21.3.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 81/1

(1)

Ved Rådets direktiv 2000/75/EF af 20. november 2000 om vedtagelse af specifikke bestemmelser vedrørende foranstaltninger til bekæmpelse og udryddelse af bluetongue hos får (3) er der fastsat regler for kontrol med og foranstaltninger til bekæmpelse og udryddelse af bluetongue, herunder regler om oprettelse af iagttagelsesdistrikter og overvågningsområder og anvendelse af vacciner mod bluetongue.

(2)

Tidligere blev der kun registreret sporadiske forekomster af visse serotyper bluetonguevirus i Unionen. Forekomsterne var hovedsagelig i den sydlige del af Unionen. Efter vedtagelsen af direktiv 2000/75/EF og navnlig efter indslæbning i Unionen af serotyperne bluetonguevirus 1 og 8 i 2006 og 2007 er bluetonguevirus blevet mere udbredt i Unionen og har potentiale til at blive endemisk i visse områder. Det er derfor blevet vanskeligt at bekæmpe spredningen af det pågældende virus.

(3)

Reglerne om vaccination mod bluetongue i direktiv 2000/75/EF er baseret på erfaringer med anvendelse af de såkaldte »modificerede levende vacciner« eller »levende svækkede vacciner«, som var de eneste disponible vacciner, da det nævnte direktiv blev vedtaget. Anvendelse af sådanne vacciner kan medføre uønsket lokal cirkulation af vaccinevirusset hos uvaccinerede dyr.

(4)

I de seneste år er »inaktiverede vacciner« mod bluetongue blevet disponible som et resultat af ny teknologi, og de udgør ikke en sådan risiko for uønsket lokal cirkulation af vaccinevirusset hos uvaccinerede dyr. Den omfattende brug af sådanne vacciner i forbindelse med vaccinationskampagnen i 2008 og 2009 har ført til en markant forbedring af sygdomssituationen. Det er nu bredt anerkendt, at vaccination med inaktiverede vacciner er det foretrukne redskab til bekæmpelse af bluetongue og forebyggelse af klinisk sygdom i Unionen.

(5)

For at sikre en bedre kontrol med spredningen af bluetonguevirus og mindske den byrde, som sygdommen udgør for landbrugssektoren, bør de eksisterende vaccinationsregler i direktiv 2000/75/EF ændres, så de tager højde for den seneste teknologiske udvikling vedrørende vaccinefremstilling.

(6)

For at de nye regler kan komme vaccinationssæsonen 2012 til gavn, bør dette direktiv træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(7)

Ændringerne i dette direktiv bør gøre vaccinationsreglerne mere fleksible og tage hensyn til, at der nu er inaktiverede vacciner, som også med et vellykket resultat kan anvendes uden for områder, der er omfattet af restriktioner for flytning af dyr, til rådighed.

(8)

Anvendelsen af levende svækkede vacciner bør dog ikke udelukkes, forudsat at man tager de fornødne forholdsregler, eftersom det under visse omstændigheder fortsat kan være nødvendigt at anvende dem, f.eks. når der er indslæbt en ny serotype bluetonguevirus, for hvilken der måske ikke er inaktiverede vacciner til rådighed.

(9)

Direktiv 2000/75/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

I artikel 2 tilføjes følgende litra:

»j)   »levende svækkede vacciner«: vacciner, der fremstilles ved at tilpasse isolater af naturligt forekommende bluetonguevirus via gentagne passager i vævskultur eller i befrugtede hønseæg.«

2)

Artikel 5 affattes således:

»Artikel 5

1.   En medlemsstats kompetente myndighed kan tillade anvendelse af vacciner mod bluetongue, forudsat at:

2.   Når der anvendes levende svækkede vacciner, sikrer medlemsstaterne, at den kompetente myndighed afgrænser:

3)

Artikel 6, stk. 1, litra d), affattes således:

4)

Artikel 8, stk. 2, litra b), affattes således:

5)

Artikel 10, nr. 2), affattes således:

21.3.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 81/3

(1)

Det Europæiske Råd understregede den 8. og 9. marts 2007 i sine konklusioner, at en reduktion af de administrative byrder er vigtigt for at stimulere Europas økonomi, og at det er nødvendigt med en kraftig fælles indsats, hvis de administrative byrder i Den Europæiske Union skal reduceres.

(2)

Regnskabsaflæggelse er udpeget som et af de centrale områder, hvor de administrative byrder kan reduceres for selskaber i Unionen.

(3)

Kommissionens henstilling 2003/361/EF (3) indeholder en definition af mikrovirksomheder, og små og mellemstore virksomheder. Høringer med medlemsstaterne har dog vist, at størrelseskriterierne for mikrovirksomheder i nævnte henstilling muligvis er for høje til regnskabsformål. Derfor bør der indføres en undergruppe af "mikrovirksomheder", såkaldte "mikroenheder", der omfatter selskaber med lavere størrelseskriterier for statussum og nettoomsætning end dem, der gælder for mikrovirksomheder.

(4)

De fleste mikroenheder driver forretning på lokalt eller regionalt plan uden eller med begrænset aktivitet på tværs af grænser. Endvidere spiller mikroenheder en vigtig rolle med hensyn til at skabe nye job, fremme forskning og udvikling og skabe nye økonomiske aktiviteter.

(5)

Mikroenheder har begrænsede ressourcer til at opfylde strenge reguleringskrav. De er dog ofte underlagt de samme regnskabsregler som større selskaber. Disse regler udgør en byrde for dem, som ikke står i rimeligt forhold til deres størrelse, og som derfor er uforholdsmæssige for de mindste virksomheder, når de sammenlignes med de større. Det bør derfor være muligt at fritage mikroenheder for visse forpligtelser, der kan medføre unødvendigt store administrative byrder. Mikroenheder bør dog fortsat være underlagt nationale krav om bogføring, der viser deres forretningstransaktioner og finansielle situation.

(6)

Da antallet af selskaber, som størrelseskriterierne i dette direktiv vil finde anvendelse på, varierer meget fra medlemsstat til medlemsstat, og da mikroenheders aktiviteter ikke har nogen eller kun begrænset indvirkning på handel på tværs af grænser eller det indre markeds funktionsmåde, bør medlemsstaterne tage hensyn til den forskellige virkning af disse kriterier, når de gennemfører dette direktiv på nationalt plan.

(7)

Medlemsstaterne bør tage hensyn til de specifikke betingelser og behov på deres egne markeder, når de træffer afgørelse om, hvordan eller hvorvidt de vil gennemføre en ordning for mikroenheder inden for rammerne af Rådets direktiv 78/660/EØF (4).

(8)

Mikroenheder skal tage hensyn til indtægter og udgifter vedrørende regnskabsåret, uanset hvornår disse indtægter indgår, eller disse udgifter betales. Beregningen af periodeafgrænsningsposter under aktiver og passiver kan dog være en stor belastning for mikroenheder. Medlemsstaterne bør derfor kunne fritage mikroenheder for at skulle beregne og præsentere sådanne poster, i det omfang fritagelsen vedrører andre udgifter end omkostninger til råvarer og hjælpematerialer, værdireguleringer, personaleudgifter og skatter. Den administrative byrde i forbindelse med beregning af relativt små balanceposter kan således lettes.

