11.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 124/1

(1)

Rådet indførte ved forordning (EF) nr. 435/2004 (2) efter en antidumpingundersøgelse (»den oprindelige undersøgelse«) en endelig antidumpingtold på importen af natriumcyclamat med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«) og Indonesien. Efter en udløbsundersøgelse indførte Rådet ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 492/2010 (3) en endelig antidumpingtold for en periode på yderligere fem år. Foranstaltningerne blev fastsat til niveauet for dumpingen og bestod af en specifik antidumpingtold. Tolden for Kina varierer mellem 0 og 0,11 EUR/kg på importen fra individuelt nævnte kinesiske producenter med en resttold på 0,26 EUR/kg på importen fra andre producenter (»gældende told«).

(2)

En anmodning om en delvis interimsundersøgelse (»den nuværende undersøgelse«) i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3, blev indgivet af Productos Aditivos S.A., som er den eneste EU-producent af natriumcyclamat og klageren i den oprindelige undersøgelse (»klageren«). Anmodningen var begrænset til dumpingaspektet og til Golden Time Enterprise (Shenzhen) Co., Ltd. (»GT Enterprise« eller »den pågældende virksomhed«), som indgår i Rainbow Rich-gruppen (»den pågældende virksomhedsgruppe«, »Rainbow-gruppen« eller »Rainbow«), som også var en af de individuelt nævnte kinesiske producenter i den oprindelige undersøgelse. Antidumpingtolden på importen af varer produceret af GT Enterprise er på 0,11 EUR/kg, og den gældende told på importen fra andre producenter i den pågældende virksomhedsgruppe er på 0,26 EUR/kg (dvs. resttolden).

(3)

Klageren fremlagde umiddelbare beviser for, at de gældende foranstaltninger ikke længere er tilstrækkelige til at modvirke den skadevoldende dumping.

(4)

Kommissionen fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, at anmodningen indeholdt tilstrækkelige umiddelbare beviser til at berettige indledningen af en delvis interimsundersøgelse, og offentliggjorde den 17. februar 2011 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (4) om indledning af en delvis interimsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3, begrænset til en undersøgelse af dumpingaspektet for så vidt angår GT Enterprise.

(5)

Den undersøgte vare er natriumcyclamat med oprindelse i Folkerepublikken Kina, som i øjeblikket tariferes under KN-kode ex 2929 90 00 (»den pågældende vare«).

(6)

Som i forbindelse med tidligere undersøgelser blev det i denne undersøgelse påvist, at den pågældende vare, der produceres i Kina og sælges til Unionen, med hensyn til fysiske og kemiske egenskaber og brug er identisk med den vare, der produceres og sælges på hjemmemarkedet i Indonesien, som blev anvendt som referenceland i denne undersøgelse. Det konkluderes derfor, at varer, der sælges på hjemmemarkedet i Indonesien, og varer, der sælges af den pågældende virksomhedsgruppe på EU-markedet, er samme vare i henhold til grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(7)

Kommissionen underrettede officielt klageren, den pågældende virksomhed og repræsentanter for det pågældende land om indledningen af undersøgelsen. Kommissionen underrettede desuden producenter i Indonesien om indledningen af undersøgelsen, da det påtænktes at anvendes Indonesien som muligt referenceland.

(8)

Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der blev fastsat i indledningsmeddelelsen. Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(9)

For at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse, sendte Kommissionen et spørgeskema til den pågældende virksomhed og modtog besvarelser fra fem virksomheder i Rainbow-gruppen inden for den fastsatte frist. (Da Rainbow-gruppen nu består af to produktionsvirksomheder (hvoraf den ene er GT Enterprise), en råvareleverandør, en virksomhed, der tidligere var beskæftiget med den pågældende vare, men nu er passiv, og en forhandler i Hongkong, omfattede undersøgelsen hele gruppens aktiviteter). Kommissionen sendte også spørgeskemaer til producenter i Indonesien. En indonesisk producent var villig til at fremlægge oplysninger i forbindelse med denne undersøgelse og indsendte en delvis spørgeskemabesvarelse.

(10)

Kommissionen indhentede og kontrollerede alle de oplysninger, den anså for nødvendige til analysen med henblik på markedsøkonomisk behandling og individuel behandling samt konstatering af dumping. Kommissionen gennemførte kontrolbesøg hos følgende virksomheder i den pågældende virksomhedsgruppe:

(11)

Dumpingundersøgelsen omfattede perioden fra 1. januar 2010 til 31. december 2010 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«).

(12)

I antidumpingundersøgelser vedrørende import fra Kina fastsættes den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 1-6, for de producenter, der opfylder kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c). Til orientering er de kriterier i artikel 2, stk. 7, litra c), i grundforordningen, som de ansøgende virksomheder skal godtgøre, at de opfylder, kort beskrevet nedenfor:

(13)

Den pågældende virksomhedsgruppe anmodede om markedsøkonomisk behandling i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), og indsendte ansøgningsskemaer for fire producenter beliggende i Folkerepublikken Kina. Kommissionen indhentede og efterprøvede de oplysninger, som den havde anset for nødvendige, og som virksomhederne havde anført i ansøgningen, ved kontrolbesøg hos virksomhederne.

(14)

Det fremgår af denne undersøgelse, at den pågældende virksomheds situation har ændret sig, siden den oprindelige undersøgelse blev gennemført. Det konstateredes, at GT Enterprise ikke længere opfylder samtlige kriterier for markedsøkonomisk behandling. Desuden er Rainbow-gruppen i forhold til den oprindelige undersøgelse blevet udvidet og omstruktureret. De andre virksomheder i gruppen, som indsendte ansøgningsskemaer, kunne heller ikke påvise, at de opfyldte samtlige kriterier for markedsøkonomisk behandling.

(15)

Hvad angår det første kriterium for erhvervsmæssige beslutninger og statslig indgriben, blev det konstateret, at de lokale myndigheder har beføjelser til at gribe ind i forbindelse med ansættelse og afskedigelse af personale i en af gruppens virksomheder. Derudover besidder de lokale myndigheder en stor andel af aktierne i den virksomhed, der producerer råvarer. Der var tegn på væsentlig statslig indgriben i leverancer af råvarer til virksomheden (elektricitet og vand) og fra virksomheden til de forretningsmæssigt forbundne virksomheder, i arbejdskraftomkostninger og i virksomhedens drift og beslutningstagning. Eksempelvis udlånte den statslige aktionær personale til råvareproducenten på betingelser, som virksomheden ikke kunne gøre rede for. Virksomheden har desuden haft vedvarende tab, idet den har solgt råvarer til unormalt lave priser til de forretningsmæssigt forbundne virksomheder, uden yderligere kompensation eksempelvis i form af overskudsfordeling. Gennem opbygningen af disse tab har den statsejede råvareproducent påvirket beslutningerne i de forretningsmæssigt forbundne virksomheder vedrørende køb af råvarer til produktionen af natriumcyclamat. Endelig var der tegn på, at et lokalt statsligt organ griber ind og påvirker en anden virksomheds finansierings- og investeringsbeslutninger.

(16)

Hvad angår det andet kriterium vedrørende regnskaber, viste undersøgelsen, at regnskaberne hos samtlige medlemmer af den pågældende virksomhedsgruppe ikke var i overensstemmelse med internationale regnskabsstandarder, da der i regnskaberne blev konstateret en række væsentlige fejl og mangler, som ikke var blevet indberettet af revisorerne.

(17)

Hvad angår det tredje kriterium, blev det konstateret, at der var overført fordrejninger fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system gennem levering af infrastrukturinvesteringer til en virksomhed i gruppen uden vederlag. Samme virksomhed havde fordel af favorable betingelser for leje af den jord, virksomheden benytter. De andre virksomheder i gruppen kunne ikke bevise, at de erhvervede deres brugsrettigheder til jord mod betaling, og/eller at betalingen havde afspejlet markedsværdierne. Endelig var en virksomhed ikke i stand til at bevise, at visse aktiver, som var blevet overført til den, blev modtaget mod betaling, eller at priserne afspejlede markedsværdierne.

(18)

Endelig blev det vedrørende det fjerde og femte kriterium konstateret, at virksomhederne opfyldte kriterierne, idet de anvendte egnede love om konkurs og ejerforhold, som garanterede stabilitet og retssikkerhed. Valutaomregningerne foregik til eller i henhold til Bank of Chinas officielle kurs.

(19)

Virksomhedsgruppen fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til ovennævnte konklusioner. Klageren havde ingen kommentarer, men virksomhedsgruppen modsatte sig flere punkter. Nogle af disse bemærkninger blev gentaget efter den endelige fremlæggelse af de kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det påtænktes at indføre endelige foranstaltninger. De vigtigste bemærkninger er omtalt i nedenstående betragtninger.

(20)

Rainbow-gruppen påstod først, at Kommissionen ulovligt indførte en forpligtelse til på ny at opfylde betingelserne for markedsøkonomisk behandling, idet gruppen blev indrømmet markedsøkonomisk behandling i den oprindelige undersøgelse og i udløbsundersøgelsen, og at den lovbestemte forpligtelse til at anvende den samme metode i fornyede undersøgelser som i den oprindelige undersøgelse således ikke blev overholdt. Gruppen påstod, at Kommissionen ikke har påvist, at virksomhedens situation har ændret sig på en måde, der kan berettige anvendelsen af en anderledes metode end i den oprindelige undersøgelse. Den klagende part påstod, at flere af de punkter, som Kommissionen havde identificeret, allerede forefandtes i forbindelse med den oprindelige undersøgelse, og at Kommissionens nye resultater således ikke vedrørte nye omstændigheder, men blot er en anderledes fortolkning af de samme omstændigheder.

(21)

Det skal bemærkes, at der i modsætning til den klagende parts påstand blev anvendt den samme metode både i den oprindelige undersøgelse og i den nuværende undersøgelse, hvorved der blev taget behørigt hensyn til den kendsgerning, at visse omstændigheder havde ændret sig siden den oprindelige undersøgelse. Selv om den klagende parts argumentation skulle være korrekt i forbindelse med visse forhold, som ganske rigtigt var de samme i både den oprindelige og den nuværende undersøgelse, navnlig i relation til GT Enterprises aftale om brugsret til jord, skal følgende dog bemærkes. I den nuværende undersøgelse konstateredes der nye forhold, der selv om de allerede forefandtes under den oprindelige undersøgelse, ikke var blevet fremlagt på dette tidspunkt af GT Enterprise, som f.eks. de lokale myndigheders beføjelser til at godkende ansættelse og afskedigelse af virksomhedens personale. Endelig har virksomhedens omstændigheder vedrørende det andet kriterium også ændret sig siden den oprindelige undersøgelse. Dette skyldes, at det i den nuværende undersøgelse blev konstateret, at GT Enterprise i NUP ikke havde ét klart sæt regnskaber, som revideres uafhængigt i henhold til internationale regnskabsstandarder (IAS), og som anvendes til alle formål.

(22)

Den klagende part forklarede, at den mente at have fremlagt oplysninger om de lokale myndigheders beføjelser til at godkende ansættelse og afskedigelse af virksomhedens personale ved i den oprindelige undersøgelse at fremlægge den samme vedtægt som i den nuværende undersøgelse. Oversættelsen af denne vedtægt, som den klagende part fremlagde både i den oprindelige undersøgelse og i den nuværende undersøgelse, var ufuldstændig, idet den ikke indeholdt oplysninger om de lokale myndigheders beføjelser i henhold til vedtægten.

(23)

Rainbow-gruppen påstod desuden, at ordningen med markedsøkonomisk behandling blev indført for lande med en overgangsøkonomi, dvs. fra tidligere ikke-markedsøkonomiske systemer til en markedsøkonomi. Det ville derfor være ulogisk at anmode en virksomhed, der allerede var berettiget til markedsøkonomisk behandling, om igen at fremlægge tilstrækkelig dokumentation som led i en interimsundersøgelse for, at den stadig er berettiget til markedsøkonomisk behandling. Det skal i den forbindelse bemærkes, at grundforordningen ikke giver anledning til en sådan fortolkning, som ville være til hinder for at anvende grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), i forbindelse med undersøgelser, der indledes i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3. Denne påstand måtte derfor afvises.

