(1)

Spanien meddelte ved brev af 19. december 2002 og i overensstemmelse med traktatens artikel 88, stk. 3, Kommissionen en omstruktureringsplan for den spanske kulindustri i overensstemmelse med betingelserne i Rådets forordning (EF) nr. 1407/2002 af 23. juli 2002 om statsstøtte til kulindustrien (2).

(2)

Ved brev af 19. februar 2003 og 31. juli 2003 anmodede Kommissionen om yderligere oplysninger. Spanien sendte disse oplysninger ved brev af 18. april 2003 og 3. oktober 2003.

(3)

Ved brev af 16. juni 2003 meddelte Spanien den ministerielle anordning ECO 768/2003 af 17. marts 2003 om tildeling af økonomisk støtte til kulvirksomheder i 2003.

(4)

Ved brev af 8. august 2003 meddelte Spanien i henhold til bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1407/2002 de støttebeløb, der var blevet tildelt hver enkelt kulvirksomhed i 2003.

(5)

Ved brev af 18. august 2003 og 18. september 2003 meddelte Spanien en række oplysninger om produktionsenhedernes produktionsomkostninger i henhold til bestemmelserne i Kommissionens beslutning 2002/871/EF af 17. oktober 2002 om fastlæggelse af fælles regler for meddelelse af de oplysninger, der er nødvendige med henblik på anvendelse af Rådets forordning (EF) nr. 1407/2002 om statsstøtte til kulindustrien (3).

(6)

Ved brev af 10. februar 2004 meddelte Spanien den ministerielle anordning om tildeling af økonomisk støtte til kulvirksomheder i 2004.

(7)

Ved brev af 30. marts 2004 meddelte Kommissionen Spanien, at den efter at have gennemgået de oplysninger, som de spanske myndigheder havde fremsendt, havde besluttet at indlede en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 88, stk. 2. Beslutningen blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (4).

(8)

Ved brev af 30. juni 2004 og 16. juli 2004 fremsendte Spanien en række supplerende oplysninger om omstruktureringsplanen.

(9)

Ved brev af 19. februar 2005 meddelte Spanien den ministerielle anordning om tildeling af økonomisk støtte til kulvirksomheder i 2005.

(10)

Ved brev af 7. september 2005 anmodede Kommissionen om supplerende oplysninger. Ved brev af 20. oktober 2005 fremsendte Spanien en række supplerende oplysninger om omstruktureringsplanen.

(11)

På baggrund af Spaniens oplysninger skal Kommissionen træffe en beslutning om omstruktureringsplanen for den spanske kulindustri og, hvis Kommissionen afgiver en positiv udtalelse om planen, om statsstøtten for årene 2003, 2004 og 2005.

(12)

Omstruktureringsplanen og statsstøtteordningen er omfattet af forordning (EF) nr. 1407/2002. Kommissionen skal træffe en beslutning om omstruktureringsplanen, jf. forordningens artikel 10, stk. 1, for at afgøre, om den opfylder de bestemmelser og kriterier, der er fastlagt i artikel 4-8, og om den opfylder forordningens formål. Hvis Kommissionen afgiver en positiv udtalelse om denne plan, er det endvidere nødvendigt, i henhold til forordningens artikel 10, stk. 2, at undersøge, om støtteordningerne for perioden 2003-2005 er i overensstemmelse med omstruktureringsplanen, og mere generelt, om støtten muliggør, at det fælles marked fungerer tilfredsstillende.

(13)

Den 3. juni 1998 vedtog Kommissionen med beslutning 98/637/EKSF af 3. juni 1998 om Spaniens støtte til kulindustrien i 1998 (5) en omstruktureringsplan for den spanske kulindustri for perioden 1998-2002. Denne plan tog udgangspunkt i den plan for omstrukturering af kulmineindustrien og for den alternative udvikling af mineområder 1998-2005, som blev underskrevet den 15. juli 1997. Planen var resultatet af en aftale mellem de spanske myndigheder og de interesserede parter i kulminesektoren, og den indeholder bestemmelser vedrørende de virksomheder, der modtog støtte. Kommissionen afgav en positiv udtalelse om omstruktureringsplanen for 1998-2002 efter at have undersøgt, om planen var i overensstemmelse med de generelle og specifikke mål i Kommissionens beslutning nr. 3632/93/EKSF af 28. december 1993 om fællesskabsordningen for statsstøtte til kulindustrien (6).

(14)

Den spanske regering ønskede fortsat at yde støtte til kulindustrien efter udløbet af EKSF-traktaten den 23. juli 2002 og meddelte derfor den 19. december 2002 Kommissionen en omstruktureringsplan for perioden 2003-2005 om adgangen til kulreserverne og lukning af produktionsanlæg, jf. forordning (EF) nr. 1407/2002, særlig artikel 9, stk. 10.

(15)

Denne omstruktureringsplan vedrører, at de spanske myndigheder har til hensigt fortsat at yde støtte til kulindustrien i perioden 2003-2005 i form af produktionsstøtte og støtte til dækning af ekstraordinære omkostninger i forbindelse med omstruktureringsprocessen. Forslaget for perioden indtil 2005 forudsætter, at virksomhedernes og arbejdstagernes indsats for at omstrukturere sektoren i perioden 1998-2002 videreføres på grundlag af den spanske plan for 1998-2005 vedrørende omstrukturering af kulmineindustrien. Desuden skal der tages hensyn til målene i forordning (EF) nr. 1407/2002, dvs. at der skal produceres en mindre mængde med støtte, at arbejdsstyrken skal nedbringes, og at produktionsomkostningerne dermed skal falde.

(16)

De spanske myndigheder har anført, at de sociale og arbejdsmarkedsmæssige forhold skal være et af de kriterier, der tages hensyn til, når der træffes beslutning om, hvilke produktionsanlæg der opretholdes på et minimalt aktivitetsniveau, således at der sikres adgang til kulproduktionen. Et andet kriterium vil være det eksisterende kulmarked og gennemførelsen af miljølovgivningen, som vil afgøre, hvilke kraftværker der vil være i stand til at videreføre driften.

(17)

Ud over disse kriterier var det de spanske myndigheders opfattelse, at den samlede nedgang i støtten, som var foreslået i planen for 2003-2005, ville føre til, at virksomhederne frivilligt ville anmode om kapacitetslukninger. Muligheden for at yde støtte til lukning af produktionsanlæg vil automatisk nedbringe kapaciteten, således at den ved udgangen af 2005 vil ligge omkring det foreslåede mål på 12 mio. tons. De spanske myndigheder forsikrede Kommissionen om, at støtten til kapacitetslukning i henhold til bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1407/2002, artikel 7, udelukkende vil blive anvendt til dækning af omkostningerne ved lukningen af disse anlæg.

(18)

Økonomien og beskæftigelsen i mineområderne ligger stadig langt under niveauet fra før omstruktureringen af sektoren. Derfor har de spanske myndigheder anført, at de behøver mere tid til at gennemføre en række politikker til fremme af økonomien og alternativ beskæftigelse til kulminevirksomheder. Det er ikke muligt at fremskynde processerne med omstilling af kulindustrien ud over det, der er foreslået i planen. De spanske myndigheder begrunder dette med, at omstruktureringsprocessen kun har været undervejs i fem år, hvilket er meget kortere tid end i andre lande med en betydelig kulindustri.

(19)

De spanske myndigheder har anvendt den ret, der nævnes i artikel 9, stk. 8, i forordning (EF) nr. 1407/2002, hvori det hedder, at medlemsstaterne kan, hvis det er behørigt begrundet, meddele Kommissionen, hvilke produktionsanlæg der indgår i de planer, der omhandles i ovennævnte artikels stk. 4 og 6, senest i juni 2004.