(9)

Offentliggørelse af årsregnskaber kan være byrdefuldt for mikroenheder. Samtidig er det nødvendigt, at medlemsstaterne sikrer, at dette direktiv opfyldes. Medlemsstaterne bør derfor have tilladelse til at fritage mikroenheder for en generel offentliggørelsesforpligtelse, hvis statusoplysningerne er behørigt indgivet ifølge national lovgivning til mindst én udpeget kompetent myndighed, og oplysningerne er sendt til virksomhedsregisteret, således at en genpart kan stilles til rådighed efter anmodning. I sådanne tilfælde finder forpligtelsen i artikel 47 i direktiv 78/660/EØF til at offentliggøre alle regnskabsdokumenter, jf. artikel 3, stk. 5, i direktiv 2009/101/EF (5), ikke anvendelse.

(10)

Formålet med dette direktiv er at sætte medlemsstaterne i stand til at indføre enkle betingelser for regnskabsaflæggelse for mikroenheder. Brugen af dagsværdier kan medføre et behov for detaljerede oplysninger for at forklare det grundlag, som dagsværdien for visse poster er fastsat på. Da ordningen for mikroenheder lægger op til meget begrænsede oplysninger i form af noter til regnskabet, kan brugerne af mikroenhedernes regnskaber ikke vide, om de tal, der fremlægges i status og resultatopgørelse, omfatter dagsværdier eller ikke. For at give sådanne brugere sikkerhed på dette punkt bør medlemsstaterne derfor ikke tillade eller kræve, at mikroenheder, der benytter en af de fritagelser, der gælder for dem i henhold til dette direktiv, anvender grundlaget for værdiansættelse til dagsværdi, når de udarbejder deres regnskaber. Mikroenheder, som ønsker eller har behov for at anvende dagsværdi, vil stadig kunne gøre dette ved at anvende andre ordninger efter dette direktiv, når en medlemsstat tillader eller kræver det.

(11)

Når medlemsstaterne træffer afgørelse om, hvordan og hvorvidt de vil gennemføre en ordning for mikroenheder inden for anvendelsesområdet af direktiv 78/660/EØF, bør de sikre, at de mikroenheder, der skal konsolideres i henhold til Rådets direktiv 83/349/EØF (6) om konsoliderede regnskaber, råder over tilstrækkeligt detaljerede regnskabsmæssige oplysninger til det formål, og at fritagelser i henhold til dette direktiv ikke berører forpligtelsen til at udarbejde konsoliderede regnskaber i henhold til direktiv 83/349/EØF.

(12)

Målet for dette direktiv, nemlig at reducere de administrative byrder for mikroenheder, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af dets virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(13)

Direktiv 78/660/EØF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Følgende artikel indsættes:

"Artikel 1a

1.   Medlemsstaterne kan fritage selskaber for visse forpligtelser i henhold til dette direktiv i overensstemmelse med stk. 2 og 3, forudsat at selskaberne på statustidspunktet ikke overskrider de numeriske grænser for to af følgende tre kriterier (mikroenheder):

2.   Medlemsstaterne kan fritage de i stk. 1 omhandlede selskaber for en hvilken som helst af eller samtlige følgende forpligtelser:

3.   Medlemsstaterne kan give de i stk. 1 omhandlede selskaber tilladelse til:

4.   Medlemsstaterne må ikke give tilladelse til eller kræve, at afdeling 7a finder anvendelse på mikroenheder, der benytter en af fritagelserne i stk. 2 og 3.

5.   For så vidt angår selskaber nævnt i stk. 1 anses årsregnskaber udarbejdet i overensstemmelse med stk. 2, 3 og 4 for at give et pålideligt billede i henhold til artikel 2, stk. 3, og artikel 2, stk. 4 og 5, finder således ikke anvendelse på sådanne regnskaber.

6.   Når et selskab på statustidspunktet har overskredet eller ikke længere overskrider de numeriske grænser for to af de i stk. 1 fastsatte tre kriterier, skal dette kun have konsekvens for anvendelsen af den i stk. 2, 3 og 4 fastsatte fritagelse i tilfælde, hvis overskridelsen finder sted både i det løbende og i det foregående regnskabsår.

7.   For de medlemsstater, der ikke har indført euroen, er modværdien i national valuta af de i stk. 1 anførte beløb den værdi, der fremkommer ved at benytte den valutakurs, der er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende på ikrafttrædelsesdatoen for ethvert direktiv om fastsættelse af disse beløb.

8.   Den i stk. 1, litra a), nævnte statussum udgøres enten af de i artikel 9 under "Aktiver" angivne aktivposter A til E eller af de i artikel 10 angivne aktivposter A til E. Hvis stk. 2, litra a), finder anvendelse, udgøres den i stk. 1, litra a), nævnte statussum enten af de i artikel 9 under "Aktiver" angivne aktivposter A til D eller af de i artikel 10 angivne aktivposter A til D.

2)

Artikel 5, stk. 1, affattes således:

"1.   Uanset artikel 4, stk. 1 og 2, kan medlemsstaterne foreskrive særlige opstillingsskemaer for investeringsselskabers samt holdingselskabers årsregnskaber, forudsat at disse opstillingsskemaer giver et billede af de pågældende selskaber, svarende til det i artikel 2, stk. 3, omhandlede. Medlemsstaterne giver ikke investeringsselskaber og holdingselskaber mulighed for at benytte sig af de i artikel 1a omhandlede fritagelser."

3)

Artikel 53a affattes således:

"Artikel 53a

Medlemsstaterne giver ikke selskaber, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 14, i direktiv 2004/39/EF, mulighed for at benytte sig af fritagelserne i artikel 1a, 11 og 27, artikel 43, stk. 1, nr. 7a og 7b, samt artikel 46, 47 og 51."

21.3.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 81/7

(1)

I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet) (3) kan Kommissionen forelægge lovgivningsforslag for Europa-Parlamentet og Rådet om indførelse af flerårige radiofrekvenspolitikprogrammer. Disse programmer bør opstille politiske retningslinjer og mål for den strategiske planlægning og harmonisering af anvendelsen af frekvenser i overensstemmelse med de direktiver, der gælder for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. Disse politiske retningslinjer og mål bør omhandle adgangen til og den effektive udnyttelse af frekvenser, som er nødvendige for det indre markeds oprettelse og funktion. Radiofrekvenspolitikprogrammet ("programmet") bør støtte målsætningerne og nøgleaktionerne i Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 om Europa 2020-strategien og Kommissionens meddelelse af 26. august 2010 om "En digital dagsorden for Europa" og er en af de 50 prioriterede aktioner i Kommissionens meddelelse af 11. november 2010"På vej mod en akt for det indre marked".

(2)

Denne afgørelse bør ikke berøre eksisterende EU-ret, herunder navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/5/EF af 9. marts 1999 om radio- og teleterminaludstyr samt gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse (4), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet) (5), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (tilladelsesdirektivet) (6), direktiv 2002/21/EF og Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 676/2002/EF af 7. marts 2002 om et frekvenspolitisk regelsæt i Det Europæiske Fællesskab (frekvenspolitikbeslutningen) (7). Denne afgørelse bør heller ikke berøre foranstaltninger, der i overensstemmelse med EU-retten træffes på nationalt niveau, som forfølger mål af almen interesse, navnlig i forbindelse med regulering af indhold og audiovisuel politik, eller medlemsstaternes ret til at tilrettelægge og anvende deres frekvenser ud fra hensynet til den offentlige orden og den offentlige sikkerhed eller forsvaret.

(3)

Frekvenser er en offentlig nøgleressource for væsentlige sektorer og tjenester som f.eks. mobil-, trådløst bredbånds- og satellitkommunikation, radio- og tv-transmission, transport og radiostedbestemmelse og applikationer som f.eks. alarmer, fjernbetjeninger, høreapparater, mikrofoner og medicinsk udstyr. De understøtter offentlige tjenester som sikkerheds- og beredskabstjenester, herunder civilbeskyttelse, og videnskabelige aktiviteter som meteorologi, jordobservation, radioastronomi og rumforskning. Let adgang til frekvenser spiller også en rolle med hensyn til udbud af elektronisk kommunikation, særlig for borgere og virksomheder i fjerntliggende og tyndt befolkede områder såsom landdistrikter eller øer. Frekvensreguleringsforanstaltninger har derfor indflydelse på en lang række områder som økonomi, sikkerhed, sundhed, almenvellets interesse, kultur, forskning, samfundsforhold, miljø og teknologi.

