BILAG I

Landbrugsprodukter bestemt til konsum og opført i traktatens bilag I:

Kategori 1.6:   Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet.

GRÆKENLAND

Πράσινες Ελιές Χαλκιδικής (Prasines Elies Chalkidikis) (BOB)

BILAG II

RESUMÉ

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

ΠΡΑΣΙΝΕΣ ΕΛΙΕΣ ΧΑΛΚΙΔΙΚΗΣ (PRASINES ELIES CHALKIDIKIS)

EF-Nr.: EL-PDO-0005-0539-27.03.2006

BOB ( X ) BGB ( )

Resuméet fremlægger de vigtigste oplysninger i varespecifikationen for produktet til information.

1.   Medlemsstatens myndighed:

Navn:	Υπουργείο Αγροτικής Ανάπτυξης και Τροφίμων, Δ/νση Βιολογικής Γεωργίας, Τμήμα ΠΟΠ – ΠΓΕ – Ιδιότυπων και Παραδοσιακών Προϊόντων (Ministeriet for udvikling af landdistrikter og fødevarer, Direktorat for økologisk landbrug, Afdeling for BOB, BGB og GTS)
Adresse:	Akharnon 29, 104 39, Athen.
Tlf.	+30 2102125152
Fax	—
E-mail:	ax29u030@minagric.gr

2.   Sammenslutning:

Navn:	Κοινοπραξία Ενώσεων Αγροτικών Συνεταιρισμών Πολυγύρου και Χαλκιδικής: »Βιοκαλλιεργητική Χαλκιδικής« (Sammenslutning af foreninger af landbrugskooperativer i Polygyros og Chalkidikis med betegnelsen »Biokalliergitiki Chalkidikis«)
Adresse:	Konstantinoupoleos 13, 63100, Polygyros)
Tlf.	+30 2371023076
Fax	—
E-mail:	eas-pol@otenet.gr
Sammensætning:	Producent/Forarbejdningsvirksomhed: (X) Andet: ()

3.   Produktets art:

Klasse 1.6:

Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet.

4.   Varespecifikation:

(sammenfatning af betingelserne i artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006)

4.1.   Navn:

»Πράσινες Ελιές Χαλκιδικής«

(Prasines Elies Chalkidikis)

4.2.   Beskrivelse:

»Prasines Elies Chalkidikis« er grønne oliven og stammer udelukkende fra sorterne »Condrelia Chalkidikis« og »Chalkidikis« af arten Olea Europea. Oliven af disse sorter dyrket i Chalkidikis er store og meget kødfulde i forhold til stenen, de er grønne til skinnende gulgrønne, de har en sart og frugtagtig aroma, en let bitter og krydret smag, og de efterlader ikke nogen fornemmelse af fedt som følge af flere århundreders arbejde med at tilpasse disse olivensorter til de særlige jordbunds- og klimabetingelser i regionen, men også på grund af de dyrkningsteknikker, som olivendyrkerne anvender.

»Prasines Elies Chalkidikis« afsættes i følgende fire former:

1.	hele oliven

2.	udstenede oliven

3.	udstenede og fyldte oliven. Mandler, rød peber, gulerødder, asier og hvidløg anvendes som fyld, og fyldning sker i hånden. Fyldet må ikke overstige 15 % af olivenvægten

4.	knuste oliven.

Alle typer oliven kan krydres med oregano, timian, laurbærblade, selleri, hvidløg, kapers og rød peber. De aromatiske ingredienser må ikke overstige 2,5 % af olivenvægten.

De ingredienser, der anvendes til at fylde og krydre oliven med, skal være produkter fra præfekturet Chalkidikis.

