18.10.2012

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 287/1

---

RÅDETS AFGØRELSE

af 24. september 2012

om undertegnelse på Unionens vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Canada om toldsamarbejde vedrørende spørgsmål om forsyningskædesikkerhed

(2012/643/EU)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207, stk. 4, første afsnit, sammenholdt med artikel 218, stk. 5,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Unionen og Canada bør udvide deres toldsamarbejde, så det dækker spørgsmål om forsyningskædesikkerhed og dermed forbundet risikostyring med henblik på at øge forsyningskædesikkerheden fra første til sidste led og samtidig skabe bedre vilkår for lovlig samhandel.

(2)	Med dette mål for øje bemyndigede Rådet den 26. november 2009 Kommissionen til at indlede forhandlinger med Canada. Kommissionen har på Unionens vegne forhandlet en aftale mellem Den Europæiske Union og Canada om toldsamarbejde vedrørende spørgsmål om forsyningskædesikkerhed (»aftalen«).

(3)

Den holdning, som Unionen skal indtage i Det Blandede Toldsamarbejdsudvalg, når det skal vedtage retsakter, der har retsvirkninger, bør fastlægges i overensstemmelse med proceduren i artikel 218, stk. 9, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Om nødvendigt fastlægges øvrige holdninger, som Unionen skal indtage i Det Blandede Toldsamarbejdsudvalg, i overensstemmelse med artikel 16 i traktaten om Den Europæiske Union.

(4)	Aftalen bør undertegnes på Unionens vegne med forbehold af dens indgåelse —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Der gives herved på Unionens vegne bemyndigelse til undertegnelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Canada om toldsamarbejde vedrørende spørgsmål om forsyningskædesikkerhed med forbehold af indgåelse af aftalen (1).

Artikel 2

Formanden for Rådet bemyndiges herved til at udpege den eller de personer, der er beføjet til at undertegne aftalen på Unionens vegne.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

---

(1)  Teksten til aftalen offentliggøres sammen med afgørelsen om dens indgåelse.

---

18.10.2012

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 287/2

---

RÅDETS AFGØRELSE

af 24. september 2012

om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Amerikas Forenede Stater i henhold til artikel XXIV, stk. 6, og artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og handel (GATT) 1994 for så vidt angår ændring af indrømmelserne i Republikken Bulgariens og Rumæniens lister i tilslutning til deres tiltrædelse af Den Europæiske Union

(2012/644/EU)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207, stk. 4, første afsnit, sammenholdt med artikel 218, stk. 5,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 29. januar 2007 bemyndigede Rådet Kommissionen til at indlede forhandlinger med visse andre medlemmer af Verdenshandelsorganisationen (WTO) i henhold til artikel XXIV, stk. 6, i den almindelige overenskomst om told og handel (GATT) 1994 i tilslutning til Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union.

(2)	Kommissionen har ført forhandlinger inden for rammerne af de af Rådet vedtagne forhandlingsdirektiver.

(3)

Disse forhandlinger er afsluttet, og en aftale i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Amerikas Forenede Stater i henhold til artikel XXIV, stk. 6, og artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og handel (GATT) 1994 for så vidt angår ændring af indrømmelserne i Republikken Bulgariens og Rumæniens lister i tilslutning til deres tiltrædelse af Den Europæiske Union (»aftalen«) blev paraferet den 21. december 2011 af en repræsentant for Den Europæiske Union og den 17. februar 2012 af en repræsentant for Amerikas Forenede Stater.

(4)	Aftalen bør undertegnes —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Der gives herved på Unionens vegne bemyndigelse til undertegnelse af aftalen i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Amerikas Forenede Stater i henhold til artikel XXIV, stk. 6, og artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og handel (GATT) 1994 for så vidt angår ændring af indrømmelserne i Republikken Bulgariens og Rumæniens lister i tilslutning til deres tiltrædelse af Den Europæiske Union (»aftalen«) med forbehold af aftalens indgåelse (1).

Artikel 2

Formanden for Rådet bemyndiges hermed til at udpege den eller de personer, der er beføjet til at undertegne aftalen på Unionens vegne.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på datoen for vedtagelsen.

---

(1)  Teksten til aftalen offentliggøres sammen med afgørelsen om dens indgåelse

---

18.10.2012

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 287/3

---

RÅDETS AFGØRELSE

af 10. oktober 2012

om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Den Demokratiske Folkerepublik Algeriet om videnskabeligt og teknologisk samarbejde

(2012/645/EU)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 186, sammenholdt med artikel 218, stk. 6 og 7,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Den 16. november 2009 bemyndigede Rådet Kommissionen til på Unionens vegne at forhandle en aftale mellem Den Europæiske Union og Den Demokratiske Folkerepublik Algeriet om videnskabeligt og teknologisk samarbejde (»aftalen«). Aftalen blev paraferet den 14. oktober 2010.

(2)	Aftalen blev undertegnet den 19. marts 2012 med forbehold af senere indgåelse og er blevet midlertidigt anvendt efter undertegnelsen i overensstemmelse med artikel 218, stk. 5, i traktaten.

(3)	Aftalen bør godkendes —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Aftalen mellem Den Europæiske Union og Den Demokratiske Folkerepublik Algeriet om videnskabeligt og teknologisk samarbejde godkendes hermed på Unionens vegne (1).

Artikel 2

Formanden for Rådet foranstalter på Unionens vegne den notifikation, der er omhandlet i aftalens artikel 7, stk. 2 (2).

Artikel 3

Europa-Kommissionen vedtager den holdning, som Unionen skal indtage i Det Blandede Udvalg, oprettet ved aftalens artikel 4, stk. 2, angående tekniske ændringer af denne aftale efter aftalens artikel 4, stk. 2, litra a).

Artikel 4

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

---

(1)  Aftalen er blevet offentliggjort i EUT L 99 af 5.4.2012, s. 2, sammen med afgørelsen om undertegnelse.

(2)  Aftalens ikrafttrædelsesdato offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende af Rådets Generalsekretariat.

---

18.10.2012

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 287/4

---

RÅDETS AFGØRELSE

af 10. oktober 2012

om forlængelse af aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Føderative Republik Brasilien

(2012/646/EU)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 186 sammenholdt med artikel 218, stk. 6, litra a), nr. v),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Ved afgørelse 2005/781/EF (1) godkendte Rådet indgåelsen af aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Føderative Republik Brasilien (»aftalen«).

(2)	I aftalens artikel XII, stk. 2, fastsættes følgende: »Aftalen gælder i første omgang for en periode på fem år og kan forlænges efter overenskomst mellem parterne, idet den evalueres i løbet af det næstsidste år i hver efterfølgende periode.«

(3)	På det femte møde i styrelsesudvalget, der er nedsat i henhold til aftalens artikel VI, stk. 2, afholdt den 22. november 2011 i Brasilia, bekræftede begge parter deres interesse i at forlænge aftalen i endnu fem år.

(4)	Som følge af Lissabontraktatens ikrafttræden den 1. december 2009 er Den Europæiske Union trådt i stedet for og har efterfulgt Det Europæiske Fællesskab.

(5)	Forlængelsen af aftalen bør godkendes på Unionens vegne —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Forlængelsen af aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Føderative Republik Brasilien for endnu en femårsperiode godkendes hermed på Unionens vegne.

Artikel 2

Formanden for Rådet meddeler på Unionens vegne regeringen i Den Føderative Republik Brasilien, at Unionen har afsluttet de interne procedurer, som er nødvendige for forlængelsen af aftalen i henhold til aftalens artikel XII, stk. 2.

Artikel 3

Formanden for Rådet afgiver på Unionens vegne følgende meddelelse:

Artikel 4

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

---

(1)  EUT L 295 af 11.11.2005, s. 37.

---

18.10.2012

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 287/5

---

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 957/2012

af 17. oktober 2012

om ændring af bilag I til forordning (EU) nr. 605/2010 for så vidt angår slettelse af oplysninger om De Nederlandske Antiller fra listen over tredjelande, hvorfra det er tilladt at indføre sendinger af rå mælk eller mejeriprodukter til Den Europæiske Union

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 2002/99/EF af 16. december 2002 om dyresundhedsbestemmelser for produktion, tilvirkning, distribution og indførsel af animalske produkter til konsum (1), særlig artikel 8, indledningen, artikel 8, nr. 1), første afsnit, og artikel 8, nr. 4),

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum (2), særlig artikel 11, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I forordning (EF) nr. 854/2004 er der fastsat særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter. Det fastsættes navnlig, at animalske produkter kun må importeres fra et tredjeland eller en del af et tredjeland, som er opført på en liste, der er udarbejdet og opdateret i overensstemmelse med nævnte forordning.

(2)

Det fastsættes også i forordning (EF) nr. 854/2004, at der ved udarbejdelse og ajourføring af sådanne lister skal tages hensyn til Unionens kontroller i tredjelande og garantierne givet af tredjelandenes kompetente myndigheder for så vidt angår opfyldelse af eller ligestilling med Unionens foder- og fødevarelovgivning og dyresundhedsbestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (3).

(3)

Bilag I til Kommissionens forordning (EU) nr. 605/2010 af 2. juli 2010 om dyre- og folkesundhedsmæssige betingelser og udstedelse af veterinærcertifikater for rå mælk og mejeriprodukter til konsum, der føres ind i Den Europæiske Union (4), indeholder en liste over tredjelande, hvorfra det er tilladt at indføre sendinger af rå mælk eller mejeriprodukter til Den Europæiske Union.

(4)	Det selvstyrende land De Nederlandske Antiller er for øjeblikket omfattet af listen i bilag I til forordning (EU) nr. 605/2010.

(5)

Efter en intern reform i Kongeriget Nederlandene, som trådte i kraft den 10. oktober 2010, var De Nederlandske Antiller ikke længere et selvstyrende land i Kongeriget Nederlandene. Samme dag fik Curaçao og Sint Maarten status af selvstyrende lande i Kongeriget Nederlandene, mens Bonaire, Sint Eustatius og Saba fik status af særlige kommuner i den europæiske del af Kongeriget Nederlandene. Oplysningerne om De Nederlandske Antiller bør derfor slettes fra listen i bilag I til forordning (EU) nr. 605/2010.

(6)	Curaçao og Sint Maarten har ikke udtrykt interesse i fortsat at eksportere rå mælk og mejeriprodukter til konsum til Unionen. Oplysningerne om disse lande bør derfor ikke indgå i listen i bilag I til forordning (EU) nr. 605/2010.

(7)	Forordning (EU) nr. 605/2010 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(8)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I bilag I til forordning (EU) nr. 605/2010 udgår oplysningerne om De Nederlandske Antiller.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EFT L 18 af 23.1.2003, s. 11.

(2)  EUT L 139 af 30.4.2004, s. 206.

(3)  EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1.

(4)  EUT L 175 af 10.7.2010, s. 1.

---

18.10.2012

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 287/7

---

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 958/2012

af 17. oktober 2012

om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (2), særlig artikel 136, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)	Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier som omhandlet i artikel 136 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 157 af 15.6.2011, s. 1.

---

---

18.10.2012

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 287/9

---

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 959/2012

af 17. oktober 2012

om udstedelse af importlicenser for hvidløg i delperioden 1. december 2012 til 28. februar 2013

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1301/2006 af 31. august 2006 om fælles regler for administration af toldkontingenter for import af landbrugsprodukter på grundlag af en importlicensordning (2), særlig artikel 7, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Kommissionens forordning (EF) nr. 341/2007 (3) omhandler åbning og forvaltning af toldkontingenter og indførelse af en ordning med importlicenser og oprindelsescertifikater for hvidløg og visse andre landbrugsprodukter importeret fra tredjelande.

(2)

De mængder, som traditionelle importører og nye importører har ansøgt om A-licenser for i de første syv dage af oktober 2012 i henhold til artikel 10, stk. 1, i forordning (EF) nr. 341/2007, overstiger de disponible mængder for produkter med oprindelse i Kina, Argentina og alle andre tredjelande, undtagen Kina og Argentina.

(3)	Derfor bør det i henhold til artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1301/2006 fastsættes, i hvilket omfang de A-licensansøgninger, der er sendt til Kommissionen senest den 14. oktober 2012, kan imødekommes efter artikel 12 i forordning (EF) nr. 341/2007.

(4)	Denne forordning bør træde i kraft straks efter offentliggørelsen for at sikre, at proceduren for udstedelsen af importlicenser forvaltes effektivt —

VEDTAGET FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De A-importlicensansøgninger, der er indgivet i henhold til artikel 10, stk. 1, i forordning (EF) nr. 341/2007 i løbet af de første syv dage af oktober 2012 og sendt til Kommissionen senest den 14. oktober 2012, imødekommes for de i bilaget anførte procentsatser af de ønskede mængder.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 238 af 1.9.2006, s. 13.

(3)  EUT L 90 af 30.3.2007, s. 12.

---

---

18.10.2012

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 287/11

---

RÅDETS AFGØRELSE

af 16. oktober 2012

om beskikkelse af et tysk medlem af Regionsudvalget

(2012/647/EU)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 305,

under henvisning til indstilling fra den tyske regering, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Rådet vedtog den 22. december 2009 og den 18. januar 2010 afgørelse 2009/1014/EU (1) og 2010/29/EU (2) om beskikkelse af medlemmer af og suppleanter til Regionsudvalget for perioden fra den 26. januar 2010 til den 25. januar 2015.

(2)	Der er blevet en plads ledig som medlem af Regionsudvalget, efter at Petra ROTHs mandat er udløbet —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Til Regionsudvalget beskikkes som medlem for den resterende del af mandatperioden, dvs. indtil den 25. januar 2015:

—	Dagmar MÜHLENFELD, Oberbürgermeisterin der Stadt Mülheim an der Ruhr.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

---

(1)  EUT L 348 af 29.12.2009, s. 22.

(2)  EUT L 12 af 19.1.2010, s. 11.

---

18.10.2012

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 287/12

---

RÅDETS AFGØRELSE

af 16. oktober 2012

om beskikkelse af et belgisk medlem af og en belgisk suppleant til Regionsudvalget

(2012/648/EU)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 305,

under henvisning til indstilling fra den belgiske regering, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Rådet vedtog den 22. december 2009 og den 18. januar 2010 afgørelse 2009/1014/EU (1) og 2010/29/EU (2) om beskikkelse af medlemmerne af og suppleanterne til Regionsudvalget for perioden 26. januar 2010 til 25. januar 2015.

(2)	Der er blevet en plads ledig som medlem af Regionsudvalget, efter at Paul FICHEROULLES mandat er udløbet.

(3)	Der bliver en plads ledig som suppleant, efter at Marc HENDRICKX er blevet beskikket som medlem af Regionsudvalget —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Til Regionsudvalget beskikkes for den resterende del af mandatperioden, dvs. indtil den 25. januar 2015:

a)	som medlem: — Marc HENDRICKX, Vlaams Volksvertegenwoordiger og

b)	som suppleant: — Karim VAN OVERMEIRE, Vlaams Volksvertegenwoordiger.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

---

(1)  EUT L 348 af 29.12.2009, s. 22.

(2)  EUT L 12 af 19.1.2010, s. 11.

---

18.10.2012

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 287/13

---

ASSOCIERINGSRÅDET EU-JORDANS HENSTILLING

af 3. oktober 2012

om gennemførelsen af ENP-handlingsplanen EU-Jordan

ASSOCIERINGSRÅDET EU-JORDAN HAR —

under henvisning til Euro-Middelhavs-aftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Det Hashemitiske Kongerige Jordan på den anden side (1) (»aftalen«), særlig artikel 91, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Artikel 91 i aftalen giver Associeringsrådet EU-Jordan beføjelse til at fremsætte passende henstillinger med henblik på virkeliggørelse af aftalens mål.

(2)	Artikel 101 i aftalen fastsætter, at parterne i aftalen skal træffe alle fornødne almindelige eller særlige foranstaltninger til at opfylde deres forpligtelser i henhold til aftalen, og at de skal drage omsorg for, at de i aftalen fastsatte mål virkeliggøres.

(3)	Parterne i aftalen er blevet enige om teksten til den europæiske naboskabspolitik-handlingsplan EU-Jordan (»ENP-handlingsplanen«).

(4)	ENP-handlingsplanen skal underbygge gennemførelsen af aftalen via parternes udarbejdelse og vedtagelse af konkrete tiltag, som vil være retningsgivende for gennemførelsen.

(5)

ENP-handlingsplanen har to formål, nemlig at opstille konkrete tiltag for parterne til opfyldelse af deres forpligtelser i henhold til aftalen og at udstikke de bredere rammer for en yderligere styrkelse af forbindelserne mellem EU og Jordan for at skabe en betydelig grad af økonomisk integration og et udvidet politisk samarbejde i overensstemmelse med de generelle mål for aftalen —

VEDTAGET DENNE HENSTILLING:

Eneste artikel

Associeringsrådet henstiller, at parterne gennemfører ENP-handlingsplanen (2), i det omfang dette bidrager til at virkeliggøre målene for aftalen.

---

(1)  EFT L 129 af 15.5.2002, s. 3.

(2)  Jf. dokument 3302/12 på: http://register.consilium.europa.eu

---

18.10.2012

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 287/14

---

EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDENS AFGØRELSE

Nr. 204/11/KOL

af 29. juni 2011

om den formodede statsstøtte, der ydes til virksomheder, som tilhører Norsk Film-koncernen (Norge)

EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDEN ("MYNDIGHEDEN") HAR —

UNDER HENVISNING til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde ("EØS-aftalen"), særlig artikel 61 og 62,

UNDER HENVISNING til aftalen mellem EFTA-landene om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol ("tilsyns- og domstolsaftalen"), særlig artikel 24,

UNDER HENVISNING til protokol 3 til tilsyns- og domstolsaftalen ("protokol 3"), særlig artikel 1, stk. 2, i del I og artikel 4, stk. 4, og artikel 7, stk. 1, i del II,

EFTER AT HAVE opfordret de interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, i del II i protokol 3 (1), og

ud fra følgende betragtninger:

I.   FAKTA

1.   Sagsforløb

Ved skrivelse af 23. marts 2006 (sag nr. 368163) klagede flere norske filmselskaber (2) over, at de norske myndigheder havde ydet årlige tilskud til Norsk FilmStudio AS/Filmparken AS i årene 2000-2005.

