ISSN 1977-0634 doi:10.3000/19770634.L_2012.296.dan |
||
Den Europæiske Unions Tidende |
L 296 |
|
Dansk udgave |
Retsforskrifter |
55. årgang |
Indhold |
|
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter |
Side |
|
|
FORORDNINGER |
|
|
* |
DA |
De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk. |
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter
FORORDNINGER
25.10.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 296/1 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 965/2012
af 5. oktober 2012
om fastsættelse af tekniske krav og administrative procedurer for flyveoperationer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 af 20. februar 2008 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur, og om ophævelse af Rådets direktiv 91/670/EØF, forordning (EF) nr. 1592/2002 og direktiv 2004/36/EF (1), særlig artikel 8, stk. 5, og artikel 10, stk. 5, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Luftfartsforetagender og personale, der medvirker i operation af visse luftfartøjer, skal opfylde de relevante væsentlige krav i bilag IV til forordning (EF) nr. 216/2008. |
(2) |
Ved forordning (EF) nr. 216/2008 pålægges medlemsstaterne ud over tilsynet med de certifikater, de udsteder, at foretage undersøgelser, herunder rampeinspektioner, og træffe enhver foranstaltning, herunder udstedelse af startforbud for luftfartøjer, til at forhindre fortsat overtrædelse. |
(3) |
I overensstemmelse med forordning (EF) nr. 216/2008 bør Kommissionen vedtage de nødvendige gennemførelsesbestemmelser til fastsættelse af betingelser for en sikker operation af luftfartøjer. |
(4) |
For at sikre en glidende overgang og opretholde et højt niveau for civil luftfartssikkerhed i Den Europæiske Union bør gennemførelsesforanstaltningerne afspejle det aktuelle tekniske niveau, herunder bedste praksis, og den videnskabelige og tekniske udvikling inden for flyveoperationer. Derfor bør der tages hensyn til de tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart, der er godkendt inden for rammerne af Organisationen for International Civil Luftfart (i det følgende benævnt »ICAO«) og de europæiske fælles luftfartsmyndigheder indtil den 30. juni 2009, og til eksisterende lovgivning vedrørende særlige nationale forhold. |
(5) |
Det er nødvendigt at give luftfartsindustrien og de administrative myndigheder i medlemsstaterne tilstrækkelig tid til at tilpasse sig de nye forskriftsmæssige rammer og under visse forhold anerkende gyldigheden af certifikater, der er udstedt, før denne forordning finder anvendelse. |
(6) |
Da denne forordning udgør en gennemførelsesbestemmelse som omhandlet i artikel 8, stk. 5, og artikel 10, stk. 5, i forordning (EF) nr. 216/2008, bør bilag III til Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 (2) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/36/EF (3) betragtes som ophævet i overensstemmelse med artikel 69, stk. 3, og artikel 69, stk. 5, i forordning (EF) nr. 216/2008. Imidlertid bør bilag III fortsat gælde midlertidigt, indtil de i denne forordning fastsatte overgangsperioder er udløbet, for de områder, for hvilke der endnu ikke er vedtaget gennemførelsesbestemmelser. Tilsvarende bør direktiv 2004/36/EF fortsat være gældende midlertidigt, indtil de i denne forordning fastsatte overgangsperioder er udløbet. |
(7) |
Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur udarbejdede et udkast til gennemførelsesbestemmelser og forelagde disse for Kommissionen i form af udtalelser i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, i forordning (EF) nr. 216/2008. |
(8) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 65 i forordning (EF) nr. 216/2008 — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
1. Ved denne forordning fastsættes gennemførelsesbestemmelser for erhvervsmæssig lufttransport med flyvemaskiner og helikoptere, herunder rampeinspektioner af luftfartsforetagenders luftfartøjer, som er underlagt sikkerhedsmæssigt tilsyn i en anden stat, når de lander på flyvepladser beliggende i det område, som er underlagt traktatens bestemmelser.
2. Ved denne forordning fastsættes ligeledes gennemførelsesbestemmelser for udstedelse, opretholdelse, ændring, inddragelse eller tilbagekaldelse af certifikater fra luftfartøjsoperatører som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 216/2008, der udfører erhvervsmæssige lufttransportoperationer, certifikatindehavernes rettigheder og ansvar, samt på hvilke betingelser operationer af hensyn til sikkerheden skal forbydes, begrænses eller pålægges visse betingelser.
3. Denne forordning anvendes ikke på flyveoperationer, som er omfattet af artikel 1, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 216/2008.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
1) »erhvervsmæssige lufttransportoperationer«: en flyveoperation med transport af passagerer, fragt eller post mod betaling eller en anden form for vederlag
2) »flyvemaskiner i præstationsklasse B«: flyvemaskiner med propelmotorer med en maksimal passagersædekonfiguration for operation på højst ni sæder eller en maksimal startmasse på højst 5 700 kg
3) »sted af almen interesse (Public Interest Site — PIS)«: et sted, der alene bruges til operationer af almen interesse
4) »operation i præstationsklasse 1«: en operation, hvor helikopteren i tilfælde af fejl i den kritiske motor kan lande inden for den disponible distance for afbrudt start eller fortsætte flyvningen sikkert til et egnet landingsområde afhængigt af det tidspunkt, hvor fejlen opstår.
Der er fastsat yderligere definitioner i bilag I med henblik på bilag II til IV.
Artikel 3
Tilsynskapacitet
1. Den enkelte medlemsstat skal udpege en eller flere enheder som kompetent myndighed inden for den pågældende medlemsstat med de nødvendige beføjelser og tildelte ansvarsområder til certificering af og tilsyn med personer og organisationer omfattet af forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser.
2. Hvis en medlemsstat udpeger mere end én enhed som kompetent myndighed,
a) |
skal kompetenceområderne for hver kompetent myndighed være klart defineret med hensyn til ansvar og geografisk begrænsning, og |
b) |
skal der etableres koordinering mellem disse enheder for at sikre effektivt tilsyn med alle organisationer og personer omfattet af forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser inden for deres respektive kompetenceområder. |
3. Medlemsstaterne sikrer, at de(n) kompetente myndighed(er) har den nødvendige kapacitet til at sikre tilsyn med alle personer og organisationer, der er dækket af deres tilsynsprogram, herunder tilstrækkelige ressourcer til at opfylde kravene i denne forordning.
4. Medlemsstaterne sikrer, at den kompetente myndigheds personale ikke udøver tilsynsaktiviteter, når der er beviser for, at dette direkte eller indirekte kan resultere i en interessekonflikt, især når det drejer sig om en familiemæssig eller økonomisk interesse.
5. Personale, der er bemyndiget af den kompetente myndighed til at udføre certificering og/eller tilsynsopgaver, bemyndiges som minimum til at udføre følgende opgaver:
a) |
undersøge optegnelser, data, procedurer og alt andet materiale, som har betydning for udførelsen af certificeringen og/eller tilsynsopgaven |
b) |
tage kopier eller uddrag af sådanne optegnelser, data, procedurer og andet materiale i deres helhed eller dele deraf |
c) |
anmode om en mundtlig forklaring på stedet |
d) |
bese relevante lokaler, operationslokaliteter og transportmidler |
e) |
udføre audits, undersøgelser, vurderinger, inspektioner, herunder rampeinspektioner og uanmeldte inspektioner, samt |
f) |
eventuelt træffe eller indlede håndhævelsesforanstaltninger. |
6. Opgaverne i stk. 5 udføres i overensstemmelse med lovbestemmelserne i den relevante medlemsstat.
Artikel 4
Rampeinspektioner
Rampeinspektioner af luftfartsforetagenders luftfartøjer, som er underlagt tredjelandes sikkerhedsmæssige tilsyn, skal udføres i henhold til subpart RAMP i bilag II.
Artikel 5
Flyveoperationer
1. Luftfartsforetagender må alene operere et luftfartøj med henblik på erhvervsmæssige lufttransportoperationer som anført i bilag III og IV.
2. Luftfartsforetagender, som foretager erhvervsmæssige lufttransportoperationer, skal opfylde de relevante bestemmelser i bilag V, når de opererer:
a) |
flyvemaskiner og helikoptere i forbindelse med:
|
b) |
flyvemaskiner og helikoptere, som benyttes til transport af farligt gods |
c) |
tomotorede flyvemaskiner, der i erhvervsmæssig lufttransport benyttes til operationer med udvidet rækkevidde (ETOPS) |
d) |
helikoptere, der benyttes til erhvervsmæssige lufttransportoperationer med natobservationssystemer (NVIS) |
e) |
helikoptere, der benyttes til erhvervsmæssige lufttransportoperationer med helikopterens hejseanordning (HHO), og |
f) |
helikoptere, der benyttes til lufttransportambulancetjenesters (HEMS) erhvervsmæssige operationer. |
Artikel 6
Fravigelser
1. Erhvervsmæssige lufttransportoperationer, som starter og slutter på samme flyveplads/driftssted med flyvemaskiner i præstationsklasse B eller helikoptere, der ikke er komplekse, er ikke underlagt bestemmelserne i bilag III og IV.
De underlægges dog følgende bestemmelser:
a) |
flyvemaskiner underlægges bilag III til forordning (EØF) nr. 3922/91 og tilknyttede nationale dispensationer på grundlag af de kompetente myndigheders vurderinger af sikkerhedsrisikoen |
b) |
helikoptere underlægges nationale krav. |
2. Uanset artikel 5, stk. 1, skal luftfartøjer, som er omhandlet i artikel 4, stk. 5, i forordning (EF) nr. 216/2008, opereres på de betingelser, der er fastsat i Kommissionens afgørelse C(2009) 7633 af 14. oktober 2009, når de benyttes til erhvervsmæssige lufttransportoperationer. Kommissionen og Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (i det følgende benævnt »agenturet«) skal underrettes om operationelle ændringer, som berører betingelserne i denne afgørelse, inden ændringen gennemføres.
En medlemsstat, til hvem afgørelse C(2009) 7633 ikke er rettet, men som påtænker at anvende den fravigelse, der er fastsat i denne afgørelse, skal underrette Kommissionen og agenturet om sin hensigt, inden fravigelsen gennemføres. Kommissionen og agenturet skal vurdere, i hvilket omfang ændringen eller den påtænkte anvendelse afviger fra betingelserne i afgørelse C(2009) 7633 eller påvirker den oprindelige sikkerhedsvurdering, som er foretaget inden for rammerne af denne afgørelse. Fremgår det af vurderingen, at ændringen eller den påtænkte anvendelse ikke svarer til den oprindelige sikkerhedsvurdering, som er foretaget i forbindelse med afgørelse C(2009) 7633, skal den pågældende medlemsstat forelægge en ny anmodning om fravigelse i overensstemmelse med artikel 14, stk. 6, i forordning (EF) nr. 216/2008.
3. Uanset artikel 5, stk. 1, skal flyvninger, som foretages af konstruktions- eller produktionsorganisationer inden for deres rettigheder i forbindelse med indførelse eller ændring af luftfartøjstyper, fortsat opereres på de betingelser, som er fastsat i medlemsstaternes nationale lovgivning.
4. Uanset artikel 5 må medlemsstaterne fortsat kræve en specifik godkendelse og opfyldelse af yderligere krav med hensyn til operationelle procedurer, udstyr, flyvebesætningernes kvalifikationer og uddannelse i relation til erhvervsmæssige offshore lufttransportoperationer med helikopter i henhold til deres nationale lovgivning. Medlemsstaterne skal underrette Kommissionen og agenturet om de yderligere krav, som anvendes i forbindelse med sådanne specifikke godkendelser. Disse krav må ikke være mindre restriktive end kravene i bilag III og IV.
5. Uanset CAT.POL.A.300, litra a), i bilag IV, skal enmotorede flyvemaskiner, som benyttes til erhvervsmæssige lufttransportoperationer, om natten eller under instrumentvejrforhold (IMC) opereres på de betingelser, som er fastsat i de eksisterende dispensationer, der indrømmes af medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 3922/91.
Kommissionen og agenturet skal underrettes om ændringer af disse flyvemaskiners operationer, der berører de betingelser, som er fastsat i disse dispensationer, inden ændringen gennemføres. Kommissionen og agenturet skal vurdere den foreslåede ændring efter artikel 14, stk. 5, i forordning (EF) nr. 216/2008.
6. Eksisterende helikopteroperationer til/fra et sted af almen interesse (PIS) kan foretages uanset CAT.POL.H.225 i bilag IV, når størrelsen af PIS, hindringer i miljøet eller helikopteren ikke gør det muligt at overholde operationskravene i præstationsklasse 1. Sådanne operationer skal udføres på betingelser, som fastsættes af medlemsstaterne. Medlemsstaterne skal underrette Kommissionen og agenturet om de betingelser, som anvendes.
Artikel 7
Luftfartsoperatørcertifikater (AOC)
1. AOC udstedt af en medlemsstat til luftfartsforetagender, som foretager erhvervsmæssige lufttransportoperationer med flyvemaskiner, inden nærværende forordning finder anvendelse i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 3922/91, skal anses for at være udstedt i overensstemmelse med nærværende forordning.
Men senest den 28. oktober 2014 skal:
a) |
luftfartsforetagender tilpasse deres forvaltningssystem, uddannelsesprogrammer, procedurer og håndbøger, så de er i overensstemmelse med bilag III, IV og V alt efter tilfældet |
b) |
deres AOC erstattes af certifikater, som udstedes i overensstemmelse med bilag II til denne forordning. |
2. AOC udstedt af en medlemsstat til luftfartsforetagender, som foretager erhvervsmæssige lufttransportoperationer med helikoptere, inden denne forordning finder anvendelse, skal konverteres til AOC, der er i overensstemmelse med nærværende forordning, i henhold til en konverteringsrapport, som i samråd med agenturet fastsættes af den medlemsstat, der udstedte det pågældende AOC.
I konverteringsrapporten skal der redegøres for:
a) |
de nationale krav, som danner grundlag for udstedelsen af de pågældende AOC |
b) |
omfanget af de beføjelser, luftfartsforetagenderne fik tildelt |
c) |
forskellene mellem de nationale krav, som danner grundlag for udstedelsen af de pågældende AOC, og kravene i bilag III, IV og V sammen med en angivelse af, hvordan og fra hvilket tidspunkt luftfartsforetagenderne pålægges at sikre fuld overensstemmelse med disse bilag. |
Konverteringsrapporten skal indeholde kopier af alle dokumenter, der er nødvendige som dokumentation for de elementer, der er omhandlet i litra a) til c), herunder kopier af de relevante nationale krav og procedurer.
Artikel 8
Flyvetidsbegrænsninger
Flyve- og tjenestetidsbegrænsninger skal være underlagt følgende:
a) |
artikel 8, stk. 4, og subpart Q i bilag III til forordning (EØF) nr. 3922/91 for flyvemaskiner |
b) |
nationale krav for helikoptere. |
Artikel 9
Minimumsudstyrslister
Minimumsudstyrslister (MEL), som er godkendt, inden denne forordning anvendes af luftfartsforetagendets hjemstat eller registreringsstaten alt efter tilfældet, anses for at være godkendt i overensstemmelse med denne forordning og må fortsat anvendes af det luftfartsforetagende, som har opnået godkendelsen.
Når denne forordning finder anvendelse, skal eventuelle ændringer af MEL udføres i overensstemmelse med ORO.MLR.105 i bilag III.
Artikel 10
Ikrafttræden
1. Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 28. oktober 2012.
2. Uanset stk. 1, andet afsnit kan medlemsstaterne beslutte ikke at anvende bestemmelserne i bilag I til V før den 28. oktober 2014.
Når en medlemsstat gør brug af den mulighed, skal den underrette Kommissionen og agenturet herom. Denne underretning skal beskrive årsagerne til og varigheden af denne fravigelse og et gennemførelsesprogram med en tids- og handlingsplan.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 5. oktober 2012.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EUT L 79 af 19.3.2008, s. 1.
(2) EFT L 373 af 31.12.1991, s. 4.
(3) EUT L 143 af 30.4.2004, s. 76.
BILAG I
Definitioner af termer i bilag II-V
I denne forordning forstås ved:
1. »accelerations-stopdistance til rådighed (ASDA)«: længden af det disponible startløb plus stopvejens længde, hvis den stat, hvor flyvepladsen er beliggende, har angivet, at en sådan stopvej er til rådighed, og den er i stand til at bære flyvemaskinens masse under de gældende operationelle forhold
2. »acceptable måder for overensstemmelse (AMC)«: ikke-bindende standarder, som agenturet har vedtaget med henblik på at illustrere, hvordan overensstemmelse med forordning (EF) nr. 216/2008 og gennemførelsesbestemmelserne kan sikres
3. »acceptcheckliste«: et dokument, der anvendes som en hjælp til at udføre en kontrol af det udvendige udseende af forsendelser af farligt gods og af de tilhørende dokumenter for at fastslå, at alle de relevante krav er overholdt
4. »egnet flyveplads«: en flyveplads, hvor luftfartøjet kan opereres under hensyntagen til de gældende præstationskrav og banens karakteristika
5. med hensyn til klassificering af passagerer forstås ved:
a) »voksen«: en person på 12 år eller derover
b) »barn/børn«: personer, der er to år eller derover, men som er under 12 år
c) »spædbørn«: personer, der er under to år
6. »flyvemaskine«: et kraftdrevet luftfartøj med faste vinger, som er tungere end luft, og som under flyvning bæres oppe af luftens dynamiske reaktion mod dets vinger
7. »NVIS-flyvning med hjælpemidler«: en del af en VFR-operation (visuelle flyveregler), der gennemføres om natten, mens et besætningsmedlem bruger natkikkert (NVG)
8. »luftfartøj«: en maskine, der i atmosfæren kan oppebæres af andre af luftens reaktioner end luftens reaktioner mod jordoverfladen
9. »alternative acceptable måder for overensstemmelse«: måder, der er et alternativ til de eksisterende acceptable måder for overensstemmelse, eller som omfatter nye måder, der kan sikre overensstemmelse med forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser, som agenturet ikke har vedtaget tilhørende acceptable måder for overensstemmelse for
10. »forebyggelse af isdannelse«: i forbindelse med jordprocedurer en procedure, der yder beskyttelse mod dannelse af frost eller is og ophobning af sne på luftfartøjets behandlede overflader i en begrænset tidsperiode (tilbageholdelsestid)
11. »kabinebesætningsmedlem«: et besætningsmedlem med de nødvendige kvalifikationer, der ikke er medlem af flyvebesætningen eller den tekniske besætning, og som et luftfartsforetagende udpeger til at udføre opgaver vedrørende passager- og flyvesikkerhed under operationer
12. »kategori I-operation«: præcisionsinstrumentindflyvning og -landing, hvor der anvendes et instrumentlandingssystem (ILS), et mikrobølgelandingssystem (MLS), et GLS-landingssystem (jordbaseret udvidet globalt satellitnavigationssystem (GNSS/GBAS)), præcisionsindflyvningsradar (PAR) eller GNSS, der anvender et satellitbaseret forstærkningssystem (SBAS), med en beslutningshøjde (DH), som ikke er lavere end 200 ft og med en banesynsvidde (RVR) på mindst 550 m for flyvemaskiner og 500 m for helikoptere
13. »kategori II-operation«: præcisionsinstrumentindflyvning og -landing, hvor der anvendes et ILS eller MLS med:
14. »kategori IIIA-operation«: præcisionsinstrumentindflyvning og -landing, hvor der anvendes et ILS eller MLS med:
15. »kategori IIIB-operation«: præcisionsinstrumentindflyvning og -landing, hvor der anvendes et ILS eller MLS med:
16. »kategori A for helikoptere«: en flermotoret helikopter med en motor- og systemisoleringskonstruktion, der opfylder de gældende luftdygtighedsbestemmelser, og som kan benyttes i operationer med start- og landingsdata, der er fastlagt med udgangspunkt i kritisk motorfejl, som sikrer en tilstrækkelig overflade og ydeevne til fortsat sikker flyvning eller sikker afvisning af start i tilfælde af motorfejl
17. »kategori B for helikoptere«: en enmotoret eller flermotoret helikopter, der ikke opfylder kategori A-standarderne. Kategori B-helikoptere har ingen garanteret evne til at fortsætte sikker flyvning i tilfælde af motorfejl, og uforudset landing antages
18. »certificeringsspecifikationer«: tekniske specifikationer, som agenturet har vedtaget, som angiver, hvordan der sikres overensstemmelse med forordning (EF) nr. 216/2008 og gennemførelsesbestemmelser hertil, og som kan anvendes af organisationen med henblik på certificering
19. »cirkling«: den visuelle fase af en instrumentindflyvning med henblik på at føre et luftfartøj i position til landing på en bane eller et FATO, hvis placering ikke er egnet til direkte indflyvning
20. »clearway«: et defineret rektangulært område på jorden eller vandet under den kompetente myndigheds kontrol, der er udvalgt eller klargjort som et passende område, hvor en flyvemaskine kan foretage en del af sin indledende opstigning til en angivet højde
21. »skyhøjde«: højden på basen af det nederste observerede eller forudsagte skyelement i nærheden af en flyveplads eller et driftssted eller inden for et angivet operationsområde, normalt målt over flyvepladshøjde eller havoverflade i tilfælde af offshoreoperationer
22. »code share«: en ordning, hvorunder et luftfartsforetagende anbringer sin designatorkode på en flyvning, der betjenes af et andet luftfartsforetagende, og sælger og udsteder billetter til den pågældende flyvning
23. »bymæssigt område«: i forhold til en by eller bebyggelse et område, der i væsentlig grad bruges til beboelse, erhverv eller rekreative formål
24. »kontamineret bane«: en bane, hvor mere end 25 % af banens overflade inden for den længde og bredde, som kræves, er dækket af følgende:
25. »brændstof til rutereserve«: brændstof, der kræves for at kompensere for uforudsete faktorer, som kan påvirke brændstofforbruget frem til ankomstflyvepladsen
26. »Continuous Descent Final Approach (CDFA)«: en specifik teknik til flyvning af det slutindflyvningssegment i forbindelse med en ikke-præcisionsinstrumentindflyvningsprocedure som en jævn nedstigning uden at flade ud fra en højde/højde ved eller over slutindflyvningens fixhøjde over vand eller land til et punkt ca. 15 m (50 ft) over landingsbanetærsklen eller det punkt, hvor flaremanøvren bør begynde for den pågældende flyvemaskinetype
27. »omregnet meteorologisk sigtbarhed (Converted Meteorological Visibility — CMV)«: en værdi (ækvivalent med en RVR), der udledes af den rapporterede meteorologiske sigtbarhed
28. »besætningsmedlem«: en person, der er udpeget af et luftfartsforetagende til at udføre opgaver om bord på et luftfartøj
29. »flyvningens kritiske faser«: består for flyvemaskiner af startløb, startflyvevej, slutindflyvning, afbrudt indflyvning, landing, herunder rulning i forbindelse med landingen, og eventuelle andre faser af flyvningen efter luftfartøjschefens skøn
30. »flyvningens kritiske faser«: består for helikoptere af taxiing, svævning, start, slutindflyvning, afbrudt indflyvning, landing og eventuelle andre faser af flyvningen efter luftfartøjschefens skøn
31. »fugtig bane«: en bane, hvor overfladen ikke er tør, men hvor fugten på banen ikke giver den et skinnende udseende
32. »farligt gods«: genstande eller stoffer, der kan indebære risiko for helbred, sikkerhed, ejendom eller miljø, og som er angivet på listen over farligt gods i de tekniske instruktioner, eller som er klassificeret i henhold til disse instruktioner
33. »havari med farligt gods«: en begivenhed under eller i tilknytning til transport af farligt gods, som resulterer i, at en person pådrager sig en dødbringende eller alvorlig kvæstelse, eller at der forvoldes større skader på ejendom
34. »hændelse med farligt gods«:
a) |
en begivenhed, der ikke er et havari med farligt gods, men som finder sted under eller i tilknytning til transport af farligt gods, og som ikke nødvendigvis forekommer om bord på et luftfartøj, men resulterer i kvæstelse af en person, skader på ejendom, brand, beskadigelse, udslip, væskeudsivning eller stråling eller i et andet bevis på, at emballagens fuldstændighed ikke er opretholdt |
b) |
enhver begivenhed i relation til transport af farligt gods, som i alvorlig grad bringer luftfartøjet eller de ombordværende i fare |
35. »afisning«: i forbindelse med jordprocedurer en procedure, hvorved frost, is, sne eller slud fjernes fra et luftfartøj med henblik på at tilvejebringe ikke-kontaminerede overflader
36. »defineret punkt efter start (DPATO)«: det punkt under starten og den indledende opstigning, inden hvilket det ikke sikres, at helikopteren kan gennemføre flyvningen sikkert, idet den kritiske motor er ude af drift, og nødlanding kan være nødvendig
37. »defineret punkt inden landing (DPBL)«: det punkt under indflyvningen og landingen, efter hvilket det ikke sikres, at helikopteren kan gennemføre flyvningen sikkert, idet den kritiske motor er ude af drift, og nødlanding kan være nødvendig
38. »distance DR«: den horisontale distance, som helikopteren har tilbagelagt fra slutningen af den startdistance, der er til rådighed
39. »dry lease-aftale«: en aftale mellem foretagender, hvorunder luftfartøjet opereres under indlejerens luftfartsoperatørcertifikat (AOC)
40. »tør operationel masse (dry operating mass)«: luftfartøjets samlede masse, når det er klar til en bestemt operationstype, eksklusive anvendelig brændstof- og trafiklast
41. »tør bane«: en bane, som hverken er våd eller kontamineret, herunder baner, der er specielt konstrueret med riller eller porøs belægning, og som vedligeholdes på en sådan måde, at banen sikrer en »effektivt tør« bremsning, også når der er fugt til stede
42. »hævet indflyvnings- og startområde (elevated FATO)«: et slutindflyvnings- og startområde, der ligger mindst 3 m over den omgivende overflade
43. »rutealternativ flyveplads (en-route alternate — ERA)«: en passende flyveplads langs ruten, som kan være påkrævet i planlægningsfasen
44. »synsforstærkende system (enhanced vision system — EVS)«: elektronisk displayudstyr, der viser et tidstro billede af omgivelserne ved hjælp af billedsensorer
45. »slutindflyvnings- og startområde (final approach and take-off area — FATO)«: et defineret område til helikopteroperationer, over hvilket slutfasen af indflyvningsoperationen for at svæve eller lande gennemføres, og hvorfra startoperationen påbegyndes. For helikoptere i præstationsklasse 1 omfatter det definerede område det disponible område for afbrudt start
46. »monitorering af flight data (FDM)«: proaktiv anvendelse af digitale flyvedata fra rutineoperationer med henblik på forbedring af luftfartssikkerheden uden elementer af straf
47. »flyvesimulatortræningsanordning (FSTD)«: en træningsanordning, som:
48. »ERA-flyveplads for brændstof«: en rutealternativ flyveplads, der er valgt for at reducere mængden af brændstof til rutereserve
49. »GBAS-landingssystem (GLS)«: indflyvningslandingssystem, der bruger GNSS-/GBAS-information (jordbaseret udvidet globalt satellitnavigationssystem) til at lede luftfartøjet ud fra dets laterale og vertikale GNSS-position. Der benyttes en geometrisk højdereference for slutindflyvningens vinkel
50. »beredskabspersonale på jorden«: alle beredskabsarbejdere på jorden (f.eks. politibetjente, brandmænd osv.), der deltager i helikopterambulancetjenester (HEMS-operationer), og som udfører opgaver med tilknytning til helikopteroperationer
51. »udstedelse af startforbud«: udstedelse af et formelt startforbud mod et luftfartøj og iværksættelse af de nødvendige foranstaltninger for at tilbageholde det
52. »frontrudeprojektion« (head-up display — HUD): et projektionssystem, som viser flyveinformationer i pilotens fremadrettede eksterne synsfelt, og som ikke i betydelig grad begrænser udsynet
53. »frontrudelandingsledesystem« (head-up guidance landing system — HUDLS)«: det samlede luftbårne system, der giver piloten frontrudevejledning under indflyvning og landing og/eller proceduren for afbrudt indflyvning. Det omfatter alle sensorer, computere, elforsyninger, indikatorer og styringssystemer
54. »helikopter«: et luftfartøj, som er tungere end luft, og som under flyvning hovedsagelig bæres oppe ved luftens reaktioner på én eller flere kraftdrevne rotorer på i det væsentlige lodrette akser
55. »HHO-besætningsmedlem« (helicopter hoist operation): teknisk besætningsmedlem, som udfører opgaver i forbindelse med betjeningen af en hejseanordning
56. »helikopterdæk«: et FATO, der er placeret på en flydende eller fast offshorekonstruktion
57. »HEMS-besætningsmedlem«: teknisk besætningsmedlem, som er udpeget til en HEMS-flyvning med henblik på at tage sig af en person med behov for lægehjælp, som transporteres i helikopteren, og assistere piloten under missionen
58. »HEMS-flyvning«: en helikopterflyvning, der opereres under en HEMS-godkendelse med det formål at lette akutlægehjælp, når omgående og hurtig transport er afgørende, ved at transportere:
59. »HEMS-operationsbase«: en flyveplads, hvor HEMS-besætningsmedlemmer og HEMS-helikopteren kan være standby for HEMS-operationer
60. »HEMS-driftssted«: et sted, der vælges af luftfartøjschefen under en HEMS-flyvning til operationer med helikopterens hejseanordning samt landing og start
61. »HHO-flyvning«: en helikopterflyvning, der opereres under en HHO-godkendelse med det formål at lette overførslen af personer og/eller gods ved hjælp af helikopterens hejseanordning
62. »HHO-offshore«: en helikopterflyvning, der opereres under en HHO-godkendelse med det formål at lette overførslen af personer og/eller gods ved hjælp af helikopterens hejseanordning fra eller til et fartøj eller en konstruktion på havet eller til selve havet
63. »HHO-passager«: en person, der overføres ved hjælp af helikopterens hejseanordning
64. »HHO-sted«: et angivet område, hvor en helikopter udfører en hejseoperation
65. »tilbageholdelsestid« (hold-over time — HoT): den anslåede periode, hvor frostvæske forhindrer is- og frostdannelse samt akkumulering af sne på de beskyttede (behandlede) overflader på en flyvemaskine
66. »Hostile environment«:
a) |
et miljø, hvor:
|
b) |
følgende områder omfattes under alle omstændigheder:
|
67. »beslutningspunkt ved landing« (landing decision point — LDP): det punkt, hvorfra landing kan gennemføres sikkert eller afbrudt landing indledes, når motorfejl er konstateret
68. »landingsdistance til rådighed (LDA)«: længden af den bane, som er til rådighed i henhold til den stat, hvor flyvepladsen er beliggende, og som er egnet til løbet på jorden for en landende flyvemaskine
69. »landflyvemaskine«: et fastvinget luftfartøj, der er konstrueret til start og landing på land, herunder amfibiefartøjer, der opereres som landflyvemaskiner
70. »lokal helikopteroperation«: erhvervsmæssig lufttransportoperation med helikoptere, der har en maksimal certificeret startmasse (MCTOM) på over 3 175 kg og en maksimal passagersædekonfiguration for operation (MOPSC) på højst ni sæder, om dagen og på ruter, som flyves med reference til visuelle landmærker inden for et lokalt og defineret geografisk område, der er angivet i driftshåndbogen
71. »procedurer ved lav sigtbarhed (LVP)«: procedurer, der anvendes på en flyveplads for at sikre sikker drift under indflyvning i lavere end standard kategori I, andet end standard kategori II, kategori II og III, og start ved lav sigtbarhed
72. »start ved lav sigtbarhed (LVTO)«: en start, hvor banesynsvidden (RVR) er under 400 m, men ikke under 75 m
73. »lavere end standard kategori I-operation«: en kategori I-instrumentindflyvnings- og landingsoperation med anvendelse af kategori I-beslutningshøjde (DH) med en lavere RVR, end der normalt ville være forbundet med den gældende beslutningshøjde (DH), men ikke under 400 m
74. »maksimal passagersædekonfiguration for operation (MOPSC)«: den maksimale passagersædekonfiguration for et luftfartøj, ekskl. sæder til besætning, der er fastlagt til operationelle formål og angivet i driftshåndbogen. Med udgangspunkt i den maksimale passagersædekonfiguration, der blev fastlagt i forbindelse med certificeringsprocessen for typecertifikatet (TC), det supplerende typecertifikat (STC) eller ændringer af TC eller STC for det enkelte luftfartøj, kan MOPSC være det samme eller et lavere antal sæder afhængigt af de operationelle begrænsninger
75. »lægefaglig passager«: en lægefaglig person, der transporteres på en helikopter under en HEMS-flyvning, herunder, men ikke begrænset til, læger, sygeplejersker og paramedicinsk personale
76. »nat«: timerne mellem slutningen af tusmørke om aftenen (civil definition) og begyndelsen af tusmørke om morgenen (civil definition) eller enhver anden periode mellem solnedgang og solopgang, som måtte foreskrives af den relevante myndighed udpeget af medlemsstaten
77. »natkikkert (NVG)«: hovedmonteret, binokulært lysforstærkningsudstyr, der forbedrer evnen til at fastholde visuelle overfladereferencer om natten
78. »natobservationssystem (night vision imaging system — NVIS)«: kombinationen af alle elementer, der er nødvendige for at bruge natkikkerter effektivt og sikkert under operation af en helikopter. Systemet omfatter som minimum: natkikkert, NVIS-lys, helikopterkomponenter, træning og vedvarende luftdygtighed.
79. »Non-hostile environment«: et miljø, hvor:
Under alle omstændigheder betragtes dele af et bymæssigt område med tilstrækkeligt sikre områder til nødlanding som non-hostile
80. »ikke-præcisionsindflyvning (NPA)«: en instrumentindflyvnings- og landingsoperation med en mindste nedgangshøjde eller beslutningshøjde (DH), når der flyves med CDFA-teknik, som ikke er lavere end 250 ft, og en RVR/CMV, som ikke er lavere end 750 m for flyvemaskiner og 600 m for helikoptere
81. »NVIS-besætningsmedlem«: et teknisk besætningsmedlem, der er udpeget til en NVIS-flyvning
82. »NVIS-flyvning«: en flyvning under natlige visuelle vejrforhold (VMC), hvor flyvebesætningen bruger natkikkerter i en helikopter, der opereres under en NVIS-godkendelse
83. »Offshoreoperationer«: operationer, hvor en væsentlig del af flyvningen rutinemæssigt gennemføres over havområder til eller fra offshoreplaceringer
84. »driftssted«: et andet sted end en flyveplads, som udvælges af luftfartsforetagendet eller luftfartøjschefen til landing, start og/eller udvendige lasteoperationer
85. »operation i præstationsklasse 1«: en operation, der i tilfælde af en fejl på den kritiske motor muliggør, at helikopteren er i stand til at lande inden for den distance, der er til rådighed for en afbrudt start, eller til at fortsætte flyvningen sikkert til et passende landingsområde, afhængigt af hvornår fejlen indtræffer
86. »operation i præstationsklasse 2«: en operation, hvor der i tilfælde af en fejl på den kritiske motor er ydeevne til rådighed, der muliggør, at helikopteren kan fortsætte flyvningen sikkert, bortset fra hvis fejlen opstår under startmanøvren eller sent i landingsmanøvren, i hvilke tilfælde en tvungen landing kan være nødvendig
87. »operation i præstationsklasse 3«: en operation, hvor en motorfejl på ethvert tidspunkt under en flyvning kan gøre en tvungen landing nødvendig for en flermotoret helikopter, men vil nødvendiggøre det for en enmotoret helikopter
88. »operationel kontrol«: ansvaret for start, fortsættelse, afbrydelse eller omdirigering af en flyvning af hensyn til sikkerheden
89. »andet end standard kategori II-operation«: en præcisionsinstrumentindflyvnings- og landingsoperation med anvendelse af ILS eller MLS, hvor nogle eller alle elementer af belysningssystemet for præcisionsindflyvningskategori II ikke forefindes, og med:
90. »flyvemaskiner i præstationsklasse A«: flermotorede flyvemaskiner med turbopropmotorer med en MOPSC på flere end ni sæder eller en maksimal startmasse på over 5 700 kg og alle flermotorede flyvemaskiner med turbojetmotorer
91. »flyvemaskiner i præstationsklasse B«: flyvemaskiner med propelmotorer med en MOPSC på højst ni sæder eller en maksimal startmasse på højst 5 700 kg
92. »flyvemaskiner i præstationsklasse C«: flyvemaskiner med stempelmotorer med en MOPSC på flere end ni sæder eller en maksimal startmasse på mindst 5 700 kg
93. »luftfartøjschef«: den pilot, der er udpeget til at fungere som luftfartøjschef, og som har ansvaret for den sikre gennemførelse af flyvningen. Udtrykket »luftfartøjschef« bruges også i forbindelse med erhvervsmæssige lufttransportoperationer
94. »hovedforretningssted«: hovedkontoret eller det registrerede hjemsted for den organisation, hvori de primære finansielle funktioner og den operationelle kontrol med de aktiviteter, der er omhandlet i denne forordning, udøves
95. »prioritering af rampeinspektioner«: reservering af en passende del af det samlede antal rampeinspektioner, der årligt udføres af eller på vegne af en kompetent myndighed i overensstemmelse med del-ARO
96. »sted af almen interesse (public interest site — PIS)«: et sted, der alene bruges til operationer af almen interesse
97. »rampeinspektion«: inspektion af luftfartøj, flyve- og kabinebesætningens kvalifikationer og flyvedokumentation med henblik på at bekræfte overensstemmelsen med de gældende krav
98. »udbedringsinterval«: en begrænsning af perioden for operation med udstyr, der er ude af drift
99. »disponibel distance for afbrudt start (RTODAH)«: den længde af det slutindflyvnings- og startområde, der er udpeget som disponibelt og anvendeligt til afslutning af en performance klasse 1 afbrudt helikopterstart
100. »nødvendig distance for afbrudt start (RTODRH)«: den horisontale distance, der kræves fra begyndelsen af starten til det punkt, hvor helikopteren når til fuldstændig standsning efter motorfejl og afbrydelse af start ved beslutningspunktet ved start
101. »banesynsvidde (RVR)«: den afstand, over hvilken en pilot i et luftfartøj på en banes centerlinie kan se enten banens markeringer, banekantlysene eller banens centerlinielys
102. »sikker nødlanding«: en uundgåelig landing på land eller vand, hvor det med rimelighed kan forventes, at der ikke vil ske skade på personer i luftfartøjet eller på overfladen
103. »vandflyvemaskine«: et fastvinget luftfartøj, der er konstrueret til start og landing på vand, herunder amfibiefartøjer, der opereres som vandflyvemaskiner
104. »særskilte baner«: baner ved samme flyveplads, der udgør adskilte landingsbaner. Disse baner kan delvis dække eller krydse hinanden på en måde, så blokering af en af banerne ikke hindrer den planlagte type operationer i den anden bane. Hver bane skal have en særskilt indflyvningsprocedure baseret på særskilte navigationshjælpemidler
105. »speciel VFR-flyvning«: en VFR-flyvning, som har fået klarering af en flyvekontrolenhed til at flyve i en kontrolzone under vejrforhold, der er dårligere end VMC
106. »stabilised approach (SAp)«: en indflyvning, der foretages på kontrolleret og passende vis med hensyn til konfiguration, energi og kontrol af flyvebanen fra et forudbestemt punkt eller højde over vand eller land ned til et punkt 50 ft over tærsklen eller det punkt, hvor flaremanøvren iværksættes, hvis højere
107. »startalternativ flyveplads«: en alternativ flyveplads, hvor et luftfartøj kan lande, hvis dette bliver nødvendigt kort tid efter start, og det ikke er muligt at bruge afgangsflyvepladsen
108. »beslutningspunkt ved start (take-off decision point — TDP)«: det punkt, hvorfra afbrudt start eller sikker start kan foretages, når motorfejl er konstateret
109. »startdistance til rådighed (TODA)«: for flyvemaskiner længden af det startløb, der er til rådighed, plus længden af den clearway, der er til rådighed
110. »startdistance til rådighed (TODAH)«: for helikoptere længden af det slutindflyvnings- og startområde, der er udpeget som disponibelt og egnet for helikoptere, plus længden af den clearway, der er til rådighed, til at gennemføre en start
111. »startdistance, der kræves (TODRH)«: for helikoptere den horisontale distance, der kræves fra begyndelsen af starten til det punkt, hvor mindstehastigheden for start (VTOSS), en valgt højde og en stigegradient opnås, når en fejl i den kritiske motor er konstateret ved TDP, og hvor de resterende motorer fungerer inden for de godkendte driftsgrænser
112. »startflyvevej«: den vertikale og horisontale vej fra et angivet punkt under starten til 1 500 ft over overfladen for flyvemaskiner og 1 000 ft over overfladen for helikoptere, når den kritiske motor er ude af drift
113. »startmasse«: luftfartøjets masse, inklusive alt materiel og samtlige personer, som befordres ved påbegyndelsen af starten for helikoptere og startløbet for flyvemaskiner
114. »startløb til rådighed (TORA)«: længden af den bane, der er til rådighed i henhold til den stat, hvor flyvepladsen er beliggende, og som er egnet til løbet på jorden for en startende flyvemaskine
115. »teknisk besætningsmedlem«: et besætningsmedlem ved erhvervsmæssige HEMS-, HHO- eller NVIS-lufttransportoperationer, der ikke er medlem af flyve- eller kabinebesætningen, og som luftfartsforetagendet har udpeget til at udføre opgaver i luftfartøjet eller på jorden med henblik på at assistere piloten under HEMS-, HHO- eller NVIS-operationer, der kan kræve betjening af specialudstyr om bord
116. »tekniske instruktioner (TI)«: den seneste gældende udgave af de tekniske instruktioner for sikker lufttransport af farligt gods, inklusive tillægget og eventuelle tilføjelser, som er godkendt og offentliggjort af Organisationen for International Civil Luftfart
117. »trafiklast«: den samlede masse af passagerer, bagage, fragt og specialudstyr om bord, inklusive eventuel ballast
118. »NVIS-flyvning uden hjælpemidler«: i forbindelse med NVIS-operationer den del af en VFR-operation (visuelle flyveregler), der gennemføres om natten, mens et besætningsmedlem ikke bruger natkikkert (NVG)
119. »foretagende«: enhver fysisk eller juridisk person, uanset om denne driver virksomhed med økonomisk vinding for øje, eller ethvert officielt organ, uanset om det har selvstændig status som juridisk person
120. »V1«: den maksimale hastighed under start, hvor piloten først skal gribe ind for at stoppe flyvemaskinen inden for acceleration-stop distancen. V1 er også den mindste hastighed under start efter en fejl i den kritiske motor ved VEF, hvor piloten kan fortsætte starten og opnå den krævede højde over startoverfladen inden for startdistancen
121. »VEF«: Den hastighed, hvorved det antages, at der er opstået fejl i den kritiske motor under start.