(4)

Der bør indtages en ny økonomisk og social tilgang til forvaltning, allokering og anvendelse af frekvenser. Denne tilgang bør navnlig sætte fokus på frekvenspolitik med sigte på at sikre større frekvenseffektivitet, bedre frekvensplanlægning og beskyttelse mod konkurrenceskadelig adfærd.

(5)

Den strategiske planlægning og harmonisering af frekvensanvendelsen på EU-niveau bør føre til yderligere udvikling af det indre marked for trådløse elektroniske kommunikationstjenester og -udstyr samt af andre EU-politikker, som kræver frekvenser, og dermed skabe nye muligheder for innovation og jobskabelse og samtidig bidrage til den økonomiske genopretning og den sociale integration overalt i Unionen; planlægningen og harmoniseringen skal samtidig respektere frekvensers store samfundsmæssige, kulturelle og økonomiske værdi.

(6)

Harmonisering af egnet frekvensanvendelse kan også være nyttig for kvaliteten af tjenester der leveres via elektronisk kommunikation og er afgørende for at skabe stordriftsfordele, der kan sænke både omkostningerne ved etablering af trådløse net og den pris, forbrugerne må betale for trådløst udstyr. Med sigte herpå har Unionen behov for et politisk program, som dækker det indre marked inden for alle Unionens politikområder, hvor der anvendes frekvenser, f.eks. politikker inden for elektronisk kommunikation, forskning, teknologisk udvikling og rum, transport, energi og det audiovisuelle område.

(7)

Programmet bør fremme konkurrence og bidrage til at lægge grunden for et ægte indre digitalt marked.

(8)

Programmet bør navnlig understøtte Europa 2020-strategien, idet trådløse tjenester har et stort potentiale for at fremme en videnbaseret økonomi og for at udvikle og bistå sektorer, som er afhængige af informations- og kommunikationsteknologi, og for at overvinde den digitale kløft. Den stigende brug af navnlig audiovisuelle medietjenester og onlineindhold øger efterspørgslen efter hastighed og dækning. Programmet er også en nøgleforanstaltning i den digitale dagsorden for Europa, som skal tilvejebringe hurtig bredbåndsinternetadgang i den fremtidige net- og videnbaserede økonomi, og som har et ambitiøst mål for bredbåndsdækning overalt. Det er vigtigt for fremme af økonomisk vækst og global konkurrenceevne, at der leveres de højst mulige trådbaserede og trådløse frekvenshastigheder og den højst mulige bredbåndskapacitet, som bidrager til målet om bredbåndsadgang med en hastighed på mindst 30 Mbps for alle senest i 2020, hvor mindst halvdelen af alle Unionens husstande bør have bredbåndsadgang med en hastighed på mindst 100 Mbps, hvorved det bliver muligt at udnytte de bæredygtige økonomiske og samfundsmæssige fordele ved et indre digitalt marked. Programmet bør også støtte og fremme andre EU-sektorpolitikker som f.eks. et bæredygtigt miljø og økonomisk og social samhørighed for alle EU-borgere. I betragtning af trådløse applikationers betydning for innovationsindsatsen, er programmet også et nøgleinitiativ, som støtter Unionens innovationspolitikker.

(9)

Programmet bør danne grundlag for en udvikling, hvorigennem Unionen kan tage føringen med hensyn til trådløse bredbåndshastigheder, mobilitet, dækning og kapacitet. En sådan føring er af afgørende betydning for at etablere et konkurrencedygtigt indre digitalt marked, der skal åbne det indre marked for alle EU-borgere.

(10)

Programmet bør fastsætte retningsvisende principper og mål frem til 2015 for medlemsstaterne og EU-institutionerne og beskrive specifikke gennemførelsesinitiativer. Selv om frekvensforvaltningen stadig i vid udstrækning er en national kompetence, bør den foregå i overensstemmelse med gældende EU-ret og give mulighed for tiltag, som fremmer Unionens politikker.

(11)

Programmet bør også tage hensyn til beslutning nr. 676/2002/EF og den tekniske ekspertise fra Den Europæiske Konference af Post- og Teleadministrationer ("CEPT"), således at EU-politikker, som kræver frekvenser, og som er aftalt mellem Europa-Parlamentet og Rådet, kan gennemføres ved hjælp af tekniske gennemførelsesforanstaltninger, idet det bemærkes, at sådanne foranstaltninger kan iværksættes, når det er nødvendigt for at gennemføre allerede eksisterende EU-politikker.

(12)

Let adgang til frekvenser kan nødvendiggøre innovative typer af tilladelser, f.eks. i form af kollektiv udnyttelse af frekvenser eller infrastrukturdeling, hvis anvendelse i Unionen kan fremmes ved at identificere bedste praksis og fremme udveksling af oplysninger samt fastlægge visse fælles eller konvergerende vilkår for frekvensanvendelse. Generelle tilladelser, som er den mindst ressourcekrævende tilladelsesordning, er særlig interessante, hvor der ikke er risiko for, at interferens hindrer udviklingen af andre tjenester.

(13)

Selv om de i teknologisk henseende stadig er under udvikling, bør de såkaldte "kognitive teknologier" allerede udforskes yderligere, bl.a. ved at fremme deling baseret på geolokalisering.

(14)

Handel med frekvensrettigheder i kombination med fleksible brugsvilkår kunne fremme den økonomiske vækst væsentligt. Derfor bør frekvensbånd, for hvilke EU-retten allerede har indført en fleksibel udnyttelse, umiddelbart kunne handles i overensstemmelse med direktiv 2002/21/EF. Udveksling af bedste praksis om tilladelsesvilkår og –procedurer for sådanne bånd og fælles foranstaltninger til at forhindre akkumulering af brugsrettigheder til frekvenser, som kan føre til markedsdominans, samt situationer, hvor sådanne rettigheder ikke udnyttes, ville lette medlemsstaternes samordnede indførelse af foranstaltningerne og lette køb af denne type rettigheder overalt i Unionen. Kollektiv (eller delt) frekvensanvendelse — som giver et ubestemt antal uafhængige brugere og/eller udstyr adgang til frekvenser i samme frekvensområde på samme tid og i et bestemt geografisk område på et veldefineret sæt betingelser — bør fremmes, hvor det er relevant, uden at dette berører bestemmelserne i direktiv 2002/20/EF for så vidt angår elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.