Efter en række brevvekslinger vedtog myndigheden afgørelse nr. 491/09/KOL om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure, som blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende og i EØS-tillægget hertil (3). Myndigheden bad interesserede parter indsende deres bemærkninger. Myndigheden modtog ingen bemærkninger fra tredjeparter.

De norske myndigheder fremsatte deres bemærkninger pr. brev af 2. februar 2010 (sag nr. 545244).

2.   Norsk Film-koncernen

Norsk Film AS blev etableret i 1932 af sammenslutningen af kommunale biografer. Virksomhedens filmstudie åbnede i 1935. I statsbudgettet for 1947 besluttede den norske regering at påtage sig et større ansvar for produktion af film. I 1950'erne og 1960'erne stod Norsk Film AS over for økonomiske problemer, hvilket fik regeringen til at yde tilskud til virksomheden for at sikre dens videre eksistens. Efter at virksomheden blev erklæret konkurs i slutningen af 1960'erne, besluttede regeringen at påtage sig det fulde ansvar for virksomhedens fremtid. Fra 1974 ejede staten 77,6 % af aktierne i virksomheden. Norsk Film AS havde to formål: at stille de nødvendige faciliteter til rådighed for produktionen af norske spillefilm og at producere norske film.

ScanCam AS blev grundlagt i 1986 af Norsk Film AS og avisen VG (Verdens Gang) med udgangspunkt i den eksisterende kameraafdeling hos Norsk Film AS. Senere ejede Norsk Film AS og Schibsted ASA hver 50 % af aktierne i ScanCam AS. Den 31. december 1998 solgte Schibsted ASA sin andel til Norsk Film AS, og ScanCam AS fortsatte som et 100 % ejet datterselskab under Norsk FilmStudio AS fra 1999.

Norsk FilmStudio AS, der blev grundlagt i 1989, var et 100 % ejet datterselskab under Norsk Film AS. Indtil 1989 var studiet og de tekniske faciliteter en integreret afdeling under Norsk Film AS. Norsk FilmStudio AS blev grundlagt for at foretage en klar adskillelse mellem virksomhedens rolle som producent og dens rolle i forbindelse med opretholdelsen af infrastrukturen for filmproduktion (studiefaciliteter og tekniske faciliteter).

I 2001 indførte den norske regering en reform af sin filmpolitik, og der blev foretaget en mere tydelig skelnen mellem statens ansvarsområder og den private sektors ansvarsområder. Private produktionsselskaber skulle have ansvaret for at producere film. Det blev derfor foreslået at sælge aktierne i Norsk Film AS. Staten ville beholde ansvaret for studierne, da denne del af produktionsprocessen ikke ansås for at kunne klare sig på markedsvilkår. I 2001 blev Norsk Film AS opsplittet i to separate virksomheder: en virksomhed for filmproduktion ved navn Norsk Film AS og en virksomhed for infrastruktur ved navn Filmparken AS. De resterende aktiver i virksomheden forblev i Filmparken AS. Norsk FilmStudio AS fortsatte som et 100 % ejet datterselskab under Filmparken AS. Den 25. juni 2001 fusionerede Norsk FilmStudio AS med Filmparken AS. Staten solgte sine aktier i produktionsselskabet Norsk Film AS til et privat produktionsselskab ved navn Diopter AS den 4. januar 2002.

I 2002 blev Filmparken AS omdøbt til Norsk FilmStudio AS igen.

I 2004 fusionerede ScanCam AS med Norsk FilmStudio AS.

I 2009 fusionerede Norsk FilmStudio AS og The Chimney Pot AS og blev til Storyline Studios AS. Efter fusionen ejer Filmparken AS 60 % af virksomheden, og 40 % er ejet af aktionærerne i det tidligere The Chimney Pot AS.

Storyline Studios AS leverer alle former for udstyr og tjenesteydelser til filmindustrien, herunder filmstudier, grip og lys, kameraer, postproduktion, kostumer, finansiering, kontorfaciliteter, line production og filmkataloger.

3.   Beskrivelse af de undersøgte foranstaltninger

Myndigheden undersøgte to forskellige foranstaltninger: udbetalingen af tilskuddet på 36 mio. NOK (jf. afsnit 3.1) og den skattemæssige præferencebehandling, som nogle virksomheder, der tilhører Norsk Film-koncernen, har modtaget (jf. afsnit 3.2).

3.1    Udbetaling af tilskuddet på 36 mio. NOK

Fra 1970'erne og indtil 2006 blev der ydet årlige tilskud til forskellige virksomheder, som tilhører Norsk Film-koncernen. I de årlige budgetter for 1971-1972 henvises der til en "eksisterende støtteordning". Tilskuddene blev udbetalt af det norske kultur- og kirkeministerium.

Myndigheden anførte i sin afgørelse nr. 491/09/KOL, at de årlige udbetalinger fra den norske stat siden 1970'erne til forskellige virksomheder, som tilhører Norsk Film-koncernen, med henblik på produktion af spillefilm og opretholdelse af den nødvendige infrastruktur for produktion af film var baseret på en eksisterende støtteordning.

De norske myndigheder har angivet, at det norske parlament i 1997 besluttede at yde et tilskud på 36 mio. NOK til Norsk Film AS til forbedring, modernisering og udvikling af produktionsfaciliteterne ved navn "Filmparken". Tilskuddet blev tildelt via nationalbudgettets sektion for tilskud til nationale kulturbygninger. Beløbet blev tildelt over en toårig periode, idet der blev udbetalt 10 mio. NOK i 1998 og de resterende 26 mio. NOK i 1999. Tilskuddet dækkede delvist moderniseringen og forbedringen af studiefaciliteterne og delvist udviklingen af nye administrationsfaciliteter.

Myndigheden anførte i afgørelse nr. 491/09/KOL, at eftersom udbetalingen af tilskuddet på 36 mio. NOK var baseret på en anden budgettildeling, og det specifikke beløb blev fastsat til et særligt formål (renovering), kunne der være tale om ny støtte. Myndigheden var i tvivl om, hvorvidt dette tilskud var en del af den eksisterende støtteordning, eller om det udgjorde en ny støtteforanstaltning.

3.2    Skattemæssig præferencebehandling

Norsk Film AS og Norsk FilmStudio AS var fra 1995 fritaget for at betale skat. Denne fritagelse var baseret på afsnit 26, stk. 1, litra k), i den tidligere norske skattelov af 18. august 1911 nr. 8, som blev erstattet af den norske skattelov af 26. marts 1999 nr. 14 (4).

Ifølge afsnit 2-32 i den norske skattelov, som for øjeblikket fastsætter reglerne for denne gunstige beskatningsordning, er nonprofitorganisationer, institutioner og virksomheder fritaget for at betale selskabsskat, for så vidt de ikke har sigte på fortjeneste.

Hvorvidt en institution eller en virksomhed anses for at være en nonprofitorganisation i overensstemmelse med afsnit 2-32, fastlægges på baggrund af objektive kriterier, idet virksomhedens formål har afgørende betydning. Således tyder et velgørende formål på, at der er tale om en nonprofitorganisation. For at bestemme virksomhedens formål ser skattemyndighederne bl.a. på dens vedtægter, herunder dens vedtægtsbestemte formål og de aktiviteter, der faktisk udføres. Det tages også i betragtning, hvorvidt organisationen er engageret i konkurrencemæssige aktiviteter. Hvis virksomheden udøver økonomiske eller kommercielle aktiviteter og konkurrerer med skattepligtige overskudsbaserede virksomheder, er det tegn på, at den er skattepligtig. Et andet element, der skal tages hensyn til, er karakteren af virksomhedens finansiering. Hvis virksomheden finansieres via private gaver eller andre bidrag, er det et tegn på, at virksomheden har et almennyttigt formål.

En nonprofitorganisation er fritaget for at betale selskabsskat af profit, der er opstået som følge af virksomhedens almennyttige formål. Der skal – på visse betingelser – betales selskabsskat af indkomst fra kommercielle aktiviteter (5).

Hvorvidt afsnit 2-32 finder anvendelse på en virksomhed eller organisation, fastslås af skattemyndighederne som en del af den normale årlige vurderingsproces. På baggrund af de oplysninger, som skatteyderen angiver i sin selvangivelse, og andre tilgængelige oplysninger fastslår de lokale skattemyndigheder, hvilken beskatningsordning der er gældende.