122. »visuel indflyvning«: en indflyvning, hvor enten en del af eller hele instrumentindflyvningsproceduren ikke gennemføres, og indflyvningen udføres med visuel reference til terrænet
123. »wet lease-aftale«: en aftale mellem luftfartsselskaber, hvorunder luftfartøjet opereres under udlejerens AOC
124. »våd bane«: en bane, hvis overflade er dækket af vand eller lignende, når mængden heraf er mindre end angivet i definitionen af »kontamineret overflade«, eller når fugt på banen får denne til fremstå reflekterende, men uden at have væsentlige områder med stående vand.
BILAG II
MYNDIGHEDSKRAV — FLYVEOPERATIONER
[DEL-ARO]
ARO.GEN.005 Anvendelsesområde
Dette bilag omhandler kravene til det administrations- og forvaltningssystem, som agenturet og medlemsstaterne skal gennemføre med henblik på at gennemføre og håndhæve forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser vedrørende civil luftfart.
SUBPART GEN
GENERELLE KRAV
AFSNIT I
Generelt
ARO.GEN.115 Tilsynsdokumentation
Den kompetente myndighed udleverer alle retsakter, normer, regler, tekniske publikationer og relaterede dokumenter til det relevante personale, så de kan udføre deres opgaver og varetage deres ansvar.
ARO.GEN.120 Måder for overensstemmelse
a) |
Agenturet skal udforme acceptable måder for overensstemmelse (AMC), der kan bruges til at opnå overensstemmelse med forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser. Når AMC overholdes, overholdes de relaterede krav i gennemførelsesbestemmelserne. |
b) |
Alternative måder for overensstemmelse kan bruges til at opnå overensstemmelse med gennemførelsesbestemmelserne. |
c) |
Den kompetente myndighed fastlægger et system med henblik på ensartet at vurdere, at alle alternative måder for overensstemmelse, der anvendes af myndigheden selv eller organisationer og personer under dens tilsyn, gør det muligt at opnå overensstemmelse med forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser. |
d) |
Den kompetente myndighed vurderer alle alternative måder for overensstemmelse, som en organisation foreslår i medfør af ORO.GEN.120, litra b), ved at analysere den fremlagte dokumentation og ved om nødvendigt at gennemføre en inspektion af organisationen. Hvis den kompetente myndighed finder, at de alternative måder for overensstemmelse er i overensstemmelse med gennemførelsesbestemmelserne, skal den uden unødig forsinkelse:
|
e) |
Når den kompetente myndighed selv bruger alternative måder for overensstemmelse for at opnå overensstemmelse med forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser, skal den:
Den kompetente myndighed skal give agenturet en udførlig beskrivelse af de alternative måder for overensstemmelse, herunder revisioner af procedurer, der kan være relevante, og en vurdering, som viser, at gennemførelsesbestemmelserne overholdes. |
ARO.GEN.125 Underretning af agenturet
a) |
Den kompetente myndighed skal uden unødig forsinkelse underrette agenturet i tilfælde af væsentlige problemer med gennemførelsen af forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser. |
b) |
Den kompetente myndighed fremlægger alle oplysninger, der er væsentlige for sikkerheden, fra de hændelsesrapporter, den har modtaget. |
ARO.GEN.135 Omgående reaktion på et sikkerhedsproblem
a) |
Den kompetente myndighed gennemfører et system med henblik på at indsamle, analysere og formidle sikkerhedsoplysninger, jf. dog Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/42/EF (1). |
b) |
Agenturet gennemfører et system med henblik på at analysere alle relevante sikkerhedsoplysninger, som modtages, og uden unødig forsinkelse give medlemsstaterne og Kommissionen alle oplysninger, herunder henstillinger eller korrigerende handlinger, der skal iværksættes, de skal bruge for at reagere rettidigt på et sikkerhedsproblem, som involverer materiel, dele og apparatur samt personer eller organisationer, der er underlagt forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser. |
c) |
Efter modtagelse af de oplysninger, der er omhandlet i litra a) og b), skal den kompetente myndighed iværksætte passende foranstaltninger for at løse sikkerhedsproblemet. |
d) |
Foranstaltninger, der iværksættes i henhold til litra c), skal straks meddeles alle personer og organisationer, som skal overholde dem i henhold til forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser. Den kompetente myndighed skal også meddele disse foranstaltninger til agenturet og til de andre berørte medlemsstater, når der kræves en kombineret indsats. |
AFSNIT II
Styring
ARO.GEN.200 Styringssystem
a) |
Den kompetente myndighed skal etablere og vedligeholde et styringssystem, der som minimum omfatter:
|
b) |
For hvert aktivitetsområde, herunder styringssystemet, skal den kompetente myndighed udpege en eller flere personer med det overordnede ansvar for styringen af den eller de relevante opgaver. |
c) |
Den kompetente myndighed etablerer procedurer for deltagelse i en gensidig udveksling af alle nødvendige oplysninger og bistand med andre berørte kompetente myndigheder, herunder om alle resultater, der er påpeget, og opfølgende foranstaltninger, der er truffet i forbindelse med tilsynet med personer og organisationer, som udøver aktiviteter på en medlemsstats område, men som har bevis fra den kompetente myndighed i en anden medlemsstat eller fra agenturet. |
d) |
En kopi af procedurerne vedrørende styringssystemet og ændringerne hertil skal stilles til rådighed for agenturet med henblik på standardisering. |
ARO.GEN.205 Tildeling af opgaver til kvalificerede enheder
a) |
Medlemsstaterne tildeler udelukkende opgaver i forbindelse med den grundlæggende certificering eller løbende tilsyn med personer eller organisationer i henhold til forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser til kvalificerede enheder. Ved tildelingen af opgaver sikrer den kompetente myndighed, at
|
b) |
Den kompetente myndighed skal sikre, at den interne auditproces og processen til sikkerhedsmæssig risikostyring, der kræves i henhold til ARO.GEN.200, litra a), nr. 4), omfatter alle certificeringsopgaver og løbende tilsynsopgaver, der udføres på myndighedens vegne. |
ARO.GEN.210 Ændringer i styringssystemet
a) |
Den kompetente myndighed skal indføre et system, der kan udpege ændringer, som påvirker myndighedens evne til at udføre sine opgaver og varetage sit ansvar i henhold til forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser. Dette system skal sætte myndigheden i stand til at iværksætte de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at dens styringssystem forbliver tilstrækkeligt og effektivt. |
b) |
Den kompetente myndighed skal opdatere sit styringssystem, så det rettidigt afspejler alle ændringer af forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser med henblik på at sikre effektiv gennemførelse. |
c) |
Den kompetente myndighed skal underrette agenturet om ændringer, der påvirker myndighedens evne til at udføre sine opgaver og varetage sit ansvar i henhold til forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser. |
ARO.GEN.220 Registrering
a) |
Den kompetente myndighed skal oprette et registreringssystem, som tilvejebringer tilstrækkelig lagring, adgang til og pålidelig sporbarhed for:
|
b) |
Den kompetente myndighed skal føre en liste over alle udstedte organisationsbeviser. |
c) |
Alle fortegnelser opbevares i den minimumsperiode, der er anført i forordningen. Hvis en sådan periode ikke er anført, opbevares fortegnelserne i mindst fem år, jf. dog den gældende lov om databeskyttelse. |
AFSNIT III
Tilsyn, certificering og håndhævelse
ARO.GEN.300 Tilsyn
a) |
Den kompetente myndighed skal bekræfte:
|
b) |
Denne bekræftelse skal:
|
c) |
Omfanget af det tilsyn, der er defineret i litra a) og b) ovenfor, fastlægges på grundlag af resultaterne af tidligere tilsynsaktiviteter og sikkerhedsprioriteringer. |
d) |
Uanset medlemsstaternes kompetencer og deres forpligtelser i henhold til ARO.RAMP skal omfanget af tilsyn, der gennemføres på en medlemsstats område af personer eller organisationer, som er etableret eller bosat i en anden medlemsstat, fastlægges på grundlag af sikkerhedsprioriteterne og tidligere tilsynsaktiviteter. |
e) |
Hvis en persons eller organisations aktivitet involverer mere end én medlemsstat eller agenturet, kan den kompetente myndighed med ansvar for tilsynet under litra a) godkende, at tilsynsopgaver udføres af den eller de kompetente myndigheder i den eller de medlemsstater, hvor aktiviteten gennemføres, eller af agenturet. En person eller organisation, der er genstand for en sådan aftale, oplyses om dens eksistens og omfang. |
f) |
Den kompetente myndighed skal indsamle og behandle alle oplysninger, som anses for nyttige i forbindelse med tilsynet, og herunder gennemførelsen af rampeinspektioner og uanmeldte inspektioner. |
ARO.GEN.305 Tilsynsprogram
a) |
Den kompetente myndighed skal fastlægge og vedligeholde et tilsynsprogram, der omhandler de tilsynsaktiviteter, som kræves i henhold til ARO.GEN.300 og ARO.RAMP. |
b) |
For organisationer, der er certificeret af den kompetente myndighed, skal tilsynsprogrammet udvikles under hensyntagen til organisationens særlige karakter, kompleksiteten af dens aktiviteter, resultaterne af tidligere certificerings- og/eller tilsynsaktiviteter krævet i henhold til ARO.GEN og ARO.RAMP og skal baseres på vurderingen af tilknyttede risici. Hver cyklus af tilsynsprogrammet skal omfatte:
|
c) |
For organisationer, der er certificeret af den kompetente myndighed, skal der anvendes en tilsynsplanlægningscyklus på højst 24 måneder. Tilsynsplanlægningscyklussen kan afkortes, hvis der er dokumentation for, at organisationens sikkerhedspræstationen er forringet. Tilsynsplanlægningscyklussen kan forlænges til højst 36 måneder, hvis den kompetente myndighed har fastlagt følgende for de foregående 24 måneder:
Tilsynsplanlægningscyklussen kan yderligere forlænges til højst 48 måneder, hvis organisationen i tillæg til ovennævnte har fastlagt et effektivt system for løbende rapportering til den kompetente myndighed vedrørende organisationens sikkerhedspræstation og overholdelse af lovgivningen, og den kompetente myndighed har godkendt dette system. |
d) |
For personer, der er indehavere af certifikater, ratings eller beviser udstedt af den kompetente myndighed, skal tilsynsprogrammet omfatte inspektioner, herunder uanmeldte inspektioner, hvor det er relevant. |
e) |
Tilsynsprogrammet skal omfatte registrering af datoer, hvor audit, inspektioner og møder skal gennemføres, og datoer, hvor sådanne audit, inspektioner og møder er blevet gennemført. |
ARO.GEN.310 Indledende certificeringsprocedure — organisationer
a) |
Når den kompetente myndighed modtager en ansøgning om førstegangsudstedelse af et certifikat for en organisation, skal den kompetente myndighed bekræfte, at organisationen opfylder de gældende krav. Der kan i den forbindelse tages hensyn til den erklæring, som nævnes i ORO.AOC.100, litra b). |
b) |
Når den kompetente myndighed finder det godtgjort, at organisationen opfylder de gældende krav, udsteder myndigheden certifikatet i overensstemmelse med tillæg I-II. Certifikatet udstedes med ubegrænset varighed. Rettighederne og omfanget af aktiviteter, som organisationen er godkendt til at gennemføre, angives i godkendelsesbetingelser, der tilknyttes certifikatet. |
c) |
For at sætte en organisation i stand til at gennemføre ændringer uden forudgående godkendelse fra den kompetente myndighed i overensstemmelse med ORO.GEN.130 skal den kompetente myndighed godkende den procedure, som organisationen har forelagt, og som definerer omfanget af sådanne ændringer og beskriver, hvordan sådanne ændringer styres og anmeldes. |
ARO.GEN.330 Ændringer — organisationer
a) |
Når den kompetente myndighed modtager en ansøgning vedrørende en ændring, der kræver forhåndsgodkendelse, skal myndigheden bekræfte, at organisationen opfylder de gældende krav, inden godkendelsen udstedes. Den kompetente myndighed skal foreskrive de betingelser, under hvilke organisationen må operere under ændringen, medmindre myndigheden beslutter, at organisationens certifikat skal inddrages. Når den kompetente myndighed finder det godtgjort, at organisationen opfylder de gældende krav, godkender myndigheden ændringen. |
b) |
Uden at det berører evt. yderligere håndhævelsesforanstaltninger, skal den kompetente myndighed inddrage, begrænse eller tilbagekalde organisationens certifikat, hvis organisationen gennemfører ændringer, der kræver forhåndsgodkendelse, uden at have modtaget myndighedens godkendelse som defineret i litra a). |
c) |
For ændringer, der ikke kræver forhåndsgodkendelse, skal den kompetente myndighed vurdere oplysningerne i organisationens anmeldelse, jf. ORO.GEN.130, med henblik på at bekræfte overensstemmelsen med de gældende krav. Ved manglende overensstemmelse med kravene skal den kompetente myndighed:
|
ARO.GEN.350 Mangler og korrigerende handlinger — organisationer
a) |
Den myndighed, der har ansvaret for tilsyn i overensstemmelse med ARO.GEN.300, litra a), skal fastlægge, hvordan den analyserer mangler med hensyn til deres sikkerhedsbetydning. |
b) |
Den kompetente myndighed skal udstede meddelelse om en niveau 1-mangel, når der konstateres væsentlig manglende overensstemmelse med de gældende krav i forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser, med organisationens procedurer og håndbøger eller med betingelserne for en godkendelse eller et certifikat, som mindsker sikkerheden eller bringer flyvesikkerheden i alvorlig fare. Niveau 1-mangler omfatter:
|
c) |
Den kompetente myndighed skal udstede en meddelelse om en niveau 2-mangel, når der konstateres manglende overensstemmelse med de gældende krav i forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser, med organisationens procedurer og håndbøger eller med betingelserne for en godkendelse eller et certifikat, som kan mindske sikkerheden eller bringe flyvesikkerheden i fare. |
d) |
Når den kompetente myndighed konstaterer en mangel under et tilsyn eller på anden vis, skal myndigheden, uanset yderligere foranstaltninger, der kræves i henhold til forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser, skriftligt meddele mangelen til organisationen og anmode om gennemførelsen af korrigerende handlinger for at afhjælpe den manglende overensstemmelse. Hvis det er relevant, skal den kompetente myndighed informere den stat, som luftfartøjet er registreret i.
|
e) |
Uden at det berører evt. yderligere håndhævelsesforanstaltninger, skal den kompetente myndighed, når myndigheden i en medlemsstat, der handler i henhold til bestemmelserne i ARO.GEN.300, litra d), konstaterer manglende overensstemmelse med de gældende krav i forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser hos en organisation, som er certificeret af den kompetente myndighed i en anden medlemsstat eller agenturet, underrette den pågældende kompetente myndighed og angive mangelens niveau. |
ARO.GEN.355 Mangler og korrigerende handlinger — personer
a) |
Hvis den kompetente myndighed, som er ansvarlig for tilsyn i overensstemmelse med ARO.GEN.300, litra a), i forbindelse med tilsyn eller på anden vis finder det godtgjort, at en person, der er indehaver af et certifikat, en rating eller et bevis udstedt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser, ikke overholder de gældende krav, skal den kompetente myndighed handle i overensstemmelse med ARA.GEN.355, litra a) til d), i bilag VI (del-ARA) til Kommissionens forordning (EU) nr. 290/2012 (2). |
b) |
Hvis den kompetente myndighed i forbindelse med tilsyn eller på anden vis finder det godtgjort, at en person, der er underlagt kravene i forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser, og som ikke er indehaver af et certifikat, en rating eller et bevis udstedt i overensstemmelse med denne forordning og dens gennemførelsesbestemmelser, ikke overholder de gældende krav, skal den kompetente myndighed, der har konstateret den manglende overensstemmelse, iværksætte håndhævelsesforanstaltninger, som er påkrævet for at forhindre, at den manglende overensstemmelse varer ved. |
SUBPART OPS
FLYVEOPERATIONER
AFSNIT I
Certificering af erhvervsmæssige luftfartsforetagender
ARO.OPS.100 Udstedelse af luftfartsoperatørcertifikat (AOC)
a) |
Den kompetente myndighed udsteder luftfartsoperatørcertifikatet (AOC), når myndigheden finder det godtgjort, at luftfartsforetagendet opfylder kravene i ORO.AOC.100. |
b) |
Certifikatet skal omfatte de tilknyttede operationsspecifikationer. |
ARO.OPS.105 Code share-aftaler
Af hensyn til sikkerhedsaspektet af en code share-aftale, der involverer en tredjelandsoperatør, skal den kompetente myndighed:
1) |
efter luftfartsforetagendets bekræftelse, jf. ORO.AOC.115, finde det godtgjort, at tredjelandsoperatøren overholder de gældende ICAO-standarder |
2) |
efter behov samarbejde med den kompetente myndighed i tredjelandsoperatørens land. |
ARO.OPS.110 Leasingaftaler
a) |
Den kompetente myndighed godkender en leasingaftale, når myndigheden finder det godtgjort, at luftfartsforetagendet er certificeret i overensstemmelse med bilag III (del-ORO) opfylder kravene i:
|
b) |
Godkendelsen af en aftale om wet lease-in inddrages eller tilbagekaldes, når:
|
c) |
Godkendelsen af en dry lease-in aftale skal inddrages eller tilbagekaldes, hvis luftfartøjets luftdygtighedsbevis inddrages eller tilbagekaldes. |
d) |
Når den kompetente myndighed anmodes om forhåndsgodkendelse af en aftale om dry lease-out i overensstemmelse med ORO.AOC.110, litra e), sikrer myndigheden:
|
AFSNIT II
Godkendelser
ARO.OPS.200 Specifik godkendelsesprocedure
a) |
Når den kompetente myndighed har modtaget en ansøgning om udstedelse af en specifik godkendelse eller ændringer heraf, vurderer myndigheden ansøgningen i overensstemmelse med de relevante krav i bilag V (del-SPA) og gennemfører efter behov en passende inspektion af luftfartsforetagendet. |
b) |
Når den kompetente myndighed finder det godtgjort, at luftfartsforetagendet opfylder de gældende krav, udsteder eller ændrer myndigheden godkendelsen. Godkendelsen angives i operationsspecifikationerne, jf. tillæg II. |
ARO.OPS.205 Godkendelse af minimumsudstyrsliste
a) |
Når den kompetente myndighed modtager en ansøgning om foreløbig godkendelse af en minimumsudstyrsliste (MEL) eller en ændring heraf fra et luftfartsforetagende, vurderer myndigheden hvert berørt punkt med henblik på at bekræfte overensstemmelse med de gældende krav, inden godkendelsen udstedes. |
b) |
Den kompetente myndighed godkender luftfartsforetagendets procedure for forlængelse af de gældende udbedringsintervaller B, C og D, hvis luftfartsforetagendet godtgør overensstemmelse med kravene i ORO.MLR.105, litra f), og dette bekræftes af den kompetente myndighed. |
c) |
Den kompetente myndighed godkender i hvert tilfælde operationen af et luftfartøj uden for MEL'ens begrænsninger, men inden for de begrænsninger, der er fastlagt i masterminimumsudstyrslisten (MMEL), hvis luftfartsforetagendet godtgør overensstemmelse med kravene i ORO.MLR.105, og dette bekræftes af den kompetente myndighed. |
ARO.OPS.210 Bestemmelse af lokalområde
Den kompetente myndighed kan bestemme et lokalområde i forbindelse med krav vedrørende træning og kontrol af flyvebesætning.
ARO.OPS.215 Godkendelse af helikopteroperationer over et hostile environment beliggende uden for et bymæssigt område
a) |
Medlemsstaten udpeger områder, hvor helikopteroperationer kan gennemføres uden bekræftede sikre områder til nødlanding som beskrevet i CAT.POL.H.420. |
b) |
Inden godkendelsen udstedes, jf. CAT.POL.H.420, vurderer den kompetente myndighed luftfartsforetagendets begrundelse for ikke at anvende de relevante funktionskriterier. |
ARO.OPS.220 Godkendelse af helikopteroperationer til eller fra et sted af almen interesse
Den godkendelse, der er omhandlet i CAT.POL.H.225, skal omfatte en liste over de steder af almen interesse, som luftfartsforetagendets ansøgning vedrører.
ARO.OPS.225 Godkendelse af operationer til en isoleret flyveplads
Den godkendelse, der er omhandlet i CAT.OP.MPA.106, skal omfatte en liste over de flyvepladser, som luftfartsforetagendets ansøgning vedrører.
SUBPART RAMP
RAMPEINSPEKTIONER AF LUFTFARTØJER TILHØRENDE LUFTFARTSFORETAGENDER UNDER EN ANDEN STATS SIKKERHEDSTILSYN
ARO.RAMP.005 Anvendelsesområde
Denne subpart fastlægger de krav, som den kompetente myndighed eller agenturet skal følge, når myndigheden eller agenturet udfører sine opgaver og sit ansvar i forbindelse med gennemførelsen af rampeinspektioner af luftfartøjer, der bruges af tredjelandsoperatører eller luftfartsforetagender under en anden medlemsstats sikkerhedstilsyn, når de landes på flyvepladser, som er beliggende i et område, der er omfattet af traktaten.
ARO.RAMP.100 Generelt
a) |
Luftfartøjer og deres besætninger inspiceres i forhold til de gældende krav. |
b) |
Ud over rampeinspektioner, der er anført i den kompetente myndigheds tilsynsprogram, jf. ARO.GEN.305, gennemfører myndigheden rampeinspektion af luftfartøjer, der mistænkes for ikke at være i overensstemmelse med de gældende krav. |
c) |
I forbindelse med udformningen af tilsynsprogrammet, jf. ARO.GEN.305, fastlægger den kompetente myndighed et årligt program for gennemførelsen af rampeinspektioner af luftfartøjer. Dette program skal:
|
d) |
Når agenturet vurderer, at det er nødvendigt, gennemfører det i samarbejde med de medlemsstater, på hvis område inspektionerne gennemføres, rampeinspektioner af luftfartøjer med henblik på at bekræfte overensstemmelse med de gældende krav i forbindelse med:
|
ARO.RAMP.105 Prioriteringskriterier
a) |
Agenturet forsyner de kompetente myndigheder med en liste over luftfartsforetagender eller luftfartøjer, om hvilke det er fastslået, at de udgør en potentiel risiko, med henblik på prioritering af rampeinspektionerne. |
b) |
Listen skal omfatte:
|
c) |
Listen udarbejdes i overensstemmelse med de procedurer, som agenturet har fastlagt, efter hver opdatering af Fællesskabets liste over luftfartsforetagender, der har fået pålagt et driftsforbud i henhold til forordning (EF) nr. 2111/2005, og under alle omstændigheder mindst én gang hver fjerde måned. |
ARO.RAMP.110 Indsamling af oplysninger
Den kompetente myndighed indsamler og behandler alle oplysninger, som anses for nyttige i forbindelse med gennemførelsen af rampeinspektioner.
ARO.RAMP.115 Krav til rampeinspektører
a) |
Den kompetente myndighed og agenturet skal råde over kvalificerede inspektører til gennemførelsen af rampeinspektioner. |
b) |
Rampeinspektører skal:
|
c) |
Uddannelsen, jf. litra b), nr. 2), punkt i), leveres af den kompetente myndighed eller en uddannelsesorganisation, som er godkendt i overensstemmelse med ARO.RAMP.120, litra a). |
d) |
Agenturet udvikler og vedligeholder uddannelsesprogrammer og fremmer tilrettelæggelsen af kurser og workshopper for inspektører med henblik på at forbedre forståelsen og den ensartede gennemførelse af denne subpart. |
e) |
Agenturet fremmer og koordinerer et udvekslingsprogram for inspektører med det formål at give inspektører mulighed for at få praktisk erfaring og bidrage til harmoniseringen af procedurer. |
ARO.RAMP.120 Godkendelse af uddannelsesorganisationer
a) |
Den kompetente myndighed godkender en uddannelsesorganisation, som har sit hovedforretningssted i den pågældende medlemsstats område, når myndigheden finder det godtgjort, at uddannelsesorganisationen:
|
b) |
Hvis den kompetente myndighed anmoder herom, foretager agenturet bekræftelsen af overensstemmelsen og den løbende overensstemmelse med de krav, der er omhandlet i litra a). |
c) |
Uddannelsesorganisationen skal være godkendt til at levere en eller flere af følgende typer uddannelse:
|
ARO.RAMP.125 Gennemførelse af rampeinspektioner
a) |
Rampeinspektioner gennemføres på en standardmåde ved hjælp af formularen i enten tillæg III eller IV. |
b) |
Ved udførelsen af en rampeinspektion bestræber den pågældende inspektør sig på så vidt muligt at undgå, at luftfartøjet bliver unødigt forsinket. |
c) |
Når rampeinspektionen er gennemført, underrettes luftfartøjschefen eller i dennes fravær et andet medlem af flyvebesætningen eller en repræsentant for luftfartsforetagendet om resultatet af rampeinspektionen ved hjælp af formularen i tillæg III. |
ARO.RAMP.130 Kategorisering af mangler
For hvert inspektionspunkt defineres tre kategorier af mulig manglende overensstemmelse med de gældende krav som mangler. Sådanne mangler inddeles i følgende kategorier:
1) |
En kategori 3-mangel er enhver væsentlig manglende overensstemmelse med de gældende krav eller betingelserne i et certifikat, som har alvorlig indvirkning på sikkerheden. |
2) |
En kategori 2-mangel er enhver manglende overensstemmelse med de gældende krav eller betingelserne i et certifikat, som har betydelig indvirkning på sikkerheden. |
3) |
En kategori 1-mangel er enhver manglende overensstemmelse med de gældende krav eller betingelserne i et certifikat, som har mindre indvirkning på sikkerheden. |
ARO.RAMP.135 Opfølgning af mangler
a) |
For en kategori 2- eller 3-mangel skal den kompetente myndighed eller i relevante tilfælde agenturet:
|
b) |
Ved en kategori 3-mangel skal den kompetente myndighed i tillæg til litra a) straks iværksætte foranstaltninger ved at:
|
c) |
Når agenturet har konstateret en kategori 3-mangel, anmoder det den kompetente myndighed i det område, hvor luftfartøjet er landet, om at iværksætte de relevante foranstaltninger, jf. litra b). |
ARO.RAMP.140 Udstedelse af startforbud for et luftfartøj
a) |
I tilfælde af en kategori 3-mangel, hvor luftfartøjet tilsyneladende eller sandsynligvis vil blive fløjet, uden at luftfartsforetagendet eller ejeren har gennemført den relevante korrigerende handling, skal den kompetente myndighed:
|
b) |
Den kompetente myndighed i den stat, hvor luftfartøjet har startforbud, underretter øjeblikkeligt den kompetente myndighed i luftfartsforetagendets stat og den stat, hvor luftfartøjet er registreret, samt evt. agenturet, hvis et luftfartøj med startforbud bruges af en tredjelandsoperatør. |
c) |
Den kompetente myndighed fastlægger i samråd med luftfartsforetagendets hjemstat eller registreringsstaten de betingelser, der skal opfyldes, inden luftfartøjet kan gives starttilladelse. |
d) |
Hvis den manglende overensstemmelse påvirker gyldigheden af luftfartøjets luftdygtighedsbevis, må startforbuddet kun ophæves af den kompetente myndighed, når luftfartsforetagendet har godtgjort:
|
ARO.RAMP.145 Rapportering
a) |
Oplysninger, der indsamles i medfør af ARO.RAMP.125, litra a), indtastes i den centrale database, som er omhandlet i ARO.RAMP.150, litra b), nr. 2), senest 21 kalenderdage efter inspektionen. |
b) |
Den kompetente myndighed eller agenturet indtaster i den centrale database alle oplysninger, der er relevante for anvendelsen af forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser og for agenturets løsning af de opgaver, det har fået tildelt i medfør af dette bilag, herunder de relevante oplysninger, der er omhandlet i ARO.RAMP.110. |
c) |
Når der i henhold til oplysningerne i ARO.RAMP.110 eksisterer en potentiel sikkerhedstrussel, videresendes sådanne oplysninger øjeblikkeligt til hver enkelt kompetent myndighed og agenturet. |
d) |
Når en person giver den kompetente myndighed oplysninger om mangler ved luftfartøjer, skal de oplysninger, der er omhandlet i ARO.RAMP.110, og ARO.RAMP.125, litra a), være anonymiseret med hensyn til oplysningernes kilde. |
ARO.RAMP.150 Agenturets koordineringsopgaver
a) |
Agenturet administrerer og benytter de værktøjer og procedurer, der er nødvendige for at lagre og udveksle:
|
b) |
Denne administration består af følgende opgaver:
|
ARO.RAMP.155 Årsrapport
Agenturet udarbejder og indgiver til Europa-Kommissionen en årsrapport om rampeinspektionsordningen, som mindst indeholder følgende:
a) |
status for ordningen |
b) |
status for de inspektioner, der er gennemført i løbet af året |
c) |
analyse af inspektionsresultaterne med angivelse af mangelkategorierne |
d) |
foranstaltninger, der er gennemført i løbet af året |
e) |
forslag til yderligere forbedringer af rampeinspektionsordningen |
f) |
bilag med lister over inspektioner opstillet efter stat, hvor luftfartøjet opereres, luftfartøjstype, luftfartsforetagende og forholdstal pr. punkt. |
ARO.RAMP.160 Oplysninger til offentligheden og beskyttelse af oplysninger
a) |
Medlemsstaterne må udelukkende anvende de oplysninger, som de modtager i medfør af ARO.RAMP.105 og ARO.RAMP.145, med henblik på forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser, og de skal beskyttes i overensstemmelse hermed. |
b) |
Agenturet offentliggør hvert år en sammenfattende informationsrapport, som er tilgængelig for offentligheden, med en analyse af alle oplysninger, der modtages i henhold til ARO.RAMP.145. Rapporten skal være simpel, let at forstå og anonymiseret med hensyn til oplysningernes kilde. |
(1) EUT L 167 af 4.7.2003, s. 23.
(2) EUT L 100 af 5.4.2012, s. 1.
(3) EUT L 344 af 27.12.2005, s. 15.
(4) EUT L 315 af 28.11.2003, s. 1.
(5) EUT L 243 af 27.9.2003, s. 6.
Tillæg I
Tillæg II
Tillæg III
Tillæg IV
Rampeinspektionsrapport
BILAG III
ORGANISATIONSKRAV — FLYVEOPERATIONER
[DEL-ORO]
ORO.GEN.005 Anvendelsesområde
Dette bilag omhandler de krav, der skal overholdes af et luftfartsforetagende, som gennemfører erhvervsmæssige lufttransportoperationer.
SUBPART GEN
GENERELLE KRAV
AFSNIT I
Generelt
ORO.GEN.105 Kompetent myndighed
I dette bilag forstås ved den kompetente myndighed, der udøver tilsyn med luftfartsforetagender, som er genstand for certificeringspligt, for luftfartsforetagender, hvis hovedforretningssted er beliggende i en medlemsstat: den myndighed, der er udpeget af den pågældende medlemsstat.
ORO.GEN.110 Luftfartsforetagendets ansvar
a) |
Luftfartsforetagendet er ansvarligt for, at luftfartøjet opereres i overensstemmelse med bilag IV til forordning (EF) nr. 216/2008, de relevante krav i dette bilag og dets certifikat. |
b) |
Alle flyvninger gennemføres i overensstemmelse med bestemmelserne i driftshåndbogen. |
c) |
Luftfartsforetagendet skal udforme og vedligeholde et system for udøvelse af operationel kontrol med alle flyvninger, der opereres under vilkårene for dets certifikat. |
d) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at dets luftfartøjer er udstyret og besætningerne kvalificeret i henhold til de krav, der gælder for operationens type og område. |
e) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at alt personale, der har fået overdraget udførelsen af eller er direkte involveret i operationer på jorden og flyveoperationer, instrueres korrekt, har vist deres egnethed til at varetage deres særlige opgaver og er bekendt med deres ansvar og med forbindelsen mellem sådanne opgaver og operationen som helhed. |
f) |
Luftfartsforetagendet skal opstille procedurer og instruktioner for sikker operation af hver luftfartøjstype, herunder opgaver og ansvarsområder, som jordpersonalet og besætningsmedlemmerne skal varetage i forbindelse med alle typer af operationer på jorden og flyveoperationer. Disse procedurer må ikke pålægge besætningsmedlemmer at udføre nogen aktiviteter i kritiske faser af flyvningen bortset fra de aktiviteter, der er nødvendige for en sikker operation af luftfartøjet. |
g) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at alt personale gøres bekendt med, at de skal overholde de love, bestemmelser og procedurer, som gælder i de stater, hvor operationerne udføres, og som er relevante for udførelsen af deres opgaver. |
h) |
Luftfartsforetagendet skal fastlægge et checklistesystem for hver luftfartøjstype, som skal anvendes af besætningsmedlemmerne i alle faser af flyvning under normale forhold, unormale forhold og i nødsituationer med henblik på at sikre, at de operationelle procedurer i driftshåndbogen følges. Udformningen og anvendelsen af checklister skal overholde principperne for hensyntagen til menneskelige faktorer og inddrage den seneste relevante dokumentation fra luftfartøjsproducenten. |
i) |
Luftfartsforetagendet skal specificere procedurer for flyveplanlægning for at sikre, at flyvninger gennemføres sikkert ud fra hensyn til luftfartøjets præstation, andre operationelle begrænsninger og relevante forventede forhold på den rute, der skal flyves, og de berørte flyvepladser eller driftssteder. Disse procedurer anføres i driftshåndbogen. |
j) |
Luftfartsforetagendet skal fastlægge og vedligeholde personaletræningsprogrammer for farligt gods, i overensstemmelse med de tekniske instruktioner, og de skal gennemgås og godkendes af den kompetente myndighed. Træningsprogrammer skal svare til personalets ansvarsområder. |
ORO.GEN.115 Ansøgning om luftfartsoperatørcertifikat (AOC)
a) |
Ansøgning om et AOC eller en ændring af et eksisterende certifikat skal ske i en form og på en måde, som er fastlagt af den kompetente myndighed, på grundlag af de gældende krav i forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser. |
b) |
Førstegangsansøgere skal til den kompetente myndighed indgive dokumentation for, hvordan de vil overholde kravene i forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser. Denne dokumentation skal omfatte en procedure, der beskriver, hvordan ændringer, som ikke kræver forhåndsgodkendelse, vil blive styret og anmeldt til den kompetente myndighed. |
ORO.GEN.120 Måder for overensstemmelse
a) |
Et luftfartsforetagende må bruge alternative måder for overensstemmelse i forhold til agenturets til at opnå overensstemmelse med forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser. |
b) |
Hvis et luftfartsforetagende, der er underlagt certificeringskrav, ønsker at bruge alternative måder for overensstemmelse i stedet for de acceptable måder for overensstemmelse (AMC), som agenturet har vedtaget med henblik på at opnå overensstemmelse med forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser, skal det give den kompetente myndighed en udførlig beskrivelse af de alternative måder for overensstemmelse, inden de gennemføres. Beskrivelsen skal omfatte revisioner af håndbøger eller procedurer, der kan være relevante, og en vurdering, som viser, at gennemførelsesbestemmelserne overholdes. Luftfartsforetagendet må gennemføre disse alternative måder for overensstemmelse med forbehold af den kompetente myndigheds forhåndsgodkendelse og efter modtagelse af anmeldelsen, jf. ARO.GEN.120, litra d). |
ORO.GEN.125 Betingelser for godkendelse og rettigheder for et luftfartsforetagende
Et certificeret luftfartsforetagende skal overholde det omfang og de rettigheder, der er defineret i de operationsspecifikationer, som er knyttet til luftfartsforetagendets certifikat.
