(1)

Ifølge Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006 af 17. juli 2006 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (Ipa) (2) ydes der bistand til kandidatlande og potentielle kandidatlande til deres gradvise tilpasning til Unionens standarder og politikker, herunder eventuelt også til EU-retten, med henblik på medlemskab.

(2)

I forordning (EF) nr. 1085/2006 skelnes der skarpt mellem kandidatlande og potentielle kandidatlande.

(3)

Det Europæiske Råd hilste den 17. juni 2010 Kommissionens udtalelse om Islands ansøgning om medlemskab af Unionen velkommen, noterede sig, at Island opfyldte de politiske kriterier fastsat af Det Europæiske Råd i København i 1993, og besluttede, at tiltrædelsesforhandlinger med Island bør indledes. Island er derfor et kandidatland.

(4)

Det Europæiske Råd tilsluttede sig den 17. december 2010 Rådets konklusioner af 14. december 2010 om udvidelsen og besluttede at give Montenegro status som kandidatland.

(5)

Rådet har anmodet Kommissionen om at foreslå en ændring af artikel 19 i forordning (EF) nr. 1085/2006 med henblik på at præcisere reglerne vedrørende deltagelse i tildelingen af tilskudskontrakter, der finansieres som led i Ipa-komponenten vedrørende grænseoverskridende samarbejde, og at sikre sammenhæng med andre instrumenter for ekstern bistand, navnlig det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument.

(6)

I Rådets forordning (EF) nr. 389/2006 af 27. februar 2006 om oprettelse af et instrument for økonomisk støtte til fremme af den økonomiske udvikling af det tyrkisk-cypriotiske samfund (3) udpeges det udvalg, der er omhandlet i Rådets forordning (EØF) nr. 3906/89 af 18. december 1989 om økonomisk bistand til visse lande i Central- og Østeuropa (4) (»Phare-udvalget«), og som skal bistå Kommissionen med forvaltningen af bistanden til det tyrkisk-cypriotiske samfund. I overensstemmelse med artikel 25 i forordning (EF) nr. 1085/2006 er forordning (EØF) nr. 3906/89 blevet ophævet, men den finder fortsat anvendelse på retsakter og forpligtelser til gennemførelse af budgetterne for årene forud for 2007. Da forordning (EF) nr. 389/2006 fortsat er den grundlæggende retsakt for finansiel støtte til det tyrkisk-cypriotiske samfund efter de pågældende budgetår, bør Phare-udvalget også videreføres til dette formål.

(7)

Forordning (EF) nr. 1085/2006 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

I artikel 19 tilføjes følgende stykke:

2)

Artikel 25, stk. 1, andet afsnit, affattes således:

»Disse forordninger samt forordning (EF) nr. 2666/2000 gælder fortsat for retsakter og forpligtelser til gennemførelse af budgetterne for årene forud for 2007, for gennemførelsen af artikel 31 i akten om Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelsesvilkår samt om tilpasning af de traktater, som Den Europæiske Union bygger på (*1), og for gennemførelsen af artikel 3 i Rådets forordning (EF) nr. 389/2006 af 27. februar 2006 om oprettelse af et instrument for økonomisk støtte til fremme af den økonomiske udvikling af det tyrkisk-cypriotiske samfund (*2).

(*1)   EUT L 157 af 21.6.2005, s. 203."

(*2)   EUT L 65 af 7.3.2006, s. 5.« "

3)

I bilag I indsættes efter Kroatien:

4)

I bilag II udgår følgende:

(1)

Det er nødvendigt at præcisere reglerne om transit gennem internationale områder i lufthavne for at sikre retssikkerhed og gennemsigtighed.

(2)

Tredjelandsstatsborgere, som er genstand for kravet om lufthavnstransitvisum i medfør af artikel 3, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks) (2), og som har et gyldigt visum, der er udstedt af en medlemsstat, Canada, Japan eller USA, eller som har en gyldig opholdstilladelse, der er udstedt af en medlemsstat, Andorra, Canada, Japan, San Marino eller USA, er fritaget for kravet om lufthavnstransitvisum. Det bør præciseres, at denne fritagelse også gælder personer med et gyldigt visum eller en gyldig opholdstilladelse, der er udstedt af medlemsstater, som ikke deltog i vedtagelsen af forordning (EF) nr. 810/2009, og af medlemsstater, som endnu ikke anvender Schengenreglerne fuldt ud.

(3)

Med hensyn til tredjelandsstatsborgere med et gyldigt visum, bør fritagelsen gælde, når de rejser til det udstedende land eller til ethvert andet tredjeland, og når de efter anvendelse af visummet vender tilbage fra det udstedende land.

(4)

Målet for denne forordning, nemlig at præcisere reglerne om transit gennem internationale områder i lufthavne, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går forordningen ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(5)

For så vidt angår Island og Norge udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (3), der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra B, i Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til nævnte aftale (4).

(6)

For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (5), der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra B, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF (6).

(7)

For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (7), der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra B, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU (8).

(8)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol (nr. 22) om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder efter, at Rådet har truffet foranstaltning om denne forordning til udbygning af Schengenreglerne, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne forordning i sin nationale lovgivning, jf. artikel 4 i protokollen.

(9)

Denne forordning udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (9); Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.

(10)

Denne forordning udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (10); Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(11)

For så vidt angår Cypern udgør denne forordning en retsakt, der bygger på, eller som på anden måde har tilknytning til, Schengenreglerne, jf. artikel 3, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2003.

(12)

For så vidt angår Bulgarien og Rumænien udgør denne forordning en retsakt, der bygger på, eller som på anden måde har tilknytning til, Schengenreglerne, jf. artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2005 —

»b)

tredjelandsstatsborgere, der har en gyldig opholdstilladelse, som er udstedt af en medlemsstat, som ikke deltager i vedtagelsen af denne forordning, eller af en medlemsstat, som endnu ikke anvender bestemmelserne i Schengenreglerne fuldt ud, eller tredjelandsstatsborgere, der har de gyldige opholdstilladelser, som er anført på listen i bilag V, og som er udstedt af Andorra, Canada, Japan, San Marino eller USA, som garanterer betingelsesløs tilbagetagelse af ihændehaveren

c)

tredjelandsstatsborgere, der har et visum, som er gyldigt i en medlemsstat, som ikke deltager i vedtagelsen af denne forordning, i en medlemsstat, som endnu ikke anvender bestemmelserne i Schengenreglerne fuldt ud, eller i Canada, Japan eller USA, når vedkommende rejser til det udstedende land eller til ethvert andet tredjeland, eller når vedkommende efter anvendelse af visummet vender tilbage fra det udstedende land«.