(24)

Rainbow-gruppen påstod desuden i forbindelse med det proceduremæssige krav i artikel 2, stk. 7, litra c), at en beslutning om markedsøkonomisk behandling skal træffes senest tre måneder efter indledningen af undersøgelsen. Rainbow erkender selv, at en overskridelse af denne frist ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at anfægte undersøgelsesresultaterne, men fremhæver, at Kommissionens tjenestegrene allerede var i besiddelse af de oplysninger, der er nødvendige til at beregne dumpingmargenen, på det tidspunkt, hvor konklusionerne om markedsøkonomisk behandling blev fremlagt. I sin argumentation ser Rainbow dog bort fra det forhold, at selv om Kommissionen af administrative årsager anmodede om og kontrollerede alle nødvendige oplysninger fra den pågældende virksomhedsgruppe samtidigt, havde den ikke haft oplysninger til rådighed om referencelandet, som ville have gjort det muligt at fastlægge dumpingmargenen i tilfælde af afslag på markedsøkonomisk behandling. Tidspunktet for afgørelsen om markedsøkonomisk behandling havde således ingen indvirkning på indholdet. På grundlag af ovenstående blev påstanden afvist som ubegrundet.

(25)

Hvad angår det første kriterium, blev der fremsat en generel påstand om, at den teoretiske mulighed for statslig indgriben eller statslig kontrol i sig selv ikke automatisk betyder, at der er en faktisk og væsentlig statslig indgriben, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c). Rainbow citerer gentagne gange en afgørelse fra Retten i Første Instans (5) og påstår, at statslig kontrol ikke kan sidestilles med statslig indgriben, idet det »fører til, at statskontrollerede selskaber principielt udelukkes fra tildeling af SEM-status, uafhængigt af i hvilken faktisk, retlig og økonomisk sammenhæng disse selskaber konkret driver virksomhed«. Rainbow påstår endvidere, at det ville medføre en urimelig bevisbyrde for virksomheder, der ansøger om markedsøkonomisk behandling, hvis de skal bevise, at der aldrig er mulighed for statslig indgriben i virksomhedens beslutninger. Desuden påstår virksomheden, at statslig indgriben ville gøre virksomhedens beslutninger uforenelige med markedshensyn, hvilket ville være i strid med det første kriterium.

(26)

I den nuværende undersøgelse blev det i modsætning til ovenstående påstande fra Rainbow-gruppen fastslået, at der var specifik og omfattende statslig indgriben i driften af flere virksomheder i gruppen. Hvad angår den virksomhed i gruppen, hvor ansættelse og afskedigelse af personale er underlagt de lokale myndigheders accept, fremgår det faktisk tydeligt af virksomhedens egne interne regler, dvs. vedtægten, at staten har beføjelser til at gribe ind i de driftsmæssige beslutninger. I en anden af gruppens virksomheder blev det konstateret, at den statslige partner havde stor indflydelse i virksomheden, og at dette var uforeneligt med markedshensyn. For det første havde den statslige partner indskudt hovedparten af kapitalen i denne virksomhed, uden at dette fremgik af partnerens ejerandel. Dernæst var virksomheden konstant tabsgivende, hvilket især var skadeligt for den statslige partner i betragtning af den investerede kapital. Endelig havde den statslige partner selv vedvarende tab, da den leverede råvarer såsom vand og elektricitet til virksomheden til priser under markedsprisen og uden passende betaling.

(27)

Hvad angår konklusionen om statslig indgriben i finansierings- og investeringsbeslutninger hos et andet medlem af den pågældende virksomhedsgruppe, blev det påstået, at Kommissionens faktiske konklusioner om et lån og betingelserne herfor var ukorrekte. Kommissionen er imidlertid i besiddelse af beviser, som blev indsamlet i forbindelse med kontrollen, som viser, at det lokale statslige organ pålagde virksomheden at tage et lån, som ikke havde relation til virksomhedens drift. Virksomheden argumenterer, at finansieringsbeslutningerne blev truffet som en tjeneste til det statslige organ og ikke som en forpligtelse, og at den pågældende transaktion ikke indebar særlige risici for virksomheden, da den ville have haft mulighed for at søge kompensation gennem undladelse af betaling for forsyningsgoder faktureret af det pågældende organ. De beviser, som Kommissionen har indsamlet, viser, at virksomhedens brugsret til jord indirekte bruges som sikkerhed i den pågældende finansielle transaktion, og at virksomheden derfor bærer en omfattende risiko. Brugsretten til jord blev erhvervet hos det samme statslige organ, som virksomheden påstår at have gjort en tjeneste. Påstanden om, at en kompensation ville have været mulig gennem undladelse af betaling for forsyningsgoder, er udtryk for en grundlæggende fejlfortolkning af de grundlæggende regnskabsstandarder (modregning) og modsiger virksomhedens yderligere påstand om, at indgriben i finansielle transaktioner som sådan ikke medfører indgriben i »virksomhedernes beslutninger om priser, omkostninger og inputs«, jf. artikel 2, stk. 7, litra c). Desuden påvirkes investeringsbeslutningerne tydeligvis af det statslige organ, da der er fastlagt virksomhedsspecifikke betingelser i virksomhedens aftale om brugsret til jord vedrørende de investeringer, der skal gennemføres, og da disse betingelser går ud over de lokale planlægningslove i modsætning til, hvad virksomheden hidtil har fastholdt. Påstanden om, at statslig indgriben i finansierings- og investeringsbeslutninger ikke kan sidestilles med indgriben, jf. artikel 2, stk. 7, litra c), afvises derfor.

(28)

Hvad angår den virksomhed i gruppen, der producerer en af de råvarer, der anvendes til fremstilling af natriumcyclamat, blev det påstået, at eventuelle mangler i forbindelse med virksomhedens beslutningstagning og finansielle situation ville have haft en meget begrænset indvirkning, idet råvarer produceret af denne virksomhed kun udgør ca. 10 % af omkostningerne til produktion af natriumcyclamat. Kommissionen var i stand til at beregne forskellen mellem den rentable salgspris og den faktiske salgspris for råvaren, og virksomheden foreslog derfor, at det ville være mere hensigtsmæssigt at justere omkostningerne til lavprisråvarer i stedet for at afslå markedsøkonomisk behandling. Målet med vurderingen med henblik på markedsøkonomisk behandling er imidlertid at konstatere, om udgifterne afspejler markedsværdien, og om virksomhedens beslutninger træffes på grundlag af markedsvilkårene. Det skal bemærkes, at det af grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), klart fremgår, at udgifterne til de vigtigste input i alt væsentligt skal afspejle markedsværdierne, hvis betingelserne for markedsøkonomisk behandling skal opfyldes, og der nævnes ingen mulighed for at justere de fordrejede omkostninger til de vigtigste råvarer. Denne påstand må derfor afvises.

(29)

Virksomheden påstod vedrørende de unormalt lave priser, der betales for vand og elektricitet og arbejdskraftomkostninger, at de ikke udgør væsentlige input, da de kun udgør ca. 14 % af de samlede omkostninger til produktion af råvaren, hvilket må afvises, da der — både enkeltvis og kumuleret — er tale om tilstrækkelige omkostningselementer til at kunne påvirke virksomhedens samlede omkostninger. Hvad angår arbejdskraftomkostningerne, skal det også bemærkes, at det ikke var muligt at kontrollere disse elementer fuldt ud, da virksomheden ikke kunne fremlægge kontrakter eller anden dokumentation. Det kunne derfor ikke fastslås, om disse omkostninger afspejler markedsværdierne.

(30)

Hvad angår det andet kriterium, blev det påstået, at Kommissionen så bort fra kriteriet om væsentlighed, som fastsætter, at udeladelser eller fejlagtige oplysninger vedrørende poster kun anses for væsentlige, hvis de kan have indflydelse på økonomiske beslutninger, som brugerne træffer på grundlag af årsregnskabet, og at sådanne uvæsentlige mangler ikke nødvendigvis skal indberettes af revisoren.

(31)

Der var, i modsætning til virksomhedens påstand, tale om alvorlige mangler i virksomhedernes regnskaber i forhold til de grundlæggende regnskabsprincipper (jf. følgende afsnit). Dernæst er målet med at kræve et klart sæt regnskaber med henblik på markedsøkonomisk behandling ikke, at en bruger skal kunne træffe økonomiske beslutninger, men at sikre, at regnskaberne giver et sandfærdigt og retfærdigt billede af indtægter, omkostninger mv. Målet med undersøgelsen vedrørende markedsøkonomisk behandling er at fastslå, om regnskaberne føres og revideres i henhold til de internationale regnskabsstandarder.

(32)

Rainbow-gruppen anfægtede, at dens virksomheder overtrådte elementer af IAS-reglerne og den regnskabspraksis, der er nævnt i vurderingen med henblik på markedsøkonomisk behandling, f.eks. periodiseringsprincippet, princippet om korrekt gengivelse af transaktionerne samt modregning, princippet om fortsat drift, korrekt klassificering af regnskabsposter, indregning af tab, kun virksomhedsrelaterede transaktioner og –opførelser i regnskabet, korrekt klassificering og afskrivning af udgifter, overholdelse af IAS og/eller de kinesiske GAAP-regler om indregning af værdien og nedskrivning af aktiver. Ovennævnte overtrædelser af IAS-reglerne blev konstateret gennem oplysninger, som gruppen fremlagde i ansøgningen om markedsøkonomisk behandling, og samtlige aspekter blev undersøgt under kontrolbesøg i virksomhederne. Virksomhedernes påstande om disse aspekter, som blev fremsat efter fremlæggelsen af konklusionerne vedrørende markedsøkonomisk behandling, var ikke af en sådan art, at de kunne berettige en ændring i konklusionen om, at virksomhederne i disse aspekter ikke opfyldte det andet kriterium.

(33)

Hvad angår det tredje kriterium, påstod Rainbow-gruppen, at levering af infrastrukturinvesteringer uden vederlag til en virksomhed er en normal aktivitet, som også finder sted i markedsøkonomier med henblik på at tiltrække investeringer, og at indvirkningen af denne form for støtte var ubetydelig for virksomhedens økonomiske situation i NUP. Det forhold, at en virksomhed kan undlade at betale for infrastrukturudviklinger og samtidig have fordel af meget lave lejepriser for samme jord afspejler dog ikke en normal situation i en markedsøkonomi. Denne fordel havde derimod en direkte indvirkning på produktionsvirksomhedens finansielle situation og dens evne til at træffe beslutninger ud fra markedshensyn.

(34)

Kommissionen accepterede den klagende parts argumenter vedrørende GT Enterprises brugsret til jord, jf. betragtning 21. De argumenter, der blev fremsat i forbindelse med de øvrige virksomheders brugsret til jord, var dog ikke af en sådan art, at de kunne ændre konklusionerne, da virksomheden selv erkendte, at den i et tilfælde ikke havde betalt de aftalte beløb for sin brugsret til jord. Hvad angår et andet tilfælde af brugsret til jord, påstod Rainbow-gruppen, at priserne for jord i den region var steget markant, og at det derfor var normalt, at jordens værdi var væsentligt større nogle få år efter erhvervelsen. De beviser, som virksomheden fremlagde, vedrørte dog prisstigninger for boligejendomme i regionen og er derfor irrelevante. Rainbow påstod i sidste ende, at Kommissionens metode med at indhente positive beviser for, at en virksomhed har betalt en pris, der afspejler markedsværdien, påfører virksomheden en urimelig bevisbyrde. Det fremgår dog tydeligt af grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), at en anmodning om markedsøkonomisk behandling skal »indeholde tilstrækkelige beviser for, at producenten driver virksomhed under markedsøkonomiske vilkår«. Påstanden blev derfor afvist.

(35)

Rainbow-gruppen anfægtede konklusionerne om aktiver overført til en virksomhed uden betaling eller til en pris, der afspejler markedsværdien, ud fra den betragtning at denne virksomhed indstillede sin produktion i NUP. Virksomheden indstillede ganske rigtigt sin produktion. Virksomheden solgte dog stadig allerede fremstillede varer på hjemmemarkedet. Der måtte derfor også foretages en analyse med henblik på markedsøkonomisk behandling for denne virksomhed for at fastslå, om der var overført væsentlige fordrejninger fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system, som kunne påvirke priserne.