(20)

De spanske myndigheder har med udgangspunkt i beslutning 2002/871/EF endvidere meddelt Kommissionen produktionsomkostningerne for produktionsanlæggene for referenceårene 2001-2002 og 2003-2005.

(21)

I henhold til definitionen af »produktionsanlæg« i artikel 2 i beslutning 2002/871/EF har alle kulminevirksomhederne, med undtagelse af Hunosa, defineret deres kulminer under jorder og dertil knyttede infrastrukturer som et enkelt »produktionsanlæg under jorden«, og alle deres kulminer over jorden og dertil knyttede infrastrukturer som et enkelt »produktionsanlæg over jorden«.

De anmeldte produktionsanlæg og produktionen for referenceåret (2001-2002) er opført i nedenstående skema:

(22)

Ved brev af 3. oktober 2003 meddelte de spanske myndigheder Kommissionen, at produktionsanlæggene Endesa-Souterraine, Encasur-Souterraine og Antracitas de Gillon S.A. lukker i 2005, og at virksomheden Promotora de Minas de Carbon S.A. (PMC) lukker sit overjordiske produktionsanlæg.

(23)

Den foreslåede nedsættelse af støtten til dækning af kulminevirksomhedernes driftsunderskud er på 4 % årligt for årene 2003, 2004 og 2005 med undtagelse af Hunosa, som får støtten nedsat med 5,75 % årligt i gennemsnit.

(24)

Hvad angår produktionskapaciteten, foreslog Spanien en kapacitet for den støtteberettigede kulproduktion på ca. 12 mio. tons i 2005. Den samlede produktion var i 2002 ca. 13 400 000 tons.

(25)

De samlede anmeldte beløb for driftsstøtte samt tekniske og sociale omkostninger er følgende:

(26)

Hvad angår perioden 2006-2007 har de spanske myndigheder meddelt, at det ikke er muligt at fastsætte specifikke mål for perioden. De spanske myndigheder foreslår en fortsat nedsættelse af støtten på 4 % pr. år. Når planen for adgangen til kulreserverne er blevet vedtaget, vil oplysningerne om tildeling af støtte og fordeling af produktionen (i ton) blive meddelt Kommissionen.

(27)

De spanske myndigheder har fremsendt en mere detaljeret plan for den statsejede kulminevirksomhed Hunosa. Kapaciteten skulle efter planen falde i perioden 2002-2005 fra 1 800 000 tons i 2001 til 1 340 000 tons i 2005. Støtten til dækning af driftsunderskud nedsættes fra 321 091 000 EUR i 2001 til 239 281 000 EUR i 2005.

(28)

De grundlæggende mål i Hunosa-planen for perioden 2002-2005 var først og fremmest at omstrukturere virksomheden og nedbringe underskuddet, således at der med foranstaltningerne til aktivitetsindskrænkning, som er påkrævet i henhold til den nationale mineplan og fællesskabslovgivningen, tages behørigt hensyn til Hunosas sociale og økonomiske betydning for Asturiens centrale kulminedistrikt. Desuden var målet at lægge grunden for den fremtidige udvikling af det område, som Asturiens centrale minedistrikt er beliggende i, ved at skabe de nødvendige betingelser for alternativ beskæftigelse til kulminearbejde. Planen medfører endvidere, at Hunosas driftstab nedbringes med over 30 %, at arbejdsstyrken falder med 33,6 %, og at produktiviteten således øges med 21,4 %.

(29)

Hunosa-planen omfattede gennemførelsen af en række foranstaltninger, som havde til formål at sikre, at produktionsniveauerne blev mindsket. Først lukkes to af de ni nuværende produktionsanlæg. Derudover lukkes et vaskeanlæg. Lukningen af disse tre anlæg vil nedbringe produktionskapaciteten med 25 %. Dernæst vil der blive taget foranstaltninger til at optimere produktiviteten, hvormed der fokuseres på foranstaltninger, der vedrører udvælgelsen af miner, moderniseringsniveau og vaskemetoder. Indsatsen vil blive koncentreret om udgravninger med den højeste produktivitet, de laveste samlede omkostninger og den bedste kvalitet. En del af produktionen skulle efter planen reserveres til det nærtliggende kraftværk, og Hunosa skulle årligt levere kul til 100 dages forbrug. Desuden er det med den planlagte aktivitetsindskrænkning nødvendigt at skære ned i virksomhedens personale. Endelig vil produktionen i planens løbetid falde med 26,1 % fra 1 800 000 tons i 2001 til 1 340 000 tons i 2005 som et resultat af de førnævnte foranstaltninger.

(30)

Ifølge Hunosa-planen skulle der ansættes 550 nye medarbejdere i perioden 2002-2005. De spanske myndigheder gav forsikringer om, at disse nye medarbejdere, hvis det viste sig nødvendigt at ansætte personale, ville blive fundet blandt de arbejdstagere, der mistede deres job som følge af en minelukning, dog med to begrænsede undtagelser, nemlig ansættelse af specialiserede teknikere og efterkommere i lige linje efter minearbejdere, der mistede livet i arbejdsulykker.

(31)

De spanske myndigheder har meddelt følgende omkostninger pr. tke for de af Hunosas produktionsanlæg, som efter forslaget skal fortsætte driften i omstruktureringsperioden:

(32)

Ifølge de spanske myndigheder viser dette fald i produktionsomkostningerne på ca. 20 % i perioden 2002-2005, at det er muligt at nedbringe produktionsomkostningerne i Hunosas produktionsanlæg yderligere, og at denne tendens kan forstærkes i fremtiden. De spanske myndigheder mener, at dette fald i produktionsomkostningerne vil medføre et fald i støtte til virksomheden på 25 %, og at denne tendens også kan forstærkes i fremtiden.

(33)

I overensstemmelse med målene i planen foreslås det at iværksætte en række foranstaltninger med henblik på at skabe en økonomisk struktur, som vil udgøre et alternativ til kulminevirksomhed i det område, som Hunosa opererer i. Derfor har de spanske myndigheder og fagforeningerne forpligtet sig til at fremme skabelsen af 650 arbejdspladser i løbet af perioden 2002-2005 i Asturiens centrale kulminedistrikt med støtte fra en række af planens foranstaltninger.

(34)

Hvad angår støtten til dækning af ekstraordinære omkostninger i forbindelse med omstruktureringsprocessen og gamle forpligtelser, som ledsager gennemførelsen af tekniske foranstaltninger vedrørende koncentration og valg af lossepladser og tilsvarende kapacitetstilpasninger, forklarede de spanske myndigheder, at der er brug for sociale foranstaltninger især til at finansiere førtidspensionsordningen. Den støtte, der skal dække disse foranstaltninger og en række andre foreslåede tiltag, vil gradvist aftage.

(35)

Nedenstående skema viser faldet i arbejdsstyrken og det samlede støttebeløb, der afsættes til Hunosa-planen, som foreslået i omstruktureringsplanen.

(36)

Ved brev af 22. april 2003 meddelte de spanske myndigheder Kommissionen, at Hunosa-planen af sikkerhedshensyn bl.a. havde til formål at opretholde en indenlandsk minimumsproduktion af kul for at sikre adgang til kulreserverne.

(37)

De spanske myndigheder begrundede i dette brev Hunosas minimumsproduktion for 2005, som udgjorde 1 340 000 tons, med at det skal sikre, at 30 % af de nærtliggende kraftværkers forbrug (100 dage) skal leveres af Hunosa. De spanske myndigheder foreslår at anvende det samme kriterium efter 2005. Myndighederne vurderer, at opretholdelsen af en strategisk produktion i nærheden af kraftværkerne er et prioriteret mål i planen for adgang til reserverne.

