a)

I 2010 overskred det faktiske budgetunderskud målet med 0,4 % af BNP, mens den økonomiske vækst var stærkere i 2010 end forudset i Kommissionens forårsprognose fra 2009, som dannede grundlag for Rådets henstillinger af 7. juli 2009. I 2011 forventes det (ifølge både regeringen og Kommissionens efterårsprognose fra 2011 — »efterårsprognosen fra 2011«), at den offentlige saldo vil give overskud, men kun takket være engangsindtægter på 9,75 % af BNP i forbindelse med overførslen af pensionsaktiver fra de private pensionsordninger til den statslige søjle og på 0,9 % af BNP fra sektorbestemte afgifter (på telekommunikation, energi, detailhandel og finansielle sektorer). Uden engangsforanstaltninger ville underskuddet have nået omkring 6 % af BNP og langt oversteget referenceværdien på 3 % af BNP fastsat i artikel 1 i protokol (nr. 12) om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten. I deres indberetning i anledning af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud fra efteråret 2011 forventede de ungarske myndigheder et overskud på 3,9 % af BNP. I efterårsprognosen fra 2011 forventes der et noget lavere overskud (3,6 % af BNP), fordi den omfattede overtagelsen af en del af de offentlige selskabers gæld (0,2 % af BNP). Baseret på de seneste oplysninger om engangsforanstaltninger modtaget efter skæringsdatoen for efterårsprognosen fra 2011 kan overskuddet endog blive lavere. Det strukturelle underskud forværredes med 1,5 % i 2010 og med 1,25 % i 2011, kumuleret 2,75 % af BNP, i strid med Rådets henstilling af 7. juli 2009, der henstillede at sikre mindst en kumuleret finanspolitisk indsats på 0,5 % af BNP i disse to år, som er nødvendig for at korrigere underskuddet på en holdbar måde senest i 2011. Denne strukturelle forværring er en afspejling af, at skattelettelser på over 2 % af BNP ikke i tilstrækkelig grad opvejedes af strukturforanstaltninger.

b)

Hvad angår 2012 sigtes der i budgetudkastet mod et underskud på 2,5 % af BNP i overensstemmelse med 2011-opdateringen af konvergensprogrammet. For at opnå dette indeholder budgetforslaget en række foranstaltninger, som i alt beløber sig til næsten 4 % af BNP ifølge myndighederne, mens der afsættes 0,7 % af BNP som en ekstraordinær reservestødpude. I modsætning hertil forventes det offentlige underskud i 2012 ifølge efterårsprognosen fra 2011 at nå op på 2,8 % af BNP og det strukturelle underskud at forbedres med 2,4 % af BNP. I forhold til budgetudkastet afspejler disse højere underskudstal bl.a. en lavere fremskrivning af den økonomiske vækst for 2012 med 1 procentpoint samt en mere forsigtig vurdering af indtægts- og udgiftsudviklingen. Samtidig antager budgetforslaget i overensstemmelse med den relevante lovgivning, at den ekstraordinære reserve ikke forventes at blive brugt. Tærsklen på et underskud på 3 % af BNP overholdes imidlertid kun på grundlag af en engangsindtægt på tæt ved 0,9 % af BNP fra ovennævnte ekstraordinære sektorbestemte afgifter.

c)

Ifølge prognosen fra efteråret 2011 og på grundlag af den sædvanlige antagelse om en uændret politik forventedes budgetunderskuddet atter at blive forværret til 3,7 % i 2013. Dette skyldes primært, at udfasningen af de ekstraordinære afgifter på ca. 0,9 % af BNP ikke forventes at blive opvejet af de yderligere besparelser som følge af strukturreformprogrammet for det pågældende år.

d)

Baseret på budgetudviklingen siden offentliggørelsen af efterårsprognosen fra 2011 forekommer 2012-fremskrivningen af det offentlige underskud på 2,8 % af BNP stadig at være plausibel (uden hensyntagen til den seneste forværring i det makroøkonomiske miljø). Dette skyldes, at den underskudsbegrænsende virkning af den nye konsolideringspakke på 0,4 % af BNP, som regeringen vedtog den 15. december 2011, stort set opvejes af de underskudsforøgende ændringer af budgetudkastet samt af nettobudgetudgifterne ved aftalen med banksektoren af 15. december 2011, som endnu ikke i tilstrækkelig grad udlignes af supplerende konsolideringsforanstaltninger.

e)

Under hensyntagen til en række yderligere præciseringer af det strukturelle reformprogram (relaterede stats- og parlamentsbeslutninger er nærmere beskrevet i Ungarns situationsrapport om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud fra december 2011), den positive basiseffekt fra 2012 og nettoomkostningerne som følge af aftalen med banksektoren kunne den fremskrivning af underskuddet for 2013, som er indeholdt i efterårsprognosen fra 2011, sænkes fra 3,7 % af BNP til 3,25 % af BNP, hvilket ikke desto mindre stadig er klart over tærsklen på et underskud på 3 % af BNP. Forskellen mellem den nuværende opdaterede vurdering og det officielle mål (2,2 % af BNP) fastsat i Ungarns konvergensprogram fra april 2011 skyldes navnlig, at i mangel af særlige foranstaltninger kunne omkring halvdelen af strukturreformprogrammet ikke tages i betragtning. Den resterende forskel i forhold til det officielle mål hænger sammen med højere forventede udgifter, især i forbindelse med statsejede transportvirksomheder og vedligeholdelse af veje, og omfatter desuden visse forskelle i vækstantagelser. Yderligere strukturreformer, der kunne nedsætte underskudsprognosen, er planlagte, men disse er endnu ikke tilstrækkeligt specificerede.

f)

Risiciene i forbindelse med disse opdaterede mellemfristede fremskrivninger er negative. Der er en vis positiv risiko, navnlig som følge af fortsat bedre end forventede indtægter i 2012 og 2013. Det forventes imidlertid, at de negative risici er højere end de udlignende positive risici. Navnlig rentesatserne for alle løbetider er steget, valutakursen er svækket, og de økonomiske udsigter på mellemlang sigt synes at være blevet værre, siden efterårsprognosen fra 2011 blev offentliggjort den 10. november 2011. Hvis disse faktorer blev taget i betragtning, ville fremskrivningerne af underskuddet i både 2012 og 2013 samlet set blive øget yderligere med 0,5 % af BNP, hvilket fører til underskud på lige over henholdsvis 3 % af BNP og 3,75 % af BNP.

g)

Ifølge prognosen fra efteråret 2011 forventes den offentlige bruttogæld, i betragtning af de forventede underskudstal og antagelserne om vekselkursen, igen at stige til næsten 77 % af BNP i 2013, efter et midlertidigt fald i 2011 på grund af overtagelsen af de private pensionsaktiver. Hvis de mellemsigtede budgetfremskrivninger blev ajourført udelukkende på grundlag af nye foranstaltninger vedtaget efter skæringsdagen for prognosen, ville den fremskrevne gældskvote for 2012 blive stort set uændret og kun forbedres lidt i 2013. Yderligere mulige revisioner i budgetfremskrivningerne, under hensyntagen til navnlig de øgede udbytter, vekselkursen mellem HUF/EUR på 311 ved udgangen af 2011 (hvilket er ca. 12 % lavere end den tekniske antagelse, der blev anvendt i efterårsprognosen fra 2011) samt det dårligere makroøkonomiske miljø, vil resultere i en gældskvote på omkring 80 % i 2011, hvorefter den vil stabilisere sig på ca. 78,5 % i både 2012 og 2013, mens Rådet anbefalede, at bruttogældskvoten skulle bringes ind på en støt nedadgående kurs.