ORO.GEN.130 Ændringer
a) |
Enhver ændring, der berører:
skal på forhånd godkendes af den kompetente myndighed. |
b) |
For alle ændringer, der kræver forhåndsgodkendelse i henhold til forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser, skal luftfartsforetagendet ansøge om og opnå den kompetente myndigheds godkendelse. Ansøgningen skal indgives, inden en sådan ændring finder sted, så den kompetente myndighed kan fastslå, om der fortsat er overensstemmelse med forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser, og om fornødent ændre luftfartsforetagendets certifikat og de tilhørende godkendelsesbetingelser. Luftfartsforetagendet skal indgive relevant dokumentation til den kompetente myndighed. Ændringen må først gennemføres efter, at den kompetente myndigheds formelle godkendelse er modtaget i overensstemmelse med ARO.GEN.330. Luftfartsforetagendet skal i forbindelse med sådanne ændringer operere på de betingelser, som den kompetente myndighed foreskriver, hvor det er relevant. |
c) |
Ændringer, der ikke kræver forhåndsgodkendelse, skal styres og meddeles den kompetente myndighed som fastlagt i den procedure, der er godkendt af den kompetente myndighed i overensstemmelse med ARO.GEN.310, litra c). |
ORO.GEN.135 Fortsat gyldighed
a) |
Luftfartsforetagendets certifikat skal forblive gyldigt, såfremt:
|
b) |
Ved overdragelse eller tilbagekaldelse skal certifikatet straks tilbagesendes til den kompetente myndighed. |
ORO.GEN.140 Adgang
a) |
For at fastslå, at de relevante krav i forordning (EF) nr. 216/2008 og dens gennemførelsesbestemmelser er overholdt, giver luftfartsforetagendet til enhver tid adgang til alle faciliteter, luftfartøjer, dokumenter, fortegnelser, data, procedurer eller andet materiale af relevans for de aktiviteter, der skal certificeres, uanset om det er udliciteret, til enhver person, som er bemyndiget af en af følgende myndigheder:
|
b) |
Adgang til luftfartøjet, jf. litra a), skal omfatte muligheden for at borde og forblive om bord på luftfartøjet under flyveoperationer, medmindre andet af sikkerhedshensyn besluttes af luftfartøjschefen i henseende til cockpittet, jf. CAT.GEN.MPA.135. |
ORO.GEN.150 Mangler
Efter modtagelse af meddelelse om mangler skal luftfartsforetagendet:
a) |
identificere den egentlige årsag til den manglende overensstemmelse |
b) |
definere en plan for korrigerende handlinger |
c) |
godtgøre gennemførelsen af korrigerende handlinger til den kompetente myndigheds tilfredshed inden for den frist, der er aftalt med myndigheden, jf. ARO.GEN.350, litra d). |
ORO.GEN.155 Omgående reaktion på et sikkerhedsproblem
Luftfartsforetagendet skal gennemføre:
a) |
alle sikkerhedsforanstaltninger pålagt af den kompetente myndighed som defineret i ARO.GEN.135, litra c), og |
b) |
alle relevante obligatoriske sikkerhedsoplysninger udstedt af agenturet, herunder luftdygtighedsdirektiver. |
ORO.GEN.160 Indberetning af hændelser
a) |
Luftfartsforetagendet skal til den kompetente myndighed og alle andre organisationer, der skal informeres i henhold til luftfartsforetagendets hjemstat, indberette alle havarier, alvorlige hændelser og hændelser som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 996/2010 (1) og direktiv 2003/42/EF. |
b) |
Uanset litra a) skal luftfartsforetagendet til den kompetente myndighed og den organisation, der er ansvarlig for luftfartøjets konstruktion, indberette enhver form for hændelse, funktionsfejl, teknisk fejl, overskridelse af tekniske begrænsninger, hændelse, der ville fremhæve unøjagtige, ufuldstændige eller tvetydige oplysninger i data, som er fastsat i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 1702/2003 (2), eller anden uregelmæssig omstændighed, der har eller kan have bragt luftfartøjets sikre operation i fare, og som ikke har resulteret i et havari eller en alvorlig hændelse. |
c) |
Uanset forordning (EU) nr. 996/2010, direktiv 2003/42/EF, Kommissionens forordning (EF) nr. 1321/2007 (3) og Kommissionens forordning (EF) nr. 1330/2007 (4) indgives de rapporter, der er beskrevet i litra a) og b), i den form og på den måde, den kompetente myndighed fastsætter, og de skal indeholde alle relevante oplysninger om det forhold, som luftfartsforetagendet har kendskab til. |
d) |
Rapporterne skal indgives så hurtigt som muligt, men under alle omstændigheder inden for 72 timer efter luftfartsforetagendets konstatering af den omstændighed, som rapporten vedrører, medmindre særlige forhold forhindrer dette. |
e) |
Hvis det er relevant, skal luftfartsforetagendet udarbejde en opfølgningsrapport med oplysninger om de handlinger, det vil iværksætte for at forhindre lignende hændelser i fremtiden, så snart disse handlinger er blevet fastlagt. Denne rapport skal indgives i den form og på den måde, som den kompetente myndighed fastlægger. |
AFSNIT 2
Styring
ORO.GEN.200 Styringssystem
a) |
Luftfartsforetagendet skal fastlægge, gennemføre og vedligeholde et styringssystem, der omfatter:
|
b) |
Styringssystemet skal svare til luftfartsforetagendets størrelse samt arten og kompleksiteten af dets aktiviteter under hensyntagen til de farer og risici, der er forbundet med disse aktiviteter. |
ORO.GEN.205 Udliciterede aktiviteter
a) |
Udliciterede aktiviteter omfatter alle aktiviteter inden for luftfartsforetagendets godkendelsesområde, som udføres af en anden organisation, der selv er certificeret til at udføre en sådan aktivitet, eller som arbejder under luftfartsforetagendets godkendelse, hvis den ikke er certificeret til at udføre en sådan aktivitet. Når et luftfartsforetagende udliciterer eller indkøber en del af sine aktiviteter, skal det sikre, at de udliciterede eller indkøbte tjenesteydelser eller produkter opfylder de gældende krav. |
b) |
Når et certificeret luftfartsforetagende udliciterer en del af sine aktiviteter til en organisation, som ikke selv er certificeret til at udføre sådanne aktiviteter i overensstemmelse med denne del, skal den kontraherede organisation arbejde under luftfartsforetagendets godkendelse. Den kontraherende organisation skal sikre, at den kompetente myndighed får adgang til den kontraherede organisation for at afgøre, om der fortsat er overensstemmelse med de relevante krav. |
ORO.GEN.210 Personalekrav
a) |
Luftfartsforetagendet skal udpege en ansvarlig chef, der har bemyndigelse til at sikre, at alle aktiviteter kan finansieres og udføres i overensstemmelse med de gældende krav. Den ansvarlige chef er ansvarlig for at udforme og vedligeholde et effektivt styringssystem. |
b) |
Luftfartsforetagendet skal udpege en person eller en gruppe af personer med ansvar for at sikre, at luftfartsforetagendet altid opfylder de gældende krav. Denne eller disse personer skal i sidste instans være ansvarlig(e) over for den ansvarlige chef. |
c) |
Luftfartsforetagendet skal råde over tilstrækkeligt kvalificeret personale til at sikre, at de planlagte opgaver og aktiviteter kan udføres i overensstemmelse med de gældende krav. |
d) |
Luftfartsforetagendet skal opbevare passende fortegnelser over personalets erfaring, kvalifikation og træning med henblik på at godtgøre overensstemmelse med litra c). |
e) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at alt personale er bekendt med alle regler og procedurer, som er relevante for udførelsen af deres opgaver. |
ORO.GEN.215 Krav til faciliteter
Luftfartsforetagendet skal råde over tilstrækkelige faciliteter til at sikre, at alle planlagte opgaver og aktiviteter kan udføres og styres i overensstemmelse med de gældende krav.
ORO.GEN.220 Registrering
a) |
Luftfartsforetagendet skal oprette et registreringssystem, der muliggør tilstrækkelig lagring af og pålidelig sporbarhed for alle udviklede aktiviteter, herunder navnlig alle de elementer, der er anført i ORO.GEN.200. |
b) |
Formatet for registreringerne skal angives i luftfartsforetagendets procedurer. |
c) |
Registreringer skal lagres på en måde, der sikrer, at de er beskyttet mod skader, forandringer og tyveri. |
SUBPART AOC
CERTIFICERING AF LUFTFARTSFORETAGENDER
ORO.AOC.100 Ansøgning om luftfartsoperatørcertifikat (AOC)
a) |
Inden luftfartsforetagendet påbegynder erhvervsmæssige flyveoperationer, skal det ansøge om og opnå et luftfartsoperatørcertifikat (AOC) udstedt af den kompetente myndighed, jf. dog Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 (5). |
b) |
Luftfartsforetagendet afgiver følgende oplysninger til den kompetente myndighed:
|
c) |
Ansøgere skal over for den kompetente myndighed godtgøre, at:
|
ORO.AOC.105 Operationsspecifikationer og AOC-indehaveres rettigheder
De rettigheder, der tildeles luftfartsforetagendet, herunder rettigheder i overensstemmelse med bilag V (del-SPA), præciseres i certifikatets operationsspecifikationer.
ORO.AOC.110 Leasingaftaler
Alle former for lease-in
a) |
Alle leasingaftaler vedrørende luftfartøjer, der bruges af et luftfartsforetagende, som er certificeret i overensstemmelse med denne del, skal på forhånd godkendes af den kompetente myndighed, jf. dog forordning (EF) nr. 1008/2008. |
b) |
Luftfartsforetagender, der er certificeret i overensstemmelse med denne del, må kun indgå aftaler om wet lease-in af luftfartøjer fra et luftfartsforetagende, som ikke er genstand for et driftsforbud i henhold til forordning (EF) nr. 2111/2005. |
Wet lease-in
c) |
Ved ansøgning om godkendelse af en aftale om wet lease-in af et luftfartøj tilhørende en tredjelandsoperatør skal ansøgeren over for den kompetente myndighed godtgøre, at:
|
Dry lease-in
d) |
Ved ansøgning om godkendelse af en aftale om wet lease-in af et luftfartøj, som er registreret i et tredjeland, skal en ansøger over for den kompetente myndighed godtgøre, at:
|
Dry lease-out
e) |
Et luftfartsforetagende, der er certificeret i overensstemmelse med denne del, og som ønsker at indgå en aftale om dry lease-out af et af sine luftfartøjer, ansøger om den kompetente myndigheds forhåndsgodkendelse. Ansøgningen ledsages af kopier af den påtænkte leasingaftale eller beskrivelse af leasingbestemmelserne, dog ikke finansielle aftaler, og alle andre relevante dokumenter. |
Wet lease-out
f) |
Inden wet lease-out af et luftfartøj skal luftfartsforetagendet, der er certificeret i overensstemmelse med denne del, underrette den kompetente myndighed. |
ORO.AOC.115 Code share-aftaler
a) |
Uden at dette berører gældende EU-sikkerhedskrav til tredjelandsoperatører og -luftfartøjer, må et luftfartsforetagende, som er certificeret i overensstemmelse med denne del, først indgå en code share-aftale med en tredjelandsoperatør efter:
|
b) |
I forbindelse med gennemførelsen af code share-aftalen skal luftfartsforetagendet overvåge og regelmæssigt vurdere tredjelandsoperatørens løbende overholdelse af de gældende ICAO-standarder. |
c) |
Et luftfartsforetagende, der er certificeret i overensstemmelse med denne del, må ikke sælge og udstede billetter til en flyvning, der opereres af en tredjelandsoperatør, som er genstand for et driftsforbud i henhold til forordning (EF) nr. 2111/2005, eller som ikke sikrer fortsat overensstemmelse med de gældende ICAO-standarder. |
ORO.AOC.120 Godkendelse til at udbyde kabinepersonaletræning eller udstede kabinepersonalecertifikater
a) |
Når et luftfartsforetagende agter at tilbyde det træningskursus, der kræves i henhold til bilag V (del-CC) til forordning (EU) nr. 290/2012, skal det ansøge om og opnå godkendelse udstedt af den kompetente myndighed. Til det formål skal ansøgeren godtgøre overensstemmelse med kravene til træningskursers gennemførelse og indhold, jf. CC.TRA.215 og CC.TRA.220 i dette bilag, og forsyne den kompetente myndighed med:
|
b) |
Hvis en medlemsstat i overensstemmelse med ARA.CC.200 i bilag VI (del-ARA) til forordning (EU) nr. 290/2012 beslutter, at luftfartsforetagender kan godkendes til at udstede kabinepersonalecertifikater, skal ansøgeren i tillæg til litra a):
|
c) |
De godkendelser, der er nævnt i litra a) og b), angives i operationsspecifikationerne. |
ORO.AOC.125 Ikke-erhvervsmæssig operation af luftfartøjer, som AOC-indehaveren har anført i operationsspecifikationerne
En AOC-indehaver må gennemføre ikke-erhvervsmæssige operationer med et luftfartøj, der ellers bruges til erhvervsmæssige lufttransportoperationer, som er anført i operationsspecifikationerne for AOC'et, såfremt luftfartsforetagendet:
a) |
i detaljer beskriver sådanne operationer i driftshåndbogen, herunder:
|
b) |
forelægger den kompetente myndighed de angivne forskelle mellem de operationelle procedurer, der er nævnt i litra a), nr. 2), til forhåndsgodkendelse. |
ORO.AOC.130 Monitorering af flight data — flyvemaskiner
a) |
Luftfartsforetagendet skal udarbejde og opretholde et program for monitorering af flight data, som skal integreres i dets styringssystem, for flyvemaskiner med en maksimal certificeret startmasse (MCTOM) på over 27 000 kg. |
b) |
Programmet for monitorering af flight data må ikke indebære elementer af straf og skal indeholde passende sikring til beskyttelse af kilden eller kilderne til dataene. |
ORO.AOC.135 Personalekrav
a) I overensstemmelse med ORO.GEN.210, litra b), skal luftfartsforetagendet udpege personer, som har ansvaret for ledelse af og tilsyn med følgende områder:
1) |
flyveoperationer |
2) |
træning af besætningsmedlemmer |
3) |
jordoperationer |
4) |
vedvarende luftdygtighed i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 2042/2003. |
b) Tilstrækkeligt personale og dets kvalifikationer
1) |
Luftfartsforetagendet skal ansætte tilstrækkeligt personale til de planlagte jord- og flyveoperationer. |
2) |
Alt personale, der er tilknyttet eller direkte involveret i jord- og flyveoperationer, skal:
|
c) Tilsyn med personale
1) |
Luftfartsforetagendet udpeger et tilstrækkeligt antal tilsynsførende under hensyntagen til luftfartsforetagendets struktur og antallet af medarbejdere. |
2) |
Disse tilsynsførendes arbejdsopgaver og ansvarsområder skal defineres, og andre forhold skal tilrettelægges, så de tilsynsførende kan opfylde deres tilsynsmæssige ansvar. |
3) |
Tilsynet med besætningsmedlemmer og personale, der er involveret i operationen, skal udføres af enkeltpersoner, som har tilstrækkelig erfaring og personlige egenskaber til at sikre, at der opnås den standard, som er angivet i driftshåndbogen. |
ORO.AOC.140 Krav til faciliteter
I overensstemmelse med ORO.GEN.215 skal luftfartsforetagendet:
a) |
tilvejebringe egnede faciliteter til ground handling med henblik på sikker håndtering af flyvningerne |
b) |
opretholde operationelle støttefaciliteter på hovedoperationsbasen, som er egnede til operationens type og område, og |
c) |
sikre, at der er tilstrækkelig arbejdsplads til rådighed på alle operationsbaser for personale, hvis handlinger kan påvirke flyveoperationernes sikkerhed. Der skal tages hensyn til de behov, som findes hos jordpersonalet og hos medarbejdere beskæftiget med operationel kontrol, opbevaring og fremvisning af vigtige rekorderinger, og til besætningernes planlægning af flyvninger. |
ORO.AOC.150 Dokumentationskrav
a) |
Luftfartsforetagendet skal træffe foranstaltninger med henblik på at udarbejde håndbøger, anden dokumentation og tilknyttede ændringer. |
b) |
Luftfartsforetagendet skal straks kunne distribuere operationelle instruktioner og andre oplysninger. |
SUBPART MLR
HÅNDBØGER, LOGBØGER OG REKORDERINGER
ORO.MLR.100 Driftshåndbog — generelt
a) |
Luftfartsforetagendet skal udarbejde en driftshåndbog som anført i punkt 8.b. i bilag IV til forordning (EF) nr. 216/2008. |
b) |
Indholdet af driftshåndbogen skal afspejle kravene i dette bilag, bilag IV (del-CAT) og bilag V (del-SPA), alt efter tilfældet, og må ikke være i strid med de betingelser, der er anført i operationsspecifikationerne for AOC'et. |
c) |
Driftshåndbogen kan udgives i særskilte dele. |
d) |
Alt operationelt personale skal have let adgang til de dele af driftshåndbogen, der er relevante for deres opgaver. |
e) |
Driftshåndbogen skal være ajourført. Alt personale skal gøres bekendt med ændringer, der er relevante for deres opgaver. |
f) |
Hvert besætningsmedlem skal forsynes med en personlig kopi af de dele af driftshåndbogen, der er relevante for den pågældendes opgaver. Hver indehaver af en driftshåndbog eller relevante dele heraf er ansvarlig for at holde sin kopi ajourført med de ændringer eller revisioner, luftfartsforetagendet forelægger. |
g) |
For AOC-indehavere gælder følgende:
|
h) |
Når der af sikkerhedshensyn kræves øjeblikkelige ændringer eller revisioner, kan disse offentliggøres og finde umiddelbar anvendelse, såfremt der er ansøgt om en eventuel påkrævet godkendelse, uanset litra g). |
i) |
Luftfartsforetagendet skal indarbejde alle ændringer og revisioner, som kræves af den kompetente myndighed. |
j) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at oplysninger fra godkendte dokumenter og enhver ændring heraf er korrekt gengivet i driftshåndbogen. Dette udelukker dog ikke, at luftfartsforetagendet kan angive mere forsigtige data og procedurer i driftshåndbogen. |
k) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at personalet forstår det sprog, som de dele af driftshåndbogen, der er relevante for deres opgaver og ansvar, er skrevet på. Driftshåndbogens indhold skal præsenteres i en form, som kan anvendes uden vanskeligheder, og som overholder principperne for hensyntagen til menneskelige faktorer. |
ORO.MLR.101 Driftshåndbog — struktur
Driftshåndbogens overordnede opbygning skal være som følger:
a) |
Del A: Generelt/grundlæggende. Denne del skal omfatte alle ikke-typerelaterede regler, instruktioner og procedurer. |
b) |
Del B: Operative forhold vedrørende luftfartøjet. Denne del skal omfatte alle typerelaterede instruktioner og procedurer under hensyntagen til forskelle mellem typer/klasser, varianter eller individuelle luftfartøjer, som luftfartsforetagendet anvender. |
c) |
Del C: Erhvervsmæssige lufttransportoperationer. Denne del skal omfatte instruktioner og oplysninger vedrørende rute/rolle/område og flyveplads/driftssted. |
d) |
Del D: Træning. Denne del skal omfatte alle de personaletræningsinstruktioner, som kræves af hensyn til en sikker operation. |
ORO.MLR.105 Minimumsudstyrsliste
a) |
Der skal udarbejdes en minimumsudstyrsliste (MEL) i henhold til punkt 8.a.3. i bilag IV til forordning (EF) nr. 216/2008 baseret på den relevante masterminimumsudstyrsliste (MMEL) som defineret i data, der er fastlagt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1702/2003. |
b) |
Minimumsudstyrslisten og eventuelle ændringer heraf skal godkendes af den kompetente myndighed. |
c) |
Luftfartsforetagendet skal ændre minimumsudstyrslisten efter enhver relevant ændring af masterminimumsudstyrslisten inden for acceptable tidsfrister. |
d) |
Ud over listen over udstyrsdele skal minimumsudstyrslisten indeholde:
|
e) |
Luftfartsforetagendet skal:
|
f) |
Med forbehold af den kompetente myndigheds godkendelse må luftfartsforetagendet benytte en procedure for engangsforlængelse af udbedringsintervaller i kategori B, C og D, såfremt:
|
g) |
Luftfartsforetagendet skal fastlægge de drifts- og vedligeholdelsesprocedurer, der er omhandlet i minimumsudstyrslisten, under hensyntagen til de drifts- og vedligeholdelsesprocedurer, der er omhandlet i masterminimumsudstyrslisten. Disse procedurer skal indgå i luftfartsforetagendets håndbøger eller minimumsudstyrslisten. |
h) |
Luftfartsforetagendet skal ændre de drifts- og vedligeholdelsesprocedurer, der er omhandlet i minimumsudstyrslisten, efter ændring af de drifts- og vedligeholdelsesprocedurer, der er omhandlet i masterminimumsudstyrslisten. |
i) |
Medmindre andet er fastsat i minimumsudstyrslisten, skal luftfartsforetagendet gennemføre:
|
j) |
Med forbehold af specifik godkendelse fra den kompetente myndighed kan luftfartsforetagendet benytte et luftfartøj med instrumenter, komponenter eller systemer ude af funktion ud over minimumsudstyrslistens begrænsninger, men inden for masterminimumsudstyrslistens begrænsninger, såfremt:
|
ORO.MLR.110 Rejselogbog
Oplysninger om luftfartøj, besætning og hver rejse registreres for hver flyvning eller serie af flyvninger i en rejselogbog eller tilsvarende.
ORO.MLR.115 Registrering
a) |
Oplysninger om de aktiviteter, som er nævnt i ORO.GEN.200, skal opbevares i mindst 5 år. |
b) |
Følgende oplysninger, der bruges til forberedelse og gennemførelse af en flyvning, og tilhørende rapporter opbevares i tre måneder:
|
c) |
Dokumentation vedrørende besætning opbevares i følgende perioder:
|
d) |
Luftfartsforetagendet skal:
|
e) |
Luftfartsforetagendet skal opbevare de oplysninger, der bruges til forberedelse og gennemførelse af en flyvning, og fortegnelser over besætningens træning, selvom luftfartsforetagendet ophører med at operere det pågældende luftfartøj eller arbejdsgiver for det pågældende besætningsmedlem, såfremt dette er inden for de tidsrammer, der er fastlagt i litra c). |
f) |
Hvis et besætningsmedlem bliver medlem af et andet luftfartsforetagendes besætning, skal luftfartsforetagendet stille alle fortegnelser for det pågældende besætningsmedlem til rådighed for det nye luftfartsforetagende, såfremt dette er inden for de tidsrammer, der er fastlagt i litra c). |
SUBPART SEC
SECURITY
ORO.SEC.100.A Security i cockpittet
a) |
I flyvemaskiner, som er udstyret med en dør til cockpittet, skal denne dør kunne låses, og kabinebesætningen skal gives mulighed for at informere flyvebesætningen i tilfælde af mistænkelig aktivitet eller brud på sikkerheden i kabinen. |
b) |
Alle flyvemaskiner til erhvervsmæssig passagerbefordring med en maksimal certificeret startmasse, der overstiger 45 500 kg, eller som har en maksimal godkendt passagersædekonfiguration (MOPSC) på flere end 60 sæder, skal være udstyret med en godkendt cockpitdør, der kan låses og låses op fra begge pilotpladser og er konstrueret således, at den opfylder de gældende luftdygtighedskrav. |
c) |
I alle flyvemaskiner, som er udstyret med en cockpitdør i overensstemmelse med litra b), gælder følgende:
|
ORO.SEC.100.H Security i cockpittet
Hvis en helikopter, der benyttes til personbefordring, er udstyret med en dør til cockpittet, skal denne dør kunne låses fra cockpittet for at forhindre uautoriseret adgang.
SUBPART FC
FLYVEBESÆTNING
ORO.FC.005 Anvendelsesområde
Denne subpart fastlægger de krav, som luftfartsforetagender, der gennemfører erhvervsmæssige lufttransportoperationer, skal opfylde i forbindelse med flyvebesætningers træning, erfaring og kvalifikationer.
ORO.FC.100 Flyvebesætningens sammensætning
a) |
Sammensætningen af flyvebesætningen og antallet af flyvebesætningsmedlemmer på de anviste besætningspladser må ikke være mindre end det minimum, der er angivet i flyvehåndbogen eller de operationelle begrænsninger for luftfartøjet. |
b) |
Flyvebesætningen skal omfatte yderligere flyvebesætningsmedlemmer, når operationstypen kræver det, og antallet af flyvebesætningsmedlemmer må ikke nedsættes til et antal, som er lavere end det antal, der er angivet i driftshåndbogen. |
c) |
Alle flyvebesætningsmedlemmer skal være indehavere af et certifikat og ratings, der er udstedt eller godkendt i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EU) nr. 1178/2011 (6), og som er relevant for de opgaver, de får pålagt. |
d) |
Et flyvebesætningsmedlem kan under flyvningen afløses fra sine opgaver ved styringen af et andet behørigt kvalificeret flyvebesætningsmedlem. |
e) |
Når luftfartsforetagendet antager flyvebesætningsmedlemmer, der arbejder freelance eller på deltid, skal det sikre, at alle relevante krav i denne subpart og de relevante elementer af bilag I (del-FCL) til forordning (EU) nr. 1178/2011, herunder kravene om rutine (recent experience), opfyldes, idet alle tjenester, som flyvebesætningsmedlemmet har leveret til andre luftfartsforetagender, indregnes med særlig henblik på at fastlægge:
|
ORO.FC.105 Udpegning af luftfartøjschef
a) |
I overensstemmelse med punkt 8.e. i bilag IV til forordning (EF) nr. 216/2008 skal luftfartsforetagendet udpege én pilot i flyvebesætningen, der er kvalificeret som luftfartøjschef i overensstemmelse med bilag I (del-FCL) til forordning (EU) nr. 1178/2011, til luftfartøjschef. |
b) |
Luftfartsforetagendet kan kun udpege et medlem af flyvebesætningen som luftfartøjschef, hvis denne har:
|
c) |
Luftfartøjschefen eller den pilot, som har fået overdraget gennemførelsen af flyvningen, skal have forhåndskendskab til den rute eller det område, der flyves, og til de anvendte flyvepladser, faciliteter og procedurer. Dette kendskab til rute/område og flyvepladser vedligeholdes ved at flyve på ruten eller i området eller til flyvepladsen mindst én gang i løbet af en periode på 12 måneder. |
d) |
Litra c) gælder dog ikke for flyvemaskiner i præstationsklasse B, der benyttes i erhvervsmæssige lufttransportoperationer under VFR (visuelle flyveregler) om dagen. |
ORO.FC.110 Flyvemaskinist
Når en særskilt flyvemaskinistplads er integreret i en flyvemaskines konstruktion, skal flyvebesætningen omfatte et medlem med passende kvalifikationer i overensstemmelse med de gældende nationale regler.
ORO.FC.115 Træning i forvaltning af besætningsressourcer (CRM)
a) |
Inden operationen skal flyvebesætningsmedlemmet have modtaget træning i forvaltning af besætningsressourcer, som er relevant for den pågældendes rolle, i overensstemmelse med driftshåndbogen. |
b) |
Elementer af træningen i forvaltning af besætningsressourcer indgår i luftfartøjstype- eller -klassetræning og periodisk træning samt i luftfartøjschefkurset. |
ORO.FC.120 Omskoling
a) |
I tilfælde af flyvemaskine- eller helikopteroperationer skal flyvebesætningsmedlemmet gennemføre luftfartsforetagendets omskoling før påbegyndelse af uovervåget linjeflyvning:
|
b) |
Luftfartsforetagendets omskolingskursus skal omfatte træning på det udstyr, der er installeret på luftfartøjet, for så vidt det er relevant for flyvebesætningsmedlemmernes roller. |
ORO.FC.125 Forskelstræning og rutineopbygningstræning
a) |
Flyvebesætningsmedlemmer skal gennemføre forskelstræning og rutineopbygningstræning, når det kræves i henhold til bilag I (del-FCL) til forordning (EU) nr. 1178/2011, og når ændringer af udstyr eller procedurer kræver yderligere kendskab til typer eller varianter, der aktuelt opereres. |
b) |
Driftshåndbogen angiver, hvornår en sådan forskelstræning og rutineopbygningstræning er påkrævet. |
ORO.FC.130 Periodisk flyvetræning og kontrol
a) |
Alle flyvebesætningsmedlemmer skal gennemføre årlig flyvetræning og træning på jorden, som er relevant for den luftfartøjstype eller -variant, de opererer, herunder træning i placering og brug af nød- og sikkerhedsudstyr om bord. |
b) |
Alle flyvebesætningsmedlemmer skal periodisk kontrolleres med henblik på at godtgøre deres kompetence til at udføre procedurer under normale forhold, unormale forhold og i nødsituationer. |
ORO.FC.135 Pilotkvalifikation til at operere i begge pilotsæder
Flyvebesætningsmedlemmer, der kan få til opgave at operere i begge pilotsæder, skal gennemføre relevant træning og kontrol som anført i driftshåndbogen.
ORO.FC.140 Flyvning på mere end én type eller variant
a) |
Flyvebesætningsmedlemmer, som opererer mere end en type eller variant, skal overholde alle de krav, der foreskrives i denne subpart for hver type eller variant, medmindre anvendelse af beviser, som vedrører kravene til træning, kontrol og rutine, er defineret i de data, der er fastlagt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1702/2003 for de relevante typer eller varianter. |
b) |
Egnede procedurer og/eller operationelle begrænsninger skal angives i driftshåndbogen for alle flyvninger på mere end én type eller variant. |
ORO.FC.145 Tilvejebringelse af træning
a) |
Al træning, der kræves i henhold til denne subpart, gennemføres:
|
b) |
Når luftfartsforetagendet fastlægger træningsprogrammer og -planer, skal de omfatte de obligatoriske elementer for den relevante type som defineret i de data, der er fastlagt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1702/2003. |
c) |
Den kompetente myndighed skal godkende trænings- og kontrolprogrammer, herunder planer og brug af individuelle flyvesimulatortræningsanordninger. |
d) |
Flyvesimulatortræningsanordningen skal så vidt muligt gengive det luftfartøj, som luftfartsforetagendet anvender. Forskelle mellem flyvesimulatortræningsanordningen og luftfartøjet skal beskrives og behandles via instruktion eller træning, for så vidt det er relevant. |
e) |
Luftfartsforetagendet skal udforme et system for effektivt at overvåge ændringer af flyvesimulatortræningsanordningen og sikre, at disse ændringer ikke berører træningsprogrammets tilstrækkelighed. |
ORO.FC.200 Flyvebesætningens sammensætning
a) |
Der må højst være ét uerfarent flyvebesætningsmedlem i en flyvebesætning. |
b) |
Luftfartøjschefen kan uddelegere udførelsen af flyvningen til en anden passende kvalificeret pilot i overensstemmelse med bilag I (del-FCL) til forordning (EU) nr. 1178/2011, såfremt kravene i ORO.FC.105 litra b), nr. 1), litra b), nr. 2), og litra c) opfyldes. |
c) |
Der gælder særlige regler for IFR-flyvninger eller flyvninger om natten.
|
d) |
Der gælder særlige krav for helikopteroperationer.
|
ORO.FC.A.201 Afløsning af flyvebesætningsmedlemmer under flyvning
a) |
Luftfartøjschefen kan uddelegere udførelsen af flyvningen til:
|
b) |
Andenpiloten kan afløses af:
|
c) |
En flyvemaskinist kan under flyvning afløses af et besætningsmedlem med passende kvalifikationer i overensstemmelse med de gældende nationale regler. |
ORO.FC.202 Operationer med én pilot i henhold til IFR eller om natten
For at kunne flyve i henhold til IFR eller om natten med en minimumsflyvebesætning på én pilot, jf. ORO.FC.200, litra c), nr. 2), og litra d), nr. 2), skal følgende overholdes:
a) |
Luftfartsforetagendet skal i driftshåndbogen medtage et program for omskoling og periodisk træning af piloter, som omfatter de yderligere krav til en operation med én pilot. Piloten skal have gennemført træning i luftfartsforetagendets procedurer, navnlig vedrørende:
|
b) |
Den periodiske kontrol, der kræves i ORO.FC.230, skal udføres i rollen som én pilot i den pågældende luftfartøjstype eller -klasse i omgivelser, som er repræsentative for operationen. |
c) |
For flyvemaskineoperationer i henhold til IFR skal piloten have:
|
d) |
For flyvemaskineoperationer om natten skal piloten have:
|
e) |
For helikopteroperationer i henhold til IFR skal piloten have:
|
ORO.FC.205 Luftfartøjschefkursus
a) |
For flyvemaskine- og helikopteroperationer skal luftfartøjschefkurset mindst bestå af følgende elementer:
|
ORO.FC.215 Luftfartsforetagendets grundlæggende træning i forvaltning af besætningsressourcer (CRM)
a) |
Flyvebesætningsmedlemmet skal have fuldført luftfartsforetagendets grundlæggende træning i forvaltning af besætningsressourcer (CRM-træning) før påbegyndelse af uovervåget linjeflyvning. |
b) |
Grundlæggende træning i forvaltning af besætningsressourcer skal gennemføres af mindst én CRM-instruktør med passende kvalifikationer, som kan assisteres af eksperter med henblik på at inddrage specifikke områder. |
c) |
Hvis flyvebesætningsmedlemmet ikke tidligere har fået træning i forvaltning af menneskelige faktorer, skal der før luftfartsforetagendets grundlæggende CRM-træning eller i kombination med denne fuldføres et teorikursus, som er baseret på det program for menneskelig præstation og begrænsninger, der kræves i forbindelse med ATPL som beskrevet i bilag I (del-FCL) til forordning (EU) nr. 1178/2011. |
ORO.FC.220 Luftfartsforetagendets omskoling og kontrol
a) |
CRM-træning integreres i luftfartsforetagendets omskolingskursus. |
b) |
Når luftfartsforetagendets omskolingskursus er påbegyndt, må flyvebesætningsmedlemmet ikke påtage sig flyvetjeneste på en anden luftfartøjstype eller -klasse, før kurset er fuldført eller afsluttet. Besætningsmedlemmer, der kun opererer flyvemaskiner i præstationsklasse B, kan udpeges til flyvning på andre typer flyvemaskiner i præstationsklasse B under omskolingskurser, for så vidt det er nødvendigt for at opretholde operationen. |
c) |
Omfanget af træning, som flyvebesætningsmedlemmet har brug for i forbindelse med luftfartsforetagendets omskolingskursus, bestemmes ud fra de standarder for kvalifikationer og erfaring, der er angivet i driftshåndbogen, under hensyntagen til den pågældendes tidligere træning og erfaring. |
d) |
Flyvebesætningsmedlemmet skal fuldføre:
|
e) |
For flyvemaskiner skal piloter, der har fået udstedt en typerettighed baseret på en nul-flyvetidsuddannelse (ZFTT):
|
ORO.FC.230 Periodisk træning og kontrol
a) Alle flyvebesætningsmedlemmer skal gennemføre periodisk træning og kontrol, der er relevant for den luftfartøjstype eller -variant, som de opererer.
b) Luftfartsforetagendets duelighedscheck
1) |
Alle flyvebesætningsmedlemmer skal fuldføre luftfartsforetagendets duelighedscheck som en del af den normale besætning med henblik på at godtgøre deres kompetence til at udføre procedurer under normale forhold, unormale forhold og i nødsituationer. |
2) |
Når flyvebesætningsmedlemmet skal operere i henhold til IFR, skal luftfartsforetagendets duelighedscheck gennemføres uden ekstern visuel reference. |
3) |
Gyldighedsperioden for et luftfartsforetagendes duelighedscheck er 6 kalendermåneder. For VFR-operationer om dagen med flyvemaskiner i præstationsklasse B over perioder på højst otte på hinanden følgende måneder er et af luftfartsforetagendet gennemført duelighedscheck tilstrækkeligt. Dette duelighedscheck skal foretages før påbegyndelse af erhvervsmæssige lufttransportoperationer. |
4) |
Et flyvebesætningsmedlem, der deltager i operationer om dagen på ruter, som flyves med reference til visuelle landmærker, med andre luftfartøjer end komplekse motordrevne helikoptere, kan gennemføre luftfartsforetagendets duelighedscheck i en af de relevante typer, der indehaves. Luftfartsforetagendets duelighedscheck gennemføres hver gang på den type, hvor det er længst tid siden, duelighedscheck blev gennemført. De relevante helikoptertyper, der kan være grupperede i forbindelse med luftfartsforetagendets duelighedscheck, skal være angivet i driftshåndbogen. |
5) |
Uanset ORO.FC.145 litra a), nr. 2), kan kontrollen for operationer med andre luftfartøjer end komplekse motordrevne helikoptere om dagen på ruter, som flyves med reference til visuelle landmærker, og flyvemaskiner i præstationsklasse B gennemføres af en passende kvalificeret luftfartøjschef, der er udpeget af luftfartsforetagendet og uddannet i CRM-begreber og vurdering af CRM-færdigheder. Luftfartsforetagendet underretter den kompetente myndighed om de udpegede personer. |
c) Linjecheck
1) |
Hvert besætningsmedlem skal fuldføre et linjecheck på luftfartøjet med henblik på at demonstrere sin evne til at gennemføre normale linjeoperationer som beskrevet i driftshåndbogen. Gyldighedsperioden for linjechecket er 12 kalendermåneder. |
2) |
Uanset ORO.FC.145, litra a), nr. 2), kan linjecheck gennemføres af en passende kvalificeret luftfartøjschef, der er udpeget af luftfartsforetagendet og uddannet i CRM-begreber og vurdering af CRM-færdigheder. |
d) Nød- og sikkerhedsudstyrstræning og kontrol
Alle flyvebesætningsmedlemmer skal gennemgå træning og kontrol med hensyn til placering og anvendelse af alt nød- og sikkerhedsudstyr, som medbringes. Gyldighedsperioden for nød- og sikkerhedsudstyrskontrol er 12 kalendermåneder.
e) CRM-træning
1) |
Elementer af CRM integreres i alle relevante faser af den periodiske træning. |
2) |
Alle flyvebesætningsmedlemmer skal gennemgå specifik modulopbygget CRM-træning. Alle betydelige emner i CRM-træningen skal dækkes ved at fordele modulkurser så jævnt som muligt over hver treårsperiode. |
f) Alle flyvebesætningsmedlemmer skal gennemgå træning på jorden og flyvetræning i en flyvesimulator eller en kombination af flyvesimilator- og luftfartøjstræning mindst hver 12. kalendermåned.
g) De gyldighedsperioder, der er nævnt i litra b), nr. 3), litra c) og litra d), regnes fra udgangen af den måned, kontrollen blev gennemført.
h) Når den ovennævnte træning eller kontrol er gennemført inden for de sidste tre måneder af gyldighedsperioden, regnes den nye gyldighedsperiode fra den oprindelige udløbsdato.
ORO.FC.235 Pilotkvalifikation til at operere i begge pilotsæder
a) |
Luftfartøjschefer, hvis opgaver kræver, at de opererer i begge pilotsæder og udfører andenpilotopgaver, eller luftfartøjschefer, der skal udføre trænings- eller kontrolopgaver, skal gennemføre yderligere træning og kontrol som angivet i driftshåndbogen. Kontrollen kan gennemføres sideløbende med luftfartsforetagendets duelighedscheck, der er foreskrevet i ORO.FC.230, litra b). |
b) |
Denne yderligere træning og kontrol skal mindst omfatte følgende:
|
c) |
I forbindelse med helikoptere skal luftfartøjschefer endvidere gennemføre duelighedscheck skiftevis fra venstre og højre pilotsæde, hvis luftfartøjschefen fuldfører sin træning eller kontrol fra det sædvanlige pilotsæde, når duelighedscheck med hensyn til typerettighed kombineres med luftfartsforetagendets duelighedscheck. |
d) |
Hvis der udføres manøvrer med udfald af en motor i et luftfartøj, skal motorfejlen simuleres. |
e) |
Ved operation i andenpilotens sæde skal de kontroller, der kræves i henhold til ORO.FC.230 for operation i luftfartøjschefens sæde, endvidere være gyldige og aktuelle. |
f) |
En pilot, som afløser luftfartøjschefen, skal sideløbende med luftfartsforetagendets duelighedscheck, der foreskrives i ORO.FC.230, litra b), have demonstreret praktisk udførelse af øvelser (practice of drills) og procedurer, som normalt ikke ville henhøre under den afløsende pilots ansvar. Hvis forskellene mellem venstre og højre sæde ikke er væsentlige, kan øvelsen udføres i det ene eller det andet sæde. |
g) |
En pilot, der ikke er luftfartøjschefen, og som gør tjeneste i luftfartøjschefens sæde, skal sideløbende med luftfartsforetagendets duelighedscheck, som foreskrives i ORO.FC.230, litra b), demonstrere praktisk udførelse af øvelser og procedurer, der henhører under luftfartøjschefens ansvar som overvågende pilot. Hvis forskellene mellem venstre og højre sæde ikke er væsentlige, kan øvelsen udføres i det ene eller det andet sæde. |
ORO.FC.240 Flyvning på mere end én type eller variant
a) |
Procedurerne eller de operationelle begrænsninger for flyvninger på mere end én type eller variant, som er angivet i driftshåndbogen og godkendt af den kompetente myndighed, skal omfatte:
|
b) |
Hvis et flyvebesætningsmedlem opererer både helikoptere og flyvemaskiner, må dette flyvebesætningsmedlem kun påtage sig operationer med én type flyvemaskine og én type helikopter. |
c) |
Litra a) gælder ikke for operationer med flyvemaskiner i præstationsklasse B, hvis operationerne er begrænset til enpilotflyvemaskiner med stempelmotorer under VFR om dagen. Litra b) gælder ikke for operationer med flyvemaskiner i præstationsklasse B, hvis operationerne er begrænset til enpilotflyvemaskiner med stempelmotorer. |
ORO.FC.A.245 Alternativt trænings- og kvalifikationsprogram
a) |
Et luftfartsforetagende med tilstrækkelig erfaring kan erstatte et eller flere af følgende krav om træning og kontrol af flyvebesætninger med et alternativt trænings- og kvalifikationsprogram (ATQP), som er godkendt af den kompetente myndighed:
|
b) |
Et ATQP skal indeholde træning og kontrol, der tilvejebringer og fastholder et duelighedsniveau, som demonstreres at være mindst på højde med det duelighedsniveau, der opnås ved at følge bestemmelserne i ORO.FC.220 og ORO.FC.230. Niveauet for flyvebesætningers træning og kvalifikationer godtgøres, inden den kompetente myndighed godkender ATQP'et. |
c) |
Et luftfartsforetagende, der ansøger om godkendelse til at gennemføre et ATQP, skal forelægge myndigheden en plan for gennemførelsen, herunder en beskrivelse af det duelighedsniveau for flyvebesætningers træning og kvalifikationer, som skal opnås. |
d) |
Ud over de kontroller, der kræves i henhold til ORO.FC.230 og FCL.060 i bilag I (del-FCL) til forordning (EU) nr. 1178/2011, skal alle flyvebesætningsmedlemmer underkastes en linjeorienteret evaluering (LOE), der gennemføres i en FSTD. Gyldighedsperioden for en LOE er 12 kalendermåneder. Gyldighedsperioden regnes fra udgangen af den måned, checket blev gennemført. Når LOE er gennemført inden for de sidste tre måneder af gyldighedsperioden, regnes den nye gyldighedsperiode fra den oprindelige udløbsdato. |
e) |
Efter i to år uafbrudt at have opereret inden for et godkendt ATQP kan et luftfartsforetagende med den kompetente myndigheds godkendelse forlænge gyldighedsperioderne for ORO.FC.230 på følgende måde:
|
ORO.FC.A.250 Luftfartøjschefer, som er indehavere af et CPL-A
a) |
En indehaver af et CPL-A (flyvemaskiner) må kun fungere som luftfartøjschef på en enpilotflyvemaskine, der benyttes i erhvervsmæssige lufttransportoperationer, hvis den pågældende:
|
b) |
For operationer i henhold til VFR om dagen med flyvemaskiner i præstationsklasse B finder litra a), nr. 1), ikke anvendelse. |
ORO.FC.H.250 Luftfartøjschefer, som er indehavere af et CPL-H
a) |
En indehaver af et CPL-H (helikoptere) må kun fungere som luftfartøjschef på en enpilothelikopter, der benyttes i erhvervsmæssige lufttransportoperationer, hvis den pågældende:
|
SUBPART CC
KABINEBESÆTNING
ORO.CC.005 Anvendelsesområde
Denne subpart fastlægger de krav, som luftfartsforetagendet skal opfylde i forbindelse med operation af et luftfartøj med kabinebesætning.
AFSNIT 1
Generelle krav
ORO.CC.100 Kabinebesætningens antal og sammensætning
a) |
Kabinebesætningens antal og sammensætning fastlægges i overensstemmelse med punkt 7.a. i bilag IV til forordning (EF) nr. 216/2008 under hensyntagen til operationelle faktorer eller omstændighederne for den enkelte flyvning. Mindst ét kabinebesætningsmedlem skal udpeges i forbindelse med operation af et luftfartøj med en MOPSC på flere end 19 sæder, når der befordres én eller flere passagerer. |
b) |
For at overholde litra a) skal minimumsantallet af kabinebesætningsmedlemmer være det største af følgende antal:
|
c) |
Ved operationer med flere end ét kabinebesætningsmedlem udpeger luftfartsforetagendet et kabinebesætningsmedlem som ansvarlig over for luftfartøjschefen. |
ORO.CC.110 Betingelser for pålæggelse af opgaver
a) |
Kabinebesætningsmedlemmer må kun pålægges opgaver på et luftfartøj, hvis de:
|
b) |
Inden luftfartsforetagendet overdrager opgaver til kabinebesætningsmedlemmer, som arbejder freelance eller på deltid, skal det sikre, at alle relevante krav i denne subpart opfyldes, idet alle tjenester, som kabinebesætningsmedlemmet har leveret til andre luftfartsforetagender, indregnes med særlig henblik på at fastlægge:
|
c) |
Operative kabinebesætningsmedlemmer og deres rolle med hensyn til passager- og flyvesikkerhed skal tydeligt tilkendegives over for passagererne. |
ORO.CC.115 Gennemførelse af træningskurser og tilknyttet kontrol
a) |
Luftfartsforetagendet skal fastlægge et detaljeret kursusprogram for hvert træningskursus i overensstemmelse med de gældende krav i denne subpart og bilag V (del-CC) til forordning (EU) nr. 290/2012, hvis relevant, der omhandler alle opgaver og ansvarsområder, som kabinebesætningsmedlemmer skal varetage. |
b) |
Hvert træningskursus skal omfatte teoretisk og praktisk undervisning samt individuelle eller fælles øvelser, for så vidt det er relevant for hvert træningsemne, med henblik på at sikre, at kabinebesætningsmedlemmer opnår og opretholder et tilstrækkeligt duelighedsniveau i overensstemmelse med denne subpart. |
c) |
Hvert træningskursus skal:
|
d) |
Under eller efter gennemførelsen af hele den træning, der kræves i henhold til denne subpart, skal hvert kabinebesætningsmedlem gennemgå en kontrol, som omfatter alle træningselementer i det relevante træningsprogram, dog ikke træning i forvaltning af besætningsressourcer (CRM-træning). Kontrol gennemføres af personale med de nødvendige kvalifikationer til at bekræfte, at kabinebesætningsmedlemmet har opnået og/eller opretholder det krævede duelighedsniveau. |
e) |
CRM-træningskurser og CRM-moduler gennemføres i relevante tilfælde af et kabinebesætningsmedlem, der er CRM-instruktør. Når CRM-elementer er integreret i anden træning, administrerer et kabinebesætningsmedlem, der er CRM-instruktør, definitionen og gennemførelsen af kursusplanen. |
ORO.CC.120 Grundlæggende træningskursus
a) |
Alle nyansatte, der ikke allerede har et gyldigt kabinepersonalecertifikat udstedt i overensstemmelse med bilag V (del-CC) til forordning (EU) nr. 290/2012, skal:
|
b) |
Elementer af det grundlæggende træningsprogram kan kombineres med den første luftfartøjstypespecifikke træning og luftfartsforetagendets omskoling, såfremt kravene i CC.TRA.220 opfyldes, og sådanne andre elementer registreres som elementer af det grundlæggende træningskursus i træningsoptegnelserne for de pågældende kabinebesætningsmedlemmer. |
ORO.CC.125 Luftfartøjstypespecifik træning og luftfartsforetagendets omskoling
a) |
Et kabinebesætningsmedlem skal have fuldført relevant luftfartøjstypespecifik træning og luftfartsforetagendets omskolingstræning samt de tilknyttede kontroller, inden den pågældende:
|
b) |
Når luftfartsforetagendet fastlægger træningsprogrammer og -planer for luftfartøjstypespecifik træning og luftfartsforetagendets omskolingstræning, skal det om muligt inddrage de obligatoriske elementer for den relevante type som defineret i de data, der er fastlagt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1702/2003. |
c) |
Luftfartøjstypespecifikke træningsprogrammer skal:
|
d) |
Luftfartsforetagendets omskolingstræning skal for hver luftfartøjstype, der flyves med:
|
ORO.CC.130 Forskelstræning
a) |
Ud over den træning, der kræves i henhold til ORO.CC.125, skal kabinebesætningsmedlemmerne gennemføre passende træning og kontrol, som omfatter alle forskelle, inden de udpeges til:
|
b) |
Programmet for forskelstræning skal:
|
c) |
Når luftfartsforetagendet fastlægger et forskelstræningsprogram og træningsplaner for en variant af en luftfartøjstype, der i øjeblikket flyves med, skal det i givet fald tage hensyn til de obligatoriske elementer for den pågældende luftfartøjstype og dennes varianter som defineret i de data, der er fastlagt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1702/2003. |
ORO.CC.135 Rutineopbygning
Når et kabinebesætningsmedlem har gennemført luftfartøjstypespecifik træning og luftfartsforetagendets omskolingstræning for hver luftfartøjstype, skal besætningsmedlemmet gennemføre relevant overvåget rutineopbygning på typen, inden den pågældende udpeges til at fungere som medlem af den minimumskabinebesætning, der kræves i henhold til ORO.CC.100.
ORO.CC.140 Periodisk træning
a) |
Alle kabinebesætningsmedlemmer skal gennemføre årlig periodisk træning og kontrol. |
b) |
Periodisk træning skal omfatte de handlinger, der tildeles hvert medlem af kabinebesætningen i forbindelse med normale procedurer og nødprocedurer, samt øvelser, som er relevante for hver luftfartøjstype og/eller -variant, der flyves med. |
c) |
Elementer af luftfartøjstypespecifik træning:
|
d) |
Elementer af træning, der er specifikke for luftfartsforetagendet:
|
e) |
Gyldighedsperioder:
|
ORO.CC.145 Genopfriskningskurser
a) |
Når et kabinebesætningsmedlem i de foregående seks måneder af gyldighedsperioden for den seneste relevante periodiske træning og kontrol:
|
b) |
Genopfriskningstræningen skal for hver luftfartøjstype mindst omfatte:
|
c) |
Luftfartsforetagendet kan vælge at erstatte genopfriskningstræning med periodisk træning, hvis kabinebesætningsmedlemmet igen udpeges til flyvetjeneste inden for gyldighedsperioden for den seneste periodiske træning og kontrol. Hvis denne gyldighedsperiode er udløbet, kan genopfriskningstræning kun erstattes med luftfartøjstypespecifik træning og luftfartsforetagendets omskoling som beskrevet i ORO.CC.125. |
AFSNIT 2
Yderligere krav ved erhvervsmæssige lufttransportoperationer
ORO.CC.200 Overordnet kabinebesætningsmedlem
a) |
Hvis der kræves mere end ét kabinebesætningsmedlem, skal kabinebesætningens sammensætning omfatte et overordnet kabinebesætningsmedlem, der er udpeget af luftfartsforetagendet. |
b) |
Luftfartsforetagendet må kun udnævne kabinebesætningsmedlemmer til overordnet kabinebesætningsmedlem, hvis de har:
|
c) |
Kurset for overordnede kabinebesætningsmedlemmer skal omfatte alle opgaver og ansvarsområder, der varetages af overordnede kabinebesætningsmedlemmer, og skal mindst omfatte følgende elementer:
|
d) |
Det overordnede kabinebesætningsmedlem er ansvarligt over for luftfartøjschefen for gennemførelsen og koordineringen af normale procedurer og nødprocedurer, der er angivet i driftshåndbogen, herunder for afbrydelse af ikke-sikkerhedsrelaterede opgaver af hensyn til sikkerhed eller security. |
e) |
Luftfartsforetagendet skal fastsætte procedurer for udvælgelse af det næstmest egnede kabinebesætningsmedlem til funktionen som overordnet kabinebesætningsmedlem i tilfælde af, at det udpegede overordnede kabinebesætningsmedlem bliver uarbejdsdygtigt. Ændringer af disse procedurer skal meddeles den kompetente myndighed. |
ORO.CC.205 Reduktion af antallet af kabinebesætningsmedlemmer i forbindelse med operationer på jorden og under uforudsete omstændigheder
a) |
Når passagerer befinder sig om bord på luftfartøjet, skal den minimumskabinebesætning, der kræves i henhold til ORO.CC.100, være til stede i passagerkabinen. |
b) |
Med forbehold af betingelserne i litra c) kan dette antal reduceres:
|
c) |
Betingelser:
|
ORO.CC.210 Yderligere betingelser for pålæggelse af opgaver
Kabinebesætningsmedlemmer må kun pålægges opgaver på og flyve med en bestemt luftfartøjstype og -variant, hvis de:
a) |
er indehaver af et gyldigt certifikat, som er udstedt i overensstemmelse med bilag V (del-CC) til forordning (EU) nr. 290/2012 |
b) |
er kvalificeret på typen eller varianten i overensstemmelse med denne subpart |
c) |
overholder andre gældende krav i denne subpart og bilag IV (del-CAT) |
d) |
bærer luftfartsforetagendets kabinebesætningsuniform. |
ORO.CC.215 Trænings- og kontrolprogrammer samt dokumentation
a) |
Trænings- og kontrolprogrammer, herunder programmer, der kræves i denne subpart, skal godkendes af den kompetente myndighed og angives i driftshåndbogen. |
b) |
Når et kabinebesætningsmedlem har fuldført et træningskursus og den tilknyttede kontrol, skal luftfartsforetagendet:
|
ORO.CC.250 Flyvning på mere end én luftfartøjstype eller -variant
a) |
Et kabinebesætningsmedlem må ikke udpeges til at gøre tjeneste på mere end tre luftfartøjstyper. Dog kan kabinebesætningsmedlemmet med den kompetente myndigheds godkendelse udpeges til at gøre tjeneste på fire luftfartøjstyper, hvis følgende gør sig gældende for mindst to af typerne:
|
b) |
Med henblik på litra a) og med hensyn til kabinebesætningsmedlemmers træning og kvalifikationer skal luftfartsforetagendet betragte:
|
ORO.CC.255 Flyvning med et enkelt kabinebesætningsmedlem
a) |
Luftfartsforetagendet skal vælge, rekruttere, træne og kontrollere dueligheden for kabinebesætningsmedlemmer, der udpeges til flyvninger med et enkelt kabinebesætningsmedlem, ud fra kriterier, som er relevante for flyvninger af denne type. |
b) |
Kabinebesætningsmedlemmer, der ikke har tidligere erfaring med flyvninger med et enkelt kabinebesætningsmedlem, må kun udpeges til flyvninger af denne type, efter at de har:
|
c) |
Yderligere træning skal omfatte særlig vægt på følgende med henblik på at afspejle de operationer, som udføres, når der kun er ét kabinebesætningsmedlem:
|
SUBPART TC
TEKNISK BESÆTNING UNDER HEMS-, HHO- ELLER NVIS-OPERATIONER
ORO.TC.100 Anvendelsesområde
Denne subpart omhandler de krav, som luftfartsforetagendet skal opfylde ved flyvning af et luftfartøj med tekniske besætningsmedlemmer på erhvervsmæssige ambulanceflyvninger med helikopter (HEMS), flyvninger med natobservationssystem (NVIS) eller operationer med helikopterens hejseanordning (HHO).
ORO.TC.105 Betingelser for pålæggelse af opgaver
a) |
Tekniske besætningsmedlemmer i erhvervsmæssige HEMS-, HHO- eller NVIS-lufttransportoperationer må kun pålægges opgaver, hvis de:
|
b) |
Inden luftfartsforetagendet overdrager opgaver til tekniske besætningsmedlemmer, som er selvstændige og/eller arbejder freelance eller på deltid, skal det sikre, at alle relevante krav i denne subpart opfyldes, idet alle tjenester, som det tekniske besætningsmedlem har leveret til andre luftfartsforetagender, indregnes med særlig henblik på at fastlægge:
|
ORO.TC.110 Træning og kontrol
a) |
Luftfartsforetagendet fastlægger et træningsprogram i overensstemmelse med de gældende krav i denne subpart, der omhandler alle opgaver og ansvarsområder, som de tekniske besætningsmedlemmer skal varetage. |
b) |
Når tekniske besætningsmedlemmer har fuldført grundlæggende træning, luftfartsforetagendets omskoling, forskelstræning og periodisk træning, skal de hver især gennemgå en kontrol med henblik på at godtgøre deres duelighed til at udføre procedurer under normale forhold og i nødsituationer. |
c) |
Træning og kontrol gennemføres for hvert kursus af personale med de relevante kvalifikationer og erfaringer i det omhandlede emne. Luftfartsforetagendet underretter den kompetente myndighed om de personer, der leder kontrollen. |
ORO.TC.115 Grundlæggende træning
Inden et teknisk besætningsmedlem gennemgår luftfartsforetagendets omskoling, skal den pågældende gennemføre grundlæggende træning, herunder:
a) |
generel teoretisk viden om luftfart og luftfartsregler, som omfatter alle elementer, der er relevante for de opgaver og ansvarsområder, som varetages af den tekniske besætning |
b) |
træning i brand og røgbekæmpelse |
c) |
overlevelsestræning på jorden og i vandet, som svarer til de områder, hvori arbejdet foregår |
d) |
flyvemedicinske forhold og førstehjælp |
e) |
kommunikation og relevante CRM-elementer af ORO.FC.115 og ORO.FC.215. |
ORO.TC.120 Luftfartsforetagendets omskoling
Et teknisk besætningsmedlem skal fuldføre:
a) |
luftfartsforetagendets omskoling, herunder relevante CRM-elementer,
|
b) |
Luftfartsforetagendets omskoling skal omfatte:
|
ORO.TC.125 Forskelstræning
a) |
Alle tekniske besætningsmedlemmer skal fuldføre forskelstræning ved skift af udstyr eller procedurer på typer eller varianter, der aktuelt flyves med. |
b) |
Driftshåndbogen angiver, hvornår en sådan forskelstræning er påkrævet. |
ORO.TC.130 Rutineopbygningsflyvninger
Når et teknisk besætningsmedlem har gennemført luftfartsforetagendets omskoling, skal vedkommende gennemføre rutineopbygningsflyvninger, inden vedkommende kan fungere som krævet teknisk besætningsmedlem under HEMS-, HHO- eller NVIS-operationer.
ORO.TC.135 Periodisk træning
a) |
I hver periode på 12 måneder skal hvert teknisk besætningsmedlem gennemgå periodisk træning, som er relevant for den luftfartøjstype eller -klasse, det tekniske besætningsmedlem flyver med. Elementer af CRM integreres i alle relevante faser af den periodiske træning. |
b) |
Periodisk træning skal omfatte teoretisk og praktisk undervisning og praktiske øvelser. |
ORO.TC.140 Genopfriskningskurser
a) |
Tekniske besætningsmedlemmer, der ikke har gjort tjeneste i de foregående seks måneder, skal gennemgå genopfriskningstræning i overensstemmelse med driftshåndbogen. |
b) |
Tekniske besætningsmedlemmer, der ikke har udført flyvetjeneste på en særlig luftfartøjstype eller -klasse i de foregående seks måneder, skal gennemføre følgende, inden de udpeges til opgaver på den pågældende type eller klasse:
|
(1) EUT L 295 af 12.11.2010, s. 35.
(2) EUT L 243 af 27.9.2003, s. 6.
(3) EUT L 294 af 13.11.2007, s. 3.
(4) EUT L 295 af 14.11.2007, s. 7.
BILAG IV
ERHVERVSMÆSSIGE LUFTTRANSPORTOPERATIONER
[DEL-CAT]
SUBPART A
GENERELLE KRAV
CAT.GEN.100 Kompetent myndighed
Den kompetente myndighed er den myndighed, der er udpeget af medlemsstaten, hvor luftfartsforetagendet har sit hovedforretningssted.
AFSNIT 1
Motordrevne luftfartøjer
CAT.GEN.MPA.100 Besætningens ansvar
a) |
Besætningsmedlemmerne skal have ansvaret for en tilfredsstillende udførelse af deres opgaver, som:
|
b) |
Et besætningsmedlem skal:
|
c) |
Et besætningsmedlem må ikke varetage opgaver på et luftfartøj:
|
CAT.GEN.MPA.105 Luftfartøjschefens ansvar
a) |
Ud over at overholde CAT.GEN.MPA.100 skal luftfartøjschefen:
|
b) |
Luftfartøjschefen eller den pilot, til hvem udførelsen af flyvningen er blevet uddelegeret, skal i en nødsituation, der kræver øjeblikkelig beslutning og indsats, træffe enhver foranstaltning, som vedkommende anser for nødvendig under de gældende omstændigheder, jf. punkt 7.d. i bilag IV til forordning (EF) nr. 216/2008. I sådanne tilfælde kan luftfartøjschefen af hensyn til sikkerheden afvige fra regler, operationelle procedurer og metoder. |
c) |
Når et luftfartøj under flyvning har foretaget manøvrer som reaktion på rådgivning (RA) i forbindelse med et luftbåret antikollisionssystem (ACAS), skal luftfartøjschefen indgive en ACAS-rapport til den kompetente myndighed. |
d) |
Fuglerisici og kollision med fugle:
|
CAT.GEN.MPA.110 Luftfartøjschefens beføjelser
Luftfartsforetagendet skal træffe alle rimelige foranstaltninger for at sikre, at alle personer om bord på luftfartøjet overholder alle retmæssige ordrer, som luftfartøjschefen udsteder for at opretholde sikkerheden om bord på luftfartøjet og for personer eller ejendom, der befordres deri.
CAT.GEN.MPA.115 Personale eller besætningsmedlemmer, som ikke er kabinebesætningsmedlemmer, i passagerkabinen
Hvis personale eller besætningsmedlemmer, som ikke er kabinebesætningsmedlemmer, udfører deres opgaver i passagerkabinen på et luftfartøj, skal luftfartsforetagendet sikre, at de:
a) |
ikke af passagererne forveksles med kabinebesætningsmedlemmer |
b) |
ikke optager pladser, der obligatorisk skal være tildelt kabinebesætningen, og |
c) |
ikke hæmmer kabinebesætningsmedlemmerne i at udføre deres opgaver. |
CAT.GEN.MPA.120 Fælles sprog
Luftfartsforetagendet skal sikre, at alle besætningsmedlemmer kan kommunikere med hinanden på et fælles sprog.
CAT.GEN.MPA.125 Taxiing af flyvemaskiner
Luftfartsforetagendet skal sikre, at en flyvemaskine kun bliver taxiet på manøvreområdet på en flyveplads, hvis den person, der betjener manøvreorganet:
a) |
er en behørigt kvalificeret pilot eller |
b) |
er blevet udpeget af luftfartsforetagendet og:
|
CAT.GEN.MPA.130 Rotortilkobling — helikoptere
En helikopterrotor må kun tilkobles med henblik på flyvning med en kvalificeret pilot ved manøvreorganet.
CAT.GEN.MPA.135 Adgang til cockpittet
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at ingen personer, bortset fra de flyvebesætningsmedlemmer, som er udpeget til en flyvning, får adgang til eller befordres i cockpittet, medmindre vedkommende person:
|
b) |
Luftfartøjschefen skal sikre, at:
|
c) |
Det er luftfartøjschefens ansvar at træffe den endelige afgørelse om adgang til cockpittet. |
CAT.GEN.MPA.140 Bærbart elektronisk udstyr
Luftfartsforetagendet må ikke tillade personer at anvende — og skal træffe alle rimelige foranstaltninger for at sikre, at ingen personer anvender — bærbart elektronisk udstyr, som kan have negativ indvirkning på flyvemaskinens systemer og udstyr, om bord på luftfartøjet.
CAT.GEN.MPA.145 Oplysninger om nød- og overlevelsesudstyr om bord
Luftfartsforetagendet skal sikre, at der foreligger lister med oplysninger om det nød- og overlevelsesudstyr, som forefindes om bord på alle foretagendets luftfartøjer, og at disse umiddelbart kan meddeles redningscentralerne.
CAT.GEN.MPA.150 Nødlanding på vandet — flyvemaskiner
Luftfartsforetagendet må ikke operere en flyvemaskine, hvis den godkendte kabinekonfiguration overstiger 30 passagersæder, på flyvninger over vand i en afstand, som er længere end 120 minutters flyvning ved marchfart eller 400 NM (afhængigt af hvilken afstand der er den korteste) fra land, hvor der kan foretages en nødlanding, medmindre flyvemaskinen opfylder de krav til nødlanding på vandet, som er angivet i den gældende luftdygtighedsforskrift.
CAT.GEN.MPA.155 Befordring af krigsvåben og krigsmateriel
a) |
Luftfartsforetagendet må kun transportere krigsvåben og krigsmateriel ad luftvejen, hvis godkendelse er givet af alle stater, hvis luftrum efter hensigten vil blive anvendt til flyvningen. |
b) |
Hvis godkendelse er givet, skal luftfartsforetagendet sikre, at krigsvåben og krigsmateriel:
|
c) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at luftfartøjschefen inden en flyvnings påbegyndelse har modtaget nærmere oplysninger om og fået oplyst placeringen om bord på flyvemaskinen af eventuelle krigsvåben og eventuelt krigsmateriel, som skal befordres. |
CAT.GEN.MPA.160 Befordring af sportsvåben og ammunition til sportsvåben
a) |
Luftfartsforetagendet skal træffe alle rimelige foranstaltninger for at sikre, at det bliver underrettet om eventuelle sportsvåben, som skal befordres ad luftvejen. |
b) |
Et luftfartsforetagende, som tillader befordring af sportsvåben, skal sikre, at våbnene:
|
c) |
Ammunition til sportsvåben kan befordres i passagerernes indcheckede bagage med forbehold af visse begrænsninger i overensstemmelse med de tekniske instruktioner. |
CAT.GEN.MPA.161 Befordring af sportsvåben og ammunition til sportsvåben — lempede vilkår
Uanset CAT.GEN.MPA.160, litra b), kan sportsvåben befordres på et sted, som er tilgængeligt under flyvning, på helikoptere med en maksimal certificeret startmasse (MCTOM) på 3 175 kg eller derunder, der flyves om dagen på ruter, som flyves med reference til visuelle landmærker, såfremt luftfartsforetagendet har fastlagt nødvendige procedurer, og det ikke er praktisk muligt at anbringe dem på et utilgængeligt sted under flyvningen.
CAT.GEN.MPA.165 Metode til personbefordring
Luftfartsforetagendet skal træffe alle foranstaltninger for at sikre, at ingen personer under flyvning opholder sig i nogen del af luftfartøjet, som ikke er bestemt til personers ophold, medmindre luftfartøjschefen har givet midlertidig adgang til en given del af luftfartøjet:
a) |
med det formål at træffe sådanne foranstaltninger, som er nødvendige af hensyn til sikkerheden for luftfartøjet og for eventuelle personer, dyr eller gods heri, eller |
b) |
hvori der befordres fragt eller forsyninger, og som er en del af luftfartøjet, der er beregnet til personers adgang under flyvning. |
CAT.GEN.MPA.170 Alkohol og narkotika
Luftfartsforetagendet skal træffe alle rimelige foranstaltninger for at sikre, at personer, som er påvirket af alkohol eller narkotika i en sådan grad, at det kan bringe flyvemaskinens eller de ombordværendes sikkerhed i fare, ikke får adgang til eller opholder sig i luftfartøjet.
CAT.GEN.MPA.175 Fare for sikkerheden
Luftfartsforetagendet skal træffe alle rimelige foranstaltninger for at sikre, at ingen personer handler uforsvarligt eller forsømmeligt eller undlader at handle og derved:
a) |
bringer luftfartøjet eller en ombordværende person i fare eller |
b) |
bevirker eller tillader, at et luftfartøj bringer personer eller ejendom i fare. |
CAT.GEN.MPA.180 Dokumenter, håndbøger og oplysninger, som skal forefindes om bord
a) |
Følgende dokumenter, håndbøger og oplysninger eller kopier heraf skal forefindes om bord under hver flyvning, medmindre andet er angivet:
|
b) |
Uanset litra a) kan følgende dokumenter og oplysninger i stedet opbevares på flyvepladsen eller driftsstedet, hvis der er tale om VFR-operationer om dagen med andre luftfartøjer end komplekse motordrevne luftfartøjer, der starter og lander på samme flyveplads eller driftssted inden for 24 timer, eller som forbliver inden for et lokalområde anført i driftshåndbogen:
|
c) |
I tilfælde af tab eller tyveri af dokumenter nævnt i litra a), nr. 2), til litra a), nr. 8), kan operationen, uanset litra a), fortsættes, indtil flyvningen når sit bestemmelsessted eller et sted, hvor erstatningsdokumenter kan fremskaffes. |
CAT.GEN.MPA.185 Oplysninger, som opbevares på jorden
a) |
Luftfartsforetagendet skal som minimum, så længe hver flyvning eller række af flyvninger varer, sikre:
|
b) |
De oplysninger, der henvises til i ovenstående litra a), omfatter:
|
CAT.GEN.MPA.190 Forevisning af dokumenter og rekorderinger
Luftfartøjschefen skal fremlægge de dokumenter, som skal forefindes om bord, inden for et rimeligt tidsrum efter, at en af myndigheden hertil bemyndiget person har anmodet derom.
CAT.GEN.MPA.195 Opbevaring, fremlæggelse og anvendelse af flight rekorder rekorderinger
a) |
Efter et havari eller en indberetningspligtig hændelse skal et luftfartsforetagende, som er operatør af et luftfartøj, opbevare de originale rekorderede oplysninger i en periode på 60 dage, medmindre den efterforskende myndighed har bestemt andet. |
b) |
Luftfartsforetagendet skal gennemføre operationel kontrol og evaluering af flight data rekorderens (FDR's) rekorderinger, cockpit voice-recorderens (CVR's) rekorderinger og datalink-rekorderinger med henblik på at sikre, at rekorderne fortsat fungerer. |
c) |
Luftfartsforetagendet skal opbevare rekorderingerne i den periode, der er fastsat i CAT.IDE.A.190 eller CAT.IDE.H.190, undtagen ved afprøvning og vedligeholdelse af flight data rekordere, hvor op til en time af de ældste rekorderede oplysninger på afprøvningstidspunktet må slettes. |
d) |
Luftfartsforetagendet skal opbevare og vedligeholde ajourført dokumentation, som indeholder de oplysninger, der er nødvendige for at kunne hente og konvertere flight data rekorderens rådata til parametre udtrykt i tekniske enheder. |
e) |
Luftfartsforetagendet skal fremlægge alle lagrede flight data rekorderinger, hvis den kompetente myndighed anmoder herom. |
f) |
Medmindre andet fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 996/2010 (1):
|
CAT.GEN.MPA.200 Transport af farligt gods
a) |
Medmindre andet tillades i henhold til dette bilag, skal lufttransport af farligt gods gennemføres i overensstemmelse med bilag 18 til Chicagokonventionen, senest ændret og suppleret ved ICAO Doc 9284-AN/905 (Technical Instructions for the Safe Transport of Dangerous Goods by Air), herunder tillæg samt senere ændringer og tilføjelser. |
b) |
Farligt gods må kun transporteres af et luftfartsforetagende, der er godkendt i overensstemmelse med bilag V (del-SPA), subpart G, medmindre godset:
|
c) |
Luftfartsforetagendet skal fastlægge procedurer med henblik på sikre, at alle rimelige foranstaltninger iværksættes for at forhindre, at farligt gods uforsætligt medbringes om bord. |
d) |
Luftfartsforetagendet skal give personalet de nødvendige oplysninger med henblik på at sætte dem i stand til at udføre deres opgaver i overensstemmelse med de tekniske instruktioner. |
e) |
Luftfartsforetagendet skal i overensstemmelse med de tekniske instruktioner øjeblikkelig underrette den kompetente myndighed og den relevante myndighed i den stat, hvor hændelsen fandt sted, i tilfælde af:
|
f) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at passagererne får oplysninger om farligt gods i overensstemmelse med de tekniske instruktioner. |
g) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at der på fragtmodtagelsesstederne forefindes opslag med oplysninger om transporten af farligt gods i overensstemmelse med de tekniske instruktioner. |
SUBPART B
OPERATIONELLE PROCEDURER
AFSNIT 1
Motordrevne luftfartøjer
CAT.OP.MPA.100 Anvendelse af lufttrafiktjenester
a) |
Luftfartsforetagendet skal sørge for, at:
|
b) |
Uanset litra a) er brugen af ATS ikke obligatorisk, medmindre det kræves i henhold til luftrumskrav vedrørende:
såfremt eftersøgnings- og redningstjenester kan opretholdes. |
CAT.OP.MPA.105 Anvendelse af flyvepladser og driftssteder
a) |
Luftfartsforetagendet må kun anvende flyvepladser og driftssteder, der egner sig til den eller de pågældende luftfartøjstyper og operationstyper. |
b) |
Anvendelsen af driftssteder gælder kun for:
|
CAT.OP.MPA.106 Anvendelse af isolerede flyvepladser — flyvemaskiner
a) |
Anvendelse af en isoleret flyveplads som ankomstflyveplads for flyvemaskiner kræver den kompetente myndigheds godkendelse. |
b) |
En isoleret flyveplads er en flyveplads, hvor det alternative og endelige reservebrændstof, der kræves for at nå den nærmeste egnede alternative ankomstflyveplads, overstiger:
|
CAT.OP.MPA.107 Egnet flyveplads
Luftfartsforetagendet skal anse en flyveplads som egnet, hvis flyvepladsen på det forventede anvendelsestidspunkt er tilgængelig og udstyret med de nødvendige faciliteter, som f.eks. ATS, tilstrækkelig belysning, kommunikationstjenester, vejrrapporter, navigationshjælpemidler og beredskabstjenester.
CAT.OP.MPA.110 Flyvepladsens operationelle minima
a) |
Luftfartsforetagendet skal angive flyvepladsens operationelle minima for hver afgangs-, ankomst- eller alternativ flyveplads, der planlægges anvendt. Disse minima må ikke være lavere end de minima, der er fastsat af det land, hvori flyvepladsen er beliggende, medmindre de specifikt er godkendt af den pågældende stat. Enhver forøgelse, som specificeres af den kompetente myndighed, skal lægges til minimaværdierne. |
b) |
Anvendelsen af HUD, HUDLS eller EVS kan åbne mulighed for at operere med en lavere sigtbarhed end de operationelle minima, der er fastlagt for flyvepladsen i henhold til SPA.LVO. |
c) |
Ved fastsættelse af de operationelle minima for flyvepladsen skal luftfartsforetagendet tage følgende i betragtning:
|
d) |
Luftfartsforetagendet skal angive metoden til at bestemme de operationelle minima for flyvepladsen i driftshåndbogen. |
e) |
Minima for en specifik type indflyvnings- og landingsprocedure anvendes kun, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
|
CAT.OP.MPA.115 Indflyvningsteknik — flyvemaskiner
a) Alle indflyvninger skal flyves som stabilised approach (SAp), medmindre andet er godkendt af den kompetente myndighed for en specifik indflyvning til en specifik bane.
b) Ikke-præcisionsindflyvninger
1) |
Al ikke-præcisionsindflyvning skal flyves med anvendelse af Continuous Descent Final Approach-teknikken (CDFA). |
2) |
Uanset nr. 1) kan en anden indflyvningsteknik anvendes for en specifik indflyvning til en specifik bane, hvis det er godkendt af den kompetente myndighed. I sådanne tilfælde:
|
CAT.OP.MPA.120 Indflyvninger med luftbåret radar (ARA) for operationer over vand — helikoptere
a) |
En ARA må kun gennemføres, hvis:
|
b) |
ARA'er til platforme eller fartøjer i drift må kun gennemføres ved flyvninger med flere flyvebesætningsmedlemmer. |
c) |
Beslutningsintervallet skal sikre tilstrækkelig hindringsfrihed ved afbrudt indflyvning fra alle bestemmelsessteder, for hvilke ARA planlægges. |
d) |
Indflyvning må kun fortsættes ud over beslutningsintervallet eller under MDA/H, når der er opnået visuel reference til bestemmelsesstedet. |
e) |
For operationer med én pilot forøges MDA/H og beslutningsintervallet på passende vis. |
CAT.OP.MPA.125 Instrumentprocedurer ved udflyvning og indflyvning
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at der anvendes instrumentprocedurer for udflyvning og indflyvning, som er udarbejdet af den stat, hvori flyvepladsen er beliggende. |
b) |
Uanset litra a) kan en luftfartøjschef acceptere en ATC-klarering for at afvige fra en bekendtgjort udflyvnings- eller ankomstrute, forudsat at kriterierne for hindringsfrihed overholdes, og forudsat at der i fuldt omfang tages hensyn til de operationelle forhold. Slutindflyvning skal under alle omstændigheder udføres visuelt eller i overensstemmelse med den fastsatte instrumentindflyvningsprocedure. |
c) |
Uanset litra a) kan luftfartsforetagendet benytte andre procedurer end de procedurer, der er omhandlet i litra a), hvis disse procedurer er godkendt af den stat, hvori flyvepladsen er beliggende, og de er angivet i driftshåndbogen. |
CAT.OP.MPA.130 Procedurer for støjbegrænsning — flyvemaskiner
a) |
Luftfartsforetagendet skal udarbejde egnede operationelle procedurer for afgang og indflyvning/ankomst for hver flyvemaskinetype under hensyntagen til behovet for at minimere virkningen af luftfartøjsstøj. Dette gælder dog ikke for VFR-operationer med andre luftfartøjer end komplekse motordrevne flyvemaskiner. |
b) |
Disse procedurer skal:
|
CAT.OP.MPA.131 Procedurer for støjbegrænsning — helikoptere
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at start- og landingsprocedurer tager hensyn til behovet for at minimere virkningen af helikopterstøj. |
b) |
Disse procedurer skal:
|
CAT.OP.MPA.135 Ruter og operationsområder — generelt
a) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at der kun udføres flyvninger på de ruter og inden for de områder, hvor:
|
b) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at operationer udføres i overensstemmelse med eventuelle begrænsninger vedrørende ruter eller operationsområder, som er pålagt af den kompetente myndighed. |
c) |
Litra a), nr. 1), gælder ikke for VFR-operationer om dagen med andre luftfartøjer end komplekse motordrevne luftfartøjer, der afgår fra og ankommer til samme flyveplads eller driftssted. |
CAT.OP.MPA.136 Ruter og operationsområder — enmotorede flyvemaskiner
Luftfartsforetagendet skal sikre, at operationer med enmotorede flyvemaskiner kun udføres på de ruter og inden for de områder, hvor der findes arealer, som giver mulighed for at foretage sikker nødlanding.
CAT.OP.MPA.137 Ruter og operationsområder — helikoptere
Luftfartsforetagendet skal sørge for, at:
a) |
der for helikoptere i præstationsklasse 3 findes arealer, som giver mulighed for at foretage sikker nødlanding, medmindre helikopteren er godkendt til flyvning i overensstemmelse med CAT.POL.H.420 |
b) |
der for helikoptere i præstationsklasse 3 i forbindelse med kystnære transitoperationer findes procedurer i driftshåndbogen, hvormed det sikres, at bredden af kystkorridoren og udstyret om bord er i overensstemmelse med de fremherskende vejrforhold. |
CAT.OP.MPA.140 Maksimal afstand fra en egnet flyveplads for tomotorede flyvemaskiner uden ETOPS-godkendelse
a) |
Medmindre dette specifikt er godkendt af den kompetente myndighed i overensstemmelse med bilag V (del-SPA), subpart F, må luftfartsforetagendet ikke anvende tomotorede flyvemaskiner på en rute, som indeholder et punkt, der befinder sig længere fra en egnet flyveplads (under standardforhold i vindstille) end:
|
b) |
Luftfartsforetagendet skal fastsætte en hastighed til beregning af den maksimale afstand til en egnet flyveplads for hver type af tomotorede flyvemaskiner eller for hver variant, der flyves med, på ikke over VMO (maksimal driftshastighed) baseret på den faktiske flyvehastighed, som flyvemaskinen kan opretholde med én motor ude af drift. |
c) |
Luftfartsforetagendet skal angive følgende data, der er specifikke for hver type eller variant, i driftshåndbogen:
|
d) |
For at opnå den godkendelse, der er nævnt i litra a), nr. 2), skal luftfartsforetagendet godtgøre, at:
|
CAT.OP.MPA.145 Fastsættelse af minimumsflyvehøjder
a) |
Luftfartsforetagendet skal for alle rutesegmenter, der skal flyves, fastsætte:
|
b) |
Metoden til fastsættelse af minimumsflyvehøjder skal godkendes af den kompetente myndighed. |
c) |
Er der forskel på de minimumsflyvehøjder, der er fastsat af luftfartsforetagendet og de overfløjne stater, gælder de højeste værdier. |
CAT.OP.MPA.150 Brændstofpolitik
a) |
Luftfartsforetagendet skal udarbejde en brændstofpolitik med henblik på flyveplanlægning og genplanlægning under flyvning for at sikre, at alle luftfartøjer medfører tilstrækkeligt brændstof til den planlagte flyvning og reservebeholdninger til at dække afvigelser fra den planlagte flyvning. Brændstofpolitikken og alle ændringer heraf skal på forhånd godkendes af den kompetente myndighed. |
b) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at planlægningen af flyvninger som et minimum baseres på:
|
c) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at beregningen forud for flyvning af brugbart brændstof, som er påkrævet til en flyvning, omfatter:
|
d) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at procedurerne for beregning af brugbart brændstof ved genplanlægning under flyvning, når en flyvning skal foregå ad en anden rute eller til et andet bestemmelsessted end det oprindeligt planlagte, omfatter:
|
CAT.OP.MPA.151 Brændstofpolitik — lempede bestemmelser
a) |
Uanset CAT.OP.MPA.150, litra b) til d), skal luftfartsforetagendet for operationer med flyvemaskiner i præstationsklasse B sikre, at beregningen forud for flyvningen af brugbart brændstof, som er påkrævet til en flyvning, omfatter:
|
b) |
Uanset CAT.OP.MPA.150, litra b) til d), skal brændstofpolitikken for helikoptere med en MCTOM på 3 175 kg eller derunder, der flyves om dagen på ruter, som flyves med reference til visuelle landmærker, eller lokale helikopteroperationer sikre, at det endelige reservebrændstof ved afslutningen af flyvningen eller en serie af flyvninger ikke er mindre end en mængde, der er tilstrækkelig til:
|
CAT.OP.MPA.155 Befordring af specielle passagerkategorier
a) |
Personer, der kræver særlige forhold, assistance og/eller anordninger under en flyvning, betragtes som specielle passagerkategorier, herunder mindst:
|
b) |
Specielle passagerkategorier skal befordres under forhold, der sikrer luftfartøjets og de ombordværendes sikkerhed i henhold til procedurer fastlagt af luftfartsforetagendet. |
c) |
Specielle passagerkategorier må ikke tildeles eller optage pladser, der giver direkte adgang til nødudgangen, eller hvor deres tilstedeværelse kan:
|
d) |
Luftfartøjschefen underrettes på forhånd, når specielle passagerkategorier befordres på luftfartøjet. |
CAT.OP.MPA.160 Anbringelse af bagage og fragt
Luftfartsforetagendet skal fastlægge procedurer, som sikrer, at:
a) |
kun håndbagage, der kan anbringes tilfredsstillende og sikkert, medbringes i passagerkabinen, og |
b) |
al bagage og fragt om bord, der kan forvolde skade på personer eller ejendom, eller som kan blokere gange og udgange, hvis den forskubber sig, placeres i lastrum, der er konstrueret til at forhindre, at bagagen/fragten kan flytte sig. |
CAT.OP.MPA.165 Passagerernes placering
Luftfartsforetagendet skal udarbejde procedurer for at sikre, at passagererne er placeret således, at de i tilfælde af en nødevakuering bedst kan medvirke til og ikke hæmmer evakueringen af luftfartøjet.