Norsk Film AS, Norsk FilmStudio AS og ScanCam AS blev fritaget for at betale skat, fordi virksomhederne tjente et almennyttigt formål. Indtil 1995 ansøgte Norsk Film AS og Norsk FilmStudio AS ikke om at blive dækket af den særlige ordning. Efter deres ansøgninger var de omfattet af denne ordning fra 1995 indtil 2001.

I 2001 blev Norsk Film AS opsplittet i to separate virksomheder: en virksomhed for filmproduktion ved navn Norsk Film AS og en virksomhed for infrastruktur ved navn Filmparken AS. Fra 2002 modtog virksomhederne ikke længere statsstøtte og udøvede normale forretningsaktiviteter. De blev derfor anset som normale overskudsbaserede virksomheder og var derfor forpligtet til at betale almindelig selskabsskat.

Indtil 1998 ejede Norsk Film AS og Schibsted ASA hver 50 % af aktierne i ScanCam AS. ScanCam AS blev derfor ikke anset som en integreret del af Norsk Film AS' virksomhed. Fra december 1998 var ScanCam AS 100 % ejet af først Norsk Film AS og derefter fra 1999 af Norsk FilmStudio AS (det 100 % ejede datterselskab til Norsk Film AS). Efter denne ændring anså skattemyndighederne ScanCam AS for at være en integreret del af Norsk Film AS' aktiviteter, og virksomheden var derfor underlagt den samme beskatningsordning i årene 1998-2000. ScanCam AS gav overskud i årene 1998, 1999, 2000 og 2001 (6).

I deres evaluering anførte skattemyndighederne, at virksomhederne kunne få status som nonprofitorganisationer på baggrund af følgende elementer: Norsk Film AS' vedtægter, hvori det var angivet, at virksomheden tjente et almennyttigt formål, det forhold, at 97,7 % af aktierne var ejet af staten og lokale kommuner, og det forhold, at virksomheden primært blev finansieret via statsstøtte.

Skattemyndighederne anførte endvidere, at skattefritagelsen blev givet under forbehold af, at et eventuelt overskud skulle anvendes fuldt ud til at opfylde virksomhedens formål inden for rammerne af en nonprofitorganisation. Datterselskabet Norsk FilmStudio AS blev betragtet som en integreret del af Norsk Film AS' aktiviteter og var omfattet af den samme skattefritagelse. De norske myndigheder har anført, at Norsk FilmStudio AS ikke gav overskud i årene 1995-2001, og at anvendelsen af den gunstige beskatningsordning følgelig ikke havde nogen virkning.

Virksomhederne skal nu alle betale almindelig selskabsskat.

Myndigheden anførte i afgørelse nr. 491/09/KOL, at det var tvivlsomt, hvorvidt fritagelsen for at betale selskabsskat på baggrund af bestemmelsen om fritagelse for nonprofitorganisationer kan berettige skattefritagelsen i forbindelse med virksomhederne, som tilhører Norsk Film-koncernen.

Støtten i form af en fritagelse for selskabsskat udgør driftsstøtte. En sådan støtte er kun tilladt under særlige omstændigheder og især i situationer, hvor kriterierne i myndighedens retningslinjer er opfyldt (f.eks. for visse typer miljø- eller regionalstøtte). Myndigheden rejste derfor tvivl om, hvorvidt de særlige skatteregler – som fandt anvendelse på nogle af de virksomheder, der tilhører Norsk Film-koncernen – kunne være berettigede i henhold til bestemmelserne om statsstøtte i EØS-aftalen.

4.   Bemærkninger fra de norske myndigheder

4.1    Udbetaling af tilskuddet på 36 mio. NOK

4.1.1   Udbetalingen af tilskuddet kan ikke betragtes som statsstøtte

De norske myndigheder fremfører, at udbetalingen af de 36 mio. NOK ikke kan betragtes som statsstøtte.

De norske myndigheder anlægger en effektbaseret synsvinkel og hævder, at det tilskud, der er under revision, faktisk ikke gav modtageren nogen økonomisk fordel.

De norske myndigheder anfører, at ingen af virksomhederne opnåede økonomiske fordele som følge af tilskuddet til forbedring og modernisering af Filmparken. Norsk FilmStudio AS havde ansvaret for at udleje faciliteterne til alle produktionsselskaber i Norge. Der var en klar selskabsretlig opsplitning i Norsk Film-koncernen af aktiviteterne i forbindelse med produktion af film og udlejning af produktionsfaciliteter. Der var fri adgang til produktionsfaciliteterne for alle norske produktionsselskaber (herunder Norsk Film AS) på samme vilkår og betingelser. Udlejningsaktiviteterne var ikke rentable og gav underskud for Norsk FilmStudio AS.

De norske myndigheder fremfører, at det ikke kan siges, at foranstaltningen gav Norsk Film-koncernen en økonomisk fordel, da tilskuddet tydeligvis ikke havde denne effekt. Hensigten med og effekten af foranstaltningen var snarere at give norske filmproducenter adgang til produktionsfaciliteter. De understreger, at det kun var på grund af en markedsfejl, at Norsk FilmStudio AS fungerede som eneleverandør af udlejning af studiefaciliteter, hvor film af en vis længde og kvalitet kunne produceres. Virksomheden gjorde dette til gavn for alle producenter og opnåede ikke nogen økonomisk fordel.

4.1.2   Foranstaltningen ville under alle omstændigheder udgøre eksisterende støtte

De norske myndigheder fremfører, at selv hvis tilskuddet på 36 mio. NOK var statsstøtte, ville det under alle omstændigheder udgøre eksisterende støtte.

De norske myndigheder anfører, at udbetalingen af tilskuddet på 36 mio. NOK var en del af den eksisterende støtteordning i form af udbetalingen af årlige tilskud.

De norske myndigheder hævder, at det forhold, at tilskuddet blev udbetalt fra et andet budget end det, der blev anvendt til de årlige tilskud, ikke er et klart tegn på, at tilskuddet udgjorde en særskilt og ny foranstaltning. De forklarer, at det forhold, at tilskuddet i 1998-1999 blev tildelt via en anden budgetpost, "kun var en tilfældighed og et teknisk spørgsmål, og udbetalingen af de 36 mio. NOK kunne lige så vel have været tildelt via budgetsektionen for finansiering af film og fordelt over en periode på ti år og dermed være "smeltet sammen med" de årlige udbetalinger til Norsk Film AS, som omfatter både drifts- og investeringsstøtte. Det forhold, at tilskuddet i 1998-1999 blev tildelt via en anden budgetpost, var et resultat af den nye organisation af den [nationale] budgetsektion for bidrag til opførelsen af nationale bygninger". De norske myndigheder fremfører endvidere, at det, der er vigtigt, er, at udbetalingen var en del af en systematisk og løbende række af udbetalinger til den samme modtager, og at karakteren af støtten er uændret. Ordningen har efter sigende altid bestået af en investeringsdel og en driftsdel.

Forbedrings- og moderniseringsprocessen havde været i gang i noget tid, og omkostningerne i forbindelse hermed var, indtil 1998-1999, blevet anslået til 13 mio. NOK. Dette beløb omfattede bidrag fra den norske stat via den eksisterende støtteordning, som blev indført i 1970'erne. I 1997 stod det imidlertid klart, at 13 mio. NOK ikke var nok til at færdiggøre arbejdet, og derfor blev det besluttet at tildele yderligere 36 mio. NOK for at fuldføre forbedringen.

De norske myndigheder fremlagde data for myndigheden til støtte for, at der også tidligere var blevet tildelt og øremærket beløb til forbedring og modernisering af infrastrukturer, som var nødvendige for at opretholde betingelserne for produktion af film.

Endelig fremfører de norske myndigheder, at det forhold, at tilskuddet var meget større, end de årlige udbetalinger hidtil havde været, ikke var tegn på, at det udgjorde ny støtte. De henviser til EU-Domstolens dom i sagen Namur-Les-Assurances  (7): "fremkomsten af ny støtte eller ændringen af eksisterende støtte kan ikke vurderes på basis af støttens omfang eller især beløbet heraf i finansiel henseende til enhver tid i virksomhedens levetid, hvis støtten ydes i henhold til tidligere lovbestemmelser, som forbliver uændrede".

4.1.3   Ny støtte ville under alle omstændigheder være forenelig

De norske myndigheder fremfører, at foranstaltningen, hvis myndigheden konkluderede, at den udgjorde ny støtte, under alle omstændigheder ville være forenelig med EØS-aftalens funktion. De anfører, at foranstaltningen ville være i overensstemmelse med artikel 61, stk. 3, litra c), i EØS-aftalen, da formålet med tilskuddet var kulturbevarelse, og foranstaltningen var nødvendig og rimelig for dette mål.

De norske myndigheder anfører, at produktionen af film er en vigtig kulturel udtryksform og udgør en del af den nationale arv. Uden egnede produktionsfaciliteter ville der ikke være nogen filmproduktion. Tilskuddet var endvidere et nødvendigt indgreb på grund af en markedsfejl. De norske myndigheder understreger også, at myndigheden har godkendt støtteforanstaltninger for audiovisuelle ordninger, som ikke ville have nogen effekt, hvis den nødvendige infrastruktur til produktion af audiovisuelle værker ikke fandtes.