(15)

Som det blev fremhævet i den digitale dagsorden for Europa, er trådløst bredbånd en vigtig faktor, når det gælder om at fremme konkurrence, forbrugernes valgmuligheder og adgangen i landdistrikter og andre områder, hvor udbredelsen af trådbaseret bredbånd er vanskelig eller ikke økonomisk rentabel. Forvaltningen af frekvenserne kan dog påvirke konkurrencen ved at ændre rolle- og magtfordelingen blandt markedsdeltagerne, f.eks. hvis eksisterende brugere får uretmæssige konkurrencefordele. Begrænset adgang til frekvenser, navnlig når egnede frekvenser bliver en knap ressource, kan skabe en hindring for nye tjenesters eller applikationers adgang til markedet og bremse innovation og konkurrence. Køb af nye brugsrettigheder til frekvenser, herunder via frekvensoverdragelse eller -leasing eller andre transaktioner mellem brugere, og indførelsen af nye fleksible kriterier for frekvensanvendelsen kan påvirke den bestående konkurrencesituation. Medlemsstaterne bør derfor iværksætte passende forudgående eller efterfølgende reguleringsforanstaltninger (f.eks. iværksætte ændringer af bestående rettigheder, forbyde visse køb af brugsrettigheder til frekvenser, stille betingelser i forbindelse med hamstring af og effektiv anvendelse af frekvenser, jf. direktiv 2002/21/EF, begrænse mængden af frekvenser tilgængelige for hver virksomhed eller undgå for store akkumuleringer af brugsrettigheder til frekvenser) for at undgå konkurrenceforvridninger i tråd med de principper, der ligger til grund for direktiv 2002/20/EF og Rådets direktiv 87/372/EØF af 25. juni 1987 om de frekvensbånd, der skal stilles til rådighed for samordnet indførelse af offentlig fælleseuropæisk digital celleopbygget landmobilradiokommunikation i Fællesskabet (8) ("GSM-direktivet").

(16)

Oprettelsen af en oversigt over den nuværende frekvensanvendelse sammen med en analyse af den teknologiske udvikling samt frekvensbehovene og -efterspørgslen i fremtiden, navnlig mellem 400 MHz og 6 GHz, bør give mulighed for at identificere frekvensbånd, hvor effektiviteten kunne forbedres, og identificere muligheder for frekvensdeling til fordel for både erhvervssektoren og den offentlige sektor. Metoden til udarbejdelse og vedligeholdelse af en oversigt over de nuværende anvendelser af frekvenser bør tage behørigt hensyn til den administrative byrde, som pålægges forvaltningerne, og bør tage sigte på at minimere denne byrde. Derfor bør de oplysninger, som medlemsstaterne giver i henhold til Kommissionens beslutning 2007/344/EF af 16. maj 2007 om ensartet fremlæggelse af oplysninger om brugen af frekvenser i Fællesskabet (9), tages fuldt ud i betragtning ved udviklingen af metoden til oprettelsen af en oversigt over de nuværende anvendelser af frekvenser.

(17)

Harmoniserede standarder, jf. direktiv 1999/5/EF, er en væsentlig forudsætning for en effektiv frekvensanvendelse og bør tage hensyn til lovfæstede delevilkår. Europæiske standarder for elektrisk og elektronisk udstyr, som ikke er radiobølgeudstyr, bør også udformes, så frekvensanvendelsen ikke forstyrres. Den samlede virkning af et stadigt stigende antal og en større tæthed af trådløse apparater og applikationer sammen med de mange forskellige frekvensanvendelser stiller de nuværende tilgange over for helt nye udfordringer, når det gælder om at undgå interferens. Problemstillingerne bør undersøges og revurderes i sammenhæng med modtageregenskaber og mere avancerede mekanismer til undgåelse af interferens.

(18)

Medlemsstaterne bør i nødvendigt omfang have lov til at indføre kompensationsforanstaltninger, der er forbundet med omstillingsomkostningerne.

(19)

I tråd med målene for den digitale dagsorden for Europa kunne trådløst bredbånd bidrage væsentligt til den økonomiske genopretning og vækst, hvis der blev stillet tilstrækkelige frekvenser til rådighed, hvis brugsrettigheder til frekvenser blev tildelt hurtigt, og hvis det blev tilladt at handle med frekvenser for at tilpasse sig markedsudviklingen. Ifølge den digitale dagsorden for Europa skal alle EU-borgere have adgang til bredbånd med en hastighed på mindst 30 Mbps i 2020. Frekvenser, som allerede er omfattet af eksisterende Kommissionsbeslutninger, bør derfor stilles til rådighed på de betingelser, der er fastsat i disse beslutninger. Afhængigt af efterspørgslen på markedet bør tilladelsesprocessen for landbaseret kommunikation gennemføres i overensstemmelse med direktiv 2002/20/EF inden den 31. december 2012 for at sikre let adgang til trådløst bredbånd for alle, herunder navnlig i frekvensbånd, som er udpeget ved Kommissionens beslutning 2008/411/EF (10), 2008/477/EF (11) og 2009/766/EF (12). For at supplere landbaserede bredbåndstjenester og for at sikre dækningen i Unionens yderområder kunne satellitbaseret bredbåndsadgang være en hurtig og gennemførlig løsning.

(20)

Der bør, hvor det er relevant, indføres mere fleksible ordninger for styring af frekvensanvendelse med henblik på at fremme innovation og højhastighedsbredbåndsforbindelser, der gør det muligt for virksomhederne at reducere deres omkostninger og øge deres konkurrenceevne, og som gør det muligt at udvikle nye interaktive onlinetjenester, f.eks. inden for uddannelse, sundhed og forsyningspligtydelser.

(21)

Et europæisk marked med næsten 500 mio. mennesker, der har forbindelse til højhastighedsbredbånd, vil bidrage til udviklingen af det indre marked og skabe en unik kritisk brugergruppe i global sammenhæng, som vil skabe nye muligheder for alle regioner, give hver enkelt bruger merværdi og give Unionen kapacitet til at være den førende videnbaserede økonomi i verden. Hurtig spredning af bredbånd er derfor uhyre vigtig for udviklingen af produktiviteten i Unionen og for etableringen af nye og små virksomheder, der kan være førende inden for forskellige sektorer, f.eks. i forhold til sundhedstjenester, produktion og servicesektoren.

(22)

I 2006 anslog Den Internationale Telekommunikationsunion ("ITU"), at de fremtidige krav til frekvensbåndbredde til udvikling af det internationale mobile telekommunikationssystem 2000 (IMT-2000) og IMT-avancerede systemer (dvs. 3G og 4G mobile kommunikationer) ville være mellem 1 280 og 1 720 MHz i 2020 for den kommercielle mobilindustri for hver ITU-region, herunder Europa. Det bør bemærkes, at det lavere tal (1 280 MHz) er højere end kravene i nogle lande. Endvidere er der nogle lande, i hvilke kravet er større end det højere tal (1 720 MHz). Begge disse tal omfatter frekvenser, der allerede anvendes, eller planlægges anvendt, for Pre-IMT-systemer, IMT-2000 og forbedringer heraf. Hvis der ikke frigøres de påkrævede frekvenser, helst med harmonisering på globalt plan, vil nye tjenester og økonomisk vækst blive hindret af kapacitetsbegrænsninger i mobile net.

(23)

800 MHz-båndet (790-862 MHz) er optimalt til dækning af store områder med trådløse bredbåndstjenester. Med udgangspunkt i harmoniseringen af de tekniske vilkår i medfør af afgørelse 2010/267/EU og Kommissionens henstilling af 28. oktober 2009 om hvordan det bør gøres lettere at høste digitaliseringsdividenden i EU (13), som opfordrer til at standse analog radio/tv-transmission den 1. januar 2012, og på baggrund af den hurtige udvikling af de nationale lovgivninger, bør dette frekvensbånd i princippet stilles til rådighed for elektronisk kommunikationstjenester i Unionen senest i 2013. På længere sigt kunne der eventuelt også stilles yderligere frekvenser til rådighed i lyset af resultaterne af en analyse af den teknologiske udvikling samt frekvensbehovene og -efterspørgslen i fremtiden. Med tanke på, at 800 MHz-båndet kan bruges til transmission over store områder, kan der, når det er relevant, knyttes dækningskrav til rettighederne.

(24)

Større muligheder for trådløst bredbånd er af afgørende betydning for at forsyne den kulturelle sektor med nye distributionsplatforme og dermed bane vejen for en vellykket fremtidig udvikling af sektoren.

