ISSN 1977-0634 doi:10.3000/19770634.L_2011.319.dan |
||
Den Europæiske Unions Tidende |
L 319 |
|
Dansk udgave |
Retsforskrifter |
54. årgang |
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst |
DA |
De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode. Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk. |
II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter
INTERNATIONALE AFTALER
2.12.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 319/1 |
RÅDETS AFGØRELSE
af 28. november 2011
om den holdning, som Den Europæiske Union skal indtage i Det Blandede EØS-udvalg vedrørende en ændring af bilag XIII (Transport) til EØS-aftalen
(2011/780/EU)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 100, stk. 2, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2894/94 af 28. november 1994 om visse gennemførelsesbestemmelser til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (1), særlig artikel 1, stk. 3,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Bilag XIII til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (i det følgende benævnt »aftalen«) indeholder særlige bestemmelser og ordninger vedrørende transport. |
(2) |
Hovedformålet med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 af 20. februar 2008 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur, og om ophævelse af Rådets direktiv 91/670/EØF, forordning (EF) nr. 1592/2002 og direktiv 2004/36/EF (2) er at indføre og fastholde et højt ensartet sikkerhedsniveau inden for den civile luftfart i Unionen. |
(3) |
Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs aktiviteter kan have betydning for sikkerheden inden for den civile luftfart i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. |
(4) |
Forordning (EF) nr. 216/2008 bør derfor indarbejdes i aftalen med henblik på EFTA-staternes fulde deltagelse i Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur. |
(5) |
Idet forordning (EF) nr. 216/2008 ophæver forordning (EF) nr. 1592/2002 (3), som er indarbejdet i aftalen, bør forordning (EF) nr. 1592/2002 slettes af aftalen. |
(6) |
Bilag XIII til aftalen bør ændres i overensstemmelse hermed. |
(7) |
Unionen bør derfor indtage den holdning, der er fastlagt i det udkast til Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den holdning, som Den Europæiske Union skal indtage i Det Blandede EØS-udvalg vedrørende den påtænkte ændring af bilag XIII (Transport) til aftalen, baseres på det udkast til Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 28. november 2011.
På Rådets vegne
K. SZUMILAS
Formand
(1) EFT L 305 af 30.11.1994, s. 6.
(2) EUT L 79 af 19.3.2008, s. 1.
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1592/2002 af 15. juli 2002 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur (EFT L 240 af 7.9.2002, s. 1).
UDKAST
DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE Nr. …/2011
af …
om ændring af bilag XIII (Transport) til EØS-aftalen
DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —
under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde som ændret ved protokollen om tilpasning af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (i det følgende benævnt »aftalen«), særlig artikel 98, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Bilag XIII til aftalen blev ændret ved Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. …/… af … (1). |
(2) |
Hovedformålet med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 af 20. februar 2008 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur, og om ophævelse af Rådets direktiv 91/670/EØF, forordning (EF) nr. 1592/2002 og direktiv 2004/36/EF (2) er at indføre og fastholde et højt ensartet sikkerhedsniveau inden for den civile luftfart i Unionen. |
(3) |
Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur kan have betydning for sikkerheden inden for den civile luftfart i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. |
(4) |
Forordning (EF) nr. 216/2008 bør derfor indarbejdes i aftalen med henblik på EFTA-staternes fulde deltagelse i Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur. |
(5) |
Forordning (EF) nr. 216/2008 ophæver Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1592/2002 (3), som er indarbejdet i aftalen, og som derfor bør slettes af aftalen — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Bilag XIII til aftalen ændres som anført i bilaget til denne afgørelse.
Artikel 2
Den islandske og den norske udgave af forordning (EF) nr. 216/2008, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er begge autentiske.
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft den …, forudsat at alle meddelelser er indgivet til Det Blandede EØS-udvalg, jf. aftalens artikel 103, stk. 1 (4).
Artikel 4
Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.
Udfærdiget i Bruxelles, den …
På Det Blandede EØS-udvalgs vegne
Formanden
Sekretærer for Det Blandede EØS-udvalg
(1) EUT L ….
(2) EUT L 79 af 19.3.2008, s. 1.
(3) EFT L 240 af 7.9.2002, s. 1.
(4) [Ingen forfatningsmæssige krav angivet.] [Forfatningsmæssige krav angivet.]
Erklæring fra EFTA-staterne om Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. … om indarbejdelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 af 20. februar 2008 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur, og om ophævelse af Rådets direktiv 91/670/EØF, forordning (EF) nr. 1592/2002 og direktiv 2004/36/EF i EØS-aftalen
»Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 handler bl.a. om beføjelserne til at pålægge bøder og tvangsbøder inden for luftfartsikkerhedsområdet. Indarbejdelsen af denne forordning berører ikke de institutionelle løsninger med hensyn til fremtidige retsakter, der giver beføjelser til at pålægge bøder.«
BILAG
til Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. …
I bilag XIII til aftalen foretages følgende ændringer:
1) |
Følgende led tilføjes til punkt 66a (Rådets forordning (EØS) nr. 3922/91) og 66r (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/36/EF):
|
2) |
Følgende tilføjes til punkt 68a (Rådets direktiv 91/670/EØF): », som ændret ved:
|
3) |
Teksten i punkt 66n (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1592/2002) affattes således: »32008 R 0216: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 af 20. februar 2008 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur, og om ophævelse af Rådets direktiv 91/670/EØF, forordning (EF) nr. 1592/2002 og direktiv 2004/36/EF (EUT L 79 af 19.3.2008, s. 1). Ved anvendelsen af aftalen foretages der følgende tilpasninger til forordningen:
|
FORORDNINGER
2.12.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 319/8 |
RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1244/2011
af 1. december 2011
om gennemførelse af forordning (EU) nr. 442/2011 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EU) nr. 442/2011 af 9. maj 2011 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien (1), særlig artikel 14, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Rådet vedtog den 9. maj 2011 forordning (EU) nr. 442/2011 om restriktive foranstaltninger over for Syrien. |
(2) |
I betragtning af den alvorlige situation i Syrien og i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2011/782/FUSP af 1. december 2011 om restriktive foranstaltninger over for Syrien (2) bør der opføres yderligere personer og enheder på listen over personer, enheder og organer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, som findes i bilag II til forordning (EU) nr. 442/2011 – |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
De personer og enheder, der er opført på listen i bilaget til nærværende forordning, tilføjes på listen i bilag II til forordning (EU) nr. 442/2011.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 1. december 2011.
På Rådets vegne
C. ASHTON
Formand
(1) EUT L 121 af 10.5.2011, s. 1.
(2) Se side 56 i denne EUT.
BILAG
Personer og enheder, der er omhandlet i artikel 1
A. Personer
|
Navn |
Identificerende oplysninger |
Begrundelse |
Opført på listen den |
1. |
Mohammad Al-Jleilati |
Fødselsdato: 1945; fødested: Damaskus |
Finansminister. Ansvarlig for Syriens økonomi. |
1.12.2011 |
2. |
Dr. Mohammad Nidal Al-Shaar |
Fødselsdato: 1956; fødested: Aleppo |
Økonomi- og handelsminister. Ansvarlig for Syriens økonomi. |
1.12.2011 |
3. |
Generalløjtnant Fahid Al-Jassim |
|
Stabschef. Militær embedsmand involveret i anvendelse af vold i Homs. |
1.12.2011 |
4. |
Generalmajor Ibrahim Al-Hassan |
|
Vicestabschef. Militær embedsmand involveret i anvendelse af vold i Homs. |
1.12.2011 |
5. |
Brigadechef Khalil Zghraybih |
|
14. division. Militær embedsmand involveret i anvendelse af vold i Homs. |
1.12.2011 |
6. |
Brigadechef Ali Barakat |
|
103. brigade i den republikanske garde. Militær embedsmand involveret i anvendelse af vold i Homs. |
1.12.2011 |
7. |
Brigadechef Talal Makhluf |
|
103. brigade i den republikanske garde. Militær embedsmand involveret i anvendelse af vold i Homs. |
1.12.2011 |
8. |
Brigadechef Nazih Hassun |
|
Syriens flyvevåbens efterretningstjeneste. Militær embedsmand involveret i anvendelse af vold i Homs. |
1.12.2011 |
9. |
Kaptajn Maan Jdiid |
|
Præsidentgarden. Militær embedsmand involveret i anvendelse af vold i Homs. |
1.12.2011 |
10. |
Muahmamd Al-Shaar |
|
Afdelingen for politisk sikkerhed. Militær embedsmand involveret i anvendelse af vold i Homs. |
1.12.2011 |
11. |
Khald Al-Taweel |
|
Afdelingen for politisk sikkerhed. Militær embedsmand involveret i anvendelse af vold i Homs. |
1.12.2011 |
12. |
Ghiath Fayad |
|
Afdelingen for politisk sikkerhed. Militær embedsmand involveret i anvendelse af vold i Homs. |
1.12.2011 |
B. Enheder
|
Navn |
Identificerende oplysninger |
Begrundelse |
Opført på listen den |
|||||
1. |
Cham Press TV |
|
Fjernsynskanal, der deltager i misinformations-kampagner og i kampagner til opildning til vold mod demonstranter. |
1.12.2011 |
|||||
2. |
Al Watan |
|
Dagspresse, der deltager i misinformations-kampagner og i kampagner til opildning til vold mod demonstranter. |
1.12.2011 |
|||||
3. |
Centre d’études et de recherches syrien (CERS) (alias CERS, Centre d’Etude et de Recherche Scientifique; alias SSRC, Scientific Studies and Research Center; alias Centre de Recherche de Kaboun |
Barzeh Street, PO Box 4470, Damaskus |
Støtter Syriens militær ved erhvervelsen af udstyr, der direkte tjener til overvågning og undertrykkelse af demonstranter. |
1.12.2011 |
|||||
4. |
Business Lab |
|
Skuffeselskab, der tjener til CERS' erhvervelse af følsomt udstyr. |
1.12.2011 |
|||||
5. |
Industrial Solutions |
|
Skuffeselskab, der tjener til CERS' erhvervelse af følsomt udstyr. |
1.12.2011 |
|||||
6. |
Mechanical Construction Factory (MCF) |
PO Box 35202, Industrial Zone, Al-Qadam Road, Damaskus |
Skuffeselskab, der tjener til CERS' erhvervelse af følsomt udstyr. |
1.12.2011 |
|||||
7. |
Syronics – Syrian Arab Co. for Electronic Industries |
|
Skuffeselskab, der tjener til CERS' erhvervelse af følsomt udstyr. |
1.12.2011 |
|||||
8. |
Handasieh – Organization for Engineering Industries |
|
Skuffeselskab, der tjener til CERS' erhvervelse af følsomt udstyr. |
1.12.2011 |
|||||
9. |
Syria Trading Oil Company (Sytrol) |
Prime Minister Building, 17 Street Nissan, Damaskus, Syrien |
Statsejet selskab med ansvar for Syriens samlede olieeksport. Yder økonomisk støtte til regimet. |
1.12.2011 |
|||||
10. |
General Petroleum Corporation (GPC). |
|
Statsejet olieselskab. Yder økonomisk støtte til regimet. |
1.12.2011 |
|||||
11. |
Al Furat Petroleum Company |
|
Joint venture (50 % ejes af GPC). Yder økonomisk støtte til regimet. |
1.12.2011 |
2.12.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 319/11 |
RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1245/2011
af 1. december 2011
om gennemførelse af forordning (EU) nr. 961/2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EU) nr. 961/2010 af 25. oktober 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran (1), særlig artikel 36, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Rådet vedtog den 25. oktober 2010 forordning (EU) nr. 961/2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran. |
(2) |
Rådet har foretaget en komplet revision af listen over de personer, enheder og organer, der er anført i bilag VIII til forordning (EU) nr. 961/2010, og for hvem artikel 16, stk. 2, i forordningen gælder. I den forbindelse har Rådet taget hensyn til de bemærkninger, som de berørte personer, enheder og organer har fremsat. |
(3) |
Rådet har konkluderet, at de personer, enheder og organer, der er opført på listen i bilag VIII til forordning (EU) nr. 961/2010, fortsat bør være underlagt de deri fastsatte specifikke restriktive foranstaltninger. |
(4) |
Rådet har også konkluderet, at oplysningerne vedrørende visse enheder i bilag VIII til forordning (EU) nr. 961/2010 bør ændres. |
(5) |
I betragtning af den fortsatte bekymring over udbredelsen af Irans atom- og missilprogrammer, hvilket Det Europæiske Råd gav udtryk for på mødet den 23. oktober 2011, og i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2011/783/FUSP af 1. december 2011 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (2) bør der opføres yderligere personer og enheder på listen over personer, enheder og organer, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger, som findes i bilag VIII til forordning (EU) nr. 961/2010. |
(6) |
Listen over de personer, enheder og organer, der er omhandlet i artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) nr. 961/2010, bør ajourføres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag VIII til forordning (EU) nr. 961/2010 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 1. december 2011.
På Rådets vegne
C. ASHTON
Formand
(1) EUT L 281 af 27.10.2010, s. 1.
(2) Se side 71 i denne EUT.
BILAG
I bilag VIII til forordning (EU) nr. 961/2010 foretages følgende ændringer:
1. |
Følgende personer og enheder tilføjes på listen i bilag VIII: I. Personer og enheder, der er involveret i nukleare aktiviteter eller i aktiviteter vedrørende ballistiske missiler A. Personer
B. Enheder
II. Islamic Revoluationary Guard Corps (IRGC) A. Personer
B. Enheder
III. Islamic Republic of Iran Shipping Lines (IRISL) A. Personer
B. Enheder
|
(2) |
Oplysningerne om nedennævnte enheder erstattes med de nedenfor nævnte oplysninger: I. Personer og enheder, der er involveret i nukleare aktiviteter eller i aktiviteter vedrørende ballistiske missiler B. Enheder
III. Islamic Republic of Iran Shipping Lines (IRISL) B. Enheder
|
2.12.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 319/32 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1246/2011
af 29. november 2011
om registrering af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser [Mantecados de Estepa (BGB)]
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 af 20. marts 2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 7, stk. 4, første afsnit, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I medfør af artikel 6, stk. 2, første afsnit, i forordning (EF) nr. 510/2006 er Spaniens ansøgning om registrering af betegnelsen »Mantecados de Estepa« blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (2). |
(2) |
Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 7 i forordning (EF) nr. 510/2006, bør denne betegnelse registreres — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Betegnelsen i bilaget til denne forordning registreres.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 29. november 2011.
På Kommissionens vegne For formanden
Dacian CIOLOȘ
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.
(2) EUT C 32 af 1.2.2011, s. 22.
BILAG
Fødevarer, der er omhandlet i bilag I i forordningen (EF) nr. 510/2006:
Kategori 2.4. Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk samt konfekturevarer
SPANIEN
Mantecados de Estepa (BGB)
2.12.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 319/34 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1247/2011
af 29. november 2011
om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra a), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer. |
(2) |
Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer. |
(3) |
Ifølge de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes under den KN-kode, der er anført i kolonne 2 ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3. |
(4) |
Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder i forbindelse med tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur, og som ikke er i overensstemmelse med EU-retten fastsat i denne forordning, fortsat kan påberåbes af modtageren i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (2) i et tidsrum på tre måneder. |
(5) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
De varer, der er anført i kolonne (1) i skemaet i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur i den i kolonne (2) i skemaet nævnte KN-kode.
Artikel 2
Bindende tariferingsoplysninger meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder, som ikke er i overensstemmelse med EU-retten fastsat i denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 2913/92 i et tidsrum på tre måneder.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 29. november 2011.
På Kommissionens vegne For formanden
Algirdas ŠEMETA
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1.
(2) EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1.
BILAG
Varebeskrivelse |
Tarifering (KN-kode) |
Begrundelse |
||
(1) |
(2) |
(3) |
||
|
8538 90 99 |
Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur, bestemmelse 2 b) til afsnit XVI og teksten til KN-kode 8538, 8538 90 og 8538 90 99. Da modulet udgør en grænseflade mellem eksterne enheder og et numerisk kontrolapparat henhørende under pos. 8537, er tarifering under pos. 8471 som en indlæseenhed udelukket. Da modulet modtager, omformer, behandler og sender elektriske signaler til PLC'en, er tarifering under pos. 8536 som kontakt eller relæ til at skabe forbindelse til eller i elektriske kredsløb udelukket. Da modulet ikke selvstændigt kontrollerer eksterne enheder, men kun udgør grænsefladen mellem sådanne enheder og PLC'en, er tarifering under pos. 8537 som elektrisk kontrolapparat udelukket. Da den analoge-til-digitale omformning kun er en mellemliggende proces, er tarifering under pos. 8543 som elektriske maskiner og apparater med selvstændig funktion, som ikke er tariferet andetsteds i kapitel 85, udelukket. Formålet med modulet er at modtage, omforme og bearbejde signaler modtaget fra eksterne enheder, som repræsenterer målinger, og sende dem til PLC'en, og derfor er modulet afgørende for, at PLC'en henhørende under pos. 8537 fungerer. Varen skal derfor tariferes under pos. 8538 som dele til apparater under pos. 8535 til 8537. |
||
|
8538 90 99 |
Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur, bestemmelse 2 b) til afsnit XVI og teksten til KN-kode 8538, 8538 90 og 8538 90 99. Da modulet udgør en grænseflade mellem eksterne enheder og et numerisk kontrolapparat henhørende under pos. 8537, er tarifering under pos. 8471 som en udlæseenhed udelukket. Da modulet modtager, bearbejder, omformer og sender elektriske signaler til eksterne enheder, er tarifering under pos. 8536 som kontakt eller relæ til at skabe forbindelse til eller i elektriske kredsløb udelukket. Udgangstilslutningspunkterne (som udgøres af elektromagnetiske relæer) er kun en del af modulet, som ud over tilslutningspunkterne består af busgrænsefladen, processoren og digital-til-analog omformeren. Desuden kontrollerer modulet ikke selvstændigt eksterne enheder, men udgør kun grænsefladen mellem PLC'en og sådanne enheder. Tarifering under pos. 8537 som elektrisk kontrolapparat er derfor udelukket. Da den digitale-til-analoge omformning kun er en mellemliggende proces, er tarifering under pos. 8543 som elektriske maskiner og apparater med selvstændig funktion, som ikke er tariferet andetsteds i kapitel 85, udelukket. Formålet med modulet er at modtage, bearbejde og omforme signaler, der repræsenterer et on/off-signal, som modtages fra PLC'en, og sende dem til eksterne enheder, og derfor er modulet afgørende for, at PLC'en henhørende under pos. 8537 fungerer. Varen skal derfor tariferes under pos. 8538 som dele til apparater under pos. 8535 til 8537. |
2.12.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 319/37 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1248/2011
af 29. november 2011
om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur
EUROPA–KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra a), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer. |
(2) |
Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer. |
(3) |
Ifølge de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes under den KN-kode, der er anført i kolonne 2, ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3. |
(4) |
Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder i forbindelse med tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur, og som ikke er i overensstemmelse med EU-retten fastsat i denne forordning, fortsat kan påberåbes af modtageren i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (2) i et tidsrum på tre måneder. |
(5) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
De varer, der er anført i kolonne (1) i skemaet i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur i den i kolonne (2) i skemaet nævnte KN-kode.
Artikel 2
Bindende tariferingsoplysninger meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder, som ikke er i overensstemmelse med EU-retten fastsat i denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 2913/92 i et tidsrum på tre måneder.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 29. november 2011.
På Kommissionens vegne For formanden
Algirdas ŠEMETA
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1.
(2) EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1.
BILAG
Varebeskrivelse |
Tarifering (KN-kode) |
Begrundelse |
||||||||
(1) |
(2) |
(3) |
||||||||
En maskine, der bruges til elevatorer, og som måler ca. 83 × 70 × 30 cm og vejer 418 kg, (en såkaldt »gearløs trækmaskine«) og som består af:
Maskinen installeres i en elevatorskakt med det formål at hæve og sænke elevatorstolen. |
8425 31 00 |
Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur, bestemmelse 2 a), til afsnit XVI samt teksten til KN-kode 8425 og 8425 31 00. Maskinen består af en elektromotor med en taljeblok på motorakslen. Varen skal i kraft af sine kendetegn tariferes som et spil under pos. 8425. Tilstedeværelsen af et bremsesystem eller manglen på et kabel eller en rem udelukker ikke tarifering som et spil (se også HS-tariferingsudtalelse 8425.31/1). Tilstedeværelsen af et sikkerhedsovervågningssystem ændrer ikke egenskaberne ved et spil. Tarifering under pos. 8431 som en del til en elevator er derfor udelukket. Maskinen skal derfor tariferes under KN-kode 8425 31 00 som et spil, der drives af en elektromotor. |
2.12.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 319/39 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1249/2011
af 29. november 2011
om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra a), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer. |
(2) |
Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer. |
(3) |
Ifølge de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes under den KN-kode, der er anført i kolonne 2 ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3. |
(4) |
Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder i forbindelse med tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur, og som ikke er i overensstemmelse med EU-retten fastsat i denne forordning, fortsat kan påberåbes af modtageren i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (2) i et tidsrum på tre måneder. |
(5) |
Toldkodeksudvalget har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
De varer, der er anført i kolonne (1) i skemaet i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur i den i kolonne (2) i skemaet nævnte KN-kode.
Artikel 2
Bindende tariferingsoplysninger meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder, som ikke er i overensstemmelse med EU-retten fastsat i denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 2913/92 i et tidsrum på tre måneder.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 29. november 2011.
På Kommissionens vegne For formanden
Algirdas ŠEMETA
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1.
(2) EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1.
BILAG
Varebeskrivelse |
Tarifering (KN-kode) |
Begrundelse |
||||||||||||||
(1) |
(2) |
(3) |
||||||||||||||
Et bærbart batteridrevet apparat til optagelse af video, der måler ca. 10 × 5,5 × 2 cm (et såkaldt »lommevideokamera«), bestående af:
Apparatet er kun i stand til at optage og gengive videofiler i form af sekvenser af billeder i formatet MPEG4-AVI. Video optages med en opløsning på 640 × 480 pixels ved 30 billeder pr. sekund i højst 2 timer. Videosekvenser, som apparatet har optaget, kan enten overføres til en automatisk databehandlingsmaskine via USB-grænsefladen, uden at ændre videofilernes format, eller til en digital videooptager, en monitor eller et fjernsynsapparat via AV-grænsefladen. Videofiler kan overføres til apparatet fra en automatisk databehandlingsmaskine via USB-grænsefladen. |
8525 80 99 |
Tarifering i henhold til de almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur og teksten til KN-kode 8525, 8525 80 og 8525 80 99. Da apparatet kun er i stand til at optage video, er tarifering som et digitalt kamera under KN-kode 8525 80 30 udelukket. Apparatet skal på grund af sine egenskaber betragtes som et videokamera. Da apparatet er i stand til at optage videofiler fra andre kilder end det indbyggede fjernsynskamera, er tarifering under KN-kode 8525 80 91 som videokamera, der kun er i stand til at optage lyd og billeder med fjernsynskameraet, udelukket. Det skal derfor tariferes under KN-kode 8525 80 99 som andre videokameraer. |
2.12.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 319/41 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1250/2011
af 29. november 2011
om registrering af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser [Πατάτα Νάξου (Patata Naxou) (BGB)]
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 af 20. marts 2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 7, stk. 4, første afsnit, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Grækenlands ansøgning om registrering af betegnelsen »Πατάτα Νάξου« (Patata Naxou) er i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, første afsnit, i forordning (EF) nr. 510/2006 blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (2). |
(2) |
Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 7 i forordning (EF) nr. 510/2006, bør denne betegnelse registreres — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Betegnelsen i bilaget til denne forordning registreres hermed.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 29. november 2011.
På Kommissionens vegne For formanden
Dacian CIOLOȘ
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.
(2) EUT C 91 af 23.3.2011, s. 15.
BILAG
Landbrugsprodukter til konsum, som er opført i traktatens bilag I:
Kategori 1.6. Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet.
GRÆKENLAND
Πατάτα Νάξου (Patata Naxou) (BGB)
2.12.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 319/43 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1251/2011
af 30. november 2011
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF, 2004/18/EF og 2009/81/EF for så vidt angår tærskelværdierne for anvendelse af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester (1), særlig artikel 69,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (2), særlig artikel 78,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/81/EF af 13. juli 2009 om samordning af fremgangsmåderne ved ordregivende myndigheders eller ordregiveres indgåelse af visse bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet og om ændring af direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF (3), særlig artikel 68, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved Rådets afgørelse 94/800/EF af 22. december 1994 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af de aftaler, der er resultatet af de multilaterale forhandlinger i Uruguay-rundens regi (1986-1994) (4), for så vidt angår de områder, der hører under Fællesskabets kompetence, indgik Rådet aftalen om offentlige indkøb (herefter benævnt »aftalen«). Aftalen bør finde anvendelse på enhver indkøbskontrakt til en værdi af mindst de beløb (herefter benævnt »tærskelværdier«), der er fastsat i aftalen og udtrykt i særlige trækningsrettigheder. |
(2) |
Direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF skal bl.a. gøre det muligt for de ordregivere og ordregivende myndigheder, der anvender direktiverne, samtidig at opfylde forpligtelserne i henhold til aftalen. Derfor bør de tærskelværdier, der i disse direktiver er fastsat for offentlige kontrakter, og som også berøres af aftalen, justeres for at sikre, at de svarer til modværdien i euro, afrundet nedad til nærmeste tusinde, af de tærskelværdier, der er fastsat i aftalen. |
(3) |
Af konsekvenshensyn er det hensigtsmæssigt også at justere de tærskelværdier i direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF, som ikke berøres af aftalen. Samtidig bør tærskelværdierne i direktiv 2009/81/EF justeres efter de reviderede tærskelværdier i artikel 16 i direktiv 2004/17/EF. |
(4) |
Direktiv 2004/17/EF, 2004/18/EF og 2009/81/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
(5) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Rådgivende Udvalg for Offentlige Aftaler — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I direktiv 2004/17/EF foretages følgende ændringer:
1) |
I artikel 16 foretages følgende ændringer:
|
2) |
I artikel 61 foretages følgende ændringer:
|
Artikel 2
I direktiv 2004/18/EF foretages følgende ændringer:
1) |
I artikel 7 foretages følgende ændringer:
|
2) |
I artikel 8, stk. 1, foretages følgende ændringer:
|
3) |
I artikel 56 ændres beløbet »4 845 000 EUR« til »5 000 000 EUR«. |
4) |
I artikel 63, stk. 1, første afsnit, ændres beløbet »4 845 000 EUR« til »5 000 000 EUR«. |
5) |
I artikel 67, stk. 1, foretages følgende ændringer:
|
Artikel 3
I artikel 8 i direktiv 2009/81/EF foretages følgende ændringer:
1) |
I litra a) ændres beløbet »387 000 EUR« til »400 000 EUR«. |
2) |
I litra b) ændres beløbet »4 845 000 EUR« til »5 000 000 EUR«. |
Artikel 4
Denne forordning træder i kraft den 1. januar 2012.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 30. november 2011.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EUT L 134 af 30.4.2004, s. 1.
(2) EUT L 134 af 30.4.2004, s. 114.
(3) EUT L 216 af 20.8.2009, s. 76.
(4) EFT L 336 af 23.12.1994, s. 1.
2.12.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 319/45 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1252/2011
af 30. november 2011
om forbud mod fiskeri efter havtaske i VII fra fartøjer, der fører nederlandsk flag
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (1), særlig artikel 36, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved Rådets forordning (EU) nr. 57/2011 af 18. januar 2011 om fastsættelse for 2011 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fartøjer i visse andre farvande (2) er der fastsat kvoter for 2011. |
(2) |
Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i den pågældende medlemsstat, nået et sådant omfang, at den tildelte kvote for 2011 er opbrugt. |
(3) |
Derfor bør fiskeri efter den pågældende bestand forbydes — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Opbrugt kvote
Den fiskekvote, som for 2011 tildeltes den medlemsstat, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, for den bestand, der er omhandlet i samme bilag, anses for at være opbrugt fra den dato, der er fastsat i det pågældende bilag.
Artikel 2
Forbud
Fiskeri efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i denne medlemsstat, er forbudt fra den dato, der er fastsat i det pågældende bilag. Det er navnlig forbudt at opbevare om bord, omlade og lande fisk af denne bestand fanget af de pågældende fartøjer efter den pågældende dato.
Artikel 3
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 30. november 2011.
På Kommissionens vegne For formanden
Lowri EVANS
Generaldirektør for maritime anliggender og fiskeri
(1) EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.
(2) EUT L 24 af 27.1.2011, s. 1.
BILAG
Nr. |
76/T&Q |
Medlemsstat |
Nederlandene |
Bestand |
ANF/07 |
Art |
Havtaske (Lophiidae) |
Område |
VII |
Dato |
11.11.2011 |
2.12.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 319/47 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1253/2011
af 1. december 2011
om ændring af forordning (EF) nr. 2305/2003, (EF) nr. 969/2006, (EF) nr. 1067/2008 og (EF) nr. 1064/2009 om åbning og forvaltning af EU-toldkontingenter for import af korn fra tredjelande
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1), særlig artikel 144, stk. 1, sammenholdt med artikel 4, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Artikel 1 i Kommissionens forordning (EF) nr. 2305/2003 af 29. december 2003 om åbning og forvaltning af EF-toldkontingentet for import af byg fra tredjelande (2) har åbnet et årligt toldkontingent for import af 306 215 tons byg henhørende under KN-kode 1003 00. |
(2) |
Artikel 1 i Kommissionens forordning (EF) nr. 969/2006 af 29. juni 2006 om åbning og forvaltning af et EF-toldkontingent for import af majs fra tredjelande (3) har åbnet et årligt toldkontingent for import af 242 074 tons majs henhørende under KN-kode 1005 10 90 og 1005 90 00. |
(3) |
Artikel 2 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1067/2008 af 30. oktober 2008 om åbning og forvaltning af EF-toldkontingenter for import af blød hvede af anden kvalitet end høj kvalitet fra tredjelande og om undtagelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 (4) har åbnet et årligt toldkontingent for import af 2 989 240 tons blød hvede henhørende under KN-kode 1001 90 99 af anden kvalitet end høj kvalitet. |
(4) |
Artikel 1 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1064/2009 af 4. november 2009 om åbning og forvaltning af EF-toldkontingentet for import af maltbyg fra tredjelande (5) har åbnet et årligt toldkontingent for import af 50 000 tons maltbyg henhørende under KN-kode 1003 00 bestemt til fremstilling af øl, der lagres i fade indeholdende bøgetræ. |
(5) |
Ifølge aftalen i form af brevveksling mellem Den Europæiske Union og Den Argentinske Republik i henhold til artikel XXIV, stk. 6, og artikel XXVIII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT) 1994 om ændring af indrømmelserne i Republikken Bulgariens og Rumæniens lister i tilslutning til tiltrædelsen af Den Europæiske Union (6), der er godkendt ved Rådets afgørelse 2011/769/EU (7), skal der bl.a. tilføjes 122 790 tons blød hvede (middel og lav kvalitet), 890 tons byg, 890 tons maltbyg samt 35 914 tons majs til EU's respektive toldkontingenter. |
(6) |
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1006/2011 af 27. september 2011 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (8) har ændret KN- koderne for korn pr. 1. januar 2012. |
(7) |
Forordning (EF) nr. 2305/2003, (EF) nr. 969/2006, (EF) nr. 1067/2008 og (EF) nr. 1064/2009 bør ændres i overensstemmelse hermed. |
(8) |
For at sikre en effektiv forvaltning af kontingenterne bør nærværende forordning anvendes fra den 1. januar 2012. |
(9) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Artikel 1, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2305/2003 affattes således:
»1. Der åbnes et toldkontingent for import af 307 105 tons byg henhørende under KN-kode 1003 (løbenummer 09.4126).«
Artikel 2
I forordning (EF) nr. 969/2006 foretages følgende ændringer:
1) |
Artikel 1, stk. 1, affattes således: »1. Der åbnes et toldkontingent for import af 277 988 tons majs henhørende under KN-kode 1005 10 90 og 1005 90 00 (løbenummer 09.4131).« |
2) |
Artikel 2, stk. 1, affattes således: »1. Kontingentet opdeles i to halvårlige delperioder på hver 138 994 tons, der omfatter følgende datoer:
|
Artikel 3
I forordning (EF) nr. 1067/2008 foretages følgende ændringer:
1) |
Artikel 1, stk. 1, affattes således: »Uanset artikel 135 og artikel 136, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007 fastsættes importtolden for blød hvede henhørende under KN-kode 1001 99 00 af anden kvalitet end høj kvalitet som defineret i bilag II til Kommissionens forordning (EU) nr. 642/2010 (9) i forbindelse med det kontingent, der åbnes ved nærværende forordning. |
2) |
Artikel 2, stk. 1, affattes således: »1. Et toldkontingent for import af 3 112 030 tons blød hvede henhørende under KN-kode 1001 99 00 af anden kvalitet end høj kvalitet åbnes hvert år den 1. januar.« |
3) |
Artikel 3, stk. 1, affattes således: »1. Det samlede importtoldkontingent opdeles i fire delkontingenter:
|
4) |
Artikel 4, stk. 2, første led, affattes således:
|
Artikel 4
Artikel 1, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1064/2009 affattes således:
»1. Denne forordning åbner hermed et toldkontingentet for import af 50 890 tons maltbyg henhørende under KN-kode 1003 bestemt til fremstilling af øl, der lagres i fade indeholdende bøgetræ. Kontingentet har løbenummer 09.0076.«
Artikel 5
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2012.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 1. december 2011.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.
(2) EUT L 342 af 30.12.2003, s. 7.
(3) EUT L 176 af 30.6.2006, s. 44.
(4) EUT L 290 af 31.10.2008, s. 3.
(5) EUT L 291 af 7.11.2009, s. 14.
(6) EUT L 317 af 30.11.2011, s. 11.
(7) EUT L 317 af 30.11.2011, s. 10.
(8) EUT L 282 af 28.10.2011, s. 1.
(9) EUT L 187 af 21.7.2010, s. 5.«
2.12.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 319/49 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1254/2011
af 1. december 2011
om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),
under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (2), særlig artikel 136, stk. 1, og
ud fra følgende betragtning:
Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
De faste importværdier som omhandlet i artikel 136 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft den 2. december 2011.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 1. december 2011.
På Kommissionens vegne For formanden
José Manuel SILVA RODRÍGUEZ
Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter
(1) EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.
(2) EUT L 157 af 15.6.2011, s. 1.
BILAG
Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager
(EUR/100 kg) |
||
KN-kode |
Tredjelandskode (1) |
Fast importværdi |
0702 00 00 |
AL |
62,0 |
IL |
98,1 |
|
MA |
39,4 |
|
MK |
68,6 |
|
TN |
143,0 |
|
TR |
85,0 |
|
ZZ |
82,7 |
|
0707 00 05 |
EG |
193,3 |
TR |
92,8 |
|
ZZ |
143,1 |
|
0709 90 70 |
MA |
35,4 |
TR |
131,7 |
|
ZZ |
83,6 |
|
0805 20 10 |
MA |
74,6 |
ZZ |
74,6 |
|
0805 20 30, 0805 20 50, 0805 20 70, 0805 20 90 |
HR |
34,1 |
IL |
79,1 |
|
TR |
84,0 |
|
UY |
71,0 |
|
ZZ |
67,1 |
|
0805 50 10 |
TR |
62,9 |
ZZ |
62,9 |
|
0808 10 80 |
CA |
120,5 |
CL |
90,0 |
|
CN |
74,9 |
|
MK |
36,4 |
|
US |
107,2 |
|
ZA |
180,1 |
|
ZZ |
101,5 |
|
0808 20 50 |
CN |
59,0 |
TR |
133,1 |
|
ZZ |
96,1 |
(1) Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.
AFGØRELSER
2.12.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 319/51 |
RÅDETS AFGØRELSE 2011/781/FUSP
af 1. december 2011
om Den Europæiske Unions politimission (EUPM) i Bosnien-Hercegovina (BiH)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 28, artikel 42, stk. 4, og artikel 43, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Den 8. december 2009 vedtog Rådet afgørelse 2009/906/FUSP (1) om Den Europæiske Unions politimission (EUPM) i Bosnien-Hercegovina (BiH). Den nævnte afgørelse udløber den 31. december 2011. |
(2) |
EUPM bør forlænges frem til den 30. juni 2012. |
(3) |
EUPM's kommando- og kontrolstruktur bør ikke berøre missionschefens kontraktmæssige ansvar over for Kommissionen for så vidt angår gennemførelsen af EUPM's budget. |
(4) |
Vagtkapaciteten bør aktiveres med henblik på EUPM. |
(5) |
EUPM gennemføres i en situation, der kan blive forværret og vil kunne hindre opfyldelse af målene for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, jf. artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Missionen
1. Den Europæiske Unions politimission (EUPM) i Bosnien-Hercegovina (BiH), som blev oprettet ved fælles aktion 2002/210/FUSP (2), videreføres fra den 1. januar 2012 til den 30. juni 2012.
2. EUPM skal operere i overensstemmelse med missionsbeskrivelsen i artikel 2 og udføre de opgaver, der er fastsat i artikel 3.
Artikel 2
Missionsbeskrivelse
Som del af den generelle retsstatstilgang i BiH og i regionen støtter EUPM relevante retshåndhævende myndigheder i BiH og det strafferetlige system i forbindelse med bekæmpelsen af organiseret kriminalitet og korruption med henblik på at forbedre interaktionen mellem politi og anklagemyndighed og fremme det regionale og internationale samarbejde.
EUPM yder Den Europæiske Unions særlige repræsentant (EUSR) operationel rådgivning for at støtte ham i hans rolle. Via sit arbejde og netværk i landet bidrager EUPM til den overordnede indsats for at sikre, at Unionen er fuldt informeret om udviklingen i BiH.
EUPM forbereder overdragelsen af de resterende nøgleopgaver til EUSR's kontor med henblik på at lukke missionen.
EUPM støtter de midlertidige ordninger for den fælles sikkerheds- og forsvarspolitiks (FSFP's) lagre indtil indførelsen af en permanent lagerordning.
Artikel 3
Missionens nøgleopgaver
For at fuldføre missionen har EUPM følgende nøgleopgaver:
1) |
at yde strategisk rådgivning til retshåndhævende og politiske myndigheder i BiH om bekæmpelsen af organiseret kriminalitet og korruption |
2) |
at fremme og lette mekanismerne for vertikal og horisontal samordning og samarbejde mellem relevante retshåndhævende myndigheder med særlig fokus på landsdækkende agenturer |
3) |
at sikre en vellykket overdragelse mellem EUPM og EUSR's kontor |
4) |
at bidrage til samordningen mellem Unionens og medlemsstaternes indsats på retsstatsområdet. |
Artikel 4
Missionens struktur
1. EUPM skal indeholde følgende:
a) |
et hovedkvarter i Sarajevo bestående af missionschefen og et personale som fastsat i operationsplanen (OPLAN) |
b) |
fire feltkontorer i Sarajevo, Banja Luka, Mostar og Tuzla. |
2. Disse elementer vil blive yderligere udarbejdet i detaljer i OPLAN.
Artikel 5
Den øverstbefalende for den civile operation
1. Direktøren for den civile kapacitet til planlægning og gennemførelse er den øverstbefalende for den civile operation for EUPM.
2. Den øverstbefalende for den civile operation skal under politisk kontrol og strategisk ledelse af Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) og under den overordnede myndighed af Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (HR) udøve kommandoen og kontrollen på strategisk niveau i forbindelse med EUPM.
3. Den øverstbefalende for den civile operation sikrer korrekt og effektiv gennemførelse af Rådets afgørelser samt PSC's afgørelser, herunder ved om nødvendigt at give missionschefen instrukser på strategisk niveau og ved at yde vedkommende rådgivning og teknisk støtte.
4. Alt udstationeret personale forbliver fuldt ud underlagt den udstationerende stats nationale myndigheders eller den pågældende EU-institutions kommando. Nationale myndigheder overfører den operative kontrol med deres personale, hold og enheder til den øverstbefalende for den civile operation.
5. Den øverstbefalende for den civile operation bærer det samlede ansvar med henblik på at sikre, at Unionen opfylder sin pligt til at tage vare på personalet.
6. Den øverstbefalende for den civile operation og EUSR konsulterer om nødvendigt hinanden.
Artikel 6
Missionschefen
1. Missionschefen påtager sig ansvaret for og har kommando over og kontrol med EUPM i indsatsområdet.
2. Missionschefen har kommando over og kontrol med personale, hold og enheder fra de bidragende stater, som udpeget af den øverstbefalende for den civile operation, tillige med det administrative og logistiske ansvar, herunder for aktiver, ressourcer og oplysninger, som er stillet til rådighed for EUPM.
3. Missionschefen giver instrukser til hele EUPM's personale med henblik på en effektiv gennemførelse af EUPM i indsatsområdet, idet vedkommende varetager koordinationen og den daglige ledelse i overensstemmelse med instrukserne på strategisk niveau fra den øverstbefalende for den civile operation.
4. Missionschefen har ansvaret for gennemførelsen af EUPM's budget. Missionschefen undertegner med henblik herpå en kontrakt med Kommissionen.
5. Missionschefen har ansvaret for den disciplinære kontrol med personalet. For udstationeret personale iværksættes disciplinære sanktioner af den relevante nationale myndighed eller EU-myndighed.
6. Missionschefen repræsenterer EUPM i operationsområdet og sikrer, at EUPM er tilstrækkeligt synlig.
7. Missionschefen koordinerer om nødvendigt med andre EU-aktører på stedet. Missionschefen får med forbehold af kommandovejen lokal politisk vejledning fra EUSR.
Artikel 7
EUPM's personale
1. Antallet af medarbejdere i EUPM og deres kompetence skal være i overensstemmelse med missionsbeskrivelsen i artikel 2, nøgleopgaverne for missionen i artikel 3 og strukturen i artikel 4.
2. EUPM består primært af personale udstationeret af medlemsstaterne eller EU-institutionerne. Den enkelte medlemsstat eller EU-institution afholder omkostningerne i forbindelse med det personale, den har udstationeret, herunder rejseudgifter til og fra deployeringsstedet, løn, sygesikring og tillæg, bortset fra dagpenge, samt afsavns- og faretillæg.
3. Internationalt civilt personale og lokalt personale kan også efter behov kontraktansættes af EUPM, for så vidt de funktioner, der er behov for, ikke stilles til rådighed af personale udstationeret af medlemsstaterne. Undtagelsesvis kan statsborgere fra deltagende tredjelande i særlig begrundede tilfælde, hvor der ikke er kvalificerede ansøgninger fra medlemsstaterne, ansættes på kontrakt, hvis det er hensigtsmæssigt.
4. Alt personale skal overholde de missionsspecifikke minimumsoperationsstandarder i relation til sikkerhed samt missionssikkerhedsplanen, der støtter Unionens feltsikkerhedspolitik. For så vidt angår beskyttelse af EU's klassificerede informationer, som medarbejderne får kendskab til i forbindelse med udøvelsen af deres hverv, skal de overholde de sikkerhedsprincipper og minimumsstandarder, der er fastsat i Rådets afgørelse 2011/292/EU af 31. marts 2011 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (3).
Artikel 8
Missionens og EUPM-personalets status
1. Der træffes de nødvendige foranstaltninger med hensyn til videreførelsen af aftalen af 4. oktober 2002 mellem Unionen og BiH om EUPM's aktiviteter i BiH, så længe EUPM varer.
2. Den stat eller EU-institution, der har udstationeret en medarbejder, har ansvaret for at behandle klager fra eller vedrørende medarbejderen i forbindelse med udstationeringen. Den pågældende stat eller EU-institution har ansvaret for eventuelt at anlægge sag mod den udstationerede.
3. Internationalt og lokalt ansat civilt personales ansættelsesforhold og rettigheder og forpligtelser fastsættes i kontrakten mellem missionschefen og vedkommende medarbejder.
Artikel 9
Kommandovej
1. EUPM skal have én fælles kommandovej som en krisestyringsoperation.
2. PSC udøver med referat til Rådet og HR den politiske kontrol med og den strategiske styring af EUPM.
3. Den øverstbefalende for den civile operation er, under politisk kontrol og strategisk styring af PSC og under HR's overordnede myndighed, den øverstbefalende for EUPM på strategisk niveau og giver som sådan instrukser til missionschefen og yder vedkommende rådgivning og teknisk støtte.
4. Den øverstbefalende for den civile operation aflægger rapport til Rådet via HR.
5. Missionschefen har kommando over og kontrol med EUPM i indsatsområdet og er direkte ansvarlig over for den øverstbefalende for den civile operation.
Artikel 10
Politisk kontrol og strategisk styring
1. Med referat til Rådet og HR udøver PSC den politiske kontrol med og den strategiske styring af EUPM. Rådet bemyndiger herved PSC til at træffe de relevante afgørelser med henblik herpå i overensstemmelse med artikel 38, stk. 3, i TEU. Denne bemyndigelse omfatter kompetencen til efter forslag fra HR at udnævne en missionschef og at ændre operationskonceptet (CONOPS) og OPLAN. Beslutningskompetencen med hensyn til EUPM's mål og afslutning forbliver hos Rådet.
2. PSC aflægger med regelmæssige mellemrum rapport til Rådet.
3. PSC får regelmæssigt og i det omfang, det er nødvendigt, rapporter fra den øverstbefalende for den civile operation og missionschefen om spørgsmål inden for deres ansvarsområder.
Artikel 11
Tredjelandes deltagelse
1. Med forbehold af Unionens selvstændige beslutningstagning og fælles institutionelle ramme kan tredjelande opfordres til at bidrage til EUPM, forudsat at de selv afholder udgifterne til det personale, de udstationerer, inkl. lønninger, all-risk-forsikringer, dagpenge og rejseudgifter til og fra BiH, og bidrager til EUPM's løbende udgifter i passende omfang.
2. Tredjelande, der yder bidrag til EUPM, har de samme rettigheder og forpligtelser i forbindelse med EUPM's daglige ledelse som de deltagende medlemsstater.
3. Rådet bemyndiger herved PSC til at træffe de relevante afgørelser om accept af de foreslåede bidrag og til at nedsætte en bidragyderkomité.
4. De detaljerede ordninger vedrørende tredjelandes deltagelse fastlægges i aftaler, som indgås i overensstemmelse med artikel 37 i TEU og artikel 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. HR kan forhandle sådanne aftaler. Indgår Unionen og et tredjeland en aftale om rammerne for det pågældende tredjelands deltagelse i Unionens krisestyringsoperationer, finder bestemmelserne i en sådan aftale anvendelse i forbindelse med EUPM.
Artikel 12
Finansielle ordninger
1. Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med EUPM fra den 1. januar 2012 til den 30. juni 2012 udgør 5 250 000 EUR.
2. Alle udgifter forvaltes efter de regler og procedurer, der gælder for Unionens almindelige budget. Missionschefen kan i overensstemmelse med finansforordningen indgå tekniske ordninger med medlemsstaterne, deltagende tredjelande og andre internationale aktører vedrørende udstyr, tjenesteydelser og lokaler til EUPM. Missionschefen har ansvaret for forvaltningen af et lager, hvor der opbevares brugt udstyr, der også kan bruges til at efterkomme presserende behov i forbindelse med FSFP-deployeringer. Det skal være tilladt statsborgere fra deltagende tredjelande og fra værtsstaten at byde på kontrakter.
3. Missionschefen refererer fuldt og helt til Kommissionen og er under dennes tilsyn for så vidt angår det arbejde, der udføres inden for rammerne af vedkommendes kontrakt.
4. I de finansielle ordninger skal der tages hensyn til EUPM's operative behov, herunder udstyrets kompatibilitet og interoperabiliteten mellem EUPM's forskellige hold.
5. Udgifterne i forbindelse med EUPM er støtteberettigede fra den 1. januar 2012.
Artikel 13
Sikkerhed
1. Den øverstbefalende for den civile operation udstikker retningslinjer for missionschefens planlægning af sikkerhedsforanstaltninger og sikrer, at de i forbindelse med EUPM gennemføres korrekt og effektivt i overensstemmelse med artikel 5 og 9, i samråd med direktoratet for sikkerhed i Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (»EU-Udenrigstjenesten«).
2. Missionschefen er ansvarlig for EUPM's sikkerhed og for at sikre overholdelse af de minimumssikkerhedskrav, der gælder for EUPM, i overensstemmelse med Unionens politik for sikkerhed for personale, der er udstationeret uden for Unionen i en operativ funktion i medfør af afsnit V i TEU og instrumenter i tilknytning hertil.
3. Missionschefen bistås af en overordnet ansvarlig for missionens sikkerhed (SMSO), der refererer til missionschefen, og som også har et tæt praktisk samarbejde med EU-Udenrigstjenestens direktorat for sikkerhed.
4. Missionschefen udpeger i samråd med EU-Udenrigstjenestens direktorat for sikkerhed lokale sikkerhedsansvarlige for de fire feltkontorer, der med referat til SMSO har ansvaret for den daglige forvaltning af samtlige sikkerhedsaspekter af de respektive elementer i EUPM.
5. EUPM's personale skal gennemgå obligatorisk sikkerhedstræning, inden de tiltræder deres stilling, i overensstemmelse med OPLAN. De skal også jævnligt have genopfriskningskurser i selve indsatsområdet, som organiseres af SMSO.
Artikel 14
Koordinering
1. Med forbehold af kommandovejen handler missionschefen i nøje koordinering med EU-delegationen i BiH for at sikre konsekvens i Unionens indsats til støtte for BiH.
2. Missionschefen koordinerer nøje med EU-missionscheferne i BiH.
3. Missionschefen samarbejder med de andre internationale aktører i landet, især Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, Europarådet og det internationale program for bistand til uddannelse i kriminalefterforskning.
Artikel 15
Videregivelse af klassificerede informationer
1. HR har, når det er relevant og afhængigt af EUPM's behov, bemyndigelse til, under iagttagelse af afgørelse 2011/292/EU, at videregive klassificerede EU-informationer og -dokumenter til og med klassifikationsgraden »RESTREINT UE«, som er udarbejdet med henblik på EUPM, til tredjelande, der er tilknyttet denne afgørelse.
2. HR har, hvis der er et konkret og umiddelbart operativt behov derfor, også bemyndigelse til, under iagttagelse af afgørelse 2011/292/EU, at videregive klassificerede EU-informationer og -dokumenter til og med klassifikationsgraden »RESTREINT UE«, som er udarbejdet med henblik på EUPM, til værtsstaten. I alle andre tilfælde videregives sådanne informationer og dokumenter til værtsstaten efter de relevante procedurer for samarbejdet mellem værtsstaten og Unionen.
3. HR har bemyndigelse til at videregive ikke-klassificerede EU-dokumenter, der vedrører Rådets forhandlinger vedrørende EUPM, og som er omfattet af tavshedspligt i henhold til artikel 6, stk. 1, i Rådets forretningsorden (4), til tredjelande, der er tilknyttet denne afgørelse.
Artikel 16
Vagtkapacitet
Vagtkapaciteten aktiveres i forbindelse med EUPM.
Artikel 17
Ikrafttræden
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Den anvendes fra den 1. januar 2012 til den 30. juni 2012.
Udfærdiget i Bruxelles, den 1. december 2011.
På Rådets vegne
C. ASHTON
Formand
(1) EUT L 322 af 9.12.2009, s. 22.
(2) EFT L 70 af 13.3.2002, s. 1.
(3) EUT L 141 af 27.5.2011, s. 17.
(4) Rådets afgørelse 2009/937/EU af 1. december 2009 om vedtagelse af Rådets forretningsorden (EUT L 325 af 11.12.2009, s. 35).
2.12.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 319/56 |
RÅDETS AFGØRELSE 2011/782/FUSP
af 1. december 2011
om restriktive foranstaltninger over for Syrien og om ophævelse af afgørelse 2011/273/FUSP
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Den 9. maj 2011 vedtog Rådet afgørelse 2011/273/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien (1). |
(2) |
Den 23. oktober 2011 udtalte Det Europæiske Råd, at Unionen ville indføre yderligere foranstaltninger over for det syriske regime, så længe undertrykkelsen af civilbefolkningen fortsatte. |
(3) |
I lyset af den alvorlige situation i Syrien finder Rådet det nødvendigt at indføre yderligere restriktive foranstaltninger. |
(4) |
Der bør desuden opføres yderligere personer og enheder på listen over personer og enheder, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, som findes i bilag I til afgørelse 2011/273/FUSP. |
(5) |
For at sikre klarhed bør foranstaltningerne indført ved afgørelse 2011/273/FUSP og de yderligere foranstaltninger integreres i en enkelt retsakt. |
(6) |
Afgørelse 2011/273/EF bør derfor ophæves. |
(7) |
Der er behov for yderligere handling fra Unionens side for at iværksætte en række foranstaltninger. |
(8) |
For at sikre, at de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er effektive, bør denne forordning træde i kraft på dagen for vedtagelsen – |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
KAPITEL 1
EKSPORT- OG IMPORTRESTRIKTIONER
Artikel 1
1. Salg, levering, overførsel eller eksport af våben og af alle typer materiel i tilknytning hertil, herunder våben og ammunition, militærkøretøjer og militært udstyr, paramilitært udstyr samt reservedele hertil, såvel som udstyr, der kan anvendes til intern undertrykkelse, fra statsborgere i medlemsstaterne eller fra medlemsstaternes områder eller ved anvendelse af skibe eller luftfartøjer, der fører deres flag, til Syrien forbydes, uanset om de har oprindelse i medlemsstaterne eller ej.
2. Det er forbudt
a) |
direkte eller indirekte at yde teknisk bistand, udøve mæglervirksomhed eller levere andre tjenester i tilknytning til produkter som omhandlet i stk. 1 eller i tilknytning til levering, fremstilling, vedligeholdelse og anvendelse af sådanne produkter til fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer i Syrien eller til anvendelse i Syrien |
b) |
direkte eller indirekte at levere finansieringsmidler eller finansiel bistand i tilknytning til produkter som omhandlet i artikel 1, herunder navnlig gavebistand, lån og eksportkreditforsikring, til salg, levering, overførsel eller eksport af sådanne produkter eller til ydelse af teknisk bistand, udøvelse af mæglervirksomhed eller levering af andre tjenester i tilknytning hertil, til alle fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer i Syrien eller til anvendelse i Syrien. |
Artikel 2
1. Artikel 1 finder ikke anvendelse på
a) |
leveringer og teknisk assistance, der udelukkende er til støtte for eller brug af FN's overvågningsstyrke for troppeadskillelse (UNDOF) |
b) |
salg, levering, overførsel eller eksport af ikkedødbringende militært udstyr eller af udstyr, der kan anvendes til intern undertrykkelse, og som udelukkende er til humanitær brug eller beskyttelsesbrug eller til brug for FN's og Den Europæiske Unions institutionsopbygningsprogrammer eller Den Europæiske Unions og FN's krisestyringsoperationer |
c) |
salg, levering, overførsel eller eksport af ikkekampmæssige køretøjer, der er fremstillet eller udstyret med materialer til ballistisk beskyttelse, og som udelukkende er bestemt til beskyttelsesbrug for Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters personale i Syrien |
d) |
ydelse af teknisk bistand, mæglervirksomhed eller andre tjenester i forbindelse med sådant udstyr eller sådanne programmer og operationer |
e) |
levering af finansieringsmidler og finansiel bistand i forbindelse med sådant udstyr eller sådanne programmer og operationer, |
hvis sådan eksport og bistand på forhånd er godkendt af den relevante kompetente myndighed.
2. Artikel 1 finder ikke anvendelse på beskyttelsesbeklædning, herunder skudsikre veste og militærhjelme, der midlertidigt og udelukkende til personlig brug eksporteres til Syrien af personel fra FN eller fra Den Europæiske Union eller dens medlemsstater, repræsentanter for medierne, humanitært hjælpepersonale, ulandsfrivillige og tilknyttet personale.
Artikel 3
Salg, levering, overførsel eller eksport af udstyr eller software, der primært er beregnet til brug for overvågning eller aflytning af internettet og af telefonkommunikation på mobile og faste netværk i Syrien, foretaget af det syriske regime eller på dets vegne, og bistand med at installere, drive eller opdatere sådant udstyr eller software er forbudt.
Unionen træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på at fastlægge de relevante elementer, der skal dækkes af denne artikel.
Artikel 4
1. Det er forbudt at købe, importere eller transportere råolie og olieprodukter fra Syrien.
2. Det er forbudt, direkte eller indirekte, at levere finansieringsmidler eller finansiel bistand, herunder finansielle derivater samt forsikring og genforsikring i tilknytning til de forbud, der er omhandlet i stk. 1.
Artikel 5
Forbuddene i artikel 4 berører, indtil den 15. november 2011, ikke opfyldelsen af forpligtelser i henhold til kontrakter, der er indgået inden den 2. september 2011.
Artikel 6
1. Salg, levering eller overførsel af nøgleudstyr og -teknologi til følgende nøglesektorer inden for olie- og naturgasindustrien i Syrien eller til syriske eller syriskejede virksomheder inden for disse sektorer uden for Syrien foretaget af statsborgere i medlemsstaterne eller fra medlemsstaternes områder eller ved anvendelse af skibe eller luftfartøjer under medlemsstaters jurisdiktion er forbudt, uanset om det pågældende udstyr og den pågældende teknologi hidrører fra medlemsstaterne eller ej:
a) |
raffinering |
b) |
flydende naturgas |
c) |
efterforskning |
d) |
produktion. |
Unionen træffer de nødvendige foranstaltninger til at fastlægge, hvilke produkter der skal være omfattet af dette stykke.
2. Det er forbudt at yde eller levere følgende til virksomheder i Syrien inden for de nøglesektorer i den syriske olie- og naturgasindustri, der er omhandlet i stk.1, eller til syriske eller syriskejede virksomheder inden for disse sektorer uden for Syrien:
a) |
teknisk bistand eller uddannelse og andre tjenesteydelser i tilknytning til nøgleudstyr og -teknologi som omhandlet i stk. 1 |
b) |
finansieringsmidler eller finansiel bistand i forbindelse med salg, levering, overførsel eller eksport af nøgleudstyr og -teknologi som omhandlet i stk.1 eller ydelse af teknisk bistand eller uddannelse i tilknytning hertil. |
Artikel 7
1. Forbuddet i artikel 6, stk. 1, berører ikke opfyldelsen af en forpligtelse til levering af varer i henhold til kontrakter, der er indgået inden den 1. december 2011.
2. Forbuddene i artikel 6 berører ikke opfyldelsen af en forpligtelse i henhold til kontrakter, der er indgået inden den 1. december 2011, vedrørende investeringer, som virksomheder etableret i medlemsstaterne har foretaget i Syrien inden den 23. september 2011.
Artikel 8
Levering af syrisk udstedte pengesedler og mønter til Syriens centralbank forbydes.
RESTRIKTIONER MOD FINANSIERING AF VISSE VIRKSOMHEDER
Artikel 9
Det er forbudt:
a) |
at yde lån eller kreditter til virksomheder i Syrien, der er beskæftiget i den syriske olieindustri inden for sektorerne efterforskning, produktion eller raffinering, eller til syriske eller syriskejede virksomheder, der er beskæftiget inden for disse sektorer uden for Syrien |
b) |
at yde lån eller kreditter til virksomheder i Syrien, der er beskæftiget med anlæggelsen af nye kraftværker til elproduktion i Syrien |
c) |
at erhverve eller udvide en kapitalinteresse i virksomheder i Syrien, der er beskæftiget i den syriske olieindustri inden for sektorerne efterforskning, produktion eller raffinering, eller i syriske eller syriskejede virksomheder, der er beskæftiget inden for disse sektorer uden for Syrien, herunder fuldstændig erhvervelse af sådanne virksomheder og erhvervelse af kapitalandele eller værdipapirer med karakter af kapitalinteresser |
d) |
at erhverve eller udvide en kapitalinteresse i virksomheder i Syrien, der er beskæftiget med anlæggelsen af nye kraftværker til elproduktion i Syrien, herunder fuldstændig erhvervelse af sådanne virksomheder og erhvervelse af kapitalandele eller værdipapirer med karakter af kapitalinteresser |
e) |
at oprette joint ventures med virksomheder i Syrien, der er beskæftiget i den syriske olieindustri inden for sektorerne efterforskning, produktion eller raffinering og med datterselskaber eller filialer under deres kontrol. |
f) |
at oprette joint ventures med virksomheder i Syrien, der er beskæftiget med anlæggelsen af nye kraftværker til elproduktion i Syrien og med datterselskaber eller filialer under deres kontrol. |
Artikel 10
1. Forbuddene i artikel 9, litra a) og c),
i) |
berører ikke opfyldelsen af en forpligtelse i henhold til kontrakter eller aftaler, der er indgået inden den 23. september 2011 |
ii) |
er ikke til hinder for udvidelse af en kapitalinteresse, hvis en sådan udvidelse udgør en forpligtelse i henhold til en aftale, der er indgået inden den 23. september 2011. |
2. Forbuddene i artikel 9, litra b) og d),
i) |
berører ikke opfyldelsen af en forpligtelse i henhold til kontrakter eller aftaler, der er indgået inden den 1. december 2011 |
ii) |
er ikke til hinder for udvidelse af en kapitalinteresse, hvis en sådan udvidelse udgør en forpligtelse i henhold til en aftale, der er indgået inden den 1. december 2011. |
RESTRIKTIONER VEDRØRENDE INFRASTRUKTURPROJEKTER
Artikel 11
1. Deltagelse i anlæggelsen af nye kraftværker til elproduktion i Syrien er forbudt.
2. Det er forbudt at levere teknisk bistand eller finansiering eller finansieringsbistand til anlæggelsen af nye kraftværker til elproduktion i Syrien.
3. Forbuddene i stk. 1 og 2 berører ikke opfyldelsen af en forpligtelse i henhold til kontrakter eller aftaler, der er indgået inden den 1. december 2011.
RESTRIKTIONER VEDRØRENDE FINANSIEL STØTTE TIL HANDEL
Artikel 12
1. Medlemsstaterne udviser tilbageholdenhed med hensyn til at give nye tilsagn på kort og mellemlang sigt om offentlig og privat finansiel støtte til handelen med Syrien, herunder ydelse af eksportkreditter, garantier eller forsikring, til deres statsborgere eller enheder, som er involveret i en sådan handel, med henblik på at nedbringe deres mellemværende, så det bl.a. undgås, at en eventuel finansiel støtte bidrager til den voldelige undertrykkelse af civilbefolkningen i Syrien. Desuden giver medlemsstaterne ingen nye tilsagn på lang sigt om offentlig og privat finansiel støtte til handelen med Syrien.
2. Stk. 1 berører ikke tilsagn, der er givet forud for den 1. december 2011.
3. Stk. 1 vedrører ikke handel, der er beregnet til fødevarer, landbrug, medicin eller andre humanitære formål.
KAPITEL 2
FINANSSEKTOREN
Artikel 13
Medlemsstaterne, herunder gennem deres deltagelse i internationale finansielle institutioner, må ikke give nye tilsagn om bistand, økonomisk støtte eller lån på lempelige vilkår til den syriske regering, undtagen hvor dette sker med henblik på humanitære og udviklingsmæssige formål.
Artikel 14
Det er forbudt:
a) |
at Den Europæiske Investeringsbank (EIB) foretager udbetaling eller betaling i henhold til eller i forbindelse med eksisterende låneaftaler indgået mellem Syrien og EIB |
b) |
at EIB fortsætter eksisterende servicekontrakter om teknisk bistand til statslige projekter i Syrien. |
Artikel 15
Direkte eller indirekte salg, køb, mæglervirksomhed og bistand ved udstedelse af syriske offentlige eller statsgaranterede obligationer, der er udstedt efter 1. december 2011, til og fra Syriens regering, dens offentlige organer, selskaber og agenturer, Syriens centralbank eller banker hjemmehørende i Syrien eller filialer og datterselskaber inden eller uden for medlemsstaternes jurisdiktion af banker hjemmehørende i Syrien eller finansielle enheder, der hverken er hjemmehørende i Syrien eller underlagt medlemsstaternes jurisdiktion, men som kontrolleres af personer og enheder hjemmehørende i Syrien samt alle enkeltpersoner og enheder, der handler på deres vegne eller efter deres anvisninger, eller enheder, der ejes og kontrolleres af dem, er forbudt.
Artikel 16
1. Det er forbudt at åbne nye filialer, datterselskaber eller repræsentationskontorer for syriske banker på medlemsstaternes områder samt at oprette nye joint ventures eller at lade syriske banker, herunder Syriens centralbank, filialer og datterselskaber samt andre finansielle enheder, der ikke er hjemmehørende i Syrien, men som kontrolleres af personer eller enheder hjemmehørende i Syrien, erhverve ejerandele i banker under medlemsstaternes jurisdiktion.
2. Det er forbudt for finansielle institutioner på medlemsstaternes områder eller under deres jurisdiktion at åbne repræsentationskontorer eller datterselskaber eller bankkonti i Syrien.
Artikel 17
1. Levering af forsikrings- og genforsikringsydelser til Syriens regering, dens offentlige organer, selskaber og agenturer, eller til enkeltpersoner eller enheder, der handler på deres vegne eller efter deres anvisninger, eller til enheder, der ejes eller kontrolleres af dem, herunder ved hjælp af ulovlige midler, er forbudt.
2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på følgende:
a) |
syge- eller rejseforsikringer til fysiske personer |
b) |
obligatorisk forsikring eller ansvarsforsikring til syriske personer, enheder og organer baseret i Unionen |
c) |
forsikring eller genforsikring til ejeren af et skib, luftfartøj eller køretøj chartret af en syrisk person, en syrisk enhed eller et syrisk organ, såfremt denne person eller enhed eller dette organ ikke er opført på listerne i bilag I eller II. |
KAPITEL 3
RESTRIKTIONER VEDRØRENDE INDREJSE
Artikel 18
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at hindre indrejse i eller transit gennem deres område for de personer, der er ansvarlige for den voldelige undertrykkelse af civilbefolkningen i Syrien, for personer, der drager fordel af eller støtter regimet, og for personer med tilknytning til dem, jf. listen i bilag I.
2. Stk. 1 forpligter dog ikke en medlemsstat til at nægte sine egne statsborgere indrejse på medlemsstatens eget område.
3. Stk. 1 gælder med forbehold af tilfælde, hvor en medlemsstat er bundet af en folkeretlig forpligtelse, dvs.:
a) |
som værtsland for en international mellemstatslig organisation |
b) |
som værtsland for en international konference, som er indkaldt af FN eller afholdes i FN's regi |
c) |
i henhold til en multilateral aftale, hvorved der tilkendes privilegier og immuniteter eller |
d) |
i henhold til Lateranforliget fra 1929 mellem Pavestolen (Vatikanstaten) og Italien. |
4. Stk. 3 anses ligeledes for at gælde i tilfælde, hvor en medlemsstat er værtsland for Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE).
5. Rådet underrettes behørigt, hver gang en medlemsstat indrømmer en fritagelse i henhold til stk. 3 eller 4.
6. Medlemsstaterne kan indrømme fritagelser fra foranstaltningerne i stk. 1, hvis rejsen er berettiget af hastende humanitære hensyn eller af hensyn til muligheden for at kunne deltage i mellemstatslige møder, herunder møder i EU-regi, eller møder, hvor en medlemsstat, der varetager formandskabet for OSCE, er vært, og hvor der føres en politisk dialog, som direkte fremmer demokratiet, menneskerettighederne og retssikkerheden i Syrien.
7. En medlemsstat, der ønsker at indrømme fritagelser, jf. stk. 6, giver Rådet skriftlig meddelelse herom. Fritagelsen anses for at være indrømmet, medmindre et eller flere rådsmedlemmer skriftligt gør indsigelse inden for to arbejdsdage efter at have modtaget meddelelsen om den foreslåede fritagelse. Hvis et eller flere af rådsmedlemmerne gør indsigelse, kan Rådet med kvalificeret flertal beslutte at indrømme den foreslåede fritagelse.
8. I tilfælde hvor en medlemsstat i medfør af stk. 3- 7 tillader indrejse i eller transit gennem sit område for de personer, der er opført på listen i bilag I, gælder tilladelsen udelukkende det formål, til hvilket den er udstedt, og de berørte personer.
KAPITEL 4
INDEFRYSNING AF PENGEMIDLER OG ØKONOMISKE RESSOURCER
Artikel 19
1. Alle pengemidler og økonomiske ressourcer, som tilhører, ejes, besiddes eller kontrolleres af de personer, der er ansvarlige for den voldelige undertrykkelse af civilbefolkningen i Syrien, og fysiske eller juridiske personer og enheder med tilknytning til dem, der er opført på listen i bilag I og II, indefryses.
2. Ingen pengemidler eller økonomiske ressourcer må hverken direkte eller indirekte stilles til rådighed for eller være til fordel for de fysiske eller juridiske personer eller enheder, der er opført på listen i bilag I og II.
3. En medlemsstats kompetente myndighed kan på sådanne vilkår, som den skønner hensigtsmæssige, give tilladelse til frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer eller til, at visse pengemidler eller økonomiske ressourcer stilles til rådighed efter at have konstateret, at de pågældende pengemidler eller økonomiske ressourcer:
a) |
er nødvendige til at dække basale behov hos de personer, der er opført på listen i bilag I og II, og de familiemedlemmer, som disse har forsørgerpligt over for, herunder betaling af fødevarer, husleje eller renter og afdrag på hypotekslån, medicin og lægebehandling, skatter, forsikringspræmier og offentlige forbrugsafgifter |
b) |
alene er bestemt til betaling af rimelige honorarer og godtgørelse af udgifter i forbindelse med juridisk bistand |
c) |
alene er bestemt til betaling af afgifter eller gebyrer til rutinemæssig opbevaring eller forvaltning af indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer, eller |
d) |
er nødvendige til afholdelse af ekstraordinære udgifter, såfremt den kompetente myndighed har meddelt de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater og Kommissionen, hvorfor den skønner, at der bør gives særlig tilladelse, mindst to uger før meddelelsen af tilladelsen |
e) |
er nødvendige til humanitære formål, f.eks. at levere eller lette levering af bistand, herunder beholdninger af lægemidler og medicinsk udstyr, fødevarer, humanitære hjælpearbejdere og relateret bistand, eller til evakueringer fra Syrien |
f) |
skal betales til eller fra en konto, der indehaves af en diplomatisk eller konsulær repræsentation eller en international organisation, der nyder immunitet i overensstemmelse med folkeretten, for så vidt som de pågældende betalinger skal anvendes til den diplomatiske eller konsulære repræsentations eller den internationale organisations officielle formål. |
Medlemsstaten underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der gives i medfør af dette stykke.
4. Uanset stk. 1 kan en medlemsstats kompetente myndigheder give tilladelse til frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) |
pengemidlerne eller de økonomiske ressourcer er omfattet af en judiciel, administrativ eller voldgiftsmæssig afgørelse om tilbageholdelsesret, der er truffet inden den dato, hvor den i denne artikels stk. 1, omhandlede fysiske eller juridiske person eller enhed blev optaget i bilag I eller II, eller af en judiciel, administrativ eller voldgiftsmæssig kendelse, der er afsagt før denne dato |
b) |
pengemidlerne eller de økonomiske ressourcer skal udelukkende anvendes til at opfylde fordringer, der er sikret ved en sådan afgørelse om tilbageholdelsesret eller er anerkendt som gyldige ved en sådan kendelse, inden for de grænser, som er fastsat ved gældende lovgivning og administrative bestemmelser om sådanne fordringshaveres rettigheder |
c) |
afgørelsen om tilbageholdelsesret eller kendelsen er ikke til fordel for en fysisk eller juridisk person eller enhed, der er opført i bilag I eller II, og |
d) |
anerkendelse af afgørelsen om tilbageholdelsesret eller kendelsen må ikke ske i strid med almindelige retsprincipper i den pågældende medlemsstat. |
Medlemsstaten underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der gives i medfør af dette stykke.
5. Stk. 1 er ikke til hinder for, at en udpeget person eller enhed foretager en betaling i henhold til en kontrakt, der er indgået, før denne person eller enhed blev opført på listen, såfremt den relevante medlemsstat har fastslået, at betalingen ikke, hverken direkte eller indirekte, modtages af en person eller enhed, der er udpeget i henhold til stk. 1.
6. Stk. 1 er ikke til hinder for, at en udpeget enhed, som er opført på listen i bilag II, i en periode på to måneder efter datoen for dens udpegelse foretager en betaling fra indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer, som denne enhed har modtaget efter datoen for dens udpegelse, når den pågældende betaling er forfalden i henhold til en kontrakt i forbindelse med finansieringen af handel, forudsat at den relevante medlemsstat har konstateret, at betalingen ikke er direkte eller indirekte modtaget af en person eller enhed omhandlet i stk. 1.
7. Stk. 2 gælder ikke beløb, der tilføres indefrosne konti i form af
a) |
renter eller anden form for afkast fra disse konti eller |
b) |
forfaldne betalinger i henhold til kontrakter, aftaler eller forpligtelser, som er indgået eller opstået forud for den dato, hvor disse konti blev omfattet af denne afgørelse, |
forudsat at sådanne renter, andre afkast og betalinger fortsat er omfattet af stk. 1.
KAPITEL 5
ALMINDELIGE OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 20
Der ydes ikke kompensation eller erstatning eller nogen anden tilsvarende kompensation, såsom modregning, bøder eller erstatning i henhold til garanti, en fordring, som tager sigte på forlængelse eller indfrielse af en obligation, en finansiel garanti, herunder gældsbreve og tilsvarende instrumenter i forbindelse med kontrakter eller transaktioner, hvis gennemførelse direkte eller indirekte helt eller delvis er blevet påvirket af foranstaltninger, der er omfattet af denne afgørelse, til de udpegede personer og enheder, som er opført på listen i bilag I og II, eller nogen anden person eller enhed i Syrien, herunder Syriens regering, dens offentlige organer, selskaber og agenturer eller til nogen person eller enhed, som rejser fordringer gennem eller til fordel for en sådan person eller enhed.
Artikel 21
1. Rådet udarbejder på forslag af en medlemsstat eller Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik listen i bilag I og II og vedtager ændringer hertil.
2. Rådet underretter den pågældende person eller enhed om sin afgørelse om opførelse på listen, herunder om begrundelsen herfor, enten direkte, hvis adressen er kendt, eller ved offentliggørelse af en bekendtgørelse, og giver personen eller enheden mulighed for at fremsætte bemærkninger.
3. Når der fremsættes bemærkninger eller forelægges væsentlig ny dokumentation, tager Rådet sin afgørelse op til fornyet overvejelse og underretter den pågældende person eller enhed herom.
Artikel 22
1. Bilag I og II skal indeholde grundene til at opføre de pågældende personer og enheder på listen.
2. Bilag I og II skal også indeholde de oplysninger, som er tilgængelige, og som er nødvendige for at identificere de pågældende personer eller enheder. For så vidt angår personer kan sådanne oplysninger omfatte navne med tilhørende aliaser, fødselsdato og fødested, nationalitet, pas- og identitetskortnumre, køn, adresse, hvis denne er kendt, og funktion eller erhverv. For så vidt angår enheder kan sådanne oplysninger omfatte navne, registreringssted og -dato, registreringsnummer og forretningssted.
Artikel 23
Det er forbudt at deltage bevidst eller forsætligt i aktiviteter, der har til formål eller til følge at omgå det forbud, der er fastlagt i denne afgørelse.
Artikel 24
For at give foranstaltningerne i denne afgørelse størst mulig virkning tilskynder Unionen tredjelande til at vedtage restriktive foranstaltninger svarende til dem, der er indeholdt i denne afgørelse.
Artikel 25
Denne afgørelse finder anvendelse i en periode på tolv måneder. Den kan til enhver tid tages op til fornyet vurdering. Den kan om nødvendigt forlænges eller ændres, hvis Rådet fastslår, at målene ikke er nået.
Artikel 26
Afgørelse 2011/273/FUSP ophæves.
Artikel 27
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 1. december 2011.
På Rådets vegne
C. ASHTON
Formand
(1) EUT L 121 af 10.5.2011, s. 11.
BILAG I
Liste over personer og enheder omhandlet i artikel 18 og 19
A. Personer
|
Navn |
Identificerende oplysninger |
Begrundelse |
Opført på listen den |
1. |
Bashar Al-Assad |
Født den 11.9.1965 i Damaskus, diplomatpas nr. D1903 |
Præsident for Republikken Syrien, ansvarlig for og hovedmanden bag undertrykkelsen af demonstranter. |
23.5.2011 |
2. |
Maher (alias Mahir) Al-Assad |
Født den 8.12.1967, diplomatpas nr. 4138 |
Chef for hærens fjerde panserdivision, medlem af Baathpartiets centralkommando, republikanergardens stærke mand, bror til præsident Bashar Al-Assad, hovedmanden bag volden mod demonstranter. |
9.5.2011 |
3. |
Ali Mamluk (alias Mamlouk) |
Født den 19.2.1946 i Damaskus, diplomatpas nr. 983 |
Chef for det almindelige syriske efterretningsdirektorat (GID), involveret i vold mod demonstranter. |
9.5.2011 |
4. |
Muhammad Ibrahim Al-Sha′ar (alias Mohammad Ibrahim Al-Chaar) |
|
Indenrigsminister, involveret i vold mod demonstranter. |
9.5.2011 |
5. |
Atej (alias Atef, Atif) Najib |
|
Tidligere chef for direktoratet for politisk sikkerhed i Deraa, fætter til præsident Bashar Al-Assad, involveret i vold mod demonstranter. |
9.5.2011 |
6. |
Hafiz Makhluf (alias Hafez Makhlouf) |
Født den 2.4.1971 i Damaskus, diplomatpas nr. 2246 |
Oberst og afdelingschef i det almindelige syriske efterretningsdirektorat, Damaskusafdelingen, fætter til præsident Bashar Al-Assad, tæt knyttet til Maher Al-Assad, involveret i vold mod demonstranter. |
9.5.2011 |
7. |
Muhammad Dib Zaytun (alias Mohammed Dib Zeitoun) |
Født den 20.5.1951 i Damaskus, diplomatpas nr. D000001300 |
Chef for direktoratet for politisk sikkerhed, involveret i vold mod demonstranter. |
9.5.2011 |
8. |
Amjad Al-Abbas |
|
Chef for direktoratet for politisk sikkerhed i Banyas, involveret i vold mod demonstranter i Baida. |
9.5.2011 |
9. |
Rami Makhlouf |
Født den 10.7.1969 i Damaskus, pas nr. 454224 |
Syrisk forretningsmand, person med tilknytning til Maher Al-Assad, fætter til præsident Bashar Al-Assad, finansierer regimet, hvilket muliggør vold mod demonstranter. |
9.5.2011 |
10. |
Abd Al-Fatah Qudsiyah |
Født i 1953 i Hama, diplomatpas nr. D0005788 |
Chef for Syriens militære efterretningstjeneste (SMI), involveret i vold mod civilbefolkningen. |
9.5.2011 |
11. |
Jamil Hassan |
|
Chef for det syriske luftvåbens efterretningstjeneste, involveret i vold mod civilbefolkningen. |
9.5.2011 |
12. |
Rustum Ghazali |
Født den 3.5.1953 i Dara'a, diplomatpas nr. D000000887 |
Chef for Syriens militære efterretningstjeneste, afdelingen for Damaskusregionen, involveret i vold mod civilbefolkningen. |
9.5.2011 |
13. |
Fawwaz Al-Assad |
Født den 18.6.1962 i Kerdala, pas nr. 88238 |
Involveret i vold mod civilbefolkningen som medlem af Shabihamilitsen. |
9.5.2011 |
14. |
Munzir Al-Assad |
Født den 1.3.1961 i Lattakia, pas nr. 86449 og 842781 |
Involveret i vold mod civilbefolkningen som medlem af Shabihamilitsen. |
9.5.2011 |
15. |
Asif Shawkat |
Født den 15.1.1950 i Al-Madehleh, Tartus |
Vicestabschef for sikkerhed og rekognoscering, involveret i vold mod civilbefolkningen. |
23.5.2011 |
16. |
Hisham Ikhtiyar |
Født i 1941 |
Chef for Syriens nationale sikkerhedsbureau, involveret i vold mod civilbefolkningen. |
23.5.2011 |
17. |
Faruq Al Shar′ |
Født den 10.12.1938 |
Syriens vicepræsident, involveret i vold mod civilbefolkningen |
23.5.2011 |
18. |
Muhammad Nasif Khayrbik |
Født den 10.4.1937 (eller den 20.5.1937) i Hama, diplomatpas nr. 0002250 |
Syriens assisterende vicepræsident med ansvar for nationale sikkerhedsanliggender, involveret i vold mod civilbefolkningen. |
23.5.2011 |
19. |
Mohamed Hamcho |
Født den 20.5.1966, pas nr. 002954347 |
Svoger til Maher Al-Assad, forretningsmand og lokal repræsentant for flere udenlandske virksomheder, finansierer regimet, hvilket muliggør vold mod demonstranter. |
23.5.2011 |
20. |
Iyad (alias Eyad) Makhlouf |
Født den 21.1.1973 i Damaskus, pas nr. N001820740 |
Bror til Rami Makhlouf og GID officer involveret i vold mod civilbefolkningen. |
23.5.2011 |
21. |
Bassam Al Hassan |
|
Præsidentens rådgiver i strategiske anliggender, involveret i vold mod civilbefolkningen. |
23.5.2011 |
22. |
Dawud Rajiha |
|
Stabschef i de væbnede styrker med ansvar for den militære deltagelse i vold mod fredelige demonstranter. |
23.5.2011 |
23. |
Ihab (alias Ehab, Iehab) Makhlouf |
Født den 21.1.1973 i Damaskus, pas nr. N002848852 |
Vicepræsident for SyriaTel og fungerende leder af Rami Makhloufs virksomhed i USA, finansierer regimet, hvilket muliggør vold mod demonstranter. |
23.5.2011 |
24. |
Zoulhima Chaliche (Dhu al-Himma Shalish) |
Født i 1951 eller 1946 i Kerdaha. |
Chef for præsidentens sikkerhedstjeneste; involveret i undertrykkelse af demonstranter; fætter til præsident Bashar Al-Assad. |
23.6.2011 |
25. |
Riyad Chaliche (Riyad Shalish) |
|
Direktør for Military Housing Establishment. Kilde til finansiering af regimet; fætter til præsident Bashar Al-Assad. |
23.6.2011 |
26. |
Brigadekommandør Mohammad Ali Jafari (alias Ja'fari, Aziz; alias Jafari, Ali; alias Jafari, Mohammad Ali; alias Ja'fari, Mohammad Ali; alias Jafari-Najafabadi, Mohammad Ali) |
Født den 1.9.1957 i Yazd, Iran. |
Øverstbefalende for Iranian Revolutionary Guard Corps, der er involveret i at skaffe udstyr og støtte til at bistå det syriske regime i undertrykkelsen af protester i Syrien. |
23.6.2011 |
27. |
Generalmajor Qasem Soleimani (alias Qasim Soleimany) |
|
Chef for Iranian Revolutionary Guard Corps, IRGC -– Qods, involveret i at skaffe udstyr og støtte til at bistå det syriske regime i undertrykkelsen af protester i Syrien. |
23.6.2011 |
28. |
Hossein Taeb (alias Taeb, Hassan; alias Taeb, Hosein; alias Taeb, Hossein; alias Taeb, Hussayn); alias Hojjatoleslam Hossein Ta'eb) |
Født i 1963 i Teheran, Iran. |
Næstkommanderende for efterretningstjenesten i Iranian Revolutionary Guard Corps, der er involveret i at skaffe udstyr og støtte til at bistå det syriske regime i undertrykkelsen af protester i Syrien. |
23.6.2011 |
29. |
Khalid Qaddur |
|
En af Maher Al-Assads forretningsforbindelser. Kilde til finansiering af regimet. |
23.6.2011 |
30. |
Riad'if Al-Quwatli (alias Ri'af Al-Quwatli) |
|
En af Maher Al-Assads forretningsforbindelser. Kilde til finansiering af regimet. |
23.6.2011 |
31. |
Mohammad Mufleh |
|
Chef for den syriske militære efterretningstjeneste i byen Hama, involveret i nedkæmpelse af demonstranter. |
1.8.2011 |
32. |
Generalmajor Tawfiq Younes |
|
Chef for efterretningstjenestens afdeling for intern sikkerhed, involveret i vold mod civilbefolkningen. |
1.8.2011 |
33. |
Mohammed Makhlouf (alias Abu Rami) |
Født den 19.10.1932 i Latakia, Syrien |
Tæt tilknytning til og morbror til Bashar og Mahir al-Assad. Forretningspartner og far til Rami, Ihab og Iyad Makhlouf. |
1.8.2011 |
34. |
Ayman Jabir |
Født i Latakia |
Tilknytning til Mahir al-Assad for Shabihamilitsen. Direkte involveret i undertrykkelse af og vold mod civilbefolkningen og i koordinering af Shabihamilitsgrupper. |
1.8.2011 |
35. |
General Ali Habib Mahmoud |
Født i 1939 i Tartous. Udnævnt til forsvarsminister den 3. juni 2009. |
Forsvarsminister. Ansvarlig for de syriske væbnede styrkers ledelse og operationer, involveret i undertrykkelse af og vold mod civilbefolkningen. |
1.8.2011 |
36. |
Hayel Al-Assad |
|
Assistent for Maher Al-Assad, chef for den militære politienhed i hærens fjerde division, involveret i undertrykkelsen. |
23.8.2011 |
37. |
Ali Al-Salim |
|
Direktør for forsyningskontoret i Syriens forsvarsministerium, indførselssted for det samlede våbenindkøb til Syriens militær. |
23.8.2011 |
38. |
Nizar Al-Assad ( ) |
Fætter til Bashar Al-Assad. Tidligere leder af virksomheden "Nizar Oilfield Supplies". |
Meget tæt på centrale embedsmænd i rege-ringen. Finansierer Shabiha i Latakiaregionen. |
23.8.2011 |
39. |
Brigadegeneral Rafiq Shahadah |
|
Chef for Syriens militære efterretningstjenestes afdeling 293 for indre anliggender i Damaskus. Direkte involveret i undertrykkelse af og vold mod civilbefolkningen i Damaskus. Rådgiver for præsident Bashar Al-Assad i strategiske spørgsmål og militære efterretninger. |
23.8.2011 |
40. |
Brigadegeneral Jamea Jamea (Jami Jami) |
|
Afdelingschef for Syriens militære efterretningstjeneste i Dayr az Zor. Direkte involveret i undertrykkelse af og vold mod civilbefolkningen i Dayr az Zor og Alboukamal. |
23.8.2011 |
41. |
Hassan Bin-Ali Al-Turkmani |
Født i 1935 i Aleppo |
Assisterende viceminister, tidligere forsvarsminister, præsident Bashar Al-Assads særlige udsending. |
23.8.2011 |
42. |
Muhammad Said Bukhaytan |
|
Assisterende regionalsekretær for det arabiske socialistiske Baath-parti siden 2005, direktør for den nationale sikkerhed i det regionale Baath-parti i 2000-2005. Tidligere guvernør for Hama (1998-2000). Tæt tilknytning til præsident Bashar Al Assad og Maher Al-Assad. Højtstående beslutningstager i regimet vedrørende un-dertrykkelsen af civilbefolkningen. |
23.8.2011 |
43. |
Ali Douba |
|
Ansvarlig for drab i Hama i 1980, er blevet kaldt tilbage til Damaskus som særlig rådgiver for præsident Bashar Al-Assad. |
23.8.2011 |
44. |
Brigadegeneral Nawful Al-Husayn |
|
Afdelingschef for Syriens militære efterretningstjeneste i Idlib. Direkte involveret i undertrykkelse af og vold mod civilbefolkningen i Idlibprovinsen. |
23.8.2011 |
45. |
Brigadegeneral Husam Sukkar |
|
Præsidentens rådgiver i sikkerhedsanliggender. Præsidentens rådgiver om sikkerhedsagenturers undertrykkelse af og vold mod civilbefolkningen. |
23.8.2011 |
46. |
Brigadegeneral Muhammed Zamrini |
|
Afdelingschef for Syriens militære efterretningstjeneste i Homs. Direkte involveret i undertrykkelse af og vold mod civilbefolkningen i Homs. |
23.8.2011 |
47. |
Generalløjtnant Munir Adanov (Adnuf) |
|
Vicechef for den almindelige militærstab, operationer og uddannelse af Syriens militær. Direkte involveret i undertrykkelse af og vold mod civilbefolkningen i Syrien. |
23.8.2011 |
48. |
Brigadegeneral Ghassan Khalil |
|
Chef for informationsafdelingen i direktoratet for almindelige efterretninger (GID). Direkte involveret i undertrykkelse af og vold mod civilbefolkningen i Syrien. |
23.8.2011 |
49. |
Mohammed Jabir |
Født i Latakia |
Shabihamilits. Tilknytning til Maher Al-Assad for Shabihamilitsen. Direkte involveret i undertrykkelse af og vold mod civilbefolkningen og i koordinering af Shabihamilitsgrupper. |
23.8.2011 |
50. |
Samir Hassan |
|
Forretningsforbindelse med tæt tilknytning til Maher Al-Assad. Kendt for sin økonomiske støtte til det syriske regime. |
23.8.2011 |
51. |
Fares Chehabi (Fares Shihabi) |
|
Formand for Aleppos industri- og handelskammer. Støtter det syriske regime økonomisk. |
2.9.2011 |
52. |
Emad Ghraiwati |
Fødselsdato: marts 1959; fødested: Damaskus, Syrien |
Formand for Damaskus' industrikammer (Zuhair Ghraiwati Sons). Støtter det syriske regime økonomisk. |
2.9.2011 |
53. |
Tarif Akhras |
Fødselsdato: 1949; fødested: Homs, Syrien |
Grundlægger af Akhras Group (råvarer, handel, forarbejdning og logistik), Homs. Støtter det syriske regime økonomisk. |
2.9.2011 |
54. |
Issam Anbouba |
Fødselsdato: 1949; fødested: Latakia, Syrien |
Formand for Issam Anbouba Est. for agro-industry. Støtter det syriske regime økonomisk. |
2.9.2011 |
55. |
Tayseer Qala Awwad |
Født: 1943; fødested: Damaskus |
Justitsminister. Tilknytning til det syriske regime, bl.a. i form af støtte til dets politik og praksis med hensyn til vilkårlig anholdelse og tilbageholdelse. |
23.9.2011 |
56. |
Dr. Adnan Hassan Mahmoud |
Født: 1966; fødested: Tartous |
Informationsminister. Tilknytning til det syriske regime, bl.a. i form af støtte til og fremme af dets informationspolitik. |
23.9.2011 |
57. |
Generalmajor Jumah Al-Ahmad |
|
Chef for specialstyrkerne. Ansvarlig for anvendelse af vold mod demonstranter på hele Syriens område. |
14.11.2011 |
58. |
Oberst Lu'ai al-Ali |
|
Chef for Syriens militære efterretningstjenestes afdeling for Dera'a. Ansvarlig for anvendelse af vold mod demonstranter i Dera'a. |
14.11.2011 |
59. |
Generalløjtnant Ali Abdullah Ayyub |
|
Vicechef for den almindelige militærstab (personale og mandskab). Ansvarlig for anvendelse af vold mod demonstranter på hele Syriens område. |
14.11.2011 |
60. |
Generalløjtnant Jasim al-Furayj |
|
Chef for den almindelige militærstab. Ansvarlig for anvendelse af vold mod demonstranter på hele Syriens område. |
14.11.2011 |
61. |
General Aous (Aws) Aslan |
Født 1958 |
Bataljonschef i den republikanske garde. Beslægtet med Maher al-Assad og præsident al-Assad. Deltagelse i den voldelige undertrykkelse af civilbefolkningen på hele Syriens område |
14.11.2011 |
62. |
General Ghassan Belal |
|
General, der leder det særlige bureau i hærens fjerde division. Rådgiver for Maher al-Assad og koordinator af sikkerhedsoperationer. Ansvarlig for den voldelige undertrykkelse af civilbefolkningen på hele Syriens område. |
14.11.2011 |
63. |
Abdullah Berri |
|
Leder af Berri-familiens militser. Ansvarlig for de regeringsvenlige militser, der er involveret i den voldelige undertrykkelse af civilbefolkningen i Aleppo. |
14.11.2011 |
64. |
George Chaoui |
|
Medlem af Syriens elektroniske hær. Deltagelse i den voldelige undertrykkelse af og opfordring til vold mod civilbefolkningen på hele Syriens område. |
14.11.2011 |
65. |
Generalmajor Zuhair Hamad |
|
Vicechef for direktoratet for almindelige efterretninger. Ansvarlig for anvendelse af vold på hele Syriens område samt trusler mod og tortur af demonstranter. |
14.11.2011 |
66. |
Amar Ismael |
|
Civilperson - chef for Syriens elektroniske hær (de væbnede styrkers efterretnings tjeneste). Deltagelse i den voldelige undertrykkelse af og opfordring til vold mod civilbefolkningen på hele Syriens område. |
14.11.2011 |
67. |
Mujahed Ismail |
|
Medlem af Syriens elektroniske hær. Deltagelse i den voldelige undertrykkelse af og opfordring til vold mod civilbefolkningen på hele Syriens område. |
14.11.2011 |
68. |
Saqr Khayr Bek |
|
Viceindenrigsminister. Ansvarlig for den voldelige undertrykkelse af civilbefolkningen i Syrien. |
14.11.2011 |
69. |
Generalmajor Nazih |
|
Vicedirektør for direktoratet for almindelige efterretninger. Ansvarlig for anvendelse af vold på hele Syriens område samt trusler mod og tortur af demonstranter. |
14.11.2011 |
70. |
Kifah Moulhem |
|
Bataljonschef i hærens fjerde division. Ansvarlig for den voldelige undertrykkelse af civil-befolkningen i Deïr el-Zor. |
14.11.2011 |
71. |
Generalmajor Wajih Mahmud |
|
Chef for hærens 18. panserdivision. Ansvarlig for anvendelse af vold mod demonstranter i Homs. |
14.11.2011 |
72. |
Bassam Sabbagh |
Født den 24. august 1959 i Damaskus. Adresse: Kasaa, Anwar al Attar (gadenavn), al Midani (bygning), Damaskus. Syrisk pas nr. 004326765, udstedt den 2.11.2008, gyldigt indtil november 2014. |
Advokat med beskikkelse i Paris, leder af advokatkontoret "Sabbagh et Associés" (Damaskus), juridisk og finansiel rådgiver samt forretningsfører for Rami Makhlouf og Khaldoun Makhlouf. Person med tilknytning til Bashar Al-Assad i forbindelse med finansiering af et byggeprojekt i Lattaquié. Støtte regimet økonomisk. |
14.11.2011 |
73. |
Generalløjtnant. Mustafa Tlass |
|
Vicechef for den almindelige militærstab (logistik og forsyninger). Ansvarlig for anvendelse af vold mod demonstranter på hele Syriens område. |
14.11.2011 |
74. |
Generalmajor Fu'ad Tawil |
|
Vicechef for Syriens flyvevåbens efterretningstjeneste. Ansvarlig for anvendelse af vold på hele Syriens område samt trusler mod og tortur af demonstranter. |
14.11.2011 |
75. |
Mohammad Al-Jleilati |
Fødselsdato: 1945; fødested: Damaskus |
Finansminister. Ansvarlig for Syriens økonomi. |
1.12.2011 |
76. |
Dr. Mohammad Nidal Al-Shaar |
Fødselsdato: 1956; fødested: Aleppo |
Økonomi- og handelsminister. Ansvarlig for Syriens økonomi. |
1.12.2011 |
77. |
Generalløjtnant Fahid Al-Jassim |
|
Stabschef. Militær embedsmand involveret i anvendelse af vold i Homs. |
1.12.2011 |
78. |
Generalmajor Ibrahim Al-Hassan |
|
Vicestabschef. Militær embedsmand involveret i anvendelse af vold i Homs. |
1.12.2011 |
79. |
Brigadechef Khalil Zghraybih |
|
14. division. Militær embedsmand involveret i anvendelse af vold i Homs. |
1.12.2011 |
80. |
Brigadechef Ali Barakat |
|
103. brigade i den republikanske garde. Militær embedsmand involveret i anvendelse af vold i Homs. |
1.12.2011 |
81. |
Brigadechef Talal Makhluf |
|
103. brigade i den republikanske garde. Militær embedsmand involveret i anvendelse af vold i Homs. |
1.12.2011 |
82. |
Brigadechef Nazih Hassun |
|
Syriens flyvevåbens efterretningstjeneste. Militær embedsmand involveret i anvendelse af vold i Homs. |
1.12.2011 |
83. |
Kaptajn Maan Jdiid |
|
Præsidentgarden. Militær embedsmand involveret i anvendelse af vold i Homs. |
1.12.2011 |
84. |
Muahmamd Al-Shaar |
|
Afdelingen for politisk sikkerhed. Militær embedsmand involveret i anvendelse af vold i Homs. |
1.12.2011 |
85. |
Khald Al-Taweel |
|
Afdelingen for politisk sikkerhed. Militær embedsmand involveret i anvendelse af vold i Homs. |
1.12.2011 |
86. |
Ghiath Fayad |
|
Afdelingen for politisk sikkerhed. Militær embedsmand involveret i anvendelse af vold i Homs. |
1.12.2011 |
B. Enheder
|
Navn |
Identificerende oplysninger |
Begrundelse |
Opført på listen den |
||||||
1. |
Bena Properties |
|
Kontrolleres af Rami Makhlouf. Kilde til finansiering af regimet. |
23.6.2011 |
||||||
2. |
Al Mashreq Investment Fund (AMIF) (alias Sunduq Al Mashrek Al Istithmari) |
|
Kontrolleres af Rami Makhlouf. Kilde til finansiering af regimet. |
23.6.2011 |
||||||
3. |
Hamcho International; (alias Hamsho International Group) |
|
Kontrolleres af Mohamed Hamcho eller Hamsho. Kilde til finansiering af regimet. |
23.6.2011 |
||||||
4. |
Military Housing Establishment (alias MILIHOUSE) |
|
Bygge- og anlægsfirma, der udfører offentlige arbejder og kontrolleres af Riyad ShalishChaliche og Forsvarsministeriet. Kilde til finansiering af regimet. |
23.6.2011 |
||||||
5. |
Direktoratet for politisk sikkerhed |
|
Statsligt organ i Syrien, der er direkte involveret i undertrykkelsen. |
23.8.2011 |
||||||
6. |
Direktoratet for almindelige ef-terretninger |
|
Statsligt organ i Syrien, der er direkte involveret i undertrykkelsen. |
23.8.2011 |
||||||
7. |
Direktoratet for militære efterret-ninger |
|
Statsligt organ i Syrien, der er direkte involveret i undertrykkelsen. |
23.8.2011 |
||||||
8. |
Flyvevåbnets ef-terretnings-tjeneste |
|
Statsligt organ i Syrien, der er direkte involveret i undertrykkelsen. |
23.8.2011 |
||||||
9. |
IRGC Qods Force (alias Quds Force) |
Teheran, Iran |
Qods (eller Quds) Force er en specialiseret gren af Iranian Islamic Revolutionary Guard Corps (IRGC). Qods Force er involveret i at skaffe udstyr og støtte til at bistå det syriske regime i undertrykkelsen af protester i Syrien. IRGC Qods Force har leveret teknisk bistand, udstyr og støtte til de syriske sikker-hedstjenester med henblik på at undertrykke civilbefolkningens protestbevægelser. |
23.8.2011 |
||||||
10. |
Mada Transport |
Datterselskab af Holding Cham (Sehanya daraa Highway, PO Box 9525, tlf.: 00 963 11 99 62) |
Økonomisk enhed, der støtter regimet. |
2.9.2011 |
||||||
11. |
Cham Investment Group |
Datterselskab af Holding Cham (Sehanya daraa Highway, PO Box 9525, tlf.: 00 963 11 99 62) |
Økonomisk enhed, der støtter regimet. |
2.9.2011 |
||||||
12. |
Real Estate Bank |
|
Statsejet bank, der yder finansiel støtte til regimet. |
2.9.2011 |
||||||
13. |
Addounia TV (alias Dounia TV) |
Tlf.: +963-11-5667274, +963-11-5667271, Fax: +963-11-5667272 Websted: http://www.addounia.tv |
Addounia TV har opfordret til vold mod civilbefolkningen i Syrien. |
23.9.2011 |
||||||
14. |
Cham Holding |
|
Kontrolleres af Rami Makhlouf; største holdingselskab i Syrien, der nyder godt af og støtter regimet. |
23.9.2011 |
||||||
15. |
El-Tel Co. (alias El-Tel Middle East Company) |
|
Fremstilling og levering af telekommunikationsudstyr til hæren. |
23.9.2011 |
||||||
16. |
Ramak Constructions Co. |
|
Bygning af militærkaserner, grænseforlægninger og andre bygninger til hæren. |
23.9.2011 |
||||||
17. |
Souruh Company (alias SOROH Al Cham Company) |
|
Investeringer i lokale militærindustrielle projekter, fremstilling af våbendele og lignende. 100 % af virksomheden ejes af Rami Makhlouf. |
23.9.2011 |
||||||
18. |
Syriatel |
|
Kontrolleres af Rami Makhlouf; støtter regimet økonomisk: via sin licensaftale betaler selskabet 50 % af sit overskud til regeringen. |
23.9.2011 |
||||||
19. |
Cham Press TV |
|
Fjernsynskanal, der deltager i misinformationskampagner og i kampagner til opildning til vold mod demonstranter. |
1.12.2011 |
||||||
20. |
Al Watan |
|
Dagspresse, der deltager i misinformationskampagner og i kampagner til opildning til vold mod demonstranter. |
1.12.2011 |
||||||
21. |
Centre d'études et de recherches syrien (CERS) (alias CERS, Centre d'Etude et de Recherche Scientifique; alias SSRC, Scientific Studies and Research Center; alias Centre de Recherche de Kaboun |
Barzeh Street, PO Box 4470, Damaskus |
Støtter Syriens militær ved erhvervelsen af udstyr, der direkte tjener til overvågning og undertrykkelse af demonstranter. |
1.12.2011 |
||||||
22. |
Business Lab |
|
Skuffeselskab, der tjener til CERS' erhvervelse af følsomt udstyr. |
1.12.2011 |
||||||
23. |
Industrial Solutions |
|
Skuffeselskab, der tjener til CERS' erhvervelse af følsomt udstyr. |
1.12.2011 |
||||||
24. |
Mechanical Construction Factory (MCF) |
PO Box 35202, Industrial Zone, Al-Qadam Road, Damaskus |
Skuffeselskab, der tjener til CERS' erhvervelse af følsomt udstyr. |
1.12.2011 |
||||||
25. |
Syronics – Syrian Arab Co. for Electronic Industries |
|
Skuffeselskab, der tjener til CERS' erhvervelse af følsomt udstyr. |
1.12.2011 |
||||||
26. |
Handasieh – Organization for Engineering Industries |
|
Skuffeselskab, der tjener til CERS' erhvervelse af følsomt udstyr. |
1.12.2011 |
||||||
27. |
Syria Trading Oil Company (Sytrol) |
Prime Minister Building, 17 Street Nissan, Damaskus, Syrien. |
Statsejet selskab med ansvar for Syriens samlede olieeksport. Yder økonomisk støtte til regimet. |
1.12.2011 |
||||||
28. |
General Petroleum Corporation (GPC) |
|
Statsejet olieselskab. Yder økonomisk støtte til regimet. |
1.12.2011 |
||||||
29. |
Al Furat Petroleum Company |
|
Joint venture (50 % ejes af GPC). Yder økonomisk støtte til regimet. |
1.12.2011 |
BILAG II
Liste over enheder omhandlet i artikel 19, stk. 1
Enheder
|
Navn |
Identificerende oplysninger |
Begrundelse |
Opført på listen den |
||||
1. |
Commercial Bank of Syria |
Tlf.: +963 11 2218890 Fax: +963 11 2216975 direktion: dir.cbs@mail.sy |
Statsejet bank, som yder finansiel støtte til regimet. |
13.10.2011 |
2.12.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 319/71 |
RÅDETS AFGØRELSE 2011/783/FUSP
af 1. december 2011
om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29,
under henvisning til Rådets afgørelse 2010/413/FUSP af 26. juli 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran (1), særlig artikel 23, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Rådet vedtog den 26. juli 2010 afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran. |
(2) |
Rådet har foretaget en komplet revision af listen over personer og enheder i bilag II til afgørelse 2010/413/FUSP, som artikel 19, stk. 1, litra b), og artikel 20, stk. 1, litra b), i nævnte afgørelse finder anvendelse på. I den forbindelse har Rådet taget hensyn til de bemærkninger, som de berørte personer og enheder har fremsat. |
(3) |
Rådet har konkluderet, at de personer og enheder, der er opført på listen i bilag II til afgørelse 2010/413/FUSP, fortsat bør være underlagt de i nævnte afgørelse fastsatte specifikke restriktive foranstaltninger. |
(4) |
Rådet har også konkluderet, at oplysningerne vedrørende visse enheder i bilag II til afgørelse 2010/413/FUSP bør ændres. |
(5) |
I betragtning af den fortsatte bekymring over udbredelsen af Irans atom- og missilprogrammer, som Det Europæiske Råd gav udtryk for på mødet den 23. oktober 2011, bør der endvidere opføres yderligere personer og enheder på den liste over personer og enheder, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, som findes i bilag II til afgørelse 2010/413/FUSP. |
(6) |
Listen over personer og enheder, der er omhandlet i artikel 19, stk. 1, litra b), og artikel 20, stk. 1, litra b), i afgørelse 2010/413/FUSP, bør ajourføres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Bilag II til afgørelse 2010/413/FUSP ændres som angivet i bilaget til nærværende afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 1. december 2011.
På Rådets vegne
C. ASHTON
Formand
(1) EUT L 195 af 27.7.2010, s. 39.
BILAG
I bilag II til afgørelse 2010/413/FUSP foretages følgende ændringer:
1. |
Følgende personer og enheder tilføjes på listen i bilag II: I. Personer og enheder, der er involveret i nukleare aktiviteter eller i aktiviteter vedrørende ballistiske missiler A. Personer
B. Enheder
II. Islamic Revoluationary Guard Corps (IRGC) A. Personer
B. Enheder
III. Islamic Republic of Iran Shipping Lines (IRISL) A. Personer
B. Enheder
|
(2) |
Oplysningerne om nedennævnte enheder erstattes med de nedenfor nævnte oplysninger: I. Personer og enheder, der er involveret i nukleare aktiviteter eller i aktiviteter vedrørende ballistiske missiler B. Enheder
III. Islamic Republic of Iran Shipping Lines (IRISL) B. Enheder
|
2.12.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 319/92 |
KOMMISSIONENS AFGØRELSE
af 25. august 2011
Statsstøtte C 39/09 (ex N 385/09) — Letland — Offentlig finansiering af havneinfrastruktur i Ventspils havn
(meddelt under nummer K(2011) 6043)
(Kun den lettiske udgave er autentisk)
(EØS-relevant tekst)
(2011/784/EU)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 108, stk. 2, første afsnit,
under henvisning til aftale om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, særlig artikel 62, stk. 1, litra a),
efter at have opfordret interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger i overensstemmelse med disse artikler (1), og
ud fra følgende betragtninger:
1. SAGSFORLØB
(1) |
Den 26. juni 2009 anmeldte Letland i henhold til artikel 108, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUF-traktaten) elektronisk en foranstaltning, der tog sigte på offentlig finansiering af anlæggelse af havneinfrastruktur i Ventspils havn. |
(2) |
Ved brev af 15. december 2009 meddelte Kommissionen Letland, at den havde besluttet at indlede proceduren efter EUF-traktatens artikel 108, stk. 2, over for en del af denne foranstaltning. |
(3) |
Kommissionens beslutning om at indlede proceduren blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (2) (herefter »åbningsbeslutningen«). Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger. |
(4) |
Kommissionen modtog ingen bemærkninger fra interesserede parter. Ved brev af 16. marts 2010, 7. april 2010, 12. april 2010 og 14. april 2010 fremsendte de lettiske myndigheder deres bemærkninger til åbningsbeslutningen. |
(5) |
Kommissionen anmodede dem om yderligere oplysninger om foranstaltningen ved brev af 21. september 2010, 22. december 2010 og 18. marts 2011. De lettiske myndigheder fremsendte oplysningerne ved brev af 8. oktober 2010, 20. januar 2011, 22. marts 2011 og 31. marts 2011. |
(6) |
Der blev tillige afholdt flere møder mellem Kommissionens tjenestegrene og de lettiske myndigheder. De lettiske myndigheder fremsendte supplerende oplysninger både før og efter disse møder. |
2. BESKRIVELSE
2.1. PROJEKTET
(7) |
Projektets formål er at modernisere havneinfrastrukturen. Projektet består i følgende underprojekter, der skal gennemføres i løbet af 2010-2014:
|
2.2. AFGRÆNSNING AF NÆRVÆRENDE AFGØRELSE
(8) |
I sin beslutning af 15. december 2009 (3) vurderede Kommissionen, at det ikke var nødvendigt at træffe afgørelse om, hvorvidt den offentlige finansiering af molen, forstærkningen af kanalkysten og renoveringen af fortøjningsmolerne til havnemyndighedens fartøjer udgjorde statsstøtte efter EUF-traktatens artikel 107, stk. 1, til fordel for havnemyndigheden, eftersom en sådan støtte ville være forenelig med det indre marked. |
(9) |
For så vidt angår den offentlige finansiering af oprensningen og adgangsvejene, mente Kommissionen, at den udgør statsstøtte i henhold til EUF-traktatens artikel 107, stk. 1, og erklærede denne støtte til fordel for havnemyndigheden forenelig med det indre marked. |
(10) |
Hvad angår den offentlige finansiering af den nye terminal og de to kajpladser, mente Kommissionen, at den udgjorde statsstøtte til fordel for havnemyndigheden. Kommissionen konkluderede, at støtten til havnemyndigheden var forenelig med det indre marked. |
(11) |
Tørlastterminalen og de to kajpladser skal drives af private erhvervsdrivende. Til det formål vil havnemyndigheden indgå 35-årige koncessionsaftaler med havnetjenesteleverandørerne. Tildelingen af koncessionsaftaler vil ikke blive sendt i udbud. Koncessionsafgiften, der skal betales af de respektive havnetjenesteleverandører, er blevet fastsat på forhånd på grundlag af en uvildig ekspertvurdering. |
(12) |
I sin beslutning af 15. december 2009 var Kommissionen i tvivl om, hvorvidt prisen for koncessionen faktisk omfattede statsstøtte. På baggrund af de oplysninger, Kommissionen havde til rådighed på det tidspunkt, kunne den ikke nå til en konklusion angående den offentlige finansierings karakter af støtte til fordel for de tre koncessionshavere og den pågældende brugerspecifikke havneinfrastruktur. |
(13) |
Kommissionen mente endvidere, at slutbrugerne ville få adgang til den nybyggede infrastruktur på ikke-diskriminerende vilkår. |
(14) |
Derfor har kun den potentielle støtte til fordel for koncessionshaverne været genstand for den formelle undersøgelsesprocedure. |
2.3. KONCESSIONSAFTALER
2.3.1. TØRLASTTERMINALEN
(15) |
Havnemyndigheden har til hensigt at indgå en koncessionsaftale om driften af den nybyggede terminal til […] (4). I øjeblikket udfører den erhvervsdrivende godshåndtering på det område, som havnemyndigheden har lejet ud til […] på grundlag af en fremlejeaftale indgået med […]. |
(16) |
I henhold til de lettiske myndigheder vil […] udvide sin virksomhed og anvende hele det lejede område til sin egen virksomhed, hvorfor vedkommende har planer om at ophæve fremlejeaftalen. |
(17) |
Havnemyndigheden besluttede at opføre en ny terminal og derefter give koncessionen til […], så […] kan fortsætte med at drive virksomhed i havnen. |
2.3.2. KAJPLADS NR. 35 TIL VÅDLAST
(18) |
I henhold til de lettiske myndigheder er renoveringen af kapaciteten til håndtering af vådlast i Ventspils havn knyttet til denne særlige beliggenhed på grund af den dybde, der kræves, for at vådlastfartøjer af en passende tonnage kan lægge til. |
(19) |
Hele det tilstødende område er i øjeblikket lejet ud til […]. De lettiske myndigheders hensigt er at give koncessionsaftalen om drift af den nye kajplads til […], eftersom vedkommende før har håndteret vådlast i havnen og derfor allerede ejer det fornødne udstyr til omladning af vådlast, herunder brandslukningsudstyr. |
2.3.3. KAJPLADS NR. 12 TIL STYKGODS OG BULK
(20) |
En af brugerne af kajpladsen bliver et datterselskab af […], som vil etablere en elementfabrik på havneområdet på grundlag af en langvarig grundlejeaftale med havnemyndigheden. Elementerne skal transporteres til eksportmarkederne om bord på ro-ro-skibe. |
(21) |
Transporten af elementerne fra fabrikken til kajpladsen skal ske ad jernbane og vej gennem det område, hvor […] driver Universal terminal nr. 2. Til det formål vil der blive underskrevet en trepartsaftale mellem […], […] og havnemyndigheden efter anlæggelsen af kajpladsen. |
(22) |
Ifølge de lettiske myndigheder er […] og […] de eneste potentielle operatører, der kan drive kajplads nr. 12. Havnemyndigheden havde oprindelig planlagt at give koncessionen til […]. |
2.4. BAGGRUND FOR AT INDLEDE DEN FORMELLE UNDERSØGELSESPROCEDURE AF FORANSTALTNINGENS KARAKTER AF STØTTE TIL FORDEL FOR KONCESSIONSHAVERNE
2.4.1. EKSISTENSEN AF STATSSTØTTE
(23) |
I sin åbningsbeslutning indtog Kommissionen den foreløbige holdning, at kriterierne for, at den kunne konkludere, at havnemyndigheden handlede som en privat investor, da den fastsatte de koncessionsafgifter, der skulle opkræves hos de kommende koncessionshavere, ikke var fuldstændig opfyldt. |
(24) |
Kommissionen udtrykte tvivl om såvel selve metoden, der blev anvendt til fastsættelse af koncessionsafgiften, som ekspertvurderingens uvildige karakter. |
2.4.1.1. Metoder, som havnemyndigheden anvendte til fastsættelse af koncessionsafgifterne
(25) |
Den uafhængige ekspert, som vurderede koncessionsafgifterne, har anvendt to forskellige metoder, nemlig benchmarking og indtægt. Til vådlastkajpladsen brugte eksperten kun metoden med indtægt. |
(26) |
Med hensyn til benchmarking bemærkede Kommissionen, at den primært byggede på igangværende aftaler i samme havn. Derfor rejste Kommissionen tvivl om vurderingens pålidelighed. Kommissionen bemærkede, at denne benchmarking på ingen måde kunne være afgørende, for så vidt som der ikke var noget tegn på, at der betales en markedsorienteret koncessionsafgift ifølge de aftaler, der blev brugt som reference. Yderligere bemærkede Kommissionen, at analysen gjaldt de samme tre koncessionsaftaler for både tørlastterminalen og kajplads nr. 12 til stykgods og bulk, trods det at disse terminaler forekommer væsensforskellige. |
(27) |
Med hensyn til den anvendte indtægtsmetode bemærkede Kommissionen, at den ikke så ud til at afspejle den fulde investeringsomkostning i forbindelse med tørlastterminalen og kajplads nr. 12. |
2.4.1.2. Ekspertvurderingens uvildige karakter
(28) |
Kommissionen bemærkede, at det fremgik af en beslutning, som havnebestyrelsen traf allerede i marts 2006, at havnen havde til hensigt at give koncessionen til drift af kajplads nr. 35 til […] efter fuldførelsen af anlæggelsesarbejdet. I beslutningen har man beskrevet metoden til beregning af koncessionsafgiften, der bygger på de samme principper som den uvildige vurdering. Derfor rejste Kommissionen tvivl om den uvildige karakter af vurderingen som sådan. |
2.4.1.3. Konklusion
(29) |
Kommissionen fandt, at den offentlige finansiering af opførelsen af terminalen og anlæggelsen af de to kajpladser så ud til at give koncessionshaverne af den pågældende infrastruktur en selektiv økonomisk fordel og følgelig kunne udgøre statsstøtte efter EUF-traktatens artikel 107, stk. 1. |
2.4.2. STØTTENS FORENELIGHED
(30) |
Det var Kommissionens foreløbige synspunkt, at enhver støtte til koncessionshaverne ville være driftsstøtte, som frihold dem for omkostninger, de normalt skulle bære. I henhold til EU-Domstolens retspraksis er en sådan driftsstøtte i princippet uforenelig med det indre marked (5). |
3. LETLANDS BEMÆRKNINGER
3.1.1. KONCESSIONSHAVERNE
(31) |
De lettiske myndigheder fastholder, at de tre erhvervsdrivende er valgt af havnemyndigheden ud fra objektive kriterier og repræsenterer det mest levedygtige bud på den enhed, der kan drive den nyopførte infrastruktur. |
3.1.1.1. Tørlastterminal
(32) |
Havnemyndighedens hensigt er at give koncession til drift af tørlastterminalen til […], som primært beskæftiger sig med omladning af træ. De lettiske myndigheder forklarer, at […]s tilstedeværelse i havnen er væsentlig, fordi træeksporten har en særlig betydning for regionen. |
(33) |
Som forklaret ovenfor udfører […] i øjeblikket godshåndtering på det område, som havnemyndigheden har lejet ud til […] på grundlag af en fremlejeaftale indgået med […]. Idet […] agter at udvide sin virksomhed og anvende det fulde areal af det lejede område, vedtog havnebestyrelsen i oktober 2005 en beslutning om at opføre en ny terminal og derefter give […] koncessionen til drift heraf (se bilag I). |
(34) |
De lettiske myndigheder fastholder, at beslutningen om at tildele netop denne erhvervsdrivende koncessionsaftalen bygger på rent objektive kommercielle kriterier. I den henseende understreger de lettiske myndigheder, at […] repræsenterer den mest gennemførlige løsning på driften af terminalen, eftersom firmaet allerede ejer det udstyr, der kræves til håndtering af tørlast. Desuden er der ikke andre potentielle koncessionshavere, der har udtrykt interesse for at drive tørlastterminalen. De lettiske myndigheder understreger, at det er i havnemyndighedens interesse at indlede forhandlinger med alle potentielle interesserede parter, navnlig eftersom et betydeligt areal af havneområdet stadig ligger ubrugt hen. |
(35) |
[…] har allerede omladet […] tusind m3 gods om året i havnen og har dermed allerede oparbejdet et solidt forretningsnetværk. Havnemyndigheden mener, at firmaet fremover vil være i stand til at opretholde denne godsomsætning og dermed også opfylde de krævede garantier for afkastet af de investeringer, som havnemyndigheden har foretaget. |
3.1.1.2. Kajplads nr. 35
(36) |
Kajpladsen erstatter mole nr. 1 til omladning af farlig vådlast. Molen er i dag forældet og kan derfor ikke bruges til godshåndtering. Som forklaret ovenfor er renoveringen af kapaciteten til håndtering af vådlast i Ventspils havn knyttet til denne særlige beliggenhed på grund af de sikkerhedsforhold og den dybde, der kræves, for at vådlastfartøjer af en passende tonnage kan lægge til. |
(37) |
De lettiske myndigheder anfører, at det netop på grund af infrastrukturens specifikke beliggenhed inde i havnen ikke i praksis er muligt at tildele et andet firma koncessionen til driften af kajplads nr. 35. I øjeblikket er hele det tilstødende havneområde lejet ud til […] (se bilag II). |
(38) |
Desuden påpeges det, at eftersom […] allerede har håndteret vådlast i Ventspils havn, ejer firmaet i lighed med […] alt det fornødne udstyr til omladning af vådlast, hvilket er afgørende for driften af kajpladsen. |
3.1.1.3. Kajplads nr. 12
(39) |
Projektet har til formål at øge kapaciteten til losning af stykgods. De lettiske myndigheder forklarer, at beslutningen om at anlægge kajpladsen er knyttet til indgåelsen af en langvarig grundlejeaftale mellem havnemyndigheden og et datterselskab af […]. Datterselskabet af […] agter at etablere en elementfabrik på havneområdet. Elementerne kan kun transporteres til eksportmarkederne om bord på ro-ro-skibe. |
(40) |
De lettiske myndigheder understreger imidlertid, at havnemyndigheden forud for indgåelsen af lejeaftalen med […] uden held deltog i forskellige udbud arrangeret af speditører og potentielle koncessionshavere af kajplads nr. 12, f.eks. […]. |
(41) |
Ifølge de lettiske myndigheder kan transporten af elementerne fra fabrikken til kajpladsen kun foregå ad jernbane og vej gennem det område, hvor […] driver Universal terminal nr. 2. Til det formål vil der blive underskrevet en trepartsaftale mellem […], […] og havnemyndigheden efter anlæggelsen af kajpladsen. |
(42) |
Desuden anfører de lettiske myndigheder, at der kun er to firmaer, der potentielt kan drive kajpladsen, nemlig […] og […]. I de bemærkninger, de lettiske myndigheder har fremsendt i forbindelse med den formelle undersøgelsesprocedure, har de præciseret, at koncessionsaftalen om drift af kajpladsen ville blive indgået med […]. |
(43) |
Da den eneste vej, ad hvilken elementer fra fabrikken kan transporteres til kajplads nr. 12, går gennem det område, der er udlejet til […] (se bilag III), mener havnemyndigheden, at […] er den mest realistiske løsning. |
(44) |
Endvidere understreger de lettiske myndigheder, at det grundstykke, der støder op til kajpladsen, ikke har en overflade, der tillader oplagring af gods. Derfor er det nødvendigt at sikre pålidelige forbindelser til andre områder af havnen, hvor der er lagermuligheder. |
(45) |
Det hævdes også, at kajpladsen i betragtning af såvel dens beliggenhed som de tekniske forhold på stedet vil blive udnyttet af speditører, der er beliggende inden for et område af op til 12 ha, uanset typen af gods, der håndteres. |
3.1.2. EKSPERTVURDERINGEN
(46) |
Der er udarbejdet separate vurderinger for hver af koncessionsaftalerne om den brugerspecifikke infrastruktur. De lettiske myndigheder fastholder, at disse vurderinger er udført i overensstemmelse med både de lettiske og de internationale vurderingsstandarder. |
(47) |
For så vidt angår den anvendte metode, understreger de lettiske myndigheder, at benchmarkingmetoden (eller sammenligningsmetoden) er fuldt ud pålidelig på grund af den beliggenhed og de egenskaber, som havnene i Riga og Liepaja har. Koncessionsafgifterne, som betales af de tjenesteleverandører, der driver forretning i disse havne, er opgivet af havnemyndighederne selv og bør derfor anses for pålidelige. |
(48) |
Ifølge de lettiske myndigheder bør de reviderede vurderinger på basis af en pengestrømsanalyse også mindske Kommissionens tvivl med hensyn til vurderingens uvildige karakter. |
(49) |
I det følgende beskriver Kommissionen på sin side den metode, som eksperten har anvendt til at bestemme koncessionsafgifterne. |
3.1.2.1. Tørlastterminal
(50) |
Vurderingen bygger på følgende to metoder: |
(51) |
Benchmarkingmetoden er brugt på tre aftaler, der betragtes som sammenlignelige i Ventspils havn. Eksperten brugte korrektionskvotienter til at bestemme en tilstrækkelig koncessionsafgift. Følgende faktorer blev taget i betragtning: tidspunkt og vilkår for indgåelse af aftalen, beliggenhed, beskrivelse af kajpladserne, det lejede område, tekniske betingelser for terminalerne og adgang til offentlig forsyning. |
(52) |
Den beregnede koncessionsafgift andrager årligt EUR […] pr. m2. Vurderingsmanden satte koncessionsafgiften til EUR […] pr. m2 om året. |
(53) |
Indtægtsmetoden bruges til at vurdere, om den diskonterede værdi af den fremtidige indtægt giver fuld dækning af de samlede investeringsomkostninger (herunder udgifter til læsseområde, oprensning og adgangsspor), og den giver mulighed for finansielle fremskrivninger de næste 25 år. Anslåede indtægter og omkostninger korrigeres med en diskonteringssats på 7,5 %, som afspejler investeringens risikoniveau. |
(54) |
Den uafhængige vurdering inkluderer indtægt fra havnegebyrer og -afgifter og indtægt fra anvendelsen af havnens arealer og infrastruktur. De samlede investeringsomkostninger tages også i betragtning. |
(55) |
På grundlag af forskellige godsomsætningsniveauer prognosticeres nettonutidsværdien (NPV), den interne rente (IRR) og benefit-cost-forholdet (BCR) af en række koncessionsafgifter, der spænder fra EUR […] pr. m2 til EUR […] pr. m2 om året. De finansielle indikatorer berettiger en koncessionsafgift på mindst EUR […] pr. m2 om året ved en gennemsnitlig godsomsætning på […] t om året og EUR […] pr. m2 om året for en gennemsnitlig godsomsætning på […] t om året. Hvis den gennemsnitlige omsætning overstiger […] t om året, kan koncessionsafgiften blive minimal. |
(56) |
Idet prognosen for den gennemsnitlige godsomsætning er […] t om året, konkluderer den uafhængige vurderingsmand, at en årlig koncessionsafgift på mellem EUR […] og EUR […] pr. m2 om året er berettiget. |
(57) |
På baggrund af begge ovenfor beskrevne metoder satte vurderingsmanden koncessionsafgiften til EUR […] pr. m2 om året. |
(58) |
Tabellen herunder viser værdien af de finansielle indikatorer for projektet, inklusive den resulterende koncessionsafgift: Godsomsætning […] t, koncessionsafgift ] pr. m2 om året, diskonteringssats 7,5 %, vækstrate 2,28 % EUR […
|
(59) |
Den uafhængige vurderingsmands vurdering bekræftede således, at den koncessionsafgift, hvis beregning er beskrevet ovenfor, er lagt på et passende niveau, dvs. EUR […] pr. m2 om året. |
3.1.2.2. Kajplads nr. 35
(60) |
Indtægtsmetoden giver mulighed for finansielle fremskrivninger de næste 25 år. Anslåede indtægter og omkostninger korrigeres med den samme diskonteringssats på 7,5 %, som afspejler investeringens risikoniveau. |
(61) |
Den uafhængige vurdering inkluderer indtægt fra havnegebyrer og -afgifter og indtægt fra anvendelsen af havnens arealer og infrastruktur. De samlede investeringsomkostninger tages også i betragtning. |
(62) |
På grundlag af forskellige godsomsætningsniveauer prognosticeres nettonutidsværdien (NPV), den interne rente (IRR) og benefit-cost-forholdet (BCR) af en række koncessionsafgifter, der spænder fra EUR […] til EUR […] om året. De finansielle indikatorer berettiger en årlig koncessionsafgift på over EUR […] om året ved en forventet godsomsætning på […] t om året og højere end EUR […] om året for en forventet godsomsætning på […] t om året. Ved højere godsomsætning kan koncessionsafgiften være minimal. |
(63) |
Under hensyntagen til den 30-årige afskrivningsperiode for dybvandskajpladser bestemte den uafhængige vurderingsmand værdien af koncessionsafgiften til EUR […] om året, dvs. 1/30 af investeringsomkostningen til kajpladsen, eksklusive oprensningsudgiften. |
(64) |
Tabellen herunder angiver de finansielle resultater af projektet ved en årlig godsomsætning på […] t under hensyntagen til en koncessionsafgift på EUR […] om året. De samlede investeringsomkostninger, herunder oprensningsudgiften, er taget med i beregningen. Godsomsætning […] t, koncessionsafgift EUR […] om året, diskonteringssats 7,5 %, vækstrate 2,28 %
|
(65) |
Vurderingsmanden satte således koncessionsafgiften til EUR […] om året (i stedet for EUR […], som det oprindelig var meningen). |
3.1.2.3. Kajplads nr. 12
(66) |
Vurderingen bygger på to metoder, nemlig metoden med sammenligning af transaktioner og indtægtsmetoden. |
(67) |
Først er benchmarkingmetoden blevet brugt på tre aftaler, der betragtes som sammenlignelige i Ventspils havn. Under hensyntagen til de specifikke træk og egenskaber ved infrastrukturen, der er genstand for disse tre aftaler, brugte vurderingsmanden korrektionskvotienter til at bestemme en passende koncessionsafgift. Følgende faktorer blev taget i betragtning: tidspunkt og vilkår for indgåelse af aftalen, beliggenhed, beskrivelse af kajpladserne, det lejede område, tekniske betingelser for infrastrukturen og adgang til offentlig forsyning. |
(68) |
Den beregnede koncessionsafgift andrager årligt EUR […] pr. m2. Koncessionsafgiften blev sat til EUR […] pr. m2 om året. |
(69) |
Indtægtsmetoden, der er brugt til at vurdere, om de diskonterede værdier af den fremtidige indtægt giver mulighed for dækning af de samlede investeringsomkostninger (herunder udgifter til oprensning og adgangsspor), giver mulighed for finansielle fremskrivninger de næste 25 år. De prognosticerede indtægter og omkostninger korrigeres med en diskonteringssats på 7,5 %, som afspejler investeringens risikoniveau. |
(70) |
Den uafhængige vurdering inkluderer indtægt fra havnegebyrer og -afgifter og indtægt fra anvendelsen af havnens arealer og infrastruktur. De samlede investeringsomkostninger tages også i betragtning, inklusive offentlig finansiering. |
(71) |
På grundlag af forskellige godsomsætningsniveauer prognosticeres nettonutidsværdien (NPV), den interne rente (IRR) og benefit-cost-forholdet (BCR) af en række koncessionsafgifter, der spænder fra EUR […] pr. m2 til EUR […] pr. m2 om året. Den uafhængige vurderingsmand konkluderede, at de finansielle indikatorer (NPV er positiv) berettiger en koncessionsafgift på ikke under EUR […] pr. m2 om året ved en forventet godsomsætning på […] t om året og EUR […] pr. m2 om året for en forventet godsomsætning på […] t om året. |
(72) |
På baggrund af den prognosticerede mængde på […] t om året konkluderede vurderingsmanden, at en koncessionsafgift på mindst […] EUR pr. m2 om året var berettiget. |
(73) |
Ud fra resultaterne af de to ovenfor beskrevne metoder satte vurderingsmanden koncessionsafgiften til EUR […] pr. m2 om året. |
(74) |
Tabellen herunder viser værdien af de finansielle indikatorer for projektet, inklusive den resulterede koncessionsafgift: Godsomsætning […] t, koncessionsafgift EUR […] pr. m2 om året, diskonteringssats 7,5 %, vækstrate 2,28 %
|
(75) |
Den uafhængige vurderingsmands vurdering bekræftede således, at den koncessionsafgift, hvis beregning er beskrevet ovenfor, er lagt på et passende niveau, dvs. EUR […] pr. m2 om året. |
3.1.3. KONCESSIONSAFGIFTEN
(76) |
På basis af de vurderinger, som den uafhængige vurderingsmand har foretaget, besluttede de lettiske myndigheder at fastsætte følgende koncessionsafgifter:
|
4. VURDERING
4.1. EKSISTENSEN AF STATSSTØTTE
(77) |
I EUF-traktatens artikel 107, stk. 1, hedder det, at bortset fra de i traktaterne hjemlede undtagelser er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med det indre marked, i det omfang den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne. |
(78) |
Betingelserne i artikel 107, stk. 1, er kumulative. For at det kan fastslås, at den anmeldte foranstaltning udgør statsstøtte efter EUF-traktatens artikel 107, stk. 1, skal alle de ovennævnte betingelser derfor være opfyldt. Den finansielle støtte skal altså:
|
4.1.1. ØKONOMISK FORDEL
(79) |
I henhold til EU-Domstolens retspraksis (6) er der ikke tale om en fordel for koncessionshaverne, hvis en privat investor under lignende omstændigheder ville have lagt koncessionsafgiften på det samme niveau. |
(80) |
Kommissionen bemærker fra begyndelsen, at koncessionsafgifterne i den foreliggende sag er blevet fastsat på forhånd ved hjælp af separate vurderinger udført af en ekstern ekspert. De lettiske myndigheder har fremlagt bevis for, at eksperten har den fornødne uddannelse og erfaring. |
(81) |
Som beskrevet ovenfor sammenlignede den uafhængige vurderingsmand de beregnede koncessionsafgifter med dem, der var fastsat for de tre aftaler, der blev betragtet som sammenlignelige i Ventspils havn. Under hensyntagen til de specifikke træk og egenskaber ved infrastrukturen, der er genstand for disse aftaler, brugte den uafhængige ekspert korrektionskvotienter til at bestemme en passende koncessionsafgift. |
(82) |
Ikke desto mindre kan Kommissionen ikke på baggrund af de tilgængelige oplysninger være sikker på, om de aftaler, der bruges som reference, er resultatet af et udbud, og ej heller om der i øjeblikket er tegn på, at koncessionsafgifterne, der betales af disse aftaler, kan anses for at være en markedspris. |
(83) |
I lyset heraf fastholder Kommissionen, at benchmarkingmetoden ikke er tilstrækkelig pålidelig og dermed heller ikke kan danne et tilstrækkeligt grundlag for at udelukke, at koncessionshaverne får en fordel. |
(84) |
Ifølge den anden metode, som den uafhængige vurderingsmand brugte, ville koncessionsafgifterne og havnemyndighedens øvrige indtægter sikre fuld dækning af infrastrukturinvesteringens omkostninger foruden et vist afkast over 25 år. Havnemyndigheden besluttede at fastsætte koncessionsafgiften for tørlastterminalen (EUR […] pr. m2 i stedet for EUR […] pr. m2 om året) og for kajplads nr. 35 (EUR […] i stedet for EUR […] om året) væsentligt højere end den værdi, som eksperten anbefalede. Derfor er det faktiske afkast, som havnemyndigheden forventer, væsentligt højere end den værdi, som eksperten har beregnet. |
(85) |
Kommissionen kan derfor konkludere, at koncessionsafgiften og havnemyndighedens øvrige indtægter sætter den i stand til at dække samtlige infrastrukturinvesteringens omkostninger, herunder oprensning og adgangsspor, og tjene et afkast, som er i overensstemmelse med det afkast, som en privat investor ville kræve. |
(86) |
Endvidere bemærker Kommissionen, at der ikke i det foreliggende tilfælde er tegn på, at havnemyndigheden har lagt koncessionsafgifterne på et niveau, der ikke ville maksimere dens indtægter. |
(87) |
Desuden findes der en revisionsbestemmelse, der gør det muligt jævnligt at tage koncessionsafgiften op til revurdering. |
(88) |
På baggrund af ovenstående finder Kommissionen, at det i den foreliggende sag kan konkluderes, at koncessionsafgiften, der er fastlagt som beskrevet ovenfor, ikke giver uretmæssige fordele til koncessionshaverne af den brugerspecifikke infrastruktur. |
(89) |
Denne afgørelse foregriber på ingen måde eventuelle yderligere analyser foretaget af Kommissionen, for så vidt angår overholdelsen af EU's regler om offentlige indkøb eller andre generelle principper i EUF-traktaten. |
4.1.2. KONKLUSION
(90) |
Kommissionen mener ikke, at den offentlige finansiering af den brugerspecifikke infrastruktur i Ventspils havn medfører en økonomisk fordel for koncessionshaverne. Den mener derfor ikke, at foranstaltningen har den virkning, at de udvalgte tjenesteleverandører får en konkurrencefordel i forhold til de konkurrerende virksomheder. |
(91) |
I henhold til fast retspraksis skal en foranstaltning for at blive betegnet som statsstøtte opfylde alle de betingelser (7), der er fastsat i EUF-traktatens artikel 107, stk. 1. Eftersom den foranstaltning, som de lettiske myndigheder vil indføre, ikke medfører en økonomisk fordel for de fremtidige koncessionshavere, opfylder den heller ikke de kumulative betingelser for at blive betragtet som statsstøtte efter EUF-traktatens artikel 107, stk. 1. |
5. KONKLUSION
(92) |
I lyset af ovenstående konkluderer Kommissionen, at den offentlige finansiering af anlæggelsen af brugerspecifik infrastruktur i Ventspils havn ikke medfører statsstøtte til koncessionshaverne. |
(93) |
Denne afgørelse vedrører kun statsstøtteaspektet og foregriber ikke anvendelsen af andre bestemmelser i EUF-traktaten, især for så vidt angår koncessionskontrakter om tjenesteydelser — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den statsstøtte, som Letland agter at indføre til fordel for havnemyndigheden i Ventspils havn i forbindelse med opførelsen af tørlastterminalen, kajplads nr. 12 og kajplads nr. 35, indebærer ikke statsstøtte til koncessionshaverne efter EUF-traktatens artikel 107, stk. 1.
Foranstaltningen godkendes derfor.
Artikel 2
Denne afgørelse er rettet til Republikken Letland.
Udfærdiget i Bruxelles, den 25. august 2011.
På Kommissionens vegne
Joaquín ALMUNIA
Næstformand
(1) EUT C 62 af 13.3.2010, s. 7.
(2) Se fodnote 1.
(3) Se fodnote 1.
(4) Omfattet af tavshedspligten.
(5) Sag T-459/93, Siemens SA mod Kommissionen, Sml. 1995 II, s. 01675, præmis 48. Se også i den forbindelse afgørelse af 8.7.2010 i sag T-396/08, Freistaat Sachsen et Land Sachsen-Anhalt mod Kommissionen (jf. præmis 46-48), sag C-156/98, Tyskland mod Kommissionen, Sml. 1998 I., s. 6857, præmis 30.
(6) Forenede sager C-328/99 og C-399/00, Italien og SIM 2 Multimedia mod Kommissionen, Sml. 2003 I, s. 4053.
(7) Forenede sager C-278/92 til C-280/92, Spanien mod Kommissionen, Sml. 1994 I, s. 4103, præmis 20, sag C-482/99, Frankrig mod Kommissionen, Sml. 2002 I, s. 4397, præmis 68.
BILAG I
TØRLASTTERMINALENS EKSISTERENDE OG NYE OMRÅDE
BILAG II
OVERSIGT OVER […]-LEJET OMRÅDE (INKL. PLANLAGT KAJPLADS Nr. 35)
BILAG III
PLAN OVER TRANSPORTEN AF ELEMENTER FRA […]-LEJET OMRÅDE TIL KAJPLADS Nr. 12
2.12.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 319/102 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE
af 28. november 2011
om ændring af beslutning 2008/911/EF om udarbejdelse af en liste over droger, drogetilberedninger og sammensætninger heraf til brug i traditionelle plantelægemidler
(meddelt under nummer K(2011) 7382)
(EØS-relevant tekst)
(2011/785/EU)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (1), særlig artikel 16f,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Lægemiddelagentur, udarbejdet af Udvalget for Plantelægemidler den 15. juli 2010, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Hamamelis virginiana L. kan betragtes som en droge, en drogetilberedning eller en sammensætning heraf som defineret i direktiv 2001/83/EF og opfylder kravene i samme direktiv. |
(2) |
Hamamelis virginiana L. bør derfor opføres på listen over droger, drogetilberedninger og sammensætninger heraf til brug i traditionelle plantelægemidler i Kommissionens beslutning 2008/911/EF (2). |
(3) |
Beslutning 2008/911/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
(4) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Humanmedicinske Lægemidler — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Bilag I og II i beslutning 2008/911/EF ændres som angivet i bilaget til nærværende afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 28. november 2011.
På Kommissionens vegne
John DALLI
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 311 af 28.11.2001, s. 67.
(2) EUT L 328 af 6.12.2008, s. 42.
BILAG
I bilag I og II til beslutning 2008/911/EF foretages følgende ændringer:
1) |
I bilag I indsættes følgende droge efter Foeniculum vulgare Miller subsp. vulgare var. dulce (Miller) Thellung (Fennikel, sød): »Hamamelis virginiana L., folium et cortex aut ramunculus destillatum« |
2) |
I bilag II indsættes følgende efter oplysningerne vedrørende Foeniculum vulgare Miller subsp. vulgare var. dulce (Miller) Thellung, fructus: »OPFØRELSE PÅ FÆLLESSKABSLISTEN AF HAMAMELIS VIRGINIANA L., FOLIUM ET CORTEX AUT RAMUNCULUS DESTILLATUM Plantens videnskabelige navn Hamamelis virginiana L. Botanisk familie Hamamelidaceae Drogetilberedning(er)
Henvisning til Den Europæiske Farmakopés monografi Ikke relevant. Indikation(er) Indikation a) Traditionelt plantelægemiddel, som anvendes til lindring af lettere betændelsestilstande i huden og tør hud. Indikation b) Traditionelt plantelægemiddel, som anvendes til midlertidig lindring af øjenubehag som følge af tørre øjne eller udsættelse for vind eller sollys. Produktet er et traditionelt plantelægemiddel, som anvendes til de angivne indikationer. Indikationerne bygger alene på lang tids anvendelse. Traditionens art Europæisk Nærmere angiven styrke Der henvises til »Nærmere angiven dosering«. Nærmere angiven dosering Børn over 6 år, unge, voksne og ældre Indikation a) Destillat med en styrke svarende til 5-30 % i halvfaste præparater, anvendes flere gange dagligt. Bør ikke anvendes til børn under 6 år (se punktet »Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen«). Unge, voksne og ældre Indikation b) Øjendråber (2), destillat (2), fortyndet (1:10), 2 dråber i hvert øje 3-6 gange dagligt. Bør ikke anvendes til børn under 12 år (se punktet »Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen«). Administrationsvej
Anvendelsens varighed eller eventuelle begrænsninger for anvendelsens varighed Børn over 6 år, unge, voksne og ældre Indikation a) Søg lægehjælp, hvis symptomerne ikke forsvinder efter 2 ugers brug af lægemidlet. Unge, voksne og ældre Indikation b) Anvendelsens anbefalede varighed er 4 dage. Søg lægehjælp, hvis symptomerne ikke forsvinder efter 2 dages brug af lægemidlet. Eventuelle andre nødvendige oplysninger for sikker anvendelse Kontraindikationer Overfølsomhed over for det virksomme stof. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen Indikation a) Sikkerheden ved anvendelse til børn under 6 år er ikke fastlagt, da der ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger. Indikation b) Søg lægehjælp, hvis der opstår øjensmerter, synsændringer, fortsat rødmen eller irritation i øjet, eller hvis tilstanden forværres eller varer længere end 48 timer, når lægemidlet anvendes. Sikkerheden ved anvendelse til børn under 12 år er ikke fastlagt, da der ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger. For ekstrakter, der indeholder ethanol, anvendes den korrekte mærkning for ethanol i »Guideline on excipients in the label and package leaflet of medicinal products for human use« (retningslinjerne for hjælpestoffer etikettering og indlægsseddel for lægemidler til mennesker). Interaktioner med andre lægemidler og andre former for interaktion Er ikke beskrevet. Graviditet og amning Sikkerheden under graviditet og amning er ikke blevet påvist. Da der ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger, bør plantelægemidlet ikke anvendes under graviditet og amning. Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner Der er ikke udført undersøgelser af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner. Bivirkninger Indikation a) Allergisk kontaktdermatitis kan forekomme hos sensitive patienter. Hyppigheden kendes ikke. Indikation b) Tilfælde af betændelse i øjenslimhinden er blevet indberettet. Hyppigheden kendes ikke. Søg lægehjælp, hvis du får andre bivirkninger end de nævnte. Overdosering Der er ikke beskrevet tilfælde af overdosering. Farmaceutiske oplysninger [om nødvendigt] Ikke relevant. Farmakologiske virkninger eller formodede virkninger på grundlag af lang tids anvendelse og erfaring [hvis nødvendigt for sikker brug af produktet] Ikke relevant. |
(1) I henhold til USP (USP-31- NF 26, 2008 Vol 3:3526).
(2) Lægemidlet er i overensstemmelse med Ph. Eur.-monografien for øjenpræparater (01/2008:1163).«
2.12.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 319/106 |
KOMMISSIONENS AFGØRELSE
af 29. november 2011
om sikkerhedskrav, der i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF skal opfyldes af de europæiske standarder for cykler, cykler til småbørn og bagagebærere til cykler
(EØS-relevant tekst)
(2011/786/EU)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF af 3. december 2001 om produktsikkerhed i almindelighed (1), særlig artikel 4, stk. 1, litra a), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Det er i direktiv 2001/95/EF fastsat, at europæiske standardiseringsorganer fastlægger europæiske standarder. Disse standarder bør sikre, at produkter opfylder direktivets almindelige sikkerhedskrav. |
(2) |
I henhold til direktiv 2001/95/EF bør et produkt formodes at være sikkert, når det er i overensstemmelse med ikke-bindende nationale standarder, der gennemfører de europæiske standarder, hvis referencer er blevet offentliggjort af Kommissionen i Den Europæiske Unions Tidende. |
(3) |
I artikel 4 i direktiv 2001/95/EF fastsættes proceduren for udarbejdelse af europæiske standarder. Ifølge denne procedure skal Kommissionen fastsætte de specifikke sikkerhedskrav, som de europæiske standarder skal opfylde, og efterfølgende give de europæiske standardiseringsorganer mandat til at udarbejde sådanne standarder. |
(4) |
Kommissionen offentliggør referencerne for de således vedtagne europæiske standarder i Den Europæiske Unions Tidende. |
(5) |
I henhold til artikel 4, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2001/95/EF kan referencerne for europæiske standarder, som er vedtaget af de europæiske standardiseringsorganer inden direktivets ikrafttræden, offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, også uden mandat fra Kommissionen, hvis disse standarder sikrer overensstemmelse med det almindelige sikkerhedskrav fastsat i direktivet. |
(6) |
Kommissionen offentliggjorde ved beslutning 2006/514/EF (2) referencerne for de europæiske standarder EN 14764:2005 for by- og trekkingcykler, EN 14766:2005 for mountainbikes, EN 14781:2005 for racercykler og EN 14872:2006 for bagagebærere i Den Europæiske Unions Tidende. |
(7) |
De fire europæiske standarder, som er omfattet af Kommissionens beslutning 2006/514/EF, understøttes ikke af et mandat fra Kommissionen vedtaget i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, i direktiv 2001/95/EF. |
(8) |
CEN (Den Europæiske Standardiseringsorganisation) har meddelt, at de europæiske standarder EN 14764:2005, EN 14766:2005, EN 14781:2005 og EN 14872:2006 vil blive revideret. Efter revisionen kan referencerne til de nye versioner af disse standarder ikke offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende uden et mandat fra Kommissionen med fastsættelse af specifikke sikkerhedskrav. |
(9) |
Kommissionen bør derfor fastsætte specifikke sikkerhedskrav for cykler og bagagebærere til cykler med henblik på at give de europæiske standardiseringsorganer mandat til at udarbejde relevante europæiske standarder på grundlag af disse krav. |
(10) |
Hvis småbørnscykler, som ikke betragtes som legetøj efter definitionen i legetøjsdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/48/EF) (3), er usikre, kan de påføre børn alvorlige skader på hoved, bryst, mave eller lemmer, især i forbindelse med væltning. |
(11) |
Små børn, der cykler, får typisk skader, når de leger eller cykler for hurtigt (4), og de er særligt udsatte ved væltning, både fordi de udvikler deres motoriske færdigheder i takt med opvæksten, og fordi de skal lære at håndtere en cykel, herunder evnen til at undgå forhindringer, fodgængere eller andre cyklister. Disse faktorer, kombineret med børns højere tyngdepunkt, gør det svært at holde balancen. |
(12) |
Ifølge personskadedatabasen tegner børn i alderen 5-9 år sig for 37 % af alle cyklistulykker i EU (5). Selv om trafikulykker udgør en betydelig del af disse ulykker, forekommer mange af ulykkerne i forbindelse med leg, f.eks. når børn kører ind i genstande eller andre personer eller simpelthen falder af cyklen. I Det Forenede Kongerige anslås det, at over 2 000 børn hvert år kommer på hospitalet efter en cykelulykke derhjemme og yderligere 21 000 efter ulykker i f.eks. parker eller på legepladser (6). |
(13) |
Den europæiske standard EN 14765:2005 + A1:2008 indeholder sikkerhedskrav og prøvningsmetoder for småbørnscykler, som ikke er omfattet af legetøjsdirektivet (direktiv 2009/48/EF). Denne standard er imidlertid ikke understøttet af et mandat fra Kommissionen. |
(14) |
Derfor er det nødvendigt at fastsætte sikkerhedskrav og opfordre til, at der udvikles europæiske standarder, som stemmer overens med disse krav til småbørnscykler, som ikke anses for at være legetøj efter definitionen i legetøjsdirektivet (direktiv 2009/48/EF). |
(15) |
Når de relevante standarder foreligger, og forudsat at Kommissionen beslutter at offentliggøre referencerne i Den Europæiske Unions Tidende i henhold til proceduren i artikel 4, stk. 2, i direktiv 2001/95/EF, bør cykler, cykler til småbørn og bagagebærere til cykler, som opfylder disse standarder, formodes at opfylde det almindelige sikkerhedskrav i direktiv 2001/95/EF for så vidt angår de sikkerhedskrav, der er omfattet af standarderne. |
(16) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 15 i direktiv 2001/95/EF. Hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har modsat sig foranstaltningerne — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
I denne afgørelse forstås ved:
a) »cykel«: et tohjulet køretøj, som udelukkende eller hovedsageligt fremdrives af cyklistens muskelkraft, med undtagelse af køretøjer med to eller flere sadler
b) »cykel til småbørn«: en cykel med en maksimal saddelhøjde på over 435 mm og under 635 mm, som er beregnet til cyklister med en gennemsnitsvægt på 30 kg
c) »by- og trekkingcykel«: en cykel med en maksimal saddelhøjde på 635 mm eller derover, som er beregnet til brug på offentlig vej, herunder uasfalterede veje
d) »mountainbike«: en cykel med en maksimal saddelhøjde på 635 mm eller derover, som er beregnet til off road-kørsel i ujævnt terræn og kørsel på offentlige veje og offentlige stier, som er udstyret med et tilstrækkeligt forstærket stel og andre komponenter og typisk med brede dæk med grove slidbanemønstre og en lang række forskellige gearingsmuligheder
e) »racercykel«: en cykel med en maksimal saddelhøjde på 635 mm eller derover, som er beregnet til brug ved høj fart på offentlig vej. Sådanne cykler er typisk beregnet til anvendelse på asfalteret underlag
f) »bagagebærer til cykler«: en anordning eller beholder, med undtagelse af anhængere, som er monteret og permanent fastgjort over og/eller i nærheden af baghjulet (bagbagagebærer), eller forhjulet (forbagagebærer) på en cykel, og som udelukkende er beregnet til at bære bagage eller børn, der sidder i en barnestol.
Artikel 2
De specifikke sikkerhedskrav til cykler, cykler til småbørn og bagagebærer til cykler, som de europæiske standarder skal opfylde i henhold til artikel 4 i direktiv 2001/95/EF, fastsættes i bilaget til denne afgørelse.
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 29. november 2011.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EFT L 11 af 15.1.2002, s. 4.
(2) EUT L 200 af 20.7.2006, s. 35.
(3) EUT L 170 af 30.6.2009, s. 1.
(4) http://www.rospa.com/roadsafety/info/cycling_accidents.pdf.
(5) IDB-databasen 2006-2008.
(6) http://www.capt.org.uk/resources/talking-about-cycle-safety.
BILAG
DEL I
Specifikke sikkerhedskrav til cykler
AFSNIT 1
Sikkerhedskrav til alle typer cykler
1. Almindelige krav
Alle typer cykler skal være udformet, så de passer til den tilsigtede brugers cykleevner og fysiske tilstand. Der skal udvises særlig opmærksomhed ved udformningen af cykler til småbørn.
Risikoen for fysisk skade eller sundhedsskade ved kørsel på en cykel skal være så lille som muligt ved en rimeligt forudseelig anvendelse af produktet, som anses for acceptabel og i overensstemmelse med et højt beskyttelsesniveau for sundhed og sikkerhed.
De dele, som brugeren har adgang til under normal eller tilsigtet anvendelse, må ikke forårsage fysisk skade.
Brugerne skal informeres om mulige risici og farer, og om hvordan de kan undgås (jf. afsnittet produktsikkerhedsoplysninger).
Cykler skal være udstyret med lygter og reflekser for, bag og på siderne, som sikrer god synlighed for cyklen og cyklisten. Disse anordninger skal opfylde de bestemmelser, som gælder i det land, hvor produktet markedsføres.
