettigheder) og bilag I
2) »aftale«: denne aftale, bilagene dertil, med eventuelle ændringer
3) »lufttransport«: transport af passagerer, bagage, fragt og post, hver for sig eller sammen, med et luftfartøj, som tilbydes offentligheden mod betaling af vederlag eller leje, herunder, for at undgå enhver tvivl, både ruteflyvning, charterflyvning og ren fragtflyvning
4) »associeringsaftale«: Euro-Middelhavs-aftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Det Hashemitiske Kongerige Jordan på den anden side, udfærdiget i Bruxelles den 24. november 1997
5) »statsborgerskab«: hvorvidt et luftfartsselskab opfylder krav vedrørende spørgsmål som f.eks. ejerskab, faktisk kontrol og hovedforretningssted
6) »kompetente myndigheder«: de statsorganer eller statslige enheder, der er ansvarlige for de administrative funktioner i henhold til denne aftale
7) »kontraherende parter«: på den ene side Den Europæiske Union eller dens medlemsstater hhv. Den Europæiske Union og dens medlemsstater i overensstemmelse med disses respektive kompetenceområder og på den anden side Jordan
8) »konventionen«: konventionen om international civil luftfart, som blev åbnet for undertegnelse den 7. december 1944 i Chicago; og som omfatter:
9) »egnethed«: hvorvidt et luftfartsselskab er egnet til at udøve internationale luftfartstjenester, dvs. om det har en tilstrækkelig økonomisk kapacitet og tilstrækkelig ledelsesmæssig ekspertise, og om det er rede til at efterkomme de love, bestemmelser og krav, som gælder for udøvelsen af sådanne luftfartsforbindelser
10) »FELO-land«: ethvert land, der er part i den multilaterale aftale om oprettelse af et fælleseuropæisk luftfartsområde (Den Europæiske Unions medlemsstater, Republikken Albanien, Bosnien-Hercegovina, Republikken Kroatien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Republikken Island, Republikken Montenegro, Kongeriget Norge, Serbien og Kosovo under FN's Sikkerhedsråds resolution 1244)
11) »Euro-Middelhavs-land«: alle middelhavslande, der deltager i den europæiske naboskabspolitik (dvs. Marokko, Algeriet, Tunesien, Libyen, Egypten, Libanon, Jordan, Israel, de palæstinensiske områder, Syrien og Tyrkiet)
12) »femte frihedsrettighed«: en ret, som en stat (den »tildelende stat«) indrømmer en anden stats luftfartsselskaber (den »modtagende stat«) med henblik på at udøve internationale lufttransporttjenester mellem den tildelende stats territorium og en tredjestats område på den betingelse, at sådanne luftfartsforbindelser skal tage udgangspunkt eller afsluttes på den modtagende stats territorium
13) »international lufttransport«: lufttransport, som passerer gennem luftrummet over mindst to staters territorium
14) »statsborger«: enhver person eller enhed med jordansk statsborgerskab for den jordanske parts vedkommende eller med statsborgerskab i en medlemsstat for den europæiske parts vedkommende, idet det for juridiske enheder gælder, at de til enhver tid direkte eller i kraft af en ejermajoritet er under faktisk kontrol af personer eller enheder med jordansk statsborgerskab for den jordanske parts vedkommende eller af personer eller enheder med statsborgerskab i en medlemsstat eller et af de tredjelande, der er anført i bilag IV, for den europæiske parts vedkommende
15) »licenser«: for Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters vedkommende licenser og andre relevante dokumenter eller beviser, der udstedes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 af 24. september 2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet (1), og eventuelle efterfølgerinstrumenter, og for Jordans vedkommende licenser, beviser, tilladelser eller fritagelser, der udstedes i henhold til JCAR Part 119
16) »pris«:
— |
»flybilletpriser«, som betales til luftfartsselskaber eller deres agenter eller andre billetudstedere for at befordre passagerer og bagage ad luftvejen, og de betingelser, hvorunder disse priser gælder, herunder vederlag og betingelser, der tilbydes bureauer og andre mellemled, og |
— |
»luftfragtrater«, som betales for transport af fragt, og de betingelser, hvorunder disse priser gælder, herunder vederlag og betingelser, der tilbydes bureauer og andre mellemled. |
Denne definition omfatter i givet fald overfladetransport i forbindelse med international lufttransport og de gældende vilkår
17) »hovedforretningssted«: et luftfartsselskabs hovedkontor eller vedtægtsmæssige hjemsted i den kontraherende part, inden for hvilken luftfartsselskabets vigtigste økonomiske funktioner og operationelle kontrol udøves, herunder styring af vedvarende luftdygtighed
18) »forpligtelse til offentlig tjeneste«: enhver forpligtelse, som pålægges luftfartsselskaber for at sikre et minimum af ruteflyvning på en specificeret rute i overensstemmelse med fastsatte krav med hensyn til kontinuitet, regelmæssighed, prisfastsættelse eller mindstekapacitet, som luftfartsselskaberne ikke ville have påtaget sig, hvis de alene skulle tilgodese deres kommercielle interesser. Den pågældende kontraherende part kan yde luftfartsselskaber godtgørelse for at opfylde forpligtelser til offentlig tjeneste
19) »SESAR«: den tekniske gennemførelse af det fælles europæiske luftrum, som omfatter en samordnet, synkroniseret forskning, udvikling og ibrugtagning af de nye generationer af lufttrafikstyringssystemer
20) »støtte«: ethvert økonomisk bidrag fra myndighederne eller en regional organisation eller anden offentlig instans, når
og når modtageren herved får en fordel
21) »territorium«: for Jordans vedkommende de landområder (fastland og øer), indre farvande og søterritorium, der henhører under dets højhedsområde eller jurisdiktion, og for Den Europæiske Unions vedkommende de landområder (fastland og øer), indre farvande og søterritorium, hvor traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde anvendes, på de vilkår, der er fastsat heri og eventuelle efterfølgerinstrumenter. Anvendelsen af denne aftale på lufthavnen i Gibraltar foregriber ikke henholdsvis Kongeriget Spaniens og Det Forenede Kongeriges retlige holdning til deres uoverensstemmelse med hensyn til suveræniteten over det område, lufthavnen er beliggende på, og heller ikke den fortsatte ikke-anvendelse på Gibraltar lufthavn af EU's luftfartsforanstaltninger, der var gældende pr. 18. september 2006 mellem medlemsstaterne, i overensstemmelse med den ministererklæring vedrørende Gibraltar lufthavn, der blev vedtaget den 18. september 2006 i Cordoba og
22) »brugerafgift«: en afgift, som pålægges luftfartsselskaber for tilrådighedsstillelse af faciliteter og ydelser i lufthavne og på lufthavnsområdet, luftnavigations- eller luftfartssikkerhedsfaciliteter og tjenester, herunder relaterede ydelser og faciliteter, og for at afspejle støjemissioners miljøpåvirkninger.
AFSNIT I
ØKONOMISKE BESTEMMELSER
Artikel 2
Trafikrettigheder
1. I overensstemmelse med denne aftales bilag I og II tildeler hver kontraherende part den anden part følgende rettigheder vedrørende den anden kontraherende parts luftfartsselskabers udøvelse af international lufttransport:
a) |
ret til at overflyve partens territorium uden at lande |
b) |
ret til at lande på partens territorium med ethvert andet formål end medtagning eller afsætning af passagerer, bagage, fragt og/eller post i lufttransport (tekniske landinger) |
c) |
ret til under drift af en aftalt luftfartsforbindelse ad en fastlagt rute at lande på partens territorium for at medtage eller afsætte passagerer, fragt og/eller post i international trafik hver for sig eller sammen og |
d) |
andre rettigheder som fastsat i denne aftale. |
2. Intet i denne aftale tillægger luftfartsselskaber fra:
a) |
Jordan retten til på en medlemsstats territorium at tage passagerer, bagage, fragt og/eller post om bord, der befordres mod vederlag og er bestemt for en anden destination på den pågældende medlemsstats territorium |
b) |
Den Europæiske Union retten til på Jordans territorium at tage passagerer, bagage, fragt og/eller post om bord, der befordres mod vederlag og er bestemt for anden destination på Jordans territorium. |
Artikel 3
Tilladelse
1. Når en af de kontraherende parters kompetente myndigheder modtager ansøgning om tilladelse til at operere fra et luftfartsselskab, udstedes passende tilladelser med det mindst mulige tidsforbrug til sagsbehandling, forudsat
a) |
for så vidt angår et jordansk luftfartsselskab:
|
b) |
for så vidt angår et luftfartsselskab fra Den Europæiske Union:
|
c) |
at luftfartsselskabet opfylder betingelserne i de love og bestemmelser, som den kompetente myndighed normalt anvender i relation til udøvelse af international lufttransport og |
d) |
at bestemmelserne i denne aftales artikel 13 (Flyvesikkerhed) og artikel 14 (Sikkerhedsbeskyttelse af luftfarten) håndhæves og anvendes. |
Artikel 4
Afvisning, tilbagekaldelse, suspendering og begrænsning af tilladelse
1. Hver kontraherende parts kompetente myndigheder kan afslå, tilbagekalde, suspendere eller begrænse tilladelser til at operere eller på anden måde suspendere eller begrænse aktiviteterne for et luftfartsselskab fra en anden kontraherende part:
a) |
for så vidt angår et jordansk luftfartsselskab:
|
b) |
for så vidt angår et luftfartsselskab fra Den Europæiske Union:
|
c) |
hvis luftfartsselskabet ikke opfylder de love og andre forskrifter, der henvises til i denne aftales artikel 6 (Efterlevelse af love og forskrifter), eller |
d) |
hvis bestemmelserne i denne aftales artikel 13 (Flyvesikkerhed) og artikel 14 (Sikkerhedsbeskyttelse af luftfarten) ikke håndhæves eller anvendes. |
2. Medmindre det er af afgørende betydning at træffe hasteforanstaltninger for at forhindre yderligere manglende efterlevelse af stk. 1, litra c) og d), må rettighederne ifølge denne artikel til at afslå, tilbagekalde, suspendere eller indskrænke en kontraherende parts luftfartsselskabers tilladelser eller godkendelser kun udøves efter proceduren i denne aftales artikel 23 (Beskyttelsesforanstaltninger). Udøvelsen af disse rettigheder skal under alle omstændigheder være relevant og begrænset med hensyn til anvendelsesområde og varighed til det, der er strengt nødvendigt. De må udelukkende rettes mod det eller de pågældende luftfartsselskaber, og de berører ikke hver kontraherende parts ret til at træffe foranstaltninger efter artikel 22 (Tvistbilæggelse og voldgift).
3. Ingen af de kontraherende parter må udøve sine rettigheder, der følger af denne artikel, til at afslå, tilbagekalde, suspendere eller begrænse tilladelser eller godkendelser til den anden kontraherende parts luftfartsselskaber med den begrundelse, at ejermajoriteten og/eller den faktiske kontrol indehaves af et andet Euro-Middelhavs-land eller dets statsborgere, når blot dette Euro-Middelhavs-land er part i en tilsvarende Euro-Middelhavs-aftale om luftfart og tilbyder samme vilkår.
Artikel 4a
Gensidig anerkendelse af forskriftsmæssige konstateringer af luftfartsselskabernes egnethed og statsborgerskab
1. Ved modtagelsen af en ansøgning om tilladelse fra et luftfartsselskab fra den ene kontraherende part, anerkender den anden kontraherende part i givet fald den første kontraherende parts kompetente myndigheders konstatering af dette luftfartsselskabs egnethed og/eller statsborgerskab, som om denne konstatering er foretaget af partens egne kompetente myndigheder, uden yderligere forespørgsler herom, jf. dog stk. 2 nedenfor.
2. Hvis den modtagende kontraherende parts kompetente myndigheder efter modtagelsen af et luftfartsselskabs ansøgning om en tilladelse eller efter tildelingen af en sådan tilladelse — til trods for den anden parts kompetente myndigheders konstatering — har en særlig og konkret grund til at være bekymret for, at betingelserne i denne aftales artikel 3 (Tilladelse) for tildeling af de relevante tilladelser eller godkendelser ikke er opfyldt, underretter de straks disse myndigheder og forelægger vægtige grunde til deres bekymring. I dette tilfælde kan hver kontraherende part anmode om et samråd, der kan omfatte repræsentanter for begge de kontraherende parters kompetente myndigheder og/eller yderligere oplysninger af relevans for denne bekymring, og sådanne anmodninger efterkommes, så snart dette er praktisk muligt. Findes der ingen løsning på spørgsmålet, kan en af de kontraherende parter forelægge spørgsmålet for Det Fælles Udvalg, der er nedsat i medfør af denne aftales artikel 21 (Det Fælles Udvalg).
3. Denne artikel omfatter ikke anerkendelse af konstateringer i relation til:
— |
beviser eller licenser for sikring af flyvesikkerheden |
— |
sikkerhedsbeskyttelsesordninger eller |
— |
forsikringsdækning. |
Artikel 5
Investeringer
1. Jordan kan træffe foranstaltninger med henblik på at tillade medlemsstater eller deres statsborgere at erhverve ejermajoriteten i og/eller den faktiske kontrol med Jordans luftfartsselskaber.
2. Efter at Det Fælles Udvalg i overensstemmelse med artikel 21, stk. 10 (Det Fælles Udvalg) har verificeret, at der findes ordninger for gensidighed, tillader de kontraherende parter, at ejermajoriteten og/eller den faktiske kontrol med jordanske luftfartsselskaber kan indehaves af medlemsstater eller deres statsborgere, og at ejermajoriteten og/eller den faktiske kontrol med EU-luftfartsselskaber kan indehaves af Jordan eller dettes statsborgere.
3. Specifikke investeringsprojekter i medfør af nærværende artikel tillades efter forudgående afgørelser i Det Fælles Udvalg, der er nedsat ved denne aftale. I disse afgørelser fastsættes der betingelser for driften af de aftalte luftfartsforbindelser i henhold til denne aftale og for luftfartsforbindelser mellem tredjelande og de kontraherende parter. Bestemmelserne i aftalens artikel 21, stk. 9 (Det Fælles Udvalg) gælder ikke for denne type afgørelser.
Artikel 6
Efterlevelse af love og forskrifter
1. Når den ene kontraherende parts luftfartsselskaber flyver ind i, befinder sig i eller forlader den anden kontraherende parts territorium, overholder de de love og andre forskrifter, der på den anden kontraherende parts territorium gælder for luftfartøjers indflyvning i eller udflyvning fra dette territorium som led i international lufttransport eller for drift af og flyvning med luftfartøjer.
2. En kontraherende parts love og forskrifter vedrørende adgang til eller afgang fra dens territorium for et luftfartøjs passagerer, besætninger og fragt (herunder bestemmelser vedrørende indrejse, klarering, pas, told og karantæne samt bestemmelser for post) skal efterkommes af den anden kontraherende parts luftfartsselskaber af eller på vegne af dets passagerer, besætninger og fragt ved ankomst til, ophold på eller afgang fra den første kontraherende parts territorium.