(36)

Det konkluderes således, at GT Enterprise ikke opfyldte det første og andet kriterium for markedsøkonomisk behandling, Jintian Industrial (Nanjing) Ltd. opfyldte ikke det andet og tredje kriterium, Golden Time Chemical (Jiangsu) Ltd. opfyldte ikke det første, andet og tredje kriterium for markedsøkonomisk behandling, og Nanjing Jinzhang Industrial Ltd. opfyldte ikke det første, andet og tredje kriterium. Hvis en forretningsmæssigt forbunden virksomhed, der arbejder med fremstilling og salg af den pågældende vare, ikke opfylder kriterierne for markedsøkonomisk behandling, kan der ikke indrømmes markedsøkonomisk behandling til gruppen af forretningsmæssigt forbundne virksomheder. Ingen af de virksomheder, der blev analyseret individuelt med henblik på markedsøkonomiske behandling, opfyldte således de relevante kriterier, og det konkluderes derfor, at Rainbow-gruppen ikke kan indrømmes markedsøkonomisk behandling. Efter høring af det rådgivende udvalg blev virksomhedsgruppen under disse omstændigheder ikke indrømmet markedsøkonomisk behandling.

(37)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), fastsættes der om nødvendigt en landsdækkende told for lande henhørende under nævnte artikel undtagen i tilfælde, hvor virksomheder kan påvise, at de opfylder alle kriterierne for individuel behandling i grundforordningens artikel 9, stk. 5. Til orientering er disse kriterier kort beskrevet nedenfor:

(38)

De to eksporterende producenter i gruppen, som har eksporteret natriumcyclamat i NUP, anmodede om individuel behandling. Det var ikke nødvendigt at foretage en undersøgelse med henblik på individuel behandling for de andre virksomheder i Rainbow-gruppen, da de ikke eksporterer den pågældende vare. På grundlag af de foreliggende oplysninger, som er blevet kontrolleret under kontrolbesøgene, fandt man, at disse to eksporterende producenter opfyldte kravene i grundforordningens artikel 9, stk. 5, og således kunne indrømmes individuel behandling.

(39)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), skal den normale værdi for de eksporterende producenter, der ikke er indrømmet markedsøkonomisk behandling, fastsættes på grundlag af prisen eller en beregnet værdi i et tredjeland med markedsøkonomi (»referenceland«).

(40)

I indledningsmeddelelsen tilkendegav Kommissionen, at den påtænkte at benytte Indonesien (referenceland i den oprindelige undersøgelse) som egnet referenceland med henblik på at fastsætte den normale værdi, og opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger hertil.

(41)

Kommissionen modtog ingen bemærkninger til valget af referenceland.

(42)

Kommissionen søgte at samarbejde med producenter i Indonesien. Der blev fremsendt breve og relevante spørgeskemaer til alle kendte virksomheder. Blandt de mange kontaktede virksomheder fremsendte kun én producent de oplysninger, der er nødvendige for at kunne fastsætte en normal værdi, og var indstillet på delvist at medvirke ved undersøgelsen. Da virksomheden ikke kunne acceptere et kontrolbesøg på stedet, undersøgte Kommissionen, om de fremlagte oplysninger var fuldstændige og stemte overens. Oplysningerne blev fundet tilstrækkelige og pålidelige med henblik på at fastsætte den normale værdi, og den indonesiske producent blev, hvor det var nødvendigt, anmodet om at uddybe oplysningerne, hvilket skete. Oplysningerne blev sammenholdt med oplysningerne i anmodningen om en fornyet undersøgelse.

(43)

Undersøgelsen viste, at Indonesien har et konkurrencepræget marked for samme vare.

(44)

Undersøgelsen viste desuden, at produktionsmængden hos den samarbejdsvillige indonesiske producent udgør væsentligt mere end 5 % af den kinesiske eksportmængde af den pågældende vare til Unionen, og dermed er produktionen repræsentativ rent mængdemæssigt. Hvad angår samme vares kvalitet, tekniske specifikationer og standarder i Indonesien, blev der ikke konstateret væsentlige forskelle i forhold til de kinesiske varer. Det indonesiske marked blev derfor anset for at være tilstrækkelig repræsentativt til fastsættelsen af den normale værdi.

(45)

Det skal bemærkes, at der iflg. Kommissionens oplysninger ikke findes produktionsanlæg andre steder i verden, bortset fra de kendte producenter i Spanien, Kina og Indonesien.

(46)

I lyset af ovenstående konkluderes det, at Indonesien vil være et egnet referenceland i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a).

(47)

Den normale værdi blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), fastsat på grundlag af oplysninger fra producenten i referencelandet, jf. nedenstående. Det skal bemærkes, at den indonesiske producent blev undersøgt i en tidligere undersøgelse vedrørende importen af natriumcyclamat fra Indonesien (6). De oplysninger, som virksomheden anførte i spørgeskemaet denne gang, blev fundet pålidelige og tilstrækkelige som grundlag for at fastsætte den normale værdi med henblik på denne undersøgelse. Både de gennemsnitlige salgspriser og gennemsnitlige produktionsomkostninger fulgte faktisk den samme tendens på linje med udviklingen i de gennemsnitlige råvareomkostninger. Denne tendens kunne desuden bekræftes af en lignende udvikling i de gennemsnitlige råvareomkostninger på EU-markedet.

(48)

Den indonesiske producents hjemmemarkedssalg af samme vare blev, for så vidt angår mængden, fundet repræsentativt i forhold til den pågældende vare, der blev eksporteret til Unionen af den pågældende virksomhedsgruppe i Kina.

(49)

Kommissionen identificerede efterfølgende de varetyper, der solgtes på hjemmemarkedet af producenten i referencelandet, og som var identiske eller direkte sammenlignelige med de typer, der solgtes med henblik på eksport til Unionen. Det blev konstateret, at den indonesiske producents standardvaretype var direkte sammenlignelig.

(50)

For standardvaretypen, som producenten i referencelandet solgte på sit hjemmemarked, og som fandtes at være direkte sammenlignelig med den varetype, der solgtes med henblik på eksport til Unionen, blev det undersøgt, om hjemmemarkedssalget var tilstrækkeligt repræsentativt i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget af natriumcyclamat blev anset for tilstrækkeligt repræsentativt, hvis det samlede salg på hjemmemarkedet af den pågældende type i UP udgjorde mindst 5 % af den samlede solgte mængde af den sammenlignelige type, der eksporteredes til Unionen af den pågældende virksomhedsgruppe.

(51)

Det blev også undersøgt, hvorvidt hjemmemarkedssalget kunne anses for at have fundet sted i normal handel, ved at fastsætte andelen af rentabelt salg for standardvaretypen til uafhængige kunder på hjemmemarkedet i undersøgelsesperioden. Da mængden af rentabelt salg af samme vare for hver varetype udgjorde over 80 % af den samlede salgsmængde af den pågældende type, og hvor den vejede gennemsnitspris på den pågældende type svarede til eller lå over produktionsomkostningerne, blev den normale værdi baseret på den faktiske pris på hjemmemarkedet beregnet som et vejet gennemsnit af priserne på det samlede hjemmemarkedssalg af den varetype i undersøgelsesperioden, uanset om dette salg var rentabelt.

(52)

Ved fastsættelsen af den normale værdi for den varetype, der ikke blev solgt på hjemmemarkedet af producenten i referencelandet, blev den vejede gennemsnitssalgspris for det samlede salg af standardvaretypen anvendt efter en justering for forskelle mellem de to varetyper.

(53)

Alle eksporterende producenter i den pågældende virksomhedsgruppe foretog eksportsalg til Unionen gennem deres forretningsmæssigt forbundne handelsvirksomhed, som er beliggende uden for Unionen. Eksportprisen blev fastsat på grundlag af priserne på den pågældende vare, når den blev solgt af den forretningsmæssigt forbundne handelsvirksomhed til Unionen, dvs. til en uafhængig kunde, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8, på grundlag af de priser, der faktisk var betalt eller skulle betales.

(54)

Den normale værdi og eksportprisen blev sammenlignet på grundlag af priserne ab fabrik. For at sikre en rimelig sammenligning af den normale værdi og eksportprisen blev der i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, justeret for forskelle, som påvirkede prisen og prissammenligneligheden. Følgelig blev der justeret for forskelle i transport-, forsikrings-, håndterings- og lasteomkostninger samt dermed forbundne omkostninger og kreditomkostninger, hvor dette var berettiget og kunne dokumenteres.

(55)

Dumpingmargenen blev fastlagt på grundlag af en sammenligning af den normale værdi beregnet som et vejet gennemsnit og det vejede gennemsnit af eksportpriserne for alle eksporterende producenter, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11.

(56)

Denne sammenligning viste en dumpingmargen på 14,2 %, udtrykt i procent af prisen cif ved Unionens grænse, ufortoldet.

(57)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 3, blev det undersøgt, om de omstændigheder, der blev lagt til grund for den gældende dumpingmargen, havde ændret sig, og om denne ændring var af varig karakter.

(58)

De nuværende konklusioner er baseret på afslaget på anmodningen om markedsøkonomisk behandling til den pågældende virksomhedsgruppe i den nuværende undersøgelse, hvorimod GT Enterprise — det medlem af gruppen af forretningsmæssigt forbundne virksomheder, som blev undersøgt i den oprindelse undersøgelse — blev indrømmet markedsøkonomisk behandling. De omstændigheder, der førte til den ændrede konklusion, skyldtes for det første, at Kommissionen i den nuværende undersøgelse undersøgte fire virksomheder i gruppen i modsætning til kun GT Enterprise i den oprindelige undersøgelse. Gruppen blev for nylig udvidet og omorganiseret med omfattende investeringer, og intet tyder på, at denne situation vil ændres i den nærmeste fremtid. For det andet blev det vedrørende GT Enterprise konstateret, at virksomhedens praksis med ikke at føre et klart sæt regnskaber, som revideres i henhold til internationale regnskabsstandarder, er en etableret praksis, og intet tyder på, at dette vil ændres i fremtiden. Virksomhedens vedtægter, der tillader statslig indgriben, har desuden været gældende i længere tid, og intet tyder på, at de vil blive ændret fremover. Under disse omstændigheder konkluderes det, at gruppens status uden markedsøkonomisk behandling er af varig karakter.

(59)

Hvad angår eksportprisen, viste undersøgelsen desuden en vis stabilitet i den pågældende virksomhedsgruppes prispolitik over en længere periode, idet prisen på den pågældende vare ved eksport til Unionen og andre tredjelande ikke varierede væsentligt og fulgte den samme tendens mellem 2007 og NUP. Dette underbygger konklusionen om, at den nyberegnede dumpingmargen sandsynligvis er af varig karakter.

(60)

Det blev således konkluderet, at det af undersøgelsen fremgik, at den pågældende virksomhedsgruppes struktur og adfærd, herunder de omstændigheder, der førte til indledningen af den nuværende undersøgelse, sandsynligvis ikke ville ændre sig i den nærmeste fremtid på en måde, der kunne påvirke resultaterne af denne undersøgelse. Det konkluderes derfor, at de ændrede omstændigheder er af varig karakter, og at bibeholdelse af foranstaltningen på det nuværende niveau ikke længere er tilstrækkeligt til at modvirke dumping.

(61)

Ud fra konklusionerne om øget dumping og den varige karakter af de ændrede omstændigheder konkluderes det, at de gældende foranstaltninger ikke længere er tilstrækkelige til at modvirke den skadevoldende dumping. De foranstaltninger, der indførtes ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 492/2010 vedrørende importen af natriumcyclamat med oprindelse i Kina bør derfor ændres, for så vidt angår GT Enterprise, og der bør indføres den samme told for den anden eksporterende producent i gruppen gennem en ændring af nævnte forordning i overensstemmelse hermed.

(62)

Der kan ikke fastsættes en individuel skadesmargen i den nuværende undersøgelse, idet den er begrænset til en undersøgelse af dumpingaspektet, for så vidt angår GT Enterprise og dennes forretningsmæssigt forbundne virksomheder i gruppen. Den dumpingmargen, der blev fastsat i forbindelse med den nuværende undersøgelse, blev derfor sammenlignet med den skadesmargen, der blev fastsat i forbindelse med den oprindelige undersøgelse. Eftersom sidstnævnte var højere end den dumpingmargen, der blev konstateret i den nuværende undersøgelse, bør der indføres en endelig antidumpingtold for den pågældende virksomhedsgruppe på niveauet for den dumpingmargen, som blev konstateret i den nuværende undersøgelse.

