ISSN 1977-0634

doi:10.3000/19770634.L_2011.271.dan

Den Europæiske Unions

Tidende

L 271

European flag  

Dansk udgave

Retsforskrifter

54. årgang
18. oktober 2011


Indhold

 

II   Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

Side

 

 

FORORDNINGER

 

*

Kommissionens forordning (EU) nr. 1027/2011 af 13. oktober 2011 om forbud mod fiskeri efter hvid marlin i Atlanterhavet fra fartøjer, der fører portugisisk flag

1

 

*

Kommissionens forordning (EU) nr. 1028/2011 af 13. oktober 2011 om forbud mod fiskeri efter berycider i EU-farvande og internationale farvande i afsnit III, IV, V, VI, VII, VIII, IX, X, XII og XIV fra fartøjer, der fører portugisisk flag

3

 

*

Kommissionens forordning (EU) nr. 1029/2011 af 13. oktober 2011 om forbud mod fiskeri efter havtaske i VIIIa, VIIIb, VIIId og VIIIe fra fartøjer, der fører belgisk flag

5

 

*

Kommissionens forordning (EU) nr. 1030/2011 af 13. oktober 2011 om forbud mod fiskeri efter sort skælbrosmearter i EU-farvande og internationale farvande i afsnit VIII og IX fra fartøjer, der fører spansk flag

7

 

*

Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/2011 af 13. oktober 2011 om forbud mod fiskeri efter sort sabelfisk i EU-farvande og internationale farvande i afsnit VIII, IX og X fra fartøjer, der fører spansk flag

9

 

*

Kommissionens forordning (EU) nr. 1032/2011 af 13. oktober 2011 om forbud mod fiskeri efter hvilling i VIII fra fartøjer, der fører belgisk flag

11

 

*

Kommissionens forordning (EU) nr. 1033/2011 af 13. oktober 2011 om forbud mod fiskeri efter glashvarrearter i VIIIa, VIIIb, VIIId og VIIIe fra fartøjer, der fører belgisk flag

13

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1034/2011 af 17. oktober 2011 om tilsyn med sikkerheden i forbindelse med lufttrafikstyring og luftfartstjenester og om ændring af forordning (EU) nr. 691/2010 ( 1 )

15

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1035/2011 af 17. oktober 2011 om fastsættelse af fælles krav til udøvelse af luftfartstjenester og om ændring af forordning (EF) nr. 482/2008 og (EU) nr. 691/2010 ( 1 )

23

 

*

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1036/2011 af 17. oktober 2011 om fastsættelse for bogføringsåret 2012 for EGFL af de rentesatser, der skal anvendes ved beregningen af de finansielle omkostninger for opkøb, oplagring og afsætning af interventionsprodukter

42

 

 

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1037/2011 af 17. oktober 2011 om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

44

 

 

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1038/2011 af 17. oktober 2011 om ændring af de repræsentative priser og den tillægsimporttold for visse produkter inden for sukkersektoren, der er fastsat ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 971/2011 for produktionsåret 2011/12

46

 

 

AFGØRELSER

 

*

Rådets afgørelse 2011/691/FUSP af 17. oktober 2011 om forlængelse af mandatet for Den Europæiske Unions særlige repræsentant i Kosovo

48

 

 

2011/692/EU

 

*

Kommissionens afgørelse af 14. oktober 2011 om Det Forenede Kongeriges anmodning om at acceptere Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor, og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA (meddelt under nummer K(2011) 7228)

49

 

 

IV   Retsakter vedtaget inden den 1. december 2009 i henhold til EF-traktaten, EU-traktaten og Euratomtraktaten

 

 

2011/693/EF

 

*

Kommissionens beslutning af 21. december 2005 om en omstruktureringsplan for den spanske kulindustri og den statsstøtte for årene 2003-2005, som Spanien gennemførte i 2003 og 2004 (meddelt under nummer K(2005) 5410)  ( 1 )

50

 


 

(1)   EØS-relevant tekst

DA

De akter, hvis titel er trykt med magre typer, er løbende retsakter inden for rammerne af landbrugspolitikken og har normalt en begrænset gyldighedsperiode.

Titlen på alle øvrige akter er trykt med fede typer efter en asterisk.


II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter

FORORDNINGER

18.10.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 271/1


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1027/2011

af 13. oktober 2011

om forbud mod fiskeri efter hvid marlin i Atlanterhavet fra fartøjer, der fører portugisisk flag

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (1), særlig artikel 36, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Rådets forordning (EU) nr. 57/2011 af 18. januar 2011 om fastsættelse for 2011 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fartøjer i visse andre farvande (2) er der fastsat kvoter for 2011.

(2)

Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i den pågældende medlemsstat, nået et sådant omfang, at den tildelte kvote for 2011 er opbrugt.

(3)

Derfor bør fiskeri efter den pågældende bestand forbydes —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Opbrugt kvote

Den fiskekvote, som for 2011 tildeltes den medlemsstat, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, for den bestand, der er omhandlet i samme bilag, anses for at være opbrugt fra den dato, der er fastsat i det pågældende bilag.

Artikel 2

Forbud

Fiskeri efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i denne medlemsstat, er forbudt fra den dato, der er fastsat i det pågældende bilag. Det er navnlig forbudt at opbevare om bord, omlade og lande fisk af denne bestand fanget af de pågældende fartøjer efter den pågældende dato.

Artikel 3

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. oktober 2011.

På Kommissionens vegne For formanden

Lowri EVANS

Generaldirektør for maritime anliggender og fiskeri


(1)   EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.

(2)   EUT L 24 af 27.1.2011, s. 1.


BILAG

Nr.

50/T&Q

Medlemsstat

Portugal

Bestand

WHM/ATLANT

Art

Hvid marlin (Tetrapturus albidus)

Område

Atlanterhavet

Dato

5.9.2011


18.10.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 271/3


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1028/2011

af 13. oktober 2011

om forbud mod fiskeri efter berycider i EU-farvande og internationale farvande i afsnit III, IV, V, VI, VII, VIII, IX, X, XII og XIV fra fartøjer, der fører portugisisk flag

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (1), særlig artikel 36, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Rådets forordning (EU) nr. 1225/2010 af 13. december 2010 om fastsættelse af EU-fartøjers fiskerimuligheder for fiskebestande af visse dybhavsarter (2) for 2011 og 2012 er der fastsat kvoter for 2011 og 2012.

(2)

Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i den pågældende medlemsstat, nået et sådant omfang, at den tildelte kvote for 2011 er opbrugt.

(3)

Derfor bør fiskeri efter den pågældende bestand forbydes —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Opbrugt kvote

Den fiskekvote, som for 2011 tildeltes den medlemsstat, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, for den bestand, der er omhandlet i samme bilag, anses for at være opbrugt fra den dato, der er fastsat i det pågældende bilag.

Artikel 2

Forbud

Fiskeri efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i denne medlemsstat, er forbudt fra den dato, der er fastsat i det pågældende bilag. Det er navnlig forbudt at opbevare om bord, omlade og lande fisk af denne bestand fanget af de pågældende fartøjer efter den pågældende dato.

Artikel 3

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. oktober 2011.

På Kommissionens vegne For formanden

Lowri EVANS

Generaldirektør for maritime anliggender og fiskeri


(1)   EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.

(2)   EUT L 336 af 21.12.2010, s. 1.


BILAG

Nr.

51/DSS

Medlemsstat

Portugal

Bestand

ALF/3X14-

Art

Berycider (Beryx spp.)

Område

EU-farvande og internationale farvande i III, IV, V, VI, VII, VIII, IX, X, XII og XIV

Dato

5.9.2011


18.10.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 271/5


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1029/2011

af 13. oktober 2011

om forbud mod fiskeri efter havtaske i VIIIa, VIIIb, VIIId og VIIIe fra fartøjer, der fører belgisk flag

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (1), særlig artikel 36, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Rådets forordning (EU) nr. 57/2011 af 18. januar 2011 om fastsættelse for 2011 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fartøjer i visse andre farvande (2) er der fastsat kvoter for 2011.

(2)

Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i den pågældende medlemsstat, nået et sådant omfang, at den tildelte kvote for 2011 er opbrugt.

(3)

Derfor bør fiskeri efter den pågældende bestand forbydes —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Opbrugt kvote

Den fiskekvote, som for 2011 tildeltes den medlemsstat, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, for den bestand, der er omhandlet i samme bilag, anses for at være opbrugt fra den dato, der er fastsat i det pågældende bilag.

Artikel 2

Forbud

Fiskeri efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i denne medlemsstat, er forbudt fra den dato, der er fastsat i det pågældende bilag. Det er navnlig forbudt at opbevare om bord, omlade og lande fisk af denne bestand fanget af de pågældende fartøjer efter den pågældende dato.

Artikel 3

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. oktober 2011.

På Kommissionens vegne For formanden

Lowri EVANS

Generaldirektør for maritime anliggender og fiskeri


(1)   EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.

(2)   EUT L 24 af 27.1.2011, s. 1.


BILAG

Nr.

40/T&Q

Medlemsstat

Belgien

Bestand

ANF/8ABDE

Art

Havtaske (Lophiidae)

Område

VIIIa, VIIIb, VIIId og VIIIe

Dato

13.8.2011


18.10.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 271/7


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1030/2011

af 13. oktober 2011

om forbud mod fiskeri efter sort skælbrosmearter i EU-farvande og internationale farvande i afsnit VIII og IX fra fartøjer, der fører spansk flag

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (1), særlig artikel 36, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Rådets forordning (EU) nr. 1225/2010 af 13. december 2010 om fastsættelse af EU-fartøjers fiskerimuligheder for fiskebestande af visse dybhavsarter (2) for 2011 og 2012 er der fastsat kvoter for 2011 og 2012.

(2)

Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i den pågældende medlemsstat, nået et sådant omfang, at den tildelte kvote for 2011 er opbrugt.

(3)

Derfor bør fiskeri efter den pågældende bestand forbydes —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Opbrugt kvote

Den fiskekvote, som for 2011 tildeltes den medlemsstat, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, for den bestand, der er omhandlet i samme bilag, anses for at være opbrugt fra den dato, der er fastsat i det pågældende bilag.

Artikel 2

Forbud

Fiskeri efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i denne medlemsstat, er forbudt fra den dato, der er fastsat i det pågældende bilag. Det er navnlig forbudt at opbevare om bord, omlade og lande fisk af denne bestand fanget af de pågældende fartøjer efter den pågældende dato.

Artikel 3

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. oktober 2011.

På Kommissionens vegne For formanden

Lowri EVANS

Generaldirektør for maritime anliggender og fiskeri


(1)   EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.

(2)   EUT L 336 af 21.12.2010, s. 1.


BILAG

Nr.

53/DSS

Medlemsstat

Spanien

Bestand

GFB/89-

Art

Skælbrosmearter (Phycis blennoides)

Område

EU-farvande og internationale farvande i VIII og IX

Dato

25.6.2011


18.10.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 271/9


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1031/2011

af 13. oktober 2011

om forbud mod fiskeri efter sort sabelfisk i EU-farvande og internationale farvande i afsnit VIII, IX og X fra fartøjer, der fører spansk flag

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (1), særlig artikel 36, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Rådets forordning (EU) nr. 1225/2010 af 13. december 2010 om fastsættelse af EU-fartøjers fiskerimuligheder for fiskebestande af visse dybhavsarter (2) for 2011 og 2012 er der fastsat kvoter for 2011 og 2012.

(2)

Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i den pågældende medlemsstat, nået et sådant omfang, at den tildelte kvote for 2011 er opbrugt.

(3)

Derfor bør fiskeri efter den pågældende bestand forbydes —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Opbrugt kvote

Den fiskekvote, som for 2011 tildeltes den medlemsstat, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, for den bestand, der er omhandlet i samme bilag, anses for at være opbrugt fra den dato, der er fastsat i det pågældende bilag.

Artikel 2

Forbud

Fiskeri efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i denne medlemsstat, er forbudt fra den dato, der er fastsat i det pågældende bilag. Det er navnlig forbudt at opbevare om bord, omlade og lande fisk af denne bestand fanget af de pågældende fartøjer efter den pågældende dato.

Artikel 3

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. oktober 2011.

På Kommissionens vegne For formanden

Lowri EVANS

Generaldirektør for maritime anliggender og fiskeri


(1)   EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.

(2)   EUT L 336 af 21.12.2010, s. 1.


BILAG

Nr.

52/DSS

Medlemsstat

Spanien

Bestand

BSF/8910-

Art

Sort sabelfisk (Aphanopus carbo)

Område

EU-farvande og internationale farvande i VIII, IX og X

Dato

12.7.2011


18.10.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 271/11


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1032/2011

af 13. oktober 2011

om forbud mod fiskeri efter hvilling i VIII fra fartøjer, der fører belgisk flag

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (1), særlig artikel 36, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Rådets forordning (EU) nr. 57/2011 af 18. januar 2011 om fastsættelse for 2011 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fartøjer i visse andre farvande (2) er der fastsat kvoter for 2011.

(2)

Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i den pågældende medlemsstat, nået et sådant omfang, at den tildelte kvote for 2011 er opbrugt.

(3)

Derfor bør fiskeri efter den pågældende bestand forbydes —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Opbrugt kvote

Den fiskekvote, som for 2011 tildeltes den medlemsstat, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, for den bestand, der er omhandlet i samme bilag, anses for at være opbrugt fra den dato, der er fastsat i det pågældende bilag.

Artikel 2

Forbud

Fiskeri efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i denne medlemsstat, er forbudt fra den dato, der er fastsat i det pågældende bilag. Det er navnlig forbudt at opbevare om bord, omlade og lande fisk af denne bestand fanget af de pågældende fartøjer efter den pågældende dato.

Artikel 3

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. oktober 2011.

På Kommissionens vegne For formanden

Lowri EVANS

Generaldirektør for maritime anliggender og fiskeri


(1)   EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.

(2)   EUT L 24 af 27.1.2011, s. 1.


BILAG

Nr.

41/T&Q

Medlemsstat

Belgien

Bestand

WHG/08.

Art

Hvilling (Merlangius merlangus)

Område

VIII

Dato

13.8.2011


18.10.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 271/13


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1033/2011

af 13. oktober 2011

om forbud mod fiskeri efter glashvarrearter i VIIIa, VIIIb, VIIId og VIIIe fra fartøjer, der fører belgisk flag

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (1), særlig artikel 36, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Rådets forordning (EU) nr. 57/2011 af 18. januar 2011 om fastsættelse for 2011 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fartøjer i visse andre farvande (2) er der fastsat kvoter for 2011.

(2)

Ifølge de oplysninger, Kommissionen har modtaget, har fiskeriet efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i den pågældende medlemsstat, nået et sådant omfang, at den tildelte kvote for 2011 er opbrugt.

(3)

Derfor bør fiskeri efter den pågældende bestand forbydes —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Opbrugt kvote

Den fiskekvote, som for 2011 tildeltes den medlemsstat, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, for den bestand, der er omhandlet i samme bilag, anses for at være opbrugt fra den dato, der er fastsat i det pågældende bilag.

Artikel 2

Forbud

Fiskeri efter den bestand, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, fra fartøjer, der fører den i samme bilag omhandlede medlemsstats flag eller er registreret i denne medlemsstat, er forbudt fra den dato, der er fastsat i det pågældende bilag. Det er navnlig forbudt at opbevare om bord, omlade og lande fisk af denne bestand fanget af de pågældende fartøjer efter den pågældende dato.

Artikel 3

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. oktober 2011.

På Kommissionens vegne For formanden

Lowri EVANS

Generaldirektør for maritime anliggender og fiskeri


(1)   EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.

(2)   EUT L 24 af 27.1.2011, s. 1.


BILAG

Nr.

46/T&Q

Medlemsstat

Belgien

Bestand

LEZ/8ABDE

Art

Glashvarrearter (Lepidorhombus spp.)

Område

VIIIa, VIIIb, VIIId og VIIIe

Dato

13.8.2011


18.10.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 271/15


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1034/2011

af 17. oktober 2011

om tilsyn med sikkerheden i forbindelse med lufttrafikstyring og luftfartstjenester og om ændring af forordning (EU) nr. 691/2010

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 550/2004 af 10. marts 2004 om udøvelse af luftfartstjenester i det fælles europæiske luftrum (»luftfartstjenesteforordningen«) (1), særlig artikel 4,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 551/2004 af 10. marts 2004 om organisation og udnyttelse af det fælles europæiske luftrum (»luftrumsforordningen«) (2), særlig artikel 6,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 af 20. februar 2008 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur, og om ophævelse af Rådets direktiv 91/670/EØF, forordning (EF) nr. 1592/2002 og direktiv 2004/36/EF (3), særlig artikel 8b, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til forordning (EF) nr. 216/2008 skal Kommissionen med bistand fra Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (i det følgende benævnt »agenturet«) vedtage relevante gennemførelsesbestemmelser for at fastsætte en række sikkerhedskrav med henblik på indførelse af en effektiv tilsynsfunktion med hensyn til sikkerheden inden for lufttrafikstyring (ATM). Ifølge artikel 8b i forordning (EF) nr. 216/2008 skal disse gennemførelsesbestemmelser opstilles på grundlag af de forordninger, der er vedtaget i henhold til artikel 5, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 549/2004 af 10. marts 2004 om rammerne for oprettelse af et fælles europæisk luftrum (»rammeforordningen«) (4). Nærværende forordning har hjemmel i Kommissionens forordning (EF) nr. 1315/2007 af 8. november 2007 om tilsyn med sikkerheden i forbindelse med lufttrafikstyring og om ændring af forordning (EF) nr. 2096/2005 (5).

(2)

Der er behov for yderligere at afgrænse de kompetente myndigheders rolle og funktioner ud fra bestemmelserne i forordning (EF) nr. 216/2008, forordning (EF) nr. 549/2004, forordning (EF) nr. 550/2004 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 552/2004 af 10. marts 2004 om interoperabilitet i det europæiske lufttrafikstyringsnet (»interoperabilitetsforordningen«) (6). Disse forordninger indeholder krav til sikkerheden af luftfartstjenesterne. Selv om tjenesteudøveren bærer ansvaret for sikkerheden af sine luftfartstjenester, bør medlemsstaterne sikre, at de kompetente myndigheder fører et effektivt tilsyn.

(3)

Denne forordning bør ikke omfatte militære operationer og militær træningsflyvning som omhandlet i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 549/2004 og artikel 1, stk. 2, litra c), i forordning (EF) nr. 216/2008.

(4)

De kompetente myndigheder bør udføre sikkerhedsmæssige audits og vurderinger i overensstemmelse med denne forordning, som led i de inspektioner og undersøgelser, som kræves ifølge forordning (EF) nr. 216/2008 og forordning (EF) nr. 550/2004.

(5)

De kompetente myndigheder bør overveje at benytte denne forordnings metode til sikkerhedsmæssige tilsyn på andre områder af relevans for tilsynet for at levere et effektivt og sammenhængende tilsyn.

(6)

Alle luftfartstjenester samt lufttrafikregulering (ATFM) og luftrumsstyring (ASM) anvender funktionssystemer, som gør det muligt at regulere lufttrafikken. Derfor bør der føres tilsyn med ændringer af funktionssystemer.

(7)

De kompetente myndigheder bør træffe alle nødvendige foranstaltninger, hvis et system eller en systemkomponent heraf ikke opfylder de relevante krav. I denne forbindelse, og navnlig når der skal udstedes sikkerhedsdirektiver, bør den kompetente myndighed overveje at pålægge de bemyndigede organer, der medvirker ved udstedelse af den erklæring, der er omhandlet i artikel 5 eller 6, i forordning (EF) nr. 552/2004, at udføre nærmere angivne undersøgelser af det pågældende tekniske system.

(8)

De kompetente myndigheders årlige rapportering om sikkerhedstilsynet bør bidrage til åbenheden om sikkerhedstilsynet og til at skabe klare ansvarsforhold. Rapporterne bør indgives til Kommissionen, agenturet og den medlemsstat, der udpeger eller opretter den kompetente myndighed. Årlige rapporter om sikkerhedstilsynet bør endvidere anvendes i forbindelse med regionalt samarbejde, standardinspektioner efter forordning (EF) nr. 216/2008 og den internationale overvågning af sikkerhedstilsynet. Rapportens indhold bør omfatte relevante oplysninger om tilsynet med de sikkerhedsmæssige resultater, overholdelsen af de gældende sikkerhedskrav i de organisationer, hvor der er ført tilsyn, programmet for sikkerhedsaudits, granskning af sikkerhedsargumenterne, ændringerne af funktionssystemer, som er indført i organisationerne efter de af den kompetente myndighed anerkendte procedurer, og de sikkerhedsdirektiver, som denne myndighed har udstedt.

(9)

I henhold til artikel 10, stk. 1, i forordning (EF) nr. 216/2008 og artikel 2, stk. 4, i forordning (EF) nr. 550/2004 bør de kompetente myndigheder træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for et tæt indbyrdes samarbejde om at sikre, at der føres tilstrækkeligt tilsyn med luftfartstjenesteudøvere, som udøver tjenester i forbindelse med et luftrum, der hører ind under det område, som en anden medlemsstat end den, der har udstedt certifikatet, er ansvarlig for. Ifølge artikel 15 i forordning (EF) nr. 216/2008, bør de kompetente myndigheder navnlig udveksle relevante oplysninger om det sikkerhedsmæssige tilsyn med organisationer.

(10)

Agenturet bør gennemgå bestemmelserne i denne forordning nærmere, herunder bestemmelserne om sikkerhedstilsynet i forbindelse med ændringer, og afgive en udtalelse med henblik på at indpasse sådanne ændringer i en helhedsstrategi under hensyntagen til disse bestemmelsers indarbejdelse i den fremtidige fælles lovramme for civil luftfartssikkerhed og aktørernes og de kompetente myndigheders erfaringer. Agenturets udtalelse bør endvidere sigte mod at lette gennemførelsen af International Civil Aviation Organisation's (ICAO) statslige sikkerhedsprogram (SSP) i Unionen som led i denne helhedstilgang.

(11)

En sikker udførelse af nogle af de netfunktioner, der er etableret ved forordning (EF) nr. 551/2004, forudsætter, at den pågældende enhed underlægges visse krav. Hensigten med disse krav, som er at sikre, at en sådan enhed eller organisation opererer på en sikker måde, er fastlagt i Kommissionens forordning (EU) nr. 677/2011 af 7. juli 2011 om detaljerede bestemmelser for gennemførelsen af netfunktioner for lufttrafikstyring (ATM) og om ændring af forordning (EU) nr. 691/2010 (7). Kravene vedrører organisationens sikkerhed og svarer i høj grad til de generelle krav, der er fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1035/2011 (8), men de er tilpasset netfunktionernes flyvesikkerhedsmæssige ansvar. For at støtte helhedstilgangen i reguleringen af den civile luftfarts sikkerhed må der føres tilsyn med overholdelsen af disse krav på samme måde, som der føres tilsyn med luftfartstjenesteudøvere.

(12)

Gruppen på højt niveau om luftfartsbestemmelser fremhævede i sine henstillinger fra juli 2007 behovet for at adskille tilsynet med bestemmelsernes overholdelse og udøvelsen af tjenester eller funktioner. I overensstemmelse med dette princip fastsættes det i artikel 6, i forordning (EF) nr. 551/2004, at den enhed, der udpeges til at varetage netstyringsfunktionerne, skal være underlagt et passende tilsyn. Da agenturet allerede har til opgave at varetage den uafhængige sikkerhedstilsynsfunktion for de fælleseuropæiske ATM/ANS-tjenesteudøvere i overensstemmelse med artikel 22a i forordning (EF) nr. 216/2008, ville det være helt i tråd med den europæiske luftfartssikkerhedspolitik at pålægge det at støtte Kommissionen i at udføre samme opgaver for de europæiske netfunktioner.

(13)

Forordning (EF) nr. 1315/2007 bør derfor ophæves.

(14)

Kommissionens forordning (EU) nr. 691/2010 af 29. juli 2010 om oprettelse af en præstationsordning for luftfartstjenester og netfunktioner og om ændring af forordning (EF) nr. 2096/2005 (9) bør ændres for at tilpasse den til nærværende forordning.

(15)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for det Fælles Luftrum —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1.   Ved denne forordning fastsættes krav, som skal anvendes i forbindelse med de kompetente myndigheders udøvelse af sikkerhedsmæssigt tilsyn med luftfartstjenester, lufttrafikregulering (ATFM) og luftrumsstyring (ASM) for den almene lufttrafik og andre netfunktioner.

2.   Denne forordning finder anvendelse på aktiviteter, der udføres af de kompetente myndigheder og kvalificerede organer, som handler på deres vegne, i forbindelse med sikkerhedstilsyn med luftfartstjenester, ATFM, ASM og andre netfunktioner.

Artikel 2

Definitioner

Ved anvendelsen af nærværende forordning finder definitionerne i artikel 2, i forordning (EF) nr. 549/2004 og artikel 3, i forordning (EF) nr. 216/2008 anvendelse. Dog finder definitionen af »certifikat« i artikel 2, nr. 15, i forordning (EF) nr. 549/2004 ikke anvendelse.

Endvidere forstås ved:

1)   »korrigerende handling«: en handling, som afhjælper årsagen til en påvist manglende overensstemmelse

2)   »funktionssystem«: en kombination af systemer, procedurer og menneskelige ressourcer, der er tilrettelagt med henblik på at varetage en funktion i ATM

3)   »netadministrator«: det upartiske og kompetente organ, der er udpeget i henhold til artikel 6, stk. 2, eller artikel 6, stk. 6, i forordning (EF) nr. 551/2004 til at udføre de opgaver, der beskrives i den pågældende artikel og i nærværende forordning

4)   »netfunktioner«: de specifikke funktioner, der er beskrevet i artikel 6 i forordning (EF) nr. 551/2004

5)   »organisation«: enten en luftfartstjenesteudøver eller en enhed, der tilbyder ATFM, ASM eller andre netfunktioner

6)   »proces«: en række aktiviteter, som er indbyrdes forbundne eller påvirker hinanden gensidigt, og som omdanner input til output

7)   »sikkerhedsargument«: påvisning af og bevis for, at en foreslået ændring af et funktionssystem kan gennemføres inden for rammerne af de mål eller standarder, der er fastsat i kraft af det eksisterende regelsæt i overensstemmelse med sikkerhedskravene

8)   »sikkerhedsdirektiv«: et dokument, som udstedes eller vedtages af en kompetent myndighed, og som pålægger gennemførelse af foranstaltninger i et funktionssystem for at genoprette sikkerheden, når der er tegn på, at luftfartssikkerheden ellers kan blive bragt i fare

9)   »flyvesikkerhedsmål«: en kvalitativ eller kvantitativ opgørelse, som fastlægger den maksimale hyppighed eller sandsynlighed for, at en fare kan forventes at indtræde

10)   »foreskrevet sikkerhedsaudit«: en systematisk og uafhængig undersøgelse, der foretages af eller på vegne af en kompetent myndighed for at slå fast, om sikkerhedsrelaterede ordninger eller dele af disse i relation til processer og resultater heraf samt produkter eller tjenester er i overensstemmelse med de krævede sikkerhedsrelaterede ordninger, og om de er gennemført på en effektiv måde og egnede til at opnå de forventede resultater

11)   »sikkerhedskrav«: de krav, der er fastsat i EU-lovgivning eller i national lovgivning, til udøvelse af luftfartstjenester eller ATFM- og ASM-funktioner eller andre netfunktioner, med hensyn til teknisk og operationel kompetence og egnethed til at udøve disse tjenester og funktioner, styring af deres sikkerhed samt systemer, disses komponenter og tilhørende procedurer

12)   »flyvesikkerhedskrav«: risikoreduktion, der er fastlagt på grundlag af strategien for risikoreduktion, og hvorved der opfyldes et særligt flyvesikkerhedsmål, herunder krav, der vedrører organisation, drift, procedurer, funktion, resultater, interoperabilitet eller miljøegenskaber

13)   »verifikation«: bekræftelse ved tilvejebringelse af objektive beviser for, at nærmere fastlagte krav er opfyldt

14)   »fælleseuropæisk ATM/ANS«: en aktivitet, som er udviklet og indført for brugere i de fleste eller alle medlemsstater, og som også kan række ud over luftrummet over det område, hvor traktaten finder anvendelse.

Artikel 3

Kompetente tilsynsmyndigheder

Med henblik på anvendelsen af denne forordning og med forbehold af gensidig anerkendelse af luftfartstjenesteudøvernes certifikater i henhold til artikel 7, stk. 8, i forordning (EF) nr. 550/2004 og artikel 11 i forordning 216/2008 skal de kompetente tilsynsmyndigheder:

a)

for organisationer, som har deres hovedaktivitetssted og eventuelle vedtægtsmæssige hjemsted i en medlemsstat og udøver luftfartstjenester på denne medlemsstats område, være den nationale tilsynsmyndighed, der er udpeget eller oprettet af denne medlemsstat

b)

for organisationer, for hvilke ansvaret for det sikkerhedsmæssige tilsyn i medfør af de aftaler, der er indgået af medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 2 i forordning (EF) nr. 550/2004, er fordelt anderledes end i litra a), være de kompetente myndigheder, der er udpeget eller oprettet i henhold til disse aftaler. Disse aftaler skal opfylde kravene i artikel 2, stk. 3-6, i forordning (EF) nr. 550/2004

c)

for organisationer, der udøver ATM/luftfartstjenester i luftrummet inden for det område, hvor traktaten finder anvendelse, og som har deres hovedaktivitetssted og eventuelle vedtægtsmæssige hjemsted uden for det område, der er omfattet af traktatens bestemmelser, være det europæiske luftfartssikkerhedsagentur (i det følgende benævnt »agenturet«)

d)

for organisationer, der udøver fælleseuropæisk ATM/ANS og alle andre netfunktioner i luftrummet inden for det område, hvor traktaten finder anvendelse, være agenturet.

Artikel 4

Sikkerhedsmæssig tilsynsfunktion

1.   De kompetente myndigheder skal føre sikkerhedsmæssigt tilsyn som en del af deres tilsyn med de krav, der gælder for luftfartstjenester, ATFM, ASM og andre netfunktioner, for at kontrollere, at disse aktiviteter udøves på sikker vis, og at de gældende sikkerhedskrav og dertil hørende gennemførelsesbestemmelser efterkommes.

2.   Når der indgås en aftale om tilsyn med organisationer, der er aktive i funktionelle luftrumsblokke, som dækker et luftrum, som mere end en medlemsstat er ansvarlig for, eller hvis tjenesterne udøves på tværs af landegrænser, fastsætter og tildeler de pågældende medlemsstater ansvaret for det sikkerhedsmæssige tilsyn på en måde, så det sikres, at:

a)

ansvaret for gennemførelse af hver bestemmelse i denne forordning er fastlagt entydigt

b)

medlemsstaterne har overblik over de sikkerhedsmæssige tilsynsmekanismer og resultaterne heraf

c)

udveksling af relevante oplysninger mellem tilsynsmyndighederne og den certifikatudstedende myndighed sikres.

Medlemsstaterne gennemgår jævnligt aftalen og dens praktiske gennemførelse navnlig i lyset af de opnåede sikkerhedsresultater.

3.   Når der indgås en aftale om tilsyn med organisationer, der er aktive i funktionelle luftrumsblokke eller i aktiviteter på tværs af landegrænser, hvor agenturet er den kompetente myndighed for mindst én af organisationerne i overensstemmelse med artikel 3, litra b), skal de berørte medlemsstater koordinere med agenturet for at sikre, at stk. 2, litra a), b) og c), er opfyldt.

Artikel 5

Overvågning af sikkerhedsresultater

1.   De kompetente myndigheder overvåger og vurderer regelmæssigt de opnåede sikkerhedsniveauer for at konstatere, om de opfylder de sikkerhedskrav, som gælder for de luftrumsblokke, de har ansvaret for.

2.   De kompetente myndigheder benytter bl.a. resultaterne af den sikkerhedsmæssige overvågning til at fastslå, i hvilke områder der først og fremmest er behov for en verifikation af, at sikkerhedskravene er opfyldt.

Artikel 6

Verifikation af opfyldelsen af sikkerhedskravene

1.   De kompetente myndigheder fastlægger en proces for at verificere:

a)

at de gældende sikkerhedskrav opfyldes inden udstedelse eller fornyelse af det nødvendige certifikat til udøvelse af luftfartstjeneste, herunder de tilknyttede sikkerhedsrelaterede betingelser

b)

at eventuelle sikkerhedsrelaterede forpligtelser ifølge dokumentet om udpegelse, der er udstedt i henhold til artikel 8 i forordning (EF) nr. 550/2004, er opfyldt

c)

at organisationerne løbende opfylder de gældende sikkerhedskrav

d)

gennemførelsen af flyvesikkerhedsmålene, -kravene og andre sikkerhedsrelaterede betingelser, der er opstillet i:

i)

erklæringer om systemverifikation, herunder relevante erklæringer om systemkomponenters overensstemmelse med reglerne eller anvendelsesegnethed, der er udstedt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 552/2004

ii)

risikovurderinger og risikoreducerende procedurer, som kræves i henhold til de sikkerhedskrav, der gælder for luftfartstjenester, ATF, ASM og netadministratoren

e)

at sikkerhedsdirektiverne er fulgt.

2.   Processen i stk. 1 skal:

a)

være baseret på dokumenterede procedurer

b)

være ledsaget af dokumentation, der særligt har til formål at vejlede personale med ansvar for tilsynet med sikkerheden i udførelsen af deres funktioner

c)

give de pågældende organisationer en indikation af resultaterne af tilsynet med sikkerheden

d)

være baseret på sikkerhedsmæssige audits og vurderinger, som udføres i henhold til artikel 7, 9 og 10

e)

forsyne de kompetente myndigheder med de oplysninger, der er nødvendige for at tage videre skridt, herunder foranstaltninger i henhold til artikel 9 i forordning (EF) nr. 549/2004, artikel 7, stk. 7, i forordning (EF) nr. 550/2004 og artikel 10, 25 og 68 i forordning (EF) nr. 216/2008 i de tilfælde, hvor sikkerhedskravene ikke opfyldes.

Artikel 7

Foreskrevne sikkerhedsaudits

1.   De kompetente myndigheder eller disses kvalificerede enheder udfører foreskrevne sikkerhedsaudits.

2.   Sikkerhedsaudittene i stk. 1 skal:

a)

forsyne de kompetente myndigheder med bevis for, at de gældende sikkerhedskrav og gennemførelsesordninger er opfyldt, ved at evaluere behovet for forbedring eller korrigerende handlinger

b)

være uafhængige af interne audit-aktiviteter, der foretages af den pågældende organisation i forbindelse med dennes sikkerheds- og kvalitetsstyringssystemer

c)

gennemføres af kvalificerede auditorer i overensstemmelse med kravene i artikel 12

d)

gælde for samlede implementeringsordninger og elementer heraf, og for processer, produkter og tjenester

e)

konstatere, om

i)

gennemførelsesordninger opfylder sikkerhedskravene

ii)

trufne foranstaltninger er i overensstemmelse med gennemførelsesordningerne

iii)

resultaterne af de trufne foranstaltninger svarer til de resultater, der forventes af gennemførelsesordningerne

f)

føre til korrektion i henhold til artikel 8 i tilfælde af, at der konstateres manglende overensstemmelse.

3.   I det inspektionsprogram, der kræves i henhold til artikel 8 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 1035/2011, udarbejder de kompetente myndigheder et program for foreskrevne sikkerhedsaudits, som ajourføres mindst en gang om året, med henblik på:

a)

at alle områder af relevans for sikkerhed omfattes med særlig vægt på de områder, hvor der er konstateret problemer

b)

at alle organisationer og tjenester under den kompetente myndigheds tilsyn er omfattet

c)

at der udføres audits på en måde, der står i forhold til det risikoniveau, som disse organisationers aktiviteter indebærer

d)

at der udføres et tilstrækkeligt antal audits over en toårsperiode til at kontrollere, at alle disse organisationer opfylder de gældende sikkerhedskrav i alle relevante områder af funktionssystemerne

e)

at der følges op på gennemførelsen af korrigerende handlinger.

4.   Kompetente tilsynsmyndigheder kan beslutte at ændre omfanget af planlagte audits og tilføje yderligere audits efter behov.

5.   De kompetente myndigheder beslutter, for hvilke ordninger, elementer, tjenester, funktioner, produkter, fysiske lokaliteter og aktiviteter der foretages en audit inden for en fastlagt tidsperiode.

6.   Auditbemærkninger og konstaterede tilfælde af manglende overensstemmelse skal dokumenteres. Sidstnævnte skal underbygges med beviser og præciseres i form af, efter hvilke gældende sikkerhedskrav og gennemførelsesordninger hertil auditten er udført.

7.   Der skal udarbejdes en auditrapport med nærmere oplysninger om den manglende overensstemmelse.

Artikel 8

Korrigerende handlinger

1.   De kompetente myndigheder meddeler audit-resultaterne til den organisation, hvor auditten er foretaget, og anmoder samtidig om korrigerende handlinger til afhjælpning af den konstaterede manglende overensstemmelse, uafhængigt af eventuelle yderligere foranstaltninger, som kræves i henhold til de gældende sikkerhedskrav.

2.   De organisationer, hvor auditten er foretaget, skal fastlægge, hvilke korrigerende handlinger der skønnes nødvendige for at afhjælpe manglende overensstemmelser og en tidsplan for gennemførelsen.

3.   De kompetente myndigheder vurderer de korrigerende handlinger og gennemførelsen heraf som fastlagt af de organisationer, hvor auditten er foretaget og accepterer dem, hvis det vurderes, at de er tilstrækkelige til at afhjælpe de manglende overensstemmelser.

4.   De organisationer, hvor auditten er foretaget, iværksætter de korrigerende handlinger, som de kompetente myndigheder har accepteret. De korrigerende handlinger og den senere opfølgningsproces skal afsluttes inden for den tidsfrist, som de kompetente myndigheder har accepteret.

Artikel 9

Sikkerhedsmæssigt tilsyn med ændringer af funktionssystemer

1.   Organisationerne benytter alene de procedurer, som den relevante kompetente myndighed har accepteret, når de træffer beslutning om, hvorvidt en sikkerhedsrelateret ændring af deres funktionssystemer skal sættes i drift. For luftfartstjenesteudøveres og kommunikations-, navigations- eller overvågningstjenesteudøveres vedkommende accepterer den relevante kompetente myndighed disse procedurer inden for rammerne af gennemførelsesforordning (EU) nr. 1035/2011.

2.   Organisationerne meddeler den relevante kompetente myndighed alle planlagte sikkerhedsrelaterede ændringer. De kompetente myndigheder fastsætter til dette formål egnede administrative procedurer i overensstemmelse med national ret.

3.   Medmindre artikel 10 finder anvendelse, kan organisationerne gennemføre meddelte ændringer efter procedurerne omhandlet i stk. 1 i denne artikel.

Artikel 10

Procedure for vurdering af de påtænkte ændringer

1.   De kompetente myndigheder foretager en vurdering af sikkerhedsargumenterne i tilknytning til nye funktionssystemer eller ændringer af eksisterende funktionssystemer, som foreslås af en organisation, når:

a)

det i forbindelse med alvorsvurderingen i henhold til del 3.2.4 i bilag II til gennemførelsesforordning (EU) nr. 1035/2011 bestemmes, at de potentielle følger af de identificerede farer skal henføres under alvorsgrad 1 eller alvorsgrad 2, eller

b)

det er nødvendigt for gennemførelsen af ændringerne, at der indføres nye luftfartsstandarder.

Når de kompetente myndigheder konstaterer, at der er behov for en vurdering i andre situationer end de under litra a) og b) nævnte, underretter de organisationen om, at de vil foretage en sikkerhedsvurdering af de meddelte ændringer.

2.   Vurderinger gennemføres på en måde, der står i forhold til det risikoniveau, som dette nye funktionssystem eller de foreslåede ændringer af de eksisterende funktionssystemer indebærer.

Der skal i den forbindelse:

a)

benyttes dokumenterede procedurer

b)

medfølge dokumentation, der særligt har til formål at vejlede personale med ansvar for tilsynet med sikkerheden i udførelsen af deres funktioner

c)

tages højde for de flyvesikkerhedsmål, flyvesikkerhedskrav og andre sikkerhedsrelaterede forhold i sammenhæng med den påtænkte ændring, som er opstillet i:

i)

erklæringer om systemverifikation som nævnt i artikel 6 i forordning (EF) nr. 552/2004

ii)

erklæringer om systemkomponenters overensstemmelse med reglerne eller anvendelsesegnethed som nævnt i artikel 5 i forordning (EF) nr. 552/2004, eller

iii)

risikovurderinger og risikoreducerende dokumentation, der udarbejdes i overensstemmelse med de gældende sikkerhedskrav

d)

om nødvendigt identificeres andre sikkerhedsrelaterede forhold i tilknytning til gennemførelsen af ændringerne

e)

vurderes, om sikkerhedsargumenterne kan accepteres, idet der tages hensyn til:

i)

fareidentifikation

ii)

konsekvens i tildeling af alvorsgrad

iii)

gyldigheden af flyvesikkerhedsmålene

iv)

gyldighed, effektivitet og gennemførlighed af flyvesikkerhedskrav og eventuelle andre identificerede sikkerhedsrelaterede betingelser

v)

påvisning af løbende opfyldelse af flyvesikkerhedsmålene, flyvesikkerhedskravene og andre sikkerhedsrelaterede betingelser

vi)

påvisning af, at den proces, som anvendes til at udarbejde sikkerhedsargumenterne, opfylder de gældende sikkerhedskrav

f)

foretages en verifikation af de processer, som organisationerne benytter til at udarbejde sikkerhedsargumenterne i relation til de nye funktionssystemer eller påtænkte ændringer af eksisterende funktionssystemer

g)

fastslås, om der er behov for en verifikation af den løbende overensstemmelse med reglerne

h)

indføjes koordinerende aktiviteter med de myndigheder, der er ansvarlige for sikkerhedstilsynet med luftdygtighed og flyveoperationer

i)

gives meddelelse om accept af den påtænkte ændring og eventuelle vilkår herfor eller om afslag på accept herfra med begrundelsen herfor.

3.   De ændringer, hvoraf der foretages en vurdering, må kun iværksættes med de kompetente myndigheders accept.

Artikel 11

Kvalificerede enheder

1.   Beslutter en kompetent myndighed at overdrage udførelsen af sikkerhedsmæssige audits eller vurderinger efter nærværende forordning til en kvalificeret enhed, sikrer den, at der i de kriterier, på grundlag af hvilke der foretages en udvælgelse af en organisation blandt dem, der er anerkendt i henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 550/2004 og artikel 13 i forordning (EF) nr. 216/2008, indgår følgende:

a)

den kvalificerede enhed har erfaring med at vurdere luftfartsenheders sikkerhed

b)

den kvalificerede enhed er ikke samtidig beskæftiget med interne aktiviteter i den pågældende organisations sikkerheds- eller kvalitetsstyringssystemer

c)

alt personale, der berøres af udførelsen af sikkerhedsmæssige audits eller vurderinger, er behørigt uddannet og kvalificeret og opfylder kvalifikationskriterierne i nærværende forordnings artikel 12, stk. 3.

2.   Den kvalificerede enhed skal acceptere at kunne blive underkastet audit af den kompetente myndighed eller et andet organ, som handler på dennes vegne.

3.   De kompetente myndigheder fører register over kvalificerede enheder, der har fået til opgave at udføre sikkerhedsmæssige audits eller vurderinger på deres vegne. Det skal af registeret fremgå, at kravene i stk. 1 er opfyldt.

Artikel 12

Sikkerhedsmæssig tilsynskapacitet

1.   Medlemsstaterne og Kommissionen tilser, at de kompetente myndigheder har den nødvendige kapacitet til at varetage kontrollen med flyvesikkerheden i alle organisationer, der virker under deres tilsyn, herunder tilstrækkelige ressourcer til at udføre de aktiviteter, der er omhandlet i denne forordning.

2.   De kompetente myndigheder udarbejder og ajourfører hvert andet år en vurdering af de personaleressourcer, der er nødvendige for at udføre deres sikkerhedsmæssige tilsynsfunktion, på grundlag af en analyse af de i denne forordning krævede processer og anvendelsen heraf.

3.   De kompetente myndigheder sikrer, at personer, der beskæftiger sig med tilsynet med sikkerheden, er kompetente til at varetage den krævede funktion. De skal i den forbindelse:

a)

definere og dokumentere, hvilken uddannelse, efteruddannelse, teknisk og operationel viden, erfaring og kvalifikationer der er relevant for opgaverne i hver enkelt stilling i forbindelse med tilsyn med sikkerhed inden for deres struktur

b)

sikre specialuddannelse for personer, der beskæftiger sig med tilsyn med sikkerhed inden for deres struktur

c)

sikre, at personale, der er udpeget til at udføre foreskrevne sikkerhedsaudits, herunder auditorer fra kvalificerede enheder, opfylder nærmere angivne kvalifikationskrav, som den kompetente myndighed definerer. Kravene skal omfatte:

i)

viden om og forståelse af kravene til luftfartstjenester, ATFM, ASM og andre netfunktioner, der danner grundlag for udførelsen af foreskrevne sikkerhedsaudits

ii)

anvendelse af vurderingsteknikker

iii)

færdigheder i at lede en audit

iv)

påvisning af auditorers kompetencer gennem evaluering eller andre acceptable metoder.

Artikel 13

Sikkerhedsdirektiver

1.   De kompetente myndigheder udsteder et sikkerhedsdirektiv, når de har konstateret et usikkert forhold i et funktionssystem, som kræver en øjeblikkelig indsats.

2.   Sikkerhedsdirektiver skal sendes til de berørte organisationer og som minimum indeholde følgende oplysninger:

a)

en identifikation af det usikre forhold

b)

en identifikation af det berørte funktionssystem

c)

de påkrævede foranstaltninger og en begrundelse herfor

d)

fristen for, hvornår de påkrævede foranstaltninger skal opfylde sikkerhedsdirektivet

e)

ikrafttrædelsesdatoen.

3.   De kompetente myndigheder videresender en kopi af sikkerhedsdirektivet til agenturet og eventuelle øvrige berørte kompetente myndigheder bl.a. til de myndigheder, der beskæftiger sig med det sikkerhedsmæssige tilsyn med funktionssystemet, og til Kommissionen.

4.   De kompetente myndigheder verificerer, at de gældende sikkerhedsdirektiver opfyldes.

Artikel 14

Sikkerhedsmæssigt tilsynsregister

De kompetente myndigheder sikrer og opretholder løbende adgang til det relevante register over deres sikkerhedsmæssige tilsynsprocesser, herunder rapporter over alle foreskrevne sikkerhedsaudits og andre sikkerhedsrelaterede registreringer i forbindelse med certifikater, udpegelser, det sikkerhedsmæssige tilsyn med ændringer, sikkerhedsdirektiver og anvendelse af kvalificerede enheder.

Artikel 15

Sikkerhedsmæssig tilsynsrapportering

1.   De kompetente myndigheder udarbejder en årlig tilsynsrapport over de foranstaltninger, der er truffet i medfør af denne forordning. Den årlige tilsynsrapport skal også indeholde oplysninger om følgende:

a)

den kompetente myndigheds organisationsstruktur og procedurer

b)

det luftrum, der hører under de medlemsstaters ansvarsområde, som har oprettet eller udpeget den kompetente myndighed, hvis dette er relevant, og de organisationer, som den kompetente myndighed skal føre tilsyn med

c)

kvalificerede enheder, der har fået til opgave at udføre foreskrevne sikkerhedsaudits

d)

den kompetente myndigheds ressourcebeholdninger

e)

eventuelle sikkerhedsanliggender, der er afdækket i kraft af den kompetente myndigheds sikkerhedsmæssige tilsynsprocesser.

2.   Medlemsstaterne benytter de rapporter, der er udarbejdet af deres kompetente myndigheder, ved indgivelsen af de årlige rapporter til Kommissionen, jf. artikel 12 i forordning (EF) nr. 549/2004.

Den årlige sikkerhedsmæssige tilsynsrapport stilles til rådighed for de berørte medlemsstater for så vidt angår funktionelle luftrumsblokke, for agenturet og for programmer eller aktiviteter, der udføres i henhold til vedtagne internationale ordninger med henblik på at overvåge eller foretage audit af gennemførelsen af det sikkerhedsmæssige tilsyn hos luftfartstjenester, ATFM, ASM og andre netfunktioner.

Artikel 16

Informationsudveksling mellem kompetente myndigheder

De kompetente myndigheder træffer foranstaltninger med henblik på et tæt samarbejde i henhold til artikel 10 og 15 i forordning (EF) nr. 216/2008 og artikel 2, stk. 4, i forordning (EF) nr. 550/2004 og udveksler alle relevante oplysninger for at sikre tilsynet med flyvesikkerheden i alle organisationer, der udfører tjenester eller funktioner på tværs af landegrænser.

Artikel 17

Overgangsbestemmelser

1.   Foranstaltninger, som er iværksat før nærværende forordnings ikrafttræden med hjemmel i forordning (EF) nr. 1315/2007, administreres i overensstemmelse med nærværende forordning.

2.   Den myndighed i en medlemsstat, som har haft ansvaret for det sikkerhedsmæssige tilsyn med organisationer, for hvilke agenturet i henhold til artikel 3 er den kompetente myndighed, overdrager det sikkerhedsmæssige tilsyn med disse organisationer til agenturet 12 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden. Dette gælder dog ikke netadministratorens sikkerhedsmæssige tilsyn, hvor overdragelsen til Kommissionen med bistand fra agenturet i givet fald skal foretages på datoen for nærværende forordnings ikrafttræden.

Artikel 18

Ophævelse

Forordning (EF) nr. 1315/2007 ophæves.

Artikel 19

Ændring af forordning (EU) nr. 691/2010

Punkt 1.1, litra e), i bilag IV til forordning (EU) nr. 691/2010 affattes på følgende måde:

»e)

De nationale tilsynsmyndigheders sikkerhedsrapporter som nævnt i artikel 7, 8 og 14 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1034/2011 (*1) samt de nationale tilsynsmyndigheders rapporter om afhjælpning af konstaterede sikkerhedsmangler, der er genstand for korrigerende handlingsplaner.

(*1)   EUT L 271 af 18.10.2011, s. 15 « "

Artikel 20

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. oktober 2011.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)   EUT L 96 af 31.3.2004, s. 10.

(2)   EUT L 96 af 31.3.2004, s. 20.

(3)   EUT L 79 af 19.3.2008, s. 1.

(4)   EUT L 96 af 31.3.2004, s. 1.

(5)   EUT L 291 af 9.11.2007, s. 16.

(6)   EUT L 96 af 31.3.2004, s. 26.

(7)   EUT L 185 af 15.7.2011, s. 1.

(8)  Se side 23 i denne EUT.

(9)   EUT L 201 af 3.8.2010, s. 1.


18.10.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 271/23


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1035/2011

af 17. oktober 2011

om fastsættelse af fælles krav til udøvelse af luftfartstjenester og om ændring af forordning (EF) nr. 482/2008 og (EU) nr. 691/2010

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 550/2004 af 10. marts 2004 om udøvelse af luftfartstjenester i det fælles europæiske luftrum (luftfartstjenesteforordningen) (1), særlig artikel 4, 6 og 7,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 af 20. februar 2008 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur, og om ophævelse af Rådets direktiv 91/670/EØF, forordning (EF) nr. 1592/2002 og direktiv 2004/36/EF (2), særlig artikel 8b, stk. 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til forordning (EF) nr. 216/2008 skal Kommissionen med bistand fra Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (i det følgende benævnt »agenturet«) vedtage gennemførelsesbestemmelser for udøvelse af lufttrafikstyring og luftfartstjenester (ATM/ANS) overalt i Unionen. Ifølge forordningens artikel 8b, stk. 6, vedtages sådanne gennemførelsesbestemmelser efter forskriftsproceduren i artikel 5, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 549/2004 af 10. marts 2004 om rammerne for oprettelse af et fælles europæisk luftrum (»rammeforordningen«) (3).

(2)

Udøvelsen af luftfartstjenester i unionen bør undergives krav om certificering fra medlemsstaterne eller agenturet. I henhold til artikel 7 i forordning (EF) nr. 550/2004 og artikel 8b, stk. 2, i forordning (EF) nr. 216/2008 bør der udstedes et certifikat til luftfartstjenesteudøvere, som opfylder de fælles krav.

(3)

Anvendelsen af de fælles krav, der er fastlagt i henhold til artikel 6 i forordning (EF) nr. 550/2004 og artikel 8b i forordning (EF) nr. 216/2008, bør ikke berøre medlemsstaternes suverænitet over deres luftrum og medlemsstaternes krav, for så vidt angår den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og forsvarsspørgsmål som omhandlet i artikel 13 i forordning (EF) nr. 549/2004. De fælles krav bør ikke omfatte militære operationer og militær træningsflyvning som omhandlet i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 549/2004 og artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 216/2008.

(4)

Ved fastlæggelsen af fælles krav til udøvelse af luftfartstjenester bør der tages behørigt hensyn til luftfartstjenesteudøvernes retlige status i medlemsstaterne. Når en organisation udøver anden virksomhed end luftfartstjenester, bør de fælles krav desuden ikke finde anvendelse på sådan anden virksomhed eller på ressourcer, der anvendes til andre aktiviteter end udøvelse af luftfartstjenester, medmindre andet er fastsat.

(5)

Anvendelsen af de fælles krav på luftfartstjenesteudøvere bør stå i et rimeligt forhold til de risici, der er forbundet med den enkelte tjenestes særtræk såsom antallet af og/eller arten af og kendetegnene ved de behandlede flybevægelser. Hvis nogle luftfartstjenesteudøvere vælger ikke at benytte sig af muligheden for at udøve tjenester på tværs af grænserne inden for det fælles europæiske luftrum, bør en kompetent myndighed kunne give disse tjenesteudøvere mulighed for i rimeligt omfang at opfylde visse almindelige krav til udøvelse af luftfartstjenester og visse særlige krav til udøvelse af lufttrafiktjenester. De betingelser, der knyttes til certifikatet, bør derfor afspejle undtagelsens art og anvendelsesområde.

(6)

For at sikre, at certificeringsordningen fungerer hensigtsmæssigt, bør medlemsstaterne i forbindelse med deres årsrapporter forelægge Kommissionen og agenturet alle relevante oplysninger om de undtagelser, som deres kompetente myndighed indrømmer.

(7)

Luftfartstjenesters forskellige aktivitetstyper underlægges ikke nødvendigvis samme krav. Det er derfor nødvendigt at tilpasse de fælles krav til særtrækkene ved hver aktivitetstype.

(8)

Bevisbyrden for, at de gældende fælles krav er opfyldt i hele certifikatets gyldighedsperiode og for alle omfattede tjenester, bør påhvile luftfartstjenesteudøverne.

(9)

For at sikre en effektiv anvendelse af de fælles krav bør der oprettes et system for regelmæssigt tilsyn med og regelmæssig inspektion af opfyldelsen af de fælles krav og af de i certifikatet fastsatte betingelser. Den kompetente myndighed bør undersøge en tjenesteudøvers egnethed, før den udsteder et certifikat, og den bør årligt vurdere, om kravene fortsat opfyldes af de luftfartstjenesteudøvere, som den har certificeret. Den bør derfor fastlægge og årligt ajourføre et vejledende inspektionsprogram, som omfatter alle de tjenesteudøvere, som den har certificeret, på grundlag af en risikovurdering. Programmet bør gøre det muligt at inspicere alle luftfartstjenesteudøvernes relevante afdelinger inden for en passende tidsramme. Ved vurderingen af udpegede lufttrafik- og vejrtjenesteudøveres opfyldelse af kravene bør den kompetente myndighed bemyndiges til at efterprøve relevante krav i henhold til de internationale forpligtelser, som påhviler medlemsstaten.

(10)

Overalt i Unionen kunne en fælles fremgangsmåde for tilsyn med luftfartstjenesteudøvere fremmes under anvendelse af kollegiale evalueringer (peer reviews) udført af de nationale tilsynsmyndigheder. Kommissionen kan i samarbejde med medlemsstaterne og agenturet tilrettelægge disse kollegiale evalueringer, som bør koordineres med de aktiviteter, der gennemføres inden for rammerne af artikel 24 og 54 i forordning (EF) nr. 216/2008, og eventuelle andre internationale overvågnings- og tilsynsprogrammer. Derved kunne dobbeltarbejde undgås. For at gøre det muligt at udveksle erfaringer og bedste praksis under en kollegial evaluering skal eksperterne helst komme fra en kompetent myndighed.

(11)

Eurocontrol har udviklet sikkerhedskrav (ESARR), der har været af den allerstørste betydning for sikker udøvelse af lufttrafiktjenester. Kommissionen bør i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 550/2004 fastlægge og vedtage de relevante bestemmelser i ESARR ved EU-forordninger. De ESARR, der er gennemført ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2096/2005 af 20. december 2005 om fælles krav til udøvelse af luftfartstjenester (4), danner grundlag for disse gennemførelsesbestemmelser.

(12)

Kommissionen konkluderede i forbindelse med vedtagelsen af forordning (EF) nr. 2096/2005, at det ikke var hensigtsmæssigt at gentage bestemmelserne i ESARR 2 om indberetning og vurdering af flyvesikkerhedshændelser i ATM, som er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 996/2010 af 20. oktober 2010 om undersøgelse og forebyggelse af havarier og hændelser inden for civil luftfart og om ophævelse af direktiv 94/56/EF (5) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/42/EF af 13. juni 2003 om indberetning af hændelser inden for civil luftfart (6). Der bør dog fastsættes nye bestemmelser om flyvesikkerhedshændelser med henblik på at kræve, at en kompetent myndighed som fastsat ved denne forordning efterprøver, om lufttrafiktjenesteudøvere og udøvere af kommunikations-, navigations- eller overvågningstjenester opfylder kravene til indberetning og vurdering af sådanne hændelser.

(13)

Det bør navnlig anerkendes, for det første at flyvesikkerhedsstyring er den funktion inden for udøvelse af luftfartstjenester, som sikrer, at alle flyvesikkerhedsrisici er identificeret, vurderet og reduceret på tilfredsstillende vis, og for det andet at en formel og systematisk fremgangsmåde for flyvesikkerhedsstyring og styringssystemer, der bygger på en helhedsstrategi, vil øge flyvesikkerheden på en synlig og sporbar måde. Agenturet bør gennemgå flyvesikkerhedskravene i denne forordning nærmere og indarbejde dem i en fælles lovramme for civil luftfartssikkerhed.

(14)

Luftfartstjenesteudøverne bør arbejde i overensstemmelse med de relevante standarder for International Civil Aviation Organisation (ICAO), indtil agenturet har udarbejdet de gennemførelsesbestemmelser, hvorved de relevante ICAO-standarder omsættes til EU-gennemførelsesbestemmelser, acceptable måder for overensstemmelse, certificeringsspecifikationer og vejledende materiale. For at lette udøvelsen af luftfartstjenester på tværs af grænserne, og indtil agenturet færdiggør sit udkast til de relevante bestemmelser, hvorved ICAO-standarderne omsættes, bør medlemsstaterne, Kommissionen og agenturet — i tæt samarbejde med Eurocontrol, hvor det er relevant — arbejde for at minimere de forskelle, som medlemsstaterne har indberettet vedrørende anvendelsen af ICAO-standarderne på området luftfartstjenester med henblik på at nå frem til et fælles sæt standarder for medlemsstaterne i det fælles europæiske luftrum.

(15)

Forskelle mellem nationale ordninger om erstatningsansvar bør ikke forhindre luftfartstjenesteudøvere i at indgå aftaler om udøvelse af tjenester på tværs af grænserne, når de har indgået ordninger til dækning af tab som følge af skader, hvortil der er knyttet et erstatningsansvar i henhold til gældende ret. Den benyttede metode bør være i overensstemmelse med kravene i henhold til national ret. Medlemsstater, der tillader udøvelse af luftfartstjenester i hele eller en del af det luftrum, som hører ind under deres ansvarsområde, uden certificering i henhold til forordning (EF) nr. 550/2004, bør hæfte for de pågældende luftfartstjenesteudøveres erstatningsansvar.

(16)

Agenturet bør gennemgå bestemmelserne i denne forordning nærmere, herunder bestemmelserne om sikkerhedsvurdering af ændringer i den certificerede organisations og det tekniske personales udøvelse af luftfartstjenester, og afgive en udtalelse med henblik på at indpasse dem i en helhedsstrategi under hensyntagen til, at disse bestemmelser indgår i en fremtidig fælles lovramme for civil luftfartssikkerhed, og aktørernes og de kompetente myndigheders erfaringer med det flyvesikkerhedsmæssige tilsyn.

(17)

Ifølge Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 551/2004 af 10. marts 2004 om organisation og udnyttelse af det fælles europæiske luftrum (»luftrumsforordningen«) (7) skal der oprettes særlige funktioner kaldet netfunktioner, så en optimal udnyttelse af luftrummet og begrænsede ressourcer muliggøres, samtidig med at brugerne gives størst mulig adgang til luftrummet og sættes i stand til at operere på deres foretrukne flyveveje. I overensstemmelse med forordning (EF) nr. 551/2004 fastsætter Kommissionens forordning (EU) nr. 677/2011 af 7. juli 2011 om detaljerede bestemmelser for gennemførelsen af netfunktioner for lufttrafikstyring (ATM) og om ændring af forordning (EU) nr. 691/2010 (8) de rettigheder, forpligtelser og ansvarsområder, der gælder for den enhed, som står for disse funktioner.

(18)

Af hensyn til en sikker udførelse af visse netfunktioner bør den pågældende enhed underlægges visse krav. Hensigten med disse krav er at sikre, at enheden eller organisationen opererer på en sikker måde, og kravene er fastlagt i bilag VI til forordning (EU) nr. 677/2011. Kravene vedrører organisationens sikkerhed og svarer i høj grad til de generelle krav til udøvelse af luftfartstjenester, der er fastsat i bilag I til nærværende forordning, men de er tilpasset netfunktionernes sikkerhedsmæssige ansvar.

(19)

Forordning (EF) nr. 2096/2005 bør derfor ophæves.

(20)

Kommissionens forordning (EF) nr. 482/2008 af 30. maj 2008 om etablering af et softwaresikringssystem, der skal indføres af luftfartstjenesteudøvere, og om ændring af bilag II til forordning (EF) nr. 2096/2005 (9) og Kommissionens forordning (EU) nr. 691/2010 af 29. juli 2010 om oprettelse af en præstationsordning for luftfartstjenester og netfunktioner og om ændring af forordning (EF) nr. 2096/2005 om fælles krav til udøvelse af luftfartstjenester (10) bør ændres for at tilpasse disse til nærværende forordning.

(21)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for det Fælles Luftrum, der er nedsat ved artikel 5 i forordning (EF) nr. 549/2004 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

Ved denne forordning fastlægges fælles krav til udøvelse af luftfartstjenester.

Medmindre andet følger af bilag I eller II, omfatter disse fælles krav dog ikke:

a)

andre aktiviteter end en tjenesteudøvers udøvelse af luftfartstjenester

b)

ressourcer, der tildeles andre aktiviteter end udøvelse af luftfartstjenester.

Artikel 2

Definitioner

Ved anvendelsen af nærværende forordning finder definitionerne i artikel 2 i forordning (EF) nr. 549/2004 og artikel 3 i forordning (EF) nr. 216/2008 anvendelse. Dog finder definitionen af »certifikat« i artikel 2, nr. 15), i forordning (EF) nr. 549/2004 ikke anvendelse.

Endvidere forstås ved:

1.   »arbejdsflyvning«: en flyvning, hvor et luftfartøj anvendes til særlige tjenester i tilknytning til f.eks. landbrug, bygge- og anlægsvirksomhed, fotografering, landmåling, overvågning og patruljering, eftersøgnings- og redningsarbejde eller reklameflyvning

2.   »erhvervsmæssig lufttransport«: en flyvning, hvor der befordres passagerer, gods eller post mod betaling af vederlag eller leje

3.   »funktionssystem«: en kombination af systemer, procedurer og menneskelige ressourcer, der er tilrettelagt med henblik på at varetage en funktion i ATM

4.   »almenflyvning«: al civil luftfart, bortset fra arbejdsflyvning eller erhvervsmæssig lufttransport

5.   »national tilsynsmyndighed«: det eller de organer, der er udpeget eller oprettet af medlemsstaterne som deres nationale tilsynsmyndighed i henhold til artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 549/2004

6.   »fare«: ethvert forhold og enhver begivenhed eller omstændighed, som kan føre til et havari

7.   »organisation«: en enhed, der udøver luftfartstjenester

8.   »driftsorganisation«: en organisation, der er ansvarlig for de tekniske tjenester, som støtter lufttrafik-, kommunikations-, navigations- eller overvågningstjenester

9.   »risiko«: kombinationen af den overordnede sandsynlighed for eller hyppighed af en skadelig virkning, der er forårsaget af en fare, og alvoren af en sådan virkning

10.   »sikring af flyvesikkerhed«: alle planlagte og systematisk udførte handlinger, som er nødvendige for at skabe tilstrækkelig tillid til, at et produkt, en tjeneste, en virksomhed eller et funktionssystem opnår acceptabel eller tolerabel flyvesikkerhed

11.   »flyvesikkerhedsmål«: en kvalitativ eller kvantitativ opgørelse, som fastlægger den maksimale hyppighed eller sandsynlighed for, at en fare kan forventes at indtræde

12.   »flyvesikkerhedskrav«: et middel til risikoreduktion, der er fastlagt på grundlag af strategien for risikoreduktion, og hvorved der opfyldes et særligt flyvesikkerhedsmål, herunder krav, der vedrører organisation, drift, procedurer, funktion, resultater, interoperabilitet eller miljøegenskaber

13.   »tjenester«: enten en luftfartstjeneste eller et bundt af sådanne tjenester

14.   »fælleseuropæisk luftfartstjeneste«: en luftfartstjeneste, som er udviklet og indført for brugere i de fleste eller alle medlemsstater, og som også kan række ud over luftrummet over det område, hvor traktaten finder anvendelse

15.   »luftfartstjenesteudøver«: enhver offentlig eller privat enhed, som udøver luftfartstjenester for den almene lufttrafik, herunder en organisation, som har ansøgt om et certifikat til udøvelse af sådanne tjenester.

Artikel 3

Kompetent certificeringsmyndighed

1.   I denne forordning forstås ved kompetent certificeringsmyndighed for luftfartstjenesteudøvere

a)

for organisationer, som har deres hovedaktivitetssted og eventuelle vedtægtsmæssige hjemsted i en medlemsstat: den nationale tilsynsmyndighed, der er udpeget eller oprettet af denne medlemsstat

b)

for organisationer, der udøver luftfartstjenester i luftrummet inden for det område, hvor traktaten finder anvendelse, og som har deres hovedaktivitetssted og eventuelle vedtægtsmæssige hjemsted uden for det område, der er omfattet af traktatens bestemmelser: agenturet

c)

for organisationer, der udøver fælleseuropæisk luftfartstjeneste i luftrummet inden for det område, hvor traktaten finder anvendelse: agenturet.

2.   Den kompetente myndighed med ansvar for det flyvesikkerhedsmæssige tilsyn skal være den myndighed, der er fastlagt i overensstemmelse med artikel 3 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1034/2011 (11).

Artikel 4

Udstedelse af certifikater

1.   For at opnå det certifikat, der er nødvendigt for at udøve luftfartstjenester, skal organisationer uanset artikel 7, stk. 5, i forordning (EF) nr. 550/2004 opfylde

a)

de fælles krav til udøvelse af luftfartstjenester, der er fastlagt i bilag I

b)

de yderligere særlige krav, der er fastlagt i bilag II-V alt efter, hvilken type tjenester de udøver.

2.   En kompetent myndighed skal kontrollere, at en organisation overholder de fælles krav, inden den udsteder et certifikat til den pågældende.

3.   En organisation skal overholde de fælles krav senest på det tidspunkt, hvor certifikatet udstedes i henhold til

a)

artikel 7 i forordning (EF) nr. 550/2004

b)

artikel 8b, stk. 2, og artikel 22a, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 216/2008.

Artikel 5

Undtagelser

1.   Uanset artikel 4, stk. 1, kan visse luftfartstjenesteudøvere vælge ikke at benytte sig af muligheden for at udøve tjenester på tværs af landegrænser, og de kan give afkald på retten til gensidig anerkendelse i det fælles europæiske luftrum.

I så fald kan de i stedet ansøge om et certifikat, der er begrænset til det luftrum, som hører ind under den i artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 550/2004 omhandlede medlemsstats ansvarsområde.

2.   For at indgive en ansøgning som omhandlet i stk. 1, må en lufttrafiktjenesteudøver udelukkende udøve tjenester eller påtænke udelukkende at udøve tjenester i en eller flere af følgende kategorier:

a)

arbejdsflyvning

b)

almenflyvning

c)

erhvervsmæssig lufttransport begrænset til luftfartøjer med en maksimal startmasse på mindre end 10 tons eller færre end 20 passagersæder

d)

erhvervsmæssig lufttransport med færre end 10 000 flybevægelser om året uanset den maksimale startmasse og antallet af passagersæder, idet »flybevægelser« opgøres som summen af starter og landinger og beregnes som de foregående tre års gennemsnit.

For at indgive en sådan ansøgning skal en luftfartstjenesteudøver, der ikke er lufttrafiktjenesteudøver, have en årlig bruttoomsætning på 1 000 000 EUR eller derunder i forbindelse med de tjenester, den pågældende udøver eller påtænker at udøve.

Når en luftfartstjenesteudøver af praktiske, objektive grunde er ude af stand til at godtgøre, at den pågældende opfylder disse kvalificerende kriterier, kan den kompetente myndighed acceptere tilsvarende tal eller prognoser vedrørende de lofter, der er fastsat i første og andet afsnit.

Ved indgivelsen af en sådan ansøgning skal en luftfartstjenesteudøver samtidig over for den kompetente myndighed forelægge relevant dokumentation for, at de kvalificerende kriterier er opfyldt.

3.   Den kompetente myndighed kan indrømme ansøgere, der opfylder de kvalificerende kriterier i stk. 1, særlige undtagelser, der står i et rimeligt forhold til ansøgernes bidrag til ATM i det luftrum, som hører ind under medlemsstatens ansvarsområde.

Disse undtagelser må alene vedrøre kravene i bilag I.

Der indrømmes dog ingen undtagelser i forbindelse med følgende krav:

a)

teknisk og operativ kompetence og kapacitet (punkt 1)

b)

flyvesikkerhedsstyring (punkt 3.1)

c)

menneskelige ressourcer (punkt 5)

d)

åben og gennemskuelig udøvelse af lufttrafiktjenester (punkt 8.1).

4.   Ud over de i stk. 3 omhandlede undtagelser kan den kompetente myndighed indrømme undtagelser til ansøgere, der udøver flyveinformationstjeneste på flyvepladser, når de højst driver én arbejdsstation på en given flyveplads. Myndigheden skal gøre det på en måde, der står i et rimeligt forhold til ansøgernes bidrag til ATM i det luftrum, som hører ind under medlemsstatens ansvarsområde.

De pågældende undtagelser må kun vedrøre følgende krav i punkt 3 i bilag II:

a)

ansvar for flyvesikkerhedsstyring og eksterne tjenester og leverancer (punkt 3.1.2, litra b) og e))

b)

flyvesikkerhedsundersøgelser (punkt 3.1.3, litra a))

c)

flyvesikkerhedskrav med henblik på risikovurdering og -reduktion i henseende til ændringer (punkt 3.2).

5.   Der indrømmes ingen undtagelser fra kravene i bilag III, IV og V.

6.   I overensstemmelse med bilag II til forordning (EF) nr. 550/2004 skal en kompetent myndighed:

a)

i de betingelser, der knyttes til certifikatet, specificere arten af og anvendelsesområdet for undtagelsen under angivelse af dens retsgrundlag

b)

begrænse certifikatets gyldighedsperiode, når dette anses for nødvendigt for tilsynet

c)

overvåge, om luftfartstjenesteudøverne fortsat er berettigede til at være omfattet af undtagelsen.

Artikel 6

Bevis for opfyldelse af krav

1.   Efter anmodning fra den kompetente myndighed forelægger organisationen alt relevant bevis for, at de relevante fælles krav er opfyldt. Organisationer kan fuldt ud gøre brug af eksisterende data.

2.   En certificeret organisation giver den kompetente myndighed meddelelse om planlagte ændringer af sin udøvelse af luftfartstjenester, som kan medføre, at de relevante fælles krav eller de betingelser, der knytter sig til certifikatet, i givet fald ikke længere opfyldes.

3.   Når en certificeret organisation ikke længere opfylder de relevante fælles krav eller i givet fald de betingelser, der knytter sig til certifikatet, pålægger den kompetente myndighed organisationen at træffe korrigerende foranstaltninger inden en måned efter den dag, hvor den manglende overensstemmelse blev opdaget.

Afgørelsen meddeles straks den relevante organisation.

Den kompetente myndighed efterprøver, at de korrigerende foranstaltninger er truffet, før den giver den pågældende organisation meddelelse om sin godkendelse.

Hvis den kompetente myndighed finder, at de korrigerende foranstaltninger ikke er gennemført på korrekt vis inden for den frist, som er aftalt med organisationen, træffer den passende håndhævelsesforanstaltninger som fastsat i artikel 7, stk. 7, i forordning (EF) nr. 550/2004 samt artikel 10, artikel 22a, litra d), artikel 25 og artikel 68 i forordning (EF) nr. 216/2008, idet den tager hensyn til behovet for videreførelse af luftfartstjenesten.

Artikel 7

Uhindret overvågning af kravopfyldelsen

Organisationer letter inspektioner og undersøgelser foretaget af den kompetente myndighed eller en kvalificeret enhed, der optræder på dennes vegne, herunder besøg på stedet og uanmeldte besøg.

De dertil beføjede personer bemyndiges til at udføre følgende handlinger:

a)

undersøge relevante opgørelser, data og procedurer samt ethvert andet materiale af relevans for udøvelsen af luftfartstjenester

b)

at tage kopier eller uddrag af sådanne opgørelser, data og procedurer samt af andet materiale

c)

at anmode om en mundtlig forklaring på stedet

d)

at få adgang til relevante lokaler, arealer og transportmidler.

Hvis sådanne inspektioner og undersøgelser udføres af en kompetent myndighed eller en kvalificeret enhed, der optræder på dennes vegne, skal det ske i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor de skal foretages.

Artikel 8

Løbende kravopfyldelse

Den kompetente myndighed overvåger hvert år på grundlag af alt foreliggende materiale, om de organisationer, som den har certificeret, fortsat opfylder kravene.

I dette øjemed udarbejder den kompetente myndighed et vejledende inspektionsprogram, der ajourføres hvert år og omfatter alle de tjenesteudøvere, som den har certificeret, og inspektionsprogrammet baseres på en vurdering af de risici, der knytter sig til de forskellige former for drift, som de udøvede luftfartstjenester består af. Den rådfører sig med de berørte organisationer og i givet fald med andre berørte kompetente myndigheder, før den udarbejder et sådant program.

I programmet angives den påtænkte inspektionshyppighed de forskellige steder.

Artikel 9

Flyvesikkerhedsrelaterede forskrifter for teknisk personale

I forbindelse med udøvelse af lufttrafik-, kommunikations-, navigations- eller overvågningstjenester skal den kompetente myndighed eller enhver anden myndighed, som af en medlemsstat udpeges til at udføre denne opgave:

a)

fastsætte passende flyvesikkerhedsrelaterede regler for det tekniske personale, som udfører operative flyvesikkerhedsrelaterede opgaver

b)

sikre hensigtsmæssigt og passende flyvesikkerhedsmæssigt tilsyn med det tekniske personale, som af en driftsorganisation udpeges til at udføre operative flyvesikkerhedsrelaterede opgaver

c)

med rimelig begrundelse og efter behørig undersøgelse træffe passende foranstaltninger over for en driftsorganisation og/eller dennes tekniske personale, som ikke overholder kravene i punkt 3.3 i bilag II

d)

forvisse sig om, at der er fastsat passende metoder til sikring af, at tredjeparter, der udpeges til at udføre operative flyvesikkerhedsrelaterede opgaver, overholder kravene i punkt 3.3, i bilag II.

Artikel 10

Kollegiale evalueringer

1.   Kommissionen kan i samarbejde med medlemsstaterne og agenturet tilrettelægge kollegiale evalueringer (peer reviews) af de nationale tilsynsmyndigheder i henhold til stk. 2-6.

2.   En kollegial evaluering foretages af et hold nationale eksperter og i givet fald observatører fra agenturet.

Et hold består af eksperter fra mindst tre forskellige medlemsstater og agenturet.

Eksperterne må ikke deltage i kollegiale evalueringer i den medlemsstat, hvor de er ansat.

Kommissionen opbygger og opretholder en pulje af nationale eksperter, der udpeges af medlemsstaterne, og som dækker alle aspekter ved de fælles krav, der er omhandlet i artikel 6 i forordning (EF) nr. 550/2004.

3.   Mindst tre måneder før en kollegial evaluering giver Kommissionen medlemsstaten og den berørte nationale tilsynsmyndighed meddelelse om evalueringen, den dato, på hvilken den efter planen vil finde sted, og navnene på de eksperter, der deltager deri.

Den medlemsstat, hvis nationale tilsynsmyndighed er omfattet af evalueringen, godkender ekspertholdet, før det kan foretage evalueringen.

4.   Inden for tre måneder fra tidspunktet for evalueringen udarbejder evalueringsholdet i enighed en rapport, som kan indeholde henstillinger.

Kommissionen afholder et møde med agenturet, eksperterne og den nationale tilsynsmyndighed for at drøfte rapporten.

5.   Kommissionen sender rapporten til den berørte medlemsstat.

Medlemsstaten kan inden for tre måneder fra tidspunktet for modtagelsen af rapporten fremsætte sine bemærkninger.

Disse bemærkninger omfatter i påkommende tilfælde de foranstaltninger, som medlemsstaten har truffet eller har til hensigt at træffe inden for et givet tidsrum som reaktion på evalueringen.

Medmindre andet er aftalt med den berørte medlemsstat, offentliggøres rapporten og opfølgningen ikke.

6.   Kommissionen giver årligt via Udvalget for Det Fælles Luftrum medlemsstaterne meddelelse om de vigtigste resultater af disse evalueringer.

Artikel 11

Overgangsbestemmelser

1.   Luftfartstjenesteudøvere, som på datoen for nærværende forordnings ikrafttræden er i besiddelse af et certifikat udstedt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 2096/2005, anses for at være i besiddelse af et certifikat udstedt i overensstemmelse med denne forordning.

2.   Ansøgere, som har indgivet deres ansøgning om et certifikat for udøvelse af luftfartstjenester inden datoen for nærværende forordnings ikrafttræden, og som ikke allerede på denne dato har fået udstedt et certifikat, skal godtgøre, at de opfylder forordningens bestemmelser, inden et certifikat udstedes.

3.   Hvis organisationer, for hvilke agenturet i henhold til artikel 3 er den kompetente myndighed, har ansøgt en national tilsynsmyndighed i en medlemsstat om udstedelse af et certifikat inden datoen for denne forordnings ikrafttræden, skal den nationale tilsynsmyndighed fuldføre certificeringsprocessen i samråd med agenturet og oversende sagen til agenturet, når certifikatet er udstedt.

Artikel 12

Ophævelse

Forordning (EF) nr. 2096/2005 ophæves.

Artikel 13

Ændring af forordning (EF) nr. 482/2008

I forordning (EF) nr. 482/2008 foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 4, stk. 5, erstattes henvisningen til »forordning (EF) nr. 2096/2005« af en henvisning til »Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1035/2011 (*1).

2)

Artikel 6 udgår.

3)

I bilag I, punkt 1 og 2, erstattes henvisningen til »forordning (EF) nr. 2096/2005« af en henvisning til »gennemførelsesforordning (EU) nr. 1035/2011«.

Artikel 14

Ændring af forordning (EU) nr. 691/2010

I forordning (EU) nr. 691/2010 udgår artikel 25.

Artikel 15

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. oktober 2011.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)   EUT L 96 af 31.3.2004, s. 10.

(2)   EUT L 79 af 19.3.2008, s. 1.

(3)   EUT L 96 af 31.3.2004, s. 1.

(4)   EUT L 335 af 21.12.2005, s. 13.

(5)   EUT L 295 af 12.11.2010, s. 35.

(6)   EUT L 167 af 4.7.2003, s. 23.

(7)   EUT L 96 af 31.3.2004, s. 20.

(8)   EUT L 185 af 15.7.2011, s. 1.

(9)   EUT L 141 af 31.5.2008, s. 5.

(10)   EUT L 201 af 3.8.2010, s. 1.

(11)  Se side 15 i denne EUT.

(*1)   EUT L 271 af 18.10.2011, s. 23 «


BILAG I

Almindelige krav til udøvelse af luftfartstjenester

1.   TEKNISK OG OPERATIV KOMPETENCE OG KAPACITET

Luftfartstjenesteudøvere skal kunne udøve deres tjenester på en sikker, effektiv, kontinuerlig og holdbar måde, der er afstemt efter ethvert rimeligt efterspørgselsniveau for et givet luftrum. I dette øjemed skal de opretholde en passende teknisk og operativ kapacitet og ekspertise.

2.   ORGANISATORISK STRUKTUR OG FORVALTNING

2.1.   Organisationsstruktur

Luftfartstjenesteudøvere skal oprette og forvalte deres organisation som en struktur, der bidrager til en sikker, effektiv og kontinuerlig udøvelse af luftfartstjenester.

Ved organisationsstrukturen fastlægges:

a)

de udpegede stillingsindehaveres beføjelser, pligter og ansvar, navnlig hvad angår det ledelsespersonale, som er ansvarligt for funktioner med tilknytning til flyvesikkerhed, kvalitet, sikkerhedsbeskyttelse, økonomiske anliggender og menneskelige ressourcer

b)

forholdet og rapporteringslinjerne mellem organisationens forskellige dele og processer.

2.2.   Organisationsledelse

2.2.1.   Forretningsplan

Luftfartstjenesteudøvere skal udfærdige en forretningsplan, der som minimum gælder for en femårsperiode. Forretningsplanen skal:

a)

fastlægge luftfartstjenesteudøverens overordnede mål og dens strategi for virkeliggørelsen af disse i overensstemmelse med en eventuel overordnet og mere langsigtet plan for tjenesteudøveren og med krav fra Unionens side angående udbygningen af infrastruktur eller anden teknologi

b)

indeholde passende præstationsmål i henseende til f.eks. sikkerhed, kapacitet, miljø og omkostningseffektivitet.

Oplysningerne under litra a) og b) skal være i overensstemmelse med den nationale præstationsplan eller præstationsplanen for den funktionelle luftrumsblok som nævnt i artikel 11 i forordning (EF) nr. 549/2004, og for så vidt angår sikkerhedsdataene i overensstemmelse med det statslige sikkerhedsprogram, der henvises til i standard 2.27.1, i bilag 11 til konventionen angående international civil luftfart, ændring 47B af 20. juli 2009.

Luftfartstjenesteudøvere skal forelægge sikkerheds- og forretningsmæssige begrundelser for større investeringsprojekter, herunder evt. den estimerede indvirkning på de relevante præstationsmål som nævnt i litra b), og udpege investeringer, der kan henføres til de lovmæssige krav, som er forbundet med gennemførelsen af Single European Sky ATM Research Programme (SESAR).

2.2.2.   Årlig plan

Luftfartstjenesteudøvere skal udarbejde en årlig plan, som dækker det følgende år, og hvori forretningsplanens enkelte elementer specificeres yderligere, og eventuelle ændringer deraf beskrives.

Den årlige plan skal indeholde følgende bestemmelser om tjenestens niveau og kvalitet såsom det forventede niveau for kapacitet, sikkerhed, miljø og omkostningseffektivitet:

a)

oplysninger om iværksættelsen af ny infrastruktur eller andre udviklingsforløb og en meddelelse om, hvorledes de vil bidrage til at forbedre luftfartstjenesteudøverens præstation, herunder tjenesternes niveau og kvalitet

b)

præstationsindikatorer, som er i overensstemmelse med den nationale præstationsplan eller præstationsplanen for den funktionelle luftrumsblok som nævnt i artikel 11 i forordning (EF) nr. 549/2004, og som kan danne grundlag for en rimelig vurdering af præstationsniveauet og tjenesternes kvalitet

c)

oplysninger om de planlagte foranstaltninger, der skal afhjælpe de i luftfartstjenesteudøverens sikkerhedsplan identificerede sikkerhedsrisici, herunder sikkerhedsindikatorer til overvågning af sikkerhedsrisikoen og om nødvendigt de estimerede omkostninger, der er forbundet med afhjælpningsforanstaltningerne

d)

luftfartstjenesteudøverens forventede økonomiske situation på kort sigt og alle ændringer af eller virkninger for forretningsplanen.

2.2.3.   Planens præstationsdel

Luftfartstjenesteudøveren skal stille indholdet af forretningsplanens og årsrapportens præstationsdel til rådighed for Kommissionen på dennes anmodning på betingelser, der fastsættes af den kompetente myndighed i overensstemmelse med den nationale lovgivning.

3.   FLYVESIKKERHEDS- OG KVALITETSSTYRING

3.1.   Flyvesikkerhedsstyring

Luftfartstjenesteudøvere skal styre flyvesikkerheden i alle deres tjenester. I den forbindelse skal de oprette formelle grænseflader til alle interessenter, som direkte kan øve indflydelse på deres tjenesters sikkerhed.

Luftfartstjenesteudøverne skal udvikle sikkerhedsprocedurer, når der indføres nye funktionssystemer, eller eksisterende funktionssystemer ændres.

3.2.   Kvalitetsstyringssystem

Luftfartstjenesteudøvere skal have oprettet et kvalitetsstyringssystem, der omfatter alle de luftfartstjenester, de udøver, efter følgende principper.

Kvalitetsstyringssystemet skal:

a)

fastlægge kvalitetspolitikken på en sådan måde, at den dækker de forskellige brugeres behov så nøjagtigt som muligt

b)

fastlægge et kvalitetssikringsprogram, som indeholder procedurer til verifikation af, at al drift finder sted i overensstemmelse med de relevante krav, standarder og procedurer

c)

fremlægge dokumentation for kvalitetsstyringssystemets funktion ved hjælp af håndbøger og overvågningsdokumenter

d)

udpege styringsrepræsentanter til at overvåge overholdelsen af procedurerne til betryggelse af sikre og effektive driftsmetoder samt at overvåge procedurernes relevans

e)

foretage undersøgelser af det oprettede kvalitetsstyringssystem og i påkommende tilfælde træffe afhjælpende foranstaltninger.

Et EN ISO 9001-certifikat, der er udstedt af en relevant autoriseret organisation, og som dækker luftfartstjenesteudøverens luftfartstjenester, anses for at være et tilstrækkeligt middel til overholdelse. Luftfartstjenesteudøveren skal acceptere, at dokumentationen for certificeringen efter anmodning fra den kompetente myndighed overdrages til denne.

Luftfartstjenesteudøverne kan integrere flyvesikkerheds- og kvalitetsstyringssystemerne i deres styringssystem.

3.3.   Driftshåndbøger

Luftfartstjenesteudøvere skal udarbejde og ajourføre driftshåndbøger for udøvelsen af deres tjenester til brug og vejledning for det operative personale.

De sikrer, at:

a)

driftshåndbøgerne indeholder de instrukser og oplysninger, der er nødvendige for, at det operative personale kan udføre sine opgaver

b)

relevante dele af driftshåndbøgerne står til rådighed for det berørte personale

c)

det operative personale hurtigt underrettes om ændringer i driftshåndbogen vedrørende deres arbejdsopgaver samt disses ikrafttrædelsestidspunkt.

4.   SIKKERHED

Luftfartstjenesteudøvere skal oprette et sikkerhedsstyringssystem for at tilgodese:

a)

deres faciliteters og personales sikkerhed med henblik på at forhindre ulovlig indgriben i udøvelsen af luftfartstjenesterne

b)

sikkerheden af de operative data, som de modtager, frembringer eller på anden måde anvender, således at adgangen dertil strengt begrænses til dem, der er bemyndiget dertil.

Sikkerhedsstyringssystemet skal omfatte:

a)

procedurer for vurdering og reduktion af sikkerhedsrisici, overvågning og forbedring af sikkerheden, sikkerhedsundersøgelser og videreformidling af indhøstede erfaringer

b)

midler til påvisning af brud på sikkerhedsbeskyttelsen og varsling af personalet ved hjælp af passende sikkerhedsalarmer

c)

midler til begrænsning af virkningerne af brud på sikkerheden og til fastlæggelse af udbedrende foranstaltninger og risikoreducerende procedurer for at forhindre gentagelse.

Luftfartstjenesteudøvere skal, når der er grundlag herfor, sørge for sikkerhedsgodkendelse af deres personale samt for koordination med de relevante civile og militære myndigheder med henblik på at tilgodese deres faciliteters, personales og datas sikkerhed.

Styringssystemerne for flyvesikkerhed, kvalitet og sikkerhed kan udformes og drives som et integreret styringssystem.

5.   PERSONALEPOLITIK

Luftfartstjenesteudøvere skal ansætte personale med hensigtsmæssige kvalifikationer for at sikre, at luftfartstjenesterne udføres på en sikker, effektiv, kontinuerlig og holdbar måde. I den sammenhæng fastlægger de politikker for ansættelse og uddannelse af personale.

6.   ØKONOMISK STYRKE

6.1.   Økonomisk og finansiel kapacitet

Luftfartstjenesteudøvere skal kunne opfylde deres økonomiske forpligtelser såsom de faste og variable driftsomkostninger eller kapitalomkostninger. De skal benytte et passende internt regnskabssystem. De skal påvise deres kapacitet ved hjælp af den i punkt 2.2.2 omhandlede årlige plan og via balancer og regnskaber i den udstrækning, det er praktisk muligt ifølge deres retlige status.

6.2.   Revision

I overensstemmelse med artikel 12, stk. 2, i forordning (EF) nr. 550/2004, skal luftfartstjenesteudøvere godtgøre, at de regelmæssigt underkastes en uafhængig revision.

7.   ERSTATNINGSANSVAR OG FORSIKRINGSDÆKNING

Luftfartstjenesteudøvere skal have ordninger til dækning af deres forpligtelser i henhold til gældende lov.

Den metode, der anvendes til at sikre denne dækning, skal stå i rimeligt forhold til det potentielle tab og de potentielle skader under hensyntagen til organisationens juridiske status og den gældende kommercielle forsikringsdækning.

En luftfartstjenesteudøver, der benytter en anden luftfartstjenesteudøvers tjenester, skal påse, at aftalerne omfatter fordelingen af erstatningsansvaret mellem dem.

8.   TJENESTERNES KVALITET

8.1.   Åben og gennemskuelig udøvelse af luftfartstjenester

Luftfartstjenesteudøvere skal udøve luftfartstjenester på en åben og gennemskuelig måde. De skal offentliggøre betingelserne for adgang til deres tjenester og fastlægge en formel proces, der sikrer, at der regelmæssigt og mindst én gang om året gennemføres individuel eller kollektiv høring af brugerne af deres luftfartstjenester.

I henhold til gældende EU-ret må luftfartstjenesteudøvere ikke diskriminere på grundlag af brugerens eller brugerkategoriens nationalitet eller identitet.

8.2.   Nødplaner

Luftfartstjenesteudøvere skal have udarbejdet nødplaner for alle de luftfartstjenester, de udøver, i tilfælde af, at der indtræder begivenheder, som fører til væsentlig forringelse eller afbrydelse af deres tjenester.

9.   RAPPORTERINGSKRAV

Luftfartstjenesteudøvere skal kunne forelægge den relevante nationale tilsynsmyndighed en årsrapport over deres aktiviteter.

Årsrapporten skal dække deres økonomiske resultater, jf. dog artikel 12 i forordning (EF) nr. 550/2004, og udøverens operationelle præstationer samt alle andre vigtige aktiviteter og udviklingsforløb, navnlig i flyvesikkerhedsmæssig henseende.

Årsrapporten skal mindst omfatte:

a)

en vurdering af præstationsniveauet for den udøvede luftfartstjeneste

b)

luftfartstjenesteudøverens præstation sammenholdt med de præstationsmål, der er fastsat i forretningsplanen nævnt i punkt 2.2.1, idet den faktiske præstation afstemmes med den årlige plan ved hjælp af de præstationsindikatorer, der er fastsat i den årlige plan

c)

en forklaring af afvigelser fra målene og definition af foranstaltninger til afhjælpning af ethvert problem i referenceperioden som nævnt i artikel 11 i forordning (EF) nr. 549/2004

d)

udviklingen inden for drift og infrastruktur

e)

de økonomiske resultater, forudsat at de ikke offentliggøres særskilt i henhold til artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. 550/2004

f)

oplysninger om den formelle høringsproces med brugerne af udøverens tjenester

g)

oplysninger om politikken for menneskelige ressourcer.

Luftfartstjenesteudøvere skal stille indholdet af årsrapporten til rådighed for Kommissionen og agenturet på disses anmodning og for offentligheden på betingelser, der fastsættes af den kompetente myndighed i overensstemmelse med national lovgivning.


BILAG II

Særlige krav til udøvelse af lufttrafiktjenester

1.   EJERSKAB

Lufttrafiktjenesteudøvere skal meddele den i artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 550/2004 omhandlede kompetente myndighed:

a)

deres retlige status, ejerstruktur og alle ordninger, der øver væsentlig indflydelse på kontrollen over deres aktiver

b)

alle forbindelser med organisationer, som ikke deltager i udøvelse af luftfartstjenester, herunder forretningsvirksomhed, hvori de enten deltager direkte eller via forbundne virksomheder, og som tegner sig for mere end 1 % af deres forventede indtægter. Desuden skal de give meddelelse om enhver ændring af enhver individuel kapitalandel, der udgør 10 % eller derover af deres samlede kapital.

Lufttrafiktjenesteudøvere skal træffe alle fornødne foranstaltninger til at forhindre situationer med interessekonflikter, som kan bringe en uvildig og objektiv udøvelse af deres tjenester i fare.

2.   ÅBEN OG GENNEMSKUELIG UDØVELSE AF TJENESTER

Ud over bestemmelsen i punkt 8.1, i bilag I, kan en medlemsstat, hvis det besluttes, at udøvelsen af bestemte lufttrafiktjenester skal tilrettelægges i en konkurrencemæssig sammenhæng, træffe alle egnede foranstaltninger til at sikre, at udøverne af disse særlige lufttrafiktjenester hverken optræder på en måde, som har til formål eller til følge at forhindre, begrænse eller fordreje konkurrencen, eller optræder på en måde, som i henhold til gældende national ret og EU-ret udgør et misbrug af en dominerende stilling.

3.   SIKRE TJENESTER

3.1.   Flyvesikkerhedsstyringssystem (SMS)

3.1.1.   Almindelige flyvesikkerhedskrav

Lufttrafiktjenesteudøvere skal som en integrerende del af forvaltningen af deres tjenester have oprettet et flyvesikkerhedsstyringssystem (SMS), der:

a)

sikrer en formaliseret, entydig og proaktiv fremgangsmåde til opnåelse af systematisk flyvesikkerhedsstyring ved opfyldelse af lufttrafiktjenesteudøverens flyvesikkerhedsmæssige ansvar i forbindelse med udøvelsen af lufttrafikstyring, drives under skyldig hensyntagen til alle de tjenester og understøttende arrangementer, der er under ATM-udøverens ledelsesmæssige kontrol, og som sit grundlag indeholder en flyvesikkerhedspolitisk erklæring, som angiver virksomhedens grundlæggende fremgangsmåde med henblik på styring af flyvesikkerheden (flyvesikkerhedsstyring)

b)

sikrer, at alle, der er involveret i de flyvesikkerhedsmæssige aspekter af lufttrafiktjenesteudøvelse, har et individuelt sikkerhedsmæssigt ansvar for egne handlinger, at lederne er ansvarlige for deres egne afdelingers eller kontorers flyvesikkerhedsmæssige præstationer, og at lufttrafiktjenesteudøverens topledelse har et overordnet ansvar for flyvesikkerheden (flyvesikkerhedsmæssigt ansvar)

c)

sikrer, at opnåelse af et tilfredsstillende flyvesikkerhedsniveau i lufttrafiktjenesterne prioriteres højest (flyvesikkerhedsprioritering)

d)

sikrer, at det væsentligste flyvesikkerhedsmål under udøvelse af lufttrafiktjeneste i så stor udtrækning, som det er praktisk muligt, er at reducere risikoen for, at lufttrafiktjenester bidrager til et flyvehavari (flyvesikkerhedsmål).

3.1.2.   Krav til opnåelse af flyvesikkerhed

Som led i driften af SMS’et skal lufttrafiktjenesteudøvere:

a)

sikre, at personalet er tilstrækkeligt uddannet og kompetent til det arbejde, det skal udføre, og desuden har den behørige tilladelse dertil, hvis en sådan kræves, og opfylder de relevante helbredskrav (kompetence)

b)

påse, at der er udpeget en flyvesikkerhedsstyringsfunktion med organisatorisk ansvar for SMS’ets udvikling og vedligeholdelse, påse, at denne ansvarsfunktion er uafhængig af det normale ledelseshierarki og ansvarlig direkte over for det højeste organisatoriske niveau. Hvis der er tale om små virksomheder, hvor ansvarlighedsdelingen kan forhindre tilstrækkelig uafhængighed, suppleres ordningerne for sikring af flyvesikkerheden dog med yderligere uafhængige midler, og det påses, at det højeste ledelsesniveau i den virksomhed, der udøver tjenesten, tager direkte del i varetagelsen af flyvesikkerhedsstyringen (flyvesikkerhedsstyringsansvar)

c)

påse, at der overalt, hvor det er praktisk gennemførligt, udledes kvantitative flyvesikkerhedsniveauer, som vedligeholdes for alle funktionssystemer (kvantitative flyvesikkerhedsniveauer)

d)

påse, at SMS’et dokumenteres systematisk og på en måde, der sikrer en klar sammenkædning til virksomhedens flyvesikkerhedspolitik (SMS-dokumentation)

e)

sikre, at sikkerheden af de eksternt ydede tjenester og forsyninger er tilstrækkelig og tilfredsstillende i forhold til deres flyvesikkerhedsmæssige betydning under udøvelsen af lufttrafiktjenester (eksterne tjenester og forsyninger)

f)

påse, at risikovurdering og -reduktion udføres på et passende niveau, som sikrer, at der tages behørigt hensyn til alle aspekter af ATM-udøvelsen (risikovurdering og -reduktion). Hvad angår ændringer af ATM-funktionssystemet, finder punkt 3.2 anvendelse

g)

påse, at operationelle eller tekniske ATM-hændelser, der vurderes at have væsentlig sikkerhedsmæssig betydning, straks undersøges, og at der træffes alle nødvendige foranstaltninger til afhjælpning (flyvesikkerhedsmæssige hændelser). Desuden skal de godtgøre, at de har opfyldt kravene om rapportering og vurdering af flyvesikkerhedsmæssige hændelser i overensstemmelse med gældende national ret og EU-ret.

3.1.3.   Krav til sikring af flyvesikkerhed

Som led i driften af SMS’et skal lufttrafiktjenesteudøvere påse, at:

a)

der rutinemæssigt foretages flyvesikkerhedsundersøgelser med henblik på om fornødent at anbefale forbedringer, give ledelsen vished for flyvesikkerheden på dennes område og bekræfte, at de relevante dele af SMS’et overholdes (flyvesikkerhedsundersøgelser)

b)

der eksisterer metoder til at identificere ændringer af funktionssystemer eller driftsforhold, som kan tyde på, at et givet element er ved at nå et punkt, hvor acceptable sikkerhedsstandarder ikke længere kan opfyldes, og til sikring af, at der træffes foranstaltninger til afhjælpning (flyvesikkerhedsovervågning)

c)

flyvesikkerhedsregistreringer til stadighed vedligeholdes som led i driften af SMS’et som grundlag for sikring af flyvesikkerhed for alle, der har tilknytning til eller er ansvarlige for eller afhængige af de ydede tjenester, og for den kompetente myndighed (flyvesikkerhedsregistreringer).

3.1.4.   Krav til flyvesikkerhedsfremmende foranstaltninger

Som led i driften af SMS’et skal lufttrafiktjenesteudøvere påse, at:

a)

alle medarbejdere er opmærksomme på de potentielle flyvesikkerhedsmæssige farer, der knytter sig til deres arbejdsopgaver (flyvesikkerhedsbevidsthed)

b)

viden, der udspringer af undersøgelser af flyvesikkerhedshændelser og andre flyvesikkerhedsmæssige aktiviteter, videreformidles inden for virksomheden på ledelses- og driftsniveau (videreformidling af erfaringer)

c)

alle medarbejdere aktivt opfordres til at foreslå løsninger på, hvordan påviste farer kan håndteres, og at der foretages ændringer for at forbedre flyvesikkerheden, hvor det synes nødvendigt (forbedring af flyvesikkerheden).

3.2.   Flyvesikkerhedsmæssige krav til risikovurdering og -reduktion ved ændringer

3.2.1.   Afdeling 1

Som led i driften af SMS’et skal lufttrafiktjenesteudøvere påse, at der gøres en systematisk indsats for at identificere farer og udføre risikovurdering og -reduktion i forbindelse med alle ændringer af de dele af ATM-funktionssystemet og dets understøttende ordninger, der er under udøverens ledelsesmæssige kontrol, på en måde, som omfatter:

a)

hele den operative periode for den pågældende komponent i ATM-funktionssystemet fra den indledende planlægning og specifikation, gennem dens efterfølgende operationelle anvendelse og vedligeholdelse til dens operative udfasning

b)

ATM-funktionssystemets luftbårne, jordplacerede og i påkommende tilfælde rumbaserede komponenter i samarbejde med de ansvarlige parter

c)

ATM-funktionssystemets udstyr, procedurer og personalepolitik, samspillet mellem disse elementer indbyrdes og mellem den pågældende komponent og resten af ATM-funktionssystemet.

3.2.2.   Afdeling 2

Fareidentifikation, risikovurdering og risikoreduktion skal omfatte:

a)

en fastlæggelse af den pågældende komponents omfang, afgrænsning og grænseflader samt af dens funktioner og tilsigtede operationelle miljø

b)

en fastlæggelse af de sikkerhedsmæssige mål, der skal gælde for den pågældende komponent, herunder:

i)

en identifikation af ATM-relaterede sandsynlige fare- og fejlbetingelser og de kombinerede virkninger deraf

ii)

en vurdering af den virkning, de kan have på et luftfartøjs flyvesikkerhed, og en vurdering af de pågældende virkningers alvorlighed ved hjælp af alvorsklassifikationsskemaet i afdeling 4

iii)

en fastlæggelse af deres tolerance udtrykt i den maksimale sandsynlighed for, at faren optræder, idet dette afledes af alvorlighedsgraden og af den maksimale sandsynlighed for, at farens virkninger optræder, i overensstemmelse med, hvad der er angivet i afdeling 4

c)

i påkommende tilfælde en udledning af en risikoreduktionsstrategi, som:

i)

fastlægger de modforanstaltninger, der skal træffes for at beskytte mod de risikobærende farer

ii)

om nødvendigt omfatter udvikling af sikkerhedsmæssige krav, som potentielt vedrører den pågældende komponent, andre dele af ATM-funktionssystemet eller det operationelle miljø

iii)

viser, at den er gennemførlig, og at den virker

d)

en verifikation af, at alle fastlagte sikkerhedsmæssige mål og krav er opfyldt

i)

før ændringen gennemføres

ii)

under alle overgangsstadier til operationel tjeneste

iii)

under hele den operationelle periode

iv)

under alle overgangsstadier til operationel udfasning.

3.2.3.   Afdeling 3

Resultaterne, de tilknyttede begrundelser og bevismaterialet fra risikovurdering og -reduktion, herunder fareidentifikation, skal samles og dokumenteres på en måde, som sikrer, at:

a)

der foreligger fuldstændigt bevis til påvisning af, at sikkerhedsniveauet for den pågældende komponent og det samlede ATM-funktionssystem er og vil forblive tolerabelt, idet de opfylder de samlede flyvesikkerhedsmål og -krav. Dette omfatter i påkommende tilfælde specifikationer af alle forudsigelses-, overvågnings- eller undersøgelsesmetoder, der benyttes

b)

alle sikkerhedsmæssige krav til gennemførelsen af en ændring kan føres tilbage til den forventede operation eller funktion.

3.2.4.   Afdeling 4

Fareidentifikation og alvorsvurdering

Der skal foretages en systematisk fareidentifikation. Alvorlighedsgraden af virkningerne af farer i et givet operationelt miljø bestemmes ved hjælp af nedenstående klassifikationsskema, idet alvorligheden klassificeres i henhold til et specifikt argument, som viser farernes mest sandsynlige virkning under de værst tænkelige forhold.

Alvorlighedsgrad

Virkning på drift

1

(Alvorligst)

Havari som defineret i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 996/2010 (1)

2

Alvorlig hændelse som defineret i artikel 2 i forordning (EU) nr. 996/2010

3

Større hændelse under anvendelse af et luftfartøj, hvor luftfartøjets sikkerhed kan være blevet bragt i fare, og det var tæt på at kollidere med et andet luftfartøj eller med terræn eller hindringer.

4

Betydningsfuld hændelse, som omfattede omstændigheder, der tyder på, at der kunne være sket et havari eller en alvorlig eller omfattende hændelse, hvis risikoen ikke var blevet styret inden for sikkerhedsmargenerne, eller hvis der havde været et andet luftfartøj i nærheden.

5

(Mindst alvorligt)

Ingen umiddelbar indflydelse på sikkerheden

For at aflede en fares virkning på driftstilstanden og fastslå dens alvorlighedsgrad skal den systematiske fremgangsmåde/proces omfatte farers virkning på ATM-funktionssystemets forskellige dele såsom flyvebesætning, flyveledere, luftfartøjets funktionsmuligheder, funktionsmulighederne for jordplacerede dele af ATM-funktionssystemet og mulighederne for at udøve sikre lufttrafiktjenester.

Risikoklassifikationsskema

Der skal udarbejdes risikobaserede sikkerhedsmæssige mål udtrykt ved den højeste sandsynlighed for, at faren bliver virkelighed, afledt både af, hvor alvorlig dens virkning er, og af hvor stor den maksimale sandsynlighed er for, at dens virkning vil optræde.

Som et nødvendigt supplement til påvisningen af, at de fastlagte kvantitative mål er nået, skal der anlægges yderligere flyvesikkerhedsstyringsmæssige overvejelser for at tilføre ATM-systemet en højere grad af sikkerhed, når dette er rimeligt.

3.2.5.   Afdeling 5

Softwaresikringssystem

Inden for rammerne af administrationen af SMS indfører lufttrafiktjenesteudøvere et softwaresikringssystem i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 482/2008.

3.3.   Flyvesikkerhedsmæssige krav til teknisk personale, som udfører operative flyvesikkerhedsrelaterede opgaver

Lufttrafiktjenesteudøvere skal påse, at det tekniske personale, herunder underkontraherede driftsorganisationers personale, der driver og vedligeholder ATM-udstyr, som er godkendt til operationel brug, har og vedligeholder tilstrækkelig viden om og forståelse af de tjenester, som det understøtter, viden om og forståelse af den faktiske og potentielle indvirkning deres arbejde har på de pågældende tjenesters sikkerhed, og viden om og forståelse af de arbejdsbegrænsninger, som skal finde anvendelse.

Lufttrafiktjenesteudøvere skal dokumentere, at det personale, der medvirker ved sikkerhedsrelaterede opgaver, herunder underkontraherede driftsorganisationers personale, har den nødvendige kompetence, og at vagtordningerne tilrettelægges, så tjenesten er sikret tilstrækkelig kapacitet og kontinuitet. Der skal desuden være dokumentation for planer og politik for personalets kompetenceudvikling, uddannelsespolitik, uddannelsesplaner og -opgørelser samt ordninger for tilsyn med ikke-kvalificeret personale. Udøverne skal have procedurer til brug i tilfælde, hvor der kan rejses tvivl om personalets fysiske eller mentale helbred.

Lufttrafiktjenesteudøvere skal føre et register over det personale, der er inddraget i sikkerhedsrelaterede opgaver, med angivelse af dets antal, status og placering.

I dette register:

a)

udpeges de ansvarlige ledere inden for flyvesikkerhedsrelaterede funktioner

b)

opgøres det tekniske personales og driftspersonalets relevante kvalifikationer set i forhold til færdigheds- og kompetencekravene

c)

specificeres de steder og opgaver, hvortil det tekniske personale og driftspersonalet er henført, herunder eventuelle vagtordninger.

4.   ARBEJDSMETODER OG DRIFTSPROCEDURER

Lufttrafiktjenesteudøvere skal kunne påvise, at deres arbejdsmetoder og driftsprocedurer er i overensstemmelse med standarderne i følgende bilag til konventionen angående international civil luftfart, for så vidt de er relevante for udøvelsen af lufttrafiktjenester i det berørte luftrum:

a)

bilag 2 vedrørende lufttrafikregler, 10. udgave, juli 2005, inkl. alle ændringer indtil nr. 42

b)

bilag 10 vedrørende aeronautisk telekommunikation, bind II angående kommunikationsprocedurer, herunder procedurer med PANS-status, 6. udgave, oktober 2001, inkl. alle ændringer indtil nr. 85

c)

bilag 11 vedrørende lufttrafiktjenester, 13. udgave, juli 2001, inkl. alle ændringer indtil nr. 47-B.


(1)   EUT L 295 af 12.11.2010, s. 35.


BILAG III

Særlige krav til udøvelse af meteorologiske tjenester

1.   TEKNISK OG OPERATIV KOMPETENCE OG KAPACITET

Udøvere af meteorologiske tjenester skal påse, at nedenstående brugere får de meteorologiske oplysninger, der er nødvendige for, at de kan udføre deres funktioner, i en brugervenlig form:

a)

operatører og flyvebesætningsmedlemmer til planlægning før og under flyvningen

b)

lufttrafiktjenesteudøvere og flyveinformationstjenester

c)

eftersøgnings- og redningsenheder

d)

flyvepladser.

Udøvere af meteorologisk tjeneste skal bekræfte det opnåelige nøjagtighedsniveau for de oplysninger, der videregives med henblik på drift, herunder kilden til disse oplysninger, samtidig med at det sikres, at de afgives rettidigt og om fornødent ajourføres.

2.   ARBEJDSMETODER OG DRIFTSPROCEDURER

Udøvere af meteorologiske tjenester skal kunne påvise, at deres arbejdsmetoder og driftsprocedurer er i overensstemmelse med standarderne i følgende bilag til konventionen angående international civil luftfart, for så vidt de er relevante for udøvelse af meteorologisk tjeneste i det berørte luftrum:

a)

bilag 3 vedrørende meteorologiske tjenester til international luftfart, 17. udgave, juli 2010, inkl. alle ændringer indtil nr. 75

b)

bilag 11 vedrørende lufttrafiktjenester, 13. udgave, juli 2001, inkl. alle ændringer indtil nr. 47-B

c)

bilag 14 vedrørende flyvepladser i følgende udgaver:

i)

bind I vedrørende udformning og drift af flyvepladser, 5. udgave, juli 2009, inkl. alle ændringer indtil nr. 10-B

ii)

bind II vedrørende helikopterflyvepladser, 3. udgave, juli 2009, inkl. alle ændringer indtil nr. 4).


BILAG IV

Særlige krav til udøvelse af luftfartsinformationstjenester

1.   TEKNISK OG OPERATIV KOMPETENCE OG KAPACITET

Udøvere af luftfartsinformationstjenester skal påse, at der står information og data til rådighed til drift i en form, der er passende for:

a)

flyvepersonale, herunder flyvebesætning, samt flyveplanlægning, flystyringssystemer (flight management systems) og flyvesimulatorer

b)

lufttrafiktjenesteudøvere, der er ansvarlige for flyveinformationstjenester, flyveinformationstjenester på flyvepladser og videregivelse af informationer forud for flyvning.

Udøvere af luftfartsinformationstjenester skal sikre dataenes integritet og bekræfte nøjagtighedsniveauet for de oplysninger, der videregives med henblik på drift, herunder kilden til disse oplysninger, før de videregives.

2.   ARBEJDSMETODER OG DRIFTSPROCEDURER

Udøvere af luftfartsinformationstjenester skal kunne påvise, at deres arbejdsmetoder og driftsprocedurer er i overensstemmelse med standarderne i:

a)

Kommissionens forordning (EU) nr. 73/2010 (1)

b)

følgende bilag til konventionen angående international civil luftfart, for så vidt de er relevante for udøvelsen af luftfartsinformationstjenester i det berørte luftrum:

i)

bilag 3 vedrørende meteorologiske tjenester til international luftfart, 17. udgave, juli 2010, inkl. alle ændringer indtil nr. 75

ii)

bilag 4 vedrørende aeronautiske kort, 11. udgave, juli 2009, inkl. alle ændringer indtil nr. 56

iii)

bilag 15 vedrørende luftfartsinformationstjenester, 13. udgave, juli 2010, inkl. alle ændringer indtil nr. 36, jf. dog forordning (EU) nr. 73/2010.


(1)   EUT L 23 af 27.1.2010, s. 6.


BILAG V

Særlige krav til udøvelse af kommunikations-, navigations- eller overvågningstjenester

1.   TEKNISK OG OPERATIV KOMPETENCE OG KAPACITET

Udøvere af kommunikations-, navigations- eller overvågningstjenester skal sikre deres tjenesters disponibilitet, kontinuitet, nøjagtighed og integritet.

Udøvere af kommunikations-, navigations- eller overvågningstjenester skal bekræfte kvalitetsniveauet for de tjenester, de udøver, og påvise, at deres udstyr regelmæssigt vedligeholdes og om fornødent kalibreres.

2.   SIKRE TJENESTER

Udøvere af kommunikations-, navigations- eller overvågningstjenester skal opfylde kravene i punkt 3 i bilag II vedrørende sikre tjenester.

3.   ARBEJDSMETODER OG DRIFTSPROCEDURER

Udøvere af kommunikations-, navigations- eller overvågningstjenester skal kunne påvise, at deres arbejdsmetoder og driftsprocedurer er i overensstemmelse med standarderne i bilag 10 vedrørende aeronautisk telekommunikation til konventionen angående international civil luftfart i følgende udgaver, for så vidt de er relevante for udøvelsen af kommunikations-, navigations- eller overvågningstjenester i det berørte luftrum:

a)

bind I vedrørende radionavigationshjælpemidler, 6. udgave, juli 2006, inkl. alle ændringer indtil nr. 85

b)

bind II vedrørende kommunikationsprocedurer, herunder procedurer med PANS-status, 6. udgave, oktober 2001, inkl. alle ændringer indtil nr. 85

c)

bind III vedrørende kommunikationssystemer, 2. udgave, juli 2007, inkl. alle ændringer indtil nr. 85

d)

bind IV vedrørende overvågningsradar og antikollisionssystemer, 4. udgave, juli 2007, inkl. alle ændringer indtil nr. 85

e)

bind V vedrørende udnyttelse af luftfartsradiofrekvensspektret, 2. udgave, juli 2001, inkl. alle ændringer indtil nr. 85.


18.10.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 271/42


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1036/2011

af 17. oktober 2011

om fastsættelse for bogføringsåret 2012 for EGFL af de rentesatser, der skal anvendes ved beregningen af de finansielle omkostninger for opkøb, oplagring og afsætning af interventionsprodukter

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (1), særlig artikel 3, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I artikel 4, stk. 1, litra a), i Kommissionens forordning (EF) nr. 884/2006 af 21. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 for så vidt angår Den Europæiske Garantifond for Landbrugets (EGFL) finansiering af interventionsforanstaltninger i form af offentlig oplagring og medlemsstaternes betalingsorganers bogføring af operationer vedrørende offentlig oplagring (2) er det fastsat, at udgifterne til de finansielle omkostninger for de af medlemsstaterne tilvejebragte midler til køb af produkter bestemmes efter reglerne i bilag IV til nævnte forordning.

(2)

Efter bilag IV, punkt I.1, stk. 1, til forordning (EF) nr. 884/2006 beregnes de pågældende finansielle omkostninger på grundlag af en ensartet rentesats for EU, som Kommissionen fastsætter i begyndelsen af hvert bogføringsår. Denne rentesats svarer til gennemsnittet af EURIBOR-terminsrentesatserne for tre- og tolvmånederslån, der blev registreret i de seks måneder inden den meddelelse fra medlemsstaterne, der er fastsat i nævnte bilag IV, punkt I.2, stk. 1, idet de vægtes med henholdsvis en tredjedel og to tredjedele. Denne sats skal fastsættes i begyndelsen af hvert bogføringsår for Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL).

(3)

Hvis den rentesats, som en medlemsstat har meddelt, er lavere end den ensartede rentesats for EU, finder den rentesats, som medlemsstaten har givet oplysning om, anvendelse, jf. bilag IV, punkt I.2, stk. 2, til forordning (EF) nr. 884/2006.

(4)

Hvis en medlemsstat, jf. bilag IV, punkt I.2, stk. 3, til forordning (EF) nr. 884/2006, ikke fremsender en meddelelse i den form og inden for den frist, der er nævnt i bilag IV, punkt I.2, stk. 1, anses denne medlemsstats rentesats for at være nul. Hvis en medlemsstat meddeler, at den ikke har anvendt nogen rentesats, fordi landbrugsprodukter ikke var anbragt på interventionslagre i referenceperioden, anvendes den af Kommissionen fastsatte ensartede rentesats for denne medlemsstat. Danmark, Italien, Luxembourg, Malta, Portugal og Slovenien har oplyst, at de ikke har afholdt renteudgifter, fordi landbrugsprodukter ikke var anbragt på interventionslagre i referenceperioden.

(5)

På grundlag af medlemsstaternes meddelelser til Kommissionen bør rentesatserne for bogføringsåret 2012 for EGFL fastsættes under hensyn til ovenstående elementer.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Landbrugsfondene —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

For udgifterne til de finansielle omkostninger for de af medlemsstaterne tilvejebragte midler til opkøb af interventionsprodukter, som skal bogføres i bogføringsåret 2012 for Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL), fastsættes rentesatserne i bilag IV til forordning (EF) nr. 884/2006 i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a), i nævnte forordning som følger:

a)

0,0 % for den særlige rentesats, der anvendes i Cypern, Estland og Letland

b)

0,5 % for den særlige rentesats, der anvendes i Finland

c)

0,6 % for den særlige rentesats, der anvendes i Det Forenede Kongerige

d)

0,9 % for den særlige rentesats, der anvendes i Tyskland

e)

1,0 % for den særlige rentesats, der anvendes i Irland

f)

1,2 % for den særlige rentesats, der anvendes i Belgien

g)

1,3 % for den særlige rentesats, der anvendes i Østrig

h)

1,4 % for den særlige rentesats, der anvendes i Tjekkiet

i)

1,8 % for den særlige rentesats, der anvendes i Sverige

j)

1,9 % for den ensartede rentesats i EU, der anvendes i de øvrige medlemsstater.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende

Den anvendes fra den 1. oktober 2011.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. oktober 2011.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)   EUT L 209 af 11.8.2005, s. 1.

(2)   EUT L 171 af 23.6.2006, s. 35.


18.10.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 271/44


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1037/2011

af 17. oktober 2011

om faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (2), særlig artikel 136, stk. 1, og

ud fra følgende betragtning:

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes der på basis af resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden kriterier for Kommissionens fastsættelse af faste importværdier for tredjelande for de produkter og perioder, der er anført i del A i bilag XVI til nævnte forordning —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De faste importværdier som omhandlet i artikel 136 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 18. oktober 2011.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. oktober 2011.

På Kommissionens vegne For formanden

José Manuel SILVA RODRÍGUEZ

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)   EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)   EUT L 157 af 15.6.2011, s. 1.


BILAG

Faste importværdier med henblik på fastsættelse af indgangsprisen for visse frugter og grøntsager

(EUR/100 kg)

KN-kode

Tredjelandskode (1)

Fast importværdi

0702 00 00

EC

31,1

MA

42,0

MK

55,2

ZA

35,6

ZZ

41,0

0707 00 05

TR

132,0

ZZ

132,0

0709 90 70

EC

33,4

TR

116,3

ZZ

74,9

0805 50 10

AR

65,1

BR

38,2

CL

60,5

TR

65,3

UY

56,8

ZA

76,2

ZZ

60,4

0806 10 10

BR

182,7

CL

79,6

TR

119,8

ZA

64,2

ZZ

111,6

0808 10 80

AR

61,9

BR

62,6

CA

105,2

CL

69,3

CN

66,1

NZ

115,4

US

96,0

ZA

101,5

ZZ

84,8

0808 20 50

AR

50,6

CL

85,4

CN

104,3

TR

133,7

ZZ

93,5


(1)  Landefortegnelse fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1833/2006 (EUT L 354 af 14.12.2006, s. 19). Koden » ZZ « = »anden oprindelse«.


18.10.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 271/46


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1038/2011

af 17. oktober 2011

om ændring af de repræsentative priser og den tillægsimporttold for visse produkter inden for sukkersektoren, der er fastsat ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 971/2011 for produktionsåret 2011/12

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 951/2006 af 30. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 for så vidt angår handel med tredjelande inden for sukkersektoren (2), særlig artikel 36, stk. 2, andet afsnit, andet punktum, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

De repræsentative priser og tillægsimporttolden for hvidt sukker, råsukker og visse sirupper for produktionsåret 2011/12 er fastsat ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 971/2011 (3). Disse repræsentative priser og denne tillægstold er senest ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1004/2011 (4).

(2)

De oplysninger, som Kommissionen for tiden råder over, medfører, at de pågældende priser og beløb skal ændres efter bestemmelserne og reglerne i forordning (EF) nr. 951/2006 —

VEDTAGET FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De repræsentative priser og tillægsimporttolden for de produkter, der er omhandlet i artikel 36 i forordning (EF) nr. 951/2006, og fastsat ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 971/2011 for produktionsåret 2011/12, ændres og er anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 18. oktober 2011.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. oktober 2011.

På Kommissionens vegne For formanden

José Manuel SILVA RODRÍGUEZ

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)   EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)   EUT L 178 af 1.7.2006, s. 24.

(3)   EUT L 254 af 30.9.2011, s. 12.

(4)   EUT L 267 af 12.10.2011, s. 9.


BILAG

De ændrede repræsentative priser og den ændrede tillægsimporttold for hvidt sukker, råsukker og produkter i KN-kode 1702 90 95 , der er gældende fra den 18. oktober 2011

(EUR)

KN-kode

Repræsentativ pris pr. 100 kg netto af det pågældende produkt

Tillægstold pr. 100 kg netto af det pågældende produkt

1701 11 10  (1)

49,78

0,00

1701 11 90  (1)

49,78

0,00

1701 12 10  (1)

49,78

0,00

1701 12 90  (1)

49,78

0,00

1701 91 00  (2)

51,45

2,03

1701 99 10  (2)

51,45

0,00

1701 99 90  (2)

51,45

0,00

1702 90 95  (3)

0,51

0,21


(1)  Fastsættelse for standardkvaliteten som defineret i bilag IV, punkt III, til forordning (EF) nr. 1234/2007.

(2)  Fastsættelse for standardkvaliteten som defineret i bilag IV, punkt II, til forordning (EF) nr. 1234/2007.

(3)  Fastsættelse pr. 1 % af indhold af saccharose.


AFGØRELSER

18.10.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 271/48


RÅDETS AFGØRELSE 2011/691/FUSP

af 17. oktober 2011

om forlængelse af mandatet for Den Europæiske Unions særlige repræsentant i Kosovo (1)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 28, artikel 31, stk. 2, og artikel 33,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 4. februar 2008 vedtog Rådet fælles aktion 2008/124/FUSP om Den Europæiske Unions retsstatsmission i Kosovo, EULEX KOSOVO (2), og fælles aktion 2008/123/FUSP (3) om udnævnelse af Pieter FEITH til Den Europæiske Unions særlige repræsentant (EUSR) i Kosovo.

(2)

Den 5. maj 2011 vedtog Rådet afgørelse 2011/270/FUSP (4) om udnævnelse af Fernando GENTILINI til EUSR i Kosovo indtil den 31. juli 2011.

(3)

Den 28. juli 2011 vedtog Rådet afgørelse 2011/478/FUSP (5) om forlængelse af EUSR's mandat indtil den 30. september 2011.

(4)

EUSR's mandat bør forlænges indtil den 31. januar 2012.

(5)

EUSR skal gennemføre sit mandat under forhold, som muligvis vil blive forværret og vil kunne hindre opfyldelsen af målene for Unionens optræden udadtil, jf. traktatens artikel 21 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Afgørelse 2011/270/FUSP ændres således:

1)

Artikel 1 affattes således:

»Artikel 1

Den Europæiske Unions særlige repræsentant

Fernando GENTILINI udnævnes herved til Den Europæiske Unions særlige repræsentant (EUSR) i Kosovo fra den 1. maj 2011 til den 31. januar 2012. EUSR's mandat kan afsluttes tidligere, hvis Rådet træffer afgørelse herom, efter forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (HR).«.

2)

Artikel 5, stk. 1, affattes således:

»1.   Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med EUSR's mandat i perioden fra den 1. maj 2011 til den 30. september 2011 udgør 690 000 EUR.

Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med EUSR's mandat i perioden fra den 1. oktober 2011 til den 31. januar 2012 udgør 770 000 EUR.«.

Artikel 2

Ikrafttræden

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Den anvendes fra den 1. oktober 2011.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. oktober 2011.

På Rådets vegne

M. DOWGIELEWICZ

Formand


(1)  I overensstemmelse med De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1244 (1999).

(2)   EUT L 42 af 16.2.2008, s. 92.

(3)   EUT L 42 af 16.2.2008, s. 88.

(4)   EUT L 119 af 7.5.2011, s. 12.

(5)   EUT L 197 af 29.7.2011, s. 12.


18.10.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 271/49


KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 14. oktober 2011

om Det Forenede Kongeriges anmodning om at acceptere Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor, og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA

(meddelt under nummer K(2011) 7228)

(Kun den engelske udgave er autentisk)

(2011/692/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 331, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Europa-Parlamentet og Rådet vedtog den 5. april 2011 direktiv 2011/36/EU om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor, og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA (1).

(2)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltog Det Forenede Kongerige ikke i vedtagelsen af dette direktiv, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.

(3)

I overensstemmelse artikel 4 i samme protokol meddelte Det Forenede Kongerige ved brev af 14. juli 2011 Kommissionen, at det ønskede at acceptere direktivet —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Direktiv 2011/36/EU anvendes i Det Forenede Kongerige.

Artikel 2

Direktiv 2011/36/EU træder i kraft i Det Forenede Kongerige på dagen for meddelelsen af denne afgørelse.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. oktober 2011.

På Kommissionens vegne

Cecilia MALMSTRÖM

Medlem af Kommissionen


(1)   EUT L 101 af 15.4.2011, s. 1.


IV Retsakter vedtaget inden den 1. december 2009 i henhold til EF-traktaten, EU-traktaten og Euratomtraktaten

18.10.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 271/50


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 21. december 2005

om en omstruktureringsplan for den spanske kulindustri og den statsstøtte for årene 2003-2005, som Spanien gennemførte i 2003 og 2004

(meddelt under nummer K(2005) 5410)

(Kun den spanske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

(2011/693/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 88, stk. 2, første afsnit,

efter at have opfordret interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger i overensstemmelse med denne artikel (1), og under hensyntagen til disse bemærkninger, og

ud fra følgende betragtninger:

1.   PROCEDURE

(1)

Spanien meddelte ved brev af 19. december 2002 og i overensstemmelse med traktatens artikel 88, stk. 3, Kommissionen en omstruktureringsplan for den spanske kulindustri i overensstemmelse med betingelserne i Rådets forordning (EF) nr. 1407/2002 af 23. juli 2002 om statsstøtte til kulindustrien (2).

(2)

Ved brev af 19. februar 2003 og 31. juli 2003 anmodede Kommissionen om yderligere oplysninger. Spanien sendte disse oplysninger ved brev af 18. april 2003 og 3. oktober 2003.

(3)

Ved brev af 16. juni 2003 meddelte Spanien den ministerielle anordning ECO 768/2003 af 17. marts 2003 om tildeling af økonomisk støtte til kulvirksomheder i 2003.

(4)

Ved brev af 8. august 2003 meddelte Spanien i henhold til bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1407/2002 de støttebeløb, der var blevet tildelt hver enkelt kulvirksomhed i 2003.

(5)

Ved brev af 18. august 2003 og 18. september 2003 meddelte Spanien en række oplysninger om produktionsenhedernes produktionsomkostninger i henhold til bestemmelserne i Kommissionens beslutning 2002/871/EF af 17. oktober 2002 om fastlæggelse af fælles regler for meddelelse af de oplysninger, der er nødvendige med henblik på anvendelse af Rådets forordning (EF) nr. 1407/2002 om statsstøtte til kulindustrien (3).

(6)

Ved brev af 10. februar 2004 meddelte Spanien den ministerielle anordning om tildeling af økonomisk støtte til kulvirksomheder i 2004.

(7)

Ved brev af 30. marts 2004 meddelte Kommissionen Spanien, at den efter at have gennemgået de oplysninger, som de spanske myndigheder havde fremsendt, havde besluttet at indlede en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 88, stk. 2. Beslutningen blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (4).

(8)

Ved brev af 30. juni 2004 og 16. juli 2004 fremsendte Spanien en række supplerende oplysninger om omstruktureringsplanen.

(9)

Ved brev af 19. februar 2005 meddelte Spanien den ministerielle anordning om tildeling af økonomisk støtte til kulvirksomheder i 2005.

(10)

Ved brev af 7. september 2005 anmodede Kommissionen om supplerende oplysninger. Ved brev af 20. oktober 2005 fremsendte Spanien en række supplerende oplysninger om omstruktureringsplanen.

(11)

På baggrund af Spaniens oplysninger skal Kommissionen træffe en beslutning om omstruktureringsplanen for den spanske kulindustri og, hvis Kommissionen afgiver en positiv udtalelse om planen, om statsstøtten for årene 2003, 2004 og 2005.

(12)

Omstruktureringsplanen og statsstøtteordningen er omfattet af forordning (EF) nr. 1407/2002. Kommissionen skal træffe en beslutning om omstruktureringsplanen, jf. forordningens artikel 10, stk. 1, for at afgøre, om den opfylder de bestemmelser og kriterier, der er fastlagt i artikel 4-8, og om den opfylder forordningens formål. Hvis Kommissionen afgiver en positiv udtalelse om denne plan, er det endvidere nødvendigt, i henhold til forordningens artikel 10, stk. 2, at undersøge, om støtteordningerne for perioden 2003-2005 er i overensstemmelse med omstruktureringsplanen, og mere generelt, om støtten muliggør, at det fælles marked fungerer tilfredsstillende.

2.   DETALJERET BESKRIVELSE AF FORANSTALTNINGEN

(13)

Den 3. juni 1998 vedtog Kommissionen med beslutning 98/637/EKSF af 3. juni 1998 om Spaniens støtte til kulindustrien i 1998 (5) en omstruktureringsplan for den spanske kulindustri for perioden 1998-2002. Denne plan tog udgangspunkt i den plan for omstrukturering af kulmineindustrien og for den alternative udvikling af mineområder 1998-2005, som blev underskrevet den 15. juli 1997. Planen var resultatet af en aftale mellem de spanske myndigheder og de interesserede parter i kulminesektoren, og den indeholder bestemmelser vedrørende de virksomheder, der modtog støtte. Kommissionen afgav en positiv udtalelse om omstruktureringsplanen for 1998-2002 efter at have undersøgt, om planen var i overensstemmelse med de generelle og specifikke mål i Kommissionens beslutning nr. 3632/93/EKSF af 28. december 1993 om fællesskabsordningen for statsstøtte til kulindustrien (6).

(14)

Den spanske regering ønskede fortsat at yde støtte til kulindustrien efter udløbet af EKSF-traktaten den 23. juli 2002 og meddelte derfor den 19. december 2002 Kommissionen en omstruktureringsplan for perioden 2003-2005 om adgangen til kulreserverne og lukning af produktionsanlæg, jf. forordning (EF) nr. 1407/2002, særlig artikel 9, stk. 10.

(15)

Denne omstruktureringsplan vedrører, at de spanske myndigheder har til hensigt fortsat at yde støtte til kulindustrien i perioden 2003-2005 i form af produktionsstøtte og støtte til dækning af ekstraordinære omkostninger i forbindelse med omstruktureringsprocessen. Forslaget for perioden indtil 2005 forudsætter, at virksomhedernes og arbejdstagernes indsats for at omstrukturere sektoren i perioden 1998-2002 videreføres på grundlag af den spanske plan for 1998-2005 vedrørende omstrukturering af kulmineindustrien. Desuden skal der tages hensyn til målene i forordning (EF) nr. 1407/2002, dvs. at der skal produceres en mindre mængde med støtte, at arbejdsstyrken skal nedbringes, og at produktionsomkostningerne dermed skal falde.

(16)

De spanske myndigheder har anført, at de sociale og arbejdsmarkedsmæssige forhold skal være et af de kriterier, der tages hensyn til, når der træffes beslutning om, hvilke produktionsanlæg der opretholdes på et minimalt aktivitetsniveau, således at der sikres adgang til kulproduktionen. Et andet kriterium vil være det eksisterende kulmarked og gennemførelsen af miljølovgivningen, som vil afgøre, hvilke kraftværker der vil være i stand til at videreføre driften.

(17)

Ud over disse kriterier var det de spanske myndigheders opfattelse, at den samlede nedgang i støtten, som var foreslået i planen for 2003-2005, ville føre til, at virksomhederne frivilligt ville anmode om kapacitetslukninger. Muligheden for at yde støtte til lukning af produktionsanlæg vil automatisk nedbringe kapaciteten, således at den ved udgangen af 2005 vil ligge omkring det foreslåede mål på 12 mio. tons. De spanske myndigheder forsikrede Kommissionen om, at støtten til kapacitetslukning i henhold til bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1407/2002, artikel 7, udelukkende vil blive anvendt til dækning af omkostningerne ved lukningen af disse anlæg.

(18)

Økonomien og beskæftigelsen i mineområderne ligger stadig langt under niveauet fra før omstruktureringen af sektoren. Derfor har de spanske myndigheder anført, at de behøver mere tid til at gennemføre en række politikker til fremme af økonomien og alternativ beskæftigelse til kulminevirksomheder. Det er ikke muligt at fremskynde processerne med omstilling af kulindustrien ud over det, der er foreslået i planen. De spanske myndigheder begrunder dette med, at omstruktureringsprocessen kun har været undervejs i fem år, hvilket er meget kortere tid end i andre lande med en betydelig kulindustri.

(19)

De spanske myndigheder har anvendt den ret, der nævnes i artikel 9, stk. 8, i forordning (EF) nr. 1407/2002, hvori det hedder, at medlemsstaterne kan, hvis det er behørigt begrundet, meddele Kommissionen, hvilke produktionsanlæg der indgår i de planer, der omhandles i ovennævnte artikels stk. 4 og 6, senest i juni 2004.

(20)

De spanske myndigheder har med udgangspunkt i beslutning 2002/871/EF endvidere meddelt Kommissionen produktionsomkostningerne for produktionsanlæggene for referenceårene 2001-2002 og 2003-2005.

(21)

I henhold til definitionen af »produktionsanlæg« i artikel 2 i beslutning 2002/871/EF har alle kulminevirksomhederne, med undtagelse af Hunosa, defineret deres kulminer under jorder og dertil knyttede infrastrukturer som et enkelt »produktionsanlæg under jorden«, og alle deres kulminer over jorden og dertil knyttede infrastrukturer som et enkelt »produktionsanlæg over jorden«.

De anmeldte produktionsanlæg og produktionen for referenceåret (2001-2002) er opført i nedenstående skema:

Produktionsanlæg

S: Under jorden

CA: Over jorden

Produktionskapacitet for referenceåret

(tke: ton kulækvivalent)

Alto Bierzo, S.A.

S

104 405

Antracitas de Arlanza, S.L.

S

10 360

Antracitas de Gillon, S.A.

S

57 100

Antracitas la Granja, S.A.

S

51 550

CA

8 930

Antracitas de Tineo, S.A.

S

50 100

Campomanes Hermanos, S.A.

S

43 320

Carbonar, S.A.

S

320 000

Carbones de Arlanza, S.A.

S

25 332

Carbones de Linares, S.L.

S

12 817

Carbones del Puerto. S.A.

S

3 400

Carbones el Tunel, S.L.

S

17 420

Carbones de Pedraforca, S.A.

S

75 110

Carbones San Isidro y María, S.L.

S

31 920

Compaňía General Minera de Teruel, S.A.

S

21 000

CA

71 000

Coto Minero del Narcea, S.A.

Monasterio

S

9 000

Braňas

S

69 000

Coto Minero Jove, S.A.

S

82 334

E.N. Carbonifera del Sur, S.A.

Pozo María

S

18 210

Peňarroya

CA

381 240

Emma, Puerto llano

CA

464 040

Endesa, S.A. (Teruel)

Andorra

S

5 070

Andorra

CA

354 310

Gonzalez y Diez, S.A.

Tineo

S

113 098

Buseiro

CA

16 605

Hijos de Baldomero Garcia, S.A.

S

60 340

Hullas de Coto Cortes, S.A.

S

282 120

CA

48 340

Huellera Vasco-Leonesa, S.A.

S

713 533

CA

320 882

INCOMISA, S.A.

S

9 370

La Carbonifera del Ebro, S.A.

S

38 426

Malaba, S.A.

S

26 310

Mina Adelina, S.A.

S

8 200

Mina Escobal, S.L.

S

3 079

Mina la Sierra, S.A.

S

5 560

Mina los Compadres, S.L.

S

5 610

Minas de Navaleo, S.L.

S

19 636

Minas de Valdeloso, S.L.

S

9 870

Minas del Principado, S.A.

S

16 903

MINEX, S.A.

S

59 520

Minera del Bajo Segre, S.A.

S

25 164

Minero Siderurgia de. Ponferrrada S.A.

S

643 000

CA

154 000

Munoz Solé Hermanos, S.A.

S

23 141

Promotora de Minas del Carbon

CA

50 580

S.A. Catalano-Aragonesa

S

324 550

CA

504 800

Union Minera del Norte, S.A. (Uminsa)

S

736 430

CA

86 850

Union Minera Ebro-Segre, S.A. (UMESA)

S

14 090

Viloria Hermanos, SA.

S

73 964

CA

29 844

Virgilio Riesco S.A.

S

24 680

Mina La Camocha

S

 

Hunosa — Aller

S

314 000

Hunosa — Figaredo

S

89 000

Hunosa — San Nicolas

S

110 000

Hunosa — Montsacro

S

107 000

Hunosa — Carrio

S

105 000

Hunosa — Sotón

S

86 000

Hunosa — Maria Luisa

S

172 000

Hunosa — Candil

S

94 000

Hunosa — Pumarabule

S

73 000

I Alt (Tke)

 

8 023 203

(22)

Ved brev af 3. oktober 2003 meddelte de spanske myndigheder Kommissionen, at produktionsanlæggene Endesa-Souterraine, Encasur-Souterraine og Antracitas de Gillon S.A. lukker i 2005, og at virksomheden Promotora de Minas de Carbon S.A. (PMC) lukker sit overjordiske produktionsanlæg.

2.1.   Nedsættelse af driftsstøtten

(23)

Den foreslåede nedsættelse af støtten til dækning af kulminevirksomhedernes driftsunderskud er på 4 % årligt for årene 2003, 2004 og 2005 med undtagelse af Hunosa, som får støtten nedsat med 5,75 % årligt i gennemsnit.

2.2.   Produktionskapacitet

(24)

Hvad angår produktionskapaciteten, foreslog Spanien en kapacitet for den støtteberettigede kulproduktion på ca. 12 mio. tons i 2005. Den samlede produktion var i 2002 ca. 13 400 000 tons.

2.3.   Budget

(25)

De samlede anmeldte beløb for driftsstøtte samt tekniske og sociale omkostninger er følgende:

(EUR)

År

Driftsstøtte (7)

Tekniske omkostninger (8)

Sociale omkostninger (9)

2003

568 647 000

81 299 000

469 072 000

2004

539 854 000

82 987 000

490 112 000

2005

513 046 000

96 739 000

484 866 000

(26)

Hvad angår perioden 2006-2007 har de spanske myndigheder meddelt, at det ikke er muligt at fastsætte specifikke mål for perioden. De spanske myndigheder foreslår en fortsat nedsættelse af støtten på 4 % pr. år. Når planen for adgangen til kulreserverne er blevet vedtaget, vil oplysningerne om tildeling af støtte og fordeling af produktionen (i ton) blive meddelt Kommissionen.

2.4.   Plan vedrørende Hunosa

(27)

De spanske myndigheder har fremsendt en mere detaljeret plan for den statsejede kulminevirksomhed Hunosa. Kapaciteten skulle efter planen falde i perioden 2002-2005 fra 1 800 000 tons i 2001 til 1 340 000 tons i 2005. Støtten til dækning af driftsunderskud nedsættes fra 321 091 000 EUR i 2001 til 239 281 000 EUR i 2005.

(28)

De grundlæggende mål i Hunosa-planen for perioden 2002-2005 var først og fremmest at omstrukturere virksomheden og nedbringe underskuddet, således at der med foranstaltningerne til aktivitetsindskrænkning, som er påkrævet i henhold til den nationale mineplan og fællesskabslovgivningen, tages behørigt hensyn til Hunosas sociale og økonomiske betydning for Asturiens centrale kulminedistrikt. Desuden var målet at lægge grunden for den fremtidige udvikling af det område, som Asturiens centrale minedistrikt er beliggende i, ved at skabe de nødvendige betingelser for alternativ beskæftigelse til kulminearbejde. Planen medfører endvidere, at Hunosas driftstab nedbringes med over 30 %, at arbejdsstyrken falder med 33,6 %, og at produktiviteten således øges med 21,4 %.

(29)

Hunosa-planen omfattede gennemførelsen af en række foranstaltninger, som havde til formål at sikre, at produktionsniveauerne blev mindsket. Først lukkes to af de ni nuværende produktionsanlæg. Derudover lukkes et vaskeanlæg. Lukningen af disse tre anlæg vil nedbringe produktionskapaciteten med 25 %. Dernæst vil der blive taget foranstaltninger til at optimere produktiviteten, hvormed der fokuseres på foranstaltninger, der vedrører udvælgelsen af miner, moderniseringsniveau og vaskemetoder. Indsatsen vil blive koncentreret om udgravninger med den højeste produktivitet, de laveste samlede omkostninger og den bedste kvalitet. En del af produktionen skulle efter planen reserveres til det nærtliggende kraftværk, og Hunosa skulle årligt levere kul til 100 dages forbrug. Desuden er det med den planlagte aktivitetsindskrænkning nødvendigt at skære ned i virksomhedens personale. Endelig vil produktionen i planens løbetid falde med 26,1 % fra 1 800 000 tons i 2001 til 1 340 000 tons i 2005 som et resultat af de førnævnte foranstaltninger.

(30)

Ifølge Hunosa-planen skulle der ansættes 550 nye medarbejdere i perioden 2002-2005. De spanske myndigheder gav forsikringer om, at disse nye medarbejdere, hvis det viste sig nødvendigt at ansætte personale, ville blive fundet blandt de arbejdstagere, der mistede deres job som følge af en minelukning, dog med to begrænsede undtagelser, nemlig ansættelse af specialiserede teknikere og efterkommere i lige linje efter minearbejdere, der mistede livet i arbejdsulykker.

(31)

De spanske myndigheder har meddelt følgende omkostninger pr. tke for de af Hunosas produktionsanlæg, som efter forslaget skal fortsætte driften i omstruktureringsperioden:

Produktionsanlæg

Gennemsnitsomkostninger (EUR/tke)

Reduktion (%)

2001

2005

Aller

271

237

12,5

San Nicolás

429

317

26,1

Montsacro

342

251

26,6

Carrio

261

223

14,5

Sotón

376

304

19,1

Mo Luisa

371

331

10,8

Candil

411

340

17,3

Gennemsnit

344

278

19,2

(32)

Ifølge de spanske myndigheder viser dette fald i produktionsomkostningerne på ca. 20 % i perioden 2002-2005, at det er muligt at nedbringe produktionsomkostningerne i Hunosas produktionsanlæg yderligere, og at denne tendens kan forstærkes i fremtiden. De spanske myndigheder mener, at dette fald i produktionsomkostningerne vil medføre et fald i støtte til virksomheden på 25 %, og at denne tendens også kan forstærkes i fremtiden.

(33)

I overensstemmelse med målene i planen foreslås det at iværksætte en række foranstaltninger med henblik på at skabe en økonomisk struktur, som vil udgøre et alternativ til kulminevirksomhed i det område, som Hunosa opererer i. Derfor har de spanske myndigheder og fagforeningerne forpligtet sig til at fremme skabelsen af 650 arbejdspladser i løbet af perioden 2002-2005 i Asturiens centrale kulminedistrikt med støtte fra en række af planens foranstaltninger.

(34)

Hvad angår støtten til dækning af ekstraordinære omkostninger i forbindelse med omstruktureringsprocessen og gamle forpligtelser, som ledsager gennemførelsen af tekniske foranstaltninger vedrørende koncentration og valg af lossepladser og tilsvarende kapacitetstilpasninger, forklarede de spanske myndigheder, at der er brug for sociale foranstaltninger især til at finansiere førtidspensionsordningen. Den støtte, der skal dække disse foranstaltninger og en række andre foreslåede tiltag, vil gradvist aftage.

(35)

Nedenstående skema viser faldet i arbejdsstyrken og det samlede støttebeløb, der afsættes til Hunosa-planen, som foreslået i omstruktureringsplanen.

År

Arbejdsstyrke ved udgangen af året

Støtte til aktivitetsindskrænkning (10)

(EUR)

Støtte til ekstraordinære omkostninger (11)

(EUR)

2003

4 902

271 593 000

302 557 000

2004

4 437

254 682 000

298 983 000

2005

4 079

239 281 000

286 203 000

(36)

Ved brev af 22. april 2003 meddelte de spanske myndigheder Kommissionen, at Hunosa-planen af sikkerhedshensyn bl.a. havde til formål at opretholde en indenlandsk minimumsproduktion af kul for at sikre adgang til kulreserverne.

(37)

De spanske myndigheder begrundede i dette brev Hunosas minimumsproduktion for 2005, som udgjorde 1 340 000 tons, med at det skal sikre, at 30 % af de nærtliggende kraftværkers forbrug (100 dage) skal leveres af Hunosa. De spanske myndigheder foreslår at anvende det samme kriterium efter 2005. Myndighederne vurderer, at opretholdelsen af en strategisk produktion i nærheden af kraftværkerne er et prioriteret mål i planen for adgang til reserverne.

2.5.   Ordningens varighed

(38)

Støtten vil være til rådighed for perioden 2003-2005.

2.6.   Støttens form

(39)

Støtten ydes i form af tilskud.

2.7.   Støttemodtagere

(40)

Produktionsanlæg i de spanske kulminevirksomheder, som er omtalt i betragtning 21.

2.8.   Retsgrundlag

(41)

Orden ministerial ECO/2731/2003, Orden ministerial ECO/768/2003, Orden ministerial ECO/180/2004 og Orden ministerial ITC/626/2005.

2.9.   Energi- og miljøforholdene i Spanien

(42)

Ifølge Spaniens el-produktionsprognoser for perioden 2000-2011 vil andelen af kul i elproduktionen blive reduceret fra 35,9 % i 2000 til 15 % i 2011. Andelen af naturgas i elproduktionen vil i den samme periode stige fra 9,7 % til 33,1 %. Andelen af vedvarende energikilder i elproduktionen vil stige fra 16,9 % i 2000 til 28,4 % i 2011. Elektricitetsproduktionen står kun for 28 % af de samlede CO2-emissioner. Spanien mener ikke, at der er en logisk forbindelse mellem støtten til den nationale kulproduktion og CO2-emissioner. Myndighederne mener derimod, at der er en forbindelse mellem el-produktion og CO2-emissioner. El-værkerne vil være i drift så længe, det er teknisk og økonomisk holdbart, uanset om det leverede kul produceres i eller udenfor Spanien.

2.10.   Begrundelse for indledning af proceduren

(43)

Den 30. marts 2004 indledte Kommissionen den formelle undersøgelsesprocedure. Kommissionen udtrykte tvivl om, hvorvidt den meddelte plan var i overensstemmelse med betingelserne og kriterierne i forordning (EF) nr. 1407/2002, og hvorvidt den opfylder forordningens mål. Kommissionen vurderede, at planen ikke var tilstrækkeligt detaljeret. I sit brev af 30. marts 2004 anmodede Kommissionen derfor de spanske myndigheder om:

a)

at indsende oplysninger om den samlede størrelse af den anslåede kulproduktion pr. kulproduktionsår og den anslåede størrelse af støtten til aktivitetsindskrænkning pr. kulproduktionsår, jf. artikel 9, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1407/2002

b)

at tydeliggøre de udvælgelseskriterier, som produktionsanlæggene skal opfylde for at blive optaget i planen for adgang til kulreserverne, og oplyse den samlede størrelse af den anslåede kulproduktion pr. kulproduktionsår og den anslåede størrelse af støtten til adgang til kulreserverne, jf. artikel 9, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1407/2002

c)

at tydeliggøre, om støtten til aktivitetsindskrænkning pr. kulproduktionsår, jf. artikel 9, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1407/2002, mindst udgøres af den støttesats, som Spanien havde til hensigt at yde de virksomheder/produktionsanlæg, der nævnes i betragtning 18 i Kommissionens beslutning 2002/826/EKSF af 2. juli 2002 om Spaniens finansielle foranstaltninger til fordel for kulindustrien i 2001 og i tidsrummet fra den 1. januar 2002 til den 23. juli 2002 (12)

d)

at indsende oplysninger om anvendelsen af kriterierne for degressiv støtte og at oplyse, hvorvidt der tages hensyn til faktorer af betydning for konkurrenceevnen, såsom udviklingen i produktionsomkostningerne, og hvorvidt optagelsen af et produktionsanlæg i en lukningsplan vil blive betragtet som en faktor for mere degressiv støtte

e)

at tydeliggøre, hvorvidt produktionsanlæg med en kapacitet på 1 660 000 tons vil blive lukket før den 31. december 2005

f)

at tydeliggøre, hvorvidt produktionsanlæggene Antracitas de Gillon, Endesa — under jorden — og Encasur — under jorden — har modtaget driftsstøtte i år 2003 at meddele, hvorvidt den støtte, som disse produktionsanlæg har modtaget mellem 1998 og 2002 til dækning af ekstraordinære omkostninger, jf. artikel 5 i beslutning nr. 3632/93/EKSF, overstiger disse omkostninger; at tydeliggøre, hvorvidt Spanien vil inddrive forskellen, i de tilfælde hvor støtten overstiger omkostningerne

g)

at oplyse den samlede støtte til Hunosa i 2003, 2004 og 2005, under hensyntagen til den nedbringelse af produktionsomkostningerne, som virksomheden har oplyst

h)

at oplyse det maksimale antal ansættelser af arbejdere med en specifik teknisk baggrund, som Hunosa vil få brug for

i)

at give udførlige oplysninger om ændringerne i den ministerielle anordning ECO/2771/2003 med henblik på at give garantier for korrekt gennemførelse af artikel 7 i forordning (EF) nr. 1407/2002 og at bekræfte, at kun produktionsanlæg, der er meddelt i henhold til beslutning 2002/871/EF, vil være støtteberettigede.

3.   KOMMENTARER FRA SPANIEN

(44)

De spanske myndigheder indsendte følgende kommentarer, efter at Kommissionen havde indledt proceduren. Der er ikke modtaget kommentarer fra tredjeparter.

3.1.   Støtte til aktivitetsindskrænkning (artikel 4 i forordning (EF) nr. 1407/2002) og støtte til adgang til kulreserverne (ovennævnte forordnings artikel 5, stk. 3)

(45)

De spanske myndigheder indsendte rapporter om den udbetalte støtte for 2003 og 2004 og en prognose over udbetalingerne for 2005, hvori støtten klassificeres efter, om den blev udbetalt i henhold til artikel 4 eller 5 i forordning (EF) nr. 1407/2002. Den støtte, der er blevet udbetalt og vil blive udbetalt til Hunosa, klassificeres efter, om den er finansieret over den spanske stats budget eller SEPI (13).

3.1.1.   Produktion i perioden 2003-2005

(46)

Produktionstendensen, der fulgte af industriens produktionskapacitetslukninger, er som følger:

(Kilotons)

 

2001

2002

2003

2004

2005

Produktion

13 993

13 372

12 576

12 400

12 000

3.1.2.   Kriterier

(47)

De spanske myndigheder meddelte de kriterier, som var blevet lagt til grund for kategoriseringen af produktionsanlæggene som støttemodtagere i henhold til artikel 4 eller artikel 5, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1407/2002. Hovedkriteriet var produktionsomkostningerne pr. tke. De supplerende kriterier var:

a)

tilstedeværelsen af et marked, det vil sige, at der skal være et fungerende kraftværk inden for en radius af 100 km

b)

virksomheden, der ejer produktionsanlægget, skal være solvent. Der skal i denne forbindelse være et minimumsforhold mellem virksomhedens egne indtægter og de samlede aktiver.

(48)

Endelig skal der findes en metode til at vægte de sociale og regionale forhold i det område, hvor produktionsanlægget er beliggende. Behovet for at bevare det sociale og regionale kriterium er en faktor, der ikke kan tilsidesættes. Den spanske regering er villig til at tage de bestemmelser i betragtning, som Kommissionen eventuelt måtte foreslå.

(49)

Definitionen af »produktionsanlæg« er blevet verificeret med de virksomheder, som har den største produktionskapacitet og som derfor har mere end ét produktionsanlæg. Hidtil blev analysen af støtten, undtaget for Hunosa, udført på virksomhedsniveau, og underjordiske kulminer blev beregnet sammen med overjordiske kulminer.

3.1.3.   Støtte til aktivitetsindskrænkning

(50)

De spanske myndigheder har forklaret, at som det fremgår af rapporten, er samtlige virksomheder, der i 2002 blev klassificeret som støttemodtagere i henhold til artikel 4 i beslutning nr. 3632/93/EKSF, på nuværende tidspunkt klassificeret som støttemodtagere i henhold til artikel 4 i forordning (EF) nr. 1407/2002.

3.1.4.   Degressiv støtte

(51)

De spanske myndigheder har forklaret, at nedgangen i støtten indtil udgangen af 2005 overordnet vil være på 4 % pr. år.

3.2.   Støtte til dækning af ekstraordinære omkostninger

(52)

De spanske myndigheder har meddelt Kommissionen, at anordning ECO/2731/2003 er blevet ændret for at sørge for overensstemmelse med kravene i artikel 7 i forordning (EF) nr. 1407/2002. Anordningen vil kun finde anvendelse for produktionsanlæg, der faktisk lukker før den 31. december 2005, og vil ikke finde anvendelse for lukningsprogrammer, der udløber efter denne dato. Desuden er kompensationen på 13 EUR pr. 1 000 varmeenheder for kulkontrakter, der annulleres som følge af lukningen af det produktionsanlæg, der leverede brændstoffet, blevet fastsat som den maksimale støtte med henblik på at yde økonomisk støtte til den type omkostninger, som er medtaget i bilaget til forordning (EF) nr. 1407/2002. Kun de faktisk afholdte lukningsomkostninger vil blive betalt.

3.3.   Kommissionens tidligere beslutninger

3.3.1.   Lukninger før den 31. december 2005

(53)

Den spanske regering vil overholde betragtning 18 i præamblen til beslutning 2002/826/EKSF ved definitivt at nedskære produktionskapaciteten til 1 660 000 tons i de virksomheder, der er nævnt i denne betragtning, før den 31. december 2005. Enkelte af disse virksomheder begyndte alle i 2002 at skære ned i produktionskapaciteten.

3.3.2.   Produktionsanlæg, der modtog støtte til dækning af ekstraordinære lukningsomkostninger

(54)

Som anført i støtterapporterne for 2003, 2004 og 2005 blev der i 2003 udbetalt støtte til aktivitetsindskrænkning til Antracitas de Gillón, Encasur, Endesa og PMC (før lukningen i 2004). Det samme gælder den planlagte støtte for 2004 og 2005. Den udbetalte støtte i form af økonomisk hjælp til afholdelse af ekstraordinære lukningsomkostninger mellem 1998 og 2002 til Endesa og Encasur blev dengang begrundet som værende støtte til dækning af forskelle i betalingerne mellem den almindelige førtidspensionsordning og de ordninger, der betales fuldt ud af disse virksomheder. De spanske myndigheder indsendte tilsagnserklæringer for at bekræfte lukningen af de produktionsanlæg, som virksomhederne havde forpligtet sig til at lukke ved udgangen af 2005.

3.4.   Hunosa-planen

3.4.1.   Bemærkninger vedrørende Hunosas omstruktureringsindsats

(55)

De spanske myndigheder indsendte oplysninger om den omfattende omstrukturering, der har fundet sted i de senere år, og om overholdelsen af planen for perioden 2002-2005. Planen omfatter lukning af to produktionsanlæg, hvilket medfører et fald i udvindingskapaciteten på 700 000 tons.

3.4.2.   Støtte udbetalt til Hunosa i perioden 2003-2005

(56)

De spanske myndigheder forklarede, at omstruktureringsstøtten ville blive holdt strengt inden for rammerne af de omkostninger, der følger af de eksterne sociale forpligtelser, og redegjorde herfor i nødvendigt omfang.

(57)

Den tilsyneladende modstrid mellem den omfattende indsats for at reducere omkostningerne og den mindre omfattende nedgang i produktionsstøtten opstod grundlæggende på grund af ændringer i indtægterne, hvilket skyldtes de internationale priser for importeret kul og euroens kurs over for den amerikanske dollar. De spanske myndigheder fremlagde detaljerede oplysninger om beregningen af indtægterne og forklarede, hvorfor indtægterne generelt er lavere end den internationale pris for importeret kul.

(58)

De spanske myndigheder fremlagde også en detaljeret redegørelse for støtten til dækning af ekstraordinære omkostninger som følge af omstruktureringsprocessen.

3.4.3.   Oplysninger om ansættelse af specialiseret teknisk personale

(59)

De spanske myndigheder påpegede, at ansættelse af sådant personale kun sker med henblik på at besætte vigtige poster, særligt af sikkerhedshensyn. Det skal dog bemærkes, at der endnu i planens løbetid ikke har fundet nyansættelser sted. De spanske myndigheder har dog af forsigtighedshensyn foreslået en anslået øvre grænse på 100 nyansættelser.

4.   VURDERING AF STØTTEN

4.1.   Anvendelse af traktatens artikel 87, stk. 1

(60)

For at fastlægge, om støtteordningens foranstaltninger er at betragte som støtte i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 1, må det afgøres, om støtten ydes af en medlemsstat eller ved hjælp af statsmidler, om den begunstiger visse virksomheder, om den fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene, og om den vil kunne påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne.

(61)

I den første betingelse i artikel 87 hedder det, at artiklen vedrører statsstøtte eller støtte, der ydes via statsmidler. I det foreliggende tilfælde påvises tilstedeværelsen af statsmidler ved, at foranstaltningen finansieres via Spaniens statsbudget og i mindre omfang af SEPI, en statsejet virksomhed, som til fulde kontrolleres af staten.

(62)

Den anden betingelse i artikel 87, stk. 1, vedrører muligheden for, at foranstaltningen begunstiger visse modtagere. Det skal for det første afgøres, om modtagervirksomhederne opnår en økonomisk fordel, og for det andet, om denne fordel ydes til en specifik type virksomheder. Støtten giver tydeligvis kulminevirksomhederne økonomiske fordele, som følge af det direkte tilskud, der ydes til de løbende omkostninger, som selskaberne ellers selv måtte bære. Disse omkostninger består af forskellen mellem de forventede produktionsomkostninger og de forventede indtægter samt af udgifter, der opstår som følge af omstruktureringen. Kulminevirksomhederne drager fordel af, at de kompenseres delvist for disse omkostninger. Desuden er disse foranstaltninger udelukkende beregnet til kulminevirksomheder i Spanien. Støtteforanstaltningerne begunstiger derfor disse virksomheder i forhold til deres konkurrenter, hvilket vil sige, at de er selektive.

(63)

Ifølge tredje og fjerde betingelse i artikel 87, stk. 1, må støtten ikke fordreje eller true med at fordreje konkurrencevilkårene, eller kunne påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne. I den foreliggende sag truer støtten med at fordreje konkurrencevilkårene, da den forbedrer støttemodtagernes finansielle stilling og råderum i forhold til konkurrenter, der ikke modtager støtte. Selv om samhandlen med kul inden for Fællesskabet er meget begrænset, og selv om de berørte virksomheder ikke eksporterer, har virksomheder i de øvrige medlemsstater færre muligheder for at eksportere deres produkter til det spanske marked.

(64)

De pågældende foranstaltninger falder derfor under traktatens artikel 87, stk. 1, og kan kun betragtes som forenelige med det fælles marked, hvis de opfylder betingelserne i en af de undtagelsesbestemmelser, der omhandles i traktaten.

4.2.   Anvendelse af forordning (EF) nr. 1407/2002

(65)

Da både EKSF-traktaten og beslutning nr. 3632/93/EKSF udløb den 23. juli 2002, og under henvisning til traktatens artikel 87, stk. 3, litra e), skal de bebudede foranstaltningers forenelighed med traktaten vurderes på grundlag af forordning (EF) nr. 1407/2002.

(66)

Ved forordning (EF) nr. 1407/2002 fastsættes der regler for ydelse af statsstøtte med det formål at fremme en omstrukturering af kulindustrien. Med disse regler tages der højde for sociale og regionale forhold i forbindelse med omstrukturering af sektoren og for, at der opretholdes en indenlandsk minimumsproduktion af kul, således at der sikres adgang til kulreserverne. Omstruktureringen af kulindustrien må fortsættes, da der er konkurrencemæssig ubalance mellem EF-kul og importeret kul.

(67)

Den subventionerede kulproduktion skal i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet begrænses til, hvad der er strengt nødvendigt for et mærkbart bidrag til målet om energisikkerhed. Kommissionen minder i den forbindelse også om meddelelsen »En bæredygtig udvikling i Europa for en bedre verden: En EU-strategi for bæredygtig udvikling«, også kaldet Gøteborg-strategien for bæredygtig udvikling. Målet med denne strategi er, at »klimaændringerne skal bremses og der skal i højere grad anvendes ren energi« (14).

(68)

Medlemsstaterne kan i henhold til artikel 4 i forordning (EF) nr. 1407/2002, yde støtte til aktivitetsindskrænkning. En af betingelserne herfor er, at driften af det pågældende produktionsanlæg skal indgå i en lukningsplan.

(69)

Medlemsstaterne kan i henhold til artikel 5, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1407/2002 yde støtte til en virksomheds produktion, som er specielt beregnet til produktionsanlæg eller en gruppe af produktionsanlæg. En af betingelserne herfor er, at driften af de pågældende produktionsanlæg eller af gruppen af produktionsanlæg i en og samme virksomhed indgår i en plan for adgang til kulreserverne.

(70)

Medlemsstaterne kan i henhold til artikel 7 i forordning (EF) nr. 1407/2002 yde støtte til dækning af ekstraordinære omkostninger, som skyldes rationalisering og omstrukturering af kulindustrien, og som ikke berører produktionsomkostningerne, hvis det udbetalte beløb ikke overstiger sådanne omkostninger. De kategorier af omkostninger, som er en følge af rationalisering og omstrukturering af kulindustrien, er defineret i bilaget til forordningen.

(71)

I sit brev af 30. marts 2004 udtrykte Kommissionen tvivl om, hvorvidt den meddelte omstruktureringsplan var i overensstemmelse med de betingelser og kriterier, der er fastlagt i forordning (EF) nr. 1407/2002, og om, hvorvidt den opfylder forordningens mål. Kommissionen skønnede, at der var behov for en mere detaljeret plan. Som følge af dette brev sendte Spanien ved flere lejligheder en række detaljerede oplysninger vedrørende omstruktureringsplanen til Kommissionen. På grundlag af disse nye oplysninger vil Kommissionen i det følgende vurdere omstruktureringsplanen og støtten for 2003, 2004 og 2005, som blev ydet på grundlag af omstruktureringsplanen.

4.3.   Overholdelse af Kommissionens tidligere beslutninger

(72)

I sit brev af 30. marts 2004 gav Kommissionen udtryk for, at den mente, at de spanske myndigheder ikke tydeligt havde angivet, om betingelserne i Kommissionens tidligere beslutninger, særlig beslutning 2002/826/EKSF, som er truffet på grundlag af EKSF-traktaten, ville blive overholdt. Ifølge beslutning 2002/826/EKSF er det tilladt at yde støtte, hvis de pågældende produktionsanlæg er medtaget i en lukningsplan, og hvis de inden 2005 nedskærer produktionskapaciteten med 1 660 000 tons. Spanien har overholdt disse betingelser. Selvom EKSF-traktaten er udløbet og forordning (EF) nr. 1407/2002 er trådt i kraft, har dette ingen indflydelse på de allerede indgåede forpligtelser. Disse forpligtelser er blevet overholdt til fulde, og Kommissionen skal sikre overholdelsen af betingelserne i de beslutninger, som er truffet på grundlag af EKSF-traktaten.

(73)

Den foregående luknings-/aktivitetsindskrænkningsplan, som var baseret på beslutning nr. 3632/93/EKSF, blev godkendt ved beslutning 2002/826/EKSF. De spanske myndigheder har ved flere lejligheder i skriftlige henvendelser til Kommissionen accepteret, at allerede indgåede forpligtelser fuldt ud skal overholdes, og har direkte bekræftet, at beslutningerne om lukning af de produktionsanlæg, der er opført i betragtning 18 i beslutning 2002/826/EKSF, vil blive gennemført i henhold til gældende regler. Der er her tale om lukningen af en produktionskapacitet på 1 660 000 tons senest i 2005. På grundlag af oplysningerne fra de spanske myndigheder har Kommissionen kunnet konstatere, at reduktionen af produktionskapacitet reelt har fundet sted.

(74)

Det er Kommissionens vurdering, at de produktionsanlæg, der har reduceret deres produktionskapacitet, er de anlæg, der allerede var opført i den luknings-/aktivitetsindskrænkningsplan, der er baseret på beslutning nr. 3632/93/EKSF. Anlæggene står opført i betragtning 18 i beslutning 2002/826/EKSF.

(75)

I henhold til den foregående spanske luknings-/aktivitetsindskrænkningsplan skulle produktionsanlæggene Antracitas de Gillon SA, Endesa under jorden og Encasur under jorden lukkes inden udgangen af 2002. Anlæggene var dog tilsyneladende stadig i aktivitet i 2003 og delvist i 2004.

(76)

Efter Kommissionens henvendelser er Endesas og Encasurs underjordiske anlæg og Antracitas de Gillons produktionsanlæg blevet lukket. Promotora de Minas de Carbons produktionsanlæg over jorden er også blevet lukket den 31. marts 2004. Kommissionen har modtaget tilsagnserklæringer vedrørende lukningen af de produktionsanlæg, som disse virksomheder havde forpligtet sig til at lukke i 2005.

(77)

Kommissionen har på grundlag af Spaniens oplysninger undersøgt, om de støttebeløb, som i henhold til artikel 5 i beslutning nr. 3632/93/EKSF, er blevet udbetalt til disse virksomheder til dækning af ekstraordinære omkostninger i forbindelse med lukningen af produktionsanlæggene, har oversteget omkostningerne.

(78)

Den påkrævede reduktion af produktionskapaciteten er blevet gennemført af de produktionsanlæg, der er opført i betragtning 18 i beslutning 2002/826/EKSF, og de produktionsanlæg, der i henhold til samme beslutning skulle lukke, er nu faktisk også blevet lukket, og derfor konkluderer Kommissionen, at Spanien har overholdt Kommissionens tidligere beslutninger.

4.4.   Støtte til aktivitetsindskrænkning (artikel 4 i forordning (EF) nr. 1407/2002) og støtte til adgang til kulreserverne (ovennævnte forordnings artikel 5, stk. 3)

(79)

I sit brev af 30. marts 2004 anførte Kommissionen, at de spanske myndigheder havde meddelt det samlede beløb til udbetaling af driftsstøtte. De spanske myndigheder har dog hverken meddelt det samlede beløb til udbetaling af støtte til aktivitetsindskrænkning, jf. artikel 4 i forordning (EF) nr. 1407/2002, eller det samlede beløb til udbetaling af støtte til adgang til kulreserverne, jf. forordningens artikel 5, stk. 3. De spanske myndigheder har heller ikke meddelt de kriterier, som produktionsanlæggene skal opfylde, for at støtten kan ydes.

(80)

Kommissionen var også i tvivl om, hvorvidt de spanske myndigheder havde defineret den samlede produktionskapacitet, der skulle lukkes enten før den 31. december 2005 eller den 31. december 2007 som led i lukningsplanen, jf. artikel 4, litra a), og artikel 9, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1407/2002. Dette er en af betingelserne for at kunne opnå støtte til aktivitetsindskrænkning. Det anslåede støttebeløb kan kun udbetales, hvis den samlede reduktion af kapaciteten meddeles.

(81)

Hvad angår produktionskapaciteten og den minimumsproduktion, der skal sikre adgang til kulreserverne, vurderede Kommissionen i sit brev til Spanien af 30. marts 2004, at begrundelsen tilsyneladende ikke opfyldte formålet i artikel 1 i forordning (EF) nr. 1407/2002. Planen for adgang til kulreserverne og for støtte til adgang til kulreserverne skal begrundes i et behov for at opretholde en indenlandsk minimumsproduktion af kul, således at der sikres adgang til kulreserverne. De sociale og regionale forhold i forbindelse med omstruktureringen af sektoren kan kun anvendes som begrundelse for en lukningsplan og for ydelse af støtte til aktivitetsindskrænkning.

(82)

De spanske myndigheder har fremsendt oplysninger om produktionsanlæggenes omkostninger. De spanske myndigheder har for hver virksomhed, med undtagelse af Hunosa, defineret deres kulminer under jorden og de dertil knyttede infrastrukturer som et enkelt produktionsanlæg under jorden, og har fulgt en lignende procedure for produktionsanlæg over jorden. Anvendelsen af forordning (EF) nr. 1407/2002 er baseret på begrebet »produktionsanlæg«. Den 30. marts 2004 udtrykte Kommissionen tvivl om, hvorvidt de foreliggende oplysninger var tilstrækkeligt detaljerede i henhold til bestemmelserne i artikel 9 i forordning (EF) nr. 1407/2002.

4.4.1.   Sondring mellem støtte til aktivitetsindskrænkning og støtte til adgang til kulreserverne

(83)

Efter indledningen af proceduren har Spanien klassificeret støtten efter, om den blev udbetalt i henhold til artikel 4 eller artikel 5, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1407/2002. I perioden 2003-2005 modtog følgende produktionsanlæg støtte i henhold til artikel 4: Antracitas de Gillon S.A., Coto Minera Jove S.A., Endesas produktionsanlæg under jorden, Encasurs produktionsanlæg under jorden, González y Díez S.A., Industria y Comercial Minera S.A. (Incomisa), Mina Escobal S.L., Mina la Camocha, Minas de Valdeloso S.L., Promotora de Minas de Carbón S.A. og Virgilio Riesco S.A. Mina Escobal S.L., som lukkede i 2004, og Promotora de Minas de Carbón S.A., som lukkede i 2005. Af andre produktionsanlæg, der modtog støtte til aktivitetsindskrænkning, kan nævnes to produktionsanlæg i den statsejede kulminevirksomhed Hunosa, der er blevet lukket, nemlig Pumarabule og Figaredo. Andre produktionsanlæg har modtaget støtte til adgang til kulreserverne. De er opført i betragtning 21.

(84)

På baggrund af de seneste oplysninger konkluderer Kommissionen således, at de spanske myndigheder korrekt har opdelt driftsstøtten i støtte til aktivitetsindskrænkning og støtte til adgang til kulreserverne. Derudover har de spanske myndigheder bekræftet, at betingelsen i artikel 4, litra a), i forordning (EF) nr. 1407/2002, hvori det hedder, at produktionsanlæg, der modtager støtte til aktivitetsindskrænkning, skal lukkes senest ved udgangen af 2007, vil blive opfyldt.

4.4.2.   Kriterier, der vil blive anvendt

(85)

Hvad angår de kriterier, der skal opfyldes for at være berettiget til støtte, bemærker Kommissionen, at de spanske myndigheder har meddelt, at det vigtigste kriterium vil være produktionsomkostningerne pr. ton kulækvivalent. Dette kriterium er i tråd med artikel 5 i forordning (EF) nr. 1407/2002, da det kan betragtes som en entydig angivelse af, at støtten vil blive ydet til anlæg med den bedste økonomiske udvikling.

(86)

Som supplerende kriterium anvender de spanske myndigheder tilstedeværelsen af et marked, det vil sige, at der inden for en radius af 100 km skal være et fungerende kraftværk, og samtidig skal virksomheden, der ejer produktionsanlægget, være solvent. Der skal i denne forbindelse være et minimumsforhold mellem virksomhedens egne indtægter og de samlede aktiver. Sidstnævnte kriterium vil bidrage til formålet om at yde støtte til de anlæg, der har den bedste økonomiske udvikling. Førnævnte kriterium skal udelukkende anvendes som supplement. Af hensyn til energiforsyningssikkerheden og af økonomiske årsager, da der er en forbindelse til transportomkostningerne, kan beliggenheden tages i betragtning, men kan ikke være den vigtigste faktor. Overordnet set vurderer Kommissionen, at de kriterier, som de spanske myndigheder anvender, er i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1407/2002.

(87)

På grundlag af de spanske myndigheders oplysninger har Kommissionen kontrolleret den definition af »produktionsanlæg«, som anvendes i omstruktureringsplanen. Tidligere gennemførte Spanien en analyse af støtten på virksomhedsniveau, og anlæg under jorden blev beregnet sammen med anlæg over jorden. Spanien har ændret metode og kontrollerede støtten pr. produktionsanlæg, jf. definitionen i forordning (EF) nr. 1407/2002. Desuden har Spanien i den forbindelse meddelt Kommissionen en række oplysninger i henhold til beslutning 2002/871/EF. Kommissionen vurderer derfor, at den definition af »produktionsanlæg«, som Spanien har anvendt i sin omstruktureringsplan, er i overensstemmelse med nævnte forordning.

(88)

Kommissionen bemærker, at omstruktureringsplanen vil munde ud i en produktionskapacitet på 12 mio. tons. I lyset af den generelle energisituation i Spanien og især de spanske myndigheders grundlag for at reducere andelen af kul i elektricitetsproduktionen fra 35,9 % til 15 % i 2011, synes kapacitetsreduktionen til 12 mio. tons at være en passende foranstaltning, som vil bidrage til at dette mål nås. Derfor kan det niveau for produktionskapaciteten, som skal nås ved udgangen af 2005, betragtes som værende en strategisk reserve i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1407/2002. Således forudsættes de produktionsanlæg, der hører under den del af omstruktureringsplanen, der vedrører adgang til kulreserverne, at være berettigede til at modtage støtte til adgang til kulreserverne, for så vidt at betingelserne i artikel 4 og 5 i forordningen opfyldes.

(89)

Hovedkriteriet om degressiv støtte, som er hjørnestenen i forordningen, er desuden blevet opfyldt. Den støtte, der er ydet i henhold til artikel 4 og 5 i forordning (EF) nr. 1407/2002, er reduceret med 4 % pr. år. Kommissionen vurderer, at en sådan reduktion kan accepteres. Kommissionen har taget hensyn til, at de spanske myndigheder har meddelt, at det også for 2006 og 2007 er målet at reducere støtten med 4 % pr. år.

(90)

På denne baggrund vurderer Kommissionen, at Spanien givet tilstrækkelige oplysninger om de kriterier, produktionsanlæggene skal opfylde for at være berettiget til støtte til enten aktivitetsindskrænkning eller til adgang til kulreserverne. Disse kriterier er i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1407/2002, særlig artikel 4, litra a), og artikel 9, stk. 6, litra a).

(91)

I den forbindelse minder Kommissionen de spanske myndigheder om, at de sociale og regionale forhold ikke kan tages i betragtning, når der træffes beslutning om opretholdelse af en strategisk reserve. De sociale og regionale forhold kan kun tages i betragtning i forbindelse med betingelserne for tildeling af støtte til aktivitetsindskrænkning eller af støtte til dækning af ekstraordinære omkostninger i forbindelse med omstruktureringsprocessen.

4.4.3.   Beregning af indtægterne

(92)

De spanske myndigheder har indsendt detaljerede oplysninger om kulpriserne. I den spanske regerings supplerende oplysninger forklares det, at den statsstøtte, som den spanske regering udbetalte, udgjorde forskellen mellem produktionsomkostningerne og den gennemsnitlige salgspris for spansk kul, som var lavere end den gennemsnitlige pris for importeret kul fra tredjelande. Dette skyldes især, at spansk kul er af ringere kvalitet, og i mindre grad, at priserne er fastlagt i langfristede kontrakter, hvorimod prisen på importeret kul fastlægges på spotmarkedet for kul på en given dag.

(93)

De spanske myndigheder har forklaret, at udsvinget i den internationale kulpris i praksis påvirker den nationale kulpris med ca. 3 kvartalers forskydelse. Kulkvaliteten synes til gengæld at være betydeligt ringere i forhold til det kul, der handles på det internationale marked. Dette resulterer i en meget lavere pris for det nationale kul. Prisen varierer mellem kraftværkerne, da kul fra forskellige anlæg varierer i kvalitet. For eksempel kan brændværdien af kul variere mellem 7 % og 35 % afhængigt af, hvor kullet udvindes.

(94)

Generelt er den spanske kulproduktion af ringere kvalitet, da der er et højt indhold af aske og vand og/eller et ringe indhold af flygtige materialer. Der er intet verdensmarked for lavkvalitetskul, da alle kulproducerende lande anvender deres lavkvalitetskul tæt på mineområdet. Kraftværkernes brug af disse typer kul medfører større investerings- og vedligeholdelsesomkostninger for kraftværksejerne, da de ikke blot skal installere særlige brændere, som er mere omkostningskrævende at vedligeholde og bruge, men samtidig er kraftværkerne også mindre effektive end normale kulfyrede kraftværker.

(95)

De spanske myndigheder har forklaret, at det ikke er økonomisk holdbart at forbedre kvaliteten af kullet så meget, at det ville komme på højde med importeret kul, da produktionsprocessen ville blive mere omkostningskrævende og mindre konkurrencedygtig.

(96)

Siden 1998 er salgsprisen for kul blevet fastlagt i direkte forhandlinger mellem de kulproducerende anlæg og de kulfyrede kraftværker uden myndighedernes indgriben. Kun i tilfælde af alvorlige konflikter kan myndighederne gribe ind. De spanske myndigheder har fremsendt eksempler på kontrakter mellem elektricitetsværker, der anvender kulfyrede kraftværker, for at vise, hvilken pris der er blevet betalt til kulminevirksomhederne. Beregningen af kulprisen omfatter en formel for kullets kvalitet, som tager højde for aspekter som indholdet af flygtige materialer, fugt og svovl og brændværdien.

(97)

Kulpriserne i Spanien er baserede på langfristede kontrakter mellem kulminevirksomhederne og deres kunder. De kontrakter, der anvendes p.t., er gyldige indtil den 31. december 2005. Priserne baseres på følgende parametre:

cif-priserne (15) i USD for hver periode, i hvilken der importeres kul fra tredjelande til EU, opgivet i USD/tke og offentliggjort af EU

valutakursforholdet mellem dollaren og euroen i den samme periode, således at man kan bestemme cif-priserne både i dollar i euro. Valutakursen mellem dollar og euro er steget fra 0,8955 i 2001 til 1,25 i 2005

for at kunne bestemme prisen på kraftværket er transportomkostningerne mellem havn og kraftværk fratrukket prisen i euro, da cif-prisen betales for levering til havn

endelig anvendes der en kvalitetskorrektion, som forklares nedenfor.

(98)

Spanien beregner den gennemsnitlige pris for import af stenkul til Spanien. Beregningen af disse gennemsnitlige importpriser sker på grundlag af statistiske data fra de kulimporterende virksomheder i Spanien og fra kuleksporterende virksomheder fra tredjelande.

(99)

For at systemet kan fungere tilfredsstillende er det afgørende, at de beregnede priser for stenkul afspejler verdensmarkedsprisen for kul. Derfor sammenlignede Kommissionen denne pris med MCIS referenceprisen for dampkul, som er referenceprisindekset for spotmarkedet for kul.

(100)

De spanske myndigheder har gjort rede for forskellen mellem MCIS-referenceprisen for dampkul og deres gennemsnitlige pris ved at påpege, at MCIS-prisen udelukkende er baseret på kontrakter, der indgås på en given dag på spotmarkedet, hvorimod de spanske myndigheders pris er beregnet på grundlag af samtlige kontrakter, der er gældende på en given dag inkl. langfristede kontrakter. Derfor er den spanske pris typisk lavere end spotmarkedsprisen i perioder med stigende spotmarkedspriser, og lavere end spotmarkedsprisen i perioder med faldende spotmarkedspriser. Den langfristede gennemsnitspris i de to indekser er omtrent den samme: for perioden 1996 til 2004 var den gennemsnitlige MCIS-referencepris for stenkul på 43,3 EUR/tke, og den spanske pris var kun en anelse lavere. Kommissionen mener derfor, at den spanske beregning af prisen for stenkul korrekt afspejler verdensmarkedsprisen for stenkul.

(101)

På grundlag af ovenstående parametre var gennemsnitsprisen i 2001 på 45,85 EUR/tke og prognosen for 2005 på 36 EUR. Indtægterne var ekstraordinært høje i 2001, hvilket især skyldtes bruttoopgørelsen af en række ekstraordinære og atypiske indtægter for det pågældende år. Derfor udmøntede en reduktion på 20 % af produktionsomkostningerne sig ikke i en tilsvarende reduktion af den samlede produktionsstøtte for perioden 2003-2005.

(102)

Den samlede støtte opgøres, når de enkelte produktionsanlæg har fremlagt deres revisionsrapporter, som indeholder oplysninger om produktionsomkostninger og indtægter. Hvis det ved udgangen af et kulproduktionsår viser sig, at forskellen mellem produktionsomkostningerne og indtægterne er lavere end forudset, reduceres det samlede støttebeløb, og den for meget udbetalte støtte refunderes.

(103)

På denne baggrund vurderer Kommissionen, at Spanien i detaljer har gjort rede for beregningen af kulminevirksomhedernes indtægter. De foreliggende oplysninger har overbevist Kommission om, at Spanien har anvendt de rigtige priser ved beregningen af indtægterne. På baggrund af de foreliggende oplysninger og særlig en række kontrakter mellem kraftværker og kulminevirksomheder konkluderer Kommissionen, at artikel 4, litra b), og artikel 4, litra c), i forordning (EF) nr. 1407/2002 er blevet overholdt, idet produktionsstøtten ikke har oversteget forskellen mellem produktionsomkostningerne og indtægterne i de respektive kulproduktionsår, og da støtten ikke vil betyde, at priserne for EF-kul kommer til at ligge under dem, der gælder for kul af tilsvarende kvalitet fra tredjelande. I forbindelse med indgåelse af nye kontrakter mellem kraftværker og kulminevirksomheder efter 1. januar 2006 vil Kommissionen nøje overvåge, at der tages behørigt hensyn til den p.t. høje verdensmarkedspris for kul ved beregningen. Endelig bemærker Kommissionen, at betingelserne i ovennævnte forordnings artikel 4, litra d), og artikel 4, litra e), også er blevet overholdt.

4.5.   Støtte til dækning af ekstraordinære omkostninger (artikel 7 i forordning (EF) nr. 1407/2002)

(104)

I sit brev af 30. marts 2004 vurderede Kommissionen, at de spanske myndigheder ikke havde givet tilstrækkelige oplysninger om de kriterier, der skal tages i betragtning, når der ydes støtte på grundlag af artikel 7 i forordning (EF) nr. 1407/2002 med henblik på dækning af ekstraordinære omkostninger, der ikke berører produktionsomkostningerne (gamle forpligtelser). Ved brev af 3. oktober 2003 meddelte Spanien Kommissionen, at denne støtte udelukkende vil blive tildelt produktionsanlæg, der lukker i perioden 2003-2005, og at støttebeløbet ikke vil overstige omkostningerne. I den ministerielle anordning ECO/2731/2003 af 24. september 2003 gøres der dog ikke udtrykkeligt rede for disse betingelser. I den ministerielle anordning ECO/2731/2003 gives der ikke tilstrækkelige garantier for, at støtten til dækning af omkostninger i forbindelse med lukningen af produktionsanlæggene ikke overstiger selv samme omkostninger, og for at de pågældende produktionsanlæg lukkes inden 31. december 2005. Det var Kommissionens opfattelse, at Spaniens planlagte kriterier for beregning af støtten til dækning af omkostninger i forbindelse med lukning af produktionsanlæg, som er baseret på en reduktion af kulforsyningerne i henhold til kontrakterne med kraftværkerne, og på en støtte på 13 EUR pr. reduktion på 1 000 varmeenheder, ikke var en tilstrækkelig garanti for overholdelsen af betingelserne i artikel 7 i forordning (EF) nr. 1407/2002. Kommissionen bemærkede endvidere, at støttebeløbene på grundlag af denne artikel syntes meget store, hvilket gav anledning til spørgsmålet om, hvorvidt det foreslåede støttebeløb i denne forbindelse var for højt i forhold til omstruktureringens intensitet.

(105)

På baggrund af nye oplysninger bemærker Kommissionen, at den ministerielle anordning ECO/2731/2003 er blevet ændret med henblik på at sikre overensstemmelse med kravene i artikel 7 i forordning (EF) nr. 1407/2002. Anordningen gælder nu kun for produktionsanlæg, der lukker før den 31. december 2005. Hvad angår kompensationen på 13 EUR pr. 1 000 varmeenheder for kulkontrakter, der annulleres som følge af lukningen af produktionsanlæggene, gøres det i anordningen klart, at dette beløb er et maksimumsbeløb, og at kun de faktisk afholdte lukningsomkostninger vil blive betalt. I den forbindelse har de spanske myndigheder meddelt, at de i 2004 har udbetalt mindre støtte. I 2004 udgjorde den faktisk udbetalte støtte til dækning af ekstraordinære omkostninger 518 986 EUR, mens prognosen var på 555 227 EUR.

(106)

Kommissionen vurderer, at Spanien har givet en tilstrækkelig redegørelse for de ekstraordinære omkostninger, der skal dækkes i forbindelse med omstruktureringsprocessen. Spanien har opgjort de beløb, der skal udbetales pr. kategori, jf. bilaget til forordning (EF) nr. 1407/2002. Derfor har Kommissionen kunnet kontrollere, at beløbene, som hovedsagelig vedrører førtidspensionsordninger, ikke overstiger omkostningerne, og støtten til dækning af ekstraordinære omkostninger kan derfor godkendes. Set på baggrund af et fald i arbejdsstyrken, lukningen af minekapacitet og den faldende tendens i udbetalingen af støtte har de spanske myndigheder med de indsendte oplysninger overbevist Kommissionen om, at de omkostninger, der skal dækkes, ikke er for høje i forhold til omstruktureringens intensitet. I det følgende kapitel vurderes den støtte til dækning af ekstraordinære omkostninger i forbindelse med omstruktureringsprocessen, som udbetales til den statsejede virksomhed Hunosa.

4.6.   Hunosa-planen

(107)

Hvad angår Hunosa, understregede Kommissionen i sit brev af 30. marts 2004, at denne virksomhed indgik i den lukningsplan, som var baseret på beslutning nr. 3632/93/EKSF. Af sociale og regionale årsager ville lukningen dog først finde sted efter 2002. Virksomhedens produktionsomkostninger er meget høje sammenlignet med andre kulminevirksomheders produktionsomkostninger i Fællesskabet. Det var Kommissionens opfattelse, at reduktionen af arbejdsstyrken og af produktionen ligger under det europæiske gennemsnit. Ifølge planen skal to ud af ni produktionsanlæg lukkes. Ved brev af 3. oktober 2003 meddelte Spanien yderligere reduktioner i produktionsomkostningerne på 20 %, hvilket medfører en reduktion af støtten på 25 % i 2005. Den reduktion af produktionsomkostningerne, som Spanien meddelte ved brev af 3. oktober 2003, vil medføre en yderligere reduktion af støtten til Hunosa, som beløber sig til 179 460 750 EUR i 2005.

(108)

Kommissionen vurderede i sit brev af 30. marts 2004, at forslaget om at reservere 30 % af kulforbruget (svarende til ca. 100 dages forbrug) til kraftværker i området i Hunosas tilfælde må betragtes som værende uforeneligt med det fælles marked.

4.6.1.   Omstruktureringen af Hunosa

(109)

De spanske myndigheder har bekræftet, at de har til hensigt at fortsætte omstruktureringen af Hunosa i tråd med bestemmelser i forordning (EF) nr. 1407/2002 med det formål at opnå en betydelig reduktion af støtten, en betydelig reduktion af produktionskapaciteten og en tilsvarende reduktion af arbejdsstyrken. Disse omstruktureringsforanstaltninger skal vurderes på grundlag af Hunosas sociale og regionale betydning i den selvstyrende region Asturien.

(110)

De spanske myndigheder har fremsendt detaljerede oplysninger til Kommissionen om omstruktureringen af Hunosa, om omkostningernes og indtægternes udvikling, støtteprognoserne og om de støttebeløb, der udbetales.

(111)

Planen indeholder følgende komponenter:

a)

en reduktion af arbejdsstyrken på 33,6 %

b)

en reduktion på 25 % af produktionskapaciteten og lukning af to produktionsanlæg, nemlig Pumarabule og Figaredo, hvilket medfører en reduktion på 700 000 tons

c)

lukning af et vaskeanlæg

d)

en produktivitetsstigning på 21,4 %

e)

en reduktion af produktionen på 26,1 %

f)

en reduktion af produktionsomkostningerne på 20 %

g)

en reduktion af den samlede støtte på 25 % i perioden 2003-2005 sammenholdt med en reduktion på 12 % i de fire foregående år.

(112)

Siden Spanien tiltrådte Fællesskabet i 1986, er der gjort følgende fremskridt i forbindelse med omstruktureringen:

a)

en reduktion af arbejdsstyrken på 71,9 % i Hunosa og Minas de Figaredo, svarende til et fald fra 21 911 arbejdere i 1986 til 6 151 i 2001

b)

en reduktion af produktionskapaciteten på 47,3 % i produktionsanlæg under jorden

c)

en reduktion af produktionen på 53,3 %

d)

en reduktion af det samlede beløb til produktionsstøtte på 40 % siden 1992 i løbende tal og på 56 % i faste tal.

(113)

I perioden 1998-2004 er støtten til Hunosa blevet reduceret med 32 % i korrigerede tal, hvilket er over gennemsnittet for den spanske minesektor, hvor den samlede reduktion beløb sig til 25,7 %. Siden 1992 er Hunosas samlede støttebeløb blevet reduceret med 54 % i korrigerede tal og 69 % faste tal.

(114)

Desuden har de spanske myndigheder tilsyneladende fortsat omstruktureringen af Hunosa efter udløbet af omstruktureringsplanen for 2003-2005. I 2003 blev der udbetalt 264 480 000 EUR i produktionsstøtte sammenlignet med prognosen på 271 593 000 EUR, hvilket er en yderligere reduktion på 2,6 %. Støtten til dækning af ekstraordinære omkostninger i forbindelse med omstruktureringen beløb sig til 240 689 000 EUR sammenlignet med prognosen på 302 557 000 EUR, hvilket er reduktion på 20,4 %.

(115)

I 2004 faldt produktionen til 1 070 000 tons, hvilket er en reduktion på yderligere 20 % i forhold til planen. Ved udgangen af 2004 var antallet af arbejdere faldet til 4 137. Det samlede beløb til produktionsstøtte i 2004 var på 247 483 EUR, hvilket er en reduktion på 2,8 % i forhold til prognosen på 254 682 EUR.

(116)

Ved udgangen af 2005 forventes arbejdsstyrken at være på 3 500. Dette indebærer, at reduktionen er på 14 %, og dermed større end den planlagte reduktion.

(117)

Det forhold, at Hunosas produktionsomkostninger er så høje, skyldes især minernes fysiske egenskaber. Kullets massefylde er forholdsvis lav, og derfor skal der udvindes kul på et stort område, hvilket forudsætter en veludbygget infrastruktur. På grund af denne lave massefylde, som også er uregelmæssig, er det vanskeligt at mekanisere. Desuden bidrager omstruktureringsprocessen, og især den betydelige reduktion af arbejdsstyrken og det store antal arbejdere, der sendes på førtidspension, heller ikke til at optimere produktionsomkostningerne. Det er dog lykkedes Hunosa at reducere produktionsomkostningerne ved at forbedre ledelsen og ved at koncentrere produktionen på de anlæg, hvor det er lettest at mekanisere, og hvor det er teknisk lettest at udvinde kul med de lavest mulige omkostninger. Ved at anvende nye redskaber og løbende mekanisere og indføre edb-systemer, modernisere installationerne og produktionsforløbet har Hunosa øget produktiviteten. Dette vil på længere sigt føre til en yderligere reduktion af produktionsomkostningerne.

(118)

Kommissionen bemærker dog, at selv om produktionsomkostningerne er blevet reduceret med 20 % i perioden 2001-2005, har dette ikke resulteret i en tilsvarende reduktion af produktionsstøtten. Dette skyldes ifølge de spanske myndigheder forskellen i indtægterne mellem 2001 og 2005. I 2001 var gennemsnitsindtægterne meget højere end gennemsnittet for 2005, som var på 37 EUR pr. tke.

(119)

De spanske myndigheder har i detaljer gjort rede for Hunosas indtægter. Prisen fastlægges i langfristede kontrakter, som i vidt omfang forhandles frit mellem Hunosa og virksomhedens kunder på et liberaliseret marked.

(120)

På grundlag af de nyligt modtagne oplysninger vurderer Kommissionen, at den tilsyneladende modstrid mellem den omfattende indsats for at reducere omkostningerne og den mindre omfattende nedsættelse af produktionsstøtten grundlæggende opstod på grund af ændringer i indtægterne, der skyldtes de internationale priser for importeret kul og euroens kurs over for den amerikanske dollar. Som forklaret i afsnit 4.4.3 vedrørende beregningen af indtægterne var indtægterne for perioden 2003-2005 lavere end i 2001. På baggrund af de spanske myndigheders oplysninger, og især kontrakterne mellem Hunosa og de fem kraftværker, der anvender kul fra Hunosa, har Kommissionen kunnet bekræfte, at de rigtige tal er blevet lagt til grund for beregningen af Hunosas indtægter.

4.6.2.   Støtte til aktivitetsindskrænkning udbetalt til Hunosa

(121)

Der er tidligere blevet udtalt støtte til aktivitetsindskrænkning til de af Hunosas produktionsanlæg, der nu er blevet lukket. I den forbindelse vurderer Kommissionen, at Spanien også i Hunosas tilfælde har overholdt Kommissionens tidligere beslutninger.

4.6.3.   Støtte til adgang til kulreserverne udbetalt til Hunosa

(122)

Hunosa-planen omfatter lukning af minerne Pumarabule og Figaredo, hvilket vil medføre en permanent reduktion af kapaciteten på 700 000 tons. Kommissionen forstår, at de andre produktionsplaner kan formodes at indgå i planen for adgang til kulreserverne. De spanske myndigheder har dog anført, at der kan ske ændringer på dette område i perioden efter 2005. Kommissionen kan acceptere denne holdning, da det giver handlefrihed til en yderligere reduktion af de samlede støttebeløb, der udbetales i årene efter 2005.

(123)

Som baggrund for at integrere Hunosas produktion i en plan for adgang til kulreserverne henviser de spanske myndigheder til reservernes tilgængelighed ud fra et teknisk synspunkt, de nærtliggende kraftværkers efterspørgsel, kullets kvalitet og behovet på de kraftværker, som er udstyret med de tekniske installationer, der svarer til kvaliteten af det kul, Hunosa producerer. Kommissionen bemærker, at Spanien ikke har anvendt kriteriet vedrørende 100 dages forbrug til det nærmeste kraftværk. De spanske myndigheder har forklaret, at det har været anvendt som et hypotetisk eksempel, og at det aldrig var meningen at anvende det som et kriterium. Dette eksempel har dog ingen indflydelse på det forhold, at de spanske myndigheder har besluttet, at Hunosas reserver skal dække en vis procentdel af forbruget på de kraftværker, som er beliggende i området. Da dette kriterium er fleksibelt, vurderer Kommissionen, at de spanske myndigheder kan forventes ikke at krænke den frie bevægelighed for varer.

(124)

På grundlag af de spanske myndigheders argumenter vurderer Kommissionen, at produktionen på ca. 1 mio. tons i 2005 kan antages at indgå i den strategiske kulreserve, som de spanske myndigheder ønsker at opretholde. Kommissionen er enig med den spanske analyse, hvori det hedder, at Hunosa-planen for 2003-2005 er en midlertidig men absolut nødvendig foranstaltning. Planen kan på et senere tidspunkt anvendes til at afgøre, hvilke produktionsanlæg der skal indgå i den nye plan for adgang til kulreserverne for perioden 2006-2010. I lyset af den betydelige reduktion af produktionen og den tilsvarende reduktion af støttebeløbet er planen i overensstemmelse med betingelserne i forordning (EF) nr. 1407/2002 og udgør et brugbart grundlag for den videre omstrukturering. Da Hunosas reserver er nødvendige for at opnå en samlet kulproduktion på 12 mio. tons i 2005, kan Kommissionen acceptere, at Hunosas reserver i perioden 2003-2005 indgår i planen for adgang til kulreserverne. Kommissionen minder dog de spanske myndigheder om, at planen for adgang til kulreserverne, og i særdeleshed Hunosas betydning for planen på grund af de høje produktionsomkostninger, skal revideres for perioden 2006-2010. Hunosas produktion og mulige støttebeløb skal reduceres kraftigt i denne periode.

4.6.4.   Støtte til dækning af ekstraordinære omkostninger i forbindelse med omstruktureringsprocessen udbetalt til Hunosa

(125)

De spanske myndigheder har fremlagt detaljerede oplysninger vedrørende støtten til dækning af ekstraordinære omkostninger i forbindelse med omstruktureringen, jf. artikel 7 i forordning (EF) nr. 1407/2002, og har opdelt omkostningerne i tekniske og sociale omkostninger. Se tabellen nedenfor.

EUR (1000)

 

2003

2004

2005

Sikkerhedsarbejde, udgifter i forbindelse med rehabilitering af gamle kulminer.

11 684

11 984

13 766

Ekstraordinære forringelser af aktiver

9 514

10 902

22 905

Tekniske udgifter i alt

21 198

22 886

36 638

Udgifter til førtidspensionsordninger

277 969

273 019

247 300

Godtgørelser

3 005

2 705

2 404

Kulforsyning

385

373

361

Sociale udgifter i alt

281 359

276 097

250 065

I alt

302 557

298 983

286 203

(126)

Hunosas prognoser for førtidspension i perioden 2002-2005 lyder på 2 622 arbejdere med en udgift på ca. 417 000 EUR til hver. Disse udgifter kan variere, sådan som det var tilfældet i 2003. Den faktisk udbetalte støtte var 20 % lavere end den projekterede støtte.

(127)

I overensstemmelse med artikel 1 i forordning (EF) nr. 1407/2002 har Kommissionen taget hensyn til, at Hunosa i det berørte område står for 20 % af den direkte beskæftigelse, og for at det er vanskeligt at skabe alternativ beskæftigelse, da der allerede er skabt beskæftigelse til 18 000 arbejdere siden 1986. Hunosa har stor økonomisk og social betydning den selvstyrende region Asturien. Kommissionen forstår, at Spanien behøver tid til at udvikle yderligere supplerende økonomiske aktiviteter i området.

(128)

På grundlag af de spanske myndigheders oplysninger vurderer Kommissionen, at støtten er i overensstemmelse med betingelserne i artikel 7 i forordning (EF) nr. 1407/2002. Støtten dækkede foranstaltninger, som er opført i bilaget til forordningen, og oversteg ikke udgifterne.

4.6.5.   Nyansættelser

(129)

Det fremgår af Spaniens oplysninger, at der i perioden 2003-2005 ikke er ansat nye minearbejdere. Kommissionen er tilfreds med denne udvikling og minder de spanske myndigheder om, at dette element er vigtigt, når det skal vurderes, om omstruktureringsforanstaltningerne stemmer overens med forordningen, både nu og i tiden fremover.

4.6.6.   Konklusion vedrørende omstruktureringsplanen for Hunosa

(130)

Kommissionen vurderer, at Hunosa har gjort en stor indsats for at omstrukturere, og at det på nuværende tidspunkt, i lyset af Hunosas sociale og regionale betydning, ikke ville være rimeligt at kræve videregående foranstaltninger. Kommissionen konkluderer derfor, at omstruktureringsplanen for Hunosa er i overensstemmelse med formål og bestemmelser i forordning (EF) nr. 1407/2002. Der er blevet udbetalt støtte med henblik på at bidrage til omstruktureringsprocessen, og der er blevet taget hensyn til de sociale og regionale aspekter af Hunosas position i den selvstyrende region Asturien. Kommissionen udtrykte tvivl ved indledningen af proceduren, især hvad angår beregningen af støttebeløbene og de kriterier, der skulle tages hensyn til. Disse tvivlsspørgsmål er nu afklaret, da de spanske myndigheder har fremlagt supplerende oplysninger og har truffet yderligere omstruktureringsforanstaltninger, som går videre end den oprindelige omstruktureringsplan. Kommissionen gør dog de spanske myndigheder opmærksomme på, at Hunosas position på baggrund de nye omstruktureringsforanstaltninger og planen for adgang til kulreserverne for perioden 2006-2010 bør tages op til fornyet overvejelse. Desuden er der behov for yderligere foranstaltninger i forbindelse med omstruktureringsprocessen.

4.7.   Generel evaluering af omstruktureringsplanen 2003-2005

(131)

Omstruktureringsplanen bygger på elementer fra planen for adgang til kulreserverne jf. artikel 9, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1407/2002, og på lukningsplanen, jf. samme artikels stk. 4. Kommissionen kan derfor afgive en positiv udtalelse om de foreslåede planer i overensstemmelse med forordningens artikel 10, stk. 1. Samtidig kan Kommissionen på grundlag af forordningens artikel 10, stk. 2, træffe beslutninger om den årlige støtte, der er udbetalt, eller som de spanske myndigheder har til hensigt at udbetale til kulindustrien for 2003, 2004 og 2005. Når Kommissionen træffer beslutning om støttens overensstemmelse, skal der tages hensyn til bestemmelserne og kriterierne i artikel 4-8 og til, om støtten opfylder forordningens mål.

(132)

På grundlag af de omstruktureringsforanstaltninger, Spanien har meddelt, er det Kommissionens opfattelse, at den mindskede statsstøtte vil føre til yderligere varige reduktioner i kulproduktionen. I overensstemmelse med artikel 6 i forordning (EF) nr. 1407/2002 følger det samlede støttebeløb en nedadgående tendens og overstiger i årene efter 2003 ikke det støttebeløb, som Kommissionen har tilladt for 2001. Hvad angår adgangen til kulreserverne, jf. artikel 5, stk. 3, i forordningen, foreslår Spanien, at der i 2005 sikres adgang til kulreserverne med en samlet kapacitet på 12 mio. tke. For at nå dette mål, er produktionskapaciteten blevet reduceret med 1 600 000 tons.

(133)

Selv om de gennemsnitlige produktionsomkostninger i den spanske kulindustri er faldet en anelse, er de stadig meget høje. Selv når verdensmarkedspriserne er steget, vil den spanske kulproduktions ufordelagtige økonomiske situation i forhold til importeret kul ikke ændres betydeligt i de kommende år.

(134)

Det er Kommissionens opfattelse, at de indsendte oplysninger og rammer for årene 2006 og 2007 indeholder et sæt gode retningslinjer med de nødvendige betingelser. Spanien har garanteret, at landet fortsat vil reducere produktionen og det samlede støttebeløb for denne periode med samme hastighed som for perioden 2003-2005. Derfor accepterer Kommissionen de foreliggende informationer, som Spanien har indsendt for 2006 og 2007, og relevansen heraf. I henhold til artikel 4 og 5 i forordning (EF) nr. 1407/2002 skal Spanien på et senere tidspunkt indsende detaljerede oplysninger om det samlede omfang af støtten for 2006 og 2007 og give meddelelse om omstruktureringsforanstaltningerne for perioden indtil 2010. Kommissionen vurderer, at denne planlægning er begrundet i lighed med de sociale og regionale konsekvenser af lukningen af produktionsanlæg, når der tages højde for, at de spanske myndigheder udtrykkeligt har gjort det klart, at de også i perioden efter 2005 vil opfylde betingelsen om degressiv støtte. Det sidste element er af afgørende betydning for Kommissionen, da hjørnestenen i reglerne i ovennævnte forordning er at sikre en permanent mærkbar nedsættelse af statsstøtten til kulindustrien.

(135)

Spanien har valgt at videreføre det samme statsstøttesystem, som blev anvendt tidligere. Omstruktureringsforanstaltningerne bidrager til energiforsyningssikkerheden, og samtidig kan Spanien fortsætte omstruktureringen. Meddelelsen om støttens omfang er nødvendig, da der således sikres adgang til kulreserverne og en reduktion af kulminernes aktiviteter, hvilket er et afgørende element. Uden støtte ville den spanske kulproduktion skulle stoppe, da kulminevirksomhederne ikke er konkurrencedygtige.

(136)

Det er Kommissionens opfattelse, at produktionskapacitetens anslåede omfang, som er fastlagt til 12 mio. tke for 2005 i den spanske energiforsyning, kan begrundes med udgangspunkt i Spaniens forsyningssikkerhedspolitik og den overordnede energipolitik. I denne vurdering har Kommissionen taget hensyn til, at Spanien vil øge andelen af vedvarende energikilder i energimixet for perioden indtil 2010.

(137)

Da de meddelte omstruktureringsforanstaltninger, set i et beskæftigelsesperspektiv, vil få store konsekvenser for arbejdsmarkedet, har Kommissionen i sin vurdering af planen taget hensyn til behovet for så vidt muligt at mindske de sociale og regionale konsekvenser, som følger af omstruktureringen af den spanske kulindustri.

(138)

På grundlag af de meddelte oplysninger vurderer Kommissionen, at planen for den spanske kulindustri bygger på følgende målsætninger: degressiv støtte, reduktion af produktionen og af produktionsomkostningerne, sikkerhed for rettidig levering af kul af en passende kvalitet til kunderne, socialt acceptabel reduktion af beskæftigelsen og hensyntagen til foranstaltningernes regionale konsekvenser.

(139)

Kommissionen konkluderer derfor, at den spanske omstruktureringsplan er detaljeret for perioden 2003-2005 og indeholder et sæt gode retningslinjer med de nødvendige bestemmelser for 2006 og 2007. Desuden giver omstruktureringsplanen et godt overblik over kulproduktionens rolle i energi- og miljøpolitik i forbindelse med primærenergiforsyningen indtil 2010.

(140)

På baggrund af det ovenstående og ud fra det forhold, at der er truffet foranstaltninger, der går videre end den oprindeligt meddelte plan, er det Kommissionens opfattelse, at den af Spanien meddelte plan er forenelig med målene og kriterierne i forordning (EF) nr. 1407/2002 og især med kriterierne i artikel 9, stk. 4 og 6. Hvad angår den støtte, der er udbetalt eller vil blive udbetalt for årene 2003, 2004 og 2005 på grundlag af og i overensstemmelse med omstruktureringsplanen, konkluderer Kommissionen på grundlag af forordningens artikel 10, stk. 2, at denne støtte er udbetalt i overensstemmelse med forordningen.

5.   KONKLUSION

(141)

Kommissionen konstaterer, at Spanien ulovligt har udbetalt statsstøtte til kulindustrien i 2003 og 2004 og dermed har overtrådt EF-traktatens artikel 88, stk. 3. Efter at have gennemgået de foranstaltninger og oplysninger, som Spanien har indsendt i henhold til artikel 10 i forordning (EF) nr. 1407/2002, konstaterer Kommissionen, at planen for omstrukturering af kulindustrien for perioden 2003-2005 og statsstøtten for årene 2003-2005, som er udbetalt i henhold til omstruktureringsplanen, er forenelig med det indre marked. Spanien kan derfor udbetale støtten —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Omstruktureringsplanen for kulindustrien og statsstøtten for årene 2003-2005, som Spanien gennemførte i 2003 og 2004, er forenelig med det indre marked i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 3. Spanien kan derfor udbetale støtten.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til Kongeriget Spanien.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. december 2005.

På Kommissionens vegne

Andris PIEBALGS

Medlem af Kommissionen


(1)   EUT C 182 af 15.7.2004, s. 3.

(2)   EFT L 205 af 2.8.2002, s. 1. Forordning som ændret ved akten om tiltrædelse af 2003.

(3)   EUT L 300 af 5.11.2002, s. 42.

(4)  Se fodnote 1.

(5)   EFT L 303 af 13.11.1998, s. 57.

(6)   EFT L 329 af 30.12.1993, s. 12.

(7)  Jf. artikel 4 og artikel 5, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1407/2002.

(8)  Jf. artikel 7 i forordning (EF) nr. 1407/2002.

(9)  Jf. artikel 7 i forordning (EF) nr. 1407/2002.

(10)  Jf. artikel 4 i forordning (EF) nr. 1407/2002.

(11)  Jf. artikel 7 i forordning (EF) nr. 1407/2002.

(12)   EFT L 296 af 30.10.2002, s. 73.

(13)  Sociedad Estatal de Ecónomia y Hacienda, som blev oprettet i 1996 under Ministerio de Ecónomia y Hacienda.

(14)  KOM(2001) 264 endelig, s. 11.

(15)  Omkostninger, forsikring og fragt.