|
ISSN 1977-0634 doi:10.3000/19770634.L_2012.036.dan |
||
|
Den Europæiske Unions Tidende |
L 36 |
|
|
||
|
Dansk udgave |
Retsforskrifter |
55. årgang |
|
Indhold |
|
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter |
Side |
|
|
|
FORORDNINGER |
|
|
|
* |
||
|
|
* |
||
|
|
* |
||
|
|
* |
||
|
|
* |
||
|
|
* |
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 107/2012 af 8. februar 2012 om ændring af bilaget til forordning (EU) nr. 37/2010 om farmakologisk virksomme stoffer og disses klassifikation med hensyn til maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer i animalske fødevarer for så vidt angår stoffet octenidin dihydrochlorid ( 1 ) |
|
|
|
|
||
|
|
|
AFGØRELSER |
|
|
|
|
2012/72/EU |
|
|
|
* |
||
|
|
|
HENSTILLINGER |
|
|
|
|
2012/73/EU |
|
|
|
* |
Kommissionens henstilling af 6. februar 2012 om retningslinjer for databeskyttelse i forbindelse med systemet for tidlig varsling og reaktion (EWRS) (meddelt under nummer K(2012) 568) ( 1 ) |
|
|
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst |
|
DA |
De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk. |
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter
FORORDNINGER
|
9.2.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 36/1 |
RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 102/2012
af 27. januar 2012
om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af tovværk og kabler af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Ukraine, som blev udvidet til at omfatte importen af tovværk og kabler af stål afsendt fra Marokko, Moldova og Republikken Korea, uanset om varen er angivet med oprindelse i de lande, efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1225/2009 og om afslutning af udløbsundersøgelsen vedrørende importen af tovværk og kabler af stål med oprindelse i Sydafrika i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1225/2009
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 9, stk. 2 og 4, og artikel 11, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) efter høring af det rådgivende udvalg, og
ud fra følgende betragtninger:
A. PROCEDURE
1. Tidligere undersøgelser og gældende foranstaltninger
|
(1) |
Rådet indførte ved forordning (EF) nr. 1796/1999 (2) (»den oprindelige forordning«) en endelig antidumpingtold på importen af tovværk og kabler af stål (»stålwirer« eller »SWR«) med oprindelse i bl.a. Folkerepublikken Kina (»Kina«), Indien, Sydafrika og Ukraine. Disse foranstaltninger vil i det følgende blive benævnt »de oprindelige foranstaltninger«, og den undersøgelse, der førte til de foranstaltninger, som blev indført ved den oprindelige forordning, vil i det følgende blive benævnt »den oprindelige undersøgelse«. |
|
(2) |
I 2001 indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 1601/2001 (3) en endelig antidumpingtold på mellem 9,7 % og 50,7 % på importen af visse typer tovværk og kabler af jern og stål med oprindelse i Den Russiske Føderation. Ved Rådets forordning (EF) nr. 1279/2007 (4) indførtes det samme toldniveau efter en delvis interimsundersøgelse og en udløbsundersøgelse. I april 2004 udvidede Rådet ved forordning (EF) nr. 760/2004 (5) de oprindelige foranstaltninger til at omfatte importen af SWR afsendt fra Moldova efter en undersøgelse af omgåelsen af de antidumpingforanstaltninger, der var indført på SWR af ukrainsk oprindelse afsendt fra Moldova. På samme måde udvidede Rådet i oktober 2004 ved forordning (EF) nr. 1886/2004 (6) de oprindelige foranstaltninger over for Kina til at omfatte importen af SWR afsendt fra Marokko. |
|
(3) |
Ved forordning (EF) nr. 1858/2005 (7) opretholdt Rådet efter en udløbsundersøgelse de oprindelige foranstaltninger i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2. Disse foranstaltninger vil i det følgende blive benævnt »de gældende foranstaltninger«, og udløbsundersøgelsen vil i det følgende blive benævnt »den seneste undersøgelse«. I maj 2010 udvidede Rådet ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 400/2010 (8) de oprindelige foranstaltninger til at omfatte importen af SWR afsendt fra Republikken Korea efter en undersøgelse af omgåelsen af antidumpingforanstaltningerne vedrørende SWR af kinesisk oprindelse afsendt fra Republikken Korea. |
2. Anmodning om en udløbsundersøgelse
|
(4) |
Den 13. november 2010 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende om indledning af en udløbsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne (»indledningsmeddelelsen«) (9) vedrørende importen af SWR med oprindelse i Kina, Sydafrika og Ukraine i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2. |
|
(5) |
Undersøgelsen blev indledt efter en dokumenteret anmodning indsendt af forbindelsesudvalget for European Union Wire Rope Industries (EWRIS) (»ansøgeren«) på vegne af producenter, som tegner sig for en betydelig del, i dette tilfælde over 60 %, af den samlede produktion af SWR i Unionen. Anmodningen var begrundet med, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis ville medføre fortsat eller fornyet dumping med deraf følgende skade for EU-erhvervsgrenen. |
|
(6) |
Da der ikke forelå beviser vedrørende importen af varer med oprindelse i Indien, anmodede ansøgeren ikke om indledning af en udløbsundersøgelse vedrørende denne import. Gyldighedsperioden for foranstaltningerne vedrørende importen af varer med oprindelse i Indien udløb derfor den 17. november 2010 (10). |
3. Undersøgelse
|
(7) |
Kommissionen underrettede officielt de eksporterende producenter, importører, kendte brugere og disses sammenslutninger, repræsentanterne for eksportlandene, ansøgeren og EU-producenterne, som var omtalt i anmodningen om indledning af udløbsundersøgelsen. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen. |
|
(8) |
På grund af det store antal eksporterende producenter i Kina, EU-producenter og importører, som var omfattet af undersøgelsen, blev det i indledningsmeddelelsen påtænkt at anvende stikprøveudtagning, jf. grundforordningens artikel 17. For at sætte Kommissionen i stand til at fastslå, om det var nødvendigt at anvende stikprøveudtagning, og i givet fald at udtage en stikprøve, blev førnævnte parter anmodet om at give sig til kende senest 15 dage efter datoen for indledningen af den nuværende undersøgelse og indsende de oplysninger, der var anmodet om i indledningsmeddelelsen, til Kommissionen. |
|
(9) |
Da kun én eksporterende producent i Kina indgav de oplysninger, der blev anmodet om i indledningsmeddelelsen, og erklærede sig rede til yderligere samarbejde med Kommissionen, blev det besluttet, at det ikke var nødvendigt med stikprøveudtagning af eksporterende producenter i Kina, og der blev fremsendt et spørgeskema til ovennævnte producent. |
|
(10) |
Tyve EU-producenter/-producentgrupper indgav de oplysninger, der blev anmodet om i indledningsmeddelelsen, og gav udtryk for, at de var rede til at samarbejde med Kommissionen. På baggrund af de oplysninger, der blev modtaget af EU-producenterne/-producentgrupperne, udtog Kommissionen en stikprøve på tre producenter/-producentgrupper, som blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenen med hensyn til produktionsmængde og salg af samme vare i Unionen. |
|
(11) |
Otte importører afgav de oplysninger, der blev anmodet om i indledningsmeddelelsen, og gav udtryk for, at de var rede til at samarbejde med Kommissionen. Eftersom kun to importører faktisk havde importeret den pågældende vare, besluttede Kommissionen imidlertid ikke at anvende stikprøveudtagning og fremsendte et spørgeskema til ovennævnte importører. |
|
(12) |
Således blev der sendt spørgeskemaer til tre EU-producenter/-producentgrupper, der indgik i stikprøven, til to importører og til alle de kendte eksporterende producenter i de pågældende tre lande. |
|
(13) |
Den eksporterende producent i Kina, der udfyldte stikprøveformularen, indsendte ikke efterfølgende spørgeskemabesvarelsen. Det er derfor opfattelsen, at ingen eksporterende producenter i Kina samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. |
|
(14) |
En eksporterende producent i Ukraine indsendte en delvis besvarelse på det tidspunkt, hvor undersøgelsen blev indledt. Producenten blev opfordret til at udfylde et spørgeskema, men fik imidlertid ikke indsendt en spørgeskemabesvarelse. Det er derfor opfattelsen, at ingen eksporterende producenter i Ukraine samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. |
|
(15) |
En eksporterende producent i Sydafrika indsendte en spørgeskemabesvarelse. |
|
(16) |
Der blev endvidere modtaget besvarelser af spørgeskemaerne fra tre EU-producenter/-producentgrupper, som indgik i stikprøven, to importører og én bruger. |
|
(17) |
Kommissionen indhentede og efterprøvede alle oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at fastslå, om der var sandsynlighed for fortsat eller fornyet dumping med deraf følgende skade, og for at fastslå Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder:
|
|
(18) |
Undersøgelsen af fortsat eller fornyet dumping og skade omfattede perioden fra 1. oktober 2009 til 30. september 2010 (»nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af de relevante tendenser for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade omfattede perioden fra 1. januar 2007 til udløbet af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«). |
B. DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE
1. Den pågældende vare
|
(19) |
Den pågældende vare er den samme som i den oprindelige undersøgelse og i den seneste undersøgelse, der førte til indførelsen af de gældende foranstaltninger, dvs. tovværk og kabler af stål, herunder lukkede tove, undtagen tovværk og kabler af rustfrit stål, med største tværmål over 3 mm (benævnt »stålwirer« eller »SWR« med branchens egen terminologi), som i øjeblikket tariferes under KN-kode ex 7312 10 81 , ex 7312 10 83 , ex 7312 10 85 , ex 7312 10 89 og ex 7312 10 98 (»den pågældende vare«). |
2. Samme vare
|
(20) |
Som den oprindelige undersøgelse og den seneste undersøgelse bekræftede også denne fornyede undersøgelse, at SWR fremstillet i Kina og Ukraine og eksporteret til Unionen, SWR fremstillet og solgt på hjemmemarkedet i Sydafrika og eksporteret til Unionen, SWR fremstillet og solgt på hjemmemarkedet i referencelandet, Tyrkiet, og SWR fremstillet og solgt i Unionen af EU-producenter har samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål og derfor må betragtes som samme vare i henhold til grundforordningens artikel 1, stk. 4. |
|
(21) |
En importør fremførte et argument, som også blev fremsat i den seneste undersøgelse af European Wire Rope Importers Association (EWRIA). Importøren hævdede, at den pågældende vare og de varer, der fremstilles og sælges i Unionen, har væsentlige forskelle, og at der bør skelnes mellem tovværk til almindelig og tovværk til særlig brug. Dette argument blev behandlet indgående i den oprindelige forordning og i den seneste forordning, hvorved der blev indført midlertidige og endelige foranstaltninger vedrørende importen af den pågældende vare. Desuden fremgik det af Førsteinstansrettens dom i sag T-369/08 EWRIA mod Europa-Kommissionen, at Kommissionen ikke foretog et åbenbart urigtigt skøn ved ikke at skelne imellem tovværk til almindeligt brug og tovværk til særlig brug i de undersøgelser, den foretog ud fra almindeligt tilgængelige oplysninger (11). |
|
(22) |
Da importøren ikke fremkom med nye oplysninger, som viste, at grundlaget for de oprindelige afgørelser havde ændret sig, bekræftes konklusionerne i den oprindelige og i den seneste forordning. |
C. SANDSYNLIGHED FOR FORTSAT ELLER FORNYET DUMPING
|
(23) |
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, blev det undersøgt, om det var sandsynligt, at dumpingen ville fortsætte eller blive fornyet, hvis de gældende foranstaltninger udløber. |
1. Indledende bemærkninger
|
(24) |
Med hensyn til Kina og Ukraine var der ingen eksporterende producenter, som samarbejdede fuldt ud. En eksporterende producent i Ukraine og en eksporterende producent i Kina gav sig til kende, og de fik tilsendt et spørgeskema til eksporterende producenter. Deres spørgeskemabesvarelser blev anset for ufuldstændige og inkonsekvente, og der kunne ikke foretages kontrolbesøg hos disse. De pågældende virksomheder er blevet behørigt skriftligt underrettet om, at i sådanne tilfælde er det nødvendigt at gøre brug af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. I Sydafrika indgav den eneste kendte eksporterende producent oplysninger om sit eksportsalg til Unionen i NUP, hvilket udgjorde hele eksportsalget fra Sydafrika til Unionen i den samme periode. |
|
(25) |
I den nuværende undersøgelsesperiode steg den samlede import af SWR fra Kina, Sydafrika og Ukraine ifølge Eurostat til 4 833 ton, dvs. 2,4 % af EU-markedet. I den seneste undersøgelse var den samlede import for de pågældende lande på 3 915 ton, dvs. 2,2 % af EU-markedet. |
2. Dumping af import i NUP
|
(26) |
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 9, anvendtes samme metode som i den oprindelige undersøgelse i de tilfælde, hvor omstændighederne ikke har ændret sig, eller hvor oplysningerne var tilgængelige. I tilfælde af manglende samarbejde — som for Kina og Ukraine — måtte der gøres brug af de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18. |
2.1. Kina
|
(27) |
I den nuværende undersøgelsesperiode steg den samlede import af SWR fra Kina ifølge Eurostat til 4 530 ton, dvs. til 2,2 % af EU-markedet. |
2.1.1.
|
(28) |
Da Kina er en overgangsøkonomi, måtte den normale værdi beregnes på grundlag af oplysninger indhentet i et egnet tredjeland med markedsøkonomi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a). |
|
(29) |
I den seneste undersøgelse blev Tyrkiet anvendt som referenceland med henblik på fastsættelsen af den normale værdi. I forbindelse med denne undersøgelse foreslog ansøgeren igen at anvende Tyrkiet. Der blev ikke fremsat indvendinger over for valget af referenceland. |
|
(30) |
Undersøgelsen viste, at markedet for SWR i Tyrkiet er konkurrencedygtigt med tre producenter på hjemmemarkedet, som tegner sig for ca. 53 % af forsyningerne til markedet, samt konkurrence fra importerede varer fra andre tredjelande. Der findes ingen importtold over for Tyrkiet på den pågældende vare, og der er ingen andre restriktioner på importen af SWR til Tyrkiet. Endelig var den vare, som fremstilles og sælges på det tyrkiske hjemmemarked, samme vare som den vare, den kinesiske eksporterende producent eksporterede til Unionen som nævnt i betragtning 20. |
|
(31) |
Konklusionen er derfor, at Tyrkiet er et egnet referenceland til fastsættelsen af den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a). |
2.1.2.
|
(32) |
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), blev den normale værdi fastsat på grundlag af oplysninger fra den samarbejdsvillige producent i referencelandet, dvs. på grundlag af den pris, der var betalt eller skulle betales på hjemmemarkedet i Tyrkiet af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder. Oplysningerne fra producenten blev analyseret, og det blev fastslået, at dette salg havde fundet sted i normal handel, og at det var repræsentativt. |
|
(33) |
Den normale værdi blev derfor fastsat som det vejede gennemsnit af den tyrkiske samarbejdsvillige producents salgspriser på hjemmemarkedet til kunder, som ikke var forretningsmæssigt forbundet. |
2.1.3.
|
(34) |
Da de kinesiske producenter ikke udviste samarbejdsvilje, blev eksportprisen fastsat på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18. Oplysninger, der indsamles på grundlag af grundforordningens artikel 14, stk. 6, blev anset for at være mere hensigtsmæssige til beregningen af dumpingmargenen end Eurostat-oplysninger, da de relevante KN-koder dækker en bredere varedækning end definitionen af den pågældende vare i betragtning 19. |
2.1.4.
|
(35) |
For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen ab fabrik og i samme handelsled blev der foretaget behørige justeringer for forskelle, der påvistes at påvirke prisernes sammenlignelighed. Der blev foretaget justeringer for transport- og forsikringsomkostninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. |
2.1.5.
|
(36) |
Dumpingmargenen blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11, fastlagt på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige normale værdi og den vejede gennemsnitlige eksportpris til Unionen. Det fremgik af denne sammenligning, at der forekom en betydelig dumping på ca. 38 %. |
2.2. Sydafrika
|
(37) |
I den nuværende undersøgelsesperiode var den samlede importmængde af SWR fra Sydafrika ifølge Eurostat på 281 ton, dvs. 0,1 % af EU-markedet, og lå således på et ubetydeligt niveau. Den eneste kendte eksporterende producent tegnede sig for 100 % af denne import. |
2.2.1.
|
(38) |
I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 1, blev den normale værdi fastsat på grundlag af den pris, der var betalt eller skulle betales på hjemmemarkedet i Sydafrika af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder, da det blev fastslået, at varerne var blevet solgt i normal handel, og at de var repræsentative. |
2.2.2.
|
(39) |
Da hele eksportsalget af den pågældende vare fandt sted direkte til uafhængige kunder i Unionen, blev eksportprisen fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, på grundlag af de priser, der faktisk var betalt eller skulle betales. |
2.2.3.
|
(40) |
For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen ab fabrik og i samme handelsled blev der foretaget behørige justeringer for forskelle, der hævdedes og påvistes at påvirke prisernes sammenlignelighed. Der blev foretaget justeringer for transportomkostninger, forsikring og kreditomkostninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10. |
2.2.4.
|
(41) |
Dumpingmargenen blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11, fastlagt på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige normale værdi og den vejede gennemsnitlige eksportpris til Unionen pr. varetype. Denne sammenligning viste en dumping på 17 %, hvilket er lavere end den dumpingmargen på 38,6 %, som blev konstateret i den oprindelige undersøgelse. |
2.3. Ukraine
|
(42) |
I den nuværende undersøgelsesperiode var den samlede importmængde af SWR fra Ukraine ifølge Eurostat på 22 ton, svarende til mindre end 0,1 % af EU-markedet, dvs. under bagatelgrænsen. |
2.3.1.
|
(43) |
I henhold til grundforordningens artikel 18 blev den normale værdi fastsat ud fra oplysningerne i ansøgerens anmodning om en fornyet undersøgelse, hvilket svarer til den pris, der var betalt eller skulle betales på hjemmemarkedet i Ukraine af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder. |
2.3.2.
|
(44) |
Da de ukrainske producenter ikke udviste samarbejdsvilje, blev eksportprisen fastsat ud fra de foreliggende faktiske oplysninger i henhold til grundforordningens artikel 18. Oplysninger, der indsamles på grundlag af grundforordningens artikel 14, stk. 6, blev anset for at være de mest hensigtsmæssige til beregningen af dumpingmargenen, da disse oplysninger præcist dækker den pågældende vare i betragtning 19. |
2.3.3.
|
(45) |
For at sikre en rimelig sammenligning blev eksportprisen justeret for omkostninger til søtransport og forsikring i ansøgerens anmodning om fornyet undersøgelse, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev således fastsat en dumpingmargen på over 80 % for den nuværende undersøgelsesperiode. |
3. Sandsynlig udvikling i importen, hvis foranstaltningerne ophæves
3.1. Indledende bemærkninger
|
(46) |
Ingen af de 28 kendte kinesiske eksporterende producenter samarbejdede. |
|
(47) |
De to sydafrikanske eksporterende producenter, der er nævnt i anmodningen om en fornyet undersøgelse, besvarede Kommissionens forespørgsler, men kun den ene producent med eksportinteresse til Unionen samarbejdede ved at udfylde et spørgeskema. Der findes ikke andre kendte producenter i Sydafrika. |
|
(48) |
For så vidt angår Ukraine, ophørte den kendte eksporterende producent med at samarbejde som nævnt i betragtning 14. Der findes ingen andre kendte producenter i Ukraine. |
3.2. Kina
3.2.1.
|
(49) |
I den oprindelige undersøgelse blev alle kinesiske virksomheder underlagt én antidumpingtold på 60,4 %. Importmængden fra Kina faldt betydeligt fra 11 484 ton i løbet af undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse (EU-15) til 1 942 ton i den nuværende undersøgelsesperiode for den seneste undersøgelse (EU-25), men steg så til 4 530 ton i den nuværende undersøgelsesperiode. Tendensen inden for importen fra Kina har imidlertid været stigende siden 2001. Kinas nuværende markedsandel er på ca. 2,2 %. |
|
(50) |
For at fastslå, om det var sandsynligt, at der fortsat finder dumping sted, hvis foranstaltningerne bortfalder, blev der foretaget en undersøgelse af de eksporterende producenters prisadfærd på andre eksportmarkeder, af eksportpriserne til Unionen, af produktionskapaciteten og af omgåelsespraksis. Oplysninger om importpriserne fra eksportørerne blev fastsat ud fra Eurostat-oplysninger, oplysninger om eksportmængderne og –priserne ud fra kinesiske statistiske oplysninger og oplysninger om kapaciteten ud fra oplysningerne i anmodningen. Det blev konstateret, at Eurostat-oplysningerne var de bedst egnede til sammenligningen med kinesiske statistiske oplysninger, da sammenligningen kun var mulig for en bredere varedækning som anført i næste betragtning. |
3.2.2.
|
(51) |
De statistiske oplysninger, som kan indhentes fra de kinesiske offentlige databaser, omfatter en bredere varedækning end den pågældende vare. Der kan derfor ikke foretages en fornuftig analyse af de eksporterede mængder til andre markeder ud fra disse oplysninger. Den prisanalyse, hvortil den kinesiske database kan anvendes, er baseret på fornuftige skøn i betragtning af tilsvarende karakteristika for andre varer, som eventuelt indgår i analysen. |
|
(52) |
På grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger som forklaret ovenfor blev det konstateret, at eksportpriserne fra Kina til andre eksportmarkeder i gennemsnit lå betydeligt under eksportpriserne til Unionen (med ca. 30 % uden hensyntagen til den antidumpingtold, der er betalt). Da eksportsalget fra Kina til Unionen som konkluderet i betragtning 36 fandt sted til dumpingpriser, betød det, at eksporten til andre tredjelandes markeder sandsynligvis fandt sted til endnu lavere dumpingpriser end eksportsalget til Unionen. Prisniveauet ved eksport til andre tredjelande kan derfor ses som en indikator for, hvordan prisniveauet sandsynligvis ville blive ved eksport til Unionen, hvis foranstaltningerne bortfaldt. På dette grundlag og i betragtning af de lave prisniveauer ved salg til tredjelande var konklusionen, at der findes en betydelig margen til at sænke priserne ved eksport til Unionen, hvilket følgelig også vil øge dumpingen. |
3.2.3.
|
(53) |
Det blev også konstateret, at prisniveauet for EU-erhvervsgrenens salg i Unionen i gennemsnit var betydeligt højere end prisniveauet for den kinesiske eksportør ved eksport til andre tredjelande. Det generelle prisniveau på EU-markedet for den pågældende vare betyder, at EU-markedet er meget attraktivt, hvilket også gælder for Kina. Det højere prisniveau på EU-markedet er et incitament til at øge eksporten til dette marked. |
3.2.4.
|
(54) |
Som konkluderet i betragtning 36 skete eksportsalget fra Kina til Unionen til kraftigt dumpede priser i forhold til den normale værdi i referencelandet. Hvis foranstaltningerne falder bort, er der grund til at antage, at importen ville finde sted til tilsvarende dumpingpriser, men i større mængder. |
3.2.5.
|
(55) |
Ifølge anmodningen om en fornyet undersøgelse og efter krydscheck af de offentligt tilgængelige oplysninger (dvs. oplysninger, som virksomhederne har anbragt på deres hjemmesider) blev kapaciteten for alle eksporterende producenter i Kina anslået til at være på 1 355 000 ton. Ansøgerens skøn med hensyn til de kinesiske producenters kapacitetsudnyttelse er på ca. 63 %, hvilket giver en uudnyttet kapacitet på mere end 500 000 ton. Ansøgeren leverede også oplysninger om yderligere produktionsfaciliteter, der er ved at blive etableret, og om størrelsen på hjemmemarkedet. Kinesiske producenter har således en betydelig overskudskapacitet, der langt overstiger ikke bare eksportmængden til Unionen i NUP, men også det samlede EU-forbrug. Der findes således kapacitet til i stor stil at øge eksportmængden til Unionen, navnlig fordi intet tyder på, at tredjelande eller hjemmemarkedet vil kunne absorbere yderligere produktion i sådanne mængder. Det er i den forbindelse helt usandsynligt, at det kinesiske hjemmemarked skulle være i stand til at absorbere en betydelig del af denne overskudskapacitet, da markedet omfatter et stort antal konkurrerende producenter. |
3.2.6.
|
(56) |
Det blev konstateret, at de gældende foranstaltninger vedrørende importen af den pågældende vare fra Kina var blevet omgået ved hjælp af importen afsendt fra Marokko i 2004 og fra Republikken Korea i 2010. Dette viser, at sælgerne af kinesiske SWR klart har interesse i EU-markedet, og at de ikke er i stand til at konkurrere på dette marked med ikke dumpede priser. Dette blev anset for at være endnu et tegn på, at den kinesiske eksport sandsynligvis vil stige i mængde og trænge ind på EU-markedet til dumpingpriser, hvis foranstaltningerne bortfalder. |
3.3. Sydafrika
3.3.1.
|
(57) |
Der er to kendte producenter i Sydafrika. Som nævnt ovenfor samarbejdede én eksporterende producent i denne undersøgelse. |
|
(58) |
Den anden kendte producent viste ingen interesse i at eksportere til Unionen og angav sine produktionskapaciteter som fuldt udnyttede og foretog salg på det sydafrikanske hjemmemarked. |
|
(59) |
Importen fra Sydafrika faldt betydeligt, efter at der blev indført endelige foranstaltninger. Markedsandelen for importen fra Sydafrika (0,1 %) lå under ubetydelighedstærskelen i NUP, idet den udgjorde i alt 281 ton. Desuden var det meste af denne import i sidste ende beregnet til offshore, som har udviklet sig betydeligt siden sidste undersøgelse, og som ikke blev toldbehandlet i Unionen. Kun mindre mængder af den pågældende vare overgik til fri omsætning i Unionen. |
|
(60) |
For at få fastlagt, om der fortsat ville finde dumping sted, hvis foranstaltningerne bortfaldt, blev der foretaget en undersøgelse af den samarbejdsvillige eksportørs oplysninger om mængder og priser ved eksport til Unionen og tredjelande, uudnyttet kapacitet, lagerbeholdninger og situationen på det sydafrikanske hjemmemarked. |
3.3.2.
|
(61) |
Den samarbejdsvillige eksportør af den pågældende vare leverede oplysninger om mængde og priser på eksportmarkederne ud over Unionen. Den eksporterende producent sælger en betragtelig del af sin produktion på eksportmarkederne, selv om eksportmængderne faldt i den betragtede periode. Virksomhedens eksportaktivitet fokuserer hovedsageligt på to særlige markedssegmenter: tovværk til skaktminedrift og tovværk til offshorerelaterede anvendelser. |
|
(62) |
Virksomhedens eksportpriser til tredjelande sammenlignet med eksportpriserne til Unionen inklusive den gældende antidumpingtold var generelt betydeligt højere i alle årene i den betragtede periode (30-70 %). Den prisfordel, som eksportøren opnåede på tredjelandsmarkeder sammenlignet med priserne på EU-markedet, tyder på, at eksportøren ikke vil komme ind på EU-markedet med betydelige mængder i fremtiden, hvis foranstaltningerne ophæves. I den forbindelse blev det også taget i betragtning, at virksomhedens eksportaktiviteter er rettet mod varer, som ikke primært efterspørges på EU-markedet, jf. betragtning 61. |
3.3.3.
|
(63) |
Siden den seneste undersøgelse lå den eksporterende producents lagerbeholdning på et stabilt niveau. Kapacitetsudnyttelsen (ca. 70-75 %) var i betragtning af tekniske begrænsninger i produktionsprocessen også på sit sædvanlige niveau. Den maksimale overskudskapacitet er på mellem 1 500-3 500 ton. Den eksporterende producent har ingen planer om at udvide sin produktionskapacitet med større mængder. Der synes at være meget begrænset kapacitet til at øge eksportmængderne til Unionen, især fordi der ikke er tegn på, at markederne i tredjelande eller hjemmemarkedet vil kunne absorbere yderligere produktion. |
|
(64) |
Det skal desuden bemærkes, at produktionen hovedsageligt går til hjemmemarkedet, hvor der opnås stor fortjeneste, og derfor har virksomheden ingen interesse i at eksportere større mængder til Unionen. |
3.4. Ukraine
3.4.1.
|
(65) |
Da den kendte ukrainske eksporterende producent ikke udviste samarbejdsvilje, blev der som nævnt i betragtning 14 truffet afgørelse ud fra de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Da der kun findes ganske få oplysninger om den ukrainske erhvervsgren, bygger de efterfølgende konklusioner derfor på oplysningerne i ansøgerens anmodning om fornyet undersøgelse og på offentligt tilgængelige eksportstatistikker. Det skal bemærkes, at der ikke findes andre kendte producenter i Ukraine, og at nedenstående betragtninger angående navnlig produktionskapacitet vedrører den kendte eksporterende producent. |
|
(66) |
For at fastslå, om der eventuelt igen ville finde dumping sted, hvis foranstaltningerne bortfaldt, blev priserne ved eksport til tredjelande og til Unionen, den uudnyttede kapacitet og omgåelsespraksis undersøgt. |
3.4.2.
|
(67) |
I mangel af andre mere pålidelige oplysninger er der taget hensyn til oplysningerne i anmodningen angående andre eksportmarkeder, som var baseret på offentligt tilgængelige statistikker. En analyse af tallene viste, at de gennemsnitlige priser ved eksport til disse lande lå langt under gennemsnitspriserne ved eksport til Unionen. Som allerede nævnt ovenfor i Kinas og Sydafrikas tilfælde blev priserne ved eksport til andre tredjelande betragtet som en indikator for, hvordan prisniveauet sandsynligvis ville blive ved eksport til Unionen, hvis foranstaltningerne bortfalder. Konklusionen var på dette grundlag, at der er en betydelig margen med hensyn til at sænke priserne ved eksport til Unionen og stor sandsynlighed for, at de sænkes til et dumpingprisniveau. |
3.4.3.
|
(68) |
I de seneste år har de to allerede kendte eksporterende producenter fusioneret deres aktiviteter. Følgelig blev produktionskapaciteten som fastslået i den seneste undersøgelse reduceret. Ifølge dokumentationen i anmodningen og som anført af den kendte eksporterende producent anslås produktionskapaciteten i Ukraine til at være på mellem 35 000 og 40 000 ton, hvoraf ca. 70 % anvendes til den faktiske produktion. Denne overskudskapacitet, som ligger i størrelsesordenen 10 500-12 000 ton, viser således, at der er kapacitet til en betydelig forøgelse af eksportmængderne til Unionen. Det formodede forbrug i Ukraine, som er beregnet ud fra de kendte produktions- og statistikoplysninger om import og eksport, tyder på, at hjemmemarkedet ikke kan absorbere yderligere kapacitet. Ukraine er således det land, hvorfra faren for en omlægning af de uudnyttede kapaciteter til Unionen er mest overhængende af alle de berørte lande, især fordi der ikke er tegn på, at markederne i tredjelande eller hjemmemarkedet vil kunne absorbere yderligere produktion. |
3.4.4.
|
(69) |
Efter indførelsen af de eksisterende foranstaltninger på importen af SWR fra Ukraine blev det fastslået, at foranstaltningerne blev omgået ved import af SWR fra Moldova. Det var opfattelsen, at denne omgåelsespraksis var en yderligere faktor, som dokumenterede interessen i et komme ind på EU-markedet og den manglende evne til at konkurrere på EU-markedet til ikke dumpingpriser. |
3.5. Konklusion
|
(70) |
Der blev konstateret fortsat betydelig dumping for så vidt angår Kina og Ukraine og i et begrænset omfang også for Sydafrika, selv om importmængden fra Sydafrika og Ukraine var på et lavt niveau. |
|
(71) |
Med henblik på at fastslå, om der var sandsynlighed for fortsat eller fornyet dumping, hvis foranstaltningerne bortfalder, blev der foretaget en undersøgelse af overskudskapaciteten og de uudnyttede lagerbeholdninger såvel som af pris- og eksportstrategierne på forskellige markeder. Denne undersøgelse viste, at der var en stor overskudskapacitet og akkumulerede lagerbeholdninger i Kina og i et mindre omfang i Ukraine. Der blev ikke konstateret overskudskapacitet eller unormale lagerbeholdninger i Sydafrika. Priserne ved eksport til andre tredjelande var generelt også lavere end priserne ved eksport til EU-markedet for Kina og for Ukraine, og Unionen var derfor stadig et attraktivt marked for de eksporterende producenter fra disse lande. Sydafrikansk eksport til andre lande var imidlertid på et betydeligt højere niveau end eksporten til Unionen og skete tilsyneladende ikke til dumpingpriser. Konklusionen var derfor, at der var stor sandsynlighed for, at eksporten fra Kina og Ukraine til tredjelande ville blive omlagt til Unionen, hvis der blev adgang til EU-markedet uden antidumpingforanstaltninger. Det var også sandsynligt, at den uudnyttede produktionskapacitet ville føre til øget import fra disse lande. En analyse af prisstrategierne viste desuden, at denne eksport fra Ukraine og Kina sandsynligvis ville finde sted til dumpingpriser. Disse konklusioner blev forstærket af, at det for både Kina og Ukraine blev fastslået, at de gældende foranstaltninger var blevet omgået gennem import fra andre lande, hvilket tyder på, at eksportlandene ikke kunne konkurrere på EU-markedet med rimelige priser. Omvendt blev den sydafrikanske producent anset for at være konkurrencedygtig i forhold til andre producenter, herunder EU-producenterne, på andre tredjelandes markeder med rimelige priser. På baggrund af ovenstående blev det for Kina og Ukraine fastslået, at der sandsynligvis fortsat ville finde dumping sted i betydelige mængder, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe. Til gengæld var det opfattelsen, at det ikke ville være sandsynligt med fortsat dumping i betydelige mængder for så vidt angår importen fra Sydafrika, i betragtning af den faldende dumpingmængde siden den oprindelige undersøgelse og det forhold, at eksporten til andre lande skete til betydeligt højere priser end til Unionen, og den forudsigeligt lave efterspørgsel efter sydafrikanske varer. |
|
(72) |
Den ukrainske regering bemærkede med hensyn til ovenstående konklusioner, at påstanden om, at en ophævelse af antidumpingforanstaltningerne ville føre til en omlægning hos den ukrainske producent til EU-markedet, var overdreven og urimelig. For at støtte sin påstand fremførte regeringen, at de gældende foranstaltninger resulterede i tabte kundekontakter i Unionen og dermed førte til et ophør af eksporten til Unionen, og at den ukrainske eksport nu var rettet mod SNG-landene og det asiatiske marked i stedet for. Regeringen undlod imidlertid at kommentere attraktiviteten i forbindelse med EU-markedet som følge af den betydelige prisforskel på disse markeder som omtalt i betragtning 67 og kom således ikke ind på, at der faktisk er sandsynlighed for, at den ukrainske eksport vil blive omlagt til Unionen, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe. |
|
(73) |
Efter fremlæggelsen af oplysninger fremførte ansøgeren, at den faldende eksportmængde fra den sydafrikanske producent til andre markeder forventes at føre til en stadig større overskudskapacitet, som ikke vil blive absorberet af hjemmemarkedet, og således vil medføre øget import til Unionen. Disse påstande blev imidlertid ikke dokumenteret. Tværtimod blev det konstateret, at den samarbejdsvillige eksportørs faldende eksportsalg i den betragtede periode blev afbødet af hjemmemarkedssalget, der faldt i mindre omfang i samme periode. Ligeledes steg virksomhedens samlede salgsmængde mellem 2009 og undersøgelsesperioden. Der er således intet, der tyder på, at ansøgerens påstand kan være berettiget. |
|
(74) |
Ansøgeren kritiserede yderligere Kommissionen for ikke at tage hensyn til den manglende samarbejdsvilje, som den anden sydafrikanske producent har udvist, og det forhold, at selv om denne virksomhed ikke tidligere har foretaget eksport, er dette ikke nogen grund til fremover ikke at ville foretage eksport. I den forbindelse skal det bemærkes, at denne virksomhed i den betragtede periode ikke eksporterede til Unionen. Antidumpingforanstaltningerne tjener ikke som et redskab til at forbyde en berettiget import til Unionen. Denne påstand måtte således afvises. |
D. EU-PRODUKTIONEN OG EU-ERHVERVSGRENEN
|
(75) |
Inden for Unionen blev SWR fremstillet af mere end 25 producenter/producentgrupper, som udgør EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4. |
|
(76) |
Som anført under betragtning 10 blev der udtaget en stikprøve på tre producentvirksomheder/producentgrupper blandt de følgende 20 EU-producenter, som indsendte de ønskede oplysninger.
|
|
(77) |
Det skal bemærkes, at de tre stikprøveudvalgte EU-producenter udgjorde 40 % af den samlede EU-produktion i NUP, mens ovennævnte 20 EU-producenter udgjorde 96 % af den samlede EU-produktion i NUP, hvilket betragtes som repræsentativt for hele EU-produktionen. |
E. SITUATIONEN PÅ EU-MARKEDET
1. Forbrug på EU-markedet
|
(78) |
EU-forbruget blev fastsat på grundlag af EU-erhvervsgrenens salgsmængder på EU-markedet og ud fra Eurostat-oplysninger om den samlede EU-import. |
|
(79) |
EU-forbruget faldt med 21 % fra 255 985 ton til 203 331 ton mellem 2007 og NUP. Det faldt nærmere bestemt med 22 procentpoint i 2009 som en følge af den økonomiske afmatning og forblev på et lignende niveau i NUP efter en lettere stigning på 1 % i 2008.
|
2. Import fra de pågældende lande
2.1. Kumulering
|
(80) |
I de foregående undersøgelser blev importen af SWR med oprindelse i Kina, Sydafrika og Ukraine vurderet kumulativt, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 4. Det blev undersøgt, om en kumulativ vurdering også var hensigtsmæssig i forbindelse med den nuværende undersøgelse. |
|
(81) |
Den dumpingmargen, der blev fastlagt i forbindelse med importen fra hvert enkelt land, lå over ubetydelighedstærskelen. Med hensyn til mængderne blev der udført en analyse af de fremtidige sandsynlige eksportmængder for hvert land, hvis foranstaltningerne bortfalder. Heraf fremgik, at hvis foranstaltningerne bortfalder, vil importen fra Kina og Ukraine i modsætning til importen fra Sydafrika sandsynligvis stige til niveauer betydeligt over niveauerne i NUP og i hvert fald være over ubetydelighedstærskelen. Med hensyn til Sydafrika, blev det fastslået, at der var meget begrænset kapacitet til at øge eksportmængderne til Unionen, navnlig som følge af den meget lave overskudskapacitet og det forhold, at markederne i tredjelande eller hjemmemarkedet vil kunne absorbere en eventuel yderligere produktion. |
|
(82) |
Med hensyn til konkurrencevilkårene mellem de importerede varer, blev det konstateret, at importen fra Sydafrika ikke direkte konkurrerede med importen fra de andre to lande. I den forbindelse var priserne på de varetyper, der blev importeret fra Sydafrika betydeligt højere som nævnt i betragtning 87 og 91 end importen fra de to andre lande. Faktisk førte disse højere priser til, at der ikke var tale om prisunderbud ved importen fra Sydafrika i modsætning til det konstaterede betydelige prisunderbud ved importen fra de to andre lande. |
|
(83) |
For så vidt angår importen fra de tre berørte lande, fremgik det af undersøgelsen, at SWR importeret fra disse lande havde de samme fysiske og tekniske egenskaber. Endvidere var de forskellige former for importeret SWR indbyrdes udskiftelige med varetyper fremstillet i Unionen, og de blev markedsført i Unionen i samme periode. Ud fra ovennævnte var det opfattelsen, at de importerede SWR med oprindelse i de pågældende lande konkurrerede med SWR fremstillet i Unionen. |
|
(84) |
På baggrund af ovenstående var det derfor opfattelsen, at alle kriterierne i grundforordningens artikel 3, stk. 4, var opfyldt for Kinas og Ukraines vedkommende. Importen fra disse to lande blev derfor undersøgt kumulativt. Eftersom kriterierne i grundforordningens artikel 3, stk. 4, og særlig konkurrencevilkårene mellem de importerede varer, ikke var opfyldt for Sydafrikas vedkommende, blev importen med oprindelse i dette land undersøgt individuelt. |
2.2. Importen fra Kina og Ukraine
2.2.1.
|
(85) |
Ifølge Eurostat-oplysninger er importmængden af den pågældende vare fra Kina og Ukraine faldet med 54 % i den betragtede periode. Der blev konstateret en yderligere nedgang på 43 procentpoint i 2009 efterfulgt af et yderligere fald på 13 procentpoint i NUP. |
|
(86) |
Markedsandelen for kinesisk og ukrainsk import faldt fra 3,8 % til 2,2 % i den betragtede periode. |
|
(87) |
Med hensyn til importpriserne steg de med 29 % i den betragtede periode. Efter en stigning på 11 % i 2008 steg de yderligere i 2009 og forblev stabile i NUP.
|
2.2.2.
|
(88) |
Som følge af den manglende samarbejdsvilje hos de kinesiske og ukrainske eksporterende producenter måtte prisunderbuddet fastslås gennem importstatistikker opdelt på KN-kode og ved at anvende oplysninger, der var indsamlet ud fra grundforordningens artikel 14, stk. 6. Underbudsmargenen i NUP for importen af SWR med oprindelse i Kina og Ukraine lå på mellem 47,4 % og 58,2 %, eksklusive antidumpingtold. |
2.3. Importen fra Sydafrika
2.3.1.
|
(89) |
Ifølge Eurostat-oplysninger er importmængden af den pågældende vare fra Sydafrika faldet med 77 % i den betragtede periode. Der blev konstateret en betydelig nedgang på 94 procentpoint i 2009 efterfulgt af et yderligere fald på 17 procentpoint i NUP. |
|
(90) |
Markedsandelen for den sydafrikanske import faldt fra 0,5 % til 0,1 % i den betragtede periode. |
|
(91) |
Med hensyn til importpriserne steg de støt med 52 % i den betragtede periode.
|
2.3.2.
|
(92) |
Der blev konstateret prisunderbud ved at anvende den samarbejdsvillige sydafrikanske producents eksportpriser uden antidumpingtold, og den viste sig at være negativ. Eftersom der ikke var andre eksporterende producenter i Sydafrika, gælder denne konklusion for landet som helhed. |
3. Importen fra de lande, som er omfattet af de udvidede foranstaltninger
3.1. Republikken Korea
|
(93) |
Som omtalt i betragtning 3 blev det konstateret, at omgåelsen af de oprindelige foranstaltninger over for Kina fandt sted via Republikken Korea (Sydkorea). Antidumpingtolden på importen af varer med oprindelse i Kina blev derfor udvidet til også at omfatte importen af samme SWR, afsendt fra Sydkorea, bortset fra de varer, der er fremstillet af 11 rent sydkoreanske producenter. |
|
(94) |
Efter undersøgelsen af omgåelse og udvidelsen af antidumpingtolden til at omfatte importen afsendt fra Sydkorea faldt importen betydeligt, og markedsandelen gik tilbage fra 18,7 % i 2007 til 12,8 % i NUP. Denne procentsats synes at svare til andelen af de rent koreanske eksporterende producenter, som hver fik bevilget en undtagelse. |
3.2. Moldova
|
(95) |
Det blev konstateret, at importen med oprindelse i eller afsendt fra Moldova var tæt på nul i den betragtede periode. Således blev en yderligere analyse ikke anset for nødvendig. |
3.3. Marokko
|
(96) |
Importen med oprindelse i eller afsendt fra Marokko faldt med 51 % i den betragtede periode. Markedsandelen udgjorde mindre end 0,5 % i den betragtede periode. |
4. Andre lande, der er berørt af antidumpingforanstaltninger
|
(97) |
Ifølge Eurostat-oplysninger faldt importmængden af visse tovværk og kabler af jern og stål med oprindelse i Den Russiske Føderation som defineret i artikel 1, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1601/2001 (12) med 41 % i den betragtede periode. |
|
(98) |
Markedsandelen for den russiske import faldt fra 1,5 % i 2007 til 1,1 % i NUP. |
5. EU-erhvervsgrenens økonomiske situation
|
(99) |
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, undersøgte Kommissionen alle relevante økonomiske faktorer og forhold, der har indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation. |
5.1. Indledende bemærkninger
|
(100) |
Eftersom der er anvendt stikprøveudtagning for EU-erhvervsgrenen, blev skadens omfang vurderet både ud fra oplysninger indhentet for hele EU-erhvervsgrenen som defineret i betragtning 75 og ud fra oplysninger indhentet for de EU-producenter, der indgik i stikprøven. |
|
(101) |
I tilfælde, hvor der anvendes stikprøveudtagning, foretages der i overensstemmelse med fast praksis en analyse af visse skadesindikatorer (produktion, kapacitet, produktivitet, lagerbeholdninger, salg, markedsandel, vækst og beskæftigelse) for EU-erhvervsgrenen som en helhed, mens de skadesindikatorer, som vedrører hver enkelt virksomheds præstation, dvs. priser, produktionsomkostninger, rentabilitet, lønninger, investeringer, afkast, likviditet og evne til at rejse kapital, undersøges ud fra oplysninger indhentet hos de EU-producenter, der indgik i stikprøven. |
|
(102) |
En af producenterne fra virksomhedsgruppen Bridon, Bridon International Limited, der indgik i stikprøven, førte regnskaber i GBP i den betragtede periode. Resultatet var, at visse skadesindikatorer blev påvirket af valutakursudsvingene mellem GBP og EUR i den betragtede periode. |
5.2. Oplysninger om EU-erhvervsgrenen
a) Produktion
|
(103) |
EU-erhvervsgrenens produktion faldt med 9 % mellem 2007 og NUP, dvs. fra 182 681 ton til 165 394 ton. Produktionsmængden forblev uændret i 2008, inden den reduceredes betydeligt med 13 % i 2009 som følge af den globale økonomiske afmatning. Den kom sig i NUP og steg med 4 procentpoint. Produktionsmængden faldt mindre end forbruget på EU-markedet som en følge af efterspørgslen på markeder uden for Unionen.
|
b) Kapacitet og kapacitetsudnyttelsesgrad
|
(104) |
Produktionskapaciteten gik tilbage med 6 % i den betragtede periode. I 2009 faldt den med 10 %, inden den steg med 4 procentpoint i NUP. Da produktionen faldt mere end kapaciteten, reduceredes den deraf følgende kapacitetsudnyttelsesgrad fra 69 % i 2007 til 66 % i NUP.
|
c) Lagerbeholdninger
|
(105) |
EU-erhvervsgrenens slutlagre steg i 2008 og 2009, men gik tilbage i NUP til niveauet for 2007.
|
d) Salgsmængde
|
(106) |
EU-erhvervsgrenens salg på markedet i Unionen faldt med 20 % mellem 2007 og NUP. Efter at være gået tilbage med 5 % i 2008 faldt salgsmængderne yderligere med 24 procentpoint i 2009 som en følge af den økonomiske afmatning. Denne udvikling er på linje med udviklingen på EU-markedet, hvor salget reduceredes med 21 % mellem 2007 og den nuværende undersøgelsesperiode som følge af den økonomiske afmatning.
|
e) Markedsandel
|
(107) |
Det lykkedes EU-erhvervsgrenen at bevare sin markedsandel uændret på 44 % mellem 2007 og den nuværende undersøgelsesperiode. Årene 2008 og 2009 viste imidlertid en tilbagegang i markedsandel til henholdsvis 41 % og 40 % af EU-forbruget.
|
f) Vækst
|
(108) |
Mellem 2007 og den nuværende undersøgelsesperiode faldt EU-forbruget med 21 %, og EU-erhvervsgrenens salgsmængde gik tilbage med kun 20 %. Således øgede EU-erhvervsgrenen sin markedsandel en anelse, hvorimod importen fra de pågældende lande mistede næsten 2 procentpoint i samme periode. |
g) Beskæftigelse
|
(109) |
Beskæftigelsen i EU-erhvervsgrenen faldt med 12 % mellem 2007 og NUP. Den største nedgang skete i 2009, da beskæftigelsen gik tilbage med 8 procentpoint. Det viser, at EU-erhvervsgrenen var i stand til at tilpasse sig den nye markedssituation.
|
h) Produktivitet
|
(110) |
EU-erhvervsgrenens produktivitet målt som resultat pr. fuldtidsækvivalent (»FTÆ«) ansat pr. år var volatil i den betragtede periode, da den steg med 2 procentpoint i 2008 og faldt med 5 procentpoint i 2009, inden den gik tilbage med 6 procentpoint i NUP.
|
i) Dumpingmargenens størrelse
|
(111) |
Med hensyn til indvirkningen på EU-erhvervsgrenen af de faktiske dumpingmargeners størrelse, som var betydelige, kan denne indvirkning ikke anses for at være betydelig i betragtning af den samlede importmængde fra de pågældende lande og den gældende antidumpingtold. |
5.3. Oplysninger vedrørende EU-producenterne i stikprøven
j) Salgspriser og faktorer, som påvirker hjemmemarkedspriserne
|
(112) |
EU-erhvervsgrenens enhedssalgspriser steg med 11 % mellem 2007 og den nuværende undersøgelsesperiode. Priserne steg progressivt med 16 % indtil 2009, inden de faldt med 5 procentpoint i NUP. Denne prisudvikling hænger sammen med, at EU-erhvervsgrenen kunne fordele ordrer til høje priser, der var afgivet inden den økonomiske afmatning, på 2009. Det hænger også sammen med EU-erhvervsgrenens gradvise omlægning i retning af SWR til højere priser, nemlig SWR med en større diameter.
|
k) Lønninger
|
(113) |
Mellem 2007 og NUP faldt gennemsnitslønningerne pr. FTÆ med 12 % i den betragtede periode. Der kan imidlertid ikke drages en fornuftig konklusion af nedenstående tabel, da lønningerne pr. ansat var kraftigt påvirket af valutakursudsvingene mellem GBP og EUR i den betragtede periode.
|
l) Investeringer og evne til at rejse kapital
|
(114) |
Selv om investeringerne i SWR gik tilbage med 32 % i den betragtede periode, var de betydelige og beløb sig til mere end 35 mio. EUR. Investeringerne fokuserede hovedsageligt på SWR med en høj margen. Producenterne, der indgik i stikprøven, havde ikke svært ved at rejse kapital i den betragtede periode, da investeringerne normalt kunne tilbagebetales i løbet af få år.
|
m) Rentabilitet på EU-markedet
|
(115) |
Det lykkedes producenterne, der indgik i stikprøven, at opnå fortjeneste i hele den betragtede periode. Fortjenesten fra 2008 til NUP lå over den fortjeneste på 5 %, der var sat som mål i den oprindelige undersøgelse. De resultater, som producenterne i stikprøven opnåede, kan hovedsageligt forklares ved prisudviklingen mellem 2007 og NUP og ved den vedvarende globale efterspørgsel, for så vidt angår producenterne i stikprøven, hvilket gjorde det muligt for disse at fordele de faste omkostninger. Faldet i rentabiliteten i NUP forklares ved en prisnedgang og ved en nedgang i produktionsmængden, hvilket påvirkede produktionsomkostningerne negativt.
|
n) Investeringsafkast
|
(116) |
Investeringsafkastet udtrykt som den samlede fortjeneste ved SWR-aktivitet i procent af den bogførte nettoværdi af de aktiver, der direkte og indirekte er knyttet til fremstillingen af SWR, fulgte i det store hele ovennævnte rentabilitetstendens i hele den betragtede periode.
|
o) Likviditet
|
(117) |
Likviditeten forbedredes mellem 2007 og NUP og fulgte ovennævnte rentabilitetstendens i hele den betragtede periode.