Ved afsætning skal produktet have følgende kendetegn:

Typer oliven

Parametre	Hel	Udstenede	Udstenende og fyldte	Knuste
Fysiske kendetegn ved oliven	Oliven af cylindrisk/oval form, forlænget med en synlig tap, med et fast og skinnende skind og en grøn til skinnende gulgrøn farve.
	Fast og saftigt kød.			Let knust kød med hele sten, saftig
Organoleptiske kendetegn ved oliven	Sart og frugtagtig aroma, ingen fornemmelse af fedt.
	Let bitter og krydret smag. Hvis disse oliven krydres, kan man skelne krydderiernes smag.		Let bitter og krydret smag, som suppleres af de til fyld anvendte ingredienser.	Let bitter og krydret smag. Hvis disse oliven krydres, kan man skelne krydderiernes smag.
Kvalitetskendetegn ved oliven	Alle oliven tilhører kvalitetsklasse »Ekstra« og »Fine«, og den mindste tilladte størrelse er 181/200 oliven pr. kg. I begge kvalitetsklasser udgør mangelfulde oliven mindre end 7 % af disse olivens nettovægt.
Saltlagens kendetegn	Saltlagen indeholder indtil 8,5 % natriumchlorid, den har en ph-værdi på 3,8 til 4 og et syreindhold på mindst 0,8 %.
Nettovægt af oliven konserveret i saltlage	Mindst 65 % af vægten af det færdige produkt.		Mindst 55 % af vægten af det færdige produkt.	Mindst 65 % af vægten af det færdige produkt.

Hvad angår de øvrige kvalitetsparametre og de tilsætningsstoffer, der anvendes ved bearbejdning og emballering, finder de fødevareforskrifter og internationale normer, der er vedtaget af OIC og Kommissionen for Codex Alimentarius, anvendelse.

4.3.   Geografisk område:

Det geografiske område, som »Prasines Elies Chalkidikis« kommer fra, svarer til præfekturet Chalkidikis, der mod nordvest afgrænses af præfekturet Thessaloniki og Det Ægæiske Hav i de øvrige retninger. Halvøen Chalkidikis omfatter selv tre halvøer (de »tre fingre«). Athos-bjerget på den østligste halvø tilhører ikke præfekturet Chalkidikis, men udgør en selvstyrende enhed.

Skove og skovområder dækker 47 % af præfekturet (137 160 ha), mens 32,7 %, dvs. 95 500 ha, er landbrugsarealer. De vandede arealer er på 20 000 ha og svarer til 21 % af de samlede dyrkningsområder. Olivenarealer på Chalkidikis er på 23 000 ha.

4.4.   Bevis for oprindelse:

»Prasines Elies Chalkidikis« dyrkes, bearbejdes og emballeres i præfekturet Chalkidikis. Producenter og olivenlunde registreres i præfekturets olivenfortegnelse og i det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS), der ajourføres hvert år. Råvarens mængde og oprindelse skal være certificeret gennem de foreskrevne regnskabsoplysninger, som skal meddeles for hver olivenlevering til bearbejdningsvirksomheden, som også fører registre over producenter/leverandører. Hver bearbejdningsfabrik er opført (oplysninger om navn og virksomhed) i det register, der føres af handels- og industrikammeret for Chalkidikis, og i det tilsvarende register, som føres af organet for betaling og kontrol af EF-støtte fra udviklings- og garantifonden (OPEKEPE), under en fælles kode.

4.5.   Fremstilling:

1.   Dyrkning og høst af oliven

På Chalkidikis fremstår næsten alle olivenlunde med en beplantningstæthed, der ligger mellem de traditionelle frugtplantager og moderne olivenlunde, dvs. med en træafstand på 6 x 6,5, 6,5 x 6,5 og 6 x 7 m. De fleste producenter anvender som medlemmer af en forening et dokumenteret integreret produktionssystem (Integrated Crop Management). Med henblik på at afhjælpe de skiftende produktionsudbytter, men også for at opnå oliven af høj kvalitet, gennemfører producenterne systematisk vinter- og sommerbeskæring og brænder de afklippede olivenkviste.

De årlige udbytter ligger i gennemsnit på omkring 9 000 kg/ha.

Høsten foregår hvert år fra den 15. september til den 10. – 15. oktober, når oliven har opnået en passende modningsgrad og den ønskede farve, der overvåges af producenterne og deres foreninger. På stiger håndplukker producenterne frugterne og hælder dem i plastkasser, der transporteres til fabrikken. Oliven skal være fri for blade, træstykker og andre fremmedlegemer, og deres farve skal være ensartet grøn til gulliggrøn. De skal også være fri for ar, rifter, insektangreb, fuglebid osv. Når bearbejdningsvirksomheden har vejet og modtaget frugterne, udfærdiger den en kvittering for kvalitativ og kvantitativ modtagelse.