Artikel 7
Konkurrencevilkår
1. De kontraherende parter bekræfter, at principperne i associeringsaftalens afsnit IV, kapitel II, gælder for nærværende aftale.
2. De kontraherende parter anerkender, at de har en fælles målsætning om at sikre rimelige og lige muligheder for begge siders luftfartsselskaber med hensyn til at drive de aftalte luftfartsforbindelser. Med dette for øje er det nødvendigt at skabe retfærdige konkurrencevilkår for udøvelse af lufttrafik. De kontraherende parter anerkender, at luftfartsselskaber er mest tilbøjelige til at udøve retfærdig konkurrencepraksis, hvis de pågældende luftfartsselskaber udbyder luftfartsforbindelser på et fuldt ud kommercielt grundlag og ikke modtager støtte.
3. Når en kontraherende part anser det for at have afgørende betydning at yde offentlig støtte til et luftfartsselskab, der opererer i henhold til denne aftale, for at nå et legitimt mål, sørger den for, at støtten står i et rimeligt forhold til det tilstræbte mål, er gennemsigtig og tilrettelægges således, at støttens negative virkninger for den anden kontraherende parts luftfartsselskaber begrænses i videst muligt omfang. En kontraherende part, der påtænker at yde en sådan støtte, underretter den anden kontraherende part om sin hensigt og sørger for, at denne støtte er forenelig med kriterierne i denne aftale.
4. Hvis en af de kontraherende parter finder, at der gælder betingelser på den anden kontraherende parts territorium, navnlig støtte, som er uforenelig med kriterierne i stk. 3 og vil påvirke den pågældende parts luftfartsselskabers rimelige og lige muligheder for at konkurrere negativt, kan den pågældende kontraherende part forelægge den anden kontraherende part sine bemærkninger. Den kan endvidere anmode om et møde i Det Fælles Udvalg som fastsat i denne aftales artikel 21 (Det Fælles Udvalg). Et sådant samråd skal iværksættes inden for 30 dage efter modtagelse af en sådan anmodning. Kan en tvist ikke løses af Det Fælles Udvalg, bevarer parterne muligheden for at sætte deres respektive modforanstaltninger mod støtte i værk.
5. De i denne artikels stk. 4 omhandlede foranstaltninger skal være relevante, proportionale og begrænset med hensyn til rækkevidde og varighed til det, der er strengt nødvendigt. De må udelukkende rettes mod det eller de luftfartsselskaber, som drager fordel af støtte eller de betingelser, der henvises til i denne artikel, og de berører ikke de kontraherende parters ret til at træffe foranstaltninger i medfør af denne aftales artikel 23 (Beskyttelsesforanstaltninger).
6. Hver kontraherende part kan efter at have underrettet den anden kontraherende part henvende sig til de ansvarlige regeringsorganer på den anden kontraherende parts territorium, herunder organer på statsligt, regionalt eller lokalt plan for at drøfte spørgsmål i forbindelse med denne artikel.
7. Bestemmelserne i nærværende artikel finder anvendelse med forbehold af de kontraherende parters love og forskrifter angående forpligtelse til offentlig tjeneste på de kontraherende parters territorium.
Artikel 8
Kommercielle muligheder
1. De kontraherende parters luftfartsselskaber har ret til at etablere repræsentationer på den anden kontraherende parts territorium for at markedsføre og sælge lufttransportydelser og varetage de dertil knyttede aktiviteter.
2. Hver kontraherende parts luftfartsselskaber har ret til (i overensstemmelse med den andens kontraherende parts love og bestemmelser om indrejse, ophold og beskæftigelse) at medtage og beskæftige personale på den anden kontraherende parts territorium, som varetager ledelse, markedsføring, tekniske opgaver, driftsopgaver og anden specialistvirksomhed, som kræves til at understøtte udbuddet af lufttransportydelser.
3. |
|
4. Hver af de kontraherende parters luftfartsselskaber må på den anden kontraherende parts territorium sælge lufttransportydelser direkte og/eller, efter luftfartsselskabets valg, via dets salgsagenter, andre mellemled udpeget af luftfartsselskabet eller via internettet. Hvert luftfartsselskab har ret til at sælge og enhver person til at købe sådanne ydelser i den lokale eller en frit omsættelig valuta.
5. Hvert luftfartsselskab har ret til på anmodning at omveksle indtægter og overføre dem fra den anden kontraherende parts territorium til hjemlandet eller, hvis det ikke strider mod generelt gældende love eller forskrifter, til et eller flere lande efter selskabets eget valg. Omveksling og overførsel tillades umiddelbart, uden restriktioner og uden at være underkastet nogen afgifter, til den gældende vekselkurs for transaktioner og overførsel, der gælder på det tidspunkt, hvor anmodningen om overførsel indgives første gang.
6. De kontraherende parters luftfartsselskaber har ret til at betale udgifter, der påløber lokalt på den anden kontraherende parts territorium, herunder køb af brændstof, i den lokale valuta. Efter eget valg kan de kontraherende parters luftfartsselskaber betale sådanne omkostninger på den anden kontraherende parts territorium i frit omsættelig valuta i overensstemmelse med de lokale valutaforskrifter.
7. I forbindelse med drift eller udbud af ruter, der er omfattet af denne aftale, kan de kontraherende parters luftfartsselskaber indgå samarbejdsaftaler om markedsføring, f.eks. reservering af kapacitet og fælles rutenumre, med:
a) |
et eller flere af de kontraherende parters luftfartsselskaber og |
b) |
et eller flere luftfartsselskaber fra tredjelande og |
c) |
land- eller søtransportvirksomheder |
under forudsætning af, at i) alle deltagerne i sådanne aftaler er i besiddelse af den relevante grundlæggende rutegodkendelse, og ii) aftalerne opfylder de krav til sikkerhed og konkurrence, der normalt gælder for sådanne aftaler. Når der sælges persontransportydelser til flyvninger med fælles rutenummer, skal køberen på salgsstedet, eller i hvert fald inden ombordstigningen, informeres om, hvilke transportleverandører der driver hvilke afsnit af ruten.
8. |
|
9. |
|
10. Hver kontraherende parts luftfartsselskaber har ret til at indgå i franchising- eller brandingordninger med selskaber, herunder luftfartsselskaber, i hver af de kontraherende parters område eller i tredjelande, forudsat at luftfartsselskaberne har de fornødne bemyndigelser og opfylder bestemmelserne i de love og forskrifter, som de kontraherende parter normalt anvender på sådanne ordninger, navnlig om adgang til at få oplyst, hvilket luftfartsselskab der driver ruten.
11. Tildelingen af slots i lufthavne på de kontraherende parters territorium foretages på en uafhængig, gennemsigtig og ikke-diskriminerende måde. Alle luftfartsselskaber behandles på en rimelig og ligeværdig måde. I overensstemmelse med artikel 21, stk. 5 (Det Fælles Udvalg) kan en kontraherende part anmode om et møde i Det Fælles Udvalg for at søge at løse problemer med anvendelsen af dette stykke.
Artikel 9
Told og afgifter
1. Luftfartøjer, som et af den anden kontraherende parts luftfartsselskaber benytter til international lufttransport, med samt deres sædvanlige udstyr, beholdninger af brændstof, smøreolier, teknisk forråd, jordbaseret udstyr, reservedele (herunder motorer), luftfartøjsforråd (herunder fødevarer, drikkevarer, alkohol, tobak og andre varer, som sælges eller bruges af passagerer i begrænsede mængder under flyvningen) samt andre genstande, som udelukkende bruges i forbindelse med drift eller vedligeholdelse af luftfartøjer, der benyttes i international lufttransport, fritages ved ankomst til en kontraherende parts territorium på grundlag af gensidighed og forudsat, at udstyret, forsyningerne og beholdningerne forbliver om bord på luftfartøjet, for alle importrestriktioner, ejendomsskatter, kapitalafgifter, toldafgifter, punktafgifter og andre lignende afgifter, som a) opkræves af nationale eller lokale myndigheder eller Den Europæiske Union, og b) ikke bygger på omkostningerne ved leverede ydelser.
2. Med undtagelse af afgifter baseret på omkostningen ved en leveret ydelse, er følgende genstande på et gensidigt grundlag også fritaget for skatter, told og afgifter, som er omhandlet i stk. 1:
a) |
luftfartøjsforråd, indført til eller leveret på en kontraherende parts territorium og medbragt om bord — inden for rimelighedens grænser — til brug om bord på afrejsende luftfartøjer i et af den anden kontraherende parts luftfartsselskaber, der benyttes til international lufttransport, også hvis forrådet skal bruges på den del af turen, der foregår over det pågældende territorium, hvor forrådet er leveret |
b) |
jordbaseret udstyr og reservedele (herunder motorer), der indføres til en kontraherende parts territorium til vedligeholdelse eller reparation af et af den anden kontraherende parts luftfartøjer, der benyttes i international lufttransport |
c) |
brændstof, smøreolie og teknisk forråd indført til eller leveret på en kontraherende parts territorium til brug i et luftfartøj i et af den anden kontraherende parts luftfartsselskaber, der benyttes til international lufttransport, også hvis forrådet skal bruges på den del af turen, der foregår over det pågældende territorium |
d) |
tryksager, jf. de kontraherende parters respektive toldregler, der indføres til eller leveres på en kontraherende parts territorium og tages om bord til brug i et afrejsende luftfartøj, som et af den anden kontraherende parts luftfartsselskaber benytter til international lufttransport, også hvis tryksagerne skal bruges på den del af turen, der foregår over det omhandlede territorium, og |
e) |
flyvesikkerheds- og sikkerhedsbeskyttelsesudstyr til brug i lufthavne eller fragtterminaler. |
3. Uanset eventuelle andre bestemmelser om det modsatte er intet i denne aftale til hinder for, at en kontraherende part uden forskelsbehandling kan opkræve enhver form for skatter, afgifter eller gebyrer på brændstof, der på deres territorium leveres til brug i et luftfartsselskabs luftfartøj, som opererer mellem to destinationer på dets territorium.
4. Det i stk. 1 og 2 omhandlede udstyr og forråd kan forlanges opbevaret under de kompetente myndigheders opsyn eller kontrol.
5. De fritagelser, der fastsættes i denne artikel, finder også anvendelse i situationer, hvor en kontraherende parts luftfartsselskaber har indgået aftaler med andre luftfartsselskaber, som den anden kontraherende part yder tilsvarende fritagelser, om lån eller overdragelse af de stk. 1 og 2 omhandlede genstande på den anden kontraherende parts territorium.
6. Intet i denne aftale hindrer de kontraherende parter i at opkræve skat, told, gebyrer eller afgifter på varer, som sælges til passagerer med andet formål end fortæring om bord, på en luftrute mellem to destinationer på en parts territorium, hvor udstigning og ombordstigning er tilladt.
7. Denne aftales bestemmelser berører ikke momsområdet, bortset fra importmoms. Bestemmelserne i de respektive gældende konventioner mellem en medlemsstat og Jordan med henblik på at undgå dobbeltbeskatning af indtægter og kapital påvirkes ikke af denne aftale.
Artikel 10
Gebyrer for brug af lufthavne og luftfartsfaciliteter og -tjenester
1. De kontraherende parter skal sikre, at brugerafgifter, som deres kompetente afgiftsopkrævende myndigheder eller organer eventuelt pålægger den anden kontraherende parts luftfartsselskaber med henblik på luftfarts- og flyvekontroltjenester, skal være retfærdige, rimelige og omkostningsrelaterede og ikke uretmæssigt diskriminerende. I alle tilfælde må den anden kontraherende parts luftfartsselskaber ved fastsættelsen af en eventuel brugerafgift ikke gives ringere vilkår end de gunstigste vilkår, der gælder for et andet luftfartsselskab på fastsættelsestidspunktet.
2. De kontraherende parter skal sikre, at brugerafgifter, som deres kompetente afgiftsopkrævende myndigheder eller organer eventuelt pålægger den anden kontraherende parts luftfartsselskaber for anvendelse af lufthavne, sikkerhedsbeskyttelse af luftfarten og dermed forbundne faciliteter og tjenester, skal være retfærdige, rimelige og omkostningsrelaterede og ikke uretmæssigt diskriminerende samt være ligeligt fordelt blandt kategorierne af brugere. Disse afgifter kan afspejle, men må ikke overstige, de kompetente afgiftsopkrævende myndigheders eller organers samlede omkostninger ved at stille passende faciliteter og tjenester til rådighed til sikkerhedsbeskyttelse i lufthavne og på luftfartsområdet i lufthavnen eller inden for den pågældende lufthavns system. Afgifterne kan omfatte et rimeligt afkast på aktiver efter afskrivning. De faciliteter og tjenester, som der opkræves afgift for, skal ydes på et effektivt og økonomisk grundlag. I alle tilfælde må den anden kontraherende parts luftfartsselskaber ved fastsættelsen af en eventuel brugerafgift ikke gives ringere vilkår end de gunstigste vilkår, der gælder for et andet luftfartsselskab på fastsættelsestidspunktet.
3. Hver kontraherende part sørger for samråd mellem deres respektive kompetente afgiftsopkrævende myndigheder og organer og de luftfartsselskaber eller deres repræsentative organer, som benytter tjenester og faciliteter, og de sikrer, at de kompetente afgiftsopkrævende myndigheder eller organer og luftfartsselskaber og/eller deres repræsentative organer udveksler alle oplysninger, der er nødvendige for at tillade en korrekt vurdering af afgifternes rimelighed i overensstemmelse med principperne i denne artikels stk. 1 og 2. Hver kontraherende part sikrer, at de kompetente afgiftsopkrævende myndigheder giver brugerne et rimeligt varsel om forslag til ændring af brugerafgifter, så brugerne kan fremføre deres synspunkter, inden der foretages ændringer.
4. I forbindelse med bilæggelse af tvister i henhold til denne aftales artikel 22 (Tvistbilæggelse og voldgift) anses ingen af de kontraherende parter for at have overtrådt en bestemmelse i denne artikel, medmindre a) den kontraherende part undlader at foretage en nyvurdering af en afgift eller praksis, som den anden kontraherende part har klaget over, inden for et rimeligt tidsrum, eller b) hvis den kontraherende part efter en sådan nyvurdering ikke gør alt, hvad den kan, for at ændre en afgift eller praksis, som ikke er i overensstemmelse med denne artikel.
Artikel 11
Prisfastsættelse
1. De kontraherende parter tillader, at luftfartsselskaberne fastsætter priser frit på grundlag af fri og retfærdig konkurrence.
2. De kontraherende parter kan ikke kræve, at priserne indberettes.
3. Der kan indledes drøftelser blandt de kompetente myndigheder for at diskutere anliggender som f.eks., men ikke begrænset til, priser, som kan være uretfærdige, urimelige eller diskriminerende.
Artikel 12
Statistikker
1. Hver kontraherende part fremlægger de statistikker for den anden kontraherende part, der er påkrævet i henhold til nationale love og forskrifter, og efter anmodning andre statistiske oplysninger, som med rimelighed kan kræves med henblik på at gennemgå driften af luftfartstjenesterne.