(25)

Systemer med trådløs adgang, herunder radiobaserede lokalnet, kan vokse ud af deres nuværende allokeringer på tilladelsesfrit grundlag. Behovet og muligheden for at udvide allokeringerne af frekvenser på et tilladelsesfrit grundlag til systemer med trådløs adgang, herunder radiobaserede lokalnet, ved 2,4 GHz og 5 GHz, bør vurderes i forbindelse med, at der laves en oversigt over nuværende anvendelser af og kommende behov for frekvenser, og afhængigt af frekvensanvendelsen til andre formål.

(26)

Selv om radio- og tv-udsendelser fortsat vil være en vigtig platform for distribuering af indhold, da det stadig er den mest økonomiske platform for massedistribution, giver trådbaseret eller trådløst bredbånd og andre nye tjenester nye muligheder for kultursektoren for at diversificere sin vifte af distributionsplatforme, levere on-demand-tjenester og udnytte det økonomiske potentiale, der ligger i den store stigning i datatrafikken.

(27)

For at fokusere på det flerårige programs prioriteter bør medlemsstaterne og Kommissionen samarbejde om at understøtte og nå målet om at gøre det muligt for Unionen at tage føringen på området for trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester ved at frigøre tilstrækkelige frekvenser i omkostningseffektive bånd til, at disse tjenester kan være til rådighed generelt.

(28)

Da en fælles tilgang og stordriftsfordele er nøglefaktorer for udviklingen af bredbåndskommunikation i hele Unionen og for at undgå konkurrenceforvridning og markedsopsplitning blandt medlemsstaterne, bør visse bedste praksis for tilladelsesvilkår og -procedurer identificeres ved samordnet aktion mellem medlemsstaterne og med Kommissionen. Sådanne vilkår og procedurer kunne omfatte dækningskrav, frekvensblokstørrelser, tidsrammen for tildeling af rettigheder, adgang til udbydere af virtuelle mobilnet og varigheden af brugsrettighederne til frekvenser. På baggrund af frekvenshandelens betydning for at forbedre den effektive frekvensanvendelse og for at udvikle det indre marked for trådløse udstyr og tjenester bør disse vilkår og procedurer gælde for frekvensbånd, som er allokeret til trådløs kommunikation, og for hvilke brugsrettigheder kan overdrages eller leases.

(29)

Der kan være behov for yderligere frekvenser til andre sektorer som f.eks. transport (sikkerheds-, informations- og forvaltningssystemer), forskning og udvikling (F&U), e-sundhed, e-integration samt om nødvendigt civilbeskyttelse og katastrofehjælp i betragtning af deres øgede anvendelse af video og datatransmission til en hurtig og effektiv ydelse. Det vil støtte innovationsindsatsen, hvis synergierne mellem frekvenspolitikken og F&U-aktiviteter optimeres, og hvis der foretages undersøgelser af interferensrisici mellem forskellige frekvensanvendere. Herudover er der forskningsresultater under det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013), som kræver en undersøgelse af frekvensbehovene til projekter, som kunne have et stort økonomisk potentiale eller stort investeringspotentiale, navnlig for smv'er, såsom kognitiv radio eller e-sundhed. Der bør også sikres en tilstrækkelig beskyttelse mod skadelig interferens for at støtte F&U- og forskningsaktiviteter.

(30)

I Europa 2020-strategien er der fastsat miljømål for en bæredygtig, energieffektiv og konkurrencedygtig økonomi, f.eks. ved at forbedre energieffektiviteten med 20 % i 2020. Sektoren for informations- og kommunikationsteknologi spiller en væsentlig rolle, som det også blev fremhævet i den digitale dagsorden for Europa. De foreslåede foranstaltninger omfatter en fremskyndet EU-dækkende udbredelse af intelligente energiforvaltningssystemer ("intelligente" net og målere), som anvender kommunikationskapacitet til at mindske energiforbruget, og udviklingen af intelligente transportsystemer og intelligent trafikstyring til at nedbringe transportsektorens udledning af kulstof. Teknologier til en effektiv frekvensanvendelse kunne også medvirke til at nedbringe radioudstyrs energiforbrug og begrænse miljøpåvirkningen i landdistrikter og yderområder.

(31)

En sammenhængende tilgang til frekvenstilladelser i Unionen bør fuldt ud tage hensyn til beskyttelsen af folkesundheden mod elektromagnetiske felter, der er afgørende for borgernes velbefindende. Samtidig med en overholdelse af Rådets henstilling 1999/519/EF af 12. juli 1999 om begrænsning af befolkningens eksponering for elektromagnetiske felter (0 Hz-300 GHz) (14), er det væsentligt at sikre en vedvarende overvågning af frekvensanvendelsers ioniserende og ikkeioniserende virkninger på sundheden, herunder de faktiske kumulative påvirkninger fra et stigende antal udstyrstypers frekvensanvendelser inden for en række frekvensbånd.

(32)

Væsentlige mål i almenvellets interesse, som f.eks. beskyttelse af liv, forudsætter samordnede tekniske løsninger for samspillet mellem sikkerheds- og beredskabstjenester på tværs af medlemsstaterne. Der bør stilles tilstrækkelige frekvenser til rådighed på en sammenhængende måde til udviklingen og den frie bevægelighed af sikkerhedstjenester og -udstyr og udviklingen af innovative paneuropæiske eller indbyrdes kompatible sikkerheds- og beredskabsløsninger. Undersøgelser har vist, at der i Unionen som helhed over de næste 5 til 10 år er behov for yderligere harmoniserede frekvenser under 1 GHz til levering af mobile bredbåndstjenester med henblik på civilbeskyttelse og katastrofehjælp.

(33)

Frekvensregulering har en betydelig grænseoverskridende eller international dimension på grund af radiobølgers spredningsmønster, på grund af den internationale karakter af markeder, som er afhængige af radiobaserede tjenester, og på grund af behovet for at undgå skadelig interferens landene imellem.

(34)

Når området for en international aftale henhører dels under Unionens, dels under medlemsstaternes kompetence, skal der ifølge relevant retspraksis fra Den Europæiske Unions Domstol etableres et nært samarbejde mellem medlemsstaterne og Unionens institutioner. Den forpligtelse til samarbejde følger, som det fremgår af fast retspraksis, af princippet om enhed i Unionens og dens medlemsstaters optræden udadtil.

(35)

Medlemsstaterne har måske også behov for støtte i forbindelse med frekvenssamordning i bilaterale forhandlinger med Unionens nabolande, herunder kandidatlande og tiltrædelseslande, så de kan opfylde deres forpligtelser i henhold til EU-retten i forbindelse med frekvenssamordning. Dette bør også bidrage til at undgå skadelig interferens og forbedre frekvenseffektiviteten og konvergens i frekvensanvendelsen ud over Unionens grænser.

(36)

For at nå denne afgørelses mål, er det vigtigt at forbedre de eksisterende institutionelle rammer for samordningen af frekvenspolitikken og -forvaltningen på EU-niveau, herunder i spørgsmål, som direkte berører to eller flere medlemsstater, samtidig med at der fuldt ud tages hensyn til de nationale forvaltningers kompetencer og ekspertise. En anden væsentlig ting er samarbejde og samordning mellem standardiseringsorganer, forskningsinstitutioner og CEPT.

(37)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne afgørelse bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (15).

(38)

Målet for denne afgørelse, nemlig at indførelse et flerårigt radiofrekvenspolitikprogram kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af den foreslåedes handlings omfang bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne afgørelse ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(39)

Kommissionen bør aflægge beretning til Europa-Parlamentet og Rådet om de resultater, der opnås i forbindelse med denne afgørelse, samt om planlagte fremtidige tiltag.