CAT.OP.MPA.170 Instruktion af passagerer
Luftfartsforetagendet skal sikre, at passagererne:
a) |
modtager instruktion og demonstration vedrørende sikkerheden i en form, som fremmer anvendelsen af de procedurer, der gælder i nødsituationer |
b) |
forsynes med en sikkerhedsbrochure, der i billedform viser, hvordan nødudstyr og nødudgange, som kan forventes anvendt af passagererne, fungerer. |
CAT.OP.MPA.175 Forberedelse af flyvning
a) |
En operationel flyveplan skal udfyldes for hver planlagt flyvning baseret på luftfartøjets præstation, andre operationelle begrænsninger og relevante forventede forhold på den rute, der skal flyves, og de berørte flyvepladser/driftssteder. |
b) |
Flyvningen må ikke påbegyndes, medmindre luftfartøjschefen finder det godtgjort, at:
|
c) |
Uanset litra a) kræves der ikke en operationel flyveplan for VFR-operationer med:
|
CAT.OP.MPA.180 Valg af flyvepladser — flyvemaskiner
a) |
Hvis det ikke er muligt at bruge afgangsflyvepladsen som startalternativ flyveplads som følge af meteorologiske eller præstationsmæssige forhold, kan luftfartsforetagendet vælge en anden passende startalternativ flyveplads, der ikke ligger længere væk fra afgangsflyvepladsen end:
Hvis AFM ikke indeholder en marchfart med én motor ude af drift, skal den hastighed, der anvendes ved beregningen, være den hastighed, som opnås med de(n) resterende motor(er) indstillet til maksimal kontinuerlig motorydelse. |
b) |
Luftfartsforetagendet skal vælge mindst én ankomstalternativ flyveplads for hver IFR-flyvning, medmindre ankomstflyvepladsen er en isoleret flyveplads, eller:
|
c) |
Luftfartsforetagendet skal vælge to ankomstalternative flyvepladser, når:
|
d) |
Luftfartsforetagendet skal angive eventuelle krævede alternative flyvepladser i den operationelle flyveplan. |
CAT.OP.MPA.181 Valg af flyvepladser og driftssteder — helikoptere
a) |
I forbindelse med flyvninger under instrumentvejrforhold (IMC) skal luftfartøjschefen vælge en startalternativ flyveplads inden for én times flyvetid ved marchfart, hvis det ikke er muligt at vende tilbage til afgangsstedet på grund af vejrforholdene. |
b) |
I forbindelse med IFR-flyvninger eller VFR-operationer, som ikke flyves med reference til visuelle landmærker, skal luftfartøjschefen angive mindst én ankomstalternativ flyveplads i den operationelle flyveplan, medmindre:
|
c) |
Luftfartsforetagendet skal vælge to ankomstalternative flyvepladser, når:
|
d) |
Luftfartsforetagendet kan vælge ankomstalternative offshoreflyvepladser, når følgende kriterier anvendes:
|
e) |
Luftfartsforetagendet skal angive eventuelle krævede alternative flyvepladser i den operationelle flyveplan. |
CAT.OP.MPA.185 Planlægningsminima for IFR-flyvninger — flyvemaskiner
a) Planlægningsminima for startalternativ flyveplads
Luftfartsforetagendet vælger alene en flyveplads som startalternativ flyveplads, når de aktuelle vejrrapporter og/eller -udsigter viser, at vejrforholdene i løbet af en periode, der begynder en time før og slutter en time efter det forventede tidspunkt for ankomst til flyvepladsen, vil svare til eller være bedre end de gældende mindstekrav til landing, som er fastsat i overensstemmelse med CAT.OP.MPA.110. Skydækkehøjden skal tages i betragtning, hvis de eneste muligheder for indflyvning er ikke-præcisionsindflyvning (NPA) og/eller cirklingsindflyvning. Der skal tages hensyn til eventuelle begrænsninger i forbindelse med operationer med én motor ude af drift.
b) Planlægningsminima for ankomstflyveplads (bortset fra isolerede ankomstflyvepladser)
Luftfartsforetagendet vælger alene ankomstflyvepladsen, når:
1) |
de relevante vejrrapporter og/eller -udsigter for ankomstflyvepladsen angiver, at vejrforholdene i løbet af en periode, der begynder en time før og slutter en time efter det forventede tidspunkt for ankomst til flyvepladsen, vil svare til eller være bedre end nedenstående gældende planlægningsminima:
eller |
2) |
to ankomstalternative flyvepladser udvælges. |
c) Planlægningsminima for ankomstalternativ flyveplads, isoleret flyveplads, rutealternativ brændstof-ERA eller rutealternativ flyveplads (ERA)
Luftfartsforetagendet vælger alene en flyveplads til et af disse formål, når de aktuelle vejrrapporter og/eller -udsigter viser, at vejrforholdene i løbet af en periode, der begynder en time før og slutter en time efter det forventede tidspunkt for ankomst til flyvepladsen, vil svare til eller være bedre end de planlægningsminima, som er anført i tabel 1.
Tabel 1
Planlægningsminima
For ankomstalternativ flyveplads, isoleret ankomstflyveplads, brændstof-ERA og rutealternativ flyveplads
Indflyvningstype |
Planlægningsminima |
Kat. II og III |
Kat. I RVR |
Kat. I |
NPA RVR/VIS Skydækkehøjde skal være lig med eller over MDH |
NPA |
NPA RVR/VIS + 1 000 m Skydækkehøjde skal være lig med eller over MDH + 200 ft |
Cirkling |
Cirkling |
CAT.OP.MPA.186 Planlægningsminima for IFR-flyvninger — helikoptere
a) Planlægningsminima for startalternativ(e) flyveplads(er)
Luftfartsforetagendet vælger alene en flyveplads eller landingsplads som startalternativ flyveplads, når de aktuelle vejrrapporter og/eller -udsigter viser, at vejrforholdene i løbet af en periode, der begynder en time før og slutter en time efter det forventede tidspunkt for ankomst til den startalternative flyveplads, vil svare til eller være bedre end de gældende mindstekrav til landing, som er fastsat i overensstemmelse med CAT.OP.MPA.110. Skydækkehøjden skal tages i betragtning, hvis de eneste muligheder for indflyvning er ikke-præcisionsindflyvning (NPA). Der skal tages hensyn til eventuelle begrænsninger i forbindelse med operationer med én motor ude af drift.
b) Planlægningsminima for ankomstflyveplads og ankomstalternativ(e) flyveplads(er)
Luftfartsforetagendet vælger først ankomstflyvepladsen og/eller de ankomstalternativ(e) flyveplads(er), når de relevante vejrrapporter og/eller -udsigter angiver, at vejrforholdene i løbet af en periode, der begynder en time før og slutter en time efter det forventede tidspunkt for ankomst til flyvepladsen eller driftsstedet, vil svare til eller være bedre end nedenstående gældende planlægningsminima:
1) |
Der anvendes følgende planlægningsminima for en ankomstflyveplads, jf. dog CAT.OP.MPA.181, litra d):
|
2) |
Planlægningsminima for ankomstalternativ(e) flyveplads(er) er anført i tabel 1. |
Tabel 1
Planlægningsminima for ankomstalternativ flyveplads
Indflyvningstype |
Planlægningsminima |
Kat. II og III |
Kat. I RVR |
Kat. I |
Kat. I + 200 ft/400 m sigtbarhed |
NPA |
NPA RVR/VIS + 400 m Skydækkehøjde skal være lig med eller over MDH + 200 ft |
CAT.OP.MPA.190 Indlevering af ATS-flyveplan
a) |
Hvis en ATS-flyveplan ikke er indleveret, fordi den ikke er påkrævet i henhold til lufttrafikreglerne, skal der indleveres tilstrækkelige oplysninger til, at alarmeringstjenesterne om nødvendigt kan aktiveres. |
b) |
Ved flyvning fra et sted, hvor en ATS-flyveplan ikke kan indleveres, skal luftfartøjschefen eller luftfartsforetagendet overføre ATS-flyveplanen så hurtigt som muligt efter start. |
CAT.OP.MPA.195 Påfyldning/aftankning af brændstof, mens passagererne er ved at gå om bord, er om bord eller er ved at gå fra borde
a) |
Et luftfartøj må ikke få påfyldt/aftanket flyvebenzin eller brændstof af wide-cut-typen eller en blanding af disse, når passagererne er ved at gå om bord, er om bord eller er ved at gå fra borde. |
b) |
Der skal for alle andre brændstoftyper træffes de fornødne foranstaltninger, og luftfartøjet skal være tilstrækkeligt bemandet med kvalificeret personale, der er parat til at iværksætte og lede en evakuering af luftfartøjet på den mest praktiske og hurtigst mulige måde. |
CAT.OP.MPA.200 Påfyldning/aftankning af wide-cut-brændstof
Der må kun foretages påfyldning/aftankning af wide-cut-brændstof, hvis luftfartsforetagendet har udarbejdet relevante procedurer, som tager højde for den høje risiko ved brugen af wide-cut-brændstof.
CAT.OP.MPA.205 Push-back og bugsering — flyvemaskiner
Push-back- og bugseringsprocedurer fastlagt af luftfartsforetagendet skal gennemføres i overensstemmelse med relevante luftfartsstandarder og -procedurer.
CAT.OP.MPA.210 Besætningsmedlemmer på deres pladser
a) Flyvebesætningsmedlemmer
1) |
Under start og landing skal hvert flyvebesætningsmedlem, som er pålagt cockpittjeneste, være på sin plads. |
2) |
Under alle andre faser af flyvningen skal ethvert flyvebesætningsmedlem, som er pålagt cockpittjeneste, forblive på sin plads, medmindre den pågældendes fravær er påkrævet for at udføre vedkommendes opgaver i forbindelse med flyvningen eller for at opfylde fysiologiske behov, såfremt mindst én behørigt kvalificeret pilot til enhver tid forbliver ved luftfartøjets manøvreorganer. |
3) |
Under alle faser af en flyvning skal hvert af de flyvebesætningsmedlemmer, som er pålagt cockpittjeneste, være i beredskab. Hvis der konstateres manglende beredskab, skal der anvendes passende modforanstaltninger. Hvis der forekommer uforudset træthed, kan luftfartøjschefen tilrettelægge en hvileperiode under kontrollerede forhold, hvis arbejdsbyrden tillader det. Kontrolleret hvile, der tages på denne måde, må i intet tilfælde betragtes som en del af hvileperioden i forbindelse med beregning af flyvetidsbegrænsninger eller anvendes til at begrunde en forlængelse af tjenesteperioden. |
b) Kabinebesætningsmedlemmer
Under kritiske faser af flyvningen skal hvert kabinebesætningsmedlem sidde på sin plads og må ikke udføre andre opgaver end dem, der er nødvendige for luftfartøjets operationelle sikkerhed.
CAT.OP.MPA.215 Anvendelse af hovedtelefoner — flyvemaskiner
a) |
Hvert flyvebesætningsmedlem, som er pålagt cockpittjeneste, skal bære hovedtelefoner med boommikrofon eller tilsvarende og anvende dem som det primære udstyr til talekommunikation med lufttrafiktjenester (ATS):
|
b) |
Under forholdene i ovennævnte litra a) skal boommikrofonen eller tilsvarende befinde sig i en position, som gør det muligt at anvende den til tovejsradiokommunikation. |
CAT.OP.MPA.216 Anvendelse af hovedtelefoner — helikoptere
Hvert flyvebesætningsmedlem, som er pålagt cockpittjeneste, skal bære hovedtelefoner med boommikrofon eller tilsvarende og anvende dem som det primære udstyr til at kommunikere med lufttrafiktjenester (ATS).
CAT.OP.MPA.220 Nødevakueringsudstyr
Luftfartsforetagendet skal udarbejde procedurer for at sikre, at nødevakueringsudstyr, der automatisk folder sig ud, er armeret før taxiing, start og landing, når det er sikkert og praktisk muligt.
CAT.OP.MPA.225 Sæder, sikkerhedsbælter og -seler
a) Besætningsmedlemmer
1) |
Under start og landing, og når luftfartøjschefen skønner det nødvendigt af sikkerhedshensyn, skal hvert besætningsmedlem være behørigt sikret med de til rådighed værende sikkerhedsbælter og -seler. |
2) |
I andre faser af flyvningen skal hvert flyvebesætningsmedlem i cockpittet holde sit sikkerhedsbælte fastspændt, når vedkommende befinder sig på sin plads. |
b) Passagerer
1) |
Før start og landing, under taxiing, og når det skønnes nødvendigt af sikkerhedshensyn, skal luftfartøjschefen sikre, at alle passagerer om bord befinder sig i et sæde eller en køje med sikkerhedsbæltet eller sikkerhedsselen behørigt fastspændt. |
2) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at flere passagerer i ét sæde kun tillades i særlige sæder. Luftfartøjschefen skal påse, at flere passagerer i ét sæde udelukkende forekommer i forbindelse med en voksen og et barn, som er behørigt sikret med et supplerende bælte eller andet fastspændingsudstyr. |
CAT.OP.MPA.230 Sikring af passagerkabine og pantry(er)
a) |
Luftfartsforetagendet skal udarbejde procedurer for at sikre, at alle udgange eller flugtveje er uden forhindringer før taxiing, start og landing. |
b) |
Luftfartøjschefen skal sikre, at alt udstyr og al bagage er behørigt sikret før start og landing, og når dette skønnes nødvendigt af sikkerhedshensyn. |
CAT.OP.MPA.235 Redningsveste — helikoptere
Ved flyvning af helikoptere i præstationsklasse 3 over vand skal luftfartsforetagendet fastlægge procedurer, som sikrer, at der tages højde for varigheden af flyvningen og de forhold, som kan opstå, når det besluttes, om alle ombordværende skal bære redningsvest.
CAT.OP.MPA.240 Rygning om bord
Luftfartøjschefen skal sikre, at rygning ikke tillades om bord:
a) |
når dette skønnes nødvendigt af sikkerhedshensyn |
b) |
under påfyldning og aftankning af luftfartøjet |
c) |
mens flyvemaskinen er på jorden, medmindre luftfartsforetagendet har fastlagt procedurer, som mindsker risici under jordoperationer |
d) |
uden for de anviste rygeområder, i gangene og på toiletterne |
e) |
i lastrum og/eller andre områder, hvor der transporteres fragt, som ikke er opbevaret i flammebestandige beholdere eller dækket af flammesikret kanvas |
f) |
i de områder af kabinen, hvor der tilføres ilt. |
CAT.OP.MPA.245 Vejrforhold — alle luftfartøjer
a) |
På en IFR-flyvning må luftfartøjschefen kun:
når der foreligger oplysninger, som viser, at de forventede vejrforhold på ankomsttidspunktet på bestemmelsesstedet og/eller de(n) krævede alternative flyveplads(er) svarer til eller er bedre end de fastsatte planlægningsminima. |
b) |
På en IFR-flyvning må luftfartøjschefen kun fortsætte mod den planlagte ankomstflyveplads, når de senest tilgængelige oplysninger viser, at vejrforholdene på ankomstflyvepladsen eller mindst én ankomstalternativ flyveplads på det forventede ankomsttidspunkt svarer til eller er bedre end de gældende operationelle minima for flyvepladsen. |
c) |
På en VFR-flyvning må luftfartøjschefen kun påbegynde starten, når de aktuelle vejrrapporter og/eller -udsigter viser, at vejrforholdene langs den del af ruten, der skal flyves i henhold til VFR, på det pågældende tidspunkt er lig med eller over VFR-grænserne. |
CAT.OP.MPA.246 Vejrforhold — flyvemaskiner
I tillæg til CAT.OP.MPA.245 må luftfartøjschefen på en IFR-flyvning kun fortsætte ud over:
a) |
beslutningspunktet, når proceduren med begrænset brændstof til rutereserve anvendes, eller |
b) |
det forudbestemte punkt, når proceduren for det forudbestemte punkt anvendes |
når der foreligger oplysninger, som viser, at de forventede vejrforhold på ankomsttidspunktet på bestemmelsesstedet og/eller de(n) krævede alternative flyveplads(er) svarer til eller er bedre end de fastsatte planlægningsminima.
CAT.OP.MPA.247 Vejrforhold — helikoptere
Følgende gælder i tillæg til CAT.OP.MPA.245:
a) |
På VFR-flyvninger med helikopter over vand, hvor land er uden for synsvidde, må luftfartøjschefen kun påbegynde starten, når de aktuelle vejrrapporter og/eller -udsigter viser, at skydækkehøjden er over 600 ft om dagen eller 1 200 ft om natten. |
b) |
Uanset litra a) kan VFR-flyvninger gennemføres, når der flyves mellem helikopterdæk, som er placeret i klasse G-luftrum, når overvandssektoren er mindre end 10 NM, hvis grænserne er lig med eller bedre end følgende: Tabel 1 Minima for flyvning mellem helikopterdæk i klasse G-luftrum
|
c) |
Flyvning med helikoptere til et helikopterdæk eller et forhøjet FATO må kun finde sted, når middelvindhastigheden på helikopterdækket eller det forhøjede FATO er mindre end 60 kt. |
CAT.OP.MPA.250 Is og andre former for kontaminering — jordprocedurer
a) |
Luftfartsforetagendet skal udarbejde procedurer, som skal følges, når det af hensyn til luftfartøjets sikre drift er nødvendigt at foretage afisning og forebyggelse af isdannelse og hermed forbundne inspektioner af luftfartøjet på jorden. |
b) |
Luftfartøjschefen må ikke påbegynde start, medmindre luftfartøjet er frit for eventuelle aflejringer, som kan have negativ indvirkning på luftfartøjets præstation eller styrbarhed, dog bortset fra det, der er tilladt under litra a) og i overensstemmelse med flyvehåndbogen. |
CAT.OP.MPA.255 Is og andre former for kontaminering — flyveprocedurer
a) |
Luftfartsforetagendet skal indføre procedurer for flyvning under forventede eller faktiske isforhold. |
b) |
Luftfartøjschefen må ikke påbegynde en flyvning eller bevidst flyve ind i områder, hvor der forventes eller allerede hersker isforhold, medmindre luftfartøjet er certificeret og udstyret med henblik på sådanne forhold. |
c) |
Hvis tilisningen overstiger den tilisningsintensitet, som luftfartøjet er certificeret til, eller hvis et luftfartøj, som ikke er certificeret til flyvning under kendte isforhold, udsættes for tilisning, skal luftfartøjschefen straks flyve ud af isforholdene ved at skifte niveau og/eller rute om nødvendigt ved at sende en nødmelding til ATC. |
CAT.OP.MPA.260 Brændstof- og olieforsyning
Luftfartøjschefen må kun påbegynde en flyvning eller fortsætte i tilfælde af genplanlægning under flyvning, når vedkommende finder det godtgjort, at luftfartøjet medfører mindst den planlagte mængde brugbart brændstof og olie til at gennemføre flyvningen sikkert under hensyn til de forventede operationelle forhold.
CAT.OP.MPA.265 Startforhold
Inden starten påbegyndes, skal luftfartøjschefen sikre sig, at:
a) |
vejret på flyvepladsen eller driftsstedet og forholdene på den bane eller det FATO, der påregnes anvendt, ifølge de oplysninger, den pågældende har til rådighed, ikke er til hinder for en sikker start og udflyvning |
b) |
de fastlagte operationelle minima for flyvepladsen kan overholdes. |
CAT.OP.MPA.270 Minimumsflyvehøjder
Luftfartøjschefen eller den pilot, til hvem udførelsen af flyvningen er blevet uddelegeret, må ikke flyve under de angivne minimumshøjder, undtagen:
a) |
når dette er nødvendigt ved start og landing eller |
b) |
ved nedstigning i overensstemmelse med procedurer godkendt af den kompetente myndighed. |
CAT.OP.MPA.275 Simulerede unormale situationer under flyvning
Når passagerer eller fragt befordres, skal luftfartsforetagendet sikre, at følgende ikke simuleres:
a) |
unormale situationer eller nødsituationer, der kræver anvendelse af procedurer for unormale situationer eller nødsituationer, eller |
b) |
flyvning under IMC med kunstige midler. |
CAT.OP.MPA.280 Brændstofstyring under flyvning — flyvemaskiner
Luftfartsforetagendet skal udarbejde en procedure for at sikre, at der under flyvningen udføres brændstofcheck og brændstofstyring i henhold til følgende kriterier:
a) Brændstofcheck under flyvning
1) |
Luftfartøjschefen skal sikre, at der udføres brændstofcheck med regelmæssige mellemrum under flyvningen. Det resterende brugbare brændstof skal registreres og evalueres med henblik på at:
|
2) |
De relevante brændstofdata skal registreres. |
b) Brændstofstyring under flyvning
1) |
Flyvningen skal gennemføres, så den forventede mængde brugbart brændstof, der er tilbage ved ankomsten til ankomstflyvepladsen, ikke er mindre end:
|
2) |
Hvis et brændstofcheck under flyvning viser, at mængden af brugbart brændstof, der forventes at være tilbage ved ankomsten til ankomstflyvepladsen, er mindre end:
|
3) |
Luftfartøjschefen skal melde, at der foreligger en nødsituation, når mængden af beregnet brugbart brændstof ved landing på den nærmeste egnede flyveplads, hvor der kan landes sikkert, er mindre end det endelige reservebrændstof. |
4) |
Yderligere betingelser med hensyn til specifikke procedurer:
|
CAT.OP.MPA.281 Brændstofstyring under flyvning — helikoptere
a) |
Luftfartsforetagendet skal udarbejde en procedure for at sikre, at der under flyvningen udføres brændstofcheck og brændstofstyring. |
b) |
Luftfartøjschefen skal sikre, at mængden af brugbart brændstof under flyvning ikke er mindre end den mængde, der kræves for at nå en flyveplads eller et driftssted, hvor sikker landing kan foretages, mens det endelige reservebrændstof stadig er tilbage. |
c) |
Luftfartøjschefen skal melde, at der foreligger en nødsituation, når den faktiske mængde brugbart brændstof er mindre end det endelige reservebrændstof. |
CAT.OP.MPA.285 Anvendelse af supplerende ilt
Luftfartøjschefen skal sikre, at flyvebesætningsmedlemmer, der udfører opgaver, som er vigtige for en sikker operation af luftfartøjet under flyvning, kontinuerligt anvender supplerende ilt, hvis kabinehøjden overstiger 10 000 ft i en periode på over 30 minutter, og når som helst kabinehøjden overstiger 13 000 ft.
CAT.OP.MPA.290 Sporing af terrænnærhed
Hvis et flyvebesætningsmedlem eller et terrænadvarselssystem (ground proximity warning system) konstaterer, at afstanden til jorden er uacceptabel, skal den aktive pilot straks iværksætte korrigerende handlinger for at etablere sikre flyveforhold.
CAT.OP.MPA.295 System til forebyggelse af kollisioner i luften (ACAS)
Luftfartsforetagendet skal indføre operationelle procedurer og træningsprogrammer, når et ACAS-system er installeret og anvendeligt Når ACAS II anvendes, skal procedurer og træning være i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EU) nr. 1332/2011 (5).
CAT.OP.MPA.300 Indflyvnings- og landingsforhold
Før indflyvning til landing påbegyndes, skal luftfartøjschefen sikre sig, at vejret på flyvepladsen og forholdene på den bane eller det FATO, der påregnes anvendt, ikke ifølge de oplysninger, den pågældende har til rådighed, er til hinder for sikker indflyvning, landing eller afbrudt indflyvning ud fra de oplysninger om præstation, der er indeholdt i driftshåndbogen.
CAT.OP.MPA.305 Indflyvningens påbegyndelse og fortsættelse
a) |
Luftfartøjschefen eller den pilot, til hvem udførelsen af flyvningen er blevet uddelegeret, kan påbegynde en instrumentindflyvning uanset den rapporterede RVR/sigtbarhed. |
b) |
Hvis den rapporterede RVR/sigtbarhed er lavere end de gældende minima, må indflyvningen ikke fortsættes:
|
c) |
Hvis RVR ikke foreligger, kan RVR-værdier udledes ved at konvertere den rapporterede sigtbarhed. |
d) |
Hvis den rapporterede RVR/VIS falder til under det gældende minimum, når 1 000 ft over flyvepladsen er passeret, kan indflyvningen fortsættes til DA/H eller MDA/H. |
e) |
Indflyvningen kan fortsættes under DA/H eller MDA/H, og landingen kan fuldføres, forudsat at den krævede visuelle reference for indflyvningstypen og for den pågældende bane etableres ved DA/H eller MDA/H og opretholdes. |
f) |
Sætningszone-RVR er altid afgørende. Hvis de er rapporterede og er relevante, er midtpunkts- og stoppunkts-RVR også afgørende. Minimums-RVR-værdien for midtpunktet er 125 m eller den krævede RVR for sætningszonen, hvis derunder, og 75 m for stoppunktet. For luftfartøjer, der er udstyret med et rulningslede- eller styresystem, er minimums-RVR-værdien for midtpunktet 75 m. |
CAT.OP.MPA.310 Operationelle procedurer — passagehøjde af banetærskel — flyvemaskiner
Luftfartsforetagendet skal udarbejde operationelle procedurer, som kan sikre, at en flyvemaskine, der anvendes til at udføre præcisionsindflyvninger, passerer banetærskelen med en sikker margen med flyvemaskinen i landingskonfiguration og -stilling.
CAT.OP.MPA.315 Indberetning af flyvetimer — helikoptere
Luftfartsforetagendet skal underrette den kompetente myndighed om de fløjne timer for hver helikopter, der er benyttet i det foregående kalenderår.
CAT.OP.MPA.320 Luftfartøjskategorier
a) |
Luftfartøjskategorier baseres på den angivne flyvehastighed ved tærskel (VAT), hvilket svarer til stallingshastighed (VSO) ganget med 1,3 eller VS1g ganget med 1,23 i landingskonfigurationen ved den maksimale certificerede landingsmasse. Hvis både VSO og VS1g foreligger, skal det højeste deraf følgende VAT anvendes. |
b) |
Luftfartøjskategorierne i følgende tabel anvendes. Tabel 1 Luftfartøjskategorier svarende til VAT-værdier
|
c) |
Den landingskonfiguration, som skal tages i betragtning, skal være angivet i driftshåndbogen. |
d) |
Luftfartsforetagendet kan indføre en lavere landingsmasse ved fastlæggelse af VAT, hvis dette godkendes af den kompetente myndighed. En sådan lavere landingsmasse skal være en permanent værdi, som er uafhængig af de skiftende forhold i forbindelse med de daglige operationer. |
SUBPART C
PRÆSTATIONSMÆSSIGE OG OPERATIONELLE BEGRÆNSNINGER FOR LUFTFARTØJER
AFSNIT 1
Flyvemaskiner
CAT.POL.A.100 Præstationsklasser
a) |
Flyvemaskinen skal flyves i overensstemmelse med de gældende krav for præstationsklassen. |
b) |
I tilfælde, hvor der ikke kan påvises fuld overensstemmelse med kravene i dette afsnit som følge af særlige konstruktionsmæssige egenskaber, skal luftfartsforetagendet anvende godkendte præstationsnormer, der sikrer et sikkerhedsniveau, som svarer til det niveau, der er angivet i det relevante kapitel. |
CAT.POL.A.105 Generelt
a) |
Flyvemaskinens masse:
må ikke være større end den masse, ved hvilken kravene i det relevante kapitel kan overholdes, for den flyvning, der skal udføres. Der kan tages hensyn til de forventede reduktioner af massen under flyveforløbet og til brændstofudtømning under flyvning. |
b) |
De godkendte præstationsdata, der er indeholdt i flyvehåndbogen, skal anvendes til at afgøre, om kravene i det relevante kapitel er overholdt — om nødvendigt suppleret med andre data som foreskrevet i det relevante kapitel. Luftfartsforetagendet skal angive andre data i driftshåndbogen. Ved anvendelse af de faktorer, som er foreskrevet i det relevante kapitel, kan der tages hensyn til eventuelle operationelle faktorer, som allerede indgår i flyvehåndbogens præstationsdata, for at undgå dobbelt anvendelse af faktorer. |
c) |
Der skal tages behørigt hensyn til flyvemaskinens konfiguration, miljøforhold og betjening af systemer, som indvirker negativt på præstationen. |
d) |
I præstationshenseende kan en fugtig bane, der ikke er en græsbane, betragtes som tør. |
e) |
Luftfartsforetagendet skal tage hensyn til navigationskortenes nøjagtighed, når det vurderer, om startkravene i det relevante kapitel er opfyldt. |
CAT.POL.A.200 Generelt
a) |
De godkendte præstationsdata i flyvehåndbogen skal efter behov suppleres af andre data, hvis de godkendte præstationsdata i flyvehåndbogen er utilstrækkelige med hensyn til elementer, såsom:
|
b) |
I tilfælde af våde og kontaminerede baner anvendes præstationsdata, som er fastsat i overensstemmelse med gældende krav vedrørende certificering af store flyvemaskiner eller tilsvarende. |
c) |
Brug af andre data omhandlet i litra a) og tilsvarende krav omhandlet i litra b) skal angives i driftshåndbogen. |
CAT.POL.A.205 Start
a) |
Startmassen må ikke overstige den maksimale startmasse, der er angivet i flyvehåndbogen, for trykhøjden og den omgivende temperatur på den flyveplads, hvorfra starten skal udføres. |
b) |
Følgende krav skal opfyldes ved fastsættelse af den maksimalt tilladte startmasse:
|
c) |
Ved påvisning af overholdelse af litra b) skal følgende tages i betragtning:
|
CAT.POL.A.210 Hindringsfrihed ved start
a) |
Nettostartflyvevejen fastlægges på en måde, så flyvemaskinen er fri af alle hindringer med en vertikal distance på mindst 35 ft eller med en horisontal distance på mindst 90 m plus 0,125 × D, hvor D er den horisontale distance, som flyvemaskinen har tilbagelagt fra slutningen af den startdistance, der er til rådighed (TODA), eller fra slutningen af startdistancen, hvis der er planlagt en drejning før afslutningen af TODA. For flyvemaskiner med et vingefang på under 60 m kan der anvendes en horisontal hindringsfrihed på halvdelen af flyvemaskinens vingefang plus 60 m plus 0,125 × D. |
b) |
Ved påvisning af overholdelse af litra a):
|
c) |
Luftfartsforetagendet skal udarbejde beredskabsprocedurer for at opfylde kravene i litra a) og litra b) og for at sikre en sikker rute, hvor hindringer undgås, samt for at gøre det muligt for flyvemaskinen enten at overholde en-route-kravene i CAT.POL.A.215 eller at lande enten på afgangsflyvepladsen eller på en startalternativ flyveplads. |
CAT.POL.A.215 En-route — en motor ude af drift (OEI)
a) |
De data for en-route-nettoflyvevejen med en motor ude af drift, som er angivet i flyvehåndbogen for de vejrforhold, der forventes under flyvningen, skal overholde enten litra b) eller litra c) på alle punkter langs ruten. Nettoflyvevejen skal have en positiv gradient ved 1 500 ft over den flyveplads, hvor landingen antages at finde sted efter motorfejl. Under vejrforhold, der kræver brug af afisningssystemer, skal der tages hensyn til den virkning, som brugen af disse har på nettoflyvevejen. |
b) |
Nettoflyvevejens gradient skal være positiv ved mindst 1 000 ft over alt terræn og alle forhindringer langs ruten inden for 9,3 km (5 NM) på hver side af den planlagte beholdne kurs. |
c) |
Nettoflyvevejen skal tillade, at flyvemaskinen fortsætter flyvningen fra marchhøjden til en flyveplads, hvor der kan udføres en landing i overensstemmelse med CAT.POL.A.225 eller CAT.POL.A.230, afhængigt af hvad der er relevant. Nettoflyvevejen skal vertikalt gå fri af alt terræn og alle hindringer langs ruten med mindst 2 000 ft inden for 9,3 km (5 NM) på begge sider af den planlagte beholdne kurs i overensstemmelse med følgende:
|
d) |
Luftfartsforetagendet skal øge breddemargenerne i ovenstående litra b) og c) til 18,5 km (10 NM), såfremt navigationspræstationen ikke overholder nøjagtighedskravet til navigation 5 (RNP5). |
CAT.POL.A.220 En-route — flyvemaskiner med tre eller flere motorer, hvoraf to er ude af drift
a) |
En flyvemaskine med tre eller flere motorer må aldrig på noget punkt langs den planlagte beholdne kurs være længere væk end 90 minutter — beregnet ved langdistancemarchfart med alle motorer i drift ved standardtemperatur i vindstille — fra en flyveplads, hvor de præstationskrav, som finder anvendelse på den forventede landingsmasse, kan opfyldes, medmindre det er i overensstemmelse med nedenstående litra b) til f). |
b) |
Dataene for nettoflyvevejen under flyvning med to motorer ude af drift skal tillade flyvemaskinen at fortsætte flyvningen under de forventede vejrforhold fra det punkt, hvor to motorer antages at svigte samtidigt, til en flyveplads, hvor det er muligt at lande og standse fuldstændigt ved anvendelse af den foreskrevne procedure for en landing med to motorer ude af drift. Nettoflyvevejen skal vertikalt gå fri af alt terræn og alle hindringer langs ruten med mindst 2 000 ft inden for 9,3 km (5 NM) på begge sider af den planlagte beholdne kurs. Ved højder og under vejrforhold, som kræver brug af afisningssystemer, skal der tages hensyn til den virkning, som brugen af disse har på nettoflyvevejen. Hvis navigationsnøjagtigheden ikke som minimum overholder RNP5, skal luftfartsforetagendet øge den ovenfor anførte breddemargen til 18,5 km (10 NM). |
c) |
De to motorer antages at svigte på det mest kritiske punkt af den del af ruten, hvor flyvemaskinen — beregnet ved langdistancemarchfart med alle motorer i drift ved standardtemperatur i vindstille — er mere end 90 minutter fra en flyveplads, hvor de præstationskrav, som gælder for den forventede landingsmasse, kan opfyldes. |
d) |
Nettoflyvevejen skal have en positiv gradient ved 1 500 ft over den flyveplads, hvor landingen antages at blive udført, efter at to motorer har svigtet. |
e) |
Brændstofudtømning under flyvning er tilladt, hvis det er i overensstemmelse med behovet for at nå frem til flyvepladsen med de krævede brændstofreserver, og såfremt der anvendes en sikker procedure. |
f) |
Flyvemaskinens forventede masse på det tidspunkt, hvor de to motorer antages at svigte, må ikke være lavere end den masse, der ville omfatte tilstrækkeligt brændstof til at fortsætte til en flyveplads, hvor landingen antages udført, og til at ankomme til den pågældende flyveplads i mindst 1 500 ft direkte over landingsområdet og derefter til at flyve i niveau i 15 minutter. |
CAT.POL.A.225 Landing — ankomstflyvepladser og alternative flyvepladser
a) |
Den landingsmasse, der er fastsat for flyvemaskinen i henhold til CAT.POL.A.105, litra a), må ikke overstige den maksimale landingsmasse, som er angivet for den højde og omgivende temperatur, der forventes på det beregnede tidspunkt for landing på ankomstflyvepladsen og på den alternative flyveplads. |
CAT.POL.A.230 Landing — tørre baner
a) |
Den landingsmasse, der er fastsat for flyvemaskinen i overensstemmelse med CAT.POL.A.105, litra a), på det forventede tidspunkt for landing på ankomstflyvepladsen eller på en given alternativ flyveplads, skal muliggøre landing med fuldstændig standsning fra 50 ft over tærsklen:
|
b) |
Ved operationer med stejl indflyvning skal luftfartsforetagendet anvende landingsdistancedata, der er multipliceret i overensstemmelse med ovenstående litra a), på grundlag af en screenhøjde på under 60 ft, men ikke under 35 ft, og overholde CAT.POL.A.245. |
c) |
Ved kortbaneoperationer skal luftfartsforetagendet anvende landingsdistancedata, der er multipliceret i overensstemmelse med ovenstående litra a), og overholde CAT.POL.A.250. |
d) |
Ved fastsættelse af landingsmasse skal luftfartsforetagendet tage følgende i betragtning:
|
e) |
Ved afsendelse af flyvemaskinen antages det, at:
|
f) |
Hvis luftfartsforetagendet er ude af stand til at overholde ovenstående litra e), nr. 1), for en ankomstflyveplads med en enkelt bane, hvor landingen afhænger af en bestemt vindkomponent, kan flyvemaskinen afsendes, hvis der angives to alternative flyvepladser, som muliggør fuld overholdelse af litra a) til e). Før påbegyndelse af indflyvning til landing på ankomstflyvepladsen skal luftfartøjschefen sikre sig, at landingen kan udføres i fuld overensstemmelse med litra a) til d) og CAT.POL.A.225. |
g) |
Hvis luftfartsforetagendet er ude af stand til at overholde ovenstående litra e), nr. 2), for ankomstflyvepladsen, må flyvemaskinen kun afsendes, såfremt der angives en alternativ flyveplads, som muliggør fuld overholdelse af litra a) til e). |
CAT.POL.A.235 Landing — våde og kontaminerede baner
a) |
Når de relevante vejrrapporter og/eller -udsigter viser, at banen på det beregnede ankomsttidspunkt kan være våd, skal den landingsdistance, der er til rådighed, være mindst 115 % af den krævede landingsdistance, som er fastsat i overensstemmelse med CAT.POL.A.230. |
b) |
Når de relevante vejrrapporter og/eller -udsigter viser, at banen på det beregnede ankomsttidspunkt kan være kontamineret, skal den landingsdistance, der er til rådighed, være lig med mindst den landingsdistance, som er fastsat i overensstemmelse med ovenstående litra a), eller mindst 115 % af den landingsdistance, der er fastsat i overensstemmelse med godkendte data for landingsdistancer på kontaminerede baner eller tilsvarende, afhængigt af hvilken der er størst. Luftfartsforetagendet skal i driftshåndbogen angive, om der anvendes tilsvarende data for landingsdistancer. |
c) |
Der kan anvendes en landingsdistance på en våd bane, som er kortere end den distance, der foreskrives i ovenstående litra a), men ikke kortere end den distance, der foreskrives i CAT.POL.A.230, litra a), såfremt flyvehåndbogen indeholder specifikke supplerende oplysninger om landingsdistancer på våde baner. |
d) |
Der kan på en særligt behandlet kontamineret bane anvendes en landingsdistance, som er kortere end den distance, der foreskrives i litra b), men ikke kortere end den distance, som foreskrives i CAT.POL.A.230, litra a), såfremt flyvehåndbogen indeholder specifikke supplerende oplysninger om landingsdistancer på kontaminerede baner. |
e) |
For litra b), c) og d) finder kriterierne i CAT.POL.A.230 tilsvarende anvendelse. CAT.POL.A.230, litra a), finder dog ikke anvendelse på litra b) ovenfor. |
CAT.POL.A.240 Godkendelse af operationer med øgede krængningsvinkler
a) |
Operationer med øgede krængningsvinkler skal på forhånd godkendes af den kompetente myndighed. |
b) |
For at opnå en sådan godkendelse skal luftfartsforetagendet godtgøre, at følgende betingelser opfyldes:
|
CAT.POL.A.245 Godkendelse af operationer med stejl indflyvning
a) |
Operationer med stejl indflyvning, som benytter glidebanevinkler på 4,5° eller derover og screenhøjder på under 60 ft, men ikke under 35 ft, skal på forhånd godkendes af den kompetente myndighed. |
b) |
For at opnå en sådan godkendelse skal luftfartsforetagendet godtgøre, at følgende betingelser opfyldes:
|
CAT.POL.A.250 Godkendelse af operationer med kort landing
a) |
Operationer med kort landing skal på forhånd godkendes af den kompetente myndighed. |
b) |
For at opnå en sådan godkendelse skal luftfartsforetagendet godtgøre, at følgende betingelser opfyldes:
|
CAT.POL.A.300 Generelt
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke operere en enmotoret flyvemaskine:
|
b) |
Luftfartsforetagendet skal behandle tomotorede flyvemaskiner, der ikke opfylder kravene til stigning i CAT.POL.A.340, som enmotorede flyvemaskiner. |
CAT.POL.A.305 Start
a) |
Startmassen må ikke overstige den maksimale startmasse, der er angivet i flyvehåndbogen, for trykhøjden og den omgivende temperatur på den flyveplads, hvorfra starten skal udføres. |
b) |
Den nominelle startdistance, som er angivet i flyvehåndbogen, må ikke overstige:
|
c) |
Ved påvisning af overholdelse af litra b) skal følgende tages i betragtning:
|
CAT.POL.A.310 Hindringsfrihed ved start — flermotorede flyvemaskiner
a) |
Nettostartflyvevejen for flyvemaskiner med to eller flere motorer fastlægges på en måde, så flyvemaskinen er fri af alle hindringer med en vertikal distance på mindst 50 ft eller med en horisontal distance på mindst 90 m plus 0,125 × D, hvor D er den horisontale distance, som flyvemaskinen har tilbagelagt fra slutningen af den startdistance, der er til rådighed (TODA), eller fra slutningen af startdistancen, hvis der er planlagt en drejning før afslutningen af TODA, jf. dog litra b) og c). For flyvemaskiner med et vingefang på under 60 m kan der anvendes en horisontal hindringsfrihed på halvdelen af flyvemaskinens vingefang plus 60 m plus 0,125 × D. Det bør antages, at:
|
b) |
I de tilfælde, hvor den planlagte flyvevej ikke kræver ændringer af beholden kurs på mere end 15°, behøver luftfartsforetagendet ikke tage hensyn til hindringer, som har en lateral afstand på mere end:
|
c) |
I de tilfælde, hvor den planlagte flyvevej kræver ændringer af beholden kurs på mere end 15°, behøver luftfartsforetagendet ikke tage hensyn til hindringer, som har en lateral afstand på mere end:
|
d) |
Ved påvisning af overholdelse af litra a) til c) skal følgende tages i betragtning:
|
CAT.POL.A.315 En-route — flermotorede flyvemaskiner
a) |
Flyvemaskinen skal under de vejrforhold, der forventes for flyvningen, og i tilfælde af, at én motor svigter, mens de resterende motorer fungerer inden for den angivne maksimale kontinuerlige motorydelse, kunne fortsætte flyvningen ved eller over de relevante minimumshøjder, der er angivet for sikker flyvning i flyvehåndbogen, til et punkt 1 000 ft over en flyveplads, hvor præstationskravene kan opfyldes. |
b) |
Ved punktet for motorfejl antages det, at:
|
CAT.POL.A.320 En-route — enmotorede flyvemaskiner
a) |
Under de vejrforhold, der forventes for flyvningen, skal flyvemaskinen i tilfælde af motorfejl kunne nå frem til et sted, hvor der kan udføres en sikker nødlanding. |
b) |
Ved punktet for motorfejl antages det, at:
|
CAT.POL.A.325 Landing — ankomstflyvepladser og alternative flyvepladser
Den landingsmasse, der er fastsat for flyvemaskinen i henhold til CAT.POL.A.105, litra a), må ikke overstige den maksimale landingsmasse, som er angivet for den højde og omgivende temperatur, der forventes på det beregnede tidspunkt for landing på ankomstflyvepladsen og på den alternative flyveplads.
CAT.POL.A.330 Landing — tørre baner
a) |
Den landingsmasse, der er fastsat for flyvemaskinen i overensstemmelse med CAT.POL.A.105, litra a), på det forventede tidspunkt for landing på ankomstflyvepladsen eller på en given alternativ flyveplads, skal muliggøre landing med fuldstændig standsning fra 50 ft over tærsklen over tærsklen inden for 70 % af den landingsdistance, der er til rådighed, under hensyntagen til:
|
b) |
Ved operationer med stejl indflyvning skal luftfartsforetagendet anvende landingsdistancedata, der er multipliceret i overensstemmelse med ovenstående litra a), på grundlag af en screenhøjde på under 60 ft, men ikke under 35 ft, og overholde CAT.POL.A.345. |
c) |
Ved kortbaneoperationer skal luftfartsforetagendet anvende landingsdistancedata, der er multipliceret i overensstemmelse med ovenstående litra a), og overholde CAT.POL.A.350. |
d) |
Ved afsendelse af flyvemaskinen i overensstemmelse med litra a) til c) antages det, at:
|
e) |
Hvis luftfartsforetagendet er ude af stand til at overholde ovenstående litra d), nr. 2), for ankomstflyvepladsen, må flyvemaskinen kun afsendes, såfremt der angives en alternativ flyveplads, som muliggør fuld overholdelse af litra a) til d). |
CAT.POL.A.335 Landing — våde og kontaminerede baner
a) |
Når de relevante vejrrapporter og/eller -udsigter viser, at banen på det beregnede ankomsttidspunkt kan være våd, skal den landingsdistance, der er til rådighed, være lig med eller større end den krævede landingsdistance, som er fastsat i overensstemmelse med CAT.POL.A.330, multipliceret med en faktor på 1,15. |
b) |
Når de relevante vejrrapporter og/eller -udsigter viser, at banen på det beregnede ankomsttidspunkt kan være kontamineret, må landingsdistancen ikke være større end den landingsdistance, der er til rådighed. Luftfartsforetagendet skal angive de landingsdistancedata, der skal anvendes, i driftshåndbogen. |
c) |
Der kan anvendes en landingsdistance på en våd bane, som er kortere end den distance, der foreskrives i ovenstående litra a), men ikke kortere end den distance, som foreskrives i CAT.POL.A.330, litra a), såfremt flyvehåndbogen indeholder specifikke supplerende oplysninger om landingsdistancer på våde baner. |
CAT.POL.A.340 Krav til stigning ved start og landing
For tomotorede flyvemaskiner skal luftfartsforetagendet opfylde følgende krav til stigning ved start og landing:
a) Stigning ved start
1) Alle motorer i drift
i) |
Den konstante stigegradient efter start skal være mindst 4 % med:
|
2) EN MOTOR UDE AF DRIFT
i) |
Den konstante stigegradient skal ved en højde på 400 ft over startoverfladen være positivt målelig med:
|
ii) |
Den konstante stigegradient må ikke være mindre end 0,75 % ved en højde på 1 500 ft over startoverfladen med:
|
b) Stigning ved landing
1) Alle motorer i drift
i) |
Den konstante stigegradient skal være mindst 2,5 % med:
|
2) EN MOTOR UDE AF DRIFT
i) |
Den konstante stigegradient skal være mindst 0,75 % ved en højde på 1 500 ft over landingsoverfladen med:
|
CAT.POL.A.345 Godkendelse af operationer med stejl indflyvning
a) |
Operationer med stejl indflyvning, som benytter glidebanevinkler på 4,5° eller derover og screenhøjder på under 60 ft, men ikke under 35 ft, skal på forhånd godkendes af den kompetente myndighed. |
b) |
For at opnå en sådan godkendelse skal luftfartsforetagendet godtgøre, at følgende betingelser opfyldes:
|
CAT.POL.A.350 Godkendelse af operationer med kort landing
a) |
Operationer med kort landing skal på forhånd godkendes af den kompetente myndighed. |
b) |
For at opnå en sådan godkendelse skal luftfartsforetagendet godtgøre, at følgende betingelser opfyldes:
|
CAT.POL.A.400 Start
a) |
Startmassen må ikke overstige den maksimale startmasse, der er angivet i flyvehåndbogen, for trykhøjden og den omgivende temperatur på den flyveplads, hvorfra starten skal udføres. |
b) |
For flyvemaskiner, hvis startbanelængdedata i flyvehåndbogen ikke omfatter hensyntagen til motorfejl, skal luftfartsforetagendet sikre, at distancen fra starten af den startrullestrækning, som flyvemaskinen kræver for at nå en højde på 50 ft over overfladen med alle motorer i drift inden for de angivne maksimale starteffektforhold efter multiplikation med en faktor på enten:
ikke overstiger det startløb (TORA), der er til rådighed på den flyveplads, hvorfra starten skal udføres. |
c) |
For flyvemaskiner, hvis startbanelængdedata i flyvehåndbogen omfatter hensyntagen til motorfejl, skal luftfartsforetagendet sikre, at følgende krav opfyldes i overensstemmelse med specifikationerne i flyvehåndbogen:
|
d) |
Der skal tages hensyn til følgende:
|
CAT.POL.A.405 Hindringsfrihed ved start
a) |
Startflyvevejen med én motor ude af drift skal fastlægges, så flyvemaskinen går fri af alle hindringer med en vertikal afstand på mindst 50 ft plus 0,01 × D eller med en horisontal afstand på mindst 90 m plus 0,125 × D, hvor D er den horisontale distance, som flyvemaskinen har tilbagelagt fra slutningen af den startdistance, der er til rådighed. For flyvemaskiner med et vingefang på under 60 m kan der anvendes en horisontal hindringsfrihed på halvdelen af flyvemaskinens vingefang plus 60 m plus 0,125 × D. |
b) |
Startflyvevejen skal begynde i en højde på 50 ft over overfladen ved afslutningen af den startdistance, der kræves i CAT.POL.A.305, litra b) eller c), og slutter i en højde på 1 500 ft over overfladen. |
c) |
Ved påvisning af overholdelse af litra a) skal følgende tages i betragtning:
|
d) |
Ændring af beholden kurs er ikke tilladt før det punkt på startflyvevejen, hvor der er nået en højde på 50 ft over overfladen. Derefter antages det op til en højde på 400 ft, at flyvemaskinen ikke krænges mere end 15°. Over en højde på 400 ft kan der planlægges anvendt krængningsvinkler, som er større end 15°, men ikke over 25°. Der skal tages tilstrækkeligt hensyn til krængningsvinklens virkning på flyvehastigheder og flyvevej, inklusive de distanceinkrementer, der følger af øgede flyvehastigheder. |
e) |
I de tilfælde, hvor der ikke kræves ændringer af beholden kurs på mere end 15°, behøver luftfartsforetagendet ikke tage hensyn til hindringer, som har en lateral afstand på mere end:
|
f) |
I de tilfælde, hvor der kræves ændringer af beholden kurs på mere end 15°, behøver luftfartsforetagendet ikke tage hensyn til hindringer, som har en lateral afstand på mere end:
|
g) |
Luftfartsforetagendet skal udarbejde beredskabsprocedurer for at opfylde kravene i litra a) til f) og for at sikre en sikker rute, hvor hindringer undgås, samt for at gøre det muligt for flyvemaskinen enten at overholde en-route-kravene i CAT.POL.A.410 eller at lande enten på afgangsflyvepladsen eller på en startalternativ flyveplads. |
CAT.POL.A.410 En-route — alle motorer i drift
a) |
Under de vejrforhold, som forventes for flyvningen, skal flyvemaskinen på ethvert punkt på ruten eller på en eventuel planlagt afvigelse fra ruten kunne klare en stigehastighed på mindst 300 ft pr. minut med alle motorer i drift inden for de maksimale kontinuerlige motorydelsesforhold, der angives ved:
|
CAT.POL.A.415 En-route — EN MOTOR UDE AF DRIFT
a) |
Under de vejrforhold, der forventes for flyvningen, skal flyvemaskinen i tilfælde af svigt i en af motorerne på ethvert punkt på ruten eller på en eventuel planlagt afvigelse fra ruten og med den anden motor eller de øvrige motorer i drift inden for de angivne maksimale kontinuerlige motorydelsesforhold kunne fortsætte flyvningen fra marchhøjden til en flyveplads, hvor der kan udføres landing i overensstemmelse med CAT.POL.A.430 eller CAT.POL.A.435, alt efter hvad der er relevant, med en hindringsfrihed inden for 9,3 km (5 NM) på hver side af den planlagte beholdne kurs med en vertikal afstand på mindst:
|
b) |
Flyvevejen skal have en positiv hældning ved en højde på 450 m (1 500 ft) over den flyveplads, hvor landingen antages udført efter svigt i en motor. |
c) |
Den stigehastighed, der er til rådighed for flyvemaskinen, antages at være 150 ft pr. minut mindre end den angivne bruttostigehastighed. |
d) |
Breddemargenerne i ovenstående litra a) skal øges til 18,5 km (10 NM), såfremt navigationsnøjagtigheden ikke som minimum overholder RNP5. |
e) |
Brændstofudtømning under flyvning er tilladt, hvis det er i overensstemmelse med behovet for at nå frem til flyvepladsen med de krævede brændstofreserver, og såfremt der anvendes en sikker procedure. |
CAT.POL.A.420 En-route — flyvemaskiner med tre eller flere motorer, hvoraf to er ude af drift
a) |
En flyvemaskine med tre eller flere motorer må aldrig på noget punkt langs den planlagte beholdne kurs være længere væk end 90 minutter — beregnet ved langdistancemarchfart med alle motorer i drift ved standardtemperatur i vindstille — fra en flyveplads, hvor de præstationskrav, som finder anvendelse på den forventede landingsmasse, kan opfyldes, medmindre det er i overensstemmelse med nedenstående litra b) til e). |
b) |
Den viste flyvevej med to motorer ude af drift skal tillade, at flyvemaskinen under de forventede vejrforhold og med hindringsfrihed inden for 9,3 km (5 NM) på hver side af den planlagte beholdne kurs med en vertikal afstand på mindst 2 000 ft fortsætter flyvningen til en flyveplads, hvor de præstationskrav, som gælder for den forventede landingsmasse, kan opfyldes. |
c) |
De to motorer antages at svigte på det mest kritiske punkt af den del af ruten, hvor flyvemaskinen — beregnet ved langdistancemarchfart med alle motorer i drift ved standardtemperatur i vindstille — er mere end 90 minutter fra en flyveplads, hvor de præstationskrav, som gælder for den forventede landingsmasse, kan opfyldes. |
d) |
Flyvemaskinens forventede masse på det tidspunkt, hvor de to motorer antages at svigte, må ikke være lavere end den masse, der ville omfatte tilstrækkeligt brændstof til at fortsætte til en flyveplads, hvor landingen antages udført, og til at ankomme til den pågældende flyveplads i mindst 450 m (1 500 ft) direkte over landingsområdet og derefter til at flyve i niveau i 15 minutter. |
e) |
Den stigehastighed, der er til rådighed for flyvemaskinen, antages at være 150 ft pr. minut mindre end den angivne. |
f) |
Breddemargenerne i ovenstående litra b) skal øges til 18,5 km (10 NM), såfremt navigationsnøjagtigheden ikke som minimum overholder RNP5. |
g) |
Brændstofudtømning under flyvning er tilladt, hvis det er i overensstemmelse med behovet for at nå frem til flyvepladsen med de krævede brændstofreserver, og såfremt der anvendes en sikker procedure. |
CAT.POL.A.425 Landing — ankomstflyvepladser og alternative flyvepladser
Den landingsmasse, der er fastsat for flyvemaskinen i henhold til CAT.POL.A.105, litra a), må ikke overstige den maksimale landingsmasse, som er angivet i flyvehåndbogen for højden og, hvis angivet i flyvehåndbogen, den omgivende temperatur, der forventes på det beregnede tidspunkt for landing på ankomstflyvepladsen og på den alternative flyveplads.
CAT.POL.A.430 Landing — tørre baner
a) |
Den landingsmasse, der er fastsat for flyvemaskinen i overensstemmelse med CAT.POL.A.105, litra a), på det forventede tidspunkt for landing på ankomstflyvepladsen eller på en given alternativ flyveplads, skal muliggøre landing med fuldstændig standsning fra 50 ft over tærsklen inden for 70 % af den landingsdistance, der er til rådighed, under hensyntagen til:
|
b) |
Ved afsendelse af flyvemaskinen antages det, at:
|
c) |
Hvis luftfartsforetagendet er ude af stand til at overholde ovenstående litra b), nr. 2), for ankomstflyvepladsen, må flyvemaskinen kun afsendes, såfremt der angives en alternativ flyveplads, som muliggør fuld overholdelse af litra a) og b). |
CAT.POL.A.435 Landing — våde og kontaminerede baner
a) |
Når de relevante vejrrapporter og/eller -udsigter viser, at banen på det beregnede ankomsttidspunkt kan være våd, skal den landingsdistance, der er til rådighed, være lig med eller større end den krævede landingsdistance, som er fastsat i overensstemmelse med CAT.POL.A.430, multipliceret med en faktor på 1,15. |
b) |
Når de relevante vejrrapporter og/eller -udsigter viser, at banen på det beregnede ankomsttidspunkt kan være kontamineret, må landingsdistancen ikke være større end den landingsdistance, der er til rådighed. Luftfartsforetagendet skal angive de landingsdistancedata, der skal anvendes, i driftshåndbogen. |
AFSNIT 2
Helikoptere
CAT.POL.H.100 Anvendelsesområde
a) |
En helikopter skal opereres i overensstemmelse med de gældende krav for præstationsklassen. |
b) |
Helikoptere skal opereres i præstationsklasse 1:
|
c) |
Medmindre andet er fastsat i litra b), skal helikoptere, der har en MOPSC på 19 sæder eller derunder, men over ni, opereres i præstationsklasse 1 eller 2. |
d) |
Medmindre andet er fastsat i litra b), skal helikoptere, der har en MOPSC på ni sæder eller derunder, opereres i præstationsklasse 1, 2 eller 3. |
CAT.POL.H.105 Generelt
a) |
Helikopterens masse:
må ikke være større end den masse, ved hvilken kravene i dette afsnit kan overholdes, for den flyvning, der skal udføres, under hensyn til de forventede reduktioner af massen under flyveforløbet og til den brændstofudtømning under flyvning, som kan finde sted ifølge det pågældende krav. |
b) |
De godkendte præstationsdata, der er indeholdt i flyvehåndbogen, skal anvendes til at afgøre, om kravene i dette afsnit er overholdt, om nødvendigt suppleret med andre data som foreskrevet i det relevante krav. Luftfartsforetagendet skal angive sådanne andre data i driftshåndbogen. Ved anvendelse af de faktorer, som er foreskrevet i dette afsnit, kan der tages hensyn til eventuelle operationelle faktorer, som allerede indgår i flyvehåndbogens præstationsdata, for at undgå dobbelt anvendelse af faktorer. |
c) |
Ved påvisning af overholdelse af kravene i dette afsnit skal følgende tages i betragtning:
|
CAT.POL.H.110 Beregning af hindringsfrihed
a) |
Med hensyn til krav til hindringsfrihed skal en hindring, der er placeret efter FATO, i startflyvevejen eller flyvevej for afbrudt indflyvning, tages i betragtning, hvis dens laterale afstand fra det nærmeste punkt på overfladen under den planlagte flyvevej ikke er længere end følgende:
|
b) |
I tilfælde af start ved brug af en backupprocedure eller en procedure for lateral overgang skal — med hensyn til krav til hindringsfrihed — en hindring, der er placeret i backupområdet eller området for den laterale overgang, tages i betragtning, hvis dens laterale afstand fra det nærmeste punkt på overfladen under den planlagte flyvevej ikke er længere end følgende:
|
c) |
Hindringer kan ignoreres, hvis de er beliggende længere væk end:
|
CAT.POL.H.200 Generelt
Helikoptere, der flyves i præstationsklasse 1, skal være certificeret i kategori A eller tilsvarende som foreskrevet af agenturet.
CAT.POL.H.205 Start
a) |
Startmassen må ikke overstige den maksimale startmasse, der er angivet i flyvehåndbogen for den anvendte procedure. |
b) |
Startmassen skal sikre, at:
|
c) |
Ved påvisning af overensstemmelse med litra a) og b) skal der tages højde for de relevante parametre i CAT.POL.H.105, litra c), på flyvepladsen eller afgangsstedet. |
d) |
Starten til og med TDP skal gennemføres med overfladen inden for synsvidde, så afbrudt start kan gennemføres. |
e) |
I tilfælde af start ved brug af en backupprocedure eller en procedure for lateral overgang, hvor kritisk motorfejl er konstateret ved eller før TDP, skal der være passende hindringsfrihed i forbindelse med alle hindringer i backupområdet eller området for den laterale overgang. |
CAT.POL.H.210 Startflyvevej
a) |
Fra slutningen af TODRH, hvor kritisk motorfejl er konstateret ved TDP, gælder følgende:
|
b) |
Ved påvisning af overensstemmelse med litra a) skal der tages højde for de relevante parametre i CAT.POL.H.105, litra c), på flyvepladsen eller afgangsstedet. |
CAT.POL.H.215 En-route — kritisk motor ude af drift
a) |
Helikopterens masse og flyvevej på alle punkter langs ruten skal med den kritiske motor ude af drift og de vejrforhold, der forventes for flyvningen, muliggøre overensstemmelse med nr. 1), 2) eller 3):
|
b) |
Ved påvisning af overholdelse af litra a), nr. 2) eller 3), gælder følgende:
|
c) |
Breddemargenerne i ovenstående litra a), nr. 1) og 2), skal øges til 18,5 km (10 NM), såfremt navigationsnøjagtigheden ikke kan opfyldes i 95 % af den samlede flyvetid. |
CAT.POL.H.220 Landing
a) |
Helikopterens landingsmasse på det forventede landingstidspunkt må ikke overstige den maksimale masse, der er angivet i flyvehåndbogen for den anvendte procedure. |
b) |
Hvis kritisk motorfejl konstateres på et punkt ved eller før beslutningspunktet ved landing (LDP), kan der landes og stoppes inden for FATO, eller der kan udføres en afbrudt landing og sikres frihøjde over alle hindringer i flyvevejen med en vertikal margen på 10,7 m (35 ft). Kun hindringer som angivet i CAT.POL.H.110 skal tages i betragtning. |
c) |
Hvis kritisk motorfejl konstateres på et punkt ved eller før LDP, er det muligt at:
|
d) |
Ved påvisning af overensstemmelse med litra a) til c) skal der tages højde for de relevante parametre i CAT.POL.H.105, litra c), for det anslåede tidspunkt for landing på ankomstflyvepladsen eller -driftsstedet eller et alternativ, hvis det er nødvendigt. |
e) |
Den del af landingen fra LDP til touchdown skal gennemføres med overfladen inden for synsvidde. |
CAT.POL.H.225 Helikopteroperationer til/fra sted af almen interesse
a) |
Operationer til/fra et sted af almen interesse kan gennemføres i præstationsklasse 2 uden at overholde CAT.POL.H.310, litra b), eller CAT.POL.H.325, litra b), såfremt alle følgende betingelser overholdes:
|
b) |
Lokale procedurer skal fastlægges i driftshåndbogen med henblik på at minimere den periode, hvor der kan være fare for de ombordværende i helikopteren og personer på overfladen i tilfælde af motorfejl under start og landing. |
c) |
For hvert sted af almen interesse skal driftshåndbogen indeholde: et diagram eller kommenteret foto, som viser de vigtigste dele, dimensionerne, den manglende overensstemmelse med kravene i præstationsklasse 1, de primære farer og beredskabsplanen i tilfælde af hændelser. |
CAT.POL.H.300 Generelt
Helikoptere, der flyves i præstationsklasse 2, skal være certificeret i kategori A eller tilsvarende som foreskrevet af agenturet.
CAT.POL.H.305 Operationer uden mulighed for sikker nødlanding
a) |
Operationer uden mulighed for sikker nødlanding i start- og landingsfaserne må kun gennemføres, hvis luftfartsforetagendet har modtaget en godkendelse fra den kompetente myndighed. |
b) |
For at opnå og opretholde en sådan godkendelse skal luftfartsforetagendet:
|
CAT.POL.H.310 Start
a) |
Startmassen må ikke overstige den maksimale masse, der er angivet for en stigehastighed på 150 ft/min ved 300 m (1 000 ft) over niveauet for flyvepladsen eller driftsstedet med den kritiske motor ude af drift og de øvrige motorer i drift ved en passende effekt. |
b) |
For andre operationer end de operationer, der er angivet i CAT.POL.H.305, skal starten gennemføres, så sikker nødlanding kan foretages, indtil det punkt, hvor flyvningen kan fortsættes sikkert. |
c) |
For operationer i overensstemmelse med CAT.POL.H.305 gælder følgende i tillæg til kravene i litra a):
skal startmassen tage højde for: proceduren, forfejlet dækkant og fald (»deck-edge miss and drop down«) i forhold til højden af helikopterdækket med de(n) kritiske motor(er) ude af drift og de øvrige motorer i drift ved en passende effekt. |
d) |
Ved påvisning af overensstemmelse med litra a) til c) skal der tages højde for de relevante parametre i CAT.POL.H.105, litra c), på afgangsstedet. |
e) |
Den del af starten, inden kravet i CAT.POL.H.315 er opfyldt, skal gennemføres med overfladen inden for synsvidde. |
CAT.POL.H.315 Startflyvevej
Fra det definerede punkt efter start (DPATO) eller alternativt senest 200 ft over startoverfladen med den kritiske motor ude af drift skal kravene i CAT.POL.H.210, litra a), nr. 1) og 2), samt litra b), opfyldes.
CAT.POL.H.320 En-route — kritisk motor ude af drift
Kravet i CAT.POL.H.215 skal opfyldes.
CAT.POL.H.325 Landing
a) |
Landingsmassen på det anslåede landingstidspunkt må ikke overstige den maksimale masse, der er angivet for en stigehastighed på 150 ft/min ved 300 m (1 000 ft) over niveauet for flyvepladsen eller driftsstedet med den kritiske motor ude af drift og de øvrige motorer i drift ved en passende effekt. |
b) |
Hvis den kritiske motor svigter på et punkt i indflyvningsvejen:
|
c) |
For operationer i overensstemmelse med CAT.POL.H.305 gælder følgende i tillæg til kravene i litra a):
skal landingsmassen baseres på proceduren og fald (»drop down«) i forhold til højden af helikopterdækket med den kritiske motor ude af drift og de(n) øvrige motor(er) i drift ved en passende effekt. |
d) |
Ved påvisning af overensstemmelse med litra a) til c) skal der tages højde for de relevante parametre i CAT.POL.H.105, litra c), på ankomstflyvepladsen eller et alternativ, hvis det er nødvendigt. |
e) |
Den del af landingen, hvorefter kravet i litra b), nr. 1), ikke kan opfyldes, gennemføres med overfladen inden for synsvidde. |
CAT.POL.H.400 Generelt
a) |
Helikoptere, der flyves i præstationsklasse 3, skal være certificeret i kategori A eller tilsvarende som foreskrevet af agenturet eller også i kategori B. |
b) |
Operationer må kun gennemføres i et non-hostile environment, medmindre:
|
c) |
Såfremt luftfartsforetagendet er godkendt i overensstemmelse med CAT.POL.H.305, kan operationer gennemføres til/fra en flyveplads eller et driftssted, der er beliggende uden for et bymæssigt hostile environment, uden mulighed for sikker nødlanding:
|
d) |
Operationer må ikke gennemføres:
|
CAT.POL.H.405 Start
a) |
Startmassen skal være den mindste af:
|
b) |
I tilfælde af motorfejl skal helikopteren kunne gennemføre en sikker nødlanding, jf. dog CAT.POL.H.400, litra b). |
CAT.POL.H.410 En-route
a) |
Helikopteren skal med alle motorer i drift inden for de angivne maksimale kontinuerlige motorydelsesforhold kunne fortsætte flyvningen ad den planlagte rute eller til en planlagt omdirigering, uden at helikopteren på noget tidspunkt flyver under den gældende minimumsflyvehøjde. |
b) |
I tilfælde af motorfejl skal helikopteren kunne gennemføre en sikker nødlanding, jf. dog CAT.POL.H.420. |
CAT.POL.H.415 Landing
a) |
Helikopterens landingsmasse skal på det anslåede landingstidspunkt være den mindste af:
|
b) |
I tilfælde af motorfejl skal helikopteren kunne gennemføre en sikker nødlanding, jf. dog CAT.POL.H.400, litra b). |
CAT.POL.H.420 Helikopteroperationer over et hostile environment beliggende uden for et bymæssigt område
a) |
Operationer over et ikke-bebygget hostile environment uden mulighed for sikker nødlanding med turbinedrevne helikoptere med en MOPSC på seks sæder eller derunder må kun gennemføres, hvis luftfartsforetagendet har modtaget en godkendelse fra den kompetente myndighed, efter at luftfartsforetagendet har foretaget en vurdering af sikkerhedsrisikoen. Inden sådanne operationer finder sted i en anden medlemsstat, skal luftfartsforetagendet opnå en påtegning fra denne stats kompetente myndigheder. |
b) |
For at opnå og opretholde en sådan godkendelse må luftfartsforetagendet:
|
c) |
Uanset CAT.IDE.H.240 kan sådanne operationer gennemføres uden supplerende iltudstyr, hvis kabinehøjden ikke overstiger 10 000 ft i en periode på over 30 minutter og aldrig overstiger en trykhøjde på 13 000 ft. |
AFSNIT 3
Masse og balance
CAT.POL.MAB.100 Masse og balance, lastning
a) |
Luftfartøjets lastning, masse og tyngdepunkt (CG) skal i enhver fase af flyvningen overholde de begrænsninger, der er angivet i flyvehåndbogen eller i driftshåndbogen, hvis denne er mere restriktiv. |
b) |
Luftfartsforetagendet skal bestemme masse og tyngdepunkt for ethvert luftfartøj ved egentlig vejning forud for den første ibrugtagning og derefter hvert 4. år, hvis der anvendes individuelle luftfartøjsmasser, og hvert 9. år, hvis der anvendes masser for flåden. Der skal redegøres for de samlede virkninger af ændringer og reparationer på masse og balance, og virkningerne skal behørigt dokumenteres. Endvidere skal luftfartøjerne vejes igen, hvis ændringernes virkninger på masse og balance ikke kendes nøjagtigt. |
c) |
Vejningen skal foretages af luftfartøjsproducenten eller af en godkendt vedligeholdelsesorganisation. |
d) |
Luftfartsforetagendet skal bestemme massen for alle operative elementer og besætningsmedlemmer, som er medregnet i luftfartøjets tørre operationelle masse, ved vejning eller ved brug af standardmasser. Indvirkningen af disses position på luftfartøjets tyngdepunkt skal bestemmes. |
e) |
Luftfartsforetagendet skal bestemme massen for trafiklasten, herunder eventuel ballast, ved egentlig vejning eller bestemme massen for trafiklasten i overensstemmelse med standardpassager- og -bagagemasser. |
f) |
I tillæg til standardmasser for passagerer og indchecket bagage kan luftfartsforetagendet bruge standardmasser for andre lastelementer, hvis det over for den kompetente myndighed godtgør, at disse elementer har samme masse, eller at deres masser er inden for angivne tolerancer. |
g) |
Luftfartsforetagendet skal bestemme massen for brændstofmængden ved brug af den faktiske massefylde eller, hvis denne ikke er kendt, en massefylde, der beregnes i overensstemmelse med en metode, som er angivet i driftshåndbogen. |
h) |
Luftfartsforetagendet skal sikre, at lastningen af:
|
i) |
Luftfartsforetagendet skal overholde yderligere strukturelle begrænsninger, såsom styrkebegrænsningerne for gulve, den maksimale last pr. løbende meter, den maksimale masse pr. lastrum og det maksimale sædeantal. For helikoptere skal luftfartsforetagendet endvidere tage hensyn til ændringer af lastningen under flyvningen. |
j) |
Luftfartsforetagendet skal i driftshåndbogen angive de principper og metoder, der er forbundet med lastnings- og med masse- og balancesystemet, og som opfylder kravene i litra a) til i). Dette system skal omfatte alle typer planlagte operationer. |
CAT.POL.MAB.105 Masse- og balancedata og -dokumentation
a) |
Luftfartsforetagendet skal forud for hver flyvning fastlægge masse- og balancedata og udarbejde masse- og balancedokumentation, som angiver lasten og fordelingen heraf. Masse- og balancedokumentationen skal gøre det muligt for luftfartøjschefen at fastslå, at lasten og dennes fordeling er sådan, at luftfartøjets masse- og balancebegrænsninger ikke overskrides. Masse- og balancedokumentationen skal indeholde følgende oplysninger:
Ovennævnte oplysninger skal være tilgængelige i flyveplanlægningsdokumenter eller masse- og balancesystemer. Nogle af oplysningerne kan være angivet i andre dokumenter, der allerede er tilgængelige. |
b) |
Hvis masse- og balancedokumentationen udarbejdes ved hjælp af et computerstyret masse- og balancesystem, skal luftfartsforetagendet efterprøve integriteten af disse uddata. |
c) |
Den person, der fører tilsyn med lastningen af luftfartøjet, skal med sin underskrift eller tilsvarende bekræfte, at lasten og fordelingen heraf er i overensstemmelse med den masse- og balancedokumentation, som afleveres til luftfartøjschefen. Luftfartøjschefen bekræfter sin accept med sin underskrift eller tilsvarende. |
d) |
Luftfartsforetagendet skal angive procedurer for sidsteøjebliksændringer med henblik på at sikre, at:
|
e) |
Luftfartsforetagendet skal indhente den kompetente myndigheds godkendelse, hvis det ønsker at bruge et integreret masse- og balancecomputersystem eller et enkeltstående masse- og balancecomputersystem om bord som primær afsendelseskilde. Luftfartsforetagendet skal godtgøre dette systems nøjagtighed og driftssikkerhed. |
SUBPART D
INSTRUMENTER, DATA OG UDSTYR
AFSNIT 1
Flyvemaskiner
CAT.IDE.A.100 Instrumenter og udstyr — generelt
a) |
Instrumenter og udstyr, der kræves i henhold til denne subpart, skal være godkendt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1702/2003 med undtagelse af følgende dele:
|
b) |
Instrumenter og udstyr, der ikke er påkrævet i henhold til denne subpart, og som ikke skal være godkendt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1702/2003, men som medbringes på en flyvning, skal overholde følgende:
|
c) |
Hvis et flyvebesætningsmedlem skal anvende udstyr på sin plads under flyvningen, skal dette være nemt at betjene fra den pågældende plads. Hvis et og samme udstyr skal betjenes af mere end ét medlem af flyvebesætningen, skal det installeres, så det umiddelbart kan betjenes fra en given plads, hvorfra det bliver nødvendigt at betjene udstyret. |
d) |
De instrumenter, der anvendes af ethvert flyvebesætningsmedlem, skal være placeret således, at flyvebesætningsmedlemmet nemt kan se visningerne fra sin plads med mindst mulig ændring af den stilling og synslinje, som besætningsmedlemmet normalt indtager, når vedkommende ser fremad langs flyvevejen. |
e) |
Alt påkrævet nødudstyr skal være lettilgængeligt til umiddelbar anvendelse. |
CAT.IDE.A.105 Minimumsudstyr til flyvning
En flyvning må ikke påbegyndes, når et/en af flyvemaskinens instrumenter, udstyrsdele eller funktioner, der er påkrævet for den planlagte flyvning, er ude af drift eller mangler, medmindre:
a) |
flyvemaskinen flyves i overensstemmelse med luftfartsforetagendets minimumsudstyrsliste, eller |
b) |
luftfartsforetagendet har fået den kompetente myndigheds godkendelse til at flyve flyvemaskinen inden for begrænsningerne i masterminimumsudstyrslisten. |
CAT.IDE.A.110 Reservesikringer
a) |
Flyvemaskiner skal være udstyret med reservesikringer med den angivne kapacitet, der er nødvendig for at opnå fuldstændig kredsløbsbeskyttelse, til udskiftning af sikringer, som må udskiftes under flyvning. |
b) |
Antallet af reservesikringer, der skal medbringes, skal være det største af:
|
CAT.IDE.A.115 Operationslys
a) |
Flyvemaskiner, der opereres om dagen, skal være udstyret med:
|
b) |
Flyvemaskiner, der opereres om natten, skal desuden være udstyret med:
|
CAT.IDE.A.120 Vinduesviskere
Flyvemaskiner med en MCTOM, der overstiger 5 700 kg, skal på hver pilotplads være udstyret med en vinduesvisker eller tilsvarende anordning til at holde en del af forruden fri for nedbør.
CAT.IDE.A.125 VFR-flyvninger om dagen — flyve- og navigationsinstrumenter og tilknyttet udstyr
a) |
Flyvemaskiner, der flyves i henhold til VFR om dagen, skal være udstyret med følgende udstyr ved pilotpladsen:
|
b) |
Når der kræves to piloter til en operation, skal andenpilotens plads have følgende særskilte indikatorer:
|
c) |
En anordning, der forhindrer funktionssvigt som følge af enten kondens eller isdannelse, skal være tilgængelig for:
|
d) |
Enmotorede flyvemaskiner, som har fået udstedt et individuelt luftdygtighedsbevis inden den 22. maj 1995, er fritaget for kravene i litra a), nr. 1), vi), litra a), nr. 1), vii), litra a), nr. 1), viii) og litra a), nr. 1), ix), hvis overensstemmelse kræver eftermontering af udstyr. |
CAT.IDE.A.130 IFR- eller natflyvninger — flyve- og navigationsinstrumenter og tilknyttet udstyr
Flyvemaskiner, der flyves i henhold til VFR om natten eller i henhold til IFR, skal være udstyret med følgende udstyr ved pilotpladsen:
a) |
En anordning, som måler og viser:
|
b) |
To anordninger, som måler og viser trykhøjde. |
c) |
En anordning, som angiver, når strømforsyningen til de krævede flyveinstrumenter er utilstrækkelig. |
d) |
En anordning, der forhindrer funktionssvigt for systemer til visning af flyvehastighed, som kræves i henhold til litra a), nr. 3), og litra h), nr. 2), som følge af enten kondens eller isdannelse. |
e) |
En anordning, der til flyvebesætningen melder fejl i de anordninger, som kræves i litra d), for flyvemaskiner:
|
f) |
To uafhængige statiske tryksystemer, dog ikke for propeldrevne flyvemaskiner med en MCTOM på 5 700 kg eller derunder. |
g) |
Et statisk tryksystem og en alternativ kilde til statisk tryk for propeldrevne flyvemaskiner med en MCTOM på 5 700 kg eller derunder. |
h) |
Når der kræves to piloter til en operation, skal andenpilotens plads have følgende særskilte indikatorer:
|
i) |
Flyvemaskiner med en MCTOM, der overstiger 5 700 kg, eller som har en MOPSC på flere end ni sæder, skal være udstyret med en yderligere standby-flyvestillingsmåler og -indikator, der kan betjenes fra begge pilotpladser, og som:
|
j) |
En kortholder i en letlæselig position, som kan belyses med henblik på natflyvninger. |
CAT.IDE.A.135 Yderligere udstyr ved operationer med én pilot i henhold til IFR
Flyvemaskiner, der udfører IFR-operationer med én pilot, skal være udstyret med en autopilot med mindst højdehold og fast kursindstilling.
CAT.IDE.A.140 Højdevarslingssystem
a) |
Følgende flyvemaskiner skal være udstyret med et højdevarslingssystem:
|
b) |
Højdevarslingssystemet skal kunne:
|
c) |
Uanset litra a) er flyvemaskiner med en MCTOM på 5 700 kg eller derunder, som har en MOPSC på flere end ni sæder, hvis første individuelle luftdygtighedsbevis er udstedt inden den 1. april 1972, og som allerede var registreret i en medlemsstat den 1. april 1995, undtaget fra kravet om et højdevarslingssystem. |
CAT.IDE.A.150 Terrænadvarselssystem (Terrain awareness warning system — TAWS)
a) |
Turbinedrevne propelflyvemaskiner med en MCTOM, der overstiger 5 700 kg, eller en MOPSC på flere end ni sæder, skal være udstyret med et TAWS, som opfylder kravene for klasse A-udstyr i overensstemmelse med en godkendt standard. |
b) |
Flyvemaskiner, som drives af stempelmotorer, med en MCTOM, der overstiger 5 700 kg, eller en MOPSC på flere end ni sæder skal være udstyret med et TAWS, som opfylder kravene for klasse B-udstyr i overensstemmelse med en godkendt standard. |
CAT.IDE.A.155 System til forebyggelse af kollisioner i luften (Airborne Collision Avoidance System — ACAS)
Medmindre andet er fastsat ved forordning (EU) nr. 1332/2011, skal turbinedrevne flyvemaskiner med en MCTOM, der overstiger 5 700 kg, eller en MOPSC på flere end 19 sæder være udstyret med ACAS II.
CAT.IDE.A.160 Vejrradarudstyr under flyvning
Følgende skal være udstyret med vejrradarudstyr under flyvning om natten eller under IMC i områder, hvor tordenvejr eller andre potentielt farlige vejrforhold, som kan opdages med en luftbåren vejrradar, kan forventes at forekomme langs ruten:
a) |
trykregulerede flyvemaskiner |
b) |
ikke-trykregulerede flyvemaskiner med en MCTOM på over 5 700 kg |
c) |
ikke-trykregulerede flyvemaskiner med en MOPSC på flere end ni sæder. |
CAT.IDE.A.165 Yderligere udstyr til flyvning under forhold med isdannelse om natten
a) |
Flyvemaskiner, der opereres under forhold med forventet eller faktisk isdannelse om natten, skal være udstyret med en anordning, som kan belyse eller spore isdannelsen. |
b) |
Anordningen til belysning af isdannelse må ikke forårsage blænding eller refleksion, der kan hæmme besætningsmedlemmerne i at udføre deres opgaver. |
CAT.IDE.A.170 Flyvebesætningens interne samtaleanlæg
Flyvemaskiner, som opereres af mere end ét besætningsmedlem, skal være udstyret med et internt samtaleanlæg til flyvebesætningen, inklusive hovedtelefoner og mikrofoner til brug for alle medlemmer af flyvebesætningen.
CAT.IDE.A.175 Internt samtaleanlæg til besætningsmedlemmerne
Flyvemaskiner med en MCTOM på over 15 000 kg eller med en MOPSC på flere end 19 sæder skal være udstyret med et internt samtaleanlæg til besætningsmedlemmerne. Dette gælder dog ikke flyvemaskiner, der inden den 1. april 1965 for første gang har fået udstedt et individuelt luftdygtighedsbevis, og som allerede var registreret i en medlemsstat den 1. april 1995.
CAT.IDE.A.180 Højttaleranlæg
Flyvemaskiner med en MOPSC på flere end 19 sæder skal være udstyret med et højttaleranlæg.