2. De kontraherende parter samarbejder inden for rammerne af Det Fælles Udvalg i henhold til denne aftales artikel 21 (Det Fælles Udvalg) med henblik på at lette udvekslingen af statistiske oplysninger for at overvåge udviklingen af lufttrafikken i henhold til denne aftale.
AFSNIT II
FORSKRIFTSSAMARBEJDE
Artikel 13
Luftfartssikkerhed
1. De kontraherende parter sikrer, at deres lovgivning som minimum stiller krav om opfyldelse af standarderne i del A i bilag III på de nedenfor anførte betingelser.
2. De kontraherende parter sørger for, at hvis luftfartøjer, der er registreret hos en af de kontraherende parter, mistænkes for ikke at opfylde de internationale normer for flyvesikkerhed i henhold til konventionen og lander i lufthavne, der er åbne for international lufttrafik på den anden kontraherende parts territorium, så foretager den anden kontraherende parts kompetente myndigheder rampeinspektioner på og omkring luftfartøjet for at kontrollere dels gyldigheden af dets og dets personales dokumenter, dels luftfartøjets og dets udstyrs umiddelbart synlige tilstand.
3. De kontraherende parter kan til enhver tid anmode om konsultationer om de flyvesikkerhedsnormer, den anden kontraherende part opretholder.
4. En kontraherende parts kompetente myndigheder kan omgående træffe alle rimelige foranstaltninger, hvis de konstaterer, at et luftfartøj, en genstand eller en arbejdsgang muligvis:
a) |
ikke opfylder de mindstenormer, der er fastsat i medfør af konventionen, den lovgivning, der er anført i del A i bilag III, eller den tilsvarende jordanske lovgivning, jf. denne artikels stk. 1, alt efter hvad der gælder |
b) |
foranlediget af en inspektion som omhandlet i stk. 2 rejser stærk tvivl om, hvorvidt et luftfartøj eller driften af et luftfartøj opfylder de mindstenormer, der er fastsat i medfør af konventionen, den lovgivning, der er anført i del A i bilag III, eller den tilsvarende jordanske lovgivning, jf. denne artikels stk. 1, alt efter hvad der gælder, eller |
c) |
rejser alvorlig tvivl om effektiviteten af opretholdelsen og administrationen af de mindstenormer, der er fastsat i medfør af konventionen, den lovgivning, der er anført i del A i bilag III, eller den tilsvarende jordanske lovgivning, jf. denne artikels stk. 1, alt efter hvad der gælder. |
5. Hvis den ene kontraherende parts kompetente myndigheder handler i medfør af stk. 4, underretter de omgående den anden kontraherende parts kompetente myndigheder og begrunder de trufne foranstaltninger.
6. Hvis foranstaltninger, der er truffet i medfør af stk. 4, ikke indstilles, selv om der ikke længere er grundlag for dem, kan hver af de kontraherende parter indbringe sagen for Det Fælles Udvalg.
Artikel 14
Sikkerhedsbeskyttelse af luftfarten
1. De kontraherende parter sikrer, at deres lovgivning som minimum stiller krav om opfyldelse af standarderne i del B i bilag III til denne aftale på de nedenfor anførte betingelser.
2. I betragtning af, at beskyttelsen af civile luftfartøjers, deres passagerers og besætnings sikkerhed er en grundlæggende forudsætning for driften af internationale luftfartsforbindelser, bekræfter de kontraherende parter deres indbyrdes forpligtelse til at beskytte den civile luftfart mod ulovlige handlinger herunder særlig forpligtelserne efter Chicago-konventionen, konventionen angående lovovertrædelser og visse andre handlinger begået ombord i luftfartøjer, undertegnet i Tokyo den 14. september 1963, konventionen om bekæmpelse af ulovlig bemægtigelse af luftfartøjer, undertegnet i Haag den 16. december 1970, konventionen til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod den civile luftfarts sikkerhed, undertegnet i Montreal den 23. september 1971, protokol til bekæmpelse af ulovlige voldshandlinger i lufthavne, der betjener den internationale civile luftfart, undertegnet i Montreal den 24. februar 1988 og konventionen om mærkning af plastiske sprængstoffer med henblik på afsløring, undertegnet i Montreal den 1. marts 1991, for så vidt begge kontraherende parter er parter i disse konventioner, samt andre konventioner og protokoller om sikkerhedsbeskyttelse af den civile luftfart, som begge kontraherende parter er medlemmer af.
3. De kontraherende parter yder på anmodning hinanden al nødvendig bistand for at forhindre kapring af civile luftfartøjer og andre ulovlige handlinger til skade for sikkerheden for fartøj, passagerer og besætning, lufthavne og luftnavigationsanlæg samt eventuelle andre sikkerhedstrusler mod civil luftfart.
4. I deres indbyrdes forbindelser handler de kontraherende parter i overensstemmelse med de normer for sikkerhedsbeskyttelse af luftfarten og — i det omfang parterne anvender den — den anbefalede praksis, som Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO) har opstillet, og som er optaget som bilag til Chicago-konventionen, i det omfang sådanne bestemmelser om sikkerhedsbeskyttelse gælder for de kontraherende parter. De kontraherende parter forlanger, at den, der driver luftfartøjer, som er opført i deres luftfartøjsregister, og den, der driver luftfartøjer og har sit primære forretningssted eller sin faste bopæl på deres territorium, samt den, der driver lufthavne på deres territorium, handler i overensstemmelse med sådanne bestemmelser om sikkerhedsbeskyttelse af luftfarten.
5. Hver kontraherende part sikrer, at der på dennes territorium træffes effektive forholdsregler for at beskytte luftfartøjer, screene passagerer og deres håndbagage og i passende omfang kontrollere besætning, fragt (herunder indskrevet bagage) og luftfartøjsforråd, forud for og under ombordstigning eller lastning, og at disse forholdsregler tilpasses til stigninger i trusselsniveauet. De kontraherende parter er enige om, at det kan forlanges af deres luftfartsselskaber, at de overholder de bestemmelser om sikkerhedsbeskyttelse af luftfarten, jf. stk. 4, som den anden kontraherende part stiller krav om som forudsætning for indflyvning i eller udflyvning af denne anden kontraherende parts territorium, eller når de befinder sig på det.
6. Hver kontraherende part skal desuden reagere imødekommende på enhver anmodning fra den anden kontraherende part om rimelige særlige sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse mod en særlig trussel. Undtagen i nødsituationer informerer hver kontraherende part forudgående den anden kontraherende part om eventuelle særlige sikkerhedsbeskyttelsesforanstaltninger, som den påtænker at indføre, og som kunne få betydelig finansiel eller operationel indflydelse på de luftfartstjenester, der er omfattet af denne aftale. Med henblik på at drøfte sådanne sikkerhedsbeskyttelsesforanstaltninger kan hver kontraherende part anmode om et møde i Det Fælles Udvalg som fastsat i denne aftales artikel 21 (Det Fælles Udvalg).
7. Ved forekomsten af eller ved en trussel om kapring af et civilt luftfartøj og andre ulovlige handlinger til skade for sikkerheden for fartøj, passagerer og besætning, lufthavne og luftnavigationsanlæg bistår de kontraherende parter hinanden ved at lette udvekslingen af oplysninger og træffe andre passende foranstaltninger til på hurtig og betryggende måde at bringe hændelsen eller truslen til afslutning.
8. Hver kontraherende part træffer alle de foranstaltninger, den finder praktisk mulige, for at sikre, at et luftfartøj, som er udsat for kapring eller anden ulovlig handling, og som befinder sig på jorden på dens territorium, tilbageholdes på jorden, medmindre dets afrejse er påkrævet på grund af et overordnet hensyn til beskyttelsen af menneskeliv. Når det er praktisk muligt, træffes sådanne foranstaltninger efter gensidige samråd.
9. Hvor en kontraherende part har rimelig grund til at antage, at den anden kontraherende part har fraveget denne artikels bestemmelser om sikkerhedsbeskyttelse af luftfarten, kan denne kontraherende part udbede sig øjeblikkelige konsultationer med den anden kontraherende part.
10. Uden at gyldigheden af denne aftales artikel 4 (Afvisning, tilbagekaldelse, suspendering og begrænsning af tilladelser) derved indskrænkes, er den omstændighed, at det ikke lykkes at nå frem til en tilfredsstillende løsning inden for femten (15) dage efter, at et sådant ønske er fremsat, tilstrækkelig grund til at afslå, tilbagekalde, begrænse eller opstille betingelser for den tilladelse til at operere, der er udstedt til et eller flere af en sådan anden kontraherende parts luftfartsselskaber.
11. Hvis en umiddelbar og ekstraordinær trussel gør det nødvendigt, kan en af de kontraherende parter træffe foreløbige foranstaltninger, inden der er gået femten (15) dage.
12. Foranstaltninger truffet efter denne artikels stk. 10 ophæves, så snart den anden kontraherende part opfylder denne artikels bestemmelser.
Artikel 15
Lufttrafikstyring
1. De kontraherende parter sikrer, at deres lovgivning stiller krav om opfyldelse af standarderne i del C i bilag III til denne aftale på de nedenfor anførte betingelser.
2. De kontraherende part forpligter sig til at samarbejde intensivt om lufttrafikstyring for at udvide det fælles europæiske luftrum til også at omfatte Jordan og således forbedre de nuværende flyvesikkerhedsnormer og de almene lufttrafiknormers overordnede effektivitet i Europa, optimere kapaciteten og begrænse forsinkelser mest muligt. Til dette formål sikres Jordan en passende deltagelse i Udvalget for Det Fælles Luftrum. Det Fælles Udvalg har til opgave at overvåge og lette samarbejdet om lufttrafikstyring.
3. For at gøre det lettere at anvende lovgivningen om det fælles europæiske luftrum på deres territorier:
a) |
træffer Jordan de nødvendige foranstaltninger for at tilpasse deres organisering af lufttrafikstyringen til forholdene i det fælles europæiske luftrum, navnlig ved at oprette relevante nationale tilsynsorganer, der som minimum er funktionelt uafhængige af luftfartstjenesteudøvere, og |
b) |
associerer Den Europæiske Union Jordan med relevante operationelle initiativer på områderne luftfartstjenester, luftrum og interoperabilitet, som udspringer af etableringen af det fælles europæiske luftrum, navnlig ved på et tidligt tidspunkt at inddrage Jordans bestræbelser på at oprette funktionelle luftrumsblokke eller ved at gennemføre en hensigtsmæssig samordning vedrørende SESAR. |
Artikel 16
Miljø
1. De kontraherende parter erkender, hvor vigtigt det er at beskytte miljøet i forbindelse med udvikling og gennemførelse af international luftfartspolitik.
2. De kontraherende parter anerkender betydningen af at arbejde sammen og inden for rammerne af multilaterale drøftelser overveje luftfartens konsekvenser for miljøet og økonomien og sikre, at afhjælpende foranstaltninger er i fuld overensstemmelse med aftalens målsætninger.
3. Intet i denne aftale skal forstås derhen, at det begrænser de kontraherende parters kompetente myndigheders beføjelse til at træffe alle rimelige foranstaltninger inden for sin suveræne jurisdiktion for at forebygge eller på anden måde gribe ind over for miljøbelastninger fra lufttransport, hvis sådanne foranstaltninger træffes i fuld overensstemmelse med deres rettigheder og forpligtelser i henhold til international lovgivning og anvendes uden national forskelsbehandling.
4. De kontraherende parter sikrer, at deres lovgivning stiller krav om opfyldelse af standarderne i del D i bilag III til denne aftale.
Artikel 17
Forbrugerbeskyttelse
De kontraherende parter sikrer, at deres lovgivning stiller krav om opfyldelse af standarderne for lufttransport i del E i bilag III til denne aftale.
Artikel 18
Edb-reservationssystemer
De kontraherende parter sikrer, at deres lovgivning stiller krav om opfyldelse af standarderne i del F i bilag III til denne aftale.
Artikel 19
Arbejdsmarkedsforhold
De kontraherende parter sikrer, at deres lovgivning stiller krav om opfyldelse af standarderne for lufttransport i del G i bilag III til denne aftale.
AFSNIT III
INSTITUTIONELLE BESTEMMELSER
Artikel 20
Fortolkning og håndhævelse
1. De kontraherende parter træffer alle nødvendige generelle eller særlige foranstaltninger for at sikre, at de forpligtelser, aftalen fører med sig, opfyldes, og afstår fra alle foranstaltninger, der kan bringe virkeliggørelse af aftalens målsætninger i fare.
2. Hver kontraherende part er ansvarlig for håndhævelsen af denne aftale på eget territorium, herunder ikke mindst den lovgivning, der stiller krav om opfyldelse af de standarder, som er opregnet i denne aftales bilag III.
3. De kontraherende parter giver hver især den anden kontraherende part alle nødvendige oplysninger og enhver nødvendig bistand, når denne i overensstemmelse med den kompetence, denne aftale giver den, undersøger eventuelle overtrædelser.
4. Når de kontraherende parter udøver de beføjelser, denne aftale giver dem, i anliggender, som er af interesse for den anden kontraherende part, og som berører den anden kontraherende parts myndigheder eller virksomheder, skal den anden kontraherende parts kompetente myndigheder underrettes om alle enkeltheder og have lejlighed til at udtale sig, inden den endelige afgørelse træffes.
Artikel 21
Det Fælles Udvalg
1. Der nedsættes et udvalg bestående af repræsentanter for de kontraherende parter (herefter benævnt »Det Fælles Udvalg«), hvis opgave skal være at forvalte aftalen og sikre, at den gennemføres korrekt. Med henblik herpå fremsætter det henstillinger og træffer afgørelser i de tilfælde, der er omhandlet i aftalen.
2. Det Fælles Udvalgs afgørelser træffes ved konsensus og er bindende for de kontraherende parter. De kontraherende parter sætter dem i kraft efter hver deres regler.
3. Det Fælles Udvalg fastsætter selv sin forretningsorden.
4. Det Fælles Udvalg træder sammen efter behov. De kontraherende parter kan hver især anmode om, at der indkaldes til møde.
5. En kontraherende part kan også anmode om et møde i Det Fælles Udvalg for at søge at løse problemer med fortolkningen eller anvendelsen af denne aftale. Et sådant møde skal indledes hurtigst muligt, men senest to måneder efter datoen for modtagelse af anmodningen, medmindre andet er aftalt mellem de kontraherende parter.
6. For at aftalen kan udføres korrekt, udveksler de kontraherende parter oplysninger og fører på en af de kontraherende parters anmodning samråd i Det Fælles Udvalg.
7. Hvis en af de kontraherende parter finder, at den anden kontraherende part ikke efterkommer en af Det Fælles Udvalgs afgørelser korrekt, kan den anmode om, at spørgsmålet behandles i Det Fælles Udvalg. Hvis Det Fælles Udvalg ikke kan løse spørgsmålet selv i løbet af to måneder efter, at det er blevet indbragt, kan den anmodende kontraherende part træffe nødvendige beskyttelsesforanstaltninger efter denne aftales artikel 23 (Beskyttelsesforanstaltninger).
8. Det Fælles Udvalgs afgørelser indeholder en angivelse af, hvornår de kontraherende parter skal iværksætte dem, samt andre oplysninger, som måtte være relevante for de økonomiske beslutningstagere.
9. Hvis Det Fælles Udvalg ikke træffer afgørelse i et spørgsmål senest seks måneder efter, at det er blevet indbragt, kan de kontraherende parter træffe nødvendige midlertidige beskyttelsesforanstaltninger efter denne aftales artikel 23 (Beskyttelsesforanstaltninger), jf. dog stk. 2.
10. Det Fælles Udvalg undersøger spørgsmål om bilaterale investeringer med majoritetsandele eller ændringer i den faktiske kontrol med de kontraherende parters luftfartsselskaber.
11. Det Fælles Udvalg fremmer også samarbejdet ved at:
a) |
fremme informationsudveksling på ekspertniveau om nye tiltag og udviklinger inden for love eller forskrifter, herunder på områderne sikkerhedsbeskyttelse, flyvesikkerhed, miljø, luftfartsinfrastruktur (herunder slots), konkurrencevilkår og forbrugerbeskyttelse |
b) |
undersøge regelmæssigt, hvilke følger denne aftales gennemførelse får for forholdene på arbejdsmarkedet, især for beskæftigelsen, og ved at tilrettelægge formålstjenlige reaktioner på indvendinger, der findes berettigede |
c) |
overveje potentielle områder, hvor denne aftale kan udbygges, herunder anbefalinger vedrørende ændringer af denne aftale og |
d) |
opnå konsensual enighed om forslag, fremgangsmåder eller dokumenter af proceduremæssig art i direkte tilknytning til denne aftales funktion |
12. De kontraherende parters fælles mål er at skabe flest mulige fordele for forbrugere, luftfartsselskaber, arbejdskraft og befolkninger ved at udvide denne aftale til at omfatte tredjelande. Det Fælles Udvalg skal derfor arbejde på at udarbejde et forslag vedrørende de betingelser og procedurer, herunder alle nødvendige ændringer af denne aftale, som vil være påkrævede, for at tredjelande kan tiltræde aftalen.
Artikel 22
Tvistbilæggelse og voldgift
1. Hver kontraherende part kan anmode det i henhold til associeringsaftalen oprettede associeringsråd om at undersøge tvister vedrørende anvendelsen eller fortolkningen af nærværende aftale, der ikke er løst efter nærværende aftales artikel 21 (Det Fælles Udvalg).
2. Det i henhold til associeringsaftalen oprettede associeringsråd kan bilægge tvisten ved en afgørelse.
3. De kontraherende parter træffer de nødvendige foranstaltninger for at gennemføre den i stk. 2 omhandlede afgørelse.
4. Er de kontraherende parter ikke i stand til at bilægge tvisten via Det Fælles Udvalg eller efter stk. 2, forelægges den efter anmodning fra en af de kontraherende parter for et voldgiftspanel med tre voldgiftsdommere således:
a) |
Hver kontraherende part udpeger en voldgiftsdommer senest tres (60) dage efter, at den anden kontraherende parts meddelelse om anmodningen om voldgift i et voldgiftspanel er modtaget gennem de diplomatiske kanaler; den tredje voldgiftsdommer udpeges af de to øvrige voldgiftsdommere efter endnu højst tres (60) dage. Har en af de kontraherende parter ikke udpeget en voldgiftsdommer inden for den aftalte periode, eller er den tredje voldgiftsdommer ikke udpeget inden for den aftalte periode, kan hver kontraherende part anmode ICAO-rådets præsident om at udpege den eller de fornødne voldgiftsdommere. |
b) |
Den tredje voldgiftsdommer, der udpeges i medfør af litra a), bør være statsborger i et tredjeland, og fungerer som voldgiftspanelets formand. |
c) |
Voldgiftspanelet fastsætter selv sin forretningsorden. og |
d) |
Indtil der foreligger en endelig afgørelse fra voldgiftspanelet, fordeles udgifterne i sagens indledende fase ligeligt mellem de kontraherende parter. |
5. Efter anmodning fra en af de kontraherende parter og i afventning af voldgiftspanelets endelige afgørelse kan voldgiftspanelet pålægge den anden kontraherende part at iværksætte midlertidige afhjælpende foranstaltninger.
6. Panelets foreløbige og endelige afgørelser er bindende for de kontraherende parter.
7. Hvis en af de kontraherende parter ikke har handlet i overensstemmelse med en afgørelse, som voldgiftspanelet har truffet i medfør af denne artikel, senest tredive (30) dage efter, at den er blevet meddelt, kan den anden kontraherende part begrænse, suspendere eller tilbagekalde de rettigheder eller privilegier, denne har tildelt den skyldige kontraherende part i henhold til denne aftale, så længe undladelsen består.
Artikel 23
Beskyttelsesforanstaltninger
1. De kontraherende parter træffer alle fornødne almindelige eller særlige foranstaltninger for at opfylde deres forpligtelser i henhold til denne aftale. De drager omsorg for, at aftalens mål virkeliggøres.
2. Finder en af de kontraherende parter, at den anden kontraherende part har tilsidesat en forpligtelse, som påhviler den i henhold til denne aftale, kan den træffe passende foranstaltninger. Omfang og varighed af beskyttelsesforanstaltninger skal begrænses til, hvad der er strengt nødvendigt for at afhjælpe problemet eller opretholde balancen i aftalen. Der vælges fortrinsvis foranstaltninger, som forstyrrer denne aftales funktion mindst muligt.
3. En kontraherende part, som overvejer at træffe beskyttelsesforanstaltninger, underretter de øvrige kontraherende parter via Det Fælles Udvalg og fremlægger alle relevante oplysninger.
4. De kontraherende parter indleder straks samråd i Det Fælles Udvalg for at finde en alment acceptabel løsning.
5. Den pågældende kontraherende part må først træffe beskyttelsesforanstaltninger en måned efter datoen for den i stk. 3 nævnte underretning, medmindre den i stk. 4 nævnte samrådsprocedure afsluttes inden udløbet af denne frist, jf. dog artikel 3, litra d) (Tilladelse), artikel 4, litra d) (Afvisning, tilbagekaldelse, suspendering og begrænsning af tilladelse), artikel 13 (Flyvesikkerhed) og artikel 14 (Sikkerhedsbeskyttelse af luftfarten).
6. Den pågældende kontraherende part underretter uden unødigt ophold Det Fælles Udvalg om de foranstaltninger, der træffes, og fremlægger alle relevante oplysninger.
7. Foranstaltninger efter denne artikel ophæves, så snart den skyldige kontraherende part opfylder denne aftales bestemmelser.
Artikel 24
Aftalens geografiske udstrækning
De kontraherende parter forpligter sig til at føre en løbende dialog for at sikre denne aftales sammenhæng med Barcelonaprocessen, og tilsigter endelige mål, som er etableringen af et fælles luftfartsområde for Euro-Middelhavs-området. Derfor foretages der en nærmere undersøgelse af muligheden for at nå til indbyrdes enighed om at ændre den for at tage hensyn til tilsvarende Euro-Middelhavs-aftaler om luftfart i overensstemmelse af artikel 21, stk. 11 (Det Fælles Udvalg).
Artikel 25
Forhold til andre aftaler
1. Bestemmelserne i denne aftale har forrang frem for de relevante bestemmelser i de nuværende bilaterale aftaler mellem Jordan og medlemsstaterne. Bestående trafikrettigheder, der stammer fra sådanne bilaterale aftaler og ikke er omfattet af denne aftale, kan dog fortsat udøves, forudsat at det sker uden forskelsbehandling mellem Den Europæiske Unions luftfartsselskaber på grund af nationalitet.
2. Uanset denne artikels stk. 1 og medmindre andet fremgår af artikel 27 (Ophør) gælder det, at hvis denne aftale ophører eller ikke længere anvendes midlertidigt, kan den gældende ordning for luftfartsforbindelser mellem de kontraherende parters respektive territorier aftales, inden aftalen ophører.
3. Hvis de kontraherende parter tiltræder en multilateral aftale eller støtter en beslutning truffet af Organisationen for International Civil Luftfart eller en anden international organisation, som drejer sig om forhold, der er omfattet af denne aftale, drøftes det i Det Fælles Udvalg, om denne aftale skal tilpasses for at tage højde herfor.
4. Denne aftale berører ikke de to kontraherende parters eventuelle beslutninger om at gennemføre fremtidige anbefalinger fra ICAO. De kontraherende parter anfører ikke denne aftale eller nogen del af den som grundlag for at modsætte sig, at alternative strategier for forhold, aftalen ikke omfatter, drøftes i ICAO.
Artikel 26
Ændringer
1. Hvis en af de kontraherende parter ønsker at ændre aftalens bestemmelser, underretter den Det Fælles Udvalg herom. Aftaleændringen træder i kraft, når de kontraherende parters respektive interne procedurer er afsluttet.
2. Det Fælles Udvalg kan efter forslag fra en af de kontraherende parter og i overensstemmelse med denne artikel beslutte at ændre bilagene til aftalen.
3. Denne aftale er ikke til hinder for, at hver af de kontraherende parter ensidigt kan vedtage ny lovgivning eller ændre deres gældende lovgivning om luftfart og dermed beslægtede områder nævnt i denne aftales bilag III, forudsat at princippet om ikke-forskelsbehandling overholdes.
4. Så snart en af de kontraherende parter udarbejder ny lovgivning på området lufttransport eller et dermed beslægtet område som nævnt i denne aftales bilag III, der kan påvirke denne aftales rette funktion, oplyser den og rådfører sig med den anden kontraherende part herom i videst mulig omfang. På en af de kontraherende parters anmodning finder en indledende udveksling af synspunkter sted i Det Fælles Udvalg.
5. Så snart en kontraherende part har vedtaget en ny eller ændret retsregel om lufttransport eller et dermed beslægtet område som nævnt i bilag III, der kan påvirke denne aftales rette funktion, underretter den den anden kontraherende part senest tredive dage efter vedtagelsen. Senest tres dage senere drøfter Det Fælles Udvalg efter anmodning fra en af de kontraherende parter, hvilke følger den nye retsregel eller ændring får for denne aftales mulighed for at fungere efter hensigten.
6. Efter informationsudvekslingen i ovenstående stk. 5 skal Det Fælles Udvalg:
a) |
træffe afgørelse om at ændre denne aftales bilag III således, at den pågældende nye retsregel eller ændring indarbejdes i den, om nødvendigt på grundlag af gensidighed |
b) |
vedtage en afgørelse om, at den pågældende nye lovgivning eller ændring betragtes som værende i overensstemmelse med denne aftale, eller |
c) |
anbefale andre foranstaltninger, der skal vedtages inden for en rimelig tidsfrist for at sikre, at aftalen kan fungere efter hensigten. |
Artikel 27
Ophør
1. Denne aftale indgås på ubestemt tid.
2. Hver af de kontraherende parter kan når som helst ad diplomatiske kanaler give den anden part skriftlig meddelelse om sin beslutning om at bringe aftalen til ophør. En sådan meddelelse sendes samtidig til ICAO. Aftalen ophører ved midnat (GMT) ved udgangen af IATA's trafiksæson, som er i kraft et år fra datoen på den skriftlige opsigelse af aftalen, medmindre:
a) |
opsigelsen trækkes tilbage efter fælles aftale mellem de kontraherende parter inden udløbet af denne periode, eller |
b) |
den kontraherende part, der ikke har varslet aftalens ophør, anmoder om en længere frist, der ikke overstiger 18 måneder, med henblik på at sikre en tilfredsstillende forhandling om den efterfølgende ordning for luftfartsforbindelser mellem deres respektive territorier. |
Artikel 28
Registrering hos Organisationen for International Civil Luftfart og FN's sekretariat
Denne aftale og alle ændringer heraf registreres hos ICAO og FN's sekretariat.
Artikel 29
Ikrafttræden
1. Denne aftale træder i kraft én måned efter datoen på den sidste note i en udveksling af diplomatiske noter mellem de kontraherende parter, hvor de bekræfter, at alle nødvendige ikrafttrædelsesprocedurer for denne aftale er afsluttet. Med henblik på denne udveksling fremsender Det Hashemitiske Kongerige Jordan til Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union sin diplomatiske note til Den Europæiske Union og dens medlemsstater, og Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union fremsender til Det Hashemitiske Kongerige Jordan den diplomatiske note fra Den Europæiske Union og dens medlemsstater. Den diplomatiske note fra Den Europæiske Union og dens medlemsstater skal omfatte meddelelser fra hver medlemsstat, som bekræfter, at den pågældende medlemsstats procedurer for aftalens ikrafttræden er afsluttet.
2. Uanset stk. 1 i denne artikel er de kontraherende parter enige om at anvende aftalen midlertidigt fra den første dag i måneden efter det tidligste af følgende tidspunkter: i) datoen for den sidste note, hvorved parterne har givet hinanden notifikation om afslutningen af de procedurer, der er nødvendige for midlertidig anvendelse af aftalen, eller ii) med forbehold af de kontraherende parters interne procedurer og/eller den på stedet gældende lovgivning alt efter tilfældet datoen, der falder 12 måneder efter datoen for aftalens undertegnelse.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede undertegnet denne aftale.
Udfærdiget i Bruxelles den femtende december to tusind og ti i to eksemplarer på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk, ungarsk og arabisk, idet hver tekst har samme gyldighed.
Voor het Koninkrijk België
Pour le Royaume de Belgique
Für das Königreich Belgien
Deze handtekening verbindt eveneens het Vlaamse Gewest, het Waalse Gewest en het Brussels Hoofdstedelijk Gewest.
Cette signature engage égalament la Région wallonne, la Région flamande et la Région de Bruxelles-Capitale.
Diese Unterschrift bindet zugleich die Wallonische Region, die Flämische Region und die Region Brüssel-Hauptstadt.
За Република България
Za Českou republiku
På Kongeriget Danmarks vegne
Für die Bundesrepublik Deutschland
Eesti Vabariigi nimel
Thar cheann Na hÉireann
For Ireland
Για την Ελληνική Δημοκρατία
Por el Reino de España
Pour la République française
Per la Repubblica italiana
Για την Κυπριακή Δημοκρατία
Latvijas Republikas vārdā –
Lietuvos Respublikos vardu
Pour le Grand-Duché de Luxembourg
A Magyar Köztársaság részéről
Għal Malta
Voor het Koninkrijk der Nederlanden
Für die Republik Österreich
W imieniu Rzeczypospolitej Polskiej
Pela República Portuguesa
Pentru România
Za Republiko Slovenijo
Za Slovenskú republiku
Suomen tasavallan puolesta
För Republiken Finland
För Konungariket Sverige
For the United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland
За Европейския съюз
Por la Unión Europea
Za Evropskou unii
For Den Europæiske Union
Für die Europäische Union
Euroopa Liidu nimel
Για την Ευρωπαϊκή Ένωση
For the European Union
Pour l'Union européenne
Per l'Unione europea
Eiropas Savienības vārdā –
Europos Sąjungos vardu
Az Európai Unió részéről
Għall-Unjoni Ewropea
Voor de Europese Unie
W imieniu Unii Europejskiej
Pela União Europeia
Pentru Uniunea Europeană
Za Európsku úniu
Za Evropsko unijo
Euroopan unionin puolesta
För Europeiska unionen
(1) EUT L 293 af 31.10.2008, s. 3.