(40)

Ved udarbejdelsen af dette forslag har Kommissionen taget videst muligt hensyn til udtalelsen fra Frekvenspolitikgruppen nedsat ved Kommissionens afgørelse 2002/622/EF (16) —

a)

brug af den mest hensigtsmæssige og mindst ressourcekrævende tilladelsesordning på en sådan måde, at der opnås størst mulig fleksibilitet og effektivitet i frekvensanvendelsen En sådan tilladelsesordning baseres på objektive, transparente, ikkediskriminerende og forholdsmæssige kriterier

b)

fremme af udviklingen af det indre marked ved at bane vejen for fremtidige EU-dækkende digitale tjenester og ved at fremme reel konkurrence

c)

fremme af konkurrence og innovation under hensyn til nødvendigheden af at undgå skadelig interferens og af at sikre tjenesternes tekniske kvalitet for at lette adgangen til bredbåndstjenester og opfylde behovet for øget trådløs datatrafik

d)

fuld hensyntagen til relevant EU-ret, bl.a. om begrænsning af befolkningens eksponering for elektromagnetiske felter, når de tekniske betingelser for frekvensanvendelse fastsættes

e)

fremme af teknologi- og tjenesteneutralitet i brugsrettighederne til frekvenser, når det er muligt.

a)

anvendelse af teknologi- og tjenesteneutralitet i brugsrettighederne til frekvenser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og overdragelse eller leasing af individuelle brugsrettigheder til radiofrekvenser

b)

fremme af harmoniseringen af radiofrekvensanvendelse i hele Unionen i overensstemmelse med behovet for at sikre en virkningsfuld og effektiv anvendelse

c)

lettelse af øget trådløs datatrafik og trådløse bredbåndstjenester, navnlig via øget fleksibilitet, og fremme af innovation under hensyntagen til behovet for at undgå skadelig interferens og sikre tjenesters tekniske kvalitet.

a)

at fremme en effektiv forvaltning og anvendelse af frekvenser for bedst muligt at imødekomme den stigende efterspørgsel efter frekvenser, samtidig med at der tages hensyn til frekvensers store samfundsmæssige, kulturelle og økonomiske værdi

b)

at søge at allokere tilstrækkelige og egnede frekvenser til støtte for gennemførelsen af EU-politikmål og bedst muligt at imødekomme den voksende efterspørgsel efter trådløs datatrafik, hvilket giver mulighed for udvikling af kommercielle og offentlige tjenester, under hensyntagen til vigtige mål af almen interesse såsom kulturel mangfoldighed og mediepluralisme; med henblik herpå bør der på grundlag af oversigten over frekvensanvendelser oprettet i henhold til artikel 9 gøres alt, hvad der er muligt, for at identificere mindst 1 200 MHz egnede frekvenser til allokering senest i 2015. Dette tal omfatter frekvenser, der allerede anvendes

c)

at bygge bro over den digitale kløft og bidrage til målsætningerne i den digitale dagsorden for Europa ved at fremme adgang til bredbånd med en hastighed på ikke mindre end 30 Mbps inden udgangen af 2020 for alle Unionens borgere og gøre det muligt for Unionen at have den højeste bredbåndshastighed og størst mulige kapacitet

d)

at gøre det muligt for Unionen at tage føringen på området for trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester ved at frigøre tilstrækkelige frekvensressourcer i omkostningseffektive bånd, således at disse tjenester kan være til rådighed generelt

e)

at sikre muligheder for både erhvervssektoren og den offentlige sektor ved hjælp af større kapacitet for mobile bredbånd

f)

at fremme innovation og investeringer gennem større fleksibilitet i frekvensanvendelsen, konsekvent overholdelse af principperne om teknologi- og tjenesteneutralitet i hele Unionen i forbindelse med de teknologiske løsninger, som måtte blive valgt, en tilstrækkelig forudsigelig regulering som fastsat i bl.a. rammebestemmelserne for elektroniske kommunikationsnet, frigørelse af harmoniserede frekvenser til nye avancerede teknologier og gennem muligheden for handel med brugsrettigheder til frekvenser, hvorved der skabes mulighed for etablering af fremtidige EU-dækkende digitale tjenester

g)

at fremme let adgang til frekvenser ved at høste fordelene ved generelle tilladelser til elektronisk kommunikation i henhold til artikel 5 i direktiv 2002/20/EF

h)

at tilskynde til passiv infrastrukturdeling, hvor denne er forholdsmæssigt afpasset og ikke-diskriminerende, jf. artikel 12 i direktiv 2002/21/EF

i)

at bibeholde og udvikle effektiv konkurrence, herunder navnlig inden for elektroniske kommunikationstjenester, ved gennem forudgående foranstaltninger eller efterfølgende afhjælpende foranstaltninger at forsøge at undgå visse virksomheders for store akkumulering af brugsrettigheder til frekvenser, hvilket skader konkurrencen væsentligt

j)

at mindske opsplitningen af det indre marked og fuldt ud udnytte dets potentiale for at fremme økonomisk vækst og udnytte stordriftsfordele på EU-niveau ved hjælp af en forbedret samordning og harmonisering af de tekniske vilkår for anvendelse af og adgang til frekvenser alt efter, hvad der er relevant

k)

at undgå skadelig interferens eller forstyrrelser fra andet radiobølge- eller ikkeradiobølgeudstyr, bl.a. ved at lette udviklingen af standarder, hvilket bidrager til effektiv frekvensanvendelse, og ved at øge modtageres modstandsdygtighed over for interferens, under hensyntagen til navnlig den kumulerede virkning af det stigende antal og den øgede tæthed af radiobølgeudstyr og -applikationer

l)

at fremme tilgængeligheden af nye forbrugsvarer og -teknologier, for at sikre forbrugernes støtte til overgangen til digital teknologi og sikre en effektiv anvendelse af den digitale dividende

m)

at reducere Unionens CO2-fodaftryk ved at forøge den tekniske effektivitet og energieffektiviteten af trådløse kommunikationsnet og -udstyr.

a)

fastsætter en øvre grænse for mængden af frekvenser, for hvilke der kan tildeles brugsrettigheder til en enkelt virksomhed, eller knytter betingelser til sådanne brugsrettigheder, f.eks. at der skal gives adgang på engrosniveau, national eller regional roaming, i visse frekvensbånd eller grupper af frekvensbånd med lignende egenskaber, f.eks. frekvensbåndene under 1 GHz, som er allokeret til elektroniske kommunikationstjenester; sådanne supplerende betingelser kan kun pålægges af de kompetente nationale myndigheder

b)

hvis det er hensigtsmæssigt i betragtning af situationen på det nationale marked, reserverer en bestemt del af et frekvensbånd eller en gruppe af frekvensbånd med henblik på tildeling til nye operatører

c)

afviser at tildele nye brugsrettigheder til frekvenser eller at tillade nye frekvensanvendelser i bestemte frekvensbånd eller knytter betingelser til en ny tildeling af brugsrettigheder eller til tilladelser til nye frekvensanvendelser, for at undgå konkurrenceforvridning ved tildeling, overdragelse eller akkumulering af brugsrettigheder til radiofrekvenser

d)

forbyder eller knytter betingelser til overdragelser af brugsrettigheder til frekvenser, som ikke er underlagt fusionskontrol på nationalt plan eller EU-plan, når det er sandsynligt, at sådanne overdragelser vil skade konkurrencen væsentligt

e)

om nødvendigt efterfølgende ændrer de bestående rettigheder i overensstemmelse med direktiv 2002/20/EF for at rette op på den konkurrenceforvridning, der er opstået ved overdragelse eller akkumulering af brugsrettigheder til radiofrekvenser.

