21.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 338/1

21.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 338/2

(1)

Den Europæiske Union har sat sig det mål at bevare og udbygge et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

(2)

Det fastsættes i artikel 82, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), at det retlige samarbejde i straffesager i Unionen bygger på princippet om gensidig anerkendelse af domme og retsafgørelser.

(3)

Ifølge Stockholmprogrammet — Et åbent og sikkert Europa i borgernes tjeneste og til deres beskyttelse (2) bør gensidig anerkendelse udvides til at omfatte alle former for domme og retlige afgørelser, det være sig strafferetlige eller forvaltningsretlige, afhængigt af retssystemet. Det opfordrer endvidere Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge, hvordan lovgivningen og de praktiske støtteforanstaltninger til beskyttelse af ofre kan forbedres. Det påpeges også i programmet, at ofre for kriminalitet kan tilbydes særlige beskyttelsesforanstaltninger, som bør have virkning inden for Unionen. Dette direktiv udgør en del af en sammenhængende og omfattende pakke af foranstaltninger om ofres rettigheder.

(4)

I Europa-Parlamentets beslutning af 26. november 2009 om bekæmpelse af vold mod kvinder opfordres medlemsstaterne til at forbedre deres nationale love og politikker til bekæmpelse af alle former for vold mod kvinder og til at tage initiativ til at bekæmpe årsagerne til vold mod kvinder, især ved hjælp af forebyggende foranstaltninger, og anmodes Unionen om at sikre retten til hjælp og støtte for alle ofre for vold. I Europa-Parlamentets beslutning af 10. februar 2010 om ligestilling mellem mænd og kvinder i EU – 2009 bifaldes forslaget om at indføre en europæisk beskyttelsesordre for ofre.

(5)

Rådet erklærede i sin resolution af 10. juni 2011 om en køreplan for styrkelse af ofres rettigheder og beskyttelse, særlig i straffesager, at der bør gøres en indsats for at styrke rettighederne for og beskyttelsen af ofrene for kriminalitet, særlig i straffesager, og Kommissionen blev opfordret til at forelægge passende forslag med henblik herpå. Inden for disse rammer bør der etableres en mekanisme for at sikre gensidig anerkendelse mellem medlemsstaterne af afgørelser vedrørende beskyttelsesforanstaltninger for ofre for kriminalitet. I henhold til nævnte resolution bør dette direktiv, der vedrører gensidig anerkendelse af beskyttelsesforanstaltninger, der er truffet i straffesager, suppleres af en passende mekanisme vedrørende foranstaltninger, der er truffet i civilsager.

(6)

I et fælles område med retfærdighed uden indre grænser er det nødvendigt at sikre, at den beskyttelse, der ydes en fysisk person i én medlemsstat, opretholdes og fortsættes i en anden medlemsstat, som personen flytter eller er flyttet til. Det bør også sikres, at det ikke medfører en forringelse af unionsborgernes beskyttelse, når de legitimt benytter deres ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 21 i TEUF.

(7)

For at nå disse mål bør dette direktiv fastsætte regler, hvorved den beskyttelse, der ydes på grundlag af visse beskyttelsesforanstaltninger truffet i henhold til lovgivningen i en medlemsstat (»udstedelsesstaten«), kan udvides til en anden medlemsstat, som den beskyttede person beslutter sig til at bosætte eller opholde sig i (»fuldbyrdelsesstaten«).

(8)

Dette direktiv tager hensyn til medlemsstaternes forskellige retlige traditioner og til den kendsgerning, at effektiv beskyttelse kan ydes ved hjælp af beskyttelsesordrer, der udstedes af en anden myndighed end en straffedomstol. Dette direktiv pålægger ingen forpligtelser til at ændre nationale systemer til udstedelse af beskyttelsesforanstaltninger, og det pålægger heller ingen forpligtelser til at indføre eller ændre et strafferetligt system med henblik på fuldbyrdelse af en europæisk beskyttelsesordre.

(9)

Dette direktiv finder anvendelse på beskyttelsesforanstaltninger, der specifikt har til formål at beskytte en person mod en anden persons strafbare handling, som på den ene eller den anden måde kan bringe vedkommendes liv eller fysiske, psykiske eller seksuelle integritet i fare, f.eks. ved at forhindre enhver form for chikane, eller kan bringe vedkommendes værdighed eller personlige frihed i fare, f.eks. ved at forhindre bortførelser, forfølgelse og andre former for indirekte tvang, og som har til formål at forhindre nye strafbare handlinger eller at mindske følgerne af tidligere strafbare handlinger. Disse personlige rettigheder, som den beskyttede person har, svarer til grundlæggende værdier, der anerkendes og forfægtes i alle medlemsstaterne. En medlemsstat er imidlertid ikke forpligtet til at udstede en europæisk beskyttelsesordre på grundlag af en strafferetlig foranstaltning, der ikke specifikt har til formål at beskytte en person, men som hovedsagelig har andre mål, f.eks. resocialisering af lovovertræderen. Det er vigtigt at understrege, at dette direktiv vedrører beskyttelsesforanstaltninger, som har til formål at beskytte alle ofre og ikke kun ofre for kønsrelateret vold, idet der tages hensyn til de særlige omstændigheder ved hver enkelt type kriminalitet.

(10)

Dette direktiv finder anvendelse på beskyttelsesforanstaltninger, der er truffet i straffesager, og omfatter derfor ikke beskyttelsesforanstaltninger, der er truffet i civilsager. Det er ikke nødvendigt, at der er truffet endelig afgørelse om en strafbar handling, for at en beskyttelsesforanstaltning kan fuldbyrdes efter dette direktiv. Det har heller ingen betydning, om det er en strafferetlig, administrativ eller civilretlig myndighed, der træffer beskyttelsesforanstaltningen. Dette direktiv forpligter ikke medlemsstaterne til at ændre deres nationale lovgivning således, at de skal kunne træffe beskyttelsesforanstaltninger som led i straffesager.

(11)

Dette direktiv er beregnet på at finde anvendelse på beskyttelsesforanstaltninger, der træffes til fordel for ofre eller mulige ofre for kriminalitet. Dette direktiv bør derfor ikke finde anvendelse på foranstaltninger, der træffes for at beskytte vidner.

(12)

Træffes der en beskyttelsesforanstaltning som defineret i dette direktiv med henblik på beskyttelse af et familiemedlem til den primære beskyttede person, kan dette familiemedlem ligeledes anmode om udstedelsen af en europæisk beskyttelsesordre for sig selv, på de betingelser der er fastlagt i dette direktiv.

(13)

Enhver anmodning om udstedelse af en europæisk beskyttelsesordre bør behandles med en passende hurtighed under hensyntagen til sagens specifikke omstændigheder, herunder sagens hastende karakter, den dato, hvor den beskyttede person ankommer på fuldbyrdelsesstatens område, og om muligt risikograden for den beskyttede person.

(14)

Skal der i henhold til dette direktiv gives oplysninger til den beskyttede person eller til den person, der forårsager fare, bør disse oplysninger, hvor det er relevant, ligeledes gives til den berørte persons eventuelle værge eller repræsentant. Der bør ligeledes tages behørigt hensyn til det behov, den beskyttede person, den person, der forårsager fare, eller værgen eller den procesbefuldmægtigede har for at modtage de oplysninger, der foreskrives i dette direktiv, på et sprog, den pågældende person forstår.

(15)

I procedurerne for udstedelse og anerkendelse af en europæisk beskyttelsesordre bør de kompetente myndigheder tage behørigt hensyn til ofrenes behov, herunder behovene hos særligt sårbare personer, f.eks. mindreårige eller handicappede.

(16)

Med henblik på anvendelsen af dette direktiv kan en beskyttelsesforanstaltning være blevet pålagt efter en dom som omhandlet i Rådets rammeafgørelse 2008/947/RIA af 27. november 2008 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på domme og afgørelser om prøvetid med tilsyn med henblik på tilsyn med tilsynsforanstaltninger og alternative sanktioner (3) eller efter en afgørelse om tilsynsforanstaltninger som omhandlet i Rådets rammeafgørelse 2009/829/RIA af 23. oktober 2009 om anvendelse mellem Den Europæiske Unions medlemsstater af princippet om gensidig anerkendelse på afgørelser om tilsynsforanstaltninger som et alternativ til varetægtsfængsling (4). Hvis der træffes afgørelse i udstedelsesstaten på grundlag af en af disse rammeafgørelser, bør anerkendelsesproceduren følges i overensstemmelse hermed i fuldbyrdelsesstaten. Dette bør imidlertid ikke udelukke muligheden for at overføre en europæisk beskyttelsesordre til en anden medlemsstat end den, der fuldbyrder afgørelserne på grundlag af disse rammeafgørelser.

(17)

I overensstemmelse med artikel 6 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og artikel 47, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder bør den person, der forårsager fare, have mulighed for at blive hørt og anfægte beskyttelsesforanstaltningen, enten under den procedure, der fører til, at der træffes en beskyttelsesforanstaltning, eller inden en europæisk beskyttelsesordre udstedes.

(18)

For at hindre, at der begås kriminalitet mod ofret i fuldbyrdelsesstaten, bør denne stat have retlige midler til anerkendelse af den afgørelse, der tidligere er truffet i udstedelsesstaten til fordel for ofret, og det bør tillige undgås, at ofret skal indlede en ny sag eller fremlægge bevismateriale i fuldbyrdelsesstaten igen, som om udstedelsesstaten ikke havde truffet afgørelsen. Fuldbyrdelsesstatens anerkendelse af den europæiske beskyttelsesordre indebærer blandt andet, at denne stats kompetente myndighed med forbehold af begrænsningerne i dette direktiv accepterer eksistensen og gyldigheden af den beskyttelsesforanstaltning, der er truffet i udstedelsesstaten, anerkender den faktiske situation, der er beskrevet i den europæiske beskyttelsesordre, og erklærer sig enig i, at der bør ydes beskyttelse, og at denne beskyttelse bør fortsættes i overensstemmelse med dens nationale lovgivning.

(19)

Dette direktiv indeholder et udtømmende antal forbud og begrænsninger, som, når de er pålagt i udstedelsesstaten og indeholdt i den europæiske beskyttelsesordre, bør anerkendes og fuldbyrdes i fuldbyrdelsesstaten med forbehold af begrænsningerne i dette direktiv. Der kan eksistere andre typer beskyttelsesforanstaltninger på nationalt plan, såsom — hvis det er foreskrevet i den nationale lovgivning — pligten for den person, der forårsager fare, til at blive et nærmere angivet sted. Sådanne foranstaltninger kan pålægges i udstedelsesstaten i forbindelse med den procedure, der fører til, at der træffes en af de beskyttelsesforanstaltninger, som i henhold til dette direktiv kan udgøre grundlaget for en europæisk beskyttelsesordre.

(20)

Eftersom det er forskellige slags myndigheder (civil- eller strafferetlige eller administrative) i medlemsstaterne, der er kompetente til at træffe og fuldbyrde beskyttelsesforanstaltninger, er det hensigtsmæssigt at tillade en høj grad af fleksibilitet i samarbejdsordningen mellem medlemsstaterne i henhold til dette direktiv. Den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten er således ikke i alle tilfælde nødt til at træffe den samme beskyttelsesforanstaltning som den, der er truffet i udstedelsesstaten, og har en vis skønsbeføjelse til at træffe enhver foranstaltning, som den i et tilsvarende tilfælde vurderer er egnet og hensigtsmæssig i henhold til sin nationale lovgivning til at yde fortsat beskyttelse af den beskyttede person på baggrund af den beskyttelsesforanstaltning, der er truffet i udstedelsesstaten som beskrevet i den europæiske beskyttelsesordre.

(21)

De forbud eller begrænsninger, som dette direktiv finder anvendelse på, omfatter bl.a. foranstaltninger til begrænsning af personlige kontakter eller fjernkontakt mellem den beskyttede person og den person, der forårsager fare, f.eks. ved at fastlægge særlige betingelser for sådanne kontakter eller ved at fastsætte begrænsninger for indholdet af kommunikation.

(22)

Den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten bør oplyse den person, der forårsager fare, samt udstedelsesstatens kompetente myndighed og den beskyttede person om enhver foranstaltning, der træffes på grundlag af den europæiske beskyttelsesordre. I meddelelsen til den person, der forårsager fare, bør der tages behørigt hensyn til den beskyttede persons interesse i, at vedkommendes adresse eller andre kontaktoplysninger ikke videregives. Sådanne oplysninger bør udelades i meddelelsen, forudsat at adressen eller andre kontaktoplysninger ikke er en del af det forbud eller den begrænsning, der er pålagt den person, der forårsager fare, som en fuldbyrdelsesforanstaltning.

(23)

Når den kompetente myndighed i udstedelsesstaten trækker den europæiske beskyttelsesordre tilbage, bør den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten bringe de foranstaltninger, som den har truffet for at fuldbyrde den europæiske beskyttelsesordre, til ophør, idet den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten dog selvstændigt og i overensstemmelse med sin nationale lovgivning kan træffe enhver beskyttelsesforanstaltning i henhold til sin nationale lovgivning for at beskytte den pågældende person.

(24)

Da dette direktiv omhandler situationer, hvor den beskyttede person flytter til en anden medlemsstat, bør udstedelsen eller fuldbyrdelsen af en europæisk beskyttelsesordre ikke indebære nogen overførsel til fuldbyrdelsesstaten af beføjelser i forbindelse med hovedsanktioner eller suspenderede, alternative, betingede eller sekundære sanktioner eller i forbindelse med sikkerhedsforanstaltninger, der pålægges den person, der forårsager fare, hvis denne person fortsat er bosat i den stat, der traf beskyttelsesforanstaltningen.

(25)

Hvor det er relevant, bør det være muligt at anvende elektroniske midler med henblik på i praksis at gennemføre de foranstaltninger, der træffes i medfør af dette direktiv, i overensstemmelse med nationale love og procedurer.

(26)

Inden for rammerne af samarbejdet mellem de myndigheder, som er inddraget i at sikre beskyttelsen af den beskyttede person, bør den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten underrette den kompetente myndighed i udstedelsesstaten om enhver overtrædelse af de foranstaltninger, der er truffet i fuldbyrdelsesstaten til at fuldbyrde den europæiske beskyttelsesordre. Denne underretning bør sætte den kompetente myndighed i udstedelsesstaten i stand til omgående at træffe afgørelse om en eventuel passende reaktion med hensyn til den beskyttelsesforanstaltning, som er pålagt den person, der forårsager fare, i denne stat. En sådan reaktion kan, hvor det er hensigtsmæssigt, omfatte pålæg af en frihedsberøvende foranstaltning til erstatning for den ikke-frihedsberøvende foranstaltning, der oprindeligt blev truffet, f.eks. som alternativ til præventiv frihedsberøvelse eller som følge af en betinget strafudsættelse. Det siger sig selv, at en sådan afgørelse ikke er til hinder for, at fuldbyrdelsesstaten i givet fald kan pålægge sanktioner i tilfælde af overtrædelse af de foranstaltninger, der er truffet til at fuldbyrde den europæiske beskyttelsesordre, eftersom den ikke pålægger en selvstændig sanktion i forbindelse med en ny strafbar handling.

(27)

I betragtning af medlemsstaternes forskellige retlige traditioner bør fuldbyrdelsesstatens kompetente myndighed, når der i fuldbyrdelsesstaten ikke er nogen beskyttelsesforanstaltning til rådighed i et tilfælde, der svarer til den konkrete situation, der beskrives i den europæiske beskyttelsesordre, indberette enhver overtrædelse af den beskyttelsesforanstaltning, der er beskrevet i den europæiske beskyttelsesordre, som den er bekendt med, til udstedelsesstatens kompetente myndighed.

(28)

For at sikre en smidig anvendelse af dette direktiv i hvert konkret tilfælde bør de kompetente myndigheder i udstedelses- og fuldbyrdelsesstaten udøve deres kompetence i overensstemmelse med dette direktivs bestemmelser under hensyn til ne bis in idem-princippet.

(29)

Den beskyttede person bør ikke skulle afholde omkostninger i forbindelse med anerkendelsen af den europæiske beskyttelsesordre, som er uforholdsmæssigt store i forhold til et tilsvarende nationalt tilfælde. Ved gennemførelsen af dette direktiv bør medlemsstaterne efter anerkendelsen af den europæiske beskyttelsesordre sikre, at den beskyttede person ikke forpligtes til at anlægge yderligere nationale retssager for at få den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten til, som en direkte konsekvens af anerkendelsen af den europæiske beskyttelsesordre, at træffe en afgørelse om enhver foranstaltning, som ville være tilgængelig i henhold til den nationale lovgivning i et tilsvarende tilfælde for at sikre beskyttelsen af den beskyttede person.

(30)

I betragtning af princippet om gensidig anerkendelse, som dette direktiv bygger på, bør medlemsstaterne i videst muligt omfang fremme direkte kontakt mellem de kompetente myndigheder, når de anvender dette direktiv.

(31)

Med forbehold af retsvæsenets uafhængighed og forskelle i opbygningen af retssystemerne i Unionen bør medlemsstaterne overveje at anmode dem, der er ansvarlige for uddannelsen af dommere, anklagere, politi og retspersonale, som er involveret i procedurer med henblik på udstedelse eller anerkendelse af en europæisk beskyttelsesordre, om at sørge for passende uddannelse hvad angår dette direktivs mål.

(32)

For at lette evalueringen af dette direktivs anvendelse bør medlemsstaterne meddele Kommissionen relevante oplysninger om anvendelsen af nationale procedurer på den europæiske beskyttelsesordre, som minimum for så vidt angår det antal europæiske beskyttelsesordrer, der er anmodet om, udstedt og/eller anerkendt. I den forbindelse ville andre typer oplysninger, f.eks. de pågældende kriminalitetstyper, ligeledes være nyttige.

(33)

Dette direktiv bør bidrage til beskyttelsen af personer, der er i fare, ved således at supplere, men ikke berøre de instrumenter, der allerede findes på området, såsom rammeafgørelse 2008/947/RIA og 2009/829/RIA.

(34)

Når en afgørelse om en beskyttelsesforanstaltning henhører under anvendelsesområdet for Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (5), Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar (6) eller Haagerkonventionen af 1996 om kompetence, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af børn (7), bør den pågældende afgørelse anerkendes og fuldbyrdes i overensstemmelse med bestemmelserne i den relevante retsakt.

(35)

Medlemsstaterne og Kommissionen bør, hvor det er relevant, medtage oplysninger om den europæiske beskyttelsesordre i eksisterende uddannelses- og bevidstgørelseskampagner om beskyttelse af ofre for kriminalitet.

(36)

Personoplysninger, der behandles som led i gennemførelsen af dette direktiv, bør beskyttes i overensstemmelse med Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA af 27. november 2008 om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager (8) og principperne i Europarådets konvention fra 1981 om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger.

(37)

Dette direktiv bør respektere de grundlæggende rettigheder, som garanteres ved Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og ved den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, i overensstemmelse med artikel 6 i TEU.

(38)

Ved gennemførelsen af dette direktiv opfordres medlemsstaterne til at tage hensyn til de rettigheder og principper, der er indeholdt i De Forenede Nationers konvention fra 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder.

(39)

Målet for dette direktiv, nemlig at beskytte personer, som er i fare, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af dets omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(40)

I medfør af artikel 3 i protokollen (nr. 21) om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, har Det Forenede Kongerige meddelt, at det ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af dette direktiv.

(41)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen (nr. 21) om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og med forbehold af artikel 4 i nævnte protokol deltager Irland ikke i vedtagelsen af dette direktiv, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(42)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen (nr. 22) om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af dette direktiv, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark —

a)

et forbud mod at opholde sig i bestemte lokaliteter eller på bestemte steder eller definerede områder, hvor den beskyttede person opholder sig eller er på besøg

b)

et forbud mod eller regulering af enhver form for kontakt med den beskyttede person, herunder pr. telefon, elektronisk eller med almindelig post, pr. telefax eller på enhver anden måde, eller

c)

et forbud mod eller regulering af at komme tættere på den beskyttede person end en nærmere angivet afstand.

a)

den beskyttede persons identitet og nationalitet samt værgens eller repræsentantens identitet og nationalitet, hvis den beskyttede person er mindreårig eller umyndiggjort

b)

den dato, fra hvilken den beskyttede person agter at bosætte eller opholde sig i fuldbyrdelsesstaten, samt perioden eller perioderne for opholdet, hvis kendt

c)

navn, adresse, telefon- og faxnummer samt e-mail-adresse på den kompetente myndighed i udstedelsesstaten

d)

identifikation (f.eks. gennem nummer og dato) af den retsakt, der indeholder den beskyttelsesforanstaltning, på grundlag af hvilken den europæiske beskyttelsesordre er udstedt

e)

et resumé af de faktiske forhold og omstændigheder, der har ført til, at beskyttelsesforanstaltningen blev truffet i udstedelsesstaten

f)

de forbud eller begrænsninger, som den person, der forårsager fare, er pålagt i den beskyttelsesforanstaltning, der ligger til grund for den europæiske beskyttelsesordre, deres varighed og angivelse af den eventuelle sanktion i tilfælde af overtrædelse af et af forbuddene eller en af begrænsningerne

g)

anvendelse af eventuelt teknisk udstyr, som er stillet til rådighed for den beskyttede person eller den person, der forårsager fare, med henblik på at fuldbyrde beskyttelsesforanstaltningen

h)

identitet, nationalitet og kontaktoplysninger for den person, der forårsager fare

i)

hvorvidt den beskyttede person og/eller den person, der forårsager fare, har modtaget gratis retshjælp i udstedelsesstaten, såfremt sådanne oplysninger er kendt af den kompetente myndighed i udstedelsesstaten uden yderligere undersøgelser

j)

hvor det er relevant, en beskrivelse af andre omstændigheder, der kan have betydning for vurderingen af den fare, som den beskyttede person står over for

k)

hvor det er relevant, en udtrykkelig angivelse af, at en dom som omhandlet i artikel 2 i rammeafgørelse 2008/947/RIA eller en afgørelse om tilsynsforanstaltninger som omhandlet i artikel 4 i rammeafgørelse 2009/829/RIA allerede er blevet fremsendt til tilsynsstaten, hvis denne er forskellig fra den europæiske beskyttelsesordres fuldbyrdelsesstat, og identifikation af den myndighed i denne stat, der er kompetent med henblik på fuldbyrdelse af en sådan dom eller afgørelse.

a)

den europæiske beskyttelsesordre er ufuldstændig eller er ikke blevet kompletteret inden for den frist, der er fastsat af den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten

b)

kravene i artikel 5 er ikke opfyldt

c)

beskyttelsesforanstaltningen vedrører en handling, der ikke udgør en strafbar handling i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning

d)

beskyttelsen følger af fuldbyrdelsen af en straf eller en foranstaltning, der i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning er omfattet af amnesti, og den er knyttet til en handling eller adfærd, der falder ind under denne stats kompetence i henhold til denne lovgivning

e)

i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning tilkommer der den person, der forårsager fare, immunitet, hvilket gør det umuligt at træffe foranstaltninger på grundlag af en europæisk beskyttelsesordre

f)

strafforfølgning af den person, der forårsager fare, for den handling eller adfærd, som beskyttelsesforanstaltningen er blevet truffet i forbindelse med, er ikke mulig på grund af forældelse i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning, når handlingen eller adfærden falder ind under dens kompetence i henhold til dens nationale lovgivning

g)

anerkendelse af den europæiske beskyttelsesordre ville være i modstrid med ne bis in idem-princippet

h)

i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning kan den person, der forårsager fare, på grund af sin alder ikke gøres strafferetligt ansvarlig for den handling eller adfærd, som beskyttelsesforanstaltningen er blevet truffet i forbindelse med

i)

beskyttelsesforanstaltningen vedrører en strafbar handling, der i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning betragtes som begået helt eller for en stor eller væsentlig dels vedkommende på denne stats område.

a)

uden unødig forsinkelse underrette udstedelsesstaten og den beskyttede person om dette afslag og om grundene, der knytter sig hertil

b)

i givet fald oplyse den beskyttede person om muligheden for at anmode om, at der træffes en beskyttelsesforanstaltning i henhold til dens nationale lovgivning

c)

oplyse den beskyttede person om ethvert gældende retsmiddel, der er til rådighed efter dens nationale lovgivning for at klage over en sådan afgørelse.

a)

pålægge strafferetlige sanktioner og træffe enhver anden foranstaltning som følge af overtrædelsen, hvis overtrædelsen udgør en strafbar handling i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning

b)

træffe enhver anden ikke-strafferetlig afgørelse i forbindelse med overtrædelsen

c)

træffe enhver hastende og foreløbig foranstaltning for at bringe overtrædelsen til ophør, i givet fald indtil udstedelsesstaten træffer en efterfølgende afgørelse.

a)

forlængelse, revision, ændring, tilbagekaldelse og tilbagetrækning af beskyttelsesforanstaltningen og følgelig af den europæiske beskyttelsesordre

b)

pålæg af en frihedsberøvende foranstaltning som følge af tilbagekaldelsen af beskyttelsesforanstaltningen, forudsat at beskyttelsesforanstaltningen har fundet anvendelse på grundlag af en dom som omhandlet i artikel 2 i rammeafgørelse 2008/947/RIA eller på grundlag af en afgørelse om tilsynsforanstaltninger som omhandlet i artikel 4 i rammeafgørelse 2009/829/RIA.

a)

ændre de foranstaltninger, der er truffet på grundlag af den europæiske beskyttelsesordre, i overensstemmelse med artikel 9, eller

b)

afslå at fuldbyrde det ændrede forbud eller den ændrede begrænsning, hvis forbuddet eller begrænsningen ikke falder ind under de typer forbud eller begrænsninger, der er nævnt i artikel 5, eller hvis de oplysninger, der er fremsendt med den europæiske beskyttelsesordre i henhold til artikel 7, er ufuldstændige eller ikke er blevet kompletteret inden for den frist, som den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten har fastsat i henhold til artikel 9, stk. 4.

a)

når der foreligger klare tegn på, at den beskyttede person ikke er bosat eller opholder sig på fuldbyrdelsesstatens område eller har forladt dette område endeligt

b)

når den maksimale varighed af de foranstaltninger, der er truffet til fuldbyrdelse af den europæiske beskyttelsesordre, er udløbet i henhold til national lovgivning

c)

i det tilfælde, der er nævnt i artikel 13, stk. 7, litra b), eller

d)

når en dom som omhandlet i artikel 2 i rammeafgørelse 2008/947/RIA eller en afgørelse om tilsynsforanstaltninger som omhandlet i artikel 4 i rammeafgørelse 2009/829/RIA fremsendes til fuldbyrdelsesstaten efter anerkendelsen af den europæiske beskyttelsesordre.

21.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 338/19

(1)

Den 25. februar 2008 vedtog Rådet forordning (EF) nr. 194/2008 om forlængelse og styrkelse af de restriktive foranstaltninger over for Burma/Myanmar.

(2)

I overensstemmelse med Rådets afgørelse 2011/859/FUSP af 19. december 2011 om ændring af afgørelse 2010/232/FUSP om forlængelse af de restriktive foranstaltninger over for Burma/Myanmar (2) bør oplysningerne om en af enhederne på listen i bilag V til forordning (EF) nr. 194/2008 ajourføres.

(3)

Bilag V til forordning (EF) nr. 194/2008 bør ændres i overensstemmelse hermed —

21.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 338/20

(1)

Ved Rådets forordning (EU) nr. 57/2011 af 18. januar 2011 om fastsættelse for 2011 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fartøjer i visse andre farvande (2) er der fastsat kvoter for 2011.

(2)

Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i den pågældende medlemsstat, nået et sådant omfang, at den tildelte kvote for 2011 er opbrugt.

(3)

Derfor bør fiskeri efter den pågældende bestand forbydes —

21.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 338/22

(1)

Ved Rådets forordning (EU) nr. 57/2011 af 18. januar 2011 om fastsættelse for 2011 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fartøjer i visse andre farvande (2) er der fastsat kvoter for 2011.

(2)

Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i den pågældende medlemsstat, nået et sådant omfang, at den tildelte kvote for 2011 er opbrugt.

(3)

Derfor bør fiskeri efter den pågældende bestand forbydes —

21.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 338/24

(1)

Ved Rådets forordning (EU) nr. 57/2011 af 18. januar 2011 om fastsættelse for 2011 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fartøjer i visse andre farvande (2) er der fastsat kvoter for 2011.

(2)

Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i den pågældende medlemsstat, nået et sådant omfang, at den tildelte kvote for 2011 er opbrugt.

(3)

Derfor bør fiskeri efter den pågældende bestand forbydes —

21.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 338/26

(1)

I henhold til artikel 130 i forordning (EF) nr. 1234/2007, for så vidt angår forvaltning af import, er Kommissionen tillagt beføjelse til at fastlægge, hvilke produkter der skal fremlægges licens for. Når behovet for et licenssystem vurderes, tager Kommissionen hensyn til, hvilke instrumenter der er egnede til forvaltning af markederne og især til overvågning af importen.

(2)

I henhold til artikel 1, stk. 2, litra a), nr. i), i Kommissionens forordning (EF) nr. 376/2008 (2) sammenholdt med bilag II, del I, punkt I, skal der fremlægges licens ved import af »Bananer, friske, importeret til toldsatserne i den fælles toldtarif«, som henhører under KN-kode 0803 00 19.

(3)

Det er nu muligt at overvåge importen på anden måde. Af forenklingshensyn og for at lette den administrative byrde for medlemsstater og aktører bør kravet om fremlæggelse af importlicenser for bananer afskaffes. Artikel 1, stk. 3, i Kommissionens forordning (EF) nr. 2014/2005 af 9. december 2005 om licenser under ordningen for import af bananer i Fællesskabet for bananer, der overgår til fri omsætning til toldsatsen i den fælles toldtarif (3), begrænser gyldighedsperioden for licenser til året, hvori de er udstedt. Forpligtelsen til at opnå importlicenser bør derfor afskaffes med virkning fra den 1. januar 2012.

(4)

Forordning (EF) nr. 376/2008 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

21.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 338/27

(1)

For at fremme kornforsyningerne til markedet i EU i de sidste måneder af produktionsåret 2011/12 er toldsatserne for de toldkontingenter for import af blød hvede af lav og middel kvalitet og foderbyg, der var åbnet ved henholdsvis Kommissionens forordning (EF) nr. 1067/2008 (2) og (EF) nr. 2305/2003 (3) blevet suspenderet ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 633/2011 (4) indtil den 31. december 2011.

(2)

Udsigterne for EU's kornmarkeder for slutningen af produktionsåret 2011/12 tyder i lyset af de små lagre og Kommissionens nuværende prognoser over de mængder, der faktisk vil være til rådighed efter høsten i 2011, på, at de høje priser vil fortsætte. Med henblik på at opretholde de importstrømme, der er nyttige for markedsligevægten i EU, er det derfor nødvendigt at garantere den fortsatte anvendelse af importpolitikken for korn og opretholde den midlertidige suspension af importtolden for produktionsåret 2011/12 for de importtoldkontingenter, der er omfattet af denne foranstaltning indtil den 30. juni 2012.

(3)

De erhvervsdrivende bør dog ikke straffes, hvis korn er undervejs til EU for at blive importeret. Derfor bør der tages hensyn til transporttiden, og de erhvervsdrivende bør have mulighed for at lade korn overgå til fri omsætning med den toldsuspension, som er fastsat i denne forordning, for alle de produkter, for hvilke den direkte transport til EU begyndes senest den 30. juni 2012. Det bør endvidere fastsættes, hvilket bevis der skal forelægges som dokumentation for den direkte transport til EU og for datoen for transportens begyndelse.

(4)

For at sikre en effektiv forvaltning af proceduren for udstedelse af importlicenser fra den 1. januar 2012 bør denne forordning træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(5)

Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist —

21.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 338/29

(1)

Der er indgået en aftale i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union på den ene side og Vestbredden og Gaza-stribens Palæstinensiske Myndighed på den anden side om yderligere liberalisering for landbrugsprodukter, forarbejdede landbrugsprodukter, fisk og fiskevarer og om ændring af Euro-Middelhavsinterimsassocieringsaftalen om handel og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation (PLO) til fordel for Vestbredden og Gaza-stribens Palæstinensiske Myndighed på den anden side (»aftalen«) (2). Aftalen blev godkendt på EU's vegne ved Rådets afgørelse 2011/824/EU (3).

(2)

Ifølge aftalen gælder der i en periode på ti år fra aftalens ikrafttrædelse udvidede toldindrømmelser for import til Den Europæiske Union af ubegrænsede mængder af produkter med oprindelse i Vestbredden og Gazastriben. Desuden er der ifølge aftalen også mulighed for en eventuel yderligere forlængelse af de udvidede toldindrømmelser afhængigt af den fremtidige økonomiske udvikling i Vestbredden og Gazastriben.

(3)

Da der ifølge aftalen skal ske en yderligere liberalisering af handelen med landbrugsprodukter, forarbejdede landbrugsprodukter og fisk og fiskevarer, bør anvendelsen af de toldkontingenter og referencemængder, der i bilag VIII til forordning (EF) nr. 747/2001 er fastsat for produkter med oprindelse i Vestbredden og Gazastriben, suspenderes i den periode, aftalen anvendes.

(4)

Rådets forordning (EØF) nr. 4088/87 af 21. december 1987 om betingelserne for anvendelse af præferencetold ved indførsel af visse af blomsterdyrkningens produkter med oprindelse i Cypern, Israel, Jordan, Marokko samt på Vestbredden og i Gazaområdet (4) blev ophævet ved Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 (5).

(5)

Kommissionens forordning (EØF) nr. 700/88 af 17. marts 1988 om visse gennemførelsesbestemmelser for ordningen for indførsel til Fællesskabet af visse af blomsterdyrkningens produkter med oprindelse i Cypern, Israel, Jordan og Marokko samt på Vestbredden og i Gazastriben (6) blev ophævet ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1227/2006 (7).

(6)

Da nævnte forordninger er ophævet, er artikel 2 i forordning (EF) nr. 747/2001, i henhold til hvilken der ikke kan gives toldindrømmelser for afskårne blomster og blomsterknopper, hvis prisbetingelserne i forordning (EØF) nr. 4088/87 ikke overholdes, blevet overflødig og bør derfor udgå.

(7)

Forordning (EF) nr. 747/2001 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(8)

Da aftalen træder i kraft den 1. januar 2012, bør nærværende forordning anvendes fra denne dato.

(9)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

1)

Som artikel 1a indsættes:

»Artikel 1a

Suspension af anvendelsen af toldkontingenter og referencemængder for produkter med oprindelse i Vestbredden og Gazastriben

Anvendelsen af de toldkontingenter og referencemængder, der i bilag VIII er fastsat for produkter med oprindelse i Vestbredden og Gazastriben, suspenderes midlertidigt for en periode på ti år fra den 1. januar 2012.

Afhængigt af den fremtidige økonomiske udvikling i Vestbredden og Gazastriben kan der dog overvejes en eventuel forlængelse for en yderligere periode senest et år før tiårsperiodens udløb som fastsat i aftalen i form af brevveksling, som blev godkendt på EU's vegne ved Rådets afgørelse 2011/824/EU (8).

2)

Artikel 2 udgår.

21.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 338/31

(1)

Ved forordning (EF) nr. 1236/2005 indførtes et forbud mod eksport af varer, som ikke har noget andet konkret anvendelsesformål end henrettelse, tortur og anden grusom umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, samt kontrol med eksport af visse varer, der kan anvendes til sådanne formål. Forordningen overholder de grundlæggende rettigheder og respekterer principperne i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig respekten for og beskyttelsen af den menneskelige værdighed, retten til liv og forbuddet mod tortur og umenneskelig og nedværdigende behandling eller straf.

(2)

Der har på det seneste været tilfælde, hvor lægemidler, der har været eksporteret til tredjelande, er blevet omdirigeret og brugt til henrettelser, navnlig ved indsprøjtning af en dødelig overdosis. Unionen tager afstand fra dødsstraf i enhver form og arbejder for, at den helt afskaffes. Eksportørerne har gjort indvendinger mod deres ufrivillige associering med en sådan brug af varer, som de har udviklet til medicinsk brug.

(3)

Det er derfor nødvendigt at supplere listen over de varer, der er omfattet af handelsrestriktioner, for at forhindre, at visse lægemidler bruges til henrettelser, og for at sikre, at alle EU-eksportører af lægemidler er underlagt samme betingelser på dette område. De pågældende lægemidler er udviklet bl.a. med henblik på anæstesi og sedering, og eksporten skal derfor ikke være omfattet af et totalforbud.

(4)

Det er også nødvendigt at udvide forbuddet mod handel med elektriske bælter for at dække lignende kropsbårne anordninger, såsom lange og korte elektriske manchetter, som har samme virkning som elektriske bælter.

(5)

Det er nødvendigt at forbyde handel med pigstave, som ikke er tilladte til retshåndhævende formål. Piggene kan forårsage betydelig smerte og lidelse, men pigstave ser ikke ud til at være mere effektive til bekæmpelse af optøjer eller selvforsvar end almindelige stave, og den smerte og lidelse, som piggene forårsager er derfor grusom og ikke strengt nødvendig til bekæmpelse af optøjer eller selvforsvar.

(6)

Nummereringen af visse dele af den kombinerede nomemklatur (KN) er ændret, siden forordning (EF) nr. 1236/2005 blev vedtaget, og de relevante KN-koder bør derfor ajourføres.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Rådgivende Udvalg for den Fælles Udførselsordning.

(8)

For at sikre, at foranstaltningerne i denne forordning er effektive, bør denne forordning træde i kraft straks —

21.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 338/35

(1)

I henhold til artikel 70, stk. [4c], i Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (2) kan satsen for ELFUL's bidrag forhøjes til 95 % for medlemsstater, der er i alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet.

(2)

For at give medlemsstaterne mulighed for hurtigst muligt at få gavn af den forhøjede samfinansieringssats, bør reglerne for beregning af EU-bidraget i forbindelse med ELFUL-regnskaberne i Kommissionens forordning (EF) nr. 883/2006 (3) tilpasses med omgående virkning.

(3)

Forordning (EF) nr. 883/2006 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Landbrugsfondene —

21.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 338/36

(1)

Der bør åbnes EU-toldkontingenter for får, geder, fårekød og gedekød for 2012. Afgifter og mængder bør fastsættes i overensstemmelse med de i 2012 gældende internationale aftaler. Som et resultat af de forhandlinger, der førte til en aftale i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og New Zealand i medfør af artikel XXIV, stk. 6, og artikel XXVIII i den almindelige overenskomst for told og udenrigshandel (GATT) af 1994 om ændring af indrømmelserne i Republikken Bulgariens og Rumæniens lister i tilslutning til disse landes tiltrædelse af Den Europæiske Union (2), forpligtede EU sig til at forøge den årlige mængde for New Zealand med 400 tons og at opføre et årligt toldkontingent for fåre- og gedekød på 200 tons slagtevægt på EU's erga-omnes-liste.

(2)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 312/2003 af 18. februar 2003 om Fællesskabets gennemførelse af toldbestemmelserne i aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Republikken Chile på den anden side (3) indførtes der fra den 1. februar 2003 et supplerende bilateralt toldkontingent på 2 000 tons med en supplerende årlig forhøjelse på 10 % af den oprindelige mængde for KN-kode 0204. Yderligere 200 tons bør derfor årligt lægges til GATT/WTO-toldkontingentet for Chile, og begge kontingenter bør fortsat forvaltes på samme måde.

(3)

Kommissionens forordning (EU) nr. 1245/2010 af 21. december 2010 om åbning af EU-toldkontingenter for 2011 for får, geder, fårekød og gedekød (4) åbnede for 2011 EU-toldkontingenter i henhold til de respektive internationale aftaler, der er i kraft i 2011. Disse toldkontingenter bør opretholdes og åbnes årligt under hensyntagen til bestemmelserne i ovennævnte aftale med New Zealand og Chile. Forordning (EU) nr. 1245/2010 bliver ved udgangen af 2011 overflødig og bør derfor ophæves. Denne forordning bør også gælde for mere end et år og dermed bidrage til forenkling ved at undgå vedtagelse af en ny forordning hvert år.

(4)

Import i medfør af denne forordning bør forvaltes på årsbasis.

(5)

Der bør fastlægges en slagtekropsækvivalent for at sikre, at EU-toldkontingenterne anvendes effektivt.

(6)

Toldkontingenterne for disse produkter bør uanset Kommissionens forordning (EF) nr. 1439/95 af 26. juni 1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 3013/89 for så vidt angår indførsel og udførsel af fåre- og gedekød (5) forvaltes i henhold til artikel 144, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 1234/2007. Dette bør ske i henhold til artikel 308a og 308b og artikel 308c, stk. 1, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (6).

(7)

Toldkontingenterne i denne forordning bør i første omgang betragtes som ikke-kritiske, jf. artikel 308c i forordning (EØF) nr. 2454/93, når de forvaltes efter først til mølle-princippet. Derfor bør toldmyndighederne bemyndiges til at fravige kravet om sikkerhedsstillelse for varer, der som led i disse kontingenter først er importeret i henhold til artikel 308c, stk. 1, og artikel 248, stk. 4, i forordning (EØF) nr. 2454/93.

(8)

Det bør præciseres, hvilken form for bevis for produkternes oprindelse de erhvervsdrivende skal forelægge for at kunne udnytte toldkontingenterne efter først til mølle-princippet.

(9)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

a)

levende dyr: 0,47

b)

udbenet lammekød og udbenet kød af kid: 1,67

c)

udbenet fåre- og gedekød, undtagen lammekød og kød af kid, og blandinger heraf: 1,81

d)

ikke-udbenede produkter: 1,00.

a)

når det drejer sig om et toldkontingent, der indgår i en toldpræferenceordning, det oprindelsesbevis, som er fastsat i den ordning

b)

når det drejer sig om andre toldkontingenter, et bevis, der er udfærdiget i henhold til artikel 47 i forordning (EØF) nr. 2454/93, med følgende oplysninger ud over de angivelser, der kræves i nævnte artikel:

c)

når det drejer sig om et land, hvis toldkontingent hører ind under litra a) og b), og de er lagt sammen, det bevis, der er nævnt i litra a).

21.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 338/39

(1)

Bilag V til forordning (EF) nr. 329/2007 indeholder en liste over personer, organer og enheder, der er udpeget af Rådet og er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer i henhold til nævnte forordning.

(2)

Den 19. december 2011 besluttede Rådet at ændre listen over personer, enheder og organer, hvis pengemidler og økonomiske ressourcer skulle indefryses. Bilag V bør derfor ændres.

(3)

For at sikre, at de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er effektive, bør denne forordning træde i kraft øjeblikkeligt —

21.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 338/48

21.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 338/50

(1)

Kommissionens forordning (EF) nr. 620/2009 af 13. juli 2009 om forvaltning af et toldkontingent for import af oksekød af høj kvalitet (3) fastsætter nærmere regler for indgivelse af ansøgninger om og udstedelse af importlicenser.

(2)

Ifølge artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1301/2006 bør der i tilfælde, hvor de mængder, licensansøgningerne gælder, er større end de mængder, der står til rådighed i den pågældende kontingentperiode, fastsættes en fordelingskoefficient, som skal benyttes på de mængder, de enkelte licensansøgninger gælder. De ansøgninger om importlicenser, der er indgivet i henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 620/2009 mellem 1. og 7. december 2011, er større end de mængder, der står til rådighed. Det bør derfor fastsættes, i hvilket omfang der kan udstedes importlicenser, idet der fastsættes en fordelingskoefficient —

21.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 338/51

(1)

Artikel 19.1 i ESCB-statutten foreskriver, at Den Europæiske Centralbank (ECB) kan kræve, at kreditinstitutter, der er etableret i medlemsstaterne, holder mindstereserver på konti hos ECB og de nationale centralbanker for at opfylde målene for den monetære politik, og at reglerne om beregning og fastsættelse af de krævede mindstereserver kan udfærdiges af Styrelsesrådet.

(2)

Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 1745/2003 af 12. september 2003 om anvendelse af mindstereserver (ECB/2003/9) (1) fastsætter bl.a. kategorierne af institutioner, som er underlagt reservekrav, og reservekoefficienter, der finder anvendelse på bestemte passivkategorier.

(3)

Styrelsesrådet traf den 8. december 2011 afgørelse om yderligere forbedrede kreditstøtteforanstaltninger for at støtte bankers udlån og likviditet i pengemarkedet i euroområdet. Da der ikke er behov for at anvende ECB's reservekravsystem i samme grad som under normale omstændigheder for at styre forholdene på pengemarkedet, er det nødvendigt at reducere reservekoefficienten til 1 % for at forbedre likviditetsforsyningen til modparter for Eurosystemets pengepolitiske operationer. Forordning (EF) nr. 1745/2003 (ECB/2003/9) bør derfor ændres —

21.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 338/52

(1)

Rådet vedtog den 12. december 2005 fælles aktion 2005/889/FUSP om oprettelse af en EU-grænsebistandsmission ved grænseovergangen i Rafah (EU BAM Rafah) (1).

(2)

Den 26. maj 2011 vedtog Rådet afgørelse 2011/312/FUSP (2) om ændring af fælles aktion 2005/889/FUSP og om forlængelse heraf indtil den 31. december 2011.

(3)

Den 8. november 2011 anbefalede Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) en teknisk forlængelse af EU BAM Rafah med yderligere seks måneder.

(4)

EU BAM Rafah bør forlænges yderligere fra den 1. januar 2012 til den 30. juni 2012 på grundlag af sit nuværende mandat.

(5)

Det er også nødvendigt at fastsætte det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med EU BAM Rafah for perioden fra den 1. januar 2012 til den 30. juni 2012.

(6)

EU BAM Rafah vil blive gennemført under forhold, som muligvis vil blive forværret og vil kunne hindre opnåelsen af målene for Unionens optræden udadtil, jf. artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union —

1)

Artikel 12 affattes således:

»Artikel 12

Sikkerhed

1.   Den øverstbefalende for den civile operation udstikker retningslinjer for missionschefens planlægning af sikkerhedsforanstaltninger og sikrer, at de i forbindelse med EU BAM Rafah gennemføres korrekt og effektivt i overensstemmelse med artikel 5 og 9, i samråd med direktoratet for sikkerhed i Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (»EU-Udenrigstjenesten«).

2.   Missionschefen er ansvarlig for EU BAM Rafahs sikkerhed og for at sikre overholdelse af de minimumssikkerhedskrav, der gælder for EU BAM Rafah, i overensstemmelse med Unionens politik for sikkerhed for personale, der er udstationeret uden for Unionen i en operativ funktion i medfør af afsnit V i traktaten og instrumenter i tilknytning hertil.

3.   Missionschefen bistås af en overordnet ansvarlig for missionens sikkerhed (SMSO), der refererer til missionschefen, og som også har et tæt praktisk samarbejde med EU-Udenrigstjenestens direktorat for sikkerhed.

4.   Medlemmer af EU BAM Rafahs personale skal gennemgå obligatorisk sikkerhedstræning, inden de tiltræder deres stilling, i overensstemmelse med OPLAN. De skal også jævnligt have genopfriskningskurser i selve indsatsområdet, som organiseres af SMSO.«.

2)

Artikel 13, stk. 1, affattes således:

»1.   Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med EU BAM Rafah for perioden fra den 25. november 2005 til den 31. december 2011 udgør 21 570 000 EUR.

Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med EU BAM Rafah for perioden fra den 1. januar 2012 til den 30. juni 2012 udgør 970 000 EUR.«.

3)

Artikel 16, stk. 2, affattes således:

»Den udløber den 30. juni 2012.«.

21.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 338/54

(1)

Rådet vedtog den 14. november 2005 fælles aktion 2005/797/FUSP (1) om Den Europæiske Unions politimission i de palæstinensiske områder (EUPOL COPPS), der senest blev forlænget ved Rådets afgørelse 2009/955/FUSP (2), og som udløb den 31. december 2010.

(2)

Rådet vedtog den 17. december 2010 afgørelse 2010/784/FUSP (3), der fra den 1. januar 2011 fortsætter Den Europæiske Unions politimission i de palæstinensiske områder, og som udløber den 31. december 2011.

(3)

Den 8. november 2011 anbefalede Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) en teknisk forlængelse af EUPOL COPPS med yderligere seks måneder.

(4)

EUPOL COPPS bør forlænges yderligere fra den 1. januar 2012 til den 30. juni 2012 på grundlag af sit nuværende mandat.

(5)

Det er også nødvendigt at fastsætte det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med EUPOL COPPS for perioden fra den 1. januar 2012 til den 30. juni 2012.

(6)

EUPOL COPPS vil blive gennemført under forhold, som muligvis vil blive forværret og vil kunne hindre opnåelsen af målene for Unionens optræden udadtil, jf. artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union —

1)

Artikel 12 affattes således:

»Artikel 12

Sikkerhed

1.   Den øverstbefalende for den civile operation udstikker retningslinjer for missions-chefens planlægning af sikkerhedsforanstaltninger og sikrer, at de i forbindelse med EUPOL COPPS gennemføres korrekt og effektivt i overensstemmelse med artikel 5, 6 og 9, i samråd med direktoratet for sikkerhed i Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (»EU-Udenrigstjenesten«).

2.   Missionschefen er ansvarlig for EUPOL COPPS' sikkerhed og for at sikre overholdelse af de minimumssikkerhedskrav, der gælder for EUPOL COPPS, i overensstemmelse med Unionens politik for sikkerhed for personale, der er udstationeret uden for Unionen i en operativ funktion i medfør af afsnit V i traktaten og instrumenter i tilknytning hertil.

3.   Missionschefen bistås af en overordnet ansvarlig for missionens sikkerhed (SMSO), der refererer til missionschefen, og som også har et tæt praktisk samarbejde med EU-Udenrigstjenestens direktorat for sikkerhed.

4.   Medlemmer af EUPOL COPPS' personale skal gennemgå obligatorisk sikkerhedstræning, inden de tiltræder deres stilling, i overensstemmelse med OPLAN. De skal også jævnligt have genopfriskningskurser i selve indsatsområdet, som organiseres af SMSO.«.

2)

Artikel 13, stk. 1, affattes således:

»1.   Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med EUPOL COPPS for perioden fra den 1. januar 2011 til den 31. december 2011 udgør 8 250 000 EUR.

Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med EUPOL COPPS for perioden fra den 1. januar 2012 til 30. juni 2012 udgør 4 750 000 EUR.«.

3)

Artikel 16, stk. 2, affattes således:

»Den udløber den 30. juni 2012.«.

21.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 338/55

(1)

Den 26. april 2010 vedtog Rådet afgørelse 2010/232/FUSP om forlængelse af de restriktive foranstaltninger over for Burma/Myanmar.

(2)

Oplysningerne vedrørende en enhed på listen i bilag I til afgørelse 2010/232/FUSP bør ajourføres.

(3)

Bilag I til afgørelse 2010/232/FUSP bør ændres i overensstemmelse hermed —

21.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 338/56

(1)

Rådet vedtog den 22. december 2010 afgørelse 2010/800/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea.

(2)

Rådet har foretaget en fuldstændig revision af listen i bilag II og III til afgørelse 2010/800/FUSP over personer og enheder, der er omfattet af den afgørelses artikel 4, stk. 1, litra b) og c), og artikel 5, stk. 1, litra b) og c).

(3)

Rådet har konkluderet, at de personer og enheder, der er opført på listen i bilag II og III til afgørelse 2010/800/FUSP, fortsat bør være underlagt de deri fastsatte specifikke restriktive foranstaltninger.

(4)

Rådet har også konkluderet, at opførelsen af en enhed i bilag II til afgørelse 2010/800/FUSP bør ændres.

(5)

Rådet har endvidere besluttet, at der bør opføres yderligere personer og enheder på den liste over personer og enheder, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, som findes i bilag II og III til afgørelse 2010/800/FUSP.

(6)

Listen over de personer og enheder, som findes i bilag II og III til afgørelse 2010/800/FUSP, bør ajourføres i overensstemmelse hermed —

21.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 338/61

(1)

I henhold til artikel 36 i bilag II til forordning (EF) nr. 1528/2007 anmodede Kenya den 16. februar 2011 Kommissionen om undtagelse fra oprindelsesreglerne i nævnte bilag for en periode på et år. Den 20. september 2011 fremlagde Kenya yderligere oplysninger til støtte for anmodningen. Anmodningen omfatter en samlet mængde på 2 000 tons tunfilet under HS-pos. 1604. Anmodningen fremsættes, fordi fangstmængder og forsyning med rå tunfisk med oprindelsesstatus er faldet, og på grund af problemet med pirateri.

(2)

Ifølge oplysningerne fra Kenya er fangsterne af tun med oprindelsesstatus usædvanligt lave, selv i forhold til de normale sæsonudsving, og det har medført et fald i produktionen af tunfilet. Desuden har Kenya påpeget pirateririsikoen i forbindelse med forsyning med rå tunfisk. Denne unormale situation gør det umuligt for Kenya at overholde oprindelsesreglerne i bilag II til forordning (EF) nr. 1528/2007 i en vis periode.

(3)

For at sikre uhindret import fra AVS-landene til EU og en smidig overgang fra AVS-EU-partnerskabsaftalen til interimsaftalen om rammebestemmelser for en økonomisk partnerskabsaftale (ESA-EU-interimspartnerskabsaftalen), bør der indrømmes en ny undtagelse med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2011.

(4)

En midlertidig undtagelse fra oprindelsesreglerne i bilag II til forordning (EF) nr. 1528/2007 vil i betragtning af importmængdernes størrelse ikke skabe større forstyrrelser for de veletablerede virksomheder i EU, hvis en række betingelser vedrørende mængder, overvågning og varighed overholdes.

(5)

Det er derfor berettiget at indrømme en midlertidig undtagelse fra artikel 36, stk. 1, litra a), i bilag II til forordning (EF) nr. 1528/2007.

(6)

Kenya vil nyde godt af en automatisk undtagelse fra oprindelsesreglerne for tunfilet under HS-pos. 1604, som indrømmes i henhold til artikel 41, stk. 8, i oprindelsesprotokollen til ESA-EU-interimspartnerskabsaftalen, når denne aftale træder i kraft eller anvendes midlertidigt.

(7)

I henhold til artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1528/2007 skal oprindelsesreglerne i bilag II til forordningen og undtagelser herfra afløses af reglerne i den ESA-EU- interimspartnerskabsaftale, der forventes at træde i kraft eller blive anvendt midlertidigt i 2012. Undtagelsen bør derfor gælde indtil den 31. december 2011. Mens en undtagelse stadig skal indrømmes i 2011, skal den samlede situation, herunder situationen med hensyn til ratifikation af ESA-EU-interimspartnerskabsaftalen, revurderes i 2012.

(8)

I henhold til artikel 41, stk. 8, i oprindelsesprotokollen til ESA-EU-interimspartnerskabsaftalen er den automatiske undtagelse fra oprindelsesreglerne begrænset til et årligt kontingent på 2 000 tons tunfilet for de lande, der har paraferet ESA-EU-interimspartnerskabsaftalen (Kenya, Uganda, Tanzania, Rwanda og Burundi). Kenya er det eneste land i regionen, der for tiden eksporterer tunfilet til EU. Det er derfor rimeligt at indrømme Kenya en undtagelse efter artikel 36 i bilag II til forordning (EF) nr. 1528/2007 for 2 000 tons tunfilet, idet denne mængde ikke overstiger det årlige kontingent, som er tildelt ESA-regionen efter ESA-EU-interimspartnerskabsaftalen.

(9)

Kenya bør derfor indrømmes en undtagelse for 2 000 tons tunfilet for en periode på et år.

(10)

I Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (2), er der fastsat bestemmelser om forvaltningen af toldkontingenter. Med henblik på at sikre en effektiv forvaltning i snævert samarbejde mellem myndighederne i Kenya, medlemsstaternes toldmyndigheder og Kommissionen bør disse regler med de fornødne tilpasninger gælde for de mængder, der importeres i henhold til den undtagelse, der indrømmes ved denne afgørelse.

(11)

Med henblik på en effektiv overvågning af undtagelsens anvendelse bør myndighederne i Kenya med regelmæssige mellemrum meddele Kommissionen oplysninger om udstedte EUR.1-varecertifikater.

(12)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

21.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 338/64

(1)

Ved beslutning 2009/470/EF er der fastsat procedurer vedrørende EU-tilskud til programmer for udryddelse, bekæmpelse og overvågning af dyresygdomme og zoonoser.

(2)

I henhold til Kommissionens beslutning 2008/341/EF af 25. april 2008 om fastsættelse af EF-kriterier for nationale programmer for udryddelse, bekæmpelse og overvågning af visse dyresygdomme og zoonoser (2) skal programmer, som medlemsstaterne forelægger Kommissionen, vedrørende udryddelse, bekæmpelse og overvågning af de dyresygdomme og zoonoser, der er opført på listen i bilaget til nævnte beslutning, for at blive godkendt i henhold til foranstaltningerne omhandlet i artikel 27, stk. 1, i beslutning 2009/470/EF som minimum opfylde kriterierne i bilaget til beslutning 2008/341/EF.

(3)

Ved Kommissionens afgørelse 2010/712/EU af 23. november 2010 om godkendelse af årlige og flerårige programmer for udryddelse, bekæmpelse og overvågning af visse dyresygdomme og zoonoser, som medlemsstaterne har forelagt for 2011 og efterfølgende år, og om fastsættelse af EU-tilskuddet hertil (3) godkendes visse nationale programmer, ligesom satsen og maksimumbeløbet for EU-tilskuddet til hvert enkelt program, der er forelagt af medlemsstaterne, fastsættes.

(4)

Kommissionen har vurderet de rapporter, medlemsstaterne har forelagt, om deres udgifter til de pågældende programmer. Vurderingen viser, at visse medlemsstater ikke kommer til at udnytte det fulde tilskud for 2011, mens andre vil overskride det tildelte beløb.

(5)

Visse medlemsstater har meddelt Kommissionen, at der i den aktuelle økonomiske situation er behov for supplerende støtte til godtgørelse til ejerne af aflivede dyr og andre foranstaltninger med en finansieringssats på 50 % med henblik på at sikre kontinuiteten i de EU-medfinansierede veterinærprogrammer, så den positive udvikling med hensyn til de forskellige sygdomme kan fastholdes.

(6)

Kommissionen har gennemgået anmodningerne om et forhøjet finansieringsniveau under hensyntagen til situationen på veterinærområdet og til, hvilke midler der er til rådighed fra indeværende regnskabsår, og er nået til den konklusion, at de støtteberettigede foranstaltninger, der finansieres med 50 %, bør tildeles øget støtte, således at finansieringssatsen ændres til 60 %.

(7)

EU-tilskuddet til en række af de nationale programmer bør derfor justeres. Der bør ske en omfordeling af midler fra de nationale programmer, der ikke kan udnytte det fulde tilskud, til de programmer, for hvilke udgifterne forventes at overskride tilskuddet. Omfordelingen bør baseres på de nyeste oplysninger om de udgifter, som de pågældende medlemsstater har afholdt.

(8)

Portugal har desuden forelagt et ændret program for udryddelse af kvægbrucellose, Letland har forelagt et ændret program for bekæmpelse af salmonellose, Rumænien og Slovakiet har forelagt ændrede programmer for bekæmpelse og overvågning af klassisk svinepest, Danmark har forelagt et ændret program for undersøgelse af aviær influenza hos fjerkræ og vilde fugle, Belgien, Tjekkiet, Danmark, Tyskland, Estland, Irland, Spanien, Frankrig, Italien, Cypern, Letland, Luxembourg, Ungarn, Nederlandene, Østrig, Polen, Portugal, Slovenien, Slovakiet, Finland, Sverige og Det Forenede Kongerige har forelagt ændrede programmer vedrørende transmissible spongiforme encephalopatier (TSE), bovin spongiform encephalopati (BSE) og scrapie, og Rumænien, Slovenien og Finland har forelagt ændrede programmer for udryddelse af rabies.

(9)

Kommissionen har vurderet de ændrede programmer fra både et veterinært og et finansielt synspunkt. Det er konstateret, at programmerne opfylder de relevante EU-veterinærbestemmelser og navnlig kriterierne i bilaget til beslutning 2008/341/EF. De ændrede programmer bør derfor godkendes.

(10)

Afgørelse 2010/712/EU bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(11)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

a)

det program, som Belgien forelagde den 26. juli 2011

b)

det program, som Letland forelagde den 8. marts 2011.

a)

det program, som Rumænien forelagde den 7. oktober 2011

b)

det program, som Slovakiet forelagde den 21. november 2011.

a)

det program, som Belgien forelagde den 15. juni 2011

b)

det program, som Tjekkiet forelagde den 17. juni 2011

c)

det program, som Danmark forelagde den 8. juni 2011

d)

det program, som Tyskland forelagde den 14. juni 2011

e)

det program, som Estland forelagde den 27. juni 2011

f)

det program, som Irland den 29. juni 2011

g)

det program, som Spanien forelagde den 1. juli 2011

h)

det program, som Frankrig forelagde den 13. juli 2011

i)

det program, som Italien forelagde den 22. juni 2011

j)

det program, som Cypern forelagde den 30. juni 2011

k)

det program, som Letland forelagde den 28. juni 2011.

l)

det program, som Luxembourg forelagde den 24. juni 2011

m)

det program, som Ungarn forelagde den 29. juni 2011

n)

det program, som Nederlandene forelagde den 30. juni 2011

o)

det program, som Østrig forelagde den 29. juni 2011

p)

det program, som Polen forelagde den 28. juni 2011

q)

det program, som Portugal forelagde den 29. juni 2011

r)

det program, som Slovenien forelagde den 8. juni 2011

s)

det program, som Slovakiet forelagde den 30. juni 2011

t)

det program, som Finland forelagde den 22. juni 2011

u)

det program, som Sverige forelagde den 20. juni 2011

v)

det program, som Det Forenede Kongerige forelagde den 28. juni 2011.

a)

det program, som Rumænien forelagde den 23. september 2011

b)

det program, som Finland forelagde den 15. september 2011.

1)

I artikel 1 foretages følgende ændringer:

2)

I artikel 2 foretages følgende ændringer:

3)

I artikel 3 foretages følgende ændringer:

4)

I artikel 4 foretages følgende ændringer:

5)

I artikel 5 foretages følgende ændringer:

6)

I artikel 6 foretages følgende ændringer:

7)

I artikel 8 foretages følgende ændringer:

8)

I artikel 9 foretages følgende ændringer: