23.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

L 305/1

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2011/88/EU

af 16. november 2011

om ændring af direktiv 97/68/EF for så vidt angår bestemmelserne for motorer, der markedsføres under fleksibilitetsordningen

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/68/EF af 16. december 1997 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter og partikler fra forbrændingsmotorer til montering i mobile ikke-vejgående maskiner (3) fastsættes der emissionskrav for motorer, der benyttes i mobile ikke-vejgående maskiner. I direktiv 97/68/EF er det fastlagt, at de nuværende emissionsgrænseværdier, der gælder for typegodkendelse af størstedelen af motorerne med kompressionstænding under trin III A, skal erstattes med de strengere grænseværdier under trin III B. Disse grænseværdier anvendes fra den 1. januar 2010, for så vidt angår typegodkendelse af sådanne motorer, og fra den 1. januar 2011, for så vidt angår markedsføring af disse maskiner.

(2)

Kommissionen er ved at forberede revisionen af direktiv 97/68/EF i overensstemmelse med kravene i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/26/EF af 21. april 2004 om ændring af direktiv 97/68/EF (4). For at sikre, at det reviderede direktiv er i overensstemmelse med Unionens standarder for god luftkvalitet, og i lyset af erfaringer, videnskabelige resultater og tilgængelige teknologier bør Kommissionen i den kommende revision af direktiv 97/68/EF og på baggrund af en konsekvensvurdering overveje følgende:

—	at etablere et nyt trin for emissionsgrænseværdier, trin V, som ud fra teknisk gennemførlighed bør være baseret på kravene i Euro VI-standarderne for lastvogne

—	at indføre nye krav om reduktion af partikler i form af en partikelgrænseværdi gældende for alle kategorier af motorer med kompressionstænding, hvor det er teknisk muligt, for at sikre en effektiv reduktion af ultrafine partikler

—

at formulere en samlet tilgang til fremme af udledningsreducerende bestemmelser og eftermontering af efterbehandlingssystemer i den eksisterende flåde af mobile ikke-vejgående maskiner på grundlag af de igangværende drøftelser inden for FN’s Økonomiske Kommission for Europa (UNECE) om harmoniserede krav om eftermontering af emissionskontroludstyr; denne tilgang bør understøtte medlemsstaternes bestræbelser på at forbedre luftkvaliteten og fremme beskyttelsen af arbejdstagerne

—	at fastlægge en metode, der sikrer periodiske tests af mobilt ikke-vejgående maskineri og køretøjer, navnlig for at fastslå, hvorvidt emissionsresultaterne overholder de værdier, der er opgivet på registreringstidspunktet

—	muligheden for på visse betingelser at tillade udskiftning af maskiner, der ikke opfylder trin III A-kravene for motorvogne og lokomotiver

—	muligheden for at harmonisere de specifikke emissionsstandarder for jernbaner med de relevante standarder på internationalt plan for dermed at sikre, at økonomisk overkommelige motorer, der overholder de fastsatte emissionsgrænseværdier, er til rådighed.

(3)

Overgangen til trin III B indebærer en trinvis ændring af teknologien, som medfører betydelige gennemførelsesomkostninger til tilpasning af motorernes udformning og udvikling af avancerede tekniske løsninger. Den nuværende globale finansielle og økonomiske krise eller eventuelle økonomiske konjunktursvingninger bør ikke føre til en nedsættelse af miljøstandarderne. Denne ændring af direktiv 97/68/EF bør derfor betragtes som en undtagelse. Investeringer i miljøvenlige teknologier er desuden vigtige for fremme af den fremtidige vækst, beskæftigelse og sundhedssikkerhed.

(4)

Direktiv 97/68/EF indeholder bestemmelser om en fleksibilitetsordning, som i perioden mellem to trin for grænseværdier tillader fabrikanter af materiel at indkøbe et begrænset antal motorer, som ikke er i overensstemmelse med de emissionsgrænseværdier, der gælder i denne periode, men som er godkendt i overensstemmelse med kravene for det trin, der går umiddelbart forud for det, der er gældende.

(5)	Artikel 2, litra b), i direktiv 2004/26/EF indeholder bestemmelser om vurdering af det eventuelle behov for yderligere fleksible ordninger.

(6)

På trin III B bør det maksimale antal af motorer med andre anvendelsesformål end fremdrift af motorvogne, lokomotiver og fartøjer på indre vandveje, der markedsføres under fleksibilitetsordningen, øges fra 20 til 37,5 % af den årlige mængde af udstyr med motorer i den pågældende kategori, som fabrikanterne af materiel har markedsført. Der bør opstilles et alternativ, hvorved der kan markedsføres et fastsat antal motorer under fleksibilitetsordningen. Dette fastsatte antal motorer bør også revideres og bør ikke overstige de lofter, der er fastsat i punkt 1.2.2. i bilag XIII til direktiv 97/68/EF.

(7)	De regler, der gælder for fleksibilitetsordningen, bør tilpasses således, at de udvider ordningens anvendelsesområde til motorer bestemt til fremdrift af lokomotiver i en nøje afgrænset periode.

(8)

Forbedring af luftkvaliteten er et af Unionens væsentlige mål, som tilstræbes gennem Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa (5). For at opfylde dette mål er det vigtigt at håndtere emissionerne ved kilden, herunder at reducere emissioner fra ikke-vejgående mobile maskiner.

(9)

Virksomheder, der arbejder med maskiner, der er omfattet af dette direktiv, bør kunne drage fordel af Unionens finansielle støtteprogrammer eller eventuelle relevante støtteprogrammer i medlemsstaterne. Disse støtteprogrammer bør tage sigte på at fremme tidlig indførelse af de højeste emissionsstandarder.

(10)	Direktiv 97/68/EF fastlægger en undtagelse for udskiftningsmotorer, der ikke gælder for motorvogne og lokomotiver. I betragtning af begrænsningerne, hvad angår vægt og dimensioner, er det dog nødvendigt at indføre en begrænset undtagelse for udskiftningsmotorer i motorvogne og lokomotiver.

(11)

Foranstaltningerne i nærværende direktiv afspejler midlertidige vanskeligheder, som produktionssektoren står overfor, og giver ikke anledning til permanent tilpasning, hvorfor anvendelsen af disse foranstaltninger bør være begrænset til varigheden af trin III B eller til tre år, hvis der ikke findes yderligere trin.

(12)

I betragtning af Det Forenede Kongeriges jernbanenets særlige infrastruktur, der medfører en anderledes strukturbestemt sporvidde med deraf følgende vægt- og dimensionsmæssige begrænsninger og derfor kræver en længere tilpasningsperiode for de nye emissionsgrænseværdier, vil det være passende at sørge for mere fleksibilitet for dette særlige marked for maskiner til brug i lokomotiver.

(13)	Direktiv 97/68/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

Ændring af direktiv 97/68/EF

I direktiv 97/68/EF foretages følgende ændringer:

1)	Artikel 4, stk. 6, affattes således: »6. Motorer med kompressionstænding til anden anvendelse end til fremdrift af motorvogne og fartøjer på indre vandveje kan markedsføres i henhold til en fleksibel ordning efter proceduren omhandlet i bilag XIII i tilslutning til stk. 1-5.«

I artikel 10 foretages følgende ændringer:

a)	stk. 1a, andet afsnit, udgår

følgende stykker indsættes:

»1b. Som en undtagelse fra artikel 9, stk. 3g, 3i og 4a, kan medlemsstaterne tillade markedsføring af følgende motorer for motorvogne og lokomotiver:

erstatningsmotorer, der overholder grænseværdierne under trin III A, hvor de skal erstatte motorer til motorvogne og lokomotiver, der:

i)	ikke opfylder trin III A-standarden, eller

ii)	opfylder trin III A-standarden men ikke trin III B-standarden

erstatningsmotorer, der ikke overholder trin III A-grænseværdierne, hvor de skal erstatte motorer til motorvogne uden kørselskontrol, og som er ude af stand til at foretage uafhængig bevægelse, så længe disse erstatningsmotorer opfylder en standard, der ikke er lavere end den standard, der opfyldes af motorer, der er monteret i eksisterende motorvogne af samme type.

Tilladelser i henhold til dette stykke kan kun meddeles i tilfælde, hvor medlemsstatens godkendende myndighed finder det godtgjort, at brugen af en erstatningsmotor, der opfylder kravene fra det sidst anvendte emissionstrin, i den pågældende motorvogn eller lokomotiv vil være forbundet med betydelige tekniske vanskeligheder.

1c. En etiket med teksten »ERSTATNINGSMOTOR« og med den særlige henvisning til den dermed forbundne undtagelse skal påføres de motorer, der er omfattet af stk. 1a eller 1b.

1d. Kommissionen vurderer de miljømæssige virkninger af og eventuelle tekniske vanskeligheder i forbindelse med overholdelse af stk. 1b. I lyset af denne vurdering forelægger Kommissionen senest den 31. december 2016 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport med en gennemgang af stk. 1b, der, hvis det er nødvendigt, ledsages af et lovgivningsmæssigt forslag, der omfatter en slutdato for anvendelsen af nævnte stykke.«

c)	stk. 7 affattes således: »7. Medlemsstaterne tillader markedsføring af motorer som defineret under punkt A, nr. i), A, nr. ii) og A, nr. v), i afsnit 1 i bilag I, i henhold til fleksibilitetsordningen efter bestemmelserne i bilag XIII.«.

3)	Bilag XIII ændres som anført i bilaget til dette direktiv.

Artikel 2

Gennemførelse

1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 24. november 2012 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den 16. november 2011.

På Europa-Parlamentets vegne

J. BUZEK

Formand

På Rådets vegne

W. SZCZUKA

Formand

(1) EUT C 48 af 15.2.2011, s. 134.

(2) Europa-Parlamentets holdning af 25.10.2011 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 8.11.2011.

(3) EFT L 59 af 27.2.1998, s. 1.

(4) EUT L 146 af 30.4.2004, s. 1.

(5) EUT L 152 af 11.6.2008, s. 1.

BILAG

Punkt 1 i bilag XIII affattes således:

»1. FORANSTALTNINGER TRUFFET AF OEM

1.1.

Undtagen under trin III B anmoder en fabrikant af oprindeligt materiel (OEM), som ønsker at anvende fleksibilitetsordningen, med undtagelse af motorer til fremdrift af motorvogne og lokomotiver, om tilladelse fra en godkendende myndighed til, at vedkommendes motorproducenter kan markedsføre motorer, der kun er beregnet til brug for fabrikanten. Det antal motorer, som ikke opfylder de nuværende emissionsgrænseværdier, men som er godkendt i det seneste forudgående trin for emissionsgrænseværdier, må ikke overstige de lofter, der er anført i punkt 1.1.1 og 1.1.2.

1.1.1.

Det antal motorer, som markedsføres i henhold til fleksibilitetsordningen, må for hver motorkategori ikke være over 20 % af den årlige mængde af materiel med motorer af denne kategori, som fabrikanten af det oprindelige materiel markedsfører (beregnet som et gennemsnit af de seneste 5 års salg på EU-markedet). Hvis en fabrikant af oprindeligt materiel har markedsført udstyret på EU-markedet i mindre end 5 år, beregnes gennemsnittet på grundlag af den periode, hvor fabrikanten af oprindeligt materiel har markedsført udstyret på EU-markedet.

1.1.2.

Som alternativ til den i punkt 1.1.1 givne mulighed og med undtagelse af motorer bestemt til fremdrift af motorvogne og lokomotiver kan fabrikanten af oprindeligt materiel anmode om tilladelse til, at dennes motorproducenter kan markedsføre et fast antal motorer udelukkende beregnet til brug for fabrikanten. Antallet af motorer i hver motorkategori må ikke overskride følgende lofter:

Motorkategori P (kW)	Antal motorer
19 ≤ P < 37	200
37 ≤ P < 75	150
75 ≤ P < 130	100
130 ≤ P ≤ 560	50

1.2.

En fabrikant af oprindeligt materiel (OEM), som ønsker at anvende fleksibilitetsordningen, anmoder om tilladelse fra en godkendende myndighed til, at han under trin III B men for en periode på ikke længere end tre år fra påbegyndelsen af dette trin og med undtagelse af motorer bestemt til fremdrift af motorvogne og lokomotiver om tilladelse fra en godkendende myndighed til, at hans motorproducenter markedsfører motorer udelukkende til brug for fabrikanten. Det antal motorer, som ikke opfylder de nuværende emissionsgrænseværdier, men som er godkendt i den seneste periode for emissionsgrænseværdier, må ikke overstige de lofter, der er anført i punkt 1.2.1 og 1.2.2.

1.2.1.

Det antal motorer, som markedsføres i henhold til fleksibilitetsordningen, må for hver motorkategori ikke være over 37,5 % af den årlige mængde af materiel med motorer af denne kategori, som fabrikanten af det oprindelige materiel markedsfører (beregnet som et gennemsnit af de seneste fem års salg på EU-markedet). Hvis en fabrikant af oprindeligt materiel har markedsført udstyret på EU-markedet i mindre end 5 år, beregnes gennemsnittet på grundlag af den periode, hvor fabrikanten af oprindeligt materiel har markedsført udstyret på EU-markedet.

1.2.2.

Som alternativ til den i punkt 1.2.1. givne mulighed kan fabrikanten af oprindeligt materiel anmode om tilladelse til, at dennes motorproducenter kan markedsføre et fast antal motorer udelukkende til brug for fabrikanten. Antallet af motorer i hver motorkategori må ikke overskride følgende lofter:

Motorkategori (kW)	Antal motorer
37 ≤ P < 56	200
56 ≤ P < 75	175
75 ≤ P < 130	250
130 ≤ P ≤ 560	125

1.3.

Hvad angår motorer til fremdrift af lokomotiver kan fabrikanten af oprindeligt materiel anmode om tilladelse til, at dennes motorproducenter under trin III B, men i en periode på højst tre år fra påbegyndelsen af dette trin, markedsfører højst 16 motorer udelukkende til brug for fabrikanten. Fabrikanten af oprindeligt materiel kan også anmode om tilladelse til, at dennes motorproducenter markedsfører højst 10 yderligere motorer med en kapacitet på over 1 800 kW, der skal installeres i lokomotiver udelukkende til brug for Det Forenede Kongeriges jernbanenet. Lokomotiver anses kun for at opfylde dette krav, hvis de har eller kan få udstedt et sikkerhedscertifikat for drift i Det Forenede Kongeriges jernbanenet.

Denne tilladelse indrømmes kun, når der er tekniske grunde til ikke at overholde trin III B-emissionsgrænseværdierne.

1.4.

Fabrikanten af oprindeligt materiel vedlægger følgende oplysninger i ansøgningen til den godkendende myndighed:

et udsnit af de mærkater, som alle mobile ikke-vejgående maskiner med en motor, der markedsføres i henhold til fleksibilitetsordningen, vil blive forsynet med. Mærkaterne skal forsynes med følgende tekst: »MASKINE NR. … (fortløbende nr. på maskine) AF … (totalt antal maskiner i det pågældende effektområde) MED MOTORNR. … MED GODKENDELSESTYPE (direktiv 97/68/EF) nr. …«

b)	en prøve af den supplerende mærkat, som motoren skal forsynes med, med den tekst, der er nævnt i punkt 2.2.

1.5.	Fabrikanten af oprindeligt materiel leverer den godkendende myndighed alle de nødvendige oplysninger, som er relevante for anvendelse af fleksibilitetsordningen, og som den godkendende myndighed måtte anmode om for at kunne træffe en afgørelse.

1.6.

Fabrikanten af oprindeligt materiel skal give enhver godkendende myndighed i medlemsstaterne, der anmoder herom, alle de oplysninger, som den godkendende myndighed har brug for, for at kunne bekræfte, at en motor, der påberåbes at være markedsført i henhold til fleksibilitetsordningen, eller er mærket som markedsført under en sådan ordning, er berettiget til at være markedsført under en fleksibilitetsordning.«

23.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

L 305/16

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1205/2011

af 22. november 2011

om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 for så vidt angår International Financial Reporting Standard (IFRS) 7

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (1), særlig artikel 3, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1126/2008 (2) blev der vedtaget visse internationale standarder og fortolkningsbidrag, der eksisterede pr. 15. oktober 2008.

(2)

Den 7. oktober 2010 offentliggjorde International Accounting Standards Board (IASB) ændringer til IFRS 7, Finansielle instrumenter: Oplysninger — Overførsel af finansielle aktiver (herefter benævnt "ændringerne"). Ændringerne skal sikre, at brugere af årsregnskaber bedre kan vurdere risikoeksponeringen forbundet med overførsel af finansielle aktiver og disse risicis indflydelse på virksomhedens stilling. Formålet er at fremme gennemsigtighed i forbindelse med den regnskabsmæssige behandling af overførselstransaktioner, navnlig dem, der involverer securitisation af finansielle aktiver.

(3)

Høringen af Den Tekniske Gruppe (TEG) under European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG) bekræfter, at ændringerne opfylder de tekniske kriterier for vedtagelse som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1606/2002. I overensstemmelse med Kommissionens afgørelse nr. 2006/505/EF af 14. juli 2006 om oprettelse af en undersøgelsesgruppe for rådgivning om regnskabsstandarder, som skal rådgive Kommissionen om objektiviteten og neutraliteten af udtalelser fra European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG) (3), behandlede undersøgelsesgruppen for rådgivning om regnskabsstandarder EFRAG's udtalelse om godkendelse og meddelte Kommissionen, at den var afbalanceret og objektiv.

(4)	Forordning (EF) nr. 1126/2008 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(5)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Regnskabskontroludvalget —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I bilaget til forordning (EF) nr. 1126/2008 foretages følgende ændringer:

1)	International Financial Reporting Standard (IFRS) 7, Finansielle instrumenter: Oplysninger ændres som anført i bilaget til denne forordning.

2)	IFRS 1, Førstegangsanvendelse af IFRS ændres i overensstemmelse med ændringerne til IFRS 7 som anført i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Virksomhederne anvender de ændringer, der er omhandlet i artikel 1, fra den dato, der indleder deres første regnskabsår efter den 30. juni 2011.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. november 2011.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand

(1) EFT L 243 af 11.9.2002, s. 1.

(2) EUT L 320 af 29.11.2008, s. 1.

(3) EUT L 199 af 21.7.2006, s. 33.

BILAG

INTERNATIONALE REGNSKABSSTANDARDER

IFRS 7

Ændringer til IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger — Overførsel af finansielle aktiver

»Kopiering tilladt inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Alle eksisterende rettigheder forbeholdes uden for EØS med undtagelse af retten til at kopiere til personlig brug eller anden form for »fair dealing«. Yderligere oplysninger fås hos IASB på adressen www.iasb.org«

ÆNDRINGER TIL IFRS 7

Finansielle instrumenter: Oplysninger

OVERDRAGELSE AF FINANSIELLE AKTIVER

42A

Oplysningskravene i afsnit 42B-42H vedrørende overdragelse af finansielle aktiver supplerer de øvrige oplysningskrav i denne standard. En virksomhed skal præsentere de oplysninger, der kræves i afsnit 42B-42H, i en enkelt note til sit årsregnskab. Virksomheden skal give de krævede oplysninger for alle overdragne finansielle aktiver, hvor indregning ikke er ophørt, og for et eventuelt fortsat engagement i et overdraget aktiv på balancedagen, uanset hvornår den tilknyttede overdragelsestransaktion fandt sted. Med henblik på anvendelsen af oplysningskravene i disse afsnit overdrager en virksomhed udelukkende et finansielt aktiv i dets helhed eller en del af et finansielt aktiv (det overdragne finansielle aktiv), hvis den enten:

a)	overfører de kontraktlige rettigheder til at modtage pengestrømme fra det pågældende finansielle aktiv eller

b)	bibeholder de kontraktlige rettigheder til at modtage pengestrømme fra det pågældende finansielle aktiv, men påtager sig en kontraktlig forpligtelse til at betale disse pengestrømme til en eller flere modtagere i henhold til en aftale.

42B

En virksomhed skal give oplysninger, der gør det muligt for regnskabsbrugere:

a)	at forstå forholdet mellem overdragne finansielle aktiver, hvor indregning ikke er ophørt fuldt ud, og de dermed forbundne forpligtelser og

b)	at vurdere arten af og risiciene i forbindelse med virksomhedens fortsatte engagement i finansielle aktiver, hvor indregning er ophørt.

42C

Med henblik på anvendelsen af oplysningskravene i afsnit 42E-42H har en virksomhed et fortsat engagement i et overdraget finansielt aktiv, hvis virksomheden som en del af overdragelsen bibeholder nogle af de kontraktlige rettigheder eller forpligtelser, der knytter sig til det overdragne finansielle aktiv, eller opnår nye kontraktlige rettigheder eller forpligtelser vedrørende det overdragne finansielle aktiv. Med henblik på anvendelsen af oplysningskravene i afsnit 42E-42H udgør følgende ikke et fortsat engagement:

a)	sædvanlige erklæringer og garantier vedrørende svigagtig overdragelse og begreberne rimelighed, god tro og »fair dealing«, der kunne ugyldiggøre en overdragelse som resultat af en retssag

b)	terminskontrakter, optioner og andre kontrakter om at tilbagekøbe det overdragne finansielle aktiv, hvor kontraktprisen (eller udnyttelseskursen) er dagsværdien af det overdragne finansielle aktiv, eller

c)	en aftale, hvorved en virksomhed bibeholder de kontraktlige rettigheder til at modtage pengestrømme fra et finansielt aktiv, men påtager sig en kontraktlig forpligtelse til at betale pengestrømmene til en eller flere virksomheder, og betingelserne i afsnit 19 a)–c) of IAS 39 er opfyldt.

Overdragne finansielle aktiver, hvor indregning ikke er ophørt fuldt ud

42D

En virksomhed kan have overdraget finansielle aktiver på en sådan måde, at ingen eller kun nogle af de overdragne finansielle aktiver opfylder kriterierne for ophør med indregning. For at opfylde de opstillede formål i afsnit 42B a) skal virksomheden på hver balancedag for hver kategori af overdragne finansielle aktiver, hvor indregning ikke er ophørt fuldt ud, give oplysning om:

a)	de overdragne aktivers art

b)	arten af virksomhedens risici og afkast tilknyttet ejendomsretten

c)	en beskrivelse af arten af forholdet mellem de overdragne aktiver og de dermed forbundne forpligtelser, herunder restriktioner som følge af overdragelsen for den regnskabsaflæggende virksomheds anvendelse af de overdragne aktiver

hvis modpartens (modparternes) regres i forbindelse med de tilknyttede forpligtelser er begrænset til de overdragne aktiver, en oversigt over dagsværdien af de overdragne aktiver, dagsværdien af de dermed forbundne forpligtelser og nettopositionen (forskellen mellem dagsværdien af de overdragne aktiver og de dermed forbundne forpligtelser)

e)	hvis virksomheden fortsætter med at indregne samtlige overdragne aktiver, de regnskabsmæssige værdier af de overdragne aktiver og de dermed forbundne forpligtelser

hvis virksomheden fortsætter med at indregne aktiverne i det omfang, den fortsat har et engagement (jf. afsnit 20 c) ii) og afsnit 30 i IAS 39), de oprindelige aktivers samlede regnskabsmæssige værdi inden overdragelsen, den regnskabsmæssige værdi af de aktiver, virksomheden fortsætter med at indregne, og den regnskabsmæssige værdi af de dertil knyttede forpligtelser.

Overdragne finansielle aktiver, hvor indregning er ophørt fuldt ud

42E

For at opfylde de opstillede formål i afsnit 42B b), når en virksomhed ophører med at indregne overdragne finansielle aktiver fuld ud (jf. afsnit 20 a) og c) i) i IAS 39), men fortsat har et engagement deri, skal virksomheden for hver type fortsat engagement på hver balancedag som minimum give oplysning om:

den regnskabsmæssige værdi af de aktiver og passiver, der er indregnet i virksomhedens opgørelse af finansiel stilling og repræsenterer virksomhedens fortsatte engagement i de finansielle aktiver, hvor indregning er ophørt, og de regnskabsposter, hvori den regnskabsmæssige værdi af disse aktiver og passiver er indregnet

b)	dagsværdien af de aktiver og passiver, der repræsenterer virksomhedens fortsatte engagement i de finansielle aktiver, hvor indregning er ophørt

c)	det beløb, der bedst repræsenterer virksomhedens maksimale eksponering for tab som følge af dens fortsatte engagement i de finansielle aktiver, hvor indregning er ophørt, og oplysninger om, hvordan den maksimale eksponering for tab er beregnet

de udiskonterede pengestrømme fra virksomheden, som der vil eller kan være behov for med henblik på at tilbagekøbe finansielle aktiver, hvor indregning er ophørt (f.eks. strike-prisen i en optionsaftale), eller andre beløb, der skal betales til erhververen med hensyn til de overdragne aktiver. Hvis pengestrømmen fra virksomheden er variabel, bør det oplyste beløb være baseret på forhold, der eksisterer på hver balancedag

en løbetidsanalyse af de udiskonterede pengestrømme fra virksomheden, som der vil eller kan være behov for med henblik på at tilbagekøbe de finansielle aktiver, hvor indregning er ophørt, eller andre beløb, der skal betales til erhververen med hensyn de overdragne aktiver; denne løbetidsanalyse skal vise de kontraktlige restløbetider for virksomhedens fortsatte engagement

f)	kvalitative oplysninger, som forklarer og understøtter de kvantitative oplysninger, der kræves i medfør af a)-e).

42F	En virksomhed kan sammenfatte de oplysninger, der kræves i artikel 42E med hensyn til et bestemt aktiv, hvis virksomheden har mere end en type fortsat engagement i det pågældende finansielle aktiv, hvor indregning er ophørt, og præsentere dem under én type fortsat engagement.

42G

Desuden skal en virksomhed for hver type fortsat engagement give oplysning om:

a)	den indregnede gevinst eller det indregnede tab på tidspunktet for aktivernes overdragelse

b)	indregnede indtægter og omkostninger, både i regnskabsåret og kumulativt, i forbindelse med virksomhedens fortsatte engagement i de finansielle aktiver, hvor indregning er ophørt (f.eks. dagsværdiændringer i afledte finansielle instrumenter)

hvis det samlede provenu fra overdragelsesaktiviteten (der opfylder kriterierne for ophør med indregning) i et regnskabsår ikke er jævnt fordelt i hele regnskabsåret (f.eks. hvis en betydelig del af den samlede overdragelsesaktivitet finder sted i de sidste dage af et regnskabsår):

i)	når den største overdragelsesaktivitet fandt sted inden for det pågældende regnskabsår (f.eks. de sidste fem dage før regnskabsårets afslutning)

ii)	det beløb (f.eks. tilknyttede gevinster eller tab), der er indregnet fra overdragelsesaktiviteten i den pågældende del af regnskabsåret, og

iii)	det samlede provenu fra overdragelsesaktiviteten i den pågældende del af regnskabsåret.

En virksomhed skal give disse oplysninger for hver periode, for hvilken der er præsenteret en totalindkomstopgørelse.

Supplerende oplysninger

42H	En virksomhed skal give eventuelle yderligere oplysninger, som den finder nødvendige for at opfylde oplysningsformålene i afsnit 42B.

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT OG OVERGANG

Afsnit 44M er tilføjet.

44M

Oplysninger — Overdragelse af finansielle aktiver (ændringer til IFRS 7), der blev udsendt i oktober 2010, slettede afsnit 13 og tilføjede afsnit 42A-42H og B29-B39. Virksomheden skal anvende disse ændringer for regnskabsår, som begynder den 1. juli 2011 eller derefter. Det er tilladt at anvende ændringerne tidligere. Hvis en virksomhed anvender ændringerne fra en tidligere regnskabsperiode, skal den give oplysning om dette. En virksomhed behøver ikke at afgive de ifølge disse ændringer påkrævede oplysninger for ethvert præsenteret regnskabsår, der begynder inden tidspunktet for den første anvendelse af ændringerne.

Appendiks B

Anvendelsesvejledning

Efter afsnit B28 indsættes overskrifter og afsnit B29-B39.

OPHØR MED INDREGNING (AFSNIT 42C-42H)

Fortsat engagement (afsnit 42C)

B29

Vurderingen af fortsat engagement i et overdraget finansielt aktiv i forbindelse med oplysningskravene i afsnit 42E–42H foretages hos den regnskabsaflæggende virksomhed. Overdrager en dattervirksomhed eksempelvis til en ikke-nærtstående tredjepart et finansielt aktiv, hvori dattervirksomhedens modervirksomhed fortsat har et engagement, medtager dattervirksomheden ikke modervirksomhedens engagement ved vurderingen af, om den fortsat har et engagement i det overdragne aktiv, i sit separate årsregnskab (dvs. når dattervirksomheden er den regnskabsaflæggende virksomhed). En modervirksomhed vil imidlertid medtage sit (eller et andet koncernmedlems) fortsatte engagement i et finansielt aktiv, der er overdraget af dens dattervirksomhed, ved vurderingen af, om den fortsat har et engagement i det overdragne aktiv, i sit koncernregnskab (dvs. når den regnskabsaflæggende virksomhed er koncernen).

B30

En virksomhed har ikke et fortsat engagement i et overdraget finansielt aktiv, hvis den som en del af overdragelsen hverken bibeholder nogen af de kontraktlige rettigheder eller forpligtelser, der knytter sig til det overdragne finansielle aktiv, eller opnår nye kontraktlige rettigheder eller forpligtelser vedrørende det overdragne finansielle aktiv. En virksomhed har ikke et fortsat engagement i et overdraget finansielt aktiv, hvis den hverken har en interesse i det overdragne finansielle aktivs fremtidige indtjening eller noget som helst ansvar for at foretage betalinger med hensyn til det overdragne finansielle aktiv i fremtiden.

B31	Et fortsat engagement i et overdraget finansielt aktiv kan følge af bestemmelser i overdragelsesaftalen eller i en separat aftale med erhververen eller en tredjepart, der er indgået i forbindelse med overdragelsen.

Overdragne finansielle aktiver, hvor indregning ikke er ophørt fuldt ud

B32

I henhold til afsnit 42D skal der gives oplysninger, når ingen eller kun nogle af de overdragne finansielle aktiver opfylder kriterierne for ophør med indregning. Disse oplysninger kræves på hver balancedag, hvor virksomheden fortsætter med at indregne de overdragne finansielle aktiver, uanset hvornår overdragelsen fandt sted.

Typer af fortsat engagement (afsnit 42E-42H)

B33

I henhold til afsnit 42E-42H skal der gives kvalitative og kvantitative oplysninger for hver type fortsat engagement i finansielle aktiver, hvor indregning er ophørt. En virksomhed skal sammenfatte sit fortsatte engagement i typer, som er repræsentative for virksomhedens risikoeksponering. En virksomhed kan eksempelvis sammenfatte sit fortsatte engagement efter type af finansielt instrument (f.eks. garantier eller call-optioner) eller efter type af overdragelse (f.eks. factoring af tilgodehavender, securitisationer og værdipapirudlån).

Løbetidsanalyse for udiskonterede pengestrømme fra virksomheden med henblik på at tilbagekøbe overdragne aktiver (afsnit 42E e))

B34

I henhold til afsnit 42E e) skal en virksomhed give oplysning om en løbetidsanalyse af de udiskonterede pengestrømme fra virksomheden med henblik på at tilbagekøbe finansielle aktiver, hvor indregning er ophørt, eller andre beløb, der skal betales til erhververen med hensyn til de finansielle aktiver, hvor indregning er ophørt; denne løbetidsanalyse skal vise de kontraktlige restløbetider for virksomhedens fortsatte engagement. I denne analyse sondres der mellem pengestrømme, som skal betales (f.eks. terminskontrakter), pengestrømme, som virksomheden kan være nødt til at betale (f.eks. solgte put-optioner), og pengestrømme, som virksomheden kan vælge at betale (f.eks. købte call-optioner).

B35

Ved udarbejdelsen af den løbetidsanalyse, der kræves i afsnit 42E e), baserer virksomheden sig på sin egen vurdering af det mest hensigtsmæssige antal tidsintervaller. Virksomheden kan eksempelvis beslutte, at følgende tidsintervaller er hensigtsmæssige:

a)	højst en måned

b)	mindst en måned og højst tre måneder

c)	mindst tre måneder og højst seks måneder

d)	mindst seks måneder og højst et år

e)	mindst et år og højst tre år

f)	mindst tre år og højst fem år og

g)	over fem år.

B36	Hvis der er en række mulige løbetider, medtages pengestrømmene på grundlag af det tidligste tidspunkt, hvor virksomheden kan afkræves eller har lov til at foretage betaling.

Kvalitative oplysninger (afsnit 42E f))

B37

De kvalitative oplysninger, der kræves i afsnit 42E f), omfatter en beskrivelse af de finansielle aktiver, hvor indregning er ophørt, og arten af og formålet med det fortsatte engagement efter overdragelsen af disse aktiver. De omfatter også en beskrivelse af de risici, som en virksomhed er eksponeret for, herunder:

a)	en beskrivelse af, hvordan virksomheden styrer den risiko, der er forbundet med dens fortsatte engagement i de finansielle aktiver, hvor indregning er ophørt

b)	om det kræves, at virksomheden skal bære tab inden andre parter, og positionen og omfanget af tab, som bæres af parter, hvis interesser rangerer lavere end virksomhedens interesse i aktivet (dvs. dens fortsatte engagement i aktivet)

c)	en beskrivelse af eventuelle udløsende faktorer i forbindelse med forpligtelser til at yde økonomisk støtte til eller tilbagekøbe et overdraget finansielt aktiv.

