29.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

L 314/12

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1223/2011

af 28. november 2011

om ændring af forordning (EF) nr. 1688/2005 for så vidt angår udtagning af prøver fra ægs oprindelsesflokke og den mikrobiologiske undersøgelse af sådanne prøver og prøver af visse typer kød bestemt til Finland og Sverige

(EØS-relevant tekst)

EUROPA–KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (1), særlig artikel 9, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved forordning (EF) nr. 853/2004 er der fastsat særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer gældende for ledere af fødevarevirksomheder. Nævnte forordning omfatter særlige garantier for animalske fødevarer bestemt til det finske og det svenske marked. Fødevarevirksomhedsledere, der agter at markedsføre æg i de pågældende medlemsstater, skal således overholde visse bestemmelser vedrørende salmonella.

(2)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1688/2005 af 14. oktober 2005 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 for så vidt angår særlige garantier vedrørende salmonella for sendinger til Finland og Sverige af visse typer kød og æg (2) er der fastsat regler om udtagning af prøver af ægs oprindelsesflokke bestemt til Finland og Sverige. Der er endvidere fastsat regler om de mikrobiologiske metoder til undersøgelse af de pågældende prøver og af prøver af visse typer kød bestemt til de to medlemsstater hidrørende fra kvæg, svin og fjerkræ

(3)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2160/2003 af 17. november 2003 om bekæmpelse af salmonella og andre bestemte fødevarebårne zoonotiske agenser (3) er der fastsat regler for at sikre, at der træffes effektive foranstaltninger til bekæmpelse af salmonella og andre zoonotiske agenser. Foranstaltningerne omfatter minimumskrav til prøvetagningen i alle flokke af æglæggende høner inden for rammerne af nationale programmer for bekæmpelse af salmonella.

(4)

Ved Kommissionens forordning (EU) nr. 517/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2160/2003 for så vidt angår et EU-mål for mindskelse af forekomsten af visse salmonellaserotyper i æglæggende høner af Gallus gallus og om ændring af forordning (EF) nr. 2160/2003 og Kommissionens forordning (EU) nr. 200/2010 (4) er der fastsat en kontrolordning til efterprøvning af, hvordan det går med at nå EU-målet om at reducere forekomsten af salmonellaserotyper i flokke af æglæggende høner.

(5)

Kravene i forordning (EF) nr. 2160/2003 og forordning (EU) nr. 517/2011 gælder for alle flokke af æglæggende høner i Unionen. For at forenkle EU-lovgivningen og undgå dobbelt prøveudtagning bør der derfor ske en harmonisering af prøveudtagningsreglerne i forordning (EF) nr. 2160/2003, (EF) nr. 1688/2005 og (EU) nr. 517/2011.

(6)

De regler for udtagning af prøver af flokke, der er fastsat i bilag III til forordning (EF) nr. 1688/2005, bør afløses af de tilsvarende regler i forordning (EF) nr. 2160/2003 og (EU) nr. 517/2011. Eftersom reglerne i de to sidstnævnte forordninger er strengere, går en sådan ændring ikke ud over de særlige garantier til Finland og Sverige. Bilag III til forordning (EF) nr. 1688/2005 bør derfor udgå.

(7)

Den Internationale Standardiseringsorganisation har vedtaget en ny standard specifikt om bestemmelse af Salmonella spp. i dyrefæces og i prøver fra primærproduktionsleddet, navnlig EN/ISO-standard 6579-2002/A1:2007 Anneks D: Bestemmelse af Salmonella spp. i dyrefæces og i prøver fra primærproduktionsleddet. Den pågældende standard bør anvendes til prøver udtaget af ægs oprindelsesflokke i Unionen. Prøveudtagningsreglerne i forordning (EF) nr. 1688/2005 bør således ændres, så der henvises til nævnte standard.

(8)	Forordning (EF) nr. 1688/2005 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(9)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 1688/2005 foretages følgende ændringer:

Artikel 4 og 5 affattes således:

»Artikel 4

Udtagning af prøver fra ægs oprindelsesflokke

Udtagning af prøver fra oprindelsesflokke for æg, som er bestemt til Finland og Sverige og skal underkastes en mikrobiologisk undersøgelse, jf. artikel 8, stk. 2, litra b), i forordning (EF) nr. 853/2004, foretages i henhold til:

a)	minimumskravene til prøvetagningen af flokke af æglæggende høner fastsat i del B, punkt 1, i bilag II til forordning (EF) nr. 2160/2003

b)	kravene til overvågning af æglæggerflokke fastsat i punkt 2 i bilag II til forordning (EU) nr. 517/2011.

Artikel 5

Mikrobiologiske metoder til undersøgelse af prøver

1. Mikrobiologiske undersøgelser for salmonella af de prøver, der udtages i henhold til artikel 1-4, foretages i overensstemmelse med de metoder, der er beskrevet i følgende dokumenter:

for så vidt angår prøver af kød som omhandlet i artikel 1, 2 og 3:

i)	EN/ISO 6579: Mikrobiologisk undersøgelse af fødevarer og foderstoffer — Horisontal metode til bestemmelse af Salmonella spp.

ii)	NMKL (Nordisk Metodikkomité for Næringsmidler)-metode nr. 71 til påvisning af salmonella i fødevarer eller

iii)

metoder, som er valideret for kød mod de metoder, der er omhandlet i nr. i) og ii), eller andre internationalt accepterede protokoller, forudsat at de:

—	anvendes på kød fra kvæg, svin og fjerkræ og

—	er certificeret af en tredjepart i overensstemmelse med protokollen i standard EN/ISO 16140 Mikrobiologisk undersøgelse af fødevarer og foderstoffer - Protokol til validering af alternative metoder (EN/ISO 16140)

b)	for så vidt angår prøver af flokke som omhandlet i artikel 4: EN/ISO-standard 6579-2002/A1:2007 Anneks D: Bestemmelse af Salmonella spp. i dyrefæces og i prøver fra primærproduktionsleddet.

2. Opstår der uenighed medlemsstaterne imellem om resultaterne af en mikrobiologisk undersøgelse, jf. stk. 1, litra a), betragtes den seneste udgave af EN/ISO 6579 som referencemetode.«

2)	Bilag III udgår.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. november 2011.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand

(1) EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55.

(2) EUT L 271 af 15.10.2005, s. 17.

(3) EUT L 325 af 12.12.2003, s. 1.

(4) EUT L 138 af 26.5.2011, s. 45.

29.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

L 314/14

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1224/2011

af 28. november 2011

til artikel 66 til 73 i Rådets forordning (EF) nr. 1186/2009 om en fællesskabsordning vedrørende fritagelse for import- og eksportafgifter

(kodifikation)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1186/2009 af 16. november 2009 om en fællesskabsordning vedrørende fritagelse for import- og eksportafgifter (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens forordning (EØF) nr. 2289/83 af 29. juli 1983 om fastsættelse af gennemførelsesbestemmelserne til artikel 70 til 78 i Rådets forordning (EØF) nr. 918/83 om en fællesskabsordning vedrørende fritagelse for import- og eksportafgifter (2) er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder (3). Forordningen bør af klarheds- og rationaliseringshensyn kodificeres.

(2)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

AFSNIT I

ANVENDELSESOMRÅDE

Artikel 1

I denne forordning fastsættes gennemførelsesbestemmelserne til artikel 66 til 73 i forordning (EF) nr. 1186/2009.

AFSNIT II

BESTEMMELSER VEDRØRENDE INDFØRSLER, DER FORETAGES AF INSTITUTIONER OG ORGANISATIONER

KAPITEL I

Almindelige bestemmelser

Afdeling 1

Modtagerinstitutionens eller -organisationens forpligtelser

Artikel 2

1. Fritagelse for importafgifter ved indførsel af de genstande, der er omhandlet i artikel 67 og artikel 68, i forordning (EF) nr. 1186/2009 medfører for modtagerinstitutionen eller - organisationen forpligtelse til:

a)	at videresende disse genstande direkte til det angivne bestemmelsessted

b)	at optage dem på sin inventarliste

c)	udelukkende at anvende dem til det i de nævnte artikler fastsatte formål

d)	at være behjælpelig ved enhver form for kontrol, som de kompetente myndigheder måtte finde nødvendige for at sikre, at betingelserne for afgiftsfritagelse er eller fortsat vil være opfyldt.

2. Lederne af modtagerinstitutionerne eller -organisationerne eller deres bemyndigede repræsentanter skal for de kompetente myndigheder fremlægge en erklæring om, at de er bekendt med de forskellige forpligtelser nævnt i stk. 1, og at lederne vil overholde dem.

De kompetente myndigheder kan bestemme, at den i første afsnit omhandlede erklæring skal fremlægges enten for hver indførsel, for flere indførsler eller for samtlige de indførsler, som modtagerinstitutionen eller -organisationen foretager.

Afdeling 2

Bestemmelser i forbindelse med udlån, udlejning eller overdragelse

Artikel 3

1. Ved anvendelse af artikel 72, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1186/2009 skal den institution eller organisation, hvortil en genstand, der er bestemt til handicappede, er udlånt, udlejet eller overdraget, fra modtagelsesdatoen overholde de i artikel 2 i nærværende forordning anførte forpligtelser.

2. Er den institution eller organisation, hvortil genstanden er udlånt, udlejet eller overdraget, beliggende i en anden medlemsstat end den, hvor den institution eller organisation, som udlåner, udlejer eller overdrager denne genstand, er beliggende, udsteder det kompetente toldsted i afsendelsesmedlemsstaten i forbindelse med forsendelsen af genstanden et kontroleksemplar T 5 i overensstemmelse med reglerne i artikel 912a til 912g i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 (4) for at sikre, at genstanden anvendes på en måde, der giver ret til fortsat afgiftsfritagelse.

Med henblik herpå skal kontroleksemplaret T 5 i rubrik 104 ud for »andet« være forsynet med en af angivelserne i bilag I.

3. Stk. 1 og 2 gælder tilsvarende for udlån, udlejning og overdragelse af reservedele, dele eller tilbehør, der er særlig tilpasset til genstande, der er bestemt til handicappede, samt for værktøj, der anvendes til vedligeholdelse, kontrol, justering eller reparation af de nævnte genstande, som er indført toldfrit i henhold til artikel 67, stk. 2, og artikel 68, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1186/2009.

KAPITEL II

Særlige bestemmelser vedrørende importafgiftsfritagelse for genstande nævnt i artikel 67, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1186/2009

Artikel 4

1. For at opnå afgiftsfritagelse for genstande beregnet for blinde i henhold til artikel 67, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1186/2009 skal lederne af modtagerinstitutionerne eller - organisationerne eller deres bemyndigede repræsentanter anmode herom over for den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor institutionen eller organisationen er beliggende.

Anmodningen skal indeholde de oplysninger, som den kompetente myndighed finder nødvendige for at fastslå, om betingelserne for afgiftsfritagelse er opfyldt.

2. Den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor modtagerinstitutionen eller - organisationen er beliggende, træffer umiddelbart afgørelse om den i stk. 1 nævnte anmodning.

KAPITEL III

Særlige bestemmelser vedrørende importafgiftsfritagelse for indførelse af genstande nævnt i artikel 68, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1186/2009

Artikel 5

1. For at opnå afgiftsfritagelse for genstande bestemt til handicappede i henhold til artikel 68, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1186/2009 skal ledererne af modtagerinstitutionerne eller - organisationerne eller deres bemyndigede repræsentanter anmode herom over for den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor institutionen eller organisationen er beliggende.

2. Den i stk. 1 omhandlede anmodning skal indeholde følgende oplysninger vedrørende den pågældende genstand:

den af fabrikanten anvendte nøjagtige handelsbetegnelse for den pågældende genstand, den formodede tarifering i Den Kombinerede Nomenklatur, samt de objektive tekniske kendetegn, der berettiger til at betragte genstanden som værende fremstillet specielt med henblik på handicappedes uddannelse, beskæftigelse eller indpasning i samfundet

b)	fabrikantens og eventuelt leverandørens navn eller firmanavn og adresse

c)	genstandens oprindelsesland

d)	angivelse af, hvor den pågældende genstand skal anvendes

e)	den pågældende genstands præcise anvendelse

f)	genstandens pris eller dens toldværdi

g)	antal eksemplarer af den pågældende genstand.