Fabrikanten skal angive den anbefalede maksimale belastning (f.eks. vægt af cyklist og passagerer, bagage, bagagebærer osv.), som cyklen er konstrueret til.
Fabrikanten skal angive, hvorvidt der kan monteres bagagebærer og (eller) barnesæde på cyklen.
2. Fysiske egenskaber
Manøvrering
Den færdigsamlede cykel skal være stabil at manøvrere under kørsel, nedbremsning, drejning og styring. Det skal være muligt at styre cyklen med én hånd på styret (f.eks. ved afgivelse af håndsignaler), uden at cyklisten oplever manøvreringsbesvær eller bringes i fare.
Stabilitet
Alle cyklens dele skal være fremstillet, så de sikrer et stabilitetsniveau, der er foreneligt med den tilsigtede brugers normale anvendelse.
Det skal være muligt at styre cyklen med én hånd på styret (f.eks. ved afgivelse af håndsignaler), uden at cyklisten oplever manøvreringsbesvær eller bringes i fare. En cykel med last på bagagebæreren skal være stabil at manøvrere under kørsel, nedbremsning, drejning og styring.
Holdbarhed/materialetræthed
Alle cyklens dele skal være sikre for den tilsigtede bruger gennem hele produktets levetid. Hvis det er hensigtsmæssigt, skal disse dele være forsynet med slitageindikatorer med angivelse af grænser, inden for hvilke de skal udskiftes for at være fuldt funktionelle.
Vejrforholdenes (f.eks. regns) indvirkning på bremsesystemerne skal minimeres.
Bremsesystemer
En cykel skal være udstyret med mindst to uafhængige bremsesystemer. Mindst en skal fungere på forhjulet og en på baghjulet. Bremsesystemerne skal være konstrueret således, at de er sikre både under våde og tørre bremseforhold.
Hvorvidt det bageste bremsesystem betjenes af cyklistens hånd eller fod afhænger af lovgivningen, sædvaner eller præferencer i det land, hvortil cyklen leveres.
Skarpe kanter
Eventuelle blotlagte kanter, som kan komme i kontakt med brugerens krop under normal kørsel, anvendelse eller vedligeholdelse, må ikke være skarpe.
Fastklemning
Cykler må ikke udgøre nogen risiko for fastklemning, som konstruktionsmæssigt kan undgås.
Hvis der er risiko for fastklemning ved normal brug eller vedligeholdelse, skal det fremgå af brugsanvisningen/advarsler på cyklen.
Udragende dele
Udragende dele skal undgås, hvis de kan skade brugeren.
3. Mekaniske egenskaber
Foldemekanismer
Foldemekanismer skal være funktionelle, stabile og sikret mod utilsigtet åbning under brug og må ikke kunne forårsage skader.
Fastgørelseselementer
Alle fastgørelseselementer, skruer, eger og nipler, der anvendes på en cykel skal være nøjagtigt dimensioneret og lavet af et passende materiale for at undgå skader.
Alle fastgørelseselementer og skruer, der er placeret i områder af betydning for cyklens sikkerhed, skal sikres for at undgå utilsigtet løsnen.
Justerbarhed og betjeningsanordninger
Cykeldele, der er beregnet til justering i forhold til brugerens størrelse eller form, f.eks. sadlen eller styret, skal let kunne ændres, uden at kompromittere brugerens sikkerhed. I brugsanvisningen skal det relevante værktøj være specificeret under hensyntagen til den tilsigtede bruger. Alle betjeningsdele skal være let og sikkert tilgængelige under normale anvendelsesvilkår. De skal være fremstillet og monteret, således at brugeren kan opretholde kontrollen over cyklen. Navnlig skal cyklisten kunne bremse og skifte gear med mindst én hånd på styret.
4. Kemiske egenskaber
Ingen af de dele, som den tilsigtede bruger kommer i kontakt med, må udsætte vedkommende for toksicitetsfare, navnlig for så vidt angår børnecykler.
5. Prøvningsmetoder
Standarden skal specificere stabilitetsprøvninger og ydelsesprøvninger af maksimalbelastning, drivlinje, bremser, styreevne, steldeles holdbarhed samt materialetræthedsprøvninger.
6. Produktsikkerhedsoplysninger
Produktsikkerhedsoplysningerne skal være skrevet på sproget/sprogene i det land, hvor produktet sælges.
Der skal afgives produktsikkerhedsoplysninger for alle cykeltyper. Sådanne oplysninger skal være læselige, forståelige og så udtømmende som muligt, samtidig med at de er kortfattede.
Visuelle redskaber som f.eks. piktogrammer og illustrationer skal være meget synlige i produktsikkerhedsoplysningerne.
Sikkerhedsoplysningerne skal omfatte købsoplysninger, brugsanvisning, rengøring, kontrol og vedligeholdelse, mærkning og advarsler og skal henlede opmærksomheden på risici, som kan forventes at opstå og relevante forholdsregler for at undgå ulykker.
Sikkerhedsoplysningerne skal omfatte anvisninger af, hvordan reflekser og lygter skal placeres for at sikre maksimal synlighed i overensstemmelse med de gældende bestemmelser i det land, hvor produktet markedsføres.
Der må ikke være nogen uoverensstemmelse mellem de oplysninger, der leveres sammen med produktet, og produktets normale anvendelse.
Stellet skal på en tydelig og blivende måde være mærket med et fortløbende stelnummer på et klart synligt sted og skal omfatte navn og adresse på den erhvervsdrivende (eller dennes repræsentant), som samlede cyklen.
AFSNIT 2
Yderligere definitioner og sikkerhedskrav til bestemte cykler
For cyklerne i dette afsnit gælder ud over sikkerhedskravene i afsnit 1 en række yderligere krav, som er angivet nedenfor.
1. Cykler til småbørn
Den maksimale saddelhøjde og de gennemsnitlige vægtgrænser er baseret på antropometriske data (gennemsnitlig vægt og benlængde i forhold til alderen). For disse cykler gælder følgende krav:
— |
Der må ikke anvendes nogen form for quick release-anordning. |
— |
Der må ikke være monteret tåremme eller tåklips. |
— |
Forbremsernes bremsekraft skal være begrænset for at forhindre, at barnet mister kontrollen over cyklen pga. blokerende hjul. |
— |
Det skal være muligt at montere eller afmontere støttehjul uden at løsne baghjulsakslens fastgørelse. |
— |
Cykler til småbørn må uanset saddelindstilling ikke frembyde fare for fastklemning. |
— |
Cykler til småbørn skal være udstyret med mindst to uafhængige bremsesystemer, en på forhjulet og en på baghjulet. |
2. Mountainbikes
På mountainbikes skal alle sikkerhedskomponenter være konstrueret til at kunne modstå enhver kraftpåvirkning, som ved normal brug er højere end for andre cykeltyper (f.eks. vibrationer og stød forårsaget af ujævne veje, højere kraftpåvirkning af driv- og styrekomponenter og bremser) samt bremsefading.
3. Racercykler
På racercykler skal alle sikkerhedskomponenter være konstrueret til at kunne modstå enhver kraftpåvirkning, som ved normal brug er højere end for andre cykeltyper (f.eks. højere hastighed, højere kraftpåvirkning af driv- og styrekomponenter og bremser).
DEL II
Specifikke sikkerhedskrav til bagagebærere til cykler
1. Almindelige krav
Specifikke sikkerhedskrav til og prøvningsmetoder for bagagebærere til cykler skal sikre brugerens og et eventuelt transporteret barns sikkerhed. Produktet skal bestå prøvninger for at kontrollere dets stabilitet og holdbarhed samt dets modstandsdygtighed over for materialetræthed og temperatur.
2. Klassificering
Bagagebærere inddeles i klasser alt efter belastningskapacitet i overensstemmelse med den tilsigtede brug og det punkt på cyklen, hvor bagagebæreren fastgøres.
3. Størrelse
Bagagebærere, der er beregnet til at holde en barnestol, skal have en størrelse, der er hensigtsmæssig for denne anvendelsesform.
4. Stabilitet
Alle bagagebærerens dele skal være udformet således, at produktet sikrer tilstrækkelig stabilitet under den tilsigtede brugers normale anvendelse heraf.
Bagagebærerens dele være solidt samlet og fastgjort ved hjælp af de fastgørelsesanordninger, der medfølger eller specificeres af fabrikanten, og i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger.
Alle fastgørelsesanordninger skal være nøjagtigt dimensioneret.
Vejrforholdenes indvirkning på en bagagebærers sikkerhed, skal minimeres.
5. Skarpe kanter
Blotlagte kanter, som kan komme i kontakt med cyklistens eller et transporteret barns krop under normal kørsel eller normal anvendelse og vedligeholdelse, må ikke frembyde risiko for skader. Fjederender skal være afrundet eller monteret med beskyttelseshætter.
6. Udragende dele
For at forhindre eller minimere risikoen for brugeren eller et transporteret barn, skal udragende dele enten undgås eller være hensigtsmæssigt konstrueret.
7. Synlighed
Produktet skal udformes, så det sikrer, at cyklen forbliver synlig ved anvendelse i mørke eller under dårlige sigtbarhedsforhold.
8. Produktsikkerhedsoplysninger
Uanset, om bagagebæreren sælges separat som ekstraudstyr eller allerede er monteret på cyklen, skal produktet mindst omfatte følgende forbrugeroplysninger:
a) |
hvordan og hvor bagagebæreren skal fastgøres på cyklen |
b) |
bagagebærerens maksimale belastningskapacitet og en advarsel om, at denne belastning ikke må overstiges, skal på blivende vis være påført produktet |
c) |
om bagagebæreren er egnet til fastgørelse af en barnestol |
d) |
advarsel om, at bagagen skal placeres på sikker vis på bagagebæreren |
e) |
advarsel om ikke at ændre bagagebæreren |
f) |
advarsel om, at fastgørelseselementer skal sikres og kontrolleres hyppigt |
g) |
advarsel om, at en belastet bagagebærer kan påvirke cyklens køreegenskaber (især med hensyn til styring og bremsning) |
h) |
advarsel om at kontrollere, at bagage eller en barnestol, der er monteret på bagagebæreren, skal være sikkert fastgjort i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger, og om at kontrollere, at der ikke er løse remme, som kan komme ind i hjulene |
i) |
anvisninger om placering af reflekser og lygter, der sikrer synlighed under alle forhold, især når der f.eks. er placeret bagage på bagagebæreren |
j) |
oplysninger om navn og adresse på fabrikant, importør eller en repræsentant, varemærke, model og produktionsbatchnummer eller -reference skal fremstå synligt, læseligt og på blivende vis på produktet |
k) |
oplysninger om den/de cykeltype(r), som bagagebæreren er beregnet til, med mindre produktet sælges som en del af cyklen og allerede er fastgjort til den. |
2.12.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 319/112 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE
af 29. november 2011
bemyndigelse af medlemsstaterne til midlertidigt at træffe hasteforanstaltninger mod spredning af Ralstonia solanacearum (Smith) Yabuuchi et al., for så vidt angår Egypten
(meddelt under nummer K(2011) 8618)
(2011/787/EU)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (1), særlig artikel 16, stk. 3, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ralstonia solanacearum (Smith) Yabuuchi et al. (som også kaldes Pseudomonas solanacearum (Smith) Smith) er en skadegører på knolde af Solanum tuberosum L. og er derfor omfattet af de foranstaltninger, der er fastsat i direktiv 2000/29/EF og Rådets direktiv 98/57/EF af 20. juli 1998 om bekæmpelse af Ralstonia solanacearum (Smith) Yabuuchi et al (2). |
(2) |
Efter tilbageholdelser i Unionen af Ralstonia solanacearum (Smith) Yabuuchi et al. på knolde af Solanum tuberosum L. med oprindelse i Egypten vedtog Kommissionen beslutning 2004/4/EF af 22. december 2003 om bemyndigelse af medlemsstaterne til midlertidigt at træffe supplerende foranstaltninger mod spredning af Pseudomonas solanacearum (Smith) Smith, for så vidt angår Egypten (3). Nævnte beslutning forbød indførsel i Unionen af knolde af Solanum tuberosum L. med oprindelse i Egypten, medmindre visse krav var opfyldt. |
(3) |
I de seneste år er der blevet foretaget yderligere tilbageholdelser af Ralstonia solanacearum (Smith) Yabuuchi et al. på knolde af Solanum tuberosum L. med oprindelse i Egypten. Hasteforanstaltningerne mod spredningen af den pågældende skadegører bør derfor opretholdes, for så vidt angår indførsel i Unionen af Solanum tuberosum L. med oprindelse i Egypten. |
(4) |
Disse hasteforanstaltninger bør dog tilpasses som reaktion på, at situationen er blevet forbedret som følge af Egyptens tiltag, herunder navnlig den nye kontrolordning for produktion og eksport af knolde af Solanum tuberosum L. til Unionen, som Egypten har beskrevet. I importsæsonen 2010/2011 er der desuden ikke blevet registreret nogen tilbageholdelser af Ralstonia solanacearum (Smith) Yabuuchi et al. i Unionen. |
(5) |
Indførsel i Unionen af knolde af Solanum tuberosum L. med oprindelse i Egypten bør derfor tillades, hvis de er blevet dyrket i bestemte områder, som Egypten har fastlagt i overensstemmelse med relevante internationale standarder. Kommissionen bør sende den liste over sådanne områder, som Egypten har forelagt, til medlemsstaterne for at give dem mulighed for at udføre importkontrol og for at gøre det muligt at spore sendingerne. Der bør fastsættes bestemmelser for ajourføring af listen i tilfælde af en tilbageholdelse af Ralstonia solanacearum (Smith) Yabuuchi et al. Desuden bør Unionens kontrolkrav vedrørende import af Solanum tuberosum L. med oprindelse i Egypten begrænses til en ordning for intensiv undersøgelse, når disse knolde ankommer i Unionen. |
(6) |
Medlemsstaterne bør efter hver importsæson forelægge Kommissionen og de øvrige medlemsstater detaljerede oplysninger om deres import, således at anvendelsen af denne afgørelse kan vurderes. |
(7) |
Af klarheds- og rationaliseringshensyn bør beslutning 2004/4/EF derfor ophæves og afløses af nærværende afgørelse. |
(8) |
Det er nødvendigt at fastsætte bestemmelser for revision af denne afgørelse. |
(9) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Plantesundhed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Skadergørerfrie områder
1. Knolde af Solanum tuberosum L. med oprindelse med oprindelse i Egypten kan føres ind på Unionens område, hvis de er blevet dyrket i de områder, der er omfattet af den i stk. 2 omhandlede liste over skadegørerfrie områder, og hvis de krav, som er fastsat i bilaget, overholdes.
2. Kommissionen sender medlemsstaterne listen over skadergørerfrie områder, som Egypten har forelagt før hver importsæson, og som omfatter de skadegørerfrie områder, der er fastlagt i overensstemmelse med »FAO International Standard for Phytosanitary Measures No 4: Pest Surveillance — Requirements for the Establishment of Pest-Free Areas«.
3. Såfremt Kommissionen og Egypten underrettes om en tilbageholdelse af Ralstonia solanacearum (Smith) Yabuuchi et al., slettes det område, hvor de tilbageholdte knolde af Solanum tuberosum L. har oprindelse, på den i stk. 2 omhandlede liste over skadegørerfrie områder, indtil resultaterne af Egyptens undersøgelser foreligger. Kommissionen sender medlemsstaterne resultaterne af disse undersøgelser og i givet fald den ajourførte liste over skadegørerfrie områder, som Egypten har forelagt.
Artikel 2
Forelæggelse af oplysninger og meddelelser
1. De importerende medlemsstater forelægger hvert år inden den 31. august Kommissionen og de øvrige medlemsstater oplysninger om de mængder, der er importeret under denne afgørelse i løbet af den foregående importsæson, en udførlig rapport om de undersøgelser, der er nævnt i punkt 4 i bilaget, og de undersøgelser for latent smitte, der er nævnt i punkt 5 i bilaget, samt kopier af alle officielle plantesundhedscertifikater.
2. Når en medlemsstat underretter Kommissionen om mistanke om et fund eller et bekræftet fund af Ralstonia solanacearum (Smith) Yabuuchi et al. i overensstemmelse med punkt 6 i bilaget, skal meddelelsen ledsages af kopier af de relevante officielle plantesundhedscertifikater og de dertil knyttede dokumenter.
3. Den i stk. 2 omhandlede meddelelse skal udelukkende dække den pågældende sending, hvis denne består af partier, som alle har samme herkomst.
Artikel 3
Ophævelse
Beslutning 2004/4/EF ophæves.
Artikel 4
Revision
Kommissionen tager denne afgørelse op til revision senest den 30. september 2012.
Artikel 5
Adressater
Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 29. november 2011.
På Kommissionens vegne
John DALLI
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 169 af 10.7.2000, s. 1.
(2) EFT L 235 af 21.8.1998, s. 1.
(3) EUT L 2 af 6.1.2004, s. 50.
BILAG
Krav, der skal opfyldes, jf. artikel 1, foruden de krav for knolde af Solanum tuberosum L., der er fastsat i del A og B i bilag I, II og IV til direktiv 2000/29/EF
1. Krav vedrørende skadegørerfrie områder
De i artikel 1 omhandlede skadegørerfrie områder omfatter enten en »sektor« (administrativ enhed, der allerede er etableret, og som omfatter en gruppe »bækkener«) eller et »bækken« (vandingsenhed), og identificeres ved hjælp af deres individuelle officielle kodenummer.
2. Krav vedrørende knolde af Solanum tuberosum L., der skal importeres
2.1. |
De knolde af Solanum tuberosum L., der skal indføres i Unionen, skal i Egypten have været underkastet en ordning for intensiv kontrol, som sikrer fravær af Ralstonia solanacearum (Smith) Yabuuchi et al. Ordningen for intensiv kontrol skal dække vækstbetingelser, markinspektioner, transport, emballering, undersøgelser forud for eksport og testning. |
2.2. |
De knolde af Solanum tuberosum L., der skal indføres i Unionen, skal:
|
3. Krav vedrørende indgangssteder
3.1. |
Medlemsstaterne skal meddele Kommissionen de indgangssteder, der er godkendt til indførsel af knolde af Solanum tuberosum L. med oprindelse i Egypten, og navnet og adressen på det officielle ansvarlige organ, som hvert enkelt indgangssted hører under. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater og Egypten herom. |
3.2. |
Det officielle ansvarlige organ, som indgangsstedet hører under, skal have modtaget forudgående meddelelse om det sandsynlige tidspunkt for ankomst af sendingerne af knolde af Solanum tuberosum L. med oprindelse i Egypten og om mængden. |
4. Krav vedrørende undersøgelser
4.1. |
På indgangsstedet underkastes knoldene af Solanum tuberosum L. de undersøgelser, der kræves efter artikel 13a, stk. 1, i direktiv 2000/29/EF, og disse undersøgelser skal udføres på overskårne knolde af prøver på hver mindst 200 knolde, der er taget fra hvert parti i en sending, eller, hvis partiet overstiger 25 tons, fra hver 25 tons eller del deraf i et sådant parti. |
4.2. |
Hvert enkelt parti i sendingen skal forblive under officiel kontrol og må ikke afsættes eller anvendes, før det er fastslået, at der ikke har været mistanke om eller er blevet påvist tilstedeværelse af Ralstonia solanacearum (Smith) Yabuuchi et al. ved disse undersøgelser. Hvis det fastslås, at et parti udviser typiske eller mistænkelige symptomer på Ralstonia solanacearum (Smith) Yabuuchi et al., holdes alle de øvrige partier i den pågældende sending samt partier i andre sendinger, der kommer fra det samme område, under officiel kontrol, indtil tilstedeværelsen af Ralstonia solanacearum (Smith) Yabuuchi et al. er blevet bekræftet eller tilbagevist for det pågældende parti. |
4.3. |
Hvis det ved de pågældende undersøgelser fastslås, at der er typiske eller mistænkelige symptomer på Ralstonia solanacearum (Smith) Yabuuchi et al., bekræftes eller tilbagevises tilstedeværelsen af Ralstonia solanacearum (Smith) Yabuuchi et al. ved undersøgelse efter det i Rådets direktiv 98/57/EF omhandlede testprogram. Ved bekræftet tilstedeværelse af Ralstonia solanacearum (Smith) Yabuuchi et al. gøres det parti, som prøven er taget fra, til genstand for afvisning eller tilladelse til forsendelse til et bestemmelsessted uden for Unionen eller destruktion, og alle resterende partier i sendingen fra samme område undersøges i overensstemmelse med punkt 5. |
5. Krav vedrørende undersøgelser for latent smitte
5.1. |
Ud over den kontrol, der er omhandlet i punkt 4, skal der på prøver taget fra hvert område som omhandlet i punkt 1 foretages undersøgelse for latent smitte efter det i direktiv 98/57/EF omhandlede testprogram. I importsæsonen skal der udtages mindst én prøve fra hver sektor eller hvert bækken pr. område som omhandlet i punkt 1 bestående af 200 knolde pr. prøve fra samme parti. Prøver udtaget til undersøgelse for latent smitte skal også underkastes en undersøgelse af overskårne knolde. For hver undersøgt prøve, der bekræftes at være positiv, sker der tilbageholdelse og behørig opbevaring af eventuelt resterende kartoffelekstrakt. |
5.2. |
Hvert enkelt parti, som der er blevet taget prøver fra, skal forblive under officiel kontrol og må ikke afsættes eller anvendes, før det er fastslået, at tilstedeværelsen af Ralstonia solanacearum (Smith) Yabuuchi et al. ikke er blevet bekræftet ved disse undersøgelser. Ved bekræftet tilstedeværelse af Ralstonia solanacearum (Smith) Yabuuchi et al. gøres det parti, som prøven er taget fra, til genstand for afvisning eller tilladelse til forsendelse til et bestemmelsessted uden for Unionen eller destruktion. |
6. Krav vedrørende meddelelser
Ved mistanke om eller bekræftet tilstedeværelse af Ralstonia solanacearum (Smith) Yabuuchi et al. underretter medlemsstaterne straks Kommissionen og Egypten derom. Underretning om mistanke skal ske på grundlag af et positivt resultat ved hurtigscreeningtesten eller -testerne, jf. afsnit I og afsnit II, punkt 1, i bilag II til direktiv 98/57/EF eller screeningtesten eller -testerne, jf. afsnit I og afsnit III, punkt 2, i bilag II til nævnte direktiv.
7. Krav til mærkning
Medlemsstaterne fastsætter relevante mærkningskrav for knolde af Solanum tuberosum L., herunder et krav om angivelse af oprindelse i Egypten, for at forhindre at knolde af Solanum tuberosum L. lægges. De træffer passende foranstaltninger til bortskaffelse af affald efter pakning eller forarbejdning af knoldene af Solanum tuberosum L. for at undgå spredning af Ralstonia solanacearum (Smith) Yabuuchi et al. som følge af eventuel latent smitte.
2.12.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 319/116 |
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE
af 3. november 2011
om ændring af afgørelse ECB/2010/23 om fordelingen af de monetære indtægter til de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta
(ECB/2011/18)
(2011/788/EU)
STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —
under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 32, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Afgørelse ECB/2010/23 af 25. november 2010 om fordelingen af de monetære indtægter til de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta (1), fastsætter en mekanisme til sammenlægning og fordeling af monetære indtægter, der opstår som følge af pengepolitiske operationer. |
(2) |
Afgørelse ECB/2011/17 af 3. november 2011 om indførelse af det andet program vedrørende køb af særligt dækkede obligationer (2) giver grundlag for oprettelse af endnu et program for køb af særligt dækkede obligationer. |
(3) |
Styrelsesrådet er af den opfattelse, at køb af særligt dækkede obligationer i henhold til afgørelse ECB/2011/17, ligesom køb foretaget i henhold til afgørelse ECB/2009/16 af 2. juli 2009 om indførelse af programmet om køb af særligt dækkede obligationer (3), skal anses for at skabe indtægt til referencerenten som defineret i afgørelse ECB/2010/23. |
(4) |
Afgørelse ECB/2010/23 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Artikel 1
Ændringsforslag
I afgørelse ECB/2010/23 affattes artikel 3, stk. 1, således:
»1. Størrelsen af den enkelte nationale centralbanks monetære indtægter fastsættes ved beregning af den faktiske indtægt, som hidrører fra de aktiver, der kan øremærkes, og som angivet i regnskaberne. Som undtagelse hertil skal guld ikke anses for at skabe indtægt, og værdipapirer, der besiddes med henblik på pengepolitiske formål i henhold til afgørelse ECB/2009/16 af 2. juli 2009 om indførelse af programmet om køb af særligt dækkede obligationer (4) og i henhold til afgørelse ECB/2011/17 af 3. november 2011 om indførelse af det andet program vedrørende køb af særligt dækkede obligationer (5), skal anses for at skabe indkomst til referencerenten.
Artikel 2
Afsluttende bestemmelse
Denne afgørelse træder i kraft den 31. december 2011.
Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 3. november 2011.
Mario DRAGHI
Formand for ECB
(1) EUT L 35 af 9.2.2011, s. 17.
(2) EUT L 297 af 16.11.2011, s. 70.
(3) EUT L 175 af 4.7.2009, s. 18.
(4) EUT L 175 af 4.7.2009, s. 18.
(5) EUT L 297 af 16.11.2011, s. 70.«
2.12.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 319/117 |
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE
af 16. november 2011
om fastsættelse af de nærmere regler og procedurer for gennemførelse af kriterierne for værdipapircentralers adgang til TARGET2-Securities tjenesteydelserne
(ECB/2011/20)
(2011/789/EU)
STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —
under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 3.1 og 12.1 samt artikel 17, 18 og 22,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer (1), særlig artikel 10,
under henvisning til retningslinje ECB/2010/2 af 21. april 2010 om TARGET2-securities (2), særlig artikel 4, stk. 2, litra d) og artikel 15,
under henvisning til afgørelse ECB/2009/6 af 19. marts 2009 om oprettelse af et programråd for TARGET2-Securities (3), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Artikel 15 i retningslinje ECB/2010/2 fastsætter kriterierne for værdipapircentralers (CSD) adgang til TARGET2-Securities tjenesteydelserne (T2S-tjenesteydelserne). |
(2) |
Det er nødvendigt at fastlægge ansøgningsproceduren for en værdipapircentral, som ønsker adgang til T2S-tjenesteydelserne og proceduren for en værdipapircentrals anmodning om dispensation fra adgangskriterium 5 — |
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Artikel 1
Definitioner
I denne afgørelse forstås ved:
1) »vurderingsrapport«: skriftlig dokumentation, som omfatter a) en rapport udarbejdet af de relevante kompetente myndigheder, hvoraf det fremgår, om en værdipapircentral opfylder adgangskriterium 2, og b) en selvevaluering fra værdipapircentralen, hvoraf det fremgår, om den opfylder adgangskriterierne 1, 3, 4 og 5
2) »centralbank«: Den Europæiske Centralbank, de nationale centralbanker i de medlemsstater, som har indført euroen, de nationale centralbanker i de medlemsstater, som ikke har indført euroen (herefter »de nationale centralbanker uden for euroområdet«), alle centralbanker eller relevante kompetente myndigheder i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) (herefter »centralbank i EØS«) og alle centralbanker eller relevante kompetente myndigheder i et land uden for EØS (herefter »anden centralbank«), hvor valutaen, som den pågældende centralbank uden for euroområdet, centralbank i EØS eller anden centralbank er ansvarlig for, vurderes at opfylde betingelserne i henhold til artikel 18 i retningslinje ECB/2010/2
3) »adgangskriterium 1 for værdipapircentraler«: kriteriet, som er fastlagt i artikel 15, stk. 1, litra a), i retningslinje ECB/2010/2, hvorefter værdipapircentraler opfylder kriterierne for adgang til T2S-tjenesteydelserne, såfremt de er blevet anmeldt til Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed i henhold til artikel 10 i direktiv 98/26/EF, eller, såfremt det drejer sig om en værdipapircentral uden for EØS, at den opererer inden for en retlig og lovgivningsmæssig ramme, som er sammenlignelig med den, der gælder i EU
4) »adgangskriterium 2 for værdipapircentraler«: kriteriet, som er fastlagt i artikel 15, stk. 1, litra b), i retningslinje ECB/2010/2, hvorefter værdipapircentraler opfylder kriterierne for adgang til T2S-tjenesteydelserne, såfremt de har fået en positiv vurdering af de kompetente myndigheder på grundlag af ESCB/Committee of European Securities Regulators anbefalinger om et værdipapirafviklingssystem (Recommendations for Securities Settlement System) (herefter »ESCB/CESR-anbefalingerne«) (4);
5) »adgangskriterium 3 for værdipapircentraler«: kriteriet, som er fastlagt i artikel 15, stk. 1, litra c), i retningslinje ECB/2010/2, hvorefter værdipapircentraler opfylder kriterierne for adgang til T2S-tjenesteydelserne, såfremt de på anmodning gør ethvert værdipapir/International Securities Identification Number (ISIN), for hvilket de er udsteder-værdipapircentral eller teknisk udsteder-værdipapircentral, tilgængeligt for andre værdipapircentraler i T2S
6) »adgangskriterium 4 for værdipapircentraler«: kriteriet, som er fastlagt i artikel 15, stk. 1, litra d), i retningslinje ECB/2010/2, hvorefter værdipapircentraler opfylder kriterierne for adgang til T2S-tjenesteydelserne, såfremt de forpligter sig til at tilbyde andre værdipapircentraler i T2S grundlæggende depottjenester uden forskelsbehandling
7) »adgangskriterium 5 for værdipapircentraler«: kriteriet, som er fastlagt i artikel 15, stk. 1, litra e), i retningslinje ECB/2010/2, hvorefter værdipapircentraler opfylder kriterierne for adgang til T2S-tjenesteydelserne, såfremt de forpligter sig til at tilbyde andre værdipapircentraler i T2S at udføre deres afvikling i centralbankpenge i T2S, hvis valutaen er tilgængelig i T2S
8) »relevante kompetente myndigheder«: centralbanker og lovgivende myndigheder, som har kompetence til at overvåge og/eller føre tilsyn med en specifik værdipapircentral, og som har ansvar for at vurdere værdipapircentralerne på grundlag af de gældende anerkendte standarder
9) »direkte forbundet deltager«: en T2S-deltager, der har en teknisk facilitet, som gør det muligt at opnå adgang til T2S og anvende systemets værdipapirafviklingstjenester, uden at det er nødvendigt, at en værdipapircentral fungerer som teknisk grænseflade
10) »T2S-deltager«: en retlig enhed eller, på visse markeder, en person, der har indgået en kontrakt med en værdipapircentral i T2S om behandling af dennes aktiviteter vedrørende værdipapirafvikling i T2S, og som ikke nødvendigvis har en værdipapirkonto hos værdipapircentralen
11) »T2S-programrådet«: Eurosystemets ledelsesorgan, oprettet i henhold til afgørelse ECB/2009/6, som defineret i artikel 2 i retningslinje ECB/2010/2 eller dens efterfølger
12) »den rådgivende T2S-gruppe«: det forum, som er defineret i artikel 7 i retningslinje ECB/2010/2
13) »aftale om valutadeltagelse«: en aftale, som indgås mellem Eurosystemet og en national centralbank uden for euroområdet eller en myndighed, som har ansvar for en anden valuta end euroen, med det formål at afvikle værdipapirtransaktioner i centralbankpenge i andre valutaer end euroen.
Artikel 2
Formål og anvendelsesområde
1. De fem kriterier, som skal være opfyldt, for at en værdipapircentral opnår adgang til T2S-tjenesteydelserne, og som er fastlagt i artikel 15 i retningslinje ECB/2010/2 (herefter »de fem adgangskriterier for værdipapircentraler«), skal gennemføres i overensstemmelse med de procedurer, som er fastlagt i artikel 3 til 5 i denne afgørelse og reglerne i bilaget.
2. Denne afgørelse finder ikke anvendelse på direkte forbundne deltagere, som har et retsforhold med værdipapircentralerne.
Artikel 3
Ansøgningsprocedure
1. Ved ansøgning om T2S-tjenesteydelser skal en værdipapircentral fremsende: a) en ansøgning til Styrelsesrådet; og b) på tidspunktet for dens overgang til T2S, en vurderingsrapport.
2. Vurderingsrapporten skal dokumentere, at værdipapircentralen opfylder de fem adgangskriterier for værdipapircentraler på tidspunktet for dens overgang til T2S og angive, i hvor høj grad hvert enkelt adgangskriterium er gennemført på grundlag af kategorierne opfyldt, delvist opfyldt og ikke relevant, og skal anføre værdipapircentralens begrundelse, redegørelse og relevant dokumentation.
3. T2S-programrådet fremsender på grundlag af ovennævnte dokumentation et forslag til Styrelsesrådet om en værdipapircentrals ansøgning om adgang til T2S-tjenesteydelserne. Som led i udarbejdelsen af forslaget kan T2S-programrådet anmode om præciseringer fra eller fremsende spørgsmål til den ansøgende værdipapircentral.
4. Efter at T2S-programrådet har fremsendt sit forslag, træffer Styrelsesrådet afgørelse med hensyn til værdipapircentralens ansøgning og meddeler afgørelsen skriftligt til værdipapircentralen senest to måneder efter: a) dato for modtagelse af ansøgningen; eller b) dato for modtagelse af svaret på T2S-programrådets forespørgsel om præcisering eller fremsendelse af spørgsmål i henhold til stk. 3. Afslår Styrelsesrådet at godkende en ansøgning, skal det begrunde sin afgørelse.
Artikel 4
Procedure for at opnå dispensation fra adgangskriterium 5 for værdipapircentraler
1. En værdipapircentral kan fremsende en anmodning om dispensation fra adgangskriterium 5 på grundlag af værdipapircentralens driftsmæssige eller tekniske forhold.
2. For at en anmodning om dispensation kan vurderes, skal værdipapircentralen fremsende en anmodning til T2S-programrådet og fremlægge dokumentation for følgende:
a) |
dispensationen er for en meget begrænset afviklingsvolumen set i forhold til de samlede gennemsnitlige daglige instruktioner om afviklingstjenester med levering mod betaling, som værdipapircentralen modtager om måneden, og omkostningerne ved at afvikle disse operationer i T2S ville være uforholdsmæssigt store for værdipapircentralen |
b) |
værdipapircentralen har truffet tekniske og driftsmæssige sikkerhedsforanstaltninger til sikring af, at dispensationen ikke går ud over den i punkt a) fastsatte grænseværdi |
c) |
værdipapircentralen har gjort alt for at opfylde adgangskriterium 5. |
3. Efter at have modtaget en sådan anmodning om dispensation:
a) |
fremsender T2S-programrådet værdipapircentralens anmodning og sin forundersøgelse til den rådgivende T2S-gruppe |
b) |
rådgiver den rådgivende T2S-gruppe T2S-programrådet om anmodningen uden ophold og i rette tid med henblik på at tage stilling hertil |
c) |
udarbejder T2S-programrådet, efter at have modtaget rådgivning fra den rådgivende T2S-gruppe, en endelig vurdering og fremsender denne samt alle dokumenterne til Styrelsesrådet |
d) |
udarbejder Styrelsesrådet en begrundet afgørelse vedrørende anmodningen om dispensation |
e) |
informerer T2S-programrådet værdipapircentralen og den rådgivende T2S-gruppe skriftligt om Styrelsesrådets begrundede afgørelse. |
4. En værdipapircentral udpeget af en centralbank, som har undertegnet en aftale om valutadeltagelse, og som har valgt at afvikle sine pengepolitiske transaktioner i centralbankpenge uden for T2S, skal fremsende en anmodning om dispensation for at kunne afvikle sådanne pengepolitiske transaktioner i centralbankpenge uden for T2S. Dispensation gives i sådanne tilfælde, såfremt a) Eurosystemet har modtaget alle relevante oplysninger om, hvordan en sådan afvikling foretages rent teknisk; og b) en sådan afvikling ikke kræver ændringer i eller påvirker T2S-funktionaliteten negativt. Den udpegende centralbank skal opfordres til at afgive udtalelse om en sådan anmodning om dispensation.
5. En værdipapircentral, som har fået dispensation, skal en gang om måneden fremsende en rapport til T2S-programrådet, hvoraf det fremgår, at den fortsat opfylder betingelserne for dispensation, herunder den i stk. 2, litra a) aftalte grænseværdi. En værdipapircentral, som har fået dispensation i henhold til stk. 4, skal en gang om måneden fremsende en rapport til T2S-programrådet om situationen.
6. Hvis en værdipapircentral, der har fået dispensation, til stadighed overskrider de i stk. 2, litra a) fastsatte grænseværdier inden for en periode på seks måneder, skal Styrelsesrådet trække dispensationen tilbage med den begrundelse, at værdipapircentralen ikke opfylder adgangskriterium 5, og T2S-programrådet skal informere værdipapircentralen herom.
7. Efter tilbagetrækning af en dispensation kan en værdipapircentral fremsende en ny anmodning om dispensation i overensstemmelse med den procedure, som er fastlagt i denne artikel.
8. Foreligger der en krisesituation, der kan påvirke den finansielle stabilitet i et land eller den pågældende centralbanks opgave med at sikre integriteten af landets valuta, og som har fået centralbanken i det pågældende land til at træffe tiltag til nødafvikling som led i sin krisestyringsplan, skal en værdipapircentral, som er udpeget af denne centralbank, fremsende en anmodning til T2S-programrådet om en midlertidig dispensation fra adgangskriterium 5 og kan midlertidigt gennemføre afvikling på andre måder. Styrelsesrådet træffer en begrundet afgørelse om en sådan anmodning under hensyntagen til den pågældende centralbanks udtalelse om situationen, som nødvendiggør den midlertidige dispensation fra adgangskriterium 5. Den pågældende centralbank skal mindst en gang om måneden fremsende en rapport til T2S-programrådet, hvori den evaluerer situationen.
Artikel 5
Løbende opfyldelse af de fem adgangskriterier for værdipapircentraler
1. En værdipapircentral, som har adgang til T2S-tjenesteydelserne, skal efter at være overgået til T2S til stadighed opfylde de fem adgangskriterier og skal
a) |
sikre, navnlig gennem en pålidelig selvevaluering, som foretages hvert år, og som underbygges af relevant dokumentation, at den fortsat opfylder adgangskriterierne 1, 3, 4 og 5. Selvevalueringen skal være ledsaget af de relevante kompetente myndigheders seneste vurdering af værdipapircentralens opfyldelse af adgangskriterium 2 |
b) |
straks fremsende til T2S-programrådet den seneste regelmæssige eller ad hoc-vurdering, som de relevante kompetente myndigheder har foretaget af dens opfyldelse af adgangskriterium 2 |
c) |
anmode om en ny vurdering fra de relevante kompetente myndigheder af dens opfyldelse af adgangskriterium 2, såfremt der sker væsentlige ændringer i værdipapircentralens system |
d) |
informere T2S-programrådet, i det tilfælde at en relevant kompetent myndigheds vurdering eller en selvevaluering dokumenterer, at værdipapircentralen ikke opfylder et af de fem adgangskriterier |
e) |
på anmodning af T2S-programrådet fremsende en vurderingsrapport, som dokumenterer, at værdipapircentralen fortsat opfylder de fem adgangskriterier. |
2. Bortset fra adgangskriterium 2 kan T2S-programrådet udføre sin egen evaluering og overvåge, at de fem adgangskriterier er opfyldt eller anmode om oplysninger fra en værdipapircentral. Beslutter T2S-programrådet, at en værdipapircentral ikke opfylder et af de fem adgangskriterier, skal den iværksætte proceduren, som er fastlagt i kontrakterne med værdipapircentralerne i henhold til artikel 16 i retningslinje ECB/2010/2.
Artikel 6
Ikrafttrædelse
Denne afgørelse træder i kraft dagen efter dens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 16. november 2011.
Mario DRAGHI
Formand for ECB
(1) EFT L 166 af 11.6.1998, s. 45.
(2) EUT L 118 af 12.5.2010, s. 65.
(3) EUT L 102 af 22.4.2009, s. 12.
(4) Findes på Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndigheds (European Securities and Markets Authority) websted www.esma.europa.eu.
BILAG
NÆRMERE GENNEMFØRELSESREGLER FOR DE FEM ADGANGSKRITERIER FOR VÆRDIPAPIRCENTRALER
I dette bilag forstås ved:
— »grundlæggende depottjenester«: beholdning og administration af værdipapirer og andre finansielle instrumenter, som er ejet af tredjemand, hos enheder, som er blevet betroet disse opgaver. Sådanne tjenesteydelser omfatter opbevaring af værdipapirer, betaling af renter og udbytte på de opbevarede værdipapirer og behandling af corporate actions vedrørende sådanne værdipapirer
— »investor-værdipapircentralen«: ved forbindelser mellem værdipapircentraler, en værdipapircentral, som åbner en konto hos en anden værdipapircentral (udsteder-værdipapircentralen) for at muliggøre afvikling af værdipapirtransaktioner mellem værdipapircentralerne
— »udsteder-værdipapircentralen«: værdipapircentralen, hvor værdipapirerne er blevet udstedt og udsendt på vegne af udstederen. Udsteder-værdipapircentralen er ansvarlig for behandlingen af corporate actions i udstederens navn. Udsteder-værdipapircentralen fører konti i sit bogholderi i investor-værdipapircentralernes navn til overførsel af værdipapirer til disse
— »teknisk udsteder-værdipapircentral«: en investor-værdipapircentral, som besidder værdipapirer hos en udsteder-værdipapircentral, som ikke deltager i T2S, og som betragtes som en udsteder-værdipapircentral vedrørende T2S-funktionaliteten med hensyn til sådanne værdipapirer
— »andele i investeringsforeninger«: ejerandele af en investeringsforenings nettoformue, som investorer modtager til gengæld for deres kapitalinvesteringer.
I. Gennemførelsesbestemmelser for adgangskriterium 1 for værdipapircentraler
En positiv vurdering på grundlag af dette kriterium kræver følgende:
a) |
for en værdipapircentral, der har sit hjemsted i et land i det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) skal værdipapircentralen være opført på listen over udpegede systemer opretholdt i henhold til artikel 10 i direktiv 98/26/EF, og |
b) |
for en værdipapircentral, der har sit hjemsted i et land uden for EØS, skal der fremlægges et juridisk responsum, som til enhver tid opdateres, såfremt der indtræffer væsentlige ændringer, der kan have indflydelse på dette, eller på anmodning af T2S-programrådet, fra et firma godkendt af T2S-programrådet, der bekræfter, at værdipapircentralen opererer inden for en retlig og lovgivningsmæssig ramme, som er sammenlignelig med den, der gælder i EU. |
II. Gennemførelsesbestemmelser for adgangskriterium 2 for værdipapircentraler
Såfremt en værdipapircentral ikke fuldt ud opfylder alle ESCB/CESR-anbefalingerne, skal den respektive værdipapircentral oplyse T2S-programrådet om de relevante detaljer og fremlægge forklaringer og dokumentation vedrørende de ESCB/CESR-anbefalinger, som den ikke opfylder. Værdipapircentralen skal også informere T2S-programrådet om de konklusioner, som de relevante kompetente myndigheder har truffet i vurderingsrapporten. Vurderingskonklusionerne behandles i overensstemmelse med de relevante ansøgningsprocedurer for adgang til T2S-tjenesteydelserne og med den løbende opfyldelse af de fem adgangskriterier. Opfylder en værdipapircentral med adgang til T2S-tjenesteydelserne ikke længere et af de fem adgangskriterier, iværksætter T2S-programrådet proceduren, som er fastlagt i kontrakterne med værdipapircentralerne.
En værdipapircentral opfylder dette adgangskriterium, hvis:
a) |
for en værdipapircentral, der har sit hjemsted i et EØS-land, de relevante kompetente myndigheder har givet værdipapircentralen en positiv vurdering i henhold til ESCB/CESR-anbefalingerne, og |
b) |
for en værdipapircentral, der har sit hjemsted uden for EØS, de relevante kompetente myndigheder har givet værdipapircentralen en positiv vurdering i henhold til ESCB/CESR-anbefalingerne eller tilsvarende standarder, som f.eks. en relevant kompetent myndigheds egne standarder eller CPSS/IOSCO-anbefalingerne (1). I sidstnævnte tilfælde skal der fremsendes dokumentation til henholdsvis T2S-programrådet eller Styrelsesrådet for, at værdipapircentralen er blevet vurderet på grundlag af standarder af tilsvarende niveau og art. |
Indeholder de relevante kompetente myndigheders vurdering fortrolige oplysninger, fremlægger værdipapircentralen en sammenfatning eller vurderingskonklusionen som dokumentation for graden af opfyldelse.
III. Gennemførelsesbestemmelser for adgangskriterium 3 for værdipapircentraler
Der er intet krav om, at en værdipapircentral med adgang til T2S-tjenesteydelserne har alle sine konti og saldi i T2S for ethvert værdipapir/ISIN, den udsteder, eller for hvilket den fungerer som teknisk udsteder-værdipapircentral. Den skal dog stille et værdipapir/ISIN til rådighed uden ekstra omkostninger, omgående og på grundlag af en kontrakt, der ikke stiller urimelige betingelser ved anmodning fra investor-værdipapircentralens brugere i T2S. Visse andele i investeringsforeninger stilles ikke automatisk til rådighed for en investor-værdipapircentral, der åbner en konto hos udsteder-værdipapircentralen, som følge af lovgivningsmæssige restriktioner for grænseoverskridende transaktioner, som finder anvendelse på udstedere af andele i investeringsforeninger.
En udsteder-værdipapircentral skal handle i overensstemmelse med de nationale lovgivningsmæssige rammer, men må ikke videresende omkostninger, der stammer fra anvendelsen af disse rammer, til andre værdipapircentraler i T2S. Dette krav sikrer, at omkostningerne ved at handle i overensstemmelse med de lovgivningsmæssige rammer, afholdes lokalt, og at der er gensidighed blandt værdipapircentralerne i T2S. Desuden fremmer dette krav en harmoniseret afviklingsproces i T2S i det omfang, det er muligt.
En udsteder-værdipapircentral skal handle i overensstemmelse med de nationale lovgivningsmæssige rammer, men skal støtte en investor-værdipapircentral, der anmoder om adgang, og må ikke i den forbindelse pålægge yderligere afviklingsomkostninger. Enhver forsinkelse, som skyldes overholdelse af de nationale lovgivningsmæssige rammer, skal gælde tilsvarende for alle parter.
Investor-værdipapircentralen kan anmode om et værdipapir/ISIN, der endnu ikke er stillet til rådighed i T2S, fra den respektive udsteder-værdipapircentral eller tekniske udsteder-værdipapircentral. Efter modtagelse af en sådan anmodning fører udsteder-værdipapircentralen eller den tekniske udsteder-værdipapircentral alle værdipapirets referencedata ind i T2S og gør dem tilgængelige inden for tidsrammen defineret i manualen for operationelle procedurer (Manual of Operational Procedures), som udleveres af Eurosystemet til værdipapircentralerne og centralbankerne.
Forudsat at investor-værdipapircentralen har undertegnet de påkrævede kontraktsvilkår, åbner udsteder-værdipapircentralen uden unødigt ophold mindst en værdipapirkonto for et bestemt værdipapir/ISIN for investor-værdipapircentralen. Hvis en udsteder-værdipapircentral afviser at åbne en værdipapirkonto og at give investor-værdipapircentralen adgang til udsteder-værdipapircentralens værdipapirer, betragtes det som manglende overholdelse af adgangskriterium 3.
Investor-værdipapircentralen indberetter ethvert tilfælde af en udsteder-værdipapircentrals manglende overholdelse af adgangskriterium 3 til T2S-programrådet. Afhængig af den manglende overholdelses art og hyppighed, træffer T2S-programrådet afgørelse om, om udsteder-værdipapircentralen udviser en konsekvent manglende overholdelse af adgangskriterium 3, i hvilket tilfælde proceduren i kontrakterne med værdipapircentralerne, i medfør af artikel 16 i retningslinje ECB/2010/2, finder anvendelse.
IV. Gennemførelsesbestemmelser for adgangskriterium 4 for værdipapircentraler
Dette adgangskriterium for værdipapircentraler opfylder Retningslinjen for adgang til og interoperabilitet mellem clearings- og afviklingssystemerne (2), som fastsætter, at en investor-værdipapircentral skal have adgang til en udsteder-værdipapircentrals tjenester på samme vilkår og betingelser som enhver anden af udsteder-værdipapircentralens standarddeltagere.
For at en investor-værdipapircentral kan tilbyde afviklingstjenester for værdipapirer udstedt af en udsteder-værdipapircentral, skal investor-værdipapircentralen også tilbyde sine deltagere grundlæggende depottjenester i forhold til disse værdipapirer. T2S tilbyder central kontant- og værdipapirafvikling i centralbankpenge, hvis de grundlæggende depottjenester tilbydes udenfor T2S.
Udsteder-værdipapircentralen skal overholde standarderne fra T2S Corporate Actions Subgroup (3) og alle relevante T2S-standarder eller markedspraksis.
Investor-værdipapircentralen skal behandles som enhver anden kunde hos udsteder-værdipapircentralen. En udsteder-værdipapircentral må ikke pålægge investor-værdipapircentraler tekniske hindringer eller tilbyde dem særbetingelser for adgang til grundlæggende depottjenester.
V. Gennemførelsesbestemmelser for adgangskriterium 5 for værdipapircentraler
Der skal fastholdes lige konkurrencevilkår mellem markederne for direkte og indirekte beholdninger ved gennemførelsen af adgangskriterium 5. En værdipapircentral fra et marked for direkte beholdninger kan i princippet overgå til T2S enten ved at integrere alle sine værdipapirkonti i T2S eller ved at anvende niveau-modellen (layered model) med tekniske deltagerkonti i T2S, og hvor slut-investorkontiene forbliver på den lokale værdipapircentralplatform. Adgangskriterium 5 er fuldt ud opfyldt i det tilfælde, hvor et marked for direkte beholdninger vælger fuldt ud at integrere og vedligeholde alle sine værdipapirkonti i T2S. Hvis et marked for direkte beholdninger vælger at overgå til T2S via niveau-modellen, skal T2S-programrådets evaluering af de tilknyttede processer i og uden for T2S, på grundlag af de væsentlige karakteristika ved adgangskriterium 5, træffe afgørelse om, hvorvidt det er nødvendigt, at markedet skal anmode om dispensation fra adgangskriterium 5.
(1) Komitéen for betalings- og afviklingssystemer (CPSS)/Den Internationale Børstilsynsorganisations (IOSCO) Tekniske Komités anbefalinger »Recommendations for securities settlement systems«, som findes på Den Internationale Betalingsbanks websted www.bis.org.
(2) Retningslinjen for adgangen til og interoperabiliteten mellem clearing- og afviklingssystemerne af 28. juni 2007, som definerer principperne og betingelserne for adgang og interoperabilitet i overensstemmelse med adfærdskodekset, som findes på Kommissionens websted http://ec.europa.eu.
(3) Findes på ECB’s websted www.ecb.europa.eu.