BILAG I
AFTALTE LUFTFARTSFORBINDELSER OG FASTLAGTE RUTER
1. |
Dette bilag gælder, medmindre andet er fastsat i overgangsbestemmelserne i bilag II. |
2. |
Hver kontraherende part giver den anden kontraherende parts luftfartsselskaber ret til at udøve luftfartstjenester på følgende fastlagte ruter:
|
3. |
De luftfartstjenester, der udøves i medfør af punkt 2 i dette bilag, skal påbegyndes eller afsluttes på Jordans territorium for jordanske luftfartsselskaber og på Den Europæiske Unions territorium for luftfartsselskaber fra Den Europæiske Union. |
4. |
Hver kontraherende parts luftfartsselskaber kan for nogle eller alle flyvninger frit vælge at:
|
5. |
Hver kontraherende part tillader hvert luftfartsselskab at fastsætte, med hvilken forbindelseshyppighed og kapacitet det vil udbyde international lufttransport ud fra forretningsmæssige hensyn på markedet. I overensstemmelse med denne ret begrænser ingen af de kontraherende parter ensidigt den trafikmængde, forbindelseshyppighed eller -regularitet eller den eller de luftfartøjstyper, hvormed den anden kontraherende parts luftfartsselskaber udfører lufttransporten, undtagen af toldmæssige, tekniske eller driftsmæssige hensyn, hensyn til miljøet eller til sundhedsbeskyttelsen. |
6. |
Hver kontraherende parts luftfartsselskaber kan bl.a., men ikke udelukkende, inden for rammerne af ordninger for deling af rutenumre betjene enhver destination beliggende i et tredjeland, som ikke indgår i de specificerede ruter, så længe de ikke udøver femte frihedsrettigheder. |
BILAG II
OVERGANGSBESTEMMELSER
1. |
Gennemførelsen og anvendelsen af alle bestemmelser i denne aftale, særlig de i bilag III angivne normer, med undtagelse af del B af dette bilag, verificeres med en evaluering på Den Europæiske Unions ansvar og godkendes ved en afgørelse i Det Fælles Udvalg. En sådan evaluering udføres på det tidligste af følgende tidspunkter: i) datoen, hvor Jordan meddeler Det Fælles Udvalg, at det har opfyldt harmoniseringsprocessen på grundlag af bilag III til denne aftale, eller ii) et år efter denne aftales ikrafttræden. |
2. |
Uden at dette berører bestemmelserne i bilag I, omfatter de aftalte luftfartstjenester og specificerede ruter i denne aftale ikke retten for alle kontraherende parters luftfartsselskaber til at udøve femte frihedsrettigheder, herunder for luftfartsselskaber fra Jordan mellem destinationer inden for Den Europæiske Unions territorium, forud for vedtagelsen af den afgørelse, der henvises til i punkt 1 i dette bilag II. Men alle trafikrettigheder, der allerede fremgår af en af de bilaterale aftaler mellem Jordan og Den Europæiske Unions medlemsstater, kan fortsat udøves, hvis det sker uden national forskelsbehandling mellem Den Europæiske Unions luftfartsselskaber på grundlag af nationalt tilhørsforhold. |
3. |
Uanset nærværende bilags punkt 1 skal gennemførelsen og anvendelsen af normer vedrørende sikkerhedsbeskyttelse som angivet i del B i bilag III verificeres med en evaluering på Den Europæiske Unions ansvar og godkendes ved en afgørelse i Det Fælles Udvalg. De fortrolige dele af lovgivningen om sikkerhedsbeskyttelse, jf. del B i bilag III, vil først blive delt med Jordan efter vedtagelsen af en sådan afgørelse. |
4. |
Begge kontraherende parters luftfartsselskaber skal kunne påberåbe sig retten, jf. artikel 8, stk. 3, litra a), nr. i), (»egen-groundhandling«) i Queen Alia International Airport senest den 1. januar 2016. Indtil da stilles alle groundhandlingydelser i denne lufthavn til rådighed på ligelige og ikke-diskriminerende vilkår for alle luftfartsselskaber. Priserne for sådanne ydelser må ikke overstige deres fulde omkostninger, herunder en rimelig fortjeneste på aktiver efter afskrivning. |
BILAG III
LISTE OVER REGLER, DER FINDER ANVENDELSE PÅ CIVIL LUFTFART
A. FLYVESIKKERHED
Nr. 3922/91
Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 af 16. december 1991 om harmonisering af tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart,
ændret ved:
— |
Kommissionens forordning (EF) nr. 2176/96 af 13. november 1996 om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 som følge af den videnskabelige og tekniske udvikling |
— |
Kommissionens forordning (EF) nr. 1069/1999 af 25. maj 1999 om tilpasning af Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 til den videnskabelige og tekniske udvikling |
— |
Kommissionens forordning (EF) nr. 2871/2000 af 28. december 2000 om tilpasning af Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 til den videnskabelige og tekniske udvikling |
— |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1592/2002 af 15. juli 2002 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur |
Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1 til 10 og 12 til 13 bortset fra artikel 4, stk. 1, og artikel 8, stk. 2, andet punktum, samt bilag I, II og III. Ved anvendelse af artikel 12 læses »medlemsstaterne« som »medlemsstaterne af Den Europæiske Union«.
— |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1899/2006 af 12. december 2006 om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 om harmonisering af tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart |
— |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1900/2006 af 20. december 2006 om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 om harmonisering af tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart |
— |
Kommissionens forordning (EF) nr. 8/2008 af 11. december 2007 om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 om harmonisering af tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart |
— |
Kommissionens forordning (EF) nr. 859/2008 af 20. august 2008 om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 om harmonisering af tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart |
Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1 til 10 og artikel 12 til 13 bortset fra artikel 4, stk. 1, og artikel 8, stk. 2, andet punktum, og bilag I til III. Ved anvendelse af artikel 12 læses »medlemsstaterne« som »medlemsstaterne af Den Europæiske Union«.
Nr. 216/2008
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 af 20. februar 2008 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur, og om ophævelse af Rådets direktiv 91/670/EØF, forordning (EF) nr. 1592/2002 og direktiv 2004/36/EF
Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1 til 68 (bortset fra artikel 65, artikel 69, stk. 1, andet afsnit, og artikel 69, stk. 4, og bilag I til VI
Nr. 94/56
Rådets direktiv 94/56/EF af 21. november 1994 om fastlæggelse af de grundlæggende principper for undersøgelse af flyvehavarier og flyvehændelser inden for civil luftfart
Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1 til 12
Nr. 2003/42
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/42/EF af 13. juni 2003 om indberetning af hændelser inden for civil luftfart
Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1 til 11 og bilag I og II
Nr. 1702/2003
Kommissionens forordning (EF) nr. 1702/2003 af 24. september 2003 om gennemførelsesbestemmelser for luftdygtigheds- og miljøcertificering af luftfartøjer og hermed forbundet materiel, dele og apparatur og for certificering af konstruktions- og produktionsorganisationer, ændret ved:
— |
Kommissionens forordning (EF) nr. 381/2005 af 7. marts 2005 om ændring af forordning (EF) nr. 1702/2003 om gennemførelsesbestemmelser for luftdygtigheds- og miljøcertificering af luftfartøjer og hermed forbundet materiel, dele og apparatur og for certificering af konstruktions- og produktionsorganisationer |
— |
Kommissionens forordning (EF) nr. 706/2006 af 8. maj 2006 om ændring af forordning (EF) nr. 1702/2003 med hensyn til den periode, i hvilken medlemsstaterne kan udstede godkendelser eller beviser af en begrænset varighed |
— |
Kommissionens forordning (EF) nr. 335/2007 af 28. marts 2007 om ændring af forordning (EF) nr. 1702/2003, for så vidt angår gennemførelsesbestemmelserne for miljøcertificering af luftfartøjer og hermed forbundet materiel, dele og apparatur |
— |
Kommissionens forordning (EF) nr. 375/2007 af 30. marts 2007 om ændring af forordning (EF) nr. 1702/2003 om gennemførelsesbestemmelser for luftdygtigheds- og miljøcertificering af luftfartøjer og hermed forbundet materiel, dele og apparatur og for certificering af konstruktions- og produktionsorganisationer |
— |
Kommissionens forordning (EF) nr. 287/2008 af 28. marts 2008 om forlængelse af den gyldighedsperiode, der er omhandlet i artikel 2c, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1702/2003 |
— |
Kommissionens forordning (EF) nr. 1057/2008 af 27. oktober 2008 om ændring af tillæg II i bilaget til forordning (EF) nr. 1702/2003 vedrørende luftdygtighedseftersynsbeviset (EASA-formular 15a) |
Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1 til 4 og bilaget. De i denne forordning omhandlede overgangsperioder fastsættes af Det Fælles Udvalg.
Nr. 2042/2003
Kommissionens forordning (EF) nr. 2042/2003 af 20. november 2003 om vedvarende luftdygtighed af luftfartøjer og luftfartøjsmateriel, dele og apparatur og om godkendelse af organisationer og personale, der deltager i disse opgaver
Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1 til 6 og bilag I til IV
Ændret ved:
— |
Kommissionens forordning (EF) nr. 707/2006 af 8. maj 2006 om ændring af forordning (EF) nr. 2042/2003 vedrørende godkendelser eller beviser af en begrænset varighed og bilag I og III |
— |
Kommissionens forordning (EF) nr. 376/2007 af 30. marts 2007 om ændring af forordning (EF) nr. 2042/2003 om vedvarende luftdygtighed af luftfartøjer og luftfartøjsmateriel, -dele og -apparatur og om godkendelse af organisationer og personale, der deltager i disse opgaver |
— |
Kommissionens forordning (EF) nr. 1056/2008 af 27. oktober 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 2042/2003 vedvarende luftdygtighed af luftfartøjer og luftfartøjsmateriel, dele og apparatur og om godkendelse af organisationer og personale, der deltager i disse opgaver |
Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1 til 6 og bilag I til IV
B. SIKKERHEDSBESKYTTELSE AF LUFTFARTEN
Nr. 300/2008
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 300/2008 af 11. marts 2008 om fælles bestemmelser om sikkerhed inden for civil luftfart og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2320/2002
Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1 til 18, artikel 21, artikel 24, stk. 2 og 3, og bilaget.
Nr. 820/2008
Kommissionens forordning (EF) nr. 820/2008 af 8. august 2008 om foranstaltninger til gennemførelse af grundlæggende fælles normer for luftfartssikkerhed
Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1 til 6, bilaget og tillæg 1.
Nr. 1217/2003
Kommissionens forordning (EF) nr. 1217/2003 af 4. juli 2003 om specifikationer for nationale kvalitetskontrolprogrammer vedrørende sikkerhed inden for civil luftfart
Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1 til 11 og bilag I og II
Nr. 1486/2003
Kommissionens forordning (EF) nr. 1486/2003 af 22. august 2003 om fastlæggelse af procedurer for Kommissionens inspektioner af sikkerheden inden for civil luftfart
Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1 til 16
Nr. 1138/2004
Kommissionens forordning (EF) nr. 1138/2004 af 21. juni 2004 om en fælles definition af kritiske zoner i security-beskyttede områder i lufthavne
Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1 til 8
C. LUFTTRAFIKSTYRING (AIR TRAFFIC MANAGEMENT — ATM)
Nr. 549/2004
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 549/2004 af 10. marts 2004 om rammerne for oprettelse af et fælles europæisk luftrum (»rammeforordningen«)
Bestemmelser, der finder anvendelse: Artikel 1 til 4, artikel 6 og artikel 9 til 14
Nr. 550/2004
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 550/2004 af 10. marts 2004 om udøvelse af luftfartstjenester i det fælles europæiske luftrum (luftfartstjenesteforordningen)
Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1 til 19
Nr. 551/2004
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 551/2004 af 10. marts 2004 om organisation og udnyttelse af det fælles europæiske luftrum (luftrumsforordningen)
Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1 til 11
Nr. 552/2004
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 552/2004 af 10. marts 2004 om interoperabilitet i det fælles europæiske lufttrafikstyringsnet (interoperabilitetsforordningen)
Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1 til 12
Nr. 2096/2005
Kommissionens forordning (EF) nr. 2096/2005 af 20. december 2005 om fælles krav til udøvelse af luftfartstjenester; som ændret ved:
— |
Kommissionens forordning (EF) nr. 1315/2007 af 8. november 2007 om tilsyn med sikkerheden i forbindelse med lufttrafikstyring og om ændring af forordning (EF) nr. 2096/2005 |
Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1 til 9 og bilag I til V
— |
Kommissionens forordning (EF) nr. 482/2008 af 30. maj 2008 om etablering af et softwaresikringssystem, der skal indføres af luftfartstjenesteudøvere, og om ændring af bilag II til forordning (EF) nr. 2096/2005 |
Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1 til 5 og bilag I til II
Nr. 2150/2005
Kommissionens forordning (EF) nr. 2150/2005 af 23. december 2005 om fælles regler for fleksibel udnyttelse af luftrummet
Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1 til 9 og bilaget
Nr. 1794/2006
Kommissionens forordning (EF) nr. 1794/2006 af 6. december 2006 om en fælles afgiftsordning for luftfartstjenester
Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1 til 17, artikel 18 og 19 og bilag I til VI.
D. MILJØ
Nr. 2006/93
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/93/EF af 12. december 2006 om regulering af operationen af flyvemaskiner, der henhører under bind 1, del II, kapitel 3, i bilag 16 til konventionen angående international civil luftfart, anden udgave (1988)
Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1 til 6 og bilag I og II
Nr. 2002/30
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/30/EF af 26. marts 2002 med henblik på bestemmelser og procedurer for indførelse af støjrelaterede driftsrestriktioner i Fællesskabets lufthavne
Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1 til 15 og bilag I og II
Nr. 2002/49
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF af 25. juni 2002 om vurdering og styring af ekstern støj
Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1 til 16 og bilag I til IV
E. FORBRUGERBESKYTTELSE
Nr. 90/314
Rådets direktiv 90/314/EØF af 13. juni 1990 om pakkerejser, herunder pakkeferier og pakketure
Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1 til 10
Nr. 93/13
Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler
Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1 til 10 og bilaget
Nr. 95/46
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger
Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1 til 34
Nr. 2027/97
Rådets forordning (EF) nr. 2027/97 af 9. oktober 1997 om luftfartsselskabers erstatningsansvar i tilfælde af ulykker
ændret ved:
— |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 889/2002 af 13. maj 2002 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2027/97 |
Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1 til 8
Nr. 261/2004
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91
Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1 til 17
Nr. 1107/2006
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2006 af 5. juli 2006 om handicappede og bevægelseshæmmede personers rettigheder, når de rejser med fly
Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1 til 17 og bilag I og II
F. EDB-RESERVATIONSSYSTEMER (CRS)
Nr. 80/2009
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 80/2009 af 14. januar 2009 om en adfærdskodeks for edb-reservationssystemer og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 2299/89
G. SOCIALE ASPEKTER
Nr. 1989/391
Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet
Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1 til 16 og artikel 18 til 19
Nr. 2003/88
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden
Bestemmelser, der finder anvendelse: artikel 1 til 19, artikel 21 til 24 og artikel 26 til 29
Nr. 2000/79
Rådets direktiv 2000/79/EF af 27. november 2000 om iværksættelse af den europæiske aftale om tilrettelæggelse af arbejdstiden for mobile arbejdstagere i civil luftfart, som er indgået af Sammenslutningen af Europæiske Luftfartsselskaber (AEA), European Transport Workers' Federation (ETF), European Cockpit Association (ECA), Den Europæiske Organisation for Regionale Luftfartsselskaber (ERA) og Den Internationale Charterflysammenslutning (IACA).
