26.1.2012

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 23/1

---

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 66/2012

af 25. januar 2012

om ændring af forordning (EF) nr. 318/2007 om dyresundhedsmæssige betingelser for import af visse fugle til Fællesskabet samt karantænebetingelser herfor

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 92/65/EØF af 13. juli 1992 om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandel med og indførsel til Fællesskabet af dyr samt sæd, æg og embryoner, der for så vidt angår disse betingelser ikke er underlagt specifikke fællesskabsbetingelser som omhandlet i bilag A, del I, til direktiv 90/425/EØF (1), særlig artikel 17, stk. 3, litra a), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 318/2007 (2) er der fastsat dyresundhedsmæssige betingelser for import af visse fugle til Unionen. De af forordningen omfattede fugle må således kun importeres til Unionen, hvis de kommer fra tredjelande eller dele af tredjelande, der er opført i bilag I til forordningen.

(2)	I bilag I til forordning (EF) nr. 318/2007 henvises der til tredjelande og dele af tredjelande, som er opført i kolonne 1 og 3 i skemaet i del 1 i bilag I til Kommissionens beslutning 2006/696/EF (3), og fra hvilke import af avls- og brugsfjerkræ, bortset fra strudsefugle, er tilladt.

(3)

Beslutning 2006/696/EF er ophævet og afløst af Kommissionens forordning (EF) nr. 798/2008 af 8. august 2008 om fastlæggelse af en liste over tredjelande, områder, zoner og segmenter, hvorfra fjerkræ og fjerkræprodukter kan importeres til og sendes i transit gennem Fællesskabet, og krav vedrørende udstedelse af veterinærcertifikat (4). Henvisningerne til denne beslutning i bilag I til forordning (EF) nr. 318/2007 bør derfor erstattes af henvisninger til forordning (EF) nr. 798/2008.

(4)

Herudover har Argentina anmodet Kommissionen om at tillade import til Unionen af visse fugle avlet i fangenskab i henhold til forordning (EF) nr. 318/2007. En inspektion foretaget af Kommissionens Levnedsmiddel- og Veterinærkontor i Argentina og dette tredjelands opfølgende tiltag har vist, at Argentina giver passende garantier med hensyn til overholdelse af EU-lovgivningen vedrørende import af sådanne fugle til Unionen.

(5)	Argentina er i øjeblikket opført på listen i skemaet i del 1 i bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008. Import fra dette tredjeland af avls- og brugsfjerkræ, bortset fra strudsefugle, er dog ikke tilladt. Argentina bør derfor medtages særskilt på listen i bilag I til forordning (EF) nr. 318/2007.

(6)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I til forordning (EF) nr. 318/2007 erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter datoen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EFT L 268 af 14.9.1992, s. 54.

(2)  EUT L 84 af 24.3.2007, s. 7.

(3)  EUT L 295 af 25.10.2006, s. 1.

(4)  EUT L 226 af 23.8.2008, s. 1.

---

---

26.1.2012

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 23/3

---

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 67/2012

af 25. januar 2012

om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (2), særlig artikel 136, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning.

(2)	Der beregnes hver arbejdsdag en fast importværdi i henhold til artikel 136, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 under hensyntagen til varierende daglige data. Derfor bør nærværende forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier som omhandlet i artikel 136 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 157 af 15.6.2011, s. 1.

---

---

26.1.2012

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 23/5

---

RÅDETS AFGØRELSE 2012/39/FUSP

af 25. januar 2012

om udnævnelse af Den Europæiske Unions særlige repræsentant i Kosovo (1)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 28, artikel 31, stk. 2, og artikel 33,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Den 5. december 2011 bekræftede Rådet sit utvetydige engagement i det vestlige Balkans europæiske perspektiv, som fortsat er afgørende for regionens stabilitet, forsoning og fremtid. Det bekræftede også Unionens politik over for Kosovo som fastslået i tidligere konklusioner fra Rådet.

(2)	Den 5. maj 2011 vedtog Rådet afgørelse 2011/270/FUSP (2) om udnævnelse af Fernando GENTILINI til Den Europæiske Unions særlige repræsentant (EUSR) i Kosovo med mandat til den 31. januar 2012.

(3)	Samuel ŽBOGAR bør udnævnes til EUSR i Kosovo fra den 1. februar 2012 til den 30. juni 2013.

(4)

Stabiliserings- og associeringsprocessen er den strategiske ramme for Unionens politik over for den vestlige Balkanregion, og dens instrumenter anvendes på Kosovo, herunder et europæisk partnerskab, politisk og teknisk dialog som led i dialogen om stabiliserings- og associeringsprocessen og beslægtede EU-bistandsprogrammer.

(5)	EUSR's mandat gennemføres i samråd med Kommissionen for at sikre sammenhæng med andre relevante aktiviteter, som falder ind under Unionens kompetence.

(6)	Rådet finder, at EUSR's beføjelser og myndighed og beføjelserne og myndigheden for chefen for Den Europæiske Unions kontor i Pristina skal tillægges samme person.

(7)	EUSR skal gennemføre mandatet under forhold, som muligvis vil blive forværret og vil kunne hindre opnåelsen af målene for Unionens optræden udadtil, jf. traktatens artikel 21 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den Europæiske Unions særlige repræsentant

Samuel ŽBOGAR udnævnes herved til Den Europæiske Unions særlige repræsentant (EUSR) i Kosovo fra den 1. februar 2012 til den 30. juni 2013. EUSR's mandat kan afsluttes tidligere, hvis Rådet træffer afgørelse herom efter henstilling fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (HR).

Artikel 2

Politikmål

EUSR's mandat bygger på politikmålene for Unionen i Kosovo. Disse mål omfatter at spille en førende rolle i forbindelse med fremme af et stabilt, levedygtigt, fredeligt, demokratisk og multietnisk Kosovo, styrke stabiliteten i regionen og bidrage til regionalt samarbejde og gode naboskabsforbindelser i det vestlige Balkan, fremme et Kosovo, der går ind for retsstatsprincippet og beskyttelse af mindretal og af den kulturelle og religiøse arv samt støtte Kosovos fremskridt i tilnærmelsen til Unionen i overensstemmelse med regionens europæiske perspektiv og i henhold til de relevante rådskonklusioner.