4.2    Skattemæssig præferencebehandling

4.2.1   Anvendelsen af den skattemæssige præferencebehandling kan ikke betragtes som statsstøtte

De norske myndigheder understreger for det første, at myndigheden i sin afgørelse nr. 491/09/KOL ikke rejste tvivl om den faktiske fritagelsesordning for selskabsskat for nonprofitorganisationer, men undersøgte anvendelsen af en sådan ordning for visse virksomheder, som tilhører Norsk Film-koncernen. Det er derfor den faktiske anvendelse eller den uretmæssige anvendelse af beskatningsordningen på visse virksomheder, som er under revision.

For det andet fremfører de norske myndigheder, at de ikke selv har overvejet, hvorvidt afsnit 2-32 i den norske skattelov blev anvendt korrekt for virksomhederne, som tilhører Norsk Film-koncernen, da de ikke er en skattevurderingsmyndighed.

De har imidlertid anført, at "skattemyndighedernes eventuelle uretmæssige anvendelse af en generel skattebestemmelse til fordel for skatteyderen ikke udgør statsstøtte. (…) Hvis der er tale om, at en national skattebestemmelse er blevet anvendt uretmæssigt, skal det primært korrigeres af skattemyndighederne eller domstolene i henhold til den relevante nationale lovgivning. (…) Det ville skabe en umulig situation, hvis enhver uretmæssig anvendelse af nationale skattebestemmelser, som medførte en uberettiget fordel for en bestemt skatteyder, udgjorde statsstøtte".

De norske myndigheder understreger, at eftersom konsekvenserne af uretmæssig beskatning kan variere, medmindre det er et spørgsmål om vedvarende uretmæssighed, bør der træffes afhjælpende foranstaltninger i henhold til national lovgivning, og der bør ikke foretages revision i henhold til statsstøttereglerne i EØS-aftalen.

4.2.2   Anvendelsen af den skattemæssige præferencebehandling var under alle omstændigheder baseret på en eksisterende støtteordning

De norske myndigheder fremfører endvidere, at anvendelsen af en skattebestemmelse, som har været gældende før EØS-aftalens ikrafttræden, ikke under nogen omstændigheder ville udgøre ny støtte, men blot anvendelse af en eksisterende støtteordning.

De anfører, at "den almindelige anvendelse af den generelle regel og evalueringen af, hvorvidt den finder anvendelse i et specifikt tilfælde, ikke under nogen omstændigheder kan udgøre ny støtte og ikke som sådan kræver nogen anmeldelse til myndigheden. Hvis individuelle anvendelser af en eksisterende støtteordning udgjorde ny støtte, ville grænserne for, hvad der kan betragtes som ny støtte, blive udvidet på en urimelig måde, og omfanget af forenelig støtte i form af den eksisterende støtte i henhold til statsstøttereglerne ville blive udvandet".

II.   VURDERING

1.   Forekomst af statsstøtte

Artikel 61, stk. 1, i EØS-aftalen har følgende ordlyd:

1.1    Forekomst af statsmidler

Foranstaltningen skal være ydet af staten eller ved hjælp af statsmidler.

1.1.1   Betaling af tilskuddet på 36 mio. NOK

Tilskuddet på 36 mio. NOK blev udbetalt via statsbudgettets sektion for tilskud til nationale kulturbygninger.

Myndigheden anser derfor betingelsen om, at der skal være tale om statsmidler, for at være opfyldt.

1.1.2   Gunstig beskatningsordning

Norsk Film AS og dets datterselskab Norsk FilmStudio AS blev fritaget for at betale skat for årene 1995 til 2001. I et brev af 18. marts 1996 gav skattekontoret i Bærum tilsagn til skattefritagelse for skatteåret 1995 under forbehold af, at et eventuelt overskud skulle anvendes fuldt ud til at opfylde virksomhedens formål inden for rammerne af en nonprofitorganisation.

ScanCam AS (det datterselskab, der udlejede kameraer) blev fritaget for at betale skat i 1998-2001 af samme årsag.

Som følge af den gunstige beskatningsordning gav staten afkald på de skatteindtægter, den normalt ville have modtaget fra de pågældende virksomheder. Manglen på disse skatteindtægter var en byrde for staten svarende til de udgifter, der normalt belaster budgetterne i de pågældende virksomheder (8).

Det forhold, at vurderingen blev gennemført af de lokale skattemyndigheder, har ingen indvirkning på konstateringen af, at der var tale om statsmidler (9).

1.2    Begunstigelse af visse virksomheder eller visse produktioner

1.2.1   Betaling af tilskuddet på 36 mio. NOK

For det første skal foranstaltningen have givet Norsk FilmStudio AS/Filmparken AS fordele, som har mindsket de byrder, der normalt belaster deres budget. Tilskuddet på 36 mio. NOK gav modtagerne en økonomisk fordel, de ikke ville have haft som led i deres normale forretningsførelse. Det styrkede dermed Norsk FilmStudio AS'/Filmparken AS' finansielle stilling sammenlignet med andre virksomheder, som producerer film i EØS.

For det andet skal foranstaltningen være selektiv, forstået således, at den begunstiger "visse virksomheder eller visse produktioner".

Myndigheden anser udbetalingen af tilskuddet på 36 mio. NOK til forbedring af studiefaciliteterne for at have været selektiv, eftersom modtageren udtrykkeligt blev angivet.

1.2.2   Gunstig beskatningsordning

Nogle af virksomhederne i Norsk Film-koncernen blev fritaget for at betale den normalt gældende selskabsskat, og de blev dermed fritaget for udgifter, som normalt belaster en virksomheds budget. De ville ikke have haft denne fordel i deres normale forretningsførelse.

Myndigheden anerkender dog, at EU-Domstolen og EFTA-Domstolen konsekvent har fastholdt, at foranstaltninger, der giver visse modtagere fordele, ikke er selektive, hvis de kan retfærdiggøres af karakteren og opbygningen af den ordning, som de er en del af.

I myndighedens retningslinjer for anvendelse af statsstøttereglerne i forbindelse med foranstaltninger, der vedrører direkte beskatning af virksomhederne, er det desuden udtrykkeligt fastsat, at "det siger sig selv, at der ikke kan opkræves indkomstskat, hvis der ikke er skabt nogen indtjening. Skattesystemets karakter kan således berettige, at virksomheder, der ikke arbejder med gevinst for øje, som f.eks. fonde eller foreninger, udtrykkeligt fritages for indkomstskat, hvis de rent faktisk ikke kan skabe indtjening."

Myndigheden anfægtede ikke i sin afgørelse nr. 491/09/KOL, at den gunstige beskatningsordnings karakter og logik kan berettige ordningen. Den var i tvivl om anvendelsen af ordningen i forhold til de pågældende virksomheder. Disse virksomheder blev fritaget for selskabsskat i henhold til afsnit 26, stk. 1, litra k), i den tidligere norske skattelov af 18. august 1911 nr. 8, som blev erstattet af den norske skattelov af 26. marts 1999, nr. 14. Når den anvendes, fritager denne ordning organisationer, som opfylder visse kriterier, der primært er relateret til deres almennyttige formål, for selskabsskat.

Ifølge de oplysninger, som de norske myndigheder har fremlagt, blev Norsk Film AS, Norsk FilmStudio AS og ScanCam AS fritaget for at betale skat, fordi virksomhederne tjente et almennyttigt formål. Myndigheden kan i sin vurdering ikke erstatte de norske lokale skattemyndigheder med sig selv. På baggrund af de oplysninger, den har modtaget, finder myndigheden ikke, at den har tilstrækkelig dokumentation for, at den gunstige beskatningsordning er blevet anvendt uretmæssigt på de tre virksomheder, og at foranstaltningen derfor kan siges at have en selektiv karakter.

Myndigheden kan derfor ikke konkludere, at anvendelsen af den gunstige beskatningsordning på Norsk FilmStudio AS/Filmparken AS/ScanCam AS baseret på de oprindelige kriterier i den norske skattelov af 1911 indebærer nogen former for statsstøtte.

1.3    Konkurrenceforvridning og indvirkning på samhandelen mellem de kontraherende parter

Statsstøtte til specifikke virksomheder anses for at være konkurrenceforvridende og have en indvirkning på samhandelen mellem de kontraherende parter, hvis modtageren udøver en økonomisk aktivitet, som involverer samhandel mellem de kontraherende parter. Biograffilm kan produceres på alternative produktionssteder inden for EØS. De handles efterfølgende mellem de kontraherende parter i EØS-aftalen. Støtte til en virksomhed, som producerer spillefilm og stiller studier til rådighed, kan derfor forvride konkurrencen mellem forskellige steder for produktion af film. Den foranstaltning, der er under undersøgelse, kan således anses for at være konkurrenceforvridende og have en indvirkning på samhandelen mellem de kontraherende parter.

1.4    Konklusion

På baggrund af de elementer, der er gennemgået ovenfor, konkluderer myndigheden, at udbetalingen af 36 mio. NOK udgjorde statsstøtte, og at anvendelsen af den gunstige beskatningsordning på Norsk FilmStudio AS/Filmparken AS/ScanCam AS ikke indebar nogen former for statsstøtte.

Myndigheden analyserer derfor kun udbetalingen af tilskuddet på 36 mio. NOK i det følgende.

2.   Procedure

Proceduren for ny støtte er fastlagt i artikel 1, stk. 3, i del I i protokol 3. Hvis myndigheden er i tvivl om foreneligheden af en sådan støtteforanstaltning, åbner den den formelle undersøgelsesprocedure, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, i del I i protokol 3 og i artikel 4, stk. 4, i del II i protokol 3.

En særskilt procedure for eksisterende støtte er omhandlet i artikel 1, stk. 1, i del I i protokol 3. I henhold til denne bestemmelse foretager myndigheden sammen med EFTA-landene en løbende undersøgelse af alle de støtteordninger, som findes i disse stater. Den foreslår dem sådanne foranstaltninger, som EØS-aftalens funktion eller gradvise udvikling kræver.

Enhver vurdering i forbindelse med en afgørelse om at åbne den formelle undersøgelsesprocedure, i forhold til hvorvidt en potentiel støtteforanstaltning udgør ny eller eksisterende støtte, er nødvendigvis kun foreløbig. Selv hvis myndigheden på baggrund af de på dette tidspunkt foreliggende oplysninger besluttede sig for at åbne en formel undersøgelsesprocedure på basis af artikel 1, stk. 3 og stk. 2, i del I i protokol 3, kan den stadig i den afgørelse, der afslutter proceduren, konkludere, at foranstaltningen faktisk udgør eksisterende støtte (10). Hvis der er tale om eksisterende støtte, skal myndigheden følge proceduren for eksisterende støtte (11). Som følge heraf ville myndigheden i så fald skulle lukke den formelle undersøgelsesprocedure og i givet fald åbne proceduren for eksisterende støtte som fastlagt i artikel 17-19 i del II i protokol 3 (12).

De oplysninger, der var blevet fremlagt for myndigheden på det tidspunkt, hvor den besluttede sig for at indlede den formelle undersøgelsesprocedure, kunne ikke berettige en foreløbig konklusion om, at den involverede støtte var eksisterende støtte, og myndigheden behandlede derfor disse foranstaltninger inden for rammerne af reglerne om ny støtte.

Myndigheden konkluderer under den formelle undersøgelsesprocedure, hvorvidt der er tale om nye støtteforanstaltninger, og om de er forenelige. Hvis der er tale om eksisterende støtte, vil myndigheden, eftersom de to foranstaltninger under undersøgelse nu er afsluttet, lukke den formelle undersøgelsesprocedure uden at åbne proceduren for eksisterende støtte, da denne procedure ville være uden genstand.

3.   Udbetaling af tilskuddet på 36 mio. NOK – eksisterende støtte

I henhold til artikel 1, litra b), pkt. i), i del II i protokol 3 er eksisterende støtte: "enhver form for støtte, der eksisterede inden EØS-aftalens ikrafttræden i de pågældende EFTA-lande, dvs. støtteordninger og individuel støtte, som var trådt i kraft før og er blevet fortsat efter EØS-aftalens ikrafttræden". Ændringer af denne støtte udgør ny støtte i henhold til artikel 1, litra c).

De norske myndigheder har i forbindelse med deres bemærkninger til afgørelse nr. 491/09/KOL (jf. afsnit 4.1.2 ovenfor) fremsendt yderligere oplysninger.

Myndigheden finder, som angivet i afgørelse nr. 491/09/KOL, at de årlige udbetalinger fra den norske stat siden 1970'erne til Norsk FilmStudio AS/Filmparken AS med henblik på produktion af spillefilm og opretholdelse af den nødvendige infrastruktur for produktion af film var baseret på en eksisterende støtteordning.

Myndigheden finder, at udbetalingen af 36 mio. NOK blev gennemført i sammenhæng med den eksisterende støtteordning.

Det lader for det første til, at de årlige tilskud, der blev udbetalt i løbet af årene, altid omfattede en del til investeringsstøtte og en del til driftsstøtte (13). De norske myndigheder har således angivet, at forbedrings- og moderniseringsprocessen allerede var blevet påbegyndt og indtil 1998-1999 var blevet anslået til 13 mio. NOK, som skulle dækkes via de årlige tilskud. De norske myndigheder fremlagde uddrag af budgetforslag, som viser, at der var blevet tildelt flere betydelige beløb til Norsk Film AS med henblik på forbedring og modernisering af den nødvendige infrastruktur til produktion af film (14). Det forhold, at det specifikke tilskud var øremærket til renovering, skulle derfor ikke anses for at udgøre en ændring af den eksisterende støtteordning.

For det andet er det forhold, at udbetalingen af tilskuddet skete fra et andet budget end det, der anvendes til de årlige tilskud, irrelevant i det aktuelle tilfælde. Dette var rent budgetteknisk og skete som følge af en ny måde at opstille budgettet på.

Endelig er det forhold, at tilskuddet var meget større, end de årlige udbetalinger havde været, ikke tegn på, at tilskuddet udgør ny støtte. EU-Domstolen har fastslået, at: "fremkomsten af ny støtte eller ændringen af eksisterende støtte kan ikke vurderes på basis af støttens omfang eller især beløbet heraf i finansiel henseende til enhver tid i virksomhedens levetid, hvis støtten ydes i henhold til tidligere lovbestemmelser, som forbliver uændrede" (15).

Myndigheden konkluderer derfor i lyset af det ovenfor anførte, at udbetalingen af 36 mio. NOK var en del af en eksisterende støtteordning, som ophørte i 2006 —

VEDTAGET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

EFTA-Tilsynsmyndigheden finder, at tilskuddet på 36 mio. NOK var en del af en eksisterende støtteordning. Den formelle undersøgelsesprocedure i forbindelse med ny støtte afsluttes derfor.

Artikel 2

EFTA-Tilsynsmyndigheden finder, at anvendelsen af den skattemæssige præferencebehandling af Norsk Film AS, Norsk FilmStudio AS og ScanCam AS ikke udgør statsstøtte i henhold til artikel 61, stk. 1, i EØS-aftalen.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til Kongeriget Norge.

Artikel 4

Kun den engelske udgave af denne afgørelse er autentisk.

---

(1)  EUT C 174 af 1.7.2010 og EØS-tillæg nr. 34 af 1.7.2010.

(2)  The Chimney Pot Oslo AS, Dagslys AS, Egg & Bacon AS, Grip Teknikk AS, Bob Aas Carho ENK, Kamerautleien AS, Lydhodene AS, Megaphon AS og Krypton Film AS.

(3)  Jf. fodnote 1.

(4)  Ifølge denne ordning kan såkaldte "ideelle organisationer" blive fritaget for at betale selskabsskat.

(5)  I afsnit 2-32, stk. 2, i den norske skattelov er det angivet, at der skal betales selskabsskat af indtægter, hvis årsomsætningen fra kommercielle aktiviteter beløber sig til over 70 000 NOK eller i givet fald 140 000 NOK.

(6)  Jf. brev fra de norske skattemyndigheder af 11.8.2006 (sag nr. 383774).

(7)  Sag C-44/93, Namur-Les Assurances du Credit SA mod Office National du Ducroire og den belgiske stat, Sml. 1994 I, s. 3829, præmis 28.

(8)  Sag C-156/98, Tyskland mod Kommissionen, Sml. 2000 I, s. 6857, præmis 26.

(9)  Sag C 248/84, Tyskland mod Kommissionen, Sml. 1987 I, s. 4013, præmis 17.

(10)  Sag C-400/99, Italien mod Kommissionen, Sml. 2005 I, s. 3657, præmis 47, 54-55.

(11)  Sag T-190/00, Regione Siciliana mod Kommissionen, Sml. 2003 II, s. 5015, præmis 48.

(12)  Sag C-312/90, Spanien mod Kommissionen, Sml. 1992 I, s. 4117, præmis 14-17 og sag C-47/91, Italien mod Kommissionen, Sml. 1992 I, s. 4145, præmis 22-25.

(13)  Jf. bemærkninger fra de norske myndigheder vedrørende EFTA-Tilsynsmyndighedens afgørelse om at åbne en formel undersøgelsesprocedure i sag nr. 67377 – Formodet statsstøtte til virksomheder, som tilhører Norsk Film-koncernen (sag nr. 545244).

(14)  Jf. St.prp. nr. 1 (1976–77): 1 313 000 NOK, St.prp. nr. 1 (1977–78): 4 mio. NOK, St.prp. nr. 1 (1978-79): 3,9 mio. NOK.

(15)  Sag C-44/93, Namur-Les Assurances du Credit SA mod Office National du Ducroire og den belgiske stat, Sml. 1994 I, s. 3829, præmis 28.

---

18.10.2012

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 287/21

---

EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDENS BESLUTNING

Nr. 189/12/KOL

af 22. maj 2012

om undtagelse af produktion og engrossalg af elektricitet i Norge fra anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester

EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDEN HAR —

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde,

under henvisning til den retsakt, der henvises til i punkt 4 i bilag XVI til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde om fastlæggelse af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige kontrakter i forsyningssektoren (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne for indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport og posttjenester (1)) (»direktiv 2004/17/EF«) særlig artikel 30,

under henvisning til aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol (»tilsyns- og domstolsaftalen«), særlig artikel 1 og 3 i protokol 1 til aftalen,

under henvisning til ansøgningen fra Akershus Energi Vannkraft AS, E-CO Energi AS, EB Kraftproduksjon AS og Østfold Energi AS (»ansøgerne«) til tilsynsmyndigheden af 24. januar 2012,

under henvisning til EFTA-Tilsynsmyndighedens beslutning af 19. april 2012 om bemyndigelse af medlemslande med særlige forpligtelser inden for offentlige indkøb til at tage visse beslutninger på dette område (beslutning nr. 138/12/KOL),

efter høring af Det Rådgivende Udvalg for Offentlige Aftaler som assisterer EFTA-Tilsynsmyndigheden, og

ud fra følgende betragtninger:

I.   SAGSFREMSTILLING

(1)

Den 24. januar 2012 modtog EFTA-Tilsynsmyndigheden (»tilsynsmyndigheden«) en ansøgning fra Akershus Energi Vannkraft AS, E-CO Energi AS, EB Kraftproduksjon AS og Østfold Energi AS om at godkende anvendelsen af artikel 30, stk. 1, i direktiv 2004/17/EF på produktion og engrossalg af vandkraftenergi i Norge, jf. artikel 30, stk. 5, i direktiv 2004/17/EF. Ved breve af 17. februar 2012 anmodede tilsynsmyndigheden om yderligere oplysninger fra både Norge (dok. nr. 624270) og ansøgerne (dok. nr. 624258). Tilsynsmyndigheden modtog svar på anmodningen fra Norge ved brev af 20. marts 2012 og fra ansøgerne ved brev af 22. marts 2012.

(2)	Ansøgningen fra ansøgerne, som må anses for offentlige virksomheder i henhold til direktiv 2004/17/EF, vedrører produktion og engrossalg af vandkraftenergi, som beskrevet i denne.

II.   RETSGRUNDLAG

(3)

Det hedder i artikel 30, stk. 1, i direktiv 2004/17/EF, at kontrakter, der indgås med henblik på at muliggøre udførelse af en af de i artikel 3-7 omhandlede aktiviteter, ikke er underlagt direktivet, hvis den pågældende aktivitet i den EFTA-stat, hvor den udøves, er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår på markeder, hvortil adgangen er fri.

(4)

I henhold til artikel 30, stk. 5, i direktiv 2004/17/EF kan de ordregivende myndigheder indgive en ansøgning om anvendelse af artikel 30, stk. 1, hvis lovgivningen i den pågældende EØS-stat giver mulighed herfor. Det fremgår af § 15-1, stk. 2, i de norske bestemmelser om offentlige indkøb i forsyningssektorerne (Forskrift nr. 403 av 7. April 2006 om innkjøp i forsyningssektorene), at ordregivende myndigheder kan indsende en ansøgning om anvendelse af artikel 30, stk. 1, i direktiv 2004/17/EF til tilsynsmyndigheden, hvis de har indhentet en udtalelse fra det norske konkurrencetilsyn.

(5)	Den 16. marts 2011 fik ansøgerne udtalelsen fra det norske konkurrencetilsyn, hvori tilsynet konkluderer, at de pågældende aktiviteter er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår på et marked, hvortil adgangen er fri.

(6)

Adgangen til markedet betragtes som fri, hvis medlemsstaten har gennemført og anvender den relevante EØS-lovgivning, som åbner en given sektor eller en del heraf. Denne lovgivning er anført i bilag XI til direktiv 2004/17/EF, som for så vidt angår elsektoren henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/92/EF af 19. december 1996 om fælles regler for det indre marked for elektricitet (2). Direktiv 96/92/EF er blevet afløst af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/54/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 96/92/EF (3) (»direktiv 2003/54/EF«), som er indarbejdet i punkt 22 i bilag IV til EØS-aftalen. Adgangen til markedet betragtes derfor som fri, hvis den norske stat har gennemført og anvendt direktiv 2003/54/EF korrekt.

(7)

Der tages på grundlag af forskellige indikatorer, hvoraf ingen i sig selv er afgørende, stilling til, om en aktivitet er underlagt almindelige konkurrencevilkår. Hvad angår de markeder, der er omfattet af nærværende afgørelse, er hovedaktørernes markedsandel på et givet marked et af de kriterier, som bør tages i betragtning. Et andet kriterium er koncentrationsgraden på disse markeder. På grund af markedernes særlige kendetegn bør der også tages hensyn til andre kriterier som f.eks. balancemarkedets virkemåde, priskonkurrencen og omfanget af leverandørskift blandt kunderne.

III.   VURDERING

(8)	Det relevante produktmarked er produktion og engrossalg af elektricitet (4). Markedet dækker derfor produktion af elektricitet på kraftværker og import af elektricitet gennem samkøringslinjer med henblik på videresalg direkte til store industrikunder eller detailforhandlere.

(9)

Det norske engrosmarked for elektricitet er i høj grad integreret i det nordiske marked (Danmark, Norge, Sverige og Finland). En stor del af elektricitetsproduktionen i det nordiske område handles gennem den fælles nordiske børs for kontrakter om fysisk levering af elkraft, som drives af Nord Pool Spot AS (Nord Pool). Nord Pools nordiske elbørs omfatter på nuværende tidspunkt engrosmarkederne for elektricitet i Norge, Sverige, Danmark, Finland og Estland.

(10)

Nord Pool driver to markeder for fysisk engrossalg af elkraft: day-ahead-markedet Elspot, hvor der dagligt handles med elkontrakter på timebasis om fysisk levering i det følgende døgn, og Elbas, som er et løbende, grænseoverskridende intraday-marked, hvor der foretages justeringer af handler, som blev indgået på day-ahead-markedet indtil en time før levering. Tilsammen dækkede disse markeder 74 % af det nordiske elforbrug i 2010 svarende til en mængde på 307 TWh. Den resterende mængde handles bilateralt mellem køber og sælger.

(11)

Det nordiske marked er opdelt i flere udbudsområder, som er koblet sammen med samkøringslinjer. Handelsprisen på Elspot er baseret på bud og tilbud fra alle markedsdeltagere, og den skal skabe balance mellem udbud og efterspørgsel på markedet for hver time i døgnet. Prismekanismen på Elspot justerer overførslen af elektricitet i markedets samkøringslinjer til den handelskapacitet, de nordiske transmissionssystemoperatører har angivet.

(12)

Begrænsninger på transmissionskapaciteten i det nordiske område kan medføre midlertidige overbelastninger, som geografisk opdeler området i mindre markeder. Prismekanismerne bruges i samkøringslinjerne mellem de nordiske lande og internt i Norge til at afhjælpe overbelastning af nettet, idet Elspot har flere forskellige prisområder. Der kan derfor være forskellige priser i prisområderne, der skaber balance mellem udbud og efterspørgsel i området.

(13)	Som følge heraf kan det relevante geografiske marked variere fra time til time. I tilfælde af overbelastning bliver det relevante geografiske marked mindre end det nordiske område og kan svare til nationale budområder.

(14)	Der er på nuværende tidspunkt fem budområder i Norge (5).

(15)

Imidlertid er procentdelen af timer, hvor der er prisforskel mellem områderne i Norden, begrænset: Prisområde % timer med forskel NO 1 — Oslo 1,4 % NO 2 — Kristiansand 16,4 % NO 3 — Trondheim 6,2 % NO 4 — Tromsø 6,6 % NO 5 — Bergen 4,1 % 15.3.2010-11.3.2011. Størstedelen af tiden er der ingen prisforskel mellem områderne: Prisområdepar % timer uden forskel NO 1-NO 2 77,7 % NO 1-NO 3 48,0 % NO 1-NO 5 94,9 % NO 2-NO 5 76,6 % NO 3-NO 4 89,9 % NO 1-NO 2-NO 5 75,7 % NO 3-NO 4-Sverige 76,3 % 15.3.2010-11.3.2011. De norske prisområder er almindeligvis integreret med Sverige.

(16)

Risikoen for overbelastning kan give anledning til bekymring over muligheden for at udnytte midlertidige flaskehalse til at øge styrken på det lokale marked. Derfor har de norske konkurrencemyndigheder defineret det relevante geografiske marked som det nordiske område i timer uden overbelastning, og som mindre områder i timer med overbelastning (6).

(17)	Spørgsmålet om, hvorvidt markedet skal defineres som det nordiske område eller et mindre område, tages der ikke stilling til, idet resultatet af analysen forbliver det samme, uanset om der anvendes en snæver eller bredere definition.