2.   Behandling

Efter modtagelsen hældes oliven på beholdere, hvori de skal afbitres. Til det formål nedsænkes de i en 1,5 – 2 % kaustisk sodaopløsning afhængigt af temperaturen og frugternes modningsgrad. Behandlingen varer tolv timer. Derefter skylles frugterne tre gange for at fjerne sodaopløsningen, Derpå hældes der vand i beholderne, hvor frugterne forbliver i otte timer, hvorefter vandet fornyes to-tre gange med otte timers mellemrum. Afbitringen, dvs. fjernelsen af olivenfrugtens bitterhed, kan også foregå naturligt ved kun at anvende vand i beholderne ved udblødningen og skylningen. Uanset hvilken metode der benyttes, er man særligt opmærksomme på, at oliven bevarer en let bitterhed.

Når processen er færdig, hældes oliven på gæringsbeholdere, hvor de nedsænkes i en 8,5 % saltlage. Saltkoncentrationen og saltlagens pH-værdi kontrolleres med regelmæssige mellemrum, og salt tilsættes efter behov. Oliven opbevares på denne måde, indtil saltlagen har stabiliseret sig på 8,5 %. Gæringsprocessen er allerede begyndt på det foregående stadie og varer mellem to og fire måneder afhængigt af frugternes modningsgrad og den omgivende temperatur.

Udstening sker ved maskinkraft. Maskinen lægger et tværgående snit i den ene ende af frugten og derefter et krydssnit i stilkenden af frugten. Stenen udstødes ved hjælp af vand og et mekanisk pres. Til knusning af oliven anvendes der mekaniske pressemaskiner, som hverken ødelægger frugtkødet eller knuser stenen.

Oliven, der skal fyldes, udlægges på arbejdsborde, hvor erfarne arbejdere fylder frugterne ved håndkraft. Fyldning af oliven er traditionel praksis på Chalkidikis, og som fyld anvendes mandler, små stykker rød peber, gulerødder, asier og hvidløg.

Oliven kan krydres med aromatiske planter fra regionen (oregano, timian, laurbærblade, hvidløg, selleri og rød peber).

3.   Sortering og emballering

Efter gæring og udstening fjernes frugterne fra beholderne og lægges på arbejdsborde, hvor erfarne arbejdere foretager en visuel kontrol og ved håndkraft fjerner ødelagte og revnede oliven og oliven med andre fejl. Derefter sendes frugterne på transportbånd til sorteringsmaskiner, der sorterer dem efter størrelse og anbringer dem i emballager.

Oliven emballeres for det meste i plastbeholdere af et materiale, der er uskadeligt for forbrugerne og inaktivt i forhold til produktet, og i blik- og glasbeholdere. Beholderne fyldes med saltlage, som kan tilsættes L-ascorbinsyre, citronsyre eller mælkesyre i overensstemmelse med EU's og græsk lovgivning for at sikre et mere holdbart produkt.

Emballering af oliven kan finde sted på fabrikker uden for præfekturet Chalkidikis, hvortil produktet leveres efter behandling, såfremt sporbarhed kan garanteres gennem transportdokumenter, regnskabsoplysninger og de i punkt 4.8 nævnte mærkningsbestemmelser.

4.6.   Tilknytning:

1.   Natur

Jordbunden i præfekturet Chalkidikis egner sig fortrinligt til olivendyrkning, da oliventræer kan gro og sætte frugt i forskellige jordbunde lige fra fattig og kalkholdig (stenet) jord i bjergene til kalkholdig og frugtbar alluvialjord på sletterne.

Klimaet i Chalkidikis er ganske særlig egnet til olivendyrkning. Selv om regionen ligger i det nordlige Grækenland, har den en lang kyststrækning (630 km) ud til Det Ægæiske Hav, og den befinder sig dermed på de samme minimale og maksimale isotermiske kurver som mere sydlige olivendyrkningsområder som præfekturerne Messenia, Etolia-Akarnia og Attika. Området er desuden meget regnfuldt med årlige gennemsnitlige nedbørsmængder fra 450 mm (på sletterne) til 850 mm (i bjergene).

Vejret i Chalkidikis er også velegnet til olivendyrkning, fordi det afhængigt af højden er kendetegnet ved milde til kølige vintre, fra milde til varme og tørre somre med mange solskinstimer og lange mellemsæsoner. Om sommeren overstiger gennemsnitstemperaturen ikke 22 °C, mens mindstetemperaturen om vinteren sjældent falder til –10 °C selv i bjergene, hvad der giver ideelle vækstvilkår for oliventræer.

Foruden de store frugter er »Prasines Elies Chalkidikis« kendetegnet ved det faste og det grønne til gulliggrønne skind, det faste, yppige og saftige kød, den sarte og frugtagtige aroma og den let bitre og krydrede smag.

Vejr- og jordbundsbetingelserne på Chalkidikis, dyrkningsmetoderne og behandlingen af oliven bidrager til nævnte kvalitetsegenskaber af følgende grunde:

—

Den lange periode med forholdsvis lave temperaturer i høstperioden, sammenholdt med dyrkningsmetoderne, herunder beskæring og afbrænding af afskårne kviste, bidrager sammen med de pågældende sorter til, at produktionen er stabil, og at frugterne opnår stor størrelse og stor mængde frugtkød i forhold til stenen.

—	På grund af jordbundens store kalkindhold er frugterne rige på flygtige olier, der giver frugterne deres sarte frugtagtige smag.

—

Takket være de mange solskinstimer, de milde temperatur om sommeren og producenternes og deres foreningers overvågning af frugternes modningsgrad har disse oliven på høsttidspunktet en skinnende grøn farve, et saftigt kød og en passende fasthed, så udstening let kan foretages, uden at frugterne beskadiges.

—	Takket være dyrkningsmetoderne, herunder også vanding og overvågning af modningsgraden, har frugterne et lavt olieindhold og derfor ikke nogen smag af fedt. Derved kan deres aromatiske egenskaber udnyttes, og man undgår oxydering, hvad der bidrager til at forbedre deres konservering.

—	Den traditionelle høstmetode med håndplukning sikrer frugternes perfekte fysiske tilstand og senere behandling, og sortering og fyldning af oliven ved håndkraft giver et perfekt og autentisk endeligt produkt.

Sammen med de traditionelle metoder har bearbejdningsfabrikkerne tilpasset deres metoder for behandling af de pågældende sorter og deres særlige kendetegn, og de har dermed kunnet løse de med gæringen forbundne problemer, bevare frugternes organoleptiske egenskaber og derved hele tiden fremstille et ekstraordinært produkt, der er kendt i hele Grækenland for sin let bitre og krydrede smag. Flere fabrikkers eksport af oliven har bidraget til, at »Prasines Elies Chalkidikis« er blevet kendt i flere lande.

2.   Historisk baggrund

Henvisninger til eksistensen af olivenlunde i Chalkidikis går tilbage til 1415, hvor der tales om olivenlunden i Andronikos, der tilhørte klosteret i Agios Pavlos i Cassandra, meget gamle oliventræer i områderne under klostret Vatopedi i Souflari i Kalamaria (Nea Triglia) og det tilstødende Daoutlou (Elaiochoria), samt møllen ved klostret i Iviron på øen Kafkania i Olympiada. Forædlede oliventræer fandtes på det øvrige Chalkidikis, og de indgår ofte i stednavne. Frugterne fra disse oliventræer synes især at være anvendt til fremstilling af spiseoliven.