BILAG IV
LISTE OVER ANDRE STATER, SOM ER OMHANDLET I ARTIKEL 3 OG 4 SAMT I BILAG I
1. |
Republikken Island (i medfør af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde) |
2. |
Fyrstendømmet Liechtenstein (i medfør af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde) |
3. |
Kongeriget Norge (i medfør af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde) |
4. |
Det Schweiziske Forbund (i medfør af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om lufttransport). |
FORORDNINGER
6.12.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 334/31 |
RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1153/2012
af 3. december 2012
om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af semsgarvet læder (vaskeskind) med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 9, stk. 4, og artikel 11, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen (»Kommissionen«), forelagt efter høring af det rådgivende udvalg, og
ud fra følgende betragtninger:
A. PROCEDURE
1. Gældende foranstaltninger
(1) |
Efter en antidumpingundersøgelse (»den oprindelige undersøgelse«) indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 1338/2006 (2) en endelig antidumpingtold på importen af semsgarvet læder (vaskeskind) henhørende under KN-kode 4114 10 10 og 4114 10 90 med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«)(»de endelige antidumpingforanstaltninger«). Foranstaltningerne havde form af en værditold på 58,9 %. |
2. Anmodning om en udløbsundersøgelse
(2) |
Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb af de gældende endelige antidumpingforanstaltninger (3) modtog Kommissionen den 14. juni 2011 en anmodning om indledning af en udløbsundersøgelse af disse foranstaltninger i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2. Anmodningen blev indgivet af UK Leather Federation (»ansøgeren«), der tegner sig for mere end 50 % af den samlede EU-produktion af semsgarvet læder. |
(3) |
Anmodningen var begrundet med, at de endelige antidumpingforanstaltningers udløb sandsynligvis vil medføre fortsat eller fornyet dumping med deraf følgende skade for EU-erhvervsgrenen. |
3. Indledning af en udløbsundersøgelse
(4) |
Kommissionen fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og offentliggjorde den 13. september 2011 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (4) (»indledningsmeddelelsen«) om indledning af en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2. |
4. Undersøgelse
4.1. Nuværende undersøgelsesperiode og betragtet periode
(5) |
Undersøgelsen af sandsynligheden for fortsat dumping omfattede perioden fra den 1. juli 2010 til den 30. juni 2011 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2008 til udgangen af NUP (»den betragtede periode«). |
4.2. Parter, som er berørt af undersøgelsen
(6) |
Kommissionen underrettede officielt ansøgeren, andre kendte EU-producenter, eksporterende producenter i det pågældende land, ikke forretningsmæssigt forbundne importører, brugere i Unionen, som den vidste var berørt af sagen, samt repræsentanterne for det pågældende land om indledningen af udløbsundersøgelsen. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. |
(7) |
På grund af det tilsyneladende store antal EU-producenter, eksporterende producenter i det pågældende land og ikke forretningsmæssigt forbundne importører blev det fundet passende at undersøge, hvorvidt der burde udtages stikprøver, jf. grundforordningens artikel 17. For at sætte Kommissionen i stand til at afgøre, om det var nødvendigt at anvende stikprøver, og i bekræftende fald at udtage en sådan, blev ovennævnte parter i henhold til grundforordningens artikel 17 anmodet om at give sig til kende senest 15 dage efter indledningen af den fornyede undersøgelse og meddele Kommissionen de oplysninger, der blev anmodet om i indledningsmeddelelsen. |
(8) |
Der er taget stikprøver af EU-producenterne, og ud af tre kendte EU-producenter indgår to grupper af producenter i stikprøven. |
(9) |
Seks eksporterende producenter i Kina blev kontaktet. Imidlertid samarbejdede ingen af disse selskaber i forbindelse med undersøgelsen. |
(10) |
For så vidt angår importørerne identificeredes 35 ikke forretningsmæssigt forbundne importører af semsgarvet læder i Unionen; disse blev opfordret til at indgive oplysninger i forbindelse med stikprøven. Kun to af dem gav sig til kende og var villige til at samarbejde i forbindelse med nærværende undersøgelse. Følgelig var det ikke nødvendigt at udtage en stikprøve af ikke forretningsmæssigt forbundne importører. |
(11) |
Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle parter, som den vidste, var berørt af sagen, og til de parter, der gav sig til kende inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Der blev modtaget besvarelser fra de stikprøveudvalgte grupper af EU-producenter og fra to samarbejdsvillige ikke forretningsmæssigt forbundne importører. Ingen af de eksporterende producenter i Kina samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, og ingen relevante forbrugersammenslutninger forsynede Kommissionen med oplysninger eller gav sig til kende i løbet af undersøgelsen. |
(12) |
Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at fastslå, om der var sandsynlighed for, at der fortsat ville finde dumping sted med deraf følgende skade, og for at fastslå Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende interesserede parter: |
— |
Hutchings & Harding Ltd, Cambridge, Det Forenede Kongerige, og |
— |
Marocchinerie e Scamoscerie Italiane (MESI), Torino, Italien. |
B. DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE
(13) |
Den vare, der er omfattet af denne undersøgelse, er semsgarvet læder som defineret i den oprindelige undersøgelse, dvs. semsgarvet læder og en kombination af semsgarvet læder, også i tilskårne stykker, herunder semsgarvet »crust« læder (vaskeskind) og en kombination af semsgarvet »crust« læder, med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»den pågældende vare«), som i øjeblikket henhører under KN-kode 4114 10 10 og 4114 10 90. |
(14) |
Det blev bekræftet i den aktuelle undersøgelse, at den pågældende vare, og de varer, der er fremstillet og solgt på hjemmemarkedet i Kina, og varer fremstillet og solgt i Unionen af EU-erhvervsgrenen har de samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål som i den oprindelige undersøgelse og derfor er samme vare i henhold til grundforordningens artikel 1, stk. 4. |
C. SANDSYNLIGHED FOR FORTSAT DUMPING
(15) |
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, blev det undersøgt, om de eksisterende foranstaltningers udløb ville føre til fortsat dumping. |
1. Indledende bemærkninger
(16) |
Som nævnt i betragtning 9 var der ingen af de seks eksporterende producenter i Kina, som blev kontaktet, der samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, og resultaterne vedrørende sandsynligheden for fortsat dumping måtte baseres på de foreliggende faktiske oplysninger, navnlig oplysninger indgivet af ansøgeren, herunder oplysninger i anmodningen om en fornyet undersøgelse og statistikker, i overensstemmelse med artikel 18 i grundforordningen. |
2. Dumpingimport i NUP
2.1. Referenceland
(17) |
I henhold til bestemmelserne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), skulle den normale værdi fastsættes på grundlag af prisen eller den beregnede normale værdi i et egnet tredjeland med markedsøkonomi (»referencelandet«) eller prisen ved eksport fra referencelandet til andre lande, herunder Unionen, eller, hvor dette ikke er muligt, på ethvert andet rimeligt grundlag, herunder den pris, der faktisk er betalt eller skal betales i Unionen for samme vare, om nødvendigt justeret for at indregne en rimelig fortjenstmargen. |
(18) |
I den oprindelige undersøgelse blev USA anvendt som referenceland med henblik på fastsættelsen af den normale værdi. Den eneste producent af semsgarvet læder (vaskeskind) i USA på tidspunktet for den oprindelige undersøgelse har siden lukket sit produktionsanlæg. Siden da er semsgarvet læder (vaskeskind) blevet importeret fra et joint venture-selskab i Tyrkiet. Da der ikke længere er nogen større produktion af semsgarvet læder (vaskeskind) i USA, blev andre lande, i dette tilfælde New Zealand, Tyrkiet og Indien, overvejet som referenceland i indledningsmeddelelsen vedrørende denne undersøgelse. Producenter i de mulige referencelande New Zealand, Tyrkiet og Indien blev kontaktet, men det var ikke muligt at få etableret et samarbejde. |
(19) |
I mangel af samarbejde fra en producent i et analogt land blev den normale værdi fastsat på grundlag af oplysninger om den gennemsnitlige pris for importen fra Indien til Unionen, som er tilgængelige i importstatistikker fra Eurostat for NUP (Indien er det land, hvorfra den største mængde importeredes til Unionen). I mangel af samarbejde fra de eksporterende producenter i Kina blev eksportprisen fastsat på grundlag af oplysninger om den gennemsnitlige pris for importen fra Kina til Unionen, som er tilgængelige i importstatistikker fra Eurostat for NUP. På disse grundlag blev dumpingmargenen fastsat som forskellen mellem den gennemsnitlige pris på den indiske import til Unionen anvendt som normal værdi og den gennemsnitlige pris på den kinesiske import anvendt som eksportpris. Denne dumpingberegning resulterede i en dumpingmargen på 64 %. |
2.2. Udvikling i importen, hvis foranstaltningerne ophæves
(20) |
I forlængelse af undersøgelsen af, om der fandt dumping sted i NUP, blev sandsynligheden for fortsat dumping i tilfælde af ophævelse af foranstaltningerne undersøgt. Da ingen af de eksporterende producenter i Kina samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, er nedenstående konklusioner baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, nemlig oplysninger afgivet i anmodningen om en fornyet undersøgelse samt oplysninger fra ansøgeren og data fra Eurostat. |
(21) |
I denne forbindelse blev følgende elementer undersøgt: udviklingen i importen fra Kina, produktionen og de eksporterende producenters uudnyttede kapacitet samt EU-markedets attraktivitet for så vidt angår priser og mængder. |
(22) |
Som anført i betragtning 32 viser prissammenligningen mellem importen fra Kina i NUP og EU-erhvervsgrenens priser, at der er tale om betydelige underbud (51,6 %). EU-markedet er fortsat attraktivt for de kinesiske eksporterende producenter, både i henseende til priser og mængder. Dette styrkes af den omstændighed, at der har været en betydelig uudnyttet produktionskapacitet i Kina siden indførelsen af foranstaltninger, hvorved importen fra Kina blev reduceret. Allerede før indførelsen af foranstaltningerne havde Kina tredoblet sin andel af EU-markedet for denne vare: fra 10,7 % i 2001 til 31,7 % i 2004. Endvidere er de kinesiske priser ved eksport til Unionen fortsat højere end på markederne i visse andre tredjelande, hvilket vil gøre EU-markedet mere attraktivt for de kinesiske eksporterende producenter. |
(23) |
Ovenstående analyse viser, at kinesisk eksport fortsat er kommet ind på EU-markedet til dumpingpriser og med meget høje dumpingmargener. På baggrund af navnlig analysen af prisniveauerne på EU-markedet og den uudnyttede kapacitet i Kina kan det konkluderes, at der er sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne ophæves. |
D. SKADE
1. EU-erhvervsgrenen
(24) |
I Unionen fremstilles den samme vare af tre (grupper af) virksomheder. To af dem er repræsenteret af ansøgeren og har hjemsted i Det Forenede Kongerige og Italien med nogen forarbejdning i Polen og Rumænien. En tredje producent, der er baseret i Italien, støtter anmodningen. Om alle andre producenter af semsgarvet læder (vaskeskind) rapporteres det, at de har haft lukket deres produktionsanlæg siden 2006, hvor de oprindelige foranstaltninger blev indført. |
(25) |
Den samlede EU-produktion, jf. artikel 4, stk. 1, i grundforordningen, blev fastsat på grundlag af spørgeskemabesvarelserne fra de EU-producenter, der indgik i stikprøven, og de grundlæggende makroøkonomiske data, der blev forelagt af den tredje producent i undersøgelsen/stikprøveudtagningen. De virksomheder anses derfor for at udgøre erhvervsgrenen i Unionen (»EU-erhvervsgrenen«), jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4. De to producenter i stikprøven tegnede sig for 80 % af EU-produktionen. |
(26) |
Eftersom de mikroøkonomiske indikatorer for skade kun er baseret på data fra to selskaber, er de gengivet i indekseret form af fortrolighedshensyn, jf. grundforordningens artikel 19. |
2. Forbrug på EU-markedet
(27) |
EU-forbruget blev fastsat på grundlag af EU-erhvervsgrenens salgsmængder på EU-markedet og importoplysninger fra Eurostat. |
(28) |
Det skal også bemærkes, at siden 2010 har der været betydelige mængder af lavprisimport af semsgarvet læder (vaskeskind), der eksporteres til resten af Unionen via Spanien (ca. 31 % i markedsandel). Det bemærkes, at Spanien ikke længere har nogen produktion af samme vare, og at salg af semsgarvet læder (vaskeskind) fra Spanien til resten af Unionen overstiger importen. Disse mængder er blevet lagt til tallene for forbruget. Mellem 2008 og NUP steg forbruget i Unionen med 26 %, og den største del af stigningen fandt sted mellem 2009 og 2010. Tabel 1
|
3. Import fra Kina
a)
(29) |
Efter indførelsen af foranstaltninger i 2006 faldt importen fra Kina betydeligt, og den er stadig temmelig begrænset, svarende til en markedsandel på ca. 4 % i NUP. Desuagtet er importmængden i den betragtede periode med oprindelse i Kina steget med 9 procentpoint og har nået et niveau på 1 103 330 sq ft i NUP. Men importen fra Kina steg ikke i samme takt som EU-forbruget, og den kinesiske imports markedsandel faldt i den betragtede periode. Tabel 2
|
b)
i) Prisudvikling
(30) |
Gennemsnitsprisen for den kinesiske import har varieret i løbet af den betragtede periode. I forhold til 2008 steg prisen indledningsvis i 2009, før den faldt med 13 % i 2010 for igen at stige til niveauet i 2008 i NUP. Tabel 3
|
ii) Prisunderbud
(31) |
For at undersøge prisunderbuddet blev den vejede gennemsnitlige salgspris, som EU-erhvervsgrenen tog ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, sammenlignet med kinesiske eksportørers hertil svarende vejede gennemsnitlige cif-eksportpris. Derfor er EU-erhvervsgrenens salgspriser blevet justeret, navnlig for kreditomkostninger, leveringsomkostninger, emballering og provisioner, til priser ab fabrik. Cif-priserne for eksporten fra Kina er indhentet fra Eurostat og justeret for at dække alle omkostninger i forbindelse med fortoldning, dvs. toldtariffer og omkostninger efter import (hjemtagningspris). |
(32) |
Sammenligningen viste, at importen af den pågældende vare i NUP underbød EU-erhvervsgrenens priser med ca. 51,6 %. |
4. EU-erhvervsgrenens økonomiske situation
(33) |
I henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkninger for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle økonomiske faktorer og forhold, der kunne have indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode. |
(34) |
Med henblik på skadesanalysen blev der fastsat skadesindikatorer på følgende to niveauer:
|
a)
4.1. Produktion
(35) |
Siden 2008 er EU-produktionen faldet støt, og under NUP faldt den til 12 % under niveauet i 2008, selv om forbruget i samme periode steg med 26 %. Tabel 4
|
4.2. Produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse
(36) |
Produktionskapaciteten forblev stabil mellem 2008 og NUP. Mens kapacitetsudnyttelsen allerede lå på et lavt niveau i 2008, førte faldet i produktionen mellem 2008 og NUP til et yderligere betydeligt fald i kapacitetsudnyttelsen på 7 procentpoint mellem 2008 og NUP. Tabel 5
|
4.3. Salgsmængde
(37) |
EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder steg med 5 % mellem 2008 og 2009, hvorefter det faldt 2 % i 2010 og igen steg i NUP. Samlet set steg salgsmængden med 9 % i den betragtede periode. Tabel 6
|
4.4. Markedsandel
(38) |
Mellem 2008 og 2009 lykkedes det EU-erhvervsgrenen lidt at genvinde 1 % markedsandel fra sit i forvejen lave niveau på 23 % i 2008, hvorefter dens markedsandel faldt med 4 procentpoint til kun 20 % i NUP. Tabel 7
|
4.5. Vækst
(39) |
Mellem 2008 og NUP, hvor EU-forbruget steg med 26 %, steg EU-producenternes salgsmængde på EU-markedet kun med 9 %, og EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt med 3 procentpoint. Det kan således konkluderes, at EU-producenterne næppe har kunnet drage fordel af væksten på markedet. |
4.6. Beskæftigelse
(40) |
Efter indledningsvis at være faldet med 9 % mellem 2008 og 2009 fortsatte beskæftigelsen i EU-erhvervsgrenen med at falde. Ud af 74 medarbejdere i 2008 er der kun 59 ansatte tilbage i NUP, hvilket svarer til et samlet fald på 19 %. Tabel 8
|
4.7. Produktivitet
(41) |
EU-erhvervsgrenens produktivitet, målt som produktion pr. ansat pr. år, faldt med 9 % mellem 2008 og NUP. Dette afspejler den omstændighed, at beskæftigelsen faldt i et hurtigere tempo end produktionen. Tabel 9
|
4.8. Salgspriser og faktorer, som påvirker hjemmemarkedspriserne
(42) |
EU-erhvervsgrenens enhedssalgspriser forblev stabile mellem 2008 og NUP. Som nævnt ovenfor blev EU-erhvervsgrenens priser markant underbudt af dumpingimporten fra Kina. Imidlertid er prisniveauet opretholdt på bekostning af EU-erhvervsgrenens markedsandel. Tabel 10
|
4.9. Dumpingmargenens størrelse
(43) |
På baggrund af mængden, markedsandelen og priserne på importen fra Kina kan virkningerne af den faktiske dumpingmargen for EU-erhvervsgrenen ikke anses for at være ubetydelige. |
4.10. Genrejsning efter virkningerne af tidligere dumping
(44) |
De ovenfor undersøgte indikatorer viser, at EU-erhvervsgrenens økonomiske og finansielle situation til trods for indførelsen af antidumpingforanstaltninger i 2006 grundlæggende er forblevet udsat og sårbar. Der kunne således ikke konstateres en egentlig genrejsning efter tidligere dumping, og det konkluderes, at EU-erhvervsgrenen fortsat er sårbar over for de skadevoldende virkninger af eventuel dumpingimport på EU-markedet. |
b)
4.11. Lagerbeholdninger
(45) |
EU-erhvervsgrenens slutlagre steg betragteligt med 31 % mellem 2008 og NUP. Andre analyser gjorde det muligt at finjustere vurderingen af udviklingen i antallet af måneders produktion, der var på lager. Således havde producenter, der indgik i stikprøven, i 2008 omkring fem måneders produktion på lager (43 %), men presset fra dumpingimporten tvang dem til at øge deres lagre til over syv måneders produktion (svarende til 63 % af den samlede årlige produktion) i NUP. Konklusionen, der siger, at lagerudviklingen vidner om en skadelig situation, bekræftes derfor. Tabel 11
|
4.12. Lønninger
(46) |
Gennemsnitslønnen pr. ansat var stabil mellem 2008 og 2009 samt mellem 2010 og NUP. Den kraftige stigning på 20 % mellem 2009 og 2010 kan tilskrives en betydelig stigning i lønomkostningerne hos to af virksomhederne i stikprøven til trods for den omstændighed, at beskæftigelsen er reduceret. Tabel 12
|
4.13. Investeringer
(47) |
De af stikprøven omfattede virksomheders årlige investeringer i produktionen af den samme vare var overvejende til vedligeholdelse og steg med 21 % mellem 2008 og NUP. Den kraftige stigning mellem 2010 og NUP skyldes køb af visse former for udstyr fra en af virksomhederne i stikprøven i 2011. Tabel 13
|
4.14. Rentabilitet og investeringsafkast
(48) |
EU-erhvervsgrenen led konstant tab i hele den betragtede periode. Mellem 2008 og NUP er tabene (både i absolutte tal og i procent af omsætningen) mere end fordoblet. |
(49) |
Tilsvarende var afkastet af investeringerne negativt i hele den betragtede periode, og det forværredes med -131 procentpoint mellem 2008 og NUP. Tabel 14
|
4.15. Likviditet og evne til at rejse kapital
(50) |
Nettolikviditeten fra driften forblev negativ i hele den betragtede periode, og den blev forværret med næsten – 300 procentpoint mellem 2008 og NUP. Tabel 15
|
(51) |
Der er ingen indikation for, at EU-erhvervsgrenen skulle have haft vanskeligheder med at rejse kapital. |
c)
4.16. Virkningerne af dumpingimporten
(52) |
Efter indførelsen af foranstaltninger faldt importen fra Kina betydeligt, og den er stadig temmelig begrænset, svarende til en markedsandel på ca. 4 % i NUP. Prissammenligningen mellem denne import og EU-erhvervsgrenens priser viser dog et betydeligt prisunderbud (51,6 %). Da semsgarvet læder (vaskeskind) er en standardiseret vare, da varedækningen er meget begrænset, og da kinesiske varers kvalitet ligner den europæiske, tyder den forholdsvis lille markedsandel for den kinesiske import kombineret med betydelige prisunderbud, på, at denne import har betydelig indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation. |
4.17. Import fra andre lande
(53) |
Der er tale om en betydelig import fra Indien, Tyrkiet og New Zealand samt en vis import fra andre lande, som tilsammen tegner sig for en markedsandel på 46 % i NUP (fra 60 % i 2008). |
(54) |
Med hensyn til importen fra Indien skal det bemærkes, at mængden er betydelig, og at markedsandelen er øget fra 11 % i 2008 til 16 % i NUP. I den samme periode var gennemsnitspriserne på importen fra Indien noget lavere end EU-producenternes gennemsnitspriser. I betragtning af de betydelige mængder og prisforskellene konkluderes det, at importen fra Indien til en vis grad har bidraget til EU-erhvervsgrenens dårlige økonomiske situation. Samtidig skal det bemærkes, at priserne på importen fra Indien er mere end 60 % højere end den kinesiske dumpingimport. Det konkluderes derfor, at disse begrænsede virkninger for EU-erhvervsgrenens nuværende situation efter al sandsynlighed ikke ville kunne bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimport og skade i tilfælde af den sandsynlige stigning i den kinesiske dumpingimport og yderligere forringelse af EU-erhvervsgrenens situation, som en ophævelse af foranstaltningerne ville medføre. Tabel 16
|
(55) |
Der er også en betydelig import fra Tyrkiet, som tegner sig for en markedsandel på 10 % i NUP (fra 18 % i 2008). Samtidig er gennemsnitspriserne for denne import meget større end for semsgarvet læder (vaskeskind) fra Kina og meget tæt på prisniveauet for EU-erhvervsgrenen. I betragtning af den faldende tendens for importen fra Tyrkiet og de relativt høje priser konkluderes det, at denne heller ikke ville kunne bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimport og skade i tilfælde af den sandsynlige stigning i den kinesiske dumpingimport og yderligere forringelse af EU-erhvervsgrenens situation, som en ophævelse af foranstaltningerne ville medføre. Tabel 17
|
(56) |
Der er også en betydelig import fra New Zealand, som tegner sig for en markedsandel på 7 % i NUP, og som er steget fra 3 % i 2008. Samtidig er gennemsnitspriserne for denne import meget højere end for semsgarvet læder (vaskeskind) fra Kina og højere end selv prisniveauet for EU-erhvervsgrenen. I betragtning af de relativt høje priser på importen fra New Zealand konkluderes det, at den heller ikke ville kunne bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimport og skade i tilfælde af den sandsynlige stigning i den kinesiske dumpingimport og yderligere forringelse af EU-erhvervsgrenens situation, som en ophævelse af foranstaltningerne ville medføre. Tabel 18
|
(57) |
Importen fra resten af verden tegner sig for en markedsandel på 13 % i NUP (fra 27 % i 2008). Samtidig er gennemsnitspriserne for denne import meget højere end for semsgarvet læder (vaskeskind) fra Kina og meget tæt på prisniveauet for EU-erhvervsgrenen. I betragtning af den faldende tendens for importen fra resten af verden og de relativt høje priser i sammenligning med semsgarvet læder (vaskeskind) fra Kina, konkluderes det, at denne heller ikke ville kunne bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimport og skade i tilfælde af den sandsynlige stigning i den kinesiske dumpingimport og yderligere forringelse af EU-erhvervsgrenens situation, som en ophævelse af foranstaltningerne ville medføre. Tabel 19
|
(58) |
Importen fra alle andre tredjelande tilsammen tegner sig for en markedsandel på 46 % i NUP (fra 60 % i 2008). Samtidig er gennemsnitspriserne for denne import meget større end for semsgarvet læder (vaskeskind) fra Kina og meget tæt på prisniveauet for EU-erhvervsgrenen. I betragtning af den faldende tendens for importen fra tredjelande og de relativt høje priser konkluderes det, at denne heller ikke ville kunne bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimport og skade i tilfælde af den sandsynlige stigning i den kinesiske dumpingimport og yderligere forringelse af EU-erhvervsgrenens situation, som en ophævelse af foranstaltningerne ville medføre. Tabel 20
|
5. Konklusion om EU-erhvervsgrenens situation
(59) |
Der er kun tre producenter (alle SMV'er) tilbage i Unionen. Om alle andre producenter af semsgarvet læder (vaskeskind) rapporteres det, at de har haft lukket deres produktionsanlæg siden 2006, hvor de oprindelige foranstaltninger blev indført. Dette kan ses som hidrørende fra det øgede pres, som den kinesiske dumpingimport har lagt på EU-markedet, selv i en situation med voksende forbrug. |
(60) |
Skadesanalysen viser, at EU-erhvervsgrenens situation forværredes i den betragtede periode. Navnlig faldt produktionen med omkring 12 %, og selv om salget steg lidt, var denne stigning mindre end stigningen i forbruget, og EU-producenternes markedsandel faldt derfor med 3 procentpoint. |
(61) |
Samtidig viser analysen af de mikroøkonomiske indikatorer, at rentabiliteten, afkastet af investeringerne og likviditeten i EU-erhvervsgrenen forblev negativ i hele den betragtede periode, og at dette fald fortsatte hen imod NUP. |
(62) |
Importen fra Indien, Tyrkiet, New Zealand og resten af verden er blevet analyseret. På baggrund af disse importstrømme, anskuet såvel enkeltvis som samlet, konkluderes det, at de ikke ville kunne bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimport og skade i tilfælde af den sandsynlige stigning i den kinesiske dumpingimport og yderligere forringelse af EU-erhvervsgrenens situation, som en ophævelse af foranstaltningerne ville medføre. |
(63) |
Ud fra ovenstående konkluderes det, at EU-erhvervsgrenen fortsat led væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5, og at erhvervsgrenen er meget skrøbelig og sårbar og langt under den tilstand, der kunne forventes, hvis den havde genrejst sig efter den dumping, der konstateredes i den oprindelige undersøgelse. |
(64) |
Det konkluderes også, at EU-erhvervsgrenens skadelidende situation overvejende skyldes den fortsatte eksistens (selv i mindre mængder) af dumping- og lavprisimporten fra Kina. |
E. SANDSYNLIGHED FOR FORTSAT SKADE
1. Konsekvenser af den forventede importmængde og de prismæssige virkninger, hvis foranstaltningerne ophæves
(65) |
Selv om importmængderne fra Kina faldt markant efter indførelsen af foranstaltningerne i 2006, er det opfattelsen, at der fortsat er betydelig produktionskapacitet i Kina (jf. betragtning 22). Denne overskudskapacitet kan let omdirigeres til EU-markedet, hvis foranstaltningerne ophæves. |
(66) |
Det konkluderes, at hvis foranstaltningerne ophæves, vil kinesiske eksporterende producenter efter al sandsynlighed forsøge at genvinde tabte markedsandele i Unionen. Det betydelige underbud, som er konstateret af undersøgelsen, viser, at prisniveauet i Unionen gør den til et meget interessant marked for den kinesiske import (jf. betragtning 22). |
2. Konklusion om fortsat skade
(67) |
På dette grundlag konkluderes det, at en ophævelse af foranstaltningerne over for importen fra Kina efter al sandsynlighed vil medføre, at EU-erhvervsgrenen fortsat forvoldes skade. |
F. UNIONENS INTERESSER
1. Indledning
(68) |
Det blev i henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgt, om opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens interesser på den ene side og importørernes og brugernes interesser på den anden side. |
(69) |
Det bør erindres, at vedtagelsen af foranstaltninger ikke blev anset for at være imod Unionens interesser i den oprindelige undersøgelse. Da nærværende undersøgelse er en fornyet undersøgelse med analyse af en situation, hvor der allerede har været antidumpingforanstaltninger gældende, giver det mulighed for at foretage en vurdering af eventuelle unødigt negative virkninger for de berørte parter af de gældende antidumpingforanstaltninger. |
(70) |
På dette grundlag blev det undersøgt, om det til trods for, at man var nået til den konklusion, at den skadevoldende dumping sandsynligvis ville fortsætte, tydeligt kunne konkluderes, at det ikke ville være i Unionens interesse at opretholde foranstaltningerne i dette bestemte tilfælde. |
2. EU-erhvervsgrenens interesser
(71) |
EU-erhvervsgrenen, der består af SMV'er, har konsekvent tabt markedsandele og har lidt væsentlig skade i den betragtede periode. Hvis foranstaltningerne ophæves, vil EU-erhvervsgrenen sandsynligvis befinde sig i en endnu værre situation. |
3. Importørernes interesser
(72) |
Der er to ikke forretningsmæssigt forbundne importører, der har samarbejdet i forbindelse med undersøgelsen. Den til semsgarvet læder (vaskeskind) knyttede erhvervsvirksomhed udgør kun en begrænset del af deres respektive omsætninger. Der er intet, der tyder på, at en videreførelse af foranstaltningerne ville have nogen betydelig negativ indvirkning på deres aktiviteter. |
4. Brugernes og forbrugernes interesser
(73) |
Der var ingen bruger- eller forbrugersammenslutninger, der gav sig til kende inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen, hvilket også var tilfældet i den oprindelige undersøgelse. Da det i den oprindelige undersøgelse blev fastslået, at de pågældende foranstaltninger ikke ville få en urimelig indvirkning på disse parters interesser, og i betragtning af deres fortsatte manglende samarbejdsvilje kan det konkluderes, at deres interesser forbliver uberørte af opretholdelsen af foranstaltningerne. Den betydelige import fra andre kilder og til konkurrencedygtige priser vil sikre, at brugerne og forbrugerne fortsat vil have et bredt udvalg af forskellige leverandører af den pågældende vare og til rimelige priser. |
5. Konklusion
(74) |
I betragtning af alle ovenstående forhold konkluderes det, at der ikke er nogen tvingende grund til ikke at opretholde de nuværende antidumpingforanstaltninger. |
G. ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER
(75) |
Alle parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for at anbefale, at de gældende foranstaltninger opretholdes. Parterne fik desuden en frist til at fremsætte bemærkninger til ovennævnte fremlæggelse af oplysninger. Indlæg og bemærkninger blev, hvor det var berettiget, taget i betragtning. |
(76) |
Det fremgår af ovenstående, at antidumpingforanstaltningerne, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2, vedrørende importen af semsgarvet læder (vaskeskind) med oprindelse i Kina bør opretholdes. Det skal erindres, at disse foranstaltninger består af værditold på 58,9 % — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
1. Der indføres en endelig antidumpingtold på import af semsgarvet læder (vaskeskind) og en kombination af semsgarvet læder, også i tilskårne stykker, herunder semsgarvet »crust« læder (vaskeskind) og en kombination af semsgarvet »crust« læder, med oprindelse i Folkerepublikken Kina, som henhører under KN-kode 4114 10 10 og 4114 10 90.