Artikel 3

Mandat

For at nå politikmålene har EUSR mandat til:

a)	at tilbyde råd og støtte fra Unionen i den politiske proces

b)	at fremme Unionens overordnede politiske koordinering i Kosovo

c)	at styrke Unionens tilstedeværelse i Kosovo og sikre, at den er sammenhængende og effektiv

d)	at vejlede chefen for Den Europæiske Unions retsstatsmission i Kosovo (EULEX KOSOVO) om lokale politiske forhold, bl.a. om de politiske aspekter af spørgsmål vedrørende det udøvende ansvar

e)	at sikre overensstemmelse og sammenhæng i EU-aktionen i Kosovo

f)

at støtte Kosovos fremskridt i tilnærmelsen til Unionen i overensstemmelse med regionens europæiske perspektiv via målrettet offentlig kommunikation og Unionens outreachaktiviteter, der er bestemt til at sikre en bredere forståelse for og støtte til EU-relaterede spørgsmål hos offentligheden i Kosovo

g)	at overvåge, bistå og lette fremskridt med politiske, økonomiske og europæiske prioriteter i overensstemmelse med de respektive institutionelle kompetencer og ansvarsområder

h)	at bidrage til udviklingen og konsolideringen af respekten for menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder i Kosovo, bl.a. med hensyn til kvinder og børn, i overensstemmelse med Unionens menneskerettighedspolitik og Unionens retningslinjer vedrørende menneskerettigheder

i)	at bistå i gennemførelsen af dialogen mellem Beograd og Pristina, der fremmes af Unionen.

Artikel 4

Gennemførelse af mandatet

1.   EUSR har ansvaret for gennemførelsen af mandatet og handler med reference til HR.

2.   Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) opretholder privilegerede forbindelser med EUSR og er EUSR's primære kontaktpunkt for forbindelserne med Rådet. PSC giver EUSR strategisk vejledning og politiske retningslinjer i forbindelse med mandatet med forbehold af HR's beføjelser.

3.   EUSR arbejder tæt sammen med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten).

Artikel 5

Finansiering

1.   Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med EUSR's mandat i perioden fra den 1. februar 2012 til den 30. juni 2013 udgør 2 410 000 EUR.

2.   Udgifterne forvaltes efter de procedurer og regler, der gælder for Unionens almindelige budget. Det er tilladt statsborgere i lande i den vestlige Balkanregion at byde på kontrakter.

3.   Udgifterne forvaltes i henhold til en kontrakt mellem EUSR og Kommissionen. EUSR står til regnskab for alle udgifter over for Kommissionen.

Artikel 6

Sammensætning af medarbejderstaben

1.   Der udpeges et specifikt personale til at bistå EUSR med at gennemføre sit mandat og bidrage til sammenhæng, synlighed og effektivitet i Unionens overordnede indsats i Kosovo. EUSR er inden for rammerne af sit mandat og de finansielle midler, der stilles til rådighed i den forbindelse, ansvarlig for at sammensætte sin medarbejderstab. Staben skal omfatte medarbejdere med den ekspertise i specifikke politiske spørgsmål, som mandatet kræver. EUSR holder Rådet og Kommissionen løbende underrettet om sin medarbejderstabs sammensætning.

2.   Medlemsstaterne, EU-institutionerne og EU-Udenrigstjenesten kan foreslå udstationering af medarbejdere til at arbejde sammen med EUSR. Løn til udstationerede medarbejdere afholdes af henholdsvis den pågældende medlemsstat, den pågældende EU-institution eller EU-Udenrigstjenesten. Eksperter, der udstationeres af medlemsstaterne ved EU-institutionerne eller EU-Udenrigstjenesten, kan også udstationeres til at arbejde med EUSR. Internationale kontraktansatte skal være statsborgere i en medlemsstat.

3.   Alt udstationeret personale forbliver under den udsendende medlemsstats, EU-institutionens eller EU-Udenrigstjenestens administrative myndighed og udfører sine opgaver og handler i EUSR's mandats interesse.

Artikel 7

Privilegier og immuniteter for EUSR og dennes medarbejderstab

De privilegier, immuniteter og yderligere garantier, der er nødvendige for, at EUSR og dennes medarbejdere kan opfylde og afvikle EUSR's mission uhindret, aftales med værtsparten/-parterne, alt efter hvad der er relevant. Medlemsstaterne og Kommissionen yder den fornødne støtte med henblik herpå.

Artikel 8

EU's klassificerede informationers sikkerhed

1.   EUSR og alle medarbejdere i dennes stab overholder de sikkerhedsprincipper og minimumsstandarder, der er fastsat i Rådets afgørelse 2011/292/EU af 31. marts 2011 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (3).

2.   HR er bemyndiget til under iagttagelse af sikkerhedsforskrifterne vedrørende beskyttelse af EU's klassificerede informationer at videregive EU's klassificerede informationer og dokumenter til og med klassifikationsgraden »CONFIDENTIEL UE/EU CONFIDENTIAL«, som er udarbejdet med henblik på aktionen, til NATO/KFOR.

3.   HR er bemyndiget til under iagttagelse af sikkerhedsforskrifterne vedrørende beskyttelse af EU's klassificerede informationer og i overensstemmelse med EUSR's operationelle behov at videregive EU's klassificerede informationer og dokumenter til og med klassifikationsgraden »RESTREINT UE/EU RESTRICTED«, som er udarbejdet med henblik på aktionen, til De Forenede Nationer (FN) og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE). Der udarbejdes lokale arrangementer med henblik herpå.

4.   HR er bemyndiget til at videregive ikke-klassificerede EU-dokumenter vedrørende Rådets forhandlinger om aktionen, som er omfattet af tavshedspligt i henhold til artikel 6, stk. 1, i Rådets forretningsorden (4), til tredjeparter, der er tilknyttet denne afgørelse.

Artikel 9

Adgang til informationer og logistisk støtte

1.   Medlemsstaterne, Kommissionen og Generalsekretariatet for Rådet sikrer, at EUSR får adgang til alle relevante informationer.

2.   Alt efter tilfældet yder Unionens delegation og/eller medlemsstaterne logistisk støtte i regionen.

Artikel 10

Sikkerhed

EUSR skal i overensstemmelse med Unionens sikkerhedspolitik for personale, der er udstationeret uden for Unionen som led i operationer i medfør af traktatens afsnit V, i overensstemmelse med sit mandat og på baggrund af sikkerhedssituationen i sit geografiske ansvarsområde træffe alle med rimelighed gennemførlige forholdsregler med hensyn til sikkerheden for det personale, der står under dennes direkte myndighed, navnlig ved:

a)

at udarbejde en missionsspecifik sikkerhedsplan på grundlag af retningslinjer fra EU-Udenrigstjenesten, der bl.a. omfatter missionsspecifikke materielle, organisatoriske og proceduremæssige sikkerhedsforanstaltninger vedrørende styringen af sikre personalebevægelser til og inden for missionsområdet, samt styring af sikkerhedshændelser og herunder en beredskabs- og evakueringsplan for missionen

b)	at sørge for, at alt personale, der er udstationeret uden for Unionen, er dækket af en højrisikoforsikring, der er tilpasset forholdene i missionsområdet

c)

at sørge for, at alle medarbejdere i EUSR's stab, der skal udstationeres uden for Unionen, herunder lokalt ansat personale, har modtaget relevant sikkerhedsuddannelse før eller ved ankomsten til missionsområdet på grundlag af de risikoratings, der er opstillet for missionsområdet af EU-Udenrigstjenesten

d)

at sørge for, at alle vedtagne henstillinger, som udarbejdes efter regelmæssige sikkerhedsvurderinger, gennemføres, og at afgive skriftlige rapporter om deres gennemførelse og om andre sikkerhedsspørgsmål som led i midtvejsrapporterne og rapporterne om gennemførelse af mandatet til Rådet, HR og Kommissionen.

Artikel 11

Rapportering

EUSR aflægger regelmæssigt mundtlig og skriftlig rapport til HR og PSC. EUSR aflægger også efter behov rapport til Rådets arbejdsgrupper. Der udsendes regelmæssigt skriftlige rapporter gennem Coreunettet. EUSR aflægger efter henstilling fra HR eller PSC rapport til Rådet for Udenrigsanliggender.

Artikel 12

Koordinering

1.   EUSR fremmer Unionens overordnede politiske koordinering. EUSR bidrager til at sikre, at alle EU-instrumenter på området sættes ind på en sammenhængende måde for at nå Unionens politikmål. EUSR's aktiviteter koordineres med formandskabets og Kommissionens aktiviteter samt, hvor det er hensigtsmæssigt, med de aktiviteter, der udføres af andre EUSR, som er aktive i regionen. EUSR sørger for regelmæssig briefing af medlemsstaternes missioner og Unionens delegationer.

2.   Under arbejdet på stedet holdes der tæt kontakt til cheferne for Unionens delegationer i regionen og medlemsstaternes missionschefer. De bestræber sig mest muligt på at bistå EUSR i gennemførelsen af dennes mandat. EUSR vejleder chefen for EULEX KOSOVO om lokale politiske forhold, bl.a. om de politiske aspekter af spørgsmål vedrørende det udøvende ansvar. EUSR og den øverstbefalende for den civile operation konsulterer hinanden i fornødent omfang.

3.   EUSR skal også holde forbindelse med relevante lokale myndigheder og andre internationale og regionale aktører på stedet.

4.   EUSR sikrer sammen med andre EU-aktører på stedet formidling og udveksling af oplysninger blandt EU-aktører i indsatsområdet med henblik på at opnå en høj grad af fælles forståelse og vurdering af situationen.

Artikel 13

Revision

Gennemførelsen af denne afgørelse og dens sammenhæng med andre bidrag fra Unionen til regionen tages løbende op til revision. EUSR forelægger Rådet, HR og Kommissionen en fremskridtsrapport inden udgangen af november 2012 og en samlet rapport om gennemførelsen af mandatet ved EUSR-mandatets afslutning.

Artikel 14

Ikrafttræden

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Den anvendes fra den 1. februar 2012.

---

(1)  I overensstemmelse med De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1244 (1999).

(2)  EUT L 119 af 7.5.2011, s. 12.

(3)  EUT L 141 af 27.5.2011, s. 17.

(4)  Afgørelse 2009/937/EU af 1. december 2009 om vedtagelse af Rådets forretningsorden (EUT L 325 af 11.12.2009, s. 35).

---

26.1.2012

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 23/9

---

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

af 24. januar 2012

om ændring af beslutning 2008/855/EF for så vidt angår forsendelse til andre medlemsstater af visse typer kød og kødprodukter fra bedrifter, der ligger i de områder, som er angivet i del III i bilaget til samme beslutning

(meddelt under nummer K(2012) 181)

(EØS-relevant tekst)

(2012/40/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 89/662/EØF af 11. december 1989 om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (1), særlig artikel 9, stk. 4,

under henvisning til Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (2), særlig artikel 10, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens beslutning 2008/855/EF af 3. november 2008 om dyresundhedsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af klassisk svinepest i visse medlemsstater (3) er der fastsat visse foranstaltninger til bekæmpelse af klassisk svinepest i medlemsstater eller regioner i medlemsstater som angivet i bilaget til samme beslutning.

(2)

Det fastsættes i artikel 7, stk. 1, i beslutning 2008/855/EF, at de berørte medlemsstater med områder, som er angivet i del III i bilaget til samme beslutning, skal sørge for, at ingen sendinger af fersk kød af svin fra bedrifter, der ligger i de i del III i bilaget angivne områder, eller tilberedt kød eller kødprodukter bestående af eller indeholdende sådant kød sendes til andre medlemsstater fra de pågældende områder.

(3)	Del III i det pågældende bilag omfatter for øjeblikket hele Rumæniens område.

(4)	Rumænien har forelagt Kommissionen oplysninger, som viser, at situationen med hensyn til klassisk svinepest i denne medlemsstat er blevet væsentligt forbedret, siden beslutning 2008/855/EF blev vedtaget.

(5)

Rumænien har anmodet om, at forsendelse til andre medlemsstater af fersk kød af svin samt tilberedt kød og kødprodukter bestående af eller indeholdende fersk kød af svin, som er holdt i denne medlemsstat, tillades, forudsat at sikkerheden ved de pågældende varer sikres ved hjælp af et kanaliseringssystem.

(6)

Et sådant system ville bestå af bedrifter eller en eller flere epidemiologiske enheder med et fælles system for forvaltning af biosikkerheden og en etableret forsyningskæde for at sikre, at den delpopulation af svin, der holdes på de pågældende bedrifter, opnår en særlig sundhedsstatus med hensyn til klassisk svinepest. Bedrifterne eller de epidemiologiske enheder ligger i områder, hvor der er truffet overvågnings-, bekæmpelses- og biosikkerhedsforanstaltninger.