(38)

Støtten vil være til rådighed for perioden 2003-2005.

(39)

Støtten ydes i form af tilskud.

(40)

Produktionsanlæg i de spanske kulminevirksomheder, som er omtalt i betragtning 21.

(41)

Orden ministerial ECO/2731/2003, Orden ministerial ECO/768/2003, Orden ministerial ECO/180/2004 og Orden ministerial ITC/626/2005.

(42)

Ifølge Spaniens el-produktionsprognoser for perioden 2000-2011 vil andelen af kul i elproduktionen blive reduceret fra 35,9 % i 2000 til 15 % i 2011. Andelen af naturgas i elproduktionen vil i den samme periode stige fra 9,7 % til 33,1 %. Andelen af vedvarende energikilder i elproduktionen vil stige fra 16,9 % i 2000 til 28,4 % i 2011. Elektricitetsproduktionen står kun for 28 % af de samlede CO2-emissioner. Spanien mener ikke, at der er en logisk forbindelse mellem støtten til den nationale kulproduktion og CO2-emissioner. Myndighederne mener derimod, at der er en forbindelse mellem el-produktion og CO2-emissioner. El-værkerne vil være i drift så længe, det er teknisk og økonomisk holdbart, uanset om det leverede kul produceres i eller udenfor Spanien.

(43)

Den 30. marts 2004 indledte Kommissionen den formelle undersøgelsesprocedure. Kommissionen udtrykte tvivl om, hvorvidt den meddelte plan var i overensstemmelse med betingelserne og kriterierne i forordning (EF) nr. 1407/2002, og hvorvidt den opfylder forordningens mål. Kommissionen vurderede, at planen ikke var tilstrækkeligt detaljeret. I sit brev af 30. marts 2004 anmodede Kommissionen derfor de spanske myndigheder om:

(44)

De spanske myndigheder indsendte følgende kommentarer, efter at Kommissionen havde indledt proceduren. Der er ikke modtaget kommentarer fra tredjeparter.

(45)

De spanske myndigheder indsendte rapporter om den udbetalte støtte for 2003 og 2004 og en prognose over udbetalingerne for 2005, hvori støtten klassificeres efter, om den blev udbetalt i henhold til artikel 4 eller 5 i forordning (EF) nr. 1407/2002. Den støtte, der er blevet udbetalt og vil blive udbetalt til Hunosa, klassificeres efter, om den er finansieret over den spanske stats budget eller SEPI (13).

(46)

Produktionstendensen, der fulgte af industriens produktionskapacitetslukninger, er som følger:

(47)

De spanske myndigheder meddelte de kriterier, som var blevet lagt til grund for kategoriseringen af produktionsanlæggene som støttemodtagere i henhold til artikel 4 eller artikel 5, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1407/2002. Hovedkriteriet var produktionsomkostningerne pr. tke. De supplerende kriterier var:

(48)

Endelig skal der findes en metode til at vægte de sociale og regionale forhold i det område, hvor produktionsanlægget er beliggende. Behovet for at bevare det sociale og regionale kriterium er en faktor, der ikke kan tilsidesættes. Den spanske regering er villig til at tage de bestemmelser i betragtning, som Kommissionen eventuelt måtte foreslå.

(49)

Definitionen af »produktionsanlæg« er blevet verificeret med de virksomheder, som har den største produktionskapacitet og som derfor har mere end ét produktionsanlæg. Hidtil blev analysen af støtten, undtaget for Hunosa, udført på virksomhedsniveau, og underjordiske kulminer blev beregnet sammen med overjordiske kulminer.

(50)

De spanske myndigheder har forklaret, at som det fremgår af rapporten, er samtlige virksomheder, der i 2002 blev klassificeret som støttemodtagere i henhold til artikel 4 i beslutning nr. 3632/93/EKSF, på nuværende tidspunkt klassificeret som støttemodtagere i henhold til artikel 4 i forordning (EF) nr. 1407/2002.

(51)

De spanske myndigheder har forklaret, at nedgangen i støtten indtil udgangen af 2005 overordnet vil være på 4 % pr. år.

(52)

De spanske myndigheder har meddelt Kommissionen, at anordning ECO/2731/2003 er blevet ændret for at sørge for overensstemmelse med kravene i artikel 7 i forordning (EF) nr. 1407/2002. Anordningen vil kun finde anvendelse for produktionsanlæg, der faktisk lukker før den 31. december 2005, og vil ikke finde anvendelse for lukningsprogrammer, der udløber efter denne dato. Desuden er kompensationen på 13 EUR pr. 1 000 varmeenheder for kulkontrakter, der annulleres som følge af lukningen af det produktionsanlæg, der leverede brændstoffet, blevet fastsat som den maksimale støtte med henblik på at yde økonomisk støtte til den type omkostninger, som er medtaget i bilaget til forordning (EF) nr. 1407/2002. Kun de faktisk afholdte lukningsomkostninger vil blive betalt.

(53)

Den spanske regering vil overholde betragtning 18 i præamblen til beslutning 2002/826/EKSF ved definitivt at nedskære produktionskapaciteten til 1 660 000 tons i de virksomheder, der er nævnt i denne betragtning, før den 31. december 2005. Enkelte af disse virksomheder begyndte alle i 2002 at skære ned i produktionskapaciteten.

(54)

Som anført i støtterapporterne for 2003, 2004 og 2005 blev der i 2003 udbetalt støtte til aktivitetsindskrænkning til Antracitas de Gillón, Encasur, Endesa og PMC (før lukningen i 2004). Det samme gælder den planlagte støtte for 2004 og 2005. Den udbetalte støtte i form af økonomisk hjælp til afholdelse af ekstraordinære lukningsomkostninger mellem 1998 og 2002 til Endesa og Encasur blev dengang begrundet som værende støtte til dækning af forskelle i betalingerne mellem den almindelige førtidspensionsordning og de ordninger, der betales fuldt ud af disse virksomheder. De spanske myndigheder indsendte tilsagnserklæringer for at bekræfte lukningen af de produktionsanlæg, som virksomhederne havde forpligtet sig til at lukke ved udgangen af 2005.

(55)

De spanske myndigheder indsendte oplysninger om den omfattende omstrukturering, der har fundet sted i de senere år, og om overholdelsen af planen for perioden 2002-2005. Planen omfatter lukning af to produktionsanlæg, hvilket medfører et fald i udvindingskapaciteten på 700 000 tons.

(56)

De spanske myndigheder forklarede, at omstruktureringsstøtten ville blive holdt strengt inden for rammerne af de omkostninger, der følger af de eksterne sociale forpligtelser, og redegjorde herfor i nødvendigt omfang.

(57)

Den tilsyneladende modstrid mellem den omfattende indsats for at reducere omkostningerne og den mindre omfattende nedgang i produktionsstøtten opstod grundlæggende på grund af ændringer i indtægterne, hvilket skyldtes de internationale priser for importeret kul og euroens kurs over for den amerikanske dollar. De spanske myndigheder fremlagde detaljerede oplysninger om beregningen af indtægterne og forklarede, hvorfor indtægterne generelt er lavere end den internationale pris for importeret kul.

(58)

De spanske myndigheder fremlagde også en detaljeret redegørelse for støtten til dækning af ekstraordinære omkostninger som følge af omstruktureringsprocessen.

(59)

De spanske myndigheder påpegede, at ansættelse af sådant personale kun sker med henblik på at besætte vigtige poster, særligt af sikkerhedshensyn. Det skal dog bemærkes, at der endnu i planens løbetid ikke har fundet nyansættelser sted. De spanske myndigheder har dog af forsigtighedshensyn foreslået en anslået øvre grænse på 100 nyansættelser.