|
p) Genrejsning efter virkningerne af tidligere dumping
|
(118) |
De ovenfor undersøgte indikatorer viser, at EU-erhvervsgrenen led under den økonomiske afmatning, eftersom salgsmængde, produktionsmængde, beskæftigelse og investeringer gik tilbage, men de viste også, at EU-erhvervsgrenen tilpassede sit produktionsudstyr til bedre at kunne klare de nye økonomiske rammer og udnytte mulighederne på EU-markedet og på markederne uden for Unionen inden for segmenter, hvor der kan opnås høje margener. Forbedringen af EU-erhvervsgrenens økonomiske og finansielle situation efter indførelsen af antidumpingforanstaltningerne i 1999 er et bevis på, at foranstaltningerne er effektive, og at EU-erhvervsgrenen kom sig efter virkningerne af tidligere tiders dumpingpraksis. |
|
(119) |
Den ukrainske regering fremførte, at den ikke kunne forstå, hvordan en ophævelse af antidumpingtolden over for ukrainsk import kunne skade EU-erhvervsgrenen, når dens skadesindikatorer hovedsageligt viste positive tendenser i en periode med økonomisk krise og især mellem 2009 og NUP. Denne analyse var imidlertid baseret på en begrænset periode og ikke på hele den betragtede periode. Det bør noteres, at denne periode ikke er repræsentativ for den overordnede tendens, der tog sit udgangspunkt i en situation, hvor den fortjeneste, der var sat som mål, ikke engang var opnået, men som i sidste ende blev opnået på trods af den økonomiske krise, der påvirkede EU-erhvervsgrenen og dennes indikatorer ved udgangen af den betragtede periode. Som anført i betragtning 112 og 115 kan den relativt positive generelle situation, der gjorde sig gældende for EU-erhvervsgrenen, på den ene side forklares med den fyldte ordrebog ved udgangen af 2008, som blev fordelt på 2009, og med stigningen i forbruget på markeder uden for Unionen, som bidrog til den samlede positive tendens for så vidt angår de indikatorer, der var knyttet til fortjenesten. |
5.4. Konklusion
|
(120) |
Selv om forbruget gik tilbage med 21 %, lykkedes det EU-erhvervsgrenen at bevare sin markedsandel, og priserne steg med 11 %, lagerbeholdningerne forblev på et fornuftigt niveau, mens produktionsmængden faldt mindre end forbruget. For så vidt angår rentabiliteten var EU-erhvervsgrenen rentabel i hele den betragtede periode. Ud fra ovenstående kan det konkluderes, at EU-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade i den betragtede periode. |
F. SANDSYNLIGHED FOR FORNYET SKADE
|
(121) |
Som nævnt i betragtning 55 og 68 har de eksporterende producenter i Kina og Ukraine potentialet til i væsentlig grad at øge deres eksportmængde til Unionen ved at anvende den eksisterende overskudskapacitet. Faktisk er der betydelig kapacitet til rådighed — mere end 500 000 ton — hvilket repræsenterer det samlede EU-forbrug. Hvis foranstaltningerne bortfalder, er det derfor sandsynligt, at betydelige mængder kinesisk og ukrainsk SWR vil trænge ind på EU-markedet og generobre tabte markedsandele samt øge disse yderligere. |
|
(122) |
Som nævnt i betragtning 88 blev det konstateret, at importprisen fra Kina og Ukraine var lav, og at den underbød EU-priserne. Disse lave priser vil sandsynligvis fortsat blive opkrævet. Faktisk kan priserne for Ukraines vedkommende som anført i betragtning 67 endog falde yderligere. En sådan prisadfærd vil sammen med disse landes eksportørers evne til at levere store mængder af den pågældende vare til EU-markedet efter al sandsynlighed virke negativt på priserne på EU-markedet med en forventet negativ indflydelse på EU-erhvervsgrenens økonomiske situation. Som vist ovenfor hænger EU-erhvervsgrenens økonomiske resultater tæt sammen med prisniveauet på EU-markedet. Hvis EU-erhvervsgrenen udsættes for øgede importmængder til dumpingpriser fra Kina og Ukraine, vil det sandsynligvis føre til en forværring af erhvervsgrenens finansielle situation som konstateret i den oprindelige undersøgelse. Konklusionen er derfor, at ophævelsen af foranstaltninger vedrørende importen med oprindelse i Kina og Ukraine efter al sandsynlighed vil betyde fornyet skade for EU-erhvervsgrenen. |
|
(123) |
For så vidt angår Sydafrika og som anført i betragtning 63, synes overskudskapaciteten at være begrænset. Som nævnt i betragtning 92 blev det konstateret, at Sydafrikas eksportpriser til Unionen ikke underbød EU-erhvervsgrenens priser. I betragtning af den lave eksportmængde, som kom ind på EU-markedet, blev eksportpriserne på sydafrikanske SWR til de fem største markeder uden for EU også sammenlignet med EU-erhvervsgrenens priser efter varetype. Det blev konstateret, at disse priser heller ikke underbød EU-erhvervsgrenens priser. |
|
(124) |
I betragtning af den begrænsede overskudskapacitet og det manglende prisunderbud konkluderes det, at ophævelsen af foranstaltningerne på importen med oprindelse i Sydafrika efter al sandsynlighed ikke vil føre til fornyet skade for EU-erhvervsgrenen. |
G. UNIONENS INTERESSER
1. Indledning
|
(125) |
Det blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 21 undersøgt, om det ville være i strid med Unionens interesser som helhed at opretholde de nuværende antidumpingforanstaltninger over for Kina og Ukraine. Fastlæggelsen af Unionens interesser var baseret på en vurdering af alle de involverede parters interesser. Det bør erindres, at det i de foregående undersøgelser blev fastslået, at det ikke var i strid med Unionens interesser at indføre foranstaltninger. Da nærværende undersøgelse er en fornyet undersøgelse med analyse af en situation, hvor der allerede har været antidumpingforanstaltninger gældende, giver det mulighed for at foretage en vurdering af eventuelle uønskede negative virkninger for de berørte parter af de gældende antidumpingforanstaltninger. |
|
(126) |
På dette grundlag blev det undersøgt, om der trods konklusionerne om sandsynligheden for fornyet skadevoldende dumping var tvingende grunde til at konkludere, at det ikke er i Unionens interesse at opretholde foranstaltninger vedrørende importen med oprindelse i Kina og Ukraine i dette særlige tilfælde. |
2. EU-erhvervsgrenens interesser
|
(127) |
EU-erhvervsgrenen har vist sig at være en i strukturel henseende levedygtig erhvervsgren. Det blev bekræftet af den positive udvikling i erhvervsgrenens økonomiske situation i den betragtede periode. Det forhold, at EU-erhvervsgrenen rent faktisk bevarede sin markedsandel i den betragtede periode stod i skarp modsætning til den situation, der var gældende inden indførelsen af foranstaltninger i 1999. EU-erhvervsgrenen forbedrede også sin fortjeneste mellem 2007 og NUP. Det skal også nævnes, at der blev konstateret omgåelse i forbindelse med importen fra Marokko, Moldova og Republikken Korea. Havde denne udvikling ikke fundet sted, ville EU-erhvervsgrenens situation have været endnu bedre. |
|
(128) |
Det kan med rimelig forventes, at EU-erhvervsgrenen fortsat vil drage fordel af opretholdelsen af foranstaltninger. Hvis foranstaltningerne vedrørende importen med oprindelse i Kina og Ukraine ikke opretholdes, er det sandsynligt, at EU-erhvervsgrenen igen vil lide skade som følge af den øgede import til dumpingpriser fra disse lande, og at dens finansielle situation vil forværres. |
3. Importørernes interesser
|
(129) |
Der mindes om, at det i de foregående undersøgelser blev fastslået, at virkningerne af indførelsen af foranstaltninger ikke ville blive store. Som nævnt i betragtning 11 besvarede to importører spørgeskemaet og samarbejdede fuldt ud i denne procedure. De anførte, at foranstaltningerne var skyld i prisstigninger. Undersøgelsen viste imidlertid, at der fandtes andre leveringskilder, og at importpriserne fra andre lande var på samme niveauer som de kinesiske. |
|
(130) |
Ud fra ovenstående konkluderedes det, at de gældende foranstaltninger ikke havde nogen væsentlig negativ indvirkning på de pågældendes finansielle situation, og at en videreførelse af foranstaltningerne ikke ville påvirke importørerne urimeligt. |
4. Brugernes interesser
|
(131) |
SWR anvendes inden for en lang række områder og følgelig kan en lang række brugerindustrier være berørte, f.eks. fiskeri, søfarts- og shippingbranchen, olie- og gasindustrien, minedrift, skovbrug, lufttransport, civilingeniørarbejder, bygge- og anlægsbranchen, elevatorbranchen. Ovennævnte liste over brugerindustrier er kun vejledende. |
|
(132) |
Kommissionen har fremsendt spørgeskemaer til alle kendte brugere. Som omtalt i betragtning 16 var der kun en bruger, der samarbejdede i denne procedure. Virksomheden anførte, at den ikke led under foranstaltningerne, da der fandtes andre forsyningskilder, og SWR ikke udgjorde en betydelig del af dens produktionsomkostninger. I den forbindelse blev det konkluderet, at da omkostningerne ved SWR var ubetydelige over for brugerindustrierne, og eftersom der fandtes andre forsyningskilder, har de gældende foranstaltninger ingen væsentlig indvirkning på brugerindustrien. |
5. Konklusion vedrørende Unionens interesser
|
(133) |
I betragtning af ovennævnte drages den konklusion, at der ikke findes tvingende grunde til ikke at opretholde de gældende antidumpingforanstaltninger. |
H. ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER
|
(134) |
Alle parter blev orienteret om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for at anbefale, at de gældende foranstaltninger vedrørende importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina og Ukraine opretholdes, og at foranstaltningerne afsluttes vedrørende importen med oprindelse i Sydafrika. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til disse oplysninger. Der blev ikke modtaget bemærkninger, som kunne ændre ovenstående konklusioner. |
|
(135) |
Det fremgår af ovenstående, at antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af SWR med oprindelse i Kina og Ukraine bør opretholdes, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2. Til gengæld får foranstaltningerne vedrørende importen med oprindelse i Sydafrika lov til at udløbe. |
|
(136) |
Som anført i betragtning 2 og 3 blev den gældende antidumpingtold for importen af den pågældende vare fra Ukraine og Kina udvidet til også at omfatte importen af SWR afsendt fra henholdsvis Moldova, Marokko og Republikken Korea, uanset om varen var angivet med oprindelse i Moldova, Marokko og Republikken Korea. Den antidumpingtold, der skal opretholdes på importen af den pågældende vare som anført i betragtning 2, bør fortsat være udvidet til også at omfatte importen af SWR afsendt fra henholdsvis Moldova, Marokko og Republikken Korea, uanset om varen var angivet med oprindelse i Moldova, Marokko og Republikken Korea. Den marokkanske eksporterende producent, som blev fritaget for de foranstaltninger, der blev udvidet ved forordning (EF) nr. 1886/2004, bør også fritages for de foranstaltninger, der indføres ved denne forordning. De 11 eksporterende producenter i Sydkorea, som blev fritaget for de foranstaltninger, der blev udvidet ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 400/2010, bør også fritages for de foranstaltninger, der indføres ved denne forordning — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
1. Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af tovværk og kabler af stål, herunder lukkede tove, undtagen tovværk og kabler af rustfrit stål, med største tværmål over 3 mm, henhørende under KN-kode ex 7312 10 81 , ex 7312 10 83 , ex 7312 10 85 , ex 7312 10 89 og ex 7312 10 98 (Taric-kode 7312 10 81 11, 7312 10 81 12, 7312 10 81 13, 7312 10 81 19, 7312 10 83 11, 7312 10 83 12, 7312 10 83 13, 7312 10 83 19, 7312 10 85 11, 7312 10 85 12, 7312 10 85 13, 7312 10 85 19, 7312 10 89 11, 7312 10 89 12, 7312 10 89 13, 7312 10 89 19, 7312 10 98 11, 7312 10 98 12, 7312 10 98 13 og 7312 10 98 19) med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Ukraine.
2. Den endelige antidumpingtold fastsættes til 60,4 % af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for den i stk. 1 omhandlede vare med oprindelse i Folkerepublikken Kina.
3. Den endelige antidumpingtold fastsættes til 51,8 % af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for den i stk. 1 omhandlede vare med oprindelse i Ukraine.
4. Den endelige antidumpingtold på importen af varer med oprindelse i Folkerepublikken Kina som anført i stk. 2, udvides til også at omfatte importen af samme tovværk og kabler af stål afsendt fra Marokko, uanset om varen er angivet med oprindelse i Marokko (Taric-kode 7312 10 81 12, 7312 10 83 12, 7312 10 85 12, 7312 10 89 12 og 7312 10 98 12) bortset fra varer fremstillet af Remer Maroc SARL, Zone Industrielle, Tranche 2, Lot 10, Settat, Marokko (Taric-tillægskode A567) og importen af samme tovværk og kabler af stål afsendt fra Republikken Korea, uanset om varen er angivet med oprindelse i Republikken Korea (Taric-kode 7312 10 81 13, 7312 10 83 13, 7312 10 85 13, 7312 10 89 13 og 7312 10 98 13) bortset fra varer fremstillet af følgende virksomheder:
|
Land |
Virksomhed |
Taric-tillægskode |
|
Republikken Korea |
Bosung Wire Rope Co, Ltd., 568, Yongdeok-ri, Hallim-myeon, Gimhae-si, Gyeongsangnam-do, 621-872 |
A969 |
|
Chung Woo Rope Co., Ltd. 1682-4, Songjung-Dong, Gangseo-Gu, Busan |
A969 |
|
|
CS Co., Ltd, 287-6 Soju-Dong Yangsan-City, Kyoungnam |
A969 |
|
|
Cosmo Wire Ltd., 4-10, Koyeon-Ri, Woong Chon-Myon Ulju-Kun, Ulsan |
A969 |
|
|
Dae Heung Industrial Co., Ltd., 185 Pyunglim — Ri, Daesan-Myun, Haman — Gun, Gyungnam |
A969 |
|
|
DSR Wire Corp., 291, Seonpyong-Ri, Seo-Myon, Suncheon-City, Jeonnam |
A969 |
|
|
Kiswire Ltd., 20th Fl. Jangkyo Bldg., 1, Jangkyo-Dong, Chung-Ku, Seoul |
A969 |
|
|
Manho Rope & Wire Ltd., Dongho Bldg, 85-2, 4 Street Joongang-Dong, Jong-gu, Busan |
A969 |
|
|
Shin Han Rope CO.,LTD, 715-8, Gojan-dong, Namdong-gu, Incheon |
A969 |
|
|
Ssang Yong Cable Mfg. Co., Ltd, 1559-4 Song-Jeong Dong, Gang-Seo Gu, Busan |
A969 |
|
|
Young Heung Iron & Steel Co., Ltd, 71-1 Sin-Chon Dong, Changwon City, Gyungnam |
A969 |
5. Den endelige antidumpingtold på importen af varer med oprindelse i Ukraine som anført i stk. 3, udvides til også at omfatte importen af samme tovværk og kabler af stål afsendt fra Moldova, uanset om varen er angivet med oprindelse i Moldova (Taric-kode 7312 10 81 11, 7312 10 83 11, 7312 10 81 11, 7312 10 89 11 og 7312 10 98 11).
6. De gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.
7. Proceduren om fornyet undersøgelse af importen af tovværk og kabler af stål, herunder lukkede tove, undtagen tovværk og kabler af rustfrit stål, med største tværmål over 3 mm, med oprindelse i Sydafrika, som i øjeblikket tariferes under KN-kode ex 7312 10 81 , ex 7312 10 83 , ex 7312 10 85 , ex 7312 10 89 og ex 7312 10 98 , afsluttes hermed.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 27. januar 2012.
På Rådets vegne
N. WAMMEN
Formand
(1) EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51.
(2) EFT L 217 af 17.8.1999, s. 1.
(3) EFT L 211 af 4.8.2001, s. 1.
(4) EUT L 285 af 31.10.2007, s. 1.
(5) EUT L 120 af 24.4.2004, s. 1.
(6) EUT L 328 af 30.10.2004, s. 1.
(7) EUT L 299 af 16.11.2005, s. 1.
(8) EUT L 117 af 11.5.2010, s. 1.
(9) EUT C 309 af 13.11.2010, s. 6.
(10) EUT C 311 af 16.11.2010, s. 16.
(11) Sag T-369/08, European Wire Rope Importers Association (EWRIA) med flere mod Europa-Kommissionen, Sml. 2010-II, præmis 76ff.
|
9.2.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 36/17 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 103/2012
af 7. februar 2012
om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur
EUROPA–KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra a), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer. |
|
(2) |
Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer. |
|
(3) |
Ifølge de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes under den KN-kode, der er anført i kolonne 2, ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3. |
|
(4) |
Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder i forbindelse med tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur, men som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, fortsat kan påberåbes af modtageren i henhold til artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks i et tidsrum på tre måneder (2). |
|
(5) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
De varer, der er anført i kolonne (1) i skemaet i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur i den i kolonne (2) i skemaet nævnte KN-kode.
Artikel 2
Bindende tariferingsoplysninger meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder, som ikke er i overensstemmelse med EU-retten fastsat i denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 2913/92 i et tidsrum på tre måneder.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 7. februar 2012.
På Kommissionens vegne For formanden
Algirdas ŠEMETA
Medlem af Kommissionen
BILAG
|
Varebeskrivelse |
Tarifering (KN-kode) |
Begrundelse |
||||
|
(1) |
(2) |
(3) |
||||
|
En modulopbygget skærm (såkaldt "LED-væg") bestående af flere moduler, hvert af størrelse ca. 38 × 38 × 9 cm. De enkelte moduler har røde, grønne og blå lysemitterende dioder, en opløsning på 16 × 16 pixel, en pixelafstand på 24 mm, en lysstyrke på 2 000 cd/m2 og en opdateringsfrekvens på mere end 300 Hz. De indeholder endvidere drevelektronik. Skærmen foreligger med et behandlingsanlæg, der omfatter:
Det behandlede signal sendes fra signalprocessoren til en datafordeler ved hjælp af optiske fiberkabler. Datafordeleren sender derefter dataene til skærmens forskellige moduler. Skærmen er ikke egnet til betragtning på tæt hold. Den anvendes til sports-/underholdningsarrangementer, butiksskiltning mv. |
8528 59 80 |
Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur, bestemmelse 4 til afsnit XVI og teksten til KN-kode 8528 , 8528 59 og 8528 59 80 . Den modulopbyggede skærm og videobehandlingsanlægget anses som en funktionel enhed i henhold til bestemmelse 4 til afsnit XVI, da de udgør særskilte komponenter, der er indbyrdes forbundne med elektriske ledninger eller på anden måde, som er bestemt til sammen at udføre en klart defineret funktion. Enheden kan vise videobilleder fra forskellige kilder, hvilket er en selvstændig funktion henhørende under pos. 8528 . Da enheden kan vise forskellige typer af video, kan den ikke betragtes som et elektrisk, visuelt signalapparat. Tarifering under pos. 8531 som signaltavle er derfor udelukket (se også Forklarende Bemærkninger til HS, pos. 8531 , punkt D). Varen skal derfor tariferes under KN-kode 8528 59 80 som andre farvemonitorer. |
|
9.2.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 36/19 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 104/2012
af 7. februar 2012
om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra a), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer. |
|
(2) |
Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer. |
|
(3) |
Ifølge de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes under den KN-kode, der er anført i kolonne 2 ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3. |
|
(4) |
Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder i forbindelse med tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur, og som ikke er i overensstemmelse med EU-retten fastsat i denne forordning, fortsat kan påberåbes af modtageren i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (2) i et tidsrum på tre måneder. |
|
(5) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
De varer, der er anført i kolonne (1) i skemaet i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur i den i kolonne (2) i skemaet nævnte KN-kode.
Artikel 2
Bindende tariferingsoplysninger meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder, som ikke er i overensstemmelse med EU-retten fastsat i denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 2913/92 i et tidsrum på tre måneder.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 7. februar 2012.
På Kommissionens vegne For formanden
Algirdas ŠEMETA
Medlem af Kommissionen
BILAG
|
Varebeskrivelse |
Tarifering (KN-kode) |
Begrundelse |
||||||||||||
|
(1) |
(2) |
(3) |
||||||||||||
|
Et såkaldt "cykelsæt" bestående af følgende dele:
Delene præsenteres til toldbehandling samtidig, men er pakket hver for sig. |
|
Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur og teksten til KN-kode 8714 , 8714 91 , 8714 91 10 og 8714 91 30 samt 8714 92 og 8714 92 10 . Da de samtidigt foreliggende dele ikke fremtræder som en i det væsentlige komplet cykel, er tarifering under pos. 8712 00 som en ukomplet cykel ved anvendelse af almindelige tariferingsbestemmelser, punkt 2 a), udelukket (se også Forklarende Bemærkninger til KN, pos. 8712 00 ). Da delene ikke er pakket sammen, er tarifering som varer i sæt til detailsalg som omhandlet i almindelige tariferingsbestemmelser, punkt 3 b), udelukket. Derfor tariferes delene særskilt. Stellet tariferes under KN-kode 8714 91 10 , forgaflen under KN-kode 8714 91 30 og fælgene under KN-kode 8714 92 10 . |
|
9.2.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 36/21 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 105/2012
af 7. februar 2012
om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur
EUROPA–KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra a), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer. |
|
(2) |
Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. |
|
(3) |
Ifølge de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes under den KN-kode, der er anført i kolonne 2, ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3. |
|
(4) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
De varer, der er anført i kolonne (1) i skemaet i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur i den i kolonne (2) i skemaet nævnte KN-kode.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 7. februar 2012.
På Kommissionens vegne For formanden
Algirdas ŠEMETA
Medlem af Kommissionen
BILAG
|
Varebeskrivelse |
Tarifering (KN-kode) |
Begrundelse |
||||||
|
(1) |
(2) |
(3) |
||||||
|
En flerfunktionsmaskine med skanner og elektrostatisk printer; den måler ca. 62 × 76 × 98 cm og vejer ca. 153 kg. Den har automatisk dokumentføder for kopiering af tosidede originaler, to papirbakker, betjeningspanel, en RAM-hukommelse på 2,5 GB og en indbygget harddisk på 80 GB. Den har grænseflader til Ethernet-, WLAN- og USB-stik. Maskinen har følgende funktioner:
Den kan også sende skannede dokumenter over internettet ("e-mail/internetfax"). Maskinen kan reproducere indtil 51 A4-sider i minuttet. Den kan også forstørre eller formindske de billeder, den skanner (zoom fra 25 til 400 %). Og den har en skanningshastighed på 70 billeder i minuttet. Dens printopløsning er 1 200 × 1 200 dpi til ren tekst og 600 × 600 dpi til billeder. Kopieringsopløsningen er 600 × 600 dpi. Maskinen fungerer enten autonomt som kopieringsmaskine ved at skanne originalen og printe kopierne på den elektrostatiske printer, eller, når den er tilsluttet et datanet eller en automatisk databehandlingsmaskine, som printer, som skanner og til internetfaxtransmission. |
8443 31 80 |
Tariferingen i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur og teksten til KN-kode 8443 , 8443 31 og 8443 31 80 . Maskinens egenskaber betyder, at ingen af dens funktioner kan betragtes som hovedfunktionen, hvilket udelukker tarifering under position 8443 31 20 . Reproduktionshastigheden, skanningshastigheden, den automatiske dokumentføder, antallet af papirbakker, betjeningspanelet og zoomfunktionen giver ikke tilstrækkelig begrundelse for at anse digital kopiering for hovedfunktionen. Reproduktionshastigheden er den samme for kopiering og udskrivning, da den afhænger af printeren, som bruges til begge funktioner. Papirbakkerne bruges også til både udskrivning og kopiering. Skanningshastigheden er relevant for både skanning og kopiering. Den automatiske dokumentføder og betjeningspanelet bruges både til kopiering, skanning og internetfaxtransmission. Zoomfunktionen, som specielt vedrører kopiering, er ikke nok til at betragte kopiering som hovedfunktionen. Endvidere er muligheden for at forbinde maskinen med en automatisk databehandlingsmaskine eller et netværk en vigtig egenskab, da det gør det muligt at printe og skanne dokumenter til og fra databehandlingsmaskinen og at sende dem via internettet. Derfor skal maskinen tariferes under KN-kode 8443 31 80 som andre maskiner, der udfører to eller flere af funktionerne trykning (printning), kopiering eller faxtransmission, men ikke har digital kopiering som hovedfunktion. |
|
9.2.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 36/23 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 106/2012
af 7. februar 2012
om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra a), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer. |
|
(2) |
Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer. |
|
(3) |
Ifølge de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes under den KN-kode, der er anført i kolonne 2, ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3. |
|
(4) |
Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder i forbindelse med tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur, men som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, fortsat i en periode på tre måneder kan påberåbes af modtageren i henhold til artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (2). |
|
(5) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
De varer, der er anført i kolonne (1) i skemaet i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur i den i kolonne (2) i skemaet nævnte KN-kode.
Artikel 2
Bindende tariferingsoplysninger meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder, som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 2913/92 i et tidsrum på tre måneder.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, 7. februar 2012.
På Kommissionens vegne For formanden
Algirdas ŠEMETA
Medlem af Kommissionen
BILAG
|
Varebeskrivelse |
Tarifering (KN-kode) |
Begrundelse |
||||||||||||||
|
(1) |
(2) |
(3) |
||||||||||||||
|
En skiveformet anordning af metal med en diameter på ca. 8 cm og tykkelse 2 cm (såkaldt "ryglænsjustering"). Anordningen har en uregelmæssig overflade med et hul i midten til en aksel, og den består af følgende:
Varen er en del af mekanismen til indstilling af sæderyggen i et motorkøretøj. Anordningen benyttes til at indstille ryglænets hældningsvinkel efter førerens eller passagerens ønske og bidrager til sædets styrke. Se illustration (*1). |
9401 90 80 |
Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur og teksten til KN-kode 9401 , 9401 90 og 9401 90 80 . Men anordningens karakteristika, nemlig den præcise mekaniske konstruktion med flere forskellige komponenter, anses den som specifikt konstrueret til at være en væsentlig del af mekanismen til indstilling af sæderyggen i et motorkøretøj. Derfor er tarifering som beslag, tilbehør og lignende varer af metal under pos. 8302 udelukket (se også Forklarende Bemærkninger til HS, pos. 8302 , første stykke). Derfor anses anordningen som en del af mekanismen til indstilling af sæderyggen i et motorkøretøj. Anordningen skal derfor tariferes under KN-kode 9401 90 80 som andre dele til siddemøbler af den art, der anvendes i motorkøretøjer. |
(*1) Illustrationen er kun vejledende.
|
9.2.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 36/25 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 107/2012
af 8. februar 2012
om ændring af bilaget til forordning (EU) nr. 37/2010 om farmakologisk virksomme stoffer og disses klassifikation med hensyn til maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer i animalske fødevarer for så vidt angår stoffet octenidin dihydrochlorid
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 470/2009 af 6. maj 2009 om fællesskabsprocedurer for fastsættelse af grænseværdier for restkoncentrationer af farmakologisk virksomme stoffer i animalske fødevarer, om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 2377/90 og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 (1), særlig artikel 14 sammenholdt med artikel 17,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Lægemiddelagentur udarbejdet af Udvalget for Veterinærlægemidler, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Der bør i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 470/2009 fastsættes en maksimalgrænseværdi for restkoncentrationer af farmakologisk virksomme stoffer, som i Unionen er bestemt til anvendelse i veterinærlægemidler til dyr bestemt til fødevareproduktion eller i biocidholdige produkter, der anvendes i husdyrbrug. |
|
(2) |
Bilaget til Kommissionens forordning (EU) nr. 37/2010 af 22. december 2009 om farmakologisk virksomme stoffer og disses klassifikation med hensyn til maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer i animalske fødevarer (2) indeholder en liste over farmakologisk virksomme stoffer og disses klassifikation med hensyn til maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer i animalske fødevarer. |
|
(3) |
Der er indgivet en ansøgning til Det Europæiske Lægemiddelagentur om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af octenidin dihydrochlorid til anvendelse på huden i alle pattedyrarter bestemt til fødevareproduktion. |
|
(4) |
Udvalget for Veterinærlægemidler har anbefalet, at der ikke fastsættes nogen maksimalgrænseværdi for restkoncentrationer af octenidin dihydrochlorid, udelukkende til anvendelse på huden, i alle pattedyrarter bestemt til fødevareproduktion. |
|
(5) |
Tabel 1 i bilaget til forordning (EU) nr. 37/2010 bør derfor ændres, således at stoffet octenidin dihydrochlorid til anvendelse på huden tilføjes og tillades anvendt til alle pattedyrarter bestemt til fødevareproduktion. |
|
(6) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Veterinærlægemidler — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilaget til forordning (EU) nr. 37/2010 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 8. februar 2012.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
BILAG
Nedenstående stof indsættes i alfabetisk rækkefølge i tabel 1 i bilaget til forordning (EU) nr. 37/2010:
|
Farmakologisk virksomt stof |
Restmarkør |
Dyreart |
MRL |
Målvæv |
Andre bestemmelser (jf. artikel 14, stk. 7, i forordning (EF) nr. 470/2009) |
Terapeutisk klassifikation |
|
»Octenidin dihydrochlorid |
Ikke relevant |
Alle pattedyrarter bestemt til fødevareproduktion |
MRL ikke påkrævet |
Ikke relevant |
Kun til anvendelse på huden |
Antimikrobielle lægemidler/antiseptika« |
|
9.2.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 36/27 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 108/2012
af 8. februar 2012
om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),
under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (2), særlig artikel 136, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning. |
|
(2) |
Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
De faste importværdier som omhandlet i artikel 136 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 8. februar 2012.
På Kommissionens vegne For formanden
José Manuel SILVA RODRÍGUEZ
Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter
BILAG
Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager
|
(EUR/100 kg) |
||
|
KN-kode |
Tredjelandskode (1) |
Fast importværdi |
|
0702 00 00 |
IL |
156,8 |
|
MA |
56,6 |
|
|
TN |
76,7 |
|
|
TR |
130,2 |
|
|
ZZ |
105,1 |
|
|
0707 00 05 |
EG |
229,9 |
|
JO |
137,5 |
|
|
TR |
174,7 |
|
|
US |
57,6 |
|
|
ZZ |
149,9 |
|
|
0709 91 00 |
EG |
330,9 |
|
ZZ |
330,9 |
|
|
0709 93 10 |
MA |
94,6 |
|
TR |
141,0 |
|
|
ZZ |
117,8 |
|
|
0805 10 20 |
EG |
50,0 |
|
IL |
78,7 |
|
|
MA |
54,6 |
|
|
TN |
53,8 |
|
|
TR |
74,5 |
|
|
ZZ |
62,3 |
|
|
0805 20 10 |
IL |
138,0 |
|
MA |
83,0 |
|
|
ZZ |
110,5 |
|
|
0805 20 30 , 0805 20 50 , 0805 20 70 , 0805 20 90 |
CN |
60,2 |
|
IL |
97,6 |
|
|
JM |
98,5 |
|
|
KR |
94,1 |
|
|
MA |
111,3 |
|
|
TR |
75,1 |
|
|
ZZ |
89,5 |
|
|
0805 50 10 |
EG |
46,1 |
|
TR |
54,8 |
|
|
ZZ |
50,5 |
|
|
0808 10 80 |
CA |
130,0 |
|
CL |
98,4 |
|
|
CN |
109,0 |
|
|
MA |
59,2 |
|
|
MK |
31,8 |
|
|
US |
145,7 |
|
|
ZZ |
95,7 |
|
|
0808 30 90 |
CL |
141,4 |
|
CN |
51,0 |
|
|
US |
120,5 |
|
|
ZA |
105,1 |
|
|
ZZ |
104,5 |
|
(1) Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden » ZZ « = »anden oprindelse«.
AFGØRELSER
|
9.2.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 36/29 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE
af 7. februar 2012
om EU-tilskud til aktioner af hastende karakter til bekæmpelse af smitsomt blæreudslæt hos svin i Italien og klassisk svinepest i Litauen i 2011
(meddelt under nummer K(2012) 577)
(Kun den italienske og den litauiske udgave er autentiske)
(2012/72/EU)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets beslutning 2009/470/EF af 25. maj 2009 om visse udgifter på veterinærområdet (1), særlig artikel 3, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Smitsomt blæreudslæt hos svin er en infektiøs virussygdom hos svin, som forårsager forstyrrelser i samhandelen og eksporten til tredjelande. |
|
(2) |
Klassisk svinepest er en infektiøs virussygdom hos svin og vildsvin, som forårsager forstyrrelser i samhandelen inden for EU og eksporten til tredjelande. |
|
(3) |
I tilfælde af et udbrud af smitsomt blæreudslæt hos svin er der en risiko for, at sygdomsagensen spreder sig til andre svinebedrifter i den pågældende medlemsstat, men også til andre medlemsstater og tredjelande via handel med levende svin eller produkter heraf. |
|
(4) |
I tilfælde af et udbrud af klassisk svinepest er der en risiko for, at sygdomsagensen spreder sig til andre svinebedrifter i den pågældende medlemsstat, men også til andre medlemsstater og tredjelande via handel med levende svin, produkter heraf, sæd, æg og embryoner. |
|
(5) |
Ved Rådets direktiv 92/119/EØF af 17. december 1992 om generelle fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af visse dyresygdomme samt om specifikke foranstaltninger vedrørende blæreudslæt hos svin (2) er der fastlagt foranstaltninger, som i tilfælde af et udbrud straks skal anvendes af medlemsstaterne for at forhindre yderligere spredning af virusset. |
|
(6) |
Ved Rådets direktiv 2001/89/EF af 23. oktober 2001 om EF-foranstaltninger til bekæmpelse af klassisk svinepest (3) er der fastsat foranstaltninger, som i tilfælde af et udbrud straks skal anvendes af medlemsstaterne for at forhindre yderligere spredning af virusset. |
|
(7) |
Ved beslutning 2009/470/EF er der fastsat procedurer vedrørende EU-tilskud til specifikke veterinærforanstaltninger, herunder aktioner af hastende karakter. I henhold til artikel 3, stk. 2, i nævnte beslutning kan medlemsstaterne få tilskud til dækning af udgifterne i forbindelse med visse foranstaltninger til udryddelse af overførbare sygdomme, der er anført i artikel 3, stk. 1. |
|
(8) |
Ved artikel 3, stk. 6, første led, i beslutning 2009/470/EF er der fastsat bestemmelser om, hvor stor en andel af medlemsstaternes udgifter der kan dækkes af EU-tilskuddet. |
|
(9) |
Udbetaling af EU-tilskud til aktioner af hastende karakter til udryddelse af overførbare sygdomme opført i artikel 3, stk. 1, finder sted efter reglerne i Kommissionens forordning (EF) nr. 349/2005 af 28. februar 2005 om reglerne om fællesskabsfinansiering af aktioner af hastende karakter og bekæmpelse af visse sygdomme hos dyr som omhandlet i Rådets beslutning 90/424/EØF (4). |
|
(10) |
Der var udbrud af smitsomt blæreudslæt hos svin i Italien i 2011. De italienske myndigheder underrettede via Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed Kommissionen og de øvrige medlemsstater om de foranstaltninger, der er truffet i overensstemmelse med EU-lovgivningen om anmeldelse og udryddelse af sygdommen og resultaterne heraf. |
|
(11) |
Der var udbrud af klassisk svinepest i Litauen i 2011. De litauiske myndigheder underrettede via Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed Kommissionen og de øvrige medlemsstater om de foranstaltninger, der er truffet i overensstemmelse med EU-lovgivningen om anmeldelse og udryddelse af sygdommen og resultaterne heraf. |
|
(12) |
De italienske og litauiske myndigheder har derfor opfyldt deres tekniske og administrative forpligtelser vedrørende de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, i beslutning 2009/470/EF og artikel 6 i forordning (EF) nr. 349/2005. |
|
(13) |
Størrelsen af EU-tilskuddet kan ikke fastlægges nøjagtigt på dette stadium, idet de foreliggende oplysninger om udgifterne til godtgørelser og om de operationelle omkostninger er estimater. På grund af størrelsen af de beløb, der er tale om, bør der fastsættes en første rate til Litauen. |
|
(14) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
EU-tilskud til Italien
1. Der ydes EU-tilskud til Italien til delvis dækning af landets udgifter til foranstaltninger i medfør af artikel 3, stk. 2 og 6, i beslutning 2009/470/EF til bekæmpelse af smitsomt blæreudslæt hos svin i Italien i 2011.
2. Størrelsen af det i stk. 1 omhandlede EU-tilskud fastsættes ved en senere afgørelse, som vil blive vedtaget efter proceduren i artikel 40, stk. 2, i beslutning 2009/470/EF.
Artikel 2
EU-tilskud til Litauen
1. Der ydes EU-tilskud til Litauen til delvis dækning af landets udgifter til foranstaltninger i medfør af artikel 3, stk. 2 og 6, i beslutning 2009/470/EF til bekæmpelse af klassisk svinepest i Litauen i 2011.
2. Størrelsen af det i stk. 1 omhandlede EU-tilskud fastsættes ved en senere afgørelse, som vil blive vedtaget efter proceduren i artikel 40, stk. 2, i beslutning 2009/470/EF.
Artikel 3
Betaling
Der udbetales en første rate på 700 000,00 EUR til Litauen som en del af EU-tilskuddet, jf. artikel 2, stk. 1.
Artikel 4
Adressater
Denne afgørelse er rettet til Den Italienske Republik og Republikken Litauen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 7. februar 2012.
På Kommissionens vegne
John DALLI
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 155 af 18.6.2009, s. 30.
(2) EFT L 62 af 15.3.1993, s. 69.
HENSTILLINGER
|
9.2.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 36/31 |
KOMMISSIONENS HENSTILLING
af 6. februar 2012
om retningslinjer for databeskyttelse i forbindelse med systemet for tidlig varsling og reaktion (EWRS)
(meddelt under nummer K(2012) 568)
(EØS-relevant tekst)
(2012/73/EU)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 292,
efter høring af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2119/98/EF af 24. september 1998 om oprettelse af et net til epidemiologisk overvågning af og kontrol med overførbare sygdomme i Fællesskabet (1) er der blevet oprettet et net til epidemiologisk overvågning af og kontrol med overførbare sygdomme i Fællesskabet og et system for tidlig varsling og reaktion (»EWRS«) til forebyggelse af og kontrol med sådanne sygdomme. |
|
(2) |
I sin beslutning 2000/57/EF af 22. december 1999 om systemet for tidlig varsling og reaktion med henblik på forebyggelse af og kontrol med overførbare sygdomme i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2119/98/EF (2) vedtog Kommissionen en række gennemførelsesbestemmelser om EWRS, der har til formål med passende midler at skabe struktureret og vedvarende kommunikation mellem Kommissionen og de ansvarlige kompetente offentlige sundhedsmyndigheder i EØS-medlemsstaterne med henblik på at fastslå, hvilke foranstaltninger der kræves for at beskytte den offentlige sundhed og for at forebygge og sætte en stopper for spredningen af overførbare sygdomme (3). |
|
(3) |
Retten til beskyttelse af personoplysninger anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 8. |
|
(4) |
Endvidere skal udvekslingen af elektroniske oplysninger mellem medlemsstaterne og mellem medlemsstaterne og Kommissionen være i overensstemmelse med reglerne om beskyttelse af personoplysninger i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (4) og i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (5). |
|
(5) |
Med Kommissionens beslutning 2009/547/EF af 10. juli 2009 om ændring af beslutning 2000/57/EF om systemet for tidlig varsling og reaktion med henblik på forebyggelse af og kontrol med overførbare sygdomme i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2119/98/EF (6) blev der indført specifikke sikkerhedsforanstaltninger for udveksling af personoplysninger mellem medlemsstaterne i forbindelse med kontaktopsporingsprocedurer til identifikation af personer, der er smittet eller kan være i fare for at blive smittet, i tilfælde af en begivenhed vedrørende en overførbar sygdom af potentielle EU-dimensioner. |
|
(6) |
Den 26. april 2010 afgav Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (»den tilsynsførende«) en udtalelse om forudgående kontrol (7), hvor han opfordrede til en præcisering af, hvilke ansvarsområder de forskellige aktører i EWRS har, og til ordentlig håndtering af de potentielle risici for de grundlæggende rettigheder ved behandling af kontaktopsporingsoplysninger i større skala i tilfælde af store sundhedstruende pandemier i fremtiden. |
|
(7) |
Under hensyntagen til de anbefalinger, som den tilsynsførende har fremsat i sin udtalelse, har Kommissionen udarbejdet et sæt retningslinjer for databeskyttelse i forbindelse med EWRS, hvorved de respektive roller, opgaver og forpligtelser, som de forskellige aktører i systemet har, bør blive præciseret, således at der kan sikres effektiv overholdelse af ovennævnte databeskyttelsesbestemmelser og adgang til præcis information og mekanismer, der gør det let for registrerede at gøre deres rettigheder gældende — |
VEDTAGET DENNE HENSTILLING:
|
1. |
Medlemsstater bør gøre brugere af EWRS opmærksom på retningslinjerne i bilaget til denne henstilling. |
|
2. |
De kompetente nationale EWRS-myndigheder bør tilskyndes til at tage kontakt til deres nationale databeskyttelsesmyndigheder med henblik på at få vejledning i og hjælp til at gennemføre disse retningslinjer i henhold til national ret på bedst mulig vis. |
|
3. |
Det anbefales, at medlemsstaterne senest to år efter vedtagelsen af denne henstilling giver Europa-Kommissionen feedback om gennemførelsen af retningslinjerne i bilaget. Denne feedback videresendes til den tilsynsførende og vil indgå i Kommissionens vurdering af databeskyttelsesniveauet i EWRS samt indholdet i og rettidigheden af eventuelle fremtidige foranstaltninger, herunder en eventuel vedtagelse af et retligt instrument. |
|
4. |
Denne henstilling er rettet til medlemsstaterne. |
Udfærdiget i Bruxelles, den 6. februar 2012.
På Kommissionens vegne
John DALLI
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 268 af 3.10.1998, s. 1.