(18)

På grundlag af de foreliggende oplysninger, og for så vidt angår den konkrete sag, ser det ud til, at Norge fuldstændig har gennemført og anvendt direktiv 2003/54/EF. Derfor og i overensstemmelse med artikel 30, stk. 3, første afsnit, bør adgangen til markedet betragtes som fri på hele Norges område.

(19)	Tilsynsmyndigheden vil, på linje med Europa-Kommissionen (7), analysere de tre vigtigste producenters markedsandel, markedets koncentrations- og likviditetsgrad.

(20)	Hvad angår elektricitetsproduktion, er Europa-Kommissionen er af den opfattelse, at »én indikator for omfanget af konkurrencen på de nationale markeder er den markedsandel, som de tre største producenter (…) råder over« (8).

(21)	De tre største producenters samlede andel af produktionsmarkedet i det nordiske område var i 2010 på 45,1 % (Vattenfall: 18,8 %, Statkraft: 13,3 %, Fortum: 13 %), hvilket er et acceptabelt niveau.

(22)	Koncentrationsgraden på Hirschman-Herfindahl-indekset (HHI) blev i Norge målt til 1 826 i 2008 (9).

(23)

Det nordiske engrosmarked for elektricitet må anses som værende konkurrencepræget. Overgangen til et åbent marked har været meget vellykket i det nordiske område. Siden åbningen af et fælles norsk-svensk marked i 1996 er de andre nordiske lande blevet integreret i markedet. Finland kom med i 1998, Danmark i 1999/2000 og Estland i 2010. Omkring 74 % af elforbruget i det nordiske område blev i 2010 handlet via elbørsen, og der er over 300 handlende registreret på børsen.

(24)

Som illustreret ovenfor er flaskehalse som følge af overbelastning sjældne og af midlertidig karakter. Der er altså et konstant konkurrencepres i Norge, fordi man kan få elektricitet udefra. Der opkræves ingen transmissionsgebyrer mellem de nordiske lande. Da der ofte er ledig kapacitet i forbindelserne mellem Norge og andre prisområder, kan der ikke investeres i elsektoren på norsk område, uden at andre producenter på det nordiske marked tages i betragtning. Endvidere bliver engrosprisen for el fastsat af Nord Pool, som opererer på en meget likvid handelsplatform.

(25)

Derudover bør balancemarkedernes virkemåde også betragtes som en indikator, ikke kun hvad angår produktion, men også hvad angår engrosmarkedet. Rent faktisk vil en markedsdeltager, som ikke hurtigt kan tilpasse sin produktionssammensætning til sine kunders særlige kendetegn, blive udsat for de risici, der er forbundet med forskellen på den pris, som transmissionssystemoperatøren (TSO) vil sælge overskudsproduktion til, og den pris, som den pågældende TSO vil købe den tilbage til. Disse priser kan TSO'en enten have fået pålagt af den regulerende myndighed, eller de kan fremkomme som resultat af en markedsbaseret mekanisme, hvor prisen fastsættes ud fra andre producenters bud på at sætte deres produktion op eller ned. Der findes et næsten fuldt integreret balancemarked for balancekraft i det nordiske område, og markedets hovedtræk — markedsbaseret prisfastsættelse og en relativt lille prisforskel mellem TSO's købs- og salgspris — er af en sådan karakter, at de bør opfattes som en indikator for, at markedet er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår.

(26)	Disse forhold skal derfor ses som en indikator for, at det undersøgte markedet er undergivet almindelige konkurrencevilkår, uanset om markedets geografiske område omfatter det nordiske område samlet set eller et mindre område.

IV.   KONKLUSION

(27)

På baggrund af ovennævnte indikatorer i Norge bør betingelsen om, at den pågældende aktivitet skal være direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår, jf. artikel 30, stk. 1, i direktiv 2004/17/EF, anses for at være opfyldt, hvad angår produktion og engrossalg af elektricitet i Norge. Endvidere må betingelsen om fri adgang til markedet, jf. betragtning 18, anses for at være opfyldt. Som følge heraf bør direktiv 2004/17/EF ikke finde anvendelse, når ordregivere indgår kontrakter med henblik på at muliggøre produktion eller engrossalg af elektricitet i disse geografiske områder, eller når de afholder projektkonkurrencer med henblik på udøvelse af en sådan aktivitet i områderne.

(28)

Denne beslutning bygger på den retlige og faktiske situation pr. 24. januar 2012, som den fremgår af de oplysninger, ansøgerne har indgivet. Den kan ændres, hvis betydelige ændringer af de retlige og faktiske forhold medfører, at betingelserne for at anvende artikel 30, stk. 1, i direktiv 2004/17/EF ikke længere er opfyldt.

(29)	Denne beslutning er udelukkende truffet for at indrømme en undtagelse i henhold til artikel 30 i direktiv 2004/17/EF og berører ikke anvendelsen af konkurrencereglerne.

(30)	Denne beslutning vedrører produktion og engrossalg af elektricitet i Norge og indvirker ikke på aktiviteter som transmission, distribution og detailsalg af elektricitet i Norge.

(31)	Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelsen fra EFTA's Rådgivende Udvalg for Offentlige Aftaler, der bistår EFTA-Tilsynsmyndigheden —

VEDTAGET DENNE BESLUTNING:

Artikel 1

Den retsakt, der henvises til i punkt 4 i bilag XVI til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde om fastsættelse af fremgangsmåderne for indgåelse af offentlige kontrakter i forsyningssektoren (direktiv 2004/17/EF) finder ikke anvendelse på kontrakter, der tildeles af ordregivere, og som har til formål at muliggøre produktion og engrossalg af elektricitet i Norge.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til Kongeriget Norge.

---

(1)  EUT L 134 af 30.4.2004, s. 1.

(2)  EFT L 27 af 30.1.1997, s. 20.

(3)  EUT L 176 af 15.7.2003, s. 37. Direktiv 2003/54/EF blev indarbejdet i EØS-aftalen ved Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 146/2005 af 2. december 2005 (EUT L 53 af 23.2.2006, s. 43) og trådte i kraft for EFTA-staterne den 1. juni 2007.

(4)  Se Europa-Kommissionens afgørelse af 26. januar 2011 i sag COMP/M.5978 — GDF Suez/International Power, afgørelse af 22. december 2008 i sag COMP/M.5224 — EDF/British Energy, afgørelse af 14. november 2006 i sag COMP/M.4180 — Gaz de France/Suez og i afgørelse af 9. december 2004 i sag COMP/M.3440 — EDP/ENI/GDP. Se også Kommissionens beslutning om undtagelse af produktion og salg af elektricitet i Sverige og Finland fra anvendelsen af direktiv 2004/17/EF, beslutning af 19. juni 2006 om, at artikel 30, stk. 1, i direktiv 2004/17/EF finder anvendelse på produktion og salg af elektricitet i Finland med undtagelse af Ålandsøerne og beslutning af 29. oktober 2007 om undtagelse af produktion og salg af elektricitet i Sverige fra anvendelsen af direktiv 2004/17/EF.

(5)  Oslo-NO 1, Kristiansand-NO 2, Trondheim-NO 3, Tromsø-NO 4 og Bergen-NO 5. Den 5. september 2011 blev grænserne mellem budområderne NO 2 og NO 5 rykket nordpå, fordi der blev sat en ny forbindelse i drift. Dataene i ansøgningen tager ikke højde for denne ændring.

(6)  Se administrasjonsdepartementets afgørelse af 14. oktober 2002 Statkraft – Agder Energi og af 7. februar 2003 Statkraft – Trondheim Energiverk.

(7)  Beslutning af 19. juni 2006 om, at artikel 30, stk. 1, i direktiv 2004/17/EF finder anvendelse på produktion og salg af elektricitet i Finland med undtagelse af Ålandsøerne og beslutning af 29. oktober 2007 om undtagelse af produktion og salg af elektricitet i Sverige fra anvendelsen af direktiv 2004/17/EF, betragtning 7-13.

(8)  Se Rapport om udviklingen med hensyn til realisering af det indre marked for gas og elektricitet, KOM(2005) 568 endelig af 15.11.2005, beslutning af 29. oktober 2007 om undtagelse af produktion og salg af elektricitet i Sverige fra anvendelsen af direktiv 2004/17/EF.

(9)  Se Kommissionens tjenestegrenes arbejdsdokument, teknisk bilag til meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet rapport om opbygning af det indre marked for gas og elektricitet, KOM(2010) 84 endelig, s. 12.

---

18.10.2012

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 287/25

---

Berigtigelse til Kommissionens forordning (EU) nr. 771/2012 af 23. august 2012 om registrering af importen af bioethanol med oprindelse i Amerikas Forenede Stater i medfør af artikel 24, stk. 5, i Rådets forordning (EF) nr. 597/2009 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab

( Den Europæiske Unions Tidende L 229 af 24. august 2012 )

Side 21, artikel 1, stk. 1, første afsnit, erstattes af følgende:

Side 22, artikel 1, stk. 1, andet afsnit, erstattes af følgende:

---