(63)

For så vidt angår foranstaltningens form, blev det fastslået, at den ændrede antidumpingtold burde antage samme form som den told, der indførtes ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 492/2010. For at sikre foranstaltningernes effektivitet og forhindre enhver form for prismanipulation blev det fundet hensigtsmæssigt at indføre tolden i form af et bestemt beløb pr. kilo. Som følge heraf bør den antidumpingtold, der indføres på importen af den pågældende vare, som fremstilles og sælges til eksport til Unionen af den pågældende virksomhedsgruppe, og beregnes på grundlag af dumpingmargenen som fastslået i den nuværende undersøgelse i form af et bestemt beløb pr. kilo, være 0,23 EUR/kg.

(64)

Den pågældende virksomhedsgruppe såvel som de andre berørte parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det påtænktes at foreslå en ændring af de gældende antidumpingforanstaltninger.

(65)

Rainbow-gruppen fremsatte bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger. Disse bemærkninger vedrørte især tilbagetrækningen af klagen i den igangværende undersøgelse vedrørende importen af natriumcyclamat med oprindelse i Folkerepublikken Kina, som er begrænset til to kinesiske eksporterende producenter, Fang Da Food Additive (Shen Zhen) Limited og Fang Da Food Additive (Yang Quan) Limited (»Fang Da-gruppen«) (»den parallelle procedure«) (7). Rainbow påstod desuden, at tilbagetrækningen af klagen i den parallelle procedure — som en logisk og lovbestemt følge — også skulle føre til en ophævelse af antidumpingforanstaltningerne over for de andre producenter i Kina eller i det mindste en afslutning af den nuværende undersøgelse, for så vidt angår Rainbow-gruppen.

(66)

Rainbow-gruppen anmodede om en ophævelse af de antidumpingforanstaltninger, der blev indført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 492/2010, ud fra den påstand, at da det ikke blev konkluderet, at importen fra Fang Da ikke blev dumpet, og/eller importen fra Fang Da ikke forvoldte skade, bør princippet om ikke-forskelsbehandling i grundforordningens artikel 9, stk. 5, anvendes, da det giver mulighed for en ophævelse af de indførte antidumpingforanstaltninger. Som dokumentation for påstandene henviste Rainbow-gruppen til tidligere rådsforordninger, hvor parallelle midtvejsundersøgelser af importen fra flere lande blev afsluttet uden indførelse af foranstaltninger, da der ikke blev indført foranstaltninger i forbindelse med antidumpingundersøgelserne vedrørende importen af de samme varer fra andre lande (elektrolytkondensatorer (LAEC) (8), fladvalsede produkter af jern eller ulegeret stål) (9). Det skal dog bemærkes, at disse sager vedrører undersøgelser, der involverer flere lande, og princippet om ikke-forskelsbehandling blev anvendt over for importen fra forskellige lande. Dernæst bortfaldt foranstaltningerne i disse sager for visse landes vedkommende, fordi der ikke indførtes foranstaltninger over for andre lande, idet Rådet ikke vedtog forslaget inden for de lovbestemte frister (elektrolytkondensatorer (LAEC), fladvalsede produkter af jern eller ulegeret stål). Selv om det ganske rigtigt blev fundet nødvendigt at afslutte antidumpingprocedurerne i de parallelle undersøgelser i de nævnte tilfælde for at overholde princippet om ikke-forskelsbehandling, har disse ikke nogen relevans for den nuværende undersøgelse. Henvisningen til metoden i mononatriumglutamat-proceduren (10) vedrører et tilfælde, hvor klageren ganske rigtigt trak sin klage vedrørende importen fra Brasilien tilbage, selv om det blev konstateret, at importen blev dumpet. I den sag blev det overvejet ikke at acceptere tilbagetrækningen af klagen, da det blev konkluderet, at indførelsen af foranstaltninger over for de andre lande uden foranstaltninger over for Brasilien ville være diskriminerende.

(67)

Disse to situationer er desuden vidt forskellige. I den parallelle procedure blev klagen trukket tilbage, og det blev konkluderet, at afslutningen ikke var i strid med Unionens interesser. I den nuværende undersøgelse blev klagen opretholdt, og det blev konkluderet, at der var øget dumping fra Rainbow-gruppen. En højere told for den gruppe er således ikke udtryk for forskelsbehandling.

(68)

Rainbow-gruppen påstod desuden, at tilbagetrækningen af klagen burde medføre en afslutning af den nuværende undersøgelse, for så vidt angår Rainbow-gruppen, idet de to procedurer blev indledt på grundlag af det samme procesdokument og behandlede den samme undersøgelsesperiode, og den klagende part i klagen behandlede Fang Da-gruppen og Rainbow-gruppen samlet af praktiske hensyn.

(69)

Dernæst påstod Rainbow, at selv om undersøgelsen af Fang Da-gruppen er indledt i henhold til grundforordningens artikel 5, er undersøgelsen vedrørende importen fra Fang Da-gruppen og interimsundersøgelsen vedrørende importen fra Rainbow-gruppen retligt og i enhver praktisk henseende den samme undersøgelse. Endelig påstod gruppen, at da der var foretaget en sondring mellem procedurer og undersøgelser, skulle grundforordningens artikel 9, stk. 3, forstås således, at Selv om Fang Da-gruppen var pålagt en nultold i forbindelse med den oprindelige undersøgelse, var den fortsat omfattet af proceduren. Tilbagetrækningen af klagen vedrørende importen fra Fang Da-gruppen skulle efter Rainbow-gruppens opfattelse altså også føre til en afslutning af den nuværende undersøgelse.

(70)

Det skal hertil bemærkes, at det dokument, som klageren fremlagde, både udgjorde klagen i antidumpingundersøgelsen på grundlag af grundforordningens artikel 5 og anmodningen om denne interimsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3. Det indeholdt desuden tilstrækkelige umiddelbare beviser til at berettige indledningen af begge procedurer individuelt. Kommissionen har således indledt en undersøgelse i henhold til artikel 5 og en interimsundersøgelse i to separate indledningsmeddelelser. Den antidumpingundersøgelse, der er baseret på grundforordningens artikel 5, og den interimsundersøgelse, der er baseret på grundforordningens artikel 11, stk. 3, er således to forskellige procedurer.

(71)

Rainbow-gruppen fremlagde en række yderligere argumenter vedrørende de mulige årsager til tilbagetrækningen af klagen. Da disse argumenter er hypotetiske og irrelevante, kan de ikke behandles og afvises derfor.

(72)

Endelig påstod Rainbow-gruppen, at Kommissionen tydeligvis ikke overholdt gruppens ret til at få 10 dage til at fremsætte bemærkninger til den endelige fremlæggelse, da gruppen modtog en ikke-fortrolig udgave af brevet om tilbagetrækning, 7 dage inden fristen for indsendelse af bemærkninger udløb.

(73)

Som det fremgår af betragtning 70, er den artikel 5-undersøgelse, inden for rammerne af hvilken Rainbow-gruppen modtog et brev til orientering om tilbagetrækningen af klagen, en særskilt procedure og indgår ikke i den nuværende undersøgelse. Rainbow-gruppen deltog som interesseret part i artikel 5-undersøgelsen og fik alene derfor meddelelse om tilbagetrækningen af klagen. Meddelelsen indgik ikke i den endelige fremlæggelse af oplysninger som led i den nuværende undersøgelse. Rainbow-gruppen fik 30 dage til at fremsætte bemærkninger til den endelige fremlæggelse som led i den aktuelle procedure. Virksomhedsgruppens ret til at få en tilstrækkelig frist til at fremsætte bemærkninger blev således overholdt.

(74)

Kort sagt var de modtagne bemærkninger ikke af en sådan art, at de kunne ændre ovenstående konklusion —

11.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 124/11

(1)

For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer.

(2)

Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer.

(3)

Ifølge de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes under den KN-kode, der er anført i kolonne 2, ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3.

(4)

Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder i forbindelse med tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur, og som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, fortsat kan påberåbes af modtageren i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (2) i et tidsrum på tre måneder.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

11.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 124/13

(1)

For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer.

(2)

Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer.

(3)

Ifølge de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes under den KN-kode, der er anført i kolonne 2 ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3.

(4)

Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder i forbindelse med tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur, og som ikke er i overensstemmelse med EU-retten fastsat i denne forordning, fortsat kan påberåbes af modtageren i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (2) i et tidsrum på tre måneder.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

11.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 124/15

(1)

For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer.

(2)

Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer.

(3)

Ifølge de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes under den KN-kode, der er anført i kolonne 2, ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3.

(4)

Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder i forbindelse med tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur, men som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, fortsat i en periode på tre måneder kan påberåbes af modtageren i henhold til artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (2).

(5)

Toldkodeksudvalget har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist —

11.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 124/17

(1)

Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) offentliggjorde den 12. august 2011 en meddelelse (»indledningsmeddelelsen«) i Den Europæiske Unions Tidende  (2) om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen til Unionen af aluminiumsradiatorer med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«).

(2)

Proceduren blev indledt som følge af en klage, der blev indgivet af International Association of Aluminium Radiator Manufacturers Limited Liability Consortium (AIRAL S.c.r.l - »klageren«) på vegne af producenter, der tegner sig for en væsentlig del, i dette tilfælde over 25 %, af den samlede EU-produktion af aluminiumsradiatorer. Klagen indeholdt umiddelbare beviser for, at der fandt dumping sted af den pågældende vare med deraf følgende væsentlig skade, hvilket blev anset for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en undersøgelse.

(3)

Kommissionen underrettede officielt klageren, andre kendte EU-producenter, de eksporterende producenter i Kina, producenter i referencelandet, importører, forhandlere og andre parter, som den vidste var berørt af sagen, samt repræsentanterne for Kina om indledningen af proceduren. De interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om en mundtlig høring inden for fristen i indledningsmeddelelsen.

(4)

Klageren, andre EU-producenter, de eksporterende producenter i Kina, importører og forhandlere fremsatte deres synspunkter. Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(5)

På grund af det tilsyneladende store antal EU-producenter og -importører samt eksporterende producenter fremgik det af indledningsmeddelelsen, at det påtænktes at anvende stikprøver i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17. For at sætte Kommissionen i stand til at fastslå, om det var nødvendigt at anvende stikprøver, og i givet fald at udtage en stikprøve, blev alle importører og eksporterende producenter anmodet om at give sig til kende over for Kommissionen og som angivet i indledningsmeddelelsen fremlægge basisoplysninger om deres aktiviteter vedrørende den pågældende vare (jf. definitionen i afsnit 3 nedenfor) i perioden fra juli 2010 til juni 2011.

(6)

For at give de eksporterende producenter, der måtte ønske det, mulighed for at anmode om markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling, sendte Kommissionen ansøgningsskemaer herom til de eksporterende kinesiske producenter, som den vidste var berørt af sagen, og til myndighederne i Kina. Kun en gruppe af virksomheder, Sira (Tianjin) Aluminium Products Co. Ltd. og Sira Group (Tianjin) Heating Radiators Co. Ltd. (»Sira-gruppen«), gav sig til kende og anmodede om markedsøkonomisk behandling. Der blev modtaget anmodninger om individuel behandling fra Zhejiang Flyhigh Metal Products Co., Ltd. og Metal Group Co., Ltd.

(7)

Hvad angår EU-producenterne og som uddybet i betragtning 24, indsendte otte EU-producenter de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. På grundlag af de oplysninger, som de samarbejdsvillige EU-producenter har forelagt, udtog Kommissionen en stikprøve bestående af fire EU-producenter på grundlag af den største produktions- og salgsmængde, deres størrelse og geografiske placering i Unionen.

(8)

Som anført i betragtning 27 indsendte kun tre ikke forretningsmæssigt forbundne importører de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. To af disse importører importerede/indkøbte dog ikke den pågældende vare. På grund af det begrænsede antal importører blev det derfor konkluderet, at stikprøveudtagning ikke længere var nødvendig.

(9)

Som anført i betragtning 28 indsendte 18 eksporterende producenter i Kina de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. På grundlag af oplysningerne fra disse parter udtog Kommissionen en stikprøve bestående af de to eksporterende producenter med den største eksportmængde til Unionen.