(2) EFT L 21 af 26.1.2000, s. 32.
(3) EWRS benyttes af de kompetente offentlige sundhedsmyndigheder i medlemsstaterne til at indberette nærmere angivne trusler mod den offentlige sundhed (»begivenheder«) som defineret i bilag I til beslutning 2000/57/EF.
(4) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.
(5) EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.
(6) EUT L 181 af 14.7.2009, s. 57.
(7) Udtalelse om forudgående kontrol af 26. april 2010 fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse vedrørende systemet for tidlig varsling og reaktion meddelt af Europa-Kommissionen den 18. februar 2009 (sag C 2009-0137). Udtalelsen er offentliggjort på den tilsynsførendes websted på følgende adresse: http://www.edps.europa.eu/EDPSWEB/webdav/site/mySite/shared/Documents/Supervision/Priorchecks/Opinions/2010/10-04-26_EWRS_EN.pdf.
BILAG
RETNINGSLINJER FOR DATABESKYTTELSE I FORBINDELSE MED SYSTEMET FOR TIDLIG VARSLING OG REAKTION (EWRS)
1. INDLEDNING
EWRS er en webbaseret applikation, der er udviklet af Europa-Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne, og som har til formål at skabe struktureret og vedvarende kommunikation mellem Kommissionen og de ansvarlige kompetente offentlige sundhedsmyndigheder i EØS-medlemsstaterne med henblik på at fastslå, hvilke foranstaltninger der kræves for at beskytte den offentlige sundhed. Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (»ECDC«), der er et EU-agentur, har benyttet EWRS siden 2005 (1).
Samarbejdet mellem de nationale sundhedsmyndigheder er afgørende for den enkelte medlemsstats evne til at forebygge en potentiel spredning af overførbare sygdomme i EU og til at reagere rettidigt og koordineret på begivenheder forårsaget af overførbare sygdomme, der truer eller kan komme til at true den offentlige sundhed.
Tidligere udbrud af SARS, pandemisk influenza A(H1N1) og andre overførbare sygdomme har tydeligt vist, hvordan hidtil ukendte sygdomme hurtigt kan sprede sig og resultere i høj dødelighed og sygelighed. Hurtige rejseformer og global handel letter overførslen af overførbare sygdomme, der ikke stopper ved grænserne. Tidlig påvisning og effektiv kommunikation og koordinering på europæisk og internationalt plan er afgørende for at kunne styre sådanne uforudsete begivenheder og forhindre, at der opstår en meget alvorlig situation.
EWRS er en central mekanisme, der giver medlemsstaterne mulighed for at slå alarm, udveksle oplysninger og koordinere deres handlinger rettidigt og sikkert i forbindelse med begivenheder, der udgør en potentiel trussel for sundheden i EU.
2. RETNINGSLINJERNES ANVENDELSESOMRÅDE OG MÅL
Forvaltningen og anvendelsen af EWRS kan indebære udveksling af personoplysninger i særlige tilfælde, hvor dette kræves i henhold til relevante retlige instrumenter (se afsnit 4 om retsgrundlaget for udveksling af personoplysninger i EWRS).
Udveksling af personoplysninger mellem de kompetente sundhedsmyndigheder i medlemsstaterne skal ske i overensstemmelse med reglerne om beskyttelse af personoplysninger i de nationale love til gennemførelse af direktiv 95/46/EF om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger.
Eftersom brugerne af EWRS ikke er eksperter i databeskyttelse og ikke altid kan være tilstrækkeligt inde i de krav, som lovgivningen stiller til databeskyttelse, anbefales det imidlertid at opstille nogle retningslinjer for EWRS-brugerne, som på en brugervenlig og letforståelig måde forklarer funktionerne i EWRS set ud fra et databeskyttelsesperspektiv. Retningslinjerne har også til formål at øge bevidstheden, fremme bedste praksis og sikre en konsekvent og ensartet tilgang til overholdelse af databeskyttelseskravene blandt EWRS-brugerne i medlemsstaterne.
Det skal dog bemærkes, at disse retningslinjer ikke er tænkt som en omfattende gennemgang af alle databeskyttelsesproblemer i forbindelse med EWRS. Yderligere vejledning og bistand kan fås hos medlemsstaternes databeskyttelsesmyndigheder. EWRS-brugere opfordres især til at rådføre sig hos deres respektive databeskyttelsesmyndigheder med hensyn til, hvordan disse retningslinjer bedst gennemføres på nationalt plan, så det sikres, at landespecifikke databeskyttelseskrav overholdes fuldt ud. En liste over databeskyttelsesmyndigheder med tilhørende kontaktoplysninger kan findes på følgende adresse:
http://ec.europa.eu/justice/policies/privacy/nationalcomm/index_en.htm
Endelig skal det understreges, at disse retningslinjer ikke er en retsgyldig fortolkning af EU-lovgivningen om databeskyttelse, da det i EU's institutionelle system udelukkende er Domstolen, der kan fortolke EU-retten.
3. LOVVALG OG TILSYN
Lovvalget afhænger af, hvem EWRS-brugeren er. Kommissionens og ECDC's behandling af personoplysninger inden for rammerne af systemets forvaltning og drift (i det omfang, der er beskrevet i de følgende afsnit) er fastlagt i forordning (EF) nr. 45/2001.
For så vidt angår behandling af personoplysninger foretaget af kompetente nationale EWRS-myndigheder, gælder den relevante nationale databeskyttelseslovgivning til gennemførelse af direktiv 95/46/EF. Det skal bemærkes, at dette direktiv giver medlemsstaterne en vis frihed med hensyn til at gennemføre dets bestemmelser i national ret. Navnlig har medlemsstaterne lov til i særlige tilfælde at indføre undtagelser eller dispensationer fra en række af direktivets bestemmelser. Samtidig kan den nationale databeskyttelseslovgivning, som EWRS-brugeren er underlagt, indeholde strengere eller landespecifikke databeskyttelseskrav, som ikke gælder i andre medlemsstater.
I betragtning af disse særlige forhold anbefales EWRS-brugere at drøfte disse retningslinjer med deres respektive databeskyttelsesmyndigheder for at sikre, at alle bestemmelser i den gældende nationale lovgivning overholdes. Eksempelvis kan detaljeringsgraden af de oplysninger, som de registrerede skal modtage i forbindelse med dataindsamlingen, være forskellig fra medlemsstat til medlemsstat, og det samme er tilfældet for behandlingen af særlige kategorier af personoplysninger (f.eks. helbredsoplysninger).
Et af de vigtigste aspekter ved EU's retlige ramme for databeskyttelse, der består af forordning (EF) nr. 45/2001 og direktiv 95/46/EF, er det tilsyn, der varetages af uafhængige offentlige databeskyttelsesmyndigheder. EU-institutionernes og -organernes behandling af personoplysninger overvåges af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (»den tilsynsførende«) (2), hvorimod tilsynet med behandling foretaget af fysiske eller juridiske personer, nationale offentlige myndigheder, agenturer eller andre organer i medlemsstaterne varetages af deres respektive databeskyttelsesmyndigheder. Tilsynsmyndigheder i alle medlemsstater har fået beføjelse til at behandle klager fra borgerne vedrørende beskyttelse af deres rettigheder og friheder i forbindelse med behandling af personoplysninger. EWRS-brugere, der ønsker yderligere oplysninger om, hvordan registreredes anmodninger og klager behandles, henvises til afsnit 9 om adgang til personoplysninger og øvrige rettigheder for registrerede.
4. RETSGRUNDLAG FOR UDVEKSLING AF PERSONOPLYSNINGER I EWRS
Beslutning nr. 2119/98/EF fastlægger, at der skal oprettes et net på EU-plan (»nettet«) til fremme af samarbejde og samordning mellem medlemsstaterne med bistand fra Kommissionen med henblik på bedre forebyggelse af og kontrol med overførbare sygdomme i EU (3). Inden for denne ramme blev EWRS oprettet som en af hjørnestenene i nettet med henblik på udveksling af oplysninger, høring og samordning på europæisk plan i tilfælde af begivenheder forårsaget af overførbare sygdomme, der potentielt kan bringe den offentlige sundhed i EU i fare.
Det skal bemærkes, at ikke alle oplysninger, der udveksles i EWRS, er personoplysninger. Generelt udveksles der faktisk ikke helbredsoplysninger eller andre personoplysninger om identificerede eller identificerbare fysiske personer inden for denne ramme.
Hvad er »personoplysninger«?
I direktiv 95/46/EF og forordning (EF) nr. 45/2001 forstås ved »personoplysninger« enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person (»den registrerede«). Ved »identificerbar person« forstås en person, der direkte eller indirekte kan identificeres, bl.a. ved et identifikationsnummer eller et eller flere elementer, der er særlige for denne persons fysiske, fysiologiske, psykiske, økonomiske, kulturelle eller sociale identitet (4).
De kompetente sundhedsmyndigheder i EØS-medlemsstaterne indberetter via EWRS primært oplysninger til nettet om bl.a. nyligt opståede eller genudbrudte overførbare sygdomme sammen med oplysninger om anvendte kontrolforanstaltninger eller oplysninger om usædvanlige epidemier eller nye overførbare sygdomme af ukendt oprindelse (5), som kan kræve en rettidig og koordineret indsats fra medlemsstaterne for at minimere risikoen for, at sådanne sygdomme spreder sig til hele EU (6). På grundlag af oplysningerne i nettet kan medlemsstaterne i samarbejde med Kommissionen rådføre sig med hinanden med henblik på at koordinere indsatsen for at forebygge og kontrollere disse sygdomme, herunder hvad angår de foranstaltninger, de har vedtaget eller har til hensigt at vedtage på nationalt plan (7).
I visse tilfælde vedrører de oplysninger, der udveksles via systemet, dog faktisk personer og kan betragtes som personoplysninger.
For det første er behandling af en begrænset mængde personoplysninger om de autoriserede EWRS-brugere en integreret del af forvaltningen og driften af systemet. Faktisk er behandling af brugernes kontaktoplysninger (navn, organisation, e-mail-adresse, telefonnummer osv.) nødvendig for at oprette og køre systemet. Disse personoplysninger indsamles af medlemsstaterne og behandles på et senere tidspunkt under Kommissionens ansvar med det ene formål at kunne samarbejde effektivt om forvaltningen af EWRS og det underliggende net.
For det andet kan en begivenhed vedrørende en overførbar sygdom af potentielle EU-dimensioner kræve, at de berørte medlemsstater samarbejder om at gennemføre særlige kontrolforanstaltninger, de såkaldte kontaktopsporingsforanstaltninger, med henblik på at identificere personer, der er smittet eller kan være i fare for at blive smittet, og at forebygge overførsel af alvorlige overførbare sygdomme. Et sådant samarbejde kan indebære udveksling af personoplysninger, herunder følsomme helbredsoplysninger, via EWRS vedrørende bekræftede eller formodede sygdomstilfælde mellem de medlemsstater, der er direkte berørt af kontaktopsporingsforanstaltningerne (8).
Hvad er »behandling af personoplysninger«?
I direktiv 95/46/EF og forordning (EF) nr. 45/2001 forstås ved »behandling af personoplysninger« »enhver operation eller række af operationer — med eller uden brug af elektronisk databehandling — som personoplysninger gøres til genstand for, f.eks. indsamling, registrering, systematisering, opbevaring, tilpasning eller ændring, selektion, søgning, brug, videregivelse ved transmission, formidling eller enhver anden form for overladelse, sammenstilling eller samkøring samt blokering, slettelse eller tilintetgørelse« (9).
I ovennævnte tilfælde skal behandling af personoplysninger i EWRS være baseret på et konkret retsgrundlag. I den forbindelse er kriterierne for legitimering af databehandling fastlagt i artikel 7 i direktiv 95/46/EF og de tilsvarende bestemmelser i artikel 5 i forordning (EF) nr. 45/2001.
Behandling af EWRS-brugeres kontaktoplysninger er baseret på:
|
— |
Artikel 5, litra b), i forordning (EF) nr. 45/2001: »behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den registeransvarlige (10) «. Behandlingen er nødvendig for Kommissionens forvaltning og drift af EWRS med støtte fra ECDC. |
|
— |
Artikel 5, litra d), i forordning (EF) nr. 45/2001: »den registrerede utvetydigt har givet sit samtykke«. Brugeres kontaktoplysninger indhentes fra de registrerede selv, efter at de har fået mulighed for at give informeret samtykke til EWRS’ behandling af deres personoplysninger (se afsnit 8 om informationsformidling til registrerede). |
De kriterier, der er fastlagt i artikel 7, litra c), d) og e), i direktiv 95/46/EF, er dem, der har størst relevans for udvekslingen af kontaktopsporingsoplysninger (f.eks. den smittede persons kontaktoplysninger, transportoplysninger og andre oplysninger om personens rejserute og opholdssteder, oplysninger om personer, som den smittede har besøgt, og personer, som kan have været udsat for smitte) om personer i EWRS (11):
|
— |
Artikel 7, litra c), i direktiv 95/46/EF: »behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den registeransvarlige«. Beslutning nr. 2119/98/EF stiller krav om oprettelse af et system for tidlig varsling og reaktion til forebyggelse af og kontrol med overførbare sygdomme i EU. Denne beslutning forpligter medlemsstaterne til via EWRS at indberette begivenheder forårsaget af overførbare sygdomme, der truer eller kan komme til at true den offentlige sundhed (12). Indberetningsforpligtelsen dækker også de foranstaltninger, der træffes af de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater for at forebygge og sætte en stopper for spredning af sådanne sygdomme, herunder de kontaktopsporingsforanstaltninger, der gennemføres for at opspore smittede personer eller personer, som er i fare for at blive smittet (13). |
|
— |
Artikel 7, litra d), i direktiv 95/46/EF: »behandlingen er nødvendig for at beskytte den registreredes vitale interesser«. I princippet er udvekslingen af personoplysninger om smittede personer eller personer, der er i overhængende fare for at blive smittet, mellem de berørte medlemsstater nødvendig for at kunne give dem passende pleje eller behandling og for at muliggøre opsporing og identifikation med henblik på isolation og karantæne for således at kunne beskytte de berørte personers og i sidste ende EU-borgernes sundhed. |
|
— |
Artikel 7, litra e), i direktiv 95/46/EF: »behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets interesse eller henhørende under offentlig myndighedsudøvelse, som den registeransvarlige eller en tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, har fået pålagt«. EWRS er et værktøj, der er beregnet til at hjælpe medlemsstaterne med at koordinere deres indsats med hensyn til forebyggelse af og kontrol med alvorlige overførbare sygdomme i EU. Derfor har systemet til formål at beskytte den offentlige sundhed, som er en opgave af offentlig interesse, der skal varetages af medlemsstaterne. |
Den offentlige interesse kan ligeledes retfærdiggøre medlemsstaternes behandling af følsomme helbredsoplysninger (f.eks. oplysninger om begivenheder, der udgør en trussel for sundheden, og oplysninger om helbredstilstanden hos de personer, der er smittet, eller som er i fare for at blive smittet) i EWRS. Selv om behandling af helbredsoplysninger i princippet ikke er tilladt i medfør af artikel 8, stk. 1, i direktiv 95/46/EF, er behandlingen af denne særlige kategori af oplysninger i EWRS dækket af en undtagelse i artikel 8, stk. 3, i samme direktiv, hvis behandlingen er »nødvendig med henblik på forebyggende medicin, medicinsk diagnose, sygepleje eller patientbehandling eller forvaltning af læge- og sundhedstjenester, og hvis behandlingen af disse oplysninger foretages af en erhvervsudøvende i sundhedssektoren, der i henhold til den nationale lovgivning eller til regler, der er fastsat af kompetente nationale organer, har tavshedspligt, eller af en anden person med tilsvarende tavshedspligt«.
Der kan fastsættes andre undtagelser til forbuddet om behandling af personlige helbredsoplysninger af grunde, der vedrører hensynet til vigtige samfundsmæssige interesser, hvis der gives tilstrækkelige garantier, enten ved medlemsstaternes lovgivning eller ved en afgørelse truffet af de nationale databeskyttelsesmyndigheder i medlemsstaterne (14).
5. HVEM ER HVEM I EWRS? SPØRGSMÅLET OM KONTROLUDØVELSE AF REGISTERANSVARET
EWRS er tænkt som et flerbrugersystem, der ved hjælp af relevante tekniske midler, herunder forskellige strukturerede kommunikationskanaler, skaber forbindelse mellem udpegede kontaktpersoner fra de kompetente offentlige sundhedsmyndigheder i EØS-medlemsstaterne (de »nationale EWRS-knudepunkter«), Kommissionen, ECDC og, i begrænset omfang, WHO.
Hver af disse EWRS-aktører er individuelle brugere i systemet, selv om adgangen til oplysningerne i systemet bygger på oprettelse af forskellige brugerprofiler og »selektive« kommunikationskanaler, som er baseret på passende sikkerhedsforanstaltninger med henblik på at sikre overholdelse af gældende databeskyttelsesbestemmelser.
Helt konkret består systemet af to overordnede kommunikationskanaler. Den første kanal, den såkaldte generelle meddelelseskanal, gør det muligt for den kompetente sundhedsmyndighed i en given medlemsstat at underrette alle nationale EWRS-knudepunkter, Kommissionen, ECDC og WHO om begivenheder forårsaget af overførbar sygdomme, der potentielt kan bringe den offentlige sundhed i EU i fare, og som er dækket af indberetningsforpligtelsen i beslutning nr. 2119/98/EF (15).
Generelt udveksles der ikke helbredsoplysninger eller andre personoplysninger om identificerede eller identificerbare fysiske personer gennem den generelle meddelelseskanal. Der er indført specifikke sikkerhedsforanstaltninger i systemet for at forebygge ulovlig databehandling via denne kanal (se afsnit 7).
I forbindelse med begivenheder forårsaget af overførbar sygdomme, der potentielt kan bringe den offentlige sundhed i EU i fare, kan det dog være nødvendigt, at de berørte medlemsstater samarbejder om at gennemføre særlige kontaktopsporingsforanstaltninger med henblik på at opspore smittede personer og andre personer, der er udsat for smitte, for at forebygge spredning af sådanne alvorlige sygdomme.
For at sikre overholdelse af databeskyttelsesbestemmelserne er der indført passende sikkerhedsforanstaltninger med henblik på at begrænse udvekslingen af kontaktopsporings- og helbredsoplysninger til medlemsstater, der er direkte berørt af en given kontaktopsporingsprocedure, og at udelukke andre medlemsstater i netværket, Kommissionen og ECDC fra at få adgang til disse oplysninger (16).
I den forbindelse har man oprettet den såkaldte selektive meddelelseskanal i EWRS, hvortil der kun er adgang for de medlemsstater, der er berørt af en given kontaktopsporingsprocedure.
Ved at udveksle personoplysninger gennem den selektive meddelelseskanal påtager de kompetente myndigheder sig rollen som registeransvarlig, for så vidt angår behandlingen af disse personoplysninger, og bliver således ansvarlige for, at behandlingen er lovlig og overholder de databeskyttelsesforpligtelser, der er fastlagt i de gældende nationale love til gennemførelse af direktiv 95/46/EF.
Hvem er »den registeransvarlige«?
I direktiv 95/46/EF forstås ved »den registeransvarlige« »den fysiske eller juridiske person, offentlige myndighed, institution eller ethvert andet organ, der alene eller sammen med andre afgør, til hvilket formål og med hvilke hjælpemidler der må foretages behandling af personoplysninger« (17).
I princippet har brugere hos Kommissionen og ECDC ikke adgang til personoplysninger, der udveksles via den selektive meddelelseskanal (18). Men af tekniske årsager er det Kommissionen, der som systemadministrator og koordinator i sidste ende har ansvaret for den centrale opbevaring af oplysninger i EWRS. I denne egenskab er Kommissionen også ansvarlig for registrering, opbevaring og senere behandling af de personoplysninger i EWRS om godkendte brugere, der er nødvendige for systemets drift.
EWRS er således et tydeligt eksempel på fælles udøvelse af registeransvaret, hvor ansvaret for at sikre databeskyttelse fordeles på flere niveauer mellem Kommissionen og medlemsstaterne. Endvidere besluttede Kommissionen og medlemsstaterne i deres egenskab af fælles registeransvarlige i 2005 at uddelegere den daglige drift af EWRS-applikationen til ECDC, som udfører denne opgave på vegne af Kommissionen. Ud over denne opgave har agenturet som »registerfører« fået ansvar for at garantere fortroligheden og sikkerheden af den behandling, der udføres i systemet, i overensstemmelse med forpligtelserne i artikel 21 og 22 i forordning (EF) nr. 45/2001.
Hvem er »registerføreren«, og hvilke forpligtelser har denne?
I forordning (EF) nr. 45/2001 forstås ved »registerfører« »den fysiske eller juridiske person, offentlige myndighed, institution eller ethvert andet organ, der behandler personoplysninger på den registeransvarliges vegne« (19).
I henhold til forordningen skal den registeransvarlige i tilfælde, hvor der udføres behandling på dennes vegne, vælge en registerfører, der yder tilstrækkelige garantier med hensyn til de tekniske og organisatoriske foranstaltninger, der kræves for at opretholde datasikkerheden. Den registeransvarlige er den, der i sidste ende er ansvarlig for at sikre, at disse foranstaltninger overholdes. Ikke desto mindre påhviler forpligtelserne i forordningens artikel 21 og 22 med hensyn til fortroligheden og sikkerheden af behandlingen også registerføreren (20).
6. GÆLDENDE DATABESKYTTELSESPRINCIPPER
Behandlingen af personoplysninger i EWRS skal overholde en række databeskyttelsesprincipper, der er fastlagt i forordning (EF) nr. 45/2001 og direktiv 95/46/EF.
Som registeransvarlige er Kommissionen og de kompetente myndigheder i medlemsstaterne ansvarlige for at sikre, at disse principper overholdes, hver gang de behandler personoplysninger via EWRS. De vigtigste databeskyttelsesprincipper er angivet nedenfor. Dette berører ikke andre gældende databeskyttelseskrav, som er fastlagt i de relevante retlige instrumenter, hvortil der findes en vejledning i de forskellige afsnit af disse retningslinjer. EWRS-brugere opfordres især til at læse afsnit 8 om informationsformidling til registrerede og afsnit 9 om registreredes adgang og andre rettigheder.
6.1. Principper vedrørende lovligheden af behandling og formålsbegrænsning
De registeransvarlige skal sikre, at personoplysninger behandles rimeligt og lovligt. Dette princip indebærer først og fremmest, at indsamling og viderebehandling af personoplysninger skal bygge på et legitimt og lovfæstet grundlag (21). For det andet må personoplysninger kun indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og må ikke senere gøres til genstand for behandling, som er uforenelig med disse formål (22).
6.2. Principper om datakvalitet
De registeransvarlige skal sikre, at personoplysningerne er tilstrækkelige, relevante og nødvendige i forhold til indsamlingsformålene. Endvidere skal oplysningerne skal være korrekte og ajourførte (23).
6.3. Principper om opbevaring af data
De registeransvarlige skal sikre, at personoplysninger opbevares på en måde, så de registrerede ikke kan identificeres i et tidsrum, som er længere end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil de indsamles, eller i forbindelse med hvilke de behandles på et senere tidspunkt (24).
6.4. Principper om fortrolighed og datasikkerhed
De registeransvarlige skal sikre, at enhver, der har adgang til personoplysninger, og som udfører arbejde under den registeransvarlige eller registerføreren, herunder registerføreren selv, kun behandler disse efter instruks fra den registeransvarlige (25). Endvidere skal de registeransvarlige iværksætte de fornødne tekniske og organisatoriske foranstaltninger til at beskytte personoplysninger mod hændelig, ikke-autoriseret eller ulovlig tilintetgørelse eller tab, forringelse, udbredelse eller adgang samt mod enhver anden form for ulovlig behandling (26).
Med henblik på korrekt og effektiv anvendelse af ovennævnte principper i forbindelse med brug af systemet anbefales EWRS-brugerne navnlig følgende:
For at sikre, at der er retsgrundlag for behandlingen, at data indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål, og at de ikke senere behandles på en måde, som er uforenelig med disse formål, bør EWRS-brugerne, hver gang de indsamler eller på anden måde behandler personoplysninger via EWRS:
|
— |
fra gang til gang vurdere, om gennemførelsen af koordinerede kontaktopsporingsforanstaltninger og den resulterende aktivering af den selektive kanal i EWRS med henblik på udveksling af relaterede kontaktopsporingsoplysninger og andre personoplysninger er berettiget i betragtning af sygdommens art og de videnskabeligt dokumenterede fordele ved kontaktopsporing med henblik på at forebygge eller reducere yderligere spredning af sygdommen, idet der tages hensyn til den risikovurdering, der er foretaget af medlemsstaternes sundhedsmyndigheder og de eksisterende videnskabelige agenturer, dvs. ECDC og WHO |
|
— |
ikke anvende den generelle meddelelseskanal til at udveksle kontaktopsporingsoplysninger eller andre personoplysninger. De skal navnlig sikre, at sådanne data ikke indgår i de generelle meddelelser, de udsender, i vedhæftede filer eller i nogen anden form. Anvendelsen af den generelle meddelelseskanal til kontaktopsporingsformål er ulovlig og uforholdsmæssig, eftersom det betyder, at modtagere, der ikke er involveret i en given kontaktopsporingsprocedure (herunder Kommissionen og ECDC), får adgang til personoplysninger, som de ikke behøver at have adgang til |
|
— |
når de anvender den selektive funktionalitet, anlægge en »need-to-know«-tilgang og kun vælge de kompetente myndigheder i medlemsstaterne, der skal samarbejde om en given kontaktopsporingsprocedure, som modtagere af selektive meddelelser, der indeholder personoplysninger. |
EWRS-brugerne bør være særligt årvågne, når de via den selektive meddelelseskanal udveksler følsomme oplysninger om helbredstilstanden hos en identificeret eller identificerbar person, f.eks. en smittet person eller en person, der er i fare for at blive smittet, hvis kontaktoplysninger eller andre personoplysninger videregives samtidigt via EWRS, således at den pågældende kan identificeres direkte eller indirekte. I sådanne tilfælde gælder alle ovennævnte anbefalinger fortsat. EWRS-brugerne skal endvidere være opmærksomme på, at udveksling af følsomme oplysninger i henhold til direktiv 95/46/EF kun er tilladt i meget begrænsede tilfælde, herunder især (27):
|
— |
Den person, om hvem der indsamles oplysninger, skal give udtrykkeligt samtykke til behandling af disse oplysninger (artikel 8, stk. 2, litra a), i direktiv 95/46/EF). Behovet for rettidig indgriben i sundhedsmæssige krisesituationer kan betyde, at det er umuligt at give de registrerede alle de oplysninger, der kræves, for at de kan give informeret samtykke (se afsnit 8 om informationsformidling til registrerede). Endvidere er muligheden for, at oplysninger i sidste ende videregives via EWRS, ikke nødvendigvis kendt på tidspunktet for indsamlingen. |
|
— |
I tilfælde, hvor registreredes samtykke ikke opnås, kan behandling af helbredsoplysninger betragtes som legitim, hvis den er nødvendig »med henblik på forebyggende medicin, medicinsk diagnose, sygepleje eller patientbehandling eller forvaltning af læge- og sundhedstjenester«, og hvis behandlingen af disse oplysninger foretages af en erhvervsudøvende i sundhedssektoren, der har tavshedspligt, eller af en anden person med tilsvarende tavshedspligt (artikel 8, stk. 3, i direktiv 95/46/EF). Med andre ord skal EWRS-brugere, hver gang de sender en selektiv meddelelse, som indeholder følsomme helbredsoplysninger, til modtagere i andre medlemsstater, vurdere, om videregivelse af sådanne oplysninger er strengt nødvendig for, at de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater kan gennemføre specifikke foranstaltninger til opfyldelse af et af ovennævnte formål. EWRS-brugere gøres ligeledes opmærksom på, at der kan være andre grunde til at behandle helbredsoplysninger, som er fastlagt i deres respektive nationale love til gennemførelse af direktiv 95/46/EF eller ved en afgørelse truffet af de nationale databeskyttelsesmyndigheder (28). |
For at sikre kvaliteten af de personoplysninger, som EWRS-brugere udveksler via systemet, og især før udsendelse af en selektiv meddelelse, skal de overveje, om:
|
— |
de personoplysninger, de ønsker at udveksle, er strengt nødvendige for at opnå en effektiv kontaktopsporingsprocedure. Med andre ord skal den kompetente myndighed, der udsender meddelelsen, kun give myndigheden/myndighederne i de andre berørte medlemsstater de personoplysninger, der er nødvendige for entydigt at kunne identificere den person, der er smittet, eller som har været udsat for smitte. Den vejledende liste over personoplysninger, der kan udveksles til kontaktopsporingsformål, og som findes som bilag til beslutning 2009/547/EF, skal ikke ses som et »carte blanche« eller en betingelsesløs tilladelse til at behandle sådanne kategorier af oplysninger. Samtidig skal der udvises ekstrem forsigtighed med hensyn til behandling af andre personoplysninger end dem, der er anført i ovennævnte bilag, da det sandsynligvis vil medføre uforholdsmæssig stor og urimelig videregivelse. I stedet skal der foretages en vurdering fra gang til gang af, om medtagelse af bestemte personoplysninger er strengt nødvendig for en given kontaktopsporingsprocedures formål. |
Senere behandling og opbevaring af personoplysninger uden for EWRS:
Det er yderst vigtigt at bemærke, at nationale databeskyttelseslove til gennemførelse af direktiv 95/46/EF også gælder for opbevaring og senere behandling af personoplysninger, der er indhentet via systemet, uden for EWRS. Denne situation kan f.eks. opstå, hvis personoplysninger, der opbevares centralt af systemet, overføres til og opbevares på brugeres lokale pc’er eller i databaser på nationalt plan, eller hvis sådanne oplysninger overføres af den kompetente myndighed, der er ansvarlig for behandlingen af disse i EWRS, til andre myndigheder eller tredjeparter. I sådanne tilfælde gøres EWRS-brugerne opmærksom på følgende:
|
— |
Opbevaring og senere behandling uden for EWRS skal være i overensstemmelse med de formål, hvortil oplysningerne oprindeligt blev indsamlet og udvekslet i EWRS. |
|
— |
Denne senere behandling skal have retsgrundlag i de relevante nationale databeskyttelseslove, og den skal være nødvendig, tilstrækkelig, relevant og ikke uforholdsmæssig i forhold til det oprindelige formål med indsamlingen i EWRS. |
|
— |
Oplysningerne skal ajourføres og slettes, når de ikke længere er nødvendige for de formål, hvortil de blev behandlet. |
|
— |
Når data trækkes ud af EWRS og videregives til tredjeparter, skal den registeransvarlige informere de registrerede om dette for at sikre rimelig behandling, medmindre dette ikke er muligt eller indebærer en uforholdsmæssig stor indsats, eller hvis det udtrykkeligt fremgår af lovgivningen, at oplysningerne skal videregives (se artikel 11, stk. 2, i direktiv 95/46/EF). I det tilfælde at videregivelse kun er påkrævet af lovgivningen i en af de berørte medlemsstater, og at dette derfor ikke almindeligt kendt andre steder, skal der gøres en indsats for at formidle oplysningerne, også selv om videregivelse er udtrykkeligt fastlagt ved lov. |
7. ET DATABESKYTTELSESVENLIGT MILJØ
EWRS indeholder allerede en række funktioner til forbedring af overensstemmelsen med de databeskyttelsesprincipper, der er beskrevet i afsnit 6, og til sikring af, at EWRS-brugerne vurderer de forskellige databeskyttelsesprincipper, hver gang de gør brug af systemet. Eksempel:
|
— |
En advarsel, der vises på oversigten over EWRS-meddelelser, fortæller brugeren, at den generelle meddelelseskanal ikke er beregnet til kontaktopsporingsoplysninger og andre personoplysninger, da anvendelse af denne kanal kan betyde, at disse data videregives unødigt til andre modtagere end dem, der har behov for at få adgang til dem. |
|
— |
Adgang til oplysningerne i systemet bygger på oprettelse af forskellige brugerprofiler og selektive kommunikationskanaler, som er baseret på passende sikkerhedsforanstaltninger med henblik på at sikre overholdelse af databeskyttelsesbestemmelser. |
|
— |
Især udgør den selektive meddelelseskanal i EWRS en eksklusiv kommunikationskanal for udveksling af personoplysninger mellem de berørte medlemsstater alene. Systemet har en standardfunktion, som automatisk udelukker Kommissionen og ECDC fra listen over mulige modtagere af selektive meddelelser, der indeholder personoplysninger (29). |
|
— |
Systemet sletter automatisk alle selektive meddelelser, der indeholder personoplysninger, 12 måneder efter datoen for udsendelse af meddelelserne (yderligere oplysninger findes i afsnit 11 om opbevaring af data). |
|
— |
Systemet indeholder en funktion, der giver brugerne mulighed for på et hvilket som helst tidspunkt direkte at rette eller slette selektive meddelelser, der indeholder personoplysninger, som er urigtige, forældede, ikke længere nødvendige, eller som på anden måde ikke er i overensstemmelse med databeskyttelseskravene. Systemet underretter automatisk den eller de andre EWRS-brugere, som er berørt af den specifikke selektive informationsudveksling, om, at meddelelsen er blevet slettet eller rettet, for at sikre overholdelse af databeskyttelsesbestemmelserne. |
|
— |
Den selektive meddelelseskanal indeholder en særlig mekanisme, der gør det muligt for de nationale myndigheder, som indgår i en given informationsudveksling, at kommunikere og samarbejde om registreredes anmodninger om at få adgang til, rettet, blokeret eller slettet oplysninger. |
Endvidere er det på mellemlang sigt tanken, at læringsmodulet, der er tilgængeligt via EWRS-applikationen, skal integreres for at give EWRS-brugerne en grundig indføring i, hvordan systemet fungerer set i et databeskyttelsesperspektiv. Anvendelsen af de forskellige funktionaliteter med henblik på at forbedre overholdelsen af databeskyttelsesbestemmelserne vil blive illustreret ved hjælp af praktiske eksempler.
Det er Kommissionens hensigt at samarbejde med medlemsstaterne om at sikre, at begrebet indbygget databeskyttelse kommer til at præge denne og fremtidige versioner af EWRS helt fra begyndelsen (30), og at der tages hensyn til principperne om nødvendighed, proportionalitet, formålsbegrænsning og dataminimering, når der træffes beslutninger om, hvilke oplysninger der skal udveksles via EWRS, med hvem og på hvilke betingelser.
8. INFORMATIONSFORMIDLING TIL REGISTREREDE
Et af de vigtigste krav i EU's retlige ramme for databeskyttelse er den registeransvarliges pligt til at give de registrerede klare informationer om den behandling, som denne har til hensigt at foretage af deres personoplysninger.
I tråd med sin koordinerende rolle i EWRS og med henblik på at opfylde ovennævnte forpligtelse (31) har Kommissionen lagt en klar og omfattende erklæring om beskyttelse af privatlivets fred ud på sin EWRS-webside, der vedrører behandlingsopgaver, som udføres under Kommissionens ansvar, og opgaver, som udføres af kompetente myndigheder, navnlig i forbindelse med kontaktopsporingsaktiviteter.
De nationale kompetente myndigheder i medlemsstaterne har som registeransvarlige imidlertid også et ansvar for at informere registrerede i forbindelse med myndighedernes behandling af oplysninger i EWRS.
Hvilke informationer skal de nationale kompetente EWRS-myndigheder give registrerede?
I tilfælde, hvor der indsamles oplysninger direkte hos den registrerede, fastsætter artikel 10 i direktiv 95/46/EF, at den registeransvarlige eller dennes repræsentant skal give den person, hos og om hvem der indsamles oplysninger, mindst følgende informationer, medmindre den pågældende allerede er bekendt hermed:
|
a) |
den registeransvarliges og eventuelt dennes repræsentants identitet |
|
b) |
formålene med den behandling, hvortil oplysningerne er bestemt |
|
c) |
alle yderligere informationer som f.eks.:
|
for så vidt som disse yderligere informationer, under hensyn til de særlige omstændigheder hvorunder oplysningerne indsamles, er nødvendige for at sikre den registrerede en rimelig behandling af oplysningerne.
Artikel 11 i direktiv 95/46/EF indeholder en liste over de informationer, som den registeransvarlige mindst skal give, når oplysningerne ikke er indsamlet hos den registrerede. Disse informationer skal gives allerede ved registreringen af oplysningerne, eller senest når oplysningerne første gang videregives til tredjemand (32).
Det følger af ovennævnte bestemmelser, at de nationale kompetente myndigheder på tidspunktet for indsamling af personoplysninger (eller senest på det tidspunkt, hvor oplysningerne første gang videregives via EWRS), med henblik på vedtagelse af foranstaltningerne til beskyttelse af den offentlige sundhed i forbindelse med begivenheder, som skal anmeldes i henhold til beslutning nr. 2119/98/EF og gennemførelsesbestemmelserne hertil, skal udsende en juridisk meddelelse indeholdende de informationer, der er anført i artikel 10 og 11 i direktiv 95/46/EF, direkte til de registrerede. Meddelelsen skal indeholde en kortfattet henvisning til EWRS og et link til de relevante dokumenter og erklæringer om beskyttelse af privatlivets fred på de kompetente myndigheders nationale websteder samt til Kommissionens EWRS-webside.
Hvor detaljerede informationerne i den juridiske meddelelse er afhænger i høj grad af, hvilken medlemsstat der er tale om. Visse nationale love fastsætter mere omfattende forpligtelser for registeransvarlige, jf. bestemmelsen om yderligere informationer, såsom informationer om de registreredes ret til erstatning, om opbevaring af data og opbevaringsperioder, om datasikkerhedsforanstaltninger osv.