Gevinst eller tab i forbindelse med ophør med indregning (afsnit 42G a))

B38

I henhold til afsnit 42G a) skal en virksomhed give oplysning om gevinsten eller tabet i forbindelse med ophør med indregning vedrørende finansielle aktiver, hvori virksomheden fortsat har et engagement. Virksomheden skal oplyse, om der opstod en gevinst eller et tab, fordi dagsværdierne af elementerne af det tidligere indregnede aktiv (dvs. interessen i det aktiv, hvor indregning er ophørt, og den interesse, der er bibeholdt af virksomheden) afveg fra dagsværdien af det tidligere indregnede aktiv som helhed. I den situation skal virksomheden også oplyse, om dagsværdimålingerne omfattede væsentlige input, som ikke var baseret på observerede markedsdata, som beskrevet i afsnit 27A.

Supplerende oplysninger (afsnit 42H)

B39

De oplysninger, der kræves i afsnit 42D-42G, er ikke nødvendigvis tilstrækkelige til at opfylde oplysningsformålene i afsnit 42B. Hvis dette er tilfældet, skal virksomheden give de oplysninger, der måtte være nødvendige for at opfylde oplysningsformålene. Virksomheden skal på grundlag af sine egne forhold afgøre, hvor mange yderligere oplysninger den skal give for at imødekomme brugernes informationsbehov, og hvor stor vægt den vil lægge på forskellige aspekter af de yderligere oplysninger. Det er nødvendigt at finde en balancegang mellem overfyldte årsregnskaber med for mange detaljer, som ikke vil være til hjælp for regnskabsbrugere, og utydeliggørelse af vigtige oplysninger som følge af, at for mange oplysninger sammenstilles.

ÆNDRING TIL IFRS 1

Førstegangsanvendelse af IFRS

Afsnit 39F er tilføjet.

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT

39F

Oplysninger — Overdragelse af finansielle aktiver (ændringer til IFRS 7), der blev udsendt i oktober 2010, tilføjede afsnit E4. Virksomheden skal anvende disse ændringer for regnskabsår, som begynder den 1. juli 2011 eller derefter. Det er tilladt at anvende ændringerne tidligere. Hvis en virksomhed anvender ændringerne for en tidligere regnskabsperiode, skal den give oplysning om dette.

Appendiks E

Kortfristede undtagelser fra IFRS

Afsnit E4 og en fodnote er tilføjet.

Oplysninger om finansielle instrumenter

E4	Førstegangsanvendere kan anvende overgangsbestemmelserne i afsnit 44M i IFRS 7. (1)

(1) Afsnit E4 blev tilføjet som følge af Oplysninger — Overdragelse af finansielle aktiver (ændringer til IFRS 7), der blev udsendt i oktober 2010. For at forhindre den potentielle brug af efterrationaliseringer og sikre, at førstegangsanvendere ikke stilles ringere end virksomheder, der allerede anvender IFRS, besluttede IASB, at førstegangsanvendere skal have ret til at anvende de samme overgangsbestemmelser som virksomheder, der allerede opstiller årsregnskaber i overensstemmelse med IFRS, og som er indeholdt i Oplysninger — Overdragelse af finansielle aktiver (ændringer til IFRS 7).

23.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

L 305/23

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1206/2011

af 22. november 2011

om fastlæggelse af krav til luftfartøjsidentifikation med henblik på overvågning af det fælles europæiske luftrum

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 552/2004 af 10. marts 2004 om interoperabilitet i det europæiske lufttrafikstyringsnet (interoperabilitetsforordningen) (1), særlig artikel 3, stk. 5,

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Eurocontrol har i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 549/2004 af 10. marts 2004 om rammerne for oprettelse af et fælles europæisk luftrum ("rammeforordningen") (2) fået mandat fra Kommissionen til at opstille krav til overvågningsaktiviteternes præstation og interoperabilitet i det europæiske lufttrafikstyringsnet ("EATMN"). Nærværende forordning er baseret på den deraf følgende rapport af 9. juli 2010.

(2)	Individuelle luftfartøjers identitet bør fastslås efter procedurerne fra Organisationen for International Civil Luftfart ("ICAO"), før lufttrafiktjenester, der benytter et overvågningssystem, stilles til rådighed for luftfartøjet.

(3)	En sammenhængende drift forudsætter en utvetydig og kontinuerlig identifikation af individuelle luftfartøjer, der opererer i almen lufttrafik i henhold til instrumentflyvereglerne i det fælles europæiske luftrum.

(4)	Den nuværende metode, hvormed individuelle luftfartøjers identitet fastslås i Europa, går ud på at anvende særskilte transponderkoder til sekundær radarovervågning (i det følgende benævnt "SSR-koder"), der er tildelt i henhold til ICAO's procedurer og ICAO's Air Navigation Plan, European Region.

(5)

Væksten i trafikken i det sidste årti har ført til, at der ofte ikke er tilstrækkeligt mange særskilte SSR-koder til rådighed til at opfylde efterspørgslen i spidsbelastningsperioder, og derfor er det ikke muligt at garantere identifikationen af individuelle luftfartøjer i det europæiske luftrum i øjeblikket.

(6)

En indledende operativ kapacitet til at anvende downlink-luftfartøjsidentifikation bør indføres på en harmoniseret måde inden for et nærmere afgrænset udsnit af det fælles europæiske luftrum med henblik på at nedbringe den samlede efterspørgsel efter særskilte SSR-kodetildelinger med henblik på individuel luftfartøjsidentifikation.

(7)	For at optimere tilgængeligheden af særskilte SSR-koder bør de luftfartstjenesteudøvere, der ikke har kapacitet til at anvende downlink-luftfartøjsidentifikation, ibrugtage en forbedret og harmoniseret kapacitet til automatisk tildeling af SSR-koder til luftfartøjer.

(8)	En kapacitet til at anvende downlink-luftfartøjsidentifikation bør tages i brug i hele det fælles europæiske luftrum for at mindske behovet for særskilte SSR-koder til at identificere den almene lufttrafik, der opererer i henhold til instrumentflyvereglerne.

(9)

Downlink-luftfartøjsidentifikation kan bedst mindske efterspørgslen efter særskilte SSR-kodetildelinger, hvis IFPS (integrated initial flight plan processing system) identificerer de flyvninger, som kan få tildelt den aftalte "conspicuity code", og luftfartstjenesteudøvere tildeler en "conspicuity code" til berettigede flyvninger, når det er muligt at identificere luftfartøjet via downlink-luftfartøjsidentifikation.

(10)

Downlink-luftfartøjsidentifikation kan kun benyttes til at identificere individuelle luftfartøjer, når luftfartstjenesteudøverne benytter egnede overvågningssensorer, overvågningsdatabehandlings- og distributionssystemfunktioner, flyvedatabehandlingssystemfunktioner, luft-jord- og jord-jord-kommunikation, flyvelederdisplayfunktioner, og sørger for procedurer og personaleuddannelse.

(11)

I hvilket omfang luftfartstjenesteudøverne faktisk kan få gavn af kapaciteten til at anvende downlink-luftfartøjsidentifikation med henblik på at mindske behovet for tildeling af særskilte SSR-koder afhænger af udstyrsniveauet i luftfartøjer, som benytter downlink-luftfartøjsidentifikation, hvorvidt de systemer, der frembringer kapaciteten, dækker disse luftfartøjers samlede flyveruter og det overordnede krav om at sikre en effektiv og sikker drift.

(12)	Flyveledere bør modtage advarsler mod utilsigtet overlapning i forbindelse med SSR-kodetildelinger til mere end ét luftfartøj, så en eventuel fejlagtig luftfartøjsidentifikation forebygges.

(13)	Den ensartede anvendelse af specifikke procedurer inden for det fælles europæiske luftrum er afgørende for en interoperabel og sammenhængende drift.

(14)	Medlemsstaterne bør gengive alle ændringer af faciliteter og tjenester, der foretages som følge af gennemførelsen af denne forordning, i ICAO's "European Air Navigation Plan" gennem den normale ændringsforslagsprocedure.

(15)	Denne forordning bør ikke omfatte militære operationer og militære træningsflyvninger som omhandlet i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 549/2004.

(16)

Med henblik på at opretholde eller forbedre det eksisterende sikkerhedsniveau i forbindelse med operationerne bør medlemsstaterne pålægges at sikre, at de berørte parter udfører en sikkerhedsvurdering, herunder fareidentifikation, risikovurdering og risikoreduktion. En harmoniseret anvendelse af disse processer på de systemer, der er omfattet af denne forordning, forudsætter, at der fastsættes specifikke sikkerhedskrav vedrørende alle interoperabilitets- og præstationskrav.

(17)	Gennemførelsesbestemmelserne vedrørende interoperabilitet bør i henhold til forordning (EF) nr. 552/2004 beskrive de særlige procedurer for overensstemmelsesvurdering, der skal anvendes ved vurdering af komponenternes overensstemmelse eller anvendelsesegnethed samt ved verifikation af systemerne.

(18)	For lufttrafiktjenester, der primært stilles til rådighed for luftfartøjer i almen lufttrafik under militærets opsyn, kan overholdelsen af denne forordning hindres af begrænsninger med hensyn til offentlige indkøb.

(19)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for det Fælles Luftrum —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning fastsættes krav til systemer, som bidrager til at stille overvågningsoplysninger til rådighed, samt komponenter og tilhørende procedurer med henblik på at sikre en utvetydig og kontinuerlig individuel identifikation af luftfartøjer i EATMN.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1. Denne forordning finder anvendelse på overvågningskæden bestående af:

a)	overvågningssystemers luftbårne komponenter og tilknyttede procedurer

b)	jordbaserede overvågningssystemer samt deres komponenter og tilknyttede procedurer

c)	systemer og procedurer til lufttrafiktjenester, navnlig systemer til behandling af flyvedata, systemer til behandling af overvågningsdata og systemer til behandling af menneske/maskine-grænseflader

d)	jord-jord- og luft-jord-kommunikationssystemer samt deres komponenter og tilknyttede procedurer, der benyttes til distribution af overvågningsdata.

2. Denne forordning finder anvendelse på alle flyvninger, der gennemføres som almen lufttrafik i overensstemmelse med instrumentflyveregler inden for det luftrum, der defineres i artikel 1, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 551/2004 (3).

Artikel 3

Definitioner

Med henblik på denne forordning finder definitionerne i artikel 2 i forordning (EF) nr. 549/2004 anvendelse.

Herudover forstås ved:

1) "luftfartøjsidentifikation": en gruppe bogstaver, tal eller en kombination heraf, som enten er identisk med eller er den tilsvarende kodebetegnelse for det flykaldesignal, der skal benyttes i luft-jord-kommunikation, og som benyttes til at identificere luftfartøjet i lufttrafiktjenesternes jord-jord-kommunikation

2) "SSR-kode": en af de 4 096 identitetskoder til sekundær radarovervågning, som kan sendes af overvågningssystemers luftbårne komponenter

3) "særskilt SSR-kode": en firecifret identitetskode til sekundær radarovervågning, hvori de to sidste cifre ikke er "00"

4) "downlink-luftfartøjsidentifikation": luftfartøjsidentifikation, der sendes fra overvågningssystemers luftbårne komponenter via et luft-jord-overvågningssystem

5) "conspicuity code": en særskilt SSR-kode, der er udpeget til særlige formål

6) "overflyvning": en flyvning ind i et afgrænset luftrum fra en tilstødende sektor, som efterfølgende gennemflyver det afgrænsede luftrum og forlader det afgrænsede luftrum ved overgangen til en tilstødende sektor

7) "ankommende flyvning": en flyvning ind i et afgrænset luftrum fra en tilstødende sektor, som efterfølgende gennemflyver det afgrænsede luftrum og lander på en destination i det afgrænsede luftrum

8) "afgående flyvning": en flyvning, der afgår fra en flyveplads inden for et afgrænset luftrum, som efterfølgende gennemflyver det afgrænsede luftrum og enten lander på en flyveplads inden for det afgrænsede luftrum eller forlader det afgrænsede luftrum ved overgangen til en tilstødende sektor

9) "operatør": en person, organisation eller virksomhed, som udfører eller tilbyder at udføre en luftfartøjsoperation

10) "kodetildelingsliste": et dokument med angivelse af den samlede fordeling af SSR-koder til medlemsstater og lufttrafiktjenesteenheder, som medlemsstaterne har truffet aftale om og offentliggjort i ICAO's Air Navigation Plan, European Region

11) "kooperativ overvågningskæde": en overvågningskæde, der benytter både jordbaserede og luftbårne komponenter til at fastlægge overvågningsdataelementer

12) "integrated initial flight plan processing system": et system under det fælles europæiske lufttrafikstyringsnet, gennem hvilket en centraliseret flyplanbehandlings- og distributionstjeneste, som tager sig af modtagelse, validering og distribution af flyveplaner, udøves i det luftrum, som denne forordning finder anvendelse på.

Artikel 4

Præstationskrav

1. Medlemsstater, som er ansvarlige for at stille lufttrafiktjenester til rådighed i det luftrum, der er defineret i bilag I, skal sikre, at der indføres en kapacitet til at identificere individuelle luftfartøjer via downlink-luftfartøjsidentifikation for:

a)	mindst 50 % af alle overflyvninger af den enkelte medlemsstats afgrænsede luftrum og

b)	mindst 50 % af det samlede antal af alle ankommende flyvninger og afgående flyvninger inden for den enkelte medlemsstats afgrænsede luftrum.

2. Luftfartstjenesteudøvere skal senest den 2. januar 2020 sikre, at den kooperative overvågningskæde har den fornødne kapacitet, således at de kan identificere individuelle luftfartøjer via downlink-luftfartøjsidentifikation.

3. Luftfartstjenesteudøvere, der identificerer individuelle luftfartøjer via downlink-luftfartøjsidentifikationen, skal sikre, at de opfylder kravene i bilag II.

4. Luftfartstjenesteudøvere, der identificerer individuelle luftfartøjer med særskilte SSR-koder uden for det luftrum, som er afgrænset i bilag I, skal sikre, at de opfylder kravene i bilag III.

5. Luftfartstjenesteudøvere skal sikre, at:

a)	de i artikel 2, stk. 1, litra b), c) og d) nævnte systemer om fornødent tages i brug til støtte for de krav, der er fastsat i stk. 3 og 4 i nærværende artikel

b)	de i artikel 2, stk. 1, litra b), c) og d) nævnte systemer eller procedurer om fornødent tages i brug for at informere flyveledere om utilsigtet dublering af SSR-kodetildelinger.

6. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at:

a)	dele af luftrummet anmeldes til den centraliserede flyplanbehandlings- og distributionstjeneste, jf. punkt 1 i bilag II, til støtte for kravene i stk. 1 og 2 i nærværende artikel og 6, litra b) i nærværende stykke.

b)	IFPS (integrated initial flight plan processing system) meddeler alle berørte luftfartstjenesteudøvere, hvilke flyvninger der er berettiget til at anvende den "conspicuity code", der er nævnt i litra c).

c)	alle medlemsstater når til enighed om en fælles "conspicuity code", som koordineres med europæiske tredjelande, og som udelukkende tildeles de luftfartøjer, der identificeres individuelt via downlink-luftfartøjsidentifikationen.

Artikel 5

Sikkerhedskrav

1. Medlemsstaterne skal sikre, at ændringer i de eksisterende systemer nævnt i artikel 2, stk. 1, litra b), c) og d) eller indførelsen af nye systemer sker efter en sikkerhedsvurdering, herunder fareidentifikation, risikovurdering og risikoreduktion, som gennemføres af de berørte parter.

2. Under de i stk. 1 nævnte vurderinger tages der som minimum hensyn til kravene i bilag IV.

Artikel 6

Komponenternes overensstemmelse eller anvendelsesegnethed

Inden der udstedes en EF-erklæring om overensstemmelse eller anvendelsesegnethed i henhold til artikel 5 i forordning (EF) nr. 552/2004, skal fabrikanter af komponenter til de systemer, der er anført i nærværende forordnings artikel 2, stk. 1, eller deres bemyndigede og i Unionen etablerede repræsentanter vurdere de pågældende komponenters overensstemmelse eller anvendelsesegnethed i henhold til kravene i bilag V.

Certificeringsprocesser i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 (4) anses dog for acceptable procedurer for overensstemmelsesvurdering af komponenter, hvis de omfatter påvisning af overensstemmelse med nærværende forordnings krav til præstationer og sikkerhed.

Artikel 7

Systemverifikation

1. Luftfartstjenesteudøvere, der kan påvise eller har påvist, at de opfylder betingelserne i bilag VI, skal foretage en verifikation af de i artikel 2, stk. 1, litra b), c) og d) omhandlede systemer efter kravene i bilag VII, del A.

2. Luftfartstjenesteudøvere, der ikke kan påvise, at de opfylder betingelserne i bilag VI, skal indgå aftale med et bemyndiget organ om verifikation af systemerne i artikel 2, stk. 1, litra b), c) og d). Verifikationen gennemføres i overensstemmelse med kravene i bilag VII, del B.