I midten af det 19. århundrede begyndte indbyggerne på Chalkidikis systematisk at beskæftige sig med olivendyrkning, podning af vilde oliventræer og i mindre omfang at omplante forædlede oliventræer. Ændringen synes især at skyldes de gunstige beskatningsbestemmelser i »forordningen om tilladelse til nye olivenlunde«, som blev udstedt i 1863. I 1887 havde Christakis Zografos allerede etableret den store olivenlund i Portaria med et areal på ca. 500 hektarer og mere end 32 000 oliventræer. Samtidigt opførte Chatzi-Osman i Gerakini i Polygyros en stor dampdrevet mølle, der udgjorde starten på moderniseringen af tilsvarende anlæg i Chalkidikis.

Chalkidikis' forbindelse med oliventræer og oliven hviler, som det fremgår af historiske dokumenter, på dyrkningen af oliventræer og produktionen af olivenprodukter gennem flere århundreder, men også på en lang række folkelige traditioner, der er bevaret til i dag. Oliven har i det mindste i de sidste to århundreder udgjort en vigtig reference for både erhvervsliv og indbyggernes sociale aktiviteter og kulturelle traditioner i Chalkidikis.

4.7.   Kontrolinstans:

Navn:	Organ for certificering og kontrol af landbrugsprodukter (O.P.E.G.E.P.) — AGROCERT
Adresse:	Patission & Androu 1, 11257 Athen
Tlf.:	+30 2108231277
Fax	+30 210 8231438
E-mail:	info@agrocert.gr
Navn:	Administrationen for præfekturet Chalkidikis, Direktorat for udvikling af landdistrikter
Adresse:	63100 Polygyros
Telefon:	+30 2371039314
Fax	+30 2371339207
E-mail:	agro6@halkidiki.gov.gr

4.8.   Mærkning:

Foruden den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Prasines Elies Chalkidikis« og tilsvarende mærkning skal etiketterne gøre det muligt at kontrollere oprindelsen og beskyttelsen ved hjælp af følgende angivelser:

—	en nummerkode, der angiver produktionsåret, bearbejdningsfabrikken, varepartiet og den fabrik, hvor den endelige emballering fandt sted, hvis den endelige emballering fandt sted i en anden fabrik

—	produktets holdbarhed, hvis det drejer sig om produkter i den endelige emballering

—

logo bestående af produktets navn med græske eller latinske bogstaver, omgivet af et ovalrundt billede, der i baggrunden viser et kort over Chalkidikis, og som stammer fra et litografi fra 1829 fra Society for the Diffusion of Useful Knowledge (selskab for udbredelse af nyttig viden), og i forgrunden en olivenkvist og grønne oliven.

Når »Prasines Elies Chalkidikis« anvendes til at fremstille pasta, er det tilladt at anvende angivelsen »Πάστα από »Πράσινες Ελιές Χαλκιδικής ΠΟΠ«« (»Pasta fremstillet af Prasines Elies Chalkidikis BOB«), hvis der ved fremstillingen af pasta udelukkende er anvendt »Prasines Elies Chalkidikis« med tilsætning af højst 7 % ekstra jomfruolivenolie.

»58

Vermentino di Gallura (IT) Vermentino di Sardegna (IT)

Vermentino

Italien, Australien, Amerikas Forenede Stater«

»3.   Fabrikanter, der underretter om fejl i overensstemmelse med artikel 8, stk. 5, første afsnit, i forordning (EF) nr. 443/2009, skal anvende de foreløbige datasæt, der er meddelt af Kommissionen, jf. artikel 8, stk. 4, som grundlag for deres underretning.

Underretningen om fejl skal omfatte alle datasæt med tilknytning til registreringer af køretøjer, som den fabrikant, der foretager underretningen, er ansvarlig for.

Fejlen angives som et separat punkt i datasættet for hver version med titlen »Fabrikantens kommentarer«, hvorunder én af følgende koder anføres:

a)	Kode A, hvis dataene er blevet ændret af fabrikanten

b)	Kode B, hvis køretøjet ikke kan identificeres

c)	Kode C, hvis køretøjet ikke falder ind under anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 443/2009, eller er udgået af produktion.

Ved anvendelsen af litra b) i tredje afsnit kan et køretøj ikke identificeres, hvis fabrikanten ikke kan identificere eller korrigere type-, variant- og versionskoden eller i påkommende tilfælde typegodkendelsesnummeret i det foreløbige datasæt.