(60)

For at fastlægge, om støtteordningens foranstaltninger er at betragte som støtte i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 1, må det afgøres, om støtten ydes af en medlemsstat eller ved hjælp af statsmidler, om den begunstiger visse virksomheder, om den fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene, og om den vil kunne påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne.

(61)

I den første betingelse i artikel 87 hedder det, at artiklen vedrører statsstøtte eller støtte, der ydes via statsmidler. I det foreliggende tilfælde påvises tilstedeværelsen af statsmidler ved, at foranstaltningen finansieres via Spaniens statsbudget og i mindre omfang af SEPI, en statsejet virksomhed, som til fulde kontrolleres af staten.

(62)

Den anden betingelse i artikel 87, stk. 1, vedrører muligheden for, at foranstaltningen begunstiger visse modtagere. Det skal for det første afgøres, om modtagervirksomhederne opnår en økonomisk fordel, og for det andet, om denne fordel ydes til en specifik type virksomheder. Støtten giver tydeligvis kulminevirksomhederne økonomiske fordele, som følge af det direkte tilskud, der ydes til de løbende omkostninger, som selskaberne ellers selv måtte bære. Disse omkostninger består af forskellen mellem de forventede produktionsomkostninger og de forventede indtægter samt af udgifter, der opstår som følge af omstruktureringen. Kulminevirksomhederne drager fordel af, at de kompenseres delvist for disse omkostninger. Desuden er disse foranstaltninger udelukkende beregnet til kulminevirksomheder i Spanien. Støtteforanstaltningerne begunstiger derfor disse virksomheder i forhold til deres konkurrenter, hvilket vil sige, at de er selektive.

(63)

Ifølge tredje og fjerde betingelse i artikel 87, stk. 1, må støtten ikke fordreje eller true med at fordreje konkurrencevilkårene, eller kunne påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne. I den foreliggende sag truer støtten med at fordreje konkurrencevilkårene, da den forbedrer støttemodtagernes finansielle stilling og råderum i forhold til konkurrenter, der ikke modtager støtte. Selv om samhandlen med kul inden for Fællesskabet er meget begrænset, og selv om de berørte virksomheder ikke eksporterer, har virksomheder i de øvrige medlemsstater færre muligheder for at eksportere deres produkter til det spanske marked.

(64)

De pågældende foranstaltninger falder derfor under traktatens artikel 87, stk. 1, og kan kun betragtes som forenelige med det fælles marked, hvis de opfylder betingelserne i en af de undtagelsesbestemmelser, der omhandles i traktaten.

(65)

Da både EKSF-traktaten og beslutning nr. 3632/93/EKSF udløb den 23. juli 2002, og under henvisning til traktatens artikel 87, stk. 3, litra e), skal de bebudede foranstaltningers forenelighed med traktaten vurderes på grundlag af forordning (EF) nr. 1407/2002.

(66)

Ved forordning (EF) nr. 1407/2002 fastsættes der regler for ydelse af statsstøtte med det formål at fremme en omstrukturering af kulindustrien. Med disse regler tages der højde for sociale og regionale forhold i forbindelse med omstrukturering af sektoren og for, at der opretholdes en indenlandsk minimumsproduktion af kul, således at der sikres adgang til kulreserverne. Omstruktureringen af kulindustrien må fortsættes, da der er konkurrencemæssig ubalance mellem EF-kul og importeret kul.

(67)

Den subventionerede kulproduktion skal i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet begrænses til, hvad der er strengt nødvendigt for et mærkbart bidrag til målet om energisikkerhed. Kommissionen minder i den forbindelse også om meddelelsen »En bæredygtig udvikling i Europa for en bedre verden: En EU-strategi for bæredygtig udvikling«, også kaldet Gøteborg-strategien for bæredygtig udvikling. Målet med denne strategi er, at »klimaændringerne skal bremses og der skal i højere grad anvendes ren energi« (14).

(68)

Medlemsstaterne kan i henhold til artikel 4 i forordning (EF) nr. 1407/2002, yde støtte til aktivitetsindskrænkning. En af betingelserne herfor er, at driften af det pågældende produktionsanlæg skal indgå i en lukningsplan.

(69)

Medlemsstaterne kan i henhold til artikel 5, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1407/2002 yde støtte til en virksomheds produktion, som er specielt beregnet til produktionsanlæg eller en gruppe af produktionsanlæg. En af betingelserne herfor er, at driften af de pågældende produktionsanlæg eller af gruppen af produktionsanlæg i en og samme virksomhed indgår i en plan for adgang til kulreserverne.

(70)

Medlemsstaterne kan i henhold til artikel 7 i forordning (EF) nr. 1407/2002 yde støtte til dækning af ekstraordinære omkostninger, som skyldes rationalisering og omstrukturering af kulindustrien, og som ikke berører produktionsomkostningerne, hvis det udbetalte beløb ikke overstiger sådanne omkostninger. De kategorier af omkostninger, som er en følge af rationalisering og omstrukturering af kulindustrien, er defineret i bilaget til forordningen.

(71)

I sit brev af 30. marts 2004 udtrykte Kommissionen tvivl om, hvorvidt den meddelte omstruktureringsplan var i overensstemmelse med de betingelser og kriterier, der er fastlagt i forordning (EF) nr. 1407/2002, og om, hvorvidt den opfylder forordningens mål. Kommissionen skønnede, at der var behov for en mere detaljeret plan. Som følge af dette brev sendte Spanien ved flere lejligheder en række detaljerede oplysninger vedrørende omstruktureringsplanen til Kommissionen. På grundlag af disse nye oplysninger vil Kommissionen i det følgende vurdere omstruktureringsplanen og støtten for 2003, 2004 og 2005, som blev ydet på grundlag af omstruktureringsplanen.

(72)

I sit brev af 30. marts 2004 gav Kommissionen udtryk for, at den mente, at de spanske myndigheder ikke tydeligt havde angivet, om betingelserne i Kommissionens tidligere beslutninger, særlig beslutning 2002/826/EKSF, som er truffet på grundlag af EKSF-traktaten, ville blive overholdt. Ifølge beslutning 2002/826/EKSF er det tilladt at yde støtte, hvis de pågældende produktionsanlæg er medtaget i en lukningsplan, og hvis de inden 2005 nedskærer produktionskapaciteten med 1 660 000 tons. Spanien har overholdt disse betingelser. Selvom EKSF-traktaten er udløbet og forordning (EF) nr. 1407/2002 er trådt i kraft, har dette ingen indflydelse på de allerede indgåede forpligtelser. Disse forpligtelser er blevet overholdt til fulde, og Kommissionen skal sikre overholdelsen af betingelserne i de beslutninger, som er truffet på grundlag af EKSF-traktaten.

(73)

Den foregående luknings-/aktivitetsindskrænkningsplan, som var baseret på beslutning nr. 3632/93/EKSF, blev godkendt ved beslutning 2002/826/EKSF. De spanske myndigheder har ved flere lejligheder i skriftlige henvendelser til Kommissionen accepteret, at allerede indgåede forpligtelser fuldt ud skal overholdes, og har direkte bekræftet, at beslutningerne om lukning af de produktionsanlæg, der er opført i betragtning 18 i beslutning 2002/826/EKSF, vil blive gennemført i henhold til gældende regler. Der er her tale om lukningen af en produktionskapacitet på 1 660 000 tons senest i 2005. På grundlag af oplysningerne fra de spanske myndigheder har Kommissionen kunnet konstatere, at reduktionen af produktionskapacitet reelt har fundet sted.

(74)

Det er Kommissionens vurdering, at de produktionsanlæg, der har reduceret deres produktionskapacitet, er de anlæg, der allerede var opført i den luknings-/aktivitetsindskrænkningsplan, der er baseret på beslutning nr. 3632/93/EKSF. Anlæggene står opført i betragtning 18 i beslutning 2002/826/EKSF.

(75)

I henhold til den foregående spanske luknings-/aktivitetsindskrænkningsplan skulle produktionsanlæggene Antracitas de Gillon SA, Endesa under jorden og Encasur under jorden lukkes inden udgangen af 2002. Anlæggene var dog tilsyneladende stadig i aktivitet i 2003 og delvist i 2004.

(76)

Efter Kommissionens henvendelser er Endesas og Encasurs underjordiske anlæg og Antracitas de Gillons produktionsanlæg blevet lukket. Promotora de Minas de Carbons produktionsanlæg over jorden er også blevet lukket den 31. marts 2004. Kommissionen har modtaget tilsagnserklæringer vedrørende lukningen af de produktionsanlæg, som disse virksomheder havde forpligtet sig til at lukke i 2005.

(77)

Kommissionen har på grundlag af Spaniens oplysninger undersøgt, om de støttebeløb, som i henhold til artikel 5 i beslutning nr. 3632/93/EKSF, er blevet udbetalt til disse virksomheder til dækning af ekstraordinære omkostninger i forbindelse med lukningen af produktionsanlæggene, har oversteget omkostningerne.

(78)

Den påkrævede reduktion af produktionskapaciteten er blevet gennemført af de produktionsanlæg, der er opført i betragtning 18 i beslutning 2002/826/EKSF, og de produktionsanlæg, der i henhold til samme beslutning skulle lukke, er nu faktisk også blevet lukket, og derfor konkluderer Kommissionen, at Spanien har overholdt Kommissionens tidligere beslutninger.

(79)

I sit brev af 30. marts 2004 anførte Kommissionen, at de spanske myndigheder havde meddelt det samlede beløb til udbetaling af driftsstøtte. De spanske myndigheder har dog hverken meddelt det samlede beløb til udbetaling af støtte til aktivitetsindskrænkning, jf. artikel 4 i forordning (EF) nr. 1407/2002, eller det samlede beløb til udbetaling af støtte til adgang til kulreserverne, jf. forordningens artikel 5, stk. 3. De spanske myndigheder har heller ikke meddelt de kriterier, som produktionsanlæggene skal opfylde, for at støtten kan ydes.

(80)

Kommissionen var også i tvivl om, hvorvidt de spanske myndigheder havde defineret den samlede produktionskapacitet, der skulle lukkes enten før den 31. december 2005 eller den 31. december 2007 som led i lukningsplanen, jf. artikel 4, litra a), og artikel 9, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1407/2002. Dette er en af betingelserne for at kunne opnå støtte til aktivitetsindskrænkning. Det anslåede støttebeløb kan kun udbetales, hvis den samlede reduktion af kapaciteten meddeles.

(81)

Hvad angår produktionskapaciteten og den minimumsproduktion, der skal sikre adgang til kulreserverne, vurderede Kommissionen i sit brev til Spanien af 30. marts 2004, at begrundelsen tilsyneladende ikke opfyldte formålet i artikel 1 i forordning (EF) nr. 1407/2002. Planen for adgang til kulreserverne og for støtte til adgang til kulreserverne skal begrundes i et behov for at opretholde en indenlandsk minimumsproduktion af kul, således at der sikres adgang til kulreserverne. De sociale og regionale forhold i forbindelse med omstruktureringen af sektoren kan kun anvendes som begrundelse for en lukningsplan og for ydelse af støtte til aktivitetsindskrænkning.

(82)

De spanske myndigheder har fremsendt oplysninger om produktionsanlæggenes omkostninger. De spanske myndigheder har for hver virksomhed, med undtagelse af Hunosa, defineret deres kulminer under jorden og de dertil knyttede infrastrukturer som et enkelt produktionsanlæg under jorden, og har fulgt en lignende procedure for produktionsanlæg over jorden. Anvendelsen af forordning (EF) nr. 1407/2002 er baseret på begrebet »produktionsanlæg«. Den 30. marts 2004 udtrykte Kommissionen tvivl om, hvorvidt de foreliggende oplysninger var tilstrækkeligt detaljerede i henhold til bestemmelserne i artikel 9 i forordning (EF) nr. 1407/2002.

(83)

Efter indledningen af proceduren har Spanien klassificeret støtten efter, om den blev udbetalt i henhold til artikel 4 eller artikel 5, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1407/2002. I perioden 2003-2005 modtog følgende produktionsanlæg støtte i henhold til artikel 4: Antracitas de Gillon S.A., Coto Minera Jove S.A., Endesas produktionsanlæg under jorden, Encasurs produktionsanlæg under jorden, González y Díez S.A., Industria y Comercial Minera S.A. (Incomisa), Mina Escobal S.L., Mina la Camocha, Minas de Valdeloso S.L., Promotora de Minas de Carbón S.A. og Virgilio Riesco S.A. Mina Escobal S.L., som lukkede i 2004, og Promotora de Minas de Carbón S.A., som lukkede i 2005. Af andre produktionsanlæg, der modtog støtte til aktivitetsindskrænkning, kan nævnes to produktionsanlæg i den statsejede kulminevirksomhed Hunosa, der er blevet lukket, nemlig Pumarabule og Figaredo. Andre produktionsanlæg har modtaget støtte til adgang til kulreserverne. De er opført i betragtning 21.

(84)

På baggrund af de seneste oplysninger konkluderer Kommissionen således, at de spanske myndigheder korrekt har opdelt driftsstøtten i støtte til aktivitetsindskrænkning og støtte til adgang til kulreserverne. Derudover har de spanske myndigheder bekræftet, at betingelsen i artikel 4, litra a), i forordning (EF) nr. 1407/2002, hvori det hedder, at produktionsanlæg, der modtager støtte til aktivitetsindskrænkning, skal lukkes senest ved udgangen af 2007, vil blive opfyldt.

(85)

Hvad angår de kriterier, der skal opfyldes for at være berettiget til støtte, bemærker Kommissionen, at de spanske myndigheder har meddelt, at det vigtigste kriterium vil være produktionsomkostningerne pr. ton kulækvivalent. Dette kriterium er i tråd med artikel 5 i forordning (EF) nr. 1407/2002, da det kan betragtes som en entydig angivelse af, at støtten vil blive ydet til anlæg med den bedste økonomiske udvikling.

(86)

Som supplerende kriterium anvender de spanske myndigheder tilstedeværelsen af et marked, det vil sige, at der inden for en radius af 100 km skal være et fungerende kraftværk, og samtidig skal virksomheden, der ejer produktionsanlægget, være solvent. Der skal i denne forbindelse være et minimumsforhold mellem virksomhedens egne indtægter og de samlede aktiver. Sidstnævnte kriterium vil bidrage til formålet om at yde støtte til de anlæg, der har den bedste økonomiske udvikling. Førnævnte kriterium skal udelukkende anvendes som supplement. Af hensyn til energiforsyningssikkerheden og af økonomiske årsager, da der er en forbindelse til transportomkostningerne, kan beliggenheden tages i betragtning, men kan ikke være den vigtigste faktor. Overordnet set vurderer Kommissionen, at de kriterier, som de spanske myndigheder anvender, er i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1407/2002.

(87)

På grundlag af de spanske myndigheders oplysninger har Kommissionen kontrolleret den definition af »produktionsanlæg«, som anvendes i omstruktureringsplanen. Tidligere gennemførte Spanien en analyse af støtten på virksomhedsniveau, og anlæg under jorden blev beregnet sammen med anlæg over jorden. Spanien har ændret metode og kontrollerede støtten pr. produktionsanlæg, jf. definitionen i forordning (EF) nr. 1407/2002. Desuden har Spanien i den forbindelse meddelt Kommissionen en række oplysninger i henhold til beslutning 2002/871/EF. Kommissionen vurderer derfor, at den definition af »produktionsanlæg«, som Spanien har anvendt i sin omstruktureringsplan, er i overensstemmelse med nævnte forordning.

