9.9.2011

Den Europæiske Unions Tidende

L 233/1

Kun de originale FN/ECE-tekster har retlig virkning i henhold til folkeretten. Dette regulativs nuværende status og ikrafttrædelsesdato bør kontrolleres i den seneste version af FN/ECE's statusdokument TRANS/WP.29/343, der findes på adressen:

http://www.unece.org/trans/main/wp29/wp29wgs/wp29gen/wp29fdocstts.html

Regulativ nr. 16 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) — Ensartede forskrifter for godkendelse af:

I.	Sikkerhedsseler, barnefastholdelsesanordninger og Isofix-barnefastholdelsesanordninger for personer i motorkøretøjer

II.	Køretøjer udstyret med sikkerhedsseler, selealarm, fastholdelsesanordninger, barnefastholdelsesanordninger og Isofix-barnefastholdelsesanordninger

Omfattende al gældende tekst frem til:

Supplement 1 til ændringsserie 06 — Ikrafttrædelsesdato: 23. juni 2011

INDHOLDSFORTEGNELSE

REGULATIV

1.	Anvendelsesområde

2.	Definitioner

3.	Ansøgning om typegodkendelse

4.	Påskrifter

5.	Godkendelse

6.	Specifikationer

7.	Prøvninger

8.	Krav vedrørende montering i køretøjet

9.	Produktionens overensstemmelse

10.	Sanktioner i tilfælde af produktionens manglende overensstemmelse

11.	Ændring og udvidelse af godkendelsen af en køretøjstype eller en type af sikkerhedssele eller fastholdelsesanordning

12.	Endeligt ophør af produktion

13.	Vejledning

14.	Navne og adresser på de tekniske tjenester, som forestår godkendelsesprøvningerne, op på de administrative myndigheder

15.	Overgangsbestemmelser

BILAG

Bilag 1A —

Meddelelse vedrørende godkendelse, udvidelse eller nægtelse af godkendelse eller inddragelse af en godkendelse eller endeligt ophør af produktionen for en køretøjstype med hensyn til sikkerhedsseler i henhold til regulativ nr. 16

Bilag 1B —

Meddelelse vedrørende godkendelse, udvidelse eller nægtelse af godkendelse eller inddragelse af godkendelse eller endeligt ophør af produktionen af en type af sikkerhedssele eller fastholdelsesanordning for voksne i motorkøretøjer i henhold til regulativ nr. 16

Bilag 2 —

Udformning af godkendelsesmærker

Bilag 3 —

Skitse over apparatur til prøvning af retraktormekanismens holdbarhed

Bilag 4 —

Skitse over apparatur til prøvning af inerti-retraktorers låsemekanisme

Bilag 5 —

Skitse over apparatur til prøvning af retraktorer for støvmodstandsdygtighed

Bilag 6 —

Beskrivelse af vogn, sæde, forankringer og stopanordning

Bilag 7 —

Beskrivelse af attrappen

Bilag 8 —

Beskrivelse af prøvevognens decelerations eller accelerationskurve som funktion af tiden

Bilag 9 —

Vejledning

Bilag 10 —

Prøvning af dobbelte lukkebeslag

Bilag 11 —

Prøvning af slid og glidning

Bilag 12 —

Korrosionsprøvning

Bilag 13 —

Prøvningsrækkefølge

Bilag 14 —

Kontrol af produktionens overensstemmelse

Bilag 15 —

Metode til bestemmelse af »H-punkt« og faktisk torsovinkel for siddepladser i motorkøretøjer

Tillæg 1 —

Beskrivelse af den tredimensionale H-punktmaskine

Tillæg 2 —

Det tredimensionale referencesystem

Tillæg 3 —

Referencedata vedrørende siddepositioner

Bilag 16 —

Minimumskrav til sikkerhedsseler og retraktorer

Bilag 17 —

Forskrifter for montering af sikkerhedsseler og fastholdelsesanordninger til voksne personer på fremadvendende sæder og for montering af Isofix-barnefastholdelsesanordninger i motordrevne køretøjer

Tillæg 1 —

Forskrifter for montering af fastholdelsesanordninger i kategorien »universal« til børn, der fastgøres med køretøjets sikkerhedsseler

Tillæg 2 —

Forskrifter for montering af fremadvendende og bagudvendende Isofix-barnefastholdelsesanordninger i kategorien »universal« og »semiuniversal« i Isofix-positioner

Tillæg 3 —

Tabel 1 — Tabel over oplysninger i køretøjers instruktionsbog om barnefastholdelsesanordningers montering på forskellige siddepladser

Tabel 2 — Tabel over oplysninger i køretøjers instruktionsbog om Isofix-barnefastholdelsesanordningers montering på forskellige siddepladser

Tillæg 4 —

Placering af 10-års-attrap

Bilag 18 —

Prøvning af selealarmer

1. ANVENDELSESOMRÅDE

Dette regulativ finder anvendelse på:

1.1.	Køretøjer i klasse M, N, O, L2, L4, L5, L6, L7 og T (1) med hensyn til montering af sikkerhedsseler og fastholdelsesanordninger, som skal bruges enkeltvis, dvs. som individuel udrustning, til voksne personer i fremad- og bagudvendende sæder.

1.2.	Sikkerhedsseler og fastholdelsesanordninger, som skal bruges enkeltvis, dvs. som individuel udrustning, til voksne personer i fremad- og bagudvendende sæder, og som er beregnet til montering i køretøjer i klasse M, N, O, L2, L4, L5, L6, L7 og T (1)

1.3.	Køretøjer i klasse M1 og N1 (1) med hensyn til montering af barnefastholdelsesanordninger og Isofix-barnefastholdelsesanordninger.

1.4.	Køretøjer i klasse M1 med hensyn til selealarm (2).

1.5.	På fabrikantens anmodning finder det desuden anvendelse på montering af barnefastholdelsesanordninger og Isofix-barnefastholdelsesanordninger bestemt til montering i køretøjer i klasse M2 og M3 (1).

2. DEFINITIONER

2.1. Sikkerhedssele (sædebælte, sele)

Et arrangement af gjorde med lukkebeslag, justeringsanordninger og befæstigelsesbeslag, der kan fastgøres indvendig i et motordrevet køretøj, og som er udformet således, at det reducerer risikoen for kvæstelser af brugeren i tilfælde af kollision eller pludselig reduktion af køretøjets hastighed, idet kroppens bevægelsesmuligheder begrænses. Dette arrangement betegnes under ét som et »sæt«, idet denne betegnelse også dækker enhver anordning på selen, der virker energiabsorberende, samt retraktorer.

Dette arrangement kan prøves og godkendes som sikkerhedsselesæt eller en fastholdelsesanordning.

2.1.1. Hoftesele

Topunktssele, som passerer over forsiden af bærerens hofter.

2.1.2. Diagonalsele

En sele, som passerer tværs over forsiden af bærerens brystkasse fra hofte til modsatte skulder.

2.1.3. Trepunktssele

En sele, som grundlæggende er en kombination af en hoftesele og en diagonalsele.

2.1.4. S-sele

Andre selearrangementer end trepunktsseler eller hofteseler.

2.1.5. H-sele

Et selearrangement af S-typen bestående af en hoftesele og skuldergjord; en H-sele kan være forsynet med en supplerende skridtgjord.

2.2. Seletype

Seler af forskellige »typer« er grundlæggende forskellige fra hinanden; forskellene kan navnlig vedrøre:

2.2.1.

de stive dele (lukkebeslag, befæstigelsesbeslag, retraktorer osv.)

2.2.2.

gjordenes materiale, vævning, mål og farve; eller

2.2.3.

sættes geometri.

2.3. Gjord

En bøjelig bestanddel, der skal holde kroppen tilbage og overføre påvirkninger til forankringsbeslagene.

2.4. Lukkebeslag

Beslag af en type med hurtig udløsning, som sikrer, at bæreren fastholdes af selen. Beslaget kan indeholde en justeringsanordning, undtagen beslag til H-seler.

2.5. Justeringsanordning

En anordning, der gør det muligt at tilpasse sikkerhedsselen til den enkelte bærer og til sædets stilling. Justeringsanordningen kan være en del af lukkebeslaget eller være en retraktor eller en anden del af sikkerhedsselen.

2.6. Selestrammer

En supplerende eller integreret anordning, der strammer sikkerhedsselen, så den lægges tættere an i tilfælde af en kollision.

2.7. »Referenceområdet« er rummet mellem to lodrette planer i længderetningen med en afstand på 400 mm og symmetrisk i forhold til punktet H, som defineres ved, at det hovedformede apparat, som beskrives i regulativ nr. 21, bilag 1, roteres fra lodret til vandret stilling. Apparatet anbringes som beskrevet i nævnte bilag til regulativ nr. 21 og indstilles til maksimumslængden 840 mm.

2.8. »Airbag-sæt« er en anordning, som er monteret som et supplement til sikkerhedsseler og fastholdelsesanordninger i motordrevne køretøjer, dvs. et system, som i tilfælde af et kraftigt stød mod køretøjet automatisk udfolder en fleksibel struktur med det formål gennem sammentrykning af luftarten inde i strukturen at begrænse konsekvenserne af, at en eller flere af en persons kropsdele kommer i kontakt med passagerkabinens interiør.

2.9. »Passager-airbag« er en airbag, der er beregnet til at beskytte passager(er) på andre sæder end førersædet i tilfælde af en frontal kollision.

2.10. »Barnefastholdelsesanordning« er en anordning som defineret i regulativ nr. 44.

2.11. »Bagudvendende« betyder rettet modsat køretøjets normale køreretning.

2.12. Befæstigelsesbeslag

De dele af sættet samt de nødvendige fastgørelsesdele, som gør det muligt at fæstne dette til forankringerne.

2.13. Energiafledende anordning

Anordning beregnet til at bortlede energi uafhængigt af gjorden eller sammen med denne, og som udgør en del af et sæt.

2.14. Retraktor

Anordning til oprulning af en del af eller hele sikkerhedsselens gjord.

2.14.1. Retraktor uden låsemekanisme (type 1)

En retraktor, hvorfra gjorden i hele sin længde udrulles ved et let træk udefra, og som ikke tillader justering af den udrullede gjords længde.

2.14.2. Manuel retraktor (type 2)

En retraktor, som brugeren låser op ved hjælp af en håndbetjent anordning for at kunne rulle den ønskede længde gjord ud, og som automatisk låses, når brugeren ophører med at betjene denne anordning.

2.14.3. Automatisk retraktor (type 3)

En retraktor, som gør det muligt at rulle den ønskede længde gjord ud, og som automatisk tilpasser gjorden til brugeren, når selen er låst. Yderligere udrulning kan kun finde sted ved brugerens forsætlige indgriben.

2.14.4. Interti-retraktor (type 4)

En retraktor, som under normale kørselsforhold ikke hæmmer bevægelsesfriheden for bæreren. Retraktoren indeholder en længdejusteringsanordning, som automatisk tilpasser selen til bæreren samt en låsemekanisme, der aktiveres af:

2.14.4.1.

reduktion af køretøjets hastighed (enkeltvirkende)

2.14.4.2.

en kombination af en reduktion af køretøjets hastighed, selens bevægelse eller andre automatiske metoder (dobbeltvirkende).

2.14.5. Interti-retraktor med forhøjet reaktionstærskel (type 4N)

En retraktor af den type, der defineres i punkt 2.14.4, men med særlige egenskaber med henblik på anvendelse i køretøjer i klasserne M2, M3, N1, N2 and N3 (3).

2.14.6. Anordning til højdeindstilling af sele

En anordning, der gør det muligt at tilpasse sikkerhedsselens øverste gjord til den enkelte bærer og til sædets stilling. Justeringsanordningen kan betragtes som en del af sikkerhedsselen eller en del af selens forankring.

2.15. Forankringer

De dele af køretøjets stel eller sæderammen eller enhver anden del af køretøjet, hvortil sikkerhedsselerne fastgøres.

2.16. Køretøjstype med hensyn til sikkerhedsseler og fastholdelsesanordninger

Klasse af motordrevne køretøjer, som ikke udviser væsentlige indbyrdes forskelle navnlig med hensyn til dimensioner, form og materiale af de dele, der indgår i køretøjets stel eller sæderammen eller andre dele af køretøjet, hvortil sikkerhedsselerne eller fastholdelsesanordningerne fæstnes.

2.17. Fastholdelsesanordning

System til en bestemt køretøjstype eller en type defineret af køretøjsfabrikanten, som er godkendt af den tekniske tjeneste, bestående af et sæde og en sele, der er fastgjort til køretøjet på behørig vis, og som desuden består af alle dele, som har til formål at begrænse risikoen for kvæstelser på bæreren i tilfælde af en hurtig reduktion af køretøjets hastighed, idet kroppens bevægelsesmuligheder begrænses.

2.18. Sæde

En konstruktion, der — uanset om den er en integrerende del af køretøjets stel eller ej — er forsynet med betræk og beregnet til at tjene som siddeplads for en voksen person. Udtrykket dækker både et enkelt sæde og en del af et bænkesæde med plads til én person.

2.18.1. »Forreste passagersæde« betyder et sæde, hvis »forreste H-punkt« befinder sig i eller foran det lodrette tværgående plan gennem førerens R-punkt.

2.19. Sædegruppe

Enten en bænk eller adskilte sæder, der er monteret side om side (det vil sige fastgjort på en sådan måde, at et af sædernes forreste forankringer flugter med et andet sædes forreste eller bageste forankringer eller befinder sig mellem dettes forankringer), og som frembyder siddeplads til en eller flere voksne personer.

2.20. Bænk

En konstruktion med betræk, der tjener som siddeplads for mindst to voksne personer.

2.21. Indstillingsanordning til sæde

Den anordning, der gør det muligt at indstille sædet eller dets bestanddele, således at det passer til den siddendes legemsform. Denne indstillingsanordning kan navnlig muliggøre:

2.21.1.

længdeindstilling

2.21.2.

højdeindstilling

2.21.3.

vinkelindstilling.

2.22. Sædets forankring

De anordninger, hvormed hele sædet er fastgjort til køretøjet, herunder de deraf berørte dele af køretøjet.

2.23. Sædetype

En kategori af sæder, der ikke udviser forskelle indbyrdes på væsentlige områder som f.eks.:

2.23.1.

Sædernes opbygning, udformning, mål og materiale.

2.23.2.

Indstillingssystemernes og alle låsesystemernes type og mål.

2.23.3.

Type og dimensioner af sikkerhedsselernes forankringer på sædet, af sædets forankring og de deraf berørte dele af køretøjets stel.

2.24. Forskydningsanordning til sæde

En anordning, der gør det muligt at foretage en vinkel- eller længdeforskydning af sædet eller dets bestanddele uden nogen fast mellemstilling (for at lette passagerernes adgang til køretøjet).

2.25. Spærreanordning til sæde

En anordning, der sikrer fastholdelse af sædet og dele deraf i enhver brugsstilling.

2.26. Indkapslet knap til udløsning af lukkebeslag

Udløserknap til lukkebeslag, så lukkebeslaget ikke kan udløses med en kugle med en diameter på 40 mm.

2.27. Ikke-indkapslet knap til udløsning af lukkebeslag

Udløserknap til lukkebeslag, så lukkebeslaget kan udløses med en kugle med en diameter på 40 mm.

2.28. Slække-anordning

En anordning, som er indbygget i retraktoren, og som automatisk slækker trækket på selen, når denne fæstnes. Når denne udløses, slår anordningen automatisk fra.

2.29. »Isofix« er et system til fastgørelse af en barnefastholdelsesanordning i køretøjer med to stive forankringer i køretøjet, to tilsvarende stive fastgørelsesbeslag på barnefastholdelsesanordningen og en anordning til begrænsning af barnefastholdelsesanordningens rotation

2.30. »Isofix-barnefastholdelsesanordning« er en barnefastholdelsesanordning, der opfylder forskrifterne i regulativ nr. 44, som skal fastgøres til et Isofix-forankringssystem, der opfylder forskrifterne i regulativ nr. 14.

2.31. »Isofix-position« er et system der tillader montering af:

a)	enten en universal fremadvendende Isofix-barnefastholdelsesanordning som defineret i regulativ nr. 44

b)	eller en semi-universal fremadvendende Isofix-barnefastholdelsesanordning som defineret i regulativ nr. 44

c)	eller en semi-universal bagudvendende Isofix-barnefastholdelsesanordning som defineret i regulativ nr. 44

d)	eller en semi-universal sidevendende Isofix-barnefastholdelsesanordning som defineret i regulativ nr. 44

e)	eller en specifik Isofix-barnefastholdelsesanordning som defineret i regulativ nr. 44.

2.32. »Isofix-forankringssystem« er et system bestående af to nedre Isofix-forankringer, der opfylder forskrifterne i regulativ nr. 14, og som er konstrueret til fastgørelse af en Isofix-barnefastholdelsesanordning sammen med en antirotationsanordning.

2.33. »Nedre Isofix-forankring« er en stiv, rund horisontal stang med en diameter på 6 mm, der stikker ud fra køretøjets eller sædets konstruktion til fastgørelse og fastholdelse af en Isofix-barnefastholdelsesanordning ved hjælp af Isofix-beslag.

2.34. »Antirotationsanordning«

a)	En antirotationsanordning for en universal Isofix-barnefastholdelsesanordning består af en Isofix-topstrop.

b)	En antirotationsanordning for en Isofix semi-universal barnefastholdelsesanordning består af en topstrop, køretøjets instrumentbræt eller et støtteben, der skal begrænse fastholdelsesanordningens rotation ved frontalt sammenstød.

c)	For så vidt angår universale og semi-universale Isofix-barnefastholdelsesanordninger udgør køretøjets sæde i sig selv ikke en anti-rotationsanordning.

2.35. »Isofix-topstropforankring« er en anordning, der opfylder forskrifterne i regulativ nr. 14, f.eks. en stang, der er placeret i et nærmere bestemt område og er beregnet til fastgørelse af en Isofix-topstropkonnektor og overføre fastholdelseskraften til køretøjets stel.

2.36. En »styreanordning« er en anordning, der skal hjælpe den person, der monterer Isofix-barnefastholdelsesanordningen, ved fysisk at styre Isofix-beslagene på Isofix-barnefastholdelsesanordningen, så de rettes korrekt ind efter de nedre Isofix-forankringer og lettere går i indgreb med disse.

2.37. »Isofix-afmærkning« er en mærkning, der fortæller en person, der ønsker at montere en Isofix-barnefastholdelsesanordning, hvor i køretøjet Isofix-positionerne og de enkelte Isofix-forankringssystemer er placeret.

2.38. »Barnefastholdelsesfikstur« er en fastholdelsesanordning i henhold til en af de syv Isofix-størrelsesklasser defineret i punkt 4 i bilag 17, tillæg 2 til dette regulativ, og hvis mål er opgivet i figur 1 til 7 i nævnte punkt. Disse barnefastholdelsesfiksturer bruges i dette regulativ til at bestemme, hvilke størrelsesklasser af Isofix-barnefastholdelsesanordninger, der kan monteres på køretøjets Isofix-positioner. En af barnefastholdelsesfiksturerne, den såkaldte ISO/F2 (B), som beskrives i figur 2 i ovennævnte punkt 4, anvendes også i regulativ nr. 14 til at kontrollere placering af og adgangsmulighederne til eventuelle Isofix-forankringssystemer.

2.39. »Selealarm« er et system, som advarer føreren i tilfælde af, at han/hun ikke benytter sikkerhedsselen. Systemet fungerer ved at detektere en ikke spændt sikkerhedssele og har to føreradvarselsniveauer: en niveau 1-advarsel og en niveau 2-advarsel.

2.40. »Visuel advarsel« er en advarsel i form af et synligt signal (lys, blik eller visning af et symbol eller en besked).

2.41. »Akustisk advarsel« er en advarsel i form af et lydsignal.

2.42. »Niveau 1-advarsel« er en visuel advarsel, som aktiveres, når tændingskontakten drejes (uanset om motoren kører eller ej) og førerens sikkerhedssele ikke er spændt. Dette kan suppleres med en akustisk advarsel.

2.43. »Niveau 2-advarsel«er en visuel og akustisk advarsel, som aktiveres, når føreren kører køretøjet uden at have spændt sikkerhedsselen.

2.44. »Sikkerhedsselen er ikke spændt« betyder alt efter fabrikantens valg enten, at lukkebeslaget i førerens sikkerhedssele ikke er lukket, eller at den længde af gjorden, som er rullet ud af retraktoren, er 100 mm eller derunder.

2.45. »Køretøj i normal drift« betyder, at køretøjet er i fremadgående bevægelse ved en hastighed på over 10 km/h.

3. ANSØGNING OM TYPEGODKENDELSE

3.1. Køretøjstype

3.1.1. Ansøgning om typegodkendelse af en køretøjstype med hensyn til sikkerhedsselernes og fastholdelsesanordningernes forankring indgives af køretøjets producent eller dennes behørigt godkendte repræsentant.

3.1.2. Den skal ledsages af de nedenfor nævnte dokumenter i 3 eksemplarer og med følgende angivelse:

3.1.2.1.

Tegninger over hele køretøjets stel i en passende målestok, der angiver sikkerhedsselernes placering, og detailtegninger over sikkerhedsselerne og den steldel, de er forankret til.

3.1.2.2.

Angivelse af anvendte materialer, der kan have indflydelse på sikkerhedsselernes modstandsdygtighed.

3.1.2.3.

Teknisk beskrivelse af sikkerhedsselerne.

3.1.2.4.

Ved sikkerhedsseler fastgjort til sædet;

3.1.2.5.

Detaljeret beskrivelse af køretøjets type med hensyn til sædernes udformning, forankringen af sæderne og deres indstillings- og spærreanordninger.

3.1.2.6.

Tegninger af sæderne, af deres forankring til køretøjet og af deres indstillings — og spærreanordninger, i passende målestok og tilstrækkeligt detaljerede.

3.1.3. Producenten skal til rådighed for den tekniske tjeneste stille enten et køretøj, der er repræsentativt for den type, der skal godkendes, eller de dele af køretøjet, der af den tekniske tjeneste, der foretager godkendelsesprøvningerne, betragtes som væsentlige for prøvning af sikkerhedsselerne.

3.2. Type af sikkerhedssele

3.2.1. Ansøgning om godkendelse for en type sikkerhedsseler indgives af indehaveren af varemærket eller af dennes befuldmægtigede. For så vidt angår fastholdelsesanordninger indgives ansøgningen om godkendelse for en type fastholdelsesanordninger af indehaveren af varemærket eller dennes befuldmægtigede eller af fabrikanten af det køretøj, hvortil den skal anvendes, eller dennes befuldmægtigede.

3.2.2. Med ansøgningen skal følge:

3.2.2.1.

En detaljeret teknisk beskrivelse udfærdiget i tre eksemplarer af seletypen med oplysninger om gjordene og de stive dele, ledsaget af tegninger af sættets dele; tegningerne angiver det sted, hvor typegodkendelsesmærket og de supplerende symboler skal anbringes i forhold til godkendelsesmærket. I beskrivelsen skal opgives farven på det eksemplar, der forelægges til godkendelse, samt hvilke køretøjstyper, denne seletype er beregnet til. For så vidt angår retraktorer medleveres monteringsvejledningen for føleren, og for selestrammeranordninger eller -systemer medleveres en fuldstændig teknisk beskrivelse af konstruktionen og funktionen, herunder føleren, hvis en sådan forefindes, med en beskrivelse af aktiveringsmetoden og alle nødvendige metoder til at undgå, at den aktiveres uforvarende. For så vidt angår fastholdelsesanordninger skal beskrivelsen omfatte: tegninger af køretøjets stel og sædernes konstruktion, justeringsanordninger og befæstigelsesbeslag, som tilstrækkelig detaljeret angiver placeringen af sædernes og selernes befæstigelse og forstærkninger; specifikation af anvendte materialer, der kan have indflydelse på modstandsdygtigheden af sæders og selers forankringer, og en teknisk beskrivelse af forankringspunkter for sæder og seler. Hvis selen er beregnet til fastgørelse til køretøjets stel gennem en anordning til højdejustering af selen, angives det i den tekniske beskrivelse, hvorvidt denne anordning betragtes som en del af selen.

3.2.2.2.

Seks prøver af seletypen, heraf en til referenceformål.

3.2.2.3.

10 meter af hver type gjord, der er anvendt i selen.

3.2.2.4.

Den tekniske tjeneste, der udfører prøverne med henblik på typegodkendelse, kan udbede sig flere prøver.

3.2.3. For så vidt angår fastholdelsesanordninger, skal ansøgeren til den tekniske tjeneste, der foretager prøvningerne til typegodkendelse, levere to prøveeksemplarer, der kan omfatte to af de i punkt 3.3.2.2 og 3.2.2.3 nævnte prøveeksemplarer, samt efter eget valg enten et køretøj, der er repræsentativt for den type, der skal godkendes, eller de dele af køretøjet, som den tekniske tjeneste betragter som væsentlige for prøvning af fastholdelsesanordningen.

4. PÅSKRIFTER

Prøveeksemplarerne af en seletype eller af en type fastholdelsesanordning, som indgives til typegodkendelse i overensstemmelse med punkt 3.2.2.2, 3.2.2.3 og 3.2.2.4, skal være forsynet med følgende letlæselige påskrifter, der ikke må kunne slettes.

5. GODKENDELSE

5.1. En attest, svarende til modellen i punkt 5.1.1 eller 5.1.2, skal vedhæftes typegodkendelsesattesten:

5.1.1.

Bilag 1A for ansøgninger, som omtales i stk. 3.1.

5.1.2.

Bilag 1B for ansøgninger, som omtales i stk. 3.2.

5.2. Køretøjstype

5.2.1. Hvis et køretøj, der indstilles til godkendelse i henhold til dette regulativ, opfylder kravene i punkt 8 nedenfor og i bilag 15 og 16 til dette regulativ, skal der meddeles typegodkendelse til denne køretøjstype.

5.2.2. Hver af de godkendte typer tildeles et godkendelsesnummer. De første to cifre (i øjeblikket 06 svarende til ændringsserie 06) angiver den serie ændringer med de seneste vigtige tekniske ændringer af regulativet på godkendelsens udstedelsestidspunkt. Samme kontraherende part må ikke tildele en anden køretøjstype samme nummer som angivet i punkt 2.16 ovenfor.

5.2.3. Godkendelse eller udvidelse, afvisning eller ophævelse af godkendelse eller endeligt ophør af produktion af en køretøjstype i henhold til dette regulativ meddeles de kontraherende parter i overenskomsten af 1958, som anvender dette regulativ, ved hjælp af en meddelelse, der er i overensstemmelse med modellen i bilag 1A til dette regulativ.

5.2.4. Alle køretøjer, der er i overensstemmelse med køretøjstypen, som godkendes i henhold til dette regulativ, forsynes med en international godkendelsespåskrift, der påsættes på et synligt og lettilgængeligt sted, og som består af:

5.2.4.1.

en cirkel, der omgiver bogstavet »E«, efterfulgt af et entydigt nummer for det land, der har meddelt godkendelsen (4)

5.2.4.2.

nummeret på dette regulativ efterfulgt af bogstavet R, en bindestreg og godkendelsesnummeret til højre for den cirkel, der foreskrives i punkt 5.2.4.1.

5.2.5. Er køretøjet i overensstemmelse med en køretøjstype, som efter et eller flere af regulativerne i bilaget til overenskomsten er godkendt i den stat, som har meddelt godkendelse efter dette regulativ, behøver det i punkt 5.2.4.1 foreskrevne symbol ikke gentages; I så tilfælde skal yderligere godkendelsesnumre og symboler for alle de regulativer, som godkendelsen er udstedt efter i det land, hvor godkendelsen er udstedt i henhold til dette regulativ, placeres i lodrette kolonner til højre for det symbol, der er beskrevet i punkt 5.2.4.1. Godkendelsesmærket skal være letlæseligt og må ikke kunne fjernes.

5.2.6. Godkendelsesmærket skal være letlæseligt og må ikke kunne udviskes.

5.2.7. Godkendelsesmærket anbringes tæt ved eller på selve køretøjets dataplade, som er påsat af producenten.

5.3. Type af sikkerhedssele

5.3.1. Hvis prøverne på en seletype, der indleveres i overensstemmelse med bestemmelserne i punkt 3.2 ovenfor, opfylder kravene i punkt 4, 5.3 og 6 i dette regulativ, meddeles godkendelse.

5.3.2. Hver godkendt type tildeles et godkendelsesnummer. De første to cifre (i øjeblikket 06 svarende til ændringsserie 06) angiver den serie ændringer, som omfatter de seneste vigtige tekniske ændringer af regulativet på godkendelsens udstedelsestidspunkt. Samme kontraherende part må ikke tildele en anden seletype eller type af fastholdelsesanordning samme nummer.

5.3.3. Underretning om godkendelse eller udvidelse eller afvisning af godkendelse af en type af sikkerhedssele eller fastholdelsesanordning i henhold til dette regulativ gives de kontraherende parter i overenskomsten af 1958, som anvender dette regulativ, ved hjælp af en meddelelse, der er i overensstemmelse med modellen i bilag 1B til dette regulativ.

5.3.4. Ud over påskrifterne, som kræves i henhold til punkt 4 ovenfor, anføres følgende på et passende sted for alle seler, der er i overensstemmelse med en type, der godkendes under dette regulativ:

5.3.4.1.

Et internationalt godkendelsesmærke bestående af:

5.3.4.1.1.

en cirkel, der omgiver bogstavet »E«, efterfulgt af et entydigt nummer for det land, der har udstedt godkendelsen (5)

5.3.4.1.2.

et godkendelsesnummer

5.3.4.2.

Følgende supplerende symboler:

5.3.4.2.1.

Bogstavet »A« for en trepunktssele, bogstavet »B« for en hoftesele og bogstavet »S« for en særlig seletype.

5.3.4.2.2.

Symbolerne i punkt 5.3.4.2.1 suppleres med følgende:

5.3.4.2.2.1.

»e« for en sele med en energiafledende anordning,

5.3.4.2.2.2.

bogstavet »r« for en sele med retraktor efterfulgt af symbolet (1, 2, 3, 4 eller 4N) på den anvendte retraktor i overensstemmelse med punkt 2.14 i dette regulativ, og bogstavet »m«, hvis retraktoren er en dobbeltvirkende inerti-retraktor.

5.3.4.2.2.3.

bogstavet »p« for en sele med selestrammeranordning,

5.3.4.2.2.4.

bogstavet »t« for en sele med retraktor med indbygget slække-anordning,

5.3.4.2.2.5.

seler med en retraktor af typen 4N forsynes desuden med et symbol bestående af et rektangel, hvor et køretøj i klasse M1 er krydset over, hvilket viser, at denne retraktortype er forbudt i køretøjer i denne klasse.

5.3.4.2.2.6.

Hvis sikkerhedsselen er godkendt i henhold til bestemmelserne i punkt 6.4.1.3.3 i dette regulativ, mærkes den med ordet »AIRBAG« i et rektangel.

5.3.4.2.3.

Såfremt selen indgår i en fastholdelsesanordning, anbringes bogstavet »Z« foran symbolerne i punkt 5.3.4.2.1.

5.3.5. Punkt 2 i bilag 2 til dette regulativ indeholder eksempler på udformning af godkendelsesmærker.

5.3.6. Angivelserne i punkt 5.3.4 skal enten ved hjælp af en mærkat eller direkte mærkning på selen anbringes let læseligt, og således at de ikke kan udviskes. Mærkaten eller mærkningen skal være modstandsdygtige over for slid.

5.3.7. Mærkaterne, som omtales i punkt 5.3.6 ovenfor, kan enten udleveres af den myndighed, der har udstedt godkendelsen, eller med samme myndigheds godkendelse, af producenten.

6. SPECIFIKATIONER

6.1. Almindelige specifikationer

6.1.1. Alle prøver, der indleveres i overensstemmelse med punkt 3.2.2.2, 3.2.2.3 og 3.2.2.4 ovenfor, skal opfylde specifikationerne i punkt 6 i dette regulativ.

6.1.2. Sikkerhedsselen eller fastholdelsesanordningen skal være konstrueret og fremstillet således, at disse, når de er korrekt monteret og korrekt anvendt af brugeren, fungerer effektivt og nedsætter risikoen for kvæstelser i tilfælde af en ulykke.

6.1.3. Sikkerhedsselernes eller fastholdelsesanordningernes gjorde må ikke kunne udsætte bæreren for farer.

6.1.4. Brugen af materialer med polyamid 6's egenskaber hvad angår væskeretention er forbudt i alle mekaniske dele, hvor et sådant fænomen kan have negative konsekvenser for deres funktion.

6.2. Stive dele

6.2.1. Generelt

6.2.1.1. Sikkerhedsselens stive dele, som lukkebeslag, justeringsanordninger, befæstigelsesbeslag osv., må ikke have skarpe kanter, der kan fremkalde slid eller brud på gjordene ved gnidning.

6.2.1.2. Alle dele af et sæt, der kan udsættes for korrosion, skal være passende korrosionsbeskyttede. Efter korrosionsprøven, som de skal underkastes i henhold til punkt 7.2, må der hverken vise sig forandringer, som kan skade anordningens korrekte funktion, eller tegn på betydelig korrosion, når delene undersøges med det blotte øje af en sagkyndig iagttager.

6.2.1.3. Stive dele, der skal aflede energi eller underkastes eller videreføre en belastning, må ikke være skrøbelige.

6.2.1.4. Sikkerhedsselens stive dele og dele fremstillet af plast skal anbringes og monteres således, at de ved normal brug af et motorkøretøj ikke bliver fastklemt under et sæde, der kan forskydes, eller i døren på dette køretøj. Såfremt en af disse dele ikke er i overensstemmelse med ovennævnte krav, skal den underkastes slagsejhedsprøvning som angivet i punkt 7.5.4 nedenfor. Hvis nogen plastovertræk eller -dæksler efter prøvningen udviser synlige brud, skal hele den pågældende plastdel fjernes, og det skal kontrolleres, hvorvidt de øvrige dele stadig yder samme sikkerhed. Hvis de øvrige dele af sættet fortsat yder sikkerhed, og hvis der ikke konstateres synlige brud, skal det på ny kontrolleres, om sættet opfylder kravene i punkt 6.2.2, 6.2.3 og 6.4.

6.2.2. Lukkebeslag

6.2.2.1. Lukkebeslaget skal være konstrueret således, at ukorrekt anvendelse er udelukket. Dette betyder bl.a., at lukkebeslaget ikke må kunne være låst halvt. Måden, det åbnes på, skal være helt indlysende. De dele af lukkebeslaget, der kan komme i kontakt med bærerens krop, skal omfatte en del på mindst 20 cm2 og mindst 46 mm i bredden målt i et plan, der højst er placeret 2,5 mm fra kontaktfladen. For lukkebeslag til H-seler betragtes sidstnævnte krav som værende opfyldt, hvis lukkebeslagets kontaktflade med bærerens krop ligger mellem 20 og 40 cm2.

6.2.2.2. Lukkebeslaget skal forblive lukket også når det ikke er belastet, uanset køretøjets stilling. Det må ikke kunne åbnes uforvarende, ved et uheld eller ved en belastning på mindre end 1 daN. Lukkebeslaget skal være let at bruge og gribe; når det ikke er under belastning, og når det er udsat for den belastning, der angives i punkt 7.8.2 nedenfor, skal det kunne udløses af bæreren med en enkelt bevægelse med én hånd i én retning; når sættene skal anvendes på de yderste siddepladser foran, undtagen til H-seler, skal lukkebeslaget også kunne lukkes af bæreren med en enkelt bevægelse med én hånd i én retning. Lukkebeslaget skal åbnes ved tryk på en knap eller ved lignende anordning. Overfladen, som skal udsættes for dette tryk, skal have følgende dimensioner med knappen i den faktiske udløserstilling, når denne projiceres over i et plan vinkelret på knappens oprindelige bevægelsesretning: mindst 4,5 cm2 med en mindste bredde på 15 mm for indbyggede anordninger; mindst 2,5 cm2 med en mindste bredde på 10 mm for indbyggede anordninger; lukkebeslagets udløsningsoverflade skal være rød. Ingen anden del af beslaget må have denne farve. Når sædet er i brug, tillades rødt advarselslys i en vilkårlig del af lukkebeslaget, forudsat at det slukkes, når personen er spændt fast.

6.2.2.3. Lukkebeslaget skal fungere normalt, når det udsættes for den i punkt 7.5.3 angivne prøvning.

6.2.2.4. Lukkebeslaget skal kunne modstå gentagen brug og skal åbnes og lukkes 5 000 gange under normale brugsbetingelser, før det underkastes den dynamiske prøvning i punkt 7.7. For lukkebeslag til H-seler kan prøvningen udføres, uden at alle tunger indføres.

6.2.2.5. Den til åbning af lukkebeslaget nødvendige kraft under prøvningen i punkt 7.8 må ikke overstige 6 daN.

6.2.2.6. Lukkebeslaget skal prøves for modstandsdygtighed i henhold til punkt 7.5.1 og i påkommende tilfælde 7.5.5. Det må ikke brydes, deformeres væsentligt eller åbne sig ved den foreskrevne belastning.

6.2.2.7. For lukkebeslag, der omfatter en fælles komponent for to sæt, skal prøvningerne af modstandsdygtighed og udløsning i punkt 7.7 og 7.8 ligeledes udføres for den del af beslaget i det ene sæt, der skal samles med den modsvarende del af det andet sæt, hvis det er muligt at samle lukkebeslaget på den måde under normal brug.

6.2.3. Justeringsanordning

6.2.3.1. Når bæreren har taget selen på, skal den enten justeres automatisk eller være konstrueret på en sådan måde, at den manuelle justeringsanordning er let tilgængelig for bæreren i siddende stilling og let at anvende. Den skal kunne strammes med én hånd for at tilpasses bærerens størrelse og sædets stilling i køretøjet.

6.2.3.2. To prøveeksemplarer af hver justeringsanordning skal underkastes prøvning i overensstemmelse med punkt 7.3. Gjorden må ikke glide mere end 25 mm i den enkelte justeringsanordning, og den totale målte glidning må ikke overstige 40 mm for samtlige justeringsanordninger.

6.2.3.3. Alle justeringsanordninger skal prøves for modstandsdygtighed i overensstemmelse med punkt 7.5.1 De må ikke knække eller løsne sig ved den foreskrevne belastning.

6.2.3.4. Efter at prøvningen er udført i overensstemmelse med punkt 7.5.6, må den nødvendige kraft til at betjene justeringsanordningen manuelt ikke overstige 5 daN.

6.2.4. Forankringer og anordninger til højdeindstilling af sele

Forankringerne skal prøves for modstandsdygtighed i henhold til punkt 7.5.1 og i påkommende tilfælde 7.5.2. De faktiske anordninger til højdeindstilling skal prøves for modstandsdygtighed i overensstemmelse med punkt 7.5.2 i dette regulativ, hvis de ikke er prøvet på køretøjet i henhold til regulativ nr. 14 (i seneste ændrede udgave) vedrørende forankringer af sikkerhedsseler. Disse dele må ikke brydes eller åbne sig ved den foreskrevne belastning.

6.2.5. Retraktorer

Retraktorer skal prøves og opfylde nedenfor angivne krav til modstandsdygtighed i punkt 7.5.1 og 7.5.2 (Disse krav udelukker retraktorer uden låsemekanisme).

6.2.5.1. Retraktorer med manuel udløsning

6.2.5.1.1. Gjorden i en sikkerhedssele med en retraktor med manuel udløsning må ikke bevæge sig mere end 25 mm mellem retraktorens låsestillinger.

6.2.5.1.2. Gjorden i en sikkerhedssele skal kunne trækkes ud fra en retraktor med manuel udløsning indtil 6 mm fra sin maksimumslængde, når et træk på mindst 1,4 daN og højst 2,2 daN anvendes på gjorden i den normale udtræksretning.

6.2.5.1.3. Gjorden skal trækkes ud af retraktoren og rulles op igen 5 000 gange, som beskrevet i punkt 7.6.1. Retraktoren underkastes derefter den i punkt 7.2 anførte korrosionsprøvning og den i punkt 7.6.3 anførte støvprøvning. Derefter skal der kunne gennemføres yderligere 5 000 udtrækninger og oprulninger. Efter ovenstående prøvninger skal retraktoren fungere korrekt og stadig opfylde bestemmelserne i punkt 6.2.5.1.1 og 6.2.5.1.2 ovenfor.

6.2.5.2. Automatiske retraktorer

6.2.5.2.1. Gjorden i en sikkerhedssele med automatisk retraktor må ikke bevæge sig mere end 30 mm mellem retraktorens låsestillinger. Bevæger bæreren sig bagud, skal sikkerhedsselen enten forblive i sin udgangsstilling eller automatisk vende tilbage til denne stilling, når bæreren på ny bevæger sig fremad.

6.2.5.2.2. Såfremt retraktoren er monteret med en hoftesele, må tilbagetrækningskraften på gjorden ikke være under 0,7 daN målt i henhold til punkt 7.6.4 på den frie længde mellem attrappen og retraktoren.

6.2.5.2.3. Gjorden skal trækkes ud af retraktoren og rulles op igen 5 000 gange, som beskrevet i punkt 7.6.1. Retraktoren underkastes derefter den i punkt 7.2 anførte korrosionsprøvning og derefter den i punkt 7.6.3 anførte støvprøvning. Derefter skal der kunne gennemføres yderligere 5 000 udtrækninger og oprulninger. Efter ovenstående prøvninger skal retraktoren fungere korrekt og stadig opfylde bestemmelserne i punkt 6.2.5.2.1 og 6.2.5.2.2 ovenfor.

6.2.5.3. Inerti-retraktorer

6.2.5.3.1. En inerti-retraktor skal opfylde følgende krav, når den prøves i henhold til forskrifterne i punkt 7.6.2. For enkeltvirkende retraktorer er kun specifikationerne i punkt 2.14.4.1 vedrørende reduktion af køretøjets hastighed gældende.

6.2.5.3.1.1.

Fastlåsningen skal være sket, når reduktionen af køretøjets hastighed når 0,45 g (6) for type 4 eller 0,85 g for type 4N-retraktorer.

6.2.5.3.1.2.

Den må ikke låse ved accelerationsværdier for gjorden målt i dennes udtrækningsretning på mindre end 0,8 g for type 4 eller mindre end 1,0 g for type 4N-retraktorer.

6.2.5.3.1.3.

Den må ikke låse, når dens føleanordning har en hældning på 12° eller derunder i alle retninger i forhold til den af producenten angivne monteringsretning.

6.2.5.3.1.4.

Den skal låse, når føleanordningen har en hældning på mere end 27° for type 4- eller 40° for type 4N-retraktorer uanset retning i forhold til den monteringsposition, som angives af producenten.

6.2.5.3.1.5.

I tilfælde, hvor aktivering af en retraktor styres af et eksternt signal eller en ekstern strømkilde, skal udformningen sikre, at retraktoren låser automatisk, hvis signalet eller strømkilden får fejlfunktion eller afbrydes. Dette krav behøver imidlertid ikke være opfyldt ved dobbeltvirkende retraktorer, hvis kun en af påvirkningerne styres af et eksternt signal eller en ekstern strømkilde, og hvis fejlfunktion på signalet eller strømkilden meddeles føreren ved visuelle signaler og/eller lydsignaler.

6.2.5.3.2. En dobbeltvirkende inerti-retraktor, der aktiveres af gjorden, skal, når den prøves under de i punkt 7.6.2 angivne vilkår, tilfredsstille ovennævnte krav og skal desuden låse, hvis gjordens acceleration er over eller lig med 2,0 g, idet accelerationen måles i udtrækningsretningen.

6.2.5.3.3. Ved gennemførelsen af de i ovenstående punkt 6.2.5.3.1 og 6.2.5.3.2 omtalte prøvninger, må gjorden ikke bevæge sig mere end 50 mm startende ved den længde, der angives i punkt 7.6.2.1, før retraktoren låser. Ved gennemførelsen af den i ovenstående punkt 6.2.5.3.1.2 omtalte prøvning, må låsningen ikke ske under gjordens 50 mm-bevægelse startende ved den længde, der angives i punkt 7.6.2.1.

6.2.5.3.4. Såfremt retraktoren er monteret med en hoftesele, må tilbagetrækningskraften på gjorden ikke være under 0,7 daN målt i henhold til punkt 7.6.4 på den frie længde mellem attrappen og retraktoren.

Såfremt retraktoren udgør en del af en fastholdelsesanordning til den øvre del af torsoen, skal tilbagetrækningskraften på gjorden være mindst 0,1 daN og højst 0,7 daN målt på tilsvarende måde, undtagen for seler med en slække-anordning, hvor den minimale tilbagetrækningskraft kun kan reduceres til 0,05 daN, når denne anordning er operationel. Såfremt gjorden går igennem en bøjle eller en rulle, skal tilbagetrækningskraften måles på den frie længde mellem attrappen og bøjlen eller trissen.

Såfremt sættet indeholder en manuel eller automatisk mekanisme, som forhindrer gjorden i at blive trukket helt tilbage, skal denne mekanisme sættes ud af funktion, når disse krav vurderes.

Hvis sættet indeholder en slække-anordning, skal tilbagetrækningskraften for gjorden, som beskrives ovenfor, måles med anordningen slået henholdsvis til og fra, når disse krav vurderes, før og efter holdbarhedsprøvningen i henhold til punkt 6.2.5.3.5.

6.2.5.3.5. Gjorden skal trækkes ud af retraktoren og rulles op igen 40 000 gange, som beskrevet i punkt 7.6.1. Retraktoren underkastes derefter den i punkt 7.2 anførte korrosionsprøvning og derefter den i punkt 7.6.3 anførte støvprøvning. Den skal derefter gennemføre yderligere 5 000 cyklusser uden problemer (45 000 i alt).

Hvis sættet indeholder en slække-anordning, skal ovenstående prøvninger fortages med anordningen slået henholdsvis til og fra.

Efter ovenstående prøvninger skal retraktoren fungere korrekt og stadig opfylde bestemmelserne i punkt 6.2.5.3.1, 6.2.5.3.3 og 6.2.5.3.4 ovenfor.

6.2.5.4. Efter holdbarhedsprøvningen i henhold til punkt 6.2.5.3.5 og umiddelbart efter målingen af tilbagetrækningskraften i henhold til punkt 6.2.5.3.4, skal retraktorerne opfylde begge de følgende specifikationer:

6.2.5.4.1.

Når retraktorer, undtagen inerti-retraktorer, prøves i henhold til punkt 7.6.4.2, skal de sikre, at gjorden ikke sidder løst i forhold til torsoen, og

6.2.5.4.2.

når lukkebeslaget åbnes for at frigøre tungen, skal retraktoren alene kunne trække gjorden helt tilbage.

6.2.6. Selestrammer

6.2.6.1. Efter at have gennemgået korrosionsprøvningen i henhold til punkt 7.2, skal selestrammeren (inklusive føleren, som er tilsluttet anordningen med de originale stik, men uden at der passerer spænding gennem dem) fungere normalt.

6.2.6.2. Det kontrolleres, at uforvarende aktivering af anordningen ikke indebærer risiko for kvæstelser af bæreren.

6.2.6.3. Når der er tale om pyrotekniske selestrammere:

6.2.6.3.1.

Efter at have gennemgået behandlingen i henhold til punkt 7.9.1 må selestrammeren ikke være blevet aktiveret af temperaturen, og anordningen skal fungere normalt.

6.2.6.3.2.

Der træffes forholdsregler til at forhindre, at de varme gasser antænder brandbare materialer i nærheden.

6.3. Gjord

6.3.1. Generelt

6.3.1.1. Gjordene skal være udformet således, at det tryk, de udøver på bærerens krop, fordeles så jævnt som muligt i hele deres bredde, og således at de selv under belastning ikke snos. De skal være i besiddelse af energiabsorberende og energiafledende egenskaber. Gjordenes kanter skal behandlet, og de må ikke blive flossede ved brug.

6.3.1.2. Ved en belastning på 980 daN + 100 – 0 daN skal gjordens bredde være mindst 46 mm. Denne måling foretages under brudbelastningsprøvningen efter punkt 7.4.3, idet maskinen standes ved ovennævnte belastning (7).

6.3.2. Styrke efter rumkonditionering

For de to prøver af gjorden, der er konditioneret i overensstemmelse med punkt 7.4.1.1, må brudbelastningen bestemt i overensstemmelse med punkt 7.4.2 ikke være under 1 470 daN. Forskellen mellem brudbelastningerne for de to prøver må ikke være større end 10 % af den højeste målte brudbelastning.

6.3.3. Modstandsdygtighed efter særlig konditionering

Brudbelastningen for de to prøver af gjorden, der er konditioneret i overensstemmelse med en af bestemmelserne i punkt 7.4.1 (undtagen 7.4.1.1) skal mindst være 75 % af den gennemsnitlige belastning bestemt ved prøvningen efter punkt 6.3.2, dog ikke under 1 470 daN. Den tekniske tjeneste kan undlade en eller flere af disse prøvninger, hvis det anvendte materiales sammensætning eller de til rådighed værende oplysninger gør dem overflødige.

6.4. Sættet eller fastholdelsesanordningen

6.4.1. Dynamisk prøvning

6.4.1.1. Sættet eller fastholdelsesanordningen skal underkastes dynamisk prøvning i overensstemmelse med bestemmelserne i punkt 7.7 nedenfor.

6.4.1.2. Den dynamiske prøvning skal udføres på to sæt, der ikke før har været udsat for belastning, med mindre sættet indgår i en fastholdelsesanordning; i så fald skal den dynamiske prøvning udføres på fastholdelsesanordningerne for en gruppe sæder, som ikke tidligere har været udsat for belastning. Lukkebeslagene til de sæt, der skal prøves, skal opfylde kravene i punkt 6.2.2.4 ovenfor. Såfremt sikkerhedsseler er udstyret med retraktorer, skal disse have været underkastet støvprøvning i henhold til punkt 7.6.3; ved sikkerhedsseler eller fastholdelsesanordninger med selestrammere, der udløses med pyrotekniske midler, skal anordningen have gennemgået den konditionering, der beskrives i punkt 7.9.1.

6.4.1.2.1. Sikkerhedsselerne skal have gennemgået korrosionsprøvningen i henhold til punkt 7.2, hvorefter lukkebeslagene skal gennemgå yderligere 500 åbnings- og lukkecyklusser under normale brugsbetingelser.

6.4.1.2.2. Sikkerhedsseler med retraktorer skal enten have gennemgået prøvningen, som beskrives i 6.2.5.2 eller i punkt 6.2.5.3. Hvis en retraktor allerede har gennemgået korrosionsprøvningen i overensstemmelse med bestemmelserne i punkt 6.4.1.2.1 ovenfor, behøver denne prøvning ikke gentages.

6.4.1.2.3. For en sele, der er beregnet til at blive brugt sammen med en højdejusteringsanordning som defineret i punkt 2.9.6 ovenfor, skal prøvningen udføres med anordningen indstillet til de mest uhensigtsmæssige positioner, som vælges til prøvning af den tekniske tjeneste. Hvis højdejusteringsanordningen udgøres af seleforankringen som godkendt i henhold til bestemmelserne i regulativ nr. 14, kan den tekniske tjeneste vælge at anvende bestemmelserne i punkt 7.7.1 nedenfor efter eget skøn.

6.4.1.2.4. For sikkerhedsseler med selestrammer kan den minimale forskydning, som angives i punkt 6.4.1.3.2 halveres. Ved prøvningen skal selestrammeren være operationel.

6.4.1.2.5. Sikkerhedsseler med slække-anordning skal undergå en holdbarhedsprøvning, hvor denne anordning er operationel i henhold til punkt 6.2.5.3.5 før en dynamisk prøvning. Den dynamiske prøvning skal herefter foretages, mens slække-anordningen er operationel.

6.4.1.3. Under prøvningen skal det sikres, at følgende krav opfyldes:

6.4.1.3.1.

Ingen del af et sæt eller en fastholdelsesanordning, der skal sikre fastholdelse af de personer, som befinder sig i køretøjet, må briste, og intet lukkebeslag eller spærreanordning eller forskydningsanordning må lukke sig op; og

6.4.1.3.2.

For hofteseler skal attrappens bevægelse fremad være mellem 80 og 200 mm. For andre typer sikkerhedsseler skal bevægelsen fremad være mellem 80 og 200 mm i hoftehøjde og mellem 100 og 300 mm i brysthøjde. For H-seler kan den minimale bevægelse, som angives ovenfor halveres. Disse bevægelser er forskydninger i forhold til målepunkterne, som fremgår af figur 6 i bilag 7 til dette regulativ.

6.4.1.3.3.

For sikkerhedsseler beregnet til brug ved de yderste sæder foran, som beskyttes af en airbag foran, kan bevægelsen for brystets referencepunkt overstige det, der anføres i punkt 6.4.1.3.2 ovenfor, hvis farten ved denne værdi ikke overstiger 24 km/h.

6.4.1.4. For fastholdelsesanordning:

6.4.1.4.1.

Brystkassens referencepunkt kan udføre en større bevægelse end angivet i punkt 6.4.1.3.2, hvis det ved beregninger eller yderligere prøvninger er godtgjort, at ingen del af overkroppen eller hovedet på den attrap, der anvendes i det dynamiske forsøg, kan støde mod nogen af køretøjets stive dele, dog må brystkassen støde mod styreapparatet, hvis dette opfylder kravene i regulativ nr. 12, og hvis berøring finder sted ved en hastighed på højst 24 km/h. Når denne bedømmelse finder sted, skal sædet være i den i punkt 7.7.1.5 nedenfor foreskrevne stilling.

6.4.1.4.2.

I køretøjer, hvor sådanne anordninger benyttes, skal forskydningsanordningerne og spærreanordningerne, der gør det muligt for bagsædepassagerer at stige ud af bilen, stadig kunne håndbetjenes efter den dynamiske prøvning.

6.4.1.5. Som en undtagelse kan bevægelserne ved fastholdelsesanordninger være større end det angivne i punkt 6.4.1.3.2, hvis den øvre forankring, som er fastgjort til sædet, er omfattet af undtagelsen i regulativ nr. 14, punkt 7.4.

6.4.2. Modstandsdygtighed efter konditionering ved slid

6.4.2.1. For begge prøver, som konditioneres i henhold til punkt 7.4.1.6 nedenfor, vurderes brudstyrken som foreskrevet i punkt 7.4.2 og 7.5 nedenfor. Den skal være lig med eller over 75 % af den gennemsnitlige brudstyrke som er konstateret ved prøvning på nye gjorde og ikke mindre end mininumsbelastningen, som er angivet for den prøvede del. Forskellen mellem brudbelastningerne for de to prøver må ikke være større end 20 % af den højeste målte brudbelastning. For type 1-, og type 2-procedurer skal prøvningen af brudstyrken kun udføres på prøver af gjorde (punkt 7.4.2.). For type 3-proceduren skal prøvningen af brudstyrken udføres på gjorden i kombination med den relevante metaldel (punkt 7.5.).

6.4.2.2. De dele af sættet, som skal prøves ved konditionering ved slid, angives i nedenstående tabel, og de relevante proceduretyper angives med »x«. Der anvendes en ny prøve til hver procedure.

	Procedure 1	Procedure 2	Procedure 3
Befæstigelsesbeslag	—	—	x
Bøjle eller trisse	—	x	—
Lukkebeslag	—	x	x
Indstillingsanordning	x	—	x
Dele fastsyet på gjorden	—	—	x

7. PRØVNINGER

7.1. Anvendelsen af de prøveeksemplarer, der indsendes til typegodkendelse af en type sikkerhedssele eller fastholdelsesanordning (se bilag 13 til dette regulativ)

7.1.1. To seler eller fastholdelsesanordninger er nødvendige til inspektion af lukkebeslaget, prøvning af lukkebeslaget ved lav temperatur, eventuelt prøvningen ved lav temperatur, som beskrives i punkt 7.5.4 nedenfor, holdbarhedsprøvning af lukkebeslaget, korrosionsprøvning af selen, prøvning af retraktorens funktion, den dynamiske prøvning og prøvning af lukkebeslagets åbning efter den dynamiske prøvning. En af disse to prøver anvendes til inspektion af sikkerhedsselen eller fastholdelsesanordningen.

7.1.2. En sikkerhedssele eller fastholdelsesanordning skal bruges til inspektion af lukkebeslaget og prøvning af brudstyrken, befæstigelsesbeslag til forankringerne, indstillingsanordninger til sikkerhedsselerne og eventuelt retraktorerne.

7.1.3. To sæt seler eller fastholdelsesanordninger anvendes til inspektion af lukkebeslaget samt konditionering ved slid og kontrol af glidning. Prøvningen af sikkerhedsselens indstillingsanordning udføres på den ene af disse to prøver.

7.1.4. Gjordprøven anvendes til bestemmelse af gjordens brudbelastning. En del af denne prøve skal opbevares, så længe typegodkendelsen gælder.

7.2. Korrosionsprøvning

7.2.1. Et helt sæt anbringes i et prøvningskammer, som beskrevet i bilag 12 til dette regulativ. Hvis der er monteret en retraktor på sættet, skal gjorden trækkes ud i sin fulde længde minus 300 ± 3 mm. Bortset fra korte afbrydelser, der kan vise sig nødvendige, f.eks. til kontrol og supplering af saltopløsningen, skal prøvningen fortsætte uden afbrydelse i 50 timer.

7.2.2. Til slut skal sættet vaskes forsigtigt eller skylles i rindende vand ved en temperatur ikke over 38 °C for at fjerne eventuelle saltaflejringer, og derefter lægges det til tørre i stuetemperatur i 24 timer før undersøgelse i henhold til punkt 6.2.1.2 ovenfor.

7.3. Prøvning for glidning (se bilag 11, figur 3, i dette regulativ)

7.3.1. Prøverne, der skal prøves for glidning, opbevares i mindst 24 timer før konditioneringen i en atmosfære med en temperatur på 20 ± 5 °C og 65 ± 5 % relativ fugtighed. Prøvningen udføres ved en temperatur mellem 15 og 30 °C.

7.3.2. På prøvningsstanden skal det kontrolleres, at den frie ende af justeringsanordningen vender opad eller nedad som i køretøjet.

7.3.3. Den nederste ende belastes med 5 daN. Den anden ende skal bevæges frem og tilbage med en amplitude på 300 + 20 mm (se figur).

7.3.4. Dersom der er en løs ende, som danner en reserve af gjord, må den under ingen omstændigheder fæstnes eller klemmes fast i fastholdelsesanordningen ved den belastede ende.

7.3.5. På prøvningsstanden skal det kontrolleres at gjordens konkavitet, når den ikke er stram i forhold til justeringsanordningen, vendes i samme retning, som når den er monteret i køretøjet. Prøvningsstandens belastning på 5 daN skal påføres i lodret retning for at undgå, at belastningen svinger, og at gjorden snos. Befæstigelsesanordningen skal fæstnes til belastningen på 5 daN som i køretøjet.

7.3.6. Før den endelige prøvning påbegyndes, foretages 20 cyklusser, for at den selvstrammende anordning kan virke korrekt.

7.3.7. Der skal gennemføres 1 000 cyklusser ved frekvensen 0,5 pr. sekund med amplitude 300 ± 20 mm. Belastningen på 5 daN påføres kun i et tidsrum, som svarer til den tid, det tager at gennemløbe 100 ± 20 mm pr. halve cyklusser.

7.4. Konditionering af gjorden og brudstyrke (statisk prøvning)

7.4.1. Konditionering af gjorden før prøvning for brudstyrke

Prøver udskåret af gjorden, som omtales i punkt 3.2.2.3 ovenfor, konditioneres på følgende måde:

7.4.1.1. Konditionering med temperatur og hygrometri

Gjorden konditioneres efter ISO 139 (2005) ved standardatmosfæren eller standardalternativatmosfæren. Hvis prøvningen ikke påbegyndes straks efter konditioneringen, anbringes prøven i en hermetisk lukket beholder indtil prøvningens begyndelse. Brudbelastningen skal bestemmes mindre end 5 minutter efter, at prøven er taget ud af konditioneringsatmosfæren eller beholderen.

7.4.1.2. Konditionering med lys

7.4.1.2.1. Bestemmelserne i 105-B02 (1994/Amd2:2000) finder anvendelse. Gjorden udsættes for lys, indtil der et fremkommet en ændring af blå standardtype nr. 7, der svarer til grad 4 på gråskalaen.

7.4.1.2.2. Efter eksponering skal gjorden konditioneres som foreskrevet i punkt 7.4.1.1. Hvis prøvningen ikke påbegyndes straks efter konditioneringen, anbringes prøven i en hermetisk lukket beholder indtil prøvningens begyndelse. Brudbelastningen skal bestemmes inden fem minutter efter, at prøven er taget ud af konditioneringsatmosfæren.

7.4.1.3. Konditionering med kulde

7.4.1.3.1. Efter eksponering skal gjorden konditioneres som foreskrevet i punkt 7.4.1.1.

7.4.1.3.2. Gjorden anbringes derefter i halvanden time på en plan flade i en lufttemperatur på -30 ± 5 °C. Derefter foldes prøven og folden belastes med en vægt på 2 kg, som også er afkølet til -30 ± 5 °C. Efter endnu 30 minutters belastning ved samme temperatur i fryserummet, fjernes vægten og brudbelastningen bestemmes inden fem minutter efter, at prøven er taget ud af fryserummet.

7.4.1.4. Konditionering med varme

7.4.1.4.1. Gjorden skal opbevares i mindst 24 timer i et varmeskab med en temperatur på 60 ± 5 °C og 65 ± 5 % relativ fugtighed.

7.4.1.4.2. Brudbelastningen skal bestemmes inden fem minutter efter, at prøven er taget ud af varmeskabet.

7.4.1.5. Konditionering med vand

7.4.1.5.1. Gjorden nedsænkes helt i tre timer i destilleret vand med 20 ± 5 °C tilsat en anelse aktiverende stof (befugtningsmiddel). Der kan anvendes alle typer befugtningsmidler, som er velegnede til det pågældende gjordmateriale.

7.4.1.5.2. Brudbelastningen bestemmes inden 10 minutter efter, at prøvestykket er taget op af vandet.

7.4.1.6. Konditionering med slid

7.4.1.6.1. Konditionering med slid udføres på alle enheder, hvor gjorden er i kontakt med en stiv del af selen, med undtagelse af alle indstillingsanordninger, hvor glidningsprøvningen (7.3) viser, at gjorden glider mindre end halvdelen af den foreskrevne værdi, hvorfor konditionering med slid (7.4.1.6.4.1) i henhold til procedure 1 ikke vil være påkrævet. Monteringen på prøvningsanordningen skal tilnærmelsesvis svare til den virkelige kontraktflade.

7.4.1.6.2. Efter eksponering skal prøverne konditioneres som foreskrevet i punkt 7.4.1.1. Slidprøvningen udføres ved en omgivende temperatur mellem 15 og 30 °C.

7.4.1.6.3. Skema angiver de almindelige vilkår for hver slidprocedure.

	Belastning daN	Frekvens Hz	Antal cyklusser	Forskydning mm
Procedure 1	2,5	0,5	5 000	300 ± 20
Procedure 2	0,5	0,5	45 000	300 ± 20
Procedure 3 (8)	0 til 5	0,5	45 000	—

Den forskydning, der angives i femte kolonne i skemaet, er længden af gjordens fremad- og tilbagegående bevægelse.

7.4.1.6.4. Særlige vilkår for konditioneringen

7.4.1.6.4.1.

Procedure 1: i tilfælde, hvor gjorden passerer gennem en justeringsanordning.

En stabil, lodret belastning på 2,5 daN opretholdes på gjordens ene ende — den anden ende af gjorden fastgøres til en anordning, der fører gjorden frem og tilbage i vandret plan.

Justeringsanordningen anbringes på den vandrette gjord, så gjorden konstant er under træk (se bilag 11, figur 1, i dette regulativ).

7.4.1.6.4.2.

Procedure 2: i tilfælde, hvor gjorden skifter retning ved at passere gennem en stiv del.

Under denne prøvning fastholdes gjordens hjørner som vist i bilag 11, figur 2, til dette regulativ.

Den konstante belastning på 0,5 daN opretholdes under prøvningen.

I tilfælde, hvor gjorden skifter retning mere end en gang ved passagen gennem en stiv del, kan belastningen på 0,5 daN øges for at opnå den foreskrevne bevægelse på 300 mm gennem den pågældende stive del.

7.4.1.6.4.3.

Procedure 3: i tilfælde, hvor gjorden er fæstnet til et beslag ved syning eller lignende.

Den samlede bevægelse frem og tilbage skal være 300 ± 20 mm, men belastningen på 5 daN skal kun påføres i det tidsrum, der tager at gennemløbe 100 ± 20 mm for hver halve cyklus (se bilag 11, figur 3, i dette regulativ).

7.4.2. Bestemmelse af gjordens brudbelastning (statisk prøvning)

7.4.2.1. Prøvningerne skal hver gang foretages på to nye prøver af passende længde, som er konditioneret i overensstemmelse med bestemmelserne i punkt 7.4.1.

7.4.2.2. Hver af prøverne monteres i indspændingshovedet på en trækprøvningsmaskine. Indspændingshovederne skal være konstrueret således, at brud på gjorden inde i disse eller i nærheden af dem ikke finder sted. Bevægelseshastigheden skal være ca. 100 mm i minuttet. Ved prøvningens begyndelse skal prøvens frie længde mellem indspændingshovederne være 200 mm ± 40 mm.

7.4.2.3. Derefter øges belastningen, indtil gjorden brydes, og brudbelastningen registreres.

7.4.2.4. Hvis prøven glider eller brydes i indspændingshovederne eller brydes mindre end 10 mm fra et af disse, skal den pågældende prøvning lades ude af betragtning og ny prøve prøves.

7.4.3. Bredde under belastning

7.4.3.1. Prøvningerne skal hver gang foretages på to nye prøver af passende længde, som er konditioneret i overensstemmelse med bestemmelserne i punkt 7.4.1.

7.4.3.2. Hver af prøverne monteres i indspændingshovedet på en trækprøvningsmaskine. Indspændingshovederne skal være konstrueret således, at brud på gjorden inde i disse eller i nærheden af dem ikke finder sted. Bevægelseshastigheden skal være ca. 100 mm i minuttet. Ved prøvningens begyndelse skal gjordens fri længde mellem indspændingshovederne være 200 mm ± 40 mm.

7.4.3.3. Når belastningen når 980 daN + 100 – 0 daN, standes maskinen, og målingen gennemføres i løbet af 5 sekunder. Prøvningen udføres uafhængigt af trækprøvningen.

7.5. Prøvning af sættets enkelte dele, heri indbefattet de stive dele

7.5.1. Lukkebeslaget og justeringsanordningen forbindes med trækprøvningsmaskinen ved de dele, som de normalt er fæstnet til, hvorefter belastningen øges indtil 980 daN.

Ved H-seler skal lukkebeslaget være forbundet med trækprøvningsmaskinen via de gjorde, der er fastgjort til lukkebeslaget, og tungen eller de to tunger, der er anbragt næsten symmetrisk i forhold til lukkebeslagets geometriske centrum. Hvis lukkebeslaget eller justeringsanordningen indgår i et befæstigelsesbeslag eller i den fælles del af en trepunktssele, prøves det pågældende lukkebeslag eller justeringsanordningen sammen med befæstigelsesbeslaget i overensstemmelse med punkt 7.5.2 nedenfor, undtagen ved retraktorer med forbindelsesgjord eller selestyr ved den øvre forankring, når belastningen bliver 980 daN, og længden af gjorden, som fortsat er oprullet på rullen, er den længde, der resulterer af låsning så tæt på et punkt 450 mm fra gjordens afslutning som muligt.

7.5.2. Befæstigelsesbeslagene og eventuelle indstillingsanordninger skal prøves som angivet i punkt 7.5.1, dog skal belastningen være 1 470 daN og påføres med forbehold af bestemmelserne i andet punktum i punkt 7.7.1, og under de mest ugunstige omstændigheder, der kan forekomme, når selen er korrekt monteret i køretøjet. For retraktorer skal prøvningen finde sted, når gjorden er helt udrullet.

7.5.3. To hele prøvesæt anbringes i et fryserum ved en temperatur på – 10 ± 1 °C i to timer. Efter at være taget ud af fryserummet skal lukkebeslagets dele lukkes manuelt.

7.5.4. To hele prøvesæt anbringes i et fryserum ved en temperatur på – 10 ± 1 °C i to timer. De beslag og plasticdele, der prøves, anbringes efter tur på en flad stålplade (som er anbragt i fryserummet samtidig med prøvestykkerne); pladen anbringes vandret på en fast blok belastet med mindst 100 kg; inden 30 sekunder efter, at prøverne er taget ud af fryserummet, skal en masse på 18 kg falde ned på prøvesættet fra en højde af 300 mm. Denne masses anslagsflade skal have en hårdhed på mindst 45 HRC og være konveks med en krumningsradius på 10 mm i den tværgående akses plan og en radius på 150 mm i massens længdeakses plan. For den ene af prøverne udføres prøvningen med anslag på langs af gjorden i buens akse, og på den anden prøve udføres prøvningen på tværs af gjorden.

7.5.5. Lukkebeslag, som har fælles dele for to sikkerhedsseler, udsættes for en belastning, der simulerer normale brugsvilkår i et køretøj, hvor sæderne er indstillet til deres midterstilling. En belastning på 1 470 daN påføres begge selerne samtidig. Belastningen påføres i den i punkt 7.7.1 nedenfor angivne retning. I bilag 10 i dette regulativ findes beskrivelsen af apparaturet til ovennævnte prøvning.

7.5.6. Under prøvning af håndbetjente justeringsanordninger skal gjorden trækkes ud af anordningen på normal måde under hensyntagen til normale brugsvilkår ved en hastighed af ca. 100 mm/s, og maksimumsbelastningen måles med en tolerance på 0,1 daN, efter at de første 25 mm gjord er udtrukket. Gjordens bevægelse gennem justeringsanordningen prøves i begge retninger, og gjorden skal gennemføre 10 cyklusser før målingen.

7.6. Supplerende prøvninger af sikkerhedsseler med retraktorer

7.6.1. Retraktormekanismens holdbarhed

7.6.1.1. Gjorden udtrækkes og oprulles det foreskrevne antal gange med højst 30 fremad- og tilbagegående bevægelser i minuttet. Ved inerti-retraktorer gives gjorden et ryk, der låser retraktoren ved hver femte bevægelse.

Samme antal ryk påføres 5 forskellige stedet på gjorden, henholdsvis når denne er trukket ud til 90 %, 80 %, 75 %, 70 % og 65 % af den del af gjordens samlede længde, der fortsat er oprullet på retraktoren. Er gjorden imidlertid længere end 900 mm, sættes de forannævnte procenttal i forhold til de 900 mm gjord, der kan trækkes ud af retraktoren.

7.6.1.2. I bilag 3 i dette regulativ findes beskrivelsen af apparaturet til den i punkt 7.6.1.1 omtalte prøvning.

7.6.2. Prøvning for låsning af inerti-retraktorer

7.6.2.1. Retraktorens låsefunktion prøves én gang, når gjorden er udrullet til fuld længde minus 300 ± 3 mm.

7.6.2.1.1. Når låsningen af en inerti-retraktor fremkaldes ved en accelererende bevægelse af gjorden, skal udtrækningen af gjorden ske i den retning, den normalt forekommer, når retraktoren er monteret i et køretøj.

7.6.2.1.2. Når retraktorernes følsomhed over for en reduktion af køretøjets hastighed måles, skal udtrækningen ske langs to på hinanden vinkelrette vandrette akser, hvis retraktoren er monteret i et køretøj efter producentens angivelse for den pågældende sikkerhedssele. Når denne position ikke angives, retter den tekniske tjeneste henvendelse til producenten af sikkerhedsselen. En af akserne skal være den, som af den tekniske tjeneste, der foretager prøvningen for typegodkendelse, anses for at fremkalde de dårligst mulige vilkår for låsemekanismens funktion.

7.6.2.2. I bilag 4 i dette regulativ findes beskrivelsen af apparaturet til den i punkt 7.6.2.1 omtalte prøvning. Udformningen af et sådant prøvningsapparat skal sikre, at den krævede acceleration forekommer, før gjorden trækkes mere end 5 mm ud af retraktoren, og at tilbagetrækningen sker med en gennemsnitlig accelerationsforøgelse på mindst 55 g/s og maksimalt 150 g/s ved prøvning af følsomhed over for gjordens bevægelse og på mindst 25 g/s og maksimalt 150 g/s ved prøvning af følsomhed over for en reduktion af køretøjets hastighed.

7.6.2.3. For at kontrollere overensstemmelse med forskrifterne i punkt 6.2.5.3.1.3 og 6.2.5.3.1.4 monteres retraktoren på en vandret plade, og denne vippes med en hastighed af højst 2° i sekundet, indtil retraktoren låser. Prøvningen gentages i andre retninger for at sikre, at kravene er opfyldt.

7.6.3. Modstandsdygtighed imod støv

7.6.3.1. Retraktoren anbringes i et prøvekammer som beskrevet i bilag 5 til dette regulativ. Den monteres med en hældning svarende til monteringen i et køretøj. Prøvningskammeret skal indeholde støv som specificeret i punkt 7.6.3.2 nedenfor. Retraktorens gjord trækkes 500 mm ud og holdes udtrukket således, undtagen efter hver støvblæsning, hvor gjorden rulles op og trækkes ud 10 gange i løbet af 1-2 minutter. I en periode på fem timer blæses støvet hvert tyvende minut i 5 sekunder op mod retraktoren ved hjælp af trykluft, der er tør og fri for olie og fedt, med et overtryk på 5,5 × 105 ± 0,5 × 105 Pa gennem en dyse med en diameter på 1,5 ± 0,1 mm.

7.6.3.2. Det støv, der anvendes ved prøvningen i punkt 7.6.3.1 ovenfor, består af omkring 1 kg tørt kvarts. Formalingsgraden skal være som følger:

a)	99-100 % sigtegennemgang ved 150 μm maskeåbning og tråddiameter 104 μm

b)	76-86 % sigtegennemgang ved 105 μm maskeåbning og tråddiameter 64 μm

c)	60-70 % sigtegennemgang ved 75 μm maskeåbning og tråddiameter 52 μm.

7.6.4. Tilbagetrækningskræfter

7.6.4.1. Udtræknings- og oprulningskraft måles på et sæt, som anbringes på den attrap, som benyttes til den dynamiske prøvning efter punkt 7.7. Spændingen i gjorden måles i det punkt, der netop er fri af attrappen (men så nær ved denne som muligt), mens gjorden rulles op med en hastighed på omkring 0,6 m/min. Hvis sættet indeholder en slække-anordning, skal prøvningen af udtræknings- og oprulningskraft foretages med anordningen slået henholdsvis til og fra.

7.6.4.2. Før den dynamiske prøvning, der beskrives i punkt 7.7, vippes attrappen, som er anbragt i sædet, og som er iført en bomuldstrøje, fremad, indtil 350 mm af gjorden er trukket ud af retraktoren, og slippes derefter, så den vender tilbage til sin oprindelige position.

7.7. Dynamiske prøvninger af sættet eller fastholdelsesanordningen

7.7.1. Sættet anbringes på en prøvevogn udstyret med sæde og de i bilag 6 til dette regulativ angivne forankringer. Såfremt sættet er beregnet til et bestemt køretøj eller til bestemte køretøjstyper, skal afstandene mellem attrappen og forankringerne fastsættes af den tekniske tjeneste, der foretager prøvningerne, i henhold til enten vejledningerne for selens montering eller oplysninger fra køretøjets producent. Hvis selen er udstyret med en anordning til højdeindstilling som defineret i punkt 2.9.6 ovenfor, skal anordningens placering og fastgørelsesmetoderne være de samme som for køretøjet.

Når den dynamiske prøvning er gennemført i dette tilfælde for en køretøjstype, behøver den ikke gentages for andre køretøjstyper, hvor forankringspunktet befinder sig mindre end 50 mm fra det tilsvarende forankringspunkt for den prøvede sele. Som et alternativ kan producenterne fastsætte hypotetiske forankringspunkter med henblik på prøvningen for at medtage det højst mulige antal forankringspunkter.

7.7.1.1. Såfremt sættet eller fastholdelsesanordningen indgår i et sæt, for hvilket der kræves typegodkendelse som fastholdelsesanordning, monteres sikkerhedsselen enten som beskrevet i punkt 7.7.1 eller på den del af køretøjets opbygning, det normalt skal monteres på, og denne del fastgøres på prøvevognen som beskrevet i punkt 7.7.1.2 til 7.7.1.6.

Når sikkerhedsselen eller fastholdelsesanordningen er udstyret med selestrammere, der benytter andre komponenter end dem, der er indbygget i selve sættet, skal sættet monteres på prøvevognen sammen med de nødvendige supplerende komponenter som beskrevet i punkt 7.7.1.2 til 7.7.1.6.

Når disse anordninger ikke kan monteres på prøvevognen, kan producenten ved en traditionel frontal slagsejhedsprøvning med 50 km/h i overensstemmelse med ISO 3560 (1975) påvise, at anordningen er i overensstemmelse med regulativets krav.

7.7.1.2. Metoden, der anvendes til fastholdelse af køretøjet under prøvning, må ikke virke forstærkende på sædernes eller sikkerhedsselernes forankringspunkter eller formindske opbygningens normale deformation. Ingen del af køretøjets forparti må medtages under forsøget, hvis det ved at begrænse attrappens fremadrettede bevægelse, når der ses bort fra fødderne, kunne tænkes at formindske den belastning, der påføres fastholdelsesanordningen. De manglende dele kan erstattes af dele af en tilsvarende modstandsdygtighed på betingelse af, at disse ikke forhindrer attrappens fremadgående bevægelse.

7.7.1.3. Et befæstigelsesbeslag anses for tilfredsstillende, såfremt det ikke har nogen indvirkning på en overflade, der dækker hele opbygningens bredde, og såfremt køretøjet eller opbygningen blokeres eller fastgøres fortil i en afstand på mindst 500 mm fra fastholdelsesanordningens forankringspunkt. Bagtil skal opbygningen fastgøres tilstrækkeligt langt fra forankringspunkterne til, at kravene i punkt 7.7.1.2 opfyldes.

7.7.1.4. Køretøjets sæder skal være monteret og anbragt i den kørsels- eller brugsstilling, der af den tekniske tjeneste, som foretager godkendelsesprøvningerne, anses for at være den ugunstigste med hensyn til modstandsdygtighed, og som er forenelig med monteringen af attrappen i køretøjet. Sædernes stilling skal angives i prøvningsrapporten. Hvis sædet har indstilleligt ryglæn, anbringes dette i overensstemmelse med fabrikantens angivelser; såfremt sådanne ikke findes, fastlåses det således, at den vinkel, det danner med sædet, ligger så nær 25° som muligt for køretøjer i klasse M1 og N1 og så nær 15° som muligt for køretøjer i alle andre klasser.

7.7.1.5. Til bedømmelse af kravene i punkt 6.4.1.4.1 skal sædet anbringes i den længst fremskudte kørselsstilling, som attrappens dimensioner tillader.

7.7.1.6. Alle forankringer for samme gruppe sæder bør prøves samtidig.

7.7.1.7. De dynamiske prøvninger af H-selesæt skal udføres uden skridtgjorden, selv om en sådan forefindes.

7.7.2. Sættet anbringes på følgende måde på den i bilag 7 til dette regulativ beskrevne attrap: Et bræt med en tykkelse på 25 mm anbringes mellem attrappens ryg og sædets ryg. Selen spændes stramt på attrappen. Derefter fjernes brættet, og attrappen anbringes således, at dens ryg er i kontakt med sæderyggen i hele sin længde. Det kontrolleres, at samlingsmetoden for de to dele af lukkebeslaget ikke skaber risiko for mindre pålidelig lukning.

7.7.3. De frie ender af gjordene skal være ført gennem justeringsanordningerne i tilstrækkelig længde til at kunne optage glidningen.

7.7.4. Decelerations- eller accelerationsanordninger

Ansøgeren skal vælge mellem en af følgende to anordninger:

7.7.4.1. Anordning til decelerationsprøvning

Vognen skubbes fremad, således at dens frie hastighed ved sammenstødet er 50 km/h ± 1 km/h, og således at attrappen forbliver ubevægelig. Vognens standselængde skal være 40 cm ± 5 cm. Vognen skal forblive i vandret stilling under decelerationen. Vognens deceleration opnås ved at anvende den i bilag 6 til dette regulativ beskrevne anordning eller ethvert andet apparat, der giver samme resultat. Apparatet skal være i overensstemmelse med kravene nedenfor:

Decelerationskurven for prøvevognen lastet med en ballastmasse med henblik på at opnå en samlet masse på 455 kg ± 20 kg til prøvning af sikkerhedsseler og 910 kg ± 40 kg til prøvning af fastholdelsesanordninger, hvor den nominelle masse af prøvevognen og køretøjets stel er 800 kg, skal ligge inden for det skraverede område i grafen i bilag 8. Den nominelle masse af prøvevognen og det påmonterede stel til køretøjet kan om nødvendigt hæves med multipla af 200 kg, og i så tilfælde tilføjes der yderligere en ballastmasse på 28 kg pr. multiplum. Den samlede masse af prøvevognen og køretøjets stel samt ballastmassen må under ingen omstændigheder adskille sig mere end ± 40 kg fra den nominelle værdi til kalibreringsprøvningen. Under kalibreringen af stopanordningen skal prøvevognens hastighed være 50 km/h ± 1 km/h, og standselængden skal være 40 cm ± 2 cm.

7.7.4.2. Anordning til accelerationsprøvning

Vognen skubbes fremad, således at dens samlede hastighedsændring ΔV er Formula km/h. Vognen skal forblive i vandret stilling under accelerationen. Vognens acceleration skal opnås ved hjælp af et apparat, der opfylder ydelseskriterierne nedenfor:

Accelerationskurven for vognen, som er lastet med en ballastmasse, skal ligge inden for det skraverede område i grafen i bilag 8 og forblive over det afsnit, som defineres af koordinaterne 10 g, 5 ms og 20 g, 10 ms. Kollisionens begyndelse (T0) defineres i henhold til ISO 17 373 (2005) for et accelerationsniveau på 0,5 g. Den samlede masse af prøvevognen og køretøjets stel samt ballastmassen må under ingen omstændigheder adskille sig mere end ± 40 kg fra den nominelle værdi til kalibreringsprøvningen. Under kalibrering af anordningen til accelerationsprøvning skal vognens samlede hastighedsændring ΔV være Formula km/h.

Uanset opfyldelsen af ovennævnte krav skal den tekniske tjeneste benytte en prøvevogn med en masse (udstyret med sæde), jf. punkt 1 i bilag 6, på over 380 kg.

7.7.5. Vognens hastighed umiddelbart før anslaget (kun med henblik på beregning af standselængden for decelerationsprøvevogne), vognens acceleration eller deceleration, attrappens maksimale bevægelse fremad og brystets hastighed ved en bevægelse af brystet på 300 mm måles.

Hastighedsændringen beregnes ved integralet af den registrerede acceleration eller deceleration for vognen.

Den nødvendige afstand til at nå den første hastighedsændring for vognen på Formula km/h kan beregnes ved det dobbelte integral af den registrerede vogndeceleration.

7.7.6. Efter anslaget skal sættet eller fastholdelsesanordningen og dets beslag undersøges visuelt uden at lukkebeslaget åbnes for at afgøre om der er fejl eller brud. For fastholdelsesanordninger kontrolleres ligeledes efter prøvningen, hvorvidt der kan iagttages varig deformering af de dele af køretøjets opbygning, der er fastgjort til vognen. Hvis sådanne deformeringer iagttages, vil der blive taget hensyn til dem ved udregningen i henhold til punkt 6.4.1.4.1.

7.7.7. Hvis prøvningerne blev udført ved en højere hastighed, og/eller accelerationskurven har overskredet det skraverede områdes øvre niveau, og sikkerhedsselen opfylder kravene, skal prøvningen imidlertid anses for tilfredsstillende.

7.8. Prøvning af lukkebeslagets åbningsmekanisme

7.8.1. Til denne prøvning anvendes de sæt, der allerede har været underkastet den dynamiske prøvning i henhold til punkt 7.7.

7.8.2. Sættet afmonteres prøvevognen, uden at lukkebeslaget åbnes. Lukkebeslaget trækbelastes med gjordene fastgjort til den, så alle gjorde udsættes for en kraft på Formula daN. (Hvor n er antallet af gjorde, der er fastgjort til lukkebeslaget, når det er lukket.) Hvis lukkebeslaget er forbundet med en stiv del, påføres kraften under hensyntagen til den vinkel, som lukkebeslaget og den stive del dannede under den dynamiske prøvning. Ved en hastighed på 400 ± 20 mm/min. påføres det geometriske centrum for den trykknap, hvormed lukkemekanismen åbnes, en belastning langs en fast akse, der forløber parallelt med knappens oprindelige bevægelsesretning. Under påføringen af den til åbning af lukkebeslaget krævede kraft skal beslaget hvile på et stift underlag. Ovennævnte belastning må ikke overskride den grænse, der angives i punkt 6.2.2.5 ovenfor. Prøvningsapparaturets kontaktflade skal være sfærisk med en radius på 2,5mm ± 0,1 mm. Dets overflade skal være blankpoleret metal.

7.8.3. Denne kraft måles, og enhver svaghed ved lukkebeslaget noteres.

7.8.4. Efter prøvningen af lukkebeslagets åbningsmekanisme undersøges alle de dele, der indgår i sættet eller fastholdelsesanordningen, og som har været underkastet prøvningerne i punkt 7.7, og omfanget af skader eller fejl, sættet eller fastholdelsesanordningen er blevet påført under den dynamiske prøvning, opføres i prøvningsrapporten.

7.9. Supplerende prøvninger af sikkerhedsseler med selestrammere

7.9.1. Konditionering

Selestrammeranordningen adskilles fra den sikkerhedssele, der skal prøves, og opbevares i 24 timer ved en temperatur på 60° ± 5 °C. Derefter hæves temperaturen til 100° ± 5 °C i to timer. Dernæst opbevares den i 24 timer ved en temperatur på – 30° ± 5 °C. Når den fjernes fra konditioneringen, opvarmes enheden til stuetemperatur. Har den været adskilt fra sikkerhedsselen, monteres den igen på denne.

7.10. Prøvningsrapport

7.10.1. Prøverapporten skal indeholde følgende oplysninger:

a)	resultaterne af alle prøvningerne i punkt 7 ovenfor, herunder:

b)	hvilken type anordning der er anvendt ved prøvningen (accelerations- eller decelerationsanordning)

c)	den samlede hastighedsændring

d)	vognens hastighed umiddelbart før anslaget (kun for decelerationsvogne)

e)	accelerations- eller decelerationskurven under hele vognens hastighedsændring

f)	attrappens maksimale fremadrettede bevægelse

g)	lukkebeslagets placering under prøvningen, hvis dette kan justeres

h)	kraften til åbning af lukkebeslaget

i)	eventuelle skader eller brud.

Er de i bilag 6 til dette regulativ fastsatte forankringer ikke benyttet i overensstemmelse med punkt 7.7.1, skal prøvningsrapporten indeholde en beskrivelse af sættets eller fastholdelsesanordningens montering samt væsentlige vinkler og mål.

8. KRAV VEDRØRENDE MONTERING I KØRETØJET

8.1. Sikkerhedssele- og fastholdelsesudstyr

8.1.1. Med undtagelse af sæder, der udelukkende er beregnet til brug, når køretøjet holder stille, skal sæderne i køretøjer i klasse M1, M2 (kategori III eller B), M3 (kategori III eller B) og N være udstyret med sikkerhedsseler eller fastholdelsesanordninger, som opfylder forskrifterne i dette regulativ.

Kontraherende parter, som anvender dette regulativ, kan kræve montering af sikkerhedsseler i M2- og M3-køretøjer i kategori II.

Såfremt der er monteret sikkerhedsseler og/eller fastholdelsesanordninger i køretøjer i kategori I, II eller A, klasse M2 eller M3, skal de være i overensstemmelse med forskrifterne i dette regulativ.

De kontraherende parter kan i henhold til national lovgivning tillade andre sikkerhedsseler eller fastholdelsesanordninger end dem, som er omfattet af dette regulativ, forudsat at de er beregnet til handicappede.

Fastholdelsesanordninger, der opfylder bestemmelserne i bilag 8 i ændringsserie-02 til regulativ nr. 107, undtages for bestemmelserne i dette regulativ.

Køretøjer i kategori I eller A, tilhørende klasse M2 eller M3, kan monteres med sikkerhedsseler og/eller fastholdelsesanordninger, som er i overensstemmelse med forskrifterne i dette regulativ.

8.1.2. De typer af sikkerhedsseler eller fastholdelsesanordninger til de enkelte sæder, hvor der er krav om montering, er de i bilag 16 anførte (hvor hverken retraktorer uden låsemekanisme (punkt 2.14.1) eller retraktorer med manuel udløsning (punkt 2.14.2) kan anvendes). For alle sæder, hvor hofteseler af type B specificeres i bilag 16, er hofteseler af type Br3 tilladt, undtagen i tilfælde hvor de trækkes så langt tilbage efter normal fastspænding, at det medfører en betydelig nedsættelse af komforten.

8.1.2.1. I køretøjer af klasse N1 vist i bilag 16 og markeret med symbolet Ø tillades imidlertid for ydre siddepladser, som ikke er forsæder, montering af en hoftesele af typen Br4m eller Br4Nm, såfremt der er passage mellem et sæde og køretøjets nærmeste sidevæg, som tjener til at give passagerer adgang til andre dele af køretøjet. Pladsen mellem et sæde og sidevæggen betragtes som en passage, hvis afstanden, når alle døre er lukkede, mellem denne sidevæg og et lodret længdeplan, som går igennem det pågældende sædes midterlinje målt ved R-punktet og vinkelret på køretøjets langsgående midterplan, er mere end 500 mm.

8.1.3. Når der ikke er krav om nogen typer af sikkerhedsseler, kan producenten efter eget valg levere en hvilken som helst sikkerhedssele eller fastholdelsesanordning, der er i overensstemmelse med regulativet. Sikkerhedsseler af A-typen af de typer, der tillades i henhold til bilag 16, kan leveres som et alternativ til hofteseler for de sæder, for hvilke der specificeres hofteseler i bilag 16.

8.1.4. Ved trepunktsseler forsynet med retraktorer skal mindst én retraktor virke på diagonalgjorden.

8.1.5. Undtagen for køretøjer i klasse M1 kan en inerti-retraktor af type 4N (punkt 2.14.5) tillades i stedet for en retraktor af type 4 (punkt 2.14.4), hvor den tekniske tjeneste, der har ansvaret for prøvningen, har accepteret, at det vil være upraktisk at montere en retraktor af type 4 i forbindelse med prøvningen.

8.1.6. For ydersædet og midtersædet fortil, som vises i bilag 16, og som er mærket med symbolet *, anses hofteseler af den type, der angives i dette bilag for tilstrækkeligt, når forruden befinder sig uden for referenceområdet, som defineres i bilag 1 til regulativ nr. 21.

For så vidt angår sikkerhedsseler betragtes forruden som del af referenceområdet, hvis den kan komme i statisk kontakt med prøvningsanordningen efter metoden, der beskrives i bilag 1 til regulativ nr. 21.

8.1.7. Ved alle siddepladser i bilag 16, som er mærket med symbolet ·, skal trepunktsseler af den i bilag 16 specificerede type stilles til rådighed, medmindre en af følgende betingelser er opfyldt, hvor der kan stilles topunktsseler af en i bilag 16 angivet type til rådighed.

8.1.7.1. Der findes et sæde eller andre køretøjsdele, der er i overensstemmelse med punkt 3.5 i tillæg 1 til regulativ nr. 80, umiddelbart foran, eller

8.1.7.2. ingen dele af køretøjet befinder sig i referenceområdet, eller kan bevæge sig ind i referenceområdet, når køretøjet er i bevægelse, eller

8.1.7.3. dele af køretøjet inden for det omtalte referenceområde er i overensstemmelse med kravene til energiabsorption i tillæg 6 til regulativ nr. 80.

8.1.8. Med undtagelse af situationen i punkt 8.1.9 skal alle passagerpladser, som er udstyret med airbag, forsynes med en advarsel imod brugen af bagudrettede barnefastholdelsesanordninger på den pågældende plads. Advarselsmærket skal være et piktogram, som kan indeholde forklarende tekst, og skal fastgøres varigt og placeres på en sådan måde, at det er klart synligt foran en person, som skal montere en bagudrettet fastholdelsesanordning til børn på det pågældende sæde. Figur 1 viser en mulig udformning af et sådant piktogram. En permanent henvisning skal være synlig hele tiden, hvis advarslen ikke er synlig, når døren er lukket.

Figur 1

Farver:

a)	Piktogrammet er rødt.

b)	Sædet, barnesædet og omridset af airbaggen er sorte.

c)	Ordet »airbag« samt selve airbaggen er hvide.

8.1.9. Kravene i punkt 8.1.8 finder ikke anvendelse, hvis køretøjet er udstyret med en anordning, der automatisk registrerer tilstedeværelsen af en bagudrettet fastholdelsesanordning til børn og sikrer, at airbaggen ikke udløses, når en sådan fastholdelsesanordning til børn er monteret.

8.1.10. Hvis sæderne kan drejes eller anbringes i andre retninger til brug, når køretøjet står stille, gælder kravene i punkt 8.1.1 kun for de retninger, der er beregnet til normal brug, når køretøjet kører på en vej, i overensstemmelse med dette regulativ.

8.2. Almindelige forskrifter

8.2.1. Sikkerhedsseler, fastholdelsesanordninger og Isofix-barnefastholdelsesanordninger i overensstemmelse med tabel 2 i bilag 17, tillæg 3, skal fæstnes til forankringer, der opfylder bestemmelserne i regulativ nr. 14, bl.a. for så vidt angår krav til udformning, dimensioner, antallet af forankringer og styrke.

8.2.2. Sikkerhedsseler, fastholdelsesanordninger, barnefastholdelsesanordninger og Isofix-barnefastholdelsesanordninger, som anbefales af fabrikanten i overensstemmelse med tabel 1 og 2 i bilag 17, tillæg 3, skal være monteret således, at de fungerer tilfredsstillende og formindsker risikoen for kvæstelser i tilfælde af en ulykke. I særdeleshed skal de være monteret således:

8.2.2.1.

at sikkerhedsselernes eller fastholdelsesanordningernes gjorde ikke kan udsætte bæreren for fare;

8.2.2.2.

at risikoen for, at en korrekt anbragt sikkerhedssele glider ned af bærerens skulder, fordi vedkommende bevæger sig fremad, reduceres til et minimum.

8.2.2.3.

at risikoen for, at gjorden ødelægges ved kontakt med køretøjets stive, fremspringende dele eller sædets stel, barnefastholdelsesanordninger eller Isofix-barnefastholdelsesanordninger, der anbefales af fabrikanten i overensstemmelse med tabel 1 og 2 i bilag 17, tillæg 3, minimeres.

8.2.2.4.

Udformningen og monteringen af alle sikkerhedsseler til de enkelte sæder skal være således, at de hurtigt kan tages i brug. Når hele sædet eller selve sædet og/eller sædets ryg kan vippes for at give adgang til den bageste del af køretøjet eller til vare- eller bagagerummet, skal sikkerhedsselerne til disse sæder, efter at sæderne har været vippet frem og er anbragt i den normale stilling igen, være klar til brug eller let kunne findes frem under eller bag sædet af én person i henhold til vejledningen i køretøjets instruktionsbog, uden at den pågældende person skal have uddannelse eller øvelse.

8.2.2.5.

Den tekniske tjeneste skal kontrollere følgende, når spændets tunge er indsat i spændet:

8.2.2.5.1.

at den løse del af selen ikke kan forhindre korrekt montering af barnefastholdelsesanordninger, som anbefales af producenten, og

8.2.2.5.2.

at der for trepunktsseler kan skabes et træk på mindst 50 N i selens hoftesektion ved et eksternt træk i selens diagonale del, når den er placeret:

a)	på en 10-års-attrap, jf. specifikationerne i bilag 8, tillæg 1, til regulativ nr. 44, og indstillet i overensstemmelse med bilag 17, tillæg 4 til nærværende regulativ

b)	eller på den i bilag 17, tillæg 1, figur 1, til dette regulativ specificerede fikstur, for sæder, hvorpå der kan monteres en barnefastholdelsesanordning i kategorien »universal«.

8.3. Særlige forskrifter for de stive dele, der indgår i sikkerhedsselerne eller fastholdelsesanordningerne

8.3.1. Stive dele som lukkebeslag, justeringsanordninger, befæstigelsesbeslag osv., må ikke forøge risikoen for kvæstelser på bæreren i tilfælde af en ulykke.

8.3.2. Lukkebeslagets åbningsmekanisme skal være synlig og let tilgængelig for bæreren og må ikke kunne åbnes ved uagtsomhed eller uforsætligt. Lukkebeslaget skal være anbragt således, at det er let tilgængeligt for en tredjemand, som skal kunne løsne bæreren i tilfælde af fare.

Lukkebeslaget skal monteres således, at det kan lukkes op af bæreren, både når det er ubelastet, og når det er belastet med dennes vægt, med en enkelt bevægelse i én enkelt retning og med den ene eller den anden hånd.

For sikkerhedsseler eller fastholdelsesanordninger ved de forreste sidesæder, undtagen hvis der er tale om H-seler, skal lukkebeslaget kunne lukkes på samme måde.

Det skal kontrolleres, at kontaktfladen, såfremt lukkebeslaget er i kontakt med bæreren, ikke er smallere end 46 mm.

Det skal kontrolleres, at kontaktfladen, såfremt lukkebeslaget er i kontakt med bæreren, er i overensstemmelse med kravene i punkt 6.2.2.1 i dette regulativ.

8.3.3. Når selen anvendes af bæreren, skal den enten justeres automatisk eller være konstrueret på en sådan måde, at den manuelle justeringsanordning er let tilgængelig og let at anvende for bæreren i siddende stilling. Den skal kunne strammes med én hånd for at tilpasses bærerens størrelse og sædets stilling i køretøjet.

8.3.4. Sikkerhedsseler eller fastholdelsesanordninger, der er forsynet med retraktorer, skal monteres således, at retraktorerne kan fungere korrekt og uden vanskelighed rulle gjorden op.

8.3.5. Med henblik på at informere brugere af køretøjet om bestemmelserne vedrørende transport af børn, skal køretøjer i klasserne M1, M2, M3 og N1 opfylde informationskravene i bilag 17. Ethvert køretøj i klasse M1 skal være udstyret med Isofix-positioner i overensstemmelse med de relevante forskrifter i regulativ nr. 14.

Den første Isofix-position skal muliggøre montering af mindst en ud af de tre fremadvendende fiksturer som defineret i tillæg 2 i bilag 17; den anden Isofix-position skal muliggøre montering af mindst en ud af de tre bagudvendende fiksturer som defineret i tillæg 2 i bilag 17. For denne anden Isofix-position gælder, at såfremt montering af den bagudvendende fikstur ikke er mulig på køretøjets anden sæderække pga. dennes udformning, er montering af en af de seks fiksturer tilladt på alle pladser i køretøjet.

8.4. Selealarmudstyr

8.4.1. På førerpladsen i køretøjer i klasse M1 skal der være monteret en selealarm, der opfylder forskrifterne i dette regulativ. Hvis køretøjsfabrikanten leverer et selealarmsystem for førersædet i en anden køretøjsklasse, kan selealarmsystemet godkendes efter dette regulativ (9).

8.4.1.1. De kontraherende parter kan tillade, at selealarmen deaktiveres, forudsat at dette sker i overensstemmelse med punkt 8.4.2.6.

8.4.2. Selealarm

8.4.2.1. Generelle forskrifter

8.4.2.1.1. Den visuelle advarsel skal være placeret, så føreren tydeligt kan se og genkende den i dagslys og kan adskille den fra andre alarmer. Hvis det visuelle advarselssignal anvender rød farve, skal der anvendes et symbol i overensstemmelse med punkt 21 i tabel 1 i ECE-regulativ nr. 121.

(punkt K.01 — ISO 2575:2000) eller

8.4.2.1.2. Den visuelle advarsel skal være kontinuerlig eller periodisk.

8.4.2.1.3. Den akustiske advarsel skal have form af et kontinuerligt eller periodisk lydsignal eller en stemmeinformation. Hvis der anvendes stemmeinformation, skal fabrikanten sikre, at advarslen gives på det/de sprog, der tales på det pågældende marked. Den akustiske advarsel kan have mere end ét niveau.

8.4.2.1.4. Føreren skal let kunne genkende den akustiske advarsel.

8.4.2.2. Niveau 1-advarslen skal som minimum være en visuel advarsel, der afgives i mindst 4 sekunder, når sikkerhedsselen ikke er spændt, og tændingskontakten er drejet til tænding.

8.4.2.3. Aktiveringen af niveau 1-advarslen prøves efter prøvningsproceduren i bilag 18, punkt 1.

8.4.2.4. Niveau 2-advarslen skal være et visuelt eller akustisk signal, der afgives i mindst 30 sekunder, bortset fra tilfælde, hvor advarslen standser i mindst 3 sekunder, når sikkerhedsselen ikke er spændt, når køretøjet er i normal drift, og når mindst en af følgende betingelser (eller en kombination af disse) er opfyldt:

8.4.2.4.1.

Den kørte afstand er større end tærskelafstanden. Denne tærskel må ikke overstige 500 m. Der ses bort fra den afstand, hvor køretøjet ikke er i normal drift.

8.4.2.4.2.

Hastigheden er højere end hastighedstærsklen. Denne tærskel må ikke overstige 25 km.

8.4.2.4.3.

Varighed (med tændt motor) skal være over end tidstærsklen. Tærsklen må ikke overstige 60 sekunder. Der ses bort fra varigheden af niveau 1-advarslen og den tid, hvor køretøjet ikke er i normal drift.

8.4.2.5. Aktiveringen af niveau 2-advarslen prøves efter prøvningsproceduren i bilag 18, punkt 2.

8.4.2.6. Selealarmen kan være konstrueret således, at den kan deaktiveres.

8.4.2.6.1. Såfremt der er mulighed for en kortvarig deaktivering, skal det være vanskeligere at deaktivere selealarmen, end at spænde og løsne sikkerhedsselen. Når tændingen er afbrudt i mere end 30 minutter og tændes igen, skal selealarmen efter kortvarig deaktivering igen være aktiv.

8.4.2.6.2. Hvis der findes en mulighed for langvarig deaktivering, skal denne kun kunne foretages gennem en række handlinger, som kun er nærmere beskrevet i fabrikantens tekniske dokumentation og/eller kræver brug af værktøj (mekaniske, elektriske, digitale, osv.), som ikke leveres med køretøjet.

9. PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE

Procedurer til sikring af produktionens overensstemmelse skal opfylde bestemmelserne i overenskomstens tillæg 2 (E/ECE/324-E/ECE/TRANS/505/Rev.2), idet følgende forskrifter finder anvendelse:

9.1.	Alle typer af køretøjer eller sikkerhedsseler eller fastholdelsesanordninger, som godkendes i henhold til dette regulativ, skal fremstilles, så de er i overensstemmelse med en type, der opfylder kravene i punkt 6, 7 og 8 ovenfor.

9.2.	De i bilag 14 til dette regulativ fastlagte mindstekrav til metoder til kontrol af produktionens overensstemmelse skal være overholdt.

9.3.	Myndigheden, som har udstedt typegodkendelsen, kan til enhver tid kontrollere de metoder for overensstemmelseskontrol, der anvendes på de enkelte produktionsanlæg. Disse kontroller skal normalt udføres to gange årligt.

10. SANKTIONER I TILFÆLDE AF PRODUKTIONENS MANGLENDE OVERENSSTEMMELSE

10.1. Godkendelsen af et køretøj eller en type af sikkerhedsseler eller fastholdelsesanordninger kan trækkes tilbage, hvis kravet i punkt 9.1 ovenfor ikke overholdes, eller hvis de udvalgte sikkerhedsseler eller fastholdelsesanordninger ikke klarer de kontroller, der foreskrives i punkt 9.2 ovenfor.

10.2. Hvis en kontraherende part, der anvender dette regulativ, inddrager en godkendelse, som den tidligere har meddelt, skal den straks underrette de øvrige kontraherende parter, der anvender dette regulativ, herom ved hjælp af en anmeldelsesformular, som er i overensstemmelse med modellen i bilag 1A eller 1B til dette regulativ.

11. ÆNDRING OG UDVIDELSE AF GODKENDELSEN AF EN KØRETØJSTYPE ELLER EN TYPE AF SIKKERHEDSSELE ELLER FASTHOLDELSESANORDNING

11.1. Enhver ændring af typen af køretøj eller sikkerhedsseler eller fastholdelsesanordning eller begge skal anmeldes til den administrative myndighed, der har godkendt typen af køretøj eller sikkerhedsseler eller fastholdelsesanordning. Myndigheden kan da enten:

11.1.1.

skønne, at de foretagne ændringer efter al sandsynlighed ikke vil have betydelige negative virkninger, og at typen af køretøj eller sikkerhedsseler eller fastholdelsesanordning under alle omstændigheder fortsat opfylder kravene eller

11.1.2.

kræve en supplerende prøvningsrapport fra den tekniske tjeneste, der forestår prøvningen.

11.2. Med forbehold af bestemmelserne i punkt 11.1 ovenfor betragtes en variant af køretøjet, hvis vægt i driftsklar tilstand er lavere end vægten af det køretøj, der er underkastet prøvningen med henblik på godkendelse, ikke som en ændring af køretøjstypen.

11.3. Bekræftelse eller afvisning af godkendelse, med angivelse af ændringerne, skal meddeles de kontraherende parter i overenskomsten, der anvender dette regulativ, i henhold til proceduren i punkt 5.2.3 eller 5.3.3 ovenfor.

11.4. Den kompetente myndighed, der udsteder udvidelsen af godkendelsen, tildeler en sådan udvidelse et serienummer og meddeler de øvrige kontraherende parter i overenskomsten af 1958, der anvender dette regulativ, ved hjælp af en meddelelse, der er i overensstemmelse med modellen i henholdsvis bilag 1A eller bilag 1B til dette regulativ.

12. ENDELIGT OPHØR AF PRODUKTIONEN

Hvis indehaveren af godkendelsen helt ophører med at fremstille en anordning, som er godkendt i overensstemmelse med dette regulativ, meddeler han den udstedende myndighed dette. Efter modtagelsen af den relevante meddelelse underretter denne myndighed de øvrige kontraherende parter i overenskomsten af 1958, der anvender dette regulativ, herom ved hjælp af en meddelelse, der er i overensstemmelse med modellen i bilag 1A eller bilag 1B til dette regulativ.

13. VEJLEDNING

Hvis typen af sikkerhedsseler leveres adskilt fra køretøjet, skal det klart af emballagen og monteringsvejledningen fremgå, hvilke typer af køretøjer den er beregnet til.

14. NAVNE OG ADRESSER PÅ TEKNISKE TJENESTER, DER ER ANSVARLIGE FOR UDFØRELSE AF GODKENDELSESPRØVNING, OG PÅ DE ADMINISTRATIVE MYNDIGHEDER

De kontraherende parter i overenskomsten af 1958, der anvender dette regulativ, meddeler De Forenede Nationers sekretariat navne og adresser på de tekniske tjenester, der er ansvarlige for udførelse af godkendelsesprøvningen, og på de administrative myndigheder, der meddeler godkendelse, og som meddelelserne om bekræftelse af godkendelse eller afvisning, udvidelse eller ophævelse af godkendelser udstedt i andre lande skal sendes til.

15. OVERGANGSBESTEMMELSER

15.1. Godkendelser af køretøjstype

15.1.1. Fra og med den officielle ikrafttrædelsesdato for supplement 15 til ændringsserie 04 må ingen kontraherende parter, der anvender dette regulativ, nægte at meddele ECE-godkendelser i henhold til dette regulativ som ændret ved supplement 15 til ændringsserie 04.

15.1.2. 2 år efter ikrafttrædelsen for supplement 15 til ændringsserie 04 til dette regulativ skal kontraherende parter, der anvender dette regulativ, kun meddele ECE-godkendelser, hvis forskrifterne i dette regulativ, som ændret ved supplement 15 til ændringsserie 04, er overholdt.

15.1.3. 7 år efter ikrafttrædelsen af supplement 15 til ændringsserie 04 til dette regulativ kan kontraherende parter, der anvender dette regulativ, nægte af anerkende godkendelser, som ikke er meddelt i overensstemmelse med supplement 15 til ændringsserie 04 til dette regulativ. Eksisterende godkendelser af andre køretøjsklasser end M1, som ikke påvirkes af supplement 15 til ændringsserie 04 til dette regulativ, skal imidlertid forblive gyldige, og kontraherende parter, som anvender dette regulativ, skal fortsat anerkende dem.

15.1.3.1. For køretøjer i klasserne M1 og N1 kan de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, fra og med den 1. oktober 2000 nægte at anerkende ECE-godkendelser, som ikke er udstedt i overensstemmelse med supplement 8 til ændringsserie 04 til dette regulativ, hvis informationskravene i punkt 8.3.5 og bilag 17 ikke er opfyldt.

15.2. Montering af sikkerhedsseler og selealarm

Disse overgangsbestemmelser finder kun anvendelse på montering af sikkerhedsseler og selealarmer i køretøjer og ændrer ikke sikkerhedsselens mærke.

15.2.1. Fra og med den officielle ikrafttrædelsesdato for supplement 12 til ændringsserie 04 må ingen kontraherende parter, der anvender dette regulativ, nægte at meddele ECE-godkendelser i henhold til dette regulativ som ændret ved supplement 12 til ændringsserie 04.

15.2.2. Efter en periode på 36 måneder efter den officielle ikrafttrædelsesdato i henhold til punkt 15.2.1 ovenfor meddeler de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, kun godkendelser, hvis køretøjet opfylder kravene i dette regulativ som ændret i supplement 12 ændringsserie 04.

15.2.3. Efter en periode på 60 måneder efter den officielle ikrafttrædelsesdato i henhold til punkt 15.2.1 ovenfor, kan de kontraherende parter i dette regulativ nægte at anerkende godkendelser, der ikke er udstedt i overensstemmelse med supplement 12 til ændringsserie 04 til dette regulativ.

15.2.4. Fra og med den officielle ikrafttrædelsesdato for supplement 14 til ændringsserie 04 må ingen kontraherende parter, der anvender dette regulativ, nægte at meddele FN/ECE-godkendelser i henhold til dette regulativ som ændret ved supplement 14 til ændringsserie 04.

15.2.5. Fra og med den officielle ikrafttrædelsesdato for tillæg 16 til 04-serien af ændringer må ingen kontraherende parter, der anvender dette regulativ, nægte at meddele ECE-godkendelser i henhold til dette regulativ som ændret ved tillæg 16 til 04-serien af ændringer.

15.2.6. Efter en periode på 36 måneder efter den officielle ikrafttrædelsesdato i henhold til punkt 15.2.4 ovenfor meddeler de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, kun godkendelser, hvis køretøjet opfylder kravene i dette regulativ som ændret i supplement 14 til ændringsserie 04.

15.2.7. Efter en periode på 60 måneder efter den officielle ikrafttrædelsesdato i henhold til punkt 15.2.4 ovenfor, kan de kontraherende parter i dette regulativ nægte at anerkende godkendelser, der ikke er udstedt i overensstemmelse med supplement 14 til ændringsserie 04 til dette regulativ.

15.2.8. Fra den 16. juli 2006 må kontraherende parter, der anvender dette regulativ, kun meddele ECE-godkendelser, hvis køretøjstypen overholder forskrifterne i dette regulativ som ændret ved supplement 16 til ændringsserie 04.

15.2.9. Fra den 16. juli 2008 kan de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, nægte at anerkende godkendelser af køretøjer i klasse N1, som ikke er udstedt i overensstemmelse med supplement 16 til ændringsserie 04 til dette regulativ.

15.2.10. Efter den officielle ikrafttrædelsesdato for ændringsserie 05 til dette regulativ kan ingen af de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, nægte at meddele ECE-godkendelser i henhold til dette regulativ som ændret ved ændringsserie 05.

15.2.11. Fra 18 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen må kontraherende parter, som anvender dette regulativ, kun meddele godkendelse, hvis den køretøjstype, som skal godkendes, opfylder kravene i dette regulativ som ændret ved ændringsserie 05.

15.2.12. Fra 72 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for ændringsserie 05 bliver eksisterende godkendelser udstedt i henhold til dette regulativ ugyldige, med mindre de pågældende køretøjstyper opfylder forskrifterne i dette regulativ som ændret ved ændringsserie 05.

15.2.13. Uanset bestemmelserne i punkt 15.2.12 skal godkendelser af andre køretøjstyper end M1 i henhold til de forudgående ændringsserier til dette regulativ, som ikke berøres af ændringsserie 05 om krav vedrørende montering af selealarmer, forblive gældende, og de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, skal fortsat acceptere dem.

15.2.14. Uanset bestemmelserne i punkt 15.2.12 skal godkendelser af andre køretøjstyper end N2 og N3 i henhold til de forudgående ændringsserier til dette regulativ, som ikke berøres af ændringsserie 05 om minimumskrav for sikkerhedsseler og retraktorer i bilag 16, forblive gældende, og de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, skal fortsat acceptere dem.

15.2.15. Selv efter ikrafttrædelsen af ændringsserie 05 skal godkendelser af komponenter og separate tekniske enheder efter de forudgående ændringsserier til regulativet forblive gyldige, og de kontraherende parter, som anvender dette regulativ, skal fortsat acceptere dem og må ikke nægte at meddele udvidelse af godkendelser i henhold til ændringsserie 04 til dette regulativ.

15.2.16. Uanset ovenstående overgangsbestemmelser er kontraherende parter, hvis anvendelse af dette regulativ først træder i kraft efter ikrafttrædelsen af ændringsserie 05, ikke forpligtede til at acceptere godkendelser, som er meddelt i henhold til tidligere ændringsserier til dette regulativ.

15.2.17. Efter den officielle ikrafttrædelsesdato for ændringsserie 06 må ingen af de kontraherende parter, der anvender regulativet, nægte at meddele ECE-godkendelser i henhold til dette regulativ som ændret ved ændringsserie 06.

15.2.18. Fra 24 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for ændringsserie 06 må kontraherende parter, som anvender dette regulativ, kun meddele ECE-godkendelse, hvis forskrifterne i dette regulativ, som ændret ved ændringsserie 06, er opfyldt.

15.2.19. Fra 36 måneder efter ikrafttrædelsen for ændringsserie 06 til dette regulativ kan kontraherende parter, der anvender dette regulativ, nægte af anerkende godkendelser, som ikke er meddelt i overensstemmelse med ændringsserie 06 til dette regulativ.

15.2.20. Selv efter ikrafttrædelsen af ændringsserie 06 skal godkendelser af komponenter og separate tekniske enheder efter de forudgående ændringsserier til regulativet forblive gyldige, og de kontraherende parter, som anvender dette regulativ, skal fortsat acceptere dem, og kan fortsætte med at meddele udvidelse af godkendelser efter ændringsserie 05.

15.2.21. Uanset punkt 15.2.18 og 15.2.19 forbliver eksisterende godkendelser af de køretøjsklasser, som ikke påvirkes af ændringsserie 06 til dette regulativ, imidlertid gyldige, og kontraherende parter, som anvender dette regulativ, skal fortsat anerkende dem.

15.2.22. Hvis der ikke er krav om obligatorisk montering af sikkerhedsseler for klapsæder i de kontraherende parters nationale krav på tidspunktet for tiltrædelse af dette regulativ, kan de fortsat tillade, at sikkerhedsseler ikke monteres med henblik på national godkendelse, og i så fald kan de pågældende klasser af busser ikke typegodkendes efter nærværende regulativ.

15.2.23. Kontraherende parter, der anvender dette regulativ, må ikke nægte at meddele ECE-godkendelse af en komponent efter de forudgående ændringsserier til regulativet, hvis det er hensigten, at sikkerhedsselerne skal monteres i køretøjer, som er godkendt før den pågældende ændringsserie.

(1) Som fastlagt i bilag 7 til den konsoliderede resolution om køretøjers konstruktion (R.E.3), dokument TRANS/WP.29/78/Rev.1/Amend. 2, senest ændret ved Amendment 4.

(2) Forpligtelserne i den overenskomst, som dette regulativ er knyttet til, forhindrer ikke Japan i at kræve, at køretøjer i klasse N1, som er typegodkendt efter dette regulativ, skal overholde landets eksisterende nationale forskrifter for selealarmer.

(3) Som fastlagt i bilag 7 til den konsoliderede resolution om køretøjers konstruktion (R.E.3), dokument TRANS/WP.29/78/Rev.1/Amend. 2, senest ændret ved Amendment 4.

(4) 1 for Tyskland, 2 for Frankrig, 3 for Italien, 4 for Nederlandene, 5 for Sverige, 6 for Belgien, 7 for Ungarn, 8 for Den Tjekkiske Republik, 9 for Spanien, 10 for Serbien, 11 for Det Forenede Kongerige, 12 for Østrig, 13 for Luxembourg, 14 for Schweiz, 15 (ubenyttet), 16 for Norge, 17 for Finland, 18 for Danmark, 19 for Rumænien, 20 for Polen, 21 for Portugal, 22 for Den Russiske Føderation, 23 for Grækenland, 24 for Irland, 25 for Kroatien, 26 for Slovenien, 27 for Slovakiet, 28 for Belarus, 29 for Estland, 30 (ubenyttet), 31 for Bosnien-Hercegovina, 32 for Letland, 33 (ubenyttet), 34 for Bulgarien, 35 (ubenyttet), 36 for Litauen, 37 for Tyrkiet, 38 (ubenyttet), 39 for Aserbajdsjan, 40 for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, 41 (ubenyttet), 42 for Det Europæiske Fællesskab (godkendelser meddeles af medlemsstaterne under anvendelse af deres respektive ECE-symboler), 43 for Japan, 44 (ubenyttet), 45 for Australien, 46 for Ukraine, 47 for Sydafrika, 48 for New Zealand, 49 for Cypern, 50 for Malta, 51 for Republikken Korea, 52 for Malaysia, 53 for Thailand, 54 og 55 (ubenyttet) og 56 for Montenegro, 57 (ubenyttet) og 58 for Tunesien. De efterfølgende numre tildeles andre stater i den kronologiske orden, i hvilken de ratificerer eller tiltræder overenskomsten om ensartede tekniske forskrifter for hjulkøretøjer samt udstyr og dele, som kan monteres og/eller benyttes på hjulkøretøjer, samt vilkårene for gensidig anerkendelse af godkendelser, der er meddelt på grundlag af sådanne forskrifter, hvorefter FN's generalsekretær giver de kontraherende parter i overenskomsten meddelelse herom.

(5) Se fodnote til punkt 5.2.4.1.

(6) g = 9,81 m/sP2.

(7) Prøvningen udføres ikke for twill-vævede seler i polyestergarn med høj brudstyrke, fordi disse stropper bliver bredere under belastning. I sådanne tilfælde skal bredden uden belastning være ≥ 46mm.

(8) Se punkt 7.4.1.6.4.3.

(9) Mens de nuværende krav til selealarmer er begrænset til førersædet i køretøjsklasse MB1, vil dette regulativs anvendelsesområde blive udvidet til at omfatte køretøjer i andre klasser og andre siddepladser. Set i lyset af vigtigheden af de menneskelige faktorer i forbindelse med signalpåvirkning af føreren, vil der i fremtidige forskrifter for selealarmer efter dette regulativ blive tilstræbt en harmonisering af alarmsystemerne.

BILAG 1A

MEDDELELSE

(Største format: A4-format (210 × 297 mm))

BILAG 1B

MEDDELELSE

(største format: A4-format (210 × 297 mm))

BILAG 2

UDFORMNING AF GODKENDELSESMÆRKER

1. Udformning af godkendelsesmærker for køretøjer vedrørende montering af sikkerhedsseler

Model A

(Se punkt 5.2.4 i dette regulativ)

Når ovenstående godkendelsesmærke er påsat et køretøj, viser det, at den pågældende køretøjstype for så vidt angår sikkerhedsseler er godkendt i Nederlandene (E4) i medfør af regulativ nr. 16. Godkendelsesnummeret viser, at godkendelsen er givet i henhold til kravene i regulativ nr. 16 som ændret ved 06-serien af ændringer.

Model B

(Se punkt 5.2.5 i dette regulativ)

Når ovenstående godkendelsesmærke er påsat et køretøj viser, at den pågældende køretøjstype er blevet godkendt i Nederlandene (E4) svarende til regulativ nr. 16 og 52. (1). Godkendelsesnumrene angiver, at regulativ 16 på godkendelsesdatoerne omfattede ændringsserie 06, og at regulativ nr. 52 forelå i ændringsserie 01.

2. Placering af godkendelsesmærker for sikkerhedsseler (se punkt 5.3.5 i dette regulativ)

Seler med ovenstående godkendelsesmærke er en trepunktssele (»A«), som er udstyret med en energiafledende anordning (»e«) og godkendt i Nederlandene (E4) under nummeret 062439, idet regulativet allerede omfattede 06-serien af godkendelser på godkendelsestidspunktet.

Seler med ovenstående godkendelsesmærke er en hoftesele (»B«), som er udstyret med en retraktor af type 4, som er dobbeltvirkende (m) og godkendt i Nederlandene (E4) under nummeret 062489, idet regulativet allerede omfattede 06-serien af godkendelser på godkendelsestidspunktet.

Bemærk:

Godkendelsesnummer og supplerende symboler skal anbringes tæt på cirklen og enten over eller under bogstavet »E« eller til venstre eller højre for dette bogstav. Cifrene i godkendelsesnummeret skal være placeret på samme side af bogstavet »E« og vendt i samme retning. De supplerende symboler skal anbringes diametralt over for godkendelsesnummeret. Brugen af romertal som godkendelsesnumre bør undgås for at hindre sammenblanding med andre symboler.

Seler med ovenstående godkendelsesmærke er en specialsele (»S«), som er udstyret med en energiafledende anordning (»e«) og godkendt i Nederlandene (E4) under nummeret 0622439, idet regulativet allerede omfattede ændringsserie 06 på godkendelsestidspunktet.

En sele med ovenstående godkendelsesmærke indgår i fastholdelsesanordningen (»Z«) og er en specialsele (»S«) med en energiafladende anordning (»e«). Den er godkendt i Nederlandene (E4) under nummeret 0624391, idet regulativet allerede omfattede ændringsserie 06 på godkendelsestidspunktet.

Selen med ovenstående godkendelsesmærke er en trepunktssele (»A«), som er udstyret med en dobbeltvirkende (»m«) retraktor af typen 4N (»r4N«), og som er godkendt i Nederlandene (»E4«) under nummeret 062439, idet regulativet allerede omfattede 06-serien af godkendelser på godkendelsestidspunktet. Denne sele må ikke monteres i køretøjer i klasse M1.

Selen med ovenstående godkendelsesmærke er en trepunktssele (»A«), som er udstyret med en energiabsorberende anordning (»e«), som er godkendt i henhold til de specifikke krav i punkt 6.4.1.3.3, og med en dobbeltvirkende (»m«) retraktor af typen 4 (»r4«), og sættet er godkendt i Nederlandene (»E4«) under nummeret 062439. De to første cifre viser, at regulativet allerede omfattede 06-serien af godkendelser på godkendelsestidspunktet. Denne sele skal monteres i et køretøj, der er udstyret med en airbag ved den pågældende siddeposition.

(1) Det andet nummer er kun givet som eksempel.

BILAG 3

SKITSE OVER APPARATUR TIL PRØVNING AF RETRAKTORMEKANISMENS HOLDBARHED

BILAG 4

SKITSE OVER APPARATUR TIL PRØVNING AF INERTI-RETRAKTORERS LÅSEMEKANISME

Tegningen viser et apparat, som er egnet til disse prøvninger. Det består af en motor med kamskive, hvis kamfølger ved snoretræk står i forbindelse med en lille vogn på skinner. Kamskivens form og motorens hastighed er afpasset til at give den i punkt 7.6.2.2 i dette regulativ angivne acceleration; prøvestrækningen skal være større end gjordens tilladte maksimale udtrækslængde før låsning.

På vognen er anbragt et underlag, der kan dreje rundt, således at retraktoren kan monteres i forskellige positioner i forhold til vognens bevægelsesretning.

Til prøvning af retraktormekanismens følsomhed over for gjordens bevægelser monteres retraktoren på et fast underlag, og gjorden fæstnes til vognen.

Ved ovennævnte prøvninger kan underlag eller andre dele leveret af producenten eller dennes befuldmægtigede indgå i prøveopstillingen for så realistisk som muligt at simulere montering i et køretøj.

Underlag og andre nødvendige dele til simulering af montering i et køretøj skal stilles til rådighed af producenten eller dennes befuldmægtigede:

BILAG 5

SKITSE OVER APPARATUR TIL PRØVNING AF RETRAKTORER FOR STØVMODSTANDSDYGTIGHED

(dimensioner i millimeter)

BILAG 6

BESKRIVELSE AF VOGN, SÆDE, FORANKRINGER OG STOPANORDNING

1. VOGN

Under prøvningen af sikkerhedsselerne skal massen af den vogn, som bærer sædet, være 400 kg ± 20 kg. Under prøvningen af fastholdelsesanordninger skal vognens masse tilsammen med den del af vognens struktur, der er fastgjort til anordningen, være 800 kg. Om nødvendigt kan totalmassen af vognen og vognens struktur dog forøges med multipla af 200 kg. I intet tilfælde må totalmassen afvige fra den nominelle masse med mere end ± 40 kg.

2. SÆDE

Sædet skal være af stiv konstruktion og have en glat overflade, dog ikke for prøvninger af fastholdelsesanordninger. Målangivelserne i figur 1 i dette bilag skal overholdes, og det skal iagttages, at ingen metaldele kommer i kontakt med selen.

3. FORANKRINGER

3.1.	For seler, der er udstyret med en anordning til højdeindstilling som defineret i punkt 2.14.6 i dette regulativ, skal denne anordning enten sikres til en stiv ramme eller til en del af det køretøj, som den normalt er monteret på, som skal fastgøres sikkert på prøvevognen.

3.2.

Forankringerne skal anbringes i henhold til anvisningerne i figur 1. De punkter, der svarer til anbringelsen af forankringerne, angiver, hvor selens ender skal fæstes på vognen eller i påkommende tilfælde på måleanordningerne. Forankringerne til normal brug er punkterne A, B og K, hvis gjordlængden mellem spændets overkant og hullet til fastgørelse af gjordens støttepunkt ikke er over 250 mm. Ellers benyttes punkterne A1 og B1. Tolerancen for placering af forankringspunkterne er således, at hvert forankringspunkt skal være anbragt højst 50 mm fra de tilsvarende punkter A, B og K som angivet på figur 1 eller i givet fald A1, B1 og K.

3.3.	Den struktur, der bærer forankringerne, skal være stiv. Den øvre forankring må ikke flytte sig mere end 0,2 mm i længderetningen, hvis den påvirkes med 98 daN. Vognen skal være udført således, at der ikke sker nogen blivende deformering af de dele, som bærer forankringerne under prøvningen.

3.4.

Hvis det er nødvendigt med en fjerde forankring for at fastgøre retraktoren, skal denne forankring:

være anbragt i det lodrette længdeplan, der passerer gennem K

gøre det muligt at vippe retraktoren til den vinkel, der foreskrives af producenten

være placeret på en cirkelbue med radius KB1 = 790 mm, hvis længden mellem den øverste bøjle til gjorden og udrulningspunktet for gjorden ved retraktoren ikke er under 540 mm eller i alle andre tilfælde på en cirkelbue med centrum K og radius 350 mm.

4. STOPANORDNING

4.1.

For fastholdelsesanordninger monteres dog 4 energiafledende anordninger for nominel masse på 800 kg. Om nødvendigt anvendes en ekstra energiafledende anordning for hver 200 kg, den nominelle masse forøges med. Hver energiafledende anordning består af følgende:

en kappe bestående af et stålrør

et energiafledende rør af polyuretan

en olivenformet knap af poleret stål, der trænger ind i den energioptagende enhed; og

en stang og en anslagsplade.

4.2.	Dimensionerne af de forskellige dele af denne energiafledende anordning fremgår af diagrammerne i figur 2, 3 og 4.

4.3.

Det energiafledende materiales egenskaber fremgår af tabel 1 i dette bilag. Umiddelbart før hver prøvning konditioneres rørene ved en temperatur mellem 15 ° and 25 °C i mindst 12 timer, hvor de ikke må bruges. Under den dynamiske prøvning af sikkerhedsseler eller fastholdelsesanordninger skal stopanordningen have samme temperatur som under kalibreringsprøvningen med en tolerance på ± 2 °C. Kravene, som stopanordningen skal opfylde, findes i bilag 8 til dette regulativ. Enhver anordning, som giver lignende resultater, kan anvendes.

Tabel 1

Det energiafledende metals egenskaber

(Metode ASTM D 735 medmindre andet angives)

Shore A-hårdhed

95 ± 2 ved en temperatur på 20 ± 5 °C

Brudbelastning

Ro > 343 daN/cm2

Minimumsforlængelse

Ao > 400 %

Modul ved 100 % forlængelse

> 108 daN/cm2

ved 300 % forlængelse

> 235 daN/cm2

Koldskørhed (Metode ASTM D 736)

5 timer ved – 55 °C

Kompression (Metode B)

22 timer ved 70 °C < 45 %

Massefylde ved 25 °C

mellem 1,05 og 1,10

Ældning (Metode ASTM D 573)

70 timer ved 100 °C

—	Shore A-hårdhed:

maks. variation ± 3

—	brudbelastning:

reduktion < 10 % af Ro

—	forlængelse:

reduktion < 10 % af Ao

—

masse:

reduktion < 1 %

Nedsænkning i olie (Metode ASTM nr 1 Oil)

70 timer ved 100 °C

—	Shore A-hårdhed:

maks. variation ± 4

—	brudbelastning:

reduktion < 15 % af Ro

—	forlængelse:

reduktion < 10 % af Ao

—

volumen:

opsvulmen < 5 %

Nedsænkning i olie (Metode ASTM nr 3 Oil)

70 timer ved 100 °C

—	brudbelastning:

reduktion < 15 % af Ro

—	forlængelse:

reduktion < 15 % af Ao

—

volumen:

opsvulmen < 20 %

Nedsænkning i destilleret vand

1 uge ved 70 °C

—	brudbelastning:

reduktion < 35 % af Ro

—	forlængelse:

forøgelse < 20 % af Ao

Figur 1

Vogn, sæde, forankring

Figur 2

Stopanordning

(Samlet)

Figur 3

Stopanordning

(Rør af polyuretan)

Figur 4

Stopanordning

(Olivenformet knop)

BILAG 7

BESKRIVELSE AF ATTRAPPEN

1. SPECIFIKATION AF ATTRAPPEN

1.1. Generelt

Denne attraps væsentligste kendetegn er angivet i følgende tegninger og skemaer:

Figur 1

Set fra siden — hoved, hals og torso.

Figur 2

Set forfra — hoved, hals og torso.

Figur 3

Set fra siden — bækken, lår og underben.

Figur 4

Set forfra — bækken, lår og underben.

Figur 5

Vigtigste mål.

Figur 6

Attrap i siddende stilling med angivelse:

af tyngdepunkt

målepunkter, hvor forskydningen skal måles og

skulderhøjde.

Tabel 1

Nøgle til benævnelser og væsentligste mål for attrappens enkelte dele og

Tabel 2

Massen af hoved, hals, torso, lår og underben.

1.2. Beskrivelse af attrappen

1.2.1. Underbenets konstruktion (se figur 3 og 4)

Underbenet er sammensat af tre dele:

—	plade som fodsål (30)

—	skinnebensrør (29), og

—	knærøret (26).

Det rør, der udgør knæet, har to stopanordninger, som begrænser underbenets bevægelse inde i låret.

Fra udstrakt stilling kan underbenet dreje ca. 120° bagud.

1.2.2. Lårets konstruktion (se figur 3 og 4)

Låret består af tre dele:

—	knærøret (22)

—	lårbjælke (21), og

—	bækkenrøret (20).

For at hæmme knæets bevægelser er der i knærøret (22) to udskæringer, som griber ind i øjer i underbenet.

1.2.3. Torsoens konstruktion (se figur 1 og 2)

Torsoen består af:

—	bækkenrøret (2).

—	rullekæde (4)

—	ribben (6) og (7)

—	brystben (8) og

—	kædens fæstnelse (3) samt delvis i (7) og (8).

1.2.4. Hals (se figur 1 og 2)

Halsen består af syv skiver af polyuretan (9). Halsen kan gøres mere eller mindre stiv ved hjælp af en reguleringsanordning til kæden.

1.2.5. Hoved (se figur 1 og 2)

Hovedet (15) er hult; polyurethanet er forstærket med stålplader (17). Kædens reguleringsanordning, der gør det muligt at regulere halsen, består af en blok af polyamid (10), et afstandsrør (11) og spændeanordninger (12) og (13). Hovedet kan dreje i leddene ved atlas-hvirvelen og taphvirvelen, som omfatter spændeanordningen (14) og (18), afstandsrøret (16) og polyamidblokken (10).

1.2.6. Knæled (se figur 4)

Underben og lår er forbundet med rør (27) og en spændeanordning (28).

1.2.7. Hofteled (se figur 4)

Lår og torso er forbundet af et rør (23), friktionsplader (24) og spændeanordningen (25).

1.2.8. Polyuretan

Type	:	PU 123 CH Compound.
Hårdhed	:	50-60 Shore A.

1.2.9. Beklædning

Attrappen er dækket med en særlig beklædning (se tabel 1).

2. KORRIGERINGSANORDNINGER

2.1. Generelt

For at kunne justere attrappen efter bestemte værdier og dens totale masse justeres massefordelingen ved hjælp af seks korrigerende stållodder på hver 1 kg, som kan monteres på hofteleddet. Seks andre vægte af polyuretan på 1 kg hver kan anbringes bag på torsoen.

3. PUDE

En pude anbringes mellem attrappens torso og beklædningen. Puden skal være fremstillet af polyethylenskum og opfylde følgende forskrifter:

Hårdhed	:	7-10 Shore A
Tykkelse	:	25 mm ± 5

Den skal kunne udskiftes.

4. JUSTERING AF LEDDENE

4.1. Generelt

For at resultaterne skal være reproducerbare, er det nødvendigt at specificere og kontrollere friktionen i de forskellige led.

4.2. Knæled

Spænd knæleddet.

Lår og underben anbringes lodret.

Underbenet drejes 30°.

Skruen i spænddelen løsnes meget langsomt, indtil benet falder på grund af sin egen vægt.

Møtrikken fastskrues i denne stilling.

4.3. Hofteled

Spænd hofteleddet.

Låret anbringes vandret og torsoen i lodret stilling.

Torsoen drejes fremad, indtil den danner en vinkel på 60° i forhold til låret.

Spændeanordningen løsnes meget langsomt, indtil torsoen begynder at falde på grund af sin egen vægt.

Møtrikken fastskrues i denne stilling.

4.4. Ring-taphvirvelled

Dette led skal reguleres således, at det lige netop modstår sin egen vægt i retningerne fremad og bagud.

4.5. Hals

Halsen kan gøres mere eller mindre stiv ved hjælp af en reguleringsanordning til kæden (13). Når halsen er indstillet korrekt, flytter den øverste del af spændeanordningen sig mellem 4 og 6 cm, når den påføres en vandret påvirkning på 10 daN.

Tabel 1

Referencenummer	Navn	Materiale	Dimensioner
1	Kropsmateriale	Polyuretan	—
2	Hofterør	Stål	76 × 70 × 100 mm
3	Kædens fastgørelsespunkter	Stål	25 × 10 × 70 mm
4	Rullekæde	Stål	3/4
5	Skulderplade	Polyuretan	—
6	Profil	Stål	30 × 30 x3 × 250 mm
7	Ribben	Perforeret stålplade	400 × 85 × 1,5 mm
8	Brystben	Perforeret stålplade	250 × 90 × 1,5 mm
9	Skiver (seks)	Polyuretan	ø 90 × 20 mm
			ø 80 × 20 mm
			ø 75 × 20 mm
			ø 70 × 20 mm
			ø 65 × 20 mm
			ø 60 × 20 mm
10	Blok	Polyamid	60 × 60 × 25 mm
11	Afstandsrør	Stål	40 × 40 × 2 × 50 mm
12	Spændebolt	Stål	M16 × 90 mm
13	Spændemøtrik	Stål	M16
14	Spændeanordning for leddet mellem ringhvirvel-taphvirvel	Stål	ø 12 × 130 mm (M12)
15	Hoved	Polyuretan	—
16	Afstandsrør	Stål	ø 18 × 13 × 17 mm
17	Forstærkningsplade	Stål	30 × 3 × 500 mm
18	Spændemøtrik	Stål	M12 mm
19	Lår	Polyuretan	—
20	Hofterør	Stål	76 × 70 × 80 mm
21	Sædeskål	Stål	30 × 30 × 440 mm
22	Knærør	Stål	52 × 46 × 40 mm
23	Forbindelsesrør til hofte	Stål	70 × 64 × 250 mm
24	Friktionsplader (fire)	Stål	160 × 75 × 1 mm
25	Spændeanordning	Stål	M12 × 320 mm +
			Plader og møtrikker
26	Knærør	Stål	52 × 46 × 160
27	Forbindelsesrør til knæ	Stål	44 × 39 × 190 mm
28	Spændeplade	Stål	ø 70 × 4 mm
29	Skinnebensrør	Stål	50 × 50 × 2 × 460 mm
30	Plade til fodsål	Stål	100 × 170 × 3 mm
31	Korrektionsvægte til torso (seks)	Polyuretan	1 kg hver
32	Pude	Polystyrenskum	350 × 250 × 25 mm
33	Beklædning	Bomuld og polyamidbånd	—
34	Korrektionsvægte til hofte (seks) Stål	Stål	1 kg hver

Tabel 2

Attrappens bestanddele	Vægt i kg
Hoved og hals	4,6 + 0,3
Torso og arme	40,3 + 1,0
Lår	16,2 + 0,5
Underben og fod	9,0 + 0,5
Samlet vægt inklusive korrektionsvægte	75,5 + 1,0

Figur 1

Figur 2

Figur 3	Figur 4

Figur 5

Figur 6

G	=	tyngdepunkt
T	=	torsoens referencepunkt (bag på attrappens centerlinje)
P	=	hofteskålens referencepunkt (bag på attrappens centerlinje)

Målingen af forskydningen i punktet P omfatter ikke komponenter, der drejer omkring hofteaksen og omkring en lodret akse.

BILAG 8

BESKRIVELSE AF PRØVEVOGNENS DECELERATIONS- ELLER ACCELERATIONSKURVE SOM FUNKTION AF TIDEN

I alle tilfælde skal kalibrerings- og måleprocedurerne svare til det i den internationale standard ISO 6487:2002 definerede; måleudstyret skal svare til specifikationen for en datakanal med kanalfrekvensklasse (CFC) 60.

Definition af de forskellige kurver

Tid (ms)	Acceleration (g) Lavt område	Acceleration (g) Højt område
0	—	20
10	0	—
10	15	—
15	20	—
18	—	32
25	26	—
45	26	—
55	20	—
60	0	32
80	—	0

Det yderligere afsnit (se punkt 7.7.4.2) finder kun anvendelse for accelerationsslæden.

BILAG 9

VEJLEDNING

Hver sikkerhedssele skal ledsages af vejledning vedrørende de efterfølgende punkter udformet på det eller de sprog, som anvendes i den medlemsstat, i hvilket den påregnes udbudt til salg:

1.	Monteringsvejledning (ikke påkrævet, hvis producenten leverer køretøjet med sikkerhedsseler), som angiver, hvilke køretøjstyper sættet passer til og den korrekte metode for fastgørelse af sættet i køretøjet såvel som anvisninger til, hvordan slid på gjordene undgås.

Brugsanvisning (denne kan fremgå af instruktionsbogen for køretøjet, hvis producenten leverer køretøjet med sikkerhedsseler), som giver nærmere vejledning til sikring af, at brugeren får størst udbytte af sikkerhedsselen. I disse instruktioner bør følgende angives:

a)	betydningen af altid at tage selen på

den rigtige måde at tage sikkerhedsselen på og navnlig:

i)	den foreskrevne placering af lukkebeslaget

ii)	nødvendigheden af, at selerne er strammet

iii)	den korrekte placering af gjordene og vigtigheden af, at de ikke snos

iv)	at hver sele skal benyttes af en enkelt person, og at selen ikke må spændes om et barn, som sidder på skødet af en passager

c)	hvorledes lukkebeslaget åbnes og lukkes

d)	hvorledes selen indstilles

e)	brugen af retraktorerne, som kan være indbygget i sættet, og hvorledes det er muligt at kontrollere, at de er låst

f)	anbefalede metoder for rengøring af selen og for samling af denne efter rengøring, dersom dette er påkrævet

g)	nødvendigheden af at udskifte selen, når den har været i brug ved en alvorlig ulykke, eller hvis den bærer spor af losning eller har skår, eller hvis selens indikator for overbelastning viser, at selen er uegnet til fortsat brug, eller hvis selestrammeren for en sele har været aktiveret

h)	at selen absolut ikke må omdannes eller ændres, idet sådanne ændringer kan gøre selen virkningsløs, og specielt, dersom konstruktionen gør det muligt at adskille selen i dens bestanddele, vejledning til sikring af korrekt samling igen

i)	at selen er konstrueret til at bruges af voksne

j)	oprulning af selen, når den ikke er i brug.

3.	For sikkerhedsseler med en retraktor af type 4N skal det angives i monteringsvejledningen og på emballagen, at selen ikke er beregnet til montering i motorkøretøjer til transport af passagerer med under ni sæder, føreren inklusive.

Producenten/ansøgeren skal udlevere monteringsvejledning til forbrugeren for alle køretøjer, hvor sættet med skridtgjord kan anvendes. Producenten af en H-sele skal foreskrive montering af supplerende forstærkninger til skridtgjordenes forankringer og disses montering i alle køretøjer, hvor en sådan montering er mulig.

BILAG 10

PRØVNING AF DOBBELTE LUKKEBESLAG

BILAG 11

PRØVNING AF SLID OG GLIDNING

Figur 1

Type I-procedure

Eksempler på prøveopstillinger for forskellige typer justeringsanordninger

Eksempel a

Eksempel b

Figur 2

Type 2-procedure

Figur 3

Type 3-procedure og glidningsprøve

Samlet vandring: 300 ± 20 mm

Prøvningsstandens belastning på 5 daN skal påføres i lodret retning for at undgå, at belastningen svinger, og at gjorden snos.

Befæstigelsesanordningen skal fæstnes til belastningen på 5 daN på samme måde som i køretøjet.

BILAG 12

KORROSIONSPRØVNING

1. PRØVEAPPARATUR

1.1.

Apparatet består af et salttågekammer, en beholder til saltopløsningen, en tilførsel af komprimeret luft tilpasset formålet, en eller flere forstøverdyser, holdere til prøveeksemplarerne, en anordning til opvarmning af kammeret og de nødvendige kontrolmidler. Dimensioner og konstruktionsdetaljer for apparatet er valgfri, når blot prøvningsforskrifterne overholdes.

1.2.	Det er vigtigt at sikre, at dråber af opløsningen, som samler sig på kammerets dæksel, ikke falder ned på prøveeksemplaret.

1.3.	Dråber af opløsningen, som falder fra det prøveeksemplar, der prøves, må ikke føres tilbage til beholderen og derefter forstøves på ny.

1.4.	Apparatet må ikke være bygget af materialer, der kan påvirke opløsningens korroderende egenskaber.

2. DE PRØVEDE EKSEMPLARERS PLACERING I TÅGEKAMMERET

2.1.	Prøveeksemplarerne med undtagelse af retraktorerne skal fastholdes eller være udspændt mellem 15° og 30° i forhold til lodret og så vidt muligt parallelt med den vandrette salttågestrøms hovedretning bestemt i forhold til den overflade, der fortrinsvis skal prøves.

2.2.	Retraktorerne skal være understøttet eller udspændt på en sådan måde, at aksler i ruller til genoprulning af gjorden er vinkelrette på den vandrette salttågestrøms hovedretning i kammeret. Den åbning, som er bestemt til selens indgang i retraktoren, skal vende mod denne hovedretning.

2.3.	Alle prøveeksemplarer skal være placeret på en sådan måde, at tågen frit kan lægge sig på dem.

2.4.	Prøverne skal være anbragt således, at det forhindres, at saltopløsning drypper fra den ene prøve på den anden.

3. SALTOPLØSNING

3.1.	Saltopløsningen tilberedes ved, at 5 ± 1 massedel af natriumklorid opløses i 95 dele destilleret vand. Dette salt skal være natriumklorid næsten frit for nikkel eller kobber og må i tør tilstand ikke indeholde mere end 0,1 % natriumjodsalt og ikke mere end 0,3 % urenheder i alt.

3.2.	Opløsningen skal være således, at den opsamlede opløsning har en pH-værdi mellem 6,5 og 7,2 når den forstøves ved 35 °C.

4. LUFTTILFØRSEL

Den komprimerede luft til dyse eller dyser, som muliggør forstøvning af opløsninger, skal være fri for olie og urenheder og holdes under et tryk mellem 70 kN/m2 og 170 kN/m2.

5. FORHOLD I SALTTÅGEKAMMERET

5.1.

Anbringelseszonen i salttågekammeret skal holdes på en temperatur af 35 ± 5 °C. Mindst to egentlige tågeopsamlere skal være anbragt i anbringelseszonen for at undgå opsamling af dråber fra opløsningen, der stammer fra prøveeksemplarerne eller fra andre kilder. Opsamlerne anbringes nær prøveeksemplarerne, en nærmest en dyse og en fjernest fra alle dyser. Tågen skal være således, at der på hver del på 80 cm2 af den vandrette opsamlingszone i hver opsamler gennemsnitligt opsamles mellem 1,0 og 2,0 ml opløsning pr. time, når målingerne gennemføres over mindst 16 timer.

5.2.	Dysen (eller dyserne) skal være rettet eller forskudt på en sådan måde, at forstøvningen ikke direkte slår imod prøveeksemplarerne.

BILAG 13

PRØVNINGSRÆKKEFØLGE

PUNKT

PRØVNING

PRØVEEKSEMPLARER

Sele eller fastholdelses-anordning nr.

Gjord nr.

4/6.1.2./6.1.3/6.2.1.1./6.2.2./6.2.3.1./6.3.1.1.

Inspektion af sele eller fastholdelsesanordning

2.21./2.22./6.2.2.2.

Inspektion af lukke-anordning

6.2.2.6./6.2.2.7./7.5.1./7.5.5.

Prøvning af lukkebeslagets brudstyrke

6.2.3.3./7.5.1.

Justeringsanordningens brudstyrke (og i givet fald retraktorer)

6.2.4./7.5.2.

Prøvning af forankringers brudstyrke (og i givet fald retraktorer)

6.2.2.3./7.5.3.

Prøvning af lukke anordning ved lav temperatur

6.2.1.4./7.5.4.

Slagprøvning af stive dele ved lav temperatur

6.2.3.2./6.2.3.4./7.5.6.

Indstillingsmuligheder

Konditionering/prøvning af sele eller fastholdelses-anordning før dynamisk prøvning:

6.2.2.4.

Lukkeanordningens holdbarhed

6.2.1.2/7.2.

Stive deles korrosions-bestandighed

Konditionering af retraktorer:

6.2.5.2.1./6.2.5.3.1./6.2.5.3.3./7.6.2.

Låsetærskel

6.2.5.2.2./6.2.5.3.2./7.6.4

Tilbagetrækningskraft

6.2.5.2.3./6.2.5.3.3./7.6.1.

Holdbarhed

6.2.5.2.3./6.2.5.3.3./7.2.

Korrosion

6.2.5.2.3./6.2.5.3.3./7.6.3.

Støv

6.3.1.2./7.4.2.3.

Prøvning af gjordens bredde

Prøvning af gjordens holdbarhed efter:

6.3.2./7.4.1.1./7.4.2.

Konditionering ved stuetemperatur

6.3.3./7.4.1.2./7.4.2.

Konditionering med lys

6.3.3./7.4.1.3./7.4.2.

Konditionering med lav temperatur

6.3.3./7.4.1.4./7.4.2.

Konditionering med varme

6.3.3./7.4.1.5./7.4.2.

Konditionering med vand

6.2.3.2/7.3.

Prøvning af glidning

6.4.2./7.4.1.6.

Konditionering med slid

6.4.1./7.7.

Dynamisk prøvning

6.2.2.5./6.2.2.7./7.8.

Prøvning af lukkebeslagets åbnings-mekanisme

7.1.4.

Opbevaring af gjordprøve

BILAG 14

KONTROL AF PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE

1. PRØVNINGER

Det skal påvises, at sikkerhedsselerne overholder de krav, som følgende prøvninger er baseret på:

1.1. Kontrol af inerti-retraktorers låsetærskel og holdbarhed

I henhold til bestemmelserne i punkt 7.6.2 i den mest uhensigtsmæssige stilling efter udførelsen af holdbarhedsprøvning i henhold til punkt 7.6.1, 7.2 og 7.6.3 som krævet i punkt 6.2.5.3.5 i dette regulativ.

1.2. Kontrol af automatiske retraktorers holdbarhed

I henhold til bestemmelserne i punkt 7.6.1 suppleret med prøvningen i henhold til punkt 7.2 og 7.6.3 som krævet i punkt 6.2.5.2.3 i dette regulativ.

1.3. Prøvning af gjordenes styrke efter konditionering

I henhold til proceduren i punkt 7.4.2 efter konditionering i henhold til kravene i punkt 7.4.1.1 til 7.4.1.5 i dette regulativ.

1.3.1. Prøvning af gjordenes styrke efter konditionering med slid

I henhold til proceduren i punkt 7.4 efter konditionering i henhold til kravene i punkt 7.4.1.6 i dette regulativ.

1.4. Prøvning af glidning

I henhold til proceduren i punkt 7.3 i dette regulativ.

1.5. Prøvning af stive dele

I henhold til proceduren i punkt 7.5 i dette regulativ.

1.6. Kontrol af sikkerhedsselens eller fastholdelsesanordningens specifikationer ved dynamisk prøvning

1.6.1. Prøvning med konditionering

1.6.1.1.

Seler eller fastholdelsesanordninger udstyret med inerti-retraktor i henhold til bestemmelserne i punkt 7.7 og 7.8 i dette regulativ med en sele, der forud har gennemgået 45 000 cyklusser i holdbarhedsprøvning af retraktoren som beskrevet i punkt 7.6.1 i dette regulativ samt prøvning som defineret i punkt 6.2.2.4, 7.2 og 7.6.3 i dette regulativ.

1.6.1.2.

Seler eller fastholdelsesanordninger med interti-retraktor: i henhold til bestemmelserne i punkt 7.7 og 7.8 i dette regulativ med en sele, der forud har gennemgået 10 000 cyklusser i holdbarhedsprøvningen af retraktoren som beskrevet i punkt 7.6.1 i dette regulativ samt prøvning som defineret i punkt 6.2.2.4, 7.2 og 7.6.3 i dette regulativ.

1.6.1.3.

Statiske seler: i henhold til bestemmelserne i punkt 7.7 og 7.8 i dette regulativ på en sikkerhedssele, der har gennemgået prøvning som beskrevet i punkt 6.2.2.4 og 7.2 i dette regulativ.

1.6.2. Prøvning uden konditionering

I henhold til bestemmelserne i punkt 7.7 og 7.8 i dette regulativ.

2. PRØVNINGSHYPPIGHED OG RESULTATER

2.1. Hyppigheden af prøvningerne af kravene i punkt 1.1 til 1.5 i dette bilag skal ske i henhold til statistisk kontrollerede og på et tilfældigt grundlag i overensstemmelse med en af de normale kvalitetssikringsprocedurer.

2.1.1. For inerti-retraktorer skal alle sæt kontrolleres:

2.1.1.1.

enten i henhold til bestemmelserne i punkt 7.6.2.1 og 7.6.2.2 i dette regulativ i den mest uhensigtsmæssige retning som beskrevet i punkt 7.6.2.1.2. Prøvningsresultaterne skal opfylde kravene i punkt 6.2.5.3.1.1 og 6.2.5.3.3 i dette regulativ.

2.1.1.2.

Eller i henhold til bestemmelserne i punkt 7.6.2.3 i dette regulativ i den mest uhensigtsmæssige retning. Hældningshastigheden kan dog være højere end den foreskrevne, når dette ikke påvirker prøveresultaterne. Prøveresultaterne skal opfylde kravene i punkt 6.2.5.3.1.4 i dette regulativ.

2.2. Dynamisk prøvning i henhold til punkt 1.6 i dette bilag skal udføres med en mindste hyppighed på:

2.2.1. Prøvning med konditionering

2.2.1.1.

Seler eller fastholdelsesanordninger med interti-retraktor

ved en daglig produktion på mere end 1 000 seler: en pr. 100 000 fremstillede seler med en mindste hyppighed på en hver anden uge,

ved en daglig produktion på mindre end eller lig med 1 000 seler: en pr. 10 000 fremstillede seler med en mindste hyppighed på en pr. år og pr. type af låsemekanisme (1),

skal underkastes prøvningen i punkt 1.6.1.1 i dette bilag.

2.2.1.2.

Seler med interti-retraktor og statiske seler

ved en daglig produktion på mere end 1 000 seler: en pr. 100 000 fremstillede seler med en mindste hyppighed på en hver anden uge,

ved en daglig produktion på mindre end eller lig med 1 000 seler: en pr. 10 000 fremstillede seler med en mindste hyppighed på en om året,

skal underkastes prøvningen i henholdsvis punkt 1.6.1.2 og 1.6.1.3 i dette bilag.

2.2.2. Prøvning uden konditionering

2.2.2.1.

For seler med inerti-retraktor skal følgende antal eksemplarer underkastes prøvning i henhold til punkt 1.6.2 ovenfor:

2.2.2.1.1.

ved en produktion på ikke under 5 000 seler pr. dag, to seler pr. 25 000 fremstillede seler med en mindste hyppighed på en pr. dag og pr. låsemekanisme

2.2.2.1.2.

ved en produktion på under 5 000 seler pr. dag, en sele pr. 5 000 fremstillede seler med en mindste hyppighed på en pr. år og pr. låsemekanisme

2.2.2.2.

For seler med inerti-retraktor og statiske seler skal følgende antal eksemplarer underkastes prøvning i henhold til punkt 1.6.2 ovenfor:

2.2.2.2.1.

ved en produktion på ikke under 5 000 seler pr. dag, to seler pr. 25 000 fremstillede seler med en mindste hyppighed på en pr. dag og pr. godkendt type

2.2.2.2.2.

ved en produktion på under 5 000 seler pr. dag, en sele pr. 5 000 fremstillede seler med en mindste hyppighed på en pr. år og pr. godkendt type.

2.2.3. Resultater

Prøveresultaterne skal opfylde kravene i punkt 6.4.1.3.1 i dette regulativ.

Attrappens forskydning i fremadgående retning kan kontrolleres for så vidt angår punkt 6.4.1.3.2 i dette regulativ (eller i givet fald 6.4.1.4) under en prøvning, der udføres med konditionering i henhold til punkt 1.6.1 i dette bilag ved hjælp af en forenklet, tilpasset metode.

2.2.3.1.

I forbindelse med godkendelse i henhold til punkt 6.4.1.3.3 i dette regulativ og punkt 1.6.1 i dette bilag angives det kun, at ingen del af selen må være ødelagt eller have revet sig løs, og at hastigheden for brystets referencepunkt ved en forskydning på 300 mm ikke må overstige 24 km/h.

2.3. Når et prøveeksemplar ikke består en bestemt prøvning, som det underkastes, skal en yderligere prøvning i henhold til de samme krav udføres på mindst tre andre prøveeksemplarer. Hvis et prøveeksemplar ikke klarer en af disse sidste prøvninger ved dynamisk prøvning, skal indehaveren af godkendelsen eller dennes behørigt bemyndigede repræsentant underrette den kompetente myndighed, som har udstedt typegodkendelsen med en angivelse af, hvilke skridt der er taget for at genoprette produktionens overensstemmelse.

(1) I dette bilag forstås ved »art låsemekanisme« alle inerti-retraktorer, hvis mekanismer kun afviger med hensyn til følerens vinkel i forhold til køretøjets referenceaksesystem.

BILAG 15

METODE TIL BESTEMMELSE AF »H-PUNKT« OG FAKTISK TORSOVINKEL FOR SIDDEPLADSER I MOTORKØRETØJER

1. FORMÅL

Den i dette bilag beskrevne metode anvendes til bestemmelse af H-punkt og faktisk torsovinkel for en eller flere siddepladser i et motorkøretøj og til eftervisning af sammenhængen mellem målte data og de konstruktivt bestemte specifikationer, som er angivet af fabrikanten (1).

2. DEFINITIONER

2.1. »Referencedata«: et eller flere af følgende kendetegn ved en siddeposition:

2.2. »Tredimensional H-punktmaskine« (3-D H-maskine): Den anordning, som anvendes til bestemmelse af H-punkt og faktisk torsovinkel. Denne anordning beskrives i bilag 1 i dette bilag.

2.3. »H-punkt«: omdrejningspunktet for torsoen og låret i den 3-D H-maskine, der er monteret i køretøjets sæde i overensstemmelse med punkt 4 nedenfor. Punktet »H« er placeret i centrum af anordningens centerlinje, som ligger mellem sigtelinjerne for »H«-punktet på begge sider af 3-D H-maskinen. Punktet »H« svarer teoretisk til punktet »R« (med hensyn til tolerancer henvises til punkt 3.2.2 nedenfor). Når punktet »H« er bestemt i henhold til proceduren i punkt 4, betragtes det som fast i forhold til sædepuderammen og bevæger sig med denne, når sædet justeres.

2.4. »R-punktet« eller »sædets referencepunkt«: et konstruktivt bestemt punkt, som fastlægges af køretøjsfabrikanten for hver siddeplads, og er bestemt i forhold til det tredimensionale referencesystem.

2.5. »Torsolinje«: midteraksen af 3-D H-maskinens målestok, når denne er ført helt tilbage.

2.6. »Faktisk torsovinkel«: vinklen mellem en lodret linje gennem H-punktet og torsolinjen, målt med 3-D H-maskinens rygvinkelkvadrant. Den faktiske torsovinkel svarer teoretisk til den konstruktivt bestemte torsovinkel (med hensyn til tolerancer henvises til punkt 3.2.2 nedenfor).

2.7. »Konstruktivt bestemt torsovinkel«: vinklen som målt mellem en lodret linje gennem punktet »R« og torsolinjen i en stilling, der svarer til den position for ryglænet, som producenten har beregnet.

2.8. »Midterplan af passager/fører« (C/LO): midterplanet af 3-D H-maskinen, som er anbragt på hver af de foreskrevne siddepladser; den repræsenteres af »H«-punktets koordinat på »Y«-aksen. For de enkelte sæder er sædets midterplan sammenfaldende med den siddendes midterplan. For andre sæder angives den siddendes midterplan af producenten.

2.9. »Tredimensionalt referencesystem«: system som beskrevet i tillæg 2 til dette bilag.

2.10. »Referencemærker«: fysiske punkter (huller, overflader, mærker eller fordybninger) i køretøjets karosseri som angivet af producenten.

2.11. »Målestilling for køretøj«: køretøjets position som defineret ved referencemærkernes koordinater i det tredimensionale referencesystem.

3. FORSKRIFTER

3.1. Præsentation af data

For hver siddeposition, hvor der kræves referencedata for at kunne påvise overensstemmelsen med bestemmelserne i nærværende regulativ, skal alle nedenstående data eller et hensigtsmæssigt udvalg heraf præsenteres i den form, der angives i tillæg 3 til dette bilag:

3.1.1.

koordinaterne for »R«-punktet i forhold til det tredimensionale referencesystem

3.1.2.

den konstruktivt bestemte torsovinkel

3.1.3.

alle angivelser, som er nødvendige for indstilling af sædet (såfremt det er indstilleligt) i den i punkt 4.3 fastlagte måleposition.

3.2. Forhold mellem målte data og beregnede specifikationer

3.2.1.

Koordinaterne for »H«-punktet og værdien af den konstruktivt bestemte torsovinkel i henhold til proceduren, som beskrives i punkt 4 nedenfor, skal sammenlignes med henholdsvis koordinaterne for »R«-punktet og værdien af den konstruktivt bestemte torsovinkel som angivet af køretøjsfabrikanten.

3.2.2.

De relative positioner for punkterne »R« og »H« og forholdet mellem den konstruktivt bestemte torsovinkel og den faktiske torsovinkel anses for tilfredsstillende for den pågældende siddeposition, hvis punktet »H« som defineret ved dets koordinater ligger inden for et kvadrat med en sidelængde på 50 mm med vandrette og lodrette sider, hvis diagonaler skærer punktet »R«, og hvis den faktiske torsovinkel højst afviger 5° i forhold til den konstruktivt bestemte torsovinkel.

3.2.3.

Hvis disse betingelser er opfyldt, anvendes punktet »R« og den konstruktivt bestemte torsovinkel til at påvise overensstemmelse med dette regulativs bestemmelser.

3.2.4.

Hvis punktet »H« eller den faktiske torsovinkel ikke opfylder kravene i punkt 3.2.2 ovenfor, skal punktet »H« og den faktiske torsovinkel bestemmes to gange mere (tre gange i alt). Hvis resultaterne af to af disse tre operationer opfylder kravene, finder bestemmelserne i punkt 3.2.3 ovenfor anvendelse.

3.2.5.

Hvis resultaterne af mindst to af de tre operationer, der beskrives i punkt 3.2.4 ovenfor, ikke opfylder kravene i punkt 3.2.2 ovenfor, eller hvis kontrollen ikke kan gennemføres, fordi køretøjsfabrikanten ikke har leveret oplysninger vedrørende »R«-punktets placering eller vedrørende konstruktivt bestemte torsovinklen, anvendes det geometriske tyngdepunkt for de tre målte punkter eller gennemsnittet af de tre målte vinkler og anses for gældende i alle tilfælde, hvor der henvises til punktet »R« eller den konstruktivt bestemte torsovinkel i dette regulativ.

4. PROCEDURE FOR BESTEMMELSE AF »H«-PUNKTET OG DEN FAKTISKE TORSOVINKEL

4.1. Køretøjet konditioneres forud efter fabrikantens ønske til en temperatur på 20 ± 10 °C for at sikre, at sædets materiale har nået stuetemperatur. Hvis sædet, der skal kontrolleres, aldrig har været siddet i, skal en person eller en anordning på mellem 70 og 80 kg sidde i sædet i to gange et minut for at presse mod sædet og ryglænet. Fabrikanten kan anmode om, at alle sædesæt skal være uden belastning i en mindsteperiode på 30 minutter forud for montering af 3-D H-maskinen.

4.2. Køretøjet anbringes i den målestilling, der defineres i punkt 2.11 ovenfor.

4.3. Hvis sædet kan forskydes, indstilles det først til den bageste normale kørselsposition efter køretøjsfabrikantens angivelse udelukkende under hensyntagen til sædets indstillingsmuligheder i længderetningen, undtagen sædeindstillinger, der anvendes til andre formål end normal kørsel som fører eller passager. Hvis der forefindes andre muligheder for sædeindstilling (lodret, vinkling, ryglæn osv.), indstilles disse til den position, der angives af køretøjsfabrikanten. Ophængte sæder fastgøres i den lodrette stilling, der svarer til en normal kørselsposition i henhold til fabrikantens anvisninger.

4.4. Det område af sædet, som 3-D H-maskinen kommer i kontakt med, dækkes med et stykke svært bomuld af tilstrækkelig størrelse og en passende struktur beskrevet som en almindelig bomuldsstruktur med 18,9 tråde pr. cm2 og en vægt på 0,228 kg/m2 eller strikket eller ikke-vævet stof med tilsvarende egenskaber. Hvis prøvningen foretages på et sæde uden for køretøjet, skal underlaget, som sædet anbringes på, have de samme væsentlige egenskaber (2) som gulvet i det køretøj, hvor sædet er beregnet til at blive brugt.

4.5. 3-D H-maskinens sæde- og rygdel anbringes, så den siddendes midterplan (C/LO) er sammenfaldende med 3-D H-maskinens midterplan. Efter fabrikantens ønske kan 3-D H-maskinen flyttes indad i forhold til C/LO, hvis 3-D H-maskinen er anbragt så langt ude, at sædets kant ikke giver mulighed for at få 3-D H-maskinen i water.

4.6. Fod- og underbenssættene fastgøres til sædeskålsættet, enten enkeltvis eller ved brug af T-stykket og underbensstykket. En linje gennem sigtelinjerne gennem »H«-punktet skal være parallel med jorden og vinkelret på sædets midterplan i længderetningen.

4.7. 3-D H-maskinens fod- og benpositioner indstilles som følger:

4.7.1. Beregnet siddeposition: fører og yderste forsædepassager

4.7.1.1.

Både fod- og bensættene flyttes fremad på et sådan måde, at fødderne indtager en naturlig stilling på gulvet, om nødvendigt mellem pedalerne. Når det er muligt, skal venstre fod anbringes tilnærmelsesvis i samme afstand til venstre for 3-D H-maskinens midterplan, som højre fod er til højre for maskinen. Væskestandsrøret til kontrol af 3-D H-maskinens position i tværgående retning indstilles om nødvendigt til vandret stilling ved at justere sædeskålen eller ved at justere ben- og fodsættene bagud. Linjen gennem sigtelinjerne gennem »H«-punktet skal fortsat være vinkelret på sædets midterplan i længderetningen.

4.7.1.2.

Hvis venstre ben ikke kan være parallelt med højre ben, og venstre fod ikke kan understøttes af stellet, flyttes venstre fod, indtil den understøttes. Justeringen af sigtelinjerne opretholdes.

4.7.2. Beregnet siddeposition: bageste ydersæder

Ved bagsæder eller hjælpesæder anbringes benene som angivet af producenten. Hvis fødderne hviler på dele af gulvet, som befinder sig på forskellige niveauer, skal den fod, der først kommer i kontakt med forsædet, fungere som reference, og den anden fod indstilles sådan, at væskestandsrøret, der angiver sædets tværgående stilling, er vandret.

4.7.3. Andre beregnede siddepositioner:

Den generelle procedure, som angives i punkt 4.7.1 ovenfor, skal følges, bortset fra at fødderne skal anbringes som angivet af køretøjsfabrikanten.

4.8. Der påsættes vægtlodder for underben og lår, og 3-D H-maskinen bringes i vater.

4.9. Ryglænsskålen skubbes frem mod det forreste stop, og 3-D H-maskinen trækkes fri af ryglænet ved hjælp af T-stykket. 3-D H-maskinen justeres på sædet med en af følgende metoder:

4.9.1. Hvis 3-D H-maskinen har tendens til at glide bagud, anvendes følgende procedure. Giv 3-D H-maskinen mulighed for at glide bagud, indtil der ikke længere er behov for en vandret vægt på T-stykket, dvs. når sædestykket rører ryglænet. Underbenet anbringes igen i den rette position.

4.9.2. Hvis 3-D H-maskinen ikke har tendens til at glide bagud, anvendes følgende procedure. 3-D H-maskinen skubbes bagud ved at anvende en bagudrettet vandret belastning på T-stykket, indtil sædestykket kommer i berøring med ryglænet (se figur 2 i tillæg 1 til dette bilag).

4.10. Anvend en belastning på 100 + 10 N på 3-D H-maskinens bagstykke og sædestykke i skæringspunktet mellem hoftevinklens kvadrant og indkapslingen af T-stykket. Belastningen påføres i en retning, der går langs en linje, der passerer gennem ovennævnte skæringspunkt til et punkt lige over indkapslingen af lårbjælken (se figur 2 i tillæg 1 til dette bilag). Derefter bevæges bagstykket forsigtigt tilbage mod ryglænet. Under den resterende del af proceduren skal man passe på, at 3-D H-maskinen ikke glider fremad.

4.11. Højre og venstre ballevægte monteres og dernæst skiftevis de otte torso-vægte. 3-D H-maskinen skal holdes i water.

4.12. Bagstykket vippes fremad for at mindske presset mod ryglænet. 3-D H-maskinen vippes fra side til side gennem en bue på 10° (5° på hver side af det lodrette midterplan) i tre fuldstændige cyklusser for at frigive eventuel akkumuleret friktion mellem 3-D H-maskinen og sædet.

Ved denne vippebevægelse kan 3-D H-maskinens T-stykke have tendens til at flytte sig fra den angivne vandrette og lodrette stilling. T-stykket skal derfor fastholdes ved at anvende en passende sideværts belastning under vippebevægelserne. Når T-stykket fastholdes og 3-D H-maskinen vippes, skal man være omhyggelig med at undgå, at man ikke uforvarende påfører eksterne belastninger i lodret eller fremadgående eller bagudgående retning.

3-D H-maskinens fødder skal ikke fastgøres eller fastholdes i denne fase. Hvis fødderne flytter sig, skal man lade dem forblive der indtil videre.

Bagstykket føres forsigtigt tilbage til ryglænet, og det kontrolleres, at de to væskestandsniveauer står i nul. Hvis fødderne har flyttet sig, da 3-D H-maskinen blev vippet, skal de anbringes som følger:

Man kan løfte hver af fødderne præcis så meget fra gulvet, at der ikke længere forekommer yderligere bevægelser af fødderne. Under denne løftning skal fødderne kunne dreje frit, og der må ikke påføres nogen fremadgående eller sideværts belastning. Når begge fødder igen er anbragt i den nedadrettet position, skal hælen være i kontakt med den dertil beregnede struktur.

Kontrollér, at væskestandsniveauet for sidebevægelser står i nul. Anvend eventuelt en sideværts belastning på toppen af bagstykket, der er tilstrækkelig til, at 3-D H-maskinens sædestykke flugter med sædet.

4.13. Hold T-stykket fast for at hindre 3-D H-maskinen i at glide fremad på sædepuden og gør følgende:

a)	rygskålen føres tilbage til ryglænet

ellers påføres en bagudrettet, vandret belastning på ikke over 25 N på vinkelstykket i ryggen i en højde, der omtrent er midt på torso-vægtene, indtil hoftevinklens kvadrant viser, at stillingen er stabil, efter at belastningen er fjernet igen. Man skal være omhyggelig med at sikre, at 3-D H-maskinen ikke udsættes for nedadrettede eller sideværts belastninger. Hvis det er nødvendigt at justere 3-D H-maskinens placering igen, drejes bagstykket fremad, maskinen bringes i water og proceduren gentages fra punkt 4.12.

4.14. Foretag alle målinger:

4.14.1. Koordinaterne for »H«-punktet måles i forhold til det tredimensionale referencesystem.

4.14.2. Den faktiske torsovinkel aflæses ved 3-D H-maskinens bageste vinkelkvadrant med føleren i den stilling, der er længst bagud.

4.15. Hvis man ønsker at anbringe 3-D H-maskinen igen, skal sædesættet være uden belastning i mindst 30 minutter forud for den fornyede prøvning. 3-D H-maskinen bør ikke hvile på sædesættet længere end nødvendigt for gennemførelsen af prøvningen.

4.16. Hvis sæder i samme række kan betragtes som ensartede (bænkesæder, identiske sæder osv.), bestemmes kun et »H«-punkt og en »faktisk torsovinkel« for hver sæderække, idet 3-D H-maskinen, som beskrives i tillæg 1 til dette bilag anbringes på en plads, der anses for repræsentativ for rækken. Denne plads skal:

4.16.1.

ved forreste række være førersædet

4.16.2.

ved bageste række eller rækker være et ydersæde.

(1) Hvis »H-punktet« for nogen siddeplads bortset fra forsæderne ikke kan bestemmes ved hjælp af den »tredimensionale H-punkt maskine« eller dertil hørende metoder, kan det af fabrikanten angivne »R-punkt« efter den kompetente myndigheds skøn anvendes som referencepunkt.

(2) Vippevinkel, højdeforskel med sædebeslag, overflade.

Tillæg 1

BESKRIVELSE AF DEN TREDIMENSIONALE H-PUNKTMASKINE (1)

(3-D H-maskine)

1. BAGSTYKKE OG SÆDESTYKKE

Bagstykket og sædestykket er lavet af forstærket plastik og metal. De simulerer den menneskelige torso og lår og er mekanisk hængslet i »H«-punktet. En kvadrant fastgøres til føleren, der er hængslet i »H«-punktet, for at måle den faktiske torsovinkel. En indstillelig lårbjælke, som er fastgjort til sædestykket, udgør lårets centerlinje og fungerer som grundlinje for hoftevinkelkvadranten.

2. KROPS- OG BENDELE

Delene af underbenet er forbundet til sædestykket ved T-stykket til samling af knæene, som er en sideværts forlængelse af den indstillelige lårbjælke. Delene i underbenet har indbygget kvadranter med henblik på måling af knævinklerne. Sko- og fodsættene kalibreres til måling af fodvinklen. To væskestandsmålere bruges til den rumlige justering af anordningen. Der anbringes vægte på kropsdelene i de tilhørende tyngdepunkter for at skabe en sædepenetration svarende til en mand på 76 kg. Det kontrolleres, at alle 3-D H-maskinens led kan bevæge sig frit uden at støde på bemærkelsesværdig friktion.

Figur 1

Betegnelser for 3-D H-maskinens elementer

Figur 2

Dimensioner og vægtfordeling for 3-D H-maskinen

(1) Nærmere oplysninger om opbygningen af 3-D H-maskinen fås hos Society of Automobile Engineers (SAE), 400 Commonwealth Drive, Warrendale, Pennsylvania 15096, United States of America.

Maskinen svarer til beskrivelsen i ISO-standard 6549:1980.

Tillæg 2

DET TREDIMENSIONALE REFERENCESYSTEM

1.	Det tredimensionale referencesystem defineres ved tre retvinklede planer, som angives af køretøjsfabrikanten (se figur) (1).

2.	Køretøjets målestilling bestemmes ved at anbringe køretøjet på underlaget på en sådan måde, at målepunkternes koordinater svarer til de værdier, fabrikanten har opgivet.

3.	Koordinaterne for »R«-punktet og »H«-punktet bestemmes i forhold til målepunkterne, som defineres af køretøjsfabrikanten.

Figur

Det tredimensionale referencesystem

(1) Referencesystemet svarer til beskrivelsen i ISO-standard 4130:1978.

Tillæg 3

REFERENCEDATA VEDRØRENDE SIDDEPOSITIONER

1. KODER FOR REFERENCEDATA

Referencedata opføres fortløbende for hver siddeposition. Siddepositionerne identificeres med en tocifret kode. Det første ciffer er et arabertal og angiver sæderække regnet fra køretøjets front og bagud. Det andet ciffer er en kapitæl, som angiver sædets placering i en række set i køretøjets fremadgående retning. Følgende bogstaver anvendes:

L	=	venstre
C	=	midt
R	=	højre

2. BESKRIVELSE AF KØRETØJETS STILLING VED MÅLINGEN

2.1. Målemærkernes koordinater

X …

Y …

Z …

3. LISTE OVER REFERENCEDATA

3.1. Siddeposition: …

3.1.1. Koordinater for »R«-punktet

X …

Y …

Z …

3.1.2. Konstruktivt bestemt torsovinkel: …

3.1.3. Specifikationer for sædeindstilling (1)

vandret: …

lodret: …

vinkel: …

torsovinkel: …

Bemærk: Referencedata for yderligere siddepositioner anføres under punkt 3.2, 3.3 osv.

(1) Det ikke gældende overstreges.

BILAG 16

MINIMUMSKRAV TIL SIKKERHEDSSELER OG RETRAKTORER

Køretøjets klasse

Fremadvendende siddepladser

Bagudvendende

Siddepladser

Yderpladser

Midterpladser

Foran,

Andre end forsæder

Foran,

Andre end forsæder

Ar4m

B, Br3, Br4m

M2 ≤ 3,5 t

Ar4m, Ar4Nm

Br3, Br4m, Br4Nm

M2 > 3,5 t

Br3, Br4m, Br4Nm, eller Ar4m eller Ar4Nm •

Br3, Br4m, Br4Nm eller Ar4m eller Ar4Nm •

Br3, Br4m, Br4Nm

Se punkt 8.1.7 for situationer, hvor hofteseler er tilladt

Ar4m, Ar4Nm

Ar4m, Ar4Nm, Br4m, Br4Nm Ø

B, Br3, Br4m, Br4Nm eller A, Ar4m, Ar4Nm (*) (1)

B, Br3, Br4m, Br4Nm

Punkt 8.1.2.1 hoftesele tilladt, hvis der er passage mellem sædet og køretøjets sidevæg

Punkt 8.1.6 hoftesele tilladt, hvis forruden er uden for referenceområdet.

Br3, Br4m, Br4Nm eller Ar4m, Ar4Nm (*)

B, Br3, Br4m, Br4Nm

B, Br3, Br4m, Br4Nm eller A, Ar4m, Ar4Nm (*)

B, Br3, Br4m, Br4Nm

Punkt 8.1.6 hoftesele tilladt, hvis forruden er uden for referenceområdet samt ved førersædet.

Punkt 8.1.6 hoftesele tilladt, hvis forruden er uden for referenceområdet.

A:	trepunktssele (hofte og skråsele)
3:	automatisk retraktor
(*)	Henviser til punkt 8.1.6 i dette bilag ()
B:	topunktssele (hofte)
4:	inerti-retraktor
Ø:	Henviser til punkt 8.1.6 i dette bilag Regulativ
r:	retraktor
N:	højere aktiveringstærskel
•:	Henviser til punkt 8.1.7 i dette bilag ()
m:	dobbeltvirkende interti-retraktor (se regulativ nr. 16, punkt 2.14.3 og 2.14.5)

Bemærk:

I alle tilfælde kan seler af S-typen monteres i stedet for alle mulige seler af A- eller B-typen, hvis forankringerne er i overensstemmelse med regulativ nr. 14.

Når en H-sele er godkendt som en sele af S-typen i henhold til dette regulativ med brug af gjorden til hofteselen, kan producenten/ansøgeren levere gjorden til skulderselen og evt. en eller flere retraktorer samt en eller to supplerende skridtgjorde sammen med deres fastgørelsesanordninger til forankringspunkterne. Disse supplerende forankringer behøver ikke opfylde kravene i regulativ nr. 14 (Erratum til supplement 14 til ændringsserie 04, gældende »ab initio«).

(1) Erratum til supplement 12 til ændringsserie 04, gældende »ab initio«.

(2) Erratum til revision 4, gældende »ab initio.«

Bemærk:

I alle tilfælde kan seler af S-typen monteres i stedet for alle mulige seler af A- eller B-typen, hvis forankringerne er i overensstemmelse med regulativ nr. 14.

BILAG 17

FORSKRIFTER FOR MONTERING AF SIKKERHEDSSELER OG FASTHOLDELSESANORDNINGER TIL VOKSNE PERSONER PÅ FREMADVENDENDE SÆDER OG FOR MONTERING AF ISOFIX-BARNEFASTHOLDELSESANORDNINGER I MOTORDREVNE KØRETØJER

1. FORENELIGHED MED BARNEFASTHOLDELSESORDNINGER

1.1.

Køretøjsfabrikanten skal sikre, at køretøjets instruktionsbog indeholder angivelser for, hvorvidt de enkelte passagersæder er beregnet til børn op til 12 år (eller op til en højde på 1,50 m) eller til montering af barnefastholdelsesanordninger. Oplysningerne skal forefindes på det nationale sprog eller mindst et af de nationale sprog i det land, hvor køretøjet udbydes til salg.

For alle fremadvendende passagersæder skal producenten og for hver Isofix-position skal køretøjsfabrikanten enten:

a)	Angive, at sædet er egnet til fastholdelsesanordninger for børn i kategorien »universal« (se punkt 1.2 nedenfor)

b)	Angive, om Isofix-positionen er egnet til Isofix-fastholdelsesanordninger i kategorien »universal« (se punkt 1.2 nedenfor)

c)	Levere en liste over barnefastholdelsesanordninger i kategorierne »semi-universal«, »restricted« eller »vehicle-specific«, der er beregnet til det pågældende sæde, med angivelse af de vægtkategorier, som fastholdelsesanordningen er beregnet til

Levere en liste over Isofix-barnefastholdelsesanordninger i kategorierne »semi-universal«, »restricted« eller »vehicle-specific«, der er beregnet til det køretøjets Isofix-position, med angivelse af de vægtkategorier og den Isofix-størrelsesklasse, som Isofix-fastholdelsesanordningen er beregnet til

e)	Medlevere en indbygget barnefastholdelsesanordning med angivelse af de vægtkategorier, som fastholdelsesanordningen er beregnet til og de tilhørende konfigurationer

f)	Levere en given kombination af a), b), c), d), e)

g)	Angive de vægtkategorier for børn, der ikke må transporteres i det pågældende sæde.

Hvis et sæde kun er beregnet til fremadvendende barnefastholdelsesanordninger, skal dette angives.

Tabeller i et passende format til disse oplysninger findes i tillæg 3 til dette bilag.

1.2.

En barnefastholdelsesanordning eller Isofix-barnefastholdelsesanordning i kategorien »universal« angiver, at barnefastholdelsesanordningen er godkendt i kategorien »universal« i regulativ nr. 44, supplement 5 til ændringsserie 03. Siddepladser eller Isofix-positioner, som køretøjsfabrikanten angiver som egnede til montering af barnefastholdelsesanordninger eller Isofix-barnefastholdelsesanordninger, skal opfylde forskrifterne i tillæg 1 eller 2 til dette bilag. Eventuelle begrænsninger for samtidig anvendelse af tilstødende Isofix-positioner til barnefastholdelsesanordninger og/eller Isofix-positioner og voksensæder, skal angives i tabel 2 i tillæg 3 til dette bilag.

Tillæg 1

FORSKRIFTER FOR MONTERING AF FASTHOLDELSESANORDNING I KATEGORIEN »UNIVERSAL« TIL BØRN, DER FASTGØRES MED KØRETØJETS SIKKERHEDSSELER

1. GENERELT

1.1.	Proceduren for og kravene til prøvningen i dette tillæg anvendes til at afgøre, hvorvidt sæder er beregnet til montering af fastholdelsesanordninger i kategorien »universal«.

1.2.	Prøvningen kan udføres i køretøjet eller i en repræsentativ del af køretøjet.

2. PRØVNINGSPROCEDURE

2.1.	Sædet indstilles i den position, der er længst bagud og lavest.

2.2.	Ryglænets vinkel indstilles til den position, som producenten har angivet. Hvis der ikke foreligger nogen specifikation, anvendes en vinkel på 25 grader i forhold til lodret stilling eller ryglænets nærmeste faste position.

2.3.	Skulderforankringen indstilles til den laveste position.

2.4.	Der anbringes et stykke bomuldsstof på ryglæn og sædepude.

2.5.	Fiksturen (som beskrevet i figur 1 til dette tillæg) anbringes i køretøjets sæde.

2.6.	Hvis sædet er beregnet til en fremadrettet eller bagudrettet universel fastholdelsesanordning, kan man gå videre til punkt 2.6.1, 2.7, 2.8, 2.9 og 2.10. Hvis sædet kun er beregnet til en fremadrettet fastholdelsesanordning, kan man gå videre til punkt 2.6.2, 2.7, 2.8, 2.9 og 2.10.

2.6.1.

Selegjorden anbringes omkring fiksturen i tilnærmelsesvis den korrekte position som vist i figur 2 og 3, og lukkebeslaget lukkes.

2.6.2.

Selegjorden anbringes omkring den nederste del af fiksturen i tilnærmelsesvis den korrekte position med en 150 mm radius som vist i figur 3, og lukkebeslaget lukkes.

2.7.	Det kontrolleres, at fiksturen er placeret med midterlinjen i sædets tilsyneladende midterlinje ± 25 mm med midterlinjen parallelt med køretøjets midterlinje.

2.8.	Det kontrolleres, at gjordene er strammet til. Brug tilstrækkelig kraft til, at selen ikke sidder løst, forsøg ikke at stramme gjordmaterialet.

2.9.	Skub fiksturen bagud ved at presse midt på den forreste del med en kraft på 100 N + 10 N, der anvendes parallelt med den nederste flade, hvorefter presset ophæves.

2.10.

Skub lodret nedad midt på den forreste del af fiksturens overflade med en kraft på 100 N + 10 N, hvorefter presset ophæves.

3. KRAV

3.1.	Fiksturens sokkel skal være i kontakt med både den forreste og den bageste del af sædepudens overflade. Hvis prøvefiksturen ikke er i berøring med disse flader på grund af åbningen til selen i fiksturen, kan denne åbning dækkes flugtende med prøvefiksturens underflade.

3.2.	Selens hoftedel skal berøre fiksturet på begge sider bag på sporet til hofteselen (se figur 3).

3.3.

Hvis ovenstående krav ikke opfyldes med de indstillinger, der angives i punkt 2.1, 2.2 og 2.3, kan sædet, ryglænet og seleforankringerne indstilles til en alternativ position, som angives af producenten til normal brug, hvor ovenstående installationsprocedure gentages, idet kravene skal kontrolleres og opfyldes på ny. Denne alternative position medtages som information i tabel 1 i tillæg 3 til dette bilag.

Figur 1

Specifikation af fiksturen

Figur 2

Montering af fiksturen på sædet (jf. punkt 2.6.1)

Figur 2

Montering af fiksturen på sædet (jf. punkt 2.6.1 og 3.2)

Tillæg 2

FORSKRIFTER FOR MONTERING AF FREMADVENDENDE OG BAGUDVENDENDE ISOFIX-BARNEFASTHOLDELSESANORDNINGER I KATEGORIEN »UNIVERSAL« OG »SEMIUNIVERSAL« I ISOFIX-POSITIONER

1. GENERELT

1.1.	Prøvningsproceduren og forskrifterne i dette tillæg anvendes til at afgøre, hvorvidt Isofix-positioner er egnede til montering af Isofix-barnefastholdelsesanordninger i kategorien »universal« og »semiuniversal«.

1.2.	Prøvningen kan udføres i køretøjet eller i en repræsentativ del af køretøjet.

2. PRØVNINGSPROCEDURE

For alle de af køretøjsfabrikanten angivne Isofix-positioner i køretøjet, jf. tabel 2 i tillæg 3, efterprøves det, at det er muligt at placere den dertil hørende barnefastholdelsesfikstur:

2.1.	Ved efterprøvning af en barnefastholdelsesfikstur på et sæde, må sædet indstilles i længderetningen til bageste og laveste position.

2.2.

Ryglænets vinkel indstilles til den position, som fabrikanten har angivet med nakkestøtten i laveste og bageste position. Hvis der ikke foreligger nogen specifikation, anvendes en ryglænsvinkel, der svarer til en torsovinkel på 25° i forhold til lodret stilling, eller ryglænets nærmeste faste position.

Ved efterprøvning af en barnefastholdelsesfikstur på et bagsæde, må det sæde, som er placeret foran dette bagsæde, indstilles fremad i længderetningen, dog ikke længere end til midt imellem dets bageste og forreste position. Sædets ryglænsvinkel må også indstilles, dog kun til en maksimal opret vinkel svarende til en torsovinkel på 15°.

2.3.	Skulderforankringen indstilles til den laveste position.

2.4.	Placer barnefastholdelsesfiksturen på Isofix-positionen.

2.5.	Skub i retning mod Isofix-forankringssystemet ved at presse midt mellem Isofix-forankringerne med en kraft på 100 N ± 10 N parallelt med den nederste flade, hvorefter presset ophæves.

2.6.	Fastgør barnefastholdelsesfiksturen på Isofix-forankringssystemet.

2.7.	Skub lodret nedad midt på den forreste del af fiksturens overflade med en kraft på 100 N 10 N, hvorefter presset ophæves.

3. KRAV

Følgende prøvebetingelser finder kun anvendelse på barnefastholdelsesfiksturer, når denne er fæstnet i Isofix-positionen. Der er ikke krav om, at barnefastholdelsesfiksturer skal kunne bevæges i og ud af Isofix-positionen under disse betingelser.

3.1.	Det skal være muligt at fæstne barnefastholdelsesfiksturer uden hindringer forårsaget af køretøjets interiør. Barnefastholdelsesfikstur-basen skal have en hældningsvinkel på 15° ± 10° over det vandrette plan, der går gennem Isofix-forankringssystemet.

3.2.	Isofix-topstropforankringen, hvis en sådan findes, skal forblive tilgængelig.

3.3.

Hvis ovenstående krav ikke opfyldes med de indstillinger, der angives i punkt 2 ovenfor, kan sædet, ryglænene og nakkestøtterne indstilles til en alternativ position, som angives af fabrikanten til normal brug, hvorefter ovenstående installationsprocedure gentages, idet kravene skal kontrolleres og opfyldes på ny. Disse alternative positioner medtages som information i tabel 2 i tillæg 3 til dette bilag.

3.4.	Såfremt ovenstående krav ikke er opfyldt, når nogle flytbare indre elementer er til stede, kan sådanne elementer fjernes, hvorefter kravene i punkt 3 kontrolleres og på ny skal være opfyldt. I sådanne tilfælde angives relevant information i tabel 2 i tillæg 3 til dette bilag.

4. STØRRELSESKLASSER OG FIKSTURER FOR ISOFIX-BARNEFASTHOLDELSESANORDNINGER

A	—	ISO/F3: Fremadvendende barnefastholdelsesfikstur, fuld højde
B	—	ISO/F2: Fremadvendende barnefastholdelsesfikstur, reduceret højde
B1	—	ISO/F2X: Fremadvendende barnefastholdelsesfikstur, reduceret højde
C	—	ISO/R3: Bagudvendende barnefastholdelsesfikstur, fuld størrelse
D	—	ISO/R2: Bagudvendende barnefastholdelsesfikstur, reduceret størrelse
E	—	ISO/R1: Bagudvendende småbørnsfastholdelsesfikstur
F	—	ISO/L1: Venstrevendende barnefastholdelsesfikstur (babylift)
G	—	ISO/L2: Højrevendende barnefastholdelsesfikstur (babylift)

Nedenstående fiksturer skal konstrueres med en masse på mellem 5 og 15 kg og være af passende holdbarhed og stivhed til at opfylde de funktionelle krav.

Vægtgruppe	Isofix-størrelsesklasse	Fikstur
0 — indtil 10 kg	F	ISO/L1
	G	ISO/L2
	E	ISO/R1
0 + indtil 13 kg	C	ISO/R3
	D	ISO/R2
	E	ISO/R1
I – 9 til 18 kg	A	ISO/F3
	B	ISO/
	B1	ISO/F2X
	C	ISO/R3
	D	ISO/R2

4.1. Afgrænsninger for fremadvendende barnefastholdelsesanordninger, fuld højde

Figur 1

ISO/F3 maksimale dimensioner for fremadvendende barnefastholdelsesanordning, fuld højde (højde 720 mm) — ISOFIX-STØRRELSESKLASSE A

4.2. Afgrænsninger for fremadvendende barnefastholdelsesanordninger, reduceret højde

Figur 2

ISO/F2 maksimale dimensioner for fremadvendende barnefastholdelsesanordning, reduceret højde (højde 650 mm) — ISOFIX-STØRRELSESKLASSE B

4.3. Afgrænsninger for fremadvendende barnefastholdelsesanordninger (anden ryglænsformet udførelse), reduceret højde

Figur 3

ISO/F2X maksimale dimensioner for fremadvendende barnefastholdelsesanordninger, (anden ryglænsformet udførelse), reduceret højde (højde 650 mm) — ISOFIX-STØRRELSESKLASSE B1

4.4. Afgrænsninger for bagudvendende barnefastholdelsesanordninger, fuld højde

Figur 4

ISO/R3 maksimale dimensioner for bagudvendende barnefastholdelsesanordninger, fuld højde — ISOFIX STØRRELSESKLASSE C

4.5. Afgrænsninger for bagudvendende barnefastholdelsesanordninger, reduceret højde

Figur 5

ISO/R2 maksimale dimensioner for bagudvendende barnefastholdelsesanordninger, reduceret højde ISOFIX STØRRELSESKLASSE D

4.6. Afgrænsninger for bagudvendende småbørnsfastholdelsesanordninger

Figur 6

ISO/R1 maksimale dimensioner for bagudvendende småbørnsfastholdelsesanordninger — ISOFIX STØRRELSESKLASSE E

4.7. Afgrænsninger for sidelænsvendende småbørnsfastholdelsesanordninger

Figur 7

Maksimale dimensioner for sidelænsvendende barnefastholdelsesanordninger — ISO/L1- ISOFIX-STØRRELSESKLASSE F eller symmetrisk modsatte — ISO/L2 — ISOFIX-KLASSE G

Tillæg 3

Tabel 1

Tabel over oplysninger i køretøjers instruktionsbog om barnefastholdelsesanordningers montering på forskellige siddepladser

Vægtgruppe	Siddeplads (eller anden plads)
Vægtgruppe	Foran, passager	Bag, yderst	Bag, midt	Midter, yderst	Midter, midt
gruppe 0 op til 10 kg
gruppe 0+ op til 13 kg
gruppe I 9 til 18 kg
gruppe II 15 til 25 kg
gruppe III 22 til 36 kg

Nøgle til bogstaver, der skal indsættes i ovenstående tabel:

U	=	Egnet til fastholdelsesanordninger i kategorien »universal« til brug i denne vægtkategori.
UF	=	Egnet til fremadvendende fastholdelsesanordninger i kategorien »universal« til brug i denne vægtkategori.
L	=	Egnet til bestemte barnefastholdelsesanordninger, som angives på en vedlagt liste. Disse fastholdelsesanordninger kan være i kategorierne »specific vehicle«, »restricted« eller »semi-universal«.
B	=	Indbygget fastholdelsesanordning, der er godkendt til denne vægtkategori.
X	=	Sæde, der ikke er egnet til børn i denne vægtkategori.

Tabel 2

Tabel over oplysninger i køretøjers instruktionsbog om Isofix-barnefastholdelsesanordningers montering på forskellige siddepladser

Vægtgruppe	Størrelsesklasse	Fikstur	Isofix-positioner i køretøjet
			Foran, passager	Bag, yderst	Bag, midt	Midter, yderst	Midter, midt	Andre
Babylift	F	ISO/L1
	G	ISO/L2
		(1)
0 — op til 10 kg	E	ISO/R1
		(1)
0 + op til 13 kg	E	ISO/R1
	D	ISO/R2
	C	ISO/R3
		(1)
I – 9 til 18 kg	D	ISO/R2
	C	ISO/R3
	B	ISO/F2
	B1	ISO/F2X
	A	ISO/F3
		(1)
II – 15 til 25 kg		(1)
III – 22 til 36 kg		(1)

Nøgle til bogstaver, der skal indsættes i ovenstående tabel:

IUF	=	Egnet til fremadvendende Isofix-barnefastholdelsesanordninger i kategorien »universal«, der er godkendt til brug i denne vægtgruppe.
IL	=	Egnet til særlige Isofix-barnefastholdelsesanordninger, som findes i den vedlagte liste. Disse Isofix-barnefastholdelsesanordninger kan være i kategorierne »specific vehicle«, »restricted« eller »semi-universal«.
X	=	Isofix-positionen ikke egnet til Isofix-barnefastholdelsesanordninger i denne vægtgruppe og/eller denne størrelsesklasse.

(1) For barnefastholdelsesanordninger, som ikke bærer nogen ISO/XX-størrelsesklasseangivelse (A-G), skal køretøjsfabrikanten for den relevante vægtgruppe angive, hvilken køretøjsspecifik Isofix-barnefastholdelsesanordning, der anbefales for hver enkelt plads.

Tillæg 4

Placering af 10-års-attrap

a)	Sædet indstilles i den position, der er længst bagud.

b)	Sædehøjden indstilles i overensstemmelse med fabrikantens specifikationer. Hvis der ikke foreligger nogen specifikation, indstilles sædet til den laveste position.

c)	Ryglænet indstilles til den af fabrikanten oplyste konstruktivt bestemte position. Hvis der ikke foreligger nogen specifikation, anvendes en vinkel på 25 grader i forhold til lodret stilling eller ryglænets nærmeste faste position.

d)	Skulderforankringen indstilles til den laveste position.

e)	Attrappen placeres på sædet, og det sikres, at bækkenet er i kontakt med ryglænet.

f)	Det længdeplan, som går gennem attrappens midterlinje, vil befinde sig i sædets tilsyneladende midterlinje.

BILAG 18

PRØVNING AF SELEALARMER

1. Niveau 1-advarslen prøves efter følgende betingelser:

a)	Sikkerhedsselen må ikke være spændt.

b)	Motoren skal være slukket eller i tomgang, og køretøjet må ikke bevæge sig forlæns eller baglæns.

c)	Transmissionen skal være i frigear.

d)	Tændingskontakten drejes til tænding.

2. Niveau 2-advarslen prøves efter følgende betingelser:

a)	Sikkerhedsselen må ikke være spændt.

b)	Prøvekøretøjet køres efter en af betingelserne eller en kombination af betingelserne i punkt 2.1-2.3 i dette bilag, alt efter fabrikantens valg.

2.1. Prøvekøretøjet accelereres til 25 –0/+10 km/h fra stillestående og fortsætter med samme hastighed.

2.2. Prøvekøretøjet køres fremad mindst 500 m fra stillestående.

2.3. Køretøjet prøves efter mindst 60 sekunders normal drift.

3. Ved et system, hvor niveau 1-advarslen ophører efter en given perioden, skal niveau 2-advarslen prøves i henhold til punkt 2 i dette bilag, efter at niveau 1-advarslen er deaktiveret. Ved et system, hvor niveau 1-advarslen ikke ophører efter en given perioden, skal niveau 2-advarslen prøves i henhold til punkt 2 i dette bilag, mens niveau 1-advarslen er aktiveret.

9.9.2011

Den Europæiske Unions Tidende

L 233/95

http://www.unece.org/trans/main/wp29/wp29wgs/wp29gen/wp29fdocstts.html

Regulativ nr. 44 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) — Ensartede forskrifter for godkendelse af fastholdelsesanordninger til børn, som er passagerer i motordrevne køretøjer (barnefastholdelsesanordninger)

Omfattende al gældende tekst frem til:

Korrigendum 4 til ændringsserie 2 — Trådt i kraft: 10. november 2010

INDHOLD

REGULATIV

1.	Anvendelsesområde

2.	Definitioner

3.	Ansøgning om godkendelse

Mærkning

5.	Godkendelse

6.	Almindelige forskrifter

7.	Særlige forskrifter

8.	Beskrivelse af prøvningerne

9.	Prøvningsrapporter for typegodkendelse og produktionsgodkendelse

10.	Ændringer og udvidelse af godkendelsen af typen af barnefastholdelsesanordning

11.	Produktionsgodkendelse

12.	Produktionens overensstemmelse og rutineprøvninger

13.	Sanktioner i tilfælde af produktionens manglende overensstemmelse

14.	Endeligt ophør af produktionen

15.	Vejledning

16.	Navn og adresse på de tekniske tjenester, som forestår godkendelsesprøvningen, og på de administrative myndigheder

17.	Overgangsbestemmelser

BILAG

Bilag 1 —

Meddelelse vedrørende godkendelse eller udvidelse eller nægtelse eller inddragelse af godkendelse eller om endeligt ophør af produktionen af barnefastholdelsesanordninger i motordrevne køretøjer i henhold til regulativ nr. 44

Bilag 2 —

Godkendelsesmærkets udformning

Bilag 3 —

Opstilling af apparatur til prøvning for modstandsdygtighed mod støv

Bilag 4 —

Korrosionsprøvning

Bilag 5 —

Slid- og mikroglideprøve

Bilag 6 —

Beskrivelse af prøvevognen

Bilag 7 —

Kurve over vognens deceleration eller acceleration som funktion af tiden

Tillæg 1 —

Kurve over vognens deceleration eller acceleration som funktion af tiden. Frontalsammenstød

Tillæg 2 —

Kurve over vognens deceleration eller acceleration som funktion af tiden. Påkørsel bagfra

Bilag 8 —

Beskrivelse af attrapperne

Tillæg 1 —

Beskrivelse af 9-måneders og 3-, 6- og 10-års attrapper

Tillæg 2 —

Beskrivelse af »nyfødt« attrap

Tillæg 3 —

Beskrivelse af 18-måneders attrappen

Bilag 9 —

Frontalsammenstød mod barriere

Bilag 10 —

Fremgangsmåde ved prøvning med påkørsel bagfra

Bilag 11 —

Supplerende forankringer, der kræves til fastgørelse af barnefastholdelsesanordninger i kategorien semi-universal til motorkøretøjer

Bilag 12 —

Stol

Bilag 13 —

Standardsikkerhedssele

Bilag 14 —

Typegodkendelsesordning (rutediagram ISO 9002:2000)

Bilag 15 —

Forklarende bemærkninger

Bilag 16 —

Kontrol med produktionens overensstemmelse

Bilag 17 —

Prøvning af energioptagende materiale

Bilag 18 —

Metode til fastlæggelse af anslagsområdet for hovedet for anordninger med ryglæn og for bagudvendende anordninger, med fastlæggelse af sidefløjenes mindstestørrelse

Bilag 19 —

Beskrivelse af konditioneringen af justeringsanordninger monteret direkte på barnefastholdelsesanordningen

Bilag 20 —

Anordning til styrkeprøvning af typisk lukkebeslag

Bilag 21 —

Opstilling til dynamisk sammenstødsprøvning

Bilag 22 —

Prøvning med underkrop-blok

1. ANVENDELSESOMRÅDE

1.1. Dette regulativ finder anvendelse på barnefastholdelsesanordninger, der er egnet til montering i motordrevne køretøjer, som har mindst tre hjul og er bestemt til anvendelse på sammenklappelige (nedfældbare) og sidevendende sæder.

2. DEFINITIONER

I dette regulativ forstås ved:

2.1. »Barnefastholdelsesanordning« (»fastholdelsesanordning«): en kombination af dele, der kan omfatte kombinationen af gjorde eller fleksible dele med et fastgøringsspænde, justeringsanordninger, forankringer og i visse tilfælde en supplerende anordning som liftsele, bæresele til spædbørn, ekstra stol og/eller beskyttelsesskærm, som kan fastgøres på et motordrevet køretøj. Den er konstrueret med henblik på at nedsætte skadesrisikoen for brugeren i tilfælde af en pludselig deceleration af køretøjet ved at begrænse bevægelsesmuligheden for brugerens krop.

»ISOFIX«: et system til forankring af barnefastholdelsesanordninger i køretøjer, som har to faste forankringer i køretøjet, to tilsvarende faste beslag på barnefastholdelsesanordningen, og som kan begrænse barnefastholdelsesanordningens rotation.

2.1.1.1.

gruppe 0 til børn med masse under 10 kg

2.1.1.2.

gruppe 0+ til børn med masse under 13 kg

2.1.1.3.

gruppe I til børn med masse fra 9 kg til 18 kg

2.1.1.4.

gruppe II til børn med masse fra 15 kg til 25 kg

2.1.1.5.

gruppe III til børn med masse fra 22 kg til 36 kg.

2.1.1.6.

ISOFIX-barnefastholdelsesanordninger inddeles i 7 ISOFIX-størrelsesklasser beskrevet regulativ nr. 16, bilag 17, tillæg 2:

A — ISO/F3	:	Fremadvendende barnefastholdelsesanordning, fuld højde
B — ISO/F2	:	Fremadvendende barnefastholdelsesanordning, reduceret højde
B1 — ISO/F2X	:	Fremadvendende barnefastholdelsesanordning, reduceret højde
C — ISO/R3	:	Bagudvendende barnefastholdelsesanordning, fuld størrelse
D — ISO/R2	:	Bagudvendende barnefastholdelsesanordning, reduceret størrelse
E — ISO/R1	:	Bagudvendende småbørnsfastholdelsesanordning
F — ISO/L1	:	Venstrevendende barnefastholdelsesanordning (babylift)
G — ISO/L2	:	Højrevendende barnefastholdelsesanordning (babylift)

Massegruppe		ISOFIX-størrelseskategori
0-10 kg	F	ISO/L1
	G	ISO/L2
	E	ISO/R1
0+-13 kg	C	ISO/R3
	D	ISO/R2
	E	ISO/R1
I — 9-18 kg	A	ISO/F3
	B	ISO/F2
	B1	ISO/F2X
	C	ISO/R3
	D	ISO/R2

2.1.2.1.

en kategori »universal« til brug som beskrevet i punkt 6.1.1, 6.1.3.1 og 6.1.3.2 til anvendelse på de fleste siddepladser i køretøjer, specielt dem, der i henhold til regulativ nr. 16 er vurderet som kompatible med denne kategori barnefastholdelsesanordning

2.1.2.2.

en kategori »begrænset« til brug som beskrevet i punkt 6.1.1 og 6.1.3.1 til udpegede siddepladser i bestemte køretøjstyper som angivet enten af barnefastholdelsesanordningens fabrikant eller køretøjsfabrikanten

2.1.2.3.

en kategori »semi-universal« til brug som beskrevet i punkt 6.1.1 og 6.1.3.2

2.1.2.4.

en »køretøjsspecifik« kategori til brug enten:

2.1.2.4.1.

i nærmere angivne køretøjstyper i overensstemmelse med punkt 6.1.2 og 6.1.3.3 eller

2.1.2.4.2.

som »indbygget« barnefastholdelsesanordning.

en integreret klasse, hvis fastholdelsen af barnet i fastholdelsesanordningen er uafhængig af midler direkte forbundet med køretøjet

en ikke-integreret klasse, hvis fastholdelsen af barnet i fastholdelsesanordningen er afhængig af midler direkte forbundet med køretøjet

2.1.3.1.

»partiel fastholdelsesanordning«, en anordning som f.eks. en selepude, der, når anvendes i forbindelse med en voksensele, der føres omkring barnets krop eller fastholder den anordning, som barnet er anbragt i, udgør en komplet barnefastholdelsesanordning

2.1.3.2.

»selepude«, en fast pude, der kan anvendes sammen med en voksensele.

2.2. »Barnesikkerhedsstol«: en barnefastholdelsesanordning, der omfatter en stol, hvori barnet er fastholdt.

2.3. »Sele«: en barnefastholdelsesanordning, der omfatter en kombination af gjorde med lukkebeslag, justeringsanordninger og befæstigelsesbeslag.

2.4. »Stol«: en struktur, der udgør en del af barnefastholdelsesanordningen og er bestemt til anbringelse af et barn i siddende stilling.

2.4.1. »Lift«: et fastholdelsessystem bestemt til anbringelse og fastgøring af barnet liggende på ryggen eller på maven med barnets ryg vinkelret på køretøjets længdeakse. Systemet er udformet, så det fordeler fastholdelseskræfterne på barnets hoved og krop uden dets lemmer i tilfælde af et sammenstød.

2.4.2. »Liftsele«: en anordning, der anvendes til at fastholde en lift til køretøjets struktur.

2.4.3. »Bagudvendt barnesæde«: et fastholdelsessystem, bestemt til anbringelse af et barn i bagudvendende halvt liggende stilling. Systemet er udformet, så det fordeler fastholdelseskræfterne på barnets hoved og krop, men ikke dets lemmer, i tilfælde af et frontalt sammenstød.

2.5. »Stoleunderstøtning«: den del af barnefastholdelsesanordningen, med hvilken stolen kan hæves.

2.6. »Barneunderstøtning«: den del af barnefastholdelsesanordningen, med hvilken barnet kan løftes i barnefastholdelsesanordningen.

2.7. »Kollisionsværn«: en anordning, der er fastgjort foran barnet og bestemt til at fordele fastholdelseskræfterne i højderetningen over størstedelen af barnets krop i tilfælde af et frontalsammenstød.

2.8. »Gjord«: en bøjelig bestanddel, der skal holde kroppen tilbage og overføre påvirkninger.

2.8.1. »Hoftesele«: en sele, der, enten i form af en komplet sele eller som del af en sådan sele, føres hen over barnets hofte og fastholder denne.

2.8.2. »Skuldersele«: den del af selen, der fastholder barnets overkrop.

2.8.3. »Skridtgjord«: en gjord (eller delte gjorde, hvis den består af to eller flere gjorde), som er fastgjort til barnefastholdelsesanordningen og hofteselen og er placeret, så den føres mellem barnets lår; den er bestemt til at forhindre, at barnet glider under hofteselen under normal brug og til at forhindre, at hofteselen glider op over hoften ved et sammenstød.

2.8.4. »Barnefastholdelsesgjord«: en gjord, der er en del af selen og kun fastholder barnets krop.

2.8.5. »Befæstigelsesgjord for barnefastholdelsesanordning«: en gjord, der fastgør barnefastholdelsesanordningen til køretøjets struktur og kan være en del af fastholdelsesanordningen for køretøjets sæde.

2.8.6. »H-sele«: en komplet sele bestående af hoftesele, skuldergjord, og en eventuel skridtgjord.

2.8.7. »Y-sele«: en sele bestående af en gjord, der føres mellem barnets ben, og en gjord til hver skulder.

2.8.8. »Styregjord«: en gjord, der fastholder skuldergjorden af en voksensele i en stilling, der passer til barnet, og på hvilken skuldergjordens effektive stilling kan justeres med en anordning, der føres op og ned ad gjordene til brugerens skulder og derefter fastgøres i den pågældende stilling. Denne styregjord er ikke bestemt til at skulle bære nogen væsentlig del af den dynamiske belastning.

2.9. »Lukkebeslag«: beslag af en type med hurtig udløsning, som sikrer, at barnet fastholdes af fastholdelsesanordningen, eller at fastholdelsesanordningen fastholdes til køretøjets konstruktion og hurtigt kan åbnes. Lukkebeslaget kan være forsynet med en justeringsanordning.

2.9.1. »Indesluttet udløserknap for lukkebeslag«: en udløserknap, der er udformet, så lukkebeslaget ikke kan udløses med en kugle med en diameter på 40 mm.

2.9.2. »Ikke indesluttet udløserknap for lukkebeslag«: en udløserknap, der er udformet, så lukkebeslaget skal kunne udløses ved hjælp af en kugle med en diameter på 40 mm.

2.10. »Justeringsanordning«: anordning, der gør det muligt at tilpasse fastholdelsesanordningen eller dens befæstigelsesbeslag til den enkelte bærer og og/eller til køretøjets udformning. Justeringsanordningen kan enten være en del af lukkebeslaget eller være en retractor, eller enhver anden del af sikkerhedsselen.

2.10.1. »Hurtig justeringsanordning«: en anordning, der betjenes med én hånd i en enkelt jævn bevægelse.

2.10.2. »Justeringsanordning monteret direkte på barnefastholdelsesanordningen«: en justeringsanordning, der er bestemt til en integreret sele og er monteret direkte på barnefastholdelsesanordningen i stedet for at være anbragt direkte på den gjord, som den er bestemt til at justere.

2.11. »Befæstigelsesbeslag«: de dele af barnefastholdelsesanordningen samt de nødvendige fastgørelsesdele, som gør det muligt at fæstne denne sikkert til køretøjets struktur enten direkte eller gennem køretøjets sæde.

2.11.1. »Støtteben«: et fast beslag på en barnefastholdelsesanordning, der skaber en rute for kompressionsbelastningen mellem barnefastholdelsesanordningen og køretøjets konstruktion for at omgå sædehyndeeffekter under deceleration; et støtteben kan være justerbart.

2.12. »Energiafledende anordning«: en anordning, som er beregnet til at bortlede energi uafhængigt af gjorden eller sammen med denne, og som er en del af en barnefastholdelsesanordning.

2.13. »Retractor«: en anordning til oprulning af en del af eller hele barnefastholdelsesanordningens gjord. Begrebet omfatter følgende arter af anordninger:

2.13.1. »automatisk retractor«: en retractor, som gør det muligt at rulle den ønskede længde gjord ud, og som automatisk tilpasser gjorden til brugeren, når lukkebeslaget lukkes, således at yderligere udrulning kun kan finde sted ved brugerens forsætlige indgriben

2.13.2. »inerti-retractor«: en retractor, som under normale kørselsforhold ikke hæmmer bevægelsesfriheden for bæreren. Retractoren indeholder en længdejusteringsanordning, som automatisk tilpasser selen til bærerens fysik samt en låsemekanisme, der aktiveres af:

2.14. »Fastholdelsesanordningens forankringer«: de dele af køretøjets struktur eller sædets stel, hvortil barnesikkerhedsanordningens befæstigelsesbeslag er fastgjort.

a)	En antirotationsanordning for en »universal« ISOFIX-barnefastholdelsesanordning består af en ISOFIX-topstrop.

b)	En antirotationsanordning for en ISOFIX »semi-universal« barnefastholdelsesanordning består af enten en topstrop, køretøjets instrumentbræt eller et støtteben, der skal begrænse fastholdelsesanordningens rotation ved frontalt sammenstød.

c)	For så vidt angår »universale« og »semi-universale« ISOFIX-barnefastholdelsesanordninger udgør køretøjets sæde i sig selv ikke en anti-rotationsanordning.

2.15. »Fremadvendende«: som vender i køretøjets normale kørselsretning.

2.16. »Bagudvendende«: rettet modsat køretøjets normale køreretning.

2.17. »Tilbagelænet position«: den særlige position af stolen, hvor barnet kan læne sig tilbage.

2.18. »Liggende/rygliggende/maveliggende«: en stilling, hvori barnets hoved og krop bortset fra lemmerne befinder sig på en vandret overflade, mens barnet indtager hvilestilling i fastholdelsesanordningen.

2.19. »Type barnefastholdelsesanordning«: barnefastholdelsesanordninger, som ikke udviser væsentlige indbyrdes forskelle, navnlig på følgende punkter:

sædet

polstringen og

kollisionsværnet

2.20. »Køretøjets sæde«: en opbygning med polstring, uanset om den indgår som del i køretøjets opbygning, der tjener som siddeplads for en voksen person; i denne forbindelse forstås ved:

2.20.1. »sammenhængende sæder«: enten et udelt sæde eller adskilte sæder, der er monteret side om side (dvs. fastgjort på en sådan måde, at et af sædernes forreste forankringer flugter med et andet sædes forreste eller bageste forankringer eller befinder sig mellem dettes forankringer) og tjener som siddeplads til en eller flere voksne personer

2.20.2. »udelt sæde«: en opbygning, komplet med beslag, der tjener som siddeplads for mindst to voksne personer

2.20.3. »køretøjets forsæder«: sammenhængende sæder, der er placeret længst fremme i passagerkabinen, dvs. uden at noget andet sæde er direkte foran dem

2.20.4. »køretøjets bagsæder«: faste, fremadvendende sæder, der er placeret bag andre sammenhængende sæder

2.20.5. »ISOFIX-position«: et system der tillader montering af:

2.21. »Indstillingsanordning«: anordning, der gør det muligt at indstille sædet eller dets bestanddele, således at det passer til den voksne siddendes legemsform; denne indstillingsanordning kan navnlig muliggøre:

2.22. »Sædets forankring«: de anordninger, hvormed hele voksensædet er fastgjort til køretøjet, herunder de deraf berørte dele af køretøjets konstruktion.

2.23. »Sædetype«: en kategori af voksensæder, der ikke udviser forskelle indbyrdes på væsentlige områder som f.eks.:

2.24. »Forskydningsanordning«: en anordning, der for at lette ind- og udstigning og læsning og udtagning af bagage gør det muligt at foretage en vinkel- eller længdeforskydning af sædet eller dets bestanddele uden fast mellemstilling.

2.25. »Spærreanordning«: en anordning, der sikrer fastholdelse af sædet og dele deraf i brugsstillingen.

2.26. »Låseanordning«: en anordning, der låser et afsnit af gjorden af en voksensele i forhold til et andet afsnit af samme sele. Sådanne anordninger kan virke på enten den diagonale del eller samtidig sikre både hoftedelen og den diagonale del af voksenselen. Begrebet omfatter følgende klasser af anordninger:

2.26.1. »Anordning af klasse A«: en anordning, der forhindrer, at barnet trækker gjorden fra retractoren igennem til selens hoftegjord, når voksenselen anvendes til at fastholde barnet direkte.

2.26.2. »Anordning af klasse B«: en anordning, der giver mulighed for at fastholde en påført stramning af voksenselens hoftegjord, når voksenselen anvendes til at fastholde barnefastholdelsesanordningen. Anordningen er bestemt til at forhindre, at gjorden fra retractoren føres gennem anordningen og derved slappes, så fastholdelsesanordningen ikke er i optimal stilling.

2.27. »Fastholdelsesanordning til særlige behov«: en barnefastholdelsesanordning bestemt til børn med særlige behov som følge af fysisk eller mentalt handicap; sådanne anordninger kan specielt give mulighed for supplerende fastspændingsanordninger til enhver legemsdel, men skal som minimum omfatte de primære fastholdelsesmidler i henhold til dette regulativ.

2.28. »ISOFIX-beslag«: en af de to forbindelser, der opfylder forskrifterne i dette regulativs punkt 6.3.2, og som stikker ud fra ISOFIX-barnefastholdelsesanordningens konstruktion og er kompatibelt med en nedre ISOFIX-forankring.

2.29. »ISOFIX-barnefastholdelsesanordning«: en barnefastholdelsesanordning, som skal fastgøres til et ISOFIX-forankringssystem, der opfylder forskrifterne i regulativ nr. 14.

2.30. »Samling mellem ryg og sæde«: området i nærheden af skæringslinjen for køretøjssædets sædehynde og ryglænet.

2.31. »Køretøjets sædebeslag«: et beslag i overensstemmelse med de ISOFIX-størrelsesklasser, der er fastlagt i punkt 2.1.1.7, og hvis dimensioner er angivet i figur 1-6 i bilag 17, tillæg 2, til regulativ nr. 16, som af en fabrikant af barnefastholdelsesanordninger bruges til at bestemme de omtrentlige dimensioner af en ISOFIX-barnefastholdelsesanordning og placeringen af dennes ISOFIX-beslag.

2.32. »ISOFIX-topstropkonnektor«: en anordning beregnet til fastgørelse til en ISOFIX-topstropforankring.

2.33. »ISOFIX-topstropkrog«: en ISOFIX-topstropforbindelse, der typisk anvendes til at fastgøre en ISOFIX-topstrop til en ISOFIX-topstropsforankring som defineret i figur 3 i regulativ nr. 14.

2.34. »ISOFIX-topstropgjord«: en gjord (eller tilsvarende), der går ud fra toppen af ISOFIX-barnefastholdelsesanordningen og til ISOFIX-topstropforankringen, og som er forsynet med en justeringsanordning, en spændingsudløsende anordning og en ISOFIX-topstropkonnektor.

2.35. »ISOFIX-topstropbeslag«: en anordning til fastgørelse af ISOFIX-topstropgjorden til ISOFIX-barnefastholdelsesanordningen.

2.36. »Spændingsudløsningsanordning«: et system, som gøre det muligt at udløse den anordning, som justerer og fastholder tilspændingen af ISOFIX-topstropgjorden.

2.37. »Gjordestyr til voksensele«: en anordning, som voksenselen føres igennem for at styre den korrekt, og som tillader fri bevægelse af gjorden.

2.38. »Typegodkendelsesprøvning«: en prøvning til bestemmelse af i hvor høj grad en type barnefastholdelsesanordning, der er indleveret til godkendelse, opfylder forskrifterne.

2.39. »Produktionsprøvning«: en prøvning, der skal bestemme, om fabrikanten er i stand til at producere en barnefastholdelsesanordning, der er i overensstemmelse med den barnefastholdelsesanordning, der er indleveret til typegodkendelse.

2.40. »Rutinemæssig prøvning«: prøvning af et antal barnetilbageholdelsesanordninger udvalgt fra en enkelt batch for at kontrollere, om de opfylder forskrifterne.

3. ANSØGNING OM GODKENDELSE

3.1. Ansøgning om godkendelse af en type barnefastholdelsesanordning indgives af indehaveren af varemærket eller af dennes bemyndigede repræsentant og følger godkendelsesproceduren omhandlet i bilag 14.

3.2. Ansøgningen om godkendelse skal for hver type barnefastholdelsesanordning ledsages af:

3.2.1.

en teknisk beskrivelse af barnefastholdelsesanordningen med angivelse af gjordene og de øvrige anvendte materialer, ledsaget af tegninger af barnefastholdelsesanordningens dele og i påkommende tilfælde monteringsvejledning for retractorer og disses følere, erklæring om giftighed (punkt 6.1.5) og antændelighed (punkt 6.1.6), idet tegningerne skal vise den påtænkte placering af godkendelsesnummer og ekstra symbol(er) i forhold til godkendelsesmærkets cirkel. Beskrivelsen skal omfatte farven på den model, der indleveres til godkendelse.

3.2.2.

fire prøver af barnefastholdelsesanordningen

3.2.3.

ti meter af hver type gjord, der er anvendt i barnefastholdelsesanordningen, og

3.2.4.

på begæring af den tekniske tjeneste, som forestår godkendelsesprøvningen, indleveres yderligere prøver

3.2.5.

vejledning og nærmere enkeltheder vedrørende emballering i henhold til punkt 15 nedenfor

3.2.6.

for lifte gælder, at hvis liftselen kan anvendes i kombination med en række forskellige typer lifte, skal liftselens fabrikant indlevere en liste over disse.

3.3. Når en godkendt voksensele anvendes til fastholdelse af barnefastholdelsesanordningen, skal det af ansøgningen fremgå, hvilken kategori voksensele der skal anvendes, f.eks. fast hoftesele.

3.4. Inden en kontraherende parts godkendende myndighed meddeler typegodkendelse, skal den forvisse sig om, at der findes sådanne foranstaltninger og procedurer, at det effektivt kan kontrolleres, at producerede barnefastholdelsesanordninger, udstyr og dele er i overensstemmelse med den godkendte type.

4. MÆRKNING

4.1. Prøveeksemplarerne af en type barnefastholdelsesanordninger, som indleveres til godkendelse efter punkt 3.2.2 og 3.2.3 ovenfor, skal let læseligt og uudsletteligt være påført fabrikantens navn, initialer eller firmamærke.

4.2. En af de af plast fremstillede dele af barnefastholdelsesanordningen (f.eks. skal, kollisionsværn, selepude osv.), bortset fra sele(r) eller H-seler, skal være tydeligt og uudsletteligt mærket med produktionsåret.

4.3. Hvis fastholdelsesanordningen skal anvendes i kombination med en voksensele, skal anbringelsen af gjordene være tydeligt angivet gennem en tegning, der er permanent fastgjort på anordningen. Hvis fastholdelsesanordningen holdes på plads af voksenselen, skal gjordenes anbringelse være tydeligt markeret på produktet med farvekoder. Sikkerhedsselens placering skal angives med rødt for fremadvendende og blåt for bagudvendende anbringelse. Samme farvekoder skal benyttes på de mærkater på anordningen, der viser anvendelsesmåderne.

Der skal være en klar skelnen mellem fremføring af selens hoftedel og fremføring af den diagonale del af selen. Angivelse med f.eks. farvekoder, ord, figurer osv. skal gøre det muligt at skelne mellem sikkerhedsselens dele.

I enhver illustration på produktet af fremføringen af selen skal det klart angives, hvilken vej barnefastholdelsesanordningen skal vende i forhold til køretøjet. Diagrammer over selers fremføring, der ikke viser køretøjets sæde, kan ikke acceptereres.

Den i dette punkt fastlagte mærkning skal være synlig, når fastholdelsesanordningen er anbragt i køretøjet. For fastholdelsesanordninger i gruppe 0 skal mærkningen også være synlig, når barnet er anbragt i fastholdelsesanordningen.

4.4. På den synlige invendige flade (inklusive sidestykkerne ved barnets hoved) i nærheden af det område, hvor barnets hoved hviler i barnefastholdelsesanordningen, skal bagudvendende fastholdelsesanordninger være forsynet med et nedenstående permanente mærkat (de viste oplysninger er minimumsoplysninger).

Mærkaten skal være affattet på de(t) officielle sprog i den stat, hvor anordningen sælges.

Mærkatens minimumsstørrelse: 60 × 120 mm

Mærkaten skal fastsys til betrækket omkring hele dets omkreds og/eller være permanent fastklæbet til betrækket over hele bagsiden. Enhver anden form for fastgørelse, der er permanent, og som ikke er let kan fjernes fra produktet og ikke let bliver skjult, kan accepteres. Mærkater af flagtypen er ikke tilladt.

Hvis dele af fastholdelsesanordningen eller tilbehør leveret af fabrikanten af fastholdelsesanordningen vil kunne skjule mærkaten, kræves der en ekstra mærkat. Der skal hele tiden være en advarselsmærkat synlig i alle situationer, hvor fastholdelsesanordningen klargøres til brug, uanset i hvilken konfiguration.

4.5. For barnefastholdelsesanordninger, der kan anbringes BÅDE fremad- og bagudvendende, anføres:

»VIGTIGT: MÅ IKKE BENYTTES FREMADVENDENDE, FØR BARNETS VÆGT ER OVER … (se vejledning)«

4.6. For barnefastholdelsesanordninger med alternativ føring af selen skal de alternative belastningsoverførende kontaktpunkter mellem fastholdelsesanordningen og voksenselen være mærket permanent. Af denne mærkning skal det fremgå, at der er tale om en alternativ føring af selen, og mærkningen skal være i overensstemmelse med ovenstående forskrifter for kodning til fremad- og bagudvendende sæder.

4.7. Hvis barnefastholdelsesanordningen har alternative belastningsoverførende kontaktpunkter, skal den i punkt 4.3 foreskrevne mærkning indeholde en oplysning om, at den alternative føring af selen er beskrevet i vejledningen.

4.8. ISOFIX-mærkning

Hvis produktet omfatter ISOFIX-beslag, skal følgende oplysninger hele tiden være synlige for en person, der monterer fastholdelsesanordningen i køretøjet:

ISO ISOFIX-logoet efterfulgt af det eller de bogstaver der hører til den eller de ISOFIX-størrelsesklasser, som produkter passer til. Som et minimum et symbol bestående af en cirkel med en diameter på mindst 13 mm indeholdende et piktogram, der skal kontrastere med cirklens baggrund. Piktogrammet skal være klart synligt enten ved hjælp af kontrastfarver eller ved et passende relief, hvis det er støbt eller præget.

Følgende oplysninger kan gives ved hjælp af piktogrammer og/eller tekst. Mærkningen skal angive følgende:

a)	De væsentligte relevante trin i klargørelse af sædet. F.eks. skal det forklares, hvordan ISOFIX-fastlåsningssystemet forlænges.

b)	Placering, funktion og fortolkning af en eventuel indikator skal forklares.

c)	Placering og om nødvendigt fremføring af topstrop eller andre midler til begrænsning af rotation, som kræver en handling fra brugerens side, skal angives ved hjælp af det relevante af følgende symboler.

d)	Justering af ISOFIX-låsemekanismer og topstrop eller andre midler til begrænsning af rotation, som kræver handling fra brugerens side, skal angives.

e)	Mærkningen skal være permanet fastgjort og skal kunne ses af en bruger, som monterer sædet.

f)	Hvis det er nødvendigt, skal der være en henvisning til barnefastholdelsesanordningens brugsanvisning og til placeringen af denne ved hjælp af nedenstående symbol.

5. GODKENDELSE

5.1. Hver prøve, der er indleveret i henhold til punkt 3.2.2 og 3.2.3 ovenfor, skal opfylde forskrifterne i punkt 6-8 i dette regulativ i alle henseender, før godkendelse kan meddeles.

5.2. Hver godkendt type tildeles et godkendelsesnummer. De to første tal (p.t. 04, svarende til ændringsserie 04, der trådte i kraft den 12. september 1995) angiver den ændringsserie, som indeholder de seneste væsentlige tekniske ændringer af regulativet på tidspunktet for udstedelse af godkendelsen. Samme kontraherende part må ikke tildele samme nummer til en anden type barnefastholdelsesanordning, som omfattes af dette regulativ.

5.3. En meddelelse om godkendelse eller udvidelse eller nægtelse af godkendelse af en type barnefastholdelseanordning i henhold til dette regulativ skal fremsendes til de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, ved hjælp af en formular svarende til modellen i bilag 1 til dette regulativ.

5.4. Foruden mærkerne i punkt 4 ovenfor skal hver barnefastholdelsesanordning, der er i overensstemmelse med en type godkendt efter dette regulativ, være påført følgende:

5.4.1.

et internationalt godkendelsesmærke bestående af:

5.4.1.1.

en cirkel, som omslutter bogstavet »E« efterfulgt af kendingsnummeret på den stat, som har meddelt godkendelse (1)

5.4.1.2.

et godkendelsesnummer

5.4.2.

følgende yderligere symboler:

5.4.2.1.

ordet (-ene) »universal«, »begrænset«, »semi-universal« eller »køretøjsspecifik«, alt efter anordningens kategori det masseområde, som barnefastholdelsesanordningen er bestemt for:

5.4.2.2.

det masseområde, som barnefastholdelsesanordningen er bestemt for: 0-10 kg; 0-13 kg, 9-18 kg, 15-25 kg, 22-36 kg, 0-18 kg, 9-25 kg, 15-36 kg, 0-25 kg, 9-36 kg, 0-36 kg.

5.4.2.3.

symbolet »Y« for anordninger med skridtgjord i henhold til forskrifterne i tillæg 3 til ændringsserie 02 til regulativet

5.4.2.4.

symbolet »S« for fastholdelsesanordninger »til særlige behov«.

5.5. Bilag 2 til dette regulativ indeholder et eksempel på godkendelsesmærkets udformning.

5.6. Angivelserne i punkt 5.4 ovenfor skal enten ved hjælp af en mærkat eller direkte mærkning påføres let læseligt og uudsletteligt. Mærkaten/mærkningen skal være slidfast.

5.7. De i punkt 5.6 ovenfor omhandlede mærkater kan enten udgives af den myndighed, der har meddelt godkendelsen, eller kan med denne myndigheds godkendelse udformes af fabrikanten.

6. ALMINDELIGE FORSKRIFTER

6.1. Placering og fastgørelse på køretøjet

6.1.1. Anvendelse af barnefastholdelsesanordninger i kategori »universal«, »semi-universal« og »begrænset« er tilladt på for- og bagsædet, hvis fastholdelsesanordningerne monteres efter fabrikantens vejledning.

6.1.2. Anvendelse af barnefastholdelsesanordninger i kategori »køretøjsspecifik« er tilladt på alle sædepladser, herunder i bagageområdet, hvis fastholdelsesanordningerne monteres efter fabrikantens vejledning. For bagudvendende fastholdelsesanordninger skal konstruktionen sikre, at der altid er støtte til barnets hoved, når anordningen er klar til brug. Dette fastlægges for en linje vinkelret på sædets ryglæn gennem øjenlinjen, idet skæringspunktet skal være mindst 40 mm under begyndelsen af en sådan hovedstøttes runding.

6.1.3. Alt efter den kategori, anordningen tilhører, skal denne fastgøres til køretøjets konstruktion eller til sædets stel.

MULIGE KONFIGURATIONER FOR

GODKENDELSESGRUPPER/KATEGORITABEL

GRUPPEKATEGORI		Universal (2)		Semi-universal (3)		Begrænset		Køretøjsspecifik
GRUPPEKATEGORI		CRS	ISOFIXCRS	CRS	ISOFIX CRS	CRS	ISOFIXCRS	CRS	ISOFIXCRS
0	Lift	A	NA	A	A	A	NA	A	A
0	Bagudvendende	A	NA	A	A	A	NA	A	A
0+	Bagudvendende	A	NA	A	A	A	NA	A	A
I	Bagudvendende	A	NA	A	A	A	NA	A	A
	Fremadvendende (integral)	A	A	A	A	A	NA	A	A
	Fremadvendende (ikke-integral)	NA	NA	NA	NA	NA	NA	NA	NA
	Fremadvendende (ikke-integral — jf. punkt 6.1.12)	A	NA	A	NA	A	NA	A	A
II	Bagudvendende	A	NA	A	NA	A	NA	A	A
	Fremadvendende (integral)	A	NA	A	NA	A	NA	A	A
	Fremadvendende (ikke-integral)	A	NA	A	NA	A	NA	A	A
III	Bagudvendende	A	NA	A	NA	A	NA	A	A
	Fremadvendende (integral)	A	NA	A	NA	A	NA	A	A
	Fremadvendende (ikke-integral)	A	NA	A	NA	A	NA	A	A
Hvor: CRS: Child restraint system (barnefastholdelsesanordning) A: Applicable (Ja) NA: Not Applicable (Nej)

6.1.3.1. For kategorierne »universal« og »begrænset«, ved hjælp af voksensikkerhedssele (med eller uden retractor), som opfylder forskrifterne i regulativ nr. 16 (eller tilsvarende) og er fastgjort til forankringer, der opfylder forskrifterne i regulativ nr. 14 (eller tilsvarende).

6.1.3.2. For ISOFIX »universal« barnefastholdelsesanordninger, ved hjælp af ISOFIX-beslag og ISOFIX-topstrop, der opfylder forskrifterne i dette regulativ, fastgjort til ISOFIX-forankringssystemer og ISOFIX-topbstropforankringer, der opfylder forskrifterne i regulativ nr. 14.

6.1.3.3. For kategorien »semi-universal«: ved hjælp af nederste forankringer som foreskrevet i regulativ nr. 14 samt ekstra forankringer i overensstemmelse med anbefalingen i bilag 11 til dette regulativ.

6.1.3.4. For ISOFIX »semi-universal« barnefastholdelsesanordninger, ved hjælp af ISOFIX-beslag og ISOFIX-topstrop eller støtteben eller instrumenbræt, der opfylder forskrifterne i dette regulativ, fastgjort til ISOFIX-forankringer og/eller ISOFIX-topstropforankringer, der opfylder forskrifterne i regulativ nr. 14.

6.1.3.5. For kategorien »køretøjsspecifik«: ved hjælp af forankringer konstrueret af køretøjsfabrikanten eller fabrikanten af barnefastholdelsesanordningen.

6.1.3.6. For sådanne barnesikkerhedsseler eller seler til fastgørelse af barnefastfastholdelsesanordninger, som anvender seleforankringer, hvortil der i forvejen er monteret en voksensele, kontrollerer den tekniske tjeneste, at:

—	den effektive forankringsposition for voksensele er godkendt efter regulativ nr. 14 eller tilsvarende

—	de to anordninger ikke virker hindrende på hinandens funktion

—	lukkebeslagene på voksenselen og det supplerende system ikke kan forbyttes.

For barnefastholdelsesanordninger, som anvender stænger eller ekstra anordninger fastgjort til forankringer godkendt efter regulativ nr. 14, og som falder uden for anvendelsesområdet for regulativ nr. 14, finder følgende punkter anvendelse:

—	en sådan anordning vil kun blive godkendt som semi-universal eller køretøjsspecifik

—	den tekniske tjeneste anvender forskrifterne i bilag 11 til dette regulativ på stangen og befæstigelserne

—	stangen indgår i den dynamiske prøve, idet belastningen påføres i midterpositionen og med stangen i den mest udstrakte stilling, hvis den er indstillelig

—	den effektive positionering og funktion af en eventuel voksenseseleforankring, hvortil stangen er fastgjort, må ikke blive hæmmet.

6.1.3.7. Barnefastholdelsesanordninger, hvor der anvendes et støtteben, kan kun godkendes i kategorien »semi-universal« eller »køretøjsspecifik«, og forskrifterne i bilag 11 til dette regulativ finder anvendelse. Fabrikanten af barnefastholdelsesanordningen skal tage hensyn til, hvad der i de enkelte køretøjer er nødvendigt for, at støttebenet kan fungere korrekt, og give oplysninger herom.

6.1.4. En selepude skal fastholdes enten af en voksensele, idet den underkastes prøven i punkt 8.1.4, eller på anden måde.

6.1.5. Fabrikanten af barnefastholdelsesanordningen skal afgive en skriftlig erklæring om, at giftigheden af de materialer, der anvendes til produktion af barnefastholdelsesanordningen, og som er tilgængelige for barnet, når dette fastholdes af anordningen, er i overensstemmelse med de pågældende afsnit af »CEN Safety of Toys«, del 3 (juni 1982) (4). Efter prøvningsmyndighedens skøn kan der udføres prøvninger til bekræftelse af denne erklærings gyldighed. Dette punkt finder ikke anvendelse på fastholdelsesanordninger af gruppe II og III.

6.1.6. Barnefastholdelsesanordningens fabrikant skal afgive en skriftlig erklæring om, at antændeligheden af de materialer, der er anvendt til fremstilling af fastholdelsesanordningen, er i overensstemmelse med de pågældende afsnit af det konsoliderede ECE-regulativ om køretøjers konstruktion (R.E.3) (dokument TRANS/WP.29/78/Rev.1, punkt 1.20). Efter prøvningsmyndighedens skøn kan der udføres prøvninger til bekræftelse af denne erklærings gyldighed.

6.1.7. For bagudvendende barnefastholdelsesanordninger, der understøttes af køretøjets instrumentbræt, anses instrumentbrættet med henblik på godkendelse efter dette regulativ for at være tilstrækkelig stift.

6.1.8. For barnefastholdelsesanordninger i kategorien »universal«, bortset fra ISOFIX-barnefastholdelsesanordninger i kategorien »universal«, skal de vigtigste belastningsoverførende kontaktpunkter mellem barnefastholdelsesanordningen og voksensikkerhedsselen være mindst 150 mm fra Cr-aksen, målt med barnefastholdelsesanordningen anbragt i dynamisk prøvebænk. Dette skal gælde for alle indstillingsmuligheder. Ekstra alternative seleføringer er tilladt. Når der foreligger en alternativ føring af selen, skal fabrikanten i vejledningen udtrykkelig henvise til den alternative føring som foreskrevet i punkt 15. Når barnefastholdelsesanordningen afprøves med brug af sådanne alternative seleføringer, skal anordningen være i overensstemmelse med alle regulativets forskrifter bortset fra dette punkt.

6.1.9. Hvis voksenselen skal anvendes til fastgørelse af en barnefastholdelsesanordning i kategorien »universal« på den dynamiske prøvebænk, er den største længde af denne voksensele fastlagt i bilag 13 til dette regulativ.

For at kontrollere opfyldelsen af denne forskrift fastgøres barnefastholdelsesanordningen til prøvebænken ved anvendelse af den passende standardsele beskrevet i bilag 13. Attrappen skal ikke anbringes i anordningen, medmindre fastholdelsesanordningen er konstrueret således, at anbringelsen af attrappen ville øge den selelængde, der skal bruges. Med barnefastholdelsesanordningen i den monterede position må der ikke være nogen stramning af selen, bortset fra den stramning, der skyldes standardretractoren, hvis en sådan er monteret. Hvis retractorselen anvendes, skal denne betingelse være opfyldt med mindst 150 mm sele stadig på rullen.

6.1.10. Barnefastholdelsesanordninger af gruppe 0 og 0+ må ikke anvendes fremadvendende.

6.1.11. Barnefastholdelsesanordninger i gruppe 0 og 0+ skal, med undtagelse af lifte som defineret i punkt 2.4.1, tilhøre den integrerede klasse.

6.1.12. Barnefastholdelsesanordninger i gruppe I skal tilhøre den integrerede klasse, medmindre de er udstyret med kollisionsværn som defineret i punkt 2.7.

6.2. Konfiguration

6.2.1. Barnefastholdelsesanordningens udformning skal være sådan, at

6.2.1.1.

anordningen giver den foreskrevne beskyttelse i enhver påtænkt position af fastholdelsesanordningen; for anordninger »til særlige behov« skal det primære fastholdelsesmiddel give den ønskede beskyttelse i enhver af fastholdelsesanordningernes stillinger uden brug af supplerende fastholdelsesanordninger, der måtte forefindes.

6.2.1.2.

barnet let og hurtigt kan anbringes og tages ud; for fastholdelsesanordninger, i hvilke barnet fastholdes med H-sele eller Y-sele uden retractor, skal hver skuldergjord og hoftegjord kunne forskydes indbyrdes under den i punkt 7.2.1.4 beskrevne procedure.

I disse tilfælde kan barnefastholdelsesanordningens sele være forsynet med to eller flere forbindelsesdele. For fastholdelsesanordninger til særlige behov anerkendes det, at de supplerende fastholdelsesanordninger vil være begrænsende for, hvor hurtigt barnet kan anbringes og tages ud. Sådanne supplerende anordninger skal imidlertid så vidt muligt være udformet med henblik på hurtig udløsning.

6.2.1.3.

Hvis fastholdelsesanordningens hældning kan indstilles, må en ændring i hældningen ikke kræve manuel efterjustering af gjordene. Det skal kræve et forsætligt indgreb med hånden at ændre fastholdelsesanordningens hældning.

6.2.1.4.

For gruppe 0, 0+ og I skal fastholdelsesanordningen holde barnet i en stilling, der giver den foreskrevne beskyttelse, også når barnet sover;

6.2.1.5.

For at forhindre, at barnet glider under selen, hvad enten det sker ved en kollision eller ved rastløshed, skal alle fremadvendende fastholdelsesanordninger af gruppe I med integreret H-sele være forsynet med skridtgjord. Med skridtgjorden påsat og indstillet til sin største længde må hoftegjorden ikke kunne komme op over hoften hverken på 9 kg- eller 15 kg-attrappen.

6.2.2. På gruppe I, II og II skal alle anordninger med hoftegjord have tvungen styring af hoftegjorden, således at det sikres, at den af hoftegjorden overførte belastning overføres til hoften.

6.2.3. Alle fastholdelsesanordningens gjorde skal være placeret således, at de ikke kan medføre ubehag for brugeren ved normal brug eller kan indtage en farlig stilling. Afstanden mellem skuldergjordene i nærheden af halsen skal mindst svare til tykkelsen af halsen på den pågældende attrap.

6.2.4. Enheden må ikke udsætte svage dele af barnets krop (mave, skridt osv.) for stærke belastninger. Konstruktionen skal sikre, at barnets isse ikke udsættes for kompressionsbelastning i tilfælde af et sammenstød.

6.2.4.1.

Y-seler må kun benyttes på bagudvendende og sidevendende barnefastholdelsesanordninger (lifte).

6.2.5. Barnefastholdelsesanordninger skal være konstrueret og monteret således, at:

6.2.5.1.

der er mindst mulig fare for, at barnet eller andre personer i køretøjet kvæstes af skarpe kanter eller fremspring (som f.eks. defineret i regulativ nr. 21)

6.2.5.2.

de ikke frembryder skarpe kanter eller fremspring, der kan beskadige køretøjets indtræk eller passagernes tøj

6.2.5.3.

de ikke udsætter svage dele af barnets krop (mave, skridt osv.) for ekstra inertikræfter, de frembringer

6.2.5.4.

deres stive dele ikke, på steder hvor de er i berøring med gjordene, udsætter disse for at gnave mod skarpe kanter.

6.2.6. Dele, der er aftagelige med henblik på at tillade komponenter at blive fastgjort og løsnet, skal være udformet, så enhver risiko for forkert montering og brug så vidt muligt er udelukket. Fastholdelsesanordninger »til særlige behov« skal have supplerende fastholdelsesanordninger; disse skal have supplerende fastholdelsesanordninger, der er udformet, så der ikke er risiko for forkert montering, og således, at deres udløsning og funktionsmåde umiddelbart fremgår for udenforstående, der yder hjælp i en nødsituation.

6.2.7. Når barnefastholdelsesanordninger bestemt for gruppe I, gruppe II og gruppe I og II kombineret er forsynet med stolerygsæde, skal dettes indvendige højde, bestemt efter diagrammet i bilag 12, være mindst 500 mm.

6.2.8. Kun automatiske retractorer og inerti-retractorer må anvendes.

6.2.9. For anordninger bestemt til brug for gruppe I må barnet ikke let kunne løsne den del af systemet, der fastholder hoften, efter at barnet er anbragt. Derfor skal forskrifterne i punkt 7.2.5 (låseanordninger) være opfyldt. Anordninger, der er bestemt til at opnå dette, skal være permanent fastgjort til barnefastholdelsesanordningen.

6.2.10. En barnefastholdelsesanordning kan være bestemt til anvendelse hos flere end én massegruppe og/eller af flere end ét barn, forudsat at den kan opfylde forskrifterne for hver af de pågældende grupper. En barnefastholdelsesanordning i kategori »universal« skal opfylde forskrifterne for denne kategori for alle de massegrupper, den er godkendt til.

6.2.11. Barnefastholdelsesanordninger med retractor

For barnefastholdelsesanordninger med retractor skal retractoren opfylde forskrifterne i punkt 7.2.3 nedenfor.

6.2.12. For selepuder vurderes, om gjorde og låsetunge af en voksensele let kan føres gennem fastgøringspunkterne. Dette gælder navnlig for selepuder, der er bestemt til forsæderne i personbiler, idet disses seler kan have lange halvstive skafter. Det faste lukkebeslag må ikke kunne føres gennem selepudens fastgøringspunkter eller give mulighed for, at selen anbringes helt anderledes end på testvognen.

6.2.13. Er barnefastholdelsesanordningen bestemt til flere børn, skal hvert fastholdelsessystem være helt uafhængigt hvad angår belastningsoverførsel og justering.

6.2.14. Barnefastholdelsesanordninger, der indeholder oppustelige dele, skal være således konstrueret, at anvendelsesforholdene (tryk, temperatur, fugtighed) ikke påvirker deres evne til at opfylde forskrifterne i dette regulativ.

6.3. Specifikationer for ISOFIX-fastholdelsesanordninger

6.3.1. Generelle karaktaristika

6.3.1.1. Dimensioner

De maksimale dimensioner for ISOFIX-barnefastholdelsanordningen til siden, nedad og bagud samt placeringen af ISOFIX-forankringssysstemet, som fastholdelsesanordningens beslag skal gå i indgreb med, er for ISOFIX-barnefastholdesesanordningens fabrikant defineret ved køretøjets sædebeslag, der er defineret i punkt 2.31 i dette regulativ.

6.3.1.2. Masse

Massen for en ISOFIX-barnefastholdelsesanordning i kategorien »universal« eller »semi-universal« og for massegruppe 0, 0+ og I må ikke være over 15 kg.

6.3.2. ISOFIX-beslag

6.3.2.1. Type

ISOFIX-beslag kan være i overensstemmelse med de eksempler, der er vist i figur 0 (a), eller af anden hensigtsmæssig konstruktion, der udgør en del af en stiv mekanisme, der kan justeres, og hvis art bestemmes af fabrikanten af ISOFIX-barnefastholdelsesanordningen.

Figur 0 (a)

6.3.2.2. Dimensioner

Dimensionerne for den del af ISOFIX-barnefastholdelsesanordningen, der går i indgreb med ISOFIX-forankringssystemet, må ikke overskride de maksimale dimensioner i figur 0 (b).

Figur 0 (b)

6.3.2.3. Indikation af delvis fastlåsning

ISOFIX-barnefastholdelsesanordningen skal omfatte et middel, der viser, at begge ISOFIX-beslag er fuldstændigt fastlåst med de tilsvarende nedre ISOFIX-forankringer. Denne indikation kan være en lyd, en følbar indikation, en synlig indikation eller en kombination af to eller flere af disse. Hvis der er tale om en synlig indikation, skal denne kunne ses under alle normale belysningsforhold.

6.3.3. Specifikationer for ISOFIX-topstrop

6.3.3.1. Topstropkonnektor

Topstropkonnektoren bør være en ISOFIX topstropkrog som vist i figur 0 (c) eller lignende anordninger, der kan placeres inden for de afgrænsninger, der er angivet i figur 0 (c).

6.3.3.2. Karakteristika for ISOFIX-topstrop

ISOFIX-topstroppen skal være forsynet med en gjord (eller tilsvarende), og der skal være midler til at foretage justering og udløse tilspændingen.

6.3.3.2.1. Længden af ISOFIX-topstrop

Topstroppen på en ISOFIX-barnefastholdelsesanordning skal have en længde på mindst 2 000 mm.

6.3.3.2.2. Tilspændingsindikator

ISOFIX-topstroppen eller ISOFIX-barnesædet skal være forsynet med en anordning, der indikerer, at stroppen der tilspændt. Anordningen kan være del af en justerings- og spændingsudløsningsanordning.

6.3.3.2.3. Dimensioner

Dimensionerne for ISOFIX-topstropkroge er vist i figur 0 (c).

Figur 0 (c)

Dimensioner for ISOFIX-topstropkonnektor (krogtypen)

6.3.4. Forskrifter vedrørende justering

IFOFIX-beslagene eller selve ISOFIX-barnefastholdelsesanordningen skal kunne justeres, så den kan tilpasses de placeringer af ISOFIX-forankringer, der er beskrevet i regulativ nr. 14.

6.4. Kontrol af mærkninger

6.4.1. Den tekniske tjeneste, der udfører godkendelsesprøvningerne, skal kontrollere, at mærkningen er i overensstemmelse forskrifterne i punkt 4.

6.5. Kontrol af monteringsvejledning og brugsanvisning

6.5.1. Den tekniske tjeneste, der udfører godkendelsesprøvningerne, skal kontrollere, at monteringsvejledning og brugsanvisning er i overensstemmelse med punkt 15.

7. SÆRLIGE FORSKRIFTER

7.1. Forskrifter, der finder anvendelse på den samlede fastholdelsesanordning

7.1.1. Korrosionsbestandighed

7.1.1.1. En komplet barnefastholdelsesanordning, eller de af dens dele, der er påvirkelige af korrosion, underkastes den i punkt 8.1.1 nedenfor beskrevne korrosionsprøvning.

7.1.1.2. Efter den i punkt 8.1.1.1 og 8.1.1.2 foreskrevne korrosionsprøvning må der hverken ses forandringer, som kan skade barnefastholdelsesanordningens gode funktion, eller tegn på betydelig korrosion, når delene undersøges med det blotte øje af en sagkyndig iagttager.

7.1.2. Energioptagelse

7.1.2.1. For alle anordninger med ryglæn skal de flader, der er defineret i dette regulativs bilag 18, ved prøvning efter bilag 17, udvise en maksimal acceleration på mindre 60 g. Dette krav gælder også de områder af kollisionsværn, som befinder sig i det område, som rammes af hovedet.

7.1.2.2. Hvis der er tale om en barnefastholdelsesanordning med permanent mekanisk fastgjorte justerbare hovedstøtteanordninger, i hvilke højden af enten voksenselen eller barneselen styres direkte af den justerbare hovedstøtte, er det ikke nødvendigt at kræve energiabsorbering i de områder defineret i bilag 18, som attrappens hoved ikke kan komme i berøring med, dvs. bagved hovedstøtten.

7.1.3. Væltning

7.1.3.1. Barnefastholdelsesanordningen afprøves som foreskrevet i punkt 8.1.2; attrappen må ikke falde ud af anordningen, og når prøvesædet anbringes på hovedet, må attrappens hoved ikke flyttes sig mere end 300 mm fra udgangsstillingen i lodret retning i forhold til prøvesædet.

7.1.4. Dynamisk prøvning

7.1.4.1. Generelt: Barnefastholdelsesanordningen underkastes dynamisk afprøvning efter bestemmelserne i punkt 8.1.3 nedenfor.

7.1.4.1.1. Barnefastholdelsesanordninger af kategori »universal«, »begrænset« og »semi-universal« afprøves på prøvevognen ved hjælp af det i punkt 6 beskrevne prøvesæde og i overensstemmelse med punkt 8.1.3.1.

7.1.4.1.2. Barnefastholdelsesanordninger af kategori »køretøjsspecifik« afprøves med hver køretøjsmodel, som anordningen er bestemt for. Den tekniske tjeneste, der forestår afprøvningen, kan indskrænke antallet af afprøvede køretøjsmodeller, hvis de ikke adskiller sig meget i de i punkt 7.1.4.1.2.3 anførte henseender. Barnefastholdelsesanordningen kan afprøves på en af følgende måder:

7.1.4.1.2.1.

på et komplet køretøj, som foreskrevet i punkt 8.1.3.3

7.1.4.1.2.2.

i et køretøjskarrosseri på prøvevognen som foreskrevet i punkt 8.1.3.2, eller

7.1.4.1.2.3.

i dele af køretøjets karrosseri, der er tilstrækkelige til at være repræsentative for køretøjets opbygning og kollisionsoverflader. Er barnefastholdelsesanordningen bestemt til brug på bagsædet, skal de afprøvede dele omfatte forsæderyglæn, vognbund, B- og C-stolper og tag. Er barnefastholdelsesanordningen bestemt til brug på forsædet, skal de afprøvede dele omfatte instrumentbræt, A-stolper, vindspejl, alle håndtag og knapper, der monteret i vognbunden eller på midterkonsollen, forsæde, vognbund og tag. Er barnefastholdelsesanordningen bestemt til brug i kombination med voksensele, skal de afprøvede dele endvidere omfatte de(n) pågældende voksensele(r). Den tekniske tjeneste, der forestår afprøvningen, kan tillade, at nogle dele undlades, hvis de findes overflødige. Afprøvningen skal finde sted som foreskrevet i punkt 8.1.3.2.

7.1.4.1.3. Dynamisk afprøvning skal udføres på barnefastholdelsesanordninger, der ikke tidligere har været underkastet belastning.

7.1.4.1.4. Ved de dynamiske prøvninger må der ikke opstå brud på nogen af de dele, der faktisk medvirker til at holde barnet i stilling, og intet lukkebeslag, låsesystem eller forskydningssystem må udløses.

7.1.4.1.5. Til den »ikke-integrerede type« skal den anvendte sikkerhedssele være standardselen og de tilhørende forankringsbeslag, der foreskrives i bilag 13 til dette regulativ. Dette gælder dog ikke godkendelser for typen »køretøjsspecifik«, hvor køretøjets egen sele skal anvendes.

7.1.4.1.6. Hvis en barnefastholdelsesanordning af typen »køretøjsspecifik« monteres i området bag det bageste fremadvendende voksensæde, (f.eks. i bagagerummet), skal der udføres én afprøvning med de(n) største attrap(per) på et komplet køretøj som foreskrevet i punkt 8.1.3.3.3. De øvrige prøvninger, herunder produktionens overensstemmelse, kan udføres som foreskrevet i punkt 8.1.3.2, hvis fabrikanten ønsker det.

7.1.4.1.7. For anordninger »til særlige behov« skal alle dynamiske prøvninger som foreskrevet i dette regulativ for hver massegruppe udføres to gange: første gang med det primære fastholdelsesmiddel, anden gang med alle fastholdelsesanordninger i brug. Ved disse prøver skal man være særlig opmærksom på forskrifterne i punkt 6.2.3 og 6.2.4.

7.1.4.1.8. Ved de dynamiske prøvninger må den standardsikkerhedssele, der anvendes til fastgøring af barnefastholdelsesanordningen, ikke gå ud af indgreb med nogen førings- eller låseanordning, der anvendes under prøvningen.

7.1.4.1.9. En barnefastholdelsesanordning med støtteben prøves som følger:

Hvis der er tale om kategorien »semi-universal« skal frontalsammenstødsprøvninger udføres med støttebenet justeret til både det maksimum og det minimum, der er forenenligt med prøvenvognens vognbunds placering. Prøvninger af påkørsler bagfra skal udføres med placering som i »værste tilfælde«, udvalgt af den tekniske tjeneste. Under prøvningerne skal støttebenet understøttes af prøvevognens vognbund som beskrevet i bilag 6, tillæg 3, figur 2. Hvis der er et mellemrum mellem mindste støttebenslængde og højeste vognbundsniveau, justeres støttebenet til vognbundsniveauet 140 mm under Cr. Hvis den største støttebenslængde er mere end det laveste vognbundsniveau gør det muligt at anvende, justeres støttebenet til det pågældende laveste vognbundsniveau 280 mm under Cr. Hvis der er tale om et støtteben med trinvis justering, justeres støttebenet til efterfølgende justeringsposition for at sikre, at støttebenet er i berøring med bunden.

b)	Hvis der er tale om støtteben, der ikke befinder sig i symmetriplanet, udvælges »værste tilfælde« af den tekniske tjeneste til prøvningen.

c)	Hvis der er tale om kategorien »køretøjsspecifik«, justeres efter anvisningerne fra barnefastholdelsesanordningens fabrikant.

7.1.4.1.10. Hvis der er tale om en barnefastholdelsesanordning, der anvender et ISOFIX-forankringssystem og eventuel antirotationsanordning, udføres prøvningen:

7.1.4.1.10.1.

For ISOFIX-barnefastholdelsesanordninger i størrelsesklasse A og B:

7.1.4.1.10.1.1.

med antirotationsanordningen i brug, og

7.1.4.1.10.1.2.

uden antirotationsanordningen i brug. Dette krav finder ikke anvendelse, når et permanent og ikke-justerbart støtteben anvendes som antirotationsanordning.

7.1.4.1.10.2.

For ISOFIX-barnefastholdelsesanordninger af andre størrelsesklasser med antirotationsanordningen i brug.

7.1.4.2. Acceleration af brystkassen (5)

7.1.4.2.1. Den resulterende acceleration af brystkassen må ikke overstige 55 g, bortset fra perioder på tilsammen højst 3 ms.

7.1.4.2.2. Den lodrette komposant af accelerationen fra maven til hovedet må ikke overstige 30 g bortset fra perioder på tilsammen højst 3 ms.

7.1.4.3. Abdominal penetration (6)

7.1.4.3.1. Ved den i bilag 8, tillæg 1, punkt 5.3, beskrevne kontrol må der ikke findes synlige tegn på penetration af modellerleret i abdomen, forårsaget af nogen del af fastholdelsesanordningen.

7.1.4.4. Forskydning af attrappen

7.1.4.4.1. Barnefastholdelsesanordninger af kategorier »universal«, »begrænset« og »semi-universal«:

7.1.4.4.1.1.

Fremadvendende barnefastholdelsesanordninger: attrappens hoved må ikke overskride plan BA og DA som fastlagt i figur 1 nedenfor, undtagen hvis der er tale om selepuder, når den største attrap P10 anvendes, hvor værdien i relation til DA-planet er 840 mm.

Figur 1

Prøveopstilling for fremadvendende anordning

7.1.4.4.1.2.

Bagudvendende barnefastholdelsesanordninger:

7.1.4.4.1.2.1.

Barnefastholdelsesanordning understøttet af instrumentbræt: Attrappens hoved må ikke overskride plan AB, AD og DCr som fastlagt i figur 2 nedenfor. Dette skal vurderes i indtil 300 ms, eller indtil attrappen er fuldstændig i ro, afhængig af hvilken begivenhed indtræder først.

Figur 2

Opstilling til afprøvning af bagudvendende anordning

7.1.4.4.1.2.2.

Barnefastholdelsesanordninger i gruppe 0, som ikke støtter mod instrumentbrættet, samt lifte: Attrappens hoved må ikke overskride plan AB, AD og DE som vist i figur 3 nedenfor. Dette skal vurderes i indtil 300 ms, eller indtil attrappen er fuldstændig i ro, afhængig af hvilken begivenhed indtræder først.

Figur 3

Prøvningsopstilling for barnefastholdelsesanordninger i gruppe 0, der ikke støtter mod instrumentbrættet

7.1.4.4.1.2.3.

Barnefastholdelsesanordninger af andre grupper end gruppe 0, som ikke støtter mod instrumentbrættet:

Attrappens hoved må ikke overskride plan FD, FG og DE som vist i figur 4 nedenfor. Dette skal vurderes i indtil 300 ms, eller indtil attrappen er fuldstændig i ro, afhængig af hvilken begivenhed indtræder først.

I tilfælde, hvor en sådan barnefastholdelsesanordning er i berøring med stangen med diameter 100 mm og alle præstationskrav er opfyldt, skal der udføres endnu en dynamisk prøvning (frontalsammenstød) med den tungeste attrap beregnet for den pågældende barnefastholdelsesanordning og uden stangen med diameter 100 mm; ved denne prøvning skal alle krav bortset fra kravet om fremadgående forskydning være opfyldt.

Figur 4

Prøvningsopstilling for bagudvendende barnefastholdelsesanordninger af andre grupper end gruppe 0, der ikke støtter mod instrumentbrættet

7.1.4.4.2. Barnefastholdelsesanordninger af kategori »køretøjsspecifik«: Ved afprøvning i et komplet køretøj eller et karrosseri må hovedet ikke komme i berøring med nogen del af køretøjet. Hvis berøring forekommer, skal hovedets anslagshastighed imidlertid være under 24 km/h, og den berørte del skal opfylde kravene til energioptagelsesprøven i regulativ nr. 21, bilag 4. Ved prøver med komplette køretøjer skal det være muligt at tage attrapperne ud af barnefastholdelsesanordningen uden brug af værktøj efter prøvningen.

7.1.5. Temperaturbestandighed

7.1.5.1. Lukkebeslag, retractorer, justeringsanordninger og låseanordninger, der er temperaturpåvirkelige, skal underkastes prøven i punkt 8.2.8 nedenfor.

7.1.5.2. Efter temperaturprøven som foreskrevet i punkt 8.2.8.1 må der hverken ses forandringer, som kan skade barnefastholdelsesanordningens gode funktion, eller tegn på betydelig korrosion, når delene undersøges med det blotte øje af en sagkyndig iagttager.

7.2. Forskrifter for fastholdelsesanordningens enkelte dele

7.2.1. Lukkebeslag

7.2.1.1. Lukkebeslaget skal være konstrueret, så ukorrekt betjening er udelukket. Dette betyder bl.a., at lukkebeslaget ikke må kunne være halvlåst; dets dele må ikke utilsigtet kunne forbyttes, når beslaget lukkes; lukkebeslaget må kun kunne låses, når alle dele er i indgreb. Når lukkebeslaget er i berøring med barnet, må det ikke være smallere end gjordens mindstebredde som fastlagt i punkt 7.2.4.1.1 nedenfor. Dette punkt finder ikke anvendelse på seler, der i forvejen er godkendt efter ECE-regulativ nr. 16 eller en tilsvarende gældende standard. For fastholdelsesanordninger »til særlige behov« behøver kun lukkebeslaget på det primære fastholdelsesmiddel opfylde kravene i punkt 7.2.1.1 til og med 7.2.1.9.

7.2.1.2. Lukkebeslaget skal forblive lukket uanset dets stilling, også når det ikke er belastet. Det skal være let at betjene og gribe fat i. Det skal kunne åbnes ved tryk på en knap eller tilsvarende anordning. Den overflade, som man skal trykke på, skal i faktisk oplåsestilling, og når den projiceres ind i et plan vinkelret på knappens indledende bevægelsesretning: for indkapslede anordninger have en overflade på mindst 4,5 cm2 med en bredde på mindst 15 mm; for ikke indkapslede anordninger skal overfladen være mindst 2,5 cm2 og bredden mindst 10 mm. Bredden er det mindste af de to mål, der danner det foreskrevne areal, og skal måles vinkelret på udløserknappens bevægelsesretning.

7.2.1.3. Lukkebeslagets udløsningsflade skal være farvet rød. Ingen anden del af lukkebeslaget må have denne farve.

7.2.1.4. Man skal kunne frigøre barnet af fastholdelsesanordningen ved et simpelt indgreb på ét lukkebeslag. For gruppe 0 og 0+ kan det godtages, at barnet tages ud sammen med anordninger som bæresele, lift eller liftsele, hvis barnefastholdelsesanordningen kan udløses ved hjælp af højst to lukkebeslag.

7.2.1.4.1. En klemmeforbindelse mellem skuldergjordene af en H-sele anses ikke for at opfylde kravet om etgrebsbetjening i punkt 7.2.1.4 ovenfor.

7.2.1.5. For gruppe II og III skal lukkebeslaget være placeret således, at barnet i anordningen kan nå det. Derudover skal det for alle grupper være placeret således, at dets formål og virkemåde umiddelbart fremgår for en udenforstående, der kommer til hjælp i en nødsituation.

7.2.1.6. Ved oplukning af lukkebeslaget skal barnet kunne udtages uafhængigt af en eventuel »stol«, »stoleholder« eller et eventuelt »kollisionsværn«, og hvis anordningen er forsynet med skridtgjord, skal denne udløses ved betjening af samme lukkebeslag.

7.2.1.7. Lukkebeslaget skal holde kravene for temperaturafhængighed i funktionsprøven i punkt 8.2.8.1 og gentagen betjening og skal, inden den dynamiske prøve i punkt 8.1.3, gennemgå en prøve bestående af 5 000 ± 5 åbne- og lukkecyklusser under normale anvendelsesbetingelser.

7.2.1.8. Lukkebeslaget underkastes følgende åbningsprøvninger:

7.2.1.8.1. Prøvning under belastning

7.2.1.8.1.1. Til denne prøvning anvendes en barnefastholdelsesanordning, der i forvejen har været underkastet den dynamiske prøvning i punkt 8.1.3 nedenfor.

7.2.1.8.1.2. Den til åbning af lukkebeslaget nødvendige kraft under afprøvningen i punkt 8.2.1.1 nedenfor må højst være 80 N.

7.2.1.8.2. Prøvning uden belastning

7.2.1.8.2.1. Til denne prøvning anvendes et lukkebeslag, der ikke tidligere har været udsat for belastning. Den nødvendige kraft til åbning af lukkebeslaget, når dette er ubelastet, skal være mellem 40 og 80 N i prøven i punkt 8.2.1.2 nedenfor.

7.2.1.9. Styrke

7.2.1.9.1. Under prøvningen i punkt 8.2.1.3.2 må ingen del af lukkebeslaget eller de tilstødende gjorde eller justeringsanordninger svigte eller løsne sig.

7.2.1.9.2. Lukkebeslag for H-seler til massegruppe 0 og 0+ skal kunne modstå 4 000 N.

7.2.1.9.3. Lukkebeslag til H-seler til massegruppe I og derover skal kunne modstå 10 000 N.

7.2.1.9.4. Den kompetente myndighed kan dispensere fra kravet om prøvning af lukkebeslagets styrke, hvis de foreliggende oplysninger gør denne prøve overflødig.

7.2.2. Justeringsanordning

7.2.2.1. Justeringsområdet skal være tilstrækkeligt til at give mulighed for korrekt justering af barnefastholdelsesanordningen med alle attrapper i den vægtgruppe, som anordningen er bestemt for, og til at muliggøre tilfredsstillende montering i alle de foreskrevne køretøjsmodeller.

7.2.2.2. Alle justeringsanordninger skal være af typen med »hurtigjustering«, dog kan justeringsanordninger, der kun anvendes i forbindelse med den første montering af fastholdelsesanordningen i køretøjet, være af anden type end typen med »hurtigjustering«.

7.2.2.3. Anordninger af typen med »hurtigjustering« skal være lette at nå, når barnefastholdelsesanordningen er korrekt monteret, og barnet eller attrappen er på plads.

7.2.2.4. Anordninger af typen med »hurtigjustering« skal let kunne justeres efter barnets fysik. Specielt må den nødvendige betjeningskraft for en manuel justeringsanordning ikke overstige 50 N ved prøvning efter punkt 8.2.2.1.

7.2.2.5. To prøver af barnefastholdelsesanordningen gennemgår funktionsprøvning for temperaturafhængighed efter kravene i punkt 8.2.8.1 og i punkt 8.2.3 nedenfor.

7.2.2.5.1. Glidning af gjorden må ikke overstige 25 mm for én justeringsanordning eller 40 mm for alle justeringsanordninger.

7.2.2.6. Der må ikke optræde brud eller løsning af anordningen, når den prøves som foreskrevet i punkt 8.2.2.1 nedenfor.

7.2.2.7. Justeringsanordninger, der er monteret direkte på barnefastholdelsesanordningen, skal kunne modstå gentagen brug og skal, inden den dynamiske prøve i punkt 8.1.3, gennemgå en prøvning bestående af 5 000 ± 5 åbne- og lukkecyklusser som angivet i punkt 8.2.7.

7.2.3. Retractorer

7.2.3.1. Automatiske retractorer

7.2.3.1.1. Gjorden i en sikkerhedssele med automatisk retractor må ikke bevæge sig mere end 30 mm mellem retractorens låsestillinger. Bevæger bæreren sig bagud, skal sikkerhedsselen enten forblive i sin udgangsstilling eller automatisk vende tilbage til denne stilling, når bæreren på ny bevæger sig fremad.

7.2.3.1.2. Er retractoren en del af en hoftesele, skal tilbagetrækningskraften være mindst 7 N, målt i henhold til punkt 8.2.4.1 nedenfor på den frie længde mellem attrappen og retractoren. Hører retractoren til brystgjorden, skal tilbagetrækningskraften på gjorden være mindst 2 N og højst 7 N målt på tilsvarende måde. Går gjorden igennem en bøjle eller en rulle, måles tilbagetrækningskraften på den frie længde mellem attrappen og bøjlen eller rullen. Har anordningen en manuel eller automatisk mekanisme, som forhindrer gjorden i at blive trukket helt tilbage, skal denne mekanisme være sat ud af funktion ved udførelse af målingerne.

7.2.3.1.3. Man trækker gentagne gange gjorden ud af retractoren og lader den rulle sig ind under de i punkt 8.2.4.2 nedenfor foreskrevne betingelser. indtil der er gennemført 5 000 cyklusser. Retractoren gennemgår derefter prøve for temperaturafhængig funktion efter kravene i punkt 8.2.8.1, korrosionsprøven i punkt 8.1.1 og støvbestandighedsprøven i punkt 8.2.4.5. Den skal derefter tilfredsstillende fuldføre yderligere 5 000 cyklusser med udtrækning og tilbagetrækning. Efter ovennævnte prøver skal retractoren fortsat fungerer korrekt og opfylde kravene i punkt 7.2.3.1.1 og 7.2.3.1.2 ovenfor.

7.2.3.2. Inerti-retractorer

7.2.3.2.1. Inerti-retractorer skal ved prøvning efter forskrifterne i punkt 8.2.4.3 opfylde nedenstående krav:

7.2.3.2.1.1.

Retractoren skal låse, når køretøjets deceleration når 0,45 g.

7.2.3.2.1.2.

Den må ikke låse ved en acceleration af gjorden på under 0,8 g, målt i gjordens udtrækningsretning.

7.2.3.2.1.3.

Den må ikke låse ved, at dens føler hælder 12° eller derunder i nogen retning i forhold til den af fabrikanten angivne monteringsretning;

7.2.3.2.1.4.

Den skal låse ved, at dens føler hælder mere end 27° i en vilkårlig retning i forhold til den af fabrikanten angivne monteringsretning.

7.2.3.2.2. Når funktionen af en retractor afhænger af et ydre signal med hensyn til energitilførsel, skal konstruktionen sikre, at retractoren låser automatisk ved svigt eller afbrydelse af signalet eller energikilden.

7.2.3.2.3. Dobbeltvirkende inerti-retractorer skal opfylde ovenstående krav. Desuden gælder, at hvis en af følsomhedsfaktorerne er knyttet til udtrækning af gjorden, skal gjorden have låst ved en gjord-acceleration på 1,5 g, målt i gjordens udtrækningsretning.

7.2.3.2.4. I de i punkt 7.2.3.2.1.1 og 7.2.3.2.3 ovenfor omhandlede prøvninger må højst 50 mm gjord kunne udrulles ud over den i punkt 8.2.4.3.1 fastsatte længde, før retractoren låser. I den i punkt 7.2.3.2.1.2 ovenfor omhandlede prøvning må låsning ikke finde sted i løbet af de 50 mm udtrækning af gjorden, der begynder ved den i punkt 8.2.4.3.1 nedenfor fastsatte udtrækningslængde.

7.2.3.2.5. Er retractoren en del af en hoftesele, skal tilbagetrækningskraften være mindst 7 N, målt i henhold til punkt 8.2.4.1 på den frie længde mellem attrappen og retractoren. Hører retractoren til brystgjorden, skal tilbagetrækningskraften på gjorden være mindst 2 N og højst 7 N målt på tilsvarende måde. Går gjorden igennem en bøjle eller en rulle, måles tilbagetrækningskraften på den frie længde mellem attrappen og bøjlen eller rullen. Har anordningen en manuel eller automatisk mekanisme, som forhindrer gjorden i at blive trukket helt tilbage, skal denne mekanisme være sat ud af funktion ved udførelse af målingerne.

7.2.3.2.6. Gjorden trækkes gentagne gange ud af retractoren og ruller sig ind under de i punkt 8.2.4.2 nedenfor foreskrevne betingelser, indtil der er gennemført 40 000 cyklusser. Retractoren gennemgår derefter prøve for temperaturafhængig funktion efter kravene i punkt 8.2.8.1, korrosionsprøven i punkt 8.1.1 og støvbestandighedsprøven i punkt 8.2.4.5. Den skal derefter tilfredsstillende fuldføre yderligere 5 000 cyklusser med udtrækning og tilbagetrækning (til i alt 45 000). Efter ovennævnte prøver skal retractoren fortsat fungere korrekt og opfylde kravene i punkt 7.2.3.2.1-7.2.3.2.5 ovenfor.

7.2.4. Gjorde

7.2.4.1. Bredde

7.2.4.1.1. Mindstebredden af de af barnefastholdelsesanordningens gjorde, der er i berøring med attrappen, er 25 mm for gruppe 0, 0+ og I, og 38 mm for gruppe II og III. Disse mål skal tages under den i punkt 8.2.5.1 foreskrevne prøve for gjordlængde, uden at maskinen standes og under en belastning svarende til 75 procent af gjordens brudbelastning.

7.2.4.2. Styrke efter rumkonditionering

7.2.4.2.1. På to gjordprøver, der er konditioneret som foreskrevet i punkt 8.2.5.2.1, bestemmes gjordens brudbelastning som foreskrevet i punkt 8.2.5.1.2 nedenfor.

7.2.4.2.2. Forskellen mellem brudbelastningerne for de to prøver må ikke være over 10 % af den højeste målte brudbelastning.

7.2.4.3. Styrke efter særlig konditionering

7.2.4.3.1. På to gjorde, der er konditioneret som foreskrevet i en af forskrifterne i punkt 8.2.5.2 (undtagen punkt 8.2.5.2.1), skal gjordens brudbelastning være mindst 75 procent af gennemsnittet af de belastninger, der er bestemt i den i punkt 8.2.5.1 nedenfor omhandlede prøve.

7.2.4.3.2. Endvidere skal brudstyrken være mindst 3,6 kN for fastholdelsesanordninger i gruppe 0, 0+ og I, 5 kN for anordninger i gruppe II, og 7,2 kN for anordninger i gruppe III.

7.2.4.3.3. Den kompetente myndighed kan dispensere fra kravet om en eller flere af disse prøvninger, hvis det anvendte materiales sammensætning eller allerede foreliggende oplysninger gør prøvningerne overflødige.

7.2.4.3.4. Den i punkt 8.2.5.2.6 fastlagte slidkonditionering af type 1 behøver kun udføres, når den i punkt 8.2.3 nedenfor fastlagte mikroglideprøve giver et resultat, der er over 50 procent af den i punkt 7.2.2.5.1 ovenfor foreskrevne grænseværdi.

7.2.4.4. Det må ikke være muligt at trække hele gjorden gennem nogen justeringsanordninger, lukkebeslag eller forankringer.

7.2.5. Spærreanordning

7.2.5.1. Spærreanordningen skal være permanent fastgjort til barnefastholdelsesanordningen.

7.2.5.2. Spærreanordningen må ikke nedsætte voksenselens holdbarhed, og skal gennemgå prøvning for temperaturafhængig funktion efter kravene i punkt 8.2.8.1.

7.2.5.3. Spærreanordningen må ikke forhindre hurtig frigørelse af barnet.

7.2.5.4. Anordninger af klasse A

Gjordens slip må ikke være over 25 mm efter den i punkt 8.2.6.1 nedenfor beskrevne prøvning.

7.2.5.5. Anordninger af klasse B

Gjordens slip må ikke være over 25 mm efter den i punkt 8.2.6.2 nedenfor beskrevne prøvning.

7.2.6. Specifikationer for ISOFIX-beslag

»ISOFIX-beslag« og indgrebsindikatorer skal kunne modstå gentagen betjening, og skal, inden den dynamiske prøvning i punkt 8.1.3, gennemgå en prøvning bestående af 2 000 ± 5 åbne- og lukkecyklusser under normale anvendelsesbetingelser.

8. BESKRIVELSE AF PRØVNINGERNE (7)

8.1. Prøvning af den samlede fastholdelsesanordning

8.1.1. Korrosion

8.1.1.1. Metalgenstande i barnefastholdelsesanordningen anbringes i et prøvekammer som foreskrevet i bilag 4. For barnefastholdelsesanordninger med indbygget retractor trækkes gjorden ud sin fulde længde minus 100 ± 3 mm. Bortset fra korte afbrydelser, der måtte være nødvendige, til f.eks. kontrol og supplering af saltopløsningen, fortsættes prøvningen uafbrudt i 50 ± 0,5 timer.

8.1.1.2. Ved afslutning af eksponeringen afvaskes anordningens metaldele forsigtigt eller dyppes i rent rindende vand med temperatur højst 38 °C for at fjerne eventuelle dannede saltbelægninger, hvorefter den tørrer ved rumtemperatur på 18 til 25 °C i 24 ± 1 timer, før den inspiceres i henhold til punkt 7.1.1.2 ovenfor.

8.1.2. Væltning

8.1.2.1. Attrappen anbringes i fastholdelsesanordningen, der er monteret i overensstemmelse med dette regulativ og fabrikantens vejledning, og med den standardslaphed, der foreskrives i punkt 8.1.3.6 nedenfor.

8.1.2.2. Fastholdelsesanordningen skal være fastgjort til prøvesædet eller køretøjets sæde. Hele sædet drejes om en vandret akse beliggende i sædets langsgående midterplan gennem en vinkel på 360° med en hastighed på 2-5 grader pr. sekund. Til brug ved denne prøvning kan anordninger, der er bestemt til anvendelse i nærmere bestemte personbiler, fastgøres til det i bilag 6 beskrevne prøvesæde.

8.1.2.3. Prøven gentages med drejning i modsat retning, efter at attrappen om nødvendigt er ført tilbage i sin udgangsstilling. Idet drejningsaksen ligger i det vandrette plan og danner en vinkel på 90° med aksen i de to foregående prøvningerr, gentages proceduren i begge drejningsretninger.

8.1.2.4. Prøvningerne gennemføres med både den mindste og den største pågældende attrap for de(n) gruppe(r), som fastholdelsesanordningen er bestemt for.

8.1.3. Dynamiske prøvninger

8.1.3.1. Prøvninger på prøvevogn og prøvesæde

8.1.3.1.1. Fremadvendende

8.1.3.1.1.1. Prøvevognen og prøvesædet anvendt i den dynamiske prøvning skal opfylde kravene i bilag 6 til dette regulativ, og ved den dynamiske sammenstødsprøve skal monteringen ske i henhold til bilag 21.

8.1.3.1.1.2. Prøvevognen skal forblive vandret under deceleration eller acceleration.

8.1.3.1.1.3. Anordninger til decelation eller acceleration

Ansøgeren skal vælge at anvende én af følgende to anordninger:

8.1.3.1.1.3.1. Anordning til decelerationsprøvning:

Prøvevognens deceleration opnås ved hjælp af det i bilag 6 til dette regulativ beskrevne apparat eller med enhver anden anordning, der giver tilsvarende resultater. Apparatets præstationer skal svare til forskrifterne i punkt 8.1.3.4 og nedenfor beskrevne forskrifter:

Kalibreringsmetode:

Decelerationskurven for prøvevognen skal, når barnefastholdelsesanordningen afprøves i overensstemmelse med punkt 8.1.3.1, hvor der på prøvevognen er anbragt ballastmasser på indtil 55 kg for at reproducere en barnefastholdelsesanordning med barn, og når barnefastholdelsesanordningen afprøves i et køretøjskarrosseri i overensstemmelse med punkt 8.1.3.2, hvor der på prøvevognen er påført ballast svarende til køretøjskonstruktionen og ballastmasser indtil x gange 55 kg, der reproducerer antalllet x af barnefastholdelsesanordninger med barn, ved frontalsammenstød være inden for det skraverede område i grafen i bilag 7, tillæg 1, til dette regulativ og ved påkørsel bagfra, inden for det skraverede område i grafen i bilag 7, tillæg 2, til dette regulativ.

Ved kalibrering af stopanordningen skal standselængden være 650 ± 30 mm for frontalsammenstød og 275 ± 20 mm for påkørsel bagfra.

8.1.3.1.1.3.2. Anordning til accelerationsprøvning

Dynamiske prøvningsbetingelser:

For så vidt angår frontalsammenstød skal prøvevognen fremdrives således, at dens samlede hastighedsændring ΔV under prøvningen er 52 + 0/– 2 km/h, og dens accelerationskurve befinder sig inden for den skraverede område i grafen i bilag 7, tillæg 1, og hele tiden ligger over det segment, der afgrænses af koordinaterne (5 g, 10 ms) og (9 g, 20 ms) Anslagets starttidspunkt (T0) defineres i henhold til ISO 17 373 for et accelerationsniveau på 0,5 g.

For så vidt angår påkørsel bagfra skal prøvevognen fremdrives således, at dens samlede hastighedsændring ΔV under prøvningen er 32 + 2/– 0 km/h, og dens accelerationskurve befinder sig inden for det skraverede område i grafen i bilag 7, tillæg 2, og hele tiden ligger over det segment, der afgrænses af koordinaterne (5 g, 5 ms) og (10 g, 10 ms). Anslagets starttidspunkt (T0) defineres i henhold til ISO 17 373 for et accelerationsniveau på 0,5 g.

Uanset opfyldelsen af ovenstående forskrifter anvender den tekniske tjeneste en prøvevogn (med dets sæde), som specificeret i bilag 6, punkt 1, med en masse på over 380 kg.

Hvis ovennævnte prøvninger imidlertid blev udført ved en højere hastighed og/eller hvis accelerationskurven har overskredet det skraverede område, og barnefastholdelsesanordningen opfylder kravene, anses prøvningen dog for tilfredsstillende.

8.1.3.1.1.4. Der foretages følgende målinger:

8.1.3.1.1.4.1.

prøvevognens hastighed umiddelbart før anslag (kun for decelerationsslæder, nødvendig til beregning af standselængde)

8.1.3.1.1.4.2.

standselængde (kun for decelerationsslæder), som kan beregnes ved dobbelt integrering af den registrede slædedeceleration

8.1.3.1.1.4.3.

forskydningen af attrappens hoved i det lodrette og vandrette plan for gruppe I, II og III, og, for gruppe 0 og 0+, attrappens forskydning uden hensyn til dens lemmer

8.1.3.1.1.4.4.

brystkassens deceleration i tre på hinanden vinkelrette retninger, bortset fra den »nyfødte« attrap

8.1.3.1.1.4.5.

eventuelle synlige tegn på penetration af modellerleret i maven (se punkt 7.1.4.3.1), bortset fra den »nyfødte« attrap

8.1.3.1.1.4.6.

prøvevognens acceleration eller deceleration for mindst de første 300 ms.

8.1.3.1.1.5. Efter sammenstødet underkastes barnefastholdelsesanordningen en visuel undersøgelse, uden at lukkebeslaget åbnes for at fastslå, om der er indtrådt svigt eller brud.

8.1.3.1.2. Bagudvendende

8.1.3.1.2.1. Prøvesædet drejes 180° ved prøvning efter kravene for sammenstød ved påkørsel bagfra.

8.1.3.1.2.2. Ved prøvning af en bagudvendende barnefastholdelsesanordning bestemt til brug på forsædet skal køretøjets instrumentbræt være repræsenteret af en stiv stang, der fastgøres til prøvevognen på en sådan måde, at al energioptagelse finder sted i barnefastholdelsesanordningen.

8.1.3.1.2.3. Decelerationen skal opfylde forskrifterne i punkt 8.1.3.1.1.3.1.

Accelerationen skal opfylde forskrifterne i punkt 8.1.3.1.1.3.2.

8.1.3.1.2.4. Der skal foretages målinger svarende til målingerne i punkt 8.1.3.1.1.4-8.1.3.1.1.4.6 ovenfor.

8.1.3.2. Prøver på prøvevogn og karrosseri

8.1.3.2.1. Fremadvendende

8.1.3.2.1.1. Metoden, der anvendes til fastholdelse af køretøjet under afprøvning, må ikke styrke forankringspunkterne af sæder eller voksenseler eller af eventuelle supplerende forankringspunkter, der er nødvendige til at fastgøre barnefastholdelsesanordningen, eller nedsætte den normale deformation af strukturen. Ingen del af køretøjets må medtages under forsøget, hvis det ved at begrænse attrappens bevægelse kan tænkes at formindske den belastning, der påføres fastholdelsesanordningen. De manglende dele kan erstattes af dele af en tilsvarende modstandsdygtighed på betingelse af, at disse ikke hindrer attrappens bevægelse.

8.1.3.2.1.2. Et befæstigelsesbeslag anses for tilfredsstillende, såfremt det ikke har nogen indvirkning på en overflade, der dækker hele opbygningens bredde, og såfremt køretøjet eller opbygningen blokeres eller standses fortil i en afstand på mindst 500 mm fra fastholdelsesanordningens forankringspunkt. Bagtil skal opbygningen fæstnes tilstrækkeligt langt fra forankringspunkterne til at alle krav i punkt 8.1.3.2.1.1 ovenfor er opfyldt.

8.1.3.2.1.3. Køretøjets sæde og barnefastholdelsesanordningen skal være anbragt i en position, som af den tekniske tjeneste, der udfører godkendelsesprøvningen, vælges som den mest ugunstige med henblik på styrken, som er kompatibel med anbringelse af attrappen i køretøjet. Placeringen af køretøjssædets ryglæn og af barnefastholdelsesanordningen angives i rapporten. Hvis køretøjsryglænet har justerbar hældning, skal det være låst som foreskrevet af fabrikanten, eller i mangel af sådan forskrift, i en faktisk ryglænsvinkel så tæt som muligt på 25°.

8.1.3.2.1.4. Medmindre andet kræves i monterings- og brugsvejledningen, skal forsædet være i den længst fremadrykkede normalt anvendte stilling for barnefastholdelsesanordninger bestemt til brug på forsædet, og den bageste normalt anvendte stilling for barnefastholdelsesanordninger bestemt til brug på bagsædet.

8.1.3.2.1.5. Decelerationen skal opfylde forskrifterne i punkt 8.1.3.4 nedenfor. Som prøvesæde skal anvendes det, der faktisk hører til det pågældende køretøj.

8.1.3.2.1.6. Der foretages følgende målinger:

8.1.3.2.1.6.1.

prøvevognens hastighed umiddelbart før anslag (kun for decelerationsslæder, nødvendig til beregning af standselængde)

8.1.3.2.1.6.2.

standselængde (kun for decelerationsslæder), som kan beregnes ved dobbelt integrering af den registrerede slædedeceleration

8.1.3.2.1.6.3.

eventuel berøring af attrappens hoved med indersiden af karrosseriet

8.1.3.2.1.6.4.

brystkassens deceleration i tre på hinanden vinkelrette retninger, bortset fra den »nyfødte« attrap

8.1.3.2.1.6.5.

eventuelle synlige tegn på penetration af modellerleret i maven (se punkt 7.1.4.3.1) bortset fra den »nyfødte« attrap

8.1.3.2.1.6.6.

prøvevognen og karrosseriets acceleration eller deceleration for mindst de første 300 ms.

8.1.3.2.1.7. Efter sammenstødet underkastes barnefastholdelsesanordningen en visuel undersøgelse, uden at lukkebeslaget åbnes, for at fastslå, om der er indtrådt svigt.

8.1.3.2.2. Bagudvendende

8.1.3.2.2.1. Ved prøvning med påkørsel bagfra drejes køretøjets karrosseri 180° på prøvevognen.

8.1.3.2.2.2. Kravene er de samme som for frontalsammenstød.

8.1.3.3. Prøvning med komplet køretøj

8.1.3.3.1. Decelerationen skal opfylde forskrifterne i punkt 8.1.3.4 nedenfor.

8.1.3.3.2. Ved frontalsammenstødsprøvning anvendes fremgangsmåden i bilag 9 til dette regulativ.

8.1.3.3.3. Ved prøvning med påkørsel bagfra anvendes fremgangsmåden i bilag 10 til dette regulativ.

8.1.3.3.4. Der foretages følgende målinger:

8.1.3.3.4.1.

hastigheden af køretøj/stødklods umiddelbart før anslag

8.1.3.3.4.2.

eventuel berøring af attrappens hoved (for gruppe 0, attrappen uden hensyntagen til dens lemmer) med køretøjets indre

8.1.3.3.4.3.

brystkassens acceleration i tre på hinanden vinkelrette retninger, bortset fra den »nyfødte« attrap

8.1.3.3.4.4.

eventuelle synlige tegn på penetration af modellerleret i maven (se punkt 7.1.4.3.1) bortset fra den »nyfødte« attrap.

8.1.3.3.5. Hvis forsædernes hældning kan indstilles, låses de i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger. I mangel af sådanne anvisninger låses de, så ryglænets hældning er så tæt som muligt på 25°.

8.1.3.3.6. Efter sammenstødet underkastes barnefastholdelsesanordningen en visuel undersøgelse, uden at lukkebeslaget åbnes, for at fastslå, om der er indtrådt svigt eller brud.

8.1.3.4. Betingelserne ved den dynamiske prøve er sammenfattet i nedenstående tabel:

Frontalsammenstød

Påkørsel bagfra

Prøvning

Fastholdelsesanordning

Hastighed

(km/h)

Testimpuls

Standselængde under prøvning (mm)

Hastighed

(km/h)

Testimpuls

Standselængde under prøvning (mm)

Prøvevogn med prøvesæde

Fremadvendende for- og bagsæde, universal, semi-universal eller begrænset (8)

50 + 0

– 2

650 ± 50

—

Bagudvendende for- og bagsæde, universal, semi-universal eller begrænset (9)

50 + 0

– 2

650 ± 50

30 + 2

– 0

275 ± 25

Køretøjets karosseri på prøvevogn

Fremadvendende (8)

50 + 0

– 2

1 eller 3

650 ± 50

—

Bagudvendende (8)

50 + 2

– 2

1 eller 3

650 ± 50

30 + 2

– 0

2 eller 4

275 ± 25

Barriereprøvning med komplet køretøj

Fremadvendende

50 + 0

– 2

ikke specificeret

—

Bagudvendende

50 + 0

– 2

ikke specificeret

30 + 2

– 0

ikke specificeret

Bemærkning:

Alle fastholdelsesanordninger til gruppe 0 og 0+ afprøves i henhold til betingelserne for »bagudvendende« ved frontalsammenstød og påkørsel bagfra.

Forklaring

Testimpuls nr. 1	:	Som foreskrevet i bilag 7 — frontalsammenstød.
Testimpuls nr. 2	:	Som foreskrevet i bilag 7 — påkørsel bagfra.
Testimpuls nr. 3	:	Decelerationsimpuls af køretøj underkastet frontalsammenstød.
Testimpuls nr. 4	:	Decelerationsimpuls af køretøj underkastet påkørsel bagfra.

8.1.3.5. Barnefastholdelsesanordninger, der anvender ekstra forankringer

8.1.3.5.1. For barnefastholdelsesanordninger, der er bestemt til brug som foreskrevet i punkt 2.1.2.3, og som anvender ekstra forankringer, skal frontalsammenstødsprøven efter punkt 8.1.3.4 udføres på følgende måde:

8.1.3.5.2.

For anordninger med korte øverste fastgørelsesgjorde, dvs. bestemt til fastgørelse til bageste pakkehylde, skal udformningen af den øverste forankring på prøvevognen være som foreskrevet i bilag 6, tillæg 3.

8.1.3.5.3.

For anordninger med lange øverste fastgørelsesgjorde, dvs. bestemt til brug hvor en bageste pakkehylde ikke forefindes, og hvor de øverste fastgørelsesgjorde fastgøres til køretøjets bund, skal udformningen af forankringerne på prøvevognen være som foreskrevet i bilag 6, tillæg 3.

8.1.3.5.4.

For anordninger bestemt til begge konfigurationer udføres prøverne i punkt 8.1.3.5.2 og 8.1.3.5.3 bortset fra, at der i prøven udført efter punkt 8.1.3.5.3 ovenfor kun anvendes den tunge attrap.

8.1.3.5.5.

For bagudvendende anordninger skal udformningen af den nederste forankring på prøvevognen være som foreskrevet i bilag 6, tillæg 3.

8.1.3.5.6.

For lifte, der anvender ekstra gjorde fastgjort til to voksenseler, hvor belastningsruten gennem voksenselen direkte påvirker voksenselens nedre forankring, skal forankringen på prøvevognen være som foreskrevet i bilag 6, tillæg 3, punkt 7 (A1, B1). Montering i prøvebænk skal foretages som beskrevet i bilag 21, bemærkning 5. Anordningen skal fungere korrekt, også selv om vokselselerne ikke er fastspændt, og den anses for at være »universal«, hvis den er i overensstemmelse med punkt 6.1.8.

8.1.3.6. Attrapper

8.1.3.6.1. Barnefastholdelsesanordningen og attrapperne monteres i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 8.1.3.6.3.

8.1.3.6.2. Barnefastholdelsesanordningen afprøves med brug af de attrapper, der foreskrives i bilag 8 til dette regulativ.

8.1.3.6.3. Anbringelse af attrappen

8.1.3.6.3.1. Attrappen anbringes, så mellemrummet er mellem attrappens bagside og fastholdelsesanordningen. For lifte anbringes attrappen i strakt vandret stilling så tæt som muligt på liftens midterlinje.

8.1.3.6.3.2. Barnesædet anbringes på prøvesædet.

Attrappen anbringes i barnesædet.

Anbring et hængslet bræt eller tilsvarende bøjelig anordning 2,5 cm tyk, 6 cm bred og af en længde svarende til skulderhøjde (siddende, bilag 8), fratrukket højden af hoftecentrum (siddende, i bilag 8 popliteushøjden plus halvdelen af siddende lårhøjde), relevant for den afprøvede attrap mellem attrappen og stolens ryglæn. Brættet skal følge stolens krumning så tæt som muligt, og dets nederste ende skal være i højde med attrappens hofteled.

Selen indstilles efter fabrikantens vejledning, men med en spænding, der er 250 ± 25 N over justeringskraften, og med en afbøjning af gjorden ved justeringsanordningen på 45 ± 5°, eller, alternativt, den af fabrikanten foreskrevne vinkel.

Barnesædet monteres på prøvesædet i henhold til bilag 21 til dette regulativ.

Den bøjelige anordning fjernes.

Dette gælder alene H-fastholdelsesanordninger eller fastholdelsesanordninger, hvor barnet fastholdes af 3-punkts voksenselen, og hvor der anvendes en spærreanordning, men ikke for barneseler, der er direkte tilsluttet en retractor.

8.1.3.6.3.3. Det langsgående plan gennem attrappens centerlinje skal være midt mellem de to underste seleforankringer, dog skal der også tages hensyn til punkt 8.1.3.2.1.3. Når barnefastholdelsesanordninger skal afprøves med attrappen svarende til et 10-års barn, skal det langsgående plan gennem attrappens centerlinje anbringes indtil 80 mm mod siden af forankringspunkt C for så vidt angår punktet midt mellem de to underste seleforankringer. Omfanget af denne forskydning bestemmes af den tekniske tjeneste for optimere seleføringen på atrappen.

8.1.3.6.3.4. For anordninger, der kræver brug af en standardsele, kan føringen af skuldergjorden fastholdes på attrappen inden den dynamiske prøve ved hjælp af letvægtsafdækningstape med en maksimal længde på 250 mm og en maksimal bredde på 20 mm. For bagudvendende anordninger kan hovedet holdes mod fastholdelsessystemets ryglæn ved hjælp af letvægtsafdækningstape af tilstrækkelig længde og maksimal bredde på 20 mm.

8.1.3.7. Kategori attrap, som skal anvendes

8.1.3.7.1. Anordning til gruppe 0: afprøves med »nyfødt« attrap og en attrap på 9 kg

8.1.3.7.2. Anordning til gruppe 0+: afprøves med »nyfødt« attrap og en attrap på 11 kg

8.1.3.7.3. Anordning til gruppe I: afprøves med en attrap på hhv. 9 kg og 15 kg

8.1.3.7.4. Anordning til gruppe II: afprøves med en attrap på hhv. 15 kg og 22 kg

8.1.3.7.5. Anordning til gruppe III: afprøves med en attrap på hhv. 22 kg og 32 kg.

8.1.3.7.6. Hvis barnefastholdelsesanordningen er egnet for to eller flere massegrupper, skal prøverne udføres med de letteste og tungeste attrapper, der foreskrives ovenfor for alle de pågældende grupper. Men hvis anordningens arrangement afviger betydeligt fra den ene gruppe til den næste, f.eks. med en anden udformning af selen eller selens længde, kan prøvningslaboratoriet, hvis det finder det tilrådeligt, supplere med en prøve med en attrap af mellemliggende vægt.

8.1.3.7.7. Er barnefastholdelsesanordningen bestemt til to eller flere børn, udføres en prøvning med de tungeste attrapper på alle siddepladser. Der udføres endnu en prøvning med den letteste og den tungeste af de ovenfor foreskrevne attrapper. Til prøvningerne anvendes det prøvesæde, der er vist i bilag 6, tillæg 3, figur 3. Hvis prøvningslaboratoriet finder det tilrådeligt, kan det supplere med en tredje prøvning med enhver kombination af attrapper eller tomme sædepladser.

8.1.3.7.8. Hvis en barnefastholdelsesanordning 0 eller 0+ giver mulighed for forskellige konfigurationer afhængig af barnets masse, skal hver konfiguration prøves med begge attrapper i den enkelte massegruppe.

8.1.3.7.9. Hvis ISOFIX-barnefastholdelsesanordningen skal anvende en topstrop, udføres en prøvning med den mindste attrap med den korteste topstropafstand (forankringspunkt G1). Der udføres en anden prøvning med den tungeste attrap med den længste topstropafstand (forankringspunkt G2). Topstroppen justeres til en spænding på 50 ± 5 N.

8.1.3.7.10. Den i punkt 7.1.4.1.10.1.2 omhandlede prøvning skal kun udføres med den største attrap, som barnefastholdelsesanordningen er konstrueret til.

8.1.4. Tilbageholdelse af selepuder

Der lægges en bomuldsklud på prøvebænkens siddeflade. Selepuden lægges på prøvebænken, den underste torsoblok anbringes som beskrevet i figur 1 i bilag 22, på sædeoverfladen, 3-punkts voksenselen anbringes og spændes som foreskrevet i bilag 21. Med et stykke 25 mm bred gjord eller lignende bundet omkring selepuden påføres en belastning på 250 ± 5 N i retningen af pilen »A« (se bilag 22, figur 2) på linje med prøvebænkens sædeflade.

8.2. Prøvning af de enkelte komponenter

8.2.1. Lukkebeslag

8.2.1.1. Oplukningsprøve under belastning

8.2.1.1.1. Til denne prøvning anvendes en barnefastholdelsesanordning, der i forvejen har været underkastet den dynamiske afprøvning i punkt 8.1.3.

8.2.1.1.2. Fastholdelsesanordningen fjernes fra prøvevognen eller køretøjet uden at lukkebeslaget åbnes. Lukkebeslaget påføres en belastning på 200 + 2 N. Hvis lukkebeslaget er fastgjort til en stiv del, skal kraften påføres med samme vinkel som den vinklen, der blev dannet mellem lukkebeslaget og den pågældende stive del under den dynamiske prøvning.

8.2.1.1.3. Med en hastighed på 400 ± 20 mm/min påføres en belastning i det geometriske centrum af lukkebeslagets udløserknap langs en fast akse parallel med knappens indledende bevægelsesretning, idet det geometriske centrum henviser til den del af lukkebeslagets overflade, som udløsningstrykket påføres på. Lukkebeslaget skal være fastgjort til en stiv understøtning under påføring af åbningskraften.

8.2.1.1.4. Lukkebeslagets åbningskraft påføres med anvendelse af et dynamometer eller tilsvarende anordning på en måde og i en retning svarende til normal brug. Berøringsfladen skal være en poleret halvkugleformet metaloverflade med radius 2,5 ± 0,1 mm.

8.2.1.1.5. Lukkebeslagets åbningskraft måles, og ethvert svigt af lukkebeslaget noteres.

8.2.1.2. Åbningsprøvning ubelastet

8.2.1.2.1. Et lukkebeslag, der ikke tidligere har været udsat for belastning, monteres og anbringes i »ubelastet« tilstand.

8.2.1.2.2. Til måling af lukkebeslagets åbningskraft benyttes metoden i punkt 8.2.1.1.3 og 8.2.1.1.4.

8.2.1.2.3. Lukkebeslagets åbningskraft måles.

8.2.1.3. Styrkeprøve

8.2.1.3.1. Til styrkeprøven anvendes to prøveeksemplarer. Alle justeringsanordninger, bortset fra anordninger monteret direkte på en barnefastholdelsesanordning, skal omfattes af prøvningen.

8.2.1.3.2. Bilag 20 viser en typisk anordning til prøvning af styrken af lukkebeslag. Lukkebeslaget anbringes på den øverste runde plade (A) i forsænkningen. Alle tilstødende gjorde har en længde på mindst 250 mm og anbringes hængende ned fra den øverste plade i forhold til deres position på lukkebeslaget. De frie ender af gjorden føres derefter omkring den underste runde plade (B), indtil de kommer frem ved pladens indvendige åbning. Alle gjorde skal være lodrette mellem A og B. Den runde spændplade (C) spændes derefter let mod under siden af (B), således at gjorden stadig har en vis bevægelsesmulighed mellem dem. Med strækanordningen spændes gjordene let og trækkes mellem (B) og (C), indtil alle gjorde er belastet i forhold til deres anbringelse. Lukkebeslaget skal forblive frit af plade (A) og alle dele ved (A) under denne operation og under selve prøvningen. (B) og (C) klemmes derefter fast sammen, og trækstyrken øges med en vandringshastighed på 100 ± 20 mm/min, indtil de ønskede værdier er nået.

8.2.2. Justeringsanordning

8.2.2.1. Lethed af justering

8.2.2.1.1. Ved prøvning af håndbetjente justeringsanordninger trækkes gjorden ud af anordningen på normal måde under hensyntagen til normale brugsvilkår ved en hastighed af ca. 100 ± 20 mm/min, og maksimumsbelastningen bestemmes til nærmeste hele antal N, efter at gjorden har bevæget sig de første 25 ± 5 mm.

8.2.2.1.2. Gjordens bevægelse gennem justeringsanordningen afprøves i begge retninger, og gjorden skal gennemføre 10 komplette cyklusser før måling.

8.2.3. Mikroglideprøve (se bilag 5, figur 3)

8.2.3.1. De komponenter eller anordninger, der skal underkastes mikroglideprøven, opbevares i mindst 24 timer ved en lufttemperatur på 20 ± 5 °C og en relativ luftfugtighed på 65 ± 5 procent. Prøvningen gennemføres ved en temperatur på mellem 15 og 30 °C.

8.2.3.2. Gjordens frie ende anbringes som når anordningen er i brug i køretøjet, og må ikke fastgøres til nogen anden del.

8.2.3.3. Justeringsanordning anbringes på et lodret stykke gjord, hvis ene ende belastes med 50 ± 0,5 N (styret således, at loddet ikke kan svinge og gjorden ikke bliver snoet). Den frie ende af gjorden fra justeringsanordningen monteres lodret opad eller nedad ligesom den er i køretøjet. Den anden ende føres over en styrerulle med sin vandrette akse parallel med planet af det stykke gjord, der bærer loddet, mens det stykke gjord, der føres over rullen, er vandret.

8.2.3.4. Den afprøvede anordning anbringes, så dens centrum i den højeste stilling, det kan indtage, er 300 ± 5 mm fra underlaget, og belastningen på 50 N er 100 ± 5 mm fra underlaget.

8.2.3.5. Der gennemføres 20 ± 2 forprøvecyklusser efterfulgt af 1 000 ± 5 cyklusser med en frekvens på 30 ± 10 cyklusser pr. minut, idet den totale amplitude er 300 ± 20 mm eller som foreskrevet i punkt 8.2.5.2.6.2. Belastningen på 50 N påføres kun i et tidsrum svarende til den tid, det tager at gennemløbe 100 ± 20 mm for hver halvperiode. Mikroglidning måles fra positionen svarende til afslutning af de 20 forprøvecyklusser.

8.2.4. Retractor

8.2.4.1. Oprulningskraft

8.2.4.1.1. Oprulningskraften måles på med sikkerhedsselen spændt på en attrap svarende til den, der benyttes til den dynamiske afprøvning efter punkt 8.1.3. Gjordspændingen måles ved berøringspunktet med (men netop fri af) attrappen, mens gjorden ruller sig ind med en hastighed på ca. 0,6 m/min.

8.2.4.2. Retractormekanismens holdbarhed

8.2.4.2.1. Gjorden udtrækkes og oprulles det foreskrevne antal gange med højst 30 frem- og tilbagegående bevægelser i minuttet. Ved inerti-retractorer gives gjorden et ryk, der låser retractoren ved hver femte bevægelse. Samme antal ryk påføres fem forskellige steder på gjorden, når denne er trukket ud til henholdsvis 90 %, 80 %, 75 %, 70 % og 65 % af gjordens totale længde. Er gjorden imidlertid længere end 900 mm, opfattes de nævnte procenttal i forhold til de sidste 900 mm gjord, der kan trækkes ud af retractoren.

8.2.4.3. Låsning af inerti-retractorer

8.2.4.3.1. Retractoren afprøves én gang for låsning, når gjorden er rullet ud i sin fulde længde minus 300 ± 3 mm.

8.2.4.3.2. Når låsning af en inerti-retractor fremkaldes ved en accelererende bevægelse af gjorden, skal udtrækningen af gjorden ske i den retning, den normalt forekommer, når retractoren er monteret i et køretøj.

8.2.4.3.3. Ved prøvning af retractorernes følsomhed for acceleration af køretøjet skal udtrækningen ske efter to på hinanden vinkelrette vandrette akser, som er vandrette, hvis retractoren er bestemt til at monteres i et køretøj som foreskrevet af fabrikanten af barnefastholdelsesanordningen. Når denne position ikke er angivet, skal den afprøvende myndighed forhøre sig hos fabrikanten af barnefastholdelsesanordningen. Den ene prøveretning skal være den, som den tekniske tjeneste, der foretager afprøvningen for typegodkendelse, anser for mest ugunstig for låsemekanismens funktion.

8.2.4.3.4. Apparaturet skal være udført således, at den foreskrevne acceleration nås med en middeltilvækst på mindst 25 g/s (10).

8.2.4.3.5. For at kontrollere overensstemmelsen med forskrifterne i punkt 7.2.3.2.1.3 og 7.2.3.2.1.4 monteres retractoren på en vandret plade, og denne vippes med en hastighed af højst 2° i sekundet, indtil retractoren låser. Afprøvningen gentages med vipning i andre retninger for at sikre at kravene er opfyldt.

8.2.4.4. Korrosionsprøvning

8.2.4.4.1. Korrosionsprøven er beskrevet i punkt 8.1.1 ovenfor.

8.2.4.5. Modstandsdygtighed imod støv

8.2.4.5.1. Retractoren anbringes i et prøvekammer som beskrevet i bilag 3 til dette regulativ. Den monteres i en retning svarende til den, hvori den er monteret i køretøjet. Prøvekammeret skal indeholde støv som beskrevet i punkt 8.2.4.5.2 nedenfor. Retractorens gjord trækkes 500 mm ud og holdes udtrukket, bortset fra at den underkastes 10 komplette cyklusser med tilbagerulning og udtrækning inden for et til to minutter efter hver støvblæsning. I fem timer blæses støvet i 5 sekunder hvert tyvende minut op mod retractoren ved hjælp af tør, oliefri trykluft med et overtryk på 5,5 ± 0,5 bar, der tilføres gennem en åbning med diameter 1,5 ± 0,1 mm.

8.2.4.5.2. Det anvendte støv til afprøvningen i punkt 8.2.4.5.1 består af omkring 1 kg tørt kvarts. Partikelstørrelsesfordelingen skal være følgende:

a)	passerer en 150 μm maskevidde, 104 μm tråddiameter: 99-100 procent

b)	passerer en 105 μm maskevidde, 64 μm tråddiameter: 76-86 procent

c)	passerer en 75 μm maskevidde, 52 μm tråddiameter: 60-70 procent.

8.2.5. Statisk prøvning af gjorde

8.2.5.1. Styrkeprøvning af gjorde

8.2.5.1.1. Hver prøvning udføres på to nye gjordprøver, der er konditioneret som angivet i punkt 7.2.4.

8.2.5.1.2. Hver af prøverne monteres i indspændingshovedet på en trækprøvningsmaskine. Indspændingshovederne skal være konstrueret således, at brud på gjorden inde i disse eller i nærheden af dem ikke finder sted. Bevægelseshastigheden skal være 100 ± 20 mm/min. Ved prøvningens begyndelse skal gjordens fri længde mellem indspændingshovederne være 200 mm ± 40 mm.

8.2.5.1.3. Spændingen øges, indtil gjorden brister, og brudspændingen noteres.

8.2.5.1.4. Hvis prøveemnet glider eller brister i indspændingshovederne eller brister mindre end 10 mm fra et af disse, anses afprøvningen for ugyldig og skal gentages på et nyt prøveemne.

8.2.5.2. Prøver, der udtages af de i punkt 3.2.3 omhandlede gjorde, konditioneres på følgende måde:

8.2.5.2.1. Konditionering ved rumbetingelser

8.2.5.2.1.1. Gjorden opbevares i 24 ± 1 timer i luft med temperatur 23 ± 5° og relativ luftfugtighed 50 ± 10 procent. Hvis prøvningen ikke påbegyndes straks efter konditioneringen, anbringes stykket i en hermetisk lukket beholder, indtil afprøvningen begynder. Brudbelastningen skal bestemmes, mindre end fem minutter efter at prøven er taget ud af konditioneringsbeholderen.

8.2.5.2.2. Konditionering med lys

8.2.5.2.2.1. Bestemmelserne i anbefaling ISO/105-B02(1978) finder anvendelse. Gjorden udsættes for lys, indtil der et fremkommet en ændring af blå standardtype nr. 7, der svarer til grad 4 på gråskalaen.

8.2.5.2.2.2. Efter eksponering opbevares gjorden i mindst 24 timer i luft med temperatur 23 ± 5 °C og relativ luftfugtighed 50 ± 10 procent. Brudbelastningen skal bestemmes, mindre end fem minutter efter at prøven er taget ud af konditioneringsbeholderen.

8.2.5.2.3. Konditionering med kulde

8.2.5.2.3.1. Gjorden opbevares i mindst 24 timer i luft med temperatur 23 ± 5 °C og relativ luftfugtighed 50 ± 10 procent.

8.2.5.2.3.2. Gjorden anbringes derefter i 90 ± 5 minutter på en plan flade i fryserum med lufttemperatur på – 30 ± 5 °C. Derefter foldes prøven, og folden belastes med en masse på 2 ± 0,2 kg, som i forvejen er afkølet til – 30 ± 5 °C. Efter endnu 30 ± 5 minutters belastning i samme fryserum fjernes massen, og brudbelastningen bestemmes, inden fem minutter efter at prøven er taget ud af fryserummet.

8.2.5.2.4. Konditionering med varme

8.2.5.2.4.1. Gjorden opbevares i 180 ± 10 minutter i varmeskab med temperatur 60 ± 5 °C og relativ luftfugtighed 65 ± 5 procent.

8.2.5.2.4.2. Brudbelastningen bestemmes, inden fem minutter efter at prøvestykket er taget ud af varmeskabet.

8.2.5.2.5. Eksponering for vand

8.2.5.2.5.1. Gjorden opbevares i 180 ± 10 minutter helt nedsænket i destilleret vand ved en temperatur på 20 ± 5 °C tilsat en anelse befugtningsmiddel. Der kan anvendes ethvert befugtningsmiddel, der er egnet til det afprøvede fibermateriale.

8.2.5.2.5.2. Brudbelastningen bestemmes, inden ti minutter efter at prøvestykket er taget op af vandet.

8.2.5.2.6. Konditionering ved slid

8.2.5.2.6.1. De komponenter eller anordninger, der skal underkastes slidprøven, opbevares i mindst 24 timer før prøvningen i luft med temperatur 23 ± 5 °C og relativ luftfugtighed 50 ± 10 procent. Konditioneringen udføres ved en temperatur mellem 15 og 30 °C.

8.2.5.2.6.2. Nedenstående skema angiver de almindelige vilkår for hver prøvning.

	Belastning (N)	Cyklusser pr. minut	Cyklusser (antal)
Type 1-procedure	10 ± 0,1	30 ± 10	1 000 ± 5
Type 2-procedure	5 ± 0,05	30 ± 10	5 000 ± 5

Når der ikke er tilstrækkelig gjord til at foretage prøvningen over en forskydning på 300 mm, kan prøvning finde sted over en mindre længde, dog ikke under 100 mm.

8.2.5.2.6.3. Særlige prøvningsbetingelser

8.2.5.2.6.3.1. Type 1-procedure: i tilfælde, hvor gjorden passerer gennem en hurtigjusteringsanordning. Belastningen på 10 N påføres lodret på den ene del af gjorden. Den anden del af gjorden anbringes vandret og fastgøres til en anordning, der påfører gjorden en frem- og tilbagegående bevægelse. Justeringsanordningen indstilles, så den vandrette sektion af gjorden holdes strakt (se bilag 5, figur 1).

8.2.5.2.6.3.2. Type 2-procedure: til de tilfælde, hvor gjorden skifter retning ved at passere gennem en stiv del. Under denne prøvning skal vinklerne på de to gjordsektioner være som vist i bilag 5, figur 2. Belastningen på 5 N skal påføres konstant. I tilfælde, hvor gjorden skifter retning mere end én gang ved at passere gennem en stiv del, kan belastningen på 5 N øges for at opnå den foreskrevne gjordbevægelse på 300 mm gennem den stive del.

8.2.6. Spærreanordninger

8.2.6.1. Anordninger af klasse A

Barnefastholdelsesanordningen og den største attrap, som barnefastholdelsesanordningen er bestemt til, anbringes som vist i figur 5 nedenfor. Den anvendte sele skal være som foreskrevet i bilag 13 til dette regulativ. Spærreanordningen skal være fuldt aktiveret, og der sættes et mærke på selen, hvor selen går ind i spærren. Kraftmålerne fastgøres til selen ved hjælp af en D-ring, og der påføres en kraft svarende til det dobbelte (± 5 procent) af massen af den tungeste attrap for gruppe I i mindst ét sekund. Den laveste position anvendes til spærrer i position A, den øverste til spærrer i position B. Kraften påføres yderligere ni gange. Der sættes endnu et mærke på selen, hvor den træder ind i spærren, og afstanden mellem de to mærker måles. Under denne prøve skal retractoren være frigjort.

Figur 5

8.2.6.2. Anordninger af klasse B

Barnefastholdelsesanordningen skal være forsvarligt fastgjort, og selen skal efter forskrifterne i bilag 13 til dette regulativ føres gennem spærren og rammen som angivet i fabrikantens vejledning. Selen føres gennem prøvningsapparaturet som beskrevet i figur 6 nedenfor og fastgøres til en masse på 5,25 ± 0,05 kg. Der skal være 650 ± 40 mm fri gjord mellem massen og det punkt, hvor selen forlader rammen. Spærreanordningen skal være fuldt aktiveret, og der sættes et mærke på selen, hvor selen træder ind i spærren. Massen løftes og slippes, så den falder frit over en distance af 25 ± 1 mm. Dette gentages 100 ± 2 gange med en frekvens på 60 ± 2 cyklusser/minut for at simulere den rykvise påvirkning af en barnefastholdelsesanordning i et køretøj. Der sættes endnu et mærke på selen, hvor den træder ind i spærren, og afstanden mellem de to mærker måles.

Spærreanordningen skal i monteret stand dække hele gjordens bredde med 15 kg-attrappen anbragt. Denne prøve skal udføres med samme gjordvinkler som under normal brug. Den frie ende af selens hoftesektion skal være fastgjort. Prøven udføres med barnefastholdelsesanordningen solidt fastgjort til den prøvebænk, der er anvendt til væltningsprøve eller dynamisk prøve. Belastningsgjorden kan fastgøres til det simulerede lukkebeslag.

Figur 6

Prøvning af spærre af klasse B — vist skematisk

8.2.7. Konditioneringsprøvning for justeringsanordninger, der er monteret direkte på en barnefastholdelsesanordning

Monter den største attrap, som fastholdelsesanordningen er bestemt for, på samme måde som til den dynamiske prøve, herunder med den standardslaphed, der foreskrives i punkt 8.1.3.6. Afsæt en referencelinje på selen, hvor selens frie ende træder ind i justeringsanordningen.

Fjern attrappen og anbring fastholdelsesanordningen i konditioneringsopstillingen vist i bilag 19, figur 1.

Den cykliske bevægelse af selen i justeringsanordningen skal være mindst 150 mm. Denne bevægelse skal være sådan, at mindst 100 mm af selen nærmest den frie ende af selen i forhold til referencelinjen og resten af den bevægelige længde (ca. 50 mm) nærmest den indbyggede sele i forhold til referencelinjen bevæger sig gennem justeringsanordningen.

Er gjordens længde fra referencelinjen til selens frie ende ikke tilstrækkelig til ovenstående bevægelse, skal de 150 mm bevægelse gennem justeringsanordningen finde sted fra selens helt udtrukne position.

Den cykliske bevægelse skal have en frekvens på 10 ± 1 cyklusser/min. med en hastighed i »B« på 150 ± 10 mm/s.

8.2.8. Temperaturprøvning

8.2.8.1. De i punkt 7.1.5.1. angivne komponenter anbringes over en vandoverflade i et lukket rum med lufttemperatur mindst 80 °C i mindst 24 timer uden afbrydelse og køler derefter af ved en omgivende temperatur på højst 23 °C. Afkølingsperioden efterfølges straks af tre på hinanden følgende 24 timers cyklusser, der hver består af nedenstående på hinanden følgende sekvenser:

a)	en omgivende temperatur på mindst 100 °C opretholdes i et tidsrum af på seks timer uafbrudt, idet disse betingelser skal nås inden 80 minutter efter cyklussens påbegyndelse; derefter

b)	en omgivende temperatur på højst 0 °C, opretholdt uafbrudt i seks timer, idet disse betingelser skal nås inden 90 minutter; derefter

c)	en temperatur på højst 23 °C, opretholdt i resten af 24 timers cyklussen.

8.3. Certificering af prøvebænkens sædehynde

8.3.1. Prøvebænkens sædehynde skal certificeres, når den er ny, for at bestemme de indledende værdier af indtrængning ved anslag og decelerationens spidsværdi, derefter for hver 50 dynamiske prøver, dog mindst en gang om måneden, eller før hver prøve, hvis prøveopstillingen anvendes hyppigt.

8.3.2. Certificerings- og måleprocedurer skal svare til dem, der foreskrives i den seneste version af ISO 6487; måleudstyret skal svare til specifikationen af en datakanal i kanalfilterklasse (CFC) 60.

Ved hjælp af prøvningsanordningen foreskrevet i bilag 17 til dette regulativ udføres tre prøvninger 150 ± 5 mm fra forkanten af sædehynden i centerlinjen og 150 ± 5 mm i hver retning fra centerlinjen.

Anordningen anbringes lodret på et fladt, stift underlag. Sænk slagmassen, til den rører overfladen, og nulstil penetrationsmarkøren. Anbring anordningen lodret over prøvepunktet, løft massen 500 ± 5 mm og lad den falde frit, så den rammer sædets overflade. Registrer penetrationen og decelerationskurven.

8.3.3. Spidsværdierne må højst afvige 15 procent fra startværdierne.

8.4. Registrering af dynamisk opførsel

8.4.1. For at bestemme attrappens dynamiske opførsel og dens forskydninger skal alle dynamiske prøvninger registreres efter følgende betingelser:

8.4.1.1.

Betingelser form filmning og optagelse:

a)	frekvensen skal være mindst 500 billeder pr. sekund

b)	prøvningen skal optages på film, video eller et digitalt medium.

8.4.1.2.

Usikkerhedsvurdering:

Prøvningslaboratorier skal have og skal anvende procedurer til vurderingen af usikkerheden ved måling af forskydningen af attrappens hoved. Usikkerheden skal ligge inden for ± 25 mm.

Eksempler på internationale standarder for sådanne procedurer er EA-4/02 fra European Accreditation Organization eller ISO 5725:1994 eller metoden General Uncertainty Measurement (GUM).

8.5. Måleprocedurerne skal svare til dem, der er fastlagt i den nyeste udgave af ISO 6487: 2002. Kanalfrekvensklassen skal være:

Målingens art	CFC(FH)	Afskæringsfrekvens/Grænsefrekvens (FN)
Acceleration af prøvevogn	60	se ISO 6487:2002 Bilag A
Selebelastning	60	se ISO 6487:2002 Bilag A
Acceleration af brystkassen	180	se ISO 6487:2002 Bilag A
Acceleration af hoved	1 000	1 650

Der skal anvendes en aftastningsfrekvens på mindst 10 gange kanalfrekvensklassen (i opstillinger med en kanalfrekvensklasse på 1 000 svarer dette således til en mindste aftastningsfrekvens på ca. 10 000 aftastninger pr. sekund pr. kanal).

9. PRØVNINGSRAPPORTER FOR TYPEGODKENDELSE OG PRODUKTIONSGODKENDELSE

9.1. Prøvningsrapporten skal registrere resultaterne af alle prøvninger og målinger, herunder følgende prøvningsdata:

a)	typen af anordning anvendt til prøvningen (accelerations- eller decelerationsanordning)

b)	den samlede hastighedsændring

c)	prøvevognens hastighed umiddelbart før anslaget, kun for decelerationsslæder

d)	accelerations- eller decelerationskurve under hele prøvevognens hastighedsændring og i mindst 300 ms

e)	tiden (i ms) hvor atrappens hoved når den maksimale forskydning under gennemførelsen af den dynamiske prøvning

f)	lukkebeslagets plads under prøven, hvis den kan ændres, og

g)	eventuelle svigt eller brud.

9.2. Hvis bestemmelserne om forankringer i bilag 6, tillæg 3, til dette regulativ ikke er blevet overholdt, skal prøvningsrapporten beskrive, hvordan barnefastholdelsesanordningen er monteret og skal angive vigtige vinkler og dimensioner.

9.3. Når barnefastholdelsesanordningen afprøves i et køretøj eller en køretøjsstruktur, skal forsøgsrapporten angive, hvordan køretøjsstrukturen er fastgjort til prøvevognen, placeringen af barnefastholdelsesanordningen og køretøjets sæde samt hældningen af køretøjets ryglæn.

9.4. Prøvningsrapporterne for typegodkendelse og produktionsgodkendelse skal registrere kontrollen af mærkninger og monterings- og brugsanvisninger.

10. ÆNDRINGER OG UDVIDELSE AF GODKENDELSEN AF TYPEN AF BARNEFASTHOLDELSESANORDNING

10.1. Enhver ændring af en type barnefastholdelsesanordning skal anmeldes til den administrative myndighed, som har godkendt typen. Denne myndighed kan da enten:

10.1.1.

skønne, at de foretagne ændringer næppe vil have mærkbar ugunstig virkning, og at barnefastholdelsesanordningen stadig opfylder forskrifterne, eller

10.1.2.

kræve en yderligere prøvningsrapport fra den tekniske tjeneste, som forestår prøvningen.

10.2. Bekræftelse eller nægtelse af godkendelse, med angivelse af ændringerne, meddeles de kontraherende parter, som anvender dette regulativ, via den ovenfor i punkt 5.3 anførte procedure.

10.3. Den kompetente myndighed, som meddeler udvidelse af en typegodkendelse, tildeler udvidelsen et serienummer og underretter de øvrige parter i 1958-overenskomsten, som anvender dette regulativ, ved hjælp af en formular svarende til modellen i bilag 1 til dette regulativ.

11. PRODUKTIONSGODKENDELSE

11.1. For at sikre, at fabrikantens produktionssystem er tilfredsstillende skal den tekniske tjeneste, der udførte typegodkendelsesprøvningerne, gennemføre produktionsgodkendelsesprøvninger i overensstemmelse med punkt 11.2.

11.2. Godkendelse af produktionen af en barnefastholdelsesanordning

Produktionen af hver ny godkendt type barnefastholdelsesanordning i kategorierne »universal«, »semi-universal« og »begrænset« skal gennemgå produktionsgodkendelsesprøvninger.

Med henblik herpå udtages en stikprøve på fem barnefastholdelsesanordninger fra den første produktionsbatch.

Den første produktionsbatch anses for at være produktionen af den første blok omfattende mindst 50 barnefastholdelsesanordninger og højst 5 000 barnefastholdelsesanordninger.

11.2.1. Dynamiske prøvninger

11.2.1.1. Fem barnefastholdelsesanordninger skal gennemgå den dynamiske prøvning, der er beskrevet i punkt 8.1.3. Den tekniske tjeneste, der udførte typegodkendelsesprøvningerne, skal udvælge de betingelser, der gav anledning til det maksimale horisontale hovedudslag i de dynamiske typegodkendelsesprøvninger, med undtagelse af de betingelser, der er beskrevet i punkt 7.1.4.1.10.1.2 ovenfor. Alle fem barnefastholdelsesanordninger skal prøves under samme betingelser.

11.2.1.2. For hver prøvning beskrevet i punkt 11.2.1.1 måles det horisontale hovedudslag og brystkasseaccelerationer.

Resultaterne for maksimalt horisontalt hovedudslag skal opfylde følgende to betingelser:

Ingen værdi må overskride 1,05 L, og

X + S må ikke overskride L,

hvor

L	=	den foreskrevne grænseværdi
X	=	værdiernes gennemsnit
S	=	standardafvigelsen for værdierne.

b)	Brystaccelerationsresultaterne skal opfylde kravene i punkt 7.1.4.2.1, og desuden skal X + S-betingelsen i punkt 11.2.1.3 a) anvendes på 3 ms resultaterne for den resulterende acceleration af brystkassen (som defineret i punkt 7.1.4.2.1) og registreres udelukkende til orientering.

11.2.2. Kontrol af mærkninger

11.2.2.1. Den tekniske tjeneste, der udførte godkendelsesprøvningerne skal kontrollere, at mærkningen er opfylder forskrifterne i punkt 4.

11.2.3. Kontrol af monteringsvejledning og brugsanvisning

11.2.3.1. Den tekniske tjeneste, der udførte godkendelsesprøvningerne, skal kontrollere, at monteringsvejledning og brugsanvisning er i overensstemmelse med punkt 15.

12. PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE OG RUTINEPRØVNINGER

Procedurer til sikring af produktionens overensstemmelse skal opfylde bestemmelserne i overenskomstens tillæg 2 (E/ECE/324-E/ECE/TRANS/505/Rev.2) med følgende krav:

12.1.

Barnefastholdelsesanordninger, som er godkendt efter dette regulativ, skal være produceret således, at de er i overensstemmelse med den godkendte type, idet de opfylder forskrifterne i punkt 6-8 ovenfor.

12.2.

De i bilag 16 til dette regulativ fastlagte mindstekrav til metoder til kontrol af produktionens overensstemmelse skal være overholdt.

12.3.

Den myndighed, som har meddelt typegodkendelse, kan til enhver tid efterprøve de metoder til overensstemmelsesprøvning, som anvendes på hvert produktionsanlæg. Den normale hyppighed af sådan efterprøvning er to gange årligt.

13. SANKTIONER I TILFÆLDE AF PRODUKTIONENS MANGLENDE OVERENSSTEMMELSE

13.1. En godkendelse for en type barnefastholdelsesanordning, der er meddelt i henhold til dette regulativ, kan inddrages, hvis en barnefastholdelsesanordning med de i punkt 5.4 omhandlede mærker ikke består stikprøvekontrollen som beskrevet i punkt 11 eller ikke er i overensstemmelse med den godkendte type.

13.2. Hvis en part i overenskomsten, som anvender dette regulativ, inddrager en godkendelse, som den tidligere har meddelt, skal den straks underrette de øvrige parter i overenskomsten, som anvender dette regulativ, herom ved hjælp af en meddelelsesformular svarende til modellen i bilag 1 til dette regulativ.

14. ENDELIGT OPHØR AF PRODUKTIONEN

14.1. Hvis indehaveren af godkendelsen fuldstændig indstiller produktionen af en type barnefastholdelsesanordning, som er godkendt i henhold til dette regulativ, skal han underrette den myndighed, som har udstedt godkendelsen, herom. Ved modtagelse af den pågældende meddelelse underretter myndigheden de øvrige parter i 1958-overenskomsten om dette regulativ herom ved hjælp af en meddelelsesformular svarende til modellen i bilag 1 til dette regulativ.

15. VEJLEDNING

15.1. Hver barnefastholdelsesanordning skal ledsages af en vejledning affattet på et sprog svarende til den stat, hvor anordningen er solgt, med følgende indhold:

15.2. Monteringsvejledninger skal indeholde følgende punkter:

15.2.1.

For barnefastholdelsesanordninger af kategori »universal« skal nedenstående mærkat være anbragt på salgsstedet, så den er let synlig uden at emballagen aftages:

ANVISNING

Dette er en barnefastholdelsesanordning af kategori »Universal«. Den er godkendt efter FN/ECE regulativ nr. 44, ændringsserie 04, til almindelig brug i køretøjer og passer til de fleste, men ikke til alle bilsæder.

Den passer sandsynligvis i køretøjet, hvis køretøjsfabrikanten i køretøjets instruktionsbog har angivet, at køretøjet kan monteres med barnefastholdelsesanordning af kategori »Universal« til denne aldersgruppe.

Denne barnefastholdelsesanordning er klassificeret som »Universal« efter strengere regler end dem, der er blevet anvendt på tidligere konstruktioner, som ikke er forsynet med denne anvisning.

Er De i tvivl, bedes De forhøre Dem hos barnefastholdelsesanordningens fabrikant eller forhandleren.

15.2.2.

For barnefastholdelsesanordninger i kategorierne »begrænset« og »semi-universal« skal nedenstående mærkat være anbragt på salgsstedet, så den er let synlig uden at emballagen aftages:

Denne barnefastholdelsesanordning er klassificeret til »Begrænset/semi-universal« brug og er egnet til fastgørelse på sæderne i følgende biler:

BIL	FORTIL	BAGTIL
	Yderplads	Midterplads
(Model)	Ja	Ja	Nej

Denne anordning kan også være egnet til anbringelse på sædet i andre biler. Er De i tvivl, bedes De forhøre Dem hos barnefastholdelsesanordningens fabrikant eller forhandleren.

15.2.3.

For barnefastholdelsesanordninger af kategori »Køretøjsspecifik« skal nedenstående mærkat være anbragt på salgsstedet, så den er let synlig uden at emballagen aftages.

15.2.4.

Hvis anordningen kræver en voksensele, skal endvidere følgende tekst være anbragt på salgsstedet, så den er let synlig, uden at emballagen aftages.

»Er kun egnet, hvis de godkendte køretøjer er monteret med hoftesele/3-punktssele/fast sele/rullesele godkendt efter FN/ECE regulativ nr. 16 eller andre tilsvarende standarder.« (Det ikke gældende overstreges.)

For liftseler indsættes en liste over lifte, som anordningen er egnet for.

15.2.5.

Fabrikanten af barnefastholdelsesanordningen skal på emballagen angive en adresse, hvortil kunden kan rette skriftlig henvendelse for at få nærmere oplysninger om montering af barnefastholdelsesanordningen i nærmere bestemte biler.

15.2.6.

fremgangsmåde ved montering, illustreret med fotografier og/eller meget tydelige tegninger

15.2.7.

brugeren skal gøres opmærksom på, at sikkerhedsselens stive dele og plastdele skal anbringes og monteres, så der ved normal brug af køretøjet ikke er mulighed for, at de bliver fastklemt under et forskydeligt sæde eller i døren på køretøjet

15.2.8.

brugeren skal instrueres i, at lifte skal anbringes vinkelret på køretøjets længdeakse

15.2.9.

for bagudvendende systemer skal kunden instrueres i, at de ikke må benyttes på siddepladser, hvor der er monteret airbag. Disse oplysninger skal være anbragt på salgsstedet, så de er let synlige uden at emballagen aftages

15.2.10.

for barnefastholdelsesanordninger af kategori »særlige behov« skal nedenstående oplysninger være anbragt på salgsstedet, så de er let synlige, uden at emballagen aftages:

Denne barnefastholdelsesanordning »til særlige behov« er bestemt til at give ekstra støtte til børn, der har vanskeligt ved at sidde korrekt i sædvanlige sæder. Forhør Dem altid hos lægen om egnetheden af denne fastholdelsesanordning til Deres barn.

15.2.11.

For en ISOFIX-barnefastholdelsesanordning skal nedenstående mærkat være anbragt på salgsstedet, så den er let synlig, uden at emballagen aftages:

ANVISNING

1.	Dette er en ISOFIX-barnefastholdelsesanordning. Den er godkendt efter FN/ECE-regulativ nr. 44, ændringsserie 04, til almindelig brug i køretøjer med ISOFIX-forankringssystemer.

2.	Den passer til køretøjer med positioner godkendt som ISOFIX-positioner (som nærmere angivet i køretøjets instruktionsbog) afhængig af barnesædets kategori og af beslaget.

3.	Denne anordning er beregnet til følgende massegruppe og ISOFIX-størrelsesklasse: …

15.3. Brugsvejledningen skal indeholde følgende punkter:

15.3.1.

Den massegrupper og det beslag, som anordningen er beregnet til:

15.3.2.

når anordningen anvendes kombineret med en voksensele, følgende ordlyd: Kun egnet til brug i de anførte køretøjer, monteret med hoftesele/3-punktssele/fast sele/rullesele godkendt efter FN/ECE regulativ nr. 16 eller andre tilsvarende standarder. (Det ikke gældende overstreges.)

15.3.3.

anvendelsen skal være illustreret med fotografier og/eller meget tydelige tegninger. For sæder, der kan anvendes både fremad- og bagudvendende, skal der tydeligt advares om, at anordningen skal anvendes bagudvendende, indtil barnets masse er større end en angiven grænse eller en anden størrelsesangivelse er overskredet

15.3.4.

virkemåden af lukkebeslaget og justeringsanordningen skal være tydeligt forklaret

15.3.5.

det skal anbefales, at alle gjorde, der fastspænder fastholdelsesanordningen til køretøjet, skal være stramme, at alle gjorde, der fastholder barnet, indstilles efter barnets krop, og at gjordene ikke må være snoet

15.3.6.

det skal fremhæves, at det er vigtigt at sørge for, at hoftegjorden placeres lavt, så den ligger fast hen over hoften

15.3.7.

det skal anbefales, at anordningen udskiftes, hvos den har været udsat for kraftig belastning under et uheld

15.3.8.

der skal gives vejledning i renholdelse

15.3.9.

der skal gives en generel advarsel til brugeren om faren ved at foretage ændringer eller tilføjelser til anordningen uden den ansvarlige myndigheds godkendelse, og om faren ved ikke nøje at følge monteringsvejledningen fra fabrikanten af barnefastholdelsesanordningen

15.3.10.

har stolen ikke tekstilovertræk, skal det anbefales, at stolen beskyttes mod sollys, da den ellers kan blive for varm for barnets hud

15.3.11.

det skal anbefales, at børn ikke efterlades i barnefastholdelsesanordningen uden opsyn

15.3.12.

det skal anbefales, at al bagage og andre genstande, der kan medføre kvæstelser ved et sammenstød, skal være forsvarligt fastgjort.

15.3.13.

Følgende anbefalinger skal gives:

a)	Barnefastholdelsesanordningen må ikke bruges uden betrækket.

b)	Sædets betræk må ikke erstattes med et andet end det, der anbefales af fabrikanten, da betrækket er nødvendigt for fastholdelsesanordningens funktion.

15.3.14.

Der skal være en tekst eller et diagram, der angiver, hvordan brugeren kan fastslå, om voksenselens lukkebeslag er forkert placeret i forhold til de vigtigste belastningsoverførende berøringspunkter på fastholdelsesanordningen. Brugeren skal instrueres om at kontakte barnefastholdelsesanordningens fabrikant, hvis der er tvivl på dette punkt.

15.3.15.

Hvis barnefastholdelsesanordningen giver mulighed for et alternativt belastningsoverførende berøringspunkt, skal dettes anvendelse være tydeligt beskrevet. Brugeren skal oplyses om, hvordan han vurderer, om denne alternative føring af selen er tilfredsstillende. Brugeren skal instrueres om at kontakte barnefastholdelsesanordningens fabrikant, hvis der er tvivl på dette punkt. Brugeren skal instrueres om at begynde monteringen af barnefastholdelsesanordningen i de positioner af køretøjets sæder, der er kategoriseret som »Universal« i køretøjets instruktionsbog, ved at vælge den primære føringsmåde for selen.

15.3.16.

Der skal være bestemmelser, der sikrer, at vejledningen på barnefastholdelsesanordningen kan bevares i hele dennes levetid eller, for indbyggede fastholdelsesanordninger, i køretøjets instruktionsbog.

15.3.17.

Der skal være en udtrykkelig advarsel om ikke at benytte andre belastningsoverførende berøringspunkter end dem, der er beskrevet i vejledningen og markeret på barnefastholdelsesanordningen.

15.3.18.

For en ISOFIX-barnefastholdelsesanordning skal det anføres, at man skal læse køretøjets instruktionsbog.

16. NAVN OG ADRESSE PÅ DE TEKNISKE TJENESTER, SOM FORESTÅR GODKENDELSESPRØVNINGEN, OG PÅ DE ADMINISTRATIVE MYNDIGHEDER

16.1. De parter i overenskomsten, som anvender dette regulativ, meddeler til FN's sekretariat navn og adresse på de tekniske tjenester, som er ansvarlige for udførelse af godkendelsesprøvninger, og på de administrative myndigheder, som meddeler godkendelser, og hvortil meddelelser udstedt i andre lande om typegodkendelse eller udvidelse, nægtelse eller inddragelse af godkendelse, skal sendes.

17. OVERGANGSBESTEMMELSER

17.1. Efter den officielle ikrafttrædelsesdato for ændringsserie 03 kan ingen af de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, nægte at meddele ECE-godkendelser i henhold til dette regulativ som ændret ved ændringsserie 03.

17.2. Fra 12 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen må kontraherende parter, der anvender dette regulativ, kun meddele ECE-godkendelse, hvis det barnetilbageholdelsessystem, der skal godkendes, opfylder forskrifterne i dette regulativ som ændret ved ændringsserie 03.

17.3. I den periode på 12 måneder, som følger efter ikrafttrædelsesdatoen for ændringsserie 03, kan kontraherende parter, der anvender dette direktiv, forsat meddele godkendelse for de barnefastholdelsesanordninger, der opfylder forskrifterne i dette regulativ som ændret ved ændringsserie 02.

17.4. I samme periode på 12 måneder må kontraherende parter, der anvender dette regulativ, ikke nægte at meddele udvidelse af godkendelser til den forudgående ændringsserie til dette regulativ.

17.5. Fra datoen fra ikrafttrædelsen af ændringsserie 03 finder bestemmelserne i bilag 16 til dette regulativ også anvendelse på barnefastholdelsesanordninger, der allerede er typegodkendt efter ændringsserie 02.

17.6. Fra datoen for ikrafttrædelsen af ændringsserie 03 kan kontraherende parter, der anvender dette regulativ, afvise salget af en type barnefastholdelsesanordning, som ikke opfylder forskrifterne i punkt. 6.2.2 og 6.2.14 i ændringsserie 03.

17.7. Fra 36 måneder efter ikrafttrædelsen af ændringsserie 03 kan kontraherende parter, der anvender dette regulativ, afvise salget af barnefastholdelsesanordninger, som ikke opfylder forskrifterne i ændringsserie 03 til dette regulativ.

17.8. Fra datoen for ikrafttrædelse af supplement 2 til ændringsserie 03 skal den mærkat, der er påkrævet i henhold til punkt 4.5 i dette regulativ, påføres alle nye barnefastholdelsesanordninger fremstillet i overensstemmelse med dette regulativ.

17.9. Efter den officielle ikrafttrædelsesdato for ændringsserie 04 kan ingen af de kontraherende parter, der anvender dette regulativ, nægte at meddele ECE-godkendelser i henhold til dette regulativ som ændret ved ændringsserie 04.

17.10. Fra 12 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen for ændringsserie 04 må kontraherende parter, der anvender dette regulativ, kun meddele ECE-godkendelse, hvis det barnetilbageholdelsessystem, der skal godkendes, opfylder forskrifterne i dette regulativ som ændret ved ændringsserie 04.

17.11. I den periode på 12 måneder, som følger efter ikrafttrædelsesdatoen for ændringsserie 04, kan kontraherende parter, der anvender dette direktiv, forsat meddele godkendelse for de barnefastholdelsesanordninger, der opfylder forskrifterne i dette regulativ som ændret ved ændringsserie 03.

17.12. I den periode på 36 måneder, som følger efter ikrafttrædelsesdatoen for ændringsserie 04, må kotraherende parter, der anvender dette regulativ, ikke nægte at meddele udvidelse af godkendelser til den forudgående ændringsserie til dette regulativ.

17.13. Fra 48 måneder efter ikrafttrædelsen af ændringsserie 04 kan kontraherende parter, der anvender dette regulativ, afvise salget af barnefastholdelsesanordninger, som ikke opfylder forskrifterne i ændringsserie 04 til dette regulativ.

17.14. Fra 6 måneder efter datoen for ikrafttrædelse af supplement 04 til ændringsserie 04 ophører gyldigheden af godkendelser meddelt i henhold til ændringsserie 03 eller 04 for barnefastholdelsesanordninger tilhørende gruppe 0, 0+ og I, hvis de ikke er i overensstemmelse med punkt 6.1.11 eller 6.1.12.

17.15. Fra datoen for ikrafttrædelsen af supplement 4 til ændringsserie 04 til dette regulativ kan Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater som undtagelse fra de kontraherende parters forpligtelser i den overgangsperiode, der er fastsat i punkt 17.14, og på grundlag af den erklæring, der blev afgivet af Det Europæiske Fællesskab ved tiltrædelsen af 1958-overenskomsten (Depositary Notification C.N.60.1998.TREATIES-28) forbyde markedsføringen af barnefastholdelsesanordninger, som ikke opfylder forskrifterne i supplement 4 til ændringsserie 04 til dette regulativ.

(1) 1 for Tyskland, 2 for Frankrig, 3 for Italien, 4 for Nederlandene, 5 for Sverige, 6 for Belgien, 7 for Ungarn, 8 for Tjekkiet, 9 for Spanien, 10 for Serbien, 11 for Det Forenede Kongerige, 12 for Østrig, 13 for Luxembourg, 14 for Schweiz, 15 (fri), 16 for Norge, 17 for Finland, 18 for Danmark, 19 for Rumænien, 20 for Polen, 21 for Portugal, 22 for Den Russiske Føderation, 23 for Grækenland, 24 for Irland, 25 for Kroatien, 26 for Slovenien, 27 for Slovakiet, 28 for Belarus, 29 for Estland, 30 (fri), 31 for Bosnien-Hercegovina, 32 for Letland, 33 (fri), 34 for Bulgarien, 35 (fri), 36 for Litauen, 37 for Tyrkiet, 38 (fri), 39 for Aserbajdsjan, 40 for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, 41 (fri), 42 for Det Europæiske Fællesskab (godkendelser meddeles af medlemsstaterne under anvendelse af deres respektive ECE-symbol), 43 for Japan, 44 (fri), 45 for Australien, 46 for Ukraine, 47 for Sydafrika, 48 for New Zealand, 49 for Cypern, 50 for Malta, 51 for Republikken Korea, 52 for Malaysia, 53 for Thailand, 54 og 55 (fri) og 56 for Montenegro. Efterfølgende numre tildeles andre stater i den kronologiske orden, i hvilken de ratificerer eller tiltræder overenskomsten om ensartede tekniske forskrifter for hjulkøretøjer og udstyr og dele, som kan monteres og/eller anvendes på hjulkøretøjer, og vilkårene for gensidig anerkendelse af godkendelser udstedt på grundlag af sådanne forskrifter, og de således tildelte numre meddeles af FN's generalsekretær til overenskomstens parter.

(2) Ved »Universal ISOFIX CRS« forstås fremadvendende fastholdelsesanordninger til brug i køretøjer udstyret med positioner med ISOFIX-forankringssystem og topstropforankring.

(3) Ved »Semi-universal CRS« forstås:

—	fremadvendende fastholdelsesanordninger med støtteben, eller

—	bagudvendende fastholdelsesanordninger udstyret et støtteben eller en topstrop til brug i køretøjer udstyret med positioner med ISOFIX-forankringssystem og, om nødvendigt, topstropforankring, eller

—	bagudvendende fastholdelsesanordninger understøttet af køretøjets instrumentbræt til brug på forsæde udstyret med ISOFIX-forankringssystem, eller

—	sidevendende positionsfastholdelsesanordning, om nødvendigt udstyret med en anti-rotationsanordning, til brug i køretøjer udstyret med positioner med ISOFIX-forankringssystem og, om nødvendigt, topstropforankring.

(4) Den relevante CEN-standard kan rekvireres fra: CEN, 2 rue Bréderode, B.P. 5, 1000 Bruxelles, Belgien.

(5) Grænserne for acceleration af brystkassen finder ikke anvendelse, når attrappen »nyfødt« anvendes, da denne ikke er instrumenteret.

(6) Den »nyfødte« attrap har ingen abdominalindsats. Der kan derfor kun foretages en subjektiv analyse med hensyn til abdominal penetration.

(7) (Tolerancer på dimensioner gælder ikke som grænseværdier, medmindre andet er angivet)

Område for dimensioner (mm)	Under 6	Over 6 til 30	Over 30 til 120	Over 120 til 315	Over 315 til 1 000	Over 1 000
Tolerance (mm)	± 0,5	± 1	± 1,5	± 2	± 3	± 4

Tolerance på vinkler, medmindre andet er angivet: ± 1°.

(8) Under kalibreringen skal sandselængden være 650 ± 30 mm.

(9) Under kalibreringen skal sandselængden være 275 ± 20 mm.

Bemærkning:

Alle fastholdelsesanordninger til gruppe 0 og 0+ afprøves i henhold til betingelserne for »bagudvendende« ved frontalsammenstød og påkørsel bagfra.

Forklaring

Testimpuls nr. 1	:	Som foreskrevet i bilag 7 — frontalsammenstød.
Testimpuls nr. 2	:	Som foreskrevet i bilag 7 — påkørsel bagfra.
Testimpuls nr. 3	:	Decelerationsimpuls af køretøj underkastet frontalsammenstød.
Testimpuls nr. 4	:	Decelerationsimpuls af køretøj underkastet påkørsel bagfra.

(10) g = 9,81 m/s2.

BILAG 1

MEDDELELSE

(største format: A4 (210 × 297 mm))

BILAG 2

GODKENDELSESMÆRKETS UDFORMNING

BILAG 3

OPSTILLING AF APPARATUR TIL PRØVNING FOR MODSTANDSDYGTIGHED MOD STØV

(målangivelser i mm)

BILAG 4

KORROSIONSPRØVNING

1. Prøvningsapparat

1.1.

Apparatet består af et salttågekammer, en beholder til saltopløsningen, en tilførsel af komprimeret luft tilpasset formålet, en eller flere forstøverdyser, holdere for prøveeksemplarerne, en anordning til opvarmning af kammeret og de nødvendige kontrolmidler. Dimensioner og konstruktionsdetaljer for apparatet er valgfri, når blot afprøvningsbetingelserne overholdes.

1.2.	Det er vigtigt at sikre, at opløsning, som samler sig på kammerets dæksel, ikke drypper ned på prøveeksemplaret.

1.3.	Opløsning, som drypper ned fra prøveemnet, må ikke føres tilbage til beholderen og derefter forstøves på ny.

1.4.	Apparatet må ikke være fremstillet af materialer, som har indflydelse på salttågens korroderende egenskaber.

2. Prøveemnets anbringelse i tågekammeret

2.1.	Prøveeksemplarerne med undtagelse af retractorerne skal fastholdes eller være udspændt mellem 15° og 30° i forhold til lodret og så vidt muligt parallelt med den vandrette salttågestrøms hovedretning bestemt i forhold til den dominerende overflade af prøveemnet.

2.2.	Retractorerne skal være understøttet eller udspændt på en sådan måde, at aksler i ruller til oprulning af gjorden er vinkelrette på den vandrette salttågestrøms hovedretning i kammeret. Retractorens åbning til gjorden skal ligeledes vende i denne hovedretning.

2.3.	Hver prøve skal anbringes, så salttågen har fri adgang til alle prøver.

2.4.	Prøverne anbringes, så det undgås, at saltopløsning fra én prøve drypper til en anden prøve.

3. Saltopløsning

3.1.	Saltopløsningen fremstilles ved opløsning af 5 ± 1 dele efter vægt natriumchlorid i 95 dele destilleret vand. Det anvendte natriumchlorid skal i det væsentlige være nikkel- og kobberfrit og må i tør tilstand indeholde højst 0,1 % natriumiodid og højst 0,3 % totale urenheder.

3.2.	Opløsningen skal være sådan, at når den forstøves ved 35 °C, ligger pH af den opsamlede væske i området 6,5 til 7,2.

4. Trykluft

4.1.	Den tilførte trykluft til dysen (dyserne) til forstøvning af saltopløsningen skal være fri for olie og urenheder og skal have et tryk mellem 70 kN/m2 og 170 kN/m2.

5. Betingelserne i tågekammeret

5.1.

Eksponeringsområdet i tågekammeret skal holdes på 35 ± 5 °C. Der anbringes mindst to rene opsamlingskar i eksponeringsområdet, således at der ikke opsamles dråber af opløsning fra prøverne eller fra nogen anden kilde. Opsamlingskarrene skal være placeret tæt ved prøveeksemplarerne, det ene så tæt som muligt på dyserne, det andet så langt fra alle dyserne som muligt. Tågen skal være således, at der på hver 80 cm2 af den vandrette opsamlingszone i hvert opsamlingskar gennemsnitligt opsamles mellem 1,0 og 2,0 ml opløsning i timen, målt over gennemsnitligt mindst 16 timer.

5.2.	Dysen (eller dyserne) skal være rettet eller forskudt på en sådan måde, at forstøvningen ikke direkte slår imod prøveeksemplarerne.

BILAG 5

SLID- OG MIKROGLIDEPRØVE

Figur 1

Fremgangsmåde type 1

Eksempler på prøveopstillinger for forskellige typer justeringsanordninger

Eksempel a

Eksempel b

Figur 2

Fremgangsmåde type 2

Figur 3

Mikroglideprøvning

Samlet vandring: 300 ± 20 mm

Belastningen på 50 N af prøvningsanordningen skal være lodret styret, så det forhindres, at massen kommer i svingninger og gjorden bliver snoet.

Fastgørelsesanordningen skal være fastgjort til belastningen på 50 N på samme måde som i køretøjet.

BILAG 6

BESKRIVELSE AF PRØVEVOGNEN

1. Prøvevogn

1.1. Til prøvning af barnefastholdelsesanordninger skal vognens masse, når den alene bærer sædet, være større end 380 kg. Til prøvning af barnefastholdelsesanordninger i kategorien »køretøjsspecifik« skal prøvevognen med den påmonterede køretøjsstruktur have en masse på over 800 kg.

2. Kalibreringsskærm

2.1. En kalibreringsskærm fastgøres solidt til vognen og forsynes med en tydelig udslagsgrænselinje, der gør det muligt at fastslå overholdelsen af kriterierne for fremadgående bevægelse ud fra fotografiske optegnelser.

3. Sæde

3.1. Sædet skal være konstrueret som følger:

3.1.1. Sædet skal have stift, fast ryglæn med de i tillæg 1 til dette bilag angivne mål. Underdelen og overdelen er udført i stålrør med diameter 20 mm.

3.1.2. Sædehynden er stiv og har de i tillæg 1 til dette bilag angivne mål. Sædehyndens bageste del er udført i stiv metalplade med overkant bestående af et rør med diameter 20 mm. Sædets forreste del er ligeledes udført i rør med diameter 20 mm.

3.1.3. For at give adgang til forankringsbeslagene skal sædehynden bagtil have åbninger som foreskrevet i tillæg 1 til dette bilag.

3.1.4. Sædets bredde er 800 mm.

3.1.5. Sædets ryglæn og sædehynde er betrukket med polyurethanskum, hvis karakteristika er angivet i tabel 1. Hyndens dimensioner er angivet i tillæg 1 til dette bilag.

Tabel 1

Vægtfylde efter ISO 485 (kg/m3)	43
Hårdhed efter ISO 2439B (N)
p — 25 %	125
p — 40 %	155
Trykstyrke efter ISO 3386 (kPa)	4
Brudforlængelse efter ISO 1798 (%)	180
Brudstyrke efter ISO 1798 (kPa)	100
Blivende deformation efter ISO 1856 (%)	3

3.1.6. Polyurethanskummet skal være overtrukket med markisestof af polyacrylat-fiber med karakteristika som angivet i tabel 2.

Tabel 2

Specifik masse (g/m2)	290
Brudstyrke efter DIN 53587 på 50 mm bredt prøveemne:
i længderetningen (kg):	120
i tværretningen (kg):	80

3.1.7. Betrækning af sædet og ryglænet (1)

3.1.7.1.

Sædets skumhynde fremstilles af en kasseformet skumblok (800 × 575 × 135 mm) på en sådan måde (se figur 1 i tillæg 1 til dette bilag), at dets form svarer til den i figur 2 i tillæg 1 til dette bilag foreskrevne aluminiumbundplade.

3.1.7.2.

Der bores seks huller i bundpladen til fastboltning til vognen. Hullerne bores langs pladens længste side, tre i hver side, og placeres afhængigt af vognens konstruktion. Der føres seks bolte gennem hullerne. Det anbefales at fæstne boltene til pladen med et passende klæbemiddel. Derefter fastgøres boltene med møtrikker.

3.1.7.3.

Betrækket (1 250 × 1 200 mm, figur 3 i tillæg 1 til dette bilag) skæres i tværretningen, så materialet ikke har mulighed for at overlappe efter påsætning. Mellem betrækkets kanter skal der være et mellemrum på ca. 100 mm. Der skal således skæres ca. 1 200 mm af materialet.

3.1.7.4.

Der afsættes to streger på tværs hen over betrækket. De afsættes 375 mm fra dettes midterlinje. (Se figur 3 i tillæg 1 til dette bilag)

3.1.7.5.

Sædets skumhynde anbringes med oversiden nedad på betrækket med aluminiumbundpladen opad.

3.1.7.6.

Betrækket strækkes på begge sider, til de afsatte streger passer med kanterne af aluminiumbundpladen. Svarende til hver bolt skæres et lille snit, og betrækket trækkes over boltene.

3.1.7.7.

Der skæres et snit i betrækket svarende til rillerne i bundpladen og i skummet.

3.1.7.8.

Betrækket limes fast på aluminiumpladen med en fleksibel lim. Møtrikkerne skal fjernes, før der limes.

3.1.7.9.

Flapperne på siden foldes ind mod pladen og limes ligeledes.

3.1.7.10.

Flapperne i rillerne foldes ind og fæstnes med stærk tape.

3.1.7.11.

Den fleksible lim skal tørre i mindst 12 timer.

3.1.7.12.

Ryglænets hynde betrækkes på nøjagtig samme måde som sædet, bortset fra at stregerne på betrækket (1 250 × 850 mm) afsættes 320 mm fra materialets centerlinje.

3.1.8. Linjen Cr falder sammen med skæringslinjen mellem oversiden af sædet og forsiden af ryglænet.

3.2. Afprøvning af bagudvendende anordninger

3.2.1. Til at bære barnefastholdelsesanordningen monteres en særlig ramme på vognen som vist i figur 1.

3.2.2. Et stålrør fastgøres solidt til vognen, således at en belastning på 5 000 ± 50 N, der påføres vandret på midten af røret, ikke medfører en større bevægelse end 2 mm.

3.2.3. Rørets dimensioner skal være: 500 × 100 × 90 mm.

Figur 1

Opstilling til afprøvning af bagudvendende anordning

3.3. Prøvevognens vognbund

3.3.1. Prøvevognens vognbund skal fremstilles af et flad metalplade af ensartet tykkelse og ensartet materiale, jf. figur 2 til tillæg 3 til dette bilag.

3.3.1.1.

Vognbunden skal være stift monteret på prøvevognen. Vognbundens højde i forhold til projektionspunktet for Cr-aksen, dimension X (2) i figur 2, skal justeres, så den opfylder forskrifterne i punkt 7.1.4.1.9.

3.3.1.2.

Vognbunden skal konstrueres således, at overfladehårdheden ikke er under 120 HB i henhold til EN ISO 6506-1:1999.

3.3.1.3.

Vognbunden skal kunne modstå en påført vertikal belastning på 5 kN, uden at der opstår en vertikal bevægelse på mere end 2 mm i forhold til Cr-aksen, og uden at der opstår blivende deformation.

3.3.1.4.

Vognbundens overfladeruhed må højst være Ra 6,3 i henhold til ISO 4287:1997.

3.3.1.5.

Vognbunden skal være konstrueret således, at der ikke opstår en blivende deformation efter en dynamisk prøvning af en barnefastholdelsesanordning i overensstemmelse med dette regulativ.

4. Stopanordning

4.1. Anordningen består af to ens energioptagende enheder, der er monteret parallelt.

4.2. Om nødvendigt anvendes en ekstra energioptagende enhed for hver 200 kg forøgelse af den nominelle masse. Hver energioptagende enhed består af:

4.2.1.

et ydre hus, dannet af et stålrør

4.2.2.

et energioptagende rør af polyurethan

4.2.3.

en olivenformet knap af poleret stål, der trænger ind i den energioptagende enhed; og

4.2.4.

en aksel og en anslagsplade.

4.3. Dimensionerne på de forskellige dele af denne energioptagende enhed er gengivet i tillæg 2 til dette bilag.

4.4. Specifikationerne for det energioptagende materiale er angivet i tabel 3 og 4 i dette bilag.

4.5. Stopanordningen opbevares i mindst 12 timer ved en temperatur mellem 15 og 25 °C, før den anvendes til den i bilag 7 til de i dette regulativ beskrevne kalibreringsprøver. Ved hver type prøve skal stopanordningen opfylde præstationskravene i bilag 7, tillæg 1 og 2. Til dynamisk prøvning af barnefastholdelsesanordningen skal stopanordningen opbevares i mindst 12 timer ved samme temperatur, som inden for ± 2 °C svarer til temperaturen ved kalibreringsprøven. Enhver anden anordning, der giver tilsvarende resultater, kan godtages.

Tabel 3

Specifikationer for energioptagende materiale »A« (3)

(ASTM Metode D 735, medmindre andet er angivet)

Shore-hårdhed A:	95 ± 2 ved en temperatur på 20 ± 5 °C
Brudstyrke:	Ro ≥ 350 kg/cm2
Minimumsforlængelse:	Ao ≥ 400 procent
Elasticitetsmodul ved 100 % forlængelse:	≥ 110 kg/cm2
ved 300 % forlængelse:	≥ 240 kg/cm2
Lavtemperaturskørhed (ASTM Metode D 736):	5 timer ved – 55 °C
Blivende deformation (Metode B):	22 timer ved 70 °C ≤ 45 %
Vægtfylde ved 25 °C:	1,05 til 1,10
Ældning i luft (ASTM Metode D 573):
70 timer ved 100 °C:	Shore-hårdhed: maks. ændring ± 3 Brudstyrke: brudstyrkeformindskelse < 10 % af Ro forlængelse: formindskelse < 10 % of Ao vægt: formindskelse < 1 %
Nedsænkning i olie (ASTM Metode nr 1 olie):
70 timer ved 100 °C:	Shore-hårdhed: maks. ændring ± 4 Brudstyrke: brudstyrkeformindskelse < 15 % af Ro forlængelse: formindskelse < 10 % of Ao volumen: kvældning < 5 %
Nedsænkning i olie (ASTM Metode nr 3 olie):
70 timer ved 100 °C:	Brudstyrke: brudstyrkeformindskelse < 15 % af Ro forlængelse: formindskelse < 15 % of Ao volumen: kvældning < 20 %
Nedsænkning i destilleret vand:
Én uge ved 70 °C:	Brudstyrke: brudstyrkeformindskelse < 35 % af Ro forlængelse: forøgelse < 20 % of Ao

Tabel 4

Specifikationer for energioptagende materiale »B«

(ASTM Metode 2000 (1980) medmindre andet er angivet)

Shore-hårdhed A:	88 ± 2 ved en temperatur på 20 ± 5 °C
Brudstyrke:	Ro ≥ 300 kg/cm2
Minimumsforlængelse:	Ao ≥ 400 procent
Elasticitetsmodul ved 100 % forlængelse:	≥ 70 kg/cm2
ved 300 % forlængelse:	≥ 130 kg/cm2
Lavtemperaturskørhed (ASTM Metode D 736):	5 timer ved – 55 °C
Blivende deformation (Metode B):	22 timer ved 70 °C ≤ 45 %
Vægtfylde ved 25 °C:	1,08 til 1,12
Ældning i luft (ASTM Metode D 573 (1981)):
70 timer ved 100 °C:	Shore-hårdhed: maks. ændring ± 3 Brudstyrke: brudstyrkeformindskelse < 10 % af Ro forlængelse: formindskelse < 10 % of Ao vægt: formindskelse < 1 %
Nedsænkning i olie (ASTM Metode D 471 (1979) Olie nr 1)
70 timer ved 100 °C:	Shore-hårdhed: maks. ændring ± 4 Brudstyrke: brudstyrkeformindskelse < 15 % af Ro forlængelse: formindskelse < 10 % of Ao volumen: kvældning < 5 %
Nedsænkning i olie (ASTM Metode D 471 (1979) Olie nr. 3):
70 timer ved 100 °C:	Brudstyrke: brudstyrkeformindskelse < 15 % af Ro forlængelse: formindskelse < 15 % of Ao volumen: kvældning < 20 %
Nedsænkning i destilleret vand
Én uge ved 70 °C:	Brudstyrke: brudstyrkeformindskelse < 35 % af Ro forlængelse: forøgelse < 20 % of Ao

(1) Nærmere oplysninger om de anvendte materialer i denne proces kan rekvireres fra TNO (Research Institute for Road Vehicles), Schoemakerstraat 97, 2628 VK Delft, Nederlandene.

(2) Dimensionen X skal være 210 mm med et justeringsområde på ± 70 mm.

(3) Den relevante ASTM-standard kan rekvireres fra: ASTM, 1916 Race Street, Philadelphia, USA PA 19 103.

Tillæg 1

Figur 1

Dimensioner af sædet og dets hynder

Figur 2

Dimensioner på aluminiumbundplade

Figur 3

Dimensioner af materiale til betræk

Figur 4

Tredimensional afbildning af sædet

Tillæg 2

Stopanordning

Frontalsammenstød

mål i mm

Figur 1

Figur 1a

Materiale A

Figur 1b

Materiale B

Figur 2

Stopanordning med olivenformet knap

Figur 3

Stopanordning med olivenformet knap

Figur 4

Stopanordning (samlet)

Påkørsel bagfra

Mål i mm

Figur 5

Stopanordning polyurethanrør

Påkørsel bagfra

mål i mm

Tillæg 3

ANBRINGELSE OG BRUG AF FORANKRINGER PÅ PRØVEVOGNEN

1.	Forankringerne anbringes som vist i nedenstående figur. Når standarforanikringspladen fastgøres til forankringspunkt A og B eller B0, skal pladerne monteres med bolten i tværgående horisontal retning og med vinkeloverfladen vendende indad, og de skal kunne rotere frit om aksen.

Til barnefastholdelsesanordninger i kategori »universal« og »begrænset« skal anvendes følgende forankringspunkter:

2.1.	for barnefastholdelsesanordninger, der anvender hofteseler, punkt A og B

2.2.	for barnefastholdelsesanordninger med hofte- og diagonalseler, punkt A, B0 og C

2.3.	for barnefastholdelsesanordninger med ISOFIX-beslag, bageste punkt H1 og H2.

3.	Forankring A, B og/eller (bagerste) H1 H2 og D skal anvendes til barnefastholdelsesanordninger i kategorien »semi-universal« med kun én øverste forankring.

4.	Forankring A, B og/eller (bagerste) H1, H2, E og F skal anvendes til barnefastholdelsesanordninger i kategorien »semi-universal« med kun én yderligere øvre forankring.

5.	Forankringspunkterne R1, R2, R3, R4 og R5 er supplerende forankringspunkter til bagudvendende barnefastholdelsesanordninger i kategori »semi-universal« med en eller flere supplerende forankringer (se punkt 8.1.3.5.3).

Bortset fra punkt C (der repræsenterer vendebeslagets placering på stolpen), viser de punkter, der svarer til forankringernes placering, hvor gjordenes ender skal tilsluttes vognen eller belastningstransduceren. Den struktur, der bærer forankringerne, skal være stiv. De øverste forankringer må ikke blive forskudt mere end 0,2 mm i længderetningen, når de belastes med 980 N i denne retning. Vognen skal være således konstrueret, at der ikke opstår blivende deformation i de dele, der bærer forankringerne under prøven.

7.	Til lifte i gruppe 0 kan punkterne A1 og/eller B1 anvendes alternativt som angivet af fastholdelsesanordningens fabrikant. A1 og B1 er beliggende på en tværgående linje gennem R1 i en afstand af 350 mm fra R1.

8.	Til prøvning af barnefastholdelsesanordninger i kategori »universal« og »begrænset« monteres en standardsele med retractor som specificeret i bilag 13, på prøvesædet. Den gjord, der anvendes mellem retractoren og standardselens forankringsplade A1, skal udskiftes før hver dynamisk prøvning.

9.	Til prøvning af barnefastholdelsesanordninger med topstrop anvendes forankringerne G1 og G2.

10.	Hvis der er tale om en barnefastholdelsesanordning, der anvender et støtteben, udvælger den tekniske tjeneste de forankringer, der skal anvendes, i henhold til punkt 2, 3, 4 eller 5 ovenfor og med støttebenet justeret som angivet i punkt 7.1.4.1.9.

Figur 1

Figur 2

Figur 3

BILAG 7

KURVE OVER PRØVEVOGNENS DECELERATION ELLER ACCELERATION SOM FUNKTION AF TIDEN

I alle tilfælde skal kalibrerings- og måleprocedurerne svare til dem, der er fastlagt i den internationale standard ISO 6487:2002. Måleudstyret skal svare til specifikationen af en datakanal med kanalfrekvensklasse (CFC) 60.

Tillæg 1

Kurve over prøvevognens deceleration eller acceleration som funktion af tiden

Frontalsammenstød

Definition af de forskellige kurver

Tid i ms	Acceleration (g) Lavt interval	Acceleration (g) Højt interval
0	—	10
20	0	—
50	20	28
65	20	—
80	—	28
100	0	—
120	—	0

Tillægssegmentet (jf. punkt 8.1.3.1.1.3.2) finder kun anvendelse på acceleratiosslæden.

Tillæg 2

Kurver over prøvevognens deceleration eller acceleration som funktion af tiden

Påkørsel bagfra

Definition af de forskellige kurver

Tid i ms	Acceleration (g) Lavt interval	Acceleration (g) Højt interval
0	—	21
10	0
10	7	—
20	14	—
37	14	—
52	7	—
52	0
70	—	21
70	—	0

Tillægssegmentet (jf. punkt 8.1.3.1.1.3.2) finder kun anvendelse på acceleratiosslæden.

BILAG 8

BESKRIVELSE AF ATTRAPPERNE

1. Almindelige forhold

1.1.	Attrapperne i dette regulativ er beskrevet i tillæg 1 til 3 til dette bilag og i tekniske tegninger udarbejdet af TNO (Research Institute for Road Vehicles), Schoemakerstraat 97, 2628 VK Delft, Nederlandene.

1.2.

Alternative attrapper kan anvendes, forudsat at:

1.2.1.

deres ækvivalens kan godtgøres til den kompetente myndigheds tilfredshed, og

1.2.2.

deres anvendelse er registreret i prøvningsrapporten og i den i bilag 1 til dette regulativ beskrevne meddelelsesformular.

Tillæg 1

BESKRIVELSE AF 9-MÅNEDERS OG 3-, 6- OG 10-ÅRS ATTRAPPER

1. Almindelige forhold

1.1. Dimensioner og masse af de nedenfor beskrevne attrapper er baseret på antropometri af børn svarende til 50 % percentilen for en alder af hhv. 9 måneder og 3, 6 og 10 år.

1.2. Attrappen består af et skelet af metal og polyester med kropsdele af støbt polyurethan.

1.3. De enkelte dele af attrappen ses i figur 9.

2. Opbygning

2.1. Hoved

2.1.1. Hovedet er udført i polyurethan forstærket med metalbånd. Indvendigt i hovedet kan måleudstyr monteres på en polyamidblok placeret i tyngdepunktet.

2.2. Hvirvler

2.2.1. Halshvirvler

2.2.1.1.

Halsen består af 5 ringe af polyurethan med en kerne af polyamid. Ring-taphvirvelblokken er af polyamid.

2.2.2. Lændehvirvler

2.2.2.1.

De fem lændehvirvler er fremstillet af polyamid.

2.3. Brystkasse

2.3.1. Brystkassens skelet består af en ramme af stålrør, hvorpå skulderleddene er monteret. Rygraden består af et stålkabel med fire gevindstykker.

2.3.2. Skelettet er betrukket med polyurethan. Måleudstyr kan monteres i brysthulen.

2.4. Lemmer

2.4.1. Arme og ben er ligeledes udført i polyurethan forstærket med metalelementer i form af firkantrør, bånd og plader. Knæene og albuerne har justerbare hængselled. Leddene for overarme og lår er justerbare kugleled.

2.5. Bækken

2.5.1. Bækkenet er udført i glasfiberarmeret polyester, ligeledes betrukket med polyurethan.

2.5.2. Formen af bækkenets overside, der er vigtig for bestemmelse af følsomheden for abdominal belastning, er så vidt som muligt eftergjort efter et barns bækken.

2.5.3. Hofteleddene er placeret lige under bækkenet.

2.6. Samling af attrappen

2.6.1. Hals-brystkasse-bækken

2.6.1.1.

Lændehvirvler og bækken skrues på stålkablet, og spændingen korrigeres med en møtrik. Halshvirvlerne monteres og justeres på samme måde. Da stålkablet ikke må kunne bevæge sig frit gennem brystkassen, må lændehvirvlernes spænding ikke kunne indstilles fra halsen eller omvendt.

2.6.2. Hoved-hals

2.6.2.1.

Hovedet kan monteres og justeres med en bolt og en møtrik gennem ring-taphvirvelblokken.

2.6.3. Torso-lemmer

2.6.3.1.

Arme og ben kan monteres og justeres i forhold til torsoen ved hjælp af kugleled.

2.6.3.2.

Skulderleddenes ledkugler er fastgjort på torsoen; hofteleddenes er fastgjort på benene.

3. Vigtigste specifikationer

3.1. Masse

Tabel 1

Komponent	Masse i kg efter aldersgruppe
Komponent	9 måneder	3 år	6 år	10 år
Hoved-hals	2,20 ± 0,10	2,70 ± 0,10	3,45 ± 0,10	3,60 ± 0,10
Torso	3,40 ± 0,10	5,80 ± 0,15	8,45 ± 0,20	12,30 ± 0,30
Overarm (2x)	0,70 ± 0,05	1,10 ± 0,05	1,85 ± 0,10	2,00 ± 0,10
Underarm (2x)	0,45 ± 0,05	0,70 ± 0,05	1,15 ± 0,05	1,60 ± 0,10
Lår (2x)	1,40 ± 0,05	3,00 ± 0,10	4,10 ± 0,15	7,50 ± 0,15
Underben (2x)	0,85 ± 0,05	1,70 ± 0,10	3,00 ± 0,10	5,00 ± 0,15
I alt	9,00 ± 0,20	15,00 ± 0,30	22,00 ± 0,50	32,00 ± 0,70

3.2. Vigtigste dimensioner

3.2.1. De vigtigste dimensioner, baseret på figur 1 i dette bilag, er givet i tabel 2

Figur 1

Hoveddimensioner for attrap

Tabel 2

Nr.	Dimensioner	Målangivelser i mm for hver aldersgruppe
Nr.	Dimensioner	9 måneder	3 år	6 år	10 år
1	Bagside af balder til forside af knæ	195	334	378	456
2	Bagside af balder til popliteus, siddende	145	262	312	376
3	Tyngdepunkt til sæde	180	190	190	200
4	Brystvidde	440	510	580	660
5	Brystdybde	102	125	135	142
6	Afstand mellem skulderblade	170	215	250	295
7	Hovedets bredde	125	137	141	141
8	Længde af hoved	166	174	175	181
9	Hoftevidde, siddende	510	590	668	780
10	Hoftevidde, stående (ikke vist)	470	550	628	740
11	Hoftedybde, siddende	125	147	168	180
12	Hoftebredde, siddende	166	206	229	255
13	Halsbredde	60	71	79	89
14	Sæde til albue	135	153	155	186
15	Skulderbredde	216	249	295	345
16	Øjenhøjde, siddende	350	460	536	625
17	Højde, siddende	450	560	636	725
18	Skulderhøjde, siddende	280	335	403	483
19	Fodsål til popliteus, siddende	125	205	283	355
20	Højde (ikke vist)	708	980	1 166	1 376
21	Lårhøjde, siddende	70	85	95	106

4. Justering af led

4.1. Almindelige forhold

4.1.1. For at anvendelse af attrapperne skal give reproducerbare resultater, er det uomgængelig nødvendigt at specificere og justere friktionen i de forskellige led, spændingen i hals- og lændekabler, samt stivheden af abdominalindsatsen.

4.2. Justering af halskablet

4.2.1. Torsoen lægges på ryggen i et vandret plan.

4.2.2. Monter den komplette nakkeenhed uden hoved.

4.2.3. Spænd strammemøtrikken på ring-tapvirvelblokken.

4.2.4. Før en passende stang eller bolt gennem ring-tapvirvelblokken.

4.2.5. Løsn strammemøtrikken, indtil ring-tapvirvelblokken er sænket 10 ± 1 mm, når der påføres en nedadgående belastning på 50 N på stangen eller bolten gennem ring-tapvirvelblokken (se figur 2).

Figur 2

4.3. Ring-taphvirvelled

4.3.1. Torsoen lægges på ryggen i et vandret plan.

4.3.2. Monter den komplette enhed hals og hoved.

4.3.3. Spænd bolten og justermøtrikken gennem hovedet og ring-tapvirvelblokken med hovedet vandret.

4.3.4. Løsn justermøtrikken, indtil hovedet begynder at bevæge sig (se figur 3).

Figur 3

4.4. Hofteled

4.4.1. Læg bækkenet med forsiden nedad i et vandret plan.

4.4.2. Monter låret uden underben.

4.4.3. Spænd justermøtrikken med låret i vandret stilling.

4.4.4. Løsn justermøtrikken, indtil låret begynder at bevæge sig.

4.4.5. I de indledende stadier skal hofteleddet kontrolleres ofte på grund af problemer med »tilkøring« (se figur 4).

Figur 4

4.5. Knæled

4.5.1. Låret anbringes vandret.

4.5.2. Monter underbenet.

4.5.3. Spænd justermøtrikken på knæleddet med underbenet i vandret stilling.

4.5.4. Løsn justermøtrikken, indtil underbenet begynder at bevæge sig (se figur 5).

Figur 5

4.6. Skulderled

4.6.1. Anbring torsoen i opret stilling.

4.6.2. Monter overarmen uden underarmen.

4.6.3. Spænd skulderens justermøtrikker med overarmen i vandret stilling.

4.6.4. Løsn justermøtrikken, indtil overarmen begynder at bevæge sig (se figur 6).

4.6.5. I de indledende stadier skal skulderleddene kontrolleres ofte på grund af problemer med »tilkøring«.

Figur 6

4.7. Albueled

4.7.1. Anbring overarmen i lodret stilling.

4.7.2. Monter underarmen.

4.7.3. Spænd albueleddets justermøtrik med underarmen i vandret stilling.

4.7.4. Løsn justermøtrikken, indtil underarmen begynder at bevæge sig (se figur 7).

Figur 7

4.8. Lændekabel

4.8.1. Øverste del af torsoen, lændehvirvler, nederste del af torsoen, abdominalindsats, kabel og fjeder samles.

4.8.2. Spænd kablets justermøtrik i torsoens nedre del, så fjederen presses sammen til 2/3 af sin frie længde. (se figur 8).

Figur 8

4.9. Kalibrering af abdominalindsatsen

4.9.1. Almindelige forhold

4.9.1.1.

Til testen skal anvendes en egnet belastningsfrembringende maskine

4.9.2. Læg abdominalindsatsen på en stiv blok af samme længde og bredde som lændehvirvelsøjlen. Denne blok skal være mindst dobbelt så tyk som lændehvirvelsøjlen (se figur 9).

4.9.3. Der påføres en indledende belastning på 20 N.

4.9.4. Der påføres en vedholdende belastning på 50 N.

4.9.5. Efter to minutter skal udbøjningen af abdominalindsatsen være følgende:

for 9 måneders attrap	:	11,5 ± 2,0 mm
3 års attrap	:	11,5 ± 2,0 mm
6 års attrap	:	13,0 ± 2,0 mm
10 års attrap	:	13,0 ± 2,0 mm

Figur 9

5. Instrumenter

5.1. Almindelige forhold

5.1.1. Kalibrerings- og målemetoder skal baseres på den internationale standard ISO 6487:1980.

5.2. Montering af accelerometeret i brystkassen

Accelerometeret monteres i det beskyttede hulrum i brystet.

5.3. Angivelse af abdominal penetration

5.3.1. En prøve af modellerler forbindes lodret med forsiden af lændehvirvlerne med tynd selvklæbende tape.

5.3.2. Deformation af modellerleret betyder ikke nødvendigvis, at der har været penetration.

5.3.3. Prøverne af modellerleret skal have samme længde og bredde som lændehvirvelsøjlen; prøvernes tykkelse skal være 25 ± 2 mm.

5.3.4. Kun det modellerler, der følger med attrapperne, må anvendes.

5.3.5. Modellerlerets temperatur skal under testen være 30 ± 5 °C.

Tillæg 2

BESKRIVELSE AF »NYFØDT« ATTRAP

Attrappen består af hoved, torso, arme og ben som en samlet enhed. Torso, arme og ben er støbt ud i ét i Sorbothan, overtrukket med PVC-hud og forsynet med en rygsøjle bestående af en stålfjeder. Hovedet, der er støbt i polyurethan-skum og overtrukket med hud af PVC, er permanent fastgjort til torsoen. Attrappen er iklædt en tætsiddende dragt af bomuld/polyester.

Attrappens dimensioner og massefordeling er baseret på tilsvarende data for et nyfødt barn svarende til 50 % percentilen og er angivet i tabel 1 og 2 og i figur 1.

Tabel 1

Vigtigste dimensioner af »nyfødt« attrap

Dimension		mm
A	Hale-isse	345
B	Hale-fodsål (med strakt ben)	250
C	Hovedets bredde	105
D	Dybde af hoved	125
E	Skulderbredde	150
F	Bredde af brystkasse	105
G	Brystdybde	100
H	Hoftebredde	105
I	Tyngdepunkt fra isse	235

Tabel 2

Massefordeling for »nyfødt« attrap (1)

Hoved og hals	0,7 kg
Torso	1,1 kg
Arme	0,5 kg
Ben	1,1 kg
Samlet masse	3,4 kg

Figur 1

Kalibrering af spædbarnsattrap

1. SKULDERLEDDETS STIVHED

1.1.	Attrappen anbringes liggende på ryggen på en vandret overflade, og torsoen understøttes i den ene side, så den ikke kan flytte sig (figur 2).

1.2.

Med et fladt stempel med diameter 40 mm påføres en vandret belastning på 150 N vinkelret på attrappens superiore-inferiore akse. Stemplets akse skal være i centrum af attrappens skulder og berøre punktet A på skulderen (se figur 2). Stemplets sideafbøjning fra det punkt, hvor det først rører armen, skal være mellem 30 mm og 50 mm.

1.3.	Dette gentages på den anden skulder, idet understøtningen vendes.

2. HOFTELEDDETS STIVHED

2.1.	Attrappen anbringes liggende på ryggen på et vandret plan (figur 3), og underbenene holdes sammen med stropper, så knæene rører hinanden.

2.2.	Ved hjælp af et stempel 35 mm × 95 mm med flad endeflade påføres knæene en lodret belastning, idet stemplets centerlinje er over det højeste punkt af knæet.

2.3.	Stemplet påføres en kraft, der er tilstrækkelig til at bøje hofterne, indtil stemplets endeflade er 85 mm over underlagsplanet. Denne kraft skal være mellem 30 N og 70 N. Sørg for at underbenene ikke berører nogen overflade under testen.

3. TEMPERATUR

Kalibreringen skal foretages ved en temperatur mellem 15 °C og 30 °C.

Figur 2

Figur 3

(1) Tykkelsen af PVC-huden skal være 1 ± 0,5 mm.

Den specifikke vægt skal være 0,865 ± 0,1.

Tillæg 3

BESKRIVELSE AF 18-MÅNEDERS ATTRAPPEN

1. ALMINDELIGE FORHOLD

1.1. Attrappens dimensioner og masser er baseret på antropomorfien af et 18-måneders barn svarende til 50 % percentilen.

2. OPBYGNING

2.1. Hoved

2.1.1.

Hovedet består af et halvstift kranium af plast overtrukket med hud. I kraniehulen er der plads til montering af (ikke obligatoriske) instrumenter.

2.2. Hals

2.2.1.

Halsen består af tre dele:

2.2.2.

En massiv hvirvelsøjle af gummi.

2.2.3.

Et justerbart øvre nakkeled i den øverste ende af gummihvirvelsøjlen giver mulighed for rotation om den laterale akse med justerbar friktion.

2.2.4.

Et ikke justerbart kugleled ved basis af nakken.

2.3. Torso

2.3.1.

Torsoen består af et skelet i plast, overtrukket med et kød/hud-system. Torsoen har et hulrum på forsiden af skelettet med plads til en skumfyldning, som skal sikre korrekt stivhed af brystkassen. Bagtil har torsoen et hulrum, hvori der kan monteres instrumenter.

2.4. Abdomen

2.4.1.

Attrappens abdomen er et udelt deformerbart element, som indføres i åbningen mellem brystkassen og bækkenet.

2.5. Lændehvirvelsøjle

2.5.1.

Lændehvirvelsøjlen består af en gummisøjle, der er monteret mellem brystkassens skelet og bækkenet. Lændehvirvelsøjlens stivhed er forudindstillet ved hjælp af et metalkabel, der er anbragt i gummisøjlens hule kerne.

2.6. Bækken

2.6.1.

Bækkenet består af halvstiv plast og er støbt i form som bækkenet på et barn. Det er overtrukket med et kød/hud-system, der simulerer kød/hud på bækken og balder.

2.7. Hofteled

2.7.1.

Hofteleddene er monteret på den nederste del af bækkenet. Leddene giver mulighed for rotation dels om en lateral akse, dels om en akse vinkelret på den laterale akse, idet der anvendes et kardanled. Den justerbare friktion gælder begge akser.

2.8. Knæled

2.8.1.

Knæleddet giver mulighed for bøjning og strækning af underbenet med justerbar friktion.

2.9. Skulderled

2.9.1.

Skulderleddet er monteret på brystkassens skelet. Ved hjælp af klikstop kan armen anbringes i to udgangsstillinger.

2.10. Albueled

2.10.1.

Albueleddet giver mulighed for bøjning og strækning af underarmen. Ved hjælp af klikstop kan underarmen anbringes i to udgangsstillinger.

2.11. Samling af attrappen

2.11.1.

Rygsøjlekablet monteres i lændehvirvelsøjlen.

2.11.2.

Lændehvirvelsøjlen monteres i skelettet mellem bækken og brysthvivelsøjle.

2.11.3.

Abdominalindsatsen monteres mellem brystkasse og bækken.

2.11.4.

Halsen monteres øverst på brystkassen.

2.11.5.

Hovedet monteres øverst på halsen ved hjælp af mellempladen.

2.11.6.

Arme og ben monteres.

3. VIGTIGSTE SPECIFIKATIONER

3.1. Masse

Tabel 1

Massefordeling for 18-måneders attrap

Komponent	Masse (kg)
Hoved + nakke	2,73
Torso	5,06
Overarm	0,27
Underarm	0,25
Lår	0,61
Underben	0,48
Samlet masse	11,01

3.2. Vigtigste dimensioner

3.2.1.

De vigtigste dimensioner, baseret på figur 1 i dette bilag (gengivet nedenfor) er givet i tabel 2.

Figur 1

Hoveddimensioner for attrap

Tabel 2

Nr.	Dimension	Mål (mm)
1	Bagside af balder til forside af knæ	239
2	Bagside af balder til popliteus, siddende	201
3	Tyngdepunkt til sæde	193
4	Brystvidde	474
5	Brystdybde	113
7	Hovedets bredde	124
8	Længde af hoved	160
9	Hoftevidde, siddende	510
10	Hoftevidde, stående (ikke vist)	471
11	Hoftedybde, siddende	125
12	Hoftebredde, siddende	174
13	Halsbredde	65
14	Sæde til albue	125
15	Skulderbredde	224
17	Højde, siddende	495 (1)
18	Skulderhøjde, siddende	305
19	Fodsål til popliteus, siddende	173
20	Højde (ikke vist)	820 (1)
21	Lårhøjde, siddende	66

4. JUSTERING AF LED

4.1. Almindelige forhold

4.1.1.

For at anvendelse af attrapperne skal føre til reproducerbare resultater, er det uomgængelig nødvendigt at justere friktionen i de forskellige led, spændingen i lændehvirvelsøjlen og stivheden af abdominalindsatsen.

Alle dele skal kontrolleres for beskadigelse, inden anvisningerne følges.

4.2. Lændehvirvelsøjle

4.2.1.

Lændehvirvelsøjlen skal kalibreres, før den monteres i attrappen.

4.2.2.

Lændehvivelsøjlens nedre monteringsplade anbringes i en opstilling, således at siden af lændehvirvelsøjlen er forneden (figur 2).

Figur 2

4.2.3.

Der påføres en nedadrettet kraft på 250 N på den øverste monteringsplade. Den resulterende nedadgående forskydning, der registreres mellem 1 og 2 sekunder efter kraften er påført, skal være mellem 9 og 12 mm.

4.3. Abdomen

4.3.1.

Abdominalindsatsen monteres på en stiv blok med samme længde og bredde som lændehvirvelsøjlen. Tykkelsen af denne blok skal være mindst den dobbelte af tykkelsen af lændehvirvelsøjlen (figur 3).

4.3.2.

Der påføres en indledende belastning på 20 N.

4.3.3.

Der påføres en vedholdende belastning på 50 N.

4.3.4.

Efter to minutter skal udbøjningen af abdominalindsatsen skal være 12 ± 2 mm.

Figur 3

4.4. Justering af halsen

4.4.1.

Den komplette hals, bestående af gummihvirvelsøjle, nedre kugleled og øvre nakkeled, monteres på en lodret flade med forsiden nedad (figur 4).

Figur 4

4.4.2.

Der påføres en lodret nedadrettet kraft på 100 N på aksen af øvre nakkeled. Det øvre nakkeled skal derved forskydes 22 ± 2 mm nedad.

4.5. Øvre nakkeled

4.5.1.

Den komplette nakke/hoved enhed monteres.

4.5.2.

Torsoen lægges på ryggen i et vandret plan.

4.5.3.

Med en momentnøgle spændes bolten og justermøtrikken gennem hovedet og øvre nakkeled, indtil hovedet ikke kan bevæge sig under tyngdekraftens påvirkning.

4.6. Hofte

4.6.1.

Låret uden underben monteres på bækkenet.

4.6.2.

Låret anbringes vandret.

4.6.3.

Friktionen på den laterale akse øges, indtil benet ikke kan bevæge sig under tyngdekraftens påvirkning.

4.6.4.

Lårene anbringes vandret i den laterale akses retning.

4.6.5.

Friktionen i kardanleddet øges, til låret ikke flytter sig under tyngdekraftens påvirkning.

4.7. Knæ

4.7.1.

Underbenet monteres på låret.

4.7.2.

Lår og underben anbringes vandret, idet låret understøttes.

4.7.3.

Justermøtrikken spændes ved knæet, indtil underbenet ikke kan flytte sig under tyngdekraftens påvirkning.

4.8. Skuldre

4.8.1.

Underarmen strækkes ud, og overarmen anbringes svarende til den højeste klikstopstilling.

4.8.2.

Bliver armen ikke stående i denne stilling, bør klikstoppene i skulderen efterses eller udskiftes.

4.9. Albue

4.9.1.

Overarmen anbringes i klikstoppet svarende til laveste position, og underarmen i klikstoppet svarende til øverste position.

4.9.2.

Bliver underarmen ikke stående i denne stilling, bør klikstoppene i albuen efterses eller udskiftes.

5. INSTRUMENTER

5.1. Almindelige forhold

5.1.1.

18-måneders attrappen er forberedt til montering af et antal transducere, men er som standardudstyr forsynet med erstatninger af tilsvarende størrelse og masse.

5.1.2.

Kalibrerings- og målemetoder skal baseres på den internationale standard ISO 6487:1980.

5.2. Montering af accelerometeret i brystkassen

5.2.1.

Accelerometeret monteres i brysthulen. Dette gøres fra attrappens rygside.

5.3. Angivelse af abdominal penetration

5.3.1.

Det skal ved hurtigfotografering vurderes, hvorvidt der optræder abdominal penetration.

(1) Attrappens balder, ryg og hoved støtter mod en lodret flade.

BILAG 9

FRONTALSAMMENSTØD MOD BARRIERE

1. Installationer, metoder og måleinstrumenter

1.1. Prøveareal

Prøvningsarealet skal være tilstrækkeligt til tilløbsbane, barriere og de tekniske installationer, der er nødvendige til prøvningen. Den sidste del af banen, mindst 5 meter inden barrieren, skal være vandret, flad og jævn.

1.2. Barriere

Barrieren er en armeret betonblok, som fortil er mindst 3 m bred og mindst 1,5 m høj. Barrierens tykkelse skal være sådan, at den vejer mindst 70 tons. Frontfladen er vinkelret på den sidste del af tilløbsbanen og belagt med krydsfiner med tykkelse 20 ± 1 mm. Barrieren er enten forankret i jorden eller anbragt på jorden med eventuelle ekstra stopanordninger, der begrænser dens bevægelse. En alternativ barriere med andre karakteristika kan anvendes, når den giver mindst lige så konklusive resultater.

1.3. Køretøjets fremdrift

I sammenstødsøjeblikket må køretøjet ikke længere være underkastet virkningen af ekstra styre- eller fremdrivningsanordninger. Det skal ramme forhindringen i en bane vinkelret på sammenstødsfladen; den lodrette midterlinje gennem køretøjets front og den lodrette midterlinje gennem sammenstødsfladen må højst være forskudt ± 30 cm fra hinanden i sideretningen.

1.4. Køretøjets tilstand

1.4.1.

Under prøven skal køretøjet enten være monteret med alle sine sædvanlige komponenter og udstyrsdele, som medregnes i dets egenvægt, eller være i en sådan tilstand, at dette krav er opfyldt for komponenter og udstyr, som har betydning for passagerkabinen og køretøjets vægtfordeling som helhed.

1.4.2.

Bliver køretøjet fremdrevet med ydre midler, skal brændstoftanken være fyldt op til mindst 90 % af sin kapacitet med en ikke-brændbar væske med en massefylde og viskositet omtrent svarende til det normalt anvendte brændstofs. Alle øvrige systemer (bremsevæskebeholdere, køler osv.) skal være tomme.

1.4.3.

Bliver køretøjet fremdrevet af sin egen motor, skal brændstoftanken være mindst 90 % fyldt. Alle øvrige væskebeholdere skal være fyldt op.

1.4.4.

På fabrikantens begæring kan den tekniske tjeneste, som forestår prøvningen, tillade, at samme køretøj, som er blevet benyttet til prøver i henhold til andre regulativer (herunder prøver, som kan påvirke køretøjets opbygning), desuden benyttes til de i dette regulativ foreskrevne prøver.

1.5. Sammenstødshastighed

Sammenstødshastigheden skal være 50 + 0/– 2 km/h. Har sammenstødshastigheden været højere, anses udfaldet af prøven dog for tilfredsstillende, når de fastlagte krav er overholdt.

1.6. Måleapparater

Det i punkt 1.5 ovenfor omhandlede apparat til hastighedsregistrering skal have en tolerance på 1 %.

BILAG 10

FREMGANGSMÅDE VED PRØVNING MED PÅKØRSEL BAGFRA

1. Opstilling, fremgangsmåde og måleapparatur

1.1. Prøveareal

Prøvearealet skal være tilstrækkelig stort til at rumme fremdriftssystemet for slaglegemet og give plads til, at det ramte køretøj bevæger sig efter sammenstødet, samt til at montere afprøvningsudstyret. Den del af prøvearealet, hvor sammenstød og forskubning af det ramte køretøj finder sted, skal være vandret (mindre end 3 % hældning, målt et vilkårligt sted over en længde af en meter).

1.2. Slaglegeme

1.2.1.

Slaglegemet skal være udført i stål og af stiv konstruktion.

1.2.2.

Anslagsfladen skal være flad og mindst 2 500 mm bred og 800 mm høj. Dens kanter skal være afrundede med krumningsradius mellem 40 og 50 mm. Den skal være beklædt med et lag krydsfiner med tykkelse 20 ± 1 mm.

1.2.3.

I anslagsøjeblikket skal følgende krav være opfyldt:

1.2.3.1.

Anslagsfladen skal være lodret og vinkelret på køretøjets langsgående midterplan.

1.2.3.2.

Slaglegemets bevægelsesretning skal være tilnærmelsesvis vandret og parallel med det ramte køretøjs langsgående midterplan.

1.2.3.3.

Den lodrette midterlinje af anslagsfladen og det ramte køretøjs langsgående midterplan må højst afvige 300 mm i sideretningen fra hinanden. Endvidere skal anslagsfladen strække sig over hele det ramte køretøjs bredde.

1.2.3.4.

Frihøjden af anslagsfladens underkant skal være 175 ± 25 mm.

1.3. Fremdrivning af slaglegemet

Slaglegemet kan enten være fastgjort på en vogn (bevægelig barriere) eller være en del af et pendul.

1.4. For anvendelse af en bevægelig barriere gælder særlige regler.

1.4.1.

Er slaglegemet fastgjort til vognen (bevægelig barriere) med en fastgøringsdel, skal denne være stiv og ude af stand til at blive deformeret ved anslaget; i anslagsøjeblikket skal vognen kunne bevæge sig frit uden længere at være påvirket af fremdriftsanordningen.

1.4.2.

Den samlede masse af vogn og slaglegeme skal være 1 100 ± 20 kg.

1.5. For anvendelse af et pendul gælder særlige bestemmelser

1.5.1.

Afstanden mellem centrum af anslagsoverfladen og pendulets drejningsakse skal være mindst 5 m.

1.5.2.

Slaglegemet skal være frit ophængt i stive arme, der er stift fastgjort på det. Det således opbyggede pendul må i det væsentlige ikke kunne deformeres ved anslaget.

1.5.3.

Pendulet skal have en indbygget stopanordning, der forhindrer sekundært anslag af slaglegemet mod prøvekøretøjet.

1.5.4.

I anslagsøjeblikket skal hastigheden af pendulets slagcentrum være mellem 30 og 32 km/h.

1.5.5.

Den reducerede masse »mr« af pendulets slagcentrum defineres som funktion af totalmassen »m«, afstanden »a« (1) mellem anslagscentret og drejningsaksen og afstanden »l« mellem tyngdepunktet og drejningsaksen, ved følgende udtryk:

Formula

1.5.6.

Den reducerede masse »mr« skal være 1 100 ± 20 kg

1.6. Almindelige bestemmelser for slaglegemets masse og hastighed

Har prøvning har fundet sted med højere anslagshastighed end de i punkt 1.5.4 foreskrevne og/eller med en større masse end de i punkt 1.5.3 eller 1.5.6 foreskrevne, og køretøjets opfylder kravene, anses prøven for at være tilfredsstillende udført.

1.7. Køretøjets tilstand under prøvningen

Under prøven skal køretøjet enten være monteret med alle sine sædvanlige komponenter og udstyrsdele, som medregnes i egenvægten, eller være i en sådan tilstand, at dette krav er opfyldt for komponenter og udstyr, som har betydning for passagerkabinen og køretøjets vægtfordeling som helhed.

1.8. Det komplette køretøj, hvori barnefastholdelsesanordningen er monteret efter monteringsvejledningen, skal stå på en hård, flad og vandret overflade med håndbremsen udløst og i frigear. Der kan afprøves flere barnefastholdelsesanordninger ved samme sammenstødsprøve.

(1) Afstanden »a« er lig længden af det betragtede synkrone pendul.

BILAG 11

Supplerende forankringer, der kræves til fastgørelse af barnefastholdelsesanordninger i kategorien semi-universal til motorkøretøjer

1.	Dette bilag finder kun anvendelse på supplerende forankringer til fastgørelse af barnefastholdelsesanordninger i kategorien »semi-universal« til karrosseriet, uanset om der til disse anvendes forankringer efter regulativ nr. 14.

2.	Forankringerne fastlægges af fabrikanten af barnefastholdelsesanordningen, og nærmere enkeltheder forelægges til godkendelse af den tekniske tjeneste, der forestår prøvningen. Den tekniske tjeneste kan tage oplysninger fra køretøjsfabrikanten i betragtning.

3.	Fabrikanten af barnefastholdelsesanordningen skal levere de nødvendige dele til fastgørelse af forankringerne og for hvert køretøj et særligt diagram med angivelse af deres nøjagtige placering.

Fabrikanten af barnefastholdelsesanordningen skal oplyse, om de nødvendige forankringer til fastgørelse af fastholdelsesanordningen til bilens struktur er i overensstemmelse med kravene til placering og styrke i punkt 3 ff. i anbefalingen til regeringer, der har til hensigt at vedtage særlige forskrifter for forankringer for barnefastholdelsesanordninger til anvendelse i personbiler (1).

(1) Jf. teksten i regulativ nr. 16.

BILAG 12

BILAG 13

STANDARDSIKKERHEDSELE

1.	Sikkerhedsselen til den dynamiske prøvning og vedrørende forskriften for maksimal længde skal have en af de to i figur 1 viste udformninger, dvs. en trepunktssele med retractor og en fast topunktssele.

Trepunktsselen med retractor har følgende stive dele: en retractor (R), et vendebeslag på stolpe (P), to forankringspunkter (A1 og A2) (se figur 1) og en central del (N, i detailtegningen i figur 3). Retractoren skal være i overensstemmelse med forskrifterne i regulativ nr. 16 hvad angår tilbagetrækningskraften. Retractorens rullediameter skal være 33 ± 0,5 mm.

Retractorselen skal være monteret i forankringerne af det i bilag 6, tillæg 1 og 4 beskrevne prøvesæde på følgende måde:

Seleforankring A1 fastgøres til prøvevognens forankring B0 (yderst)

Seleforankring A2 fastgøres til prøvevognens forankring A (inderst)

Vendebeslag P til stolpe fastgøres til prøvevognens forankring C.

Seleretractor R fastgøres til prøvevognens forankring, således at rullens centerlinje befinder sig på Re.

Målet X i figur 1 nedenfor er 200 ± 5 mm. Den faktiske gjordelængde mellem A1 og centerlinjen for retractorrulle Re (når gjorden er helt udtrukket, herunder minimumslængden på 150 mm for prøvning af kategorierne »universal« og »semi-universal«) skal være 2 820 ± 5 mm, når den måles i en lige linje uden belastning og på en vandret overflade; denne længde kan øges ved prøvning af kategorien »begrænset«; for alle kategorier med barnefastholdelsesanordning monteret skal der være mindst 150 mm sele på retractorrullen.

For selens gjord gælder følgende krav:

Materiale: polyester spinnblack

—

bredde:

48 ± 2 mm ved 10 000 N

—

tykkelse:

1,0 ± 0,2 mm

—	forlængelse:

8 ± 2 % ved 10 000 N

5.	Den faste topunktssele vist i figur 1 består af to standardforankringsplader som vist i figur 2 og en gjord, der opfylder kravene i punkt 4 ovenfor.

6.	Topunktsselens forankringsplader skal monteres på prøvevognens forankring A og B. Målet Y i figur 1 er 1 300 ± 5 mm. Dette er den maksimale længde for godkendelse af universal-barnefastholdelsesanordninger med topunktsseler (se punkt 6.1.9).

Figur 1

Udformning af standardsele

Figur 2

Typisk standardforankringsplade

Mål i mm

Figur 3

Udformning af standardselens centrale del

Mål i mm

Figur 4

Vendebeslag på stolpe

BILAG 14

TYPEGODKENDELSESORDNING (RUTEDIAGRAM ISO 9002:2000)

Bemærk:

(0)	Eller tilsvarende standard med mulighed for dispensation fra krav vedrørende »udvikling og konstruktion«, punkt 7.3 »kundetilfredshed og løbende forbedring«.

(1)	Disse prøvninger skal udføres af den tekniske tjeneste.

(2)

Besøg hos fabrikanten med henblik på inspektion og stikprøveudtagning, foretaget af kompetent myndighed eller teknisk tjeneste,

a)	hvis der ikke er en ISO 9002:2000: 2 gange om året

b)	hvis der er en ISO 9002:2000: 1 gang om året.

(3)

Prøvninger i henhold til bilag 16,

hvis der ikke er en ISO 9002:2000:

i)	foretaget af myndigheden eller den tekniske tjeneste under det i fodnote 2a omhandlede besøg

ii)	foretaget af fabrikanten mellem de i fodnote 2b omhandlede besøg

b)	hvis der er en ISO 9002:2000: foretaget af fabrikanten, proceduren kontrolleres ved det i fodnote 2b omhandlede besøg.

BILAG 15

FORKLARENDE BEMÆRKNINGER

De forklarende bemærkninger i dette bilag vedrører fortolkninger af problemer i forbindelse med regulativet. Bemærkningerne er tænkt som vejledning for de tekniske tjenester, der skal foretage prøvningerne.

Punkt 2.10.1.

En hurtigjusteringsanordning kan også være en anordning med drejeaksel og fjeder svarende til en retractor med manuel udløsning. Justeringsanordningen skal afprøves efter forskrifterne i punkt 7.2.2.5 og 7.2.3.1.3.

Punkt 2.19.2.

En semi-universal fastholdelsesanordning, som foreskrives til montering på bagsædet i både sedan- og stationcar-modeller, hvor hele seleenheden er identisk, er én »type«.

Punkt 2.19.3.

Ved afgørelse af, om der er tale om en ny type, må betydningen af ændringer i sædets dimensioner og/eller masse, polstring og kollisionsværn og materialets energioptagende egenskaber og farve tages i betragtning.

Punkt 2.19.4 og 2.19.5.

Disse punkter finder ikke anvendelse på sikkerhedsseler, der er separat godkendt efter regulativ nr. 16 og nødvendige til at fastgøre barnefastholdelsesanordningen til køretøjet eller fastholde barnet.

Punkt 6.1.2.

For bagudvendende barnefastholdelsesanordninger sikres korrekt placering af anordningens overside i forhold til barneattrappens hoved ved at isætte den største attrap, anordningen er specificeret til, i den mest tilbagelænede udformning og sørge for, at en vandret linje i øjenhøjde er lavere end sædets overkant.

Punkt 6.1.8.

Kravet om 150 mm finder også anvendelse på lifte.

Punkt 6.2.4.

Som grænse for acceptabel bevægelse af diagonalselen gælder, at underkanten af standardsikkerhedsselens diagonalgjord ikke må være lavere end attrappens albue i det punkt, hvor attrappen bevæger sig længst.

Punkt 6.2.9.

Det er almindelig anerkendt, at reglen også finder anvendelse på anordninger, der har en sådan spærre, uanset at der ikke er noget krav herom for den pågældende gruppe. Prøven finder altså anvendelse på anordninger, der kun er bestemt til gruppe 2, men med den foreskrevne kraft, dvs. det dobbelte af massen af attrappen for gruppe 1.

Punkt 7.1.3.

Væltningsprøven udføres med samme monteringsmetode og parametre som fastlagt for den dynamiske prøve.

Punkt 7.1.3.1.

Standsning af forsøgsapparatet under væltningen er ikke tilladt.

Punkt 7.1.4.2.2.

Teksten i dette punkt henviser til accelerationer, der repræsenterer trækspændinger i attrappens rygsøjle.

Punkt 7.1.4.3.1.

Med synlige tegn på penetration menes penetration af leret af abdominalindsatsen (under trykket fra fastholdelsesanordningen), men ikke bukning af leret uden kompression i vandret retning, som det f.eks. fremkaldes ved simpel bøjning af rygsøjlen. Se også fortolkningen af punkt 6.2.4.

Punkt 7.2.1.5.

Første punktum anses for overholdt, hvis attrappens hånd kan nå lukkebeslaget.

Punkt 7.2.2.1.

Dette skal anvendes for at sikre, at separat godkendte styregjorde let kan påsættes og aftages.

Punkt 7.2.4.1.1.

Der anvendes to gjorde. Bestem brudstyrken af den første gjord. Mål bredden af den anden gjord ved en belastning svarende til 75 % heraf.

Punkt 7.2.4.4.

Dele, der kan adskilles eller skrues af, og som af en uøvet bruger kan forventes samlet ukorrekt med farlig anbringelse til følge, er ikke tilladt.

Punkt 8.1.2.2.

Med »fastgjort til sædet« henvises til prøvesædet som foreskrevet i bilag 6. Med »Specifikke anordninger kan« menes, at en »specifik« fastholdelsesanordning normalt vil blive prøvet for væltning ved anbringelse i prøvesædet, men at prøvning i køretøjets sæde godtages.

Punkt 8.2.2.1.1.

Ved »under hensyntagen til normale brugsvilkår« forstås, at denne prøve udføres med fastholdelsesanordningen monteret på prøve- eller køretøjssædet, men uden attrappen.

Attrappen skal kun anvendes til positionering af justeringsanordningen. I første instans skal gjordene indstilles i overensstemmelse med det pågældende punkt 8.1.3.6.3.2 eller 8.1.3.6.3.3 (afhængig af hvilket er relevant). Prøven udføres da efter udtagning af attrappen.

Punkt 8.2.5.2.6.

Dette punkt finder ikke anvendelse på styregjorde, der er godkendt særskilt efter dette regulativ.

BILAG 16

KONTROL MED PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE

1. Prøvning

Barnefastholdelsesanordninger skal godtgøres at være i overensstemmelse med de forskrifter, som følgende prøvninger er baseret på:

1.1. Kontrol af inertiretractorers låsetærskel og holdbarhed

Efter bestemmelserne i punkt 8.2.4.3 i den retning, der anses for mest ugunstig efter udførelse af holdbarhedsprøvningen beskrevet i punkt 8.2.4.2, 8.2.4.4 og 8.2.4.5 i henhold til forskriften i punkt 7.2.3.2.6.

1.2. Kontrol af holdbarheden af automatiske retractorer

Efter bestemmelserne i punkt 8.2.4.2, suppleret med prøvningerne i punkt 8.2.4.4 og 8.2.4.5 ifølge forskriften i punkt 7.2.3.1.3.

1.3. Styrkeprøvning af gjorde efter konditionering

Efter metoden beskrevet i punkt 7.2.4.2 efter konditionering i henhold til forskrifterne i punkt 8.2.5.2.1-8.2.5.2.5.

1.3.1. Styrkeprøvning af gjorde efter slid

Ifølge metoden beskrevet i punkt 7.2.4.2 efter konditionering i henhold til forskrifterne i punkt 8.2.5.2.6.

1.4. Mikroglideprøvning

Efter metoden beskrevet i punkt 8.2.3 i dette regulativ.

1.5. Energioptagelse

Efter bestemmelserne i punkt 7.1.2 i dette regulativ.

1.6. Efterprøvning af barnefastholdelsesanordningens præstationer ved den pågældende dynamiske prøve

Efter forskrifterne i punkt 8.1.3 med eventuelle lukkebeslag forkonditioneret efter forskrifterne i punkt 7.2.1.7, således at de pågældende forskrifter i punkt 7.1.4 (for barnefastholdelsesanordningens samlede præstationer) og punkt 7.2.1.8.1 (for funktion af eventuelle belastede lukkebeslag) er opfyldt.

1.7. Temperaturprøvning

Efter bestemmelserne i punkt 7.1.5 i dette regulativ.

2. Afprøvningsfrekvens og -resultater

2.1. Hyppigheden af prøvning efter forskrifterne i punkt 1.1-1.5 og 1.7 skal baseres på en statistisk kontrolleret stikprøveudtagning svarende til den, der anvendes ved rutinemæssig kvalitetssikring, og skal udføres mindst én gang om året.

2.2. Minimumsbetingelser for kontrol af overensstemmelsen af banefastholdelsesanordninger i kategorierne »universal«, »semi-universal« og »begrænset« i forbindelse med de dynamiske prøvninger i henhold til punkt 1.6.

I forståelse med de relevante myndigheder overvåger indehaveren af en godkendelse overensstemmelseskontrollen efter medtoden med batchkontrol (punkt 2.2.1) eller metoden med løbende kontrol (punkt 2.2.2).

2.2.1. Batchkontrol af barnefastholdelsesanordninger

2.2.1.1.

Indehaveren af godkendelsen skal inddele barnefastholdelsesanordningerne i batch, som er så ensartede som mulig med hensyn til de råvarer eller mellemprodukter, der indgår i produktionen (forskellige farver på skallen, forskellige selefabrikater) og med hensyn til produktionsbetingelserne. Antallet i en batch må ikke overstige 5 000 enheder.

Efter aftale med de relevante myndigheder kan prøvninger udføres af den tekniske tjeneste eller under godkendelsesindehaverens ansvar.

2.2.1.2.

Der skal udtages en prøve fra hver batch i overensstemmelse med bestemmelserne i punkt 2.2.1.4. Prøven kan udtages, før batchen er komplet, men mindst 20 % af batchen skal være produceret.

2.2.1.3.

Barnefastholdelsesanordningerne og antallet af dynamiske prøvninger, der skal udføres, er angivet i punkt 2.2.1.4.

2.2.1.4.

For at kunne accepteres, skal en batch af barnefastholdelsesanordninger opfylde følgende betingelser:

Antal stk. i partiet	Antal prøver/karakteristika for barnefastholdelsesanordningen	Antal prøver i alt	Godkendelseskriterier	Afvisningskriterier	Kontrolniveau
N < 500	1. = 1MH	1	0	—	Normal
N < 500	2. = 1MH	2	1	2	Normal
500 < N < 5 000	1. = 1MH + 1LH	2	0	2	Normal
500 < N < 5 000	2. = 1MH + 1LH	4	1	2	Normal
N < 500	1. = 2MH	2	0	2	Streng
N < 500	2. = 2MH	4	1	2	Streng
500 < N < 5 000	1. = 2MH + 2LH	4	0	2	Streng
500 < N < 5 000	2. = 2MH + 2LH	8	1	2	Streng
Ved MH forstås hårdere konfiguartion (de midst gode resultater opnået ved godkendelse eller udvidelse af godkendelse). Ved LH forstås mindre hård konfiguartion.

Denne dobbelte prøveudtagningsplan fungerer som følger:

Ved normal kontrol accepteres batchen, hvis den første prøveudtagning ikke indeholder defekte enheder, uden prøvning af en anden prøveudtagning. Hvis den første prøveudtagning indeholder to defekte enheder, accepteres batchen ikke. Hvis den indeholder én defekt enhed, foretages en anden prøveudtagning, og det er det samlede antal, der skal opfylde kravet i kolonne 5 i ovenstående tabel.

Der skiftes fra normal kontrol til streng kontrol, hvis to ud af fem på hinanden følgende batch ikke accepteres. Der skiftes igen til normal kontrol, hvis fem på hinanden følgende batch accepteres.

Hvis en batch ikke accepteres, anses produktionen for at være ikke-overensstemmende og batchen må ikke frigives.

Hvis to på hinanden følgende batch underkastet den strenge kontrol ikke accepteres, finder bestemmelserne i punkt 13 anvendelse.

2.2.1.5.

Kontrollen af barnefastholdelsesanordningernes overensstemmelse starter med den første batch, der fremstilles efter den første batch, der var genstand for produktionsgodkendelse.

2.2.1.6.

Prøvningsresultaterne i punkt 2.2.1.4 må ikke overskride L, hvor L er grænseværdien foreskrevet for hver enkel godkendelsesprøvning.

2.2.2. Løbende kontrol

2.2.2.1.

Indehaveren af en godkendelse er forpligtet til at udføre løbende kvalitetskontrol af sin fabrikationsproces på statistisk grundlag og ved prøveudtagning. Efter aftale med de relevante myndigheder kan prøvninger udføres af den tekniske tjeneste eller under godkendelsesindehaverens ansvar, som er ansvarlig for produktets sporbarhed.

2.2.2.2.

Prøveudtagninger skal finde sted i overensstemmelse med bestemmelserne i punkt 2.2.2.4.

2.2.2.3.

Barnefastholdelsesanordningens karakteristika udvælges tilfældigt, og de prøvninger, der skal udføres, er beskrevet i punkt 2.2.2.4.

2.2.2.4.

Kontrollen skal opfylde følgende krav:

Udtagne barnefastholdelsesanordninger	Kontrolniveau
ved 0,02 % forstås én udtaget barnefastholdelsesanordning for hver 5 000 fremstillet	Normalt
ved 0,05 % forstås én udtaget barnefastholdelsesanordning for hver 2 000 fremstillet	Strengt

Denne dobbelte prøveudtagningsplan fungerer som følger:

Hvis barnefastholdelsesanordningen anses for overensstemmene, er produktionen overensstemmende.

Hvis barnefastholdelsesanordningen ikke opfylder forskrifterne, udtages en andet barnefastholdelsesanordning.

Hvis den andet barnefastholdelsesanordning opfylder forskrifterne, er produktionen overensstemmende.

Hvis hverken den første eller den andet barnefastholdelsesanordning opfylder forskrifterne, er produktionen ikke overensstemmende, og barnefastholdelsesanordninger, der med sandsynlighed indeholder samme defekt, skal trækkes tilbage, og der skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at genetablere produktionens overensstemmelse.

Normal kontrol erstattes af streng kontrol, hvis produktionen skal trækkes tilbage to gange ud af 10 000 konsekutivt fremstillede barnefastholdelsesanordninger.

Der skiftes tilbage til normal kontrol, hvis 10 000 konsekutivt fremstillede barnefastholdelsesanordninger anses for at være overensstemmende.

Hvis produktion underkastet den strenge kontrol tilbagetrækkes i to på hinanden følgende tilfælde, finder bestemmelserne i punkt 13 anvendelse.

2.2.2.5.

Den løbende kontrol af barnefastholdelsesanordninger indledes efter produktionsgodkendelsen.

2.2.2.6.

Prøvningsresultaterne i punkt 2.2.2.4 må ikke overskride L, hvor L er grænseværdien foreskrevet for hver enkel godkendelsesprøvning.

2.3. For »indbyggede« køretøjsspecifikke anordninger finder følgende afprøvningsfrekvenser anvendelse:

Barnefastholdelsesanordninger bortset fra selepuder	:	En gang for hver 8 uger
Selepuder	:	En gang for hver 12 uger

Forskrifterne i punkt 7.1.4 og 7.2.1.8.1 i dette regulativ skal være overholdt ved hver afprøvning. Giver alle prøvninger i løbet af et år tilfredsstillende resultater, kan fabrikanten dog efter aftale med den kompetente myndighed nedsætte frekvensen som følger:

Barnefastholdelsesanordninger bortset fra selepuder	:	En gang for hver 16 uger
Selepuder	:	En gang for hver 24 uger

Når årsproduktionen er 1 000 barnefastholdelsesanordninger eller derunder, tillades dog en mindste afprøvningsfrekvens på én prøvning om året.

2.3.1. For køretøjsspecifikke anordninger i henhold til punkt 2.1.2.4.1 kan barnefastholdelsesanordningens fabrikant vælge metoder til produktionens overensstemmelse i henhold til enten punkt 2.2 på et prøvesæde eller punkt 2.3 i et køretøjskarrosseri.

2.3.2. Når et prøveeksemplar ikke består en given prøve, skal endnu en prøvning med samme krav udføres på mindst tre andre prøveeksemplarer. For dynamiske prøvninger gælder, at hvis en af disse prøveeksemplarer ikke klarer prøvningen, anses produktionen for at være ikke-overensstemmende, og prøvningsfrekvensen øges til den højere frekvens, hvis den lavere blev anvendt i henhold til punkt 2.3, og de nødvendige foranstaltninger træffes til genetablering af produktionens overensstemmelse.

2.4. Hvis produktionen konstateres at være ikke-overensstemmende i henhold til punkt 2.2.1.4, 2.2.2.4 eller 2.3.2, skal indehaveren af godkendelsen eller dennes bemyndigede repræsentant:

2.4.1.

underrette den kompetente myndighed, som har meddelt typegodkendelsen, og angive, hvilke foranstaltninger der er truffet til genoprettelse af produktionens overensstemmelse.

2.5. Fabrikanten skal på kvartårlig basis underrette den kompetente myndighed om mængden af produkter, der er produceret for hvert godkendelsesnummer, med angivelse af, hvordan det fastslås, hvilke produkter der svarer til det pågældende godkendelsesnummer.

BILAG 17

PRØVNING AF ENERGIOPTAGENDE MATERIALE

1. Hovedform

1.1.	Hovedformen er en massiv halvkugle af træ, hvorpå der er påsat en mindre kuglekalot som vist i figur A nedenfor. Den skal være konstrueret, så den kan falde frit langs den angivne akse og være indrettet så den kan monteres med et accelerometer til måling af accelerationen i faldretningen.

1.2.	Hovedformens totale masse, inklusive accelerometer, skal være 2,75 ± 0,05 kg.

Figur A

Hovedform

2. Instrumenter

Under prøvningen skal accelerationen registreres ved hjælp af udstyr i overensstemmelse med kanalfrekvensklasse 1 000 som foreskrevet i den seneste version af ISO 6487.

3. Metode

3.1.	Den samlede barnefastholdelsesanordning placeres på en stiv og plan overfalde i anslagsområdet med mindstemål på 500 × 500 mm, således at anslagsretningen er vinkelret på barnefastholdelsesanordnings indre flade i anslagsområdet.

3.2.	Løft hovedformen til en højde af 100 –0/+5 mm fra de pågældende øverste overflader af den samlede barnefastholdelsesanordning til det laveste punkt på hovedformen, og lad den falde. Registrer hovedformens acceleration under anslaget.

BILAG 18

METODE TIL FASTLÆGGELSE AF ANSLAGSOMRÅDET FOR HOVEDET FOR ANORDNINGER MED RYGLÆN OG FOR BAGUDVENDENDE ANORDNINGER, MED FASTLÆGGELSE AF SIDEFLØJENES MINDSTESTØRRELSE

Enheden anbringes på det i bilag 6 beskrevne prøvesæde. På anordninger med indstilleligt ryglæn stilles dette i den mest oprette position. Anbring den mindste attrap i anordningen efter fabrikantens vejledning. Afsæt et punkt »A« på ryglænet i samme vandrette niveau som skulderen af den mindste attrap i et punkt 2 cm inden for ydersiden af armen. Alle indvendige overflader over det vandrette plan gennem punkt A skal afprøves efter bilag 17. Dette område skal omfatte ryglænet og sidefløjene, herunder sidefløjenes indvendige kanter (afrundede områder). Hvis der er tale om lifte, hvor det ikke er muligt at anbringe attrappen symmetrisk som følge af anordningen og fabrikantens anvisninger, er det område, der er i overensstemmelse med bilag 17, alle indvendige flader over punktet »A«, som tidligere defineret, i hovedets retning, når der måles med denne attrap i liften i den værste position, der er i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger, når liften er anbragt på prøvebænken.

Hvis det er muligt at anbringe attrappen symmetrisk i liften, skal alle de indvendige flader være i overensstemmelse med bilag 17.

Bagudvendende anordninger skal have sidefløje med en mindstedybde på 90 mm, målt fra midterlinjen af ryglænets overflade. Sidefløjene skal udgå fra det vandrette plan gennem punktet »A« og fortsætte til overkanten af ryglænet. Begyndende fra et punkt 90 mm under ryglænets overkant kan sidefløjenes dybde gradvis aftage.

3.	Forskriften i punkt 2 ovenfor til sidefløjes mindstestørrelse finder ikke anvendelse på barnefastholdelsesanordninger af massegruppe II og III i den køretøjsspecifikke kategori, som skal anvendes i bagageområdet i henhold til punkt 6.1.2 i dette regulativ.

BILAG 19

BESKRIVELSE AF KONDITIONERINGEN AF JUSTERINGSANORDNINGER MONTERET DIREKTE PÅ BARNEFASTHOLDELSESANORDNINGEN

Figur 1

1. Metode

1.1.	Med gjordene anbragt i den i punkt 8.2.7 beskrevne referenceposition trækkes mindst 50 mm gjord af den indbyggede sele ud ved træk i gjordens frie ende.

1.2.	Den justerede del af den indbyggede sele anbringes i trækanordningen A.

1.3.	Justeringanordningen aktiveres, og der trækkes mindst 150 mm gjord ind i den indbyggede sele. Dette repræsenter halvdelen af en cyklus og bringer trækanordningen A i en position svarende til maksimal udtrækning af gjorden.

1.4.	Gjordens frie ende tilsluttes trækanordning B.

2. Cyklussen består af følgende:

2.1.	Træk mindst 150 mm ud i B, mens A ikke udøver noget træk i den indbyggede sele.

2.2.	Aktivér justeringsanordningerne og træk i A, mens B ikke udøver noget træk i den frie ende af gjorden.

2.3.	Ved afslutningen af bevægelsen bringes justeringsanordningen ud af funktion.

2.4.	Gentag cyklussen som foreskrevet i punkt 7.2.2.7.

BILAG 20

ANORDNING TIL STYRKEPRØVNING AF TYPISK LUKKEBESLAG

BILAG 21

OPSTILLING TIL DYNAMISK SAMMENSTØDSPRØVNING

1. Metode

1.1. Hoftesele alene

Belastningscelle 1 monteres på yderpositionen som vist ovenfor. Barnefastholdelsesanordningen monteres, og referenceselen på yderpositionen strammes til en belastning på 75 N ± 5 N på yderpositionen.

1.2. Hofte- og diagonalsele

1.2.1.

Belastningscelle 1 monteres på yderpositionen som vist ovenfor. Barnefastholdelsesanordningen monteres i korrekt position. Hvis anordningen har en spærreanordning og virker på diagonalselen, anbringes belastningscelle 2 et passende sted bag barnefastholdelsesanordningen mellem spærreanordningen og lukkebeslaget som vist ovenfor. Er der ingen spærreanordning, eller er spærreanordningen monteret på lukkebeslaget, anbringes lukkebeslaget en passende position mellem vendebeslaget på stolpen og barnefastholdelsesanordningen.

1.2.2.

Juster hoftedelen af referenceselen til en spænding på 50 N ± 5 N ved belastningscelle 1. Sæt et kridtmærke på det sted af gjorden, hvor denne passerer gennem det simulerede lukkebeslag. Mens selen fastholdes i denne stilling, indstilles diagonalen til en spænding på 50 N ± 5 N ved belastningscelle 2 ved enten at spærre gjorden ved barnefastholdelsesanordningens gjordspærre eller trække i selen tæt på standardretractoren.

1.2.3.

Træk al gjord ud af retractorens rulle og rul den på igen med en spænding af selen på 4 ± 3 N mellem retractoren og vendebeslaget på stolpen. Rullen skal være låst inden den dynamiske prøve. Udfør den dynamiske sammenstødsprøve.

1.2.4.

Før forsøget opstilles, kontrolleres barnefastholdelsesanordningen for overensstemmelse med punkt 6.2.1.3. Er monteringsspændingen ændret på grund af ændret vinkelfunktion, prøver man sig frem til den tilstand, der bevirker den slappeste montering, opstiller forsøget og bringer selen i strammeste position, hvorefter man bringer barnefastholdelsesanordningen i stillingen svarende til værste tilfælde uden igen at stramme voksenselen. Foretag den dynamiske prøvning.

1.3. ISOFIX-beslag

For en ISOFIX-barnefastholdelsesanordning med ISOFIX-forankringer i samlingen mellem ryg og sæde, hvis position kan justeres. Den ubelastede ISOFIX-barnefastholdelsesanordning fastgøres til forankringerne i samlingen mellem ryg og sæde, H1-H2, i den passende prøvningsposition. Lad ISOFIX-barnefastholdelsesanordningens låsemekanisme trække den ubelastede ISOFIX-barnefastholdelsesanordning i retning mod samlingen mellem ryg og sæde. Påfør en yderligere kraft på 135 ± 15 N i et plan parallelt med prøvebænkens sædehyndeoverflade i retning af samlingen mellem ryg og sæde for at overvinde friktionskræfter mellem ISOFIX-barnefastholdelsesanordningen og sædehynden, idet låsemekanismens selvstrammende virkning derved hjælpes. Kraften skal påføres på eller fordelt ligeligt omkring ISOFIX-barnefastholdelsesanordningens centerlinje og i en højde højst 100 mm over prøvebænkens hyndeoverflade. Topstroppen justeres om nødvendigt til en spænding på 50 ± 5 N (1). Den pågældende attrap anbringes i barnefastholdelsesanordningen, når ISOFIX-barnefastholdelsesanordningen skal justeres.

Bemærk:

1.	Montering sker efter at attrappen er anbragt i fastholdelsesanordningen for så vidt angår punkt 1.1 og 1.2.

2.	Da prøvepuden af skum vil blive sammenpresset efter montering af barnefastholdelsesanordningen, skal den dynamiske prøvning så vidt muligt udføres senest 10 minutter efter monteringen. For at puden kan rejse sig, skal der gå mindst 20 minutter mellem to prøvninger med samme pude.

3.	Belastningsceller monteret direkte på selens gjord kan være frakoblet elektrisk, men skal blive siddende under den dynamiske prøvning. Massen af hver celle må ikke være over 250 gram. Alternativt kan hofteselens belastningscelle erstattes af en belastningscelle fastgjort ved forankringspunktet.

Hvis der er tale om fastholdelsesanordninger med anordninger til at stramme voksenselen, er prøvningsmetoden som følger:

Barnefastholdelsesanordningen monteres i henhold til dette bilag, og derefter aktiveres strammeanordingen ifølge fabrikantens anvisninger. Kan anordningen ikke aktiveres, fordi topstroppen er for stram, anses den for uacceptabel.

5.	Ingen yderligere kraft påføres barnefastholdelsesanordningen ud over det minimum, der er nødvendigt for at opnå de korrekte monteringskræfter som angivet i punkt 1.1 og 1.2.2.

Hvis der er tale om en lift monteret som angivet i punkt 8.1.3.5.6, simuleres forbindelsen mellem voksenselen og fastholdelsesanordningen. En voksensele med en 500 mm fri endelængde (målt som beskrevet i bilag 13) forbindes med forankringspladen beskrevet i bilag 13 til de foreskrevne forankringspunkter. Fastholdelsesanordningen forbindes derefter til voksenselerne med frie ender. Voksenselens tilspænding målt mellem forankringspunkt og fastholdelsesanordning skal være 50 ± 5 N.

(1) Hvis der er tale om fastholdelsesanordninger med anordninger til at stramme topstroppen, er prøvningsmetoden som følger:

ISOFIX-barnefastholdelsesanordningen monteres i henhold til dette bilag, og derefter aktiveres strammeanordingen ifølge fabrikantens anvisninger. Kan anordningen ikke aktiveres, fordi topstroppen er for stram, anses den for uacceptabel.

BILAG 22

PRØVNING MED UNDERKROP-BLOK

Figur 1

Afskåret attrapblok P10

Materiale: EPS (40 til 45 g/l)

Figur 2

Trækprøvning af selepude ved hjælp af attrapblok

		ISSN 1725-2520 doi:10.3000/17252520.L_2011.233.dan
Den Europæiske Unions Tidende		L 233

Dansk udgave	Retsforskrifter	54. årgang 9. september 2011

Indhold		II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter	Side
		RETSAKTER VEDTAGET AF ORGANER OPRETTET VED INTERNATIONALE AFTALER
	*	Regulativ nr. 16 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) — Ensartede forskrifter for godkendelse af: I. Sikkerhedsseler, barnefastholdelsesanordninger og Isofix-barnefastholdelsesanordninger for personer i motorkøretøjer — II. Køretøjer udstyret med sikkerhedsseler, selealarm, fastholdelsesanordninger, barnefastholdelsesanordninger og Isofix-barnefastholdelsesanordninger	1
	*	Regulativ nr. 44 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) — Ensartede forskrifter for godkendelse af fastholdelsesanordninger til børn, som er passagerer i motordrevne køretøjer (barnefastholdelsesanordninger)	95