3. Certificeringsprocesser i henhold til forordning (EF) nr. 216/2008 anses for acceptable procedurer for verifikation af systemer, hvis de omfatter påvisning af overensstemmelse med nærværende forordnings krav til præstationer og sikkerhed.

Artikel 8

Yderligere krav til luftfartstjenesteudøverne

1. Luftfartstjenesteudøvere sikrer, at det berørte personale på behørig vis oplyses om kravene i denne forordning, og at personalet har modtaget tilstrækkelig uddannelse i sine jobfunktioner.

2. Luftfartstjenesteudøvere skal:

a)	udarbejde og opdatere driftshåndbøger, der indeholder de instrukser og oplysninger, der er nødvendige for, at det relevante personale kan anvende denne forordning

b)	sikre, at håndbøgerne i litra a) er tilgængelige og opdaterede, og at deres opdatering og distribution er underkastet passende kvalitets- og dokumentationshåndtering

c)	sikre, at arbejdsmetoderne og driftsprocedurerne er i overensstemmelse med denne forordning.

Artikel 9

Yderligere krav til operatører

1. Operatører træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at det personale, der betjener og vedligeholder overvågningsudstyret, oplyses om denne forordnings relevante bestemmelser, at personalet har modtaget tilstrækkelig uddannelse i sine jobfunktioner, og at instrukser i brugen af dette udstyr findes i cockpittet.

2. Operatører træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at downlink-luftfartøjsidentifikation stilles til rådighed, når det er operationelt påkrævet, jf. artikel 4, stk. 1, og artikel 4, stk. 2.

3. Operatører skal sikre, at indstillingen af downlink-luftfartøjsidentifikation, jf. stk. 4, er i overensstemmelse med flyveplanens punkt 7 "fly identifikation" af flyveplanen omtalt i bilag I, punkt 2, til Kommissionens forordning (EF) nr. 1033/2006 (5).

4. Operatører af disse luftfartøjer, der har kapacitet til at ændre downlink-luftfartøjsidentifikation, jf. stk. 2, i luften, skal sikre, at downlink-luftfartøjsidentifikation ikke ændres under flyvningen, medmindre luftfartstjenesteudøverne anmoder herom.

Artikel 10

Yderligere krav til medlemsstaterne

Medlemsstaterne skal sikre overensstemmelse med forordningen, herunder offentliggørelse af relevante oplysninger i nationale luftfartspublikationer.

Artikel 11

Fritagelser

1. I det særlige tilfælde, hvor lufttrafiktjenester i indflyvningsområdet stilles til rådighed af militære enheder eller under militærets opsyn, og begrænsninger med hensyn til offentlige indkøb hindrer overholdelsen af artikel 4, stk. 2, meddeler medlemsstaterne senest den 31. december 2017 Kommissionen en frist, hvor downlink-luftfartøjsidentifikation skal være indført, og denne må ikke være senere end den 2. januar 2025.

2. Efter samråd med netadministratoren og senest den 31. december 2018 kan Kommissionen genvurdere fritagelser, der meddeles i henhold til stk. 1, som kan have betydelig indvirkning på EATMN.

Artikel 12

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 9. februar 2012.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. november 2011.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand

(1) EUT L 96 af 31.3.2004, s. 26.

(2) EUT L 96 af 31.3.2004, s. 1.

(3) EUT L 96 af 31.3.2004, s. 20.

(4) EUT L 79 af 19.3.2008, s. 1.

(5) EUT L 186 af 7.7.2006, s. 46.

BILAG I

Luftrum, jf. artikel 4, stk. 1 og artikel 4, stk. 4

Det i artikel 4, stk. 1, og artikel 4, stk. 4 omhandlede luftrum omfatter følgende flyveinformationsregioner (FIR) og øvre flyveinformationsregioner (UIR):

Wien FIR

Prag FIR

3.	Bruxelles FIR/UIR

4.	Bordeaux, Brest, Marseille, Paris og Reims FIR og Frankrig UIR

5.	Bremen, Langen og München FIR og Hannover og Rhein UIR

6.	Athen FIR og Grækenland UIR

7.	Budapest FIR

8.	Brindisi FIR/UIR, Milano FIR/UIR og Rom FIR/UIR

9.	Amsterdam FIR

10.	Bukarest FIR.

BILAG II

Præstationskrav som nævnt i artikel 4, stk. 3

1.	Dele af luftrummet, hvor individuelle luftfartøjer identificeres via downlink-luftfartøjsidentifikationen, skal anmeldes til den centraliserede flyplanbehandlings- og distributionstjeneste som input til IFPS (integrated initial flight plan processing system).

Medmindre en af de i punkt 3 anførte betingelser gør sig gældende, skal den "conspicuity code", der er fastsat i henhold til artikel 4, stk. 6, litra c), tildeles afgående luftfartøjer eller luftfartøjer, for hvilke en ændret kode er påkrævet i henhold til stk. 6, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)	downlink-luftfartøjsidentifikation stemmer overens med den tilsvarende angivelse i dette luftfartøjs flyveplan, og

b)	IFPS (integrated initial flight plan processing system) har meddelt, at luftfartøjet kan komme i betragtning til at få tildelt en "conspicuity code".

En "conspicuity code" tildeles ikke de luftfartøjer, der er nævnt i punkt 2, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

a)	beredskabsforanstaltninger, der gør det påkrævet at tildele særskilte SSR-koder til luftfartøjer, er iværksat af en luftfartstjenesteudøver, som udsættes for uforudsete udfald af den jordbaserede overvågning

b)	ekstraordinære militære beredskabsforanstaltninger gør det påkrævet for luftfartstjenesteudøvere at tildele særskilte SSR-koder til luftfartøjer

c)	et luftfartøj, som er berettiget til at få tildelt en "conspicuity code", der er fastsat i henhold til artikel 4, stk. 6, litra c), forlader eller på anden måde sendes ud af det luftrum, der er nævnt i punkt 1.

4.	Luftfartøjer, der ikke får tildelt den "conspicuity code", der er fastsat i henhold til artikel 4, stk. 6, litra c), tildeles en SSR-kode, der er i overensstemmelse med den kodetildelingsliste, som medlemsstaterne har truffet aftale om, og som skal koordineres med europæiske tredjelande.

5.	Når en SSR-kode er tildelt et luftfartøj, foretages en kontrol ved førstgivne lejlighed for at bekræfte, at den SSR-kode, som er indstillet af piloten, stemmer overens med den, der er tildelt flyvningen.

SSR-koder, der er tildelt luftfartøjer af luftfartstjenesteudøvere i nabolande, skal automatisk kontrolleres for at konstatere, om tildelingerne kan bibeholdes i overensstemmelse med en kodetildelingsliste, som medlemsstaterne har truffet aftale om, og som skal koordineres med europæiske tredjelande.

Sammen med tilgrænsende luftfartstjenesteudøvere, der identificerer individuelle luftfartøjer med særskilte SSR-koder, oprettes der formelle ordninger med følgende minimumsindhold:

a)	luftfartstjenesteudøvere i nabolande pålægges at overføre luftfartøjer med verificerede særskilte SSR-koder, der er tildelt i overensstemmelse med en kodetildelingsliste, som medlemsstaterne har truffet aftale om, og som skal koordineres med europæiske tredjelande

b)	det pålægges at underrette modtagende enheder om enhver observeret uregelmæssighed i henseende til driften af overvågningssystemers luftbårne komponenter.

BILAG III

Præstationskrav som nævnt i artikel 4, stk. 4

Individuelle systemer, der anvendes ved tildeling af SSR-koder, skal have følgende funktionsmuligheder:

a)	SSR-koder skal automatisk tildeles til luftfartøjer i overensstemmelse med en kodetildelingsliste, som medlemsstaterne har truffet aftale om, og som skal koordineres med europæiske tredjelande

SSR-koder, der er tildelt luftfartøjer, som overføres fra luftfartstjenesteudøvere i nabolande, skal kontrolleres for at konstatere, om tildelingerne kan bibeholdes i overensstemmelse med en kodetildelingsliste, som medlemsstaterne har truffet aftale om, og som skal koordineres med europæiske tredjelande

c)	SSR-koderne inddeles i forskellige kategorier, således at det er muligt at differentiere kodetildelingen

d)	SSR-koder fra de forskellige kategorier, der er nævnt i litra c) tildeles efter flyveretningen

e)	flere samtidige tildelinger af den samme SSR-kode må foretages til flyvninger, der opererer i konfliktfrie retninger.

BILAG IV

De i artikel 5 omhandlede krav

1.	Præstationskravene i artikel 4, stk. 3, 4, 5 litra b) og 6.

2.	Tillægskravene i artikel 9, stk. 1, 2, 3 og. 4.

BILAG V

Krav til vurdering af overensstemmelse eller anvendelsesegnethed for de komponenter, der nævnes i artikel 6

1.	Verifikationen af overensstemmelse skal påvise, at komponenterne lever op til de gældende krav i denne forordning eller er anvendelsesegnede i testmiljøet.

Overensstemmelsesvurderingen tilrettelægges af fabrikanten, som herunder bl.a. skal:

a)	fastlægge et velegnet testmiljø

b)	verificere, at testplanen beskriver komponenterne i testmiljøet

c)	verificere, at testplanen omfatter alle gældende krav

d)	sikre, at der er god sammenhæng, og at den tekniske kvalitet er høj i den tekniske dokumentation og testplanen

e)	planlægge testens forløb, personaleressourcerne samt installation og konfiguration af testplatformen

f)	udføre inspektioner og test i henhold til testplanen

g)	skrive en rapport, hvor resultaterne af inspektioner og test forelægges.

3.	Fabrikanten skal sikre, at komponenterne, jf. artikel 6, som inddrages i testmiljøet, opfylder denne forordnings gældende krav.

Når verifikationen af overensstemmelsen eller anvendelsesegnetheden er fuldført med tilfredsstillende resultat, skal fabrikanten på eget ansvar udforme en EF-erklæring om overensstemmelse eller anvendelsesegnethed med en specifikation navnlig af de krav i forordningen, som komponenten opfylder, og de dertil knyttede anvendelsesbetingelser, jf. interoperabilitetsforordningens punkt 3 i bilag III til forordning (EF) nr. 552/2004.

BILAG VI

Betingelser som omhandlet i artikel 7, stk. 1 og 2

1.	Luftfartstjenesteudøveren skal have interne rapporteringsmetoder, der sikrer og påviser, at verifikationsarbejdet udføres upartisk og uafhængigt.

Luftfartstjenesteudøveren skal sørge for, at verifikationspersonalet udfører kontrolarbejdet med den største faglige integritet og tekniske kompetence, og at det ikke udsættes for pression eller incitamenter, navnlig af økonomisk art, som kunne få indvirkning på deres vurdering eller på resultaterne af deres kontrolarbejde, især fra personer eller grupper af personer, der har interesse i verifikationsresultaterne.

3.	Luftfartstjenesteudøveren skal sørge for, at verifikationspersonalet har adgang til udstyr, der sætter det i stand til at udføre det fornødne kontrolarbejde korrekt.

Luftfartstjenesteudøveren skal sikre, at verifikationspersonalet har en solid teknisk og faglig uddannelse, tilfredsstillende kendskab til kravene til de verifikationer, de skal udføre, tilstrækkelig erfaring med den type arbejde og færdighed i at udarbejde erklæringer, registreringer og rapporter, der påviser, at verifikationerne er udført.

5.	Luftfartstjenesteudøveren skal sørge for, at verifikationspersonalet er i stand til at udføre kontrolarbejdet upartisk. Deres aflønning må hverken afhænge af, hvor mange kontrolopgaver de udfører, eller af resultatet af disse.

BILAG VII

DEL A

Krav til verifikation af de systemer, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1

1.	Verifikationen af de systemer, der nævnes i artikel 2, stk. 1, litra b), c) og d) skal påvise disse systemers overensstemmelse med denne forordnings krav til interoperabilitet, præstationer og sikkerhed i et vurderingsmiljø, der svarer til disse systemers driftsomgivelser.

2.	Verifikationen af systemerne i artikel 2, stk. 1, litra b), c) og d) skal udføres efter velegnede og anerkendte testmetoder.

3.	Testværktøj til verifikation af systemerne i artikel 2, stk. 1, litra b), c) og d) skal være udstyret med egnede funktioner.

Verifikationen af systemer i artikel 2, stk. 1, litra b), c) og d) skal resultere i det indhold af den tekniske beskrivelse, der forlanges i punkt 3 i bilag IV til forordning (EF) nr. 552/2004 samt:

a)	en beskrivelse af gennemførelsen

b)	en rapport om de inspektioner og test, der er gennemført inden ibrugtagningen af systemet.

Verifikationsarbejdet tilrettelægges af luftfartstjenesteudøveren, som bl.a. skal:

a)	fastlægge et velegnet driftsmæssigt og teknisk vurderingsmiljø, der svarer til det virkelige driftsmiljø

b)	verificere, at testplanen beskriver, hvordan systemerne, jf. artikel 2, stk. 1, litra b), c) og d) integreres i et driftsmæssigt og teknisk vurderingsmiljø

c)	verificere, at testplanen omfatter alle denne forordnings krav til præstationer og sikkerhed

d)	sikre, at der er god sammenhæng, og at den tekniske kvalitet er høj i den tekniske dokumentation og testplanen

e)	planlægge testens forløb, personaleressourcerne samt installation og konfiguration af testplatformen

f)	udføre inspektioner og test efter testplanens specifikationer

g)	skrive en rapport, hvor resultaterne af inspektioner og test forelægges.

6.	Luftfartstjenesteudøveren skal sikre, at systemerne i artikel 2, stk. 1, litra b), c) og d) opfylder denne forordnings krav til præstationer og sikkerhed i systemer, der drives i et driftsmæssigt velegnet vurderingsmiljø.

7.	Når verifikationen af overensstemmelsen er fuldført med tilfredsstillende resultat, udarbejder luftfartstjenesteudøveren en EF-erklæring om systemverifikation og forelægger den for den nationale tilsynsmyndighed sammen med den tekniske beskrivelse, jf. artikel 6 i forordning (EF) nr. 552/2004.

DEL B

Krav til verifikation af de systemer, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2

1.	Verifikationen af de systemer, der nævnes i artikel 2, stk. 1, litra b), c) og d) skal påvise disse systemers overensstemmelse med denne forordnings krav til præstationer og sikkerhed i et vurderingsmiljø, der svarer til disse systemers driftsomgivelser.

2.	Verifikationen af systemerne i artikel 2, stk. 1, litra b), c) og d) skal udføres efter velegnede og anerkendte testmetoder.

3.	Testværktøj til verifikation af systemerne i artikel 2, stk. 1, litra b), c) og d) skal være udstyret med egnede funktioner.

Verifikationen af systemer i artikel 2, stk. 1, litra b), c) og d) skal resultere i det indhold af den tekniske beskrivelse, der forlanges i punkt 3 i bilag IV til forordning (EF) nr. 552/2004 samt:

a)	en beskrivelse af gennemførelsen

b)	en rapport om de inspektioner og test, der er gennemført inden ibrugtagningen af systemet.

5.	Luftfartstjenesteudøveren skal fastlægge et velegnet driftsmæssigt og teknisk vurderingsmiljø, der svarer til det virkelige driftsmiljø og lade et bemyndiget organ udføre verifikationen.

Verifikationen tilrettelægges af det bemyndigede organ, som bl.a. skal:

a)	verificere, at testplanen beskriver, hvordan systemerne, jf. artikel 2, stk. 1, litra b), c) og d) integreres i et driftsmæssigt og teknisk vurderingsmiljø

b)	verificere, at testplanen omfatter alle denne forordnings krav til præstationer og sikkerhed

c)	sikre, at der er god sammenhæng, og at den tekniske kvalitet er høj i den tekniske dokumentation og testplanen

d)	planlægge testens forløb, personaleressourcerne samt installation og konfiguration af testplatformen

e)	udføre inspektioner og test i henhold til testplanen

f)	skrive en rapport, hvor resultaterne af inspektioner og test forelægges.

7.	Det bemyndigede organ skal sikre, at systemerne i artikel 2, stk. 1, litra b), c) og d) opfylder denne forordnings krav til præstationer og sikkerhed i systemer, der drives i et vurderingsmiljø, der svarer til det virkelige driftsmiljø.

8.	Når verifikationsopgaverne er fuldført med tilfredsstillende resultat, skal det bemyndigede organ udarbejde en overensstemmelsesattest, for så vidt angår de udførte opgaver.

9.	Derefter udarbejder luftfartstjenesteudøveren en EF-erklæring om systemverifikation og forelægger den for den nationale tilsynsmyndighed sammen med den tekniske beskrivelse, jf. artikel 6 i forordning (EF) nr. 552/2004.

23.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

L 305/35

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1207/2011

af 22. november 2011

om fastlæggelse af krav til overvågningens præstationer og interoperabilitet i det fælles europæiske luftrum

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Eurocontrol har i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 549/2004 af 10. marts 2004 om rammerne for oprettelse af et fælles europæisk luftrum (»rammeforordningen«) (2) fået mandat fra Kommissionen til at opstille krav til overvågningsaktiviteternes præstation og interoperabilitet i det europæiske lufttrafikstyringsnet (i det følgende benævnt EATMN). Nærværende forordning er baseret på Eurocontrols rapport af 9. juli 2010.

(2)	En sammenhængende drift forudsætter ensartethed i de anvendte minimumskrav til separation af luftfartøjer inden for det fælles europæiske luftrum.

(3)	For at sikre interoperabilitet bør der anvendes fælles principper for udveksling af overvågningsdata mellem systemer. Der bør desuden fastlægges mindstekrav til kapacitet og præstation for overvågningssystemers luftbårne komponenter.

(4)	Kapaciteten af overvågningssystemernes luftbårne komponenter bør give luftfartstjenesteudøvere råderum til at vælge den jordbaserede overvågningsløsning, som passer bedst til deres specifikke forhold.

(5)	Gennemførelsen af denne forordning bør ikke hindre ibrugtagningen af andre overvågningsapplikationer og -teknologier, der skaber fordele under specifikke forhold.

(6)	Operatørerne har behov for en tilstrækkelig frist til at udstyre nye luftfartøjer og eksisterende flåder med nye kapaciteter. Der bør tages hensyn til dette, når der fastsættes frister for obligatorisk udstyr.

(7)

Kriterier for en eventuel fritagelse, herunder navnlig på grundlag af økonomiske eller tvingende tekniske hensyn, bør opstilles for undtagelsesvis at give operatører mulighed for ikke at udstyre specifikke luftfartøjstyper med en del af den krævede kapacitet. Der bør opstilles egnede procedurer, således at Kommissionen kan træffe afgørelser herom.

(8)	En ICAO's »24-bit luftfartøjsadresse« bør tildeles og anvendes i henhold til de krav, som er opstillet af Organisationen for International Civil Luftfart (i det følgende benævnt ICAO), for at sikre interoperabilitet mellem overvågningssystemer i luften og på jorden.

(9)	Luftfartøjsoperatørerne har med indførelsen af ADS-B »Out«-kapaciteten skabt et grundlag, som bør gøre det muligt at ibrugtage jordbaserede applikationer og lette ibrugtagningen af fremtidige luftbårne applikationer.

(10)	ETAMN-systemerne bør understøtte indførelsen af avancerede aftalte og validerede driftskoncepter for alle faser af en flyvning, bl.a. som omhandlet i ATM-masterplanen til udvikling af en ny generation af det europæiske lufttrafikstyringssystem (SESAR).

(11)	Præstationerne af systemer inden for denne forordnings anvendelsesområde og af deres komponenter bør regelmæssigt vurderes under hensyn til de lokale driftsforhold.

(12)	Den ensartede anvendelse af specifikke procedurer inden for det fælles europæiske luftrum er afgørende for en interoperabel og sammenhængende drift.

(13)	Overvågningssystemernes frekvenser bør beskyttes for at forebygge skadelig interferens. Medlemsstaterne bør træffe nødvendige foranstaltninger i den henseende.

(14)	Denne forordning bør ikke omfatte militære operationer og militære træningsflyvninger som omhandlet i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 549/2004.

(15)

(16)	Gennemførelsesbestemmelserne vedrørende interoperabilitet bør i henhold til forordning (EF) nr. 552/2004 beskrive de særlige procedurer for overensstemmelsesvurdering, der skal anvendes ved vurdering af komponenternes overensstemmelse eller anvendelsesegnethed samt ved verifikation af systemerne.

(17)	For lufttrafiktjenester, der primært stilles til rådighed for luftfartøjer i almen lufttrafik under militærets opsyn, kan overholdelsen af denne forordning hindres af begrænsninger med hensyn til offentlige indkøb.

(18)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for det Fælles Luftrum —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning fastsættes krav til systemer, som bidrager til at stille overvågningsdata til rådighed, samt komponenter og tilhørende procedurer med henblik på at sikre en harmonisering af præstationer, interoperabilitet og effektivitet for disse systemer inden for det europæiske lufttrafikstyringsnet (i det følgende benævnt EATMN) og med henblik på samordning af civile og militære flyvninger.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1. Denne forordning gælder for overvågningskæden bestående af:

a)	luftbårne overvågningssystemer samt deres komponenter og tilknyttede procedurer

b)	jordbaserede overvågningssystemer samt deres komponenter og tilknyttede procedurer

c)	systemer til behandling af overvågningsdata samt deres komponenter og tilknyttede procedurer

d)	jord-til-jord-kommunikationssystemer, der benyttes til distribution af overvågningsdata, samt deres komponenter og tilknyttede procedurer.

2. Denne forordning finder anvendelse på alle flyvninger, der gennemføres som almen lufttrafik i overensstemmelse med instrumentflyveregler inden for det luftrum, der henvises til i artikel 1, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 551/2004 (3) med undtagelse af artikel 7, stk. 3, og artikel 7, stk. 4, der finder anvendelse på alle flyvninger, der gennemføres som almen lufttrafik.

3. Denne forordning finder anvendelse for lufttrafiktjenesteudøvere, der stiller flyvekontroltjenester til rådighed på grundlag af overvågningsdata, og for kommunikations-, navigations- eller overvågningstjenesteudøvere, som driver de systemer, der er fastlagt i stk. 1.

Artikel 3

Definitioner

Med henblik på denne forordning finder definitionerne i artikel 2 i forordning (EF) nr. 549/2004 anvendelse.

Herudover forstås ved:

1) »overvågningsdata«: ethvert dataelement, tidsstemplet eller ej, inden for overvågningssystemet, der vedrører:

2) »operatør«: en person, organisation eller virksomhed, som udfører eller tilbyder at udføre en luftfartøjsoperation

3) »ADS-B«: »automatic dependent surveillance — broadcast« (automatisk positionsovervågning over radio), en overvågningsteknik, hvor luftfartøjet automatisk, via et datalink, stiller data fra de ombordværende navigations- og positionsbestemmelsessystemer til rådighed

4) »ADS-B Out«: tilrådighedsstillelse af ADS-B-overvågningsdata ud fra et luftfartøjstransmitteringsperspektiv

5) »skadelige interferenser«: interferenser, der forhindrer opfyldelsen af præstationskravene

6) »overvågningskæde«: et system bestående af en kombination af luftbårne og jordbaserede komponenter, der anvendes til at fastslå luftfartøjers respektive overvågningsdataelementer, herunder systemet til behandling af overvågningsdata, hvis et sådant er taget i brug

7) »kooperativ overvågningskæde«: en overvågningskæde, der benytter både jordbaserede og luftbårne komponenter til at fastlægge overvågningsdataelementer

8) »system til behandling af overvågningsdata«: et system, som behandler alle modtagne overvågningsinput og giver det bedst mulige skøn over luftfartøjets aktuelle overvågningsdata

9) »luftfartøjsidentifikation«: en gruppe bogstaver, tal eller en kombination heraf, som enten er identisk med eller er den tilsvarende kodebetegnelse for det flykaldesignal, der skal benyttes i luft-til-jord-kommunikation, og som benyttes til at identificere luftfartøjet i lufttrafiktjenesternes jord-til-jord-kommunikation

10) »statsluftfartøj«: et luftfartøj, der anvendes inden for militæret, toldmyndighederne og politiet

11) »statsluftfartøjer af transporttypen«: fastvingede statsluftfartøjer, der er udviklet med henblik på befordring af personer og/eller gods

12) »ekstrapolere«: projicere, forudsige eller udstrække kendte data ud fra værdier inden for et allerede observeret tidsinterval

13) »coasted«: ekstrapoleret for en periode, der overstiger det jordbaserede overvågningssystems opdateringsperiode

14) »anvendelsestidspunkt«: det tidspunkt, hvor overvågningskæden har målt elementet, eller det tidspunkt, for hvilket overvågningskæden har beregnet det

15) »nøjagtighed«: graden af overensstemmelse mellem et dataelements opgivne værdi og dettes faktiske værdi på det tidspunkt, hvor dataelementet udlæses fra overvågningskæden

16) »disponibilitet«: den grad, hvormed systemer eller komponenter er klar til brug og disponible, når der er brug for dem

17) »integritet«: den grad, hvormed dataelementets indlæsningsværdi afviger fra dets udlæsningsværdi, uden at dette er afdækket (på systemniveau)

18) »kontinuitet«: sandsynligheden for, at et system vil varetage sin funktion uden ikke-planlagte afbrydelser, forudsat at systemet er disponibelt, når den påtænkte operation påbegyndes

19) »aktualitet«: forskellen mellem et dataelements udlæsningstidspunkt og dette dataelements anvendelsestidspunkt.

Artikel 4

Præstationskrav

1. Luftfartstjenesteudøverne sikrer en sammenhængende drift i luftrummet under deres ansvarsområde og ved grænsen mellem tilstødende luftrum med passende minimumskrav til separation af luftfartøjer.

2. Luftfartstjenesteudøverne sikrer, at de systemer, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra b), c) og d), om nødvendigt tages i brug til støtte for de minimumskrav til separation, der anvendes i overensstemmelse med stk. 1.

3. Luftfartstjenesteudøverne sikrer, at udlæsninger fra den overvågningskæde, som nævnes i artikel 2, stk. 1, opfylder præstationskravene i bilag I, forudsat at de anvendte luftbårne komponentfunktioner opfylder kravene i bilag II.

4. Konstaterer en luftfartstjenesteudøver, at et luftfartøjs flyelektronik udviser unormal funktionsduelighed, informerer udøveren den operatør, der udfører flyvningen, om afvigelsen fra præstationskravene. Operatøren skal undersøge dette, inden den næste flyvning påbegyndes, og en eventuel nødvendig udbedring skal foretages i henhold til normal vedligeholdelse og afhjælpende procedurer for luftfartøjet og dettes flyelektronik.

Artikel 5

Interoperabilitetskrav

1. Luftfartstjenesteudøvere skal sikre, at alle overvågningsdata, der overføres til andre luftfartstjenesteudøvere fra deres systemer, jf. artikel 2, stk. 1, litra b) og c), opfylder kravene i bilag III.

2. Luftfartstjenesteudøvere, som overfører overvågningsdata til andre luftfartstjenesteudøvere fra deres systemer, jf. artikel 2, stk. 1, litra b) og c), skal oprette formelle ordninger med disse om dataudvekslingen i overensstemmelse med kravene i bilag IV.

3. Luftfartstjenesteudøvere skal senest den 2. januar 2020 sikre, at den kooperative overvågningskæde har den fornødne kapacitet, således at de kan identificere individuelle luftfartøjer via downlink-luftfartøjsidentifikation, der stilles til rådighed af luftfartøjer, som er udstyret i overensstemmelse med bilag II.

4. Operatører sikrer, at

a)	luftfartøjer, som udfører de i artikel 2, stk. 2, nævnte flyvninger med et individuelt luftdygtighedsbevis, der er udstedt for første gang den 8. januar 2015 eller derefter, er udstyret med SSR-transpondere med de funktioner, som defineres i del A til bilag II

luftfartøjer med en maksimal certificeret startmasse på over 5 700 kg, eller hvis maksimale egenfart i marchhøjde kan overstige 250 knob, som udfører de i artikel 2, stk. 2, nævnte flyvninger med et individuelt luftdygtighedsbevis, der er udstedt for første gang den 8. januar 2015 eller derefter, udover den kapacitet, der er fastlagt i del A til bilag II, er udstyret med SSR-transpondere med den kapacitet, der er fastlagt i del B til samme bilag

fastvingede luftfartøjer med en maksimal certificeret startmasse på over 5 700 kg, eller hvis maksimale egenfart i marchhøjde kan overstige 250 knob, som udfører de i artikel 2, stk. 2, nævnte flyvninger med et individuelt luftdygtighedsbevis, der er udstedt for første gang den 8. januar 2015 eller derefter, udover den kapacitet, der er fastlagt i del A til bilag II, er udstyret med SSR-transpondere med den kapacitet, der er fastlagt i del C til samme bilag.

5. Operatører sikrer senest den 7. december 2017, at

a)	luftfartøjer, som udfører de i artikel 2, stk. 2, nævnte flyvninger med et individuelt luftdygtighedsbevis, der er udstedt for første gang før den 8. januar 2015, er udstyret med SSR-transpondere med den kapacitet, der er fastlagt i del A til bilag II

luftfartøjer med en maksimal certificeret startmasse på over 5 700 kg, eller hvis maksimale egenfart i marchhøjde kan overstige 250 knob, som udfører de i artikel 2, stk. 2, nævnte flyvninger med et individuelt luftdygtighedsbevis, der er udstedt for første gang før den 8. januar 2015, udover den kapacitet, der er fastlagt i del A til bilag II, er udstyret med SSR-transpondere med den kapacitet, der er fastlagt i del B til samme bilag

fastvingede luftfartøjer med en maksimal certificeret startmasse på over 5 700 kg, eller hvis maksimale egenfart i marchhøjde kan overstige 250 knob, som udfører de i artikel 2, stk. 2, nævnte flyvninger med et individuelt luftdygtighedsbevis, der er udstedt for første gang før den 8. januar 2015, udover den kapacitet, der er fastlagt i del A til bilag II, er udstyret med SSR-transpondere med den kapacitet, der er fastlagt i del C til samme bilag.

6. Operatører sikrer, at luftfartøjer, som er udstyret i overensstemmelse med stk. 4 og 5, og som har en maksimal certificeret startmasse på over 5 700 kg, eller hvis maksimale egenfart i marchhøjde kan overstige 250 knob, opererer med antennediversitet som foreskrevet i afsnit 3.1.2.10.4 i bilag 10 til Chicago-konventionen, bind IV, fjerde udgave med alle ændringer indtil nr. 85.

7. Medlemsstaterne kan pålægge krav i henhold til stk. 4, litra b), og stk. 5, litra b), for alle luftfartøjer, som udfører de i artikel 2, stk. 2, nævnte flyvninger i områder, hvor overvågningstjenester, som benytter overvågningsdata, der er omhandlet i del B til bilag IV, stilles til rådighed af luftfartstjenesteudøverne.

8. Luftfartstjenesteudøverne sikrer, at de, før de i artikel 2, stk. 1, litra b), c) og d), omhandlede systemer tages i brug, iværksætter de mest effektive løsninger under hensyntagen til lokale operative forhold, begrænsninger og behov samt luftrumsbrugernes kapacitet.

Artikel 6

Beskyttelse af frekvensspektrum

1. Senest den 5. februar 2015 sikrer medlemsstaterne, at SSR-transpondere om bord på luftfartøjer, der overflyver en medlemsstat, ikke udsættes for unødvendige SSR-forespørgsler fra jordbaserede SI (surveillance interrogators), som enten afkræver svar, eller som — om end de ikke kræver svar — er tilstrækkeligt kraftige til at overskride SSR-transponderens modtagerdels laveste grænseværdi.

2. Med henblik på stk. 1 må summen af sådanne forespørgsler ikke foranledige, at SSR-transponderen overskrider svarraten pr. sekund, idet der ses bort fra eventuelle squittertransmissioner, som angivet i afsnit 3.1.1.7.9.1 for så vidt angår Mode A/C-svar og i afsnit 3.1.2.10.3.7.3 for Mode S-svar, i bilag 10 til Chicago-konventionen, bind IV, fjerde udgave.

3. Senest den 5. februar 2015 sikrer medlemsstaterne, at anvendelsen af jordbaserede sendere, som drives i en medlemsstat, ikke frembringer skadelig interferens hos andre overvågningssystemer.

4. I tilfælde af uenighed mellem medlemsstaterne om de foranstaltninger, der er beskrevet i stk. 1 og 3, forelægger de berørte medlemsstater spørgsmålet for Kommissionen.

Artikel 7

Tilknyttede procedurer

1. Luftfartstjenesteudøvere skal vurdere den jordbaserede overvågningskædes præstationsniveau, før denne tages i brug, og derefter jævnligt i forbindelse med driften i henhold til kravene i bilag V.

2. Operatørerne sikrer, at en kontrol udføres mindst hvert andet år, og desuden når der er afsløret en uregelmæssighed på et bestemt luftfartøj, således at de dataelementer, der er omhandlet i punkt 3 i del A til bilag II, punkt 3 i del B til bilag II og i punkt 2 i del C til bilag II, alt efter omstændighederne, stilles til rådighed på korrekt vis ved udlæsningen af SSR-transpondere, der er installeret om bord på deres luftfartøjer. Hvis nogle af dataelementerne ikke stilles til rådighed på korrekt vis, skal operatøren undersøge dette, inden den næste flyvning påbegyndes, og en eventuel nødvendig udbedring skal foretages i henhold til normal vedligeholdelse og afhjælpende procedurer for luftfartøjet og dettes flyelektronik.

3. Medlemsstaterne sikrer, at tildelingen af ICAO's 24-bit luftfartøjsadresser til luftfartøjer, der er udstyret med en Mode S-transponder, er i overensstemmelse med kapitel 9 og tilhørende tillæg i bilag 10 til Chicago-konventionen, bind III, anden udgave, inklusive alle ændringer indtil nr. 85.

4. Operatørerne skal sikre, at enhver Mode S-transponder om bord på de luftfartøjer, de opererer, benytter en ICAO's 24-bit luftfartøjsadresse, som svarer til det registreringsnummer, der er tildelt af den medlemsstat, i hvilken luftfartøjet er registreret.

Artikel 8

Statsluftfartøjer

1. Medlemsstaterne sikrer, at statsluftfartøjer, som udfører de i artikel 2, stk. 2, nævnte flyvninger, senest den 7. december 2017 er udstyret med SSR-transpondere med den kapacitet, der er fastlagt i del A til bilag II.

2. Medlemsstaterne sikrer, at statsluftfartøjer af transporttypen med en maksimal certificeret startmasse på over 5 700 kg, eller hvis maksimale egenfart i marchhøjde kan overstige 250 knob, som udfører de i artikel 2, stk. 2, nævnte flyvninger, senest den 1. januar 2019 er udstyret med SSR-transpondere, der udover den kapacitet, der er fastlagt i del A til bilag II, har den kapacitet, der er fastlagt i del B og C til samme bilag.

3. Senest den 1. juli 2016 meddeler medlemsstaterne Kommissionen listen over statsluftfartøjer, som ikke kan udstyres med SSR-transpondere, der opfylder kravene i del A til bilag II, sammen med begrundelsen for det manglende udstyr.

Senest den 1. juli 2018 meddeler medlemsstaterne Kommissionen listen over statsluftfartøjer af transporttypen med en maksimal certificeret startmasse på over 5 700 kg, eller hvis maksimale egenfart i marchhøjde kan overstige 250 knob, som ikke kan udstyres med SSR-transpondere, der opfylder kravene i del B og C til bilag II, sammen med begrundelsen for det manglende udstyr.

Det manglende udstyr skal begrundes med et af de følgende forhold:

a)	tvingende tekniske hensyn

b)	statsluftfartøjer, som udfører de i artikel 2, stk. 2, nævnte flyvninger, men som vil være taget ud af drift senest den 1. januar 2020

c)	begrænsninger med hensyn til offentlige indkøb.

4. Hvis statsluftfartøjer ikke kan udstyres med SSR-transpondere som angivet i stk. 1 eller 2, med den begrundelse, der er omhandlet i stk. 3, litra c), skal medlemsstaterne i begrundelsen vedlægge deres indkøbsplaner for disse luftfartøjer.

5. Lufttrafiktjenesteudøvere skal sikre, at der gives plads til de i stk. 3 nævnte statsluftfartøjer, forudsat at de kan håndteres på sikker vis inden for lufttrafikstyringssystemets kapacitet.

6. Medlemsstaterne offentliggør procedurerne for håndtering af statsluftfartøjer, der ikke er udstyret i overensstemmelse med stk. 1 eller 2, i nationale luftfartspublikationer.

7. Lufttrafiktjenesteudøvere meddeler årligt den medlemsstat, som har udpeget dem, deres planer for håndtering af de statsluftfartøjer, der ikke er udstyret i henhold til stk. 1 eller 2. Disse planer skal defineres under hensyntagen til kapacitetsbegrænsningerne i forbindelse med procedurerne i stk. 6.

Artikel 9

Sikkerhedskrav

1. Medlemsstaterne sikrer, at de berørte parter senest den 5. februar 2015 udfører en sikkerhedsvurdering af alle eksisterende systemer, der er nævnt i artikel 2, stk. 1, litra b), c) og d).

2. Medlemsstaterne sikrer, at ændringer i de eksisterende systemer nævnt i artikel 2, stk. 1, litra b), c) og d), eller indførelsen af nye systemer sker efter en sikkerhedsvurdering, herunder fareidentifikation, risikovurdering og risikoreduktion, som gennemføres af de berørte parter.

3. Under de i stk. 1 og 2 nævnte vurderinger tages der som minimum hensyn til kravene i bilag VI.

Artikel 10

Komponenternes overensstemmelse eller anvendelsesegnethed

Certificeringsprocesser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 (4) anses dog for acceptable procedurer for overensstemmelsesvurdering af komponenter, hvis de omfatter påvisning af overensstemmelse med nærværende forordnings krav til interoperabilitet, præstationer og sikkerhed.

Artikel 11

Systemverifikation

1. Luftfartstjenesteudøvere, der kan påvise eller har påvist, at de opfylder betingelserne i bilag VIII, skal foretage en verifikation af de i artikel 2, stk. 1, litra b), c) og d), omhandlede systemer efter kravene i bilag IX, del A.

2. Luftfartstjenesteudøvere, der ikke kan påvise, at de opfylder betingelserne i bilag VIII, skal indgå aftale med et bemyndiget organ om verifikation af systemerne i artikel 2, stk. 1, litra b), c) og d). Verifikationen gennemføres i overensstemmelse med kravene i bilag IX, del B.

Artikel 12

Yderligere krav

1. Luftfartstjenesteudøvere sikrer, at det berørte personale på behørig vis oplyses om de krav, der er fastlagt i denne forordning, og at de har modtaget tilstrækkelig uddannelse i deres jobfunktioner.

2. Luftfartstjenesteudøvere skal:

a)	udarbejde og opdatere driftshåndbøger, der indeholder de instrukser og oplysninger, der er nødvendige for, at det berørte personale kan anvende denne forordning

b)	sikre, at håndbøgerne i litra a) er tilgængelige og opdaterede, og at deres opdatering og distribution er underkastet passende kvalitets- og dokumentationshåndtering

c)	sikre, at arbejdsmetoderne og driftsprocedurerne er i overensstemmelse med denne forordning.

3. Operatører træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at det personale, der betjener og vedligeholder overvågningsudstyret, på behørig vis oplyses om denne forordnings relevante bestemmelser, at personalet har modtaget tilstrækkelig uddannelse i sine jobfunktioner, og at instrukser i brugen af dette udstyr om muligt findes i cockpittet.

4. Medlemsstaterne sikrer overensstemmelse med forordningen, herunder offentliggørelse af de relevante oplysninger om overvågningsudstyret i nationale luftfartspublikationer.

Artikel 13

Fritagelser med hensyn til den kooperative overvågningskæde

1. I det særlige tilfælde, hvor lufttrafiktjenester i indflyvningsområdet stilles til rådighed af militære enheder eller under militærets opsyn, og begrænsninger med hensyn til offentlige indkøb hindrer overholdelsen af artikel 5, stk. 3, meddeler medlemsstaterne senest den 31. december 2017 Kommissionen en frist, hvor den kooperative overvågningskæde skal være indført, og denne må ikke være senere end den 2. januar 2025.

2. Efter samråd med netadministratoren og senest den 31. december 2018 kan Kommissionen revidere fritagelser, der meddeles i henhold til stk. 1, som kan have betydelig indvirkning på EATMN.

Article14

Fritagelser med hensyn til luftfartøjer

1. Specifikke typer af luftfartøjer med et luftdygtighedsbevis, der er udstedt for første gang før den 8. januar 2015, med en maksimal certificeret startmasse på over 5 700 kg, eller hvis maksimale egenfart i marchhøjde kan overstige 250 knob, som ikke råder over det samlede sæt af parametre, som er angivet i del C til bilag II, i en digital bustilslutning om bord på luftfartøjet, kan fritages for at opfylde kravene i artikel 5, stk. 5, litra c).

2. Specifikke typer af luftfartøjer med et luftdygtighedsbevis, der er udstedt for første gang før den 1. januar 1990, med en maksimal certificeret startmasse på over 5 700 kg, eller hvis maksimale egenfart i marchhøjde kan overstige 250 knob, kan fritages for at opfylde kravene i artikel 5, stk. 6.

3. De berørte medlemsstater meddeler senest den 1. juli 2017 Kommissionen udførlige oplysninger, som kan begrunde behovet for at indrømme disse specifikke luftfartøjstyper en fritagelse på grundlag af kriterierne i stk. 5.

4. Kommissionen gennemgår de i stk. 3 nævnte anmodninger om fritagelse og træffer efter høring af de berørte parter afgørelse.

5. De kriterier, der er nævnt i stk. 3, omfatter bl.a. følgende:

a)	specifikke luftfartøjstyper, der når afslutningen på deres driftslevetid

b)	specifikke luftfartøjstyper, der fremstilles i et begrænset antal

c)	uforholdsmæssigt høje omkostninger til ombygning.

Artikel 15

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4, artikel 5, stk. 1 og 2, og artikel 7, stk. 1, anvendes fra den 13. december 2013.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. november 2011.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand

(1) EUT L 96 af 31.3.2004, s. 26.

(2) EUT L 96 af 31.3.2004, s. 1.

(3) EUT L 96 af 31.3.2004, s. 20.

(4) EUT L 79 af 19.3.2008, s. 1.

BILAG I

Præstationskrav som nævnt i artikel 4, stk. 3

1. Krav angående overvågningsdata

1.1.

Alle overvågningskæder som nævnt i artikel 4, stk. 3, skal som minimum stille følgende overvågningsdata til rådighed:

a)	2D-positionsdata (luftfartøjets horisontale position)

status over overvågningsdata:

—	kooperative/ikke-kooperative/kombineret

—	coasted eller ej

—	anvendelsestidspunkt for 2D-positionsdata.

1.2.

Derudover skal alle overvågningskæder som nævnt i artikel 4, stk. 3, som minimum stille følgende overvågningsdata til rådighed:

a)	vertikale positionsdata (baseret på trykhøjde modtaget fra luftfartøjerne)

b)	operative identifikationsdata (luftfartøjets identitet, der modtages fra luftfartøjet såsom luftfartøjsidentifikation og/eller Mode A-kode)

supplerende indikatorer:

—	nødtilstandsindikatorer (f.eks. ulovlige handlinger, radioudfald og nødtilstande generelt)

—	særlig positionsindikator.

d)	status for overvågningsdata (de vertikale positionsdatas anvendelsestidspunkt).

2. Krav angående overvågningsdatas præstation

2.1.	Luftfartstjenesteudøverne skal definere præstationskrav til nøjagtighed, disponibilitet, integritet, kontinuitet og aktualitet for overvågningsdata, der stilles til rådighed af de systemer, som er nævnt i artikel 4, stk. 3, og som muliggør anvendelsen af overvågningsapplikationer.

2.2.	Evalueringen af nøjagtigheden af den horisontale position i de systemer, der er nævnt i artikel 4, stk. 3, skal som minimum omfatte en vurdering af fejl med hensyn til den horisontale position.

2.3.	Luftfartstjenesteudøverne skal verificere opfyldelsen af de præstationskrav, som defineres i henhold til afsnit 2.1 og 2.2.

2.4.	Overensstemmelsen verificeres på grundlag af de overvågningsdata, som stilles til rådighed for brugeren af overvågningsdataene i forbindelse med overvågningskædens udlæsning.

BILAG II

Del A: SSR-transponderfunktioner, der er omhandlet i artikel 4, stk. 3, artikel 5, stk. 4, litra a), artikel 5, stk. 5, litra a), artikel 7, stk. 2, og artikel 8, stk. 1 og 2

1.	Mindstekapaciteten for SSR-transpondere skal være Mode S Level 2s, der certificeres i overensstemmelse med afsnit 2.1.5.1.2, 2.1.5.1.7 og 3.1.2.10 i bilag 10 til Chicago-konventionen, bind IV (fjerde udgave, inkl. alle ændringer indtil nr. 85).

2.	Hvert implementeret transponderregister skal være i overensstemmelse med den tilhørende sektion i ICAO's dokument 9871 (2. udgave).

Følgende dataelementer skal stilles til rådighed for transponderen og sendes af transponderen via Mode S-protokollen og i overensstemmelse med de formater, der angives i ICAO's dokument 9871 (2. udgave):

a)	ICAO's »24-bit luftfartøjsadresse«

b)	Mode A-kode

trykhøjde

d)	flyvningens status (på jorden eller i luften)

rapport over datalink-kapacitet

—	kapacitet med hensyn til luftbåret kollisionsforebyggende system (Airborne Collision Avoidance System, ACAS)

—	kapacitet med hensyn til Mode S specific services

—	kapacitet med hensyn til luftfartøjsidentifikation

—	squitter-kapacitet

—	kapacitet med hensyn til overvågningsidentifikation (surveillance identifier)

—	rapport over kapacitet med hensyn til almen brug af Ground Initiated Comms.-B (GICB) (angivelse af ændring)

—	Versionsnummer for Mode S subnetwork

f)	rapport over kapacitet med hensyn til almen brug af GICB

g)	luftfartøjsidentifikation

h)	særlig positionsangivelse (SPI — special position indication)

i)	status med hensyn til nødtilstand (nødtilstande generelt, ingen kommunikationsforbindelse og ulovlige handlinger) herunder anvendelsen af specifikke Mode A-koder til at angive forskellige nødtilstande

j)	Aktiv ACAS-rådgivning om undvigemanøvrer, når luftfartøjet er udstyret med antikollisionsradarsystemet Traffic Alert and Collision Avoidance System II (TCAS II).

4.	Andre dataelementer kan stilles til rådighed for transponderen.

5.	De dataelementer, der er omhandlet i nr. 4, skal kun overføres fra transponderen via Mode S-protokollen, hvis processen til certificering af luftfartøjet og dettes udstyr omfatter overførsel af disse dataelementer via Mode S-protokollen.

6.	Kontinuiteten for den transponderfunktionalitet, der understøtter Mode S-protokollen, skal være mindre end eller lig med 2. 10-4 pr. flyvetime (dvs. at gennemsnitstiden med god funktion skal være større end eller lig med 5 000 flyvetimer).

Del B: SSR-transponderfunktioner, der er omhandlet i artikel 4, stk. 3, artikel 5, stk. 4, litra b), artikel 5, stk. 5, litra b), artikel 5, stk. 7, artikel 7, stk. 2 og artikel 8, stk. 3

1.	Mindstekapaciteten for SSR-transpondere skal være Mode S Level 2es, der certificeres i overensstemmelse med afsnit 2.1.5.1.2, 2.1.5.1.6, 2.1.5.1.7 og 3.1.2.10 i bilag 10 til Chicago-konventionen, bind IV (fjerde udgave, inkl. alle ændringer indtil nr. 85).

2.	Hvert implementeret transponderregister skal være i overensstemmelse med den tilhørende sektion i ICAO's dokument 9871 (2. udgave).

Følgende dataelementer skal stilles til rådighed for transponderen og sendes af transponderen via Version 2 af protokollen extended squitter (ES) ADS-B og i overensstemmelse med de formater, der angives i ICAO's dokument 9871 (2. udgave):

a)	ICAO's »24-bit luftfartøjsadresse«

b)	luftfartøjsidentifikation

c)	Mode A-kode

d)	særlig positionsangivelse (SPI — special position indication), idet der benyttes samme kilde som for den samme parameter, der er angivet i del A

e)	status med hensyn til nødtilstand (nødtilstande generelt, ingen kommunikationsforbindelse og ulovlige handlinger), idet der benyttes samme kilde som for den samme parameter, der er angivet i del A

f)	versionsnummer for ADS-B (lig med 2)

g)	ADS-B senderkategori

h)	geodætisk horisontal position (længde og bredde) efter det globale geodætiske system fra 1984 (WGS84) såvel i luften som på jorden

i)	kvalitetsindikatorer for den geodætiske horisontale position (svarende til »integrity containment bound« (NIC), 95 % navigationsnøjagtighedskategori for position (NACp), kildens integritetsniveau (SIL) og systemdesignets sikkerhedsniveau (SDA))

j)	trykhøjde, idet der benyttes samme kilde som for den samme parameter, der er angivet i del A

k)	geometrisk højde efter det globale geodætiske system fra 1984 (WGS84), der stilles til rådighed som supplement og indkodes som en forskel i forhold til trykhøjden

l)	geometrisk vertikal nøjagtighed (GVA)

m)	hastighed over land såvel i luften (flyvehastighed over land øst/vest og nord/syd) som på jorden (overfladekurs/spor og bevægelse).

n)	kvalitetsindikator for hastighed svarende til navigationsnøjagtighedskategori for hastighed (NACv)

o)	luftfartøjets kodede længde og bredde

p)	antenneforskydning til det globale satellitnavigationssystem (GNSS)

vertikal rate: barometrisk vertikal rate, idet der benyttes samme kilde som for den samme parameter, der er angivet i dataelementet i nr. 2, litra g) i del C, når luftfartøjet er pålagt og er i stand til at sende dette dataelement via Mode S-protokollen, eller vertikal rate ifølge det globale satellitnavigationssystem (GNSS)

r)	valgt højde ifølge mode control panel/flight control unit (MCP/FCU), idet der benyttes samme kilde som for den samme parameter, der er angivet i del C, når luftfartøjet er pålagt og er i stand til at sende dette dataelement via Mode S-protokollen

s)	barometrisk trykindstilling (minus 800 hectopascal), idet der benyttes samme kilde som for den samme parameter, der er angivet i del C, når luftfartøjet er pålagt og er i stand til at sende dette dataelement via Mode S-protokollen

t)	aktiv ACAS-rådgivning om undvigemanøvrer, når luftfartøjet er udstyret med TCAS II, idet der benyttes samme kilde som for den samme parameter, der er angivet i del A.

4.	Overvågningsdataelementerne (dataelementerne i nr. 3, litra h), k) og m) og deres kvalitetsindikatordataelementer (dataelementerne i nr. 3, litra i), l) og n)) skal stilles til rådighed for transponderne i samme fysiske grænseflade.

Den datakilde, der er tilsluttet transponderen og stiller dataelementerne i nr. 3, litra h) og i) til rådighed, skal opfylde følgende krav til dataintegritet:

a)	horisontal position (dataelementet i nr. 3, litra h)): kildens integritetsniveau (SIL, udtrykt med hensyn til NIC) skal være mindre end eller lig med 10-7 pr. flyvetime

horisontal position (dataelementet i nr. 3, litra h)): hvis der stilles krav om, at overvågningen om bord skal opfylde kildens integritetsniveau for horisontal position, skal tidsforsinkelsen inden varsling (der fører til en ændring af NIC-kvalitetsindikatoren), være mindre end eller lig med 10 sekunder.

Den primære datakilde, som stiller dataelementerne i nr. 3, litra h) og i) til rådighed, skal som minimum være kompatibel med GNSS-modtagere, der udfører RAIM (Receiver Autonomous Integrity Monitoring) og FDE (fault detection and exclusion) tillige med udlæsning af tilhørende oplysninger om målestatus, »integrity containment bound« og 95 % »accuracy bound«.

7.	Integriteten på systemniveau af de datakilder, som stiller dataelementerne i nr. 3, litra f), g) og k) til p) til rådighed, skal være mindre end eller lig med 10-5 pr. flyvetime.

8.	Oplysninger angående kvalitetsindikatorer (NIC, NACp, SIL, SDA, NACv og GVA) (dataelementerne i nr. 3, litra i), l) og n)) skal udtrykke den udvalgte datakildes faktiske præstation som værende gyldig på anvendelsestidspunktet for målingen af dataelementerne i nr. 3, litra h), k) og m)).

9.	Med hensyn til behandling af dataelementerne i nr. 3, litra a) til t) skal transpondersystemets integritetsniveau med hensyn til protokollen extended squitter ADS-B, herunder flyelektroniksystemernes sammenkobling med transponderen, være mindre end eller lig med 10-5 pr. flyvetime.

10.	De horisontale positionsdatas samlede reaktionstid (dataelementerne i nr. 3, litra h) og i)) skal være mindre end eller lig med 1,5 sekund i 95 % af alle transmissioner.

11.	De horisontale positionsdatas reaktionstid uden kompensation (dataelementet i nr. 3, litra h)) skal være mindre end eller lig med 0,6 sekund i 95 % af tilfældene og mindre end eller lig med 1,0 sekund i 99,9 % af alle transmissioner.

12.	Den samlede reaktionstid for dataelementerne om hastighed ved jorden (dataelementerne i nr. 3, litra m) og n)) skal være mindre end eller lig med 1,5 sekund i 95 % af alle transmissioner.

13.	Hvis transponderen er indstillet til at benytte en Mode A-conspicuitykode på 1000, skal der blokeres for overførsel af Mode A-kodeoplysninger via protokollen extended squitter ADS-B.

14.	Andre dataelementer kan stilles til rådighed for transponderen.

15.

Bortset fra formater til militær brug skal de dataelementer, der er nævnt i nr. 14, kun overføres fra transponderen via protokollen extended squitter ADS-B, hvis processen til certificering af luftfartøjet og dettes udstyr omfatter overførsel af disse dataelementer via protokollen extended squitter ADS-B.

16.	Kontinuiteten for den transponderfunktionalitet, der understøtter ADS-B-protokollen, skal være mindre end eller lig med 2. 10-4 pr. flyvetime (dvs. at gennemsnitstiden med god funktion skal være større end eller lig med 5 000 flyvetimer).

Del C: SSR-transponderens supplerende overvågningsdatafunktioner, der er omhandlet i artikel 4, stk. 3, artikel 5, stk. 4, litra c) og artikel 5, stk. 5, litra c), artikel 7, stk. 2, artikel 8, stk. 3 og artikel 14, stk. 1

1.	Hvert transponderregister, der er implementeret, skal være i overensstemmelse med den tilhørende sektion i ICAO's dokument 9871 (2. udgave).

Følgende dataelementer skal stilles til rådighed for transponderen og sendes af transponderen efter anmodning fra den jordbaserede overvågningskæde via Mode S-protokollen og i overensstemmelse med de formater, der angives i ICAO's dokument 9871 (2. udgave):

a)	valgt højde ifølge MCP/FCU

b)	rulningsvinkel

c)	faktisk kursvinkel

d)	hastighed ved jorden

e)	magnetisk kurs

f)	indikeret egenfart (IAS) eller machtal.

g)	vertikal rate (barometrisk eller baro-inertial)

h)	barometrisk trykindstilling (minus 800 hectopascal)

i)	kursvinkel rate eller faktisk egenfart, hvis kursvinkel rate ikke står til rådighed.

3.	Andre dataelementer kan stilles til rådighed for transponderen.

4.	De dataelementer, der er omhandlet i nr. 3, skal kun overføres fra transponderen via Mode S-protokollen, hvis processen til certificering af luftfartøjet og dettes udstyr omfatter overførsel af disse dataelementer via Mode S-protokollen.

BILAG III

Krav med hensyn til udveksling af overvågningsdata som nævnt i artikel 5, stk. 1

1.	Overvågningsdata, der udveksles mellem de systemer, der er nævnt i artikel 2, stk. 1, litra b) og c), skal overholde et dataformat, der er aftalt mellem de berørte parter.

Overvågningsdata, der overføres uden for de systemer, der er nævnt i artikel 2, stk. 1, litra b) og c), skal gøre det muligt at:

a)	identificere datakilden

b)	identificere datatypen.

3.	Overvågningsdata, der overføres til andre luftfartstjenesteudøvere uden for de systemer, der er nævnt i artikel 2, stk. 1, litra b) og c), skal være tidsstemplet og foretages i UTC (koordineret universaltid).

BILAG IV

Krav til oprettelsen af de formelle ordninger, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2

De formelle ordninger mellem luftfartstjenesteudøvere angående udveksling af overvågningsdata skal omfatte følgende minimumsindhold:

a)	parterne i disse ordninger

b)	ordningernes gyldighedsperiode

c)	overvågningsdataenes omfang

d)	overvågningsdataenes kilder

e)	overvågningsdataenes udvekslingsformat

f)	kommunikationsmidler, der benyttes til at udveksle overvågningsdata

g)	det punkt, hvortil overvågningsdatatjenesten leveres

kvalitetskrav til overvågningsdataene i henseende til:

—	de præstationsindikatorer eller -parametre, der anvendes til at føre kontrol med overvågningsdataenes kvalitet

—	de metoder og værktøjer, der anvendes til at måle overvågningsdataenes kvalitet

—	hyppigheden af målinger af overvågningsdataenes kvalitet

—	procedurer for rapportering om datakvalitet

—	det acceptable værdiinterval for hver præstationsindikator, som fastlægges tillige med en procedure, der skal anvendes, hvis værdien ligger uden for det definerede interval

—	udpegning af den part, der er ansvarlig for at kontrollere og sikre, at kvalitetskravene opfyldes

aftalt serviceniveau for så vidt angår

—	tidsperiode, hvor tjenesten står til rådighed

—	kontinuitet

—	integritet

—	gennemsnitstid med god funktion

—	reaktionstid ved udfald

—	procedurer til planlægning og gennemførelse af forebyggende vedligeholdelse

j)	procedurer til håndtering af ændringer

k)	rapporteringsordninger med hensyn til præstation og disponibilitet herunder uforudsete udfald

l)	ordninger vedrørende ledelse og koordinering

m)	ordninger vedrørende beskyttelse og anmeldelse i henseende til den jordbaserede overvågningskæde.

BILAG V

Krav til vurdering af overvågningskæders præstationsniveau, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1

1.	Vurderingen af den løbende præstation i de systemer, der er nævnt i artikel 2, stk. 1, litra b), c) og d), gennemføres i det luftrum, hvori overvågningstjenesterne, som gør brug af systemerne, stilles til rådighed.

2.	Luftfartstjenesteudøverne skal regelmæssigt kontrollere systemet og dets komponenter samt udvikle og håndhæve en præstationsvalideringsordning. Hyppigheden skal aftales med den nationale tilsynsmyndighed under hensyntagen til de særlige forhold i systemet og dets komponenter.

3.	Inden ændringer af luftrummets udformning gennemføres, skal de systemer, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra b), c) og d), verificeres for at kontrollere, at de fortsat opfylder de krævede præstationer i den nye udformning af luftrummet.

BILAG VI

Krav, der er omhandlet i artikel 9

1.	Præstationskravene, der er angivet i artikel 4.

2.	Interoperabilitetskravene, der er angivet i artikel 5, stk. 2, 3 og 7.

3.	Kravene angående beskyttelse af frekvensspektrum, der er angivet i artikel 6.

4.	Kravene vedrørende de tilknyttede procedurer, der er angivet i artikel 7.

5.	Kravet vedrørende statsluftfartøjer, der er angivet i artikel 8, stk. 5.

6.	Tillægskravene i artikel 12, stk. 3.

7.	Kravene om udveksling af overvågningsdata, der er angivet i nr. 3 i bilag III.

BILAG VII

Krav til vurdering af overensstemmelse eller anvendelsesegnethed for de komponenter, der nævnes i artikel 10

1.	Verifikationen af overensstemmelse skal påvise, at komponenterne lever op til de gældende krav i denne forordning eller er anvendelsesegnede i testmiljøet.

Overensstemmelsesvurderingen tilrettelægges af fabrikanten, som herunder bl.a. skal:

a)	fastlægge et velegnet testmiljø

b)	verificere, at testplanen beskriver komponenterne i testmiljøet

c)	verificere, at testplanen omfatter alle gældende krav

d)	sikre, at der er god sammenhæng, og at den tekniske kvalitet er høj i den tekniske dokumentation og testplanen

e)	planlægge testens forløb, personaleressourcerne samt installation og konfiguration af testplatformen

f)	udføre inspektioner og test efter testplanens specifikationer

g)	skrive en rapport, hvor resultaterne af inspektioner og test forelægges.

3.	Fabrikanten skal sikre, at komponenterne, jf. artikel 10, som inddrages i testmiljøet, opfylder denne forordnings gældende krav.

Når verifikationen af overensstemmelsen eller anvendelsesegnetheden er fuldført med tilfredsstillende resultat, skal fabrikanten på eget ansvar udforme en EF-erklæring om overensstemmelse eller anvendelsesegnethed med en specifikation navnlig af de krav i forordningen, som komponenten opfylder, og de dertil knyttede anvendelsesbetingelser, jf. interoperabilitetsforordningens nr. 3 i bilag III til forordning (EF) nr. 552/2004.

BILAG VIII

Betingelser som omhandlet i artikel 11, stk. 1 og 2

1.	Luftfartstjenesteudøveren skal have interne rapporteringsmetoder, der sikrer og påviser, at verifikationsarbejdet udføres upartisk og uafhængigt.

3.	Luftfartstjenesteudøveren skal sørge for, at verifikationspersonalet har adgang til udstyr, der sætter det i stand til at udføre det fornødne kontrolarbejde korrekt.

5.	Luftfartstjenesteudøveren skal sørge for, at verifikationspersonalet er i stand til at udføre kontrolarbejdet upartisk. Deres aflønning må hverken afhænge af, hvor mange kontrolopgaver de udfører, eller af resultatet af disse.

BILAG IX

Del A: Krav til verifikation af de systemer, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1

1.	Verifikationen af de systemer, der nævnes i artikel 2, stk. 1, litra b), c) og d) skal påvise disse systemers overensstemmelse med denne forordnings krav til interoperabilitet, præstationer og sikkerhed i et vurderingsmiljø, der svarer til disse systemers driftsomgivelser.

2.	Verifikationen af systemerne i artikel 2, stk. 1, litra b), c) og d), skal udføres efter velegnede og anerkendte testmetoder.

3.	Testværktøj til verifikation af systemerne i artikel 2, stk. 1, litra b), c) og d), skal være udstyret med egnede funktioner.

Verifikationen af systemer i artikel 2, stk. 1, litra b), c) og d), skal resultere i det indhold af den tekniske beskrivelse, der forlanges i nr. 3 i bilag IV til forordning (EF) nr. 552/2004 samt:

a)	en beskrivelse af gennemførelsen

b)	en rapport om de inspektioner og test, der er gennemført inden ibrugtagningen af systemet.

Verifikationsarbejdet tilrettelægges af luftfartstjenesteudøveren, som bl.a. skal:

a)	fastlægge et velegnet driftsmæssigt og teknisk vurderingsmiljø, der svarer til det virkelige driftsmiljø

b)	verificere, at testplanen beskriver, hvordan systemerne, jf. artikel 2, stk. 1, litra b), c) og d), integreres i et driftsmæssigt og teknisk vurderingsmiljø

c)	verificere, at testplanen omfatter alle denne forordnings krav til interoperabilitet, præstationer og sikkerhed

d)	sikre, at der er god sammenhæng, og at den tekniske kvalitet er høj i den tekniske dokumentation og testplanen

e)	planlægge testens forløb, personaleressourcerne samt installation og konfiguration af testplatformen

f)	udføre inspektioner og test efter testplanens specifikationer

g)	skrive en rapport, hvor resultaterne af inspektioner og test forelægges.

6.	Luftfartstjenesteudøveren skal sikre, at systemerne i artikel 2, stk. 1, litra b), c) og d), opfylder denne forordnings krav til interoperabilitet, præstationer og sikkerhed i systemer, der drives i et driftsmæssigt velegnet vurderingsmiljø.

7.	Når verifikationen af overensstemmelsen er fuldført med tilfredsstillende resultat, udarbejder luftfartstjenesteudøveren en EF-erklæring om systemverifikation og forelægger den for den nationale tilsynsmyndighed sammen med den tekniske beskrivelse, jf. artikel 6 i forordning (EF) nr. 552/2004.

Del B: Krav til verifikation af de systemer, der er omhandlet i artikel 11, stk. 2

1.	Verifikationen af de systemer, der nævnes i artikel 2, stk. 1, litra b), c) og d) skal påvise disse systemers overensstemmelse med denne forordnings krav til interoperabilitet, præstationer og sikkerhed i et vurderingsmiljø, der svarer til disse systemers driftsomgivelser.

2.	Verifikationen af systemerne i artikel 2, stk. 1, litra b), c) og d), skal udføres efter velegnede og anerkendte testmetoder.

3.	Testværktøj til verifikation af systemerne i artikel 2, stk. 1, litra b), c) og d), skal være udstyret med egnede funktioner.

Verifikationen af systemer i artikel 2, stk. 1, litra b), c) og d), skal resultere i det indhold af den tekniske beskrivelse, der forlanges i punkt 3 i bilag IV til forordning (EF) nr. 552/2004 samt:

a)	en beskrivelse af gennemførelsen

b)	en rapport om de inspektioner og test, der er gennemført inden ibrugtagningen af systemet.

5.	Luftfartstjenesteudøveren skal fastlægge et velegnet driftsmæssigt og teknisk vurderingsmiljø, der svarer til det virkelige driftsmiljø, og lade et bemyndiget organ udføre verifikationen.

Verifikationen tilrettelægges af det bemyndigede organ, som bl.a. skal:

a)	verificere, at testplanen beskriver, hvordan systemerne, jf. artikel 2, stk. 1, litra b), c) og d), integreres i et driftsmæssigt og teknisk vurderingsmiljø

b)	verificere, at testplanen omfatter alle denne forordnings krav til interoperabilitet, præstationer og sikkerhed

c)	sikre, at der er god sammenhæng, og at den tekniske kvalitet er høj i den tekniske dokumentation og testplanen

d)	planlægge testens forløb, personaleressourcerne samt installation og konfiguration af testplatformen

e)	udføre inspektioner og test efter testplanens specifikationer

f)	skrive en rapport, hvor resultaterne af inspektioner og test forelægges.

7.	Det bemyndigede organ skal sikre, at systemerne i artikel 2, stk. 1, litra b), c) og d), opfylder denne forordnings krav til interoperabilitet, præstationer og sikkerhed i systemer, der drives i et vurderingsmiljø, der svarer til det virkelige driftsmiljø.

8.	Når verifikationsopgaverne er fuldført med tilfredsstillende resultat, skal det bemyndigede organ udarbejde en overensstemmelsesattest, for så vidt angår de udførte opgaver.

9.	Derefter udarbejder luftfartstjenesteudøveren en EF-erklæring om systemverifikation og forelægger den for den nationale tilsynsmyndighed sammen med den tekniske beskrivelse, jf. artikel 6 i forordning (EF) nr. 552/2004.

23.11.2011

Den Europæiske Unions Tidende

L 305/53

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1208/2011

af 22. november 2011

om ændring og berigtigelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 288/2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår EF-støtte til uddeling af frugt- og grøntsagsprodukter, forarbejdede frugt- og grøntsagsprodukter og bananprodukter til børn på undervisningsinstitutioner inden for rammerne af en skolefrugtordning

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1), særlig artikel 103h, litra f), sammenholdt med artikel 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	På baggrund af erfaringerne med forvaltningen af skolefrugtordningen, der blev indført ved artikel 103ga i forordning (EF) nr. 1234/2007, og for at lette gennemførelsen af forordningen er det nødvendigt at præcisere og forenkle flere bestemmelser i Kommissionens forordning (EF) nr. 288/2009 (2).

(2)

Ifølge artikel 103ga, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1234/2007 skal medlemsstaterne træffe de nødvendige ledsageforanstaltninger for at gøre ordningen effektiv. Ledsageforanstaltninger kommer ikke i betragtning til EU-støtte, der ydes til skolefrugtordningen. Det er derfor nødvendigt med en mere tydelig sondring mellem disse foranstaltninger og oplysningsforanstaltninger, som er berettiget til EU-støtte.

(3)

Artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 288/2009 indeholder en liste over omkostninger, der kommer i betragtning til EU-støtte. For at sikre korrekt finansiel forvaltning og kontrol med udgifter bør det fastsættes mere præcist, hvilke omkostninger der er berettiget til EU-støtte. For at sikre ordningens effektivitet bør det fastsættes, at personaleudgifter ikke kan komme i betragtning til EU-støtte med undtagelse af visse personaleudgifter, som hænger direkte sammen med gennemførelsen af ordningen.

(4)

Erfaringerne viser, at detaljerede regler vedrørende støtteansøgninger og støtteudbetaling i forordning (EF) nr. 288/2009 er vanskelige at anvende med hensyn til organer, der varetager kontrol-, evaluerings- og oplysningsopgaver inden for rammerne af skolefrugtordningen, når disse organer ikke er involveret i leveringen af produkter. Derfor bør betingelserne for, hvornår der gives støtte til kontrol-, evaluerings- og oplysningsaktiviteter, præciseres.

(5)

For at begrænse kravene vedrørende kontrol af støttemodtagere, der udelukkende er ansvarlige for kontrol-, evaluerings- og oplysningsopgaver, bør reglerne for kontrol forenkles. På grund af disse opgavers særlige karakter bør de fritages for kontrol på stedet og kun underkastes fuld administrativ kontrol.

(6)

I artikel 3, stk. 5, andet punktum, i forordning (EF) nr. 288/2009 forekommer der uoverensstemmelser mellem sprogversionerne hvad angår medlemsstaternes gennemførelse af skolefrugtordningen. I nogle sprogversioner bør det derfor præciseres, at hvis en medlemsstat ønsker at indføre flere ordninger, skal den fastlægge en strategi for hver ordning.

(7)	Forordning (EF) nr. 288/2009 bør derfor ændres og berigtiges i overensstemmelse hermed.

(8)	Med henblik på programmeringen og for at sikre, at reglerne ikke ændres i løbet af den pågældende periode, er det nødvendigt at anvende de ændringer, der indføres ved denne forordning, fra starten på den nuværende skolefrugtordnings gennemførelsesperiode, dvs. den 1. august 2011.

(9)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ændring af forordning (EF) nr. 288/2009

Forordning (EF) nr. 288/2009 ændres således:

I artikel 3, stk. 4, foretages følgende ændringer:

‧4. Medlemsstaterne angiver i deres strategi, hvilke ledsageforanstaltninger de vedtager for at sikre en vellykket gennemførelse af deres ordning. Foranstaltningerne skal have et pædagogisk sigte med fokus på at forbedre målgruppens kendskab til frugt- og grøntsektoren eller fremme sunde kostvaner, og det kan ske med inddragelse af undervisere og forældre‧.

I artikel 5 foretages følgende ændringer:

Stk. 1 affattes således:

Første afsnit ændres til:

"Følgende omkostninger kommer i betragtning til den EU-støtte, der er omhandlet i artikel 103ga i forordning (EF) nr. 1234/2007:

a)	omkostninger til frugt- og grøntsagsprodukter, forarbejdede frugt- og grøntsagsprodukter og bananprodukter, der er omfattet af skolefrugtordningen og leveret til en undervisningsinstitution

relaterede omkostninger, dvs. omkostninger, der har direkte sammenhæng med en skolefrugtordnings gennemførelse. Herunder hører:

i)	omkostninger i forbindelse med anskaffelse, leje og leasing af udstyr, hvis det er fastsat i strategien

ii)	de kontrol- og evalueringsomkostninger, som er nævnt i artikel 12, og som har direkte sammenhæng med skolefrugtordningen

iii)

kommunikationsomkostninger, som har direkte sammenhæng med information til offentligheden om skolefrugtordningen, herunder omkostninger vedrørende den plakat, der omhandles i artikel 14, stk. 1. Til disse omkostninger kan også inkluderes en eller flere af følgende oplysningsforanstaltninger og -aktiviteter:

—	oplysningskampagner via radio/tv, elektronisk kommunikation, aviser og lignende kommunikationsmidler

—	informationsarrangementer, konferencer, seminarer og workshopper med henblik på oplysning af offentligheden om ordningen og lignende arrangementer

—	informations- og pr-materiale som f.eks. breve, foldere, brochurer, reklameartikler og lignende."

ii)

Følgende nye afsnit indsættes:

"Merværdiafgift (moms) og udgifter i forbindelse med personaleomkostninger er ikke berettiget til den omhandlede EU-støtte i artikel 103ga i forordning (EF) nr. 1234/2007 med undtagelse af personaleomkostninger, der indgår i de omkostninger, der vedrører de aktiviteter, der er nævnt i dette stykkes første afsnit, når disse aktiviteter er blevet udliciteret."

Stk. 2 affattes således:

"2. De samlede omkostninger i henhold til første afsnit, litra b), nr. iii), skal være udtrykt som et fast beløb og må ikke overstige en øvre grænse på 5 % af det årlige EU-støttebeløb, der er tildelt den pågældende medlemsstat, efter den endelige tildeling af fællesskabsstøtte, jf. artikel 4, stk. 4.

De samlede omkostninger i henhold til første afsnit, litra b), nr. i) og ii), må ikke overstige 10 % af det årlige EU-støttebeløb, der er tildelt den pågældende medlemsstat, efter den endelige tildeling af fællesskabsstøtte, jf. artikel 4, stk. 4."

Artikel 7 affattes således:

"Artikel 7

Generelle betingelser for godkendelse af støtteansøgere

1. Den kompetente myndighed gør godkendelsen betinget af, at ansøgeren skriftligt forpligter sig til:

a)	kun at anvende produkter, der er støttet i henhold til en skolefrugtordning, der overholder bestemmelserne i denne forordning med henblik på konsum til elever i den eller de undervisningsinstitutioner, der ansøges om støtte til

b)	at anvende støtten til kontrol og evaluering af skolefrugtordningen eller til oplysning i overensstemmelse med ordningens formål

c)	at godtgøre uretmæssigt udbetalt støtte for de pågældende mængder, hvis det viser sig, at produkterne ikke er blevet uddelt til børnene, jf. artikel 2, eller at der er blevet betalt for produkter, hvortil der ikke gives støtte i henhold til denne forordning

d)	ved svig eller grov forsømmelighed at betale et beløb, der svarer til forskellen mellem det oprindeligt udbetalte beløb og det beløb, som støtteansøgeren er berettiget til

e)	på anmodning af myndighederne at fremlægge de relevante bilag

f)	at underkaste sig den kontrol, som den pågældende medlemsstats myndigheder træffer beslutning om, især regnskabskontrol og fysisk kontrol.

2. For de støttemodtagere, der er nævnt i artikel 6, stk. 2, litra e), nr. ii), finder kun denne artikels stk. 1, litra b), d), og e), anvendelse.

3. Støttemodtagere, der er nævnt i artikel 6, stk. 2, litra c), d) og e), nr. i), skal udfærdige et yderligere skriftligt tilsagn om at registrere navne og adresser på undervisningsinstitutionerne, eller i givet fald uddannelsesmyndigheder, og de produkter og mængder, der er solgt eller leveret til disse institutioner eller myndigheder.

4. Medlemsstaterne kan kræve yderligere skriftlige tilsagn fra ansøgeren."

4)	Artikel 8 udgår.

I artikel 10 foretages følgende ændringer:

Stk. 1 affattes således:

"1. Støtteansøgninger udfærdiges efter de forskrifter, som medlemsstatens myndigheder har fastsat.

Støtteansøgninger indgivet af ansøgere nævnt i artikel 6, stk. 2, litra a) til d), og i artikel 6, stk. 2, litra e), nr. i), skal mindst indeholde følgende oplysninger:

a)	de uddelte mængder

b)	navn og adresse eller identifikationsnummer på den undervisningsinstitution eller den undervisningsmyndighed, som oplysningerne i litra a) vedrører

c)	antallet af børn i den pågældende målgruppes undervisningsinstitution, som er udpeget i medlemsstatens strategi

d)	de relevante bilag fastlægges af medlemsstaterne."

b)	I stk. 3 indsættes følgende punktum: "Ved støtteansøgninger for den i henhold til artikel 12 udarbejdede evalueringsrapport er fristen sidste dag i den første måned efter udløbet af evalueringsfristen i artikel 12, stk. 2."

c)	Stk. 4, første punktum, affattes således: "De beløb, der gøres gældende i ansøgningen, skal underbygges med bilag, der stilles til rådighed for myndighederne."

I artikel 11 foretages følgende ændringer:

a)	I stk. 1 affattes indledningen således: »Hvad angår de ansøgere, der er nævnt i artikel 6, stk. 2, litra a) til d), og litra e), nr. i), udbetales støtte kun:«

b)	Følgende nye stk. 1a indsættes: "1a. Hvad angår de støtteansøgere, der er nævnt i artikel 6, stk. 2, litra e), nr. ii), udbetales støtte kun ved levering af de pågældende varer eller tjenesteydelser og efter forelæggelse af de relevante bilag alt efter medlemsstatens kompetente myndigheds krav."

c)	Stk. 3, andet afsnit, affattes således: "Overskrides tidsfristen i artikel 10, stk. 3, med to måneder, nedsættes støtten yderligere med 1 % pr. dags yderligere forsinkelse."

Artikel 12, stk. 2, affattes således:

"2. Medlemsstaterne evaluerer hvert år gennemførelsen af deres skolefrugtordning og vurderer ordningens effektivitet. For gennemførelsesperioden 1. august 2010 til 31. juli 2011 forelægger medlemsstaterne Kommissionen resultaterne af deres evaluering senest den 29. februar 2012. For de følgende gennemførelsesperioder forelægger medlemsstaterne Kommissionen efter den 29. februar 2012 hvert femte år senest ved udgangen af februar en evalueringsrapport for den foregående femårige gennemførelsesperiode."

I artikel 13 foretages følgende ændringer:

Stk. 1 og 2 affattes således:

"1. Medlemsstaterne træffer alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at forordningen overholdes. Til disse foranstaltninger hører fuld administrativ kontrol af støtteansøgninger.

2. Ved støtteansøgninger fra støtteansøgere omhandlet i artikel 6, stk. 2, litra a) til d), og i litra e), nr. i), omfatter den administrative kontrol af bilag som defineret af medlemsstaterne vedrørende leveringen af produkterne. Den administrative kontrol suppleres med kontrol på stedet for at undersøge:

a)	de registrerede oplysninger, der er omhandlet i artikel 7, herunder bilag i form af købs- og salgsfakturaer og bankudtog

b)	om de støttede produkter anvendes i overensstemmelse med forordningen, navnlig hvis der er grund til mistanke om uregelmæssigheder."

b)	Følgende nye stk. 2a indsættes: »2a. Hvis en af de ansøgere, der er nævnt i artikel 6, stk. 2, i litra e), nr. ii), ansøger om støtte, skal den administrative kontrol omfatte kontrol af levering af varer og tjenesteydelser og af rigtigheden af de angivne udgifter.«

Stk. 3, første afsnit, affattes således:

"Det samlede antal kontrolbesøg på stedet i hver periode fra 1. august til 31. juli skal mindst omfatte 5 % af den udbetalte støtte på nationalt plan og mindst omfatte 5 % af alle de ansøgere, der er nævnt i artikel 6, stk. 2, litra a) til d), og i litra e), nr. i)."

d)	I stk. 6, første punktum, erstattes henvisningen til litra e) med en henvisning til artikel 6, stk. 2, litra e), nr. i).

I artikel 14 foretages følgende ændringer:

a)	Stk. 2 affattes således: "2. Beslutter en medlemsstat, at den ikke vil anvende den i stk. 1 omhandlede plakat, redegør medlemsstaten i sin strategi klart for, hvordan den agter at informere offentligheden om, at dens ordning modtager økonomisk støtte fra EU."

Følgende nye stk. 2a indsættes:

"2a. Websteder og alle andre kommunikationsmidler i henhold til artikel 5, stk. 1, litra b), nr. iii), der vedrører en medlemsstats skolefrugtordning, skal under alle omstændigheder bære Europaflaget og nævne EU's skolefrugtordning og den finansielle støtte fra Den Europæiske Union."

10)

Andet afsnit i artikel 15, stk. 1, a) og b), affattes således:

»a)	resultatet af den overvågning, der er fastlagt i artikel 12, stk. 1, via e-mail til AGRI-HORT-SCHOOLFRUIT@ec.europa.eu

b)	enkelthederne vedrørende den udførte kontrol på stedet, jf. artikel 13 og 16, og konklusionerne herfra via e-mail til AGRI-J2@ec.europa.eu.«

Artikel 2

Berigtigelse til forordning (EF) nr. 288/2009

Artikel 3, stk. 5, andet punktum, affattes således: (Vedrører ikke den danske version).

Artikel 3

Ikrafttræden og anvendelsesdato

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. august 2011.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. november 2011.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand

(1) EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2) EUT L 94 af 8.4.2009, s. 38.

		ISSN 1977-0634 doi:10.3000/19770634.L_2011.305.dan
Den Europæiske Unions Tidende		L 305

Dansk udgave	Retsforskrifter	54. årgang 23. november 2011

Indhold		I Lovgivningsmæssige retsakter	Side
		DIREKTIVER
	*	Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/88/EU af 16. november 2011 om ændring af direktiv 97/68/EF for så vidt angår bestemmelserne for motorer, der markedsføres under fleksibilitetsordningen ( 1 )	1

	II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter
	FORORDNINGER
*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1200/2011 af 18. november 2011 om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur	6
*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1201/2011 af 18. november 2011 om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur	8
*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1202/2011 af 18. november 2011 om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur	10
*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1203/2011 af 18. november 2011 om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur	12
*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1204/2011 af 18. november 2011 om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur	14
*	Kommissionens forordning (EU) nr. 1205/2011 af 22. november 2011 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 for så vidt angår International Financial Reporting Standard (IFRS) 7 ( 1 )	16
*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1206/2011 af 22. november 2011 om fastlæggelse af krav til luftfartøjsidentifikation med henblik på overvågning af det fælles europæiske luftrum ( 1 )	23
*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1207/2011 af 22. november 2011 om fastlæggelse af krav til overvågningens præstationer og interoperabilitet i det fælles europæiske luftrum ( 1 )	35
*	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1208/2011 af 22. november 2011 om ændring og berigtigelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 288/2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår EF-støtte til uddeling af frugt- og grøntsagsprodukter, forarbejdede frugt- og grøntsagsprodukter og bananprodukter til børn på undervisningsinstitutioner inden for rammerne af en skolefrugtordning	53
	Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1209/2011 af 22. november 2011 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager	57

(EUR/100 kg)
KN-kode	Tredjelandskode (1)	Fast importværdi
0702 00 00	AL	51,9
	MA	44,2
	MK	57,4
	TR	87,5
	ZZ	60,3
0707 00 05	AL	64,0
	EG	188,1
	TR	93,5
	ZZ	115,2
0709 90 70	MA	42,4
	TR	132,9
	ZZ	87,7
0805 20 10	MA	73,5
	ZA	65,5
	ZZ	69,5
0805 20 30, 0805 20 50, 0805 20 70, 0805 20 90	HR	41,7
	IL	72,8
	JM	134,1
	MA	53,5
	TR	80,2
	UY	42,7
	ZA	62,9
	ZZ	69,7
0805 50 10	TR	57,4
0805 50 10	ZZ	57,4
0808 10 80	CA	110,8
	CL	90,0
	CN	67,2
	MK	41,0
	NZ	64,9
	US	71,3
	ZA	108,1
	ZZ	79,0
0808 20 50	AR	43,9
	CN	60,4
	ZA	73,2
	ZZ	59,2


	(1) EØS-relevant tekst