(88)

Kommissionen bemærker, at omstruktureringsplanen vil munde ud i en produktionskapacitet på 12 mio. tons. I lyset af den generelle energisituation i Spanien og især de spanske myndigheders grundlag for at reducere andelen af kul i elektricitetsproduktionen fra 35,9 % til 15 % i 2011, synes kapacitetsreduktionen til 12 mio. tons at være en passende foranstaltning, som vil bidrage til at dette mål nås. Derfor kan det niveau for produktionskapaciteten, som skal nås ved udgangen af 2005, betragtes som værende en strategisk reserve i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1407/2002. Således forudsættes de produktionsanlæg, der hører under den del af omstruktureringsplanen, der vedrører adgang til kulreserverne, at være berettigede til at modtage støtte til adgang til kulreserverne, for så vidt at betingelserne i artikel 4 og 5 i forordningen opfyldes.

(89)

Hovedkriteriet om degressiv støtte, som er hjørnestenen i forordningen, er desuden blevet opfyldt. Den støtte, der er ydet i henhold til artikel 4 og 5 i forordning (EF) nr. 1407/2002, er reduceret med 4 % pr. år. Kommissionen vurderer, at en sådan reduktion kan accepteres. Kommissionen har taget hensyn til, at de spanske myndigheder har meddelt, at det også for 2006 og 2007 er målet at reducere støtten med 4 % pr. år.

(90)

På denne baggrund vurderer Kommissionen, at Spanien givet tilstrækkelige oplysninger om de kriterier, produktionsanlæggene skal opfylde for at være berettiget til støtte til enten aktivitetsindskrænkning eller til adgang til kulreserverne. Disse kriterier er i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1407/2002, særlig artikel 4, litra a), og artikel 9, stk. 6, litra a).

(91)

I den forbindelse minder Kommissionen de spanske myndigheder om, at de sociale og regionale forhold ikke kan tages i betragtning, når der træffes beslutning om opretholdelse af en strategisk reserve. De sociale og regionale forhold kan kun tages i betragtning i forbindelse med betingelserne for tildeling af støtte til aktivitetsindskrænkning eller af støtte til dækning af ekstraordinære omkostninger i forbindelse med omstruktureringsprocessen.

(92)

De spanske myndigheder har indsendt detaljerede oplysninger om kulpriserne. I den spanske regerings supplerende oplysninger forklares det, at den statsstøtte, som den spanske regering udbetalte, udgjorde forskellen mellem produktionsomkostningerne og den gennemsnitlige salgspris for spansk kul, som var lavere end den gennemsnitlige pris for importeret kul fra tredjelande. Dette skyldes især, at spansk kul er af ringere kvalitet, og i mindre grad, at priserne er fastlagt i langfristede kontrakter, hvorimod prisen på importeret kul fastlægges på spotmarkedet for kul på en given dag.

(93)

De spanske myndigheder har forklaret, at udsvinget i den internationale kulpris i praksis påvirker den nationale kulpris med ca. 3 kvartalers forskydelse. Kulkvaliteten synes til gengæld at være betydeligt ringere i forhold til det kul, der handles på det internationale marked. Dette resulterer i en meget lavere pris for det nationale kul. Prisen varierer mellem kraftværkerne, da kul fra forskellige anlæg varierer i kvalitet. For eksempel kan brændværdien af kul variere mellem 7 % og 35 % afhængigt af, hvor kullet udvindes.

(94)

Generelt er den spanske kulproduktion af ringere kvalitet, da der er et højt indhold af aske og vand og/eller et ringe indhold af flygtige materialer. Der er intet verdensmarked for lavkvalitetskul, da alle kulproducerende lande anvender deres lavkvalitetskul tæt på mineområdet. Kraftværkernes brug af disse typer kul medfører større investerings- og vedligeholdelsesomkostninger for kraftværksejerne, da de ikke blot skal installere særlige brændere, som er mere omkostningskrævende at vedligeholde og bruge, men samtidig er kraftværkerne også mindre effektive end normale kulfyrede kraftværker.

(95)

De spanske myndigheder har forklaret, at det ikke er økonomisk holdbart at forbedre kvaliteten af kullet så meget, at det ville komme på højde med importeret kul, da produktionsprocessen ville blive mere omkostningskrævende og mindre konkurrencedygtig.

(96)

Siden 1998 er salgsprisen for kul blevet fastlagt i direkte forhandlinger mellem de kulproducerende anlæg og de kulfyrede kraftværker uden myndighedernes indgriben. Kun i tilfælde af alvorlige konflikter kan myndighederne gribe ind. De spanske myndigheder har fremsendt eksempler på kontrakter mellem elektricitetsværker, der anvender kulfyrede kraftværker, for at vise, hvilken pris der er blevet betalt til kulminevirksomhederne. Beregningen af kulprisen omfatter en formel for kullets kvalitet, som tager højde for aspekter som indholdet af flygtige materialer, fugt og svovl og brændværdien.

(97)

Kulpriserne i Spanien er baserede på langfristede kontrakter mellem kulminevirksomhederne og deres kunder. De kontrakter, der anvendes p.t., er gyldige indtil den 31. december 2005. Priserne baseres på følgende parametre:

(98)

Spanien beregner den gennemsnitlige pris for import af stenkul til Spanien. Beregningen af disse gennemsnitlige importpriser sker på grundlag af statistiske data fra de kulimporterende virksomheder i Spanien og fra kuleksporterende virksomheder fra tredjelande.

(99)

For at systemet kan fungere tilfredsstillende er det afgørende, at de beregnede priser for stenkul afspejler verdensmarkedsprisen for kul. Derfor sammenlignede Kommissionen denne pris med MCIS referenceprisen for dampkul, som er referenceprisindekset for spotmarkedet for kul.

(100)

De spanske myndigheder har gjort rede for forskellen mellem MCIS-referenceprisen for dampkul og deres gennemsnitlige pris ved at påpege, at MCIS-prisen udelukkende er baseret på kontrakter, der indgås på en given dag på spotmarkedet, hvorimod de spanske myndigheders pris er beregnet på grundlag af samtlige kontrakter, der er gældende på en given dag inkl. langfristede kontrakter. Derfor er den spanske pris typisk lavere end spotmarkedsprisen i perioder med stigende spotmarkedspriser, og lavere end spotmarkedsprisen i perioder med faldende spotmarkedspriser. Den langfristede gennemsnitspris i de to indekser er omtrent den samme: for perioden 1996 til 2004 var den gennemsnitlige MCIS-referencepris for stenkul på 43,3 EUR/tke, og den spanske pris var kun en anelse lavere. Kommissionen mener derfor, at den spanske beregning af prisen for stenkul korrekt afspejler verdensmarkedsprisen for stenkul.

(101)

På grundlag af ovenstående parametre var gennemsnitsprisen i 2001 på 45,85 EUR/tke og prognosen for 2005 på 36 EUR. Indtægterne var ekstraordinært høje i 2001, hvilket især skyldtes bruttoopgørelsen af en række ekstraordinære og atypiske indtægter for det pågældende år. Derfor udmøntede en reduktion på 20 % af produktionsomkostningerne sig ikke i en tilsvarende reduktion af den samlede produktionsstøtte for perioden 2003-2005.