4.   Har en fabrikant ikke underrettet Kommissionen om fejl i overensstemmelse med stk. 3, eller fremsendes underretningen efter udløbet af den tremåneders periode, der fremgår af artikel 8, stk. 5, i forordning (EF) nr. 443/2009, anses den foreløbige beregning, jf. artikel 8, stk. 4, i samme forordning, som endelig.

5.   Underretningen om fejl i henhold til stk. 3 forelægges på elektronisk ikke-sletbar databærer med referencen »Underretning om fejl — CO2 fra biler« og sendes pr. post til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generalsekretariatet

B-1049 Bruxelles

Belgien

En elektronisk kopi af underretningen sendes til følgende funktionelle mailbokse til orientering:

EC-CO2-LDV-IMPLEMENTATION@ec.europa.eu

og

CO2-monitoring@eea.europa«.

BILAG

Kategorier af olivenolier jf. artikel 1, stk. 1

Ekstra jomfruolie

Jomfruolie

BILAG

Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)
KN-kode	Tredjelandskode (1)	Fast importværdi
0702 00 00	AL	98,8
	MA	53,8
	TR	87,5
	ZZ	80,0
0707 00 05	AL	41,0
	JO	183,3
	MK	59,4
	TR	130,7
	ZZ	103,6
0709 93 10	JO	183,3
	TR	112,3
	ZZ	147,8
0805 10 20	EG	50,0
	IL	75,0
	MA	52,2
	ZZ	59,1
0805 50 10	TR	94,2
	ZA	84,1
	ZZ	89,2
0808 10 80	AR	123,8
	BR	83,4
	CA	135,2
	CL	94,8
	CN	82,4
	EC	94,2
	MK	29,3
	NZ	147,6
	US	188,4
	UY	67,9
	ZA	95,7
	ZZ	103,9

---

(1)  Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.

BILAG I

AFSNIT 1

Særlige krav ved indførsel til unionen

1.

Uden at bestemmelserne i direktiv 2000/29/EF tilsidesættes, ledsages kartoffelknolde med oprindelse i tredjelande, hvor en eller flere af skadegørerne vides at forekomme, af et plantesundhedscertifikat, som omhandlet i artikel 13, stk. 1, første afsnit, nr. ii), i direktiv 2000/29/EF (i de følgende benævnt »certifikatet«), som under rubrikken »Supplerende erklæring« indeholder de oplysninger, der angives i punkt 2 og 3.

2.

Certifikatet skal omfatte enten oplysningerne i litra a) eller b): a) Kartoffelknoldene er dyrket i et skadegørerfrit område, der er fastlagt af den nationale plantebeskyttelsesmyndighed i overensstemmelse med de relevante internationale normer for plantebeskyttelsesforanstaltninger. b) Kartoffelknoldene er blevet vasket eller børstet, således at der højst er 0,1 % jord tilbage, eller har gennemgået en tilsvarende behandling specifikt med henblik på at opnå samme resultat og fjerne de pågældende skadegørere for at sikre, at der ikke er risiko for spredning af skadegørerne.

3.

Certifikatet skal indeholde følgende: a) oplysning om, at kartoffelknoldene er fundet frie for de pågældende skadegørere og for symptomer på disse og ikke indeholder mere end 0,1 % jord som led i en officiel undersøgelse udført umiddelbart inden eksport b) oplysning om, at emballagematerialet, som kartoffelknoldene importeres i, er rent.

4.	Efter angivelse af oplysningerne i punkt 2, litra a) anføres navnet på det skadegørerfrie område under rubrikken »Oprindelsessted«.

5.	Kartoffelknolde, der indføres til Unionen i overensstemmelse med punkt 1 til 4, underkastes kontrol på indgangsstedet eller på bestemmelsesstedet, der er fastsat i overensstemmelse med Kommissionens direktiv 2004/103/EF (1), for at bekræfte, at de opfylder kravene i punkt 1 til 4.

AFSNIT 2

Betingelser for flytning

1.