(7)

Bedrifterne i kanaliseringssystemet og de virksomheder, der fremstiller, oplagrer og forarbejder fersk svinekød og tilberedt kød og kødprodukter bestående af eller indeholdende fersk svinekød, bør godkendes af den kompetente myndighed og meddeles Kommissionen, forudsat at de opfylder de supplerende sundhedskrav i beslutning 2008/855/EF.

(8)

Derudover bør fremstilling, oplagring og forarbejdning af ovennævnte kød og tilberedt kød og kødprodukter bestående af eller indeholdende ovennævnte kød, finde sted adskilt fra andre produkter bestående af eller indeholdende kød fra svin fra bedrifter, der ikke er med i kanaliseringssystemet, og som ligger i de områder, der er angivet i del III i bilaget til beslutning 2008/855/EF.

(9)	For at garantere sikkerheden ved kød, kødprodukter og tilberedt kød fremstillet i overensstemmelse med kanaliseringssystemet bør den kompetente myndighed foretage regelmæssigt tilsyn med de bedrifter, der indgår i kanaliseringssystemet.

(10)

Ved Rådets direktiv 2001/89/EF af 23. oktober 2001 om EF-foranstaltninger til bekæmpelse af klassisk svinepest (4) er der fastsat EU-minimumsforanstaltninger til bekæmpelse af klassisk svinepest. Det fastsættes i direktivet, at så snart et primærtilfælde af klassisk svinepest hos vildtlevende svin er blevet bekræftet, skal den kompetente myndighed i en medlemsstat for at mindske sygdommens udbredelse omgående træffe en række foranstaltninger, der er nærmere beskrevet i direktivet.

(11)	Ved de regelmæssige tilsyn, der udføres af den kompetente myndighed på bedrifter, der indgår i kanaliseringssystemet, bør det især påses, at de pågældende foranstaltninger er iværksat på en effektiv måde.

(12)

I Kommissionens beslutning 2002/106/EF af 1. februar 2002 om godkendelse af en diagnostisk manual med beskrivelse af diagnosticeringsprocedurer, prøvetagningsmetoder og kriterier for evaluering af laboratorieprøver til bekræftelse af klassisk svinepest (5) er der givet en beskrivelse af de bedst egnede prøvetagningsprocedurer og kriterier for evaluering af resultaterne af laboratorieprøver med henblik på korrekt diagnosticering af sygdommen i forskellige situationer. Disse procedurer og kriterier bør derfor anvendes under de regelmæssige tilsyn, som den kompetente myndighed foretager på bedrifter, der indgår i kanaliseringssystemet.

(13)

Det fastsættes i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum (6), at medlemsstaterne skal sikre, at der foretages offentlig kontrol af fersk kød i henhold til forordningens bilag I. Det fastsættes ligeledes i forordningen, at der skal anbringes sundhedsmærker, når der ved den offentlige kontrol ikke er fundet nogen mangler, som ville gøre kødet uegnet til konsum. Fersk kød, der fremstilles i overensstemmelse med kanaliseringssystemet, bør for at opnå tilladelse til forsendelse til andre medlemsstater derfor mærkes med det sundhedsmærke, der er omhandlet i afsnit I, kapitel III, i bilag I til forordning (EF) nr. 854/2004.

(14)

Det fastsættes i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (7), at fødevarevirksomhedsledere ikke må markedsføre animalske produkter, hvis de er håndteret i en virksomhed, der skal autoriseres i overensstemmelse med forordningen, medmindre de er forsynet med enten et sundhedsmærke anbragt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 854/2004 eller et identifikationsmærke anbragt i overensstemmelse med bilag II i forordning (EF) nr. 853/2004, hvis forordning (EF) nr. 854/2004 ikke indeholder en bestemmelse om anbringelse af sundhedsmærke. Tilberedt kød og kødprodukter indeholdende svinekød fremstillet i overensstemmelse med kanaliseringssystemet bør derfor mærkes med det identifikationsmærke, der er omhandlet i afsnit I i bilag II til forordning (EF) nr. 853/2004, for at opnå tilladelse til forsendelse til andre medlemsstater.

(15)

Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret aflagde kontrolbesøg i Rumænien i juli 2011. Der blev påpeget en række væsentlige mangler i både gennemførelsen af programmet for bekæmpelse og overvågning af klassisk svinepest og i det kanaliseringssystem, som Rumænien havde foreslået. Det blev imidlertid konkluderet i rapporten, at gennemførelsen af et sådant system i den pågældende medlemsstat godt kunne fungere effektivt, forudsat at der blev foretaget nogle forholdsvis små ændringer. Rapporten fra Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret indeholdt specifikke anbefalinger til, hvordan de rumænske myndigheder kunne afhjælpe manglerne. Efter auditten har Rumænien meddelt Kommissionen, at de mangler, der blev påvist under auditten, er blevet afhjulpet med iværksættelsen af en handlingsplan til løsning af problemerne. Kommissionen har gennemgået de afhjælpende foranstaltninger og anser dem for at være tilstrækkelige til, at kanaliseringssystemet kan fungere effektivt.

(16)

Derudover blev programmet for bekæmpelse og overvågning af klassisk svinepest, som Rumænien har forelagt, godkendt for perioden 1. januar 2012 til 31. december 2012 ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/807/EU af 30. november 2011 om godkendelse af årlige og flerårige programmer for udryddelse, bekæmpelse og overvågning af visse dyresygdomme og zoonoser, som medlemsstaterne har forelagt for 2012 og efterfølgende år (8). Rumænien har i henhold til dette program og i forbindelse med ovennævnte handlingsplan gennemført supplerende overvågningsforanstaltninger vedrørende klassisk svinepest med gode resultater.

(17)

På baggrund af de foreliggende oplysninger bør det tillades, at fersk kød af svin samt tilberedt kød og kødprodukter bestående af eller indeholdende kød af svin, der holdes i Rumænien, forsendes til andre medlemsstater i overensstemmelse med bestemmelserne i nærværende afgørelse, forudsat at det kanaliseringssystem, som Rumænien har foreslået, er implementeret.

(18)	Beslutning 2008/855/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(19)	Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I beslutning 2008/855/EF indsættes som artikel 8c:

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

---

(1)  EFT L 395 af 30.12.1989, s. 13.

(2)  EFT L 224 af 18.8.1990, s. 29.

(3)  EUT L 302 af 13.11.2008, s. 19.

(4)  EFT L 316 af 1.12.2001, s. 5.

(5)  EFT L 39 af 9.2.2002, s. 71.

(6)  EUT L 139 af 30.4.2004, s. 206.

(7)  EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55.

(8)  EUT L 322 af 6.12.2011, s. 11.

---

26.1.2012

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 23/12

---

EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDENS BESLUTNING

Nr. 176/11/KOL

af 1. juni 2011

om afslutning af den formelle undersøgelsesprocedure vedrørende finansieringen af fitnesscentret ved Kippermoen Leisure Centre (Norge)

EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDEN HAR —

UNDER HENVISNING TIL aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS-aftalen«), særlig artikel 61 og 62,

UNDER HENVISNING TIL aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol (»aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen«), særlig artikel 24,

UNDER HENVISNING TIL protokol 3 til aftalen om Tilsynsmyndigheden og Domstolen (»protokol 3«), særlig artikel 1, stk. 2, i del I og artikel 4, stk. 4, artikel 6 og artikel 7, stk. 3, i del II,

EFTER AT HAVE OPFORDRET interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger (1) i overensstemmelse med ovennævnte bestemmelser og under hensyntagen til disse bemærkninger, og

ud fra følgende betragtninger:

I.   DE FAKTISKE OMSTÆNDIGHEDER

1.   Sagsforløb

De norske myndigheder har ved brev af 27. januar 2009 (løbenr. 506341) anmeldt finansieringen af fitnesscentret ved Kippermoen Leisure Centre (i det følgende benævnt »KLC«) i henhold til artikel 1, stk. 3, i del I i protokol 3.

Efter flere brevvekslinger meddelte Tilsynsmyndigheden ved brev af 16. december 2009 (løbenr. 538177) de norske myndigheder, at den havde besluttet at indlede proceduren efter artikel 1, stk. 2, i del I i protokol 3, for så vidt angår finansieringen af fitnesscentret i KLC.

Ved brev af 23. februar 2010 fremsendte de norske myndigheder deres bemærkninger til beslutningen om at indlede proceduren (løbenr. 547864).

Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 537/09/KOL om at indlede proceduren blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende samt i EØS-tillægget. (2) Tilsynsmyndigheden opfordrede interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger til beslutningen.

Tilsynsmyndigheden modtog bemærkninger fra det norske Treningsforbundet (3) og den europæiske brancheorganisation EHFA (European Health & Fitness Association). Den 2. november 2010 afholdt Tilsynsmyndigheden et møde med Treningsforbundet. Tilsynsmyndigheden fremsendte ved brev af 20. september 2010 (løbenr. 567099) og 9. november 2010 (løbenr. 576711) bemærkningerne og oplysningerne fra mødet til de norske myndigheder, som fremsendte deres bemærkninger hertil ved brev af 10. januar 2011 (løbenr. 582713).

De norske myndigheder fremsendte yderligere bemærkninger i brev af 14. marts 2011 (løbenr. 590193) og 22. marts 2011 (løbenr. 591454) samt i en e-mail af 28. marts 2011 (løbenr. 592463).

2.   Kippermoen Leisure Center (»KLC«) og dets fitnesscenter

Som anført i beslutning nr. 537/09/KOL, blev KLC oprettet i 1970’erne. Centret ligger i Vefsn kommune i Nordland amt. Centret ejes af kommunen og er ikke en selvstændig juridisk enhed.

I begyndelsen omfattede centret et indendørs svømmebad, et solarium, en sportshal og et beskedent udstyret fitnesscenter. I perioden 1997 til 1999 samt igen fra 2006 til 2007 blev KLC og fitnesscentret udbygget.

2.1.   Finansieringen af KLC og det tilknyttede fitnesscenter

KLC er siden oprettelsen i 1970’erne blevet finansieret af dets brugere og det kommunale budget. Brugerne bidrager til finansieringen ved at betale for at få adgang til faciliteterne. Kommunen har fuld kontrol over prisfastsættelsen, udbuddet af billetter samt fordelingen af indtægterne. Selv om billetpriserne er blevet justeret i løbet af årene, dækker brugerbetalingen ikke alle driftsomkostningerne. Underskuddet dækkes over det kommunale budget i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens budgetbeslutninger.

2.2.   Nye oplysninger fra de norske myndigheder

2.2.1.   Opkrævning af brugerbetaling fra fitnesscentrets brugere

Tilsynsmyndigheden bemærkede i sin beslutning nr. 537/09/KOL, at KLC siden det blev oprettet i begyndelsen af 1970’erne er blevet finansieret via brugerbetaling og af kommunen (4). De norske myndigheder har i forbindelse med den formelle undersøgelsesprocedure præciseret, at brugerne kun skulle betale for at benytte visse af KLC’s faciliteter (bl.a. svømmebadet), og at der var fri adgang for alle til fitnesscentret frem til 1996, hvor kommunen begyndte at opkræve brugerbetaling (5).

2.2.2.   Udvidelser i 1997-1999

Tilsynsmyndigheden bemærkede i beslutning nr. 537/09/KOL, at hele KLC blev udvidet i 1997, og at denne udvidelse bl.a. blev finansieret med et lån på 10 mio. NOK. Tilsynsmyndigheden har ikke modtaget detaljerede oplysninger om lånet eller om, hvorvidt pengene også blev anvendt til fitnesscentret ved KLC (6). De norske myndigheder har i forbindelse med den formelle undersøgelsesprocedure meddelt, at lånet beløb sig til 5,8 mio. NOK og ikke 10 mio. NOK, som anført i beslutningen om at indlede proceduren. (7) Derudover meddelte de norske myndigheder, at kommunen ikke havde optaget lånet for at finansiere udvidelsen af fitnesscentret, men for bl.a. at opføre nye fodboldfaciliteter, den såkaldte Mosjøhallen, hvilket i alt kostede 14 mio. NOK (8).

I 1997-1999 blev fitnesscentret udvidet, og KLC købte nyt udstyr (vægtløftningsudstyr, motionscykler samt en række andre fitnessmaskiner) for et samlet beløb på omkring 870 000 NOK (omtrent 109 000 EUR) (9).

2.2.3.   Udvidelser i 2006-2007

De norske myndigheder har også fremsendt nye oplysninger om udvidelsen af KLC i 2006-2007.

I 2005 besluttede kommunen at udvide fitnesscentret med en ny tilbygning til KLC’s eksisterende bygninger. Denne tilbygning skulle gøre det nemmere at få adgang til centret og dermed gøre det mere brugervenligt. Kommunen besluttede endvidere i samme forbindelse at forbedre de eksisterende faciliteter (10). Tilbygningen og forbedringen af de eksisterende bygninger havde til formål at bringe KLC’s faciliteter op på samme standard som andre tilsvarende centre (11).

I 2006-2007 blev KLC og fitnesscentret derfor forbedret og udvidet med en ny tilbygning (Mellombygningen). De samlede udgifter til udvidelsen beløb sig til omkring 14,2 mio. NOK. Der blev udarbejdet en omkostningsfordelingsplan for at sikre, at fitnesscentret oppebar sin del af udvidelsesomkostningerne (omkring 80 % (12)). Den resterende del (omkring 20 %) skulle dækkes med andre midler, da disse omkostninger ikke vedrørte fitnesscentret, men KLC’s andre faciliteter. Tilsynsmyndigheden bemærkede i sin beslutning om at indlede en formel undersøgelsesprocedure, at fitnesscentret ikke havde oppebåret den fulde andel af låneomkostningerne for 2008 i henhold til omkostningsfordelingsplanen. De norske myndigheder har efterfølgende præciseret, at fitnesscentret dækkede alle sine omkostninger til lånet i 2008 ved at overføre det årlige overskud til kommunen (13).

2.2.4.   Ingen finansiering fra Nordland amt

De oplysninger, der var tilgængelige, da beslutningen om at indlede en formel undersøgelsesprocedure blev truffet, var ikke tilstrækkelige til, at Tilsynsmyndigheden kunne udelukke, at fitnesscentret ved KLC havde modtaget finansiering fra Nordland amt (14). Den anmodede derfor de norske myndigheder om at fremsende oplysninger om dette emne. De norske myndigheder har oplyst, at fitnesscentret ved KLC ikke har modtaget finansiering fra Nordland amt (15).

3.   Begrundelse for at indlede proceduren

Tilsynsmyndigheden indledte den formelle undersøgelsesprocedure, idet den var i tvivl om, hvorvidt finansieringen af fitnesscentret ved KLC udgjorde statsstøtte i den i artikel 61 i EØS-aftalen anførte betydning. Tilsynsmyndigheden er endvidere i tvivl om, hvorvidt finansieringen af fitnesscentret, hvis denne finansiering udgør statsstøtte, kan anses for at være i overensstemmelse enten med EØS-aftalens artikel 59, stk. 2, som støtte til en tjenesteydelse af generel økonomisk interesse, eller alternativt artikel 61, stk. 3, litra c), som støtte til at fremme kulturelle eller regionale aktiviteter.

De norske myndigheder anmeldte finansieringen af fitnesscentret i januar 2009 og har ikke fremsendt yderligere oplysninger for at begrunde den foreløbige konklusion, at finansieringen af fitnesscentret, hvis den kunne opfattes som statsstøtte, faldt ind under et eksisterende støttesystem i henhold til artikel 1, stk. 1, i del I, i protokol 3. Tilsynsmyndigheden har derfor grundet disse uklarheder indledt en formel undersøgelsesprocedure i henhold til artikel 1, stk. 3 og 2.

4.   Bemærkninger fra tredjeparter

Tilsynsmyndigheden modtog bemærkninger fra to tredjeparter, EHFA og Treningsforbundet.

4.1.   Bemærkninger fra den europæiske brancheorganisation for fitness EHFA (European Health & Fitness Association)

EHFA er en uafhængig nonprofit-organisation, som repræsenterer den europæiske fitness-branches interesser. Den anfører, at fitnesscentre skal behandles på lige vilkår, uanset om de er privatejede eller offentligt ejede, og at offentligt ejede fitnesscentre ikke bør have fordele, som er i strid med artikel 59 i EØS-aftalen.

4.2.   Bemærkninger fra det norske Treningsforbundet

Treningsforbundet er en norsk brancheorganisation for kommercielle fitnesscentre. Treningsforbundet anfører, at statsmidler, som udelukkende tildeles fitnesscentre på det norske marked, generelt udgør statsstøtte i den i artikel 61, stk. 1, i EØS-aftalen anførte betydning, idet en sådan finansiering er konkurrenceforvridende og påvirker handelen i EØS-området. Som dokumentation herfor fremsendte Treningsforbundet generelle oplysninger til Tilsynsmyndigheden om det norske marked for fitnesscentre (16).

Treningsforbundet anfører endvidere, at statsstøtte til offentligt ejede fitnesscentre ikke kan anses for at være i overensstemmelse med EØS-aftalens artikel 59, stk. 2, som kompensation for levering af offentlig tjeneste eller artikel 61, stk. 3, litra c), som støtte til kulturelle eller regionale aktiviteter, når den samme støtte ikke tilbydes til privatejede fitnesscentre på lige vilkår.

5.   Bemærkninger fra de norske myndigheder

De norske myndigheder mener ikke, at finansieringen af fitnesscentret ved KLC udgør statsstøtte i den i artikel 61 i EØS-aftalen anførte betydning af følgende årsager: i) fitnesscentret får ikke en særlig fordel ved at modtage statsmidler, ii) centret er ikke en virksomhed, og iii) finansieringen af fitnesscentret påvirker ikke handlen mellem de kontraherende parter i EØS-aftalen.

Derudover anfører de norske myndigheder, at alle kommunale midler til fitnesscentret opfylder kravene i de minimis-forordningen (17), og derfor ikke kan anses for at være statsstøtte i den i artikel 61, stk. 1, i EØS-aftalen anførte betydning.

Såfremt Tilsynsmyndigheden skulle konkludere, at finansieringen omfatter statsstøtte, anser de norske myndigheder en sådan støtte for at være en eksisterende støtte, eftersom KLC blev finansieret over det kommunale budget og via brugerbetaling, før EØS-aftalen trådte i kraft, og at denne finansieringsmetode ikke er ændret siden.

Uagtet ovenstående anser de norske myndigheder enhver potentiel støtte for at være i overensstemmelse enten med EØS-aftalens artikel 59, stk. 2, som støtte til en tjenesteydelse af generel økonomisk interesse, eller alternativt artikel 61, stk. 3, litra c), som støtte til fremme af kulturelle eller regionale aktiviteter. De norske myndigheder mener endvidere, at finansieringen af fitnesscentrets udvidelse i 2007-2007 udgør en form for regionalstøtte, som er i overensstemmelse med artikel 61, stk. 3, litra c), og med henvisning til Tilsynsmyndighedens retningslinjer for statsstøtte med regionalt sigte (2007-2013) (18).

II.   VURDERING

1.   Finansieringen fra Vefsn kommune

De norske myndigheder anmeldte finansieringen af fitnesscentret til Tilsynsmyndigheden i januar 2009. De norske myndigheder anførte i deres anmeldelse ingen begrundelser for, at finansieringen af fitnesscentret udgjorde eksisterende støtte på trods af, at anmeldelsen var vedlagt en kopi af stævningen fra sagen ved de norske domstole, hvori ansøgeren gjorde gældende, at finansieringen af fitnesscentret udgjorde en ny støtte (19).

Tilsynsmyndigheden henviste i beslutningen om at indlede en formel undersøgelsesprocedure til det forhold, at finansieringsmetoden af fitnesscentret (som dækkede KLC’s samlede underskud over det kommunale budget og fordeling af indtægterne fra billetsalget) var indført, inden EØS-aftalen trådte i kraft, og derfor kunne se ud til at udgøre eksisterende støtte i henhold til artikel 1, punkt b, litra c), i del II i protokol 3 (20). Hvis en eksisterende støtte ændres, udgør den imidlertid ny støtte i overensstemmelse med artikel 1, litra c), i ovennævnte protokol.

Tilsynsmyndigheden anførte i sin beslutning, at den ikke havde modtaget tilstrækkeligt specifikke oplysninger om de to udvidelser af fitnesscentret og ændringerne af systemet til fordeling af billetindtægter, og bemærkede, at disse forhold kunne have ændret det eksisterende støttesystem til ny støtte i henhold til artikel 1, litra c), i ovennævnte protokol (21).

Tilsynsmyndigheden håndterede foranstaltningerne inden for rammerne af de eksisterende regler for ny støtte i overensstemmelse med de principper, der er fastsat i EF-Domstolens retspraksis (22).

Enhver vurdering i beslutningen om at indlede en formel undersøgelsesprocedure vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en potentiel støtteforanstaltning udgør ny eller eksisterende støtte, vil nødvendigvis kun være en foreløbig beslutning. Selv om Tilsynsmyndigheden på grundlag af de på det tidspunkt foreliggende oplysninger samt artikel 1, stk. 2, i del I i protokol 3 besluttede at indlede en formel undersøgelsesprocedure, kan den stadig i sin beslutning, som afslutter proceduren, konkludere, at foranstaltningen udgør eksisterende støtte. (23) Hvis der er tale om eksisterende støtte, skal Tilsynsmyndigheden følge proceduren for eksisterende støtte (24). Såfremt dette er tilfældet, skal Tilsynsmyndigheden også henlægge den formelle undersøgelsesprocedure og indlede den anden procedure for eksisterende støtte, som er fastsat i artikel 17-19 i del II i protokol 3 (25). I henhold til denne sidstnævnte procedure, og kun i henhold til denne, skal Tilsynsmyndigheden vurdere, hvorvidt en foranstaltning udgør støtte, og i så fald om denne støtte er i overensstemmelse med EØS-aftalen.

Som anført ovenfor i kapitel I.2 i denne beslutning har de norske myndigheder indsendt supplerende saglige oplysninger om finansieringen og udvidelsen af fitnesscentret ved KLC.

Eftersom fitnesscentret ikke er blevet finansieret som en særskilt enhed, kan finansieringen ikke vurderes uafhængigt af finansieringen af KLC. KLC er siden oprettelsen i 1970’erne blevet finansieret af dets brugere og over det kommunale budget. Selv om kommunen ikke indførte brugerbetaling for at bruge fitnesscentret før 1996, har den siden 1970’erne opkrævet brugerbetaling for adgang til visse dele af KLC, navnlig svømmebadet. Tilsynsmyndigheden bemærker på denne baggrund, at systemet til finansiering af KLC ikke er ændret.

Udvidelsen af fitnesscentret i 1997-1999 var mindre omfattende, end hvad der blev oplyst i de første oplysninger, som Tilsynsmyndigheden modtog. De norske myndigheder har i forbindelse med den formelle undersøgelse forklaret, at kommunen optog et lån på 5,8 mio. NOK (i stedet for 10 mio. NOK), som ikke blev anvendt til renovering af fitnesscentret. Tværtimod blev den relativt beskedne udvidelse og nyindretning af fitnesscentret til et samlet beløb på omkring 870 000 NOK, som blev udført på det tidspunkt, finansieret via brugerbetaling.

Udvidelsen i 2006-2007 var mere omfattende, men havde udelukkende til formål at sikre, at centret kunne tilbyde det samme som andre tilsvarende fitnesscentre. De aktiviteter, som fitnesscentret tilbyder, er de samme efter udvidelserne og er blot blevet tilpasset, så de kan følge udviklingen i branchen og leve op til brugernes forventninger. Kommunen har med fitnesscentret ved KLC været aktiv på fitnessmarkedet både før og efter EØS-aftalens ikrafttræden, og den har udvidet centret for at kunne tilbyde borgerne de ydelser, som et fitnesscenter forventes at tilbyde. Finansieringssystemet (brugerbetaling og tildelinger fra det kommunale budget) og det tilsigtede mål (at tilbyde fitnessfaciliteter til borgerne) er ikke ændret (26). Udvidelserne har desuden ikke givet kommunen adgang til nye markeder. Den foreliggende sag adskiller sig i den forbindelse fra Kommissionens afgørelse om BBC Digital Curriculum (27), som vedrørte ændringer af det eksisterende støttesystem til fordel for det britiske tv-selskab BBC. Kommissionen fandt i den sag, at ændringerne af det eksisterende støttesystem omfattede ny støtte, idet de gav tv-selskabet mulighed for at udføre aktiviteter, som ikke var tæt forbundne med det eksisterende system, og gav BBC mulighed for at trænge ind på udviklede markedet, hvor BBC kun i ringe eller ingen grad var en konkurrent for de kommercielle aktører (28).

På baggrund af ovenstående konkluderede Tilsynsmyndigheden, at finansieringen af fitnesscentret ved Kippermoen Leisure Centre med midler fra Vefsn kommune udgør eksisterende støtte, for så vidt som den omfatter statsstøtte. I artikel 1, stk. 1, i del I i protokol 3 fastsættes en særskilt procedure, ifølge hvilken Tilsynsmyndigheden sammen med EFTA-staterne foretager en løbende undersøgelse af de støtteordninger, som findes i disse stater. Den foreslår dem sådanne foranstaltninger, som EØS-aftalens funktion eller gradvise udvikling tilsiger.

2.   Finansieringen fra Nordland amt

Som anført ovenfor har de norske myndigheder oplyst, at fitnesscentret ved KLC ikke har modtaget finansiering fra Nordland amt. Der er ligeledes ikke blevet overført statsmidler fra Nordland amt, hvilket er det første af de fire kumulative betingelser, som en foranstaltning skal opfylde for at udgøre statsstøtte i henhold til artikel 61, stk. 1, i EØS-aftalen. På baggrund af de nye oplysninger fra de norske myndigheder konkluderer Tilsynsmyndigheden, at fitnesscentret ved KLC i denne henseende ikke har modtaget nogen form for statsstøtte i henhold til artikel 61, stk. 1, i EØS-aftalen, og ikke har opnået fordele ved at modtage statsmidler (fra Nordland amt).

3.   Konklusion

I henhold til de nye oplysninger fra de norske myndigheder gav Nordland amt ikke fitnesscentret ved KLC økonomiske fordele i det tidsrum, som undersøgelsesproceduren omfatter. Tilsynsmyndigheden konkluderer på det grundlag, at fitnesscentret ved KLC ikke har modtaget statsstøtte fra Nordland amt i det pågældende tidsrum.

Tilsynsmyndigheden mener endvidere, at for så vidt som midler udbetalt af Vefsn kommune til finansiering af fitnesscentret ved KLC udgør statsstøtte, er denne støtte udbetalt under ordningen for eksisterende støtte. Tilsynsmyndigheden har på grundlag af den foregående vurdering besluttet at afslutte den formelle undersøgelsesprocedure og vil indlede proceduren med henblik på undersøgelse af eksisterende støtte, som fastsat i artikel 1, stk. 1 og 2, i del I i protokol 3 —

VEDTAGET DENNE BESLUTNING:

Artikel 1

Den formelle undersøgelsesprocedure vedrørende finansieringen af fitnesscentret ved Kippermoen Leisure Centre med midler fra Nordland amt i den undersøgte periode er ikke berettiget og afsluttes derfor.

Artikel 2

Den formelle undersøgelsesprocedure vedrørende finansieringen af fitnesscentret ved Kippermoen Leisure Centre med midler fra Vefsn kommune afsluttes.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til Kongeriget Norge.

Artikel 4

Kun den engelske udgave er autentisk.

---

(1)  Offentliggjort i EUT C 184 af 8.7.2010, s. 5, og EØS-tillæg nr. 35 af 8.7.2010, s. 1.

(2)  Se fodnote 1.

(3)  Tidligere Norsk Treningssenterforbund.

(4)  Kapitel I.2.2 i beslutningen.

(5)  Se e-mail fra de norske myndigheder af 28.3.2011 (løbenr. 592463).

(6)  Kapitel I.2.2 og II.1.3 i beslutning nr. 537/09/KOL.

(7)  Se brev fra de norske myndigheder af 23.2.2010 (løbenr. 547864), s. 6.

(8)  Ibid. s. 2, 6 og 8.

(9)  Ibid. s. 7-9.

(10)  Se beslutning 10/05 og 152/05 fra byrådet i Vesfn kommune, bilag 2 til løbenr. 547864.

(11)  Se brev fra de norske myndigheder af 23.2.2010 (løbenr. 547864), s. 10.

(12)  Se brev fra de norske myndigheder af 9.9.2009 (løbenr. 529846), s. 2-4.

(13)  Se brev fra de norske myndigheder af 23.2.2010 (løbenr. 547864), s. 12.

(14)  Kapitel II.1.1 i beslutning nr. 537/09/KOL.

(15)  Se brev fra de norske myndigheder af 23.2.2010 (løbenr. 547864), s. 19-20.

(16)  Se brev fra Tilsynsmyndigheden af 9.11.2010 (løbenr. 576711).

(17)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1998/2006 af 15. december 2006 om anvendelse af traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte (EUT L 379 af 28.12. 2006, s. 5), indarbejdet i EØS-aftalen i stk. 1ea, i bilag 15 til aftalen.

(18)  Retningslinjerne kan ses på: http://www.eftasurv.int/?1=1&showLinkID=15125&1=1.

(19)  Se brev fra de norske myndigheder af 27.1.2009 (løbenr. 506341), s. 40.

(20)  I henhold til artikel 1, punkt b), litra i), i del II i protokol 3 er eksisterende støtte: »enhver form for støtte, der eksisterede inden EØS-aftalens ikrafttræden i den pågældende EFTA-stat, dvs. støtteordninger og individuel støtte, som var trådt i kraft før og er blevet fortsat efter EØS-aftalens ikrafttræden.«

(21)  Kapitel II.1.3 i beslutning nr. 537/09/KOL.

(22)  Sag C-400/99 Italien mod Kommissionen Sml. 2005 I, s. 3657.

(23)  Ibid. præmis 47 og 54-55.

(24)  Sag T-190/00 Regione Siciliana mod Kommissionen Sml. 2003 II, s. 5015, præmis 48.

(25)  Sag C-312/90 Spanien mod Kommissionen Sml. 1992 I, s. 4117, præmis 14-17 og sag C-47/91 Italien mod Kommissionen Sml. 1992 I, s. 4145, præmis 22-25.

(26)  Se udtalelse fra AG Trabucchi i sag 51/74 Hulst, Sml. 1975, præmis 79.

(27)  Sag nr. 37/2003 (UK), findes på: http://ec.europa.eu/eu_law/state_aids/comp-2003/n037-03.pdf.

(28)  Ibid., præmis 36.

---