Anmodningen skal være vedlagt materiale, som indeholder alle nødvendige oplysninger vedrørende genstandens kendetegn og tekniske data.

Artikel 6

Den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor modtagerinstitutionen eller - organisationen er beliggende, træffer umiddelbart afgørelse om den i artikel 5 omhandlede anmodning.

Artikel 7

Tilladelsen til afgiftsfri indførsel er gyldig i seks måneder.

De kompetente myndigheder kan dog under særlige omstændigheder fastsætte en længere periode.

KAPITEL IV

Særlige bestemmelser vedrørende importafgiftsfritagelse for reservedele, dele og særligt tilbehør samt værktøj i henhold til artikel 67, stk. 2, og artikel 68, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1186/2009

Artikel 8

I artikel 67, stk. 2, og artikel 68, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1186/2009 forstås ved »særligt tilbehør« varer, der er specielt fremstillet til at blive benyttet sammen med en bestemt genstand for at forbedre dens virkning eller anvendelsesmuligheder.

Artikel 9

For at opnå afgiftsfritagelse for reservedele, dele og særligt tilbehør samt værktøj i henhold til artikel 67, stk. 2, eller artikel 68, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1186/2009 skal lederne af modtagerinstitutionerne eller -organisationerne eller deres bemyndigede repræsentanter anmode herom over for den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor institutionen eller organisationen er beliggende.

Anmodningen skal indeholde alle de oplysninger, som den kompetente myndighed finder nødvendige for at kunne fastslå, om betingelserne i artikel 67, stk. 2, eller artikel 68, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1186/2009 er opfyldt.

Artikel 10

Den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor modtagerinstitutionen eller - organisationen er beliggende, træffer umiddelbart afgørelse om den i artikel 9 omhandlede anmodning.

AFSNIT III

BESTEMMELSER VEDRØRENDE INDFØRSLER, DER FORETAGES AF BLINDE OG ANDRE HANDICAPPEDE

Artikel 11

Ved fritagelse for importafgifter for genstande, der omfattes af artikel 67 i forordning (EF) nr. 1186/2009, og som indføres af blinde selv til eget brug, gælder artikel 4, 8, 9 og 10 tilsvarende.

Artikel 12

Ved fritagelse for importafgifter for genstande, der indføres af handicappede selv til eget brug, finder følgende bestemmelser tilsvarende anvendelse:

a)	artikel 5, 6 og 7, såfremt det drejer sig om genstande, der er omhandlet af artikel 68, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1186/2009

b)	artikel 8, 9 og 10, såfremt det drejer sig om genstande, der er omhandlet i artikel 68, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1186/2009.

Artikel 13

De kompetente myndigheder kan tillade, at den i artikel 4 og 5 omhandlede anmodning indgives i forenklet form, når den vedrører genstande, der indføres under de i artikel 11 og 12 nævnte omstændigheder.

AFSNIT IV

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 14

Forordning (EØF) nr. 2289/83 ophæves.

Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag III.

Artikel 15

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. november 2011.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand

(1) EFT L 324 af 10.12.2009, s. 23.

(2) EFT L 220 af 11.8.1983, s. 15.

(3) Se bilag II.

(4) EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1.

BILAG I

Angivelser, jf. artikel 3, stk. 2

—	»Артикул за лицата с увреждания: продължаването на митническите освобождавания подлежи на спазване на член 72, параграф 2, втора алинея от Регламент (ЕО) № 1186/2009«,

—	»Objeto para personas minusválidas: se mantiene la franquicia subordinada al respeto del artículo 72, apartado 2, segundo párrafo, del Reglamento (CE) no 1186/2009«,

—	»Zboží pro postižené osoby: zachování osvobození za předpokladu splnění podmínek čl. 72 odst. 2 druhého pododstavce nařízení (ES) č. 1186/2009«,

—	»Genstand til handicappede personer: Fortsat fritagelse betinget af overholdelse af artikel 72, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1186/2009«,

—	»Gegenstand für Behinderte: Weitergewährung der Zollbefreiung abhängig von der Voraussetzung des Artikels 72 Absatz 2 zweiter Unterabsatz der Verordnung (EG) Nr. 1186/2009«,

—	»Kaubaartiklid puuetega inimestele: impordimaksudest vabastamise jätkamine, tingimusel et täidetakse määruse (EÜ) nr 1186/2009 artikli 72 lõike 2 teist lõiku«,

—	»Αντικείμενα προοριζόμενα για μειονεκτούντα άτομα: Διατήρηση της ατέλειας εξαρτώμενη από την τήρηση του άρθρου 72 παράγραφος 2 δεύτερο εδάφιο του κανονισμού (ΕΚ) αριθ. 1186/2009«,

—	»Article for the handicapped: continuation of relief subject to compliance with the second subparagraph of Article 72(2) of Regulation (EC) No 1186/2009«,

—	»Objet pour personnes handicapées: maintien de la franchise subordonné au respect de l'article 72, paragraphe 2, deuxième alinéa, du règlement (CE) no 1186/2009«,

—	»Oggetto per persone disabiliti: la franchigia è mantenuta a condizione che venga rispettato l'articolo 72, paragrafo 2, secondo comma del regolamento (CE) n. 1186/2009«,

—	»Invalīdiem paredzētas preces: atbrīvojuma turpmāka piemērošana atkarīga no atbilstības Regulas (EK) Nr. 1186/2009 72. panta 2. punkta otrajai daļai«,

—	»Neįgaliesiems skirtas daiktas: atleidimo nuo muitų taikymo pratęsimas laikantis Reglamento (EB) Nr. 1186/2009 72 straipsnio 2 dalies antrosios pastraipos nuostatų«,

—	»Áru behozatala fogyatékos személyek számára: a vámmentesség fenntartása az 1186/2009/EK rendelet 72. cikke (2) bekezdésének második albekezdésében foglalt feltételek teljesítése esetén«,

—	»Oġġett għal nies b'xi diżabilita': tkomplija ta' ħelsien mid-dazju suġġett għal osservanza tat-tieni subparagrafu ta' l-Artiklu 72(2) tar-Regolament (KE) Nru 1186/2009«,

—	»Voorwerp voor gehandicapten: handhaving van de paragrafo is afhankelijk van de nakoming van artikel 72, lid 2, tweede alinea van Verordening (EG) nr. 1186/2009«,

—	»Artykul przeznaczony dla osób niepełnosprawnych: kontynuacja zwolnienia z zastrzeżeniem zachowania warunków określonych w art. 72 ust. 2 akapit drugi rozporządzenia (WE) nr 1186/2009«,

—	»Objectos destinados às pessoas deficientes: é mantida a franquia desde que seja respeitado o n.o 2, segundo parágrafo do artigo 72.o do Regulamento (CE) n.o 1186/2009«,

—	»Articole pentru persoane cu handicap: menținerea scutirii este condiționată de respectarea dispozițiilor articolului 72 alineatul (2) al doilea paragraf din Regulamentul (CE) Nr. 1186/2009«,

—	»Tovar pre postihnuté osoby: naďalej oslobodený, ak spĺňa podmienky ustanovené v článku 72 odseku 2 druhom pododseku nariadenia (ES) č. 1186/2009«,

—	»Predmet za invalide: ohranitev oprostitve v skladu z drugim pododstavkom člena 72(2) Uredbe (ES) št. 1186/2009«,

—	»Vammaisille tarkoitetut tavarat: tullittomuus jatkuu, edellyttäen että asetuksen (EY) N:o 1186/2009 72 artiklan 2 kohdan toisen alakohdan ehtoja noudatetaan«,

—	»Föremål för handikappade: Fortsatt tullfrihet under förutsättning att villkoren i artikel 72.2 andra stycket i förordning (EG) nr 1186/2009 uppfylls«.

BILAG II

Ophævet forordning med oversigt over ændringer

Kommissionens forordning (EØF) nr. 2289/83 (EFT L 220 af 11.8.1983, s. 15)
Kommissionens forordning (EØF) nr. 1746/85 (EFT L 167 af 27.6.1985, s. 23)
Punkt I.18 i bilag I til tiltrædelsesakten af 1985 (EFT L 302 af 15.11.1985, s. 139)
Kommissionens forordning (EØF) nr. 3399/85 (EFT L 322 af 3.12.1985, s. 10)	Kun artikel 1, nr. 3
Kommissionens forordning (EØF) nr. 735/92 (EFT L 81 af 26.3.1992, s. 18)
Punkt XIII A.II.4 i bilag I til tiltrædelsesakten af 1994 (EFT C 241 af 29.8.1994, s. 274)
Punkt 19.B.1 i bilag II til tiltrædelsesakten af 2003 (EUT L 236 af 23.9.2003, s. 771)
Kommissionens forordning (EF) nr. 1792/2006 (EUT L 362 af 20.12.2006, s. 1)	Kun punkt 11.B.1 i bilaget.

BILAG III

Sammenligningstabel

Forordning (EØF) nr. 2289/83	Nærværende forordning
Artikel 1	Artikel 1
Artikel 2, stk. 1, indledende sætning	Artikel 2, stk. 1, indledende sætning
Artikel 2, stk. 1, første led	Artikel 2, stk. 1, litra a)
Artikel 2, stk. 1, andet led	Artikel 2, stk. 1, litra b)
Artikel 2, stk. 1, tredje led	Artikel 2, stk. 1, litra c)
Artikel 2, stk. 1, fjerde led	Artikel 2, stk. 1, litra d)
Artikel 2, stk. 2	Artikel 2, stk. 2
Artikel 3, stk. 1	Artikel 3, stk. 1
Artikel 3, stk. 2, første sætning	Artikel 3, stk. 2, første afsnit
Artikel 3, stk. 2, anden sætning, indledende sætning	Artikel 3, stk. 2, andet afsnit
Artikel 3, stk. 2, anden sætning, liste over angivelser	Bilag I
Artikel 3, stk. 3	Artikel 3, stk. 3
Artikel 4	Artikel 4
Artikel 6	Artikel 5
Artikel 7	Artikel 6
Artikel 10	Artikel 7
Artikel 13	Artikel 8
Artikel 14	Artikel 9
Artikel 15	Artikel 10
Artikel 16	Artikel 11
Artikel 17	Artikel 12
Artikel 18	Artikel 13
Artikel 19	—
—	Artikel 14
Artikel 20	Artikel 15
—	Bilag II
—	Bilag III

29.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

L 314/20

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1225/2011

af 28. november 2011

til artikel 42 til 52 og artikel 57 og 58 i Rådets forordning (EF) nr. 1186/2009 om en fællesskabsordning vedrørende fritagelse for import- og eksportafgifter

(kodifikation)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1186/2009 af 16. november 2009 om en fællesskabsordning vedrørende fritagelse for import- og eksportafgifter (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens forordning (EØF) nr. 2290/83 af 29. juli 1983 om fastsættelse af gennemførelsesbestemmelserne til artikel 50 til 59b og artikel 63a og 63b i Rådets forordning (EØF) nr. 918/83 om en fællesskabsordning vedrørende fritagelse for import- og eksportafgifter (2) er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder (3). Forordningen bør af klarheds- og rationaliseringshensyn kodificeres.

(2)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

ANVENDELSESOMRÅDE

Artikel 1

I denne forordning fastsættes gennemførelsesbestemmelserne til artikel 42 til 52 og artikel 57 og 58 i forordning (EF) nr. 1186/2009.

KAPITEL II

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

AFDELING 1

Modtagerinstitutionens eller -organets forpligtelser

Artikel 2

1. Fritagelse for importafgifter ved indførsel af materialer af uddannelsesmæssig, videnskabelig og kulturel art, herefter benævnt »varer«, som omhandlet i artikel 43, artikel 44, stk. 1, og artikel 45 i forordning (EF) nr. 1186/2009 medfører for modtagerinstitutionen eller -organet forpligtelse til:

a)	at videresende disse varer direkte til det angivne bestemmelsessted

b)	at optage dem på sin inventarliste

c)	at være behjælpelig ved enhver form for kontrol, som de kompetente myndigheder måtte finde nødvendig for at sikre, at betingelserne for afgiftsfritagelse er og fortsat vil være opfyldt.