CAT.IDE.A.185 Cockpit voice-rekorder
a) |
Følgende flyvemaskiner skal være udstyret med en cockpit voice-rekorder (CVR):
|
b) |
CVR'en skal kunne bevare data, der er rekorderet i løbet af mindst:
|
c) |
CVR'en skal med henvisning til en tidsskala rekordere:
|
d) |
CVR'en skal begynde at rekordere, før flyvemaskinen ved egen kraft bevæger sig, og fortsætte med at rekordere indtil flyvningens afslutning, når flyvemaskinen ikke længere er i stand til at bevæge sig ved egen kraft. For flyvemaskiner, som for første gang har fået udstedt et individuelt luftdygtighedsbevis den 1. april 1998 eller senere, skal CVR'en endvidere automatisk begynde at rekordere, før flyvemaskinen ved egen kraft bevæger sig, og fortsætte med at rekordere indtil flyvningens afslutning, når flyvemaskinen ikke længere er i stand til at bevæge sig ved egen kraft. |
e) |
I tillæg til litra d) skal CVR'en endvidere, afhængigt af tilgængeligheden af elektrisk strøm, begynde at rekordere så tidligt som muligt under cockpitchecks før flyvningen indtil cockpitchecks umiddelbart efter motorstandsning ved flyvningens afslutning, for så vidt gælder:
|
f) |
CVR'en skal være forsynet med en anordning, som medvirker til at lokalisere den i vand. |
CAT.IDE.A.190 Flight data rekorder
a) |
Følgende flyvemaskiner skal være udstyret med en flight data rekorder (FDR), som benytter en digital metode til rekordering og lagring af data og omfatter et system til hurtig fremhentning af disse data fra lagringsmediet:
|
b) |
FDR'en skal rekordere:
|
c) |
Der skal indhentes data fra luftfartøjskilder, som muliggør nøjagtig korrelation med de informationer, der vises for flyvebesætningen. |
d) |
FDR'en skal begynde at rekordere data, før flyvemaskinen ved egen kraft bevæger sig, og fortsætte med at rekordere indtil flyvningens afslutning, når flyvemaskinen ikke længere er i stand til at bevæge sig ved egen kraft. For flyvemaskiner, som for første gang har fået udstedt et individuelt luftdygtighedsbevis den 1. april 1998 eller senere, skal FDR'en endvidere automatisk begynde at rekordere, før flyvemaskinen ved egen kraft bevæger sig, og stoppe automatisk, når flyvemaskinen ikke længere er i stand til at bevæge sig ved egen kraft. |
e) |
FDR'en skal være forsynet med en anordning, som medvirker til at lokalisere den i vand. |
CAT.IDE.A.195 Data link-rekordering
a) |
Flyvemaskiner, der for første gang har fået udstedt et individuelt luftdygtighedsbevis den 8. april 2014 eller senere, og som kan rekordere datalink-kommunikation og skal være forsynet med en CVR, skal i relevante tilfælde rekordere:
|
b) |
Rekorderen skal benytte en digital metode til rekordering og lagring af data og et system til hurtig fremhentning af disse data. Rekorderingsmetoden skal gøre det muligt at matche dataene med data rekorderet på jorden. |
c) |
Rekorderen skal kunne bevare rekorderede data i mindst den periode, der er fastsat for CVR'er i CAT.IDE.A.185. |
d) |
Rekorderen skal være forsynet med en anordning, som medvirker til at lokalisere den i vand. |
e) |
Kravene vedrørende start- og stopfunktionen i rekorderen er de samme som kravene til start- og stopfunktionen i CVR'er, som er anført i CAT.IDE.A.185, litra d) og e). |
CAT.IDE.A.200 Kombinationsrekorder
Kravene til CVR'er og FDR'er kan opfyldes således:
a) |
én kombinationsrekorder, hvis flyvemaskinen kun skal være udstyret med en CVR eller en FDR, eller |
b) |
én kombinationsrekorder, hvis flyvemaskinen har MCTOM på 5 700 kg eller derunder og skal være udstyret med en CVR eller en FDR, eller |
c) |
to kombinationsrekordere, hvis flyvemaskinen har MCTOM på over 5 700 kg og skal være udstyret med en CVR og en FDR. |
CAT.IDE.A.205 Sæder, sikkerhedsbælter, sikkerhedsseler og fastspændingsanordninger til børn
a) |
Følgende skal være installeret i flyvemaskiner:
|
b) |
Et sikkerhedsbælte, der fastholder den siddende persons torso, skal:
|
CAT.IDE.A.210 Skiltene »spænd sikkerhedsbæltet« og »rygning forbudt«
Flyvemaskiner, hvor ikke alle passagersæder er synlige fra cockpittet, skal være forsynet med en anordning, som viser alle passagerer og kabinebesætningsmedlemmer, hvornår sikkerhedsbælterne skal være spændt, og hvornår rygning er forbudt.
CAT.IDE.A.215 Indvendige døre og forhæng
Følgende skal være installeret i flyvemaskiner:
a) |
i flyvemaskiner med en MOPSC på flere end 19 sæder en dør mellem passagerkabinen og cockpittet med et skilt med »kun adgang for besætningsmedlemmer« og en låseanordning, som forhindrer, at passagerer åbner døren uden tilladelse fra et medlem af flyvebesætningen |
b) |
en lettilgængelig anordning til åbning af hver af de døre, der adskiller en passagerkabine fra en anden kabine, som er forsynet med nødudgange |
c) |
en ordning, som fastholder en dør eller et forhæng, der adskiller en passagerkabine fra andre områder, i åben stilling, hvis det er nødvendigt at gå gennem en døråbning eller et forhæng for at nå til en påbudt nødudgang fra et givet passagersæde |
d) |
et skilt på hver af de indvendige døre eller ved siden af et forhæng, som giver adgang til en passagernødudgang, hvorpå det angives, at døren/forhænget skal være fastholdt i åben stilling under start og landing |
e) |
en anordning, som gør det muligt for ethvert besætningsmedlem at låse enhver dør op, som normalt er tilgængelig for passagerer, og som kan låses af passagerer. |
CAT.IDE.A.220 Førstehjælpskasser
a) |
Flyvemaskiner skal være udstyret med førstehjælpskasser i overensstemmelse med tabel 1. Tabel 1 Krævet antal førstehjælpskasser
|
b) |
Førstehjælpskasser skal være:
|
CAT.IDE.A.225 Medicinsk nødudstyr
a) |
Flyvemaskiner med en MOPSC på flere end 30 sæder skal være udstyret med medicinsk nødudstyr, hvis et givet punkt af den planlagte rute ligger mere end 60 minutters flyvetid ved normal marchfart fra en flyveplads, hvor der kan forventes at være kvalificeret lægehjælp til rådighed. |
b) |
Luftfartøjschefen skal sikre, at der kun indgives lægemidler af kvalificerede personer. |
c) |
Det medicinske nødudstyr, der er omhandlet i litra a), skal:
|
CAT.IDE.A.230 Førstehjælpsilt
a) |
Trykregulerede flyvemaskiner, der opereres ved højder over 25 000 ft, skal, hvor der kræves et kabinebesætningsmedlem om bord, være udstyret med en forsyning af ufortyndet ilt til passagerer, som af fysiologiske årsager måtte have behov for ilt efter trykfald i kabinen. |
b) |
Iltmængden, jf. litra a), skal beregnes ved hjælp af en gennemsnitlig gennemstrømningsmængde på mindst 3 liter Standard Temperature Pressure Dry (STPD)/minut/person. Iltmængden skal være tilstrækkelig til den resterende del af flyvningen efter trykfald i kabinen ved kabinetrykhøjder på over 8 000 ft, men ikke over 15 000 ft, til mindst 2 % af de befordrede passagerer, men i intet tilfælde til mindre end én person. |
c) |
Der skal forefindes et tilstrækkeligt antal dispenserenheder, men i intet tilfælde færre end to, med en anordning, som sætter kabinebesætningen i stand til at anvende forsyningen. |
d) |
Førstehjælpsiltudstyret skal være i stand til at generere en massestrøm til hver bruger på mindst 4 liter pr. minut, STPD. |
CAT.IDE.A.235 Supplerende ilt — trykregulerede flyvemaskiner
a) |
Trykregulerede flyvemaskiner, der opereres ved trykhøjder på over 10 000 ft, skal være udstyret med supplerende iltudstyr, som er i stand til at lagre og afgive den iltmængde, der er anført i tabel 1. |
b) |
Trykregulerede flyvemaskiner, der opereres ved trykhøjder på over 25 000 ft, skal være udstyret med:
|
c) |
For trykregulerede flyvemaskiner, der for første gang har fået udstedt et individuelt luftdygtighedsbevis efter den 8. november 1998, og som opereres ved trykhøjder på over 25 000 ft, eller som opereres ved trykhøjder på eller under 25 000 ft under forhold, hvor de ikke sikkert kan stige ned til 13 000 ft i løbet af fire minutter, skal den individuelle iltdispenserenhed, der er omhandlet i litra b), nr. 3), være automatisk udfoldelig. |
d) |
Det samlede antal dispenserenheder, der er omhandlet i litra b), nr. 3), og litra c), skal overstige antallet af sæder med mindst 10 %. De ekstra enheder skal være jævnt fordelt i hele kabinen. |
e) |
Uanset litra a) kan kravene til ilttilførsel for kabinebesætningsmedlemmer, yderligere besætningsmedlemmer og passagerer for flyvemaskiner, som ikke er certificeret til at flyve ved højder over 25 000 ft, nedsættes til den samlede flyvetid ved kabinetrykhøjder på mellem 10 000 ft og 13 000 ft for alle de krævede kabinebesætningsmedlemmer og for mindst 10 % af passagererne, såfremt flyvemaskinen på alle punkter langs den rute, der skal flyves, er i stand til inden for fire minutter at stige sikkert ned til en kabinetrykhøjde på 13 000 ft. |
f) |
Den krævede minimumstilførsel i tabel 1, række 1, punkt b), nr. 1), og række 2, er den mængde ilt, som er nødvendig for en konstant nedstigningshastighed fra flyvemaskinens maksimale certificerede operationelle højde til 10 000 ft på 10 minutter efterfulgt af 20 minutter ved 10 000 ft. |
g) |
Den krævede minimumstilførsel i tabel 1, række 1, punkt b), nr. 2), er den mængde ilt, som er nødvendig for en konstant nedstigningshastighed fra flyvemaskinens maksimale certificerede operationelle højde til 10 000 ft på 10 minutter efterfulgt af 110 minutter ved 10 000 ft. |
h) |
Den krævede minimumstilførsel i tabel 1, række 3, er den mængde ilt, som er nødvendig for en konstant nedstigningshastighed fra flyvemaskinens maksimale certificerede operationelle højde til 15 000 ft på 10 minutter. Tabel 1 Mindstekrav til supplerende ilt for trykregulerede flyvemaskiner
|
CAT.IDE.A.240 Supplerende ilt — ikke-trykregulerede flyvemaskiner
Ikke-trykregulerede flyvemaskiner, der opereres ved trykhøjder på over 10 000 ft, skal være udstyret med supplerende iltudstyr, som er i stand til at lagre og afgive den iltmængde, der er anført i tabel 1.
Tabel 1
Mindstekrav til supplerende ilt for ikke-trykregulerede flyvemaskiner
Forsyning til |
Varighed og kabinetrykhøjde |
||
|
Den samlede flyvetid ved trykhøjder over 10 000 ft. |
||
|
Den samlede flyvetid ved trykhøjder over 13 000 ft og for enhver periode, der overstiger 30 minutter, ved trykhøjder over 10 000 ft, men som ikke overstiger 13 000 ft. |
||
|
Den samlede flyvetid ved trykhøjder over 13 000 ft. |
||
|
Den samlede flyvetid efter 30 minutter ved trykhøjder, der overstiger 10 000 ft, men som ikke overstiger 13 000 ft. |
CAT.IDE.A.245 Besætningens åndedrætsbeskyttelsesudstyr
a) |
Alle trykregulerede flyvemaskiner og ikke-trykregulerede flyvemaskiner med en MCTOM på over 5 700 kg eller med en MOPSC på flere end 19 sæder skal have åndedrætsbeskyttelsesudstyr (PBE) til at beskytte øjne, næse og mund og til en periode på ikke under 15 minutter at tilføre:
|
b) |
PBE, der er beregnet til brug for flyvebesætningen, skal være installeret i cockpittet og være tilgængeligt for omgående anvendelse af hvert af de krævede flyvebesætningsmedlemmer på deres anviste tjenestepladser. |
c) |
PBE, der er beregnet til brug af kabinebesætningen, skal være installeret ved siden af hvert af de krævede kabinebesætningsmedlemmers plads. |
d) |
Flyvemaskiner skal være udstyret med yderligere, lettilgængeligt bærbart PBE, som skal være placeret ved de manuelle ildslukkere, der er omhandlet i CAT.IDE.A.250, eller ved siden af indgangen til lastrummet, hvis den manuelle ildslukker er installeret i lastrummet. |
e) |
PBE må, når det er i brug, ikke forhindre brugen af de kommunikationsmidler, der er omhandlet i CAT.IDE.A.170, CAT.IDE.A.175, CAT.IDE.A.270 og CAT.IDE.A.330. |
CAT.IDE.A.250 Manuelle ildslukkere
a) |
Flyvemaskiner skal være udstyret med mindst én manuel ildslukker i cockpittet. |
b) |
Der skal være mindst én manuel ildslukker placeret i eller lettilgængelig til brug i hvert pantry, som ikke er placeret i hovedpassagerkabinen. |
c) |
Der skal være mindst én lettilgængelig manuel ildslukker til rådighed til brug i hvert klasse A- eller klasse B-last- eller bagagerum og i hvert klasse E-lastrum, hvortil besætningsmedlemmerne har adgang under flyvningen. |
d) |
Arten og mængden af slukningsmidlet skal være egnet til de former for brand, som kan forventes at forekomme i den kabine eller det rum, hvor ildslukkeren efter hensigten skal anvendes, og skal med hensyn til personale- og passagerkabiner minimere risikoen for koncentration af giftige luftarter. |
e) |
Flyvemaskiner skal være udstyret med mindst det antal manuelle ildslukkere, der fremgår af tabel 1, og de skal være praktisk placeret i passagerkabinen. Tabel 1 Antal manuelle ildslukkere
|
CAT.IDE.A.255 Katastrofeøkse og koben
a) |
Flyvemaskiner med en MCTOM på over 5 700 kg eller med en MOPSC på flere end ni sæder skal være udstyret med mindst én katastrofeøkse eller et koben, som er placeret i cockpittet. |
b) |
Hvis MOPSC overstiger 200 sæder, skal der medføres en yderligere katastrofeøkse eller et yderligere koben, som skal være placeret i eller i nærheden af det bageste pantryområde. |
c) |
Katastrofeøkser og koben, som er placeret i passagerkabinen, må ikke være synlige for passagererne. |
CAT.IDE.A.260 Markering af brudpunkter
Såfremt der på flyvemaskinens fuselage findes områder, som er egnede til at blive gennembrudt af redningsmandskab, skal sådanne områder markeres som vist i figur 1.
Figur 1
Markering af brudpunkter
CAT.IDE.A.265 Midler til nødevakuering
a) |
Flyvemaskiner, hvor passagernødudgangens dørtrin er mere end 1,83 m (6 ft) over jorden, skal ved hver af disse udgange være udstyret med en anordning, som sætter passagerer og besætning i stand til at nå jorden sikkert i en nødsituation. |
b) |
Uanset litra a) kræves en sådan anordning ikke ved udgange over vingen, hvis det specificerede sted på flyvemaskinekonstruktionen, hvor flugtvejen slutter, er mindre end 1,83 meter (6 ft) fra jorden, når flyvemaskinen står på jorden med landingsstellet sænket og klapperne i start- eller landingsposition, afhængigt af hvilken klapposition der er længst over jorden. |
c) |
I flyvemaskiner, for hvilke der kræves en særskilt nødudgang til flyvebesætningen, og for hvilke nødudgangens laveste punkt er mere end 1,83 meter (6 ft) over jorden, skal der være en anordning, som bistår alle medlemmer af flyvebesætningen med at nå jorden sikkert i en nødsituation. |
d) |
De højder, der er omhandlet i litra a) og c), skal måles:
|
CAT.IDE.A.270 Megafoner
Flyvemaskiner med en MOPSC på flere end 60 sæder, der befordrer mindst én passager, skal være udstyret med følgende antal bærbare batteridrevne megafoner, som er lettilgængelige til brug for besætningsmedlemmerne under en nødevakuering:
a) |
For hvert passagerdæk: Tabel 1 Antal megafoner
|
b) |
For flyvemaskiner med mere end ét passagerdæk kræves der i alle tilfælde, når den samlede passagersædekonfiguration er på flere end 60 sæder, mindst én megafon. |
CAT.IDE.A.275 Nødbelysning og -markering
a) |
Flyvemaskiner med en MOPSC på flere end ni sæder skal være udstyret med et nødbelysningssystem med uafhængig strømforsyning, som kan lette evakueringen af flyvemaskinen. |
b) |
For flyvemaskiner med en MOPSC på flere end 19 sæder skal nødbelysningssystemet omfatte:
|
c) |
For flyvemaskiner med en MOPSC på 19 sæder eller derunder, som er certificeret i overensstemmelse med agenturets luftdygtighedsbestemmelser, skal det nødbelysningssystem, der er nævnt i litra a), omfatte det udstyr, der er nævnt i litra b), nr. 1) til 3). |
d) |
For flyvemaskiner med en MOPSC på 19 sæder eller derunder, som ikke er certificeret i overensstemmelse med agenturets luftdygtighedsbestemmelser, skal det nødbelysningssystem, der er nævnt i litra a), omfatte det udstyr, som er nævnt i litra b), nr. 1). |
e) |
Flyvemaskiner med en MOPSC på ni sæder eller derunder, som opereres om natten, skal være udstyret med en kilde til almindelig kabinebelysning, der letter evakueringen af flyvemaskinen. |
CAT.IDE.A.280 Nødlokaliseringssender (ELT)
a) |
Flyvemaskiner med en MOPSC på flere end 19 sæder skal være udstyret med mindst:
|
b) |
Flyvemaskiner med en MOPSC på 19 sæder eller derunder skal være udstyret med mindst:
|
c) |
En ELT skal uanset typen være i stand til at sende samtidig på 121,5 MHz og 406 MHz. |
CAT.IDE.A.285 Flyvning over vand
a) |
Følgende flyvemaskiner skal være udstyret med en redningsvest for hver ombordværende eller en tilsvarende flydeanordning for hver ombordværende, der er under to år, anbragt i en position, som er lettilgængelig fra den persons sæde eller køje, til hvem vesten eller flydeanordningen er beregnet:
|
b) |
Hver redningsvest eller tilsvarende individuel flydeanordning skal være forsynet med elektrisk lys for at lette lokaliseringen af personer. |
c) |
Vandflyvemaskiner, der opereres over vand, skal være udstyret med:
|
d) |
Flyvemaskiner, som opereres over vand i en afstand fra land, der er egnet til nødlanding, og som er større end svarende til:
skal medbringe det udstyr, der er nævnt i litra e). |
e) |
Flyvemaskiner, der falder ind under litra d), skal medbringe følgende udstyr:
|
CAT.IDE.A.305 Overlevelsesudstyr
a) |
Flyvemaskiner, der flyves over områder, hvor flyveredningstjeneste er særligt vanskelig, skal være udstyret med:
|
b) |
Dog er det ikke nødvendigt at medføre det i litra a), nr. 3), angivne udstyr, hvis flyvemaskinen:
|
CAT.IDE.A.325 Hovedtelefon
a) |
Flyvemaskiner skal være udstyret med en hovedtelefon med boom- eller strubemikrofon eller tilsvarende til hvert flyvebesætningsmedlem ved deres anviste tjenestepladser i cockpittet. |
b) |
Flyvemaskiner, der flyver i henhold til IFR eller om natten, skal være udstyret med en sendeknap på rattet til hvert krævet flyvebesætningsmedlem. |
CAT.IDE.A.330 Radiokommunikationsudstyr
a) |
Flyvemaskiner skal være udstyret med det radiokommunikationsudstyr, som kræves for at overholde de gældende luftrumskrav. |
b) |
Radiokommunikationsudstyret skal muliggøre kommunikation på den aeronautiske nødfrekvens 121,5 MHz. |
CAT.IDE.A.335 Audio selector panel
Flyvemaskiner, der flyves i henhold til IFR, skal være udstyret med et Audio Selector Panel, som kan betjenes fra hver af de krævede flyvebesætningspladser.
CAT.IDE.A.340 Radioudstyr til operationer i henhold til VFR på ruter, som flyves med reference til visuelle landmærker
Flyvemaskiner, der flyves i henhold til VFR på ruter, som flyves med reference til visuelle landmærker, skal være udstyret med det radiokommunikationsudstyr, der er nødvendigt under normale radiosendeforhold for at opfylde følgende krav:
a) |
kommunikation med relevante jordstationer |
b) |
kommunikation med relevante ATC-faciliteter fra ethvert punkt i kontrolleret luftrum, inden for hvilket der planlægges flyvninger |
c) |
modtagelse af meteorologiske oplysninger. |
CAT.IDE.A.345 Kommunikations- og navigationsudstyr til operationer i henhold til IFR eller VFR på ruter, som ikke flyves med reference til visuelle landmærker
a) |
Flyvemaskiner, der flyves i henhold til IFR eller VFR på ruter, som ikke flyves med reference til visuelle landmærker, skal være udstyret med radiokommunikations- og navigationsudstyr i overensstemmelse med de gældende luftrumskrav. |
b) |
Radiokommunikationsudstyr skal omfatte mindst to uafhængige radiokommunikationssystemer, som er nødvendige under normale operationelle forhold for at kommunikere med en relevant jordstation fra ethvert punkt på ruten, herunder omdirigeringer. |
c) |
Uanset litra b) skal flyvemaskiner, der flyves på korte distancer inden for NAT MNPS-luftrummet (North Atlantic minimum navigation performance specifications) og ikke krydser Nordatlanten, være udstyret med mindst ét langtrækkende kommunikationssystem, såfremt alternative kommunikationsprocedurer er udgivet for det pågældende luftrum. |
d) |
Flyvemaskiner skal være udstyret med tilstrækkeligt navigationsudstyr til at sikre, at det resterende udstyr i tilfælde af fejl i en del af udstyret i enhver fase af flyvningen kan tilvejebringe sikker navigation i overensstemmelse med flyveplanen. |
e) |
Flyvemaskiner, der benyttes til flyvninger, hvor landing i henhold til instrumentvejrforhold (IMC) planlægges, skal være udstyret med passende udstyr, som kan tilvejebringe navigation til et punkt, hvorfra visuel landing kan udføres, for hver flyveplads, hvor landing i henhold til IMC planlægges, og for alle udpegede alternative flyvepladser. |
CAT.IDE.A.350 Transponder
Flyvemaskiner skal være udstyret med en sekundær overvågningsradartransponder (SSR-transponder) og andet SSR-transponderudstyr som krævet for den rute, der flyves.
CAT.IDE.A.355 Styring af elektroniske navigationsdata
a) |
Luftfartsforetagendet må kun bruge elektroniske navigationsdataprodukter, der understøtter opfyldelsen af integritetsstandarder, som er egnede for den planlagte anvendelse af de pågældende data. |
b) |
Når de elektroniske navigationsdataprodukter understøtter en navigationsapplikation, der skal bruges til en operation, som skal godkendes i henhold til bilag V (del-SPA), skal luftfartsforetagendet over for den kompetente myndighed godtgøre, at den anvendte proces og de leverede produkter opfylder integritetsstandarder, som er tilstrækkelige for den planlagte anvendelse af de pågældende data. |
c) |
Luftfartsforetagendet skal løbende overvåge integriteten af både proces og produkter, enten direkte eller ved overvågning af tredjepartleverandørers overensstemmelse. |
d) |
Luftfartsforetagendet skal sikre rettidig distribution og indføjelse af aktuelle og uændrede elektroniske navigationsdata til alle flyvemaskiner, hvor de skal anvendes. |
AFSNIT 2
Helikoptere
CAT.IDE.H.100 Instrumenter og udstyr — generelt
a) |
Instrumenter og udstyr, der kræves i henhold til denne subpart, skal være godkendt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1702/2003 med undtagelse af følgende dele:
|
b) |
Instrumenter og udstyr, der ikke er påkrævet i henhold til denne subpart, og som ikke skal være godkendt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1702/2003, men som medbringes på en flyvning, skal overholde følgende:
|
c) |
Hvis et flyvebesætningsmedlem skal anvende udstyr på sin plads under flyvningen, skal dette være nemt at betjene fra den pågældende plads. Hvis et og samme udstyr skal betjenes af mere end ét medlem af flyvebesætningen, skal det installeres, så det umiddelbart kan betjenes fra alle pladser, hvorfra det bliver nødvendigt at betjene udstyret. |
d) |
De instrumenter, der anvendes af ethvert flyvebesætningsmedlem, skal være placeret således, at flyvebesætningsmedlemmet nemt kan se visningerne fra sin plads med mindst mulig ændring af den stilling og synslinje, som besætningsmedlemmet normalt indtager, når vedkommende ser fremad langs flyvevejen. |
e) |
Alt påkrævet nødudstyr skal være lettilgængeligt til umiddelbar anvendelse. |
CAT.IDE.H.105 Minimumsudstyr til flyvning
En flyvning må ikke påbegyndes, når et af helikopterens instrumenter eller en af dens udstyrsdele eller funktioner, der er påkrævet for den planlagte flyvning, er ude af drift eller mangler, medmindre:
a) |
helikopteren flyves i overensstemmelse med luftfartsforetagendets minimumsudstyrsliste, eller |
b) |
luftfartsforetagendet har fået den kompetente myndigheds godkendelse til at flyve helikopteren inden for begrænsningerne i masterminimumsudstyrslisten. |
CAT.IDE.H.115 Operationslys
a) |
Helikoptere, der opereres i henhold til VFR om dagen, skal være udstyret med et antikollisionslyssystem. |
b) |
Helikoptere, der opereres om natten, skal i tillæg til litra a) være udstyret med:
|
CAT.IDE.H.125 VFR-flyvninger om dagen — flyve- og navigationsinstrumenter og tilknyttet udstyr
a) |
Helikoptere, der flyves i henhold til VFR om dagen, skal være udstyret med følgende udstyr ved pilotpladsen:
|
b) |
Når der kræves to piloter til en operation, skal andenpilotens plads have følgende særskilte indikatorer:
|
c) |
Helikoptere med en MCTOM på over 3 175 kg eller helikoptere, der flyver over vand, når land er uden for synsvidde, eller når sigtbarheden er under 1 500 m, skal udstyres med en anordning til måling og visning af:
|
d) |
Der skal findes en anordning, der forhindrer funktionssvigt for systemer til visning af flyvehastighed, på grund af kondens eller isdannelse for helikoptere med en MCTOM på over 3 175 kg eller en MOPSC på flere end ni sæder. |
CAT.IDE.H.130 IFR- eller natflyvninger — flyve- og navigationsinstrumenter og tilknyttet udstyr
Helikoptere, der opereres i henhold til VFR om natten eller i henhold til IFR, skal være udstyret med følgende udstyr ved pilotpladsen:
a) |
En anordning, som måler og viser:
|
b) |
To anordninger, som måler og viser trykhøjde. For operationer med én pilot i henhold til VFR om natten kan en trykhøjdemåler erstattes af en radiohøjdemåler. |
c) |
En anordning, som angiver, når strømforsyningen til de krævede flyveinstrumenter er utilstrækkelig. |
d) |
En anordning, der forhindrer funktionssvigt for systemer til visning af flyvehastighed, som kræves i henhold til litra a), nr. 3), og litra h), nr. 2), som følge af enten kondens eller isdannelse. |
e) |
En anordning, der til flyvebesætningen melder fejl i de anordninger, som kræves i litra d), for helikoptere:
|
f) |
En standby-flyvestillingsmåler og -indikator, der:
|
g) |
en alternativ kilde til statisk tryk for anordningerne til måling af flyvehøjde, flyvehastighed og vertikal hastighed. |
h) |
Når der kræves to piloter til en operation, skal andenpilotens plads have følgende særskilte indikatorer:
|
i) |
For IFR-operationer skal der forefindes en kortholder i en letlæselig position, som kan belyses med henblik på natflyvninger. |
CAT.IDE.H.135 Yderligere udstyr ved operationer med én pilot i henhold til IFR
Helikoptere, der udfører IFR-operationer med én pilot, skal være udstyret med en autopilot med mindst højdehold og fast kursindstilling.
CAT.IDE.H.145 Radiohøjdemålere
a) |
Helikoptere skal på flyvninger over vand være udstyret med en radiohøjdemåler, der kan udsende et hørbart advarselssignal under en forudindstillet højde og et visuelt advarselssignal ved en højde, som vælges af piloten, når der flyves:
|
CAT.IDE.H.160 Vejrradarudstyr under flyvning
Helikoptere med en MOPSC på flere end ni sæder, der flyves i henhold til IFR eller om natten, skal være udstyret med vejrradarudstyr, når aktuelle vejrrapporter viser, at tordenvejr eller andre potentielt farlige vejrforhold, som kan opdages med en luftbåren vejrradar, kan forventes at forekomme langs ruten.
CAT.IDE.H.165 Yderligere udstyr til flyvning under forhold med isdannelse om natten
a) |
Helikoptere, der opereres under forhold med forventet eller faktisk isdannelse, skal være udstyret med en anordning, som kan belyse eller spore isdannelsen. |
b) |
Anordningen til belysning af isdannelse må ikke forårsage blænding eller refleksion, der kan hæmme besætningsmedlemmerne i at udføre deres opgaver. |
CAT.IDE.H.170 Flyvebesætningens interne samtaleanlæg
Helikoptere, som opereres af mere end ét besætningsmedlem, skal være udstyret med et internt samtaleanlæg til flyvebesætningen, inklusive hovedtelefoner og mikrofoner til brug for alle medlemmer af flyvebesætningen.
CAT.IDE.H.175 Internt samtaleanlæg til besætningsmedlemmerne
Helikoptere skal være udstyret med et internt samtaleanlæg til flyvebesætningen, når et andet besætningsmedlem befordres i tillæg til flyvebesætningsmedlemmet.
CAT.IDE.H.180 Højttaleranlæg
a) |
Helikoptere med en MOPSC på flere end ni sæder skal være udstyret med et højttaleranlæg med undtagelse af litra b): |
b) |
Uanset litra a) skal helikoptere med en MOPSC på flere end ni, men færre end 20 sæder ikke have et højtaleranlæg, hvis:
|
CAT.IDE.H.185 Cockpit voice-rekorder
a) |
Følgende helikoptertyper skal være udstyret med en cockpit voice-rekorder (CVR):
|
b) |
CVR'en skal kunne bevare data, der er rekorderet i løbet af mindst:
|
c) |
CVR'en skal med henvisning til en tidsskala rekordere:
|
d) |
CVR'en skal begynde at rekordere, før helikopteren ved egen kraft bevæger sig, og skal fortsætte med at rekordere indtil flyvningens afslutning, når helikopteren ikke længere er i stand til at bevæge sig ved egen kraft. |
e) |
Følgende gælder i tillæg til litra d) for helikoptere omhandlet i litra a), nr. 2), som har fået udstedt et individuelt luftdygtighedsbevis den 1. august 1999 eller senere:
|
f) |
CVR'en skal være forsynet med en anordning, som medvirker til at lokalisere den i vand. |
CAT.IDE.H.190 Flight data rekorder
a) |
Følgende helikoptere skal være udstyret med en flight data rekorder (FDR), som benytter en digital metode til rekordering og lagring af data og omfatter et system til hurtig fremhentning af disse data fra lagringsmediet:
|
b) |
FDR'en skal rekordere de parametre, der er nødvendige for nøjagtigt at bestemme helikopterens:
|
c) |
Der skal indhentes data fra helikopterkilder, som muliggør nøjagtig korrelation med de informationer, der vises for flyvebesætningen. |
d) |
FDR'en skal automatisk begynde at rekordere data, før helikopteren ved egen kraft er i stand til at bevæge sig, og fortsætte med at rekordere indtil flyvningens afslutning, når helikopteren ikke længere er i stand til at bevæge sig ved egen kraft. |
e) |
FDR'en skal være forsynet med en anordning, som medvirker til at lokalisere den i vand. |
CAT.IDE.H.195 Data link-rekordering
a) |
Helikoptere, der for første gang har fået udstedt et individuelt luftdygtighedsbevis den 8. april 2014 eller senere, og som kan rekordere datalink-kommunikation og skal være forsynet med en CVR, skal i relevante tilfælde rekordere:
|
b) |
Rekorderen skal benytte en digital metode til rekordering og lagring af data og et system til hurtig fremhentning af disse data. Rekorderingsmetoden skal gøre det muligt at matche dataene med data rekorderet på jorden. |
c) |
Rekorderen skal kunne bevare rekorderede data i mindst den periode, der er fastsat for CVR'er i CAT.IDE.H.185. |
d) |
Rekorderen skal være forsynet med en anordning, som medvirker til at lokalisere den i vand. |
e) |
Kravene vedrørende start- og stopfunktionen i rekorderen er de samme som kravene til start- og stopfunktionen i CVR'er, som er anført i CAT.IDE.H.185, litra d) og e). |
CAT.IDE.H.200 Flight data- og cockpit voice-kombinationsrekorder
Kravene til CVR og FDR kan opfyldes ved at medbringe en kombinationsrekorder.
CAT.IDE.H.205 Sæder, sikkerhedsbælter, sikkerhedsseler og fastspændingsanordninger til børn
a) |
Følgende skal være installeret i helikoptere:
|
b) |
Et sikkerhedsbælte, der fastholder den siddende persons torso, skal:
|
CAT.IDE.H.210 Skiltene »spænd sikkerhedsbæltet« og »rygning forbudt«
Helikoptere, hvor ikke alle passagersæder er synlige fra cockpittet, skal være forsynet med en anordning, som viser alle passagerer og kabinebesætningsmedlemmer, hvornår sikkerhedsbælterne skal være spændt, og hvornår rygning er forbudt.
CAT.IDE.H.220 Førstehjælpskasser
a) |
Helikoptere skal være udstyret med mindst én førstehjælpskasse. |
b) |
Førstehjælpskasser skal være:
|
CAT.IDE.H.240 Supplerende ilt — ikke-trykregulerede helikoptere
Ikke-trykregulerede helikoptere, der opereres ved trykhøjder på over 10 000 ft, skal være udstyret med supplerende iltudstyr, som er i stand til at lagre og afgive den iltmængde, der er anført i følgende tabeller.
Tabel 1
Mindstekrav til supplerende ilt for komplekse ikke-trykregulerede helikoptere
Forsyning til |
Varighed og kabinetrykhøjde |
||
|
Den samlede flyvetid ved trykhøjder over 10 000 ft. |
||
|
Den samlede flyvetid ved trykhøjder over 13 000 ft og for enhver periode, der overstiger 30 minutter, ved trykhøjder over 10 000 ft, men som ikke overstiger 13 000 ft. |
||
|
Den samlede flyvetid ved trykhøjder over 13 000 ft. |
||
|
Den samlede flyvetid efter 30 minutter ved trykhøjder, der overstiger 10 000 ft, men som ikke overstiger 13 000 ft. |
Tabel 2
Mindstekrav til supplerende ilt for ikke-trykregulerede helikoptere, der ikke er komplekse
Forsyning til |
Varighed og kabinetrykhøjde |
||
|
Den samlede flyvetid ved trykhøjder over 13 000 ft og for enhver periode, der overstiger 30 minutter, ved trykhøjder over 10 000 ft, men som ikke overstiger 13 000 ft. |
||
|
Den samlede flyvetid ved trykhøjder over 13 000 ft. |
||
|
Den samlede flyvetid efter 30 minutter ved trykhøjder, der overstiger 10 000 ft, men som ikke overstiger 13 000 ft. |
CAT.IDE.H.250 Manuelle ildslukkere
a) |
Helikoptere skal være udstyret med mindst én manuel ildslukker i cockpittet. |
b) |
Der skal være mindst én manuel ildslukker placeret i eller lettilgængelig til brug i hvert pantry, som ikke er placeret i hovedpassagerkabinen. |
c) |
Der skal være mindst én lettilgængelig manuel ildslukker til rådighed til brug i hvert lastrum, hvortil besætningsmedlemmerne har adgang under flyvningen. |
d) |
Arten og mængden af slukningsmidlet skal være egnet til de former for brand, som kan forventes at forekomme i den kabine eller det rum, hvor ildslukkeren efter hensigten skal anvendes, og skal med hensyn til personale- og passagerkabiner minimere risikoen for koncentration af giftige luftarter. |
e) |
Helikoptere skal være udstyret med mindst det antal manuelle ildslukkere, der fremgår af tabel 1, og de skal være praktisk placeret i passagerkabinen. |
Tabel 1
Antal manuelle ildslukkere
MOPSC |
Antal ildslukkere |
7-30 |
1 |
31-60 |
2 |
61-200 |
3 |
CAT.IDE.H.260 Markering af brudpunkter
Såfremt der på helikopterens fuselage findes områder, som er egnede til at blive gennembrudt af redningsmandskab, skal sådanne områder markeres som vist i figur 1.
Figur 1
Markering af brudpunkter
CAT.IDE.H.270 Megafoner
Helikoptere med en MOPSC på flere end 19 sæder skal være udstyret med en batteridrevet megafon, som er lettilgængelig til brug for besætningsmedlemmerne under en nødevakuering.
CAT.IDE.H.275 Nødbelysning og -markering
a) |
Helikoptere med en MOPSC på flere end 19 sæder skal være udstyret med:
|
b) |
Helikoptere skal være udstyret med nødudgangsmarkeringer, som kan ses i dagslys og mørke, når de flyves:
|
CAT.IDE.H.280 Nødlokaliseringssender (ELT)
a) |
Helikoptere skal være udstyret med mindst én automatisk ELT. |
b) |
Helikoptere, der flyves i præstationsklasse 1 eller 2 i offshoreoperationer, skal på en flyvning over vand i et hostile environment og i en afstand fra land, som er længere end 10 minutters flyvning ved marchfart, være udstyret med en automatisk deployerbar ELT (ELT(AD)). |
c) |
En ELT skal uanset typen være i stand til at sende samtidig på 121,5 MHz og 406 MHz. |
CAT.IDE.H.290 Redningsveste
a) |
Helikoptere skal være udstyret med en redningsvest for hver ombordværende eller en tilsvarende flydeanordning for hver ombordværende, der er under to år, anbragt i en position, som er lettilgængelig fra den persons sæde eller køje, til hvem vesten eller flydeanordningen er beregnet, ved flyvning i:
|
b) |
Hver redningsvest eller tilsvarende individuel flydeanordning skal være forsynet med elektrisk lys for at lette lokaliseringen af personer. |
CAT.IDE.H.295 Overlevelsesdragter til besætningen
Hvert besætningsmedlem skal bære overlevelsesdragt ved flyvning:
a) |
i præstationsklasse 1 eller 2 på en flyvning over vand til støtte for offshoreoperationer i en afstand fra land, som er længere end 10 minutters flyvning ved marchfart, når de vejrrapporter eller -udsigter, der er tilgængelige for luftfartøjschefen, angiver, at vandtemperaturen er under plus 10 °C under flyvningen, eller når den anslåede redningstid overstiger den anslåede overlevelsestid |
b) |
i præstationsklasse 3 på en flyvning over vand ud over autorotationsafstanden fra land eller afstanden for sikker nødlanding fra land, når de vejrrapporter eller -udsigter, der er tilgængelige for luftfartøjschefen, angiver, at vandtemperaturen er under plus 10 °C under flyvningen. |
CAT.IDE.H.300 Redningsflåder, nødlokaliseringssendere og overlevelsesudstyr til længere flyvninger over vand
Helikoptere, der flyves:
a) |
i præstationsklasse 1 eller 2 på en flyvning over vand i en afstand fra land, som er længere end 10 minutters flyvning ved marchfart |
b) |
i præstationsklasse 3 på en flyvning over vand i en afstand fra land, som er længere end tre minutters flyvning ved marchfart, skal være udstyret med:
|
CAT.IDE.H.305 Overlevelsesudstyr
Helikoptere, der flyves over områder, hvor eftersøgning og redning er specielt vanskelig, skal være udstyret med:
a) |
signaleringsudstyr, som kan frembringe nødsignaler |
b) |
mindst én overlevelses-ELT |
c) |
yderligere overlevelsesudstyr til den rute, der skal flyves, under hensyn til antallet af personer om bord. |
CAT.IDE.H.310 Yderligere krav til helikoptere, der gennemfører offshoreoperationer i et hostile havområde
Helikoptere, der benyttes i offshoreoperationer i et hostile havområde i en afstand fra land, som er længere end 10 minutters flyvning ved marchfart, skal overholde følgende:
a) |
Når de vejrrapporter eller -udsigter, der er tilgængelige for luftfartøjschefen, angiver, at vandtemperaturen er under plus 10 °C under flyvningen, eller når den anslåede redningstid overstiger den anslåede overlevelsestid, skal alle ombordværende bære overlevelsesdragt. |
b) |
Alle redningsflåder, der medbringes i overensstemmelse med CAT.IDE.H.300, skal være installeret, så de kan anvendes under de havbetingelser, hvorunder helikopterens karakteristika med hensyn til nødlanding på vandet, flydeevne og trimning blev evalueret med henblik på at overholde certificeringskravene til nødlanding på vandet. |
c) |
Helikopteren skal være udstyret med et nødbelysningssystem med uafhængig strømforsyning, som sikrer almindelig kabinebelysning, der letter evakueringen af helikopteren. |
d) |
Alle nødudgange, herunder cockpittets nødudgange, og anordningerne til at åbne dem skal være tydeligt markeret for at vejlede de ombordværende i brug af dem i dagslys og i mørke. Sådanne markeringer skal være udformet, så de forbliver synlige, selvom helikopteren er kæntret, og kabinen er under vand. |
e) |
Alle ikke-afkastelige døre, der er markeret som nødudgange ved landing på vand, skal kunne fastgøres i åben stilling, så de ikke forstyrrer de ombordværendes udgang under havbetingelser op til det maksimum, som kræves ved evaluering for landing på vand og flydeevne. |
f) |
Alle døre, vinduer og andre åbninger i passagerkabinen, der er vurderet at være egnet som nødudgang under vand, skal være udformet, så de kan betjenes i en nødsituation. |
g) |
De ombordværende skal altid bære redningsvest, medmindre passageren eller besætningsmedlemmet bærer en integreret overlevelsesdragt, der opfylder de kombinerede krav til overlevelsesdragt og redningsvest. |
CAT.IDE.H.315 Helikoptere certificeret til operation på vand — diverse udstyr
Helikoptere, der er certificeret til operation på vand, skal være udstyret med:
a) |
et drivanker og andet udstyr, der er nødvendigt for at lette fortøjning, forankring eller manøvrering af helikopteren på vandet, og som er egnet i forhold til helikopterens størrelse, vægt og betjeningsegenskaber |
b) |
udstyr til frembringelse af de lydsignaler, som foreskrives i de internationale søvejsregler, hvor dette er relevant. |
CAT.IDE.H.320 Alle helikoptere, der flyver over vand — landing på vand
a) |
Helikoptere skal være konstrueret til landing på vand eller certificeret til landing på vand i overensstemmelse med den relevante luftdygtighedsforskrift, når de flyves i præstationsklasse 1 eller 2 på en flyvning over vand i et hostile environment og i en afstand fra land, som er længere end 10 minutters flyvning ved marchfart. |
b) |
Helikoptere skal være konstrueret til landing på vand, certificeret til landing på vand i overensstemmelse med den relevante luftdygtighedsforskrift eller udstyret med nødflydeudstyr, når de flyves i:
|
CAT.IDE.H.325 Hovedtelefon
Når radiokommunikation og/eller radionavigationssystem er påkrævet, skal helikoptere være udstyret med en hovedtelefon med boom- eller strubemikrofon eller tilsvarende og en sendeknap på rattet til hver krævet pilot og/eller hvert krævet besætningsmedlem ved den pågældendes plads.