(10)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle parter, som den vidste var berørt af sagen, og til alle virksomheder, der gav sig til kende inden for fristen i indledningsmeddelelsen, nemlig de eksporterende producenter i Kina, de fire EU-producenter, der indgik i stikprøven, de samarbejdsvillige importører i Unionen og til den europæiske forbrugerorganisation BEUC og anmodede dem om at sende brugerspørgeskemaet til organisationens medlemsvirksomheder.

(11)

Der blev modtaget besvarelser fra to eksporterende producenter i Kina, der indgik i stikprøven, fra de fire EU-producenter, der indgik i stikprøven, og fra en ikke forretningsmæssigt forbundet importør. Ingen af brugerne besvarede spørgeskemaet.

(12)

Desuden fremsatte en gruppe af eksporterende producenter, som ikke indgik i stikprøven, en anmodning om individuel undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 17, stk. 3. Det ville i den midlertidige fase have været urimeligt byrdefuldt at foretage en gennemgang af disse anmodninger. Der vil i den endelige fase blive truffet en afgørelse om, hvorvidt denne gruppe af virksomheder skal indrømmes individuel behandling.

(13)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på en midlertidig fastsættelse af dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

(14)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. juli 2010 til 30. juni 2011 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af spørgsmålet om skade omfattede perioden fra januar 2008 til udgangen af UP (»den betragtede periode«).

(15)

Den pågældende vare er aluminiumsradiatorer og elementer eller sektioner, som disse radiatorer består af, uanset om sådanne elementer eller sektioner er samlet i blokke, undtagen elektriske radiatorer og elementer og sektioner heraf (»den undersøgte vare«). Den pågældende vare tariferes for øjeblikket under KN-kode ex 7615 10 10, ex 7615 10 90, ex 7616 99 10 og ex 7616 99 90.

(16)

Varedefinitionen blev anfægtet af Sira-gruppen på grundlag af påståede forskelle mellem de to produktionsprocesser, som anvendes til fremstilling af radiatorer. Sira-gruppen består af to kinesiske eksporterende producenter, hvoraf den ene anvendte sprøjtestøbningsteknikken, hvorimod den anden virksomhed anvendte ekstruderingsmetoden. Sira-gruppen påstod, at ekstruderingsmetoden bør udelukkes fra definitionen af den pågældende vare på grund af påståede forskelle i de fysiske og tekniske egenskaber, råmaterialer, produktionsomkostninger og salgspriser, og idet der ikke anvendes den samme ekstruderingsteknik i Unionen og Kina.

(17)

En anden kinesisk part, det kinesiske handelskammer for import og eksport af maskiner og elektroniske produkter (CCCME), anmodede om en uddybning af dette spørgsmål som følge af forskelle i omkostninger og priser på radiatorer produceret ved hjælp af de to produktionsmetoder.

(18)

Selvom der er mindre forskelle, er det i den forbindelse klart, at radiatorer produceret ved hjælp af de to metoder har samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og samme anvendelsesformål. Radiatorer produceret ved hjælp af de to metoder kan i høj grad erstatte hinanden. De grundlæggende egenskaber er først og fremmest lethed, ringe termisk træghed og høj varmeføring. Forskelle i omkostninger og priser og det forhold, at ekstruderingsteknikken kan omfatte brug af en lidt anderledes type aluminiumlegering, ændrer ikke disse grundlæggende egenskaber. Hvad angår prissammenligninger, er der taget højde for eventuelle forskelle i strukturen af det system, der anvendes til sammenligning af varetyper i denne undersøgelse (»varekontrolnummer-systemet«), hvilket betyder, at der kun foretages sammenligninger mellem varer med samme varekontrolnumre.

(19)

Desuden bør aluminiumsradiatorer betragtes som en enkelt vare uanset deres produktionsproces, idet de sælges gennem de samme salgskanaler, og idet slutbrugernes og forbrugerne opfatter radiatorerne som varer produceret af aluminium (med de velkendte egenskaber, som er beskrevet ovenfor), og ikke betragter dem forskelligt på grundlag af produktionsmetoden. På denne baggrund afvises påstanden.

(20)

CCCME anfægtede også det forhold, at stålpladeradiatorer og støbejernsradiatorer ikke er omfattet af varedækningen. Selvom disse varer har de samme anvendelsesformål, har de dog forskellige grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber, idet det grundlæggende råmateriale (aluminiumlegering) erstattes af jern eller stål, som har anderledes fysiske og tekniske egenskaber, hvad angår vægt, termisk træghed og varmeføring. Påstanden afvises derfor.

(21)

CCCME fremsatte desuden bemærkninger til referencerne i klagen vedrørende salg »som led i udbudsprocedurer«. Disse bemærkninger viste, at CCCME antog, at der var tale om offentlige kontrakter. De udbudsprocedurer, der var omtalt i klagen, vedrørte dog normal praksis i erhvervslivet, hvor en køber af radiatorer i Unionen anmoder potentielle leverandører om at opgive deres priser, inden køberen afgiver sin ordre. De importerede varer fra Kina, der blev anvendt til beregningerne, indgik ikke i offentlige udbudsprocedurer.

(22)

CCCME fremsætter desuden bemærkninger til referencer i klagen vedrørende »designradiatorer«, idet det blev antaget, af disse radiatorer er udelukket fra varedækningen. Også disse bemærkninger var baseret på en misforståelse, idet varedækningen ikke udelukker sådanne radiatorer. Disse påstande blev derfor afvist.

(23)

Det fremgik af undersøgelsen, at aluminiumsradiatorer, der fremstilles og eksporteres fra Kina, og aluminiumsradiatorer, der fremstilles og sælges i Unionen af EU-producenterne, har de samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål og derfor anses for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(24)

På baggrund af det store antal EU-producenter blev der i indledningsmeddelelsen givet mulighed for stikprøveudtagning for at fastsætte skaden, jf. grundforordningens artikel 17.

(25)

Kommissionen meddelte i indledningsmeddelelsen, at den havde udtaget en midlertidig stikprøve af EU-producenter. Denne stikprøve bestod af fire virksomheder ud af 8 EU-producenter, om hvem man vidste, at de producerede samme vare inden undersøgelsens indledning, udvalgt ud fra deres salgsmængde, størrelse og geografiske placering i Unionen. De tegnede sig for 66 % af den samlede anslåede produktion i Unionen i UP. Interesserede parter blev opfordret til at gennemse sagsakterne og fremsætte bemærkninger til det hensigtsmæssige i dette valg senest 15 dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen. En interesseret part anmodede om, at der i stikprøven også blev taget hensyn til produktionsmængde. Det blev bestemt at ændre stikprøven i overensstemmelse hermed. Ingen af de interesserede parter gjorde indsigelse mod den endelige stikprøve, der bestod af fire virksomheder.

(26)

I betragtning af det potentielt store antal importører i forbindelse med proceduren påtænktes det i indledningsmeddelelsen at anvende stikprøver for importører i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17.

(27)

Kun tre ikke forretningsmæssigt forbundne importører indsendte de ønskede oplysninger og indvilligede i at samarbejde. Da to af disse importører ikke angav import eller køb af den pågældende vare, var det ikke længere nødvendigt at udtage en stikprøve.

(28)

I alt 18 eksporterende producenter i Kina indsendte de nødvendige oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. Disse virksomheder eksporterede ca. 5 millioner elementer (3), dvs. næsten 50 % af den kinesiske eksport til EU-markedet i UP. Ud fra de oplysninger, som disse parter indsendte, udtog Kommissionen en stikprøve bestående af to eksporterende producenter med den største repræsentative produktionsmængde, salg og eksport, som med rimelighed kunne undersøges inden for fristen. De to eksporterende producenter, Zhejiang Flyhigh Metal Products Co., Ltd. og Metal Group Co., Ltd., tegnede sig for ca. 62 % af salgsmængden fra de 18 eksporterende producenter, som indsendte oplysninger i forbindelse med stikprøveudtagningen.

(29)

En gruppe af eksporterende producenter (Sira-gruppen) anfægtede deres udelukkelse fra stikprøven, idet gruppen fremstiller en bestemt type radiatorer (ved hjælp af ekstruderingsmetoden), og idet gruppens deltagelse i stikprøven derfor ville gøre stikprøven mere repræsentativ. Tilføjelsen af endnu en gruppe var dog ikke nødvendig, idet den oprindeligt udtagne stikprøve alligevel repræsenterede over 60 % af den eksportmængde, der var blev angivet af de samarbejdsvillige virksomheder. Stikprøven behøvede desuden ikke at omfatte samtlige typer af den pågældende vare. Anmodningen om medtagelse af Sira-gruppen blev derfor afvist, og den oprindelige stikprøve blev bekræftet.

(30)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), skal den normale værdi i antidumpingundersøgelser vedrørende import fra Kina fastsættes i overensstemmelse med samme artikels stk. 1-6 for de eksporterende producenter, som viste sig at opfylde kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c).

(31)

De to eksporterende producenter i stikprøven anmodede dog kun om individuel behandling. Kriterierne for markedsøkonomisk behandling blev derfor ikke undersøgt.

(32)

Ifølge grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), kan der fastsættes en landsdækkende told for lande, der er omfattet af den pågældende artikel, undtagen når virksomhederne har bevist, at de opfylder alle kriterier i grundforordningens artikel 9, stk. 5. Til orientering er disse kriterier kort beskrevet nedenfor:

(33)

Begge eksporterende producenter i stikprøven anmodede om individuel behandling. Begge anmodninger blev undersøgt. Undersøgelsen viste, at virksomhederne i stikprøven opfyldte samtlige betingelser i grundforordningens artikel 9, stk. 5.

(34)

Begge eksporterende producenter i stikprøven blev derfor indrømmet individuel behandling.

(35)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), skal den normale værdi for eksporterende producenter, der ikke indrømmes markedsøkonomisk behandling, fastsættes på grundlag af hjemmemarkedspriserne eller en beregnet normal værdi i et referenceland.

(36)

I indledningsmeddelelsen oplyste Kommissionen, at den påtænkte at benytte Rusland som passende referenceland med henblik på at fastsætte den normale værdi for Kina, og opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger hertil.

(37)

Der blev ikke modtaget bemærkninger til forslaget om at anvende Rusland som referenceland. Ingen af de interesserede parter foreslog alternative producenter af den samme vare i referencelandet udover dem, der fremgik af klagen, i forbindelse med undersøgelsen.

(38)

Der blev ikke udvist samarbejdsvilje i Rusland, selv om de kendte russiske producenter blev kontaktet gentagne gange i løbet af undersøgelsen og fik tilsendt spørgeskemaer for producenter i referencelandet.

(39)

Kommissionen søgte gennem sin egen efterforskning at fastslå, om der fandtes andre producenter i tredjelande.

(40)

Der blev derfor sendt henvendelser og spørgeskemaer til alle kendte producenter i andre tredjelande (dvs. Tyrkiet, Iran, Kroatien, Indien, Sydafrika og Schweiz). Til trods for en opfølgning på disse henvendelser blev der dog ikke udvist samarbejdsvilje.

(41)

Som det fremgår af betragtning 38-40 blev der i undersøgelsen ikke fundet andre tredjelande, der kunne anvendes som referenceland i denne undersøgelse. I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), blev det derfor midlertidigt konkluderet, at det ikke var muligt at fastsætte en normal værdi for producenterne i stikprøven på grundlag af hjemmemarkedspriser eller en beregnet normal værdi i et tredjeland med markedsøkonomi, eller prisen fra et sådant tredjeland til andre lande, herunder Unionen, og det var derfor nødvendigt at fastsætte den normale værdi på ethvert andet rimeligt grundlag, i dette tilfælde de priser, der faktisk blev betalt eller skulle betales i Unionen for samme vare. Dette blev fundet hensigtsmæssigt som følge af den manglende samarbejdsvilje, jf. ovenfor, og på grund af EU-markedets størrelse, tilstedeværelsen af import og den stærke interne konkurrence på EU-markedet for denne vare.

(42)

Da de to virksomheder i stikprøven ikke anmodede om markedsøkonomisk behandling, blev den normale værdi for alle eksporterende kinesiske producent fastsat, jf. betragtning 41, på grundlag af de priser, der faktisk er betalt eller skal betales i Unionen for samme vare. Ud fra valget af priser, der er betalt eller skal betales i Unionen, blev den normale værdi beregnet på grundlag af de oplysninger, der var blevet kontrolleret hos de EU-producenter, der indgik i stikprøven, jf. betragtning 13.

(43)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 2, undersøgte Kommissionen først, om salget af samme vare til uafhængige kunder på EU-markedet var repræsentativt. Det konstateredes, at EU-producenternes hjemmemarkedssalg af samme vare var repræsentativt sammenlignet med den pågældende vare, der blev eksporteret til Unionen af de eksporterende producenter i stikprøven.

(44)

Kommissionen undersøgte dernæst, om dette salg kunne anses for at have fundet sted i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4. Dette blev gjort ved at fastsætte andelen af det rentable salg på EU-markedet til uafhængige kunder. Salgstransaktionerne på EU-markedet blev anset for at være fortjenstgivende, når enhedsprisen svarede til eller lå over produktionsomkostningerne. Produktionsomkostningerne på EU-markedet blev derfor fastlagt for UP. Ovennævnte analyse viste, at salg på EU-markedet af visse varetyper var rentabelt, idet nettosalgsprisen pr. enhed lå over de beregnede produktionsomkostninger pr. enhed.

(45)

Den normale værdi for hver varetype blev baseret på den faktisk salgspris (ab fabrik) for det rentable salg og på en beregnet normal værdi for ikke-rentabelt salg.

(46)

Den normale værdi blev beregnet ved at tilføje SA&G-omkostninger og fortjenesten til EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger. Beløbene for SA&G og fortjeneste på 4,43 % blev, i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6, fastlagt på basis af EU-producenternes faktiske tal for produktion og salg i normal handel af samme vare.

(47)

Da de eksporterende producenter i stikprøven blev indrømmet individuel behandling, og da deres eksportsalg til Unionen gik direkte til uafhængige kunder, blev eksportpriserne således fastsat på grundlag af de priser, der faktisk var betalt eller skulle betales for den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(48)

Sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen blev foretaget ab fabrik. For at sikre en rimelig sammenligning af den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev i alle tilfælde foretaget passende justeringer for indirekte skatter, fragt, forsikring, emballering og kreditomkostninger, hvor dette var berettiget, korrekt og kunne dokumenteres.

(49)

For så vidt angår en af de eksporterende producenter, stod det klart, at virksomheden ikke har klassificeret den pågældende vare korrekt ved brug af det system, som er påkrævet i spørgeskemaet. En af specifikationerne for den pågældende vare vedrørte radiatorernes varmeeffekt. Virksomheden er imidlertid ikke i besiddelse af beviser for den varmeeffekt, der blev angivet for de eksporterede modeller. Den varmeeffekt, der faktisk blev angivet, var ikke korrekt og svarede ikke til andre specifikationer som f.eks. vægt og dimensioner. Derfor anvendtes kun de resterende specifikationer til sammenligningen.

(50)

Ved brug af varekontrolnummer-systemet til klassificering af varetyperne svarede mange af varenumrene fra den ene eksporterende producent i stikprøven overens med systemet. For den anden eksporterende producent i stikprøven blev der dog anvendt en lignende teknik, da der ikke kunne identificeres direkte overensstemmelser. I de tilfælde hvor den lignende teknik blev anvendt, fik den pågældende part adgang til de nærmere oplysninger.

(51)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12, blev dumpingmargenen for de eksporterende producenter i stikprøven fastsat på grundlag af en sammenligning af den vejede gennemsnitlige normale værdi og de vejede gennemsnitlige eksportpriser i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet.

(52)

Der blev beregnet et vejet gennemsnit af disse to dumpingmargener for de samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven.

(53)

I betragtning af den ringe samarbejdsgrad fra Kinas side (under 50 %), anses det, at den landsdækkende dumpingmargen, der gælder for alle andre eksporterende producenter i Kina, bør fastsættes på grundlag af de samarbejdsvillige eksportørers transaktioner til en bestemt kunde, hvor dumpingen var størst.

(54)

De således fastsatte foreløbige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende:

Tabel 1

(55)

Alle tilgængelige oplysninger om EU-producenterne, herunder oplysninger anført i klagen og oplysninger indsamlet af EU-producenterne før og efter undersøgelsens indledning, og de kontrollerede spørgeskemabesvarelser indsendt af EU-producenterne i stikprøven blev anvendt til at fastsætte den samlede EU-produktion for den betragtede periode.

(56)

Aluminiumsradiatorer fremstiltes af otte producenter i UP. Alle tilgængelige oplysninger om EU-producenterne, herunder oplysninger anført i klagen og oplysninger indsamlet af EU-producenterne før og efter undersøgelsens indledning, blev anvendt til at fastsætte den samlede EU-produktion i UP.

(57)

På dette grundlag blev den samlede EU-produktion anslået til ca. 60 millioner elementer i UP. Da de EU-producenter, der støttede klagen, tegnede sig for den samlede EU-produktion, udgør de EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4, og betegnes herefter »EU-erhvervsgrenen«.

(58)

Eurostats importstatistik kunne ikke anvendes i denne undersøgelse, idet KN-koderne for aluminiumsradiatorer også omfatter andre aluminiumsvarer som f.eks. elektriske radiatorer.

(59)

EU-forbruget blev derfor fastsat på grundlag af data i klagen vedrørende især EU-erhvervsgrenens salgsmængde i Unionen og importen fra de eksporterende producenter i Kina. Disse data blev krydstjekket med de indkomne spørgeskemabesvarelser og de data, der blev indhentet og kontrolleret hos de EU-producenter, der indgår i stikprøven, og hos de eksporterende producenter i Kina.

(60)

På dette grundlag udviklede EU-forbruget sig således:

Tabel 2

(61)

Det samlede forbrug på EU-markedet faldt med 3,8 % i den betragtede periode. Mellem 2008 og 2009 var der et fald på ca. 12 %, som svarede til de globale negative virkninger af den økonomiske krise, hvorefter forbruget faldt med yderligere 3,7 %. Forbruget steg dog igen fra 2010 til UP, hvor det steg med 13,5 %, men det nåede ikke det oprindelige niveau fra 2008. Det fremgår af ovenstående tabel, at forbruget steg med 9 % i perioden fra 2009 til UP.

(62)

Importen til Unionen fra Kina udviklede sig som følger i den betragtede periode:

Tabel 3

(63)

Uanset udviklingen i forbruget, steg importmængden fra Kina også markant, dvs. med 77 % i den betragtede periode. Stigningen var konstant og var på sit højeste mellem 2010 og UP (+ 33 %). De kinesiske eksporterende producenters markedsandel udviste ligeledes en konstant stigende tendens i den betragtede periode, hvor den gik fra 13 % i 2008 til 24 % i UP. Denne tendens skal ses i lyset af det generelle fald i forbruget på 3,8 % i den samme periode.

(64)

Ovenstående tabel viser, at den gennemsnitlige pris på importen fra Kina faldt en anelse i den betragtede periode. I første omgang faldt den gennemsnitlige importpris mellem 2008 og 2009 markant, dvs. med 20 %, og steg derefter med 25 % mellem 2009 og 2010. Endelig faldt den igen imod slutningen af den betragtede periode.

(65)

Undersøgelsen viste desuden at prisen for import fra Kina konstant lå under EU-erhvervsgrenens salgspriser i den betragtede periode. Prisfaldet i 2009 faldt sammen med en markant stigning i den kinesiske markedsandel fra 13 % til 17,3 % af EU-markedet, og det konstante prisunderbud forklarer den konstante stigning i de kinesiske eksporterende producenters markedsandel, særlig i perioden mellem 2009 og UP.

(66)

For at kunne afgøre, om der var tale om prisunderbud i UP, blev de vejede gennemsnitlige priser for hver varetype, som EU-producenterne i stikprøven solgte til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til ab fabrik-niveau, sammenlignet med de tilsvarende vejede gennemsnitlige priser for import fra de samarbejdsvillige kinesiske producenter ved salg til den første uafhængige kunde på EU-markedet, fastsat på cif-basis med en passende justering for gældende told og omkostninger efter import.

(67)

Prissammenligningen blev foretaget for den enkelte transaktion i samme handelsled, efter passende justering og med fradrag af eventuelle nedslag og rabatter. Resultatet af sammenligningen viste en underbudsmargen for de kinesiske eksporterende producenter på 6,1 % udtrykt som en procentdel af omsætningen i UP for EU-producenterne i stikprøven.

(68)

Der blev, jf. betragtning 24 og 25, anvendt stikprøveudtagning i undersøgelsen af den eventuelle skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen. Det skal bemærkes, at en af de EU-producenter, der indgår i stikprøven, først begyndte at producere aluminiumsradiatorer i 2009. Med henblik på at udarbejde en sammenhængende analyse af tendenserne for den betragtede periode blev det skønnet hensigtsmæssigt at anvende 2009 som benchmarkår for skadesanalysen, nemlig indeks 100. For at opstille et fuldstændigt billede blev der endvidere beregnet et indeks for 2008 på grundlag af de foreliggende data.

(69)

De data, der blev indsendt og kontrolleret hos de fire EU-producenter i stikprøven, blev anvendt til at opstille mikroindikatorer, som f.eks. enhedspris, enhedsomkostninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast, evne til at rejse kapital og lagerbeholdninger. Indekset for 2008 blev fastsat på grundlag af de foreliggende data for de tre producenter i 2008 sammenholdt med data for de samme tre producenter i 2009 (indeks 100).

(70)

Oplysningerne vedrørende de otte EU-producenter af aluminiumsradiatorer blev anvendt til at opstille makroindikatorer som f.eks. EU-erhvervsgrenens produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel og beskæftigelse. Indekset for 2008 blev fastsat på grundlag af de foreliggende data for de syv producenter i 2008 sammenholdt med de foreliggende data for de samme syv producenter i 2009 (indeks 100).

(71)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation i den betragtede periode en vurdering af alle økonomiske indikatorer, der fremgår af nævnte artikel.

(72)

Alle tilgængelige oplysninger om EU-producenterne, herunder oplysninger anført i klagen og oplysninger indsamlet af EU-producenterne før og efter undersøgelsens indledning, og de kontrollerede spørgeskemabesvarelser indsendt af EU-producenterne i stikprøven blev anvendt til at fastsætte den samlede EU-produktion for den betragtede periode.

(73)

Ovenstående tabel viser, at produktionen faldt i den betragtede periode. I tråd med et fald i efterspørgslen faldt produktionen markant i 2009, hvorefter den steg i 2010 og i UP. Produktionen var forholdsvis stabil mellem 2009 og UP til trods for et fald i forbruget på 9 %. Produktionsniveauet er desuden afhængigt af EU-erhvervsgrenens eksportaktivitet, som var høj i hele den betragtede periode.

(74)

Til trods for det begrænsede fald i forbruget faldt kapacitetsudnyttelsen fra 70 % i 2008 til 60 % i UP. Den var forholdsvis stabil i perioden mellem 2009 og UP.

(75)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde faldt med 16 % i den betragtede periode, og dens markedsandel fulgte et konstant fald fra 87 % i 2008 til 76 % i UP. I 2009 faldt EU-erhvervsgrenens salgsmængde med 16 %, og erhvervsgrenen mistede således mere end 4 procentpoint af markedsandelen. I 2010 faldt salgsmængden med yderligere 7 %, og markedsandelen faldt fra 82,7 % til 79,5 %. I UP steg forbruget (+ 13,5 %), men EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt yderligere til 76 %. EU-erhvervsgrenen var således ikke i stand til at udnytte det stigende forbrug til at genvinde en del af de markedsandele, den tidligere havde tabt.

(76)

I den betragtede periode faldt forbruget i Unionen en anelse, nemlig med 3,8 %, mens EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel faldt markant med hhv. 15,9 % og 12,6 % i den samme periode. Samtidig steg importen fra Kina med 76,9 % i den betragtede periode. Følgelig faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel med 11 procentpoint i samme periode.

(77)

Antallet af ansatte steg en anelse i den betragtede periode, men dette førte til gengæld til et fald i produktiviteten. Det skal dog bemærkes, at den stigende tendens for beskæftigelsen kun skyldes, at en af virksomhederne i stikprøven, nemlig den mindste i stikprøven, startede sin produktion i 2009. Tendensen for beskæftigelsen ville da ellers have været negativ.

(78)

EU-erhvervsgrenens produktivitet målt som årlig produktion pr. ansat faldt en anelse i den betragtede periode. Den nåede sit laveste niveau i 2009, hvorefter den steg lidt hen imod UP uden dog at nå tilbage til det oprindelige niveau. Fra 2009 og frem til UP faldt produktionen med 12 %.

(79)

Tendensen for de gennemsnitlige salgspriser viser et markant fald på 6 % i den betragtede periode. I tråd med et stigende forbrug og en genrejsning på markedet steg priserne i perioden fra 2009 til UP med 6 %, men nåede dog ikke niveauet fra 2008.

(80)

De relative omkostninger til at producere og sælge samme vare faldt ligeledes en anelse i den betragtede periode, men det var langt fra nok til, at EU-erhvervsgrenen kunne være rentabel i 2010 og UP. Selv om faldet i omkostningerne på 11,5 % i 2009 svarede til et fald i salgspriserne på 11,5 %, oplevede EU-erhvervsgrenen i 2010 og UP en markant stigning i omkostningerne og kunne kun øge sine priser en anelse for at dække de ekstra omkostninger. Dette førte til et yderligere tab i rentabilitet og markedsandele, idet EU-erhvervsgrenens priser konstant lå højere end priserne for de importerede varer fra Kina.

(81)

EU-erhvervsgrenens rentabilitet blev beregnet som nettooverskuddet før skat ved salg af samme vare og udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. I den betragtede periode og i perioden fra 2009 til UP faldt EU-erhvervsgrenens rentabilitet drastisk og lå kun på nulpunktsniveau.

(82)

Tendensen for likviditeten, der er erhvervsgrenens evne til at selvfinansiere sine aktiviteter, fulgte i stort omfang udviklingen i rentabiliteten. Tendensen nåede sit laveste niveau i UP. Investeringsafkastet faldt også fra 36 % i 2008 til 2 % i UP.

(83)

Udviklingen i rentabiliteten, likviditeten og investeringsafkastet i den betragtede periode begrænsede EU-erhvervsgrenens evne til at investere i sine aktiviteter og underminerede dens udvikling. EU-erhvervsgrenen formåede at foretage omfattende investeringer i begyndelsen af den betragtede periode og modernisere sine maskiner med henblik på en mere effektiv produktion, men derefter faldt investeringerne støt med 64,7 % i resten af den betragtede periode.

(84)

Slutlagrene hos EU-producenterne i stikprøven steg markant i den betragtede periode. I 2009 faldt slutlagrene med 27 %; senere, i 2010 og i UP, steg de med henholdsvis 30,8 % og 128,4 %.

(85)

Ovenstående afsnit om dumping indeholder de nærmere detaljer vedrørende dumpingmargenerne. De fastslåede margener ligger alle væsentligt over bagatelgrænsen. I betragtning af omfanget af og priserne på dumpingimporten fra Kina kan virkningerne af den faktiske dumpingmargen på EU-markedet desuden ikke anses for at være ubetydelige.

(86)

Undersøgelsen viste, at de fleste skadesindikatorer vedrørende EU-erhvervsgrenens økonomiske situation forværredes eller slet ikke udviklede sig i tråd med forbruget i den betragtede periode. Denne bemærkning gælder navnlig for perioden 2009 til udgangen af UP.

(87)

I løbet af den betragtede periode steg mængden af importerede varer fra Kina støt og i markant omfang i en situation med faldende forbrug. Samtidig faldt EU-erhvervsgrenens samlede salgsmængde med 16 %, og markedsandelen faldt fra 87 % i 2008 til 76 % i UP. Selv da forbruget steg med 9 % fra 2009 til UP, fortsatte EU-erhvervsgrenens markedsandel med at falde yderligere. EU-erhvervsgrenen var ikke i stand til at genvinde de tidligere tabte markedsandele i lyset af den markante stigning i dumpingimporten fra Kina til EU-markedet. Lavprisdumpingimporten steg støt i den betragtede periode og underbød konstant EU-erhvervsgrenens priser.

(88)

Desuden blev skadesindikatorerne vedrørende EU-erhvervsgrenens finansielle resultater, f.eks. likviditet og rentabilitet, alvorligt påvirket. Det betyder, at EU-erhvervsgrenens evne til at rejse kapital og foretage investeringer også blev undermineret.

(89)

I lyset af ovenstående blev det konkluderet, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(90)

I henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 6 og 7, undersøgtes det, om dumpingimporten med oprindelse i Kina havde forvoldt EU-erhvervsgrenen skade i et omfang, der kan betegnes som væsentligt. Andre kendte faktorer end dumpingimporten, som kan have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade, blev undersøgt for at sikre, at al skade, der kan tilskrives disse faktorer, ikke blev tillagt dumpingimporten.

(91)

Undersøgelsen viste, at EU-forbruget faldt med 3,8 % i den betragtede periode, mens mængden af dumpingimport fra Kina steg markant, dvs. med ca. 77 %, og markedsandelen for denne import steg også fra 13 % i 2008 til 24 % i UP. Samtidig faldt EU-erhvervsgrenens salgsmængde med 16 %, og markedsandelen faldt fra 87 % i 2008 til 76 % i UP.

(92)

I perioden 2009 til UP steg EU-forbruget med 9 %, hvorimod EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt igen i kontrast til en årlig stigning i dumpingimporten fra Kina på 52 % i samme periode.

(93)

Med hensyn til pristrykket skal det bemærkes, at den gennemsnitlige importpris fra Kina i 2009 faldt med 20 %, hvilket tvang EU-erhvervsgrenen til at sænke sine salgspriser med 11,5 %. I 2010 og UP søgte EU-erhvervsgrenen at øge sine priser som følge af de øgede omkostninger. Dette førte til et yderligere tab i markedsandele, idet EU-erhvervsgrenens priser konstant lå højere end priserne for dumpingimporten fra Kina. Denne situation førte navnlig til en markant forværring af EU-erhvervsgrenens rentabilitet, salgsmængder og markedsandele.

(94)

Priserne for dumpingimporten fra Kina faldt i den betragtede periode. Selvom importpriserne fra Kina i perioden 2009 til UP steg med 23 %, lå de konstant væsentligt under EU-erhvervsgrenens salgspriser i den betragtede periode og navnlig i UP og holdt derved prisen på EU-markedet.

(95)

På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at den massive stigning i dumpingimporten fra Kina til priser, som konstant underbød EU-erhvervsgrenens priser, har spillet en afgørende rolle for den væsentlige skade, EU-erhvervsgrenen har lidt, hvilket navnlig afspejles i den dårlige finansielle situation, det betydelige fald i salgsmængde og markedsandel samt forværringen af næsten samtlige skadesindikatorer.

(96)

Som det fremgår af betragtning 58, kunne Eurostats importstatistik ikke anvendes i denne undersøgelse, idet KN-koderne for aluminiumsradiatorer samt elementer og sektioner deraf også omfatter andre aluminiumsvarer. Da der ikke foreligger andre pålidelige oplysninger, blev det på grundlag af klagen fastslået, at der udover Kina ikke er andre ikke-europæiske lande, der producerede og eksporterede aluminiumsradiatorer til Unionen i den betragtede periode.

(97)

Den økonomiske krise forklarer delvis EU-forbrugets tilbagegang i 2009 og 2010. Det skal dog bemærkes, at i en situation med faldende forbrug i den betragtede periode og i en situation med stigende forbrug i perioden mellem 2009 og UP steg mængden af dumpingimport fra Kina til EU-markedet til priser, der underbød EU-erhvervsgrenens priser.

(98)

Resultaterne for lavprisdumpingimporten står i kontrast til EU-erhvervsgrenens resultater. Undersøgelsen viste nemlig, at fra 2009 til UP mistede EU-erhvervsgrenen konstant markedsandele til trods for, at EU-forbruget steg i tråd med den generelle økonomiske fremgang. Produktionsmængderne steg, mens der stadig var en overskydende produktion, som måtte lægges på lager.

(99)

Under normale økonomiske forhold uden et kraftigt pristryk og en stigning i dumpingimporten ville EU-erhvervsgrenen muligvis have haft svært ved at klare nedgangen i forbruget og stigningen i de faste omkostninger pr. enhed på grund af den reducerede kapacitetsudnyttelse, den har haft. Undersøgelsen viser klart, at dumpingimporten fra Kina har forværret virkningerne af den økonomiske afmatning. Selv ikke under den generelle økonomiske fremgang var EU-erhvervsgrenen i stand til at genvinde de salgsmængder og markedsandele, der var tabt i løbet af den betragtede periode.

(100)

Selv om den økonomiske krise kan have bidraget til EU-erhvervsgrenens dårlige overordnede resultater, kan den ikke generelt anses for at have en sådan virkning, at den kan bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den skadevoldende situation for EU-erhvervsgrenen navnlig i UP.

(101)

Undersøgelsen viste, at produktionsomkostningerne for aluminiumsradiatorer er direkte forbundet med udviklingen i priserne for aluminium, som er den vigtigste råvare til produktion af denne vare. Selvom EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger faldt markant i 2009, jf. tabel 8, faldt salgspriserne i samme takt. I 2010 og UP steg omkostningerne mere end salgspriserne, hvilket skabte en mulighed for fremgang for især EU-erhvervsgrenens rentabilitet. Denne situation opstod, da prisen for de importerede varer fra Kina konstant underbød EU-erhvervsgrenens priser.

(102)

I en markedsøkonomi kunne det forventes, at priserne på markedet regelmæssigt ville blive tilpasset for at afspejle udviklingen i produktionsomkostningernes forskellige komponenter. Dette skete dog ikke. Undersøgelsen bekræftede, at dumpingimporten fra Kina underbød EU-erhvervsgrenens priser og fortsat lagde et pres på priserne på EU-markedet og dermed hindrede EU-erhvervsgrenen i at bibeholde sin markedsandel og tilpasse sine priser for at dække omkostningerne og opnå et rimeligt fortjenesteniveau, navnlig i UP.

(103)

Stigningen i råvarepriserne var derfor ikke af et sådant omfang, at den kunne bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen blev påført navnlig i undersøgelsesperioden.

(104)

EU-erhvervsgrenens eksportaktivitet udgjorde en betydelig del af erhvervsgrenens forretninger i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenens vigtigste eksportmarkeder var især Rusland og andre østeuropæiske lande, hvor de solgte varer var af relativt ringere kvalitet og derfor var billigere end de radiatorer, der blev solgt på EU-markedet.

(105)

Ovenstående tabel viser, at EU-erhvervsgrenens eksportomsætning faldt i den betragtede periode. Dette kan delvis skyldes, at der foregik en stigende eksport af aluminiumsradiatorer fra Kina til disse eksportmarkeder, jf. de foreliggende oplysninger.

(106)

Det står ikke desto mindre klart, at eksportaktiviteten gav EU-erhvervsgrenen mulighed for at realisere stordriftsfordele og dermed nedbringe de samlede produktionsomkostninger. Det kan således med rimelighed konkluderes, at EU-erhvervsgrenens eksportaktivitet ikke kunne udgøre en potentiel årsag til den væsentlige skade, som erhvervsgrenen var blevet forvoldt navnlig i UP. Eventuelle negative indvirkninger, som det faldende eksportsalg måtte have haft på EU-erhvervsgrenen, kan ikke have været af et sådant omfang, at de kunne bryde årsagssammenhængen mellem skaden og lavprisdumpingimporten fra Kina.

(107)

Ovennævnte analyse viste, at der var en markant stigning i mængden af og markedsandelen for dumpingimporten fra Kina i den betragtede periode og også i perioden fra 2009 til UP. Det blev konkluderet, at denne import konstant underbød EU-erhvervsgrenens priser på EU-markedet og navnlig i UP.

(108)

Denne stigning i mængden af og markedsandelen af lavprisdumpingimport fra Kina var konstant og faldt sammen med den negative udvikling i EU-erhvervsgrenens økonomiske situation. Denne situation forværredes i UP, hvor EU-erhvervsgrenen ikke var i stand til at genvinde de tabte markedsandele og den tabte rentabilitet, og hvor andre finansielle indikatorer som f.eks. likviditeten og investeringsafkastet nåede deres laveste niveau.