2. Den endelige antidumpingtold på nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for de i stk. 1 omhandlede varer, fastsættes til 58,9 %.
3. De gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 3. december 2012.
På Rådets vegne
N. SYLIKIOTIS
Formand
(1) EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51.
(2) EUT L 251 af 14.9.2006, s. 1.
(3) EUT C 19 af 20.1.2011, s. 9.
(4) EUT C 270 af 13.9.2011, s. 6.
(5) Data fra Eurostat og besvarelser af spørgeskemaet.
(6) Oplysninger fra Eurostat.
(7) Oplysninger fra Eurostat.
(8) Data fra besvarelserne af spørgeskemaet.
(9) Data fra besvarelserne af spørgeskemaet.
(10) Data fra besvarelserne af spørgeskemaet.
(11) Data fra Eurostat og besvarelser af spørgeskemaet.
(12) Data fra besvarelserne af spørgeskemaet.
(13) Data fra besvarelserne af spørgeskemaet.
(14) Data fra besvarelserne af spørgeskemaet.
(15) Data fra besvarelserne af spørgeskemaet.
(16) Data fra besvarelserne af spørgeskemaet.
(17) Data fra besvarelserne af spørgeskemaet.
(18) Data fra besvarelserne af spørgeskemaet.
(19) Data fra besvarelserne af spørgeskemaet.
(20) Data fra Eurostat og besvarelser af spørgeskemaet.
(21) Data fra Eurostat og besvarelser af spørgeskemaet.
(22) Data fra Eurostat og besvarelser af spørgeskemaet.
(23) Data fra Eurostat og besvarelser af spørgeskemaet.
(24) Data fra Eurostat og besvarelser af spørgeskemaet.
6.12.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 334/44 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1154/2012
af 5. december 2012
om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),
under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (2), særlig artikel 136, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning. |
(2) |
Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
De faste importværdier som omhandlet i artikel 136 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 5. december 2012.
På Kommissionens vegne For formanden
José Manuel SILVA RODRÍGUEZ
Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter
(1) EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.
(2) EUT L 157 af 15.6.2011, s. 1.
BILAG
Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager
(EUR/100 kg) |
||
KN-kode |
Tredjelandskode (1) |
Fast importværdi |
0702 00 00 |
AL |
55,3 |
MA |
55,8 |
|
TN |
76,3 |
|
TR |
72,4 |
|
ZZ |
65,0 |
|
0707 00 05 |
AL |
74,8 |
JO |
174,9 |
|
MA |
133,1 |
|
TR |
146,9 |
|
ZZ |
132,4 |
|
0709 93 10 |
MA |
129,9 |
TR |
100,5 |
|
ZZ |
115,2 |
|
0805 10 20 |
AR |
49,7 |
TR |
74,4 |
|
ZA |
63,7 |
|
ZW |
52,1 |
|
ZZ |
60,0 |
|
0805 20 10 |
MA |
69,0 |
ZZ |
69,0 |
|
0805 20 30, 0805 20 50, 0805 20 70, 0805 20 90 |
CN |
71,1 |
HR |
85,6 |
|
MA |
95,7 |
|
TR |
78,9 |
|
ZZ |
82,8 |
|
0805 50 10 |
TR |
76,3 |
ZZ |
76,3 |
|
0808 10 80 |
MK |
39,0 |
US |
174,2 |
|
ZA |
136,9 |
|
ZZ |
116,7 |
|
0808 30 90 |
CN |
53,2 |
TR |
112,1 |
|
US |
160,6 |
|
ZZ |
108,6 |
(1) Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.
AFGØRELSER
6.12.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 334/46 |
DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉS AFGØRELSE EULEX KOSOVO/3/2012
af 4. december 2012
om udnævnelse af missionschefen for Den Europæiske Unions retsstatsmission i Kosovo, EULEX KOSOVO
(2012/751/FUSP)
DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉ HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 38, stk. 3,
under henvisning til Rådets fælles aktion 2008/124/FUSP af 4. februar 2008 om Den Europæiske Unions retsstatsmission i Kosovo, EULEX KOSOVO (1), særlig artikel 12, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Den 4. februar 2008 vedtog Rådet fælles aktion 2008/124/FUSP, der oprettede Den Europæiske Unions retsstatsmission i Kosovo, EULEX KOSOVO. |
(2) |
Den 5. juni 2012 vedtog Rådet afgørelse 2012/291/FUSP (2) om ændring af fælles aktion 2008/124/FUSP og om forlængelse af varigheden af EULEX KOSOVO indtil den 14. juni 2014. |
(3) |
I henhold til artikel 12, stk. 2, i fælles aktion 2008/124/FUSP bemyndiges Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité i overensstemmelse med traktatens artikel 38 til at træffe de relevante afgørelser med henblik på at udøve den politiske kontrol med og den strategiske styring af EULEX KOSOVO, herunder afgørelser vedrørende udnævnelsen af missionschefen. |
(4) |
Den 20. november 2012 foreslog Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik at udnævne ambassadør Bernd BORCHARDT til missionschef for EULEX KOSOVO fra den 1. februar 2013 — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Ambassadør Bernd BORCHARDT udnævnes hermed til missionschef for Den Europæiske Unions retsstatsmission i Kosovo, EULEX KOSOVO, med virkning fra den 1. februar 2013.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Den anvendes indtil den 14. juni 2014.
Udfærdiget i Bruxelles, den 4. december 2012.
På Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités vegne
O. SKOOG
Formand
(1) EUT L 42 af 16.2.2008, s. 92.
(2) EUT L 146 af 6.6.2012, s. 46.
6.12.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 334/47 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE
af 4. december 2012
om godkendelse af et laboratorium i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien til at foretage serologiske test til kontrol af rabiesvacciners virkning
(meddelt under nummer C(2012) 8757)
(EØS-relevant tekst)
(2012/752/EU)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets beslutning 2000/258/EF af 20. marts 2000 om udpegning af et institut, der skal opstille de nødvendige kriterier for standardisering af serologiske test til kontrol af rabiesvacciners virkning (1), særlig artikel 3, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved beslutning 2000/258/EF blev Agence française de sécurité sanitaire des aliments (AFSSA) i Nancy i Frankrig (siden 1. juli 2010 integreret i Agence nationale de sécurité sanitaire de l'alimentation, de l’environnement et du travail, ANSES) udpeget som det institut, der skal opstille de nødvendige kriterier for standardisering af serologiske test til kontrol af rabiesvacciners virkning. |
(2) |
Det fastsættes også i beslutningen, at ANSES skal dokumentere evalueringen af laboratorier i tredjelande, der har ansøgt om at foretage serologiske test til kontrol af rabiesvacciners virkning. |
(3) |
Den kompetente myndighed i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien har forelagt en ansøgning om godkendelse af laboratoriet for rabies under veterinærinstituttet i det pågældende tredjeland til at foretage sådanne serologiske test. Til støtte for ansøgningen har ANSES den 3. september 2012 afgivet en positiv rapport om evalueringen af det pågældende laboratorium. |
(4) |
Det pågældende laboratorium bør derfor godkendes til at foretage serologiske test til kontrol af rabiesvacciners virkning hos hunde, katte og fritter. |
(5) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Nedenstående laboratorium godkendes til at foretage serologiske test til kontrol af rabiesvacciners virkning hos hunde, katte og fritter, jf. artikel 3, stk. 2, i beslutning 2000/258/EF:
Laboratorium for rabies under veterinærinstituttet |
Det veterinærmedicinske fakultet |
Lazar Pop-Trajkov 5-7 |
1000 Skopje |
Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien |
Artikel 2
Denne afgørelse finder anvendelse fra den 1. januar 2013.
Artikel 3
Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 4. december 2012.
På Kommissionens vegne
Tonio BORG
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 79 af 30.3.2000, s. 40.
6.12.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 334/48 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE
af 4. december 2012
om ændring af bilag I til beslutning 2009/177/EF for så vidt angår Finlands og Det Forenede Kongeriges overvågningsprogrammer og Finlands og Det Forenede Kongeriges status som fri for visse sygdomme hos vanddyr
(meddelt under nummer C(2012) 8758)
(EØS-relevant tekst)
(2012/753/EU)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets direktiv 2006/88/EF af 24. oktober 2006 om dyresundhedsbestemmelser for akvakulturdyr og produkter deraf og om forebyggelse og bekæmpelse af visse sygdomme hos vanddyr (1), særlig artikel 44, stk. 1, første afsnit, og artikel 49, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved Kommissionens beslutning 2009/177/EF af 31. oktober 2008 om gennemførelse af Rådets direktiv 2006/88/EF for så vidt angår overvågnings- og udryddelsesprogrammer og status som sygdomsfri for medlemsstater, zoner og segmenter (2) er der opstillet en liste over medlemsstater, zoner og segmenter, der er omfattet af godkendte overvågningsprogrammer for så vidt angår en eller flere af de ikke-eksotiske sygdomme, der er opført i del II i bilag IV til direktiv 2006/88/EF (i det følgende benævnt »ikke-eksotiske sygdomme«). Beslutning 2009/177/EF indeholder ligeledes en liste over medlemsstater, zoner og segmenter, der er erklæret sygdomsfrie for så vidt angår en eller flere af de pågældende sygdomme. |
(2) |
I del B i bilag I til beslutning 2009/177/EF er der opstillet en liste over medlemsstater, zoner og segmenter, der er omfattet af godkendte udryddelsesprogrammer, og i del C i samme bilag er der opstillet en liste over medlemsstater, zoner og segmenter, der er erklæret sygdomsfrie for så vidt angår en eller flere af de ikke-eksotiske sygdomme. |
(3) |
Finland har forelagt Kommissionen dokumentation vedrørende kommunerne Nystad, Pyhäranta og Rauma som værende frie for egtvedsyge (VHS). |
(4) |
Det Forenede Kongerige har forelagt Kommissionen dokumentation vedrørende den sydvestlige del af Shetlandsøerne som værende fri for infektiøs lakseanæmi (ISA). |
(5) |
Del B og C i bilag I til beslutning 2009/177/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
(6) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Del B og C i bilag I til beslutning 2009/177/EF ændres som angivet i bilaget til denne afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 4. december 2012.
På Kommissionens vegne
Tonio BORG
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 328 af 24.11.2006, s. 14.
(2) EUT L 63 af 7.3.2009, s. 15.
BILAG
I bilag I til beslutning 2009/177/EF foretages følgende ændringer:
1) |
Del B affattes således: »DEL B Medlemsstater, zoner og segmenter, der er omfattet af godkendte udryddelsesprogrammer
|
2) |
Del C ændres således:
|
6.12.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 334/50 |
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE
af 29. november 2012
om godkendelse af omfanget af møntudstedelse i 2013
(ECB/2012/26)
(2012/754/EU)
STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 128, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Den Europæiske Centralbank (ECB) har fra og med den 1. januar 1999 eneret til at godkende omfanget af udstedelse af mønter for de medlemsstater, der har euroen som valuta. |
(2) |
Medlemsstaterne, der har euroen som valuta, har forelagt ECB deres skøn over omfanget af udstedelsen af euromønter i 2013 til godkendelse, sammen med forklarende noter om den anvendte prognosemetode — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Godkendelse af omfanget af udstedelse af euromønter i 2013
ECB godkender herved omfanget af udstedelse af mønter for de medlemsstater, der har euroen som valuta, i 2013 som anført i den følgende tabel:
(mio. EUR) |
|
|
Udstedelse af mønter bestemt til at sættes i omløb og udstedelse af mønter til samlerbrug (ikke bestemt til at sættes i omløb) i 2013 |
Belgien |
149,9 |
Tyskland |
758,0 |
Estland |
10,1 |
Irland |
48,4 |
Grækenland |
8,9 |
Spanien |
230,0 |
Frankrig |
300,0 |
Italien |
101,5 |
Cypern |
7,1 |
Luxembourg |
40,0 |
Malta |
8,1 |
Holland |
63,8 |
Østrig |
253,0 |
Portugal |
17,2 |
Slovenien |
15,0 |
Slovakiet |
21,4 |
Finland |
60,0 |
Artikel 2
Afsluttende bestemmelse
Denne afgørelse er rettet til de medlemsstater, der har euroen som valuta.
Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 29. november 2012.
Mario DRAGHI
Formand for ECB
Berigtigelser
6.12.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 334/51 |
Berigtigelse til afgørelse 2011/181/EU vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet af 15. oktober 2010 om undertegnelse og midlertidig anvendelse af Euro-Middelhavs-aftalen om luftfart mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Det Hashemitiske Kongerige Jordan på den anden side
( Den Europæiske Unions Tidende L 79 af 25. marts 2011 )
Offentliggørelsen af afgørelse 2011/181/EU skal anses for ugyldig.
6.12.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 334/52 |
Berigtigelse til Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 23. november 2012 om ændring af beslutning 2008/866/EF om beredskabsforanstaltninger, som suspenderer importen fra Peru af visse toskallede bløddyr bestemt til konsum, for så vidt angår dens anvendelsesperiode
( Den Europæiske Unions Tidende L 327 af 27. november 2012 )
Side 56, titlen:
I stedet for:
læses: