10.10.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 275/1

(1)

Rådets forordning (EF) nr. 91/2009 (2) indførte en endelig antidumpingtold på importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»forordningen om endelig told«).

(2)

28. juli 2011 vedtog WTO's Tvistbilæggelsesorgan appelorganets rapport og panelrapporten som ændret ved appelorganets rapport i tvisten »De Europæiske Fællesskaber — De endelige antidumpingforanstaltninger vedrørende visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina« (3) (»rapporterne«). I disse rapporter blev det blandt andet konstateret, at EU handlede i modstrid med:

(3)

Den 6. marts 2012, i henhold til WTO-bemyndigelsesforordningen, indledtes en fornyet undersøgelse ved offentliggørelsen af en meddelelse (5) i Den Europæiske Unions Tidende (»meddelelsen om indledning«). Europa-Kommissionen informerede parterne omfattet af den undersøgelse, som resulterede i forordning (EF) nr. 91/2009 (»den oprindelige undersøgelse«) om den fornyede undersøgelse, og om den måde, hvorpå der skulle tages højde for rapporternes konklusioner med hensyn til forordningen om endelig told.

(4)

Den pågældende vare er visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern og stål, bortset rustfrit stål, dvs. træskruer (bortset fra svelleskruer), selvskærende skruer, andre skruer og bolte med hoved (med eller uden møtrikker eller underlagsskiver, bortset fra skruer drejet af massivt materiale, med stifttykkelse på højst 6 mm, og bortset fra skruer og bolte med gevind, til fastholdelse af skinnemateriel) og underlagsskiver med oprindelse i Folkerepublikken Kina (i det følgende benævnt »skruer« eller »den pågældende vare«).

(5)

Den pågældende vare tilhører normalt KN-kode 7318 12 90, 7318 14 91, 7318 14 99, 7318 15 59, 7318 15 69, 7318 15 81, 7318 15 89, ex 7318 15 90, ex 7318 21 00 og ex 7318 22 00.

(6)

Rapporterne påvirker ikke de konklusioner, der er beskrevet i betragtning 40 til 57 i forordningen om endelig told vedrørende den pågældende vare og lignende varer.

(7)

Som angivet i meddelelsen om indledning revurderede Kommissionen den oprindelige undersøgelses endelige konklusioner, idet den tog højde for tvistbilæggelsesorganets henstillinger og afgørelser. Denne revurdering var baseret på oplysninger indhentet i den oprindelige undersøgelse samt oplysninger indhentet efter offentliggørelsen af meddelelsen.

(8)

Den oprindelige undersøgelse af spørgsmålet om dumping og skade omfattede perioden fra den 1. oktober 2006 til den 30. september 2007 (i det følgende benævnt »undersøgelsesperioden« eller »UP«). Hvad angår de relevante parametre inden for rammerne af skadesvurderingen blev oplysninger dækkende perioden fra den 1. januar 2003 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«) analyseret.

(9)

Denne forordning forsøger at rette de aspekter i forordningen om endelig told, som blev konstateret som værende modstridende af tvistbilæggelsesorganet i de rapporter, den vedtog, og bringe samme forordning i overensstemmelse med tvistbilæggelsesorganets henstillinger og afgørelser.

(10)

Dette afsnit beskriver de revurderede konklusioner fra den oprindelige undersøgelse angående rapporternes henstillinger og afgørelser om, at EU handlede i modstrid med artikel 6.10 og 9.2 i WTO's antidumpingaftale for så vidt angår artikel 9, stk. 5, i den grundforordning, der blev anvendt i den oprindelige undersøgelse af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer.

(11)

Som nævnt i betragtning 81 og 84 i forordningen om endelig told blev samtlige de fem eksporterende producenter i stikprøven samt 3 individuelt undersøgte eksporterende producenter, der anmodede om individuel behandling, vurderet til at opfylde samtlige krav med henblik på at opnå en sådan behandling i overensstemmelse med artikel 9, stk. 5, i grundforordningen. Som angivet i betragtning 62 og 78 i forordningen om endelig told betragtedes fire eksporterende producenter, der oprindeligt tog del i stikprøven, og en individuelt undersøgt virksomhed som ikkesamarbejdende virksomheder, da de fremlagde oplysninger, der ikke stemte overens med beviserne i løbet af undersøgelsen.

(12)

I lyset af rapporternes anbefalinger vedrørende artikel 9, stk. 5, i grundforordningen opfordrede Kommissionen eksporterende producenter i Folkerepublikken Kina til at give sig til kende og fremlægge de nødvendige oplysninger med henblik på at gennemgå deres aktuelle situation på ny, såfremt deres eksport til Den Europæiske Union for indeværende er genstand for de gældende antidumpingforanstaltninger for import af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern eller stål fra Folkerepublikken Kina, og såfremt de mener, at de er blevet afskrækket fra at samarbejde og anmode om individuel behandling i forbindelse med den oprindelige efterforskning på grund af den administrative byrde i forbindelse hermed, eller fordi de mente, at de ikke opfyldte samtlige kriterier i artikel 9, stk. 5, i grundforordningen.

(13)

Kommissionen opfordrede disse producenter til at erklære, hvorvidt de mente at være blevet afskrækket fra at samarbejde og anmode om individuel behandling i forbindelse med den oprindelige efterforskning på grund af den administrative byrde i forbindelse hermed, eller fordi de mente, at de ikke opfyldte samtlige kriterier i artikel 9, stk. 5, i grundforordningen. Sådanne interesserede parter blev opfordret til at give sig til kende senest 30 dage efter offentliggørelsen af meddelelsen om indledning samt til at fremlægge de følgende to oplysninger:

(14)

Visse eksporterende producenter i Folkerepublikken Kina udtrykte bekymring i forbindelse med gennemførelsen af proceduren i tvistbilæggelsesorganets rapporter fremlagt i meddelelsen om indledning. De understregede navnlig, at de offentliggjorte frister efter deres mening var for korte. De hævdede, at en urimelig administrativ byrde blev pålagt de eksporterende producenter, hvilket virkede afskrækkende og forhindrede dem i at opnå individuel behandling.

(15)

Disse eksporterende producenters bekymring blev ikke betragtet som begrundet. Kommissionen fandt fristen passende i forhold til den administrative byrde og den mindre mængde oplysninger, der krævedes. Således forklarede meddelelsen om indledning, at en fornyet undersøgelse af en eksporterende producents aktuelle situation ville blive taget i betragtning efter modtagelse af en ansøgning indeholdende følgende oplysninger:

(16)

Kommissionens eneste hensigt med at kræve disse oplysninger var at gøre det muligt at identificere de eksporterende producenter, der ville have været i stand til at samarbejde og anmode om individuel behandling på tidspunktet for den oprindelige undersøgelse, men som mente, de var blevet afskrækket derfra. En frist på 30 dage blev vurderet som passende til at besvare en anmodning om en simpel erklæring og meget enkle tal og kan ikke betragtes som en påtvungen administrativ byrde af urimeligt omfang. Det kinesiske handelskammer og en kinesisk eksporterende producent hævdede, at Kommissionen ved at anmode om de i ovennævnte betragtning 15 nævnte oplysninger påtvang de kinesiske eksporterende producenter dens betingelser, skønt der som udgangspunkt bør gives individuel behandling i henhold til artikel 6.10 og 9.3 i WTO's antidumpingaftale. Denne tilgang var i modstrid med anbefalingerne i tvistbilæggelsesorganets rapporter, og disse parter opfordrede Kommissionen til at kontakte de kinesiske eksporterende producenter ex officio og erklære, at de ville modtage individuel behandling. I denne sammenhæng finder Kommissionen, at den ved at offentliggøre meddelelsen om indledning, der blev sendt til alle de kendte eksporterende producenter i Kina, deres erhvervssammenslutning og de nationale myndigheder, har kontaktet samtlige de eksporterende producenter i Kina og bedt dem give sig til kende inden for 30 dage, såfremt de har eksporteret i løbet af den oprindelige undersøgelsesperiode uden at give sig til kende under samme. Sidstnævnte spørgsmål skal ikke betragtes som en »betingelse« i betydningen »test« som fremlagt af de pågældende parter, men snarere som en fastslåelse af, at de rent faktisk var berørt af den oprindelige undersøgelse. Endelig bør det bemærkes, at de spørgsmål, der blev stillet om de eksporterede produkter, er nødvendige med henblik på at kontrollere, hvorvidt den oprindeligt valgte prøve burde ændres, og er uden relevans for anvendelsen af individuel behandling. Påstanden blev derfor afvist.

(17)

Ud af de 15 virksomheder, der gav sig til kende efter offentliggørelsen af meddelelsen om indledning, og som indgav ansøgning inden for fristen:

(18)

De virksomheder, der havde indgivet forespørgsel, fik muligheden for at fremsætte bemærkninger til de oplysninger, de modtog.

(19)

Den eksporterende producent, der hævdede at opfylde kriterierne og anmodede om undersøgelse af situationen, blev vurderet til at svare til kriterierne i punkt 1 i meddelelsen om indledning. Denne eksporterende producent anmodede desuden om individuel undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 3, idet vedkommende hævdede, at var vedkommende ikke blevet afskrækket fra samarbejde under den oprindelige undersøgelse, ville vedkommende have anmodet om denne behandling. I betragtning af, at alle de eksporterende producenter, der under den oprindelige efterforskning havde anmodet herom, var blevet undersøgt individuelt, blev virksomhedens anmodning godkendt for at sikre lige behandling.

(20)

Den 6. juni 2012 (6) blev der offentliggjort en meddelelse om fornyet undersøgelse af den aktuelle situation for den eksporterende producent Bulten Fasteners (China) Co., Ltd (»BFC«). Denne eksporterende producents eksportmængder udgjorde i løbet af undersøgelsesperioden mindre end 0,4 % af den samlede eksport fra Kina i løbet af undersøgelsesperioden. I lyset heraf fandt Kommissionen, at det ikke var nødvendigt at ændre den oprindelige stikprøve af eksporterende producenter. Et spørgeskema blev sendt til den eksporterende producent i Kina og dens forretningsmæssigt forbundne virksomheder i EU, der deltog i videresalget af det berørte produkt i løbet af den oprindelige undersøgelsesperiode.

(21)

Kommissionen indhentede og kontrollerede samtlige de oplysninger, der skønnedes nødvendige med henblik på at afgøre, om der var tale om dumping. Den foretog desuden kontroller på de følgende forretningsmæssigt forbundne virksomheders adresser:

(22)

Kommissionen konkluderede, at BFC skulle tildeles individuel behandling i henhold til henstillingerne om grundforordningens artikel 9, stk. 5, i tvistbilæggelsesorganets rapporter.

(23)

Dette afsnit fremlægger den oprindelige undersøgelses genvurderede konklusioner vedrørende de følgende henstillinger og afgørelser i rapporterne om, at EU handlede i modstrid med artikel 6.4, 6.2 og 2.4 i WTO-antidumpingaftalen angående visse aspekter af afgørelsen om dumping i den oprindelige undersøgelse af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer.

