7.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 177/1

(1)

Siden oprettelsen af Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) i 1991 har banken bistået de central- og østeuropæiske lande i deres overgang til åbne markedsøkonomier og med at fremme private initiativer og iværksættervirksomhed. EBRD’s geografiske operationsområde bør udvides til at omfatte det sydlige og østlige Middelhavsområde for at fremme lignende målsætninger. Som en reaktion på den økonomiske og politiske situation i lande i det sydlige og østlige Middelhavsområde har EBRD udarbejdet en trinvis tilgang til sine kommende aktiviteter med henblik på at tage hensyn til de specifikke forhold i denne region.

(2)

Det fremgår af rapporten fra bestyrelsen til repræsentantskabet om udvidelsen af bankens geografiske operationsområde til det sydlige og østlige Middelhavsområde, at det sydlige og østlige Middelhavsområde omfatter de lande, der har kystlinje ud til Middelhavet, samt Jordan, der er tæt integreret i denne region.

(3)

Som reaktion på begivenhederne i 2011 i det sydlige og østlige Middelhavsområde fremlagde Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik den 8. marts 2011 en fælles meddelelse med titlen »Et partnerskab for demokrati og fælles velstand med det sydlige Middelhavsområde« med et signal om Unionens stærke politiske og økonomiske opbakning til regionen. Denne fælles meddelelse indeholdt en mulighed for at udvide EBRD's mandat til at omfatte de sydlige nabolande ved at bygge på EBRD's erfaringer fra de sidste 20 år. Det Europæiske Råd gav den 24. og 25. marts 2011 sin generelle tilslutning til indholdet af den fælles meddelelse. I sin beslutning af 7. april 2011 om revisionen af den europæiske naboskabspolitik — den sydlige dimension opfordrede Europa-Parlamentet EBRD til at ændre sine vedtægter, således at banken kan deltage i den økonomiske bistandsproces.

(4)

I maj 2011 lancerede G8-landene Deauvillepartnerskabet for at støtte landene i det sydlige og østlige Middelhavsområde i overgangen til frie, demokratiske og tolerante samfund og opfordrede EBRD til at udvide sit geografiske operationsområde for at udnytte sine erfaringer og bistå disse lande i deres overgang til at anvende principperne om flerpartidemokrati, pluralisme og markedsøkonomi.

(5)

Udvidelsen af EBRD's operationer til at omfatte det sydlige og østlige Middelhavsområde er et udtryk for Unionens og det internationale samfunds støtte til de forhåbninger, som Det Arabiske Forår har vakt, om en overgang til markedsøkonomi og pluralistiske demokratiske samfund i denne region.

(6)

I betragtning af den skrøbelige økonomi i EBRD's nye operationslande og af de sociale uligheder, der var en af de grundlæggende årsager til Det Arabiske Forår, bør Unionens repræsentanter i EBRD's styrende organer tilskynde EBRD til at udvide sit fokus på udviklingen af den private sektor for også gennem finansiering at bidrage til opnåelsen af socialt og miljømæssigt bæredygtige samfund som fastlagt i de relevante 2015-mål og i overensstemmelse med artikel 3, stk. 5, og artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union. Unionens repræsentanter i EBRD's styrende organer bør navnlig tilskynde til EBRD's bidrag til overgangen til energieffektive og socialt inkluderende åbne markedsøkonomier, samtidig med at der tages hensyn til den sociale kontekst, fattigdommen samt borger- og menneskerettighederne.

(7)

Ved resolution 137 og 138, der blev vedtaget den 30. september 2011, stemte EBRD's repræsentantskab for de nødvendige ændringer af overenskomsten om oprettelse af EBRD (»overenskomsten«), som giver mulighed for at udvide EBRD's geografiske operationsområde til det sydlige og østlige Middelhavsområde, samtidig med at EBRD's forpligtelser over for de nuværende operationslande opretholdes. Alle EU-medlemmer af EBRD's repræsentantskab, herunder det medlem, der repræsenterer Unionen, stemte for disse ændringer.

(8)

I resolution 134, der blev vedtaget den 21. maj 2011, understregede EBRD's repræsentantskab, at den planlagte udvidelse af EBRD's mandat bør gennemføres uden yderligere kapitalindskud fra EBRD's aktionærer.

(9)

I henhold til artikel 56 i overenskomsten skal EBRD's repræsentantskab spørge samtlige medlemmer, om de kan tiltræde de foreslåede ændringer.

(10)

Unionens repræsentanter i EBRD's styrende organer bør gøre deres bedste for at tilskynde EBRD til nøje at overvåge sine operationer, navnlig i lande, hvor der mangler politisk ansvarlighed, hvor der forekommer krænkelser af borger- og menneskerettighederne, og hvor der stadig er et højt korruptionsniveau. Desuden bør Unionens repræsentanter i EBRD's styrende organer gøre deres yderste for at sikre, at der i forbindelse med EBRD's aktiviteter i de nye operationslande bliver taget hensyn til principperne om forsigtig bankpraksis, gennemsigtighed og bekæmpelse af svig som anført i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1219/2011/EU af 16. november 2011 om Den Europæiske Unions tegning af yderligere aktier i Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) som følge af beslutningen om at udvide bankens aktiekapital (2).

(11)

For så vidt angår EBRD's aktiviteter i det sydlige og østlige Middelhavsområde bør Unionens repræsentanter i EBRD's styrende organer tilskynde EBRD til at bevare det tætte engagement i forhold til Unionen og samarbejdet med civilsamfundet samt til at videreudvikle det tætte samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og andre europæiske og internationale offentlige finansielle institutioner med henblik på at sikre fuld udnyttelse af de komparative fordele. EBRD bør endvidere undgå at overlappe sådanne andre offentlige finansielle institutioners aktiviteter.

(12)

Før EBRD godkender et potentielt nyt operationsland, bør den foretage en detaljeret teknisk vurdering af de økonomiske og politiske forhold i det pågældende land, herunder en vurdering af landets tilslutning til principperne om flerpartidemokrati, pluralisme og markedsøkonomi som omhandlet i artikel 1 i overenskomsten, en vurdering af lakunerne i overgangsprocessen og en undersøgelse af andre internationale finansieringsinstitutioners aktiviteter i landet samt af prioriteterne med hensyn til, hvordan EBRD bedst kan udnytte sin særlige ekspertviden. Under drøftelserne af disse vurderinger bør Unionens repræsentanter i EBRD's styrende organer tilskynde EBRD til fuldt ud at tage hensyn til Unionens holdninger.

(13)

I den rapport, som Kommissionen i overensstemmelse med afgørelse nr. 1219/2011/EU skal forelægge, når fjerde revision af kapitalressourcerne for perioden 2011-2015 er afsluttet, bør Kommissionen tage hensyn til udvidelsen af EBRD's arbejde i det sydlige og østlige Middelhavsområde.

(14)

Med hensyn til EBRD's bidrag til overgangen til velfungerende, bæredygtige og moderne markedsøkonomier i de potentielle operationslande i det sydlige og østlige Middelhavsområde bør Unionens repræsentanter i EBRD's styrende organer opfordre EBRD til årligt at aflægge beretning om sine resultater og forud for sin femårlige revision af kapitalressourcerne foretage en omfattende undersøgelse af EBRD's bidrag til opbygningen af sådanne økonomier.

(15)

Ændringerne af overenskomsten bør derfor godkendes på Unionens vegne —

7.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 177/5

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 764/2008 af 9. juli 2008 om procedurer for anvendelsen af visse nationale tekniske forskrifter på produkter, der markedsføres lovligt i en anden medlemsstat (2), skal indarbejdes i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS-aftalen«).

(2)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter (3) skal indarbejdes i EØS-aftalen.

(3)

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 768/2008/EF af 9. juli 2008 om fælles rammer for markedsføring af produkter (4) skal indarbejdes i EØS-aftalen.

(4)

Afgørelse nr. 768/2008/EF fastsætter fælles principper og referencebestemmelser til fremtidig lovgivning, der harmoniserer betingelserne for markedsføring af produkter, og en referencetekst for eksisterende lovgivning.

(5)

Forordning (EF) nr. 764/2008 ophæver Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 3052/95/EF af 13. december 1995 om indførelse af en ordning for gensidig information om nationale foranstaltninger, der fraviger princippet om frie varebevægelser inden for Fællesskabet (5), der er indarbejdet i EØS-aftalen. EØS-aftalen bør derfor ændres for at tage hensyn til forordning (EF) nr. 764/2008.

(6)

Forordning (EF) nr. 765/2008 ophæver Rådets forordning (EØF) nr. 339/93 af 8. februar 1993 om kontrol med, at produkter indført fra tredjelande overholder produktsikkerhedsreglerne (6), der er indarbejdet i EØS-aftalen. EØS-aftalen bør derfor ændres for at tage hensyn til forordning (EF) nr. 765/2008.

(7)

Afgørelse nr. 768/2008/EF ophæver Rådets afgørelse 93/465/EØF af 22. juli 1993 om modulerne for de forskellige faser i procedurerne for overensstemmelsesvurdering og regler om anbringelse og anvendelse af »CE-overensstemmelsesmærkningen«, med henblik på anvendelse i direktiverne om teknisk harmonisering (7), der er indarbejdet i EØS-aftalen. EØS-aftalen bør derfor ændres for at tage hensyn til afgørelse nr. 768/2008/EF.

(8)

Bilag II til EØS-aftalen bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(9)

Den holdning, som Unionen skal indtage i Det Blandede EØS-udvalg, bør derfor baseres på det udkast til afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse —

7.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 177/9

(1)

Ved forordning (EU) nr. 1236/2010 indarbejdes i EU-retten bestemmelserne i kontrol- og håndhævelsesordningen (herefter »ordningen«), der er fastlagt ved en henstilling vedtaget af Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav (NEAFC) på sit årsmøde den 15. november 2006, og efterfølgende ændret ved flere henstillinger på årsmøderne i november 2007, 2008 og 2009.

(2)

På årsmødet i november 2011 vedtog NEAFC henstilling 9:2012 om ændring af artikel 14 i ordningen om indgivelse af rapporter og meddelelser til NEAFC's sekretariat.

(3)

I henhold til artikel 12 og 15 i konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordøstlige Atlanterhav, som blev godkendt ved Rådets afgørelse 81/608/EØF (2), trådte denne henstilling i kraft den 3. februar 2012 —

7.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 177/10

(1)

Rådets forordning (EU) nr. 44/2012 af 17. januar 2012 om fastsættelse for 2012 af fiskerimuligheder i EU-farvande og for EU-fartøjer, i visse andre farvande for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande, der er omfattet af internationale forhandlinger eller aftaler (2), fastsætter kvoter for 2012.

(2)

Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i den pågældende medlemsstat, nået et sådant omfang, at den tildelte kvote for 2012 er opbrugt.

(3)

Derfor bør fiskeriet efter den pågældende bestand forbydes —

7.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 177/12

(1)

Ved Rådets forordning (EU) nr. 44/2012 af 17. januar 2012 om fastsættelse for 2012 af fiskerimuligheder i EU-farvande og for EU-fartøjer, i visse andre farvande for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande, der er omfattet af internationale forhandlinger eller aftaler, fastsættes det, hvor meget almindelig tun, der må fanges i 2012 i Atlanterhavet øst for 45° V og i Middelhavet.

(2)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 302/2009 af 6. april 2009 om en flerårig genopretningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, om ændring af forordning (EF) nr. 43/2009 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1559/2007 (2) pålægges medlemsstaterne i forbindelse med deres fartøjer under 24 meter og deres faststående tunfiskenet at oplyse Kommissionen om de kvoter, der er tildelt producentorganisationer eller grupper af fartøjer, der fisker med tilsvarende redskaber.

(3)

Et af formålene med den fælles fiskeripolitik er at sikre, at fiskerierhvervet forbliver levedygtigt på lang sigt gennem bæredygtig udnyttelse af de levende akvatiske ressourcer efter forsigtighedsprincippet.

(4)

Hvis Kommissionen på grundlag af oplysninger, der skal meddeles af medlemsstaterne, eller på grundlag af andre foreliggende oplysninger skønner, at de fiskerimuligheder, der er til rådighed for EU, en medlemsstat eller en gruppe af medlemsstater, må anses for at være opbrugt, meddeler Kommissionen de pågældende medlemsstater dette og forbyder fiskeri i det pågældende område, med det pågældende redskab, efter den pågældende bestand eller gruppe af bestande eller for den flåde, der udøver sådant specifikt fiskeri, jf. artikel 36, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1224/2009.

(5)

Efter Kommissionens oplysninger må de fiskerimuligheder for almindelig tun i Atlanterhavet øst for 45° V og i Middelhavet, der er tildelt faststående tunfiskenet, der er registreret i Spanien, anses for værende opbrugt den 20. juni. Kommissionen har informeret Spanien herom.

(6)

Den 7., 14. og 21. juni underrettede Spanien Kommissionen om, at Spanien havde udstedt et fiskeriforbud for sine fire faststående tunfiskenet, der fisker efter almindelig tun i 2012, med virkning fra den 8. juni for to net, fra den 14. juni for et net og fra den 21. juni for det resterende net, således at alle aktiviteter er forbudt fra den 21. juni 2012 kl. 14.00.

(7)

Uanset disse foranstaltninger fra Spaniens side, bør Kommissionen bekræfte forbuddet mod fiskeri efter almindelig tun i Atlanterhavet øst for 45° V og i Middelhavet med faststående tunfiskenet, der er registreret i Spanien, fra den 21. juni —

7.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 177/14

(1)

Ved Rådets forordning (EU) nr. 44/2012 af 17. januar 2012 om fastsættelse for 2012 af fiskerimuligheder i EU-farvande og for EU-fartøjer, i visse andre farvande for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande, der er omfattet af internationale forhandlinger eller aftaler, fastsættes det, hvor meget almindelig tun der må fanges i 2012 i Atlanterhavet øst for 45° V og i Middelhavet.

(2)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 302/2009 af 6. april 2009 om en flerårig genopretningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, om ændring af forordning (EF) nr. 43/2009 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1559/2007 (2) pålægges medlemsstaterne at oplyse Kommissionen om de individuelle kvoter, der er tildelt deres fartøjer på over 24 meter, og for fartøjer på under 24 meter og faststående tunfiskenet, mindst de kvoter, der er tildelt producentorganisationer eller grupper af fartøjer, som fisker med tilsvarende redskaber.

(3)

Et af formålene med den fælles fiskeripolitik er at sikre, at fiskerierhvervet forbliver levedygtigt på langt sigt gennem bæredygtig udnyttelse af de levende akvatiske ressourcer efter forsigtighedsprincippet.

(4)

Hvis Kommissionen på grundlag af oplysninger, der skal meddeles af medlemsstaterne, eller på grundlag af andre foreliggende oplysninger skønner, at de fiskerimuligheder, der er til rådighed for EU, en medlemsstat eller en gruppe af medlemsstater, må anses for at være opbrugt, meddeler Kommissionen de pågældende medlemsstater dette og forbyder fiskeri i det pågældende område, med det pågældende redskab, efter den pågældende bestand eller gruppe af bestande eller for den flåde, der udøver sådant specifikt fiskeri, jf. artikel 36, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1224/2009.

(5)

Efter Kommissionens oplysninger må de fiskerimuligheder for almindelig tun i Atlanterhavet øst for 45° V og i Middelhavet, der er tildelt faststående tunfiskenet og langlinefartøjer, der fører italiensk flag eller er registreret i Italien, anses for at være opbrugt.

(6)

Den 20. juni 2012 underrettede Italien Kommissionen om, at Italien havde indført et stop for fiskeriaktiviteterne for sine faststående tunfiskenet og langlinefartøjer, der fisker efter almindelig tun i 2012, med virkning fra den 20. juni kl. 13.00 for langlinefartøjerne og med virkning fra den 22. juni kl. 17.00 for de faststående tunfiskenet.

(7)

Uanset de af Italien ovennævnte gennemførte foranstaltninger er det nødvendigt, at Kommissionen bekræfter forbuddet mod fiskeri efter almindelig tun i Atlanterhavet øst for 45° V og i Middelhavet fra den 20. juni 2012 kl. 13.00 for langlinefartøjer, der fører italiensk flag eller er registreret i Italien og fra den 22. juni 2012 kl. 17.00 for faststående tunfiskenet, der er registreret i Italien —

7.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 177/16

(1)

Forordning (EU) 995/2010 pålægger virksomhederne at anvende et sæt procedurer og foranstaltninger (i det følgende benævnt due diligence-ordningen) for at minimere risikoen for, at ulovligt fældet træ og træprodukter fremstillet heraf bringes i omsætning på det indre marked.

(2)

Det er nødvendigt at tydeliggøre, i hvilke tilfælde der skal foreligge oplysninger om træartens fulde videnskabelige betegnelse, den region i landet, hvor træet er blevet fældet, samt hugstrettighederne.

(3)

Det er nødvendigt at præcisere hyppigheden og arten af det tilsyn med overvågningsorganerne, som de kompetente myndigheder skal føre.

(4)

Beskyttelse af fysiske personer, hvad angår behandling af personoplysninger inden for rammerne af denne forordning, særligt hvad angår behandling af oplysninger, der er indhentet i forbindelse med tilsyn, er omfattet af kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (2) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og –organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (3).

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra udvalget for retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT) —

a)

de har opstillet et offentligt tilgængeligt regelsæt, der stilles til rådighed for tredjemand og som minimum omfatter alle de relevante krav i den gældende lovgivning

b)

de fastsætter, at en tredjepart fører passende tilsyn, herunder foretager kontrolbesøg på stedet, med jævne mellemrum af højst 12 måneders varighed for at sikre, at den gældende lovgivning overholdes

c)

de indeholder metoder, der er blevet efterprøvet af en tredjepart, til sporing af træ, der er blevet fældet i overensstemmelse med gældende lovgivning, samt træprodukter, der er fremstillet af dette træ, på et hvilket som helst punkt i forsyningskæden, før træet eller træprodukterne bliver bragt i omsætning

d)

de indeholder kontrolredskaber, som er efterprøvet af en tredjepart, til at sikre, at træ og træprodukter af ukendt oprindelse eller træ og træprodukter, som ikke er blevet fældet i overensstemmelse med gældende lovgivning, ikke indgår i forsyningskæden.

a)

hvor en kompetent myndighed i løbet af sit tilsyn med virksomhederne har konstateret mangler i disses effektivitet eller anvendelse af den due diligence-ordning, der er foranstaltet af et overvågningsorgan

b)

hvor Kommissionen har informeret den kompetente myndighed om, at der er sket efterfølgende forandringer i overvågningsorganet i overensstemmelse med artikel 9, stk. 2, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 363/2012 af 23. februar 2012 om procedureregler for anerkendelse og inddragelse af anerkendelse af overvågningsorganer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 om fastsættelse af krav til virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsætning (4).

a)

stikprøver, herunder audits på stedet

b)

undersøgelse af overvågningsorganernes dokumentation og optegnelser

c)

samtaler med overvågningsorganets ledelse og personale

d)

samtaler med virksomheder og forhandlere og andre relevante personer

e)

undersøgelse af virksomhedernes dokumentation og optegnelser

f)

undersøgelse af lagerprøver fra virksomheder, der anvender det pågældende overvågningsorgans due diligence-ordning.

7.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 177/19

(1)

Aktivstofferne denathoniumbenzoat, methylnonylketon og planteolier/olie fra grøn mynte blev optaget i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF (2) ved Kommissionens direktiv 2008/127/EF (3) i overensstemmelse med proceduren i artikel 24b i Kommissionens forordning (EF) nr. 2229/2004 af 3. december 2004 om de nærmere bestemmelser for iværksættelsen af fjerde fase af det arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, i Rådets direktiv 91/414/EØF (4). Efter at direktiv 91/414/EØF blev erstattet af forordning (EF) nr. 1107/2009, betragtes disse stoffer som godkendt i henhold til nævnte forordning og opføres i del A i bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer (5).

(2)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har i overensstemmelse med artikel 25a i forordning (EF) nr. 2229/2004 forelagt Kommissionen sine synspunkter vedrørende udkastene til reviderede vurderingsrapporter om denathoniumbenzoat (6) og methylnonylketon (7) den 2. december 2011 og om planteolier/olie fra grøn mynte (8) den 16. december 2011. Udkastene til reviderede vurderingsrapporter og EFSA's synspunkter er blevet behandlet af medlemsstaterne og Kommissionen i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, og behandlingen blev afsluttet den 1. juni 2012 med Kommissionens reviderede vurderingsrapporter om denathoniumbenzoat, methylnonylketon og planteolier/olie fra grøn mynte.

(3)

EFSA forelagde anmelderne sine synspunkter vedrørende denathoniumbenzoat, methylnonylketon og planteolier/olie fra grøn mynte, og Kommissionen opfordrede dem til at fremsætte bemærkninger til de reviderede vurderingsrapporter.

(4)

Det bekræftes, at aktivstofferne denathoniumbenzoat, methylnonylketon og planteolier/olie fra grøn mynte betragtes som godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009.

(5)

Det er i overensstemmelse med artikel 13, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1107/2009, sammenholdt med samme forordnings artikel 6, og på grundlag af den foreliggende videnskabelige og tekniske viden nødvendigt at ændre godkendelsesbetingelserne for denathoniumbenzoat, methylnonylketon og planteolier/olie fra grøn mynte. Der bør navnlig indhentes yderligere bekræftende oplysninger om methylnonylketon. Anvendelsen af planteolier/olie fra grøn mynte bør begrænses til efterhøstbehandling af kartofler.

(6)

Før anvendelsen af denne forordning bør medlemsstaterne, anmelderne og indehaverne af godkendelser af plantebeskyttelsesmidler have en rimelig frist til at opfylde de krav, som ændringen af godkendelsesbetingelserne medfører.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

7.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 177/23

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

7.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 177/25

(1)

I Kommissionens forordning (EF) nr. 1451/2007 af 4. december 2007 om den anden fase af det tiårs arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 16, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF om markedsføring af biocidholdige produkter (2), er der opstillet en liste over aktive stoffer, som skal vurderes med henblik på eventuel optagelse i bilag I, I A eller I B til direktiv 98/8/EF. Denne liste omfatter flufenoxuron.

(2)

I henhold til forordning (EF) nr. 1451/2007 er flufenoxuron vurderet i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i direktiv 98/8/EF til anvendelse i produkttype 8, træbeskyttelsesmidler, jf. bilag V til samme direktiv.

(3)

Frankrig blev udpeget som rapporterende medlemsstat og sendte den kompetente myndigheds rapport sammen med en henstilling til Kommissionen den 17. marts 2009 i overensstemmelse med artikel 14, stk. 4 og 6, i forordning (EF) nr. 1451/2007.

(4)

Medlemsstaterne og Kommissionen har gennemgået den kompetente myndigheds rapport. I overensstemmelse med artikel 15, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1451/2007 er resultaterne af vurderingen indføjet i en vurderingsrapport i Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter den 22. september 2011.

(5)

Det fremgår af de forskellige undersøgelser, at biocidholdige produkter, der anvendes som træbeskyttelsesmidler og indeholder flufenoxuron, kan forventes at opfylde kravene i artikel 5 i direktiv 98/8/EF. Flufenoxuron bør derfor optages i bilag I til direktiv 98/8/EF for produkttype 8, uanset at stoffet ikke er tilladt på flere andre områder, hvor den anvendelsesspecifikke risikovurdering har givet et andet resultat (3).

(6)

Grundet de særlige egenskaber, der gør flufenoxuron persistent, potentielt bioakkumulerende og toksisk (PBT) og meget persistent og meget potentielt bioakkumulerende (vPvB) ifølge kriterierne i bilag XIII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (4), bør stoffet kun optages i bilag I for en treårsperiode, og der bør foretages en sammenlignende risikovurdering i overensstemmelse med artikel 10, stk. 5, nr. i), andet afsnit, inden dets optagelse i bilag I forlænges.

(7)

Ved risikovurderingen på EU-plan af anvendelse af flufenoxuron i træbeskyttelsesmidler er der kun set på behandling af træ med henblik på indendørs brug (brugsklasse 1 og 2, jf. OECD (5)) eller brug udendørs uden afdækning og ikke i kontakt med jorden og vedvarende udsat for vejrliget, beskyttet imod vejrliget, men udsat for jævnlig befugtning, eller i kontakt med ferskvand (brugsklasse 3, jf. OECD (6)), når træet ikke anvendes i staldbygninger eller kommer i kontakt med fødevarer eller foder. Der er afdækket uacceptable risici for miljøet ved behandling af udendørs træ på stedet og i forskellige scenarier for udendørs brug af behandlet træ. På baggrund af flufenoxurons egenskaber bør stoffet kun godkendes til de anvendelser og eksponeringsscenarier, der har fået en repræsentativ behandling i risikovurderingen på EU-plan, og hvor der ikke er påvist nogen uacceptabel risiko.

(8)

Som følge af de risici, der er peget på for menneskers sundhed ved industriel og erhvervsmæssig brug, bør der stilles krav om, at der for produkter, som er godkendt til sådanne anvendelser, fastsættes sikre arbejdsprocedurer, og at sådanne produkter kun anvendes med passende personlige værnemidler, medmindre det godtgøres i ansøgningen om godkendelse af et produkt, at risiciene for industrielle brugere og fagfolk kan begrænses til et acceptabelt niveau på anden måde.

(9)

Som følge af de risici, der er peget på for vandmiljøet og det terrestriske miljø, bør det kræves, at der træffes hensigtsmæssige risikobegrænsende foranstaltninger til beskyttelse af disse delmiljøer, især at nyligt behandlet træ efter behandlingen lagres overdækket og/eller på et hårdt og uigennemtrængeligt underlag, og at eventuelt spild fra produkter, der anvendes som træbeskyttelsesmidler og indeholder flufenoxuron, opsamles til genbrug eller bortskaffelse.

(10)

Bestemmelserne i dette direktiv bør anvendes samtidigt i alle medlemsstaterne for at sikre ligebehandling af biocidholdige produkter i produkttype 8, som indeholder det aktive stof flufenoxuron, på EU-markedet og også lette den korrekte funktion af markedet for biocidholdige produkter generelt.

(11)

Før et aktivt stof optages i bilag I til direktiv 98/8/EF, bør medlemsstaterne og de berørte parter have en rimelig frist til at forberede sig, så de kan opfylde de nye krav, optagelsen medfører, og så det sikres, at ansøgere, der har udarbejdet dossierer, fuldt ud, kan udnytte databeskyttelsesperioden på ti år, der i henhold til artikel 12, stk. 1, litra c), nr. ii), i direktiv 98/8/EF indledes på datoen for optagelsen.

(12)

Efter optagelsen bør medlemsstaterne have en rimelig frist til at gennemføre bestemmelserne i artikel 16, stk. 3, i direktiv 98/8/EF.

(13)

Direktiv 98/8/EF bør ændres i overensstemmelse hermed.

(14)

Det udvalg, der er nedsat ved artikel 28, stk. 1, i direktiv 98/8/EF, har ikke afgivet nogen udtalelse om foranstaltningerne i dette direktiv, og derfor har Kommissionen forelagt Rådet et forslag til foranstaltninger og fremsendt forslaget til Europa-Parlamentet. Da Rådet ikke traf afgørelse inden for den frist på to måneder, som er fastsat i artikel 5a i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (7), forelagde Kommissionen straks forslaget for Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet har ikke inden for fristen på fire måneder efter forelæggelsen af forslaget modsat sig foranstaltningerne —