a)

at give mulighed for at identificere frekvensbånd, hvor de nuværende frekvensanvendelsers effektivitet kan forbedres

b)

at medvirke til at identificere frekvensbånd, der kunne egne sig til reallokering, og muligheder for frekvensdeling for at støtte de EU-politikker, der er omhandlet i denne afgørelse, under hensyn til kommende frekvensbehov på grundlag af bl.a. efterspørgslen fra forbrugere og operatører og til mulighederne for at imødekomme behovene

c)

at bidrage til at analysere de forskellige typer frekvensanvendelser hos både private og offentlige brugere

d)

at hjælpe med at identificere frekvensbånd, der kunne allokeres eller reallokeres, så de udnyttes mere effektivt, fremmer innovationen og øger konkurrencen i det indre marked, og undersøge nye former for frekvensdeling til gavn for både private og offentlige brugere, samtidig med at der tages hensyn til eventuelle positive og negative virkninger af allokering eller reallokering af de pågældende frekvensbånd og af tilstødende frekvensbånd for de nuværende brugere.

a)

udvikle praktiske fremgangsmåder og ensartede formater for medlemsstaternes indsamling og indberetning af data til Kommissionen om de nuværende frekvensanvendelser, forudsat at reglerne om forretningshemmeligheder i artikel 8 i beslutning nr. 676/2002/EF og medlemsstaternes ret til at tilbageholde fortrolige oplysninger respekteres, under hensyntagen til målet om at minimere medlemsstaternes administrative byrde og nuværende forpligtelser i medfør af andre EU-retten, navnlig forpligtelser til at indberette specifikke oplysninger

b)

udvikle en metode til analyse af den teknologiske udvikling samt frekvensbehovene og -efterspørgslen i fremtiden på de af Unionens politikområder, der er omfattet af denne afgørelse, navnlig for de tjenester, der kan operere i frekvensintervallet 400 MHz til 6 GHz, for at identificere nye og potentielt betydelige frekvensanvendelser.

a)

hvis området for de internationale forhandlinger henhører under Unionens kompetence, fastlægges Unionens holdning i overensstemmelse med EU-retten

b)

hvis området for de internationale forhandlinger henhører dels under Unionens, dels under medlemsstaternes kompetence, søger Unionen og medlemsstaterne at fastlægge en fælles holdning i overensstemmelse med princippet om loyalt samarbejde.

21.3.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 81/18

(1)

Direktiv 2010/31/EU pålægger Kommissionen i en delegeret retsakt at fastlægge rammen for en sammenligningsmetode til beregning af omkostningsoptimale niveauer for mindstekrav til energimæssig ydeevne gældende for bygninger og bygningsdele.

(2)

Medlemsstaterne har ansvaret for at opstille mindstekrav til bygningers og bygningsdeles energimæssige ydeevne. Kravene bør fastsættes med sigte på et omkostningsoptimalt niveau. Det bør påhvile medlemsstaterne at afgøre, om den nationale referenceværdi, der i sidste ende benyttes som resultat af beregningerne af det omkostningsoptimale niveau, skal være den, der er beregnet ud fra et makroøkonomisk perspektiv (hvor der ses på omkostninger og udbytte for samfundet som helhed ved investeringer i energieffektivitet), eller den, der anlægger en strengt privatøkonomisk synsvinkel (hvor der kun ses på selve investeringen). De nationale mindstekrav til energimæssig ydeevne bør højst ligge 15 % under det resultat af beregningerne af det omkostningsoptimale niveau, der benyttes som national referenceværdi. Det omkostningsoptimale niveau skal ligge inden for de ydeevneniveauer, hvor cost-benefit-analysen for hele livscyklussen falder positivt ud.

(3)

Direktiv 2010/31/EU fremmer reduktion af energiforbruget i det byggede miljø, men understreger også, at bygningssektoren er en vigtig kilde til CO2-udledning.

(4)

Ifølge Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (2) skal der fastsættes mindstekrav til sådanne produkters energieffektivitet. Når medlemsstaterne fastsætter nationale krav til tekniske bygningsinstallationer, er det nødvendigt, at de tager hensyn til gennemførelsesforanstaltningerne til dette direktiv. Ydeevnen af de byggevarer, der benyttes ved beregningerne i medfør af dette direktiv, bør bestemmes i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305/2011 af 9. marts 2011 om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer og om ophævelse af Rådets direktiv 89/106/EØF (3).

(5)

Målet om omkostningseffektive eller omkostningsoptimale energieffektivitetsniveauer kan under visse omstændigheder gøre det berettiget, at medlemsstaterne stiller omkostningseffektive eller omkostningsoptimale krav til bygningsdele, som i praksis vil skabe hindringer for visse bygningskonstruktive eller tekniske løsninger, foruden at de vil stimulere anvendelsen af energirelaterede produkter med bedre energimæssig ydeevne.

(6)

Rammen for sammenligningsmetoden foreskriver en række foranstaltninger, der som fastlagt i bilag III til direktiv 2010/31/EU omfatter etablering af referencebygninger, definition af energieffektivitetsforanstaltninger, der skal anvendes på referencebygningerne, vurdering af det dertil svarende primærenergiforbrug og beregning af omkostningerne (i nettonutidsværdi) ved disse foranstaltninger.

(7)

De fælles rammebestemmelser for beregning af energimæssig ydeevne, jf. bilag I til direktiv 2010/31/EU, gælder også for alle de skridt, der skal gennemføres i rammen for beregning af omkostningsoptimale niveauer, herunder for beregningen af bygningers og bygningsdeles energimæssige ydeevne.

(8)

For at tilpasse rammen for sammenligningsmetoden til nationale forhold, bør medlemsstaterne fastsætte den anslåede økonomiske levetid for en bygning og/eller bygningsdel, de relevante omkostninger til energibærere, produkter, systemer, vedligeholdelse, drifts- og arbejdskraftomkostninger, omregningsfaktorer for primærenergi samt den energiprisudvikling, der i denne forbindelse må forventes for de brændstoffer, der i den nationale sammenhæng anvendes til energiformål i bygninger, under hensyntagen til de oplysninger, Kommissionen tilvejebringer. Medlemsstaterne bør også fastsætte den diskonteringsrente, der skal anvendes i både de makroøkonomiske og de privatøkonomiske beregninger, efter at have gennemført en følsomhedsanalyse for mindst to rentesatser for hver beregning.

(9)

For at sikre, at medlemsstaterne anlægger en ensartet fremgangsmåde ved anvendelsen af rammen for sammenligningsmetoden, bør Kommissionen fastlægge de vigtigste rammebetingelser, som er nødvendige ved beregninger i nettonutidsværdi som f.eks. beregningernes udgangsår, hvilke omkostningskategorier der skal tages i betragtning, og hvilken beregningsperiode der skal anvendes.

(10)

Det strider ikke mod medlemsstaternes ret til at fastsætte den anslåede økonomiske levetid for bygninger og/eller bygningsdele, at fastsætte en fælles beregningsperiode, for levetiden kan både være længere og kortere end den fastsatte beregningsperiode. En bygnings eller bygningsdels anslåede økonomiske levetid har kun begrænset indflydelse på beregningsperioden, da sidstnævnte snarere afhænger af bygningens renoveringscyklus, som er den periode, hvorefter en bygning gennemgår en større renovering.