(24)

Inden for rammerne af den åbne dialog med visse kinesiske eksporterende producenter og det kinesiske handelskammer fik parterne mere detaljerede oplysninger om egenskaberne for de produkter, der blev solgt af den indiske samarbejdende producent. Dette med henblik på at tage højde for WTO's Tvistbilæggelsesorgans anbefalinger vedrørende artikel 6.4, 6.2 og 2.4 i WTO-antidumpingaftalen som anført i ovenstående betragtninger 28 til 53. Disse oplysninger omfattede navnlig de produktegenskaber, der forekom relevante for bestemmelsen af den normale værdi, og som blev anvendt i sammenligningen med det pågældende produkt, dvs. det faktum, at det indiske hjemmemarkedssalg er inddelt i henholdsvis »standardsalg« og »specialsalg«, og at styrkeklassen fastsættes for hver transaktion. Derefter blev der udregnet en normal værdi pr. kg, som fastsat i tabellen med varekontrolnumre (PCN).

(25)

Kommissionen lagde vægt på to afgørende sammenligningselementer: styrkeklasse og opdelingen standard-/specialskruer, som angivet i betragtning 48 til 50 i forordningen om endelig told. Denne skelnen mellem henholdsvis standard- og specialskruer blev tilføjet som et nyt sammenligningselement i løbet af undersøgelsen, og styrkeklassen blev anvendt som det andet væsentlige sammenligningskriterium, således som størstedelen af de kinesiske eksporterende producenter selv foreslog det under den oprindelige undersøgelse.

(26)

Som nævnt i betragtning 56 i forordningen om endelig told kan standardskruer produceret i et referenceland sammenlignes med de skruer, der eksporteres til EU af de kinesiske producenter i stikprøven, da disse viste sig at have de samme fysiske og tekniske egenskaber som de varer, der blev eksporteret fra Kina.

(27)

Den normale værdi blev angivet ab fabrik og tilpasset for at tage højde for priseffekten af den kvalitetskontrol, der udføres af den indiske producent i modsætning til den kinesiske. Resultatet blev således to lister over normale værdier i kinesiske yen (CNY) pr. kg for hver styrkeklasse, en for standard- og en for specialskruer.

(28)

Den 30. maj 2012 blev yderligere oplysninger fremlagt til alle interesserede parter vedrørende de produkttyper, der anvendtes til sammenligning af den normale værdi og eksportprisen. Som indledningsmeddelelsen angiver, modtog alle interesserede parter mere præcise oplysninger om de produktegenskaber, der blev fundet relevante til bestemmelse af den normale værdi.

(29)

Indholdet af noten om fremlæggelse af oplysninger omfattede den normale værdi, fastsat på grundlag af priserne for det pågældende produkt solgt på hjemmemarkedet af den samarbejdende indiske producent. I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), skulle den normale værdi for de eksporterende producenter, der ikke er indrømmet markedsøkonomisk behandling, fastsættes på grundlag af priserne eller en beregnet værdi i et referenceland. To indiske producenter var villige til at samarbejde ved at udfylde et spørgeskema. De indsendte oplysninger i spørgeskemabesvarelserne blev efterprøvet hos de to virksomheder. Dog afgav kun en virksomhed tilstrækkeligt detaljerede data til, at den normale værdi kunne fastsættes.

(30)

Som nævnt i betragtning 90 i forordningen om endelig told »rejste en række importører og eksportører tvivl om, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at anvende data fra førnævnte indiske producent, da i) mængden af skruer, der produceres og sælges af denne producent på det indiske hjemmemarked, angiveligt ikke var repræsentativt for den mængde, der eksporteres fra Kina til Fællesskabet, og ii) denne indiske producent angiveligt har handelsmæssige forbindelser til en af de EF-producenter, der støtter klagen. Det skal i den forbindelse bemærkes, at i) den indiske producents salgsmængder blev betragtet som værende tilstrækkeligt repræsentative til, at der kunne beregnes pålidelige normale værdier, og at ii) valget af Indien som referenceland ikke er urimeligt, selv om den pågældende indiske producent har forbindelser til en EF-producent, der støtter klagen. Det blev endvidere bemærket, at disse forbindelser blev etableret efter undersøgelsesperioden. På grund af manglende samarbejde fra andre tredjelandsproducenter og i betragtning af ovennævnte blev valget af Indien som referenceland betragtet som rimeligt«.

(31)

I betragtning af konkurrencevilkårene og åbenheden på det indiske marked og i betragtning af, at den samarbejdende indiske producent solgte varetyper, der kunne sammenlignes med dem, som de kinesiske eksporterende producenter solgte, blev det derfor konkluderet, at Indien var et egnet tredjeland med markedsøkonomi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7.

(32)

Noten om fremlæggelse af oplysninger angav, at disse data om hjemmemarkedssalg dækkede undersøgelsesperioden, dog uden det komplette varekontrolnummer (»PCN«). Den indiske producent kunne dog identificere den solgte skrues styrkeklasse, og hvorvidt der var tale om standard- eller specialskruer, jf. forordningen om endelig told. Behovet for at skelne mellem standard- og specialskruer var ikke fastsat på tidspunktet for undersøgelsens begyndelse, hvor PCN blev oprettet.

(33)

Kommissionen bemærkede dog, at denne skelnen påvirkede prissammenligningen, hvorfor den indiske producent fremlagde disse data efter anmodning. Det indiske hjemmemarkedssalg blev således inddelt i »standard«- og »special«-salg, hvorefter styrkeklassen blev fastsat for hver transaktion. En normal værdi pr. kg blev udregnet for hver styrkeklasse, som oprindeligt identificeret i tabellen med varekontrolnumre (PCN).

(34)

De resterende egenskaber fra det oprindelige PCN blev ikke anvendt, dels fordi den indiske producent ikke kunne fremlægge så detaljerede data, men også på grund af følgende:

(35)

Kommissionen fokuserede derfor på to afgørende forskelle mellem produkterne: dels styrkeklassen, dels forskellen på standard- og specialskruer, hvilket er en indikator for kunde- og kvalitetsforskelle.

(36)

Den normale værdi blev angivet ab fabrik og tilpasset for at tage højde for priseffekten af den kvalitetskontrol, der udføres af den indiske producent, men ikke i Kina. Resultatet blev således to lister over normale værdier i kinesiske yen (CNY) pr. kg for hver styrkeklasse, en for standard- og en for specialskruer.

(37)

Kommissionen meddelte alle interesserede parter, at den normale værdi ikke kunne afsløres, da der var tale om en enkelt indisk producents fortrolige pris på hjemmemarkedet. De interesserede parter blev dog meddelt, at den normale »standard«-værdi for en skrue i styrkeklasse 8.8 (»G« i PCN-tabellen), en produkttype, der ofte eksporteres af kinesiske producenter, vurderedes til mellem 9 og 12 CNY pr. kg ab fabrik.

(38)

En importør og fire eksporterende producenter hævdede, at tidsfristen for parterne til at fremsætte bemærkninger til de supplerende oplysninger (10 dage) var for kort. Kommissionen mener dog, at ovenstående tidsfrist var passende, idet de givne oplysninger blot supplerede oplysningerne i forordningen om endelig told efter den oprindelige undersøgelse. Tidsfristen for at gennemlæse og kommentere disse supplerende oplysninger blev således betragtet som værende rimelig.

(39)

Visse parter hævdede, at Kommissionen havde angivet, at den ikke rådede over nye oplysninger om de fysiske egenskaber ud over styrkeklassen for de produkter, der blev brugt til fastsættelsen af den normale værdi. Denne påstand bør afvises. På dette tidspunkt i undersøgelsen fremlagde Kommissionen blot supplerende oplysninger om, hvorledes den normale værdi blev udregnet under den oprindelige undersøgelse. Det skal understreges, at de kinesiske eksporterende producenter havde udpeget »styrke« som en relevant egenskab. Dette indebar dog ikke, at Kommissionen ikke rådede over oplysninger om andre fysiske egenskaber.

(40)

Samme parter hævdede, at Kommissionen under høringerne angav, at den, med hensyn til de mulige justeringer for sammenligning mellem eksportpriserne og den normale værdi, ville privilegere en justering på grundlag af en analyse af priser frem for omkostninger. Faktisk præciserede Kommissionen, at, i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, bør en sammenligning foretages med passende hensyntagen til de forskelle, der påvirker prissammenligneligheden og ikke forskellene i omkostninger.

(41)

Efterfølgende gentog disse parter deres påstand om, at disse justeringer burde tage højde for forskelle i produktionsomkostninger, såsom forskelle i råmaterialets energiforbrug, forbruget af valsetråd, af elektricitet og selvgenereret elektricitet, i produktivitet pr. medarbejder, den rimelige fortjeneste og forskelle med hensyn til værktøj. Som angivet ovenfor henviser artikel 2, stk. 10, i grundforordningen til priser og ikke omkostninger. Disse parter fremførte ingen beviser for, at de påståede forskelle i omkostninger gav sig udslag i prisforskelle. Der mindes i denne forbindelse desuden om, at der, ved undersøgelser omfattende overgangsøkonomier som Kina, anvendes et referenceland, når det anses for påkrævet, for at undgå at medtage priser og omkostninger, der ikke skyldes normale markedskræfter i lande uden markedsøkonomi. Således, med henblik på at fastsætte den normale værdi, erstattes omkostninger og priser for producenterne i lande med fungerende markedsøkonomi. På dette grundlag afvises disse krav om at justere for forskelle i produktionsomkostninger.

(42)

Samme parter hævdede yderligere, at de supplerende oplysninger fremlagt den 30. maj 2012 vedrørende egenskaber for produkter solgt af den indiske producent var utilstrækkelige, idet der efter sigende manglede information om følgende områder: forskelle vedrørende skruetypen, belægning og anvendelse af krom, diameter og længde, sporbarhed, ISO 9000 og fejlrate samt andre aspekter vedrørende hårdhed, bøjelighed, styrke, slagstyrke og andre friktionskoefficienter. De ønskede afklaring om årsagerne til, at de øvrige egenskaber i det oprindelige PCN ikke blev dømt relevante. Disse spørgsmål blev forklaret i to noter om fremlæggelse af oplysninger, afsendt den 5. juli og placeret i det dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter, den 11. juli 2012.

(43)

Efter anmodningen om supplerende oplysninger, beskrevet i betragtning 42 ovenfor, blev yderligere en note om fremlæggelse af oplysninger sendt til alle interesserede parter den 5. juli 2012. Denne note indeholdt følgende supplerende oplysninger:

(44)

Visse parter efterspurgte supplerende oplysninger om prisniveauet for den normale værdi. Som angivet i betragtning 82 ovenfor kunne prisniveauet ikke oplyses til de interesserede partier, da der er tale om fortrolig information om en enkelt referenceproducents priser. Dog blev en ikkefortrolig version af den normale værdi pr. styrkeklasse for standardskruer offentliggjort den 5. juli 2012 til de kinesiske eksporterende producenter, der efterspurgte sådanne yderligere oplysninger, og placeret i dossieret, der stilles til rådighed for interesserede parter, den 11. juli 2012. I denne note fremlagde Kommissionen en tabel med de forskellige priskategorier for de normale værdier, udregnet pr. styrkeklasse for standardskruer solgt på det indiske hjemmemarked til selvstændige kunder af den samarbejdende indiske producent.

(45)

Visse parter hævdede også, at Kommissionen under en høring den 26. juni 2012 havde meddelt dem, at det indiske hjemmemarkedssalg omfattede to typer belægning »A« og »B« i henhold til PCN-tabellen i den oprindelige undersøgelse. Denne påstand er ubegrundet. Kommissionen meddelte de pågældende parter, at den på dette tidspunkt i undersøgelsen var i færd med at analysere de 3 typer belægninger, den indiske producent anvender på standardskruer. Under en efterfølgende høring den 3. juli 2012 samt i en oplysningsnote placeret i dossieret, der stilles til rådighed for interesserede parter, den 11. juli 2012, fik alle parter at vide, at den indiske producent anvendte »A«-belægning ved fremstillingen af standardskruer.

(46)

Ved en høring afholdt den 11. juli 2012 bad samme parter Kommissionen forklare, hvorledes den indiske producent havde foretaget opdelingen af den normale værdi mellem special- og standardskruer. Kommissionen oplyste, at dette var gjort på grundlag af kundenavnene. Som det fremgår af høringsreferatet, udarbejdet af høringskonsulenten ved GD for Handel, udtalte Kommissionen dog, før høringens afslutning, at den skulle kaste yderligere lys over dette spørgsmål. Dette blev gjort i en oplysningsnote af 13. juli 2012, sendt til de parter, der tog del i høringen, og placeret i dossieret, der stilles til rådighed for interesserede parter. De nævnte parters påstand om, at Kommissionen udtalte, at »opdelingen af den normale værdi mellem special- og standardskruer blev blandt andet foretaget på grundlag af kundenavnene« er således ufuldstændig, da yderligere oplysninger er kommet for dagen, som angivet i nedenstående betragtning.

(47)

Hvad angår forskellen mellem standard- og specialskruer forklarer Kommissionens note af 13. juli 2012, at »det ikke kan udelukkes at bilindustrien ligeledes anvender standardskruer til visse formål«. Visse parter hævdede, at Kommissionen anså, at bilskruer også kan betragtes som standardvarer. Denne påstand var ubegrundet. Som det tydeligt fremgår af den pågældende note, fremkom Kommissionen med denne udtalelse uden at råde over den indiske producents kundeliste. Som det dog er fastlagt i den oprindelige undersøgelse og yderligere forklaret i del 2.7 nedenfor, bestiller bilproducenter altid specialdesignede skruer af kvalitetsmæssige og kommercielle årsager og med henblik på at opfylde erhvervsgrenens ISO-krav. Derfor betragter skrueproducenter, også de indiske, alle skruer produceret til bilindustrien som »special«-produkter. Dette ifølge oplysninger fundet på de indiske bilproducenters websider. Idet den indiske producent definerer alle individuelt designede produkter som »specialskruer«, antager Kommissionen, at standardskruer til bilindustrien ikke var omfattet af den liste over standardskruer, der blev fremlagt i forbindelse med den oprindelige undersøgelse.

(48)

Det kinesiske handelskammer og en kinesisk eksporterende producent fremførte påstande i lighed med ovenstående angående den mulige inkludering af skruer til bilindustrien i den normale værdi. De hævdede desuden, at selv bilskruer, der ikke er fremstillet efter individuelt design, skal undergå særlig kvalitetskontrol eller opfylde sporbarhedskrav, der gør dem dyrere, og at disse bør betragtes som specialskruer. De hævdede, at Kommissionens konklusion om, at skruer anvendt til formål i den højere ende af markedet, men ikke fremstillet efter brugerens tegninger, burde betragtes som specialskruer, var ubegrundet, og at Kommissionen således brød grundforordningens artikel 2, stk. 10, om princippet for rimelig sammenligning. De mente desuden, at Kommissionens konklusioner, der er baseret på den indiske producents opdeling, ikke var bekræftet ved et kontrolbesøg. I lyset af ovenstående bad de Kommissionen om på ny at undersøge opdelingen mellem standard- og specialskruer eller, i modsat fald, at anvende et andet datasæt for normale værdier.

(49)

Kommissionens ræsonnement angående opdelingen mellem standard- og specialskruer er allerede behandlet i betragtning 47 ovenfor. Hvad angår påstanden vedrørende den manglende kontrol af den indiske producents opdeling kontrollerede Kommissionen salgslisten på stedet via gennemgang (»walk-through«-test) (dvs. dybdegående kontrol af en stikprøve af salgstransaktioner på salgslisten med henblik på at kontrollere korrektheden deraf) i henhold til standardpraksis for kontrolbesøg. Desuden blev den efterfølgende opdeling af den indiske producents salgsliste kontrolleret i sammenligning med opdelingens gennemsnitlige prisniveau, således som det forklares i den pågældende note. Således er påstanden om, at Kommissionen anvendte den pålydende værdi i den indiske producents data, ubegrundet.

(50)

Desuden giver den indiske producents kriterier for specialskruer, defineret som skruer produceret på grundlag af kundens tegninger som nævnt i ovenstående betragtning 47, tilstrækkelig sikkerhed for pålideligheden af disse data. Kommissionen foretog allerede i den oprindelige undersøgelse en justering af den normale værdi for at tage højde for de kvalitetskontroltiltag, den indiske producent iværksætter, men som ikke blev konstateret hos de kinesiske producenter i stikprøven. I betragtning heraf finder Kommissionen det ikke nødvendigt at anvende et andet datasæt for normale værdier, jf. de interesserede parters forslag. Endelig, som nævnt i betragtning 89 i forordningen om endelig told, tilbød ingen andre producenter i mulige referencelande at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen, på trods af Kommissionens bestræbelser.

(51)

Hvad angår anvendelsen af data fra den indiske referencelandsproducent i forbindelse med fastsættelsen af den normale værdi hævdede sammenslutningen af europæiske forhandlere (EFDA), at denne teknik ikke var passende, da dennes assortiment, produktionsmængde, kundeprofil, distributionsmetode og markedsposition ikke kunne sammenlignes med de kinesiske eksporterende producenters situation. Den hævdede desuden, at de kinesiske priser var lavere grundet fordelene ved storproduktion af standardprodukter, da der er tale om specialiserede, effektive producenter. Desuden efterspurgte EFDA mere detaljerede oplysninger om den indiske producents priser og produktionsmængde for standardskruer. Endelig fremlagde EFDA Eurostat-data til at understøtte dens påstande om, at en sammenligning af eksportpriser på to specifikke KN-koder fra henholdsvis Kina og Indien ville vise, at den indiske eksport af disse produkter udgjorde mindre end 4 % af Kinas, og at Indien ikke var troværdig som leverandør af disse produkter til eksportmarkeder.

(52)

Til spørgsmålet om, hvorvidt den indiske referencelandsproducent er passende, henvises til sidste del af betragtning 49 ovenfor. Hvad angår den generelle påstand om, at de kinesiske eksportpriser kommer af fordelene ved storproduktion, manglede der meningsfulde argumenter og tal herfor. Påstandene kunne således ikke analyseres på det pågældende tidspunkt i undersøgelsen. Hvad angår anmodningen om supplerende oplysninger om den indiske producents data henvises der til betragtning 82 om fortrolighed. Med hensyn til påstanden om, at den indiske eksport ikke kan sammenlignes med den kinesiske eksport under og efter undersøgelsesperioden, er det de indiske hjemmemarkeds-, og ikke eksportpriser, der betragtes som relevante baseret på grundforordningen med henblik på fastsættelsen af den normale værdi. Derfor var EFDA's påstande ubegrundede.

(53)

Hvad angår spørgsmålet om den belægning, der anvendes af den indiske producent, udtrykte det kinesiske handelskammer og en kinesisk eksporterende producent tvivl, og de bad Kommissionen forklare, hvorledes de fortrolige oplysninger udgjorde afgørende bevis for, at den indiske producent solgte udelukkende elektropletterede skruer på hjemmemarkedet. Under kontrollen fremlagde den indiske producent beviser, der gjorde Kommissionen i stand til at konkludere, at standardskruer solgt på hjemmemarkedet var elektropletterede, jf. type »A« i det oprindelige PCN. Dette taget i betragtning mener Kommissionen, at der foreligger tilstrækkelige beviser til at konkludere, at standardskruerne solgt på hjemmemarkedet var elektropletterede. I denne sammenhæng blev der foretaget en justering for forskelle ved krom, som angivet i betragtning 81 nedenfor.

(54)

Visse eksporterende producenter bad om yderligere forklaringer og oplysninger for eventuelt at kunne anmode om tilpasning af deres egne dumpingmargener som angivet i den oprindelige undersøgelse, på grundlag af følgende forhold:

(55)

Med hensyn til litra a) ovenfor, som angivet i informationsnoten af 30. maj 2012, var styrkeklassen for skruer solgt af den indiske samarbejdende producent den samme som styrkeindikatoren omfattet af de PCN, der blev anvendt i spørgeskemaet, fremsendt til alle parter. Styrkeklassen blev fastsat ved den indiske producents anvendelse af samme relevante PCN-element på de salgslister, der blev gennemgået under kontrolbesøget.

(56)

Opdelingen mellem special- og standardskruer forklares i betragtning 54 i forordningen om endelig told. »Special«-skruer fremstilles efter kundens tegning. »Standard«-skruer fremstilles til lager og ikke i henhold til en specifik kundes anvisninger. Behovet for at skelne mellem standard- og specialskruer fremstillet af den indiske producent var klart defineret, og som nævnt i betragtning 51 og 54 i forordningen om endelig told blev sammenligningen mellem eksportprisen og den normale værdi for de kinesiske eksporterende producenter i stikprøven foretaget for skruer af »standard«-typen.

(57)

Med henblik på spørgsmålene i litra b) er det, af fortrolighedsmæssige årsager, ikke muligt at oplyse den præcise model af de skruer og bolte, den indiske producent sælger. Som angivet ovenfor fandt sammenligningen dog sted baseret på vægt inden for samme standard- eller specialkategori angivet i PCN.

(58)

Ligeledes med hensyn til spørgsmålene i litra b) efterspurgte flere af de interesserede parter mere information om belægningen. Den oprindelige undersøgelses data undergik yderligere analyse, hvoraf det fremgik, at produktet solgt som »standard« på det indiske hjemmemarked havde en basisbelægning, dvs. elektroplettering. Denne information blev fremlagt under høringer ønsket af de interesserede parter, derpå videregivet til de interesserede parter efter anmodning samt placeret i dossieret, der stilles til rådighed for interesserede parter.

(59)

To eksporterende producenter i stikprøven efterspurgte mere information om justeringer for forskelle ved anvendelse af krom i belægningen. Den samarbejdende indiske producents salgsdata blev analyseret yderligere, hvilket førte til en justering af den normale værdi for forskelle ved anvendelse af krom, som forklaret i betragtning 81 nedenfor. De samme to eksporterende producenter bad om yderligere forklaringer på, hvorledes rentabiliteten for den indiske samarbejdende producents hjemmemarkedssalg blev beregnet, hvorvidt produktionsomkostningerne blev rapporteret på grundlag af PCN, om der var blevet anvendt gennemsnitsomkostninger, og hvorvidt den normale værdi inkluderede salg til forretningsmæssigt forbundne virksomheder.

(60)

Al relevant information om den normale værdi var anført i betragtning 94 i forordningen om endelig told. Det er ligeledes angivet, at kun hjemmemarkedssalg til virksomheder, der ikke var forretningsmæssigt forbundne, blev anvendt.

(61)

Disse to eksporterende producenter ytrede senere alvorlig tvivl om, hvorvidt rentabilitets- og repræsentativitetstesten var udført korrekt. Med hensyn til repræsentativitetstesten ytrede disse eksporterende producenter tvivl om, hvorvidt den indiske producents salgsmængder på hjemmemarkedet oversteg 5 % af deres eksportsalg for de reviderede produktgrupper. I forbindelse med repræsentativitetstesten fremgik det, at i tilfælde, hvor 5 %-kravet ikke var overholdt for en specifik produkttype, var hjemmemarkedssalget dog omfangsrigt nok til at muliggøre en passende sammenligning. Med hensyn til rentabilitetstesten bekræftes det, at den blev udført på grundlag af produkttype.

(62)

Hvad angår spørgsmålet under litra c) ovenfor, dvs. hvorfor man ikke anvendte de komplette PCN til sammenligning af den normale værdi og eksportprisen, fremgik det klart af undersøgelsen, at de komplette PCN ikke ville udgøre en pålidelig indikator. For det første fordi hverken de indiske eller de kinesiske myndigheder skelner mellem 10 KN-koder til produktidentificering, sådan som EU-myndighederne gør det. For det andet, som forklaret i betragtning 48 i forordningen om endelig told, hævdede en række parter, at hovedparten af de skruer, der produceres af de kinesiske eksporterende producenter, er standardprodukter (som især befinder sig mellem belastningsklasse 4.8 og 8.8) uden særlige egenskaber, hvad angår råmaterialer, belastning, belægning eller certificerings-/sikkerhedsrelaterede aspekter, at de er bestemt til anvendelsesformål i den lavere ende af markedet (ikkeprofessionel brug og generel distribution), i modsætning til den højere ende heraf, og at de ikke opfylder de strenge krav stillet af brugere i sidstnævnte ende af markedet såsom bilindustrien, den kemiske industri eller rumfartsindustrien.

(63)

Spørgsmålene rejst af to andre eksporterende producenter under litra d) ovenfor, sporbarhedselementer, ISO-standard 9000, fejlrate og andre aspekter såsom »hårdhed, bøjelighed, styrke, stød, modstand, friktionskoefficient« kunne ikke godtages, da de pågældende virksomheder ikke har vist, hvorledes disse elementer påvirker prissammenligneligheden mellem den normale værdi og eksportprisen.

(64)

Da der manglede specifikke oplysninger om den manglende sammenlignelighed, de interesserede parter fremfører ud over deres anbefalinger i forbindelse med den oprindelige undersøgelse, og da mængden af tilgængelige yderligere oplysninger om de øvrige tekniske egenskaber såsom belægning var begrænset, konkluderede den oprindelige undersøgelse, at de væsentligste faktorer og forskelle fremhævet af de interesserede parter selv, nemlig special-/standardprodukter og styrkeklasse, udgjorde et tilstrækkeligt grundlag for sammenligning mellem den normale værdi og eksportpriserne.

(65)

Den 11. juli 2012 fremlagde Kommissionen en genklassificering af den normale værdi som beskrevet ovenfor og den foreslåede genudregning af dumpingmargener på grundlaget beskrevet ovenfor samt de efterspurgte bemærkninger.

(66)

Som nævnt i betragtning 32 ovenfor fremlagde den indiske producent oprindeligt en salgsliste for hjemmemarkedet uden PCN. Hvert salg var blot identificeret vha. en enhedskode, dvs. en intern kode for hvert produkt, og en tekststreng med produktbeskrivelse, for eksempel:

M8X1,25X16 FLANGE SCREW

(67)

Som forklaret i betragtning 48 til 57 i forordningen om endelig told angav den indiske virksomhed en opdeling af sit hjemmemarkedssalg i standard- og specialskruer på grundlag af den skelnen, der nævnes i betragtning 77. Således blev hjemmemarkedssalget fremlagt inddelt i to segmenter: »standard-hjemmemarkedssalg« og »special-hjemmemarkedssalg«. Salg, der ikke kunne identificeres som enten standard- eller specialsalg, blev ikke medtaget i den efterfølgende beregning af den normale værdi.

(68)

Undersøgelsen gjorde det også klart, at skruens styrkeklasse var nødvendig for at fastsætte den normale værdi. Den indiske virksomhed angav styrkeklassen for hver linje af sine »standard-hjemmemarkedssalg« og »special-hjemmemarkedssalg«, og disse blev fremlagt i en søjle kaldet »Klasse« (»Grade«) indeholdende styrkeklassen, for eksempel:

(69)

Den oprindelige normale værdi blev udregnet på grundlag heraf, med anvendelse af opdelingen mellem standard-/specialvarer samt styrkeklassen, som fremført i den første fremlæggelse af gennemførelsesundersøgelsen den 30. maj 2012.

(70)

Som nævnt i betragtning 54 bad visse eksporterende producenter om yderligere forklaringer, idet de hævdede, at manglen på sammenligning af skruernes belægning, diameter og længde kunne påvirke niveauet af den oprindeligt udregnede normale værdi.

(71)

I mangel af PCN blev den beskrivende tekststreng for hver transaktion (efter gruppering af transaktioner med samme beskrivelse) analyseret for at udtrække de solgte skruers diameter og længde. Ovenstående eksempel giver M8 = diameter og 16 = længde. Der er således tale om en skrue med en diameter på 8 mm og en længde på 16 mm. Værdien 1,25 henviser til gevindstigning, der ikke anvendes til klassificering af det pågældende produkt.

(72)

De PCN, de kinesiske eksporterende producenter anvender, gengiver disse data på en lidt anden måde. Ovenstående skrue ville have fremstået som »080016« for diameter og længde.

(73)

For at sikre overensstemmelse mellem den normale værdi og eksportprisen inddelte Kommissionen diameter og længde i tre lige store kategorier, som angivet i andet oplysningsbrev af 5. juli 2012:

(74)

En mindre del af den indiske producents salg faldt uden for disse kategorier og blev ikke anvendt til beregning af den normale værdi. Den overfor beskrevne skrue ville derfor fremstå med revideret PCN »GSS« = styrkeklasse 8.8; diameter lille; længde lille.

(75)

Det fremgik tydeligt af ovenstående eksempel, at tekststrengen til produktbeskrivelsen ikke indeholder information om den belægning, den indiske producent anvender. Derfor blev undersøgelsesdokumentet gennemsøgt for oplysninger om den type belægning, den indiske producent eventuelt anvendte til skruer solgt på hjemmemarkedet. Det fremgik af fortrolige oplysninger i dokumentet, kontrolleret på stedet hos den indiske producent, at der anvendtes elektroplettering (PCN type A) til standardskruer på hjemmemarkedet. Alle parter blev informeret herom den 5. juli 2012.

(76)

Adskillige eksporterende producenter reagerede på ovennævnte information. Efter anmodning fra disse eksporterende producenter blev der afholdt en høring ledet af GD for Handels høringskonsulent med henblik på at fortsætte dialogen med Kommissionen og diskutere de spørgsmål, de rejste. De eksporterende producenter rejste navnlig følgende spørgsmål:

(77)

Hvad angår litra a) ovenfor opdelte den indiske producent sine hjemmemarkedssalg i standard- og specialskruer ud fra den antagelse, at sidstnævnte fremstilles efter kundens tegninger, mens de resterende var standardskruer, dvs. ikke fremstillet efter en kundes eller andre specifikke tegninger.

(78)

Vedrørende litra b) ovenfor og som angivet i en note til dossieret af 13. juli 2012, der er sendt til de nævnte interesserede parter efter høringen den 11. juli, bekræftede Kommissionen, at i mangel af kundenavne som angivet ovenfor, henviser Kommissionen til ovenstående betragtning 47. Kommissionen bemærker endvidere, at, ifølge den europæiske sammenslutning af producenter af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, »når en kunde i Europa — navnlig inden for bilsektoren — bestiller skruer, bolte, møtrikker og lignende produkter fremstillet i henhold til en tegning, der samtidig er i fuld overensstemmelse med internationale standarder (ISO, EN, DIN, AFNOR, UNI), betragtes dette produkt alligevel af producenten som et »special«-produkt og identificeres derefter i virksomhedens interne klassificering (…) Dette er modus operandi for alle producenter af skruer, bolte, møtrikker og lignende produkter verden over, også i Indien«. Kommissionen er således sikker på, at standardskruer til bilindustrien ikke var medtaget på listen over standardskruer fremlagt i forbindelse med resultaterne af den oprindelige undersøgelse. Derfor blev denne påstand afvist.

(79)

Hvad angår litra c) ovenfor rejste visse eksporterende producenter under en høring spørgsmålet om en justering under grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra b), for at tage højde for afgifterne på import af valsetråd til Indien, der inkluderes i den normale værdi, men ikke i eksportpriserne fra Kina. Kinesiske virksomheder i stikprøven for den oprindelige undersøgelse indkøbte valsetråd fremstillet i Kina.

(80)

Råmaterialet importeret af den indiske producent er pålagt den grundlæggende toldafgift (5 % af den toldpligtige værdi) samt uddannelsesbidrag (3 % af den grundlæggende toldafgift plus udligningstoldbeløbet). I henhold til artikel 2, stk. 10, litra b), i den grundlæggende forordning kan en sådan justering for indirekte skatter dog kræves, såfremt importafgifterne for et sådant produkt og de indeholdte fysiske materialer ikke opkræves i tilfælde af salg på hjemmemarkedet, eller refunderes, såfremt produktet eksporteres til Den Europæiske Union. I mangel af påstand om og bevis for, at eksport fra ovennævnte eksporterende producenter til EU er berettiget til fritagelse fra eller refundering af importafgifter i forbindelse med råmaterialer (valsetråd), skal kravet afvises. Desuden er sådanne justeringer normalt ikke mulige, når den eksporterende producent, som det er tilfældet for denne undersøgelse, modtager alle sine råmaterialer fra leverandører på hjemmemarkedet og derfor ikke pålægges importafgifter.

(81)

Hvad angår litra d) ovenfor fremgik det af beviserne i den oprindelige undersøgelsessag, at belægningen på standardskruer solgt på det indiske hjemmemarked almindeligvis indeholdt Cr3-krom og således passede til PCN-definitionen, ifølge hvilken belægningen ikke indeholdt krom VI. Dumpingmargenerne blev derfor genberegnet baseret på den dyreste type krombelægning på eksportsiden, uden eksportpristilpasning. To eksporterende producenter hævdede, at informationen om belægningen svarede til den aktuelle situation og ikke situationen på tidspunktet for undersøgelsen. Dette er ikke korrekt. Der blev indhentet efterprøvede beviser ved kontrollen under den oprindelige undersøgelse, hvoraf det fremgik, at alle standardskruer solgt på hjemmemarkedet i Indien blev elektropletteret under den oprindelige undersøgelsesperiode.

(82)

Hvad angår litra e) ovenfor bekræftes det, at dumpingmargenerne blev udregnet på det grundlag, at såfremt der ikke forefandtes noget tilsvarende salg på hjemmemarkedet, blev eksporttransaktionen udelukket fra dumpingberegningerne. Nogle parter hævdede, at der ikke var grund til at udelukke visse eksporttransaktioner fra beregningen af dumpingmargenen. For alle de kinesiske eksporterende producenter i stikprøven fandtes der dog betydelig overensstemmelse mellem hjemmemarkeds- og eksportsalg, således at de forskellige parters salg kunne gengives på troværdig vis.

(83)

Med hensyn til litra f) ovenfor hævdede det kinesiske handelskammer og en kinesisk eksportør, at den indiske producent ikke angav en god grund til ikke at lade Kommissionen videregive visse oplysninger om produktkoder for vedkommendes salg på hjemmemarkedet. Kommissionen fremlagde så mange oplysninger som muligt, idet den overholdt fortrolighedsreglerne, gennem en række noter til sagen, der blev gjort tilgængelige for alle interesserede parter, samt høringer for det kinesiske handelskammer og alle de kinesiske eksportører, der anmodede herom. Med hensyn til anmodningen om at oplyse den indiske producents produktkoder vil videregivelsen af disse oplysninger gøre det muligt for andre parter at beregne den indiske producents hjemmemarkedspriser med betydelig sikkerhed, hvilket skal undgås med henblik på at beskytte fortrolige forretningsoplysninger. Såfremt Kommissionen undlader at beskytte fortrolige oplysninger, kan den afkræves erstatning herfor. Den risikerer ligeledes at afskrække virksomheder i referencelande fra at deltage frivilligt i undersøgelser. Denne påstand blev derfor afvist.

(84)

I lyset af de kinesiske eksporterende producenters observationer i denne undersøgelse vedrørende definitionen af produkttyper ved beregningen af den normale værdi for Indien, hvorved de fremhævede vigtigheden af elementerne diameter, længde og belægning, ud over opdelingen i standard- og specialskruer samt styrkeklasse, og i lyset af de efterfølgende høringer og dialogen i høringskonsulentens tilstedeværelse, blev den indiske producents data gennemgået på ny.

(85)

Efter denne fornyede gennemgang var Kommissionen i stand til at fastsætte diameter og længde af de skruer, der solgtes på det indiske hjemmemarked. For at muliggøre en retfærdig sammenligning mellem disse skruer og skruer eksporteret fra Kina blev diameter og længde inddelt i størrelseskategorier og den normale værdi beregnet for hver kategori. Dette blev forklaret i detaljer i to oplysningsnoter af 5. og 11. juli 2012, der blev gjort tilgængelige for alle de interesserede parter. Gennem sammendragelsen i størrelseskategorier for at skelne mellem de vigtigste produktstørrelser solgt af den indiske producent muliggjorde denne metodologi en rimelig sammenligning med varer eksporteret af de kinesiske virksomheder, som krævet af de interesserede parter. Efterfølgende fremførte to eksporterende producenter, at de ikke rådede over fuldstændige oplysninger, idet de hævdede, at klassificeringen var uklar og utilpasset, og at de derfor ikke havde tilstrækkelig information til at kræve justering for fysiske forskelle. Dog fremlagde disse to eksporterende producenter ikke noget gyldigt alternativt forslag eller væsentligt bevis. Påstanden blev derfor afvist.

(86)

EFDA hævdede, at anvendelsen af diameter og længde ikke afspejlede virkeligheden og foreslog et alternativ, der gengav de to kriterier for, i deres øjne, at undgå at udelukke visse produkter, men undlod at begrunde denne alternative tilgang. Kommissionens klassificering udelukkede ikke nogen produkttyper (samtlige mulige kombinationer af diameter og længde var dækket), og denne påstand kunne således ikke undersøges nærmere.

(87)

Alle de solgte standardskruer viste sig at være elektropletterede, og således blev den normale værdi beregnet med en belægning svarende til PCN-koden »A«. For kinesiske eksporterende producenter i stikprøven, der ikke eksporterede skruer med belægningstype A, blev den nærmeste belægningstype anvendt uden eksportpristilpasning.

(88)

Data for styrkeklasse og opdelingen i standard- og specialvarer forblev uforandret.

(89)

To eksporterende producenter bad GD for Handels høringskonsulent træde ind for at undersøge den indiske referenceproducents fortrolige data og fremlægge forsikringer vedrørende fortroligheden af dennes salg på hjemmemarkedet og vedrørende spørgsmålet om belægningen på standardskruer, tilstedeværelsen af krom i belægningen samt udtrækningen af informationer om længde og diameter for standardskruer. Efter at have undersøgt den indiske referenceproducents fortrolige data fremlagde høringskonsulenten forklaringer for de to eksporterende producenter. Høringskonsulentens rapport blev tilføjet dossieret, der stilles til rådighed for interesserede parter.

(90)

På trods af ovennævnte supplerende oplysninger, forklaringer, høringer og dialoger hævdede visse parter fortsat, at de ikke havde tilstrækkelige oplysninger til at kunne anmode om justeringer til sikring af retfærdig sammenligning. Kommissionen fremlagde omfattende oplysninger til parterne vedrørende de produktgrupper, der anvendtes til fastsættelsen af den normale værdi, som krævet af appelorganet (7). Desuden afgav Kommissionen oplysninger og besvarede alle spørgsmål fra samtlige parter gennem en forlænget periode fra den 30. maj 2012 til den 19. juli 2012. En supplerende periode på 20 dage blev tildelt for at give alle parter mulighed for at fremlægge bemærkninger til de sidste oplysninger.

(91)

Samme parter hævdede, at Kommissionen, i modstrid med appelorganets beretning og uden gyldig grund, nægtede at fremlægge oplysninger om de af den indiske producents produkter, der blev brugt til at fastsætte den normale værdi. Antidumpingaftalens artikel 6.5 angiver, at oplysninger, der er fortrolige eller gives på et fortroligt grundlag, skal behandles som sådanne af de undersøgende myndigheder. I dette tilfælde fremlagde den indiske producent oplysninger om produkttyper solgt på hjemmemarkedet på fortroligt grundlag, og virksomheden gentog sin anmodning om fortrolig behandling til Kommissionen, idet den angav, at den fortsat betragter disse oplysninger som strengt fortrolige, som angivet i betragtning 82. Samme parter hævdede ligeledes, at Kommissionen ikke var i stand til at fremlægge et meningsfuldt, ikkefortroligt sammendrag af oplysningerne fremlagt af den indiske producent, som krævet i rapporterne. I løbet af den fortsatte dialogproces, og som angivet i betragtningerne ovenfor, videregav Kommissionen dog al relevant information om den indiske producent inden for fortrolighedens grænser til de interesserede parter, således at disse kunne forsvare egne interesser.

(92)

Den normale værdi blev udregnet og sammenlignet med eksportprisen som angivet ovenfor. Eksportprisen blev justeret for at fjerne prisforskellen for de berørte skruer, hvis belægning var tilsat krom VI. De to blev sammenlignet på et ab fabrik-grundlag, som i den oprindelige undersøgelse.

(93)

En eksporterende producent krævede en justering for fysiske forskelle i det pågældende produkt (sekskantskruer, træskruer, bolte osv.) i henhold til artikel 2, stk. 10, litra a), i grundforordningen. Da den eksporterende producent, af fortrolighedsmæssige årsager, ikke har adgang til de komplette data om normal værdi, brugte virksomheden sine egne eksportpriser til at demonstrere, i hvor høj grad priserne svinger for hver enkelt skruetype.

(94)

Den oprindelige undersøgelse sammenlignede den normale værdi og eksportprisen, dels ved at skelne mellem standard- og specialskruer, som angivet i betragtning 102 i forordningen om endelig told, dels ved at fastsætte styrkeklassen. De komplette varekontrolnumre (PCN) blev ikke brugt i dette tilfælde, da producenten i referencelandet ikke fremlagde oplysninger på grundlag af PCN som ønsket. Et af elementerne i de originale PCN var at identificere de forskellige skruetyper i henhold til den KN-kode, de tilhørte. Da den indiske producent ikke fremlagde disse oplysninger, kunne dette element ikke bruges til sammenligning i den oprindelige undersøgelse.

(95)

Oplysningerne fremlagt af den eksporterende producent angav, at der var grundlag for justeringer i henhold til de forskellige skruetyper. Den foreslåede metodologi blev dog betragtet som passende, da virksomheden ikke oplyste den præcise produkttype i henhold til KN-koden, jf. betragtning 34, sådan som det oprindeligt var ønsket. Som alternativ blev der foretaget en undersøgelse af prisforskellene for EU-erhvervsgrenen på Unionens marked med henblik på at afgøre, hvorvidt der fandtes prisforskelle mellem de forskellige typer af skruer. EU-erhvervsgrenen havde fremlagt fuldstændige oplysninger efter PCN som oprindeligt ønsket. Denne undersøgelse bekræftede, at priserne på EU-markedet svingede afhængigt af typen af skruer. På dette grundlag blev det fundet passende at tilpasse de normale værdier for at afspejle disse forskelle. Som grundlag for justeringen blev EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspris vurderet som »1«, og alle de individuelle typer blev tildelt en individuel værdi afhængigt af deres pris i forhold til førnævnte gennemsnit. Disse værdier blev efterfølgende anvendt på den normale værdi som anvendt i sammenligning med hver type eksporteret af den eksporterende producent.

(96)

Da disse justeringer blev foretaget på grundlag af markedsværdien af forskellene i de fysiske egenskaber på EU-markedet, blev det betragtet som passende at foretage lignende justeringer ved udregningen af dumpingmargener for alle eksporterende producenter.

(97)

Efter offentliggørelsen af det overordnede dokument om afgivelse af oplysninger hævdede CCME og en kinesisk eksportør, at Kommissionen stadig brød artikel 2.4, 6.2 og 6.4 i WTO-antidumpingaftalen ved at undlade at fremlægge rettidige oplysninger, på grundlag af hvilke eksportprisen og den normale værdi blev sammenlignet, og de opfordrede Kommissionen til at fremlægge omfattende oplysninger om de produkttyper af normal værdi, der blev anvendt for at opfylde forpligtelsen til at give de kinesiske eksporterede producenter mulighed for at sikre, at deres interesser blev forsvaret, fremlægge deres sag med fuldstændig baggrundsviden og sikre retfærdig sammenligning mellem eksportpriserne og den normale værdi. De pågældende parter bad derfor Kommissionen om på ny at undersøge:

(98)

Med hensyn til litra a) og i lyset af oplysningsnoter dateret 30. maj 2012, 11. juli 2012, 13. juli 2012, det overordnede dokument om afgivelse af oplysninger sendt den 31. juli 2012 og navnlig betragtning 77 til 96 samt høringerne afholdt i løbet af konsultationsproceduren skønnes det, at de interesserede parter har modtaget al den information, der kunne videregives inden for rammerne af fortrolighedskravene.

(99)

Med hensyn til litra b) om behovet for at sikre, at standardskruer produceret af de kinesiske eksporterede producenter ikke sammenlignes med skruer fremstillet af referenceproducenter til anvendelse i den højere ende af markedet, er dette forhold blevet behandlet i ovenstående betragtning 78. I mangel af nye beviser og i betragtning af, at de interesserede parter alene har fremsat påstande om mulig medtagelse af skruer til anvendelse i den højere ende af markedet, ud over bilindustrien, betragter Kommissionen, at de oplysninger, der er tilgængelig i dossieret, er tilstrækkeligt pålidelige til at sikre, at der kun blev anvendt standardskruer til sammenligningen med den pågældende kinesiske eksportørs eksportpriser.

(100)

Hvad angår litra c) og påstandene om, at Kommissionen undlod at fremlægge oplysninger om, hvorledes de kinesiske eksporterende producenter kunne begrunde anmodninger om justeringer angående sporbarhedselementer, ISO-standard 9000, fejlrate og andre aspekter såsom »hårdhed, bøjelighed, styrke, stød, modstand, friktionskoefficient«(jf. betragtning 63 ovenfor) og told på importomkostninger (jf. betragtning 79 og 80 ovenfor), bemærker Kommissionen nedenstående. For det første minder Kommissionen om, at parterne fremførte disse elementer uden at tilføje yderligere detaljer. Under en høring ved høringskonsulenten den 11. juli 2012 opfordrede Kommissionen parterne til at fremlægge yderligere oplysninger om de ovenstående emner, men sådanne oplysninger blev ikke fremlagt. Hvad angår anmodningen om justeringer på eksportpriser for at tage høje for tolden på import af valsetråd til Indien og generelt de lavere omkostninger ved råmaterialer for de kinesiske eksporterende producenter, forklarede Kommissionen på detaljeret vis i betragtning 80 årsagen til, at denne justering ikke kunne godkendes. Desuden, som det fremføres i betragtning 63 i den oprindelige forordning, afspejlede omkostningen ved det vigtigste råmateriale, valsetråd, ikke i bund og grund markedsværdien. Det blev konkluderet, at priserne på valsetråd på hjemmemarkedet var konsekvent lavere end på andre markeder. Disse fordrejede priser kan således ikke anvendes som grundlag for de justeringer, de pågældende parter efterspørger. Under disse omstændigheder er det Kommissionen uklart, hvilke supplerende oplysninger, der — ifølge det kinesiske handelskammer og den eksporterende producent — kunne fremlægges for at begrunde disse to anmodninger om justeringer.

(101)

Hvad angår litra d) minder Kommissionen om, at oplysningerne om »EU-producenternes typer for normale værdier og deres prisniveauer, samt indvirkningen af de affødte justeringer af referenceproducentens typer for normale værdier« er fortrolige og ikke kan videregives. Det kinesiske handelskammer og en kinesisk eksporterende producent anmodede om yderligere forklaringer på, hvorledes justeringerne for prisforskelle på belægning blev foretaget. Som angivet i betragtning 92 ovenfor bør det bemærkes, at Kommissionen i det specifikke oplysende dokument angav, hvilke eksporterede produkttyper der er blevet justeret, hvilket gør det muligt for de interesserede parter at forstå, hvorledes justeringen blev foretaget.

(102)

Hvad angår litra e) og det påståede behov for at tage højde for alle sammenlignelige eksporttransaktioner i dumpingudregningen for at sikre rimelig sammenligning i henhold til artikel 2.4.2 i WTO-antidumpingaftalen, bemærker Kommissionen, at det netop er i henhold til anmodninger og forslag fra de pågældende parter, at den normale værdi for fastsættelse af dumpingmargener blev justeret. Den anvendte metodologi blev forklaret i betragtning 93 og 96 ovenfor, og årsagerne til at udtrykke det udregnede dumpingbeløb som en procentdel af eksporttransaktionerne anvendt i udregningen af det i betragtning 107 og 108 nedenfor er i fuld overensstemmelse med artikel 2.4.2 i WTO-antidumpingaftalen, der henviser til sammenlignelige eksporttransaktioner. I dette tilfælde er alle de sammenlignelige transaktioner (efter produkttype) blevet anvendt til sammenligningen. Det var derfor rimeligt at udtrykke det udregnede dumpingbeløb som en procentdel af de eksporttransaktioner, der blev anvendt til at udregne dumpingbeløbet.

(103)

I henhold til det overordnede dokument om afgivelse af oplysninger gentog to kinesiske eksporterende producenter, at der skulle foretages justeringer for forskelle i råmaterialets energiforbrug, lettere adgang til råmateriale, mere effektivt elforbrug og lavere produktivitet pr. medarbejder. Der mindes om, at ingen af de kinesiske eksporterende producenter modtog markedsøkonomisk behandling i den oprindelige undersøgelse, og at deres omkostningsstruktur ikke kan betragtes som en afspejling af markedsværdier, der kan anvendes som grundlag for tilpasninger, navnlig hvad angår adgang til råmaterialer. Det bør desuden bemærkes, at de eksisterende produktionsprocedurer i Folkerepublikken Kina blev vurderet som værende sammenlignelige med den indiske producents, og de påståede forskelle blev vurderet som meget små. I dette tilfælde konkluderede man, at den indiske producent befandt sig i konkurrence med flere andre producenter på det indiske hjemmemarked, og betragtede, at vedkommendes priser til fulde afspejlede situationen på hjemmemarkedet. Som angivet i betragtning 41 ovenfor var det nødvendigt at erstatte omkostninger og priser for producenterne i lande med fungerende markedsøkonomi med henblik på at fastsætte den normale værdi.

(104)

De samme to kinesiske eksporterende producenter hævdede, at Kommissionen — i sammendraget af data om diameter og længde i kategorier — ikke burde henvise til kategorier, men anvende de virkelige tal for længde og diameter til sammenligningen. For det første, som angivet i betragtning 70 ovenfor, blev Kommissionen efter en høring af 26. juni 2012 enig med samme parter om at kategorisere diameter og længde med henblik på at tage højde for de fysiske egenskabers indflydelse på priserne. De pågældende parter angav selv en række mulige kategorier, men Kommissionen angav dog under høringen, at disse forslåede kategorier skulle gennemgås for at sikre overensstemmelse af alle de eksporterede typer til udpræget lignende typer fra den indiske producent. For det andet — i en fremlæggelse under høringen af 3. juli 2012 — fremførte de pågældende parter som eksempel, at diameter ville have ringe indvirkning på forbruget af råmateriale pr. enhed. Derfor blev denne påstand afvist.

(105)

Dumpingmargenerne blev fastsat på grundlag af sammenligningen af den vejede gennemsnitlige normale værdi og den vejede gennemsnitlige eksportpris.

(106)

De endelige dumpingmargener for den eksporterende producent, denne fornyede undersøgelse omhandler, udtrykt i procent af cif-importprisen ved Unionens grænse, ufortoldet, er som følger:

(107)

De endelige reviderede dumpingmargener udtrykt i procent af cif-importprisen ved Unionens grænse, ufortoldet, er som følger:

(108)

En eksporterende producent hævdede, at ved beregning af dumpingmargin skal det samlede dumpingbeløb udtrykkes i procent af cif-importprisen for samtlige eksporttransaktioner og ikke i procent af de eksporttransaktioner, der blev anvendt til at udregne dumpingbeløbet. En anden fremgangsmåde ville, efter denne virksomheds mening, resultere i en formodning af dumping for de eksporttransaktioner, der ikke anvendes i afgørelse af spørgsmålet om dumping.

(109)

En sammenligning mellem eksportprisen og den normale værdi fandt kun sted baseret på et vægtet gennemsnit for de typer, den kinesiske producent eksporterer, og for hvilke den indiske producent fremstiller og sælger en tilsvarende type. Dette betragtes som det mest pålidelige grundlag for fastsættelse af denne eksporterende producents eventuelle dumpingniveau. Forsøg på at sammenligne alle andre eksporterede typer med den indiske producents sammenlignelige typer ville have ledt til unøjagtige konklusioner. På dette grundlag er det korrekt at udtrykke det beregnede dumpingbeløb i procent af de eksporttransaktioner, der anvendtes i udregningen af dumpingbeløbet. Denne konklusion betragtes som repræsentativ for alle de eksporterede typer. Samme tilgang blev anvendt til at udregne de øvrige eksporterende producenters dumpingmargener.

(110)

Som angivet i meddelelsen om indledning genvurderede Kommissionen definitionen af EU-erhvervsgrenen for at tage højde for tvistbilæggelsesorganets rapporter og fremførte, at EU havde handlet i modstrid med artikel 4.1 i WTO-antidumpingaftalen, idet Unionen havde udelukket producenter, der ikke ønskede at deltage i stikprøven, fra definitionen af EU-erhvervsgrenen samt ved at skønne, at grænsen på 25 % fastsat i grundforordningen automatisk udgjorde en »større andel« af Unionens samlede produktion af det pågældende produkt. I afsnit 430 i appelorganets beretning offentliggjort den 15. juli 2011 blev det anerkendt, at »da erhvervsgrenen består af et stort antal producenter af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer kunne dette have muliggjort så lav en andel, grundet vanskelighederne ved at opnå yderligere oplysninger, forudsat at Kommissionens metode til at definere erhvervsgrenen ikke forårsagede nogen væsentlig risiko for fordrejning (…) ved at begrænse definitionen af den indenlandske erhvervsgren til de producenter, der var villige til at deltage i stikprøven udelukkede Kommissionen producenter, der fremlagde relevante oplysninger.« (Dette fremhæves). Det er sidstnævnte producenter, der nu er inkluderet i definitionen af EU-erhvervsgrenen.

(111)

Den oprindelige undersøgelse konkluderede, at produktionen for de producenter i Unionen, der havde accepteret at deltage i stikprøven og samarbejdet fuldt ud i den oprindelige undersøgelse, udgjorde 27,0 % af den samlede produktion af den pågældende vare i Unionen. Disse virksomheder anses derfor for at udgøre EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4.

(112)

I henhold til tvistbilæggelsesorganets rapporter og baseret på alle relevante bemærkninger fra alle de EU-producenter, der havde givet sig til kende inden for fristen i afsnit 6, litra b), nr. i), i meddelelsen om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina. (8), og uanset om de angav at være villige til at deltage i stikprøven, genberegnede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen faktisk stod for 36,3 % af den samlede produktion af den pågældende vare i Unionen i 2006.

(113)

Efter at have revideret definitionen af EU-erhvervsgrenen undersøgte Kommissionen, hvorvidt procentdelen af den erhvervsgrens produktion af skruer i forhold til den vurderede samlede produktion udgjorde en større andel i betydningen af artikel 4.1 i WTO-antidumpingaftalen.

(114)

Som nævnt i betragtning 112 i forordningen om endelig told viste undersøgelsen, at den samme vare fremstilles af en lang række EU-producenter, anslået til over 300 virksomheder, overvejende små og mellemstore (SMV'er), men også enkelte større virksomheder eller sammenslutninger af sådanne. På tidspunktet for indledningen af den oprindelige undersøgelse kontaktede Kommissionen hver enkelt af disse kendte producenter og bad dem deltage i undersøgelsen og fremlægge visse oplysninger om deres aktiviteter. Hverken meddelelsen om indledning offentliggjort efter påbegyndelsen af den oprindelige undersøgelse eller det følgebrev, der blev fremsendt på datoen for indledningen til samtlige kendte EU-producenter, refererede til den kendsgerning, at oplysninger fremlagt af ikkesamarbejdsvillige EU-producenter ikke ville blive medtaget.

(115)

Som nævnt er de fleste EU-skrueproducenter små virksomheder eller mikrovirksomheder (familieforetagender), hvis ressourcer ofte er begrænsede, herunder de menneskelige og finansielle ressourcer. De er som oftest ikke medlemmer af de nationale eller europæiske sammenslutninger, der ville kunne repræsentere dem under forhandlingerne, og som det oftest er tilfældet med SMV'er, har de ikke ressourcer til at hyre specialiserede handelsadvokater og regnskabskyndige. Små virksomheder nærer et stærkt ønske om at beskytte deres fortrolige data i forbindelse med sådanne undersøgelser, idet de betragter disse data som vitale. På trods af dette gav et større antal producenter sig til kende (63 EU-producenter i alt) og fremlagde de ønskede oplysninger. Der gøres opmærksom på, at disse producenter var både SMV'er og større virksomheder fra forskellige steder i hele Unionen. I lyset af ovenstående, og de specifikke omstændigheder for denne sag taget i betragtning, kan disse producenter, der udgjorde 36,3 % af den samlede produktion af den pågældende vare i EU, anses for at udgøre en større andel af den samlede EU-erhvervsgren og omfattes således af betydningen af artikel 4.1 i WTO-antidumpingaftalen. Derudover, idet alle de største kendte producenter i EU som nævnt gav sig til kende efter indledningen og inden for fristen i den oprindelige meddelelse om indledning, kan den udvalgte stikprøve i den oprindelige undersøgelse betragtes som værende repræsentativ, selv efter medtagelsen af yderligere 18 EU-producenter i definitionen af EU-erhvervsgrenen.

(116)

Det kinesiske handelskammer hævdede, at Kommissionen ikke kunne nøjes med at anvende data fra de EU-producenter, der gav sig til kende inden fristen nævnt i betragtning 112 ovenfor, da visse EU-producenter kan have valgt ikke at give sig til kende, fordi de ikke var villige til at deltage i stikprøven og derfor vidste, at deres besvarelse ikke ville medtaget. Sammenslutningen af kinesiske producenter anmodede Kommissionen om at »genbegynde hele udvælgelsesprocessen og kontakte alle EU-producenter uden at nævne, at disse skulle indvillige i at deltage i stikprøven« (9). I lyset af ovenstående ansås det dog ikke for nødvendigt at genåbne udvælgelsesprocessen for den endelige stikprøve, da de største kendte EU-producenter gav sig til kende på tidspunktet for indledningen. Efter fremlæggelsen gentog det kinesiske handelskammer, at det ikke kunne udelukkes, at et større antal producenter blot ikke besvarede spørgeskemaet for stikprøven, »fordi de vidste, at deres manglende villighed til at deltage i stikprøven automatisk ville medføre udelukkelse fra den indenlandske erhvervsgren«. Det bemærkes, at samme argumenter er blevet fremført af kinesiske eksporterende producenter og europæiske importører under den oprindelige undersøgelse som argument mod eksistensen af statusniveauet. Som forklaret i betragtning 26 i forordningen om endelig told kontaktede Kommissionen et betydeligt antal EU-producenter efter indledningen af proceduren, men kun få af disse svarede. Det skal bemærkes, at der ikke blev henvist til deres mulige medtagelse eller mangel på samme i den endelige stikprøve. Faktisk var den mulige udvælgelse af Unionens producenter i den endelige stikprøve irrelevant i deres beslutning om at give sig til kende i proceduren, da deres beslutning var begrundet med andre faktorer end dem, der fremhæves i betragtning 115 ovenfor. Derfor blev anmodningen til Kommissionen om at gentage skadesvurderingen afvist.

(117)

Ifølge rapporterne blev konklusionerne om skade i den oprindelige undersøgelse gennemgået på ny for EU-erhvervsgrenen som defineret i henhold til ovenstående betragtning 114, hvad angår tendenser inden for produktion, produktionskapacitet, brugskapacitet, salg, enhedspriser, markedsandel, beskæftigelse og produktivitet, dvs. oplysninger indhentet om de 6 producenter i stikprøven og de yderligere 57 producenter, der nu er en del af EU-erhvervsgrenen. Hvad angår de øvrige fundne skadesfaktorer for EU-erhvervsgrenen i stikprøven, bekræftes konklusionerne i den fornyede undersøgelse, idet de 6 producenter i stikprøven udfyldte spørgeskemaerne med oplysninger om lager, rentabilitet, likviditet, investeringer, afkast af investeringer, evne til at rejse kapital samt lønninger.

(118)

Udviklingen af produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse for EU-erhvervsgrenen baseret på alle de tilgængelige oplysninger (jf. betragtning 112) var som følger:

(119)

På trods af den markante stigning i efterspørgslen på 29 % fra 2004 og frem til undersøgelsesperioden svingede EU-erhvervsgrenens produktionsmængde igennem hele den pågældende periode og var 9 % højere i undersøgelsesperioden end i 2003, mod 6 % i den oprindelige undersøgelse, dvs. stadig betydeligt lavere end stigningen i efterspørgslen på 29 %.

(120)

Hvad angår produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse blev den oprindelige undersøgelses konklusioner bekræftet, dog på grundlag af et andet datasæt (jf. betragtning 130 til 133 i forordningen om endelig told).

(121)

Nedenstående tal viser EU-erhvervsgrenens salg til selvstændige kunder i Unionen baseret på alle tilgængelige oplysninger (i omfang og værdi):

(122)

De reviderede data angivet i ovenstående tabel bekræfter konklusionerne i betragtning 137 til 140 i forordningen om endelig told, idet alle skadestendenser bekræftes. Omfanget af EU-erhvervsgrenens salg steg med 14 % i den pågældende periode, mod 12 % angivet i den oprindelige undersøgelse, og værdien med 30 %, mod 21 %. Tendenserne viser sig således i høj grad at svare til den oprindelige undersøgelse. Det samme fald i salgsmængden mellem 2004 og 2005 bekræfter konklusionen i betragtning 139 i forordningen om endelig told om, at EU-erhvervsgrenen ikke nød godt af stigningen i forbruget i Unionen, og at EU-producenternes markedsandel således faldt med 20 % på mindre end tre år.

(123)

Udviklingen af beskæftigelse og produktivitet i Unionen var som følger:

(124)

I lyset af ovenstående bekræftes konklusionerne i betragtning 153 til 161 i forordningen om endelig told.

(125)

Som angivet i meddelelsen om indledning tog Kommissionen højde for konklusionerne i tvistbilæggelsesorganets rapporter, der angav, at EU handlede i modstrid med artikel 3.1 og 3.2 i WTO-antidumpingaftalen, hvad angår omfanget af dumpingimport i den oprindelige undersøgelse af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer.

(126)

Således gennemgik Kommissionen sin skadesvurdering på ny i lyset af konklusionen om, at visse eksporterende producenter ikke havde foretaget dumping i undersøgelsesperioden. Der mindes om, at den oprindelige undersøgelse angav, at to kinesiske producenter ikke havde foretaget dumping. Som angivet i betragtning 105 ovenfor konkluderede den fornyede undersøgelse, at yderligere en eksporterende producent ikke havde foretaget dumping. De samlede importmængder fra disse tre eksporterende producenter udgjorde mellem 0,01 % og 0,40 % af den samlede import af den pågældende vare fra Kina i undersøgelsesperioden. Skadesanalysen om udviklingen af import fra Kina, der er udført på grundlag af omfanget af dumpingimport fraregnet importen til ikkedumpingpriser, viser ubetydelige forandringer i de tendenser, der beskrives i betragtning 121 i forordningen om endelig told.

(127)

Som angivet i meddelelsen om indledning genvurderede Kommissionen sin analyse af årsagssammenhæng for at tage højde for rapporternes konklusioner, ifølge hvilke EU handlede i modstrid med artikel 3.1 og 3.5 i WTO-antidumpingaftalen ved at anvende Eurostats overordnede statistiske eksportdata i stedet for EU-erhvervsgrenens specifikke eksportresultater.

(128)

EU-tjenestegrenens eksportresultater blev analyseret i betragtning 175 i forordningen om endelig told. Det fremgik, at eksport til tredjelande kun udgjorde 11 % af EU-tjenestegrenens produktion af den pågældende vare i 2006. Som tvistbilæggelsesorganets rapporter pointerede, var de anvendte data om alle EU-producenters eksport dog baseret på Eurostat-data og ikke på EU-tjenestegrenens eksport. I henhold til tvistbilæggelsesorganets rapporter genvurderede Kommissionen sin analyse om årsagssammenhæng ved at undersøge, hvorvidt eksportresultaterne for den nye definition af EU-tjenestegrenen kunne omfattes af den lidte skade. Konklusionen var, at eksport til tredjelande kun udgjorde 3,7 % af den nyligt definerede EU-tjenestegrens produktion af den pågældende vare i undersøgelsesperioden, mod de 11 % angivet i betragtning 175 i forordningen om endelig told. Denne eksport steg med ca. 4 % mellem 2003 og undersøgelsesperioden. De eksporterede varer solgtes desuden til konsekvent højere priser end på EU-markedet.

(129)

Det kan således konkluderes, at EU-tjenestegrenens resultat af eksport til tredjelande ikke udgjorde en kilde til væsentlig skade. Desuden bekræftes den endelige konklusion i betragtning 184 i forordningen om endelig told om, at dumpingimport fra Kina har voldet væsentlig skade på EU-tjenestegrenen i betydningen af artikel 3, stk. 6, i grundforordningen.

(130)

Som angivet i meddelelsen om indledning iværksatte Kommissionen en genvurdering af konklusionerne baseret på rapporternes afgørelser, ifølge hvilke EU handlede i modstrid med artikel 6.5 og 6.5.1 i WTO-antidumpingaftalen, hvad angår håndtering af fortrolige oplysninger.

(131)

Ifølge rapporterne opfordrede Kommissionen de to relevante EU-producenter til at fremsætte redegørelser for årsagerne til, at der ikke kunne fremlægges et ikkefortroligt sammendrag af de fortrolige oplysninger. De to producenter fremlagde supplerende oplysninger på ikkefortrolig vis, eller såfremt der ikke kunne fremlægges et sammendrag af visse oplysninger, angav de, at dette var tilfældet. Alle interesserede parter modtog de oplysninger, disse producenter således havde fremlagt. En repræsentativ sammenslutning af EU-importører hævdede, at oplysningerne fra de to EU-producenter var uforståelige og ikke muliggjorde sammenholdelse med Eurostats offentligt tilgængelige data. Hvad angår denne påstand, bemærkes det, at idet oplysningerne fra disse to producenter er specifikke for disse virksomheder, findes der sandsynligvis ingen offentlige kilder, der muliggør sammenholdelse.

(132)

Det kinesiske handelskammer og EFDA hævdede, at de supplerende oplysninger var ufuldstændige, idet visse elementer i tabel 22, 23 og 32 til 34 stadig manglede og derfor ikke stemte overens med den måde, hvorpå tvistbilæggelsesorganets konklusioner burde have fundet anvendelse. Der blev ikke fremført yderligere bemærkninger efter fremsættelsen af disse supplerende, ikkefortrolige oplysninger. Da tabel 32 til 34 indeholder detaljer om den pågældende virksomheds salg og omkostninger, blev disse i sig selv fortrolige oplysninger sammendraget for at fremlægge oplysninger om indholdet, uden at bryde fortroligheden. De øvrige oplysninger, der hævdedes at mangle i tabel 22 (typer af råmaterialer leveret og omfang af indkøbte råmaterialer), tabel 23 (der fremsættes kun tal for fortjenstmargen før skat og ingen separate tal for salg i og uden for EU), blev fremsat på ny af den pågældende EU-virksomhed for at sikre god forståelse af oplysningerne, og svaret blev tilføjet dossieret, der stilles til rådighed for interesserede parter. Det konkluderes således, at rapporternes henstillinger på dette område blev efterlevet fuldstændigt.

(133)

EFDA hævdede desuden, at den af EU-producenten fremlagte tabel 24 ikke dannede grundlag for at konkludere, at denne virksomhed havde lidt betydelig skade, da den viser stadig fremgang i fortjeneste, anvendelse og produktion. Kommissionen foretog dog fastsættelsen af skade på ny og medtog data fra de seks EU-producenter i stikprøven og konkluderede, at der var sket væsentlig skade, som fastslået i betragtning 124 ovenfor. Kravet er derfor ubegrundet.

(134)

Endelig, som nævnt i punkt 6 i meddelelsen om indledning og i henhold til konklusionerne om artikel 6.5 og 6.5.1 i WTO-antidumpingaftalen, hvad angår håndtering af fortrolige oplysninger, fremlagde Kommissionen den 30. maj 2012 Eurostat-data om den samlede EU-produktion af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, som oprindeligt fremlagt.

(135)

Som nævnt i meddelelsen agtede Kommissionen at overveje bemærkninger fra undersøgelsen af skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, fremsat af parter, der hævder at være blevet påvirket negativt af fremlæggelsen af konklusionerne vedrørende markedsøkonomisk behandling eller andre henstillinger og afgørelser fra tvistbilæggelsesorganet. Kommissionen tildelte individuel behandling til en virksomhed i henhold til henstillingerne om grundforordningens artikel 9, stk. 5, i tvistbilæggelsesorganets rapporter.

(136)

Alle parter blev informeret om ovenstående konklusioner. Parterne fik desuden en frist til at fremsætte bemærkninger og krav i forbindelse med ovennævnte fremlæggelse af oplysninger. Der blev fremsat adskillige bemærkninger efter fremlæggelsen af oplysninger.

(137)

Det fremgår af ovenstående, at antidumpingforanstaltningerne vedrørende import af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina indført ved forordning (EF) nr. 91/2009 bør bibeholdes, og at import fra Bulten Fasteners China skal pålægges en toldafgift på 0 %.

(138)

På baggrund af ovenstående genvurdering konkluderes det, at den skadelige dumping, der blev konstateret i den oprindelige undersøgelse, bekræftes. En eksporterende producent fik dog indrømmet individuel behandling i overensstemmelse med henstillingerne i tvistbilæggelsesorganets rapporter vedrørende artikel 9, stk. 5, i grundforordningen. Således skal artikel 1, stk. 2, i forordningen om endelig told ændres i overensstemmelse hermed. Samme artikel skal ligeledes ændres for at tage højde for den reviderede antidumpingtold beregnet for visse af virksomhederne i tabellen i artikel 1, stk. 2, i forordningen om endelig told, jf. nedenfor:

10.10.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 275/23

(1)

I medfør af artikel 6, stk. 2, første afsnit, i forordning (EF) nr. 510/2006 er Spaniens ansøgning om registrering af betegnelsen »Pimiento de Fresno-Benavente« blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2).

(2)

Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 7 i forordning (EF) nr. 510/2006, bør denne betegnelse registreres —

10.10.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 275/25

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

10.10.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 275/27

(1)

For at sikre et højt niveau af offentlig sundhed forudsætter udveksling af menneskelige organer medlemsstater imellem et detaljeret sæt ensartede procedureregler for formidling af oplysninger om organ- og donorkarakterisering, for organers sporbarhed og for indberetning af alvorlige, uønskede hændelser og bivirkninger.

(2)

En række aktører i medlemsstaterne kan være involveret som afsendere eller modtagere i formidlingen af oplysninger i forbindelse med udveksling af menneskelige organer som f.eks. kompetente myndigheder, bemyndigede organer, herunder europæiske organudvekslingsorganisationer, udtagningsorganisationer og transplantationscentre. Når disse organer sender eller modtager oplysninger i forbindelse med udveksling af menneskelige organer, bør de handle i overensstemmelse med de fælles procedureregler i dette direktiv. Disse procedurer bør ikke udelukke yderligere mundtlig kontakt, navnlig i tilfælde af nødsituationer.

(3)

Ved gennemførelsen af dette direktiv skal medlemsstaterne sørge for, at behandlingen af donorernes og recipienternes personoplysninger er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (2). For at øge bevidstheden hos de personer, der behandler oplysninger, som formidles i medfør af dette direktiv, er det hensigtsmæssigt at medtage en påmindelse i de skriftlige meddelelser i henhold til dette direktiv.

(4)

For at skabe mulighed for en hurtig indsats i tilfælde af varslinger og med henblik på at lette gennemførelsen af den forpligtelse, der er fastsat i artikel 10, stk. 3, litra b), i direktiv 2010/53/EU, til at opbevare data, som er nødvendige for at sikre fuld sporbarhed i mindst 30 år efter donationen, og uden at det berører andre organers forpligtelser i den forbindelse, er det hensigtsmæssigt, at kompetente myndigheder eller bemyndigede organer behandler og registrerer disse oplysninger. Udtagningsorganisationer og transplantationscentre bør derfor sikre, at deres respektive kompetente myndigheder eller bemyndigede organer modtager en kopi af de oplysninger om organ- og donorkarakterisering, der er udvekslet i henhold til dette direktiv, når det er relevant.

(5)

I betragtning af de forskellige former for praksis medlemsstaterne imellem er det ikke hensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt at indføre en standardformular i forbindelse med formidling af oplysninger om organ- og donorkarakterisering i dette direktiv. For at fremme gensidig forståelse af de formidlede oplysninger bør en sådan standardformular dog udvikles i fremtiden i samarbejde med medlemsstaterne.

(6)

En alvorlig uønsket hændelse eller bivirkning kan påvises i en oprindelses- eller bestemmelsesmedlemsstat og kan være problematisk for kvaliteten og sikkerheden af de donerede organer og som følge heraf for recipienternes sundhed og i tilfælde af donation fra levende donorer også for donors helbred. Når der udveksles organer medlemsstater imellem, kan sådanne problemer opstå i forskellige medlemsstater. Desuden kan organer fra en donor transplanteres til recipienter i forskellige medlemsstater, således at hvis en alvorlig uønsket hændelse eller bivirkning først påvises i en bestemmelsesmedlemsstat, skal de kompetente myndigheder eller bemyndigede organer i oprindelsesmedlemsstaten og i de øvrige bestemmelsesmedlemsstater underrettes. Det er vigtigt at sikre, at alle kompetente myndigheder eller bemyndigede organer i alle berørte medlemsstater underrettes hurtigst muligt. For at nå dette mål bør medlemsstaterne sikre, at alle relevante oplysninger formidles blandt alle berørte medlemsstater ved hjælp af et sæt skriftlige rapporter. Indledende rapporter bør ajourføres, hvis yderligere relevante oplysninger stilles til rådighed.

(7)

Formidling af oplysninger er meget ofte en hastesag. Det er af afgørende betydning, at afsenderen af oplysninger er i stand til hurtigt at identificere og underrette de relevante modtagere. De kompetente myndigheder eller bemyndigede organer i en medlemsstat bør, hvor det er relevant, i overensstemmelse med kompetencefordelingen i den pågældende medlemsstat videregive de modtagne oplysninger i henhold til dette direktiv til den rette modtager. En liste over nationale kontaktpunkter, herunder deres kontaktoplysninger, bør stilles til rådighed på EU-plan og løbende ajourføres.

(8)

Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Organtransplantation, der er nedsat ved artikel 30 i direktiv 2010/53/EU —

a)

procedurer for formidling af oplysninger om organ- og donorkarakterisering

b)

procedurer for formidling af de nødvendige oplysninger til at sikre organernes sporbarhed

c)

procedurer, der har til formål at sikre indberetning af alvorlige uønskede hændelser og bivirkninger.

a)

formidles skriftligt enten elektronisk eller som telefax

b)

udfærdiges på et sprog, der forstås af afsenderen og modtageren, eller, hvis et sådant ikke findes, på et gensidigt aftalt sprog, eller, hvis et sådant ikke findes, på engelsk

c)

formidles hurtigst muligt

d)

registreres og kan stilles til rådighed på anmodning

e)

indeholder oplysninger om dato og klokkeslæt for formidling

f)

omfatter kontaktoplysninger for den person, der er ansvarlig for formidlingen

g)

indeholder følgende påmindelse:

»Indeholder personoplysninger. Beskyttes mod uautoriseret videregivelse eller adgang.«.

a)

er til rådighed 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen med henblik på nødsituationer

b)

er i stand til at modtage og formidle oplysninger i henhold til dette direktiv hurtigst muligt.

a)

fra den kompetente myndighed eller det bemyndigede organ i oprindelsesmedlemsstaten til den kompetente myndighed eller det bemyndigede organ i bestemmelsesmedlemsstaten eller

b)

direkte fra udtagningsorganisationen til transplantationscentret.

a)

organspecifikationen

b)

det nationale donoridentifikationsnummer

c)

udtagningsdatoen

d)

navn og kontaktoplysninger på udtagningscentret.

a)

det nationale recipientidentifikationsnummer eller, hvis organet ikke transplanteres, om dets endelige anvendelse

b)

datoen for transplantationen, hvis det er relevant

c)

navn og kontaktoplysninger på transplantationscentret.

a)

Når den kompetente myndighed eller det bemyndigede organ i bestemmelsesmedlemsstaten underrettes om en alvorlig uønsket hændelse eller bivirkning, som den/det mistænker for at vedrøre et organ, der blev modtaget fra en anden medlemsstat, underretter den/det straks den kompetente myndighed eller det bemyndigede organ i oprindelsesmedlemsstaten og formidler hurtigst muligt en indledende rapport, som indeholder de oplysninger, der er omhandlet i bilag I, til den pågældende kompetente myndighed eller det pågældende bemyndigede organ, for så vidt disse oplysninger er tilgængelige.

b)

Den kompetente myndighed eller det bemyndigede organ i oprindelsesmedlemsstaten underretter straks de kompetente myndigheder eller de bemyndigede organer i den enkelte berørte bestemmelsesmedlemsstat og formidler dem hver en indledende rapport, som indeholder de oplysninger, der er omhandlet i bilag I, hvis den/det underrettes om en alvorlig uønsket hændelse eller bivirkning, som den/det mistænker for at vedrøre en donor, hvis organer også blev sendt til andre medlemsstater.

c)

Når yderligere oplysninger bliver tilgængelige efter den indledende rapport, formidles de hurtigst muligt.

d)

Den kompetente myndighed eller det bemyndigede organ i oprindelsesmedlemsstaten formidler normalt senest 3 måneder efter den indledende rapport, der formidles i henhold til litra a) eller b), en fælles endelig rapport, som indeholder de oplysninger, der er fastsat i bilag II, til de kompetente myndigheder eller de bemyndigede organer i alle bestemmelsesmedlemsstater. De kompetente myndigheder eller de bemyndigede organer i bestemmelsesmedlemsstaterne formidler relevante oplysninger rettidigt til den kompetente myndighed eller det bemyndigede organ i oprindelsesmedlemsstaten. Den endelige rapport udarbejdes efter indsamling af relevante oplysninger fra alle de involverede medlemsstater.