Kartoffelknolde med oprindelse i afgrænsede områder i Unionen må kun flyttes fra sådanne områder til afgrænsede områder inden for Unionen, hvis de ledsages af et plantepas, der er udfærdiget og udstedt i overensstemmelse med Kommissionens direktiv 92/105/EØF (2), og hvis de opfylder betingelserne i punkt 2.

2.

Kartoffelknoldene skal opfylde følgende betingelser: a) Kartoffelknoldene er blevet dyrket på et registreret produktionssted i overensstemmelse med Kommissionens direktiv 92/90/EØF (3) eller af en registreret producent i overensstemmelse med Kommissionens direktiv 93/50/EØF (4), eller er flyttet fra et registreret lager eller forsendelsescenter i overensstemmelse med direktiv 93/50/EØF. b) Kartoffelknoldene er blevet vasket og børstet, således at der højst er 0,1 % jord tilbage, eller har gennemgået en tilsvarende behandling specifikt med henblik på at opnå samme resultat og fjerne de pågældende skadegørere for at sikre, at der ikke er risiko for spredning af skadegørerne. c) Emballagematerialet, som kartoffelknoldene flyttes i, er rent.

3.	Kartoffelknolde, der indføres til Unionen i overensstemmelse med afsnit 1 fra tredjelande, hvor en eller flere af skadegørerne vides at forekomme, må kun flyttes inden for Unionen, hvis de ledsages af det i punkt 1 omhandlede plantepas.

---

(1)  EUT L 313 af 12.10.2004, s. 16.

(2)  EFT L 4 af 8.1.1993, s. 22.

(3)  EFT L 344 af 26.11.1992, s. 38.

(4)  EFT L 205 af 17.8.1993, s. 22.

BILAG II

AFGRÆNSEDE OMRÅDER OG FORANSTALTNINGER, SOM OMHANDLET I ARTIKEL 5

AFSNIT 1

Fastlæggelse af afgrænsede områder

1.

Afgrænsede områder skal omfatte følgende: a) en angrebet zone, der mindst omfatter de marker, hvor der er bekræftet forekomst af en skadegører, samt marker, hvor der er dyrket inficerede kartoffelknolde b) en stødpudezone med en bredde på mindst 100 m uden for grænsen til det angrebne område; hvis en del af en mark ligger inden for denne bredde, skal hele marken indgå i stødpudezonen.

2.	Hvis flere stødpudezoner overlapper hinanden eller geografisk ligger tæt på hinanden, fastlægges et afgrænset område, som omfatter både de relevante afgrænsede områder og områderne mellem disse.

3.

Ved fastlæggelse af det angrebne område og stødpudezonen skal medlemsstaterne ud fra sunde videnskabelige principper tage hensyn til følgende: skadegørernes biologi, omfanget af angrebet, fordelingen af værtsplanterne, bevis for, at skadegørerne er etableret, og skadegørernes evne til at sprede sig naturligt.

4.	Bekræftes forekomst af en skadegører uden for det angrebne område, revurderes og ændres afgræsningen af det angrebne område og stødpudezonen i overensstemmelse hermed.

5.

Hvis den pågældende skadegører ikke påvises ved gennemførelsen af de i artikel 4, stk. 1, omhandlede undersøgelser i et afgrænset område i en periode på to år, skal den pågældende medlemsstat bekræfte, at denne skadegører ikke længere forekommer i dette område, og at området ikke længere skal være afgrænset. Denne medlemsstat underretter derefter Kommissionen og de andre medlemsstater.

AFSNIT 2

Foranstaltninger i afgrænsede områder som omhandlet i artikel 5, stk. 1, andet afsnit

Foranstaltninger, der træffes af medlemsstaterne i afgrænsede områder, skal mindst omfatte følgende:

1.	foranstaltninger til udryddelse af eller mod spredning af skadegørerne, herunder behandlinger og skadedyrsbekæmpelse, samt i givet fald forbud mod plantning af værtsplanter

2.	intensiv overvågning af skadegørernes forekomst ved hjælp af passende kontrolforanstaltninger

3.	overvågning af flytning af kartoffelknolde fra afgrænsede områder.