(102)

Den samlede støtte opgøres, når de enkelte produktionsanlæg har fremlagt deres revisionsrapporter, som indeholder oplysninger om produktionsomkostninger og indtægter. Hvis det ved udgangen af et kulproduktionsår viser sig, at forskellen mellem produktionsomkostningerne og indtægterne er lavere end forudset, reduceres det samlede støttebeløb, og den for meget udbetalte støtte refunderes.

(103)

På denne baggrund vurderer Kommissionen, at Spanien i detaljer har gjort rede for beregningen af kulminevirksomhedernes indtægter. De foreliggende oplysninger har overbevist Kommission om, at Spanien har anvendt de rigtige priser ved beregningen af indtægterne. På baggrund af de foreliggende oplysninger og særlig en række kontrakter mellem kraftværker og kulminevirksomheder konkluderer Kommissionen, at artikel 4, litra b), og artikel 4, litra c), i forordning (EF) nr. 1407/2002 er blevet overholdt, idet produktionsstøtten ikke har oversteget forskellen mellem produktionsomkostningerne og indtægterne i de respektive kulproduktionsår, og da støtten ikke vil betyde, at priserne for EF-kul kommer til at ligge under dem, der gælder for kul af tilsvarende kvalitet fra tredjelande. I forbindelse med indgåelse af nye kontrakter mellem kraftværker og kulminevirksomheder efter 1. januar 2006 vil Kommissionen nøje overvåge, at der tages behørigt hensyn til den p.t. høje verdensmarkedspris for kul ved beregningen. Endelig bemærker Kommissionen, at betingelserne i ovennævnte forordnings artikel 4, litra d), og artikel 4, litra e), også er blevet overholdt.

(104)

I sit brev af 30. marts 2004 vurderede Kommissionen, at de spanske myndigheder ikke havde givet tilstrækkelige oplysninger om de kriterier, der skal tages i betragtning, når der ydes støtte på grundlag af artikel 7 i forordning (EF) nr. 1407/2002 med henblik på dækning af ekstraordinære omkostninger, der ikke berører produktionsomkostningerne (gamle forpligtelser). Ved brev af 3. oktober 2003 meddelte Spanien Kommissionen, at denne støtte udelukkende vil blive tildelt produktionsanlæg, der lukker i perioden 2003-2005, og at støttebeløbet ikke vil overstige omkostningerne. I den ministerielle anordning ECO/2731/2003 af 24. september 2003 gøres der dog ikke udtrykkeligt rede for disse betingelser. I den ministerielle anordning ECO/2731/2003 gives der ikke tilstrækkelige garantier for, at støtten til dækning af omkostninger i forbindelse med lukningen af produktionsanlæggene ikke overstiger selv samme omkostninger, og for at de pågældende produktionsanlæg lukkes inden 31. december 2005. Det var Kommissionens opfattelse, at Spaniens planlagte kriterier for beregning af støtten til dækning af omkostninger i forbindelse med lukning af produktionsanlæg, som er baseret på en reduktion af kulforsyningerne i henhold til kontrakterne med kraftværkerne, og på en støtte på 13 EUR pr. reduktion på 1 000 varmeenheder, ikke var en tilstrækkelig garanti for overholdelsen af betingelserne i artikel 7 i forordning (EF) nr. 1407/2002. Kommissionen bemærkede endvidere, at støttebeløbene på grundlag af denne artikel syntes meget store, hvilket gav anledning til spørgsmålet om, hvorvidt det foreslåede støttebeløb i denne forbindelse var for højt i forhold til omstruktureringens intensitet.

(105)

På baggrund af nye oplysninger bemærker Kommissionen, at den ministerielle anordning ECO/2731/2003 er blevet ændret med henblik på at sikre overensstemmelse med kravene i artikel 7 i forordning (EF) nr. 1407/2002. Anordningen gælder nu kun for produktionsanlæg, der lukker før den 31. december 2005. Hvad angår kompensationen på 13 EUR pr. 1 000 varmeenheder for kulkontrakter, der annulleres som følge af lukningen af produktionsanlæggene, gøres det i anordningen klart, at dette beløb er et maksimumsbeløb, og at kun de faktisk afholdte lukningsomkostninger vil blive betalt. I den forbindelse har de spanske myndigheder meddelt, at de i 2004 har udbetalt mindre støtte. I 2004 udgjorde den faktisk udbetalte støtte til dækning af ekstraordinære omkostninger 518 986 EUR, mens prognosen var på 555 227 EUR.

(106)

Kommissionen vurderer, at Spanien har givet en tilstrækkelig redegørelse for de ekstraordinære omkostninger, der skal dækkes i forbindelse med omstruktureringsprocessen. Spanien har opgjort de beløb, der skal udbetales pr. kategori, jf. bilaget til forordning (EF) nr. 1407/2002. Derfor har Kommissionen kunnet kontrollere, at beløbene, som hovedsagelig vedrører førtidspensionsordninger, ikke overstiger omkostningerne, og støtten til dækning af ekstraordinære omkostninger kan derfor godkendes. Set på baggrund af et fald i arbejdsstyrken, lukningen af minekapacitet og den faldende tendens i udbetalingen af støtte har de spanske myndigheder med de indsendte oplysninger overbevist Kommissionen om, at de omkostninger, der skal dækkes, ikke er for høje i forhold til omstruktureringens intensitet. I det følgende kapitel vurderes den støtte til dækning af ekstraordinære omkostninger i forbindelse med omstruktureringsprocessen, som udbetales til den statsejede virksomhed Hunosa.

(107)

Hvad angår Hunosa, understregede Kommissionen i sit brev af 30. marts 2004, at denne virksomhed indgik i den lukningsplan, som var baseret på beslutning nr. 3632/93/EKSF. Af sociale og regionale årsager ville lukningen dog først finde sted efter 2002. Virksomhedens produktionsomkostninger er meget høje sammenlignet med andre kulminevirksomheders produktionsomkostninger i Fællesskabet. Det var Kommissionens opfattelse, at reduktionen af arbejdsstyrken og af produktionen ligger under det europæiske gennemsnit. Ifølge planen skal to ud af ni produktionsanlæg lukkes. Ved brev af 3. oktober 2003 meddelte Spanien yderligere reduktioner i produktionsomkostningerne på 20 %, hvilket medfører en reduktion af støtten på 25 % i 2005. Den reduktion af produktionsomkostningerne, som Spanien meddelte ved brev af 3. oktober 2003, vil medføre en yderligere reduktion af støtten til Hunosa, som beløber sig til 179 460 750 EUR i 2005.

(108)

Kommissionen vurderede i sit brev af 30. marts 2004, at forslaget om at reservere 30 % af kulforbruget (svarende til ca. 100 dages forbrug) til kraftværker i området i Hunosas tilfælde må betragtes som værende uforeneligt med det fælles marked.

(109)

De spanske myndigheder har bekræftet, at de har til hensigt at fortsætte omstruktureringen af Hunosa i tråd med bestemmelser i forordning (EF) nr. 1407/2002 med det formål at opnå en betydelig reduktion af støtten, en betydelig reduktion af produktionskapaciteten og en tilsvarende reduktion af arbejdsstyrken. Disse omstruktureringsforanstaltninger skal vurderes på grundlag af Hunosas sociale og regionale betydning i den selvstyrende region Asturien.

(110)

De spanske myndigheder har fremsendt detaljerede oplysninger til Kommissionen om omstruktureringen af Hunosa, om omkostningernes og indtægternes udvikling, støtteprognoserne og om de støttebeløb, der udbetales.

(111)

Planen indeholder følgende komponenter:

(112)

Siden Spanien tiltrådte Fællesskabet i 1986, er der gjort følgende fremskridt i forbindelse med omstruktureringen:

(113)

I perioden 1998-2004 er støtten til Hunosa blevet reduceret med 32 % i korrigerede tal, hvilket er over gennemsnittet for den spanske minesektor, hvor den samlede reduktion beløb sig til 25,7 %. Siden 1992 er Hunosas samlede støttebeløb blevet reduceret med 54 % i korrigerede tal og 69 % faste tal.

(114)

Desuden har de spanske myndigheder tilsyneladende fortsat omstruktureringen af Hunosa efter udløbet af omstruktureringsplanen for 2003-2005. I 2003 blev der udbetalt 264 480 000 EUR i produktionsstøtte sammenlignet med prognosen på 271 593 000 EUR, hvilket er en yderligere reduktion på 2,6 %. Støtten til dækning af ekstraordinære omkostninger i forbindelse med omstruktureringen beløb sig til 240 689 000 EUR sammenlignet med prognosen på 302 557 000 EUR, hvilket er reduktion på 20,4 %.

(115)

I 2004 faldt produktionen til 1 070 000 tons, hvilket er en reduktion på yderligere 20 % i forhold til planen. Ved udgangen af 2004 var antallet af arbejdere faldet til 4 137. Det samlede beløb til produktionsstøtte i 2004 var på 247 483 EUR, hvilket er en reduktion på 2,8 % i forhold til prognosen på 254 682 EUR.

(116)

Ved udgangen af 2005 forventes arbejdsstyrken at være på 3 500. Dette indebærer, at reduktionen er på 14 %, og dermed større end den planlagte reduktion.

(117)

Det forhold, at Hunosas produktionsomkostninger er så høje, skyldes især minernes fysiske egenskaber. Kullets massefylde er forholdsvis lav, og derfor skal der udvindes kul på et stort område, hvilket forudsætter en veludbygget infrastruktur. På grund af denne lave massefylde, som også er uregelmæssig, er det vanskeligt at mekanisere. Desuden bidrager omstruktureringsprocessen, og især den betydelige reduktion af arbejdsstyrken og det store antal arbejdere, der sendes på førtidspension, heller ikke til at optimere produktionsomkostningerne. Det er dog lykkedes Hunosa at reducere produktionsomkostningerne ved at forbedre ledelsen og ved at koncentrere produktionen på de anlæg, hvor det er lettest at mekanisere, og hvor det er teknisk lettest at udvinde kul med de lavest mulige omkostninger. Ved at anvende nye redskaber og løbende mekanisere og indføre edb-systemer, modernisere installationerne og produktionsforløbet har Hunosa øget produktiviteten. Dette vil på længere sigt føre til en yderligere reduktion af produktionsomkostningerne.

(118)

Kommissionen bemærker dog, at selv om produktionsomkostningerne er blevet reduceret med 20 % i perioden 2001-2005, har dette ikke resulteret i en tilsvarende reduktion af produktionsstøtten. Dette skyldes ifølge de spanske myndigheder forskellen i indtægterne mellem 2001 og 2005. I 2001 var gennemsnitsindtægterne meget højere end gennemsnittet for 2005, som var på 37 EUR pr. tke.

(119)

De spanske myndigheder har i detaljer gjort rede for Hunosas indtægter. Prisen fastlægges i langfristede kontrakter, som i vidt omfang forhandles frit mellem Hunosa og virksomhedens kunder på et liberaliseret marked.

(120)

På grundlag af de nyligt modtagne oplysninger vurderer Kommissionen, at den tilsyneladende modstrid mellem den omfattende indsats for at reducere omkostningerne og den mindre omfattende nedsættelse af produktionsstøtten grundlæggende opstod på grund af ændringer i indtægterne, der skyldtes de internationale priser for importeret kul og euroens kurs over for den amerikanske dollar. Som forklaret i afsnit 4.4.3 vedrørende beregningen af indtægterne var indtægterne for perioden 2003-2005 lavere end i 2001. På baggrund af de spanske myndigheders oplysninger, og især kontrakterne mellem Hunosa og de fem kraftværker, der anvender kul fra Hunosa, har Kommissionen kunnet bekræfte, at de rigtige tal er blevet lagt til grund for beregningen af Hunosas indtægter.

(121)

Der er tidligere blevet udtalt støtte til aktivitetsindskrænkning til de af Hunosas produktionsanlæg, der nu er blevet lukket. I den forbindelse vurderer Kommissionen, at Spanien også i Hunosas tilfælde har overholdt Kommissionens tidligere beslutninger.

(122)

Hunosa-planen omfatter lukning af minerne Pumarabule og Figaredo, hvilket vil medføre en permanent reduktion af kapaciteten på 700 000 tons. Kommissionen forstår, at de andre produktionsplaner kan formodes at indgå i planen for adgang til kulreserverne. De spanske myndigheder har dog anført, at der kan ske ændringer på dette område i perioden efter 2005. Kommissionen kan acceptere denne holdning, da det giver handlefrihed til en yderligere reduktion af de samlede støttebeløb, der udbetales i årene efter 2005.

(123)

Som baggrund for at integrere Hunosas produktion i en plan for adgang til kulreserverne henviser de spanske myndigheder til reservernes tilgængelighed ud fra et teknisk synspunkt, de nærtliggende kraftværkers efterspørgsel, kullets kvalitet og behovet på de kraftværker, som er udstyret med de tekniske installationer, der svarer til kvaliteten af det kul, Hunosa producerer. Kommissionen bemærker, at Spanien ikke har anvendt kriteriet vedrørende 100 dages forbrug til det nærmeste kraftværk. De spanske myndigheder har forklaret, at det har været anvendt som et hypotetisk eksempel, og at det aldrig var meningen at anvende det som et kriterium. Dette eksempel har dog ingen indflydelse på det forhold, at de spanske myndigheder har besluttet, at Hunosas reserver skal dække en vis procentdel af forbruget på de kraftværker, som er beliggende i området. Da dette kriterium er fleksibelt, vurderer Kommissionen, at de spanske myndigheder kan forventes ikke at krænke den frie bevægelighed for varer.

(124)

På grundlag af de spanske myndigheders argumenter vurderer Kommissionen, at produktionen på ca. 1 mio. tons i 2005 kan antages at indgå i den strategiske kulreserve, som de spanske myndigheder ønsker at opretholde. Kommissionen er enig med den spanske analyse, hvori det hedder, at Hunosa-planen for 2003-2005 er en midlertidig men absolut nødvendig foranstaltning. Planen kan på et senere tidspunkt anvendes til at afgøre, hvilke produktionsanlæg der skal indgå i den nye plan for adgang til kulreserverne for perioden 2006-2010. I lyset af den betydelige reduktion af produktionen og den tilsvarende reduktion af støttebeløbet er planen i overensstemmelse med betingelserne i forordning (EF) nr. 1407/2002 og udgør et brugbart grundlag for den videre omstrukturering. Da Hunosas reserver er nødvendige for at opnå en samlet kulproduktion på 12 mio. tons i 2005, kan Kommissionen acceptere, at Hunosas reserver i perioden 2003-2005 indgår i planen for adgang til kulreserverne. Kommissionen minder dog de spanske myndigheder om, at planen for adgang til kulreserverne, og i særdeleshed Hunosas betydning for planen på grund af de høje produktionsomkostninger, skal revideres for perioden 2006-2010. Hunosas produktion og mulige støttebeløb skal reduceres kraftigt i denne periode.

(125)

De spanske myndigheder har fremlagt detaljerede oplysninger vedrørende støtten til dækning af ekstraordinære omkostninger i forbindelse med omstruktureringen, jf. artikel 7 i forordning (EF) nr. 1407/2002, og har opdelt omkostningerne i tekniske og sociale omkostninger. Se tabellen nedenfor.