CAT.IDE.H.330 Radiokommunikationsudstyr
a) |
Helikoptere skal være udstyret med det radiokommunikationsudstyr, som kræves for at overholde de gældende luftrumskrav. |
b) |
Radiokommunikationsudstyret skal muliggøre kommunikation på den aeronautiske nødfrekvens 121,5 MHz. |
CAT.IDE.H.335 Audio selector panel
Helikoptere, der flyves i henhold til IFR, skal være udstyret med et Audio Selector Panel, som kan betjenes fra hver af de krævede flyvebesætningspladser.
CAT.IDE.H.340 Radioudstyr til operationer i henhold til VFR på ruter, som flyves med reference til visuelle landmærker
Helikoptere, der flyves i henhold til VFR på ruter, som kan flyves med reference til visuelle landmærker, skal være udstyret med det radiokommunikationsudstyr, der er nødvendigt under normale radiosendeforhold for at opfylde følgende krav:
a) |
kommunikation med relevante jordstationer |
b) |
kommunikation med relevante ATC-faciliteter fra ethvert punkt i kontrolleret luftrum, inden for hvilket der planlægges flyvninger |
c) |
modtagelse af meteorologiske oplysninger. |
CAT.IDE.H.345 Kommunikations- og navigationsudstyr til operationer i henhold til IFR eller VFR på ruter, som ikke flyves med reference til visuelle landmærker
a) |
Helikoptere, der flyves i henhold til IFR eller VFR på ruter, som ikke kan flyves med reference til visuelle landmærker, skal være udstyret med radiokommunikations- og navigationsudstyr i overensstemmelse med de gældende luftrumskrav. |
b) |
Radiokommunikationsudstyr skal omfatte mindst to uafhængige radiokommunikationssystemer, som er nødvendige under normale operationelle forhold for at kommunikere med en relevant jordstation fra ethvert punkt på ruten, herunder omdirigeringer. |
c) |
Helikoptere skal være udstyret med tilstrækkeligt navigationsudstyr til at sikre, at det resterende udstyr i tilfælde af fejl i en del af udstyret i enhver fase af flyvningen kan tilvejebringe sikker navigation i overensstemmelse med flyveplanen. |
d) |
Helikoptere, der benyttes til flyvninger, hvor landing i henhold til instrumentvejrforhold (IMC) planlægges, skal være udstyret med passende udstyr, som kan tilvejebringe navigation til et punkt, hvorfra visuel landing kan udføres, for hver flyveplads, hvor landing i henhold til IMC planlægges, og for alle udpegede alternative flyvepladser. |
CAT.IDE.H.350 Transponder
Helikoptere skal være udstyret med en sekundær overvågningsradartransponder (SSR-transponder) med højderapportering og andet SSR-transponderudstyr som krævet for den rute, der flyves.
(1) EUT L 295 af 12.11.2010, s. 35.
(2) Skyhøjden skal tillade flyvning ved den angivne højde, under og fri af sky.
(3) Helikoptere kan flyves ved flyvesigtbarhed ned til 800 m, hvis bestemmelsesstedet eller en mellemliggende struktur konstant er i sigte.
(4) Helikoptere kan flyves ved flyvesigtbarhed ned til 1 500 m, hvis bestemmelsesstedet eller en mellemliggende struktur konstant er i sigte.
(5) EUT L 336 af 20.12.2011, s. 20.
(6) »Passagerer« betyder med henblik på tabel 1 passagerer, som rent faktisk medføres, herunder personer under to år.
(7) »Passagerer« betyder med henblik på tabel 1 passagerer, som rent faktisk medføres, herunder personer under to år.
(8) »Passagerer« betyder med henblik på tabel 1 passagerer, som rent faktisk medføres, herunder personer under to år.
(9) »Passagerer« betyder med henblik på tabel 2 passagerer, som rent faktisk medføres, herunder personer under to år.
BILAG V
SPECIFIKKE GODKENDELSER
[DEL-SPA]
SUBPART A
GENERELLE KRAV
SPA.GEN.100 Kompetent myndighed
Den kompetente myndighed for udstedelse af en specifik godkendelse er for erhvervsmæssige luftfartsforetagender den myndighed, der er udpeget af medlemsstaten, hvor luftfartsforetagendet har sit hovedforretningssted.
SPA.GEN.105 Ansøgning om specifik godkendelse
a) |
Et luftfartsforetagende, der ansøger om førstegangsudstedelse af en specifik godkendelse, skal til den kompetente myndighed indgive den dokumentation, som kræves i den gældende subpart, og følgende oplysninger:
|
b) |
Luftfartsforetagendet skal godtgøre følgende over for den kompetente myndighed:
|
c) |
Luftfartsforetagendet skal opbevare fortegnelser vedrørende litra a) og b) i mindst varigheden af den operation, der kræver specifik godkendelse, eller i overensstemmelse med bilag III (del-ORO), hvis den finder anvendelse. |
SPA.GEN.110 Rettigheder for et luftfartsforetagende med en specifik godkendelse
Omfanget af den aktivitet, som et luftfartsforetagende, der er indehaver af et luftfartsoperatørcertifikat (AOC), er godkendt til at udføre, skal dokumenteres og angives i operationsspecifikationerne for AOC'et.
SPA.GEN.115 Ændring af specifik godkendelse
Hvis betingelserne i en specifik godkendelse påvirkes af ændringer, skal luftfartsforetagendet indgive den relevante dokumentation til den kompetente myndighed og opnå forhåndsgodkendelse af operationen.
SPA.GEN.120 Den specifikke godkendelses fortsatte gyldighed
Specifikke godkendelser udstedes med ubegrænset varighed og er gyldige, såfremt luftfartsforetagendet forbliver i overensstemmelse med de krav, der er knyttet til den specifikke godkendelse, og under hensyn til de relevante elementer, som er defineret i de data, der er fastlagt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1702/2003.
SUBPART B
OPERATIONER MED PERFORMANCEBASERET NAVIGATION (PBN)
SPA.PBN.100 PBN-operationer
Luftfartøjer må kun operere i nærmere angivet luftrum, på ruter eller i overensstemmelse med procedurer, hvor specifikationer for performancebaseret navigation (PBN) er fastlagt, hvis luftfartsforetagendet har fået den kompetente myndigheds godkendelse til at udføre sådanne operationer. Der kræves ingen specifik godkendelse for operationer i nærmere angivet luftrum med områdenavigation 5 (RNAV5 (Basic Area Navigation, B-RNAV)).
SPA.PBN.105 Operationel PBN-godkendelse
For at opnå en operationel PBN-godkendelse fra den kompetente myndighed skal luftfartsforetagendet godtgøre, at:
a) |
den relevante luftdygtighedsgodkendelse af RNAV-systemet er indhentet |
b) |
der er fastlagt et træningsprogram for flyvebesætningsmedlemmer, som deltager i disse operationer |
c) |
der er fastlagt operationelle procedurer, som angiver:
|
SUBPART C
OPERATIONER I OVERENSSTEMMELSE MED MINIMUMSSPECIFIKATIONER FOR NAVIGATIONSPRÆSTATION (MNPS)
SPA.MNPS.100 MNPS-operationer
Luftfartøjer må kun flyves i nærmere angivet MNPS-luftrum i overensstemmelse med regionale supplerende procedurer (Regional Supplementary Procedures), hvor minimumsspecifikationer for navigationspræstation (MNPS) er fastlagt, hvis luftfartsforetagendet har fået den kompetente myndigheds godkendelse til at udføre sådanne operationer.
SPA.MNPS.105 Operationel MNPS-godkendelse
For at opnå en operationel MNPS-godkendelse fra den kompetente myndighed skal luftfartsforetagendet godtgøre, at:
a) |
navigationsudstyret opfylder præstationskravene |
b) |
navigationsdisplays, -indikatorer og -kontroller er synlige og kan betjenes fra begge pilotsæder |
c) |
der er fastlagt et træningsprogram for flyvebesætningsmedlemmer, som deltager i disse operationer |
d) |
der er fastlagt operationelle procedurer, som angiver:
|
SUBPART D
OPERATIONER I LUFTRUM MED REDUCEREDE VERTIKALE ADSKILLELSESMINIMA (RVSM)
SPA.RVSM.100 RVSM-operationer
Luftfartøjer må kun flyves i nærmere angivet luftrum, hvor et reduceret vertikalt adskillelsesminimum på 300 m (1 000 ft) gælder fra FL 290 til og med FL 410, hvis luftfartsforetagendet har fået den kompetente myndigheds godkendelse til at udføre sådanne operationer.
SPA.RVSM.105 Operationel RVSM-godkendelse
For at opnå en operationel RVSM-godkendelse fra den kompetente myndighed skal luftfartsforetagendet godtgøre, at:
a) |
RVSM-luftdygtighedsgodkendelse er opnået |
b) |
der er fastlagt procedurer for overvågning og rapportering af højdefejl |
c) |
der er fastlagt et træningsprogram for flyvebesætningsmedlemmer, som deltager i disse operationer |
d) |
der er fastlagt operationelle procedurer, som angiver:
|
SPA.RVSM.110 Krav til RVSM-udstyr
Luftfartøjer, der bruges til operationer i RVSM-luftrum, skal være udstyret med:
a) |
to uafhængige højdemålingssystemer |
b) |
et højdevarslingssystem |
c) |
et automatisk højdekontrolsystem |
d) |
en sekundær overvågningsradartransponder (SSR-transponder) med et højderapporteringssystem, der kan tilsluttes højdemålingssystemet med henblik på højdekontrol. |
SPA.RVSM.115 RVSM-højdefejl
a) |
Luftfartsforetagendet skal rapportere registrerede eller kommunikerede tilfælde af højdefejl forårsaget af funktionsfejl i luftfartøjsudstyr eller af operationel karakter, der er lig med eller større end:
|
b) |
Rapporter om sådanne hændelser skal sendes til den kompetente myndighed inden for 72 timer. Rapporter skal indeholde en foreløbig analyse af årsagsfaktorer og foranstaltninger iværksat for at forhindre gentagelser. |
c) |
Når højdefejl rekorderes eller modtages, skal luftfartsforetagendet omgående træffe foranstaltninger for at udbedre de forhold, der har forårsaget fejlene, og indgive opfølgningsrapporter, hvis den kompetente myndighed anmoder om det. |
SUBPART E
OPERATIONER VED LAV SIGTBARHED (LVO)
SPA.LVO.100 Operationer ved lav sigtbarhed
Luftfartsforetagendet må kun udføre følgende operationer ved lav sigtbarhed (LVO) efter godkendelse fra den kompetente myndighed:
a) |
operation med start ved lav sigtbarhed (LVTO) |
b) |
lavere end standard kategori I (LTS CAT I) operation |
c) |
standard kategori II (CAT II) operation |
d) |
andre operationer end standard kategori II (OTS CAT II) operationer |
e) |
standard kategori III (CAT III) operation |
f) |
indflyvning ved hjælp af synsforstærkende systemer (EVS), hvor en operationel godskrivning anvendes til at reducere banesynsviddeminima (RVR) — dog højst med en tredjedel af den bekendtgjorte RVR. |
SPA.LVO.105 LVO-godkendelse
For at opnå LVO-godkendelse fra den kompetente myndighed skal luftfartsforetagendet godtgøre overensstemmelse med kravene i denne subpart.
SPA.LVO.110 Generelle operationelle krav
a) |
Luftfartsforetagendet må kun gennemføre lavere end standard kategori I-operationer, hvis:
|
b) |
Luftfartsforetagendet må kun gennemføre kategori II-operationer, andre operationer end standard kategori II-operationer eller kategori III-operationer, hvis:
|
c) |
Luftfartsforetagendet må kun gennemføre indflyvningsoperationer ved hjælp af et EVS, hvis:
|
SPA.LVO.115 Flyvepladsrelaterede krav
a) |
Luftfartsforetagendet må ikke bruge en flyveplads til operationer ved lav sigtbarhed ved en sigtbarhed under 800 m, medmindre:
|
b) |
Hvis luftfartsforetagendet vælger en flyveplads, hvor udtrykket »LVP« ikke anvendes, skal luftfartsforetagendet sikre, at der findes tilsvarende procedurer, som overholder kravene til LVP, på flyvepladsen. Denne situation skal klart anføres i driftshåndbogen eller procedurehåndbogen med vejledning til flyvebesætningen i, hvordan de afgør, om tilsvarende LVP anvendes. |
SPA.LVO.120 Flyvebesætningers træning og kvalifikationer
Inden der gennemføres en LVO, skal luftfartsforetagendet sikre, at:
a) |
hvert flyvebesætningsmedlem:
|
b) |
træning og kontrol gennemføres i overensstemmelse med en detaljeret træningsplan. |
SPA.LVO.125 Operationelle procedurer
a) |
Luftfartsforetagendet skal fastlægge de procedurer og instruktioner, der skal anvendes for operationer ved lav sigtbarhed. Disse procedurer og instruktioner skal indføjes i driftshåndbogen eller procedurehåndbogen og skal omfatte flyvebesætningsmedlemmernes opgaver under taxiing, start, indflyvning, flare, landing, rollout og afbrudt indflyvning. |
b) |
Inden en operation ved lav sigtbarhed påbegyndes, skal luftfartøjschefen sikre sig, at:
|
SPA.LVO.130 Minimumsudstyr
a) |
Luftfartsforetagendet skal angive det minimumsudstyr, der skal være anvendeligt ved påbegyndelsen af en operation ved lav sigtbarhed i overensstemmelse med flyvehåndbogen (AFM) eller andet godkendt dokument, i hhv. driftshåndbogen eller procedurehåndbogen. |
b) |
Luftfartøjschefen skal finde det godtgjort, at status for luftfartøjet og de relevante systemer om bord er passende for den specifikke operation, der skal gennemføres. |
SUBPART F
OPERATIONER MED UDVIDET RÆKKEVIDDE MED TOMOTOREDE FLYVEMASKINER (ETOPS)
SPA.ETOPS.100 ETOPS
I forbindelse med erhvervsmæssig lufttransport må tomotorede flyvemaskiner kun flyves ud uden for den grænseafstand, der er fastsat i overensstemmelse med CAT.OP.MPA.140, hvis den kompetente myndighed har udstedt en operationel ETOPS-godkendelse til luftfartsforetagendet.
SPA.ETOPS.105 Operationel ETOPS-godkendelse
For at opnå en operationel ETOPS-godkendelse fra den kompetente myndighed skal luftfartsforetagendet godtgøre, at:
a) |
der er udstedt en ETOPS-typegodkendelse for flyvemaskine-/motorkombinationens konstruktion og driftssikkerhed for den planlagte flyvning |
b) |
der er fastlagt et træningsprogram for flyvebesætningsmedlemmer og andet operationelt personale, som deltager i disse operationer, og flyvebesætningsmedlemmerne og alt andet operationelt personale, der deltager, er kvalificeret til at gennemføre den planlagte operation |
c) |
luftfartsforetagendets organisation og erfaring er tilstrækkelig til at understøtte den planlagte operation |
d) |
der er fastlagt operationelle procedurer. |
SPA.ETOPS.110 Rutealternativ ETOPS-flyveplads
a) |
En rutealternativ ETOPS-flyveplads skal anses som egnet, hvis flyvepladsen på det forventede anvendelsestidspunkt er tilgængelig og udstyret med de nødvendige faciliteter, som f.eks. ATS, tilstrækkelig belysning, kommunikationstjenester, vejrrapporter, navigationshjælpemidler og beredskabstjenester, og råder over mindst én instrumentindflyvningsprocedure. |
b) |
Inden luftfartsforetagendet udfører en ETOPS-flyvning, skal det sikre, at der er en passende rutealternativ ETOPS-flyveplads til rådighed inden for enten den godkendte omdirigeringstid eller en omdirigeringstid, som er baseret på flyvemaskinens MEL-afledte anvendelighedsstatus (serviceability status), afhængigt af hvilken afstand der er kortest. |
c) |
Luftfartsforetagendet skal angive eventuelle krævede ETOPS rutealternative flyvepladser i den operationelle flyveplan og ATS-flyveplanen. |
SPA.ETOPS.115 Planlægningsminima for rutealternativ ETOPS-flyveplads
a) |
Luftfartsforetagendet må kun vælge en flyveplads som en rutealternativ ETOPS-flyveplads, når de aktuelle vejrrapporter eller -udsigter eller en given kombination heraf viser, at vejrforholdene mellem det forventede landingstidspunkt og en time efter det senest mulige landingstidspunkt ligger inden for de planlægningsminima, som beregnes ved tillæg af de udvidede grænser i tabel 1. |
b) |
Luftfartsforetagendet skal angive metoden til at fastslå operationelle minima for den planlagte rutealternative ETOPS-flyveplads i driftshåndbogen. Tabel 1 Planlægningsminima for rutealternativ ETOPS-flyveplads
|
SUBPART G
TRANSPORT AF FARLIGT GODS
SPA.DG.100 Transport af farligt gods
Luftfartsforetagendet må kun transportere farligt gods ad luftvejen, hvis luftfartsforetagendet er blevet godkendt af den kompetente myndighed, jf. dog bilag IV (del-CAT).
SPA.DG.105 Godkendelse til transport af farligt gods
For at få godkendelse til at transportere farligt gods skal luftfartsforetagendet i overensstemmelse med de tekniske instruktioner:
a) |
fastlægge og vedligeholde et træningsprogram for alle involverede medarbejdere og over for den kompetente myndighed godtgøre, at tilstrækkelig træning er givet til alle medarbejdere |
b) |
fastlægge operationelle procedurer med henblik på en sikker håndtering af farligt gods i alle lufttransportens faser, som indeholder oplysninger og instruktioner om:
|
SPA.DG.110 Oplysninger om og dokumentation af farligt gods
Luftfartsforetagendet skal i overensstemmelse med de tekniske instruktioner:
a) |
give skriftlige oplysninger til luftfartøjschefen:
|
b) |
bruge en acceptcheckliste |
c) |
sikre, at farligt gods ledsages af de(t) krævede transportdokument(er) for farligt gods udfyldt af den person, som udbyder farligt gods til lufttransport, medmindre oplysningerne vedrørende det farlige gods gives elektronisk |
d) |
såfremt et transportdokument for farligt gods gives i skriftlig form, sikre, at en kopi af dokumentet opbevares et sted på jorden, hvor det er muligt at få adgang til det inden for en rimelig frist, indtil godset har nået sit endelige bestemmelsessted |
e) |
sikre, at en kopi af oplysningerne til luftfartøjschefen opbevares på jorden, og at denne kopi eller oplysningerne heri er lettilgængelig i den seneste afgangslufthavn og det næste planlagte ankomststed, indtil den flyvning, som oplysningerne vedrører, er afsluttet |
f) |
opbevare acceptchecklisten, transportdokumentet og oplysningerne til luftfartøjschefen i mindst tre måneder efter gennemførelsen af flyvningen |
g) |
opbevare alle fortegnelser om personaletræning i mindst tre år. |
SUBPART H
HELIKOPTEROPERATIONER MED NATOBSERVATIONSSYSTEMER
SPA.NVIS.100 Operationer med natobservationssystemer (NVIS)
a) |
Helikoptere må kun flyves i henhold til VFR om natten ved hjælp af NVIS, hvis luftfartsforetagendet er blevet godkendt af den kompetente myndighed. |
b) |
For at opnå en sådan godkendelse fra den kompetente myndighed skal luftfartsforetagendet:
|
SPA.NVIS.110 Udstyrskrav i forbindelse med NVIS-operationer
a) Inden gennemførelsen af NVIS-operationer skal der være udstedt relevant luftdygtighedsgodkendelse for hver helikopter og alt tilknyttet NVIS-udstyr i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1702/2003.
b) Radiohøjdemåler. Helikoptere skal være udstyret med en radiohøjdemåler, der kan udsende et hørbart advarselssignal under en forudindstillet højde og et hørbart og visuelt advarselssignal ved en højde, der vælges af piloten, som omgående registreres i alle faser af en NVIS-flyvning.
c) NVIS-kompatibel luftfartøjsbelysning. For at afbøde for de formindskede perifere visuelle referencer og af hensyn til behovet for at skærpe situationsfornemmelsen skal følgende forefindes:
1) |
NVIS-kompatibelt projektørlys på instrumentpanel, som kan oplyse alle vigtige flyveinstrumenter, når det er installeret |
2) |
NVIS-kompatible brugslamper |
3) |
NVIS-kompatibel stavlygte |
4) |
en anordning til fjernelse eller slukning af indvendigt lys, der ikke er NVIS-kompatibelt. |
d) Yderligere NVIS-udstyr. Følgende yderligere NVIS-udstyr skal forefindes:
1) |
en backupstrømkilde eller en sekundær strømkilde til natkikkert (NVG) |
2) |
en hjelm med NVG-anordning. |
e) Alle krævede NVG'er på en NVIS-flyvning skal være af samme type, generation og model.
f) Vedvarende luftdygtighed
1) |
Procedurer for vedvarende luftdygtighed skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre løbende vedligeholdelse og inspektion af NVIS-udstyr, som er installeret i en helikopter, og skal mindst omfatte:
|
2) |
Senere ændring eller vedligeholdelse af luftfartøjet skal ske i overensstemmelse med NVIS-luftdygtighedsgodkendelsen. |
SPA.NVIS.120 Operationelle minima for NVIS
a) |
Operationer må ikke gennemføres under VFR-vejrminima for den type natoperationer, der gennemføres. |
b) |
Luftfartsforetagendet skal fastlægge minimum for overgangshøjden, hvorfra ændring til/fra flyvning med hjælpemidler kan fortsættes. |
SPA.NVIS.130 Krav til besætning i forbindelse med NVIS-operationer
a) Udvælgelse. Luftfartsforetagendet skal fastlægge kriterier for udvælgelse af besætningsmedlemmer til NVIS-opgaven.
b) Erfaring. Luftfartøjschefen skal have gennemført mindst 20 timers VFR om natten som luftfartøjschef på en helikopter, inden træningen påbegyndes.
c) Operationel træning. Alle piloter skal have fuldført operationel træning i overensstemmelse med de NVIS-procedurer, der er anført i driftshåndbogen.
d) Rutine. Alle piloter og tekniske NVIS-besætningsmedlemmer, som gennemfører NVIS-operationer, skal have gennemført tre NVIS-flyvninger inden for de seneste 90 dage. Rutine kan sikres ved hjælp af en træningsflyvning på helikopteren eller en godkendt fuld flyvesimulator (FFS), som omfatter elementerne i litra f), nr. 1).
e) Besætningens sammensætning. Minimumsbesætningen skal bestå af det største af det antal, der er angivet:
1) |
i flyvehåndbogen (AFM) |
2) |
for den underliggende aktivitet, eller |
3) |
i den operationelle godkendelse af NVIS-operationerne. |
f) Besætningens træning og kontrol
1) Træning og kontrol gennemføres i overensstemmelse med en detaljeret træningsplan, som er godkendt af den kompetente myndighed og angivet i driftshåndbogen.
2) Besætningsmedlemmer
i) |
Træningsprogrammer for besætningsmedlemmer skal: forbedre kendskabet til NVIS-arbejdsmiljøet og -udstyret, forbedre koordineringen mellem besætningsmedlemmerne og omfatte foranstaltninger, der kan minimere risiciene i forbindelse med flyvning under forhold med lav sigtbarhed samt normale procedurer og nødprocedurer under NVIS. |
ii) |
De foranstaltninger, der er omhandlet i litra f), nr. 2), pkt. i), skal vurderes ved hjælp af:
|
SPA.NVIS.140 Information og dokumentation
Som en del af risikoanalyse- og styringsprocessen skal luftfartsforetagendet sikre, at alle risici i forbindelse med NVIS-miljøet minimeres, ved i driftshåndbogen at angive: besætningens udvælgelse, sammensætning og træning, niveauer af udstyr og kriterier for afsendelse, operationelle procedurer og minima, så normale og sandsynlige unormale operationer beskrives og lettes på passende vis.
SUBPART I
OPERATIONER MED HELIKOPTERENS HEJSEANORDNING (HHO)
SPA.HHO.100 Operationer med helikopterens hejseanordning (HHO)
a) |
Helikoptere må kun flyves i forbindelse med erhvervsmæssige HHO-operationer, hvis luftfartsforetagendet er blevet godkendt af den kompetente myndighed. |
b) |
For at opnå en sådan godkendelse fra den kompetente myndighed skal luftfartsforetagendet:
|
SPA.HHO.110 Udstyrskrav i forbindelse med HHO
a) |
Ved installation af hejseudstyr i helikopter, herunder radioudstyr med det formål at overholde SPA.HHO.115 og efterfølgende ændringer, skal der forefindes en luftdygtighedsgodkendelse svarende til den planlagte funktion. Hjælpeudstyr skal være udformet og testet i overensstemmelse med relevante normer som krævet af den kompetente myndighed. |
b) |
Vedligeholdelsesinstruktioner for HHO-udstyret og -systemet skal fastlægges af luftfartsforetagendet i samarbejde med producenten og angives i luftfartsforetagendets vedligeholdelsesprogram for helikoptere, jf. forordning (EF) nr. 2042/2003. |
SPA.HHO.115 HHO-kommunikation
Der skal etableres tovejs radiokommunikation med den organisation, som HHO tilvejebringes for, og om muligt en metode til at kommunikere med jordpersonalet på HHO-stedet i tilfælde af:
a) |
offshoreoperationer om dagen og natten |
b) |
onshoreoperationer om natten med undtagelse af HHO på et HEMS-driftssted. |
SPA.HHO.125 Præstationskrav for HHO
Med undtagelse af HHO på et HEMS-driftssted skal HHO kunne modstå en kritisk motorfejl med de resterende motorer ved den passende effektindstilling uden fare for ophejste person(er) eller last, tredjemand eller ejendom.
SPA.HHO.130 Krav til besætning for HHO
a) Udvælgelse. Luftfartsforetagendet skal fastlægge kriterier for udvælgelse af besætningsmedlemmer til HHO-opgaven under hensyntagen til tidligere erfaring.
b) Erfaring. Minimumserfaringen for en luftfartøjschef, der gennemfører HHO-flyvninger, skal være mindst:
1) |
offshore:
|
2) |
onshore:
|
c) Operationel træning og erfaring. Vellykket gennemførelse af træning i overensstemmelse med HHO-procedurerne i driftshåndbogen og relevant erfaring i den rolle og det miljø, HHO gennemføres i.
d) Rutine. Alle piloter og HHO-besætningsmedlemmer, som gennemfører HHO-operationer, skal inden for de seneste 90 dage have gennemført:
1) |
ved operation om dagen: enhver kombination af tre dag- eller nathejsecyklusser, som hver omfatter en overgang til og fra svævning |
2) |
ved operation om natten: tre nathejsecyklusser, som hver omfatter en overgang til og fra svævning. |
e) Besætningens sammensætning. Minimumsbesætningen for dag- eller natoperationer skal være i overensstemmelse med driftshåndbogen. Minimumsbesætningen afhænger af helikoptertypen, vejrforholdene, opgavetypen og, for offshoreoperationer, miljøet på HHO-stedet, havforholdene og fartøjets bevægelser. Minimumsbesætningen må aldrig være mindre end én pilot og ét HHO-besætningsmedlem.
f) Træning og kontrol
1) Træning og kontrol gennemføres i overensstemmelse med en detaljeret træningsplan, som er godkendt af den kompetente myndighed og angivet i driftshåndbogen.
2) Besætningsmedlemmer
i) |
Træningsprogrammer for besætningsmedlemmer skal: forbedre kendskabet til HEMS-arbejdsmiljøet og -udstyret, forbedre koordineringen mellem besætningsmedlemmerne og omfatte foranstaltninger, der kan minimere risiciene i forbindelse med HHO under normale procedurer og nødprocedurer samt statisk udledning. |
ii) |
De foranstaltninger, der er omhandlet i litra f), nr. 2), punkt i), vurderes ved hjælp af VMC-duelighedscheck om dagen eller VMC-duelighedscheck om natten, når HHO gennemføres af luftfartsforetagendet om natten. |
SPA.HHO.135 Instruktion af HHO-passagerer
Inden en HHO-flyvning eller en serie af flyvninger påbegyndes, skal HHO-passagerer være blevet orienteret om og gjort opmærksom på farerne ved udledning af statisk elektricitet og andre forhold i forbindelse med HHO.
SPA.HHO.140 Information og dokumentation
a) |
Som en del af risikoanalyse- og styringsprocessen skal luftfartsforetagendet sikre, at alle risici i forbindelse med HHO-miljøet minimeres, ved i driftshåndbogen at angive: besætningens udvælgelse, sammensætning og træning, niveauer af udstyr og kriterier for afsendelse, operationelle procedurer og minima, så normale og sandsynlige unormale operationer beskrives og lettes på passende vis. |
b) |
Relevante uddrag af driftshåndbogen skal være tilgængelige for den organisation, som HHO tilvejebringes for. |
SUBPART J
HELIKOPTERAMBULANCETJENESTER (HEMS-OPERATIONER)
SPA.HEMS.100 Helikopterambulancetjenester (HEMS-operationer)
a) |
Helikoptere må kun flyves i forbindelse med HEMS-operationer, hvis luftfartsforetagendet er blevet godkendt af den kompetente myndighed. |
b) |
For at opnå en sådan godkendelse fra den kompetente myndighed skal luftfartsforetagendet:
|
SPA.HEMS.110 Udstyrskrav i forbindelse med HEMS-operationer
Installation af særligt medicinsk udstyr i helikoptere skal sammen med evt. efterfølgende ændringer og anvendelse heraf godkendes i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1702/2003.
SPA.HEMS.115 Kommunikation
Ud over det udstyr, der kræves ifølge CAT.IDE.H, skal helikoptere, som gennemfører HEMS-flyvninger, være udstyret med kommunikationsudstyr, der kan bruges til tovejskommunikation med den organisation, som HEMS-flyvningen gennemføres for, og til kommunikation med beredskabspersonale på jorden, når det er muligt.
SPA.HEMS.120 Operationelle minima for HEMS
a) |
HEMS-flyvninger, der opereres i præstationsklasse 1 og 2, skal overholde de vejrminima, som er anført i tabel 1, under afsendelse af HEMS-flyvningen og på ruten. Hvis vejrforholdene på ruten falder under den skyhøjde eller de sigtbarhedsminima, der er angivet, skal helikoptere, som kun er certificeret til flyvninger i henhold til VMC, afbryde flyvningen og returnere til basen. Helikoptere, der er udstyret og certificeret til flyvning under instrumentvejrforhold (IMC), kan afbryde flyvningen og returnere til basen eller i alle henseender konvertere til en flyvning, som gennemføres i henhold til instrumentflyveregler (IFR), såfremt flyvebesætningen er tilstrækkeligt kvalificeret. Tabel 1 Operationelle minima for HEMS
|
b) |
Vejrminima under afsendelse af en HEMS-flyvning i præstationsklasse 3 og på ruten skal være en skyhøjde på 600 ft og en sigtbarhed på 1 500 m. Sigtbarheden kan reduceres til 800 m i korte perioder, når land er inden for synsvidde, hvis helikopteren manøvreres ved en hastighed, der giver tilstrækkelig mulighed for at observere evt. hindringer i tide til at undgå en kollision. |
SPA.HEMS.125 Præstationskrav for HEMS-operationer
a) Præstationsklasse 3-operationer må ikke gennemføres over et hostile environment.
b) Start og landing
1) |
Helikoptere, som gennemfører flyvninger til/fra et endeligt indflyvnings- og startområde (FATO) på et hospital, der er beliggende i et bymæssigt hostile environment, og som anvendes som en operationel HEMS-base, skal flyves i overensstemmelse med præstationsklasse 1. |
2) |
Helikoptere, som gennemfører flyvninger til/fra et FATO på et hospital, der er beliggende i et bymæssigt hostile environment, og som ikke er en operationel HEMS-base, skal flyves i overensstemmelse med præstationsklasse 1, medmindre luftfartsforetagendet har en godkendelse i overensstemmelse med CAT.POL.H.225. |
3) |
Helikoptere, som gennemfører flyvninger til/fra et HEMS-driftssted, der er beliggende i et hostile environment, skal flyves i overensstemmelse med præstationsklasse 2 og fritages fra kravet om godkendelse i henhold til CAT.POL.H.305, litra a), såfremt der påvises overensstemmelse med CAT.POL.H.305, litra b), nr. 2), og litra b), nr. 3). |
4) |
HEMS-stedet skal være stort nok til at sikre tilstrækkelig hindringsfrihed. Ved operationer om natten skal stedet være oplyst, så stedet og alle hindringer kan identificeres. |
SPA.HEMS.130 Krav til besætning
a) Udvælgelse. Luftfartsforetagendet skal fastlægge kriterier for udvælgelse af besætningsmedlemmer til HEMS-opgaven under hensyntagen til tidligere erfaring.
b) Erfaring. Minimumserfaringen for en luftfartøjschef, der gennemfører HEMS-flyvninger, skal være mindst:
1) |
enten:
|
2) |
500 timers operationel erfaring på helikoptere i et operationelt miljø svarende til miljøet for den planlagte operation |
3) |
for piloter, der flyver om natten, 20 timers VMC-flyvning om natten som luftfartøjschef. |
c) Operationel træning. Vellykket gennemførelse af operationel træning i overensstemmelse med de HEMS-procedurer, der er anført i driftshåndbogen.
d) Rutine. Alle piloter, der gennemfører HEMS-operationer, skal have gennemført mindst 30 minutters flyvning alene med reference til instrumenter i en helikopter eller i en FSTD inden for de sidste seks måneder.
e) Besætningens sammensætning
1) |
Flyvning om dagen. Minimumsbesætningen må aldrig være mindre end én pilot og ét teknisk HEMS-besætningsmedlem.
|
2) |
Natflyvning. Minimumsbesætningen om natten skal være:
|
f) Besætningens træning og kontrol
1) Træning og kontrol gennemføres i overensstemmelse med en detaljeret træningsplan, som er godkendt af den kompetente myndighed og angivet i driftshåndbogen.
2) Besætningsmedlemmer
i) |
Træningsprogrammer for besætningsmedlemmer skal: forbedre kendskabet til HEMS-arbejdsmiljøet og -udstyret, forbedre koordineringen mellem besætningsmedlemmerne og omfatte foranstaltninger, der kan minimere risiciene i forbindelse med rutetransit under forhold med lav sigtbarhed, udvælgelse af HEMS-driftssteder samt indflyvnings- og afgangsprofiler. |
ii) |
De foranstaltninger, der er omhandlet i litra f), nr. 2), pkt. i), skal vurderes ved hjælp af:
|
SPA.HEMS.135 Instruktion af lægefaglige HEMS-passagerer og andet personale
a) |
Lægefaglige passagerer. Inden en HEMS-flyvning eller en serie af flyvninger skal lægefaglige passagerer instrueres for at sikre, at de har kendskab til HEMS-arbejdsmiljøet og -udstyret, kan betjene medicinsk udstyr og beredskabsudstyr om bord og kan deltage i indstignings- og udstigningsprocedurer under normale forhold og i nødsituationer. |
b) |
Beredskabspersonale på jorden. Luftfartsforetagendet skal træffe alle rimelige foranstaltninger for at sikre, at beredskabspersonale på jorden har kendskab til HEMS-arbejdsmiljøet og -udstyret samt de risici, der er forbundet med jordoperationer på et HEMS-driftssted. |
c) |
Lægelige patienter. Uanset CAT.OP.MPA.170 gennemføres instruktion kun, hvis den lægelige tilstand gør dette praktisk muligt. |
SPA.HEMS.140 Information og dokumentation
a) |
Som en del af risikoanalyse- og styringsprocessen skal luftfartsforetagendet sikre, at alle risici i forbindelse med HEMS-miljøet minimeres, ved i driftshåndbogen at angive: besætningens udvælgelse, sammensætning og træning, niveauer af udstyr og kriterier for afsendelse, operationelle procedurer og minima, så normale og sandsynlige unormale operationer beskrives og lettes på passende vis. |
b) |
Relevante uddrag af driftshåndbogen skal være tilgængelige for den organisation, som HEMS tilvejebringes for. |
SPA.HEMS.145 Faciliteter på HEMS-operationsbase
a) |
Hvis besætningsmedlemmer skal være på standby med en reaktionstid på under 45 minutter, skal der forefindes et særligt egnet opholdssted i nærheden af operationsbasen. |
b) |
På hver operationsbase skal piloterne have faciliteter til at hente aktuel vejrinformation og vejrudsigter og skal have en tilstrækkelig kommunikationsudveksling med den relevante ATS-enhed. Der skal være tilstrækkelige faciliteter til planlægning af alle opgaver. |
SPA.HEMS.150 Brændstofforsyning
a) |
Når HEMS-missionen gennemføres i henhold til VFR inden for et lokalt og defineret geografisk område, kan almindelig brændstofplanlægning benyttes, såfremt luftfartsforetagendet tilvejebringer endelig brændstofreserve til at sikre, at det tilbageværende brændstof ved missionens afslutning ikke er mindre end den mængde brændstof, der skal bruges til:
|
SPA.HEMS.155 Påfyldning/aftankning af brændstof, mens passagererne er ved at gå om bord, er om bord eller er ved at gå fra borde
Når det i henhold til luftfartøjschefen er nødvendigt at påfylde brændstof med passagerer om bord, kan det ske, når rotorerne er standset eller drejer, såfremt følgende krav opfyldes:
a) |
Dørene på helikopterens optankningsside skal være lukket. |
b) |
Dørene på den side af helikopteren, der ikke optankes, skal være åbne, hvis vejret tillader det. |
c) |
Brandslukningsudstyr af relevant kapacitet skal være placeret, så det umiddelbart er tilgængeligt i tilfælde af brand. |
d) |
Tilstrækkeligt personale skal være umiddelbart tilgængeligt til at flytte patienter væk fra helikopteren i tilfælde af brand. |
(1) VIS: sigtbarhed; MDA/H: mindste anflyvnings-/nedgangshøjde
(2) I rutefasen kan sigtbarheden reduceres til 800 m i korte perioder, når land er inden for synsvidde, hvis helikopteren manøvreres ved en hastighed, der giver tilstrækkelig mulighed for at observere evt. hindringer i tide til at undgå en kollision.
(3) I rutefasen kan skyhøjden reduceres til 1 000 ft i korte perioder.