For så vidt angår de i artikel 44, stk. 1, og artikel 45 i forordning (EF) nr. 1186/2009 omhandlede varer, er modtagerinstitutionen eller -organet forpligtet til udelukkende at anvende sådanne varer i ikke-erhvervsmæssigt øjemed, som omhandlet i artikel 46, punkt b) i denne forordning.

2. Lederne af modtagerinstitutionerne eller -organerne eller deres bemyndigede repræsentanter skal for de kompetente myndigheder fremlægge en erklæring om, at de er bekendt med de i stk. 1 anførte forskellige forpligtelser, og at lederen vil overholde dem.

AFDELING 2

Bestemmelser i forbindelse med udlån, udlejning og overdragelse

Artikel 3

1. Ved anvendelse af artikel 48, stk. 2, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1186/2009 skal den institution eller det organ, hvortil varerne er udlånt, udlejet eller overdraget, fra modtagelsesdatoen også overholde forpligtelserne i artikel 2 i nærværende forordning.

2. Er den institution eller det organ, hvortil varerne er udlånt, udlejet eller overdraget, beliggende i en anden medlemsstat end den, hvor den institution eller det organ, som udlåner, udlejer eller overdrager disse varer, er beliggende, udsteder det kompetente toldsted i afsendelsesmedlemsstaten i forbindelse med forsendelsen af varerne et T 5 kontroleksemplar i overensstemmelse med reglerne i artikel 912a til 912g i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 (4) for at sikre, at varerne anvendes på en måde, der giver ret til fortsat afgiftsfritagelse.

Med henblik herpå skal T 5-kontroleksemplaret i rubrik 104 ud for »andet« være forsynet med en af angivelserne i bilag I.

3. Stk. 1 og 2 gælder tilsvarende for udlån, udlejning og overdragelse af reservedele, dele og tilbehør, der er særlig tilpasset til videnskabelige instrumenter eller apparater, og for værktøj til vedligeholdelse, kontrol, justering eller reparation af videnskabelige instrumenter og apparater, der indføres afgiftsfrit i henhold til artikel 45 i forordning (EF) nr. 1186/2009.

KAPITEL III

SÆRLIGE BESTEMMELSER VEDRØRENDE IMPORTAFGIFTSFRITAGELSE FOR MATERIALER AF UDDANNELSESMÆSSIG, VIDENSKABELIG OG KULTUREL ART I HENHOLD TIL ARTIKEL 43 I FORORDNING (EF) Nr. 1186/2009

Artikel 4

For at opnå afgiftsfritagelse for varer i henhold til artikel 43 i forordning (EF) nr. 1186/2009 skal lederne af modtagerinstitutionerne eller -organerne eller deres bemyndigede repræsentanter fremsætte anmodning herom over for den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvori institutionen eller organet er beliggende.

Nævnte anmodning skal indeholde alle de oplysninger, som den kompetente myndighed finder nødvendige for at kunne fastslå, om betingelserne for afgiftsfritagelse er opfyldt.

KAPITEL IV

SÆRLIGE BESTEMMELSER VEDRØRENDE IMPORTAFGIFTSFRITAGELSE FOR VIDENSKABELIGE INSTRUMENTER OG APPARATER I HENHOLD TIL ARTIKEL 44 OG 46 I FORORDNING (EF) Nr. 1186/2009

Artikel 5

I forbindelse med artikel 46, punkt a), i forordning (EF) nr. 1186/2009 forstås ved et videnskabeligt instruments eller apparats »objektive tekniske kendetegn« sådanne, der som følge af konstruktionen af det pågældende instrument eller apparat eller af tilpasninger af instrumentet eller apparatet i forhold til et standardinstrument eller -apparat gør det muligt at opnå en ydelse af højere kvalitet end normalt krævet ved erhvervsmæssig brug.

Er det på grundlag af disse objektive tekniske kendetegn ikke muligt klart at afgøre, om et instrument eller apparat skal anses som et videnskabeligt instrument eller apparat, undersøges det, til hvilket formål instrumentet eller apparatet, for hvilket der anmodes om afgiftsfri indførsel, skal anvendes. Viser denne undersøgelse, at det pågældende instrument eller apparat anvendes til videnskabelige formål, anses det for at være af videnskabelig karakter.

Artikel 6

1. For at opnå afgiftsfritagelse for videnskabelige instrumenter eller apparater i henhold til artikel 44, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1186/2009 skal lederen af modtagerinstitution eller -organet eller dennes bemyndigede repræsentant fremsætte anmodning herom over for den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvori institutionen eller organet er beliggende.

2. Den i stk. 1 omhandlede anmodning skal indeholde følgende oplysninger vedrørende det pågældende instrument eller apparat:

a)	den af fabrikanten anvendte nøjagtige handelsbetegnelse for det pågældende instrument eller apparat, den formodede tarifering i Den Kombinerede Nomenklatur, samt de objektive tekniske kendetegn, der berettiger til at anse instrumentet eller apparatet som videnskabeligt

b)	fabrikantens og eventuelt leverandørens navn eller firmanavn og adresse

c)	instrumentets eller apparatets oprindelsesland

d)	angivelse af, hvor instrumentet eller apparatet skal anvendes

e)	det pågældende instruments eller apparats præcise anvendelse

f)	instrumentets eller apparatets pris eller toldværdi

g)	antal eksemplarer af det pågældende instrument eller apparat.

Anmodningen skal være vedlagt materiale, som indeholder alle nødvendige oplysninger vedrørende instrumentets eller apparatets kendetegn og tekniske data.

Artikel 7

Den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor modtagerinstitutionen eller -organet er beliggende, træffer umiddelbart afgørelse om den i artikel 6 omhandlede anmodning i alle tilfælde.

Artikel 8

Den af myndighederne udstedte tilladelse til afgiftsfritagelse er gyldig i seks måneder.

De kompetente myndigheder kan dog under særlige omstændigheder fastsætte en længere frist.

KAPITEL V

SÆRLIGE BESTEMMELSER VEDRØRENDE IMPORTAFGIFTSFRITAGELSE FOR RESERVEDELE, DELE OG SÆRLIGT TILBEHØR SAMT VÆRKTØJ I HENHOLD TIL ARTIKEL 45 I FORORDNING (EF) Nr. 1186/2009

Artikel 9

I artikel 45, litra a), i forordning (EF) nr. 1186/2009, forstås ved særligt tilbehør varer, der er specielt fremstillet til at blive anvendt sammen med et bestemt videnskabeligt instrument eller apparat for at forbedre dets virkning eller anvendelsesmuligheder.

Artikel 10

For at opnå afgiftsfritagelse for reservedele, dele og særligt tilbehør samt værktøj i henhold til artikel 45, i forordning (EF) nr. 1186/2009 skal lederne af modtagerinstitutionerne eller -organerne eller deres bemyndigede repræsentanter fremsætte en anmodning herom over for den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvori institutionen eller organet er beliggende.

Anmodningen skal indeholde alle de oplysninger, som den kompetente myndighed finder nødvendige for at kunne fastslå, om betingelserne i artikel 45 i forordning (EF) nr. 1186/2009 er opfyldt.

Artikel 11

Den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor modtagerinstitutionen eller -organet er beliggende, træffer umiddelbart afgørelse om den i artikel 10 omhandlede anmodning.

Artikel 12

Artikel 8 anvendes tilsvarende på sådanne tilladelser til afgiftsfritagelse, der udstedes i medfør af artikel 45 i forordning (EF) nr. 1186/2009.

KAPITEL VI

SÆRLIGE BESTEMMELSER VEDRØRENDE IMPORTAFGIFTSFRITAGELSE FOR MEDICINSKE INSTRUMENTER OG APPARATER I MEDFØR AF ARTIKEL 57 OG 58 I FORORDNING (EF) Nr. 1186/2009

Artikel 13

1. For at opnå importafgiftsfritagelse for instrumenter eller apparater i medfør af artikel 57 og 58 i forordning (EF) nr. 1186/2009 skal lederne af modtagerinstitutionerne eller -organerne eller deres bemyndigede repræsentanter fremsætte anmodning herom til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor institutionen eller organet er beliggende.

2. Den i stk. 1 nævnte anmodning skal indeholde følgende oplysninger vedrørende det pågældende instrument eller apparat:

a)	den af fabrikanten anvendte nøjagtige handelsbetegnelse for det pågældende instrument eller apparat og den formodede tarifering i Den Kombinerede Nomenklatur

b)	fabrikantens og i givet fald leverandørens navn eller firmanavn og adresse

c)	instrumentets eller apparatets oprindelsesland

d)	hvor instrumentet eller apparatet skal anvendes

e)	hvad instrumentet eller apparatet skal benyttes til.

3. Er der tale om en gave, skal anmodningen desuden indeholde:

a)	giverens navn eller firmanavn samt adresse

ansøgerens erklæring om:

i)	at de pågældende instrumenter eller apparater skænkes uden kommercielt sigte fra giverens side, og

ii)	at giveren ikke på nogen måde er forbundet med fabrikanten af de instrumenter eller apparater, for hvilke der anmodes om importafgiftsfritagelse.

Artikel 14

Den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor modtagerinstitutionen eller -organet er beliggende, træffer umiddelbart afgørelse om anmodninger i alle tilfælde.

Artikel 15

Artikel 13 og 14 finder tilsvarende anvendelse på reservedele og dele samt specielt tilbehør og værktøj til vedligeholdelse, kontrol, justering eller reparation af de instrumenter og apparater, for hvilke der er indrømmet importafgiftsfritagelse i medfør af artikel 57, stk. 2, litra a) og b), i forordning (EF) nr. 1186/2009.

Artikel 16

Artikel 8 finder tilsvarende anvendelse.

KAPITEL VII

BESTEMMELSER VEDRØRENDE MEDDELELSER TIL KOMMISSIONEN OG MEDLEMSSTATERNE

Artikel 17

1. Hver medlemsstat sender Kommissionen en fortegnelse over instrumenter, apparater, reservedele, dele, tilbehør og værktøj, hvis pris eller toldværdi overstiger 5 000 EUR, og for hvilke medlemsstaten har bevilget eller afslået afgiftsfritagelse i henhold til artikel 7, 11 eller 14.

Fortegnelsen skal indeholde den nøjagtige handelsbetegnelse for de i første afsnit omhandlede varer samt den otte-cifrede kode i Den Kombinerede Nomenklatur. Der skal endvidere for disse varer angives fabrikant(er) og oprindelsesland(e) samt pris eller toldværdi.

2. Den i stk. 1 omhandlede fortegnelse fremsendes i løbet af hvert års første og tredje kvartal for så vidt angår varer, for hvilke der er bevilget eller afslået afgiftsfritagelse i de forudgående seks måneder.

3. Kommissionen sender disse fortegnelser til medlemsstaterne.

Artikel 18

For at sikre ensartet anvendelse af EU-bestemmelserne gennemgås de i artikel 17 omhandlede fortegnelser regelmæssigt i Toldkodeksudvalget.

KAPITEL VIII

SÆRLIGE BESTEMMELSER VEDRØRENDE IMPORTAFGIFTSFRITAGELSE FOR UDSTYR I HENHOLD TIL ARTIKEL 51 OG 52 I FORORDNING (EF) Nr. 1186/2009

Artikel 19

1. For at opnå afgiftsfritagelse for udstyr efter artikel 51 og 52 i forordning (EF) nr. 1186/2009 skal ledererne af institutionerne eller organisationerne for videnskabelig forskning med sæde uden for Unionen eller deres bemyndigede repræsentanter anmode herom over for den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor institutionen eller organisationen for videnskabelig forskning med sæde i Unionen er beliggende.

2. Den i stk. 1 nævnte anmodning skal indeholde følgende oplysninger vedrørende det pågældende udstyr:

a)	kopi af aftalen om videnskabeligt samarbejde mellem forskningsinstitutter beliggende i Unionen og i tredjelande

b)	den nøjagtige handelsbetegnelse for det pågældende udstyr, samt mængden og værdien heraf og efter omstændighederne dets formodede tarifering i Den Kombinerede Nomenklatur

c)	udstyrets oprindelses- og afsendelsesland

d)	hvor udstyret skal anvendes

e)	hvad det pågældende udstyr skal anvendes til samt varigheden af dets anvendelse.

Artikel 20

1. Såfremt den kompetente myndighed i en medlemsstat, i hvilken institutionen eller organisationen med sæde i Unionen, befinder sig, får forelagt en anmodning om afgiftsfritagelse for udstyr, som defineret i artikel 51 i forordning (EF) nr. 1186/2009, fremsendes anmodningen samt de dertil hørende oplysninger til Kommissionen, således at denne kan undersøges af Toldkodeksudvalget, inden den kompetente myndighed træffer afgørelse.

Med henblik på denne undersøgelse, skal eventuelle yderligere oplysninger på anmodning sendes til Kommissionen.

2. Den i stk. 1 nævnte kompetente myndighed underretter Kommissionen om den afgørelse, den har truffet vedrørende anmodningen om afgiftsfritagelse.

Artikel 21

Artikel 8 finder tilsvarende anvendelse.

KAPITEL IX

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 22

Forordning (EØF) nr. 2290/83 ophæves.

Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag III.

Artikel 23

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. november 2011.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand

(1) EFT L 324 af 10.12.2009, s. 23.

(2) EFT L 220 af 11.8.1983, s. 20.

(3) Se bilag II.

(4) EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1.

BILAG I

Angivelser, jf. artikel 3, stk. 2

—	‘Стоки на ЮНЕСКО: продължаването на митническите освобождавания подлежи на спазване на член 48, параграф 2, първа алинея от Регламент (ЕО) № 1186/2009’;

—	‘Objeto UNESCO: se mantiene la franquicia subordinada al respeto del artículo 48, apartado 2, primer párrafo, del Reglamento (CE) n. 1186/2009’;

—	‘Zboží UNESCO: zachování osvobození za předpokladu splnění podmínek čl. 48 odst. 2 prvního pododstavce nařízení (ES) č. 1186/2009’;

—	‘UNESCO-varer: Fortsat fritagelse betinget af overholdelse af artikel 48, stk. 2, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1186/2009’;

—	‘UNESCO-Gegenstand: Weitergewährung der Zollbefreiung abhängig von der Voraussetzung des Artikels 48 Absatz 2 erster Unterabsatz der Verordnung (EG) Nr. 1186/2009’;

—	‘UNESCO kaup: impordimaksudest vabastamise jätkamine, tingimusel et täidetakse määruse (EÜ) nr 1186/2009 artikli 48 lõike 2 esimest lõiku’;

—	‘Αντικείμενο UNESCO: Διατήρηση της ατέλειας εξαρτώμενη από την τήρηση του άρθρου 48 παράγραφος 2 πρώτο εδάφιο του κανονισμού (ΕΚ) αριθ. 1186/2009’;

—	‘UNESCO goods: continuation of relief subject to compliance with the first subparagraph of Article 48(2) of Regulation (EC) No 1186/2009’;

—	‘Objet UNESCO: maintien de la franchise subordonné au respect de l'article 48, paragraphe 2, premier alinéa, du règlement (CE) no 1186/2009’;

—	‘Oggetto UNESCO: è mantenuta la franchigia a condizione che venga rispettato l'articolo 48, paragrafo 2, primo comma del regolamento (CE) n. 1186/2009’;

—	‘UNESCO preces: atbrīvojuma turpmāka piemērošana atkarīga no atbilstības Regulas (EK) Nr. 1186/2009 48. panta 2. punkta pirmajai daļai’;

—	‘UNESCO prekės: atleidimo nuo muitų taikymo pratęsimas laikantis Reglamento (EB) Nr. 1186/2009 48 straipsnio 2 dalies pirmosios pastraipos nuostatų’;

—	‘UNESCO-áruk: a vámmentesség fenntartása az 1186/2009/EK rendelet 48. cikke (2) bekezdésének első albekezdésében foglalt feltételek teljesítése esetén’;

—	‘Oġġetti tal-UNESCO: tkomplija ta' ħelsien mid-dazju suġġetta għal osservanza ta' l-ewwel subparagrafu ta' l-Artikolu 48(2) tar-Regolament (KE) Nru 1186/2009’;

—	‘UNESCO-voorwerp: handhaving van de vrijstelling is afhankelijk van de nakoming van artikel 48, lid 2, eerste alinea, van Verordening (EG) nr. 1186/2009’;

—	‘Towary UNESCO: kontynuacja zwolnienia z zastrzeżeniem zachowania warunków określonych w art. 48 ust. 2 akapit pierwszy rozporządzenia (WE) nr 1186/2009’;

—	‘Objectos UNESCO: é mantida a franquia desde que seja respeitado o n.o 2, primeiro parágrafo do artigo 48.o do Regulamento (CE) n.o 1186/2009’;

—	‘Articole UNESCO: menținerea scutirii este condiționată de respectarea prevederilor articolului 48 alineatul (2) primul paragraf din Regulamentul (CE) Nr. 1186/2009’;

—	‘Tovar UNESCO: naďalej oslobodený, pokiaľ spĺňa podmienky ustanovené v článku 48 odseku 2 prvom pododseku nariadenia (ES) č. 1186/2009’;

—	‘Blago UNESCO: ohranitev oprostitve v skladu s prvim pododstavkom člena 48(2) Uredbe (ES) št. 1186/2009’;

—	‘UNESCO-tavarat: tullittomuus jatkuu, edellyttäen että asetuksen (EY) N:o 1186/2009 48 artiklan 2 kohdan ensimmäisen alakohdan ehtoja noudatetaan’

—	‘UNESCO-varor: Fortsatt tullfrihet under förutsättning att villkoren i artikel 48.2 första stycket i förordning (EG) nr 1186/2009 uppfylls’.

BILAG II

Ophævet forordning med oversigt over ændringer

Kommissionens forordning (EØF) nr. 2290/83 (EFT L 220 af 11.8.1983, s. 20)
Kommissionens forordning (EØF) nr. 1745/85 (EFT L 167 af 27.6.1985, s. 21)
Pkt. I.19 i bilag I til tiltrædelsesakten af 1985 (EFT L 302 af 15.11.1985, s. 139)
Kommissionens forordning (EØF) nr. 3399/85 (EFT L 322 af 3.12.1985, s. 10)	Kun artikel 1, stk. 4
Kommissionens forordning (EØF) nr. 3893/88 (EFT L 346 af 15.12.1988, s. 32)
Kommissionens forordning (EØF) nr. 1843/89 (EFT L 180 af 27.6.1989, s. 22)
Kommissionens forordning (EØF) nr. 734/92 (EFT L 81 af 26.3.1992, s. 15)
Pkt. XIII A.II.5 i bilag I til tiltrædelsesakten af 1994 (EFT C 241 af 29.8.1994, s. 274)
Pkt. 19.B.2 i bilag II til tiltrædelsesakten af 2003 (EFT L 236 af 23.9.2003, s. 772)
Kommissionens forordning (EF) nr. 1792/2006 (EUT L 362 af 20.12.2006, s. 1)	Kun punkt 11.B.2 i bilaget

BILAG III

Sammenligningstabel

Forordning (EØF) nr. 2290/83	Nærværende forordning
Artikel 1	Artikel 1
Artikel 2, stk. 1, første afsnit, indledende sætning	Artikel 2, stk. 1, første afsnit, indledende sætning
Artikel 2, stk. 1, første afsnit, første led	Artikel 2, stk. 1, første afsnit, litra a)
Artikel 2, stk. 1, første afsnit, andet led	Artikel 2, stk. 1, første afsnit, litra b)
Artikel 2, stk. 1, første afsnit, tredje led	Artikel 2, stk. 1, første afsnit, litra c)
Artikel 2, stk. 1, andet afsnit	Artikel 2, stk. 1, andet afsnit
Artikel 2, stk. 2	Artikel 2, stk. 2
Artikel 3, stk. 1	Artikel 3, stk. 1
Artikel 3, stk. 2, første sætning	Artikel 3, stk. 2, første afsnit
Artikel 3, stk. 2, anden sætning, indledende sætning	Artikel 3, stk. 2, andet afsnit
Artikel 3, stk. 2, anden sætning, liste over angivelser	Bilag I
Artikel 3, stk. 3	Artikel 3, stk. 3
Artikel 4	Artikel 4
Artikel 5	Artikel 5
Artikel 6	Artikel 6
Artikel 7	Artikel 7
Artikel 8	Artikel 8
Artikel 12	Artikel 9
Artikel 13	Artikel 10
Artikel 14	Artikel 11
Artikel 15	Artikel 12
Artikel 15a	Artikel 13
Artikel 15c	Artikel 14
Artikel 15d	Artikel 15
Artikel 15e	Artikel 16
Artikel 16	Artikel 17
Artikel 18	Artikel 18
Artikel 18a	Artikel 19
Artikel 18b	Artikel 20
Artikel 18c	Artikel 21
Artikel 19	—
—	Artikel 22
Artikel 20	Artikel 23
—	Bilag II
—	Bilag III

29.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

L 314/29

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1226/2011

af 28. november 2011

om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (2), særlig artikel 136, stk. 1, og

ud fra følgende betragtning:

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier som omhandlet i artikel 136 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 29. november 2011.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. november 2011.

På Kommissionens vegne For formanden

José Manuel SILVA RODRÍGUEZ

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter

(1) EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2) EUT L 157 af 15.6.2011, s. 1.

BILAG

Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)
KN-kode	Tredjelandskode (1)	Fast importværdi
0702 00 00	AL	59,8
	IL	98,1
	MA	52,7
	TN	143,0
	TR	82,9
	ZZ	87,3
0707 00 05	EG	188,1
	TR	108,0
	ZZ	148,1
0709 90 70	MA	36,3
	TR	131,9
	ZZ	84,1
0805 20 10	MA	67,0
0805 20 10	ZZ	67,0
0805 20 30, 0805 20 50, 0805 20 70, 0805 20 90	HR	50,4
	IL	77,8
	TR	76,7
	ZZ	68,3
0805 50 10	TR	59,7
	ZA	49,5
	ZZ	54,6
0808 10 80	CA	104,5
	CL	90,0
	CN	74,9
	MK	36,4
	NZ	41,5
	US	134,2
	ZA	148,1
	ZZ	89,9
0808 20 50	CN	72,7
	TR	137,2
	ZZ	105,0

(1) Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden »ZZ« = »anden oprindelse«.

29.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

L 314/31

KOMMISSIONENS DIREKTIV 2011/94/EU

af 28. november 2011

om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF om kørekort

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF af 20. december 2006 om kørekørt (1), særlig artikel 8, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Bilag I til direktiv 2006/126/EF indeholder den model, som medlemsstaterne skal basere indførelse af nationale kørekort på. Efter at Lissabontraktaten er trådt i kraft den 1. december 2009, bør henvisninger til Fællesskabet på kørekortet erstattes af henvisninger til Den Europæiske Union. Modellen bør ligeledes ajourføres, så Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af EU afspejles.

(2)	I overensstemmelse med bilag I til direktiv 2006/126/EF bør det på EU-modellen til kørekort angives, hvilke køretøjskategorier indehaveren har ret til at føre.

(3)

EU-modellen til kørekort bør ajourføres på baggrund af de nye køretøjskategorier, der er indført ved direktiv 2006/126/EF. Der er navnlig indført kørekort til kategori AM (knallert) og kategori A2 (motorcykel), som bliver gældende fra den 19. januar 2013. EU-modellen til kørekort bør derfor tilpasses.

(4)	Direktiv 2006/126/EF bør ændres i overensstemmelse hermed.

(5)	Medlemsstaterne opfordres til til eget brug og i EU's interesse at udarbejde en tabel, der i videst muligt omfang viser sammenhængen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne og til at offentliggøre sådanne foranstaltninger.

(6)	De i dette direktiv fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget om Kørekort —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

Bilag I til direktiv 2006/126/EF ændres som angivet i bilaget.

Artikel 2

Gennemførelse

1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 30. juni 2012 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De underretter straks Kommissionen herom.

De anvender disse bestemmelser fra den 19. januar 2013.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. november 2011.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand

(1) EUT L 403 af 30.12.2006, s. 18.

BILAG

I bilag I til direktiv 2006/126/EF foretages følgende ændringer:

1.	Titlen affattes således: »BESTEMMELSER VEDRØRENDE EU-MODELLEN TIL KØREKORT«

2.	I punkt 1 ændres udtrykket »EF-modellen« til »EU-modellen«.

Punkt 3, litra c), affattes således:

»c)

den udstedende medlemsstats nationalitetsmærke, trykt i negativ i et blåt rektangel og omgivet af tolv gule stjerner; nationalitetsmærkerne er følgende:

B: Belgien

BG: Bulgarien

CZ: Tjekkiet

DK: Danmark

D: Tyskland

EST: Estland

GR: Grækenland

E: Spanien

F: Frankrig

IRL: Irland

I: Italien

CY: Cypern

LV: Letland

LT: Litauen

L: Luxembourg

H: Ungarn

M: Malta

NL: Nederlandene

A: Østrig

PL: Polen

P: Portugal

RO: Rumænien

SLO: Slovenien

SK: Slovakiet

FIN: Finland

S: Sverige

UK: Det Forenede Kongerige«.

I punkt 3 vedrørende kørekortets side 1 affattes litra e) således:

»e)

betegnelsen »EU-model« på den udstedende medlemsstats sprog og betegnelsen »kørekort« på de øvrige EU-sprog trykt med rosa på en sådan måde, at det udgør kørekortets baggrund:

Свидетелство за управление на МПС

Permiso de Conducción

Řidičský průkaz

Kørekort

Führerschein

Juhiluba

Άδεια Οδήγησης

Driving Licence

Permis de conduire

Ceadúas Tiomána

Patente di guida

Vadītāja apliecība

Vairuotojo pažymėjimas

Vezetői engedély

Liċenzja tas-Sewqan

Rijbewijs

Prawo Jazdy

Carta de Condução

Permis de conducere

Vodičský preukaz

Vozniško dovoljenje

Ajokortti

Körkort«.

Punkt 3) vedrørende kørekortets side 2:

—

Litra a), nr. 10 og 11, affattes således:

»10.	første udstedelsesdato for hver enkelt kategori (denne dato skal anføres igen på det nye kørekort ved senere erstatning eller ombytning); hvert felt i datoen skrives med to cifre i følgende rækkefølge: dag.måned.år (DD.MM.ÅÅ)

11.	udløbsdato for hver enkelt kategori; hvert felt i datoen skrives med to cifre i følgende rækkefølge: dag.måned.år (DD.MM.ÅÅ)«

—	Litra a), nr. 12, første led, ændres udtrykket »harmoniserede EF-koder« til »harmoniserede EU-koder«

—

Litra a), nr. 12, kode 95, affattes således:

»95	Chauffør, der er indehaver af et kvalifikationsbevis, som opfylder kravet om erhvervskvalifikationer i direktiv 2003/59/EF indtil … [f.eks.: 95(01.01.12)]«

—

Litra b) affattes således:

»b)

En forklaring til følgende nummererede punkter på kørekortets side 1 og 2: 1, 2, 3, 4a, 4b, 4c, 5, 10, 11 og 12.

Hvis en medlemsstat ønsker at affatte disse angivelser på et andet nationalt sprog end et af følgende sprog: bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, udarbejder den en tosproget udgave af kørekortet med et af de nævnte sprog, med forbehold af de øvrige bestemmelser i dette bilag.«

—	Litra c) ændres udtrykket »EF-modellen« til »EU-modellen«.

I punkt 4 tilføjes følgende som litra c):

»c)	Alle oplysninger på kortets for- og bagside skal kunne læses med det blotte øje; skriftstørrelsen i punkt 9-12 skal være mindst 5 pkt.«

7.	EF-modellen til kørekort udformes således: »EU-MODEL TIL KØREKORT Side 1 Side 2 «

8.	Eksemplet på kørekort efter EF-modellen udgår.

29.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

L 314/36

KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 22. november 2011

om kriterier for anerkendelsen af uddannelsescentre, der er involveret i uddannelsen af lokomotivførere, om kriterier for anerkendelsen af eksaminatorer for lokomotivførere og om kriterier for afholdelsen af prøver i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/59/EF

(meddelt under nummer K(2011) 7966)

(EØS-relevant tekst)

(2011/765/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/59/EF af 23. oktober 2007 om certificering af lokomotivførere, der fører lokomotiver og tog på jernbanenettet i Fællesskabet (1), særlig artikel 23, stk. 3, litra b), og artikel 25, stk. 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Hvis der skal nås et tilstrækkeligt og sammenligneligt niveau for uddannelse og prøver for lokomotivførere og lokomotivføreraspiranter med henblik på deres certificering i alle medlemsstater, er det nødvendigt at fastsætte fælles EU-kriterier, både hvad angår procedurer for anerkendelsen af uddannelsescentre og procedurer for anerkendelsen af eksaminatorer for lokomotivførere.

(2)	Uddannelse og prøver bør foregå på en hensigtsmæssig måde og have et rimeligt og sammenligneligt kvalitetsniveau i alle medlemsstater, så der gives mulighed for gensidig anerkendelse af prøveresultaterne.

(3)	Uddannelsescentrene bør være kompetente til at gennemføre de udbudte uddannelser. Uddannelsescentrene bør navnlig have den tekniske og operationelle kompetence og være egnede til at afholde kurser, og de bør have tilstrækkeligt personale og udstyr.

(4)

Der bør fastsættes særlige bestemmelser for uddannelsescentre, som tilhører jernbaneselskaber eller infrastrukturforvaltere, der ansøger om sikkerhedscertifikater eller sikkerhedsgodkendelser. For at mindske den administrative byrde bør en medlemsstat have mulighed for at kombinere anerkendelsen af sådanne uddannelsescentre med proceduren for tildeling af sikkerhedscertifikater og sikkerhedsgodkendelser.

(5)

Eksaminatorerne for lokomotivførere bør være uddannet og fagligt kompetente inden for det stofområde, hvor de skal fungere som eksaminatorer. Kravene vedrørende en eksaminators kompetence bør omhandle aspekter som prøvemetoder, færdigheder og pædagogiske evner. Den kompetente myndighed bør for hver person eller enhed, der ansøger om at blive eksaminator for lokomotivførere, kontrollere, om deres faglige kompetencer er tilstrækkelige til at kunne foretage prøver inden for deres respektive kompetenceområder.

(6)	Eksaminatorer for lokomotivførere bør gennemføre prøverne på en uafhængig og upartisk måde. Med dette mål for øje bør de personer eller enheder, som ønsker at blive anerkendt, dokumentere over for den kompetente myndighed, at de opfylder kravene.

(7)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er omhandlet i artikel 32 i direktiv 2007/59/EF —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

KAPITEL 1

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

Denne afgørelse fastsætter kriterier for anerkendelsen af uddannelsescentre, som udbyder erhvervskurser til lokomotivførere og lokomotivføreraspiranter, for anerkendelsen af eksaminatorer for lokomotivførere og lokomotivføreraspiranter og for afholdelsen af prøver i overensstemmelse med direktiv 2007/59/EF.

Den finder anvendelse på:

a)	uddannelsescentre, som udbyder kurser til lokomotivførere og lokomotivføreraspiranter inden for de områder, der er anført i artikel 23 i direktiv 2007/59/EF

b)	eksaminatorer for lokomotivførere, som er bemyndiget til at kontrollere de faglige kvalifikationer for lokomotivføreraspiranter og lokomotivførere, der skal certificeres, jf. artikel 25 i direktiv 2007/59/EF.

Artikel 2

Definitioner

I denne afgørelse forstås ved:

a) »ansøger«: en enhed eller enkeltperson, som har oprettet en virksomhed, der ansøger om at blive anerkendt til at udbyde kurser i forbindelse med det uddannelsestiltag, der er omhandlet i artikel 23, stk. 5 og 6, i direktiv 2007/59/EF, herunder også en enkeltperson, som ansøger om at blive anerkendt som eksaminator, jf. artikel 25, stk. 1 og 2, i direktiv 2007/59/EF

b) »underviser«: en person med de relevante færdigheder og faglige kvalifikationer til at forberede, tilrettelægge og afholde kurser

c) »eksaminator«: en person med de relevante færdigheder og faglige kvalifikationer, som er anerkendt til at afholde og bedømme prøver i forbindelse med direktiv 2007/59/EF

d) »prøve«: et forløb, hvor en lokomotivførers eller lokomotivføreraspirants faglige kvalifikationer kontrolleres i overensstemmelse med direktiv 2007/59/EF ved hjælp af en eller flere skriftlige, mundtlige eller praktiske prøver

e) »uddannelsescenter«: en enhed, der er oprettet med det formål at afholde prøver for lokomotivførere i overensstemmelse med artikel 25 i direktiv 2007/59/EF

f) »anerkendelse«: en formel erklæring vedrørende en persons eller enheds faglige kvalifikationer til at afholde undervisning eller prøver, som udstedes af en myndighed, der udpeges til dette formål af medlemsstaten

g) »kompetent myndighed«: den kompetente myndighed i artikel 3 i direktiv 2007/59/EF eller ethvert andet organ, som er udpeget af medlemsstaten, eller som af den kompetente myndighed har fået overdraget anerkendelsen af uddannelsescentre og eksaminatorer.

KAPITEL 2

UDDANNELSESCENTRE

Artikel 3

Uafhængighed og upartiskhed

Uddannelsescentre afholder kurser på en upartisk måde for alle deltagere.

Navnlig i tilfælde, hvor et uddannelsescenter afholder kurser for personer, der er ansat i den virksomhed, der ejer uddannelsescenteret, men også for andre personer, skal undervisningen gennemføres uafhængigt af interesserne i den virksomhed, der ejer uddannelsescenteret, og på en upartisk måde for alle deltagere. Uddannelsescenteret anvender de samme regler på personer ansat i den virksomhed, der ejer uddannelsescenteret, som på andre personer. Medlemsstaterne sikrer, at der træffes foranstaltninger, som sikrer overholdelsen af dette princip.

Artikel 4

Krav til faglige kvalifikationer

1. En ansøger skal demonstrere sine tekniske og operationelle kvalifikationer og sin egnethed til at afholde kurser, der stemmer overens med uddannelsesopgaverne. Ansøgeren skal have tilstrækkeligt personale og udstyr og fungere i et miljø, der er egnet til undervisning og har til formål at forberede lokomotivførere til prøver med henblik på at opnå licenser eller certifikater i overensstemmelse med direktiv 2007/59/EF.

2. Ansøgere skal navnlig:

a)	have en effektiv ledelsesstruktur, som sikrer, at underviserne har tilstrækkelige kvalifikationer og erfaring, så de kan udbyde kurser i henhold til kravene i direktiv 2007/59/EF

b)	have personale, faciliteter, udstyr og indkvartering, der passer til de udbudte kurser og det forventede antal kursusdeltagere

sikre, at den praktiske undervisning gives af undervisere, som både har en gyldig lokomotivførerlicens og et gyldigt certifikat for undervisningsområdet eller for en lignende type strækning/rullende materiel, og som har mindst tre års erhvervserfaring som lokomotivførere. Hvis en underviser ikke er i besiddelse af et gyldigt certifikat for den pågældende infrastruktur/rullende materiel, skal der være en lokomotivfører til stede ved undervisningen, som er i besiddelse af et certifikat for den pågældende infrastruktur/rullende materiel, jf. artikel 4, stk. 2, litra e), i direktiv 2007/59/EF

d)	oplyse, hvordan de agter at sikre indhold, tilrettelæggelse og varighed af kurser, uddannelsesplaner og kompetenceplaner

e)	være i besiddelse af systemer til registrering af uddannelsesaktiviteterne, herunder oplysninger om deltagere, undervisere og kursusantal og -formål

f)	have et kvalitetsstyringssystem eller tilsvarende procedurer til overvågning af overholdelsen og egnetheden af de systemer og procedurer, som sikrer, at de udbudte kurser opfylder kravene i direktiv 2007/59/EF

g)	sørge for kvalifikationsstyring, løbende efteruddannelse og foranstaltninger, med sigte på at vedligeholde undervisernes erhvervsfaglige kompetencer

påvise, at der forefindes procedurer, som sørger for en løbende ajourføring af undervisningsmetoder, -værktøjer og -udstyr, herunder litteratur, undervisningssoftware og dokumenter, som stilles til rådighed af infrastrukturforvalteren, f.eks. regelsamlinger vedrørende regler for driften, signaler eller sikkerhedssystemer.

3. Medlemsstaterne kan opstille yderligere krav til undervisningen vedrørende infrastrukturen på deres eget territorium.

4. Ansøgere, som ønsker at blive anerkendt til undervisning i særlig kommunikation og terminologi til brug i jernbanedrifts- og sikkerhedsprocedurer, skal indgive deres ansøgning til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den infrastruktur er placeret, som den pågældende kommunikation og terminologi henviser til.

Artikel 5

Uddannelsescentre, som ejes af en jernbanevirksomhed eller en infrastrukturforvalter

1. Medlemsstaterne kan tillade, at en ansøger, som ejes af en jernbanevirksomhed eller en infrastrukturforvalter, som udelukkende betjener personalet i ejervirksomheden, og som opfylder alle kravene i nærværende afgørelses artikel 4, anerkendes i kombination med sikkerhedscertificering og sikkerhedsgodkendelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/49/EF (2).

2. Anerkendelseserklæringen kan i så fald vises på det relevante sikkerhedscertifikat eller den relevante sikkerhedsgodkendelse.

3. Arbejdsgangen og forvaltningen af den i stk. 1 omhandlede ansøger tilrettelægges og struktureres på en måde, som forhindrer enhver interessekonflikt.

Artikel 6

Ny eller nyudstyret strækning og nyindført rullende materiel

Medlemsstaterne kan i forbindelse med en ny og nyudstyret strækning og nyindført rullende materiel fastlægge, under hvilke omstændigheder et anerkendt uddannelsescenter kan tilrettelægge praktisk undervisning, som er undtaget fra artikel 4, stk. 2, litra c).

Brugen af en sådan undtagelse er strengt begrænset til tilfælde, hvor der endnu ikke findes en underviser, som er i besiddelse af et certifikat, der dækker den nye eller nyudstyrede strækning eller det nyindførte rullende materiel.

Underviseren skal opfylde alle andre krav i artikel 4, stk. 2, litra c), for så vidt angår licensen og certifikatet, jf. artikel 14 og 15 i direktiv 2007/59/EF, og den krævede periode for erhvervserfaring.

KAPITEL 3

EKSAMINATORER

Artikel 7

Uafhængighed og upartiskhed

Ansøgere skal bekræfte, at de vil afholde prøverne på en uafhængig og upartisk måde, fri for noget pres eller incitament, som kunne påvirke bedømmelsen af prøveresultaterne og den måde, hvorpå prøven afholdes.

Med dette mål for øje forfatter den kompetente myndighed en erklæring, som udgør del af den ansøgningsformular, som ansøgeren skal underskrive.

Artikel 8

Krav til faglige kvalifikationer

1. Ansøgere skal have faglige kvalifikationer og erfaring inden for det stofområde, de ønsker at afholde prøver for.

Den krævede erfaring skal bestå i mindst fire års erhvervserfaring inden for de seneste fem år før ansøgningsdatoen.

Den krævede erhvervserfaring kan omfatte perioder som leder af lokomotivførere i besiddelse af en gyldig lokomotivførerlicens og et supplerende certifikat, eller som underviser inden for uddannelsestiltag, der er relevant i forbindelse med den indgivne ansøgning.

2. I forbindelse med praktiske prøver om bord på tog skal ansøgeren være i besiddelse af både en gyldig lokomotivførerlicens og et gyldigt certifikat, som dækker prøveområdet eller en lignende type strækning/rullende materiel. Hvis en eksaminator ikke er i besiddelse af et gyldigt certifikat for den pågældende prøves infrastruktur/rullende materiel, skal der være en lokomotivfører til stede ved prøven, som er i besiddelse af et certifikat for den pågældende infrastruktur/rullende materiel, jf. artikel 4, stk. 2, litra e), i direktiv 2007/59/EF.

Ansøgeren skal have mindst fire års erhvervserfaring fra kørsel med tog, som skal være opnået i de seneste fem år før ansøgningsdatoen. Ansøgerens kundskaber skal være tidssvarende på ansøgningstidspunktet.

3. Derudover skal ansøgere opfylde følgende mindstekriterier:

a)	de skal kunne forstå og tale prøvesproget — svarende til mindst niveau B2 i Europarådets European Framework for Language Competence (EFLC) (3)

b)	de skal have de færdigheder og pædagogiske evner, der kræves til at afholde prøver, og have et dybtgående kendskab til de relevante prøvemetoder og -dokumenter

c)	de skal vise, hvordan de har tænkt sig at vedligeholde deres faglige kvalifikationer inden for de stofområder, hvor de afholder prøver

d)	de skal have et godt kendskab til certificeringsordningen for lokomotivførere.

4. Medlemsstaterne kan opstille yderligere krav til eksaminatorer, der afholder prøver for medlemsstatens egen infrastruktur.

KAPITEL 4

AFHOLDELSE AF PRØVER

Artikel 9

Fælles kriterier for afholdelsen af prøver

Prøver, som afholdes med sigte på at vurdere lokomotivføreres kvalifikationer i henhold til artikel 25 i direktiv 2007/59/EF, skal opfylde følgende kriterier:

a)	ved prøver, som afholdes af to eller flere personer, skal mindst den person, som leder prøven, være en anerkendt eksaminator i henhold til nærværende afgørelses bestemmelser

i forbindelse med den praktiske del af prøven, der vedrører lokomotivførerens kvalifikationer, skal eksaminatoren være i besiddelse af en lokomotivførerlicens og et supplerende certifikat, som tillader brugen af infrastruktur og kørsel med det rullende materiel, som prøven vedrører, eller et certifikat for en lignende type strækning/rullende materiel. Hvis en eksaminator ikke er i besiddelse af et gyldigt certifikat for den pågældende prøves infrastruktur/rullende materiel, skal der være en lokomotivfører til stede ved prøven, som er i besiddelse af et certifikat for den pågældende infrastruktur/rullende materiel, jf. artikel 4, stk. 2, litra e), i direktiv 2007/59/EF

c)	prøver skal afholdes på en gennemsigtig måde og være af en passende længde, så det klart kan dokumenteres, at alle de relevante punkter i bilagene til direktiv 2007/59/EF er dækket

d)	i tilfælde, hvor den eksaminator, der deltager i prøven, også er den, der har undervist lokomotivføreren eller lokomotivføreraspiranten i prøvestoffet, afholdes prøven af en anden eksaminator, som ikke har været involveret den forudgående undervisning

e)	en prøve skal forberedes under særlig hensyntagen til fortroligheden af de spørgsmål, der forventes stillet under prøven.

Artikel 10

Ny eller nyudstyret strækning og nyindført rullende materiel

Medlemsstaterne kan i forbindelse med en ny eller nyudstyret strækning eller nyindført rullende materiel fastlægge, under hvilke omstændigheder en anerkendt eksaminator må afholde prøver, som er undtaget fra artikel 9.

Brugen af en sådan undtagelse er strengt begrænset til tilfælde, hvor der endnu ikke findes en eksaminator, som er i besiddelse af et certifikat, der dækker den nye eller nyudstyrede strækning eller det nyindførte rullende materiel.

Eksaminatoren skal opfylde alle andre krav i artikel 4, stk. 2, litra c), for så vidt angår licensen og certifikatet, jf. artikel 14 og 15 i direktiv 2007/59/EF, og den krævede periode for erhvervserfaring.

KAPITEL 5

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 11

Overgangsperiode

Hvis en leder i en jernbanevirksomhed eller en leder hos en infrastrukturforvalter allerede har udvalgt eksaminatorer med sigte på at afholde prøver for deres eget personale i overensstemmelse med nationale bestemmelser og krav, der var gældende før denne afgørelses ikrafttræden, kan medlemsstaterne beslutte, at disse udvalgte eksaminatorer kan fortsætte med at afholde prøver, hvis følgende betingelser er opfyldt:

lederen i jernbanevirksomheden eller hos infrastrukturforvalteren har udvalgt den pågældende eksaminator i overensstemmelse med reglerne for et sikkerhedscertifikat eller en sikkerhedsgodkendelse, der udstedes i henhold til direktiv 2004/49/EF og inden for det anvendelsesområde, der er fastlagt af den kompetente myndighed, og indtil udløbet af dette sikkerhedscertifikat eller denne sikkerhedsgodkendelse

lederen i jernbanevirksomheden eller hos infrastrukturforvalteren kontrollerer, at de udvalgte eksaminatorer opfylder de krav, der er fastsat i nærværende afgørelse; opfylder en eksaminator ikke et krav, skal lederen i jernbanevirksomheden eller hos infrastrukturforvalteren træffe passende foranstaltninger til at opfylde de krav, der gælder for eksaminatorer.

Artikel 12

Anvendelse

Denne afgørelse anvendes fra den 15. maj 2012.

For uddannelsescentre, som allerede udbyder kurser på denne afgørelses anvendelsesdato, anvendes afgørelsen fra den 1. juli 2013.

Artikel 13

Adressater

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. november 2011.

På Kommissionens vegne

Siim KALLAS

Næstformand

(1) EUT L 315 af 3.12.2007, s. 51.

(2) EUT L 164 af 30.4.2004, s. 44.

(3) Common European Framework of Reference for Languages: Learning, Teaching, Assessment, 2001 (Cambridge University Press, engelsk udgave — ISBN 0-521-00531-0). Findes også på Europarådets website: http://www.coe.int/T/DG4/Portfolio/documents/Common%20European%20Framework%20hyperlinked.pdf

29.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

L 314/41

KOMMISSIONENS HENSTILLING

af 22. november 2011

om proceduren for anerkendelse af uddannelsescentre og lokomotivførereksaminatorer, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/59/EF

(EØS-relevant tekst)

(2011/766/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 292, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

For at opnå en passende og sammenlignelig kvalitet i uddannelsen af lokomotivførere og lokomotivføreraspiranter, så de kan blive certificeret i alle medlemsstater, henstilles det, at der lægges fælles betingelser og procedurer til grund såvel for anerkendelse af uddannelsescentre og af eksaminatorer for lokomotivførere og lokomotivføreraspiranter som for de kvalitative krav til eksaminationen.

(2)	Uddannelse og prøver bør foregå på en hensigtsmæssig måde og have et rimeligt og sammenligneligt kvalitetsniveau i alle medlemsstater, så der bliver mulighed for gensidig anerkendelse af prøveresultaterne.

(3)

Det bør anføres i anerkendelseserklæringen, på hvilke kompetenceområder anerkendelsen af uddannelsescenterets kursusudbud gælder, og på hvilke områder eksaminatoren er anerkendt til at afholde prøver. Inden for de kompetenceområder, der er angivet i anerkendelsen, bør et anerkendt uddannelsescenters tilladelse til at udbyde uddannelseskurser og en anerkendt eksaminators tilladelse til at afholde prøver gælde i hele EU.

(4)

Det er ikke sikkert, at den kompetente myndighed har den særlige erfaring og kompetence, der er nødvendig for at kunne anerkende uddannelsescentre og eksaminatorer, for så vidt angår deres kvalifikationer til at undervise og eksaminere lokomotivførerne i generelle sprogfærdigheder. Hvor de ikke har det, kan medlemsstaterne godkende kompetencebeviser, der er udstedt af uddannelsescentre på grundlag af Europarådets European Framework for Language Competence (EFLC).

(5)	I nogle medlemsstater er prøvecentre allerede oprettet eller under oprettelse med det formål at tilrettelægge prøver for lokomotivførere. Hvor det er tilfældet, kan medlemsstaten uddelegere anerkendelsen af eksaminatorer til prøvecenteret på særlige nationale betingelser —

VEDTAGET DENNE HENSTILLING:

Genstand

Denne henstilling fastsætter anbefalinger om praksis og fremgangsmåder for anerkendelse af dels uddannelsescentre, som udbyder erhvervskurser til lokomotivførere og lokomotivføreraspiranter, dels eksaminatorer af lokomotivførere og lokomotivføreraspiranter, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/59/EF (1).

Ansøgning om anerkendelse af et uddannelsescenter

2.	Et uddannelsescenters ansøgning om anerkendelse eller om at få fornyet eller ændret en eksisterende anerkendelse bør indsendes skriftligt til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor uddannelsescenteret har eller ønsker at have sit hovedaktivitetssted, jf. dog punkt 6.

3.	Når et uddannelsescenter består af mere end én juridisk enhed, bør hver juridisk enhed indsende sin egen ansøgning om anerkendelse.

4.	Ansøgningerne bør indeholde dokumentation for, at kravene i direktiv 2007/59/EF og i Kommissionens afgørelse 765/2011 (2) er opfyldt.

Det bør anføres i ansøgningerne, med henblik på hvilke uddannelsesopgaver ansøgeren søger om anerkendelse. Ansøgningen kan vedrøre undervisningsopgaver på et eller flere kompetenceområder. Den bør struktureres efter følgende kompetenceområder: :

a)	almene faglige kundskaber, jf. bilag IV til direktiv 2007/59/EF

b)	faglige kundskaber om rullende materiel, jf. bilag V til direktiv 2007/59/EF

c)	faglige kundskaber om infrastruktur, jf. bilag VI til direktiv 2007/59/EF

d)	sprogkundskaber, jf. bilag VI til direktiv 2007/59/EF (generelle sprogkundskaber og/eller færdigheder i særlig kommunikation og terminologi med henblik på jernbanedrift og sikkerhedsprocedurer).

6.	Et uddannelsescenter, som har sit hovedaktivitetssted i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor den pågældende infrastruktur er beliggende, kan få anerkendelse hos den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor infrastrukturen befinder sig.

For ansøgere om anerkendelse til undervisning i infrastrukturkendskab, som i forvejen har opnået anerkendelse i overensstemmelse med denne henstilling og afgørelse 765/2011 hos en kompetent myndighed i en medlemsstat, bør de andre medlemsstaters kompetente myndigheder nøjes med at vurdere de krav, som er specifikke for uddannelse til den pågældende infrastruktur, og undlade at vurdere forhold, der allerede er vurderet i forbindelse med den forudgående anerkendelse.

Udstedelse af erklæring om anerkendelse af et uddannelsescenter

8.	Den kompetente myndighed bør udstede en anerkendelseserklæring senest to måneder efter at have modtaget alle nødvendige dokumenter.

9.	Den kompetente myndighed bør træffe afgørelse om ansøgningen på grundlag af ansøgerens evne til at påvise, hvordan uafhængigheden, kompetencen og upartiskheden er sikret.

10.

En erklæring om anerkendelse bør indeholde følgende oplysninger:

a)	navn og adresse på den kompetente myndighed

b)	uddannelsescenterets navn og adresse

c)	hvilke undervisningsopgaver uddannelsescenterets ret til at afholde kurser omfatter, jf. punkt 5

d)	uddannelsescenterets identifikationsnummer, jf. punkt 15

e)	anerkendelseserklæringens udløbsdato.

Gyldighed, ændring og fornyelse af erklæring om anerkendelse af et uddannelsescenter

11.	En erklæring om anerkendelse af et uddannelsescenter bør være gyldig i fem år. Denne gyldighedsperiode kan den kompetente myndighed i begrundede tilfælde nedsætte for alle eller en del af de undervisningsopgaver, der er opført i anerkendelseserklæringen.

12.

Et uddannelsescenter, der er i besiddelse af en gyldig anerkendelseserklæring, kan til enhver tid ansøge om anerkendelse for flere undervisningsopgaver. Der bør så udstedes en ændret anerkendelseserklæring på grundlag af de fornødne supplerende dokumenter, som ansøgeren forelægger. Den ændrede anerkendelseserklærings udløbsdato bør forblive den samme.

13.

Opfylder det godkendte uddannelsescenter ikke længere kravene vedrørende en eller flere af de undervisningsopgaver, der er anført på anerkendelseserklæringen, bør centeret straks ophøre med at tilbyde den pågældende undervisning og skriftligt underrette den kompetente myndighed, der har udstedt anerkendelseserklæringen, herom. Den kompetente myndighed bør vurdere oplysningerne og udstede en ændret anerkendelseserklæring. Anerkendelseserklæringens udløbsdato bør forblive den samme.

14.

En anerkendelseserklæring bør fornyes efter anmodning fra uddannelsescenteret, og udstedelsen bør ske på samme vilkår som for den første anerkendelseserklæring. Den kompetente myndighed kan indføre en forenklet procedure for tilfælde, hvor anerkendelsesvilkårene er uændrede. Der bør forelægges dokumentation for de foregående to års kursusaktiviteter. Hvis den forudgående gyldighedsperiode er nedsat til mindre end to år, jf. punkt 11, bør der forelægges dokumentation for hele perioden.

15.

I det register, der er omhandlet i artikel 20, stk. 3, i direktiv 2007/59/EF, bør hvert anerkendt uddannelsescenter identificeres med et individuelt identifikationsnummer. Identifikationsnummeret bør fastsættes ud fra nationale bestemmelser, men det bør indeholde kortformen af navnet på den medlemsstat, hvor uddannelsescenteret er anerkendt.

16.

Registeret bør mindst indeholde følgende oplysninger:

a)	det anerkendte uddannelsescenters navn og adresse

b)	hvilke undervisningsopgaver uddannelsescenterets anerkendelse til at afholde kurser omfatter med henvisning til de relevante bilag til direktiv 2007/59/EF

c)	identifikationsnummeret

d)	anerkendelseserklæringens udløbsdato

e)	kontaktoplysninger.

17.

De anerkendte kursuscentre bør underrette den kompetente myndighed, der har udstedt anerkendelseserklæringen, om enhver ændring af de data, der er offentliggjort i registret, så det kan blive ført ajour. I nationale bestemmelser kan det forlanges, at der opbevares yderligere data i registret, og at der indsendes underretning om ændringer af disse data.

Suspension og inddragelse af anerkendelsen

18.

Når den vurdering eller det tilsyn, den kompetente myndighed eller medlemsstat foretager i medfør af artikel 26, 27 og 29 i direktiv 2007/59/EF, viser, at et uddannelsescenter ikke opfylder forudsætningerne for anerkendelsen, bør den kompetente myndighed inddrage eller suspendere den pågældende anerkendelseserklæring.

19.

Hvis en kompetent myndighed konstaterer, at et uddannelsescenter, som den kompetente myndighed i en anden medlemsstat har anerkendt, ikke opfylder forpligtelserne i direktiv 2007/59/EF og afgørelse 765/2011, bør den underrette den kompetente myndighed i den anden medlemsstat, der har udstedt anerkendelseserklæringen. Den kompetente myndighed, der har udstedt anerkendelseserklæringen, bør kontrollere disse oplysninger, inden der er gået fire uger, og underrette den anmodende kompetente myndighed om resultaterne af sin kontrol og om sine afgørelser.

20.	Konstaterer den kompetente myndighed, at uddannelsescenteret ikke længere opfylder forudsætningerne for anerkendelse, bør den inddrage eller suspendere anerkendelseserklæringen.

Klageprocedure

21.	Den kompetente myndighed bør straks give uddannelsescenteret skriftlig meddelelse om grundene til sin afgørelse.

22.

Når den kompetente myndighed suspenderer eller inddrager en anerkendelse, bør den give uddannelsescenteret klar oplysning om, hvilke krav der ikke længere er opfyldt. Den kompetente myndighed kan give uddannelsescenteret en frist til at tilpasse sine arbejdsmetoder, så det opfylder forudsætningerne for anerkendelsen, inden suspensionen eller inddragelsen får virkning. Den bør underrette uddannelsescenteret om, hvilken klageprocedure det kan benytte til at anmode om fornyet prøvelse af afgørelsen.

23.	Den kompetente myndighed bør sikre, at der er administrativ klageadgang for uddannelsescenteret, så det kan anmode om fornyet prøvelse af en afgørelse, det er uenigt i.

Uddannelsescentre, der tilbyder sprogkurser

24.

Hvad angår generelle sprogfærdigheder, kan en medlemsstat anerkende en ansøger som uddannelsescenter på grundlag af et certifikat, der bekræfter, at det er kvalificeret til at udbyde kurser i generel sprogfærdighed. Kvalifikationerne bør være i overensstemmelse med de principper og metoder, der er opstillet i Europarådets European Framework for Language Competence (3). Medlemsstaten kan fastsætte supplerende bestemmelser om, hvordan denne mulighed skal anvendes under hensyntagen til national praksis for certificering af alle udbydere af sprogkurser.

25.

Hvad angår uddannelse i særlig kommunikation og terminologi med henblik på jernbanedrift og sikkerhedsprocedurer, bør der stilles krav om anerkendelse i overensstemmelse med denne henstilling. Ansøgninger om anerkendelse som uddannelsescenter, der udbyder kurser i særlig kommunikation og terminologi med henblik på jernbanedrift og sikkerhedsprocedurer, bør indgives til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den infrastruktur befinder sig, som den pågældende kommunikation og terminologi vedrører.

Ansøgning om anerkendelse som eksaminator

26.	Den, der ønsker anerkendelse som eksaminator, bør indsende en skriftlig ansøgning til den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat.

27.	Når ansøgningen vedrører anerkendelse som eksaminator i infrastrukturkendskab, herunder strækningskendskab og kendskab til driftsregler, påhviler godkendelsen den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor infrastrukturen er beliggende.

28.	Ansøgningen kan også indgives på ansøgerens vegne af dennes arbejdsgiver.

29.	Ansøgningerne bør indeholde dokumentation for, at kravene i direktiv 2007/59/EF og i afgørelse 765/2011 er opfyldt.

30.

Det bør fremgå af ansøgningerne, for hvilket eller hvilke kompetenceområder der ansøges om anerkendelse som eksaminator. Ansøgningen kan vedrøre et eller flere kompetenceområder. Den bør struktureres efter følgende kompetenceområder:

a)	almene faglige kundskaber, jf. bilag IV til direktiv 2007/59/EF

b)	faglige kundskaber om rullende materiel, jf. bilag V til direktiv 2007/59/EF

c)	faglige kundskaber om infrastruktur, jf. bilag VI til direktiv 2007/59/EF

d)	sprogkundskaber, jf. bilag VI til direktiv 2007/59/EF (generelle sprogkundskaber og/eller færdigheder i særlig kommunikation og terminologi med henblik på jernbanedrift og sikkerhedsprocedurer).

Udstedelse af erklæring om anerkendelse af en eksaminator

31.	Den kompetente myndighed bør evaluere alle de dokumenter, ansøgeren har indgivet. Hvis alle krav er opfyldt, bør den udstede en anerkendelseserklæring hurtigst muligt, og senest to måneder efter at alle fornødne dokumenter er modtaget.

32.

En erklæring om anerkendelse bør mindst indeholde følgende oplysninger:

a)	navn og adresse på den kompetente myndighed

b)	ansøgerens navn eller navne, adresse og fødselsdato; ansøgerens fødested kan valgfrit anføres i anerkendelseserklæringen

c)	hvilke kompetenceområder eksaminatorens ret til at afholde prøver omfatter

d)	hvilke sprog eksaminatoren er anerkendt til at afholde prøver på

e)	eksaminatorens identifikationsnummer, jf. punkt 10, litra d)

f)	anerkendelseserklæringens udløbsdato.

Gyldighed, ændring og fornyelse af erklæring om anerkendelse af en eksaminator

33.	En erklæring om anerkendelse af en eksaminator bør være gyldig i fem år. Denne gyldighedsperiode kan den kompetente myndighed i begrundede tilfælde nedsætte for alle eller en del af de kompetenceområder, der er opført i anerkendelseserklæringen.

34.

Indehaveren af en gyldig anerkendelseserklæring kan til enhver tid ansøge om at få den ændret ved tilføjelse af et eller flere kompetenceområder. Der bør så udstedes en ændret anerkendelseserklæring på grundlag af de fornødne supplerende dokumenter, som ansøgeren forelægger. En ændret anerkendelseserklærings udløbsdato bør forblive den samme.

35.

Hvis anerkendelseserklæringen må ændres, fordi kravene vedrørende et eller flere af de kompetenceområder, der er anført i tilladelsen, ikke længere er opfyldt, bør den anerkendte eksaminator straks ophøre med at afholde prøver på de pågældende områder og skriftligt underrette den kompetente myndighed herom. Den kompetente myndighed bør vurdere oplysningerne og udstede en ændret anerkendelseserklæring. En ændret anerkendelseserklærings udløbsdato bør forblive den samme.

36.

En anerkendelseserklæring bør fornyes efter anmodning fra eksaminatoren, og udstedelsen bør ske på samme vilkår som for den første anerkendelseserklæring. Den kompetente myndighed kan indføre en forenklet procedure for tilfælde, hvor de forudgående anerkendelsesvilkår videreføres uden ændringer. I alle tilfælde bør eksaminatorer, der ansøger om fornyelse, forelægge dokumentation for den kompetence, de har erhvervet i den foregående gyldighedsperiode, og for afholdte prøver i de sidste to år. Hvis den forudgående gyldighedsperiode er nedsat til mindre end to år, jf. punkt 33, bør der forelægges dokumentation for hele perioden.

37.

I det register, der er omhandlet i artikel 20, stk. 3, i direktiv 2007/59/EF bør hver anerkendt eksaminator identificeres med et individuelt identifikationsnummer. Identifikationsnummeret bør fastsættes ud fra nationale bestemmelser; det bør dog indeholde kortformen af navnet på den medlemsstat, hvor eksaminatoren er anerkendt.

38.

Registeret bør mindst indeholde følgende oplysninger:

a)	den anerkendte eksaminators navn, adresse, fødselsdato

b)	hvilket eller hvilke kompetenceområder eksaminatoren er anerkendt til at afholde prøver for

c)	hvilket eller hvilke sprog eksaminatoren er anerkendt til at afholde prøver på

d)	eksaminatorens identifikationsnummer, jf. punkt 37

e)	arbejdsgiverens navn og adresse, når det er denne, der ansøger på eksaminatorens vegne, jf. punkt 28 (i andre tilfælde kan navn og adresse på eksaminatorens arbejdsgiver valgfrit anføres)

f)	anerkendelseserklæringens udløbsdato

g)	kontaktoplysninger.

39.

En anerkendt eksaminator eller dennes arbejdsgiver bør underrette den myndighed, der har udstedt anerkendelseserklæringen, om enhver ændring af de data, der er indeholdt i registret, så det kan blive ført ajour. I nationale bestemmelser kan det fastsættes, at der skal opbevares yderligere data i registret, og at der indsendes underretning om ændringer af disse data.

40.	De oplysninger, der er omhandlet i punkt 38, litra a), b) og c), bør gøres offentligt tilgængelige. Andre data som anført i punkt 38 bør offentliggøres i overensstemmelse med nationale bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger.

Suspension og inddragelse af anerkendelsen

41.	Når den vurdering eller det tilsyn, den kompetente myndighed foretager i medfør af artikel 26, 27 og 29 i direktiv 2007/59/EF, viser, at en eksaminator ikke opfylder forudsætningerne for anerkendelsen, bør den kompetente myndighed inddrage eller suspendere anerkendelseserklæringen.

42.

Hvis en kompetent myndighed konstaterer, at en eksaminator, som den kompetente myndighed i en anden medlemsstat har anerkendt, ikke opfylder en eller flere af forpligtelserne i direktiv 2007/59/EF og afgørelse 765/2011, bør den underrette den kompetente myndighed i den medlemsstat, der har udstedt anerkendelseserklæringen, og anmode den om at foretage den fornødne kontrol.

43.

Konstaterer den kompetente myndighed i sidstnævnte medlemsstat, at eksaminatoren ikke længere opfylder kravene, bør den inddrage eller suspendere anerkendelseserklæringen, straks give eksaminatoren skriftlig meddelelse om grundene til sin afgørelse og give den kompetente myndighed, der underrettede om den manglende opfyldelse af kravene, meddelelse om afgørelsen.

Klageprocedure

44.	Den kompetente myndighed bør straks give eksaminatoren skriftlig meddelelse om grundene til sin afgørelse.

45.

Når den kompetente myndighed suspenderer eller inddrager en anerkendelse, bør den give klar oplysning om, hvilke krav der ikke længere er opfyldt. Den kompetente myndighed kan give eksaminatoren en frist til at tilpasse sine arbejdsmetoder, så forudsætningerne for anerkendelsen bliver opfyldt, inden suspensionen eller inddragelsen får virkning.

46.	Den kompetente myndighed bør sikre, at der er administrativ klageadgang for ansøgerne eller eksaminatorerne, så de kan anmode om fornyet prøvelse af en afgørelse, de er uenige i.

Eksaminatorer, der bedømmer sprogfærdigheder

47.

Hvad angår prøver i generelle sprogfærdigheder, kan medlemsstaterne anerkende en ansøger som eksaminator på grundlag af et certifikat udstedt i overensstemmelse med almindelig praksis i sprogundervisningsbranchen. Certifikatet bør bekræfte, at ansøgeren er kvalificeret til at afholde prøver i overensstemmelse med de principper og metoder, der er opstillet i Europarådets European Framework for Language Competence. Medlemsstaten kan fastsætte supplerende bestemmelser om, hvordan denne mulighed skal anvendes under hensyntagen til national praksis for certificering af eksaminatorers sprogfærdigheder.

48.

Hvad angår prøvning af færdigheder i særlig kommunikation og terminologi med henblik på jernbanedrift og sikkerhedsprocedurer, bør der stilles krav om anerkendelse i overensstemmelse med denne henstilling. Ansøgninger om anerkendelse som eksaminator med henblik på afholdelse af prøver i særlig kommunikation og terminologi med henblik på jernbanedrift og sikkerhedsprocedurer, bør indgives til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den infrastruktur befinder sig, som den pågældende kommunikation og terminologi vedrører.

Anerkendelse af prøvecentre

49.	En medlemsstat kan vedtage, at prøvecentre skal anerkendes efter skriftlig ansøgning til den kompetente myndighed.

50.	Den kompetente myndighed bør udstede en erklæring om anerkendelse af prøvecenteret i overensstemmelse med nationale forskrifter og procedurer og på grundlag af kriterier for uafhængighed, kompetence og upartiskhed. Punkt 26 til 48 bør finde anvendelse ved anerkendelse af prøvecentre.

51.	Den kompetente myndighed kan også uddelegere det til anerkendte prøvecentre, at anerkende deres egne eksaminatorer, forudsat at centrene opfylder kravene i punkt 53.

52.	Med henblik på anvendelsen af punkt 54 bør prøvecenteret løbende ajourføre et register over alle de eksaminatorer, det har anerkendt. Registeret bør indeholde de oplysninger, der er omhandlet i punkt 38.

53.	Prøvecenteret bør træffe foranstaltninger til at administrere sine eksaminatorer og sikre, at de har de påkrævede kompetencer i overensstemmelse med direktiv 2007/59/EF og afgørelse 765/2011.

54.	Eksaminatorer bør kun have mulighed for at afholde prøver som led i aktiviteterne ved det prøvecenter, de arbejder for.

55.

Oplysningerne om det anerkendte prøvecenter bør være offentligt tilgængelige i det register, der er omhandlet i punkt 38, uden at der gives oplysninger om de enkelte eksaminatorer, der arbejder for det pågældende prøvecenter. Prøvecenterets navn bør vises i stedet for det identifikationsnummer, der er omhandlet i punkt 37.

56.	Den kompetente myndighed bør straks give prøvecenteret skriftlig meddelelse om grundene til sin afgørelse.

57.

Når den kompetente myndighed suspenderer eller inddrager en anerkendelse, bør den give klar oplysning om, hvilke krav der ikke længere er opfyldt. Den kompetente myndighed kan give prøvecenteret en frist til at tilpasse sine arbejdsmetoder, så det opfylder forudsætningerne for anerkendelsen, inden suspensionen eller inddragelsen får virkning.

58.	Den kompetente myndighed bør sikre, at der er administrativ klageadgang for ansøgerne eller prøvecentrene, så de kan anmode om fornyet prøvelse af en afgørelse, de er uenige i.

Gennemskuelige bedømmelsesregler

59.	Der bør før prøven foreligge oplysning om, hvilke principper der anvendes ved bedømmelsen og pointgivningen, og hvilke typer resultater prøven kan få.

60.	Lokomotivførerne og lokomotivføreraspiranterne bør kunne få bedømmelsen af prøveresultatet at se, og de bør kunne anmode om en fornyet bedømmelse, hvis deres prøve har ført til en negativ begrundet udtalelse.

Kvalitetskontrol og tilsyn foretaget af den kompetente myndighed

61.

For at kunne varetage sine tilsynsopgaver, jf. artikel 26, 27 eller artikel 29 i direktiv 2007/59/EF, kan den kompetente myndighed forlange:

a)	at få adgang til alle dokumenter, der har betydning for forberedelse, gennemførelse og bedømmelse af prøver

b)	at der indføres en indberetningsprocedure, hvorefter visse oplysninger fremsendes regelmæssigt eller på forlangende

c)	at repræsentanter af en kompetent myndighed overværer prøverne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. november 2011.

På Kommissionens vegne

Siim KALLAS

Næstformand

(1) EUT L 315 af 3.12.2007, s. 51.

(2) Se side 36 i denne EUT.

		ISSN 1977-0634 doi:10.3000/19770634.L_2011.314.dan
Den Europæiske Unions Tidende		L 314

Dansk udgave	Retsforskrifter	54. årgang 29. november 2011

Indhold		II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter	Side
		INTERNATIONALE AFTALER
	*	Meddelelse om datoen for ikrafttrædelsen af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Unionen Comorerne	1
		FORORDNINGER
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1222/2011 af 28. november 2011 om ændring af forordning (EF) nr. 1010/2009 for så vidt angår administrative aftaler med tredjelande om fangstattester for fiskevarer fra havfiskeri	2
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1223/2011 af 28. november 2011 om ændring af forordning (EF) nr. 1688/2005 for så vidt angår udtagning af prøver fra ægs oprindelsesflokke og den mikrobiologiske undersøgelse af sådanne prøver og prøver af visse typer kød bestemt til Finland og Sverige ( 1 )	12
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1224/2011 af 28. november 2011 til artikel 66 til 73 i Rådets forordning (EF) nr. 1186/2009 om en fællesskabsordning vedrørende fritagelse for import- og eksportafgifter	14
	*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1225/2011 af 28. november 2011 til artikel 42 til 52 og artikel 57 og 58 i Rådets forordning (EF) nr. 1186/2009 om en fællesskabsordning vedrørende fritagelse for import- og eksportafgifter	20
		Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1226/2011 af 28. november 2011 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager	29
		DIREKTIVER
	*	Kommissionens direktiv 2011/94/EU af 28. november 2011 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF om kørekort	31
		AFGØRELSER
	*	Rådets afgørelse 2011/764/FUSP af 28. november 2011 om ophævelse af afgørelse 2011/210/FUSP om Den Europæiske Unions militæroperation som støtte til humanitære bistandsoperationer som reaktion på krisesituationen i Libyen (EUFOR Libyen)	35
		2011/765/EU
	*	Kommissionens afgørelse af 22. november 2011 om kriterier for anerkendelsen af uddannelsescentre, der er involveret i uddannelsen af lokomotivførere, om kriterier for anerkendelsen af eksaminatorer for lokomotivførere og om kriterier for afholdelsen af prøver i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/59/EF (meddelt under nummer K(2011) 7966) ( 1 )	36
		HENSTILLINGER
		2011/766/EU
	*	Kommissionens henstilling af 22. november 2011 om proceduren for anerkendelse af uddannelsescentre og lokomotivførereksaminatorer, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/59/EF ( 1 )	41


	(1) EØS-relevant tekst