(109)

Undersøgelsen af andre kendte faktorer, herunder den økonomiske krise, viste, at eventuelle negative indvirkninger af disse faktorer ikke kan være af et sådant omfang, at de kunne bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(110)

På baggrund af ovenstående analyse, hvor der blev behørigt skelnet mellem alle de kendte faktorer, der har betydning for EU-erhvervsgrenens situation, og de skadevoldende virkninger af dumpingimporten, konkluderedes det foreløbigt, at dumpingimporten fra Kina har forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6.

(111)

Kommissionen undersøgte i overensstemmelse med grundforordningens artikel 21, om der til trods for den foreløbige konklusion om skadevoldende dumping er tvingende årsager til at konkludere, at det ikke er i Unionens interesse at indføre foranstaltninger i dette tilfælde. Unionens interesser blev analyseret på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, herunder EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

(112)

EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade som følge af dumpingimporten fra Kina. Der mindes om, at de fleste skadesindikatorer viste en negativ tendens i den betragtede periode. Uden foranstaltninger forekommer en yderligere forringelse af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation uundgåelig.

(113)

Det forventes, at indførelsen af en midlertidig antidumpingtold vil genoprette effektive handelsvilkår på EU-markedet og sætte EU-erhvervsgrenen i stand til at tilpasse priserne på den undersøgte vare, så de afspejler omkostningerne i forbindelse med de forskellige komponenter og markedsvilkårene. Det kan også forventes, at indførelsen af midlertidige foranstaltninger vil betyde, at EU-erhvervsgrenen kan genvinde i det mindste en del af den markedsandel, der blev tabt i den betragtede periode, med yderligere positive virkninger for rentabiliteten og den overordnede økonomiske situation.

(114)

Hvis der ikke indføres foranstaltninger, vil der kunne forventes yderligere tabte markedsandele, og EU-erhvervsgrenen vil forblive tabsgivende. Dette ville ikke være bæredygtigt på mellemlang til lang sigt. I betragtning af det påførte tab og de store investeringer i produktionen i begyndelsen af den betragtede periode kan det forventes, at de fleste EU-producenter ikke vil være i stand til at få dækket deres investeringer, hvis der ikke indføres foranstaltninger.

(115)

Det konkluderes derfor foreløbigt, at det vil være i EU-erhvervsgrenens interesse, at der indføres en antidumpingtold.

(116)

Der var ingen brugere, der samarbejdede i forbindelse med denne undersøgelse.

(117)

Hvad angår importørerne, samarbejdede kun én importør beliggende i Polen i forbindelse med denne undersøgelse ved at besvare spørgeskemaet og acceptere et kontrolbesøg. Denne importør havde mindre tab på den pågældende vare i UP. Den pågældende vare udgør dog kun en mindre del af virksomhedens samlede aktiviteter. Indførelsen af foranstaltninger vil derfor sandsynligvis ikke få en alvorlig indvirkning på den samlede fortjeneste.

(118)

I lyset af ovenstående blev det ud fra de tilgængelige oplysninger om Unionens interesser foreløbigt konkluderet, at der ikke er tvingende grunde til ikke at indføre midlertidige foranstaltninger over for importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina.

(119)

På baggrund af konklusionerne om dumping, skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser bør der indføres midlertidige antidumpingforanstaltninger for at hindre, at der forvoldes EU-erhvervsgrenen yderligere skade ved dumpingimport.

(120)

For at fastsætte omfanget af disse foranstaltninger blev de konstaterede dumpingmargener taget i betragtning, såvel som den told, der kræves for at bringe den skadevoldende situation for EU-erhvervsgrenen til ophør uden dog at overstige den konstaterede dumpingmargen.

(121)

Ved beregningen af den told, som er nødvendig for at afhjælpe virkningerne af skadevoldende dumping, blev det fastslået, at enhver foranstaltning bør give EU-erhvervsgrenen mulighed for at dække sine produktionsomkostninger og opnå en fortjeneste før skat på salget af samme vare i Unionen, som det med rimelighed kan forventes for en erhvervsgren af denne type i sektoren under normale konkurrencevilkår, dvs. en situation uden dumpingimport. Det konkluderes, at den fortjeneste, der kunne opnås uden dumpingimport, skal baseres på den gennemsnitlige fortjenstmargen før skat hos EU-producenterne i stikprøven i 2008. Det blev derfor konstateret, at en fortjenstmargen på 7,4 % af omsætningen kunne anses for et passende minimum, som EU-erhvervsgrenen kunne have forventet at opnå uden den skadevoldende dumping.

(122)

På dette grundlag blev der beregnet en ikke-skadevoldende pris for EU-erhvervsgrenen på samme vare. Den ikke-skadevoldende pris blev fastsat ved at justere de salgspriser, der blev krævet af EU-producenterne i stikprøven, med den faktiske fortjeneste eller det faktiske tab i UP og ved at lægge ovennævnte fortjenstmargen til.

(123)

Den nødvendige prisforhøjelse blev derefter fastsat på grundlag af en sammenligning mellem de samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenters vejede gennemsnitlige importpris som fastsat ved beregningen af underbud, og den ikke-skadevoldende pris for de varer, som EU-erhvervsgrenen solgte på EU-markedet i UP. Forskelle som følge af denne sammenligning blev dernæst udtrykt som en procentdel af den gennemsnitlige cif-importværdi.

(124)

Ud fra ovenstående bør der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, indføres en midlertidig antidumpingtold på importen med oprindelse i Kina svarende til enten dumping- eller skadesmargenen, afhængigt af hvad der er lavest, i henhold til reglen om den lavest mulige told.

(125)

Antidumpingtolden blev således fastlagt ved at sammenligne skadestærsklerne og dumpingmargenerne, jf. ovenstående. Antidumpingtolden bør derfor være som følger:

(126)

De individuelle antidumpingtoldsatser, der er anført i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der i forbindelse med undersøgelsen blev konstateret for disse virksomheder. Disse toldsatser finder (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre virksomheder«) udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i Kina og fremstillet af virksomhederne og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Importvarer, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning, herunder forretningsmæssigt forbundne enheder til de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«.

(127)

Alle anmodninger om anvendelse af disse individuelle antidumpingtoldsatser (f.eks. efter ændring af den pågældende virksomheds navn eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) fremsendes straks til Kommissionen (4) sammen med alle relevante oplysninger, især om ændringer af virksomhedens aktiviteter i forbindelse med fremstilling og hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller ændring vedrørende produktions- og salgsenheder. Om fornødent vil forordningen blive ændret ved en ajourføring af listen over virksomheder, der er omfattet af individuel told.

(128)

I overensstemmelse med god administrativ praksis bør der fastsættes en periode, inden for hvilken de interesserede parter, som gav sig til kende inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen, kan fremføre deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt. Det skal desuden bemærkes, at denne forordnings indførelse af told er baseret på foreløbige konklusioner, der eventuelt tages op til fornyet overvejelse med henblik på indførelse af en endelig told —

11.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 124/32

(1)

Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 indeholder en liste over de personer, grupper og enheder, der ifølge forordningen er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer.

(2)

Den 30. april 2012 og den 3. maj 2012 besluttede Sanktionskomitéen under FN’s Sikkerhedsråd at fjerne tre fysiske personer fra listen over de personer, grupper og enheder, der er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer, efter at have behandlet de pågældende personers anmodninger om fjernelse fra listen og de omfattende rapporter udarbejdet af ombudsmanden i medfør af FN's Sikkerhedsråds resolution 1904(2009).

(3)

Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 bør derfor ajourføres i overensstemmelse hermed —

11.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 124/34

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

11.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 124/36

(1)

I Kommissionens forordning (EF) nr. 1451/2007 af 4. december 2007 om den anden fase af det tiårs arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 16, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF om markedsføring af biocidholdige produkter, (2) er der opstillet en liste over aktive stoffer, som skal vurderes med henblik på eventuel optagelse i bilag I, I A eller I B til direktiv 98/8/EF. Denne liste omfatter saltsyre.

(2)

I henhold til forordning (EF) nr. 1451/2007 er saltsyre vurderet i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i direktiv 98/8/EF til anvendelse i produkttype 2, desinfektionsmidler til privat brug og brug i det offentlige sundhedsvæsen og andre biocidholdige produkter, jf. bilag V til direktiv 98/8/EF.

(3)

Letland blev udpeget som rapporterende medlemsstat og sendte den kompetente myndigheds rapport sammen med en henstilling til Kommissionen den 16. oktober 2009 i overensstemmelse med artikel 14, stk. 4 og 6, i forordning (EF) nr. 1451/2007.

(4)

Medlemsstaterne og Kommissionen har gennemgået den kompetente myndigheds rapport. I overensstemmelse med artikel 15, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1451/2007 er resultaterne af vurderingen indføjet i en vurderingsrapport i Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter den 9. december 2011.

(5)

Det fremgår af de forskellige undersøgelser, at biocidholdige produkter, der anvendes som desinfektionsmidler til privat brug og brug i det offentlige sundhedsvæsen og andre biocidholdige produkter i overensstemmelse med førnævnte produkttype 2, og som indeholder saltsyre, kan forventes at opfylde kravene i artikel 5 i direktiv 98/8/EF. Det er derfor hensigtsmæssigt at optage saltsyre i bilag I til nævnte direktiv.

(6)

Ikke alle potentielle anvendelser er blevet vurderet på EU-plan. Derfor bør medlemsstaterne vurdere de anvendelser eller eksponeringsscenarier og de risici for befolkningsgrupper og delmiljøer, der ikke har været behandlet repræsentativt i risikovurderingen på EU-plan, og sikre, at der i forbindelse med udstedelse af produktgodkendelser træffes passende foranstaltninger eller stilles specifikke betingelser, som begrænser de identificerede risici til et acceptabelt omfang.

(7)

I lyset af stoffets ætsende egenskaber og de foranstaltninger, der kan træffes for at mindske den dertil hørende risiko, bør der stilles krav om, at eksponering ved ikke-erhvervsmæssig brug minimeres ved, at emballagen udformes hensigtsmæssigt, medmindre det godtgøres i ansøgningen om godkendelse af et produkt, at risiciene for menneskers sundhed kan begrænses til et acceptabelt niveau med andre midler.

(8)

Bestemmelserne i dette direktiv bør anvendes samtidigt i alle medlemsstaterne for at sikre ligebehandling af biocidholdige produkter indeholdende det aktive stof saltsyre på EU-markedet og også lette den korrekte funktion af markedet for biocidholdige produkter generelt.

(9)

Før et aktivt stof optages i bilag I til direktiv 98/8/EF, bør medlemsstaterne og de berørte parter have en rimelig frist til at forberede sig, så de kan opfylde de nye krav, optagelsen medfører, og så det sikres, at ansøgere, der har udarbejdet dossierer, fuldt ud kan udnytte databeskyttelsesperioden på ti år, der i henhold til artikel 12, stk. 1, litra c), nr. ii), i direktiv 98/8/EF indledes på datoen for optagelsen.

(10)

Efter optagelsen bør medlemsstaterne have en rimelig frist til at gennemføre bestemmelserne i artikel 16, stk. 3, i direktiv 98/8/EF.

(11)

Direktiv 98/8/EF bør ændres i overensstemmelse hermed.

(12)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter —

11.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 124/39

(1)

Ved Kommissionens beslutning 2008/855/EF af 3. november 2008 om dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af klassisk svinepest i visse medlemsstater (3) er der fastsat visse foranstaltninger til bekæmpelse af klassisk svinepest i medlemsstater eller regioner i medlemsstater som angivet på en liste i bilaget til samme beslutning. Listen omfatter dele af området tilhørende delstaterne Rheinland-Pfalz og Nordrhein-Westfalen i Tyskland.

(2)

Tyskland har underrettet Kommissionen om den seneste udvikling med hensyn til klassisk svinepest hos vildtlevende svin i de regioner af delstaterne Rheinland-Pfalz og Nordrhein-Westfalen, der er angivet i bilaget til beslutning 2008/855/EF.

(3)

Det fremgår af disse oplysninger, at det er lykkedes at udrydde klassisk svinepest hos vildtlevende svin i delstaterne Rheinland-Pfalz og Nordrhein-Westfalen. Derfor bør foranstaltningerne i beslutning 2008/855/EF ikke længere gælde i disse regioner, og oplysningerne vedrørende Tyskland i listen i del I i bilaget til beslutningen bør udgå.

(4)

Beslutning 2008/855/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

11.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 124/40

11.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 124/56