(11)

Omkostningsberegninger og fremskrivninger, hvori der indgår mange antagelser og usikkerheder, f.eks. om energiprisernes udvikling, ledsages normalt af an følsomhedsanalyse, som skal vise, hvor robuste de centrale inputparametre er. Med henblik på beregninger af det omkostningsoptimale niveau bør følsomhedsanalysen mindst foretages for energiprisudviklingen og for diskonteringsrenten; ideelt set bør også den fremtidige teknologiprisudvikling indgå som inputværdi i gennemgangen af beregningerne.

(12)

Rammen for sammenligningsmetoden bør kunne sætte medlemsstaterne i stand til at sammenligne resultaterne af beregninger af det omkostningsoptimale niveau med de gældende mindstekrav til energimæssig ydeevne og anvende resultatet af sammenligningen at sikre, at mindstekrav til energimæssig ydeevne fastsættes for at nå frem til omkostningsoptimale niveauer. Medlemsstaterne bør også overveje at fastsætte mindstekrav til energimæssig ydeevne på det omkostningsoptimale niveau for bygningskategorier, som der hidtil er ikke er stillet mindstekrav om energimæssig ydeevne til.

(13)

Metoden med omkostningsoptimering er teknologineutral og begunstiger ikke én teknologisk løsning frem for en anden. Den sikrer, at der opstår konkurrence mellem foranstaltninger/pakker/varianter gennem en bygnings eller bygningsdels anslåede levetid.

(14)

Beregningsresultaterne og de anvendte inddata og antagelser skal indberettes til Kommissionen som fastsat i artikel 5, stk. 2, i direktiv 2010/31/EU. Disse indberetninger bør sætte Kommissionen i stand til at vurdere og aflægge rapport om medlemsstaternes fremskridt hen imod omkostningsoptimale mindstekrav til energimæssig ydeevne.

(15)

For at begrænse den administrative byrde for medlemsstaterne, bør de gives mulighed for at etablere referencebygninger, som er repræsentative for mere end én bygningskategori, således at antallet af beregninger mindskes, uden at dette berører deres pligt efter direktiv 2010/31/EU til at fastsætte mindstekrav til energimæssig ydeevne for visse bygningskategorier —

a)

det år, hvori beregningen udføres, som udgangsår for beregningen

b)

den beregningsperiode, der fremgår af bilag I til denne forordning

c)

de omkostningskategorier, der fremgår af bilag I til denne forordning

d)

de fremskrivninger af CO2-priserne i EU's emissionshandelssystem, der fremgår af bilag II, som nedre grænse for CO2-omkostningsberegningen.

a)

den anslåede økonomiske levetid for en bygning og/eller bygningsdel

b)

diskonteringsrenten

c)

omkostningerne til energibærere, produkter, systemer, vedligeholdelse, drift og arbejdskraft

d)

primærenergifaktorerne

e)

den energiprisudvikling, der må antages for alle energibærere, under hensyntagen til oplysningerne i bilag II til denne forordning.

21.3.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 81/37

(1)

Artikel 27 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1187/2009 af 27. november 2009 om særlige gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår eksportlicenser og eksportrestitutioner for mælk og mælkeprodukter (2) fastslår i forbindelse med eksportkvoten for mælkepulver til Den Dominikanske Republik, at der fortrinsvis skal udstedes licenser til produkter, der henhører under særlige koder i restitutionsnomenklaturen. Denne restriktion blev indført med henblik på at forhindre et overdrevent antal licensansøgninger, som kunne resultere i en splittelse af markedet og en risiko for tab af markedsandele for Unionens eksportører.

(2)

De mængder, der blev indgivet ansøgninger for i kontingentåret 2011/2012, var for første gang lavere end det kontingent, der var til rådighed. De resterende mængder bør tildeles de ansøgere, der er interesserede i at modtage en større mængde, end den der er ansøgt om, hvis sikkerhedsstillelsen øges tilsvarende.

(3)

Med henblik på en maksimal udnyttelse af kontingentet i løbet af de næste par år bør rammerne for licensansøgningerne udvides til at gælde for alle de produkter, der hører under toldkontingentet som fastsat i den økonomiske partnerskabsaftale mellem Cariforumlandene på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side (3), hvis undertegnelse og midlertidige anvendelse er blevet godkendt ved Rådets afgørelse 2008/805/EF (4). Derudover bør undtagelsesbestemmelserne i artikel 6, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1187/2009 i forbindelse med gyldighedsperioden for eksportlicenserne ikke kun begrænses til produkter, der henhører under samme produktkategori som anført i bilag 1 til nævnte forordning, men derimod udvides til at gælde for alle de produkter, der hører under kontingentet.

(4)

Eftersom eksportrestitutionerne siden 2008 er fastsat til 0, bør koderne fra det kombinerede nomenklatur angives på eksportlicensansøgningerne og licenserne i stedet for produktkoderne fra restitutionsnomenklaturen. De relevante artikler bør tilpasses herefter.

(5)

I overensstemmelse med gode forvaltningsprincipper skal Kommissionen underrettes om de mængder, der er blevet udstedt licenser for, inden den 31. august. Derimod er det ikke længere nødvendigt at underrette om de mængder, der tildeles.

(6)

Artikel 28, stk. 3, litra a, i forordning (EF) nr. 1187/2009 fastslår, at eksportlicensansøgninger kun kan godkendes, hvis der stilles sikkerhed i overensstemmelse med artikel 9 i nævnte forordning. Undtagelsesbestemmelserne for artikel 9 i forordningen som fastsat i artikel 33, stk. 1, i samme forordning er derfor ikke i overensstemmelse hermed.

(7)

Forordning (EF) nr. 1187/2009 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

1)

Artikel 27, stk. 2, første afsnit, affattes således:

»2. Licensansøgninger kan indgives for alle produkter, der henhører under KN-kode 0402 10, 0402 21 og 0402 29.«

2)

Artikel 28, stk. 3, første afsnit, affattes således:

»3. Der kan kun indgives én ansøgning om eksportlicens pr. kode i den kombinerede nomenklatur, og alle ansøgninger skal indgives samtidigt til en enkelt medlemsstats myndigheder.«

3)

I artikel 31 foretages følgende ændringer:

4)

I artikel 32 foretages følgende ændringer:

5)

Artikel 33, stk. 1, affattes således:

»1.   Bestemmelserne i kapitel II anvendes undtagen artikel 7 og 10.«

21.3.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 81/39

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)

Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

21.3.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 81/41

(1)

Kommissionens forordning (EF) nr. 620/2009 af 13. juli 2009 om forvaltning af et toldkontingent for import af oksekød af høj kvalitet (3) fastsætter nærmere regler for indgivelse af ansøgninger om og udstedelse af importlicenser.

(2)

Ifølge artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1301/2006 bør der i tilfælde, hvor de mængder, licensansøgningerne gælder, er større end de mængder, der står til rådighed i den pågældende kontingentperiode, fastsættes en fordelingskoefficient, som skal benyttes på de mængder, de enkelte licensansøgninger gælder. De ansøgninger om importlicenser, der er indgivet i henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 620/2009 mellem 1. og 7. marts 2012, er større end de mængder, der står til rådighed. Det bør derfor fastsættes, i hvilket omfang der kan udstedes importlicenser, idet der fastsættes en fordelingskoefficient —

21.3.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 81/42

(1)

Indsendelse af ansøgninger om importlicenser for ordrenummer 09.4318 blev suspenderet fra den 19. januar 2012 ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 41/2012 af 18. januar 2012 om suspension af indsendelse af ansøgninger om importlicenser for sukkerprodukter under visse toldkontingenter (3) i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 891/2009.

(2)

Efter meddelelserne om ikke-udnyttede og/eller delvist udnyttede licenser findes der på ny disponible mængder for dette ordrenummer. Suspensionen af indsendelse af ansøgninger bør derfor ophæves —