Det er korrekt, at behovet for rettidig indgriben i sundhedsmæssige krisesituationer kan betyde, at det er umuligt at underrette registrerede om, at deres personoplysninger behandles, i situationer, hvor oplysningerne ikke er indsamlet hos de registrerede. I den forbindelse hedder det i artikel 11, stk. 2, i direktiv 95/46/EF, at registreredes ret til at blive informeret kan begrænses, »hvis underretning af den registrerede viser sig umulig eller er uforholdsmæssig vanskelig, eller registreringen eller videregivelsen af oplysningerne er udtrykkeligt fastsat ved lov. I sådanne tilfælde fastsætter medlemsstaterne de fornødne garantier«.
Generelt skal det bemærkes, at der kan være fastlagt specifikke restriktioner for eller begrænsninger af registreredes ret til information i nationale databeskyttelseslove til gennemførelse af direktiv 95/46/EF (33). Sådanne landespecifikke begrænsninger eller restriktioner skal entydigt fremgå af de erklæringer om beskyttelse af privatlivets fred, som gives til de registrerede, eller som offentliggøres på de kompetente myndigheders nationale websteder.
Det er op til de nationale kompetente myndigheder i medlemsstaterne at beslutte, hvordan disse informationer skal gives til de registrerede. Da de fleste kompetente myndigheder udfører andre behandlingsaktiviteter end informationsudveksling i EWRS, kan den måde, som de informerer registrerede på — hvis det er hensigtsmæssigt — være den samme måde, som lignende oplysninger overføres på i forbindelse med andre behandlingsaktiviteter i henhold til national lovgivning. Endvidere anbefales det, at de kompetente myndigheder ajourfører eller supplerer deres politikker for eller erklæringer om beskyttelse af privatlivets fred — hvis sådanne allerede forefindes på myndighedernes websteder — med en specifik henvisning til udvekslingen af personoplysninger i EWRS.
Af alle ovennævnte grunde er det yderst vigtigt, at de kompetente myndigheder i medlemsstaterne konsulterer deres respektive nationale databeskyttelsesmyndighed, når de udarbejder juridiske standardmeddelelser og erklæringer om beskyttelse af privatlivets fred i overensstemmelse med artikel 10 og 11 i direktiv 95/46/EF.
9. ADGANG TIL PERSONOPLYSNINGER OG ANDRE RETTIGHEDER FOR REGISTREREDE
De databeskyttelseskrav vedrørende informationsformidling til registrerede, der blev behandlet i afsnit 8 ovenfor, har i sidste ende til formål at sikre gennemsigtigheden af behandlingen af personoplysninger. Gennemsigtighed er også det underliggende formål med bestemmelserne om registreredes databeskyttelsesrettigheder, der er fastlagt i EU's retlige instrumenter om databeskyttelse (34).
Hvad er den registreredes »ret til adgang til oplysninger«?
Registeransvarlige skal over for hver enkelt registreret garantere retten til at få bekræftet, uden unødig forsinkelse eller større udgifter, om der foretages behandling af vedkommendes personoplysninger, samt til at få information om formålene med denne behandling og om de modtagere, som oplysningerne muligvis videregives til.
Registeransvarlige skal også garantere registreredes ret til at få oplysninger, som ikke er blevet behandlet i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslove, rettet, slettet eller blokeret, f.eks. hvis de er ufuldstændige eller urigtige.
Endelig skal registeransvarlige underrette tredjeparter, til hvem sådanne oplysninger er blevet videregivet, om enhver rettelse, sletning eller blokering, der er foretaget på legitim anmodning fra den registrerede, medmindre underretning viser sig umulig eller er uforholdsmæssig vanskelig.
Som registeransvarlige deler Kommissionen og medlemsstaterne ansvaret med hensyn til bestemmelsen om retten til adgang til samt rettelse, blokering og sletning af personoplysninger, der behandles i EWRS, på nedenstående vilkår.
Kommissionen har ansvaret for at give adgang til de nationale EWRS-knudepunkters personoplysninger og for at håndtere relaterede anmodninger om rettelser, blokeringer og sletninger. De nationale knudepunkter opfordres til at konsultere det relevante afsnit i den omfattende erklæring om beskyttelse af privatlivets fred på Kommissionens EWRS-webside (35) for at få mere detaljerede oplysninger om, hvordan de udøver deres rettigheder som registrerede.
EWRS-brugerne informeres endvidere om, at der allerede findes en funktion i systemet, som giver dem mulighed for at ændre i deres personoplysninger. Dog kan datafelter, som anvendes til identifikation af en given EWRS-konto (brugerens godkendte e-mail-adresse, kontotype osv.), ikke ændres af brugerne selv, hvilket forhindrer uautoriserede brugere i at få adgang til systemet. Derfor skal anmodninger om at ændre i disse datafelter rettes til den registeransvarlige hos Kommissionen som angivet i den omfattende erklæring om beskyttelse af privatlivets fred på Kommissionens EWRS-webside.
Ansvaret for håndtering af de registreredes anmodninger vedrørende kontaktopsporings- og helbredsoplysninger samt andre personoplysninger, der udveksles mellem medlemsstaterne via EWRS, påhviler de respektive kompetente myndigheder, som er involveret i en given selektiv informationsudveksling. Dette ansvar er fastsat i de relevante bestemmelser i de nationale databeskyttelseslove til gennemførelse af direktiv 95/46/EF.
Det skal dog bemærkes, at der kan være fastlagt specifikke restriktioner for eller begrænsninger af registreredes ret til at få adgang til eller få rettet, slettet eller blokeret oplysninger i henhold til nationale databeskyttelseslove til gennemførelse af direktiv 95/46/EF (36). Sådanne begrænsninger eller restriktioner skal entydigt fremgå af de erklæringer om beskyttelse af privatlivets fred, som gives til de registrerede, eller som offentliggøres på de kompetente myndigheders nationale websteder. Det anbefales derfor, at EWRS-kontaktpunkterne kontakter deres nationale databeskyttelsesmyndighed for at få flere oplysninger herom.
Kompleksiteten af EWRS — med flere brugere, der er involveret i fælles behandlingsaktiviteter — kræver en klar og enkel tilgang til registreredes ret til adgang, da registrerede ikke er bekendte med systemets funktion og skal gives mulighed for effektivt at udøve deres rettigheder.
Hvis en registreret mener, at hans eller hendes personoplysninger behandles i EWRS, og vedkommende gerne vil have adgang til oplysningerne eller gerne vil have dem slettet eller rettet, er en anbefalet tilgang, at den registrerede får mulighed for at rette henvendelse til den nationale kompetente myndighed, som han eller hun har været i kontakt med, og/eller som har indsamlet personoplysninger om vedkommende i forbindelse med en specifik begivenhed, der udgør en trussel for den offentlige sundhed (f.eks. både myndigheden i det land, hvor den registrerede er borger, og myndigheden i det land, hvor vedkommende opholdt sig på tidspunktet for begivenhedens indtræden), samt andre myndigheder, der er involveret i den givne informationsudveksling i forbindelse med gennemførelsen af kontaktopsporingsforanstaltninger.
Ingen kompetent myndighed, som er involveret i den givne informationsudveksling, må nægte den registrerede at få adgang til eller at få rettet eller slettet oplysninger med den begrundelse, at myndigheden ikke har lagt oplysningerne ind i EWRS, eller at den registrerede skal kontakte en anden kompetent myndighed. Hvis den registreredes anmodning modtages af en anden kompetent myndighed end den, der oprindeligt udsendte oplysningerne via den selektive meddelelseskanal, skal den modtagende myndighed, ved hjælp af den i afsnit 7 beskrevne mekanisme, videresende anmodningen til den kompetente myndighed, der i første omgang udsendte meddelelsen, som så vil tage stilling til anmodningen.
Hvis det er relevant, kan den kompetente myndighed, der udsendte oplysningerne i systemet, før den træffer sin beslutning, kontakte andre kompetente myndigheder, som er involveret i informationsudvekslingen eller på anden måde er berørt af den registreredes anmodning, via den særlige mekanisme, der er beskrevet i afsnit 7.
Registrerede skal endvidere informeres om, at såfremt de ikke er tilfredse med det svar, de modtager, kan de kontakte en anden kompetent myndighed, som er involveret i informationsudvekslingen. Under alle omstændigheder har registrerede ret til at indgive en klage til den nationale databeskyttelsesmyndighed under en af disse kompetente myndigheder efter eget valg. Hvis det er nødvendigt og relevant, skal de nationale databeskyttelsesmyndigheder samarbejde om at behandle klagen (artikel 28 i direktiv 95/46/EF).
Endelig har Kommissionen med henblik på overholdelse af gældende databeskyttelseskrav og efter en specifik anbefaling fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse indført en ny funktion i EWRS, der gør det muligt at rette og slette oplysninger i selektive meddelelser, som indeholder personoplysninger, der er urigtige, forældede, ikke længere nødvendige, eller som på anden måde ikke er i overensstemmelse med databeskyttelseskravene.
10. DATASIKKERHED
Adgangen til systemet er begrænset til godkendte brugere hos Kommissionen og ECDC samt formelt udpegede nationale EWRS-knudepunkter. Adgangen er beskyttet ved hjælp af sikre og personlige brugerkonti og adgangskoder.
Procedurerne for håndtering af personoplysninger i EWRS er fastlagt i overensstemmelse med kravene i artikel 21 og 22 i forordning (EF) nr. 45/2001.
11. OPBEVARING AF DATA
I henhold til databeskyttelseskravene i artikel 4, stk. 1, litra e), i forordning (EF) nr. 45/2001 og artikel 6, stk. 1, litra e), i direktiv 95/46/EF sletter systemet automatisk alle selektive meddelelser, der indeholder personoplysninger, 12 måneder efter datoen for udsendelse af meddelelserne.
Selv om denne sikkerhedsforanstaltning er en integreret del af systemdesignet, skal EWRS-brugerne — i kraft af at de alene har ansvaret for deres egne behandlingsaktiviteter via den selektive meddelelseskanal — stadig fjerne personoplysninger fra systemet, som ikke længere er nødvendige — også selv om standardperioden på de 12 måneder endnu ikke er udløbet.
I den forbindelse har Kommissionen indført en ny funktion i EWRS, der giver brugerne mulighed for på et hvilket som helst tidspunkt direkte at slette selektive meddelelser, der indeholder personoplysninger, som ikke længere er nødvendige.
Endelig bemærkes det, at de nationale kompetente myndigheder er ansvarlige for at overholde deres egne databeskyttelsesbestemmelser om opbevaring af personoplysninger, der er fastlagt i den relevante lovgivning til gennemførelse af direktiv 95/46/EF. Automatisk sletning af personoplysninger i systemet efter 12 måneder forhindrer ikke EWRS-brugere i at opbevare disse oplysninger uden for EWRS i forskellige (f.eks. længere) perioder, forudsat at dette sker i overensstemmelse med de forpligtelser, der følger af deres respektive nationale databeskyttelseslove, og at de perioder, der er fastlagt i den nationale lovgivning, er i overensstemmelse med kravene i artikel 6, stk. 1, litra e), i direktiv 95/46/EF.
12. SAMARBEJDE MED NATIONALE DATABESKYTTELSESMYNDIGHEDER
De kompetente myndigheder opfordres til at søge rådgivning hos deres respektive nationale databeskyttelsesmyndighed, især for så vidt angår databeskyttelsesspørgsmål, der ikke er omfattet af disse retningslinjer.
De kompetente myndigheder skal være opmærksomme på, at det i henhold til vilkårene i nationale love til gennemførelse af direktiv 95/46/EF kan være nødvendigt at underrette deres respektive databeskyttelsesmyndigheder om deres databehandlingsaktiviteter i EWRS. I visse medlemsstater kan der sågar være krav om forudgående godkendelse fra den nationale databeskyttelsesmyndighed.
(1) ECDC støtter og yder Kommissionen bistand med hensyn til driften af EWRS-programmet. Denne opgave blev overdraget til ECDC ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 851/2004 af 21. april 2004 om oprettelse af et europæisk center for forebyggelse af og kontrol med sygdomme, især artikel 8 (EUT L 142 af 30.4.2004, s. 1).
(2) http://www.edps.europa.eu/EDPSWEB/edps/EDPS.
(3) De kategorier af overførbare sygdomme, der er dækket af nettet, er begrænset til dem, der fremgår af bilaget til beslutning nr. 2119/98/EF.
(4) Artikel 2, litra a), i direktiv 95/46/EF og artikel 2, litra a), i forordning (EF) nr. 45/2001.
(5) Artikel 4 i beslutning nr. 2119/98/EF.
(6) Bilag I til beslutning 2000/57/EF om definitionen af de »begivenheder«, der skal indberettes til EWRS.
(7) Artikel 6 i beslutning nr. 2119/98/EF.
(8) De legitime grunde til at behandle personoplysninger i EWRS i forbindelse med »kontaktopsporing« blev præciseret ved ændringerne af Kommissionens beslutning 2000/57/EF som indført ved beslutning 2009/547/EF.
(9) Artikel 2, litra b), i direktiv 95/46/EF og artikel 2, litra b), i forordning (EF) nr. 45/2001.
(10) En definition af »den registeransvarlige« findes i afsnit 5 nedenfor.
(11) En vejledende liste over personoplysninger, som kan udveksles med henblik på kontaktopsporing, findes som bilag til beslutning 2009/547/EF.
(12) Artikel 1 og bilag I til beslutning 2000/57/EF om definitionen af de »begivenheder«, der skal indberettes til EWRS.
(13) Artikel 2a i beslutning 2000/57/EF som indført ved beslutning 2009/547/EF.
(14) Som fastlagt i artikel 8, stk. 4, i direktiv 95/46/EF.
(15) Jf. navnlig artikel 4, 5 og 6 i beslutning nr. 2119/98/EF.
(16) Artikel 2a i beslutning 2000/57/EF som indført ved beslutning 2009/547/EF.
(17) Som defineret i artikel 2, litra d), i direktiv 95/46/EF.
(18) I særlige tilfælde kan Kommissionen være involveret i udvekslingen af personoplysninger gennem den selektive kanal i EWRS, hvis dette er absolut nødvendigt for at koordinere eller muliggøre rettidig og effektiv gennemførelse af offentlige sundhedsforanstaltninger i overensstemmelse med beslutning nr. 2119/98/EF og gennemførelsesbestemmelserne hertil. I disse tilfælde sikrer Kommissionen, at behandlingen er lovlig og udføres i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 45/2001.
(19) Som defineret i artikel 2, litra e), i forordning (EF) nr. 45/2001.
(20) Disse principper er integreret i artikel 23, stk. 1, i forordning (EF) nr. 45/2001 om behandling af personoplysninger på vegne af registeransvarlige.
(21) Princippet om lovligheden af behandling er fastlagt i artikel 6, stk. 1, litra a), artikel 7 og artikel 8 i direktiv 95/46/EF. Jf. også de tilsvarende bestemmelser i forordning (EF) nr. 45/2001.
(22) Princippet om formålsbegrænsning er fastlagt i artikel 6, stk. 1, litra b), i direktiv 95/46/EF og i den tilsvarende bestemmelse i artikel 4, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 45/2001.
(23) Artikel 6, stk. 1, litra c) og d), i direktiv 95/46/EF og artikel 4, stk. 1, litra c) og d), i forordning (EF) nr. 45/2001.
(24) Artikel 6, stk. 1, litra e), i direktiv 95/46/EF og artikel 4, stk. 1, litra e), i forordning (EF) nr. 45/2001.
(25) Princippet om fortrolighed er fastlagt i artikel 16 i direktiv 95/46/EF og i den tilsvarende bestemmelse i artikel 21 i forordning (EF) nr. 45/2001.
(26) Princippet om datasikkerhed er fastlagt i artikel 17 i direktiv 95/46/EF og i den tilsvarende bestemmelse i artikel 22 i forordning (EF) nr. 45/2001.
(27) En udtømmende liste over undtagelser til forbuddet mod at behandle særlige kategorier af oplysninger, herunder helbredsoplysninger, findes i artikel 8, stk. 2, 3, 4 og 5, i direktiv 95/46/EF.
(28) Artikel 8, stk. 4, i direktiv 95/46/EF.
(29) Ikke desto mindre findes der også en alternativ funktion, således at EWRS-brugere også kan anvende denne kanal til selektiv udveksling af tekniske oplysninger, der ikke indebærer overførsel af personoplysninger. Når den alternative funktion vælges i stedet for standardfunktionen, kan den myndighed, der udsender meddelelsen, vælge Kommissionen og ECDC som modtagere. Denne funktion er indført i systemet på grund af Kommissionens institutionelle rolle i koordineringen af risiko- og begivenhedsstyringen og ECDC's rolle i forbindelse med udførelse af risikovurderingsopgaver.
(30) I henhold til princippet om »indbygget databeskyttelse« skal informations- og kommunikationsteknologier (ikt’er) designes og udvikles under hensyntagen til bestemmelser om privatlivets fred og databeskyttelse, lige fra teknologien udtænkes og gennem alle faser af dens udvikling.
(31) Den oplysningspligt, der påhviler Kommissionen, er baseret på artikel 11 og 12 i forordning (EF) nr. 45/2001.
(32) De informationer, der skal gives, er dem, der er anført i artikel 10, samt de berørte kategorier af oplysninger. Disse informationer kræves naturligvis ikke, når oplysningerne indsamles direkte hos den registrerede, der informeres om de berørte kategorier af oplysninger på tidspunktet for indsamlingen.
(33) Artikel 13, stk. 1, i direktiv 95/46/EF om undtagelser og restriktioner har følgende ordlyd: »Medlemsstaterne kan træffe lovmæssige foranstaltninger med henblik på at begrænse rækkevidden af de forpligtelser og rettigheder, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, artikel 10, artikel 11, stk. 1, samt artikel 12 og 21, hvis en sådan begrænsning er en nødvendig foranstaltning af hensyn til: (a) statens sikkerhed, (b) forsvaret, (c) den offentlige sikkerhed, (d) forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning i straffesager eller i forbindelse med brud på etiske regler for lovregulerede erhverv, (e) væsentlige økonomiske eller finansielle interesser hos en medlemsstat eller Den Europæiske Union, herunder valuta-, budget- og skatteanliggender, (f) en kontrol-, tilsyns- eller reguleringsopgave, selv af midlertidig karakter, der er et led i den offentlige myndighedsudøvelse på de i litra c), d) og e) nævnte områder og (g) beskyttelsen af den registreredes interesser eller andres rettigheder og frihedsrettigheder«.
(34) Artikel 12 i direktiv 95/46/EF og artikel 13 til 18 i forordning (EF) nr. 45/2001.
(35) Erklæringen er ligeledes tilgængelig for alle EWRS-brugere i den sikre del af EWRS-applikationen.
(36) Artikel 13, stk. 1, i direktiv 95/46/EF.